2007 # 1 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

Greenkeeperen Den

Komplette golfer

LĂŚs side 60

w w w. g r e e n k e e p e r . d k

No 1

2 0 0 7

det bedste græs til golf græssorter lig med topkvalitet Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

SEMENCO Dansk repræsentant Semenco - Hovedvejen 128 - 4720 Præstø - Tlf. 5598 1085 - Fax 5598 1116 - E-mail: info@semenco.dk www.barenbrug.dk

Nothing runs like a Deere Med John Deere får du mere end blot golfmaskiner. Med John Deere’s omfattende sortiment af bl.a. fairwayklipppere, greenklippere, prikkemaskiner, gatorer, kompakttraktorer, opsamlingssystemer og bunkermaskiner behøver du kun at handle ét sted. Herudover får du branchens dygtig-

ste folk, som kan give dig den bedste rådgivning, service og backup – uanset hvor i landet du befinder dig. Opgaver – store som små – løses hurtigt og professionelt. Vores globale reservedelssystem med flere depoter end noget andet firma i verden er helt unikt. Det sikrer dig den reservedel, du

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1 8543 Hornslet Tlf.: 86995541 Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

967_B1065_golfannonce.indd 1

har brug for her og nu med levering inden for 24 timer! Du kender navnet. Se den forskel John Deere gør på din egen golfbane. Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler allerede i dag.

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4 4622 Havdrup Tlf.: 46185544 Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

05/03/07 11:32:30

Formand: Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk

Jan Ebdrup Solvænget 5 st. th., 2100 København Ø Telefon privat: 3929 6110 Telefon arbejde: 3063 2476 E-mail: ebdrup@mail.tele.dk

Næstformand: Niels Andersen Cannerslundvej 34, 9490 Panderup Telefon privat: 9839 3375 Mobil: 4076 3002 E-mail: niels-birthe.andersen@mail.tele.dk

John Nielsen Højdevej 34, 3540 Lynge Telefon privat: 4818 9501 Mobil: 5090 6663 Telefon/fax arbejde: 4586 7322 E-mail: greenkeeper@nielsen.mail.dk

Kasserer: Niels Chr. Just Gl. Færgevej 79, Alnor, 6300 Gråsten Telefon privat: 7465 2634 Mobil: 2147 3859 Fax arbejde: 7465 2909 E-mail: justkraag@c.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jacob Arnkvist Prodana Seeds A/S Telefon: 6317 1600 Mobil: 4011 9505 E-mail: jaa@prodana.dk

R e g i o n s l e d e r e

Bornholm Bent Ruben Larsen Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044

Michael Jensen Blenstrupvej 2, Sejlstrup, 9520 Skørping Telefon privat: 9839 6012 Mobil arbejde: 2426 5929 E-mail: aarsgolfklub@keeperne.dk Suppleanter Martin Nilsson Stenderupgade 1, 2. th., 1738 København V Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: martin.nilsson@post.cypercity.dk Flemming Andreasen Hammershøjvej 54, Øland, 9460 Brovst Telefon privat: 9823 6330 Mobil: 2360 6663

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Frederiksborggade 15, 1360 København K Telefon: 3343 3400 Mobil: 4031 0189 E-mail: morten.ligaard@skuld.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Miljøkonsulent: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Vejle Morten Terkelsen Give Golf Klub Mobil: 2292 6343

Nordjylland Michael Mikkelsen Løkken Golf Klub Mobil: 2348 4425

Ribe Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Telefon privat: 2145 0209 Telefon arbejde: 7544 1455

Viborg John Mikkelsen Telefon arbejde: 8665 9420 Mobil: 2279 1490

Sønderjylland Henning Lund Brundtlandbanen Mobil: 2165 2223

Århus Ole Hejl Ebeltoft Golfklub Telefon arbejde: 8759 6000 Mobil: 2763 4055

Storstrømmen Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861

Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324

Fyn Kenneth Andersen Gyldensteen Golf Klub Mobil: 3118 8301

Sydvest-Sjælland Mette Glarborg Skjoldennæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546 Søren Andersen Køge Golf Klub Mobil: 2489 0518 København/Frederiksborg Steen Mikael Asserbo Golf Klub Telefon 4772 0520 / 2214 3170

BZgî Ijg[ L< <dY`ZcYi b^YYZa iâ WZ`²beZahZ V[ \ hZWâaZc! bZY dkZg .% Z[[Zì kZY c WZ]VcYa^c\# 9Zi \gVcjaZgZYZ hid[ Wg^c\Zh jY bZY \³Yc^c\hhegZYZg ZaaZg h bVh`^cZ [³ghi ^ _jc^ b cZY# B^YaZi h`Va kVcYZh cZY ^ k²`hiaV\Zi ^cYZc YZi k^g`Zg#

EGD96C6 Zg d\h /

<g²h[g³ ;²gY^\\g²h Heg³_iZh c^c\ EaZ_ZegdYj`iZg BVh`^cZg 7adbhiZga³\ 7adbhiZg[g³

He³g\ dh [dg kZ_aZYc^c\ EGD96C6h `dchjaZciZg `dbbZg \ZgcZ e WZh³\ d\ ]_²aeZg bZY Vi `aVga²\\Z ?ZgZh WZ]dk# 7gj\ dh hdb heVgg^c\heVgicZg! c g VgWZ_YZi h`Va [gV ] cYZc#

= cYeaj``ZYZ idehdgiZg 9Zi Zg `dbW^cVi^dcZc V[ kdgZ idehdgiZg! YZg \^kZg YZ \dYZ WaVcY^c\Zg# IV``Zi k²gZ YZ db[ViiZcYZ [dg²Ya^c\hVì^kîZiZg ^ kdgZh [Vbâ^Z Ä 9A;"IG>;DA>JB <gjeeZc Ä ]Vg EGD96C6 Zc jc^` bja^\]ZY [dg Vi ] cYeaj``Z idehdgiZgcZ#

Ea²cZ\g²h kdgZh kZgYZc lll#egdYVcV#Y` EgdYVcV HZZYh 6$H ; Wdg\kZ_ ')- Õ 9@"*'*% DYZchZ HK Õ Ia[#/ +(&, &+%% Õ ;Vm/ +(&, &+&. Õ egdYVcV5egdYVcV#Y` Ann. Prodana 181x267-Marit 1

10/04/06 14:17:18

8 10 14 16 18 22 24 30 32 34

Leder ...................................................................... Lederuddannelsen – stor succes ........................... Lemvig slår to begynderslag ............................... Tips til vore ledere ............................................ Stensballegaard følger trenden ........................ Nyt trykkeri til ”Greenkeeperen” ................... Klippehøjder og stresseffekt i græsset ........... Staten giver stadig støtte til ny naturskov ..... Hvad er det, der sker? ................................ Den fjerde golfbane på Silkeborg-egnen ... Højdepunkter fra mine oplevelser som Golfbane Arkitekt ............................ Grønne regnskaber ................................ European Lady Greenkeepers Conference Finland 2006 ...................... Cornelia – rosen over alle i Tyrkiet ........ Den første af de største John Deere til Fyn Professionelle frontfigurer ..................... Sorter af rødsvingel til bæredygtig golf .. Ny golfoase på ørkenøen ...................... Europa i svensk tøj i Solheim Cup ......... Nyt om flydende gødning ...................... Den komplette golfer ............................. Det kører for Iben Tinning ...................... Alex tiltræder stilling på slottet ............... Dansk greenkeeping repræsenteret ved konference i UK ................................ Ni lysende huller efter solnedgang ............ Endnu to milepæle rundet i Nimtofte ......... Kvaliteten i beplantninger på danske golfbaner Dansk golfklub på tyrkisk grund ................... Golf Industry Show 2007 ............................... Regioner ......................................................... Firmaguide 2007 ..............................................

No 1

G r e e n k e e p e r e n

36 38 40 42 46 48 50 52 54 56 60 64 66 68 70 74 76 80 82 84 86

2 0 0 7

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 1 21. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Birger Bromann Søren Nicholson

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

Forsiden I 1930 var Robert Jones på toppen af sin karriere, og billedet er taget 13. maj i Sandwich i England. Efter den sæson var den utrolige golfatlet mæt af sejre og opgav elitegolfen Foto: Alloverpress

Deadline for næste nummer: 20. maj

Golfann. sa

De bedste materialer til golfbaner Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Topdress og Vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix BaneMix Topdres Kvartsand Vækstlag Diverse DressNet Biosol (org. gødning) Vaminoc G (Mykorrhiza) Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet. Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid). GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1

20/02/07 12:27:47

2 0 0 7

No 1

Vi har brugt megen spalteplads og megen krudt i dette blad, såvel her i lederen som i artikler inde i bladet, på at argumentere for, at arbejdsforholdene for vore greenkeepere ude i klubberne bør- og skal forbedres, hvis vi skal kunne leve op til de krav og forventninger, som de samme golfklubbers medlemmer stiller til golfbanernes pasningsstandard. Også i DGA har bestyrelsen i de senere år, med støtte fra DGU, gjort en meget stor og resourcekrævende indsats for at udvikle greenkeeperuddannelsen i Danmark, såvel fagligt, som nu også det allerseneste, på ledelsesniveau. Det er jo imidlertid på ingen måde nok, at der arrangeres uddannelses- og lederuddannelsestilbud – Vore greenkeepere og chefgreenkeepere skal også deltage aktivt i disse tilbud. Vi skal nok – i langt højere grad end hidtil kigge indad og spørge os selv ”Er vi realiske nok omkring egen viden og niveau”? – ”ER VI GODE NOK?”, gør vi nok ved grunduddannelse, lederuddannelse, ERFA-arbejde og networking? Svaret er nok desværre ”NEJ”. Vi har mange dygtige greenkeepere, men vi har også mange, som burde dygtiggøre sig noget mere – i særdeleshed på lederniveau. Her på redaktionen er vi skuffede over, at den nye lederuddannelse på Dalum Uddannelses Center ikke for længst er overtegnet til langt ud i fremtiden. Der kan ikke herske tvivl om, at uddannelse, og især lederuddannelse er fremtidens løsning på mange problemer. En veluddannet chefgreenkeeper har langt bedre muligheder for internt at videreudvikle sine medarbejdere, Han (eller hun) kan skabe bedre arbejdsforhold på et højere niveau, han kan løse opståede problemer langt bedre og nemmere, han kan bedre tilegne sig ny faglig viden, som er nødvendig for at leve op til de stadig stigende krav – også af miljømæssig karakter, og sidst, men bestemt ikke mindst, så kan han langt bedre ”begå” sig overfor bestyrelser og baneudvalgsformænd, som ofte har en helt forskellig indgangsvinkel til golfbanens pasning og udvikling. For blot få år tilbage kunne man måske klare sig med den personlige erfaring, som man opbyggede gennem årene, men dette går ikke mere. En moderne, veluddannet chefgreenkeeper anno 2007 skal kunne langt mere, end det som erfaring rækker til. Vi lever i en EDB-tidsalder, som giver næsten uanede muligheder, men som også stiller sine egne krav. Tænk blot på elektronisk registrering af tidsforbrug på de enkelte arbejdsprocesser på golfbanen, udarbejdelse af investeringsbudgetter over en længere årrække, ditto driftsbudgetter, kontrol af samme budgetter, registrering af forbrug af vand, gødning, kemikalier osv osv. Der stilles mange og meget forskelligartede krav til en dygtig chefgreenkeeper og vi skal kunne beherske de teknikker, som betyder, at vi kan leve op til kravene. Vi vil anbefale vore læsere at sætte sig i kontakt med de chefgreenkeepere, som deltog på det første lederkursus i Odense her i vinteren 2006/2007, for at høre deres reaktioner på kurset. Selvom det var det første rigtige lederkursus i Dansk Greenkeepings historie, og selvom der skal finjusteres på kurset og videreudvikles, så var alle deltagere enige om, at de følte sig langt bedre rustede til at løse hverdagens opgaver og udfordringer i fremtiden efter at have været på lederkursus. Læs i øvrigt artikel om det første lederkursus inde i dette blad, også med udtalelser fra flere af kursusdeltagerne. Det næste lederkursus holdes på Dalum Uddannelses Center i efteråret 2007. og vi skal på det kraftigste opfordre alle, som allerede er ledere, eller som ønsker at blive ledere i vor branche, til hurtigst muligt at tilmelde sig lederkurset hos Vibeke på DGA’s sekretariat. Der bliver uden tvivl rift om pladserne, så tag en snak med bestyrelse, baneudvalgsformand, manager eller hvad de nu hedder og få bevilget pengene til kurset. Det at investere i uddannelse er den bedste investering, man kan foretage sig – også i nutidens og fremtidens Golf-Danmark. ”Greenkeeperen” ønsker alle læsere en rigtig god golfsæson 2007 – såvel arbejdsmæssigt som med mange gode golfrunder på velplejede golfanlæg.

Er vi gode nok?

G r e e n k e e p e r e n

181x267_3FGronGrp

16/05/06

10:13

Side 1

Pleje af job, plæne og fremtid Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

●

Væksthusgartner

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

●

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

●

Skov- og Naturassistent

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

På det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Ring på telefon 70 300 300 Velkommen til 3F Den Grønne Gruppe

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Lederuddannelsen – stor succes Af Jacques Borggild • jbconsult@post.tele.dk

For ikke så længe siden blev Jeres udsendte invitéret med til afslutnings-hygge i Odense for det første hold, som har gennemgået DGA’s nye lederkursus, der er blevet til i sammenarbejde med DGU og Dalum Uddannelses Center i Odense. Vi spillede bowling, vi fik noget godt at spise og frem for alt, så havde vi god tid til at tale med kursisterne på det nye lederkursus, med en af kursets lærere, med DGU’s repræsentant, Banekonsulent Allan Brandt samt med Formand Bendy Sørensen, DGA og Kom. Bestyrelsesmedlem Karsten Bjergø, DGA om deres syn på- og erfaringer med lederuddannelsen. Lad det være sagt ligeud og med det samme. Det var en meget behagelig og positiv aften og der er, efter de udtalelser, vi fik, ingen tvivl om, at den nye lederuddannelse ikke kun er meget nødvendig, men at den også vil blive et meget væsentligt aktiv for DGA’s medlemmer og for den Danske Golfverden i det hele taget.

Kommentarer Via vore samtaler med såvel kursister, lærer, DGU som DGA ønskede vi at få et ærligt og konkret svar på deres mening om det nye lederkursus. Vi gengiver her en del af svarene: Hans Torp, lærer og leder, Dalum Uddannelses Center: – Når vi planlægger et lederkursus for en helt ny faggruppe, så forbereder vi os så grundigt som muligt via materiale og samtaler fra/med denne faggruppe. Vi forsøger naturligvis at komme så tæt på behov og virkelighed som muligt – også udfra vore erfaringer fra en række lederkursus for andre faggrupper. Vi har fået meget værdifulde erfaringer med lederkursus for greenkeepere i samtaler med deltagerne på det første lederkursus. Vi vil nu evaluere disse erfaringer grundigt og så foretage visse justéringer i kurset, således at vi kom-

Allan Brandt mer så tæt på deltagernes behov som overhovedet muligt. De første 12 deltagere har dannet en virkelig god gruppe, som har fungéret rigtig godt sammen, også på det sociale område. Gruppen var sammensat af greenkeepere i forskellige aldre og med vidt forskellige baggrunde, også uddannelsesmæssigt. Vi overvejer i øvrigt at tilbyde kursisterne 1 uges opfølgning på deres lederkursus. Vi glæder os allerede til det næste lederkursus for greenkeepere, som vi planlægger at afholde i November måned 2007.

Poul Boller Allan Brandt, banekonsulent, DGU – Jeg er meget glad for, at vi besluttede, at jeg selv også skulle deltage på det første lederkursus. Vi skal nok foretage mindre justéringer, bl.a. minimere det faglige indhold i kurset og maksimere det ”lederfaglige”, og måske også indføre lidt mere EDB. Dette vil vi sammen med DGA og skolen tage stilling til i nærmeste fremtid Først og fremmest er det rart, at jeg ved, hvad jeg taler om, når jeg i fremtiden skal foreslå så mange greenkeepere som overhovedet muligt at tage på lederkursus i Odense, for der er for mig ingen tvivl om,

G r e e n k e e p e r e n

No 1

at det er det eneste rigtige, hvis man ønsker et chefgreenkeeperjob med færre problemer og mere succes. Fra DGU’s side er vi meget positive overfor det nye lederkursus og vil støtte det så meget, som vi kan. Vi håber at rigtig mange nuværende og kommende chefgreenkeepere vil tage på lederkursus i Odense. Thomas Kjær Nielsen, chefgreenkeeper, Sct. Knuds Golf Klub, Nyborg – Det har været et rigtig godt lederkursus og jeg er sikker på, at mange ting bliver mere enkelte fremover, såvel i forholdet til mine medarbejdere som til ledelsen i golfklubben. Der var en god sammensætning af forskellige aldr e i gruppen, det sociale samvær var fint og jeg har fået udvidet mit netværk. Jeg tror, at man skal satse mindre på det faglige i kurset og mere på Kommunikation, EDB og budgetlægning i fremtiden. Jeg har været meget tilfreds og kan kun anbefale lederkurset på det varmeste. Bendy Sørensen, Formand DGA, Chefgreenkeeper, Odense Eventyr Golf. – Desværre har jeg ikke selv været på kurset endnu, men vi har arbejdet rigtig meget med at få dette lederkursus, som vi finder meget vigtigt, op at stå, så jeg kender kursusindholdet meget nøje. I DGA’s bestyrelse mener vi, at alle vore nuværende og kommende chefgreenkeepere bør deltage i dette lederkursus. Kursusdeltagerne bliver udstyret med en række værdifulde værktøjer, som de kan anvende i deres hverdag, såvel i forholdet til deres medarbejdere som i dialogen med golfklubbens ledelse. Det vil være en rigtig god investering for enhver golfklub at sende deres chefgreenkeeper på lederkursus. De vil alle uden tvivl få en bedre leder tilbage fra kurset. Jeg vil også gerne ved denne lejlighed udtrykke en stor tak til DGU og til Dalum Uddannelses Center for det gode samarbejde omkring det nye lederkursus. Vi håber, at dette positive samarbejde kan fortsætte og udbygges i fremtiden. Karsten Bjergø, Kom. Bestyrelsesmedlem DGA, Chefgreenkeeper, Odder Golfklub. – Det er altid dejligt, når det store, frivillige og ubetalte arbejde, vi udfører for vor greenkeeperforening bærer positiv frugt, og det må man virkelig sige er tilfældet med den nye lederuddannelse. Vi skal nu foretage nogle justéringer i kurset sammen med DGU og Dalum Uddannelses Center for at optimére lederuddannelsen mest muligt og måske skal vi allerede nu til at tænke videre i uddannelses-tankegangen Der bygges for øjeblikket flere og flere store privatfinansierede

2 0 0 7

Thomas Kjær Nielsen

Karsten Bjergø

golfanlæg, ofte med anvendelse af verdensberømte banearkitekter og ofte investeres der meget store millionbeøb i disse anlæg, naturligt nok med meget høje ambitions-niveau’er. Samtidig stiger kravene til banepasnings-standard og ledelse kraftigt i mange af vore etablerede golfklubber og Golfcentre. Hvis vi vil undgå import af højtuddannede course-managers fra udlandet, skulle vi nok begynde at tænke på en overbygning af lederuddannelsen på course-manager niveau. Det ville mange danske golfbaner kunne få stor glæde af.

Maskindag for fagfolk KompetenceCenter for Det grønne område – Sandmosen inviterer igen i år alle fagfolk til fagmesse med udstillinger og demonstrationer på arbejdende stande.

Snup en fridag – tag til Maskindag: torsdag den 26. april kl. 7.00 - 15.00 - og se nyheder inden for bl.a. såmaskiner, knækstyrede redskabsbærere, traktorer, minigravere, biler, beklædning og værktøj. Kig ind i IT-bussen, hør om uddannelsesmuligheder og få en snak med andre fagfolk. Vi åbner med kaffe og rundstykker. Til frokost tændes grillen. Vel mødt! Husk: 6. april starter et grundlæggende forløb for golfbanemedarbejdere. Seks uger på skole – fire uger i praktik. Ring og hør nærmere. KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen - en del af AMU

Nordjylland

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk

L E D E RU D DAN N E L S E N – S TOR S U CCE S

Poul Boller, Chefgreenkeeper, Ærø Golfklub. – Jeg har ikke selv gennemgået greenkeeperuddannelsen, så jeg har været meget spændt på, hvordan det ville gå på lederkurset, men må straks sige, at jeg har været meget tilfreds. Der har været et fantastisk sammenhold på hele kurset meget bedre, end jeg havde forventet, det sociale samvær var fint og jeg har fået udvidet mit netværk betydeligt. Samtidig er jeg helt sikker på, at jeg har fået en lang række værktøjer, som jeg kan tage med mig til Ærø og anvende, både overfor mine medarbejdere og ikke mindst overfor golfklubbens bestyrelse. Jeg synes, at dette kursus burde være obligatorisk for alle chefgreenkeepere og kommende chefgreenkeepere. De vil alle få noget godt med hjem fra dette lederkursus. Jeg håber, at DGA arrangerer opfølgning på kurset og måske en overbygning til endnu mere lederuddannelse.” Christian Hansen, Chefgreenkeeper, Vestfyns Golfklub, Glamsbjerg – Jeg er ikke uddannet greenkeeper og jeg har fået rigtig meget ud af lederkurset. Jeg mener, som jeg også har forstået, at skolen planlægger, at justére kurset lidt, tage nogle af de græsfaglige ting ud og indsætte endnu mere ledelse. Jeg har fået mange redskaber med mig

Martin Nilsson

Michael Gordon

hjem til anvendelse overfor mine medarbejdere og så sandelig også overfor golfklubben. Samtidig er jeg meget enig med Poul Boller i at sammenholdet har været helt fantastisk. Jeg håber, at DGA vil undersøge mulighederne for at arrangere en overbygning på course-manager niveau hurtigst muligt.”

Det har været et rigtigt godt kursus sammen med spændende kolleger og dygtige lærerkræfter. Jeg kan kun anbefale alle nuværende- og kommende chefgreenkeepere og coursemanagers at deltage i kurset. Efter min mening bør man nok tage noget af det græsfaglige ud af kurset og erstatte det med endnu mere ” ledelse.”

Kenneth Andersen, Course Manager, Gyldensteen Golf, Bogense – Jeg har ikke gennemgået den Danske greenkeeper-uddannelse men er uddannet indenfor væksthus og anlæg. Herudover har jeg arbejdet som greenkeeper 5 år i Skotland.

Martin Nilsson, Chefgreenkeeper, Københavns Golf Klub. – Det har været et rigtig godt kursus. Det sociale og netværksbygningen har været helt i top og jeg føler mig væsentlig bedre klædt på overfor mine medarbejdere og overfor golfklubbens bestyrelse end før kurset. Jeg har fået en langt bedre grundforståelse for begrebet ”ledelse”. Jeg føler helt klart at jeg efter dette kursus er en bedre greenkeeper og en bedre leder. Samtidig tror jeg, at jeg kan minimere antallet af fremtidige konflikter betydelig med de værktøjer, jeg nu har fået. Jeg kan varmt anbefale det nye lederkursus og håber, at DGA vil arrangere en god overbygning på kurset i nær fremtid.” Michael Gordon, Chefgreenkeeper, Søløkke Golf, Langeskov. – Jeg har gennemført greenkeeperuddannelsen på Sandmoseskolen og har glædet mig meget til det nye lederkursus. Jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Det har været et godt kursus med et fint sammenhold, dejligt socialt samvær og jeg har fået suppleret mit netværk meget, hvilket jeg finder vigtigt.

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

Der har været en rigtig god team-building på kurset og jeg føler mig meget bedre i stand til at løse medarbejderproblemer og til at forhandle med ledelsen nu. Jeg glæder mig til en opfølgning og eventuel overbygning til kurset” Som gode, gamle Storm P ville have sagt ”Det er svært at bevare pessimismen” ovenpå disse kommentarer fra deltagerne på det første lederkursus for greenkeepere i Danmark. Efterfølgende har vi fået bekræftet, at Skolen er i gang med at finjustére kurset efter de ønsker, som kursusdeltagerne har givet udtryk for, såvel i afslutningsseminaret som i denne artikel. Næste lederkursus afholdes på Dalum Uddannelses Center i November 2007 og vi skal på det kraftigste opfordre alle nuværende og kommende chefgreenkeepere til at vise denne artikel – samt kursets brochure til deres golfklub og/eller golfcenter med det formål at foretage tilmelding til dette næste kursus. I bliver bedre greenkeepere og bedre ledere og Jeres hverdag

bliver sjovere og mindre kompliceret. Det vil være den bedste investering, som Jeres golfklub kan foretage. Vi skriver ikke dette, fordi vi betragter Jer som dårlige greenkeepere eller dårlige ledere, men fordi uddannelse er tidens løsen og fordi vi alle kan bruge mest mulig uddannelse.

Kravene til vore greenkeepere stiger og vi skal være i stand til at leve op til disse krav.

Altså, hurtig tilmelding til næste lederkursus, NO VEMBER 2007, hos Vibeke på DGA’s sekretariat

Ajour NEWS Århus Århus Kommune har vedtaget en ny lokalplan for området ved Lyngbygård. Området må herefter anvendes til golfbane med dertil hørende faciliteter som parkeringsplads, klubhus og mindre driftsbygninger samt supplerende rekreative formål. Danmarks første økologiske golfbane Danmarks første økologiske golfbane i Torup skal åbne den 1. juli. Den er tegnet af den førende golfbanearkitekt Line Mortensen under hensyntagen til natur og miljø og skal drives uden brug af kunstgødning og pesticider. 300 venter på grønt græs Der er enorm interesse for at være med i Dronninglund Golfklub. Flere end 300

har givet besked om, at de er klar til et medlemskab. Der er totalt fyldt op på begynderholdene i april og der er kun få pladser på et af maj-holdene. Efter sommerferien er der god plads igen. Vi forventer at tage par-3 banen i brug til april, når vejret tillader det. Vi har dog besluttet, at vi åbner de første 9 huller til august i år, siger Steen Christensen, bestyrelsen Dronninglund Golfklub. Albertslund Albertslund golfklub vil gerne udvide sin bane fra 9 til 18 huller, hvilket kræver at man udvider ind i St. Vejleådalen i Høje Taastrup Kommune. En del af arealet er fredet og derfor skal Fredningsnævnet sige god for, at der dispenseres fra fredningen, hvis golfklubben skal kunne gennemføre

sine udvidelsesplaner. Danmarks Naturfredningsforening er ikke glad for golfklubbens planer, hvorimod Høje Taastrup Kommune gerne vil have, at der etableres golfbane i området. Vinde Helsinge Et stort anlagt golfprojekt med en 27 hullers golfbane ved Vinde Helsinge i Kalundborg Kommune bliver måske ikke til noget. De to forhandlingspartnere, Erik Lund Andersens Planteskole og finansieringsselskabet Lån & Finans i Gørlev kan ikke blive enige om de økonomiske betingelser for overdragelsen af de ca. 80 hektar, der skal indgå i handlen. Sælger, Erik Lund Andersen, forlanger eftersigende for meget for jorden og dermed bliver det ikke rentabelt at gennemføre projektet.

Lemvig slår to begynderslag

Nørre Vinkel Hotel ligger nabo Lemvig Golfklubs bane – som det ses i billedets nederste venstre hjørne.

Folk på venteliste i sjællandske golfklubber kan komme på kursus i og blive medlem af Lemvig Golfklub Af Jens Christensen

e fleste golfklubber i Nordsjælland og hovedstadsområdet har lange ventelister. Flere steder på mere end fem år. Den situation får nu én af landets vestligste golfklubber i aktion. Lemvig Golfklub slår nemlig til foråret to slag for begyndere i form af kurser for golfinteresserede med udsigt til en lang venteliste i deres nærområde. – Vi har en vidunderlig bane og et godt begynderudvalg. Og når vi har pladsen, så er det oplagt at bruge den på denne måde, siger Jonna Fjerritslev, der er hoteldirektør på Hotel Nørre Vinkel i Lemvig. Hun fik idéen til golfkurserne efter at have hørt om de lange ventelister fra en bekendt på Sjælland. Hotel Nørre Vinkel ligger lige ved siden af golfbanen og vil være basen for golfkursisterne. Der er ikke tale om en golfferie. I løbet af fem dage vil kursisterne få en grundig

og intensiv oplæring i både teori og praksis. Ugen slutter med en kaninmatch, så spillerne har gode chancer for at blive frigivet som golfspiller og dermed få adgang til at spille på mange baner i både ind- og udland. To års medlemskab Med til golfkurset hører også medlemskab af Lemvig Golfklub for både 2007 og 2008. – Vi oplever ikke længere medlemsfremgang. Hvis vi skal fortsætte med at udvikle os, må vi finde på nye ideer. Og det er altid spændende at få nye folk til for at skabe noget aktivitet. Vi ved, at mange folk står på ventelister, og det er simpelthen en måde at få flere ud at spille golf på, siger Flemming Nielsen fra Lemvig Golfklub. En af de kommende golfspillere, der allerede har meldt sig til forårets golfkursus

er 43-årige Bjørn Møller Pedersen fra Birkerød. – Jeg står på venteliste i en golfklub, men der er seks-otte års ventetid. Det er generelt svært at komme ind i klubberne på Nordsjælland, så det er en genvej for mig til at prøve at spille golf, siger Bjørn Møller Pedersen. Han har prøvet at lege lidt på nogle par 3-baner med vennerne, og golf kunne måske blive en god hobby for ham. – Jeg vil gerne finde ud af, om det kunne være noget for mig. Det får jeg så mulighed for. Det er jo lidt længe at stå på venteliste i seks år, hvis det så ikke er noget for mig alligevel, siger Bjørn Pedersen. De to golfkurser finder sted i uge 17 og 20. Undervisningen lægges i hænderne på Lemvig Golfklubs begynderudvalg og klubbens træner, Peder Nielsen. På hvert kursus er der plads til 12 spillere.

I_aa[ [j Z[`b_]j l[`h

<eh h

£dia[i [d j_Zb_] i©iedijWhj5

7h[dW >ªij ;njhW

£dia[i [d efj_cWb i©iedijWhj5

7h[dW IjWhj Iecc[h

?aa[ X[^el \eh j_b\ªhj \ei\eh5

7h[dW =eb\

8[^el \eh j_b\ªhj \ei\eh e] c_ahe5

7h[dW =h[[d Fbki

£dia[i [j \kbZjZ©aa[dZ[ fheZkaj c[Z bWd]j_Zil_ha[dZ[ al©bije\5

7h[dW >eb_ZWo ;\j[h h

£dia[i [d efj_cWb [\j[h hii©ied5

7h[dW >ªij ;njhW

I d[cj l©b][h Zk Z[j h[jj[ 7h[dW >l_i Zk l_b ]ªZia[ Z_d[ ]h[[di e] j[[i efj_cWbj ^[b[ i©ied[d" [h 7h[dW ]ªZd_d][h fh©Y_i Z[j" Zk ^Wh X[^el \eh$ C[Z 7h[dW aWd Zk j_bfWii[ ]ªZiad_d][d j_b Z[ Wajk# [bb[ \eh^ebZ f Z_d[ ]h[[di e] j[[i$ ? iWcWhX[`Z[ c[Z [h\Whd[ ]h[[da[[f[h[ e] leh[i []d[ ]ªZd_d]i#[aif[hj[h kZl_ab[h l_ aedijWdj 7h[dW" iec ^Wh \ [j ijeh ikYY[i f b[Z[dZ[ ZWdia[ e] kZ[dbWdZia[ XWd[h$ C[h[ _d\ehcWj_ed ec 7h[dW aWd \_dZ[i f mmm$oWhW$Za

Tipstil vore ledere

Af Jacques Borggild • jbconsult@post.tele.dk

Hvem i denne verden vil ikke gerne ansøge om – eller måske endda få tilbudt et lederjob – blive ”headhunted”, som det vel hedder på Nydansk? Få lidt mere i lønningsposen, få mere ansvar – mere magt og mere prestige – kunne fortælle konen, familie og venner ”jeg er leder”. Men mon vi også tænker på, hvad det indebærer at være en god leder?, mon ikke vi ofte forveksler faglig viden og kunnen med viden i og erfaring med at være leder? Fornylig overværede jeg et optrin på mit bilværksted med en ny, yngre værkfører, som var blevet ansat som ”leder”. Det var en forfærdelig oplevelse. Han var arrogant overfor en lærling og førte sig frem – hængte den arme lærling ud til offentlig skue og bespottelse – som ejede han – altså den nye værkfører – ikke alene hele værkstedet, men hele Fyn og hele Toyota-koncernen. Den unge lærling, som havde været i lære i 6 måneder, var ikke i stand til at tyde en 12-cifret fejl på computeren, som var tilsluttet min Landcruiser. – Der var i øvrigt ingen instruktionsbog til computeren, den havde værkføreren taget med hjem til gennemlæsning – og glemt den derhjemme. Han blev – stort set – bedt om at forlade værkstedet og hele branchen og søge arbejde som klodse-tæller hos Lego.

