2009 # 2 Greenkeeperen

reenkeeperen

>> N o 2

2 0 0 9 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Græssernes vækstpotentiale Ukrudt i danske sportsplæner Landevejsrytter i front for Lübker The Duck Club in Kosovo

Herbatox

®

BV Plænerens

Herbatox BV Plænerens kendetegnes ved:

• • • • • •

Det eneste bredspektret godkendte ukrudtsmiddel til plæner.

En unik formulering der maximerer de enkelte aktive stoffers effekt.

Sikker effekt mod ukrudts problemer i plæner.

Sikkert at anvende på alt etableret græs.

Hurtigt virkende.

Fås i 1,5 og 5 l. emballager.

Læs altid etiketten før brug

For yderligere information Telefon: 24 29 99 72 Mail: carl-peter.elgaard@bayercropscience.com www.bayer-es.dk

Slap af og nyd livet med John Deere Når du vælger John Deere, er din investering og garanti for kvalitet i de bedste hænder. Du skal jo også have tid til at tænke på andet end planlægning, e-mails, budgetter osv. Der er så mange andre ting, der er sjovere. Kontakt din aut. John Deere golfforhandler og få gode råd til, hvordan du får mere tid til at nyde livet.

Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

B1118

www.johndeere.dk

B e s t y r e l s e >> I n f o <<

Formand: Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Mobil: 3061 9272 E-mail: ebdrup@mail.tele.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: per_sonja@privat.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Per Knudsen Prodana Seeds A/S Telefon: 6317 1600 Mobil: 4011 9505 E-mail: pek@prodana.dk

R e g i o n s l e d e R e >> I n f o <<

Bornholm Bent Ruben Larsen Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 Nordjylland Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002 Viborg John Mikkelsen Tange Sø Golfklub Mobil: 2279 1490

Hans Jørgen Krath Ebeltoft Golf Club Mobil: 2467 6353

Søren Nicholson Vesterbro Torv 8, 2. tv., 8000 Århus C Mobil: 6076 1401 E-mail: sorennicholson@gmail.com Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Jeppe Krogh Kristensen Garnisionsvej 14, 2. tv.

3520 Farum Mobil: 2961 2056 E-mail: jkk@gb4.dk Suppleanter Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: E-mail: hoejhus@youmail.dk

Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Amaliegade 49, 1256 København K Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Miljøkonsulent: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Vejle Morten Terkelsen Give Golf Klub Mobil: 2292 6343 Ribe Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Telefon privat: 2145 0209 Telefon arbejde: 7544 1455

Sjælland og Lolland-Falster Mette Glarborg Skjoldnæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861

Sønderjylland P.t. ingen regionsleder

Århus P.t. ingen regionsleder

Fyn thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078

Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242

4 <<

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

Greenkeeperen

>> 1 2 0 0 9

<<

Professionel leverandør af: • • • • • • •

græsfrø færdiggræs sprøjtesåning gødning og plejeprodukter maskiner blomsterløg blomsterfrø

PRODANA tilbyder et bredt produktsortiment til professionel pleje af spillefladen og vækstlaget, såvel som vi tilbyder de absolut bedste græssorter til nyog eftersåning.

Faglig ekspertise Vi står altid til rådighed med en solid faglig ekspertise og sparring.

Kontakt os for afklaring at netop dit behov.

Professionel græspleje www.prodana.dk Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

I n d h o l d >> I n f o <<

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 2

2 0 0 9 <<

g re e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

dør

!

Græssernes vækstpotentiale Ukrudt i danske sportsplæner

.dk

The Duck Club in Kosovo No 2 2 0 0 9

70 411 91

Landevejsrytter i front for Lübker

Forsiden: Vale do Lobo/Royal, Algarve, Portugal · Foto: Birger Bromann

Hvor står golfsporten i Danmark anno 2009? .....

10

Dansk fordelsklub efter hollandsk model ...........

12

Græssernes vækstpotentiale ...............................

16

For fulde sejl til golfbanerne ................................

22

Ukrudt i danske sportsplæner .............................

24

Pay & Play på Møn ................................................

32

Golfklubben på heden – nær storbyen ................

34

Brandflot klubhus i Brande ..................................

38

Konkaver må jages på Samsø-greens ... .............

42

Ansigtsløftning til en 81-årig ...............................

44

Trent Jones-banen på Skjoldnæsholm ...............

48

Nærværende caddiemaster .................................

52

De tromler og sliber knive ....................................

54

Landevejsrytter i front for Lübker ........................

58

Hurup – et nyt spillested ......................................

60

The Duck Club in Kosovo .....................................

62

Falster Golf satser nyt og anderledes .................

64

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 2 23. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson 6 <<

No 2

2009

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800 Deadline for næste nummer: 14. august 2009

De bedste materialer til golfbaner Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Topdress og Vækstlag m.m.

GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix BaneMix Topdres Kvartsand Vækstlag Diverse DressNet Biosol (org. gødning) Vaminoc G (Mykorrhiza) Maskinløsninger f.eks.

Vertikalskæring Verti-drain Topdresning

l e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

no

2

2 0 0 9 <<

Vi ved også, at nøglen til endnu bedre pasningsstandard på golfbanerne ligger i gode ansvars- og arbejdsforhold for greenkeeperstaben, i gode maskiner,og sidst men ikke mindst i dygtige og veluddannede greenkeepere, som har viljen og evnen til at forkæle et stykke velplejet natur i nemme såvel som vanskelige tider.

Selvfølgelig kræver det også dygtige, ansvarsbevidste og veluddannede ledere (chefgreenkeepere, course-manager’s), som vi efterhånden har mange af, men som vi aldrig kan få for mange af, hvis ovennævnte skal gennemføres med synlig effekt.

Stadig flere antal spillede golfrunder og stadig strengere krav fra myndighederne vedrørende hensynet til miljø’et og brugen af pesticider, vand og gødning stiller ligeledes stadig stigende krav til greenkeepernes dygtighed, viden og uddannelse.

Det er klart, at de tanker, som vi her bringer til torvs koster penge – endda mange penge, men hvem vil ikke gerne spille golf på en super-velplejet golfbane, og hvem vil ikke gerne være optimalt stolte over at præsentere – eller fortælle om deres hjemmebane, som jo for stort set alle golfere er deres favoritbane? – heldigvis da.

Og hvis vi løfter i flok, så er det jo pebernødder, vi taler om, f.eks 20 kr. eller ½ fadøl pr. golfer pr. år, så er vi i stand til at forbedre uddannelse, lærerkræfter, lærebøger, efteruddannelse, lederuddannelse, arrangere kurser, deltage aktivt i det internationale samarbejde, forbedre banekonsulentordningen, og meget, meget mere.

En moderne, veldrevet golfklub, anno 2009 er en moderne virksomhed, og det er vel klart for enhver, at jo bedre virksomhedens produkt (læs: golfbanen) er, jo bedre.

Indtjeningsmulighederne Lad os heller ikke glemme, at den bedste golfbane giver de bedste muligheder for at fastholde eller endda forøge medlemstallet, hvilket bestemt ikke er uinteressant i disse økonomiske tider.

Altså kære bestyrelser i DGU, DGA og alle golfklubber, lad os hæve det i forvejen meget billige medlemskontingent til DGU med f.eks en flad 20’er og lad os tænke på, at formålet udelukkende tjener en forbedring af pasningskvaliteten generelt på vore danske golfbaner Lad os huske på, at de undersøgelser, som er foretaget om emnet helt krystalklart viser, at vore golfspillere har 2 ting, som de prioriterer meget højt: En god og velplejet golfbane og et godt klubliv.

8 <<

Kære bestyrelser i dgu, dga og danske golfklubber

Vi skriver denne leder til jer, fordi vi mener, at tiden er inde til, at I kommer videre i jeres samarbejde til glæde og gavn for vore danske golfspillere.

Formålet med et tættere og mere formaliseret samarbejde skal naturligvis være at højne standarden på vore golfbaner. Vi ved godt, at der i de senere år er sket en væsentlig forbedring i pasningsstandarden på vore danske golfbaner – generelt set – men vi ved også, at det kan blive endnu bedre – og meget bedre.

Patenteret DPA klippeled Reelmaster er udstyret med DPA klippeled hvor dobbelt præcisionsjustering efterlader et perfekt og præcist ensartet klip.

Vælg mellem 3 forskellige DPA klippeled med 12,7 cm klippecylinder med 8 blade eller 17,8 cm klippecylinder med 8 eller 11 blade.

Nyudviklet Edge Max underkniv med forkant af værktøjsstål holder op til tre gange længere end en standard underkniv.

Stort udvalg af ekstra tilbehør f. eks. roterende bagrullebørste, groomer, broomer m.m.

Reelmaster® 5010 serien Fuldhydrauliske brugervenlige letvægts fairwayklippere. Dieselmotorer med ydelser på 28 HK, 35 HK og 44 HK, kombineret med 2- eller 4-hjulstrukket Cross Trax® system, er nok til at klare den mest kuperede golfbane. Egenvægt fra 1086 kg.

Sand Pro® 3040 & 5040 serien Udstyret med det patenterede QAS (Quick Attach System) gør redskabsskift af de for-, bag-, og midtmonterede redskaber lynhurtigt og effektivt - helt uden brug af værktøj ! Med QAS har du altid det rette redskab parat til enhver opgave. - Vælg mellem 17 forskellige redskaber, og få maksimal udnyttelse af din Sand Pro®.

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S SC-Svend Carlsen A/S · Lunden 10 · Aasum · 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 · Fax 6610 7694 · E-mail: svendcarlsen@adr.dk · www.sc-svendcarlsen.dk

ArtIkel

Hvor står golfsporten i Danmark

anno 2009?

Af Jacques Borggild

Vi har i tidligere numre af “greenkeeperen” behandlet dette emne – måske lidt mere sporadisk, men vi vil gerne have lidt mere “kød” på denne gang og har derfor spurgt 3 fremtrædende ledere i den danske golfverden om deres syn på udviklingen i golfsporten? Er vi i krise, hvis ja, hvad gør vi så for at løse krisen, hvad arbejder vi med, hvad er vore visioner og fremtidsplaner, hvad bekymrer os og hvad glæder os? – der var meget at spørge om og vi fik mange gode svar.

Søren Clemmensen DGU Er Golf Danmark i krise?

– Nej det synes jeg bestemt ikke, at man kan sige. Der er naturligvis nogle af de store private anlæg, som er opstået efter meget høje investeringer, eller hvor finansieringen har været afhængig af salg af golfhuse omkring golfbanen, eller et vist, ret højt medlemstal, som har problemer, og der er også i visse dele af Danmark nogle golfklubber, som har problemer på grund af for lave medlemstal og for få greenfee-indtægter, men generelt set mener jeg ikke, at man kan tale om krise i den Danske golfverden.

Har DGU mistet medlemmer i 2008? (nettotal).

– Nej, vi troede faktisk på et vist tidspunkt, at nettotallet af medlemmer ville falde noget, men det er ikke sket, tværtimod har vi kunnet konstatere en nettotilgang af medlemmer på ca. 3.000, hvilket faktisk er den højeste tilgang af medlemmer indenfor DIF i 2008. Der er jo i alle golfklubber en afgang af medlemmer på ca. 8 procent om året på grund af dødsfald, flytninger, ophør med golfspil osv. Men nettotilgangen har altså været let positiv.

Bestyrelsen i DGU træffer jo alle politiske beslutninger, hvad arbejder i med for øjeblikket?

– Vi har altid gang i en del nye ideer og projekter, som skal besluttes, jeg tror at noget af det vigtigste lige nu, hvor vi jo skal sætte alle sejl til for at fremgan10 <<

gen i golfklubberne og dermed i DGU kan fortsætte, er en stillingtagen til, om vi skal foretage en opblødning af de hidtidige principper omkring medlemskaber, om vi altså skal tillade forskellige fleksible medlemskaber, som ikke kræver, at man er fuldtids, aktivt medlem af en golfklub.

– Vi har nedsat en arbejdsgruppe, bestående af både tilhængere og modstandere af fleksible medlemskaber og denne gruppe vil gå i dybden med forskellige problemsstillinger og foretage en indstilling til DGU’s bestyrelse så hurtigt som muligt, hvorefter vi så i bestyrelsen beslutter hvad der skal ske.

– Min personlige holdning er, at vi ikke indenfor dansk Golf kan gå fra at være en elitær sport til at være mere en folkesport, uden også at tilpasse os de krav og forventninger, som nye golfspillere, måske især unge golfspillere måtte have omkring nye kategorier af mere fleksible medlemsskaber end hidtil. anno 2009.

– Lad mig her i øvrigt rette den misforståelse, at DGU ikke stiller krav om, at en golfspiller skal være medlem af en golfklub for at kunne spille en golfbane. Det er udelukkende klubberne selv, som bestemmer dette og jeg kan da f.eks. fortælle, at man i min egen hjemmeklub, Odense golfklub har besluttet, at medlemmer gerne må tage en gæst med på golfbanen, og at vedkommende må spille banen uden at være medlem, blot der betales greenfee. Det er så medlemmet, som er ansvarlig for, at etikette og golfregler overholdes, og at der vises hensyn til golfbanen.

Hvad med de rigtigt mange, som spiller deres golf på Pay & Play-banerne?

– Ja, der er netop foretaget en stor undersøgelse af danskernes fritidsbeskæftigelser. Denne viser, at ca. 4 procent af danskerne spiller golf i en registreret golfklub med grønt kort. Jeg tror nu at det rigtige tal er godt og vel 3 procent eller omkring 160.000, men lad nu det være. Herudover viser undersøgelsen at der er et sted imellem 50.000 og 100.000, som spiller golf på en pay & play bane og naturligvis vil vi da meget gerne have dette store antal golfspillere med ind under DGU’s vinger – på den ene eller anden måde. Jeg ved da også, at der er en del Pay & Play anlæg, som seriøst ønsker at oprette golfklubber, så jeg håber, at det meget snart lykkes at finde en brugbar løsning på denne problematik.

Hvad med medlemskaber uden indskud, lavere kontingenter og nedsættelse af greenfee for at trække medlemmer til og for at klare økonomiske problemer?

– Det er jo ikke noget, som DGU blander sig i, men vi modtager da henvendelser om dette.

– Man kan jo have forskellige holdninger til medlemskab uden indskud. Nogle vil mene, at der ikke bør gøres forskel på bestående og kommende medlemmer, andre vil opfatte det sådan, at det jo er for at beskytte klubbens økonomi og dermed de bestående medlemskaber,, at man foretager disse tiltag. Personligt har jeg ingen holdning til dette.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

12/12/05

16:24

Side 11

>> H v o r

står Golfsporten I danmark anno

Undersøgelser blandt golfspillere har vist, at de ting, som de sætter højest,er en høj pasningssstandard på deres hjemmebane og en god atmosfære i klubben. Hvad siger Du til dem som foreslår, at man hæver DGU’s kontingent med f.eks 20 kr. pr. medlem pr. år og så allokerer disse penge til højnelse af greenkeepernes uddannelse, bedre lærebøger, bedre lærerkræfter, specialkurser om f.eks sygdomme på golfbanen, pleje af miljøet, internationalt samarbejde, en styrkelse af banekonsulentordningen osv osv. Dette ville jo uden tvivl betyde en kraftig generel højnelse af kvaliteten af vore golfbaner. Det kunne ligeledes betyde en svækkelse af afgangen fra golfsporten og en styrkelse af tilgangen?

– Jeg synes, at det er en fantastisk god idé, som jeg personligt meget gerne vil støtte. Men det er jo en politisk beslutning i DGU’s om vi skal opfordre vore medlemmer til en tilbestyrelse, sportsbaner, kontingentforhøjelse på f.eks 20 kr. pr. medlem pr. år. Da det jo teesteder, fairer Greenkeeperforeningen, altså DGA, som i de senere år har arwaysmed ogf.eks greens bejdet meget greenkeeperuddannelsen, vil jeg opfordre DGA’s bestyrelse til, hvis man altså kan støtte det forslag, som skitseres her, at fremsende en detailjeret beskrivelse af forslaget, også indeholdende, hvad man konkret har af pengebehov og hvad pengene skal anvendes til. DGU’s bestyrelse vil så tage stilling til sagen, men som sagt, jeg synes at det er et udmærket forslag, som bestemt kan bidrage kraftigt til at højne golfsporten i Danmark.

OPTIMÉR DIN BANE MED

VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Hvordan ser DGU’s økonomi i øvrigt ud anno 2009?

– Desværre måtte vi konstatere en underskud i millionklassen i 2008, primært på grund af et meget stort underskud på Nykredit Masters, Europatouren for kvinder på Helsingør Golfklub’s bane.

Dette betød et kraftigt indhug i DGU’s stødpudekapital på ca. bland. eftersomditvi skal ønske 40 procent Individuelle og det er naturligvis et forhold, forsøge at ændre på i de kommende år. DGU’s nuværende Konkurrencedygtige priser budget for dette år, som vi har fået godkendt af repræsentantskabet viser et underKort leveringstid skud på ca. 800.000 kr., men vi har meddelt repræsentantskabet, Kvalitet uden at vi vil forsøge at bringe dette kompromis underskud ned til 0 kr. jeg håber så, at dette vil lykkes for os, selvom situationen ikkelevering er katastrofal, Rationel produktion, sikker hvis det ikke skulle lykkes helt.

– DGU skal jo ikke være en pengemaskine, men en organisation, som repræsenterer de Danske golfklubbers, og dermed golfspillernes interesser bedst muligt og det bestræber vi os på.

– Vi har i øvrigt, også for at tilpasse os den økonomiske og finanEfter USGA sielle situation i verden og i Danmark slanket organisationen med i Optimal kornkurve alt ca. 1.5 mio. kr. i indeværende år. 0,5 - 1,4 mm

BUNKERSAND

Ens spillebetingelser i alle vejrforhold

Hvad bekymrer Dig i golf-Danmark og hvad er Du glad for? udgifter tiltil etiketten Ingen ekstraordinære – Jeg er bekymret over nogle golfspilleres holdning slibning greenklippere og til golfreglerne.

Jeg af finder det helt uacceptabelt, at – desværre for mange – golfspillere tager meget let på golfreglerne, plejer deres handicap og altså sætter personlige interesser over golfsportens interesser. Jeg er også bekymret over nogle golfspilleres vilje til at lukke hurtigere spillende bolde igennem, og dermed deltage aktivt i at holde tempoet på golfbanerne nede. Jeg håber, at vi kan holde dette problem nede, eller helt få det stoppet, også selvom vi måske vedtager mere lempelige regler for medlemsskaber.

– Lad os aldrig glemme, at golfsporten er en gentleman-sport og at vi som oftest er vore egne dommere, når vi udøver denne dejlige sport. www.dansand.dk – Jeg er glad for, at den krise, som samfundet – både det interG r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 ? << A r t I k e l

BUNKEREN ?

Problem for nogen – en udfordring for andre …

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

255641_bladet_4_05

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør

2 0 0 9 <<

til det meste og de fleste >> 11

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

11

A r t I k e l >> H v o r

står Golfsporten I danmark anno

nationale og det nationale- for øjeblikket er ude i, ikke indtil nu har betydet, at vi har mistet medlemmer. Der vil måske komme en afmatning af de meget store tilgangstal til golfsporten, som vi har oplevet i en årrække, men jeg håber, at der til stadighed vil være flere og flere danskere, som vil nyde – og nyde godt af vores dejlige golfsport.

Bendy Sørensen Er Golf-Danmark i krise?

– Nej det mener jeg ikke, at man kan sige, men der er naturligvis en del af de store, nye golfanlæg, som er – og nok vil være nødlidende

2 0 0 9 ? <<

– Der er også visse områder af Danmark, hvor der i nogle år har været oprettet for mange nye golfklubber og golfanlæg, så mange, at der nogle steder ikke er medlemsmæssig baggrund for dem. Når man så samtidig betænker, at greenfeeindtægterne nok ikke vil stige i disse økonomisk urolige tider, så kan man godt være bekymret for nogle golfklubbers fremtid.

– Når dette er sagt, så må man jo ikke glemme, at fremkomsten af mange af de store, nye golfanlæg uden tvivl har haft en afsmittende virkning på pasningskvaliteten af vore golfbaner samtidig med, at uddannelse og efteruddannelse har bevirket

at den generelle kvalitet af vore greenkeepere er blevet kraftigt forbedret.

Har DGA mistet medlemmer?

– Nej, jeg tror at antallet af medlemmer i DGA er stort set uændret, men jeg vil da gerne benytte lejligheden til at opfordre alle greenkeepere til at være medlem af deres interesse-organisation. De allerfleste er heldigvis medlem i foreningen, men vi mangler stadig nogle stykker.

Hvad arbejder DGA med for øjeblikket?

– Vi har som altid mange (golf )bolde i luften. Problemet er at få den nødvendige tid til at arbejde med de problemer, som vi

De 3 ledere er :

Søren Clemmensen, formand i Dansk Golf Union, den næststørste sportsorganisation indenfor det danske idrætssamarbejde, Dansk Idræts Forbund, med sine ca. 160.000 aktive medlemmer i ca. 175 golfklubber + et større antal passive medlemmer. Søren Clemmensen er tidligere succesrig direktør i LACTOSAN A/S i Ringe, tidligere formand i Odense Golf Klub og selv ivrig golfspiller med lavt handicap i samme golfklub, ofte sammen med Fru Ulla, selv entusiastisk golfspiller i Odense Golfklub. Søren Clemmensen er netop her i starten af maj fyldt 65 år. (tillykke Søren Clemmensen, det kan man bestemt ikke se på Dig).

12 <<

Bendy Sørensen, formand i Danish Greenkeepers Association, de Danske greenkeeperes interesseorganisation, Chefgreenkeeper på PROARK GOLF’s Odense Eventyr, course Manager på Proark Golf ’s nye superanlæg i Kildebjerg ved Ry, tidligere formand for Torsdags-herreklubben i Odense Eventyr, autodidact,meget dygtig chefgreenkeeper med sans for detailjerne, har adskillige gange sat Eventyr-banen op til store, internationale golfmatcher, f.eks EM for amatørherrer, European Challenge Tour, LET, Ladies European Tour, Nykredit Masters, selv ivrig golfspiller med lavt handicap. Bendy Sørensen er 51 år gammel.

Morten Backhausen, nyudnævnt direktør i Dansk Golf Union, afløste Carsten Tuen, Generalsekretær pr. 01 April 2009. Morten Backhausen kom fra en stilling som sportschef i DGU, bestyrelsesmedlem i DGU Erhverv A/S, HA-uddannelse, HD i organisation og ledelse, Læser for øjeblikket MBA, færdig i Oktober 2009. Morten Backhausen har spillet golf siden sit 8. år og har været professionel golfspiller i 6 år. Spiller naturligvis stadig golf i handicap 0.

Morten Backhausen er 37 år gammel.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> H v o r

synes er vigtige for vore medlemmer, og at finde de nødvendige penge til at gennemføre de ting, som vi gerne ville.

– Vi har udarbejdet et helt nyt sæt vedtægter til greenkeeperforeningen. Disse vil vi forelægge til vedtagelse på foreningens årlige generalforsamling, som afholdes i Fåborg i Oktober måned.

– Vi arbejder til stadighed på at forbedre uddannelsen for greenkeepere, herunder også efteruddannelse, kurser og lederuddannelse. Der er sket meget i de senere år, men vi kan komme langt videre.

– Jeg har i øvrigt med meget stor interesse bemærket forslaget om at hæve årskontingentet til DGU med f.eks 20 kr, pr,. medlem pr. år og så anvende disse penge til forbedring af pasningskvaliteten på vore danske golfbaner via bedre uddannelse af greenkeeperne osv. Vi arbejder lige nu med et konkret oplæg til DGU, som vi vil fremsende i den nærmeste fremtid, og vi håber, at DGU’s bestyrelse og repræsentantskabet og klubberne vil se positivt på vort oplæg.

