2007 # 2 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

Greenkeeperen

w w w. g r e e n k e e p e r . d k

No 2

2 0 0 7

181x267_3FGronGrp

16/05/06

10:13

Side 1

Pleje af job, plæne og fremtid Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

●

Væksthusgartner

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

●

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

●

Skov- og Naturassistent

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

På det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Ring på telefon 70 300 300 Velkommen til 3F Den Grønne Gruppe

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Nothing runs like a Deere Med John Deere får du mere end blot golfmaskiner. Med John Deere’s omfattende sortiment af bl.a. fairwayklipppere, greenklippere, prikkemaskiner, gatorer, kompakttraktorer, opsamlingssystemer og bunkermaskiner behøver du kun at handle ét sted. Herudover får du branchens dygtig-

ste folk, som kan give dig den bedste rådgivning, service og backup – uanset hvor i landet du befinder dig. Opgaver – store som små – løses hurtigt og professionelt. Vores globale reservedelssystem med flere depoter end noget andet firma i verden er helt unikt. Det sikrer dig den reservedel, du

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1 8543 Hornslet Tlf.: 86995541 Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

967_B1065_golfannonce.indd 1

har brug for her og nu med levering inden for 24 timer! Du kender navnet. Se den forskel John Deere gør på din egen golfbane. Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler allerede i dag.

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4 4622 Havdrup Tlf.: 46185544 Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

05/03/07 11:32:30

Formand: Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk

Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Telefon privat: 3929 6110 Telefon arbejde: 3063 2476 E-mail: ebdrup@mail.tele.dk

Næstformand: Niels Andersen Cannerslundvej 34, 9490 Panderup Telefon privat: 9839 3375 Mobil: 4076 3002 E-mail: niels-birthe.andersen@mail.tele.dk

John Nielsen Højdevej 34, 3540 Lynge Telefon privat: 4818 9501 Mobil: 5090 6663 Telefon/fax arbejde: 4586 7322 E-mail: greenkeeper@nielsen.mail.dk

Kasserer: Niels Chr. Just Gl. Færgevej 79, Alnor, 6300 Gråsten Telefon privat: 7465 2634 Mobil: 2147 3859 Fax arbejde: 7465 2909 E-mail: justkraag@c.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jacob Arnkvist Prodana Seeds A/S Telefon: 6317 1600 Mobil: 4011 9505 E-mail: jaa@prodana.dk

R e g i o n s l e d e r e

Bornholm Bent Ruben Larsen, erfagruppeleder Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 Jørn E. Mogensen, regionsleder Rø Golfbaner Mobil: 3084 2445

Michael Jensen Blenstrupvej 2, Sejlstrup, 9520 Skørping Telefon privat: 9839 6012 Mobil arbejde: 2426 5929 E-mail: aarsgolfklub@keeperne.dk Suppleanter Martin Nilsson Stenderupgade 1, 2. th., 1738 København V Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Flemming Andreasen Hammershøjvej 54, Øland, 9460 Brovst Telefon privat: 9823 6330 Mobil: 2360 6663

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Amaliegade 49, 1256 København K Telefon: 3343 3400 Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Miljøkonsulent: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324

Fyn Kenneth Andersen Gyldensteen Golf Klub Mobil: 3118 8301

Vejle Morten Terkelsen Give Golf Klub Mobil: 2292 6343

Sydvest-Sjælland Mette Glarborg Skjoldennæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Nordjylland Michael Mikkelsen Mariager Fjord Golf Klub Mobil: 2448 2779

Ribe Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Telefon privat: 2145 0209 Telefon arbejde: 7544 1455

Viborg John Mikkelsen Telefon arbejde: 8665 9420 Mobil: 2279 1490

Sønderjylland Henning Lund Brundtlandbanen Mobil: 2165 2223

Århus Ole Hejl Ebeltoft Golfklub Telefon arbejde: 8759 6000 Mobil: 2763 4055

Storstrømmen Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861

Søren Andersen Køge Golf Klub Mobil: 2489 0518 København/Frederiksborg Steen Mikael Asserbo Golf Klub Telefon 4772 0520 / 2214 3170

BVh`^cZg iâ \g²heaZ_Z EGD96C6 hiâaZg \ZccZbVgWZ_YZYZ bZidYZg iâ g Y^\]ZY ^cYZc [dg eaZ_Z V[ heâaZÓVYZc d\ hZakZ k²`hiaV\Zi hVbi ^cYZc [dg cn" d\ Z[iZgh c^c\#

EGD96C6 Zg d\h /

<g²h[g³ ;²gY^\\g²h Heg³_iZh c^c\ EaZ_ZegdYj`iZg BVh`^cZg 7adbhiZga³\ 7adbhiZg[g³

He³g\ dh [dg kZ_aZYc^c\ EGD96C6h `dchjaZciZg `dbbZg \ZgcZ e WZh³\ d\ ]_²aeZg bZY Vi `aVga²\\Z ?ZgZh WZ]dk# 7gj\ dh hdb heVgg^c\heVgicZg! c g VgWZ_YZi h`Va [gV ] cYZc#

Egd[Zhh^dcZa \g²heaZ_Z lll#egdYVcV#Y` EgdYVcV HZZYh 6$H ; Wdg\kZ_ ')- Õ 9@"*'*% DYZchZ HK Õ Ia[#/ +(&, &+%% Õ ;Vm/ +(&, &+&. Õ egdYVcV5egdYVcV#Y` Õ lll#egdYVcV#Y`

I Leder ...................................................................... “Har vi en aftale?” ................................................. Så fik Danmark sine første store forsøgsgreens .... Succes med Grønne Regnskaber ...................... Landbrugsskolen Sjælland og RTS fusionerer .. Konkurrence på greens .................................. Mesteren & Mette ........................................ En ægte jyde fylder 0 ................................ Golfens Grønne Regnskab ......................... Dirrende nerver på hvert eneste teested .... Golf, natur og friluftsliv ............................ Mallorca-bane i Porsche-klassen ............. PowerPlay Golf ...................................... Pleje af greens tilsået med rødsvingel og alm. hvede ............... Lars Larsen ejer hele Himmerland .......... Hvad er dit problem? ............................ Ventrac viser styrke med dieseldrift ....... Portugals første Nicklaus-signatur .......... Plænegræs en udfordring i skygge ......... Tilskud betaler for ny urskov på prærien Alle skal være medlem .......................... Nye – og unge tanker i DGA ............... Verdensnyhed fra Svenningsen’s ............ Nyt golfresort i gammelt kloster ............. Nyt makkerpar laver ny golfbane ............ Hittebarnet, der blev golftræner .............. Have & Landskab venter ........................... Drop driveren og få mere tid ..................... En drøm eller genial maskine? ................... Speedwaykongen med egen golfbane .......... Miniature-golfbanen på den gamle mølle ...... En kompakt traktor med den store traktors muligheder Regioner ......................................................... Firmaguide 2007 ..............................................

No 2

G r e e n k e e p e r e n

o 8 10 12 16 18 20 24 26 28 30 34 36 38 42 46 48 52 54 56 58 59 60 62 64 66 68 70 72 76 78 80 82 84 86

2 0 0 7

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 2 21. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Birger Bromann Søren Nicholson

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 874 4010 Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 75 2800 Deadline for næste nummer: 20. august

Forsiden Palm Springs, CA. Foto: Birger Bromann

NB! Vi er desværre nødsaget til at stramme op på deadlinen. Så alle bedes overholde den nævnte dato.

Golfann. sa

De bedste materialer til golfbaner Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Topdress og Vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix BaneMix Topdres Kvartsand Vækstlag Diverse DressNet Biosol (org. gødning) Vaminoc G (Mykorrhiza) Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet. Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid). GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1

20/02/07 12:27:47

2 0 0 7

No 2

r en nye golfsæson er i fuld “sving”, golfboldene svirrer om ørerne på os som arrige hvepse, golfspillerne har – mener de selv – enormt travlt, og har på ingen måde tid til at vente nogle minutter, medens vi forsøger at gøre vort arbejde ordentligt – og færdigt, nedslagsmærkerne blomstrer som mælkebøtter på en forårseng, græstørvene får fairways til at ligne en pløjemark og bunkers kan sammenlignes med sandstranden mellem Løkken og Blokhus i højsæsonen. Ja, golfsæsonen er så sandelig i gang – og alt synes at være ved det gamle. Golferne går stadig for tæt på greenbunkerne med deres vogne – eller sogar indenom, hvis der kan spares et par meter, stierne mellem hullerne benyttes kun, hvis det er den absolut korteste vej, cigaretskod, flasker, dåser og andet affald kan findes overalt, undtaget i affaldsspandene, og luften genlyder ofte af hidsige meningsudvekslinger golferne imellem, om golfregler, antal slag, spilletempo, fifleri, dårlige greens (læs dårlige putts) osv. Man kunne faktisk godt spørge sig selv, om hele idégrundlaget for vor pragtfulde GOLFSPORT, d.v.s det at være ude i naturen, at afstresse, at dyrke sin idræt og store interesse på en sund og harmonisk måde, at nyde det sociale samvær med positive mennesker – om dette idégrundlag har det godt, eller om det er ved at smuldre? Og hvorfor trætter vi så vore læsere med dette? Jo, fordi vi undrer os, fordi vi simpelthen ikke forstår det, fordi vi mener, at det strider mod enhver sund fornuft – og fordi vi oftere og oftere støder på argumenter og kendsgerninger, som desværre underbygger de forhold, som vi beskriver ovenfor. • Vore golfspillere (incl. Klubbestyrelser og baneudvalg) stiller større og større krav til golfbanernes pasnings-standard, de forventer, at alt er veltrimmet og at stort set ethvert græsstrå peger i den rigtige retning, når de ankommer til golfklubben. • Myndighedskrav, i særdeleshed indenfor miljø, gør, at det anno 2007 er vanskeligere at opretholde høj vedligeholdelselsesstandard, og sværere at leve op til forventningskravene, især fordi vore golfere, efter golfrejser til visse udlande, sammenligner danske baner med golfbaner i lande med bedre klimatiske forhold samt med golfbaner i lande, som ikke har samme høje miljøkrav, eller som i hvert fald ikke overholder disse. • Der er færre og færre klubmedlemmer, som ønsker at tage del i det frivillige – og ulønnede arbejde, såvel ledelsesarbejde som pasning af arealer omkring klubhus og forskellige opgaver på golfbanen. • Mange golfklubbers økonomi er anstrengt, men alligevel er kontingentforhøjelser stort set et tabu-emne på generalforsamlingen, også selvom kontingentforhøjelsen måske kun udgør værdien af 1- eller 2 glas fadøl pr. medlem pr. år. • Som følge af den stramme økonomi, manglende forståelse, eller måske oldnordiske holdninger, er det ofte vanskeligt eller helt umuligt for chefgreenkeeperen at få tilstrækkeligt personale, ordentlige maskiner og øvrige produkter, som er nødvendige for at kunne leve op til de stadigt stigende krav til golfbanens pasning. • Utidssvarende organisationsformer i mange golfklubber gør, at det ofte er umuligt for chefgreenkeeperen at opnå den status og de ansættelsesvilkår (herunder løn), som tilsikrer, at det er muligt at leve op til de krav og forventninger, som stilles. Der er mange ting som, set udfra et greenkeeper-synspunkt, kraftigt antyder, at harmonien og sammenholdet i den Danske Golfverden er inde i en negativ udvikling. Der opstår et større og større skel mellem de professionelle golfanlæg med høj pasningsstandard og fornuftige forhold for medarbejderne og en række, ofte mindre golfklubber, som nok gerne ser en høj pasningsstandard, men som ikke sørger for den økonomi og de arbejdsvilkår, som muliggør dette. Men vi må naturligvis også gribe i egen barm og erkende, at det ikke er alle vore greenkeepere, som har fulgt med udviklingen indenfor uddannelse, udvikling, viden og netværk og som derfor har svært ved at leve op til tidens krav, og dette må der i egen interesse gøres noget ved. Vi skal styrke DGA, Danish Greenkeepers Association, som har gjort en beundringsværdig indsats for danske greenkeepere på en lang række områder. Vi skal arbejde for, at ALLE greenkeepere i Danmark er medlemmer i DGA og dermed styrke DGA’s muligheder for, i tæt samarbejde med Dansk Golf Union at gøre en endnu større indsats for danske greenkeeperes vidensniveau og arbejdsbetingelser og dermed for pasningskvaliteten på danske golfbaner. Vi skal sørge for, at vort vidensniveau, via uddannelse, videreuddannelse, lederuddannelse og net-working er bedst muligt, således at vi kan leve op til de krav, som stilles, hvis der samtidig tilbydes fornuftige arbejdsbetingelser. HUSK TILMELDING til lederuddannelse i Odense i efteråret 2007 på DGA’s sekretariat. HUSK TILMELDING til årsmødet i Fåborg i efteråret 2007, ligeledes på DGA’s sekretariat.

Sammenhold gør stærk ... eller

G r e e n k e e p e r e n

I_aa[ [j Z[`b_]j l[`h

<eh h

£dia[i [d j_Zb_] i©iedijWhj5

7h[dW >ªij ;njhW

£dia[i [d efj_cWb i©iedijWhj5

7h[dW IjWhj Iecc[h

?aa[ X[^el \eh j_b\ªhj \ei\eh5

7h[dW =eb\

8[^el \eh j_b\ªhj \ei\eh e] c_ahe5

7h[dW =h[[d Fbki

£dia[i [j \kbZjZ©aa[dZ[ fheZkaj c[Z bWd]j_Zil_ha[dZ[ al©bije\5

7h[dW >eb_ZWo ;\j[h h

£dia[i [d efj_cWb [\j[h hii©ied5

7h[dW >ªij ;njhW

I d[cj l©b][h Zk Z[j h[jj[ 7h[dW >l_i Zk l_b ]ªZia[ Z_d[ ]h[[di e] j[[i efj_cWbj ^[b[ i©ied[d" [h 7h[dW ]ªZd_d][h fh©Y_i Z[j" Zk ^Wh X[^el \eh$ C[Z 7h[dW aWd Zk j_bfWii[ ]ªZiad_d][d j_b Z[ Wajk# [bb[ \eh^ebZ f Z_d[ ]h[[di e] j[[i$ ? iWcWhX[`Z[ c[Z [h\Whd[ ]h[[da[[f[h[ e] leh[i []d[ ]ªZd_d]i#[aif[hj[h kZl_ab[h l_ aedijWdj 7h[dW" iec ^Wh \ [j ijeh ikYY[i f b[Z[dZ[ ZWdia[ e] kZ[dbWdZia[ XWd[h$ C[h[ _d\ehcWj_ed ec 7h[dW aWd \_dZ[i f mmm$oWhW$Za

“Har vi en aftale?” Oversat af Knud Just

om en opfølgning på indlægget ved sidste års DGA konference i Vejle har Frank Newberry lovet at skrive en serie på tre afsnit om “Hvordan en aftale indgås” eller “Forhandling på arbejdspladsen”. I den første artikel fortæller Frank om “Interne og uformelle aftaler på jobbet” og omtaler den første af hans tre “Regler om forhandlinger”. I den næste artikel ser han på “Forhandling med leverandører” og i tredje afsnit vil han give nogle tips om “Lønforhandlinger”.

går vi i biffen”, eller med kollegaen, “ok, jeg hjælper dig med det, men det er sidste gang, er det i orden? Vi laver små aftaler hele tiden, når andre har brug for dig eller ønsker noget fra dig. Måske kun små ting, til andre tider større som for eks. økonomisk hjælp i forbindelse med et bilkøb, eller hjælp til at passe en ældre eller syg slægtning. Ved nogle af disse, især familieanliggender, forhandler vi ikke eller næsten ikke, foreslår ikke bytte eller modydelser, fordi vi opfatter opgaven som en pligt. Pudsigt nok er vi som regel meget omhyggelige med, på en diskret måde, at sikre, at alle andre har fået tilbudet om “at gøre deres pligt”. Jeg gad vide, om vi ikke også vurderer vores ydelse og ulejlighed i forhold til de andres? Det tror jeg vi gør. Det bringer os tilbage til “hvis du gør det, så gør jeg det her”. I virkeligheden forhandler vi også den slags emner, og det bringer mig frem til min første regel om forhandling, som er ret enkel.

Fremskaffet af Søren Nicholson

Ha r til udtryk, når nogen beder om din hjælp på arbejdet, det vil sige, de beder dig om at afbryde det arbejde, du er i gang med, og som du er betalt for at udføre, og i stedet lave noget, de bliver betalt for at gøre, og som de sandsynligvis bliver rost for, når det er færdigt til tiden. Det er i sådanne situationer på jobbet du har en mulighed for at forhandle, fordi din velvillighed er noget værd.! Det offer du bringer for at hjælpe andre er noget værd. Derfor skal du ikke bare sige, “OK, men det er sidste gang” eller “ja, ja, den ene gang, lad gå”. Du forærer din tid væk, og de kommer med sikkerhed tilbage i fremtiden, og vil være endnu mere overbevisende i deres forsøg på at udnytte din venlighed den ene gang efter den anden.

“Jeg havde brug for at diskutere andre ting end løn” Det sker ofte, at greenkeepere fortæller mig, at der ikke er mulighed for at forhandle betingelser på deres arbejdsplads. Arbejdsforhold og løn er som regel fastlagt af deres arbejdsgiver, og muligheden for individuel forhandling er lille eller fi ndes i værste fald slet ikke. Det billede kender jeg selv, idet jeg i “Du har gode overtalelsesevner. mange år havde en arbejdsgiver, der lavede Dig skal jeg vist passe lidt på” aftaler med det fagforbund, der varetog For at understrege din værdi på jobbet og mine interesser. Man fulgte de geneFranks regel om forhandling: for at mindske antallet af situationer, relle lønaftaler uden at give mulig“Folk har brug for noget du har, men der hvor andre udnytter din venlighed hed for at belønne en særlig god arer ikke opnået enighed om værdien af det”. bør du overveje en anden strategi. Du bejdsindsats, en stadig stræben for svarer med et smil ( du er jo en venlig at blive bedre, eller for altid at vise person) og lidt ros og siger noget i denne en positiv holdning til jobbet. Selv da der med tiden blev mere fl eksibilitet omkring Din nye arbejdsgiver har brug for dine retning: “Jeg skal love for, du har gode overansættelsen var jeg udsat for lønnedgang evner og erfaring, men så længe der ikke talelsesevner. Dig skal jeg da vist passe lidt på grund af mindre budgetter, strammere forhandles eller opnås enighed om hans på i fremtiden”. Den bemærkning vil sandregler og forskellige chefer, der hver havde tilbud er man heller ikke enige om vær- synligvis afvæbne den spørgende længe nok til at give dig mulighed for at tilføje deres måde at tolke aftalerne på. Jeg indså dien af dine evner og erfaringer. Arbejdsgiverne gør det let for mig at be- “Nu skal du hør e, hvordan vi kan gør e det. snart, at jeg selv burde forhandle betingelser udover løn for derved at føle, at jeg nytte dette eksempel, idet de selv anvender Jeg hjælper dig nu, og så hjælper du mig i opnåede en form for belønning for mine det gang på gang. Hvor ofte har du ikke morgen /næste uge osv. Det fører mig til min næste regel om set stillingsannoncer, hvor der står “lønanstrengelser. forhandling. nen afhænger af din erfaring” ? Hvis det gør sig gældende for erfaring, Vi forhandler hver dag Men hvad er det så, vi kan forhandle lokalt må det da også gælde for andre kvaliFranks regel om forhandling: og uformelt? Jeg mener, vi forhandler lidt fi kationer. “Lav altid en aftale- ikke kun på tillid hver dag. Det kan være med din partner, – og især hvis du ikke er klar over, om du kan “du gør det der, og så gør jeg det her”, eller Din venlighed er noget værd stole på den pågældende person”. med børnene, “hvis I opfører jer ordentlig, Din betydning for andre kommer

12/12/05

16:24

Side 11

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

BUNKEREN ?

OPTIMÉR DIN BANE MED

VÆKSTLAG OG en al e? e n af t ale? TOPDRESSING

Problem for nogen – en udfordring for andre …

Dine gode arbejdskolleger vil altid betale tilbage, hvad du hjælper til sportsbaner, dem med, og vil oven i købet tilbyde at gøre dig en anden tjeneste, teesteder, fairog det er fi nt nok. Men pas på den, der siger “Tak, nu skylder jeg ways og greens dig” når du har sagt ja til at hjælpe. Med mindre den pågældende taler om en tilsvarende modydelse til dig er bemærkningen intet værd.. Der tænkes måske på en øl efter fyraften, men problemet er, at din tid er mere værd end en bajer. Sørg altid for rene linier fra starten så der ikke opstår misforståelser. Du må ikke have en fornemmelse af, at nogen tager din hjælp for givet. Hvis de ikke vil lave en aftale med dig, fi nder de sikkert en anden, de lettere kan liste lidt hjælp fra.

Franks

regel om forhandling: “Skriv det altid ned”.

Individuelle bland. efter dit ønske Kan du ikke på stående fod komme i tanke om en modydelse de Konkurrencedygtige priser kan gøre for dig så sig til dem, at du “har noget for i øjeblikket, Kort leveringstid der ikke kan udsættes” og bed dem komme tilbage lidt senere. Kvalitet uden kompromis Hvis der så spørges “Hvornår” kunne du jo foreslå et tidspunkt ti minutter før den pågældende normalt holder fyraften. SandsynRationel produktion, sikker levering

ligvis vil en anden så blive spurgt. Hvis det vil passe dig godt med lidt hjælp fra dem senere, så lav en aftale med det samme. Uanset om du laver aftalen her og nu eller senere, så følg den op med en e-mail eller et notat, der kort beskriver, hvorledes du opfatter aftalen. Det er alt for let for Efter USGA folk at glemme dele af en aftale, især den del, der omfatter det, de skulle lave.Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mm

BUNKERSAND

Ens spillebetingelser i alle vejrforhold

I det følgende afsnit vil der blive givet fl ere eksempler på “regler Ingen ekstraordinære udgifter til for forhandling” i forbindelse med “forhandling med leverandøslibning af greenklippere rer”. Indtil da, husk hvad du er værd, lav kun en aftale, når du selv ønsker det, og for din egen skyld : Skriv det ned.

Frank afholder også en serie kurser for golfklubber, (blandt kunderne kan nævnes Loch Lomond og St. Andrews Links.) Hans ledelsesseminar i H orsens i febr uar var en stor succes, og han skal nok komme tilbage til Danmark engang i fremtiden. Oplysninger om hans næste seminar i D anmark vil sener e kunne findes på DGA’s hjemmeside: www.greenkeeper.dk. Har du lyst at deltage i et af hans kurser i England eller har du vigtige spørgsmål om forhandling kan du kontakte www.dansand.dk ham på hans personlige hjemmeside: www.franknenberry.com

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

255641_bladet_4_05

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

� Rengøringsmidler

� Håndrensemidler

� Svanemærkede Produkter

� Aerosoler

� Affedtningsmidler

� Papirvarer

� Organiske Opløsningsmidler

� Diverse Rengøringstilbehør

� Bilvask- og Bilplejemidler

� Private Label Produktion

� Specialprodukter

� Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

� din leverandør

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

� til det meste � og de fleste

Så fik Danmark sine første

store forsøgsgreens – nystartet innovationsprojekt med fokus på optimering af plejestrategi i greengræsser Af Seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU

t forskningsprojekt der skal fokusere på pleje af greengræsser betyder at der er anlagt to forsøgsgreens i efteråret 2006. En helt ny green blev anlagt på Sydsjællands golfbane og på DLF-Trifolium i St. Heddinge blev en eksisterende sortsafprøvningsgreen omlagt til en forsøgsgreen i forbindelse med projektet. Projektet der delvist er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv omhandler plejestrategier i rødsvingel, alm. hvene, krybendehvene og hundehvene og er et samarbejde mellem Dansk Golf Union, DLF-Trifolium, Prodana, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Sydsjællands golfbane, Green Project og Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Formål og baggrund for projektet Ved indgåelse af pesticidaftalen i 2005 er der skabt et stort behov for at styrke vores viden om miljøvenlig græspleje på golfbaner i forhold til at reducere input af pestiSåning i oktober 2006

cider, vand og gødning. Samtidig har Royal and Ancient (R&A) indført et koncept om bæredygtige golfbaner, hvor der opfordres til et miljømæssigt forsvarligt forbrug af pesticider og vand. Det sted på golfbanen, hvor man oftest støder på problemer, hvis pesticidfri pleje er i fokus, er på greens. Her kan det være svært at opretholde en god kvalitet af græsset og hermed en acceptabel spillekvalitet for golfspillerne. Derfor er det vigtigt med tiltag der kan belyse, hvordan vi skaber det bedst mulige græs for golfspilleren uden brug af pesticider og med et reduceret vand og gødningsforbrug. Herigennem kan rådgivningen af bl.a. greenkeepere forbedres. Den optimale udnyttelse af græsser til golfgreens er afhængig af velegnede sorter samt en kvalificeret rådgivning om deres udnyttelse og potentiale samt plejestrategi. Et område, hvor der mangler stor viden er omkring gødnings-strategiens indflydelse på greengræssers vækst, spillekvalitet, konkurrenceevne over for bl.a. enårig rapgræs.(Poa annua) og modstandsdygtig-

hed over for stress og sygdomme. I den forbindelse er det vigtigt at brede fokus ud på de græstyper der anvendes på danske golf greens men også samtidigt at få undersøgt nogle af fremtidens græstyper for hele Skandinavien, så man også i lande uden for Danmark kan drage nytte af resultater fra det nystartede innovationsprojekt. Derfor indgår der i forsøget en evaluering af et bredt udvalg af forskellige græstyper til greens både på arts- og sortsniveau i forhold til vækst, konkurrenceevne, modstandsdygtighed og spillekvalitet. Anlæg og opbygning af green I oktober 2006 blev en green på ca. 1500 m2 anlagt efter USGA standarder på Sydsjællands golfbane. En tilsvarende USGA green er anlagt på DLF-Trifolium i St. Heddinge, hvor den del af forsøget som fokuserer på slid og forekomsten af enårig rapgræs udføres. Dette forsøg er beskrevet i artiklen af Niels Christian Nielsen som også findes i dette nr. af greenkeeperen. Derfor omtale denne del af forsøget ikke i nærværende artikel.

G r e e n k e e p e r e n Greenen på Sydsjællands golfbane er opbygget med et 30 cm vækstlag (Supergreen Dansand) og 20 cm drængrus (08). Dræn er lagt 30 cm under drængruset med et fald ud til åen. Et automatisk vandingsanlæg er bygget ind i 3 sektioner i forhold til blokkene med rødsvingel (Festuca rubra spp.), alm. hvene (Agrostis capillaris), krybendehvene (Agrostis stolonifera) og hundehvene (Agrostis canina) (se næste afsnit). På den måde kan hver blok vandes separat. Etableringsfasen er forløbet over al forventning med små angreb af goldfodssyge der på nuværende tidspunkt dog ikke har forårsaget nævneværdige skader i de forskellige plots. Planen er at etableringsfasen fortsætter indtil sommer. Herefter påbegyndes behandlingerne som er beskrevet i et senere afsnit. Græstyper på greenen Forsøgsgreenen er inddelt i 3 blokker. I blok 1. er sået rødsvingel samt blandinger, i blok 2. er sået alm. hvene samt blandinger og i blok 3. er sået krybendehvene og hundehvene. Der er anlagt et større antal felter (2x2 meter) af hver af de enkelte sorter/blandinger med henblik på at der kan udføres forskellige behandlinger. Følgende sorter og blandinger indgår i forsøget. Blok 1 Rødsvingel • Ren sort af rødsvingel (Musica). • Ren sort af rødsvingel (Cezanne). • Rødsvingel og alm. hvene blanding (Musica, Calliope, Cezanne, Barcrown). • Greensblanding af rødsvingel og alm.

No 2

2 0 0 7

hvene (Musica, Calliope, Cezanne, Barcrown, Jorvik). Rødsvinglerne er interessante på grund af artens høje miljøprofil i form af god vækst ved lave gødnings mængder. Desuden er den meget vinterfast og meget lidt vandkrævende. Blok 2 Alm. hvene • Ren sort af alm. hvene (Jorvik). • Greensblanding af rødsvingel og alm. hvene (Musica, Calliope, Cezanne, Barcrow, Jorvik). Blok 3 Krybende- og hundehvene • Ren sort af krybende hvene (Penn G-6). • Ren sort af krybende hvene (Independence). • Ren sort af hundehvene (Villa 1). Hundehvenen er medtaget fordi den har vist rigtig gode resultater i norske forsøg. Daglig pleje Siden etableringen i oktober 2006 er greenen blevet plejet og passet som en normal nyanlagt green og hver 14 dag er greenen blevet tilført 15 kg kvælstof. De tre blokke er blevet plejet med ens klippehøjde i etableringsfasen. I løbet af sommeren vil klippehøjden blive tilpasset i forhold til anbefalingerne for de enkelte græsarter. Blok 1 klippes som rødsvingel, d.v.s i 5 mm. Blok 2 klippes som alm. hvene i ca. 3,8-4,0 mm og blok 3 klippes som krybende- og hundehvene vil blive klippet i 2,8-3 mm.

Hvad vil vi undersøge? I løbet af sommeren/efteråret 2007 vil forsøgsbehandlingerne blive startet i kombination med forskellige registreringer. Gødning Hovedparameteren i forsøget vil blive gødningsniveauet. Fra litteraturen er der vist en sammenhæng mellem kvælstoftilførslen og karakterer for kvalitet, farve og tæthed i bl.a. krybende hvene. Hver enkelt sort eller blanding vil blive behandlet med forskellige gødningsniveauer (fra meget lave til meget høje niveauer). Effekten af gødningsmængden på kvalitet og modstandsdygtighed herunder skudtæthed og vækst vil blive observeret. For hvert gødningsniveau vil der være 4 parceller for hver sort der får samme mængde gødning (gentagelser). De aktuelle gødnings niveauerne er ikke fuldstændigt fastlagt endnu. Konkurrence mod enårig rapgræs I dele af forsøget vil fokus være på invasion og forekomst af enårig rapgræs i relation til græstype og tildelt kvælstof mængde. Det sker med henblik på at undersøge om græssernes konkurrenceevne over for enårig rapgræs kan optimeres ud fra gødningstildelingen. Derfor er planen at der i hver enkelt parcel skal indsættes propper med enårig rapgræs og at der skal måles på de indsatte græssers udbredelse. Propperne vil blive placeret i den ene side af parcellen. Desuden vil indkomsten af enårig rapgræs i hele parceller løbende blive registreret.

Blok 1 med forskellig rødsvingler, nov. 2006

S å F I K DAN MARK S I N E F ØRS T E S TORE F O R S Ø GS GR E E NS

Tidligere undersøgelser har vist indikationer af en sammenhæng mellem kvælstof niveau og udbredelsen af enårig rapgræs, men der er dog også undersøgelser der ikke finder denne sammenhæng. Der mangler derfor forskning netop på dette område. Tidligere har der ikke været stor fokus på at finde en strategi til udkonkurrering af ukrudtsgræs, da man har kunnet sprøjte. I dette nystartede forsøg får vi mulighed for at studere indvandringen i mange forskellige greengræs-kombinationer og sammenholde det med kvælstof niveauet. Spillekvalitet På golfbanen er greenen det element, hvor der stilles de største krav til spillekvaliteten. Hurtigheden, jævnheden og homogeniteten er vigtig og diskuteres meget blandt golfspillere. Derfor vil spillekvaliteten blive sat i fokus i det nystartede forsøg og bl.a. vil hastigheden i de forskellige græsfelter blive målt. Spillekvaliteten afhænger af græstæppets ensartethed, skudtæthed etc. Faktorer som bl.a. påvirkes af gødningsmængden. I Vinteren 2006/2007 Sydsjællands golfbane

løbet af sommeren vil Skov & Landskab gennemføre en spørgeskema undersøgelse i Skandinavien omkring golfspilleres opfattelse af spillekvalitet. Et projekt der er finansieret af “Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation” (STERF). Håbet er bl.a. at få genereret vide om, hvilke faktorer der bør fokusere på når der skal måles spillekvalitete i det nystartede innovationsprojekt. Fremtidig udnyttele af forsøgsgreenen Under nordiske forhold har indlejringen af kulhydrater før vinteren fået større opmærksomhed de senere år. Der er stor brug for mere vide om de forskellige græstypers evne til at indlejre kulhydrater men også for at undersøge sammenhængen mellem gødskning og kulhydrat indlejring i efteråret under greens forhold. Kulhydraterne, specielt fruktanerne, er vigtige da de kan beskytte græsset gennem vinteren. De er græssets energikilde (madpakke) og kan bruges til genvækst, hvis græsset udsættes

Blok 2 med alm. hvene sorter, nov. 2006 for skade og sygdom. Vi ved meget lidt om kulhydraternes betydning i græsserne på golfgreens, så håbet er at der kan skaffes penge til at inkludere disse undersøgelser i det nystartede projekt. Besøg på forsøgslokaliteterne Der er mulighed for at besøge forsøgsarealerne. Det sker ved henvendelse til greenkeeper Per Sørensen på Sydsjællands golfbane eller Niels Christian Nielsen på DLF-Trifolium i St. Heddinge. Der vil i løbet af sommeren 2007 blive udarbejdet informations materiale i form af en folder der beskriver projektet. Tak til sponsorer Følgende firmaer har været med til at sponsorere anlæg af green; DLF-Trifolium (frø og såning), Dansand A/S (vækstlag), Agrometer A/S (vandingsanlæg), Thomad Jull Olsen (drængrus), BioNutria DK ApS (gødning), Marker A/S (gødning), SC – Svend Carlsen A/S (green klipper).

