reenkeeperen
>> N o 2
2 0 1 0 <<
w w w. g r e e n k e e p e r. d k
Tema:
Vertikalskæring,
&
topdressing
andre plejemetoder
Hvor meget vand bruger græsset? Fosfors puljer i vækstlaget Planteanalyser Optimering af vandingsanlæg
Vandingsanlæg fra Agrometer
Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften. Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug. Så er det nemt at holde den rette kulør på banen! Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.
Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk
På den tid det tager at læse dette, kunne du have indstillet klippehøjden
Nye hurtigjusterende “Quick Adjust” klippeled. Ja, så let er det blevet at justere klippehøjden. Du benytter bare en håndbore maskine på hver side af klippeleddet, tryk på aftrækkeren og hold øje med måleren, så er det klaret. Nul værktøj, og det er ikke nødvendigt at dobbeltjekke på begge sider. (Takket være SpeedLink teknologien, matcher de perfekt hver gang.) Se selv, hvordan det virker. Bed din John Deere forhandler demonstrere det for dig. Betragt os som en del af dit team.
Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk B1121
Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand
Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk
Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk
L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n
no
2
2 0 1 0 <<
Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø
stre kommer og går, og det er indlysende og naturligt, at de ikke alle præsentérer sammen holdninger. Men der er vel næppe tvivl om, at Danmark – også på dette område, gerne vil være “EU’s pæne og artige dreng”, vi vil gerne vise den store måbende verden hvordan tingene skal og bør gøres samtidig med, at forskellige politiske holdninger og interesser gør, at man gerne vil forsøge at beskytte de nationale industrier, som berøres af strammere regler. Og hvor står den lille og – set i det samlede miljøperspektiv – fuldstændig ubetydende danske golfverden i dette politiske spil? Ja, man kunne godt få den tanke, at golfbanerne er blevet udset som skydeskive – her kan politikerne vise, hvor flotte og rene miljø-tanker, de har, og her er der – politisk set ikke så mange stemmer at miste, selvom man går lidt hårdt til den. >> ... vi fra greenkeeperside i Danmark naturligvis Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at vi naturskal behandle miljø’et bedst muligt, men af og til ligvis mener og ønsker, at vi fra golfbanernes – og greenkan man jo godt, når man lytter til de mange tusinde keepernes side, skal gøre en stor og helhjertet indsats for danskere, som hvert år rejser sydpå på golfrejser at beskytte naturen og miljø’et mest muligt, men er det og kommer hjem og fortæller om alle de flotte, ikke sådan, at vi faktisk også allerede gør dette, er det ikke sådan, at golfbanerne – generelt set- beskytter og vidunderlige og velplejede golfbaner, fremmer natur og miljø mere end vi skader? som de har spillet, få den tanke, at der her er Prøv dog at kigge over hegnet fra golfbanen og ud i tale om konkurrence-forvridning, så det batter. det virkelige liv, prøv at se forskellen, prøv at se hvordan landbruget og industrien behandler natur og miljø, prøv at se på landbrugets forbrug af kemikalier og sprøjtemidler, prøv at se på industriens udsendelse af CO2 og øvrige behandling af miljø’et. Og prøv så at vende ryggen til og se, hvordan golfbanerne gør tingene. Får man så ikke en lidt dårlig smag i munden? Tænker man ikke, hvad foregår der egentligt omkring os? En helt anden ting er så, at vi jo er en del af det Europæiske samarbejde EU, og at man jo fra EU’s side løbende forsøger at ensrette de enkelte medlemslandes behandling af miljø og natur. Der laves Eu-redgler og- love, der udsendes EU-direktiver og der siges flotte og smukke ord i en uendelig strøm. Vi gad vide, og vi vil faktisk meget gerne invitere vores miljøminister med på en golfrejse (vi fortæller ikke til BT og Ekstrabladet, at miljøministeren er med, så bliver der bare ballade om gratis golfrejser, bestikkelse og lignende). På denne golfrejse vil vi så besøge en række golfanlæg i det sydlige EU-Europa, i Portugal, Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland osv. Vi vil på alle golfanlæg åbne døren og kigge ind til kemikalie – og sprøjtemiddellageret, og vi kan på forhånd godt garantere, at miljøministeren vil få noget at tænke over. Vi gentager gerne, at vi fra greenkeeperside i Danmark naturligvis skal behandle miljø’et bedst muligt, men af og til kan man jo godt, når man lytter til de mange tusinde danskere, som hvert år rejser sydpå på golfrejser og kommer hjem og fortæller om alle de flotte, vidunderlige og velplejede golfbaner, som de har spillet, få den tanke, at der her er tale om konkurrence-forvridning, så det batter. Er det en helt forkert tanke, at der bør være helt ens regler indenfor golfbranchen i alle EU-lande, at vi alle bør behandles ens? Med ens mener vi ikke, at vi skal have lov til at bruge flere kemikalier og sprøjtemidler, men at storforbrugerne i de sydlige EU-lande skal tvinges til at nedsætte deres forbrug meget væsentligt. Ønsker de fleste af os ikke bare, at vore golfbaner – også fremover – skal fremstå velplejede, velpassede og i orden fra tee til green?
4 <<
Miljødebat – en varm EU-kartoffel
Miljødebatten er igen – for vi ved ikke hvilken gang – inde i afgørende faser. Miljømini-
Kunne du tænke dig en demo på en Jacobsen klipper?
Kontakt din Prodana konsulent: • Jylland: Per Knudsen, tlf.: 4011 9505 • Fyn/Sjælland: Niels-Peter Jensen, tlf.: 2287 7121 Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk
I n d h o l d >> I n f o <<
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
Læs bl.a. om:
reenkeeperen
>> N o 2
2 0 1 0 <<
g re e n k e e p e r e n
w w w. g r e e n k e e p e r. d k
Tema:
Vertikalskæring,
& topdressing
andre plejemetoder
ER
tor
ANVENDES Hele året
Hvor meget vand bruger græsset? Fosfors puljer i vækstlaget
ANVENDES Hele vækstsæsonen
Planteanalyser
A.DK
Optimering af vandingsanlæg No 2 2 0 1 0
90 86
70 411 91
Forsiden: Birdies på Commonwealth Golf Course, Melbourne, Victoria, Australia · Foto: Birger Bromann
Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association
Nummer 2 24. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson Asbjørn Nyholt Bente Mortensen 6 <<
10 16 18 20 22 32 34 36 38 40 42 44 50 53 54 59 60 62 64 66 70 72 73 73 74 76 77
Hvor meget vand bruger græsset? ....................... Internationale sortslister ...................................... Kunstgræs på golfbaner? ..................................... Formandens klumme . .......................................... Australia Golf downunder ..................................... Palmerne, havet og akacietræerne ...................... Dokumentation af IPM – lad os se fordelene ....... Fosfors puljer i vækstlaget ................................... DM for greenkeepere på Ree Golfklub ................. Det er nu skaderne sker! ...................................... Mekanisk pleje af greensgræsser ........................ Ny stjernebane åbnet af stjerner........................... Golfidyl ved Storebælt ........................................... Verdenspremiere på www.greenkeeper.dk . ......... Planteanalyser . ..................................................... DLF-Trifolium til VM .............................................. Verdensnyhed udviklet i Hobro ............................. Fysiologiske sygdomme i græsset i forårstiden .. Årsmødet 2010 i helt nye rammer ........................ Disturbance teori og mekanisk græspleje ........... Behovet for at føre an – 1. del: At tage styringen.. Eftersåning af fairway ........................................... Optimering af vandingsanlæg . ............................. Tips om vandingsanlæg ........................................ Kære kolleger der ude i naturen .......................... Urokser og CO2-udslip .......................................... 110 greenkeepere på besøg i Københavns Golfklub.
No 2
2010
Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800
Deadline for næste nummer: 23. august 2010
De bedste materialer til golfbaner
Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret
Topdress og vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix Topdres Kvartsand Vækstlag Bunkersand Diverse DressNet Dækbark Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning Eftersåning Omlægning Klipning af rough
af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.
ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).
Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og
GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger
Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40
Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49
Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20
Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45
Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk
Thomas Petersen Maskinløsninger Mobil 21 61 30 47
B e s t y r e l s e >> I n f o <<
Formand: Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Mobil: 3061 9272 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@sgmogenstrup.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet
Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Benny Svenningsen Svenningsens Telefon: 3246 5451 Mobil: 2122 4589 E-mail: bsv@svenningsens.com
Jens Jørgen Poulsen Solbakken 15, Hvidbjerg, 7860 Spøttrup Mobil: 4026 5650 E-mail: greenkeeper@holstebro-golfklub.dk Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: 2292 6343 E-mail: hoejhus@youmail.dk Suppleanter Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk
Karsten Schmidt M. Altersvej 12 7080 Børkop Mobil: 3017 3708 E-mail: kas@hededanmark.dk
R e g i o n s l e d e r e >> I n f o <<
Bornholm Bent Ruben Larsen Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 E-mail: bentruben@gmail.com Jylland Nord Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002 E-mail: nva@andersen.mail.dk Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk
8 <<
Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk
Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Strandvejen 52, 2900 Hellerup Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org
Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.
Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk
Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908
Sjælland og Lolland-Falster Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861 E-mail: anitalaugesen@privat.dk
Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk
Greenkeeperen
>> 2 2 0 1 0
<<
2010 Nyhederne er på banen
nu med endnu større udstyrsprogram GroundsMaster® 4300 Fuldhydraulisk, brugervenlig letvægtsroughklipper. Den 44 HK stærke dieselmotor og en utrolig nem manøvrering, sikrer dig det famøse TORO klip på den mest kuperede golfbane. Som altid, er der sat yderligere fokus på suveræn førerkomfort og betjeningsvenlighed. Den uovertrufne TORO kvalitet sikrer din drift og investering, langt ud i fremtiden. Count on it !
Workman® HD og HDX serien Slidstærke multikøretøjer med kræfter og udstyr til at klare meget mere, end kun person- og materieltransport. Et komfortabelt køretøj, der lynhurtigt kan udstyres med sprøjteagregat, topdresser, gødningsspreder eller f.eks med et liftsystem til beskærings- og facadearbejde. Workman leveres med et hydraulisk tiplad med hele 1.100 kg’s kapacitet. Uanset om du vælger benzin- eller dieselmotor fra 23 til 31 HK, er Workman bygget til at klare enhver udfordring.
MASKINHANDLER
SVEND CARLSEN A/S
Lunden 10 · Aasum · DK 5320 Agedrup Tlf. +45 6610 9200 · Fax +45 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk
A r ti k e l
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt ’Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner’ havde sin første vækstsæson i 2009. Fokus var på, hvor meget vand de forskellige græsarter bruger på green og fairway, både ved ubegrænset adgang til vand og ved gradvis udtørring. De foreløbige resultater overrasker med hensyn til rødsvingel Dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom efter Trygve S. Aamlid, Agnar Kvalbein og Trond Pettersen, Bioforsk Norge
Nyt fra ST
Fs ER
I STERFs vandingsprojekt bliver der brugt
vandingsproje kt
mini-lysimeter til at bestemme vandforbruget. Hvert mini-lysimeter består af et metalrør (10 cm i diameter og 30 cm langt), der indeholder en uforstyrret vækstlagsprofil. Der er et finmasket net i bunden af røret, så man kan arbejde med røret uden at jorden drysser ud. Røret placeres i et lidt større rør ude i forsøget på green eller fairway (foto 1). Mini-lysimeteret kan trækkes op af røret ude i felten og omhyggeligt vejes og vandes i laboratoriet. Græsprøven er i sit naturlige miljø det meste af døgnet, men trækkes op og tages med ind i laboratoriet 1-2 timer om dagen til vejning (foto 2) og genvanding. Resultaterne stammer fra sommeren 2009, hvor der er lavet tre serier af målinger i tørre perioder: 27. maj-8. juni, 24. juni-2. juli og igen 10.-14. august.
Sprogbrug I dagligsprog snakker vi om fordampning, når vi omtaler græssets vandforbrug. Det hedder på fagsprog evapotranspiration (ET). Denne samlede evapotranspiration kan vi splitte op i to dele: Transpiration, der er vandtabet fra bladene gennem spalteåbningerne og evaporation, der er fordampningen fra en fri vandoverflade eller fra bar jord. Fra en tæt klippet græsoverflade vil næsten al fordampning komme fra bladene, det vil sige transpiration. De vanddråber der hænger i græsset om morgenen kalder vi dug. Dug dannes når nattens kolde luft, ikke kan indeholde lige så meget vanddamp som dagens varme luft. I takt med at temperaturen falder, vil vandampen kondensere på overflader som havemøbler, bilruder og græsplanter mm. På bladspidsen kan der om morgenen sidde en stor vanddråbe. Dette vand har ikke noget med dug at gøre, men er via rodtrykket presset ud gennem bladspidsen, det hedder guttation. Typisk er denne guttationsdråbe større ende dugdråberne og vil indeholde sukker og mineraler som al anden plantesaft, mens dugdråberne er rent vand. Forsøget stiller spørgsmålstegn ved, om vandtabet ved guttation ved daglig vanding er langt større end hidtil antaget.
Figur 1: Vandforbruget ved daglig vanding (blå) og uden daglig vanding (rød) for rødsvingel med korte udløbere ’Cezanne’ i perioden 27. maj-8. juni 2009.
10 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
255641_bladet_4_05
12/12/05
16:24
Side 11
>> H v o r
no. 1
meget vand bruger græsset?
<< A r ti k e l
BUNKEREN ?
OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING
Problem for nogen – en udfordring for andre …
til sportsbaner, teesteder, fairways og greens Foto: Trygve S. Aamlid.
Tre rør med samme art blev vandet op til markkapacitet hver dag, mens de tre andre blev sat tilbage igen uden vanding (gradvis udtørring). Opvandingen til markkapacitet sker ved langsom overbrusning, frem til det begynder at dryppe vand fra bunden. Efter jordsøjlen har dryppet af en times tid, blev jordsøjlerne sat på plads igen ude på greenen eller fairway (figur 3). Vejning af mini-lysimeter.
Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priser Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis Rationel produktion, sikker levering
Foto: Trygve S. Aamlid.
no. 2
BUNKERSAND
Efter USGA Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mm Ens spillebetingelser i alle vejrforhold Ingen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere
Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96
Mini-lysimeter på plads omsluttet af lidt større rør.
Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.
Rengøringsmidler
Håndrensemidler
Svanemærkede Produkter
Aerosoler
Affedtningsmidler
Papirvarer
Organiske Opløsningsmidler
Diverse Rengøringstilbehør
Bilvask- og Bilplejemidler
Private Label Produktion
Specialprodukter
Shampoo og flydende Håndsæbe
Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03
www.fr-kemi.dk
din leverandør til det meste og de fleste
www.dansand.dk G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 11 Greenkeeperen nr. 4 - 2005
11
A r ti k e l >> H v o r
meget vand bruger græsset?
<<
Mini-lysimeter sættes tilbage på fairway med rødsvingel. Foto: Trygve S. Aamlid.
no. 3
Der var 6 lysimetre med følgende græsser på green og fairway:
12 <<
Green
Fairway
Rødsvingel uden udl. ’Center’ Rødsvingel m. korte udl. ’Cezanne’ Almindelig hvene ’Barking’ Krybende hvene ’Independence’ Hundehvene ’Legendary’
Rødsvingel uden udl. ’Center’ Rødsvingel med korte udl. ’Barcrown’ Rødsvingel med lange udl. ’Celianna’ Alm. rajgræs ’Bargold’ Engrapgræs ’Limousine’
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> H v o r
Resultater vandforbrug I denne artikel omtales alene de foreløbige resultater fra greens. Vandforbruget for rødsvingel med korte udl. ’Cezanne’ er vist i figur 1 som eksempel. Vandforbruget er vist for den første måleperiode (27. maj-8. juni). Alt blev vandet op til markkapacitet ved periodens begyndelse. Rørene med moderat tørkestres blev ikke vandet yderligere, mens de resterende blev vandet op dagligt efter vejning. Som det ses af figur 1, varierer det daglige vandforbrug lidt med temperaturog vindforholdene på den aktuelle dag. Vandforbruget var i gennemsnit 7,7 mm pr. dag ved daglig gennemvanding mod kun 2,9 mm pr. dag ved moderat tørkestres. Vi kan dermed konkludere, at hvis græsset har rigelig adgang til vand, vil det også bruge meget vand. Vandforbruget for de forskellige græsarter er vist som et gennemsnit af de tre registreringsperioder i figur 2. Ved daglig vanding steg vandforbruget, med hundehvene som arten med det mindste forbrug over krybende hvene, underarterne af rødsvingel til det højeste forbrug hos almindelig hvene. Denne rangering stemmer med de amerikanske forsøg på fairway (DaCosta & Huang 2006), men resultatet for rødsvingel var uventet. Vanding og tilvækst Et af målene med underskudsvanding er at nedsætte tilvæksten og der med behovet for klipning. I forsøget blev tilvæksten målt med forstørrelsesprisme. I gennemsnit for de 5 arter og tre måleperioder var den daglige højdetilvækst på 1,1 mm ved daglig vanding mod 0,9 mm uden vanding i forsøgsdagene, hvilket giver en reduktion på 22 %. Denne reduktion var størst i rødsvingel og almindelig hvene og mindre i krybende hvene og hundehvene som det fremgår af figur 3. Vanding og helhedsindtryk Hundehvene fik et forbedret helhedsindtryk uden daglig vanding, de andre arter fik dog et lidt bedre helhedsindtryk i forsøgsperioden ved daglig vanding (figur 4). Da der ikke var sygdomsangreb i perioden er helhedsindtrykket en kombination af dækningsprocent, farve og tæthed. Rødsvingel G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
meget vand bruger græsset?
<< A r ti k e l
Figur 2: Forskellige græsarters vandforbrug på green, med og uden daglig vanding, samt ET0 (reference ET) beregnet af Rainbird vejrstation. Gennemsnittet af tre måleperioder 2009.
Figur 3: Daglig højdetilvækst i fem græsarter med og uden daglig vanding.
Figur 4: Det visuelle helhedsindtryk (0-9) af forskellige græsarter i minilysimeter med og uden daglig vanding. Gennemsnittet af tre måleperioder.
>> 13
A r ti k e l >> H v o r
meget vand bruger græsset?
overraskede igen ved at have en tendens til visuelt at lade sig påvirke mere ved tørke end almindelig hvene og krybende hvene. Alt i alt gav det første år i projektet overraskende resultater i forhold til rødsvingel med et stort vandforbrug og ringe tørketolerance, forhold der skal undersøges nærmere her i 2010. Foreløbig konklusion STERFs vandingsprojekt er ikke engang halvvejs i projektperioden, resultaterne er naturligvis foreløbige: · Græsserne har mere end dobbelt så stort vandforbrug, hvis de dagligt vandes op til markkapacitet end ved moderat tørkestres. Det gælder både for green og fairway. Det vil dog være en vandingsstrategi, forskerne ikke vil anbefale i
Vandingsanlæg Automatiske vandingsanlæg som Rainbird bestemmer vandingsbehovet ud fra registreringer fra den opsatte vejrstation. Programmet tager udgangspunkt i en ET0-værdi (en standard evapotranspiration). Denne forudsigelse af vandingsbehovet er ens for alle græsarter og alle græsarealer (green og fairway). Systemet er opbygget, så det kan tilpasses den enkelte græsart eller klippehøjde ved at gange ET0-værdien med en Kc (Crop eller afgrøde koefficient). Forsøgene med vandingsbehov skal danne grundlaget for at tilpasse Kc til de aktuelle forhold.
<<
praksis, da det vil give en dårlig rodudvikling, meget filt og fare for udvaskning af næringsstoffer. · Specielt hundehvene, men også krybende hvene, havde et mindre vandforbrug end rødsvingel og almindelig hvene. Ved rigelig adgang til vand var forholdet udtalt, men tendensen var den samme ved moderat tørkestres. · Tilvæksten var i gennemsnit 22 % lavere ved moderat tørkestres end ved fri adgang til vand. Den lavere tilvækst var mest udtalt for rødsvingel og almindelig hvene og mindre for krybende hvene og hundehvene. · Hundehvene kvitterede for moderat tørkestres ved et bedre helhedsindtryk, mens rødsvingel led overraskende meget under tørkestres.
I figur 5 er tre forskellige vandingsstrategier skitseret: Daglig vanding (røde kurve) fører til ubegrænset vandtilgang. Det er dog ikke en vandingsstrategi forskerne vil anbefale, da det vil give en dårlig rodudvikling, meget filt og fare for udvaskning af næringsstoffer. Ved gennemvanding ved tørke (blå
Kilder: DaCosta, M. & Huang, B. 2006. Minimum water requirements for creeping, colonial and velvet bentgrass under fairway conditions. Crop Science 46: 81-89. William, D.W., Powell, A.J., Dougherty, C.T. & Vincelli, P. 1998. Separation and qualification of the sporces of dew on creeping bentgrass. Crop Science 38: 1613-1617.
kurve) og underskudsvanding (den grønne kurve) vil der oftest være underskud af vand i rodzonen og dermed ligene forsøgsleddet med moderat tørkestres. Teorien bag underskudsvanding er tidligere beskrevet i Greenkeeperen nr. 3, 2008 i artiklen Vandingsstrategi.