– Der er for mig overhovedet ingen tvivl om, at de fremkomne forslag vil være med til at højne kvaliteten på vore golfbaner betragteligt.

Hvordan ser økonomien ud i DGA anno 2009.

– Efter et stort underskud på grund af et meget dyrt årsmøde med mange og dyre foredragsholdere for 3 år siden i Vejle har vi været meget påholdende med udgifterne i de seneste 2 år og tingene er nu ved at være genoprettede, men vi skal stadig tælle hver krone og passe meget på vore udgifter.

Er der ting, I gerne vil ændre i greenkeepernes forhold til golfklubberne?

– Uha ja, vi mener stadig, at organisationsformen i mange golfklubber er for gammeldags og ikke lever op til det, som en moderne golfklub egentlig burde være.

En moderne virksomhed af mellemstørrelsen med gode forhold for medarbejderne, god lederstil, gode personalegoder og de rigtige ansvarstildelinger og kompetencer for vore medlemmer. Der er sket noget, men der er lang vej endnu.

– Vi mener f.eks ikke, at en mere eller mindre tilfældig baneudvalgsformand skal være “chef ” for en veluddannet chefgreenkeeper.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

står Golfsporten I danmark anno

Hvad er Du bekymret over på vore golfbaner, og hvad er du glad for?

– Jeg er meget bekymret over spilletempoet som ofte er alt for langsomt og ødelægger en ellers god golfrunde for alt for mange.

– Jeg er bekymret over de mange spildtimer, som vi greenkeepere får på grund af især ældre medlemmers holdning til greenkeeping. Jeg har beregnet, at vi, blot på Odense Eventyr har en spildtid på i hvert fald 3-4 timer om dagen i ca. 210 dage om året, eller en årlig omkostning på ca. 250.000 kr. Vi venter og venter på at de ældre spillere forlader greens, fairways eller teesteder, således at vi kan gøre vort arbejde, et arbejde, som jo skal gøres og som jo er i alles interesse for at vi sammen kan få den flottest mulige golfbane.

– Når jeg så tænker på, at de samme kategorier af medlemmer ofte spiller for nedsat kontingent og ofte er kraftige modstandere af kontingentstigninger og penge til træningsbolde, ja så kan jeg godt blive rigtig irriteret. Måske skulle man overveje at lave restriktioner for disse medlemmers spilletider på banen, således at greenkeeperne kan gennemføre deres arbejdsopgaver uden så mange forsinkelser.

– Jeg er glad for at den gennemsnitlige pasningskvalitet på vore danske golfbaner er steget anseeligt i de senere år, og at dette primært skyldes vort store arbejde med uddannelse, kurser, efteruddannelse og lederuddannelse af den nye generation af greenkeepere. Jeg håber, at vi kan få mulighed for (læs: økonomi) at intensivere dette arbejde i de kommende år til glæde og gavn for Danske golfspillere. Jeg håber også at vi kan få bedre økonomi og muligheder for at forbedre markedsføringen af vort erhverv og at “guleroden” for at få veluddannede greenkeepere til at gå ind til en chefgreenkeeperstillingh vil forbedres betragteligt.

Morten Backhausen Er der krise i Dansk Golf?

– Nej, det mener jeg ikke. Vi har fastholdt vore medlemstal og endda forbedret dem en smule, hvad vi ikke havde forventet.

– Der er naturligvis nogle golfanlæg og nogle golfklubber, som ikke har den bed-

2 0 0 9 ? << A r t I k e l

ste økonomi, men jeg mener, at det nok snarere skyldes en for stor optimisme på et golfmarked, som har været i kraftig fremdrift i en del år.

Hvad arbejder den nye Direktør i Dansk Golf Union med?

– Jeg tror, at en af de vigtigste opgaver er at få genoprettet DGU’s stødpudekapital, som jo blev kraftigt reduceret på grund af et stort underskud i 2008, primært på grund af vore forpligtelser overfor Damernes Europatour i Danmark, Nykredit Masters. Det kommer nok til at vare nogle år, før vi igen giver os i kast med et sådant arrangement.

– Vi har slanket organisation ved desværre at måtte sige farvel til nogle medarbejdere, hvilket naturligvis aldrig er rart, men det var nødvendigt.

– Vi har gennemgået vore serviceopgaver overfor golfklubberne og mener nok, at vi kan opretholde serviceniveau’et, hvilket naturligvis er vigtigt for os.

– Vi arbejder endvidere med et omkring skolegolf, hvor vi i 2008 har uddannet ca.

350 lærere over hele landet til at kunne instruere eleverne i golfspillets svære, men også spændende kunst. Vi håber, at dette projekt fremover vil betyde mange nye medlemmer i golfklubberne.

Hvad er DGU’s omsætning og hvor får i Jeres penge fra?

– DGU’s omsætning er på ca. 40 mio. kr. om året og vore indtægter kommer fra medlemskontingenter, fra Dansk Idræts Forbund samt fra Team Danmark, som støtter elitegolfen. Endvidere har vi gode sponsorer, som støtter os, og DGU Erhverv A/S. oppebærer ligeledes gode indtægter.

Er Du glad for Dit nye Job? – Meget. Jeg har jo spillet golf siden jeg var 8 år og det er jo en drøm at få lov til at arbejde professionelt med golfsporten – ikke mere som spiller, men i et ansvarsfuldt job i golfklubbernes egen organisation, DGU. I de seneste år har jeg så arbejdet med den rent sportslige og konkurrencemæssige del af sporten og jeg glæder mig enormt til nu at have ansvaret for den administrative del af DGU. >> 13

ArtIkel

Dansk fordelsklub efter hollandsk model Revolution. Ny initiativ i dansk golf, LoyalTee Club, giver mulighed for greenfeemedlemskab og -rabatter Af Jens Christensen

Golfservices A/S, et søsterselskab til Hørsholm Golf A/S, har med inspiration fra Holland, hvor systemet har fungeret med stor succes og efter tre år har fået 25.000 medlemmer, introduceret LoyalTee Club i Danmark.

LoyalTee Club er et fordelsprogram, der giver medlemmerne store besparelser på greenfee i ind- og udland samt på en lang række andre services som bl.a. golfophold og træningslektioner.

Desuden bryder LoyalTee Club med traditionerne og tilbyder klubløse golfere et greenfeemedlemskab af den svenske Vikbolandets Golfklubb, der som fuldgyldigt medlem af Sveriges Golfforbund udsteder og registrerer handicaps efter gældende internationale regler. Vikbolandets Golfklubb har en 9 hullers-bane beliggende ved Norrköping i Östergötlands Len på den svenske østkyst.

– Vi har i en årrække kigget hollænderne over skulderen og konstateret, at LoyalTee Club har fungeret med meget stor succes der. Og vi tror fuldt og fast på, at konceptet også passer godt til danske golfspillere, klubmedlemmer som ikke-klubmedlemmer, som ønsker at spille mere greenfee-golf, siger den tidligere Europa Tour-spiller og landstræner, Anders Sørensen, der er Golfservices’ tovholder på introduktionen.

Forsøgskaniner Medlemmerne af Hørsholm Golfklub har igennem et par år fungeret som forsøgskaniner for LoyalTee Club, og deres feedback har udelukkende været positiv.

Der ydes i dag mellem 20-50 procent rabat på greenfee på en lang række baner i bl.a. Spanien og Frankrig, og i Danmark er foreløbigt otte golfklubber med i Loyal14 <<

Tee samarbejdet. Her får man først og fremmest individuel rabat på greenfee, typisk 20 procent, i 2009. De otte klubber er Vallø, Lillebælt (Middelfart), Gyldensteen (Bogense), Royal Oak, Breinholtgaard, Løgstør, Aarhus og Hørsholm.

Af baner i udlandet kan nævnes populære Golf del Sur på

Den populære Golf del Sur-bane på Tenerife giver 50 pct. rabat til medlemmerne af LoyalTee Club.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> d a n s k

Tenerife, Panoramica ved Barcelona, begge med 50 procent rabat på greenfee, og hele fire baner på Costa del Sol med rabat på hhv.

25 og 50 procent. Senest er Aroeira ved Lissabon kommet til samt tre baner i Florida, Kissimee Bay og Remington i Orlando samt Rotonda ved Fort Myers.

– Det koster 250 kr. om året at være medlem af LoyalTee Club, så skal man på golfferie i Spanien eller Frankrig, kan man tjene medlemskabet ind på blot én runde, eller på to-tre runder på de danske baner. Dertil kommer så alle de andre tilbud, der hen af vejen vil komme medlemmerne til gode, siger Anders Sørensen.

– Golf er en meget traditionsbunden sport, og det tager altid lidt tid at introducere noget nyt. Men jeg tror, at tiden er moden til et koncept som LoyalTee Club, og vi regner med at få ca.

9.000 medlemmer i løbet af kort tid. Vi synes jo, at ideen er et meget stærkt alternativ til alle de golfspillere, der i dag står uden medlemskab, er lang distance medlemmer eller har et svensk medlemskab, siger Anders Sørensen. Ønsker man at få registreret sit handicap via et greenfeemedlemskab af LoyalTee Club og Vikbolandets Golfklubb, så koster det yderligere 300 kr. om året. Dermed kan LoyalTee Club altså tilbyde fuldgyldigt medlemskab for blot 550 kr. om året – og tilmed sikre rabat på greenfee.

Officiel registrering – Vi håber på, at Dansk Golf Union på sigt også vil registrere handicaps for klubløse golfspillere mod betaling af en licens svarende til, hvad golfklubberne i dag betaler DGU pr. medlem – på samme måde som man i dag gør det i blandt andet Holland og Tyskland. Og vi håber, at LoyalTee Club kan medvirke til at bane vejen for en officiel dansk handicapregistrering af klubløse golfspillere, siger Anders Sørensen.

Man kan melde sig ind i LoyalTee Club på www. loyalteeclub.dk hvor man kan læse alt om klubben og de mange fordele. Det er meget enkelt at tilmelde sig via klubbens websted og så snart ens betaling er registreret, modtager man en email med sit medlemsbevis i PDF. Og kan derfor opnå rabat på greenfee med det samme. LoyalTee Club gør opmærksom på, at alle normale regler og begrænsninger for gæstespil på de enkelte baner naturligvis også gælder for LoyalTee Club medlemmer, der trænermæssigt foreløbig kan gøre brug af Landström Golf Academy i Hørsholm Golf og af Mark Gates i Haderslev Golfklub.

Baggrunden for at medtage greenfeemedlemskabet i konceptet er Idrættens Analyseinstituts undersøgelse »Danskernes Motions og Sportsvaner 2007,« der siger, at seks pct. af den danske befolkning spiller golf. Det er kun tre pct. af de registrerede medlemmer af danske klubber, og dermed må der være basis for mange medlemmer af LoyalTee Club.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

fordelsklub efter Hollandsk model

<< A r t I k e l

Grøn fagmesse på Sandmoseskolen Den 11. juni 2009 kl. 9.00 - 15.00 Sandmoseskolen er igen i år stedet, hvor du kan mødes med andre branchefolk og få inspiration.

Se nyhederne, deltag i aktiviteterne og få mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr og produkter.

Vi ses til en hyggelig dag.

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

e d r o v Vil

nnelse

sudda v r e v h r Ny e

lsen læg. ddanngoelfbaner eller idrætsan u r e p e e d Greenkeeper arbejder du me enk

Som gre

g du f. eks: ne anlæ en lærer tilhørende grøn g registrere ls e n n a o e dd g Under u ræsarealer og d vandingsanlæ lde je g er • at ple le og vedligeho f maskin tioner a stil ra a p re .

• at ind ruget e mindre er/anlæg vandforb olde og foretag sisterende ban k h e e g e li g d g e • at v r omlæ 400, gge elle 46 300 • at anlæ å telefon ts.dk. p , e rn e ejled www.r g os på erhvervsv elses- og 2.00, eller besø n n a d d u -1 kl. 8.30 Kontakt e mellem hverdag ts.dk ke Skole

e Teknis

Roskild

rd • Vilvo

ww.r

ilde • w

00 Rosk

31 • 40

vej 1 e • Køge

Roskilde Tekniske Skole

>> 15

ArtIkel

Græssernes vækstpotentiale Store forskelle mellem arternes reaktion på stigende N-tilførsel Af asbjørn Nyholt, hortonom efter rapport af Karin Blombäck og Tom Ericsson, SLu

At rødsvingel uden udløbere ‘Cezanne’ kun besidder 1/3 af det vækstpotentiale som krybende hvene ’Indepencence’ har, er en af de mange informationer, man kan hente i ny forskningsrapport under den nordiske forskningsfond, STERF. Første års resultater fra potteforsøg, giver os ikke absolutte værdier, men der er mange gode pointer, som vi kan bruge til at finpudse vort ‘værktøj’ med, i kampen mod enårig rapgræs.

336 potter i vækstkammer Med fem forskellige græsarter fordelt på 7 sorter, hver med fire forskellige niveauer af kvælstof, klippet og uklippet og med 6 gentagelser – ja, så er der nok at holde styr på. De 336 potter var fyldt med sand og tilsået med græsfrø og dyrket i vækstkammer. Imens græsset etablerede sig i potterne, fik de en høj dosis af en alsidig

gødning i de første fire uger. Herefter blev de vandet med fire forskellige koncentrationer af kvælstof: 12,5 henholdsvis 25, 50 og 200 mg N pr. ltr. vandingsvand. De øvrige næringsstoffer blev tilført i forhold til N-niveauet. Det ene forsøgsled stod uklippet, mens det andet blev klippet i 5-7 mm to gange om ugen.

Forsøget med enårig rapgræs skiller sig ud fra de andre, idet der blev hentet tørv fra Ullna Golf Klub i stedt for at bruge frø, som ved de andre sorter. Under forsøget og ved den senere beregning har man tilstræbt at minimere denne usikkerhed, men tallene for rodvæksten kan ikke sammenlignes med de andre arter.

Disse indledende potteforsøg lægger op til treårige (2008-2010) forsøg på rigtige greens i Landvik, Norge. Målet er at forfine anbefalingerne i ‘behovstilpasset gødskning’ til de forskellige græsarter, vi bruger på greens.

Arternes vækstkapacitet Ingen af arterne trivedes ved den laveste tilførsel. Ved 25 mg N/ltr. kom rødsvingel i vækst og fik en acceptabel grøn farve, mens krybende hvene og enårig rapgræs skulle op på mindst den dobbelte N-tilførsel.

Et af hovedformålene med forsøget var at få afdækket arternes maksimale vækstkapacitet, hvilket er væksten, der svarer til det højeste gødningsniveau. Se figur 1. Som forventet er der en tydelig sammenhæng mellem tilførslen af kvælstof og mængden af afklip. Det ny er, at vi får et billede af, hvor meget de enkelte arter formår at producere, når de har fri adgang til næring. Vækstkapaciteten er rangeret i figur 2 sat i forhold til enårig rapgræs.

Rangeringen kan vi bevidst bruge i det daglige arbejde, selv om der ikke er absolutte anbefalinger i kg N/ha om året til de

Figur 1: Den samlede mængde af græsafklip (målt i g tørvægt pr. potte) over forsøgets sidst tre uger med den tilhørende rodmængde, som resultat af de fire kvælstofniveauer.

Tørvægt pr. potte, g 10 8 6

Top 1

2

3

4

5

6

7

4 2 0

-4 -6 16 <<

mg N pr. ltr.

12,5 25 50 200

-2

1. Rødsvingel m. korte udl. 'Cezarne' 2. Rødsvinel uden udl. 'Center' 3. Alm. hvene 'Barking' 4. Hunde hvene 'Legendary' 5. Kryb. hvene 'Nordlys' 6. Kryb. hvene 'Independence' 7. Enårig rapgræs fra Ullna

Rod de 4 N-niveauer, mg N pr. ltr. vandingsvand G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> G r æ s s e r n e s

Art, sort

vækstpotentIale

<< A r t I k e l

Rangering

Enårig rapgræs, fra Ullna Golf Klub

1,00

Krybende hvene, ’Independence’

0,90

Krybende hvene, ’Nordlys

0,82

Almindelig hvene, ’Barking’

0,65

Hunde hvene, ’Legendary’

0,64

Rødsvingel uden udløbere, ’Center’

0,42

Rødsvingel med korte udløbere, ’Cezanne’

0,30

forskellige arter. Ønsker du for eksempel at fremme andelen af almindelig hvene på dine greens, men har konstateret at du har dominans af enårig rapgræs, ja så skal du gribe fat i den ‘ventil’, der står ‘N’ på og skrue ned. Forsøget siger ikke noget om, hvor meget der skal skrues ned, men det er helt sikkert, at niveauet skal være lavere.

Det bliver din opgave som greenkeeper at justere lidt på ‘ventilen’ og efterfølgende nøje holde øje med hvordan sammensætningen af arter på dine greens ændre sig over et år eller to.

N påvirker rødderne Ser vi på mængden af rødder ændres den totale mængde ikke nævnerværdig, i takt med at forsyningen med kvælstof stiger, se figur 1. For krybende hvene ‘Nordlys’ stiger den totale rodmængde dog ved stigende N-tilførsel. Se billederne i figur 3.

Rod/top-forholdet ved de forskellige N-niveauer falder dermed markant ved stigende N-tilførsel for alle arter. Man kan sige, at ved stigende tilførsel af kvælstof, skal den samme rodmængde forsyne

en stadig større bladproduktion med vand og næring. For alle arter af hvene er faldet i rod/top-forholdet mest dramatisk som reaktion på stigende forsyning med kvælstof set i forhold til sorter af rødsvingel.

N påvirker vækstformen Hele plantens vækstform ændrer sig som reaktion på forsyningen med kvælstof. I takt med at tilførslen af kvælstof falder, bliver græsbestanden mere åben, bladene bliver smalle (se figur 4) og mere stive.

Hertil kommer det kendte mønster med en blegere farve og lavere tilvækst når Nforsyningen falder, se figur 5.

N og konkurrencekraft Vi har set, hvordan de forskellige arter reagerer forskelligt med hensyn til væksten af både rod og top. Ser vi på indholdet af kvælstof i selve bladet, er der også viden at hente. Selv om de forskellige arter krævede fra 25 til 50 mg/ltr. N i vandingsvandet for at opnå en rimelig vækst, så havde alle arter ca. 3 procent N i den tørrede bladmasse ved acceptabel vækst. Dog skulle

Figur 2: De forskellige arter rangeret efter deres vækstkapacitet (tørvægt af afklip i forsøgets sidste tre uger) ved ubegrænset N-tilførsel. Tallene er sat relativt i forhold til enårig rapgræs (Poa annua).

enårig rapgræs op på 4 procent for at opnå acceptabel vækst. Ved fri adgang til kvælstof (200 mg/ltr. vandingsvand) steg indholdet af N i bladene til ca. 6 procent.

Sammenholder vi N i bladvævet med produktionen af afklip (se figur 6), får vi et mål for, hvor effektive de enkelte arter er til at omsætte en given N-status i bladvævet til nyvækst. Det kalder man for kvælstof-produktivitet. De sorter, der har den mest stejle kurve, er mest effektive til at omsætte N til nyvækst. Her kommer enårig rapgræs ind på førstepladsen stærkt efterfulgt af krybende hvene, mens rødsvingel med korte udløbere ‘Cezanne’ har den laveste kvælstof-produktivitet.

Definitionen her går ud fra N procent i bladene, men vi så tidligere at der skulle dobbelt så høj N-tilføsel til for at opnå en acceptabel vækst i krybende hvene som i rødsvingel. Det vil sige, at denne forskel i konkurrencekraft er endnu større, hvis vi opstillede den samme figur med N-tilførsel i stedet for procent N i bladvævet.

Ser vi på eksemplet fra før, hvor man ønsker almindelig hvene på sine greens, men har enårig rapgræs, så kan vi (måske) gå ind på figur 6 og aflæse, at den aktuelle gødningspraksis formodentligt giver en N procent i vævet på over 4,5 procent, for her er enårig rapgræs langt mere produktiv end almindelig hvene. Begynder vi at gødske mindre svarende til 3 procent N i toppen, vil almindelig hvene nu have en større konkurrencekraft end enårig rapgræs.

Figur 3: Rodudviklingen for krybende hvene ’Nordlys’ ved de fire N-niveauer.

Fra venstre 12,5, 25, 50 og 200 mg N pr. ltr. vandingsvand. Størst rodmasse ved det højeste N-niveau.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> 17

A r t I k e l >> G r æ s s e r n e s

vækstpotentIale

<<

Figur 4: Kvælstofforsyningen har indflydelse på plantens vækstform. Her krybende hvene ’Independence’ tre dage efter sidst klip. Laveste N-niveau (venstre) giver stive og smalle blade set i forhold til højeste N-niveau (højre).

Figur 5: Udvikling af blade på krybende hvene ’Independence’. Ved den laveste tilførsel til vestre er bestanden meget åben, farven bleg og tilvæksten meget beskeden. Ved den højeste N-tilførsel til højre bliver bladene meget vandholdige/ sukkulente.

Kampen mod enårig rapgræs For os i Danmark, hvor miljøhensynet vejer tungt og dermed giver os alle et behov for at levere en pleje/gødskning, der modarbejder enårig rapgræs, er disse resultater meget interessante. Det, at vi nu har en tydelig listning af den samlede vækstkapacitet og arternes kvælstof-produktivitet, hjælper os til mere bevidst at justere den ‘ventil’ der hedder N-tilførsel.

Det kunne være spændende at få tal

for kvælstof-produktiviteten ved forskellige lysmængder og temperaturer. I kampen mod enårig rapgræs, kunne det give os nyttig viden til måske at ændre på Ntilførslen hen over sæsonen og mellem de fritliggende greens med meget lys og dem der ligger i skygge.

Jeg plejer at sige: “at kunsten ligger i at turde gøre det netop nødvendige.” Med disse resultater er vi kommet lidt tættere på ‘det netop nødvendige’, men er fortsat

famlende i forhold til de absolutte værdier.

Her må vi vente på resten af forsøget.

Kilde: ‘Fertilizer strategies for golf turf: Implications for physiological driven fertilization’ af Karin Blombäck og Tom Ericsson, SLU. 2008. www.sterf.golf.se

Figur 6: Arternes evne til at omsætte N i plantevævet til topvækst.

N-stats i planvævet målt som procent N i tørstoffet i bladene set i forhold til produktionen af afklip.

afklip, mg tørvægt

Kvælstof-produktivitet 1000 7 6 5

800

1. Rødsvingel m. korte udl. 'Cezarne' 2. Rødsvinel uden udl. 'Center' 3. Alm. hvene 'Barking' 4. Hunde hvene 'Legendary' 5. Kryb. hvene 'Nordlys' 6. Kryb. hvene 'Independence' 7. Enårig rapgræs fra Ullna

4 600

3 2

400

1

200 0

0

1

2

3

4

5

6

7

N-status, % N af tørstof i blade 18 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> B R u g s a n v i s n i n g : F o l i c u R

a n v e n d e l s e på g o l F B a n e R / g R æ s p l æ n e R

<< A r t I k e l

Folicur anvendelse på golfbaner/græsplæner

Brugsanvisning Virkningsforhold: Folicur EC 250 er et systemisk svampemiddel. Det virksomme stof, tebuconazole, tilhører triazolgruppen. Specielle transportegenskaber medfører, at tebuconazole vedbliver med at være ensartet fordelt i de behandlede plantedele.

Temperatur: Folicur EC 250 optages selv ved ret lave temperaturer (6-7°C), når planterne er i vækst.

Førstehjælp Generelt: Ved symptom på forgiftning og/eller vedvarende irritation af hud, øjne eller åndedræt søges straks læge.

Virkningstid: En efterårsbehandling vil normal hæmme udviklingen af svampesygdomme i løbet af vinteren.