Den arme dreng måtte til sidst søge tilflugt på toilettet for at få fred. Men også der blev han overfuset – gennem lukket dør – af den såkaldte leder. Den rigtige påklædning Og hermed mener jeg ikke hverken jakkesæt, slips, la Coste eller Dior. Vi skal huske på, at det at være leder ikke er en betegnelse for noget, vi bare er af navn, det er noget, som man skal leve op til og også være af gavn. Det at være leder er et job i sig selv og det er derfor meget vigtigt, at enhver leder, kvinde eller mand, ung eller gammel, er – eller hurtigst muligt bliver – klædt på til at udfylde rollen som leder. Vi skal tænke på, at det at blive leder ikke kun indebærer ovennævnte goder som løn, magt, anseelse og ansvar. Det medfører problemstillinger, som vi skal være i stand til at løse på fornuftig vis. Ellers vil lønnen, magten, æren anseelsen og ansvaret snart være en saga blot, eller vi bliver i bedste fald grundigt upopulære og ildesete. Der er ingen, som siger, at vi skal være påklædte til lederjobbet den dag vi får det tilbudt, men vi skal gøre os tanker om, hvordan vi kan blive ledere af gavn og hvis vi skal vente på vore ledererfaringer, så er

Ajour NEWS også til at betyde en hel masse for byen Nimtofte og byens forretninger. Masser af job til Djursland Lübker Golf Resort er jo andet end et paradis for golfspillere. Det bliver også en arbejdsplads for i hvert fald 70 fuldtidsansatte og et ukendt antal sæsonarbejdere. Et tiltrængt løft til et område, der ellers er fattig på arbejdspladser. Med det nye jordkøb og de nye huse er der faktisk tale om endnu flere arbejdspladser, siger Poul Anker Lübker. 3000 gæster i højsæsonen kommer

Markering for greenkeepere Greenkeeperuddannelserne blev i 2006 udvidet med et indlæg om banemarkering. DGU’s Handicap- og regelkonsulent var ude fire gange i løbet af året for at forklare de nyuddannede greenkeepere, hvordan en bane skal markeres op og sikre, at de har et tilstrækkeligt vidensniveau, når de begynder ude i golfklubberne.

jeg bange for, at vi mister jobbet inden vi når så langt. Er Du klædt på til at være leder? Hvordan løser Du f.eks følgende: • En vanskelig samtale med en medarbejder om hans alt for store sygefravær. • En samtale med en medarbejder, som bruger 1 time i stedet for 15 minutter på at klippe en green. • En svær samtale med en ældre medarbejder, som kunne være Din Bedstefar. • Opsigelse af en – i øvrigt meget sympatisk – medarbejder. • En svær samtale med formanden om maskininvesteringer for 2 mio. kr. • Samtale med formanden om Din egen markedsværdi (Din løn) eller om Din fortsatte uddannelse. Uddannelse, sparringspartner Der findes selvfølgelig naturbegavelser, som fra barns ben er fremragende ledertyper og som sagtens selv kunne undervise på de bedste lederuddannelser, hvis de ellers ville være i stand til at overføre deres egen ”natur” til andre, men disse typer er yderst sjældne, så regn ikke umiddelbart med, at DU hører til disse. Regn hellere med, at der er meget langt mellem disse snapse. Hvis man tager imod et lederjob, så tænk over, at faglig dygtighed, som meget ofte er baggrunden for, at man får et lederjob, ikke nødvendigvis betyder, at man også er – eller bliver – en god leder. Vi kender alle typen – den skruphysteriske direktør, der startede for sig selv med stor faglig kunnen, bankede virksomheden op og viste sig at være en rædselsfuld leder, da han fik med mange medarbejdere at gøre. Til sidst gad ingen være ansat hos ham og han sad helt alene tilbage på sit fine kontor med alt sit hysteri og alt sit stress. Hvis man får et lederjob og hvis umiddelbar lederuddannelse ikke er mulig, så

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

Gruppebillede fra bowlingturneringen

find en sparringspartner, i golfklubben, i familien, eller blandt vennerne, som Du kan sparre med, diskutere lederproblemer og –løsninger med, Men det bedste, der kan overgå Dig, når Du får lederjobbet, er LEDERUDDANNELSE, så meget som muligt og så hurtigt som muligt. Sørg for, at Du, i Din ansættelseskontrakt som leder får indføjet en paragraf, som tilsikrer Dig retten til såvel faglig videreuddannelse som til lederuddannelse. Du gør Dig selv og Din golfklub en kæmpetjeneste, hvis Du sørger for, at Du får mulighed for en god lederuddannelse og dermed bliver ikke alene en faglig dygtig greenkeeper, men også en god leder for

Dine medarbejdere og en værdsat og respekteret leder i Din golfklub. Tænk på, at selvom Du ikke har ledererfaring, når Du får lederjobbet, så kræver det at være en god leder ikke specielle naturtalenter. Stort set alle kan – i løbet af forholdsvis kort tid – på et anerkendt lederkursus- tilegne sig de værktøjer, som er nødvendige for at kunne være en god leder – såvel overfor medarbejderen som overfor golfklubben. PS. DGA tilbyder i samarbejde med DGU og Dalum Uddannelses Center alle vore

medlemmer, nuværende og kommende chefgreenkeepere, et fremragende lederkursus. Næste kursusforløb starter i November 2007. Det er ikke gratis, men tal med Din golfklub, det er den bedste investering I kan foretage. Læs om, hvorledes de første kursister på det nye lederkursus oplevede kurset andetsteds i dette blad.

Kubota græsklippere - til alle formål

ZD-serien Går tæt på og gør det nemt

GZD-serien Glide-cut sender græsset direkte i opsamleren

F-serien Med side- eller bagudkast

Ergonomi - Effektivitet - Økonomi Priorparken 534 . 2605 Brøndby . Tlf: 4363 6090 . Fax: 4363 6722 . www.belos.dk Nærmeste forhandler anvises

– det sikre valg

Af Jens Christensen

Stensballegaard følger trenden Familien Ahlefeldt-Laurvig indstiller korn- og svineproduktion for i stedet at etablere en golfbane til 42 mill. kr. 18

Det er ved at udvikle sig til en trend, at der etableres golfbaner på danske slotte, godser og herregårde. Gyldensteen Gods ved Bogense har gjort, Ledreborg Slot ved Lejre og Langesø Slot/Gods i Langesø er i færd med det, herregården Lyngbygaard ved Lyngby vest for Aarhus vil gøre det – og dét vil Stensballegaard Gods i Stensballe ved Horsens nu også. Bag sidstnævnte står den golfspillende godsejerfamilie, ægteparret Irene og Henrik Ahlefeldt-Laurvig og deres sønner, Jannik og Niklas, som har skudt fem millioner kroner i A-aktier i Stensballegaard Golf A/S, mens salg af 1300 B-aktier (spillerettigheder/medlemsskaber af Stenballegaard Golfklub) skal finansiere resten af anlægsudgifterne, som – hvis budgetterne holder – ventes at beløbe sig til minimum

42 millioner kroner, henholdsvis 27 millioner for det 27 hullers-anlæg og 15 for det klubhus, der forventes færdigt i forsommeren 2008. De første 430 B-aktier kostede ”kun” 25.000 kr., mens de resterende 870 derimod koster 30.000 kr. eller mere. – Ærligt talt kom interessen for at reservere B-aktier noget bag på os, fortæller godsejer Henrik Ahlefeldt-Laurvig. – Vi ville først sætte projektet i gang, når de første 350 B-aktier var reserveret. Dét kunne måske blive en lidt langvarig proces, vurderede vi, så det var en glædelig overraskelse, at 430 var reserveret inden den første reservationsperiodes ophør, hvor vi havde kalkuleret med højst 300 reservationer. Oprindelig havde vi planlagt at holde tre informationsmøder om projektet, men

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

Chefarkitekt Richard Baril (til højre) og landskabsarkitekt James Boormann (til venstre) forklarer nogle detaljer på den kommende Stensballegaard-bane for godsejer Henrik Ahlefeldt-Laurvig (i midten).

det blev nødvendigt med fem, fordi de tre første udviklede sig til overfyldte tilløbsstykker. Isolerede huller Ifølge Henrik Ahlefeldt-Laurvig er det en ligelig blanding af etablerede og vordende golfspillere, der har reserveret B-aktier, heraf af mange af begge kategorier med bopæl i det mondæne Stensballe med panoramaudsigter over Horsens Fjord. Tilsvarende mondæne bliver golffaciliteterne, idet visionen for Stensballegaard Golf A/S simpelthen er at skabe en eksklusiv golfklub med et førsteklasses 27 hullers golfanlæg. Der er nærmest forhåndsgaranti for golfanlæggets eksklusivitet, idet det er designet af det velrenommerede amerikanske banearkitektfirma von Hagge, Smelek & Baril, som har nogle af både USA¹s og Europas bedste og mest kendte baner som referencer. Dét gælder f.eks. Doral Blue Monster og Bay Hill i Florida, La Costa i Californien, Golf National, Les Bordes og Royal Mougins i Frankrig. Eksklusiviteten vil også fremgå af, at de 27 huller spredes over 134 hektar tidligere agerjord, hvilket betyder, at der bliver så god plads mellem hullerne, at ingen af dem generer hinanden. De vil blive adskilt af brede rough-arealer. – Jo, det bliver en rigtig god bane, dels fordi den megen plads betyder, at hvert enkelt hul kommer til at fremstå isoleret, og dels fordi arealet er omgivet af skov og fjord uden nogen form for støj- eller

synsforstyrrelser fra f.eks. trafik eller elmaster, sagde chefarkitekt Richard Baril, da han i december besøgte Stensballegaard sammen med firmaets landskabsarkitekt, James Boorman, for at justere banens lay out en sidste gang, inden anlægsarbejdet går i gang, når vejret tillader det i løbet af foråret. æstetisk og taktisk Den grundlæggende banedesignfilosofi for von Hagge, Smelek & Baril er at vægte det æstetiske og det taktiske aspekt ligeligt. Det æstetiske giver nærmest sig selv i dette tilfælde, fordi hele golfbanearealet er udlagt som ”Særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde,” så terrænnet ikke må reguleres mere end én meter. Dét betyder f.eks., at der ikke etableres én eneste af de kunstige jordknolde, som ellers pryder/ skæmmer mange moderne baner i dag, og at der ikke findes blinde slag i det let bølgende terræn. Op til 250.000 kubikmeter jord skal ganske vist flyttes rundt på arealet, men det vil vel at mærke sket, uden at terrænreguleringsgrænserne og den landskabelige helhed brydes. Alene 50.000 kubikmeter jord skal graves op for at genetablere seks større, oprindelige søer. Resultatet bliver en bane, der nærmest falder sammen med naturen – bortset fra at golfbanen bliver grøn, mens de tidligere kornmarker var gule. Det taktiske aspekt ligger i, at arkitektfirmaet deler golfspillere op i tre kategorier, handicap 0-12, handicap 12-26 og handicap 26+, en inddeling, der afgør hvilket teested, hver enkelte spiller skal benytte, og som passer til hendes/hans spillestyrke. Dermed undgår man ikke mindst, at banen bliver for svær for højhandicappere – med langsomt spil til følge. I øvrigt får medlemmerne af Stensballegaard Golfklub mulighed for at holde for-

men vedlige også udenfor sæsonen, idet to kornhaller og tre svinestalde på tilsammen 2500 kvadratmeter skal indrettes til et opvarmet indendørscenter, når korndyrkningen og svineproduktionen opgives. Golf fremfor gylle I dansk landbrug mener man, at netop svineproduktion er fremtiden. Den mening deles ikke af familien Ahlefeldt-Laurvig, som hellere ville satse på golf end gylle og derfor allerede i juni 2004 søgte om tilladelse til at etablere en golfbane – med en længere proces til følge, fordi dele af Stensballegaards jorder ligger i henholdsvis fuglebeskyttelsesområde, ramsarområde, habitatsområde og SFL-område, hele arealet indenfor kystzonen og dele af det indenfor strandbeskyttelseslinien. Da Stensballegaard-projektet første gang var i offentlig høring, blev samtlige danske golfbaneprojekter i kystzonen stoppet, fordi Miljøministeriet havde nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde rapporten ”Lokalisering af golfbaner.” I juni 2006 ansøgte Stensballegaard påny med en revideret plan i henhold til Miljøministeriets nye retningslinier – med en enkelt indsigelse fra Skov- & Naturstyrelsen til følge omkring strandbeskyttelseslinien, men dog med den bemærkning, at styrelsen var indstillet på at forhandle en løsning på plads hurtigst muligt. Det skete i begyndelsen af oktober – og siden har projektet kun oplevet positiv interesse fra lokale folk, der enten allerede svinger køllerne eller gerne vil gøre det, men ikke kan komme til det, fordi der er lukket for medlemstilgang i ”den gamle” Horsens Golfklub – et ”succeskriterie,” der måske ikke ligger så langt ud i fremtiden for Horsens¹ nye klub, Stensballegaard, når en tredjedel af B-aktierne allerede er afsat halvandet år før, banen og klubhuset åbner.

0607 T30

New Holland: branchens største antal af 100% biodiesel modeller

New Holland, det første landbrugsmaskinmærke som fuldt ud har set mulighederne i brugen af biodiesel, har fulgt sit 20% (B20) biodiesel tiltag op ved at meddele at de fleste af deres maskiner monteret med dieselmotorer med mekanisk brændstofsystem kan køre på 100% ren biodiesel (B100) i henhold til EN14214 standard, ved hjælp af et adapter-kit og et specifikt vedligeholdelsesprogram. New Holland er førende i branchen, med godkendt ubegrænset brug af B20

biodiesel på det europæiske marked, på alle maskiner med CNH motorer, inkl. Common Rail modeller. Den seneste meddelelse bekræfter mærkets engagement i forhold til brugen af biodiesel. “Som opfølgning på vores rolle som førende indenfor ren energi, har vi givet vore kunder et klart tilsagn med hensyn til biodiesel,” oplyste Christian González, New Holland Europe marketing director, “og dagens meddelelse beviser, at vi altid holder vores ord. Faktisk kan New Holland kunderne fra i dag, ved blot at følge vore tekniske anvisninger, roligt bruge 100% ren biodiesel (B100) på ikke mindre end 70 modeller i vore serier, både traktorer og høstmaskiner”. Oplysninger vedrørende alle detaljer om de modeller der kan køre på B100 biodiesel og de krav og anbefalinger til en sikkker brug kan fås hos New Hollands forhandlere. Simon Thornton, leder af New Holland i Europa, forklarede at “bag det store engagement, som åbner helt nye muligheder

for vore kunder, ligger der måneder med intensive afprøvninger af motorernes præstation og holdbarhed med 100% biodiesel. Vi har villet være helt sikre på at vi ikke kun kan tilbyde den optimale teknologi, men frem for alt at vore kunder kan have fuld tillid til New Hollands brug af biodiesel med problemfri funktion af maskinerne”. Christian Gonzalez fremhævede fordelen for landbrugssektoren. “Vores område kan drage fordel af biodiesel på to måder: ved at anvende et brændstof, som mindsker afhængigheden af energi, og ved at dyrke de afgrøder, som bruges til fremstilling af biodiesel. Derfor tilbyder New Holland nu de europæiske landmænd med alle typer maskiner at kunne køre på ren eller blandet biodiesel. Dette repræsenterer endnu et skridt fremad, men afprøvningerne stopper ikke her, fordi vi ønsker at New Holland stadig skal føre an indenfor biodiesel revolutionen. Aktive tiltag og store fordele for vore kunder – på ægte New Holland vis”.

For yderligere information: Commercial Manager Peter Friis Tel: 36 39 81 52 • Fax: 36 39 81 18 Mobil 40 61 81 52 • peter.friis@cnh.com

Foto’s kan rekvireres hos: Jeppe Reklame-Vejen, tlf. 75 36 28 33 • jeppe@jeppereklame-vejen.dk New Holland New Hollands omdømme bygger på kundernes succes. Markbrug, kvægbrug, maskinstationer, offentlige, have/park området tilbydes alle et bredt udvalg af avancerede produkter og service. Et komplet produktudvalg fra traktorer til høstmaskiner, entreprenørmateriel, alt med mulighed for individuel finansiering fra specialister på området.

CNH Capital er New Hollands finansieringsselskab der tilbyder kunderne attraktive finansieringsløsninger når det gælder nye og brugte maskiner. Et professionelt verdensomspændende forhandlernet og New Hollands ekspertise garanterer den optimale kundetilfredshed. Besøg www.newholland. dk for yderligere information.

Kære greenkeeper… Er du træt af • støvproblemer? • løse sten og grus i græsset? • skyllerender og meget andet bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger på • Stier • Pladser • Køreveje • P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

Og vi gør det så godt, at vi giver 5 års garanti! Rugårdsvej 206 • 5464 Brenderup Tlf. 64 44 25 33 • Fax 64 44 25 07 info@dob.dk • www.dob.dk

0607 T3000

19/02/07

8:21

Side 1

jeppe reklame-vejen

NEW HOLLAND T3000

New Holland T3000 Serien - Hole in One! Med sin store alsidighed løser New Holland T3000 serien en lang række opgaver for golfbaner, anlægsgartnere, kommuner og boligselskaber m.fl. Betjeningsvenlighed og komfort er kombineret med avanceret teknologi og en solid konstruktion. Kabinen er indrettet til lange arbejdsdage med komfortabelt sæde, brede glasdøre og store ruder for optimalt udsyn og lavt vibrations-og støjniveau. Leveres med masser af udstyr som standard i kraft af frontlift og front PTO samt 3 ventiler, klar til masser af opgaver!

New Holland T3040 motor og transmission: Motor på 2,0 liter, 4 cylindre og 16 ventiler. Turboladet. 16x16 transmission med krybegear. Kontakt din lokale New Holland forhandler og hør nærmere... www.newholland.dk

Nyt trykkeri til ”Greenkeeperen” Af Jacques Borggild jbconsult@post.tele.dk

Fra og med dette første nummer i 2007 bliver ”Greenkeeperen” opsat og trykt hos Zeuner Grafisk as i Odder, en top-moderne grafisk virksomhed, som vi forventer os meget af samarbejdet med. Zeuner Grafisk er velagtet blandt sine mange kunder som en moderne tænkende- arbejdende og meget velorganiseret trykkerivirksomhed, hvor begreber som høj kvalitet, præcise leverancer og stor smidighed er sat i højsædet, men alligevel har man været i stand til at give DGA et økonomisk tilbud på opsætning, trykning og binding af ”Greenkeeperen”, som vi ikke kunne sige nej til.

Hvem er Zeuner Grafisk? Samtidig med, at Zeuner Grafisk i dag er en teknisk avanceret og moderne tænkende virksomhed, så ligger der en lang

og interessant historie bagved, en historie, som ikke alene fortæller om virksomhedens udvikling, men som også i sig selv er et stykke Danmarkshistorie. Det hele begyndte d. 26 November 1871 – en bevæget tid for vort lille Danmark. Vi slikkede stadig sårene efter den fatale krig mod Bismarck’s preussere i 1864, samme Bismarck havde netop vundet den store krig mod franskmændene, og havde samlet Tyskland under Kejser Vilhelm d. I. I Aarhus, der hvor Magasin Du Nord’s bygninger ligger, på hjørnet af Immervad og Vestergade startede Jacob Zeuner samme år sin boghandel, en såkaldt sortiments-boghandel med eget forlag og tilhørende trykkeri, som beliggende i bygningen ”Borgmestergården” i øvrigt var Aarhus’ næstældste trykkeri. Den dejlige, gamle ”Borgmestergården” er i dag flyttet til ”Den Gamle By” i Aarhus, hvor den årligt besøges af tusinder af interesserede. Efter en turbulent tilværelse flyttede trykkeriet til helt nye lokaler i Vestergade i 1928. 50 år senere, i 1978 overtog Herluf Günther Nielsen virksomheden og ændrede dens navn til Zeuner Bogtryk Offset. Zeuner Grafisk’s nutidshistorie startede i 1986, hvor den nuværende ejer af- og direktør for virksomheden, Claus R. Astrup blev ansat som bogtrykker-elev. Han tog sin svendeprøve i 1990 og arbejdede herefter nogle år for en anden trykkeri-virksomhed i Aarhus, inden han i 1996 igen

Direktør Claus Astrup (t.h.) og grafiker Henrik Thuesen glæder sig meget til det nye samarbejde med Greenkeeperen.

G r e e n k e e p e r e n kom tilbage til sin gamle læreplads, som i mellemtiden var ”slentret hen ad Vestergade”, nemlig til no. 77. Den unge, driftige Astrup købte 50% af aktierne i virksomheden i 1996 og overtog i øvrigt resten i år 2001. Samme år overtog han firmaet FS Tryk i Åbyhøj v/ Aarhus og flyttede hele virksomheden hertil, under det nye navn Zeuner Grafisk as. Og udviklingen er fortsat for den dynamiske Claus R. Astrup og hans virksomhed. I 2002 overtog man Industritrykkeriet Aarhus A/S og fik samtidig en meget vigtig blåstempling af firmaets kvalitetsniveau, nemlig godkendelse til at producere svanemærkede tryksager. I April 2004 blev Modul Form ApS i Odder opkøbt og Zeuner Grafisk flyttede til sit nuværende domicil på Skovdalsvej i Odder, hvor man nu også har overtaget det lokale trykkeri Orla W. Grafisk Hus.

No 1

2 0 0 7

Imponerende udvikling Som det vist tydeligt fremgår af ovenstående, så har tempoet i Zeuner Grafisk været hæsblæsende – og imponerende. På under 10 år er medarbejderstaben vokset fra en håndfuld til 32, som delvist arbejder i holdskift, således at de kostbare, store 5-farve- Japanske trykkerimaskiner kan arbejde 24 timer i døgnet fra mandag til fredag – og endda ofte også i week-ends. Virksomhedens omsætning er i den samme periode vokset fra under 5 millioner kroner om året til mere end 50 mio. kr. samtidig med, at der er investeret meget betydelige millionbeløb i en maskinpark, som i dag helt lever helt op til den seneste udvikling i branchen. Udover møder for at aftale det nye samarbejde om trykning af ”Greenkeeperen”, har vi besøgt Zeuner Grafisk og vi var imponerede over den afslappethed og den harmoni,

som eksisterede i såvel maskinhallerne som på kotorerne. På trods af enorm travlhed virkede alt velorganiseret og alle medarbejdere virkede glade og positive. Det at producere et fagmagasin med så stort – og bredt et indhold som ”Greenkeeperen” er et et puslespil med mange brikker – og brikkerne falder altid først på plads i sidste øjeblik. Journalister – inklusive Jeres udsendte, som skriver denne artikel, har det med at arbejde bedst under pres og når tingene så endeligt kommer frem, ja, så skal bladet helst på gaden få dage efter. Vi glæder os meget til samarbejdet med Zeuner Grafisk, Claus R. Astrup og hans medarbejdere, herunder i særdeleshed Henrik Thuesen, som vil være vor sparringspartner i arbejdet med et greenkeepermagasin, som i fremtiden uden tvivl bliver endnu mere flot og spændende.

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri. DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m. DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store. Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk

Klippehøjder og stresseffekt i græsset på golfgreens Af Martin Petersen, M.Sc. Turfgrass Agronomist

Alt for ofte er græssets klippehøjde på greens anvendt som den eneste sande løsning for at opnå den ønskede greenspeed. Golfspillernes forventning til hurtige greens er en drivkraft til vedligehold af golfgreens i almindelighed og græssets klippehøjde i særdeleshed. Golfspillernes forventning til spillekvalitet har flyttet græssets klippehøjde ned på et niveau, som er grænsen for, hvad græsplanterne kan overleve. Der findes i dag klippemaskiner, der kan klippe græsset til 2 mm og derunder. Ekstrem lav klippehøjde giver ingen marginaler for fejltagelser. Den ekstremt lave klippehøjde efterlader ikke tilstrækkeligt bladmasse til, at planterne kan producere de nødvendige substanser til fortsat vækst. Man nærmer sig derfor meget hurtigt den situation, hvor de lave klippehøjder i virkning og realitet klipper al liv og vækst ud af græsset. De ultralave klippehøjder kan ikke gennemføres gennem en hel spillesæson uden en forringelse af spilleforholdene på greens. Det vil være forbundet med store problemer, hvis man til dagligt spil ønsker at vedligeholde en stimpmeterværdi på 2,5-3,0 meter, svarende til 7-8 fod eller derover. Vedligehold af golfgreens Puttinggreens udgør mindre end 3% af det totale areal på golfbanen, men kræver alligevel næsten 10% af den totale klippetid og 60-70% af alle udgifter til kemikalier og gødning. Græsset på greens plejes på en måde, der meget sjældent eller aldrig anvendes på teesteder, fairways eller i roughen. Pleje af græsset på greens dvs. klipning, vertikalskæring, grooming, gødskning, vanding og topdressning kan alene eller sammen påvirke græssets vækst og stresstolerance. Greenkeeperne finder stadig på nye metoder, ny teknik og plejepraksis for

at møde de krav, der af golfspillerne stilles til græsset på golfbanen. Spørgsmålet er, om greenkeeperne helt alvorligt nogen sinde har tænkt på, hvad der sker inde i græsplanterne eller med græsset under jordoverfladen, når man gennemfører de mange forskellige former for vedligehold, som efterhånden er blevet en fast integreret del af arbejdet på golfbanen. Græsklipning, vertikalskæring, grooming, vanding og gødskning er sandsynligvis de vigtigste operationer til vedligehold af græsset og spillekvaliteten på greens. Disse operationer er indbyrdes afhængige af og vil påvirke hinanden, for eksempel vil en ændring i klippehøjden eller klippefrekvensen medføre en ændring i gødnings– og vandingsprogrammet. Det er meget let kun at se på det enkelte plejeprogram for sig og glemme alt om, at den måde, hvorpå man styrer den enkelte specifikke operation, uvilkårligt vil påvirke alle øvrige operationer, hvad enten man kan lide det eller ej. Græsklipning Af alle operationer i forbindelse med pleje og vedligehold af græsset er græsklipning den faktor, der har størst indflydelse på planternes vækst, udvikling og stresstolerance. Det er let at glemme den effekt, klippehøjden har på græssets evne til at danne kulhydrater, som skaber energi og råmateriale til de mange stofskifteprocesser, der finder sted i planterne. Græsset på greens klippes for at skabe en ensartet og jævn overflade med optimal spillekvalitet. Klipning af græsset er en destruktiv proces, som sårer planten, ændrer plantens vækst og udvikling og øger modtageligheden for sygdomme og forskellige stresspåvirkninger. Det er derfor vigtigt, at udvikle en hensigtsmæssig klippepraksis, som kan garantere planternes fortsatte vækst og vitalitet. Græsset vokser ved celledeling, således er bladspidserne de ældste dele af bladet, og bladbasis de yngste dele. Bladene henter energi fra solen ved fotosyntesen. Fotosyntese omfatter optagelse af kuldioxid og sollys fra luften og vand og gødning fra vækstlaget. Nettoresultatet er kulhydrater, som oplagres for at skaffe energi til de mange stofskifteprocesser, der er involveret i græssets vækst og udvikling og til brug i perioder med stor stresspåvirkning. Ved klipning af græsset fjernes den modne del af bladet og det aktive fotosyntesevæv. Ved lav klippehøjde er græsset ude af stand til at danne og oplagre kulhydrater. Lav klippehøjde vil derfor begrænse græssets evne til ny vækst. Genvækst er nødvendigt, for at planten kan udvikle ny bladmasse. Efter klipning vil græsset derfor søge at genoprette blad- og skudtætheden under klippehøjde, for at reetablere et passende bladareal til fornyet fotosyntese. Omfor-

G r e e n k e e p e r e n deling af kulhydratreserven til blad-vækst sker på bekostning af roddannelse. Derfor vil rodlængden og den totale rodmasse aftage, efterhånden som klippehøjden sænkes. Græs klippet i lav højde kan have 50% mindre kulhydratindhold end græs, der er klippet i større højde. I kryb.hvene vil den totale rodmængde og rodlængde være betydelig mindre ved klippehøjde på 3 mm end ved klippehøjde på 4 mm. Man kan derfor ikke holde konstant lav klippehøjde i græsset en hel sæson uden at skade eller stresse græsset. Klippefrekvenser Græssets vækstrate og klippehøjde dikterer, hvor hyppigt græsset skal klippes. Ved hver enkelt klipning bør man i den aktive vækstperiode aldrig fjerne mere end højst 30% af bladmassen. Græs der dobbelt klippes, har betydeligt mindre indhold af kulhydrater og mindre stresstolerance og slidstyrke, end græs der kun klippes ved en enkelt klipning. Det ses da også meget tydeligt, at græsset i periferien på greens ofte skalperes og slides, fordi græsset klippes to gange, når man kører rundt for at klippe den yderste runde i greenens periferi. SKADER I GRæSSET I FoRBINDELSE VED KLIPNING UDEN AT VIDE DET? Indirekte klippeskader Skalpering af græsset er den simpleste form for klippeskader, man kan se og forstå. Der findes midlertidigt andre former for klippeskader i græsset, som er mindre tydelige, men som alligevel, set over en længere periode og i forbindelse med forskellige stresspåvirkninger, vil være mindst lige så skadelige for græsset. Indirekte skader på græsset bliver mere og mere udbredte og et stadigt stigende problem. Indirekte skader er en meget snigende form for skader, der svækker græsset. Effekten af de indirekte skader er næsten aldrig synlige, hvilket gør det vanskeligt at konstatere, at diagnosticere og korrigere for. De indirekte skader forekommer meget almindeligt på ældre golfbaner med jordgreens tilsået med ældre græsarter og sorter. Jordens textur påvirker afdræning og vandretention. Lerjord tenderer til at tilbageholde mere vand end sandjord og er mere udsat for komprimering. Overfladedræning spiller en karakteristisk rolle med

No 1

2 0 0 7

hensyn til styring af vækstlagets fugtighedsforhold. Vandmættet jord kan medføre katastrofale fejl i græsset. Vandmættet jord giver svage græsplanter, som kan have øjeblikkelig indflydelse på græssets naturlige forsvar mod skader, ukrudt og sygdomsinfektion. Hvis greens er udsat for skygge forværres forholdene. Tiden hvori græsset og vækstlaget er vådt øges, når mængden af direkte sollys er begrænset. Vandmættet vækstlag er disponeret for indvandring af mos, alger, sagina og enårig rapgræs, som fortrænger græsset og forringer kvaliteten på greens. Medens en mindre mængde filt i vækstlaget kan være nødvendigt, vil for meget filt være skadeligt. Forskellige former for sygdomme og skadedyr bliver vanskeligere at bekæmpe. Tykt filtlag disponerer for fugtige greens, når filtlaget bliver vådt, svulmer det op, hvorved skalpering af græsset let forekommer. Tykt og vådt filtlag disponerer for invadering af forskellige former for ukrudt, mos og alger og enårig rapgræs. Græssets sundhed vil reduceres efterhånden som filtlaget øges. Der vil på små greens være større usikkerhed og mindre konstans end på store greens, små greens har mindre hulområder og ofte begrænset adgang til og udgang fra greens, hvilket vil medføre mere koncentreret slid på små områder. Slid komprimerer filtlaget og giver større disponering for slitage og dårlig græsbestand. Græssets evne til at tåle såvel biotisk som abiotisk stress vil ultimativt være påvirket af græssets klippehøjde og de svage planter med dårligt rodsystem, som følger med lav klippehøjde. Problemet forværres ofte, når golfgreens opbygges af inaktivt sandbaseret vækstlag uden eller med lavt indhold af organisk materiale, hvis man ikke behersker vanding og gødskning. Sandholdigt vækstlag har dårlig vandholdende evne og lav kationbytningskapacitet. Sandholdigt vækstlag er disponeret for udvaskning af tilførte gødningsstoffer og pesticider. Lavt klippet græs med svagt rodsystem har dårlig optagelse af vand og gødning, græsset vil konstant være stresset og modtagelig for angreb af forskellige sygdomme som rhizoctonia, sclerotinia, colletothricum, helminthosporium. Ved sygdomsangreb vil mængden af grønt bladvæv reduceres, hvilket igen formindsker græssets fotosyntese og dannelse af kulhydrater. Svagt græs reagerer kun dårligt på behandling med

fungicider i tilfælde af sygdomme i græsset. Det er veldokumenteret, at lave klippehøjder og hyppig grooming kan øge det fysiologiske stress og skabe svagt græs. Græsset i sig selv kan svækkes af en lang række forskellige faktorer, men græsset kan også svækkes i forbindelse og samspil med andre faktorer, og der vil være reduceret genvækst og reduceret modstandsevne mod slitage, varme, kulde, tørke og skygge. Med svagt græs er der ingen stødpudeeffekt i greens ved højt indspil og kun lidt bladmasse til genvækst, hvilket betyder, at der bliver dårlig genvækst i græsset efter nedslagsmærker og i græsset efter hulflytning. Det er derfor ikke mærkeligt, at nedslagsmærker kan blive et epidemisk problem på belastede golfgreens. Skyggeforhold Skygge på græsset er et problem for næsten enhver greenkeeper, hvad enten skygge kommer fra bygninger, træer og buske. Skygge ændrer mikroklimaet, øger den relative fugtighedsgrad, formindsker luftbevægelsen og reducerer lufttemperaturen. Skygge reducerer græssets fotosyntese, lysets kvalitet, og mængden af lys, og perioden i hvilken der er lys på græsset. De morfologiske og fysiske ændringer, der opstår i græs, der vokser under skygge, omfatter følgende: Skudlængde, tyndere blade, reduceret antal bladskud, reduceret skudtæthed, reduceret respiration og transpiration, opret bladvækst, reduceret rodvækst og dårlig tolerance mod slitage og græsklipning. Vanding Vandmangel er den største væksthæmmende faktor. Græsplanterne behøver vand for at vedligeholde fotosyntese og vækst. Spørgsmålet om hyppig let vanding i forhold til vanding med større mængder i større intervaller er stadig ubesvaret. Dybdevanding til rodzonekapacitet med større intervaller vil dog i teorien medvirke til at øge rodsystemet og græssets stresstolerance. Græssets evne til at optage vand er påvirket af græsrøddernes længde og tæthed. Med stort rodsystem vil planterne have adgang til større rodzonevolumen. Vanding til markkapacitet, inden der opstår synlige tegn på vandmangel, er en højst effektiv vandingsmetodik, som vil reducere pro-

KL I P P E H ØJ D E R OG S T RE S S E F F E KT I G RæS S E T På G OL F G RE E N S

blemerne med lokale tørre pletter i græsset og evt. ophobning af salt i vækstlaget. Der er imidlertid en fin linie mellem at tilføre vand nok til at tilfredsstille planternes behov til græssets vækst og overvanding af rodzonen. Overvanding medfører reduktion i græssets rodvækst, fordi rødderne er placeret i vandmættet vækstlag. Overvanding forårsager reduktion i vækstlagets grovporesystem, luftmangel i vækstlaget, øgning i vækstlagets indhold af organisk materiale, øgning i filtlagets tykkelse, alle sammen faktorer der medfører svag plantebestand. Den vanskeligste del i vandingspraksis er at afbalancere græssets behov for vand med den mængde, der fjernes ved dræning og ved græssets transpiration. Transpirationen er den proces, der opstår, når vandet i planternes blade gennem spalteåbningerne i bladene forsvinder ud i atmosfæren som vanddamp. Kombinationen af transpiration og evaporation, som er tab af vand fra jordoverfladen, betegnes som evapotranspiration. Gødskning Tilførsel af de mest nødvendige gødningsstoffer er en vigtig del af vedligeholdet af kortklippet græs med svagt rodsystem. Korrekt gødskning er nødvendigt, for at græsset kan vedligeholde de fysiologiske processer og væksten. Gødningsstofferne repræsenterer et uvurderligt kemisk redskab, uden hvilket pleje og vedligehold af græsset vil være vanskeligt. Ved gødskning må man altid tilbageføre den mængde gødning, der fjernes med det afklippede græs. Greenkeepere Greenkeeperne udsættes for mange udfordringer. Viden om pleje af græsset øges hele tiden med nye koncepter og nye teknologier rettet imod at fremskaffe den perfekte spilleoverflade. En hvilken som helst enkelt plejeforanstaltning, der benyttes af greenkeeperne, vil uvilkårligt påvirke græssets udseende. Hvis man forstår effekten, af enhver enkelt behandling man giver græsset, vil man kunne opnå at få den perfekte spilleoverflade. Klippehøjder i græsset på greens gennem årene Af en eller anden årsag kræver golfspillerne stadig lavere og lavere klippehøjde i græsset for at få hurtigere greens såvel til regulært

daglig spil som til turneringer. Når man først har vænnet sig et bestemt lavt klippeniveau, er det vanskeligt at gå tilbage til den større klippehøjde. De fleste golfspillere glemmer konsekvenserne af de lave klippehøjder i græsset ved dagligt spil og de resulterende former for snigende mekaniske skader, der opstår som følge heraf. Skader som greenkeeperne senere må slås med. Der foreligger mange publikationer, som omtaler, hvorledes klippehøjderne på greens gradvis er sænket siden 1950. Fra 1950’erne til sidst i 1970’erne var græssets klippehøjde altid 5,5 mm til 6,0 mm. Tingene begyndte at ændre sig sidst i 1970’erne sammen med udviklingen af stimpmeteren. Dette redskab var fra starten udviklet af Edward Stimpson, som var tilknyttet Massachusetts Golf Association for at hjælpe de lokale golfklubber i forbindelse med golfturneringer. Målinger af greenspeed var i starten kun en sekundær betragtning. Med tiden ændrede forholdene sig, og en utilsigtet konsekvens opstod. Stimpmetermålinger af hastighed på greens blev et mål for, hvorledes golfspillerne opfattede, hvad der var kvalitet på golfgreens. Det er en misforstået opfattelse at tro, at hurtige greens også betyder bedre greens. Man ved egentlig godt, at denne opfattelse oversimplificerer et komplekst problem. Hvad der er ubestrideligt, er den effekt, indstillingen har haft på greenspeed og på den gradvise reduktion i klippehøjden gennem de sidste tre årtier. Der findes enorme konsekvenser i græsset i forbindelse med de ultralave klippehøjder, der i dag anvendes. Hvornår vil det stoppe? Det første skridt må være at anerkende de problemer, der er forbundet med at klippe græsset meget tæt til dagligt spil. Det næste skridt må være at vedligeholde græsset på en sådan måde, at man minimerer de mekaniske skader i græsset. Den gradvise reduktion i klippehøjde opstod i løbet af nogle få år. I dag er den almindelige klippehøjde i græsset på greens på mange golfbaner 3 mm på daglig basis og på 2,5 mm eller lavere i forbindelse med golfturneringer. De agronomiske konsekvenser med de ultralave klippehøjder er meget tydelige, når daglig klipning kombineres med periodisk grooming, vertikalskæring, dobbelt klipning og topdressning, sammenholdt med forskellige andre stresspåvirkninger inklusive meget

lav gødningstilførsel og temperaturekstremer. Alle elementer er til stede, for at græsset på greens på mange golfbaner svækkes langsomt og gradvist. Dette medfører, at især ældre greens tilsået med ældre græssorter f.eks. penncross og lign. sorter samt enårig rapgræs svækkes og bliver modtagelig for slidskader, sygdomme og invadering af ukrudt. Lav klippehøjde kan give hurtigere greens. Siden man begyndte på stimpmetermålingerne for 30-40 år siden, er hurtigheden på greens øget med 3-4 fod. Denne øgning udgør ca. 50% af øgningen i greenspeed i den forløbne periode. Græsarter og sorter Den klippehøjde, ved hvilken græsset på greens kan bevares, varierer mellem de forskellige græsarter og sorter. Vækstmåden vil i det store og hele diktere den højde, hvori græsset kan tåle at klippes. Tuedannende græsarter, der har opret bladvækst som f.eks. rødsvingel ssp, kan ikke tåle de samme lave klippehøjder, som græsarter og sorter med overjordiske eller underjordiske udløbere. Lav klippehøjde i rødsvingel vil reducere mængden af bladskud, hæmme planten i at øge skudtætheden under klippehøjden og hæmme græssets generelle vækst. Rødsvingel bør ikke klippes i højder under 5-6 mm. Rødsvingel på greens kan dog trods den større klippehøjde give en acceptabel greenspeed, idet bolden altid vil løbe på bladspidserne. De gamle sorter af kryb. hvene som f.eks. penncross og lign. sorter, der danner kraftige og aggressive udløbere, kan kun tåle klippehøjde til 4-5 mm. Da penncross kom på markedet først i 1950’erne var klippehøjden på greens 6-8 mm. I forårstiden vil penncross altid have vandret bladvækst, forsøg på at få græssets blade til at vokse opret i denne periode, er meget vanskelig og vil altid være et dårligt fortagende og vil næsten altid give skader i græsset senere på sæsonen. De nye nummersorter af kryb. hvene som A-1, A-2, A-4, G-1, G-2 og G-6 er dværgagtige sorter med stor skudtæthed og fine blade, der har større tolerance mod klippehøjde. Disse nye sorter kan give stor greenspeed, idet bolden løber på bladspidserne, modsat de gamle sorter hvor bolden løber på tværs af bladene på de aggressive udløbere. Ophavet til de nye nummersor-

NYD GODT AF EFFEKTEN

X-TORQ-MOTOR MED STOR EFFEKT. X-TORQ-motoren leverer god rydningseffekt selv ved lave omdrejningstal, og samtidig er brændstoføkonomien fremragende. Desuden er emissionsniveauet utroligt lavt takket være E-TECH II-teknologien. OPTIMERET ERGONOMI. Højt, vinklet tårn og vinklet styr giver maksimal bevægelsesfrihed og sikrer, at skæreudstyret er placeret direkte foran brugeren. Selen Duo Balance 35 skåner ryggen mod trættende bevægelser. UTROLIGT EFFEKTIVT SKÆREUDSTYR TIL ALLE FORMÅL. Denne alsidige maskine kan alt efter omstændighederne udstyres med savklinge, græsklinge eller trimmerhoved. Kombiskærmen er udformet, så den kan bruges sammen med både trimmerhoved og græsklinge.