April 2007 besøg af en flok greenkeepere

$RIFTSIKKERHED 'OD KONOMI

0ATRIK .ORDBECK 3YDSVENSK "EVATTNING HAR FÍET DANSK TELEFONNR OG KAN FREMOVER TR FFES PÍ

.YT LAGER OG KONTOR I !ASUM &OR AT GIVE VORE KUNDER I $ANMARK EN HURTIGERE OG BEDRE SERVICE HAR VI PR FEBRUAR ETABLERET NYT LAGER OG KONTOR I !ASUM PÍ &YN I DIREKTE FORBINDELSE MED 4/2/ IMPORT R 3# n 3VEND #ARLSEN ! 3

2ING OG FÍ ET GODT TILBUD

4/2/ S NYE ' SPRINKLER ER DEN NYESTE SPRINKLER I SERIEN SOM G R DET MULIGT AT INDSTILLE VANDINGSFELTET FRA ª TIL ª DEL ELLER FULDCIRKEL VANDING OG KASTEVINKLEN FRA ª TIL ª !LT SAMMEN I ÏN OG SAMME SPRINKLER $ENNE UNIKKE SPRINKLER KAN SÍLEDES VANDE NETOP DÏR HVOR MAN NSKER DET n PÍ BÍDE GREENS OG TEES 5HYRE EFFEKTIVT DRIFTS SIKKERT OG IKKE MINDST ENORMT VANDBESPARENDE /G DET KAN M RKES PÍ BUNDLINIEN I DRIFTS KONOMIEN

3YDSVENSK "EVATTNING I %SL V !" !UT MONT R I $ANMARK

-!3+).(!.$,%2

36%.$ #!2,3%. ! 3

0ATRIK .ORDBECK DIREKTE 4ORO $ANMARK 3# 3VEND #ARLSEN ! 3

Succes med Grønne Regnskaber Af Jacques.Borggild@3mail.dk

et var et vigtigt led i den aftale som Dansk Golf Union har indgået med Miljøminister Connie Hedegaartd og Kommunernes Landsforening, at De tilsluttede golfklubber og Golfcentre skulle indsende “grønne regnskaber” om udviklingen indenfor forbrug af vand, gødning, pesticider osv. Og man kan roligt fastslå, at danske greenkeepere har levet fornemt op til aftalen. Ikke alene har omkring 98% af de tilsluttede golfbaner afl everet grønne regnskaber, men udviklingen er samtidig virkeligt på vej i den rigtige retning. Vi skal ikke her trætte vore læsere med en gennemgang af rapporten, blot opfordre vore greenkeepere til at læse denne grundigt, men vi kan da fremhæve det enkelte faktum, at forbruget af pesticider er faldet med hele ca. 35,5 i perioden for de første grønne regnskaber. Dette må betegnes som en yderst loven-

de udvikling og et vigtigt skridt på den vej, som vi vel alle ønsker: At vi kan overdrage et ikke alene forbedret, men også sundere miljø til vore børn og børnebørn – og samtidig et vink med en vognstang til dem om at videreføre udviklingen. Tænk, om verdens politikere og ledere – særligt i store industrilande som USA, Kina og Indien kunne tage sig sammen og beslutte – og gennemføre – lignende forbedringer i f.eks CO2 udslippet! og tænk, om vore egne – og øvrige landmænd kunne- og ville sænke deres forbrug af miljøskadelige stoffer med tilsvarende procenttal! Vi håber inderligt, at danske Golfklubbers grønne regnskaber og den udvikling, som disse indikerer kan være med til at sætte noget større i gang ...

– så er det kun bolden, der kan blive våd Golf-ways.com specialbygger smukke træ-broer i sibirisk lærketræ. Broerne leveres imprægneret og samlet med fundamenter. Vælg mellem: • Golf-bro til spillere / buggy • Materiel-bro for 2,5 tons eller 10 tons køretøjer Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.

Golf-ways com Tlf.: 61 377 588 • jpaaskesen@Golf-ways.com

No 2

G r e e n k e e p e r e n

HUSK

2 0 0 7

LEDERKURSUS

HUSK

Lederkursus for nuværende – og kommende chefgreenkeepere i Odense i efteråret 2007 De første kursister var begejstrede! • Vil DU også være en bedre og mere effektiv leder? • Vil DU være bedre klædt på i den daglige omgang med bestyrelse og baneudvalg? Der er plads endnu – MEN SKYND DIG! Tilmelding hos Vibeke på DGA’s sekretariat

HUSK

DGA’S ÅRSMØDE 2007

HUSK

23.-24. oktober på Hotel Fåborg Fjord DM i golf for greenkeepere på Ærø Golfklub’s fl otte bane. Bus fra hoteæ til Ærø og retur. Fælles spisning og hyggeaften på hotellet.

DGA’s generalforsamling Spændende indlæg og foredrag om strategiarbejde, baneudvikling og banepleje. Greenkeeperens forhold til bestyrelse og baneudvalg.

Festmiddag og premieoverrækkelser Tilmelding hos Vibeke på DGA’s sekretariat

Symbio´s pesticidfri serie af produkter er en effektiv hjælp til bekæmplelse af: l l l l l

Filt Sygdomme Tørkepletter Enårigt rapgræs “Black Layer”

l l l l

Dårlig spiring Stort forbrug af gødning Hekseringe Jordpakning

Symbio´s plejeprogram er konkurrencedygtigt i forhold til konventionel pleje og giver samtidigt en betydelig reduktion i forbruget af pesticider og gødning. Se mere på www.COntan2.dk http://ww.Symbio.co.uk/

  

         

      

   

Landbrugsskolen Sjælland og Roskilde Tekniske Skole fusionerer Fakta

anmarks største kraftcenter for grønne uddannelser bliver en realitet, når Landbrugsskolen Sjælland og Roskilde Tekniske Skole fusionerer. Fusionen har som mål at skabe Danmarks største og mest kraftfulde uddannelsescenter inden for det grønne område. Det nye center får navnet ”Akademiet for grønne uddannelser i Danmark” og får over 900 årselever. Det er ambitionen at uddanne flere til dansk landbrug, så landbrugsuddannelserne i Danmark fortsat vil være attraktive for uddannelsessøgende. Ved at gå sammen håber den nye skole at kunne løfte den ambitiøse opgave. Landbrugsskolen Sjælland er en af Danmarks største landbrugsskoler med afdelinger i Høng og i Roskilde. Roskilde Tekniske Skole har i forvejen en af Danmarks største afdelinger for jordbrugsuddannelser, Vilvorde, og har desuden en lang række erhvervsuddannelser samt det tekniske gymnasium, htx. Fusionen vil indebære en styrkelse af afdelingen i Høng, så hele landbrugsuddannelsen samt grundforløbet for dyrepassere kan gennemføres her. Uddannelserne i Roskilde samles i et fremtidsorienteret miljø omkring Roskilde Tekniske Skoles afdeling på Køgevej 131

ved en flytning af aktiviteterne fra Landbrugsskolen Sjællands afdeling i Roskilde. Landbrugsuddannelsens placering på den nye grønne afdeling i Roskilde får med sine faciliteter og geografiske beliggenhed nye og bedre muligheder i Danmark. Direktør for den fusionerede skole bliver Roskilde Tekniske Skoles direktør Per Lykke Christensen. Karl-Åge Hornshøj Poulsen fortsætter som forstander for Landbrugsskolen Sjælland med udpræget selvstyre for at sikre en stærk landbrugsfaglig profil. Niels-Ole Vibo Jensen bliver chef for Akademiet for grønne uddannelser i Danmark. Fusionen sker med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2007 under forudsætning af godkendelse fra Undervisningsministeriet. Spørgsmål vedr. fusionen kan stilles til: Formand for Landbrugsskolen Sjællands bestyrelse Hans Chr. Jensen, telefon 4030 5645. Forstander Karl-Åge H ornshøj P oulsen telefon 7020 0828 / 2947 3780 Formand for Roskilde Tekniske Skoles bestyrelse Remy Christiansen, telefon 4042 6910. Direktør Per Lykke Christensen / vicedirektør Jesper Østrup, telefon 4630 0400.

Landbrugsskolen Sjælland www.lssj.dk En af Danmarks største landbrugsskoler med afdelinger i Høng og i Roskilde. Skolen blev etableret i 2005 efter en fusion af Lyngby Landbrugsskole (oprettet i 1867) og Høng Landbrugsskole (oprettet i 1903). Landbrugsskolen Sjælland udbyder landbrugsuddannelserne, en række AMUkurser samt uddannelserne til driftsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom. Roskilde Tekniske Skole www.rts.dk Skolen har en af Danmarks største afdelinger for jordbrugsuddannelser og har desuden en lang række erhvervsuddannelser samt det tekniske gymnasium, htx. Skolens grønne afdeling, Vilvorde, er opstået efter fusion af Roskilde Tekniske Skole (oprettet 1840) og Havebrugsskolen Vilvorde (oprettet 1875) i 1991. Med erhvervsuddannelsesindgangen Fra jord til bord er afdelingen indgangen til grønne uddannelser dvs. indenfor landbrug, skovbrug, planteskoler samt anlæg og væksthus. Afdelingen udbyder uddannelserne dyrepasser, væksthusgartner, produktionsgartner, anlægsgartner, greenkeeper og blomsterbinder samt en bred vifte af kurser inden for det grønne område.

Kære greenkeeper… Er du træt af • støvproblemer? • løse sten og grus i græsset? • skyllerender og meget andet bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger på • Stier • Pladser • Køreveje • P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

Og vi gør det så godt, at vi giver 5 års garanti! Rugårdsvej 206 • 5464 Brenderup Tlf. 64 44 25 33 • Fax 64 44 25 07 info@dob.dk • www.dob.dk

EN TRIMMER – MANGE MULIGHEDER

Kort hækkeklipper

Kr. 2.396,-

Stangsav

Kantskær

Kr. 1.756,-

Kr. 1.036,-

H U SQVA R N A 325 LD X Kombi-trimmer med delbart rigrør. Ud over at være en effektiv græstrimmer, kan maskinen udstyres med en række praktiske tilbehør: Hækkeklipper i kort og lang version, stangsav, kultivator, kost samt en

effektivt kantskærer. Miljøvenlig E-TECH motor som er let at starte takket være Smart Start. 1,2 hk.

Kr. 2.636,-

Kpl. græstrimmer excl. tilbehør

Alle priser er excl. moms.

K ATALOG MED KOMPLET SORTIMENT BESTILLES PÅ W W W.HUSQVARNA .DK ELLER TLF. 45 87 79 79, HVOR DER OGSÅ HENVISES TIL NÆRMESTE FORHANDLER .

Konkurrence på greens mellem enårig rapgræs og såede græsser

Af Niels Chr. Nielsen, planteforædler DLF-Trifolium A/S

Som en del af det n ystartede projekt på greens på Sy dsjællands Golfklub og hos DLF-Trifolium skal der i Store Heddinge på en demonstra tionsgreen undersøg es sam menhænge mellem slid og graden af spredning af enårig rapgræs v ed f orskellige gød ningsniveauer i rødsving el, greensblanding og alm hvene. Denne ar tikel omtaler f orsøgene og nogle af de f aktorer, som vil påvirk e udbredelsen af Poa annua.

Greensforsøg hos DLF-Trifolium På greenen er der sået 2 forsøg. I det ene er sået rødsvingel, 1 sort uden udløbere, 1 sort med korte udløbere, en blanding af 4 rødsvingelsorter, en greensblanding med en 4-sortblanding af rødsvingel og 15% alm hvene, samt ren alm hvene ialt

5 forsøgsled. I dette forsøg vil der blive 5 gødningstrin fra 0.4 til 2.0 kg N/100 kvm/år, dvs at der er 5 sorter/frøblandinger og 5 gødningsled. Med 3 gentagelser giver dette ialt 75 parceller. I det andet forsøg er sået en række nye lovende sorter af rødsvingel, uden eller med korte udløbere. Forsøgene blev sået d 20/9 2006 og er etableret godt. Når disse parceller er vokset godt til er det planen at plante propper af enårig rapgræs ind i bestanden for at have en veldefineret mængde enårig rapgræs i hver parcel, hvorefter konkurrenceevnen mellem enårig rapgræs og det såede græs skal studeres. Det enårige rapgræs, der bliver anvendt, vil komme fra greens der skal omlægges, for at have en græstype der er tilpasset til lav klipning. For at efterligne spilleforholdene i praksis vil der på to tredjedele af hver parcel blive udført en behandling som skal efterligne det slid golfspillere udøver på græsset. Parcellerne skal gødes individuelt og det vil ske med flydende gødning vandet ud med vandkande i konstant mængde vand til hver parcel. Klippehøjden vil være 5-6 mm.

Hvordan virker konkurrence i en bestand? Det er konkurrencen i en bestand, der er afgørende for sammensætningen af bestanden. I en bestand af én art er det mængden af lys, vand og næringsstoffer m.v., der er afgørende for hvor mange skud, der kan opnås per arealenhed. For alle arter gælder at det enkelte skud bliver mindre jo tættere bestanden er indtil en minimumsgrænse, som svarer til den maximale skudtæthed per kvadratmeter. Denne skudtæthed er forskellig for de forskellige arter, der anvendes på en golfbane og den varierer også meget mellem de gode og de dårlige sorter indenfor en art, se tabel 1 og figur 1. Klippehøjden har betydning, idet den laveste klippehøjde, som en art kan overleve ved også er den, som giver den største tæthed. Levetiden for det enkelte skud afhænger af årstiden og dermed af hvor stor vækst der er. Om sommeren, men specielt maj-juni, er der stor nyvækst af skud, hvilke er en fordel hvis en bestand skal brede sig eller hvis der er meget slid. Der er dog også et stort henfald af skud, idet hvert skud kun

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Art

Antal skud

Antal sorter

Alm rajgræs

88282-40277

158

Rødsvingel, uden

153957-72857

Rødsvingel, korte

180142-76494

Rødsvingel lange

111164-51763

Engrapgræs

96693-36550

Alm hvene

304672-189567

Krybhvene

321583-219298

Hundehvene

529970-349131

Tabel 1. Sammenligning af skudtætheder i sortsforsøg på Bingley udlæg 2001 klippehøjde 5-6 mm. Intervallet i optalte skudtætheder fra bedste til dårligste sort samt antal sorter er vist. Data er gennemsnit af 1-3 optællinger. Fra STRI Breeders report 2004.

fungerer optimalt med hensyn til fotosyntese i en kortere periode og derefter udkonkurreres af nyere skud. I ydersæsonerne er levetiden for det enkelte skud meget længere og tilvæksten af nye skud lille. På de fleste baner er der ikke kun én art, men en greensblanding med 2-3 arter. I de allerfleste tilfælde er der også et indhold af enårig rapgræs. Dette betyder at også arterne konkurrerer med hinanden om den begrænsede plads og de begrænsende vækstfaktorer. Når man iagttager en green sået med greensblanding over året kan man se at sammensætningen varierer over sæsonen afhængig af gødningsniveau, vand, temperatur mv. For enårig rapgræs bestemmes konkurrenceevnen i høj grad af gødningsniveau og mængden af vand, idet enårig rapgræs trives bedst ved højere N-niveau og fugtighed end rødsvingel og alm hvene. Bestanden af enårig rapgræs vil stadig fornys ved selvsåning og den lave klippehøjde kan da føre til mere tilpassede typer, som tåler den lave klipning bedre. Enårig rapgræs vokser hurtigere og danner flere skud ved lav temperatur end de såede græsser, hvilket betyder at konkurrenceevnen til de såede

græsser er meget større i ydersæsonerne. Dette kan enhver forvisse sig om efter den forgangne grønne vinter. Slidstyrke Slidstyrke er græssernes evne til at opretholde en tæt og jævn bestand under udnyttelse til f.eks. golfspil. Slid på græsset består dels af en komprimering af jorden forårsaget af golfspillernes vægt og dels af en friktion mellem golfskoene og græsoverfladen. Færdselen medfører en såring eller knusning af blade og skud og vil føre til en udtynding af bestanden hvis ikke der sker en nydannelse af skud. Slidstyrke er en funktion af planternes evne til at danne nye blade og skud og af hvor meget skade blade og skud kan modstå uden at gå til grunde. I sommertiden vokser græsset meget og tåler meget slid før det tyndes, mens det forår og efterår vokser langsomt og tilsvarende tåler mindre. Med samme spilfrekvens vil sliddet blive større, da regerationsevnen er meget mindre. Nogle arter tåler en kraftigere udnyttelse end andre, men på green er slidstyrke ikke undersøgt. Sliddet bevirker en reduktion af tætheden. Stor tæthed er ikke nødvendigvis lig med stor slidstyrke.

De arter, der bruges på greens har god slidstyrke til greensudnyttelse, men enårig rapgræs er dog den art, der har den største slidstyrke. Selv på fodboldbaner klarer enårig rapgræs sig, når det drejer sig om slidstyrke i forhold til rajgræs. Det er slidstyrken og evnen til at vokse under ugunstige vækstforhold der gør at enårig rapgræs har så stor konkurrenceevne og formår at sprede sig og konkurrere de andre græsser ud.. Simuleret slid på parcellerne Målet med greenprojektet er at undersøge om man kan påvirke konkurrenevnen og dermed slidstyrken ved at variere gødningsniveauet til de forskellige græsarter således at det såede græs bedre bevarer bestanden. For at efterligne sliddet vil der blive kørt med slidmaskine i vækstsæsonen, så parcellerne udsættes for et ensartet slid. Dette gøres med en maskine som i sin tid blevet konstrueret på Bingley til at efterligne fodboldslid og har 2 aksler som roterer med lidt forskellig hastighed. Den forreste kører lidt hurtigere end den bageste. På akslerne er monteret nogle hjul, der kan være

KON KU RRE N CE P å G RE E N S ME L L E M E N åRI G RAP G Ræ S OG S åE D E G RæS S E R

Leonora 0.6 kg N/100m2/å

Leonora 2.0 kg N/100 m2/år

Cezanne 0.6 kg N/100 m2/år

Cezanne 2.0 kg N/100 m2/år

Fig 1. Sammenligning af en god og en dårlig sort af rødsvingel med korte udløbere ved 2 gødningsniveauer i et tidligere forsøg på samme green. Størrelse af billeder den samme. Man ser stor forskel i tæthed, farve og sundhed mellem de 2 sorter. Det rigtige sortsvalg er vigtigt. Cezanne er bedre og tættere ved 0.6 kg N end Leonora ved 2.0 kg N.

forsynet med fodbolddupper, golfspikes m.v. og kan skiftes ud, således at der er en passende type sål på, ligesom udvekslingen mellem de 2 aksler kan varieres så intensiteten af friktionen kan styres. Der findes ingen undersøgelse af relationen mellem slidintensitet og spillefrekvens så intensiteten i sliddet må tilpasses ændringen i parcellernes tæthed. Ved at bedømme græssets tæthed og kvalitet med mellemrum og ved at måle diameteren af propperne med mellemrum

i forsøgsperioden vil man kunne se om den enårige rapgræs breder sig eller bliver trykket af konkurrencen og også hvilken effekt de enkelte typer af græs samt gødningsniveauerne har. Det må forventes at der vil være en effekt af gødningsniveauet både på bestanden af det såede græs og på konkurrenceevnen overfor Poa annua.

En del af denne artikel er et uddrag af en projektopgave “Poa annua , Biologi, be-

kæmpelse og dyrkning på skandinaviske golfbaner” skrevet af Per Andersson, Jörgen Nilsson og Niels Chr. Nielsen som afslutning på deltagelse i distancekurset “Gräs til golfbanor”. Dette kursus er blevet afholdt over 3 gange 3 dage i Norge og Sverige fra oktober 2006 til februar 2007 med 21 deltagere og undervisere fra Norge, Sverige og Danmark. Kurset foregår på “skandinavisk” med en del engelsksproget kursuslitteratur. Deltagelse i fremtidige kurser kan anbefales.

Merit Turf

Hvor der er problemer med Gåsebiller

Ved at behandle græsset med Merit Turf i juni, vil græsset være fri for gåsebiller året ud. Ønsker du yderligere information send en mail til undertegnede

Carl Peter Elgaard Mobil: +45 24 29 99 72 E-mail: carl-peter.elgaard@bayercropscience.com

& 24

Mesteren Mette Skjoldenæsholm Golf Centers nye bane kendetegnes af et godt samarbejde mellem Robert Trent Jones Jr. og Mette Glarborg

år Skjoldenæsholm Golf Center i Jystrup ved Ringsted åbner Danmarks første Robert Trent Jones-bane fredag den 29. juni, vil banens kvindelige chefgreenkeeper, Mette Glarborg, være lige så stolt som mesterarkitekten, der har lagt navn til, den amerikanske legende Robert Trent Jones Jr. Dét vil hun, fordi hun dels har lagt hele sin sjæl i de 18 fascinerende huller, og dels fordi det har været en kæmpeoplevelse at arbejde tæt sammen med Robert Trent Jones Jr., hans chefdesigner, Bruce Charlton, samt deres tre shapere, Jeff Pfaff, David Nelson og Fred Downes. Mette Glarborgs viljestyrke og sagkyndighed har skabt så stor respekt hos selveste Robert Trent Jones Jr., at han betegner hende som hørende til de bedste chefgreenkeepere, han har arbejdet med – og dét siger ikke så lidt, fordi han har designet flere end 400 1. klasses golfbaner verden over og dermed samarbejdet med lige så mange chefgreenkeepere.

Af Jens Christensen Golfbane i baghaven – Det har taget tre et halvt år at bygge Trent Jones II-banen, men resultatet er også blevet derefter, en helt unik bane, som ingen anden – nuværende – dansk bane matcher, lyder det fra chefgreenkeeper Mette Glarborg, som i foråret 2003 blev ansat på Skjoldenæsholm Golf Center efter 11 år på Blokhus Klit Golf Center. Det blev hun, fordi hun levede og åndede for “sin” bane, der blev passet lige så godt, som var den hendes egen baghave. Sådan er det også i dag – i dobbelt forstand. Hun nemlig bor privat på 8. hul på den gamle Skjoldenæsholm-bane – få minutters kørsel fra maskinhuset, hvor hun har ansvaret for både en gigantisk maskinpark og uddeler opgaverne til Danmarks største greenkeeperstab, 20 medarbejdere. - Det er detaljerne, der sætter prikken over i’et på en god golfbane, og der er simpelthen kræset for enhver detalje på Trent Jones II-banen, fortæller Mette Glarborg, som

bl.a. oplevede, at chefdesigner Bruce Charlton skitserede fire forskellige hulforløb, inden både han og Skjoldenæsholm Golf Center stillede sig tilfreds. – Jeg var i sin tid med til at anlægge Blokhus-banen, men dét var godt nok noget lettere end denne bane, hvor det f.eks. ikke betød noget at flytte jord i stor udstrækning. På Trent Jones-banen har vi flyttet 133.000 kubikmeter med den restriktion ikke at måtte regulere mere end plus/minus en halv meter. Bl.a. gravede vi alene 33.000 kubikmeter op for at skabe en enkelt sø. Kun søen foran 18. hul er naturlig, de øvrige fem søer har vi selv gravet ud. Robert Trent Jones Jr. har flere gange besøgt Skjoldenæsholm Golf Center i anlægsfasen. Her trykker han tommelfingre med Mette Glarborg for det gode resultat, som deres samarbejde vitterligt har ført til.

Foto: Jens Christensen

G r e e n k e e p e r e n Bruce Charlton brugte i den grad Moder Naturs egne, pragtfulde terræn. Derfor ligger f.eks. 7. green på toppen af en naturligt forekommende bakke. Greens-overraskelser Udformningen af hvert enkelt hul var også en ny oplevelse for Mette Glarborg, idet hun og Bruce Charlton startede med at markere backtees, 240 meter-mærker og at afsætte greens. Siden fotograferede Mette Glarborg banen fra disse punkter og mailede billederne til Bruce Charlton, der i Robert Trent Jones Jr.’s hovedkvarter i Californien, via topografiske kort, udarbejdede specifikationer til, hvordan entreprenørerne skulle behandle alle lag af råjorden. Sluttelig kom firmaets egen shapere og formede med maskinkraft både bunkers og greens, et kunstfærdigt arbejde, som Robert Trent Jones Jr. kun overlader til egne folk. – Specielt vores greens vil overraske danske spillere, lover Mette Glarborg. – Dels fordi de er 600 kvadratmeter i gennemsnit, og dels fordi de er rimeligt kuperede – med mulighed for mange forskellige flagplaceringer. De er designet såledest, at Bruce Chlarton ikke anbefaler en stimpmeterværdi over 9 – medmindre der er tale om professionelle turneringer, hvor det skal være svært på greens. Greens er i øvrigt bygget efter alle kunstens regler – med USGA vækstlag, adskilt fra den omgivende jord med en 30 centimeter dyb plastikbræmme, og med parvise sprinklere, som vander henholdsvis greens og “forklæderne”, der skal doseres forskelligt – efter behov.

No 2

2 0 0 7

Der var heller ikke enighed omkring vækstlaget på teestederne. Her ville Bruce Charlton have brugt rent sand, mens Mette Glarborg mente, at en blanding bestående af 60 procent sand og 40 procent muld ville være den bedste løsning i forhold til det begrænsede vandingsforbrug. Det lykkedes også for Mette Glarborg at få denne løsning igennem, ligesom hun – med held – holdt hårdt på, at banens totallængde skulle være længere fra dametee, end Bruce Charlton oprindelig havde skitseret. Selve anlægsarbejdet blev også udført på en noget anderledes måde end normalt for danske entreprenører. Arkitekterne ønskede f.eks. en særlig sammenbankning af råjorden, så der opstod små lavninger, som dels skulle fungere som dræn og dels være en del af spillet, således at de opfanger bolden, før den ruller i én af søerne. Eksklusiv oplevelse Bruce Charlton havde den berømte amerikanske golfbane Shinnecock Hills i tankerne, da han tegnede Trent Jones IIbanen – med store, smukke søer, 55 strategisk spændende bunkers og en tæt rough som karakteristiske kendetegn. Det er ikke tilfældigt, at Robert Trent Jones II selv har betegnet sin første danske bane som et skakspil, hvor det hele tiden gælder om at tænke mindst et træk/slag frem end dét, man står umiddelbart overfor.

Amerikansk forståelse Dette samarbejde med amerikanerne indebar også mange spændende diskussioner, og det skal her nævnes, at amerikanerne udviste meget stor forståelse for de danske forhold m.h.t. pesticid- og vandingsforbrug. Bruce Charlton mente, at greens skulle tilsås med græstypen krybende hvene, men det lykkedes faktisk Mette Glarborg at overbevise ham om, at en blanding af rødsvingel og almindelig hvene passer bedre til det fugtige danske klima.

Chefdesigner Bruce Charlton har vist megen forståelse over de specielle danske forhold, som Mette Glarborg har påpeget – og vundet gehør for.

Der venter således en eksklusiv golfoplevelse på Trent Jones II-banen, hvor f.eks. alle greens singleklippes hver dag, et tidskrævende arbejde, som beskæftiger tre-fire mand. Desuden krydsklippes alle fairways – så de, apropos Trent Jones’ filosofi, ligner skakbrætter. Det har naturligvis været en dyr omgang at etablere en sådan bane – i omegnen af 40 millioner – ligesom det er dyrt at bevare en standard, som ikke er set før i Danmark. Derfor opererer Trent Jones II-banen også med en greenfee på 750 kroner i weekenden og 500 kr. på hverdage. Det er så op til hver især at vurdere, om hun/han vil betale dét beløb for den kæmpemæssige golfoplevelse, som Mette Glarborg har været med til at skabe. – Da jeg blev antaget, tænkte jeg overhovedet ikke over, at Skjoldenæsholm Golf Center havde tilladelse til at anlægge endnu en 18 hullers-bane. I dag er jeg glad for, det var tilfældet, for det har været både sjovt og lærerigt – men også hårdt. Siden anlæggelsen af Blokhus har jeg drømt om at være med til at anlægge endnu en 18 hullers-bane, og dermed er mine drømme i den retning opfyldt, så jeg, sammen med mine dygtigere medarbejdere, kan koncentrere mig om at passe de grønne områder på banen, et arbejde, der bestemt ikke bliver kedeligt, fordi lay outet simpelthen er fantastisk, slutter Mette Glarborg.

En ægte jyde fylder 60 Af Jacques Borggild • jbconsult@post.tele.dk

Citat

vis man taler med folk, som ved meget om Jyder og deres legendariske, økonomiske sans, så vil man kunne formulére følgende defi nition på en “ægte Jyde”: En Jyde er r olig, velovervejet, svær at begejstre (de’ it’ så ring’ endda), pålidelig, loyal (overfor andre Jyder), han accepterer til nød Fynboer og kan ikke fordrage Københavnere og han har meget kor te arme og meget dybe lommer. Vi skal ikke her påstå, at alt ovenstående passer perfekt på hovedpersonen i denne artikel, og så dog alligevel ... Vi skriver om Niels Andersen, 59 år, chefgreenkeeper i Blokhus Klit Golfcenter, Næstformand i Danish Greenkeeper’s Association. Vi har besøgt Niels på greenkeepergården i Blokhus, hilst på hans medarbejdere, spillet en dejlig golfrunde sammen med ham og fået en lang, god snak om baggrunde, familieforhold, arbejdet som greenkeeper, jobbet i bestyrelsen og som Næstformand i DGA og meget mere. Det startede i Silkeborg Efter en god opvækst i Holstebro, fl yttede familien til det midtjyske, hvor Niels’ far, Hans Andersen var “krofatter” på den vel-

DGA, skal primært være en selvstændig forening, som varetager vore greenkeeperes interesser, økonomisk, uddannelsesmæssigt, fagligt og udviklingsmæssigt kendte Kongensbro Kro, (hvem spiser ikke gerne de berømte stegte ål fra Gudenåen på Kongensbro Kro?) og Hans Andersen var én af initiativtagerne til oprettelsen af Silkeborg Golfklub, så golf var et velkendt emne i det Andersenske hjem, og det var da også her, at Niels slog sine første golfslag. Men det var Landbruget, som interesserede den unge Niels, han uddannede sig her, bl.a. med ophold i England og fi k sit grønne bevis fra Bygholm Landboskole i 1970. Det må have været i disse tider, at han mødte sin Birthe, for parrets 2 børn, Rikke, Dagplejemor og Thomas, Golfpro i Kalundborg Golfklub, er henholdsvis 37 og 34 år, og de har beriget Birthe og Niels med 4 børnebørn. Efter endt landbrugsuddannelse købte parret gård i nærheden af Skørping i det nordjyske og Niels var herefter landmand i 20 år. Men interessen for golfen fornægtede sig ikke, og der fi ndes jo en dejlig og meget udfordrende golfbane i nærheden af Skørping – nemlig Rold Skov og her blev Niels (og Birthe, HCP 27, så vidt vi er orienterede) medlem i 1989. I 1991 trådte Niels så ind i baneudvalget og året efter blev han opfordret til at tage jobbet som greenkeeper. Men Niels er jo Jyde, og så træffter man ikke så store og vidtrækkende beslutninger sådan lige på én gang, så han takkede pænt nej tak. Året efter, altså i 1993, kom tilbudet igen, og nu var fristelsen for stor, eller måske trængte han til nye udfordringer i sit arbejdsliv, i hvert fald sagde han nu JA og startede som chefgreenkeeper i Rold Skov Golfklub.

Jobbet i Rold Skov Golfklub holdt i 10 år, altså frem til 2003, hvor Chefgreenkeeper i Blokhus Klit Golfcenter, Mette Glarborg byttede kasketten ud med chefjobbet på et andet af de store GOLFINGolfcentre, Skjoldnæsholm Golfcenter. Niels Andersen fi k det ledige job i Blokhus og det er en tilfreds chefgreenkeeper, som vi spørger om, hvordan han og Birthe har det i Blokhus: Gode arbejdsforhold – Vi lægger bestemt ikke skjul på, at vi er glade for at være her i Blokhus. Birthe har et godt job som servicemedarbejder på Golfcentret, vi har hus i Pandrup og jeg har ikke længere her til Golfcentret, end at jeg kan cykle på arbejde hver dag. (Niels Andersen cykler meget og gerne, han cyklede bl.a. over Storebæltsbroen i 1998 – både frem og tilbage) – Jeg har fra mit mangeårige arbejde som selvstændig landmand været vant til at have det fulde ansvar for den måde, jeg gør mit arbejde på og for de beslutninger, som skal træffes. Det er noget, som jeg fi nder meget vigtigt og sådanne arbejdsforhold har jeg her i Blokhus. Det stiller naturligvis også store krav den anden vej, at vi har disse gode arbejdsbetingelser, men det vil jeg gerne forsøge at leve op til. – Jeg lægger i øvrigt meget stor vægt på moderne ledelse. Det er vigtigt, at jeg forsøger at videregive mest muligt af det ansvar, som jeg selv får tildelt, til mine medarbejdere, således at også de møder glade op – og går glade hjem fra arbejde hver dag.

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Reception i Blokhus den 2. juli Men den direkte baggrund for besøget i Blokhus og denne artikel er naturligvis, at Niels Andersen fylder 60 år d. 2. juli og da Niels har offentliggjort, at han udtræder af DGA’s bestyrelse ved næste årsmøde her i efteråret i Fåborg, ja så fandt vi, at det var tiden til at fortælle vore læsere noget om denne jyske personlighed.

Har det betydet ændringer, at Pensionskasserne (Pensam), som tidliger e ejede GOLFINgolfanlæggene har solgt disse til PR OARKkoncernen? – Nej, indtil nu har vi ikke kunnet mærke de store ændringer. Jeg er sikker på, at ledelsen i Proark ønsker, at GOLFIN-banerne skal fastholde, og endda også udbygge det gode ry, vi har som spændende og velplejede golfanlæg med et højt facilitetsniveau. Vi har løbende tæt kontakt til ledelsen i Golfin og udfra dette laver vi selv hvert år vore budgetter for investeringer i- og for pasning af hele golfanlægget, budgetter, som vi så drøfter med ledelsen i Golfin og der har ikke været problemer med dette. Hvordan har udviklingen vær et på B lokhus Klit Golfcenter? – Det er klart, at vi, med det begrænsede opland vi har tæt på os, har måttet bruge nogen tid på at nå de medlemstal, vi gerne ville, men vi er nu oppe på 1000 medlemmer, vi har ca. 8000 greenfee-spillere på vores store 18-huls bane samt ca. 5000 gæster årligt på vores pay-and-play bane, så det går bestemt den rigtige vej.

Jeg lægger i øvrigt meget stor vægt på moderne ledelse. Det er vigtigt, at jeg forsøger at videregive mest muligt af det ansvar, som jeg selv får tildelt, til mine medarbejdere

Citat

Forlader DGA’s bestyrelse – Ja, det har været en dejlig tid i DGA’s bestyrelse. Jeg har fået lov til at deltage i arrangementet af alle uge 2-kurser siden 1993, jeg har arbejdet meget med udviklingen af vort uddannelsessystem, som også er blevet bedre og bedre, uden at jeg skal påstå, at det nu er perfekt, jeg har arbejdet en del med “netværk”, som jeg mener er uhyre vigtigt for at være en god greenkeeper, jeg har, både i privat og i foreningsregi været på rejser til England, USA, Spanien, Portugal, Østrig og Tyskland, hvor jeg har set mange utroligt flotte og meget spændende golfanlæg – og også samtidig lært meget om, hvordan man passer et golfanlæg. Men det har også været meget tidkrævende at deltage i bestyrelsesarbejdet i så aktiv en forening, som DGA vitterlig er, så jeg synes, at jeg nu har givet mit bidrag, og så mener jeg i øvrigt, at det er vigtigt, at vi forstår at forny os i DGA. Jeg glæder mig meget til at se nogle af de unge og veluddannede greenkeepere tage del i bestyrelsesarbejdet og dermed tilføre nye tanker, ideer og impulser. DGA i fremtiden? Hvordan skal DGA efter din mening se ud i de kommende år? – DGA, skal primært være en selvstændig forening, som varetager vore greenkeeperes interesser, økonomisk, uddannelsesmæssigt, fagligt og udviklingsmæssigt. DGA må meget gerne arbejde tæt sammen med øvrige organisationer, f.eks DGU og DGA må meget gerne være støttet af vore spon-

sorer, som jo uden tvivl er et af de vigtige økonomiske fundamenter i foreningen, men DGA skal være en helt selvstændig forening. Det er vigtigt at vi intensiverer arbejdet omkring greenkeeperuddannelsen, lederuddannelsen og vore kurser. Det er også vigtigt, at vi arbejder for at forbedre arbejdsvilkår og ansættelsesvilkår for mange af vore greenkeepere, ligesom jeg finder, at vi skal styrke arbejdet med- og i ERFA-grupperne. Hvorfor ikke styrke egen position og viden mest muligt via modtagelse og afgivelse af viden og erfaring? Måske er der en kollega, som har et problem, som jeg kan hjælpe ham med, og måske er det omvendt en anden dag? Til slut har jeg en lille kæphest, som jeg gerne vil ride lidt på: Jeg finder det en selvfølge, at ALLE GREENKEEPERE – gentager alle greenkeepere – bør være medlem af DGA. Man får virkelig meget ud af medlemskabet og af det forbavsende lille kontingent, som man betaler for medlemskab, så jeg håber, at alle i løbet af sommeren bliver medlemmer af DGA, således at vi kan få den stærkest mulige forening til at varetage vore interesser. Jeg vil derfor gerne opfordre alle chefgreenkeepere til at fortælle deres medarbejdere om DGA og opfordre dem til at blive medlem (for der findes da ikke nogen chefgreenkeeper, som ikke er medlem eller gør der?) Selvom golfsporten i Danmark har været – og endnu er i positiv udvikling, så er vi greenkeepere en lille og begrænset flok. Det er derfor meget vigtigt, at vi står sammen – alle – i alles fælles interesse.

