2011 # 1 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

reenkeeperen

>> N o 1

2 0 1 1 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Plantevækst

Årets første græspleje Græsarter og sorter Vinterskader Nye ukrudtsmidler

Når du vælger leverandør til vandingsanlægget, er det ikke kun prisen der skal være i orden. I Agrometer koncernen er vi i alt 125 medarbejdere, der er klar til at rådgive og servicere dig ud fra mere end 30 års erfaring:

r e t e m o r g A Vidste du at Har lavet vandingsanlæg på ca. 60 golfbaner?

Siden 1989 har Agrometer anlagt vandingsanlæg på ca. 60 golfbaner rundt omkring i landet, og flere er på vej. Det er din garanti for at du får en løsning der er baseret på både viden og erfaring.

Servicerer 115 golfbaner årligt? Agrometers montører besøger årligt omkring 115 danske golfbaner for at lave enten forårsopstart, udføre løbende serviceopgaver og foretage vinterklargøring af vandingsanlægget.

Har 9 montører? Med 9 fastansatte montører får du hurtig hjælp, også når det er allermest tørt og nødvendigt.

der n i v e c n re Konkur Er ekspert i Rain Bird? Rain Bird er en af de absolut førende producenter af udstyr til vanding af golfbaner. Agrometer har gennem årene installeret 24 pumpestationer, knap 50 styresystemer og tusindvis af ventiler og sprinklere. Vælg Rain Bird, når du ikke vil gå på kompromis.

nkurrence er af vores ko nd vi en t ke lysninDer er udtruk ål omkring op sm rg ø sp ed m fra december, siden. r Drost gerne her på er blev Birge nd vi e ig gt dy s med Den heldige og e, som her se an b lf o G s d en værdi fra Langelan slangevogn til in Tw M G A præmien: En af kr. 17.260,-.

Vælg os som din leverandør af golfmaskiner

Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk

Salg og Service vest for Storebælt:

Salg og Service øst for Storebælt:

Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

B1148N

John Deere Golf udvikler produkter til hver en centimeter af din bane. Vores produkter med logisk betjening, sikkerhed og komfort viser dig vejen til banepleje med ekstrem høj præcision. Kunne du tænke dig at se dine medarbejdere arbejde mere effektivt? Kontakt din John Deere Golfforhandler i dag og få mere at vide.

L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

2 0 1 1 <<

Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø

4 <<

Hvordan løser vi golfsportens prolemer i danmark?

Der kan vist ikke længere herske tvivl om, at golfsporten i Danmark generelt set befinder sig i alvorlige, økonomiske problemer. Medlemstilgangen til klubberne under DGU har været stagnerende og er nu i tilbagegang, og de tiltag, som klubberne har besluttet på DGU's årsmøde omkring nye – og fleksible medlemskaber synes ikke at have nogen positiv effekt, i hvert fald ikke set på kortere sigt. Vi har forespurgt hos adskillige klubber om dette og meldingen har været, at de nye medlemsordninger ikke har medført nogen positiv økonomisk effekt, snarere tværtimod. Vi har desværre oplevet adskillige konkurser på de nye og ofte store private anlæg og flere er måske på vej, i hvert fald har flere anlæg store problemer at slås med. Men det er bestemt ikke kun de nye store private anlæg, >> Efter vor mening er miljøforbedringer, som ofte har problemer, næh, desværre har også mange uddannelse, god service, spændende foreningsejede og – drevne golfklubber store problemer medlemstilbud, høje kvalitetskrav og dermed den med økonomien. bedst mulige banepleje, vejen frem. Hvordan kommer vi så bedst muligt igennem denne krise? Ja der er naturligvis flere veje, man kan vælge: Nogle golfklubber vælger at forsøge at spare sig igennem krisen. Man udsætter baneændringer og maskinindkøb, man afskediger medarbejdere, man lader endog medlemmerne foretage en del af – eller hele banepasningen. Denne måde at løse krisen på er efter vor mening bestemt ikke den rigtige endsige optimale, selvom vi må erkende, at det i nogle golfklubber kan være den eneste mulige. Der er ikke tvivl om, at “spare-løsningen” betyder en forringelse af banekvaliteten – ja ofte en meget klar forringelse, og hvem tror vel på, at en dårligere golfbane vil tiltrække – eller holde på medlemmer eller tiltrække et øget antal greenfee-spillere?, eller for den sags skyld “pay&play” spillere via flex-medlemsskaber? Men spare-løsningen kan som nævnt være den eneste umiddelbare mulige løsning, i hvert fald er vi bekendte med, at kreditforeningernes og mange bankers vilje til at løse golfklubbers finansieringsbehov ikke synes at være tilstedeværende. Lad os nævne et typisk eksempel: X-Købing GOLFKLUB, en sund og veldrevet golfklub med omkring 1000 medlemmer, en god og sund økonomi, stort set ingen gæld, men med et ønske om at ændre flere greens på den i øvrigt velplejede golfbane, og med vilje og evne til at stille fuld sikkerhed for et banklån for at finansiere de ønskede baneændringer. Svaret fra alle banker, som man forespurgte var et klart og iskoldt NEJ. Intet lån til en golfklub i den nuværende situation. Men fortvivl ikke X-Købing, vi kender også til en golfklub i jeres nærhed, som, på trods af en noget dårligere økonomi fik bevilget et tocifret millionbeløb til klubhusbyggeri og baneændringer, så på den igen, det skal nok lykkes. Ovenstående eksempler er fra konkrete golfklubber som er redaktionen bekendte, men vi har valgt ikke at bringe navnene for ikke at skade klubberne i deres forsøg på at finde finansiering. Efter vor mening er miljøforbedringer, uddannelse, god service, spændende medlemstilbud, høje kvalitetskrav og dermed den bedst mulige banepleje, vejen frem. Vi skal forbedre vort image i samfundet via stadige forbedringer i den måde, vi omgås grundvand, dyreliv og naturen generelt på, vi skal tilbyde golfspillerne den bedst mulige golfbane at udøve deres sport på og vi skal forbedre kommunikation mellem greenkeepere, golfklubber og klubmedlemmer på en måde, som tilsikrer korrekt og løbende information gennem hele organisationen og ud til medlemmerne. Udover dygtig og moderne klubledelse, uddannelse, perfekt banepleje og miljøbevidsthed er det også påkrævet at besidde en vis tålmodighed. Måske kommer “golfboomet” ikke tilbage på helt samme niveau, som i de tidligere “Thomas Bjørn” dage, men vær forvisset om, at vi kommer igennem krisen og vær sikre på, at antallet af deltagere i vor dejlige sport igen vil stige, spørgsmålet er kun, hvornår og hvor meget? “Greenkeeperens” redaktion ønsker alle vore læsere en god og spændende golfsæson 2011, og husk nu, at godt humør, hensyntagen til andre golfere og et godt tempo på banen, er væsentlige elementer i en rigtig god golfrunde.

Verdens bedste krybhvener Vi tilbyder: • CY2 • Cobra Nova • Independence Se mere på www.prodana.dk Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

i n d H O L d >> I n f o <<

t e m A p LAntevækst

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 1

2 0 1 1 <<

g r e e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Plantevækst

NYHED

armoni til n og Tee. specielt ug på

ner.

taler sig!

NY FORMULERING

Årets første græspleje

ivt ddel ers ing og indhold smer.

Græsarter og sorter

taler sig!

Vinterskader Nye ukrudtsmidler No 1 2 0 1 1

90 86

70 411 91

Forsiden: Hvalpsund Golf Clubs smukke bane ved Limfjorden ér en af dem, danske golfspillere snart kan glæde sig til efter en lang vinter. Foto: GolfFotografen.dk

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 1 25. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson Asbjørn Nyholt Bente Mortensen 6 <<

10 14 18 22 24 28 32 34 36 38 40 42 46 50 53 54 56 57 59 60 64 66 68 69 70 72 73 74

Årets første græspleje ........................................... Vilde bier på golfbanen.......................................... Driften af Lübker Golf Resort garanteret i 5 år .... Formandens [ klumme ]........................................ Ishockeystjernens golfbane i Letland ................... Skal vi opsamle regnvand til vanding? ................. Græsarter- og sorter til golfgreens, 2007-2010... Håndtere konflikter ............................................... Den gamle dame på Fyn ....................................... Frøsortiment 2011 ................................................. Ree Golf tilknyttet som første nye PLUS bane ..... Golfstrømmen går mod Tyrkiet............................. Mere forskning i Danmark – STERF projekter ..... Mosset spreder sig ............................................... NEKROLOG ............................................................ Robotter på vej til golf- og fodboldbanen ............. Botaniska Analysgruppen – I græssets tjeneste .. Vinterskader .......................................................... Sparede mandtimer .............................................. Dansk mini-udgave af Pebble Beach ................... Bier på golfbanen hjælper fugle og vildt .............. Proark Golf Plus udvider aktiviteterne ................. Nye ukrudtsmidler med mindre aktivt stof .......... Flex-medlemskab i danske golfklubber? ............. Nu kommer lovgivningen for pesticidanvendelsen Bevillinger fra STERF ........................................... “Moderne banepleje” – på dagsordenen i Sverige . Restrup Enges farverige frodighed .......................

No 1

2011

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

Deadline for næste nummer: 27. maj 2011

De bedste materialer til golfbaner

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret

Topdress og vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix Topdres Kvartsand Vækstlag Bunkersand Diverse DressNet Dækbark Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning Eftersåning Omlægning Klipning af rough

af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og

GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Thomas Petersen Maskinløsninger Mobil 21 61 30 47

B e s t y r e l s e >> I n f o <<

Formand: Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Mobil: 2292 6995 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@sgmogenstrup.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Benny Svenningsen Svenningsens Telefon: 3246 5451 Mobil: 2122 4589 E-mail: bsv@svenningsens.com

Jens Jørgen Poulsen Solbakken 15, Hvidbjerg, 7860 Spøttrup Mobil: 4026 5650 E-mail: jettemoeller@mail.dk Jack Rasmussen Brunsegårdsvej 47, 5690 Tommerup Mobil: 4040 6862 E-mail: jbr@odensegolfklub.dk Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: 2292 6343 E-mail: hoejhus@youmail.dk Suppleanter Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk

Karsten Schmidt M. Altersvej 12 7080 Børkop Mobil: 3017 3708 E-mail: kas@hededanmark.dk

R e g i o n s l e d e r e >> I n f o <<

Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

8 <<

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Strandvejen 52, 2900 Hellerup Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bornholm P.t. ingen

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Sjælland og Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com

Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240

Greenkeeperen

>> 1 2 0 1 1

Se yderligere information p å

www.bayer-e s.dk

Dicotex er udviklet under danske forhold, og har vist en suveræn og stabil effekt i praksis på samme høje niveau som i forsøgene.

Dicotex

Godkendt til ukrudtsbekæmpelse i rekreative græsarealer

Et udvalgt dansk førsøg, som viser hvad man kan opnå med en Dicotex-behandling

Godkendt til brug frem til 1. oktober

Bekæmper effektivt de vanskelige ukrudtsarter, herunder kløver - uden at skade græsset

Total effekt, % ukrudtsdække

100

Ubehandlet Dicotex 3,0 l/ha

Emballage Dicotex: 1 ltr Dicotex: 5 ltr

Herbatox

Dicotex 6,0 l/ha

20 0

Dicotex 12,0 l/ha 0 DAT 14 DAT

27 DAT

57 DAT 84 DAT

DAT = Dage efter behandling Kilde: Flakkebjerg 2009

KontaKt: Carl Peter elgaard Mobil: +45 24 29 99 72 e-mail: carl-peter.elgaard@bayer.com www.bayer-es.dk

Artikel

T e m a P lantevækst

Årets første græspleje Eksempel fra Sydsjælland og Lyngbygaard

Artiklen beskriver situationen efter vinteren og forventningen til forårets første arbejder dels på Sydsjællands Golfklub, Mogenstrup og dels for Lyngbygaard Golf Center, vest for Århus. Hvordan blev greens behandlet sidste efterår? Hvordan kom de gennem vinteren? Og hvilken pleje forventer de to chefgreenkeepere Per Sørensen og Jacob Arnkvist at begynde med (skrevet sidst i februar) Af Jacob Arnkvist, Lyngbygaard Golf Center; Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub og Asbjørn Nyholt, hortonom

Vi retter først blikket mod Århus og lidt mod vest til Lyngbygaard. Banen er ung. Den blev anlagt i 2008 med modificerede Calofonia green. Bestående af 30 cm rent sand, men med en sandfraktion som USGA men uden humus. Greens er tilsået med rødsvingel og almindelig hvene. Er i dag domineret af rødsvingel. Jacob fortæller, ’at han tilstræber – via plejen – at undgå at hvenen bliver for dominerende.’ Efteråret 2010 De sidste plejeopgaver i efteråret beskriver Jacob ved: 10 <<

– Sidst i september trak vi propper op, eftersåede og gav topdressing. Der blev dresset en lille gang mere i oktober. Vi fik Verti-Drain’et alle greens for første gang i banens historie sent i oktober. Der var ved at opbygge sig en sål i bunden af kophullerne. – Vi valgte at gå ned til 25 cm med 8 mm spyd – 8 x 8 cm mellem hullerne og med 15o bræk, så overfladen hævede sig jo ca. 1 cm. Vi lagde derfor overfladen på plads igen med Greens Roller for at give gode betingelser for spillet i efteråret og henover vinteren. For yderligere at sikre

gode spilleegenskaber og ikke få lavet sporkørsel i det bløde vækstlag, klippede vi resten af sæsonen med singleklipper i 6 mm. Jeg tror på, at ilten i vækstlaget styrker den biologiske aktivitet i det lune vækstlag i efteråret, og håber denne aktivitet er med til at kitte jordstrukturen lidt sammen. De gav den sidste NPK-gødning sidst i september (en efterårsgødning, dosering ca. 10 kg N /ha med meget K). I vækstlag af rent sand er det vanskeligt at holde niveauet af kalium og magnesium oppe. – Så det var bagtanken og ikke den klasG r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

>> å R e t s

føRste gRæspleje

<< A r t i k e L

BUNKEREN ?

OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Problem for nogen – en udfordring for andre …

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

til sportsbaner, Overfladen blev lagt på plads igen teesteder, med fair-Greens Roller umiddelbart efter Verti-Drain – behandlingen i efteråret. ways og greens

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priser Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis Rationel produktion, sikker levering

BUNKERSAND

Efter USGA Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mm Ens spillebetingelser i alle vejrforhold For at påvirke siske med at hæve kaliumniveauet i ekstraordinære udgifter spillefladentil mindst efteråret, sigerIngen Jacob Arnkvist. muligt, brugte de 8 slibning af greenklippere

mm spyd men med Forebyggende behandlinger lille afstand. På Lyngbygaard sprøjter de to gange med en kraftig jernopløsning først i november, når nattemperaturen kommer under 10OC og duggen hænger i græsset både nat og dag. – Jeg gør det med 14. dages mellemrum, og laver min egen miks af jernsulfat, kaliumsulfat og chelateret mangan og kobber. Jeg mener, på denne måde at kunne holde – hvad jeg mener, er Pythium www.dansand.dk – i ave!, siger Jacob.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør

2 0 1 1 <<

til det meste og de fleste >> 11

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

A r t i k e L >> å r e t s

fØrste GrÆspLeje

Vinteren – Vi fik som de fleste andre 30 cm sne sidst i november. Da sneen faldt på en varm jord, købte jeg 9 sneskrabere, så vi kunne skovle sneen af de 5 greens, der ligger mest problematisk i forhold til lys og læ. Da sneen smeltede, var der ingen angreb, men der er pletter ude på forgreens. – I år har vi ikke haft problemer med isbrand, som der jo er en risiko for, når sneen tør over et frosset vækstlag. Sidste år måtte vi ud med grebene og prikke op i isen, netop da den begyndte at tø ved jordoverfladen – isen slipper, så der ikke bliver for varmt og iltfattigt under isen. Spillefladen På Lyngbygaard bliver banen ikke lukket for spil. Så snart vejrforholdene er til det uden frost og sne, kan der spilles. – Det betyder også, siger Jacob, at vi i princippet har forberedt spillefladen i efteråret, så der ikke skal gøres noget ekstraordinært for, at gøre banen klar til brug i foråret. Men så snart der kommer lidt solskin, vil vi rette nedslagsmærker op på alle greens. Det gør vi dels for at undgå invasion af enårig rapgræs i hullerne, men selvfølgelig også for at optimere puttefladen.

Efter uger med barfrost står greens som grå kokosmåtter, men uden væsentlige svampeangreb på Lyngbygaard.

Første pleje – Når græsset begynder at røre på sig, og tiden er fremme ved at vi skal klippe første gang, spreder vi gødning. Vi er da henne omkring 1. april og med en jordtemperatur på gerne 5OC. Vi bruger den samme gødnings som i efteråret (NPK 5-6-25) og tilstræber 20 kg N/ha. På grund af mine vækstlag supplerer jeg også med lidt ekstra magnesium. Jakob beskriver hvordan de starter sæsonen op med at singleklippe 1 til 2 to gange i ugen med en klippehøjde på 6,0 mm, så de ikke laver kørerspor på greens og skåner de våde forgreens. Efter 2-3 uger går de over til triplexklipper og er nede på almindelig klippehøjde 4,5 mm sidst i april. – Vi bruger altid glatte valser på klipperen, de riflede er for aggressive, mener Jacob. De topdresser første gang, så snart gødningen er opløst, for at fylde efterårets huller op og eventuelt sår efter svampeangreb. – Min erfaring er at et slæbenet giver større planhed end en kost, der har en tendens til at feje sandet op af hullerne igen. De følger op med topdressing igen to uger efter, men inden da har de eftersået (pigvalse). De bruger rent sand til topdressing, som passer til vækstlaget. Her til forventer de at være nået til inden Påske. 12 <<

– Jeg planlægger slet ikke at vertikalskære – slet ikke på noget tidspunkt over sæsonen, fastslår Jacob Arnkvist. – Når græsset er godt i vækst, kommer vi med børsten, for at rette stråene lidt op. Sydsjællands Golfklub Forholdene på Sydsjællands Golf i Mogenstrup ved Næstved er anderledes på mange punkter. De første 9 huller blev anlagt tilbage i 1974 på billigste vis med push-up greens. Banen blev udvidet i 1987 med endnu 9 huller, her med en tillempet sandblanding til greens, men også som push-up. – Disse greens har altid haft svært ved at fungere, oplyser Per Sørensen. I Mogenstrup er man i disse år i gang med en langsigtet plan, hvor alle greens laves om efter USGA- modellen. Der er nu omlagt 6 greens og der omlægges én green pr. år. – Vi har anlagt vores egen reparationsgreen, så den er så stor – 1400 m2, at vi kan høste halvdelen til en ny green hvert år, siger Per fornøjet. Går du ind på deres hjemmeside www.sydsjaellandsgolfklub. dk kan du finde hele planen for det langsigtede arbejde. Planen er godkendt af bestyrelsen. – Et godt værktøj som har skaffet os arbejdsro, nævner Per. – Det vil tage os 15 år inde hele planen er realiseret, men der vil altid være 18 huller i spil, da vi kan inddrage et af hullerne fra par 3 banen i perioden fra september til efterfølgende forår, mens arbejdet står på. Det gør det muligt, at lukke et helt hul ad gangen. Greens blev oprindeligt anlagt med krybende hvene, men i dag er de nok mest enårig rapgræs. De nye greens anlægges med en blanding af almindelig hvene og rødsvingel i form af eget rullegræs. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> å R e t s

føRste gRæspleje

<< A r t i k e L

10. fairway lige efter sneen smeltede i januar. På Sydsjællands Golf er fairways generelt hårdt medtaget.

Den 1400 m2 store reparationsgreen står uden vinterskader. Er anlagt med almindelig hvene og rødsvingel.

Efterår 2010 Per oplyser: – Greens fik den sidste gødning tidligt i oktober med BioVinter (10 kg N/ ha, meget kalium og Fe, Mn og Cu.) Jeg gav ekstra kalium i slutningen af september, på samme tid som vi spredte den sidste gang topdressing. Normalt planlægger vi at trække propper op – 12 mm hugpiber – sidst i november, men det fik vi ikke gjort i år, da vinteren kom tidligt. Forebyggende behandlinger Per har arbejdet forebyggende mod vinterskader på flere fronter. De har sprøjtegødsket med jern i form af Fusarium Inhibitor: oktober, november, lige inden jul og ved tøvejr i januar. De har behandlet med fosfit (Biofosfit) to gange: i november og igen lige inden Jul. Per mener, at kunne se en effekt, da der er angreb på par 3 banen, som ikke blev behandlet. Greens har været sprøjtet med Folicur to gange: midt i oktober og igen inden Jul. – Jeg forsøgte sidste år med at rydde sne af putting green, men så ingen forskel til andre greens, nærmest tvært om. Jeg har G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

derfor ikke ryddet sne af mine greens i år, nævnte Per.

og rødsvingel, for at få græsbestand så hurtigt som muligt op at stå igen.

Vinteren – Vi fik den første sne i uge 45, men der var få dage inden Jul, hvor den var tøet væk. Derefter har vi haft massivt sendække frem til 3. uge i januar. Da det begyndte at tø, var vi ude at skovle is af sidst på dagen i mindre områder, der hvor isen smelter nedefra på de solrige dage. Vi var jo bange for isbrand, siger Per. I skrivende stund ligger banen generelt uden sne, men der er stadig rester efter de største driver. – Generelt ser greens fine ud nu, men par 3 banen ser ikke for godt ud, bemærker Per, men rent galt er det på fairways hvor vi har meget sneskimmel.

Lukker banen Sydsjllands Golf lukker banen fra slutningen af november til midt i marts. I år forventer de at åbne banen ca. 1. april. Eventuelt skal spillet fra måtter forlænges.

Fairways – Lige nu er jeg mest urolig for mine fairways, siger Per lidt nervøst. – Så snart det kan lade sig gøre, vil jeg sprede NPK 21-3-10 svarende til 25 kg N/ha, for at få noget hurtigt tilgængeligt gødning ud. – Vi kører en gang med strigle for at få løsnet op, vi har også en børste, vi kan køre med. Der hvor angrebene er værst, spreder jeg topdressing – slamkompost fra Solum – for at sparke yderligere til græsset. De eftersår med en blanding af rajgræs

Første pleje Per fortæller: – Så snart det er forsvarligt prikker vi med 10 mm spyd ned til ca. 20 cm, uden bræk – for at tage fugten. Hen først i april regner vi med at kunne trække propper op. Her i foråret vil vi kun bruge 8 mm hugpiber, men til gengæld sætte dem tæt, for at påvirke spillet så lidt som muligt. Processen sluttes af med en topdressing. I Mogenstrup topdresser de med GreenMix light og tilstræber 11 udbringninger over sæsonen. Det vil i praksis sige, at de kommer ud lidt oftere end en gang om måneden. Processen kombineres med en vertikalskæring og evt. Poa Buster i maj. Gødningsplanen er på 90 kg N/ha over året, med den første udbringning ca. 1. april. – Når jordtemperaturen er oppe mod de 5oC giver vi PreStart – ca. 35 kg N/ha, opsummerer Per. – Vi begynder med at klippe i 7 mm og går gradvis ned og lander på 4,0 mm midt i maj. Her klipper vi altid med triplex klipper, afrunder Per vor snak om greens. >> 13

ArtikeL

t e m A p LAntevækst

Vilde bier på golfbanen Kistianstads Golfklub i Åhus i Sverige arbejder for at reducere miljøpåvirkningen og give golfbananerne flere nye funktioner. I forbindelse med miljøcertificering af golfbanen besluttede Kristianstad Golfklub derfor, at gennemføre en undersøgelse af insektlivet på golfbanen Af hortonom Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard

Foto: Patik Olufsson, Ecoimages.

Kristianstads Golfklub samarbejder med Biosfærekontoret “Kristianstads Vattenrige”, som er en del af kommunen. Missionen er at fungere som modelområde for bevarelse og udvikling af naturen i henhold til UNESCOs direktiver. Formålet med dette projekt var, at kortlægge og dokumentere truede og

14 <<

rødlistede arter, at lokaVild bi på golfbanen ved lige levesteder på golfbanen. Kristianstads Golfklub. Sammenlagt blev 51 forlisere såkaldte hotspots skellige arter af solitære bier og værdifulde steder, delfundet på golfbanen. Heraf områder, strukturer og var de 18 med på den svenske biotoper samt udarbejde anbefalinger, der kan udvikle og forbedre rødliste og 5 af disse indgår i nationale bemulighederne for truede, rødlistede og skyttelsesprogrammer. I rapporten beskrives de naturelementer sjældne insektarter, som er knyttet til særog strukturer på golfbanen, som er vigtige for insekter fx stengærder, varme skovbryn, blomsterrige udyrkede arealer og blottet sand. Rigt blomstrende planter er vigtige pollenressourcer for de vilde bier. På Kristianstads golfbane er nogle af de vigtigste planter; stor knopurt, rust-pil og seljepil, blåhat, alle bælgplanter, alle kurv-

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> V i l d e

b i e R på g o l f b a n e n

<< A r t i k e L

En rødliste er fortegnelsen over de danske plante- og dyrearter, som har risiko for at uddø, en vurdering foretaget efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN).

blomster, vild timian, slangehoved og oksetunge. Som afslutning af projektet skal golfbanen i gang med at plante forskellige træer og buske på golfbanen dels for at forbedre golfbanen og spillet dels for at øge den biologiske mangfoldighed ved at vælge træsorter (pil, havtorn, løn m.fl.), som er gode for mange af de sjældne insekter, som trives i tilknytning til golfbanen. Resultaterne skal også bruges til at skabe

en multifunktionel golfbane bl.a. gennem øget viden om anvendelse af pesticider kombineret med foranstaltninger til at forbedre naturen og skabe levesteder for mange af de truede arter, der findes naturligt i området samt at øge tilgængelighed for friluftslivet i samarbejde med Kristianstad kommune. Er honningbier en trussel? I Sverige er man meget optaget af, at konkurrencen fra den tamme honningbi kan

have negativ indflydelse og i værste fald bidrage til, at de vilde bier på golfbanen uddør. Derfor anbefaler nærværende rapport, at der ikke bør ske opsætning af bistader på en golfbanens arealer og slet ikke på en miljøcertificeret golfbane. I Danmark, hvor 2/3 af landet består af landbrug og hvor der er mangel på bestøvere, er der ikke den samme konkurrence blandt de vilde og de tamme bier. Honningbier er til en vis grad konkurrenter

Biologiske løsninger:

Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• • • • • • •

Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren og medejer af Benniksgaard Golf Center og Golf Management.