HUSQVARNA 335R X – EFFEKTIVITET OG ERGONOMI, DER BETALER SIG Husqvarna 335R X er en kraftig buskrydder, som er utroligt nem at manøvrere rundt med. Den er resultatet af alle vores nyeste teknologiske og ergonomiske fremskridt. X-TORQ-motoren kombinerer høj effekt med god brændstoføkonomi, så produktiviteten maksimeres. Lavt vibrationsniveau, god balance og et ergonomisk design er nogle af de andre faktorer, der sikrer, at du kan få mere fra hånden med mindre besvær. Fra Husqvarna får du professionelt og gennemtestet udstyr, der er specielt designet, så du kan arbejde mere effektivt, med større fornøjelse og et bedre resultat. Vi har forpligtet os til at fremstille udendørsprodukter, der opfylder de strengeste krav over hele verden. K ATA LO G M E D KO M P L E T S O RT I M E N T B E S T I L L E S PÅ W W W. H U S QVA R N A . D K E L L E R T L F. 4 5 87 79 79, H VO R D E R O G S Å H E N V I S E S T I L N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R .

KL I P P E H ØJ D E R OG S T RE S S E F F E KT I G Ræ S S E T På G OL F G RE E N S

ter af kryb. hvene er fundet dels på Augusta National Golfbane og dels på andre golfbaner i Georgia. ”A” står for Augusta og ”G” for Georgia. De nye nummersorter er forædlede på breddegrader svarende til Marokko i Nordafrika. Sorterne er udvalgte efter tørke– og varmetolerance og ikke efter vinterhærdighed. Alle de nye sorter er forædlede til bedre at tolerere de lavere klippehøjder, der anvendes på mange golfbaner i dag, men det har aldrig været meningen, at sorterne skulle designes til at kunne tolerere klippehøjde på 2,5 mm eller derunder. Det vil også være urealistisk at sammenligne ældre græssorter på greens på gamle golfbaner med græsset på nye greens tilsået med de nye nummersorter, men desværre foregår denne sammenligning hele tiden, hvilket kan være en del af årsagerne til de mange former for klippeskader, man ser på gamle golfgreens. Direkte klippeskader i græsset Skalperet græs er den simple form for direkte klippeskader. Det er en akut form for skader, der kan opstå på følgende måder: 1. Når man vil øge hurtigheden på greens ved pludselig at sænke græssets klippehøjde. 2. Når man skifter fra klippemaskiner med glatte frontruller til maskiner med ribbede frontruller. 3. Når klippemaskinen ikke er rigtig justeret. 4. Når klippemaskinen falder ud af justering. 5. Når klippehøjden pludselig sænkes og klippefrekvensen øges ved særlige arrangementer. 6. Når græsset klippes inden nedslagsmærkerne er rettede op. 7. Når græsset i propperne ved hulflytning ikke placeres i niveau med greenoverfladen. 8. Når græsset dobbelt klippes ved klipning af den yderste runde i periferien på greens. 9. Når vækstlaget på greens er ujævnt som følge af dårlig planering af vækstlaget. 10. Når græsset mindsker spændstighed som følge af tørke eller varme. 11. Når græsset klippes på vandmættet vækstlag. Det første trin til kontrol af klippeskader er at sørge for, at de ikke opstår. Det er

også det, man kalder at anvende sund sans i pleje og vedligehold af græsset. En anden meget vigtig opgave for greenkeeperne er at vide, hvornår han skal være aggressiv med hensyn til klippehøjde og greenspeed og generel vedligehold af greenen, men også at vide hvornår han skal være konservativ eller tilbageholdende i almindelige pleje og vedligehold. Vedligehold af klippemaskiner Regelmæssigt vedligehold og justeringer af klippehøjden er nødvendig for at opnå den bedst mulige klippekvalitet. Sløve knive giver slidte og flossede blade, der medfører lasede bladspidser, der øger græssets respiration og forbruget af vand og kulhydrater og øger græssets modtagelighed for sygdomsangreb. Græs klippet med sløve knive er mere udsat for stresspåvirkninger end græs klippet med skarpe knive. Der findes flere metoder til slibning af knivene på cylinderklipper. Det kan være rundslibning af hver enkelt kniv, eller backlapning. Slibning afhænger af det græsareal, der skal klippes og af den klippekvalitet man ønsker. Slibning vil ofte foretages en gang om året, medens backlapning foretages hver måned eller hver anden måned. Det er særdeles vigtigt, at cylinder og underkniv er lagt sammen. Justering af underkniv og cylinder bør foretages hver dag. Hvis man anvender klippemaskiner med flere klippeled, er det helt nødvendigt, at maskinen er justeret, således at alle klippeled klipper græsset i nøjagtig samme højde. Forebyggelse af klippeskader i græsset Det er vigtigt at være opmærksom på, at klippeskader i græsset generelt kun er et problem på tætklippede greens, og at skaderne kan forhindres. Det vil sige, det er muligt i en vis grad at forhindre græsplanterne i at blive disponerede for klippeskader ved at gøre det mest indlysende. 1. Lav en plejeplan med fornuftig klippehøjde og klippefrekvens i henhold til det græs der findes på greens og i henhold til vækstlagets sammensætning, uden hensyntagen til andre golfbaner man evt. sammenlignes med. 2. Lav et vandingsprogram i henhold til vækstlagets sammensætning, vandkapacitet og rodzonekapacitet. Undgå over-

vanding. Vedligehold en overflade med god vandinfiltrering. 3. Lav en plejeplan der sikrer græsset rigeligt lys, god luftcirkulation, og en gødningsplan der sikrer græsset tilførsel af de gødningsmængder, der fjernes med det afklippede græs. 4. Lav en plejeplan med vertikalskæring til kontrol med ophobet organisk materiale. Luft vækstlaget regelmæssigt med knive eller hugpiber mindst en gang om måneden for at fremme infiltrering af vand og luft til vækstlaget. Topdress med det rigtige materiale med regelmæssige mellemrum med små mængder hver gang. 5. Vær opmærksom på, at det kan være svært at arbejde topdressningsmaterialet ned i det tætte græs, hvor man anvender de nye nummersorter af kryb. hvene. Tilført topdressning vil det ofte fjernes med afklippet ved klipning af greens. 6. På gamle jordgreens med dårlig opbygning bør der laves et plejeprogram med hulpibeluftning, hvor huldiameter tilpasses problemet for at fjerne det gamle vækstlag og tilstedeværende filt, der bør suppleres med dybdeluftning med faste tines og tilførsel af sandholdigt topdressningsmateriale. 7. Lav et plejeprogram med tilførsel af nødvendige pesticider af tilstedeværende sygdomme, ukrudt og skadedyr. Pleje af stresset græs Når græsset er under stresspåvirkning, er der flere muligheder greenkeeperne kan overveje til at mindske stresspåvirkningen og til fremme af græssets vækst. 1. At øge klippehøjden vil være det første man bør gøre. Selvom det er den mest simple, den letteste og billigste måde, hvorpå man kan mindske stresspåvirkningen, er det for golfspillerne ofte den sværeste metode at forstå og acceptere. 2. Reducer klippehyppigheden. Når man kommer ind i stressperioder med temperaturekstremer, eller i perioder med overfladevand på greens, bør man udsætte græsklipning, indtil græsset kan bære og vækstlaget tåle trafikken. Klippeskader vil opstå, når klippemaskinen ved klipning af græsset skubber vandet foran sig.

No 1

G r e e n k e e p e r e n 3. Rulning af græsset på greens kan i stedet for en klipning af græsset på en svag og våd green være et godt kompromis til at vedligeholde en jævn overflade med god greenspeed uden at skade græsset. 4. Topdressning. Et tilpasset topdressningsprogram med tilførsel af små mængder topdressning med hyppige mellemrum skaber forhold, hvor græsset vokser op gennem topdressningslaget. Dette vil beskytte og isolere græssets vækstpunkt og stængel. Ved græssets vækst vil man klippe bladene og ikke stænglen, hvorved man undgår skalpering af græsset. Tilførsel af topdressning kan kontrollere mængden af organisk materiale i greenoverfladen. Topdressning er en form for forebyggende vedligehold, såfremt det udføres rigtigt. Dårligt planlagt topdressningsprogram i sommertiden har et potentiale for at skabe en særlig form for skader i græsset. 5. Hvor skalpering af græsset forekommer på grund af sætninger i vækstlaget og dårlig placering, må sætningerne rettes op og greens planeres med passende topdressningsmateriale. 6. Luftning og kultivering af vækstlaget på greens er en integreret del af plejeprogrammet. De mest kendte former for kultivering er luftning med enten hulpiber, faste tines eller knive. Luftning af vækstlaget er en god metode til at undgå klippeskader. Luftning anvendes for at øge vækstlagets fysiske forhold som luftindhold og vandinfiltrering, til at mindske komprimeringsgraden og fremme afdræning af overfladevand og til at fremme græssets vækst og vitalitet.

2 0 0 7

7. Vertikalskæring af greens anvendes for at reducere mængden af filt og organisk materiale og for at reducere mængden af horisontalt voksende udløbere eller stængler, som kan reducere boldens rullelængde. Et tykt filtlag vil øge vækstlagets vandholdende evne og reducere vandinfiltreringsraten. Et tykt filtlag vil øge græssets disponering for sygdomsangreb. 8. Gødskning af græsset. Græsset på greens må gødes med små mængder med hyppige intervaller. Anvendelse af flydende gødning kan i sommertiden og efter perioder med dårlige vækstforhold eller i perioder med skadet eller stresset vækst være en god metode til styring af græssets vækst. 9. Afbalanceret gødningsprogram. Græsset har behov for en afbalanceret gødningsmængde i en mængde tilpasset de græsarter og sorter, der findes på greens og i henhold til vækstlagets sammensætning. På sandholdigt vækstlag har græsset behov for tilførsel af NPK i forholdet 3:1:3. Det har været mode at vedligeholde græsset på et meget sultens niveau, denne metode har man dog efterhånden opgivet igen. Græsset behøver en vis gødningsmængde til optimal vækst. Nogle sygdomme i græsset optræder som følge af gødningsmangel, det kan være colletothricum, sclerotinia og laetisaria fuciformis. Tilførsel af kalium vil ofte hæmme et sygdomsangreb. 10. Omhyggelig vanding. Græsset må hverken overvandes eller undervandes. Selv om tørt græs ofte er at foretrække, skal der være en balance mellem for lidt vand og for meget vand. På eks-

CMN plænestrigle årgang 2004 FWG 4000 regulerbar tandhældning 80 tænder pr. m. Hyd. opklap

kr. Hirtshals Golfklub

31.500

Kjulvej 10 • 9850 Hirtshals • Telefon 9894 9870 info@hirtshals-golfklub.dk • www.hirtshals-golfklub.dk

tremt våde greens vil græsset visne, og på ekstremt tørre greens vil græsset også visne. Vanding bør foretages i henhold til græssets rodzone og vækstlagets markkapacitet. 11. Udsæt rutinemæssigt vedligehold hvis man har mistanke om at græsset stresses som følge af behandlingen i perioder med dårlige klimaforhold. ældre golfbaner Et stigende antal ældre golfbaner må nok indse, at vækstlaget og græsset på greens ikke er godt nok. Greens kan være for små, eller konturerne eller planeringerne for dårlige. Vækstlaget kan være vandlidende i perioder med nedbør. Græsbestanden kan være for dårlig med stor bestand af enårig rapgræs, alger og mos. Dette betyder, at de greens som greenkeeperne skal vedligeholde, skaber problemer for såvel greenkeeperne som golfspillerne. Det er en kendsgerning, at moderne sandbaserede USGA-greens er bedre end gamle jordbaserede greens. Der findes i dag nyforædlede græsarter og sorter med stor skudtæthed og finere blade, større rodnet, større tolerance med lav klippehøjde og bedre sygdomstolerance end den gamle anvendte sorter. Det kan derfor meget ofte være en fordel at omlægge de gamle greens, frem for over en lang årrække at bruge en masse tid og penge på at forbedre vækstlaget ved kontinuerlig prikning, luftning og tilførsel af topdressningsmateriale og så opdage, at man alligevel ikke har opnået det, man troede. Konklusion Etablering af et praktisk klippeprogram der afbalancerer de agronomiske krav til græssets vækst og persistens med de krav, der stilles til spillekvalitet er nødvendigt for at producere en tæt ensartet græsbestand med et visuelt tiltalende udseende. Klip græsset i de højder der ligger indenfor de tolerancer, der foreskrives for de anvendte græsarter og sorter. Hvis græsset skal klippes lavere end det anbefalede, for at opnå større greenspeed må man vise omhyggeligt hensyn til klimaforhold, vanding, gødskning og sygdomsforhold og ikke mindst hensyn til det nære miljø hvori græsset vokser.

Staten giver stadig støtte til ny naturskov Fem hektar jord er tilstrækkeligt til en ny skov. Virksomheden Naturplant ApS følger kommende skovejere trygt igennem tilskudsjunglen og hjælper med at projektere og anlægge naturskove til gavn for grundvandet, dyrelivet og mange generationer af danskere.

Før nytår var der udsigt til, at tilskuddene til skovrejsning skulle reduceres så kraftigt, at kun arealer i specielt udpegede områder kunne komme i betragtning. Det skabte nogen forvirring blandt lodsejere, som overvejer at etablere ny skov i løbet af i år. Men nu ligger det fast, at også arealer i de såkaldt neutrale områder skal have mulighed for at få statsstøtte. Pengene søges hos Skov- og Naturstyrelsen. Og det er lige nu, der skal lægges planer og søges penge til skovrejsning på arealer fra fem hektar og opefter. Virksomheden Naturplant ApS i Løsning har mange års erfaring i at bistå private med at etablere ny løvskov. Naturkonsulent Maria Carlsen fra Naturplant ApS fortæller: – Staten prioriterer det højt, at der plantes grønne skove i Danmark. Målet er at bevare grundvandsressourcerne og at skabe et mere varieret landskabsbillede og en mere righoldig flora og fauna. Der er vedtaget en langsigtet strategi for skovrejsningen i Danmark ... og de lodsejere, der vælger at rejse ny skov, bør også tænke langt ud i fremtiden, for en skov er bestemt ikke bare en skov. Naturplant ApS har udviklet og præsenterer netop nu et nyt, men alligevel flere tusind år gammelt koncept, der skal sikre, Om få måneder står at den nye skov skoven grøn igen. bliver til størst Og det er en ganske mulig glæde og særlig oplevelse at se gavn i mange sin egen, nyplantede generationer naturskov folde sig ud frem. for første gang. Forude – Den nye venter mange, mange skov kommer oplevelser, mens skoven til at ligne den vokser til og viser sig fra selvsåede urnye, spændende sider.

Den nye skov giver ofte plads til en lille sø. Efter nogle få år kan man være heldig at fange ål i søen.

skov, vi havde herhjemme engang. Klassiske danske træsorter som lind, ask, el og naturligvis eg og bøg danner kronetaget. Træerne plantes efter et nyt princip, så der fra start gives plads og lys til, at et væld af bærbuske og småplanter kan stortrives i skovbunden. Vi får en frodig og mangfoldig skov at gå på opdagelse i, og der bliver livsbetingelser for en rig bestand af insekter, fugle og dyr, siger Maria Carlsen og fortsætter: – Når vi projekterer den nye skov, tager vi udgangspunkt i de lokale forhold. Jordbundens beskaffenhed er en væsentlig faktor, når det gælder beplantningens endelige sammensætning, læ-givende bakker og dale udnyttes optimalt, vi anlægger meget gerne små vandhuller og søer, og skovområdet komponeres sammen med enge og overdrev, så der bliver harmoni i landskabet. – Det er vigtigt, at den nye skov anlægges med henblik på minimal vedligeholdelse og komponeres ind i det landskab, der er til rådighed, så naturen i høj grad

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

e d r o Vilv

fremtid n ø r g n − for e sistervnsutddannelse, som s a r e p e erhve nke

Greeeeperassistent er en kort Når slåenbuskens bær har fået lidt nattefrost, giver de smag til en pragtfuld snaps. Og i strenge vintre spiser mange fugle dem gerne. På den måde fungerer naturskoven som spisekammer for både mennesker og dyr. fungerer som medspiller helt fra begyndelsen. Naturskoven kan på ingen måde sammenlignes med plantager, hvor træerne nærmest står i geled som soldater. Det er meningen, at naturskoven skal gøre landskabet smukkere og mere varieret. Tilskuddet kan søges gennem Skov- og Naturstyrelsen af både enkeltpersoner, landmænd, jagtkonsortier og andre, som alene eller sammen med naboer ejer åbne arealer i størrelser fra omkring fem hektar. På særlige vilkår gives der støtte til ny skov på kun et par hektar. De kommende danske skovejere er sjældent fagfolk. De har hverken tid til eller forudsætninger for at søge støttemidler, projektere den ny skov og anlægge den professionelt. Her kommer eksperterne hos Naturplant ApS ind i billedet, påpeger Maria Carlsen: – Vore naturkonsulenter vil fra januar tage ud på gratis rådgivningsbesøg hos lodsejere, som er interesserede i skovrejsning. Her vil de fortælle om Naturplants nye etableringsmetode, og de udarbejder samtidig et forslag til, hvordan den ny skov kan udformes, og laver en beregning af udgifterne, siger hun. For nærmere information kontakt venligst Maria C arslsen hos Naturplant ApS på telefon 70 20 21 14 eller e-mail maria@naturplant.dk eller hjemmesiden www.naturplant.dk.

Greenk 1½ år. tage på uger) du kan står af: e b n nere (20 else lægsgart n a Uddann r fo dforløb er) • Grun (2x8 ug dforløb 07) • Hove 9/03-20 . uge (1 0 1 r e v rter h rløb sta Grundfo

re nkeeanplæeg e e r g r ne fo Kursoeg briologiske forhoaldnlæi ggrøong golfbaner

ts • Miljø på idræ gsteknik mpelse dtsbekæ n (split) • Vandin ru k u k is ere m e m k m e æring • Ikk e om so g merbesk og busk er, som d nne anlæ rå rø g m • Træer f o a e af grønn inger ved hjælp je le P • gn urcebere råder • Resso nne om rø g f a • Pleje i g bsøkolo • Vandlø ndhuller va f hvis a je le ederne •P ervsvejl og erhv , 3 s3 e 2 ls e 3 uddann n 46 33 Kontakt på telefo .00, eller e mere, 2 id -1 v 0 il .3 v 8 du m kl. e melle k. hverdag ww.rts.d w å p s besøg o orde e • Vilv ke Skol e Teknis 00 Roskilde Roskild 40 w.rts.dk 131 • Køgevej 300 400 • ww 46 Telefon

Roskilde Tekniske Skole

• Indsigt i kundernes forhold og behov • Anvendelse og miljøhensyn • Landsdækkende med 32 konsulenter - det er de tre væsentlige årsager til den succes, NorDen Olje A/S har oplevet siden etableringen i 1990. Kunderne Det er af afgørende betydning, at vi til stadighed evner at sætte os ind i hver enkelt kundes situation. For at sikre dette, har samtlige medarbejdere gennemgået en grundig og professionel uddannelse. Produkterne NorDen Olje er kendt for at have miljørigtige vedligeholdelsesprodukter i en meget høj kvalitet, specielt inden for olie-fedt, markørmaling, maskinaffedtning, personlig hygiejne, handsker og papirvarer. Tag kontakt med os og få en uforpligtende samtale og demonstration.

Selv på en vinterdag er der oplevelser og frisk luft at hente i den nye skov for mennesker og for eksempel hundehvalpe.

Norgesvej 1 . Boks 50 . 9560 Hadsund Tlf. 96 53 53 53 . Fax 96 53 53 54 www.nordenolje.dk

255641_b

Jeg sidder heroppe i det Nordsjællandske og undrer mig over, hvad det egentlig er, der sker på flere golfbaner i Danmark, hvor man udliciterer hele driften af anlægget, senest i Horsens Golfklub? For det første undrer jeg mig meget over, at en bestyrelse af (ofte) højtuddannede personer kan træffe en sådan beslutning, og endnu mere undrer jeg mig over – og jeg bliver faktisk rigtig sur, når jeg tænker mere over det, måden, man træffer en så vidtrækkende og livsvigtig (for golfbanen og golfklubben) beslutning på. Som greenkeeper gennem mere end 20 år er det mig ubegribeligt, hvordan man kan træffe sådanne beslutninger uden at rådføre sig med chefgreenkeeperen på banen. Mener bestyrelsen virkelig, at de ved mere om greenkeeping end chefgreenkeeperen? Hvorfor beslutter de som de gør?, Er det mon for at spare penge? – eller løber de blot fra det ansvar, de har påtaget sig ved frivilligt at indgå i klubbens ledelse? Mener bestyrelsen, at man er i stand til at gennemlæse og forstå en plejeplan bedre end en chefgreenkeeper, som kender banen ud og ind og som har arbejdet på den i mange år?

Hvad er det, der sker?

Af Chefgreenkeeper Per Christensen, Fredensborg Golf Club.

Har bestyrelsen mon styr på følgende spørgsmål? • Hvormange gange skal der top-dresses? 2 gange eller måske 10 gange? • Hvor ofte skal der luftes med tynde spyd på greens?, 1 gang eller 5 gange? • Hvor ofte skal der prop-prikkes? • Hvad med eftersåning? • Skal greens behandles med vertidræn? Og hvad med fairways? • Hvad med vertikalskæring af greens og forgreens? og hvor ofte? • Skal greens og forgreens passes ens eller hvad? • Hvad med miljøregler og forskrifter? • Laves der grønt regnskab, således at vi lever op til de forventninger, som myndigheder og DGU har til os? • Hvad med alt det, som ligger nede i jorden, f.eks drænsystemet, som én af de vigtigste faktorer for ordentlig pasning af golfbanen, er det beskrevet? • Hvad med resten af anlægget, som bestyrelsen åbenbart også mener at kende bedre end greenkeeperne? • Hvad med de loyale medarbejdere, som måske har brugt mange år af deres liv med arbejdet på golfbanen. Jeg ved godt, at de ”o vergår” til den nye arbejdsgiver, men mig bekendt er der ikke mange tilbage, bare efter det første år? • Hvad med den dyrebare erfaring som er opbygget gennem årene? den røg så af H ... til, sådan lige med et pennestrøg, men hvad, alle kan jo lære at klippe græs, og det er jo (tror de) det, det drejer sig om! Jeg er meget spændt på at se, hvordan golfbanen ser ud efter 5 års pleje med en ”fremmet” arbejdsgiver. Er banen mon i samme stand ?, og hvis ikke hvad gør bestyrelsen så, for maskinerne er jo solgt og mandskabet er rejst? Nå, det går jo nok, for det er nok en helt ny bestyrelses problem, da den gamle sikkert for længst er fyret eller har trukket sig, hvis tingene ikke går, som de havde troet. Vi mænd er jo egentlig nogle mærkelige støbninger. Vi elsker at træffe mange og store beslutninger, men hvis tingene ikke går helt, som vi havde forestillet os så er vi for forfængelige og for stolte til at indrømme, at vi har dummet os. Jeg er alvorligt bange for, at det kommer til at gå sådan i de golfklubber, som indgår aftaler med en fremmed arbejdsgiver om at passe golfbanen. Hvordan var det nu, det gik ovre i nærheden af Kolding? Med venlige hilsener – og rynker i panden. Per Christensen, Chefgreenkeeper Fredensborg Golf Club. PS Mon ikke jeg skal have kontaktet min bestyrelse for at spørge, om de kunne finde på at behandle mig på samme måde?

255641_bladet_4_05

12/12/05

17:30

Side 55

*."1 "MM *O 0OF

YDQGLQJVDQO J

%FU UPUBMF PWFSCMJL PWFS CBOF PH WBOEJOHTBOM H

t / KBHUJH LPSUM HOJOH WIB (14 t %JBHSBN PWFS JOTUBMMBUJPOFS t 4FSWJDF PH WFEMJHFIPMEFMTFTQMBO PH NBOHF BOESF GFBUVSFT

3JHUJHF WBOEN OE

FOHBHFSFEF PH LPNQFUFOUF NFEBSCFKEFSF NFE NBOHF ÌST FSGBSJOH JOEFOGPS QSPKFLUFSJOH PH TFSWJDFSJOH FO TUBC BG

TUÌS LMBS UJM BU IK MQF NFE WBOEJOHTBOM H J IFMF MBOEFU

,POUBLU PT QÌ UMG PH I S IWBE WJ LBO UJMCZEF !GROMETER A S

& LLEDVEJ s 'RINDSTED s 4LF s &AX s AGROMETER AGROMETER DK s WWW AGROMETER DK

Den fjerde golfbane på Silkeborg-egnen Tollundgaard Golf Park bliver åben for både klubmedlemmer og pay & play-spillere Foto: Jens Christensen

Af Jens Christensen

Det går stærkt med golfudviklingen i og omkring Thomas Bjørns fødeby, Silkeborg. Den 18. januar holdtes således stiftende generalforsamling i golfklub nr. fire på Silkeborg-egnen, Tollundgaard Golfklub, som får til huse på landejendommen Tollundgaard mellem Funder Kirkeby og Engesvang en halv snes kilometer vest for Silkeborgs centrum – tæt på hvor det lokale museumsklenodie, Tollundmanden, i sin tid blev fundet. I to henseender er det både en speciel golfklub og en speciel golfbane, der er på trapperne på adressen Tollundvej 3, og derfor benævnes klubben og banen under ét som Tollundgaard Golf Park af initiativtageren – og ejeren af Tollundgaard – Jens Overgaard. Det specielle ligger dels i, at banen bliver åben for både klubmedlemmer med DGU-kort og for pay & play-spillere uden DGU-kort, og dels i at golfparken har hyret en PGA-træner, Ingo Lykke, som vil undervise begge spillerkategorier både på begynderhold og individuelt. 38-årige Ingo Lykke, indfødt silkeborgenser, er et kendt ansigt i den danske golfverden, idet han har undervist i seks år i Copenhagen Golf Center (Vallensbæk), i to år i Silkeborg Golf Club samt i fem år på Oure Idrætshøjskoles golflinie.

Ingo Lykke (knælende) skal undervise på den nye Silkeborg-bane. Det er Mikael Overgaard fra Tollundgaard, der agerer elev.

Mangelvare Faktisk kvittede Ingo Lykke delvist trænergerningen i fjor og begyndte at læse til lærer på seminariet i Silkeborg samtidig med, at han hjalp til med juniortræningen i Silkeborg Golf Club. Dette efter skoletid-job må han opgive, hvis han – som han forventer – får en travl første sæson i Tollundgaard Golf Park. – Jeg synes, det er en fin ide at lave en golfbane og en golfklub, hvor alle kan være med rent økonomisk. Sådanne baner og klubber er desværre en mangelvare i dag, hvor mange mennesker simpelthen ikke har råd til at spille på grund af dyrt indskud og kontingent, forklarer Ingo Lykke, som starter undervisningen i Tollundgaard Golf Park til april – to eftermiddage om ugen (efter skoletid) samt i weekenderne. Driving rangen er forlængst etableret og venter kun på at blive brugt af træneren og hans elever. Banen, der i første omgang kun bliver på ni huller, har været undervejs i to år, fordi Jens Overgaard og hans sønner, Mikael og Martin, stort set selv har lavet anlægsarbejdet, som har været omfattende, fordi hullerne bogstaveligt er skåret gennem et areal med blandet skov. Derfor har f.eks. 200.000 træer måttet lade livet.

