2009 # 1 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

reenkeeperen

>> N o 1

2 0 0 9 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Mikrokløver på fairways Poul siger farvel Generalsekretæren i DGU stopper Frugttræer på banen

Motoren er helt skjult, men fordelene er ikke til at overse Motoren i Husqvarnas blæser 356BTx er fuldt isoleret. Det giver et lavt lydniveau hvilket betyder, at brugeren kan koncentrere sig om arbejdet uden for meget støj. Hele maskinen vejer kun 10,2 kg, men leverer en luftstrøm på op til 13,4 m³ i minuttet. Fordelene ved Husqvarna 356BTx taler sit tydelige sprog … men gør det afdæmpet. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.

HUSQVARNA BLÆSER 356BTx Vejl. pris excl. moms

4.796,-

Nu må du ændre din opfattelse af, hvad en trimklipper kan. John Deere’s nye 7400 TerrainCut klipper er konstrueret som et rotoralternativ til den etablerede John Deere 2653B trimog områdeklipper. Den 3-hjulstrukne 7400 model er udstyret med en 36 hk turboladet dieselmotor og 3 uafhængige 69 cm klipperskjolde udført i 10-gauge stål og med det innovative ‘bredde-efter-behov’ system. Det giver føreren mulighed for at justere klippebredden fra 173–188 cm under kørslen, hvilket øger produktiviteten under krævende forhold.

Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

B1115

Prøv selv. Det vil for altid ændre din opfattelse af, hvad en trimklipper kan.

B e s t y r e l s e >> I n f o <<

Formand: Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Mobil: 3061 9272 E-mail: ebdrup@mail.tele.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: per_sonja@privat.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Per Knudsen Prodana Seeds A/S Telefon: 6317 1600 Mobil: 4011 9505 E-mail: pek@prodana.dk

R e g i o n s l e d e R e >> I n f o <<

Bornholm Bent Ruben Larsen, erfagruppeleder Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044

Jørn E. Mogensen, regionsleder Rø Golfbaner Mobil: 3084 2445

Søren Nicholson Vesterbro Torv 8, 2. tv., 8000 Århus C Mobil: 6076 1401 E-mail: sorennicholson@gmail.com Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Jeppe Krogh Kristensen Garnisionsvej 14, 2. tv. 3520 Farum Mobil: 2961 2056 E-mail: jkk@gb4.dk Suppleanter Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: E-mail: hoejhus@youmail.dk

Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Miljøkonsulent: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Fyn Christian Hansen Vestfyns Golfklub Mobil: 2921 2854

Vejle Morten Terkelsen Give Golf Klub Mobil: 2292 6343

Sydvest-Sjælland Mette Glarborg Skjoldenæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Viborg John Mikkelsen Tange Sø Golfklub Mobil: 2279 1490

Sønderjylland Henning Lund Brundtlandbanen Mobil: 2440 5430

4 <<

DGA’s advokat: Morten Ligaard Amaliegade 49, 1256 København K Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com

Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324

Ribe Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Telefon privat: 2145 0209 Telefon arbejde: 7544 1455

Århus Jan Lange Aarhus Aadal Golfklub Mobil: 2119 2990

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Nordjylland Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002

Hans Jørgen Krath Ebeltoft Golf Club Mobil: 2467 6353

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 København/Frederiksborg Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242

Storstrømmen Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861

Greenkeeperen

>> 1 2 0 0 9

Professionel leverandør af: • • • • • • •

græsfrø færdiggræs sprøjtesåning gødning og plejeprodukter maskiner blomsterløg blomsterfrø

PRODANA tilbyder et bredt produktsortiment til professionel pleje af spillefladen og vækstlaget, såvel som vi tilbyder de absolut bedste græssorter til nyog eftersåning.

Faglig ekspertise Vi står altid til rådighed med en solid faglig ekspertise og sparring. Kontakt os for afklaring at netop dit behov.

Professionel græspleje www.prodana.dk Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

I n d h o l d >> I n f o <<

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 1

2 0 0 9 <<

g re e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

dør

! Mikrokløver på fairways Poul siger farvel

.dk

Frugttræer på banen No 1 2 0 0 9

70 411 91

Generalsekretæren i DGU stopper

Forsiden: Odder Golfklub

En hård kamp på slagmarken ..............................

Mikrokløver på fairways .......................................

Danmarks flotteste golfbane? .............................

Afgørelsens time for en bæredygtig fremtid .......

Spillerprofil til Lübker Golf ...................................

Banen i skyerne er højdepunktet .........................

Gødning af græsset på USGA-SPEC. greens ......

Poul siger farvel ...................................................

Klinik-hjælp til golfspillere ..................................

Ingen finanskrise i Odder Golfklub ......................

Behovet for professionel golfbanearkitektur ......

FEGGA konference i København ..........................

Generalsekretæren i DGU stopper ......................

To danskere bag stor norsk succes .....................

Stop tyven med persienner ..................................

Frugttræer på banen ............................................

Tak ... fra et æresmedlem ....................................

Den Gode Beplantning .........................................

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 1 23. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson 6 <<

No 1

2009

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800 Deadline for næste nummer: 8. maj 2009

De bedste materialer til golfbaner Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet. Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid). GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Topdress og Vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix BaneMix Topdres Kvartsand Vækstlag Diverse DressNet Biosol (org. gødning) Vaminoc G (Mykorrhiza) Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning

l e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

2 0 0 9 <<

Vi tror, at de langt mere end 200.000 danskere, som spiller golf – organiseret eller ikke-, stadig vil spille golf, og at de mere og mere vil foretrække at spille på de gode og velpassede baner. Så hvis det endeligt skulle vise sig, at der bliver større konkurrence om medlemmerne, så vil det være en langt bedre idé at højne kvaliteten på golfbanerne via gode maskiner og veluddannede og dygtige medarbejdere. Husk, at det kun er Strudsen selv, som tror, at den ikke kan ses, når den stikker hovedet i busken. “Greenkeeperen” ønsker alle vore læsere en rigtig god golfsæson 2009.

8 <<

Kradser finanskrisen mere end den burde?

Det er nok vanskeligt at svare entydigt på dette spørgsmål, men det synes i hvert fald at være klart, at svaret afhænger meget af, hvor i verden, vi stiller spørgsmålet. Der kan ikke herske tvivl om, at verdens største økonomi, USA er mere end hårdt ramt, og man kan kun håbe, at Præsident Obama’s store økonomiske redningspakke kan få hjulene i gang igen hos Amerikanerne, selvom det jo bestemt ikke har gjort tingene nemmere, at den afgåede Præsident Bush var mere interesseret i krig og krigen mod terror, end i at få økomonien til at fungére i “egen hule”. Men hvordan er situationen så i vort eget land? Jo selvfølgelig mærker vi krisen som land betragtet. Ejendomsmarkedet er hårdt ramt, finansverdenen – med bankerne i spidsen – er generelt set i koma, exportordrerne bliver færre, virksomhedernes finansieringsmuligheder er begrænsede, der skæres ned og fyres medarbejdere, arbejdsløsheden stiger, og alt dette medfører helt naturligt, at mange af os bliver mere eller mindre utrygge og holder igen med forbruget. Men hvad med de mange af os (heldigvis de allerfleste), som ikke er uden arbejde, som ikke skal sælge hus, og som ikke skal leve af at investere i aktier, skal vi også være nervøse og utrygge? Her på redaktionen mener vi ubetinget nej, snarere tværtimod. Realiteten er jo, at benzin, diesel og olie er meget billigere end for 1 år siden, at de fleste har fået mere i løn og betaler mindre i skat, altså at hovedparten af danskerne har flere penge mellem hænderne end sidste år. Desværre har vi også måttet konstatere, at dele af den danske golf-verden har reageret meget negativt på “krisen”. Adskillige af de nye anlæg er gået i betalingsstandsning eller endog konkurs – men mon ikke dette ville være sket alligevel – finanskrise eller ej. Meget værre er det, at en del golfklubber skærer ned på udgifterne, holder igen med investeringer på bane og i maskiner og endog afskediger medarbejdere, også selvom medlemstallet er konstant og udgifterne ikke er steget. Dette er efter vor mening en helt unødvendig overreaktion, som kun kan skabe hovedrysten, og som de ansvarlige sikkert vil fortryde bitterligt sidenhen. Tror disse klubledere virkeligt at den danske golfspiller anno 2009, som har været vant til stadig stigende pasningskvalitet på golfbanen, og som ofte tager på golfrejse og spiller pragtbaner i udlandet, vil acceptere at kvaliteten på hans/hendes hjemmebane daler betragteligt?

Patenteret DPA klippeled Reelmaster er udstyret med DPA klippeled hvor dobbelt præcisionsjustering efterlader et perfekt og præcist ensartet klip. Vælg mellem 3 forskellige DPA klippeled med 12,7 cm klippecylinder med 8 blade eller 17,8 cm klippecylinder med 8 eller 11 blade. Nyudviklet Edge Max underkniv med forkant af værktøjsstål holder op til tre gange længere end en standard underkniv. Stort udvalg af ekstra tilbehør f. eks. roterende bagrullebørste, groomer, broomer m.m.

Reelmaster® 5010 serien Fuldhydrauliske brugervenlige letvægts fairwayklippere. Dieselmotorer med ydelser på 28 HK, 35 HK og 44 HK, kombineret med 2- eller 4-hjulstrukket Cross Trax® system, er nok til at klare den mest kuperede golfbane. Egenvægt fra 1086 kg.

Sand Pro® 3040 & 5040 serien Udstyret med det patenterede QAS (Quick Attach System) gør redskabsskift af de for-, bag-, og midtmonterede redskaber lynhurtigt og effektivt - helt uden brug af værktøj ! Med QAS har du altid det rette redskab parat til enhver opgave. - Vælg mellem 17 forskellige redskaber, og få maksimal udnyttelse af din Sand Pro®.

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S SC-Svend Carlsen A/S · Lunden 10 · Aasum · 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 · Fax 6610 7694 · E-mail: svendcarlsen@adr.dk · www.sc-svendcarlsen.dk

ArtIkel

En hård kamp på slagmarken Tyrkiet har fået sin første links-bane, Lykia Golf, med en sjælden, stor sværhedsgrad Af Jens Christensen

Endnu en 1. klasses golfbane er dukket op på den Tyrkiets golfkyst – i Denizyaka 50 km øst for Antalya Airport direkte ud til Middelhavet. Dét gælder Lykia Golf, som åbnede officielt den 1. december 2008 – en åbning, der markerede en nyhed i Tyrkiets historie som destination for golfspillende turister fra Vesteuropa. Nyheden består i, at Lykia Golf er den første links-bane, som er anlagt i Tyrkiet – en fascinerende og anderledes sag, der uden tvivl vil give anledning til mange og store diskussioner. Nogle vil formentlig synes, at banen simpelthen er et nummer for svær for “almindelige” golfspillere, mens andre – især gode – spillere derimod vil betragte Lykia Golf som den ultimative udfordring. Helt nøjagtigt afgrænses Lykia Golf mod vest af floden Köprücay, der udmunder i Middelhavet. Netop i flodudmundingen udkæmpedes 460 år før vores tidsregning slaget ved Eurymedon (det græske

ord for Köprücay) mellem athenske styrker, anført af general Cimon, og persiske tropper – med nederlag til sidstnævnte til følge. Meget passende er det også en hård kamp, der i dag venter golfspillere på den historiske slagmark. Det skyldes først og fremmest, at den amerikanske mesterarkitekt Perry Dye har skabt et utal af kunstige klitter og forræderiske potbunkers, som udgør forhindringer af sjælden, stor sværhedsgrad. Dertil kommer, at den fremherskende vind fra Middelhavet spiller en stor rolle på det åbne, 80 hektar store areal, hvor enhver skævert straffes hårdt – enten af bunkers, roughen eller klitterne. Det skinner tydeligt igennem, at Perry Dye, sammen med sin endnu mere berømte far, Perry Dye, efterhånden har designet flere end 300 velrenommerede baner world wide – med to af USA’s bedste baner, Harbour Town og Kiawah Island Ocean Course i South Carolina, som de mest kendte.

Kun én vandhazard, søen mellem 7. og 8. hul, byder Lykia Golf på, men sværhedsgraden er alligevel ekstrem stor på grund af klitterne, de mange bunkers og vinden fra Middelhavet. Foto: Lykia Golf

10 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

>>e n

VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Kort leveringstid

Stort feriekompleks Kvalitet uden kompromis Til Lykia Links Golf Antalya hører også en 9 hullers par 3-bane, Academic Golf Course, med en ø-green 7. hul. levering GolfanlægRationel produktion,påsikker get er en integreret del af feriekomplekset Lykia World Antalya med ikke færre end 449 enheder, henholdsvis hotelværelser, suiter, lejligheder og villaer, der tilsammen har 1200 sengepladser. Den mindst enhed er på 40 kvadrameter og den største på 225 kvadratmeter. Efter USGA Komplekset indeholder desuden tre udendørs og ét indendørs Optimal - 1,4 swimmingpool, en rækkekornkurve restauranter,0,5 caféer og mm barer, spa- og wellness- faciliteter, en babysitting-klub (6-18 måneder) og fire Ens spillebetingelser i alle vejrforhold forskellige, aldersrelaterede klubber for børn (3-5 år, 6-8 år, 9-12 udgifter tilWorld så ekstraordinære år og 13-16 Ingen år). Udover golf tilbyder tilbyder Lykia slibning greenklippere forskellige aktiviteter somaffægtning, vandreture, ballonflyvning, badminton og boomerang-kastning. Bag Lykia World Antalya & Lykia Links Golf Antalya står investorgruppen LykiaGroup, der for 10 år siden åbnede Lykia World Ôlüdeniz-Fethiye ved Dalaman vest for Antalya. Dette feriecenter har siden modtaget næsten 30 internationale priser, heriblandt “Best Holiday Resort in the Mediterranean”. Det var næppe længe, før Lykia World Antalya & Lykia Golf Links Antalya får sin første pris – i golfverdenen. Lykia Golf figurerer ikke i danske golfrejsebureauers kataloger for denne vintersæson, men vil uden tvivl gøre det i vintersæonen www.dansand.dk 2009-2010.

BUNKERSAND

G r e e n k e e p e r e n >> 1

<< A r t I k e l

BUNKEREN ? Problem for nogen – en udfordring for andre …

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

OPTIMÉR DIN BANE MED

Kun én vandhazard Det er normalt mange vandhazarder, der gør en golfbane svær, men sådan forholder det sig ikke på Lykia Golf, som kun rummer en enkelt sø – mellem 7. og 8. hul. På scoreskortet ligner de, i hvert fald længdemæssigt, to af banens lettere huller, men virkeligheden er en anden, når man står på teestederne med vand langs venstre side af begge huller, henholdsvis et par 4 på 339 meter og et par 3 på 151 meter. Af skræk for vandet havner begge teeslag i de fleste tilfælde for langt til højre – med udsigt til en bogey eller værre. Ellers er det de fire huller nærmest Middelhavet – 13., 14., 15. og 16. – til der, sportsbaner, på grund af vinden fra havsiden, kræver de største færdigheder, både taktisk og teknisk, ligesom også 17. hul, par 3, teesteder, fairi sidevind, og 18. hul, par 4, med med en gigantisk waste area i ways erogsvære greens dogleg- knækket at håndtere rigtigt. Hurtige og ondulerede greens, 550 kvadratmeter i gennemsnit og tilsået med Paspallum-græs, kræver desuden god føling med putteren, både længde- og retningsmæssigt, så kun de færreste spillere besejrer Lykia Golf i første forsøg. Det vil være en god ide at vælge de teesteder, der fra banens side foreslås i forhold til den enkelte spillers handicap. Begyndere, juniorer, højhandicappere og superseniorer over 65 år bør således spilles fra Forward Tee (4370 meter) , seniorer og kvinder med handicap fra 7 til 18 fra Ladies’ Tee (4957 meter), mænd mellem 17 og 42 i handicap og kvinder under handicap 6 fra Blue Tee (5487 meter), mænd med handicap mellem 7 og 16 Individuelle bland. efter dithandicap ønske6 fra fra Tournament Tee (5887 meter) og mænd under Black Tee (6481 meter). Konkurrencedygtige priser

hård kamp på slaGmarken

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør

2 0 0 9 <<

til det meste og de fleste >> 11

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

ArtIkel

Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af fairway på hul 1. Et år efter blev spillere bedt om at evaluere spillekvaliteten

Mikrokløver på fairways Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Søren Ugilt Larsen, AgroTech, Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab, Henrik Agerskov Romme, Prodana Seeds.

Mikrokløveren

Kløverplanten er kendt for sin evne til at fiksere kvælstof. Det sker

Græs med mikrokløver.

i rodknolde, hvor bakterier omsætter luftens kvælstof til en form der kan udnyttes af de planter som kløveren vokser sammen med. Kløveren kan derfor udnyttes som en alternativ kvælstofkilde. Mikrokløveren er et nyt produkt der er markant forskellig fra den kløver vi kender som ukrudt eller komponent i fodergræsblandinger. Den er specielt forædlet til at indgå som et element i græsplæner, og af natur bliver den i bunden af græsset og har meget små blade. Der har været en stigende interesse for at bruge mikrokløver i bl.a. sportsgræsplæner, og et antal kommuner har gennem en længere årrække haft positive erfaringer med brugen af mikrokløver. Mikrokløveren har sin største styrke på fodboldbaner samt arealer hvor det ønskes at tilførslen af kvælstof nedbringes. Den

Græs uden mikrokløver.

Foto: S.U. Larsen

12 <<

Foto: S.U. Larsen

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> m I k r o k l ø v e r

på faIrways

<< A r t I k e l

Græs med mikrokløver. Foto: A.M.D. Jensen

Kløver som vi kender den fra roughen, hvor den kan være et irritationselement for golfspilleren. Foto: A.M.D. Jensen

er ikke specialudviklet til brug på golfbaner. Men det er nærliggende at forestille sig, at mikrokløveren f.eks. kan indgå som et element i græsset på en fairway eller et teested. Derved kan der spares penge på køb af kvælstof og de timer der bruges på udbringning af gødning på de forholdsvis store fairwayarealer kan reduceres. Desuden vil fairway og teesteder fremstå grønnere i en større del af vækstsæsonen, hvis der er mikrokløver i græsset. I perioder hvor græsset f.eks. er tørkestresset, får fairways et mere grønt udseende, da mikrokløveren typisk forbliver grøn, når græsset begynder at visne. Den hurtige genvækst fra mikrokløveren gør desuden at “slaghuller” med bar jord lukkes hurtigere og derved reduceres mængden af ukrudt der etablerer sig. Golfspillere har dog generelt en modvilje mod kløver – men primært fordi de of-

test stifter bekendtskab med kløveren ude i rough-arealerne, hvor kløveren står som høje, tætte planter, hvori det er vanskeligt at finde bolden. På fairways hvor græsset klippes 1-2 gange om ugen vil dette ikke blive et problem. En undersøgelse blev derfor iværksat med henblik på at få evalueret spillernes opfattelse af mikrokløver i græsset på fairways. Fakta om forsøget Fairwayen på hul 1 blev nyanlagt i 2004 med en blanding af rødsvingel og engrapgræs. Ved anlæg blev et 30 m bredt bælte skråt over fairwayen isået mikrokløver, ca. 200 m fra teestedet. Jordtypen er en let sandmuld. Der er gødet med ca. 80 kg N/ ha pr år. Klippehøjden var 15mm. Kløver i roughen er ofte et irritationselement for golfspilleren, og spillerne kan derfor umiddelbart have svært ved

at se fordelene ved mikrokløver på fairways. Derfor blev en brugerundersøgelse iværksat, hvor golfspillere blev bedt om at evaluere, hvordan det var at spille på en fairway med mikrokløver, i forhold til en fairway kun med græs. Forskellige spørgsmål om spillekvalitet og udseende blev stillet til en gruppe spillere umiddelbart efter at de have afsluttet spillet på fairway 1 på Viborg golfbane. Undersøgelsen blev udført den 8. juni 2005 efter en match. Ud af 87 tilmeldte til matchen valgte 65 at besvare spørgeskemaet. Alle deltagere var mænd, alderen af deltagerne varierede jævnt fra 18 til 61 år og handicap fra 3,2 – 37 med flest oppe i den høje ende. På tidspunktet for matchen var mængden af mikrokløver i forsøgsarealet på fairway ca. 25 % og den var fint og jævnt integreret under græsset (Se tabel 1).

Tabel 1. Mikrokløverens dækningsgrad (gennemsnit) den 8. juni 2005 (Græsset var klippet samme dag i 15 mm højde).

Arealtype

% mikrokløver

% ukrudt

% bar jord

% græs

Antal felter ud af 100 i målefeltsrammen med forekomst af mikrokløver

Mikrokløver

24,5

0,8

0,3

74,5

Rent græs

0,4

2,3

0,3

97,1

5,5

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> 13

A r t I k e l >> m I k r o k l ø v e r

på faIrways

Brugerundersøgelsen Til højre følger resultaterne for de mest interessante spørgsmål fra brugerundersøgelsen. Tallene er % af svarene i de forskellige grupper. Svarene på spørgsmålene er primært analyseret i forhold til handicap (under og over 15). Overordnet viser undersøgelsen, at der i lavhandicapgruppen (0-15) generelt er en tendens til en mere negativ opfattelse af arealet med mikrokløver end i højhandicapgruppen. Spillerne synes at udseendet er dårligere end rent græs. Desuden er mikrokløveren et spilforstyrrende element i og med at de mener den giver en dårligere kontakt mellem bold og jern og helt generelt en dårligere spillekvalitet. I denne gruppe er der også betydeligt flere der synes at bolden “synker” længere ned i mikrokløveren – især blandt elitespillerne med handicap under 5. I højhandicapgruppen (15-54) er der derimod flere der synes at spillekvaliteten er bedre – mange synes dog den er den samme. Så hvem skal klubben tilfredsstille – den gode spiller som vil have rent græs eller gruppen af spillere med højt handicap der faktisk er positiv over for mikrokløveren? Ja det må jo bl.a. afhænge af handicapprofilen i klubben samt hvor vidt klubben ønsker tiltag der gør banen mere bæredygtig ved f.eks. at integrere mikrokløver i græsset på fairways og teesteder. Måling af slagets præcision ved udslag fra hhv. mikrokløver og ren græs Et er hvad spillerne mener, noget andet er om der direkte kan måles en forskel i spillekvaliteten. Det blev undersøgt v.h.a. af 4 elitespillere (handicap 3-5). Den 29. september 2005 blev de bedt om at slå et antal bolde fra områder med og uden mikrokløver: 10 bolde fra udslagsstedet med mikrokløver og 10 bolde fra udslagsstedet med rent græs. Målet var et hul 50 m længere ude af fairwayen, dvs. situationen skulle efterligne et indspil til en green fra 50 m. Der blev for hvert slag registreret 3 positioner: 1) Nedslagsstedet, dvs. hvor langt fra udslagsstedet bolden første gang rørte jorden, 2) Længdeværts slutposition, dvs. hvor langt fra udslagsstedet bolden nåede, før den lå stille, 3) Sideværts slutposition, dvs. hvor langt fra hullet bolden lå stille. I denne lille undersøgelse afhænger sla14 <<

Hvordan opfatter du spillekvaliteten af arealet med mikrokløver sammenlignet med arealet kun med græs?

Handicap 0 - 15

Handicap over 15

Total

Bedre

Samme

Værre

Bedre

Samme

Værre

Bedre

Samme

Værre

”Synker” golfbolden længere ned i mikrokløver end i rent græs?

Handicap 0 - 15

Handicap over 15

Total

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Hvordan er kontakten mellem golfjern og golfbold på mikrokløver sammenlignet med kun græs?

Handicap 0 - 15

Handicap over 15

Total

Bedre

Samme

Værre

Bedre

Samme

Værre

Bedre

Samme

Værre

Hvordan opfatter du udseendet af arealet med mikrokløver sammenlignet med arealer kun med græs?

Handicap 0 - 15

Handicap over 15

Total

Bedre

Samme

Værre

Bedre

Samme

Værre

Bedre

Samme

Værre

Hvordan opfatter du samlet set arealet med mikrokløver sammenlignet med arealer med kun græs?

Handicap 0 - 15

Handicap over 15

Total

Bedre

Samme

Værre

Bedre

Samme

Værre

Bedre

Samme

Værre

Test af spillekvalitet.

Foto: S.U. Larsen

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> m I k r o k l ø v e r

get imidlertid mere af den enkelte spiller og hans udstyr end af, om der er mikrokløver eller ej på udslagsstedet (se tabel 2 side 16). Et større antal spillere og et større antal slag i undersøgelsen vil kunne give et bedre billede af, om mikrokløveren har betydning for spillet. Derudover ville problematikken kunne belyses bedre vha. teknisk udstyr der efterligner et golfslag, så kraft og retning altid er ens. Undersøgelsen viser desuden, at græs med mikrokløver ikke er så slidstærk som rent græs på det tidspunkt af året hvor undersøgelsen er udført. Slagene på mikrokløverfelterne efterlod flere pletter med bar jord (se tabel 3 side 16). Det er klart en ulempe, da disse huller med bar jord er potentielle etableringssteder for ukrudt. På det tidspunkt (september) hvor denne undersøgelse blev udført var andelen af mikrokløver i græsset oppe på 80 % og det er betydelig højere end midtsommer hvor dækningsgraden var 25 % (se tabel 1 side 13). Mikrokløverens andel i forhold til græsset varierer over året og er kraftigst i august og september hvor udslagstesten er foretaget. Ved en andel af mikrokløver på ca. 30 % er erfaringerne fra praksis, at slidstyrken er højere i mikrokløverblandinger end for græs i renbestand. Det understøttes bl.a. af forsøg foretaget af Bundes Sort Amt (BSA) i Tyskland. Den ringe slidstyrke i september på Viborg golfbande kan forklares med den høje mikrokløvermængde. Er mikrokløveren for dominerende falder både spillekvaliteten og slidstyrken. Kommentar fra greenkeeperen Per Knudsen, chefgreenkeeper på Viborg golfbane har været med fra forsøgets start og har gennem en årrække dannet sig sine erfaringer med mikrokløveren på fairway 1. Han fortæller at det så rigtig godt ud i starten og at han er tiltrukket af ideen om at der kan tilføres gratis kvælstof fra mikrokløveren til græsset. Men han observerede efter et par år, at miTest af spillekvalitet.

på faIrways

<< A r t I k e l

Det bedste græs til golf Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

Dansk repræsentant Barenbrug www.semenco.dk Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699

Foto: S.U. Larsen

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> 15 Barenbrug DK_88x267.indd 1

27-01-2009 09:19:28

A r t I k e l >> m I k r o k l ø v e r

på faIrways

Spiller nr.

