2010 # 1 Greenkeeperen

reenkeeperen

>> N o 1

2 0 1 0 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Klima,

&

miljø golf

Integreret plejestrategi EU Reetablering af døde greens Poa annua – forårsjoker Hvilke pesticider er lovlige?

Vandingsanlæg fra Agrometer

Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.

Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk

På den tid det tager at læse dette, kunne du have indstillet klippehøjden

Nye hurtigjusterende “Quick Adjust” klippeled. Ja, så let er det blevet at justere klippehøjden. Du benytter bare en håndbore­ maskine på hver side af klippeleddet, tryk på aftrækkeren og hold øje med måleren, så er det klaret.

Nul værktøj, og det er ikke nødvendigt at dobbeltjekke på begge sider. (Takket være SpeedLink teknologien, matcher de perfekt hver gang.)

Se selv, hvordan det virker. Bed din John Deere forhandler demonstrere det for dig. Betragt os som en del af dit team.

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk B1121

Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

B1121_Quick Adjust_210x297+.indd 1

11/08/09 13.12

L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

no

1

2 0 1 0 <<

Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø

4 <<

Redaktionen på “Greenkeeperen” ønsker alle vore læsere en rigtig god golfsæson 2010.

Klima, miljø & golf

Der var så dejligt derude på landet – sådan startede vor verdensberømte landsmand H.C. Andersen et af sine ligeså berømte eventyr, men siden da er der sket rigtig meget – derude på landet.

Kemikalierne har gjort deres indtog og forbruget af kemisk gødning og pesticider antog i mange år uanede højder, uden at nogen gøede af dette, politikere, embedsmænd og andet godtfolk, men pludselig var forbruget så stort især fra landbrugets side, at vort grundvand var truet og så vågnede forskere, videnskabsmænd og politikere endelig op til dåd.

Sært nok, men hvorfor er det mon sådan, at der altid, uanset om det drejer sig om bandekrig, mord, ulykker, pædofili miljø eller klima, skal meget alvorlige hændelser til, før myndighederne reagerer?

Samtidig voksede CO2-udslippet – især fra de etablerede – men bestemt også fra de “Nye” industrilande >> Vi finder det åbenlyst uretfærdigt og forkert, som Kina, Indien og Brasilien til så store mængder, at at golfbanerne skal beskyldes for et miljø-svineri, vor “Moder Jord” begyndte at reagere, og nu truede, og som de overhovedet ikke, eller i værste fald i meget truer stigende temperaturer, nedsmeltning og Nord- og ubetydelig grad, har været en del af, i særdeleshed, Sydpol, oversvømmelser og lignede naturkatastrofer vor når man ved, at danske golfklubber og dermed Klode – i hvert fald, hvis man skal tro på mange forskere – minus en enkelt dansker med navnet Bjørn Lomborg. danske greenkeepere er absolut verdensførende, Og hvorfor ofrer vi så spalteplads til dette? Jo fordi når det drejer sig om beskyttelse af miljøet. pressen – især den skrivende – nu fører sig frem med kæmpemæssige overskrifter, som anklager vore golfbaner – og dermed greenkeepere, for overdrevent forbrug af kemisk gødning og pesticider.

Sandheden og virkeligheden er jo en helt anden. Uanset hvor meget vi holder af vort landbrug, og uanset hvor stor betydning landbruget har haft for Danmark gennem tiderne, så er det jo landbruget, som er den store forbruger og dermed synder i dette spil.

Golfbanernes forbrug af de miljøskadelige stoffer var i forvejen ubetydeligt, og det er endda blevet reduceret yderligere i de allerseneste år, efter at DGU er gået ind i sagen og har opfordret golfbanerne til at indsende årlige, grønne regnskaber, en opfordring, som de allerfleste har fulgt. Vi griber i denne anledning gerne til egen barm og skal på det kraftigste opfordre alle greenkeepere til at leve op til den aftale, som DGU – på vegne af alle danske golfklubber, har indgået med miljøministeriet og kommunernes landsforening.

Vi finder det åbenlyst uretfærdigt og forkert, at golfbanerne skal beskyldes for et miljøsvineri, som de overhovedet ikke, eller i værste fald i meget ubetydelig grad, har været en del af, i særdeleshed, når man ved, at danske golfklubber og dermed danske greenkeepere er absolut verdensførende, når det drejer sig om beskyttelse af miljøet.

At så forbruget af miljøskadelige produkter på golfanlæg i f.eks i Italien, Frankrig, Spanien og Portugal, altså i andre EU-lande, antager helt andre dimensioner end i Danmark, er så en helt anden ting. Måske skulle vor nyudnævnte EU-kommissær Connie Hedegård kigge lidt nærmere på kemikalierummene på golfbanerne i disse lande, primært for miljø’ets – men også for konkurrencens skyld.

Vi er temmelig overbeviste om, at Miljø- og Klimakommissæren – eller hendes udsendte, vil få en ubehagelig overraskelse, hvis de kom på uanmeldt besøg på stort set alle golfanlæg i disse lande.

Plænegræs Vor Verden Nyt omfattende gødningsprogram: • Granuleret • Langtidsvirkende • Flydende • Organisk • Tangbaseret • Mikronæring Se mere på www.prodana.dk Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

I n d h o L d >> I n f o <<

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N 1 o

2 0 1 0 <<

g re e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Klima,

&

Mikro

miljø golf

tro-tilBu

d

nde til 1. okt

.900

ober kl. 12.00

Integreret plejestrategi EU

kr./pr. ha

Reetablering af døde greens

excl. moms

0 kg/N/pr.

ha

Poa annua – forårsjoker Hvilke pesticider er lovlige?

sig!

No 1 2 0 1 0

1 90 · Fax +46 (0) 570 411 91

ax +45 86 45 28 14

Forsiden: Lübker Golf resort. · Foto: Kevin Murray

Konsekvenserne af en påkørselsskade i dag ses først om mange år .........................................

Integreret plejestrategi – hvad betyder det i praksis? ...............................

Formandens klumme ...........................................

TourTurf Infill + R Factor ......................................

Teltets Top – et nyt golfrejsemål .......................... Ændringer af græsbestanden på golfgreens ......

Reetablering af død green efter vinteren ............

Grønne fairways og sorte lavasten ......................

Ulovlige pesticider ................................................

Turfgrass.dk ..........................................................

Nye indehavere af SC Svend Carlsen a/s ............

Golf på Gran Canaria & ápropos miljø .................

Poa annua – en forårsjoker ..................................

Golf på TV ..............................................................

Emirates Stadium .................................................

Golf-udstilling aflyst .............................................

Hvilke pesticider er lovlige at bruge på danske golfbaner? ...........................................

Thomas Bjørns teested på floden ........................

Så kom vinteren .................................................... Årets greenkeeper 2009 .......................................

Kort nyt fra Skov & Landskab ..............................

Golfsporten vil være endnu grønnere ..................

EU får betydning for de danske golfbaner ...........

Kort Nyt fra STERF ...............................................

Golf, planter og miljøet .........................................

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 1 24. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson

No 1

10 14 18 20 26 28 32 34 36 39 40 44 48 51 52 55 56 60 62 64 67 70 72 75 76

2010

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800 Deadline for næste nummer: 10. maj 2010

6 <<

Golf s

De bedste materialer til golfbaner

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret

Topdress og vækstlag m.m.

GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix Topdres Kvartsand Vækstlag Bunkersand Diverse DressNet Dækbark Maskinløsninger f.eks.

Vertikalskæring Verti-drain Topdresning Eftersåning Omlægning Klipning af rough

af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og

GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Thomas Petersen Maskinløsninger Mobil 21 61 30 47

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Golf salg- serviceann.indd 1

10/02/10 12:17:30

B e s T y r e L s e >> I n f o <<

Formand: Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Mobil: 3061 9272 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@sgmogenstrup.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Benny Svenningsen Svenningsens Telefon: 3246 5451 Mobil: 2122 4589 E-mail: bsv@svenningsens.com

Jens Jørgen Poulsen Solbakken 15, Hvidbjerg, 7860 Spøttrup Mobil: 4026 5650 E-mail: greenkeeper@holstebro-golfklub.dk Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: 2292 6343 E-mail: hoejhus@youmail.dk Suppleanter Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk

Karsten Schmidt M. Altersvej 12 7080 Børkop Mobil: 3017 3708 E-mail: kas@hededanmark.dk

R e g i o n s l e d e R e >> I n f o <<

Bornholm Bent Ruben Larsen Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 E-mail: bentruben@gmail.com Jylland Nord Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002 E-mail: nva@andersen.mail.dk Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

8 <<

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Strandvejen 52, 2900 Hellerup Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Sjælland og Lolland-Falster Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861 E-mail: anitalaugesen@privat.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk

Greenkeeperen

>> 4 2 0 0 9

<<

2010 Nyhederne er på banen

nu med endnu større udstyrsprogram GroundsMaster® 4300 Fuldhydraulisk, brugervenlig letvægtsroughklipper. Den 44 HK stærke dieselmotor og en utrolig nem manøvrering, sikrer dig det famøse TORO klip på den mest kuperede golfbane.

Som altid, er der sat yderligere fokus på suveræn førerkomfort og betjeningsvenlighed.

Den uovertrufne TORO kvalitet sikrer din drift og investering, langt ud i fremtiden.

Count on it !

Workman® HD og HDX serien Slidstærke multikøretøjer med kræfter og udstyr til at klare meget mere, end kun person- og materieltransport. Et komfortabelt køretøj, der lynhurtigt kan udstyres med sprøjteagregat, topdresser, gødningsspreder eller f.eks med et liftsystem til beskærings- og facadearbejde.

Workman leveres med et hydraulisk tiplad med hele 1.100 kg’s kapacitet. Uanset om du vælger benzin- eller dieselmotor fra 23 til 31 HK, er Workman bygget til at klare enhver udfordring.

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 Agedrup Tlf. +45 6610 9200 · Fax +45 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Konsekvenserne af en påkørselsskade i dag ses først om mange år – Græsslåning og træer på golfbaner Af Iben M. Thomsen og Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab

Træerne på golfbanen har stor spille-, na-

gælder både solitære træer og grupper af tur- og landskabsmæssig betydning, og de træer. Ofte vil man søge at bevare større fleste golfspillere sætter stor pris på deres eksisterende træer eller trærækker, men tilstedeværelse. Tidligere har vores bane- der plantes også mange nye træer. pleje primært været fokuseret på græsset, I den forbindelse bør man være klar men der kan være store økonomiske og over, at græsslåning er en af træernes værspillemæssige omkostninger forbundet ste fjender. I sin artikel i sidste nummer af med at negligere træplejen.

Greenkeeperen gjorde Svend Andersen på En af de største trusler mod træer på glimrende vis opmærksom på problemet, golfbaner er påkørselsskader i forbindelse men emnet fortjener en lidt mere indgåmed græsslåning og anden mekanisk pleje. ende behandling.

Det kan derfor være en god idé at beskytte træerne.

Barken beskytter Græsslåning er en meget væsentlig del Træers bark svarer på en måde til menneaf plejen på en golfbane. Det gælder ikke skers hud, men der er et par vigtige forkun greens og fairways, men også rough- skelle. Barken beskytter ligesom hud mod og semirough-arealerne. På nogle baner infektioner, men heling af sår sker på vidt slås disse områder ikke særlig ofte. På forskellig måde. Ofte opfattes barken som andre baner er der et ønske fra spillerne et sammenhængende væv med et vækstlag eller banearkitekten om, at plantevæksten (kambium) inderst og de døde korkceller holdes nede i et lavt niveau, som gør det yderst. muligt at finde vildfarne bolde. Dette inI virkeligheden har bark to vækstlag, debærer en hyppig klipning. det vigtigste er vedkambiet, som danner Ved anlæg af golfbaner er træer nogle vedceller indad og sivæv udad. I veddet landskabeligt vigtige elementer men så sker transporten af vand og næringsstofsandelig også et vigtigt spilstyren- Figur 1: Sårheling hos træer foregår fra siden, hvor kallus vokser de element. Det ind over såret. Det forhindrer ikke vedndbrydende svampe i at

fer fra rødderne op i kronen, og i sivævet transporteres energi i form af fotosynteseprodukter fra kronen og ned i rødderne.

Det er vedkambiet, som laver årringe og får træet til at blive tykkere.

Det andet vækstlag ligger længere ude i barken og sørger for, at barkens omkreds forøges i takt med tykkelsesvæksten.

Korkkambiets vækst bestemmer barkens udseende. Hvis det laver mange celler udad, bliver barken furet, som det kendes fra gamle egetræer.

Sårheling Overfladiske sår i barken heles ved, at korkkambiet reparerer på skaden. Hvis såret har ødelagt dette vækstlag, kan de levende celler i sivævet danne et nyt korkkambium. Derfor giver skader i den yderste del af barken ikke så tit anledning til langvarige følger.

Helt anderledes er det, hvis såret er så dybt, at vedkambiet bliver ødelagt. Hvis veddet er blotlagt, er der ingen levende celler til at danne et nyt kambium. I stedet reagerer træet ved at lave sårheling fra siden og ind mod midten af såret. Dette kan ses som to tykke volde (kallus) på hver side af et sår (figur 1 a og b). Først når de to kallusrande mødes og vokser sammen, har træet overvundet skaden. Dette kan tage mange år, hvis såret er stort.

angribe imens, her honningsvampens sorte rhizomorfer.

b

Foto Simon Skov

Foto: Oliver Bühler

a

10 <<

Konsekvensen af sår Der er forskellige konsekvenser af sår for store og små træer. For ældre træer er problemet ofte, at sår giver adgang for vednedbrydende svampe. På langt sigt kan det betyde, at træet bliver ustabilt og farligt for omgivelserne. Specielt når højtliggende rødder eller bunden af stammen påkøres af maskiner, ser vi svampeangreb, som kan blive fatale for træet (figur 2). g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

>> K o n s e K v e n s e R n e

a f e n på K ø R s e l ss K a d e i dag s e s fø R s t o m m a n g e å R

<< a r T I K e L

BUNKEREN ?

OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Problem for nogen – en udfordring for andre …

til sportsbaner, teesteder, fairFoto IMT ways og greens Figur 2: Lakporevamp frugtlegemer (pile) på bøg,

Store gamle træer har ofte en stor landskabsmæssig værdi på banen, men mange fungerer også som spilstyrende elementer f.eks. på dogleg huller eller omkring en green. At miste disse træer på grund af skader forårsaget af påkørsler er fatalt, da det tager mange årtier at genskabe dem.

For golfbaner er det også vigtigt at kende konsekvensen af påefter kørselsskader Individuelle på mindre træer. bland.

I værste fald kandit storeønske eller gentagne skader få træer til at dø, men alle skader vil betyde nedsat Konkurrencedygtige priser vitalitet og dermed ringere udseende mange år ud i fremtiden.

Kort leveringstid Påkørselsskader er altså et problem for både træernes æstetiske værdi og deresKvalitet overlevelse.uden kompromis Denne sammenhæng tit, fordi mansikker ikke serlevering konsekvenRationeloverses produktion, sen af påkørselsskaden med det samme. Hvis barken ødelægges

BUNKERSAND

Figur 4: Om det er en opbinding eller et forsøg på at beskytte stammen mod skader ved græsslåning er uvist, men trods pæle og højt græs omkring Efter stammen er der stadig skader på barken.

USGA Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mm Foto IMT Ens spillebetingelser i alle vejrforhold Ingen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

hvor indfaldsvejen er græsslåningssår på rodudløb og højtliggende rødder. Svampens råd vil med tiden få træet til at knække lige over jordoverfladen og falde i fuld længde.

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør til det meste og de fleste

www.dansand.dk g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 11 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

11

a f e n på K ø R s e l ss K a d e i dag s e s fø R s t o m m a n g e å R

Foto AMDJ

a r T I K e L >> K o n s e K v e n s e R n e

<<

på et større område, tørrer den yderste årring ud. Men de øvrige årringe bag skaden vil stadig være i funktion. Derfor springer træet normalt ud de første år efter skaden. Væksten i rødderne bliver måske lidt mindre, og nogle kviste kan dø i kronen ovenfor skaden, men ellers ser man ingen symptomer.

En snigende død Langsomt bliver der dog færre aktive årringe, efterhånden som de inderste ophører med at fungere og omdannes til kerneved.

Denne proces er helt naturlig, og så længe træet lægger en ny årring på yderst, forbliver antallet af vandførende kar det samme.

Den del af veddet, som transporterer vand og næring opad, kaldes splinten.

Hvis vedkambiet er ødelagt, dannes der intet nyt splintved i det pågældende område. Hvis de gamle årringe ophører med at fungere, før træet får overvokset skaderne, vil kronen ovenfor det skadede område visne. I værste fald dør hele træet, f.eks. i forbindelse med sommertørke, hvilket kan virke som noget pludseligt og spektakulært (figur 3). Men årsagen til visnedøden er grundlagt flere år før eller ved gentagne skader i de foregående år.

Forebyggelse Er skaden først sket, kan man intet gøre for at afhjælpe problemet. Træer, som

Figur 5: Højtliggende rod i græs omkring stammen af ældre bøg. Overfladen er såret gentagne gange i forbindelse med græsslåning. En klassisk indfaldsvej for vednedbrydende svampe.

Foto IMT

Foto Lars Dalsgaard Sørensen

Figur 3: Dødt træ i græs. Den eneste åbenlyse årsag er alvorlige skader på basis af stammen fra græsslåning.

Skaderne er sket gennem flere år før træet døde, for vandtransporten kan foregå i ældre årringe i et stykke tid, før effekten af såringerne viser sig.

12 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> K o n s e K v e n s e R n e

man måske har brugt flere tusind kroner på at købe, plante, passe og pleje, kan på et splitsekund få hele deres fremtid som landskabsbærende eller spilstyrende element ødelagt. Hvis man insisterer på at have tætklippet græs helt hen til træets fod, er der nærmest garanti for alvorlige påkørselsskader. Og man skal ikke tro, at slåning med snøre eller buskrydder mindsker sandsynligheden for skader. Sidstnævnte kan også forårsage skade ved at skære ind i de vandtransporterende lag.

Forebyggelse er afgørende for at undgå påkørselsskader eller skader fra buskrydderen, og som Svend Andersen påpegede, er der flere muligheder: et bart stykke omkring træerne, et område med højt græs eller decideret stammebeskyttelse. Desværre kan man se eksempler på, at det går galt alligevel (se figur 4 side 11).

En fodpose af højt græs er mest velegnet omkring større veletablerede træer. Mest ideelt bør man slet ikke køre med græsslåmaskinen eller buskrydderen i hele det område, som kronen dækker. I hvert fald skal man holde en afstand på mindst 5 gange stammens diameter. Et træ, som er ½ meter bredt, skal altså have en fodpose ca. 3 meter fra stammen. Dermed undgår man også at beskadige højtliggende rødder. Husk at rødder også har tykkelsesvækst, så oversiden efterhånden kommer til syne i jordoverfladen (figur 5). Fodpo-

a f e n på K ø R s e l ss K a d e i dag s e s fø R s t o m m a n g e å R

sen kan godt slås, så græsset ikke er alt for højt, hvis man kan finde en metode, som ikke medfører skader på træet.

For nyetablerede og tynde træer må det anbefales at have et stort område med bar jord omkring træet. Dette skal så renholdes på en måde, som ikke giver risiko for skader på træerne, ellers er man jo lige vidt. Hvis der er brugt opbinding i forbindelse med plantning, kan denne ofte fungere som en ekstra beskyttelse af træet. Imidlertid bør opbindingen fjernes efter nogle år, men træerne har typisk behov for beskyttelse i et længere tidsrum. Alt efter opbindingsmetode kan pælene blive stående, når selve opbindingen fjernes, eller man kan sætte særlige pæle op (figur 6).

Ulempen ved metoden med bar jord med særlig renholdelsesbehov og ekstra stammebeskyttelse er selvfølgelig omkostningerne. Derfor bør man altid indregne disse ekstra plejeudgifter ved projektering af træbeplantninger. Hellere fem træer, som er godt beskyttet, end ti der ikke overlever i det lange løb.

Iben M. Thomsen er seniorrådgiver i svampesygdomme på træer, Anne Mette Dahl Jensen er seniorrådgiver i græs til golfbaner og plæner.

<< a r T I K e L

Litteratur Andersen, S. 2009. Alvorlige sygdomme i træer. Trusler mod banens træer og mulige forholdsregler. Greenkeeperen 23(4): 20-22.

Bühler, O.; Thomsen, I.M.; Kristoffersen, P. 2007. Stammeskader på nyplantede allétræer. Videnblad 5.39-1. Videntjenesten for Park og Landskab, Skov & Landskab.

Bühler, O.; Thomsen, I.M.; Kristoffersen, P. 2007. Stammebeskyttelse på nyplantede allétræer. Videnblad 5.39-2. Videntjenesten for Park og Landskab, Skov & Landskab.

Ebdrup, J. 2007. Valg af beplantning til golfanlæg. Greenkeeperen 21(3): 40-41.

Jensen, A.M.D.; Kristoffersen, P. 2007. Kvaliteten i beplantninger på golfbanen. Greenkeeperen 21(1): 76-79.

Mortensen, L. 2008.

Lidt om beplantning.

Greenkeeperen 22(3): 14-16.

Thomsen, I.M.; Bühler, O. 2010. Stammeskader på bytræer fra påkørsel. Videnblad 5.393. Videntjenesten for Park og Landskab, Skov & Landskab.

Foto AMDJ

Figur 6: Bar jord og pæle beskytter de tre forreste træer på denne golfbane, mens træerne i baggrunden kun har fodpose og en enkelt opbindingspæl som værn mod påkørselsskader.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 13

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Integreret plejestrategi – hvad betyder det i praksis?

Integreret bekæmpelse af skadegørere er et af de virkemidler, der tages i brug, når Europaparlamentets rammedirektiv for en bæredygtig anvendelse af pesticider skal implementeres inden 2012 Af Bente Mortensen, hortonom, GreenProject

Inden for gartneri, i frugtplantager og ved dyrkning af juletræer har integreret bekæmpelse været anvendt i mange år. Overordnet set betyder integreret plejestrategi, at forebyggelse eller bekæmpelse af skadegørere som insekter, sygdomme eller ukrudt bør foregå ved flere forskellige metoder, at forebyggelse foretrækkes frem for bekæmpelse og brug af pesticider søges nedbragt til et minimum.

Mange greenkeepere vil sige, jamen det

14 <<

er jo netop det jeg gør i dag. Jeg sørger for, at græsset får de bedst mulige vækstbetingelser, jeg forebygger angreb af sygdomme, ukrudt og skadedyr så vidt det er muligt og først når alt er afprøvet, så anvender jeg pesticider. På golfbaner er der, til forskel fra frugtavl og gartneri intet regelsæt med hjælpeværktøjer, prognoser og veldefinerede bæredygtige alternativer.

I tabellen side 16-17 er en oversigt over de generelle principper for integre-

ret bekæmpelse, som findes i bilag III til Europaparlamentets rammedirektiv. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave, at fokusere på Integreret bekæmpelse og udfordringerne på dette område både i landbrug og på de rekreative arealer.

Integreret bekæmpelse i praksis En af de største udfordringer på danske golfbaner er at bekæmpe ukrudt, især hvor især kløver spreder sig på de spillede arealer og

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> i n t e g R e R e t

i roughen. Hvis man skal overføre ovenstående retningslinier for integreret produktion til praktiske forhold på golfbaner, er nedenfor beskrevet 2 forskellige alternativer til anvendelse af pesticider og nogle overvejelser af deres miljømæssige konsekvenser.

Mekanisk behandling og ekstra klipning af arealerne Undersøgelser og praktiske erfaringer har vist, at det ikke er muligt, at bekæmpe ukrudt udelukkende ved brug af maskiner. Man kan forsinke udbredelsen ved at øge antallet af græsklipninger og at anvende ukrudtsharvning, vertikalskæring, eftersåning og topdressing i kapløbet med ukrudtets udbredelse.

p l e j e s t R at e g i

–

hvad betydeR det i pRaKsis?

Nogle har valgt at lægge om fra en rough med højt græs til en golfbane, hvor græsset holdes nede for at undgå at kløveren spreder sig. Et hurtigt regnestykke viser, at der hermed udledes 37 tons ekstra CO2 per år ved den ekstra klipning af fairway og rough.

Regnestykket er baseret på: - 18 hulllers golfbane med 18 ha fairway og 30 ha rough - Sæsonlængden er på 42 uger - Der klippes fairway dobbelt så mange gange (3 x pr. uge) ved pesticidfri drift, som ved brug af pesticider.

- Græsset i roughen klippen 1 x pr. uge i forhold til 1 x pr. år

<< a r T I K e L

Mekanisk ukrudtbekæmpelse kræver mere kørsel på arealerne for at holde ukrudtsniveauet nede og metoden kan også få negative konsekvenser for de fugle, dyr og insekter, der tidligere holdt til i roughen.

Ekstra tilførsel af kvælstof Det er ikke muligt, at bekæmpe kløver ved hjælp af kvælstof, men det er ifølge flere kilder muligt at begrænse udbredelsen ved at udbringe mere kvælstof. På Forskningsseminar for græspleje i Uppsala i februar blev dette emne diskuteret blandt banekonsulenter, greenkeepere og forskere. Der var enighed om, at der skal tilføres mindst 120 kg kvælstof per ha for at opnå et resultat og at resultatet

Grønt Bæredygtigt Ren biologi fra Europas førende producenter Biologiske

Gødninger

Ukrudtsbekæmpelse Laboratorietests - jord, sygdom, vand Biologisk

Biologiske

Græspleje produkter

Mykorrhiza til græs,

træer og buske

Gødningsspredere Biologisk

Vandpleje

Specialgødninger til fairways

E. Marker A/S Padborgvej 3, Bov DK-6330 Padborg Telefon +45 74 67 08 08 Telefax +45 74 67 08 90 salg@emarker.dk www.emarker.dk

Forhandler og distribuerer:

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 15

a r T I K e L >> i n t e g R e R e t

p l e j e s t R at e g i

–

hvad betydeR det i pRaKsis?

var en begrænsning af kløverens udbredelse, ikke en bekæmpelse heraf.

I 2008 blev der udbragt 67 kg N/ha på de danske fairways ifølge Golfens Grønne Regnskab. Det betyder, at der skal tilføres yderligere 50 kg N/h eller hvad der svarer til 900 kg N per år på en 18 hullers golfbane med en fairway på 18 ha for at begrænse kløverens udbredelse. Denne N-mængde skal udbringes hvert år på fairway for at hindre en yderligere spredning af kløveren.

En næsten fordobling af gødningsmængden vil have indflydelse på både græssets vækst og sammensætning samt på miljøet. Det må forudses, at behovet for klipninger vil stige på grund af græssets øgede vækst. Derudover har den øgede kvælstofmængde indflydelse på både sammensætningen af kulturgræsser og mængden af enårig rapgræs. Øget tilførsel af kvælstof vil give den enårige gode betingelser for udbredelse, der vil være mere kørsel på arealet, der skal anvendes større mængder gødning og kløveren er ikke bekæmpet. Herudover er det stadig en udfordring med kløver, som breder sig i roughen.