Efterårs: 1 liter Folicur pr. ha kan anvendes forebyggende mod udvintringssvampen sneskimmel. Risikoen for alvorlige svampeangreb er størst samt hvor der er risiko for snedække. Sprøjtningen gennemføres fra oktober til december og kan udføres, som en morgensprøjtning på frossen jord, blot planterne tør op i løbet af dagen. Ved behandlingen opnås normalt en tilstrækkelig beskyttelse mod udvintringssvampe.

Huden: Fjern gennemvædet tøj. Kommer stoffet på huden vaskes med vand og sæbe.

Sprøjteteknik: Folicur EC 250 på græsplæner kan med fordel udbringes i en ret lille væskemængde. Det vigtigste er, at der opnås en ensartet og høj dækningsgrad af plantedelene, hvilket sikres ved anvendelse af en dyse, der giver en fin forstøvning af sprøjtevæsken. En hensigtsmæssig udsprøjtning kan f.eks. udføres med Hardi-dyse nr. 4110-14, 3 atm., 7 km/t og ca.

15 ltr. pr. 1000 ltr.

Virkningsspektrum: • Sneskimmel Sneskimmel xxx 1,0 Microdochium nivale.

ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugs­ brugsanvisningen følges nøje.

Meget giftig for organismer der lever i vand. Kan forårsage uønsket langtidsvirkning i vandmiljøet (R50/53).

Vær opmærksom på, at arbejdstilsynet har regler for anvendelsen. Læs nærmere i den eventuelt lovpligtige leverandørbrugsanvisning samt i Arbejdstilsynets informationsmateriale om bekæmpelsesmidler.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

Indånding: Bring den forgiftede ud i frisk luft (undgå afkøling).

Øjenkontakt: Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand.

Indtagelse: Skyl munden grundigt og drik rigeligt vand. Kontakt omgående læge og vis denne brugsanvisning.

• • • •

Må kun anvendes til sprøjtning på golfbaner/græsplæner.

Må ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandløb og søer.

Må ikke anvendes i spiselige afgrøder Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides.

• Opbevares utilgængeligt for børn.

• Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Dansk Golf Union har modtaget en “off label-godkendelse” til anvendelse af svampemidlet Folicur EC 250 mod sneskimmel på greens på de danske golfklubber. Tilladelsen udløber 1. oktober 2018.

Hent den specifikke brugsanvisning, der er udviklet til golfsektoren.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det alene er slutbrugerens ansvar såfremt der opstår skader i forbindelse med anvendelsen.

>> 19

p r e s s e m e d d e l e l s e >> H a v e & l a n d s k a b <<

Have & Landskab ’09 klar til rekordår Årets Have & Landskab bliver den absolut største fagudstilling for alle, som arbejder med de grønne områder i danmark Allerede nu har 218 udstillere skyndt sig at købe en stand, hvilket er 15 mere end på samme tidspunkt i opgangsåret 2007.

Der er altså ikke nogen krise at spore i den grønne branches trang til at vise, hvad de kan, og det glæder udstillingsleder på Have & Landskab ’09, Kristian Larsen: – Den massive interesse betyder jo, at vi kan give de besøgende en komplet præsentation af hele feltet, både indenfor drift og vedligeholdelse over nyanlæg til kvalitetskontrol. Derfor vil ingen gå forgæves på udstillingen, og det gælder hvad end man er interesseret i de nyeste produkter eller den mest opdaterede viden på området.

Vores mål er stadig at få 240 udstillere,

og det tror jeg absolut, at vi når, fortæller Kristian Larsen. Han er særlig optimistisk, fordi der er masser af nyt blod på udstillingen, da hele 47 af de nuværende 218 udstillere ikke var med på Have & Landskab ’07.

Det er dog ikke kun antallet af udstillere, som når nye højder. Også den grønne del af udstillingen bliver større end nogensinde med 25 udstillere, og opblomstringen af planteskoler på Have & Landskab ’09 glæder planteskoleejer Erik Lund-Andersen, der er Dansk Planteskoleejerforenings repræsentant i Have & Landskabs bestyrelse: – Danske Planteskoler lægger op til et drøn af en udstilling for fagets

Om Have & Landskab ’09 Have & Landskab er den grønne branches egen fagudstilling. Den er arrangeret for fagfolk og ejet af forskellige aktører i branchen: Skov & Landskab, der repræsenterer forsknings- og udviklingssiden, Danske Anlægsgartnere entreprenørsiden, mens Dansk Planteskoleejerforening og Maskinleverandørerne

brugere. Vi har udover et større antal udstillere end nogensinde før, samt flere temaer om for eksempel frø, roser, klima og en “plantevej”, der skal være med til at gøre udstillingen særlig interessant, fortæller Erik Lund-Andersen.

For uddybende kommentarer kontakt: Kristian Larsen Udstillingsleder på Have & Landskab ’09 Tlf.: 2924 2091 · kristian@nyholmegaard.dk Erik Lund-Andersen Bestyrelsesmedlem i Have & Landskab ’09 Tlf.: 5885 9200

repræsenterer leverandørsiden. Have & Landskab ’09 holdes næste gang 26.-28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i Slagelse.

I 2007 havde udstillingen 9.850 besøgende og 233 stande.

Alle øvrige oplysninger kan findes på www.hl09.dk

Kære greenkeeper:

Er du træt af...

Støvproblemer? løse sten og grus i græsset? skyllerender og meget andet bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på ■ Stier ■ Pladser

■ Køreveje ■ P-arealer

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . FAX 64 44 25 07 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

20 <<

KVALITET TIL TIDEN...

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

Maksimal kraft – unikke fordele Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren, men også for motorens ydeevne og holdbarhed. X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer benzinforbruget med op til 20 %, mens udstødningsgasserne reduceres med op til 60 %.

Husqvarna 355Rx – en utroligt let og effektiv rydder.

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.

HUSQVARNA 355Rx 53,3 cm³, 3,8 hk, 9,2 kg

Pris excl. moms

www.husqvarna.dk © 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).

7.596,-

ArtIkel

Den erfarne skipper Bertil Jensen står ved roret, og dermed en golfturene til vands i de bedste hænder.

For fuldetil sejl golfbanerne

Skonnerten “Johanne” bringer på fem dage golfspillere til fire golfbaner på Fyn, Ærø og Langeland Af Jens Christensen

Yderligere information: www.maritimtcenter.dk 22 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> f o r

Begrebet Pay & Play er gammelt i golfverdenen. Til gengæld er Sail & Play et nyt begreb, der i denne sæson lanceres i Det sydfynske Øhav – med Maritimt Center i Svendborg som arrangør og den over 100 år gamle skonnert “Johanne” som befordringsmiddel mellem fire golfbaner, henholdsvis i Svendborg, Fåborg, på Ærø og Langeland.

Foreløbig er planlagt to fem-dages ture.

Bag ideen står Maritimt Center Danmark i Svendborg, en forening, der blev stiftet for 11 år siden, men som i dag hører under Sydfyns Turistbureau og har til huse i det gamle bevaringsværdige pakhus fra slutningen af 1800-tallet på Honnørkajen i Svendborg Havn. Foreningen formidler på syvende år sejlture med gamle, sejlførende træskibe og andre veteranskibe gennem Maritimt Center Charter.

Til de mest estimerede træskibe i den privatejede udlejningsflåde hører netop skonnerten “Johanne”, som i 1987, efter endt restaurering, blev kåret som årets bedst bevarede træskib i Danmark. Skibet blev bygget helt tilbage i 1895 på Øxenbjerg Værft

fulde sejl tIl Golfbanerne

det hører nærmest til en sejltur med dem, at alle ombord medvirker til at sætte storsejl – et arbejde, der ikke kræver forudgående kendskab, og som foregår stille og roligt under vejledning af skipperparret og deres ekstra besætningsmedlem.

Max. 12 personer Sail & Play-turene starter mandag og slutter fredag. De maksimalt 12 personer, der er plads til pr. tur, påmønstrer i Fåborg mandag formiddag, hvorefter der sejles til Søby på Ærø – den nærmest havn i forhold til Ærø Golf Klubs unikt beliggende bane rundt om Skjoldnæs Fyr med udsigt til både Nordtyskland, Als og Sydfyn. Efter en runde tirsdag på Ærø-banen går turen videre til Rudkøbing på Langeland, hvor der onsdag spilles en runde på Langeland Golfklubs bane i Humble ved Bukkemose Strand og Storebælt. Derefter sejles videre til Svendborg, hvor det torsdag gælder Svendborg Golfklubs naturskønne bane ved Sørup Sø, inden man sætter sejl mod Fåborg, hvor turen slutter fredag på Fåborg

<< A r t I k e l

måltider er inkluderet i prisen – i modsætning til de fire greenfee-runder, eventuel frokost i golfklubberne og transporten fra havnene til golfbanerne og retur.

Individuelle ture Som et beskyttet farvand med masser af øer, holme og smukke badestrande med gamle bøgeskove, godser og herregårde som baggrundskulisser er Det Sydfynske Øhav specielt velegnet til Sail & Playkonceptet, men Kirsten Foged, charterkoordinator i Maritimt Center, understreger, at de to berammede Sail & Play-ture kun er eksempler på, hvor et program eventuelt kan se ud: – Vi er nemlig også åbne overfor individuelle forslag og kan f.eks. sejle Fyn rundt på en uge og besøge de syv fynske golfbaner, der ligger tættest på havet. Ligeledes kan vi arrangere weekendture med to overnatninger og besøg på tre golfbaner. En sådan weekend laver vi faktisk i maj for otte golfkammerater fra samme klub.

For Maritimt Center handler det i bund og grund om, at de 40 gamle træskibe, som

Den charmerende gamle, to-mastede skonnert ”Johanne” bringer golfspillere rundt i Det Sydfynske Øhav – eller andre danske farvande.

i Svendborg og sejlede i mange år fragtfart i Nordeuropa og Østersøen, først for sejl alene, men siden også for motor.

I dag ejes “Johanne” af ægteparret Karin og Bertil Jensen, der selv henholdsvis står i køkkenet og ved roret. Hver sommer fragter “Johanne” turister rundt i den svenske skærgård, i Smålandshavet og Det sydfynske Øhav, så Karin og Bertil udgør et durkdrevent sejlerpar, som da også gerne lærer fra sig med hensyn til at føre et sejlskib. Ja, G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

Golfklubs lige så naturskønne bane i Svanninge Bakker.

Maksimumantallet pr. tur skyldes, at deltagerne overnatter ombord på »Johanne,« hvor der findes to kahytter til to personer, én til tre personer, én enkeltmandskahyt samt fire køjepladser i salonen. Overnatningerne foregår i havn, hvor man vugges i søvn af blide bølgeskvulp. Både morgenmad og aftensmad indtages ombord, for aftensmadens vedkommende til havs. Disse

foreningen udlejer for ejerne, kommer ud af sejle så meget som muligt, så økonomien hænger så godt sammen, at skibene ikke sælges til udlandet. De 40 skibe er hjemmehørende mange forskellige steder i Danmark, og derfor er det også muligt for Maritimt Center f.eks. at stable Sail & Play-ture på benene i f.eks. Limfjorden eller Øresund – hvis dét måtte ønskes.

>> 23

ArtIkel

Ukrudt i danske sportsplæner Af Martin Pedersen

Ukrudt er planter der vokser hvor de ikke er ønskede, hvor de forvolder mere skade end gavn ved at overskride en bestemt skadetærskel. Den menneskelige indstilling bestemmer hvilke planter, der ikke er ønskede, og derfor betragtes som værende ukrudt.

Ukrudtsplanterne tiltvinger sig ofte plads i sportsplæner etableret til forskellige formål og påvirker herved sportsplænen på en sådan måde, at den praktiske og æstetiske værdig forringes. En plante betragtes som værende ukrudt i sportsplæner, hvis den ved sin tilstedeværelse 1) Afviger i bladbredde, bladform og bladfarve. 2) Afviger i vækstmåde. 3) Påvirker formålet med den pågældende sportsplæne. Plantago ssp vil på sportsplæner altid blive betragtet som værende et ukrudt på grund af den store bladbredde. Et bestemt græs kan være ukrudt under bestemte forhold, men et ønsket græs under andre forhold. På greens tilsået med Festuca rubra ssp/Agrostis ssp vil Lolium danne pletter med afvigende bladfarve og vækstmåde, der påvirker spillekvaliteten, hvorved Lolium får

betegnelsen ukrudt. På teesteder kan Agrostis give græsset mindre slidstyrke og dermed være et uønsket græs, Agrostis får herved betegnelsen ukrudt. Foruden de nævnte påvirkninger konkurrerer ukrudtet med de ønskede græsarter om plads- lys – fugtighed og gødning.

En komplet omtale af ukrudtsarterne må også omfatte alle aspekter i planternes økologi. Der er imidlertid intet mærkværdigt ukrudt i så henseende, og de mest almindelige koncepter og principper i planteøkologi kan derfor også bruges overfor ukrudtsarterne. Derfor vil review af nogle af de økologiske koncepter, der har særlig reference til ukrudt på sportsplæner, danne en nødvendig baggrund for sikker og effektiv ukrudtsbekæmpelse og for forståelse af ukrudtsproblematikken.

De økologiske faktorer med relation til ukrudtets etablering og vækst kan deles op i de naturlige faktorer og i de menneskeskabte eller menneskemodificerede faktorer, det er især de faktorer, som om-

Tabel 1 Levende ukrudtsfrø pr. m2 vækstlag på dyrket jord.

Tudsesiv Enårig rapgræs Alm. Fuglegræs Glat vejbred Alm. Firling Alm. Spergel Sumpevighedsblomst Ærenpris sp.

Agerstedmoderblomst Vejpileurt Fersken-pileurt Enårig knavel Snerle-pileurt Mark-forglemmigej Gul okseøje Markarve Hvidkløver Dværgløvefod Skive-Kamille Lugtløs-Kamille 24 <<

Juncus bofonius Poa annua Stellaria media Plantago major Sagina procumbens Spergula arvensis Gnapholium uliginosum Veronica sp.

Viola arvensis Polygonum aviculare Polygonum persicaria Scleranthus annuus Polygonum concolvulus Myosotis arvensis Chryssanthemum sagetum Arenaria Serpyllifolia Trifolium repens Aphanes microporis Matricaria matricarioides Matricaria inodora

22539 3688 2667 2030 1891 1784 1253 1180 950 826 600 537 377 339 273 233 212 205 182 149

fatter sportsplænernes pleje og pasning.

Man kan i nogen grad modificere de fleste af faktorerne i miljøet, nogle ganske vist mere end andre. Temperaturen er en faktor, som kun kan påvirkes meget lidt, hvorimod græsklipning er en faktor, som fuldstændig er skabt af mennesket.

De økologiske faktorers samspil Udbredelse af en planteart eller biotype kontrolleres primært af de klimatiske faktorer og sekundært af tilpasningsforholdene. Planter med stor tolerance mod forskellige miljøfaktorer kan være meget udbredte. Tolerance har stor genetisk basis og strækker sig fra tolerance med en enkelt faktor til tolerance mod en stor sum af faktorer, afhængig af artens biotype. På den anden side må man ikke glemme, at der er tilfælde i en plantes cyklus, hvor planten har lav tolerance mod visse faktorer i miljøet. Et andet begreb er teorien om de begrænsende faktorers indflydelse.

Denne teori går ud på, at en plantes vækst og overlevelsesmuligheder er afhængig af de miljøfaktorer, som er mindst favorable for en given plante på et vist givet stadium i plantens cyklus. Jordfugtighed ved spiring er en af disse faktorer. Jordfugtighed i overskud eller i mangel kan fremme etableringen og konkurrenceevnen af ukrudt.

Ukrudtsarterne under de to forhold er forskellige. Enårige planter og vådbundsplanter dominerer, hvor fugtigheden er høj, og kan her helt fortrænge græsset.

Konkurrencen efter lys findes i alle fuldt etablerede sportsplæner. Konkurrencen efter vokserum findes også, men er ikke så stor som konkurrencen efter lys.

Etablering af ukrudt Ukrudt kan introduceres i sportsplænen på flere måder: 1. Med græsfrøet 2. Ved tilstedeværelse i vækstlag og topdressing 3. Fra Tilstødende arealer 4. Med maskiner til vedligehold af sportsplænerne G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> u k r u d t

Ukrudt i græsfrøet Kvaliteten af det indkøbte græsfrø til sportsplæner bestemmes af arternes og sorternes genetiske forhold og af frøets fysiske kvalitet. Genetikken bestemmer faktorer som slidstyrke, hærdighed, skudtæthed, textur, bladfarve, tolerance mod varme, kulde, tørke, sygdomme og evne til at tåle tæt klipning. Den fysiske kvalitet er variabel og afhænger af faktorer som frøets renhed og spireevne, herunder mængden af ukrudtsfrø, fremmed kulturfrø og affald. I Danmark er der lovmæssige krav til frøets renhed og spireevne. Dette betyder, at frøet ikke må sælges, hvis kravene til renhed og spireevne ikke er opfyldt. I plænegræs må der være op til 2% ukrudt i det leverede græsfrø, men aldrig mere end 1% af en enkelt art. Der stilles ligeledes krav om mindste spireevne og renhed i frøet.

Mindste krav til spireevne og mindstekrav til renhed er afhængig af de enkelte græsarter. Ved køb af frø bør man altid bede om oplysninger om græsfrøets renhed, spireevne, om indhold af ukrudt og fremmed kulturfrø.

Ukrudt i vækstlagets frøbank En meget vigtig faktor til vedligehold af mangfoldigheden af ukrudtsfloraen på sportsplæner er bufferkapaciteten i frøbanken i det naturlige vækstlag. Bufferkapaciteten vil i hvert fald i en periode opveje og udligne effekterne af de radikale ændringer, der opstår ved menneskets indgriben ved pleje af arealet. Ved undersøgelser af indholdet af frø på dyrket jord i Danmark har man fundet ca. 50.000 spiredygtige frø pr. m2. Af de 50.000 frø er ca. 33.000 frø pr. m2. straks spiredygtige.

Resten er hårde korn, som har forsinket spireevne. Se tabel 1.

Set i relation til den store frøbank i jorden er den gennemsnitlige udkrudtspopulation på gens. ca. 400 planter pr. m2 meget beskeden. Den store frøbank i vækstlaget repræsenterer den potentielle ukrudtsflora. På grundlag af oplysninger om vækstlagets indhold af spiredygtige frø kan man foretage en vurdering af de arter, der kan forventes at spire under de herskende klimatiske og edafiske betingelser. Det totale antal individer viser ofte sammenhæng med vækstlagets frøbank og artsspektret i den fremspirede flora i de nyanlagte sportsplæner. Blandt de vigtigG r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

I danske sportsplæner

<< A r t I k e l

Tabel 2 Nogle ukrudtsarters frøafkastningsevne.

Agerkål Agersennep Kiddike Alm. brandbæger Gråbynke Vejpileurt Skræppe Agertidsel Fuglegræs Melde Agergåseurt Hyrdetaske Lugtløs kamille Skivekamille Mælkebøtte Lancetbl. vejbred

fra 1.000 til 20.000 ca. 1200 100 1.400 til 7.200 50.000 til 700.000 125 til 200 ca. 5.400 4.500 ca. 15.000 3.000 4.000 2.000 til 40.000 35.000 5.000 1.500 1.500

ste årsager til denne mangel på sammenhæng kan nævnes periodicitet i ukrudtsarternes spireevne, artsforskelle i varighed, karakteren af evt. spirehvile samt edafiske faktorer som vækstlagets fysiske beskaffenhed og vandindhold.

Ukrudt fra tilstødende arealer Invadering af ukrudt i sportsplæner fra tilstødende arealer kontrolleres af arternes bevægelighed og af sportspladsens modtagelighed. Arternes bevægelighed afhænger af afstanden og af den hastighed hvormed spredningen foregår. Sportspladsens modtagelighed for en bestemt ukrudsart kan variere fra tid til tid. Modtageligheden kan være stor lige fra sportspladsens tilsåning og derefter aftage med tiltagende tæthed i plænen. De fleste enårige og vinterannuelle planter er i stand til at kaste frø i løbet af meget kort tid. Dette gælder f.eks. arter som Senecio vulgaris, Stellaria media, Poa annua. Nogle ukrudtsarter er ret mobile, arter som Taraxacum ssp, Circium ssp og Sonchus kan spredes meget langt fra moderplanten. Se tabel 2.

Der er flere væsentlige faktorer, der kontrollerer etableringen af ukrudt i nysåede sportspladser. Det er frøet, kimplanten, arealet og konkurrenceevnen mellem de spirende ukrudtsarter og græsset. Tæt græsbestand hæmmer etablering af ukrudt på grund af græssets konkurrenceevne.

Plænens struktur er i det hele taget en meget vigtig faktor til kontrol af etablering af

frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante frø pr. plante

ukrudtsplanter, på grund af reduceringen i variation i mikroklima, i temperatur og fugtighed for frø og kimplanter. Allelopathy i de etablerede græsarter spiller også en stor rolle. En græsplæne bestående af Festuca rubra og Festuca ovina med 75% græsbestand indeholder ofte flere udkrudtsarter end en degenereret gammel rajgræsplæne med kun 25% græsbestand.

De ukrudtsarter der overlever i sportsplænerne har forskellige overlevelsesmetoder og vækstegenskaber til at udnytte klart definerbare nicher. Mange flerårige arter har udviklet vidt forskellige strategier for at kunne overleve i en lukket vegetation med få spiringsmuligheder. På sportspladser vil alle mikrovoksesteder blive udnyttet, f.eks. er regnormeklatter og nedslagsmærker tilstrækkelige til at sikre periodiske etableringer af ukrudtsarter med lang levetid.

Etablering af ukrudt i sportsplæner Naturen fremmer ikke monokultur. Klima, vækstlag og fugtighed kan variere indenfor blot få meter. Hver m2 sportsplads modtager i det mindste nogle få ukrudtsfrø hvert år. Se tabel 3. Om disse frø spirer og udvikler sig, afhænger af flere faktorer.

Hvis der er plads, lys og fugtighed nok på det rigtige tidspunkt, vil frøene spire og etablere sig. Hvis ukrudtets rodsystem optager mere vand og gødning end græsplanterne, vil græsset blive udkonkurreret og enten forsvinde eller blive meget svagt. >> 25

A r t I k e l >> u k r u d t

I danske sportsplæner

Mængden af ukrudt i etablerede sportsplæner synes at være størst i perioden majseptember. Dette kan skyldes manglende tæthed og skudvækst i græsset. I perioden maj-juni vil græsarterne normalt danne frøstængler og når der dannes frøstængler vil bladvæksten være reduceret og græssets konkurrenceevne mod etablering også være mindre.

De vigtigste faktorer, der påvirker den relative konkurrenceevne og hyppigheden af forskellige ukrudtsarter i sportsplæner er temperatur, vand og lys. Af disse faktorer er temperatur meget vigtig til kontrol af frøspiring. Ved konstant temperatur kan der for hver ukrudtsart opstilles en underste og øverste begrænsende temperaturgrænse, der imellem ligger den optimale temperatur for frøspiring. På friland spirer ukrudtet sandsynligvis efter en bestemt temperatursum. Spiringen fremmes ved varierende temperatur. Temperaturkravene er forskellige for lysspirende og mørkespirende planter. Med ukrudtsfrøet alder ændres temperaturområdet for optimal spiring. I uforstyrret jord bevarer ukrudtsfrøet spireevnen i længere tid end i bearbejdet jord. Den laveste temperaturgrænse for ukrudtets fremspiring ligger fra 2-5 graders celsius. Vand er en anden vigtig faktor ved spiring af ukrudt. Stellaria, Sagina og Poa annua fremmes i særlig grad i fugtige perioder. I modsætning hertil vil Polygonum aviculare være et besværligt ukrudt i en tørkeperiode.

Ukrudtsarterne i nyetablerede sportsplæner er næsten alle såkaldte Therophyter, som er enårige planter, der gennemlever et livscyklus i en sæson og overlever som frø i ugunstige perioder.