E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 salg@emarker.dk

www.emarker.dk G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 15

A r t i k e L >> V i l d e

b i e R på g o l f b a n e n

med andre bier, men det er ganske naturligt siger bi-forsker Per Krüger. Kun hvis antallet af bistader er meget højt, kan det være skadeligt. Hans Peter Ravn, som er specialist i insekter og biologisk mangfoldighed understøtter dette og fortæller, at der pt. ikke findes dokumenterede negative effekter på den vilde bifauna ved udsætning af honningbier. Man diskuterede dette i forbindelse med den nye nationalpark i Thy, hvor Hans Peter Ravn bl.a. udarbejdede en lille litteratursøgning og havde dialog med kolleger på DMU. Der blev fundet en enkelt artikel fra England, som mente at der kunne være en vis konkurrence, men ingen dokumentation. Konklusion Det er muligt at lave naturforbedringer med relativt beskedne midler, hvis der er en god dialog med forskellige nøglepersoner fx greenkeeper, banepersonale, kommune, entomologer, skoler i området

”Bihus” til vilde bier ved Universitetet i Bern.

Bi-huse til de vilde bier I andre lande er der gode erfaringer med at sætte bi-huse op til de vilde bier for at øge bestanden. Det giver jo en del ekstra huller til golfbanen hvis man sætter sådan et op, men mindre kan gøre det fortæller biforsker Per Krüger fra det jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Harvning kan forbedre levesteder for de vilde bier. Foto: Carina Wettermark.

16 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> V i l d e

b i e r på g o l f b a n e n

<< A r t i k e l

Anbefalinger til forbedring af levesteder for de vilde bier Blandt forslagene er: • Sent høslet (august/september) for at optimere blomsterrige enge • Udvikling af blomsterrige udyrkede arealer • Bibehold og plej af de nøgne sandarealer • Bevarer stød af pil og havtorn • Anvend naturlige materialer som belægning på stier og køreveje • Bevaring og plejning af stengærder • Harvning og pløjning af tilstødende arealer • Bevar de gamle fyrretræer, stubbe og væltede træer • Placér dødt træ, så det bliver opvarmet i solen • Opret sydvendte hegn • Skab høje stubbe, der egner sig godt som faunadepoter • Tynd ud i tætvoksende lunde og plantegrupper • Skab en mosaik af naturelementer på golfbanen

Hurtigere

hvene greens Bar Duo Bent

m.fl. Det viser erfaringerne fra arbejdet med at gøre Kristianstads Golfklub mere multifunktionel. Finansiering Denne rapport, er ligesom visse andre dele af arbejdet, finansieret via projektmidler fra Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) inden for projektet Multifunktionelle golfbaner med særlige natur- og kulturværdier.

Referencer Solitärbin och andra insekter på Kristianstads Golfklubbs golfbanor i Åhus – inventering och förslag på riktade skötselåtgärder, Vattenriket i fokus 2010:03. Mikael Sörensson februar2010 www.vattenriket.kristianstad.se/fokus/pdf/2010_03_solitarbin%20ahus%20golfbana.pdf The International Union for Conservation of Nature, www. iucn.org Seniorforsker Per Krüger, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Forskningscenter Flakkebjerg. Seniorforsker Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Nr. 1 hos STRI • • • •

Exceptionel sygdomstolerance Forbedret vinterhårdhed Klippehøjde ned til 3 mm Bedste ydelse ved lavere kvælstof tilførsel • Barking & Bengal

Great in Grass www.barenbrug.dk

Artikel

Driften af Lübker Golf Resort garanteret i 5 år Af Jacques Borggild

Da initiativtager Poul Anker Lübker offentliggjorde sit meget ambitiøse projekt Lübker Golf Resort A/S på Djursland for ca. 6 år siden var der mange, som gjorde store øjne: Kunne så gigantisk et projekt virkelig klare sig i lille Danmark? Kunne investorerne forvente en acceptabel profit af en samlet investering på over 1 milliard kroner? Kunne det lade sig gøre at få driften til at opnå sorte tal?, kunne alle de planlagte huse og lejligheder på anlægget sælges? Men den tidligere vindmølledirektør havde “vind” i sejlene, investorerne strømmede til, selskabet gik på Børsen, man gik i gang med salget af grunde og husene rundt om golfanlægget skød op som paddehatte, én af verdens kendteste golfbanedesignere, Robert Trent Jones Jun. designede en fantastisk 27 huls bane (3 x 9 huller), som snart blev berømmet over i hvert fald hele Golfeuropa som én af de allerbedste golfbaner med den mest sublime pasningsstandard (sogar sammenlignet med Valderama i Spanien), et superlækkert klubhus blev bygget med gourmetrestaurant, man havde planer om opførsel af et luksushotel foran klubhuset, et superwellness center med alt til faget hørende blev indviet, der var stort set ingen ende på herlighederne. Desværre viste det sig, at festen snart hørte op. Projektets udgifter var langt større end indtjeningen og mange-million-underskud prægede de første årsregnskaber, uden tvivl også på grund af recessionen i den danske golfbranche og den økonomiske krise, som kom til at præge vort samfund fra 2008. 18 <<

I 2009-2010 så ledelsen i Lübker Golf Resort A/S ingen anden udvej end at forsøge at få tilført ny kapital, en meget svær opgave, som situationen var, eller evt. afhænde selskabet. Ny ejer er lgr Nimtofte Holding A/S Pr. 31. januar 2011 blev aftale om overdragelse af den samlede virksomhed i Lübker Golf A/S til LGR Nimtofte Holding A/S underskrevet. Overdragelsen omfatter hele golfbaneanlægget, klubhuset “Lodge”, green keeperbygningerne, det tekniske anlæg, maskiner, møbler og inventar m.v. Købesummen for ovenstående androg kr. 25 mio. kr. (den samlede sum for de erhvervede aktiver androg 125 mio. kr. på investeringstidspunktet). Der medfølger ligeledes en grund foran klubhuset med ret til at bygge 10.500 m2 hotel, lejligheder, mødefaciliteter m.m. Det nye ejerselskab har endvidere erhvervet det såkaldte M2 område med 99 byggemodnede grunde samt et grundareal og projekt “Square Apartments” med mulighed for at bygge 40-60 boligenheder til videresalg i de kommende år. Adm. Direktør i LGR Nimtofte Holding A/S er Per Kjærsgaard, som ligeledes var adm. Direktør i Lübker Golf A/S. Endvidere følger 2 af bestyrelsesmedlemmerne, nemlig formanden, Carl Aage Nielsen samt Allan Freiwald med over i det nye selskab, idet det dog skal pointeres, at en uafhængig opsynsmand kontrollerede, at alt gik korrekt for sig i forbindelse med de enkelte aftaler,og at der ikke opstod nogen form for interesse-konflikter. Bestyrelsen i LGR Nimtofte Holding A/S består af i alt

4 personer, de øvrige 2 er Torben Ulrich og Lars Olsen. Aktiekapitalen i det nye selskab er for øjeblikket 50 mio. kr. og selskabet har yderligere finansieringsmuligheder på 1015 mio. kr. Der er fremsat tilbud til de gamle aktionærer i Lübker Golf A/S om køb af aktier for kr. max. 15 mio. kr. efter nærmere angivne regler. Deadline for dette tilbud var ikke overskredet, da vi skrev denne artikel, hvorfor vi ikke kender resultatet. Der venter nu en ret kompliceret proces omkring hvilke selskaber i den gamle “Lübker-koncern”, som det nye selskab

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> D r i f t e n

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

L체bker Golf Resort

garanteret i

책r

<< A r t i k e l

>> 19

A r t i k e l >> D r i f t e n

Lübker Golf Resort

kan få kontrol over og hvilke aktiviteter, der skal placeres i de enkelte selskaber. Eksempelvis forsøger det nye selskab at opnå kontrol over Lübker Golf A/S, idet dette, i tilfælde af positive driftsresultater, vil kunne medføre meget væsentlige skattemæssige afskrivninger. Nu flyver humlebien Vi har talt med en meget tilfreds og glad Direktør Per Kærsgaard. Han har arbejdet utrætteligt i en lang periode for at få de forskellige kabaler til at gå op: – Jeg er utrolig tilfreds med de resultater, som er opnået. Det er for øjeblikket bestemt ikke verdens nemmeste opgave at finansiere købet af en golfbane. Ved min tiltrædelse for ca. 2 år siden sagde jeg, at vi nok skal få denne humlebi til at flyve. Med ejerskiftet og de planer, som vi arbejder med, er dette mål kommet meget tættere på, fortæller Per Kærsgaard og fortsætter: – Allerede i 2010 lykkedes det at indføre betydelige besparelser i driften på golfanlægget. Dette vil blive videreført, men jeg vil gerne kraftigt pointere, at vi på ingen 20 <<

garanteret i

år

måde vil gå på kompromis med den meget høje kvalitet, som vort golfanlæg har. Lübker Golf skal også fremover være én af Europas allerbedste golfbaner. Vi glæder os i øvrigt meget til at skulle afholde ECCOTOUREN samt Den Europæiske Challengetour på Lübker Golf i denne sæson. – Vi indførte ligeledes i 2010 et tidsbestillingssystem, som betyder at rigtig mange golfere vil kunne opnå betydelige besparelser i greenfee-betalingen ved at spille golfbanen udenfor “primetime”. Vi vil udbygge dette system i indeværende golfsæson. Det nye ejerselskab af Lübker Golfanlægger har endvidere konkrete planer om at opføre en række huse i en lavere prisklasse, end de i dag kendte, huse til en pris på mellem 1,2 og 1,5 mio. kr. på det erhvervede M2-område samt mindre lejligheder til en pris på omkring 1 mio. kr. i “Square Apartments-projektet”. De her nævnte priser vil naturligvis forøge køberpotentialet væsentligt og samtidig betyde en stigning i det samlede aktivitetsniveau på golfanlægget og de omkringliggende faciliteter.

Vi har talt med et par af de nuværende ejere af golfhuse på Lübker Golf og disse er naturligvis ligeledes tilfredse med den nye udvikling. Værdien af deres huse har sikkert været kraftigt faldende i en periode, også på grund af den almindelige udvikling på hus-markedet,men der synes nu at være bedre tider i vente, bl.a. for de, som har bygget store og kostbare huse til udlejning til golfspillere. Driften af Lübker Golf er sikret Direktør Per Kærsgaard afslutter med en rigtig god nyhed: – Vi har hidtil informeret om, at driften af Lübker Golf nu, med det nye ejerskab, var sikret i hvert fald i de næste 5 år. – Jeg tør godt sige, at driften af vort dejlige golfanlæg faktisk, med den seneste økonomiske udvikling, er sikret i de næste 10 år. Der er faktisk flere, som allerede har spurgt mig, jamen hvad så efter 5 år? Jeg er derfor glad for at kunne give denne oplysning. Forhåbentlig betyder det, at aktivitetsniveau'et får yderligere en nøk opad. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> m a s k i n l e V e R a n d ø R e R n e << p r e s s e m e d d e L e L s e

Årlig generalforsamling Maskinleverandørerne var i fredags samlet i Kolding til deres årlige generalforsamling Valg til bestyrelsen I forbindelse med generalforsamlingen var der valg til bestyrelsen. I sektion 1 Entreprenørerne er bestyrelsen uændret og dermed består bestyrelsen forsat af formand Hans Holm, JMM Group A/S, Benny Svenningsen, Svenningsens Maskinforretning A/S, Gregers Hastrup, ConenCo A/S.

Formand Niels Kirkegaard, sektion 2, Park, Vej og Anlæg.

Her ses den genvalgte bestyrelse sektion 1, Entreprenørerne som fra venstre er Hans Holm, Benny Svenningsen og Gregers Hastrup.

I sektion 2, Park, Vej og Anlæg valgte formanden Kristian Helms, Helms TMTCenteret A/S efter fire år i bestyrelsen at trække sig tilbage. John Overgaard, Epoke A/S blev genvalgt og Jan Andersen fra HAKO Danmark A/S blev valgt ind i bestyrelsen. Bestyrelsen har konstitueret sig således formand Niels Kirkegaard, GMR Maskiner A/S, John Overgaard, Epoke A/S og Jan Andersen, HAKO Danmark A/S.

Yderligere oplysninger: Michael Husfeldt i sekretariatet tlf. 3927 0087 Niels Kirkegaard tlf. 7564 3611 eller Hans Holm tlf. 7354 7700. Maskinleverandørerne Foreningen er opdelt i to selvstændige sektioner: Maskinleverandørerne – “Park, Vej & Anlæg” og “Entreprenørsektionen”. “Maskinleverandørerne – Park, Vej & Anlæg” har til formål at fremme medlemmernes erhvervsinteresser – bl.a. at samle distributører og fabrikanter, hvis primære forretning

er autoriseret salg og service af park-, vej- & Anlægsmaskiner i Danmark. “Entreprenørsektionen” har til formål at fremme medlemmernes erhvervsinteresser – bl.a. at samle distributører hvis primære forretning er autoriseret salg og service af entreprenørmateriel i Danmark

Plakat og posterprint Fra dit eget foto, tegning eller ... 50x70

Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print

70x100

Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print

Topkvalitet !

50x200

Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print

100x220

Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print

E-mail os digitalt materiale i .jpg på print@sportsign.dk og vi returnerer de flotteste print inden 4 dage !

S PORTSIGN 185,- 235,- 495,- 695,Mere info: www.sportsign.dk / 6616 0506

ekstra kopi: 145,-

G r e e n k e e p e r e n >> 1

ekstra kopi: 205,-

2 0 1 1 <<

ekstra kopi: 325,-

ekstra kopi: 635,-

Priser er inkl. moms - excl. levering - forudbetaling !

>> 21

FOrmAndens

kLUmme

formandens [ klumme ]

Når du læser dette har Greenkeeperforeningens bestyrelse afholdt et 2-dages seminar på

Martin Nilsson.

22 <<

Rønnes Hotel i Nordjylland, det selv samme hotel hvor DGA-Ugen i november kom så godt fra start. Der vil have været afholdt et almindeligt bestyrelsesmøde med faste dagsordenspunkter som foreningens økonomi, bladets økonomi, nyt fra alle de møder som bestyrelsesmedlemmer har deltaget i siden sidst og henvendelser fra medlemmer vil blive gennemgået. Ligeledes vil vores webmaster Birger Bromann’s arbejde med at friske vores hjemmeside op være på programmet og DGA-Ugen 2011 skal kickstartes. Foreningsarbejdet fortsætter sin vante gang. Men er det nok til at sikre, at vi varetager jer medlemmers og standens interesser på sigt? En forening som greenkeeperforeningen er ikke en statisk størrelse. Vores blad og uddannelsen har altid været kronjuvelerne i vores forening, men de dage er borte hvor det ellers kun gjaldt om at presse nogle ekstra øller ud af sponsorerne eller brokke sig over DGU og golfspillerne i bred forstand. Vores verden er blevet større og de udfordringer vi møder og de ydelser vi tilbyder, er blevet mere komplekse. DGA-Ugen er et nyt tiltag, de gule ærter og DM er lavet om, bladet er blevet større og dets faglighed skærpet. Alle gode tiltag, men der mangler meget endnu før vi er på omgangshøjde. Samarbejdet med DGU, STERF, Royal and Ancient, FEGGA og herunder specielt de andre nordiske greenkeeperforeninger styrkes og udbygges. Pesticidaftalens virkelighed kommer tættere og tættere på og senest har vi for første gang haft direkte kontakt med de lovgivere, der bestemmer over os på området. Vi har i vinter afholdt møde med PGA Danmark og GAF for at se hvor vi har lighedspunkter og områder hvor vi kan hjælpe og støtte hinanden. Vi har også taget kontakt til groundsmændene via Asbjørn Nyholt for at komme med tilnærmelser til dem. Hjemmesidens debat kontra Facebook spøger. Udviklingen af vores uddannelse skal på banen igen for at vi kan opnå den respekt om vores fag som vi higer efter. Udviklingspotentialet for os er stort. Super komplekst er det måske ikke, men det er tidskrævende og foreningens amatørstatus gør, at det er mange bolde at have i luften af gangen. Og når der er mange interessenter så opstår der politik og brug for evnen til at afkode “spillet” og huske på hvad der har foregået før i tiden. Vores svaghed er, at der er meget magt og viden samlet hos ganske få personer (herunder mig selv) i denne forening hvilket medfører, at foreningen er sårbar hvis disse personer vælger at trække sig fra foreningsarbejdet. Vi er også for dårlige til at give videre til arvtagerne. Det er derfor min opfattelse at foreningen har brug for at udvikle nogle vedvarende politikker for de områder, der er vigtige for os så enkelt personers arbejde i bestyrelsen bliver af mindre væsentlighed. De politikker jeg efterspørger, vil ikke være blevet udviklet på bestyrelsesseminaret, men debatteret og arbejdet vil sættes i gang. Men selv om alle bestyrelsesmedlemmer er fine og dygtige folk mangler vi måske kompetencer på nogle væsentlige områder. Jeg tror, at vi har brug for hjælp til at udvikle vores kommunikation, vores bestyrelsesarbejde og måske også hjælp til at udarbejde en forretningsplan. Vi skal have hjælp til at blive professionelle. Vi kan godt i foreningen begynde at hyre ekstern hjælp, men på den nyligt afholdte FEGGA konference på Island fik jeg det råd, at jeg skulle starte med at spørge min forenings medlemmer om der er nogle, der kan hjælpe os med ovennævnte områder. Folk har mange forskellige evner og i vores branche er der mange der har haft andre karrierer før greenkeepingen. Måske er der en af jer derude, som ikke har lyst til at indtræde i bestyrelsen, men bare hjælpe med indenfor sit eget felt. Eller som måske kender et lyst hoved privat eller i golfklubben, der kunne tænkes at hjælpe. Tænk over det og hvis du har en god ide så tag kontakt til enten mig eller en af mine bestyrelseskollegaer. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

2 års

nsret

reklamatio

Den gode gamle kending - og den nye stærke model! Vi har begge modeller på lager - til yderst favorable priser Den gode gamle kending! Den rigtige løsning, der holder semiroughen og andre store græarealer i perfekt stand. HR-5111 har hele 340 cm klippebredde, 51 hk dieselmotor og er 4-hjuls trukket for at kunne yde toppræstationer under alle forhold. Flydende hydraulisk drevne klippeenheder med bagudkast. Mulighed for førerkabine. Denne store ”wide area” rotorklipper er markedets absolut mest solgte igennem tiderne.

1861-2011

! D U B L TI så

r have

lage længe

Den nye stærke model! Ny afløser for den populære 5111 Væsentlig forbedret førerkomfort Mindre brændstofsforbrug Samme arbejdsbredde på 3,4 m Jacobsen R311

R311 : Pris fra 360.000,excl. moms

HR-5111: Demomodel pris fra kr. 285.000,excl. moms

Jacobsen HR5111 Medlem af - det blå stempel

ArtikeL

Ishockeystjernens golfbane i Letland Den første og bedste golfbane i Riga skyldes Sandis Ozolinsh, Letlands største ishockeynavn gennem tiderne Af Jens Christensen

Det er – endnu – småt med golfbaner i Letland, men udviklingen skrider støt fremad, selvom landet endnu kun har to 18 hullers-baner og ni andre mindre anlæg med enten 9, 6 eller 3 huller. Begge 18 hullers-baner er beliggende ved Letlands smukke hovedstad Riga, og f.eks. en weekendtur med fly til Riga kan sagtens tilfredsstille nysgerrige og eventyrlystne danske golfspillere, der har lyst til at udfordre andre udenlandske baner end de mere nærliggende svenske og tyske. Air Baltic flyver flere gange om ugen til Riga fra både Billund og København til rimelige priser og tilbyder hotelophold med rabatter i tilknytning til flybilletten. Lidt pudsigt bærer Letlands største ishockeyidol gennem tiderne, Sandis Ozolinsh, æren for, at golfsporten blev introduceret i Letland. Under sin lange og glorværdige karriere i den nordamerikanske ishockeyliga (NHL), blev Ozolinsh introduceret til golfspillet af sine

holdkammerater og blev så bidt af at slå til den lille golfbold, at han simpelthen ad egen lomme finansierede etableringen af Letlands første golfbane, som han stadig ejer, og som derfor også lyder hans kælenavn, Ozo.

Letlands største ishockeynavn gennem tiderne, Sandis Ozolinsh – populært kaldet “Ozo” – blev så bidt af golf i USA, at han for egen regning byggede Letlands første golfbane.

Helt nøjagtigt blev Ozo Golf Club åbnet i 2002 et kvarters bilkørsel nord for Riga på bredden af søen Kisezers – en uhyre spændende bane, der blev skabt af den amerikanske banearkitekt Robert Swedberg fra Denver, Colorado og ejer af golfbanefirmaet Frontier Golf Design & Contructions, der siden 1992 har tegnet og bygget spektakulære golfbaner, primært i USA og Caribien.

Ozo-banens signaturhul er uden sammenligning 8., par 5, hvor Kisezers-søen slår to sving ind over fairway – med svære og farefyldte slag til følge.

24 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> i s h o C k e y s t j e R n e n s

golfbane i

l e t l a n d << A r t i k e L

Svært signaturhul Spektakulær må Ozo-banen også karakteriseres som – ikke mindst fra backtee med en totallængde på 6400 meter. Derfor har banen bl.a. fem år i træk huset turneringen Hansabank Baltic Open i den professionelle Nordic League. 16 kunstige søer og 50 bunkers bidrager også til en vis sværhedsgrad – men det er især hullerne langs bredden af Kisezers-søen, man husker. Det gælder først og fremmest signaturhullet, 8., par 5, med en tredelt fairway, hvor bolden skal flyve over vand både i drivet og andetslaget. Kommer vinden fra venstre, fra landsiden, vil det være et monstersvært hul, fordi ethvert slicet slag vil havne i søen. Et kort par 4-hul, 11., kan også volde problemer – med søen på venstre side fra tee til green. 15 af hullerne ligger i i forholdsvist åbent terræn, mens de resterende tre huller – 2., 3. og 4. – til gengæld er placeret i tæt skov. De hører til gengæld til blandt banens bedste, fordi de er kuperede og smalle og derfor kræver både teknisk og taktisk kunnen. Ozo Golf Club er semi-privat – hvilket sige, at medlemmerne har særlige privilegier som egne omklædningsrum, lockerrum, sauna og pool, mens greenfeegæster henvises til mere ydmyge faciliteter. Greenfee for en hel dag koster ca. 400 kroner, 9 huller 200 kroner og 18 huller 300 kroner. Allerede i 2004 blev Ozo-banen hædret med optagelse i bogen “The World's Golf Course in 365 days” – skrevet af New York Times-golfreporteren Robert Sidorsky, der udpegede verdens 365 bedste baner. Ozo er også fundet værdig til bogen “Europe's Top 100 golf courses.” I 2005 fik Ozo Golf Club i øvrigt status som nationalt træningscenter, hvor alle lettiske landsholdsamlingerne foregår. Ozo Golf Club fuldendes af restauranten “Bloom” med rimelige priser på både mad og drikke. Udviklingsprojekt Letlands – og Rigas – anden 18 hullers-bane hedder Saliena Golf og ligger 19 kilometer vest for centrum – ved den eksklusive strandby Jurmala og kun 12

Interessant hovedstad Letlands hovedstad, Riga, er interessant af mange grunde, heriblandt en spændende forhistorie, idet den delte by ved Daugava-floden blev grundlagt helt tilbage i 1201 af den tyske biskop Albert. Frem til 1500-tallet blev Riga-området styret af Den Tyske Orden, men i 1621 blev Livland – som det hed dengang – erobret af den svenske kong Gustav 2. Adolf og gjort svensk i 1629. Efter Slaget ved Poltava i 1709 blev Letland russisk, og først i 1918 erklærede Letland sig selvstændig, en frihed, der varede til 1934, hvor Karis Ulmanis blev diktator ved et statskup. I juni 1940 blev landet okkuperet af sovjetiske styrker og gjort til en Sovjet-republik. Nazisterne invaderede i 1941 og bevarede herredømmet, indtil sovjetiske tropper invaderede igen i 1945 og siden holdt Letland besat indtil august 1991, hvor landet fik sin selvstændighed tilbage. I dag er Riga den folkerigeste by i Baltikum med godt 800.000 indbyggere. Byens middelalderoprindelse ses tydeligt i den gamle bydel, hvor Europas bedste samling af Art Nouveau-bygninger findes. Centralt i den gamle bydel findes også Riga Domkirke med et verdensberømt orgel, bygget helt tilbage i 1882-1883, dengang som verdens største med 124 registre og 6.768 piber. Et halvt hundrede museer kendetegner desuden Riga – med Letlands nationalhistoriske museum i Riga Slot som det absolutte clou. Nævnes skal også Baltikums eneste permanente cirkusbygning, Riga Cirkus, med plads til 1030 gæster. I øvrigt har Riga en dansk venskabsby, Aalborg.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 25

A r t i k e L >> I s H o C k e Y s t j e r n e n s

GoLfbane I

L e t L a n D <<

kilometer fra Rigas internationale lufthavnen. Banen er en integreret del af en ny bydel, Saliena, hvor der ifølge en 10 års-plan skal bygges boliger, erhvervsejendomme, skole, børnehave og andre sportsfaciliteter – uden sammenligning det største udviklingsprojekt i Letland. Det skinner igennem, at banen kun er tre år gammel, fordi den ligger på et fladt moseareal, der først rigtig får karakter, når de mange nyplantede træer gror til. Men banen er skam svær nok

Fakta om Sandis Ozolinsh Den tidligere Sovjet-republik Letland har fostret mange store ishockeyspillere, men ingen større end Sandis Ozolinsh, der spillede hele 18 år i den nordamerikanske ishockeyliga (NHL) og udviklede sig til en legende på forskellige store hold som f.eks. San Jose Sharks, Colorada Avalanche, Carolina Hurricanes, Florida Panthers, Anaheim Mighthy Dogs og New York Rangers. Hele syv gange opnåede han at blive valgt til årets hold i NHL-ligaen. Han var kendt som en offensiv forsvarsspiller, der satte mange klubrekorder med hensyn scorede mål, specielt mens han, i sin storhedstid, spilelde for San Jose Shkars og Colorado Avananche. Ozo, som i dag er 39 år, stoppede som NHL-spiller i 2008 og vendte hjem til Letland, hvor han stadig spiller – som holdkaptajn for Dynamo Riga. Kun én lettisk sportsmand, basketballspilleren Andris Biedrins fra Golden State Warriors i den nordamerikanske basketballliga (NBA) har tjent flere penge på sin sport end Sandis Ozolinsh, der i dag ejer en række forskellige sportsanlæg i Letland. Så sent som i 2009 blev Ozo kåret som den mest populære sportsmand i Letland.