Opsamling Pesticidfri pleje er løsningen på ét problem, nemlig beskyttelse af naturen og vandmiljøet. De alternative metoder giver anledning til en række andre påvirkninger af miljøet herunder en større CO2 udledning og risiko for negative konsekvenser for det eksisterende plante- og dyreliv. n le av T gs en la Tavl s op gs Til sla op Til

<<

Principper for integreret bekæmpelse ifølge bilag III. Forebyggelse og udryddelse bør ske ved flere metoder navnlig: • Brug af afbalanceret gødskning, vanding og dræning.

• Forebyg spredning af skadegører ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr • Beskyt nytteorganismer (naturlige fjender) gennem hensigtsmæssig plantebeskyttelse eller brug af økologiske infrastrukturer.

Skadegørere skal overvåges ved passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Værktøjer bør omfatte observationer i marken samt videnskabelige varslings- og prognose, eller diagnoseordninger, når det er muligt.

Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte om og hvornår der skal anvendes plantebeskyttelsestiltag. Solide og videnskabeligt plausible grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen.

Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder, hvis de er tilstrækkeligt effektive til skadedyrsbekæmpelse.

De anvendte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest mulig risiko- og bivirkninger for mennesker og miljøet.

Vejen til...

Vejen- bedre til... træer og beplantninger - smukkere bane, glade brugere bedre træer og beplantninger - målrettede metoder smukkere bane, glade brugere - holdbare målrettedeplanteinvesteringer metoder - holdbare planteinvesteringer

Den professionelle bruger bør anvende pesticider i de mængder, der er nødvendige dvs. nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger af hensyn til miljøet og for at mindske risiko for resistens.

Hvis risikoen for resistens af et plantebeskyttelsesmiddel er kendt og kræver gentagne udbringninger for at virke, bør man bl.a. anvende forskellige pesticider med forskellige virkemåde.

Svend Andersen www.plantefokus.dk Svend Andersen www.plantefokus.dk

16 <<

tlf. 30 32 73 33 tlf. 30 32 73 33

Den professionelle bruger bør kontrollere, at de benyttede plantebeskyttelsesmidler har virket. g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> i n t e g R e R e t

p l e j e s t R at e g i

Hvad betyder det for plejen på golfbaner?

Græsplejen skal optimeres og det indebærer bl.a., at gødning og vanding tilføres optimalt og når græsset har behov herfor.

Spredning af sygdomme og skadedyr på en golfbane sker ikke kun via maskiner. Golfspillerne er også med til at øge spredningen.

Naturlige fjender som stære til bekæmpelse af stankelbenslarver på greens er velkendt. Viden til sammenhæng mellem skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse og indrette omgivelserne, så nyttedyr og -organismer kan trives bedst muligt og er med til at bekæmpe skadegørerne.

Der er ingen varslings- eller prognosemodeller for golfbaner i dag.

–

hvad betydeR det i pRaKsis?

<< a r T I K e L

Integreret pleje fokuserer på at inddrage alle de forskellige kulturturtekniske plejetiltag for at reducere mængden af pesticider til et minimum og samtidig opnå en høj kvalitet. Erfaringerne fra frugtavl og gartneri har vist, at dette kræver en struktureret indsats og fælles retningslinier for at blive gennemført i praksis.

Der vil også være behov for øget udannelse samt hurtig og praktisk anvendelse af den nyeste tilgængelige viden fra forskningen.

Implementering af direktivet kan forhåbentlig være med til at udvikle værktøjer og retningslinier for integreret bekæmpelse på golfbanens arealer heriblandt effektive og miljømæssig forsvarlige plejemetoder, der kan sikre en mere bæredygtig drift at golfbaner i fremtiden.

Referencer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. www.dansk-IP.dk www.mst.dk

Det er den enkelte greenkeeper, der vurderer om og hvornår, der skal anvendes plantebeskyttelsestiltag.

Der findes ingen skadetærskler for sygdomme, skadedyr eller ukrudt på golfbaner i dag.

Hvilke alternative metoder, der kan betragtes som bæredygtig afventer arbejdsgruppens arbejde og det er ikke en let opgave, siger Christina Bøje, Miljøstyrelsen.

Der findes i dag ingen rangordning af pesticidernes risiko for mennesker og miljø. I forbindelse med regeringens Grøn Vækst pakke er der forhandlinger i gang for at afgiftsbelægge de farligste pesticider med de største afgifter og samtidig gøre det muligt for brugerne, at vælge det mindst farlige middel.

Forhandlingerne er ikke afsluttet endnu.

Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring Jordprøver: Analyse og tolkning

Der bør kun anvendes pesticider, når der er nødvendigt og i den lavest mulige dosering, der virker.

Asbjørn Nyholt Hortonom

Der er risiko for at opbygge resistens på golfbaner, da det kun er tilladt at anvende meget få forskellige pesticider.

Hvilket greenkeeperen gør i dag via en visuel vurdering af virkningen. g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde >> 17

formandens

KLumme

formandens [ klumme ]

Martin Nilsson.

I starten var det fedt og som tiden gik, blev det for meget. Nu tør det endeligt og vi skal have forår. Sne over hele landet i mere end to en halv måned har alligevel været fantastisk.

Jeg selv har fået løbet en masse på langrendsski i Dyrehaven og golfbaner er perfekte til formålet. Lækker sne på brede fairways, henover greens og ned i bunkers. Skiene vil nu stå klar til næste gang vi får en ordentlig vinter om en 3-4 års tid.

I slutningen af januar kom den nye sæson ellers for alvor i gang. Ud kom pressemeddelelsen om de svinende golfklubber. Jeg var på sommerhusferie i den uge, levede glad uden e-mails, men sms’erne gjorde, at jeg blev nødt til at bruge en eftermiddag på biblioteket i Asnæs på at læse videresendte mails om sagen og om DGA skulle “gøre noget”. Det blev et nej, for det ville på det tidspunkt ikke hjælpe.

Flere chefgreenkeepere er kommet i klemme fordi de ikke har taget deres ansvar for anvendelse og opbevaring af sprøjtemidler alvorligt. Andre er glade for, at kemikalieinspektionen ikke kom forbi netop deres bane og så er der de greenkeepere, der allerede kører deres baner efter reglerne og som nu ranker ryggen en smule. Alle har vi talt om sagen og alle er vi berørt af den. Pesticidaftalen blev væsentlig mere personlig og virkelig.

Den danske golfverden kom ud for et effektivt spin i januar måned. Miljøministeren bokser med et landbrug, der ikke er i stand til at leve op til egne indgåede aftaler om nedbringelse af brugen af pesticider og gødning. Dansk landbrug er en stor karl, så hvad er nemmere end, at kaste sig over miniputten, de danske golfbaner. Der er ingen store interesseorganisationer til at beskytte os, ingen politikere, der kommer os til undsætning og befolkningen mener jo alligevel at golfbaner sviner af helvede til. Ved at vise handlekraft lukker ministeren nu ned for en miljøsynder og fjerner fokus fra hvor det virkeligt gælder. Godt politisk håndværk!

Vi kan hyle og skrige, men vi kan ikke lave om på det. Pesticidaftalen er virkelig og nu bliver endemålet om 0,1 kg aktiv stof/ha formentligt gjort til lov. Den oprindelige aftale med dets optimistiske 75 % reduktionsmål var vi ikke med til at beslutte, og det kan vi heller ikke lave om på nu. Aftalen er indgået og i miljøspørgsmål går det ikke den anden vej igen. Det er her fra vor verden går.

DGA og DGU har længe været enige om ikke, at spille offerrollen i forhandlingerne og i offentligheden. Vi vil gerne aktivt medvirke til at forbedre miljøet i Danmark på Miljøstyrelsens præmisser, for vores i forvejen store indsats kan stadig forbedres og optimeres. Foreningen af Private Golfbaner (FPG) har indtil videre ikke kørt i det spor hvilket volder DGU problemer. FPG håber på EU, men derfra kommer hjælpen ikke.

DGA og DGU står stadig overfor en kæmpe opgave med, at få alle vores respektive medlemmer til at anerkende aftalen og indordne sig efter den. Vi greenkeepere opnår i hvert fald ikke mere respekt for vores fag og virke ved at fifle rundt i mørket og lade “havgusen” brede sig henover fairways.

DGU skal bestemt også have fat i sine egne medlemmer for at få dem til at indarbejde aftalen i deres langsigtede arbejde med deres baner. På den måde vil ansvaret deles og greenkeeperen aflastes. Klubben skal selv tage ansvar for svampeskaderne og ukrudtspletterne. Det er ikke greenkeepernes skyld.

Endelig kan det være, at DGA skal tage fat i DGU’s egne medlemmer for at få meget mere forskning, uddannelse og konsulenthjælp ind i DGU’s budgetter. De 3 ting skal fylde meget mere for at kunne batte i den aktuelle situation.

18 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Den nye Greensklipper Eclipse 322 Verdens første diesel elektriske hybrid greensklipper uden hydraulik

! d e h y n s n e Verd

Der er allerede stor efterspørgsel i Europa på denne længe ventede nyhed fra Jacobsen!

• Meget støjsvag, lavt brændstofforbrug og minimal vedligeholdelse, d.v.s. lavere driftomkostninger • Elektrisk driftsystem, d.v.s. ingen hydraulikudslip, der skader greenen • Diesel hybrid version • Klipning med uendelige tilpasningsmuligheder til enhver bane/enhver green • Ergonomisk designet førerposition reducerer træthed og giver et uhindret udsyn Ring nu og bestil en demonstration og få et uforpligtende tilbud fra vores forhandlers golfteam hos Prodana A/S. Sådan bliver du blandt de første til at prøve denne banebrydende nyhed inden for greensklipning!

Jylland: Salgskonsulent Per Knudsen tlf.: 40 11 95 05

Sjælland/Fyn: Salgskonsulent Niels Peter Jensen tlf.: 22 87 71 21 Medlem af - det blå stempel

arTIKeL

TourTurf Infill + R Factor En ny løsning som giver vinterskadede greens stærk genvækst og chance for hurtigere at blive klar til foråret!

Af: Carsten Marker, E. Marker A/S

Baggrund Mangel på græsvækst i forårsmånederne februar, marts og april er en af greenkeeperens største udfordringer.

Den lave jordtemperatur medfører minimal mikrobiologisk aktivitet, dårlig plantevækst, næringsoptagelse og fotosyntese. I det tidlige forår er græssets evne til både at overvinde sygdoms angreb og til hurtigt igen at vokse sammen derfor lille. Græsset har svært ved at komme i gang og Greens er længe om at komme sig.

Bag nyskabelsen gemmer sig nogle kendte og veldokumenterede delprodukter. Det nye ligger i kombinationen og formuleringen af dem. Vi har i flere år markedsført produktet TourTurf Infill, som indeholder et fosforprodukt(P) benævnt fosfit samt jern, der har en række interessante virkninger på plantevækst og på græs i særdeleshed.

Efter flere års forsøg og udviklingsarbejde i nært samarbejde med Amega Sciences i England introducerer vi nu Infill + R Factor (R for Recovery), som består af et zink og magnesium kompleks. Infill + R Factor giver Greenkeeperen en afgørende fordel, når greens skal gøres forårsklare.

Infill + R Factor består af: • Fosfit • Jern • Zink + Magnesium 20 <<

Har græsset på golfbanen desuden været dækket af sne, som i år, kan dette bidrage til omfattende sygdomsangreb, og mange steder er der akut behov for udbedring af skader. Der plejer også at være et betydeligt tidspres med hensyn til at få banerne gjort klar til sæsonen. Både golfspillere og klubben venter utålmodigt. På grund af årstiden er et konventionelt gødningsprogram ikke den bedste løsning. En stor del af planternes næringsoptagelse er afhængig af plantens vækst, den mikrobielle nedbrydning og frigørelsen af de næringsstoffer, der kan optages af planterne. Omfattende gødskning på dette tidspunkt fører blot til problemer senere på året.

Den langsomme frigørelse af næringsstoffer i jorden vil derfor ikke kunne udnyttes af planterne, før temperaturen stiger. Dette kan føre til kraftig vækst om sommeren og resultere i langsomme greens, der er sårbare over for sygdomme og tørke.

Derfor er der interesse for at udvikle en alternativ g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> t o u R t u R f i n f i l l + R f a c t o R << a r T I K e L

løsning, der kan benyttes tidligt om foråret og som kan give god tilvækst og modstandskraft over for sygdomme. Et sådant produkt er Infill + R Factor.

hæmmende virkning på Phytophthora svampe, og at det tillige stimulerer plantens forsvarsmekanismer over for sygdomsfremkaldende svampe.

Svampeangreb

Fosfat og fosfit giver gule til brune misfarvninger.I Fosfor har altid været et af de mest vanskelige næfugtige perioder ses ringsstoffer at give til planter. Selv om jorden kan indannelsen af hvidt deholde både naturligt forekommende og/eller tilført svampemycelium. fosfor, er mængden af frigjort lettilgængelig fosfor måske ikke tilstrækkelig stor til at opretholde de optimale funktioner hos planterne. I de fleste tilfælde er den naturlige fosfor forekomst ikke i stand til at tilfredsstille planternes øjeblikkelige behov, derfor er det sund fornuft med supplerende tilførsel af fosfor.

Fosfat i form af H3PO4 er den traditionelle måde at give fosfor til planterne på. De fire iltatomer gør molekylet meget stabilt, men det bliver ofte stærkt bundet i jorden og dermed ikke optageligt for planterne.

Fosfit adskiller sig fuldstændigt fra fosfat. I kemisk henseende ligner de hinanden, men fosfat har et iltatom mere end fosfit, og det har stor indvirkning på molekylets egenskaber og reaktivitet.

Fosforsyre (H3PO3) og dens salt (fosfit) indeholder en højere koncentration af P (39 %) end traditionel fosfatbaseret gødning (H3PO4), der indeholder 32 % P. Med et iltatom mindre i molekylet er fosfit betydeligt mere opløseligt og transporteres hurtigt i planten. Disse unikke egenskaber giver en hurtig optagelse af fosfit enten gennem cellemembranen i de grønne blade eller via rødderne. Dette har både nærings- og beskyttelsesmæssig betydning for planterne.

Når fosfit er udbragt og hurtigt optaget af planten, gennemgår det en iltningsproces, der medfører en kontinuerlig frigørelse af plantetilgængeligt fosfor. Dette giver fosfor den plads i stofskiftet, som er forudsætningen for at få gang i væksten på et kritisk tidspunkt i de tidlige forårs måneder.

Fosfits biostimulerende egenskaber Interessen for fosfit tiltog betydeligt, da man fandt, at et kommercielt produkt (såkaldt fosetyl-Al) blev transporteret fra bladene og ned i rødderne i form af fosfit, samt at dette havde indvirkning på flere rod-sygdomme. Man ved nu, at fosfit i rødderne har en direkte

Fosfit ioner har en hæmmende effekt på visse plante patogener. En egenskab, som man ikke finder hos fosfat. Virkemekanismen er, at fosfit hæmmer flere vigtige enzymer, der er nødvendige for væksten og udviklingen hos de patogene (sygdomsfremkaldende) svampe.

Jern Foruden fosfor kan jern (Fe) spille en vital rolle i det tidlige forår.

For det første giver det gode friske skud og en grønnere farve på græsset. For det andet ved man, at det giver forøget modstandsdygtighed over for flere sygdomme herunder Fusarium. Jernet bidrager tillige til at styrke plantens cellevægge og indgår som et af de grundlæggende elementer i klorofyl, hvilket er årsagen til, at jern gør græsset grønnere. Imidlertid er det svært med jernoptagelsen ved lave temperaturer og lave væksthastigheder. Ved at kombinere jern med fosfit kan man få en forbedret mobilitet, hvorved jernet optages i planten. Også ved de lave temperaturer.

Blandingen af jern og fosfit er sammensat således, at komponenterne får en synergieffekt. Det effektive jern system giver et friskere og grønnere græs. I kombination med fosfit er det blevet påvist, at produktet også har en biostimulerende effekt på planter, herunder bl.a. forbedrede stofskifte funktioner og bedre sundhed.

Fosfit giver også færre sygdomsangreb, større modstandskraft over for svampeangreb og en generel forbedring af plantens naturlige forsvarsmekanismer.

Produktet er også tilsat et effektivt og avanceret naturligt afspændingsmiddel, der letter nedsivningen i jorden og forøger optagelse af mikronæringsstoffer hos planterne.

R Factor med Zink og Magnesium + R Factor er en innovativ ny behandling med zink og magnesium, der både giver øget roddannelse og hurtigere genvækst efter sygdomsangreb. I en omfattende undersøgelse af forskellige behandlinger af græsfrø fandt man, at en blanding af zink og magnesium var det mest effektive produkt. Rodmassen blev forøget med gennemsnitligt 20 %, fordelt både på sekundære og tertiære rødder. Græssets tæthed blev også i betydelig grad forøget.

Sund rod med masser af rodhår

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 21

a r T I K e L >> t o u R t u R f i n f i l l + R f a c t o R <<

Fundene fra denne undersøgelse er blevet overført til det eksisterende Infill produkt for at opnå en forøget effektivitet i udsatte perioder og bidrage til en hurtigere bedring efter sygdomsangreb. I blandingen forstærkes effekten af zink og magnesium med fosfits høje mobilitet, der skaber forudsætning for hurtigere transport af næringsstoffer ind i plantecellerne.

• • • • •

Højeffektivt produkt i stress perioder Fremmer spiring og etablering Stimulerer skuddannelse og giver tættere græs Forøger antallet af rodhår, så næringsoptagelsen styrkes Forbedret næringsoptagelse og tilbageholdelse i rodsystemet.

Infill + R Factor skaber forudsætningen for en succesrig og tidlig sæsonstart og hjælper med at reparere og udbedre skadede områder, således at greenen hurtigere bliver klar til at spille på.

De vigtigste fordele ved Infill + R Factor: • Hurtig sund vækst med god farveeffekt • Effektivt i de kolde forårsmåneder, hvor tidlig brug af gødning kan bidrage til nye sygdomsangreb • Modvirker svampeangreb – styrker planternes naturlige modstandskraft • Biostimulerende effekt – forstærker planternes stofskifte funktioner, det fører til vækst og bedring af græs i hårdt belastede områder • Giver hurtigere bedring af skadede græsarealer • Jern bidrager til et surere miljø omkring de nederste dele af planten, hvilket fører til større modstandsdygtighed over for sygdomme • Fremmer væksten i områder med stor belastning (trafik) • Nyt unikt produkt udviklet med særligt henblik på greens.

Gennem hele sæsonen vil man desuden have fordel af, at produktet stimulerer rodvæksten og giver god farve. Her anbefales det at anvende 20L pr ha. hver 6. uge. Ved behandling af sygdomsramte eller hårdt udsatte områder, anbefales to udbringninger med 20L pr. ha med 10 dages interval.

Referencer: Typiske vinterskader på Green efter lang periode med kulde og sne.

Adams, Fred. 1953. Transformation of phosphite to phosphate in soils. Soil Sci. 75: 361-371. Albrigo, L.G. 1999. Effects of foliar applications of urea or Nutriphite on flowering and yields of Valencia orange trees. Proc. Fla. State Hort. Soc.112:1-4. C.J. Lovatt and R.L. Mikkel. 2006. Phosphite Fertilizers: What Are They? Can You Use Them? What Can They Do?, Better Crops/Vol 90 (2006, No 4) pgs 11-13. Coffey, M.D., and Ouimette, D.G., 1989. Phosphonates: Antifungal compounds against oomycetes. Pages 107-129 in: Nitrogen, phosphorus and Sulphur Utilization by Fungi. Symposium of the British Mycological Society, April 1988. L.Boddy, R.Marchant and D.J. Reed, eds. Cambridge University Press, CambridgeForster, H. J.E. Adaskaveg, D.H. Kim, and M.E.Stanghellini. 1998. Effect of phosphite on tomato and pepper plants and on susceptibility of pepper to Phytophthora root and crown rot in hydroponic culture. Plant Disease. 82:1165-1170.

22 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> b o g b a l l e << p r e s s e m e d d e L e L s e

Græsset behøver ikke at være grønnere hos naboen Udsatte områder på golfbaner med meget trafik kræver særlig fokus. BOGBALLE A/S har et fleksibelt og alsidigt program i spredere til spredning af bl.a. gødning og topdressing.

Derudover kan sprederne også anvendes til eftersåning af græs og behandling med sneglebekæmpelsesmiddel. Alt i alt et fleksibelt program til vedligeholdelse af golfbaner Ideel tildeling af næringsstoffer De to-skivede blå gødningsspredere er perfekte til at dosere gødning i små portioner med stor nøjagtighed. De mange delgødskninger giver en ensartet og kontrolleret vækst i græsset. Sprederen er nem at indstille til den ønskede mængde. Spredetabeller medleveres til arbejdsbredder fra 10-18 meter.

Sprederen fordeler gød- Spredning af topdressing med S3 500 liter ningen optimalt i alle henseender, da spredeskivernes rotationsretning grænset. På områder, hvor der ønskes fuld kontrollerer spredebilledets form. Det er mængde gødning helt til kanten af det muligt at opnå to forskellige spredebil- klippede areal, f.eks. i forbindelse med en leder, henholdsvis et trekantformet eller bunker, indstilles sprederen via ét enkelt et skarpt afgrænset ud mod en kant. Det håndtag til kantspredning. Herved opnås trekantformede er perfekt til spredning det skarpt afgrænsede spredebillede. på fairways. Her tildeler sprederen størst mængde på området midt på fairway’en, Eftersåning af græs hvor der er mest trafik, hvorimod mæng- Gødningssprederen kan også sprede græsden af gødning nærmest rough’en er bety bety- frø på områder, hvor der er behov for ef efdeligt mindre. Derved undgås kraftig vækst tersåning. Arbejdsbredden med græsfrø er i siderne, 6 meter, hvilket giver hvor trafik- Spredning af gødning med L1 plus 700 liter en høj kapacitet i løken er bebet af en arbejdsdag.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Topdressing Til spredning af topdressing anvendes den en-skivede S3 spreder, der kan rumme op til 1500 kg materiale. Maskinen har i beholderen en aggressiv omrører, der sørger for at materialet føres hen til spredeskiven, hvorfra det fordeles jævnt via spredeskivens centrifugalkraft.

Arbejdsbredden er variabel fra 1- 8 meter og indstilles ved at hæve eller sænke skærmen rundt om spredeskiven.

Kørselsafhængig dosering Begge typer spredere kan som ekstraudstyr forsynes med kørselsafhængig dosering. Med denne løsning tilpasser sprederen automatisk mængden til hastigheden.

Samtidig er det muligt at justere mængden op eller ned under kørsel, f.eks. på pletter, hvor der ønskes en større mængde materiale spredt.

Yderligere information fås direkte hos BOGBALLE på www.bogballe.com eller tlf. 7589 3266.

>> 23

p r e s s e m e d d e L e L s e >> J o h n D e e r e <<

John Deere introducerer

ny græssprøjte Sprøjtning af græsarealer kan nu foregå lettere og mere præcist end nogensinde takket være John Deere’s nye HD200 SelectSpray. Der er tale om en opdateret version af lavprofil-sprøjten på 750 liter, som blev introduceret første gang i 2003, og den er designet for mere fleksibilitet og bekvemmelighed.

HD200 drager fordel af den avancerede teknologi, som er udviklet på John Deere’s specialsprøjter, som dominerer markedet for landbrugssprøjter. Sprøjten giver mulighed for at vælge mellem centrifugal- eller membranpumper, manuel eller automatisk doseringskontrol og diverse ekstraudstyr til bomløsninger, som nu leveres med el-hydraulisk løft og sænkning som standardudstyr. Det fælles ledningsbundt gør det let at skifte kontrolsystem, hvis det ønskes.

Det særlige præparatfyldesystem, CleanLoad, som fås som ekstraudstyr, gør det let at påfylde kemikalier og sikrer, at hver en dråbe bliver udnyttet, og den kraftige stråleomrøring sørger for at sprøjtevæsken

24 <<

i tanken blandes effektivt. Det integrerede tankskyllesystem er standardudstyr.

Da HD200 sprøjten er udviklet specielt til John Deere’s etablerede 24 hk ProGator multitransporter, kan den let og hurtigt afmonteres uden brug af værktøj, så kunden kan bruge ProGatoren til andre formål. Støttestativet, som er ekstraudstyr, er udstyret med hjul, så den afmonterede sprøjte let kan flyttes og genmonteres.

HD200 udnytter hele ProGatorens lastområde således, at tyngdepunktet kommer til at ligge meget lavt, hvilket giver en

stabil og effektiv sprøjtning på alle arealer, specielt på bakker. Sprøjtens design giver føreren gode udsynsforhold over sprøjtetankens bageste del og til den holdbare sprøjtebom af 14-gauge stål. Bommen er udstyret med trilplexdyseholdere, der øger produktiviteten og brugervenligheden.

Der er mulighed for at vælge 5,5 m eller tredobbelt foldede 4,6/6,4 m sprøjtebomme komplette med afvigersikring i to retninger. Bommen kan arbejde op til 50 cm over jorden og ved en kørehastighed på op til 16 km/t.

John Deere’s nye HD200 sprøjte.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. med lavttimetal timetal gode med lavt tiltilgode undgå dårlige rygge

Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler

% –10

Boldvasker Boldvasker

te 250 brug

golfbiler

på lager

ÆrKer

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

Alle M

Normal 1200,Normal kr.kr.

1200,NU NU KUN KUN kr.kr.

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

900,-

Kvalitetsbiler til lavpris

2 6 stk bunkerriver

5-leds boldopsamler KUN .........................kr.

19.500,-

Strigler fra kr. 10.000,-

Flag (sæt á 9 stk) Cups Udslagsmåtter

24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms

kr. 70,kr. 400,kr. 35,fra kr. 1.000,-

OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..

Rive med buet skaft

prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt.

Forhør påpå tlf.tlf.

7565 6009

JyskGolf GolfImport Import Jysk

Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009

Trådspand Trådspand

40,40,-

kr. .................. kr. ..................

moms excl.excl. moms

arTIKeL

Teltets Top – et nyt golfrejsemål

Med Dubai som forbillede er emiratet Ras Al Khaimah begyndt at satse på golfspillende turister Af Jens Christensen

De Forenede Arabiske Emirakrise-forsinkelsen kan ikke ter har længe været et popuindhentes, hvorfor America’s lært rejsemål for golfspillende Cup er flyttet til Valencia i danske turister, først og fremSpanien. mest på grund af de to største emirater, Abu Dhabi og Dubai som forbillede Dubai, fordi der begge steder Selvom Ras Al Khaimah ofspilles turneringer af European ficielt regeres af 91-årige Tour. Et tredje emirat, Ras Al Sheikh Saqr bin Muhammad Khaimah, har nu også kastet Al-Qassimi, faderen til ovensig over etablering af golfbanævnte Saud og Feisal, er der ner. Det har bl.a. Atlantis Reji praksis kronprinsen (Saud), ser fundet ud af og er derfor der styrer udviklingen – og begyndt at tilbyde charterrejingen er i tvivl om, at han har ser med golfrunder inkluderet. skelet til Dubai med hensyn To baner er foreløbig etableret i Ras Al Khaimah, i Al Ham- til at tiltrække velbeslåede vesterlandske turister, heriblandt golfra Golf Club og Tower Links Golf Club, og de er begge et be- spillere. Den første golfbane, Tower Links, blev åbnet i 2004, og søg værd, selvom de ikke helt matcher de mest berømte baner i den anden, Al Hamra, i 2008 – og selvom de er vidt forskellige, Dubai, klassikerne The Emirates og Dubai Creek samt nyheden har de hver især kvaliteter, som gør dem attraktive for golfspillere Earth Course, som blev åbnet i december for at huse 2009-fina- på alle niveauer. leturneringen på European Tour, Dubai World Championship.