G r e e n k e e p e r e n Dispensation Det er i øvrigt Martin Overgaard, der har designet banen. Han er under uddannelse til greenkeeper på den officielle danske greenkeeperskole, Sandmosen ved Brovst, og hans banedesign udmærker sig bl.a. ved, at pay & play-spillerne skal slå fra kunstgræs-teesteder længere fremme end ”de rigtige” teesteder for klubspillere. Martin Overgaard har opnået dispensation til at afvikle sine pratikperioder på Tollundgaard-banen, hvor også Mikael Overgaard har god forstand på tingene, idet han i to år har studeret til skovrider, et studium, han dog måtte indstille, da beslutningen om at etablere banen blev taget af hans far på den betingelse, at sønnerne ville deltage i både anlægsarbejdet og den daglige drift. – Det var blevet sværere at tjene penge på landbrug, skovbrug og put & take-fiskeri, så jeg følte, jeg måtte finde på noget nyt. Nogle venner foreslog mit at lave en golfbane, og sådan blev det altså, fortæller

Parkland Hormolinmuld

176x120

No 1

2 0 0 7

slagfærdige Jens Overgaard, der aldrig selv har slået en golfslag – og formentlig heller ikke får tid til det foreløbig, fordi han snart går i gang med at udvide og ombygge Tollundgaard til et regulært golfcenter med golfshop, omklædningsrum, møderum, festsal, pejsestue, udestue, cafe og bodega. Samlingspunkt I umiddelbart nærhed af Tollundgaard ligger to store sommerhusområder, Kollerhus og Hesselhus, samt Hesselhus Camping, så det er ikke umuligt, at Tollundgaard Golf Park bliver det populære samlingssted for egnens sommergæster, som Jens Overgaard håber – og har behov for, når han til sin tid vil have investeret et tocifret millionbeløb i foretagendet. Helt nøjagtigt ventes golfbanen spilleklar den 1. juni – og dermed også klar til at konkurrere med Silkeborg-egnens to andre pay & play-baner, i Søhøjlandets Golf Klub ved Gjern og i Himmelbjerg Golf Club ved Salten Skov. Egnens fjerde

07/09/06

9:24

klub, Silkeborg Golf Club, har ingen pay & play-bane. Med to par 5-huller, fem par 4-huller og to par 3-huller bliver Tollundgaard-banen klart den længste og sværeste af pay & play-banerne med totallængder på over 2600 meter (gul tee)og over 2300 meter (rød tee). Da indskud og kontingent i Tollundgaard Golfklub sammenlagt for 2007 beløber sig til beskedne 3.800 kroner for en seniorspiller (under 60 år) og for pensionister (over 60 år) kun til det halve, skal man ikke spille mange pay & play-runder (sandsynligvis a 150 kroner) for at passere indskud/kontingentet-beløbet. Derfor forventes rift om medlemsskaberne, der er begrænset til 350 – indtil de mange begyndere har opnået et acceptabelt spilleniveau. Først derefter vil der blive åbnet for yderligere 150 medlemsskaber. Yderligere info:www.tollundgaard.dk

Side 1

35 ParkLand VertiFlex er den bedste vertikalskærer vi har haft. På grund af det kraftige sug kan vi kører dobbelt så hurtigt, samtidig med at opsamlingen er perfekt. Desuden sætter det kraftige sug os i stand til at køre i fugtigt vejr. Takket være den 6m3 store kasse kan vi vertikalskære 10.000 m3 mellem hver tømning (1 fodboldbane plus omliggende arealer). Maskinen er desuden særdeles nem at rengøre. På grund af de 3 ophængte skærehoveder følger maskinen konturerne i terrænet både i kørselsretningen og på tværs af denne. Vi er specialister i græspleje og passer ca. 150 fodboldbaner, som vi vertikalskærer, vertidræner, topskærer og gøder, ligesom vi udfører bekæmpelse af larver. Desuden yder vi rådgivning om græspleje. Richard Juhl, Dansk Hormolinmuld ApS Yderholmen 5, 2750 Ballerup

Højdepunkter fra mine oplevelser som Golfbane Arkitekt Af Søren Nicholson

Det er med stor glæde, jeg i det følgende vil fortælle, hvad jeg oplevede som modtager af et studieophold, skænket af The Swan Golf Design i samarbejde med FEGGA. Jeg har haft to fantastiske og lærerige måneder i praktik hos de hjælpsomme medarbejdere hos The Swan Golf Design i Essex, England. Jeg indrømmer gerne, at mit kendskab til golfbaners arkitektoniske forhold var stærkt begrænset, før jeg rejste til England. Som greenkeeper har jeg altid haft fokus på de mere praktiske ting som for eksempel græssorter, maskiner til banens pleje, pasning af banens omgivelser osv. I en verden med stedse større krav til kvalitet er det indlysende, at kunderne kræver det bedst mulige af et hvilket som helst produkt. Det gælder også for golfbanerne, hvor presset på de, der står for den daglige pasning, vokser konstant. Hvor ressourcerne er knappe, eller valget af en optimal løsning ikke er mulig, kan det være svært at leve op til de stillede krav. I Danmark, som jeg kommer fra, er der et stigende behov for mere bæredygtige golfbaner. Samtidig har det danske golfmarked ændret sig som følge af større anvendelse af internationale golfbane arkitektfirmaer som for eks. Robert Trent Jones 2, Faldo Design og von Haag Design. Dette forhold tilskynder os, de danske greenkeepere, til at optræde mere professionelt i vort arbejde, og dermed bedre leve op til fremtidens krav. Det fører mig tilbage til mine erfaringer som golfbane arkitekt praktikant, hvor jeg fik en bedre forståelse for, hvad der lå bag de daglige problemer for en professionel bane arkitekt. Først og fremmest skulle mine fordomme mod bane arkitekter dæmpes kraftigt ned: deres salærer er alt for høje, de lever i deres egen verden, og kører i kæmpestore biler ! Jeg fandt hurtigt ud af, at mine kollegaer på Swan Golf Design arbejde særdeles hård, havde tæt kontakt til såvel kunder som greenkeepere. Ligeledes må jeg skuffe dig ved at fortælle, at Howard Swans bil enten frembragte mærkelige lyde eller var umulig at starte (undskyld Howard). Da jeg var faldet godt til, benyttede jeg kontorets

200 meter

150 meter

100 meter

50 meter

00 meter

omfattende bibliotek for at få en grundlæggende viden om golfbane arkitektur, deriblandt en meget anbefalelsesværdig bog af Tom Doak: The Anatomy of a Golf Course. En anden bog, der viste sig at være meget nyttig, var: The AutoCAD for dummies. Den gav mig den nødvendige viden til at kunne forstå og anvende det program, der benyttes ved udarbejdelse af digitale arkitekttegninger. Denne viden fik jeg glæde af da jeg senere hjalp med Trefloyne- Tycroes udviklingsprogram i Wales. Udover mit arbejde på kontoret havde jeg også lejlighed til at få nogen praktisk erfaring på Workington Golf Club, der ligger på den engelske vestkyst, nær grænsen til Skotland. Her arbejdede jeg sammen Ljubica og greenkeeperne, der renoverede fairway og bunkers ved green på 5te hul. Renoveringsprogrammet havde stået på i nogle år, og blev klaret udelukkende af banens egne folk Det var dejligt at opleve, at international anerkendt Golfbane arkitektur kan praktiseres lokalt. I løbet af de to måneders studier har jeg også haft lejlighed til at aflægge arkitektur-relaterede besøg på: Brickendon Grange Golf Club, Royal Eastbourne Golf Club, Foxhill Golf Club og Rickmansworth Public Golf Course, ligesom jeg har deltaget et R&A – BIGGA seminar i Sommerset, hvor emnet var ”Bæredygtighed”. Ved den lejlighed havde Howard Swan et glimrende indlæg om bæredygtighed ved hjælp af design, som kan hjælpe med at skabe bedre forståelse mellem greenkeeperne og golfbane arkitekterne. Hvis du vil læse mere om mine oplevelser, kan du se min dagbog på FEGGA´s hjemmeside: www.fegga.org Jeg vil gerne udtrykke min store taknemlighed overfor FEGGA og Swan Golf Design for at åbne døren til en bedre forståelse af golfbane arkitektur, og for at give mig den mest lærerige oplevelse, jeg nogensinde har haft. Der er 125 medlemmer af E.I.G.C.A. (European Institute of Golf Course Architects), men enhver golfspiller har en indre banearkitekt, der presser på for at råbe højt, når golf bliver svær.

Chef-greenkeeper søges til Lyngbygaard Golf Center, Århus & Stensballegaard Golf, Horsens To af Danmarks kommende bedste golfbaner skal anlægges ved henholdsvis Århus og Horsens. Begge baner har Rick Baril fra det amerikanske firma von Hagge, Smelek and Baril som arkitekt. Rick Baril har bl.a. tegnet Les Bordes i Frankrig – Europas næsthøjest ratede golfbane. (Se også www.vonhagge.com). Banerne vil gennemgå et parallelt forløb i anlægsfasen, som starter så snart det bliver forår. Vi ønsker en chef-greenkeeper hvert sted, som naturligvis bliver personale-ansvarlig. Begge steder vil chefgreenkeeperen komme til at referere til en direktør. For begge job gælder at vi søger en erfaren chef-greenkeeper, der udover at lede og fordele arbejdet også selv kan og vil deltage aktivt i plejen af banen. Desuden forventer vi, at chef-greenkeeperen har økonomisk indsigt, da han naturligvis er medansvarlig for udarbejdelse af banens budgetter. Om de to anlæg kan siges følgende:

Lyngbygaard Golf Center Er beliggende tæt ved Årslev kro og ca. 12 km. fra Rådhuspladsen. Anlægget

Lyngbygaard Golf Center A/S Lyngbygaardsvej 25 8220 Brabrand

Stensballegaard Golf

Stensballegaard Golf Bygaden 70 • 8700 Horsens info@stensballegaardgolf.dk Om banen se i øvrigt www.stensballegaardgolf.dk

bliver en 18 hullers bane af høj kvalitet plus 9 huller Executive course samt drivingrange. Det hele anlægges i et herregårdsmiljø. Der vil max. blive 1.200 medlemmer i klubben. Sommeren 2008 forventes drivingrange og 9 hullers Executive Course at åbne og maj 2009 åbner resten af anlægget. Thomas Bjørn er sammen med fem andre A aktionær i selskabet, ligesom Thomas Bjørn har været meddesigner på anlægget. Hele anlægget og de omkringliggende faciliteter har ordet kvalitet som varemærke. Derfor ønsker vi også en chefgreenkeeper som kan leve op til dette krav. Se vores hjemmeside www.lyngbygaardgolfcenter.dk Du er også velkommen til at ringe til direktør Flemming Vennekilde på tlf. 4034 1070 hvis du vil høre mere om jobbet. Er du interesseret i dette job, så send din ansøgning inden den 10. april.

Er beliggende i det attraktive Stensballe i udkanten af Horsens. Der anlægges 27 huller, driving range, en 6 hullers par 3 bane samt et stort indendørs-center på ca. 2.500 m2. Golfbanen indpasses i det kulturhistoriske herregårds-landskab ned mod Horsens fjord mellem skovene. Bag projektet står familien Ahlefeldt-Laurvig på Stensballegaard som A-aktionærer. B-aktionærerne (medlemmerne) er begrænset til max 1.300. 437 har allerede reserveret retten til en B-aktie Von Hagge, Smelek and Baril’s golfbaner er blandt de absolutte højest ratede i Europa og vi ønsker en greenkeeper, der kan være med til at sikre Stensballegaard Golf en plads i denne fornemme klasse. For evt. yderligere oplysninger kan Henrik Ahlefeldt-Laurvig kontaktes på tlf. 4015 6200. Skriftlig ansøgning inden den 10. april.

GrĂ¸nne regnskaber rggil

ues Bo

Af Jacq

Den hensigtserklĂŚring, som DGU har indgĂĽet med miljĂ¸minister Connie Hedegaard og Kommunernes Landsforening er ikke et juridisk bindende dokument, som krĂŚver, at alle golfbaner skal indlevere grĂ¸nne regnskaber, Men vi mener, at det ville vĂŚre meget klogt, hvis vi alle indleverer vort grĂ¸nne regnskab. Den danske Golfverden vil pĂĽ denne mĂĽde fremstĂĽ, som vĂŚrende langt mere seriĂ¸s og vi vil uden tvivl stĂĽ langt bedre rustet i fremtidige forhandlinger med vore myndigheder. Der er vel ikke tvivl om, at vort forbrug pĂĽ golfbanerne af kemikalier af forskellig art er meget kraftigt reduceret â&#x20AC;&#x201C; helt i trĂĽd med de hensigter, som miljĂ¸aftalen sigter

imod, og der er vel heller ikke tvivl om, at det pĂĽ ingen mĂĽde er golfbanerne, som er skyld i grundvandsforurening, vandlĂ¸bsforurening eller anden miljĂ¸forurening af vores dejlige, Danske natur. Der findes helt andre syndere i dette spil, men lad os ikke glemme, at vore myndigheder har den holdning, at landbruget skal vĂŚre her, mens golfbanerne mĂĽske kan fĂĽ lov til at vĂŚre her, hvis de altsĂĽ opfĂ¸rer sig ordentligt. Husk at DGU har udfĂŚrdiget materiale, som gĂ¸r det nemmere at lave de grĂ¸nne regnskaber og husk hvis I skulle have forlagt dette materiale, som er sendt ud til alle medlemsklubber af DGU, sĂĽ kan I rekvirĂŠre et nyt sĂŚt hos DGU.

le.dk

@post.te

onsult d â&#x20AC;˘ jbc

Husk ogsĂĽ, at der er mange andre fordele for greenkeeperne ved at have styr pĂĽ de grĂ¸nne regnskaber. I skrivende stund har DGU modtaget â&#x20AC;?GrĂ¸nne Regnskaberâ&#x20AC;? fra i alt 60 golfklubber/golfcentre. Gentager kun 60, er det ikke lidt beskĂŚmmende, nĂĽr nu hensigtserklĂŚringen er vedtaget med det klare formĂĽl at hjĂŚlpe Golfklubberne og for at forhindre et totalt forbud mod anvendelse af visse kemikalier?! AltsĂĽ, send nu disse â&#x20AC;?grĂ¸nne regnskaberâ&#x20AC;? ind til DGU.

*EĂ? r -BZPVUT r #BOFHVJEFT r "MMF TMBHT 5SZLTBHFS &NCBMMBHFEFTJHOT r 8FCHSBmL r 6ETUJMMJOHFS

MFS .BOHHFU EFS OP

4LJMUF r 'PUPT r 'PUPSFUPVDI r )KFNNFTJEFS

KFH LMBSFS EFU IFMF

(SBmTLF UFHOJOHFS r *OGPSNBUJWF JMMVTUSBUJPOFS 4KPWF TUSFHFS r "OOPODFS r -PHPT 7BSFNÂ?SLFS r 7JSLTPNIFETLPODFQUFS 1SPEVLUVEWJLMJOH r 8FCNBTUFSJOH 3FLMBNF r 4NĂ&#x152; QSJTFS PH (3"5*4 UJMCVE

WWW BBGRAFISK DK q q "IRGER "ROMANN

No 1

G r e e n k e e p e r e n

2 0 0 7

Aqua-Vive ApS

Din kontakt til sundere søer og greens

Soil-Treat giver modstandsdygtige greens

Aqua-Vive:

Soil-Treat’s mikrobielle formulering af 13 nyttige og naturligt forekommende jordmikrober indeholder: • 3 Rhizobacteria • 5 Bacteria • 2 Ectomycorrhizal Fungi • 1 Endomycorrhizae • samt gærkultur

Biologisk middel, der holder dine søer rene og klare

BASSIANA: Biologisk middel mod gåsebiller 500 g er nok til én behandling af 5000m2, kr. 585,00 excl. moms eller kun 12 øre pr. m2 Soil-Treat:

som gør følgende for dine greens og andre græsarealer: • Endo- og Ectomycorrhizae skaber større rodmasse • Binder kvælstof • Forbedrer opløsning af fosfor • Forbedrer udnyttelse af jern og mangan • Modvirker sammenfletning af cellulose • Modvirker sammenfletning af lignin • Forbedrer cirkulationen af næringsstoffer • Forbedrer optagelsen af næringsstoffer

En kombination af 13 nyttige og naturligt forekommende jordmikrober, der styrker græssets vækst og forbedrer optagelsen af næringsstoffer. Se separat annonce. DISPoNER NU: Og få 25% rabat på Soil-Treat

En pakke Soil-Treat blandes med 300 liter vand eller flydende gødning og spredes på 5000 m2 Soil-Treat leveres blandet i et vandopløseligt dextrose bæremiddel i pulverform Pris pr. pakke Soil-Treat: kr. 476,- excl. moms

Ring og hør hvordan: Tlf.: 8685 5055 • 4095 2424 e-mail: glas@mail.dk

DISPoNER NU og få 25% rabat. Nettopris nu: Kr. 350,- excl. moms – svarer til 7 øre pr. m2.

Aqua-Vive

Ring på tlf.: 8685 5055 • 4095 2424 e-mail: glas@mail.dk

FoRÅR

TIDLIG SoMMER

Aqua-Vive

Sensommer/efterår

39 Om foråret vågner larverne af vinterdvalen og begynder at spise græssets rødder, så plænen ødelægges. Sidst på foråret forpupper larverne sig.

Om sommeren kommer billerne frem og lever af havens blade, før de lægger deres æg.

Om efteråret udklækkes æggene til larver, som igen begynder at ødelægge plænen ved at æde af græssets rødder.

BASSIANA MIKRoBIoLoGISK MIDDEL MoD GÅSEBILLER BASSIANA indeholder naturligt forekommende Beauveria Bassiana (GHA), en nyttig svamp, der ved kontakt effektivt modvirker både voksne og larver af gåsebiller, stankelben, mellus og bladlus. BASSIANA er et sikkert og helt naturligt alternativ til kemiske pesticider. Produktet opløses i vand og sprøjtes ud med vandkande, rygsprøjte eller andet sprøjteudstyr. BASSIANA kan udbringes sammen med de fleste flydende eller vandopløselige typer gødning og andre produkter til for-

bedring af jordens kvalitet. Det kan dog ikke forenes med pesticider! 500 g dækker 5.000 m2. I uåbnet tilstand er produktet holdbart i 2 år efter pakkedato. Det skal opbevares tørt og køligt, men må ikke udsættes for direkte sollys eller frost. Vask hænder efter brug. Synlige tegn på gåsebiller: • Stor aktivitet af fugle, der søger efter larver i græsset.

• Fysisk tilstedeværelse af gåsebiller, der sværmer. • Fysisk tilstedeværelse af gåsebillelarver under græsset. • Større eller mindre områder med vissent græs. Aqua-Vive Aps CVR nr. 1506 9201 Tlf. 8685 5055 eller 4095 2424 e-mail: glas@mail.dk

Aqua-Vive

European Lady Greenkeepers Conference Finland 2006

En grå morgen sidst i november på Ålborg banegård. Toget går til konference i Finland for kvindelige greenkeepere. Første deltager Cathrine Bülow fra Dronninglund Golfklub stiger på toget. Næste opsamlingssted er Århus, hvor Rosemarie Thomsen fra Markusminde Golfklub står og fryser på perronen. Glædeligt gensyn og snakken går livligt på det faglige område. Vi er pludselig i Fredericia, hvor Sophie Colding fra Lillebælt Golfklub stiger på. Så er vi samlet, de danske repræsentanter til konferencen. Efter, at det fly, vi skulle have været med, var i stykker, og vi mødtes med et andet, ankom vi trætte og forsinkede til hotellet. Der står alle de andre deltagere og venter på os. 34 kvinder fra henholdsvis Spanien, Tyskland, Sverige, Holland, Tyrkiet, Estland, Finland, England, Skotland og så Danmark, for udover os er Bente Mortensen også repræsenteret. Under aftensmaden går snakken på vores gebrokne engelsk, for at finde ud af, hvor folk kommer fra. Fredag morgen – der ligger et travlt program foran os de næste par dage. Efter en kort velkomst af Dean Cleaver og Pirjo Hotti fra FEGGA (Fedration of european golf greenkeeper associations), er det den første foredragsholder. Peter Stromberg er fra firmaet Floratine. Han gør meget ud af at fortælle om, hvad det lange efterår gør ved græsset, da det stadig gror. Der skal være en balance mellem fotosyntesen og respirationen for at undgå stresset græs. For stadig vækst om efteråret tærer på ressourcerne i rødderne, derfor kan det være en god ide at tilføre en speciel vintergødning. Til greens, der ligger i skygge, er der et produkt, som øger fotosyntesen, selvom græsset ikke får nogen sol. Andre produkter er til at holde på eller afgive vand i jorden. Dagen efter er det Brian B. Goodwin, som ejer Floratine og Kevin, en ansat, som holder foredrag. Vi er i direkte kontakt med dem

har en god kvalitet fra starten af. Husk på: vær tålmodig – du arbejder med naturen.

European Lady Greenkeepers Conference

over nettet, fra USA. De har været tidligt oppe og sidder lidt klatøjet og nyder deres morgenkaffe. I USA er der kun 3 uddannede kvindelige greenkeepere. Detaljerne i deres arbejde er i orden og de er mere opmærksomme på deres omgivelser, siger Kevin, som er gl. greenkeeper. Ellers er det Brian, som fortæller os om, at vi ikke skal tænke så meget på selve ph tallet. Ph er det, den er. Der skal være en balance, som både er god for os og for naturen. Så det er i orden, den ligger på 6,3 – 6,4, vi skal bare tænke anderledes. Vi mennesker skal have kalk for at undgå allergi og sukker, for at vi kan hele vores sår. Hvad med græsset? Det er det samme – tænk på den naturlige funktion i planten. Det er moder natur, vi har med at gøre. Elise Jarvinen er fra det nordlige Finland og er konsulent. Hun giver et indblik i, hvad der skal til for at opbygge en golfbane. Hvilke linjer skal banen have, for at den beholder det naturlige look, opmålinger, kvalitetskontrol af vækstlag og andre materialer. Det er vigtigt, at materialerne

Kate Entwistle er rådgiver og konsulent i sygdomme med speciale i svampesygdomme. En green, der er klippet i 3mm, som er angrebet af svamp, har ca. kun 1,5mm til fotosyntese og pga. svampen er græsset indkapslet og derfor kun lidt respiration. Vi skal prøve på at se, hvor meget sygdommen egentlig svækker græsset og se symptomerne i et tidligt stadie. Smitten flyttes mere af vinden og vand, end af vores maskiner. Inden Kate afslutter sit foredrag første dag, nævner hun, at svampeangreb tit forveksles med nematodeangreb og derfor bekæmpes sygdommen forkert. Det svar kan vi jo næsten ikke vente på at få, så næste morgen er det Kate, der starter. Det er noget nyt, som er videnskabeligt bevist, at sygdomme, som ligner svampeangreb, ikke altid er svamp, det kan lige så godt kan være nemetoder. For at konstatere, hvad det er, skal man under jordoverfladen eller sende en prøve til laboratorium. Svampe er aktive i koldt vejr, ved højt kvælstof og højt ph tal og jorden har en sur lugt. Ved nematodeangreb, lugter jorden ikke. Græssets rødder er misformede (små knolde) og korte. Nematoderne flyder rundt med vandet og første angreb sker i græssets rod. Der findes mange forskellige nemetoder og de fleste af dem angriber ikke græsset, men tænk over det, når vi prøver at bekæmpe svampen, at det kan være nemetoder. Selina Noton fra Ransomes Jacobsen holder et flot foredrag om golfens og maskinernes historie og hvor mange store beslutninger, der egentlig bliver taget under en runde på en golfbane, hele verden rundt. Jacobsen udvikler hele tiden deres maskiner og er begyndt at tænke på miljøet, så de udvikler maskiner, der kører på LPG (gas) og el. Det er fremtiden og der skal gøres noget nu, slutter hun af med.

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

European Lady Greenkeepers Conference

Elena Gonzalez Perez, FEGGA scholarship programmes i Spanien. De er i gang med et kæmpe projekt I Murcia i Spanien. Der bliver bygget 7 golfbaner og i det område falder der kun 300mm regn om året. Derfor sår de til med en ny græssort (Paspallent). Paspallent gror ved udløbere og kræver ingen, næsten ingen vand, og tåler urent vand såsom saltvand. Farven er flot og den får de rigtige skygger ved klipning. Benedicta Freifrau von Ow er fra Tyskland og fortæller om at være kvinde i et mandsdomineret fag. Hun blev nødt til at skifte arbejde, fra chefgreenkeeper til underviser. Bestyrelsen mente ikke, at moderskab kunne hænge sammen med et job på en golfbane og ansatte en ny greenkeeperchef bag hendes ryg. Benedicta mener stadig, at kvinderne har nogle andre talenter, såsom at være god til at motivere personalet, at skabe disciplin, at løse problemerne hurtigere og få renset luften.

tiske del af undervisningen foregår på en bane, som skolen ejer. Der er adgang for spillere, et klubhus og andre faciliteter, så det bliver så realistisk som muligt og det er selvfølgeligt ikke et minus, at spillere betaler for at spille der. Skolen er ved indgå en aftale om også at uddanne PGA.

Andree Anne er fra firmaet Syngenta. Foredraget handler om, hvor lang tid det tager at få registreret et sprøjtemiddel. Hvor meget papirarbejde og hvor mange forsøg, der skal til for at gøre produktet sikkert. Det tager ca. 10 år for at få produktet godkendt og derefter skal det registreres i det land, det skal sælges i. Hun afslutter med at henvise til en australsk hjemmeside med forskning. www.greencast.com.au. Efter alle de input er der åbent forum og vi diskuterer alle de emner, der har været oppe. Fordele ved at have kvinder ansat som greenkeepere og de ulemper, der nogle steder er. I Sverige er det lov, at der skal være to omklædningsrum, også selvom der kun er mænd ansat. Hele arrangementet slutter af med, at alle skal ud og gå stavgang. Efter lidt luft og motion afklæder vi os og går i finsk sauna. Der er nok mange kolleger, der gerne ville havde drukket den fyraftensøl med os, som vi fik i saunaen.

Carol Borthwick er fra den skotske skole, Elmwoods, som har greenkeeperuddannelsen. På skolen kommer elever fra hele verden og den prak-

En dejlig afslutning på en god konference. Tak til Greenkeeperforeningen for en lærerig tur.

European Lady Greenkeepers Conference

Træflytning • Stubfræsning • Flishugning

Jydsk Træflytning Hans Hougaard . Kolding

Tlf. 20 91 49 18

www.jydsktraeflytning.dk

Af Jens Christensen

Cornelia

– rosen over alle i Tyrkiet Cornelia-banen er nærmest skåret ud i en tæt skov af paraply-pinjer. En række større søer forstærker sværhedsgraden – som her drivet på 8. hul på Sempronia-sløjfen.

Den første golfbane i Nick Faldo-design er netop åbnet i Tyrkiet, og den lover godt for Ledreborg Palace Golf i Lejre.

Foto: ErhvervsBladet.

42 anske golfspillere kan med store forventninger se frem til i løbet af i år at spille den første Nick Faldo-bane på dansk grund, Ledreborg Palace Golf i Lejre, hvis man kan bruge Tyrkiets første Faldo-bane, Cornelia, som den bedømmelsesgrundlag for, hvad den legendariske, seksfoldige Major-vinder magter som banearkitekt. Selvom det er mindre end en måned siden, det første slag blev slået på Cornelia-banen, har den allerede fået så mange roser, at den er godt på vej til at blive rosen over alle i Tyrkiets koncentrerede golfområde, Belek – som vel at mærke bugner af gode baner. Cornelia er, ganske passende, også navnet på en rose, der blomstrer mere end de fleste andre roser. Også det imponerede Cornelia-klubhus i marmor, granit og glas, 4800 kvadratmeter med bl.a. en irsk pub, må betegnes som second to none på disse kanter.

Det er muligt, at frygten for terrorbomber og fugleinfluenza stadig holder mange ”almindelige” turister væk fra den tyrkiske solkyst mellem Antalya og Alanya, men til gengæld kan der næppe herske tvivl om, at antallet af golfspillende turister vil stige, fordi eksklusive og fredelige hoteller og resorts står bag både de nuværende og de kommende golfbaner. Når man bor på disse golfhoteller og -resorts, fornemmer man simpelthen ikke, at man befinder sig i et land med en ikke-vestlig kultur. Dét kunne lige så godt være et hvilket som helst andet – vesteuropæisk – ”golfland” på kanten af Middelhavet. Ægte tyrkisk kultur præger just heller ikke det deciderede ferieområde Belek, så som golfspiller valfarter man stort set ”kun” mellem de seks golfklubber, der p.t. findes – med tilsammen ikke færre end 180 huller, fordelt på Gloria Golf med 45 huller, Anatalya

med 36 huller, National, Tat og Cornelia med hver 27 huller samt på Nobilis med 18 huller. Intention opfyldt Med undtagelse af Gloria, som har fransk designer (Michel Gayon), er Belek-banerne designet af britiske banearkitekter, henholdsvis David Feherty (National), David Jones (Antalya), Martin Hawtree (Tat), Dave Thomas (Nobilis) og altså Nick Faldo, der absolut ikke står tilbage for sine kolleger – snarere tværtimod, for alle tre Conelia-sløjfer, Tiberius, Sempronia og Gaius, har vitterlig så mange kvaliteter, at der er tale om en mesterskabsbane, uanset hvilken 18 hullers-kombination man spiller, The King Course, The Queen Course eller The Prince Course. Faldos intention var at skabe én af de bedste baner i Sydøsteuropa, og den in-

G r e e n k e e p e r e n tention synes at være lykkedes på et både sand- og vandfyldt område med fairwayafgrænsninger bestående af gamle, høje paraply-fyrretræer. Disse straffer hårdt, hvis man ikke placerer sin bold rigtigt til det næste slag, så det gælder i høj grad om at tænke sig om, inden man slår. Dét harmonerer meget godt med Nick Faldos eget ry som én af spillet bedste strategikere. En højderyg snor sig som en spiral gennem alle tre sløjfer, og den er det også lykkedes Faldo bringe i spil sammen med ni større eller mindre søer – med så stor variation fra hul til hul til følge, at det er svært at finde kritikpunkter bortfra fra greenfeeprisen, 99 Euro, hvis man kommer ”ind fra gaden.” Banen hører til det nybyggede, 5-stjernede Cornelia De Luxe Resort, hvis gæster har fortrinsret – til rabatpris. Bravo Tours, den største danske golfrejsearran-

No 1

2 0 0 7

gør i Tyrkiet, benytter ikke dette resort, men foventer alligevel indenfor nærmeste fremtid at kunne tilbyde sine danske golfgæster at spille på Cornelia. Fordobling på vej Man skal faktisk tage det med et gran salt, når det hedder sig, at Nick Faldo har designet banen. Det er i højere grad diverse banearkitekter i hans firma, Faldo Design, der fysisk har været til stede under udformningen af banen. Personligt har Faldo kun har besøgt Cornelia tre gange og justeret detaljer – en fremgangsmåde, som i øvrigt også har været gængs på Ledreborg

Klubhuset, der hører til Cornelia-banen, er et både stilfuldt og imponerende stykke arkitektur på 4800 kvadratmeter, hvad dette kig ind i proshoppen også indikerer. Foto: ErhvervsBladet.

Palace Golf, der åbner der i maj for klubbens medlemmer og til august for greenfeegæster. Men Nick Faldo er også med travl mand, idet han p.t. har 10 forskellige projekter i gang i så forskellige lande som Danmark, Island, Irland, Portugal og Rusland. Det varer forresten ikke længe, før Belekområdet kan byde på endnu flere golfbaner. I år åbner The (Colin) Montgomerie Course, tilhørende Papillon-hotelkæden, og The Kaya Course, tilhørende Kaya Hotels & Resorts en 18 hullers-bane. Andre af områdets hoteller er så langt fremme med enten etablering eller forberedelser af baner, at det totale baneantal vil blive fordoblet i løbet af to år og hulantallet udvidet med 144 – til i alt 324 eller 36 9 hullers-sløjfer! Forklaringen på den eksplosive udvikling er, at den tyrkiske regering stiller jord gratis til rådighed for de hoteller, der vil etablere en golfbane. Da der ligger masser af ubrugt jord mellem Belek-kysten og Taurus-bjergkæden, tyder intet på, at strømmen af golfbaner vil standse – medmindre terrorbomber og fugleinfluenza vender tilbage. Fra officiel tyrkisk side gør man alt for, at det ikke sker – fordi man nødig vil undvære de mange penge, varmehungrende vesteuropæiske golfturister stimulerer hotelbranchen i Belek-området med i vinterhalvåret. Det vil være intet mindre en lokal, økonomisk katastrofe, hvis hotellerne ikke kan fylde op med golfgæster udenfor sommer-/badesæsonen – ligesom det vil være synd for alverdens golfspillere, hvis de mister lysten til at opleve det golfparadis, som Belek-kysten allerede har udviklet sig til. Ellers ville man jo næppe fordoble antallet af baner inden udgangen af 2008.

FORÅRSKLARGØRING Kædegraver m/sidebånd Slidsedræner Topgræsafhøvling m/sidebånd Dybdevertikalskæring m/sidebånd Alm. vertikalskæring med opsamler Topdresser Dakota m/planerskær 4,5 T Topdresser med børster og sidebånd Sandmaster - lægger sand/drænmateriale ned i 24 cm og lukker til igen

J VC JVC Materieludlejning ApS Specialist i græspleje og vedligehold Telefon 24 85 01 35 post@jvc-udlejning.dk www.udlejning.dk

Ny John Deere forhandler i Havdrup, Sjælland Havdrup Maskinforretning kan pr. den 1. januar kalde sig den nye John Deere forhandler på Sjælland. Jens-Erik Hansen, ejer af Havdrup Maskinforretning, er en stolt ejer. Det er dejligt endeligt at kunne offentliggøre det, siger Jens-Erik. Vi er stolte af omsider at kunne kalde os en John Deere forhandler og repræsentere et produktprogram som passer os rigtigt godt. Ventetiden har været lang for både mit personale og jeg. Men vi har brugt den til at gøre os klar, og det har været det hele værd, fortæller en glad Jens-Erik. Efter 37 år med Massey Fergusson (i dag ACCO) besluttede vi i efteråret, at nu var tiden inde til at skifte til et andet mærke. Vi gik efter John Deere mærket, og kunne efter nogle forhandlinger med Nellemann Agro AS, blive enig om betingelserne. Desværre kunne vi ikke komme i gang med det samme, fortæller Jens-Erik, selv om vi gerne ville. Havdrup Maskinforretning bliver full-line med John Deere maskiner. Alt indenfor landbrug, Have, Park og Vej samt Golf. Og vi har gode erfaringer med næste alle kunderne som disse maskiner henvender sig til. Det, som vi ikke rigtigt har stiftet bekendtskab med før, er golfbanerne, og som en konsekvens heraf har vi ansat en ny sælger, Jens Michael Petersen, som skal varetage salget af golfmaskiner øst for Storebælt. Jens Michael har fra sit tidligere job arbejdet med de sjællandske golfbaner. Udover at have fået styr på det fra salgssiden har vi samtidig også fået oplært reserve-

dels- og værkstedspersonalet til at kunne håndtere disse maskiner, fortæller Jens-Erik. Havdrup Maskinforretning har en lang historie som går helt tilbage til den 1. januar 1944. Her åbnede Jens Aage Hansen og hans hustru Inge, dørene til et nyt værksted og privatbeboelse på i alt 200 kvadratmeter. Gennem årene voksede forretningen støt og roligt. Fra kun at beskæftige sig med landbrugsmaskiner kom Have, Park og Vej maskiner til i takt med strukturudviklingen indenfor det danske landbrug. I 1969 blev man autoriseret Massey Ferguson forhandler. Den 17. dec. 2001 overtog sønnen Jens-Erik Hansen firmaet som han driver sammen med sin hustru Gurli, som i det daglige varetager de administrative opgave. Den 17. september 2004 flyttede Havdrup Maskinforretning fra de oprindelige bygninger til et nyt og større domicil på Salbjergvej i Havdrup.