Græstype

Nedslags position afstand fra udslagsstedet i meter

Slut position afstand fra udslagsstedet i meter

Slutposition afstand fra fairway kanten i meter

Spiller nr. 1

MikroKløver Græs

47,8 ± 7,0 44,8 ± 7,7

62,1 ± 8,5 60,9 ± 3,8

11,3 ± 1,6 9,66 ± 2,8

Spiller nr. 2

Mikrokløver Græs

36,7 ± 5,8 36 ± 3,2

51,1 ± 6,3 50,3 ± 3,7

11,07 ± 2,6 10,95 ± 1,6

Spiller nr. 3

Mikrokløver Græs

39,7 ± 4,5 40,1 ± 5,6

52,9 ± 3,9 54,3 ± 7,1

8,56 ± 2,2 9,67 ± 3,0

Spiller nr. 4

Mikrokløver Græs

44,9 ± 5,7 45,4 ± 10,9

52 ± 8,2 55,4 ± 16,2

10,34 ± 1,7 7,69 ± 3,1

Tabel 2. Måling af nedslagssted og slut position (gennemsnit og standardafvigelse).

krokløveren begyndte at dominere voldsomt, og det græs – primært rødsvingel – der var på fairway var ikke i stand til at konkurrere med mikrokløveren. Det blev simpelthen udkonkurreret. Han mener, det kan skyldes at rødsvingel ikke vokser godt i de mængder kvælstof der bliver frigivet fra de døde mikrokløverplanter om vinteren. Den dårlige græsbestand i kombination med mange døde mikrokløverplanter om vinteren, og derfor også en forholdsvis tynd plantebestand om foråret, gjorde at der blev etableret utrolig meget enårigt rapgræs på fairway. Blandingen af mikrokløver og enårig rapgræs bevirkede at fairways udseende og kvalitet faldt markant og mikrokløveren blev derfor opgivet i 2007. Nu eftersås der kun med græs. Per Knudsen mener, at hvis man vil have mikrokløveren ind som en integreret del i græsset på fairways skal den vokse sammen med en græstype der er mere aggressiv end rødsvingel og som bliver stærkere jo mere kvælstof den får, som f.eks. rajgræs. Græssets og mikrokløverens vækst bør dog styres med f.eks. kvælstoftilførsel for at få stærkt græs og den rigtige sammensætning af mikrokløver og græs.

Desværre var der ifølge Per Knudsen også en anden negativ effekt af mikrokløveren. Han kunne observere en invasion af mikrokløver på greenen på hul 1 hvor forsøget lå. Ukrudt han ikke så på nogle af de andre greens på banen. Forsøget lå ca. 150-200 meter fra green, og det tyder på, at der var en vandring af mikrokløver op på greenen – måske i form af frø og andet plantemateriale som spillerne havde siddende på deres sko, bold, jern etc. I forhold til spredning til rough-arealerne mener Per Knudsen ikke der var et problem. Godt nok bredte mikrokløveren sig, men han mener at græsset i roughen er så stærk og konkurrencedygtig at det er svært for mikrokløveren at etablere sig. Per Knudsen nævner dog at han også har positive erfaringer med mikrokløveren. Før dette forsøg blev planlagt, havde han på nogle teesteder isået mikrokløver og her står det i dag fint og er godt integreret under græsset uden at dominere voldsomt. Han mener, det skyldes at teestederne vandes og gødes samtidig med at græsset på teestedet primært er hvene. En græsart Per Knudsen mener, er mere aggressiv end rødsvingel og derfor egner sig godt til at vokse sammen med mikroklø-

ver i forhold til at give en god plænekvalitet på teestedet. Konklusionen fra chefgreenkeeper Per Knudsen er at mikrokløveren nok er mere anvendelig på fodboldbaner, men at der måske er en mulighed for anvendelse på teestederne. Per Knudsens observationer omkring mikrokløverens konkurrence med græsserne kan støttes af de erfaringer som er gjort på fodboldbaner. Her har det vist sig at mikrokløveren egner sig godt til en blanding af engrapgræs og især rajgræs. Arter der har et noget større gødningsbehov end rødsvingel. Danske målinger af mikrokløverens kvælstofbidrag til græsset peger i retning af at nytteværdien af mikrokløveren i en blanding med rajgræs svarer til ca. 120 kg N/ha pr år. Med en tildeling på yderligere 80 kg N/ha pr år på fairways på Viborg golfbane kan man forestille sig, at rødsvingel har haft mere kvælstof tilgængelig end det der er optimalt for den, og derfor så man at den ikke var i stand til at konkurrere med kløveren. Har mikrokløveren en fremtid på golfbanen? Ud fra undersøgelsen på Viborg golfbane, samt de erfaringer der er gjort i andre

Tabel 3. Mikrokløverens dækningsgrad (gennemsnit) den 29/9 2005.

Arealtype

% mikrokløver

% ukrudt

% bar jord

% græs

% bar jord efter udslag

Mikrokløver

81,8

0,9

0,3

17,1

5,8

Rent græs

0,0

1,4

0,3

98,4

1,9

16 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> m I k r o k l ø v e r

forsøg, er der ingen grund til fuldstændig at afvise brugen af mikrokløver på golfbaner. Man har dog nogle udfordringer i forhold til med succes at kunne anvende mikrokløveren som et element af græsset på fairway eller teestedet. Det primære er at kunne kontrollere, at den ikke kommer til at dominere. Gør den det, bliver slidstyrken for dårlig, og græstæppet vil på visse tidspunkter af året se dårlig ud og der vil være huller hvor ukrudt kan etablere sig. Kan man derimod holde en dækningsgrad på ca. 30 % er slidstyrken bedre end i rent græs. Man behøver derfor redskaber til at kontrollere mikrokløverens dækningsgrad (gødnings- eller mekaniske plejestrategier e.v.t. vertikalskæring), samt viden om hvilke græsser der vokser bedst sammen med mikrokløver. Kan mikrokløveren holdes nede på 25 – 30 % i dækningsgrad, bør den med fordel kunne anvendes både på fairways og på teestederne sammen

med f.eks. rajgræs, da mikrokløveren har en god genvækstevne og er mere slidstærk end rent græs. Anvendelsen på fairway kan dog være lidt problematisk. I tørre sommerperioder kan der opstå problemer med at mikrokløveren blomstrer meget op når græsset visner væk. Det vil kræve en del ressourcer at få græsset i god vækst igen når vejrbetingelserne igen bliver gode, da græsset skal bruge mange ressourcer på at kæmpe sig tilbage til en høj dækningsgrad i en tæt mikrokløverbestand. På teestederne, hvor der oftest vandes, vil det ikke blive et problem. En positiv effekt af kløveren er set i forhold til ukrudtet. Forsøgene her på Viborg golfbane har vist at mængden af ukrudt er mindre i det område hvor der er mikrokløver i forhold til hvor der er rent græs. Den hurtige genvækst fra mikrokløveren gør at pletter med bar jord, bl.a. forårsa-

på faIrways

<< A r t I k e l

get af spillet, hurtigere dækkes så ukrudt ikke kan etableres. I disse tider, hvor der er kraftige restriktioner på brugen af pesticider og forbruget på golfbaner skal reduceres (Pesticidaftalen) er det en vigtig egenskab ved kløveren som kan retfærdiggøre dens brug på golfbanen. En yderligere udfordring, hvis kløveren skal bruges på golfbanen, er dog at få spillerne til at forstå de miljømæssige fordele ved mikrokløveren så som nedsat gødningsforbrug og dermed nedsat CO2 bidrag. Man bør derfor lave en oplysningskampagne, rettet mod klubbens spillere, hvis man ønsker at anvende mikrokløveren. Finansiering Projektet var finansieret af Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union, Dansk Golf Union, Prodana Seeds, DLFTrifolium, Kemira GrowHow og Skov & Landskab. En stor tak til bidragsyderne.

Idé · Layouts · Baneguides · Alle slags Tryksager Emballagedesigns · Webgraﬁk · Udstillinger

ler Mangget ? der no

Skilte · Fotos · Fotoretouch · Hjemmesider

...jeg klarer det hele !

Graﬁske tegninger · Informative illustrationer Sjove streger · Annoncer · Logos Varemærker · Virksomhedskoncepter Produktudvikling · Webmastering Reklame · Små priser og GRATIS tilbud...

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

www.bbgrafisk.dk · 6616 0506 · Birger Bromann

>> 17

p r e s s e m e d d e l e l s e >> s k o v & l a n d s k a b <<

Tag på kursus i det grønne Find dine farlige træer, temadag om græspleje og Byernes planlægning og klimaændringer er titlen på bare nogle af de kurser som Skov & Landskab tilbyder praktikere og planlæggere inden for det grønne område i foråret 2009

Skov & Landskab ved Københavns Universitet har netop udgivet forårets kursusprogram. Programmet indeholder et stort udvalg af kurser, temadage og konferencer, indenfor emnerne skov, park, landskabspleje og friluftsliv. Skov & Landskabskonferencen på Odense Congress Center Årets første arrangement var Skov & Landskabskonference d. 28. januar. I år var temaet ”de nye roller for natur, skov og landskabs i velfærdssamfundet”. På konferencen var der også

paneldebat om det højaktuelle emne naturnær skovdrift og økonomi. Naturformidling, grønt partnerskab og den bæredygtige kirkegård I løbet af foråret udbyder Skov & Landskab desuden en lang række kurser, temadage og konferencer, som alle har det formål at give nyttig viden fra forskningen videre til praktikere og planlæggere.

Du kan læse mere om de enkelte arrangementer på Skov & Landskabs hjemmeside (www.sl.life.ku.dk > kurser) hvor du også kan tilmelde dig online. Yderligere oplysninger Efteruddannelseskoordinator Anne Nysted · anyc@life.ku.dk · tlf. 3533 1623

o p s l A G s t A v l e n >> f o r å r 2 0 0 9 <<

Sekretariatet er ferielukket fra 1. april til og med 17. april.

Fødselsdage:

Poul Simonsen

Svend Knudsen

Fåborg Golfklub 60 år den 26. marts

Rømø Golf 50 år den 14. maj

Søren Nielsen

Carsten Nyland

Fåborg Golfklub 40 år den 18. april

Juelsminde Golfklub 50 år den 3. juni

Per Jensen

Carsten Volsing Smith

Hillerød Golfklub 50 år den 11. maj

Golfklubben Storstrømmen 60 år den 15. juni

18 <<

God sæsonstart til alle. Vibeke, DGA sekretariatet

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> d a n s k F i b e R o p t i k a / s << v I r k s o m h e d s p r o f I l

Hvor er det nu lige den ventil ligger henne på banen og hvad er det for en type? en søger samt software. Ved søgning hentes databrikkens unikke ID, der via en database giver adgang til nyeste dokumentation, billeder, logfiler m.m. Det nyskabende system er primært udviklet til bygge- og anlægsopgaver og kan desuden anvendes til registrering og løbende kvalitetssikring. Vores målsætning i Dansk Fiber Optik A/S er at sikre vores kunder høj kvalitet samt brugervenlige løsninger, og designer derfor ofte specialløsninger i tæt dialog med kunden.

Foto: Henrik Horne Rasmussen

Disse spørgsmål kan være nogle af dem, der dukker op i forbindelse med vedligehold, fejlfinding og reparation af golfbanernes tekniske installationer. Dansk Fiber Optik A/S har sine rødder i fiber- og elsektoren. Gennem de sidste 2 år har Dansk Fiber Optik A/S i samarbejde med DIO Systems A/S, arbejdet med udviklingen af – et system som kan holde styr på de skjulte installationers placering og alt dokumentation hertil. systemet, bygger på RFID-teknologi og består af en databrik,

Bendy Sørensen fotograferet ved demonstration af dansk: WinterthurCondensed / pt 44 / knibning +25 / højde 95% FIBER: WinterthurCondensed / pt 102 / knibning +25 / højde 95% optik: WinterthurCondensed / pt 66 / knibning +25 / højde 95% Knibning mellemrum mellem fiber og optik: -190 pt Stregtykkelse: 2 pt. OBS! Grå farve = sølvfarvet Pantone

Find de rigtige installationer i en fart! er et mobilt, brugervenligt og intuitivt system, der gør det muligt at opmærke dræn, vand- og el-installationer m.m. Systemet er baseret på RFID-teknologi, der kombineret med GPS-positionering gør det muligt, hurtigt og præcist, at genfinde skjulte installationer. Effektiv og præcis lokalisering giver et minimum af gravearbejde og derved minimerer generne for brugere af golfbanen. Få mere info på: www.ifid.dk

Kærvej 39 • 5220 Odense SØ • Tlf.: +45 70 222 869 • E-mail: sales@ifid.dk • Web: www.ifid.dk G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> 19

ArtIkel

Danmarks flotteste golfbane? Af Jacques Borggild

Vi er i slutningen af Februar, vejret er lidt trist med støvregn og kolde temperaturer og køreturen er lang fra Kerteminde, men det skulle vise sig, at besøget hos Course Manager Jens Jørgen Poulsen i Holstebro Golfklub bestemt var en meget behagelig oplevelse, som vi ikke ville have været foruden Jens Jørgen tager veloplagt imod i døren til den nye bygning, som rummer greenkeeperkontor, mandskabsfaciliteter og et veludstyret maskinværksted og vi inviteres til en spadseretur rundt for at se alle de flotte bygninger på golfanlægget ca. 15 km. Vest for Holstebro, midt i den lidt barske, men også meget smukke nordvestjyske natur. Klubhuset er en sand perle i moderne arkitektur, lyst og venligt indrettet med alt, som hører til et moderne golfanlæg, og i klubkontoret bliver vi venligt modtaget af forretningsfører Keld Rasmussen, som beredvilligt stiller alle relevante oplysninger om klub og bane til rådighed. I den store og nye maskinhal kan vi beundre en veltrimmet og komplet maskinpark, primært bestående af Jacobsen20 <<

klippere, suppleret af et par Toro specialmaskiner Der hersker harmoni og positiv stemning i Holstebro Golfklub, her er ikke tegn på Økonomisk krise, depression eller åndenød. Det startede i 1970 Gad vide, om de initiativrige Holstebroborgere, som startede klubben i 1970, gjorde sig tanker om, at de første huller, som blev tegnet af den lokale Erik Snack, senere skulle udvikle sig til et internationalt anerkendt golfanlæg, af mange eksperter, både danske og udenlandske betegnet som Danmarks flotteste golfbane, helt på højde med f.eks de bedste Engelske baner? Sikkert ikke, og begyndelsen var da også – her som så mange andre steder – yderst

Course Manager Jens Jørgen Poulsen.

vanskelig. Økonomien var hårdt trængt de første 10 år, medlemstallet var begrænset, og det var flere gange nødvendigt med ekstraordinære generalforsamlinger for at få nye tiltag som baneudvidelser og klubhusbyggeri besluttet og gennemført. Men tingene blev gennemført og snart kunne Holstebro Golfklub være vært for det første Danmarksmesterskab i DGU-regi – G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> d a n m a r k s

som i øvrigt blev vundet af en vis Hr. Thomas Bjørn, og mon ikke golfbanens høje standard, diverse bestyrelsers visioner og det golfboom i Danmark, som samme Thomas Bjørn i høj grad var med til at starte, har været medvirkende til, at Holstebro Golfklub i dag er en økonomisk velfunderet, veldrevet professionel og moderne virksomhed med 1270 medlemmer og et golfbaneanlæg bestående af ikke mindre end 3 baner, “Skovbanen” en decideret mesterskabsbane på 18 huller, “Parkbanen”, en lidt kortere, men stadig meget flot 9-hulsbane samt “Engbanen”, klubbens 9-huls par3 pay-and-playanlæg?. Som et synligt bevis på klubbens visioner kan vi tilføje, at én af denne verdens absolut førende golfbanedesignere, Robert Trent-Jones Jr. I dag er tilknyttet Holstebro Golfklub på konsulentbasis.

den Europæiske Challenge Tour fra d. 1-4 Oktober. Der er ikke tvivl om, at de kommende golfstjerner på Europa-touren vil få deres sag for, når de skal spille Skovbanen, som har fået 8 nye “hvide” teesteder, med en betragtelig forlængelse af banen som resultat. Spændende bliver det at se om Holstebro’s egen Brian Akstrup kan vinde på sin hjemmebane og måske kommer Europatourspilleren Jeppe Huldal – også

flotteste Golfbane?

<< A r t I k e l

opfostret i Holstebro Golfklub, og viser sin kunnen i hjemmeklubben? Course Manager Jens Jørgen Poulsen fortæller: – Europatourensfolk har allerede i efteråret været på besøg og gennemgået mesterskabsbanen og heldigvis var de meget tilfredse og havde ikke de store kommentarer. Jeg tror at alle i klubben glæder sig til denne store opgave, som jo vil kræve

Challenge tour i 2009, 1–4 oktober Holstebro Golfklub har ofte været værtsbane for både Danmarksmesterskaber og pro-turneringer, herunder den anerkendte “Holstebro open” Pro-am turnering og i dette år er klubbens mesterskabsbane blevet valgt af Europatouren til afholdelse af G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> 21

A r t I k e l >> d a n m a r k s

flotteste Golfbane?

100-vis af extra timers indsats såvel fra den store frivillige stab, som skal gennemføre arrangementet, som fra os i greenkeeperstaben, men vi har da hendigvis et rigtig godt samarbejde med de øvrige golfklubber i området, så mon ikke der kommer lidt flere hænder til hjælp i turneringsdagene. Svenningsens maskinforretning stiller i øvrigt Jacobsen maskiner til rådighed under hele arrangementet. En køretur på banen Vi havde golfbaggen med i bagagerummet og Jens Jørgen’s bag stod klar på greenkeeperkontoret, men desværre var vejret ikke til golfspil den dag, så vi startede en arbejdsbuggy og kørte en tur rundt på anlægget, hvor vi alligevel, på trods af regn, blæst og kulde,mødte mange trofaste golfere, som gik deres onsdagsrunde med vennerne. Hele anlægget er nænsomt indpasset i den nordvestjyske, lidt barske, men meget smukke natur i et meget sandholdigt område med megen skov, primært Fyr og Birk. Hele anlægget, herunder naturligvis også skovbanen er meget velholdt og velpasset og banen har det særpræg, at man på intet tidspunkt føler sig generet af golfspillere på andre huller, da disse faktisk aldrig kan ses (højst høres!) Vi vil ikke kommentere de enkelte huller, blot konstatere, at der er adskillige signatur-huller, og at stort set alle huller ser meget spændende ud. Jeres udsendte fik virkelig lyst til at prøve kræfter med de ofte ret smalle fairways, den velrensede skovbund langs stort set alle huller og de meget flotte greens, som har ry for at være lynhurtige og meget jævne. Holstebro’s mesterskabsbane er flot, spændende, udfordrende og givet også svær, og en golfrunde her skal i høj grad også spilles med den indvendige side af hovedet, men det er også en bane, hvor der kan scores godt, hvis “course management”, strategi og golfsvinget er i orden. 8 mand helårsansatte Der er 8 helårsansatte på anlægget, incl. 1 pedel, som tager sig af klubhus, greenkeepergård samt området heromkring og vintertiden går let med meget arbejde i skovene i- og omkring banerne, samt naturligvis også med ferie og afspadsering. Der ryddes og tyndes grundigt i skovene hver vinter 22 <<

og der sælges en del træ og flis. Der er også 1 mekaniker ansat og der slibes knive for 6 andre golfklubber i området. Banens opbygning og pasning Som nævnt ligger mesterskabsbanen i et område med meget sandholdig jord, hvilket naturligvis er kendetegnende. Der er vandingsanlæg på alle teesteder, fairways og greens, og banen er veldrænet. Der er meget sjældent problemer med oversvømmelser, end ikke efter meget kraftige regnskyl, problemet er nok mere at “holde på vandet”, og der er et meget stort forbrug af vand på anlægget, ca. 50.000 kubikmeter pr. år, naturligvis en væsentlig belastning af budgettet. Der betales fuld vandafgift på trods af det meget store forbrug, noget, som Jens Jørgen undrer sig noget over. Alle greens er jordopbyggede, men det er lykkedes at skabe et vækstlag på omkring 15 cm’s tykkelse og der er stort set aldrig problemer med greens, selvom de ikke er USGA-opbyggede. Jens Jørgen Poulsen fortæller om banens pasning: · Vi topdresser meget ofte, ca. hver 14 dag, men vi har fundet et system, som betyder, at golfspillerne generes meget lidt af dette. Vi prikler med 8 mm spyd ca. hver 3 uge og banen vertidrænes 2 gange om året. Vi har i maskinparken 2 stk. vertidræn og 1 stk. hurtig-prikler. På denne måde føler jeg, at vi har fuld kontrol med filten, selvom greens er jordopbyggede. · Vi eftersår kun i efteråret i forbindelse med, at der tages propper op og vi anvender 4 slags almindelig hvene, således at vi tilsikrer, at banen er indbydende grøn på forskellige tider af året. · Vi har 3-4 teesteder pr. hul og disse klippes 3 gange pr. uge i 10 mm’s højde. · Vore fairways klippes ligeledes 3 gange pr. uge i 12 mm’s højde. · Vore greens klippes naturligvis dagligt og i 3.5 mm’s højde. Måske kommer højden lidt længere ned under Challenge-touren, lad os nu se hvad spillerne siger.Vi fejer og afdugger ofte og altid i forbindelse med matcher og turneringer. · Jeg er ikke så meget for at dele maskiner med andre, da det ofte betyder at vi – eller dem, vi deler med, ikke kan udføre

arbejdet med maskinerne på de tider, hvor dette er bedst og mest formålstjenligt, så vi har stort set alle maskiner, også specialmaskiner, selv. · Jeg har ikke den store fidus til fremmed pasning af banen, og jeg tror også, at dette vil blive mindre anvendt i fremtiden. Det er jo enormt svært, for ikke at sige umuligt at sammensætte en pasningskontrakt, som tager højde for alle de “specialopgaver”, f.eks i forbindelse med særlige vejrforhold, store turneringer, sygdomme osv., som vi jo kommer ud for adskillige gange hvert år. · Vi har haft enkelte problemer med gåsebillelarver, men vi har brugt granulatet MERIT, som vi lægger ud, når vi ser, at gåsebillerne sværmer. På denne måde er stoffet i jorden, når larverne udklækkes, og det har faktisk løst problemet, som i øvrigt ikke har været på hele banen, men kun sporadisk, selvom der er meget sand i jorden. Administration, organisation, kommunikation · Vi administrerer udfra 1-års budgetter med opfølgning, og økonomien til anlæggets pasning er meget fornuftig. Jeg har ikke fået forelagt nogen “sparepakke” i forbindelse med den meget omtalte finanskrise og jeg tror nu heller ikke, at vi vil blive berørt i nævneværdig grad. Vore medlemmer er trofaste og glade for at komme på banen og de vil stadig spille golf og mødes med vennerne. Jeg arbejder med et 5-årsbudget, når det drejer sig om fornyelse af vores maskinpark · Vi er her i klubben traditionelt organiseret med et baneudvalg, som jeg refererer til, men jeg er udmærket tilfreds med den måde, som tingene fungerer på. Baneudvalget blandre sig stort set aldrig i den “almindelige pasning” af golfanlægget, jeg føler, at vort baneudvalg mere er et Baneudviklingsudvalg, som naturligvis arbejder med den måde, som · golfbanerne skal formes i fremtiden og som også deltager i kommunikationen med medlemmerne. · Jeg skriver meget på vores hjemmeside, som i øvrigt går for at være den mest læste hjemmeside blandt golfklubberne, her fortæller vi medlemmerne om de ting, som vi arbejder med – og skal arG r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> d a n m a r k s

bejde med på banen, og jeg føler, at vore medlemmer er godt tilfredse med den kommunikation, vi har med dem. · Vi har i øvrigt et godt forhold til golfspillerne, når vi arbejder på banen. Det er sjældent, at vi har problemer med golferne og det er jo klart, at man skal tage hensyn til hinanden. Golfspillerne skal på fornuftig vis lade os passe vores arbejde uden alt for mange – og lange forsinkelser og vi skal på den anden side også tage hensyn til golfspillet, og det gør alle vore greenkeepere også. Selvfølgelig har vi de normale problemer med at rette nedslagsmærker op og lægge opslået tørv på plads, men jeg synes nu, at vore medlemmer passer godt på deres golfbane, og det er jo også i deres egen interesse, at banen er flot og bedst mulig at spille på. DGU, DGA & uddannelse · Jeg har jo selv gennemgået den 4-årige greenkeeperuddannelse på Sandmoseskolen og jeg synes at uddannelsen er ok, men at den kan godt forbedres. Jeg ved også godt, at der i Greenkeeperforeningen i de senere år hele tiden har været arbejdet meget med uddannelse, kurser, efteruddannelse og lederuddannelse og at tingene hele tiden forbedres. Jeg har deltaget i lederkurser og anden efteruddannelse og føler mig godt rustet, både G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

hvad angår, medarbejderne, det faglige og det administrative. · ERFA-gruppen her i området fungérer rigtig godt, bl.a. takket være lederen af gruppen, Carsten fra Herning. Vi møder op hver gang alle chefgreenkeeperne i området og vi får rigtig meget ud af både de eksperter, som vi ofte får foredrag fra samt af netværket og de erfaringer, som vi kan udveksle. Vi ringer også ofte sammen, hvis der er noget, vi er i tvivl om. · Efter min mening gøres der et rigtig godt stykke arbejde i DGA, i særdeleshed, når vi tager i betragtning, at vore ledere i foreningen er frivillige og ikke får nogen betaling for de mange timer, de bruger i greenkeepernes interesse. Kredsen af greenkeepere er jo ikke særlig stor i Danmark, så det er meget begrænset, hvad fagforeningerne gør fos os. Derfor må greenkeeperforeningen sikkert ofte påtage sig opgaver, som en sådan interesse-forening normalt ikke arbejder med. Desværre er det jo nok “Tordenskjolds soldater”, som påtager sig arbejdet i foreningen. Vi må håbe, at de holder ud, for deres arbejde har vist sig at være meget vigtigt for os, især fordi det for mig synes, som om opbakningen fra Dansk Golf Union er meget begrænset. · Apropos DGU, så er det mig en gåde, at denne organisation, som jo har til for-

flotteste Golfbane?