Ukrudtsarternes overlevelsesevner i sportsplæner Ved diskussion om ukrudt i sportsplæner må man skelne mellem ukrudt i nyanlæg og ukrudt i ældre plæner. I nysåede sportsplæner optræder frem for alt frøspirende ukrudt i tabel 3. Iblandt kan der forekomme rodukrudt som Agropyron repens. Selv om ukrudtet udvikler sig hurtigere end græsarterne, vil ukrudtet i regelen ikke føre til nogen vedvarende afbrydelse i græssets udvikling. Ved den oprette vækst vil ukrudtet altid blive fanget af plæneklipperens knive, således at det 26 <<

<<

Tabel 3 Eksempler på ukrudtsarter fundet på nyetablerede sportsplæner.

Livsform Alm. fuglegræs (Stellaria media) Enårig rapgræs (Poa annua) Glat vejbred (Plantago major) Snerle-Pileurt (Polyg. convolvulus) Ager-stedmoderblomst (Viola arvensis) Alm. Kvik (Agropyron repens) Mælkebøtte (Taraxacum spp.)

Mark-forglemmigej (Myosotis arvensis) Hyrdetaske (Capsella bursa pastoris) Lugtløs kamille (Matricaria inodora) Alm. Hønsetarm (Cerastium caespitosum) Rød arve (Anagallis arvensis) Storkronet ærenpris (Veronica persica) Fersken-pileurt (Polyg. persicaria) Mark-ærenpris (Veronica arvensis) Ager-tidsel (Circium arvense) Lav ranunkel (Ranunculus repens) Skive-kamille (Matricaria matric.)

Markarve (Arenaria serpyllifolia) Alm. dværgløvefod (Aphanes arvensis) Liden storkenæb (Geranium pusilum) Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) Svine-mælde (Atriplex patula) Flerfarvet ærenpris (Veronica agrestis) Haremad (Lapsana communis) Nat-limurt (Silene noctiflora) Rød tvetand (Lamium purpureum) Bleg-pileurt (Polyg. lapathifolium) Burre-snerre (Galium aparine)

Th Th H Th Th G H Th Th Th Ch Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th Th

Th.: Therophyt · Ch.: Chamæphyt · H.: Hemicryptophyt · g.: Geophyt

meste af ukrudtet forsvinder i løbet af de første græsklipninger. I ældre sportsplæner optræder efterhånden typiske ukrudtsarter som anført i tabel 4. De ukrudtsarter der overlever og bliver mest aggressive i klippet græs, er de arter som på grund af vækstmåde ikke blot undgår plæneklipperen som f.eks. Trifolium repens, men også de arter, der forøger den vegatative vækst til trods for tæt klipning og de som kan producere blomster og frø under klippehøjden. Ukrudtsarter med rosetter og lign. f.eks. Bellis perennis, Taraxacum sp og Plantago sp.

Vegetativ spredning bliver ofte dominerende som hos Veronia filiformis. Den lave frøproduktion og den lave etablering af

kimplanter hos sådanne arter skal ses i relation til levetiden af de enkelte arter. Det er nødvendigt for en voksen plante at blive erstattet i gennemsnit en gang hver halve levetid af den pågældende art, såfremt der skal vedligeholdes en levende population.

Evolutionære processer har resulteret i udvikling af specifikke vegetative egenskaber, der tillader ukrudtet at overleve og være vedvarende i længere perioder selv under ugunstige forhold. Det er især 1) Frø 2) Knolde 3) Udløbere.

En enkelt ukrudtsplante optager meget plads i plænen sammenlignet med en enkelt græsplante. Bellis perennis og Plantago lanceolata danner sideskud, som udvikler sig til datterplanter tæt op af moG r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> u k r u d t

derplanten, men stadig tæt på jordoverfladen, herved dannes en tæt koloni af ukrudtsplanter. På tætklippede arealer som på golfgreens, dannes der normalt aldrig frø med undtagelse af Poa annua og Sagina procumbens. På fodboldbaner og på fairways hvor klippehøjden er større, kan man se planterne blomstre. De nævnte arter er aggressive, fordi de kan danne nye småplanter og fordi bladene er relativt store sammenlignet med græssets blade.

Der findes ukrudtsarter som er meget konkurrencestærke. Det er arter som Ranunculus repens, Trifolium repens, Prunella vulgaris, Polygonum aviculara. Ukrudtsarterne i denne gruppe har evne til at tilpasse sig plæneforholdene ved at danne korte stængler og blade og herved undgå klipning. I tilgift kan planterne spredes vegetativt. Nogle ved overjordiske udløbere som Trifolium repens.

Andre ved underjordiske udløbere. Nogle arter breder sig ved at danne nedliggende stængler, som ikke er rodslående, det er arter som Polygonum aviculare, Stellaria media og forskellige Veronica ssp. Den værste ukrudtsart af samtlige er Sagina procumbens.

Dens universelle udbredelse og persistens i tæt klippede plæner skyldes den meget lave moslignende vækst og den kendsgerning, at planterne spredes ved vegetativ vækst, samt planternes evne til at kunne danne frø til trods for omhyggelig lav klippehøjde.

Sagina procumbens er et ukrudt, som er særdeles veltilpasset til vækst på golfgreens.

Foruden de ovennævnte specielle morfologiske strukturer, der fremmer ukrudtets overlevelsesevne, må også nævnes de forskel-

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

I danske sportsplæner

<< A r t I k e l

lige former for dormancy, der især findes hos Therophyterne.

Dormancy eller frøhvile er en særdeles effektiv faktor til bevarelse af frøets overlevelsesevne i en meget lang periode under ugunstige forhold, selv om jorden forstyrres ved kultivering. Indflydelse af dormancy kan tydeligt ses efter jordbehandling ved anlæg af sportsplæner. Utallige frø bringes ved jordbehandling op til jordoverfladen, hvor betingelserne for spiring er gunstigere på grund af ændrede lysforhold og ændrede kuldioxydforhold. Når spiringsbetingelserne ændres, startes en udviklingsproces, hvorved der etableres ukrudtsplanter, der er i stand til at konkurrere med de ønskede græsplanter. Dormancy er mest almindelig hos ukrudt fra kolde fugtige egne. Dormancymekanismen kan være af forskellige typer omfattende spirehæmmende stoffer i frøskallen, frøskallen som hæmmer luft – og vandoptagelse, hård frøskal der hæmmer den mekaniske spiring og fysiologiske umodne embryo.

Ukrudtsarternes økologi Ukrudt er pionerer i en økologisk rækkefølge, som kan resultere i en naturlig vegetation baseret på de herskende lokale forhold. Økologien hos ukrudtsarterne i sportsplæner omfatter de karakteristiske vækstegenskaber og tilpasningsevne, som tillader ukrudtet at invadere og overleve i et plænesamfund. Udviklingsmæssige processer har resulteret i udviklingen af specifikke egenskaber, der tillader det almindelige ukrudt at overleve og blive vedvarende i sportsplæner. Nogle plantearter har udviklet forskellige orga-

>> 27

A r t I k e l >> u k r u d t

I danske sportsplæner

Figur 1 Skematisk sammenligning mellem tokimbladet plante (til venstre) og enkeltbladet plante græs (til højre) I det vegetative stadie er stængelen i græsplanten meget kompakt og vækstpunktet dækket af beskyttende bladskeder.

nismer for bedre at kunne overleve. Frø fungerer i enårigt ukrudt i therophyterne som den primære overlevelsesmekanisme i ugunstige årstider som anført i tabel 3.

Rhizomer, stoloner, løg og knolde er vegetative organer, som er med til at forøge ukrudtets overlevelsesevne. Arternes livsform beskriver hovedsageligt, hvorledes de reproduktive dele overlever de ugunstige klimatiske årstider. Arterne af ukrudt i ældre sportsplæner adskiller sig fra arterne i nyanlagte sportsplæner, i det der i ældre plæner findes mange Geophyter, Chamaephyter, Hemicryptophyter. (Se tabel 4)

<<

Nydannet blad

Vækstpunkt

Bladplade

Cambrum (vækstlag)

Vækstpunkt

Nydannet blad

Stængel

Rod

Th. En Therophyt er en enårig plante, der gennemlever livscyklus i en sæson og overlever som frø.

G. En Geophyt er en plante med dormante underjordiske knolde, løg eller udløbere.

Ch. En Chamaephyt er en plante med stængler, der har domante knopper ovenpå jorden eller i det øverste vækstlag.

H. En Hemicryptophyt er en plante med domante knopper i jordoverfladen.

Bladskuddene lever kun en sæson.

Korrelation mellem den observerede ukrudtsflora på nyanlagte sportsplæner og ukrudt i jordens frøbank Korrelation mellem den observerede ukrudtsflora og mængden af ukrudtsfrø i jordens frøbank kan kun konstateres for ganske få af de almindelige ukrudtsarter.

Under de herskende forhold i Danmark vil jordens frøbank være årsag til potentielle ukrudtsproblemer i fremtiden. Antal frø pr. plante kan være et fejlagtigt mål for den aktuelle tilstedeværelse af ukrudtsarter på et bestemt areal. Samme areal kan

Vækstmåde hos Hvidkløver.

Rodslående udløbere.

28 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> u k r u d t

ved vækst under andre forhold udvise stor variation i frøproduktion. Nogle få individer er ofte nok til at opretholde en anselig frøproduktion til berigelse af jordens frøbank.

Kritisk konkurrenceperiode Tilstedeværelse af en ukrudtspopulation i de tidlige stadier af sportspladsens udvikling behøver ikke nødvendigvis at føre til nedgang i sportsplænens senere kvalitet, såfremt arealet senere holdes fri for ukrudt. I etableringsperioden vil klipning af sportsplænen have kontrollerende indflydelse på ukrudtspopulationen. Tokimbladede planter har vækstpunktet siddende øverst i planten. Den voksende bladspids er den yngste del af planten som omfatter vækstpunktet. I en typisk tokimbladet plante vil celledelingen i vækstpunktet resultere i vertikal længdevækst og følgende plantevækst vil medføre øget stængeldiameter.

Ved klipning af tokimbladet ukrudt fjernes vækstpunktet og det yngste bladvæv

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

I danske sportsplæner

og planten sættes to til flere uger tilbage i udvikling. De planter der overlever er de som har lavt siddende vækstpunkt og horizontal vækst tæt ved jordoverfladen eller lavtsiddende vækstpunkt og roseagtig vækstform.

Hos græsarterne sidder vækstpunktet i højde med jordoverfladen. Græssets blade vokser op over vækstpunktet, som herved skjules og beskyttes. De enkelte bladskud har ikke tykkelsesvækst som tokimbladede planter. Når græsset klippes, fjernes bladspidserne som er den ældste del af græsplanten, men vækstpunkter fjernes ikke ved normal klippehøjde. Se figur 1.

Mangfoldighed i ukrudtsfloraen, genetiske betragtninger Ukrudtsarterne øger mangfoldigheden i økosystemet ved at anvende det miljømæssige potentiale udviklet af mennesket i forbindelse med anlæg og pleje af sportsplæner. Ukrudtsfloraen består af lokale arter rekrutteret fra et ustabilt (labilt) na-

<< A r t I k e l

turligt voksested, samt af fremmede arter introduceret og spredt af mennesket. I Danmark er der fundet 207 ukrudtsarter på den dyrkede jord. Selv om kun 32 arter dækker 75% af det totale areal med ukrudt, så er arsenalet af potentielt skadeligt ukrudt alligevel meget stort.

Mange af de dominerende ukrudtsarter er selvbestøvere, som danner stabile planter af allerede tilpassede genotyper. Fordelen ved selvbestøvning hos ukrudtsarterne kan bl.a. være evnen til at danne frøproducerende planter ud fra en immigrant i en sportsplæne. Selvbestøvningssystemet kan være koblet sammen med lejlighedsvis med lejlighedsvis miljøkontrolleret fremmedbefrugtning, der giver tilpasning til et nyt eller ændret økosystem. Hos mange ukrudtsarter vil polyploidi betyde bedre tilpasning til mindre gunstige miljøforhold. Polyploide former af en bestemt art viser større disponering til vegetativ form og større evne til kolonisering og til gennembrydning af økologiske barrierer.

>> 29

A r t I k e l >> u k r u d t

I danske sportsplæner

<<

Tabel 4

andele i procent græs

ukrudt

Bar jord

Ugødet

54,8

13,2

32

Hurtigt virkende kvælstof

89,5

2,5

8

Slow release kvælstof

71,6

11,4

17

Med stigende altitude og latitude øges polyploiditrinet. På Sicilien indeholder floraen 37% polyploide planter. I Tyskland er andelen af polyploider indenfor arterne klassificeret som værende ukrudt beregnet til 52% sammenlignet med 48% af den totale angiosperme flora. I Danmark indeholder floraen 52% polyploide planter, medens floraen i Spitzbergen i Nordnorge indeholder 80% polyploide planter. Festuca sp. er et godt eksempel på polyploidi. I Middelhavsområdet dominerer Festuca rubra commutata som har 42 kromosomer. I Nordskandinavien er det Festuca rubra rubra med 56 kromosomer der dominerer.

Fra et udviklingsmæssigt synspunkt er fordelene ved polyploide, at mulighederne for mutationer øges. Endvidere vil disse mutationer ikke uvægerligt medføre lethalitet, således som det ofte forekommer i mutationer i diploide serier. Heraf følger, at polyploide planter hurtigere øger arternes tilpasning til ændrede miljøforhold end diploide arter.

Ukrudtets krav til de edafiske vækstforhold Ser man på listen over de almindeligste ukrudtsarter på sportsplæner, vil man se at de fleste arter forekommer på næsten alle jordtyper. Nogle ukrudtsarter er dog begrænsede af en række økologiske forhold, herunder bl.a. klima, jord og gødning.

Ukrudtsarterne lever af de samme næringsstoffer som græsset på sportsplæner.

Som følge heraf tager ukrudtet også en større eller mindre del af de gødningsstoffer, som findes i jorden og som er tiltænkt græsset. Cirsium kan optage ca. 135 kg. kvælstof pr. ha. Sonchus optager ca. 70 kg. kvælstof pr. ha. Der er mange faktorer, der bestemmer en plantes vækstmuligheder.

Næsten alle de nødvendige plantenæringsstoffer, samt en række andre forhold, der 30 <<

indvirker på vand – og luftskiftet i jorden kan virke plantefordelene.

Hovedopholdslinien for isen under sidste istid er gennemgående en vigtig plantegeografisk grænse i Danmark. Syd og vest for grænsen består hovedsagelig af stærkt udvaskede og derfor næringsfattige smeltevandsaflejringer fra sidste istids slutning samt af stærkt udvaskede og derfor næringsfattige moræneaflejringer. Landet nord og øst for grænsen er derimod gennemgående præget af yngre mere lerede og næringsrige moræneaflejringer.

Der er en hel del planter, som findes i såvel Vestjylland som i de mere frodige dele i Østdanmark. Der er andre arter, som dominerer i Vestjylland og som kun findes i mindre mængde i Østdanmark, det kan være arter som Spergula, Potentilla, Scleranrhus, Viola canina, Rumes ssp. og Hieracium pilosella. Der er andre arter, som f.eks. Potentilla reptans, Sonchus arvensis og Galium Mollugu der er dominerende i Østdanmark, men er i undertal i Vestjylland. Mod vest har man hovedudbredelsen for de arter, der har specialiseret sig til den udpræget næringsfattige jord, de såkaldte oligotrofe plantearter. De udprægede næringskrævende eutrofe arter har derimod israndlinien mod vestgrænse.

Stort set er der god sammenhæng mellem et vækstlags lerindhold og dens næringsværdi, idet ler ofte betyder næringsrig jord. Enkelte næringsfaktorer kan imidlertid virke endnu skarpere som plantefordelene faktor. Jordens mikroflora, Mycorhiza svampene, betyder meget for etablering af tokimbladede planter.

Reaktionstallet Rt Reaktionstallet kan være en vigtig faktor, der bestemmer indtrængning af visse ukrudtsarter. Mange planterarter er stærkt Rt-afhængige på grund af forekomst og til-

gængelighed af vigtige næringsstoffer tillige med at de mikroorganismer, der sørger for omsætning og for stoffernes kredsløb, er stærkt afhængige af reaktionstallet. Vest for israndlinien er Rt næsten altid under 6, medens kun 16% af arealerne øst for linien har så lave Rt-værdier. Af de ukrudtsarter der normalt dominerer på ældre etablerede sportsplæner er der som nævnt mange, som ikke findes i Vestjylland eller de kun findes i mindre mængder.

Gødningens indflydelse Gødskning står helt klart i forgrunden i forbindelse med ukrudt på sportsplæner.

Manglende eller utilstrækkelig gødskning ændrer totalt plantebestanden og fordelingen mellem arterne. Jordens gødningsstatus er en vigtig faktor til bestemmelse af artssammensætningen. I jord med begrænset nærings – og vandforsyning er vegetationen mere uensartet, vegetationen er karakteriseret af arter, der har dårlig konkurrenceevne.

Vegetationen er ret stabil, forbi planterne ikke er i direkte konkurrence med hinanden. Græsset er sent i vækst i foråret.

Manipulation af vegetationen ved hjælp af gødning er almindeligt kendt. På ugødet jord er gødningsværdien meget lav, men antallet af ukrudtsplanter er meget stort. Gødningsmangel fremmer mængden af ukrudt på grund af manglende konkurrenceevne i græsset. Over en lang periode kan antallet af arter på ugødet jord variere fra 14-26 og udgøre 35-67% af floraen, antallet af bælgplanter kan være konstant med 4 arter, der udgør 4-11%, antallet af græsarter varierer fra 11-13 og udgør 35-67% af floraen. Ved gødskning af græsset kan man fremme mængden af græs og reducere mængden af ukrudt. På jord gødet med 100 kg. svovlsur ammoniak, tillige med kalium, fosfor og magnesium finder man 1-7 ukrudtsarter, som G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> u k r u d t

udgør 0-15% af floraen, 0-1 bælgplanter og 5-12 græsarter, som udgør 85-100% af planbestanden.

Tilført gødning medfører ikke blot øget biomasse, men formindsker også variation mellem arterne, eftersom de mindre konkurrencestærke arter ekskluderes af de mere konkurrencestærke arter, som hidtil er holdt nede på grund af gødningsmangel. Svovlsur Ammoniak virker mere hæmmende på mængden af ukrudt end nitratholdigt end nitratholdigt kvælstof.

Ved anvendelse af svovlsur ammoniak og jernvitriol kan man opnå en næsten fuldstændig eliminering af bælgplanter, Bellis, Veronica og Sagina. Ved anvendelse af nitratkvælstof er reduktionen af bælgplanter mindre dramatisk, men dog stadig ganske betydelig. Nitratkvælstof har ikke samme effekt på kontrol af tokimbladet ukrudt som svovlsur ammoniak. Ved gødskning med nitratkvælstof vil der være en resterende mængde ukrudt på ca. 30%.

Allerede i forbindelse med anlæg af sportspladsen og såning af græsfrø spiller kvælstoffet en rolle for græssets etablering og for mængden af ukrudt. Hurtigt virkende kvælstof som svovlsur ammoniak eller nitratkvælstof giver hurtigere græsetablering og færre ukrudtplanter end slow release kvælstof.

Kulturelle faktorer til bekæmpelse af ukrudt Kemisk bekæmpelse af ukrudt er efterhånden blevet så dominerende, at menneskene helt har glemt eller overset, at ukrudt også kan bekæmpes på anden vis. Rettidig og effektiv pleje og mekanisk vedligehold er med til at bekæmpe ukrudtet. Ved pesticidfri behandling må man reducere udviklingen af de økologiske nicher, hvor

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

I danske sportsplæner

ukrudtet kan etablere sig, man må fremme græssets vækst og dets konkurrenceevne ved at give det en behandling, der kan udkonkurrere ukrudtet. Ved valg af strategi til kontrol med ukrudtet må det være relevant at vurdere, hvilke ukrudtsarter der er mest skadelige for græsset, for spillekvaliteten og for det æstetiske udseende.

Faktorer som gødskning, mekanisk behandling, eftersåning og vandingsmetodik er alle med til at kunne påvirke mængden af græs i positiv retning og mængden af ukrudt i negativ retning, når behandlingerne foretages med rettidig omhu og timing.

Opretning af nedslagsmærker på golfgreens, udbedring af opslået turf på fairways og teesteder, udbedring af skader efter glidende tacklinger på fodboldbaner, eftersåning og topdressning vil være nødvendigt, eftersom disse skader er nicher, hvor ukrudtet vil etablere sig.

Ved rettidig gødskning med svovlsur ammoniak suppleret med jernsulfat kan man reducere antallet af regnorme og regnormeklatter, som er nicher der altid giver plads for etablering af ukrudt. Ved gødskning med svovlsur ammoniak og jernsulfat kan man kontrollere etableringen af alle bælgplanter, Sagina og de fleste bredbladede ukrudtsarter, når Kaliumantallet tillige er over 5. Ingen andre kvælstofformer har tilnærmelsesvis samme ukrudtskontrollerende effekt som Svovlsur ammoniak. Kvælstof må udbringes på et tidspunkt, hvor man fremmer græssets vækst på bekostning af ukrudtet, det vil sige, gødskning bør foretages rettidig i foråret i forhold til græssets begyndende vækst, således at der er mest mulig bladvækst i den periode hvor etableringen af ukrudt vil være størst. Gødskning i pe-

<< A r t I k e l

rioden, hvor græsset normalt danner frøstængler, vil fremme stængeldannelsen på bekostning af bladvækst og tæthed i plænen.

Mekanisk bekæmpelse af ukrudt kan foretages ved behandling med vertikalskærer, groomer, børste og ukrudtstrigle. På golfgreens bør mekanisk behandling foretages i perioder hvor Poaen ikke blomstrer.

Overdreven vertikalskæring og mekanisk behandling kan være skadeligt på arealer med dominans af Festuca ssp, som ikke tåler megen mekanisk behandling.

Behandling med ukrudtstrigle kan øge græsmængden på bekostning af ukrudtet.

Ukrudtstriglen kan løfte de nedliggende stængler i ukrudtet, således at de fjernes ved klipning af græsset. Behandling kan foretages flere gange i løbet af vækstsæsonen under hensyntagen til græsbestanden og ukrudtsmængden på det gågældende areal enten fairway eller fodboldbane.

Mange ukrudtsarter kan overleve tæt klipning, det er især arter, der tilhører Hemicryptophyter, Geophyter og Chamaephyter. Tæt græsklipning kan være med til at svække græsset og fremme etablering af nye ukrudtsarter, hvis man ved klipning fjerner græssets vækstpunkt.

Mennesket har ved indførelse af kunstig vanding skabt en faktorsubstitution af meget stor betydning. Man har erstattet manglende nedbør med vandværksvand eller vand fra boringer og søer således, at der nu kan etableres en vegetation med græs og ukrudt på steder hvor ellers udprægede tørketolerante planter (Xerophyter) kan vokse. Fejlagtig vandingsprocedure med hyppig vanding i små doser kan være med til at fremme ukrudtsfloraen i særlig grad bestanden af Poa annua, Sagina procumbens og Stellaria.

>> 31

ArtIkel

Pay & Play på Møn Ingen begrænsninger. Ikke-klubspillere kan nu slå sig løs på par 3-bane Af Jens Christensen

Proark Golf Møn ved Stege Nor har, som noget nyt, åbnet sin 9 hullers par 3-bane for pay & play-spil uden begrænsninger.

Tidligere blev ikke- klubmedlemmer kun sluppet ind, hvis de forudgående tog en lektion hos Møn Golfklubs træner eller kunne bevise, at de havde spillet andre pay & play-baner.

– Vi har en fantatisk flot beliggende par 3-bane med udsigt over vandet, og den synes vi, at også andre end klubspillere skal have glæde af, fortæller sekretariatsleder Gitte Nøhr Andersen fra Pro Ark Møn.