255641_b

Golfens Grønne Regnskab – Golfsporten er på rette vej! Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union 2005 underskrev Dansk Golf Union, Kom munernes Landsforening og Miljøministeren en aftale, der sikrer en afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler i de danske golfklubber, den såkaldte “Pesticidaftale”. Aftalen indebærer blandt andet at størstedelen af de danske golfklubber årligt skal indberette forbruget af plantebeskyttelsesmidler, arealstørrelser m.m. i form af et grønt regnskab til Dansk Golf Union. Et godt datagrundlag 113 ud af 163 klubber var i 2006 omfattet af

pesticidaftalen. 111 har indberettet deres forbrug til DGU svarende til en svarprocent på ca. 98 procent, hvilket må betragtes som yderst tilfredstillende. De mange indberetninger har betydet at datagrundlaget aldrig har været bedre, for at kunne udtale sig om golfsportens ressourceforbrug og dermed indvirkningen på miljøet. De resterende 50 klubber, der ikke er omfattet af aftalen, vil forhåbentlig snart tiltræde pesticidaftalen, således at golfsporten fremstår samlet i miljømæssig henseende. Hermed vil datagrundlaget for golfsportens ressourceforbrug også kunne blive endnu bedre! Reduktion på 34 procent Indberetningerne viser at det samlede pesticidforbrug i 2006 er 0,25 kg. aktivt stof pr. ha. I perioden 2002 – 2006 er der således sket en reduktion af pesticidforbruget på omkring 34 procent. Det er dog vigtigt at notere sig, at de enkelte års forbrug

kan variere meget afhængig af eksempelvis vejrlig, specifi kke skadedyrsangreb mm. Målet i pesticidaftalen er en reduktion på 75 procent ved udgangen af 2008, så der ligger stadig et stort arbejde forude for at mindske forbruget, dels gennem den daglige praksis på banerne, men også igennem yderligere forskning og formidling. Indberetningerne fra klubberne indeholdt desuden en lang række andre interessante oplysninger om både gødning, vanding, energi og affald. De gennemsnitlige oplysninger er samlet i ”Golfens Grønne Regnskab”, hvorved den enkelte klub har mulighed for at sammenligne sig med landsgennemsnittet.

“Golfens Grønne Regnskab” kan ses på www.dguplus.org. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til miljøkonsulent Torben Kastrup Petersen på tlf. 4040 9102 el. via mail tkp@dgu.org

Ajour NEWS

Vordingborg Folkene bag et nyt 27 hullers golfbaneprojekt i Ørslev løb ind i alvorlig modvind, bl.a. fordi det var lagt op til et nybyggeri tæt på et skovareal, skriver Fyens Stiftstidende. Samme folk er nu vendt tilbage med et helt nyt og dugfrisk projekt, hvor indsigelserne er taget til efterretning og hvor der ikke længere er lagt op til et byggeri. Samtidig er der lagt op til en langt mere kuperet golfbane med mere beplantning. Det er Vordingborg Golfklub der har en arbejdsgruppe som kæmper med planerne. Også en TV2 sendemast i området skal der tages hensyn til, men her er man tæt på en acceptabel løsning.

Nykøbing Falster Formanden for golfklubben Storstrømmen Ernst Dichow og formanden for Golfanlægget Storstrømmen Søren Krogh har begge ambitioner om at forvandle golfbanen i Nykøbing F fra en grim ælling til en smuk svane. Til det projekt behøves medlemmernes hjælp, idet golfklubben fattes penge. Ernst Dichow beder alle medlemmerne om at spille en såkaldt parkbane green-fee i løbet af maj-juni, hvilket vil kunne berige klubben med kr. 120.000. Golfanlægget er i dag en gul-grøn markbane og ønsket er en frisk og grøn parkbane. Udover indsatsen for grønnere græs, skal der laves nogle fl ere huller i skoven ved anlægget og plantes nogle fl ere træer. Arbejdet med forbedring af banen skal gennemføres hurtigst muligt.

Arkitektens ideer Manden bag de kommende 27 huller i Lyngbygaard Golf Center fortæller om sine tanker. Chefarkitekt Rick Baril fra det amerikanske arkitektfi rma von Hagge har tilbragt en uges tid ultimo april i Danmark for bl.a. at færdiggøre sit forarbejde på Lyngbygaard ved Lyngby vest for Aarhus. Samtlige 27 huller er nu afsat på Lyngbygaards jorder. På et åbent hus arrangement redegjorde golfbanearkitekt Michael Traasdahl Møller om de tanker, de har haft med de 27 huller. I maj måned blev arealet gennemgået sammen med de to arkitekter og investor i projektet Thomas Bjørn. Lyngbygaard Golf Center har ni huller og drivingrange færdig i 2008 og hele anlægget på 27 huller står klart i 2009.

255641_bladet_4_05

12/12/05

17:30

Side 55

*."1 "MM *O 0OF

YDQGLQJVDQO J

%FU UPUBMF PWFSCMJL PWFS CBOF PH WBOEJOHTBOM H

t / KBHUJH LPSUM HOJOH WIB (14 t %JBHSBN PWFS JOTUBMMBUJPOFS t 4FSWJDF PH WFEMJHFIPMEFMTFTQMBO PH NBOHF BOESF GFBUVSFT

3JHUJHF WBOEN OE

FOHBHFSFEF PH LPNQFUFOUF NFEBSCFKEFSF NFE NBOHF ÌST FSGBSJOH JOEFOGPS QSPKFLUFSJOH PH TFSWJDFSJOH FO TUBC BG

TUÌS LMBS UJM BU IK MQF NFE WBOEJOHTBOM H J IFMF MBOEFU

,POUBLU PT QÌ UMG PH I S IWBE WJ LBO UJMCZEF !GROMETER A S

& LLEDVEJ s 'RINDSTED s 4LF s &AX s AGROMETER AGROMETER DK s WWW AGROMETER DK

Dirrende nerver på hvert eneste teested 9 hullers-banen i Nuuk i Grønland ligner en smal sag på scorekort. Det er den også – i bogstaveligste forstand Af Jens Christensen

olfgale ildsjæle fi ndes heldigvis overalt – ja, selv i Grønland – hvor medlemmerne af Nuuk Golfklub vel at mærke spiller på naturligt, grønt græs takket være en mangeårig entusiasme hos nogle få golffanatikere. Allerede først i 1990¹erne lancerede en golfspillende dansk arkitekt, Preben Hilfi ng, nemlig ideen om at bygge en golfbane i Nuuk, men i det klippefyldte og kuperede område var det ikke just nogen let sag at fi nde et egnet areal. Det afholdt dog ikke Preben Hilfl ing og andre fastboende danskere – ligeledes med en golffortid i Danmark – fra at stifte Nuuk Golfklub, hvis få medlemmer dels slog træningsbolde ind i store fi skenet i en gymnastiksal og dels øvede sig på simulatorer i kælderen på Hotel Hans Egede, der havde en anden dansk golfspiller som direktør, Nils Vester – i dag administerende direktør i Himmerland Golf & Country Club. Også han troede på, at en bane nok skulle blive en realitet på et tidspunkt. Det var nok ikke nogen dum ide, at den daværende formand for Grønlands Arbejdsgiverforening, advokat Ole Rud, ret hurtigt blev valgt som Nuuk Golfklubs formand, fordi han – efter 30 år i Grønland – kunne trække og trykke på

Foto: Jørgen Eneqvist

vigtige kontakter. Da et egnet areal langt om længe blev fundet mellem lufthavnen og byen, viste det sig, at kommunen havde andre planer med arealet, men alligevel lykkedes det Ole Rud og hans bestyrelse at sikre det til en 9 hullers-bane – og starte anlægsarbejdet op i 1997 efter skitser af Preben Hilfl ing og siden holde anlægsbudgettet på fi re mill. kroner, incl. en kvart million i tilskud fra Nuuk Kommune. Ubrugelig muld Det var absolut ikke uden problemer at anlægge golfhuller i det kuperede klippeterræn for et lokal, dansk entreprenørfi rma, Larsen & Co., hvis ejer, Mogens Øgaard Larsen, heldigvis selv var begyndt at svinge køllerne i gymnastiksalen. Dét betød stor entusiasme hos ham, men også nogle lærepenge, fordi både han og de andre ildsjæle troede, at den eksisterende muld kunne bruges som vækstunderlag til greens. – Vi vidste simpelthen

for lidt om græsarters hårdførhed, men nåede heldigvis kun at tilså én green, inden vi måtte indse, at der var nødvendigt at importere både muld fra Danmark til greens og rullegræs fra Island til fairways, fortæller Mogens Ø. Larsen, der i dag er kasserer i golfklubben. 2000 kubikmeter muld blev indkøbt i Danmark og sejlet til Nuuk i 20 containere, og det samme blev 45.000 kvadratmeter specialopdyrket fairwaygræs, i plader på én kvadratmeter, fra Island. Heldigt, at fragten var sponseret af Royal Greenland, for den ville have kostet golfklubben en million kroner! Anlægsarbejdet – som startede i 1998 – var besværligt, fordi man indledningsvis måtte sprænge huller i større klippepartier med dynamit for at skabe plads til nogen-

G r e e n k e e p e r e n lunde vandrette fairways i det kuperede terræn. Dernæst skulle den sparsomme, eksisterende muld skrabes sammen og spredes ud igen som underlag for fairwaygræspladerne. Det viste sig heldigvis, at disse ikke havde besvær med at gro hurtigt sammen, ligesom en ny, hårdfør græsart kunne vokse sig tæt og sund i den danske “green-muld.” De fi re første huller stod færdige i 1999 og de resterende fem i 2000, hvor man så kunne holde offi ciel indvielse – med stor stolthed, fordi det, de »umulige« terrænforhold til trods, var lykkedes at anlægge en spændende bane – ja, næsten for spændende!

No 2

2 0 0 7

Uberegnelig pingpong Det blæser meget og hårdt på den ubeskyttede klippeknold, hvor banen ligger med udsigt over fjorden til Nuuks karakteristiske vartegn, fjeldet Sermitsiaq, på Bjørneøen, og dét betyder, at man nærmer dirrer af spænding på hvert eneste teested, fordi man véd, at éns bold spiller uberegnelig pingpong på klippegrund, hvis drivet ikke rammer fairway. Det er vel at mærke smalle fairways, man udsættes for, startende allerede på 1. hul, par 3, 147/167 meter, indrammet af klipperne på begge sider. Hvis bolden er på vej ud af fairway, kan man kun bede en hurtig bøn til golfguderne i håb om, at bolden vil rikottere den rigtige vej – tilbage mod fairway. Er man uheldig med rikotteringen, kan bolden være lige så langt væk fra fl aget, som man man sendte den af sted fra teestedet! Man oplever også huller, hvor nøgen klippegrund gennembryder fairways på tværs, så det gælder om at spille stratetisk fra teestedet – simpelthen at holde bolden

i spil på fairway. Dét gælder allerede på 2. hul, par 4, og igen på både 5., 6., 7. og 9. hul. Sidstnævnte er banens eneste par 5hul – med to tværgående klippepartier, så her man skal være dobbelt forsigtig. Man må virkelig imponeres over, at det er lykkedes anlægge en golfbane på så lille et areal, som der vitterligt er tale om. Reelt spiller man mellem klipperne på nogle små “fairway-øer”, som i to tilfælde bruges af to forskellige huller, henholdsvis 2. og 9. samt 5. og 6. Stor sværhedsgrad Pladsmangelen illustreres også af de korte totallængder (for 18 huller), 4218 meter fra gul og 3580 meter fra rød tee, men derfor skal man ingenlunde forvente en let runde – medmindre man rammer en vindstille dag, som absolut hører til sjældenhederne. Sværhedsgraden fremgår da også af en course rating på 69,9 og en slope på 128, selvom banen kun har par 66. Dét betyder f.eks, at man med handicap 13 får tildelt 18 slag!

31 Baggrundskulissen – Sermitsiaq på Bjørneøen – er imponerende, når man putter ud på 9. green.

D I RRE N D E N E RVE R P å H VE RT E N E S T E T E E S T E D

En rigtig driving range er det naturligvis ikke blevet plads til, men dét problem har man løst ganske fi kst – med et stort net ved siden af klubhusets parkeringsplads. Heldigvis står man ryggen mod fjorden, når man slår træningsbolde. Ellers kunne man blive distraheret af springende hvaler! Også klubhuset er et kapitel for sig, idet det består af tre sammensatte mandskabsvogne med skodder, der kan lukkes for vinduerne, når det stormer så meget, at man ikke kan spille udendørs. Dét kan man så til gengæld indendørs, idet de to golfsimulatorer, som i sin tid stod på Hotel Hans Egede, er havnet i klubhuset, hvor man så kan spille eksotiske baner under varmere himmelstrøg. I øvrigt kan det også ske, at tåge umuliggør spil på banen – et vejrlig, der også jævnligt forhindrer fl y i at lande i lufthavnen. Meget kort sæson Det er gået langsomt, men sikkert fremad rent medlemsmæssigt, siden klubben blev stiftet for 15 år siden og de første træningsbolde blev slået i gymnastiksalen. Her nåede man op på 30 medlemmer. Da de første fi re huller blev taget i brug, var man nået op på 50, og i dag har man rundet 100, heriblandt godt en snes juniorer. – Der burde egentlig være basis for

yderligere medlemstilgang, fordi der immervæk bor 16.000 mennesker i Nuuk, men det afskrækker desværre nogle interesserede fra at melde sig ind, at vores sæson er meget kort – fra først i juni til midt i september, forklarer Mogens Ø. Larsen. – De skal trods alt betale 5.000 kroner i indskud og 3.500 kroner i årskontingent, og det er ikke nok at reklamere med, at indskuddet tilbagebetales til medlemmer, der fl ytter fra Grønland. Det er til gengæld 100 særdeles aktive medlemmer, klubben har i den tre en halv måned korte sæson, hvor dagene til gengæld kan være lange med midnatssol, så der også kan spilles om natten. F.eks. starter klubbens årlige Midsommermatch kl. 22 – med sne på toppen af Sermitsiaq, fordi vinteren først slipper sit tag i Nuuk, når juni nærmer sig. Sparsom klipning En tidligere professionel dansk spiller, Christian Færgemann, har fl ere gange været i Nuuk og givet instruktion, men ellers sætter gamle medlemmer nye ind i de tekniske grundbegreber, ligesom klubmedlemmer selv passer banen. Dét er muligt, fordi græsset ikke vokser særligt hurtigt i den korte sommerperiode – heller ikke på greens, selvom der fi ndes sprinkleranlæg på dem. Én cylinderklipper rækker til

både greens og fairways! Teestederne skal ikke klippes – fordi man her spiller fra kunstgræsmåtter. Det overrasker mange “syddanske” golfspillere at høre, at der overhovedet fi ndes en golfbane i Nuuk, og de bliver endnu mere overraskede, hvis de får lejlighed til at spille den. Umiddelbart trækker man på smilebåndet, når man ser de korte hullængder på scorekortet – og tænker, at banen må være en smal sag at spille. Dét er den også, men ikke i den overførte betydning, man forestiller sig med “en smal sag”. Nej, den er tværtimod – på grund af de små “fairway-øer” i klippeterrænet – en så smal sag rent bogstaveligt, at hænderne ryster af nervøsitet hver gang, man træder op på et nyt teested ... Man bør af samme (klippe)grund lade sine egne køller blive hjemme og låne nogle af klubbens, hvis man kommer til Nuuk fra “Syddanmark”. Man spiller nemlig ikke en runde her uden at skulle slå fra klippegrund – med ridsede køllehoveder til følge. Stærk blæst eller regulært stormvejr, som ofte rammer en ubeskyttede klippeknolde, gør det jo heller ikke lettere at holde bolden på fairway!

HC de

Per De

Klippegrund indrammer alle fairways, der virker som små grønne øer, når man står på teestedet – og ryster på hænderne.

Foto: Jørgen Eneqvist

Ise

Isek ind Pris Isek me me

•3 •4 •K •P •L

Imp

Gør livet sjovt på golfbanen HCP importerer udstyr til golfsektoren fra nogle af verdens førende producenter. Det er køretøjer og maskiner, der gør runden på banen sjovere og greenkeeperens arbejde lettere og mere effektivt.

TRANSPORT Club Car Precedent

Fornemt design, stærk, hurtig og ualmindelig komfortabel. • Alu-chassis

• Karosseri af DuPoint™ Surlyn® som overfladen på golfbolde • Kofanger hele vejen rundt • 2 års garanti på bilen – 4 år eller 1.000 runder på batterierne

Silver Golfbiler

Club Car Carryall 295 • Automatisk ind-

En hurtig og robust transporter, der kommer frem overalt • 20 hk vandkølet diesel • Alu-chassis • Automatgear – 40 km/t

Vi importerer fine fabriksrenoverede Club Car golfbiler. Kontakt os og få et godt tilbud.

kobling af 4-hjulstræk og differentialespærre • Laster 544 kg på tippeladet. • Indregistreres til offentlig vej

VERTIKALSKÆRING

Peruzzo er vertikalskærere og slagleklippere i høj kvalitet. Der findes modeller og størrelser til alle opgaver på golfbanen.

Peruzzo Jaguar

Bugseret vertikalskærer i 1,6 eller 2 m bredde. Opsamler med højtip

Peruzzo Koala

Liftophængt vertikalskærer i 1,2 eller 1,6 m bredde

TRÆKKRAFT Iseki repræsenterer det mest stabile og komfortable, du kan få inden for kompakttraktorer. Der findes mange modeller og størrelser. Prisen er særdeles konkurrencedygtig. Iseki TG fås med 40 eller 46 hk. Du kan vælge mellem hydrostatgear med 3 hastighedsområder eller trykknapbetjent elektrisk Powershift med 3 grupper á 4 gear plus koblingsfrit vendegear. • 30 km/t • 4 WD og differentialespærre • Kraftig lift for og bag • PTO for og bag • Løfteevne 1270 eller 1580 kg

• Fås med professionel frontlæsser • Plant gulv • Luksuskabine eller sikkerhedsbøjle • Fås med aircondition

SC-Svend Carlsen A/S · 5320 Agedrup · Tlf. 66 10 92 00 Vi forhandler maskinerne til golfsektoren. Kontakt os og aftal demonstration.

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S · 7200 Grindsted · Tlf. 76731133 · www.hcpetersen.dk

Business to Business www.btob.dk

Iseki TG

Golf, natur og friluftsliv Af Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union og Bente Mortensen, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere

Foto: Birger Bromann

om sidste del af det politiske golfinitiativ er vejledningen ”Golf, na tur og friluftsliv” nu udkommet!

For at skabe de bedst mulige rammer for kommunernes arbejde med planlægning af golfbaner, udgav Miljøministeriet i januar 2006 “Lokalisering af golfbaner”, der omhandlede den overordnede kommuneplanlægning. Nærværende vejledning “Golf, natur og friluftsliv” er udarbejdet i forlængelse heraf, og skal ses som et vigtigt supplement hertil. Vejledningen fokuserer således på arbejdet med lokalplanlægningen frem til den endelige etablering og drift af banen. Formålet med “Golf, natur og friluftsliv” er at give ideer til, hvordan natur- og friluftsinteresser bedst varetages, når der skal planlægges, etableres og plejes golfbaner. Vejledningen henvender sig derfor til: • Myndigheder, der ønsker information om, hvordan man kan kombinere natur- og friluftsliv med golfbaner. • Initiativtagere, der står for at etablere en golfbane. • Eksisterende golfklubber/baneejere, der vil gøre noget mere for natur- og friluftsliv.

Vejledningen er udarbejdet af Dansk Golf Union og retningslinierne for vejledningen har været drøftet i en følgegruppe bestående af Danske Regioner, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Golf Union, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening og Skov- og Naturstyrelsen. Her følger et par smagsprøve på nogle af de idéer, der præsenteres i vejledningen og som skal fungere som inspiration for nye og eksisterende golfklubber. Bynær golfbane Hedensted kommune ønskede at få en så bynær og naturtilpasset golfbane som muligt, der kunne tiltrække gode skatteborgere og tilføre endnu et fritidstilbud til kommunens børn og unge. Golfbanen ligger som en afgrænsning mellem boligområder og naturområder og der er etableret offentlige stier på tværs af banen for at skabe forbindelse mellem boligområderne i Tarup Bekker og Lille Dalby Bakker Løvfrøprojektet på Bornholm Bornholm regionskommune gravede seks nye søer, da den nye Nordbornholm golfbane skulle etableres. To af søerne indgår som forhindringer på banen og resten er anlagt uden for de spillede arealer. Etablering af søerne er en del af Bornholms

løvfrøprojekt og det er nu blevet muligt for frøbestandene at nå sammen, hvilket er vigtigt for artens fremtidige overlevelsesmuligheder. Kortlægning af fuglearter Fredensborg Golfklub har i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening kortlagt fuglearter og deres levevis på golfbanen. Der er registreret 48 forskellige arter og fremstillet en stor plakat med disse fugle. Plakaten hænger i klubhuset og er solgt til mange golfspillere og beboere i lokalområdet. Formidling af naturoplevelser Vejle Golfklub har udarbejdet en naturguide, der giver golfspillere og andre, der færdes på banen, en større oplevelse af naturen. Guiden følger hullernes rækkefølge på banen og naturelementerne er beskrevet sammen med smukke illustrationer. En trykt udgave af “Golf, natur og friluftsliv” kan gratis rekvireres ved henvendelse til Dansk Golf Union. Endvidere kan en PDF-udgave på både dansk og engelsk frit downloades på Dansk Golf Unions hjemmeside.

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Bliv medlem af DGA Alle greenkeepere i Danmark bør være medlem af DGA (Danish Greenkeepers Association) Du får mange fordele og husk, at DGA arbejder intenst for dine interesser. Jo ﬂere, vi er, jo stærkere står vi og jo mere kan din forening gøre for dig.

Meld dig ind nu for 2007 og 2008 og få et godt tilbud.

Kontakt Vibeke på DGA’s sekretariat

Parkland Hormolinmuld

176x120

07/09/06

9:24

Side 1

35 ParkLand VertiFlex er den bedste vertikalskærer vi har haft. På grund af det kraftige sug kan vi kører dobbelt så hurtigt, samtidig med at opsamlingen er perfekt. Desuden sætter det kraftige sug os i stand til at køre i fugtigt vejr. Takket være den 6m3 store kasse kan vi vertikalskære 10.000 m3 mellem hver tømning (1 fodboldbane plus omliggende arealer). Maskinen er desuden særdeles nem at rengøre. På grund af de 3 ophængte skærehoveder følger maskinen konturerne i terrænet både i kørselsretningen og på tværs af denne. Vi er specialister i græspleje og passer ca. 150 fodboldbaner, som vi vertikalskærer, vertidræner, topskærer og gøder, ligesom vi udfører bekæmpelse af larver. Desuden yder vi rådgivning om græspleje. Richard Juhl, Dansk Hormolinmuld ApS Yderholmen 5, 2750 Ballerup

l Man får næsten åndenød, når man møder udsigten over Alcudia-bugten til bjergkæden Sierra de Levante. Til højre fyrtårnsøen Alcanada, der har lagt navn til golfbanen. Af Jens Christensen

Mallorca-bane i Porsche-klassen Alcanada i ferieøens nordøstlige hjørne er for ingenting bygget af et medlem af Porsche-familien

36 Det tog Hans-Peter Porsche 17 år at gøre sin drømmebane til virkelighed.

æppe nogen betvivler kvaliteten af det tyske sportsvognsmærke Porsche, der blev grundlagt i Stuttgart for over 60 år siden – i 1946 – af Ferdinand Porsche. Han gik aldrig på kompromis med sine ideer, og derfor tog det også to år, før han sendte sin første Porsche (356) på markedet. Meget længere – 17 år – tog det én af hans fi re sønnesønner, Hans-Peter Porsche, at færdiggøre den golfbane, der i dag, med rette, kan betegnes som “Porsche-banen” – i en klasse for sig – rent kvalitetsmæssigt på Mallorca: Alcanada. Selvom Alcanada ligger lidt afsides – ved landsbyen og øen af samme navn – øst for Puerto de Alcúdia i ferieøens nordøstlige hjørne, har den siden sin åbning i 2003 tiltrukket ca. 33.000 greenfeegæster årligt. Dermed er det ikke tilfældigt, at den rangerer blandt Spaniens Top 20-baner og fi gurerer i Peugeot Golf-guide blandt de 1000 bedste baner i Europa. Læserne af det tyske golfmagasin Golf Journal har såmænd ved en afstemning kåret Alcanada som den tredje mest populære bane

i Europa – kun overgået af Valderrama i Spanien og St. Andrews i Skotland! Den irske Ryder Cup-bane K-Club måtte nøjes med fjerdepladsen! Det er forståeligt, at Alcanada berømmes så højt, for Hans-Peter Porsche har intet overladt til tilfældighederne hverken under eller efter anlæggelsen af den smukke bane, der ligger på en sydskråning – med udsigt til både øen Alcanada med det markante fyrtårn og over hele Alcudiabugten med bjergkæden Sierra de Levante som baggrundskulisse. Tysk perfektionisme gennemsyrer hele foretagendet, og meget betegnende er Hans-Peter Porsche selv kendt for at pille cigaretskod og ukrudt op, når han spiller en runde fra en Porsche-buggy, han selv har specialudviklet til Alcanada! GUV – Golf Utility Vehicle – hedder modellen i øvrigt. Slående skønhed Noget tilfældigt valg af banearkitekt foretog Hans-Peter Porsche heller ikke, da han skulle vælge en sådan til sin drømmebane.

G r e e n k e e p e r e n

Det blev én af verdens bedste af slagsen, Robert Trent Jones II, som han kendte i forvejen. Trent Jones har nemlig også tegnet banen i den østrigske klub, HansPeter Porsche er præsident for, Schloss Kleisheim i Salzburg. Den har Trent Jones fået mange roser – og dét får han også for Alcanada, hvor spændende huller ligger som perler på en snor. Specielt de tre “udsigtshuller” med de højst beliggende teesteder – 7., 11. og 13. – fascinerer, men også generelt slår banens skønhed næsten én omkuld, dels fordi Alcanada er Mallorcas eneste regulære seasidebane, og dels fordi hullerne løber op, ned og på tværs af skråningen mellem ældgamle korkege og oliventræer. Runden bliver dermed en fredfyldt og æstetisk nydelse, der i øvrigt matcher klubhuset – i en 250 år gammel herregård, hvor Hans-Peter Porsche bor i lejligheden ovenpå restauranten, når han er på besøg. Spillemæssigt skal man være på toppen for at mestre Alcanada, fordi den rummer alle de velkendte Trent Jones-forhindrin-

No 2

2 0 0 7

ger, greens med mere eller mindre skjulte onduleringer, 58 stratetisk velplacerede bunkers samt, ikke mindst, nogle udfordrende drives på dogleg-huller. 170 spillere pr. dag Helt specielt ved Alcanada er det, at en runde sjældent tager over fire timer og fyrre minutter, mens 18 huller kan vare op til seks timer på andre Mallorca-baner. Forklaringen ligger simpelthen i, at Alcanada helt ekstraordinært opererer med hele 12 minutter mellem hvert starttid. – Dét betyder, at vi maksimalt slipper 170 spillere ind på banen i løbet af en dag, og dét er 20 procent færre, end andre baner gør – med en rolig spillerytme uden nævneværdig ventetid til følge. Færre spillere betyder også mindre slid på banen, så vi føler, at vores popularitet skyldes begge disse forhold, forklarer direktøren for Alcanada-banen, Kristoff Both, som også sikrer en vis spillemæssig standard ved at kræve dokumentation for, at damespillere har højst handicap 35 og herrespillere 33.

Når det tog Hans-Peter Porsche 17 år at gøre Alcanda-banen til virkelighed, skyldtes det i øvrigt, at hans planer mødte stor lokal modstand, fordi der er tale om et miljøsensitivt område. Modsat visse andre bygherrer af spanske golfbaner ønskede han ikke at starte byggeriet af golfbanen, før han havde fået samtlige tilladelser. Den sidste fik han først i år 2000, men dermed var problemerne ikke forbi, idet færdiggørelsen blev forsinket i næsten to år af dels en storm, der fældede 200.000 træer, og dels af store regnfald, som forårsagede skyllerender og efterfølgende reparationer. Ventetiden på at virkeliggøre sin drømmebane var altså meget lang for Hans-Peter Porsche, men hvad gør dét, når virkeligheden overgår drømmen?

PowerPlay Golf Af Frank Undall â&#x20AC;˘ fu@newsline.dk

Foto: Frank Undall

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Englands amatĂ¸rtopgolfer og tidligere Walker Cup kaptajn Peter McEvoy, har udviklet en helt ny form for golf, som er enkel, hurtig, fokuskrĂŚvende, aggressiv, strategisk, belĂ¸nnende og med en appel, som mĂĽske kan fĂĽ Internet ĂŚraens unge til at springe pĂĽ golfvognen

â&#x20AC;&#x192; arâ&#x20AC;&#x192;duâ&#x20AC;&#x192;nogensindeâ&#x20AC;&#x192;stĂĽetâ&#x20AC;&#x192;ogâ&#x20AC;&#x192;betragtetâ&#x20AC;&#x192; flagetâ&#x20AC;&#x192;pĂĽâ&#x20AC;&#x192;greenâ&#x20AC;&#x192;â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x192;godtâ&#x20AC;&#x192;gemtâ&#x20AC;&#x192;bagâ&#x20AC;&#x192;enâ&#x20AC;&#x192;irriterendeâ&#x20AC;&#x192;bunkerâ&#x20AC;&#x192;â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x192;ogâ&#x20AC;&#x192;kĂŚmpetâ&#x20AC;&#x192;medâ&#x20AC;&#x192;dineâ&#x20AC;&#x192;indreâ&#x20AC;&#x192; fĂ¸lelserâ&#x20AC;&#x192; om,â&#x20AC;&#x192; hvorvidtâ&#x20AC;&#x192; duâ&#x20AC;&#x192; nuâ&#x20AC;&#x192; skulleâ&#x20AC;&#x192; slĂĽâ&#x20AC;&#x192; direkteâ&#x20AC;&#x192; efterâ&#x20AC;&#x192; pindenâ&#x20AC;&#x192; ellerâ&#x20AC;&#x192; bareâ&#x20AC;&#x192; spilleâ&#x20AC;&#x192; konservativt?â&#x20AC;&#x192;Naturligvisâ&#x20AC;&#x192;harâ&#x20AC;&#x192;duâ&#x20AC;&#x192;det.â&#x20AC;&#x192;Ogâ&#x20AC;&#x192;nĂĽrâ&#x20AC;&#x192;detâ&#x20AC;&#x192; sĂĽâ&#x20AC;&#x192;erâ&#x20AC;&#x192;lykkedesâ&#x20AC;&#x192;digâ&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192;laveâ&#x20AC;&#x192;ditâ&#x20AC;&#x192;livsâ&#x20AC;&#x192;parâ&#x20AC;&#x192;vedâ&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192; spilleâ&#x20AC;&#x192;aggressivtâ&#x20AC;&#x192;harâ&#x20AC;&#x192;duâ&#x20AC;&#x192;sikkertâ&#x20AC;&#x192;ogsĂĽâ&#x20AC;&#x192;fĂ¸lt,â&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192; denâ&#x20AC;&#x192;indsatsâ&#x20AC;&#x192;burdeâ&#x20AC;&#x192;haveâ&#x20AC;&#x192;vĂŚretâ&#x20AC;&#x192;belĂ¸nnetâ&#x20AC;&#x192;medâ&#x20AC;&#x192; megetâ&#x20AC;&#x192;mereâ&#x20AC;&#x192;endâ&#x20AC;&#x192;toâ&#x20AC;&#x192;stablefordâ&#x20AC;&#x192;points. Detâ&#x20AC;&#x192; erâ&#x20AC;&#x192; duâ&#x20AC;&#x192; ikkeâ&#x20AC;&#x192; aleneâ&#x20AC;&#x192; om,â&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; nuâ&#x20AC;&#x192; harâ&#x20AC;&#x192; tĂŚnksommeâ&#x20AC;&#x192; folkâ&#x20AC;&#x192; introduceretâ&#x20AC;&#x192; enâ&#x20AC;&#x192; heltâ&#x20AC;&#x192; nyâ&#x20AC;&#x192; spilform,â&#x20AC;&#x192;somâ&#x20AC;&#x192;giverâ&#x20AC;&#x192;enâ&#x20AC;&#x192;ekstraâ&#x20AC;&#x192;bonusâ&#x20AC;&#x192;tilâ&#x20AC;&#x192;deâ&#x20AC;&#x192; spillere,â&#x20AC;&#x192;derâ&#x20AC;&#x192;tĂ¸râ&#x20AC;&#x192;tageâ&#x20AC;&#x192;enâ&#x20AC;&#x192;chance.â&#x20AC;&#x192;Detâ&#x20AC;&#x192;erâ&#x20AC;&#x192;enâ&#x20AC;&#x192; mĂĽdeâ&#x20AC;&#x192; atâ&#x20AC;&#x192; spilleâ&#x20AC;&#x192; golfâ&#x20AC;&#x192; pĂĽ,â&#x20AC;&#x192; somâ&#x20AC;&#x192; isĂŚrâ&#x20AC;&#x192; appellererâ&#x20AC;&#x192;tilâ&#x20AC;&#x192;deâ&#x20AC;&#x192;spillereâ&#x20AC;&#x192;ogâ&#x20AC;&#x192;klubber,â&#x20AC;&#x192;derâ&#x20AC;&#x192;vilâ&#x20AC;&#x192;prĂ¸veâ&#x20AC;&#x192; nogetâ&#x20AC;&#x192;nytâ&#x20AC;&#x192;ogâ&#x20AC;&#x192;underholdende,â&#x20AC;&#x192;ogâ&#x20AC;&#x192;mĂĽskeâ&#x20AC;&#x192;erâ&#x20AC;&#x192; PowerPlayâ&#x20AC;&#x192;Golfâ&#x20AC;&#x192;netopâ&#x20AC;&#x192;det,â&#x20AC;&#x192;derâ&#x20AC;&#x192;skalâ&#x20AC;&#x192;til,â&#x20AC;&#x192;forâ&#x20AC;&#x192; atâ&#x20AC;&#x192;fĂĽâ&#x20AC;&#x192;andreâ&#x20AC;&#x192;endâ&#x20AC;&#x192;Tordenskjoldsâ&#x20AC;&#x192;soldaterâ&#x20AC;&#x192;tilâ&#x20AC;&#x192; atâ&#x20AC;&#x192;spilleâ&#x20AC;&#x192;medâ&#x20AC;&#x192;iâ&#x20AC;&#x192;klubturneringerne. â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x192; PowerPlayâ&#x20AC;&#x192; Golfâ&#x20AC;&#x192; erâ&#x20AC;&#x192; enâ&#x20AC;&#x192; mereâ&#x20AC;&#x192; aggressivâ&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; krydretâ&#x20AC;&#x192; udgaveâ&#x20AC;&#x192; afâ&#x20AC;&#x192; golfspillet.â&#x20AC;&#x192; Manâ&#x20AC;&#x192; bevarerâ&#x20AC;&#x192; vĂŚrdierneâ&#x20AC;&#x192; iâ&#x20AC;&#x192; spillet,â&#x20AC;&#x192; menâ&#x20AC;&#x192; tilfĂ¸rerâ&#x20AC;&#x192; spĂŚndendeâ&#x20AC;&#x192; elementerâ&#x20AC;&#x192; afâ&#x20AC;&#x192; risikoâ&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; belĂ¸nning.â&#x20AC;&#x192;PĂĽâ&#x20AC;&#x192;mindreâ&#x20AC;&#x192;endâ&#x20AC;&#x192;toâ&#x20AC;&#x192;timerâ&#x20AC;&#x192;kanâ&#x20AC;&#x192;manâ&#x20AC;&#x192;nĂĽâ&#x20AC;&#x192; igennemâ&#x20AC;&#x192; enâ&#x20AC;&#x192; underholdendeâ&#x20AC;&#x192; golfkonkurrenceâ&#x20AC;&#x192; medâ&#x20AC;&#x192; masserâ&#x20AC;&#x192; afâ&#x20AC;&#x192; strategiâ&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; udnyttelseâ&#x20AC;&#x192;afâ&#x20AC;&#x192;talent,â&#x20AC;&#x192;ogâ&#x20AC;&#x192;manâ&#x20AC;&#x192;harâ&#x20AC;&#x192;undervejsâ&#x20AC;&#x192;fĂĽetâ&#x20AC;&#x192; brĂŚndstofâ&#x20AC;&#x192;tilâ&#x20AC;&#x192;flereâ&#x20AC;&#x192;timersâ&#x20AC;&#x192;snakâ&#x20AC;&#x192;omâ&#x20AC;&#x192;pointhĂ¸stâ&#x20AC;&#x192;iâ&#x20AC;&#x192;barenâ&#x20AC;&#x192;efterâ&#x20AC;&#x192;runden,â&#x20AC;&#x192;sigerâ&#x20AC;&#x192;initiativtagerenâ&#x20AC;&#x192;Peterâ&#x20AC;&#x192;McEvoy.