<< A r t I k e l

mål at varetage golfklubbernes, golfspillernes og dermed golfsportens interesser, ikke bakker langt mere op omkring greenkeeperforeningen. Vi ved jo alle, at jo mere, vi kan forbedre vores uddannelse og dermed faglig kunnen og viden, jo bedre vil vi være i stand til at hæve pasningsstandarden på de Danske golfbaner. Vi ved også, at med det begrænsede antal greenkeepere, vi er, så er der et naturligt loft over, hvilken økonomi DGA kan have til rådighed, så jeg forstår simpelthen ikke, at DGU ikke støtter meget mere op omkring DGA, såvel fagligt som økonomisk. Det ville jo være helt naturligt, at man hævede DGU kontingentet med f.eks 10 kr. eller bare 5 kr. pr. medlem og adresserede disse penge til DGA og dermed til arbejdet med at forbedre pasningsstandarden på vore golfbaner. Ville dette ikke i allerhøjeste grad være i golfsportens interesse? Det var en udsøgt fornøjelse at besøge Holstebro Golfklub’s dejlige anlæg og vi glæder os allerede til det næste besøg, hvor vi vil spille skovbanen og håbe på, at “driveren” arter sig således at vi ikke kommer til at botanisere alt for meget i skovbunden. Vi afslutter denne artikel med et forsinket, men stort tillykke til Jens Jørgen Poulsen med 50-års fødselsdagen, som han har fejret, når dette blad kommer på gaden. >> 23

A r t I k e l >> a f G ø r e l s e n s

tIme for en bæredyGtIG fremtId

Forord: Denne artikel af Paul Lowe er den tredje artikel vi bringer i Greenkeeperen, alle artikler er først udgivet i det engelske magasin Pitchcare. Paul Lowe har i alle artiklerne fortalt om de udfordringer han står overfor i en verden der sætter stadig større fokus på bæredygtighed. Bæredygtighed vil sige at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid – man kan sige at jo mere bæredygtig man er jo mindre slider man på naturens resurser. Netværk med andre greenkeepere er også vigtigt og her er England netop ved at forstå at ERFA grupper er meget vigtige for videns deling og støtte greenkeeperne imellem. Paul Lowe har en evne til i at fortælle om de erfaringer han har gjort sig i processen med at gøre golfbanen mere bæredygtig i et sprog som er let at forstå. Jeg ønsker jer endnu engang god læselyst

Afgørelsens time for en bæredygtig fremtid Af Paul Lowe · Forord og oversættelse af Søren Nicholson

Der er gået lige lidt over et år siden min sidste artikel, og hvilket år! Måske er 2008 det mest testende år vi endnu har oplevet. Det dårlige vejr og ekstreme vækst har testet alle greenkeepere. Vores maskiner har altid været i gang, og det har vi også. Både mand og maskine er blevet trætte og har nu brug for service, eller i det mindste et hvil. Som om alt dette ikke var nok, så blev vi også ramt af kredit sammenbruddet, eller hvad sådan et fænomen kaldes. Men, de hårde realiteter er, at overskude ikke længere flyder ind i klubberne som det var tilfældet for bare et par år siden. Dette, sammen med det dårlige vejr, betyder at vi alle må stramme det økonomiske bælte et tak ind. I min sidste artikel (Første skridt op mod bæredygtige golfbaner, Greenkeeperen nr. 2, 2008 Red.) forklare jeg vores mission for en mere bæredygtig fremtid. At klatre op 24 <<

ad bæredygtighedens stige og samtidig tilfredsstille medlemmernes høje forventninger vil altid være vanskeligt. Så med det nuværende klima, var sidste år så et godt tidspunkt at starte mission for større bæredygtighed på banen? Ja, det mener jeg det var! I hårde tider kommer også muligheder Vores greens var meget dyre at vedligeholde, 100 % Poa Annua greens, og meget filtet, blød og ikke bæredygtigt. Udtrykket ikke bæredygtigt bliver ofte brugt i løse vendinger, men jeg mener at vores greens i sandhed var ”ikke bæredygtige”. Hvis vi var blevet i samme rille og forsat med et højt input system så havde filten forsat med at vokse og vores greens havde ikke haft en fremtid, specielt med det ekstreme våde vejr vi har haft i år, hvilket havde betydet at greens ville havde været endnu

Fairway på Bromborough Golf Club.

blødere end normalt. Vores budget kunne ikke have båret de udgifter som var nødvendig for at producere en god spiloverflade for hovedparten af året, og presset på budgettet i år har betydet at vi er blevet nød til at blive mere sparsommelig. Og når fremtiden ikke ser meget lysere ud, så er forandring en nødvendighed. Når alt ser så sort ud, så er en mulighed dukket op. Jeg tror vores valgmuligheder G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> a f G ø r e l s e n s

tIme for en bæredyGtIG fremtId

5. Dokumenteret bevismateriale og en strategisk plan for banen 6. Skabe den rette atmosfære

var skrumpet gevaldigt ind. Nogle ting er mere vigtigt end farve og Target Golf (spil med mange høje indspil Red.) som vores tørv fræser amatører ønsker: 1. Finansielle omkostninger 2. Spillekvaliteten på lang sigt 3. Den miljømæssige belastning 4. Fremtidige kemikalie restriktioner 5. Social ansvarlighed og relationer til offentligheden Budskabet er klart og tydeligt, hvis vi ikke er villige til at pleje vores baner i en bæredygtig facon så har vi ingen fremtid. Som chefgreenkeeper er det mit ansvar at kommunikere dette budskab til mine medlemmer. Chefgreenkeeper Paul Lowe.

Hvordan tog vi vores første skridt? Jeg er så heldig at have et godt team omkring mig og teamwork er meget vigtigt. Alle som er tilknyttet klubben er nød til at være involveret og velinformeret; alle greenkeepere, udvalgsmedlemmer, vores STRI agronom konsulent, biolog, banearkitekt, golf pro – alle er de støttende i

<< A r t I k e l

vores mission. Men vi har brug for mere end deres støtte: 1. Målbare standarter for banen 2. Producere en slagplan 3. Samle støtte og kontinuitet 4. Kommunikation, kommunikation, kommunikation

Kagemændene Jeg har også den værdifulde hjælp fra Kagemændene. Vi er bare en flok ydmyge greenkeepere som netværker med hinanden, hjælper- og støtter hinanden og i høj grad stræber efter en mere bæredygtigt / traditionel / naturligt (kald det hvad du vil) golfbane. Vi gør dette med opbakning fra The R&A og vores golfunioner. Greenkeeping er til tider et ensomt sted at være; det faktum at greenkeepere arbejder sammen og støtter hinanden i denne vanskelige branche og gennem disse vanskelige tider, må være en god ting. Vedligeholdelsen af golfbanen kan være stressende, men det mest stressende er at arbejde alene med disse vanskeligheder! Vi opfordrede andre greenkeepere (uanset hvilken græstype du passer) til at finde sammen i jeres egen netværksgruppe, eller simpelthen give jeres nabo et kald. Det virker, tro mig.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

VERTIDRAIN • Med 12, 19 eller 25 mm pigge • Der kan udføres op til 40.000 m2 pr. dag • Der kan drænes i dybden, med 32 mm pigge i maksimalt 60 cm

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> 25

A r t I k e l >> a f G ø r e l s e n s

tIme for en bæredyGtIG fremtId

Ingen er alt vidende! At få viden fra andre greenkeepere, se andres succes og fejl på førstehånd, undgå den samme faldgruppe, implanter andres opnåede resultater og videregiv dine erfaringer må være en god ting. Det er en simple, men stadig en super ide, og det virker. The R&A har indset værdien af netværk og det at støtte hinanden fra de Danske greenkeepere. De kom op med forslaget og hjalp os med at starte gruppen Kagemændene. Jeg ved at de gerne så at andre greenkeepere gjorde det samme. Der er én ting jeg gerne vil gøre helt klart ... Kagemændene er IKKE en gruppe om græstyper. Vi er en gruppe der støtter og hjælper hinanden. Det var relativ nemt for os at starte fordi vi allerede var venner. Men det er stadig relativt simpelt, virkeligt ... gå ud og tal med din nabo. Er i geografisk i nærheden af hinanden? Hvorfor så ikke starte med at mødes og udveksle ideer. Men stop ikke der; del dine succeser og fejl, udveksl vedligeholdelses historie, strategisk planlægning og måske endda dine hemmeligheder. Hold debat aftner og hold foredrag for hinandens medlemmer, inviter baneudvalget fra andre klubber til markvandringer på hinandens

baner ... mulighederne er endeløse. Så i ånden har du måske allerede en gruppe. I har alle en gensidig respekt for hinanden. Jeg er sikker på vi alle har brug for et par gode råd fra tid til anden, og, hvis spurgt, så er jeg sikker på at vi også er mere end klar til at hjælpe. Ved mit sidste klubmøde, deltog fire af Kagemændene. De talte til mine medlemmer både ansigt til ansigt og til hele forsamlingen. De talte på fornemste vis om greenkeeping, hvilket gav respekten for vores fag et ordentlig hak opad hos medlemmerne. En anden ting vi gør, er at invitere formanden for baneudvalget og udvalget til netværksaftnerne, eller bare et venligt besøg på hinandens baner – sommetider tager vi dem også med ud på en runde golf. Har der nogensinde været et bedre tidspunkt for støtte? Det tror jeg ikke. Kommunikation Dette er det mest vigtige at mestre. Efter vi har fået opbakningen og alt det dokumenteret bevis er på plads, så er det tid til at viderebringe budskabet til medlemmerne: 1. Strategiske plan for banen 2. Åbne forums / klubaftner 3. Nyhedsbreve / e-mails 4. Status rapporter

En green I November måned.

26 <<

5. Banevandringer 6. Ansigt til ansigt diskussioner Hele nøglen til succes er centreret om kommunikation. Første opgave var at få klubben til at lave en strategisk plan for banen som tydeligt viser klubbens mål og delmål. Vi fortalte medlemmerne om planerne i en kort præsentation, og vi afholdt et åbent forum for medlemmerne så de kunne få svar på deres spørgsmål. Vi udsendte ugentlige e-mails til vores medlemmer og satte banerapporterne op på meddelelsestavlen. Den største medvirkende faktor for succes er at have medlemmernes støtte. Det er vigtigt at have forståelse for at middelhandicap golfere vil komme med latterlige kommentarer, men somme tider kan have en god pointe. Det er alt sammen en del af det at kommunikere, hvor det vigtigste er at lytte. Skab det rette miljø Før vi begiver os ud i en dyr eftersåningsplan så skal vi sikre os at vi har skabt et bedre miljø, specielt på greens. 1. Forbedre plantens energi / fotosyntese 2. Forbedre dræningsforholdene 3. Reducer filt 4. Forbedre luftgennemstrømningen 5. Reducer gødnings-, kemikalie- og vandmængden 6. Forstyrrelsesteorien, jo mere jo bedre (Disturbance Theory Red.).

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> a f G ø r e l s e n s

Meget er blevet skrevet for nyligt om betydningen af kulhydrater og jeg er total enig. En plante har brug for energi, og dette kommer fra kulhydrater. Planten får sine kulhydrater fra sollys – fotosyntese. Simpelt. I planten bliver nogle kulhydrater oplagret i stivelse, og jeg er enig i at sukker også har en plads. Jeg kan nu godt lide at fikse problemerne hvis det er muligt. Jeg kan godt lide at give græsplanten de bedst tænkelige muligheder for at genfylde sine egne naturlige kulhydrat reserver. Når en green er omringet af høje træer så vil området uundgåeligt komme til at mangle den sollys, energi og helings evne. Svaret er ikke i kemikalie flasken, det er i motorsaven! Samme problem er det når klippehøjden er på 2mm – 3mm, vores greens vil være presset pga. manglende bladmasse – fotosyntese, kulhydrater, energi, helings evne, kald det hvad du vil. Problemet er klippehøjden. Så løft klippehøjden og fjern de træer som skygger. Vores største opgave er at fjerne filt i greens; kontinuitet i luftningsprogrammet har været en nøgle faktor. Vores mål med at lufte en gang om ugen har været en succes, sidste år luftede vi 58 gange. Dette var med et udvalg af materiel, med forskellig størrelse spyd, dybde slidsning, vertikalskæring, propning, og en pig-rulle. Vi har forsøgt at fylde hvert hul med topdressing for at fremme en ensartet overflade (Trueness Red.). Vi har også afsluttet hver opperation med en vibrator rulle og et godt klip. Dette sikre at overfladen var tilbage i spil så hurtigt så muligt. Vi har begrænset vores kemikalie -, gødning – og vandforbrug så meget som muligt – men ikke for hurtigt ellers vil vi stå med greens uden græs på og medlemmer som mildest talt ikke vil være særligt begejstret. Vi har brug for at være synlige. Vi var ramt af et angreb af anthracnose, så et lille tildeling af kvælstof var nødvendigt. Det vigtigste er tempoet hvorved ændringerne bliver implanteret. Reduktionen af vand har vist sig at være et problem fordi moder natur er blevet ved med at kaste det ned fra oven. Hvor er vi nu? Vi har gjort betydelige fremskridt, bare indenfor det sidste år, og i de forfærdelige vejrforhold har filt- og jord forholdene stadig vist tegn på forbedring. Vi ser naturlige hvene græsser komme frem. Vi har reduceret vores kvælstofforbrug fra 250kg N til 90kg N. Vi har reduceret fungicide behandlinger fra 10 – 14 behandlinger til 4 behandlinger. Vi har løftet sommer klippehøjden fra 1.8 – 3 mm til 4 – 5mm. Måske små forbedringer, men kvalitets forringelsen er stoppet. Vi har nu en mere bæredygtig golfbane. Hvert år forventer jeg sundere greens, bedre økonomi og bedre helårs kvalitet (i England er helårs spil normalt Red.). Begyndelsen er den hårdeste periode, konstant forstyrrelse af greens og langsom stimpmeter hastighed har testet medlemmerne og mine egne kommunikations evner. Snart vil vi starte et eftersåningsprogram og så kan forstyrrelse teorien rigtig starte op, hvilket vil give resultater. Vores fremtid ser lysere ud!

Første gang publiceret i magasinet Pitchcare oktober/november 2008 udgaven. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

tIme for en bæredyGtIG fremtId

<< A r t I k e l

HaunaGolf er totalleverandør i udstyr til golfbaner og klubber

• • • •

Vi leverer bla. følgende udstyr : Range Servant boldmaskiner, boldvaskere, udslagsmåtter, boldspande og rangebolde fra Srixon. Baneudstyr fra A-Z fra bla. Par Aide, Standard Golf og Tacit. Hauna Bagskabe i net eller pladedøre, kan laves i specialmål så de passer ind i klubbens bagrum. Flotte og prisvenlige teeskilte og markeringer i bla. messing og håndstøbt aluminium.

Next teeskilt i aluminium incl. logo kr. 595,-

Teemarkering i messing 27 cm i dia. excl. sten kr. 899,-

Kraftige kvalitets nylonﬂag med klub eller sponsorlogo, fås med eller uden kantbånd. Priser fra kr. 99,-

Ring til HaunaGolf og hør nærmere

Ledøjetoften 55 • 2765 Smørum Telefon 7027 0509 • Fax 7027 0590 Email: haunagolf@haunagolf.dk www.haunagolf.dk >> 27

A r t i k e l >> S p i l l e r p r o f i l

til

L ü b k e r G o l f <<

Lisa Holm Sørensen satser på at blive Danmarks næste Solheim Cup-spiller. Kun Iben Tinning har prøvet dét.

28 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> s p I l l e r p r o f I l

tIl

l ü b k e r G o l f << A r t I k e l

Spillerprofil til Lübker Golf Lisa Holm Sørensen repræsenterer nu den stærkt berømmede Trent Jones-bane på Djursland Af Jens Christensen

Danmarks næstbedste kvindelige golfspiller, 26-årige Lisa Holm Sørensen, er blevet tilknyttet Lübker Golf Resort som en følge af, at hun 2008 indfriede alle sine sportslige og økonomiske mål og sluttede som nummer 25 på de europæiske kvinders rangliste. Selv om de professionelle europæiske golfkvinder i 2009 ikke har deres egen turnering i Danmark, satser Lübker Golf på at fremme kvindegolfen. Første markante skridt i den retning er en aftale med den professionelle golfspiller Lisa Holm Sørensen. – 2008 har været en fantastisk sæson for mig. Jeg er blandt andet rykket frem som nummer 25 på ranglisten. Aftalen med Lübker giver mig adgang til at træne og spille på et helt fantastisk anlæg. Ude i verden lægges der virkelig mærke til kvaNavn: Født:

Lisa Holm Sørensen 29. september 1982 i Hanstholm, nu bosat i Aalborg Klub: Lübker Golf Club, DK-8581 Nimtofte Uddannelse: HH Eksamen Træner: Marcus Brown Mentaltræner: The Archievers (Nicolai Statager & Ebbe Sand) Professionel siden 21. november 2003. Bedste professionelle placering: Vinder af Ladies Finnish Masters 2005. Det blev som amatør til sejre i talrige ranglistematcher i Danmark, heriblandt

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

liteten, og det store samtaleemne er, at GOLF Magazine i USA har tildelt Lübker titlen som “verdens bedste nye internationale golfbane 2008”, siger Lisa Holm Sørensen. Mod gennembrud – Lisa er tydeligvis på vej mod det helt store gennembrud. Hun har masser af de kvaliteter, som vi efterstræber, for eksempel går hun ikke på kompromis med kvaliteten. Lisa er fast besluttet på at vokse på de professionelle kvinders Europa Tour, og hun er et godt forbillede for alle, der spiller golf på vores Trent Jones-bane, siger Poul Anker Lübker, grundlægger af Lübker Golf Resort. Gennem flere år har Lisa Holm Sørensen været tilknyttet Aalborg Golf Klub. – Det er ikke utilfredshed med Aalborg to danmarksmesterskaber i hulspil og to gange vinder af Titleist Ranglisten. Lisa har modtaget flere legater for sit talent og sine flotte resultater, blandt andre Kronprins Frederiks legat i 2003. Lisa har som amatør desuden deltaget i en række internationale turneringer med topplaceringer: • Vinder af Doug Sanders 2000 • Nr. 2 Saab International Junior Championship 1999 • Nr. 7 VM Junior 2000 • Nr. 3 Portuguese Amateur Open 2000 • Nr. 2 Telia Nykredit Ladies Open (efter syv hullers omspil mod Lisa Hed) • Nr. 5 British Ladies 2002

Golf Klub, der har fået mig til at skifte. Rent mentalt fungerer jeg imidlertid bedst, hvis jeg er i gang med noget nyt, og jeg ser mange muligheder i mit samarbejde med Lübker. Anlægget er på et højt internationalt niveau, og jeg er sikker på, at der hurtigt vil komme internationale turneringer til banen. De muligheder vil jeg gerne være med til at bygge op, siger Lisa Holm Sørensen. Aftalen løber foreløbig i 2009 og indebærer blandt andet, at Lisa Holm Sørensen bærer logo for Lübker Golf og repræsenterer klubben i alle de turneringer, hun deltager i. Desuden vil den professionelle kvinde deltage i flere Company Days, Sponsor Days, Club Days og samlinger i Erhvervsklubben, ligesom hun ved særlige lejligheder vil holde foredrag, for eksempel om “Livet på Ladies European Tour”. • Nr. 2 Portuguese Amateur i 2003 (efter omspil) • Nr. 6 individuelt i Europamesterskaberne for hold Bedste internationale placering er 9. pladsen ved VM i Malaysia 2002. Lisa har sat sig store mål for fremtiden – for eksempel at spille Solheim Cup i 2009 og at være i top 10 i Europa inden for fem år. Samlet præmieindtjening siden hun blev professionel: Ca. 300.000 euro (2,3 millioner kroner).

>> 29

p r e s s e m e d d e l e l s e >>

Ny Jacobsen R-311 3-leds rotor klipper RANSOMES JACOBSEN, beliggende i Ipswich, England, har netop introduceret en ny 3-leds rotor-klipper, Jacobsen R-311

Den ny rough klipper har alle de gode egenskaber fra den populære HR-5111, som den erstatter, samt mange forbedringer. Førerpladsen er blevet komplet redesignet, og er nu større og mere komfortabelt, samt med luftaffjedret Grammer sæde, og konsol med aflæggeplads med 12V strømudtag og kopholder. Den nye miljøvenlige 2,2 liters Kubota dieselmotor, har bedre trækkraft og forbedret brændstof økonomi. Brændstoføkonomien er blevet forbedret væsentligt, således at den har 9,5% bedre brændstoføkonomi end HR-5111, og hele 13% bedre end sammenlignelige konkurrenter. Dette giver det bedste resultat i dens klasse, 8,3 time pr. tankfuld. Senere på året kommer den også i en Turbo udgave med 60 Hk. Et nyudviklet differentiale samt kraftigere individuelle hydraulikmotorer til hver kniv sikrer højere effektivitet og bedre evne til at klippe på skrå flader uden af beskadige græsset. Klippebordene har syv nyudviklede knive, 3 i front samt 2 i hver vinge. Alle har en individuel hydraulisk drivmotor, hvilket resulterer i forbedret driftsikkerhed og færre omkostninger til vedligeholdelse, hvor imod konkurrerende maskiner har remme og drivhjul. De nyudviklede knive sørger for et endnu bedre klip i højt græs. Sikkerheden er forøget med den nu standardmonterede sikkerhedsbøjle. Vedligeholdelsen er også blevet forbedret tak-

30 <<

ket være den ny motorhjelm, der er lettere at lukke op, og som åbner længere op end tidligere, ligesom sædeplatformen er til at lukke op. Nye, og forbedrede fastgørelsespunkter for og bag gør også transporten mellem arbejdsstederne mere sikker. Manuel Ruiz, Produktchef hos Ransomes / Jacobsen, udtaler: “Den tidligere HR-5111 var en fantastisk maskine, men vi har hævet niveauet med R-311. Den larmer mindre, den har en væsentlig bedre brændstoføkonomi, er mere komfortabel for brugeren. Ligesom den er nemmere at vedligeholde og er bygget til at klare de sværeste vilkår.” Firmaet Textron, der ejer Ransomes / Jacobsen, er en $14,2 milliardforretning, der opererer i 28 lande med ca. 42.000 medarbejdere. Firmaet udnytter sit globale netværk af fly, forsvar og efterretningstjeneste og industri og

finans-virksomheder der giver kunderne nyskabende løsninger og services. Textron er verdenskendt for deres kendte mærker såsom Bell Helikoptere, Cessna Aircraft Company, Jacobsen, Kautex, Lycoming, E-Z-GO, Ransomes, Greenlee, Fluid & Power, Textron Systems og Textron Financial Corporation. Få mere information på www.textron.com.

For yderligere information kontakt venligst: Svenningsens Maskinforretning A/S Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Telefon +45 3250 2902 eller din lokale salgskonsulent.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. med lavttimetal timetal gode med lavt tiltilgode undgå dårlige rygge

Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler

% –10

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

Boldvasker Boldvasker Normal 1200,Normal kr.kr. 1200,NU NU KUN KUN kr.kr.

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

900,-

Kvalitetsbiler til lavpris

2 20 stk EZ-GO workhorse

2 6 stk bunkerriver

5-leds boldopsamler KUN .........................kr.

19.500,Sælges billigt!!

Strigler fra kr. 10.000,Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..

24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms

prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt. Forhør påpå tlf.tlf. 7565 6009

JyskGolf GolfImport Import Jysk

Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009

Trådspand Trådspand

40,40,-

kr. .................. kr. ..................

moms excl.excl. moms

ArtIkel

Banen i skyerne er højdepunktet En runde i Awana Genting Highland Golf & Country Club er en oplevelse, man ikke må snyde sig for, hvis man som golfspiller besøger Kuala Lumpur

Malaysias trafik- og befolkningstætte hovedstad, Kuala Lumpur, betragtes ikke just som en golfferie-destination, men skal man på forretningsI 1200 meters højde spiller man ofte mellem skyerne rejse til KL – den lokale betegi Awana Genting Highlands Golf & Country Club. nelse i folkemunde – er der mange og spændende golfmuligheder, hvis man har en halv fridag til overs før, mellem eller efter forretningsaftalerne. Man skal imidlertid gøre sig klart, at en 18 hullers-runde i den fugtige varme sjældent kan klares på fire timer – medmindre man vælger at spille på højlandsbanen i Awana Genting Highlands Golf & Country Club eller i køligere aftentemperaturer på én af de projektørbelyste baner, der findes i og omkring KL. Det er helt normalt, at en runde i dagtimerne strækker sig over fem-seks timer, uanset om man kører i buggy – hvad de fleste i øvrigt gør, fordi varmen og fugten tærer for hårdt på kræfterne, hvis man vælger at bruge “Apostlenes heste” – fødderne. På langt de fleste baner er en buggy heldigvis inkluderet i greenfee. Det er en caddie også, men en sådan kan godt være et irritationsmoment, fordi caddykvaliteten svinger meget fra bane til bane. Det ene sted kan caddien være til stor hjælp – det andet sted overhovedet ikke til hjælp. Kun på nogle få baner er det frivilligt, om man vil gøre brug af en caddy. Her skal man sige nej tak – hvis man vil være sikker på at spille en fredelig runde uden en dårlig og stresset caddy, der kun koncentrerer sig om at blive færdig i en fart i håb om at kunne nå endnu en runde. Drikkepenge til caddierne er obligatorisk – selvom nogle af dem faktisk ikke gør sig fortjent til sådanne. Det skal dog indrømmes, at der også findes gode og ustressede caddier, som man med glæde belønner med ekstra drikkepenge. Men lad for alt i verden ikke caddien agere buggy-chauffør, hvis du er alene i i buggien! Det giver som regel dårlige nerver, for i hvert nogle af caddierne kører, som om de deltager i et hæsblæsende rally ...

Af Jens Christensen

Ros til skyerne Indenfor en times kørsel fra downtown Kuala Lumpur findes den en perlerække af attraktive golfbaner, men én bane slår alle andre rent oplevelsesmæssigt, førnævnte Awana Genting Highland. Den kan man kun rose til skyerne, ja, den er i dobbelt forstand højdepunktet, fordi kølende skyer jævnligt driver gennem de 18 fascinerende huller i 1200 meters højde i Genting Highland 50 kms bjergkørsel nordøst for KL ad Karak Highway. Det er absolut ikke tilfældigt, at Awana-banen tre gange er kåret som “Most Scenic Golf Course in Malaysia” af Malaysian PGA, at den har rangeret blandt verdens Top 100-baner, og at Pahang State Government to gange har kåret Awana som the “Most Beautiful Landscaped Resort.” Et 27 etagers hotel, bygget som et rundt tårn, med 304 værelser og et lejlighedskompleks med 220 enheder gør, at der altid er mange mennesker i resortet, så man gør klogt i at bestille starttid flere dage i forvejen, hvis man vil være sikker på at opnå adgang til 1. tee. 32 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> b a n e n

Hullerne ligger i et bjergområde med store niveauforskelle og smalle fairways omkranset af jungleagtig skov. Dét betyder, at præcision er nøgleordet, og at enhver skævert koster dyrt på scorekortet. De første ni huller er knapt så kuperede og vandfyldte som de sidste ni, hvor hullerne er længere, og hvor terrænet skifter dramatisk, at det er svært at forcere spillet. Hul, par 3, downhill over en langstrakt sø til en kuperet green på over 2000 kvadratmeter, og 15. hul, ligeledes par 3, downhill over en tværgående sø, er banens absolutte signaturhuller – om ikke andet så på grund af panoramaudsigten fra begge teesteder! Øjet bliver i hvert fald aldrig træt af de farvestrålende træer, buske og blomster, der kendetegner Awana-banen, som i øvrigt er designet af amerikaneren Ronald Fream. Kobra og krokodille 15 km øst for Kuala Lumpurs centrum, tæt ved Sultan Abdul Aziz Shah- luft-

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

I skyerne er højdepunktet

havnen og North-South Expressway, ligger Saujana Golf & Country Club, som af mange regnes som Malaysias førende, fordi den har to mesterskabsbaner, Palm Course og Bunga Raya Course – med tilnavnene “Cobra” og “Crocodile,” fordi de “sluger” mange golfbolde. Begge baner er skåret ud i en stor, gammel plantage, henholdsvis med palme- og gummitræer og den sværeste, Palm Course, har lagt græs til mange store, professionelle turneringer, heriblandt Malaysian Open hele otte gange, de seneste fem på European Tour og sidste gang i 2005, hvor Carlsberg i øvrigt var hovedsponsor. Palm Course blev netop i 2005 kåret som den bedste mesterskabsbane i Asien af Asian Golf Monthly. Ligeledes i 2005 blev Bunga Raya af Golf Digest rangeret blandt de 100 bedste baner udenfor USA, helt nøjagtigt som nr. 69. Ondulerede fairways og talrige vandhazarder karakteriserer begge baner. Den største forskel på den ligger i, at Bunga

<< A r t I k e l

Raya har bredere fairways end Palm, som til gengæld er den længste og derfor også den største test. Palm-banens 2. hul, par 3, 155 meter, blev på et tidspunkt udnævnt som det sværeste golfhul i hele Malaysia. Ellers er det “vandhullerne” 13., 15. og 17. , som kræver gode nerver og ditto slag. På Bunga Raya er det primært 17. hul, par 3, med en ø-green, man husker/frygter. På samme ø ligger teesteder på 18. hul – med krav om et langt drive til fairway. Ronald Fream har også været arkitekt på disse baner. Saujana Golf & Country Club er en del af Saujana Resort Behad, som også omfatter Saujana.Kuala Lumpur Hotel med 350 værelser udenfor resortet. Desuden er netop, i resortet, åbnet et 5-stjernet, såkaldt boutique-hotel, The Club at Saujana, med spa-afdeling og diverse behandlingstilbud. Der findes sågår en suite med egen spa, eget behandlingsrum, dampbad og fitnessrum – hvis man ellers vil betale

>> 33

A r t I k e l >> b a n e n

I skyerne er højdepunktet

6.000 kroner pr. dag. Men så er der også sovepladser til to voksne og to børn ... Gamle palme- og gummitræer gør de to baner

Skorpionen i Saujana Golf & Country Club til en frodig oplevelse. Et tredje udfordrende anlæg møder man i Kota Permai Golf & Country Club, 45 km fra Kuala Lumpur, i bebyggelsen Kota Kemuning i Klang Valley, hvor de Ross Watson-designede 18 huller i marts i år var vært for European Tourturneringen Maybank Malaysian Open, respekt for farerne, der lurer næsten alle som en svensker, Peter Hedblom, i øvrigt var steder. Det er især signaturhullerne, 2., tæt på at vinde, idet han tabteet omspil om par 4 – kåret som det smukkeste i Malayførstepladsen til indiske Arjun Atwal. sia – og 18., et up hill par 5, man husker Selvom Kota Permai kun er 10 år gam- fra denne bane, som i både 2006/2007 og mel, har banen allerede et velrenommeret 2007/2008 blev kåret som landets bedste ry takket være et spektakulært design og af magasinet Golf Malaysia’s læsere. en imponerende vedligeholdesstandard. Meget passende betyder Kota Permai på Hullerne løber dels op og ned af siderne malaysisk fredfyldt og smuk. Et Gary Playi en frodig dal og dels gennem et fladt er Golf Academy fuldender Kota Permai. stykke i bunden af dalen med masser af Greenfee-priserne i Kuala Lumpuersøer. “Skorpionen” lyder banens øgenavn området afskrækker generelt ikke, idet de – fordi den ubarmhjertigt slår til, hvis sla- ligger omkring 300 kroner på hverdage og gene ikke udføres teknisk korrekt og med 500 kroner i weekender.