Hun er overbevist om, at det frie pay & play-koncept vil betyde endnu større aktivitet på den i forvejen populære bane, hvor hullerne varierer fra 90 til 230 meter – på et fladt terræn uden de store forhindringer En heldagsgreenfee på pay & play-

banen koster 140 kroner på hverdage og 165 kroner i weekender og på helligdage, for juniorer under 18 år henholdsvis 70 og 85 kroner. Dertil kommer 50 kroner for leje af udstyr – to jern, en putter, en golfbag, bolde og tees.

Tre af de øvrige fem Pro Ark-baner har i flere år tilbudt samme pay & playkoncept. Dét gælder Blokhus, Kalø og Odense Eventyr. Kun Skjoldenæsholm og Hjarbæk tilbyder ikke pay & play uden begrænsninger.

Hullerne i Proark Golf Møn ligger med smuk udsigt over Stege Nor.

Viden skaber vækst

Arena er et komplet sortiment bestående af specialgødninger til greens, tees og fairways. De forskellige næringsstoffer og egenskaber gør at du kan gødske optimalt hele sæsonen. Vores eksperter udvikler hele tiden Arena i samarbejde med erfarne greenkeepers. Kontakt Garta for at høre mere om årets nyheder på tlf.: 33 68 50 50 eller www.garta.dk.

Du kan også få yderligere information om Arena på www.yara.dk

32 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. med lavttimetal timetal gode med lavt tiltilgode undgå dårlige rygge

Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler

% –10

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

Boldvasker Boldvasker Normal 1200,Normal kr.kr.

1200,NU NU KUN KUN kr.kr.

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

900,-

Kvalitetsbiler til lavpris

2 20 stk EZ-GO workhorse

2 6 stk bunkerriver

5-leds boldopsamler KUN .........................kr.

19.500,Sælges billigt!!

Strigler fra kr. 10.000,Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..

24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms

prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt.

Forhør påpå tlf.tlf.

7565 6009

JyskGolf GolfImport Import Jysk

Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009

Trådspand Trådspand

40,40,-

kr. .................. kr. ..................

moms excl.excl. moms

ArtIkel

Golfklubben på heden – nær storbyen

Af Jacques Borggild Hvor mødes 3 huller på 1 green?

På Golfklubben Hedeland

34 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> G o l f k l u b b e n ladelse krævede mere papirar-

gæster og selskaber, som selv

bejde, end vi havde forestillet os.

fandt frem til os. I år har vi solgt

sæsonkort, Tidligere en kæmpemæssig grusgrav210– nu

på Heden

–

nær storbyen

<< A r t I k e l

og flere vil vi

jeg var glad for at være og hvor jeg også, lige simpelthen ikke sælge, fordi 210 sæsonkort rekreativt område på ca. 15 kvadratkitil det sidste var involveret i administrative der fortsat også skal være plads Banetegningerne stod Nørskov lometer med et stort amfiteater – hvem opgaver, men desværre holdt økonomien til én-dages-gæsterne og selsenior og junior, Ole og Joe, husker ikke “Den Flyvende Hollænder” ikke og jeg måtte rejse. Men Greve er en skaberne. selv for, og lay out’et understreopført med pomp og pragt foran tusinder dejlig golfbane, som på sigt nok skal klare Djørup-banen skal oven i købet at de vidste noget om svinge køller for billige penge. afgede, begejstrede operaentusiaster, medDetenerafspecielt populært at garsig og jeg ønsker dem derovre al mulig held nere familie- og polterabendi lyset af, at den faktisk åbgolf, for Djørup-banen er – selv Et dagskort koster således beDanmarks få rigtige skibakker med lift, og lykke medsesfremtiden.

Og nu står jeg så arrangementer med en runde på nede på samme tid som DGUuden bunkers – en svær sag i et skedne 100 kr., leje af et (halvt) og sidst men bestemt ikke mindst med en her på Hedeland Golfklub’s bane, som jo er Djørup-banen, så populært, at banen Sebber Kloster kun 15 kuperet terræn blandt høje sæt køller 50 kr. og 50 træningsdejlig – og meget speciel 18-hullers golfverdensforskellig fra det jeg kom fra, med ejerne kun tillader ét sådan arkm væk på den anden side af træer og brede læhegn. Dét bolde til driving rangen koster bane.

Vi er på besøg i Hedeland Golfklub, helt andre udfordringer og helt forskellige Halkjær Bredning, og at samme illustreres af, at banerekorden 20 kr. Dertil kommer, at Ole hvor chefgreenkeeper Jan Ebdrup,rangement 45 år pr. dag og med makkrav til greenkeeperstaben.

Men jeg har fået simalt 12 spillere – fordi der også i år har udvidet med 9 “kun” lyder på 65 slag, 11 over Nørskov gerne giver gratis ungammel veloplagt tager imod og kører os en rigtig godbane velkomst her i klubben og jeg være plads til sæsonkorthullers & play-huller.

Ingen par,dejlig og den sat afpåenbanen handi-i denskal dervisning til rene novicer, en turerrundt meget er inden meget glad for atplay være her, selv om vi indehaverne, hvoraf mange spilaf disse sammenfald har imidcap 2-spiller (Peter Thor).

Her disse slår sig løs på de 18 huller. specielle natur, viser os greenkeepergården jo nok, bestyrelsen, baneudvalget, medlemler dagligt. aldrig påvirket interessen skal medgives, tre af hullerne og det Et sæsonkort står i 1250 kr., ogog jeglertid med indendørsattræningsanlæg dej- Blandt andre betingelmerne skal vænne os lidt hinanden, ser kan nævne, at man skal være for Djørup-banen i negativ retmåler over 200 meter fra gul alt i alt spiller banen en halv lige klubhus fra 1994, som troner stolt ved da jeg har specielle tanker om, hvordan Hefyldt 15 år for at spille banen fordi Djørup simpelthen tee. Det længste, 18. påflankeret 229 million ind om året til Grethe og banening indkørslen til anlægget, af den deland’s kan– udvikle sig i fremtiden, alene, og at hunde ikke må medmå betegnes som et meter, bryder faktisk grænsen Joe Nørskov, og dét er de så tilVi står på den høje Møllebakke ca. midt udvikle sig til noget helt unikt påkapitel kæmpestore sten, som blev gravet op på grundfor af føres – heller ikke i snor.

For sæsig blandt danske golfbaner. til et par 4-hul (225 meter). fredse med, at de gerne hygger træningsbanen i forbindelse med I/S He- på golfanlægget og kigger udover den den meget specielle natur, vi befinder os sonkort-indehaverne arrangeres Lidt primitiv måske med hensyn Ole Nørskov: – Vi af harområdet aldrig og foræret på Markgårds meget flotte, men også om lidt gæsterne barske natur, deland’s retablering midt i. i øvrigt tre årlige turneringer. til udformning og fremtoning, reklameret for vores bane, for gårdsplads.

Her har de opstillet som kendetegner den gamle grusgrav. Jan til golfklubben i 1984. det har ikke været nødvendigt. borde og bænke, som benyttes Jan Ebdrup er forholdsvis nystartet på Ebdrup kigger eftertænksomt over mod Lidt historie en slags skæv eksistens, der har bevist sin berettigelse, fordi den Selvom det første år kunog kom så flittigt socialt Golfklubben samvær Kapitel sigGolfklub, som ligger Greve lige til bagved jobbet i viHedeland Golfklub fra for Hedeland havde sin stiftende har givet så mange himmerlænsolgte Golfklub, 28 sæsonkort, havde vi gæstespillerne imellem,generalforsamling at man Djørup-banens hænnæste bakke i horisonten: Greve som han desværre måtte denpopularitet i 1980, i den periode, dinge mod på og lyst et nyt alligevel tilfredsstillende belægnærmest kan tale om et klubliv. ger ganske givet også sammen – Det var naturligvis noget af en omvælt- hvor tingene begyndte at ske i den tilDanske forlade på grund af alvorlige økonomiske liv – med golf. ning – på grund af én-dagesDen overraskende udvikling for med, at folk har mulighed for at ning at måtte forlade Greve Golfklub, hvor golfverden og allerede fra starten fik den problemer i klubben.

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store.

Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> 35 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

29

A r t I k e l >> G o l f k l u b b e n

på Heden

flok golfentusiaster, som startede klubben, skarp konkurrence fra omkringliggende projekter og den første tid var – som det i øvrigt også var tilfældet med mange af de øvrigt golfbaner, som skød op i Danmark i denne periode, såvel medlemsmæssigt, og dermed også økonomisk meget vanskelig.

Rentesatserne var astronomiske – omkring 20-22 procent og betalingsstandsning truede flere gange den unge klub. Men man reddede skærene og i dag er Golfklubben Hedeland en veldrevet golfklub med omkring 1000 medlemmer, en fornuftig økonomi , en dejlig 18 huls golfbane, en par 3 pay & play bane og fortrinlige klubhus- og greenkeeperfaciliteter.

Banen er tegnet af den Svenske golfbanearkitekr Jan Sederholm, som blev valgt allerede helt tilbage ved klubbens start og arkitekten havde naturligvis fra starten – udover at han stod overfor en meget speciel opgave den fordel, at han kunne arbejde med jordflytninger i den gamle grusgrav helt så meget som han ønskede og så langt som økonomien rakte og de meget detailerede tegninger, som Jan Sederholm udfærdigede dengang, danner stort set i dag grundlaget for det nuværende baneanlæg, dog ikke par-3 banen som er tegner af Carl Horn og i øvrigt ændret og rated senere.

36 <<

–

nær storbyen

<<

Rødsvingel er sagen Jan Ebdrup lægger absolut ikke skjul på, at han er Rødsvingel-mand: – Jeg tror fuldt og fast på, at Rødsvingel er sagen i hele området nord for Alperne med de klimatiske forhold, vi har, men i særdeleshed også med de restriktioner omkring anvendelsen af pesticider, gødning og vand, som fremtiden nok vil byde på – som jo delvist allerede er en realitet med EU-normer, pesticidaftaler osv.

Rødsvingelen kan uden problemer klare belastningen af mange golfspillere i hvert fald 9-10 måneder om året, den er hårdfør og ikke så modtagelig for sygdomsangreb, den kræver kun et minimum af gødning og klarer sig fint, ja faktisk bedst med kun lidt vand.

– Jeg ved godt, at den ofte har en lidt anden farve, men tror at dette kun er et tilvænningsspørgsmål. Rødsvingel gør det også forholdsvist nemt at få præcis samme hastighed på alle greens, hvilket jeg mener er meget vigtigt på en golfbane.Jeg tror, at omkring 95 procent af alle Danske golfbaner er gearede til – og med fordel kunne anvende Rødsvingel og jeg undrer mig meget over, hvad der egentlig holder golfklubberne og mine kolleger tilbage?

Næstformand i DGA Jan Ebdrup er i dag næstformand i DGA. Hvad siger han til Danske greenkeepere anno 2009 og arbejdet i bestyrelsen i DGA?: – Den type greenkeepere, som vi har i dag er en helt anden type, end tidligere.

Mange klubbers greenkeepere var engang autodidakte, ofte tidligere landmænd eller lignende, og de gjorde helt sikkert et godt stykke arbejde med de forudsætninger og arbejdsvilkår, de havde.

I dag er mange greenkeepere veluddannede, de har oveni uddannelsen taget specialkurser, været på ledelsesseminarer og er i dag, hvis de skal have succes, nødt til at være velbevandrede i brugen af EDB, planlægning, personaleledelse og –pleje. De er med andre ord i større og større grad at betragte som ledere eller i hvert fald mellemledere i mellemstore virksomheder, hvor kvalitet og service står højt på prioriteringslisten.

Denne udvikling vil uden tvivl fortsætte i de kommende år, idet kravene til banepasning, service, og miljøhensyn vil stige støt.

– Vi må så bare håbe, at organisationsformen i golfklubberne vil følge med udviklingen, således at det i højere grad bliver muligt at leve op til krav og forventninger.

– Arbejdet i bestyrelsen i DGA er meget

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> G o l f k l u b b e n

tidkrævende, og det er ofte problematisk at finde tiden. Ofte er vi tvunget til at møde op til bestyrelsesmøderne uden at være ordentligt forberedte og det betragter jeg som et stort problem.Men jeg mener stadig, at DGA i de senere år har gjort en kæmpeindsats for udvikling og uddannelse i greenkeeperfaget og dette skal fortsætte med øget styrke.

– Et af vore problemer er jo, selvom vore

på Heden

sponsorer, især guldklubben virkelig støtter foreningen meget, så er vore økonomiske muligheder meget begrænsede og det går naturligvis udover udviklingen.

– Det er mig uforståeligt, at der ikke foretages en mindre kontingentstigning i DGU-kontingentet på f.eks 10- eller 20 kr. pr. medlem pr. år og at disse penge stilles til rådighed for DGA. Resultatet vil jo uden tvivl være en mærkbar generel stigning i

–

nær storbyen

<< A r t I k e l

pasningskvaliteten på danske golfbaner og hvem vil ikke gerne have dette?

Formand Bendy Sørensen har udtalt, at han efter al sandsynlighed stopper som formand ved næste årsmøde i Oktober i Fåborg. Er du kandidat til formandsposten?

– Umiddelbart vil jeg sige nej, men man kan jo aldrig vide. Det er jo også et spørgsmål om, hvad min golfklub siger, hvilken tid det kræver, hvad betingelserne bliver og endeligt ved jeg jo ikke, om den nyvalgte bestyrelse overhovedet ønsker mig som formand. Bendy Sørensen har jo med sin meget karismatiske og pågående lederstil gjort utroligt meget for greenkeeperne i DGA og han bliver meget svær at erstatte. Forhåbentlig kan vi overtale ham til at fortsætte i bestyrelsen lidt endnu og støtte den nye formand med råd og dåd og måske fortsætte en del af arbejdet, f.eks med guldsponsorerne, forholdet til DGU osv.

– Men det bliver et meget spændende årsmøde, forhåbentlig med rigtig mange deltagere og så må vi jo se, hvad der sker til den tid.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> 37

ArtIkel

Brandflot Af Jens Christensen Foto: Jens Christensen.

38 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> B R a n d F l o t

kluBhus i

B R a n d e << A r t I k e l

klubhus i Brande gamle sygehuspavillioner er afløset af imponerende nybyggeri

Tøjkoncernen Brandtex har gennem tiderne betydet meget for Brande by og det lokale idrætsliv – inklusive Brande Golfklub. Ja, uden Brandtex havde der måske slet ikke være en golfklub i byen, en klub, der den 25. april fejrede sit 15 års jubilæum med åbent hus i og indvielsen af et både rummeligt og stilfuldt klubhus, hvis tilblivelse, ligesom banen, ene og alene skyldes familien bag Brandtex! Den ejer nemlig både banen og klubhuset ...

Det var Brandtex-svogrene, fabrikant Max Petersen og administrerende direktør Jens Iversen, der for 15 år siden tog initiativet til oprettelsen af Brande Golf Klub og lod Brandtex finansiere jordkøb og anlæggelsen af en 9 hullers-bane, da en lokal indsamling slet ikke gav penge nok.

Senere finansierede Brandtex også yderligere jordkøb og udvidelsen til 18 huller, hvorefter banen blev solgt til Anna og Aage Petersens Fond, som har bekostet en pænt, tocifret millionbeløb på opførelsen af det 860 kvadratmeter store, nye klub-

Det nye, stilfulde klubhus i Brande set fra vestsiden – med 18. green i forgrunden.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

hus. Netop Anna og Aage Petersen grundlagde Brandtex, og bag fondet står deres efterkommere og disse familier med Jens Iversen i spidsen. Netop et nyt klubhus var hårdt tiltrængt, idet klubbens 850 medlemmer i flere år har været i alvorlig pladsnød i de to gamle, sammenbyggede sygehuspavillioner, der udgjorde et hyggeligt, men langt fra tidsvarende klubhus.

Matchende farver Mens pavillion-klubhuset lå på flad mark ved træningsbanen, ligger det nye klubhus på en bakkeknold med udsigt mod øst til 1. hul fra den ende langside og til der forlængede 18. hul på den anden langside – mod vest og aftensolen. Facaderne fremstår i grå specialsten, mens taget er beklædt med stort tagpap. En udendørs pejs/grill deler skorsten med en indendørs pejs, og også indendørs matcherne farverne hinanden – i form af hvide vægge og sorte klinkegulve, sorte lamper, gråhvide borde og sorte stole.

For at skabe luft i rummene er loftet ført i kip – uden at det øger energiforbruget.

Det reduceres tværtimod 50 procent ved hjælp af jordvarme.

Modsat mange andre store golfklubhuse vil Brandes ikke blive udlejet til private fester og arrangementer, men udelukkende blive forebeholdt klubbens medlemmer

og klubmæssige aktiviteter. Der er plads til 150 gæster i cafeteriet.

Klubhuset er tegnet af arkitekt Søren Grarup fra arkitektfirmaet Domo i Brande. Inden han satte sig til tegnebrædtet, besøgte han flere af de bedste golfklubhuse i Danmark og fik så megen inspiration, at han blev i stand til at tegne et så brandflot klubhus, at det vil imponere alle, der oplever det. >> 39

pressemeddelelse

Tårnfalken fanger mus og er nu blikfang for frø til græsplæner Hunsballe Frø bruger tårnfalken som blikfang for årets katalog over blandinger af frø til græsplæner, naturområder og vejrabatter. Tårnfalke plus velplejede plæner skaber et flot og særpræget miljø omkring industribygninger, gårde og i boligområder

– Tårnfalken er en af Danmarks bedste musejægere og det er årsagen til, at vi i år bruger den lille hurtige rovfugl som blikfang for vores nye katalog over blandinger af frø til græsplæner, naturområder og vejrabatter.

– Tårnfalken trives nemlig bedst, når den har fritliggende græsarealer, hvor den kan fange mus og finde anden føde.

– Dertil kommer, at tårnfalken ikke selv kan finde ud af at lave en rede. Derfor vil den bosætte sig i en opsat redekasse, hvor der er omkringliggende græsarealer.

Det siger produktchef for plænegræs, hortonom Winnie W. Olsen, Hunsballe Frø A/S. Hun har det faglige ansvar for firmaets store sortiment af frøblandinger til anlæg af græsplæner og øvrige grønne områder.

atalog Produktk 2009

Hunsballe Frø produktkatalog 2009, hvor Tårnfalken pryder forsiden.

rmål

thvert fo

inger til e

sbland Plænegræ

Et flot og særpræget miljø omkring industrier og gårde – Hunsballes to frøvirksomheder ved Holstebro og Slagelse er omgivet af store græsplæner, der giver smukke og ordentlige omgivelser om de store bygninger, fortæller Winnie W. Olsen.

– Tårnfalken er ligeglad med støj fra biler, veje og anden baggrundsstøj. Derimod vil mennesker, som går for tæt på redekasserne, forstyrre falken. Men generelt betyder det for tårnfalken ikke så meget, om der er ro.

– Vore frølagre tiltrækker naturligvis mus. Da en familie af tårnfalke med unger kan fange og fortære 10.000 mus om året, har vi i fjor sat redekasser op på virksomheden i Slagelse. Tårnfalke har vist interesse for kasserne, og nu håber vi på, at de udruger unger i år.

– Men vi har allerede set, at tårnfalkene sammen med de velple40 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> H u n s b a l l e f r ø << p r e s s e m e d d e l e l s e

NYT · NYT · NYT · NYT · NYT · NYT · NYT

Klik ind og få

dit passwo rd

Få din dine dæk til

Netto-

priser!

Foto: Mogens Hansen, Naturfoto.

password t i d å f g o Klik ind

Spar peng e med det samme !

keepere ! n e e r G A G Kun for D

Foto: Mogens Hansen, Naturfoto.

jede græsplæner skaber et flot og unikt miljø til gavn og glæde for gæster, kunder, forbipasserende og personale på virksomheden.

– Andre industrivirksomheder og landbrug kan skabe samme muligheder for oplevelser ved at opsætte redekasser, der er egnede til tårnfalke. Redekasserne kan sættes op på gavle, stolper og i høje træer. Selv om tårnfalken ikke er en truet race i Danmark, har fuglene brug for en redekasse, når de skal yngle.

– Selv i villakvarterer og andre boligområder kan man få tårnfalke til at yngle. Når et par tårnfalke først en gang har benyttet redekassen og fået unger, vil der altid være et par, som yngler i området.

– Det er baggrunden for, at vi år bruger tårnfalke som blikfang for vore plænegræsser, forklarer Winnie W. Olsen.

Hunsballe Frøs Produktkatalog 2009: Plænegræsser til ethvert formål, kan hentes under Plænegræs på www.hunsballe.dk G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

Europas største udvalg ● Punkterfri dæk ● Specialmønstre ● Specialstørrelser ...på lager !

DGA Guldmedlem

vi har dit dæk - og det der er bedre

Klik ind og tilmeld dig :

www.pac-odense.dk Vestre Stationsvej 17 · DK-5000 Odense C · 6591 7020

>> 41

ArtIkel

Konkaver må jages på Samsø-greens ...

På Samsø har vi ingen muldvarpe. derimod har vi tørvegrise, og nu er der i lidt for stort tal dukket en slægtning op: Konkaver!

Af S.g.K Baneservice · venligst udlånt af Samsø golf Klub

Af arten – den latinske betegnelse er concavus recessus – foretrækker det meget korte græs på greens og er i takt med sæsonens gang ved at blive en plage. Maskinerne kan ikke klippe hovedet af dem, thi de sidder i de fordybninger, som de med deres runde hoveder på størrelse med en golfbold har lavet på greens.

Dyrene er ikke til at se, men resultaterne af deres hrægen er lidt for tydelig. Derfor må vi alle deltage i jagten på at få dem udryddet, så vi igen kan få en ordentlig puttelinie uden ærgrelser over, at der er en eller to konkaver undervejs til hullet.

Våben Det bedste og eneste våben mod de fordømte konkaver er allerede fundet. En lille metaldims, som endog kan nyttiggøres på den anden led f.eks. til at skrue spikes i eller som kapselåbner. Det sidste skulle vel kunne lette udgiften. Den koster i øvrigt ikke meget og bør derfor være med enhver veludstyret golfbag.

Kort sagt: EN PITCHFORK! BRUG DEN HVER GANG DU SER EN KON KAV – inden vi ser os om, ser vi ikke flere af

de lede dyrs huller på greens. Lad os blive fri for dem akkurat som vi er for muldvarpe.

Står du og betragter konkavernes hærgen eller venter på dine medspillere, så lad være med at bruge dit putte-jern, som stok at læne dig til. Green-græs og ditto-bund er for blødt til trykket fra en så lille en flade – men behold endelig skoene på trods alt! Og brug evt. skosnuden til at placere din putter på i en lille pause.

Green-græs kan bruge flere timer på at rejse sig efter hårdhændet behandling – også tryk fra roden på flagstangen, der naturligvis lægges forsigtigt ned. Det er ikke noget jordspyd, selv om spændingen kan være helt elektrisk.

Billede er fra hul 12 taget under PRO-AM 2007 med den kommende vinder af den professionelle turnering – Jesper Happel og hans hold.

Tørvegrisene Og nu vi er ved pædagogikken og jagten på skadedyrene: Tørvegrisene er heller ikke fredede, så lad blot jagten gå. De er lette at fange, fordi vi selv har banket dem op af jorden. De ligger halvdøde er par meter fremme, sådet er blot at smale dem op og give dem en pæn jordefæstelse ved simpelt hen at lægge dem tilbage i deres bo og give dem et tryk med foden, så de bliver, hvor de hører hjemme.

Skal der messes i den anledning, så gør det diskret – og ikke højlydt som mellemøstlige grædekoner. Bevar roen – vi spiller trods alt kun golf og endda på en fredyldt ø midt i riget. Lad os blive ved med det.