Ny John Deere forhandler nord for Århus Den 1. januar åbnede en ny John Deere forhandler i Hornslet nord for Århus. Den nye forhandler hedder Ole Mathiesen MaskinCenter A/S, og bliver forhandler af John Deere maskiner indenfor Have, Park og Vej og Golf. Forretningen ejes af Ole Mathiesen. Ole Mathiesen er en kendt person i branchen, hvor han har været beskæftiget siden 1987. Han startede som mekaniker men fik hurtigt blod på tanden for det mere udadvendte job, og fik i 1990 sit første job som sælger. Men den 1. oktober 2006 kunne han skrive direktør på visitkortet som ejer af Ole Mathiesen MaskinCenter A/S. ”Vi startede som et reparationsværksted her i Hornslet og ville selvfølgelig gerne have forhandlingen af et af de store mærker fra starten af ”: fortæller Ole Mathiesen. Så da jeg kom i forhandling med Nellemann Agro AS, var jeg ikke et sekund i tvivl, fortsætter Ole. Forhandlingerne er forløbet fint og det er med stolthed, at jeg har skrevet under på papirerne. Fra Nellemann Agro AS fortæller Otto Freiesleben: ”Med Ole Mathiesen MaskinCenter A/S fik vi lige den forhandler vi manglede i Århus området. Ole Mathiesen har tidligere arbejdet med John Deere maskiner. Og med ham ved roret samt hele det set-up

han har vist os, har vi fra starten været meget positive og overbeviste. Ole Mathiesen har for os virket som en meget professionel samarbejdspartner i hele forhandlingsprocessen, og vi ved da også fra kunderne, at han er utroligt vellidt og at de også betragter ham som en meget kompetent samarbejdspartner” forsætter Otto Freiesleben. Udover at være et kendt ansigt i branchen har Ole også allieret sig med nogle meget John Deere kompetente medarbejdere. På landevejene i sin servicevogn har Ole ansat Lasse M. Jensen 31 år. Lasse har 10 års erfaring som serviceteknikker, de sidste par år med John Deere maskiner. Til at udføre reparations- og vedligeholdelsesopgaver m.v. på værkstedet har Ole ansat Kaj Verner som i de sidste 8 år har arbejdet med golfmaskiner, heraf de sidste 4 med John Deere mærket. På kontoret er Annita Thusgaard som også har John Deere erfaringer m.h.t. det administrative. Det har været utroligt vigtigt for mig, at jeg har kunnet sammensætte et team som holdningsmæssigt og erfaringsmæssigt er meget ens. Og det føler jeg virkeligt, at jeg har gjort, fortæller Ole. Kommende kunder behøver ikke at være bange for at vi ikke kan klare opgaven, for det kan vi med den ”John Deere bagage” vi alle har med, fortsætter Ole.

Merit Turf

Hvor der er problemer med Gåsebiller

Ved at behandle græsset med Merit Turf i juni, vil græsset være fri for gåsebiller året ud. Ønsker du yderligere information send en mail til undertegnede

Carl Peter Elgaard Mobil: +45 24 29 99 72 E-mail: carl-peter.elgaard@bayercropscience.com

Den første af de største John Deere til Fyn Den første John Deere 4720, en af de største kompakttraktorer på det danske marked blev solgt til det nystartede stutteri, Kirk Arabians, på Fyn af AP Motorcenter Højby ApS. Af Pernille Tarrasson Hansen

Firmaet Kirk Arabians står nu endelig klar som et moderne velfungerende stutteri. Stalden blev færdigbygget i slutningen af 2006, og det gjorde valget og købet af en kompakttraktor også. – Vi er utroligt glade for resultatet, og glæder os hver dag over det, siger Thomas Kirk Kristiansen.

Valg af traktor – Vi vidste fra start af, at det skulle være en lille traktor, fortæller Thomas Kirk Kristiansen. – For det første er underlaget på vores ridebane meget blødt og den måler 20x60 m, så traktoren skulle både være let og manøvredygtig. For det andet skulle traktoren kunne køre med en relativ stor tipvogn (4 t.), og samtidig kunne komme ind i vores nye staldanlæg, siger Thomas. På ridebanen er hovedopgaven at rive banen, mens den i stalden skal køre hestemøg væk. – Efter vi har købt traktoren, viste det sig, at det var praktisk, at den kunne komme helt ind i stalden og herfra blive læsset. Herved undgår vi at halmen flyver rundt på hele gårdspladsen, fortæller Signe

Kirk Kristiansen. – Inde i staldene bruger vi en minilæsser til at samle hestemøget. Når den er læsset, kører den hen til traktoren, som er forsynet med en tipvogn. I denne læsses hestemøget. Thomas fortsætter: – Udover de mere praktiske krav har vi naturligvis også skævet til,

Ajour NEWS

Have & Landskab 2007 Udstillere og besøgende kan se frem til den 29.-31. august 2007 hvor fagudstillingen Have & Landskab 07 holdes i Slagelse. Standsalget går nemlig strygende. Op til jul var der tilmeldt 87 udstillere. Som det ser ud nu slår vi rekorden fra 2005, hvor der var 200 udstillere. Men det

er ikke kun et spørgsmål om store tal. Vi arbejder også på at forbedre udstillingens kvalitet. Det er blandt andet i den sammenhæng man skal se ændringen af udstillingsarealet, der får mere logiske og kortere ruter end sidst, siger udstillingsleder Kristian Larsen.

at det skulle være en traktor som var driftssikker og meget brugervenlig. Vi er flere der skal kunne køre den, så det kræver, at den ikke er for kompliceret. Med det for øje gik vi fra start efter en John Deere, spørgsmålet var bare, hvilken model det skulle være. Vi vidste fra bekendte, at AP Motorcenter kunne levere små traktorer og af mærket John Deere. Efter nogle møder med AP Motorcenter, hvor vi fik specificeret vores krav, kom de op med den helt nye John Deere 4720 kompakttraktor. AP Motorcenter foreslog, at traktoren blev leveret med græsdæk, så den herved skåner ridebanens bløde underlag. Endvidere fortalte de, at traktoren blev udstillet på landbrugsmessen LIB, så vi tog dertil for at se traktoren nærmere an. Ydermere har vi fået den leveret med frontlæsser, så vi har fremtidssikret brugen af traktoren. Udover nogle flotte stalde har Kirk Arabians 18 ha med hestefolde. De avler araberheste, deraf firmanavnet, til ridebrug.

rm5510_sp

TORO nyheder 2007:

5b[Q_RQ` \S VZ]_\cRZR[a`

ÂŠ 2007 The Toro Company

ReelmasterÂŽ 5010 serien. Disse nye letvĂŚgts-fairwayklippere byder pĂĽ exceptionel klippekvalitet og en fantastisk aftercut appearance. Hemmeligheden bag er TOROâ&#x20AC;&#x2122;s patenterede DPA klippeled, som kan udstyres med sĂĽvel roterende bagrullebĂ¸rster, som groomer og broomer. Tilvalget af det patenterede Cross TraxÂŽ system tillader hjulene at arbejde sammen krydsvis, hvilket gĂ¸r det nemt at klare opgaver i selv bakket terrĂŚn.

\[R T_RNa _R`bYa

Sand ProÂŽ 3040 & 5040 serien. Med det patenterede QAS (Quick Attach System) pĂĽ disse nye bunkersriver kan man skifte de for-, bag- og midtmonteret redskaber hurtigt og effektivt - helt uden brug af vĂŚrktĂ¸j. Med QAS har du altid det rigtige redskab parat, hvad end opgaven mĂĽtte vĂŚre. VĂŚlg mellem 17 forskellige redskaber, og fĂĽ maksimal udnyttelse af din Sand Pro.

SC - Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 66 10 92 00 www.sc-svendcarlsen.dk

rm5510_sp3040_ad_final.indd 1

2/20/07 8:27:42 AM

l Hvis vejret har tilladt det, kan både 18 hullers-banen Rømø Golf Links og 9 hullers-banen Rømø Pay & Play være åbnet, når disse linier læses.

Professionelle frontfigurer Ladies European Tour-debutanten Mette Buus og Challenge Tour-spilleren Knud Storgaard skal repræsentere Rømø Golf & Wellness Af Jens Christensen

For Danmarks nye golfresort, Rømø Golf & Wellness, er det et must at signalere seriøsitet og professionalisme, og dét signal skal to seriøse og professionelle danske golfspillere medvirke til at udsprede som resortets frontfigurer i ind- og udland. Dét gælder 25-årige Mette Buus, debutant på årets Ladies European Tour, og 34-årige Knud Storgaard, Challenge Tourspiller, som satser på at vende tilbage til European Tour i sæsonen 2008. Begge har indgået en toårig sponsorkontrakt med Rømø Golf & Wellness, hvis administre-

Mette Buus og Knud Storgaard har hver især underskrevet en toårig sponsorkontrakt med Rømø Golf & Wellness, her personificeret ved administrerende direktør Peter Grinsted (stående) og golfmanager René Aagaard Andersen (siddende yderst til højre).

rende direktør, Peter Grinsted, har udvalgt netop disse to spillere, fordi han har kendt dem og deres kvaliteter i årevis. – Jeg er overbevist om, at Mette Buus i kraft af sit talent og sin træningsflid vil slå igennem som professionel på højeste niveau og med tiden blive et stort navn, ligesom jeg tror på, at Knud Storgaards vilje og erfaring vil bringe ham tilbage på European Tour, siger Peter Grinsted. Betryggende situation Sponsorkontrakterne betyder, at Rømø

Golf & Wellness økonomisk støtter Mette Buus og Knud Storgaard, som til gengæld officielt repræsenterer resortet som spillere. Mens Mette Buus primært skal fungere som Rømø Golf & Wellness pillende profil udadtil, vil Knud Storgaard også i en vis udstrækning stå til rådighed i forbindelse med resortets company days, ligesom han skal fungere som en slags banekonsulent med det formål at skabe optimale forhold både trænings- og spillemæssigt. Mette Buus: – For mig betyder den økonomiske støtte fra Rømø Golf & Wellness, at jeg stort set har råd til at spille alle de turneringer på Ladies European Tour, jeg kan komme ind i. Det er en dejlig, betryggende situation at være i før min debutsæson, hvor det først og fremmest gælder for

G r e e n k e e p e r e n mig om at slutte i Top-80 på pengelisten og dermed bevare tourkortet, men hvor jeg alligevel satser højere – nemlig Top-60. Det bliver Mette Buus’ tredje sæson som professionel. Hun har spillet de to første på den svenske Telia Tour, hvor en slutplacering som nr. to på pengelisten for 2006 gav hende direkte adgang til European Tour i år. I øvrigt flyttede hun 1. februar fra Haderslev til Herlev sammen med sin kæreste, Morten Beck, der skal være assistenttræner hos den tidligere landstræner, Magnus Landström, i Hørsholm Golfklub. Her vil hun træne til dagligt, men hun vil fortsatte spille for Sønderjyske Eagles i Elitedivisionen. På European Tour regner hun med at følges med en anden og mere erfaren dansker, Rikke Rasmussen. Helhjertet forsøg Knud Storgaard, professionel siden 1996, havde i tre sæsoner fuld spilleberettigelse på European Tour, inden en kræftsygdom ramte ham i 2003 og truede med at stoppe hans karriere. Han er nu fuldt restitueret og parat til at gøre et helhjertet forsøg på at

No 1

2 0 0 7

kvalificere sig til European Tour igen – via tourskolen til efteråret. – Jeg har både besluttet at give mig selv to år til at blive European Tour-spiller igen og til at gribe tingene noget anderledes an end tidligere. For første gang har jeg således hyret en en decideret teknisk træner, Jesper Kjærbye, et område, hvor jeg hidtil har klaret mig selv med videoanalyse af mit sving på computer. Desuden har jeg, af geografiske årsager, skiftet Steen Tinning ud som mentaltræner med sportspsykologen Lars Karup i Silkeborg, fortæller Skive-baserede Knud Storgaard. Han vil i stor udstrækning spille de professionelle danske tours, Ecco og Scanplan, i den kommende sæson – med afstikkere til Challenge Tour-turneringer. Det passer fint med, at han ikke har fuld adgang til Challenge Tour, og at han gerne vil være tæt på både sin tekniske og sin mentale træner. På denne måde håber han at kunne opbygge formen, så den topper, når forkvalifikationerne til tourskolen begynder. – Jeg vil fortrinsvis træne på Rømø Golf

& Wellness, fordi både banen og træningsforholdene bliver unikke dér, samtidig med at jeg kan holde mig i fysisk form på wellnesscenteret, slutter Knud Storgaard. Åbning i marts Hvis vejret tillader det, vil hele golfanlægget på Rømø Golf & Wellness – Rømø Golf Links, en 18 hullers traditionel linksbane ved havet for klubspillere og Rømø Pay & Play, en 9 hullers bane for ikkeklubspillere – blive åbnet i denne måned. Allerede i dagene 24.-26. april lægger 18 hullers banen græs til turneringen Rømø Golf & Wellness Open på Scanplan Tour. Her stiller Knud Storgaard for første gang op på sin nye hjemmebane. Rømø Golf & Wellness – der også omfatter 200 ferieboliger og et wellnesscenter på 7000 kvadratmeter – ejes af Aktiv Gruppen Holding A/S, som er en del af det børsnoterede selskab Euro Trust A/S. I flere forskellige selskaber og datterselskaber i Danmark, Norge og Letland arbejder koncernen med boligbyggeri og vindmølleprojekter.

Læsse, gravemaskiner & entreprenørmateriel

MASKINER

TORNMARKSVEJ 18 - 22 DK - 5491 BLOMMENSLYST

SALG - SERVICE - LEASING

Salg:

Mobil:

Ib Hansen Christian Røjkjær Peter Røjkjær Ib Bruunsgaard

40 13 78 02 61 55 02 72 61 55 02 71 40 19 78 02

Fyn 65 96 78 02 Jylland 70 20 78 02 Sjælland 55 56 58 02

www.ih-maskiner.dk

Sorter af rødsvingel til bæredygtig golf Ved lav tilførsel af kvælstof (60 kg N/ha om året) er det alene de tætte topsorter af rødsvingel som ’Cezanne´ der giver en attraktiv puttingflade. Rødsvingel med korte udløbere klarer sig mod forventning bedre end rødsvingel uden udløbere, viser forsøg udført på DLF-TRIFoLIUMS forædlingsstation i St. Heddinge. Ved: Asbjørn Nyholt, Produktchef Prodana Seeds A/S

Sorter til bæredygtig golf ”Med miljøbevidstheden hos befolkningen og Royal & Ancient’s vision om bæredygtig golf, er interessen for at bruge rødsvingel på greens øget markant. Dette stiller store krav til sorternes egenskaber, da hjælpestoffer som gødning, fungicider og vand holdes på et minimum. Ja – endda under hvad vi for år tilbage troede kunne lade sig gøre.” Udtaler plæneforædler Niels Chr. Nielsen og fortsætter: ”De forsøg, vi anlagde på vores to forsøgsgreens tilbage i 2003, viser at der er stor forskel på, hvordan både arter og sorter reagerer, når vi nedsætter tildelingen af kvælstof. I princippet er det kun de allerbedste sorter, som fortsat præsenterer sig godt ved en så lav næringstildeling.” Resultater fra Stevns I denne artikel vil jeg alene beskrive de resultater der omhandler rødsvingel. Med i forsøgene var også alm. hvene, kryb. hvene, hundehvene, rajgræs og forskellige blandinger, men disse vil vi komme tilbage til på et senere tidspunkt. 60, 120 og 200 kg N/ha til rødsvingel Den første treårige forsøgsrunde af de to forsøgsgreen på Stevns blev afsluttet august 2006. Tilbage i 2003 blev der bl.a. sået et forsøg med 3 gødningsniveauer: 60, 120 og 200 kg N/ha årligt og med seks forskellige sorter af rødsvingel. Gødningen er Tabel 1: Helhedsvurderingen blev visuelt vurderet ved forsøgets slutning, og skudtætheden ved optælling af 3 stk. 15 mm propper pr. parcel.

I august 2006 blev den første forsøgsserie afsluttet på greens ved DLF-TRIFOLIUMS forædlingsstation på Stevns. givet som flydende gødning og vandet ud med vandkande. Der er anvendt krystallinsk gødning fra Kemira NPK 14:3:18 og 15:0:0. Gødningen er tilført med 2-3 ugers mellemrum, i alt ca. 10 gange pr. år. Klippehøjden har været 5,5-6,0 mm. Der er vertikalskåret 2-3 gange/år, der blev topdresset få gange. ’Cezanne’ og ’Calliope’ Helhedskarakteren falder generet 1 til 1,5 karakter i takt med at kvælstoftildelingen

sættes ned. På tilsvarende vis falder tæthed (tabel 1) og andelen af ukrudt stiger i takt med at N-mængden sættes ned (tabel 2). Det bedste resultat på greens opnår man derfor ved at benytte de tætteste sorter, da disse topsorter bevarer tilstrækkelig tæthed ved den lave N-tildeling, at de stadig udgør en attraktiv puttingflade. Af tabellerne fremgår det, at ’Cezanne’ er den af de testede sorter, der er bedst tilpasset den lave N-tildeling og herefter kommer ’Calliope’.

Kvalitet,h elhedsvurdering, august 2006

Rødsvingel uden udl.

Skudtæthed august 2006

60 kg N/ha

120 kg N/ha

200 kg N/ha

60 kg N/ha

120 kg N/ha

200 kg N/ha

‘Calliope’

6.0

8.0

6.5

7.0

8.5

7.5

‘Rossignol’

3.5

6.5

6.0

7.0

6.5

‘Kiruna’

5,0

6,0

7,5

6,5

7,0

7,5

8.0

9.0

7.5

8.0

8.5

4.5

5.5

4.5

5.0

6.5

4.5

5.0

5.5

‘Cezanne’ Rødsvingel med korte udl. ‘Leonora’ ‘Smirna’

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

’Cezanne’ rødsvingel med korte udløbere præsenterer sig perfekt selv når kvælstofmængden sættes ned fra 200 kg N/ha (til højre) årligt til 60 kg N/ha (til venstre). Bemærk den større roddybde ved 60 kg N årligt.

’Calliope’ rødsvingel uden udløbere har stort set bevaret sin skudtæthed, når kvælstofmængden sættes ned fra 200 kg N/ha (til højre) årligt til 60 kg N/ha (til venstre). Trichophylla typerne klarer sig bedst ”Mod forventning ser vi at trichophylla typerne (med korte udløbere) klarer sig bedre end commutata typerne (uden udløbere). Min forventning var, at commutata typerne, der går tidligst i vinterdvale, ville være bedre rustet til at klarer vinteren. Mine resultater viser, at trichophylla typerne kommer tidsligst i vækst om foråret, klarer tørken bedst i sommertiden og kommer bedst igennem vinteren. Commutata typerne har svært ved at komme i gang i foråret ved de lave kvælstofmængder” bemærker Niels Chr. Nielsen. Den samme tendens finder Trygve Armlid ud fra den netop afsluttede nordiske sortsafprøvning på greens: ”Blandt rødsvinglerne klarer trichophylla typerne sig

Tabel 2: Andelen af ukrudt (mest enårig rapgræs og alger) blev opgjort som dækningsgrad ved afslutning af forsøget.

beder på greens end commutata typerne. Det skyldes til dels, at de opnår en højere skudtilvækst i etableringsåret, da de etablerer sig hurtigere, og at de i de efterfølgende år begynder væksten tidligst i foråret. Der var ingen tendens til, at commutata typerne klarer vintrene bedre end trichophylla typerne.” Nye forsøgsgreen Efter det gamle forsøg nu er afsluttet blev der i efteråret sået nye forsøg. Der er tale

om forædlingsforsøg på en green, og den anden indgår i projektet i samarbejde med DGU, DJF og KVL, hvor også den nye forsøgsgreen på Sydsjællands Golfklub i Mogenstrup indgår. Se www.turfgrass.dk for yderligere informationer. Vores del af projektet skal undersøge sliddets påvirkning ved forskellige N-niveauer af konkurrencen mellem enårig rapgræs og kulturgræs. Til slidbehandlingen bruger vi en slidmaskine, der efterligner golfspil.

Dækningsgrad i % 60 kg N/ha Rødsvingel uden udl.

Rødsvingel med korte udl.

120 kg N/ha

200 kg N/ha

‘Calliope’

12,0

3,5

3,0

‘Rossignol’

27,0

14,5

8,0

‘Kiruna’

15,0

6,0

2,0

‘Cezanne’

1,0

0,5

‘Leonora’

13,5

3,5

2,5

‘Smirna’

5,0

3,5

1,5

Den nyåbnede bane på Fuerteventura, Salinas de Antigua, kendetegnes af store områder med sort lavasand. Dem skal man holde sig væk fra!

Ny golfoase på ørkenøen Fuerteventura har fået sin anden golfbane, Salinas de Antigua, og en tredje, Globalia Jandia Golf, ligger spilleklar uden at være taget i brug Af Jens Christensen

To af de kanariske øer, Tenerife og Gran Canaria, tiltrækker årligt flere hundrede tusinde golfturister – med dét resultat, at folk nærmest står i kø på teestederne og lader sig irritere over, at en 18 hullers runde ofte varer over fem timer. Derfor kan det hilses med glæde, at en tredje kanarieø, Fuerteventura, er begyndt at satse på golfturisme og netop har åbnet Golf Resort Salinas de Antiqua, side om side med Fuerteventura Golf Resort, som siden 2002 har huset øens eneste bane, der med kun to år på bagen var god nok til at blive udpeget som vært for Canarias Open de Espana 2004 på herrernes European Tour.

Den fem år »gamle« bane i Fuerteventura Golf Resort er efterhånden vokset godt til. Masser af vand gør fairways og greens irgrønne.

Helt nøjagtig åbnede de første ni huller på Salinas de Antiqua den 11. november 2006 og de sidste ni den 26. december sammen med klubhuset, så kun få golfturister har endnu stiftet bekendtskab med den nye golfoase, som sammen med nabobanen udgør en sjælden god kombination, der tester spillerne vidt forskelligt og dermed rækker så rigeligt til én uges golfferie med f.eks. Bravo Tours, der flyver charter til Fuerteventura. En forholdsvis beskeden greenfee på 65 Euro på begge baner gør også ”ørkenøen” – som Fuerteventura kaldes på grund af sine sandede og stenede landskaber – interessant som ny golfdestination.

Mens den flade og åbne bane i Fuerteventura Golf Resort først og fremmest kræver lange slag, stiller banen i Salinas de Antigua større krav til teknisk og taktisk kunnen, fordi hullerne her snor sig mellem småbakker og områder med sort lavasand, store sten og stikkende kaktusser. Det er en god ide at holde sin bold væk fra disse »ørkenlandskaber!« Fem ”vandhuller” En kreativ, spansk banearkitekt, Manuel Pinero, dobbelt World Cup-vinder som professionel spiller og kendt for sit mangeårige tilhørsforhold til La Quinta-banen ved Marbella på Costa del Sol, har udfol-

G r e e n k e e p e r e n det stor fantasi for at gøre Salina-banen interessant, og det er lykkedes er for ham, selvom banen kun måler 5095 meter fra gul og 4415 meter fra rød tee. Navnlig fem huller i forbindelse med fire kunstige søer skal spilles med præcision og omtanke for at undgå vandgang og straffeslag. På for-9 gælder det 4. hul (par 4) og 5. hul (par 3), hvor bolden skal flyves ind over vand til greenen. Samme udfordring kommer man ud for to gange på bag-9, på 12. og 14. hul, begge par 3, mens en sø garderer hele højre side af fairway på banens signaturhul, 11. hul, par 4 og skarpt dogleg-højre. De langtslående kan satse på at slå drivet tværs over søen direkte efter greenen, men bolden skal så være luftbåren 260 meter fra gul tee og 210 meter fra rød. Da de fleste greens ligger i et højere niveau end fairways og har forkant-bunkers, er det ekstra svært at vælge det rigtige jern til indspillet. Man slår tit for kort – i bunker – på grund af niveauforskellene. Uanset hvordan man spiller banen, venter i øvrigt en oplevelse efter runden – i den højtliggende klubrestauranten, hvor man har udsigt over det meste af banen med Atlanterhavet som baggrundskulisse, mens man vederkvæger sig. Galisiske investorer Rent geografisk kan Fuerteventuras to golfresorts ikke ligge bedre – ved det populære feriested Caleta de Fuste kun otte kilometer fra øens eneste charterlufthavn ved »hovedstaden« Puerto del Rosario. I Caleta de Fuste satser man virkeligt på eksklusive feriehoteller og -boliger, og derfor man har etablereret en kunstig sandstrand med tilhørende strandpromenade. Når de to golfbaner kalder sig resorts, skyldes det dels, at der er opført hundredvis af lejligheder og villaer omkring eller på dem, og dels at de samarbejder med to 5-stjernede hoteller, Elba Palace Golf og Sheraton Fuerteventura, det 4-stjernede Elba Sara, og det 3-stjernede Castillo de Elba. I løbet af sommeren kommer endnu et 4-stjernet hotel til, Elba Carlota. Dét kommer til at ligge mellem den kunstige En færdig golfbane har ligget spilleklar i ét år i solferiebyen Jandia, men investorerne har aldrig fået myndighedernes tilladelse til at åbne den.

No 1

2 0 0 7

strand og golfbanerne – ligesom Sheraton og Elba Sara. Mens Castillo de Elba ligger i Nueva Horizonte nogle få kilometer fra banerne, er Elba Palace Golf bogstaveligt talt udgangspunktet på »den gamle« bane, idet hotellet simpelthen også indeholder klubhusfaciliteter for medlemmerne af Golf Club Fuerteventura. Faktisk var det den galisiske hotelkæde Elba, der sammen med det kanariske selskab Anjoca Grupo fostrede ideeen til Fuerteventuras første golfbane med tilhørende hotel. Bag Las Salinas de Antigua står pudsigt nok et andet galisisk selskab, Ramiterra, som også har planer om at opføre et hotel på banen. Galisere fra det kolde Nordspanien har altid haft stor forkærlighed for det varme Fuerteventura og derfor bosat sig her. Elba-hotelkæden bruger udelukkende galisiske håndværkere, der pr. tradition regnes blandt Spaniens bedste. Bane i venteposition Det er kun et spørgsmål om kort tid, hvornår den tredje bane på Fuerteventua åbner – i bjergslugten Barranca de Vinamar ved solferiebyen Jandia på øens sydvestspids. Her har en 18 hullers bane nemlig ligget spilleklar i et år, uden der er slået et slag på den! Investorerne, endnu et galisisk selskab, Fadesa, og Satocan fra Gran Canaria, har, vist nok af politiske årsager, aldrig fået tilladelse til at åbne banen, men det ventes, at en tilladelse vil foreligge forholdsvis hurtigt efter den 10. maj, hvor der holdes valg til både regeringen for alle kanariesøerne, til cabildoen for hver ø og i den lokale kommune. Bygningen af Jandia-banen blev faktisk indledt helt tilbage i 2002 sammen med opførelsen af tre Barceló-hoteller, Barceló

Jandia Mar, Barceló Jandia Mar og Barceló Jandia Golf. Alle tre blev åbnet i starten af 2005, men da gæsterne udeblev fra Barceló Jandia Golf på grund af en beliggenhed længere væk fra stranden end de to øvrige, begyndte Barceló at miste interesse for at drive det. Da tilladelsen til at åbne den færdige golfbane tillige udeblev, lukkede Barceló simpelthen hotellet det første halve år af 2006, åbnede det igen, men opgav så driften, som i stedet overgik til en anden stor hotelkæde, Globalia. Den købte sig simpelthen ind hos Fadesa som medejer af hotellet – fordi den tror på kombinationen af en golfbane og et hotel. Interessant arkitekt Når banen Jandia-banen åbner, venter der en spillemæssig oplevelse, fordi den er designet af amerikanske Ron Kirby – et interessant navn set med danske øjne, fordi Kirby har designet sin første bane på dansk grund, i Royal Golf Center på Amager. Et let kuperet hulforløb snor sig op og ned ad Barranca de Vinamar-slugten – med en bred, regnvandsopsamlende ravine som en gennemgående forhindring, der berører ikke færre end ni huller – enten i længde- elle tværgående retning. Dertil kommer en række mindre tilløbskanaler til ravinen, så der er rigeligt med farer at tage sig i agt for. Endelig løber næsten alle huller nord-syd eller omvendt, og da det som regel blæst fra nord, betyder det enten medvind eller modvind – med stor risiko for at vælge forkert jern eller kølle. Bliver Royal Golf Center-banen lige så spændende, kan medlemmerne og greenfee-gæsterne dér godt begynde at glæde sig! I øvrigt forventer Globalia Jandia Golf at starte med en beskeden greenfee på 45 Euro, indtil banen bliver kendt. Det næste golfprojekt på Fuerteventura realiseres formentlig i nærheden af badebyen El Cotillo i La Oliva-kommunen. Her er planer om 36 huller, men den fysiske anlægsarbejde er ikke startet endnu, så åbningen sker tidligst i 2008. Indtil da kan golfturister udover de bestående baner også boltre sig på to træningsanlæg, Baku i Corralejo og Academica de Golf i La Pared. Yderligere info: www.salinasgolf.com www.fuerteventuragolfclub.com www.hoteleselba.comwww.globalia-hotels.com

Europa i svensk tøj i Solheim Cup Tøjvalg. Abacus klæder de europæiske spillere på i Halmstad

Af Jens Christensen

Det svenske tøjmærke Abacus er udvalgt som officiel spillertøj til det europæiske Solheim Cup-hold, der i dagene 14.-16. september i Halmstad i Sverige skal forsøge at vinde pokalen tilbage fra USA. – Abacus kombinerer funktionel design med en god pasform til den krævende golfer. Vi føler, at vi har fundet en samarbejdspartner, som virkelig kan leve op til vores krav, og som har den rette entuiasme for Solheim Cup. Derfor har vi også valgt Abacus-beklædning til alt personale på Ladies European Tour, siger Becky Brown, Commercial Manager på Ladies European Tour. Kaptajnen for det europæiske hold, Helen Alfredsson, er også meget begejstret for Abacus: – Vi kommer til at være godt rustet, uanset hvordan vejret er. Det er et spørgsmål om at finde en kollektion, som

Den europæiske holdkaptajn Helen Alfredsson og Becky Brown fra Ladies European Tour studerer designforslag i Abacus¹ svenske hovedsæde.

alle spillerne trives med, og som kan være med til at skabe en stærk team spirit. Jeg er meget tilfreds med valget. Rigtig satsning Abacus AB blev grundlagt i 1991 og har sit hovedkontor udenfor Lund i Sverige. – Valget af vores tøj viser, at vores satsning på at kombinere den bedste funktionalitet med et spændende design har været det rigtige valg. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at Europa opnår de bedste forudsætninger for at kunne generobre Solheim Cup, siger adm. direktør i Abacus AB, Sven-Olof Karlsson. Arbejdet med den nye Solheim Cup-kollektion er allerede i fuld gang. Udover kollektionen til spillerne vil det også blive muligt for klubgolferne at købe tøj fra kollektionen. Den bliver designet med henblik på at kunne leve op til selv de bedste golfers krav, og kollektionen vil blive lanceret i samarbejde med Solheim Cup. Kollektionen vil blive solgt og markedsført i samarbejde med et begrænset antal golf- og detailbutikker rundt om i Europa. I Danmark forhandles Abacus af Outdoor Sport i Odder.

Ajour NEWS

Golfcenter går efter stjernerne Fire nye golfbaner er på vej omkring Århus. Tre kommercielle centre og en enkelt golfklub. Hos Lyngbygaard Golf Center, der har Thomas Bjørn med som investor, stiler man højt. Man vil tilbyde en af landets bedste golfbaner og har derfor hyret det verdensberømte amerikanske golfbanearkitektfirma Von Hagge til at designe de 27 huller.

Bredfjed Godsejer Anders Henriksen har købt et stykke jord, der grænser op til godset Lidsøs jord og til Lalandia. Anders Henriksen vil anlægge golfbane på arealet, og det har han fået principiel tilladelse til af Storstrøms Amt, inden dette lukkede og slukkede. Anders Henriksen sætter sin lid til at Lolland Kommune vil tage over mht. udarbejdelse af lokalplan for området, således at selve anlægsarbejdet kan komme i gang i 2008, og golfbanen kan være klar til at tages i brug i 2009.

Milliardærklager Vordingborg Golfklub er ved at etablere en økologisk golfbane, men møder klager fra naboerne, mangemilliardæren Stig Husted-Andersen fra Aalholm og Lekkende Gods og TV2 Danmark A/S i Vordingborg. Styregruppen bag klubben er uforstående over for klagerne og understreger, at arkitekt Rolf Henning Jensens projekt miljømæssigt og arkitektonisk indpasses bedst muligt i naturen.

$- ,%5 /327%/7 7-0 ()2 67?567) *35,%2(0)5 %* &58+7) +30*&%2)1% 6/-2)5 - #! )5*35 /%2 9- 6/%**) %00) 60%+6 &58+7) 1%6/-2)5 1)( 0%97 7-1)7%0 7-0 +3() Rive med buet skaft kr. 70,0%

;) 3+ &58+7) +30*&-0)5 6>0+)6 Nye Yamaha golfbiler

โ 1

# # /5

900,-

kr. 400,-

Cups

kr.

35,-

OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

30(9%6/)5 351%0 /5

Flag (sรฆt รก 9 stk)

12 stk.

Club Car Carry All

med el-tip

kr.

29.000,-/stk + moms

-+ -2( 4A ::: ,4%4 (/

0)(6 &30(346%10)5

# /5 !75-+0)5 *5% /5 "5>2-2+6&30() +80) = 45 < /5

" 7-0 +30*&%2)2 7-0 $ !