Sandis Ozolinsh – i civilt antræk.

Foto: Martin Plume.

Mange mindre søer og langstrakte afvandingskanaler kendetegner Saliena-banen, fordi den ligger i et moseområde, hvor grundvandet står højt.

i det åbne terræn, hvor vindens styrke og retning spiller en stor rolle – med stor fare for, at bolden havner i søerne eller afvandingskanalerne. Ja, det vil være i sig selv være en præstation, hvis man formår at spille alle 18 huller med den samme bold! Nogle lange, svære par 3-huller kendetegner banen. F.eks. måler ét af dem, 5. hul, 240 meter fra backtee – og 191 meter fra gul tee. I øvrigt har Saliena også en 9 hullers par 3-bane, Garden Course, der tillader pay & play-spil for ikke-klubmedlemmer. Navnet Garden Course henviser til, at banen ligger i en gammel æble- og pærehave. Noget klubhusbyggeri er ikke begyndt endnu, selvom tegningerne ligger klar. Man må indtil videre nøjes med en midlertidig træpavillion til klubliv og en ældre container til omklædning. Greenfee på 18 hullers-banen lyder på 330 kroner for en hel dag mandag-fredag og 380 i weekenden. Det er i øvrigt en finne, Pekka Wesemaa, der har slået stregerne til Saliena-banen. Riga-området har også en 9 hullers-bane, Viesturi, og derudover findes endnu to 9 hullers-baner, Salni ved Jaunaluksne i Aluksne-distriktet og Akmeni ved Franapole i Ludza-distriktet. Derudover findes kun fire 6 hullers-baner, Denderi, Roja, Zëmeles og Siltie – samt to 3 hullers-baner, Avoti og Reina.

Yderligere info: www.ozogolf.lv www.salienagolf.lv www.airbaltic.com 26 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Afprøv solcelledrevet golfbil GRATIS Hvis din golfklub gerne vil afprøve effekten af en solcelledrevet golfbil, kan I gratis låne denne bil i max 8 dage. Vi bringer og afhenter den hos jer. Fordele med solceller på en golf bil: • Bilen kan køre op til 160 km. • Fordobler levetiden på batterierne • Spare på strømmen • Miljø venlig – ingen Co2 Hvis I efterfølgende er interesseret i at få installeret solpaneltag på jeres eksisterende golfbiler kan I kontakte SunDrive og få et tilbud.

SunDrive • Fyrrevej 4 • DK-7870 Roslev • T: (45) 28957571 • info@sundrive.dk • www.sundrive.dk SunDrive 181x267.indd 1

14-01-2011 12:15:10

Artikel

Skal vi opsamle regnvand til vanding? Kan det betale sig for danske golfklubber at opsamle regnvand til vanding af banerne? For Hornbæk, Køge, Odense og Tange Sø golfklubber ser der ud til at være et vist potentiale, både økonomisk og i forhold til at spare på grundvandet Af Per Eduard Robert Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen og Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab LIFE-KU

Klimaforandringer har – og vil i stigende meren var generelt meget tør med stort grad påvirke behovet for vanding. Ver- set ingen nedbør fra juni til september. dens udledning af drivhusgasser følger i Kombinationen af større fordampning disse år FN-klimapanelets høje scenarie (pga. højere temperatur) og mindre somA2, som indebærer, at vi ved udgangen af mernedbør vil øge behovet for vanding på dette århundrede kan forvente en stigning mange golfbaner. Temperaturstigningerne i vinternedbøren på 43 %, et fald i som- kan gøre det mere attraktivt at spille golf mernedbøren på 15 %, og en stigning i i vinterhalvåret, men samtidig kan den temperaturen på 4,3ºC. Derudover bli- markante stigning i vinternedbøren betyver klimaet mere ekstremt i form af såvel de, at mange baner skal drænes i et større monsterregn og orkaner, samt tørke og omfang end de er i dag. hedebølger. I 2006 satVandboring og pumpe i søbred te juli varmerekord i – en måde at få vandingsvand Danmark, og hele som-

Grundvand betragtes her som den primære kilde til vanding af golfbaner, men sekundære vandkilder som regnafstrømning, drænvand og gråvand kan være attraktive. Dels ud fra et forsyningsspørgsmål, hvor vanding af golfbaner typisk vil stå i anden række, når der skal gives tilladelser til indvinding fra knappe grundvandsforekomster. Dels økonomisk, idet der kan spares afgifter på såvel køb af rent vand som bortledning af spildevand. Spørgsmålet er imidlertid, om de tilgængelige sekundære kilder batter noget i forhold til banernes vandingsbehov, og om de økonomiske besparelser kan dække udgifter til opbevaring og eventuelle renseforanstaltninger. Indsamling af data for fire klubber For at få en indikation af, om det kan betale sig for danske golfklubber at opsamle regnafstrømning for at bruge det til vanding har Skov & Landskab indsamlet data fra fire klubber, nemlig Hornbæk, Køge, Odense og Tange Sø. For hver klub vises i tabel 1 grundlæggende arealdata, mens de aktuelle vandingsbehov og vandforbrug med tilhørende omkostninger er beskrevet i tabel 2. Af tabel 3 fremgår den totale årlig nedbør og dens fordeling på klubbernes arealer, samt klubbernes samlede drikkevandsforbrug. Vurdering af klubbernes nuværende vanding og tilhørende økonomi Af tabel 2 fremgår, at tre af golfbanerne anvender brønd ved sø eller boring som ind-

28 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> s k a l

vindingskilde, mens Køge pumper direkte fra sø, Køge og Odense forventer ikke i overskuelig fremtid at have problemer med at skaffe vand til vanding. I Hornbæk er forbruget begrænset af en indvindingstilladelse, og det aktuelle behov er på det dobbelte af forbruget. I Tange Sø er forbruget på 2/3 af behovet selv om klubben har fri indvinding. De indsamlede data peger på, at der i Hornbæk kan være en direkte gevinst i at udnytte sekundære kilder til vanding idet denne klub er begrænset af en indvindingstilladelse. For de tre andre klubber er vandingsbehovet ikke begrænset af mængden af vand. Køge undgår at betale statsafgift på vandindvinding ved at anvende overfladevand fra søer, der får tilført drænvand fra banerne. For Odense

Vi opsamle RegnVand til Vanding?

og Tange Sø kan der være en økonomisk gevinst, i størrelsesordenen 100.000 kr/år, ved at gøre som Køge. Potentiale i regnvand Årlig nedbør og fordeling på klubbernes arealer er vist i tabel 3. I opgørelsen er der skelnet mellem belægninger (fliser og asfalt), parkeringspladser, tage og drænede arealer. På årsbasis er nedbør på tage, belægninger og parkeringspladser beskeden i forhold til drænede arealer, som udgør det største areal. Den årlige nedbør kan ikke udnyttes fuldt ud til vanding. Dels fordi man ikke kan opsamle alt nedbør som følge af tab ved fordampning, overfladeafstrømning, afledning i rør og nedsivning til grundvand. Dels fordi en stor del af

<< A r t i k e L

nedbøren falder uden for vandingssæsonen, så udnyttelse af denne del forudsætter bassinkapacitet til opbevaring i lang tid fra opsamling til vanding. I det følgende præsenteres nogle indledende overvejelser om udnyttelse af nedbør på de forskellige arealer. Afstrømmende regnvand fra tage, belægninger og parkeringspladser på golfbaner kan udnyttes mere direkte og med mindre tab ved fordampning og nedsivning i forhold til drænvand fra baner. Generelt er udnyttelsen af vand fra tage høj fordi vandet strømmer hurtigt af, hvorimod grønne overflader kan opsuge meget vand og har en stor fordampning. I Køge bliver regnvand fra tage ledt til sø i stedet for kloak, og deres metoder bør undersø-

Tabel 1: Arealdata for de fire golfklubber. Data er leveret af klubberne. Hornbæk

Køge

Odense

Tange Sø

Samlet areal

Drænet areal

4,5

Vandet areal

2,3

Greens

0,9

1,5

Teesteder

0,5

1,5

1,1

Fairways

Tage

1000

2000

2500

1825

P-pladser

2600

4500

7500

3000

Belægninger

650

2000

1500

1950

Vandingssø på Hornbæk golfbane – her samles det oppumpede vand.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 29

A r t i k e l >> S k a l

v i o p s a m l e r e g n v a n d t il v a n di n g ?

Tabel 2: Data for de aktuelle indvindings- og vandingsforhold i 2009 for fire danske golfklubber. Data er leveret af klubberne. Hornbæk

Køge

Odense

Tange Sø

Brønd v/sø

Egen boring

Aktuel situation Indvindingskilde Indvindingstilladelse

m3/år

Brønd v/sø

Søer

4.500

16.000

Fri

Forbrug til vanding

m /år

4.500

8.000

16.000

Vandingsbehov

m3/år

10.000

8.000

25.000

Statsafgift vanding

kr./år

40.000

100.000

Vandingsvand

kr/år

44.000

Drikkevand

m /år

900

700

1.100

400

ges nærmere. Det er tilladt at bruge vand fra tage til toiletskyl og vaskemaskiner, når man følger et regelsæt, som er beskrevet i Rørcenter-anvisning nr. 3 fra Teknoligisk Institut. På golfbaner kan det være interessant at reducere udgiften til drikkevand ved at udnytte tagvandet på denne måde. Opsamling af drænvand Nedbør på drænede arealer opsamles via drænene, og af tabel 2 ses, at alle baner undtagen Hornbæk, har betydelige drænede arealer. Mængden af vand i drænene afhænger af jordbundsforholdene. På sandjord er det vanskeligt at fange overskydende nedbør i dræn under rodzonen. Ved høj grundvandsstand løber der meget vand i dræn, mens drænene typisk tørrer ud om sommeren. Der forestår således en stor opgave i at kvantificere den mulige udnyttelse af drænvand til vanding under forskellige forhold. Et oplagt sted at starte er Køge, der dræner hele deres areal og opsamler drænvandet i søer, der som nævnt bruges til vanding.

Denne vandresEkstremregn skaber oversvømmelser – måske dette vand kan opsamles og bruges til vanding source er antageligvis størst om sommeren, hvor der er størst aktivitet på i begrænset omfang kan bruges på golfbagolfbaner. Rensning og genbrug af gråvand ner. Det drejer sig bl.a. om tromlefiltre med i klubhuse kan give en dobbeltbesparelse, biofilm (Nordhavnsgården på Østerbro), hvor der både spares på indkøb af drik- og bioreaktorer (Blok 6, Berlin). kevand og udgifter til afledning via kloak. Besparelserne skal ses i forhold til udgif- Andre kilder til vandingsvand terne til rensningen og det bør undersøges Regnafstrømning fra naboarealer, f.eks. hvorvidt de teknologier, der i dag benyttes store tagflader på naboejendomme, el-

Genbrug af gråvand En stor del af golfklubbernes forbrug af drikkevand bliver til gråvand, der omfatter alt spildevand fra bygninger, bortset fra toiletspildevand, dvs. vand fra opvaskemaskiner, vaskemaskiner, håndvaske og brusere. Tabel 3: Årlig nedbør og estimerede afstrømningsmængder. Hornbæk

Køge

Odense

Tange Sø

Årlig nedbør fordelt på arealer og klubbernes afledning af kloakvand Nedbør

m3/år

310.000

450.000

620.000

460.000

Tage

m /år

600

1.200

1.600

1.300

Belægninger

m3/år

400

1.200

1.000

1.400

P-plads

m /år

1.500

2.700

4.900

2.100

Drænede arealer

m3/år

25.000

450.000

65.000

280.000

30 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> s k a l

ler evt. fra separatkloakerede arealer, kan muligvis udnyttes. Mulighederne for at udnytte disse kilder til vanding afhænger i høj grad af de lokale forhold, hvilket ikke er undersøgt for de fire golfbaner.

Vi opsamle RegnVand til Vanding?

Sammenfatning Behovet for vanding på golfbaner forventes at stige i takt med klimaændringerne. Der er et stort potentiale i at udnytte regnvand til vanding især i form af drænvand.

<< A r t i k e L

Tagvand og renset gråvand kan anvendes til vanding og evt. som toiletskyllevand i klubhuse. Tak til de fire golfbaner for data og til Dansk Golf Union for støtte til projektet.

Brugte maskiner Jydsk Træflytning Tlf. 2091 4918. Hans Hougaard Kildevang 21. 6000 Kolding.

Semirough klippere: Major 900TPL arb. bredde 2,74 meter som ny ................................. Major1200 GM arb. bredde 3,65 meter ............................................ Major1700GM arb. bredde 5,15 meter kørt 3 sæsoner ..................... Breviglieri T55s slagleklipper med hammerslagler..............................

19.800,29.800,85.800,18.800,-

Agritec stennedlægningsfræser arb. 1 meter sideforskydning .............. 21.500,Kuhn EL 62 fræser arb. bredde1,55 meter ......................................... 8.500,TP 400 flishugger .............................................................................. 11.500,Vermeer BC906 flishugger 23 cm indføring ...................................... 61.800,Schaeff HR 11 minigraver 1100 timer med 5 skovle, grubetand og ny FSI stubfræser ......................................................... 128.000,Hardi sprøjte 200 ltr. 6 meter bom .................................................... Hardi sprøjte 100 ltr. kærresprøjte med Hondamotor........................ Jacoby minispreder ............................................................................ Hardi sprøjteskærm med dyser, bredde 2,25 meter ............................ Pallegafler kraftige, forskydelige til trepunktophæng .......................... AC girafkran, solid ............................................................................

1.200,3.600,4.200,3.600,3.800,1.600,-

Alle priser er excl. moms. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 31

Artikel

T e m a P lantevækst

Græsarter- og sorter til golfgreens, 2007-2010 Resultater fra STERF- projektet Udvikling og afprøvning af nye græssorter er en vedvarende proces. I november 2010 afsluttede vi den anden store afprøvning af græsarter og sorter til golfgreens i Norden. Den første afprøvning blev gennemført fra 2003 til 2006 og resultaterne dannede grundlag for 2007udgaven af “Nordisk sortsguide for græs til grønne anlæg”. Nu er det tid til at opdatere guiden Af Trygve S. Aamlid, Frank Enger, Trond Pettersen og Anne A. Steensohn, Bioforsk og Gudni Thorvaldsson, Landbúnaðarháskóli Íslands Dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom

Plantemateriale I forsøget indgik 7 arter/underarter, hvoraf to arter ikke havde været med før, nemlig alm. rajgræs og alm. rapgræs. De bedste sorter fra forrige afprøvning deltog som målesorter. I alt var der 41 sorter med i afprøvningen. Til sammenligning var der 43 sorter fordelt på 6 arter/underarter ved sidste afprøvning.

Foto: Trygve S. Aamlid

I afprøvningen var der forsøg i Norge ved Landvik i Grimstad og Apelsvoll ved Toten samt på Kopra GC, i Island. Denne artikel omhandler kun resultaterne fra Landvik, som ligger i den sydlige klimazone i Norge og derfor er mest relevante for danske golfbaner.

Alm. rajgræs Kryb. hvene

Hunde hvene

Alm. hvene

Alm. rapgræs

Rødsvingel uden udl. Rødsvingel med korte udl.

Forsøgsresultater – arter Hundehvene havde det bedste helhedsindtryk af alle arter/underarter, da den havde størst tæthed, mindst højdevækst, smalleste blade (af hvenearterne) og den bedste farve i vinterhalvåret (billede 1). Deri- Billede 1: Landvik i Norge. Vinterfarve i alle golfbaner, som vil satse på greens med mod havde hundehvene næsten lige så græsarter i november 2008. Hundehvene skiller rødsvingel, er der forsat grund til at meget vinterskade som kryb. hvene, sig markant ud fra de andre sorter, ved at have blande disse to typer af rødsvingel. I noget som først og fremmest skyldes en bedre farve i vinterhalvåret. Danmark har man for nyligt påvist, at et betydeligt angreb af sneskimmel rødsvingel med korte udløbere konden første vinter. Sammen med alm. hvene blev hundehvene mere kurrerer bedre mod enårig rapgræs end rødsvingel uden udløbere. angrebet af sygdom i vækstsæsonen end kryb. hvene (billede 2). En tilsvarende tendens, så vi i forsøget på Landvik, når det gjaldt Næstefter hundehvene gav kryb. hvene det bedste helhedsind- konkurrencen mod mos. tryk. Parcellerne med kryb. hvene var tætte og holdt alt mos ude. Alm. rajgræs og alm. rapgræs var nye arter i denne afprøvning. Farven i vækstsæsonen var mørkere (mere grå) end hundehvene. Begge må anses for nødløsninger til hurtig reparation af vinterAlm. hvene gjorde det dårligt i forsøget. Det skyldes ikke skadede greens. mindst angrebet af svampe i vækstsæsonen (billede 2). Der var imidlertid store sortsforskelle og ved det rigtige valg af sort, er Nye anbefalede sorter Kryb. hvene: ´Runner´ og ´Declaration´ alm. hvene stadig aktuel i blanding med rødsvingel. Rødsvingel med korte udløbere havde en lysere farve i vækst- For at blive optaget på listen over anbefalede sorter i ”Nordisk sæsonen, bedre farve uden for vækstsæsonen (billede 3) og lidt sortsguide for græs til grønne anlæg” må en ny sort være bedre dårligere overvintringsevne end rødsvingel uden udløbere. For de eller lige så god som målesorterne fra forrige testrunde. For kryb. 32 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> G r æ s a r t e r -

hvene var Índependence´ målesort. Den blev nummer 1 også i denne testrunde. Sammenholdt med resultater fra Sport Turf Research Institute (STRI 2010) viser resultaterne, at Índepencence´ er et godt valg til de baner, som ønsker kryb. hvene på greens. I det amerikanske National Turfgrass Evaluation Program (NTEP) rangerer Índependence´ også højere end ´Penn A og G´ sorterne. At Índependence´ er modtagelig for doller spot betyder kun lidt i Norden. Det var kun ´Declaration´ som var lige så god som Índependence´. Sorten ´Runner´ (=ÍS AP 14´) lå som nummer 3. Hos STRI ligger ´Runner´ på andenpladsen efter Índependence´, men klart foran ´Penn G-6´, ´Penn A-1´ og ´Penn A-4´ (STRI 2010). Resultaterne tyder på, at ´Runner´ er mindre vinterstærk end Índepedence´ og ´Declaration´.

2 0 0 7 - 2 0 1 0 << A r t i k e l

Rødsvingel uden udløbere: ´Musica´, ´Greensleeves´ og ´Barswing´ Sorten ´Musica´ gav et betydeligt bedre helhedsindtryk end nogen anden sort af rødsvingel uden udløbere. Dette stemmer godt overens med STRI (2010), som også placerer ´Musica´ på førstepladsen. På andenpladsen var ´Barswing´ og som nummer 3 kom Billede 3: Farven på alm. rajgræs og ´Greensleeves´. ´Greensleeves´ er ikke rødsvingel uden udløbere lige så tæt som ´Musica´, men har og rødsvingel med korte ligesom ´Musica´ en meget god vinudløbere ved vækststart terfarve. Alle 3 sorter var bedre end i Landvik 6. april 2009. målesorten ´Center´, som ifølge den Greenen var blevet luftet danske ejer udgår. Rødsvingel med korte udløbere ´Viktorka´ og ´Finesto´ Målesorten ´Cezanne´ kom dårligt ud i denne prøverunde. Vi tror det

Foto: Trygve S. Aamlid

med hulpiper lige før indvintring. Rødsvingel med korte udløbere havde en bedre farve end rødsvingel uden udløbere.

Foto: Trygve S. Aamlid

Hundehvene: Ingen nye Målesorten ´Villa´ fik det bedste helhedsindtryk. Den vigtigste

og sorter til golfgreens,

Rødsv. med korte udløbere Alm. hvene

Hunde hvene

Grænse

Krybende hvene

forskel mellem sorterne af hundehvene var, at ´Vesper´ var mørkere og lidt mere udsat for sygdom i vækstsæsonen end de andre sorter. Ved STRI regnes ´Vesper´, som tættere end ´Villa´, men dette er ikke nogen fordel for hunde hvene. NTEP i USA rangerer ´Villa´ helt i top i de to sidste afprøvninger.

Billede 2: Svampeangreb efterår 2008 på arterne alm. hvene, hundehvene og kryb. hvene. Alm. hvene var mest angrebet af svampesygdomme og krybende hvene mindst angrebet.

Alm. hvene: ´Greenspeed´ og ÁberRoyal´ Målesorterne var danske ´Jorvik´ og norske ´Leirin´. ´Greenspeed´ (nr. 1) og ÁberRoyal´ (nr. 2) gav betydeligt bedre helhedsindtryk end ´Leirin´. ´Jorvik´ lå midt imellem som nummer 3. I prøverne fra STRI er ÁberRoyal´ kun en anelse bedre end ´Greenspeed´ og ´Jorvik´. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Rødsv. uden udløbere

Alm. rejgræs

skyldes, at parcellerne udviklede plantedække senere end de andre sorter, noget som kan skyldes, at spireevnen ikke var optimal. Sorterne ´Finesto´ og ´Viktorka’ havde et bedre helhedsindtryk end Ćezanne´. ´Viktorka´ og ´Finesto´ har omtrent samme skudtæthed, men ´Viktorka´ er noget mørkere. Hos STRI placeres ´Viktorka´ og Ćezanne´ på henholdsvis første og andenpladsen, mens ´Finesto´ kommer noget længere nede af listen. Alm. rajgræs: Ćhardin´ Sorten Ćhardin´ havde bedste helhedsindtryk og større skudtæthed end de andre rajgræssorter. Alm. rapgræs: ´Race Horse´ og ´Qasar´ Der var meget små forskelle mellem de to sorter. Denne art skal i høj grad bruges til reparation af vinterskader på greens. Begge sorter er lige aktuelle til brug. >> 33

ArtikeL

Håndtere konflikter

Først e

del

Af Frank Newberry · Oversat af Søren Nicholson

Lad mig starte med at definere hvad jeg

Alligevel, er jeg med tiden blevet nødt til at erkende, at konflikter giver mig mulighed for at gøre virkelige fremskridt, specielt i mine arbejdsrelationer. Jeg kan bevidne, at folk så sandelig går i konflikt med mig, på grund af det jeg gør, eller hvad jeg ikke gør, som frustrerer dem. Andre kommer i konflikt med mig, fordi En person kan også være ’konflikt ramt’ jeg har en personlighed, som lader eller er i konflikt med sig selv. Jeg har til at frustrere eller irritere dem. det med regelmæssig at være i denne Når først personer har en negativ tilstand! Dette værende ’konflikt ramt’ mening om andre, så er konflikten som defineres; ’modstanden mod uforallerede startet. Det lyder måske enelig ønsker eller behov hos en person’. negativt og ubehjælpsomt, men det Frustrationer som denne interne konpositive her er, at den frustration flikt skaber, kan også resultere i at perog vrede som vedkommende føler, soner bliver involveret i konflikter med bringer energi (adrenalin) med sig, andre mens de kæmper med byrden af hvilket igen kan hjælpe (rigtigt elderes egen personlige konflikt. I denne første artikel ler forkert) vedkommende til følelvil jeg: • Defi ner udtrykket sen af retfærdighed, fremfor følelsen af Hvad er skyld i at personer kommer i konflikt ’konfl ikt’ • Udforske hvordan skyldfølelsen. med andre på deres arbejdsplads konfl ikter på arbejdspladsen kan Den gode følelse, som denne energi – helt generalt set? være en positiv ’mulighed’, og ... medbringer, kan blive omdannet til noDer er forskning, der antyder, at det oftest • ... hvordan vi kan get positivt eller noget negativt. Det ville starter med frustrationer og frygt. For ek forberede os selv på (og få det be være negativt, hvis det fik vedkommensempel at personer måske bliver frustreredste ud af ) ko nfl ik ter på arbejdspladsen* de til at jamre og sukke over den anden de, når de ikke får, det de vil have, når de person, team eller organisation. vil have det. Et andet eksempel er måske Der har været udført forskning som den voksende frustration en person føler, antyder at jamren og sukken (eller ikke at når en anden person ikke trækker sin angør noget for at løse uenigheder) er blevet del af læsset i et samarbejde – og slipper af sted den foretrækkende handlemåde for cirka halvdelen af den engelmed det. Frustrationerne stiger, frygt og ængstelighed kommer oven i ske arbejdsstyrke. Jeg, personligt, er ikke i tvivl om, at dette er rigtigt, fordi denne hvis indsatsen er rigtig høj for personen, og der stadigvæk ikke er nogen andre, der lader til at synes, at vedkommendes bekymrin- form for sladder også kan give os sympati og opmærksomhed. Men, lad os sætte det til side et øjeblik og i stedet kigge på dette i ger er særlig seriøse. Hvis en person ikke reagerer som det kunne forventes – på et et mere positivt lys. Hvis denne påstand er rigtig (og det er den i tidspunkt med risiko og fare – så vil disse følelser af fare kunne mine øjne), at konflikter og trusler kan bringe energi så lad os se konverteres til vrede såvel som frustrationer. Så frustrationer kan på, hvad vi ellers kan gøre med den energi. Her er en liste over nogle af de muligheder, som min forøgede blive til vrede og vrede kan blive til bitterhed, som igen kan føre energi hjælper mig med til at relatere direkte til konflikten og til en konflikt. modviljen, som har hobet sig op. Hvornår kan en konflikt mellem to personer eller to teams eller to organisationer være konstruktivt? I anden del Førhen har jeg altid haft tendens til at se konflikter på arbejdet Vil jeg kigge nærmere på hvordan konflikter udvikler sig, og på eller på hjemmefronten eller alle andre steder i et negativt lys. hvordan vi måske kan fange det i opløbet. mener med ordet konflikt. Populære definitioner inkluderer: • ’En tilstand af modstand og fjendtlighed’ • ’En kamp eller slogskamp’, og ... • ’Sammenstød af forskellige principper og værdier’.