42 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

Merit Turf

®

Til effektiv bekæmpelse af gåsebiller

Når skaderne observeres er det for sent at gennemføre en bekæmpelse

Gåsebille larverne lever af græssets rodnet, hvorved de gule pletter opstår.

Den voksne Gåsebille er kobberbrun på bagkroppen.

Når de observeres kan en bekæmpelse anbefales 10 dage efter

Gåsebillen-larven som den ses sidst på sommeren. ved den første nattefrost bevæger larven sig ned i jorden, hvor den overvintrer.

• • • • • •

En årlig behandling sikrer græsset året ud.

Merit Turf fås nu i 3 Kg. og 10Kg. 2 års erfaring bekræfter de unikke udviklingsresultater med en effekt op til 90% Meget lang anvendelses periode Juni - July.

Det mest effektive middel til bekæmpelse af Gåsebillen.

Forbedrer græskvaliteten.

Læs altid etiketten før brug

For yderligere information Telefon: 24 29 99 72 Mail: carl-peter.elgaard@bayercropscience.com www.bayer-es.dk

ArtIkel

Ansigtsløftning til en 81-årig Op mod en halv snes millioner kroner investeres i genopretning af den 81-årige golfbane i dyrehaven og lige så meget i klubhuset. Ifølge den engelske entreprenør Frank Lovell betyder det en 100 procent forbedring af banen, der gør den gamle dame endnu mere udfordrende Af Frank undall

Det fantastiske afslutningshul i Royal Copenhagen Golf Club er blevet mere udfordrende med onduleret green og bunkers, der snævrer sig ind foran adgangsvejen til green.

Foto: Frank Undall.

44 <<

Der er ikke rigtigt nogen, der ved, hvem der oprindeligt satte pennen til papiret og ridsede planen op for Danmarks næstældste golfbane i Dyrehaven lidt nord for København.

Selv om Københavns Golf Klub er Skandinaviens ældste med 111 år på bagen, og har ganske veldokumenterede papirer for det forløb, så er det meget lidt, der er bevisligt for nutiden omkring det eksisterende baneanlæg.

Der er ingen tvivl om, at golfbanen oprindeligt blev designet af en klassisk engelsk designer, som modtog 100 pund for opgaven. Fra en tidligere caddie har man i breve fundet ud af, at udtrykket “fairways” optrådte første gang i 1926, da en engelsk arkitekt målte den nye bane op. Men der er ingen navn på manden, og det formodes, at dokumentationen gik tabt i 1944, da klubhuset på Eremitagesletten blev udsat for Schalburgtage.

De eksisterende 18 huller blev klassisk anlagt, og har næsten ikke været ændret siden.

For at bevare stilen og den følelse af links, som banen giver, har det været naturligt at lade det britiske arkitektfirma MacKenzie og Ebert stå for den mere end halvvejs gennemførte genopretning – en investering, der nærmer sig et to-cifret millionbeløb.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

til en

8 1 - å R i g << A r t I k e l

Foto: Frank Undall.

>> a n s i g t s l ø F t n i n g

Augusta National og Old Course Både Tom MacKenzie og Martin Ebert er nemlig stærkt påvirket af den tidligere golfjournalist og nu pensionerede golfbanearkitekt Donald Steel. Han hylder det klassiske design, hvor man flytter mindst muligt jord og sikrer, at man for færrest mulige investeringer opnår de bedst mulige resultater.

Filosofien er udviklet i 1920’erne af Alistair MacKenzie, som i dag især er kendt for sit design af Augusta National.

Donald Steels indflydelse på den klassiske golfverdenen ses blandt andet af, at han

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

der han, at finanskrisen sætter sine spor i golfbranchen i specielt England, hvor han har fået flere opgaver udskudt.

Et enestående sted Da Frank Lovell første gang kom til Københavns Golf Klub for snart to år siden var han overvældet over stedet.

– Det er et helt enestående sted, hvor man fik følelsen af linksgolf, selv om der reelt er tale om parkland. På blæsende dage 46-årige Frank Lovell er en mester med sin forstærkes den gravko, og han kan forme selv de mindste bølger følelse, og det i jorden, som arkitekterne Tom MacKenzie og Martin Ebert har besluttet at udføre. er ikke noget, er den eneste der er blevet ændret ved nulevende arvores arbejde. kitekt, der har fået lov at ændre på samtlige de golfbaner, Omvendt har vi heller ikke fremmet linkder anvendes til kvalifikation og afvikling sfølelsen, for det var ikke opgaven, siger af The British Open. Det gælder også St. Frank Lovell.

Andrews Old Course.

– Vi har gjort golfbanen mere udforArbejdet med at genoprette golfbanen drende – meget mere udfordrende. Der til moderne tiders krav er på det prak- er store forandringer på bunkers, og især tisk plan udført af engelske Frank Lovell på og omkring 4. huls green. Her har vi og hans stab i samarbejde med de lokale gjort forgreen fladere og tilført dybere indgreenkeepere. Lovell er en 46-årige golf- gangsbunkers, ligesom bagsiden af green i baneentreprenør fra Bath vest for Lon- dag er helt anderledes, så det er sværere at don, og han har opbygget et solidt ry som nå de fjerneste hjørner fra greenbunkers. golfentreprenør og nærmest legendarisk – Det er formentlig den største enkeltberømmelse som “shaper” – den person, forandring, der er foretaget i fjor. Men der former selv de mindste rulninger på også huller som 15. og 16. har været unfairways og greens. Det er sket selv om der markant behandling. Spillerne vil for Lovell ikke selv spiller golf. Til gengæld eksempel opleve 15. green med meget har han arbejdet for mestre som Peter Al- sværere flagplaceringer end hidtil og 16. liss, Hawtree, Donald Steel og naturligvis Har fået fjernet den karakteristiske bunMacKenzie og Ebert. ker til venstre for green. 3. green er gjort Sideløbende med opgaverne i Køben- mindre og så videre, siger han og tilføjer, havn har han gennem tre vintre genop- at det har været et privilegium at arbejde bygget Woking Golf Club, og der er stadig i Dyrehaven sammen med grenkeeperne arbejde til tre vintre i det job. Ellers erken- og blandt alle dyrene. >> 45

A r t I k e l >> a n s i g t s l ø F t n i n g

til en

8 1 - å R i g <<

Dyrehaven har været oversvømmet af maskiner, som man normalt aldrig ser i det fredede habitat.

Foto: Frank Undall.

46 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>>a n s i g t s l ø F t n i n g

12 ud af 18 Allerede til maj kan golfbanen spilles. 12 af de 18 huller er gjort færdige, og først til efteråret tages der fat på de sidste seks huller, som genoprettes vinteren over. Alt entreprenørarbejdet skulle være slut i november 2009, og hvis vejret arter sig, kan der spilles fra sæsonstart 2010.

– Men 12 måneders indgroning vil være det ideelle for at få golfbanen til at være helt perfekt. Det er jeg sikker på, at den er ved sæsonåbning 2011, for chefgreenkeeper Martin Nilsson og hans folk er dygtige og vil gøre det godt. Martin er entusiastisk, og vi har haft et fremragende samarbejde.

Vi arbejder netop nu på par 3 banen, og jeg håber, at vi kan afslutte til Påske.

Uden tøven siger Frank Lovell: – Very much, da han bliver spurgt, om han er tilfreds med resultatet af sine anstrengelser.

– Jeg mener, at der er tale om en 100 procent forbedring, men mangler naturligvis erfaring med, hvordan banen var før.

Den bliver i hvert fald hård at slås med på blæsende dage, og ifølge greenkeeperne, så er der tale om en kolossal forbedring. Jeg har ikke selv haft lyst til at ændre noget,

og vi har fulgt arkitektens anvisninger og vejledning. MacKenzie er en fantastisk arkitekt, og det vil man især opleve, når alt er indgroet. Specielt bunkers og fairways vil være forandrede og mange greens meget større, siger Frank Lovell.

Golf på Nørre Allé Udgangspunktet for Københavns Golf Klub, da den som skandinaviens første blev etableret 6. december 1898 var, den slet ikke havde en golfbane. Det eksisterende landskab blev benyttet, og klubbens første spillested var på Lammefælleden på Østerbro. Det er området mellem Tagensvej og Nørre Allé, hvor blandt andet Københavns Universitet havde Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, indtil det i 2005 blev fusioneret med August Krogh Instituttet.

Allerede året efter rykkede de cirka 100 medlemmer til Eremitagen, hvor der blev opført en ni-hullers bane, som blev stillet

til en

8 1 - å R i g << A r t I k e l

frit til rådighed af Magistraten. De ni huller blev indviet cirka år 1900, redesignet i 1909 og i 1916, og der findes skitser over alle tre designs i klubbens jubilæumsbog fra 1948, men den mest nøjagtige er den fra 1916. I alle designs blev der spillet hen over de veje, der forbinder Eremitageslottet med Fortunen og Hjortekær.

Kuriøst fra de første to design er, at væddeløbsbanen på Eremitagesletten havde afgørende betydning for spillet. På et hul skulle man i andetslaget slå hen over tilskuertribunen til en blind green. Designeren af de ni huller er formentlig Robert Turnbull, der var pro i klubben fra 1902 til 1918. Turnbull, som var fuld af fiduser og altid skulle vædde. For eksempel vandt han meget whisky ved at lægge en bold på sit lommeur og slå den over Eremitageslottet uden at ramme uret.

Turnbull har også designet de første ni huller på Falsterbos bane.

4. green har fået den helt store tur. Det lyse græs til højre viser, hvor bunkeren tidligere lå. Den nye bunker forrest til venstre gør det svært at nå bagkant af green, som er forstørret for at give sværere pindplaceringer.

Foto: Frank Undall.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> 47

ArtIkel

Trent Jones-banen

på Skjoldnæsholm – en drøm af en golfbane Af Jacques Borggild

Det er en af de herlige April-dage, som kun det Danske klima kan byde på – let vind, en vidunderlig blå himmel og perfekte temperaturer til at spille golf – og dagen bliver bestemt ikke dårligere af, at vi er på besøg hos Chefgreenkeeper Mette Glarborg på Skjoldnæsholm’s nye Robert Trent Jones bane. Alt er – sædvanen tro – velforberedt, elbuggi’en holder klar, vi har kaffe, vand og madpakke med, og vi aftaler at spille banen lidt “specielt”, dvs. ikke helt i overensstemmelse med golfreglerne og etiketten for at lære banen bedst muligt at kende på de få timer, vi har til rådighed, f.eks spiller vi de enkelte huller fra forskellige teesteds-længder, og vi anbringer os på strategisk vigtige og interessante steder på banen for bedre at forstå de tanker, som

48 <<

Robert Trent Jones Junior har gjort sig, da han tegnede banen.

Lidt historie & facts Skjoldnæsholm Golfcenter er ejet af Proark Golf i lighed med golfcentrene Møn, Odense Eventyr, Kalø, Hjarbæk, Blokhus og Fredensborg (lejet ud til den lokale golfklub, som driver centret), men det var de tidligere ejere, Golfin, som fik ideerne til en virkelig international mesterskabsbane på Dansk grund. Daværende direktør i Golfin, Thomas Lauritzen arbejdede længe med tankerne og fik overbevist sin bestyrelse i Pensam om, at 40 mio. kr’s projektet på Skjoldnæsholm, hvor man havde de rigtige arealer til rådighed, var det rigtige.

arkæologernes grundige, og bekostelige, udgravninger i det historiske område,var man endelig i 2005 klar til at anlægge banen. Men besværlighederne var bestemt ikke overstået. Sommeren 2005 var meget våd og harmonien mellem bygherre og entrepenør var bestemt ikke altid lige god, så det var kun de første 9 huller, som kunne indvies i 2006, men i sommeren 2007 var alt klart og et festligt golf-arrangement markérede starten på en ny æra af golfanlæg i Danmark.

Mette Glarborg med fra starten Mette Glarborg, ud af en god Jysk landbofamilie, og med en fortid som chefgreenkeeper på Blokhus klit Golfcenter, var i god tid blevet “headhunted” til det nye job på Skjoldnæsholm og var med helt fra starHåndarbejde i bunkers. Alt skal være perfekt. ten til den nye golfbane: – Og det er jeg meget glad for i dag. Det var en hård tid Man tog kontakt til en af golfverdenens med rigtig mange timer at komme igenkendteste designere, Amerikanske Robert nem, men det var også en meget interesTrent Jones Junior, som har designet nogle sant og lærerig tid. Jeg husker endnu, som af denne verdens bedste golfbaner, og ef- var det i går, spadsereturene i området ter en besigtigelse af området var mesteren med Trent Jones-folkene, som fortalte om begejstret og klar til, med nænsom hånd, deres tanker med banen og tiden, hvor de at indpasse den nye golfbane i den dejlige store bulldosere kørte og “shapede” omnatur i skovene omkring det gamle slot rådet, som langsomt ændrede sig til en Skjoldnæsholm. golfbane, nænsomt indpasset i naturen, var uforglemmelig. I det hele taget har samarSvær begyndelse bejdet med Robert Trent Jones Junior og Man siger, at al begyndelse er svær, og dette var i hvert fald rigtigt i dette tilfælde.

Toro på job på Trent Jones Course Det krævede mange, langvarige og svære forhandlinger med myndighederne at opnå alle nødvendige tilladelser, og efter G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> t R e n t J o n e s - B a n e n

på

s k J o l d n æ s h o l m << A r t I k e l

hans folk i særdeleshed Bruce Charlton og hans folk, været fantastisk og jeg har virkelig lært meget af deres filosofier omkring design af et golfanlæg.

– De går ikke på kompromis med deres idealer og de stiller store krav, også efterfølgende til pasningen af det færdige anlæg.

– Det er jo også klart, at det har været en stor fordel at være med helt fra starten, det kan jeg på det varmeste anbefale andre, som skal anlægge en ny golfbane. Den viden, man får, når man på nærmeste hold er med i anlæg af store kunstige søer, nedlæg af dræn, installation af alle de tekniske anlæg på banen osv. Er ubetalelig og hjælper en, hver gang man efterfølgende står overfor et problem.

16 mand i greenkeeper-team’et I den første tid efter åbningen af Trent Jones banen var der naturligvis en del extra-arbejder, som skulle udføres/ færdiggøres, og der var 20 ansatte på de 2, 18-hulsbaner, som golfcentret råder over. Der er i dag 16 medarbejdere i Skjoldnæsholm’s samlede greenkeeper-team og heraf arbejder de 7 på “old course” incl. Pasning af klubhus, driving range, indspil- og putting greens samt områderne omkring klubhuset,og de 9 på “Trent Jones Course” som udelukkende udfører banearbejde. Det er ikke sådan at alle udelukkende arbejder på den ene eller den anden bane, der er flexibilitet mellem medarbejderne, men generelt set forsøger man at etablere kontinuitet på grund af arbejdsopgavernes forskelligartethed. Mette Glarborg pointerer i øvrigt, at der er fuld overensstemmelse mellem arbejdsgiveren Proark Golf og hende vedrørende antal medarbejdere og den kvalitet, som de 2 golfbaner på anlægget skal have.

Rødsvingel er sagen Der er på Trent Jones-banen primært anvendt græssorten Rødsvingel og Mette Glarborg er meget tilfreds med dette. Der anvendes mindre gødning for at opnå samme græskvalitet, som ved andre græssorter, forbruget er på mindre end 1 kilo pr. 100 m2 pr. år, Rødsvinglen kræver mindre vanding og er i øvrigt meget hårdfør, både overfor slitage og sygdomsangreb. Der kan konstateres væsentlig færre sygdomsangreb på Trent Jones banen end på Old Course. Mette undrer sig over, at der ikke anvendes rødsvingel i kombination med andre græssorter på flere Danske golfbaner, da denne græssort synes at være optimal til Danske jordbundsforhold og til vort klima.

Pasningskvalitet på “Trent Jones” og “Old Course”?

Vi spørger Mette Glarborg, om der er forskel i pasningskvaliteten på de 2 baner?

– Vi forsøger helt generelt at opretholde meget høj pasningskvalitet på hele golfanlægget, og jeg mener da også, at

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> 49

A r t I k e l >> t R e n t J o n e s - B a n e n

“Old course” på Skjoldnæsholm er kendt for høj pasningskvalitet. Dette er der ikke ændret på, siden vi åbnede “Trent Jones” banen, måske snarere tværtimod. Robert Trent Jones Jr. Arbejder utrolig professionelt, han nøjes ikke med at tegne og designe, næ, han angiver i sit projekt meget nøje, hvordan han ønsker banen passet i hverdagen, og dette forsøges vi naturligvis at leve op til. Vi skal jo huske på, at golfbanen, også efter færdiggørelsen og når golfspillerne spiller her, stadig er en “Robert Trent Jones Jr.” bane og at dette navn borger for høj kvalitet. Jeg er sikker på, at disse høje kvalitetskrav, som hele greenkeeper-teamet i øvrigt er helt enige i, har haft en afsmittende effekt på “Old Course”, som jeg i dag finder flottere end nogensinde.

Mange timer på Trent Jones banen Er timeforbruget højere på pasningen af “Trent Jones” banen?

– Uden tvivl ja og udover banedesignerens krav om høj pasningskvalitet er der mange grunde til det. Jeg skal nævne nogle få af disse her : Der er flere kunstigt anlagte, store søer på banen, god pasning af disse kræver mange arbejdstimer. Vi har 55 bunkers på Trent Jones og mange af disse har stejle og høje sider, som skal slås med Flymo-klippere.

Vi håndriver yderkanten af samtlige bunkers dagligt, i det hele taget indebærer pasningen af en Trent Jones bane mange små finesser, som alle hver for sig er med til at højne kvalitet og helhedsindtryk, når banen spilles.

– Vi anvender generelt mindre ma-

på

s k J o l d n æ s h o l m <<

skiner på Trent Jones banen og så må vi ikke glemme timeforbruget på klipning af greens. Alle greens klippes min. 1 gang dagligt med vore Toro singlehand-klippere og timeforbruget pr. år på greens er på 1800 timer mod 700 timer på “Old Course”. Vi måler dagligt hastigheden på alle greens med Stimpmeter, da alle greens skal have samme hurtighed. Jeg kan i øvrigt fortælle, at vi har samme klippehøjde (fra 4-8 millimeter afhængig af årstid) og samme hastighed på greens på de 2 baner.

Greens på Trent Jones banen virker blot hurtigere, fordi de er langt mere kupérede.

Personalepleje er vigtig Kræver det specielle kvalifikationer at være chefgreenkeeper på Skjoldnæsholm Golfcenter?

– Hvis Du spørger til mine personlige kvalifikationer, så må Du spørge andre om dette, men lad mig sige følgende: Vi har 2 stk. 18 hullers golfbaner, som ligger på et areal på ca. 160 hektar, 1 bane på hver side af en gennemgående landevej. Det er altså et meget stort område, som skal passes og de mange golfspillere, som, heldigvis da, spiller golf på vore baner hver dag forventer spændende og udfordrende golfbaner med høj pasningskvalitet og de forventer et golfcenter, hvor tingene fungérer og hvor service er en selvfølgelighed. Dette ønsker vi alle på Skjoldnæsholm at leve op til, såvel på kontorerne, i restauranten, i Pro Golf Scandinavia’s proshop, på Leif Nyholm’s træningscenter, som i greenkeeper-team’et.

– Hos os, som passer golfbanerne be-

tyder det, at vi ofte – ja meget ofte har travlt, meget travlt. Vi har mange medlemmer, mange greenfee-gæster og mange company-days, matcher og andre arrangementer, og alle ønsker at spille golf på gode, veltrimmede golfbaner.

– At leve op til disse forventninger, som i øvrigt også kommer fra os selv, kræver god planlægning, god personaleledelse, god personalepleje og frem for alt dygtige og motiverede medarbejdere. Jeg går meget højt op i disse ting, især personaleplejen er yderst vigtig. Vi har meget dygtige medarbejdere og så er det jo min pligt at sørge for, at de får de arbejdsforhold i hverdagen, som gør, at de yder deres bedste og er parate til at yder en ekstra indsats, når dette er nødvendigt.

Hvad med miljø’et?

– Ja, nu rører du jo ved en af mine kæpheste. Det er naturligvis udmærket med miljø-aftaler, grønne regnskaber osv. Men jeg mener nu, at man burde se lidt mere på realiteterne på vore golfbaner, som i øvrigt belaster miljø’et langt mindre end de fleste andre, som arbejder med- og i naturen.

Man kan spørge sig selv, hvorfor vi så skal straffes for det? For jeg føler virkelig, at vi efterhånden bliver straffet.

– Vi får færre og færre midler til at bekæmpe sygdomsangreb og ukrudt og de midler, vi må bruge virker dårligere og dårligere.

– Jeg mener, at man burde indføre en receptløsning, således at vi kan få de rigtige midler til rådighed, når vi virkelig har brug for det,og jeg er sikker på, at en sådan ordning ville nedsætte det reelle forbrug af kemikalier væsentligt.

– Lad mig i øvrigt pointére, at jeg siger “ja” til ukrudt, hvis der er nogle som skulle mene, at det er fremtidens løsning på en golfbane, men jeg ønsker, at vi alle skal arbejde udfra de samme vilkår og vi skal have samme muligheder, lovlige og regelrette, hvis sygdomme og ukrudt skal bekæmpes.

Kommunikation i højsædet – Jeg mener, at god og fornuftig kommunikation er en nødvendighed, hvis tingene skal fungére i hverdagen. Vi skal benytte os af de uanede muligheder, som nutidens elektroniske kommunikations-samfund giver os. Jeg forsøger selv at kommunikere bedst muligt, ikke så meget som muligt, men bedst muligt og så ærligt som muligt. Dette gælder over-

50 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> t R e n t J o n e s - B a n e n

for medarbejderne, som har krav på at vide, hvilke mål, vi forfølger, hvilke beslutninger, der træffes – og hvorfor – Hvad vi planlægger og hvornår, såvel arbejdsmæssigt som socialt, og i det hele taget væsentlige ting, som har med medarbejdernes hverdag og velbefindende at gøre. God og rigtig kommunikation er en vigtig brik i personaleplejen.

– Men det gælder også overfor vore klubmedlemmer.Vi udsender med jævne mellemrum e-mails til 85 procent af vore medlemmer om banepersonalets arbejde på golfbanerne. Hvorfor gør vi, hvad vi gør, hvornår gør vi det og hvilke hensyn kræves der fra medlemmerne, når vi udfører de enkelte arbejdsopgaver? Osv. osv.

– Vore medlemmer kan ikke svare på disse e-mails, da det bestemt ikke skal være et debatforum, men en vigtig information om arbejder, som planlægges og som kan have indflydelse på medlemmernes golfspil.

Ros og ris Hvad er du glad for – og er der noget som Du ikke er så glad for i Dit arbejde som greenkeeper?

– Lad mig straks slå fast, at jeg er meget glad for mit arbejde som greenkeeper på en golfbane. Tænk sig, at få lov til at arbejde ude i den dejlige natur stort set hver dag, at få lov til at arbejde med levende væsner, græs, planter, træer, dyrelivet og endda med mennesker, kan man forlange en bedre tilværelse. Og når så tingene lykkes, og det gør de da heldigvis ofte, og man også får en god løn, ja, hvad skulle man så egentligt kunne forlange mere?

Men der tænkes vel også på hverdagen med golfspillerne, og her er da heldigvis mest godt og kun lidt dårligt at sige.

– Vi gør i greenkeeper-team’et meget for at tage hensyn til golfspillerne, når vi arbejder på banen, og for det meste forløber tingene da også smidigt og uden de store forsinkelser,men vi skal jo have gennemført vort arbejde, og helst i et rimeligt tempo, og vi kunne nok tænke os, at vore golfere lidt oftere også tog hensyn til os.

Måske skulle golferne tænke lidt over, at tiden, når vi holder og venter, jo er spildtid og med til at fordyre banepasningen .