Tower Links, Sheikh Feisals bane, ligger i udkanten af byen Ras To sheikher, kronprins Saud bin Muhammad Al-Qassimi og Al-Khaimah med Hajjar-bjergkæden i Oman som en majestætisk hans lillebroder, Feisal, har bygget hver sin golfbane i Ras Al baggrundskulisse og har navn i øvrigt efter otte overvågnings- og Khaimah, der i øvrigt betyder “Teltets top” – hentydende til, at kanontårne, der i gamle dage blev brugt til at spotte og beskytte der er tale om den nordligste af de syv emirater, som fysisk danner mod pirater fra Den Persiske Bugt. Både det imponerende kluben teltformet trekant. I betragtning af, at turistindustrien først hus og to forsyningsdepoter på banen er, ganske passende i forer under udvikling i Ras Al Khaimah, at der kun bor 300.000 hold til navnet, forsynet med tårne, der byggemæssigt minder om mennesker i emiratet, og at det kun spænder over 1700 kvadrat- de originale, som i øvrigt bruges endnu – som udsigtsattraktioner. kilometer, må man imponeres over, at to golfbaner allerede står Banen er etableret i et fugtigt mangrove-område, hvor højtligfærdige, Al Hamra Golf Club og Tower Links Golf Club. gende grundvand betyder, at masser af vand kommer i spil. Mest Alligevel er det på ét område gået lidt for langsomt for Ras Al markant i den retning er 6. hul, par 4, handicapnøgle 1, hvor Khaimah, der i efteråret 2009 blev frataget værtsskabet for verdens man driver over en sø til dobbelt-fairway, der deles i to af en afmest prestigefyldte sejlerbegivenhed, America’s Cup, i februar i år, lang gruppe træer i en såkaldt waste area – en “mini-ørken” med fordi infrastrukturen endnu ikke er tilstrækkelig udviklet – eller hård sandbund. En par, netto som brutto, skal man altid være tilrettere er forsinket på grund af den freds med på dette signaturhul, der er generelle økonomiske krise. I dag “knækker” til højre, hvis man bruger er der dog fuld fart på byggeriet venstre fairway, og til venstre, hvis Tower Links-banen byder på nogle interessante, vandomkransede greens – med projektørbelysning. af veje og turisthoteller igen, men man bruger højre fairway.

26 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> t e l t e t s t o p –

Projektørbelysning Et andet signaturhul er 9. hul, par 4, der kræver et langt drive i højre side af fairway, langs kanten af en lavtliggende mangrovesump, der skal krydses med andetslaget.

Lander drivet i venstre side af fairway, venter et langt andetslag over mangrovesumpen til en højtliggende green, totalt omgivet af bunkers.

Siden venter et smalt og svært par 5-hul, 13., med mangrovesump langs hele venstre side og et spændende afslutningshul, 18., par 5, med en ø-green foran klubhusterrassen.

Den Dubai-baserede arkitekt, Gerald S. Williams, har designet Tower Links, og med tidligere arbejdsmæssige relationer til kendte arkitekter som Karl Litten, Desmond Muirhead, Gene Bates og Fred Couples mangler han ikke kreative evner.

Han har boet i Dubai siden 1982 og har derfor oplevet hele det lokale golf-boom, som foreløbig er resulteret i 22 baner. Som andre arkitekter på de kanter har Gerald S. Williams sørget for, at de sidste ni huller på Tower Links kan spilles i projektørlys om aftenen – en nødvendighed i de varmeste sommermåneder, hvor temperaturer når over 40 grader. Om vinteren er der mere behageligt, normalt omkring 25 grader.

Mens villa- og lejlighedsbebyggelser ikke findes på Tower Links, rummer Al

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Hamra Golf Resort 20 minutters kørsel byen syd for Ras Al Khaimah by til gengæld sådanne til overflod – et storstilet projekt, som kronprins Saud også står bag.

3000 boliger er under opførelse, og de fleste er faktisk solgt. De skulle alle, sammen med det 5-stjernede Al Hamra Palace Hotel, have været færdige til indflytning op til den nu aflyste America’s Cup i Al Hamramarinaen, men nu haster færdiggørelsen altså ikke så meget mere.

Farefyldt strækning Golfbanen, designet af Peter Harradine, som har 160 golfbaner i Europa, Afrika og Mellemøsten på sin samvittighed, udmærker sig ved spillevenlighed, først og fremmest i form af brede fairways og uden større træbevoksninger. Til gengæld findes der en del waste areas med marehalmslignende vegetation langs med fairways, og de kan være svære at slå fra, fordi sandbunden ikke er blevet tilstrækkelig hård endnu – noget, der sker med tiden.

En specielt hjørne af banen – fra 10., 11. og 12. hul – må karakteriseres som det lokale “Amen Corner” – en farefyldt strækning, hvor scoremæssige katastrofer lurer.

Dét skyldes, at der er vand i spil på alle tre

Al Hamra-banen karakteriseres af brede fairways mellem store sandarealer og masser af ferieboliger.

et nyt golfRejsemål

<< a r T I K e L

huller. Yderligere et frygtindgydende “vandhul” venter som afslutning på runden, 18. hul, par 5, hvor hele højre side af fairway løber langs med havnebassinet, hvor America’s Cup-bådene skulle have lagt til kaj mellem konkurrencerne. I øvrigt sniger hulforløbet sig omkring tre hverdele af havnebassinet og så mange forskellige bebyggelser, at der er langt mellem hullerne, hvorfor en buggy nærmest er en nødvendighed.

Klubhuset – med gourmetrestauranten Zaharas – ligger umiddelbart foran indkørslen til det ligeledes kronprins-ejede – og Atlantis Rejser-benyttede – Al Hamra Fort Hotel med egen strand og få hundrede meter fra Al Hamra Village med udsigt til golfbanens første fem huller. De er projektøroplyste om aftenen sammen med hullerne 6, 7, 17 og 18, så man kan spille en 9 hullers-runde efter mørkets frembrud. Det samme kan man på en 9 hullers pitch &put-bane, hvor hullængderne varierer fra 50 til 110 meter. Jo, man er sandelig kommet med på golfnoderne i Ras Al Khaimah – hvor der allerede er planer om yderligere to 18 hullers-baner.

Yderligere info: www.towerlinks.com www.alhamragolf.com www.atlantisrejser.dk

>> 27

arTIKeL

Ændringer af græsbestanden på golfgreens Af Martin Petersen, Turfgrass Agronomist

Artssammensætningen af græsbestanden på golfgreens støtter sig til de økologiske egenskaber i græsarterne og deres reaktion på plejeteknik, resistens eller tolerance overfor de forskellige belastningsformer.

Derved kommer spørgsmålet om artsfattigdom eller artsrigdom ind i billedet tillige med artskombinationen. Bortset fra at der til specifikke beskyttelsesformer kun står få arter til rådighed, fører intensiv pleje eller ekstrem belastning, enten mekaniske herunder færdsel eller økologiske, til en forenkling af artssammensætningen i græsset på golfgreens Græsset på greens er population af flerårige planter med blad og rodsystem, som hele tiden fornyer sig ved at danne nye bladskud, græsset er også en population af dynamiske vegetative planter, dette betyder, at græsplanterne på greens kun lever max. 12-18 måneder, inden de erstattes af nye planter og bladskud. Dette betyder igen, at græsset på greens består af unge bladskud. Der findes ikke 100 år gamle græsplanter, selv om greens er anlagt for over 100 år siden.

Græssets bladvækst En frøblanding beskrives altid på basis af det procentvise vægtindhold og ikke på basis af antal frø af de enkelte arter. En frøblanding bestående af 80 % rødsvingel og 20 % alm.hvene vil således indeholde mere end 4 gange så mange hvenefrø som rødsvingelfrø. Ved såning på greens med sandholdigt vækstlag vil der alligevel efter græsset fremspiring og etablering være 75 % rødsvingel og kun 25 % almhvene.

Efter ca. 1 års forløb vil forholdet mellem rødsvingel og almhvene have ændret sig således, at der nu er ca. 50 % rødsvingel og ca. 50 % almhvene. Sammensætningen og forholdet mellem arterne er dog meget påvirket af gødningsforholdene. Almhve28 <<

ne giver større respons for tilførsel af kvælstof end almhvene. Rødsvingel har større tolerance mod tørke end alm.hvene, som til gengæld har større tolerance mod tæt klipning end rødsvingel .

I det vegetative stadium består en græsplante af en samling bladskud. Et bladskud består af et vist antal blade, det som synes at være en stængel, er i virkeligheden en samling bladplader og bladskeder tæt sammenrullede den ene uden på den anden. Et hvert nyt blad dannes som en bladknop, der dannes i et bladhjørne på det foregående blad. Det er mængden af bladskud, der bestemmer tætheden i græsset. Dannelsen af bladknopper foregår ligeså længe, som vækstpunktet er i den vegetative fase. Græssernes vækstpunkt er placeret så nær jordoverfladen, at det normalt ikke ødelægges ved klipning af græsset i normal klippehøjde. Bladvæksten kontrolleres af flere faktorer, især spiller lysintensiteten og temperaturen en stor rolle, ved temperatur på 20 grader C danner rødsvingel nyt blad hver 6-7 dag.

Græssets rodvækst Det er græsrøddernes opgave at optage vand og opløste stoffer fra vækstlaget og at forankre planten i vækstlaget. De flerårige græsser udviser en bestemt årlig cyklus med hensyn til roddannelse og rodvækst.

Der er vældig stigning i antal nydannede græsrødder i marts og april, efterfulgt af en stejl nedgang der varer til ca. 1. juli. I tiden fra juli til oktober-november forbliver roddannelsen på et lavt niveau. I den periode, hvor planten danner frøstængler, er der ingen nydannelse af græsrødder.

Græsrøddernes levetid er afhængig af græsarten, af det miljø hvori planten vokser og af årstiden for roddannelse. Græsrødder, der dannes i efteråret, har generelt længere levetid end rødder, der dannes

forår og sommer. Mange græsarter udviser periodicitet ved henfald og død af græsrødder. Langt de fleste græsrødder dør i sommertiden. En græsrod dør ikke pludselig. Først dør overhuden på den del af roden nærmest plantens basis. Efterhånden som roden vokser, henfalder overhuden i retning af rodspidsen. Til sidst er kun rodspidsen aktiv. Mere end 70 % af rodsystemet fornyes i løbet af en vækstsæson. Aktiv rodvækst foregår ved lavere temperatur end bladvækst. Tæt klipning i foråret vil påvirke græssets fotosyntese og reducere mængden af energi tilført rodsystemet, hvilket igen reducerer græssets rodvækst og rodsystemet. Ændringer i vækstlagets sammensætning efter græsetablering Alle fysiske ændringer i vækstlaget på golfgreens er relateret til alderen. Efter etablering vil græsset gradvist modificere og forringe vækstlagets fysiske egenskaber på en sådan måde, at vandinfiltrering og luftskifte formindskes, medens vandkapacitet og vandretention forøges. Et USGAvækstlag har ved anlæg normalt en total porøsitet på ca. 50 vol. %, hvor af grovporeporøsiteten udgør ca 25 vol. % og kapillærporeporøsiteten andre ca. 25 vol. %.

Efter 2 års forløb kan den samlede porøsitet være reduceret til ca. 40 vol. %. Grovporeporøsiteten være reduceret til 13-15 vol. % og kapillærporesystemet øget til ca. 30-35 vol. %. Årsagen til nedgang i grovporevolumen skyldes det forhold, at rodhår og græsrødder, som har en diameter fra 0,06 mm til 0,25 mm, vokser ind i grovporesystemet, hvorved grovporerne blokeres og fyldes med rodfragmenter og kolloidalt organisk materiale. Med alderen på greens stiger indholdet af organisk mat. i vækstlagets overflade. Efter blot få års forløb vil indholdet af organisk mat. g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> Æ n d R i n g e R

i de øverste 0-2cm typisk være 13-15 %, i dybden 2-4 cm 6-8 %, i dybden 4-6 cm 4-6 %, i dybden 6-8 cm 3-5 %. Mængden af organisk mat. aftager herefter med tiltagende dybde i vækstlaget med 1 % for hver cm.

Med øget indhold af organisk mat. i vækstlagets overflade kan man forvente følgende reaktioner: 1. Dårlig vandinfiltrering i vækstlaget 2. Vandlidende greenoverflade med store nedslagsmærker og langsomme greens 3. Ændringer i græsbestanden 4. Øget invadering af enårig rapgræs 5. Øget invadering af mos og alger 6. Øgede sygdomsangreb i græsset 7. Øget filtlag.

8. Øget komprimering af vækstlaget.

9. Mindre porøsitet i vækstlaget Lagdeling og filtlag Med tiden bliver lagdelingen af humus og organisk materiale i vækstlagets overflade meget tydeligt og der dannes et filtlag. Al opmærksomhed i forbindelse med vedligehold af golfgreens må være koncentreret om at styre de faktorer, der regulerer ophobning og nedbrydning af det organiske materiale i filtlaget. Etablering af et filtlag afhænger af de tilstedeværende græsarter og af de anvendte plejeforanstaltninger.

For meget vanding og gødning og lavt Rt vil fremme filtophobningen.

Filt dannes og ophobes, når produktionen af plantemateriale overstiger den hastighed, hvormed plantematerialet nedbrydes. Øget græsvækst i sommertiden vil give øget filtlag i efteråret, når temperaturen falder, og den mikrobiologiske aktivitet i vækstlaget aftager. Balancen mellem produktion og omsætning af filt styres af en række sammenhængende biologiske processer, som omfatter mikroorganismer, mikrofauna og makrofauna. Filtlaget kontrollerer mange af de fysiske aspekter i greenens funktion, og vil derfor kræve omhyggelig pleje og vedligehold. Undlader man kontrol af filtlaget, vil filtlaget miste den synlige organiske struktur og danne et kompakt strukturløst amorft lag uden porøsitet, fordi opløste humuspartikler blokerer poresystemet. Det strukturløse humuslag vil hæmme infiltrering af vand, gødning og luft. Der opstår en række fysiske, kemiske og biologiske processer, der g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

a f g R Æ s b e s ta n d e n på g o l fg R e e n s

giver græsset dårlige vækstbetingelser. Filt kan have en svampagtig struktur og kan være blandet med topdressningsmateriale. Kombinationen af filtlaget med andre kriterier som grønsvær og vækstlagets sammensætning bestemmer spillekvalitet, størrelse af rodsystemet, jordtemperatur, luftskifte, vandinfiltrering, vandretention, overfladestabilitet, slidstyrke, sygdomstolerance. Et tykt filtlag kan enten være for vådt eller for tørt, men det kan aldrig være passende for optimal vækst af rødsvingel og almhvene.

Vækstlagets porøsitet Vækstlagets grovporevolumen er den fysiske faktor, der har størst indflydelse på vækstlagets luftskifte med atmosfærisk luft. Oxygendiffusionsraten i luft er 10.000 gange større end i vand. Derfor bliver vandmætning i vækstlaget og filtlaget også den mest almindelige årsag til luftmangel, dårlig rodvækst og anaerobe vækstforhold. Overfladevand giver ikke altid anaerobe vækstforhold. Hvis vækstlagets infiltrationsrate er tilstrækkelig stor, og afdræningen er uhindret, vil luften sive ned i vækstlaget efterhånden som vandet i vækstlaget synker. Sen vinter og meget tidlig forår har græsset mindre behov for luft på grund af lave temperaturforhold.

Græssets behov for luft stiger i foråret, når jordtemperaturen stiger og græssets respirationsrate øges.

Den atmosfæriske luft, der siver ned i vækstlaget, indeholder 78 % Kvælstof, 21 % Ilt, og 0,03 % Kuldioxyd. Ved normal respiration forbruger græsrødder og mikroflora ilt og danner herved kuldioxyd, hvorved iltindholdet reduceres og kuldioxydindholdet øges. Under normale forhold vil luften i vækstlaget indeholde ca. 20 % ilt og 0,2-0,7 % kuldioxyd. På vandlidende og komprimerede vækst lag kan kuldioxydindholdet stige til over 5 %.

Hvis vækstlaget indeholder under 10 % ilt og over 5 % kuldioxyd, er der ingen betingelser for græsvækst.

Ved stor koncentration af kuldioxyd i vækstlaget, kan der dannes sulfider og svovlbrinte, som er stærke plantegifte, hvis der tillige findes ferroforbindelser i vækstlaget, kan der også dannes blacklayer. Når der er iltmangel i vækstlaget, vil mange af de ændringer, der forekommer som følge af stofskifteproduktion i obligate eller fa-

<< a r T I K e L

cultative anaerobe mikroorganismer påvirke græssets vækst. En stor del af stofskifteprocesserne er heterotrofe processer, som henter energi ved iltning af organiske substrater. Ved iltmangel i vækstlaget kan der forekomme andre reaktioner. Ilt som stammer fra reduktionen af nitrat, sulfat, trivalent jern og tetravalent mangan omsættes til giftige ferro- og manganoforbindelser. Mange af de stoffer, der dannes ved stort indhold af organisk materiale under anaerobe forhold, er skadelige for græsvæksten og kan være direkte giftige.

Tilstedeværelse af methan og ethylen i vækstlaget er meget almindeligt på greens med komprimeret vækstlag og iltmangel.

Dannelse af ethylen er speciel interessant, fordi ethylen også er en vækstregulator eller et hormon, som giver biologisk påvirkning ved lave koncentrationer på 6-55 ppm. Ethylen hæmmer celledelinger og rodvækst.

Komprimering af vækstlaget Golfgreens er konstant udsat for komprimering, dels af maskiner ved vedligehold af græsset og dels ved færdsel på greens.

Selv om greenarealet kun udgør ca. 2 % af arealet på golfbanen, foregår ca. 75 % af spillet på greens. Komprimering af vækstlaget resulterer i en række forhold, der omfatter reduceret infiltrering af luft og vand, stor vandopmagasinering, anaerobe vækstforhold, blacklayer, reduceret rodvækst, dårlig sundhed i græsset og øget risiko for sygdomsangreb. Komprimeringen i vækstlaget bliver for alvor problematisk, når grovporeporøsiteten når ned under 10 vol. %.

Fugtig greenoverflade Hvis stor fugtighed i greenoverfladen er et problem, må dræningsforholdene forbedres, det kan eventuelt blive nødvendigt at omlægge greens. Fugtig greenoverflade påvirker græssets sundhed, det hindrer den naturlige omsætning af organisk materiale, giver dårlig spillekvalitet langsomme greens og store nedslagsmærker, det påvirker græssets vækst og vedligehold, medfører udtynding af græsset og dårlig plantebestand, øget sygdomsangreb, og invadering af enårig rapgræs, mos og alger.

Enårig rapgræs etablerer sig typisk først i greenens periferi, hvor græsset klippes to gange, det etablerer sig i pletter efter >> 29

a r T I K e L >> Æ n d R i n g e R

a f g R Æ s b e s ta n d e n på g o l fg R e e n s

sygdomsangreb, i regnormeklatter og i nedslagsmærker der ikke rettes op, inden græsklipning. Enårig rapgræs bliver hurtigt dominerende, i slidte områder hvor spillerne går ind på greens. Ændring af græsbestanden Det er en almindelig misforståelse at tro at man, uden at ændre vækstlagets sammensætning i greenoverfladen kan ændre en tynd og dårlig græsbestand, eller at man på greens med stor bestand af enårig rapgræs kan ændre græsbestanden ved uden videre at tilså arealet med nye og bedre græsarter og sorter og herved opnå en mirakuløs ændring og bedring af græsbestanden. Selv om mange undersøgelser viser det modsatte, eksisterer myten stadig væk. Man kan ganske vidst efter prikning, vertikalskæring og topdressning foretage eftersåning i prikkehuller og i topdressningen, og efter en periode på en halv snes dage se mange nyspirede kimplanter, men efter yderligere en halv snes dage er kimplanterne sporløst forsvundet, og man kan konstatere, at det enårige rapgræs igen har etableret sig i prikkehullerne eller i rillerne efter vertikalskæringen.

Græsarternes krav til vækstlagets sammensætning Rødsvingel og Almhvene Hvis formålet er at etablere en ny permanent plantebestand af rødsvingel og almhvene og at reducere bestanden af enårig rapgræs på en dårlig green, må man foretage nogle økologiske betragtninger over hvilke krav til vækstlag, vækstforhold og vedligehold, de ønskede græsarter kræver.

Græsarterne konkurrerer med hinanden om plads, lys og andre tilgængelige vækstressourcer. Enhver græsart har sin egen vækststrategi med styrke og svagheder, som tillader den at drage fordel af de forskellige situationer i miljøet. I konkurrence om vækstressourcerne vil de bedst egnede arter overleve under de givne forhold og udkonkurrere de mindre tilpassede arter. For at fremme etablering og vækst af rødsvingel og almhvene må man kende de vækstbetingelser, de to græsarter kræver.

Omvendt må man, for at udkonkurrere det enårige rapgræs fokusere på dets svagheder og de vækstforhold, som græsset ikke tåler.

Rødsvingel og almhvene er magerbunds30 <<

<<

græsser, der ikke etablerer sig på fugtige og vandlidende vækstlag med højt gødningsniveau, for at fremme græssernes vækst skal der etableres et sandholdigt vækstlag med passende lagtykkelse, lavt gødningsniveau, lavt Rt og god afdræning, men alligevel et vækstlag, der kan vedligeholde en passende fugtighed til effektiv vækst uden behov for hyppig vanding. Græsset skal ikke sultes, men formålet er ved passende gødskning at vedligeholde en sund plantebestand, i en klippehøjde på mindst 5-6 mm.

Enårig rapgræs Enårig rapgræs etableres bedst på greens med fugtige vækstlag og tykt filtlag, højt indhold af organisk materiale, højt gødningsniveau og hvor der anvendes lave klippehøjder. Enårig rapgræs etablerer sig hurtigt på arealer med hyppige klippe- og slidskader, mange nedslagsmærker og regnormeklatter. For at bekæmpe det enårige rapgræs er det nødvendigt at reducere filtlaget og indholdet af organisk materiale, at stresse græsset ved at sænke gødningsniveauet og Reaktionstallet(Rt), at undlade hyppigvanding af græsset, at foretage hyppige topdressninger med sandholdigt materiale, således at der dannes et passende tykt sandholdigt vækstlag med god afdræning og tør overflade, der vil give bedre spillekvalitet og slidstyrke. Gødningsplanerne må ændres, der skal anvendes sure gødninger som f.eks. svovlsurammoniak og jernsulfat.

Kontrol med filtlaget og det organiske materiale De første operationer ved etablering af ny plantebestand med rødsvingel og alm. hvene skal være at udtynde den bestående dårlige græsbestand, at forbedre afdræningen i vækstlaget og reducere mængden af filt og organisk materiale og ved topdressning at etablere et sandholdigt vækstlag af passende tykkelse, indholdet af organisk materiale må ikke overstige 4 %. Hvis det tilstedeværende drænsystem ikke fungerer, skal det forbedres eller greens lægges om.

Dybdevertikalskæring Hvis det herskende problem ligger indenfor vækstlagets øverste 4 cm, vil det være fornuftigt at anvende en strategi, der fjerner det størst mulige organiske materiale i denne profil.

Dybdevertikalskæring med en Graden vil være en god metode til at fjerne en stor del af filtlaget og det organiske materiale i overfladen. Samtidig vil behandling med en Graden skabe en god overflade til den efterfølgende topdressning og eftersåning.

Der kan vælges en Graden med 1-2-eller 3 mm brede knive. Ved dybdevertikalskæring med 2 mm knive og knivafstand på 3cm kan man behandle ca.7 % af arealet ved en behandling. Hvis man vil foretage dybere vertikalskæring, må man vælge større knivafstand. Hvis man tillige vil give arealet to behandlinger, skal skæredybden i den anden behandling kun være den halve af skæredybden i den første behandling. Samtidig skal behandlingen foregå i en retning på 15-20 grader af den første. Hvis man vil lavere dybere behandling med en Graden, skal knivafstanden være større, afstanden mellem knivene må aldrig overstige skæredybden med mere end højst 75 % Hvis man i stedet for behandling med en Graden vælger behandling med hulpiber, og f.eks. anvender hulpiber med diameter på 12,5 mm og 5x5 cm afstand mellem hullerne, vil man kun behandle ca. 3 % af arealet. Man må være opmærksom på, at behandling med Graden kan give græsset dårligere genvækst end behandling med hulpiber. I værste fald kan genvæksten tage dobbelt så lang tid. Hertil kommer, at mange af de dybe riller man laver med en Graden er vanskelige at fylde med topdresningsmateriale, fordi rillerne klapper sammen. Behandling med en Graden kan give ujævn overflade.

Hulpibeluftning Anvendelse af hulpiber er perfekt, hvis man vil fjerne filt og organisk materiale i større dybde end 4 cm. Ved behandling med hulpiber bør man altid søge at lave et program, der behandler 15-20 % af arealet ved hver behandling. Størrelsen af det behandlede areal er direkte afhængig af kombinationen mellem hulpibediameter, afstanden mellem de frembragte huller og antallet af behandlinger. Hvis man f.eks. anvender hulpiber med 12,5 mm diameter og 2,5 cm afstand mellem hullerne kan man behandle ca. 20 % af arealet ved en behandling. Man bør altid anvende hulpiber med diameter på mindst 12-16 mm. g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> Æ n d R i n g e R

Hulpiber med mindre diameter tillader ikke topdressningen at blandes ned i prikkehullerne, der bliver tendens til, at topdressningen danner bro i prikkehullerne i stedet for at blandes ned i bunden af de frembragte huller. Hulpibeluftning giver en mere jævn overflade end behandling med en Graden.

Kontrol af vækstlagets sammensætning I forbindelse med ændring af vækstlaget og græsbestanden bør man på et tidspunkt efter behandling eller under behandlingen foretage kontrol af mængden af organisk materiale i vækstlagets overflade, for at kontrollere om behandlingen har været effektiv, og om man har fjernet en tilstrækkelig mængde af det organiske materiale.

Det ovennævnte program kan anvendes flere gange i årets løb alt efter behov eller temperament. Alternative kan et årligt program til ændring af vækstlaget og græsbestanden på greens være som følgende: Forår/ sommer foretages dybdeluftning med faste hugpiber, efterfulgt af dybdevertikalskæring med Graden med 2 mm knive med 3cm afstand efterfulgt af topdressning, denne behandling vil dække 7 % af arealet.