34 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> h å n d t e R e R

konflikteR

<< A r t i k e L

Jeg kunne, hvis jeg ville, se en konflikt som: 1. En mulighed for vækst for mig og de personer som er involveret (det er måske ikke komfortable vækst, så jeg behøver måske at være voksen omkring det). 2. En tid hvori problemer kan løses kreativt ved sammen at kigge på forskellige muligheder (ikke nødvendigvis de muligheder som nogle af os selv er kommet frem til). 3. En chance for at evaluere vores situation objektivt (vi har måske begge brug for at anderkende, at tingene er gået en smugle for vidt – jeg anderkender det, hvis du gør). 4. En tid for os til at øge kendskabet til hinanden (det hjælper nok, hvis vi starter med vores oprindelige intentioner, forbi folk ofte er gladere for at blive bedømt på deres intentioner og ikke deres handlinger). 5. En chance for at afsløre vores egne unikke måder, at tænke, handle og føle på (dette kunne være meget oplysende og meget hjælpende). 6. En mulighed for at udtrykke forståelse, respekt og accept af de unikke væremåder i hvilken andre tænker, reagerer og føler ud fra (specielt hvis nr. 5 har været vellykket). 7. En chance for at være ’djævlens advokat’ i forhold til vores egen position, attitude og overbevisning (dermed vises, at vi er parate til at se os selv, som andre ser os). 8. En mulighed for at tydeliggøre vores rolle og funktion i bestemte situationer (igen, det hjælper hvis vi starter med vores oprindelige intentioner). 9. En mulighed for at tydeliggøre og definere reglerne for samarbejde, i et forsøg på at styrke vores forhold (dette vil medføre, at vi er enige om, hvad vi gør, når vi ikke er enige) 10. En proces hvori følelser i sidste ende frit kan udtrykkes i et åbent forum (dette vil betyde, at vi skal være enige om at udtrykke meget stærke følelser overfor hinanden uden at frygte for repressalier – bestemt meget voksent). 11. En tid til at kommunikerer åbent og ærligt, reducerer fjendtlighederne, vreden eller misforståelserne i forholdet (måske som en regelmæssig begivenhed for at være på forkant med tingene) 12. En mulighed for at tydeliggøre vores opfattelser af andre: en tid til at modificere eksisterende regler eller sanktioner baseret på vores forventninger (igen, måske som en regelmæssig begivenhed).

I tredje del Vil jeg overveje hvordan vi kan forberede os selv på en konflikt som vi måske ikke kan undgå.

3. Hvis du ikke reagerer på dette problem, kan det resulterer i et kriminelt forhold, samt føre til alvorlig mental og fysisk skade på dine medmennesker både på dit arbejde og din familie.

* Konflikt og kontrol af vrede (Anger Management red.) 1. Denne artikel er ikke om kontrol af vrede. Du bør være opmærksom på at mange mennesker har problemer med deres vrede, uden at de ved at det er et problem. 2. Hvis du har et problem med at styre din vrede, så skal du søge professionel hjælp. Du kan starte hos din praktiserende læge, som måske kan henvise dig til en specialist (i fuld fortrolighed).

Anden del af denne serie kommer i næste nummer af Greenkeeperen, ultimo juni.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 35

Artikel

Den gamle dame på Fyn Af Jacques Borggild

Én af de store, velrenomérede og også gamle golfklubber ligger i Odense, nærmere betegnet i Odense's sydøstlige del i nærheden af Syddansk Universitet og også som nabo til det nye Super-sygehus, som forventes opført i løbet af de kommende år. Vi taler naturligvis om Odense Golfklub ved Hollufgård. Odense Golfklub's historie går helt tilbage til 1927, hvor en initiativgruppe af borgere fra den mere fornemme del af den gamle kancellistad fik oprettet golfhuller på det område, som i dag er kendt som Dyrskuepladsen. I 1963 flyttede golfklubben til en nyanlagt golfbane med 9 huller ved Rugårdsvej i Odense's vestlige del og her blev golfklubben så helt frem til 1980. På dette tidspunkt var golfsporten langsomt ved at udvikle sig i Danmark og der var alvorlig pladsmangel på de 9 huller ved Rugårdsvej, og den daværende bestyrelse i golfklubben begyndte allerede i slutningen af halvfjerds'erne at se sig om efter et egnet område til en stor golfklub. Ønsket fra Odense Golfklub var at finde et stykke jord så tæt på Odense som vel muligt, men også et stykke jord, som var velegnet til at anlægge en 18 hullers golfbane og gerne med extra plads til en 9 hullers bane og naturligvis plads til klubhus, driving range, indspilsgreens samt putting green. Med andre ord et område på omkring 100 hektar tæt på Odense – ikke den nemmeste opgave i verden. Hollufgård blev stedet Selv om opgaven syntes vanskelig, lykkedes det dog, efter forhandlinger med Odense kommune at finde stedet, nemlig området ved Hollufgård, hvor Odense Golfklub i dag har til huse, i første omgang lejede man jorden af Odense kommune, men senere, i nuværende DGU-formand Søren Clemmensen's tid som formand i Odense Golfklub, købte man jorden i 1988. Området var tæt på Odense Centrum, det var stort nok til at få alle ønsker opfyldt, dog var det et problem, området var 36 <<

– og er – meget lavt liggende og der måtte forventes store dræningsarbejder og nok også et meget vådt område i tider på året med megen regn. I den første periode efter 1980, hvor golfbanen blev anlagt benyttede man lokaler på Hollufgård til klubhus men snart tillod økonomien byggeri af det dejlige, store klubhus, med restaurant, omklædningsrum, mødelokaler, sekretariat, pro shop og stor terrasse mod golfbanen, som vi i dag kender. Odense Golfklub indviede sit nye klubhus i Maj måned 1993, ligeledes i Søren Clemmensens formandstid, som var i en 20-årig periode fra 1983 til 2003. Baneændring i 2007 Den nye golfbane ved Hollufgård var populær og snart udviklede Odense Golfklub sig til én af Danmarks store traditionsrige golfklubber med op mod 1500 medlemmer, afholdelse af flere store golfturneringer, herunder DM-finaler og Europæiske internationale turneringer. Man kæmpede dog til stadighed mod

større våde områder og direkte oversvømmelser på de meget lavtliggende områder i perioder med meget regn, og klubbens ledelse besluttede derfor i 2007 at gennemføre et storstilet ændringsarbejde på banen, herunder betydelige nye dræningsarbejder, anlægning af nye søer og omlægning af flere huller og greens samt ændringer af service-områderne, herunder putting-green og indspilsgreens. Vi har talt med Chefgreenkeeper Jack Rasmussen om de betydelige omlægninger på Odense-banen: – Vi havde egentlig budgettéret med et noget mindre beløb, men vi endte op i totalomkostninger på lidt under 6.0 mio. Kr. for alle anlægsarbejder, dræning, osv. Vi lavede nye søer, bl.a. for at kunne “oplagre” vandet fra de regnfulde perioder til anvendelse i de tørre tider og dette er også lykkedes rigtigt godt, så godt, at vi har rigeligt vand til vanding, når der er behov for dette. Vi har i øvrigt netop haft forhandlinger med folk fra Region SydDanmark og det nye Super-sygehus, som jo anbringes stort set som vore naboer. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> D e n

Det er planlagt at lave et stort vandreservoir, som vil komme både sygehuset og os til gode. Det var banearkitekt Henrik Jakobsen, som tegnede alle ændringer på banen, og i dag kan man roligt vedgå, at vi skulle have fulgt alle Henrik Jacobsens forslag til baneændringer og ikke have forsøgt at spare lidt hist og her. Disse besparelser er desværre kommet tilbage med renter, idet vi netop nu er i gang med fornyede dræningsarbejder og bl.a. ændring af bunkers. Det er også vor erfaring, at vi meget gerne ville have haft Henrik Jacobsen til at følge de forskellige anlægsarbejder, idet vi i så fald ville kunne have sparet de nuværende ændringer, som bestemt ikke er ubetydelige. Resultatet er dog blevet rigtig godt og vil blive endnu bedre, når vi her i foråret er færdige med de sidste forbedringer. Miljø – nu og i fremtiden Jack Rasmussen hører til den store gruppe af danske greenkeepere, som er miljøbevidste og som årligt indsender sine grønne regnskaber. Vi spørger: Kan man passe et stor t golfanlæg som Odense Golfklub's uden brug af pesticider og samtidig lev e op til den standard, som golfbanen i dag har og som golfspillerne forventer? – Nej, jeg tror ikke, at man kan bibeholde den standard, som vore medlemmer og gæstespillere er vant til, hvis det skal foregå helt uden brug af pesticider. Man kan nå et langt stykke af vejen via mekanisk pleje, men vi må ikke glemme, at vi, med de maskiner, som markedet i dag tilbyder, vil få en større CO2 udledning, hvis vi skal udvide den mekaniske pleje. Jeg tror også, at det måske vil kræve nye græssorter. Jeg finder også, at der ikke forskes nok i udvikling af nye midler til bekæmpelse af sygdomme og insektangreb. Vi har simpelthen for få alternativer, men det er stadig min holdning, at vi naturligvis skal skåne natur og grundvand mest muligt. Hvad vil dine medlemmer sige, hvis de ser mælkebøtter og andr e ukrudsarter på fairways? – Jeg tror desværre, at de vil skyde skylden på os greenkeepere. Jeg synes at der fra DGU's side har været en meget mangelfuld, for ikke at sige ikke-eksisterende information ud til landets golfspillere om miljøproblematikken, om indgåede miljøaftaler og i det hele taget om de krav som stilles – og vil blive stillet i fremtiden. Hvorfor informerer DGU ikke via sit magasin “Dansk Golf”, således at landets golfspillere ved, hvad der måske venter dem i fremtiden? – Jeg har forstået, at man fra DGA's side endog har tilbudt at levere artikler til “Dansk Golf ” om miljøproblematikken og om greenkeepernes arbejde på golfbanen. Jeg mener, at “Dansk Golf ” skulle tage imod dette tilbud med kyshånd. Moderne organisation Odense Golfklub er moderne organiseret med en golfmanager, som refererer direkte til bestyrelsen og har ansvaret for såvel klubbens daglige drift, som den sportslige del, altså golfspillet. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

ga m l e da m e på

F y n << A r t i k e l

Golf manager siden 1. januar 2009 er erfarne Hans Henrik Burkal 55 år gammel, tidligere generalsekretær i Dansk Svømmeunion og forretningsfører i Korsør Golfklub. Hans Henrik Burkal fortæller: – Odense Golfklub har nu 1308 aktive medlemmer samt 397 passive medlemmer, altså i alt 1705 medlemmer og vi er tæt på den grænse for antallet af aktive medlemmer, som generalforsamlingen har besluttet, nemlig 1350. Disse medlemstal giver ikke problemer, da vi skal betænke, at vi råder over såvel vores 18-huls mesterskabsbane som en lidt mindre 9-hulsbane. Medlemskontinget pr. halvår er kr. 2.850 for et almindeligt voksen-medlemskab og derudover naturligvis en lang række specielle medlemskontingenter for juniorer, seniorer osv. Har I indtil nu haft pr oblemer med den ny e ordning med flexmedlemsskaber og hvad er i øvrigt din mening om ordningen? – Nej hidtil har vi kke mærket nogen virkning af ordningen og vi har, heldigvis da, ikke haft et større udmeldelsestal end normalt, men jeg mener ikke at den nye ordning er den rigtige. Jeg føler det som om vi holder “udsalg” over den rigtig gode “vare” vi har at tilbyde. Men lad os nu se hvad de kommende måneder viser. Jeg tror og håber, at den gode klubånd i en gammel golfklub som Odense Golfklub vil betyde, at vore medlemmer bliver her hos os og nyder det klubliv og det gode golfanlæg, som vi tilbyder. Hvordan fungérer samarbejdet i jeres organisation? – Rigtig godt synes jeg. Jeg har et fortrinligt samarbejde med vores Chefgreenkeeper Jack Rasmussen, som tager sig af alt omkring golfanlægget, og i det hele taget fungérer tingene godt her i klubben, vi har nok de samme problemer, som alle andre store golfklubber, men det er jo vores opgave at løse disse ting og det er det, vi får vores løn for. Dog arbejder vi lige nu meget med kommunikationen mellem klub og medlemmer, da vi desværre har måttet stoppe udgivelsen af vort mangeårige klubblad. Det var simpelthen ikke mere muligt at finde frivillig arbejdskraft, som ville stå for udgivelsen og der er jo ikke økonomi i betalt arbejdskraft til klubbladet. Men heldigvis har vi jo så nu vores hjemmeside, som har fine besøgstal og gennem denne forsøger vi at holde medlemmerne underrettet om løbende – og nye ting i klubben, arrangementer, klubturneringer osv. Her bryder Jack Rasmussen ind: – Jeg må jo nok tilstå, at det med kommunikationen ud til medlemmerne omkring anlægsarbejder, baneændringer samt den daglige banepleje, ikke har været den bedste, men jeg har sat mig for, at dette skal forbedres kraftigt hertil den nye sæson 2011. Vi skal være meget bedre til at fortælle, hvad vi gør, hvornår vi gør det og hvorfor vi gør det, f.eks hvornår og hvorfor vertikalskærer og topdresser vi greens, hvorfor prikler vi osv osv. Vore golfspillere tror ofte, at vi udelukkende udfører disse nødvendige arbejder for at genere dem, og det er jo på ingen måde tilfældet, tværtimod.

>> 37

ArtikeL

t e m A p LAntevækst

Frøsortiment 2011

Græsfrø fra forskellige leverandører Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Som altid er foråret tiden, hvor mange

Hunsballe og Marker vælger at efterså, det gælder ikke mindst Det bliver spændende at følge udviklingreens. Hvilken kombination af arter og gen for det nye samarbejde mellem Hunssorter passer til dine forhold? Og måske balle Frø A/S og E. Marker A/S. Denne ikke mindst hvilken leverandør skal du konstellation giver Hunsballe langt større vælge? Der er mange hensyn at veje op berøringsflade med golfbranchen end de mod hinanden. Der kan også være an- har haft tidligere. Frem til nu har firmaet det end den græstekniske kvalitet at tage været koncentreret mod kommune- og hensyn til. I denne artikel knytter jeg en anlægssiden. Det er her sortimentet er kommentar til sortimentet fra de tre leve- stærkest, men der er også fornuftige blanrandører. dinger til greenkeeperen. Det er helt klar I takt med at vintergækken spirer frem, et plus at have alm. hvene ’AberRoyal’ med springer frøfirmaerne også ud med deres i programmet. sortimenter for den kommende sæson. Jeg har valgt at se på udbuddet fra de tre Sortimentet til greens aktører i Danmark: Det hollandske foræd- I tabellen har jeg listet de blandinger, som lingshus BARENBRUG, der markedsfø- er målrettet til greens fra de tre firmaers res af Semenco A/S (en del af Linds), det programmer for 2011. Hvis en sort er danske forædlingsfirma DLF-Trifolium blevet anbefalet ud fra den nordiske afA/S, der markedsføres af Prodana Seeds prøvning for greens enten 2003-2006 elA/S og endelig det dansk-tyske foræd- ler 2007-2010 er sorten mærker N*. UK* lingsfirma Euro Grass er sorterne mærket, Breeding som ejes 50 Der er meget at vælge imellem når hvis de topper listen % af det danske Huns- katalogerne ligger på skrivebordet. fra STRI, UK 2011. balle Frø A/S. Her sker Som toppen betragter markedsføringen genjeg ned til én karakter nem E. Marker A/S. Alle firmaer har be- under den bedste score. Personligt vægter tydelige organisationer bag sig, men ikke jeg den nordiske afprøvning højt, da overalle taler med lige stor røst i Danmark. vintringen og sundheden som spiller en stor rolle. Jeg vil opfordre dig til at gå på opdagelse i tabellen, og se på hvilke kombinationer der bedst tilfredsstiller dine græstekniske behov. Renhed og økonomi Kvalitet er mange ting. En faktor er den græstekniske, som fremgår af tabellen, men andre er pålidelige oplysninger om frøets renhed. Det gælder særdeles, når vi taler om frø, der skal bruges på greens. Her skal du som greenkeeper gøre alt hvad der står i din magt, for

38 <<

at undgå forurening med enårig rapgræs. Det hjælper ikke meget at kulturgræsset har fået gode karakterer for sundhed, hvis vi samtidig sår betydelige mængder af enårig rapgræs – en sikker smittekilde til svampeinfektioner. Husk derfor altid at spørge efter dokumentation på renheden. Frø der netop sælges på EU-kravet er principielt for beskidt til at bruge på greens. Når du skal vælge leverandør bliver det på denne måde en afvejning af økonomi, renhed og de græstekniske egenskaber. Sundhed sat på dagsordenen Niels Chr. Nielsen, DLF-Triflolium viste os i efterårets artikler i Greenkeeperen at rødsvingel med korte udløbere (Frt) har den bedste konkurrenceevne overfor enårig rapgræs, mens alm. hvene kun konkurrerer meget ringe. Denne viden kan yderligere være udsalgsgivende i valget af frøblanding. Dokumentation om spiring ved kolde temperaturer, kan også være en faktor, når vi skal undgå at enårig rapgræs får forspringet i forårstiden. Her har BARENBRUG ofte haft gode data på sorterne. Sunde greens består af kulturgræs. Specialiteter Både Semenco og Prodana markedsfører en række specialiteter, der kan være gode redskaber at have i værkstøjskassen, når ekstraordinære opgaver skal løses. Det kan være westerwoldisk rajgræs, der spirer hurtigt og ved lavere temperatur, mosebunke der kan tåler skygge eller specielle typer af strandsvingel og fåresvingel til de meget tørre og næringsfattige forhold. De specielle løsninger hjælper dig lidt på vej, men ændrer ikke verden fra nat til dag. Tag godt imod din frøleverandør, der er meget godt på hylderne, men husk at stille de kritiske spørgsmål.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> F r ø s o r t i m e n t 2 0 1 1 << A r t i k e l

Græsfrøblandinger til greens sæson 2011: Semenco A/S

Prodana Seeds A/S

Hunsballe FRØ A/S

Rødsvingel Masterline 30 % Musica N*, UK* (Frc) 10 % Greensleeves N*, UK* (Frc) 45 % CezanneN*, UK* (Frt) 15 % Amarone (Frt) (fås også som iSeed)

Rødsvingel-Turf 25 % Euromaster (Frt) 25 % Libano (Frt) 25 % Music N*, UK* (Frc) 25 % Dorianna (Frc)

Green Masterline 30 % Musica N*, UK*(Frc) 10 % Greensleeves N*, UK*(Frc) 30 % Cezanne N*, UK*(Frt) 15 % Amarone (Frt) 10 % ManorN*, UK* (Ac) 5 % Greenspeed N*, UK*(Ac) (fås også som iSeed)

Green-Turf 21 % Euromaster (Frt) 21 % Libano (Frt) 21 % Musica N*, UK*(Frc) 21% Dorianna (Frc) 7,5 % AberRoyalN*, UK*(Ac) 7,5 % SeftonUK*(Ac)

Green Eftersåning M. line 10 % Musica N*, UK* (Frc) 10 % Greensleeves N*, UK*(Frc) 20 % Cezanne N*, UK*(Frt) 10 % Amarone (Frt) 20 % Manor N*, UK*(Ac) 20 % DensoN*; UK*(Ac) 10% Greenspeed N*; UK*(Ac)

Green-Turf Eftersåning 15 % Euromaster (Frt) 15 % Libano (Frt) 10 % Musica N*, UK*(Frc) 10 % Dorianna (Frc) 25 % AberRoyalN*, UK*(Ac) 25 % SeftonUK*(Ac)

Teested Eftersåning M. Line 40% Jessica UK* (Lp) 20% Sauvignon UK* (Lp) 25% Musica N*, UK* (Frc) 15% Cezanne N*, UK* (Frt)

Green-Turf forår renovering 10 % Ligala (Lp) 10 % Vesuvius (Lp) 25 % Libano (Frt) 15 % Euromaster (Frt) 15 % Musica N*, UK*(Frc) 15 % Dorianna (Frc) 5 % AberRoyalN*, UK*(Ac) 5 % SeftonUK*(Ac)

100 % Independence N*, UK* 100 % Penn G6UK* 100 % Cobra Nova UK* 100 % CY2 N*, UK*

100 % Penncross 100 % Penn A4 UK* 100 % Markenzia

Hundehvener Gødningsbelagt, iSeed Turbo Masterline

Tilbyder en lang række sorter som renvarer.

Blandinger med 100 % rødsvingel Bar Fescue 30 % Barcrown N*. UK* (Frt) 10 % Barroyal (Frt) 30 % Barswing N*, UK* (Frc) 30 % Bargreen (Frc)

Blandinger med rødsvingel og alm. hvene Bar Superb 25 % Barcrown N*. UK* (Frt) 15 % Barroyal (Frt) 40 % Bargreen (Frc) 10 % HeriotUK* (Ac) 10 % Barking N*, UK* (Ac)

Blandinger med dominans af alm. hvene Bar All Bent 50 % Heriot UK* (Ac) 50 % Barking N*, UK* (Ac)

Blandinger med alm. rajgræs Bar Platinum 10 % Barlady (Lp) 20 % Bargold (Lp) 35 % Barcrown N*, UK* (Frt) 15 % Barroyal (Frt) 20 % Bargreen (Frc)

Rene sorter af krybende hvene 100 % Bengal (As) Div. Penn-sorter hele sortimentet.

Forskellige specialiteter Miks af alm. og kryb. hvene. Strandsvingel Mosebunke SOS

Græsarter: Frt: Rødsvingel med korte udløbere. Frc: Rødsvingel uden udløbere. Lp: Almindelig rajgræs. As, Krybende hvene, Ac: Almindelig hvene. Sortsafprøvninger: N* anbefalet efter den nordiske afprøvning på greens. UK*: Turfgrass Seeds fra STRI, UK (topper afprøvningen med op til en karakters afvigelse under den bedste.)

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 39

ArtikeL

Ree Golf tilknyttet som første nye PLUS bane Investering på 50 millioner kroner skal sikre, at Proark golf PLUS sætter nye kvalitetsstandarder for dansk golf. Allerede til maj lanceres Proark golf PLUS bane nummer to

Af Frank Undall, Journalist, Communications Director

orsdag blev første vigtige skridt taget til virkeliggørelse af visionen om Proark golf Plus (PgP). Visionen er blandt andet, at danske golfspillere allerede om to år kun har brug for ét medlemskab for at få adgang til 20 danske golfbaner. Administrerende direktør Asger Bache Jensen fra Proark golf PLUS afslørede, at Ree Golf ved Helsinge i Nordsjælland bliver den første nye Proark golf PLUS bane, der tilknyttes.

40 <<

Dermed kan klubbens cirka 700 medlemmer se frem mod en sæsonstart med mulighed for adgang til i alt syv golfbaner – og adgang til yderligere to til fire baner før sæsonen er slut. – Nyheden er torsdag meldt ud til golfklubben, som på generalforsamlingen 3. marts vil give medlemmerne en grundig information om de nye muligheder. Ree Golf bliver dermed den før-

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>>R e e G o l f

ste nordsjællandske bane i vores koncept, hvor vi især satser på stærke PgP regioner i Nord- og Midtsjælland, på Fyn og i Århusområdet, siger Asger Bache Jensen. Ifølge planen skal der integreres op til 25 danske golfbaner indenfor de kommende fire til fem år – og altså 20 allerede i 2013. Målet er, at Proark golf PLUS skal tilføre mere værdi til både golfspillerne og banerne i stedet for at springe på den igangværende discountbølge, der vil medføre et blodbad i dansk golf i de kommende år. Til at sikre værdifuld kvalitetsgolf er indhentet ny likviditet på 50 millioner kroner fra private og institutionelle investorer. De eksisterende seks golfbaner under Proark Golf (to i Skjoldenæsholm, Odense Eventyr, Hjarbæk Fjord, Blokhus Klit og Kalø) er grundstammen i Proark golf PLUS, som nu udvides med Ree Golf. Næste Proark golf PLUS bane bliver ved Ry, som i maj åbner med en helt ny en nihullers Pay & Play bane og yderligere 18 huller i foråret 2012. – Allerede nu har vi aftaler med yderligere tre baner om samarbejde fra i år, og vi får dagligt masser af henvendelser fra golfbaner, der gerne vil deltage. Vi tegner imidlertid ikke aftaler med enhver bane, der henvender sig, for vi ønsker at skabe en ny standard for kvalitet i dansk golf – ikke mindst hvad angår oplevelsen. Også

Roskilde Golfklub

tilknyttet som første nye

rent geografisk vil vi sikre, at både medlemmer og virksomheder med Company Days, får de bedste oplevelser i de regioner, vi satser på, siger Asger Bache Jensen. For medlemmerne i en klub under Proark golf PLUS konceptet bliver der ikke umiddelbart forandringer – heller ikke i kontingentet. Men der åbnes for en lang

Aarhus Aadal Golfklub

PL U S

bane

<< A r t i k e l

række fordele, mest iøjnefaldende, at der kan spilles på Proark golf PLUS baner. Den større værdi for spilleren er ikke gratis. Men forskellige løsninger viser, at adgang til frit spil på Proark golf PLUS banerne typisk ikke koster mere end det, der ellers betales for to til tre greenfees, så der bliver hurtigt overskud.

Før

Aarhus Aadal Golfklub

Efter

Vedligeholdelse af stisystemet?

Vi reducerer dine omkostninger væsentligt! En overfladebelægning har en lang levetid og vil fra dag ét reducere udgifterne til vedligeholdelse betydeligt.

Ring til os. Vi kommer gerne og besigtiger arealerne, yder rådgivning og giver et helt uforpligtende tilbud.

Belægningen er miljøvenlig og udføres i udvalgte farvenuancer, således den passer ind i naturen og fremmer helhedsindtrykket af omgivelserne.