;6/ 30* 14357 !7>2+)59). %267)( 356)26 "0*

"5A(64%2( /5

Nyt om ﬂydende gødning Den ny este forskning, udfør t af sv enske forskere, vedrørende gødskning af green´s fastslår at: • Gødningen skal udbringes som flydende gødning • Gødningen skal udbringes med korte intervaller • Gødningen skal indeholde samtlige næringsstoffer • Gødningen skal udbringes i en mængde der svarer til græssernes forbrug

skellige former for flydende gødninger og i det efterfølgende skal jeg kort skitsere de forskellige, deres anvendelsesmuligheder samt hvorfor flydende gødninger på mange måder er de faste gødninger overlegne i virkemåde. Når talen falder på flydende gødning, vil langt de fleste greenkeepere tænke på enkle opløsninger af f.eks mikronæringsstoffer som Mangan (Mn), kobber (Cu) samt jern. Der kan naturligvis også være tale om såkaldte multiblandinger hvor hele registret Anvendes ovenstående praksis, vil det med- af mikronæringsstoffer samt sporstoffer er indeholdt i gødningen. føre at: Men opløsninger som primært er sam• Planterne er meget sunde (svage eller inmensat af makronæringsstoffer er tonnagetet angreb af skadelige svampe) • Der hele tiden kan fastholdes en attraktiv mæssigt langt, langt større. Et eksempel på en sådan gødning kan være flydende amfarve på green´s moniumsulfat som har været og til vis grad • Der kan sikres en jævn vækst • Greenkeeperen kan i vid udstrækning stadig bliver brugt. Flydende gødninger har, som de faste kontrollere vækst og farve på græsserne • Udvaskning af næringsstoffer fra green´s gødninger, gennem mange år haft en sammensætning som var målrettet til landbrugs er stort set udelukket • Planternes indhold af kulhydrat er højere afgrøder. Der var i begyndelsen tale om helt simple kvælstofkombinationer som f.eks. end ved traditionel gødskning Der er, som det ses af ovenstående, altså UAN N 28, 30 eller 32. UAN betyder, at særdeles gode grunde til at fokusere på fly- gødningen indeholder urea, ammonium og nitrat kvælstof. Opløsningen indeholdt dende gødning. ikke andre næringsstoffer. Efterfølgende blev der udviklet og forFlydende gødning har som begreb været kendt i mange år, men der er mange formuleret NP og NPK gødninger hvor NPK

Af Ove Andersen • BioNutria Danmark

opløsningerne i begyndelsen var formuleret som suspensionsgødning, hvilket betyder, at opløsningen er overmættet og at gødningen efter kort tids henstand vil bundfælde. Udbringningsudstyret var relativt groft, men til landbrugsformål var dette uden betydning. Suspensionsgødningens umiddelbare fordel er, at den pr. 100 kg vare indeholder ret store mængder næringsstoffer. Endvidere at der kan anvendes de absolut billigste råvarer. De anvendte råvarer var enkle råvarer som, f.eks urea, fosforsyre, svovlsyre, og simple former for kalium som f.eks kaliumsulfat. Sideløbende med suspensionsgødningerne, blev der produceret gødninger som var formuleret som ægte opløsninger (clear liquid) fordelen ved disse formuleringer er, at der selv gennem længere tids henstand ikke sker nogen udfældning. Ulempen er, at der skal anvendes råvarer med en meget høj renhed, endvidere indeholder den ægte opløsning lidt færre næringstoffer pr. 100 kg vare end den faste gødning. Transportmæssigt er den derfor lidt dyrere. De først producerede opløsninger bestod primært af mikronæringsstoffer, sporstoffer og kun i mindre grad af makronæringsstoffer. Efterhånden som årene skred frem vandt de ægte opløsninger imidlertid terræn og

G r e e n k e e p e r e n er i dag langt de mest anvendte. Især Danmark og resten af Skandinavien har været foregangsland (e) for disse gødningstyper og det er da også i Danmark de mest avancerede gødninger bliver produceret. Mere herom senere. I USA, som er et af verdens største markeder, er det også stort set ægte opløsninger der anvendes. Planternes optagelse af flydende gødning Formodentlig på grund af, at de første flydende gødninger der blev anvendt golfbanerne var mikronæringsstofopløsninger, har mange haft den opfattelse at næringsstofferne fra flydende gødning kun optages gennem bladene. Imidlertid er det sådan at når der er tale om optagelse af flydende næringsstoffer i små mængder (få hundrede gram/ha) vil næringsstofferne primært blive optaget gennem bladene. Er der derimod tale om større mængder næringsstoffer(flere kg/ ha), vil langt størsteparten blive optaget gennem rodnettet, – på nøjagtig samme

No 1

2 0 0 7

Hvor vi for år siden tilførte mellem 200 og 240 kg N/ha, anvender den gennemsnitlige bane i dag ca. 140-160 Kg N/ha. Tendensen er, at kvælstofniveauet er fortsat dalende. Den store interesse for brug af rødsvingel betyder, at disse baner ligger lavere og tilfører typisk mellem 60 og 80 Kg N/ha. Tiltrods for dette lave kvælstofniveau har vi været i stand til at sikre en jævn og tilfredsstillende vækst, samtidigt med at græsserne har en flot farve (hvilket er en meget betydeligt succesparameter) og sidst, men ikke mindst har vi et lavt til meget lavt svampetryk. Praktiske erfaringer fra år 2006 på en af Skotlands absolutte Links topbaner har været at gødningen har haft en overraskende og betydelig langtidseffekt. Nogle af verdens mest avancerede flydende gødninger produceres som tidligere nævnt i Danmark. Disse gødninger er sammensat specifikt til brug på golfbaner, de er formuleret som ægte opløsninger og indeholder samtlige næringsstoffer både

tydning for jordens mikroliv, idet uafhængig forskning (Parent 1996) har vist, at en aktiv mikrobiel fauna giver sunde planter, stabile strukturer i vækstmassen, mindre udvaskning af næringsstoffer og en øget tilgængelighed af en række næringsstoffer. Der er endvidere foretaget undersøgelser som indikerer at mikroorganismer – helt naturligt – producerer antibiotika og vitaminer som aktivt absorberes af planterne. Der er således en betydelig motivation til, at sikre, at mikrolivet får så optimale betingelser som overhovedet mulig. En enkel og meget effektiv, måde at forbedre mikrolivets vilkår på, er ved at tilføre kulhydrater – idet manglen på lettilgængelige kulstofkilder er den mest begrænsende faktor for vækst af mikroorganismer i jord (Parent 1996). Kvælstof i fast eller flydende form kan fordampe, hvilket naturligvis er uheldigt fordi det fordampede kvælstof ikke kommer planten til gode, men samtidigt er det uheldigt set udfra et miljømæssigt synspunkt. I de simple gødninger, som f.eks.

måde – som faste gødninger. Denne egenskab, at gødningen både optages gennem bladene og rødder ne giver greenkeeperen meget store muligheder for at kontrollere både væksten og farven på græsserne.

makronæringsstoffer, mikronæringsstoffer og sporstoffer. Gødningerne har, som noget helt unikt, et indhold af planteoptagelige kulhydrater og kan derudover tilsættes aminosyrer.

Avancerede flydende gødninger Der stilles i Danmark meget store krav til greenkeeperen for at værne om miljøet. Hans valgmuligheder for at anvende kemiske bekæmpelsesmidler er meget begrænsede, kun få midler er tilladte og det er derfor naturligt at Danmark på mange måder, på det miljømæssige område, er meget langt fremme. De strenge krav som stilles til vore kunder fra det offentlige medfører automatisk at vi som producenter af gødning mødes af meget store krav af vore kunder.

Kulhydraternes betydning Der er flere gode grunde til at der er tilført kulhydrater i gødningerne, de væsentligste er præsenteret i det nedenstående. Et stort lager af kulhydrater i planten er vigtig, gennem hele vækstsæsonen, da kulhydraterne fungerer som en direkte kilde til energi til genvækst, hvis/når græsset bliver udsat for skade, sygdomme, stress og slitage. Endvidere er kulhydratindholdet i planten en yderst vigtig faktor i græsset vinterfasthed (Beard,1973). Derudover er kulhydraterne af stor be-

ammoniumsulfat, kan tabet af kvælstof ifølge officielle forsøg udgøre helt op til 40 % af kvælstofmængden. I fast urea kan der tabes helt op til 20 % af kvælstoffet. I de vores danskproducerede gødninger er der indlagt en kvælstofinhibitor, som både sikrer en meget harmonisk optagelse af kvælstoffet og samtidigt sikrer, at der stort set ikke fordamper kvælstof. I fordampningsforsøg udført af danske kemikere er den totale kvælstoffordampning i gødningerne målt til at være mindre end 1 %. Landskontoret for Planteavl har i forsøg med dyrkning af græs påvist, at flydende gødning under ekstreme vejrforhold gav både højere tørstofindhold og højere proteinindhold. Konklusionen var klar, effekten af det tilførte kvælstof var højere i flydende gødning sammenlignet med fast

N YT OM F LYD E N D E G ØD N I N G

gødning. Forsøgene er udført gennem flere år og konklusionen har været den samme i de mange forsøg. Førsøgsresultaterne er statistisk sikre.

1. udbringes gødningen ufortyndet, skal der snarest efter gødskning foretages en dugvanding. Dette sikrer at gødningen bliver skyllet af bladene og ned i rodzonen. 2. gødningen fortyndes i forholdet 50 % gødning og 50 % vand.

Distribution og anvendelse af flydende gødning Som tidligere nævnt er flydende gødning i dag formuleret som en ægte opløsning. Dette medfører at kunden får gødningen leveret som en – klar til brug opløsning – som kun skal hældes/pumpes over i sprøjten. Gødningen kan derefter udbringes i den ønskede mængde eller eventuelt fortyndes med en vilkårlig vandmænd. Der er ingen særlige krav til dyserne på sprøjten, men langt de fleste i Skandinavien bruger TeeJet, Air Induction, Large Droplet dyser. Disse sikrer, at selv ret stærk blæst ikke er nogen hindring for udbringning. Gødningen bliver leveret i 1000 l – containere, som indeholder 1200 kg. Der anvendes tillige 150 kg lågfade og i meget begrænset omfang 10 eller 20 l dunke.

Begge systemer anvendes og jeg kan ikke sige at den ene metode er bedre end den anden. Begge måder giver en sikker effekt af de tilførte næringsstoffer samt en umiddelbar synlig effekt af gødningen . Dette virker ofte overraskende og imponerende på mange nye kunder. I det ovenstående har jeg omtalt lidt om historien om flydende gødninger, tilbage fra de første relativt enkle gødninger som var beregnet til landbrugsformål og frem til de nyeste, og teknisk set særdeles avancerede gødninger der er designet og formuleret specielt til at imødekomme golfbanens særlige behov. Udover førnævnte fordele bør man gøre sig klart, at der også fra golferens side er fordele ved den flydende gødning. Nemlig den, at der ved brug af flydende gødning ikke er uopløste gødningskorn som kan sætte sig under fodtøjet. Vi har flere klub-

Udbringning af flydende gødning Gødningen hældes/pumpes direkte i sprøjten og udbringes derefter. For at undgå nogen form for svidning af græsserne, anbefales en af to metoder.

ber som efter at have prøvet én sæson med flydende gødning ikke vil tilbage til den faste gødning. Endelig skal der ikke bruges større vandmængder til opløsning af gødningen, da den allerede er opløst. I lande hvor vandet er dyrt, eller der måske er nedlagt et periodisk forbud mod vanding( hvilket skete i Sydengland i sommeren 2006) er det parametre som er af stor betydning. Dokumenteret effekt Sidst, men ikke mindst, vil jeg slutte af med at give læseren et godt råd i forbindelse med køb af gødning. Sørg altid for at få en nøjagtig deklaration på hvad du køber. Alt for mange gødningssælgere oplyser, efter vores mening, ikke fuldt ud hvad det er de sælger. De har en god historie, men mangler ofte en gennemført deklaration på hvilke næringstoffer og og i hvilke mængder de findes. BioNutrias produkter er deklareret fuldt ud for samtlige makro- og mikronæringsstoffer samt sporstoffer. Få mere at vide om BioNutrias velkendte og veldokumenterede gødningskoncept ”The Scandinavian Way” på www.bionutria.dk eller kontakt direkte: Ove Andersen – tlf.: 2043 9087 Bjørn Boeskov – tlf.: 4042 9086

58 Fødselsdage: Roskilde Golf Klub

Søren Petersen Viborg Golfklub, 60 år den 4. februar

Jacob Aakjær,

Niels P Larsen,

Hørsholm Golfklub, 30 år den 1. marts

Albertslund Golfklub, 40 år den 20. april

Lars M Poulsen,

Poul Børge Thougaard,

Struer Golfklub, 40 år den 27. marts

Hjarbæk Fjord Golfcenter, 50 år den 30. april

Jesper Milthers,

Hans Peter Ingvorsen,

Ålborg Golfklub, 30 år den 30. marts

Vejen Golfklub, 40 år den 4. maj

Hans Chr. Nielsen – HC

Alex Alf Pedersen,

Kokkedal Golfklub, 70 år den 1. april

Golfklubben Hvide Klit, 40 år den 30. maj

Flemming Andreasen,

Ivan Hagelskjær,

Vejle Golfklub, 50 år den 5. april

Ikast Golfklub, 60 år den 1. juni

Hans Henriks Hagelund fødselsdagsreception

60 år Den 20. april 2007 I den anledning vil der være reception kl. 13.00 til kl. 16.00 i Roskilde Golf Klub, Margrethehåbsvej 116, 4000 Roskilde

*UHHQNHHSH

*UHHQNHHSHUHQB [ PP LQGG

Den

Komplette golfer

Af Frank Undall • fu@newsline.dk

De ﬂeste nulevende golfspillere har hørt om verdens næstmest berømte golfbane, Augusta National. Men de færreste kender historien om Robert Tyre Jones Junior, som er golfens måske mest komplette rollemodel og manden bag golfbanen.

er kan ikke være tvivl om, at den mest berømte golfbane i verden er Royal & Ancients Old Course i St. Andrews, hvor der blev spillet golf for mere end 600 år siden. Men fra begyndelsen af de recessionsramte 1930’ere lykkedes det i USA at få skabt den næstmest berømte golfbane. Augusta National Golf Club ligger stadig på hjørnet af Washington og Berckman i Augusta, Georgia, hvor legenden Robert Jones sammen med arkitekten Alistair MacKenzie og finansmanden Clifford Irving i 1931 skabte den efter en investering på dengang voldsomme 70.000 dollars. I dag spilles stadig den fornemme amerikanske major på Augusta, The US Masters,

en titel som Robert Jones i første omgang fandt for pralende, og derfor kaldte den årlige turnering for Augusta Invitational. Robert Jones var nemlig et beskedent menneske med en dyb respekt for golfens sande værdier. Han var overordentligt intelligent og havde en personlighed, der sammen med imponerende anlæg for at spille golf gjorde ham til en mester, der blev anerkendt som ”den atlet, der var bedre til sin sportsgren end nogen anden til deres”. Han havde også et voldsomt temperament, som kunne få ham til at bryde i gråd på hotelværelset efter en stor sejr, eller han kunne tabe sig en halv snes kilo på en uge på grund af presset under en stor turnering. Hele sit golfliv kæmpede han mod mentale dæmoner, men han vandt altid over dem, når han var på banen - måske fordi han kom fra et hjem i balance. Hjemmet var altid fyldt med klassisk musik, for moderen, Clara, elskede opera, og faderen, Obersten, var en glimrende baryton. Robert Tyre Jones Junior, som ikke må forveksles med golfbanearkitekten Robert Trent Jones, bliver af mange betegnet som den ”uden sammenligning fineste ama-

tørgolfspiller, som sporten nogensinde har produceret”. Det siges også, at ”der er stærke argumenter for, at han er golfsportens største nogensinde”. Der er i hvert fald stribevis af eksempler til at understøtte påstandene. Amatørgolfer Allerede som 14-årig deltog han i 1916 i sit første US Amatør Mesterskab, og han nåede til tredje runde. Men der skulle gå syv magre år, før han igen rigtigt slog til. Gennem hele sin karriere fortsatte han som amatør, efter eget udsagn, fordi han ikke ville være en del af det omrejsende cirkus, som han hadede næsten lige så meget som hans kone Mary gjorde. Hun plagede ofte for at få ham hjem. Han erkendte også, at der ikke var særligt mange penge i professionel golf dengang, ligesom der i 1920’erne heller ikke var megen prestige i stillingsbetegnelsen, selv om New York’eren Walter Hagen gjorde sit til at skabe glamour om professionen. Alligevel gjorde Bob Jones sig mere end almindeligt bemærket i professionel sammenhæng, da han i 1923, 1926, 1929 og

G r e e n k e e p e r e n Det berĂ¸mte 17. hul pĂĽ St. Andrews sĂĽ sĂĽdan ud i 1927, hvor Bob Jones vandt British Open for anden gang â&#x20AC;&#x201C; denne gang med rekordscoren pĂĽ 285 slag for de fire runder. BemĂŚrk jernbanelinjen til venstre i billedet.

(Foto: ALLOVERPRESS)

1930 vandt US Open og i 1926, 1927 og 1930 vandt British Open. Imponerende var isĂŚr dobbeltsejrene i bĂĽde 1926 og 1930. I 1930 blev han desuden den hidtil eneste, der har vundet, hvad vi i dag kender som The Grand Slam med fire majorsejre samme ĂĽr i bĂĽde US og British Open foruden i begge landes amatĂ¸rmesterskaber. Dengang blev bedriften af prĂŚsidenten for den amerikanske golfunion, USGA, Grantland Rice, kaldt for The Impregnable Quadrilateral â&#x20AC;&#x201C; Den Uindtagelige Firkant. Da Bob Jones samme ĂĽr, som blot 28-ĂĽrig, opgav sin karriere havde han vundet 13 mesterskabstitler i 20 forsĂ¸g, hvilket er den mest overbevisende sejrsrĂŚkke af majors indenfor golfsporten nogensinde. Og 'REEN&AIRWAY PDF

No 1

2 0 0 7

2629718 Robert Ty hele sin g fantastisk spillede tr vĂĽben va (FOTO:

som amatĂ¸r spillede han aldrig mere end tre mĂĽneder hvert ĂĽr.

rikanske amatĂ¸rtitler i baggen, og det var imponerende nok. Men i de kvalificerende runder pĂĽ Sunningdale i Surrey havde han Den evige rival gĂĽet runder i 66 og 68, og pĂĽ den tid var Selv om Bob Jones var uhyggeligt overbevi- runder under 70 noget af en sensation, der sende pĂĽ golfbanen, var sejrene ikke popu- virkelighed blev lagt mĂŚrke til. At det var lĂŚre hos flere af de professionelle spillere. Bob Jonesâ&#x20AC;&#x2122; bedste runder nogensinde forWalter Hagen var en af dem, der beskyldte stĂĽr man, nĂĽr det bemĂŚrkes, at banen var ham for at miskreditere de professionelle, sat i par 76 ..! fordi han vandt som amatĂ¸r. Men det Der blev stadig spillet med hickory kĂ¸lfristede aldrig Bob Jones i lĂŚngere tid ad ler, men det forhindrede ikke Bob Jones gangen at gĂĽ over som professionel. Han i at imponere i finalen pĂĽ Royal Lytham kom fra en sydstatsfamilie med et fatali- & St. Annes. Fra en bunker slog han 175 stisk syn pĂĽ livet, og den skĂŚbne, der var yards direkte pĂĽ green i en afgĂ¸rende situatildelt ham, var at blive advokat. Faktisk tion pĂĽ 17. hul. Det fik den to-slags fĂ¸reansĂĽ hans bedstefar ham som vĂŚrende lidt nde landsmand Al Watrous til at blive sĂĽ af en dĂ¸genigt, fordi han ustandselig spil- nervĂ¸s, at han tre-puttede og reelt tabte. lede golf og krydsede Atlanten. BedstefaKun smedemestersĂ¸nnen fra New York, derens holdning ĂŚndrede sig fĂ¸rst efter en Walter Hagen, der tidligere havde vundet bestemt begivenhed i 1926. to British Open titler, og som var den fĂ¸rDet ĂĽr blev The British Open spillet pĂĽ ste indfĂ¸dte amerikaner til at vinde titlen, Lytham & St. Annes, som kong Georg V i kunne nĂĽ at komme i omspil. Med vanlig passende tid fĂ¸r mesterskabet havde forsydramatik gik denne Rocky Bal255641_bladet_4_05 12/12/05 16:45 Side golfens 37 net med det eftertragtede â&#x20AC;?Royalâ&#x20AC;? i klub- boa stille og roligt helt frem pĂĽ green og navnet. Den 24-ĂĽrige amerikaner mĂ¸dte tilbage igen, fĂ¸r han slog. Hagen var senfrem med en frisk US Open og to ame- sationelt tĂŚt pĂĽ at hole, men endte pĂĽ en

2629731 Foruden Glenn er nogensind hyldet ved Det var i han vand Open. (F

+UNSTGRÂ?S TIL GOLFBANER 6I ER BLEVET FORHANDLER AF BRANCHENS FÂ&#x2019;RENDE PRODUCENT 'REENFIELDS DER HAR Ă&#x152;RS ERFARING MED UDVIKLING AF KUNSTGRÂ?SSER TIL FÂ&#x2019;LGENDE OMRĂ&#x152;DER Â&#x2021;Ă&#x160; Â&#x153;`LÂ&#x153;Â?` Â&#x2021;Ă&#x160; Â&#x153;Â?v Â&#x2021;Ă&#x160;/iÂ&#x2DC;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Ă&#x192;

/Â&#x2C6;Â?Ă&#x160; Â&#x153;Â?vĂ&#x160;LĂ&#x20AC;>Â&#x2DC;VÂ&#x2026;iÂ&#x2DC;Ă&#x160;>Â&#x2DC;Liv>Â?iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Ă&#x203A;Â&#x2C6;\Ă&#x160; FORSKELLIGE UDSLAGSMĂ&#x152;TTER !STROTURF !IR !STROTURF -ASTER !STROTURF 1UADRO OG -ILLIENUM 4RUESTRIKE #

2ING OG AFTAL EN DEMODAG MED OS 6I KOMMER GERNE FORBI MED ALLE MĂ&#x152;TTER SĂ&#x152; $E KAN TESTE DE FORSKELLIGE TYPER /iiÂ&#x2021;}Ă&#x20AC;>Ă&#x192;Ă&#x192;Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x153;ÂŤ`Ă&#x20AC;iĂ&#x192;Ă&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2DC;} )DEEL TIL VINTER TEE n ELLER HVOR GRÂ?SSET HAR SVÂ?RT VED AT GRO OG MM TIL TOPDRESS MED SAND OG GUMMI ELLER KOKOSGRANULAT

-9

*Ă&#x2022;Ă&#x152;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;}Ă&#x20AC;iiÂ&#x2DC;Ă&#x192;Ă&#x160;Ă&#x160; 4OPDRESS MED SAND

.YHED n VERDENS FÂ&#x2019;RSTE UDENDÂ&#x2019;RS PUTTING GREEN SOM IKKE SKAL TOPDRESSES

#-9

8 TRA GRASS 3TÂ&#x2019;TTEGRÂ?S n ANVENDES I OMRĂ&#x152;DER HVOR DER ER EKSTREM MEGET SLIDSTAGE PĂ&#x152; GRÂ?SSET +AN ANVENDES PĂ&#x152; FODBOLDBANER 6I KAN OGSĂ&#x152; TILBYDE SPORTSUNDERLAG TIL INDENDÂ&#x2019;RS SPORTSHALLER OG KLUBHUSE +ORT SAGT VI ER SPECIALISTER I KUNSTGRÂ?S n HAR $E SPÂ&#x2019;RGSMĂ&#x152;L ER $E NATURLIGVIS VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS

%MAIL INFO

'REEN &AIRWAY !P3 )NDUSTRIVEJ 0ADBORG

GREEN FAIRWAY DK

4%,%&/.

PRODUKT

D E N KOMP L E T T E G OL F E R

tredjeplads. Han blev også slået af Jones året efter på St. Andrews, men fik så hævn i 1928 på Royal St. George’s. Momentet Da Bob Jones sejlede hjem fra England med Aquatania var det en ret begivenhedsløs tur indtil de passerede Verrazano broen i New Yorks havneindløb. Slæbebåde begyndte at samles om skibet og sirenerne tudede som besatte. Efter landgang var der ticker-parade i New Yorks gader, hvor konfetti og hvide serpentiner faldt i tusindvis fra skyskraberne. Walter Hagen fortalte senere (med en vis misundelse), at det var Grantland Rice fra USGA, der havde iscenesat det hele. Som den beskedne mand Bob Jones også var fattede han ikke, at folk, der ikke kendte forskel på den ene og den anden ende af en golfkølle, ville hylde ham sådan. Han nærmest flygtede hjem til Syden og til sin elskede kone Mary. Men i Sydstaterne var der stadig mange, som havde ondt efter borgerkrigen, og de

Bobby Jones (1902-1971) driver ud på St. Andrews mens en stor skare af beundrede ser til. Jones vandt British Open tre gange (1926, 1927, 1930) og US Open fire gange (1923, 1926, 1929, 1930). The Royal & Ancient Golf Club på St. Andrews blev grundlagt i 1754 og har siden 1897 været anerkendt som den bestemmende autoritet omkring golfregler i hele verden med undtagelse af USA og Mexico.

ville ikke stå tilbage for yankeernes massive hyldest i New York. Derfor fik amatøren af byen Atlantas borgmester ved en hyldestmiddag overrakt en check på det dengang svimlende beløb af 50.000 dollars. Pengene var samlet ind blandt medlemmerne i Atlanta Athletic Club, og det var meningen, at de skulle hjælpe Mary og Bob til at bygge et hus. Der var ikke noget i golfreglerne om, at amatøren ikke kunne tage imod pengene, selv om der blev hvisket meget i krogene om en konflikt i forhold til USGA og Bob Jones’ status som ”Non-Amateur”. Gennem to måneder opbevarede Bob Jones den uindløste check i sit pengeskab før han returnerede den. Han mente, at der ikke måtte være tvivl om hans integritet som golfer, og med tilliden rettet alene mod sine moderate indtægter som advokat i firmaet Jones, Evins, Moore & Jones kunne han i 1928 købe et hus, der var noget mere ydmygt end han ville kunne have gjort med de 50.000 dollars. Da Bob Jones sendte checken retur vandt han for første gang sin bedstefars respekt. Bedstefaderen mente ligesom Mark Twain, at ”golf is a good walk spoiled”, og han roste barnebarnet for at forstå, at man skal gå gennem livet ved at stå på egne ben og ikke basere sine indkomster på gaver. Sving langsomt, men ram hårdt Uden for golfbanen blev Bob Jones ikke kun en succesrig advokat. Han elskede

at skrive om golf, og han havde sin egne golfsider, der blev syndikeret til aviser over hele USA. Honorarerne holdt sig uden problemer indenfor amatørreglerne, og det gav ham en ganske glimrende sideindtægt. Senere blev han tillige hovedpersonen i en række instruktionsfilm om sit golfsving, som han indspillede sammen med Warner Brothers i Hollywood. Netop svinget var med til at gøre Bob Jones berømt. Det var nærmest søvnigt, men han evnede alligevel at slå langt. Hele karrieren fulgte han rådet fra sin barndoms træner, Stewart Maiden, der altid sagde: ”Sving langsomt, men ram hårdt. De lander altid et eller andet sted”. Måske var det netop derfor, at Augusta National oprindeligt ikke havde rough, som kunne slå spillet ihjel, når bolden ikke kunne findes. Bob Jones yndede straf, hvis man fejlede i spillet, men ikke aflivning. Efter syv magre år og derefter syv fuldfede år i en fantastisk golfkarriere, slukkedes i 1930 den brændende ild i maven. Bob Jones var mæt af golf. Han spillede socialt i yderligere en række år, men forsøgte sig kun meget sjældent på eliteplan, og han blev aldrig bedre end nummer 13 i sin egen Augusta Invitational/US Masters. I 1948 blev han ramt af den relativt sjældne syringomyelia, en smertefyldt rygmarvssygdom, der til slut lammede ham og lænkede ham til en rullestol. Robert Tyre Jones Junior døde 18. december 1971, 69 år.

(Foto: ALLOVERPRESS)

Dansand h

Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktive mikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

MotorScrubber™ www.dansand.dk kommer frem overalt – uden 230 V

Dansand helside til Golfbladet.i1 1

06/03/07 13:24:55

Det kører for Iben Tinning Danmarks kvindelige topspiller har fået en Volvo V70 stillet til rådighed Af Jens Christensen

Volvo Personvogne Danmark A/S har indgået en sponsoraftale med Iben Tinning, der fremover vil være godt kørende i en Volvo V70 og desuden vil have Volvo’s logo på ærmet af sit spilletøj til alle golfrelaterede events. – Sponsoratet med Iben Tinning passer perfekt ind i vores sponsorstrategi, hvor vi i de seneste år har støttet kvindegolfen på topplan via vores aftale med Ladies European Tour, siger Hanne Lindgaard, informationschef for Volvo Personvogne Danmark. Volvo har de seneste to årtier været en vigtig sponsorpartner i golf, bl.a. som titelsponsor for Volvo Masters på herresiden og som sponsor for Solheim Cup på damesiden. Volvo er dermed den første bilproducent, der aktivt bidrager til den positive udvikling i professionel europæisk damegolf. Med Volvo Cross Country Challenge, der er et ”Nordic Swing” på Ladies European Tour, har Volvo skabt en særskilt rangliste for de fire nordiske turneringer i Danmark, Finland, Norge og Sverige – herunder Nykredit Masters, der både i 2005 og 2006 var en kæmpe succes med Iben Tinning og Karen-Margrethe Juul som vindere. Plads til familien Iben Tinning er yderst tilfreds med den nye sponsoraftale: – Det er skønt at starte sæsonen med at få en ny sponsor i hus. Jeg er vild med de nye Volvo-modeller, der både er komfortable og sportslige. Og ikke mindst er der godt med plads, når jeg skal have familie, udstyr og oppakning med ud til turneringerne, siger den danske tourspiller. Efter at Iben Tinning blev mor til Mads i marts sidste år, stilles der større krav til planlægning og logistik i forbindelse med turneringer. Men det afholder absolut ikke den danske spiller fra at have ambitioner om igen at komme helt til tops på Ladies

European Tour. Hun har brugt vintermånederne flittigt i motionscentret for at komme i god fysisk form, og sæsonens mål er at spille sig ind på Solheim Cupholdet. Det kører rigtigt godt for Iben Tinning på sponsorfronten, idet Ecco desuden forlænget sit hovedsponsorat med hende for yderligere to år. Udover at spille i Ecco golfsko til alle golfrelaterede events vil Iben Tinning bære Ecco¹s logo på sin spillekasket og stille op som ambassadør for det danske skofirma i forbindelse med nogle af deres golfaktiviteter. Kreative ideer – Det er en fornøjelse at fortsætte sponsoratet med Ecco. Det betyder meget for mig at have vedvarende sponsorer, som følger med én i mange år. Ecco laver suveræne sko, der er behagelige at gå i og kan matches med tøjet på kryds og tværs. Jeg er stolt af at kunne være med til at promovere et dansk kvalitetsmærke som Ecco ude på touren, siger Iben Tinning. – Vi har været sponsor for Iben Tinning siden 2003 og er yderst tilfredse med vores

Det kører godt på sponsorfronten for Iben Tinning, som nu har plads til familien i en Volvo V70.

samarbejde. Iben repræsenterer både dansk golf og international kvindegolf på bedste vis. Derudover nyder vi godt af Ibens kreative ideer i forbindelse med udvikling af nye golfsko, siger Jesper Thuen, sponsorog event manager hos Ecco Golf. Udover Iben Tinning har Ecco sponsoraftaler med internationale stjerner som Fred Couples, Thomas Bjørn, Aaron Baddeley, Thongchai Jaidee, John Bickerton, Juli Inkster, Sophie Gustafson, Meena Lee, Candie Kung, Cecilia Ekelundh og Anna Rawson. Ecco er desuden officiel skosponsor på Ladies European Tour og det europæiske Solheim Cup hold i 2007 samt titelsponsor for den danske Ecco Tour.

@ยข7 HI6C9EA69H Eu =6K: D< A6C9H@67

'%%,

IB7=;BI; (/#)' 7K=KIJ (&&-

K>9:C J996CC:AH: ร <GยกH <DA; KยกG@Iยข? J9HING ร <G6KC>C< ?DG9;ANIC>C< EA6CI:G :I67A:G>C< ร 7:Aยก<C>C<:G >CK:CI6G B6H@>C:G G:9H@67:G ร H@DKJ9HING

Aยจh Vai db jYhi^aa^c\Zc eย

LLL#=A*#9@ 6GG6C< ยขG:G/ :Wdia[ 7dbยฉ]i]Whjd[h[ ร Iael e] BWdZiaWX CWia_db[l[hWdZยชh[hd[ FWha e] L[` :Wdia FbWdj[iaeb[[`[h\eh[d_d]

H6A< 6; HI6C9EA69H

H:@G:I6G>6I

8(8 Fh[ii l% Ij[[d Boaa[ Jb\$ )&)+ --/- [bb[h *,') /&&&

Iael e] BWdZiaWX l%7dd[ D$ 9^h_ijef^[hi[d Jb\$ (('- &+&&

Alex tiltræder stilling på slottet Oversat af Knud Just

Med en baggrund som greenkeeper i England ser den 42-årige Alex McCombie frem til udfordringen som Chef Greenkeeper på den nyanlagte Ledreborg Palace Golf Bane. Den imponerende 18-hullers bane, der med tilhørende faciliteter dækker et areal på 120 ha. forventes åbnet i løbet af dette forår.” Dette er den første Nick Faldo designede bane i Danmark, og de 800 udbudte B-aktier er allerede solgte”, fortæller Alex, der tiltrådte stillingen som Course Manager den 1. august 2006. ”Mit mål er en meget høj standard, der vil give selskabet bag projektet en første klasses golfbane. Det er en stor udfordring, men initiativtagerne fortjener kvalitet, da de har investeret med stor omtanke i dette velbeliggende og meget spændende anlæg. For at sikre, at banen fremtræder så flot som muligt vil der blive installeret Bernard & Co. slibeudstyr i værkstedet til vedligeholdelse af klipperne. En af de ti personer bag Ledreborg Palace Golf A/S er den berømte danske landsholdsmålmand og tidligere målmand hos Manchester United, Peter Schmeichel, der bl.andet siger: ” Hele stedet er meget smukt, med naturlige søer og skovområder, der er meget forskelligartede og har et rigt dyreliv. Da en del af slottets park indgår i golfbanen, er der masser af gamle træer, og der ud over en imponerende 7 km. lang allé af løvfældende træer, der fører frem til banen”. Besøg på banen I forbindelse med ansøgning om et nyt job i UK førte en tilfældig snak med Bruce Jamieson fra BTME, Harrogate og en efterfølgende email til, at Alex begyndte at overveje et job uden for landet grænser. ”Jeg talte med en ven, Ian Tomlinson, og han nævnte Ledreborg. Jeg talte med den administrerende direktør der, og inden jeg

vidste af det, var jeg på vej med fly til jobsamtale. De er mere uformelle derovre”, fortæller Alex. ”Jeg kom i stiveste puds, og direktøren kom i cowboybukser og vindjakke. Tonen var meget afslappet og meget familie-orienteret, og det sidste giver selvsagt større muligheder for min kone og vores søn”. Banen var ved at blive anlagt, men dækket af sne, da Alex så den første gang i marts 06. ”Der er tale om en bane i topklasse, 36 km. vest for København”, siger han. ”Indvielsen af banen afhænger selvfølgelig af vejret. Danmark fik en masse sne sidste vinter, så vejret i den kommende vinter vil bestemme, hvornår banen tages i brug, men der sigtes mod en gang i foråret 2007. Banen er bygget, så den vil være ideel til afholdelse af mesterskabsturneringer, da den har fine træningsforhold med et 6 ha. stort træningsareal og adskillige indspils – og træningsgreens. Der er også tænkt på tilskuerne, da der er maser af plads til dem omkring hullerne. Historisk sted. Med sin beliggenhed ved slottet har banen dybe rødder i historien. ” Det første udkast til banen måtte ændres, da man, efter myndighedernes mening, var kommet for tæt på adskillige gravhøje. Det forsinkede selvfølgeligt projektet en del. Der blev kun givet tilladelse til at hæve eller sænke terræ-

net en halv meter, så banen følger i stor udstrækning det oprindelige landskab, hvilket gør den meget spændende”, siger Alex og fortsætter: ” Under arbejdet med at flytte jord dukkede der mørke pletter frem, som interesserede arkæologerne meget. Der blev stukket bambusstokke ned som markører, så arbejdet kunne fortsætte udenfor de afmærkede områder, mens der blev foretaget omhyggelige undersøgelser, hvor de mørke pletter var fundet. Det forsinkede os en del på nogle huller, men arkæologerne har nu afsluttet deres arbejde”. Course management. ”Der bliver tale om usædvanlige gode faciliteter, da selskabet er klar over, at der skal investeres i godt udstyr og første klasses mandskab for at gøre deres drømme til virkelighed”, fortæller Alex., der har store forventninger til sit mandskab, da han ønsker at skabe et virkeligt godt hold omkring sig. ”Det vil omfatte ca. 10 personer om sommeren, og noget færre om vinteren. Så må vi se, hvordan det passer efter det første år. Alle vil selvfølgelig få udleveret firmabeklædning. Jeg er ikke helt klar over, hvor godt de danske greenkeepere er uddannede, men jeg vil tilstræbe et højt niveau for et realisere mine planer om, hvordan banen til enhver tid skal se ud. Det er meget vigtigt at fremstå som et professionelt team, også fordi vi derved kan være med til at skabe en positiv forståelse hos den brede befolkning omkring de danske greenkeepere og de danske golfklubber. På det område er man kommet langt i UK, hvor greenkeeping er meget velanskrevet, også hos folk udenfor landets grænser”. Selskabet bag banen er meget bevidst omkring miljøet, og har valgt at tilså banen udelukkende med rene svingelblandinger. ”De stiller mindre krav til gødning og vand og er ret modstandsdygtige

G r e e n k e e p e r e n

overfor sygdomme”, siger Alex. ”Det lyder måske mærkeligt, men jeg har altid ønsket at få lov at have ansvaret for driften af en bane med svingelgræsser”. Der bliver installerer et komplet Rain Bird vandingssystem på greens, teesteder og fairways, men Alex har til hensigt at benytte det med måde, netop på grund af svingelgræsserne. Der bliver bygget to søer, der kan opsamle regnvand i vinterperioden, og vandet derfra vil blive benyttet, hvis og når der er behov for vanding. Når maskinhuset står færdigt, vil Alex råde over en helt ny maskinpark. Man har valgt Jacobsen maskiner, dels på grund af kvaliteten af deres klippearbejde, dels på

No 1

2 0 0 7

grund af den gode service fra den lokale forhandler, Svenningsens Maskinforretning, A/S. ”Den service, jeg har fået fra Svenningsen har været fremragende, og det har gjort valget af maskiner lettere for mig”, forklarer Alex. ” Jeg er en stor tilhænger af regelmæssig slibning af klipperne. Skarpe klippere gør en stor forskel med hensyn til græssets sundhed og banens generelle standard. Derfor har vi anskaffet Bernhard slibemaskiner til værkstedet”. Alex, der startede i sit nye job den 1. august 2006, slutter af med at sige: ”Jeg har været ansat på Parkstone Golf Club si-

den 1987 som Vice Course Manager, og er derfor på en måde ked at skulle sige farvel til medarbejdere og medlemmer, hvoraf mange også er venner. På den anden side ser jeg frem til den udfordring, der ligger i jobbet som chef for Ledreborg Palace Golf banen, og de muligheder det giver for at bevare og forbedre de skønne omgivelser, den ligger i”. FOR ADVICE on how to get the best results from grinding please contact Kim on +44 1788 811600 or email info@bernhard.co.uk, www.bernhard.co.uk. First printed in the PitchCare Magazine.