Sommer/efterår foretages luftning med hulpiber 12,5mm i afstand på 5x5cm i 10cm dybde, efterfulgt af dybdevertikalskæring med 2 mm knive med 3 cm afstand efterfulgt af topdressning og eftersåning. Med dette program behandles ca.11 % af arealet. Det samlede program vil dække ca. 18 % af arealet.

Eftersåning Ændring af græsbestanden til rødsvingel og almhvene kræver omhyggelig pleje af miljøet for at få de nyspirede kimplanter til at etablere sig. Inden eftersåning foretages må man sikre sig, at man har skabt et såbed, der tillader frøet at spire og etablere sig, uden konkurrence fra det etablerede

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

a f g R Æ s b e s ta n d e n på g o l fg R e e n s

græs. Der skal være skabt et fast stabilt vækstlag og foretaget udtynding af den gamle græsbestand.

Til eftersåning må vælges anerkendte græssorter med god spireevne, og man må sikre sig, at frøblandingen ikke indeholder enårig rapgræs og ukrudt. Frøet må placeres i den rigtige dybde med god jordkontakt, de nyspirede planter må ikke være trængt af konkurrence fra det etablerede græs. Man må sørge for at der ikke senere opstår huller i den nye plantebestand hvor det enårige rapgræs kan etablere sig, man skal reparer nedslagsmærker, fjerne regnormeklatter, man skal kontrollere et sygdomsangreb med det samme det konstateres.

Når man anerkendt og etableret styrke og svagheder i de enkelte græsarter må man etablere et vedligeholdelsesprogram, der fremmer væksten af de ønskede arter og tillader dem at blive dominerende på arealet.

Rødsvingel og almhvene tåler ikke robust behandling, så for at etablere de to græsarter må man fokusere på at skabe et miljø med mindst mulig aggressiv vedligehold som f.eks.vertikalskæring, gødskning og vanding må reduceres. Græsset skal ikke sultes, men kun tilføres gødning til etablering af sund og tæt plantebestand. Regelmæssig klipning er en nødvendig faktor for at vedligeholde en græsoverflade med god spillekvalitet. Klippehøjden vil have signifikant indflydelse på de enkelte græsarters evne til konkurrere med hinanden. Almhvene vil være mere konkurencestærk end rødsvingel ved klippehøjde under 5 mm.

For at fremme væksten af rødsvingel må man foretrække en klippehøjde på 5-6 mm i sommertiden og 7 mm i efterårstiden.

Forslag til plejeprogram 1. Klip aldrig græsset under 5-6 mm.

2. Undlad at klippe græsset i æresrunden et par gange om ugen.

<< a r T I K e L

3. Vær forsigtig med vertikalskæring og luftning af græsset. Overvej at anvende børstning og grooming og rulning til det moderate vedligehold. Hvis vertikalskæring og luftning er nødvendig, må man være sikker på, at græsset er i god vækst for hurtigt at overleve behandlingen, foretag eftersåning for at opnå fuld plantebestand.

4. Undlad alle former for luftning så længe det enårige rapgræs blomstrer 5. Øg frekvensen med sandholdig topdressning, for at jævne overfladen og for at fortynde filtlaget.. Brug kost til nedmåtning af topdressning i stedet for slæbenet.

6. Sørg for at alle nedslagsmærker rettes op 7. Anvend rulning af greens for at øge hastigheden. Sprøjt evt. med jernsulfat for at give græsset lidt mere stivhed.

8. Begræns mængden af vand og gødning.

Det ovenstående plejeprogram må følges op med et luftningsprogram. Det kan evt. være som følgende: Tidligt forår, når greens kan bære maskinerne, startes med knivluftning til dybde af ca. 20 cm. Denne behandling foretages efter behov ca. hver 14. dag i marts-aprilmaj og igen i september-oktober og november.

Fra ca. 1. juni spikes med 8 mm hugpiber til dybde af 10-12 mm. Denne behandling foretages ca. hver. 14 dag i juni-juli og august.

Vertidrainbehandling kan foretages, når vækstlaget er fugtigt men ikke vådt, men ikke før der er aktiv græsvækst. For at få en optimal luftning må der være en brydningsvinkel mellem hugpiber og vækstlaget på 7-10 grader. Første behandling kan foretages medio april og igen i september.

Alle behandlinger skal efterfølges af topdressning og eftersåning.

>> 31

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Reetablering af død green efter vinteren Hurtig reetablering af en green efter vinterskader kan være afgørende for en golfklubs økonomi – et problem, som mange af vore skandinaviske naboklubber kender til. Her er erfaringerne, at eftersåning i en død green er en udfordrende opgave og resultatet ofte skuffende Af Bente Mortensen, hortonom, GreenProject

Sneen ligger stadig i et tykt lag udenfor og

tringsevne end krybende hvene og der er det er uvist om overvintring bliver et pro- grund til at af tro, at rødsvingel og alm. blem på de danske golfbaner. Nedenfor er hvene har lige så gode overvintringsegennogle erfaringer fra Norge, hvis der skulle skaber som krybende hvene siger Agner blive brug for det.

Kvalbein, NGA. Når greens dør efter vinterskader kan Den norske greenkeeperforening fik i årsagerne være mange. Når en green dør, 2009 tilskud fra STERF til at undersøge, er det vigtigt, at reetablere den med græs- hvilken metode, der er bedst til at reetablere arter, der kan tåle vinteren bedre end en 8-10 år gammel green efter vinterskader. enårig rapgræs. Det er dokumenteret, at Forsøget fandt sted på Vestfold Golklub i enårig rapræs Norge. For at være Tabellen viser er mængden af enårig rapgræs, sikker på, at greenhar en dårlider blev fundet i juni måned. gere overvinen var død, blev

den sprøjtet med Roundup om efteråret.

Det er vigtigt, at pointere, at det er dokumenterede resultater efter 1 års forsøg og at forsøget skal gentages flere gange for at resultaterne er videnskabelige.

3 forskellige metoder til reetablering af død green blev sammenlignet: A. Fjernelse af de øverste 2-3 cm af græsoverfladen før såning B. Vertikalskæring i 2 cm dybde med 3 cm mellemrum og derefter såning og topdressing.

Metode

32 <<

Enårig rapgræs %

A. Afhøvling af 2-3 cm græsoverflade og såning

1

B. Vertikalskæring, såning og topdressing

42

C. Såning og topdressing

52

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> R e e t a b l e R i n g

C. Såning direkte i den gamle green og herefter topdresset.

Såmængden var 2,5 kg per 100m2 med en blanding af rødsvingel og almindelig hvene.

Det tog 8 uger, at reetablere en død green på Vestfold golfklub i foråret 2009 med såning 17. april og spilbar overflade midt i juni. Den hurtigste etablering blev opnået ved at så direkte i greenen eller så efter vertikalskæring, men disse metoder gav omkring 50% enrårig rapgræs og en løsere greenoverflade sammenlignet med metoden, hvor der blev skåret 2 cm af det øverste græslag og eftersåning i det underliggende vækstlag.

Blandt de greenkeepere, der vurderede resultaterne af de forskellige metoder i juni måned, var der enighed om, at metode A med afhøvling gav det bedste resultat. Her var det laveste indhold af enårig rapgræs, en god græskvalitet at bygge videre på og

af død gReen efteR vinteRen

et mere varigt resultat, når man tænker på den fremtidige overvintring. Det blev ikke undersøgt, hvor stor en andel af det oprindelige græs, der var enårig rapgræs og man skal også være opmærksom på, at greenen blev behandlet med Roundup om efteråret og der må forventes en større konkurrence fra den enårige under naturlige forhold.

Holms Golfklub i Sverige har også anvendt afhøvling af græsmåtten først på en enkelt green og senere på alle 18 greens med godt resultat. De udskiftede græsset den 11. september og greens var spilleklar den 9. juni året efter. Det kostede 1,8 mio. kr. (svenske kroner) ved hjælp af ekstern entreprenør. Hvis man gennemfører projektet skønnes prisen at blive 1 mio. kr. siger Kim Sintorn, Banekonsulent i Det Svenske Golfforbund.

Furesø Golfklub har haft gode erfaringer med at udskifte græsset ved afhøvling for at få en græssammensætning uden enårig rapgræs. Metoden blev først afprøvet på puttinggreen og efterfølgende gennem-

<< a r T I K e L

ført på 9 greens. Metoden var luftning af det underliggende vækstlag, afhøvling, efterfyldning med topdressing og eftersåning med en rødsvingelblanding. Ved eftersåning i august var greens spilbare i maj året efter. Hans Beurling pointerer, at der mindst skal skrælles 4-5 cm af vækstlaget og alle rester af organisk materiale skal være væk, for at være sikker på at få en græsoverflade med mindst mulig indhold af enårig rapgræs.

Yderligere oplysninger om det norske demonstrationsprojekt kan findes på www. sterf.golf.se

Referencer “Reetablering af død green efter vinterskader”. Indlæg af Agnar Kvalbein på Forskningsseminar den 4-5 februar i Uppsala, 2009.

Græsset behøver ikke at være grønnere hos naboen...

- du kan let selv gøre noget ved det!

Vores program i mineralgødningsspredere hjælper dig sæsonen igennem med at holde græsset i god og afbalanceret vækst.

Samtidig kan sprederen også bruges til eftersåning af græs eller spredning af sneglebekæmpelsesmiddel.

Priseksempel: L1 plus 700 l fra 26.525,L1 plus leveres i størrelser fra 500-1600 l med maksimumkapacitet på 1.600 kg.

Yderligere information hos din forhandler eller på bogballe.com

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 33

arTIKeL

Grønne fairways og sorte lavasten Lanzarotes anden golfbane er speciel, fordi lavagærder og -dynger adskiller fairways Af Jens Christensen

Den kanariske ferieø Lanzarote har aldrig været den store tiltrækningsmagnet for golfspillende turister, fordi den i flere end 30 år kun har haft en enkelt golfbane, Costa Tequise Golf, mellem feriebyen Tequise og landsbyen Tahiche. Efter et tilløb på godt 10 år er bane nr. to, Lanzarote Golf Resort, endelig kommet i spil mellem en anden ferieby, Puerto del Carmen og en anden landsby, Tias, og dermed

er Lanzarote pludselig blevet mere interessant som golfdestination.

To baner dækker nemlig de fleste behov for en uges ferie med køllerne, fordi statistikker viser, at golfturister i gennemsnit spiller fire runder på en uge. Ingen golfspiller lærer én bane at kende i løbet af én runde, hvorfor to runder på hver bane nærmest må betragtes som ideelt i løbet af en “fire runders-uge.”

For Lanzarotes to baner gælder tilmed,

at de overhovedet ikke ligner hinanden – med vidt forskellige udfordringer til følge. Eneste fælles træk er faktisk, at der findes masser af lavasten og -grus udenfor fairway. Dét betyder, at man gør klogt i at medbringe gamle køller, fordi køllehovederne uvilkårligt får nogle ridser i bunden, hvis man slår bolden fra de stenede og grusede lejer.

En anden løsning er, at man – for at skåne køllehovederne – indbyrdes af-

En typisk fairway i Lanzarote Golf Resort ser sådan ud. Enhver skævert koster selvsagt dyrt, når “rougen” består af lavasten og -grus.

34 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> G r ø n n e

taler at placere bolden på en tee, når den ikke ligger på fairway. Endelig kan man vælge at leje køller på banerne, som begge er veludstyret i den henseende.

2 0 1 0 <<

<< a r T I K e L

– med unge, endnu lave udgaver af forskellige kaktusarter og eksotiske træsorter.

Det er omkring 10 år siden, at ideen om en golfbane ved Puerto del Carmen opstod, men på grund af kraftige miljømæssige restriktioner på Lanzarote har det været en langvarig proces at opnå de fornødne tilladelser til at realisere banen.

Et gigantisk golfprojekt med seks 18 hullers-banen ved Playa Blanca på Lanzarotes sydspids blev lanceret for 15 år siden – med med lokalt bosatte dansker Willy Bechmann som foregangsmand – men det blev helt opgivet, selvom ét af verdens førende golfmanagementfirmaer, IMG, også var involveret og derfor en overgang havde kontor på Playa Blanca. Det var samme Willy Bechmann, der i sin tid foreslog Tjæreborg-præsten Eilif Krogager at omdanne Club La Santa på Lanzarote fra et almindelig feriecenter til et sportscenter – en ide, der faktisk reddede Club La Santas eksistens.

Gennem mange år har Club La Santa søgt om tilladelse til at udvide sine mange sportsfaciliteter med en 18 hullers golfbane, men myndighedernes accept er aldrig kommet, og sandsynligvis vil ideen blive skrinlagt for evigt, fordi åbningen af Lanzarote Golf Resort betyder, at der næppe vil blive behov for en tredje golfbane på Lanzarote.

Dette luftfoto af Lanzarote Golf Resort illustrerer tydeligt, hvordan de grønne fairways nærmest er skåret ind mellem lavagærder og -dynger.

Generende vind Den nye bane, altså Lanzarote Golf Resort, ser ved første øjekast frygtindgydende ud, fordi fairways snor sig mellem gamle, sorte lavastengærder, som tidligere både afgrænsede bøndernes jorder fra hinanden og tjente til at adskille deres gedeflokke.

Dertil kommer, tusindevis af løse lavasten i alle størrelser blev samlet i trekantformede dynger, da golfbanen skulle etableres. Både stengærderne og -dyngerne skal man holde sin bold fri af, og dét er ikke noget let sag, hvis det blæser på det åbne areal, hvor der stort set ikke findes høj, lægivende beplantning. Hullerne ligger på en østvendt skråning med direkte udsigt til Atlanterhavet over Puerto del Carmen, så den fremherskende nordøstenvind kan være generende og gøre det svært at spille til sit handicap, selvom totallængderne, 5796 meter fra gul tee og 4827 meter fra rød tee, ikke umiddelbart afskrækker.

Det har næppe været let at udtænke hulforløbet på dette lavadominerede areal, men alligevel er det lykkedes den amerikanske banearkitekt Ron Kirby som helhed at designe en spændende bane. – Jeg ønskede at skabe en sjov og fornøjelig, men ikke let bane for spillere på alle niveauer, lyder Ron Kirbys egen vurdering af bane-lay out’et, og mere rammende kan det vist ikke siges. Slope ratingen hedder g r e e n K e e p e r e n >> 1

faIrways oG sorte lavasten

121 fra gul tee og 125 fra rød tee, og dét betyder for de fleste, at spillehandicappet svarer til deres handicapindex.

Vil man have større udfordringer end herre- og dametee, skal man “bare” spille banen fra backtee, hvorfra længderne stiger til 6133 og 5363 meter.

I øvrigt har Ron Kirby designet en enkelt bane i Danmark, Royal Golf Center på Amager, hvor der hersker stor tilfredshed med både 9 hullers pay & play-banen City Golf Copenhagen og de første 9 – færdige – huller af 18 hullers-medlemsbanen Royal Championship Course.

Halvfærdigt klubhus Trods navnet – Lanzarote Golf Resort – er der ikke meget resort over stedet endnu, men dét kommer formentlig, idet det er meningen, at der skal sælges et stort byggegrunde rundt om banen – alle med udsigt over Puerto del Carmen og Atlanterhavet. Bag resortet står fire kanariske pengemænd, der har tid nok til at vente, til det bliver bedre økonomiske tider, så folk igen vil investere i golfferieboliger.

Det højtbeliggende klubhus er kun halvt færdigt, men rækker rigeligt pladsmæssigt, så længe boligbyggeriet endnu ikke er startet. Til gengæld er banearealet, udenfor fairway, allerede flot og rigt beplantet

Yderligere info: www.lanzarotegolfresort.com

>> 35

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Ulovlige

pesticider

– Kemikalieinspektionens besøg i de danske golfklubber Af Banechef. Torben Kastrup Petersen DGU og Karin Pedersen-Ulrich, Miljøstyrelsen

Det har ikke skortet på de store overskrif-

om personer, der havde fået udslæt ved at gå på en golfbane aktualiseret indsatsen.

At kampagnen blev gennemført var ingen hemmelighed. Gennemførelsen af kampagnen blev de danske golfklubber således orienteret om på DGU´s repræsentantskabsmøde i marts 2008.

De udvalgte golfklubber til kampagnen blev tilfældigt udvalgt af Kemikalieinspektionen og der var således ikke nogen special strategi bag udvælgelsen. Der blev besøgt klubber på både Sjælland, Fyn og Jylland.

ter omkring golfbanernes pesticidforbrug i begyndelsen af året. Miljøstyrelsen offentliggjorde kemikalieinspektionens resultat af besøgene i 26 danske golfklubber, hvor man i 18 af tilfældene havde fundet ulovligheder.

Ulovlighederne kunne opdeles i 3 kategorier: 1. Uforsvarlig opbevaring, 2. pesticider som ikke er godkendt til golfbaner og endelig 3. pesticider som er helt forbudte at anvende i Danmark.

Derfor gik kemikalieinspektionen i gang Det var på baggrund af rygter om ulovlig anvendelse af pesticider i golfklubberne, og som et led i evalueringen af pesticidaftalen, at kemikalieinspektionen besluttede sig for at gennemføre en såkaldt “kampagne”, hvor de fokuserede på de danske golfklubber.

Endvidere havde et par konkrete sager 36 <<

Modelfoto.

Reaktionerne har været mange i golfsporten, og det er ingen hemmelighed at såvel DGU´s konsulenttjeneste som Miljøstyrelsens medarbejdere nærmest har ligget vandret, for at kunne følge med i alle forespørgslerne. På baggrund af den store interesse sagen har medført, fandt vi det derfor formålstjenstligt at skrive en informativ artikel, der forhåbentligt kan bidrage med svar på nogle af de mange spørgsmål, som endnu ikke er besvaret.

Sådan foregår inspektionen Inspektionen foregår ved at inspektøren henvender sig i klubhuset, præsenterer sig og fortæller om baggrunden for besøget, og beder herefter om at få lov til at se kemilageret. Chefgreenkeeperen, viser herefter sine kemikalier frem og herunder hvordan disse er opbevaret. Inspektøren gennemgår produkterne og noterer ned hvilke midler den pågældende klub ligger inde med og kontrollerer om opbevaringen er forsvarlig. Ved overtrædelser forvarsles påbuddet på stedet. Der udfærdiges en besøgsrapport, som udleveres på stedet. Ved overtrædelser modtager klubben et påbud om at bortskaffe de ulovlige produkter på lovlig vis og at indsende dokumentation til Miljøstyrelsen om bortskaffelsen.

Inspektøren fra Kemikalieinspektionen blev generelt rigtig godt modtaget i klubberne, og der var en god dialog omkring hvilke midler der var lovlige, og hvilke der ikke var. Indtrykket var, at ulovlighederne hos golfklubberne primært skyldes, at g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> u l o v l i g e

man ikke havde fået ryddet op i skabene eller ikke var klar over hvilke midler, der var ulovlige. I enkelt tilfælde var der imidlertid også tale om forkert rådgivning fra forhandlerne af pesticiderne.

Hvad er lovligt?

Det er ikke altid nemt at finde ud af hvad der er lovligt at have stående i en golfklub. Generelt er det dog sådan, at hvis et produkt anvendes i overensstemmelse med godkendelsen og de restriktioner der fremgår af godkendelsen/etiketten er det lovligt.

I relation til pleje af græsset på golfbaner kan ses en komplet liste over godkendte midler på www.turfgrass.dk Ønskes der mere detaljeret information om de enkelte produkter kan dette ses på “middeldatabasen”. Her kan man også søge på et bestemt produkt og tjekke om man fortsat må have dette stående på hylden.

Middeldatabasen er for nylig blevet opbygget således, at det er muligt at søge

under anvendelse på golfbaner, således at greenkeeperne hele tiden kan holde sig opdateret. Dette har ikke tidligere været tilfældet, og det har derfor været vanskeligt at finde ud af, hvad der var tilladt.

Hvis man fortsat er i tvivl om hvad der er ulovligt at have stående er man meget velkomne til at kontakte miljøstyrelsen med henblik på konkret rådgivning.

Hvad sker der hvis man finder ulovligheder?

Der har været en del debat omkring håndteringen af ulovlighederne i de danske golfklubber, der bl.a. adskiller sig for den praksis som man ser hos plantedirektoratet, der kontrollere landbruget.

Praksis i miljøstyrelsens kontrol er, at førstegangsovertrædelser giver en advarsel og dermed en chance for at rette op på tingene. I gentagelsestilfælde sker der politianmeldelse med krav om en bødestraf, typisk på 5.000-10.000 kroner. Et fund af udenlandske midler ville dog have udløst politianmeldelse med det samme.

pesticideR

<< a r T I K e L

Grundlæggende er holdningen i Miljøstyrelsen, at en førstegangsovertrædelse betragtes som udtryk for et behov for råd og vejledning. Og derfor skal ’synderen’ ved mindre overtrædelser have en chance mere.

Kontrol igen i 2011 I 2011 vil kemikalieinspektionen igangsætte ”golf-kampagnen” igen og besøge en del af de klubber, der i 2009 fik besøg og desuden vil nye klubber kunne forvente et besøg. Her forventes det, at især de private baneanlæg samt de klubber, der ikke indlevere grønt regnskab til DGU, vil komme i fokus.

Yderligere oplysninger Kontakt venligst Banechef Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 40 40 91 02 eller Karin Ulrich på kpu@mst.dk eller tlf. 72 54 41 79.

Har du brug for gode råd om etablering og pleje af golfbaner?

Skov & Landskabs rådgivere kan hjælpe dig Anne Mette Dahl Jensen

Palle Kristoffersen

Græs, etablering og pleje herunder pesticidfri pleje. Spillekvalitet.

Etablering og pleje af træer.

Anlæg og drift af befæstede arealer.

amdj@life.ku.dk 3533 1706

pkr@life.ku.dk 3533 1791

Iben Margrete Thomsen

Hans Peter Ravn

Skader på træer (svampe og abiotiske skader). Trævitalitet.

Insektangreb på golfbaner og træer, faunadiversitet og invasive arter.

imt@life.ku.dk 3533 1664

hpr@life.ku.dk 3533 1663

Hvis du abonnerer på Videntjenesten, får du gratis mail- og telefonrådgivning samt ny viden i vores Videnblade, der udgives løbende.

Se hvad Skov & Landskab tilbyder på www.Videntjenesten.dk.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 37

p r e s s e m e d d e L e L s e >> C at M a n <<

CATMAN løvsuger CATMAN løvsuger har mange arbejdsmiljømæssige fordele og er bygget til professionelt brug

Maskinen er beregnet til opsamling og snitning af løv, hækklip, udgåede planter, løst papir, mindre kartoner, plastbægre m.v.

Det opsamlede materiale afleveres i plastiksæk og transportluften går gennem en separat filterpose således, at brugeren er fri for støvgener.

Støjsvag gang er med til at give brugeren et godt arbejdsmiljø.

Det effektive snittersystem giver en betydelig volumenreduktion og der med en væsentlig arbejdsbesparelse, da der kan være meget mere i sækken når det opsugede materiale er snittet.

Snittet løv og hækklip komposterer hurtigere end usnittet.

CATMAN løvsuger/snitter kan fås med trehjulskørestel, til montering på bagsmækken af en trailer, for montering på ladet af en motortruck, som det vil ses på fotoet eller for bugsering efter alle slags køretøjer – eller som selvkørende med hydrostatisk fremdrift.

38 <<

Løvsuger på hjul.

Den fås med bredsugestuts til rengøring af fortove og gangarealer eller indtil 10 meter sugeslange med håndtag og støttehjul til brug på gravsteder og svært tilgængelige steder.

Den kraftige blæser giver stor sugeevne, selv ved lave motoromdrejninger.

Skal materialet blæses ind i en vogn eller container, kan cyklonsystemet hurtigt erstattes af et rørsystem gennem hvilket, man opnår en transportafstand på indtil ca. 20 meter.

Løvsuger/snitter kan nemt og hurtigt bygges om til at fungere som effektiv løvblæser, som klarer opgaven på steder, hvor man har behov for rydning af større, åbne arealer eller blot vil have det opsugede materiale spredt over et område.

Løvsuger/snitter vil være interessant for kirkegårde, kommuner, gartnerier, stutterier, rideskoler, boligforeninger, skoler, parker, golfbaner, idrætsanlæg, genbrugspladser og andre institutioner.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

arTIKeL

goLf

Turfgrass.dk – Succesfuldt samarbejde giver bedre golf golf- og fodboldbaner Af Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union

Det er nu over tre år siden at Danmarks største græsportal ”Turfgrass.dk”, blev lanceret ved et stort seminar på forskningscenter Flakkebjerg d. 21. september 2006.

Projektet blev igangsat i slutningen af 2005, hvor forskningsinstitutioner, skoler og forskellige interesseorganisationer blev enige om at støtte op omkring Turfgrass.dk. Formålet med Turfgrass.dk var at samle alt materiale omkring græspleje og gøre dette tilgængeligt ét sted til glæde for underviserne og deres elever. Turfgrass. dk skulle kort sagt, være et konkret og let tilgængelig værktøj for at opnå en endnu bedre uddannelse af greenkeepere, groundsmen og anlægsgartnere. Resultatet i sidste ende skulle være en bedre og mere bæredygtig græspleje.

Resultatet er i dag, at indholdet i dag på Turfgrass.dk omfatter al tilgængelig nordisk viden om pleje af golf- og fodboldbaner, herunder specielt den nyeste viden om gødningstilførsel, bekæmpelse af ukrudt og skadedyr og meget mere. Det er også på Turfgrass.dk, at man kan følge med i de nyeste forskningsprojekter på området, herunder udvikling på forsøgsgreenen på Sydsjællands Golfklub.

Hvem søger for indholdet?

Da Turfgrass.dk var etableret blev der nedsat en redaktionsgruppe med deltagere fra DGU, DBU, Greenkeeperforeningen, Danske Anlægsgartnere, Selandia, Skov og Landskab samt Århus Universitet. Redaktionsgruppens arbejde har siden starten bestået i at sikre Turfgrass.dk´s fortsatte drift og udvikling samt at indsamle og kontrollere det relevante materiale der fandtes omkring græspleje. Webmaster-funktionen har i alle tre år været varetaget af Århus Universitet.

Der har været meget arbejde forbundet med at samle den relevante information, men efter tre år syntes Turfgrass.dk nu at have opnået en størrelse og et omfang, der gør det relevant at evaluere projektet relevans og succes.

Turfgrass.dk er en succes Efter en kort introduktionsfase, har Turfgrass.dk nu i gennemsnit ca. 1000 besøgende hver eneste måned, hvilket må siges at være rigtig flot. Det er ikke kun besøgende fra Danmark, men også de øvrige nordiske lande har fået øjnene op for Turfgrass.dk.

Det har vist sig, at især billedarkivet og de små videoklip er noget af det, som flest har søgt efter, hvilket fortæller meget om den formidlingsmæssige opgave som Turfgrass.dk også er med til at løse.

Fremtiden?