Forhåbentlig slår den almindelige tendens i samfundet, at vi mere og mere tager hensyn til os selv og ikke til “de andre” ikke igennem på golfbanerne.

Hastigheden måles på greens – flere gange om ugen.

Alle skal være ens.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

på

s k J o l d n æ s h o l m << A r t I k e l

– En lille ting, som glæder mig, er en idé, som, vi har fået, og som vi praktiserer på golfbanerne. Vi tegner en hvid streg, ved greenområder, bunkers, søer, og så videre, for at markére, hvor vi gerne vil have golfspillerne til at gå med deres vogne – og hvor vi helst ikke vil have dem til at gå. Formålet er naturligvis at undgå slidte og fasttrådte områder, som jo er en pestilens, både for golfspillet og for banens udseende.

– Vore golfere er utrolig søde til at følge disse markeringer, som vi jo så kan flytte med jævne mellemrum. Jeg tror, at dette er et generelt problem på alle golfbaner og giver gerne idéen videre.

– En ting, som jeg undrer mig over, er at det græs, som vi greenkeepere gør alt for at få så flot og sundt som overhovedet muligt, og som jo er livsnerven i golfspillet, meget ofte, ja desværre alt for ofte behandles så dårligt af golfspillerne. Jeg er sikker på, at alle ved, hvad jeg mener, nedslagsmærker, opslået tørv, tee-steder, gå på stierne osv. osv. Tænk sig, hvis golferne alle behandlede græsset og golfbanen lidt bedre, hvor meget ville standarden på vore golfbaner så vokse – sådan fra dag til dag?

Trent Jones course = super golfbane Det har altid været en fornøjelse at spille golf på Skjoldnæsholm, og med åbningen af Robert Trent Jones banen nærmer fornøjelsen sig det perfekte.

Danmark har her virkelig fået et golfanlæg med internationalt tilsnit. Banen er bestemt ikke nem, man skal have en god dag for at nærme sig en score, som modsvarer handicappet, men den er fantastisk flot og velplejet, udfordrende, og aldeles skøn at spille. Vi kan på det varmeste anbefale alle vore læsere at give sig selv den fornøjelse det er at spille en sådan mesterskabsbane, som udfordrer alle de evner, som en god golfspiller skal have, også evnen til at bruge den indvendige side af hovedet.

Og så til slut et lille tip : lad være med at spille banen fra hvid tee, med mindre Du har en lille Kjeldsen, Hansen eller Bjørn siddende i maven, spil meget hellere fra et af de øvrige 3 tee-steder, som banen råder over, eller allerbedst, spil banen flere gange fra forskellige tee-steder, Du vil opleve en helt ny og fantastisk golfbane hver gang.

– God Fornøjelse. – og TILLYKKE PROARK GOLF. >> 51

ArtIkel

Nærværende caddiemaster Serviceniveauet er højt i Søhøjlandet golf Resort på grund af én bestemt person Af Jens Christensen

Søhøjlandet Golf Resort, Danmarks nyeste af slagsen, genoplivede en svunden tradition – eller rettere person, da resortet fredag den 17. april indviede sin 18 hullers-bane i forbindelse med aktivitets- og feriecenteret DanParcs Søhøjlandet i de naturskønne Gjern Bakke mellem Silkeborg og Hammel.

Dét drejer sig om en såkaldt caddiemaster, en person, der servicerer både ankommende og spillende gæster. I gamle dage var en caddiemaster en selvfølge i de mest traditionsrige danske golfklubber, der kunne tilbyde caddier – drenge, der bar de voksne spillernes køller – og f.eks. havde Rungsted Golf Klub i mange år en legendarisk caddiemaster, Werner Kristensen, som golfchefen i Søhøjlandet Golf Resort, Henrik J. Jacobsen, selv har oplevet i sine unge år. Henrik J. Jacobsen har derfor ansat »sin egen« caddiemaster, Mark Stubbing, der ganske vist disponerer over golfbiler fremfor levende caddier. Derudover har, Mark Stubbing, 57-årig new zealænder, ansvaret for stort set alle andre servicefunktioner, fordi han, ifølge sin chef, besidder de menneskelige og praktiske egenskaber, der formentlig vil gøre ham til en populær skikkelse.

Mark Stubbing – som oprindelig er bankuddannet – har nemlig en årelang er52 <<

Alle, der gæster Søhøjlandet Golf Resort, vil møde den smilende new zealandske caddiemaster, Mark Stubbing.

faring fra både service- og golfbranchen.

Inden kan kom til Danmark i 1986, på grund af en dansk kæreste, arbejdede han som kok i London og som skilærer, tjener og massør i Norge. Siden har han dels været barchef på Café Charlton i Aarhus og dels greenkeeper i fem forskellige jyske golfklubber i løbet af 14 år, senest på den 9 hullers pay & play-bane, der åbnede i 2004 i DanParcs Søhøjlandet.

Den bedste oplevelse – Inden jeg forlod New Zealand, spillede jeg kun en smule golf på offentlige golfbaner, men i Danmark har jeg i forbindelse med mine greenkeeperjobs spillet så meget, at jeg er nået ned i handicap 10, fortæller Mark Stubbing. Bl.a. derfor har han mulighed for at vejlede greenfee-gæster, der kommer til Søhøjlandet Golf Resort, om hvordan de får den bedste golfoplevelse. – Det vil gæsterne nemlig gøre, hvis de følger mit forslag om hvilket sæt teesteder, de bør spille banen fra i forhold til deres spillehandicap.

Modsat de fleste andre danske golfbane

opererer banen ikke med dame- og herreteesteder, men med fire forskellige banelængder. Dét betyder, at Mark Stubbing vil råde spillere med høje handicap til at spille fra de forreste teesteder og spillere med lave handicap fra de bagerste. Med mange spillere på banen samtidig vil disse anbefalinger – hvis de følges – medføre en den bedste spillerytme, det mindste tidsforbrug og dermed den største golfoplevelse.

Gennem hele sæsonen vil Mark Stubbing være til stede fra morgen til aften omkring klubhuset og på banen – klar til at hjælpe med alt, hvad der opstår akut behov for. Det kan f.eks. være hjælp med greenfee-betaling, mobil servering på banen, regelspørgsmål eller instruktion af pay & play-spillere. Ved company days vil han fungere som starter, og, i det daglige, som banekontrollør, flaghejser og ansvarlig for driving rangen og udendørsarealerne omkring klubhuset. Dermed er der næppe tvivl om, at Mark Stubbings smilende new zealandske ansigt og charmerende accent vil blive kendt af alle, der gæster det nye golfresort.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

Løsninger der holder vand Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.

En erfaren og kompetent medarbejderstab er klar til at hjælpe med alle tænkelige opgaver i forbindelse med vandingsanlæg: • Vejledning og projektering • Nyetablering ell. udvidelse og renovering af bestående anlæg • Installation, instruktion og opstart • GPS opmåling incl. software • Vinterklargøring • Fejlfinding ved lynskader og kabelbrud • Servicemontører øst og vest for Storebælt • Lagerførende i alt udstyr og tilbehør til vandingsanlægget Kontakt os på tlf. 76 72 13 00 eller læs mere på www.agrometer.dk/golf

Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk

ArtIkel

De tromler og sliber knive det kan lade sig gøre, at pleje golfbaner uden brug af pesticider i Sverige.

Metoderne der anvendes er blandt andet tromling og klipning med helt skarpe knive Af Bente Mortensen, fagkonsulent hos danske anlægsgartnere

I Sverige er der flere og flere golfklubber, der får begrænsninger eller forbud mod anvendelse af pesticider på dele eller hele golfbanen. Det skyldes, at nogle at banerne ligger i naturreservater og andre på områder, hvor der indvindes drikkevand men enkelte som f.eks. Hofgårds Golfklub ved Varberg, der har valgt at drive golfbane uden brug af pesticider de sidste 15 år. En gruppe af svenske golfklubber med pesticidfri drift samt repræsentanter fra Norge og Danmark mødes 2 gange om året for at udveksle erfaringer og fremme den pesticidfri pleje af golfbaner.

Hovedparten af golfbaner anvender krybende hvene på greens.

De fleste anvender en enkelt sort, men på Södertälje golfbane ved Stockholm har de gode erfaringer med en blanding af 3 forskellige sorter af krybende hvene. De fordele, som man normalt kan opnå ved blandinger af græsarter eller græssorter og som anvendes i praksis, når det gælder rødsvingel og alm. hvene, er relativ lidt brugt, når det gælder krybende hvene, hvor der typisk kun anvendes en enkelt sort. Blandinger giver generelt mindre angreb af svampesygdomme og forskellige

54 <<

græsser kan bidrage med hver deres fordele i forhold til vinterhårdførhed, tidlighed, slidstyrke, farve osv.

For ikke at stresse græsset for meget har næsten alle chefgreenkeepere valgt at kombinere tromling og klipning uanset om der var krybene hvene, rødsvingel eller en blanding af alm. hvene og enårig på greens. Der er forskellige erfaringer med spillekvaliteten, når der tromles i stedet for at klippes. Nogle tromler mere end de klipper, nogle anvender metoden hele året, mens andre tromler mindre i perioder, hvor græsset er i kraftig vækst for at undgå ujævn vækst og en enkelt klub synes ikke, at tromling virker.

Der udbringes flydende gødning hver 10. eller 14

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> d e

dag i løbet af sæsonen. Kvælstofniveauet ligger typisk på 95-140 kg N/ha. Der bliver vertikalskåret og topdresset hver 10.-14. dag og i alt tilført 12-17 mm pr. år.

Når det gælder ukrudt bliver greens håndluget enten i forbindelse med klipning af green (det tager 2-3 minutter ekstra pr. green) eller mandskabet tager alle greens fra en ende af med passende mellemrum. Fairways og semirough klippet bliver klippet relativt lavt for at undgå opblomstring af bl.a. kløver. Parolen er, at jo tættere man klipper fairway (11mm) desto mindre problemer med kløver.

Semiroughen blev holdt i 30-35 mm af samme årsag.

Med hensyn til sygdomme var de mest almindelige sneskimmel og roddræber, men det var ikke noget stort problem. Mange af golfbanerne har lagt greens til Botaniska Analysegruppens afprøvninger af forskellige mikrobiologiske midler som Binab, Allgrow og Verdera. Erfaringerne med flere års brug af disse midler var, at det er dyrt at anvende præparaterne og at der ikke er nogen synlig virkning ved at bruge disse til hverken forebyggelse eller helbredelse af svampesygdomme på greens.

Mange af klubberne har sat slibning i system og kører med nyslebne knive hver uge. Undersøgelser har vist, at knivene bliver G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

tromler oG slIber knIve

<< A r t I k e l

sløve allerede efter 12 timers kørsel, siger Kim Sintorn, banekonsulent fra Sverige Golf Forbund og derfor er dette en af de enkle, men også meget vigtige ting, som kan være med til at højne kvaliteten af greens betydelig.

Samtidig bliver risiko for angreb af svampesygdomme reduceret, når man får et rent klip.

Først i Danmark - Truxor DM 4700 B

Amfibiske Multimaskine

l

Golf søer

l

Private søer

l

Put and Take søer

l

Voldgrave

Slut med store hjulspor og trykmærker. Klipning af vegetation i søer uden ødelæggelse af de omkringliggende arealer.

Nu er det muligt at få klippet vegetationen i søer med et minimum af belastning for søen. De omkringliggende arealer skånes for kørsel med maskiner.

Jysk Naturpleje Vormstrupvej 15 - 7540 Haderup - Telefon: 97 45 22 97 / 40 21 5797 www.jysk-naturpleje.dk - Mail: Jesper@jysk-naturpleje.dk

>> 55

p r e s s e m e d d e l e l s e >> H u n s b a l l e f r ø <<

Tætte, robuste og slidstærke plæner til leg, sport og pryd Hunsballe Frø præsenterer nyt katalog over 19 forskellige frøblandinger af græsser og andre planter til anlæg af græsplæner i haver, til boldspil, golf og parkanlæg samt vejrabatter og naturpleje –Kravene til en græsplæne varierer meget efter, hvordan plænen skal bruges og hvordan man ønsker at pleje den.

– En god plæne i en villahave eller en park skal ikke leve op til det samme som en golfbane, der til gengæld skal klippes hver anden dag og gødskes hyppigt i hele vækstsæsonen.

– Men fælles for alle plæner er, at man bør så de bedste frøblandinger, der er sammensat efter formålet med plænen. Vi tilbyder flere frøblandinger i høj kvalitet, der er målrettet til villahaver, parker, boldbaner eller golfbaner. Vi har også forskellige blandinger til vejrabatter, naturpleje og vildtpleje.

Det siger produktchef for plænegræs, hortonom Winnie W. Olsen, Hunsballe Frø A/S. Hun har det faglige ansvar for firmaets store sortiment af frøblandinger til anlæg af græsplæner og øvrige grønne områder.

Mange data for sortens egnethed – Plænegræsser er forædlet og udvalgt til brug i plæner. Det sker efter helt andre kriterier end for græsser, der bruges i græsmarker, fortsætter Winnie W. Olsen.

– Der kan nemt gå 15-17 år med at forædle og få afprøvet en ny sort af plænegræs. Græsforædleren bruger tre år på selv at afprøve sorten, inden den bliver udvalgt til at gå videre i forskellige former for officiel afprøvning i europæisk og skandinavisk regi.

– Ved afprøvningerne får man dokumentation for sortens egnethed. Her får man mange data for sortens vækst, resistens mod sygdomme, holdbarhed, slidstyrke mm. For de bedste sorter slutter afprøvningen med en godkendelse eller anerkendelse. Andre sorter falder fra og kommer aldrig i handel.

56 <<

– Mange af de sorter, vi bruger i vore frøblandinger, er mærket med S. Det betyder, at de er afprøvet og anerkendt af Scandinavian Turfgrass Testing, der dækker Danmark, Finland, Norge og Sverige.

– Alt frø der sælges i Danmark er certificeret. Det betyder, at det overholder forskellige EU normer til sortsægthed, renhed og spiring. Græsfrøet bliver kontrolleret af Plantedirektoratet, vores egne markkonsulenter og analyseret på vores autoriserede frø laboratorium i Slagelse.

Hvis græsfrøet ikke overholder EU-normerne må det ikke sælges i Danmark eller andre steder i Europa.

– Hunsballes forskellige frøblandinger til anlæg af græsplæner bliver sammensat på grundlag af de mange data, der foreligger for hver sort.

– Dermed er vi sikre på, at brugeren får de bedste muligheder for at få en græsplæne, der fungerer til det aktuelle formål og lever op til alle forventningerne, forklarer Winnie W. Olsen.

Frøblandinger med fuld deklaration – Villaejere og alle andre, der selv vil anlægge en græsplæne, bør sikre sig, at de køber plænegræs af høj kvalitet. Blandingens sammensætning med navne på de forskellige arter og sorter samt deres procentvise fordeling i blandingen skal fremgå af deklarationen på sæk eller pakning, fastslår Winnie W. Olsen. Hun uddyber: – Det kan godt være, at man i et supermarked kan købe en pose græs uden deklaration væsentligt billigere, men så løber de også en stor risiko for, at plænen bliver alt for ringe.

Hunsballe Frø A/S har netop udgivet et nyt katalog over selskabets sortiment af 19 forskellige frøblandinger til anlæg af plæner, vejrabatter og naturpleje.

– En græsplæne i en have, park eller omkring industribygninger er relativt billig at etablere sammenlignet med anlæg med buske og blomster. Til det formål vil græsblandingerne Villa-Turf eller Villablanding fra Hunsballe Frø være ideelle.

Løbende fornyelse af plænegræsser – På Hunsballe Frø sikrer vi en løbende fornyelse af sortimentet af plænegræsser gennem Euro Grass Breeding. Euro Grass Breeding er vores udviklings- & forædlingsselskab, som ejes ligeligt af Hunsballe Frø A/S og Deutsche Saatveredelung AG (DSV) i Tyskland.

– Forædlingen af vore nye sorter foregår bl.a. i Tyskland, Holland, Frankrig og England, og Hunsballe Frø deltager aktivt i udvælgelsen af nye sorter, som egner sig til Danmark og danske forhold, forklarer Winnie W. Olsen, og tilføjer: – Den største del af frøet til vore plænegræsser bliver produceret af danske frøavlere, som har kontrakt med Hunsballe Frø A/S. Plænegræsblandingerne bliver produceret i Holstebro og distribueres herfra.

Hunsballes frøblandinger til plæner kan købes hos Hunsballe Frø i Holstebro og Slagelse. Hunsballe Frø kan oplyse om nærmeste plænegræs forhandler i området.

Hunsballe Frøs Produktkatalog 2009: Plænegræsser til ethvert formål, kan hentes under Plænegræs på www.hunsballe.dk G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

Svenningsens har overtaget importen af Kubota’s komplette ”groundcare” program: kompakt-, plæne- og landbrugstraktorer, frontklippere, Zero-Turn klippere og 4x4 diesel trucks!

Golftraktor & dybdelufter

Alt i tilbehør til golftraktorer kan leveres; rotorklippere, fejemaskiner, frontlæssere m.m.

2 års Garanti!

30

Kubota L5740 HST Golf- og parktraktor

L5740 HST er hydrostatisk med 3 gearområder i hydrostaten, hvor hastigheden på hvor hurtig hydrostaten skal reagere kan reguleres via en drejeknap. 59 HK turbo diesel motor.

Deluxe kabine med aircondition, stærk baglift med en løftekapacitet på 1750 kg, power styring og 54 ltr. brændstoftank.

km/t

Pris L5740 HST: kr. 265.000,- excl. moms

Terra Spike G6 Dybdelufter

Wiedenmann Greens Terra Spike G6 leveres enten som 135 eller 160 cm i arbejdsbredden. Ideel dybdelufter til golfbaner. Maksimalt arbejdsdybde 300 mm.

Komplet med: - Front- og bagrulle - Vibra Stop - integreret stødabsorberende system, som beskytter både traktoren og føreren for vibrationer.

- Hurtig indstilling af dybde justering via centralt håndtag.

km/t

- Hurtig gr. indstilling af spyd 90° - 65°.

- Power Pack som beskytter maskinen og spyd for skader (f.eks mod sten).

- Ouick Fit integreret montering og afmontering af spyd.

Turfco WideSpin 1540EC Opnå branchens bedste spredning - hver gang!

Den hurtige præcise topdressing - let topdressing af 18 greens på kun 90 min.!

Ved at kombinere den patenterede WideSpin™ teknologi med en unik elektronisk betjeningboks får du den største fleksibilitet og præcision på markedet. Betjeningsboksen har endvidere en hukommelsesenhed så den kan huske 3 spredninger, d.v.s., du kan gemme dine indstillinger på Greens, tees og fairway. Da den er designet med få enkelte justeringsmuligheder, uden brug af værktøj, får du den bedste topdressingsmaskine - hver gang du topdresser - Turfco 1540 EC er den letteste at betjene. De specielt designede twin spinners giver en suveræn 26-graders roteringsvinkel justering, som muliggør spredning op til 12,5 meter med en endnu bedre indtrængningsdybde i plænen.

Motor: 11.0 HK (8.2 kW) Briggs® Vanguard med el-start Transporthastighed: 12.8 km/t Spredningsbredde: 15’ til 40’ (9.14 meter) Egenvægt: 530 kg

Pris kr. 106.600,- excl. moms

Alle priser er excl. moms og der tages forbehold for trykfejl og ændringer i specifikationer.

Pris G6 - 135 cm (Vægt 575 kg): kr. 131.200,- excl. moms Pris G6 - 160 cm (Vægt 645 kg): kr. 149.700,- excl. moms

Jacobsen R-311 rotorklipper

Har haft premiere på Golfudstillingen i New Orleans i Februar 2009.

Nyeste rotorklipper fra Jacobsen er R-311, der afløser den legendariske Jacobsen HR5111 rotorklipper. En tung arv at løfte, men med redesignet førerplads. Ny motor med forbedret trækkraft og 13% bedre brændstoføkonomi. Med nyt differentiale og kraftigere hydraulikmotorer til individuel drev af knive, er der masser af nyheder på denne maskine. Den har naturligvis også servostyring, 4-hjulstræk samt sikkerhedsbøjle som standard.

Pris fra kr. 448.800,- excl. moms

Medlem af - det blå stempel

Greenkeeperen_210x297_juni09_med beskær.indd 1

12-05-2009 10:35:57

ArtIkel

Landevejsrytter i front for Lübker golfresortet på djursland har fået ny administrerende direktør Af Jens Christensen

Den tidligere OL-rytter Per Kærsgaard har stillet landevejscyklen og kastet sig over golf., idet han netop er tiltrådt som ny administrerende direktør for Lübker Golf A/S, hvor hans opgave bliver at sikre driften af det gældfrie golfresort, der er Skandinaviens største.

Da det danske 100 kilometer hold i landevejscykling i 1980 tog til De olympiske Lege i Moskva var det med den dengang 25-årige Per Kærsgaard som lokomotiv for de tre øvrige ryttere. Den 178 centimeter toptrimmede unge mand på blot 65 kilo styrede sine tropper med stor entusiasme og lagde store cykelnationer som Australien, Holland og Belgien bag sig. Det var på den tid, hvor de fleste medaljer rejste øst for Jerntæppet til folk med meget kraftig muskelvækst, så der er masser af ærlig hæder i den 10. plads, som Per Kærsgaard og hans kolleger trampede hjem.

Siden har købmanden fra Randers lagt den form for elitesport bag sig og er blevet golfspiller. Selv om Per Kærsgaard først slog til en golfbold ved årtusindskiftet har han med cykelrytterens evne til at “æde sig selv” arbejdet sig ned i handicap 5.

– Men det bliver nok ikke ved med at holde, når jeg arbejder fuldtids igen.

58 <<

Egentlig var jeg slet ikke jobsøgende, men blev ved et tilfælde opmærksom på stillingsannoncen. Den passede helt perfekt på mig, og da jeg havde lyst til at komme i gang med noget indenfor golf ringede jeg til nogle af dem, som jeg kender hos Lübker, siger Per Kærsgaard.

Helt fra bunden Den tidligere cykelrytter er en mand, der gerne vil have fingrene i egen suppe. Derfor har det været naturligt for ham at arbejde med alle mulige opgaver i Mariagerfjord Golf A/S, som han har været med til at bygge op. Der er både blevet revet i bunkers og sat skilte op, og alligevel har der været tid til for et par år siden at investere i Golf Experten A/S. Det går også godt, og der er nu seks butikker fordelt over hele landet.

Kort tid efter blev Per Kærsgaard uddannet som eksamineret assurandør i Hafnia Forsikring, hvor han endnu en gang viste, at han er en mand med visioner som også kan accelerere, selv om det lange seje træk var den specielle disciplin på cykel. Derfor blev han hurtigt selvstændig.

Sammen med to kolleger dannede han i 1984 Assurandørgruppen i Randers, og den udviklede sig til at blive landets største.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> l a n d e v e J s R y t t e R

i FRont FoR

l ü B k e R << A r t I k e l

Uvildig rådgivning Per Kærsgaard er kommet til Lübker med både et solidt netværk i golfverdenen og personlig erfaring med at drive et nyt golfanlæg.

Græspleje: Strategi og sparring Jordprøver: Analyse og tolkning

Asbjørn Nyholt Hortonom

I 1998 blev 30 procent af aktierne i Assurandørgruppen A/S solgt til Willis Group Holdings Ltd., der er verdens tredjestørste forsikringsmæglervirksomhed. Gennem alle årene har Per Kærsgaard været i ledelsen for Willis i Danmark, og de seneste mange år var han CEO med undtagelse af områderne liv og pension. I 2004 købte Willis de resterende 70 procent af aktierne, og Kærsgaard fortsatte som administrerende direktør indtil slutningen af 2006.

Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Ændret organisation Efter Per Kærsgaard selv begyndte at spille golf lærte han mange af golfsportens ansigter at kende gennem sit arbejde. Willis var for eksempel blandt de første til at sponsorere Thomas Bjørn.