■ Stier ■ Pladser

Vi udfører belægningen på: ■ Køreveje ■ P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

KVALITET – OG TID TIL OMHU

>> 41

ArtikeL

Golfstrømmen går mod Tyrkiet 15 baner på en strækning på 15 kilometer gør Belek-området på det tyrkiske Middelhavskyst til et turisthit blandt golfspillere Af Jens Christensen

Spanien og Portugal har i mange år været de fortrukne rejsemål for golfspillende danske turister i vinterhalvåret, men i takt med stigende spanske og portugisiske greenfeepriser (spilleafgifter pr. runde) har den danske »golfstrøm« skiftet retning, så den nu går i den stik modsatte retning af Middelhavet: Tyrkiet. Nærmere betegnet har et 15 kilometer langt område ved foden af Taurus-bjergene med den beskedne provinsby Belek som centrum udviklet sig til en golfmæssig udgave af Turkish Delight, som oprindelig var en blød, håndlavet sukkerkage tilsat pistachenødder, hasselnødder eller mint – en delikatesse, der siden 16. århundrede er blevet serveret til den stærke tyrkiske kop kaffe, der altid slutter et måltid. Med tiden har Turkish Delight i stor udstrækning fået karakter af et begreb i relation til mange andre tyrkiske ting, der også skaber fryd (delight). Således har den

[ Tyrkiet ]

Istanbul

Antalya

42 <<

første golfbane i Belek-området, National Golf Club, lige fra sin åbning i 1994 markedsført sig selv som “A Touch of Turkish Delight” – en betegnelse, som masser af golfturister fra Vesteuropa finder så rammende, at de i dag betragter Belek-området som Europas bedste golfdestination – både hvad angår kvalitet og pris.

spiller, svenske Annika Sörenstam, i et nyt golfresort, Olivion Golf. Det bliver hendes første bane i Europa, men niende i alt. Hun har tidligere designet baner i USA, Canada, Sydafrika og Kina – alle med stor anerkendelse til følge, så Olivion-banen, som skal stå færdig i 2012, imødeses med gigantiske forventninger. Men Sörenstams færdige resultat skal nødvendigvis også være ekstremt flot for Sörenstam-bane at overstråle de største perler blandt beståP.t. tæller Belek-området 15 baner med til- ende baner som National (David Feherty), sammen 279 huller, og selvom flere af disse Sultan (David Jones), Nobilis (Dave Thobaner har verdensklasseformat med stjerne- mas), Cornelia (Nick Faldo), The Montgoarkitekter som David Feherty, David Jones, merie (Colin Montgomerie), Lykia Links Dave Thomas, Nick Faldo, Colin Montgo- (Perry Dye). merie og Perry Dye, venter den måske allerTil Annika Sörenstams kvaliteter som bedste bane forbanearkitekt høude. Den skal rer, at hun altid nemlig designes etablerer første Golf i Belek af verdens mest klasses træningsBaner: succesfulde faciliteter i til• Gloria Old Course, 18 huller. kvindelige golfknytning til sine • Gloria New Course, 18 huller. baner, og dét vil • Gloria Verde Course: 9 huller. • Sultan Course: 18 huller. • Pasha Course: 18 huller. • National Course: 18 huller. • Tat International Course: 27 huller. • Cornelia Faldo Course: 27 huller: • Robinson Nobilis Course: 18 huller. • The Montgomerie Course: 18 huller • Sueno Pines Golf Course: 18 huller • Sueno Dunes Course: 18 huller. • Lykia Links Course: 18 huller. • Kaya Eagles Course: 18 huller. • Carya Golf Course: 18 huller. Greenfeepriserne: Ligger i højsæsonen (oktober-april) omkring 80 Euros pr. runde i gennemsnit, men væsentligt lavere, hvis man vælger pakketilbud med to, tre, fire eller fem runder i løbet af en uge.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> g o l f s t R ø m m e n

også ske ved Olivion-banen, der vil byde på masser af fyrreskov og søer – i stil med National, Sultan, Nobilis, Cornelia og The Montgomerie. Kunstig klitbane To baner, Lykia Links og Sueno Golf, adskiller sig på hver sin måde markant fra de øvrige baner på den tyrkiske golfkyst. Siden sin åbning i december 2008 har Lykiabanen givet anledning til mange og lange diskussioner. Her er nemlig tale om Tyrkiets første links-bane – i kunstige klitter direkte ud til Middelhavet – og denne udformning kommer bag på mange golfturister, som simpelthen ikke forventer en sådan klitbane i Tyrkiet. På grund af vinden fra havet, små og dybe bunkers på fairways mellem de marehalmsbevoksede klitter og gigantiske greenbunkers kommer kun få “almindelige” golfspillere Lykia rundt i en acceptabel score. Til gengæld betragter gode spillere, med én-cifret handicap, Lykia som den ultimative udfordring. Dét harmonerer meget godt med, at banearkitekten, Perry Dye, bl.a. har designet Ryder Cup-banen Kiawah Island Ocean Course

gåR mod

t y R k i e t << A r t i k e L

Sueno Golf hører til de mest markante, nyeste baner i Belekområdet. Det skyldes blandt andet, at én af 9 hullers-sløjferne slutter med denne ø-green og de tre andre sløjfer med hver sin halvø-green i samme sø foran klubhuset og hotellet.

Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

d til golf bare sand...

DAns

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand G er rnordens e e n k førende e e p e rspecialist e n >> og1 du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........

– næsten for god G

E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V 2 0 1 1 <<

pReMIuM

>> 43

A r t i k e L >> G o L f s t r Ø m m e n

Går moD

sammen med sin endnu mere berømte far, Pete Dye. Puklede fairways Der er lige så delte meninger om Sueno Golf, med to 18 hullers-baner, Pines Course og Dunes Course. Dét skyldes, at den amerikanske arkitekt Andrew Craven har forsynet fairways på Pines-banen med masser af kunstige pukler, der medfører skrånende lejer, som kan være særdeles svære at håndtere. Man føler sig hurtigt uheldig på disse bølgende fairways. Til gengæld vil man føle sig godt tilfreds, hvis man spiller en runde i nærheden af sit handicap. Puklerne gør nemlig sværhedsgraden så stor, at spillere med højere handicap end 18, bør

t Y r k I e t <<

Verdens bedste kvindelige golfspiller gennem tiderne, Annika Sörenstam, skal designe den næste bane i Belek, Olivion Golf, og dermed synes et nyt tilløbsstykke sikret.

fravælge Pines-banen, som også er markant længere end den mere konventionelt designede Dunes-bane. Særdeles interessant er i øvrigt afslutningen på alle fire ni hullerssløjfer. 18. hul på Dunes slutter således med en decideret ø-green – i samme sø, hvor 9. og 18. hul på Pines samt 9. hul på Dunes slutter med hver sin halvø-green. Danske relationer Lidt pudsigt har har to af de sydtyrkiske baner relationer til Danmark. Det gælder

Værd at vide om Belek De store golfresorts i og omkring Belek emmer ikke just af tyrkisk kultur. Det er primært vesteuropæiske golfspillere, der frekventerer resorthotellerne, hvorfor i høj grad disse excellerer i vesteuropæiske retter. Men naturligvis serveres også mad fra det tyrkiske køkken, som sammen med det franske og det kinesiske regnes som verdens tre bedste. – med mulighed for at prøve delikatesser som meze (små forretter i stil med spanske tapas), Döner-bekab (pandekager med kød og krydderier), shish-kebab (grillet okse-, lamme- eller kyllingekød på spyd) og köfte (hakkede oksekødboller med krydderier). Tuborg- og Carlsberg-øl findes de fleste steder, og tyrkisk vin er udmærket – med Doluca som det mest kendte mærke. Den tyrkiske brændevin, Raki, er særdeles stærk, selvom den blandes med vand. Spiller man ikke golf, kan man solbade på den 12 kilometer lange strand, der strækker sig gennem hele Belek-området – eller besøge nærliggende historiske seværdigheder i Side, Aspendos eller Perge. Den klassiske storby Antalya ligger kun 25 kilometer væk, og navnlig den gamle bydel, Kaleici, med små, smalle gader, mindesmærker fra romertiden og minaretet fra 1200-tallet, Yivli Minare, er charmerende. Det samme kan siges om byens maleriske havn med et pulserende folkeliv. Nyttig website: www.scanwaygolf.dk

Lykia Golf ligner ikke noget anden bane på den tyrkiske golfkyst. Den er nemlig landets første links-bane – skabt i kunstige klitter og med gigantiske bunkers, der nærmest minder om bombekratere. Her er tale om den ultimative golftest.

44 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

den nyåbnede bane, Carya, som er designet af danske Philip Spogard, ansat i det verdenskendte banearkitektfirma, Thomson Perrett & Lobb – med den femdobbelte British Open-vinder Peter Thomson i spidsen. Carya kan bedst sammenlignes med traditionelle engelske baner i hedelandskab som Wentworth, Sunningdale, Walton Heath og The Berkshire. Tat Golf, med 27 huller, har samme arkitekt som en dansk bane, Simon's i Kvistgård. De tre 9 hullers-sløjfer, Tat, Belek, og International, har samme standard og længde, så det i realiteten er muligt at sammensætte tre forskellige 18 hullers-baner. Nogle at hullerne løber langs med klitterne ud til Middelhavet og har dermed links-karakter. I øvrigt har Tat Golf i den forløbne sommer gennemgået en større renovering og står dermed klar til den kommende vinter i topform.

TORO Forårsluftning

dybt, præcist & effektivt

ProCore® SR-72 Dybdeluftning af Fairways og Greens Hydraulisk fjernbetjent indstilling af arbejdsdybde ned til 40 cm. stort udvalg fra letvægtsmaskiner til Greens til robuste, Heavy Duty modeller til Fairways. TORO har det brede udvalg !

Nemt og lynhurtigt !

Den tidligere engelske topspiller, Nick Faldo, har tegnet 27 spændende huller i Cornelia Golf Resort. I øvrigt har han også designet en dansk bane, Ledreborg Palace, i Lejre.

Store turneringer Det er ikke kun golfturisterne, der har fået øje på Belek-området. Det samme har de tre professionelle tours, European Challenge Tour, European Senior Tour og Ladies European Tour, der jævnligt afvikler turneringer på disse kanter. Challenge Tour spillede f.eks. i år på Carya, men Ladies European Tour besøgte National. Det varer næppe længe, før European Tour også kommer forbi. Sikkert er det allerede, at amatørverdensmesterskaberne for hold i 2012 skal spilles på to Belek-baner, Gloria Old Course og Cornelia Faldo Course – og at golfstrømmen til Belek og omegn vil fortsætte. Ikke mindst fordi historiens største kvindelige stjerne, Annika Sörenstam, debuterer netop her som golfbanedesigner i Europa. I øvrigt er de fleste golfbaner omkring Belek etableret i forbindelse med resorts eller hoteller – med greenfee-rabat til følge, når man spiller banen på dét resort eller hotel, hvor man bor. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Procore SR-72

ProCore® 648 Walk-behind hurtigprikker

Hurtig og effektiv med et minimum af pladsbehov, er det der gør denne meget handy hurtigprikker til den mest eftertragtede på markedet.

Masser af fordele !

Stort udvalg af Solid Tines og Hugpiber

MASKINHANDLER

Ring idag og få finansiering i morgen !

a company in Lely Group

SVEND CARLSEN A/S

Lunden 10 · Aasum DK 5320 Agedrup · Tlf. +45 6610 9200 · www.sc-svendcarlsen.dk

ArtikeL

Mere forskning i Danmark – STERF projekter Med nye bevillinger fra den nordiske golfforskningsfond STERF vil der komme mere forskning til Danmark i relation til græspleje på golfbaner. Et stort projekt omkring eftersåning af fairways, en sortsafprøvning i Danmark, et demoforsøg omkring ukrudts kontrol på fairway samt et større projekt omkring multifunktionelle golfbaner er på vej Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab og Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union

Foruden de 4 projekter i Danmark forventes der igangsat yderligere 3 forsøg i Skandinavien, så der bliver noget at følge med i for de danske greenkeepere i den kommende tid. Eftersåning af fairways Det er sjældent at der igangsættes fairwayprojekter på trods af, at disse arealmæssigt udgør en stor del af golfbanen. Udgangspunktet for projektet er bæredygtig anvendelse af pesticider og en ny lovgivning på golfområ-

det omkring reduktion/udfasning af pesticid anvendelsen på golfbaner. Det er derfor vigtigt at vi retter fokus mod fairways da det er her en stor del af pesticiderne anvendes (jfr. de grønne regnskaber). I vores arbejde med bekæmpelse af ukrudt uden pesticider eller med et reduceret pesticidforbrug er det vigtigt at der fokuseres endnu mere på hvordan vi får etableret en stærk og konkurrencedygtig græsbestand på fairways. At efterså, kan være en måde at opretholde en tæt græsbestand på hvor ukrudt har svært ved at få

plads. Det viser observationer fra Viborg golfbane hvor forsøgsfelter der for 10 år tilbage blev eftersået i en 3-årig periode, i dag står med et mere tæt græsdække og mindre ukrudt. Det nye STERF projekt fokuserer netop på eftersåningsstrategier, der er tilpasset de nordiske forhold. Såtidspunkt, gødning og græsvalg er nogle af de parametre som der skal arbejdes med, samtidig med at økonomien i den ændrede pleje estimeres. Projektet vil dels foregå ude på nogle golfbaner – bl.a. i Danmark og dels på Landvik i Norge hvor der vil blive arbejdet mere intensivt i nogle mindre parceller. Projektleder er Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab og Trygve Aamlid vil stå for forsøgsdelen i Norge. Prodana vil være sponsor af de forskellige græsfrø. Sortsafprøvning Siden 2003 har der i Norden i STERF regi foregået en sortsafprøvning med henblik

46 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> m e R e

på evaluering af greengræsser. Afprøvningen startede i Norge og blev siden udvidet til også at inkludere afprøvning på Island. STERF har nu valgt at sortsafprøvningen skal fortsætte i endnu 4 år og denne gang kommer afprøvningen til at inkludere en lokalitet i Danmark. På forsøgsgreenen i Mogenstrup (Sydsjællands golfklub) hvor forsøget ”plejestrategier for greengræsser”

Lindholm

foRskning i

danmaRk – steRf

nu er afsluttet, vil halvdelen af forsøgsgrenen blive brugt til at huse sortsafprøvningen. Den nordiske sortsafprøvning har tidligere givet nogle helt andre resultater end afprøvningerne i andre lande. Det er derfor vigtigt at fortsætte dette arbejde, hvor forskellige frøfirmaer får testet deres nye sorter til anvendelse på greens.

pRojekteR

<< A r t i k e L

Det er meget positivt at forsøgsgreenen på Sydsjællands golfklub nu kan få en ny anvendelse og at vi får et sted som greenkeepere og greenkeeperelever kan besøge. Trygve Aamlid fra Bioforsk i Norge er projektleder for sortsafprøvnmingen i Norden. Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab vil komme til at varetage evalueringen af sorterne her i Danmark og Per

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Maskiner a s

Progressive TD65 rotorklipper

Selvkørende Verti-Drain

Driftssikker og solid klipper til semi-rough, boldbaner og andre grønne områder

Letvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskiftningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning

Rink DS Topdressere

Trilo VCU 120 Vertikalskærer

De nye topdressere er optimeret på en lang række punkter

Effektiv, mekanisk vertikalskærer med arbejdsdybde op til 50 mm

Nyh

Rekvirér plakat af massive pinde og hugpiber for fuldt overblik over mulighederne

lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112 G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 47

A r t i k e l >> M e r e

forskning i

D a n m a r k – STERF

projekter

Sørensen (Sydsjællands golfklub) vil stå for den daglige pleje af forsøgs arealerne. Ukrudt kontrol på fairway En del af STERF’s penge er afsat til “storskala forsøg ude på golfbaner”. Denne gang har vi her i Danmark fået penge til et demonstrations-forsøg som skal foregå på henholdsvis Odense golf klubs bane og på Sct. Knuds golfklubs bane i Nyborg i en 3-årig periode. Projektet har fokus på ukrudtskontrol på fairways og ønsket er at få afprøvet konceptet med at dybdeslice og samtidig placere gødning og frø ved eftersåning nede i vækstlaget. Tidligere erfaringer har vist en reduceret ukrudtsbestand, samt mere tætte og jævne plæner. Et resultat som vil kunne være med til at nedbringe pesticidforbruget. Projektet ligger meget op af det store fairway forsøg og de vil blive forsøgt koordineret så de kan supplere hinanden. Hunsballe Frø vil være sponsor af græsfrø. Multifunktionelle golfbaner Mulighed for at åbne golfbanen op for andre brugere, kan være med til at skaffe flere nye medlemmer til golfklubberne og forbedre markedsføring og indtjening. Projektet vil kortlægge golfbanens oplevelsesmæssige styrker og se nærmere på, hvordan golfklubberne konkret kan udnytte dette potentiale. Golfbaner rummer på grund af deres størrelse, beliggenhed og relativt hyppige forekomst et ikke fuldt udnyttet potentiale for så vidt angår forbedringer af biodiversitet og for udviklingen af friluftslivet. Projektet har til formål, at komme med ideer til hvordan Skandinaviske golfbaner kan udvikles med henblik på en øget multifunktionalitet som appellerer til (nye) forskellige brugergrupper. Med udgangspunkt i en kortlægning af golfbanernes iboende og potentielle oplevelsesmuligheder samt en undersøgelse af barrierer, skal projektet komme med forslag til videreudvikling af eksisterende oplevelser, faciliteter, natur og landskab. I projektet deltager 4 golfbaner, to danske (Sydsjælland og Hornbæk), en norsk og en svensk (Kristianstad) som fungerer som case studier. På disse baner kortlægges oplevelsesværdierne vha. en metode udviklet af Skov & Landskab ved Københavns Universitet. 48 <<

Projektleder er Ole Hjort Caspersen, øvrige projektdeltagere er Frans Søndergård Jensen, Peter Bendsen og Anne Mette Dahl Jensen, alle Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Revision af “græsguiden” Den eksisterende græsguide fra STERF (2007) er baseret på den forhenværende sortsafprøvning (2003-2006) i Norge og Sverige. Med den nye viden fra sortsafprøvningen i 2007-2010, skal guiden opdateres, således at greenkeeperne og konsulenterne har de nyeste afprøvningsresultater til rådighed når greenen skal anlægges eller eftersås. I projektet nedsættes en gruppe af rådgivere og forskere, der også vil se på en evt. ny struktur i guiden. Guiden forventes færdig i sommeren 2011. Trygve Aamlid, Bioforsk, Norge er ansvarlig for dette projekt. Bekæmpelse af mos på greens Mos kan ofte være et tilbagevendende problem på green især i det sydlige Skan-

dinavien. På 3 forskellige baner i Sverige vil man i dette storskala forsøg undersøge forskellige plejemetoder til at bekæmpe mosset (Bryum argenteum) og fremme græsset. Her vil fokus primært være på forskellige typer af gødningstilførsel samt forskellige mængder. Interaktivt kort, der fremmer forståelsen for miljøarbejdet På Saltsjöbadens Golfklubb i Sverige vil man afprøve et nyt formidlingsredskab i form af et interaktivt kort, der på pædagogisk vis viser de forskellige miljøtiltag på banen. Målet er at metoden fremadrettet vil kunne anvendes på flere klubbers hjemmesider.

For yderligere oplysning Kontakt Anne Mette Dahl Jensen på amdj@life.ku.dk eller Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Artikel

Af Vibeke Jensen & Jacques Borggild

Foto på medlemskort Husk at indsende digitalt foto til medlemskortet. Foto skal være i normal passtørrelse, da vores nye database-system ikke kan billedbehandle størrelser på fotos.

ninger er korrekte og up-to-date. (Navn, adresse, titel, fastnet-telefon, mobiltelefon, e-mail-adresse). Internet-kartoteket er rigtigt godt, men kun hvis du sørger for, at alle oplysninger om din person er korrekte.

Internet-kartoteket Husk at bruge internet-kartoteket, og husk venligst at bruge det rigtigt. Du kan selv redigere dine oplysninger på internetkartoteket. Sørg venligst for, at alle oplys-

Ferielukning Sekretariatet er ferielukket fra d. 7-20 april. Mails vil dog så vidt muligt blive besvaret i ferieperioden

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med dårlige lavt timetal til gode undgå rygge

Nye og brugte golfbiler sælges Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

% –10 Nye Yamaha golfbiler

Nye Yamaha golfbiler

% –10

ger

iler på la

Boldvasker Normal kr. 1200,NU KUN kr.

900,-

te golfb Boldvasker 250 brug

MÆRKER ALLE Vertikalskærer med opsamler NY

Normal kr. 1200,NU KUN kr.

900,-

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

ca. 1/2 pris

ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

Jysk Golf Import

Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 49

ArtikeL

t e m A p LAntevækst

Mosset spreder sig I de senere år er der set øgede mængder af mos på de danske golfbaner. Denne tendens ser ses også i andre lande. Denne artikel fortæller lidt om de mest almindelige mosser herhjemme, deres levevis og bekæmpelse Af biolog Gunnar R. Hansen, Vilvorde og hortonom Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard

Gunnar R. Hansen underviser til dagligt på Vilvorde, men har også har en baggrund som specialist i mosser. På en ekskursion med et hold greenkeeperelever i efteråret 2010 opdagede han, at der var flere forskellige mosser på DLF Trifoliums forsøgsgreen ved afslutning af det 3-årige Greensproject med afprøvning af gødningsniveauer og græsarter. Hvilke mosser det drejede sig om, blev undersøgt nærmere ved et efterfølgende besøg. Prodana’s forsøgsgreen indeholdt tre forskellige arter af bladmosser: • Sølv bryum (Bryum argenteum Hedw.) • Rød horntand (Ceratodon purpureus (Hedw.) Brid.) • Hvidlig kortkapsel (Brachythecium albicans (Hedw.) Schimp.) Sølv bryum er en kosmopolitisk art som findes på alle kontinenter og selv på fjernt liggende øer. Arten er tæt forbundet med menneskelig aktivitet. Den fortrækker næ-

50 <<

ringsrig jord, med en pH-værdi fra svagt sur til basisk. Selvom den ofte danner tuer, der er mindre end 10 mm høje, er den let genkendelig med tydelig “sølvskinnede” slanke skud, med tætte taglagte blade. I USA har man de sidste 10 år haft problemer med øget udbredelse af mos på golfbaner. Man mener, at dette skyldes, at solelskende og tørketolerante mosarter som fx Sølv bryum har etableret sig på greens. Rød horntand er en cirkumpolar art, som findes hele vejen rundt om nordpo- vokser i græsvegetation. De tre nævnte arlen. Den er tuedannede, og et af de mest ter fra DLF Trifoliums forsøgsgreen hører til de mest alminalmindelige mosser i delige herhjemme. Danmark. Det er en Sølv Bryum (Bryum argenteum) Det er svært at give typisk pionerart som danner ligesom Rød horntand en samlet liste over, vokser på både jord, små tuer af mos. hvad man kan finde sten, mure og mange på golfbaner. I Engandre habitater. Den er forureningstolerant og man finder den land har man opgjort artsantallet til 178 tit i by og industriområder. Den undgår for habitaten tørt græsland (Dry grasskalkholdig jord. Uden sporehuse kan den lands), Hill, M.O. et al. Dette tal dækker over alle mosser lige fra de meget alminvære svær at bestemme. delige til super sjældne arter. Et slag på Hvidlig kortkapsel er også en cirkumpo- tasken vil være, at vi i Danmark nok har lar art som danner lysegrønne skinnende 10-20 forskellige arter som vi vil kunne sammenhængende puder på jorden, sær- finde på greens, men det er svært at sige ligt på sandede og grusede steder. Derud- uden en nøjere undersøgelse. over finder man den på græslandsvegetation, i grusgrave, heder, klitter samt på sten Vokser som tuer eller tæpper og mure. Den vokser på et neutralt til surt Mosser er delt op i to grupper alt efter underlag. deres voksemåde. Den ene gruppe danDer er mange forskellige mosarter, der ner små tuer (akrokarpe), mens den anden G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> m o s s e t

gruppe danner sammenhængende tæpper via kapilærvirkning. Selve optagelsen af (pleurokarpe) i græsset. vand og næring sker via blade og stængler. Mosser er generelt kon- Bladene er kun ét cellelag tykke og der er kurrencesvage planter ingen kutikula. Derfor udtørrer planterne og vokser godt på hurtigt, men de optager vandet ligeså hurgreens, hvor man tigt igen. jo holder græsset lavt og der kan Opformering være knaphed på res- Mossers evne til vegetativ formering er sourcerne. Sølv bryum stor. Da mosser ingen rødder har, vil en og Rød horntand hører deling af planten ikke ødelægge den, men til de konkurrencesvage. De danner små i stedet give den mulighed for at vokse vipuder og vokser på urolig jord dvs. bare dere som to planter. I arktisk sker det ved pletter som f.eks. nedslagmærker, hvor bladfragmenter der lander på åbne jordsporerne eller dele af planten kan spire og etablere sig. Hvidlig kortkapsel hører til de mere konkurrencestærke mosser, som Rød horntand (Ceratodon purpureus), danner tætte sammenhængende den mest almindelige mos I Danmark. tæpper i græsset. Ingen rødder Mosser ikke har egentlige rødder, men kun nogle brune tråde som kaldes rhizoider. Disse tråde forankrer planten og medvirker til at transportere vand til planten

spRedeR sig

<< A r t i k e L

Kønnet formering hos mosser kræver at der er vand tilstede, da de hanlige kønsceller (spermatozoider) svømmer over til

stykker sætter rhizoider og derved starter en ny plante. På golfbaner kan det ske, når man skærer mosset i mange små stykker med sin vertikalskærer.

GOLFBANENS HJERTE

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser

GREENKEEPERUDDANNELSEN – bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman... Vi starter 5. hovedforløb d. 28. marts 2011, og tilhørende aktuelle kurser: • Miljø og biologiske forhold i uge 13-14 • Vandhuls- og Vandløbsøkologi i uge 15 • Planteanvendelse i uge 17

Overvågning af svampesygdomme Sunde greens er hjertet i græsplejen. Du får svar på: • • • •

Risiko for sommerangreb Risiko for angreb efterår og vinter Råd om mulig bekæmpelse Viden om forebyggelse

Vi starter 7. hovedforløb d. 27. april 2011, og tilhørende aktuelle kurser: • Græsanalyse fra onsdag i uge 17 • Svendeprøven - Greenkeeping fra onsdag i uge 18 Adgangskrav til hovedforløb: grundforløb og foregående hovedforløb eller tilsvarende AMU kurser.

Erfaring siden 2003 med over 4.000 græsprøver fra de nordiske lande. Selskab under Göteborg universitet. www.botaniskanalys.se

Se kursusplanen på www.rts.dk eller ring og få et kursuskatalog tilsendt.