Der er i 2009 iværksat et struktureret samarbejde omkring udannelsen af greenkeepere, groundsmen og anlægsgartnere. Samarbejdet betyder at alle parter jævnligt mødes og til stadighed forbedre uddannelsesmulighederne og sikrer at viden på området bliver tilgængelig for alle. Det er netop i den forbindelse at Turfgrass.dk har sin store berettigelse som et samlende sted for al viden.

Der er fortsat en stor opbakning til Turfgrass.dk og det er håbet, at samtlige parter, også i fremtiden, fortsat vil støtte op om dette fælles projekt, der vil sikre en udvikling baseret på viden og erfaring.

Yderligere oplysninger kontakt venligst Banechef Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 4040 9102.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 39

arTIKeL

Nye indehavere af SC Svend Carlsen A/S Af Jacques Borggild

En epoke indenfor den danske maskinhandlerbranche er ved at være slut. Den mand, som nok mere end nogen anden har været med til at sætte sit præg på valget af klippemaskiner til danske golfbaner har valgt at takke af. Men inden det kom så vidt, lykkedes det for Søren Carlsen, den hidtidige indehaver af Fa. Svend Carlsen A/S i Agedrup på Fyn at føre de Amerikanske, røde TORO-golfbanemaskiner frem til en absolut førende position her i landet. Antallet af golfbaner i Danmark er i Søren Carlsens tid som Toro-importør, i perioden fra 1966 til 2010, altså 44 år, vokset fra ca. 25 til mere end 175, og rigtig mange af disse har valgt Søren Carlsen og Toro som maskinleverandør.

Søren Carlsen og fru Annette, som gennem alle årene har været en loyal og trofast støtte i virksomhedens bogholderi og økonomistyring, har solgt alle aktier i SC Svend Carlsen A/S til den Hollandske koncern LELY, som udover selv at beskæftige sig med salg af landbrugsmaskiner, har eneimporten af Toro i Storbritanien, Irland og Nordirland, altså en meget stærk aktør på det enorme golfmarked på De Britiske Øer.

Når dette nummer af Greenkeeperen er på gaden har Søren Carlsen allerede forladt kontoret i Agedrup og overladt Direktørstolen til den nye Direktør Carsten Brandt, som kommer til Fyn fra et job som Golf Manager i Lübker Golf Resort på Djursland.

Svær beslutning “Greenkeeperen” har besøgt Søren Carlsen og Carsten Brandt på virksomhedens domicil i Agedrup, fru Annette serverer kaffe og rundstykker, stemningen er som altid venlig og gæstfri, men alligevel lidt trykket, 40 <<

man mærker tydeligt på Søren Carlsen, at de store og altafgørende beslutninger, som er blevet truffet vedrørende salget af virksomheden, ikke har været nemme.

Søren Carlsen, fortæl os om nogle af de tanker, du har gjort dig i forbindelse med salget af den virksomhed, som din Far har startet og som du har opbygget og stået i spidsen for i så mange år.

– Ja, det har været en meget svær proces at komme igennem, det hele startede faktisk for nogen tid siden, da jeg var på Odense Universitets Hospital til nogle undersøgelser. I den anledning tænkte jeg meget over tingene, jeg er jo ikke nogen årsunge mere. Jeg talte meget med Annette om det, og vi blev gennem en periode enige om, at tidspunktet for salg af vores virksomhed nok var ved at være inde, da der i familien ikke er nogen, som ønsker at videreføre virksomheden.

– Vi er jo midt i en økonomisk krisetid og det kan være svært at bevare det drive, som er nødvendigt for at holde skruen i vandet. Jeg vil dog gerne her pointere, at SC Svend Carlsen A/S er en økonomisk meget sund og stabil virksomhed, som med garanti nok skal klare sig ,men det kræver en større og større indsats for at opnå de resultater, som vi ønsker os.

– Vi sendte derfor et par bolde i luften, og det viste sig heldigvis, at der var flere, som gerne ville købe en attraktiv virksomhed som vores, byggende på Toros velkendte koncept omkring vedvarende forskning, udvikling af produkterne, og effektive opbakning af importørerne.

– For os var det vigtigste ikke at sælge virksomheden til den rigtige pris, selvom dette naturligvis også spillede en rolle, nej det allervigtigste var, at vore medar-

bejdere, med det meget store know-how, som de besidder, kunne fortsætte i en sund virksomhed, hvor en mand er en mand og et ord er et ord, hvor begrebet god service er en selvfølge og hvor virksomheden fortsat vil blive drevet og ledet således, at SC Svend Carlsen A/S og Toro fortsat vil være markedsførende i Danmark, såvel hvad angår produktkvalitet som service.

– Vi var glade, da vi kom i kontakt med Hollandske Lely, som jo er en meget stor importør af Toro i Storbritanien og som derfor kender produkterne og branchen.

Vi er også glade for, at Lely har ansat Carsten Brandt, som vi jo kender særdeles godt fra både Golfin ( Pensam, red. ) Proark Golf og Lübker Golf Resort, som alle har været og er store kunder i vores virksomhed.

– Vi er overbeviste om, at Carsten Brandt vil forsøge at videreføre virksomheden ud fra nogle af de principper og holdninger, som har været afgørende for os, selvom vi naturligvis godt ved, at Carsten Brandt er ud af en anden generation end os, og at han skal stå til ansvar overfor sine hollandske indehavere og følge de retningslinier, som disse udstikker.

– Carsten Brandt har bedt Annette (Carlsen) om at fortsætte en tid i bogholderiet, indtil han har fundet en god afløser og det har Annette sagt ja til, selv om jeg egentlig var imod det, og jeg håber da også, at jeg kan kigge forbi kontoret af og til, snakke med Carsten Brandt om tingene, hilse på medarbejderne og måske give et godt og erfarent råd.

– Lad mig til slut sige, at jeg gennem alle årene har været meget glad for og tilfreds med det gode og tætte samarbejde med Toro-fabrikken, som altid har støttet os, både med råd og dåd, men også med stabile g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> n y e

InDehavere af sC

svenD Carlsen

a/s

<< a r T I K e L

Foto: Heidi Lundsgaard

leverancer af kvalitetsmaskiner, som vore mange kunder har været tilfredse med.

– Også tak til vore kolleger i branchen for det gode og loyale samarbejde, som heldigvis har været det mest forekommende og endelig en meget stor tak til de mange golfklubber og greenkeepere, som vi har fået lov til at være leverandører for gennem årene.

brug for dem, – Der er flere Annette og Søren Carlsen så kommer de, grunde til, at vi, samt medarbejdere. og endelig, så både i Niels Ibhar det geosens tid på Eventyr Golf, i Golfin-tiden og nu i Proark grafiske da også spillet en rolle. Vi ligger Golf har valgt Toro og SC Svend Carlsen jo meget tæt på SC Svend Carlsen A/S og A/S. Toro har altid leveret gode maskiner, kan derfor få hurtige reservedele og serde forsker meget og er altid fremme i sko- vice. Det har været dejligt at samarbejde ene og med på den nyeste udvikling, og med Søren Carlsen, som man altid kan maskinerne er meget driftssikre. Hvad an- stole på. For Søren Carlsen er et ord et ord En tilfreds kunde går SC Svend Carlsen A/S, så har vi, sam- og vi har aldrig haft problemer med de af“Greenkeeperen” har spurgt én af SC men med Søren Carlsen forhandlet rigtig taler, der er indgået.

– Jeg tror også, at samarbejdet med CarSvend Carlsens meget store kunder, nem- gode tilbud på plads og vi har altid været lig Course Manager på Proark Odense tilfredse med firmaets service. Hvis vi har sten Brandt kan blive rigtigt godt. Vi kender jo hinanden fra både Golfin og Proark Golf.

Eventyr Golf, Bendy Søren Sørenog jeg er sikker på at det hidtidige gode samsen om, hvorfor han valgte Til venstre Søren Carlsen arbejde med SC Svend Carlsen A/S vil kunSC Svend Carlsen A/S og sammen med Carsten Brandt. ne fortsætte med Carsten Brandt ved roret.

Toro?

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 41

a r T I K e L >> n y e

InDehavere af sC

svenD Carlsen

a/s

<<

>> Jeg vil uddelegere så meget ansvar, som overhovedet muligt til vore dygtige medarbejdere og er meget fortrøstningsfuld, selvom branchen har svære tider for øjeblikket.

Foto: Heidi Lundsgaard

Carsten Brandt

42 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> n y e

InDehavere af sC

svenD Carlsen

a/s

<< a r T I K e L

>> Vi har heldigvis i SC Svend Carlsen A/S et enormt know-how og årelange erfaringer i salg af – og service på golfbanemaskiner og det Foto: Heidi Lundsgaard

er min klare agt, at det gode ry som en gennemsolid og troværdig samarbejdspartner, som Søren Carlsen og hans medarbejdere har opbygget gennem mange år skal fastholdes og udbygges.

Carsten Brandt

En begejstret Toro-chef Hvad siger så TORO-folkene om Søren Carlsen? Vi fangede en travl markedsdirektør for Toro Europa, Charles Gregory på kontoret i Holland, og han var ikke et sekund i tvivl om sin mening: – Dedication, trust, respect, loyalty, det er de ord, vi fra Toro’s side gerne vil give Annette og Søren Carlsen med på vejen.

Vi har samarbejdet med Annette og Søren i mange år – jeg selv i 14 år- og de to har, sammen med deres meget dygtige medarbejdere ført Toro frem til den meget fornemme markedsposition, som vi i dag har i Danmark, en position, som har frembragt den dybeste respekt helt op til toppen af Toro’s øverste ledelse. Vi kommer uden tvivl til at savne Annette og Søren, men forstår deres beslutning og ønsker dem alt godt i det lidt mere “frie” liv, som de nu skal i gang med.

– Vi håber, at Søren vil fange mange flotte laks i de norske elve og at de nu vil få tid til at spille lidt golf og nyde deres liv sammen. Indtil nu har deres største og kæreste hobby jo været Toro – og tak for det, men nu får de to forhåbentlig mere tid til andre hobbies også, selvom vi fra Toro’s side håber, at vi kan bevare den gode kontakt til Annette og Søren.

En hilsen fra en god kollega – og konkurrent De har været de hårdeste konkurrenter – men de har også været gode kolleger.

Hvad siger salgsdirektør Benny Svenningsen og adm direktør Niels Svenningsen fra Svenningsen’s Turf Care A/S om Annette og Søren Carlsen?: – Det er bestemt med vemod, at vi har erfaret, at Annette og Søren Carlsen har solgt deres virksomhed. Der skal ikke herg r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

ske tvivl om, at SC Svend Carlsen A/S på Toro-produktområdet har været vore hårdeste konkurrenter, men alligevel har vi, efter vor mening, altid bevaret et godt og loyalt forhold, et forhold, som endda har bevæget sig helt ind på privat-området, med mange og gode timer sammen. Vi ønsker Annette og Søren Carlsen alt godt i fremtiden og siger velkommen til den nye direktør for SC Svend Carlsen A/S, Carsten Brandt og de nye indehavere af virksomheden og håber på et fortsat godt og loyalt samarbejde.

Den nye direktør SC Svend Carlsen’s nye adm. direktør Carsten Brandt, 51 år gammel, som også er indvalgt i selskabets bestyrelse sammen med 2 koncernchefer fra Hollandske LeLy, er uddannet købmand – kontor og regnskab og har været selvstændig i 13 år. Han stammer fra Slagelse og har et indgående kendskab til golfbranchen via ansættelse på Golfin’s hovedkontor på Skjoldnæsholm Golf center samt via ansættelse som golfmanager på Lübker Golf Resort.

Carsten Brandt er ydmyg overfor ansættelsen i sit nye job, han er den moderne ledertype og ved godt at indgående kendskab til golfbanemaskiner ikke endnu er hans største expertise: – Vi har heldigvis i SC Svend Carlsen A/S et enormt know-how og årelange erfaringer i salg af – og service på golfbanemaskiner og det er min klare agt, at det gode ry som en gennemsolid og troværdig samarbejdspartner, som Søren Carlsen og hans medarbejdere har opbygget gennem mange år skal fastholdes og udbygges.

– Jeg vil uddelegere så meget ansvar, som overhovedet muligt til vore dygtige medarbejdere og er meget fortrøstnings-

fuld, selvom branchen har svære tider for øjeblikket.

– Jeg vil forsøge at videreføre de principper og holdninger, som Søren Carlsen har anvendt gennem årene, såvel overfor sine medarbejdere som i salgs- og servicesituationen og har gennem mange og gode samtaler med Søren Carlsen fået et indgående kendskab til – og respekt for Sørens måde at gøre tingene på.

– Der er klart, at ikke alt kan foregå på helt samme måde, som tidligere, da vi nu er et led i en koncern, som stiller krav om præcise, månedlige rapporteringer og analyser af vor virksomhed og dens udvikling, men jeg betragter bestemt ikke dette som noget problem, men tværtimod som et godt redskab til en moderne og effektiv virksomhedsledelse.

– Jeg ved godt, at branchen for øjeblikket gennemlever en svær tid, men vi har et fremragende produktprogram og rigtig mange gode og loyale kunder, som heldigvis ved, at den bedste pasning af golfbanerne kræver gode medarbejdere og de bedste maskiner, og at netop den optimale golfbanepasning er en meget vigtig faktor i tider, hvor der er konkurrence om klubmedlemmer og greenfee-spillere.

– I øvrigt er jeg meget glad for, at Annette Carlsen, på trods af lidt modstand fra sin mand, har indvilliget i at arbejde med i bogholderiet indtil vi har fundet den rigtige afløser. Det er en meget stor hjælp.

Jeg glæder mig meget til de store udfordringer, som dette nye job vil give og jeg er glad for, at Søren Carlsen nok kigger forbi engang imellem og giver et godt og erfarent råd.

>> 43

arTIKeL

Golf på Gran Canaria & ápropos miljø Af Jacob Arnkvist · Jacques Borggild

44 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> G o l f

Man skal altid når mulighederne byder sig, udnytte dette og suge til sig af nye indtryk, så da jeg var på ferie på Gran Canaria sammen med min søn, besøgte vi den kun 2 år gamle golfbane ANFI TAURO, som i øvrigt er tegnet af samme arkitektfirma som min arbejdsplads Lyngbygaard Golf , Von Hagge med Rick Baril som designer.

Jeg forventede at se og opleve noget helt specielt, da vi ankom til banen, da jeg på forhånd var informeret om, at man havde måttet flytte omkring 3

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

på

Gran CanarIa &

millioner kubikmeter, primært klippestykker af lava, som jo er et meget ofte forekommende materiale på Gran Canariaøerne, f.eks ligger Spaniens højeste bjerg, den ca. 5000 meter høje vulkan TEIDE på naboøen Tenerife.

Det var også et yderst spektakulært anlæg med et meget spændende design, men alligevel blev jeg lidt skuffet, da jeg følte, at man enten ikke havde de rigtige greenkeepere til at passe et så specielt golfanlæg, eller at der, måske på grund af den økonomiske krise eller af andre årsager, ikke var penge til at færdiggøre anlægget.

ápropos MIlJø

<< a r T I K e L

Det skal nu også tilføjes, at der natten forinden vort besøg, havde været et af disse typiske, tropiske regnskyl, som havde forårsaget store skylleskader, så måske har dette haft indvirkning på mit syn på banens pasningsgrad.

Jeg blev i øvrigt budt meget venligt velkommen af den desværre kun

Et view over Anfi Tauro på Grand Canaria.

>> 45

a r T I K e L >> G o l f

på

Gran CanarIa &

spansktalende chefgreenkeeper, og da jeg ikke er spansktalende ( jeg ved dog at øl hedder cervesa ) fik vi brug for alle forhåndenværende tegn og fagter, men som det jo altid er, så gik det alligevel på én eller anden måde.

Vi gik sammen en tur på banen og jeg fik forevist maskinparken og ikke mindst Kemikalielageret.

Da jeg kom hjem til Danmark og kiggede i aviserne så jeg, som noget af det

46 <<

ápropos MIlJø

<<

første en af disse – efter min mening helt misvisende overskrifter med tilhørende artikel, som beskrev, hvordan danske golfbaner sviner med brug af ulovlige sprøjtemidler. Jeg kunne i den anledning ikke lade være med at tænke tilbage på golfba-

nerne på Gran Canaria, og i øvrigt mange andre golfanlæg under sydens sol, som jeg har set.

I de 12 år, som jeg, på den ene eller anden måde, har beskæftiget mig med golfbranchen, har Den Danske Greenkeeper-

Fantastisk udsigt over banen på en lidt vindblæst dag.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>>G o l f

forening og vore greenkeepere arbejdet intenst med uddannelse og viden og den mekaniske pasning og plejen af græssets vækstbetingenser er forbedret i væsentlig grad. Den gødning, der bruges et absolut minimum af sprøjtemidler og i det hele taget er den generelle pasningsstandard forbedret meget væsentligt.

Når man så betænker, at vi i Danmark er absolut verdensførende med hensyn til brug af sprøjtemidler og kemikalier, og dermed også verdensførende med hensyn til at passe på miljø’et, ja så synes jeg faktist, at de journalister, som enten skriver deres “svinere” mod bedre viden, eller på grund af uvidenhed om de faktiske forhold burde skamme sig og søge et andet job.

Det er klart, at når danske golfspillere kommer hjem og ser lidt svamp og en smule ukrudt på deres golfbane, så undres de og fortæller om de fantastiske baner med superflotte fairways, bløde, tætklippede greens, og høj sol og sommer, som de netop har oplevet, men hvis de bare et øjeblik tænker på de helt uens klimatiske forhold og forbruget af sprøjtemidler og kemikalier i det sydlige, så stiller billedet sig helt anderledes.

Jeg er sikker på, at hvis vi i Danmark bare brugte halvt så mange sprøjtemidler og kemikalier, så ville vore baner være mindst ligeså rene og flotte, men det gør vi ikke, fordi vi forsøger at overholde de regler og aftaler, som er indgået for at beskytte miljø’et.

De greens jeg spillede, på Gran Canaria, var efter min mening dårligt plejet. De havde masser af filt, var super bløde og meget lavt klippede og de havde en extrem tæt bestand af krybende hvene. Men de var jo gode at putte på, så det er svært at bebrejde danske golfspillere, at de ikke kan forstå, at det samme ikke kan lade sig gøre på vore breddegrader, fordi arbejdsbetingelserne er meget forskellige.

Desværre fik jeg ikke taget fotos af kemikalielageret på Gran Canaria, men tro mig, det var enormt, set med danske øjne. Man havde på lager 8 svampemidler, hvoraf bare den ene af dem udgjorde en samlet mængde aktivt stof, svarende til, hvad jeg totalt på min bane har udbragt af sprøjtemidler. Udover dette var der 6 forskellige ukrudtsmidler i store mængder og endeligt diverse insektmidler.

Min pointe i hele dette mærkelige spil er, at vi danske greenkeepere faktisk gør det rigtig godt med den forebyggende pleje, og det er vi simpelthen nødt til at gøre, fordi vi aldrig vil få den mængde og det udvalg af “medicin”, som man har i andre lande, også selvom disse lande er EU-lande og burde være underlagt de samme krav og vilkår, som os. Mange føler sig måske pressede i denne konkurrence og begynder at slække på den forebyggende og bæredygtige pleje, fordi dette ikke altid falder i golfspillernes smag, men lad være med dette, fordi det, hvis det går galt, altid vil være greenkeeperen, som vil få skylden.

Min søn og jeg spillede i øvrigt både på Anfi Tauro Golf og Salobre Golf 2 dejlige golfrunder – det var dejligt at få vintertøjet af efter flere måneder med sne og frost i Danmark, og det var lækkert at spille golf igen i korte bukser og polo.

på

Gran CanarIa &

ápropos MIlJø

<< a r T I K e L

Det bedste græs til golf Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister.

De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

Dansk repræsentant Barenbrug www.semenco.dk Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 47 Barenbrug DK_88x267.indd 1

27-01-2009 09:19:28

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Poa annua – en forårsjoker – Presset for en tidlig forårsstart bliver nemt en negativ miljøspiral Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Den gode golfoplevelse i det tidlige forår er en efterstræbt vare.

Alle oplever et stort rykind med den første forårssol. Alle vil ud at spille og håber på fornuftige greens. Med en god første oplevelse er den positive tone slået an. Bestræbelsen på at levere varen presser ofte græsbestanden væk fra kulturgræs og over mod enårig rapgræs, som altid vil være en forårsjoker. Miljøstrategi og forårsstart kommer derfor til at hænge tæt sammen.

Succes fra begyndelsen Alle ønsker at levere en god forårsstart. Snakken går – hvordan kom greens egentlig gennem efterår og vinter? Skaderne efter fugtsvampene, vandpytter, frost, is- eller snedække giver os det grundlag, vi skal arbejde videre fra og Figur 1: Billede af skygget green 17. et er sikkert; enårig marts 2009 inden første klipning. Hele rapgræs (Poa annua) den gullige bund er enårig rapgræs og er altid en joker! Vi de mørke øer er af almindelig hvene og kunne godt bore rødsvingel. Her er bestanden af enårig os ned i en diskus- rapgræs så høj, at man er tvunget til at sion om hvilken af tilrettelægge plejen efter den. kulturgræsserne, der bedst kommer gennem vinteren, men det store og altafgørende skæl er mellem kulturgræsserne og enårig rapgræs. Jo højere bestand af ukrudtsgræs, des større risiko for vinterskader og dermed behovet for regenerering i foråret.

Det korte eller lange sigte?

Hvad andet kan man gøre, når vinteren har sat sig sine spor, end at sætte hele plejemøllen i sving og give greens en ordentlig gang gødning, for at få sparket det hele i Figur 2: Samme green som figur1. gang. Det er måske De langhårede mørkegrønne tuer er fint nok, set på det kulturgræs og det lave gullige er enårig korte sigt, men ved rapgræs. Forskellen er meget markant at ’rode i jorden’ og inden den første klipning. Det tidlige gødske med rund forår er ideel til at vurdere bestanden hånd, fremmer vi af enårig rapgræs på sine greens. blot spiring af enårig rapgræs i de åbne områder. Og det endda af de typer med den højeste pionerånd – de der sætter flest frøstande. En næringsrig og fugtig overflade vil altid begunstige enårig rapgræs. Spiralen drejer den forkerte vej. Mere Poa og dermed et større behov for hjælpestoffer – gødning og svampemidler. Med kun et svampemiddel til rekreative 48 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>>p o a

annua

–

en forårsJoker

<< a r T I K e L

HaunaGolf er totalleverandør i udstyr til golfbaner og klubber

Jordtemperatur

• • • •

Figur 3: Jorden er iskold hen i april. Normalt regner man vækststart ved en jordtemperatur på 5 grader. Data stammer fra målinger i Tåstrup gennemsnit fra 1961 til 1990, Jensen 1996.

græsarealer (Folicur EC 250) redder det ikke alle problemer. I det lange perspektiv, er man sikket og roligt på vej den gale vej. Tænker vi 10 år frem, er det utopi at tro, at svampemidlerne forsat kan hjælpe en green med enårig rapgræs.

Tag den med ro Jeg kan kun opfordre til, at man tage den med ro i det tidlige forår. Som det fremgår at figur 3 er jorden iskold langt hen i april.

Normalt regner vi med en jordtemperatur på 5oC som grænsen til vækststart, og dermed begynder kulturgræsserne at kunne tage konkurrencen op mod spirende tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs. Det vil sige, at det tidlige spil optil Påsken i år sker inden vækststart. Tag den med ro. Vent med de store tiltag til efter Påske, så når både spillerne og græsset at komme i gang, men beskyt hjerteskuddet under topdressing.

Hvor meget enårig rapgræs?

I løbet af sommeren kan det være vanskeligt at vurdere græsbestanden, Hvor meget er kulturgræs og hvor meget er enårig rapg r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Vi leverer bla. følgende udstyr : Range Servant boldmaskiner, boldvaskere, udslagsmåtter, boldspande og rangebolde fra Srixon.

Baneudstyr fra A-Z fra bla. Par Aide, Standard Golf og Tacit.

Hauna Bagskabe i net eller pladedøre, kan laves i specialmål så de passer ind i klubbens bagrum.

Flotte og prisvenlige teeskilte og markeringer i bla. messing og håndstøbt aluminium.

Next teeskilt i aluminium incl. logo kr. 595,-

Teemarkering i messing 27 cm i dia. excl. sten kr. 899,-

Kraftige kvalitets nylonflag med klub eller sponsorlogo, fås med eller uden kantbånd. Priser fra kr. 99,-

Ring til HaunaGolf og hør nærmere

Ledøjetoften 55 • 2765 Smørum Telefon 7027 0509 • Fax 7027 0590 Email: haunagolf@haunagolf.dk www.haunagolf.dk >> 49

a r T I K e L >> p o a

annua

–

en forårsJoker

græs. Det er derfor en god ide at vurdere bestanden på sine greens inden første klipning i foråret, for her står forskellen skarpt (figur 1). Enårig rapgræs er endnu ikke begyndt at gro og står gullig og lav, men kulturgræsserne (typer af hvene eller svingler) vil stå friskere i farven og med begyndende vækst (figur 2). Billederne her er fra foråret 2009 uden skader efter vinteren, men du vil hurtigt kunne registrere at pletterne efter svampeangreb oftest er i områder med enårig rapgræs eller har spredt sig fra områder med enårig rapgræs.

<<

naviske sortsafprøvning (figur 4). Afprøvningen på sydkysten af Norge i Landvik ligner de danske forhold mest. Jeg har alene vist det samlede gennemsnit over hele året og de tal, der fortæller noget om, hvad græsserne kan præstere om foråret.

Set ud fra denne afprøvning er det værd at pege på de to typer af rødsvingel, der som de eneste er kommet sunde gennem vintrene, har en tidlig tilvækst og med en høj visuel forårskarakter. De forskellige ty-

De forskellige arter Retter vi fokus på hvordan de forskellige græsarter præsenterer sig i forårstiden, er der nyttig viden at hente fra den skandi-

Evaluation of turfgrass varieties for use on Scandinavian golf greens, 2007-2010. Delresultater 2007-2009

per af hvene har også deres positive sider, og er alle lagt sundere og mere sikre end enårig rapgræs i foråret. Så skal vi levere en sikker forårsstart med hjælp af så lidt kemi som muligt, er diskussionen om rødsvingel ikke død endnu. Fremtidens artsvalg til green står og falder med hvilke arter, vi kulturteknisk kan dyrke uden en massiv indvandring af enårig rapgræs. I fremtiden er der ikke plads til en forårsjoker.

Figur 4: Resultater i uddrag fra den skandinaviske sortafprøvning i Landvik på sydspidsen af Norge. Alene resultater der har interesse for forårsvæksten er vist.

Sen sne i foråret 2008 gav mange vinterskader.

Samlet gns. hele året Visuel karakter forår

Første vækst, dage efter 28/2

Vinterskader i %

Hunde hvene

5,5

3,8

25

22

Rødsvingel uden udl.

5,2

5,6

24

1

Krybende hvene

5,1

4,9

24

21

Rødsvingel m. korte udl.