Viden skaber vækst

Arena er et komplet sortiment bestående af specialgødninger til greens, tees og fairways. De forskellige næringsstoffer og egenskaber gør at du kan gødske optimalt hele sæsonen. Vores eksperter udvikler hele tiden Arena i samarbejde med erfarne greenkeepers. Kontakt Garta for at høre mere om årets nyheder på tlf.: 33 68 50 50 eller www.garta.dk. Du kan også få yderligere information om Arena på www.yara.dk

34 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> H v a x << p r e s s e m e d d e l e l s e

Kongeligt golfspil i baghaven På golfmessen Golf´09 er der mulighed at se nærmere på en kongelig løsning for danske golfspillere hvor HVAX lancerer en sjov og udfordrende golfløsning for alle golfspillende haveejere; ClockGolf

ClockGolf er et spil som er over 100 år gammelt og som oprindeligt kommer fra England hvor der blev spillet ClockGolf i herregårds- og slotsparker. Det blev hurtigt populært at spille ClockGolf i de adelige kredse og ideen blev senere spredt til de skandinaviske kongehuse. Også Dronning Ingrid, der var ivrig golfspiller fik anlagt en ”ClockGolf ” i Gråstens Slotspark, hvor hun efter sigende har givet sine børn og børnebørn de første instruktioner i ”det ædle golfspil”. Hvad er en ClockGolf og hvordan spilles det ClockGolf spilles på en cirkelrund green, med 12 startsteder som en urskive svarende til dagens timer. Golfhullet er placeret forskudt fra midten, således at afstanden fra hullet til de 12 teesteder er forskellige. ClockGolf greenen anlægges gerne med lidt fald for at øge sværhedsgraden. Færdigt koncept i eksklusive materialer ... Teddy Pedersen fra ClockGolf.dk fik ideen til at til at lave et færdigt koncept efter at have læst om clockgolf i bogen ”Golf i de gode gamle dage” udgivet af Dansk Golfhistorisk Selskab. – I samme periode så jeg en clockgolf løsning i Blaavandshuk Golfklub, der fik mig til at tænke, at det måtte kunne gøres meget mere enkelt og nemmere at vedligeholde. Min ide med ClockGolf anlægget har hele tiden været, at alle materialer skulle være det bedste af det bedste uden nævneværdig vedligehold og da særlig puttningen er den afgørende årsag til fornøjelsen ved at spille ClockGolf, var jeg meget fokuseret på at finde den bedste green til konceptet, slutter Teddy Pedersen. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

– Vi kan ikke skjule vores begejstring for slutresultatet, lyder det fra Henrik Hvistendahl fra firmaet HVAX. – Fra det tidspunkt vi fik kendskab til ideen, og siden hen hvor vi fik lov til at deltage i udviklingen af konceptet er vores glæde og forventning til ClockGolf kun gået én vej – op, fortsætter Henrik Hvistendahl. – Derfor er årets golfmesse også en god lejlighed til at modtage “folkets dom”.

ClockGolf konceptet kan ses og prøvespilles hos HVAX, hvor der alle 3 messedage afholdes en puttekonkurrence på ClockGolf banen. Mangler man ideer til golfaktiviteter hjemme i haven, er HVAX et besøg værd, som udover ClockGolf, udstiller en golfgreen i kunstgræs, som kan anlægges i private haver.

For yderlig information og billeder kontakt: HVAX Henrik Hvistendahl hh@HVAX.com Mobil: 2144 3265

ClockGolf.dk Teddy Pedersen spil@clockgolf.dk Mobil: 2011 4515 >> 35

ArtIkel

Gødskning af græsset på USGA-SPEC. Greens Af Martin Pedersen

På vækstlag opbygget efter USGA-specifikationerne med stort sandindhold, lavt indhold af kolloider, dårlig cationbytningskapacitet, højt reaktionstal (Rt), stor vandgennemstrømmelighed og dårlig evne til at holde på tilført vand og gødning, kan der opstå gødningsmæssige problemer, som man ikke så ofte ser på gamle golfgreens. Ved at sænke græssets klippehøjde og rulle græsset for at få hurtigere greens vil man reducere græssets rodsystem og svække græsset og gødningsoptagelsen. Efter klipning af græsset vil planterne reagere og forsøge at erstatte den fjernede bladmasse. Dette gør planterne ved at anvende den oplagrede kulhydratreserve i græssets rodsystem til ny bladvækst. Herved reduceres og svækkes rodsystemet yderligere og der opstår mangel på vækstreserver som kulhydrater, vand og gødning. Der opstår øget stress i græsset. Som konsekvens heraf vil man se øget invadering af ukrudt, som enårig rapgræs og hvidkløver og man vil se angreb af en række lavfertilitets sygdomme som rødtråd, anthracnose, dollarspot samt angreb af ophiobulus. Angreb af ophiobulus er størst på områder med højt Rt, lav fertilitet og på vækstlag med lavt indhold af en antagonistisk mikroflora. Sidst på sommeren vil der med stor nedbørsmængde være risiko for angreb af hekseringe som kan medføre angreb af fusarium. Tæt græsbestand med sundt græs, greens med god spillekvalitet hele året rundt og greenoverflade uden ukrudt og sygdomme må være nøgleordet for god greenkeeping. Dette medfører at man ved vedligehold af græsset på USGA-greens må tage græssets forsyning med forskellige gødningsstoffer på til nøje overvejelse og vurdering. Gødskning af græsset Man gøder græsset for at: 1. Supplere græsset med de nødvendige gødningsstoffer 36 <<

2. Erstatte de gødningsmængder der fjernes ved udvaskning og med det afklippede græs 3. Afbalancere mængden af de forskellige gødningsstoffer i vækstlaget 4. Stimulere væksten af en sund tæt græsbestand 5. Optimere spillekvaliteten og græssets udseende Gødningsanalyser En effektiv gødningsplan må baseres på vækstlagets indhold, mængde og afbalanceringen af de vigtigste gødningsstoffer, det må være en betingelse, at jordprøverne til gødningsanalyse er repræsentative for det areal, hvorpå de er udtaget. Det er afgørende at fastslå, at resultaterne af jordanalyserne ikke kan blive bedre og mere nøjagtige end udtagelse af jordprøverne betinger. Jordanalysernes begrænsning er at de kun fortæller hvor meget plantenæring af forskellig art, det pågældende vækstlag kan stille til rådighed for græssets vækst. Analyserne fortæller ikke, hvor stort behov det pågældende græs har for de forskellige gødningsstoffer. Gødningsstoffer Kvælstof er det gødningsstof, som græsset optager i størst mængde. Kvælstof er tillige det gødningsstof, som har størst indflydelse på græssets vækst og kvalitet. Den maksimale nyttevirkning forekommer først, når optimal gødskning med kvælstof kombineres med afbalanceret mængde af andre gødningsstoffer og med klippepraksis, der vedligeholder stor produktiv kulhydratreserve i græsset. Af det tilførte kvælstof kan man forvente, at ca. 45% anvendes til vækst af blade og stængler, ca. 25% vil medgå til rodvækst, ca. 15% vil fikseres til organisk materiale i vækstlaget og ca. 15% forventes at blive nitrificeret eller udvasket.

Kvælstof kan tilføres i tre forskellige former: 1. Ammoniumkvælstof som i svovlsur ammoniak. Ammoniumkvælstof optages som cation, der bindes til kolloider i vækstlaget og derfor kun vanskeligt udvaskes. Ammonium sænker Rt. 2. Nitratkvælstof som kalksalpeter. Kvælstoffet optages anion, der findes frit i jordvæsken, bindes ikke til kolloiderne, hvorfor risiko for udvaskning er meget stor. Nitrat hæver Rt. 3. Amidkvælstof som i urea og forskellige ureaderivater. Ved udbringning på vækstlag med højt Rt vil urea i forbindelse med biologisk aktivitet og urease i vækstlaget danne frit ammonium og kuldioksyd, hvorved ammoniumkvælstoffet vil fordampe ud i den blå luft og ikke medvirke til græssets vækst. Det er ikke ligegyldigt, hvilken form for kvælstof man anvender til gødskning af græsset. Kvælstof tilført som svovlsur ammoniak vil optages hurtigere og være mere effektiv end kvælstof tilført som nitrat eller urea, der er kun minimal risiko for udvaskning. Svovlsur ammoniak er den bedste og billigste kvælstofgødning til greens med bestand af rødsvingel og hvene. Svovlsur ammoniak vil sænke vækstlagets Rt og fremme optagelse af fosfor og mikronæringsstoffer som mangan, kobber, jern og zink og samtidig reducere angrebet af ophiobulus. Tilførsel af svovlsur ammoniak vil reducere mængden af regnormeklatter, og i det lange løb mængden af enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt. Kvælstof som nitrat og urea vil disponere græsset for angreb af forskellige svampesygdomme. The Sports Turf Research Station i Bingley anvender kun kvælstof som nitrat og urea, når man i sammenlignende sortsforsøg med græsarter og sorter skal fremprovokere et sygdomsangreb i græsset G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> G ø d s k n I n G

til vurdering af græssets sygdomstolerance. Græssets sygdomstolerance vil generelt påvirkes af kvælstofniveauet, stor tilførsel af kvælstof tillige med ubalancerede mængder af andre nødvendige gødningsstoffer vil fremme risikoen for angreb af sygdomme som fusarium, typhula, pythium, helminthosporium, lav tilførsel af kvælstof øger risikoen for angreb af rhizoctonia, rødtråd, anthracnose, dollarspot og magneporta poa. Regnormeklatter Tilførsel af kvælstof som svovlsur ammoniak kan være med til at reducere mængden af regnorme i vækstlaget. Regnormeklatter findes især på vækstlag med Rt over 6,5. Regnormeklatterne er beriget jord med stort indhold af de vigtigste gødningsstoffer. I gennemsnit vil regnormeklatter indeholde: · 2,8 gram calcium pr. kg. jord · 0,4 gram kalium pr. kg. jord · 0,5 gram magnesium pr. kg. jord · 0,4 procent kvælstof

af Græsset på

Regnormeklatterne er ved deres tilstedeværelse med til at ødelægge spillekvaliteten på greens. Med det store indhold af gødningsstoffer vil regnormeklatterne danne nicher til invadering og etablering af ukrudt som mælkebøtter, fuglegræs, hønsetarm og enårig rapgræs. Der findes referencer der omtaler, at regnormeklatter kan fremme angreb af fusarium. Fosfor Fosfor er uundværlig integreret komponent i alle plantefysiologiske processer. Der findes ikke en eneste proces i græsset, som ikke kræver fosfor. Fosfor tilføres normalt som superfosfat, men kan også tilføres som vandopløseligt diammoniumfosfat, som indeholder kvælstof. I vækstlaget vil tilført fosfor, under påvirkning af Rt gå i forbindelse med calcium og danne forskellige tungt opløselige forbindelser. Græssets fosforoptagelse er dårlig ved Rt over 7,5. Da fosfor tilføres som anion, kan der på meget sandholdige greens forekomme udvaskning af fosfor, fosformangel forekommer ofte på nyanlagte greens. Uden fosfor

u s G a - s p e C . G r e e n s << A r t I k e l

er der ingen effekt af kvælstof. Sandholdige USGA-greens har behov for tilførsel af fosfor. Fosformangel giver dårlig blad – og rodvækst og svagt rodsystem. Gødskning med kvælstof som svovlsur ammoniak vil reducere Rt og vil fremme græssets fosforoptagelse. Optagelsen af fosfor er meget påvirket af vækstlagets temperaturforhold og lysintensitet. Optagelse er størst ved høj jordtemperatur og høj lysintensitet. I forårstiden når jordtemperaturen er lav, kan der være stagnerende græsvækst som følge af dårlig fosforoptagelse og lav respiration i græsset og mangel på tilgængeligt kvælstof. På vækstlag med højt Rt kan tilførsel af fosfor tillige med svovlsur ammoniak og mangan reducere angreb af ophiobulus. Fosfor og enårig rapgræs Det hævdes at fosfor vil fremme etablering af enårig rapgræs. Man bør være opmærksom på, at enårig rapgræs i større eller mindre mængder kan findes i frøblandinger, der anvendes til såning på greens. Enårig rapgræs etablerer sig på belastede områder, især på de områder der dobbelt

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis

Konkurrencedygtige priser Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den natu rlige pleje til fairway mikroor ganismer s, med ak tive og organ isk gødn ing ….. Suveræ

n på to ppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

09/03/09 9:56:40

>> 37

A r t I k e l >> G ø d s k n I n G

af Græsset på

klippes, det vil sige i de yderste klippeomgange og på de områder hvor spillerne kommer ind på greens. Nedslagsmærker der ikke rettes op, men skalperes ved klipning, vil sammen med spikesmærker og regnormeklatter være nicher for etablering af enårig rapgræs. Kalium Kalium er det gødningsstof, som græsset sammen med kvælstof har størst behov for. Kalium er et noget specielt gødningsstof, idet det ikke danner nogen for stabil struktur i græsset. Ikke desto mindre er kalium et nødvendigt element for alle levende organismer. I plantefysiologien er kalium den vigtigste cation med hensyn til de fysiologiske og biokemiske funktioner. Kalium kan tilføres enten som kaliumklorid eller kaliumsulfat. Kaliumsulfat optages bedre af græsset end kaliumklorid. Sulfatformen synes også at være den mildeste form for kaliumgødning. Kalium er en cation, der bindes til kolloider i vækstlaget, men kalium kan, på sandholdige USGA-greens med lavt indhold af kolloider, findes opløst i jordvæsken og være udsat for stor udvaskning især i vintertiden. Kalium optages i synergieffekt med kvælstof. På USGA-greens bør tilførsel af kvælstof altid følges med tilførsel af lige store mængder kalium. Optagelsen af kalium er påvirket af Rt og på grund af antagonisme også af mængden af magnesium, calcium og natrium i vækstlaget, stort indhold af calcium, magnesium og natrium giver dårlig optagelse af kalium. Græs velforsynet med kalium har bedre vandhusholdning og mindsket behov for vand til genvækst og syntese af organisk materiale. Tilskud af kalium øger græssets tolerance mod varme, tørke, kulde, slitage og giver græsset bedre genvækst efter tørke, ligesom græssets tolerance mod sygdomsangreb øges. Ved kaliummangel disponeres græsset for øget angreb af fusarium, typhula, ophiobulus, rust og meldug. Mikronæringsstoffer Man må ved intensiv pleje af græsset ikke undervurdere betydningen af mikronæringsstofferne. Gødskning med mikronæringsstoffer er den mindst forståelige facet i gødskning af græsset på USGA-greens. Mikronæringsstofferne mangan, kobber, jern 38 <<

u s G a - s p e C . G r e e n s <<

og zink optages kun af græsset i små mængder, men deres tilstedeværelse er mindst ligeså betydningsfulde, som de gødningsstoffer der optages af græsset i stor mængde. Mikronæringsstofferne optræder som katalysatorer for en lang række livsnødvendige processer. Kemien i mikronæringsstofferne i vækstlaget er meget kompleks, hvilket medfører, at resultaterne af de jordanalyser der foretages til kontrol, kan være af meget tvivlsom værdi. Mangan, kobber og jern i vækstlaget reagerer nogenlunde ensartet, idet højt indhold af fosfor og højt Rt medfører, at disse stoffer bliver meget vanskeligt tilgængelige for græsset, selv om stofferne findes i stor mængde i vækstlaget. At forstå og vurdere mangel på mikronæringsstofferne og de skadelige effekter og manglende sygdomstolerance mangel kan forårsage, kan være vanskeligt, og det kan være vanskeligt at forstå de forhold, der enten øger eller formindsker indhold og optagelse af mikronæringsstoffer. Mangel kan forekomme under bestemte klimaforhold og ved samspil med andre mikronæringsstoffer. Mangel forekommer ofte ved lav temperatur eller på fugtigt vækstlag. Mangel på mikronæringsstoffer forekommer almindeligt på sandholdige USGA-greens med højt Rt, og på sandholdige vækstlag med dårlig vandholdende evne og svagt rodsystem. Højt Rt er en begrænsende faktor for græssets optagelse af mikronæringsstoffer. Mangel på mikronæringsstoffer forventes ikke at forekomme ved Rt under 5,5. Gødskning med svovlsur ammoniak vil sænke vækstlagets Rt og fremme optagelse af mikronæringsstoffer. Tilførsel af mikronæringsstoffer kan reducere angrebet af sygdomme i græsset. På sandholdige USGA-greens disponeret for sygdomme kan det være tilrådeligt at tilføre mikronæringsstoffer som bladgødning flere gange om året. Mangan Mangan er nødvendigt for fotosyntese og stofskifteprocesser og for at protein og enzymer i planterne kan fungere tilfredsstillende. Mangan bevæger sig kun langsomt i vækstlaget, kun ca. 1 mm. i løbet af 18 måneder. Tilført Mangan vil i jordvæksten hurtigt blive omdannet til brunsten, der ikke optages af græsset. Manganmangel forekommer især på meget luftige sandholdige eller humusholdige vækstlag med Rt over 6,5 og hvor der er stor risiko for

gødningsudvaskning. Manganmangel forekommer især om foråret på vækstlag med lav temperatur og hvor der er stort indhold af kalium, magnesium og andre mikronæringsstoffer. Ved manganmangel er der reduceret rodvækst, og der er mindre stresstolerance i græsset. Ved manganmangel er græsset mindre tolerant for angreb af skadedyr og græsset kan være disponeret for angreb af forskellige svampesygdomme og især for angreb af ophiobulus og meldug. Ved manganmangel er græsset følsom for behandling med forskellige ukrudtsmidler. Gødskning af græsset med svovlsur ammoniak vil fremme græssets optagelse af mangan. Ved konstateret manganmangel kan blad sprøjtes med en 3% opløsning af mangansulfat (30%). Mangansulfat er bedre og billigere end manganchelat. Sprøjtning af greens med mangansulfat og evt. kobber tillige med azoxystrobin (Amistar) kan være med til at begrænse angreb af ophiobulus. Kobber Kobbermangel forekommer på sandholdige vækstlag med stor vandgennemstrømning og højt Rt. Kobber er aktiv i alle græssets stofskifteprocesser. Ved kobbermangel er der reduktion i græssets bladvækst og som følge her af også manglende slidstyrke. Stor tilførsel af kvælstof og fosfor kan fremkalde kobbermangel. Ved kobbermangel i græsset kan blad sprøjtes med kobbersulfat (25%) 5 kg. i 300 l. vand pr. ha. eller med kobberoxyklorid (50%) 5 kg. 300-500 l. vand pr. ha. Sprøjtning med kobbersulfat kan være med til at reducere angreb af ophiobulus. Jern Jernmangel forekommer på løst sandholdigt vækstlag ved Rt 6-8. Optagelse af jern er dårlig ved højt indhold af fosfor og tilstedeværelse af K- Ca og Mg. Gødskning af græsset med nitratkvælstof vil hæmme græssets optagelse af jern. Gødskning med svovlsur ammoniak vil fremme optagelsen. I græsset er der altid en god korrelation mellem supplering med jern og græssets klorofylindhold. Hertil kommer at jern er involveret i proteinstofskiftet og nukleinsyrestofskiftet. Sprøjtning af græsset med opløsning af jernsulfat kan fremme græsG r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> G ø d s k n I n G

sets bladfarve og reducere angrebet af fusarium og andre bladsygdomme. Ved gødskning med jern må gødningen sprøjtes ud som bladgødning, der kan anvendes 10 kg. jernsulfat i 500 l. vand pr. ha. Jernsulfat er bedre og billigere end jernchelat. Gødningsmængder Ved kontrol af de foreliggende gødningsanalyser ved man hvilke gødningsstoffer græsset skal tilføres, men man ved ikke hvor store mængder græsset tilføres i løbet af vækstsæsonen. Greens med rødsvingel og alm. hvene har ikke så stort gødningsbehov som greens med enårig rapgræs eller kryb. hvene. Sandholdige USGA-greens har større gødningsbehov end jordgreens. Græssets vækst er afhængig af den gødningsfaktor som er til stede i mindst mængde. Græsvæksten aftager eller tiltager efterhånden som denne faktor vokser eller aftager. Af alle gødningsstoffer er kvælstof og kalium de gødningsstoffer, der har størst indflydelse på græssets vækst og kvalitet. Gødningsanalyserne kan hjælpe greenkeeperen med at træffe beslutninger om hvilke gødningsstoffer og hvor meget af de enkelte gødningsstoffer, der skal tilføres, men gødningsanalyserne er reelt set kun retningslinjer. Når man arbejder i et naturligt miljø er det uundgåeligt, at de naturlige faktorer i miljøet må tages i betragtning ved doseringen af gødningstilførslen i løbet af vækstsæsonen. Gødningsmængden bestemmes af faktorer som: 1. Græsbestandens sammensætning 2. Vækstlagets sammensætning 3. Vækstsæsonen 4. De klimatiske forhold som vækstlagets temperatur, mængden af tilgængeligt vand, lys og skyggeforholdene 5. Antallet af spillede runder 6. Gødningsterminer 7. Golfklubbens ambitionsniveau Et af de svære problemer ved gødskning af USGA-greens er på grund af stor gødningsudvaskning, at afbalancere gødningsstofferne i vækstlaget med hinanden. Denne afbalancering er den vigtigste del af gødningsplanlægningen. For meget af et gødningsstof kan hæmme optagelse af andre gødningsstoffer, der er antagonisme og synergisme i optagelse af gødningsstoffer, f.eks. kan stor mængde kalium hæmme optagelsen af magnesium. Et gødningsstof kan fremme optagelsen af andre. Kvælstof fremmer optagelse af alle andre gødningsstoffer, fosfor fremmer optagelse af kvælstof. Mængden af tilført kvælstof skal direkte relateres til græssets klippehøjde og til mængden af øvrige gødningsstoffer i vækstlaget. Mængden af tilført kvælstof har direkte indflydelse på græssets rodvækst, bladvækst og indholdet af kulhydrater. Stor kvælstoftilførsel og lav klippehøjde vil svække græsset, øge sygdomstrykket i græsset og reducere slidstyrken. Midt på sommeren, når græsset vil danne frøstængler og når jordtemperaturen er høj er rodsystemet svagt og der er lav kulhydratreserve i græsset, på denne årstid bør der kun være mindre tilførsel af kvælstof, evt. tilførsel af kvælstof skal følges med tilførsel af kalium. Optagelse af gødning gennem rodsystemet kræver G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

af Græsset på

u s G a - s p e C . G r e e n s << A r t I k e l

energi og kulhydrater. Unuanceret kvælstofgødskning midt på sommeren vil svække græsset. I perioder med gode vækstbetingelser og stor vækstintensitet er der øget behov for gødskning. Gødning herunder tilførsel af mikronæringsstoffer må tilføres med afpassede mængder med jævne mellemrum flere gange i løbet af vækstsæsonen. Det gødningsstof der tilføres græsset, når det tilføres og hvordan det tilføres, har stor effekt på græssets fotosyntesekapacitet, de fysiologiske forhold, kulhydratreserven, græssets rodmasse, græssets stress – og sygdomstolerance, græssets bladfarve, kvalitet og persistens. Mindste gødningsmængde Hvor stor er den mindste gødningsmængde der tilføres græsset på greens udtrykt i kg. pr. ha.? Mindste gødningsmængde behøver ikke nødvendigvis at betyde tilførsel af små mængder gødning. Den mindste gødningsmængde er altid den mindste mængde gødning, der kræves for at vedligeholde en god, sund og tæt græsbestand med optimal spillekvalitet uden sygdomme og ukrudt. Mindste nødvendige gødningsmængde er påvirket af klima og de miljømæssige forhold, der kan variere i løbet af vækstsæsonen. Man kan derfor ikke på forhånd dosere hvor mange kg. gødning, der skal tilføres. Den person som er bedst til at vurdere gødningsbehovet er greenkeeperen. Alle gødningsstoffer er lige nødvendige. Der er bare det at nogle gødningsstoffer kræves tilført i større mængder end andre

Grøn fagmesse på Sandmoseskolen Den 11. juni 2009 kl. 9.00 - 15.00 Sandmoseskolen er igen i år stedet, hvor du kan mødes med andre branchefolk og få inspiration. Se nyhederne, deltag i aktiviteterne og få mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr og produkter. Vi ses til en hyggelig dag. Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