For dansk vejledning og opfølgning:

Tlf. 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk

Roskilde Tekniske Skole Køgevej 172 4000 Roskilde

www.nyholt.dk G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk Roskilde Tekniske Skole

>> 51

A r t i k e L >> m o s s e t

spreDer sIG

de hunlige kønsceller (arkegonier). Efter befrugtningen dannes der sporehuse, som spreder sporene og spirer til et protonema. Dette kan danne et grønt “overtræk” på jorden og herudfra dannes en ny plante. Sporene kan ligge i jorden og danner en sporebank, som bare venter på de rette forhold for at spire. Sporene fra Rød horntand kan ligge i jorden op til 16 år og stadig spire. Der er flere arter som danner ynglelegemer af forskellige udseende og disse kan også ligge i jorden og vente på at spire. Bekæmpelse af mos Der er et enkelt pesticid (Mosfri Koncentrat), som er godkendt til bekæmpelse af mos på golfbaner. Det har været almindelig udbredt at anvende jernsulfat (FeSO4) elHvidlig korttkapsel (Brachythecium albicans) ler jenvitriol, som det danner sammenhængende tæpper af mos. også kaldes til at dræbe mosset. Da mosset ligger oven på jorden og kun er vedhæftet hertil med rhizoider, er fernes tilgængelighed med mindre pH er der ingen grund til at dræbe mosset, hvis under 5,5 og her er jorden normalt mere man alligevel har tænkt sig at fjerne det. velegnet til at dyrke surbundsplanter. Jernsulfat kan svide mosset, men der er Ved større udbredelse af mos, kan ofte behov for at fjerne mosset for at give ofte være nødvendigt at fjerne dette, før græsset mulighed for at brede sig eller for at det er muligt at få mere græs på areaat en eftersåning kan få værdi. Ammoni- let fx ved en eftersåning. Hvis eftersåumsulfat er ifølge flere undersøgelser også ningen skal lykkes, er det en god ide at finet godt alternativ – sikkert fordi det både de ud af, hvorfor der mosset har bredt sig svider mosset og tilfører gødning, hvilket på arealet og haft mulighed for at udkongiver græsset mulighed for klare sig bedre i kurrere græsset. Er der behov for at forkonkurrencen med mosset. bedre græssets vækstvilkår, er der skygge, Brug ikke kalk med mindre en jordbun- er jorden vandlidende eller mangler der danalyser viser, at jorden trænger til det luftskifte? Hvis forholdene ikke ændres, ellers svækkes græssets konkurrenceevne. vil mosset komme igen. Problemet er, at vi Kalk hæver pH og mindsker næringsstof- ved for lidt om hvilke arter der findes og under hvilke vækstvilkår vi kan forvente at de breder sig på golfbaner i Danmark. Vertikalskæring kan anvendes til at fjerne mosset, men vær opmærksom på, at man samtidig kan risikere at foretage en opformering af mosset, da alle de små stykker kan danne nye planter. Sørg for at få opsamlet alt mosset og undgå spredning på resten af golfbanen. Der er således ingen lette løsninger, når man først har fået mos. Derfor handler grundlæggende om at tilrettelægge sin pleje, så græsset får bedst mulige vækstvilkår og kan klare sig i konkurrencen mod mosset. 52 <<

Refrerencer Hill,M.O., C.D. Preston, S.D.S. Bosanquet & D.B. Roy (2007) BRYOATT. NERC Centre for Ecology and Hydrology and Countryside Council for Wales. Andre bøger/artikler som er brugt: Andersen, A.G. et al. (1976), Den danske mosflora, I. Bladmosser. Gyldendal. Hallingbäck, T. & I. Holmåsen. (1981) Mosser, en fälthandbok. Interpublishing. Porley, R. (2008), Arable bryophytes. WildGuides. Smith, A.J.E. (2004) The moss flora of Britain. Cambridge. Suffern, L. (2004) The Manage of Moss, Greenmaster August/September 2004

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

nekrOLOG

NEKROLOG Af Jacques Borggild & Jørgen Hvilsom

Æresmedlem i Danish Greenkeeper's Association Gunner Dener er død i Virum d. 29. januar 2011. Gunner Degner blev 89 år gammel. Gunner Dener blev født på Brahe Trolleborg slot på Fyn, hvor hans far var slotsgartner. Det kom derfor ikke fra fremmede, at han interesserede sig meget for planter og blomster og han blev uddannet som væksthusgartner og arbejdede blandt andet i Botanisk Have i København samt hos fa. Bøgh Madsen i Odense, hvor han bl.a. solgte tulipanløg. I midten af 1960'erne kom Gunner Dener til S.48, Sprøjteselskabet af 1948, hvor han, som konsulent bl.a. arbejdede med opbygning af fodboldbaner.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Gunner Dener var et meget kompetent og vidende menneske, og hans ekspertise var efterspurgt viden om, f.eks i Idrætsparken i København, Danmarks Nationale fodboldstadion (det nuværende “Parken”), hvor han i adskillige år var en førende personlighed på det faglige område. Også DGA's golfmagasin “Greenkeeperen” nød ofte godt af Gunner Dener's store viden, idet læserne gennem adskillige år kunne glæde sig over hans velskrevne artikler. Gunner Dener deltog indtil sin død altid 1-2 gange årligt i samværet i S. 48's frokostklub. Gunner Dener efterlader sig hustru og en datter. ÆRET VÆRE GUNNER DENER'S MINDE.

>> 53

Artikel

Robotter på vej til golf- og fodboldbanen – Ny robotteknologi skal gøre golf- og fodboldsporten mere bæredygtig Et stort nyt forskningsprojekt er netop blevet igangsat til at udvikle og bygge en autonom robot der bl.a. kan anvendes til pleje de danske golf- og fodboldbaner. Dansk Golf Union og DBU indgår i den mindre del af projektet der omhandler golf og fodbold Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen

Robotten, med det sigende navn “Myren”, er en lille (2x2m) pyramideformet, 4 hjulet, eldrevet, let, satelitstyret redskabsbærer med store kuglehjul(50-60 cm). Både fremdrift og redskaber drives af Elmotorer hvor energiforsyningen kommer fra computerstyrede Lithiumbatterier. Batterierne kan suppleres med solceller, hvis dette er fordelagtigt i forhold til stationær vedvarende energi. Endelig er Myren navigeret med satellit. Idéen er at manuelt arbejde skal erstattes af automatik med stor energibesparelse, energieffektivitet og vedvarende energi til gavn for arbejdsmiljø og klimabelastning. Der vil kunne opnås en høj kapacitet ved at lade flere Myrer samarbejde og dele arbejdet, hvor en enkelt operatør kan fjernovervåge en flåde. Mange anvendelsesmuligheder Myren vil være en lille, ultra- let og billig redskabsbærer, hvor kun fantasien sætter grænser for dens anvendelighed. Den kan på en måde karakteriseres som vor tids lille grå Ferguson, blot er den autonom og eldrevet, energieffektiv, ren og stille. Myren kan anvendes til med automatisk punktsåning, punktvanding, mekanisk bekæmpelse af frøukrudt og elektrisk ukrudstsbehandling af rodukrudt. Forskelligt udstyr til græspleje kan desuden hægtes på gitterkonstruktionen, så mulighederne for eksempelvis klipning og mange andre formål er store. Myren kan bekæmpe flerårigt ukrudt med strøm fra en spændingsgiver som via et redskab monteret på plotteren rammer 54 <<

de planter der skal be- Man kan sætte forskellige redskaber lation til at reducekæmpes. De enkelte på en myre, eks. moderne klippeled re miljøbelastninukrudtsplanter identigen mest muligt på ficeres med Myrens kavores anlæg. Såvel meraudstyr, og behandDGU som DBU lingen foretages efter at der er gennemført en ønsker derfor at støtte initiativer, der kan identificering af planten der skal bekæmpes. være med til at fremme dette formål. Ved at sende strøm direkte ned i roden ved “Myren” vil kunne bidrage til mere berøring med plotteren opnås en meget høj bæredygtige sportsanlæg, helt i tråd med energieffektivitet i ukrudtsbehandlingen. DGU´s og DBU´s ønsker. Græsmyren vil Plotteren arbejder beskyttet og utilgængeligt med sin anvendelse af vedvarende energi inde under Myren styret og overvåget af ka- kunne bidrage til en reduktion af brændmeraerne. stofforbruget og vil med sine mange anvendelsesmuligheder bl.a. kunne bidrage Støtte fra DGU og DBU til en bekæmpelse af ukrudt, der vil kunne Såvel golf-, som fodboldbaner står overfor være med til at reducere pesticidforbruget. store udfordringer i de kommende år i reFor at tilpasse anvendelsen af “GræsG r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> R o b o t t e R

myren”, mener vi det er nødvendigt med nogle praktiske forsøg på både golf- og fodboldbaner. Hermed vil vi kunne sikre os at udviklingen af Græsmyren bliver tilpasset det praktiske behov bedst muligt.

på V ej t i l g o l f - o g fo d b o l d b a n e n

findes nogle golf- og fodboldbaner, der er interesseret i at lægge anlæg til denne afprøvning og dermed få adgang til den nyeste viden på området, og på denne måde være forgangsklubber inden for miljøvenlig pleje.

<< A r t i k e L

Yderligere oplysninger Kontakt da venligst Banechef Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 4040 9102.

Næste skridt Efter projektet er blevet igangsat skal der

Automatiske vandingsanlæg til golfbaner, fodboldstadion, grønne områder og haveanlæg Ny Hunter IMMS 3.0 styring af vandingsanlæg på golfbaner. Vandingsanlægget kan styres fra såvel bærbar PC som styreboksen. Få oplysninger om nattens vanding, vandforbrug og evt. fejlmeldinger. Hurtigt at ændre vandingstider. ’Her og nu’ program til vanding af udvalgte stationer efter f.eks. gødskning, eller til dug/frost-vanding.

l 25

projektering, anlæg og vedligeholdelse af vandingsanlæg fra gravearbejde til lægning af rør, montering af sprinklere, montage af pumpestation af vand fra sø eller boring, montage af automatisk styring.

l 40

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

HylledevejHylledevej 12 12 DK-4640 Faxe DK- 4640 Faxe Tlf. Tlf. 56 72 52 00 56 72 52 00 Fax 56 72 52Fax 18 56 72 52 18 danregn@danregn.dk danregn@danregn.dk www.danregn.dk www.danregn.dk CVR-nr. 29 62 07 17

>> 55

Artikel

Botaniska Analysgruppen – I græssets tjeneste Botaniska Analysgruppen er et svensk firma ejet af Göteborgs Universitet. Firmaet har specialiseret sig i græssygdomme og har udviklet en helt speciel metode, til påvisning af svampesygdomme i græs. Hver anden golfklub i Sverige søger i dag hjælp hos Botaniska Analysgruppen Af Marina Usoltseva og Hanna Olsson, Botaniska Analysgruppen · Oversættelse Asbjørn Nyholt

Ved at se på, hvordan svampene vokser

måde, hvorpå de kunne udbrede og bruge frem i en græsprøve, får vi ikke kun viden al deres viden om sygdomsfremkaldende om, hvilken sygdom græsset har, men også svampe til gavn for havebruget. I starten om svampenes indbyrdes magtforhold og fokuserede virksomheden på kommercielt de laver en prognose for, hvordan sygdommen vil udvikle sig i fremtiden. Nu udbyder Analysgruppen Billede 1: Prøveudtagning: Der skal altid være levende græs i prøven. Derfor er det vigtigt, at prøves sine ydelser i Danmark i udtages på randen mellem friskt og sygt græs. samarbejde med hortonom Asbjørn Nyholt.

12 år på bagen I 1999 startede Växtskyddslaboratoriet, som senere blev en del af Botaniska Analysgruppen, sin virksomhed i Göteborg i Sverige. Initiativtagerne var ansat på Göteborgs Universitet og de ønskede at finde en

dyrkede afgrøder som blandt andet salat, løg og jordbær. Siden 2003 har laboratoriet lavet analyser på græs fra golfbaner. Det begyndte i ganske lille målestok, men ydelsen voksede

hurtigt. Laboratoriet har indtil videre lavet næsten 4000 prøver fra 300 golfklubber. De fleste af kunderne er fra Sverige, men også danske og norske klubber bruger nu Botaniska Analysgruppen. Prøveudtagning For at kunne lave en svampeanalyse skal laboratoriet bruge levende græs. Med et almindeligt hulbor udtager greenkeeperen en prøve af græsset, hvor der er et aktivt angreb. Prøven udtages bedst i overgangen mellem sygt og friskt græs. Denne prøve vil vise hvilken svamp, der har forårsaget det aktuelle angreb og skadet græsset. Vil greenkeeperen i stedet for opsætte et overvågningsprogram for sine greens og få viden om, hvor højt svampetrykket er på banen, er proceduren lidt anderledes. Her udvælger man sig typisk tre greens på en 18 huls bane, som beskriver de forskellige vækstvilkår. Ved at tage 1-2 prøver på de udvalgte greens, opnår greenkeeperen et godt billede af, hvilke udfordringer han har i vente. Finder man angreb på disse greens, tager man prøven på randen som vist på billede 1. Arbejdet i laboratoriet Når prøven ankommer til laboratoriet deles den i to halvdele. Den ene halvdel opbevares ved 21 ºC for at efterligne sommertilstande på banen og den anden ved 4 ºC for at efterligne efterårs- og vintertilstande. En fuldstændig analyse tager mellem 3 til 5 uger. Hvis kunden har brug for en hurtig tilbagemelding, kan et foreløbigt svar og lidt akut rådgivning gives allerede efter to døgn i laboratoriet.

56 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> b o t a n i s k a a n a l y s g R U p p e n – i

g R æ s s e t s tj e n e s t e

Vinterskader

<< A r t i k e L

t e m A p LAntevækst

– Erfaringer fra sidste år Vinteren sidste år var præget af store svampeskader og sen sæsonstart. Et tykt snedække i tre måneder havde sat sine tydelige spor! Jeg har i min tid i golfbranchen aldrig set så mange svampeskader på både greens og fairway og telefonen var rødglødende i det tidligere forår. Mine mange besøg på golfbanerne har vist nogle tendenser, som jeg syntes man kan tage ved lære af fremadrettet! Af Allan Brandt, Banekonsulent Dansk Golf Union Brug de rigtige græstyper! Det var meget tydeligt at ældre baner med en stor andel af 1-årigt rapgræs var hårdest ramt. Nye baner med nye græssorter og korrekt opbyggede greens havde det generelt bedre. En tydelig praktisk konklusion er, at man skal sikre sig at have en så stor bestand af kulturgræsserne som muligt, og gerne af den nyeste slags.

Omlægning skal gøre med omtanke Enkelte baner var sidste år så hårdt ramt, af græstæppet måtte erstattes af et nyt. Presset for medlemmerne var stort, og det gjaldt om at få græs på så hurtig som muligt. Vi valgte at efterså men efterfølgende kunne vi se at resultatet ville have været langt mere ensartet såfremt at man havde fjernet al det gamle græs og erstattet det med en komplet nysåning eller rullegræs.

For højt gødningsniveau Generelt syntes der også at være en tendens til, at baner der havde gødsket for sent og med for meget kvælstof var hårdere ramt end andre. Der foregår rigtig meget forskning på dette område netop nu i STERF-regi og det er vigtigt at dette emne bliver yderligere belyst.

Skal sneen fjernes? Der er mange forskellige erfaringer og teorier omkring dette, så der er ikke et helt entydigt svar på dette. Sikkert er det imidlertid at arbejder man med overdækning, skal man være meget opmærksom på rettidig pålæggelse og fjernelse samt om der er tilstrækkeligt afløb af tøvand. Det er et stort arbejde at fjerne sneen er

Laboratoriet laver først en kortlægning af hvilke svampe, der er til stede i prøven. Herefter vurderer det, hvor aggressive svampene er og hvilken svamp, som har forvoldt skaderne. Da svampene og græsset forsat er levende, får vi også et billede af de indbyrdes magtforhold, der er mellem de forskellige svampe og et billede af græssets modstandskraft. Alle disse G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

da effekterne er delte skal man overveje om det er arbejdet værd. I nogle tilfælde kan det være en god idé, hvis vejrudsigten taler om højere temperaturer og muligheden for en forebyggende behandling derfor er til stede. Dyrekøbte erfaringer Det ser ud til, at vi kommer langt bedre ud at vinteren i år, men svampeskader vil man altid kunne finde omend i mindre omfang end sidste år, og med de dyrekøbte erfaringer står vi endnu bedre rustet fremover.

For yderligere oplysning Kontakt Allan Brandt på abp@dgu.org eller på tlf. 4040 9103

Sådan kan en prøve se ud efter nogle uger i laboratoriet. Halvdelen til venstre har stået ved lav temperatur 4º C, for at efterligne vintertilstande på banen. Halvdelen til højre har stået ved høj temperatur 21º C for at efterligne sommertilstande.

oplysninger analyseres og kunden får information om hvilke plejetiltag, som skal iværksættes på banen. Laboratoriet laver også en bedømmelse af angrebets farlighed og en prognose for, hvordan svampesygdommen vil udvikle sig hen over sæsonen. Denne prognose er et godt redskab for >> 57

A r t i k e L >> b o t a n I s k a a n a L Y s G r U p p e n – I

G r Æ s s e t s tj e n e s t e

greenkeeperen, som får viden om, hvad der kan være i vente for eksempel hen over efteråret og vinteren. Viden og integreret plantebeskyttelse (IP) Målet med Botaniska Analysgruppens arbejde er, at give greenkeeperen velunderbygget viden om svampesygdomme og banens sundhedstilstand. Det er vigtigt, at rådgivningen er individuel og tilpasset de helt unikke forudsætninger, som råder på banen. Forudsætningen for en vellykket integreret plantebeskyttelse er, at der udtages prøver to gange om året; første gang lige efter vinteren og næste gang i august måned. Ved at sammenligne resultaterne kan greenkeeperen korrigere og optimere plejen på banen. Særligt vigtigt er det at kunne slå ned på virkningsløse indsatser, så som bekæmpelse på et uhensigtsmæssigt tidspunkt Marina Usoltseva leder af Botaniska Analysgruppen ses her i laboratoriet med en græsprøve. Laboratoriet eller med et uvirksomt middel. udgør hjertet i virksomheden. Her stilles diagnoser og de

sin side har hun velkvalificerede medarbejdere. Hver anden medarbejder har en lang universitetsuddannelse og faglig kunnen og viden er hjørnestenene i Analys-

undersøger, hvor aggressive svampene er. Marina Usoltseva, græsekspert med internationale kontakter Marina Usoltseva, virksomhedens leder og ekspert i græssygdom- gruppens arbejde. I samarbejde med hortonom Asbjørn Nyholt udbyder Botaniska me har siden 2008 været medlem af American Phytophatological Society (APS) og deres internationale samarbejdsorganisation. Analysgruppen nu også ydelserne i Danmark. Prøverne vil forsat bliHer igennem har Botaniska Analysgruppen adgang til interna- ve analyseret i laboratoriet i Sverige, men kontakten til greenkeeperne tionale eksperter, hvilket kan være godt at have, når komplicerede og formidling af prøvesvar og indsatser vil Asbjørn Nyholt varetage. svampesager dukker op i laboratoriet. På hjemmefronten er medlemsskabet af SGA (Swedish Green- En gevinst for miljøet keepers Association) og SGF (Svenska Golfförbundet) vigtigt for Botaniska Analysgruppen tror på at interessen for en effektiv, samarbejdet med de svenske kunder. Marina underviser gerne præcis og individuel tilpasset pleje forsat vil vokse. Analysgruppen greenkeepere i svampesygdomme på medlemsmøder. Også i ser et stort arbejde i at hjælpe golfbanerne til en mere miljøvenlig pleje. Med ændrede regler for brug af bekæmpelsesmidler, er der Danmark har Marina holdt foredrag på bl.a. DGA ugen 2010. mere end nogensinde fokus på en miljøtilpasset og langsigtet pleNyt dansk samarbejde je. Ofte er det dog også greenkeeperen selv, som ikke vil anvende Marina trækker naturligvis ikke hele læsset selv. Uden de andre unødige kemikalier. Viden giver magt, siges det, og magten over ansatte i laboratoriet ville der ikke blive lavet mange analyser. Ved svampene kan vi tage, hvis vi ved, hvad vi kæmper imod.

I foråret, sommeren og efteråret er laboratoriet fuldt med prøver, som skal undersøges. Laboratoriet kemiker, Nazarin Tahamtani, bringer her orden i prøverne.

58 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Artikel

Sparede mandtimer Kolding Kommune anvender nu organisk gødning til alle boldbanerne i den nye storkommune

Kolding Kommune har vedligeholdelsespligten på ca. 80 hektar boldbaner. Som et forsøg købte Michael Nielsen i 2009 den såkaldte Bina-Sport (lugtfri organisk gødning), produceret hos Binadan. Den organiske gødning baseret på kompost, blev i første omgang anvendt til boldbanerne i de “gamle” kommuner i Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Det var en stor succes! Tid er penge I 2010 er forbruget udvidet til at omfatte alle boldbanerne i hele kommunen. Gødningen modtages i let håndterbare bigbags

Binadan organisk gødning fås i mange varianter tilpasset “afgrøden”. Alle typerne er produceret på kyllingemøg eller kompost. Fås også som lugtfrie. Gødningen kan med fordel anvendes overalt i plantager, store græsarealer, blomsterparker og offentlige anlæg. Leveres i sække og bigbags Fordele ved organisk gødning: • Langsom frigivelse af kvælstof giver kontrolleret og jævn vækst • Færre udbringninger • Skånsom for miljø (naturgødning) og vanskelig at overdosere

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Færre udbringninger, god effekt og en gevinst for miljøet er de væsentligste gevinster ved anvendelsen af organisk gødning i Kolding Kommune. – Vi oplever en virkelig god spredbar gødningskvalitet, hvor gødningen frigives langsomt henover vækstsæsonen, siger Michael Nielsen. – Derved undgår vi den “eksplosion” i græsvæksten, vi før havde ved anvendelse af kunstgødning (mineralsk gødning), udtaler han. – Før spredte vi gødning på boldbanerne helt op til 6 gange på en sæson. Med organisk gødning skal vi kun køre 2 gange på arealerne og sparer derved mandskabstimer med deraf følgende mindre slid på materiel, fastslår han. – Når det så samtidig giver os en grønnere miljøprofil, er det jo en win-win situation både for kommunens økonomi og miljøet, konkluderer han. En gang om året laves en samhandelskontrakt med Trinol (forhandler af BinaSalgskonsulent Martin H. Knudsen Trinol ses her på Binadans lager i Nørre Snede, hvor kommende dan gødninger) ved sæsons gødning står klar til udkørsel til kunderne. konsulent Martin Haugaard Knudsen. Heri aftales mængde og pris for komspreder gødning to gange pr. år mod tidlimende vækstsæson. gere fire gange, siger Allan Kristensen. Det virker bare ... – Samtidig får vi en mere jævn vækst på Også i Hjørring Kommune har man gode vore græsarealer, ved at planterne optager erfaringer med organisk gødning. gødning gennem hele vækstsæsonen, siger Indkøbsansvarlig for gødning, græsfrø han. mv. til idrætsanlæggene Allan Kristensen – Kunstgødning er steget voldsomt i kan nikke genkende til de mange fordele pris henover foråret, hvilket gør den orgasom organisk gødning giver. niske gødning endnu mere attraktiv, supModsat Kolding Kommune anvender plerer han. Hjørring Kommune den organiske gød– Konklusionen er, at vi har halveret ning Bina-Græs (ikke lugtfri). vore udbringningsomkostninger til gavn – Det virker bare ...! Vi har efter overfor kommunekassen samtidig med at milgangen til organisk reduceret vores ud- jøbelastningen er reduceret, konkluderer bringning med 50%, således vi nu kun han slutteligt. >> 59

Foto: Vmarketing

Af Vmarketing

ArtikeL

Ærø-banens signaturhul er 10., par 3, med greenen beliggende på øens nordspids.

Det formelig oser af hygge i Ærøskøbing med gamle, smukke huse og brostensgader.