5,0

4,9

23

1

Almindelig hvene

4,1

4,0

27

11

Almindelig rapgræs

3,8

4,0

27

2

Almindelig rajgræs

3,4

3,4

25

5

Enårig rapgræs*

3,0

2,5

27

Joker!

LSD 5%**

1,0

0,9

2

10

*) Tallene for enårig rapgræs er en vurdering ud fra forsøgene på Landvik 2003-2006. **) LSD beskriver den statiske usikkerhed. De grønne tal viser de bedste arter uden statistisk forskel.

50 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:40

Side 29

>> g o l f ladelse krævede mere papirar-

gæster og selskaber, som selv

bejde, end vi havde forestillet os.

fandt frem til os. I år har vi solgt

på

t v << a r T I K e L

210 sæsonkort, og flere vil vi

GOLF PÅ TV

210 sæsonkort

simpelthen ikke sælge, fordi

Banetegningerne stod Nørskov

der fortsat også skal være plads

senior og junior, Ole og Joe,

til én-dages-gæsterne og sel-

selv for, og lay out’et understre-

skaberne.

gede, at de vidste noget om

Det er specielt populært at gar-

svinge køller for billige penge.

Djørup-banen skal oven i købet

golf, for Djørup-banen er – selv

nere familie- og polterabend-

Et dagskort koster således be-

ses i lyset af, at den faktisk åb-

uden bunkers – en svær sag i et

arrangementer med en runde på Borggild skedne 100 kr., leje af et (halvt) Af Jacques

nede på samme tid som DGU-

Djørup-banen, så populært, at

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

banen Sebber Kloster kun 15

ejerne kun tillader ét sådan ar-

bolde til driving rangen koster

km væk på den anden side af

kuperet terræn blandt høje træer og brede læhegn. Dét

rangement pr. dag og med makBredning, og at samme af, fra at os, banerekorden 20 kr.Giv Dertil at Ole Eillustreres t hjertesuk som gerne lukker op mange af golfspillerne forstår. dogkommer, den jelser foregårHalkjær på golfbanen eller i diverse simalt 12 spillere – fordi der også bane i år harhustru udvidet “kun” lyder på 65 slag, 11 over Nørskov gerne giver gratis unfor Golfkanalen på Viasat for at se de store del af seerne, som ikke selv spiller hotelsenge langt væk fra ogmed fami-9

skal være plads til som sæsonkort& play-huller. par, ogtransmissioner den er sat af en dervisning rene novicer, mange frahandide store golfturgolf, og ikke ved hvad “4 fratilforkant lie.inden Det er enhullers del afplay game’t og de harIngen ikke indehaverne, mange betyder, spilaf disse sammenfald cap 2-spiller (Peter disse slår sig løs på de 18 huller. neringer verden over.Thor).

DetteHer hjertesuk gæl- oghvoraf 6 fra højre” en chance. krav på journalistisk beskyttelse,har nårimidde ler dagligt. Blandt interessen skalikke medgives, tre af hullerne Et sæsonkort står i 1250 kr., og sig lertid der HenrikatKnudsen og Leif Nyholm, Og andre lad osbetingelikke glemme, at de professiodummer i en aldrig sådan påvirket grad, som d’herser kan man skal være for Bjørn Djørup-banen i negativ retmålerkommenterer over 200 meter fra gul altdei alt banen rer en Woods halv som sagligt, interessant ognævne, nelleatgolfspillere – særlig storespiller stjerner og (og sikkert mange 15 år –for at spille banen for million ning Vi – fordi Djørupgenerelt simpelthen tee. Det længste, 18. på 229øvrigefyldt ind om året til Grethe humørfyldt, men flere af de komdanner forbillede tusindvis af børn andre)oghar gjort. accepterer set alene, og at hunde ikke må medmå betegnes som et kapitel for meter, bryder faktisk grænsen Joe Nørskov, og dét er de så tilmentatorer glemmer fuldstændigt, at en og unge, som selv drømmer om en stjer- gerne privatlivets fred, men når man danføres – heller ikke i snor.

For sæsig blandt danske golfbaner. til et par 4-hul (225 meter). fredse med, at de gerne hygger stor del af seerne ikke selv er golfspillere, nelignende karriere på golfbanerne. Disse ner forbillede for så mange børn og unge, arrangeres måske med hensyn Ole Nørskov: – Vi har aldrig om gæsterne på Markgårds men følger udsendelserne, fordi desonkort-indehaverne finder golfstjerner, som har sponsorer i mangeså medfører Lidt det primitiv også visse såvel moralske i øvrigt tre årlige turneringer. til udformning og fremtoning, reklameret for vores bane, for Her har de som opstillet golf på TV spændende og underholdende. millionklassen, må findegårdsplads. sig i, at man både etiske krav, som skal opfyldes, såvel en slags skæv eksistens, der har det har ikke været nødvendigt. borde og bænke, som benyttes Nogle af d’herrer kommentatorer om- interesserer sig for deres privatliv og kom- på – som udenfor golfbanen. bevist berettigelse, fordi ønden Selvom vi det første år kun deKapitel så kritisk-positivt, flittigt til socialt samvær sig deres udskejelser taler golfspillerne ved fornavne, virker for menterer Redaktionen påsin “Greenkeeperen” givet en så mange himmerlænsolgte 28 og sæsonkort, havde vi gæstespillerne imellem,sker at man Djørup-banens popularitet indspiste deres kommentarer flyder uanset om dehænhedder Tiger Woods eller alle voreharlæsere rigtig god golfsædinge mod på og lyst til et nyt alligevel tilfredsstillende belægnærmest kan tale om et klubliv. ger ganske givet også sammen over med golfudtryk, som ikke engang Thomas Bjørn, og uanset om deres udske- son 2010. ning – på grund af én-dages-

med, at folk har mulighed for at

Den overraskende udvikling for

liv – med golf.

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store.

Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 51 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

29

arTIKeL

Emirates Stadium Til træning en kold dag i januar Af Jan Ebdrup

Vi er 9 greenkeepere der er på rundtur i England. Vi skal besøge golfbaner og tale med fagfolk med viden om pleje af græs.

Vi har besøgt flere golfbaner de foregående dage og har haft nogle gode dage.

Denne morgen står vi ekstra tidligt op, da vi skal til London, som kan være temmelig trafikeret. Vi har en aftale med Steven Haddock kl. 9.00 mandag morgen.

Denne morgen skal vi se på Arsenals træningsfaciliteter. De er gemt godt af vejen, så vi kører forbi første gang. Det er ikke

52 <<

meningen, at uvedkommende skal hænge ud i dette område.

Vi ankommer og bliver lukket ind. Vores bilers registreringsnumre bliver videregivet pr. telefon, da vi senere på dagen skal ind og se deres hjemmebane, the Emirates stadium. Vi bliver budt velkommen og går direkte i gang. Der er 10 baner i fuld størrelse som streges op og bruges dagligt. Et anlæg er desuden indhegnet specielt med reklamer, bander, hegn og udskiftningsbokse. Denne bane bruges af de unge spil-

lere, der ikke har prøvet de store stadions endnu, så de kan vænne sig til omgivelserne. Desuden er det her, det engelske landshold har træningssamlinger.

Denne træningsbane er i super stand, og hvis man tager årstiden i betragtning er den perfekt. Steven Haddocks pleje af anlægget er fantastisk. Hver bane får skiftet græs en gang om året, for som han siger: – Vi vil ikke acceptere poa annua eller anden form for ukrudt i turfen.

Han fortæller, at der ophober sig store

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> e m i R a t e s s t a d i u m << a r T I K e L

mængder dødt plantemateriale i bunden af græsset, som medfører en fugtig og tæt overflade og derved dårlig vandinfiltration. Det var ikke på filt niveau, og græsset lignede for os noget der var klar til salg, og ikke lige noget der skulle tørves af og kasseres.

Når den første bane i begyndelsen af marts måned skal renoveres, høvles de øverste cm af med Koro topafhøvler. Derefter rettes banen op og luftes, tilsås og plejes intenst frem til den tages i brug i juni måned. Der tilsås med rajgræsser, som vi også bruger på stadions her i landet.

Alle banerne klippes efter behov, så de fremstår klar til træning. Denne dag er de i gang med at strigle og lufte alle banerne.

Alt løst græs fejes op, og der klippes efterfølgende. I den modsatte ende sprøjtes der med pesticid og farvestof. Sprøjten er afskærmet og resultatet ser godt ud.

Der er varme i 3 af banerne, som derved holdes frost og sne fri. De har haft en kold og snerig vinter, men der er ikke spor af

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

svampeskader. Det er dog til at finde lidt, da vi ser på græsset langs et hegn. Det betyder ikke noget, fortæller han, for græsset under hegnet bliver også skiftet.

Vi går videre og kommer nu til maskinhuset. Der er mere orden, end man ellers ser på golfbaner i England. Der er rigtig

mange maskiner til at passe de 10 baner.

Der er 13 fastansatte groundsmen, som arbejder 7 dage om ugen i spillesæsonen.

Det betyder også, at de fleste bliver trætte efter 2 til 3 år og søger nye udfordringer.

Herefter går vi ind og kigger på varmeanlægget, som kan opvarme en mindre

>> 53

a r T I K e L >> e m i R a t e s s t a d i u m <<

forstad til København. Anlægget kører mest om natten, da forbruget af naturgas er meget stort. Til sidst får vi en tiltrængt kop kaffe og hører lidt om forbrug. Der gødes ofte, men hvor meget vil han ikke rigtig ud med. Der sprøjtes også, når der er behov – også med vækstregulator. Der klippes i 24mm med greenklippere eller store håndklippere. Banerne topdresses, vertikalskæres, luftes og strigles, så de altid fremstår perfekt. Vi siger tak for i dag til Steven samtidig med, at de højt betalte fodboldspillere begynder deres første træning. Vi har nu en lille times kørsel ind til London.

Vi ankommer til London kl. 12.30 og finder det store nye stadion uden problemer. Vi bliver akkrediteret og kører bilerne ind på den lille p-plads. Der er ikke plads til mange biler, kun de vigtigste personer har en p-tilladelse, andre må gå eller tage undergrunden. Poul tager imod, og vi går ud på banen for at høre om stadions historie og banens pleje.

Som på træningsanlægget mødes vi også her af et fantastisk syn. Bane og fodboldmiljø, klar til fodbold uden mange undskyldninger hvad angår banekvaliteten.

Det gamle stadion ligger stadig i nærheden, men er nu ombygget og bruges til beboelse med nogle meget attraktive lejligheder samt erhvervslokaler. Selve banen er nu rekreativt område for beboerne.

Highbury som var den gamle hjemmebane var utidssvarende, og man fandt en egnet byggegrund i nærheden, som kunne rumme dette nye stadion med 60.000 sidepladser, servicefaceliteter, merchandise og VIP områder. Det stod færdigt for ca.

5 år siden. Der er tænkt over detaljerne for udformningen af dette moderne stadion. Taget buer op og ned som følge af solens vandring over himlen. Tagfladerne har fald ind imod midten af banen, så der skygges mindst muligt, og banen således har de bedste mulige vækstbetingelser.

Banen er nyklippet med små håndrotorklippere, men i klassiske brede striber. Der er et tæt græsdække over det hele, selv i målfelterne. Banen er forstærket med Desso systemet, som også med succes er anvendt i Parken. Det er plastiktråde, der er syet lodret ned i banen for hver 2 cm i kvadratet.

Der gødes ofte og meget. Desuden hjælpes væksten om vinteren med kunstigt lysan54 <<

læg, som dækker det halve af banen. Lysanlægget flyttes til modsatte ende, imens der klippes. Der bruges for 1,5 mio.kr. strøm i de 3 måneder, det kunstige vækstlys er i brug. Der luftes og vertikalskæres ofte, og alt græsafklip samles op. Græsset sprøjtes med vækstregulator hele sæsonen. Vi får lige lov til at gætte på det årlige gødningsforbrug, inden vi går videre.

Vi får en fin rundvisning i omklædningsrummene og hører lidt om stjernenykker og også lidt om Niklas Bendtner.

Spillerne har gode forhold og kan tage sig et dejligt varmt bad efter kampen. Sponsorerne er delt i flere kategorier, alt efter hvor gode sæder man ønsker. I bedste ka-

tegori, Diamondt er der kræset meget for en god oplevelse.

Rundvisningen går også forbi værkstedet, som dels rummer maskiner men også lager af gødning og et giftskab, som vi selvfølgelig lige skal kigge ind i.

Og ja, vi skal lige høre, hvor meget gødning en sådan perfekt bane egentlig får.

800 kg N siden juni måned. Det er ca.

100 kg N hver måned året igennem. Så er det ikke underligt, at der sprøjtes med vækstreguleringsmiddel.

Vi slutter af som alle andre med et besøg i merchandise afdelingen og lidt reklametøj til børnene derhjemme.

Tak til Poul.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

arTIKeL

t s y l f a g n i l l Golf-udsti Af Jacques Borggild

– det skal skifte maskinerne ud en m t ye rn fo elig viste sig ning var taget, pluds alle – før eller siden. til ds lfu go re sto n rnes side, så er de af e ern e. ør ng ess Arra inter Og set fra golfklubbe rt ba på en t åb old ser afh ad kr ret n væ tider, hvor der er Ærgerligt, men krise ling, som skulle have det jo også netop i vi , d ed en , ån rer m so aj edlemmer lf i M og spon konkurrence om m Odense Eventyr Go mere hos udstillere ere m t de at , ere rb ers al arbejde i fo vi troede ell illere, at banen sk havde lagt et kæmpe havde forestillet os, e og greenfee-sp ull at sk til an rt rm pa kla at in r, og ask he et m r pp – og delserne, alt var kla netop i krisetider va være i tip-top stand sin i e, dr iv an e ess e gr nn all ag ku og at re, mere n, for byde vore greenkeepe være udadvendt og ken derfor være i orde ple æs gr ba lere til for finere e flest mulige golfspil som interesserer sig markedsføring. kk træ jo t de ad hv at e glemme, n for at se, Vi skal vel heller ikk je, velkommen til Fy nen og klubben. , m fre e vis ke golfklubber og at ns e da vd stilling i 2010 e ha all e er e ern ør ikk t nd m levera beste Desværre – ingen ud asm lsti til ud er nd fra ke en Vi ess .

Golf, men følg men desværre – inter –anlæg, som er i krise på Odense Eventyr lgå r ve sto te ds ret be væ i k hvis der e gang m lever på www.greenkeeper.d lerside har ikke denn ser af golfklubber, so ed m på t de ere m re t trufne e er lid e gennemfø e sig ændringer i de de, selvom nogle måsk vis nok til, at man kunn en e ull sk er lad e be et blev derfor ringer og måsk store arrangement. D passelige med investe beslutninger. v sel så og n, er end normalt, ge tim llin re sti fle ud re yse kø e afl at ern sluttet maskin nne tunge beslutom der, efter at de

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis

Konkurrencedygtige priser Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den natu rlige pleje til fairway mikroor ganismer s, med ak tive og organ isk gødn ing …..

Suveræ

n på to ppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

09/03/09 9:56:40

>> 55

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Hvilke pesticider er lovlige at bruge på danske golfbaner?

Det er lovligt at benytte de pesticider, som Miljøstyrelsen har godkendt til anvendelse på danske golfbaner. I artiklen er beskrevet, hvilke midler det drejer sig om Af Bente Mortensen, hortonom, GreenProject

frem, trykker man først på den lille knap Standard nederst i højre hjørne og sørger dernæst for at klikke sætte et flueben i feltet Off-label under Godkendelse (den midterste spalte). Nederst til venstre under godkendelsesområder finder man enten Golfbaner eller Rekreative græsarealer. Efter et tryk på søg, kommer hele listen over de midler frem, som lovligt må anvendes på golfbaner, men det er også muligt at ind-

Modelfoto.

En oversigt over de godkendte og lovlige midler, der kan anvendes på golfbanens græsarealer fremgår af www.middeldatabasen.dk og findes i Vejledning i Planteværn 2010 under oversigten rekreative græsarealer.

Ved søgning i www.middeldatabasen.dk anbefales at avende den avancerede søgning. Et nyt vindue åbner sig og for at være sikker på at få alle de godkendte midler

56 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> h v I l k e

pestICIDer er lovlIGe at bruGe på Danske Golfbaner?

<< a r T I K e L

Tabel 1: Pesticider godkendt til golfbanens spillede arealer Skadegører

Handelsnavn og distributør

Aktivt stof

Godkendt indtil

Til ukrudtbekæmpelse på etablerede græsplæner

Tokimbladet ukrudt

Greenor Dow AgroScience Danmark A/S

20 g/l clopyralid 40 g/l fluroxypyr 200 g/l MCPA

30. april 2011

Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse om foråret på græsarealer m.m.

Virksom over for forholdsvis få arter, såsom burresnerre og skræpper.

Lodin United Phosphouros Ltd.

180 g/l fluroxypyr

30. november 2010

På etablerede græsarealer om foråret.

Tokimbladet ukrudt

Metaxon, NF-M 750 Nufarm Deutschland

750 g/l MCPA

1. maj 2010

På etablerede græsarealer om foråret.

Tokimbladet ukrudt

SweDane MCPA 750 M-750 Klarsø A/S

750 g/l MCPA

1. maj 2010

Burresnerre, fuglegræs, mælkebøtte, nælde, skræppe, snerlepileurt, tvetand og vejpileurt

Tomahawk Makhteshim-Agan

180 g/l fluroxypyr

30. november 2010

På dyrkede og udyrkede arealer

Agersnegl og skovsnegl

Ferramol Ecostyle A/S

9,9 g/kg jern(III)fosfat

31. oktober 2011

Professionel bekæmpelse af agersnegle og skovsnegle i spiselige og ikke spiselige afgrøder

Agersnegl og skovsnegl

Ferrox Ecostyle A/S

30 g/kg jern(III)fosfat

31. oktober 2011

Må kun anvendes til bekæmpelse af agersnegle og skovsnegle på golfbaner m.m.

Agersnegl, iberisk skovsnegl og skovsnegl

Anvendelsesområde Ukrudtsmidler

På græsarealer om foråret

Skadedyrsmidler

Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af gåsebillens larver på klippede græsarealer.

SmartBay Professionel Beyer Environmental 16,2 g/kg jern(III)fosfat Science

31. oktober 2011

Gåsebillens larver

Merit Turf Beyer Environmental Science

5 g/kg imidacloprid

1. april 2018

Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i visse afgrøder f.eks. græs.

Fritfluer

Cyperb 100 Klarsø A/S

100 g/l cypermethrin

Midlet er under revurdering

Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i græs m.m.

Fritfluer

Fastac 50 BASF A/S

50 g/l alpha-cypermethrin

Midlet er under revurdering

Off-label godkendelse til bekæmpelse af sneskimmel på greens. Off-label vejledningen findes på www.turfgrass.dk

Sneskimmel

Folicur EC 250 Bayer CropScience

250 g/l tebuconazol

1. oktober 2018

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme på plæner m.m.

Meldug, rust

Tilt 250 EC Makhteshim-Agan

250 g/l propiconazol

Midlet er under revurdering

Svampemidler

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 57

a r T I K e L >> h v I l k e

pestICIDer er lovlIGe at bruGe på Danske Golfbaner?

<<

Tabel 2: Mikrobiologiske midler til golfbanens spillede arealer Godkendelse

Skadegører

Handelsnavn

Organisme

Distibutør

Midlet må sælges i Danmark.

Stankelbenslarver

Vectobac 12 as

Bacillus thuringiensis var. kurstaki

Cillus

Midlet må sælges i Danmark.

Stankelbenslarver

Bactimos L.

1200 ITU/mg Bacilus thuringiensis var. israelensis

Garta

Visse jordbårne sygdomme

Binab TF WP

Trichoderma harzianum + T.polysporum

Garta

Skadedyrsmidler

Svampemidler Midlet må sælges i Danmark.

skrænke listen til kun at omfatte fx ukrudtsmidler. Det er desværre ikke muligt at søge på en specifik sygdom eller skadedyr.

For at give et hurtigt overblik over de lovlige midler, er udarbejdet en tabel (tabel 1), der tager udgangspunkt i ovenstående kilder. Som det fremgår, er der flere forskellige leverandører, der

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for de grønne udddannelser

sælger de samme aktive stoffer under forskellige handelsnavne og der er meget få forskellige midler at vælge imellem.

Midler som indeholder MCPA og Floxipur er begge systemiske og optages primært via bladene og transporteres rundt i hele planten. Der er derfor bedst virkning overfor ukrudtsplanter, der er i god vækst, hvorfor bekæmpelse skal ske om foråret. Vær opmærksom på, at flere af midlerne har et minimumskrav til temperatur for at virke og denne fremgår både af brugsanvisningen og oplysningerne om det enkelte middel i databasen.

Udover de i tabellen nævnte midler, er Bayer på vej med ukrudtsmidlet Herbatox Super indeholdende aktivstofferne 2-4D, MCPA, MCPP-P og Decamba til bekæmpelse af bredbladet ukrudt i etablerede græsplæner.

Som det ses, er der ingen lovlige pesticider til at bekæmpe stankelbenslaver på greens. Her henvises til de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, som er vist i tabel 2.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er underlagt samme lovgivning som kemiske bekæmpelsesmidler og skal også godkendes, men ifølge en overgangsordning må en række af midlerne sælges uden godkendelse.

I tabellen ovenfor er en oversigt over de mikrobiologiske midler, der må sælges i Danmark og er relevante for golfbaner i Danmark.

GREENKEEPERUDDANNELSEN – som greenkeeper arbejder du med golfbaner eller idrætsanlæg...

Under uddannelsen lærer du f. eks: • at pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg • at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere vandforbruget • at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner • at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser, se kursusplanen på www.rts.dk/0803 Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.30-12.00, eller besøg os på www.rts.dk

Roskilde Tekniske Skole

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 131 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 • www.rts.dk

58 <<

Man skal være opmærksom på, at de anbefalede anvendelser og doseringer alene er firmaernes. Midler uden godkendelse er ikke effektivitetsvurderet og ifølge Vejledning for Planteværn 2010 viser erfaringerne fra praksis, at effekten er varierende.

Bekæmpelse af ukrudt på stier og veje og parkeringspladser Udover græsarealerne kan der være behov for at bekæmpe ukrudt på de befæstede arealer som stier, veje og parkeringsarealer. Her kan man vælge imellem pesticider, som må almindeligvis må anvendes til dette brug. Disse kan findes i middeldatabasen under udyrkede arealer. Vær opmærksom på, at anvendelsen af disse midler tæller med i den samlede opgørelse af, hvor mange kg pesticider, der anvendes på golfbanens arealer. g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> h v I l k e

Begrænsning af pesticidanvendelsen på rekreative arealer I efteråret kom et EU´s direktiv, der skal skabe en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.

Af direktivet fremgår, at anvendelsen af pesticider bør reduceres til et minimum eller forbydes i offentlige parker og haver, rekreative områder, på sportspladser, i skolegårde og legepladser, fordi risikoen for at blive udsat for pesticider er høj Det fremgår også, at medlemsstaterne dvs. myndighederne skal udarbejde nationale handlingsplaner med kvantitative målsætninger og tidsplaner for at nedbringe mængden af pesticider på golfbaner og

pestICIDer er lovlIGe at bruGe på Danske Golfbaner?

andre rekreative arealer. Om det kommer til at ske ved en frivillig pesticidaftale eller lovgivning må fremtiden vise. Uanset hvordan, bør der ifølge direktivet træffes passende foranstaltninger såsom at overveje anvendelsen af pesticider med lav risiko (det er ikke muligt i dag), samt tilskynde

<< a r T I K e L

til indførsel af integreret bekæmpelse og alternative metoder, der kan nedbringe afhængigheden af pesticider. Hvad integreret bekæmpelse indebærer, er nærmere uddybet i artikel om dette emne, som findes andet sted i dette nummer.

Referencer www.midddeldatabasen.dk, Vejledning i Planteværn 2010, Landbrugsforlaget.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. www.turfgrass.dk

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 59

arTIKeL

Thomas Bjørns

teested på floden Selvom nye baner er kommet til, strømmer greenfeespillere stadig til den 17 år gamle Dubai Creek-bane Af Jens Christensen

Der er stor golfmæssig fokus på Dubai, når turneringen Omega Dubai Desert Classic på herrernes European Tour hvert år i februar afvikles på den ældste golfbane i Forenede Arabiske Emirater, The Emirates, hvor danske Thomas Bjørn i 2001 vandt en meriterende sejr efter fire dages mand-til-mand-duel mod selveste Tiger Woods.

eneste Tiger Woods-designede bane i verden, Al Ruwaya, er forsinket på grund af netop den finansielle krise. Der er ellers mere end tre år siden, at projektet med en 7000 meter lang golfbane, et 20.000 kvadratmeter stort klubhus, et boutiquehotel med 80 suiter for VIP-gæster, 300 luksusvillaer, 20 lejlighedskomplekser og et område med detailbutikker blev offentliggjort, men Tatweer, et selskab under det regeringsejede Dubai Holding, stoppede i foråret 2009 byggeEt nervepirrende drive venter på 6. teested, en riet. Det ligger dog fast, at selskabet Tiger platform, bygget på stolper 10 meter ud i Dubai Creek Woods Dubai vil fortsætte sit engagement og udtænkt af Thomas Bjørn og European Golf Design. i Al Ruwaya.

Foto: Dubai Golf.

I mellemtiden, siden 2006, er andre nye Uanset Dubais økonomi- superbaner kommet til, bl.a. The Els Club i Dubai Sports City, ske problemer går golflivet designet af Ernie Els, og Earth Course i Jumeirah Golf Estate, nogenlunde uantastet vi- designet af Greg Norman og ny vært for årets European Tourdere – bortset fra at an- finale, Dubai World Championship, men de nye baner har ikke læggelsen af den hidtil mindsket interessen for de gamle mærkbart. Således er det sta-

60 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> t h o M a s b J ø r n s

dig et must for førstegangs-golfturister i Dubai at spille banen i Dubai Creek Golf & Yacht Club, der blev åbnet i 1993, og hvor Thomas Bjørn i øvrigt er æresmedlem – dels fordi han spiller for klubben og dels fordi i 2004 redesignede banen i samarbejde med European Golf Design.

“Flydende” teested Ja, så stor popularitet nyder Creek-banen fortsat, at både medlemmer og greenfeegæster nærmest står i kø for at teste deres kunnen på de fascinerende huller langs med Creek’en, floden, der deler Dubai by i to halvdele. Ofte er det nødvendigt for b anen at gennemføre to gunstarter om dagen – én kl. 8 og én kl. 13 – for at tilfredsstille efterspørgslen. Gunstarterne foregår med obligatoriske buggier for at minimere spilletiden.

Dubai Creek Golf & Yacht Club husede Desert Classic-turneringen i 1999 og 2000 og blev dengang mest kendt for sine to signatur-afslutningshuller på kanten af Creek’en, to par 4-huller, der kræver stor præcision, fordi floden løber langs hele venstre side af begge fairways. Mens det korte 17. hul kan spilles forsigtigt, må det nærmest briste eller bære på det lange 18. hul, hvor et uhyre præcist andetslag skal passere en større sø foran green – hvis man vil være sikker på at score par på hullet.