>> 39

A r t I k e l >> G ø d s k n I n G

af Græsset på

som f.eks. kvælstof og kalium. Mange af de nødvendige mikronæringsstoffer kan allerede findes i vækstlaget, men kan ikke optages af græsset på grund af højt Rt. Tilførsel af for små mængder gødninger eller tilførsel af unuancerede gødningsblandinger kan være spild af penge, produkt og arbejde og kan medføre skader på græsset, store sygdomsangreb, dårlig græsvækst, dårlig spillekvalitet, øget slitage og øget indvandring af ukrudt. Mangel på gødning kan medføre angreb af anthracnose, dollarspot, rød tråd, magneportha poa og ophiobulus. Største gødningsmængde Tilførsel af store mængder kvælstof kan ligeledes medføre spild af penge, overdreven græsvækst vil give blødt succulent græs, dårlig spillekvalitet, reduceret rodvækst, dårlig slidstyrke og øget modtagelighed for angreb af sygdomme fusarium, typhula, pythium og rhizoctonia. Gødningsoptagelse For at gødningsstofferne kan optages af græsset, må gødningen opløses i vand og transporteres til græssets rodzone. Græssets optagelse af de tilførte gødningsstoffer påvirkes af mange faktorer. 1. Vækstlagets Reaktionstal Rt 2. Koncentrationen af de enkelte gødningsstoffer og mobiliseringsgraden i vækstlaget 3. Vækstlagets fugtighedsgrad 4. Transporten af gødning til rodsystemet 5. Konkurrence i optagelse af de enkelte gødningsstoffer, antagonisme og synergisme 6. Vækstlagets texturforhold og komprimeringsgrad 7. Rodnettets størrelse 8. Vækstlagets luftindhold 9. Vækstlagets temperatur 10. Lysforholdene på arealet Vækstlagets Reaktionstal (Rt) Vækstlagets reaktionstal er en af de faktorer der har størst indflydelse på græssets gødningsoptagelse. Vækstlaget på USGAgreens har generelt et Reaktionstal over 7. Vækstlagets Reaktionstal påvirker en lang række faktorer i vækstlagets, de fysiske, 40 <<

u s G a - s p e C . G r e e n s <<

biologiske og kemiske egenskaber, aggregatstabiliteten, vandoptagelse, gødningsoptagelsen, indhold af giftige toxiner, mikrofloraens aktivitet og omsætning. Højt Reaktionstal øger mængden af regnorme i vækstlagets, mængden af ukrudt, øger sygdomstrykket og potentialet for sygdomsangreb i græsset. Højt Rt øger risikoen for angreb af ophiobulus, fusarium og pythium. Reaktionstallet er aldrig konstant, men er underkastet sæsonmæssige ændringer, som regel falder Rt fra forår til efterår for at stige igen i løbet af vinteren. Rt falder i perioder med regnvejr. Ved normal gødskning falder Rt med 0,5-1 enhed umiddelbart efter gødskning, men stiger igen efterhånden som gødningen optages af græsset. Ved højt Reaktionstal er der især dårlig optagelse af fosfor, mangan, kobber og zink. Kalk i vandingsvandet Det vand der anvendes til vanding af græsset på greens kan indeholde store mængder kalk. Kalkindholdet i ledningsvand måles i hårdhedsgrader, hvor 1 hårdhedsgrad svarer til 17,7 mg. Kalk pr. liter vand. Hvis man forestiller sig, at man vander greens med 3000 m3 pr. ha. pr. år, vil man ved årets udgang have tilført mere end 100 kg. kalk pr. ha. Kalk i topdressningsmaterialet Det sand der anvendes som topdressningsmateriale kan indeholde store mængder kalk, man finder ofte sand mere end 10% kalk. Kalk kan også findes i det bunkersand som ved bunkerslag slås op på greenarealet. Lysforholdene på arealet Lysintensiteten er en miljøfaktor der ofte overses ved vedligehold af græsset på greens. I sommertiden med gode lysforhold kan græsset opstage 25-50 mg. kvælstof pr. m2 pr. dag. På arealer med skygge eller i perioder med gråvejr optages kun 5-10 mg. kvælstof pr. m2 pr. dag. Lav lysintensitet kan reducere mængden af afklippet græs med 25-30%. Komprimering af vækstlaget Komprimering af vækstlaget ved lavt kvælstofniveau reducerer rodnettet ca. 13%. Komprimering af vækstlaget ved

højt kvælstofniveau reducerer rodnettet med ca. 25-50%. Den kvælstofmængde der findes i vækstlaget ved nitrattal 2-3 har næppe større indflydelse på græssets vækst. Til effektiv fotosyntese skal der være et nitrattal på mindst 4, svarende til 10 kg. kvælstof pr. ha. Gødningsudvaskning De sandholdige USGA-greens har meget lav cationbytningskapacitet og dermed dårlig evne til at holde på tilført vand og gødningsstoffer. Ved vanding eller med store nedbørsmængder vil der være stor udvaskning af gødningsstoffer, 30 mm. nedbør eller vanding kan fjerne næsten alt nitratkvælstof fra græssets rodzone, selv fosfor og kalium, som normalt bindes til kolloider i vækstlaget, kan udvaskes af vækstlaget. Det er derfor almindeligt at konstatere gødningsmangel i græsset på nyanlagte USGA-greens. Gødningsudbringning Gødningsstofferne fordeles enten som: 1. Tør gødning som granulater 2. Vandig opløsning 3. Vandig opløsning som bladgødning Valget af gødningsmetoder vil være bestemt af den metode, som synes at være bedst i den givne situation. Man bør være opmærksom på, at den måde hvorpå man gøder græsset og hvorledes det udbringes og på hvilke årstider gødningen udbringes, har indflydelse på græssets fotosyntesekapacitet, græssets fysiologiske forhold, rodnettets størrelse, kulhydratindholdet og græssets farve, stressforhold og sygdomstolerance. Tørre gødninger Alle tørre granulære gødninger er designet til optagelse gennem rodsystemet, gødningen må opløses i jordvæsken og transporteres til græssets rodzone for at optages af planterne. Gødningseffekten er fuldstændig afhængig af gødningsstoffernes opløselighed af vækstlagets fugtighed, temperatur, lysforhold og den mikrobiologiske aktivitet. Ved anvendelse af tørre granulære gødninger må man være opmærksom på granulaternes størrelse og ensartethed, gødningen skal indeholde homogene granulater, som skal være lette at opløse og skal være lette at håndtere og sprede. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> G ø d s k n I n G

De fleste granulære gødninger er blandingsgødninger med varierende indhold af N-P og K med varierende kvælstofforbindelser og med varierende forhold mellem de forskellige gødningsstoffer og varierende indhold af mikronæringsstoffer. De langtidsvirkende kvælstofgødninger er forskellige ureaderivater, kræver høj temperatur og fugtighed til frigørelse af kvælstoffet. De langtidsvirkende gødninger bør ikke tilføres i forårstiden ved lav jordtemperatur. Ved valg af en bestemt blandingsgødning har man ingen fleksibilitet i forholdet mellem de tilførte gødningsstoffer og er derfor ikke altid en velafbalanceret gødskning. Vandig opløsning, flydende gødninger Tilførsel af gødning i vandig opløsning som flydende gødninger er en anden metode til udbringning af tørre gødninger. De flydende gødninger kan være tørre gødningsstoffer, som opløses i vand og sprøjtes ud til optagelses gennem rodsystemet. En fordel ved anvendelse af flydende gødninger frem for tørre gødninger er at det giver mulighed for en mere fleksibel gødskning, idet man kan tilføre eller udelukke de forskellige gødningsstoffer i henhold til græssets behov, man kan tilføre mikronæringsstoffer efter behov. Anvendelse af flydende gødninger har den fordel, at de er lette, hurtige og nøjagtige at udbringe. Jo hurtigere gødningsstofferne optages af planterne, jo hurtigere vil de translokeres rundt i planten hurtigere og mere effektiv er gødningen.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

af Græsset på

u s G a - s p e C . G r e e n s << A r t I k e l

Ved anvendelse af flydende gødninger kan en mindre del af de tilførte gødningsstoffer optages som bladgødning. Forslag til gødningsplaner med flydende gødninger. Når man selv vil fortage blanding. Blanding 1 med indhold af kvælstof, fosfor og kalium på greens med lave fosfortal (Pt): 65 kg. svovlsur ammoniak (21% kvælstof) = 10 kg. diammoniumfosfat (18% N + 20% P) = 35 kg. svovlsur kalium (41% K) =

13,65 kg. N 1,80 kg. N + 2 kg. P 14,35 kg. K

Den færdige blanding indeholder i alt 15,5 kg. N, 2 kg. P og 14,4 kg. K. Forhold N:P:K 1:0:1:0,9 Gødningsstofferne opløses i 800 liter i tank med røreaksel. Blandingen er beregnet til ca. 10.000 m2. Denne blanding må ikke tilsættes kobbersulfat på grund af risiko for bundfald! Blanding 2 med indhold af kvælstof, kalium, magnesium og mikronæringsstoffer til greens med høje fosfortal: 65 kg. svovlsur ammoniak (21% N) = 35 kg. svovlsur kalium (41% K) = 25 kg. magnesiumsulfat (10% Mg) = 5 kg. mangansulfat (30% Mn) = 5 kg. jernsulfat (18% Fe) =

13,65 kg. N 14,35 kg. K 2,35 kg. Mg 1,35 kg. Mn 0,90 kg. Fe

>> 41

p r e s s e m e d d e l e l s e >> G ø d s k n I n G

Den færdige blanding indeholder i alt 13,65 kg. N. 14,35 kg. K. 2,5 kg. Mg. 1,5 kg. Mn. 0,9 kg. Fe. Forhold N:P:K:Mg 1:0:1:0,2 Blandingen opløses i 800 liter vand i tank med røreaksel. Blandingen er beregnet til ca. 10.000 m2. De to gødningsblandinger er velegnede til greens med højt Rt og med lavfertilitetssygdomme især hvor der er angreb af ophiobulus og hvor der er mange regnormeklatter. Kvælstof tilføres svovlsur ammoniak der er den bedste kvælstofgødning til græs på greens. De to blandinger er meget billige i anvendelse og vil kun reducere udgifterne i gødningsbudgettet. De to blandinger er meget fleksible i anvendelse idet man efter behov kan undlade eller tilføre et eller flere gødningsstoffer i henhold til jordanalyserne. Bladgødning. Vandig opløsning til bladgødning Græssets blade er i stand til at optage gødningsstoffer især ilt og kuldioksyd i luftformig stand gennem spalteåbningerne (stomata). Spalteåbningerne findes på blade og stængler, der er rundt regnet 50-400 pr. mm2, der udgør 1-2% af bladarealet. Spalteåbningerne findes såvel på bladenes overside som underside, flest på oversiden. Spalteåbningerne er kun åbne i dagstimerne, når græsset er saftspændt. Optagelse af gødningsstofferne i ionisk form er begrænset på grund af, at de ydre epidermisceller på bladene er dækket af cuticula. Cuticula består af en voksagtig film vekslende med cutinlameller. Cuticula er kun delvis gennemtrængelig for vand og opløste stoffer. De gødningsstoffer der optages gennem bladene, kan være med til at dække planternes behov for gødning. Optagelse af gødning gennem bladvævet er mere effektiv jo længere gødningsopløsningen forbliver i en tynd film på bladenes overflade. På en klar dag med høj temperatur, når evaporationen er høj og når vandet i bladgødningen fordamper, kan gødningssaltene ophobes på bladenes overside uden at blive absorberet, hvilket medfører at der kan forekomme svidninger af bladene. De skadelige virkninger 42 <<

af Græsset på

u s G a - s p e C . G r e e n s <<

kan undgås ved at anvende opløsninger med lav koncentration og ved at foretage bladgødskning på en kølig eller overskyet dag eller om aftenen. For at få bedre gødningsoptagelse bliver gødningsopløsningen ofte tilsat et dispergerings – eller afspændingsmiddel. Dybest set er processen ved gødningsoptagelse gennem bladcellerne den samme som ved gødningsoptagelse gennem græssets rødder. Den vigtigste del ved processen er transporten gennem de biologiske membramer. Da transporten gennem membramerne er en aktiv proces for de fleste gødningsstoffer er optagelse påvirket af den fysiologiske status i bladene. I bladvævet er den aktive optagelsesproces normalt ikke en begrænsende faktor i ionoptagelsen i kontrast til optagelse gennem rodsystemet. Gødningsoptagelse gennem bladene er kontrolleret af gødningsstoffernes diffusion fra vandfilmen på bladenes overflade gennem cuticula og cellevæggene til plasmalemma. Når bladgødskning er en god idé Bladgødskning kan have stor effekt under visse omstændigheder, men man må være opmærksom på, at bladene generelt kun er i stand til at optage en relativt lille mængde gødning i forhold til græssets behov. Bladgødskning er især anvendelig under forhold hvor optagelsen gennem rodsystemet er begrænset. Dette kan ofte være tilfældet for mikronæringsstoffer mangan, kobber, jern og zink. Disse gødningsstoffer bindes ofte stærkt til jordpartiklerne og er derfor næppe tilgængelige for græsset. I en sådan situation vil bladgødskning være en god metode. Det voksagtige lag på cuticula kan medføre, at gødningsopløsningen ligger som små perler på bladene. I perioder med regn eller ved vanding vil det meste af den tilførte gødning blive skyllet af. Ved bladgødskning bør der anvendes dysser med lille dråbestørrelse, der bør tilføres et afspændings – eller dispergeringsmiddel for at få bedre dækning på bladene. Der anvendes normalt en dosis på 50 – 100 ml. pr. 10 l. vand. Der findes flere forskellige midler i handelen. Tilsætning bør afstemmes efter brugsanvisningen for de forskellige midler. På vækstlag hvor kvælstofoptagelsen

gennem rodsystemet i en bestemt situation er dårlig, som på komprimeret eller udtørret vækstlag eller på arealer hvor græsset er angrebet af lavfertilitetssygdomme eller ved situationer hvor man gerne vil græsvæksten et lift, kan bladgødskning med urea være gavnlig. Urea (46% N) kan tilføre som bladgødning, der kan anvendes en 25% opløsning, dvs. 25 kg. urea i 100 l. vand pr. ha. Urea må ikke anvendes i blanding med ukrudtsmidler. Når bladgødskning ikke er en god idé For græsset er den naturlige gødningsoptagelse gennem rodsystemet. Bladene har voksagtig cuticula, som hindrer vand, gødning og andre stoffer at trænge ind i planterne. I begrænset omfang kan nogle gødningsstoffer tilført bladene absorberes og bruges af planterne, men for de vigtigste gødningsstoffer som kvælstof, fosfor, kalium er den absorberede mængde alt for lav til at dække planternes behov. Bladgødskning med disse gødninger kan kun supplere græsset med en meget begrænset del af det totale behov og bør undlades. Konklusion På sandholdige golfgreens anlagt efter USGA-specifikationerne med lav cationbytningskapacitet højt Rt, stor vandgennemstrømmelighed og stor risiko for gødskningsudvaskning kan der være dårlig udnyttelse af de tilførte gødningsstoffer og i perioder stor risiko for angreb af lavfertilitetssygdomme. Der må ved gødskning af græsset specielt tages hensyn til anvendelse af der rigtige gødningsstoffer afbalanceret med hinanden. Kvælstof er den gødning, som græsset sammen med kalium optager i størst mængde. Ved gødskning med kvælstof bør anvendes svovlsur ammoniak, som er den bedste kvælstofgødning til græsset på greens. Svovlsur ammoniak vil i det lange løb sænke Rt og fremme optagelse af de tilførte gødningsstoffer. Mikronæringsstoffer må tilføres som bladgødning med jævne mellemrum. Gødningsmængden må tilpasses efter miljøforholdene.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

Løsninger der holder vand Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften. Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug. Så er det nemt at holde den rette kulør på banen! Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg. En erfaren og kompetent medarbejderstab er klar til at hjælpe med alle tænkelige opgaver i forbindelse med vandingsanlæg: • Vejledning og projektering • Nyetablering ell. udvidelse og renovering af bestående anlæg • Installation, instruktion og opstart • GPS opmåling incl. software • Vinterklargøring • Fejlﬁnding ved lynskader og kabelbrud • Servicemontører øst og vest for Storebælt • Lagerførende i alt udstyr og tilbehør til vandingsanlægget Kontakt os på tlf. 76 72 13 00 eller læs mere på www.agrometer.dk/golf

Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk

ArtIkel

Poul siger farvel – og tak Af Jacques Borggild

Han har været i branchen i mange, mange år og kan nogen forestille sig at komme på udstilling, til DEMO-dage, til årsmøde eller et andet sted, hvor der sker noget eller hvor der sælges golfbanemaskiner, uden at kunne møde Poul Michaelsen? Nej vel? Men vi bliver desværre nødt til at vænne os til tanken, da Poul har besluttet sig for at gå på efterløn som 62 årig, det vil sige d. 1. juni 2009. Vi er mange, som vil komme til at savne Poul’s gå-på-mod, hans gode humør, hans store viden om Svenningsen’s – og dermed bl.a. Jacobsen’s golfbanemaskiner, hans ligefremhed, ærlighed og loyalitet mod golfbranchen. Poul Michaelsen er en ærke-sælgertype af den allerbedste, gamle skole, en type, som har lært det at sælge på den hårde måde, dvs. ved at stemme dørklokker og ved at “kanvasse” fra morgen til aften – ikke 5 men 6 dage om ugen, en type, som ikke tager et nej for et nej, hvis der overhovedet er den mindste chance for et ja. Poul er udlært brugskommis fra Gl. Ry Brugsforening i 1966 og efter 1 år ved militærpolitiet hos Flyvevåbnet i Karup ansat hos Angli Skjorter i Herning som texograf – dvs. ham der sørger for minimering af stofspild og tager den daglige slåskamp med tilskærerne. Herefter gik turen til Silkeborg Motor Compagni, først på kontoret og senere som bilsælger. Hos Laigård’s Maskinfabrik i Aarhus nærmer han sig sin nuværende branche via salg af fejemaskiner, sneplove, traktorer og fræsere til boligforeninger, anlægsgartnere m.fl., og det var vel her, at han virkelig lærte kanvassalgets svære kunst. I 1978 gik turen til AH Maskinimport i Lyngby, og nu var branchen der, da salget drejede sig om Jacobsen græsklippere samt fræsere. Først i 80’erne kom Niels Erik Brems til, og nu var salget af golfbanemaskiner en realitet. Poul husker det som er meget dejlig tid, og har i øvrigt altid været meget glad for samarbejdet med samme Niels 44 <<

Erik Brems, som han sætter meget stor pris på. I starten var Jacobsen meget dominerende på markedet, men efterhånden steg konkurrencen med andre af markedets kendte mærkevarer, dog lykkedes det for Jacobsen at bibeholde en god markedsandel. I 1998 kom så tiden hos Svenningsens Maskinforretning “Turf Care”, og Poul Michaelsen har oplevet den lykke, at han de sidste ca. 10 år af arbejdslivet har været en del af et fantastisk firma med dygtig ledelse og gode kollegaer. Er der mon noget, som Poul gerne vil sige, før han forlader branchen? – Jeg har været utrolig glad for mit forhold til mange faste kunder gennem årene.

Det varmer jo et gammelt sælgerhjerte, når man kan bevare et godt forhold til sine kunder. Jeg har været utrolig glad for min tid i branchen, og jeg ved godt, at jeg vil komme til at savne det – meget endda. – Imidlertid glæder jeg mig meget til at få mere tid sammen med min kone, vores børn og svigerbørn, 8 dejlige børnebørn, familie og venner, samt til at blive en bedre golfspiller. Der er også mange steder i verden, som vi gerne vil se, så vi starter med en USA-rejse i maj måned. – Jeg håber, at der er nogle greenkeepere, som af og til vil slå på tråden i fremtiden, men til alle: – TAK fordi I har kunnet holde mig ud i alle årene.

AfskedsreceptIon Svenningsens Maskinforretning A/S inviterer alle forretningsforbindelser, venner og bekendte til afskedsreception for Poul Michaelsen

Fredag d. 1 maj 2009 kl. 13.00-16.00 Kom og sig farvel til Poul – det fortjener han.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

<< p r e s s e m e d d e l e l s e

Svenningsens ny skandinavisk Kubota-importør Svenningsens Maskinforretning A/S med hovedkvarter i Kastrup på Amager bliver ny agent for én af verdens største kompakt traktor-producenter, Kubota, i hele Skandinavien. Foruden det omfattende traktorprogram med både kompakttraktorer og større traktorer op til 128 hk, får Svenningsens også importen af Kubotas græsklippere til den grønne sektor. Svenningsens er nærmest headhuntet som Skandinavisk Kubota-repræsentant. – Det var Kubota, der henvendte sig til os. Vi vidste faktisk slet ikke, at de var på udkik. Der er ingen tvivl om, at vi fik henvendelsen, fordi vi er ét af de få selskaber,

der dækker hele Skandinavien, siger Svenningsens indehaver Niels Svenningsen. Foruden danske afdelinger i Kastrup og Skanderborg, har Svenningsens afdelinger i den norske hovedstad Oslo samt flere afdelinger i Sverige. De ligger blandt andet i Stockholm, Göteborg, Halmstad og Skänninge. Den nye import passer godt ind i Svenningsens koncernens nye strategi om øget salg via forhandlere. Selskabet overtager nu et net med ikke færre end 45 Kubota-forhandlere i Skandinavien og satser på at videreføre og udbygge samarbejdet med dem. Kubotas store traktorprogram spænder

fra 16 til 128 hk-traktorer. Til den grønne sektor har Kubota et bredt program af professionelle græsklippere både som frontklipper og zero-turn modeller samt transportere med dieselmotor og firehjulstræk, som specielt er populære på golfbaner og i landbruget. Kubotas traktorer til Skandinavien produceres i Japan, mens maskinerne til den grønne sektor primært kommer fra USA. På verdensplan beskæftiger koncernen cirka 25.000 medarbejdere. For yderligere info: Kontakt salgsdirektør

Benny Svenningsen på tlf. 3250 2902

Beskyt dig med en

SIKKERHEDSPERSIENNE Sikret i Skafor klasse Gul og Grøn

Beskyttelse mod indbrud

Beskyttelse mod indkastning

Solbeskyttelse

Beskyttelse mod indsyn

Specialstål

Nem evakuering

Certificeret

Flot!

Østerbro 34 • 5000 Odense C • Tel. 65 91 01 02 info@laasegruppen.dk • www.laasegruppen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

AnSa Protection AB www.ansaprotection.se post@ansaprotection.se Tlf: +46 (0)322-151 69 Fax: +46 (0)322-153 69

>> 45

ArtIkel

Klinik-hjælp til golfspillere Danmarks første golfklinik med test af både fysik og teknik er åbnet i Aalborg Af Jens Christensen

Det engelske begreb “golf clinic” kendes af mange golfspillere, der har overværet en seance, hvor en professionel spilller en klubtræner demonstrerer forskellige slag – enten af intruktionsmæssig eller underholdningsmæssig art. I Aalborg fik oversættelsen af “golf clinic” til dansk – golfklinik – også en anden betydning fra den 24. januar, da Arkadens Golfklinik på John F. Kennedys Plads, officielt åbnede og dermed Danmarks første deciderede golfklinik, der både tester fysikken og svingteknikken hos den enkelte golfspiller. Bag den unikke golfklinik står Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter og privathospitalet Artros, henholdsvis under- og overbo i John F. Kennedy Arkaden. Artros sender i forvejen masser af opererede patienter til genoptræning hos Den tidligere, mangeårige divisionsfoldboldspiller i AaB, Finn Jønson, underboen, og samvar den første betalende ”patient” i golfklinikken. Her tester Michael men åbner de altså Harbo hans skulderrotation. nu golfklinikken. Den Foto: Jens Morten. bemandes af golfspillende fysioterapeuter – med den ene af fysioterapi- og sundhedscentrets ejer, Michael med forskellige, fysiske træningsøvelser, lers ambitioner, tid og træningsfaciliteter. som formentlig, ifølge Michael Harbo, Det individuelle træningsprogram lægges Harbo, i spidsen. Michael Harbo, medlem af Aalborg Golf også vil give hende mere længde i slagene. ind på hjemmesiden www.mytpi.com, som Klub, er skulderspecialist specielt kendt Helt nøjagtig rummer screeningen 12 stan- man får adgang til via et log-in. Her finder for, med gode resultater, at forbygge eller dard-tjekpunkter indenfor bevægelighed, man så sin egen træningskalender, ligesom behandle skader hos bl.a. elitesportsfolk, balance og grundstyrke i forhold til de spe- Titleists egen træningsspecialist på video men hans golfklinik skal faktisk forebygge cifikke krav til et sving med en golfkølle. gennemgår alle øvelserne til hvert træningsskader hos golfspillere i alle aldre og på alle pas. Videoen kan i øvrigt downloades og spillemæssige niveauer. Frivillige tilvalg arkiveres i egen computer eller iPod. En engelsk Ladies European Tour-spiller Udover screeningen tilbyder klinikken en En svingtest i en TrackMan anbefales, limed tilknytning til Nordjylland, Joanne svingfejlsanalyse med 2D High-Speed Vi- gesom svingfejlanalysen, som et frivilligt tilClingan, har allerede konsulteret klinikken deo, der primært spotter de 12 mest ele- valg til TPI-screeningen – fordi TrackMan– med ét for hende overraskende resultat af mentære svingfejl, som skyldes enten fysiske testen med stor nøjagtighed viser, hvordan den fysiske præstationsundersøgelse, TPI- svagheder eller manglende bevægelighed. spilleren slår bolden både kurve- og længscreening – udviklet af Titleist Performance På baggrund af svingfejlsanalysen og TPI- demæssigt med en driver, et 7-jern og en Institute (TPI). Screeningen, som er golf- screeningen udarbejdes et individuelt træ- wedge. Alle data lagres i golfklinikkens daklinikkens hovedprodukt, viste nemlig, at ningsprogram med det formål at skabe de tabase, så de kan sammenlignes gennem og Clingans kroniske skuldermerter stammer maksimale fysiske muligheder for et stabilt ike mindst efter træningsforløbet. Klinikfra et hofterotaionsproblem, som ingen golfsving, et program, der strækker sig over ken garanterer i øvrigt effekt af træningen før havde spottet. Problemet kan afhjælpes 18 uger, og som tilpasses den enkelte spil- – ellers får spilleren sine penge retur. 46 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> k l I n I k - h j æ l p

Michael Harbo: – Der er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke overtager klubtrænernes arbejde, men at vores fysiske kompetencer kun er et supplement til de individuelle svingtekniske lektioner, som klubtrænerne giver i klubberne. Vi samarbejder tværtimod tæt med de lokale klubtrænere, heriblandt Aalborg Golf Klubs Marcus Brown, som både har været sparringspartner for os i opstartsfasen, og som sammen med nordjyske kolleger vil tilbyde Trackman-lektioner i vores klinik efter nytår – indtil udendørssæsonen starter. Julegaveønske Det var længe kendt, at golfklinikken i Aalborg var på trapperne – dels fordi den havde snigpremiere for adskillige medlemmer af Aalborg Golf Klub, og dels fordi Michael Harbo og hans medejere i efteråret holdt en række åbent hus-arrangementer for forskellige nordjyske sportsklubber og disses berøringsflader for at promovere både et nystartet Center for Idrætsmedicin i tæt fagligt samarbejde med privathospitalet Artros, og golfklinikken, hvor Artros kun er økonomisk involveret. I det sene efterår 2008 var støtteforeningen AaB’s Venner på besøg – heriblandt nogle tidligere fodboldspillere, der i en sen alder hygger sig med golf – og præsentationen af golfklinikken gik f.eks. så rent ind hos én af AaB’s fodboldlegender fra 1960’erne, Finn Jønson, at han af sin kone ønskede sig – og fik – en golfkonsultation hos Michael Harbo i en julegave på forhånd. Helt nøjagtig var der tale om One Stop-pakken, bestående af TPI-screeningen, svingfejlsanalysen, Trackman-testen og TPItræningsprogrammet – en kombination, der typisk vil blive valgt, hvis man vil selvtræne udenfor klinikkens motionscenter. Finn Jønson slog sine første golfslag i år 2000, da han var 57 år, og uden nævneværdige lektioner hos sin klubtræner har han siden spillet sig ned i handicap 18,6 med et mere eller mindre hjemmelavet sving. Dermed kandiderer rent aldersmæssigt han til at være en slags prototype på en golfspiller, der kan hente klinik-hjælp til at blive bedre både fysisk og svingteknisk – med længere slag til følge. Michael Harbo: – Lidt overraskende for mig holder skrønen om stive ben hos gamle elitefodboldspillere ikke stik i Finns tilfælde. Derimod er skuldrene og overkroppen hans primære begrænsende faktorer. Nedsat rotation og fleksibilitet i specielt venstre skulder giver ham f.eks. problemer i gennemsvingsfasen. Videoanalysen viser da også tydeligt, at Finn kæmper med sin venstre albue, der passerer bolden længe for træføjeblikket. Dét er med stor sandsynlighed årsagen til en lidt for lav køllehastighed i et ellers ret fint sving. Finn skulle derefter i tre måneder arbejde på at skabe mere bevægelighed i skuldre og overkrop. Lykkes det for ham, går han med garanti en fremgangsrig 2009-sæson i møde. TPI-screeningen er i følge Michal Harbo så effektivt, at han næsten på forhånd kan gætte sig til hvilke svingfejl, han kommer til at se på videoen. Samtidig pointerer han dog, at det er kombinationen af screeningen, videoen og TrackMan-boldflugten, der giver det optimale undersøgelsesresultat.