Ajour NEWS Intet tilskud til anlæg af golfbane På et møde i magistraten blev Aalborg Kommunes rådmænd enige om at afvise et ønske fra en gruppe private om kommunalt køb af 70 hektar jord til anlæggelse af en golfbane. Det er blandt andre renovationschef i Aalborg Kommune, Thorsten Nord, revisor Henrik Bjørn og filialdirektør for BG Bank i Aalborg, Kim Christensen, der vil anlægge en 18-hullers golfbane ved Egense Kloster Skov. Derfor har de anmodet kommunen om at købe jorden og stille den til rådighed for en golfklub, som endnu ikke er dannet. Men det afviser borgmester Henning G Jensen (S). Kommunen giver ikke tilskud til etablering af golfbaner, men det er en god ide med banen og initiativtagerne kan efter-

følgende danne en forening og søge medlemstilskud efter Folkeoplysningsloven siger borgmesteren. Initiativtagerne holder et statusmøde den 15. februar. Engelsk golf-guru skal tegne ny bane Ambitionerne fejler ikke noget hos investorerne bag Palm City. Få timer efter planerne var blevet offentliggjort, ankom en af verdens mest kendte golfdesignere, Jeromy Slessor fra European Golf Design, til Frederikshavn for at kigge på området. Jeromy Slessor har tegnet golfbaner over det meste af verden og han er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre at skabe en ny femstjernet attraktion på Apholmen. Du kan bygge femstjernede golfbaner, hvor som helst. Det er et spørgsmål om,

hvor meget du vil investere. Jo kønnere landskabet er, jo billigere og omvendt, siger den engelske golfdesigner. Fra kostald til golfhal på fire måneder Danmarks bedste kvindelige golfspiller, Iben Tinning, sendte den første bold af sted i den nye Ecco Sports Farm, Tønder i går. Den har kostet 10 millioner kroner. Ecco Sports Farm er primært et tilbud til Ecco’s egne medarbejdere. Ud over den store multihal rummer Ecco Sports Center også en 12 hullers putting green, et rummeligt fitnesscenter med adskillige svedemaskiner samt ikke mindst en golfsimulator. Her kan spillerne prøve sig frem på nogle af verdens mest udfordrende baner.

Dansk greenkeeping repræsenteret ved konference i UK For andet år i træk havde Danmark foredragsholdere ved Europas største konference for greenkeepere. Indlæg fra Rungsted, Furesø og Smørum Golfcenter understregede, at man i Storbritanien har et godt øje til dansk greenkeeping når det gælder pleje af turfgræs. Chefgreenkeeperne herfra talte ved en stort anlagt workshop arrangeret af den Britiske Greenkeeper Forening og Royal & Ancient Golf Club of St Andrews. Af Per Rasmussen R & A har i en årrække arbejdet for en mere bæredygtig indfaldsvinkel til pleje og drift af golfbaner, for at imødekomme nuværende og fremtidige miljøkrav fra myndighederne og for, som helhed, at forbedre golfsportens image ud af til. Det har udmøntet sig i en række ”statements”, hvori ønsket om en hensynsfuld og bæredygtig golfbane pleje med socialt ansvar og økonomisk forsvarlighed er det overordnet signal. Efter flere års forgæves søgen rundt om på de Europæiske golfbaner for gode eksempler på golfbanepleje, der kunne leve op til R & A’s krav, kom Agronom Steve Isaac og næstformand i R & A’s miljø komite Nick Park i 2004 til Danmark, og kunne drage et lettelsens suk idet de her mente at have fundet hvad man søgte efter.

Efter flere besøg i Danmark inviterede man sidste år Chris Haspell, daværende chefgreenkeeper i Hørsholm Golf Klub, til konference i Harrogate for at redegøre for de overordnede forhold i dansk golf greenkeeping, over hvad der siden hen rundt om i Europa er blevet kendt som den danske model. Konferencen blev så stor en succes, at man besluttede at lave en opfølgende workshop ved dette års konference. R&A og BIGGA inviterede chefgreenkeeperne fra 8 baner, der alle var i en proces for mere bæredygtig banepleje, og det var i dette forum at de tre danske talte. R&A har lavet en model de kalder den bæredygtige stige som har syv trin. Nederste trin er golfgreens med ensidig etårig rapgræs med filt, næste trin er greens stadig med etårig, men nu med et behandlet og kontrolleret filt lag. Som man arbejder

sig op af trinene udrangeres den etårige rapgræs og vil man begynde at se almindelig hvene indfinde sig. Til sidst nås øverste trin, som er greens med en blanding af rødsvingel og almindelig hvene med en kontrolleret pasning for at bevare positionen. De forskellige talere repræsenterede golfbaner der var på de forskellige trin af stigen med henblik på at arbejde sig op af denne. Mellem talerækkerne var der løbende stop for at forsamlingen kunne stille spørgsmål og indgå i en løbende debat. Ian Tomlinson fra Rungsted fortalte med sædvanlig professionalisme om den proces greens i Rungsted havde været igennem de sidste 5 år. Ian har i den tid opbygget et helt nyt vækstlag gennem intens topdressing og har i den periode, på R & A’s stige, bevæget sig fra nederste trin til trin 4, i nogle greens tilfælde til trin 5. Hans Beurling fra Furesø Golfklub fik som den eneste af dagens talere publikum i knæ ved flere lejligheder. Med vanlig lune og humor fortalte Hans om sin proces model, for fremtiden kaldet elevator

modellen, hvordan han bevægede sig fra nederste trin til øverste trin i løbet af få måneder. Det afstedkom der vist en del respekt af nede i salen. Thomas Pihl’s kortfilm fra Furesø projektet blev vist og høstede store klapsalver. Slutteligen fortalte Per Rasmussen fra Smørum Golfcenter om, hvordan man i Smørum havde bevæget sig op på de øverste trin og om hvordan man havde tænkt sig at forblive deroppe og måske endda nødvendiggøre det ottende trin. Alle tre klarede deres indlæg med bravour og fik god reponds efterfølgende fra de mange tilhørere. I forsamlingen sad repræsentanter fra de fineste golfbaner i UK og dansk greenkeeping kan med god grund bryste sig af sin status. R&A meldte desuden ud, at man ville skubbe på for at der i Storbritanien blev dannet en ERFA grupper efter dansk forbillede. Ærgerligt at Dansk Golf Union eller DGA heller ikke denne gang havde mulighed for at sende repræsentanter til denne, i dansk greenkeeping sammenhæng, ret så enestående lejlighed.

Ajour NEWS Golf Management A/S Golf Management A/S er et selskab med blandt andre Steen Tinning, Allan Pettersson og Jørgen Almberg som investorer. Formålet med virksomheden er først og fremmest at udvikle strategier inden for golf, udvikle golfbanerne som forretning, finansiere og brande banerne, ligesom der rådgives på konsulentbasis. Målet er at sænke golfklubbernes økonomiske handicap og derved sikre et

større overskud til glæde for ejere, forpagtere, bestyrere og medlemmer. Golf Management A/S investerer desuden selv i golfanlæg og er medejere af det nye superanlæg, der skal opføres ved Broholm Gods på Sydfyn og ejere af Mensalgård, en 9 hullers medlems- og pay & play bane i Odsherred på Vestsjælland.

Vores Erfaring - Din Garanti Sammen finder vi den mest fornuftige løsning, der passer bedst til dig og dit anlæg

Vi kan tilbyde de bedste løsninger indenfor nyanlæg og vedligeholdelse af golf- og fodboldbaner - Jordregulering - Vertidræning ned til 60 cm. - Dybde vertikalskæring - Afretning af eksisterende græsoverflader - Dræning med laserstyret drænmaskine - Slidsning

- Vertikalskæring - Sortering af muld m.m. ned til 4 mm. - Slidsedræning Leca nedfælding - Topskæring - Eftersåning

Tofteledet 16, 8330 Beder – Tlf. 86 93 78 77 – Fax. 86 93 78 99 E-mail: ole.mikkelsen.as@mail.tele.dk – SE nr. 79 29 37 17

l På Riffa-banen kan man spille hullerne 10-18 i projektørlys – efter sigende det bedste golf-lysanlæg i Mellemøsten, hvor »natgolf« er velkendt. Foto: Riffa Golf Club.

Af Jens Christensen jens@jens-keeper.dk

Den arabiske halvø bliver et stadigt mere populært golfrejsemål for velbeslåede golfspillere fra den vestlige verden, og det gælder ikke kun Forenede Emirater med Dubai i spidsen. Den første græs-golfbane i det (olie)rige ø-kongedømme Bahrain, Riffa Views, har i de senere år også slået af blandt golfturisterne – dels fordi den er blevet kendt som vært for årets finaleturnering på European Senior Tour, The Arcapita Championship, og dels fordi man også kan spille på den indtil midnat. De de sidste ni huller er nemlig projektørbelyste. Samlet udgør de 18 huller på Riffa Views en bemærkelsesværdig oase midt i goldt ørkenlandskab15 minutters kørsel fra hovedstaden Manama og 20 minutter fra King Fahad-motorvejen til Saudi-Arabien. 600 dadelpalmer, fem store søer og fint ørkensand som »rough« indrammer de grønne fairways, og lige så imponerende er mesterværket af et klubhus i moderne arabisk arkitektur. Intet er sparet for at skabe den vildeste golfluksus, og dét er lykkedes med Bahrain International Golf Course Company som initiativtager og ejer. Her er penge er intet problem – bl.a. fordi én

lysende huller efter solnedgang

Golfoase. En million amerikanske dollars er ofret på, at Riffa Views i Bahrain kan tilbyde golf indtil midnat

af landets rigeste mænd, Shaikh Rashid Bin Al Khalifa – i familien med kongen, Shaikh Hamad Bin Isa Al Khalifa, sidder i formandsstolen. Derfor rækker pengene også til, at banen indenfor overskuelig fremtid ventes at blive vært for en ny turnering på ”den rigtige” European Tour – som den fjerde på ”The Desert Swing,” der p.t. ”kun” omfatter tre turneringer, i Abu Dhabi, Qatar og Dubai. Gigantisk vandåre Riffa-banen, der med amerikaneren Karl Litten som arkitekt kostede ca. 130 mill. kroner i anlægsudgifter, blev åbnet i 1999. Områdets oprindelige ørkenlandskab bølgede blødt, og disse naturlige konturer har Karl Litten bevaret, så banen ingenlunde kan kaldes flad.

Når netop området ved Riffa by blev valgt, skyldtes det først og fremmest, at en gigantisk vandåre, Al-Hunayniyah Wadi, løber under det, så det var muligt at opgrave de fem søer, som kommer i spil på ikke færre end otte huller, heriblandt 8. med en ø-green. 13. og 16. hul har vandhazarder både foran tee og ved green, ligesom både 9. og 18. hul kræver et sidste slag over vand! Der er altid varmt i Bahrain, og dét er faktisk forklaringen på, at man i 2002 ofrede en million amerikanske dollars på projektørbelysningen af de sidste ni huller. Om sommeren er det så ekstremt varmt, så medlemmerne, fortrinsvis fastboende vesterlændinge og turister, spiller de første ni huller før solgang og de sidste ni efter. Man kan også – indtil kl. 22 – bestille en starttid alene de sidste ni huller, og i øvrigt

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

HaunaGolf er totalleverandør i udstyr til golfbaner og klubber

spilles der 9 hullers ”nat-match” hver tirsdag. Det burde næsten være overflødigt at nævne, at driving rangen med 30 udslagssteder også er projektørbelyst. Tre britiske PGA-trænere underviser i hvert sit svingstudio med air condition, så også i den retning der taget hensyn til varmen. Det skotske PGA Golf Management forestår den daglige drift, som således er i de bedste hænder. Dét blev bevist i 2005, da Riffa Views på den årlige arabiske rejsemesse blev præmieret med The Business Traveller Award som den næstbedste golfbane i Mellemøsten efter The Emirates Golf Club i Dubai, men foran en anden Dubai-bane, The Montgomerie Course, som måtte nøjes med tredjepladsen. Gennemsnitligt 3000 runder pr. måned vidner om Riffa-banens popularitet. ”Sandbanen” Bahrain har også en 18 hullers ”sandbane,” Awali Golf Club, Mellemøstens ældste, stiftet i 1934 – to år efter at olien blev opdaget. Det var simpelthen oliearbejdere af britisk afstamning, der bragte golfen til Bahrain. De etablerede straks en 3 hullers-bane i nærheden af landets første oliekilde og deres egne arbejderboliger, og siden en 9 hullers-bane ved landsbyen Awali udenfor Riffa. Den måtte give plads for endnu flere oliearbejderboliger sidst i 1930¹erne, hvorfor en ny 9 hullers-bane blev udlagt, ligeledes ved Awali. Nogle enkelte af disse huller indgår i dag i 18 hullers-banen, som hurtigt blev en realitet – med hjælp fra Bahrain Petroleum Company, hvor oliearbejderne var ansat, og som siden har ejet banen og opført et klubhus. De første 18 huller havde en samlet længde på ca. 5000 yards, men med årene er banen forlænget til hele 6589 yards. Ikke desto mindre lyder banerekorden på 62 slag, otte under par. Der er ikke meget naturligt grønt på Awali-banen – ja faktisk kun rækker af enkeltstående træer, plantet af medlemmer for at afgrænse de sandede »fairways.« Her siger reglerne i øvrigt, at man uden straf må løfte, rense og placere bolden indenfor seks tommer fra den sted, hvor den lå. Det er også tilladt at slå fra en bærbar, rund kunstgræsmåtte, som er godkendt af klubbens bestyrelse. Alle teesteder udgøres af større, stationære måtter, og greens hedder »browns« – bestående af hårdt sand med olieoverflade. I marts 2007 spilles Bahrain Golf Championship for 44. år i træk som 36 hullers slagspil. Den bedste vinderscore gennem tiderne har været 130 slag, 10 under par, så for gode spillere betyder det åbenbart intet at spille på sand fremfor græs. Hvis planerne om at afvikle en afdeling af herrernes European Tour på Riffa Views realiseres, bør man som tilskuer til denne turnering unde sig selv den særprægede oplevelse, det er at spille de 18 ”sandhuller” i Awali Golf Club.

• • • •

• • •

Vi leverer bla. følgende udstyr : Range Servant boldmaskiner, boldvaskere, udslagsmåtter, boldspande og rangebolde i kvalitet A. Baneudstyr fra A-Z fra bla. Par Aide og Standard Golf. Hauna Bagskabe i net eller pladedøre, kan laves i specialmål så de passer ind i klubbens bagrum Flag i kraftig nylon trykt med klubbens logo eller sponsor tryk, 1 farve fra kr. 99,-pr. stk. v/20 stk.

Haunas ﬂotte nye Teak træs serie med bænke og skraldespande. Flotte og prisvenlige teeskilte og markeringer fra Ken White Sign i bla. Hardwood træ, bronze og granit. Reklamehulkop fra Tacit med insert til reklame. kr. 345,- incl. 1 farvet tryk.

Ring til HaunaGolf og hør nærmere

Ledøjetoften 55 • 2765 Smørum Telefon 7027 0509 • Fax 7027 0590 Email: haunagolf@haunagolf.dk www.haunagolf.dk

Ny afstandsmarkering til drivingrange Let at stille op (et par aflagte alm. flagstænger) Ingen besværlige rammer der skal flyttes, når der skal slåes græs Kommer i sæt (50 m 100 m 150 m 200 m)

Technobross Efter at have været ude af det Danske marked et par år, er den populære TECHNOBROSS tilbage. To modsat roterende børster sørger for perfekt rengøring af skosålerne. Galvaniseret ramme og kraftig plastikskjold sikker lang levetid, selvom den står ude.

Størrelse: 100 x 30 cm

Forhandler: Jysk Golf Import Tlf. 7565 6009 P

Eneforhandler i Danmark Jysk Golf Import Tlf. 7565 6009

CNH bekendtgør nyudnævnelser

CNH Global N.V., der er førende indenfor landbrugsmaskiner og byggesektoren og datterselskab af Fiat S.p.A., har i dag bekendtgjort udnævnelsen af Lorenzo Sistino som President for New Holland branded, og Georg Richartz, som har overtaget ansvaret for leverandørkæden og logistik for CNH (Case New Holland). Både Sistino og Richartz rapporterer til President og CEO, Harold Boyanovsky. Lorenzo Sistino overtager jobbet fra Marco Mazzù, som overgår til andre ansvarsområder i Fiat koncernen, mens Georg Richartz afløser Randal (Randy) Wayne Baker, som midlertidigt havde beholdt stillingen efter at være blevet udnævnt til President for Case IH den 13. september, 2006. Lorenzo Sistino, som er født i Torino den 12. maj, 1962, har været ansvarlig for lettere køretøjer (LCVs) indenfor Fiat-gruppens bilsektion siden oktober 2004 og for salget af Fiat på verdensplan siden juni 2005. Under hans ledelse har Fiat LCV opnået fremragende resultater og en forøgelse af markedsandelen, især i Europa. Sistino startede hos Fiat i 1987 og har støt arbejdet sig op i firmaet indenfor

marketing og salg, især indenfor Lancia og LCV. Georg Richartz, født i Dure, Rhinens nordlige område i Tyskland, den 28. august 1956, kommer til CNH fra Fiat Gruppens bildivision, hvor han siden 2005 var ansvarlig for forsyningskæden. Før den tid har Georg Richartz været ansat næsten 25 år hos Volkswagen Group, hvor han med stigende ansvarsområder har arbejdet med produktion, logistik og indkøb. “Jeg glæder mig meget over at se Lorenzo og Georg overtage disse vigtige stillinger hos CNH,” sagde Harold Boyanovsky. “Deres baggrund og ekspertise vil være en styrke for udviklingen af vor virksomhed.

CNH er drivkraften bag de førende mærker indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner - Case og New Holland. Med mere end 11.400 forhandlere i omkring 160 lande, kombinerer CNH erfaringerne fra sine mærker ved hjælp af den styrke og de ressourcer, selskabet råder over i kraft af sine verdensomspændende kommercielle, industrielle, servicerelaterede og finansielle organisationer. Flere informationer om CNH og vores produkter kan findes online på www.cnh.com

Jeg vil også takke Marco for hans indsats og ønske ham videre held og lykke med det fortsatte virke indenfor Fiat Gruppen.” “Jeg kan tilføje at vi er fast besluttet på at nå firmaets mål i henhold til den tidsplan vi satte og bekræftede på Fiat Group analyse- og investeringskonference, som blev afholdt i Torino, Italien den 8-9. november. Disse resultater, sammen med opbakningen fra Fiat Gruppen, hvor Case og New Holland landbrugs- og industrimaskinerne har optimal prioritet, vil sikre vores virksomhed en førende plads i denne branche,” sagde Sergio Marchionne, Bestyrelsesformand i CNH.

For yderligere information: Commercial Manager Peter Friis Tel: 3639 8152 • Fax: 3639 8118 Mobil 4061 8152 email: peter.friis@cnh.com

$RIFTSIKKERHED 'OD KONOMI

0ATRIK .ORDBECK 3YDSVENSK "EVATTNING HAR FÍET DANSK TELEFONNR OG KAN FREMOVER TR FFES PÍ

.YT LAGER OG KONTOR I !ASUM &OR AT GIVE VORE KUNDER I $ANMARK EN HURTIGERE OG BEDRE SERVICE HAR VI PR FEBRUAR ETABLERET NYT LAGER OG KONTOR I !ASUM PÍ &YN I DIREKTE FORBINDELSE MED 4/2/ IMPORT R 3# n 3VEND #ARLSEN ! 3

2ING OG FÍ ET GODT TILBUD

4/2/ S NYE ' SPRINKLER ER DEN NYESTE SPRINKLER I SERIEN SOM G R DET MULIGT AT INDSTILLE VANDINGSFELTET FRA ª TIL ª DEL ELLER FULDCIRKEL VANDING OG KASTEVINKLEN FRA ª TIL ª !LT SAMMEN I ÏN OG SAMME SPRINKLER $ENNE UNIKKE SPRINKLER KAN SÍLEDES VANDE NETOP DÏR HVOR MAN NSKER DET n PÍ BÍDE GREENS OG TEES 5HYRE EFFEKTIVT DRIFTS SIKKERT OG IKKE MINDST ENORMT VANDBESPARENDE /G DET KAN M RKES PÍ BUNDLINIEN I DRIFTS KONOMIEN

3YDSVENSK "EVATTNING I %SL V !" !UT MONT R I $ANMARK

-!3+).(!.$,%2

36%.$ #!2,3%. ! 3

0ATRIK .ORDBECK DIREKTE 4ORO $ANMARK 3# 3VEND #ARLSEN ! 3

Poul Anker Lübker graver for, mens den øvrige bestyrelse i Lübker Golf A/S, fra venstre Jesper Øhlenschlæger, Aage Tang Andersen, Henrik Bergqvist og bestyrelsesformand Erling Lindahl aflurer teknikken, før det bliver deres tur.

Endnu to milepæle rundet i Nimtofte 74

Spadestik til golfklubhuset og rejsegilde på referencehuse i ferieboligområdet i Lübker Golf Resort

n tilfreds bestyrelse i Lübker Golf A/S greb den 20. februar til skovlen og påtog sig opgaven at grave de første spadestik i jorden i Nimtofte på Djursland. Det var startsignalet til byggeriet af golfklubhuset Lübker Lodge, der kommer til at ligge centralt i det 200 hektar store område, som skal udgøre Danmarks første egentlige golfresort, Lübker Golf Resort. Samme dag fejrede håndværkere, bygherre og bestyrelsen også rejsegilde på de to referencehuse, der viser vejen for arkitektur og kvaliteten i byggeriet, der vil omgive det 36-huller store golfanlæg. – Det er en stor glæde at runde endnu to milepæle i projektet og samtidig kon-

statere, at hele projektet stort set følger tidsplanen, siger initiativtager og administrerende direktør i Lübker Golf Resort, Poul Anker Lübker. I efteråret investerede Lübker Golf Resort i yderligere 31 hektar jord i det centrale Djurslands kuperede landskab. En investering der betød, at golfresortet har kunnet udvide fra 27 til 36 golfhuller. De nye ni huller er golfbanearkitektfirma Robert Trent Jones II nu færdig med at designe og integrere i det øvrige golfbanelayout, som amerikanerne også er ansvarlige for. Også i det nye golfbanelayout er klubhuset Lübker Lodge udgangspunktet for banens fire 9-hullers sløjfer.

Af Jens Christensen

Måske flere boliger – Som de øvrige anlæg i resortet får golfklubhuset et internationalt præg. I den to etagers store bygning bliver der udover klubhusfaciliteter også golfferieboliger, restaurant og tagterrasse med en fantastisk flot udsigt over golfspil på hullerne omkring klubhuset, fortæller Poul Anker Lübker. Med tilkøbet af jord får Lübker Golf Resort udover de oprindelige 350 golfferieboliger også plads til et golfhotel og golf academy faciliteter, overdækkede udslagssteder til driving range og yderligere ca. 125 golfferieboliger. Arbejdet med en ny lokalplan for området er i gang, og med

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7 Rejsegilde for de to referencehuse, der arkitektonisk og kvalitetsmæssigt skal vise vejen for byggeriet af golfferieboliger i Lübker Village

så godt som udsolgt i første omgang, vil det glæde Poul Anker Lübker, hvis flere får mulighed for at købe ferieboliger og sokkelgrunde. – Som de første 350 ferieboliger er det planen, at alle de nye placeringer også får direkte udsigt til golfspil ved fairway, greens eller teesteder, siger Poul Anker Lübker. De to referencehuse, der forventes færdige og klar til præsentationen om et par måneder, er tegnet af Kobra Arkitekter, som ligeledes har tegnet Lübker Lodge og golfresortets store spacenter, Lübker Square. Byggeriet af spacentret er også er i fuld gang. – Den våde vinter har heldigvis kun givet få problemer for byggeriet og anlægsarbejdet, siger Poul Anker Lübker.

De store maskiner, som i øjeblikket flytter jord i terrænet for at skabe golfbanen skulle dermed også blive færdige i løbet af i år. Det betyder, at golfspillere i løbet af 2008 får lov at tage banen i brug. Og at det der begyndte som en visionær drøm i milliardklassen for erhvervsmanden Poul Anker Lübker bliver en realitet. – Med den fart og den udvikling, der hele tiden sker i projektet, er det nok tvivlsomt, at jeg selv når at få banetilladelse inden den dag. Heldigvis har min kone og mine tre børn haft tid til at lære golfspillet, fortæller Poul Anker Lübker efter endnu en travl dag i resortet med spadestik og tale ved rejsegildet. overskudsår Den 23. marts afvikles den første ordinære generalforsamling i selskabet Lübker

Golf A/S, der blev stiftet og aktierne med stor succes introduceret på First North i juni sidste år. Dermed blev Lübker Golf A/S Danmarks første børsnoterede golfbaneselskab og er ejer og ansvarlig for driften af golfanlægget i Lübker Golf Resort. Af det netop indsendte årsregnskab fremgår, at selskabet i løbet at det første år har skabt et overskud på 700.000 kr. før skat det er godt 400.000 kr. mere det budgetterede overskud. Egenkapitalen i selskabet udgør 91 mio. kr., hvilket er 14 mio. kr. mere end budgetteret. – Regnskabet er tilfredsstillende, og forbedringerne i egenkapitalen skyldes primært den store interesse for at tegne aktier i selskabet, siger Poul Anker Lübker, der samtidig understreger, at Lübker Golf Resorts tilkøb af jord giver mange nye spændende perspektiver for Lübker Golf A/S. – Udvidelse med ni huller, golf academy og golfhotel kan betyde øgede investeringer for Lübker Golf A/S men i høj grad også øgede indtægtsmuligheder.

Sådan kommer klubhuset Lübker Lodge til at se ud

Kvaliteten i beplantninger på danske golfbaner Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen og seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet.

Smørum golfbane, fairway ved hul 6 N. Et eksempel på en mere heldig træbeplantning, men arealet med bar jord omkring træet bør være meget større.

76 Hørsholm golfbane, rough ved hul 7 N. En nyplantet fyr, der fuldstændig kvæles i græs.

Golf er en sport, hvor der for den brede gruppe af spillere lægges stor vægt på det friluftsmæssige og det at opholde sig udendørs flere timer af gangen. Golfbaner er ofte anlagt i spændende landskaber, der beriger banens kvalitet og grundlæggende giver mulighed for æstetiske og rekreative oplevelser. Derfor er det trist at opleve, hvordan der på mange golfbaner er så lidt opmærksomhed på at få planlagt, anlagt og plejet de nye bevoksninger, der skal spille sammen med terrænet og indgå i golfspillet som en ”kvalitets” parameter. Det er naturligt at fokus ligger på græsset, spillekvaliteten og service for spillerne, men vil en golfbane distancere sig fra den brede gruppe af baner, skal der ligeledes være noget for øjet fremover. Det må derfor være på tide, at der sættes mere fokus på beplantningen på golfbanen. For mange spillere er en god naturoplevelse jo en del af golfspillet, hvor træer og bevoksninger er med til at skabe atmosfære og give naturen og spillet karakter. Allerede fra det tidspunkt golfbanen planlægges og designes, er det primære fokus på græs og faciliteter og beplantningen kommer ofte i anden række. Men er der planlagt beplantninger, bliver de enten ofte sparet væk, eller etableret så dårligt, at de efterfølgende har svært ved at overleve og bidrage til forskønnelse af golfbanen. Der er desværre flere eksempler på, at beplantninger planlægges, projekteres, udføres og plejes forkert end eksempler på vellykkede plantninger. Årsagerne hertil kan være mange og ofte er det en kombination af flere forhold, der er skyld i de dårlige resultater. Projekteringsfasen At projektere beplantninger på en golfbane er en disciplin, der foruden æstetisk sans

kræver indsigt og kompetence i planters vækst og udvikling, plantekendskab og teknisk indsigt i at beskrive og kontrollere den udførte plantning i kombination med en forståelse for at skabe et spændende og krævende golfspil. Det er ikke givet, at en golfbanearkitekt besidder disse kompetencer. I forhold til de fleste planters vækstkrav er det væsentligt at gøre sig klart, at de er ganske anderledes end f.eks. græssets vækstkrav. Jord på en fairway behandlet og klargjort til græsvækst er som udgangspunkt ikke egnet til trævækst, specielt ikke på de fede østdanske jorder. Jorden bliver ganske simpelt for tæt. Løsningen er her at foreskrive en anderledes jordbehandling forud for plantning. Et gammelt ordsprog siger, ”Plant et træ og få en pind eller plant en pind og få et træ”. Dette gælder dog ikke længere, da planteskolebranchen har udviklet produktionsteknikker, der sikrer, at man kan købe selv meget store træer og være sikker på at de etablerer sig – forudsat forholdene og plejen er afpasset træerne. Men at planlægge med plantning af store træer bør være forbeholdt adgangsområderne omkring klubhus, parkeringsplads og lignende, hvor de kan sikres den nødvendige etableringspleje. Ude på banen bør man ikke plante store træer og ikke plante træer enkeltvis. Her kan man sædvanligvis få større succes ved at plante små træer i sammenhængende felter, hvor der kan udføres jordbehandling og ukrudtsbekæmpelse fælles for mange planter. Et sådan udgangspunkt giver mulighed for en dynamisk udvikling og man undgår det uheldige, at beplantningens fremtid baseres på få dårligt voksende træer. Med tiden kan beplantningen tyndes ud og reelt kan man ende med signaltræer af en høj kvalitet. Såfremt man

G r e e n k e e p e r e n ønsker at plante, så der fra starten opnås en åben overdrevagtig karakter med enkeltstående træer, skal hvert jordbehandlet areal ikke være under 2 m2 og hele arealet skal holdes frit for konkurrerende ukrudt over en årrække. Etableringen Der etableres hvert år mange plantninger i det danske landskab, alt fra læhegn i landbruget til vejplantninger og plantninger i kommuner. Hvorfor det så konsekvent går så meget dårligere på en golfbane, må skyldes måden det bliver udført på. For at en plantning skal lykkes, er der en række forhold, der skal være i orden: Jordstruktur og jordbehandling, så jorden er bekvem at plante i. Man skal uden problemer kunne træde en spade i til skaftet. Jorden skal være fri for ukrudt inden plantning. Så det er f.eks. ikke nok at fræse et etableret græsdække på fairwayen op og plante i det. Man skal i stedet dyrke jorden, før man dyrker planterne. Der skal plantes de rigtige planter i en god kvalitet, som undervejs skal være sikret mod udtørring. Få minutters april sol på ubeskyttede rødder reducerer overlevelse og tilvækst markant. Planteprisen udgør så lidt af den samlede omkostning, at det er tåbeligt at spare her. Og så skal der holdes frit for ukrudt de første 2-3 år. Og i denne sammenhæng er det væsentligt at pege på, at enhver form for græs er ukrudt. Eksisterende praksis På en del golfbaner er det desværre almindelig praksis, at nyplantede træer er omgivet af jord med et tæt græsdække, det

Hornbæk golfbane, rough mellem hul 11 og hul 12. Træer udtaget fra eksisterende bevoksninger på egen bane og udplantet som enkel-træer på overdrevagtig areal.

No 1

2 0 0 7

være sig på fairways, i semiroughen eller i roughen. Den bare jord, der blev skabt på beplantningstidspunktet, er ikke blevet vedligeholdt. Denne beplantnings- og plejepraksis kan kun skabe problemer og give træer af dårlig kvalitet. Græsset og træerne vil konkurrere om ressourcer så som næring, vand og plads og en konkurrerende vegetation som græs kan med dens rødder kraftigt reducere de ressourcer, som skal være tilgængelige, for at et nyplantet træ kan vokse sig sundt og pænt. En af de vigtigste faktorer for en god vækst er vand. Nyudplantede træer, som står i en tyk græsvegetation, vil altid skulle konkurrere med græsset om vand. Hvor hård konkurrencen om vandet er, afhænger af bl.a. kvantiteten og kvaliteten af græstæppet, samt hvilken græstype der er fremherskende. Nogle græsser er gode til at optage vand nær overfladen, hvorimod andre henter deres vand længere nede i jorden. Konkurrencen om vand afhænger derfor meget af, hvor de forskellige planters rødder er og om vand er tilgængelig i de lag hvor rødderne er. De nyplantede træer er mere sårbare over for vandstress fordi at de har en begrænset rodzone. Amerikanske undersøgelser har vist, at nogle græsser er særlig gode til at konkurrere om vandet og at de påvirker nyplantede træers vækst negativt. At de danske græsser der forekommer på fairways, i semiroughen og i roughen også kan øve den indflydelse, formodes at være tilfældet.