Også de første ni huller har sine to signaturhuller ved Creek’en, nemlig 5. hul, par 3, og 6. hul, par 4. Bag 5. green lurer floden på et for langt slag, mens det er teestedet, der gør 6. hul spektakulært. Det er nemlig bygget på stolper 10 meter ude i floden – med en bro til fastlandet. Fra det “flydende” teested skal drivet både krydse floden og undgå en sø i tre niveauer – et nervepirrende slag, der kræver fuld kon-

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

trol både psykisk og teknisk! Det specielle teested var faktisk en ide, som Thomas Bjørn og European Golf Design fostrede i forbindelse med redesigningen af banen – som siden har sig holdt sig blandt verdens 100 bedste baner på diverse ranglister. Helt nøjagtigt fik banen 2004 syv nye huller, mens 11 af de gamle huller “kunne nøjes” med større eller mindre ændringer.

“Sejlende” klubhus Generelt kan man sige, at Creek-banen er én lang mindeværdig perlerække af golfhuller, hvorfor den stadig foretrækkes af forbirejsende golfspillere, der kun har tid til at spille en enkelt runde i Dubai. De mange vandhazarder og de frodige daddel- og palmetræer omkring de velplejede fairways og lynhurtige greens udgør simpelthen en harmonisk helhed, som ingen andre baner på Den Arabiske Halvø matcher.

Men ikke kun banens beliggenhed på flodbredden gør Dubai Creek Golf & Yacht Club til noget særligt. Hertil medvirker også et iøjnefaldende klubhus, udformet som sejlet på en traditionelt arabisk dhow – et sejlskib med flere sejl. De højeste master rækker 45 meter i vejret og gør med Dubais imponerende skyline som baggrundskulisse, klubhuset til et markant, lokalt vartegn. I klubhuset findes to prisbelønnede restauranter, “Legends

teesteD på floDen

<< a r T I K e L

Steakhouse,” med steaks som speciale og “Lakeview” med et internationalt spisekort.

Golfbanen og klubhuset er i øvrigt kun dele af et større kompleks, som også omfatter en projektøroplyst par 3-bane, en marina med plads til 121 både, en yachtklub, 92 private villaer og luksushotellet Park Hyatt Dubai med 225 værelser.

Klubhuset i Dubai Creek Golf & Yacht Club er udformet som sejlene på et traditionelt arabisk sejlskib.

45 meter høje master gør det til et markant vartegn.

Foto: Dubai Golf.

For golfnørder skal tilføjes, at trænerne på klubbens golfakademi bruger de nyeste teknologier i deres undervisning, V1 Golf svinganalyse og Trackman-systemet. I øvrigt har akademiet sin egen café og bar – med udsigt over driving rangen, som også har projekttørbelysning.

Man skal regne med, at en runde på Creek-banen koster mellem 1000 og 1200 kroner i højsæsonen – november-maj.

Det er billigst søndag-torsdag – og dyrest fredag-lørdag, som er den lokale weekend.

Men uanset prisen,vil pengene været givet godt ud, fordi der under alle omstændigheder er tale om en golfoplevelse, man vil huske længe – ja, måske for altid, hvis man spiller banen til sit handicap. Men dét gør ikke ret mange, bl.a. fordi Thomas Bjørn har haft en finger med i spillet og bl.a. placeret 6. teested ude i Creek’en.

Yderligere info: www.dubaigolf.com

>> 61

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Så kom vinteren Hvordan startes greens bedst op efter vinteren? Undgå panik Af Jacob Arnkvist, Chefgreenkeeper Lyngbygaard Golf Center

Uanset hvordan greens ser ud her i marts, skal man gå i gang med stor omtanke og aldrig på den aggressive måde. Forsøger man at forcere væksten, opnår man blot at få mere enårig rapgræs. Målet med denne artikel er at sammenfatte lidt teori og praktisk erfaring omkring forårsopstart af greens.

Var der varmt under sneen?

Mange har sikket gået hen over vinteren og tænkt på, hvordan mon greens har det under sneen? Her i skrivende stund den 18. februar, er der stadig ingen udsigt til vedvarende tøvejr. Alt afhænger i høj grad af, om der har været plusgrader under sneen, der vil fremme sneskimmel. Svampen trives godt ved høj luftfugtighed og temperaturer mellem 0-2 grader, og vil ved tykt snelag have haft gode betingelser for at udvikle sig. Ligeledes har temperaturer på + siden øget respirationen (ånding), så græsset har tæret kraftigt på oplagsnæringen og dermed svækket planterne.

Der vil uden tvivl være stor forskel på 62 <<

omfanget af skader, alt efter hvor man er placeret i landet og dermed lokale vejrforhold og snemængder. Når det er sagt, vil alle formenligt kunne se et resultat af hvilken sundhedstilstand greens var i, før sneen kom.

Isbrand Vores nordlige naboer kender til fænomenet isbrand. Hvor det er tøvejr om dagen og frost om natten, smelter sneen langsomt og man risikerer at få greenen dækket af et lag is. Det farlige ved denne situation er, at isen virker som et forstørrelsesglas. Der bliver varmt under isen og isen lukker fuldstændig for luftskifte til græsset. Græsset bliver svedet af eller dør helt, deraf navnet isbrand.

Opstår denne situation bør man forsøge at slå hul i isen eller køre en mørk topdressing ud, som øger opvarmning af isen så den smelter hurtigere. Undertegnede håber i skrivende stund på, at isbrand stadig kun er noget, man oplever hos vores nordlige nabolande.

Svampeskader – hvad gør man?

Mange forsøg har vist, at vores kulturgræsser kun gror og spirer langsomt før jordtemperaturen kommer op omkring et gennemsnit på 10 grader. Derimod starter enårig rapgræs spiring og vækst ved lavere temperaturer, og er i det hele taget mere aggressiv i det kolde forår end kulturgræs.

Derfor skal man undgå fristelsen til at fjerne det døde lag af græs og svamp ved vertikalskæring mm, da der er stor risiko for, ved at rode i jorden, at bringe enårig rapgræs til spiring.

Det optimale man kan gøre ved kraftige svampeskader er, at opblande græsfrø i topdress som lægges i hullerne. På denne måde sikrer man at frøet ligger i flere dybder og man undgår at begrave frøet, så det ikke spirer. Det er ved de lave temperaturer vigtigt, at der ikke spares på frøet, da spireprocenten vil være meget dårlig. Når det er gjort, kan hele greenen topdresses normalt, hvis det er mulig at køre på den.

Til sidst slæbes den over med slæbenet, aldrig børste, da den trækker sandet op af g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> s å

hullerne. Har man ikke resurser til denne håndsåning, bør man blot topdresse og vente med den grundige eftersåning til jorden er blevet varm. Her lægges frøet i jorden ved propning, pigvalse eller lign.

Ofte vil græsset og især rødsvingel ikke være helt dødt, men skyde igen, når varmen kommer. Her vil topdressing skabe en jævn putteflade indtil dette sker.

Gødning – hvor meget og hvornår?

For igen ikke at skubbe den enårige i gang før hvener og rødsvingel, bør man være meget tilbageholdende med udbringning af kvælstof, indtil jorden er varmet op.

Selvom greens overvejende består af enårig rapgræs, vil man fremme de små fine enårige (flerårige typer) ved at vente.

For hurtigt at få greens til at se lidt fiske og grønne ud, kan man med fordel udbringe en blanding af jern og magnesium sammen med kvælstof svarende til 2 kg/ hektar. Den lille mængde N vil ikke sætte væksten i gang, men øge effekten af Mg og Fe, da der skal være lidt tilgængeligt N for at opbygge grønkorn i bladene. Bedste

effekt opnås ved sprøjtning, men kan også udbringes som Lawnsand eller iblandet topdressing.

Når jordtemperaturen er kommet op i nærheden af 10 grader udbringes den første egentlige gødning. Her viser erfaring fra flere forsøg at uanset om hvor meget det totale årsforbrug af N er, skal der ca. udbringes 20 kg N pr. hektar første gang for at få græsset rigtig i gang. Hvis der anvendes organisk eller slowrelaese gødninger, skal de indeholde 20 kg N/hektar, som er hurtig tilgængeligt, helst i form af ammonium.

Vanding Græs udskifter rodnettet hvert år og det sker først og fremmest i foråret. Derfor er det vigtigt fra det tidlige forår at lade greens tørre godt ud mellem vandingerne, hvis man ønsker et dybt og forgrenet rodnet til sommer. Hvis greens er konstant fugtige bliver græsset dovent og udvikler ikke rodnettet, men bruger i stedet energien på topvækst. Hvis der er eftersået, skal man selvfølgelig sikre denne spiring, men fugtighed til frøet er normalt ikke noget

koM vInteren

<< a r T I K e L

problem i det kølige forår, hvor der skabes dug om natten.

Klipning Som udgangspunkt vil en klipning her i det tidlige forår, være med til at få green hurtigere i gang, samtidig med at det naturligvis pynter meget. Hvis der har været varmt under sneen har græsset sikkert groet, eller der kan være gule og døde bladspidser.

Ved at klippe græsset undgår man, at græsset skygger en smule for sig selv og derved hæmmer skudtætheden og fotosyntesen.

Den anbefalede klippehøjde er ca. 1-1,5 mm højere end normal sommerhøjde og har man groomer, kan den med fordel anvendes blot den står meget overfladisk. På mange baner vil der dog ofte være både for vådt og blødt til at køre med triplex klippere, og man risikerer at gøre mere skade end gavn. Alle burde have en singelklipper stående til de første klipninger, men i disse krisetider er det selvfølgelig en luksus. Omvendt har næsten alle klubber meget stor fokus på åbning af greens i foråret og her kan en singelklipper gøre en forskel.

Kære greenkeeper:

Har vinteren også været hård ved dit golfanlæg - så tænk i grønne baner..!

Vores nye bindemiddel “Vegecol” er plantebaseret og 100 % vegetabilsk. Men ikke nok med det - Vegecol er også transparent. Det betyder, at du får helt nye muligheder for at udnytte farverne i vores stenbelægninger til flotte arkitektoniske løsninger. Samtidig undgår du støvproblemer, skyllerender, løse sten og grus i græsset - og meget andet bøvl og vedligeholdelse.

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på n Stier n Køreveje n Pladser n P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

KVALITET – OG TID TIL OMHU

>> 63

arTIKeL

Årets greenkeeper 2009 Af Jacques Borggild

Der var ikke megen tvivl mulig, da udvælgelseskomitéen indenfor DGA skulle finde frem til Årets Greenkeeper 2009. I disse tider, hvor klima og miljø spiller en stadig større rolle i det politiske – og samfundsmæssige spil, og hvor miljøkravene, i særdeleshed også til golfbaner skærpes, var det helt naturligt at pege på en greenkeeper, som virkelig gør noget for miljøet på

informerede – er Danmarks yngste chefgreenkeeper. Forklaringen er den, at Per Knudsen er “Skudbarn”, dvs., at han er født d. 29. februar og derfor kun fylder år hvert 4 år, når vi har skuddag d. 29. februar. Så, hvis vi skal være noget pedantiske og helt præcise, så er Per faktisk kun 11 år nu. Nå, spøg til side, Per skal naturligvis, som alle vi andre også have lov til at fejre

hans golfbane, som overholder alle regler, krav og aftaler, og som sætter en ære i at gøre dette, som uddanner sig mest muligt, såvel nationalt som internationalt og som virkelig interesserer sig for, at enhver golfspiller, som spiller en golfrunde på hans bane, skal føle dette som en oplevelse.

Valget til årets greenkeeper 2009 faldt helt naturligt på Viborg Golfklubs chefgreenkeeper, Per Knudsen.

sin fødselsdag hvert år, om han så gør det d. 28. februar eller 1. marts, det ved vi ikke.

Så faktisk er årets greenkeeper netop – i skrivende stund – fyldt 46 år.

Danmarks yngste chefgreenkeeper Som et lille kuriosum bør vi egentlig nævne, at Per Knudsen faktisk – så vidt vi er 64 <<

ner, at dette kan være vigtigt for bedre at forstå forskellige golftekniske problemstillinger på banen. Han har været ansat i Viborg Golfklub siden 1987 (ansat i 23 år) og kom fra et greenkeeperjob til Viborg fra Silkeborg Golfklub.

Han er uddannet planteskolegartner og har gennemgået Den Nordiske Greenkeeper Uddannelse, som gennemføres i flere

etaper på forskellige uddanuddan nelsessteder, bl.a. i Uppsala i Sverige. Der er i alt for øjeblikket 20 greenkeepere, Per Knudsen. som har taget denne meget professionelle uddannelse.

Per Knudsen gennemgår for øjeblikket Viborg Golfklub’s bane er anlagt syd for DGA’s lederuddannelse på SandmoseskoViborg i et let kuperet morænelandskab len i Vendsyssel.

Som den første golfbane i Danmark har fra den sidste istid. Jordbunden består priViborg Golfklub i 2009 opnået miljø-cermært af sand og ler.

Maskinparken er TORO med et supple- tificering af banen, et blåt stempel på den måde, som greenkeeper-staben behandler ment af Hayter.

Per Knudsen er selv golfspiller og me- naturen og miljøet på. g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> å R e t s

Skøn udsigt fra banen.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

gReenKeepeR

2 0 0 9 << a r T I K e L

Facts om Viborg Golfklub • 27 hulsbane (3 x 9 huller) • Banen bygget i årene 1975-1977.

• 9-huls Pay & Play bane (par 3) • Nyt øvelsesområde • Nettotilgang af medlemmer i 2009 = 20 • Klubkontingent kr. 5400,• Indskud kr. 5000,-

>> 65

a r T I K e L >> å R e t s

gReenKeepeR

Miljøcertificeringen indebærer, at man registrerer og oplyser alt hvad man foretager sig på banen i miuljømæssig henseende, og at man naturligvis kun arbejder i henhold til de eksisterende miljømæssige love, regler, aftaler og bekendtgørelser.

Vi spurgte Per Knudsen hvad der var vigtigt for ham, når talen er om medlemmernes og gæsternes golfspil på banen, pasning af golfbanen?: – Vi forsøger på Viborg Golfklub’s anlæg at arbejde således at det at spille en golfrunde her skal være den bedst mulige oplevelse for golfspilleren, klubmedlem eller gæstespiller, kanin- eller eiltespiller.

Dette er naturligvis overmåde svært, også på grund af de miljøhensyn, vi skal tage, men det er vort mål at det skal være sådan, og hvis dette er ens grundholdning, så er man faktisk nået et godt stykke hen ad vejen.

– Jeg har ikke nogen fast filosofi, hvad angår græstyper, jeg erkender, at Rødsvinglen kræver mindre vand og gødning, men jeg mener, at man, under vore klimatiske og jordbundsmæssige forhold skal arbejde med de græstyper, som passer bedst til vore forhold.

– Vi arbejder meget med at hæve den mekaniske pasning af banen mest muligt, men

66 <<

2 0 0 9 <<

vi må nok erkende, at vi aldrig vil kunne få den golfbane, som både vi og golfspillerne ønsker, udelukkende af mekanisk vej.

– Men vi kan nå et godt stykke af vejen, hvis vi hele tiden er med på udviklingen og sørger for at have den størst mulige viden.

– Vi skal hele tiden huske, at græs er som et isbjerg, det er kun 10 % af det hele, vi ser over overfladen, resten er under, og det er her, at tingene foregår.

– Vi arbejder 100 % indenfor de gældende miljøregler, og jeg synes selv, at pasningsgraden på vor golfbane og banens udseende i øvrigt er således, at vi godt kan være bekendt at vise banen frem, også for andre greenkeepere.

– Det kan, med andre ord – godt lade sig gøre, men jeg medgiver, at det kræver en betydelig indsats, som er langt større, end den ville have været, hvis vi havde anvendt den “medicin”, som eksempelvis anvendes på langt de fleste sydlandske baner.”

Hvordan er I organiserede i Viborg Golfklub?

– Jeg vil gerne slå fast, at jeg er meget tilfreds med den måde, klubben er organiseret på. Vi greenkeepere har fortrinlige arbejdsforhold og vi tildeles et stort ansvar og mange beføjelser.

– Jeg deltager selv i klubbens bestyrelsesmøder, vi har et bestyrelsesmedlem, som er baneansvarlig, men denne optræder egentlig mere som bindeleddet mellem klubmedlemmerne og greenkeeperne samt deltager i arbejdet med hele anlæggets udvikling.

– Vi har besluttet en forretningsorden, som beskriver vore ansvar og beføjelser og vi har et forretningsudvalg, som består af klubbens golfmanager, chefgreenkeeperen samt Pro-træneren.

– Jeg kan kun anbefale andre klubber at arbejde efter de sammen retningslinier, som hos os, det fungerer virkelig godt, men det kræver naturligvis, at vi lever op til vort ansvar og til de retfærdige forventninger, som stilles til os.

Det var en fornøjelse at tale med Årets greenkeeper 2009, han virker rolig, professionel og oprigtig og der er ingen tvivl om, at hans hjerte banker varmt og voldsomt for den golfklub og den golfbane, hvor han har sin arbejds-hverdag.

Vi ønsker Per Knudsen, Viborg Golfklub hjertelig tillykke med valget som ÅRETS GREENKEEPER 2009.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

arTIKeL

goLf

Kort nyt fra Skov & Landskab Følgende aktiviteter omkring græs og golf er i gang på Skov & Landskab Af Anne Mette Dahl Jensen

Projekt: Opsamling af regnvand til vanding af golfbaner

at anskueliggøre hvordan de forskellige brancher der arbejder med pleje af grønne arealer, ser muligheden for at brug klipperobotter nu og i fremtiden. Det gøres gennem et tværfagligt samarbejde mellem brancherne (Dansk Golf Union, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Danske Anlægsgartnere, Kommunale Park og Naturforvaltere, Skov & Landskab). Målet er at bringe brugere sammen og høste deres erfaring. Nogle af de spørgsmål som projektet skal forsøge at besvare er følgende: • Hvad er brugernes behov?

• Hvad skal klipperobotterne kunne?

• Kan de nuværende klipperobotter opfylde vores kvalitetskrav?

Dansk Golf Union har sammen med Skov & Landskab finansieret et litteratur projekt om opsamling af regnvand til vanding af golfbaner. Med baggrund i forudsigelserne om klimaforandring er der formodninger om at vand til vanding af golfbaner i Danmark kan blive en mangelvare i fremtiden. Det er allerede tilfældet i andre lande. Desuden er der danske golfklubber som i dag har store restriktioner på hvor meget vand de må bruge til vanding. Dette gælder især golfbanerne tæt på København. Spørgsmålet er derfor om opsamling af regnvand kan være et supplement.

Projektet skal danne grundlag for en evaluering af om der er basis for at Vanding på Horsens golfbane. arbejde videre med tanken om at anvende regnvand til vanding af golfbaner. Visse golfbaner gør det allerede i en eller anden form. Evalueringen sker med baggrund i litteraturen i kombination med spørgsmål rundsendt til et lille udvalg af klubber. Svarene fra klubberne skal være med til at klarlægge nogle af de muligheder og behov der er. Undersøgelse færdiggøres her i starten af 2010 og publiceres herefter i Greenkeeperen.

• Får vi frigivet ressourcer ved brug af klipperobotter?

• Kan der spares energi i forhold til traditionel klipning eller buskrydning?

• Hvordan ser fremtidens klipperobot ud?

• Forårsager klipperobotterne skade på forhindringer – f.eks. træer?

Planen er at afprøve klipperobotterne på forskellige arealtyper og at kvalitet og ressourceforbrug skal kortlægges. I projektet er indlagt en workshop om emnet. Projektet sker i samarbejde med importører og producenter af klipperobotter. Projektet vil blive publiceret i Greenkeeperen.

Græsklipperobotter – muligheder og behov, nu og i fremtiden I det faglige netværk “Partner Landskab” er der i 2010 igangsat et maskinprojekt med fokus på græsklipning. Formålet er

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 67

p r e s s e m e d d e L e L s e >>

<<

Her ses Vestre Kirkegårds to nye Melex 845S elbiler. Modellen til højre i billedet er monteret med solcelletag.

Center enter for Kirkegårde, Vestre Kirkegård går forrest i reducering af CO2-udslip med købet af den første solcelledrevne Melex arbejds-elbil fra Svenningsens!

Som en del af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings miljøpolitik, går Center for Kirkegårde, Vestre Kirkegård nu forrest med deres nyeste investering i miljøet – en solcelle-drevet Melex elbil fra Svenningsens. Overgartner Ruben Klinge viser tilfreds deres to nye Melex elbiler, model 845S – MR6 36 SEPEX frem, hvoraf den ene er med solcelletag, og glæder sig over, at Vestre Kirkegård nu, som de første i landet, kan blomstre sig af at køre i solcelledrevet arbejds-elbil. Vestre Kirkegård breder sig over 100 tønder land og det giver selvfølgelig en del arbejdskørsel for de ca. 50 ansatte på kirkegården, der tager sig af driften af kirkegården i sin helhed med fællesarealer, bygninger, stier, veje og tekniske anlæg. Vestre Kirkegårds ansatte tager i forvejen hensyn til miljøet med arbejdskørsel på ”Christiania” cykler, hvilket som bonus giver god motion til alle!

– Målet er, at CO2-udledningen fra energiforbrug og transport i Teknik- og Miljøforvaltningen skal reduceres med 20% inden år 2015. Derfor er det med god samvittighed, at vi nu kan være med til at bevare det gode klima og har investeret i bæredygtig energi, d.v.s. ingen CO2, udtaler overgartner Ruben Klinge.

Svenningsens Maskinforretning A/S har leveret elbilerne, hvoraf foreløbig den ene 68 <<

Her ses fra venstre Lis Søby Hansen, gartner og sikkerhedsrepræsentant, foran den nye Melex 845S arbejds-elbil, i midten Svenningsens salgskonsulent Ole Knuth og overgartner Ruben Klinge foran Melex modellen med solcelletag.

er monteret med Sun160 Solcelletag, et miljøvenligt krystallisk solcellepanel fra producenten SunDrive. Salgskonsulent Ole Knuth fra Svenningsens Maskinforretning fortæller, at solcellepanelet er af høj kvalitet og har en kraftfuld ydeevne med en effekt på 220-240W. Solcellepanelet har en holdbarhed på ca. 20 år, så det er en god investering på langt sigt – både for Vestre Kirkegård og for miljøet. Panelet drives af en gratis bæredygtig energi – nemlig solen – hvilket forlænger elbilens batteriers levetid betydeligt! Vestre Kirkegårds overgartner Ruben Klinge siger, at “... det er vigtigt for os at vælge miljørigtige løsninger bl.a. i vores drift og indkøb, dette har Svenningsens nu hjulpet os med

ved leveringen af vores nye elbil med solcelletag, så vi kan komme godt på vej til at nå de miljømål, vi har sat.”

– Vi håber på den måde at kunne påvirke kommunen, borgerne, virksomheder og andre til at være mere miljørigtige!

Salgsdirektør Benny Svenningsen fra Svenningsens Maskinforretning siger, at “... 2009 er jo miljøets år og hos Svenningsens har vi fuld fokus på el-drevne køretøjer. Svenningsens har over 20 års erfaring i handel med, samt servicering af elbiler. Der kører i dag mere end 4.000 elbiler rundt i Danmark, Sverige og Norge leveret af Svenningsens og vores svenske datterselskab Nomaco.”

I Svenningsens sortiment findes alt fra g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>>

mindre golfbiler og arbejdskøretøjer, små lastbiler med en lasteevne på 700 kg til store el-lastbiler på 3,5 tons med en lasteevne på 1.900 kg. Alle kan indregistreres til kørsel på offentlig vej. Hos Energistyrelsen kan der til og med 2012 søges tilskud fra en pulje på 35 mio. kroner til investering i større el-køretøjer, ladestationer m.v.

For yderligere information kontakt: Salgsdirektør Benny Svenningsen på telefon 32 50 29 02 eller på bsv@svenningsens.com

<< p r e s s e m e d d e L e L s e

Overgartner Ruben Klinge og sikkerhedsrepræsentant Lis Søby Hansen har sat sig godt til rette i den nye Melex 845S med solcelletag. Bag elbilen står Svenningsens salgskonsulent Ole Knuth.

Svenningsens – en komplet One-Stop-Shop inden for vej-, græs- og entreprenøropgaver Svenningsens er en af Danmarks største leverandører af professionelle maskiner og tilbehør til pleje og vedligeholdelse af vej- og græsarealer samt entreprenørmaskiner.

Vi leverer til hele Skandinavien og forhandler en lang række af de mest attraktive produkter på markedet – bl.a. har vi agenturet for førende internationale mærker som Kubota, Holder, NIDO, Schmidt, Jacobsen’s, Ransomes og Bobcat.

Svenningsens har især gennem de sidste 10 år været i stærk vækst, og vi er i dag markedsledende på de fleste af vores produkter. Vi beskæftiger 155 medarbejdere og har regionsafdelinger, datterselskaber og lokalforhandlere over hele Skandinavien. Firmaets kunder er stat og kommuner, entreprenører, golfklubber, boligselskaber, anlægsgartnere, udlejning m.v., og vi ser det som vores vigtigste opgave at opfylde den enkelte kundes behov og ønsker med hensyn til levering og servicering af maskiner og udstyr til konkurrencedygtige priser – med fokus på kvalitet, effektivitet og høj kundeservice.

Maskiner til fairways og greens

VREDO OVERSEEDERS Vredo eftersåningsmaskine fås som liftophængt/bugseret såmaskine. Sårille afstanden er enten 35 mm. Eller 75 mm.

Den let indstillelig sådybde er fra 5 mm. til 25 mm. Det bevirker højt beskyttelse af frøet, mod sol, vind og regnskyl, samt meget høj spireevne (>95%). Bagvalsen gør at greens og fairway kan forblive i brug

www.ommc.dk

IMANTS Imants Sandcat dræner og lufter i en arbejdsgang. Luftning/ slidserne i greens’en gøres med sabelknive som er fastgjort på en valse og drives af traktorens Pto. Med en arbejdsbredde på 1 meter og luftningsdybde på 15 cm. kan ovntørret sand nedlægges via sandtragtene i greens’ens vækstlag. Imant Sandcat betjenes via traktorens 3-punkt lift og en hydraulisk topstang.

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk

Autoriseret John Deere forhandler g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 69

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Golfsporten vil være endnu grønnere Af Søren Clemmensen, formand Dansk Golf Union

Året 2010 er begyndt med stor fokus på golfsporten og dens pesticidforbrug. Baggrunden for opmærksomheden var Miljøstyrelsens kemikaliekontrols besøg i 26 golfklubber, hvor der blev fundet pesticider, som ikke er godkendt til brug på golfbaner i 18 af klubberne. Ulovlige pesticider bør naturligvis aldrig finde vej til de danske golfklubber, og Dansk Golf Union vil i fremtiden gøre endnu mere for at informere sine medlemsklubber om reglerne på dette område.