tIl GolfspIllere

<< A r t I k e l

Ønsketænkning ? - nej da :

Specialdæk

til alle klippere g imorgen in r e v le = 9 ring før kl

Europas største udvalg ● Punkterfri dæk ● Specialmønstre ● Specialstørrelser ...på lager ! og mangler du batterier eller bare verdens bedste opladere...

vi har dit dæk - og det der er bedre

Yderligere info:

www.pac-odense.dk

www.arkadensfysioterapi.dk

Vestre Stationsvej 17 · DK-5000 Odense C · 6591 7020

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> 47

A r t i k e l >> I n g e n

Foto: Herluf Vestergaard.

finanskrise i

O d d e r G o l f k l u b <<

ArtIkel

Ingen finanskrise i Odder Golfklub

Lad det være sagt med det samme, at selvom vi i skrivende stund befinder os midt i den allermørkeste tid af året og vejret står på slud, kulde, rusk og regn, så er der – her midt i en finanskrise-tid – ingen mørke skyer, som hænger over golfklubben i Odder Af Jacques Borggild

Vi besøger den dejlige skov-bane, beliggende midt i noget af Danmarks smukkeste natur på en ganske almindelig hverdag, seniorerne er i stort tal i gang med deres ugentlige gunstart, klubbens blæksprutte, klubsekretær Karen Frederiksen sysler på kontoret og finder ind i mellem tid til at kigge forbi med en oplysning eller en frisk kommentar, greenkeeper-personalet er i gang med deres daglige vinterarbejde – alt ånder harmoni og idyl på gården Damsgård’s gamle jorder. Vi har sat formand Niels Erik Hvillum, 61, Klubkassérer Steen Mikkelsen, 64, og

Banechef Karsten Bjergø, 55, stævne og alle 3, som stort set har været med i hele Odder Golfklub’s ca. 20 årige historie fortæller åbent og beredvilligt om økonomi, golfbanen, klublivet osv.Vi fornemmer straks, når vi træder ind i den hyggelige restaurant, at her er harmoni og klubånd, her trækker man på samme hammel. Det startede i 1989 Det ville være en meget kraftig overdrivelse at påstå, at Odder Golfklub’s historie altid har været en dans på roser, for der har bestemt været mange – og meget store

Fra venstre ses Karen Frederiksen, Karsten Bjergø, Niels Erik Hvillum og Steen Mikkelsen.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

torne. Det er desværre umuligt, i denne artikel at gå i dybden med de mange knaster, som skulle ryddes af vejen, før golfklubben kunne slå sine porte op for medlemmerne, men interesserede kan læse en fremragende skrevet, og meget spændende beretning herom i medstifter, og mangeårige formand Jens Skovhus’ bog “Diplomatisk Mesterstykke”. Bogen fortæller – humørfyldt, levende og ofte lidt selvironisk om den spæde start med Par-3 banen bag Odder Parkhotel, om de meget komplicerede forhandlinger med godsejer Ebba Neergård, indehaveren af Aakjær Gods, som ejede gården Damsgård, hvis jorder var initiativtagernes foretrukne område for den nye golfbane. Også den tragiske nat, hvor stuehuset til Damsgård nedbrændte og den mangeårige forpagter, 89-årige fru Anna Villefrance indebrændte sammen med sin hund er beskrevet i bogen. Men begyndelsen var meget vanskelig. Økonomiske problemer og betalingsstandsninger var ikke usædvanligt iblandt de Østjyske golfklubber, pengeinstitutter og kreditforeninger troede ikke rigtigt på projektet, kommunen ville ikke yde tilskud eller sikkerhedsstillelser, Odderborgerne udviste ægte Jysk sendrægtighed, Bestyrelsen måtte stille personlige kautioner i betragtelig størrelse så store, at et enkelt medlem af bestyrelsen slet ikke turde fortælle sin kone om kautionen, før den senere blev aflyst. Men der er jo sjældent noget negativt i denne verden, som så ikke er godt for no>> 49

A r t I k e l >> I n G e n

fInanskrIse I

o d d e r G o l f k l u b <<

get andet, og i denne svære begyndelsesperiode lærte bestyrelserne, at god ledelse og godt købmandsskab var en nødvendighed for at overleve, og denne dyd har præget golfklubben lige siden. Odder Golfklub er i dag anno 2009, ca. kun 20 år efter oprettelsen og kun 18 år efter de første spadestik, én af Danmarks bedst konsoliderede golfklubber, Der købes ikke, før man har pengene på kontoen, og kontoen er positiv, meget positiv i fleremillioner kroners klassen. Frederik Dreyer design Odder’s dejlige skovbane er designet af én af koryfæerne blandt Danske golfbanearkitekter, Frederik Dreyer og selvom Hr. Dreyer aldrig har været den hyppigste gæst på anlægget, heller ikke i forberedelsesfasen, som, dygtigt organiseret af daværende kommunegartner i Odder Kommune Karsten Bjergø, blev gennemført af hårdtarbejdende grupper af klubmedlemmer, eller i anlægsfasen, hvor entrepenør Ove Arkild var samarbejdspartneren, men alligevel kom der en virkelig dejlig golfbane ud af Hr. Dreyer’s streger. En dejlig afvekslende og lettere kupéret, ikke for lang skov/parkbane, nænsomt indføjet i den smukke natur, og med naturens egne hindringer, som væsentlige elementer. Klubbens medlemmer er stadig i dag meget positive og trofaste overfor at give en hjælpende hånd, og der er stensamlerhold, malerhold, søhold, flisehold osv. Som 1 gang om året mødes og gør en stor indsats for deres golfklub – og dermed for dem selv. Måske kunne andre golfklubbers medlemmer lære meget af dette, således at vi kunne få ændret tidens meget typiske indstilling om at stille stadig større krav, uden egentlig selv at ville yde noget tilbage – udover at spille golf og betale kontingent. Ny og moderne organisation Odder Golfklub med formand Niels Erik Hvillum i spidsen er netop nu i fuld gang med at gennemføre en ændret, professionel og meget moderne ændring af organisationsformen i klubben. Formanden fortæller: – Det er helt klart, at vi, også i en Golfklub med demokratisk valgt og ulønnet bestyrelse, må forsøge at følge med udvik50 <<

Klubhuset. lingen i samfundet – Vi er meget tilomkring os, og at fredse med denne vi må tænke fornye organisation retningsmæssigt og kan kun anbeog professionelt og fale de mange golftilpasse organisaklubber, som stadig tionen og strukturen i golfklubben til de har den traditionelle organisationsform, at medarbejdere, som er ansat i klubben og foretage ændringer, som modsvarer nutitil de krav, som vore medlemmer stiller dens krav, uddannelsesniveau’er osv. til restaurant, banens pasning, klubhuset, klublivet, matcher, elitegolf osv. Osv. Vi Stærk økonomi skal passe på, at vores kærlighed til golf- Der er ikke tvivl om, at klubkassérer Steen spillet og til vores hjemmebane ikke gør Mikkelsen – selv tidligere revisor, ved, os blinde overfor den udvikling der er, hvad han har med at gøre og er stolt af den herunder især de stadig stigende krav om økonomiske situation i golfklubben. Steen bedre faciliteter, banepasning og golfba- har i øvrigt ligeledes stort set været med fra starten, så han har prøvet de meget barske nernes udvikling generelt. – Vi har derfor besluttet en organisati- tider på egen krop, han ved, hvordan man ons- og strukturændring, som betyder, at passer på pengene, men også hvordan man vi nedlægger vort baneudvalg og erstatter bruger dem. – Fra starten af var vi simpelthen tvundet med et baneudviklingsudvalg, bestående af 5 personer, herunder banechefen, get til at have pengene før, vi brugte dem, klubproen, Anders Stæhr, Ib Nygaard og og det princip har vi fastholdt gennem undertegnede. De tre sidste er bestyrel- hele klubbens levetid. Bortset fra det dasesmedlemmer. Dette udvalg skal så, som værende køb af jord og anlæg af golfbanen, det fremgår af navnet, beskæftige sig med som jo skulle finansieres, har de siddende hele golfanlæggets fremtidige udvikling. bestyrelser, den tidligere mangeårige forSamtidig har vor chefgreenkeeper Kar- mand Jens Skovhus,den nuværende forsten Bjergø, som jo har været med lige fra mand og jeg selv i øvrigt været helt enige starten og kender hver eneste grøn plet på om dette. – Vi har pt. ca. 3 millioner i kassen og er banen, fået ny titel af banechef og – hvad er vigtigere, han deltager i bestyrelsesmø- godt rustede til at leve op til de krav, som derne, når emnet er golfbanen, og han stilles til os. – Indskudet i klubben er i dag kr. refererer direkte til bestyrelsen. På denne måde har vi – hvad vi i øvrigt finder helt 6.500.00, som ikke tilbagebetales ved udnaturligt, vist respekt for greenkeeper-sta- melding af klubben, årskontingentet er kr. ben og accepteret de kompetencer, som en 4.750.00 og vi har ca. 3.000 greenfeegæster årligt, som betaler kr. 3oo,- pr. dag. Vi er dygtig og loyal chefgreenkeeper bør have.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> I n G e n

naturligvis med i de specialordninger, som findes i området omkring greenfee-rabat. – Vort eneste problem er stort set, at de første medlemmer i klubben tegnede “anparter”, som skal tilbagekøbes af klubben, hvis og når disse medlemmer ønsker det, men også dette har vi styr på, både via klubbens formue og via en aftale med vores bankforbindelse, hvis dette skulle være påkrævet. – Vi arbejder, udover årsregnskabet med 1-årige budgetter og budgetopfølgning, vort årsbudget er på ca. 6.0 mio. kr., hvoraf vi anvender 3.5 mio. på golfbanen, 0.5 mio til klubhuset og ca. 1.0 mio. til administration, klubpro, DGU-kontingent og ca. 0.4 mio til elitearbejdet. – Vi har lige nu omkring 1000 medlemmer og bestyrelsen er positive overfor at vi kan være op imod 1200 medlemmer som maximum. Stærkt og godt klubliv Odder Golfklub har sæsonåbent (sommergreens) fra 1. april til 1. november og omvendt vinterbane resten af året, og der er masser af både klubliv og aktivitet på golfbanen hele året. Ca. 100 seniorer spiller hver onsdag – året rundt gunstarts-turnering, men der er

fInanskrIse I

200 medlemmer i seniorklubben og intern venteliste. 2 dameklubber med hver ca. 80 medlemmer, mandagspigerne og ladies section om tirsdagen spiller fast og herreklubben om torsdagen har 130 medlemmer Der er mange, ældre medlemmer, men man er opmærksom på dette og man satser fornuftigt på både Junior-arbejder og eliten. Klubben har f.eks fostret sin første landsholdsspiller, nemlig Mai Schøt, 19 år gammel, hcp. 0.5, som spiller på Juniorlandsholdet og er meget talentfuld. Vi giver formand Niels Erik Hvillum ordet for en sidste bemærkning for at fortælle om målet og visionerne med klubarbejdet i Odder Golfklub. – Vi ønsker, at Odder Golfklub skal være velfundéret og økonomisk sund. Vi lægger stor vægt på et godt, socialt venfungerende klubliv og vore medlemmer skal være glade for bestyrelsen, ligesom vi skal være glade for medlemmerne. Vi ønsker, at vore medlemmer skal glæde sig hver gang, De skal i golfklubben og på golfbanen, som altid er veltrimmet og har en høj pasningskvalitet. Vort personale, klubsekretæren, klubpro’en, banechefen og hans personale, samt forpagteren af vor klubcafé og restaurant skal have gode og fornuftige arbejdsforhold,

o d d e r G o l f k l u b << A r t I k e l

således at de er glade for deres arbejde og kan levere den kvalitet, som medlemmer og gæster ønsker. – Vi kan til slut fortælle vore læsere, at maden absolut er god og priserne meget rimelige i caféen i Odder Golfklub, som i øvrigt (hvad bestemt ikke er det mest normale) har haft den samme forpagter i restaurant og café i mange år. – Vi gik en tur sammen med Banechef Karsten Bjergø i det moderne maskinhus med kontorer og mandskabsfaciliteter på første sal, og den moderne maskinpark, primært bestående af Jacobsen-maskiner stod flot opmarcherede, klargjorte og klar til den nye sæson på banen, som tegner til at blive meget flot i den nye sæson, som står for døren. Der er interessante ændringer på vej på par-5 hullet hul 8, hvor den bestående sø udvides fra de nuværende 1000 til 3000 m2 og kommer absolut mere i spil, ligesom hul 17 også vil blive positivt berørt af den nye sø. Der arbejdes endvidere løbende med ændringer og forbedringer overalt på golfbanen og klubbens ledelse har ønsker om flere markante ændringer (herunder tvillingegreenen, hul 9 og hul 18 ), men disse ændringer står ikke lige for – Som sagt, man sælger ikke skindet, før bjørnen er skudt i Odder Golfklub.

Kære greenkeeper:

Er du træt af...

Støvproblemer? løse sten og grus i græsset? skyllerender og meget andet bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på ■ Stier ■ Pladser

■ Køreveje ■ P-arealer

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . FAX 64 44 25 07 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

KVALITET TIL TIDEN...

>> 51

ArtIkel

Behovet for professionel golfbanearkitektur Af Howard Swan · Oversat af Søren Nicholson

Alle klubmedlemmerne, alle de professionelle golfspillere, alle spillere tror at han eller hun kan blive en golfbanearkitekt ... ... ligesom at alle os arkitekter syntes vi også kan være greenkeepere. At designe en golfbane, eller re-designe en eksisterende en, er en fascinerende og udfordrende opgave, og meget specialiseret på videnskabelig vis såvel som på det kunstneriske plan. Det er nødvendigt at det er erfarende og specialiseret hænder der varetager opgaven, uanset hvor i verden det måtte være.

52 <<

Den professionelle golfbanearkitekt skal foruden at være en kunstner også være: • en ingeniør • en dræningsekspert • en agronom • en kvalitets ansvarlig • en græsspecialist • en jordbunds specialist • en computer duelig • en planlægger • en finansiel troldmand • en markedsførings agent • en diplomat og en politiker.

Howard Swan er en af Europas mest erfarne og respekterede golfbanearkitekter og han har designet og bygget golfbaner de sidste 30 år. Hans firma Swan Golf Designs beskæftiger seks golfbane arkitekter og arbejder på nuværende tidspunkt i tæt på 30 lande – fra USA i vest til Kina i øst, fra Island i nord til Mellemøsten og Afrika i syd. Howard Swan er tidligere præsident for det Europæiske Institut for Golfbane Arkitekter (E.I.G.C.A. – www.eigca.org Red.) Howard Swan er ansvarlig for et antal førstegangs; Kroatiens første golfbane, Kinas første offentlige golfbane og mange andre pioner projekter – i Brasilien, Indien, Rusland og Asien. På nuværende tidspunkt arbejder han på sit” Førstegangs Golf” koncept og initiativ i østlige og sydlige dele af Afrika.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> b e h o v e t

Listen fortsætter og fortsætter ... og en person som forstår golfspillet ind og ud, men ikke nødvendigvis en spiller med det laveste handicap eller med et spil af højeste kvalitet. Golfspillets historie er en fascinerende rejse Lad os starte ved selve begyndelsen da golf startede, måske for en 600 år siden, på Skotlands østlige kyst, i klitlandskabet, landet bag havet før det dyrkede land, området med dårlige jord og slankt bølgende græs, med vindblæst sand og kitter i bakke og dal. Nogle vil måske argumentere for at golf startede i Kina længe før, der er sågar eksempler på et spil som ligner golf så langt tilbage som i starten af det 12 århundrede. Nogle vil måske argumentere for at spillet fandtes i Holland under navnet Kolf ikke længe efter, men jeg vil gerne tro at det kom fra mit land. Begrebet links er karakteristisk ved rødsvingel og hvenegræsser, fine baner uden greens bare et plant område i sandet, ingen teesteder overhoved bare en køllelængde fra det sidste hul, som typisk var et hul gravet af landskabets kaniner. Der var ingen fairways, ingen bunkers, områder var udelukkende formet af naturen selv. I det landskab søgte får læ for vinden og der var bestemt ikke nogle tobenede greenkeepere – kun de firbenede. I de dage bestod designet mest af det naturlige. Der var ikke nogen rigtige banearkitekter andre end moder natur og Gud som vandt ved at naturen blev ladt i fred, og kun ved at få en fornemmelse af landskabets potentiale og ikke for dens form alene, kan det naturlige bibeholdes. Som spillet spredes op igennem århundrederne, så blev St. Andrews golfens hjemsted og i 1764 blev stedets 22 huller reduceret til 18, fairways blev åbnet op med dobbelt greens på næsten alle de huller som der spilles på i dag. Spillet bevægede sig til andre kyster i Storbritannien, til hedelandskabet hvor det skabte nogle af vores mest berømte baner før spillet bevægede sig ind i landet, til parkbaner og indlands links baner på heder omkring vores byer og så videre ud i verdenen til Indien, Portugal og Frankrig hvor briterne også var. I de tidlige dage var bygningen af en golfbane ganske simpel, ofte kun bygget ved hjælp af arbejdere, heste og vogne og så nogle simple maskiner og det er så forskelligt fra den måde vi bygger golfbaner på i dag som er store civilingeniørprojekter der skal stå for bygningen af vores baner hvor end de måtte være. Naturen bliver ofte ikke anset med den vigtighed den skulle have i byggeprocessen. I USA er dette specielt tilfældet, de har tidligere haft en tendens til at benytte sig af store jordflytninger og landskabs modellering for at skabe deres golfbaner. Det var ikke nødvendigvis udspredt i den amerikanske golfs begyndelse, da spillet lige var kommet fra Storbritannien i det sene 19 århundrede, men siden dengang har branchen ekspanderet til en massiv industri med tæt på 20.000 golfbaner og 25 millioner spillere. Måske vil Europa og dens evige ekspanderende medlemslande følge trop i samme takt. I tidlig amerikansk golfbanearkitektur er der nogle interessante eksempler på naturlige golfanlæggelse og disse projekter har kunnet stå distancen op til i dag. Golfbanearkitekten følger en af tre filosofier, eller måske en kombination af disse. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

for professIonel GolfbanearkItektur

<< A r t I k e l

Få styr på dine materialer

L-elementer til opbevaring af sand, sten og grusmaterialer. Kan kombineres individuelt.

Højder 150 – 240 – 300 – 400 cm Ring for yderligere oplysninger Øst: 5572 6570 · Vest 7573 2676 tj@elementer.dk www.salgskontoret.eu

>> 53

A r t I k e l >> b e h o v e t

for professIonel GolfbanearkItektur

Den første er filosofi er den straffende fiI Danmark, hvor golfen er relativ ung med losofi (Penal Red.), som straffer ved en hver mindre end 200 klubber under DGU´s flag, lejlighed for at sikre sig at golfspilleren holder er det økonomiske klima ikke det bedste at sig på den rette og smalle vej mod målet uden bygge nye baner i, men der er modsat et stort at give nogen opmuntring til de spillere som behov for at renovere de ældre baner eller de ønsker at spille hullet anderledes. Nummer to baner der trænger til forbedringer. Beklageligfilosofi er den strategiske filosofi, som de fleste vis er der nogle af de baner som er et resultat moderne banearkitekter følger. Den favoriaf dårlig design eller konstruktion som følge sere den modige spiller og er baseret på at give af uprofessionelt udført arbejde, personer muligheder og alternative ruter til spilleren på uden den tilstrækkelige ekspertise eller at prohvordan hullet skal spilles – en risiko og gejektet er blevet styret af en person uden den vinst strategi. Des mere direkte bolden spilles store erfaring i projekt ledelse. succesfuldt, jo større gevinst får spilleren ud af Golfbanearkitekt Howard Swan. at være modig. Et typisk nyt projekt vil have fire stadier i deGolfens hjemsted (St. Andrews Red.) startede med en straffen- signet som den professionelle golfbanearkitekt skal tage stilling de filosofi, men som golfbanearkitekturen udvikles som fag er det til: nu en bane der betragtes som en af de vigtigste i verden indenfor 1. Det teoretiske design inkorporer den første hulføring og de den strategiske designfilosofi. muligheder i layoutet på et hvilket som helst stykke jord beDen sidste filosofi er bygget på heltemod, ikke utypisk for lagt af et bæredygtigt naturligt karakteristika hvor landskabet Amerika, hvilket betyder at vinderen tager det hele. Udfordrinog golfbanen passe sammen. Masterplanen er det sidste stadige gerne er store og hvis succesfuldt udført giver de en stor belønaf denne teoretiske fase. ning, men hvis udfordringen fejles er der ingen let vej ud. Det er 2. Det detaljerede design som er et kompromis mellem nødnederlag eller hæder. vendighed tekniske dokumenter – specifikationer, lister over Den moderne golfbanearkitekt vil følge en af disse filosofier i mængder osv. – og så de nødvendige tegningerne til en 18 huls arbejdet som kreativ og fag kompetent arkitekt, når der skal byggolfbanen der godt kan løbe op i mellem 80 og 100 stk. i en ges en ny golfbane eller ombygges en eksisterende en. rækkefølge som præcist fortæller hvad der skal laves i forhold til pæl sætning og afmærkning af områderydning og forberedelse, jordarbejde og kote sætning, dræning, greens, teesteder og bunkerkonstruktion, grønne områder, vandingsanlæg, og anlægsarbejde. e s l e n Vigtigheden af et komplet set dokumenter kan ikke underddan u s v r e v vurderes. Ny erh Multi-million euro investeringer på vegne af kunder som udvikler store golfprojekter skal ikke kun fylde et par enkelte ark papir. Når et baneprojekt er detaljeret, og planlægningens godkendelsen er opnået sammen med byggetilladelsen fra de nationale og civile myndigheder, så er det vigtigt at konstruktions og vandingsanlægs proceduren bliver ledet tilfredsstillende. Tilbudsgivningen på konstruktion og vandingsanlæg skulle komme fra nationale eller internationale virksomheder med en dokumenn e g. s l læ n e a teret referenceliste. Periodiske besøg af golfbanearkitekten eller n ts eller idræ ruddamn e p lfbaner o e g e d e k en fra hans stab, eller møder på projektet under hele processen, Greennkeeper arbejder du g læ n a e skal fortages. grønne Som gre ørende f. eks: st. lærer du realer og de tilh rer for græsvæk n Golfbanearkitekten skal ikke besøge projektet mindre end e ls e n ddan fakto græsa Under u e med pleje af og vækst og registrere ld o rh 15 til 20 gange under konstruktionen, hvilket sikre at kundens fo jd g e • at arb optimale e vandingsanlæ rund af g ld r. g o e a h b in e investering er beskyttet ved rutinemæssige inspektioner, rapg å p vedli af mask stille og rationer rende a p re • at ind ruget. re porter og godkendelse af hver etape af selve konstruktionen. e mind eksiste vandforb olde og foretag eller omlægge h g e g læ 3. Etableringsprocessen, den fra såning eller græslægning op genli n d a e r/ v e • at ban gge nye 00 400, 3 6 4 nem vækst frem til færdig spillestandart har brug for at være lige n • at anlæ læg. på telefo baner/an ederne, på www.rts.dk. jl e sv rv så veldefineret, lagt ud og skemalagt som resten af byggeprocese g erhv søg os nelses- o -12.00, eller be n a d d u t sen. Golfbanearkitekten skal assistere projektet sammen med kl. 8.30 Kontak w.rts.dk e mellem e • ww hverdag Roskild den udpegede chefgreenkeeper ved periodiske besøg der sikre 0 0 0 4 j 131 • • Køgeve ilvorde V den korrekte brug af resurserne, dette er meget vigtigt for den • le ke Sko e Teknis Roskilde Roskild endelige kvalitet af banen. Tekniske

e d r o Vilv

Skole

54 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> b e h o v e t

for professIonel GolfbanearkItektur

<< A r t I k e l

Golf på Goodwood, en del af det prestigefyldte Goodwood Estate, er nu i spil efter SGD påtog sig en større renovering af James possementmagervarer layout.

Den professionelle golfbanearkitekt er nu kun en del af byggeteamet og skal arbejde sammen med entreprenøren både for banen og vandingsanlægget, chefgreenkeeperen og hans team som skal bringes ind i projektet så hurtigt så muligt sammen med specialister som måske er ansat af arkitekten eller kunden som konsulenter på projektet. Kunden må selvfølgelig også være en vigtig del af byggeteamet, til at levere den nødvendige kapital til projektet og overse de forskellige teams for i sidste ende at stole på deres erfaring og ekspertise i bestræbelserne på at skabe den bane han ønsker. At holde andre end sig selv i hånden gennem livet er vigtig og det er ligeledes vigtigt i en design og udviklingsproces, som det er det inden for andre erhvervsgrene. Mulighederne i Danmark er betydelige og jeres land er kommet et langt stykke af vejen i udviklingen af golfbaner indtil videre, og jeg er sikker på at Danmark fortsætter med at bevæge sig fremad i fremtiden. Entusiasmen for golfspillet er stort. Ikke desto mindre er der ikke brug for så mange nye baner på nuværende tidspunkt, men en del af de eksisterende baner bygget til en lav standart og i et utilstrækkeligt design, har brug for en renovering. Den professionelle golfbanearkitekt har udviklet sig meget siden begyndelsen, men har stadig langt vej igen. Uddannelse og seminarer er vitale i vejen fremad Swan Golf Design Legatet i samarbejde med FEGGA, mine egne design seminarer i samarbejde med BIGGA – begge med det formål at give greenkeepers chancen for at blive klogere og blive bedre til at forstå arkitekter – er til rådighed for mange. Uddannelse til diplom eller master niveau kører også i Storbritannien for internationale kursister. Alle uddannelserne giver de studerende chancen for i fremtiden at viderebringe deres evner og erfaring i golfbaneudvikling, til

deres dele af verden på bedst mulig måde og samtidig hæve standarten i deres lande. Dette må fortsætte og vil blive forsat sammen med de relaterede greenkeeperuddannelser og golfbanedrift som bliver tilbudt i Danmark. Fremtiden er bestemt lys og vi kigger alle frem mod fremtidig succes for de mange danskere som holder af og elsker spillet golf. Frem for alt, golfbanearkitekter, hånd i hånd med greenkeepere og andre inden for samme felt, har behov for at fokusere på bæredygtighedsproblematikken og golfbaners udvikling: • Miljøvenlighed, gennem skånsom golfbane design; • Økonomisk, gennem kommerciel fornuftig golfbanedesign, ved at bruge en realistisk beløb af klientens penge; • Socialt, gennem mere kreativ golfdesign, så flere mennesker får mulighed for at spile golf; ved at bygge faciliteter som er til at betale, tilgængelige og ... bæredygtige. Behovet for professionel golfbanedesign kan ikke overdrives. Sammen, i teamet, kan vi vise at vidende og erfarende hænder eksistere til at praktisere kunsten og videnskaben som giver spillet og udviklingen den sande værdi.