Figur 5: Skematisk fremstilling af de tre vandingsstrategier.
De foreløbige anbefalinger fra Norge er at justere Kc på følgende måde til greens: Kc = 1,0 for rødsvingel og alm. hvene, det vil sige ingen behov for justeringer. Kc = 0,9 for krybende hvene, skal vandes lidt mindre end standarden. Kc = 0,8 for hundehvene, har det laveste vandingsbehov.
14 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Købes hos din sædvanlig e kemikalieleverandør
NYHED
Dicotex
Dicotex er udviklet under danske forhold i løbet af de sidste tre år, og har vist en suveræn og stabil effekt på de normalforekommende danske ukrudtsarter.
®
Nygodkendt til ukrudtsbekæmpelse i græs
Et udvalgt dansk førsøg, der viser hvad der kan opnåes af en Dicotex behandling
Godkendt til brug frem til 1. oktober
100
Bekæmper effektivt de vanskelige ukrudtsarter, herunder kløver
60
Total effekt, % ukrudtsdække
Ubehandlet
80 Dicotex 3,0 l/ha
40
Emballage Dicotex: 1 ltr Dicotex: 5 ltr
Herbatox 20 Dicotex 12,0 l/ha 0 0 DAT 14 DAT
Dicotex 6,0 l/ha
27 DAT
57 DAT 84 DAT
DAT = Dage efter behandling Kilde: Flakkebjerg 2009
KONTAKT: CARL PETER ELGAARD
Mobil: +45 24 29 99 72 e-mail: carl-peter.elgaard@bayercropscience.com www.bayer-es.dk
A r ti k e l
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
Internationale sortslister STRI listen over plænegræssorterne er vel det tætteste vi kommer på ”greenkeeperens bibel”, når det drejer sig om valg af græssorter til greens. Listen beskriver da også nogle overordentligt vigtige egenskaber, men fortæller den hele sandheden om en græssort? Af Henrik A. Romme, Produktchef, Prodana Seeds A/S
Gennem mange år har de engelske sortsafGreenen med sortsafprøvningen hos Bioforsk i Landvik, September 2009. Foto: Trygve Aamlid, Bioforsk, Norge.
prøvninger ved STRI (Sports Turf Research Institute) i Bingley været de danske greenkeeperes primære kilde til information om, hvor godt de kommercielt tilgængelige sorter klarer sig under greensforhold. Afprøvningerne hos STRI er kendetegnet ved, at
de udføres med stor grundighed og under forhold, der er så tæt på praksis som muligt. De egenskaber der lægges vægt på, er visuelt indtryk, skudtæthed, farve m.v. Resultaterne fra STRI giver dermed et godt indtryk af, om sorterne i det hele taget kan tåle den tætte og meget stressende klipning
Tabel 1: Sammenligning af klimaforhold for afprøvningsstederne
Breddegrad (ºN)
Højde over havniveau (m)
Temperatur (ºC) gns. (Jun.-Aug.)
Temperatur (ºC) gns. (Dec.-Feb.)
Nedbør (mm pr år)
Danmark1
55
17
15,7
0,8
639
STRI, Bingley2
53
262
15,3
5,3
655
Landvik
58
6
15,4
-1,1
1230
Apelsvoll
61
250
14,0
-7,2
600
1: Data for Odense 2: Nedbørs- og temperatur-data for Leeds, som ligger tæt på Bingley
16 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> I n t e r n a t i o n a l e
sortslister
<< A r ti k e l
Tabel 2: Anbefalede sorter baseret på de nordiske sortsafprøvninger 2003-2006 samt foreløbige anbefalinger for afprøvningsperioden 2008-2010.
Anbefalede greens sorter til Sydlig zone (incl. Danmark) Nordisk Sortsguide 2007 (Greensafprøvninger 2003-2006)
Golfbaner med accept af større forbrug af næringsstoffer og pesticider
Golfbaner med ønske om reduceret forbrug af næringstoffer og pesticider
*Sorten er udgået
Hundehvene: Greenwich, Villa
Foreløbigt anbefalede greens sorter til Sydlig zone (incl. Danmark) (Greensafprøvninger 2008+2009) Hundehvene: Legendary, Vesper
Krybende hvene: Independence, Nordlys, Penn G-1, Penn A-1, Penn G-2
Krybende hvene: Runner, Declaration
Rød S. med korte udløbere: Cezanne, Barcrown
Rød S. med korte udløbere: Finesto, Viktorka, Amarone
Rød S. u/udløbere: Center*, Calliope, Kiruna*, Blenheim
Rød S. u/udløbere: Musica, Barswing, Greensleeves
Alm. hvene: Jorvik, Denso, Barking, Bardot
Alm. hvene: Greenspeed, Aberroyal
Kilde: Nordisk Sortsguide 2007, Aamlid et al. Bioforsk report vol. 1 no 189, 2006, Samt Resultater 2008 og 2009, Bjørn Molteberg og Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge
på greens. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at dette kun viser en del af sortens egenskaber under nogle helt specifikke pleje- og klima-forhold på én enkelt lokalitet. Det lokale klima og miljø, der omgiver og påvirker en green, er i praksis vidt forskelligt selv indenfor den enkelte golfbane. Her er forhold som temperatur, luft, skygge, vækstlag, nedbør, gødningsniveau og pleje afgørende for, hvordan de enkelte græsarter og sorter klarer sig. Hvad med tilpasningsevnen? De varierende miljøfaktorer, der påvirker vores græssorter, stiller enorme krav til tilpasningsevnen. Denne egenskab er ofte overset, fordi den er så vanskelig at måle præcist, men det gør den ikke mindre vigtig. Den mest effektive måde at sikre at sorterne har den bedst tænkelige tilpasningsevne ligger i selve udviklingsprocessen. Her er det afgørende, at plantematerialet har klaret sig godt under så mange forskellige typer stresspåvirkninger som muligt. Hermed øges sandsynligheden for, at sorten også ude i den virkelige verden vil kunne tåle de forskellige stressformer, som den uundgåeligt vil blive udsat for. En anden vigtig faktor at tage med i betragtning er, hvor sorten oprindeligt er G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
udviklet. Under selve udviklingsprocessen udvælges hele tiden de bedste enkeltplanter. Når disse planter er udvalgt eller afprøvet under klimabetingelser svarende til dem, hvor sorten senere skal anvendes, øges sandsynligheden også for, at den vil klare sig bedre. De Skandinaviske greensafprøvninger Tallene fra STRI eller andre sortslister fortæller i sig selv ikke noget om tilpasningsevnen. For at få en idé om denne er det nødvendigt at sammenligne resultater fra flere forskellige lokaliteter. Klarer en sort sig godt mere end ét sted, er det således en rigtig god indikation på, at den for alvor dur til noget. Med de skandinaviske afprøvninger af sorter til greens har vi nu fået et værdifuldt supplement til STRI listen. Afprøvningerne er finansieret af STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation). Den første afprøvningsperiode forløb fra 2003 til 2006, og anden afprøvningsperiode går ind i sit tredje og sidste afprøvningsår i 2010. Dermed er de seneste resultater kun foreløbige. I modsætning til STRI listen baserer de skandinaviske afprøvninger sig på mere end én lokalitet. Afprøvningerne foretages to ste-
der i Norge – i Apelsvoll (nordlig zone) samt i Landvik (sydlig zone), som ligger tæt på Kristianssand. I næste afprøvningsrunde kommer der to afprøvningssteder mere til – ét i Sydsverige og ét på Island. Disse nye afprøvningssteder har ikke været med i hele testperioden 2003 – 2010. Set med danske øjne er resultaterne fra Landvik i første omgang derfor de mest relevante. Tabel 1 viser nogle klimadata for afprøvningsstederne incl. STRI og Danmark. De anbefalede sorter til nordiske greens I tabel 2 sammenfattes konklusionerne fra de nordiske greensafprøvninger for perioden 2003 til 2009. I tabellen er der kun medtaget resultater for den sydlige zone, som er mest relevant til danske greens.
Yderligere information: www.bioforsk.no og www.sterf.se
>> 17
A r ti k e l
Kunstgræs på golfbaner? Af Jacques Borggild
Det kan måske synes lidt forunderligt, at et fagmagasin som“Greenkeeperen”, som jo normalt beskæftiger sig med alt indenfor finere græspleje (af naturgræs?) nu pludseligt offentliggør en artikel om kunstgræs, men hvorfor egentlig ikke?, når alt kommer til alt, så er kunstgræs vel også græs og med den udvikling der er indenfor de kunstige græstæpper og med de stigende miljøkrav, så hvem ved om vi en dag ikke kun slår til golfboldene på kunstgræs-måtter på driving-range eller på måtter om vinteren for at beskytte banen, måske er fremtidens greens belagt med kunstgræs, som ikke kræver vanding, gødning og sprøjtemidler for at holde mælkebøtter og øvrigt ukrudt væk. For os, som elsker en dejlig spadseretur på en blød, lækker, velplejet fairway og som elsker at putte på en velplejet og lynhurtig green, synes tanken fjern og ureali-
stisk, men hvem ved, produktudviklingen i vort moderne samfund har før overrasket os med sine enorme muligheder, så ..! Måske er den mekaniske pleje af en green i fremtiden ikke et spørgsmål om vertikalskæring, topdressing, luftning, prikling og daglig klipning, men om børstning, rivning og periodevis tilførsel af gummigranulat.
Fakta • Den samlede totalentreprise med totalentrepenøren Sportturf A/S androg kr. 5.5 mio + moms. • Der måtte flyttes ca. 5000 tons jord og senere tilføres 5000 tons. • Totalentreprisen inkluderede det totale jordarbejde, nedlægning af banens bund, ilægning af græstæppet, opførsel af hegn samt opsætning af DBU-godkendt lysanlæg i 6 master. • Kunstgræsbanens størrelse er 10.500 kvadratmeter. En normal fodboldbane er ca. 8000, vi har gode udenomsfaciliteter. • Kunstgræsbanens underlag er strandsand, grus, stabilgrus samt en latexmåtte.
18 <<
OB på kunstgræs Odense Boldklub, årets sølvmedaljevindere i SAS-ligaen er en af de efterhånden mange danske fodboldklubber, som har egen kunstgræsbane. Vi har besøgt OB og talt med Jan Knudsen 49 år gammel, forretningsfører på OB’s dejlige klubanlæg i
• De opretstående kunstgræsstrå er nedlagt i en gummigranulatmasse, som med jævne mellemrum må suppleres. • Den frie græshøjde er 21 millimeter. • 8 års garanti på banen og forventer en levetid på banen på op mod 12 år. • Fornyelse af græstæppet vil koste ca. 200 kroner pr. kvadratmeter. • Hele banen er naturligvis gennemdrænet . • Der er ikke konstateret flere – eller færre skader på spillerne ved brug vaf kunstgræsbanen. • Spillernes støvler må ikke bære skruepropper.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> K u n s t g r æ s
Ådalen tæt på centrum af Odense og Jan fortæller gerne om OB’s kunstgræsbane. – OB’s professionelle fodboldafdeling er i dag en del af en moderne virksomhed (Odense Sport & Event A/S, red.) og vi arbejder naturligvis hele tiden hårdt for at være blandt de førende klubber
i SAS-ligaen, som jo har gennemgået en stor kvalitetsudvikling igennem de senere år. – Det hører til vore opgaver her i Ådalen at sørge for, at den SAS-liga-trup, som Direktør Kim Brinch og Cheftræner Lars Ol-
på g o l f b a n e r ?
<< A r ti k e l
sen har sammensat, har de bedst mulige arbejdsbetingelser, herunder naturligvis træningsbetingelser for at kunne præstere det, som kræves for at være med der, hvor vi ønsker at være – i toppen af Dansk fodbold. – I dette spil er vores kunstgræsbane et væsentligt element. – Tidligere oplevede vi kun alt for ofte, at vejr- og baneforhold gjorde det svært, for ikke at sige umuligt at gennemføre de træningspas, som trænerstaben ønskede og vi måtte ty til lån og leje at fremmede kunstgræsbaner. – Dette er heldigvis overstået nu, hvor vi har fået vor egen kunstgræsbane på vores bane 2 i Ådalen. – Vi har i dag 1084 medlemmer i OB’s fodboldafdeling, 850 mænd/ drenge og 224 kvinder/ piger, og selvom der måske er ca. 25 spillere og trænere på banen når SAS-liga mandskabet træner, så er der måske 160 drenge umiddelbart efter. Vi har tilladelse til at afvikle alle vore kampe indenfor DBU undtaget SAS-ligaholdets kampe samt naturligvis alle kampe i Fynsk Boldspil Union regi.
Grønt Bæredygtigt Ren biologi fra Europas førende producenter Biologiske
Gødninger
Ukrudtsbekæmpelse Laboratorietests - jord, sygdom, vand Biologisk
Biologiske
Græspleje produkter
Mykorrhiza til græs,
træer og buske
Gødningsspredere Biologisk
Vandpleje
Specialgødninger til fairways
E. Marker A/S Padborgvej 3, Bov DK-6330 Padborg Telefon +45 74 67 08 08 Telefax +45 74 67 08 90 salg@emarker.dk www.emarker.dk
Forhandler og distribuerer:
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 19
Formandens
klumme
formandens [ klumme ] Nu er der endelig kommet mere varme i jorden og vinterens svampeskader er måske ved
Martin Nilsson.
20 <<
at lukke sig langt om længe. Foråret har været koldt og for mange med masser af morgenfrost, så det er gået langsomt med væksten helt hen til slutningen af maj. Jeg håber, at specielt de hårdt ramte klubber vi har fulgt på hjemmesidens fotoserier, venligst tilvejebragt af DGU’s banekonsulent Allan Brandt, har fået fred igen og at det igen handler om almindelig greenkeeping og ikke kunstigt åndedræt. Selvom sæsonen nu er godt på vej er det på den tid af året hvor foreningens bestyrelse skal lægge budget for regnskabsåret 2010/11. Det er en lille forening og dens husholdningsbudget ligner sig selv år efter år, men ind i mellem er det en god ide, at granske om vi bruger pengene på den rigtige måde og på de rigtige aktiviteter. Den væsentligste ændring i regnskabsåret 2010/11 bliver, at Årsmøde og Uge 2 kurset sammenlægges til DGA-ugen. Begge arrangementer har brug for lidt oprusken og specielt Årsmødet er en kæmpe økonomisk risiko for foreningen. Ved at samle det hele i AMU regi og bruge vores mangeårige samarbejdspartner Sandmosen som hovedarrangør fjerner vi den største økonomiske risiko, tilfører selv midler til at invitere særlige foredragsholdere og gør hele pakken prisbillig så alle kan deltage. Skynd jer at tilmelde jer når I får muligheden: der bliver rift om de 150 billetter! Hvis Årsmødet bliver billigere kan der afsættes midler til andre aktiviteter. Her tænker jeg specielt på dette magasin, som er vores væsentligste aktiv og altid er en fornøjelse at læse. Men det er ikke gratis at fortsætte med at skærpe den faglige profil. Karsten Bjergø’s stadige ambitioner på bladets vegne skal forsøges følges til dørs uden at økonomien løber løbsk. Ligeledes tror jeg det også er på tide, at vores hjemmeside få et eftersyn, hvilket vores fortrinlige webmaster Birger Bromann også er enig i. Bestyrelsen har lyttet til mange medlemmer via workshops, Erfa og andre sammenkomster og spørgsmålet er det samme: hvornår får vi en federe hjemmeside? Hvornår bliver debatten bedre? For det meste er kvaliteten af f.eks. en debatside afhængig af brugerne og ikke layoutet, men nu giver vi det en chance og ser hvad, der skal til for at løfte vores hjemmeside. Andre tiltag vil præsenteres for medlemmerne ved foreningens generalforsamling, der afholdes under DGA ugen. “Be there!” I januar stoppede forhandlingerne med Miljøministeren omkring en ny Pesticidaftale. Ministeren var ikke tilfreds med branchens indsats. Siden da har vi gået og ventet på, at et indgreb ville afgøre hvor meget og hvordan vi må anvende pesticider på vores golfbaner. Ikke til vores fordel. Indtil videre er der ikke rigtigt sket noget fra politisk hold. De har sikkert nok at se til, men ventetiden opfatter jeg positivt – en åbning til at påvirke opfattelser. Ventetiden giver nemlig os greenkeepere chancen til at fortsætte med, at fintune vores forbrug af specielt ukrudtsmidler og hvis vi er heldige, når vi måske at få endnu et år med i det grønne regnskabs statistik. De sidste par år er den nedafgående tendens i forbruget af pesticider desværre stagneret, men vi skal længere ned hvis vi skal leve op til aftalens mål. Hvis alle med adgang og tilladelse til at bruge ukrudtsmidler tænker sine rutiner igennem, vælger at behandle pletvist hvor det er muligt frem for at bredsprøjte vil vi bringe forbruget yderligere ned i år. Dermed vil vi vise politikerne og miljømyndighederne, at vi grundlæggende er ansvarlige forvaltere af det stykke natur vi er blevet betroet at passe og kan dermed bevilliges en frivillig aftale og ikke et indgreb. Så kan vi måske få en aftale med meningsfulde mål, adgang til de rigtige midler at bruge under de rette omstændigheder, men også strengere kontrol og strengere straffe for overtrædelser. Opgaven påhviler alle greenkeepere, menige som chefer. Det er ikke klubberne eller DGU vi skal vente på for at få opgaven løst. Alle greenkeepere bliver nødt til at yderligere optimere deres arbejdsgange og anvendelsespraksis for at det skal lykkedes os at komme i mål. Hvis indgrebet kommer med ødelæggende konsekvenser til følge uden at vi har gjort alt hvad vi kunne for at anvende pesticider på den mest spartanske eller nøjsommelige måde så har branchen fejlet. Og husk så at presse bossen til at sender jer af sted til DGA-ugen! God sommer. G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Købes hos din sædvanlig e kemikalieleverandør
Gåsebille-larverne er ofte så hårde ved græsset, at det kan “rulles af”.
Merit Turf
®
Effektiv bekæmpelse af gåsebiller
Det mest effektive middel til bekæmplse af gåsebiller Èn årlig behandling i maj sikrer græsset året ud To års erfaring bekræfter unikke udviklingsresultater med en effekt på op til 90% Forbedrer græskvaliteten
KONTAKT: CARL PETER ELGAARD Mobil: +45 24 29 99 72 e-mail: carl-peter.elgaard@bayercropscience.com www.bayer-es.dk
Emballage Merit Turf: 3 kg Merit Turf: 10 kg
A r ti k e l
Australia Golf
downunder Tekst og foto Birger Bromann
Jeg anede det på forhånd, det hele ville garanteret blive meget mere anderledes end jeg havde turde håbe på, og det blev det ... 14 dage før de 24 timers rejsetid – med 20 kg i kufferten incl. 1/2 sæt golfudstyr samt de tilladte 7 kg håndbagage, bestående af mit kamera, computer og 3 ex af Greenkeeperen – havde jeg prøvet at få kontakt til AGCSA Australian Golf Course Superintendents Association, via de-
22 <<
res website, for at få et par staldtips over hvilke golfbaner der kunne være interessante at besøge og eventuelt spille, når jeg nu endelig skulle på besøg i Melbourne, Victoria i det Sydøstlige Australien. Jeg havde ikke fået noget svar, og regnede med at jeg blot skulle lægge min lid til GoogleMaps, en GPS’er og lidt sund fornuft (held), for så stort kunne det dersens kænguruland da heller ikke være...jeg skulle blive klogere. Melbourne i tidlig efterår (midt marts)
med 25° og fuld solskin, viste sig at være en hel del større end den samling blikskure og små stenhuse fra guldgravertiden jeg havde på nethinden fra min barndom. Godt 3 mill indbyggere! Skyskrabere, skyrails, sporvogne, Lambourgini’s, et utal af restauranter, spisesteder, butikker og indkøbscentre, en Formel 1 bane ... Og blandt den moderne befolkning, der består af 50 % “Asiater” og 50 % “Europæer”, var der ikke en eneste Crocodile Dun-
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> A u s t r a l i a G o l f
dee eller Aboriginer at spotte! Kulturchokket var begyndt at ramme mig og mine 35 år gamle skolebøger ville vise sig at være ganske ubrugelige! Mit Victoriakort viste at der var hele 80 Golfbaner indenfor en 80 km radius af Melbourne! En broget blanding af meget eksklusive og meget private baner, verdenskendte baner, almindelige baner og en hel del “Public Courses” (Australiens bedre svar på Pay&Play) – hvor skulle jeg begynde? Panikkens koldsved begyndte at løbe ned af nakken, hvordan pokker skulle jeg da hitte rundt blandt alle disse baner? Svaret kom da en velsignende e-mail plingede ind på computeren ... Brett Robinson, redaktør for Australian Turfgrass Management Journal og webansvarlig for AGCSA, beklagede sit sene svar og bad mig om at ringe ham op lige så snart jeg fik tid ... jeg ringede med det samme!