Dansk mini-udgave af Pebble Beach Seks huller direkte på kystlinierne mod Det Sydfynske Øhav og Østersøen gør Ærø Golf Klubs bane til en unik golfoplevelse Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk

Det lyder umiddelbart som en vittighed, men Golf-Danmark har vitterligt en pendant til den verdenskendte Pebble Beachbane på Stillehavskysten i Californien – en dansk mini-udgave ganske vist, men næsten lige så fascinerende rent naturmæssig som Pebble Beach. Dét gælder Ærø Golf Klubs unikt beliggende bane på nordvestspidsen af Ærø – med det gamle Skjoldnæs Fyr som både udgangs- og udsigtspunkt for en runde, der byder på uforglemmelige panoramaudsigter over både Østersøen og Det Sydfynske Øhav. Selvfølgelig tåler Ærø-banen ikke sammenligning med Pebble Beach med hensyn til pasningsstandard, sværhedsgrad og dramatisk beliggenhed, men i hvert fald på ét punkt matcher de to baner hinanden, nemlig at seks huller på hver af dem løber direkte langs kystlinien – med fare 60 <<

for at slice eller hooke bolden direkte i havet. Det er aldrig sket før, at en dansk klub har fået tilladelse til at bygge sådanne seks huller – og det vil formentlig heller aldrig ske igen, fordi det i Danmark er meget svært at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinien på 300 meter. På Ærø lykkedes det imidlertid for banearkitekten, Henrik J. Jacobsen, som qua en fortid som kommunaldirektør var så godt bekendt med dispensationsreglerne for øer med særligt behov for turisme, at kun en markvej, der deler golfbanen i to halvdele og passerer fyret/klubhuset, ligger udenfor strandbeskyttelseslinien! I realiteten var der tale om en længere række af dispensationer, som banearkitekten opnåede gennem konstruktive dialoger med Fyns Amt, Skov- og Naturstyrel-

sen, Danmarks Naturfredningsforening og daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V). Seks signaturhuller Egentlig foreslog den nystiftede Ærø Golf Klub i sin tid lokalpolitikerne fire forskellige arealer, hvor golfbanen kunne ligge – Søbygård Slot, Gravendal, Leby og Godthåb – men ingen af dem faldt i hverken byrådets eller Henrik J. Jacobsens smag. Sidstnævnte fandt i stedet selv arealet omkring Skjoldnæs Fyr, og den placering fik lokalpolitisk opbakning, fordi dette areal ikke var omfattet af samme landbrugsmæssige interesser som de fire andre foreslåede arealer. Enkelte dispensationsansøgninger blev afslået, men ikke så mange, at det gik ud over det færdige resultat, som blev intet mindre end fremragende – med G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> d a n s k

mini-UdgaVe af

p e b b l e b e a C h << A r t i k e L

Ærø Golf Klub: de seks Pebble Beach-huller langs med kystlinien som de største spillemæssige udfordringer. På grund af vinden – som stort ser altid blæser – skal disse huller altid spilles med taktisk fornuft og teknisk kunnen. Ellers bliver scoren rent ud sagt borte med blæsten. Pebble Beack-fornemmelsen starter allerede på 4. hul, par 4, med Østersøen langs hele højre side. Et slice sender derfor drivet til havs, og det gør ikke just teeslaget lettere, at hullet løber mod sydøst, og at vinden om sommeren oftest kommer fra øst. Desuden krydser hele tre levende diger fairways, og dem skal man absolut ikke i karambolage med. Selvom der er tale om et forholdsvist kort hul, 300 meter fra rød og 350 fra gul tee, har hullet handicapnøgle 7 – et sikkert tegn på en høj sværhedsgrad. De tværgående diger kendetegner i stor udstrækning, og de har så smalle passager, at man for en sikkerheds skyld skal spille bolden over dem – fremfor at satse på at ramme passagerne. Ærøs nordligste punkt Det næste Pebble Beach-hul er 9. hul, par 5, 370/430 meter og handicapnøgle 3. Her er levende hegn i spil i både drivet og andetslaget, og kommer man ikke forbi dige nr. to i to slag, venter et svært indspil til en usynlig, lille og lavtliggende green garderet af tre bunkers. Hullet løber direkte mod nord, så sidevind fra både øst og vest gør det svært at holde bolden på fairway. På 10. green når man det nordligste punkt på Ærø. Både på scorekortet og teestederne ligner det et let par 3-hul med 155 meter fra gul,130 meter fra rød tee og handicapnøgle 18, men virkeligheden er ganske anderledes! Med greenen på kystlinien og havet som baggrund slår de fleste spillere for kort, og står flaget i bagkanten af greenen, slår man ofte andetslaget for kort og ender med en dobbelt-bogey. Pebble Beach-strækningen fortsætter med de to næste huller, 11. og 12., begge par 4 – men med den væsentlige forskel i forhold til de tre nordvestgående kystlinie huller, at spilleretningen går mod sydøst. Stadig ligger havet, nu Det Sydfynske Øhav, på venstre side af fairways G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Det gamle fyr med klubhuset Det er ikke kun Ærø-banens beliggenhed og udformning, der fascinerer. Det samme gør klubhuset, som nemlig er identisk med Skjoldnæs Fyr med tilhørende fyrbygning. Blandt Danmarks fyrtårne betragtes Skjoldnæs Fyr som ét af de smukkeste og mest imponerende. Det blev opført helt tilbage i årene 1881-1884 af bornholmsk granit – som et sørgemonument for nederlaget til tyskerne og tabet af Slesvig i 1864 eller måske rettere, som en hilsen til tabte danske familiemedlemmer og venner i Kiel, der kan skimtes i det fjerne i klart vejr. Fra solopgang til solnedgang er det stadig muligt at komme op i vagtrummet 22 meter over jordens overflade. Det sker ad en trappe med 57 trin. Fyrets lanterne er særdeles velholdt og intakt fra opførelsen bortset fra, at den oprindelige 4-vægers brænder i 1907 blev udskiftet med en glødenetsbrænder, ligesom det roterende linseapparat, som tidligere blev drevet af et urværk, i dag er elektrificeret. Klubhusfaciliteter og Café Skjoldnæs er indrettet i den gamle fyrbygning, hvor servicering sker ved frivillig hjælp fra medlemmerne. Dét betyder, at man gøre klogt i selv at medbringe mad og drikke – eller mønter til automatbetjening. Fyret/klubhuset ligger rimeligt udsat for vinden, men heldigvis har fyrbygningen fire længer, og dét betyder, at man kan sidde i læ for vinden i en lukket gårdhave. Større grupper tilbydes, ved forudbestilling, mad fra lokale restauranter og gunstarter ved minimum 30 personer. Et enkelt hotel, Ærø Strand, opererer med golfophold bestående af overnatning, halvpension og greenfee.

I den lukkede gårdhave i fyrbygningen er der altid muligt at komme i læ for vinden.

>> 61

A r t i k e L >> D a n s k

mInI-UDGave af

p e b b L e b e a C H <<

– med nye krav til taktik og teknik. Blæser vestenvinden med rimelig styrke, skal de to drives nærmest sendes ud over havet og blæses ind på fairway af vinden! Det sidste Pebble Beach-hul, 15., par 4, har faktisk handicapnøgle 14 på grund af beskedne længder, 220/270 meter, men dermed være ikke sagt, at der er tale om et oplagt birdiehul. Tre tværgående diger, en bunker i dogleg-knækket mod venstre og en lille green omgivet af tre velplacerede bunkers betyder, at man bør være tilfreds med en par. Dramatiske skrænter Yderligere to huller har delvis seaside-karakter, 3. hul, par 5, og 8. hul, par 3, fordi greenen på begge huller ligger på selve kystlinien. Her skal – som på 10. hul – mod til at slå bolden Man er en fascinerende golfoplevelse rigere, tæt på flaget, hvis det er place- når man forlader klubhuset i fyrbygningen. ret tæt på bagkanten. Der er ikke tale om nogen lang bane, på kystlinierne og små landskabsrum melidet den, med par 72, “kun” måler 4780 lem digerne. Seaside-karakteren dominefra rød tee og 5735 fra gul, men vinden og rer på grund af havomkransningen mod digerne gør banen væsentlig sværere, end vest, nord og øst – ca. 200 grader rundt, totallængderne indikerer. De langtslående, mens resten af banen rummer både højgode herrespillere vil også finde tilstræk- slette og terræn, der veksler mellem flade keligt med udfordringer fra backtee, 6000 og kuperede arealer og mellem vild og meter. velplejet natur. Hele banen ligger faktisk Generelt må landskabet omkring højt i forhold til havoverfladen. Dét gør Skjoldnæs Fyr betegnes som en charme- skrænterne langs kystlinierne dramatiske – rende blanding af storslåede panoramaer omend knap så dramatiske som klipperne

langs Stillehavet på den originale Pebble Beach. Men rullesten (pebbles) findes begge steder. Og besejres man af banen, kan man på Ærø, ligesom på Pebble Beach, under alle omstændigheder nyde havudsigterne. Specielt sommertiden krydres udsigtsmæssigt af gamle træskibe og moderne sejlbåde, der passerer spidsen af Ærø på vej til eller fra Det Sydfynske Øhav. Godt én-dags-tilbud Desværre har forventningerne om mange greenfeegæster på Ærø-banen ikke holdt stik efter den økonomiske krise, der star-

[ Sønderjylland / Fyn ]

Ærø Golf Klub: • Indskud: 0 kr. • Kontingent: 18 hullers banen: 4.900 kr. 9 hullers-banen: 2.450 kr. • Prøvemedlemskab: 1.200 kr. (fire måneder) • Gratis træningsboldre: Ja, for alle. Greenfeetakster: • Alle dage: 300 kr. • Sammen med et klubmedlem: 150 kr. Greenfeeaftaler: Halv pris for medlemmer af alle fynske klubber. Adresse: Skjoldnæsvej 8, 5985 Søby Telefon: 6252 2363 www.aeroegolf.dk

62 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> d a n s k

mini-UdgaVe af

p e b b l e b e a C h << A r t i k e L

Uforglemmelige naturscenerier udspiller sig mange steder – som her på 18. green.

tede i efteråret 2008 – med lommesmerter til følge i Ærø Golf Klub, som i de seneste to sæsoner har kæmpet for overlevelse, foreløbigt med held på grund af velvilje fra Nova Bank og Ærø Kommune. Banen havde tidligere over 3000 årlige greenfeegæster, men i 2010 faldt tallet til godt 2000, og dét gjorde ondt med et medlemstal på kun 200. Det lønnede personale i klubben er derfor skåret ned til minimum, men heldigvis sørger en stor gruppe af medlemmer på frivillig basis for, at både banen og klubhuset alligevel bliver holdt i acceptabel stand. Det skyldes hverken banen eller klubhuset, at greenfeespillerne er begyndt at svigte, men primært, at en retur-færgebillet, incl. bil, over Fynshav-Søby, Fåborg-Søby, SvendborgÆrøskøbing og Rudkøbing-Marstal koster over 1000 kroner. Heldigvis opererer Ærøfærgerne A/S lejlighedsvis med én-dags-tilbud, som ved fire personer i en bil reducerer udgiften pr. næse til 350 kroner, incl. greenfee. Det er da billigt for at spille Nordeuropas smukkest beliggende seasidebane – når

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

en normal greenfee, uden færgeoverfart, koster 300 kroner. Klubben råder også over en 9 hullerspay & play-bane med par 28 (otte par 3-huller og ét par 4-hul), og heller ikke her afskrækker greenfeetaksten – 150 kroner for en hel dag incl. leje af udstyr og fri brug af bolde på driving range. Mange greenfeespillere med DGUkort har tabt deres hjerte til 18 hullersbanen, og det samme har mange play & play-spillere til 9 hullers-banen, så begge disse spillerkategorier vender tilbage til den danske Pebble Beach år efter år. Har man først oplevet Ærøbanen én gang, kan man næsten ikke vente på at komme tilbage til den og opleve havudsigt fra stort set samtlige greens og teesteder.

Det markante Skjoldnæs Fyr fungerer både som udgangspunkt og udsigtspunkt.

>> 63

Artikel

T e m a P lantevækst

Bier på golfbanen hjælper fugle og vildt Gennem de senere år har antallet af honningbier været på retur. Opsætning af bistader på golfbaner bidrager positivt og hjælper fuglene bedre gennem vinteren Af hortonom Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard

Honningbier har stor betydning for den danske natur. Mange planter bestøves ved honningbiernes besøg, hvilket giver frugter og frø, som sikrer nye generationer af planter. Bestøvning er et af de områder, hvor biodiversiteten har størst værdi for Danmark. EU-kommissionen anslår, at de danske biers arbejde årligt svarer til en værdi på omkring 3 mia. kroner – på grund af bestøvning af rapsmarker, kløver, frugttræer m.m. og til produktion af honning. I Danmark findes ca. 170.000 bifamilier, der årligt producerer ca. 5100 tons honning. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er absurd, at bierne i dag skal på forhindringsløb mellem marker med gylle og sprøjtegifte for at komme fra blomst til blomst og hente pollen og nektar.

En glad beekeeper, Antoine Challe, gjorde en risiko bier i den danske nagreenkeeper Hørsholm Golf A/S. for spillerne. Alle tur. Han tænkte, at de egnede steder det burde være muligt at sætte bistader ud på golfbanens are- er tilpasset, så golfere og spillere kan trives aler. Da han ikke selv havde den fornødne side om side uden at genere hinanden og viden, kontaktede han biavlerforeningens alle bistader er synlige for spillerne. Efter besøget deltog Antoine i begynlokale afdeling i Hørsholm. Formanden Ole Michael synes, at golf- derkursus for biavlere for at få indsigt i baner er et rigtig godt sted at opsætte bi- biernes verden. Kurset varede 10 gange stader for det havde Hans Beurling havde og kostede 300 kr. Her blev han klogere, allerede overbevist ham om. Så der skulle men manglede stadig bier på golfbanen. ikke meget overtalelse til at få biavleren På kurset deltog også en anden kursist Saud på Hørsholm golfklubs arealer, hvor hin Sert, som bor i lejlighed og manglede han i løbet af 1 time udpegede 20 steder, et sted at sætte bier op og hermed var der der var egnede til at opstille bistader. For skabt basis for et samarbejde. Sahin komHørsholm Golf A/S var det uhyre vigtigt, mer fra Tyrkiet og er buschauffør. Hver at disse steder blev udpeget, så de ikke ud- dag kører han forbi golfbanen i sin bus og

Erfaringer med bier på golfbanen For 2 år siden blev de første bistader sat ud på Furesø Golfklubs arealer. Initiativtageren var tidligere chefgreenkeeper nu beekeeper Hans Beurling, der gennem årtier har plejet banens arealer, så de i dag fremstår som et værdifuldt værested ikke kun for golfspillere, men også for fugle, flora og fauna. Der har gennem tiden været fokus på at få egnsspecifikke og bi-venlige træer og buske på arealerne. De sidste par år har bierne sørget for bestøvningen, hvilket har resulteret i mange flere frugter og bær på træer og buske som slåen, tjørn, hæg og fuglekirsebær. Det er årsagen til, at mange flere fugle har overlevet de sidste to strenge vintre, fortæller Hans Beurling. Hvordan kommer man i gang? Sidste år læste greenkeeper Antoine Challe fra Hørsholm Golf A/S om manglen på 64 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> B i e r

når det er tid til en pause, tager han forbi og kigger til bierne. Sidste år høstede han ca. 30 kg honning, hvilket er flot for første års høst. Mere erfarne beekeepere som Hans kan høste op mere end 50 kg honning per familie, så der er mulighed for at øge produktionen. Sidste år købte Antoine først et brugt bistade, som han satte i stand og dernæst sin første bifamilie. Det er målet at yngle på familien og at sælge honningen til spillerne og i restauranten, så flere kan få glæde af det gode initiativ. Der er flere muligheder for at få bier på banerne, men det anbefales at starte med at henvende sig til en af de mange lokalafdelinger i Danmarks biavlerforening. Bi-venlige planter Honningbierne er det vigtigste redskab, når der skal sørges for udbredelse af blom-

på g o l f b a n e n h j æ l p e r f u g l e o g v i l dt

strende planter samt udvikling af frugter og bær i de levende hegn og lunde som findes på golfbanens arealer. Frugttræer er altid godt, men specielt midt om sommeren har bierne smalhals og her vil liguster og tørst der blomstrer i højsommeren være af stor gavn, siger bi-forsker Per Krüger fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Information om træer og buskes blomstringstider kan bl.a. findes i “40 danske træer og buske”, som er udarbejdet af Skov og naturstyrelsen og kan downloades på: www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/86CBC0E82BA0-4B3A-A3CC-47FDF9FED63B/0/ Traeer_low.pdf Tilskud til bi-venlige planter og biotoper Der er en ny bekendtgørelse på vej vedr. “Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger”, som er en del af den politiske aftale om Grøn Vækst. Bekendt-

<< A r t i k e l

gørelsen, der forventes at træde i kraft her i marts måned omhandler tilskud til indførelse af særlige bi-venlige og hasselmusvenlige beplantninger, hvorefter der er mulighed for ansøgning om tilskud til initiativer til bl.a. naturbeskyttelse. Golfbaner, der ligger på landbrugsarealer har mulighed for at søge tilskud.

Yderligere spørgsmål Kontakt: Marianne K. Hansen, Miljøkontoret Tlf.: 33 95 82 74 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri http://ferv.fvm.dk Referencer Danmarks Biavlerforening: www.biavl.dk

Artikel

KGK's brug af solceller på golfbil Af Martin Nilsson

Københavns Golf Klubs greenkeepere har i sæsonen 2010 haft en SunDrivegolfbuggy stillet til rådighed.Igennem hele perioden har buggyen fungeret perfekt og solcelle-teknologien bag har ikke givet anledning til ændret adfærd eller bekymringer. Vognen fungere som en hvilken som helst almindelig golfbuggy. SunDrivegolfbuggyen er blevet brugt til forefaldende arbejde og inspektion ude på banen og dens lydløse kørsel gør den ideel til at færdes på golfbanen. Spillere generes ikke og det er derfor ikke nødvendigt for greenkeeperen, at holde tilbage i så

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

lang tid af gangen som det f.eks. er tilfældet er for en benzindrevetgolfbuggy. Klubben ejer i forvejen en batteri-drevetgolfbuggy. Vedligeholdelsen af de to buggies opfattes ens, men SunDrive’ssolcelleteknologi gør, at det ikke nødvendigt at genoplade batterierne lige så tit som den almindelige batteri-drevnegolfbuggy. Det giver også fleksibilitet når buggyerne skal parkeres inden døre efter endt arbejdsdag. Solcelle-teknologien bag SunDriveer absolut hensigtsmæssig i forhold til transport med buggies og arbejdsvogne på en golfbane. Både spillere og ansatte sætte pris på et lydsvagt og miljøvenligt arbejdskøretøj. I Danmark er der meget stor fokus på golfbaners miljøbelastning og Københavns Golf Klub er beliggende på statslig jord med nogle meget strenge miljø-og adfærdsbestemmelser. Det er derfor vigtigt for klubben, at inddrage alle muligheder i at være en grøn virksomhed i driften af bane-og klubfaciliteter. Solcelle-teknologien bag SunDrivevil indgå i beslutningsprocessen i fremtidige køb af arbejdsvogne i Københavns Golf Klub.

>> 65

ArtikeL

Proark Golf Plus udvider aktiviteterne Af Jacques Borggild

Der tales meget om krise i den danske golfverden, men der er da heldigvis også lyspunkter. Danmarks største kæde af kvalitetsgolfbaner, som hidtidigt har været kendt under navnet Proark Golf har fået

designertalent Line Mortensen med konsulentbistand af den danske topspiller på Europa-Touren Søren Kjeldsen, som dermed har været med til at designe sin første golfbane.

Store fordele til Proark Golf Plus medlemmer Der vil være store fordele for danske golfspillere ved at være medlem på en Proark Golf Plus bane. Landet vil blive inddelt i

tilført 50 millioner kroner og har dermed udvidet aktiekapitalen til i alt 80 mio. kr. samtidig har selskabet ændret sit navn til Proark Golf Plus. Der er i dag 7 golfcentre, som ejes eller drives af Proark Golf Plus, men allerede i indeværende år planlægger selskabet at udvide til 11 anlæg og i de kommende år forventer man en udvidelse med 8 golfanlæg pr. år, således at det samlede antal golfcentre i Proark Golf Plus i 2013 vil være ca. 25 anlæg fordelt over det meste af landet og inddelt i regioner. Pr. 1. marts blev det bekendtgjort, at Ree Golf i Helsinge er blevet Pro Arkbane og her i foråret åbner Proark Golf plus sit eget nybyggeri i Kildebjerg ved Ry i form af en nihullers Pay&Play bane, som i foråret 2012 efterfølges af en 18-hullers mesterskabsbane tegnet af det danske

Kvalitet og stordriftsfordele Administrerende Direktør Asger Bache Jensen fra Proark Golf Plus fortæller : – Der er ingen tvivl om, at hele det danske golfmarked er under ændring i disse år. I Proark Golf Plus har vi valgt at satse på høj kvalitet og stabil drift. Vi vil under ingen omstændigheder deltage i den “discountbølge”, som synes at vælte hen over landet for øjeblikket. Mere eller mindre fantasifulde tilbud om forskellige flexmedlemsskaber svirrer gennem luften, og dette er bestemt ikke noget, som vi tror kommer til at gavne danske golfklubber og golfcentre. I Proark Golf Plus er det høj kvalitet, koncepttankegang og stordrift, som skal skabe det fremtidige, bæredygtige bud på golf i Danmark.

5 regioner,som i perioden 2011-2013 forventes at kunne tilbyde følgende golfcentre : Nordsjælland med 4 baner, Midtsjælland med 4 baner, Fyn/Trekantområdet med 5 baner, Østjylland med 4 baner og Midt/Nordjylland med 3 baner. Inden for de enkelte regioner vil et medlem i et af golfcentrene frit kunne spille de øvrige baner i regionen. Der vil endvidere være en række andre fordele for golfspillerne i PLUS-konceptet. Medlemmerne vil få adgang til at overnatte på en række af golfcentrene til meget attraktive priser, således at man virkelig kan få den ultimative golfoplevelse med en golfrunde på en højkvalitetsbane, en god middag i golfrestauranten og en god nats søvn i rolige omgivelser. Landets virksomheder vil kunne gen-

66 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> p R o a R k g o l f p l U s

nemføre unikke company-days af høj kvalitet også med landsdækkende arrangementer og helt nye golfkoncepter vil løbende blive udviklet og tilbudt i takt med medlemmernes ønsker og forespørgsler. Attraktivt tilbud til danske golfbaner I den netop afsluttede kapitalrunde har Proark Golf Plus som nævnt fået tilført yderligere 50 mio. kr., bl.a. fra flere yderst interessante institutionelle investorer. Disse penge skal sikre, at Proark Golf Plus kan ekspandere det nye kædekoncept og dermed sikre medlemmerne golfanlæg af høj kvalitet landet over. Direktør Asger Bache Jensen fortæller videre: – Vi oplever stor og positiv interesse hos de baneejere, som vi er i kontakt med. Det typiske er, at baneejerne er interesserede i at indgå i en operatøraftale med os, eller de er interesserede i en egentlig fusion.

UdVideR aktiViteteRneX

Endvidere kunne vi i nogle tilfælde være interesserede i at lave en aftale med kurator i golfcentre, som er under konkursbehandling. Men uanset, hvilken form for aftale, som der er tale om, så er det yderst centralt og vigtigt for os, at vi går ind og optimérer golfanlæggene og løfter kvalitet og standard på – og omkring golfbanerne .Som Danmarks største, professionelle kæde af kvalitetsgolfbaner kan vi udnytte en række stordriftsfordele og synergieffekter, og dette bidrager naturligvis til at forbedre omkostningsstrukturerne og skabe øgede muligheder for indtjening i de enkelte centre. Proark Golf plus har naturligvis indhentet erfaringer og oplysninger fra tilsvarende store golfprojekter i udlandet og dette, sammenholdt med egne erfaringer fra de nuværende 7 golfcentre i Danmark, betyder, at der er ikke tvivl om, at de større – og samlede enheder vil gøre det muligt

<< A r t i k e L

at udvikle og implementere helt nye golfkoncepter og sponsorprodukter. Asger Bache Jensen afslutter interview’et med “Greenkeeperen” med at sammenfatte de strategier og visioner, som Proark Golf Plus har for fremtiden: – Vi ønsker at sætte en helt ny kvalitetsstandard i den Danske Golfverden, en standard, som man vil kende som en unik Proark Golf Plus kultur, baseret på høj kvalitet og på et stærkt drifts- service- og salgskoncept. Vi er mange, som håber og tror, at den offensive strategi omkring høj kvalitet, bedst mulige service og de bedste muligheder for medlemmerne, som Proark Golf Plus har lancéret, er den eneste rigtige og sunde vej ud af de problemer, som for øjeblikket findes i den danske golfverden.

Maskiner til fairways og greens

GREENS ROLLER Tru-Turf RS48-11C Greens roller har 6hk Honda benzinmotor, hydrostatisk transmission, 2 stk. 60 cm pendul ophængt styreruller og 1 stk. 60 cm vulkaniseret gummitrækrulle samt en integreret transportvogn. Tru-Turf Greens roller har en tophastighed på 18 km/t, vægt på 290 kg, knivlufter arbejdsdybde på 30 mm og et maksimalt jordtryk på 3,5 psi.

www.ommc.dk

VREDO OVERSEEDER Vredo Overseeder fås som Liftophængt/bugseret såmaskine. Sårille-afstanden er 35 mm eller 75 mm. Den letindstillelige sådybde er fra 5-25 mm. Det bevirker en spireevne over 95% samt højt beskyttele af frøet mod sol, vind og regnskyld. Bagvalsen gør at greens og fairway kan forblive i brug.

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk

Autoriseret John Deere forhandler G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 67

Artikel

T e m a P lantevækst

Nye ukrudtsmidler med mindre aktivt stof – Mulighed for målrettet og specifik anvendelse af Express ST og Hussar OD Som de fleste sikkert er klar over, så har golfsporten ikke nået delmålet om en pesticidreduktion til 0,1 kg aktiv stof pr. ha, hvilket selvsagt har sat golfsporten under et politisk pres. Dette pres har imidlertid den positive effekt, at vi til stadighed forsøger at finde nye veje for at reducerer vores pesticidforbrug. En af metoderne til at nå delmålet, er at anvende nogle pesticider, der indeholder mindre aktivt stof og kan anvendes til en mere målrettet og specifik ukrudtsbekæmpelse Af Allan Brandt, Banekonsulent Dansk Golf Union og Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union

Som et led i arbejdet med at nedbringe pesticidforbruget har Dansk Golf Union derfor ansøgt om to såkaldte “off-label godkendelser” til anvendelse af ukrudtsmidlerne Express ST og Hussar OD til bekæmpelse af ukrudt på fairways, semirough og rough. Denne ansøgning er nu blevet imødekommet af miljøstyrelsen på baggrund af gennemførte forsøg i efteråret 2010, der bl.a. fandt sted på Furesø Golfklub. På eget ansvar! Afprøv doseringen på et mindre areal Som med alle andre off-label godkendelser er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det alene er slutbrugerens ansvar, såfremt der opstår skader i forbindelse med anvendelsen. De anbefalinger, som er fastlagt i de tilhørende brugsanvisninger, er derfor ingen garanti for at undgå skader på golfbanen, men skal opfattes som vejledende retningslinjer, der vil kunne hjælpe til et godt resultat. Der bør især udvises forsigtighed med doseringen af Hussar OD, da det kan give kritiske skader på det eksisterende græs. DGU anbefaler derfor stærkt at afprøve de anviste doseringer på et mindre areal, og gøre sig sine egne praktiske erfaringer. Bekæmpelse af ukrudt Til bekæmpelse af kløver, syntes det mest effektivt at anvende Hussar OD, men det 68 <<

er også med størst risiko for græsset. Man bør derfor være varsom med doseringen. Express er meget mere skånsom overfor græsset, men også lidt svagere overfor kløveren. På baggrund af erfaringer fra andre anvendelser syntes Express at være mere bredt virkende, men forsøgene gav imidlertid også nogle indikationer på, at Hussar er mindst lige så god overfor de øvrige ukrudtsarter. De to ukrudtsmidler er godkendt med hver deres tilhørende brugsanvisning, men en blanding af produkterne er også en mulighed, såfremt at man ønsker en

bredere virkning. Det er her vigtigt at være opmærksom på at risikoen for skader er større ved tankblandinger end ved brug af enkeltmidler. Derfor er det vigtigt at greenkeeperne gør sine egne erfaringer med midlerne hver for sig først, inden tankblandingen afprøves, da der her er en risiko for en unødig overdosering. I modsætning til de ukrudtsmidler, der hidtil har været anvendt på golfbanerne, så skal man være opmærksom på, at der først opnås en fuld effekt af Hussar OD og Express efter nogen tid, normalt 4-6 uger. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> N y e

Sprøjteteknik Express ST og Hussar OD kan med fordel udbringes i en ret lille væskemængde. Det vigtigste er, at der opnås en ensartet og høj dækningsgrad af plantedelene, hvilket sikres ved anvendelse af en dyse, der giver en fin forstøvning af sprøjtevæsken. For at sikre en optimal optagelse og effekt udsprøjtes Hussar OD altid med tilsætning af et additiv, f.eks. 0,5 L Renol pr. hektar eller en anden penetreringsolie. Express ST skal tilsættes et sprede-klæbemiddel, f.eks. DLG Contact eller Agropol. Der anvendes normalt 150-200 L vand pr. hektar. Anvend fladsprededyser, f.eks. en ISO 110-02 dyse med et tryk på 2,3 bar, og 6 km/t. LowDrift dyse ISO 02 og 2,0-3,0 bar med medium forstøvning kan være et alternativ ved kraftig vind.

u k ru d t s m i d l e r m e d m i n d r e a k t i v t s t o f

<< A r t i k e l

Brugsanvisninger på turfgrass.dk Det er et krav at brugeren skal være i besiddelse af en brugsanvisning. De specifikke brugsanvisninger og den fuldstændige forsøgsrapport kan findes på www.turfgrass.dk

Yderligere information For yderligere information kontakt DGU´s banekonsulent Allan Brandt på mobil 40 40 91 03 eller e-mail abp@dgu.org

Artikel

Flex-medlemskab i danske golfklubber? Af Jacques Borggild

Der er i den danske golfverden meget delte meninger om de nye muligheder for flex-medlemsskaber af golfklubber, som blev foreslået af DGU og vedtaget på tidligere årsmøde. Læs her et par meninger og giv din mening til kende på www.greenkeeper. dk, debatsiden. DGU's formand Søren Clemmensen: – Med den udvikling der aftegner sig i antallet af golfspillere i Danmark og med et håb om at få en stor del af de øjeblikkelige “pay&play-golfere” ind som medlemmer i vore golfklub-

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

ber, skulle der jo ske noget og jeg tror at den nye flex-ordning bliver til glæde for mange golfklubber. Det er dog for tidlige at sige noget konkret om ordningen endnu, da udmeldingerne i en golfklub jo altid kommer til d. 1 januar, men da nye indmeldinger ikke kommer før til sæsonstart omkring 1. april. Golfmanager i Odense Golfklub, Hans Henrik Burkal: – Personligt er jeg ikke tilhænger af flex-medlemsskaberne. Jeg mener at vi dermed holder udsalg over den gode vare som vi har på hylderne, og jeg

tvivler på, at vi får nogen økonomisk gevinst af ordningen. Adm. Direktør i Proark Golf Plus Asger Bache Jensen: – I Proark Golf Plus tror vi ikke på den discount-bølge, som er i gang, og vi deltager ikke i dette. Vi mener, at det vil betyde et blodbad i den Danske Golfverden. Vi mener i øvrigt, at et medlemskab i en Proark Golf Plus golfklub betyder så mange konkrete fordele, at et discount-medlemskab er helt uinteressant.