Goodwood: Renovering fandt sted over en 18 måneders periode, men spiller fortsatte hele. Den ruteforskrifter blev ændret for at drage fordel af de topografiske og også til at tage hensyn til ændringer i spilleregler udstyr. Her er det bunkers i hul 15.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> 55

ArtIkel

FEGGA konference i København Af Søren Nicholson

Den netop overstået FEGGA konference i København var en stor succes, ikke kun for FEGGA der med gode talere, 85 deltagere og godt netværk deltagerne imellem opnåede en meget konstruktiv konference. Men også for os som værtsland var konferencen en stor succes med mangen ros af vores greenkeeperforening, og selvfølgelig det arbejde I medlemmer udfører på de danske golfbaner. Hvad er FEGGA Ikke alle er lige godt bekendt med, hvad FEGGA er, og hvad de laver, men kort fortalt er FEGGA en paraplyorganisation for foreløbig 20 europæiske greenkeeperforeninger inklusiv vores egen DGA. Før FEGGA’s tilblivelse i 1996 var der mange vigtige beslutninger vedrørende golfbranchen, som blev vedtaget, uden at de nationale greenkeeperforeninger blev spurgt til råds. Greenkeeperne i Europa havde så godt som ingen indflydelse på de internationale beslutninger vedtaget på deres fagområde. Det betød, at specielt lovgivningen indenfor miljøspørgsmål blev diskuteret i EU, uden at greenkeepernes interesseorganisationer blev involveret. Flere følte at noget måttes gøres. Til det behøvedes en organisation, der kunne blande sig internationalt og samtidig samle de nationale foreninger i et europæisk samarbejde. Derfor dannede man FEGGA, med tidligere BIGGA formand Dean Cleaver i spidsen. Det er vigtigt at fastslå, at FEGGA er en overbygning af de nationale foreninger, som typisk er repræsenteret med en eller to personer fra hvert land. Landets greenkeepere er på den måde indirekte repræsenteret i det fælles europæiske greenkeepersamarbejde. Medlemmerne tæller i dag landene: Østrig, Belgien, Danmark, Tjekkoslovakiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Island, Italien, Holland, Norge, Portugal, Slovenien, Sverige, Spanien, Schweiz, England, Rusland og Polen, Sydafrika er 56 <<

støttemedlem. Derudover har FEGGA et godt samarbejde med følgende organisationer: EGEU, GEO, R&A, PGA, Elmwood Collage, STERF, EGCOA, EGA bare for at nævne nogle stykker. Konferencens temaer I år var det DGA der havde fået den store ære at være vært for FEGGA konferencen i tidsrummet fra den 27/2 til 1/3. Det er første gang at organisationens konference kom til Danmark hvor Københavns Golf klub og SAS Radisson hotellet lagde lokaler til arrangementet. Der var som altid mange vigtige temaer på dette års konference. Nogle temaer er opfølgning på tidligeres års problemstillinger og nye tiltag, og andre temaer er aktuelle og fremtidige fokusområder.

Der var i hovedtræk tre temaer på dette års konference; Miljø og EU pesticid lovgivning, Benchmarking (en systematisk undersøgelse og vurdering ved sammenligning til en standard Red.) og fælles standart på greenkeeper uddannelse. Derudover holdt de skandinaviske lande et møde før selve konferencen for at styrke det nordiske greenkeepersamarbejde. Derudover var der lagt tid ind til at netværke og udveksle erfaringer deltagerne imellem, og der var som noget nyt i år en problemløsnings seance med ledelseskonsulent Frank Newberry. Jeg vil i næste nummer af Greenkeeperen gå i dybden med de forskellige spændende temaer på dette års FEGGA konference, da deadline i skrivende stund er fremskredet. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

emo d r o f g n i R

DU HAR OPGAVERNE - VI HAR MASKINERNE!

Medlem af - det blå stempel

Kastrup

Skanderborg

Skänninge

Oslo

Tømmerupvej 13-15 DK-2770 Kastrup Telefon +45 32 50 29 02 Fax +45 32 46 54 60 mail@svenningsens.com

Danmarksvej 32 H DK-8660 Skanderborg Telefon +45 86 52 42 11 Fax +45 86 52 55 60

Telefon +46 13 25 36 00 Fax +46 13 27 05 86

Telefon +47 47 24 14 94 Fax +47 45 59 45 98

ArtIkel

Generalsekretæren i DGU stopper Af Jacques Borggild

Han sagde, da han startede i DGU’s meget magtfulde og vigtige job som generalsekretær, at han ikke ville blive længere end 4-5 år, men det er nu 7 år og 6 måneder siden. Hvorfor det Carsten Tuen? – Jeg kunne jo let sige, som afdøde Statsminister Jens Otto Kragh sagde om sin holdning til det Europæiske samarbejde “man har en holdning, til man tager en ny!”, men det er nu slet ikke det, som har været afgørende for min beslutning om at blive 7 ½ år på generalsekretærposten.

58 <<

– Man kan jo ikke kende alle detailjer, når man starter i et job, så forskelligt fra det, som jeg havde beskæftiget mig med tidligere, men skal sandelig love for, at jeg lærte det nye job i DGU at kende, og det har simpelthen været en fabelagtig tid for mig, og jeg håber da også lidt for Dansk Golf Union og de ca. 175.000 golfere, som er medlemmer i en dansk golfklub under DGU. – Jeg synes, at vi har nået et godt stykke hen ad vejen i min tid i DGU, vi har indgået en pesticidaftale med miljøministeriet og danske Kommuners Landsforening, en meget vigtig aftale for vore Danske Golfklubber, som betød, at kunne behandle visse dele af en golfbane og dermed ikke fik et totalt forbud mod anvendelsen af pesticider på Danske golfbaner, som der ellers var lagt op til. Vi skal naturligvis nedsætte brugen af kemiske sprøjtemidler så meget som overhovedet muligt af hensyn til miljø og grundvand, og af hensyn til vore børn og børnebørn, men heldigvis har det da vist sig – via de grønne regnskaber fra stort set alle Danske golfklubber, at forbruget er meget minimalt og i øvrigt stærkt nedsat.Jeg tror at denne aftale har været – og vil være meget vigtig for vore golfbaner. Vi har endvidere arbejdet meget på at simplificere hele organisationen i DGU væk fra “lagkageprincipperne”. Alle politiske beslutninger træffes nu af DGU’s bestyrelse og alle medarbejdere, herunder de ca. 180 frivillige medarbejdere, som vier en stor del af deres fritid til golfsporten, refererer direkte til sekretariatet.

– Vi har for ikke så længe siden udsendt spørgeskemaer til alle golfklubberne og spurgt dem, om de var tilfredse med DGU og samarbejdet med DGU. Undersøgelsen viste, at 95% af klubberne var meget tilfredse, 100% havde naturligvis været bedre, og DGU skal da også til stadighed forsøge at gøre tingene endnu bedre, men jeg synes nu alligevel at det var et meget sigende og meget flot resultat. – Det er klart, at vi har arbejdet med enormt meget andet, alene dagligdagen kræver faktisk mere tid end der er til rådighed, jeg ville blot nævne ovenstående som nogle af de resultater, som jeg har været meget glad for. Er Du tilfreds med kvaliteten af vore Danske golfbaner? – Nu er kvalitet af en golfbane jo flere ting. Et er banedesign, hvor interessante og hvor svære er hullerne, hvordan er banens længde, er den kuperet, hvordan er greens anlagte. Noget andet er faciliteterne på anlægget, restaurant, parkering, omklædning, service osv., men jeg mener faktisk, at vi får flere og flere golfanlæg, som virkelig er gode og spændende og som mere og mere lever op til nogle af de anlæg, vi oplever i udlandet, selvom man der som oftest har langt nemmere klimatiske forhold. – Men Du hentyder jo nok til noget andet, nemlig pasningskvaliteten, nu hvor artiklen er til “Greenkeeperen” som jeg i øvrigt synes er et fantastisk flot fagblad. – Jeg mener, at pasningskvaliteten på rigtig mange af vore golfbaner er gået enormt meget i vejret indenfor de seneste år, og dette skyldes naturligvis, at vore greenkeepere bliver bedre og bedre uddannede, med grunduddannelse, lederuddannelse, kurser osv osv.” G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> G e n e r a l s e k r e t æ r e n

I dGu stopper

<< A r t I k e l

>> Jeg tror også at DGU

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

.d us

w .p la

– Derudover vil jeg gerne ud og spille flere af de gode, Danske golfbaner, som jeg ikke fik tid til at spille i min tid som generalsekretær i DGU, og endelig har min kone og jeg et dejligt hus i Provence i Sydfrankrig, hvor der jo er masser af super-dejlige golfbaner og hvor vi vil opholde os en del af tiden, måske mest jeg, da min kone jo stadig er erhvervsaktiv. Carsten Tuen afløses d. 1 April af Morten Backhausen som generalsekretær i DGU og “Greenkeeperen” vil naturligvis forsøge at få et uddybende interview med den nye generalsekretær i et af de kommende numre.

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Er det DGU’s fortjeneste? – DGU har naturligvis haft kundeorienterede en finger med i denne gode end nu, hvor man er meget udvikling, men desværre må jeg medlemsorienterede. sige, at det primært er den danske Greenkeeper-forening DGA, som via en enorm indsats fra frivillige og ikke-lønnede personligheder skal have hoved-æren for den meget forbedrede pasningskvalitet på vore golfbaner. – Jeg har jo selv fulgt arbejdet i DGA på tæt hold, bl.a. via deltagelse i årsmøder og via en del møder med foreningens formand og andre repræsentanter og jeg er imponeret over den indsats, som er gjort for det danske greenkeeper-erhverv og dermed for golfsporten i Danmark. Desværre har det i min tid i DGU ikke været muligt at opnå politisk enighed om et langt mere formaliseret og tættere samarbejde med DGA, heller ikke økonomisk, men jeg håber meget, at dette vil ske hurtigt. Det er jo vejen frem for endnu bedre golfbaner i Danmark så det er klart i alles interesse. – Tag bare som eksempel DGU’s banekonsulentordning. Vi havde dengang, der var 25 golfbaner i Danmark 1 banekonsulent. I dag er der 175 golfbaner tilsluttet DGU, men stadig kun 1 banekonsulent, som kører mere end 100.000 km om året og bruger omkring halvdelen af sin tid i bilen. Her har vi ganske enkelt ikke været gode nok til at følge med udviklingen. Man burde nok overveje en formaliseret økonomisk løsning, som tilsikrer, at der tilføres greenkeeper-hvervet flere midler til udvikling af uddannelse, ERFA-ordninger, banekonsulentordning osv.Vi skulle meget gerne hurtigt opnå, at der bliver mere respekt omkring greenkeeper-erhvervet, at greenkeeperne i langt højere grad kan agére sparringspartnere for bestyrelser og ledelse. Er der krise i den Danske golfverden? – Udviklingen vil nok ikke gå så hurtigt, som i den periode, hvor DGU voksede til at være den næststørste interesse-organisation under Danmarks Idræts Forbund – efter Dansk Boldspil Union, men jeg mener ikke, at man kan tale om krise, måske stagnation i en periode, og så er det extra-vigtigt, at vi anstrenger os for, at vore golfbaner opnår den højest mulige kvalitet. – Jeg tror også at DGU i fremtiden skal være mere kundeorienterede end nu, hvor man er meget medlemsorienterede. – Der er vel omkring 30% flere golfspillere end de, som i dag er medlemmer under DGU og disse udgør jo et enormt potentiale. Vi skal nok erkende, at menneskers holdninger og ønsker har ændret sig. Måske er der rigtig mange, som ikke vil betale fuld årskontingent, hvis de kun spiller af og til. Man burde nok finde medlemsordninger, som også tilgodeser disse, selv om jeg erkender, at tanken i sig selv indeholder en vis fare for de etablerede systemer. Hvad skal Carsten Tuen beskæftige sig med efter d. 1 April 2009? – Uha, der er – heldigvis nok at tage sig til. Jeg har i dag flere meget spændende bestyrelsesposter, som jeg skal passe og jeg har fået henvendelser om flere af disse. Jeg vil også gerne bevare kontakt til golfverdenen og kunne sagtens forestille mig, at jeg ville sige ja til konsulentopgaver her på IT niveau eller rent praktisk, men en ting er helt klart, jeg påtager mig ikke flere jobs, som indeholder personaleansvar.

i fremtiden skal være mere

Svend Andersen, Plantefokus yder professionel rådgivning og sparring indenfor træ- og planteområdet. · Fælles årlig gennemgang i felten · Beskærings vejledning på stedet · Mål, pleje og indsatsbeskrivelser · Optimering af indsats · Plantevalg, størrelser, kvalitet · Råd om plantekøb, vækstforhold m.v. Svend Andersen Plantefokus · Lillemarksgyden 10, Ålsbo · 5560 Aarup Tlf.: 64 49 12 33 · Mobil: 30 32 72 33 · svend@plantefokus.dk

>> 59

ArtIkel

To danskere bag stor norsk succes En dansk byggematador og en dansk golftræner har opbygget en blomstrende forretning i en gammel hangar i Oslo Af Jens Christensen

Indendørs golftræningscentre til brug i vinterhalvåret har aldrig for alvor slået an i Danmark, men dét er tilfældet i Norge – pudsigt nok takket være to danskere, golftræneren Ronny Kert, bosat i Vejle, og byggematadoren Benny Korsborg Christiansen, bosat i Oslo. Sammen har de i den norske hovedstad skabt den største indendørs golfsucces nogensinde i Norge, Fornebu Indoor Golfcenter, i én af de tre tilbageværende hangager fra den forlængst nedlagte Fornebu Lufthavn på Snarøyhalvøen, som siden lufthavnens nedlæggelse har udviklet sig til den norske udgave af Silicon Valley, en eksklusiv samling af Norges førende it-virksomheder. Norske golfspillere står bogstaveligt talt i kø for at træne i den store, opvarmede hangar, selvom den rummer to gange 30 udslagssteder – i to etager. De tørre tal illustrerer successens størrelse. På seks vintermåneder – fra 15. oktober til 15. april – bliver der slået otte millioner træningsbolde, og centeret omsætter i den periode for 16 millioner kroner, fordi der også er stor ak60 <<

tivitet på seks Full Swing- golfsimulatorer, i en gigantisk golfshop og i det varmestueagtige cafeteriat. PGA-trænere fra 12 golfklubber i Oslo og omegn er tilknyttet, så medlemmerne af disse klubber kan blive undervist af deres egen klubtræner. Forklaringen på, at Fornebu Indoor Golf Center er så stort et tilløbsstykke, ligger dels i, at 80.000 af Norges 130.000 registrerede golfspillere bor i Oslo-området, og dels i at der kun findes nogle få andre – og mindre – indendørscentre i eller omkring Oslo. Det betyder også meget, at hangaren altid er opvarmet til 20 grader, så folk kan træne i »almindelig« golfpåklædning. Mange indendørs træningscentre, f.eks. i Danmark, har aldrig fået succes af betydning, fordi det har været for koldt i dem. Succes i byggebranchen Det var i sin tid et tilfældigt møde på en golfbane i Portugal, der førte til, at Ronny Kert og Benny Christiansen blev forretningspartnere. På grund af nedgangstider for byggeriet i Danmark flyttede Benny

Christiansen i sommeren 1987 fra Langå til til Oslo for at arbejde som tømrer i ét af Norges største byggekonsortier, NP-Byg – fordi han ikke kunne opnå arbejdstilladelse i Australien, som han egentlig gerne ville til. Siden var hans plan at emigrere til USA, men det blev også opgivet, fordi han kone blev gravid. I stedet faldt valget på Oslo, hvor hans søster en gang havde været au pair-pige. Han arbejdede i NPByg frem til 1992, hvor han skiftede til et andet entreprenørfirma. Det gik imidlertid konkurs, hvorefter han i 1994 stiftede sin egen totalentreprenørvirksomhed, BKC Byg, som har siden har blomstret så meget, at den har en årsomsætning på 80 mill. kr. og beskæftiger 28 medarbejdere. I 2002 fik jeg for første gang en golfkølle i hænderne og blev så bidt spillet, at jeg hurtigt erhvervede mig det grønne kort til spil på alle baner, fortæller Benny Christiansen. – Heldigvis blev min kone lige så golftosset på en ferie i Canada, og dét førte til, at vi besluttede at fejre min 40 års fødselsdag med en golfferie i Portugal. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> t o

danskere baG stor norsk suCCes

Her mødte vi under en runde på Quinta de Marinha-banen i Lissabon et andet dansk ægtepar, som vi hurtigt kom på bølgelængde med, og som fortalte os, at de havde en svigersøn, Ronny Kert, der var golftræner.

meter, og dels fordi den kunne opvarmes. Ronny Kert og Benny Christiansen fik dannet et selskab, med deres koner som medindehavere, fundet investorer i Danmark og og udarbejdet en forretningsplan, som kunne godkendes af ejeren af hanga10-årig lejeaftale ren, IT Fornebu. Resultatet blev en 10-årig Dét førte til, at Benny Christiansen og lejeaftale med option på yderligere 10 år. hans kone tilmeldte sig en anden Ronny Kert: – Vi investerede omkring golfferie til Portugal med seks millioner i projektet, og da vi åbnede Ronny Kert som rejse- i oktober 2004 kalkulerede vi med et økoleder og træner. nomisk break even- punkt på gennemsnitligt 100 besøgende om dagen i de seks vintermåneder. Heldigvis viste det sigt, at vi havde været alt for pessimistiske, for allerede fra starten strømmede folk til – mellem 500 og 600 om dagen – og sådan har det været 60 udslagssteder rummer indendørscenteret, liger siden. Ja, på lørdag som den danske golftræner og den danske tømrer og søndage har vi såmænd i fællesskab har skabt i én af de tre tilbageværende rundet 1000 mennesker. hangager fra den nedlagte flyveplads. Dertil kommer, at vi arFoto: Jens Christensen. rangerer mange company days, hvor folk De holdt efterfølgende kontakten ved- enten træner fra udslagsstederne eller spilige, og derfor blev Ronny Kert spurgt, ler kendte baner på simulatorerne. om han ville være kompagnon, da Benny Christiansen havde fostret ideen om at Prominente navne indrette én af de gamle Fornebu-hangarer I de første tre sæsoner var Ronny Kert, til indendørs træningscenter – i øvrigt ef- som den golfkyndige, i Oslo mandagter ved selvsyn at have studeret og testet fredag, men allerede i sæsonen 2007-2008 Copenhagen Indoor Golfcenter sammen var hans tilstedeværelse ikke nødvendig mere, og det er heller ikke tilfældet i den med norske golfvenner. Mindre end end uge efter forespørgslen indeværende – femte – sæson. Kun lejligsad Ronny Kert i flyet fra Billund til Oslo, hedsvis tager han turen fra Billund til Oslo og han var straks med på ideen, dels på – for bare at konstatere, at det stadig køgrund af hallens størrelse, 110 gange 110 rer, som det skal. Det har just heller ikke Ronny Kert og Benny K. Christiansen glæder sig over, at der altid er mange biler på parkeringspladsen udenfor Fornebu Indoor Golfcenter – og dermed mange golfspillere indendørs. Foto: Jens Christensen.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

<< A r t I k e l

formindsket centerets popularitet blandt “almindelige” køllesvingende nordmænd, at Norges tre største professionelle navne, Suzann Pettersen, Henrik Bjørnstad og Marius Thorp, jævnligt træner i hangaren – og at Suzann Pettersen er udnævnt til æresmedlem. Det er vel at mærke ikke noget billig sag at træne i Fornebu Indoor Golf Center. 90 træningsbolde koster 90 norske kroner – altså en krone pr. stk – og her er tale om mængderabatpris, idet 30 bolde koster 50 kroner og 60 bolde 75 kroner. Til gengæld koster en træningskort til 5500 bolde “kun” 5000 kroner. En lektion i Swing Instituttet, et avanceret, elektronisk måleapparat, som betjenes en PGA-træner, løber op i 325 kroner. Alligevel omsætter fire faste PGA-trænere hver for over 300.000 kroner pr. sæson i simulatorlektioner. Lejeprisen for at spille en bane på simulator er 150 kroner før kl. 16 og 300 efter kl. 16. Ikke desto mindre rækker de seks simulatorer ikke til efterspørgslen. Hvis den skulle tilfredsstilles, ville der være behov det dobbelt antal – altså 12. Fordelagtige tilbud Det har slået mig med forundring, hvor meget norske motionsgolfspillere træner i forhold til danske. Nordmændene træner meget mere om sommeren end danskerne – og fortsætter indendørs om vinteren, hvor kun et fåtal af danskere slår træningsbolde, lyder det fra Ronny Kert, som derfor naturligvis aldrig har fortrudt, at han lod sig engagere i det norske indendørs-projekt fremfor et dansk. Han og Benny Christiansen har fået flere fordelagtige købstilbud på Fornebu Indoor Golf Center. Selvom de foreløbig har afvist alle potentielle købere, kan det ikke udelukkes, at tilbuddet på den danske guldgrube i Norge en dag bliver så højt, at de ikke kan sige nej ... I øvrigt har Ronny Kert skiftet job i Danmark ved nytårsskiftet, hvor han forlod sin golfmanager-stilling i Comwell Kellers Park Golfklub i Brejning til fordel for jobbet som forretningsfører i Kolding Golf Club. Her har han afløst næsten legendariske Elis Kastrup Nielsen, som efter 13 år selv har valgt at søge nye udfordringer. For Ronny Kert betyder jobskiftet farvel til trænergerningen, idet træningen i Kolding fortsat vil blive forestået af Hans Hermann og Lars Storm. >> 61

ArtIkel

De ligner til forveksling ganske almindelige persienner, man ser fint ud igennem dem, og lyset kan ligeså fint komme ind, men de har en ganske speciel egenskab, som gør dem uundværlige i disse indbrudsplagede tider, hvor såvel virksomheder som private plages voldsomt af tyvenes hærgen

Af Jacques Borggild

Odense Eventyr Golf Center har haft stor glæde af den nye sikkerhedspersienne.

De gør det, hvis ikke helt umuligt, så i hvert fald meget svært at være indbrudstyv, uanset om denne så forsøger sig med koben, brosten, rørtang, skruetrækkere eller andet værktøj. Vi fortæller her om den Svenske AN-SA sikkerhedspersienne, som eneforhandles i Danmark af firmaet LÅSEGRUPPEN DANMARK med 11 landsdækkende afdelinger og hovedsæde i Odense. Perfekt til golfanlæg Desværre er de allerfleste klubhuse på vore golfbaner meget populære mål for indbrudstyvene. Her er ingen beboelser i nærheden, der er ingen personer tilstede om natten, her kan tyven arbejde i ro og fred, hvis han da ellers kan komme ind, og selv om man installerer de bedste alarmer, så når tyvene ofte at slippe af sted med “byttet”, inden politi eller sikkerhedsfolk når frem. Odense Eventyr Golf Center er bestemt ingen undtagelse fra dette, man har her været meget plaget af natlige indbrud, men dette er der nu sat en effektiv stopper for, idet man, som det første golfanlæg i Danmark har fået installeret de nye sikkerhedspersienner.

62 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> s t o p

tyven med peRsienneR

<< A r t I k e l

En prisfornuftig indbrudssikring An-Sa sikkerhedspersienner er fremstillet af stål og monteres i skinner i siden af vinduer og døre. Den er en langt billigere – og også langt mere elegant og diskret løsning end de gitre, som mange i dag lader montere. Salgsdirektør Erling Skovsted fortæller: – Vi har arbejdet med tyverisikring og udskiftning af låsesystemer siden 1986, og dette nye produkt er virkelig banebrydende. Persiennen fås i mange farver og kan leveres til såvel manuel betjening som elektrisk. Den kan tilsluttes alarmsystemet, således at alarmen går, hvis tyven forsøger at bryde igennem, men den store fordel er, at tyven ikke er kommet ind, når alarmen går. An-Sa sikkerhedspersienner er naturligvis godkendt af forsikringsselskaberne. Centerchef Ulla Vahl-Møller er begejstret: – Vi fik de nye sikkerhedspersienner monteret den 1. Januar 2009 og siden da er det ikke lykkedes for indbrudstyvene at komme ind. Vi har gennem årene været meget plaget af indbrudstyve og det er jo virkeligt frustrerende at møde på arbejde om morgenen og så komme ind i et kontor, som er raseret af tyveknægte, så vi er meget glade for de nye persienner, som i øvrigt er pæne og ikke adskiller sig væsentligt fra “almindelige” persienner.

Låsegruppen DANMARK Østerbro 34 · 5000 Odense C · www.laasegruppen.dk Kontakt: Erling Skovsted · telefon direkte: 6542 0125 Mobil: 2913 2232

180 udstillere har allerede reserveret stand på

Have og Landskab

2009 slagelse 26.-28. august 2009

Græs & Golf · Værktøj & udstyr · belæGninGer & inVentar skoVudstyr · Planter & etablerinG · Maskiner & redskaber Viden & uddannelse · GraVninG & jordflytninG

a r r a n gø r e r:

danske anlægsgartnere skov og landskab Maskinleverandørerne park, vej og anlæg dansk planteskoleejerforening

Læs alt om udstillingen på

hl09

www.

.dk

HAVE & LANDSKAB saLg af standpLads

B2B press v/ steen lykke · tlf. 3035 7797 eller 4613 9000

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

2 00 9 >> 63

ArtIkel

Frugttræer på banen Går man med overvejelser om at plante frugttræer på baneanlægget kan der være mange gode argumenter herfor, lige fra blomster, frugt, form og fugle. Der er dog en del overvejelser der bør gøres inden træerne købes og spaden sættes i jorden Af Svend Andersen, Plantefokus

Frugttræer – hvis man tænker æbler, pærer blommer og kirsebær – har hver især deres karakteristiske vækst og forskellige krav til beskæring m.v. Anlægget giver dog ikke altid mulighed for at placere træerne således at de med deres form kan falde naturligt ind med den øvrige beplantning og landskabets karakter. Hvis træerne risikerer at blive plantet landskabeligt fremmedelement i anlægget må plant ningen undlades eller bearbejdes yderligere af arkitekt. Frugttræerne egner sig bedst til bygnings nære placeringer med relativt læ. Brugt enten som solitærtræer eller i “ensartede” frugthaver med blot én frugtart. Blommer bliver sjældent til smukke karaktertræer, hvorimod både æbler, pærer og kirsebær med den rette grundstamme og grundform ved plantningen kan udvikle sig til ret store smukke solitærtræer.

Spisekastanje på plæne.

Jeg har selv et gammelt Filippa æbletræ i haven. Træets højde er ca. 6 meter, frihøjden 2 meter og kronediameteren tæt på 10 meter. Træet er hverken beskåret eller gødet i mange år, men har flere gange givet over 500 kg. æbler på en sommer! Ønsker man sig et sådant stort klassisk frugttræ med tiden, er det vigtigt for både æbler og pærer at disse er podet på vildstammer. Dette skal leverandøren kunne dokumentere, men hvis træerne købes som heistere (200-250-300 cm énstammede med sidegrene) eller endnu bedre som allétræer (efter stammeomfang) er det normalt tilfældet. Disse énstammede træer med sidegrene vil kunne stammes op til ønsket højde og de har en grokraft i roden der gør at du kan blive store. Dette i modsætning til havecentrenes mangegrenede træer på dværgstammer tiltænkt små haver. I etableringsfasen er det vigtigt at træerne holdes fri for græs i en afstand af én meter fra stammen. Dette minimerer også risiko for gnav fra mus og mosegrise, hvoraf sidstnævnte kan være et stort problem.

Stammet valnød ved gård.