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Australsk gæstfrihed Brett havde allerede skaffet mig et Press card til søndagens finaledag for The Ladies Australian Open, der blev afholdt på The Commonwealth Golf Club, men da dette var for kort varsel for mig, tilbød han mig at komme forbi i bilen, som AGCSA ville leje til formålet at, på to dage vise og præsentere mig for cremen af hvad Victoria havde at tilbyde, indenfor Golfbaner og Superintendents. Og så ville Foreningen gerne hilse på ham “The Dane” fra byen i Norge, tæt på Tivoli ...
downunder
<< A r ti k e l
Australiens nr. 1 bane Første dag startede med en hurtig sightseeing på 3 forskellige baner i Melbournes berømte The Claybelt (lerbund) og The Sandbelt (sandbund). Brett Robinson skulle være min faste guide og chauffør i hele to dage! Eftermiddagens plan var at nå en fotosafari/banevandring med interview hos Superintendent Martin Greenwood på Kingston Heath Golf Club. Banen havde lige erobret ratingen som Australiens nr. 1 – en titel som Royal Melbourne havde kronet sig med i en årrække – bedre valg af bane kunne jeg ikke drømme om.
>> 23
A r ti k e l >> A u s t r a l i a G o l f
downunder
<<
Superintendent Martin Greenwood kan med god grund se tilfreds ud.
Couchgrass arbejder sig ind på green, men fjernes med håndkraft.
Martin Greenwood, har været ansat som Superintendent her i 11 år, faktisk den korteste periode i klubbens 100 årige historie, hvor der kun har være 4 af slagsen før ham. Under sig har han Bob Simmons – en legende blandt course shapers i The Sandbelt, Bob har været der i godt 30 år! Så medens Martin sørger for papir, møder og planlægning er det Bob der sørger for resultaterne sammen med de 15 andre fastansatte greenkeepers. (lønningerne for “almindelige” greenkeepere kan slet ikke at måle sig med danske forhold). Seks af de fastansatte er håndplukkede, uddannede og erfarne greenkeepere, og så er der en fuldtids mekaniker. En mand står for vanding og pumpestationer og en er ansvarlig specialist i sprøjtning. I højsæsonen ansættes der flere for at klare presset, solen står op kl 6 og arbejdsdagen afsluttes ca. kl. 15. Er der over 40 grader varmt har man en Heathpolicy der indebærer at man ikke arbejder med skovning eller bunkers men sørger for at holde sig i skygge. Alkohol er totalforbudt og rygning er ikke velset grundet brandrisiko. 24 <<
You call that a bunker? ...Well, This is a bunker!
For at opnå status som nr. 1 (nr. 27 i verden) er det ikke kun banen der skal være tiptop. Klubhus, infrastruktur samt tilskuer- og træningsfaciliteter skal kunne måle sig med de største internationale baner, og det kan Kingston Heath. Klubhuset blev ombygget for et par millioner dollars inden for Australian Masters og kan nu huse 900 gæster. Klubben var forudseende og havde købt tilstødende jord, så Martin og Bob har kunnet anlægge en ny drivingrange og et nyt par-3 hul. Klubben har derfor idag 19 huller til rådighed, men dog kun 18 på scorekortet! Mange af teestederne er blevet totalrenoverede og enkelte fairways plantet om så det kun er Santa Ana Couch grass through the green ... som alle er sået med Penn A1 bentgrass. Ud over Australian Masters i 2009 har klubben været vært for hele 7 Men’s Australian Opens, 1 Women’s Australian Open, 7 Australian Match Championships, 2 Tournament Players Championships, 7 Victorian Opens, 4 British Open Qualifying. En imponerende liste!
Med 1.200 medlemmer, en companyday hver tirsdag og godt 35.000 greenfeegæster til mellem $220 og $330 pr. runde om året, er økonomien ganske stabil. Men det som Martin mener er det vigtigste og det der skiller klubben ud fra de fleste andre, er et samarbejde med en forudseende og godt fungerende bestyrelse med professionelle visioner (og selvfølgelig at medlemmerne synes om banen). Og rekordtallet på 107.000 besøgende under Masters taler sit eget sprog, selv om det, den gang, havde Tiger Woods som trækplaster (hans sidste optræden, før hans efterfølgende uforudsete pause i 2009). Og hvad skal der mere til for at få banen til at være i top hele året? Martins siger beskedent at 0,7 megaliter vand om dagen og en god blanding af maskineri og de rette kemikalier kan gøre underværker. (1 Megaliter = 1000 m3). En normal tilladelse lyder på 170 Megaliter om året, men når man selv pumper vandet op, er der faktisk ingen begrænsninger. Men under normale forhold og grundet at Couchgræs sagtens kan pines G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> A u s t r a l i a G o l f
med tørke, er 90 Megaliter om året mere realistisk, og med et smil tilføjer Martin ; “If you can kill Couchgrass, you should look for another job”. Martin har idag 4 boringer og færdige planer om at bygge en 50 Megaliter dam, som reserve – just in case! Melbournes drikkevandsforsyninger kommer fra overfladevand, ikke fra boringer efter grundvand, hvilket giver en lidt større frihed for forbrug og nok større lempelser for brug af bekæmpelsesmidler, end dem vi kender i Danmark. Kingston Heath er heldige med deres underjordiske vandressourcer, andre baner ikke langt derfra må f.eks “høste vand” fra nærliggende motorveje, når de få, men monsunagtige regnskyer åbner sluserne og fylder deres damme, der skal klare de mange og lange tørkeperioder (og brande) der truer i fremtiden. Nok med interview, nu skulle der banevandres og fotograferes. Vi går blandt spillere med store solparaplyer på vognene og papegøjer der larmer i de høje Eucalyptustræer. Meget hurtigt finder man ud af at banen er placeret på The Sandbelt. Der er kun ca 25 cm vækstlag, resten er sand, og som Martin, igen beskedent, fortæller, er bunkers noget af det nemmeste man kan lave, “Just dig a hole and leave a rake in it”. Bunkers er der rigtig mange af på Kingston Heath, og de er alle voldsomt store og meget kringlede og krogede med meget høje og rå “naturlige” kanter, og da jeg spørger til hvordan de får tid til at vedligeholde disse, får jeg svaret at bunkers kun maskinrives en gang om ugen eller når de har haft et skybrud – “It’s supposed to be a hazard, not a bloody vacation” mener Martin, Brett og jeg nikker tilkendegivende for at være venlig – uden at nævne den ulige kamp vi formoder, de mange skævt slående greenfeegæster udsættes for, på 18 ud af 18 huller, 365 dage om året. Jeg glemmer helt at spørge om Martin selv spiller golf og har et handicap! En times rundvisning på banen og 30 billeder senere, takker vi af med denne mægtige mand og hans enestående golfbane, hvorefter Brett fra AGCSA, elegant styrer os mod en anden kendt bane i The Sandbelt; The Commonwealth Golf Club, der hvor man ugen før afholdt The Ladies Australian Open ... Det er godt at det er Brett der styrer, der køres jo i venstre G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
downunder
<< A r ti k e l
AGCSA Australiens svar på vores DGA ... måske lidt større, faktisk ganske meget, meget større! AGCSA har fat i godt halvdelen af de ca 1600 Golfbaner/Superintendants det store kontinent har at byde på. På foreningens hovedkontor i Melbourne er der 7 heltidsansatte. Det primære mål er at hjælpe og forbedre baner og forhold for foreningens medlemmer og andre australske golfbaner. 2 experter er fast beskæftiget med at rådgive og beregne ombygninger, udvidelser og omlægninger samt rådgive i græspleje og vedligeholdelse, ydelser man får en beskeden betaling for. Foreningens største indtægtskilde er dog det årlige Show, der afholdes over tre dage, med kurser, foredrag og social sammenkomst. En anden, lidt mere beskeden indtægtskilde, er annoncer i det flotte Magasin, Australian Turfgrass Management Journal. Og så har de en fantastisk informativ og bred website med månedlige nyhedsbrev/mails. Se www.agcsa.com.au. Brett Robinson er Editor og fuldtidsansat til at styre og skrive info og artikler til disse. En fuldtids grafiker hjælper med opsætning og teknik. De eksemplarer af Greenkeeperen jeg havde med i tasken fik stor ros og de nikkede genkendende til nogle af billederne, og det brede udbud af artikler, teksten fik de jo af gode grunde ikke ret meget ud af. Da jeg spurgte til om mit Greenkeeperkort kunne give nogen form for greenfeerabat måtte de desværre meddele at den ordning havde de slet ikke i Australien ... men ordningen var da amazing og noget de ville arbejde videre med – Rart at vide at vi også kan lære dem noget dernede Foreningen havde faktisk, med stor interesse, fulgt artikler om den danske måde at pleje miljø og baner på – især den danske miljøvenlige vinkel kunne de ønske sig at høre mere om, om ikke for at skåne miljøet, så for at spare penge ... AGCSA har også en sponsorklub, hvor den enlige Guldsponsor, Toro, giver over 125.000 $ om året! AGCSA er en meget professionel og service- Brett Robinson fra AGCSA – den bedste guide man mindet forening der kan tænke sig i Australiens golfmekka. bare kører derudaf med den velkendte australske imødekommenhed i forsædet, hvilket jeg kom til at lære mere om og nyde godt af i de efterfølgende dage. Man hjælper sin nabo Måske ikke i dagligdagen, men når katastroferne rammer – og det gør de tit i Australien – er man uden tøven parat til at hjælpe. F.eks efter de store brande der hærgede i 2009, hvor mange golfbaner mistede maskineri og hele eller dele af anlægget, var AGCSA på pletten og koordinerede en indsamling, hvor andre klubber forærede brugt maskineri og tusindvis af gratis greenkeepertimer til de nødstillede. TORO, Jacobsen og andre store leverandører, var heller ikke sene med at forære maskiner, græs og udstyr. Mange baner fik faktisk så megen hjælp at de nu er “better of” end før brandene til nærmest udslettede deres anlæg og faciliteter. En rørende beretning for en dansker, men en selvfølge for en Aussie! >> 25
A r ti k e l >> A u s t r a l i a G o l f
downunder
<<
En af de mange fredede Eucaluptus trĂŚer med registreringsplade pĂĽ Commonwealth GC.
26 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> A u s t r a l i a G o l f
downunder
<< A r ti k e l
side, hernede hvor alt der ikke er underligt imponerende, er stort og helt på hovedet ... jeg har nok at holde styr på, fra min plads på passagersædet. The Commonwealth Golf Club Når vi triller ind af bagvejen til det kæmpestore grønne greenkeeper”skur”, lavet af korrugeret metal, tænker jeg ; endelig det ægte Australien! men bag det beskyttende krat, åbenbarer der sig en meget flot layoutet parkbane med kæmpestore Eucalyptustræer. Mange af disse træer er enda fredede, nummererede og påsatte skilte med sortsnavn. Banens store, dybe og skarpt velplejede bunkers, skiller banen ud fra det specielle “links-agtige” karrakter, der ellers kendetegner mange af banerne her i The Sandbelt.
Commonwealth GC Clubhouse er nærmest et slot.
Banen styres uomtvisteligt af Superintendent Mark Prosser og hans meget engage- Poa annua. Alt er så grønt, at jeg ikke tør vej, til trods for to tydeligt mislykkede hofrede stab af greenkeepere. Klubben kan spørge om, hvor meget vand og gødning teoperationer. Mark bander lidt over krykkerne, medens han viser os en genvej genbryste sig med også at have været vært for der bruges ... Mark Prosser er en travl mand og da vi nem krattet, og tilføjer at hvis man nu satte bl.a. Australian Open Championships og Victoria Open – hvilket man godt forstår, ankommer lidt senere end aftalt, lader det rivehoveder på enden af hver, kunne han da når man ser på banelayout, banens stand, til at det ikke bliver til et langt interview, gøre lidt nytte i en af de mange bunkers! Mark bliver dog hos os i yderligere 30 og det overdådige klubhus, der bare oser af måske kun et “Howdy Mate” samt en tilladelse at vandre banen tynd og skyde alle muntre minutter, hvor han med svinstore begivenheder. Også her er det Couch græs der domine- de billeder vi ønsker. Mark følger os dog på gende arme og krykker, peger og livligt afslører – medens han elegant rer. Sorten der er valgt er Legend sparker en lille gren væk med Couchgrass på fairways, rough Der bruges rigtig megen tid til at kæle for kanter og detaljer ... højre krykke – at han slet ikke og teesteder, greens er Penncross det betaler greenfee-gæsterne meget gerne for.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 27
A r ti k e l >> A u s t r a l i a G o l f
downunder
<<
Melbourne by night
28 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> A u s t r a l i a G o l f
er sat ud af spillet – banen har lige etableret en 80 megaliter dam hvor der kun var “Snakes and Wombats”! Mark har flere planer til forbedringer og udvikling af banen, oppe i ærmet. Der skulle gerne være gang i den, om ikke for andet, så for at sikre at banen, også om et par år, kan lokke store begivenheder til. Mark er meget overbevisende – vi vælger at tro på ham. Når han humpende forlader os, kan man ikke undgå at tænke, at uden krykker, havde han nok været i gang med at pløje banen op med de bare hænder, for han er typen der altid vil følge en ide til dørs og han har mange gode idéer til baneudvikling...sikke en energi! Tas’ fra Snurre Snup ville være misundelig! Lidt rundtosset af den megen australske accent og en snigende jetlag, finder jeg ud af, at det sværeste ved at tage fotos af en golfbane i Australien, er at fokusere på banen og ikke lade sig forføre af ir-grønne “Pippegøjer, “Wombats”, “Onkidonkies”, “Cookathoos” eller whatever alle de imponerende væsener, firben og insekter bliver kaldt hernede, i denne meget, meget forunderlige verden. Jeg opdager også at jeg helt glemte at tage et foto af Mark...meget ærgerligt! Efter yderligere en times gåtur i næsten 30 graders eftermiddagsvarme, beslutter vi os for at nyde resten af banen fra klubhusets terrasse. Australsk øl ER nemlig godt og her koster de kun $ 6, serveret iskold, enda med en formidabel luksusudsigt over Commonwealth GC skiller sig ud fra de andre baner i The Sandbelt.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
downunder
<< A r ti k e l
Marks seneste projekt, en 80 Megaliter dam som fremtidig forsikring mod tørke og brande.
banen. Øl er ellers meget dyrt i Australien, hele $ 3,50 (kr 18,-) fra køleren hos en almindelig lokal “Bottleshop/købmand”. Men den slags tanker skal ikke genere ens tørst, hvis man er fra Danmark, siger Brett og bestiller en runde mere...på AGSCA’s regning...Cheers! der er skam ikke ret mange smalle steder her i Australien. Lidt senere, på vej hjem ad den tæt trafikerede 5-sporede motorvej, drejer vi af for at indtage en meget sen “lunch” på Hungry Jacks, som Burger King morsomt nok heder her nede! Og nej, de har hverken kænguru- eller krokodilleburgere! Medens vi tygger os igennem denne
absolut u-Australske DobbeltWhopper, aftaler vi at Brett skal hente mig næste morgen kl. 7.00, hvorefter vi skal køre en 20 minutters smut til kontoret, før myldretiden, og derfra hurtigt videre på en halvanden times køretur mod syd, til The Mornington Penninsula, hvor vi skal møde en af Australiens højest betalte Superintendants, der skal guide os rundt på de tre imponerende baner han bestyrer, på The National Golf Club ... men det er en helt anden oplevelse, helt ude ved klipperne med udsigt over The Southern Ocean. Den historie og lidt andet kan du læse mere om i næste nr. af Greenkeeperen.
Hungry Jacks.
>> 29
P r e s s e m e d d e l e l s e >>
<<
Snevejr og solskin kom til Åbent hus hos Svenningsens Svenningsens Maskinforretning A/S glæder sig over et veloverstået Åbent hus arrangement 21.-22. april. – Det var dejligt at se, at så mange af vores kunder, leverandører og venner af huset valgte at trodse regnen – og sneen i onsdags – for at kigge forbi og se alle nyhederne og få en bid mad og en god maskinsnak med vores salgskonsulenter og leverandører, udtaler salgsdirektør Benny Svenningsen. Torsdag var heldigvis en flot solskinsdag, så alle kunne komme udendørs! – Vi har haft over 750 besøgende fordelt på de to Åbent hus dage, så det er vi meget
hans højre hånd, og det er også fint, for det er jo i sidste ende dem, der er beslutningstagere, men vi vil jo gerne se brugerne også. Det hele er blevet mere målrettet, og derfor prøver vi også at vise så mange maskiner som muligt, siger Benny Svenningsen. Effektiviseringerne breder sig altså også her og for at sikre, at alle får set de vigtigste nyheder, har begge dage budt på et “maskinpræsentationsshow”, hvor modeller er blevet fremvist. I alt 30 maskiner blev kørt gennem Svenningsens store hal og præsenteret af salgsdirektør Benny Svenningsen.
Med over 750 besøgende var der også travlt i den store udstillingshal ved buffeten, hvor kunderne og Svenningsens salgsstab fik sig en god maskinsnak.
tilfredse med!, fortæller Benny Svenningsen. Svenningsens har valgt i år at afholde Åbent hus over 2 dage i stedet for 3, som de hidtil har gjort. – I gamle dage kom kommunerne jo med 20 mand og brugte dagen herude med at hygge. Nu kommer kun chefen og
letag der grundet mulighed for opladning under kørsel kan forlænge rækkevidden med op til 50% i forhold til en standard elbil. Herudover, på listen over de mange maskiner, der blev vist på “catwalken”, kan bl.a. nævnes: Kubota Zeroturn Model ZD 326, Kubota Park & Golftraktor L4240 HST, Holder M480 med Ransomes 7-leds cylinderklipper, Schmidt Cleango 400 Feje-sugemaskine, Bobcat T110, Den mindste larvebåndslæsser på markedet med en tippekapacitet på over 1400 kg, Goupil, Melex og E-Z-GO: markedets største og stærkeste udvalg af el-biler!
Svenningsens salgskonsulent Claus Zutter tager sig en prøvetur i den helt nye Melex 345.
Der var stor interesse for Goupil elbiler og den helt nye redesignede Melex 345. Den blev prøvekørt flittigt! Ved det store maskinpræsentationsshow blev der vist et bredt udvalg af maskiner til ethvert formål. Heriblandt Kubotas nye park- og golftraktor L4240 med 44 HK. En anden nyhed i rækken var Melex elbil med solcel-
Svenningsens glæder sig til at slå dørene op til Åbent hus igen i april til næste år! For yderligere information kontakt: Salgsdirektør Benny Svenningsen på telefon 3250 2902 eller på bsv@svenningsens.com
– en komplet One-Stop-Shop inden for vej-, græs- og entreprenøropgaver Svenningsens er en af Danmarks største leverandører af professionelle maskiner og tilbehør til pleje og vedligeholdelse af vej- og græsarealer samt entreprenørmaskiner. Vi leverer til hele Skandinavien og forhandler en lang række af de mest attraktive produkter på markedet – bl.a. har vi agenturet for førende internationale mærker som Kubota, Holder, NIDO, Schmidt, Jacobsen’s, Ransomes og Bobcat. Svenningsens har især gennem de sidste 10 år været i stærk vækst, og vi er i dag markedsledende på de fleste af vores produkter. Vi beskæftiger 135 medarbejdere
30 <<
og har regionsafdelinger, datterselskaber og lokalforhandlere over hele Skandinavien. Firmaets kunder er stat og kommuner, entreprenører, golfklubber, boligselskaber, anlægsgartnere, udlejning m.v., og vi ser det som vores vigtigste opgave at opfylde den enkelte kundes behov og ønsker med hensyn til levering og servicering af maskiner og udstyr til konkurrencedygtige priser – med fokus på kvalitet, effektivitet og høj kundeservice.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. med lavttimetal timetal gode med lavt tiltilgode undgå dårlige rygge
Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler
% –10
Boldvasker Boldvasker
te 250 brug
golfbiler
Æ ALLE M
Normal 1200,Normal kr.kr. 1200,NU NU KUN KUN kr.kr.
på lager
RKER
Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.
Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris
900,-
Kvalitetsbiler til lavpris
2 6 stk bunkerriver
5-leds boldopsamler KUN .........................kr.
19.500,-
Strigler fra kr. 10.000,-
Flag (sæt á 9 stk) Cups Udslagsmåtter
24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms
kr. 70,kr. 400,kr. 35,fra kr. 1.000,-
OG MANGE ANDRE GODE TILBUD
Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..
Rive med buet skaft
prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt. Forhør påpå tlf.tlf. 7565 6009
JyskGolf GolfImport Import Jysk
Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens
Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009
Trådspand Trådspand
40,40,-
kr. .................. kr. ..................
moms excl.excl. moms
A r ti k e l
Disse to store daddelpalmetræer generer andetslaget på Les Acacias-sløjfens 9. hul, som dermed bliver en finurlig sag. Foto: Jens Christensen.