1/3 af klubberne er i mål Debatten om golfsportens pesticidforbrug tager udgangspunkt i den aftale om udfasning af brug af pesticider, som Dansk Golf Union indgik med Miljøministeren i 2005. Reduktionsmålet her var 75 % ved udgangen af 2008 svarende til 0,1 kg. aktivt stof pr. ha. Af de grønne regnskaber, som de danske golfklubber afleverer, fremgår det, at der sammenlagt er reduceret med 39 % siden 2002. Det er ikke nok, men til gengæld viser tallene også, at en tredjedel af klubberne allerede opfylder målet om kun at udlede 0,1 kg. aktivt stof pr. ha. og dermed har nået reduktionsmålet på 75 %.

Udlandet lærer af de danske klubber Selvom der er et stykke vej endnu for flertallet af klubber, er det værd at nævne, at danske golfklubbers pesticidforbrug sammenlignet med forbruget på golfbaner i udlandet er meget lavt. Derfor kommer mange udenlandske greenkeepere også hvert år til Danmark for at lære om bæredygtig greenkeeping med et mindre forbrug af pesticider, gødning og vand.

70 <<

Proportionerne på plads Den verserende debat giver indtryk af, at golfsporten står for en stor del af forbruget af pesticider i Danmark. Det passer ikke.

Golfsportens forbrug udgør 0,06 % af det samlede danske pesticidforbrug. Til sammenligning benytter haveejerne 35 gange så meget, men det er der tilsyneladende ikke nogen politisk eller mediemæssig fokus på. Det betyder naturligvis ikke, at golfsporten ikke skal gøre det endnu bedre, men det er trods alt væsentligt at få proportionerne på plads.

Forskning tager tid De sidste års øgede opmærksomhed på pesticidforbruget og indførelsen af grønne regnskaber har været med til at nedsætte forbruget af pesticider kraftigt. Nu mangler det sidste seje træk, hvor endnu mere information, uddannelse og forskning, skal bringe os i mål. De forskningsprojekter Dansk Golf Union har igangsat dels på egen hånd og dels sammen med de andre nordiske lande viser, at der ikke findes hurtige løsninger på problemerne.

Et forskningsprojekt, tager minimum tre år. Herefter skal resultaterne af projektet implementeres, så det kan nemt tage femti år, før gode råd og ideer slår igennem i den almindelige drift og resultaterne ude i klubberne viser sig. Mange forskellige naturgivne faktorer giver golfklubberne fundamentalt forskellige forudsætninger, og derfor vil behovet for ukrudtsbekæmpelse variere meget fra klub til klub. Dansk Golf Union ønsker klart, at målet om 75 % reduktion nås i alle klubber, men forskningen viser også, at golfsporten har brug for mere tid til at komme i mål.

Søren Clemmensen.

Ukrudt bliver hverdagskost Med de nye metoder for pleje af golfbaner, som forskningen bidrager med, har flere klubber allerede bevist, at det er muligt at have en flot golfbane med et meget begrænset brug af pesticider. Men vi må også være ærlige og sige, at det bliver mere end svært at skabe golfbaner af den slags, danskerne er vant til at møde sydpå hvor der er en ganske anden tilgang til brug af pesticider. Eller i Sverige for den sags skyld, hvor der f.eks. ikke er restriktioner på brug af vand, som der er det i Danmark. Mange klubber føler sig pressede af medlemmernes ofte urealistiske forventning til banens stand. Der ligger derfor en stor opgave i at få forklaret golfspillerne, at der af hensyn til miljøet, fremover vil komme mere ukrudt på fairways, ligesom der også kan være andre forhold omkring banens stand g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> g o l f s p o R t e n

og udseende, som de må gå på kompromis med. Men god golf kan der altså alligevel sagtens spilles på de danske baner.

Ens regler for alle Det seneste år har Miljøstyrelsen og Dansk Golf Union i fællesskab forsøgt at få en forlængelse af den frivillige aftale om reduktion i pesticidforbruget på plads, men desværre uden resultat. Miljøstyrelsen ønsker, at aftalen skal gælde samtlige danske golfbaner, og det er netop også Dansk Golf Unions krav for at indgå en aftale.

Men det er desværre også et resultat vi ikke alene kan levere, idet vi ikke har nogen mulighed for at forpligte den tredjedel af de danske

vil vÆRe endnu gRønneRe

<< a r T I K e L

golfbaner – ca. 60 stk. – der ikke er medlemmer hos os. De er re repræsenteret af Foreningen Private Golfbaner, som ikke har ønsket at binde deres medlemmer til en reduktion på de ønskede 0,1 kg. aktivt stof pr. ha. Hertil kommer også en række såkaldte pay & play anlæg, som heller ikke er blandt Dansk Golf Unions medlemmer, og som således heller ikke kan forpligtes af os.

Skulle det vise sig, at der er politisk flertal for at lovgive på området, er det Dansk Golf Unions håb, at der levnes tid til at få implementeret de nye metoder for bæredygtig pleje af golfbaner bedst muligt. Derudover er det helt efter Dansk Golf Unions ønske, at der bliver ens regler for alle danske golfanlæg.

Grøn fagmesse 17. juni 2010 Kom og se de grønne fags nyheder på den store brancheudstilling.

Se nyhederne, deltag i aktiviteterne, få mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr og produkter - og meget, meget mere.

I løbet af dagen er det muligt at købe mad fra vores grill og forfriskende drikke.

På gensyn torsdag den 17. juni kl. 09.00 - 15.00 Sandmoseskolen Sandmosevej 486 9460 Brovst tlf. 9633 2626 Se billeder fra tidligere fagmesser og følg med i dagens program på www.amunordjylland.dk

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 71

arTIKeL

EU får betydning for de danske golfbaner – EU direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider vil sætte standarden på de danske golfbaner Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab og Torben Kastrup Petersen, Dansk Golf Union

Anvendelse af pesticider kan være særlig farligt i meget miljøfølsomme områder, men også i offentlige parker og haver, på sportspladser (herunder golfbaner), rekreative områder, skolegårde og legepladser er det problematisk at anvende pesticider da der er en høj risiko for eksponering. Derfor vedtog Europa Parlamentet pesticiddirektiv 2009/128/EF den 24. september 2009. Direktivet vil komme til at få stor betydning for golfsporten i årene frem.

Det overordnede mål for dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod mulige risici ved anvendelsen af pesticider.

Desuden er målet at harmonisere tilgængeligheden af pesticider i EU og fastsætte nogle klare kriterier for godkendelse af pesticider.

Overordnet set fastsætter direktivet en ramme, der skal sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider. Det betyder blandt andet at:

72 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> e u

fåR betydning foR de dansKe golfbaneR

• Medlemslandene skal opstille kvantificerede nationale mål og handlingsplaner for at reducere pesticidanvendelsen på bl.a. rekreative arealer herunder sportsområder så som golfbaner (Der skal inddrages mulighed for pesticid fri alternativer) • Flere krav før at pesticider kan lovliggøres (en EU-liste over aktivstoffer, – på baggrund af denne liste skal hvert enkelt land udstede licens til pesticiderne) • De enkelte lande kan selv bestemme hvilke pesticider de vil give adgang til.

(Tre godkendelseszoner i EU, men det enkelte land kan godt vælge at forbyde et pesticid. Det vil således stadig være op til det enkelte land, hvilke pesticider man vil give adgang til).

De danske golfbaner bliver som sagt omfattet af direktivet og det vil givet komme til at betyde ændrede arbejdsgange, mere dokumentation, registrering og kontrol samt større aktivitet i relation til uddannelse. Endvidere vil direktivet få en betydning for antallet af tilgængelige pesticider på markedet og at de godkendte pesticider fremover vil blive bedre for både sundheden og miljøet.

Direktivet er ganske omfattende men de overordnede elementer er kort beskrevet i det følgende.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

<< a r T I K e L

Handlingsplaner Ifølge direktivet skal medlemslandene udarbejde nationale handlingsplaner indeholdende målsætninger, foranstaltninger, tidsplaner og indikatorer. Senest den 14. december 2012 skal de nationale handlingsplaner være meldt tilbage til EU. Herefter skal hver enkelt land jævnligt rapportere til EU om erfaringer, gennemførelsen og resultaterne af deres nationale handlingsplaner.

Et ganske konkret eksempel på en sådan handlingsplan er den pesticidaftale som miljøstyrelsen, KL og DGU underskrev i 2005.

Uddannelse Direktivet foreskriver at der i hvert medlemsland skal indføres uddannelse om sprøjtning, hvilket gælder for både sprøjteføreren og arbejdsgiveren. Uddannelsen kommer bl.a. til at omfatte; lovgivning, risici ved pesticider, pesticiders effekt på insekter, dyr og planter, strategier og metoder i forhold til arbejdspraksis, udstyr etc. Der vil således komme en række nye emner, som skal inkluderes i fremtidens greenkeeperuddannelse og der vil også være behov for mere information til golfklubbernes bestyrelser og klubchefer.

Information Nationalt skal der gives oplysning til offentligheden om pesticider, navnlig om

>> 73

a r T I K e L >> e u

fåR betydning foR de dansKe golfbaneR

risiciene og mulige virkninger for menneskers sundhed og miljøet ved anvendelse af pesticider. Det vil således også betyde at den enkelte golfspiller vil komme til at vide mere om pesticider og derfor vil sætte større krav til deres golfklub.

Pesticidanvendelse i følsomme områder Vandmiljøet er særlig følsomt over for pesticider. Direktivet sætter derfor særlig fokus på at undgå forurening af overfladevand og grundvand. Dette sker f.eks. gennem udlægning af sprøjtefri randzoner og sikkerhedszoner eller plantning af hegn langs overfladevand med henblik på at mindske vandområders eksponering. De fleste danske golfbaner har en del søer og mange gennemstrømmes også af vandløb. I DGU´s forhandlinger med miljøstyrelsen ligger pt. et forslag om et sprøjteforbud i en zone på 10 meter omkring vandløb og søer.

Integreret skadevolder bekæmpelse (Integrated Pest Management (IPM)) For at imødekomme målene i direktivet og fremme udviklingen har man valgt at indføre og anvende integreret bekæmpelse af skadegørere, eller på engelsk ”Integrated Pest Management” (IPM).

Flere golfbaner har mere eller mindre bevidst brugt dele af disse principper i mange år men nu skal det dokumenteres.

Medlemslandene skal bl.a. sørge for, at pesticidudbringningsudstyr inspiceres med jævne mellemrum. Senest den 14. december 2016 skal der være gennemført en inspektion af pesticidudbringningsudstyret mindst én gang. Efter denne dato må kun pesticidudbringnings-udstyr, som inspektionen har godkendt, være i brug.

Der kan dog fastsættes andre tidsfrister og inspektionsintervaller for håndholdt udstyr eller rygsprøjter samt andet udstyr, der kun anvendes i meget begrænset omfang. Desuden skal eksempelvis greenkeeperne foretage regelmæssig kalibrering og teknisk kontrol af pesticidudbringningsudstyret.

Hvor langt er vi i Danmark?

Direktivet kommer i stor grad til at påvirke landbruget og her er en stor del af det allerede tænkt ind i regeringens Grøn Vækst pakke. I Danmark er der dog endnu ikke fastlagt en national

74 <<

<<

handlingsplan for de rekreative arealer. Den nærmeste fremtid vil vise hvilke konkrete tiltag der kommer til at ske i forhold til den rekreative sektor og herunder også golfbanerne. Der er ingen tvivl om at den kommende dialog mellem DGU og miljøstyrelsen vil være præget af de krav, som er fastsat i direktivet. Krav som skal implementeres i den ramme som golfbanerne i Danmark skal fungere under.

STERF hjælper med en løsning Den nordiske forskningsfond ”Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation” (STERF) har over en årrække finansieret nordiske forskningsprojekter inden for golfområdet. STERF har nu etableret en gruppe som skal sammensætte et nordisk arbejdsprogram omkring IPM og golf.

Etablering af denne IPM-gruppe er netop sket med baggrund i det beskrevne EU direktiv. På sigt skal det resultere i konkrete forsknings-, udviklings- og formidlingsprojekter. Gruppen består af Arne Tronsmo, UMB, Norge, Maria Strandberg, STERF, Sverige, Paula Persson, SLU, Sverige, og Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Danmark.

Gruppen mødtes første gang i Sverige i februar 2010 for at diskutere emner og indsatsområder i et muligt arbejdsprogram.

I første omgang skal der bl.a. kortlægges om vi i de nordiske lande har de værktøjer der er nødvendige når direktivet skal implementeres. Besidder golfsporten eksempelvis de nødvendige kundskaber for at kunne registrere og dokumenterer plejen af banen. Og er der f.eks. nok forskning der kan støtte op omkring disse procedurer. Det er nogle af de ting som gruppen skal prøve at klarlægge.

Mere information vil komme løbende i forbindelse med at arbejdet bliver mere konkret og i forbindelse med at nationale handlingsplaner bliver fastlagt med baggrund i direktivet.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

arTIKeL

goLf

Kort nyt fra STERF Et indlæg fra en pensioneret greenkeeper og Nordens greenkeeperrepræsentant i STERF. Sidste nyt fra mødet i STERFs bestyrelsen den 8. februar i København nærmere bestemt hos DGU i Idrættens hus Af Hans Beurling

Torben Kastup, Miljøkonsulent i DGU, viste avisrubrikker fra aviser landet over, der beskriver golfklubberne som fuldstændigt uansvarlige brugere af pesticider på banerne. En mildt sagt uheldig situation der nemt kan lede til et totalforbud af al kemisk anvendelse i det åbne fritids landskab.

Dette er så resultatet af uformåen for et konstruktivt samarbejde mellem de privatejede og klubejede baner. Kan det virkelig være rigtigt, at man ikke kan tage et fælles ansvar for vort miljø? Der er fundet uhensigtsmæssig brug af kemikalier mange steder, at man så ikke står ved det, man gør i det grønne regnskab, er at sammenligne med snyd.

Greenkeeperne føler sig mange gange presset til at opnå kvalitative resultater, der menes at legitimere uhensigtsmæssige kemikalie anvendelse.

Man kan så spørge, er situationen at opnå mål der ikke er opnåelige uden kemisk hjælp greenkeeperens problem? Er det mangel på viden om ansvarlig banepleje? Det er ikke min opfattelse, at det kun skyldes mangel på kvalifikationer hos greenkeeperne, men i høj grad det faktum, at der eksisterer så mange baneanlæg, der ved etablering blev bristfældigt anlagt.

Greenopbygning på lerjord uden dræn, mange andre uhensigtsmæssige sammensætninger af underlag, der ikke egner sig til at producere en vedvarende kvalitets spilleflade.

Poa Annua er et udmærket græs til golfgreens om sommeren men med svagheden

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

er dårlig overvintring samt følsomhed overfor svampesygdomme.

Mod disse odds kombineret med vigende økonomi i klubberne kan det jo være fristende og måske nødvendigt at bruge kemisk hjælp, uden af den grund at blive udpeget som Kemiske Ali. Måske der kan laves en form af behovsafprøvning for brug af pesticider i det enkelte tilfælde (flere miljøkonsulenter).

For at pege på nogle hjælpende informationer som STERF har arbejdet frem (Sterf.golf.se) med hjælp af forskere og aktive greenkeepers kan nævnes: “Reestablishment of green turfgrass after winter damages” samt rapporten om: “Control of Microdochium nivale on golf courses”. Denne seneste rapport viser godt nok effekten af alle tænkelige kemiske hjælpere, men den beskriver også svampens overlevelsesstrategi i jorden.

Green-eftersåningsrapporten viser, at det kan betale sig at høvle hele det øverste turflag af minimum 2 cm samt siden efterså med noget mere modstandsdygtigt græs. Fusarium rapporten viser, at svampen overlever i jorden i længere tid . Man kan derfor konkludere, at der vil være god greenkeeping, at hvis der er en dårlig overvintring, så foreslå baneudvalget en kraftigere indsats ved fjernelse af topturfen om foråret og derved opnå en bedre etablering med længere varighed. Dette uden nødvendigvis at medføre kortere spillesæson, da etableringstiden er stort den samme efter såtidspunktet i alle forskellige alternativer.

Det bliver nok desværre aktuelt for nogen efter denne vinter i DK, at starte med den nødvendige dialog med baneudvalget om en eftersåningsmodel.

Mere viden og info kan læses på www.

Sterf. golf.se Hvad angår brugen af herbicider vil STERF arbejde med indsamling af materiale om spillernes opfattelse af spillekvalitet på banerne. I hvilket omfang irriteres man som spiller af ukrudt på fairway eller greens. For den baneansvarlige vil det være godt at vide i hvilken grad, man som spiller irriteres over kløver i forhold til to gange kraftig brug af herbicid om året.

For dem der interesserer sig for hundehvene (Agrostis canina canina) vil STERF afholde et seminar i Helsingfors 17. -18. juni 2010. Finland er det land, der har mest viden om dette græs i Norden. Seminaret vil omfatte besøg på bane med hundehvene.

I september vil STERF og DGU arrangere et stort seminar om den Multifunktionelle golfbane. Dette for at skabe dialog og værktøjer i dialogen med myndigheder og andre interesseorganisationer.

Golfbanearealerne der i Norden måske omfatter ca 60.000 ha og kan have formål for mange forskellige interessegrupper. Et interessant initiativ som vil afsløre golfarealernes store potentiale hvad angår friluftsliv og faunamæssige kvaliteter. Formålet for STERF er på en social og miljømæssig ansvarsfuld vis, at hjælpe med at forvalte disse arealer og lade andre få indsigt og del i dette.

>> 75

arTIKeL

Te m a K L I m a ,

mILjø

&

goLf

Golf, planter og miljøet Af Svend Andersen, Plantefokus

Greenkeepere har mange forskelligartede ofte naturnære plaopgaver der påvirker spilforhold og som ceringer er de et samtidig er bestemmen-de for banens på- grønt element virkning af miljøet. Det stiller krav til fag- i landskabet. lig bredde hos greenkeeperne og samtidig Med banernes betyder det udviklingsmuligheder, som faste rammer kan forbedre miljøet på flere områder. Ud- og lange tidsnyttes mulighederne vil det fremme det horisont kan attraktive image, der fortæller at golfbaner der åbnes op ikke blot handler om sport og fritid, men for yderligere at banerne generelt er gavnlige for miljøet. samspil med naAt der er interesse for golfbanernes mil- tur og landskab som jømæssige forhold har flere indslag i lands- honorering af samdækkende medier på det seneste gjort Variation i plantevalg skaber rum og føde til tydeligt. Det at golf- et alsidigt dyreliv med stærke oplevelser af årstider. baner og aktiviteter på disse påvirker grundvandsmiljøet er i samfundets søge- fundsønsker om miljøvenlighed og diverlys. Beregninger på CO2 udslip ved bane- sitet i flora og fauna. pleje og medlemmernes transport mellem Banens grønne element udgøres af græs, hjem og bane bekræfter den generelle mil- træer og planter. Noget er måske fra før jøinteresse. banen blev anlagt, andet er etableret og i Heldigvis påvirker golfbaner både miljø begge tilfælde kan det gå fra noget meget og landskab positivt på andre områder. natur nært til meget plejet. Oplevelsen af Med golfbanernes store arealforbrug og banens totalmiljø på det fysiske plan er i

høj grad påvirket af banens grønne elementer. Samspillet mellem det tekniske anlæg, det grønne, naturen og landskabet er meget bestemmende for oplevelse og velvære på banen, men også for banens påvirkning af miljøet.

Det danske landskab er præget af landbruget. En landmænd er i første række producent i et kulturlandskab, men samtidig er han forvalter af landskabet og dets naturnære grønne elementer i form af hegn, moser småskove m.v. På samme måde er greenkeeperen producent af krævende spilunderlag m.v., men samtidig er han daglig forvalter af banens landskab, grønne rammer og naturnære elementer.

Som manden i midten forventes greenkeeperen at få disse funktioner til at spille

Goflbane som forvalter ag våde enge.

76 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> g o l f ,

planteR og miljøet

<< a r T I K e L

optimalt sammen Markant solitær hængepil ved søbred Markant trægruppe i åbent landskab med varierende til gavn for tomed mulighed for skjul. små biotoper. taloplevelsen på banen, men samtidig med mindst mulig miljøbelastning desværre på de grønne rammer, naturnære større diversitet i flora og fauna. Ofte kombineret med fremme af en alsidig flora elementer og disses samspil med anlæg og uden at det koster ekstra. Det handler og fauna. Det stiller store krav til musika- plejeindsats og disses betydning for miljø om målrettede, gennemtænkte løsninger i litet og faglig bredde og det virker sikkert og styrkelse af forholdene for flora og fau- drift, om langsigtede mål i de løbende ænmeget udfordrende i en tid med pres på na. Tankerne tænkes måske ved anlæggelse dringer af beplantninger m.v. Herved kan økonomi. af banen, men mange baner er anlagt på opnås et vedvarende spændende anlæg i Græsset er greenkeeperens kerneområde for små arealer i stedet for at sammentæn- rullende fornyelse. og en stor indsats støttes fra mange sider. ke baner med bevarelse af eksempelvis små Træer og buske er både skjulested og føDer er fokus på græs fra spillere, frøfirma- søer og skovrejsning, andre idrætsaktivite- deelement for fugle og insekter. En naturer, maskinleverandører, forskere og kon- ter og rekreative formål. lig spredning i plantevalg giver et bredere sulenter m.fl. Gruppernes indfaldsvinkler Heldigvis er der også på kompakte ba- dyreliv, stærkere oplevelser af natur og er forskellige men ud over funktion og neanlæg gode muligheder for at forbedre årstider, samtidig med at anlægget bliver holdbarhed handler det også om miljø banens bidrag til samfundets ønsker om mindre følsomt for angreb af artsspecifikke træsygdomme, hvor både elmesyge og (gødning og kemi) og askesyge er velkendte eksem-pler. Planterplejevenlighed.

Bygningsnær sø med parkagtigt anlæg med høje træer og nes frugter og frø hjælper fugle m.v. genMindre fokus er der lav tæt bed med læ og skjul. nem den hårde vinter.

En rettidig, målrettet og korrekt indsats i beplantninger er naturligt nok den billigste at udføre og samtidig giver den tillægsgevinster i form af mindre ”sår” i oplevelsen af banens helhed og dertil længere holdbarhed af enkeltelementerne.

Det må varme i en tid med stram økonomi og kold vinter at vide at der er muligheder for både at forbedre baneanlæggenes miljømæssige image, oplevelsesværdi og holdbarhed. Dette uden at det koster meget andet end et skærpet fokus på de grønne elementer, i erkendelse af deres betydning for helheden på og udenfor banen. Lad os støtte manden i midten i at tage denne udfordring op, så samfundet vedblivende tænker positivt om golfsportens anlæg! g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 77

78 <<

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Hovedsponsorer i Danish Greenkeeper Association

GU

LD medlem me

r

R

Helms TMT A/S

ZE ON

medlem

me

r

er LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

B

Bayer A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Wood-ways.com KSAB Golf Equipment AB X3MGolf Sternberg Golf Service

o p s L a g s T a v L e n >> f o r å r 2 0 1 0 <<

Erik Groth-Andersen

Bent Vestergård

Kjeld Clausen

Nivå Golfklub 50 år den 1. marts

Hjarbæk Fjord Golfcenter 70 år den 23. april

Silkeborg Golfklub 60 år den 29. april

Rene Petersen

Mads Pontoppidan

Steffen Petersen

Nivå Golfklub 50 år den 23. marts

Hornbæk Golfklub 50 år den 24. april

Sct. Knuds Golfklub 50 år den 9. maj

Allan Nielsen

Bent Ruben Andersen

Korsør Golfklub 60 år den 6. april

Bornholms Golfklub 60 år den 23. april

Jan Hansen

Jan V Hansen

Frederikshavn Golfklub 50 år den 14. april

Dragsholm Golfklub 60 år den 27. april

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

>> 79

fIrmaguIde

Firmalogo

>> 2 0 1 0 <<

Firma

Kontaktperson

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

Transportere med benzinmotor, udskiftelige lad – løvsugere, transportable, eller selvkørende, alle med snitteudstyr – miljøriver i mange udførelser

Effektiv opsamling af løv, hækklip, m.v. snitning for kompostering eller blot mindre fyld.

Renhold af stier og gangarealer.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8645 2814 e-mail: bio@bionutria.dk http://www.bionutria.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087

CATMAN J.N.Jensen & Sønner ApS Mejerivej 3, 6534 Agerskov Tel. 7483 3108 Fax 7483 3732 www.catman.dk www.agerskov.com

Per Jensen Tel. 2140 8041 jenagerskov@gmail.com

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Jens Peter Lilholt Mobil: 4037 9086

Børge Jensen Tel. 4017 8041 jenag@mail.tele.dk

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

80 <<

Produkt

DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel

Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

•

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

fIrmaguIde

Firmalogo

Firma FSH machines a/s Klokkestøbervej 31 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 www.golfname.dk Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590 e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

Kontaktperson Finn Hansen e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

Mia Husmer mia@haunagolf.dk Michael Møller mm@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk ordre@hunsballe.dk

Winnie W. Olsen Produktchef Mobil 4045 9704 wwo@hunsballe.dk Slagelse afd.

Tlf. 5857 1470

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Bjørn Boeskov bjorn@emarker.dk · Mobil: 20 91 65 25 Cand Agro · Salg Sjælland mm.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Søren Carlsen (Fyn) Mobil 2010 9200 Boye R. Thomsen (Jylland + Sjælland)

Produkt eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

>> 2 0 1 0 <<

Formål At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen.

Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Professionel rådgivning og service samt udvikling af skræddersyede løsninger.

At være golfbanernes foretrukne leverandør til de bedste priser og med topkvalitet.

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl.

• Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen samt til villahaver, parker, sport, naturarealer, renovering, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.

HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger.

HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger.

• rådgivning.

• hurtig og sikker levering.

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg.

Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie.

Rengøring af festivalpladser.

Strandrensning.

Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.

Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

>> 81

fIrmaguIde

Firmalogo

>> 2 0 1 0 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Ole Knuth, konsulent Øst for Storebælt Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Poul Michaelsen, konsulent Vest for Storebælt Mobil 2048 6506

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

82 <<

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærkerog alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

g r e e n K e e p e r e n >> 1

2 0 1 0 <<

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

●

Væksthusgartner

●

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

●

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

Bio NPK 10-1-7 Mikro Så har vi dEN...

Bio NPK 10-1-7 Mikro - en billig gødning af høj kvalitet På utallige opfordringer har vi formuleret en lavprisgødning, som indholder mange af kvaliteterne fra vores mærkevareserie BioGolf®.

Bio NPK 10-1-7 Mikro er IKKE en BioGolf®-gødning, men det er en ægte opløsning, til gødskning af green og tee.

Med Bio NPK 10-1-7 Mikro får du en billig, flydende gødning... der er Klar til Brug!

iNtro-til Gældende ti

Bud

9.900 l 1. oktober

kl. 12.00

kr./pr. ha excl. moms

v. 120 kg/

N/pr. ha

Læs mere om Bio NPK 10-1-7 Mikro på www.bionutria.dk

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

·

bio@bionutria.dk