Hanâ&#x20AC;&#x192;harâ&#x20AC;&#x192;ikkeâ&#x20AC;&#x192;tilâ&#x20AC;&#x192;hensigtâ&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192;droppeâ&#x20AC;&#x192;traditionerneâ&#x20AC;&#x192;iâ&#x20AC;&#x192;golf,â&#x20AC;&#x192;menâ&#x20AC;&#x192;serâ&#x20AC;&#x192;samtidigâ&#x20AC;&#x192;nĂ¸dvendighedenâ&#x20AC;&#x192; afâ&#x20AC;&#x192; atâ&#x20AC;&#x192; markedsfĂ¸reâ&#x20AC;&#x192; enâ&#x20AC;&#x192; alternativâ&#x20AC;&#x192; formâ&#x20AC;&#x192; forâ&#x20AC;&#x192; golf,â&#x20AC;&#x192; derâ&#x20AC;&#x192; erâ&#x20AC;&#x192; tilpassetâ&#x20AC;&#x192; moderneâ&#x20AC;&#x192; livsstil. Hurtig belĂ¸nning PowerPlayâ&#x20AC;&#x192; Golfâ&#x20AC;&#x192; indkapslerâ&#x20AC;&#x192; essensenâ&#x20AC;&#x192; afâ&#x20AC;&#x192; golfspilletâ&#x20AC;&#x192; pĂĽâ&#x20AC;&#x192; kunâ&#x20AC;&#x192; enâ&#x20AC;&#x192; godâ&#x20AC;&#x192; hĂĽndfuldâ&#x20AC;&#x192; huller.â&#x20AC;&#x192;Detâ&#x20AC;&#x192;idĂŠelleâ&#x20AC;&#x192;erâ&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192;afvikleâ&#x20AC;&#x192;turneringerneâ&#x20AC;&#x192; overâ&#x20AC;&#x192; niâ&#x20AC;&#x192; huller,â&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; detâ&#x20AC;&#x192; betyder,â&#x20AC;&#x192; atâ&#x20AC;&#x192; spilformenâ&#x20AC;&#x192; ogsĂĽâ&#x20AC;&#x192; vilâ&#x20AC;&#x192; tiltrĂŚkkeâ&#x20AC;&#x192; travleâ&#x20AC;&#x192; mennesker,â&#x20AC;&#x192; somâ&#x20AC;&#x192;ikkeâ&#x20AC;&#x192;kanâ&#x20AC;&#x192;brugeâ&#x20AC;&#x192;femâ&#x20AC;&#x192;tilâ&#x20AC;&#x192;seksâ&#x20AC;&#x192;timerâ&#x20AC;&#x192;pĂĽâ&#x20AC;&#x192; golfbanenâ&#x20AC;&#x192;udenâ&#x20AC;&#x192;samtidigâ&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192;fĂĽâ&#x20AC;&#x192;dĂĽrligâ&#x20AC;&#x192;samvittighedâ&#x20AC;&#x192; overâ&#x20AC;&#x192; forâ&#x20AC;&#x192; partneren,â&#x20AC;&#x192; arbejdsgiverenâ&#x20AC;&#x192;ellerâ&#x20AC;&#x192;kunden.â&#x20AC;&#x192;Medâ&#x20AC;&#x192;PowerPlayâ&#x20AC;&#x192;Golfâ&#x20AC;&#x192;erâ&#x20AC;&#x192; hensigten,â&#x20AC;&#x192; atâ&#x20AC;&#x192; manâ&#x20AC;&#x192; kanâ&#x20AC;&#x192; giveâ&#x20AC;&#x192; sigâ&#x20AC;&#x192; fuldtâ&#x20AC;&#x192; henâ&#x20AC;&#x192; etâ&#x20AC;&#x192;parâ&#x20AC;&#x192;timer,â&#x20AC;&#x192;ogâ&#x20AC;&#x192;stadigâ&#x20AC;&#x192;fĂĽâ&#x20AC;&#x192;optimaltâ&#x20AC;&#x192;udbytteâ&#x20AC;&#x192; afâ&#x20AC;&#x192;yndlingssporten,â&#x20AC;&#x192;fordiâ&#x20AC;&#x192;manâ&#x20AC;&#x192;vedâ&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192;koncentrereâ&#x20AC;&#x192;sigâ&#x20AC;&#x192;omâ&#x20AC;&#x192;nyeâ&#x20AC;&#x192;svĂŚrhedsgraderâ&#x20AC;&#x192;bliverâ&#x20AC;&#x192; ekstraâ&#x20AC;&#x192;belĂ¸nnet,â&#x20AC;&#x192;nĂĽrâ&#x20AC;&#x192;detâ&#x20AC;&#x192;lykkes. Detâ&#x20AC;&#x192; erâ&#x20AC;&#x192; denâ&#x20AC;&#x192; tidligereâ&#x20AC;&#x192; sejrendeâ&#x20AC;&#x192; Walkerâ&#x20AC;&#x192; Cupâ&#x20AC;&#x192; kaptajnâ&#x20AC;&#x192; (1999â&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; 2001)â&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; fĂ¸rendeâ&#x20AC;&#x192; engelskeâ&#x20AC;&#x192;amatĂ¸rgolfer,â&#x20AC;&#x192;Peterâ&#x20AC;&#x192;McEvoy,â&#x20AC;&#x192;derâ&#x20AC;&#x192; stĂĽrâ&#x20AC;&#x192;bagâ&#x20AC;&#x192;idĂŠenâ&#x20AC;&#x192;omâ&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192;skabeâ&#x20AC;&#x192;enâ&#x20AC;&#x192;parallelâ&#x20AC;&#x192;tilâ&#x20AC;&#x192; cricketsportensâ&#x20AC;&#x192; â&#x20AC;&#x153;Twenty20â&#x20AC;?â&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; â&#x20AC;&#x153;Rugbyâ&#x20AC;&#x192; 7sâ&#x20AC;?,â&#x20AC;&#x192; hvorafâ&#x20AC;&#x192; ingenâ&#x20AC;&#x192; afâ&#x20AC;&#x192; sportsgreneâ&#x20AC;&#x192; erâ&#x20AC;&#x192; synderligtâ&#x20AC;&#x192; udbredteâ&#x20AC;&#x192; ellerâ&#x20AC;&#x192; kendteâ&#x20AC;&#x192; iâ&#x20AC;&#x192; Danmark.â&#x20AC;&#x192; Menâ&#x20AC;&#x192; detâ&#x20AC;&#x192; erâ&#x20AC;&#x192; beggeâ&#x20AC;&#x192; afkortedeâ&#x20AC;&#x192; versionerâ&#x20AC;&#x192; afâ&#x20AC;&#x192; detâ&#x20AC;&#x192;oprindeligeâ&#x20AC;&#x192;spil,â&#x20AC;&#x192;ogâ&#x20AC;&#x192;mĂĽskeâ&#x20AC;&#x192;netopâ&#x20AC;&#x192;derforâ&#x20AC;&#x192; endnuâ&#x20AC;&#x192;mereâ&#x20AC;&#x192;gribende.â&#x20AC;&#x192;Twenty20â&#x20AC;&#x192;cricketâ&#x20AC;&#x192;erâ&#x20AC;&#x192;

â&#x20AC;&#x201C; Der er ingen grund til, at PowerPlay Golf konceptet ikke skulle kunne bruges af enhver golfklub for at skabe en hurtig, spĂŚndende og interessant turnering pĂĽ de fĂ¸rste ni eller de sidste ni huller, siger Peter McEvoy, der har udviklet spilformen.

blevetâ&#x20AC;&#x192;etâ&#x20AC;&#x192;verdensomspĂŚndendeâ&#x20AC;&#x192;fĂŚnomen,â&#x20AC;&#x192; somâ&#x20AC;&#x192; pĂĽâ&#x20AC;&#x192; kortâ&#x20AC;&#x192; tidâ&#x20AC;&#x192; harâ&#x20AC;&#x192; pustetâ&#x20AC;&#x192; nytâ&#x20AC;&#x192; livâ&#x20AC;&#x192; iâ&#x20AC;&#x192; denâ&#x20AC;&#x192; langsommeâ&#x20AC;&#x192; sportsgrenâ&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; dervedâ&#x20AC;&#x192; tiltrukketâ&#x20AC;&#x192;tusindvisâ&#x20AC;&#x192;afâ&#x20AC;&#x192;nyeâ&#x20AC;&#x192;entusiaster. â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x192;MĂĽletâ&#x20AC;&#x192;harâ&#x20AC;&#x192;vĂŚretâ&#x20AC;&#x192;atâ&#x20AC;&#x192;udvikleâ&#x20AC;&#x192;enâ&#x20AC;&#x192;kortereâ&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; mereâ&#x20AC;&#x192; spĂŚndendeâ&#x20AC;&#x192; formâ&#x20AC;&#x192; forâ&#x20AC;&#x192; golf,â&#x20AC;&#x192; hvorâ&#x20AC;&#x192; elementerneâ&#x20AC;&#x192; omkringâ&#x20AC;&#x192; risikoâ&#x20AC;&#x192; ogâ&#x20AC;&#x192; belĂ¸nningâ&#x20AC;&#x192;erâ&#x20AC;&#x192;forstĂŚrket.â&#x20AC;&#x192;Derforâ&#x20AC;&#x192;erâ&#x20AC;&#x192;hverâ&#x20AC;&#x192;afâ&#x20AC;&#x192;deâ&#x20AC;&#x192;niâ&#x20AC;&#x192;

PowerPlay Golf er en kortere, mere spĂŚndende mĂĽde at nyde golfspillet pĂĽ. Mange mener, at spilformen kan revolutionere golfspillet.

*EĂ? r -BZPVUT r #BOFHVJEFT r "MMF TMBHT 5SZLTBHFS &NCBMMBHFEFTJHOT r 8FCHSBmL r 6ETUJMMJOHFS

MFS .BOHHFU EFS OP

4LJMUF r 'PUPT r 'PUPSFUPVDI r )KFNNFTJEFS

KFH LMBSFS EFU IFMF

(SBmTLF UFHOJOHFS r *OGPSNBUJWF JMMVTUSBUJPOFS 4KPWF TUSFHFS r "OOPODFS r -PHPT 7BSFNÂ?SLFS r 7JSLTPNIFETLPODFQUFS 1SPEVLUVEWJLMJOH r 8FCNBTUFSJOH 3FLMBNF r 4NĂ&#x152; QSJTFS PH (3"5*4 UJMCVE

WWW BBGRAFISK DK q q "IRGER "ROMANN

greens blevet forsynet med to huller og to fl ag. Spilleren kan nominere tre “PowerPlays”. Det betyder, at spilleren kan vælge en mere besværlig, sort fl agplacering for at fordoble sit pointtal og derigennem at opnå en brutto eller netto birdie, siger Peter McEvoy.

Foto: Frank Undall

Juniormagnet – Golf har brug for at kunne tilpasse sig moderne livsstil, og det har altid været i mine tanker at tilfredsstille de moderne golfspilleres behov. Men samtidig med at vi hælder ekstra krydderier i gryden, er vi nødt til at holde konceptet enkelt. Vi skal jo slås med Internet æraen om de unges gunst, og de er vokset op med at miste interessen for alting indenfor fem minutter. – I et århundrede, hvor ikke bare de unge, men også mange andre mennesker i stigende grad fi nder det svært at tilegne store lunser af tid til fritidsaktiviteter, bliver mange tiltrukket af at betragte, eller selv deltage i, kortere, mere spændende og glamourøse udgaver af deres yndlingssport. Vi har forsøgt at fi nde en måde til at overføre de principper til golf, og vi mener i al beskedenhed, at det er lykkedes. Peter McEvoy har allerede introduceret spillet på sin egen bane i London, og nu går turen til baner i Middlesex, som skal være arnested for en turnering, der har McEvoy som vært. Men den solide spiller, der er kendt for sine markante meninger, er sikker på at PowerPlay Golf hurtigt vil blive adopteret af golfklubber i hele England, som en alternativ turneringsform. Månedligt skal spillet tiltrække unge og

Der er også krydret med lidt ekstra drama i udformningen af det sorte flag, som udløser flere points for den dristige og dygtige spiller.

Foto: Frank Undall

P OW E RP L AY G OL F

Det er på Northwick Park i Londons vestlige udkant, at spillet med to flag på hver green er blevet udviklet. Risikoen ved at gå efter det sorte flag frem for det hvide belønnes med ekstra points – hvis man klarer skærene. lidt mere eventyrlystne golfspillere, der samtidig kan se en idé i at lære course management og strategi gennem belønningen ved den ekstra udfordring. Professionel tv-turnering Peter McEvoy er så langt i sine planer for PowerPlay Golf, at han forhandler med fl ere tv-stationer om en turnering, hvor der deltager professionelle spillere fra herrernes Europa Tour. Spilformen er yderst velegnet til de professionelle spillere, især når man ser på en af de mere stærktkrydrede regler, som betyder, at der på fi nalehullet markeres en godt ni meter stor cirkel rundt om det sidste sorte fl ag. Her får man ikke kun bonuspoints for at spille sig ind i cirklen i regulation – altså i ét slag på et par 3 hul, i to slag på et par 4 hul etc. Man får også strafslag, hvis man lander udenfor cirklen. Som den første engelske amatørmester nogensinde, der klarede cuttet i US Masters, tilegner Peter McEvoy noget overraskende sin idé om PowerPlay Golf til de allerførste erfaringer, som han fi k, da han vandrede rundt på Augusta International. – Jeg var dengang ret hurtig til at forstå, at det ikke nyttede noget, hver eneste gang at angribe fl aget aggressivt. Men belønningen er der, hvis man forstår at vælge og tør tage chancen, når den er der. Det nytter jo heller ikke hver eneste gang at spille konservativt. Den nye måde at spille golf på vil være med til at lære amatørgolfere om course management. Samtidig vil det tvinge golfspillerne til at tænke mere som de professionelle, siger Peter McEvoy, der satser på sine første nationale mesterskaber allerede i 2008.

Et spørgsmål om valg Spillet er især egnet til baner, der ikke er alt for lange, og måske vil det være helt ideelt til de nye Pitch & Putt golfbaner, der er på vej rundt omkring i Danmark. Spændingen i golf udspringer ikke nødvendigvis af længden på hullet og Frimærket (The Postage Stamp) på British Open-banen Royal Troon er et blændende eksempel på et notorisk svært hul at slikke sig ind på. På Par 3 hullet har stribevis af dramaer fundet sted i årenes løb, og for eksempel Ernie Els, der fi k hole-in-one i 2004 med et perfekt backspin i koppen, ved, at det er vigtigt at angribe den slags huller strategisk korrekt. Omvendt begik Thomas Bjørn den fatale fejl i British Open 2003 på Royal St. Georges at slå sin bold til det forbudte område til højre for fl aget på 16. hul, ende i greenbunkeren, bruge tre slag på at komme ud og forære en ellers sikker sejr til unge Ben Curtis. – PowerPlay Golf skal netop være med til at skærpe spillerens evne til at vælge rigtigt før der slås ud fra teestedet. Ved at tvinge spilleren til at træffe et valg, har man allerede fremavlet en planlægning. Derved begynder spilleren at tænke course management, og det er afgørende for at sikre optimale scores, siger Peter McEvoy. – Jeg kan sagtens se golfklubber verden over sætte PowerPlay Golf turneringer op, så de kan blive en fast del af klubbernes årlige konkurrenceplanlægning, og jeg er sikker på, at spilformen har et enormt tv potentiale. Twenty20 cricket vendte op og ned på hele cricketverdenen, og jeg håber og tror, at PowerPlay Golf kan få den samme effekt på golfspillet.

rm5510_sp

TORO nyheder 2007:

5b[Q_RQ` \S VZ]_\cRZR[a`

ÂŠ 2007 The Toro Company

ReelmasterÂŽ 5010 serien. Disse nye letvĂŚgts-fairwayklippere byder pĂĽ exceptionel klippekvalitet og en fantastisk aftercut appearance. Hemmeligheden bag er TOROâ&#x20AC;&#x2122;s patenterede DPA klippeled, som kan udstyres med sĂĽvel roterende bagrullebĂ¸rster, som groomer og broomer. Tilvalget af det patenterede Cross TraxÂŽ system tillader hjulene at arbejde sammen krydsvis, hvilket gĂ¸r det nemt at klare opgaver i selv bakket terrĂŚn.

\[R T_RNa _R`bYa

Sand ProÂŽ 3040 & 5040 serien. Med det patenterede QAS (Quick Attach System) pĂĽ disse nye bunkersriver kan man skifte de for-, bag- og midtmonteret redskaber hurtigt og effektivt - helt uden brug af vĂŚrktĂ¸j. Med QAS har du altid det rigtige redskab parat, hvad end opgaven mĂĽtte vĂŚre. VĂŚlg mellem 17 forskellige redskaber, og fĂĽ maksimal udnyttelse af din Sand Pro.

SC - Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 66 10 92 00 www.sc-svendcarlsen.dk

rm5510_sp3040_ad_final.indd 1

2/20/07 8:27:42 AM

Pleje af greens tilsået med rødsvingel og alm. hvede Af Martin Petersen

å veletablerede golfgreens med dominans af rødsvingel/hvene er det muligt at skabe en perfekt spilleflade med moderat behandling og grooming af græsset og kun lidt vertikalskæring og luftning, men megen topdressning med sandholdigt materiale. Greens med dominans af rødsvingel/ alm. hvene danner en konstant spilleflade hele året, når græsset gives den rette pleje. Greens med dominans af enårigt rapgræs er derimod meget sårbare, og har dårlig spillekvalitet hele vinterperioden. Det hævdes ofte, at det er overdreven vanding og gødskning, der er den vigtigste årsag til indvandring og dominans af enårigt rapgræs. Den virkelige årsag til dominans af enårigt rapgræs kommer i virkeligheden gennem konstante fysiske skader i greenoverfladen og konstante fysiske skader på græsplanterne. Moderne greenkeeping og den effektive mekanisering af vedligeholdet af greens har øget det mekaniske skadetryk på græsset. Man klipper, vertikalskærer og lufter græsset uophørligt i forsøg på at efterkomme det stadigt stigende krav, der af nutidens golfspillere stilles til bedre spillekvalitet og hurtigere greens. Urealistiske krav til lav klippehøjde og hurtige greens og generel manglende respekt for græssets biologiske begrænsninger medfører, at mange golfgreens bliver kørt over “Den røde linie” med efterfølgende stor bestand af enårigt rapgræs. Det aggressive vedligehold kan måske være rigtig, men kan kun forsvares, når det udføres under de rigtige forhold og på den rigtige årstid, men det kan til slut medføre uoprettelige skader i græsset. Symptomerne på aggressivt vedligehold ses tydeligt, når græsbestanden tyndes ud, og når der i greenoverfladen opstår bare pletter uden græs. For at forbedre pletterne med tynd græsbestand og for at hjælpe de skadede græsplanter til at overleve, tilfører man ekstra gødning

og vanding. Det er i et sådant miljø, det enårige rapgræs etableres og formerer sig. Den førhen fine puttinggren begynder at degenerere, og kommer aldrig igen. Ved pleje af græsset på greens er man nød til at vurdere de tilstedeværende græsarters økologiske forhold. Enårigt rapgræs Enårigt rapgræs er en ruderat græsart. En ruderat græsart er en art, der etablerer sig på næringsrige jorder, hvor overfladen hele tiden brydes og forstyrres gennem mekaniske skader eller ved overdreven færdsel og slitage. Enårigt rapgræs bliver derfor dominerende på greens, hvor miljøforholdene hele tiden ændres ved skader i greenoverfladen. De forstyrrelser der kommer i greenoverfladen, kan stamme fra skader ved forskellige mekaniske plejeforanstaltninger og gennem spillet på greens. Det kan være nedslagsmærker, der ikke rettes op inden græsset klippes, det kan være regnormeklatter, der ikke jævnes før græsklipning. Enårigt rapgræs etablerer sig meget typisk først i greenens periferi, hvor græsset ved klipning af den yderste omgang altid klippes to gange, og hvor slitagen derfor er størst. Endvidere ser man meget enårigt i forkanten af greens, hvor spillerne går ind på greenen. Endelig må man jo ikke glemme, at enårigt rapgræs meget ofte findes i den frøblanding, man får leveret fra frøhandleren. Enårigt rapgræs bliver hurtigt dominerende, fordi det har udviklet en meget effektiv overlevelsesstrategi, en af disse strategier er en bred genetisk basis med stor variation i genotyper indenfor selv et mindre område på greens. Disse genotyper kan enten være sommerannuelle, vinterannuelle eller flerårige. Frøet fra en sommerannuel plante spirer i forårstiden, blomstrer og danner frø, hvorefter græsset

dør. En vinterannuel plante spirer i efteråret, blomstrer og danner frø det følgende forår, hvorefter græsset dør. Enårigt rapgræs har bibeholdt evnen til at blomstre og danne store mængder frø ved klippehøjde på 2,5 – 3,0 mm. Antallet af frø kan variere i antal fra 10.000 til 40.000 pr. m2. Spiringsprocenten i frøet ligger normalt mellem 60 og 90%. Man ser normalt ingen spiring ved temperatur under 8-10 grader. Enårigt rapgræs er i stand til at blomstre og danne frø blot 6-8 uger efter spiring. Frøet bliver liggende i vækstlaget, og vil spire, når forholdene bliver gunstige, dvs. når der dannes en niche eller et hul i den bestående vegetation. Kimplanterne er mere aggressive end andre græsarters kimplanter. Enårigt rapgræs er en hurtigt voksende græsart, som kræver megen gødskning og vanding for at trives rigtigt, men det giver ingen naturlig god spilleflade uden intensiv vertikalskæring tillige med andre nødvendige plejeforanstaltninger især sygdomsbekæmpelse. Greens med stor bestand af enårigt rapgræs kræver meget vedligehold, hvis man vil have stor spillekvalitet. Rødsvingel Rødsvingel er et typisk magerbundsgræs, der kun stiller ringe krav til vand og gødning og mekanisk vedligehold. Rødsvingel findes naturligt på arealer, hvor der ikke findes konkurrence fra andre aggressive græsarter. Konkurrenceevnen overfor andre græsarter er derfor ikke særlig stor. Restitutionsevnen er heller ikke særlig stor, dette betyder, at sammengroningen efter slitage og skader heller ikke er særlig stor. Rødsvingel vokser ved lavere temperatur end de forskellige hvenearter. Væksten starter tidligt i foråret og fortsætter til langt hen i efteråret. Rødsvingel har smalle blade med højt ligninindhold, hvilket medfører, at nedbrydning og omsætning

G r e e n k e e p e r e n

af afklippet græs er langsom. Rødsvingel danner ikke filt i traditionel forstand. Manglende omsætning i det afklippede græs medfører, at der dannes en fibrøs sej fiberagtig masse med brunlig farve og trådagtig struktur, som altid ligger ovenpå tør jord. Vækstlaget kan derfor i perioder være vanskelig at gennemvande. Fiberlaget kan give god tolerance mod færdsel med spikes, der bliver ingen oprivninger i græsset. Rødsvingel har god tolerance mod de fleste sygdomme, der angriber græsset på greens. Dette gælder i særlig grad tolerance mod Gaeumanomyces graminis. Rødsvingel angribes dog ofte af Latesaria fuciforme og Helminthosporium ved lav kvælstoftilførsel. Kvælstofbehovet er under 100 kg. pr. ha. pr. år. afpasset med øvrige gødningsstoffer. Rødsvingel tåler ikke klippehøjde under 5 mm. Alm. hvene Alm. hvene findes i naturen på mange forskellige jordtyper, men foretrækker dog let sandholdigt muldjord. Findes i naturen især på arealer med permanent græsbestand. Efter spiring etablerer græsset sig hurtigere end øvrige hvenearter. Væksten starter senere i foråret end hos rødsvingel. Alm. hvene har vitalitetsnedgang efterår og vinter. Hvilket betyder reduceret slidstyrke i det tidlige forår og i efteråret. Alm. hvene kan være ret aggressiv, men bredningstendensen er ikke stor på grund af de korte rhizomer. Regenerationsevnen efter slid og skader er dårlig ligesom slidstyrken. Filtlaget, der dannes i forbindelse græssets vækst, kan blive til en strukturløs kolloidal masse, der næsten altid er vandmættet det meste af året, hvorved der gives disponering for dannelse af blacklayer og invadering af enårig rapgræs. Alm. hvene er modtagelig for de allerfleste sygdomme, der angriber græsset på greens. Det kan være Fusarium, Typhula, Rhizoctonia,

No 2

2 0 0 7

Gaeumanomyces, Pythium, Latesaria og Helminthosporium. Alm. hvene tåler ikke lav klippehøjde, men stiller kun ringe krav til vand og gødning. Vedligehold af greens tilsået med blanding af rødsvingel og alm. hvene Veletablerede puttinggreens med dominans af rødsvingel/alm. hvene har bedre spillekvalitet i en meget længere periode i året end greens med bestand af enårigt rapgræs. Greens tilsået med rødsvingel/alm. hvene er mere troværdig og reelle med bedre spillekvalitet end greens med dominans af enårigt rapgræs og de er ultimativt lettere at vedligeholde. Hvis man vil etablere og vedligeholde greens med dominans af rødsvingel/alm. hvene og med stor naturlig spillekvalitet, må man tvinge sig selv til at tænke på græsarternes naturlige vækstbetingelser. Rødsvingel og alm. hvene kræver et stabilt og roligt miljø med moderat vedligehold for at trives rigtigt. Det er som regel det meget vedligeholdelsesarbejde på greens, der hindrer rødsvingel/alm. hvene i at etablere sig. Dårlig tilpasset aggressiv vertikalskæring kan være med til at skade græsset og fremme etableringen af enårigt rapgræs. For at etablere og vedligeholde greens med stor bestand af rødsvingel/alm. hvene kan man derfor ikke sætte sin lid til, at dette kan gennemføres ved hjælp af vertikalskæring som dominerende plejeforanstaltning. For at de fine græsser kan etableres og trives, må man mindske og moderere det aggressive vedligehold. Vertikalskæring Vertikalskæring af græsset på greens foretages for at: 1. Løfte græssets sideskud 2. Udtynde græsbestanden 3. Fjerne organisk materiale ved stængelbasis

4. Øge hastigheden på greens 5. Bekæmpe grove græsarter Vertikalskæring af græsset kan være med til at danne en fast, hurtig og jævn spilleflade på greens med stor bestand af enårigt rapgræs, men vertikalskæring af rødsvingel/alm. hvene kan også være med til at skade greenoverfladen og give plads til invadering af enårigt rapgræs. Regelmæssig vertikalskæring vil være med til at danne en spiral med dominans af enårigt rapgræs, hvor mængden vil accelerere, hvis man tillige søger at vedligeholde et vækstniveau med kraftig vanding og gødskning. Det er muligt at etablere rødsvingel/alm. hvene med stor spillekvalitet uden rutinemæssig vertikalskæring, men det kræver, at man begrænser tilførsel af vand og gødning til et niveau, der regulerer græssets vækst, hvorved man også reducerer græssets behov for vertikalskæring. Overdreven vertikalskæring kan skade rødsvingel/alm. hveneplanterne og hæmme etableringen af nye kimplanter. Hvis man har en spilleflade domineret af rødsvingel/alm. hvene, må man derfor spørge sig selv: “Er det i det hele taget nødvendigt at vertikalskære greens?” og hvis ja, hvorledes kan det så bedst gøres? Der findes mange former for vertikalskæring. Grooming, hvor knivene indstilles lige over eller lige under græssets klippehøjde afhængig af græssets vækstintensitet. Grooming forbedrer klippekvaliteten og græssets textur. Vertikalskæring vil give en anden effekt på græsset og spilleoverfladen. Problemet med vertikalskæring er, at det kan ekstremt skadeligt for græsplanterne. Knivene hakker ind i planternes vækstpunkter, i stedet for blot at klippe græssets blade. For mange vertikalskæringer med korte mellemrum kan være ødelæggende for de nye naturligt langsomt voksende græsarter rødsvingel/alm. hvene.

A P L E J E AF G RE E N S T I L S åE T ME D RØD S VI N G E L OG AL M. H VE D E

Praktisk greenkeeping Man kan vedligeholde en tæt og opret bladvækst med god struktur og jævn og reel puttingoverflade på greens med rødsvingel/alm. hvene ved reduceret tilførsel af vand og gødning og ved jævnlig grooming, børstning, rulning og topdressning. Det er bedre at topdresse greens med regelmæssige mellemrum og rulle greens frem for at skalpere græsset for at få hurtige greens. Man behøver ikke at være et geni for at skabe greens med høj spillekvalitet uden vertikalskæring, såfremt man har den rigtige sammensætning og fordeling af græsarter og – sorter. Med et stabilt miljø og moderat mekanisk vedligehold vil rødsvingel/alm. hvene have stor persistens. Selv om man har gode vertikalskærerer, behøver de ikke blive anvendt regelmæssigt. God traditionel greenkeeping er ret enkelt og det virker. Giv græsset en god start i foråret og lad græsset passe sig selv det meste af vækstsæsonen i stedet for at være over græsset hele tiden, en sådan behandling vil give tilfredsstillende greens. Man bør kontrollere sin trang og instinkter til at pleje græsset og i stedet lade miljøet få lov at udvikle en god og tæt plantebestand. Lav et omhyggeligt topdressningsprogram med tilførsel af små mængder sandholdig topdressning med jævne mellemrum. Planering med planeramme kan ofte være nødvendigt. Ved nedmåtning med topdressningsmaterialet bør anvendes kost i stedet for slæbenet. Sørg for at nedslagsmærkerne rettes op. Lav et omhyggeligt eftersåningsprogram i en periode, hvor man kan stresse det enårige rapgræs og give de fine græsarter optimale etableringsbetingelser og vær påpasselig med pleje og etablering af de spæde nysåede planter. Når det kan lade sig gøre, må man udøve en passende stresspåvirkning på det enårige rapgræs, specielt når man ved, at de fine græsser vil have en chance for at blive dominerende. Der skal ikke være nogen form for misforståelser. Vertikalskæring er en god ting, men skal kun anvendes, når det er nødvendigt, og ikke som en rutinemæssig foranstaltning. Grooming af græsset kan ofte være bedre. Det er en greenkeepers opgave at foretage den rigtige timing og graden af arbejdet. Foretag vertikalskæring når det er nødvendigt, men vær samtidig opmærksom på den skade, vertikalskæring

kan forårsage. De fine græsarter kan ikke tåle al for megen robust behandling. Man bør derfor spørge sig selv: “Er vertikalskæring nødvendig?” Greens med rødsvingel/ alm. hvene kræver kun moderat vedligehold for at producere en spilleflade med høj kvalitet. Vertikalskæring skal kun udføres lejlighedsvis og kun når græsset er i kraftig vækst. Greens må aldrig skalperes. Gødskning og vanding bør holdes på et minimum. Stressforhold i græsset Græssets evne til at tåle såvel biotisk som abiotisk stress vil ultimativt være påvirket af græssets klippehøjde og af svage planter med dårligt rodsystem som følge af lav klippehøjde. Problemet forværres ofte, når golfgreens opbygges af inaktivt sandbaseret vækstlag uden eller med lavt indhold af organisk materiale. Gødskning Gødskning er at tilføre græsset de nødvendige gødningsstoffer som en del af vedligeholdet. Korrekt gødskning er nødvendigt for at vedligeholde høj kvalitet i græsset og for at planterne kan udføre de fysiologiske processer, der kræves til vækst. Gødskning repræsenterer et uvurderligt kemisk redskab, uden hvilket vedligehold af græsset vil være meget vanskeligt. Gødskningsbehovet vil typisk være 50-75 kg. kvælstof pr. ha. pr. år med tilpasset tilførsel af øvrige gødningsstoffer uden hensyntagen til vækstlagets sammensætning. Vanding Vand er den største væksthæmmende faktor for alt græs. Græsset behøver vand for at kunne vedligeholde en passende kvalitet, men vanding skal være moderat. Det er stadigt et stort spørgsmål om græsset skal vandes ofte med små vandmængder hver gang, eller græsset skal vandes større mængder med varierende afstand som dybdevanding. Man vil nok foretrække dybdevanding ud fra den teori, at dybdevanding vil være med til at øge rodnettets størrelse og give græsset større stresstolerance. Planternes evne til at optage vand er ultimativt påvirket af rodsystemets længde og tæthed. Med stort rodsystem vil planterne have adgang til større rodzonevolumen. Vanding til markkapacitet inden der forekommer tegn på tørkeskader, vil

være en effektiv vandingsmetode. Der er imidlertid en fin linie i mellem at tilføre vand nok til at tilfredsstille planternes behov for vand og overvanding af rodzonen. Overvanding medfører reduktion i græssets rodvækst. Den vanskeligste del i vandingspraksis er at afbalancere græssets behov for vand med den mængde der fjernes ved dræning og ved græssets respiration. Anvendelse af et afspændingsmiddel i forbindelse med vanding kan være med til at fremme vandets infiltrering i vækstlaget. Man kan producere en perfekt spilleflade med rødsvingel/alm. hvene ved at tilpasse vedligeholdet til de krav, græsarterne stiller. Man må ved vedligehold af rødsvingel/alm. hvene undgå skader i græsset og i greenoverfladen, men må producere produktiviteten i græsset. Man må moderere vedligeholdet til det mindst mulige. Plejeprogrammer til greens tilsået med rødsvingel/alm. hvene Reducer klippefrekvensen, er det nødvendigt at klippe græsset hver dag. Kan man spare en enkelt klipning eller flere i ugens løb? 1. Øg klippehøjden, klip aldrig græsset under 5,0-6,0 mm. 2. Undlad at klippe græsset i æresrunden i greenens perimeter et par gange i ugens løb. 3. Vær forsigtig med vertikalskæring og luftning af græsset. Overvej at anvende børstning og grooming til det moderate vedligehold. Når vertikalskæring og luftning er nødvendigt, må man være sikker på, at græsset er i god vækst for hurtigst muligt at overleve behandlingen, som må følges op med eftersåning for at opnå fuld græsbestand. 4. Man må under ingen omstændigheder foretage nogen former for luftning så længe det enårige rapgræs blomstrer. 5. Øg frekvensen med sandholdigt topdressning for at jævne overfladen og for at fortynde filtlaget. Vær forsigtig med nedmåtning af topdressning, brug en kost i stedet for slæbenet. 6. Sørg for at nedslagsmærker rettes op inden græsset klippes. 7. Anvend rulning af greens for at øge hastigheden på greens. Sprøjt evt. græsset med jernsulfat for at give mere stivhed i græsset.