Palmerne,
havet og akacietræerne Golfbanen på daddelpalmernes og lotusspisernes ø, Djerba, har fået en tiltrængt ansigtsløftning Af Jens Christensen
unesien udvikler sig stadig som golfdestination – dels med flere nye baner og dels med renovering af gamle baner. Til sidstnævnte kategori hører de 27 huller i Djerba Golf Club på Middelhavets sydligste ø, Djerba, hvor det fortælles, at Odesseus strandede med sit skib og blev beværtet så
32 <<
udsøgt med lotusblomstens frugter, så han glemte alt om tid og sted og derfor kom til at tilbringe mange år på øen. Djerba Golf Clubs tre 9 hullers sløjfer – som blev åbnet i 1995 – har gennem flere år trængt hårdt til en større ansigtsløftning, men en sådan har banen heldigvis fået i den forløbne
vinter, og dét betyder, at standarden er steget betydeligt. Ansigtsløftningen kommer ikke mindst Atlantis Rejsers kunder til gode, idet det danske rejsebureau tilbyder golf på programmet på Djerba. Dermed kan Atlantis Rejser tilbyde kombinerede
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> P a l m e r n e ,
havet og akacietræerne
golf- og solferier, idet både golfbanen og ne. »Akacietræerne« (Les Acacias) rummer Atlantis Rejsers hoteller ligger på nordøst- modsætning til »Palmerne« (Les Palmiers) kysten ved én af Djerbas bedste og største og »Havet« (Le Mer) ikke de store udforstrande, den 17 kilometer lange Sidi Mah- dringer for novicer, og mange turister har rés – og tæt på Djerbas næststørste by, Mi- derfor i tidens løb slået deres første golfslag doun (14.000 indbyggere). på de flade og korte fairways mellem akaArkitekten bag banen, engelske Martin cietræerne. Hawtree, kan ikke klandres for lay out’et, Helt andre sværhedsgrader finder man men det har til gengæld knebet for bane- derimod mellem de høje, gamle daddelpalpersonalet at holde fairways og greens i mer på Les Palmiers, som både taktisk og acceptabel stand. Dét er der altså kommet teknisk må siges at være den klart sværeste mere styr på, og derfor kan et besøg i Djerba Golf Club 15. hul, par 3, på La Mer-sløjfen er svært, fordi sagtens anbefales – hvis man der som regel er modvind fra havet, så de fleste tager forbehold for, at det er slår for kort – i søen foran green. Foto: Jens Christensen. en bane, som ligger i et meget varmt klima, som giver ekstra store udfordringer til baneplejen. Djerba- af de tre sløjfer. Udover de velvoksne palmer banen matcher trods alt ikke den bedste skal man nemlig også kæmpe med et kupebane, Hawtree har designet i Danmark, ret terræn, som tilmed nogle steder kræver Simon’s i Kvistgård – men dét er præcise drives til smalle fairways og andre steder lange drives over raviner. Netop Les Palmiers har gennemgået en større renovering i de forløbne vinter, bl.a. med tre nye greens til følge.
<< A r ti k e l
skæve stammer, der former et V, står midt i den sidste halvdel af fairway og generer andetslaget, et finurligt hul, der volder både øvede og uøvede spillere problemer. Specielt for alle tre sløjfer gælder, at semiroughen langs med fairways er særdeles svær at kontrollere bolden fra. Dét skyldes, at Bermuda-græsset gror særdeles hurtigt, fordi det vandes konstant i aftenog nattetimerne. Varmen i løbet af dagen gør, at bolden nærmest kan gemme sig i bunden af græsset sidst på dagen, hvorfor det kan være nødvendigt/fornuftigt at hakke bolden nærmest veje tilbage på fairway igen med med en lob-, pitch- eller sandwedge! Mellem- eller lange jern bør man absolut ikke forsøge sig med, for dét går galt i langt de fleste tilfælde, fordi det filtrede Bermuda-græs snor sig omkring køllehovedet i træføjeblikket. Bermudasemiroughen omkring greens er ikke helt så tæt og lang, så her lærer man hurtigere den rette teknik – med at slå stejl ned på bolden, så der ikke kommer græs mellem den og køllehovedet. En enkelt 18 hullers-runde i Djerba Golf Club koster 93 tunesiske dinarer, ca. 375 danske kroner, men der ydes pæn rabat ved købe pakker med fire, fem, seks eller syv runder på en uge. Man kan også
Det kræver tilvænning af slå bolden ud af Bermuda-semiroughen, som har tendens til at sno sig om køllehovedet. Foto: Jens Christensen.
også for meget forlangt, idet Simon’s-banen hører til de mest vejplejede i Danmark. 9 hullers play & pay Det er tre meget forskellige sløjfer, Djerbabanen tilbyder – med Les Palmiers-sløjfen og La Mer-sløjfen som de længste og sværeste, som tilsammen udgør »mesterskabsbanen« med en totallængde på 6.186 meter fra hvid tee og par 73. Noget lettere er Les Acacias-sløjfen på relativt beskedne 2722 meter med par 36. Denne sløjfes betragtes normalt som en selvstændig 9 hullers-bane, som også spillere uden registeret handicap har adgang til, altså en slags pay & play-baG r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Mens hullerne på Les Palmiers ligger i læ for vinden fra havet, er det modsatte tilfældet på Le Mer. Her er vinden simpelthen en konstant modstander – ikke mindst på de to huller nærmest stranden,15. hul, par 3, og 16. hul, par 4. Som regel er der modvind, fra havet, på 15. hul med det resultat, at man slår for kort, så bolden havner i søen foran green, mens sidevind fra venstre ofte blæser drivet på 16. hul ud til højre – og ud af fairway. Svær Bermuda-rough På Les Acacias-sløjfen husker man især 9. hul, par 4, fordi to høje palmetræer med
spille 9 hullers-runder – til ca. 200 kroner. Juniorer, under 15 år, spiller til halv pris. Meget bekvemt ligger alle Atlantis-hoteller i gåafstand til/fra golfbanen. Der findes p.t. ni golfklubber i Tunesien med tilsammen 243 huller. Syv af den ligger i den nordlige del af landet. Udover Djerba hører kun Golf Oasis Tozeur til i den sydlige del. Yderligere info: www.atlantisrejser.dk
>> 33
A r ti k e l
Dokumentation af IPM – lad os se fordelene
EU-parlamentets rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider, omfatter anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM). Konsekvensen som det ser ud nu er at det ikke bliver et valg at praktisere IPM i golfklubberne i forhold til banepleje. Derimod bliver det noget som golfklubberne er pålagt i forhold til EU direktivet. I dag er der allerede en del greenkeepere, der i forskelligt omfang arbejder efter IPM principper
Af Seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet og Jens Peter Nielsen, Formand, Hornbæk Golf Klub
Direktivet foreskriver at medlemslandene skal afrapportere til EU om fremskridt og det kommer formodentlig til at indebære, at der fra golfklubbernes side, i en eller anden form, skal foreligge dokumentation for gennemførslen af IPM. Det kommer til at variere, hvordan de enkelte medlemslande griber dette an, men det er vist almindeligt kendt at Danmark er et land der ofte indfører kontrolprocedurer og kræver dokumentation og vi vil formodentlig af Miljøstyrelsen blive bedt om at dokumentere det vi gør. 34 <<
Her kan mange golfbaner komme til kort. Inden for banepleje har vi ikke en tradition for systematisk og skriftlig dokumentation. Traditionelt arbejder de fleste chefgreenkeepere ud fra erfaring og noterer nok ned hvor meget gødning der bruges, samt hvornår de forskellige plejeoperationer er udført. Men ofte stopper det også der. Hvor mange har nedskrevne strategier omkring skadetærskler de opererer ud fra, hvor mange noterer systematisk ned, hvornår svampe angreb forekommer, spredning etc.?
Dokumentationskravene kommer, og vi kan inden for dansk golf, vælge at betragte det som en besværlig belastning, eller vi kan prøve at finde fordele ved en øget dokumentation af hvad vi gør. Opgaven og arbejdsbelastningen er den samme og det bør være vores oplæg at vi i golfsporten ser kravene omkring dokumentation som noget positivt og er opmærksomme på de fordele vi som greenkeeper og klub kan få ved en systematiseret dokumentation. Chefgreenkeeperen bør derfor implicere sin be styrelse og fremkomme med et oplæg til, hvad du og de kan bruge det til. Herunder er det jo også vigtigt, at alle parter er opmærksomme på at der afsættes de rette ressourcer til opgaven. Hvad er så fordelene? For den enkelte chefgreenkeeper kan systematisk dokumentation være et godt værktøj i forhold til at effektivisere arbejG r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> D o k u m e n t a t i o n
det omkring baneplejen. Det kan fungere som løbende opfølgning af igangsatte plejeforanstaltninger, forebyggende handlinger og andre tiltag. Herved kan det også bruges som dokumentation over for den siddende bestyrelse og baneudvalg i forhold til både ressource og økonomiske konsekvenser. Et krav om dokumentation fra Miljøstyrelsen medfører også at golfklubbernes bestyrelse og baneudvalg som ansvarlige over for myndighederne nu skal på banen. De skal delagtiggøres i de krav der stilles fra EU´s side og tage aktivt del i de beslutninger og prioriteringer der skal gennemføres for at golfklubben lever op til myndighedernes krav. På den måde formidles miljøbudskabet og dets konsekvenser bredere ud. Med dokumentation på klubniveau får de nationale golfforbund desuden tilgang til en stor viden omkring bæredygtig pleje inden for golfsporten og kan formodentlig bruge dette aktivt i mange af deres aktiviteter samt som dokumentation når de står i forhandlingssituationer med lokale eller nationale myndigheder i forhold til anden lovgivning. Er vi klar til at dokumentere? Det er vigtigt at vi fra myndighedernes side får præciseret, hvad det er der skal dokumenteres og præcis hvordan det skal gøres. Det indebærer formodentlig at der skal udvikles IT-værktøjer da noget sådant ikke eksisterer i forhold til golfbaner og rekreative arealer (kommunernes egen opgave). Nye IT-redskaber må nødvendigvis udvikles, så de både er praktisk anvendelige i greenkeeperstanden og direkte kan opfylde eventuelle krav til indrapportering. Med nye redskaber følger også uddannelse i disses anvendelse. Det vil i denne sammenhæng måske omfatte både greenkeeperne og bestyrelse/baneudvalg (der jo vil være ansvarlige for golfklubben i forhold til myndighederne). Hvis golfsporten (DGU, greenkeepere og klubber) deltager aktivt i udviklingen af værktøjerne og de nødvendige registreringer i felten vil der være en stor chance for at vi selv kan anvende dem offensivt i en optimering af vores banepleje. Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foun dation´s (STERF), har allerede taget bolden op io deres FoU program omkring bæredygtig anvendelse af pesticider. Her lægger man op til at greenkeeperne og klubberne skal have hjælp i forhold til at få udviklet de rigtige værktøjer, etableret kurser og undervisningsmateriale. Desuden lægges der op til en fælles nordisk model så vi har mulighed for en fælles nordisk erfaringsopsamling. Men vi må også i Dansk golf, greenkeeperstaben og klubbernes bestyrelser og baneudvalg i gang med at finde ud af, hvordan vi kan påvirke processen, så det ikke bare bliver endnu en besværlig registrering, men noget vi aktivt kan bruge til optimering af vores banepleje.
af
IPM –
lad os se fordelene
<< A r ti k e l
Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring Jordprøver: Analyse og tolkning
Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk
Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde
Svend Andersen
Professionel træ- og planterådgivning
Svend Andersen, Plantefokus yder professionel rådgivning og sparring indenfor træ- og planteområdet. · Fælles årlig gennemgang i felten · Beskærings vejledning på stedet · Mål, pleje og indsatsbeskrivelser
STERF´s IPM arbejdsgruppe: Arne Tronsmo, UMB, Norge, Maria Strandberg, STERF, Sverige, Paula Persson, SLU, Sverige, og Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Danmark. De kan alle kontaktes for mere info.
· Optimering af indsats · Plantevalg, størrelser, kvalitet · Råd om plantekøb, vækstforhold m.v.
www.plantefokus.dk Tlf.: 64 49 12 33 · Mobil: 30 32 72 33 · svend@plantefokus.dk
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 35
A r ti k e l
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
Fosfors puljer i vækstlaget I en radius på højest 2 mm rundt om roden tømmer planten jordvæsken for fosfor 40 gange i døgnet. Frigivelse af fosfor til jordvæsken hjælpes på vej af mikroorganismer og de syrer som rødderne udskiller Af Asbjørn Nyholt, hortonom
Fosfor (P) er et af hovednæringsstofferne og er vigtig for transport og lagring af energi i planten. Symptomerne på fosformangel ser man først i form af nedsat bladvækst, ved øget mangel ses en mørk til sortfarvning af bladene og ved udtalt mangel bliver bladene røde til violette (figur 1). P i jordvæsken Det er kun det fosfor, der er opløst i jordvæsken inden for en afstand på højest 2 mm fra roden, som planten er i stand til at optage. Denne zone tømmes ca. 40 gange pr. døgn, når græsset er i god vækst (figur 2). Rødderne udskiller syrer, der er med til at opløse fosfor til jordvæsken. Der lever også en mængde mikroorganismer tæt på roden, som er med til at frigive fosfor. De lettilgængelige reserver kan frigives hurtigt i løbet af timer, dage eller uger. Om græsplantens forsyning af fosfor Figur1: Fosformangel ses her som de violette farver. er tilstrækkelig, af Nyetablerede græsplanter med et uudviklet rodnet i en kold hænger af mæng- forårsjord udviser ofte tegn på fosformangel. den og fordelingen af rødder, og om der er mange rodhår på jordens indhold af fosfor. Denne pulje er rødderne. utilgængelig for plantevækst. I en frugtbar landbrugsjord er der opløst En mindre del (5-10 %) er på en form, 100-200 g fosfor i jordvæsken i de øver- så det kan blive plantetilgængeligt, men er ste 30 cm på en hektar (pløjelaget). I god det ikke. Det er fra denne pulje, det opvækst optager en bygafgrøde 600 g fosfor løste fosfor i jordvæsken kommer fra. Du om dagen pr. ha. Da fosfor kun kan bevæ- kan tænke på det som et system med forge sig 1 mm på 3 uger i jordvæsken eller 1 bundne kar – fjerne vi lidt fra jordvæsken, cm på 5 år kan afgrøden kun få fosfor nok, rykker det langsomt baglæns i systemet. ved at rødderne hele tiden vokser frem til Fosfor og mangan nye områder i jorden. Det er velkendt at rodhårene bliver korStore reserver tere på planter, der er overforsynet med Vækstjorden indeholder normalt store fosfor. Meget fosfor kan derfor indirekte mængder svært tilgængeligt fosfor (figur komme til at hindre optagelsen af tilstræk3). Fosfor er bundet dels til jordminera- keligt mangan (Mn), da optagelsen af Mn ler men også til det organiske materi Figur 2: Roden kan kun optage fosfor højest 2 mm væk fra ale. Svarende til roden. Nyvækst i roden og mængden af rodhår er afgørende samlet ca. 90 % af for optagelsen af fosfor. 36 <<
er afhængig af aktive rødder med mange rodhår. Mangan bevæger sig endnu mindre i jorden, og binder sig endnu hårdere end fosfor gør det. Ny målemetode på vej Forskere ved KU-Life arbejder på at udvikle nye analysemetoder til at bestemme
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> F o s f o r s
puljer i vækstlaget
<< A r ti k e l
Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for de grønne udddannelser
Figur 3: Fosfors puljer i vækstlaget. Rødderne kan kun optage det opløste fosfor lige rundt om roden. Det betyder, at dette område tømmes ca. 40 gange i døgnet. Hvis planten kunne optage alt det opløste P fra hele vækstlaget skulle denne pulje genopfyldes 2-3 gange på en dag. Frit efter Lars Stoumann Jensen, KU-Life.
GREENKEEPERUDDANNELSEN – som greenkeeper arbejder du med golfbaner eller idrætsanlæg... Under uddannelsen lærer du f. eks: • at pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg • at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere vandforbruget • at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner • at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.
Vi starter 6. hovedforløb for greenkeepere og groundsman d. 9/8
jordens evne til at forsyne planterne med næringsstoffer. De gamle metoder er ikke gode nok for de næringsstoffer (P, Cu og Mn), der ikke bevæger sig frem til roden. De nye metoder bygger på stoffernes evne til at vandre gennem en membran en såkaldt DGT (Diffusive Gradients in Thin films.) Metoden er endnu ikke tilgængelig. Med den nuværende metode fosfortal (Pt) udtrækker laboratoriet ca. 10 % af fosforindholdet i en grovsandet jord, svarende til den pulje, der har mulighed for at blive tilgængelig (figur 3, gyllevognen). P fra handelsgødning Ca. 15 % af det P som planterne optager, stammer fra den nyligt tilførte fosfor, mens resten stammer fra jodens puljer. Handelsgødning er med til at opbygge både den svært tilgængelige pulje og den der kan blive tilgængelig (figur 3). Plænegræs har typisk et fosfor-behov på ca. 13 kg P på en vækstsæson, der skal dækkes ind af det organiske materiale, der følger med topdressingen, omsætning af organisk materiale i vækstlaget, reserver i vækstlaget og den tilførte handelsgødning. Behovet for tilførsel er størst i de kolde forår og til unge planter med et uudviklet rodnet som ved ny- og eftersåning.
Kilder: Lars Stoumann Jensen. 2010. Jordens næringsstofsressourcer. S. Husted og J. K. Schjøring. 2010. Bedre bestemmelse af plantetilgængelig fosfor og mikronæringsstoffer i jord. Plantekongres 2010. Lars Stoumann Jensen. 2000. Næringsstoffernes Funktion. G. Rubæk, G. Heckrath og L. Knudsen. 2005. Fosfor i dansk Landbrugsjord. Grøn Viden Markbrug nr. 312, 2005.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Adgangskrav: grundforløb og foregående hovedforløb eller tilsvarende AMU kurser. Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser, se kursusplanen på www.rts.dk Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk Roskilde Tekniske Skole
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 131 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 • www.rts.dk
Få styr på kvaliteten og klimaet - og spar penge!
Klimaregnskab
Reduktion af energiforbrug = Økonomiske Øk i k bbesparelser l
Plejestrategier
Visioner, mål og handlingsplaner = Bedre ggolfbanekvalitet
Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management 4119 8995 8995, bm@greenproject.dk b @ j dk www.greenproject.dk
GreenProject >> 37
A r ti k e l
DM for greenkeepere på
Ree Golfklub Af Per Sørensen og Jacques Borggild
Kan man mon forestille sig, at man, når man har navnet “Carsten Ree” på sit visitkort og er involveret i en lang række spændende projekter såsom redningsaktioner for en kendt bank, egen racer i det verdenskendte 24 timers løb på Le Mansbanen i Frankrig, tilbudsaviser med en velkendt BLÅ farve og meget meget mere,
at man så ikke også har sit eget golfanlæg med alt tilhørende såsom driving range, putting greens, indspilsgreens, 6 hullers udfordrende pay&play-bane, en fantastisk dejlig 18 hullers bane anlagt i den dejlige kuperede Nordsjællandske natur ved Helsinge, dejligt klubhus med lækker restaurant osv. osv.? Nej vel, og REE
GOLF tilbød i år at afholde finalen for “GULE ÆRTER-Turneringen” samt DM for greenkeepere på det nye flotte anlæg. Finalen blev spillet onsdag d. 26 Maj 2010 og de kvalificerede spillede fik en dejlig golfdag i flot vejr med højt solskin på en bane, som virkelig var toptrimmet til det yderste af REE Golf’s greenkeeperstab. Flot brutto-score REE Golfklub’s udfordrende 18-hulsbane har par 72, par 37 ud og par 35 hjem og det lykkedes for Vejle Golfklub’s Finn Andersen at spille banen i brutto 69 slag, altså 3 slag under banens par, en virkelig flot score, som giver anledning til forhåbninger om en god dansk indsats ved de Nordiske Mesterskaber, som afholdes på Island fra d. 9-12 September.
Resultaterne fra finalen blev: A-rækken 1. Finn Andersen, Vejle Golfklub (bruttoscore 69 slag) 2. Ulrik Østergård Sørensen, Mollerup Golfklub 3. Anders Kjær Nielsen, Sct. Knuds Golfklub, Nyborg. B-Rækken 1. Steen Andersen, Møns Golfklub. 2. Anders Thorn, Randers Golfklub 3. Hans Henrik Larsen, Midt Sjællands Golfklub. C-Rækken 1. Torben Blad, Brøndby Golfklub. 2. Nicolai Jørgensen, Københavns Golfklub 3. Henrik Bramsen, Kolding Golfklub.