Plejen Om ukrudtsbekæmpelsen er en del af etableringen eller af driften kan diskuteres, men erfaringen viser, at det netop er her det går galt. Uvidenhed om behovet for ukrudtsbekæmpelse og uklarhed om ansvarsfordeling kan på få måneder ødelægge enhver nyplantning. Hvis en nyplantning ikke holdes fri for ukrudt i maj og juni, vil ukrudtet stjæle alt vand og næring og planten enten dø eller blive varigt svækket. Og ja – det er i samme måneder, hvor der er travlt med græsplejen. I stedet kan man anvende at afdække plantearealerne med træflis eller bark. Men det forudsætter, at alt forarbejdet er gjort korrekt. Og det kan ikke anbefales at afdække jorden før tidligst efter en vækstsæson, hvor der har været ukrudtsbekæmpet og planterne er kommet i vækst. Ukrudtsbekæmpelsen foretages bedst som en overfladisk jordbehandling, hvor man holder overfladen løs og dermed også nedsætter fordampningen af jordvandet. Det første år efter plantning kan det være nødvendigt at vande, hvis der kommer et tørt forår og forsommer. Behovet for nyplantede træer er især frem til Sct. Hans, hvor 10 liter vand fra en spand kan være forskel mellem overlevelse og død. Efterhånden som beplantningerne vokser til, kan der blive behov for at foretage

KVAL I T E T E N I BE P L AN T N I N G E R På DAN S KE G OL F BAN E R

udtynding og evt. beskæring for at opnå det ønskede udtryk. Her kan én mand på en formiddag ødelægge 10 års vækst, hvis man ikke på forhånd har gjort sig klart, hvad resultatet skal være. Et punkt, hvor det kan være relevant at bruge konsulenter. Plantning og pleje af højstammede allétræer Hvor man ønsker at gøre mere ud af beplantningen og hvor der ønskes et hurtigere resultat, kan der med fordel plantes højstammede allétræer. Det er træer, der i planteskolen er dyrket specielt og er beskåret og omplantet, så de har en stammehøjde på 2-2½ m og en krone forberedt til videre opstamning og udvikling. Sådanne træer koster fra 1.000 til over 10.000 for de største. Ved køb af træer til f.eks. 1.000,- kr. stykket skal man være opmærksom på, at denne omkostning kun er den mindste del og at omkostningerne i træets videre liv til pleje og beskæring vil overstige dette. Ved plantning af store træer skal der foretages forberedelse af jorden – ikke kun i et område svarende til rodklumpens størrelse – men i et areal svarende til rodens forventede udvikling. Som minimum skal der graves et hul dobbelt så bredt som rodens udstrækning, foruden at der skal sikres muligheder for rodvækst videre ud i den omgivende jord. Højstammede allétræer skal naturligvis også friholdes for ukrudt og vælger man at anvende dækmaterialer, flis eller bark efter et år, må disse ikke ligge op ad stammen. Der skal påregnes vanding i 2-3 år alt efter størrelsen på træet. Som hovedregel skal man fortsætte den intensive etableringspleje indtil træerne har en årlig højdetilvækst på 30 cm, som tegn på at de er etableret på voksestedet. For at spare penge er der golfbaner, der forsøger sig med at flytte træer fra eksisterende bevoksninger på egen golfbane til udplantning andet sted på banen. Dette er en dårlig løsning, da disse træer ikke har et rodnet, der er egnet til at de bliver flyttet – i modsætning til planteskoletræer, der forberedes med gentagne omplantninger og rodbeskæringer med det ene formål, at de skal kunne udplantes. Hvis det skulle lykkes at få et træ fra egen bevoksning til at overleve udplantning på golfbanen, bliver resultatet sjældent tilfredsstillende.

Træet vil være skævt og have for spinkel stamme efter at have vokset i læ fra andre træer i flere år. Eksempler fra klubber En rundtur til et udvalg af nordsjællandske golfbaner viser tydeligt hvordan det står til. Hornbæk En af de baner, hvor der tidligere ikke har været den store fokus på nybeplantningen er på Hornbæk golfbane. Som klubben sagde, da vi kontaktede dem for en kommentar. ”Ja, men det kan vi da godt se, nu da i fortæller det – træerne ser jo ikke for kønne ud, men fokus har simpelthen været på andre områder og vi har måske overset, at her også er et element på banen der kræver mere opmærksomhed end vi giver det i dag. Men det har vi nu valgt at forsøge at rette op på, så at vi både i vores visionsudvalg for banen tænker mere over beplantningen i form af, hvad det egentlig er vi vil have og hvordan det skal se ud, samtidig med at der fra greenkeeper siden afsættes mere tid til pleje af beplantningen uden for sæsonen. Vi vil f.eks. starte med at fjerne de træer, der ser værst ud og

plante nogle nye. Omkring de træer der bibeholdes og som er nyplantede, fjerner vi græstæppet og lægger flis. Vi er selvfølgelig interesseret i at banen som helhed fremstår så smuk som muligt”. Hørsholm På Hørsholm golfbane finder man rundt på banen et utal af usle, små, nyplantede træer. Her fortæller course manager Jacob Aakjær, at han er fuldstændig enig i at nyplantningen på banen er kritisabel og det har man allerede internt kommenteret og reageret på. Klubben har derfor fået udarbejdet en rapport fra STRI (The Sports Turf Research Institute i England). Lee Penrose var i Hørsholm og gennemgik banen i detaljer for at kunne udfærdige en aktionsplan. Planen er en liste med muligheder og anbefalinger skitseret for hvert enkelt hul i relation til beplantning, problemer og mulige løsninger opsat i prioriteret rækkefølge. Jacob fortæller at flere klubber i Nordsjælland – bl.a. Rungsted og Helsingør – har fået udfærdiget en lignende aktionsplan fra STRI. På Hørsholm er man dog endnu ikke gået i gang med implementeringen, men det kommer. Men ifølge Jacob Aakjær er det en

Smørum golfbane, rough ved hul 4 og 5 H. I dette område er flere hundred gratis træer blev planter. Træer som fra starten allerede var svækkede, men som efterfølgende heller ikke har fået pleje og står i en tæt græsbevoksning.

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

stor mundfuld at skulle gå i gang med. Grunden til at man først for nyligt har rettet fokus på beplantningen, mener han er et udslag af uvidenhed. Smørum En vandring en søndag i september på Smørum golfcenter i hælene på en flok juniorer, der spillede om Danmarksmesterskaberne for hold, gav god tid til at studere beplantningen, hvilket var en blandet fornøjelse. En efterfølgende snak med course manager Per Rasmussen klarlagde, at tiden til pasning af træbeplantning er blevet nedprioriteret i forhold til vedligehold af greens. Det til trods for at der på Smørum Golfcenter er udfærdiget en naturplan med oplæg til træbeplantning og valg af træsorter, der tiltrækker fugle og insekter. En plan der bl.a. er lavet i samarbejde med STRI. Per mener dog, at han helt klart har lavet fejl men er blevet klogere. Specielt efter at et stort areal tilplantet med træer, som de fik gratis, efter nogle år viser, at ca. 80 % af træerne er ubrugelige. Det skal dog noteres at planterne på forhånd var blevet misligholdte på planteskolen. Per Rasmussen håber dog, at de i Smørum får mulighed for at bruge mere tid på træbeplantningen i fremtiden. Arkitektens kommentarer Det er synd og skam at træerne får så lidt opmærksomhed i forhold til at nogle banearkitekter nøje har overvejet artsvalg, placering og funktion. En snak med Rolf Henning-Jensen fra Dansk Golf Design giver et godt indblik i nogle af de tanker, der ligger bag træbeplantningerne på banerne. Han pointerer, at beplantnings processen kræver dygtighed, flid, tid og penge, som oftest ikke er prioriteret ret højt i de danske golfklubbers banebudgetter. Rolf Henning har mange års erfaring med design af golfbaner og har bl.a. designet Dragør, Fredensborg, Trelleborg og Hornbæks golfbaner. Som han siger, så er det pudsigt, at træer sjældent beskrives i de gamle bøger om golfbanearkitektur. Men det skyldes måske, at banerne man spillede på ”dengang” lå i et linkslandskab (strandenge), hvor der oftest ikke fandtes træer. Ej heller i nyere bøger af bl.a. Robert Trent Jones, Jr. har træer og nyplantninger fået mange ord med på vejen. Men det er jo klart, uanset om det er

Hørsholm golfbane, rough ved hul 7 N. Beplantning i roughen, hvor træernes proportioner allerede nu tilkendegiver, at de voksne træer ikke bliver et kønt syn.

en eksisterende beplantning, man forsøger bedst muligt at bevare og udnytte i sit banedesign eller det er nyplantning, så har beplantningen kæmpe stor betydning som ”sætstykker”, for at skabe den bedst mulige kulisse for det enkelte hul. Det vigtigste og altafgørende for beplantningsplanen på en bane er ifølge Rolf Henning det endelige slutmål, som ligger langt ude i fremtiden. Valg af træer og placering skal gøres i forhold til at man ser det færdige billede 20 -30 år frem. Blandt andet må træerne på det tidspunkt ikke kaste skygge og dryppe på greens og tees. Hvis man planter træer som spilstyrende elementer, er det ligeledes vigtigt at tænke på fremtiden. Hvis man f.eks. ville placere træer i et dogleg, så skal disse placeres så langt inde i semiroughen eller roughen at hullet også er spilbart om 25 år, når træerne er fuldt udvoksede. Det er vigtigt at de folk, der i det daglige vedligeholder beplantningen, har disse mål for øje og det uanset om en gruppe træer er plantet med det formål at der om 20 år skal stå et solitært signaltræ, om de er rejst som erstatning for fredsskov eller plantet for at skabe en helt speciel effekt og oplevelse, når man ser fra en green til næste teested. En lille sjov historie fra Rolf Henning er tilbage fra 1993, hvor han samarbejdede med statsskovrider Klaus Waage Sørensen fra Jægersborg Statsskovdistrikt med henblik på at ”afsætte” et nyt plantefelt som

erstatning for en større del af den berømte ”Gallupgruppe” til højre for København Golf Klubs 15. hul, som i en storm var væltet. Det gjorde et stort indtryk på ham, da Statsskovrideren sagde, at trægruppen skulle stå klar om 100 år. Arkitekternes valg af træer varierer meget. For Rolf Henning er det vigtigt at plante træer, der passer til den naturtype der skabes eller er til stede. Er der f.eks. tale om at skabe eller bibeholde et hedeagtigt præg, er det for ham vigtigt at beplantningen tilpasses denne naturtype og der vil i dette tilfælde blive valgt bl.a. ene, vintereg, røn og fyr til at understrege naturtypen. overvejelser omkring beplantning Uanset om man som banearkitekt, greenkeeper, bestyrelse, baneudvalg etc. blander sig i beplantning på en golfbane, bør man altid gøre sig helt klart, hvad det er for træer man ønsker, hvad deres funktion skal være og hvordan beplantningen skal udvikles over et længere tidsperspektiv. Skal beplantningen ende som høje og slanke signaltræer, der er med til at definere et golf hul, eller skal de udgøre en busk vegetation og fungere som tilflugtssted for vildt og dog samtidig være i spil på de forskellige huller? Ja der er mange muligheder og funktioner, men disse visioner bør i høj grad diktere beplantnings- og plejestrategi.

Tat Golf Club – med nogle huller ud til Middelhavet – bliver samlingspunktet for den danske golfklub i Tyrkiet.

Tekst og foto: Jens Christensen

golfklub på grund

Fastboende og danskere med egen feriebolig på den tyrkiske golfkyst har stiftet DK Alanya Golfklub med en øst- og en vestafdeling 80

Yderligere info w w w. d k a l a nya . d k

To danske golfklubber i udlandet, Golf Club Danois i Provence, Frankrig, og Club de Golf Dinamarca på Costa del Sol, Spanien, har fået en tyrkisk pendant, DK Alanya Golfklub – for danskere, der enten bor fast på den tyrkiske golfkyst mellem Antalya og Alanya eller ofte besøger området, fordi de har egen feriebolig dér. Bag initiativet står den fastboende danske HomeLet-ejendomsmægler i Alanya, Kurt S. Jensen, og de to ferieboligindehavere, Mogens N. Overgaard og Ronald Voigt – alle ivrige golfspillere. Ronald Voigt har tidligere haft feriebolig på den spanske solkyst og derfor ofte spillet i Club de Golf Danimarca, som har eksisteret i mere end 25 år. Ideen er her, som i Golf Club Danois, jævnligt at samle fastboende

eller ferierende danskere til matcher på forskellige baner, der giver grupperabat på greenfee. Det er ingen hemmelighed, at »normal« greenfee på banerne på både den spanske solkyst og den franske riviera gør ondt i tegnebogen. Sådan forholder det sig også på den tyrkiske golfkyst, så Kurt S. Jensen, Mogens N. Overgaard og Ronald Voigt har kopieret Golf Club Danois og Club de Golf Danimarca. DK Alanya Golfklub er en selvstændig underafdeling af den nystiftede danske forening i Alanya, DK Alanya, der i øvrigt blev stiftet så sent som midt i december 2006, og det er et fastboende, golfspillende bestyrelsesmedlem herfra, Asger Bruun Andersen, der sammen med Kurt S. Jen-

G r e e n k e e p e r e n

No 1

2 0 0 7

BUNKEREN ? Problem for nogen – en udfordring for andre …

5.000 danskere Kurt S. Jensen: – Vi kan formentlig forhandle os til grupperabat på greenfee på flere af banerne hernede, men som udgangspunkt vil vi satse på Tat Golf Clubs 27 hullers anlæg som mere eller mindre fast base. Skønsmæssigt 5.000 danskere har i dag en bolig mellem Alanya og Antalya, og mange af disse spiller sikkert golf hver for sig – uden at kende hinanden. Vores jemmeside skulle gerne hjælpe med til at komme i kontakt de danske golfspillere, der godt kunne tænke sig socialt samvær med ligesindede landsmænd. Jeg tror faktisk, her findes tilstrækkeligt med fastboende eller ferierende danske spillere til, at vi kan lave både en hverdagsog en søndags-match hver uge med fælles bustransport fra f.eks. Alanya til banerne. Jeg kan ogå forestille mig, at vi vil arrangere to-tre dages ture med overnatning på ét af golfhotellerne i Belek. Uheldigvis for Alanya-danskerne ligger de seks nuværende golfbaner fem kvarters kørsel væk – i Belek-området, hvor i øvrigt stadig flere danske golfspillere bor fast eller lejlighedsvis, fordi yderligere seks golfbaner er under etablering og vil stå færdige i løbet af 2007 og 2008. Vi har allerede fået kontakt til så mange danskere mellem Belek, at vi både opretter en østafdeling af vores klub i Alanya og en vestafdeling i Antalya/Belek. Dansk projekt? Blandt medlemmerne af DK Alanya Golfklub vil f.eks. være Thomas Erringsø, som med forskellige partnere har bygget 350 boliger i Alanya-området, og som i dag er administrerende direktør i Keops¹ tyrkiske datterselskab, Keops Alanya Emlak, der i øjeblikket opfører 120 boliger i Alanya. Han lægger ikke skjul på, at han begyndt at vende blikket mod Belek-området, hvor klimaet er så optimalt til golf, at eksklusive »golfboliger« bliver solgt i et højt tempo: – Jeg er klar til nye udfordringer, og derfor kan jeg sagtens forestille mig, at jeg inden længe står i spidsen for et golfbolig-projekt i Belek, et projekt, der vil appellere til eksklusivitet, fordi begrænsede byggemuligheder i området gør, at det først og fremmest gælder om bygge for at tilfredsstille fastboende eller ferierende golfspillere. Med baner i verdensklasse som f.eks. den nyåbnede Cornelia og National er jeg ikke i tvivl om, at Belek inden længe vil fremstå som det nye golfcentrum for vesteuropæere. Dermed satsede det tyrkiske turistministerium rigtigt, da det for fem år siden pegede på Belek som det perfekte udviklingsområde for golfturisme.

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

sen både har stablet golfklubben på benene og er gået i gang med at oprette en hjemmeside under www.dkalanya.dk

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

� Rengøringsmidler

� Håndrensemidler

� Svanemærkede Produkter

� Aerosoler

� Affedtningsmidler

� Papirvarer

� Organiske Opløsningsmidler

� Diverse Rengøringstilbehør

� Bilvask- og Bilplejemidler

� Private Label Produktion

� Specialprodukter

� Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

� din leverandør � til det meste � og de fleste

Golf Industry Show 2007 22.- 24. februar

Anaheim, California af DGA webmaster Birger Bromann - se flere fotos på www.greenkeeper.dk

25.000 betalende gæster kan ikke tage fejl, de $ 200 biletten kostede, var godt givet ud. Den 3 dages Golf Industry Show 2007 i Anaheim, California var en succes allerede før portene åbnedes. Over 1.200 udstillere fra alle golfens yderste hjørner var repræsenterede i verdens største udstilling for og af golfindustrien. De bærende krafter var som sædvanligt TORO, Jacobsen og John Deere og med deres 2-etagers udstillingskomplekser var de da også de mest synlige i de godt 33.000 m2 store haller. Der var et væld af nyheder. Gamle travere i nye klæder, mulige og umulige opfindelser, samt et utal af ting og sager til det der bare skal følge med i kølvandet til en amerikansk golfbane med respekt for sig selv.

Alt er stort over there. Med etableringsbudgetter for golfbaner på 30 millioner dollars (!) skulle det da være underligt hvis man ikke kunne sælge golfbuggies med chromehjul og valnøddepaneler. Eller for den sags skyld forgyldt bestik til klubcaféen og bolscher med indgraverede klublogos... alt er skam muligt og pænt pakket ind i ” Have a nice day”...

Solcelledrevent herre- + dametoilet i tydelig golfdesign. Komplet med tank, spejle og vvsartikler. $ 8.500 eksklusiv levering...i plastik.

Hvis man satte skyklapperne på og gik efter teknik, kom man heller ikke tomhændet hjem. Næsten alt der kan køre på hjul og pleje ethvert hjørne på en golfbane, var på pletten med faglig og professionel præsentation. Og skulle man trænge til en pause efter alle de mange forskellige indtryk fra seminarer, solution centres, foredrag og udstillere, kunne man trække sig tilbage og nyde en hamburger fra den store udendørs barbeque eller bare en Budweiser eller Millers til 6 dollars...

Hvorfor have en megastor venderadius, når trækket kan kobles oppe fra ladet...simpel og genial detalje !

Golf Industry Show afholdes i forskellige stater hvert år og er ligesom golfbanerne absolut at rekommandere !

LiquiJect havde alle sine StormP modeller linet op. Finnish’en var grov men funktionen virkede ganske overbevisende. ”It never rains i Southern California”...men, what the .. .. .. ..

”Big wheels keep on turning”

Uden mad og drikke duer amerikaneren ikke ! Alt kan ædes - også al displaymaden røg fra denne gourmet stand... velbekomme !

No 1

2 0 0 7

LD medlem

G r e e n k e e p e r e n

er ZE medlemm

KomTek Miljø A/S Husqvarna Skov og Have A/S

Yara Industrial A/S

N Ro

SØ

LV m e d l e mm

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Green & Fairway ApS

Sydsvensk Bevattning i Eslöv AB

Svensk Jordelit AB

Helms TMT A/S

Hauna Golf

Bayer A/S

FSH Machines

Semenco ApS

Inverva ApS Arkil A/S Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Golf-ways.com

KSAB Golf Equipment AB

Region Nordjylland

Region Vejle

Michael Mikkelsen Løkken Golfklub Tlf.: 2348 4425 greenkeeper@loekken-golfklub.dk greenkeeper@loekken-golfklub.d Markvandringer Der vil i år være to markvandringer for alt greenkeeper personale. En i Aars hvor vi skal se en bane med et par år på bagen og en i Dronninglund, den nye bane de er ved at bygge. Den første er i Aars onsdag den 23 maj. Kl 10.00-14.00 Hvor Michael vil fortælle lidt om de problemer der har været i de første par år af banens leve tid, derefter vil vi se på banen, når vi er igennem banen vil der være 2 pølser og 2 brød samt en øl eller vand pr. mand for 25 kr. Evt overskud går til næste markvandring.

Morten Terkelsen Give Golf Klub Tlf.: 22926343 hoejhus@mail.dk Markvandringer Vejle Golfklub, onsdag den 18. april 2007, kl. 12.00 Vi mødes ved maskinhuset Kolding Golfklub Dato endnu ikke fastlagt

Region Fyn Kenneth Andersen Gyldensteen Golf Tlf.: 3118 8301 ka@gyldensteengolf.dk

Vi mødes ved maskinhuset kl 10.00 Tilmelding via mail eller tlf. til Michael fra Aars eller til Michael fra Løkken. Tilmelding er bindende. Den anden er i Dronninglund onsdag den 26 sept. Kl 10.00-14.00. Hvor Cathrine (Chefgreenkeeper) og Flemming Andreasen (akitekt) vil fortælle om de problemer der er under anlægningsfasen og i den spæde start. derefter vil vi se på banen, når vi er igennem banen vil der være 2 pølser og 2 brød samt en øl eller vand pr. mand for 25 kr. Evt overskud går til næste markvandring. Vi mødes ved det kommende klubhus Kl. 10.00 Tilmelding via mail eller tlf. til Cathrine fra Dronninglund eller til Michael fra Løkken. Tilmelding er bindende

Juleafslutning Den 7. december – info kommer snart

Region Viborg John Mikkelsen Tange Sø Golf Klub Tlf.: 2279 1490 maskinhus@sport.dk Markvandringer Ålborg Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Hammel Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Besøg Horsens Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Erfamøder Tange sø Juni måned. Dato kommer senere Tange Sø Oktober måned. Dato kommer senere Tur til Skotland i oktober Nærmere følger

Vel mødt til den kommende sæson Jeg har for det kommende år valgt at vi skal på bane besøg 2 steder, henholdsvis Barløseborg og Gyldensteen golf. 1. bane besøg vil være på Gyldensteen Golf, torsdag d. 10. maj kl.11.00. 2. bane besøg vil være på Barløseborg Golf, torsdag d. 13.september kl. 11.00 ERFA-møder Som bekendt er ERFA gruppe møderne for Chefgreenkeepere. Skulle Chefgreenkeeperen være forhindret i at deltage er 1st. assistenten mere end velkommen på det pågældende møde. Vores 1. møde skal foregå på Ærø golf, torsdag d. 8 marts. For at vi kan få noget ud af dagen har Poul Boller/Ærø Golf foreslået at vi tager morgen færgen over, så det vil sige at vi skal med kl. 08.45 og retur igen kl. 15.25. Dette må jo nok ses som en dagsudflugt. Tilmelding skal ske senest 1. marts af hensyn til billet bestilling. Det 2. møde afholder vi ved Thomas/Sct. Knud golf klub. Torsdag d. 9. august kl. 11.00. Det 3. og sidste møde for i år er endnu ikke helt planlagt, men så snart jeg ved besked vil det blive langt ud på hjemmesiden. Juleafslutning Sidste års jule afslutning på Odense golf var en stor succes. Vi takker endnu engang Søren Carlsen/TORO for at han sponserede gode pølser og drikke varer på dagen. Jeg har aftalt med Brian Hvilsom, at dette års juleafslutning afholdes på Langesø golf torsdag 6.december kl. 13.00. Vi håber naturligvis på en god opbakning og ser frem til at ser Jer alle. Tilmelding til samtlige arrangementer skal ske senest 1 dag før dato, til chefgreenkeeperen eller undertegnede. Vel mødt til sæsonen 2007 Med venlig hilsen Gyldensteen Golf, Kenneth Andersen Chefgreenkeeper

No 1

G r e e n k e e p e r e n

2 0 0 7

Region Ribe

Region Sønderjylland

Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Tlf.: 2145 0209 cls.ribegolf@mail.tele.dk Aktiviteter i Region Ribe 2007 Vi har markvandring/golf d. 23. maj 2007 i Skærbæk Mølle Golf Klub. Vi mødes i Klub huset kl. 12. Næste markvandring bliver i Vejen Golf Klub d. 12. sep. 2007 Vi mødes ved maskinhuset kl. 12 Vores pokalmacth program arbejder vi på!!!!! Hilsen Christen.

Henning Lund Brundtlandbanen Mobil: 2165 2223

Markvandringer Sønderjyllands golf bane. Onsdag d. 13. juni kl. 12.30, ved maskinhuset. Bruntland golf bane. Tirsdag d. 7. august kl. 12.30 , ved maskinhuset. Aktiviteter Jyske ”gule ærter” Golf match. Onsdag d. 3. oktober . Kaj L ykke Golf Klub. Årsmøde & DM- golf match. Uge 43 i Fåborg. Dette er et foreløbigt program, for en ny sæson.

Region Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golf Klub Tlf. +45 2048 4324 jk.jensen@tiscali.dk

Husk på at når vi mødes er det for at styrke sammenholdet og udveksle erfaringer. Med håbet om at alle får en god sæson, samt at vi ses hver gang! Husk lige at ringe inden d. 13. juni & d. 7. august, om hv or mange i kommer. Vel mødt hver gang og venlig hilsen. Niels Christian Just.

Markvandringer 2007 Info er på vej

Region Sydvest Sjælland

Næste ERFA møde: Info er på vej

Mette Glarborg Skjoldennæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Kontakt din regionsleder for yderligere oplysninger

Region Storstrømmen Anita Laugesen Golfklubben Storstrømmen Tlf. +45 54 82 80 80 anitalaugesen@privat.dk Markvandringer 2007 Onsdag den 31. maj kl. 11.00. En bane uden for egen region – Ishøj Onsdag den 01. november kl. 09.00. Sydsjællands Golfklub Vi mødes ved klubhuset – Gule ærter og golfspil. Årets ERFA møder Tirsdag den 21. november kl. 10.00. Storstrømmen Golfklub - Livet i søen. Baneudvalgsformænd er velkomne. Vi mødes ved klubhuset torsdag den 14. december kl. 10.00 Marielyst Golf Klub – Beskæring. Baneudvalgsformænd er velkomne. Vi mødes ved klubhuset

Markvandringer Markvandring på Ledreborg Palace Golf, tirsdag d. 12 juni kl. 11.00. ERFA gruppen har møde fra kl. 9.00. Allan Brandt deltager med nyhedsoplysninger om pesticider, nyanlæg m.v. Markvandring på Sydsjællands Golf Klub, tirsdag d. 25 september kl. 11.00. ERFA gruppen har møde kl. 9.00. Per Sørensen sørger for foredragsholder vedr. forsøgsgreen. Gule ærter Match for alle Regionens medlemmer afholdes på Vallø Golf Center, tirsdag d. 9 oktober Program: Morgenmad kl. 8.30 Gunstart kl. 10.00 Gule Ærter kl. 14.30 Årets sidste arrangement for alle regionens medlemmer afholdes på Slagelse Bowling Center, tirsdag d. 20 no vember kl. 14.0015.00. ERFA gruppen mødes kl. 12.30 Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne.

Firmalogo

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76 72 13 00 Fax 76 72 13 98

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Produkt

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Binadan A/S Frisbækvej 5 8766 Nørre Snede Tlf. 75 77 02 11 Fax 75 77 02 80

Jens ove Pedersen Tlf. 75 77 02 11 Mobil: 40 10 02 20 e-mail: binadan@email.dk www. binadan.dk

Anbefales til greens: 13-2-9 BINA-SPORT med mikronæring. Lugtfri langtidsvirkende organisk gødning.

Perfekt til grundgødning og til fairway.

BioNutria Danmark ApS Fårup Plantagevej 18 8990 Fårup Tlf. 86 45 28 88 Fax 86 45 28 14 e-mail: bio@bionutria-danmark.dk http://www.bionutria.dk

Sjælland Bjørn Boeskov Salgskonsulent Mobil: 40 42 90 86

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

DanGødning Møllebugtvej 7 7000 Fredericia Tlf. 76 20 14 80 Fax 76 20 14 99

ole Sams Falkenberg Tlf. 76 20 14 72 Mobil: 20 14 61 06 e-mail: osf@dangodning.dk www. dangodning.dk

Hole In One – Flydende langtidsvirkende gødninger til golfbanen. Flydende Mikronæringsstoffer m.m.

Kan bestilles direkte: www.dangodning.dk eller hos Garta, samt div. Grovvareforretninger.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 86 82 58 11 Fax 86 80 14 72

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20 Fax 43 99 52 31 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 21 61 30 40 khp@solum.dk Jan Juellund, salgskonsulent Sjælland, mobil 2161 3049 Erik Krogstrup, salgskonsulent Jylland/Fyn, mobil 5151 4022

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE oG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Jylland, Fyn og øerne Ove Andersen Mobil: 20 43 90 87

Charlotte Nyeng Hansen Dansk overfladebehandling I/S Tlf. 21 68 18 35 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 64 44 25 33 Fax 64 44 25 07

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

DELTA oIL – SYD æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 40 45 97 70

•

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

GolfbaneProdukter ApS Strandpromenaden 8T, st. 3000 Helsingør Tlf. 49 20 06 99 Fax 49 20 05 71

Patrick Garnild

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen. Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Forskellige typer net også til private. Vinter fairwaymåtterTeeskilte der opfylder de nye miljøkrav. At levere til golfbanerne til de bedste priser og med topkvalitet.

e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk www.golfbaneprodukter.dk

•

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Green & Fairway ApS Industrivej 13 6330 Padborg Tlf. 62 20 13 20 Fax 62 20 13 25

Frank Persson fp@green-fairway.dk www.green-fairway.dk

– Bane / Klub og Range udstyr fra førende producenter. Måtter til både ude og indendørs brug, samt speciel måtter. Egen produktion i rustfrit stål. Bagskabe i diverse udførelser. Bagmærker og sponsorflag. Qualitets Range bolde også med logo tryk. Ny design linie af skilte til bane og klubhus. Nu også forhander for Range Maxx – bold automater/samlere.

– At kunne levere banen/klubben et allround kvalitets program, med dertil hørende rådgivning og opfølgning. Uden lang leveringstid og til den rigtige pris. Vi levere også renoverede Club Cars, til attraktive priser, ring og spørg efter vores aktuelle liste.

Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 70 27 05 09 Fax: 70 27 05 90

Morten Carlsen

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl. • Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Hunsballe Frø A/S Energivej 3 – P.B. 1050 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 4200 Slagelse Tlf. 58 57 14 70

Bjarne Frølund Mobil 40 45 97 04

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen. Greens, Fairways, Tee-steder, Roughs.

Få et tilbud på standardblandinger eller specielle blandinger sammensat efter dit ønske.

Kemira GrowHow, Kastelsvej 5, 7000 Fredericia, Tlf 79 22 33 66, Fax 79 22 33 52

Johnny Hansen e-mail: johnny.hansen@ kemira-growhow.com

SportCare GreenCare ParkCare

Kontakt distributør: ProDana Seeds A/S, tlf. 63 17 16 00

E. Marker A/S

Salg Danmark: Carsten Marker Mobil: 40 59 74 67

Miljøvenlige gødnings produkter til pleje af Greens fra Roots/ Novozymes i USA. Prizelawn gødningsspredere til professionel brug fra USA Graden dybde vertikal skærer fra England Lyle & Scott Greenkeeper kollektion.

At kunne levere markedets bedste produkter til pleje af greens helt naturligt og uden sprøjtemidler. Sikre greenkeeperen 100% problemfrie greens året rundt med organiske og biologiske plejeløsninger.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

mobil 4044 0037

e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 74 67 08 08 Fax 74 67 08 90 www.emarker.dk

Bjarne Palsov,

salgschef Mobil: 40 17 72 22

Stort gødningsprogram specielt sammensat til greens, fairways, idrætsanlæg, stadions, campingpladser mm.

Entreprenørfirmaet ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 86 93 78 77 Fax 86 93 78 99

ole Mikkelsen Tlf. 86 93 78 77 Fax 86 93 78 99

ParkLand

Jørgen Kleisdorff Tlf. 57 64 21 05 Mobil 40 53 52 09

Vertiflex 250 (vertikalskæring, og løvsugning m/opsamling) CombiTrailer, (græsslåning og løvsugning m/opsamling) Slagleklipper, Rotorskiveklippere, Målflytter, Komposter, www.parkland@parkland.dk CombiSkovl, Grusafretter.

Redskaber til Professionel vedligeholdelse af grønne områder.

Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 5250 Odense SV Tlf. 6317 1600 Fax 6317 1619

Jacob Arnkvist, Jylland Mobil 4011 9505

PRODANA skal i kraft af det bedste sortiment af kvalitetsprodukter og vidende medarbejdere betragtes som den mest attraktive samarbejdspartner på alle opgaver, der har med plænegræs at gøre.

Maskinfabrik A/S Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16

e-mail: prodana@prodana.dk www.prodana.dk

Turfline plænegræsblandinger SportCare og GreenCare specialgødninger FærdigGræs

Niels-Peter Jensen, Fyn og Sjælland Mobil 2287 7121

Jordbundsanalyser Sprøjtesåning Maskiner til anlæg og pleje af græsarealer

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 66 10 92 00 Fax 66 10 76 94 www.sc-svendcarlsen.dk

Søren Carlsen (Fyn) Mobil 20 10 92 00 Boye R. Thomsen (Jylland) Mobil 40 16 92 00 Jesper Rej (Sjælland) Mobil 21 73 41 00

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC - Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 32 50 29 02 Fax 32 46 54 60

ole Knuth, konsulent Øst for Storebælt Mobil 40 30 40 00

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Poul Michaelsen, konsulent Vest for Storebælt Mobil 20 48 65 06

Opmåling til ny- og omprojektering af anlæg Udstykning og ejendomsjuridisk rådgivning Dokumentation af banelængder Digitale terrænmodeller Volumenberegninger www.vektor.as Fladenivellement adm@vektor.as Afsætning Medlem af Ddl og PLF

... vi har prøvet det før Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 03 72 Frederiksberg Tlf. 45 87 03 72 Faxe Tlf. 56 71 43 08

G r e e n k e e p e r e n Medlemskab …

Ja, tak

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:

By:

Mobil.:

Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeperassistent kr. 630,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 840,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 399,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 750,00, 5 pers. kr. 975,00 eller 8 personer til kr. 1250,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By

GREENKEEPEREN Kirkedalsvej 6 +++0105+++ 8732 Hovedg책rd

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

The Scandinavian Way ...et komplet gødningsprogram af flydende biologisk gødning! Dækker ethvert behov for næringsstoffer og sikrer samtidig en særdeles høj sundhedsstatus på græsserne.

Med flydende biologiske gødninger fra BioNutria Danmark opnås blandt andet: En meget høj sundhedsstatus på græsserne Et fordelagtigt forhold mellem rod og bladvækst At græsserne, i løbet af max. en time, efter udbringning antager en smuk dybgrøn farve En særdeles gunstig miljøprofil ...og naturligvis kan gødningerne formuleres, så de dækker individuelle ønsker og behov.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Fårup Plantagevej 18 · 8990 Fårup · Danmark Tlf. +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14 · bio@bionutria-danmark.dk www.bionutria.dk