G r e e n k e e p e r e n 8. Begræns mængden af kvælstof til 50-75 kg. pr. ha. pr. år. 9. Med ovennævnte behandling vil det være muligt at opnå en greensped på 810 fod på stimpmeter. Resultatet af vedligehold af golfgreens er ikke at skabe ydelser som i produktionen af foderstoffer eller andre handelsafgrøder. Produktet i vedligehold af golfgreens skal være kvalitet defineret ved egenskaber som tæthed, ensartethed, jævnhed og spillekvalitet. Som følge heraf må den naturlige konsekvens være at forstyrre greenoverfladen så lidt som overhovedet muligt. Kultivering af vækstlaget på greens Af de plejeforanstaltninger, der anvendes for at vedligeholde en sund og tæt plantebestand, kan man med stor sikkerhed sige, at luftning er den mest værdifulde. Luftning af vækstlaget må derfor betragtes som værende en aktuel del af de mange plejeforanstaltninger der anvendes til vedligehold af vækstlaget på greens. Der findes mange forskellige former for luftning af vækstlaget. Det kan være prikning med hugpibe med varierende diameter og længde. Det kan være luftning med kompakte tines med varierende diameter og længde. Det kan være knive og forskellige spikes. Det kan være dybdeluftning, eller earthquakebehandling eller behandling med hydrojet. Tilsvarende findes der mange forskellige former for problemer, som kan løses ved hjælp af forskellige luftningsmetoder, det kan være komprimering af vækstlaget, lagdannelse i vækstlaget, dårlig afdræning af vækstlaget, dårlig infiltrering af vand og luft ned i vækstlaget, tykt filtlag og modificering af vækstlaget i rodzonen. Den bedste luftningsmetode afhænger altid af det specielle problem, der skal løses. Forståelse for det specielle er den bedste metode til at kunne tilskrive et luftningsprogram. En anden overvejelse i udtænkning af et luftningsprogram er at finde den rette timing for arbejdets udførelse. Luftning af vækstlaget medfører altid en midlertidig stresspåvirkning af græsset. Hurtig restitution af græsset efter luftning er altid forbundet med vejrforholdene og vækststadiet i vækstsæsonen for den pågældende græsart eller græsblanding på arealet. Man må derfor altid meget nøje overveje de forskellige luftningsmodeller

No 2

2 0 0 7

og anvendelse af forskellige hugpiber inden arbejdet sættes i gang. Man kan derfor ikke foreskrive et luftningsprogram, der gælder for alle greens under alle forhold. Følgende program kan imidlertid være et forslag man starter med og som kan varieres efter de givne forhold på stedet. Tidligt forår Tidligt forår når greens kan bære maskinerne, startes med knivprikning (slicing) til dybde af ca. 20 cm. Denne behandling kan foretages efter behov ca. hver 14. dag i marts-april-maj og igen i september-oktober-november. Fra 1. juni Fra 1. juni spikes greens med 8 mm. tines til dybde af 10-12 cm. Denne behandling foretages ca. hver 14. dag i juni-juli og august. Verti-drainbehandling Verti-drainbehandling foretages når vækstlaget er fugtigt, men ikke vådt, men ikke før der er aktiv rodvækst. For at opnå optimal luftning af vækstlaget må der være en brydningsvinkel mellem tines og vækstlaget på mindst 7-10 grader. Første behandling fortages medio april og igen i september. Behandlingen må suppleres med topdressning med egnet materiale. En begrænsning af behandlingen med verti-drainmaskine er at behandlingen ikke giver nogen reduktion i vækstlagets volumenvægt og at behandlingen ikke fjerner jord fra vækstlaget. Prikning eller hulpibeluftning Prikning og optagning af jordpropper, er den mest alsidige luftningsmetode, eftersom den løser flere problemer på en gang. Ved at udtage jordpropper af vækstlaget vil man reducere vækstlagets volumenvægt og komprimeringsgrad. Ved denne proces vil

man også fremme luftens adgang til vækstlaget og fremme infiltreringen af vand til vækstlaget. Såfremt vækstlaget har optimal sammensætning, kan de jordpropper, der tages op af vækstlaget pulveriseres og anvendes som topdressningsmateriale og måttes ned i vækstlaget. Prikning anvendes også til kontrol af filtlagets tykkelse og til renovering af vækstlaget. Ved renoveringsprocesserne vil man normalt anvende de største hulpiber med 19-20 mm. diameter med længde på 10-12 cm. Man bør anvende maskine med det største antal huller pr. arealenhed, man skal dog være opmærksom på at man ikke destabiliserer vækstlagets overflade ved behandlingen. Luftning med hugpiber kan også give en midlertidig, men signifikant stresseffekt på græsset ved at greenoverfladen åbnes og en del af rodsystemet fjernes. De åbne huller kan fremme udtørring af vækstlaget, specielt hvis luftning udføres i varmt og tørt vejr. På greens med bestand af rødsvingel/alm. hvene skal prikning for etages i forår et, når der er aktiv rodvækst i græsset og i en periode inden det enårige rapgræs blomstrer og sætter frø, eller i eftersommer en efter frøsætningen er ophørt, og medens der stadig er r odvækst i græsset. Ved prikning af greens er det efterhånden blevet en fast regel at man skal søge at behandle 20% af greenoverfladen hvert år. Eftersåning af greens Forud for eftersåning må man fjerne alt dødt og døende græs og man må lave en kultivering der tager sigte på at frøet kommer i direkte kontakt med jorden for at få den bedst mulige spiring. Frø der placeres i filtlaget vil ikke spire eller kun spire langsomt. Den bedste spiring af det eftersåede frø får man, når frøet såes i prikkehullerne og når kimplanterne kan få lov at udvikle sig uden konkurrence fra de etablerede græsplanter.

Lars Larsen og Birdie Thinggaard ejede i fællesskab Himmerland Golf & Country Club i 15 år. Nu ejer Larsen hele foretagendet selv.

Lars Larsen

ejer hele Himmerland Birdie Thinggaard har solgt sin aktieandel til Dyne-Larsen, som dermed sidder på alle aktierne Af Jens Christensen • jens@jens-keeper.dk

46 ars Larsen – ham med dynerne – er blevet eneejer af Himmerland Golf & Country Club A/S. Han og Birdie Thinggaard har hver ejet 50 pct. af aktierne siden 1992, men nu har han købt Birdie Thinggaards andel og altså overtaget hele forretningen. Oprindelig var det en trio – med reklamemanden Hans-Erik Møller-Hansen som tredjemand – der i 1986 overtog Himmerland Golf & Country Club og dermed reddede stedet fra at gå konkurs. De kæmpede, investerede og satsede i de følgende år hårdt på at skabe en sund og overlevelsesdygtig forretning. Da nye alvorlige investeringer var påkrævet i 1992, foretrak Hans-Erik Møller-Hansen at forlade skuden. – Nu venter nye store investeringer forude, for at vi kan holde os i spidsen i den voksende konkurrence, og derfor har jeg henvendt mig til min gode parløbsmakker Lars Larsen og foreslået ham at købe mine

aktier, så klubben får et endnu mere stabilt økonmomisk fundament, skriver Birdie Thinggaard på klubbens hjemmeside. Dét har Lars Larsen så indvilget i på betingelse af, at Birdie Thinggaard og hendes mand, Palle Hove, bliver siddende i aktieselskabets bestyrelse i hvert fald tre år endnu. Dermed sikrer Lars Larsen, at væsentlig viden og erfaring omkring stedet ikke forsvinder. Palle Hove var i mange år både klubformand og baneudvalgsformand. Pengemaskine? Det er ingen hemmelighed, at Himmerland Golf & Country Club A/S i årevis har kæmpet med økonomien trods et støt stigende antal greenfeegæster – til over 40.000 om året. Forrige regnskabsår var faktisk det første, der ikke viste røde tal på bundlinien. – Skal klubben så være én stor pengemaskine, når jeg har overtaget den, spørger/

spøger Lars Larsen selv på www.himmerlandgolf.dk. – Ja, det håber jeg da, for uden penge gør det ondt, svarer han selv. – Himmerland Golf & Country Club A/S er en virksomhed, der skal tjene penge – jo fl ere jo bedre – til gavn for både selskabet og medlemmerne, lyder det fra Lars Larsen, som ikke lægger skjul på, at han vil investere i forbedringer i både banerne og de omkringliggende faciliteter. – Vi er ikke helt, hvor vi gerne vil være, men jeg kan garantere, at jeg, vores direktør, Nils Vester, vores nye chefgreenkeeper Johnny Kristensen og vores øvrige stab vil arbejde intenst på, at vi kommer det, slutter Lars Larsen. Lidt økonomisk samarbejde fortsætter Lars Larsen og Birdie Thinggaard dog, nemlig i et fælles interessentselskab, der har bygget bowlingcentret og 20 nye boliger på banearealet.

$- ,%5 /327%/7 7-0 ()2 67?567) *35,%2(0)5 %* &58+7) +30*&%2)1% 6/-2)5 - #! )5*35 /%2 9- 6/%**) %00) 60%+6 &58+7) 1%6/-2)5 1)( 0%97 7-1)7%0 7-0 +3() Rive med buet skaft kr. 70,0%

;) 3+ &58+7) +30*&-0)5 6>0+)6

â&#x20AC;&#x201C;1

Nye Yamaha golfbiler

Flag (sĂŚt ĂĄ 9 stk) Cups UdslagsmĂĽtter

kr. 400,-

35,fra kr. 1.000,kr.

OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

30(9%6/)5 351%0 /5 # # /5

900,-

VertikalskĂŚrer med opsamler NY â&#x20AC;&#x201C; ca. 1/2 pris 2 stk. Toro 3250D greenklippere sĂŚlges 1 stk. Toro bunkerrive med plov sĂŚlges

0)(6 &30(346%10)5

# /5 !75-+0)5 *5% /5 "5>2-2+6&30() +80) = 45 < /5

" 7-0 +30*&%2)2 7-0 $ !

;6/ 30* 14357 !7>2+)59). %267)( 356)26 "0*

"5A(64%2( /5

Hvad er dit problem? Af Dr.Kate Entwistle • Oversat af Knud Just • Fremskaffet af Søren Nicholson

år noget skadeligt påvirker græsset og viser uønskede symptomer er det vigtigt hurtigst muligt at fastslå årsagen, og derefter vælge den rigtige løsning af problemet. Selvom årsagen til symptomerne ikke altid er så let at finde, er din viden om den hidtidige pleje af græsset, og måden, hvorpå problemet har udviklet sig, afgørende for at opnå det rette resultat. I græsset er det i visse tilfælde muligt at finde svampe, der har potentiale til at udvikle et sygdomsangreb, men som i øjeblikket ikke er noget problem. Ligeledes kan der forekomme larver fra skadedyr, men så få, at de ikke kan skade græsset. Hvis tilstedeværelsen af en sygdom eller et skadedyr ikke er tilstrækkelig til at frembringe de skadelige symptomer, hvad kan der så være tale om?

For at fastslå den rigtige årsag til en skade eller misfarvning af græsset er det nødvendigt at vide, (1) hvordan symptomerne på det aktuelle problem har udviklet sig over tid, (2) hvilke produkter, hvis overhovedet noget, er tilført græsset, eller de omliggende arealer, i dagene før symptomerne viste sig, (3) den relative beliggenhed af arealet hvor symptomerne viser sig og (4) den mulige forekomst af svampe eller skadedyr. 1. Symptomernes udvikling over tid Mange problemer med græs starter med en ganske svag gulfarvning, som kan ændre sig til en kraftigere gulfarvning (dvs. overfladiske svampeangreb), eller kan udvikle sig over gul til orange og rød misfarvning af bladene (dvs. svampesygdommen anthracnose), eller kan gå fra svag bleggrøn (klorofylmangel) til brunt græs med begyndende råd (dvs. svampesygdommen Microdochium patch), eller kan udvikle sig til områder med strågule planter, som let kan trækkes fri af grønsværen (dvs. stankelbenslarver eller torbister). Generelt vil svampe, der angriber bladene, enten danne vandede, gennemsigtige områder på

bladene, der ser ud som om deres struktur er brudt sammen, skader eller pletter der breder sig op ad bladene, eller en udbredt misfarvning (sædvanligvis gyldenbrun til strågul) på den største del af bladene. Disse svampe tager næring fra bladene og flytter sig derfor hele tiden til nye blade for at finde mere næring. Derfor ses områder med svampesygdomme oftest som pletter i grønsværen, der bliver større med tiden, med de aktive svampe i de sidst angrebne områder, og begyndende råd, hvor angrebet først startede. Ved svampeangreb på såvel rødder som overjordiske dele viser symptomerne sig, som om græsset bliver mere og mere stresset i løbet af sommeren eller, i visse tilfælde, når væksten begynder efter vinterens hvileperiode. I begge tilfælde ser man området med angrebne planter, og det bliver ikke meget større med tiden, men symptomerne bliver mere og mere synlige, efterhånden som skaden på planternes rod og top udvikler sig. I disse tilfælde er det planternes manglende evne til at optage vand og næring, der viser sig på grønsværen. Larver kan også ødelægge såvel plantens rødder som dens overjordiske del og løsner derved grønsværen fra dens rodsystem. Igen ser det ud, som om græsset mangler vand og gødning, men nu er det let at fjerne planterne fra grønsværen, da rodnettet er meget svagt. Vi er endvidere opmærksomme på, at visse plante snylte rundorme også kan forårsage skader på golfbanernes græs, og da de kan formere sig ret voldsomt i begrænsede områders rodzoner, kan symptomerne i græsset her minde om pletter med svampesygdomme. Man skal være opmærksom på, at symptomer, der er afgrænset af rette linier, som regel ikke stammer fra svampe- eller skadedyrsangreb, men derimod fra den almindelige vedligeholdelse og pleje af arealerne. Visse svampe kan blive spredt i lige linier med vand fra sprøjten, men kanten af det angrebne område vil ikke vise sig som en ret linie.

2. Hvilke produkter er blevet tilført? Viden om, hvilke produkter der er udbragt, eller hvilke behandlinger, der er foretaget på en beskadiget grønsvær, kan hjælpe med til at fastslå årsagen til symptomerne. For eksempel kan det være vigtigt, hvis svidning fra gødning eller sprøjtemidler kan udelukkes, hvor man ser misfarvning af bladdækket, mens rodhalsen og nye skud ser sunde ud. Skader fra udbringning af plejemidler giver som regel et ensartet billede af hele det behandlede areal (forkert produkt, eller forkert dosering), eller som tydelige, rette linier i kørselsretningen (overlapning). Det forekommer, at et udbragt produkt kan påvirke planternes generelle fysiologi ved en uønsket bivirkning på planternes vækstpunkter (meristemer). Det sker ved hormonændringer i planten. Vækstreguleringsmidler, der er udviklede til brug på blandt andet golfbaner, er omhyggeligt undersøgt for deres virkemåde og skulle ikke have skadelig effekt på grønsværens udseende hvis de benyttes som det beskrives på etiketten. Imidlertid findes der produkter, der indeholder ubetydelige mængder af hormoner og visse ikke-sygdomsfremkaldende svampe, som kan danne hormoner der har en uheldig virkning på planternes vækst, hvis de optages gennem disses rodsystem. Ændringer i græssernes rodhals og blade kan udvikles, og bladenes længdevækst kan øges betydeligt. Efter min mening kan begge dele forekomme ved en uheldig optagelse af hormoner, og selv om virkningen er kortvarig, kan den uønskede effekt på græsset give dårlige betingelser for de, der skal spille på det. 3. Den relative beliggenhed af arealet med symptomer Denne sag har to sider – hvilke græsser er påvirkede, og hvor findes området med symptomer? Skader ved uheld eller med vilje ses som regel med samme effekt på alle græsarter. Svampeangreb har en tendens til at udvikle sig hurtigere på visse

G r e e n k e e p e r e n græsser frem for andre, mens de enkelte sorter kan variere meget i deres følsomhed overfor smitte. Hvis symptomerne viser sig på et område, der er domineret af en græsart, kan det måske give et fingerpeg om årsagen. Men tingene ændrer sig, for eksempel anså man tidligere goldfodsyge som et problem især hos kryb-hvene, men nu forekommer den mere og mere i eng-rapgræs. Tilsvarende har anthracnose været anset som et almindeligt problem i enårig rapgræs, men er nu også fundet i græsarealer med kryb-hvene. Udover at finde ud af, på hvilke græsser symptomerne viser sig, er det af lige så stor betydning at fastslå, hvor problemet forekommer. Ses det kun, hvor græsset står i skygge, hvor der er megen færdsel, eller er pletter med symptomer spredt ensartet ud over et større areal på samme tid. Er det begrænsede til et mindre område, er det muligvis lokale forhold, der fremmer et svampeangreb, eller der kan være tale om et område, der er påført en skade, med vilje eller ved et uheld. Hvis symptomerne

No 2

2 0 0 7

er overalt, skyldes de måske et vedligeholdelses- eller plejearbejde, der er udført for nylig, og som har givet bedre betingelser for et hurtigt svampeangreb. Er det svampe eller skadedyr? Hidtil er der ikke nogen, der har beskrevet en sikker metode til at fastslå, om uheldige symptomer viser sig som følge af svampeinfektion, larveangreb eller skader som følge af behandling. Ensartede symptomer kan forekomme som følge af flere forskellige årsager, og det er selvfølgeligt et problem, når de alene ikke er tilstrækkelige til at fastslå problemets art. Skal man finde grunden til et problem er det særdeles vigtigt at undersøge, om der forekommer biologiske årsager (dvs. svampe, rundorme, larver eller andre skadedyr) eller, hvis det ikke er muligt, om der er en fysisk årsag, et problem med rodzonen, eller skade efter en behandling. Skadedyr som stankelbenslarver, torbister, hårmyggelarver, knoporme og fritfluer kan findes i rodzonen eller i planterester, hvis du ved,

hvad du leder efter, og hvor du skal lede. Findes der af og til et eller flere af disse skadedyr i græs, der har skader eller misfarvning, betyder det sandsynligvis, at de er årsagen til symptomet. Forekommer de i et større antal, vil der være synlige skadevirkninger på grønsværen. Det samme er tilfældet med rundorme. Disse snyltere findes i et meget begrænset antal (baggrunds smittetryk) i de fleste rodzoner eller inden i rødderne, men de vil kun have en skadelig effekt på græsset, hvis deres antal overskrider de kendte tærskelværdier. Antallet har en tendens til hurtigt at stige eller falde, hvilket betyder at symptomer kan blusse op tilsvarende det, der kendes fra svampeangreb. De kan ikke ses med det blotte øje, men skal rendyrkes fra rodzonen eller roddele og derpå forstørres 400 gange eller mere, før man kan identificere dem. Med hensyn til svampesygdomme, kan man bestemme typen, hvis prøver af græsset indsamles, mens angrebet er i udbrud. Mange svampe har sporer, der er karakteristiske for den pågældende

PRODUKTER 49

RangeMaxx • Boldautomater • Boldsamlere • Boldvaskere

• Maxi boldautomat til 56.000 bolde • BS-card system til nem programmering af boldautomater, dørlåse m.m.

TELEFON 62 20 13 20

A H VA D E R D I T P ROBL E M?

svampetype, og ved at bestemme dem er det muligt at fastslå, hvilken svamp der er årsag til angrebet. Hvis det ikke er muligt at finde sporer, måske fordi de ikke er dannede endnu, kan svampens mycelium (nettet af svampens ernæringstråde) eller hvilende dele af svampens struktur benyttes ved en identifikation. Også her er der tale om mikroskopiske dele, der skal rendyrkes og forstørres mere end 400 gange eller mere, før det er muligt at fastslå deres type. For at bestemme tilstedeværelsen af svampe eller rundorme behøver laboratoriet nogle repræsentative prøver. Søger du en bestemt svamp på græssets blade, og dine prøver er indsamlede fra et areal, der viste begyndende angreb for flere uger siden, er det meget usandsynligt, at den oprindelige årsag til skaden kan bestemmes. Beskadigede og smittede plantevæv undergår en forvandlingsproces, og nedbrydes, på grund af den oprindelige infektion, af andre svampe, bakterier og mikroorganismer. Deres tilstedeværelse vil sløre de første tegn på angreb, og udkonkurrere svampen, der skabte problemet. For at kunne bestemme mulige bladsygdomme er det nødvendigt at tage prøver, der er repræsentative for det angrebne område, og både indeholder planter, der er angrebne for nyligt, og planter uden spor fra angreb. Et hulbor tager en prøve af passende størrelse. Den rulles stramt ind i en tør avis, så der ikke kan komme rodzone materiale op i græsset. Prøven sendes hurtigst muligt – med ankomst senest næste dag- til laboratoriet, der så vil foretage de nødvendige analyser. Små propper fra dybdeluftere med hule spyd kan ikke benyttes af laboratoriet til bestemmelse af bladsygdomme, da de som regel indeholder for få ubeskadigede planter, har rodzone materiale i græsset, og ikke gør det muligt at se, hvorledes angrebet breder sig i grønsværen. Propper fra dybdelufteren kan benyttes til at bestemme rodsygdomme, men er som regel så dårlige, at man ikke kan bestemme, hvilke græsser der er angrebet i en grønsvær sammensat af flere græsarter. Propperne er derimod velegnede, hvor det drejer sig om bestemmelse af antallet af rundorme. Da de findes i eller omkring planternes rødder, vil en prøve med propper fra angrebne områder og en prøve fra

områder, der ser sunde ud, gøre det muligt for laboratoriet at bestemme antallet af rundorme på det ”raske” område (baggrunds population) og i forhold til det bestemme , om forekomsten af rundorme i det beskadigede område er øget relativt, og dermed udgør et problem. Propper fra hulbor (til kopper) kan benyttes ved undersøgelser af forekomsten af rundorm, og er en hjælp ved vurderingen af årsagen til skaden. Er du i tvivl om, hvilke type prøvemateriale der er bedst egnet ved den foreliggende undersøgelse, så ring til dit laboratorium og tal med den person, der skal foretage analysen. Det er vigtigt, at du får flest mulig oplysninger ud af dine prøver, men laboratoriet kan kun arbejde med det materiale, de får tilsendt. Symptomerne kan være anderledes afhængig af klippehøjden Den måde, hvorpå symptomerne på angreb af svampe eller skadedyr visuelt opfattes, vil ofte være mere tydelig, hvor der anvendes en lille klippehøjde sammenlignet med tilsvarende områder, hvor græsset klippes højere. Microdochium patch ses for eksempel som tydeligt afgrænsede områder, der har tendens til at vise et afbleget center med en mørkere kant (når svampen er aktiv) på tætklippet græs, ofte med et hvidt – lyserødt svampe mycelium langs den yderste rand. Et tilsvarende angreb på græs, der ikke klippes så ofte og så tæt, viser sig som en lysebrun, slimet græsflade, der er ved at falde sammen og gå i forrådnelse. Der behøver dog ikke at være nogen ændring i planternes farve på det angrebne område, ligesom mycelium ikke behøver at være synligt. Bladplet smitte kan synes mere voldsom på tæt klippet græs, og for mange typer bladplet angreb er indstilling til højere klipning, hvor det kan gøres, en af mulighederne i bekæmpelsen af sygdommen. Checkliste for sygdomme Hvis problemet viser sig som lige linier, så kontroller for potentielle udbringningsproblemer (sprøjte, gødningsspreder osv.). Hvis planterne er viser et afvigende vækstbillede eller der observeres en generel misfarvning, så kig på de seneste behandlinger (tilførsler). Hvis symptomerne viser sig hvert år i samme periode og følger et bestemt møn-

ster i deres udvikling og/eller misfarvning, så se efter vandfyldte blade, pletter, misfarvning af væv i rodhals og rødder, eller spor af svampe mycelium. Kontroller ligeledes rodzoner og planternes strå for flue-, møl- og billelarver eller pupper. Hvis rodudviklingen er dårlig sammenlignet med øvrige græsarealer, kan problemet være svampesygdomme, larver eller rundorme. Det kan altid betale sig at finde årsagen til misfarvning af græsarealer, for hvis man kender årsagen, kan man også vælge den mest effektive og korrekte måde at håndtere problemet på. Desværre kan skader også forekomme, fordi der er begået fejl, eller de kan være påført med vilje, men der findes laboratorier, som ved at analysere rødder og blade kan finde frem til, hvilke produkter der er anvendt. Jo længere du venter, jo vanskeligere bliver analysen, så har du mistanke om vandalisme, skal der handles hurtigt. De laboratorier, der kan tilbyde en undersøgelse, vil gerne give dig en hurtig og præcis analyse af det problem, du i øjeblikket arbejder med. Det sker, at de oplysninger, de kan give, er begrænsede på grund af for lidt prøvemateriale til analysearbejdet. Hvor det er muligt, vil jeg anbefale, at du benytter laboratorier, der er vant til at arbejde med undersøgelser vedrørende rekreative områder. Det er en lille niche, sammenlignet med gartneri og landbrug, og laboratorier, der primært beskæftiger sig disse erhverv, kan lettere overse noget, der kan have betydning, når der arbejdes med vores interesseområde. Alle laboratorier er der for at hjælpe – brug dem, også hvis der kun er brug for en snak om symptomerne, og måske få et tip om årsager, du kan have overset. Dr. Kate Entwistle, The Turf Disease Centre, Hampshire, UK.

G r e e n k e e p e r e n

No 2

KGK’s royale huspoet lod sig efter en onsdagsrunde i maj inspirere til en ode for chefgreenkeeper Martin Nilsson

2 0 0 7

Maskinerne snurrer som balsam på sjælen, og spinder som katte. Selv køllen bli’r kælen, og nyder hvert sving over klippede strå. Det er da vel ikke så svært at forstå, at selv om natur er en fryd uden larm, bli’r selv den mest iskolde golfspiller varm ved synet af græs, der er trimmet så smukt, at stort set hvert eneste slag bærer frugt. Hav tak, Martin Nilsson, du greenkeeper-prof. Vi ville gi’ op, hvis det hele var rough! Jan la Cour (Medlem nummer 721)

L;BAECC;D J?B

=6K: D< A6C9H@67

'%%,

IB7=;BI; (/#)' 7K=KIJ (&&-

8[iª] h[ji ijªhij[ kZij_bb_d] \eh \W]\eba _dZ[d \eh ^Wl[" fWha e] bWdZiaWX KZij_bb_d][d ÅdZ[h ij[Z f I[bWdZ_W ¸ @[hdX`[h]] hZ[d" 9$7$ Eb[i[dil[`" IbW][bi[

LLL#=A*#9@

6GG6C< ¢ G: G/ :Wdia[ 7db©]i]Whjd[h[ È Iael e] BWdZiaWX È CWia_db[l[hWdZªh[hd[ FWha e] L[` È :Wdia FbWdj[iaeb[[`[h\eh[d_d]

Ventrac viser styrke med dieseldrift Ventrac er en lille handy redskabsbærer til professionelt brug. I de senere år har den vundet frem i en stærk model med benzindrift. Nu fås den lille universalmaskine også med en 3-cylindret vandkølet Daihatsu dieselmotor på 23,6 hk. Dieseldrift giver ekstra styrke og lavere driftsomkostninger for boligselskaber, entreprenører, anlægsgartnere, landmænd og andre professionelle brugere. Den ny dieselmodel har fået fl ere faciliteter. F.eks. kan vægtoverføring mellem traktor og redskaber reguleres fra førersædet, fremdrift og lift betjenes med et patenteret multifunktionshåndtag, og den har et nyt ergonomisk sæde samt indstilleligt rat.

terrænegenskaber med 4-hjulstræk, brede dæk og hydrostatgear. Der fås et meget stort redskabsprogram, som gør maskinen anvendelig til et utal af opgaver. Græsklippere med sideudkast eller mulchingklip, klipper til naturpleje, skovl, planerharve, fejemaskine, løvblæser, stubfræser, skraberblad og sandspreder. Desuden vogntræk. Ventrac fås også med førerhus og varme. Hele redskabsprogrammet er fælles for benzin- og dieselmodellen. Ventrac har kileremsdrevet PTO og dobbelt-virkende hydraulikudtag til redskaberne. Redskaberne kan skiftes på under et minut, idet liften foran har en enkel og genial lynkobling, som i dieseludgaven betjenes fra førersædet.

Universalmaskine med enkelt redskabsskift Ventrac er knækstyret og har en enestående manøvreevne med en venderadius på kun 71 cm, og maskinen har fremragende

det. Den ny maskine bliver vist på fl ere af landets dyrskuer. På Roskilde Dyrskue optrådte alle sjællandske forhandlere i dagene 8.-10. juni på en fælles stand, hvor der foruden Ventrac blev vist Vitra redskabsbærere, Iseki traktorer og Club Car biler fra HCP. Den ny Ventrac med vandkølet dieselmotor blev præsenteret på Roskilde Dyrskue i dagene 8.-10. juni.

Præsenteres på dyrskuerne Ventrac importeres af HCP i Grindsted Ventrac og forhandles af forhandlere over hele lan-

Reception Fødselsdage:

Niels Andersen

Poul Hjort

Blokhus Klit Golfklub 60 år den 2. juli

Tange Sø Golfklub 60 år den 16. august

Niels Pallesen

Bedri Bejtuli

Silkeborg Golfklub 30 år den 9. juli

Smørum Golfcenter 40 år den 25. august

Ole Røntoft Pedersen

Bent Kristensen

Breinholtgård Golfklub 50 år den 15. juli

Åskov Golfklub 50 år den 1. september

Dennis Jensen Mølleåens Golfklub 30 år den 3. august

Poul Bregendahl Smørum Golfcenter 50 år den 14. august

Sekretariatet Sekretariatet holder sommerferie i perioden 22. juni til og med 27. juli. I ønskes alle en rigtig god sommer.

I anledning af min 60 års fødselsdag vil det glæde mig at se venner, kolleger og forretningsforbindelser til reception i restauranten, Blokhus Klit Golf, Hunetorpvej 115, mandag den 2. juli fra kl. 13 til kl. 16

Niels Andersen Chefgreenkeeper Blokhus Klit Bestyrelsesmedlem DGA

Dansand h

Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktive mikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

MotorScrubber™ www.dansand.dk kommer frem overalt – uden 230 V

Dansand helside til Golfbladet.i1 1

06/03/07 13:24:55

Portugals første Nicklaus-signatur Fortidens ukronede golfkonge, Jack Nicklaus, har skabt “kongebanen” over alle på Algarve, Monte Rei, som åbner i juli Af Jens Christensen

olfen boomer videre på Algarvekysten, som efterhånden er op på 32 baner, men heraf ligger de 28 vest for Faro – og altså kun fire mod øst for for Faro, på Sotavento-kysten, som slutter ved grænsefloden til Spanien, Guadiana. Men det varer ikke længe, før Sotavento for alvor bliver attraktiv for golfturister – i kraft af Portugals mest eksklusive golfanlæg, Monte Rei Golf & Country Club i Serra do Caldierao-bjergene tæt på motorvej A22 midt imellem de både charmerende og historiske fiskerbyer, Vila Real de St. Antonio og Tavira. Her åbner nemlig den 23. juli Portugals første Jack Nicklaus-signaturbane, og endnu en mesterskabsbane følger efter i løbet af 2008. Udtrykket “signaturbane” dækker over, at

det faktisk er mesteren selv – Jack Nicklaus – der har forestået layoutet. Langt de fleste Nicklaus-baner er faktisk lavet af andre arkitekter i firmaet Jack Nicklaus Design. Hele seks gange har Jack Nicklaus, fortidens ukronede golfkonge, besøgt Monte Rei, og han møder naturligvis også selv op til åbningen, der er udskudt flere gange, fordi nogle voldsomme regnperioder i 2006 forårsagede fairway-skader, som det har taget lang tid at udbedre – bl.a. med ekstra drænledninger. Navnet Monte Rei passer perfekt til det mesterværk, Nicklaus har skabt i det kuperede og fascinerende terræn, hvor grønne fairways snor sig mellem gule bjergknolde. På portugisisk betyder Monte Rei nemlig “Kongens bjerg” – og en “kongebane” kan

G r e e n k e e p e r e n kun være den rette betegnelse for Monte Rei, intet mindre. Intentionen har været at skabe den bedste bane i Portugal, og alt tyder på, at dét er lykkedes, så Monte Rei vitterligt bliver juvelen blandt mange portugisiske “kongebaner”. Skræmmende sand Det er først og fremmest de kæmpestore green- og fairwaybunkers, der gør Monte Rei – og andre Jack Nicklaus-signaturbaner – til noget særligt. Disse gigantiske “sandgrave” virker så skræmmende, at man fokuserer mere på dem fremfor den

Monte Rei slutter med dette fascinerende hul, hvor tilskuere kan følge spillet fra tee til green fra klubhusterrasserne i baggrunden.