38 <<
Nordiske Mesterskaber på Island Alle ovennævnte spillere skal repræsentere DGA og Danmark ved de Nordiske Mesterskaber, som i år afholdes på Island i perioden fra 9-12 September 2010. Vi håber at hverken Islandske økonomiske problemer eller askeskyer fra aggressive Islandske vulkaner vil sætte en stopper for et godt og spændende arrangement og ønsker alle vore Danske deltagere en rigtig god tur og godt golfspil på Saga-øen. Vi regner med, at I kommer hjem med pokalen i år, selvom vi godt ved, at konkurrencen er skrap fra vore Nordiske kolleger. Til slut ønsker vi at rette en stor tak til REE GOLF for det gode arrangement samt en meget stor tak til Guldklubben i DGA, som sædvanen tro var stævnets storsponsor. G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>>DM
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
fo r g r e e n k e e p e r e p책 r e e g o l f k lu b
<< A r ti k e l
>> 39
A r ti k e l
Det er nu skaderne sker! Græsset gror og det skal slås med korte intervaller sæsonen igennem for at opfylde forventninger til banens brug og udtryk. I samme periode vokser træer og andre planter også og netop i vækstperioden er træernes bark ekstra følsom overfor fysiske påvirkninger ikke mindst påkørsler Af Svend Andersen, Plantefokus
I sidste nr. af Greenkeeperen (nr. 1. side 10) var der en tankevækkende og spændende artikel om “Konsekvenser af en påkørselsskade ...” af Iben M. Thomsen og Mette Dahl Jensen. Hvis du ikke fik læst den kan du nå det endnu! Artiklen peger på de langsigtede konsekvenser af påkørselsskaderne, både økonomiske, spil- og sikkerheds- mæssige og dertil landskabelige og æstetiske. Der
peges også på forskellige løsninger der grundlæggende handler om at ændre lidt på design og pleje så græsklippere m.v. holdes på afstand af træerne. Der er fristende at forsøge at løse problemet med gode informationer til maskinførerne om konsekvenserne af påkørsler og barkskader. Krav om stor påpasselighed og nok så god motivation holder desværre ikke. Træer skal vokse i mange år, der er
mange træer på banen og græsset skal slås mange gange pr. sæson. Dette betyder at selv en nok så omhyggelig maskinfører ikke kan undgå at ramme træer med maskinen. Han rammer måske ikke træer dagligt, men flere hver sæson og mange over år. Desuden er alle maskinførere måske heller ikke hver dag lige opmærksomme og motiverede og alle er i hvert fald startet som nybegyndere uden rutine.
Stor påkørselsskade. Koster levetid eller livet for træet og store genanskaffelsesomkostninger i regnskabet.
Udlagt stenmel gør mekanisk renhold nemmere. Behov for større og måske aflangt ”linseformet” udlæg af hensyn til nem græsslåning.
40 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> D e t
er nu skaderne sker!
<< A r ti k e l
Skade på højtliggende rod kunne have været undgået med rettidig topdressing eller valg af højere græs.
Der er således ingen vej uden om at tænke nyt for at holde maskinerne i sikker afstand af træerne! Ved unge og nyplantede træer er renhold i ca. en meter fra stammen en god løsning der samtidig øger træets tilvækst radikalt selv med mindre vanding. Ved større træer kan der tænkes i højt græs, underplantning eller renhold evt. med udlagt stenmel eller lignende. Der er ikke én standardløsning idet løsningen afhænger af omgivelser og træets placering på banen. Er klipperetningen altid den samme kan beskyttelse laves i en aflang “linseform” for et gøre græsslåningen nemmere. Hvad der fungerer ét sted behøver ikke at være det rigtige et andet sted eller for andre. Netop nu hvor man næsten dagligt får nye skader er det måske det rigtige tidspunkt at få lagt strategien for valg af metoder og indsats på egen bane? Gode eksempler og erfaringer hører vi gerne om.
Det bedste græs til golf Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder special-
Bar jord i etablering beskytter mod skader, giver lille udfald og god tilvækst.
blandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.
Dansk repræsentant Barenbrug www.semenco.dk Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 41 Barenbrug DK_88x267.indd 1
27-01-2009 09:19:28
A r ti k e l
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
Mekanisk pleje af greensgræsser Den optimale strategi for mekanisk pleje af greenen afhænger i høj grad af, hvilke arter vi vil fremme eller bekæmpe. Viden om arternes livsstrategier og præferencer gør det muligt at tilpasse plejen, så den giver de bedst mulige vilkår for de ønskede kulturgræsser. I artiklen ”Disturbance teori og mekanisk græspleje” i dette nummer af Greenkeeperen beskrives nogle af de vigtigste greensgræssers livstrategier (CSR-strategi) Af Per Knudsen, Viborg Golfklub, Gunnar Rylander, Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole, Torben Rønnebæk, Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole og Henrik Romme, Prodana Seeds A/S
Med udgangspunkt i artiklen gives der her eksempler på plejepraksis for de enkelte arter. Enårig rapgræs (Poa annua L.) Enårig rapgræs er en R-strateg (ruderal plante – ynder velgødet urolig/åben jord, har en høj vækstrate og lav konkurrenceevne). Arten danner ikke filt i nær samme omfang som de øvrige græsarter til greens. Derfor kunne man fristes til at tro, at vertikalskæring på greens, hvor strategien er at have den enårige rapgræs som den primære art, helt kan erstattes af slicing. Men vertikalskæringen har på Poa-greens samtidig den vigtige funktion, at den roder op i jorden og dermed giver greenens store frøbank af enårig rapgræs gode muligheder for at spire. Herved dannes et godt grundlag for nyvækst. Dette stemmer fint overens med at arten er en R-strateg, der trives bedst på en “urolig jord”. Vertikalskæringen reducerer samtidig eventuelle tuer og ujævnheder. Sammen med den meget lave klippehøjde, som arten tåler, skaber det en jævn og hurtig spilleoverflade. Grooming har ligeledes en jævnende effekt. Tromling er der oftest kun behov for, hvis hastigheden skal øges yderligere. Prikning fremmer græsvæksten i kraft af, at det øger lufttilførslen til jorden. Prikningen skaber huller i græsbestanden, der ligeledes giver mulighed for, at frøene i området omkring hullet kan spire og medvirke til at forynge græsbestanden. Behovet for topdressning på en Poagreen er beskedent, primært pga. den lave tendens til filtdannelse. Én gang topdressning pr. måned i vækstsæsonen vil oftest være tilstrækkeligt. 42 <<
Krybhvene (Agrostis stolonifera L.) Krybhvene er en CR-strateg (ynder velgødet og delvist urolig/åben jord, har en høj vækstrate samt en god konkurrenceevne). Krybhvene danner meget filt, så derfor er det nødvendigt at vertikalskære hyppigt for at fjerne en del af filten. Samtidig overskæres græssets udløbere, hvilket fremmer dannelsen af nye selvstændige planter. Dette opnås også ved en slicing, men da det ikke fjerner filt, vil vertikalskæring stadig være at foretrække. Arten tåler en lav klippehøjde, hvilket sammen med vertikalskæring og eventuel grooming skaber en jævn og hurtig spilleoverflade. Behovet for tromling er oftest lidt højere end for eksempelvis Poa-greens, da krybhvene har tendens til at danne en blødere (mere fluffy) overflade, hvilket nedsætter greenens hastighed. Prikning er en nødvendighed for at øge lufttilførslen til rødderne og øge omsætningen af filt. Brug af hugpiber fjerner samtidig en del af filtlaget og skaber mulighed for, at topdressningsmaterialet kan blande sig med filtlaget. Herved fremmes filtnedbrydningen yderligere. Behovet for topdressning er ret stort – ca. hver 14.-21. dag. Almindelig hvene (Agrostis capillaris L.) Almindelig hvene er en CSR-strateg (relativt lavt næringsbehov, tåler ikke forstyrrelse i voldsom grad, har en middelmådig konkurrenceevne). I forhold til krybhvene er almindelig hvene mindre aggressiv i sin vækstform og danner mindre filt ved de lavere gødningsniveauer, som den kan trives ved. Klippehøjden bør ligge en smule højere. Arten dyrkes stort set aldrig i renbestand
“Græs til golfbaner” er et fælles nordisk kursus med lærere og deltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: Plantefysiologi og plantemateriale, Plantebeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt overvintringsstrategier for golfgræs. Tre fælles møder er den centrale del af kurset. En stor del af kurset består af selvstudier kombineret med gruppearbejde. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaringer få mulighed for at danne nye netværk. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint. Du kan finde mere information om det seneste kursus på STERF´s (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation hjemmeside: http://sterf.golf.se/extra/pod show&id=95&module instance=1. Er du interesseret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at henvende dig til Nilla Nilsdotter-Linde, SLU, Nilla.Nilsdotter-Linde@vpe. slu.se eller Maria Strandberg. STERF. Maria.strandberg@sgf.golf.se
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Høj
Høj
Middel til høj
Lav
Lav
Middel
Middel
Middel
Prikning. Overflade
Høj
Høj
Middel
Lav 1)
Rød svingel (Festuca rubra L.) Rød svingel tåler ikke vertiakalskæring i samme omfang som de øvrige græsser. Ved for kraftig eller for hyppig vertikalskæring stresses planterne for meget. Anvendes en vertikalskærer med lidt finere tænder bliver behandlingen dog mere nænsom. Slicing er et godt supplement, da det også giver luft til vækstlaget, hvorved frekvensen af vertikalskæringer kan mindskes. Groomeren er ligeledes velegnet til at supplere den lette vertikalskæring. De helt lave klippehøjder tåler rød svingel heller ikke. Arten har dog en forholdsvis opret bladmasse med en god bæreevne, hvorfor det ofte ikke betyder en væsentlig forringelse af spilleoverfladen, at klippehøjden fx ligger på 5-6 mm. Klippehøjden kan i korte perioder sænkes til under 5 mm. På grund af artens lave vandingsbehov danner den ofte en relativt hård spilleoverflade. Ved tromling forstærkes dette og giver en hurtigere, og mere jævn spilleoverflade. Særligt ved rød svingel kan det være en fordel at erstatte ca. hver anden eller tredje klipning med en tromling. Dette gør, at størrelsen af plantens produktionsapparat – bladene, kan øges uden at spillekvaliteten forringes. Omfanget af tromling skal naturligvis tilpasses forholdene. Prikning af en rød svingel-green er nødvendig, for at give luft til jorden, men da hullerne samtidig skaber muligheder for indvandring af uønskede vækster, kan fx spikere anvendes som alternativ. En dybG r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Festuca rubra
Agrotis capillaris
Vertikalskæring
Prikning. Dybde
på greens, men typisk i kombination med rød svingel. Plejen, der anvendes til rød svingel, passer stort set også til almindelig hvene. Dette stemmer fint overens med, at begge arter er CSR-strateger.
<< A r ti k e l
Slicing
Mekanisk pleje
Poa annua
Skema 1 Skematisk oversigt over de vigtigste plejetiltag og artsegenskaber for de enkelte græsser til greens.
pleje af greensgræsser
Agrotis stolonifera
>> M e k a n i s k
Middel
Middel
Middel
Middel 2)
Grooming
Høj
Høj
Middel
Middel
Klipning. Klippehøjden anbefalet i mm
<3
3-4
4-5
> 5 3)
Tromling
Middel
Middel
Middel
Lav 3)
Topdresningsbehov
Middel
Høj
Middel
Lav til Middel
Skudtæthed
Høj
Høj
Middel
Lav til Middel
Opbygning af filt
Lav
Høj
Middel
Lav til Middel
Gødningsbehov
Høj
Høj
Middel
Lav
Vandingsbehov
Høj
Høj
Middel
Lav
Slidstyrke
Lav
Middel til Høj
Lav til Middel
Middel til høj
Genvækstpotentiale
Høj
Høj
Middel
Lav til Middel
Vækstoptimum (ifht. CSR-strategi)
R
CR
CSR
CSR
Artsegenskaber
1) Spiker kan anvendes som alternativ. 2) Dybdeslicing kan anvendes som alternativ. 3) Én gang tromling kan med fordel erstatte én gang klipning, dog ikke to gange i træk.
deslicing kan anvendes til at give mere luft længere nede i vækstlaget. Topdressning bør foretages tit, men med lidt af gangen, hvorfor en tur hver 14. dag som oftest vil være passende. Oversigt over mekanisk pleje Ovenfor er de væsentligste mekaniske plejeopgaver pr. art samlet i skematisk form. Anbefalingerne er ikke fuldstændige og skal altid afvejes og tilpasses lokale forhold. Med
skemaet kan man danne et hurtigt overblik over de mekaniske plejetiltag, der er velegnede for den enkelte græsart. Samtidig tydeliggøres de væsentligste forskelle i plejestrategierne mellem arterne samt græssernes vigtigste artsegenskaber. I artiklen “Disturbance teori og mekanisk græspleje” i dette nummer af Greenkeeperen belyses sammenhængene mellem den optimale mekaniske pleje, græsarternes naturlige levesteder samt deres dertil tilpassede livsstrategier.
Kilder Grime, J.P. 1979. Plant strategies and vegetation processes. Chichester. Wiley, Cop. Mortensen, B., Haspel, C., Beurling, H., Tomlinson, I., Ebdrup, J., Christensen, P., Rasmussen, P. & Tømming, S. 2004. Strategy for establishment and maintanance of fescue on Danish golf courses. Rapport 27 s. https://www.bestcourseforgolf.org/images/PromFescueDenmark.pdf Turgeon, A.J. 1999. Turfgrass Management. 5. udg. Prentice Hall, Upper Saddle River, New Jersey. 07458, ISBN0-133-628348-9, pp 96.
Denne artikel er baseret på en projektopgave udarbejdet i forbindelse med kurset ”Græs til golfbaner 2009–2010”. Projektvejleder: Agnar Kvalbein, Bioforsk. >> 43
A r ti k e l
Ny stjernebane åbnet af stjerner Royal Championship Course på Amager byder på store udfordringer, heriblandt greens i fem plateauer Af Jens Christensen
Det var særdeles passende, at en række forhenværende sportstjerner mandag den 10. maj fik lov at slå de første slag som inviterede gæster på Københavns nye golfbane, Royal Championship Course i Royal Golf Center på Amager. Det er nemlig en stjernebane, finansmanden Poul Sundberg, med hjælp fra den amerikanske golfbanearkitekt Ron Kirby, har skabt på det tidligere så flade og kedelige militærareal, som i dag er omdannet til et afvekslende og naturskønt område.
øvrigt efter matchen inviterede alle 100 deltagere til fjordrejer og skipperlabskovs i Grøften. Han spillede selv med i gunstart-matchen – på bold med den tidligere professioneller golfspiller Steen Tinning, der slog det første slag på 1. hul. Af andre sportsstjerner i feltet var golfspilleren Jesper Kjærbye, tennisspilleren Tina Scheuer, badmintonspilleren Thomas Stuer-Lauridsen, håndboldspillerne Lars Jørgensen, Michael Berg og Claus Munkedal, cykelrytteren Ole Ritter, fodboldspillerne John Faxe Jensen, Preben Elkjær og Peter Der findes mange svære slag på Royal Championship Course, Schmeichel. Desuden bl.a. dette teeslag på 7. hul par 3, over hjørnet af en sø deltog en række kendtil en svelleopdæmmet green. te ansigter i anden Foto: Jens Christensen sammenhæng, f.eks. Janni Kjær, Dorthe Royal Championship Course havde Kollo, Kim Sjøgren, Anders Blichfeldt, indtil den 10. maj været lukket for andre Anders Frandsen, Leif Sylvester, Flemming end medlemmerne af Royal Golf Club, Østergaard og Erik Fabrin. men efter invitationsturneringen Grøften Open åbnede den også for greenfeespil- Fem green-plateauer lere. Bag Grøften Open stod restauratøren Der ventede både kendisserne og de øvrige i “Grøften” i Tivoli, Poul Eriksen, som i spillere nogle gevaldige udfordringer på Ro-
yal Championship Course. For alt i verden gælder det om at holde sin bold på fairway i drivet, for stort set alle fairways ligger højere i terrænnet end omgivelserne, der hovedsageligt består at våde, sivklædte moseområder, hvor man skal være mere end almindelig heldig for overhovedet at finde sig bold. Fairway-kanterne skråner oven i købet ned mod moseområderne, som bolden derfor let triller ned i, hvis man har slået et slicet eller hooket drive. På flere af hullerne slynger et moseområde sig desuden ind foran green, så man enten skal slå over eller udenom dette. Dertil kommer mange højtliggende greens omgivet af store og dybe bunkers i bedste Jack Nicklaus-stil – en både iøjnefaldende og afskrækkende detalje, som skyldes, at Ron Kirby tidligere har arbejdet for netop Jack Nicklaus. Har man endelig slået sin bold på green, venter også her alvorlige prøvelser på grund af hele fem forskellige plateauer, som med garanti vil føre til mange tre-putts – eller værre! Til gengæld løber bolden med samme fart på alle greens, hvilket må siges at være imponerende på en ny bane.
44 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> N y
Peter Schmeichel var det største navn blandt de gamle sportsstjerner, der testede Royal Championship Course.
To svære par 3-huller To af banens korteste huller, 7. og 16., begge par 3, ligner længdemæssigt hver sin lette sag, men det er ingenlunde tilfældet, fordi teeslaget på begge huller slås over vand til en svelleopdæmmet green, som er mere bred en dyb. Smådale og -bakker bag greens betyder, at teeslaget skal være uhyre præcist, og da begge huller ligger i åbent terræn, spiller vindens styrke og retning en stor rolle. Der er ingen tvivl om, at 16. hul sammen med 17. og 18.
s tj e r n e b a n e å b n e t a f s tj e r n e r
<< A r ti k e l
Den tidligere Grand Prix-vinder Anders Frandsen var blandt de mange kendisser, der deltog i åbningsturneringen.
hul, begge par 5, udgør »Amen Corner« på Royal Championship Course. Dét skyldes masser af vand i spil langs højre side af disse huller, hvor det f.eks. er forbudt at slice drivet. Udtrykket “Amen Corner” – kendt fra et særligt svært tre hullers-hjørne på US Masters-banen Augusta – passer intet mindre end perfekt til de sidste tre »royale« huller på Amager. Dette barske afslutningshjørne vil simpelthen ødelægge mange scorekort – både på mandag og fremover. Med en green-
feetakst på 950 kroner vil »almindelige« greenfeespillerne måske ikke ligefrem strømme til stjernebanen i stor stil, men Royal Golf Center ser til gengæld store muligheder i et tæt samarbejde med det nye, nærliggende Crown Plaza Hotel, der tilbyder ophold med indbygget greenfee. I løbet af de næste to år vil området mellem golfbanen og Københavns Lufthavn få yderligere 3000 hotelværelser, så på længere sigt bliver golfspillende hotelgæster måske i overtal på Royal Championship Course. Den officielle indvielse af Royal Golf Center finder først sted til august, når klubhuset står færdigt.
17. hul, par 5, kræver stor koncentration – ikke mindst med hensyn til indspillet over en tværgående sø. Foto: Jens Christensen
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 45
A r ti k e l
TourTurf Respond Plus Bekæmpelse af tørkepletter ved hjælp af effektiv behandling med afspændingsmiddel brugt i kombination med kulturelle plejemetoder
Vertikalskæring af greens uhyre vigtigt. En god ide at få nyt sand ned i vækstlaget for at fortynde filten.
forud for applikationen. Herudover kan svampemycelier, der bidrager til den hydrofobiske effekt, også være rigeligt forekommende i sandrige materialer. Vertikalskæring Dette kan signifikant reducere filt lagets tykkelse, som er en af de vigtigste årsager til vandafvisningen, så det er et udmærket hjælpemiddel til bekæmpelse af tørkepletter.
Af Carsten Marker, E. Marker A/S
International forskning har vist, at naturligt produceret voks og fedt på sand og jord partikler er den udløsende faktor for dannelse af tørkepletter LDS eller Localised Dry Spots. Når disse voks/fedt coatede sand og jord-partikler tørrer ud, bliver de hydrofobiske (vandskyende), og rod zonen mister derved sin evne til at fastholde vandet. Tørkepletterne optræder normalt i perioder med tørt vejr og kan observeres som små isolerede pletter med tyndt og stresset græs samt vandskyende filt lag. Disse forhold har en skadelig virkning på alle græsarter, der bruges til golfgreens. I de angrebne områder er jorden ekstremt tør lige under overfladen og er vanskelig at gøre fugtig og vande op. Fra forskning i Storbritannien vides det, at 46 <<
dannelsen af voks og fedt omkring sand og jordpartikler, som forårsager dannelsen af tørkepletter er koncentreret til overgangen mellem filt lag og jord. Denne zone kaldes den vandafvisende eller hydrofobiske zone. Sådan bekæmper man dannelse af tørkepletter med kulturelle plejemetoder Top dressing Der bør udvises forsigtighed ved brug af top dressing, da sandet også kan bidrage til en forøget vandafvisning. Tørt sand har ofte en høj vandafvisning, så uden kyndig anvendelse, kan det nemt bidrage til at forværre problemet. Man bør gennemføre test for at undersøge, om den pågældende top dressing er hydrofobisk
Filt laget Filt defineres som ophobning af dødt og levende plante-materiale, der dannes mellem jorden og plantens blade. Ophobningen er en naturlig proces, der hører med til kredsløbet i naturen. Hvis filtlaget imidlertid bliver for tykt, kan det give mange problemer, herunder forekomst af tørkepletter og vandafvisning. Derfor kan et plejeprogram med vertikalskæring og luftning kombineret med et effektivt enzymprodukt til reduktion af filtlaget, f.eks. TourTurf Thatch Clear, bidrage til at mindske risikoen for dannelse af tørkepletter. Roddannelse Den vandskyende jord er hovedsageligt begrænset til de øverste 5 cm af jordprofilen. Enhver pleje, der fremmer dybere og bedre rod vækst, især under de øverste 5 cm, vil bidrage til at reducere forekomsten af tørkepletter. Benyttes der en biostimulant, i form af humusbaserede produkter, f.eks. TourTurf RGA, kan det forøge rod væksten og rod dybden i betydelig grad. Afspændingsmidler Non-ioniske afspændingsmidler bliver normalt brugt på vandskyende sandjordszoner til at nedbryde voks- og fedt-belægG r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> T o u r T u r f R e s p o n d P l u s << A r ti k e l
Respond Plus Respond Plus giver en dynamisk infiltration og repræsenterer en ny generation af afspændingsmidler, der er sammensat af innovative lineære afspændings-komponenter. I Respond Plus indgår der 3 typer af afspændingskomponenter. • Spredemidel/afspændingsmidler, der virker direkte på vandet, ved at reducere overfladespændingen og lade vandet dække et større areal af greenen. • Penetrerings- og infiltrerende midler, der lader Respond opløsningen trænge ind i hele jordprofilen, især i den • hydrofobiske zone. • Genfugtningsmidler som optages af jorden og har langsom nedbrydning, hvilket gør det muligt for rodzonen at blive fugtig igen og forlænger afspændingsmidlets virkning. Respond Plus er den nyeste opgradering af det tidligere Respondprodukt og indeholder et mere kraftfuldt og effektivt penetrerende afspændingssystem. Anvendelsen af det nye system har givet dramatiske resultater og forbedret penetrationen med op til 22 %. Dette har vital betydning, da det får den effekt, at afspændingsmiddel og vand kan penetrere det hydrofobiske filtlag og stimulere en dybere roddannelse. Resultaterne fra de nyeste undersøgelser foretaget hos University of Georgia, USA af Keith Karnok i sommeren 2008 og igen i sommeren 2009 ses her i søjlediagrammet. I feltforsøg på USGA
ubehandlet
RESPOND
RESPOND PLUS
3,0 2,5 MED-ydelse over tid
ningerne i den hydrofobiske jord og modvirke de hydrofobiske forhold (Kostka, 2000). Dette er formodentlig den mindst destruktive og desuden den hurtigste og mest brugte plejemetode, som greenkeepere benytter. Et effektivt afspændingsmiddel, f.eks. Respond Plus, er et centralt hjælpemiddel til behandling af tørkepletter og tørkestress. Det er vigtigt, at afspændingsmidlet benyttes præventivt, dvs. før der optræder symptomer på tørkepletter. Erfaringen viser, at et månedligt behandlingsprogram er den mest effektive og økonomiske strategi.