Med opfyldte mål i cykelsporten og i erhvervslivet havde Randers- drengen svært ved at sidde stille for at se græsset gro. Han deltog derfor fra 2007 i etablering og daglig drift af Mariagerfjord Golf A/ S. Her har han indtil nu været medejer og bestyrelsesformand i selskabet, der ejer bygninger, golfbane, maskiner, restaurant med mere og desuden driver hele anlægget.

– Vi modtog rigtigt mange ansøgninger, men vi har i bestyrelsen for Lübker Golf A/S lagt særlig vægt på Per Kærsgaards betydelige ledelseserfaring fra flere niveauer. Han har desuden stor erfaring i at samarbejde med flere interessegrupper, og det har været af afgørende betydning, at Per Kærsgaard har et solidt netværk indenfor golfsporten, ligesom han personligt har erfaring med at drive et nyt golfanlæg, siger Poul Anker Lübker.

Poul Anker Lübker har til dato været administrerende direktør i Lübker Golf A/S, og er i øvrigt netop blevet valgt som formand bestyrelsen i Lübker Golf A/S, hvor han afløser Erling Lindahl.

Nu kan han derfor koncentrere sig om færdigudviklingen af resortet, hvor der stadig sælges huse og grunde, og sammen med Per Kærsgaard fokusere på at realisere de langsigtede visioner for Lübker Golf Resort.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> 59

ArtIkel

Hurup – et nyt spillested Sydthy golfklub har åbnet en ny bane i Bjørn og Johnny Hansens hjemby Af Jens Christensen

En fjern afkrog af Danmark, Hurup på

endda være rigeligt med udfordringer i nordsiden af Nissum Bredning, blev fra løbet af den lidt usædvanlige hulfordeling, den 24. april kendt for andet end at være fem par 5-huller, fem har 3-huller og kun hjemsted for Bjørn Hansen og Johnny otte par 4-huller. Fire af de sidstnævnte Hansen, far og søn med hvert sit folkekæ- måler kun omkring 300 meter fra herretee re danseorkester, Bjørn & Okay og Kan- og 250 meter fra dametee, og det først og dis. Det skete, når Sydthy Golfklub indvi- fremmest er på disse fire huller, man skal ede en 18 hullers golfbane ved Hennings “samle sammen” til en god rundescore.

Plantage umiddelbart vest for Hurup – en Fire steder lurer farerne rent scoremæssigt bane, som på grund af forskellige besvær- i form af søer foran greens. Det gælder på ligheder/forsinkelser har været seks år un- 1. hul (par 5), 3. hul (par 4), 17. hul (par dervejs. Til gengæld har den været værd at 4) og 18. hul (par 5). Ikke mindst de to afvente på, idet det er lykkedes banearkitek- slutningshuller kan ødelægge runden. Det ten Henrik J. Jacobsen at kreere en gedi- er fristende at slå drivet direkte efter green gen klubbane, som uden tvivl vil tiltale og på 17. hul, men der er længere over vandet tiltrække den brede del af golffolket – dvs. i dogleg-knækket, end det ser ud til, og på ikke-elitespillere.

Uden backtees og med forholdsvis beskedne toFormanden for Sydthy Golfklub, Knud Poulsen, tallænger, 5513 meter fra havde grund til at kippe med flaget, da han kunne byde velkommen til et komplet anlæg med 18 huller, gul tee og 4644 meter en par 3-bane og et nybygget klubhus. fra rød, passer SydthyFoto: Jens Christensen. banen simpelthen bedst til »gennemsnitspillerne« – med to-cifret handicap, og for disse vil der

60 <<

18. hul kommer vandet i spil, hvis man slår andetslaget for langt. Man skal huske, at fairway ikke vandes, og at bolden derfor i tørre perioder løber længere, end man forventer. Det vil derfor hjælpe de fleste at investere i en baneguide inden runden – og gøre flittigt brug af den under runden.

Uberegnelig faktor Hovedparten af hullerne ligger i den sydlige udkant af Hennings Plantage og dermed delvist i læ for den fremherskende vestenvind, men kommer bolden over trætoppene, bliver vestenvinden en uberegnelig faktor – akkurat som den gør på de mere åbne huller. Vindstille dage findes der ikke

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> h u R u p –

mange af på disse forblæste kanter, så scorekortets hullængder fortæller ikke umiddelbart sandheden om banens generelle sværhedsgrad. Det samme er tilfældet med roughens tilstand i øjeblikket. Den har endnu ikke vokset sig høj og tæt, og når det er sket, vil roughenmed garanti koste både slag og bolde! Derudover skal også tages hensyn til 63 store og velplacerede bunkers med i alt 850 kubikmeter sand. Den harmoniske helhed illustreres af, at der ikke findes out of bounds-pæle.

– Vi er meget tilfredse med vores banelayout og standarden på banens sidste ni huller, der blev tilsået et halvt år før de første ni huller. Når standarden i løbet af sommeren bliver ensartet på alle 18 huller, forventer vi et pænt antal greenfeegæster, fordi der indenfor en beskeden radius findes omkring 2.000 udlejningssommerhuse, fortæller formanden for Sydthy Golfklub, Knud Poulsen.

Klubben har i øjeblikket 250 medlemmer, men et halvt hundrede starter nu som prøvemedlemmer og forhåbentlig lige så mange

efter sommerferien. Dermed vil man være godt på vej mod de 500, som er målet i løbet af de første tre år. Træningen forestås i øvrigt af PGA-proen Thomas Nielsen, som Sydthy deler med Løgstør Golf Klub. Udover en stor driving range, en 18 hullers puttinggreen og en indspilsgreen med to flag råder Sydthy Golfklub også over en seks hullers par 3-bane og en nybygget klubhus på godt 200 kvadratmeter.

300 stærekasser Selvom hele herligheden har kostet 24 mio. kroner, regner klubben med at komme ud af det første regnskabsår med et nul på bundlinien – primært fordi den gamle Sydthy kommune, inden sammenlægningen med Hanstholm og Thisted kommuner til Thy kommune, bidrog med et rente- og afdragsfrit lån på 9,2 mio. Dertil kom, at 127 lokale aktionærer, fortrinsvis private, tegnede aktier for andre fire millioner, og at 15 medlemmer har stillet – og stadig stiller – deres arbejdskraft gratis til rådighed for klubben, som

et nyt spillested

<< A r t I k e l

derfor kan nøjes med at lønne to greenkeepere på heltid og to på halvtid.

I øvrigt får greenkeeperne hjælp til banepasningen af de lokale stære, idet klubben har opsat 300 stærekasser – med det formål at forbygge, at golfbanens græs angribes af stankelben. Stærene æder simpelthen eventuelle stankelbenslarver – og udgør derfor et effektivt forsvar mod et frygtet angreb, der har ødelagt mange golfbaner, siden brugen af pesticider blev stærkt reduceret ved lov.

I forbindelse med den officielle åbning spilledes en opvisningsmatch over seks huller med deltagelse af proerne Thomas Nielsen og Knud Storgaard, Dansk Golf Unions formand, Søren Clemmensen, og den lokale kendis, Kai Hartmeyer. Bjørn og Johnny Hansen måtte ved denne lejlighed nøjes med at være tilskuere, for selvom de hører til klubbens flittigste medlemmer – som indtil denne sæson har kunnet træne og spille i naboklubben Nordvestjysk – har de endnu ikke nået samme spillemæssige kundskaber med golfkøllerne som med deres guitarer.

Maskiner til fairways og greens

DAKOTA 411 Dakota 411 Turf Tender er en bugseret topdresser med gummibånd, der transportere dress-materialet frem til de unike dobbelte spinder-tallerkner, som sikre en perfekt fordeling af materialet på greenen. Den har en sprede-bredde fra 2-7m, som justeres elektrisk fra førerkabinen. Dakota 411 har brede dæk, som sikre minimal tryk på greenen.

www.ommc.dk

GREENS ROLLER Tru-Turf RS48-11C Greens roller har 6hk Honda benzinmotor, hydrostatisk transmission, 2 stk. 60cm pendul ophængt styreruller og 1 stk. 60 cm vulkaniseret gummitrækrulle samt en integreret transportvogn. Tru-Turf Greens roller har en tophastighed på 18 km/t, vægt på 290 kg, knivlufter arbejdsdybde på 30mm og et maksimalt jordtryk på 3,5 psi.

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk

Autoriseret John Deere forhandler G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> 61

ArtIkel

The Duck Club in Kosovo Af kaptajn Peter Littau

I den danske lejr i Kosovo har vi nu den længste, sværeste og flotteste golfbane i hele Kosovo. Det har taget undertegnede to uger, at oprette en klub, bygge banen fra bunden og udbedre den eksisterende driving range.

Jeg ved ikke hvorfor det altid skal tage så lang tid i Danmark at få en bane op at stå?

Hele banen er par 15 og består af fem par 3 huller. Den er 275 meter lang og greens er de mest urimelige i verden, men det skal jeg nok komme nærmere ind på.

Men for at starte fra en ende af Jeg er officer i hæren og udsendt til Kosovo i et halvt år. Jeg har spillet golf siden 2003 og meldte mig ind i Sydsjællands golfklub i starten af 2008. Jeg spillede mig i løbet af året ned fra 14.2 til 9,2 i handicap og har meget lyst til at fortsætte stilen ind i 2009. Desværre er det ikke altid så nemt når ens arbejde byder på rejser lidt ud over det normale.

I 2006 gik turen til Afghanistan og 20062007 til Irak. Disse ture var dog ikke et halvt år af gangen, men stadig nok til at influere på sæsonen og jeg undskylder mig med at det er derfor det har taget mig tre år at nå mit mål, som var handicap på under 10!

The Duck Club Driving range

Men hvad gør en og banen er naturligHul 4: En godt beskyttet green. golfentusiast, når det vis The Duck Club bliver forår. Er helt Course. syg for at komme ud For de der ønsker at spille og der ikke er en bane inde foren ra- at spille banen, skal man blot være en del dius af 500 km. Han improviserer og bygger af Kosovo Force (KFOR) og have et resin egen – og som det kunne læses i starten er gistreret golf handicap. Nybegyndere kan den første golfbane i Kosovo nu en realitet! få undervisning på driving range forud for Golfklubben er døbt The Duck Club spil på banen.

Det ville være uheldigt at lade en helt ny spiller starte med at “flække” bolden diHul 2: “Green” og flagposition. rekte i forruden på et køretøj, som derefter ville køre ind i militærpolitistationen og…

Ja i har nok forstået pointen!

Jeg kan ikke prale med at banen er lang eller flot. Den er designet efter omstændighederne og skulle DGU herned for at rate den, tør jeg slet ikke tænke på den course rating den ville få. F.eks. får ordet hazard en helt ny betydning, når man skal tage højde for ammunitions containere, pigtråd og alarm miner.

Endvidere er det en nødvendighed at have en måtte med, hvis ikke man vil ødelægge sine jern på de mange sten, der ligger på næsten hele banen.

Jeg har nu spillet banen 3 gange med svin-

62 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> t h e d u c k c l u B

gende succes. F.eks. landede mit første udslag på hul 1 “Artilleri hullet” kun 2 meter fra pinden og jeg gik derfra med en score på 5. Så kan i selv vurdere sværhedsgraden af greens eller mit spil. Det skal dog siges, at hvis man lander bolden inden for små 3 meter af pinden på de fleste af hullerne, så lander bolden på græs, som tager fint imod.

Grundet de “lettere” ujævne greens er det ifølge lokal regler “mine regler” tilladt, altid at chippe bolden i hul, men det gør det ikke meget.

Hul 2 har en 3 meter bred green, med mur i hele venstre side og er bolden bare lidt for lang i højre ryger man i kløften.

Hul 3 har “kløft” på hele venstre side og en beskyttelsesbunker til at stoppe bolden hvis den flækkes.

Hul 4. Meget smal indgang til green. Se selv billede.

Hul 5 er signatur hullet. 35 meter over “kløften” til verdens mindste green.

For at gøre en lang historie lidt kortere, har jeg efter 3 runder smidt 5 bolde væk og ikke præsteret at lave par på et eneste hul endnu, men det skal nok komme.

k o s o v o << A r t I k e l

in

Hul 1: Kosovos flotteste green.

Jeg er ved at undersøge muligheden for at anlægge nye greens og så gælder det om at være opfindsom. At anlægge græs, vil tage for lang tid og vil på ingen måde kunne holdes bare tilnærmelsesvis pæne.

Derfor planlægger jeg på filttæppe, med et tyndt lag sand under. På den måde skulle det være muligt, både at lande bolden på “green” og putte den derfra, men nu må vi se!

Jeg håber mine tiltag hernede vil gøre at jeg kan holde mig lidt i gang og gøre mig gældende til august når klubmesterskaberne skal spilles.

Om ikke andet er det rart med lidt adspredelse i hverdagen når man nu ikke kan spille på hjemmebanen eller være sammen med familien.

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis

Konkurrencedygtige priser Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den natu rlige pleje til fairway mikroor ganismer s, med ak tive og organ isk gødn ing …..

Suveræ

n på to ppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

09/03/09 9:56:40

>> 63

ArtIkel

Falster Golf satser nyt og anderledes Nyansat udviklingschef skal trække flere erhvervskunder til Falster golf, der hører under Skjørringe gods Af Jens Christensen

Det gælder om at tænke nye tanker i disse krisetider – også for privatejede golfbaner. Til disse hører Falster Golf, som op til 2009-sæsonen har ansat en decideret udviklingschef, Michael Bøs Elling-Andersen. Han kan i dette job drage fordel af en bred erfaringsmæssig ballast fra både idræts- og erhvervslivet, når han skal servicere erhvervskunder på en anderledes værdiskabende måde, end det f.eks. sker gennem rene sponsorater.

– Vi tilbyder erhvervspartnerskaber, der f.eks. inkluderer en company day og mulighed for en starttid for op til fire personer alle ugens dage. Samtidig inkluderer erhvervspartnerskaberne mulighed for at benytte vores konference- og/ eller mødefaciliteter. I samarbejde med Skjørringe Gods tilbyder vi også andre aktiviteter end 64 <<

golf, nemlig fiskeri og jagt, bueskydning, lerdueskydning og øksekast, fortæller Michael Bøs Elling-Andersen, som især fremhæver, at der netop nu indrettes tre nye mødelokaler i den firlængede klubhusbygning Køllegaarden. Hver af disse mødelokaler har plads til 10 personer, men to af de tre lokaler kan slås sammen til ét rum og altså dermed huse 20 mødedeltagere. Køllegaarden har desuden en decideret konferencesal med plads til ca. 60 konferencedeltagere eller op til 90 spisende gæster. De forskellige størrelser af konference- og mødelokaler gør, at de kan anvendes til både eksterne og interne erhvervsarrangementer.

– Tiden er ikke til, at erhvervsvirksomheder anvender sit markedsføringsbudget til rene sponsorater med svær målbar ef-

fekt. Det er ud fra denne betragtning, at vi bryder med traditionerne og tilbyder erhvervspartnerskaber og medlemsskab af en erhvervsklub, der udover golf og netværk bl.a. arrangerer temadage og foredrag af kendte erhvervsledere og -profiler, forklarer Michael Bøs Elling-Andersen. På denne måde sikres erhvervspartnerne reel værdi for pengene.

Friske råvarer Udviklingschefen betragter også Restaurant Køllegaarden som et væsentligt aktiv i forbindelse med de nye tiltag – ikke mindst i kraft af køkkenchef Thorsten Rohrbeck, som sammen med sin kokkestab komponerer både frokostretter og a la carte-menuer af sæsonens friske råvarer – og som i øvrigt jævnligt fornyer menukortet.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

>> F a l s t e R g o l F

s at s e R n y t o g a n d e R l e d e s

<< A r t I k e l

Foto: Falster Golf.

Klubhusfaciliteterne er særdeles hyggelige i Falster Golf – som her i haven ved Køllegaarden.

ind. Sammenlagt er Skjørringe Gods og Falster Golf en rimelig stor forretning med 25 ansatte omregnet til helårsbeskæftigelse.

Med sin beliggenhed ved Virket Sø nordøst for Nykøbing Falster i et varieret skovterræn med diverse vandløb byder banen på mange naturlige forhindringer. Stilheden i den smukke, frodige natur er nærmest larmende, og det er såre forståeligt, at banen – som netop i år fylder 40 år – regnes blandt de 10 smukkeste og bedste i Danmark. Det var i øvrigt den afdøde svenske banearkitekt, Anders Amilon, der tegnede banen. I den anden ende af landet – i Aalbæk mellem Frederikshavn og Skagen – tegnede samme Amilon på nogenlunde samme tid et andet mesterværk, Hvide Klit.

Overnatningsmulighed i forbindelse med erhvervsarrangementer tilbydes dels i otte dobbeltværelser på Voldstedgaard og dels i fire dobbeltværelser på Skjørringe Gods, alle 12 i klassisk engelsk stil. De to overnatningssteder ligger i øvrigt i hver sin ende af en privat vej, og årligt overnatter omkring 1500 mennesker på disse steder.

Ejerne af Skjørringe Gods, ægte>> Tiden er ikke til, at erhvervsvirksomheder parret Rikke og Henrik Fabienke, anvender sit markedsføringsbudget ejer også golfbanen og Køllegaarden, hvor Falster Golf Klub lejer sig til rene sponsorater med svær målbar effekt.

220 udstillere har allerede reserveret stand!

Have & Landskab

2009

SlagelSe 26.- 28. auguSt 2009

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

a r r a n gø r e r:

Danske anlægsgartnere Skov & landskab Maskinleverandørerne Park, Vej og anlæg Dansk Planteskoleejerforening

Læs alt om udstillingen på

hl09

www.

.dk

HAVE & LANDSKAB

udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.a. Olesensvej, Slagelse G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

2 00 9 >> 65

r e G I o n e r >> s o m m e r 2 0 0 9 <<

Region Nordjylland

Region Sydvest Sjælland

Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Tlf.: 4076 3002

Mette Glarborg Skjoldenæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Program 2009

Markvandringer 2009 i Region Sydvest Sjælland, København/Frederiksborg samt Storstrømmen

11. juni Grøn fagmesse på Amu Sandmosen 18. august golfmatch på øland golfklub for gruppe 3 kl. 12:00 22-23. september udflugt til Svenningsen i Skanderborg derefter besøg på Søhøjlandet golfklub. Med overnatning og golfmatch dagen efter.

2. december afsluttende regionsmøde (juleafslutning)

Markvandring på Dragsholm Golf Club tirsdag d. 22 september kl. 11:00 Sjællandske Gule ærter Match afholdes på Sydsjællands Golf Klub onsdag d. 7 oktober Program: Morgenmad kl. 8:30 Gunstart kl. 10:00 Gule Ærter kl. 14:30 Workshop i Roskilde Golfklub tirsdag d. 1 december kl. 9.00 Program følger senere Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne.

o p s l A G s t A v l e n >> s o m m e r 2 0 0 9 <<

Fødselsdage:

Jan B Pedersen

Henri Skogemann

Hans Gregersen

Vejle Golfklub 40 år den 11. maj

Hillerød Golfklub 50 år den 5. juli

Esbjerg Golfklub 50 år den 2. september

Erling Nielsen

Jørn Munkholm

Vejle Golfklub 50 år den 17. maj

Comwell Kellers Park Golfklub 60 år den 12. juli

Carsten Nyland

Finn Thuesen

Juelsminde Golfklub 50 år den 3. juni

Odsherred Golfklub 50 år den 25. juli

Carsten Volsing Smith

Jakob Kaltoft Nielsen

Golfklubben Storstrømmen 60 år den 15. juni

Barløseborg Golfklub 30 år den 28. juli

Kristian Østergaard Petersen

Vibeke Mortensen

Åskov Golfklub 80 år den 25. juni

Løkken Golfklub 40 år den 19. august

Lars Kristensen

Jan Pedersen

Fredericia Golfklub 40 år den 27. juni

Grenaa Golfklub 40 år den 23. august

66 <<

Sekretariatet er ferielukket i hele juli måned God sommer.

Vibeke, DGA sekretariatet

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

r me

LD medlem

Bayer A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S UNISPORT Scandinavia ApS

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 0 9 <<

B

Helms TMT A/S

N RO

Husqvarna Skov og Have A/S

ZE medlemm

er

er

GU LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Green & Fairway ApS Svensk Jordelit AB Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Robiniagolf.dk Wood-ways.com KSAB Golf Equipment AB X3MGolf

>> 67

fIrmAGuIde

Firmalogo

>> 2 0 0 9 <<

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8645 2814 e-mail: bio@bionutria.dk http://www.bionutria.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Jens Peter Lilholt Mobil: 4037 9086

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel

Finn Hansen

eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

FSH machines a/s Vævervej 12 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014

68 <<

Produkt

e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

•

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

fIrmAGuIde

Firmalogo

>> 2 0 0 9 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 Fax 4920 0571

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen.

Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Forskellige typer net også til private. Vinter fairwaymåtterTeeskilte der opfylder de nye miljøkrav.

At levere til golfbanerne til de bedste priser og med topkvalitet.

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl.

• Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen samt til villahaver, parker, sport, naturarealer, renovering, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.

HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger.

HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger.

• rådgivning.

• hurtig og sikker levering.

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg.

Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie.

Rengøring af festivalpladser.

Strandrensning.

Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.

Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

www.golfname.dk Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590 e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

Vest for Storebælt John Nielsen Mobil: 2213 0889 e-mail: jn@golfbaneprodukter.dk

Mia Husmer mia@haunagolf.dk Michael Møller mm@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk ordre@hunsballe.dk

Winnie W. Olsen Produktchef Mobil 4045 9704 wwo@hunsballe.dk Slagelse afd.

Tlf. 5857 1470

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Bjørn Boeskov bjorn@emarker.dk · Mobil: 20 91 65 25 Cand Agro · Salg Sjælland mm.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 5250 Odense SV Tlf. 6317 1600 Fax 6317 1619 e-mail: prodana@prodana.dk www.prodana.dk

SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Niels-Peter Jensen, Sjælland Tel. 2287 7121 Per Knudsen Jylland / Fyn tel. 4011 9505

Søren Carlsen (Fyn) Mobil 2010 9200 Boye R. Thomsen (Jylland + Sjælland)

Prodana har samlet de absolut bedste græssorter til vores Turflineblandinger.

• FærdigGræs og sprøjtesåning.

• Jordbundsanalyser og komplet gødningprogram.

• Maskiner til pleje og vedligeholdelse af spillefladen.

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

Som professionel samarbejdspartner tilbyder Prodana faglig ekspertise og sparring omkring anlæg og pleje af spillefladen og vækstlaget.

Via vores moderselskab DLFTRIFOLIUM, der har en omfattende forædling og frøproduktion, har Prodana de bedste muligheder for at håndplukke topsorterne til vores græsfrøblandinger.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

>> 69

fIrmAGuIde

Firmalogo

>> 2 0 0 9 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Ole Knuth, konsulent Øst for Storebælt Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Poul Michaelsen, konsulent Vest for Storebælt Mobil 2048 6506

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 2886 2727 • Fax: 2051 1174 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

70 <<

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 0 9 <<

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

●

Væksthusgartner

●

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

●

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

Skandinaviens største producent og leverandør af flydende gødning til golfbaner

BioGolf

®

– hvis du ikke vil gå på kompromis!

• Gødninger som er tilpasset den enkelte golfbanes behov.

• Den bedste løsning både miljømæssigt og økonomisk.

• Garanti for fuld tilfredshed eller pengene tilbage.

Læs mere om vore produkter på www.bionutria.dk The Scandinavian Way Classic · The Scandinavian Way Nordic The Scandinavian Way Arctic · The Scandinavian Way PreStart (The Scandinavian Way PreStart er Danmarks mest solgte gødningskoncept).

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

·

bio@bionutria.dk