De kæmpestore bunkers på Monte Rei virker skræmmende, fordi man uvilkårligt fokuserer på dem fremfor fairway og greens.

No 2

2 0 0 7

green eller den fairway, det gælder om at ramme! Direkte frygtindgydende kan det virke, når en green f.eks. er omgivet af tre bunkers på fem hundrede kvadratmeter i gennemsnit og md tre meter højdeforskel fra bunden af bunkeren til greenkanten. I en sådan situation virker en green på 800 kvadratmeter som en meget lille plet! Som en beskeden hjælp har de opadskrånende bunkerforkanter en hård overflade, som forhindrer “spejlæg” fra et skrånende leje. Bolden ruller altid ned i bunkerens flade og revne bund. Her er det forholdsvis simpelt at slå fra – hvis man ellers er god til lange og høje bunkerslag. Specielt fra tournament tee – 6581 meter – udgør Monte Rei en test, fordi syv søer kommer i spil undervejs, heriblandt på nogle lange par 3-huller, hvor vinden kan spille én puds, fordi den, mellem bjergknoldene, kan være svær både at bemærke og bedømme. En 2-jern skal hives frem et par steder, og så er det altså svært at stoppe bolden på en lynhurtig og kuperet green. Heldigvis spiller man fra et teested, der passer til éns handicap. Dét betyder, at kun spillere med handicap 0-7 sendes ud på tournament tee, mens handicap 815 spiller fra championship tee, 16-23 fra signature tee og 24+ fra forward tee. Der skelnes ikke mellem damer og herrer. Kun handicappet tællet. Jack Nicklaus betegner selv Monte Rei som en bane, der mere testers spillerens intelligens end råstyrke – først og fremmest et spillemæssigt bjerg at bestige rent taktisk. Høj pris – og service Det skal pointeres, at Monte Rei ikke bliver for enhver pengepung. Kun i den tre første måneder efter åbningen kan man “nøjes med” at betale en greenfee for 18 huller på 150 Euro. Til september stiger den til anselige 225 Euro – men til gengæld følger også en række serviceydelser med i købet. Man afleverer sin bil til klubhuspersonalet, der parkerer den og placerer køllerne i en – obligatorisk – buggy, som køres til driving rangen, hvor pyramider af Callaway-bolden står til frit afbenyttelse inden runden. En 3D course guide og et personligt bagmærke er også inkluderet. Man behøver heller ikke at blive stresset på 1. tee, for Monte Rei opererer med 12

minutters interval mellem hver startende 4-bold. Klubhuset er også en kapitel for sig – en omfattende sag på 4000 kvadratmeter og med udsigt til Atlanterhavet fra flere terrasser. Meningen er, at en række eksklusive lejligheder og villaer skal finansiere projektet. En hel landsby, O Miradouro, bestående af 90 dobbelt- og rækkehuse er på vej – til priser fra 960.000 til 1,3 mio Euro – og det samme er 33 luksuslejligheder langs med 18. hul, ligesom en række villagrunde på 2800 kvadratmeter skal sælges indenfor de 1000 hektar store område. Endelig vil et 5-stjernet hotel med 250 værelser, par 3-bane, spa-kompleks og ridecenter blive opført. Dansk forbindelse En fastboende dansk golfrejsearrangør, Per Andersen fra Golden Clube i Cabanas udenfor Tavira, har allerede entreret med Monte Rei Golf & Country Club, så det er muligt i juni, juli og august at spille Monte Rei til introduktionsprisen på 150 Euro. Men uanset prisen stiger med 50 procent fra september, skal golfturisterne nu nok finde til Monte Rei alligevel – måske kun for at “ose” af lutter nysgerrighed, fordi de har hørt rygterne om Portugals nyeste “kongebane”. Der er dog overhængende fare for, at de ikke vil nøjes med at besigtige varen, fordi banen lokker så meget med sin spektakulære udformning, at de “glemmer” prisen og alligevel finder de store pengesedler frem. I Danmark repræsenteres Golden Clube i øvrigt af et nystartet golfrejsebureau, Peak Golf Tours v/Jørgen Castenskiold. Det er hævet over enhver tvivl, at åbningen af eksklusive Monte Rei vil ændre “golfstrømmen” på Algarve, selvom det, af prismæssige årsager, nok ikke bliver højrøstede, tatoverede britiske “pub-golfere,” der skifter Albufeira-området ud med Tavira-området. Men det er ikke kun de to Monte Reibaner, der vil gøre Øst-Algarve mere attraktiv som golfdestination. Yderligere tre andre baner er nemlig under etablering på bredden af Guadiana-floden. Dét gælder Almada de Ouro med 36 huller designet af engelske Dave Thomas og Quinta do Vale med spanske Severiano Ballesteros som arkitekt. Sidstnævnte åbner til oktober, Almada de Ouro i løbet af 2008.

Plænegræs en udfordring i skygge Det er en udfordring at bevare en god plæne under skyggefulde forhold. Det gælder under alle vilkår lige fra den private have over stadions til golfgreens. Mangel på lys og den ofte fugtige luft nedsætter græssets vækstpotentiale men fremmer svampesygdommene. Forskning viser, at bl.a. nye sorter af almindelig rapgræs hjælper os på vej Ved: Asbjørn Nyholt, Produktchef Prodana Seeds A/S

Tabellen viser det generelle udseende (plantedække og sygdomme) på artsniveau, vurderet visuelt dels i Frankrig og dels i Danmark på forsøg i intensiv skygge (DLF-TRIFOLIUMs forædlingsstationer).

* Ringe, ** Rimelig, *** God - ikke testet.

Forsøg med plænegræs i skygge I denne artikel har jeg samlet de erfaringer med plænegræs i skygge, som vi har opsamlet gennem de seneste års afprøvninger på DLF-TRIFOLIUMS forædlingsstationer i Danmark og Frankrig. Her vil vi holde os til de markante forskelle, der er mellem de forskellige arter. Hvis vi går et spadestik dybere og ser på de enkelte sorter, vil vi fi nde forskelle, dog ikke så udtalte som dem vi fi nder fra den ene art til den anden. Stresset græs Mangel på lys er en alvorlig stressfaktor. Muligheden for fotosyntese bliver nedsat drastisk og dermed plantens mulighed for at producere det nødvendige sukker til nyvækst. Symptomerne er en lav skudtæthed og ranglede blade, der strækker sig mod

lyset. En tynd græsbestand har mindre slidstyrke og giver plads til mere skyggetålende ukrudtsplanter og evt. mos. Under jorden vil rødderne være svage, da de mangler energien (sukkeret) fra toppen. Men rækken af plager er endnu længere. Fugtighed på og omkring planterne giver optimale forhold for svampesygdomme. Fra sensommeren og hen i efteråret er det et alvorligt problem, at dug eller regn ikke tørrer op, og bladene forbliver våde hele døgnet igennem. Denne mangel på udtørring får også konsekvenser for jorden. Et vådt vækstlag er mere udsat for komprimering end et tørt, og samtidig er der en stor risiko for, at overfl aden slimer til med et grønt lag af alger. Kan I se det for jer: Nu er vi ved at kvæle de i forvejen svækkede rødder, luftskiftet gennem de grove porer i vækstlaget er blokeret.

Plænegræs og skygge

Fremspiring

30 mm klip Uden slid

30 mm klip Med slid

6 mm klip Uden slid

Alm. rajgræs (Lolium perenne)

1-1½ uge

★★

★★★

★

Engrapgræs (Poa pratensis)

3-4 uger

★

2 uger

★★★

1-2 uger

★★

2 uger

★★★

2-3 uger

★★★

★★

Microkløver (Trifolium repens)

2 uger

★

Rødsvingel (Festuca rubra)

2 uger

★

Krybende hvene (Agrostis stolonifera)

2 uger

★★

Almindelig hvene (Agrostis capillaries)

2 uger

★★

Almindelig rapgræs (Poa trivialis) Krybende rapgræs (Poa annua reptans) Lav rapgræs (Poa supina) Mosebunke (Deschampsia caespitosa)

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

I artiklen skal vi se på hvilke græsarter, der kan hjælpe os (se tabellen), men også på hvilke plejetiltag, der kan mildne problemstillingen. Almindelig brugsplæne Ser vi på den almindelige brugsplæne i private haver eller i parker, optræder der ofte to typer af skygge: Den lidt fugtige skygge på nordsiden af bygninger og den tørre, næringsfattige skygge under de store gamle træer. Forholdene stiller lidt forskellige krav til valg af græsart. I tabellen fremgår det, at arter som almindelig rapgræs og mosebunke klarer skyggen godt, mens en art som f.eks. rajgræs kommer lige efter. Derimod klarer rødsvingel, engrapgræs og de nye små kløver sig skidt i den intensive skygge. Almindelig rapgræs et let at etablere og giver et hurtigt resultat. I disse år kommer der en række nye sorter på markedet med prima plæneegenskaber. Mosebunke er god til skygge, men den er vanskelig at få til at fungere i blanding med andre arter. Den etablerer sig langsomt og dens vækstform med ”de små hvirvler” giver et anderledes udtryk. Lav rapgræs har også sine svage sider i form af en karakteristisk gulgrøn farve, en meget aggressiv vækst og med et højt liggende rodsystem. Til den tørre og næringsfattige vandrende skygge omkring de store træer kan det være en god ide at medtage en andel af rødsvingel, trods den ringe tilpasning til dyb skygge, for rødsvingel er nu engang god til de tørre og næringsfattige områder. Under alle forhold gælder det, at det hjælper at sætte klippehøjden lidt op – for eksempel fra 30 mm til 35 mm. Skygge på stadions På de nye stadionanlæg, hvor tribunerne bygges stejlt og tæt på banen for at give publikum en god oplevelse, giver man sig

Billede fra skyggeforsøgene på DLF-TRIFOLIUMS forædlingsstation i Frankrig. selv problemer med skygge langs den sydlige tribune – ofte det ene målfelt. De slidforsøg vi har udført i skygge viser, at de bedste typer af de slidstærke, skudtætte rajgræsser giver den optimale kombination af etableringshastighed, slidstyrke og skyggetolerance. Den almindelige rapgræs er god til hurtigt at løse problemer hen over efteråret, men arten er ikke glad for den fulde sol den efterfølgende sommer. Plejeteknisk skal man tage sine forholdsregler ved at holde den øverste del af spillefalden åben, trække duggen af hver morgen, undgå at presse græsset med gødning i efteråret. Men husk mikronæringsstofferne. Yderligere hjælp kan fås ved at investere i et lysanlæg til græsset. (se f.eks. www.mlr.no) Skygge på greens På de af golfbanens greens, der ligger i skygge, bliver problemerne for alvor store, da det tætklippede græs i forvejen er stresset. Tabellen viser franske resultater fra lermuld og en klippehøjde på 6 mm, så det er lidt af en tilsnigelse at kalde det for danske greens, men der er alligevel brugbar information at hente. Det er tydeligt, at rødsvingel ikke klarer sig i intensiv skygge. Der er dog en tendens til, at rødsvingel med korte udløbere modstår skyggen lidt bedre end typerne uden

udløbere. Både alm. hvene og krybende hvene har en rimelig skyggetolerance, men fugtighed og svampesygdomme bliver fjenden. En anden ting er, at hvenerne blev klippet højere end almindelig praksis – for højt til golfspil – men der ligger en gevinst i at hæve klippehøjden. Det giver en større fotosyntesekapacitet. Det var overraskende, at de nye typer af almindelig rapgræs(’Solo’) havde den bedste plantebestand i skygge ved 6 mm klip. Det er en oplagt mulighed at arbejde videre med. Plejeteknisk er der meget at gøre eller rettere sagt, man skal gøre mindre på den skyggefulde green. Den nedsatte vækstkapacitet, på grund af mangel på lys og den mindre fordampning, giver et mærkbart mindre behov for vand og næring. Man kommer meget nemt til at overgødske med kvælstof i skyggen. Resultatet er det kendte for overgødskning: ranglede planter med store vandfyldte celler uden slidstyrke. Prioriteringen af topvæksten sker på bekostning af den i forvejen svækkede rodvækst. Kombinerer vi det med for meget vanding med tilhørende algevækst og reduceret luftskifte i vækstlaget, skulle det være en smal sag at tage livet af selv de mest robuste græssorter. Samlet set er der meget som peger på de nye sorter af alm. rapgræs som ’Solo’, når vi taler om plænegræs på skyggefulde steder.

Træflytning • Stubfræsning • Flishugning

Jydsk Træflytning Hans Hougaard . Kolding

Tlf. 20 91 49 18

www.jydsktraeflytning.dk

Tilskud betaler for ny urskov på prærien Allerede om et par år kan byggeleder Per Lund gå på jagt i sin nyplantede skov på Djursland. En skønne dag kan der skoves godt tømmer derude. Per Lund fik professionel assistance til at søge tilskud til skovrejsningen og til at projektere og plante skoven

ndnu er skoven kun 40-50 centimeter høj. Det vil vare nogle år, før dens ejer, byggeleder Per Lund i Ramten på Djursland, kan gå tur under trækronerne med børnebørnene ved hånden og fortælle om dengang, bedstefar rejste skov. Han må give sig tid til at vente. Også på børnebørnene. De er slet ikke født endnu. Men de var med i overvejelserne, der førte til, at skoven blev projekteret og plantet. – For nogle år siden overtog min hustru, Astrid, og jeg mine forældres landejendom, hvor jeg selv er vokset op. Vi fik bygget et amerikansk bjælkehus på en stump af de ti hektar jord, der ikke er solgt fra, og så faldt det naturligt at undersøge mulighederne for at rejse skov omkring huset, så der opstår en harmonisk helhed, som både vi og vore børn og forhåbentlig også børnebørn kan få glæde af, fortæller Per Lund. Per Lund kontaktede Naturplant ApS på Djursland, der er eksperter i skovrejsning og de gode, men komplicerede regler for tilskud fra EU og Skov- og Naturstyrelsen. Naturkonsulent Maria Carlsen fra Naturplant ApS siger: – Både private lodsejere og for eksempel landmænd og jagtkonsortier kan opnå tilskud til skovrejsning på arealer helt ned til et par hektar. I Per Lunds tilfælde var der over seks hektar til rådighed, og med støtte fra både EUs og Skov- og Naturstyrelsens puljer blev det muligt at sammensætte en i det store og hele udgiftsneutral løsning for Per og hans familie. Det samlede regnskab skal gøres op over en årrække, fordi skatteafskrivningen indgår som et aktivt element i den økonomiske pakke. Som tiden går, kan Per Lund og hans fa-

Der skal tænkes langsigtet, når der rejses ny skov. Men det varer kun nogle få år, før den nye skov faktisk ligner en rigtig skov og byder sig til med naturoplevelser året rundt.

milie glæde sig over at se klassiske danske træsorter som bøg, ask, lind, birk, rødel, pil og eg skyde i vejret og træde i karakter. I skovbunden vokser et væld af bærbuske og småplanter. I princippet ligner den nye skov den selvsåede urskov, vi havde herhjemme, før vore forfædre begyndte at give sig af med egentlig skovdrift, fortæller Maria Carlsen: – Skoven lægges til rette efter nye metoder udviklet af forstafdelingen her hos Naturplant ApS, så der fra starten gives plads og lys til bærbuske og småplanter i skovbunden. Vi får en frodig og mangfoldig skov at gå på opdagelse i, og der bliver livsbetingelser for en rig bestand af insekter, fugle og dyr, siger hun og fortsætter: – Det er vigtigt, at den nye skov anlægges med henblik på minimal vedligeholdelse og komponeres ind i det landskab, der er til rådighed, så naturen i høj grad fungerer som medspiller helt fra begyndelsen. Naturskoven kan på ingen måde sammenlignes med plantager, hvor træerne nærmest står i geled som soldater. Det er meningen, at naturskoven skal gøre landskabet smukkere og mere varieret. Lige nu glæder Per og Astrid Lund og deres to teenagebørn i Det Lille Hus på Prærien i Ramten sig til foråret og det festfyrværkeri af grønne nuancer, som deres lilleputskov vil springe ud i. Per Lund regner med, at han allerede om et par år kan begynde at gå på jagt i skoven. En del

af naturskovens træer er hurtigtvoksende, og allerede efter tre vækstsæsoner, vil bl.a. rødellen og fuglekirsebær være oppe i firefem meters højde og man vil føle at man bevæger sig rundt inde i en skov. Endnu et stykke ude i fremtiden kan der skoves tømmer, sådan at Per Lunds projekt faktisk bliver en indtægtskilde – om ikke for Per Lund, så for børnene og børnebørnene. For nærmere information kontakt venligst Maria Carslsen hos Naturplant ApS på telefon 70 20 21 14 eller e-mail maria@naturplant.dk eller hjemmesiden www.naturplant.dk.

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Alle skal være medlem Af jacques.borggild@3mail.dk

HJÆLP DGA OG JER SELV – SØRG FOR AT ALLE ER MED. SAMMENHOLD GØR STÆRK i har på nuværende tidspunkt ca. 160 golfbaner i Danmark og der er stadig mange flere på vej. Hvis alle de projekter, som pt. er på tegnebordet kommer igang og fuldføres vil antallet af golfbaner snart nå op på 200, vel at mærke registrede baner under DGU. Hertil kommer en lang række PAY-& PLAY baner – stort set alle 9-hulsbaner, Hvis vi antager, at der som gennemsnit – i hvert fald i golfsæsonen, er 5 medarbejdere (greenkeepere) ansat, så vil det samlede antal af greenkeepere i Danmark snart passére de 1000. Antallet af medlemmer i Danish Greenkeepers Association er lige over 600, naturligvis meget flot med ca. 60%, men der går altså op mod 400 greenkeepere rundt i landet, og disse kunne alle få store fordele ved at være medlem af foreningen. DGA har gennem årene, og i særdeleshed i de senere gjort et meget stort og

flot stykke arbejde for at fremme danske Greenkeeperes interesser, ja man kunne sagtens påstå, at de fleste deciderede fagforeninger nok ville være stolte, hvis de havde gjort et tilsvarende stykke arbejde for at forbedre deres medlemmers vilkår. Tænk blot på ting som Uddannelsessystemer, kurser, efteruddannelse (lederkurser), ansættelseskontrakter, foredrag, bladet Greenkeeperen, DGA’s hjemmeside, årsmøder, ERFA-grupper – ja, man kunne faktisk blive ved længe endnu, men vi skal ikke trætte læserne med flere eksempler.

Jo flere vi er, jo bedre kan vi klare de store udfordringer, som fremtiden vil byde os. Tænk blot på udviklingen i Danmark indenfor frivilligt og ulønnet lederarbejde i sportsklubber. Det bliver sværere og sværere at få danskerne til at arbejde frivilligt i golfklubberne og denne udvikling vil også på et tidspunkt – nok temmelig hurtigt – ramme greenkeeper-foreningen og hvad så? Det ville jo være pragtfuldt, hvis vi var forberedte på dette tidspunkt via en stærk organisation og en stærk økonomi

Så derfor kære chefgreenkeepere, kære greenkeepere, tal med alle Jeres kolleger og undersøg, om der er nogen som ikke er medlem af DGA. Fortæl dem om foreningen og om de meget store fordele – også økonomiske fordele, som man opnår ved medlemskab af DGA – og giv dem en kraftig opfordring om at blive medlem.

FORÅRSKLARGØRING Kædegraver m/sidebånd Slidsedræner Topgræsafhøvling m/sidebånd Dybdevertikalskæring m/sidebånd Alm. vertikalskæring med opsamler Topdresser Dakota m/planerskær 4,5 T Topdresser med børster og sidebånd Sandmaster - lægger sand/drænmateriale ned i 24 cm og lukker til igen

J VC JVC Materieludlejning ApS Specialist i græspleje og vedligehold Telefon 24 85 01 35 post@jvc-udlejning.dk www.udlejning.dk

Nye

Af Jacques.Borggild@3mail.dk

– og unge tanker i DGA

ed den udvikling, som har præget den Danske Golfverden i de senere år, er det af allerstørste vigtighed, at vore greenkeeperes interesse-organisation, DGA er helt fremme i golfskoene og selv deltager aktivt i – og er med til at præge udviklingen på en sådan måde, at foreningens medlemmer nu og fremover vil være i stand til at leve op til de stadigt stigende krav under de bedst mulige arbejdsforhold. DGA’s bestyrelse har derfor besluttet at inddrage 3 unge og fremadstræbende greenkeepere i foreningens ledelsesarbejde med det formål at skabe fornyelse, kreativitet samt unge tanker og ideer i foreningens arbejde. De 3 fra den unge garde af Danske greenkeepere, man kunne måske kalde dem for DGA’s “juniorbestyrelse” er: Søren N icholsen, greenkeeper på Markusminde Golf Club, tidligere medlem af DGA’s bestyrelse. Søren stiller ved den kommende generalforsamling på Hotel Fåborg Fjord d. 24. oktober igen op til bestyrelsen efter et udlandsophold, hvor han bl.a. beskæftigede sig med golfbanedesign. Martin Nilsson, Chefgreenkeeper i Københavns Golfklub, nuværende suppleant til DGA’s bestyrelse, uddannet greenkeeper, har deltaget på DGA’s lederkursus i Odense. Thomas Poulsen, greenkeeper i Odense Eventyr Golf Center, uddannet anlægsgartner med speciale i græs. Opgave 1: Årsmødet 2007 De 3 i den nye Juniorbestyrelse har som deres første opgave fået arrangementet af DGA’s årsmøde 2007 på Hotel Fåborg Fjord i Fåborg og det tegner til, at der arbejdes med yderst spændende ting til

Søren Nicholson

denne vigtige, årlige hovedbegivenhed i DGA. Årsmødet afholdes d. 23. og 24. oktober og førstedagen bliver helliget DM i golf for greenkeepere, som i år afholdes på den meget spændende, nye golfbane på Ærø’s nordspids, hvor Chefgreenkeeper Poul Boller uden tvivl vil gøre alt for at banen fremstår i bedste stand, når kollegerne fra det ganske land kommer på besøg. Glæd Jer til en helt speciel golfoplevelse med udsigt fra det gamle fyrtårn ud over Østersøen og Lillebælt mod Jylland, Det Sydfynske Øhav og Fyn. Der bliver arrangeret bustransport fra Hotel Fåborg Fjord med Færgen fra Fåborg til Søby og videre til Ærø Golfklub samt hjemtransport via Ærøskøbing – Svendborg til Fåborg. Om aftenen d. 23 vil der være fællesspisning og mulighed for at pleje netværket med kollegerne om aftenen. Strategiarbejde D. 24 oktober starter med DGA’s årlige generalforsamling og kåringen af årets greenkeeper 2007, og herefter starter temadagen med meget spændende ting på programmet. Årets tema bliver Strategiarbejde – baneudvikling, banepleje samt greenkeeperens forhold til klubbestyrelse og baneudvalg og formålet er naturligvis at klæde greenkeeperen bedst muligt på i hans daglige omgang med golfklubbernes og golfcentrenes ledelser.

Martin Nilsson

Der arbejdes stadig intenst med dagens program og der er foreløbigt indgået faste aftaler om indlæg og foredrag fra følgende: Stig B aken, bestyrelsesmedlem i Rungsted Golfklub. Allan Brandt, Banekonsulent, DGU. Torben Kastr up P edersen, Miljøkonsulent DGU. Jan E bdrup, Chefgreenkeeper, Greve Golfklub. Efter en eftermiddag med spændende foredrag vil der – traditionen tro – være festmiddag på hotellet med præmieoverrækkelser i DM Golf for Greenkeepere. Årsmødet slutter med hyggeligt samvær og hjemrejse efter morgenmaden d. 25 oktober. De unge er fremtiden Med dannelsen af denne spændende “juniorbestyrelse” i DGA har DGA’s ledelse taget et yderst lovende og vigtigt skridt i retning mod at være med til at præge udviklingen i Dansk Golf i årene fremover. Det er af stor betydning, at unge tanker, ideer og kreavitet er med som modvægt mod årelang erfaring og praktisk viden og vi glæder os til at fornemme de impulser, som det nye blod vil tilføre de danske greenkeeperes interesse-organisation.

Ved redaktionens afslutning var det desværre ikke muligt at fremskaffe foto af Thomas Poulsen.

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Ny golfsimulator Golfzon kommer til Danmark – simulatoren med bevægelig slagmåtte fi ndes i forskellige modeller • varierende antal baner • m/u touch scream • m/u video træning Første Golfzon simulator, opstilles hos Danparcs, Rønberg Ring og hør nærmere

Forhandler: Green & Fairway ApS · Tlf. 6220 1320 255641_bladet_4_05

12/12/05

16:45

Side 37

Kubota STV36

- En kompakt letvægtstraktor 61

• Nyt design • Kraftig motor • Komfortabelt førerhus • 3-trins HST • Fartpilot

– det sikre valg Priorparken 534 . 2605 Brøndby Tlf: 4363 6090 . Fax: 4363 6722 www.belos.dk Nærmeste forhandler anvises

PRODUKT

Verdensnyhed fra Svenningsen’s Af Jacques Borggild, jbconsult@post.tele.dk

en legendariske BOBCAT 553, som igennem mange år har været solgt i Danmark og resten af verden i kæmpemæssige antal, får nu en ny søster, nemlig BOBCAT S100 Minilæsser, som netop er blevet præsenteret af importøren Svenningsen’s Maskinforretning i Kastrup (med fi lial i Skanderborg). Det er den Amerikanske virksomhed Ingersoll Rand Inc. Som producerer Bobcat og man tilgodeser nu et udpræget ønske fra mange kunder om øget fl exibilitet og produktivitet, ved at markedsføre en komplet nykonstrueret skridstyret, kompakt letvægts- minilæsser, som kan arbejde i meget snævre områder, som er let at transportere på trailer eller ladvogn og som samtidig har styrke til at overkomme krævende opgaver.

Lav vægt, stor kapacitet, høj komfort Via anvendelse af de allernyeste produktionsteknologier er det lykkedes for udviklingsingeniørerne fra Ingersoll Rand at konstruere en minilæsser med en egenvægt på kun 1800 kg. Incl. Skovl og med en løftekapacitet på næsten 500 kg. Og en vippekapacitet på over 900 kg., i sandhed tal,

som ligger over det, man ellers skulle tiltro den lille kraftkarl, når man ser på den. Bobcat S100 er udstyret med en stærkere rammekonstruktion end sin forgænger og man har gjort meget for at øge førerkomfort’en, bl.a. ved udvikling af en helt ny førerkabine, som gør en lang dags arbejde enkel og uanstrengt. Alle funktioner og kontroller betjenes og overvåges elektronisk af markedets mest avancerede elektronik, som er bekvemt anbragt til højre og venstre i toppen af førerkabinen. Den nye Bobcat S100 er udstyret med 2 løftecylindre, som placeret i siderne, gør det let at overskue arbejdsredskabet og som gør ind- og udstigning til/ fra kabinen let og ubesværet, også en klar forbedring i forhold til den gamle Bobcat. Let og enkel servicering På grund af den store motorhjelm, som kan svinges helt ud til siden er det yderst nemt at komme til den omvendt placerede 4-cylindrede dieselmotor. Tilsyn med de hydrauliske- og hydrostatiske komponenter sker ganske enkelt ved at fjerne 2 møtrikker i fronten af førerkabinen, som så kan vippes bagover. Der skal ikke bruges kostbar arbejdstid på periodiske justéringer og stramninger af drivkæderne, da den nye Bobcat S100, som sine forgængere, er udstyret med de velkendte drivkæder. Akslerne er selvsmørende og behøver aldrig yderligere smøring og maskinenes nav er forsejlede og vedligeholdelsesfri.

Der er fra ingeniørernes side gjort meget for, at den disponible tid ikke skal anvendes til vedligeholdelse, men til effektivt arbejde og dermed til indtjening. Mange anvendelsesmuligheder Den stærke dieselmotor og den store hydraulikkapacitet giver en meget hurtigtarbejdende minilæsser, som i øvrigt kan udstyres med mere end 30 forskellige redskabsløsninger. Når man betragter den lange liste over original-redskaber til Bobcat S100, så ved man straks, at denne minilæsser er i stand til at klare stort set alle opgaver indenfor sit felt. Bobcat ser ud til at være et ideélt maskinvalg både til udlejnings-, entrepenør- og anlægsbrancherne, men også til golfbaner, sports- og idrætsanlæg og til kommunernes park- og vejafdelinger. Spændende extra-udstyr Bobcat S100 kan udstyres med det unikke Power Bob Tach-system, et hydraulisk hurtigskift-system, som muliggør det for føreren at skifte redskab ved en enkelt tryk på en knap i førerkabinen, altså helt uden behov for at skulle stige ud af maskinen, hvilket ellers er den normale producere på konkurrerende produkter. For de, som arbejder på kolde vinterdage, fås maskinen med lukket og opvarmet førerkabine. En anden mulighed er parallel løft af skovlen. En specielt udviklet positioneringsventil sørger for, at skovlen og dens indhold altid holdes parallel med underlaget under hele løftet.

Yderligere oplysninger om den nye BOBCAT S100 kan fås ved henvendelse til: Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 · 2770, Kastrup. Telefon 3250 2902 · Fax 3246 5460. www.svenningsens.com mail@svenningsens.com

*UHHQNHHSH

*UHHQNHHSHUHQB [ PP LQGG

Nyt golfresort i gammelt kloster Sebber Kloster Golfresort ved Limfjorden er åbnet med plads til 32 sovende gæster Af Jens Christensen

Den smukke hovedbygning til Sebber Kloster Gods er ombygget til golfresort med ni dobbeltværelser, som kun udlejes samlet.

t gammelt, nordjysk kloster har fået en ny æra – som golfresort. Dét gælder Sebber Kloster, som ejer jorden ved Sebbersund og Halkjær Bredning, hvor både medlemmerne af Sebber Kloster Golf Klub spiller på en 18 hullers-bane og pay & play-spillere på en 9 hullers-bane. Golfklubben lejer simpelthen de 70 hektarer, der rummer golfbanerne, af ejerne af Sebber Kloster Gods, familien Saunte, som gennem de seneste to år har ombyg-

get klosterets hovedbygning til et ret så specielt golfresort – specielt fordi de ni dobbeltværelser på resortet kun kan lejes samlet, enten på ugebasis eller i tidsrummene fredag-søndag og mandag-fredag. – Vi har bestemt os for denne model, fordi vi selv bor i den anden ende af landet – ved Nakskov. Af samme grund opgav vi også vores første ide om at indrette bed & breakfast og udvidede i stedet køkkenfaciliteterne, så vores gæster enten selv kan

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Lyse og venlige lokaler kendetegner det nyåbnede Sebber Kloster Golfresort. Her ses Helle og Henrik Saunte i den lille spisestue.

lave deres mad både morgen, middag og aften eller hyre en kok til at komme med færdiglavet mad, fortæller godsejer Henrik Saunte, som tidligere havde planer om at indrette hovedbygningen til klubhus og placere golfbanens 18. green i den tilhørende parklignende baghave. Af naturfredningsmæssige årsager fik han dog ikke lov at anlægge baghave-greenen. Ikke kun golfselskaber Sammen med hustruen Helle har Henrik Saunte selv forestået den smagfulde forvandling af hovedbygningen fra et privat familieplejehjem med 12 små lejligheder til Sebber Kloster Golfresort med et konferencerum til 12 personer, en lille spisestue til 18 personer – svarende til fuld belægning i de ni dobbeltværelser – samt en stor spisestue til 50 personer. Meningen med sidstnævnte er, at resortet også tilbyder af huse familie- og firmafester med mulighed for, at 32 personer kan overnatte. Til klosterets besiddelser hører nemlig også fritidsboligen Markhuset med otte sengepladser og Skovhuset, den tidligere skovløberbolig på stedet, med seks sengepladser. For Markhuset og Skovløberhuset gælder også, at de hver iær kun udlejes samlet

– og i samme perioder som hovedbygningen. I alt findes der service til 72 personer i hovedbygningen og altså spisepladser til 70, hvis både konferencerum, den lille og den store spisestue tages i brug samtidig. – Vi forventer først og fremmest, at golfselskaber vil frekventere os, men også at private og erhvervsmæssige selskaber vil gøre det, fordi der ikke mere findes hotelfaciliteter i den nærmeste større by, Nibe, lyder det fra Henrik Saunte, som allerede har modtaget den første bestilling på et lokalt bryllup, der i en weekend i juni lægger beslag på samtlige sengepladser. I løbet af sommeren lancerer golfresortet kombinerede golf- og madlavningskurser – med tv-kokken Claus Meyer som underviser udi madkunsten. Han og Henrik Saunte kender hinanden, fordi de begge har frugtplantager på Lilleø i Smålandshavet. Ligeledes vil der blive arrangeret forskellige team building-kurser. Klubber og grupper Sin lidt afsides beliggenhed til trods ved Limfjorden mellem Aalborg og Løgstør tiltrækker Sebber Kloster-banen omkring 5.000 greenfeespillere på årsbasis – heriblandt en del dame- og herreklubber fra

andre danske baner samt, i for- og efteråret, flere svenske og norske grupper. Det er disse kategorier af spillere, Sebber Kloster Golfresort først og fremmest vil satse på – ved blandt andet at tilbyde greenfee til rabatpris i forbindelse med ophold. I øvrigt bliver gæstende golfspillere aldrig alene på golfresortet, idet golfbanens greenkeepere og deres maskine holder til i klosterets maskinhal, ligesom golfklubbens medlemmer bruger én af klosterets ladebygninger til indendørs træning. Dertil kommer, at Sebber Kirke, der ligger side om side med klosteret, stadig bruges som sognekirke – med den hyggelige tradition, at solen ringes ned hver dag kl. 16. Kirken stammer helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor seks nonner fra Benediktinerordenen faktisk boede i kirkens tageetage. Navnet Sebber Kloster blev bevaret, efter nonnerne forsvandt, og klosterbygningerne med tilhørende jord fik status af et gods, som gennem århundreder har huset mange forskellige slægter. I 1958 blev det købt af Axel Tesdorpf. Da han døde i 1963, overgik til det datteren Helle (senere Saunte) i en alder af kun 13 år. I dag ejer Helle og Henrik Sauntes søn, Adam Saunte, 80 pct. af godset.