2,0 1,5 1,0 0,5 0,0
maj
juni
juli
august september
Kilde: Keith Karnok, University of Georgia, USA
specificerede greens, udført som et blokdesign med replikater, blev vandafvisningen målt med MED (Molarity of Ethanol Drop) den tid, det tager for en dråbe ethanol at penetrere sand/ jord. Sand med MED værdier over 2 betegnes som vandskyende. Sand der har MED værdier under 2 er ikke vandskyende. Produkterne Respond og Respond Plus blev brugt med månedlige applikationer og med standardmængder som anbefalet af producenten. Maj målingen blev foretaget før behandlingen startede. Rød søjle er ubehandlede parceller og har i hele perioden MED værdier højere end 3, hvilket betyder at sandet er vandskyende og vanskelig at vande op og græsset udsat for tørkestress og tørkepletter. Resultaterne viser, at det gamle Respond produkt (gul søjle) reducerede vandafvisningen og holdt MED niveauet lavere end 2 i hele den tørre sæson. Det er kendetegnende for et højeffektivt afspændingsmiddel. Det nye produkt Respond Plus(grøn søjle) var ekstremt effektivt og reducerede MED-værdien fra over 3 til 0. Det er det første
Golf green hvor green er top dresset for at dække tørkepletter fra udtørret sand.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 47
A r ti k e l >> T o u r T u r f R e s p o n d P l u s <<
Konklusion: Kulturelle plejemetoder kan have væsentlig indflydelse på at minimere forekomsten af tørkepletter på golfgreens, men det er samtidigt nødvendigt at kombinere dette med et effektivt afspændingsmiddel. Forskningsresultatet fra Karnok på University of Georgia viser at Respond Plus reducerede sandets vandskyende evne fra 3 MED til O MED. Det er første gang nu vist fra uafhængig forskning at et afspændingsmiddel har været i stand til 100 % at eliminere forekomsten af vandafvisende sand i greens og forhindre forekomsten af tørkepletter. Kombinerer Greenkeeperen således brugen af Respond Plus med både kulturelle og mekaniske tiltag kan man være helt sikker på at tørkepletter og problemer med hydrofobiske greens ikke længere er et problem for hverken Greenkeeperen eller Golfspillerne. Vores forventning til Respond Plus er udover at reducere forekomsten af tørkepletter til et niveau på 0 MED ligeledes at omkostningerne til vandingen på greens kan reduceres drastisk. Helt op til 25-30 % mindre vanding af greens vil være resultatet af at anvende Respond Plus 4 gange med 20L pr ha hver måned med start i April/Maj. Det er et væsentlig gennembrud i udviklingen af moderne afspændingsmidler og det vil få afgørende betydning for højere kvalitet på golfgreens verden over.
Et godt forankret rodnet på greens og fornuftig topdressing modvirker filt og holder tørkepletter på afstand.
48 <<
I feltforsøg på USGA specificerede greens, udført som et blokdesign med replikater, vises LDS symptomer fra afspændingsmiddel behandling.Bemærk LDS i det ubehandlede område omkring det behandlede område. Foto taget den 18 August 2009.
afspændingsmidel, som University of Georgia har undersøgt i 23 år, der har opnået værdien på 0 MED. Dvs. sandet er ikke længere vandskyende, tørkepletterne forsvinder og græsset genvinder sin vitalitet fuldstændigt.
Referencer: Karnok, K.J., and K.A. Tucker. 2001. Fight localized dry spots through the roots. Golf Course Management 69(7):58-60. Kostka, S.J. 2000. Amelioration of soil water repellency in highlymanaged soils and the enhancement of turfgrass performance through the systematic application of surfactants. J. Hydrol. 231/232:359-368. Tucker, K.A., K.J. Karnok, D.E. Radcliffe, G. Landry Jr., R.W. Roncadori and K.H. Tan. 1990. Localized dry spots as caused by hydrophobic sand on bent grass greens. Agronomy Journal 82:549-555.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Den nye Greensklipper Eclipse 322 Verdens første diesel elektriske hybrid greensklipper uden hydraulik
! d e h y n s n e d Ver
Der er allerede stor efterspørgsel i Europa på denne længe ventede nyhed fra Jacobsen! • Meget støjsvag, lavt brændstofforbrug og minimal vedligeholdelse, d.v.s. lavere driftomkostninger • Elektrisk driftsystem, d.v.s. ingen hydraulikudslip, der skader greenen • Diesel hybrid version • Klipning med uendelige tilpasningsmuligheder til enhver bane/enhver green • Ergonomisk designet førerposition reducerer træthed og giver et uhindret udsyn Ring nu og bestil en demonstration og få et uforpligtende tilbud fra vores forhandlers golfteam hos Prodana A/S. Sådan bliver du blandt de første til at prøve denne banebrydende nyhed inden for greensklipning!
Jylland: Salgskonsulent Per Knudsen tlf.: 40 11 95 05
Sjælland/Fyn: Salgskonsulent Niels Peter Jensen tlf.: 22 87 71 21 Medlem af - det blå stempel
A r ti k e l
Golfidyl ved Storebælt Af Jacques Borggild
Der ligger stadig sne på den dejlige parkbane i umiddelbar nærhed af Korsør, Korsør Nor (Danmarks største Nor i øvrigt) selvom vi besøger Korsør Golfklub’s dejlige golfanlæg på et tidspunkt af året, hvor fuglene burde synge og naturen gøre sig klar til vækst og sommer. Men vi venter stadig – og vi måtte alle i øvrigt vente meget længe på foråret, og chefgreenkeeper Niels Andersen, 47 år gammel er da også noget spændt og ængstelig for, hvad der mon gemmer sig under snemasserne, som nu har dækket golfbanen i flere måneder. – Ja, man kan godt skrabe sneen væk og forsøge at finde ud af, hvad der mon skjuler sig der, men der er ingen som ved, om der er sneskimmel og hvis ja, hvor meget det så drejer sig om. Vi er jo ikke, som f.eks vore kolleger i Norge, Nordsverige og Finland , vænnet til disse hårde vintre med megen sne i længere perioder og vi har derfor heller ikke truffet de forholdsregler som man kan. Jeg er meget spændt på, hvordan vore greens vil se ud, når foråret engang kommer, og hvor meget tid der vil
50 <<
gå, før vi igen kan være tilfredse med – og stolte over – vore greens. Du er ikke alene, Niels Vi er i skrivende stund ikke vidende om, hvor slemt det var i Korsør Golfklub, men vi er vidende om, at der stadig er golfklubber, som kæmper for at få greens i ordentlig stand og det er naturligvis det meget ustabile og kolde forår, som har sat gode vækstbetingelser så meget tilbage, at vi skulle helt frem til omkring d. 1. juni, før man kunne tale om noget der ligner forår for ikke at tale om sommer. Greenkeeperuddannet Niels Andersen, der er uddannet som mekaniker har ligeledes gennemgået greenkeeperuddannelsen fra Vilvorde-skolen ved Roskilde og han er jævnt tilfreds med, men ikke udelt begejstret for den måde, som uddannelsen fungérede på. Han mener, at greenkeeper-faget er rimelig komplekst og kræver stor viden på en række meget forskelligartede områder, hvorfor det er af den
allerstørste betydning, at vore uddannelsessteder råder over de bedst mulige faglærere og mener endvidere, at dette måske ikke altid var tilfældet i hans uddannelses-situation. Han vil dog gerne fremhæve Bente Mortensen som én af de meget dygtige faglærere. Niels Andersen er endvidere meget positiv overfor videreuddannelse i faget, som f.eks lederuddannelse og han finder det meget vigtigt, at greenkeepere fra forskellige golfbaner arbejder tæt sammen i hverdagen for på denne måde at erhverve sig mere viden, lære af andres erfaringer og måske selv være i stand til at lære fra sig og videregive erfaringer. God og moderne organisation Vi har i dette blads spalter ofte frembragt de synspunkter, at mange af vore danske golfklubber ikke har haft en tidsvarende og moderne organisationsform, i særdeleshed ikke, når det drejede sig om greenkeeperens indplacering i organisationen, om de forventninger og krav, som man stillede til ham (hende), om de kompetencer og
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> G o l f i d y l
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
ved
S t o r e b ĂŚ l t << A r ti k e l
>> 51
A r ti k e l >> G o l f i d y l
ved
S t o r e b æ l t <<
beføjelser, som man tildelte greenkeeperen og vi har ment, at løn, arbejdsbetingelser og social status i golfklubben ofte på ingen måde var i overensstemmelse med virkelighedens verden. Det var derfor yderst tilfredsstillende at se og høre om den moderne tankegang og organisationsform, som præger Korsør Golfklub. Bestyrelsen er naturligvis klubbens øverste organ, men driften af klubben i hverdagen, med de beføjelser, som nu engang hører med, er lagt ud til Golfmanager David Dickmann, greenkeeperstaben med Niels Andersen i spidsen,
Fakta om Korsør Golfklub • 18-huls parkbane • 5700 meter fra Gul tee. • 9-huls pay & play-bane • Længde 2640 meter par 3-4-5 huller. • Putting-greens, indspilsgreens, Driving-range. • Ca. 1000 medlemmer. • Årskontingent kr. 5.800,- (incl. 2 træningslektioner og frit forbrug på driving-range af træningsbolde). • Indskud kr. 6.000,• Moderne træningshal med udslagssteder, putting-green, bunkers, indspils-greens, toiletter. • Moderne klubhus med restaurant, helårsåbent.
52 <<
samt klub-pro Jan Nielsen, som primært arbejder med undervisning/træning. Det er da også en glad og tilfreds chefgreenkeeper, Niels Andersen, som er stolt af sin golfklub, glad for sin arbejdsplads og som gerne, efter vore mange spørgsmål, fortæller om dagliglivet i klubben og på golfbanerne. Toro i maskinhallen – Vi har stort set alle nødvendige maskiner selv, også adskillige specialmaskiner. Det er vores erfaring, at det er svært at dele maskiner med andre, da man meget ofte skal bruge maskinerne på samme tid. Næsten alle vore maskiner er TORO, som vi har valgt fordi vi mener, at det er meget driftssikre maskiner og fordi vi altid har været meget tilfredse med den service, som Toro yder, når der er brug for det. – Vi er 7 fastansatte greenkeepere og alle er ansat i helårsstillinger, klubbens økonomi er sund og god, vi har ikke decideret mærket noget videre til den krise, som vi godt ved findes i en del golfklubber, måske specielt nye og meget dyre anlæg .Måske er vi en smule afventende med store investeringer netop nu, da vi gerne vil se, hvordan tingene i branchen udvikler sig. – Vi har et rigtigt godt forhold til vore medlemmer, som gerne deltager i forskellige “sociale” projekter flere gange årligt, f.eks, når vi afholder “banens dag”, en dag, hvor rigtig mange medlemmer hjælper med indsamling af løv og grene, kratrydning osv. Dele af vort anlæg er i øvrigt offentlig park, f.eks en del stier og veje mellem hullerne, og vi har et fint samarbejde med Kommunen, som deltager både med støtte og materialer. – Desværre har vi rigtig mange muldvar-
per på banen, men det har hjulpet meget at sætte et stort antal fælder op. Det har hjulpet at gøre en virkelig indsats og antallet af muldvarpe bliver mindre og mindre. Miljø & mekanisk pleje – Vi mener selv, at vi forsøger at være så miljøbevidste, som det overhovedet er muligt.Vi fører naturligvis løbende vore Grønne Regnskaber og afleverer disse som man bør. Vi sparer på vand, gødning og sprøjtemidler, hvor vi kan, men jeg mener på den anden side ikke, at det, med de krav, som stilles til banens kvalitet af vore gæstespillere og medlemmer, er muligt at opretholde en tilfredsstillende golfbanekvalitet udelukkende ved mekanisk pleje. Man kan nå et vist stykke af vejen, men man kan ikke gå hele vejen, med mindre de generelle krav til en golfbanes kvalitet ændres radikalt i nedadgående retning, hvilket efter min mening vil betyde, at de mange mennesker, som spiller golf og nyder dette på en velpejet golfbane med god generel kvalitet, vil få en væsentlig dårligere oplevelse, når de udøver deres sport. – På en golfbane kan man jo faktisk godt sætte CO2-udslippet (høj grad af mekanisk pasning) op mod forbruget af kemikalier og sprøjtemidler. – Vi prikler ofte på vore greens, verticalskærer og top-dresser hver 14 dag, dog har vi dybdeluftet for lidt på vore fairways, hvilket vi vil forsøge at forbedre i fremtiden. Besøget på Korsør Golfklub’s dejlige anlæg var en god oplevelse. Vi glæder og til at besøge banen igen, når moder natur er lidt mere venligt stemt, når vi kan spille banen sammen med Niels Andersen og fortælle vore læsere mere om dette. G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
A r ti k e l
Verdenspremiere på www.greenkeeper.dk Af Jacques Borggild
MILJØET’s INDFLYDELSE PÅ SYGDOMME I GRÆSSET PÅ GOLFBANER Han har gjort det igen, “the Grand Old Man”, én af de kendteste og mest respekterede eksperter i den Danske “Golf-græsverden” Martin Petersen fra Odense har igen begået en faglig artikel om ovenstående emne, som uden tvivl vil interessere de fleste danske greenkeepere og som endog måske vil kunne løse mange konkrete græs-problemer i vores besværlige miljøverden anno 2010. Som noget helt nyt og spændende har Greenkeeperen, i samarbejde med Webmaster Birger Bromann, besluttet, at denne artikel og lignende artikler i fremtiden vil kunne læses på DGA’s hjemmeside, www.greenkeeper.dk. Gå blot ind på hjemmesiden, indtast din personlige adgangskode, og når du er inde, så tast ind på fanen “VIDEN OM”. Du vil her finde Martin Petersens artikel om ovenstående emne – altid ved hånden – og lynhurtigt – uden problemer. “Greenkeeperen” ønsker tillykke til Martin Petersen, som hermed er den første skribent, som er med til at DGA’s hjemmeside i fremtiden vil indeholde mange – og uvurdérlige faglige artikler – til støtte for vore greenkeepere i deres daglige arbejde med græssets mysterier.
Kære greenkeeper:
Har vinteren også været hård ved dit golfanlæg - så tænk i grønne baner..! Vores nye bindemiddel “Vegecol” er plantebaseret og 100 % vegetabilsk. Men ikke nok med det - Vegecol er også transparent. Det betyder, at du får helt nye muligheder for at udnytte farverne i vores stenbelægninger til flotte arkitektoniske løsninger. Samtidig undgår du støvproblemer, skyllerender, løse sten og grus i græsset - og meget andet bøvl og vedligeholdelse.
Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på n Stier n Køreveje n Pladser n P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende. DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
KVALITET – OG TID TIL OMHU
>> 53
A r ti k e l
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
Planteanalyser
– hvad kan de anvendes til på golfbaner? Af Bente Mortensen, hortonom, GreenProject
Planteanalyser viser, at forholdet mellem næringsstoffer er ens i de forskellige græsarter, som anvendes på greens og det gælder uanset om analyserne er foretaget på planternes tørstof eller i plantesaften. Det optimale N-indhold varierer fra 3,2 % til 4,8 % i tørstof alt efter græsart. I mange år, har det været almindelig praksis at anvende planteanalyser inden for både gartneri og skovbrug. Her bru-
ges analyserne enten som grundlag for gødningsopløsningens sammensætning eller til at vurdere afgrødens tilstand med henblik på at optimere planteproduktion og kvalitet. I vore nabolande Norge og Sverige har planteanalyser i flere år været anvendt til at analysere græssets næringsindhold på greens. Men hidtil har planteanalyser ikke fået den store udbredelse i praksis
Tabel 1 Normtal – forhold mellem næringsstoffer, Steins Eurofins.
54 <<
Græs-blandinger
Krybende hvene
Rødsvingel
Alm. hvene
N
1
1
1
1
P
0,1
0,1
0,1
0,1
K
0,5
0,4
0,8
0,7
Mg
0,05
0,04
0,1
0,05
Ca
0,1
0,1
0,1
0,1
S
0,1
0,1
0,1
0,1
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> P l a n t e a n a l y s e r –
inden for golfområdet herhjemme og det er der en række forklaringer på. Den ene er prisen, da de har været forholdsvis dyre at anvende, den anden er udfordringen med at tolke data og mangel på pålidelige referencetal. Hvis man ikke ved, om et analyseresultat er højt eller lavt i forhold til, hvad det burde være, er det hele ingenting værd. Hvad kan planteanalyser bruges til? Principielt kan planteanalyser på greens anvendes til en generel vurdering af græssets tilstand, hvor planteanalysen har til hensigt at afdække den aktuelle næringsstatus og identificere om der er mangel på et eller flere næringsstoffer i planten.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
h va d k a n d e a n v e n d e s t i l på g o l f b a n e r ?
Næste udfordring er, at finde årsagen til en evt. ubalance eller dårlig vækst og hvordan problemet kan afhjælpes. Der er ofte er en årsag til, at planternes optagelse af næring ikke er optimal, selvom der er udbragt tilstrækkelige gødning. Det kan skyldes et kompakt vækstmedie, højt pH, dårlige afdræningsforhold m.m. og alle disse faktorer skal med i den samlede vurdering af, hvad der skal gøres for at optimere græssets vækst og næringsindhold. Metoder De fleste laboratorier analyser mængden af de enkelte næringsstoffer i plantens tørstof, mens andre analyserer næringsstofferne i plantesaften. Udfordringerne ved
<< A r ti k e l
begge metoder er, at hvis værdierne for optimal vækst ikke kendes, kan det være svært at tolke resultaterne og bruge dem i praksis. De svenske laboratorier Steins Eurofins og LMI fra Sverige, som er blevet kontaktet i denne artikel, tilbyder begge planteanalyser og vurdering af græs på greens. De repræsenterer samtidig de 2 forskellige analysemetoder. Laboratorierne er enige om, at forholdet imellem de enkelte næringsstoffer er ens for de forskellige græsarter som anvendes på greens. I tabel 1 er vist forhold mellem makronæringsstoffer i forskellige græsarter udregnet på basis af normtal fra Eurofins. LMI har ikke oplyst konkrete tal.
>> 55
A r ti k e l >> P l a n t e a n a l y s e r –
h va d k a n d e a n v e n d e s t i l på g o l f b a n e r ?