>> 69

Artikel

T e m a P lantevækst

Nu kommer lovgivningen for pesticidanvendelsen – senest d. 26. november 2011 Miljøminister Karen Ellemann fremsatte i januar 2011 et lovforslag om ændring af kemikalieloven, der bl.a. vil indføje en lovhjemmel, der ville gøre det muligt at stille gældende krav til golfbanernes pesticidforbrug. Dette var der stor politisk enighed om og en ”ny politisk pesticidaftale” fastslår, at der senest den 26. november 2011 vil være konkrete regler på plads

Lad os starte med at slå fast, at vi endnu ikke kender til det konkrete indhold i reglerne. Dog er de ydre rammer for det videre arbejde nu endelig blevet klarlagt. Behovet for de nye regler bunder i en politisk utilfredshed med niveauet af det samlede pesticidforbrug i golfsporten. Derfor er det slut med de frivillige tiltag og indberetninger, og de danske golfklubber skal fremover til at efterleve konkrete gældende regler. Den politiske aftale er blevet udfærdiget som en to trins raket. Første skridt bliver en faglig undersøgelse af “minimumsforbruget” med bistand fra relevante interessenter samt eksterne eksperter. Her vil DGU blandt andre blive inddraget i dette arbejde. Andet skridt er herefter at udarbejde et helt specifikt regelsæt, der skal være færdiggjort efter sommeren 2011. Herefter vil de politiske parter igen tage stilling, når de endelige regler skal besluttes.

Modelfoto

Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union

ser nu ud til fremover at blive et krav. Det fremgår nemlig, at det skal undersøges om der skal indgå nærmere regler om offentliggørelse af pesticidforbruget på de enkelte baner.

Målet er total udfasning Golfsporten havde i 2009 et forbrug på 0,24 kg aktivt stof pr. hektar. Målsætningen i den frivillige aftale var på 0,1 kg aktivt stof ved udgangen af 2008, men med et langsigtet mål om total udfasning. Målsætningen i den nye aftale er stadigvæk en total udfasning, dog med den klausul at der skal udvikles pesticidfri pleje og andre alternativer. Aftalen skal evalueres inden udgangen af 2014. Målsætningen på 0,1 kg aktivt stof pr. hektar, skal evalueres i den faglige undersøgelse og erstattes med et nyt mål, målt i et såkaldt “Belastningsindex”, der også tager hensyn til pesticidernes belastning af sundhed og miljø. Dette index er endnu ikke færdigudviklet, men det vil således kun være pesticider med lav risiko, der må anvendes fremover. Forbruget vil endvidere fortsat opgøres i kg aktiv stof pr. hektar af hensyn til den historiske udvikling.

Kontrol forsætter I starten af 2010 fik golfklubberne i Danmark for første gang besøg af kemikalieinspektionen, og dette vil fortsætte i 2011. Klubber der gribes i grove eller gentagne overtrædelser af reglerne, vil blive politianmeldt.

Offentliggørelse af pesticidforbruget Flere klubber har i mange år dokumenteret deres forbrug via et grønt regnskab, som også er blevet offentliggjort på klubbernes hjemmesider og i andre relevante sammenhænge. Denne adfærd

For yderligere oplysning Kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på tlf. 4040 9102.

70 <<

Har lyttet til golfsportens argumenter Overordnet set, er det min opfattelse at politikerne har lyttet til golfsportens argumenter om, at det stadig er en nødvendighed at klubberne har pesticider til rådighed, og at golfsporten arbejder på at finde på løsninger. Golfsportens ønske om at blive aktivt inddraget i de kommende regler er blevet imødekommet, og vi håber at kunne være med til at præge udviklingen i den kommende tid, og forhåbentlig vil alle involverede parter være med til at indfri de mål vi har sat os.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

nAvne

nOtits

Nyansættelse i SEMENCO For at styrke organisationen, har vi pr. 1/3-2011 ansat Finn Linnet Juul som produktchef i SEMENCO. Finn kommer fra en stilling i Garta, og er et kendt ansigt i branchen, hvor han har serviceret golfbaner i mange år. Finn vil sammen med Michael Møller Larsen komme til at

varetage salget i SEMENCO, med Sjælland og Fyn som det primære arbejdsområde, og vil kunne træffes på mobil 4016 5073, mail flj@semenco.dk SEMENCO har et stærkt sortiment indenfor produktgrupperne græsfrø, gødning, afspænding og kemi, og vi arbejder til stadighed med at tilpasse produktsortimentet, med henblik på fortsat at være en attraktiv samarbejdspartner.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 71

ArtikeL

Bevillinger fra STERF Et kort resumé af det seneste møde i STERFs bestyrelse den 18. februar. Mødet blev afholdt hos det Norske Golforbund i Oslo. Nærmere bestemt ved Ullevol stadium en lille times rejse med bus fra Gardermoens flyveplads. Af Hans Beurling, Greenbeekeeper

Inden mødet talte vi med en repræsentant for det Norske skiforbund. Her var man ved at forberede VM i langrend ved at fjerne mere end ½ m sne på hele løjpen for siden at påføre ½ meter kunstsne. Det kan man vist ikke kalde miljøhensyn. Inde på fodboldstadion, som man kunne se fra mødelokalet, lå ½ meter sne, der var ved at blive fjernet med hjælp af en gummiged. Danmark og Norge mødes til landskamp allerede om to uger og jeg un-

drer mig over, hvordan man kan nå at få græs på banen inden da. Men det kan jo godt være, at nordmændene spiller med ski på. Møderne i STERF er koncentrerede møder på 5 til 6 timer. Dagordenen er sendt i forvejen, så man kommer vel forberedt. Dette møde var i høj grad fokuseret på at finde de bedst egnede forskningsprojekter til at modtage bidrag fra STERF. Ikke en nem opgave.

Projektansøgninger

Godkendt

Overseeding af fairways

(ja)

Ukrudtskontrol på Fairway

Fescue greens best management of low-input Revision af nordisk græs guide

Nej Ja

Fighting snow mold with nutriens

Nej

Scangreen

(ja)

Angling af golf courses

Nej

Greenkeeping and biodiversity at three Danish golf courses

Nej

Experience mapping and multifunctional golf course development

(Ja)

Effect of available light during hardening

Nej

Nutrients leaching and turf quality resulting from fall fertilization on putting green in southern Scandinavia

Nej

The influence of soil heating on golf and football grasses

Nej

Bekæmpelse af Silvermoss på greens

(ja)

Kultur- og naturbeskyttelse

Nej

Interaktivt kort med navigering for at lære sig at forstå miljøarbejde og påvirkning på golfanlægget.

(ja)

De indsendte ansøgninger er på forhånd prioriteret af en komite af kompetente forskere, konsulenter og greenkeepere. Der var 16 ansøgninger med forskellige projekter. Det må konstateres, at de fleste ansøninger var en smule uklare i både formulering, budgettering og formål, hvilket medførte en del diskussion og problemer i udvalgsprocessen. Dette resulterede bl.a. i en opfordring til en række ansøgerne om at revidere deres ansøgninger og sende dem til godkendelse igen inden den 1. juni. Alle ansøgere vil fra Sterf modtage en motiveret redegørelse for afslag eller bidrag samt besked om de ønskede revisioner af projektet.

Ja = Godkendt · (ja) = godkendt, når forskellige krav er opfyldt · Nej = Ikke godkendt

I forbindelse med FEGGA mødet på Island den 24. februar, vil der afholdes et møde med de nordiske greenkeeperrepræsentanter for at diskutere STERF projekterne.

72 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

ArtikeL

“Moderne banepleje” – på dagsordenen i Sverige Af Anne Mette Dahl Jensen, Seniorrådgiver, Skov & Landskab, KU-LIFE

STERF og det Svenske Golfforbund har de sidste par måneder

gav et overblik over biologisk sygdomskontrol, hvor han bl.a. kom ind på hvad vi forstår ved biologisk kontrol og gav samtidigt nogle eksempler på forskellige teknikker og produkter. Anne Mette Dahl Jensen præsenterede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen omkring spillekvalitet samt forsøgene om pesticidfri ukrudt bekæmpelse på fairways. Specielt var der fokus på hvordan spillerne forholder sig til nogle af de kvalitetsparametre som kan blive forandret, hvis pesticidforbruget skal sættes ned eller helt udfases. Sidst men ikke mindst fortalte Per Göran Pettersson fra Hofgårds golfbane om hvordan han i en årrække har praktiseret pesticidfri pleje uden de store problemer. Dagene blev afsluttet med en panel diskussion, hvor alle foredragsholdere svarede på spørgsmål fra deltagerne som omfattede alt lige fra greenkeepere til baneejere, klubmanagere, baneudvalgsmedlemmer og konsulenter. Det var dog en skam at kun 1 dansker havde fundet vej til seminarerne da det var en god lejlighed til at høre om nogle af de projekter som foregår i STERF regi og få sat projekterne og resultaterne ind i et IPM sammenhæng.

Foredragslisten så ud som følger og alle indlæggene kan findes på STERF hjemmeside unde IPM • Nya EU-direktiv kräver integrerat växtskydd – Maria Strandberg • Integrerad bekämpning på golfbanor – Ann-Marie Dock Gustavsson • IPM och biologisk sjukdomskontroll – Arne Tronsmo • En stark gräsplanta – Trygve Aamlid • Golfspelarens uppfattning om spelkvalitet – Anne Mette Dahl Jensen • Pesticidfri banskötsel – Per Göran Pettersson

Modelfoto

holdt en række seminarer i bl.a. Stockholm, Göteborg og Malmø. Titlen på seminarerne var; Moderne banepleje – Et nyt EU direktiv kræver Integreret Plante Beskyttelse (IPM). Baggrunden for møderne var det nye EU direktiv om bæredygtig anvendelse af bekæmpelsesmidler som blev vedtaget den 24. september 2009. Direktivet har til formål at minimere de risici som anvendelsen af pesticider indebærer for menneskers sundhed og miljøet – det gøres bl.a. ved indførsel af Integreret Plante Beskyttelse (IPM). Det indebærer at pleje rutinerne på golfbanerne skal skærpes og ændres i takt med at vi skal minimere anvendelsen af pesticider – mens vi samtidigt skal opretholde en fornuftig spillekvalitet. Den svenske lov træder i kraft i efteråret 2011, hvorimod vi i Danmark med spænding afventer den nye pesticidaftale for golfområdet. Seminarerne i Sverige blev arrangeret med det formål at forberede golfbanerne i forhold til de krav som den nye lov stiller og var et møde mellem praktikere og beslutningstagere på golfbanerne på den ene side og STERF forskere på den anden side. Denne kombination af god praktisk erfaring og nye kundskaber er forudsætningen for praktisering af moderne banepleje og IPM. Maria Strandberg fra STERF og Ann-Marie Dock Gustavsson fra det svenske Jordbrugsverket gav en introduktion til EU-direktivet og hvordan man i Sverige arbejder med implementeringen af dette. Der ud over var der en række faglige indlæg. Bl.a. havde Trygve Aamlid en gennemgang af IPM (Intelligent Plant Management) hvor han gennemgik de sygdomme og ukrudtstyper som er vores fjender på golfbane. Det primære fokus i foredraget var dog hvordan vi gør en plante stærk og konkurrencedygtig, herunder valg af det rigtige græs, overskud i kulhydrat indlejring samt gødning og vækstjordens betydning, Arne Tronsmo

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 73

Artikel

Restrup Enges farverige frodighed Aalborg Golf Klubs baneanlæg har skiftet karakter på så markant vis, at man både skal være teknisk og taktisk dygtig for at mestre de 27 huller Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk

Frodighed kan både karakterisere en skøn dame og en farverig natur. Aalborg Golf Klubs bane i Restrup Enge otte kilometer vest fra Aalborgs centrum og to kilometer fra Limfjorden minder i dobbelt forstand om en skønhed med iøjnefaldende ynder og farver, der betager publikum. Det er derfor forståeligt, at både medlemmer og greenfeegæster overrender den skønne dame/golfbane, som tilmed aldrig har været i bedre stand end i sæsonen 2010 – den tredje, siden en gennemgribende renovering blev gennemført i forbindelse med klubbens 100 års-jubilæum i 2008. – Det var først i 2010, at jeg var 100 procent tilfreds med både de ombyggede greens, forgreens og bunkers – simpelthen fordi det tager to-tre år, før sådanne mar-

kante ændringer falder rigtigt til, forklarer Aalborg Golf Klubs chefgreenkeeper, Jesper Milthers, som sammen med vennen Chris Haspel havde ansvaret for moderniseringen. Forinden havde de to venner i fællesskab designet ni ny huller i Aalborg, og det var netop filosofien fra disse, der blev overført til de 18 gamle huller, som derfor også skiftede fra krybende hvene til den mere miljøvenlige og slidstærke, men mindre vand- og gødningskrævende græstype rødsvingel. Siden har Aalborg Golf Klubs medlemmer kunnet spillet på sommergreens hele vinteren – med undtagelse af perioder med sne. Chris Haspell, englænder med en fortid i Danmark som bl.a. Dansk Golf Unions banekonsulent, golf course manager

i Hørsholm Golf og designer af tre danske golfbaner, Markusminde, Volstrup og Vallø, er siden havnet som overordnet chef for greenkeeperstaben på den nye skotske superbane, Castle Stuart, ved Inverness. Han var hovedansvarlig for anlæggelsen af denne storslåede linksbane og er også supervisor på de næste 18 huller, Lonnie Course. Markant anderledes Det er ikke for meget sagt, at Jesper Milthers og hans stab rent kvalitetsmæssigt har skabt 27 nye huller i Restrup Enge, hvor grundvandet på de lavestliggende arealer ligger højt på grund af nærheden til Limfjorden. Det har krævet masser af topdressing, luftning og eftersåning gen-

Vandomkransede, store greens stiller krav om både præcise indspil og en velfungerende putter.

74 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> R e s t R U p e n g e s

fa R V e R i g e f R o d i g h e d

<< A r t i k e L

[ Nordjylland ]

Fakta om Aalborg Golf Klub: • Indskud: 3.000 kr. • Kontingent: 5.900 kr. • Prøvemedlemsskab: 2.000 kr. (tre måneder) • Gratis træningsbolde: Ja, for medlemmer.

Aalborg

Greenfeetakster: Hverdage: • 18 huller: 300 kr. Weekends: • 18 huller: 400 kr. (for 27 huller) Alle dage: • 9 huller: 200 kr. Greenfeeaftaler (halv pris): Alle nordjyske klubber plus Silkeborg, Horsens, Holstebro, Vejle, Sønderjylland, Odense, Fredensborg og Helsingør. Hjemmeside: www.aalborggolfklub.dk

nem de seneste år at dræne disse arealer, så de ikke oversvømmes i våde perioder, men det er rent faktisk lykkedes. I realiteten har Aalborg-banen skiftet så meget karakter, at den omkring og på greens skal spilles helt anderledes. Inden de gamle 18 greens blev ombygget og tilsået med rødsvingel – ligesom de ni ny

huller – kunne man spille bolden højt ind til flaget og lande den blødt og hurtigt. Sådan er der ikke mere. Rødsvingelen på både forgreens og greens betyder forholdsvis hård jordbund, og at bolden skal landes et godt stykke før flaget – ja, i mange situationer på forgreenen for ikke at løbe forbi flaget.

Jesper Milthers har fornylig haft besøg af Royal & Ancient's ekspert i bæredygtige græsarter til golfbaner, Steve Isaac, og han var dybt imponeret over, hvad han så i Restrup Enge – ikke mindst i betragtning af årstiden. Med til historien hører, at Jesper Milthers og hans greenkeepere i sin tid selv udførte hele anlægsarbejdet i

Gule gyvelbuske dominerer de seks nye huller på blå sløjfe i blomstringsperioden tidligt på sommeren.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 75

A r t i k e L >> r e s t r U p e n G e s

fa r v e r I G e f r o D I G H e D

Aalborg Golf Klub:

To opholdssteder med skøn udsigt Da Aalborg Golf Klub i 2008 fejrede sit 100 års-jubilæum – som den næstældste golfklub i Danmark – blev ikke kun banen, men også klubhusterrassen moderniseret og udvidet. Det medførte, at man kan nyde mad og drikke både i fri luft og under halvtag – med udsigt over den frodige baneanlæg, incl. springvandet i søen på 9. hul, gul sløjfe. Et andet skønt og populært opholdssted – indendørs – er den ottekantede udsigtspavillon, der ligger som et forskudt, ophøjet knast med direkte forbindelse – en åben trappe – til det vestlige hjørne af klubhusrestauranten. Herfra kan man følge den spændende afslutning på 9. hul, gul sløjfe, med søen foran greenen.

Frodigheden i Restrup Enge springer i øjnene mange steder – ikke mindst omkring det smukt beliggende klubhus.

76 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> R e s t ru p E n g e s

f a rv e r i g e f r o d i g h e d

<< A r t i k e l

Klubterrassen blev moderniseret og udvidet i forbindelse med klubbens 100 årsjubilæum i 2008. Chefgreenkeeper Jesper Milthers har været hovedansvarlig for moderniseringen af Aalborg-banen.

forbindelse med de ni nye huller. Dermed kunne de modernisere de gamle 18 huller, så de fik nøjagtig samme standard som de ni nye. Det var ekstremt vigtigt, fordi de ni nye huller ikke udgør en samlet 9 hullers sløjfe. Seks af dem danner nemlig én sløjfe (blå) sammen med tre gamle huller, mens en anden sløjfe (rød) udgøres af seks gamle og tre nye huller. Eksplosion i gult Apropos frodigheden bidrager seks af de ni nye huller med en ny farvedimension til banens i forvejen spraglede planteverden. Velvoksne gyvelbuske dominerer nemlig de seks nye huller på blå sløjfe, hvilket betyder en langvarig eksplosion i gult, når gyvlerne blomstrer tidligt på sommeren og markant bryder den grønne farvesymfoni af græs og træer. Stort set på samme tid blomstrer masser af rhododendroner andre steder på banen, men mest i øjnefaldende på 8. hul, par 3, på gul sløjfe, hvor greenen er omgivet af rhododendroner i alverdens farver. Det er mere end svært at distrahere fra den farverige baggrundkulisse, når man står på 8. teested, og rhododendronerne blomstrer i fuldt flor! Ellers er det masser af vandhuller, der dominerer Aalborg-banen – med jævnlige chancer for, at en god score bogstaveligt talt går til bunds. Blå sløjfe har ganske vist ingen vandhazarder, men til gengæld findes der seks rød sløjfe og fem på gul sløjfe. Specielt tre af de nye huller på rød sløjfe udgør et farefyldt hjørne – eller rettere det lokale “Amen Corner,” hvor man kun kan bede til, at man slipper helskindet igennem! Der vand i spil i drivet på både 5. og 7. hul, begge par 4, og på 6. hul, par 3, skal bolden, med vestenvinden fra højre, ofte sendes af sted langs med bounds-pælene i højre side og føres tilbage mod greenen af sidevinden. Good luck! G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Grundvandet står højt på Aalborg-bane, og dét medfører bl.a. et springvand på gul sløjfes 9. hul.

Af andre mindværdige “vandhuller” skal nævnes 9. hul på gul sløjfe (18. hul på den gamle 18 hullers-bane), par 5, hvor de modige og langslående går efter greenen i to slag – med fare for, at andetslaget bliver for kort og havner i søen foran greenen. Ekstra lang vandring Skal der partout indvendes noget mod Aalborg-banen, må det være, at hulforløbet efter tilkomsten af de ni nye huller ikke helt matcher de øvrige forhold. Gul og blå sløjfe hænger bedst sammen uden nævneværdige afstand mellem greens og tees, men til gengæld virker rød sløj som en ekstra lang vanding, fordi hullerne nærmest ligger i en cirkel udenom gul sløjfe. To af sløjferne danner 18 hullers-banen, med tidsbestilling, en uge ad gangen, og dét forhindrer heldigvis medlemmer og greenfeegæster i fravælge rød sløjfe på grund af den lange vandring. Det ville også have været synd at negligere de spændende udfordringer, rød sløjfe rummer – primært “Amen Corner.” Generelt er Aalborg-banen svær at spille, hvis vestenvinden blæser – og dét gør den næsten altid. En blanding af skovhuller og åbne huller gør vinden uberegnelig. Specielt hvis man driver i læ for vinden ud i åbent terræn – eller omvendt – får man ofte ubehagelige overraskelser med hensyn til, hvordan bolden opfører sig. End ikke medvindshuller er lette, efter de nye, hårde forgreens- og greens-overfladet er etableret – stort set uden muligheder for at give indspil backspin. I forbindelse med moderniseringen blev, som et ekstra sværhedsmoment, opbygget såkaldte mounds omkring greens, og disse pukler medfører mange forskellige chip- og pitchslag, som kræver stor føling med det korte spil. Med andre ord skal man være en blanding af en god tekniker og en ditto taktiker for at mestre de 27 huller i Restrup Enge. Jo, frodigheden i engen skal behandles med stor respekt. >> 77

78 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

LD medlem me

Bayer A/S

N RO

Helms TMT A/S

ZE medlemm

er LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner MP Motorservice

Lindholm Maskiner A/S X3Mgolf

O p s L A G s tAv L e n

>> f o r å r 2 0 1 1 <<

Jaimie Stirling

Erling Stærkær

Dragsholm Golfklub 40 år den 28/3

Randers Golfklub 70 år den 17/4

Karsten Paaske

Ulf Kjærsgaard

Herning Golfklub 40 år den 24/3

Skovlunde-Herlev Golfklubber 70 år den 27/5

Jørn Lund-Thomsen

Steen Henriksen

Års Golfklub 60 år den 6/4

Værebro Golfklub 50 år den 13/6

Henrik Holm Hansen Sydsjællands Golfklub 40 år den 14/4

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

>> 79

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 1 <<

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Lasse Rasmussen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 lr@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

Finn Hansen FSH machines aps Tlf: 8725 0015 Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

80 <<

Produkt

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25 Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

• •

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste ﬂagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 1 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golfbane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen. E. Marker overtager fra januar 2011 markedsføringen af Hunsballe Frø’s golf-

sortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax. 7467 0890. www.emarker.dk

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

www.golfname.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrøblandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blandinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk svendcarlsen@adr.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Direktion: Carsten Brandt Mobil 4016 7374 cb@sc-svendcarlsen.dk Salg: Boye R. Thomsen Mobil 4016 9200 brt@sc-svendcarlsen.dk

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

>> 81

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 1 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Ole Knuth Salgskonsulent – Sjælland Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Per Knudsen Salgskonsulent – Jylland Mobil 4011 9505

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Niels-Peter Jensen Salgskonsulent – Sjælland/Fyn Mobil 2287 7121

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

Grøn fagmesse 16. juni 2011 Kom og se de grønne fags nyheder på den store brancheudstilling. Se nyhederne, deltag i aktiviteterne, få mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr og produkter - og meget, meget mere. I løbet af dagen byder Sandmoseskolen på lækker mad fra den store grill. Drikkevarer til maden kan købes. På gensyn torsdag den 16. juni kl. 9 - 15 Følg med i dagens program på www.amunordjylland.dk

Sandmosevej 486 9460 Brovst tlf. 96 33 26 26

82 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

●

Væksthusgartner

●

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

●

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

PÅ WWW.BIOnUTrIa.D Kan du se flere af vores produkter. Eller du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev med masser af faglige råd og vejledning.

NYHED

Biogolf Folia kmg + Fe

Biogolf® Start

BioStar® Classic

BioStar l

Til gødskning af Green, Tee og Fairway En nyudviklet flydende gødning, som hæver kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse.

- En gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee.

- en gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.

- En gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee. BioStar Links er specielt fremstillet til brug på links- og rødsvingelbaner.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT!

NY FORMULERING

Biogolf® Fusarium Inhibitor

BioFosfit

BioCalcium

BioFlow

- en gødning med svampehæmmende effekt.

- En flydende PK gødning med et højt indhold af kalifosfit. Indeholder biostimulanter i form af auxin og kulhydrater.

Flydende calciumopløsning - uundværlig i kampen mod skadelige svampe.

- et højeffektivt afspændingsmiddel Fjerner væskers overfladespænding og stimulerer jordens indhold af mikroorganismer.

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT! Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 jp@bionutria.dk

Salg Danmark: kontakt lasse rasmussen · Tlf. 40 12 90 86 lr@bionutria.dk

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

bio@bionutria.dk