Nyt makkerpar laver ny golfbane

Tekst og foto: Jens Christensen

To golfbaneentreprenører med hver sin ekspertice slog sig sammen og vandt licitation

t nyt makkerpar af to erfarne danske golfbaneentreprenører er “født” i forbindelse med etableringen af den 18 hullersbane, som netop er startet ved ferie- og aktivitetscenteret DanParcs Silkeborg i Gjern. Dét gælder Flemming Thorup fra Hammel og Leif Bech Andreasen fra Kjellerup, som har vundet licitationen i konkurrence med to andre, indbudte golfbaneentreprenører. Officielt er det Flemming Thorups selskab, Thorup Anlæg, der står som hovedentreprenør, men både Flemming Thorup og Leif Bech Andreasen finder det sandsynligt, at de vil fortsætte samarbejdet i forbindelse med andre, fremtidige opgaver. – Vi passer godt sammen, fordi Leif er “jordmand,” og jeg er “græsmand.” Dét betyder, at Leif starter med at lave jordarbejdet, hvorefter jeg tager over og slutter med at lave græsarbejdet, fortæller Flemming Thorup, som har en fortid som greenkeeper i Hammel Golfklub gennem otte år. Her stod han for tilsåningen af klubbens sidste ni huller, og siden har han selv siddet på maskinerne ved udformnin-

gen af en 9 hullers pay & play-bane i både DanParcs Silkeborg og DanParcs Løgstør. Førstnævnte har forlængst åbnet, og sidstnævnte åbner den 1. juli. 10 mand Leif Bech Andreasen var i syv år leder af golfbaneafdelingen hos entreprenørfirmaet Ove Arkil. I den tid nåede han at være ansvarlig for jordarbejdet på bl.a. Sebber Kloster, Himmelbjerget, Hedensted, Gyldensteen Golf og den nye Robert Trent Jones-bane på Skjoldenæsholm Golf Center. Han stoppede den 1. november i fjor hos Ove Arkil og etablerede i stedet sit eget selskab, Bech Golf & Sport. – Både Flemming og jeg har hver tre faste medarbejdere plus en enkelt, som vi hver især hyrer på timeløn, og 10 mand er netop, hvad der skal til for at magte en opgave som etableringen af Dan Parcs-banen, forklarer Leif Bech Andreasen, hvis folk skal være færdige med jordarbejdet den 1. oktober, så Flemming Thorup og hans folk kan tilså hullerne inden 1. november. Siden vil vejret komme til at bestemme, hvornår der kan spilles på banen.

Flemming Thorup og Leif Bech Andreasen blev ført sammen af henholdsvis bygherren og banearkitekten bag DanParcs-banen i Gjern – og vandt licitationen.

Dét afhænger simpelthen af, hvor hurtigt og godt græsset gror til. Sammenføring Inklusive automatisk vandingsanlæg på både teesteder, fairways og greens forventer Flemming Thorup og Leif Bech Andreasen, at det vil koste ca. trekvart million pr. hul at etablere DanParcs-banen – bl.a. fordi der skal flyttes 30.000 kubikmeter jord på i kuperede og spændende terræn. Pudsigt nok kendte Flemming Thorup og Leif Bech Andreasen ikke hinanden, før de blev ført sammen af af henholdsvis DanParcs-direktøren John Staal, som kendte Flemming Thorup, og arkitekten på DanParcs-banen, Henrik J. Jacobsen, som kendte Leif Bech Andreasen. Hver især var de faktisk indbudt til at give tilbud sammen med endnu én entreprenør. Selvom endnu en entreprenør blev indbudt efter deres sammenføring, afleverede de det økonomisk bedste tilbud til bygherren, så makkerparret Flemming Thorup-Leif Bech Andreasen kommer med stor sandsynlighed til at optræde i forbindelse med andre, kommende golfbaneprojekter.

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:40

ladelse G r krævede e e nmere k papirare e bejde, end vi havde forestillet os.

Side 29

o2 p gæster e r og e selskaber, n Nsom

selv 2

0 0 7

fandt frem til os. I år har vi solgt 210 sæsonkort, og flere vil vi

TeeGrass United 55

210 sæsonkort

simpelthen ikke sælge, fordi

Banetegningerne stod Nørskov

der fortsat også skal være plads

senior og junior, Ole og Joe,

til én-dages-gæsterne og sel-

skaberne. “Fremtidens Driving Range” Det er specielt populært at gar-

svinge køller for billige penge.

Djørup-banen skal oven i købet

golf, for Djørup-banen er – selv

nere familie- og polterabend-

Et dagskort koster således be-

ses i lyset af, at den faktisk åb-

skedne 100 kr., leje af et (halvt)

nede på samme tid som DGU-

kuperet terræn blandt høje

Djørup-banen, så populært, at

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

banen Sebber Kloster kun 15

• I en længde på 50 meter. ejerne kun tillader ét sådan artræer og brede læhegn. Dét

bolde til driving rangen koster

km væk på den anden side af

• TeeGrass fi ndes i følgende rulle bredde 2 og 4 meter. rangement pr. dag og med makillustreres af, at banerekorden • Top dresses med sand og kokos granulat. simalt 12 spillere – fordi der også “kun” lyder på 65 slag, 11 over skal være plads til sæsonkortpar, og • TeeGrass er også ideal til Pay & Play baner. den er sat af en handi-

20 kr. Dertil kommer, at Ole

Halkjær Bredning, og at samme

Nørskov gerne giver gratis un-

bane i år har udvidet med 9

dervisning til rene novicer, inden

hullers play & play-huller. Ingen

cap 2-spiller (Peter Thor). Her

indehaverne, hvoraf mange spil-

disse slår sig løs på de 18 huller.

af disse sammenfald har imid-

skal medgives, at tre af hullerne

ler dagligt. Blandt andre betingel-

Et sæsonkort står i 1250 kr., og

lertid aldrig påvirket interessen

måler over 200 meter fra gul

ser kan nævne, at man skal være

alt i alt spiller banen en halv

for Djørup-banen i negativ ret-

tee. Det længste, 18. på 229

fyldt 15 år for at spille banen

million ind om året til Grethe og

ning – fordi Djørup simpelthen

meter, bryder faktisk grænsen

alene, og at hunde ikke må med-

Joe Nørskov, og dét er de så til-

må betegnes som et kapitel for

til et par 4-hul (225 meter).

føres – heller ikke i snor. For sæ-

fredse med, at de gerne hygger

sig blandt danske golfbaner.

Ole Nørskov: – Vi har aldrig

sonkort-indehaverne arrangeres

om gæsterne på Markgårds

Lidt primitiv måske med hensyn

reklameret for vores bane, for

i øvrigt tre årlige turneringer.

gårdsplads. Her har de opstillet

til udformning og fremtoning,

selv for, og lay out’et understregede, at de vidste noget om

Første range i Danmark, er lagt arrangementer med en runde på uden bunkers – en svær sag i et hos Mariager Fjord Golf Klub.

slags skæv eksistens, der har borde ogApS bænke,·som benyttes Forhandler: Green & Fairway Tlf. 6220en1320

det har ikke været nødvendigt. Selvom vi det første år kun

Kapitel for sig

så flittigt til socialt samvær

bevist sin berettigelse, fordi den

solgte 28 sæsonkort, havde vi

Djørup-banens popularitet hæn-

gæstespillerne imellem, at man

har givet så mange himmerlæn-

alligevel N y tilfredsstillende h e d belæge r

ger ganske givet også sammen

nærmest kan tale om et klubliv.

dinge mod på og lyst til et nyt

med, at folk har mulighed for at

Den overraskende udvikling for

liv – med golf.

ning – på grund af én-dages-

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m. DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store. Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

Hittebarnet, der blev golftræner Vellidt træner i Himmerland Golf & Country Club blev som 3-årig efterladt på gaden i Sydkorea Tekst og foto: Jens Christensen

kæbnens veje er uransagelige for mange mennesker, heriblandt én af de tre PGAtrænerne i Himmerland Golf & Country Club, 33-årige Mads Malmmose Sørensen. Hans liv har nemlig udviklet sig til et eventyr, siden han kom til Danmark i 1977 som et sydkoreansk hittebarn, der skulle bortadopteres til et ægtepar på Læsø, Bodil

og Bent Poulsen, som i forvejen havde to døtre. Yo Young Min hed den 3-årige dreng, der blev fundet efterladt på gaden i den sydkoreanske havneby Pusan, afleveret på en politistation og anbragt på et børnehjem. Hjemløse, udstødte gadebørn var et så kendt fænomen på daværende tidspunkt i det ludfattige Sydkorea, at hele fly blev fyldt med dem og sendt til vesteuropæiske ægtepar, der accepterede adoption ud fra fotos af børnene og først mødte dem rent fysisk, når de landede med “adoptionsflyet” – for Mads’ vedkommende i København, da han lige var fyldt fire år.

– Jeg kender ikke mine biologiske, sydkoreanske forældre, har ingen forbindelse overhovedet til mit fødeland og ønsker det heller ikke, fordi jeg har fået en dansk opdragelse og derfor føler mig som dansker, fortæller Mads Malmmose Sørensen, der fik nyt efternavn, da hans danske adoptivforældre blev skilt og moderen gift igen. I stedet for Poulsen fik Mads både moderens familienavn (Malmmose) og hendes nye efternavn (Sørensen). Nej til guidejob Mads gjorde folkeskolens 10. klasse færdig på Læsø, inden han kastede sig over basisåret og den 2-årige HF-eksamen på Hjørring Handelsskole med det formål at komme i lære hos Peter Singers Sørensen, gift med en søster til Bodil Malmmose Sørensen og dengang medejer af et shippingfirma i Aarhus. Dét blev dog aldrig til noget, fordi Peter Singers – mens Mads aftjente sin værnepligt – afhændede shippingfirmaet, flyttede til Læsø og startede en kartoffelfarm på sin kones fødegaard, Østergaard. Her fik Mads både midlertidigt arbejde og logi, men også en ny interesse, golf, fordi Peter Singers, mangeårig golfspiller, var blevet formand for Læsø Seaside Golfklub og havde introduceret ham for klubbens daværende træner i sommerhalvåret, den tidligere professionelle spiller Jakob Greisen. Han så straks et stort talent i Mads, som i løbet af to sæsoner trænede

Som regerende klubmester i Himmerland Golf & Country Club spiller Mads Malmose Sørensen en god gang golf.

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Mads Malmmose Sørensen fik sin golfopdragelse i Læsø Seaside Golfklub, et sted, han ofte vender tilbage på grund af sin familiemæssige tilknytning til Læsø.

og spillede sig ned i handicap 6. Ja, så god blev Mads, at han allerede i sin anden sæson hjalp Greisen med juniortræningen. – Jeg tog på et tidspunkt på tre måneders guideskole, men selvom jeg efterfølgende blev tilbudt et guidejob på Madeira, takkede jeg pænt nej og tog, på Jakob Greisens opfordring, i stedet et år på golfcolleget i tilknytning til Himmerland Golf & Country Club, hvor daglig træning og spil yderligere sænkede mit handicap til 3. Det var helt sikkert dette college-år, der fik mig til at træffe beslutningen om, at golf skulle være min levevej – som træner, fordi jeg gerne ville hjælpe andre mennesker til gode golfoplevelser. Drøm i opfyldelse Der var dog ingen ledig læreplads i Himmerland Golf & Country Club, ligesom Mads heller ikke opfyldte det daværende krav om, at lærlinge skulle have handicap 2. Heldigvis havde proshoppen i Himmerland brug for en person til forefaldende arbejde, og dét job passede han i ét år så godt sammen med sin daglige træning, at han i 1999 blev tilbudt lærlingepladsen hos cheftræner Robert Kristensen, da den daværende lærling, Mads Riis Pedersen, var færdiguddannet. – Det var simpelthen min drøm, der gik i opfyldelse, for jeg troede ikke, at havde noget chance i den retning og var derfor indstillet på, at jeg skulle søge en læreplads i en anden klub, selvom jeg ville blive boende og spille i Himmerland. At Robert Kristensen – med Mads Riis Pedersens fulde tilslutning – valgte rigtigt med sin nye lærling, beviste eftertiden, for da Mads Malmmose Sørensen blev udlært i 2002, blev han tilbudt fastansættelse – og afløste som sådan faktisk Mads Riis Peder-

sen, da denne blev ansat som cheftræner i Holstebro. I øvrigt samarbejder de to Mads’er stadig, selvom deres arbejdsmæssige veje skiltes for fem år siden. De fungerer nemlig jævnligt som sideordnede golfskoletrænere og matchledere for golfrejsebureauet green2green. Sommerhusejer Selvom Mads Malmmose Sørensen arbejder mellem 60 og 70 timer i højsæsonen i Himmerland Golf & Country Club, bliver han aldrig træt at sin golfkoncentrerede tilværelse. Han har således netop købt et af sommerhusene i “Klyngen” nogle få hundrede meter fra sin arbejdsplads, træningsbanen, så han ikke behøver at forlade golf- og countryklubbens område i nattetimerne i sommerhalvåret: – Jeg holder alligevel aldrig fri fra april til oktober, fordi jeg udelukkende afspadserer om vinteren. Derfor kan jeg lige så spare kørsel til og fra min arbejdsplads og godt bo her hele sommeren. Det tillader mig f.eks. også at spille nogle ekstra huller om aftenen, når jeg er færdig med at undervise. Selvom Mads af tids- og arbejdsmæssige årsager kun deltager i mindre ProAm’s udenfor de tre danske tours, Ecco, Scanplan og Kaupthing, spiller han en god gang golf. I 2006 blev han således klubmester i Himmerland med en score på otte under par efter to runder på New Course og én på Old Course. Han spiller simpelthen kun turneringer for sjov, som en slags hobby. Undervisningen har 1. prioritet. Mange nye elever – Det kan godt være, at nogle klubtrænere i perioder kan blive lidt trætte af at under-

vise de samme medlemmer, men dét sker aldrig for vi trænere her i Himmerland, fordi vi oplever et stort flow af forskellige mennesker, der konsultererer vores mange golfskoler og -kurser. Omkring 90 procent af deltagerne på disse er nye hvert år, og dét er inspirerende for vi trænere. Ikke mindst glæder vi også hvert år til arrangementerne for “De Grå Pantere” – folk over 50, der også sætter det sociale samvær højt, så vi også har det sjovt sammen udenfor golfbanen. Udover Robert Kristensen og Mads Malmmose Sørensen har Himmerland Golf & Country Club en tredje uddannet træner, Rolf Günther Pedersen, samt en lærling, Tove Flindt Larsen. – Vi har hver sin individuelle måde at undervise på, selvom vi måske nok, mere eller mindre ubevidst, tilpasser os hinanden. Personligt tror jeg ikke, det er nok at metodetræne. Undervisningen skal også tilpasses den enkelte elevs fysiske formåen, ligesom der er også forskel på, om en elev bedre forstår billedsprog end teoretiske, tekniske udredelser, slutter vellidte Mads Malmmose Sørensen, som underviser på så venlig en facon, at han, ifølge eleverne udelukkende giver dem gode oplevelser med hjem. Derfor er der sjældent et øje tørt blandt hans elever på golfskolerne og -kurser, når han synger sit glansnummer ved afslutningsfesterne. Dét hedder “My Way” – hittet, der også gjorde Frank Sinatra til noget særligt.

Have & Landskab venter Fagudstillingen bliver større og mere velarrangeret end nogensinde før, og ikke mindst er den grønne afdeling blevet stærkere

år fagområdets centrale udstilling Have & Landskab holdes fra den 29. til den 31. august er der lagt op til ny rekord i antallet af udstillere. Omkring 1. maj var der tilmeldt det antal udstillere der var i rekordåret 2005, nemlig 200. Tallet vil erfaringsmæssigt stige helt frem til den dag udstillingen åbner. Udstillingen holdes på Selandia i Slagelse ligesom den gjorde de to seneste gange i 2003 og 2005, men der er lavet flere ting om i forhold til sidst. Til det bedre, understreger udstillingsleder Kristian Larsen: – Udstillingen er blevet mere samlet. Ruteforløbet er kortere uden de blindtarme som desværre ikke helt kunne undgås sidst. Udstillingen er blevet mere overskuelig selv om den er større end før. Det er først og fremmest opnået ved at flytte maskiner og redskaber til ét stort samlet område nordøst for det gamle udstillingsområde.

Mange i parken Med de udstillerne, der har tilmeldt sig, kan Kristian Larsen også love at udstillingen får den ønskede bredde og faglighed. I antal er der flest udstillere der viser maskiner og redskaber, men flere end før viser belægninger og inventar. Og frem for alt er der flere af de planteudstillere der nødvendigvis må høre med i en grøn fagudstilling der gerne vil være alsidig. – Vi har nu 14 planteproducenter med foruden alle Dansk Planteskoleejerforenings klubber, en Dafo-stand og enkelte leverandører til planteskoleområdet. De placeres som altid i parken hvor centrum dannes af et stort torv med fællesaktiviteter med planteskolestandene rundt om. Også alle erhvervsskolerne placeres i år i parken der samtidig i år får en mere central placering i den nye udstillingsplan, fortæller

Kristian Larsen der sætter stor pris den massive opbakning udstillingen har fået fra Dansk Planteskoleejerforening. Nyt er også at de udstillere der lægger hovedvægten på værktøj, har fået deres egen lille sektion, i øvrigt ganske nær de øvrige på den fysisk mere kompakte udstilling. – Gæsterne vil også kunne glæde sig over at der er mange nye udstillere. Omkring hver fjerde har ikke været med på Have & Landskab før. De fordeler sig ret jævnt på alle sektioner og firmastørrelser,“ oplyser Kristian Larsen. Stande i det grønne Have & Landskab består af stande placeret i et varieret grønt område. Der er ikke så meget andet. Ingen seminarer, ingen særlig underholdning eller sluk-efter-party eller indlagte konkurrencer i lighed med det lumberjack-mesterskab der var med for to år siden. – Det er helt bevidst at vi ikke har alle disse sideaktiviteter. Udstillerne vil gerne have det enkle og basale, nemlig gode stande i et grønt område der i sig selv tilbyder en behagelig ramme. Det vil gæsterne også. Det har f.eks. været svært at samle folk når vi før har forsøgt os med at indlægge seminarer. Derimod opfordrer vi til at hver enkelt stand bliver så inspirende og oplysende som mulig. Her kan f.eks. sagtens indgå korte foredrag. Og hvis nogle ønsker det, kan vi også tilbyde faciliteter til møder og foredrag. Vi er jo på en erhvervsskole. – Nu håber jeg selvfølgelig at folk kommer. Sidst var vi 9400. Kommer der 10.000 gæster i år er vi godt tilfredse, erklærer Kristian Larsen der oplyser at udstillerne allerede har bestilt 20.000 gæstekort hvilket er 5000 flere end sidst.

Optimere driften Have & Landskab kan byde på en række særlige stande hvor arrangørerne kredser generelt om temaet driftsoptimering. Et emne der bl.a. skal ses i lyset af kommunalreformen. Skov & Landskab tager udgangspunkt i det levende hegn der følger udstillingens centrale vej. – Vi vil gerne åbne øjnene for hvordan et ganske almindeligt pølsehegn kan udvikles til få forskellige kvaliteter hvis man beslutter sig for hvad det skal være. F.eks. til et hegn med overstandede i en bund af buske eller til noget mere kratagtigt der udvikles af hegnets mellemlag. Vi vil vise det konkret, med modeller og med intentionsbeskrivelser, forklarer seniorrådgiver Palle Kristoffersen. Skov & Landskab vil desuden lave udstilling om Slotsgrus, bytræarboretet, vanding af bytræer og kunstgræs. Maskinleverandørerne præsenterer som noget nyt medlemmernes største og vigtigste nyheder på én stand. De nye maskiner og redskaber præsenteres med data, beskrivelse og foto. – De fleste besøgende tager på en udstilling for at se hvad der er af nyheder. Derfor er det meget vigtigt at vi giver de besøgende mulighed for en lynhurtig oversigt over nyhederne samt sikre os at de besøgende finder alle nyheder, oplyser Henning Kristensen fra Maskinleverandørerne. Han peger på at der er arealer mellem standene hvor grejet kan testes og sammenlignes, bl.a. med hensyn til manøvredygtighed og komfort. Dansk Planteskoleejerforening vil in-

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Have & Landskab

www.HL5.dk struktivt vise hvordan planter i god kvalitet er en genvej til et frodigt grønt miljø. Skovplanteringen, Allétræklubben, Hækplanteklubben, Staudesektionen, Frugt- og Prydtræklubben, Rosenklubben, Surbundsklubben og Dafo-foreningen vil hver for sig vise eksempler på smukke planter af god kvalitet inden for deres område. Men de vil også oplyse om hvad der er baggrunden for kvaliteten og hvordan planterne bør behandles, forklarer planteskoleejer Erik Lund Andersen. Frøkilder og kloner, herunder Dafo-planter spiller en stor rolle. Også andre forhold som staudernes pottestørrelser og frugttræernes grundstammer er afgørende.

Danske Anlægsgartnere vil gerne vise at de private anlægsgartnerfirmaer er en ressource som kommunernes park- og naturforvaltninger står sig ved at udnytte. – Vi vil vise at de private kan være billigst selv om de skal indtjene overskud. Der er nemlig andre parametre der spiller en rolle, f.eks. bedre maskinudnyttelse, specialgrej og specialviden, forklarer direktør Stephan Falsner, Danske Anlægsgartnere. På specialstande vil der være en præsentation af virksomheder og de udbud som de har deltaget i og vundet - og som de har fået erfaringer med. Man vil kunne læse om det på plancher og tale med folk fra de pågældende virksomheder.

Have & Landskab 07 holdes fra onsdag 29. august til fredag den 31. august 2007. Udstillingen holdes på erhv ervsskolen Selandia CEU’ s jor dbrugsafdeling. Der er gratis adgang med gæstekort. Ellers koster det 50 kr. Arrangørerne bag udstillingen er Skov & Landskab, D anske Anlægsgartnere, D ansk P lanteskoleejerforening samt M askinleverandørerne, Park, Vej og Anlæg. Læs mere om udstillingen på www.HL5.dk

Læsse, gravemaskiner & entreprenørmateriel

MASKINER

TORNMARKSVEJ 18 - 22 DK - 5491 BLOMMENSLYST

SALG - SERVICE - LEASING

Salg:

Mobil:

Ib Hansen Christian Røjkjær Peter Røjkjær Ib Bruunsgaard

40 13 78 02 61 55 02 72 61 55 02 71 40 19 78 02

Fyn 65 96 78 02 Jylland 70 20 78 02 Sjælland 55 56 58 02

www.ih-maskiner.dk

Drop driveren

og få mere tid

Pitch & Putt – den korte form for golfbane – er med fuld fart på vej til Danmark. Fordelene er forrygende for alle involverede, fordi alle kan være med, etablering er relativt billig, pladskravene mindre, og glæden ved det korte spil fuldt ud lige så velvoksen Tekst og foto: Frank • Undall fu@newsline.dk

anmark er ofte lidt bagud i forhold til det store udland. Mange spændende initiativer slår først igennem herhjemme efter en tid, selv om Danmark var pænt hurtigt fremme med golf – formentlig omkring 1880 med parken på Frijsenborg Slot ved Hammel som det allerførste spillested, hvis man skal tro annalerne. Men nu sker der noget nyt inden for dansk golf: Første danske 9 huls Pitch & Putt bane på Golfklubben Lillebælt i Middelfart er anlagt og skal tilsås straks vejret tillader det, en anden bane tæt på Kongens Lyngby er klar til første spadestik i løbet af i år, en tredje er planlagt i Himmerland og måske ændres par 3 banen i Hørsholm til disciplinen. Pitch & Putt er endnu kun i sin spæde vorden i Danmark, selv om en union allerede er etableret af de fremsynede golfentusiaster, Søren Rasmussen, der er M.Sc. og præsident i Dansk Pitch & Putt Union, og tv-kommentator Henrik Knudsen. Men spilformen er i forvejen enormt udbredt i

specielt Irland, England og Spanien (hvor medlemstallet eksploderede på 10 år), og tillige i Frankrig, Holland og Italien. Årsagen til populariteten er tydelig, for banerne passer perfekt ind i en verden, hvor folk får mindre og mindre tid til alt, hvad der bydes på. De fleste har appetit på at smage på så mange tilbud som muligt, ikke mindst Danmarks næstmest populære sport, der imidlertid er en tidkrævende sport. Foruden træning skal man afsætte fem til seks timer til hver runde golf, når man medregner transport og en lille forfriskning på 19. hul. Men glæden ved Pitch & Putt kan for etablerede spillere være mindst lige så stor som ved en traditionel golfrunde, selv om den kan klares på langt kortere tid – typisk en god times tid. Samtidig er spilformen den helt rigtige måde til at sluse nye kategorier af golfspillere ind i den forjættede verden – måske især helt unge spillere. Fordi Pitch & Putt banerne er kortere er de også billigere at

etablere. Kortere baner er nemmere at finde plads til, og kan derfor ligge tæt på byer, eller måske ligefrem blive en del af urbaniseringen, så man ikke skal flytte sig ret langt for at dyrke sin sport. – Mange steder i danske storbyer er der udlagt arealer på omkring 30 hektar til fodboldbaner, som måske ikke er anlagt eller kun benyttes 30-60 dage om året. Nogle af de steder kunne udnyttes optimalt med Pitch & Putt til at give de unge ny adgang til idræt, og det er i det ærinde, at vi er ude. Men med erfaringerne fra udlandet in mente kunne det også være en klar nøgle til at få fat i væsentlige dele af integrationens problemstillinger, siger Søren Rasmussen fra Dansk Pitch & Putt Union. Baggrunden De første Pitch & Putt baner daterer sig tilbage til forrige århundredskifte i England, og spillet dukkede derefter op i USA i 1920’erne. Spillet var på den tid ikke organiseret, men blev især populært, fordi det med de små baner kunne udøves i offentlige parker eller i ressorts, for eksempel langs kystland. Allerede i 1920’erne havde de trendsættende filmmoguler i Hollywood for travlt til at nå alt, hvad de gerne ville, og derfor kom Pitch & Putt belejligt og blev ustyrligt populært. Men som så meget andet i Hollywood var Pitch & Putt i første omgang et modefænomen, der døde ud efter en tid.

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

Anlægget af Pitch & Putt banen i Golfklubben Lillebælt tog udgangspunkt i nogle få, eksisterende huller, og med nye dræn i jorden og nye greens bliver banen klar til at tage i brug ved sæsonstart 2008.

Derfor blev det ikke amerikanerne, men irerne, der i slutningen af 1930’erne begyndte en seriøs udvikling af sportsgrenen med en ni hullers bane. I Fountainstown Sports Club nær Cork var der både tennisbaner, 18 hullers putting green, cricketbaner og -net samt legeplads og pavillon til de motionsivrige turister. Stedet var uhyre populært om sommeren, og især putting greenen var altid optaget, så i 1938 stod en 9 huls Pitch & Putt bane klar. Anden Verdenskrig bremsede ikke udviklingen, og populariteten nærmest eksploderede i landet efter at irerne fra 1940 begyndte at organisere og udvikle Pitch & Putt som en selvstændig idrætsgren. I

Ian Woosnam er utroligt præcis i det korte spil, og det demonstrerede han for nylig med første slag, da Simon’s Golf Club åbnede yderligere ni huller. Woosnam ramte næsten i plet på den flere tusinde kvadratmeter store reklame med teksten: “Woosie! Kom så, vis os vejen”.

1944 blev den Irske Amatør Pitch & Putt Union etableret, og reglerne er basalt set uændrede, ligesom to nationale turneringer fra dengang fortsat spilles. Politisk perfekt Fra begyndelsen var de irske politikere begejstrede for Pitch & Putt, fordi banerne

ikke kræver ret meget plads. De anbefalede nye anlæg med en særlig glød i stemmen – også fordi spillet ikke var nær så økonomisk krævende for udøveren som golf. Det var før golf blev en folkesport. Men også i dag kan Pitch & Putt baner have en social mission med at drage nye generationer og befolkningsgrupper ind i sport. I dag må

A D ROP D RI VE RE N OG F å ME RE T I D

selv de mest modstandsdygtige politikere også erkende, at ikke kun sjælen lutres af spillet, men at golfens indbyggede motion også er glimrende for den generelle fysiske folkesundhed. Ekspansionen i Irland gik så stærkt, at to organisationer udråbte sig som nationale. Men allerede i 1954 indså parterne, der var delt i Leinster og Munster, at fremtiden krævede en fusion. 9. oktober 1960 blev den første sammenkomst afholdt for den nye Pitch & Putt Union of Ireland med 42 tilsluttede klubber. 10 år senere var der 112 klubber og den irske union forsøgte ihærdigt at udbrede spillet til især England, hvor der blev spillet flere steder, men efter andre regler – specielt omkring banernes længde, og det tilladte antal køller. I 1980 kom gennembruddet, hvor Coventry Par 3 Association inviterede irerne til match. I 1993 var turen kommet til samarbejde med Australien, som i oktober 1996 kunne være vært for den første internationale turnering. Golf på skemaet Sportsgrenen er vokset kolossalt i specielt Irland, hvor der i dag er op mod 200 klubber med over 12.000 medlemmer tilknyttet unionen. Sporten er vokset hen over både det irske hav og Kanalen, og 19. februar 2000 blev det besluttet at etablere EPPA, den europæiske organisation. Irere, briter, franskmænd, spaniere, hollændere og italienere var med, og det er målet, at også Sverige, Finland, Tyskland og Portugal skal indlemmes. Pitch & Putt i Danmark er allerede en realitet, hvor der er indledt drøftelser med Dansk Golf Union. – Vi håber, at endnu flere danske politikere kan se fordelene ved at etablere Pitch & Putt i Danmark, blandt andet i nærheden af skoler, så træningen kan indgå i de unges fysiske og mentale undervisning. Repetitionen er uendeligt væsentlig i indlæring og en nødvendighed i golf. Mange flere vil få adgang til at spille golf med flere Pitch & Putt baner, og det vil samtidig aflaste en stor del af det pres, der er for at etablere nye 18 hullers golfbaner. På Sjælland står næsten 10.000 på venteliste til et medlemskab i en golfklub, og de ville være oplagte brugere af Pitch & Putt baner, siger Søren Rasmussen.

Pitch & Putt er populært sagt golf uden driver. Sportsgrenen er på vej ind i Danmark og den er krævende, fordi man skal mestre spillet omkring og på green. Det gør både Iben Tinning og Colin Montgomerie imidlertid, og det viste de på Simon’s Golf Club, hvor der blev kæmpet om en million kroner i skins game.

Vores Erfaring - Din Garanti Sammen finder vi den mest fornuftige løsning, der passer bedst til dig og dit anlæg

Vi kan tilbyde de bedste løsninger indenfor nyanlæg og vedligeholdelse af golf- og fodboldbaner - Jordregulering - Vertidræning ned til 60 cm. - Dybde vertikalskæring - Afretning af eksisterende græsoverflader - Dræning med laserstyret drænmaskine - Slidsning

- Vertikalskæring - Sortering af muld m.m. ned til 4 mm. - Slidsedræning Leca nedfælding - Topskæring - Eftersåning

Tofteledet 16, 8330 Beder – Tlf. 86 93 78 77 – Fax. 86 93 78 99 E-mail: ole.mikkelsen.as@mail.tele.dk – SE nr. 79 29 37 17

En drøm eller genial maskine? Tekst & foto ved Bongo

ynboen Søren Hansen, der tidligere havde et entreprenørfi rma, er en mand (ligesom mange andre) med adskillige tanker og ideer, men denne fynbo er måske en smule anderledes end de fl este, idet han fører nogle af ideerne ud i livet, som denne nye fordelingsmaskine er beviset på. For nogle år siden – en fredag eftermiddag – var han som så mange andre dage på vej ind til en byggeplads, hvor et syn virkelig satte sig på nethinden og satte en tanke i hovedet, som han ikke kun få væk. Denne dag så han en ældre brolægger ligge på sine knæ i en mindre gul regnfrakke og trække sit afretningsbræt hen over det fugtige sand og tanken som for igennem hovedet på Søren Hanen var: Hvordan kan det være at vores teknologi er så fremskreden, at man ikke engang gider at lande på månen mere og vi stadigvæk har folk der må arbejde på denne måde ? Det var en af disse her tanker (syn) som ikke kunne slippes og efter tre søvnløse nætter gik Søren Hansen på værkstedet og nu tre år og 300.000 kroner fattigere, står den nye MSH Sand Afretter klar. Efter det lange forarbejde med at producere maskinen var Søren Hansen så heldig, at være med i den meget sete TV udsendelse “Bedste danske opfi ndelse” og det var ligesom med til at sætte det sidste skub i den nye opfi ndelse, så MSH Maskin.dk (belig-

MSH Afretteren.

Thomas Poulsen (th) med Søren Hansen.

gende ved Søndersø på Fyn), er klar til at gå i produktion på en større skala. Maskinen har allerede vist sig at være hurtig, tidsbesparende og aldeles nøjagtig ved planering og afretning af det store fl iseareal i forbindelse med Eventyr Golf ’s nye overdækkede Driving-range, hvor greenkeeper Thomas Poulsen (Mini) havde fornøjelsen at arbejde med afretteren og han siger: Den er overraskende nem at have med at gøre, hele processen er så enkel og den nøjagtighed, man kan få på hældningerne og faldene, i det vi har lavet, er nær mest utrolig. Samtidig og som det måske nok bedste, er den tidsbesparelse som maskinen giver Greenkeeperforbundets formand Bendy Sørensen, var helt med på ideen, da han så MSH Afretteren på TV og Odense Eventyr Golf, blev den første golfbane i landet, der erhvervede sig en. Hvordan virker den maskine så i virkeligheden? Man smider sandet ud i tre – fire centimeter og stamper det og derefter stiller man maskinen op og så finpudser man derefter arealet,

hvor det overflødige sand bliver smidt væk og man bliv er også fri for r ender efter rør ene, som man normalt har. Hvad er førstehånds indtrykket af denne nye opﬁndelse? Man kan nær mest sige at det er en drøm som er blev et til en r ealitet og udo ver v ed afretning af større arealer før lægning af fliser med mere, er den aldeles fremragende til etablering af teesteder etc. D en må i fr emtiden stå på enhv er gr eenkeepers ønskeliste. Har du slet ikke noget dårligt at sige om denne maskine? Jo det skulle da vær e, at den er omkring 15 – 20 år for sent på den, så en masse br olæggere kunne vær e blevet sparet for de mange

G r e e n k e e p e r e n

No 2

2 0 0 7

e d r o Vilv

emtid r f n ø r for en g sistervnsutddannelse, som s a r e p e erhve nke

Greeeeperassistent er en kort knæ og ryg problemer som deres erhverv medfører og som denne maskine ville have afhjulpet dem med. Tilbage til opfi nderen Søren Hansen, som nu er rigtig godt tilfreds med resultatet, på trods af, at der allerede nu er nogle forbedringer til afretteren på vej og som han selv siger: Efter den første prototype stod klar for halv anden år siden, er der hele tiden blevet ved med at dukke nye tanker frem og derfor tog det halvanden år mere at færdiggøre den og allerede nu ligger planerne for hvordan man får hægtet en lille mini kran der kan køre på skinnerne, så man samtidig kan hente fliserne ind på arealet, så snart det er afrettet, på skrivebordet, og det håber vi er klar inden jul. Det er klart, at hvis ikke man havde et lille værksted hjemme, hvor man kan gå og banke, sv ejse og r egere, ja så kunne man ikke lav e sådan en opfindelse, idet den mængde arbejdstimer som jeg har brugt, ville have fordyret det endnu mere.