<<
Tabel 2
Græsart
Optimal gødningsmængde Kg N/ha Forhold ml. gødningsmængder
- Enårig rapgræs
% N (TS) i bladet ved optimal gødskning
-
1,12
4,8
- Krybende hvene, Independence
180
1,00
4,2
- Alm. hvene, Barking
130
0,72
3,4
- Hundehvene, Legendary
130
0,71
3,7
- Rødsvingel uden udløbere, Center
90
0,55
3,3
- Rødsvingel med korte udløbere, Cezanne
60
0,33
3,2
Forholdet mellem næringsstoffer for græsblandinger i tabellen svarer til hvad Skov & Landskab tidligere har fundet i græs på fodboldbaner i Vejle og Viborg. Laboratorierne er også enige om, at der er stor forskel på hvilken mængde gødning, de enkelte græsarter har behov for. Spørgsmålet er, hvad der er den optimale gødningsmængde og her bliver det svært. De optimale gødningsmængder? Tom Eriksson fra Sveriges Landbrugs Universitet har arbejdet med at finde frem til de optimale gødningsmængder til de forskellige græsser på greens. Filosofien er, at behovet for de enkelte næringsstoffer i græsplanten er den samme året rundt og derfor skal sammensætning af den gødning, der tildeles græsset også være den samme i løbet af sæsonen. Det som varierer, er hastigheden hvormed græsset vokser og derfor skal gødningsmængden tilpasses græssernes vækstbehov – ikke sammensætningen af gødningen. Det niveau, hvor planterne vokser optimalt (i dette laboratorieforsøg) er ved ca. 60 % af den maximale gødningstildeling og
Hvad koster analyserne? Laboratorier Eurofins Bladanalyse (beregnet på tørstofindhold) - N, P, K, Mg, S, Ca, Mn, Cu, Zn, B, Fe, Na, Al - Vurdering og rådgivning indgår i prisen. Pris: 360 SEK + moms LMI AB Bladanalyse (baseret på plantesaft) - N, P, K, Mg, Mg, S, Ca, Na, Cl, Mn, B, Cu, Fe, Mb, Al - Vurdering og rådgivning indgår i prisen Pris: 419 SEK + moms
56 <<
i tabellen (ovenfor) ses den optimale gødningsmængde og N-indholdet i de forskellige græsarter: Det fremgår af skemaet, at det kan være svært at udregne gødningsbehovet ud fra indholdet af næringsstoffer i planten. At opnå et N-indhold på 3,2 % i rødsvingel kræver tildeling af 60 kg gødning og et N-indhold på 3,5 % N i almindelig hvene kræver 130 kg gødning. Ved at udbringe gødning i de mængder, hvor græsset trives bedst, styrkes konkurrencen for netop dette græs, hvilket også er almindelig praksis. Da dette er resultater af laboratorieforhold mængderne i praksis justeres efter årstid, jordbundsforhold og klimatiske forhold, Kan planteanalyser anvendes i praksis? Planteanalyser, kan være et supplement til kontrol af græssets indhold og forholdet mellem næringsstoffer. Man skal dog være opmærksom på, at laboratoriernes normtal for hvilke mængder, der er optimale, er baseret på analyser og erfaringer, mens der er få konkrete undersøgelser af, hvad der er den optimale næringsstofmængde i græsset i forhold til kvaliteten og i forhold til græssets udvikling af rødder og blade. Der er også forskel på, hvilke gødningsmængder, der i praksis anses for at være optimale i henholdsvis Sverige og Danmark. Det får mig til at tænke på et foredrag, jeg hørte, hvor kvaliteten af greens var blevet undersøgt på 10 forskellige hollandske golfbaner. Der blev foretaget utallige kemiske og fysiske undersøgelser af planter og jord, men den eneste parameter, som statistisk relaterede til kvaliteten var rodlængden. En parameter, som er værd at tage med, når man skal vurdere resultaterne af planteanalyserne.
Referencer Björn Gustavsson, Eurofins Food & Agro AB, www.eurofins.se Ingvar Månsson, LMI, www.lmiab.com Tom Ericsson, 2009, Fertilizer strategies for golf turf: Implications for physiological driven fertilization, www.sterf.golf.se Videnblad nr. 5.6-26, 1999 Skov & Landskab.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
N o tit s
HUSK- HUSK- HUSK At meddele til sekretariatet, hvis dine personlige oplysninger ændrer sig, navn, adresse, telefon, mobiltelefon, e-mail adresse. Der er yderst vigtigt for den interne kommunikation i DGA, at Vibeke har de rigtige oplysninger. Du kan også selv ændre dine oplysninger via www.greenkeeper.dk (databasen opdateres hver dag).
Tilmelding til DGA ugen, uge 45 på Sandmoseskolen. Der er kun 150 pladser og der bliver rift om dem. Der opsættes tælleværk på hjemmesiden www.greenkeeper.dk, således at alle kan se hvor mange pladser der er tilbage.
Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis
Konkurrencedygtige priser Rationel produktion · Sikker levering
BioTop
Fairway
Den natu rlige pleje til fairway mikroor ganismer s, med ak tive og organ isk gødn ing ….. Suveræ
n på to ppen
BUNKERSAND I FLERE VARIANTER
Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811
www.dansand.dk
13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
09/03/09 9:56:40
>> 57
P r e s s e m e d d e l e l s e >>
B a y e r E n v i r o n m e n t a l S c i e n c e <<
Nyt ukrudtsmiddel glæder greenkeeper Bayer lancerer et nyt ukrudtsmiddel, der betyder, at greenkeepere kan bekæmpe ukrudtet i en længere periode, ved brug af mindre sprøjtemidler Et nyt ukrudtsmiddel, Dicotex, fra Bayer Environmental Science er udviklet og godkendt til brug på golfbaner, sportsanlæg, i parker og haver. Dicotex kan anvendes allerede når temperaturen kravler op over 8 grader celsius, og må anvendes helt frem til 1. oktober. For chefgreenkeeper Niels Andersen er det en glædelig nyhed. Han er sikker på at det vil betyde, at han skal bruge mindre ukrudtsmiddel, fordi han kan begynde bekæmpelsen tidligere samtidig med, at han har mulighed for at foretage en behandling i slutningen af september. Det kan nemlig betyde, at der er meget mindre ukrudt at bekæmpe i det efterfølgende forår. Eneste mulighed Hos Blokhus Klit Golf Center, under Proark Golf, skal chefgreenkeeper Niels Andersen hvert år indsende grønne regnskaber, der dokumenterer i hvilket omfang anlægget påvirker miljøet. – Vi har gennem årene brugt de tilgængelige og godkendte midler for at komme ukrudtet til livs. Men der ikke rigtig nogen andre midler end det nye fra Bayer, siger Niels Andersen. Han understreger, at hvis
der fandtes alternativer til ukrudtsmidler, så ville han gerne bruge det. Men ind til videre har der ifølge ham ikke været et alternativ til at holde en golfbane, så den er anvendelig til golf. Samtidig er han meget bevidst om, at det koster penge at sprøjte. Derfor er Niels Andersen yderst tilfreds med, at Bayer nu har udviklet Dicotex, der som det eneste ukrudtsmiddel blandt andet er udviklet til og kan anvendes på golfbaner. Jo før, desto mindre Det at Dicotex er udviklet til at kunne anvendes fra omkring 8 grader celsius, er for Niels Andersen er stor fordel. – Vi vil gerne ramme ukrudtet så tidligt som muligt, fordi vi derved bruger så lidt ukrudtsmiddel som muligt, siger han. Han og de fire andre medarbejdere, som passer de 93 ha hele anlægget ligger på, har i disse dage travlt med at behandle banen med jern, svovl, mangan, svampemiddel og forskellige mekaniske behandlinger, der skal gøre banen klar til den kommende sæson. – Vi kører rundt
på banen hver dag, og kan i den forbindelse have lidt Dicotex med, for at plet-behandle så snart vi ser ukrudtet. Det vil betyde en betydelig reduktion i mængden af ukrudtmiddel, siger Niels Andersen. Han vil gerne ramme så tidligt som muligt, med mindst mulig dosering. Forbygger fremspiring En anden mulighed som Niels Andersen ser ved det nye ukrudtmiddel er muligheden for en sen behandling i slutningen af september. – Dicotex er godkendt til, at vi må bruge det helt frem til 1. oktober. Det giver os en reel mulighed for at behandle de værste områder i efteråret. Derved kan vi muligvis forebygge spiring af ukrudt i det efterfølgende forår, siger han. Han ser frem til at tage det nye middel fra Bayer i brug. Nu kan den slags arbejde ligge i ydersæsonerne, hvor der stort set ikke er spillere, og hvor de ansatte ikke har så travlt med det daglige arbejde. Yderligere information: hos markedschef Carl Peter Elgaard på mobil 2429 9972
Niels Andersen
58 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
A r ti k e l
DLF-Trifolium til VM Når VM i fodbold starter den 11. juni, og kameraerne zoomer ind på de 10 stadioner med knivskarpe billeder i HD-kvalitet, er det græs fra det danske frøfirma DLF-TRIFOLIUM, der spilles på
VM-slutrunden i år er speciel, da det er første gang, at turneringen foregår på det afrikanske kontinent. Men også fordi turneringen gennemføres i værtslandets vinterperiode – det er ikke sket siden 1978 i Argentina. Sydafrika har deres vinter forskudt et halvt år i forhold til Danmark. De subtropiske græsarter, som kan klare sig under de himmelstrøg om sommeren, er inaktive og gule i juni og juli, hvor morgentemperaturen kan være tæt på frysepunktet. Klimamæssigt minder Sydafrika i juni og juli om Frankrig i oktober og november. Banerne skal derfor eftersås med græsser, som kan tåle det køligere klima. Og det kan græssorterne fra DLFTRIFOLIUM! FIFA, som er arrangør af slutrunden, har nogle skrappe krav til de stadions, der skal spilles på. Græstæppet skal være af en fremragende kvalitet med en perfekt etablering og ensartet udseende. De sydafrikanske værter har nøje udvalgt de græsser, som
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
skal gøre grønsværens overflade slidstærk, ensartet og klar til at blive spillet på. To års afprøvning og tests i Sydafrika af mange forskellige græsser resulterede i, at græsser fra DLF-TRIFOLIUM kvalificerede sig til opgaven. Turneringen varer en hel måned, og belastningen på de 10 stadioner er stor. Der vil blive gået til stålet med glidende tacklinger og slid i målfelterne, så græsset skal være slidstærkt og hurtigt til at reetablere sig. DLF-TRIFOLIUM tester derfor plænegræsser for slidstyrke med en særlig slidmaskine – bl.a. på forædlingsstationen i Store Heddinge. Slidmaskinen er udstyret med jernknopper på en tung tromle, som gentagne gange trækkes over græsset. – Slidmaskinen svarer vel nærmest til, at en 100 kg tung fodboldspiller kommer glidende i en tackling i høj fart, forklarer Søren Halbye, der er koncerndirektør for salg og marketing i DLF-TRIFOLIUM. På denne måde får vi udvalgt de mest slidstærke sorter, så vi er trygge ved at anbefale dem til turneringen.
– Græsset skal samtidig danne en tæt og stærk overflade, som er svær at slide i stykker. På VM-banerne kan der nemt være 4-500 græsskud, hvis man tæller græsskuddene under en hånd. Så når banerne er nyklippede før kampstart i en højde på 24-25 mm, håber vi, at det er tætte, ensartede og flotte grønne baner, vi får at se, siger Søren Halbye. Stadionerne og træningsbanerne er blevet eftersået en til to gange; først i februar/ marts med en slid- og etableringsstærk plænegræsblanding. Sidst i april har nogle baner fået den sidste eftersåning. – Det er rigtig stort for DLF-TRIFOLIUM, siger Søren Halbye. Det gør, at vi kan fortælle til andre kunder, hvad vi er i stand til med vores sorter. Internt er det også vigtigt. Over for vores ejere, som er danske landmænd, kan vi vise dem en succes. Samtidig er det motiverende for vores medarbejdere, siger Søren Halbye, der også håber, at det danske landshold vil føle sig hjemme på VM-græsset.
>> 59
A r ti k e l
Verdensnyhed udviklet i Hobro En alternativ, elektrisk trolley kan forlænge golflivet for ældre, gangbesværede mennesker
Af Jens Christensen
En dansk verdensnyhed indenfor trolleys dukker op i den kommende golfsæson på både danske, sydspanske og sydfranske golfbaner. Dét gælder den fleksible, elektriske trolley, Move-Easy, som er udviklet i Hobro af en golfspillende ingeniør, Peter Iversen – en opfindsom sjæl, idet der er tale om verdens første og dermed også eneste trolley, som har tre forskellige funktioner. Man kan nemlig både bruge den som en almindelig el-trolley, d.v.s. gående bag den, stående på den eller siddende på den! Fem år og tre prototyper har det taget Peter Iversen at finde frem til den endelige, perfekte model, som sidste år blev testet på én af Danmarks mest kuperede baner, Randers, hvor batteriets holdbarhed virkelig bestod sin prøve, eftersom batteriet på én og samme opladning kunne køre to 18 hullers runder. De fleste andre el-trolleys skal, uden stående eller siddende personer som ekstra belastning, oplades efter bare en enkelt runde. Hemmeligheden bag den ekstreme holdbarhed ligger i, at Peter Iversen anvender et lithiumferrophosfatbatteri (LiFePO4)i sin Move-Easy med en lang levetid på over 2000 cyklus, medens et blybatteri til sammenligning kun har en levetid på ca. 300 cyklus. Det anvendte batteris særlige kemi betyder samtidig meget lang levetid, og i øvrigt vejer og fylder et lithiumferrophosfat-batteri kun ca. en fjerdedel af et blybatteri. Andre typer lithium-batterier har en kortere levetid og kan brænde og eksplodere når de ikke oplades korrekt, hvilket ikke er tilfældet med de batterier, som anvendes hos Move-Easy. Endvidere påpeges den væsentlige forskel, at blybatterier er påviseligt kræftfremkal dende modsat lithiumferrophosfat-batterier som er miljøvenlige – både når det gælder fremstilling og ved afskaffelse af dem. 60 <<
Konen fostrede ideen Lidt pudsigt var Peter Iversens kone, Helga, der gav ham ideen til den fleksible trolley. Hun havde en veninde, der egentlig gerne ville spille golf, men som aldrig var kommet i gang med det, fordi hun havde vrøvl med bentøjet. Helga spurgte derfor sin mand, om han ikke kunne vikle en eltrolley med et lille trinbræt, som veninden kunne “steppe op på,” når hun ikke kunne holde ud at gå længere. – Mit svar var, at en sådan fandtes i forvejen – troede jeg. Men dét gjorde der ikke, og derfor gik jeg i gang med at undersøge i lokale golfklubber, om behovet for et hjælpemiddel af den slags var til stede. Det syntes tilfældet, og derfor gik jeg i gang med udviklingsarbejdet samtidig med, at jeg og min kone stiftede Move-Easy A/S, fortæller Peter Iversen. “Step-up’eren” blev arbejdstitlen, og dét navn lyder trolleyen stadig internt, fordi det var det første, som spontant dukkede op. – Vi vurderede en trolley med mulighed for både at gå, at stå og at sidde som et alternativ til golfbiler og golfscootere, fordi vores fleksible udgave gav specielt ældre folk chancen for at få motion, så længe deres ben kunne holde til det – i modsætning til golfbilerne og golfscooterne, der jo betyder transport hele vejen rundt
på banen. Mange ældre golfspillere vil gerne gå noget af runden, på de mindst krævende huller rent fysisk, men kan ikke magte 18 huller til fods med diverse terrænstigninger. Med “Step-up’eren” klarer de uden problemer en hel runde. Lang og sej udvikling De første tegninger til Move-Easy blev skitseret i 2005, og de blev begyndelsen til et langt og sejt udviklingsforløb, hvor især batteriteknologien voldte hovedbrud. Første i fjerde forsøg lykkedes det at finde lithiumferrofosphat-batteriet, ligesom det tog tre år at udvikle og programmere det microprocessor-printkort, som skulle styre
Move-Easy trolleyen kan bruges både gående, stående og siddende.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> V e r d e n s n y h e d
udviklet i
H o b r o << A r ti k e l
Så lidt fylder trolleyen, når den er pakket sammen.
trolleyens mange forskellige funktioner til perfektion. Allerede efter den første prototype blev en industriel designer også tilknyttet med dét resultat, at trolleyens udsende ændret sig meget hen ad vejen. I dag ligner den nærmest en bille med udslåede vinger – klar til at flyve af sted. – På intet tidspunkt er vi gået på kompromis med kvaliteten, så vi har i stor udstrækning anvendt aluminium og rustfrit stål. Vi har desuden selv kunnet følge udviklings- og fremstillingsprocessen ved kun at bruge danske underleverandører. Sådanne har f.eks. også fremstillet værktøjet til for
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
arbejdningen af chassis, slagfaste plastskærme, ekstruderede profiler og diverse plastdele, ligesom et dansk softwarefirma har udviklet microprocessoren til styresystemet, forklarer Peter Iversen. Som tidligere ejer af et specialfirma indenfor intern transport i industrisektoren, Univeyor i Arden, har Peter Iversen kunnet trække på sin egen store erfaring fra mange projekter til bl.a. bilindustrien. Uden disse erfaringer havde han efter eget udsagn næppe magtet at fuldføre den store udfordring, som “Step-up’eren” viste sig at blive.
Hjælp til selvhjælp – At min kone fik ideen, hang sandsynligvis sammen med hendes personlige erfaringsgrundlag som socialrådgiver, hvor hun arbejdede med handicappede mennesker i revaliderings-øjemed. Dermed var hun vant til at tænke i hjælp til selvhjælp-løsninger, og dét er netop, hvad den fleksible trolley tilbyder gangbesværede golfspillere. Det er mit håb, at den vil forlænge golflivet for for mange ældre, der ellers kunne finde på at lægge golfkøllerne på hylden, lyder det fra Peter Iversen, som allerede har sikret sig patent- og designbeskyttelse på sin verdensnyhed både i EU og i Kina. Til de mest markante finesser hører i øvrigt, at Move-Easy har selvspærrende bremser – og at trinbrættet mellem de fire har et så lavt tyngepunkt, at trollyen ikke vælter på på stejle skråninger. Desuden fremhæver Peter Iversen, at trolley kan foldes sammen, så den kan være i selv en lille bils bagagerum – en klar fordel til konkurrenterne, golfbilerne og golfscootere, der kræver en trailer. Via to små ramper kan trolleyen trilles helt op i bagagerummet ved hjælp af gashåndtagene. Prisen på en Move-Easy trolley ligger på 24.000 kroner plus moms – eller ca. halvdelen af en golfbil. I øvrigt producerer Move-Easy også cykler med hjælpemotorer – i fire forskellige modeller. >> 61
A r ti k e l
Fysiologiske sygdomme i græsset i forårstiden Af Martin Petersen, Turfgrass Agronomist
Sygdomme i græsset på golfbaner kan teknisk set beskrives som en hvilken som helst forstyrrelse i græssets vækst forårsaget af en levende organisme eller en miljøfaktor, som griber forstyrrende ind i fotosyntese, translokation eller forbruget af stofskifteprodukter, mineralgødning og vand i en sådan grad, at den påvirkede plante ændrer udseende, eller er væsentlig ændret i vækstrate sammenlignet med en sund plante. Sygdomme i græsset kan opdeles i biologiske smitsomme sygdomme og fysiologiske ikke smitsomme sygdomme. Biologiske smitsomme sygdomme er de, som er forårsaget af svampe, virus, bakterier, mycoplasma og nematoder. Fysiologiske ikke smitsomme sygdomme kan være forstyrrelse i græssets vækst forårsaget af klimatiske forhold kulde, tørke eller dårlig dræning, spild af hydraulisk olie og benzin eller svidninger forårsaget af forskellige gødninger og kemikalier eller forstyrrelser i græssets vækst forårsaget af mangel på gødning i vækstlaget. Nogle sygdomme er forbundet med bestemte græsarter og viser sig i bestemte farver og mønstre under bestemte miljø og jordbundsforhold og på bestemte årstider. Som konsekvens kan det være vanskeligt at identificere de forskellige sygdomme. Det er derfor afgørende nødvendigt, at kunne skelne mellem de forskellige græsarter og mellem symptomerne på de forskellige sygdomme for at kunne lave
62 <<
et plejeprogram eller foreskrive en kemisk behandling. Temperaturens effekt på græssets vækst Temperatureffekten på planternes vækst og udseende er mere kompleks og vanskeligere at definere end effekten af vand og gødning. Variationer i temperatur påvirker direkte græssernes blade og rødder, under naturlige forhold reagerer blade og rødder uensartet på de herskende temperaturforhold. Temperaturforholdene har direkte indflydelse på, hvor effektive de fysiologiske processer i græsset foregår Stofskiftet i en plante under lave temperaturforhold kan medføre, at planten får et helt andet udseende end i en plante under optimale temperaturforhold. En temperaturforskel på blot 1 grad kan ændre planternes vækst og udseende. Lave temperaturforhold påvirker græssets vækst ved reduceret transpiration, reduceret optagelse af vand og gødning og ved manglende translokation af stofskifteprodukter. Purpurfarvede eller rød violette pletter i græsset i foråret På greens med bestand af enårig rapgræs og hvene kan der i foråret efter nogle dage med varmt og tørt vejr og når jordtemperaturen er over 6-7 grader være begyndende vækst i græsset. Hvis der herefter opstår en periode med skiftende vejrforhold, koldt og tørt vejr og lidt nattefrost, eller en periode med tør østenvind, kan græsvæksten gå i stå igen. Der opstår farveændringer i bladene på det en-årige rapgræs. Bladene bliver mørke og purpurfarvede med skær af rødt og blåt. Angrebet optræder i cirkulære pletter i kontrast til den almindelige, ofte lidt syge og gullige farve, man
almindeligvis ser i det enårig rapgræs i vintertiden. De gullige og purpuragtige farver står meget stærkt i kontrast til hinanden, hvilket gør angrebet meget dramatisk. Med stigende temperatur og nedbør kan græsset kortvarigt blive grønt for igen for at skifte til den purpuragtige røde violette farve, når vækstforholdene forringes. Farveændringerne er forbundet med pigmentændringer i klorofylet i bladene, som følge af manglende optagelse af vand og gødning, især manglende optagelse af kvælstof, fosfor og kalium. Ved fotosyntese i bladene under optimale temperaturforhold dannes der sukker, som translokeres fra bladene til bladbasis og vækstpunkter, hvor det opmagasineres eller bruges til vækst. Hvis der på et tidspunkt i foråret efter begyndende græsvækst opstår en periode med koldt og tørt vejr, vil det sukker, der er dannet ved fotosyntesen ophobes i bladene. Pigmenter, der er forbundet med sukker, de såkaldte Anthocyaniner, der altid er til stede i bladene men uundgåeligt maskeret af det grønne klorofyl i bladene, vil nu blive dominerende. Anthocyaniner Anthocyaniner er farvestoffer opløst i cellekærnerne, de tilhører glucociderne, der dannes af forskellige sukkerarter. Anthocyaninerne er almindeligvis forbundet med den farveændring, der optræder i løvtræerne i efterårstiden. Frostskader i klorofylet kan også danne anthocyaninkomponenter og derved medføre farveændringer i græsset. Anthocyaniner bliver dominerende, når vækst og produktionsforholdene ikke er optimale. Anthocyaniner dannes især ved lav temperatur og tørke, når der er
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> F y s i o l o g i s k e
mangel på, eller dårlig optagelse af vand, kvælstof og fosfor og ophobning af sukker i bladene som følge af manglende translokation. Ophobning af sukker i bladene kan give øget dannelse af anthocyaniner i græsset og give øget vinterhærdighed. Anthocyaniner kan dannes ved gødskning med sukkerholdige gødninger Fosformangel i græsset I forårstiden kan der i perioder med manglende græsvækst eller dårlige vækstforhold forårsaget af kulde eller tørke, forekomme ophobning af anthocyaniner i bladene på grund af fosformangel eller manglende optagelse af fosfor som følge af de lave temperaturforhold, eller alternativt fordi fosfor i vækstlaget findes i en form, der ikke kan optages af græsset. Fosfor er det gødningsstof, der har størst indflydelse på græssets vækst og hvis optagelse er mest påvirket af vækstlagets temperaturforhold. I perioder med lav temperatur og tørt vejr reduceres tilgængeligheden af fosfor.
