Museumsgenstande er mange ting! Hvordan samarbejdet mellem Ribe Katedralskole og Sydvestjyske Museer skabte spændende formidling på HEX! Museum of Witch Hunt I juni 2020 slog HEX! Museum of Witch Hunt dørene op. Forud var gået en årelang proces med at fokusere og forfine fortællingerne, udvikle på udstillingsdesign og udtryk og – ikke mindst – at udvælge de genstande, som skulle udstilles på museet. Netop her lå en af de største udfordringer i arbejdet med museet. For arbejdsgruppen bag projektet valgte på et meget tidligt tidspunkt, at museet skulle stille skarpt på de danske hekseprocesser med et europæisk udblik. Fra et forsknings- og formidlingsmæssigt synspunkt gav det mening at fokusere på et historisk fænomen, der i dén grad udspillede sig i byen. Samtidig var der tale om et emne, til hvilket der knytter sig en række myter og forestillinger, som ofte kun har delvist hold i historien. Med formidlingen af netop dette emne kunne museet dermed imødekomme et af sine vigtigste formål, nemlig at bidrage til den historiske bevidsthed om et fænomen, som særligt i dag ofte drages frem som et vigtigt kulturelt pejlemærke. Mens det således gav rigtig god mening at det nye museum skulle handle om netop denne del af historien, var arbejdsgruppen mere udfordret, når det handler om et andet element i museumsoplevelsen: Mødet med de historiske genstande. For der findes i dag relativt få genstande, som har en direkte forbindelse til de dømte og henrettede. Én ting var dog helt central, nemlig Ebbe Mogensens gavlhus fra renæssancen, som danner ramme om museets første del. Huset er i kraft af sine rødder i renæssancen, hvor processerne for alvor tog fart, en genstand i sig selv, og bygnin-
HEX! har lånt andet end lovbøger fra Katedralskolens bibliotek. Her ses en flot Luther-bibel fra 1633, der fortæller historien om den lutherske kirkes kamp mod overtro og katolsk praksis. gens yderligere autenticitet understreges af, at det blev bygget af Ebbe Mogensen, der fungerede som rådmand, og som var med til at dømme i op til flere ripensiske hekseprocesser. Med den historisk autentiske ramme på plads valgte arbejdsgruppen derfor også at arbejde ud fra to hovedprincipper: For det første, at de historiske rum skulle træde tydeligt frem og dermed ikke dækkes af plancher, og for det andet, at museet skulle arbejde med stemninger – særligt i forhold til frygten for hekse, og at de genstande, der blev vist, skulle relatere til denne frygt. I den forbindelse var der enighed om at
arbejde med tre niveauer for genstandene. For det første de historiske genstande, som var samtidige med hekseprocesserne og fortæller en historie om samme. For det andet historiske genstande, som ikke nødvendigvis var samtidige med processerne, men som i kraft af deres aura og fascinationskraft kunne agere fikspunkter for fortællinger om processerne og frygten for hekse. For det tredje rekonstruktioner af historiske genstande, hvortil der knyttede sig vigtige fortællinger, men som vi desværre enten ikke har bevaret i eftertiden, eller ikke kunne låne til museet. I forhold til de to første typer af genstande
53