Greenk 1½ år. tage på uger) du kan står af: e b n nere (20 else lægsgart n a Uddann r fo dforløb er) • Grun (2x8 ug e dforløb r 10. ug e v h r • Hove e øb start rl fo d n Gru

re nkeeolfpbaener e e r g r o g f Kursegstreknik på idrætsamnplæelsg eog

ekæ • Vandin krudtsb (split) emisk u mmeren ring so m • Ikke k o e erbeskæ sk m u b m so anlæg og r, r e e d n ræ rå rø T g ne m • jælp af rønne o h g f d a e v je r • Ple gninge urcebere er • Resso e områd n n rø g af je le P • gi bsøkolo • Vandlø ndhuller a v f a 16 på • Pleje kl. 11 1. juni, omne. n e lk d e v s u r meget åbent h e r e e ll ld a o e Vi h Roskild j 131 i rne, Køgeve svejlede erhverv g o m se e els mell uddann erdage .rts.dk. Kontakt 233, hv på www 46 333 s n o g fo le sø e b r på te e ll e -12.00, kl. 8.30 orde e • Vilv ke Skol e Teknis 00 Roskilde Roskild .dk ts 1 • 40 .r w 13 w ej Køgev 400 • w 46 300 Telefon

Af de større succes oplevelser som Søren Hansen har haft under arbejdet med maskinen, var da han skulle afprøve den på et areal, som normalt ville have taget to dage for to mænd at udfører (fjorten timers arbejde) og efter at maskinen var opstillet, blev arealet afrettet på tolv minutter !!! Det er en lille 2 hestes Honda motor der driver afretteren og det er den mindste motor der fås til en remskive og alene navnet Honda, ved de fl este, er med til at give kvalitet. Det er meget vigtigt for os, at maskinen virker når den kommer ud til folk, idet de gerne skulle være med til at sælge de næste og det ved vi nu med sikkerhed, at de gør.

• Indsigt i kundernes forhold og behov • Anvendelse og miljøhensyn • Landsdækkende med 32 konsulenter

MSH Afr etteren – der vejer 33 kilo – leveres komplet med 8 bukke og 8 skinner. Pris ca. 35.000,- ex moms hos www.MSH Maskin.dk

Kunderne Det er af afgørende betydning, at vi til stadighed evner at sætte os ind i hver enkelt kundes situation. For at sikre dette, har samtlige medarbejdere gennemgået en grundig og professionel uddannelse.

De to herre ved skinnerne.

Roskilde Tekniske Skole

- det er de tre væsentlige årsager til den succes, NorDen Olje A/S har oplevet siden etableringen i 1990.

Produkterne NorDen Olje er kendt for at have miljørigtige vedligeholdelsesprodukter i en meget høj kvalitet, specielt inden for olie-fedt, markørmaling, maskinaffedtning, personlig hygiejne, handsker og papirvarer. Tag kontakt med os og få en uforpligtende samtale og demonstration.

Norgesvej 1 . Boks 50 . 9560 Hadsund Tlf. 96 53 53 53 . Fax 96 53 53 54 www.nordenolje.dk

Speedwaykongen med egen golfbane For verdens mest vindende speedwaykører, Hans Nielsen, har livet handlet meget om golfen, siden han stoppede karrieren Af Jens Christensen

elvom det er efterhånden 13 år siden, at den 22-foldige verdensmester Hans Nielsen stillede speedwaycyklen i garagen, kører det stadig for den sympatiske nordjyde. Det er bare ikke mere på en speedwaybane, meget af hans dagligdag foregår – men derimod på en golfbane. Ja, så fanatisk golfspiller er Hans Nielsen faktisk blevet med årene, at han har anlagt en lille golfbane på sin private bopæl – en nedlagt landbrugsejendom i Strandby nord for Frederikshavn. – Jeg blev allerede grebet af golfspillet helt tilbage i 1987, fortæller Hans Nielsen. – Dét skete bogstaveligt talt med det første golfslag, jeg overhovedet slog. På en speedwayfri dag spurgte en engelsk speedwaypromotor, John McNeill, mig, om jeg

Som en hobby importerer Hans Nielsen i dag renoverede Club Car-buggies fra sin gamle, engelske hjemmeklub og videresælger dem i Danmark.

ville med ham ud på en offentlig golfbane. Han stak mig driveren på 1. hul, og, mærkeligt nok, knaldede jeg bolden midt ned ad fairway uden at kende noget som helst til svingteknik. Kort efter spillede jeg med en anden promotor på en offentlig bane i Skotland, og da min begejstring var lige så stor efter denne runde som efter den i Australien, meldte jeg mig ind i Farthingstone Golf Club i nærheden af, hvor vi, mine kone Sanne og jeg boede dengang, Adstone udenfor Northampton.

Ægteparret Nielsen havde ingen børn dengang, og derfor var forholdsvist let for hr. Nielsen at overtale fru Nielsen til også at blive golfspiller. Også hun blev straks så bidt af spillet med den lille drilske bold, at de godt kunne fi nde at medbringe golfkøllerne i forbindelse med speedwaystævner – og spille en runde, hvis der var tid til det. Skrappe børn – Inden jeg holdt op med at køre i 1994 blev det lidt af en trend blandt speedway-

G r e e n k e e p e r e n kørerne at slappe af på golfbanen mellem stævnerne. Erik Gundersen var f.eks. en ivrig golfspiller, inden han kom galt af sted i et styrt, og jeg har også spillet en del runder med Tommy Knudsen, husker Hans Nielsen, som dog tog golfen mere alvorligt end de fl este af sine kørende kolleger. Systematisk, målrettet træning prægede ham som speedwaykører, og samme dyder hylder han som golfspiller. Derfor spiller han i en alder af 47 år fra imponerende handicap 4,5 på én af Danmarks sværeste golfbaner, Frederikshavn – et handicap, han kun kan bevare, fordi han stort set hver dag svinger golfkøllerne. Enten på golfklubbens bane – som kun ligger få kilometer fra Strandby – eller på den bane, han for fem år siden anlagde på sin egen jord. Den har tre greens, som kan spilles fra otte forskellige vinkler – som par 3- eller par 4-huller. Det er først og fremmest det korte spil, banen tester – og derfor er hele familien Nielsen skrap på dette felt. Ja, børnene Daisy, 12 år, og Daniel, 11 år, faktisk så skrappe, at de ved fi nalestævnet i Odense i fjor vandt henholdsvis drenge- og pigerækken i den landsdækkende Thomas Bjørn Short Game Challenge. Her blev Daniel desuden kåret som “Årets Bjørn” for de bedste gennemgående resultater, så det var, med rette, stolte forældre, der overværede fi nalerne.

No 2

2 0 0 7

Far som “træner” Disse triumfer var absolut ikke tilfældige, for Hans Nielsen spillede masser af runder på familiens egen bane sammen med børnene, endnu inden de var kommet i skole. Det begyndte som en leg for dem – med far som “træner” – men konkurrencemomentet fangede dem så hurtigt, at Daniel blev meldt ind i Frederikshavn Golf Klub allerede som 5-årig og Daisy som 6-årig. Hans Nielsen: – Ungerne blev helt sikkert påvirket af, at Sanne og jeg både snakkede meget om og spillede meget golf. Daniel kunne svinge en plastikkølle, allerede da han var ét år – og en forkortet stålkølle da han var halvandet år. Daisy kom lidt senere i gang, men til gengæld gik det stærkt for hende, da hun for alvor blev interesseret. Det fortæller hendes handicap i dag på 2,2 vist alt om. Daniel spiller fra 6,9, men han kommer mindst lige så langt ned i som Daisy, når han bliver større og stærkere rent fysisk. Sine kun 12 år til trods er Daisy allerede så god, at hun er kvalifi ceret til at deltage i de danske ranglisteturneringer for pigejuniorer. Mor, far og lillebror følger hende til disse 36 hullers-turneringer, men ser som regel kun hendes første ni huller, inden de fortsætter til en anden, nærliggende bane, hvor de spiller 18 huller og derefter henter hende igen. Når Daniels handicap bliver

lavt nok til juniordrengenes ranglisteturneringer, må Sanne og Hans Nielsen en gang imellem belave sig på at køre i hver sin retning – med hvert sin barn. Import af golfbiler I øjeblikket er det tæt på, at Hans Nielsen og børnene tilbringer det meste af deres fritid på golfbanerne. Kun mandag holder de golffri – medmindre Daisy og Daniel har nogle skolekammerater med hjem, der gerne vil spille en runde på “privatbanen”. – Hans Nielsen: – Jeg var så heldig, at jeg tjente en pæn skilling i løbet af min speedwaykarriere. Nogle af den er investeret i fast ejendom til udlejning, og det betyder, at jeg kan bruge mere tid end de fl este andre fædre på min egen golf og sammen med mine golfspillende børn, selvom jeg også fungerer som vicevært i mine kones travle forretning, “hos Sanne”. Den ligger heldigvis så tæt på både vores bopæl og golfklubben, at jeg også har tid til at importere renoverede Club Car-buggies fra min gamle hjemmeklub i England og sælge dem videre til danske klubber og spillere. Jo, vel kører det stadig for “fartdjævelen fra Brovst” – i højt gear på golfbanerne i Frederikshavn og Strandby, hvor han fi nder sig lige så godt tilpas, som han gjorde det som kongen af alverdens speedwaybaner.

79 Foto: Dansk Golf

Hans Nielsen kan næsten daglig ses på sin egen private bane – trænende det korte spil.

Daisy og Daniel Nielsen vandt sidste år pige- og drengerækken i Thomas Bjørn Short Gamle Challenge. Ikke underligt, at Sanne og Hans Nielsen var stolte.

Leif Andersen-Farmers miniature-golfbane ligger bogstaveligt talt på kanten af Mariager Fjord – med udsigt til Hadsund (i baggrunden).

Tekst og foto: Jens Christensen

Miniature-golfbanen på den gamle mølle Mariager Fjord Golfklub er snart klar med 27 huller – i tilgift til den eksisterende 3 hullers-bane på Aa Mølle

adsund-egnen får i løbet af sommeren sin første officielle golfbane – hvor Mariager Fjord Golfklub skal holde til – men faktisk findes der allerede én, uofficiel, golfbane på bredden af den natursmukke fjord, nemlig en 3 hullers-bane på den historiske Aa Mølle, som ligger på sydsiden af fjorden ved landevejen mellem Hadsund og Mariager. Betegnelsen “uofficiel” skyldes, at kun gæster på Aa Mølle må spille banen. Det har tidligere betydet, at kun private venner og bekendte til ejerne af Aa Mølle, Lisbeth og Leif Andersen-Farmer, har kunnet spille de tre par 3-huller helt ud til fjorden – med udsigt over vandet til Hadsund – men da Aa Mølle fra den kommende weekend starter op med værelsesudlejning, bliver banen også spillelig for boende gæster – uden at de skal betale greenfee. Der er formentlig tale om Danmarks mindste/korteste golfbane, idet de tre huller tilsammen måler 335 meter, henholdsvis 90, 95 og 150 meter, men til gengæld har de noget, der ligner Danmarks bedste

beliggenhed for en golfbane – på engarealet ud til badestranden ved Aa Mølle Havn mellem Å Mølle-kanalen og Kastbjerg Å, der begge udmunder i Mariager Fjord. Hul 2 er faktisk udformet, så bolden fra teestedet skal slås tværs over en lille bugt i fjorden for at lande på greenen, et slag, der kan gøre selv rutinerede golfspillere van(d)vittige! Kunstgræs-greens Med en fortid i reklamebranchen og en nutid som golfspiller var Leif AndersenFarmer ikke længe om at se nye muligheder i Aa Mølle, da han i 2006 afhændede sit reklamebureau, Andersen-Farmer Kommunikation, som i 10 år havde til huse på Aa Mølle. Allerede på dét tidspunkt havde anlagt sin lille private golfbane og vidste, at der i løbet af 2007 ville komme en “rigtig” golfbane bogstaveligt talt i hans baghave – Aa Mølle Skov. Det var nemlig ham selv, der helt tilbage i år 2000 havde foreslået erhvervsrådene i Mariager og Hadsund det – på opfordring fra

en golfspillende storkunde i reklamebureauet, Louis Nielsen, daværende ejer af optikerkæden af samme navn. – Da vi efter afhændelsen af reklamebureauet tog beslutningen om at omdanne vores gamle kontorer i møllebygningen til selskabs- og konferencelokaler, bestemte vi os også for at forbedre golfbanen, som indtil da havde langsomme greens med samme græs som fairways. Løsningen var kunstgræsgreens, hvor bolden løber mindst lige så hurtigt som på “normale” græsgreens. Masser af selskabs- og konferencedeltagere har siden moret sig på vores miniature-kopi af en rigtig golfbane, fortæller Leif Andersen-Farmer, som vel at mærke også at indrettet en træningshal med plads til fem spillere ad gangen, så alle har mulighed for at øve sig, inden de går ud på banen. Kender nogle gæster overhovedet ikke til, hvordan de skal holde på og svinge med golfkøllerne, demonstreres det for dem af Leif Andersen-Farmer, som i øvrigt stiller køller, bag og bolde gratis til rådighed.

G r e e n k e e p e r e n Romantik og nostalgi – Det er naturligvis med en vis bagtanke, at vi også er startet med at leje værelser ud på Aa Mølle. Vi forventer simpelthen en del golfspillere som gæster, fordi der er direkte adgang fra Aa Mølle til Mariager Fjord Golfklubs banealæg via en gammel kodrivertunnel. Dét tager mindre end fem minutter at gå til 1. tee og klubhuset. I første omgang har vi kun indrettet otte værelser, men der ligger tegninger klar til yderligere 40, hvis behovet viser sig, siger Leif Andersen-Farmer, for hvem det – de nye tider til trods – er lykkedes et bevare den romantiske stil, som i århundreder har kendetegnet Aa Mølle. Derfor har han og fruen f.eks. givet deres værelser navne efter de fuglearter, som lever ved Aa Mølle: isfuglen, svanen, skarven, fuglekongen, svalen, vildanden, vandstæren og silkehalen. Nostalgien blomstrer ikke mindst i brudesuiten, hvor himmelsengen suppleres af et gammeldags, håndlavet træbadekar, der kun fremstilles på bestilling hos Trip Trap – hvis hovedsæde på havnekajen i Hadsund i øvrigt kan ses fra Aa Mølle. Køkkenet på Aa Mølle fungerer kun i fuld udstrækning i forbindelse med selskaber og konferencer, men til gengæld samarbejder Aa Mølle med tre lokale restauranter om spisebilletter til 3-retters middage, henholdsvis Hadsund Færgekro, Restaurant da Vinci og restauranten i Mariager Fjord Golfklub – sidstnævnte med en beliggenhed, der må kandidere til at have Danmarks bedste udsigt for en golfklubrestaurant.

No 2

2 0 0 7

Den renoverede og ombyggede Aa Mølle kan nu huse golfspillere, der kan muntre sig på ejerens private huller i møllens baghave.

Pudsig udvikling De første golfslag er slået i golfklubben – på den nyåbnede driving range, hvor den nyansatte træner, Mark Lindved, har starte sine første begynderhold. 1. juni blev seks af par 3-banens ni huller spilbare, mens i brugtagningen af de sidste tre par 3-huller og 18 hullers-banen må vente til ca. 1. august, hvor klubhuset vil være indfl ytningsklart. Til den tid vil Aa Mølle-området altså have 30 huller – 27 offi cielle og tre uoffi cielle. Manden bag de tre sidstnævnte, Leif Andersen-Farmer, vil nok være den, der glæder sig mest, fordi hans ide til den

Ajour NEWS Lynge Mølleåens Golfklub har søgt Allerød Kommune om tilladelse til at udvide sin golfbane. Det er sådan set ikke en reel udvidelse, der er på vej, men fl ytning af et hul, der i dag har blindt udslag. Klubben ønsker at fl ytte udslagsstedet af hensyn til sikkerheden. Hvis golfklubben får lov til at inddrage et stykke jord på godt 4 ha i den nordvestlige ende af golfbanen, kan klubben indrette sine huller og udslag som ønsket.

Orebro Gårdejer Preben Jensen i Orebro vil gerne anlægge en golfbane på sin jord. Naboerne på Merbjergvej 8 er imidlertid meget kede af, hvis golfbaneplanerne realiseres og opfordrer til at man fi nder et andet sted i Sorø Kommune at lave golfbane. Økonomiudvalget i Sorø Kommune har sagt god for, at der arbejdes videre på golfbaneplanerne, men skal de blive til noget, skal der først laves lokalplan mm.

offi cielle bane har medført, at der formentlig venter Aa Mølle en ny æra – som tilholdssted for gæstende golfspillere. Dét må siges at være en pudsig udvikling for et sted, hvor der blev malet korn til kreaturfoder og sigtet rug og byg til bagemel, endnu før den danske kongerække blev grundlagt. Siden, i 1800-tallet, blev Aa Mølle kendt for produktion af slemmekridt, foderkrift og skrivekridt, og, endnu senere, for sten- og grusbrydning til b.la. etablering af jernbanestrækningerne Hadsund-Øster Hurup og Hadsund-Havndal. Udgravningerne gav mange år senere plads til den staldbygning, der i dag fungerer som maskinhus for greenkeeperstaben i Mariager Fjord Golfklub. I 1900-tallet fungerede møllen først som korn- og foderstofhandel og siden som korntørreri, indtil den i 1996 blev solgt til Andersen-Farmer Kommunikation. Heller ikke Leif Andersen-Farmer kunne dengang drømme om, at den gamle mølle en dag ville have en golfbane og blive være årsag til, at Danmarks næststørste idrætsgren bliver endnu større. Flere mennesker, som har deltaget i selskaber eller konferencer på møllen siden januar, har nemlig meldt sig ind i en golfklub efter at være introduceret til spillet på Aa Mølle – og mange vil sikkert følge efter.

En kompakt traktor med den store traktors muligheder Kubota BX 2350 – En smidig sag med mange kræfter

Kubotas nye BX 2350 kan monteres med mange forskellige redskaber

Komforten er sikret med god benplads, servostyring, et perfekt førersæde og ergonomisk fornuftigt placerede håndtag, der gør det nemt, sikkert og behageligt at manøvrere dette vidunder. Rigtig meget udstyr BX 2350 leveres med hydraulisk servostyring, fartpilot, 2-trins HST-manøvrering, , 4-hjulstræk samt førerhus eller sikkerhedsbøjle. Desuden er traktoren som den eneste i sin klasse udstyret med joy-stick og to dobbelte hydraulikudtag for og bag.

BX 2350 er et godt valg, når pladsen er begrænset, men du alligevel har brug for den store traktors kræfter og muligheder. Den passer til de fl este arbejdsopgaver og kan hurtigt skifte redskaber. To uafhængige kraftudtag og en forbløffende løftekapacitet med 3-punktophæng giver større fl eksibilitet i valg af arbejdsredskaber.

Komfort, miljø og sikkerhed Kubota, der er verdens største producent af dieseltraktorer under 50 HK, har igen haft fokus på miljøet. Den 23 HK dieselmotor er af den nyeste type, der lever op til de strengeste EU-forskrifter og de specielle meget strenge californiske krav for både udstødning og støjniveau.

For yderligere information kontakt Flemming Nyholm, Tlf. 4363 6090

Uddannelser til golfbanen KompetenceCenter for Det grønne område – Sandmosen har alle uddannelser til golfbanernes medarbejdere.

Greenkeeper Uddannelsen for erfarne medarbejdere, der vil lære mere. Nye hold hvert år i februar og oktober.

Greenkeeperassistent

Ajour NEWS

Erhvervsuddannelsen for både unge og voksne. Kan indledes med grundforløb eller når som helst med praktik på golfbanerne.

Efteruddannelser Vi udbyder løbende faglige uddannelser og målrettede lederkurser.

Golf i Gjern Vejen er banet for et storstilet golfprojekt med en 18-hullers golfbane og op mod 200 ferieboliger i bakkerne ved Gjern i Midtjylland. Det er DanParcs Silkeborg, der er gået sammen med en ekstern investor i selskabet Gjern Bakker K/S om fi nansieringen af ferieboliger, mens et udviklingsselskab ejet 100 pct. af DanParcs Silkeborg står for investeringerne i golfbanen. Der er erhvervet 81 hektar til projektet, der beløber sig til samlet en halv mia. kr. og ventes fuldt udbygget i 2010, mens banen vil være spilleklar senest i foråret 2009.

Kontakt centret for yderligere information om uddannelser, økonomi, indkvartering m.v. Vi er altid klar til at rådgive.

Tak til de 31 udstillere, der var med til at gøre Maskindagen på Sandmosen 26. april til en spændende oplevelse for de mange gæster fra hele landet.

KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen - en del af AMU

Nordjylland

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | telefon 9633 2626 www.amunordjylland.dk

No 2

2 0 0 7

er ZE medlemm

KomTek Miljø A/S Husqvarna Skov og Have A/S

Yara Industrial A/S

N RO

SØ

LV m e d l e mm

LD medlem

G r e e n k e e p e r e n

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Green & Fairway ApS

Sydsvensk Bevattning i Eslöv AB

Svensk Jordelit AB

Helms TMT A/S

Hauna Golf

Bayer A/S

FSH Machines

Semenco ApS

Inverva ApS Arkil A/S Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Golf-ways.com KSAB Golf Equipment AB

Region Nordjylland

Region Vejle

Michael Mikkelsen Løkken Golfklub Tlf.: 2348 4425 greenkeeper@loekken-golfklub.dk greenkeeper@loekken-golfklub.d Markvandringer Dronninglund onsdag den 26 sept. Kl 10.00-14.00. Hvor Cathrine (Chefgreenkeeper) og Flemming Andreasen (akitekt) vil fortælle om de problemer der er under anlægningsfasen og i den spæde start. derefter vil vi se på banen, når vi er igennem banen vil der være 2 pølser og 2 brød samt en øl eller vand pr. mand for 25 kr. Evt overskud går til næste markvandring.

Morten Terkelsen Give Golf Klub Tlf.: 22926343 hoejhus@mail.dk Kolding Golfklub Dato endnu ikke fastlagt

Vi mødes ved det kommende klubhus Kl. 10.00 Tilmelding via mail eller tlf. til Cathrine fra Dronninglund eller til Michael fra Løkken. Tilmelding er bindende Juleafslutning Den 7. december – info kommer snart

Region Fyn Kenneth Andersen Gyldensteen Golf Tlf.: 3118 8301 ka@gyldensteengolf.dk

Vel mødt til den kommende sæson Bane besøg til Barløseborg Golf, torsdag d. 13. september kl. 11.00

Region Viborg John Mikkelsen Tange Sø Golf Klub Tlf.: 2279 1490 maskinhus@sport.dk Markvandringer Ålborg Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Hammel Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Besøg Horsens Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Erfamøder Tange sø Juni måned. Dato kommer senere Tange Sø Oktober måned. Dato kommer senere Tur til Skotland i oktober Nærmere følger

ERFA-møder 2. møde afholdes ved Thomas/Sct. Knud golf klub. Torsdag d. 9. august kl. 11.00. Det 3. og sidste møde for i år er endnu ikke helt planlagt, men så snart jeg ved besked vil det blive langt ud på hjemmesiden. Juleafslutning Sidste års jule afslutning på Odense golf var en stor succes. Vi takker endnu engang Søren Carlsen/TORO for at han sponserede gode pølser og drikke varer på dagen. Jeg har aftalt med Brian Hvilsom, at dette års juleafslutning afholdes på Langesø golf torsdag 6.december kl. 13.00. Vi håber naturligvis på en god opbakning og ser frem til at ser Jer alle.

Region Ribe

Tilmelding til samtlige arrangementer skal ske senest 1 dag før dato, til chefgreenkeeperen eller undertegnede.

Aktiviteter i Region Ribe 2007 Næste markvandring bliver i Vejen Golf Klub d. 12. sep. 2007 Vi mødes ved maskinhuset kl. 12

Vel mødt til sæsonen 2007 Med venlig hilsen Gyldensteen Golf, Kenneth Andersen Chefgreenkeeper

Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Tlf.: 2145 0209 cls.ribegolf@mail.tele.dk

Vores pokalmacth program arbejder vi på!!!!! Hilsen Christen.

G r e e n k e e p e r e n

No 2

Region Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golf Klub Tlf. +45 2048 4324 jk.jensen@tiscali.dk Markvandringer 2007 Info er på vej Næste ERFA møde: Info er på vej Kontakt din regionsleder for yderligere oplysninger

2 0 0 7

Region Sønderjylland Henning Lund Brundtlandbanen Mobil: 2165 2223

Markvandringer Brundtland golfbane. Tirsdag d. 7. august kl. 12.30, ved maskinhuset. Aktiviteter Jyske ”gule ærter” Golf match. Onsdag d. 3. oktober . Kaj L ykke Golf Klub. Årsmøde & DM- golf match. Uge 43 i Fåborg. Dette er et foreløbigt program, for en ny sæson. Husk på at når vi mødes er det for at styrke sammenholdet og udveksle erfaringer. Med håbet om at alle får en god sæson, samt at vi ses hver gang! Husk lige at ringe inden d. 7. august, om hvor mange I kommer. Vel mødt hver gang og venlig hilsen. Niels Christian Just.

Region Sydvest Sjælland

Region Storstrømmen

Mette Glarborg Skjoldennæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Anita Laugesen Golfklubben Storstrømmen Tlf. +45 54 82 80 80 anitalaugesen@privat.dk anitalaugesen@privat.d

Markvandringer Markvandring på Sydsjællands Golf Klub, tirsdag d. 25 september kl. 11.00. ERFA gruppen har møde kl. 9.00. Per Sørensen sørger for foredragsholder vedr. forsøgsgreen. Gule ærter Match for alle Regionens medlemmer afholdes på Vallø Golf Center, tirsdag d. 9 oktober Program: Morgenmad kl. 8.30 Gunstart kl. 10.00 Gule Ærter kl. 14.30

Markvandringer 2007 For HELE banepersonalet En sjællandsk bane eller to i august, nærmere herom senere Årets ERFA møder Erfamøde NY Næstved, torsdag den 14. juni 2007, kl. 10.00. Vi taler om samarbejde i alle afskygninger Erfamøde Falster, torsdag den 6. december 2007, kl. 10.00. Vi taler om APV og efteruddannelse af personale

Årets sidste arrangement for alle regionens medlemmer afholdes på Slagelse Bowling Center, tirsdag d. 20 no vember kl. 14.0015.00. ERFA gruppen mødes kl. 12.30

Tirsdag den 21. november kl. 10.00. Storstrømmen Golfklub – Livet i søen. Baneudvalgsformænd er velkomne. Vi mødes ved klubhuset torsdag den 14. december kl. 10.00.

Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne.

Maribo: Gule Ærter, torsdag den 15. november 2007, kl. 09.00

Firmalogo

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76 72 13 00 Fax 76 72 13 98

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Produkt

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Binadan A/S Frisbækvej 5 8766 Nørre Snede Tlf. 75 77 02 11 Fax 75 77 02 80

Jens Ove Pedersen Tlf. 75 77 02 11 Mobil: 40 10 02 20 e-mail: jens@binadan.dk www. binadan.dk

Anbefales til greens: 13-2-9 BINA-SPORT med mikronæring. Lugtfri langtidsvirkende organisk gødning.

Perfekt til grundgødning og til fairway.

BioNutria Danmark ApS Fårup Plantagevej 18 8990 Fårup Tlf. 86 45 28 88 Fax 86 45 28 14 e-mail: bio@bionutria-danmark.dk http://www.bionutria.dk

Sjælland Bjørn Boeskov Salgskonsulent Mobil: 40 42 90 86

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

DanGødning Møllebugtvej 7 7000 Fredericia Tlf. 76 20 14 80 Fax 76 20 14 99

Ole Sams Falkenberg Tlf. 76 20 14 72 Mobil: 20 14 61 06 e-mail: osf@dangodning.dk www. dangodning.dk

Hole In One – Flydende langtidsvirkende gødninger til golfbanen. Flydende Mikronæringsstoffer m.m.

Kan bestilles direkte: www.dangodning.dk eller hos Garta, samt div. Grovvareforretninger.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 86 82 58 11 Fax 86 80 14 72

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20 Fax 43 99 52 31 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 21 61 30 40 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Jylland, Fyn og øerne Ove Andersen Mobil: 20 43 90 87

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 21 68 18 35 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 64 44 25 33 Fax 64 44 25 07

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

DELTA OIL – SYD æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 40 45 97 70

•

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

GolfbaneProdukter ApS Strandpromenaden 8T, st. 3000 Helsingør Tlf. 49 20 06 99 Fax 49 20 05 71

Patrick Garnild

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen. Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Forskellige typer net også til private. Vinter fairwaymåtterTeeskilte der opfylder de nye miljøkrav. At levere til golfbanerne til de bedste priser og med topkvalitet.

e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk www.golfbaneprodukter.dk

•

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Green & Fairway ApS Industrivej 13 6330 Padborg Tlf. 62 20 13 20 Fax 62 20 13 25

Frank Persson fp@green-fairway.dk www.green-fairway.dk

– Bane / Klub og Range udstyr fra førende producenter. Måtter til både ude og indendørs brug, samt speciel måtter. Egen produktion i rustfrit stål. Bagskabe i diverse udførelser. Bagmærker og sponsorflag. Qualitets Range bolde også med logo tryk. Ny design linie af skilte til bane og klubhus. Nu også forhander for Range Maxx – bold automater/samlere.

– At kunne levere banen/klubben et allround kvalitets program, med dertil hørende rådgivning og opfølgning. Uden lang leveringstid og til den rigtige pris. Vi levere også renoverede Club Cars, til attraktive priser, ring og spørg efter vores aktuelle liste.

Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 70 27 05 09 Fax: 70 27 05 90

Morten Carlsen

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl. • Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Hunsballe Frø A/S Energivej 3 – P.B. 1050 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 4200 Slagelse Tlf. 58 57 14 70

Bjarne Frølund Mobil 40 45 97 04

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen. Greens, Fairways, Tee-steder, Roughs.

Få et tilbud på standardblandinger eller specielle blandinger sammensat efter dit ønske.

Kemira GrowHow, Kastelsvej 5, 7000 Fredericia, Tlf 79 22 33 66, Fax 79 22 33 52

Johnny Hansen e-mail: johnny.hansen@ kemira-growhow.com

SportCare GreenCare ParkCare

Kontakt distributør: ProDana Seeds A/S, tlf. 63 17 16 00

E. Marker A/S

Salg Danmark: Carsten Marker Mobil: 40 59 74 67

Miljøvenlige gødnings produkter til pleje af Greens fra Roots/ Novozymes i USA. Prizelawn gødningsspredere til professionel brug fra USA Graden dybde vertikal skærer fra England Lyle & Scott Greenkeeper kollektion.

At kunne levere markedets bedste produkter til pleje af greens helt naturligt og uden sprøjtemidler. Sikre greenkeeperen 100% problemfrie greens året rundt med organiske og biologiske plejeløsninger.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

mobil 4044 0037

e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 74 67 08 08 Fax 74 67 08 90 www.emarker.dk

Bjarne Palsov,

salgschef Mobil: 40 17 72 22

Stort gødningsprogram specielt sammensat til greens, fairways, idrætsanlæg, stadions, campingpladser mm.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 86 93 78 77 Fax 86 93 78 99

Ole Mikkelsen Tlf. 86 93 78 77 Fax 86 93 78 99

ParkLand

Jørgen Kleisdorff Tlf. 57 64 21 05 Mobil 40 53 52 09

Vertiflex 250 (vertikalskæring, og løvsugning m/opsamling) CombiTrailer, (græsslåning og løvsugning m/opsamling) Slagleklipper, Rotorskiveklippere, Målflytter, Komposter, www.parkland@parkland.dk CombiSkovl, Grusafretter.

Redskaber til Professionel vedligeholdelse af grønne områder.

Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 5250 Odense SV Tlf. 6317 1600 Fax 6317 1619

Jacob Arnkvist, Jylland Mobil 4011 9505

PRODANA skal i kraft af det bedste sortiment af kvalitetsprodukter og vidende medarbejdere betragtes som den mest attraktive samarbejdspartner på alle opgaver, der har med plænegræs at gøre.

Maskinfabrik A/S Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16

e-mail: prodana@prodana.dk www.prodana.dk

Turfline plænegræsblandinger SportCare og GreenCare specialgødninger FærdigGræs

Niels-Peter Jensen, Fyn og Sjælland Mobil 2287 7121

Jordbundsanalyser Sprøjtesåning Maskiner til anlæg og pleje af græsarealer

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 66 10 92 00 Fax 66 10 76 94 www.sc-svendcarlsen.dk

Søren Carlsen (Fyn) Mobil 20 10 92 00 Boye R. Thomsen (Jylland) Mobil 40 16 92 00 Jesper Rej (Sjælland) Mobil 21 73 41 00

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC - Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 32 50 29 02 Fax 32 46 54 60

Ole Knuth, konsulent Øst for Storebælt Mobil 40 30 40 00

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Poul Michaelsen, konsulent Vest for Storebælt Mobil 20 48 65 06

Opmåling til ny- og omprojektering af anlæg Udstykning og ejendomsjuridisk rådgivning Dokumentation af banelængder Digitale terrænmodeller Volumenberegninger www.vektor.as Fladenivellement adm@vektor.as Afsætning Medlem af Ddl og PLF

... vi har prøvet det før Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 03 72 Frederiksberg Tlf. 45 87 03 72 Faxe Tlf. 56 71 43 08

G r e e n k e e p e r e n Medlemskab …

Ja, tak

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:

By:

Mobil.:

Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeperassistent kr. 700,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 425,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By

GREENKEEPEREN Kirkedalsvej 6 +++0105+++ 8732 Hovedg책rd

det bedste græs til golf græssorter lig med topkvalitet Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

SEMENCO Dansk repræsentant Semenco - Hovedvejen 128 - 4720 Præstø - Tlf. 5598 1085 - Fax 5598 1116 - E-mail: info@semenco.dk www.barenbrug.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

The Scandinavian Way ...et komplet gødningsprogram af flydende biologisk gødning! Dækker ethvert behov for næringsstoffer og sikrer samtidig en særdeles høj sundhedsstatus på græsserne.

Med flydende biologiske gødninger fra BioNutria Danmark opnås blandt andet: En meget høj sundhedsstatus på græsserne Et fordelagtigt forhold mellem rod og bladvækst At græsserne, i løbet af max. en time, efter udbringning antager en smuk dybgrøn farve En særdeles gunstig miljøprofil ...og naturligvis kan gødningerne formuleres, så de dækker individuelle ønsker og behov.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Fårup Plantagevej 18 · 8990 Fårup · Danmark Tlf. +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14 · bio@bionutria-danmark.dk www.bionutria.dk