64 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> f r u G t t r æ e r ladelse krævede mere papirar-

gæster og selskaber, som selv

bejde, end vi havde forestillet os.

fandt frem til os. I år har vi solgt

på banen

<< A r t I k e l

210 sæsonkort, og flere vil vi

210 sæsonkort

simpelthen ikke sælge, fordi

Fra start skal man gøre sig klart hvilder fortsat også skal være plads Banetegningerne stod Nørskov ken stammehøjde der ønskes for træerne til én-dages-gæsterne og selsenior og junior, Ole og Joe, og indrette beskæringen derefter. Husk skaberne. selv for, og lay out’et understreat gammeldags skærmformede æbletræer Det er specielt populært at gargede, at de vidste noget om kræver årlig tilbagevendende beskæring og nere familie- og polterabendgolf, for Djørup-banen er – selv formning, hvorimod fritvoksende træer arrangementer med en runde på uden bunkers – en svær sag i et kan nøjes med en styring af grundform Djørup-banen, så populært, at kuperet terræn blandt høje og let kronetynding senere. Placeringen ejerne kun tillader ét sådan arog brede læhegn. Dét aftræer frugttræer bør tillade at nedfalden frugt rangement pr. dag og med makillustreres af, at banerekorden kan blive liggende – enkelttræer i haveansimalt 12 spillere – fordi der også “kun” lyder på 65 slag, 11 over læg undtaget. skal være plads til sæsonkortpar, og den er sat af en handiSædvanligvis tænker man ikke på valindehaverne, hvoraf mange spilcap 2-spiller (Peter Thor). Her nød og spisekastanje som “frugttræer”, ler dagligt. Blandt andre betingelskal medgives, at tre af hullerne hvilket er en fejl. Jeg mener at begge træer måler over 200 meter fra gul rummer spændende muligheder forser at kan givenævne, at man skal være fyldt 15 år for at spille banen tee. oplevelser Det længste, 18. på 229 flere til anlæggets brugere og at alene, meter, bryder faktisk grænsen begge træer med deres form, farve og stør-og at hunde ikke må medføres – heller ikke i snor. For sætil et par 4-hul (225 meter). relse kan spille sammen med og integreres sonkort-indehaverne arrangeres Ole Nørskov: – Vi har aldrig i flere beplantnings typer. Begge træer bør reklameret voresaf bane, fortræeri øvrigt købes som for afkom danske for at tre årlige turneringer. det har ikke været nødvendigt. sikre optimal frugtudvikling. Selvom vi detbør første år kun Frugttræer tænkes sammenKapitel med for sig solgte 28 øvrige sæsonkort, havde vibåde Djørup-banens popularitet hænanlæggets beplantning visuelt, alligevel tilfredsstillende belægger ganske givet også sammen men lige så vigtigt i beskærings- og driftsning – på grund af én-dages-

med, at folk har mulighed for at

Énstammet æbletræ i planteskole. Djørup-banen skal oven i købet ses i lyset af, at den faktisk åbEt dagskort koster således benede på samme tid som DGUskedne 100 kr., leje af et (halvt) banen Sebber Kloster kun 15 sæt køller 50 kr. og 50 træningskm væk på den anden side af bolde til driving rangen koster Halkjær Bredning, og at samme 20 kr. Dertil kommer, at Ole bane i år har udvidet med 9 Nørskov gerne giver gratis unhullers play & play-huller. Ingen dervisning til rene novicer, inden af disse sammenfald har imiddisse slår sig løs på de 18 huller. lertid aldrig påvirket interessen Et sæsonkort står i 1250 kr., og for Djørup-banen i negativ retalt i alt spiller banen en halv ning – fordiVed Djørup simpelthen million ind om året til Grethe og sammenhæng. mæssig en grundlægmå betegnes som et for Joe Nørskov, og dét er de så tilgende gennemgang af anlæggetskapitel beplantblandt danske golfbaner. fredse med, at de gerneninger, hygger kansigman passende drøfte om primitiv måske med hensyn om gæsterne på Markgårds muligheden Lidt for frugttræer naturligt er der, til udformning og fremtoning, gårdsplads. Her har de og opstillet overveje hvordan den skal gribes an for skæv eksistens, der har borde og bænke, som benyttes at få succes..en Enslags del har plantet frugttræer, bevist sin berettigelse, fordi den så flittigt til socialt men samvær ikke alle har fået valuta for investeså mange himmerlængæstespillerne imellem,ringen at manog dethar er givet ærgerligt når ideen grundmod på og lyst til et nyt nærmest kan tale om etlæggende klubliv. er dinge god og frugtrig. liv – med golf. Den overraskende udvikling for svinge køller for billige penge.

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri. DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m. DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store. Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> 65 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

ArtIkel

Tak ... fra et æresmedlem Af Hans Beurling, æresmedlem

Æresmedlemsskab er en ære at modtage og denne ære blev mig til del ved 2008 årsmødet i DGA. En stor glæde for mig og overraskende for et gammelt medlem af Danish Greenkeepers Association. De senere år har jeg jo været mere en iagttager, en aktiv bidrager i foreningens arbejde. Men tak for udnævnelsen det var dejligt. Jeg vil så til gengæld sende nogle lidt kontroversielle meninger ud, og høre hvad I mener, kære kollegaer. Der er kommet mange unge dygtige keepers til faget i de senere år og det er glædeligt at se den udvikling og at der er mulighed for at lære sig faget i kraft af en formuleret uddannelse. Jeg er jo ikke den daglige leder i Furesø mere men aktiv medlem i den berømmede ERFA gruppe Golfens Sønner. Dem med rødsvingel på hjernen og i gerningen. En ERFA gruppe, der mødes og tænker, diskuterer og vender synspunkter og erfaringer samt har nogle hyggelige stunder sammen. Vi sender også repræsentanter fra de RIGE klubber ud i verden for også at holde kontakten til super greenkeeperen Chris Haspell og hans aktiviteter i Castle Stuart. Chris bidrager meget til at lave et mesterværk af en golfbane, der kan spilles på i sommeren 2009. Ved et af de seneste ERFA møder spekulerede vi over de fremtidige økonomiske konsekvenser for golfsporten og markedet omkring os. Det er ikke mange år siden, da man investerede i maskiner til baners vedligeholdelse og forhandlede sig til en pris. At prisen var afhængig af dollarkursen og at man aftalte ved slutseddelens bekræftelse en fast kurs på valutaen. I de senere år er der ingen, der taler om dollarens fald fra forhandlers side. Hvad skyldes denne tystnad mon? Dollaren er på få år faldet med en 1/3, medens prisen på maskiner er steget uforholdsmæssigt meget i Danmark. Hvad sker der dog hos 66 <<

importørerne, for der må vel være der kæden er hoppet af? Hvem høster gevinsten? Forhandlerne ude i marken giver nogle indviklede snørklede forklaringer, som ikke helt er til at forstå. I kraft af globaliseringen og EU har Europa mindsket og derved gjort afstanden mellem udbydere og kunder mindre. Identiske maskiner kan i dag købes betydeligt billigere i både Tyskland og England. Fabrikant garantien er gældende i hele EU, så der burde ikke være nogen problemer på den side. Så jeg ville gerne høre mere om denne prisudvikling og valutadifferencens udvikling samt prisernes himmelflugt. Vi vil jo gerne beholde de lokale forhandlere og kontakten med leverandøren men ikke til en pris, der overstiger værdien. Kære importører, skriv gerne et svar, som jeg for forståelsens skyld om nødvendigt, kan læse flere gange i mit studerkammer. Pesticider Mens man nu alligevel har pennen i hånden og ihukommer samtalen omkring bordet ved det seneste møde mellem Golfens sønner, så drejede det sig om Pesticider. Problematikken omkring de restriktioner, der råder og forholdene om brugen af ikke tilladte kemikalier. Ukrudtet er det største problem især på fairway og i semirough. Af og til er der måske behov for brug af fungicider på greens og greenområder. Hvis man altså ikke kun har rødsvingel, som også bliver sygdomsramt men der spillekvaliteten i form af boldens rullen ikke nævneværdigt påvirkes negativt. De største irritationsmomenter er de ineffektive herbicider, der er tilladt i begrænset omfang. For at opnå en god effekt med

hjælp af disse er det nødvendig at bruge en uforholdsmæssig stor mængde aktivt stof per ha. I stedet burde der være tilgang til mere effektive midler, som så vil resultere i mindre mængder aktivt stof per ha. Hvad angår fungicid behovet er det lidt mere komplicerede forhold, der gør sig gældende. Den ændrede plejestrategi vi praktiserer i dag med ekstensiv pleje, små mængder vand og gødning, som giver mindre tilvækst i rødsvingelen, minimerer behovet kraftigt. Brugen af rødsvingel arter, andre ekstensive græsarter samt de ændrede klimatiske forhold, skaber nye former for sygdomme, der ikke tidligere har voldt os problemer, og som på indeværende tidspunkt kan håndteres uden hjælp af pesticider men situationen er ikke statisk men under kostant udvikling. Nye græsarter Fremavlen af nye græsser tager så lang tid og er et så omfattende arbejde, at det ikke er muligt at holde trit med sygdommenes mutation og tilpasning. Derfor vil en tilpasning af pleje metoder og måske behovet af selektive fungicider være nødvendig, også for at mindske unødvendig brug af ineffektive præventive, nytteløse indsatser. Med andre ord mere viden og forskning på området giver mindre spild og miljøbelastning og jeg håber denne virksomhed prioriteres højt i fremtiden. At forhandle en god aftale i hus med miljøministeren året op til en internationel miljøkongres i landet er vel ikke hvad man ligefrem kan kalde en nem opgave. Særligt ikke med tanke på, at ministeriet kan gå ud og spille på baner, der ikke er præget af ret meget ukrudt, samt Poa dominerede greens uden nævneværdig mængde svamp. Dette på baggrund af nogle grønne regnskaber, der siger, at der stort set ikke bliver brugt nævneværdige mængder keG r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> t a k . . .

mikalier på banerne. Og slet ikke kemikalier der er tilladt til andre formål. Tænk at greenkeeperuddannelsen har haft en så god effekt, at man kan klare disse problemer uden kemisk hjælp! Eller forholder det sig sådan, at man rent faktisk ikke oplyser de faktiske forbrug af kemiske hjælpemidler i det grønne regnskab? Hvis dette sidste er tilfældet, er min stolthed over æresmedlemskabet i vores forening visnet en hel del. Giv da de repræsentanter, der forhandler aftalerne for os, de værktøjer, de har brug for i deres bestræbelser for at nå de resultater, vi trænger til i kraft af et sandfærdigt statistisk grundlag. Alt andet er at snyde sig selv og os alle, samt give vores profession et dårligt ry som klamphuggere som dem i TVprogramet om dårlige håndværkere. Der appelleres til kollegial solidaritet og faglig stolthed Dette kaldes vist at tage bladet fra munden, med risiko for at få det stoppet ned i halsen senere. Restriktionerne er et resultat af politisk spil og nogle letkøbte points i politikernes grønne profil. Ved at gå ud på banen forleden prøvede jeg at finde ud af behovet for at holde ukrudtet nede på et rimeligt niveau. Fandt at der var behov for pletvis at sprøjte fairway på 10% af arealet som udgør 15 ha = 1.5 ha. Semirough 20 ha der var behovet 30% = 6 ha. Bunkerkanter og andre mindre arealer ca 2 ha summa sumarum ca 10 ha. Denne behandling gentages hvert 3 år. Det betyder, at man kan klare de største problemer ved at behandle en trediedel af arealet om året det vil sige 3-4 ha. Hvis dette er gældende for hele landet og man overholder reglerne om pletvis behandling vil 4 ha og 150 baner i hele landet give 600 ha. Man diskuterer altså behovet for samtlige baner i landet som udgør samme areal som på et landbrug, en gård, en bedrift.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

FRa et æResmedlem

<< A r t I k e l

Det synes jeg personligt, politikerne skal vide, inden de bruger alt for meget tid på denne diskussion. Den tid kan vist bruges bedre andetsteds i disse krisetider. Mange sammenligner golfbanedriften med landbruget, hvilket jeg synes er forkert, da de fleste golfvirksomheder er non profitvirsomheder og således ikke genererer penge. Særligt ikke i disse dage. Landmanden producerer fødevarer til os og har sin indtjening deraf, og belaster miljøet i forhold til sin aktivitet. Golfsporten producerer socialt velvære, bedre folkhelse og naturoplevelser i et kultiveret landskab. Derfor har vi naturligvis retten til at belaste miljøet på forsvarlig og balanceret vis i forhold til den positiv socialeffekt, som sporten bidrager til. Nu til noget helt andet, i året 2008 blev jeg genstand for megen glædelig opmærsomhed. Ved DGU´s årsmøde i marts modtog jeg en sølvnål for som man sagde at have bidraget til en positiv udvikling af golfsportens vilkår i Danmark. Det blev jeg glad for og mange tak for det. Nålen bærer jeg ved alle store golfbegivenheder. I maj måned forlod jeg chefgreenkeeper jobbet i Furesø til en meget kompetent, yngre kraft ved navn Thomas Pihl. For denne bedrift blev klubben så tilfreds, at man belønnede den gamle med et æresmedlemskab. Det blev jeg også meget glad for, sådan en arbejsplads med mange søde mennesker kommer til at fylde en stor del i ens liv gennem 30 år. Tak for det. Udnævnelse til æresmedlem Så var DGA bestyrelse så venlig at udnævne mig til æresmedlem i foreningen igen tak det blev jeg også meget glad for. Al denne opmærksomhed når man som jeg holder op med den aktive greenkeeper karriere får mig til at spekulere over om jeg kan være til hjælp for greenkeeper eller klubansvarlig med råd og dåd. Nogen viden og erfaring ef efter 40 år i jobbet med anlæg, natur naturpleje af baner har jeg. Konsulenttjeneste ved reno renovering, pleje, strategier, anlæg, indkøb og det mest aktuelle for mange baner, spareforanstaltninger uden varige men for banen. Naturpleje og miljøstrategi. Områder, der har min interesse og som jeg kan bistå med på sædvanlig konsulentbasis. Det var alt for denne gang og jeg håber for alle mine kolleger der ude at det trods alt bliver et Godt Nytår 2009.

>> 67

ArtIkel

Den Gode Beplantning Af Arne Flensburg, HedeDanmark

Beplantninger på en golfbane kan opfylde et utal af gode formål, hvis de er anlagt og plejet med omtanke. De arkitektoniske og landskabsmæssige sider af denne debat er glimrende beskrevet af Line Mortensen andet steds i bladet. Her vil jeg derfor koncentrere mig om de mere tekniske aspekter af arbejdet med at skabe den gode beplantning ud fra mine mange år i faget både som greenkeeper, og i min nuværende funktion hos HedeDanmark, hvor jeg mere beskæftiger mig med anlægssiden. I løbet af artiklen vil jeg både komme ind på anlæg af nye beplantninger og pleje af eksisterende beplantninger, og selv om dette ikke skal være en reklame, vil jeg gerne slå et slag for at man i klubberne benytter eksterne kræfter til noget af dette arbejde, af den gode grund, at der er tale om nogle kompetencer, der ligger i periferien af den normale drift på en golfbane, samtidigt med, at en del af plejen nødvendigvis skal udføres mens golfsæsonen raser og græsset gror. Når vi tænker plantning skal vi tænke 10 – 20 – 50 år frem i tiden. Derfor vil jeg opfordre til, at der inddrages fagfolk, (plante faglig og banedesign) til at lave en samlet plan for hele banen. Dette kan sikre kursen, selvom der sker udskiftninger i bestyrelse eller baneudvalg, men der

68 <<

er under alle omstændigheder en række spørgsmål, der bør tages stilling til: • Hvilken højde og synsindtryk vil vi have og dermed valg af planter? • Hvilke arter er egnet til vores jordtype, hvilke arter er hjemmehørende på egnen? • Hvor skal vi anvende ammetræer og hvor er det ikke nødvendigt? • Hvilke konsekvenser får beslutningen om at lave en beplantning, jeg tænker på dels den arbejdsmæssige for banepersonalet og den økonomiske? • Hvad er det hensigtsmæssigt, at banepersonale / klubmedlemmer kan gøre og hvad kan erfarne folk udefra til at hjælpe med. Når vi kommer til arts og plantevalg vil jeg opfordre til at valget falder på egnstypiske arter, men også med tanke på vildtet med frugt og bær. Der kan være variation i blomstring i foråret og høstfarver. Signalværdien i variationen i beplantningen kan vi også have glæde af når vi nogle gange slår en skævert, så vi nemmere kan finde bolden. På golfbaner vil jeg sige at vi skal bruge ammetræer i så stor udstrækning som muligt, så vi hurtigt får synsindtryk af beplantningen og den evt. ønskede afskærmning. Den efterfølgende vedligeholdelse

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

>> d e n G o d e b e p l a n t n I n G << A r t I k e l

og udtynding bringer os så frem til de arter der skal være slutsmålet for beplantningen. På de fleste golfbaner anvendes der pesticider til bekæmpelse af kløver og andet ukrudt. Anvendt korrekt er der normalt heller ikke problemer i det, men ofte har jeg set ganske alvorlige skader på beplantning , hvor der er vinddrift fra sprøjtningen. Jeg har set skade , hvor op til 50 % af de nyplantede træer døde og resten blev ikke til andet end bonsai lignende træer og buske. Der skal kun meget små mængder kemi til at forvolde ganske betydelig skade. Hvis sprøjtearbejdet skal udføres i normal arbejdstid vil jeg stærkt anbefale at der anvendes afskærmet sprøjtebom. Der findes et par fabrikater på markedet. (Billede) Den praktiske fremgangsmåde for at etablere Den Gode Beplantning ser i mit daglige virke i HedeDanmark således ud. Jordarbejde: Jordarbejdet laves i form af en reolpløjning eller en dybdegrubning og efterfølgende fræsning. Det er meget vigtigt at jorden er dybdeløsnet i mindst 50 cm. Ved plantning af enkeltstående træer er processen den samme, men da gøres løsningen af jorden med gravemaskine. Efter jordarbejdet er færdiggjort kan plantningen foregå enten efterår eller forår. Mange tror det er bedst at plante om efteråret, men på grund af risiko for barfrost og vildtbid på de nyplantede træer og buske er det ofte bedst at plante om foråret.

Enkeltstående træer: Fremgangsmåden som ovenfor anvendes også, hvis det er enkeltstående træer. Den nødvendige beskæring/opstamning foretages for at få en harmonisk kroneudvikling. Min personlige mening, ved plantning af enkeltstående træer er, at det bedste resultat opnås ved at plante heister(små træer der bliver opstammet og formet på plantestedet). Her er det jo også muligt at plante et eller to ammetræer sammen med det blivende træ. Jordløsning og renholdelse skal være som ovenfor beskrevet. Alle beplantninger på golfbanen skal vedligeholdes over tid. Det kan være nyere beplantninger hvor der skal fjernes ammetræer, det kan være gamle hegn eller skovbryn, der skal beskæres eller forynges. Metoden til beskæring og udtynding kan være forskellig, dels kan der være manuel beskæring med motorsav, men der er i dag også forskellige maskintyper der med stor fordel kan anvendes til dette arbejde. Første tiltag ved det veletablerede hegn er opstamning eller fjernelse af ammetræer for at bestandstræer og buske kan udvikle sig og blive til ideen med beplantningen. Beskæring af gamle hegn kan med stor fordel beskæres med hegnsklipper som vi kender det fra landbruget. På golfbanen ønsker vi ikke den lodrette beskæring som vi ser det i landbruget, men en overhængende kronevækst. Ved den rette instruktion til

Første vækstsæson: Beplantningen skal holdes ren og ikke gøres ren og det foretages løbende gennem vækstsæsonen. Der anvendes dels mekanisk rensning med specialbygget renser, (billede af renser) dels manuel hakning og afskærmet sprøjtning i rækken. I november-december efterplantes efter behov. Efterplantningen er typisk over den 3 årig pasning ca. 4 %.

Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring

Anden vækstsæson: Renholdelse foregår på samme måde som første år , men der anvendes også kemisk ukrudtsbekæmpelse i nogen udstrækning, hvis det er muligt. Dette afhænger af jordbund, ukrudtsflora, vejrlig m.m. Tredje vækstsæson: I tredje vækstsæson bliver træerne så store, at det ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte den mekaniske renholdelse. I det tidlige forår bruges der derfor kemisk ukrudtsbekæmpelse. Ved specielle forhold kan der etableres beplantning uden brug af kemi. Jordarbejdet planter og plantning er samme pris, men den efterfølgende renholdelse er der en merpris på ca. 50%. Følgende vækstsæsoner: Efter tredje vækstsæson vil der sjældent være behov for yderligere ukrudtsbekæmpelse. Derimod vil der afhængig af vækstvilkår være behov for beskæring, udtynding af ammetræer og evt. flisning af hugstaffald til varmeværk og lignende (omtales senere). G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

Jordprøver: Analyse og tolkning

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde >> 69

A r t I k e l >> d e n G o d e b e p l a n t n I n G <<

en erfaren chauffør kan denne beskæring sagtens foretages med maskine. Ved mindre afklip vil det kunne knuses og blive liggende uden gene for spillet. Ved foryngelse af hegn (stævning som det hed for 50 år siden) vil det i dag være aktuelt at få gjort med en skovningsmaskine og efterfølgende flisning. Da det i dag er blevet rigtig gode priser på flis, vil arbejdet kunne blive gjort til en lille eller uden omkostning for golfklubben. Der er i dag maskiner på bånd eller med meget stor dækmontering beregnet til kørsel på blød bund, som kan anvendes, så der ikke sker skade på golfbanen. Ved hegn og skovbryn, hvor f.eks slåen har bredt sig ind på banen, vil de store skovknusere med fordel kunne anvendes, så arealerne efterfølgende kan holdes slået med golfbanens klippemateriel. Skovloven foreskriver at skovbryn ind til fredsskov skal vedligeholdes for at beskytte den bagvedliggende skov.

Ved beskæring af store træer ved skovbryn vil metoden nok være anvendelse af stang motorsav, da skovningsmaskiner ikke vil kunne lave det pæne snit. Det nedskårne materiale vil kunne opsamles med skovningsmaskine og anvendes til flis. Meget af ovennævnte arbejde kan med stor fordel udføres med en kombination af ekstern entreprenør og eget mandskab. Maskinerne kommer og gør alt det grove og tunge arbejde og eget mandskab laver fin afpudsning og oprydning. Hvis udtynding og beskæring bliver samlet med års mellemrum vil der kunne laves ganske betydelige mængder flis på en golfbane, så omkostninger vil være nul eller meget lille. Jeg håber mit indlæg kan være til inspiration og nytænkning i forbindelse med plantning og vedligeholdelse af beplantning på golfbaner, til glæde for banepersonale og klubber.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

70 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

r me

LD medlem

Bayer A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S UNISPORT Scandinavia ApS

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

Helms TMT A/S

N RO

Husqvarna Skov og Have A/S

ZE medlemm

GU LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Green & Fairway ApS Svensk Jordelit AB Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Robiniagolf.dk Wood-ways.com KSAB Golf Equipment AB X3MGolf

>> 71

fIrmAGuIde

Firmalogo

>> 2 0 0 9 <<

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8645 2814 e-mail: bio@bionutria.dk http://www.bionutria.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Jens Peter Lilholt Mobil: 4037 9086

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel

Finn Hansen

eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

FSH machines a/s Vævervej 12 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014

72 <<

Produkt

e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs. At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

fIrmAGuIde

Firmalogo

>> 2 0 0 9 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 Fax 4920 0571

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen. Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Forskellige typer net også til private. Vinter fairwaymåtterTeeskilte der opfylder de nye miljøkrav. At levere til golfbanerne til de bedste priser og med topkvalitet.

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl. • Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen samt til villahaver, parker, sport, naturarealer, renovering, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.

HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger. HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger. • rådgivning. • hurtig og sikker levering.

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100% problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

www.golfname.dk Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590 e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

Vest for Storebælt John Nielsen Mobil: 2213 0889 e-mail: jn@golfbaneprodukter.dk

Mia Husmer mia@haunagolf.dk Michael Møller mm@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk ordre@hunsballe.dk

Winnie W. Olsen Produktchef Mobil 4045 9704 wwo@hunsballe.dk Slagelse afd. Tlf. 5857 1470

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Bjørn Boeskov bjorn@emarker.dk · Mobil: 20 91 65 25 Cand Agro · Salg Sjælland mm.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 5250 Odense SV Tlf. 6317 1600 Fax 6317 1619 e-mail: prodana@prodana.dk www.prodana.dk

SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Niels-Peter Jensen, Sjælland Tel. 2287 7121 Per Knudsen Jylland / Fyn tel. 4011 9505

Søren Carlsen (Fyn) Mobil 2010 9200 Boye R. Thomsen (Jylland + Sjælland)

Prodana har samlet de absolut bedste græssorter til vores Turflineblandinger. • FærdigGræs og sprøjtesåning. • Jordbundsanalyser og komplet gødningprogram. • Maskiner til pleje og vedligeholdelse af spillefladen.

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

Som professionel samarbejdspartner tilbyder Prodana faglig ekspertise og sparring omkring anlæg og pleje af spillefladen og vækstlaget. Via vores moderselskab DLFTRIFOLIUM, der har en omfattende forædling og frøproduktion, har Prodana de bedste muligheder for at håndplukke topsorterne til vores græsfrøblandinger.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

>> 73

fIrmAGuIde

Firmalogo

>> 2 0 0 9 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Ole Knuth, konsulent Øst for Storebælt Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Poul Michaelsen, konsulent Vest for Storebælt Mobil 2048 6506

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 2886 2727 • Fax: 2051 1174 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

r e G I o n e r >> f o r å r 2 0 0 9 <<

Region Nordjylland

Region Sydvest Sjælland

Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Tlf.: 4076 3002

Mette Glarborg Skjoldenæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Program 2009 4 marts regionsmøde AMU Sandmosen kl. 9:00 (max 2 fra hver klub) 9:30 Anni Sønderby 10:00 Ivan Mortensen 11:00 Torben Kastrup 11:30 Ivan Mortensen 12:30 Frokost 13:15 Henrik Lund Rasmussen 14:30 slut 25. marts Markvandring Mariager fjord golfklub 1. maj Fælles tur til Svenningsen 11. juni Grøn fagmesse på Amu Sandmosen

Markvandringer 2009 i Region Sydvest Sjælland, København/Frederiksborg samt Storstrømmen Markvandring på Falster Golf Klub tirsdag d. 26 maj kl. 11:00 Markvandring på Dragsholm Golf Club tirsdag d. 22 september kl. 11:00 Sjællandske Gule ærter Match afholdes på Sydsjællands Golf Klub onsdag d. 7 oktober Program: Morgenmad kl. 8:30 Gunstart kl. 10:00 Gule Ærter kl. 14:30

18. august golfmatch på øland golfklub for gruppe 3 kl. 12:00 22-23. september udflugt til Svenningsen i Skanderborg derefter besøg på Søhøjlandet golfklub. Med overnatning og golfmatch dagen efter. 2. december afsluttende regionsmøde (juleafslutning) 74 <<

Workshop i Roskilde Golfklub tirsdag d. 1 december kl. 9.00 Program følger senere Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

●

Væksthusgartner

●

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

●

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

Skandinaviens største producent og leverandør af flydende gødning til golfbaner

BioGolf

– hvis du ikke vil gå på kompromis! • Gødninger som er tilpasset den enkelte golfbanes behov. • Den bedste løsning både miljømæssigt og økonomisk. • Garanti for fuld tilfredshed eller pengene tilbage.

Læs mere om vore produkter på www.bionutria.dk The Scandinavian Way Classic · The Scandinavian Way Nordic The Scandinavian Way Arctic · The Scandinavian Way PreStart (The Scandinavian Way PreStart er Danmarks mest solgte gødningskoncept).

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

bio@bionutria.dk