sygdomme i græsset i forårstiden
Optagelse af fosfor er direkte forbundet med græssets fotosyntese og stofskifteaktivitet, lysintensiten og med mængden af ilt, kvælstof og vand i vækstlaget. Ved fosformangel får græsset smalle og tynde blade, svagt rodsystem og dværgagtig vækst. Bladene får karakteristisk gullig, rødlig eller violet bladfarve som følge af ophobning af anthocyaniner i bladene. Angrebet forveksles ofte med angreb af Rødtråd (Corticium fuciforme) som er en svampesygdom.. Fosfor kan forekomme i vækstlaget, men temperaturen er for lav til, at græsset kan optage gødningen. Årsagen hertil er, at vækstlagets fysiske og kemiske egenskaber er påvirket af temperaturforholdene. Græsset må selv frigøre det adsorberede fosfor. Dette kan kun ske ved at græsrødderne udskiller hydrogenfosfattioner, der tvinger det adsorberede fosfor ud i vækstlaget. Tilstrækkelige mængder af hydrogenfosfationer kan kun produceres, når vækstlagets temperatur er tilpas høj. Hertil kommer, at de frigjorte fosfationer skal transporteres hen til græssets rødder,
<< A r ti k e l
hvilket skal ske ved diffusion, hvortil der kræves energi i form af temperatur og varme. Efterhånden som vækstlagets temperatur stiger vil frigørelses- og translokationsprocesserne aktiveres og græsset kan igen optage gødningen og symptomerne på fosformangel forsvinder. Behandling af det sygdomsramte græs De sygdomsramte pletter skyldes af angreb af fysiologiske sygdomme, som ikke er levende organismer. Pletterne kan derfor heller ikke fjernes ved sprøjtning med forskellige fungicider, selv om man forsøger. Farveændringerne i græsset vil forsvinde af sig selv, når jordtemperaturen stiger. Farveændringerne i græsset kan evt. maskeres ved at sprøjte græsset med en opløsning af jernsulfat. Når temperaturen stiger og græsvæksten igen går i gang, kan man foretage luftning med knivprikker topdressning og evt. sprøjte græsset med opløsning af Diammoniumfosfat. Der kan anvendes 0,5-0,75 kg opløst i 10 liter vand til 100 m2.
ENTREPRENØRFIRMAET
Vores erfaring - Din garanti!
OLE MIKKELSEN A/S
NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.
Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk
Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 63
A r ti k e l ladelse krævede mere papirar-
gæster og selskaber, som selv
bejde, end vi havde forestillet os.
fandt frem til os. I år har vi solgt
2010
Årsmødet i helt nye rammer
210 sæsonkort, og flere vil vi
210 sæsonkort
simpelthen ikke sælge, fordi
Banetegningerne stod Nørskov
der fortsat også skal være plads
senior og junior, Ole og Joe,
til én-dages-gæsterne og sel-
selv for, og lay out’et understre-
skaberne.
gede, at de vidste noget om
Det er specielt populært at gar-
svinge køller for billige penge.
Djørup-banen skal oven i købet
golf, for Djørup-banen er – selv
nere familie- og polterabend-
Et dagskort koster således be-
ses i lyset af, at den faktisk åb-
uden bunkers – en svær sag i et
arrangementer med en runde på
skedne 100 kr., leje af et (halvt)
nede på samme tid som DGU-
kuperet terræn blandt høje
Djørup-banen, så populært, at
sæt køller 50 kr. og 50 trænings-
banen Sebber Kloster kun 15
træer og brede læhegn. Dét
ejerne kun tillader ét sådan ar- Borggild bolde til driving rangen koster Af Jacques
km væk på den anden side af
rangement pr. dag og med mak-
20 kr. Dertil kommer, at Ole
Halkjær Bredning, og at samme
simalt 12 spillere – fordi der også
Nørskov gerne giver gratis un-
bane i år har udvidet med 9
skal være plads til sæsonkort-
dervisning til rene novicer, inden
illustreres af, at banerekorden “kun” lyder på 65 slag, 11 over
hullers play & play-huller. Ingen men, således at deltagerne kun skal rejse 1 Årsmøde-udvalget under DGA’s bestyrelse indehaverne, hvoraf mange spildisse sammenfald har imidcap 2-spiller (Peter Thor). Her disse slår sig løs på de 18 huller. årsmødet i Fåborg i november 2009, har gang, i øvrigt med rejsetilskud, således at har arbejdet afmed et meget righoldigt og betingellertid aldrig påvirket interessen medgives, at tre af hullerne Et sæsonkort står i 1250 kr., og iskal en længere periode arbejdet med ler et dagligt. helt Blandt ingenandre deltagere vil få udgifter til transport. spændende kursusprogram, som vil tilsikser kan nævne, at man skal være for Djørup-banen i negativ retmåler over 200 meter fra gul alt i alt spiller banen en halv nyt koncept for afholdelse af foreningens re, at alle deltagere i årsmødet, udover de fyldt 15 år for at spille banen ning – fordi Djørup simpelthen tee. Det længste, 18. på 229 ind om året til Grethe og årsmøde, og man må straks slå fast, at Prisen for deltagelse imillion årsmødet 2010 sociale og netværksmæssige aspekter, som alene, og at hunde ikke må medmå betegnes som et kapitel for meter, bryder faktisk grænsen Joe Nørskov, og dét er de så tildet nye oplæg på alle måder tegner meget andrager kr. 2500,- incl. Forplejning, jo i sig selv er yderst værdifulde, vil få en i snor. For sægolfbaner. til et par 4-hul (225 meter). fredse med, at de gerne hygger spændende, kreativt og interessant.føres – heller ikke ophold, kurser osv., og man kan få et endog megetsig storblandt ballastdanske og ny viden med sonkort-indehaverne arrangeres Lidt primitiv måske med hensyn Ole Nørskov: – Vi har aldrig om gæsterne på Markgårds Årsmødet afholdes i uge 45, 2010 i datilskud på kr. 3500,- hvis man melder sig hjem fra DGA-ugen. øvrigt tre årlige til udformning og fremtoning, reklameret for vores for –i fredag gårdsplads. Her har de opstillet gene fra mandag d. 8.bane, november sig turneringer. til hele årsmøde-ugen. Der udleslags skæv derlighar det har ikke været nødvendigt. borde og bænke, som benyttes d. 12 november på SANDMOSESKOveres formularer til rejsetilskud og Det endeligeenprogram for eksistens, DGA-ugen bevist sin berettigelse, fordi den Selvom vi det første år kun så flittigt til socialt samvær Kapitel for sig LEN i Vendsyssel, og navnet på årsmøde kursus tilskud under årsmødet. ger endnu ikke helt fast, men vi kan forhar kurser, givet så debatfora, mange himmerlænsolgte 28 sæsonkort, havde vi gæstespillerne imellem,vente at man Djørup-banens popularitet hænvil fremover være “DGA-UGEN”. følgende indslag, dinge mod på og lyst til et nyt alligevel tilfredsstillende belægnærmest kan tale om et klubliv. ger ganske givet også sammen DGA’s generalforsamling med tilhøBilligere kan det vist næppe blive. udstillinger og aktiviteter: liv – med golf. ning – på grund af én-dagesDen overraskende udvikling for med, at folk har mulighed for at rende foredrag og UGE 2-kurset slås sampar, og den er sat af en handi-
DGA’s nye bestyrelse , som tiltrådte efter
Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri. DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m. DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store. Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.
RainMaker KRISTIAN SKYTTE
Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk 64 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2 Greenkeeperen nr. 4 - 2005
2 0 1 0 <<
29
>> Å r s m ø d e t 2 0 1 0
· Mekanikerkursus, 3 dage: Hvilke type maskiner er mest velegnede til de enkelte opgaver? Hvilke specielle hensyn skal tages ved brug på golfbaner? Hvorledes foretager vi sikkerhedscheck og almindelig, daglig vedligeholdelse? Der vil være internationale undervisere fra de førende maskinleverandører, Svenningsen’s Turfcare, John Deere, Toro, Svend Carlsen A/S. · Grundlæggende lederuddannelkse, 3 dage, modul 1: Fremtidens vilkår for ledelse. Personlig og faglig udvikling, hvad er god ledelse? Lederstil, ledelsesmetoder, uddeliogering af opgaver. Personlig planlægning og prioritering af egen tid. Modul 1 er det første af 5 moduler. De øvrige moduler udbydes på Sandmoseskolen i løbet af vinteren 2010-2011. · Coaching som ledelsesværktøj, 3 dage: Kendskab til værktøjer, som fremmer kreative og dynamiske forandringsprocesser. Bevidsthed om krav tilk lederrollen i et procesudviklingsforløb, herunder krav til rollen som sparringspartner. · IT og andendelse af præsentationsprogrammer, 3 dage: Træning i fremstilling af grafisk præsentationsmateriale med præsentationsprogrammer, f.eks til mødes, foredrag, informationsskærme og andet. Træning i anvendelse af ITværktøjets layoutprincipper på et grundlæggende niveau, tilrettelæggelse af præsentationer på en hensigtsmæssig måde i forhold til formål og behov. · Grundlæggende motorsavskursus, 3 dage: Gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø giver mulighed for selvstændig anveldelse af motorsaven til lettere træfældning, herunder afkvistning, afgrening og opskæring. Vedligeholdelse af motorsavens skærende dele i henhold til fabrikantens anvisninger og udførelse af daglige eftersdyn og rensning af motorsaven.
i h e lt n y e r a m m e r
<< A r ti k e l
· GEO-certificering, 2 dage: DGU konsulent Torben Petersen. Se venligst DGA’s hjemmeside www.greenkeeper.dk · Golfbanearkitektur, 2 dage: Tegning og præsentation v/ hr. Thomas Jepsen. · Sprøjtecertificat, opfølgningskursus, 1 dag: Alle, som er omfattet af reglen om at skulle have sprøjtecertificat eller sprøjtebevis hvert 4-år. Kursets varighed er 7 timer. Der afsluttes ikke med en prøve, men bevis på deltagelse udstedes og skal opbevares og vises på forlangende. Se i øvrigt venliogst DGA’s hjemmeside, www. greenkeeper.dk. · Opmåling af bane samt sprinkleranlæg. 1 dag. · Svamp i græs og dræning, 1 dag. · Årsmøde med generalforsamling. · Foredrag af Danmarks verdenskendte medlem af “Guldfireren”, Eskild Ebbesen. · Torsdag d. 11. november: Foredrag, debatforum, EUdirektiv, vandmiljødirektiv. Der arbejdes med foredrag af miljøpolitikere fra regering, folketing, ministerier. · Guldsponsorernes dag, evt. præsentation og udstilling af deciderede nyheder til golfbanerne. · Socialt samvær, festmiddag med vin Ad litum.
· Fredag: Sundhedscafé. Aktivitetsdag. Hvor gammel er jeg og hvor gammel er min krop?
· Græskursus, 3 dage: Indholdet af dette kursus er endnu ikke fastlagt. Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub modtager meget gerne inputs og ønsker fra DGA-medlemmer hurtigst muligt. Som det ses af ovenstående er der ved DGA-ugen 2010 virkelig tale om et program af meget høj kvalitet. Der er mulighed for (måske mest interessant for vore sjællandske medlemmer) at flyve til Aalborg og derefter arrangeres der bustransport til – og fra Sandmoseskolen. G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Der er ligeledes mulighed for at tage toget til Aalborg og deltage i bustransport til/fra Sandmoseskolen. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre vore medlemmer til at tilmelde sig DGAugen 2010 hurtigst muligt, da der ikke forventes mulighed for deltagelse af mere end 150 deltagere.
Udnyt denne fantastiske mulighed for at udvide Din viden og bliv dermed en bedre greenkeeper. Se mere om DGA-ugen 2010 på www.greenkeeper.dk
>> 65
A r ti k e l
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
Disturbance teori og mekanisk græspleje De græsarter vi anvender på greens har forskellige krav til næring, vanding og ikke mindst mekanisk pleje. Der er eksempelvis stor forskel på hvor meget vertikalskæring en green med hhv. rød svingel og krybhvene tåler. Baggrunden for disse forskelle ligger i græssernes oprindelige miljø, da de genetisk set stadig er delvist tilpasset hertil. Viden om græssernes livsstrategier kan derfor give os vigtig information om, hvilke arter der passer godt sammen og hvordan plejen for den enkelte græsart optimeres Af Gunnar Rylander, Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole, Per Knudsen, Viborg Golfklub, Torben Rønnebæk, Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole og Henrik Romme, Prodana Seeds A/S
For at forstå de tilpasninger som en art har til et voksested, er det ofte nødvendigt, at se på hele plantens livshistorie, dvs. fra “fødsel til død”. Dette indbefatter faserne: frøspiring, vækst, blomstring, frøsætning, spredning mv. I hver enkelt fase kan kravene til omverdenen veksle. Kravene under frøspiring kan være af en anden karakter, end dem den voksne plante stiller, f.eks. er huller i plantedækket vigtigt, for at kimplanterne kan etablere sig. På en green kan dette krav fx blive opfyldt ved hjælp af prikning, brug af hugpiber eller anvendelse af en skivesåmaskine, men også v.hj.a. ormeskud, nedslagsmærker, sygdomsangreb og andet. Måden hvorpå planten gennemgår sit livsforløb er tilpasset de vilkår, som findes i det omgivende miljø. Dette kaldes plantens livsstrategi. Grimes Disturbance teori Den engelske planteøkolog J.P. Grime udviklede i 1979 en klassifikation, hvor arternes forekomst sættes i relation til de tilgængelige ressourcer og levestedets stabilitet.
Der er flere faktorer, som kan påvirke planternes livsvilkår: a) Graden af forstyrrelse (f.eks. klipning, sygdomme, slid, miljøomvæltninger, osv.). Når der sker en mere eller mindre ødelæggelse af vegetationen, forskyder det som regel arternes indbyrdes konkurrenceforhold. b) Intensitet af stress (mangel på lys, vand, mineraler, osv.). Alt som hæmmer mængden af fotosyntesen og dermed nedsætter produktionen. Grime inddeler planterne i tre grupper: 1) Planter der har en evne til at konkurrere om ressourcer i miljøer med en høj individtæthed, kaldes C-strateger. Dette er typisk planter, der er hurtige til at danne tætte bladflader og store rodsystemer. 2) Planter, som tåler en høj grad af stress, men hvor der ikke er nogen forstyrrelse af omgivelserne, kaldes S-strateger. Det er typisk planter, der vokser langsomt.
3) Planter, som gror på urolig/åben jord (ruderale planter), har en høj vækstrate og lav konkurrenceevne, kaldes R-strateger. De forekommer i ressourcerige, men ustabile miljøer fx køkkenhaver og lignende dyrkede jorde. De fleste af disse planter, har en udtalt frøhvile. Grime (1979) bruger et trekantdiagram (figur 1) til at vise sammenhængen mellem de tre strategier – det samme princip, som man bruger ved jordtekstur klassificering. De forskellige planter har et “vækstpotentiale” med et optimum inden for CSRtrekanten, hvor de kan vokse, og som man grafisk kan afgrænse. Jo tætter planterne er på grænsen af “vækstpotentialet”, jo dårligere vækst har de. Naturen kan ikke beskrives udelukkende ud fra de tre nævnte primære strategier. Derfor indeholder CSR-teorien fire såkaldte sekundære strategier, der beskriver
Skema 1 Klassifikation af planter med udgangspunkt i Grime (1979). Bogstaver og tal i kursiv ( ) – a, b, 1, 2 og 3, refererer til forklaringerne i de enkelte afsnit ovenover skemaet
Intensitet af stress (b)
Intensitet af forstyrrelse (a)
Høj
Lav
Høj
Strategi = Ingen
Strategi = Ruderale arter (R) (3)
Lav
Strategi = Stress tolerance (S) (2)
Strategi = Konkurrence tolerance (C) (1)
66 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> D i s t u r b a n c e
teori og mekanisk græspleje
<< A r ti k e l
Fotos: Per Rasmussen, Smørum Golfcenter
Figur 2 Naturlig vs. mekanisk græsklipning.
kombinationen mellem de primære strategier. Der skelnes mellem: • CR-strateger: Arter tilpasset lettere forstyrrede, produktive miljøer (én-, to- og flereårige) • SR-strateger: Arter tilpasset lettere forstyrrede, uproduktive miljøer (div. urter og mosser) • CS-strateger: Arter tilpasset uforstyrrede, lettere uproduktive miljøer (fx træer) • CSR-strateger: Arter tilpasset mere eller mindre uproduktive miljøer (ofte afgræssede enge)
netisk til forskellige stressfaktorer, som i langt højere grad varierer med årets gang. Dog er det sandsynligt, at disse artsmæssige og dermed genetiske tilpasninger i et vist omfang stadig vil gøre sig gældende under de mere “kunstige” greensforhold. CSR-strategi i praksis Når man plotter “vækstområdet” for enårig rapgræs, alm. hvene, krybhvene og rød svingel ind på samme diagram, får
man figur 3. Figuren viser, at enårig rapgræs´ (R) vækstpotentiale er på den yderste grænse for vækst, når man opfylder vækstoptimummet for alm. hvene (CSR) og rød svingel (CSR). Derimod ligger optimum for enårig rapgræs tættere på optimum for krybhvene (CR), hvilket underbygger den almindelige antagelse om, at den enårige rapgræs trives bedre sammen med krybhvene end sammen med rød svingel. At rød svingel og alm. hvene begge er
Greensgræssernes CSR-strategier I skema 2 er CSR strategierne for de fire almindeligste greensgræsser anført. I hvor høj grad de anførte strategityper er fuldt gældende under greensforhold, kan diskuteres, idet der her er tale om en mere konstant grad af stress i form Figur 1 Grimes CSR-trekant. af hyppig klipning og slid. De forskellige strategier Desuden er eksempelvis fremgår i trekanten. forsyningen af næringsstoffer og vand også langt mere jævn og regelmæssig på greens. Dette er i modsætning til de naturlige græslandsbiotoper, hvor planterne har udviklet deres livsstrategier og dermed tilpasset sig geG r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 67
A r ti k e l >> D i s t u r b a n c e
teori og mekanisk græspleje
<<
Figur 3 Viser de fire arters vækst-optimum og -potentiale. Enårig rapgræs (grøn), alm. hvene (rød) rød svingel (sort) og krybhvene (blå) (omtegnet fra Grime,1979).
Art
CSR-strategi
Alm. hvene
CSR
Rød svingel
CSR
Krybhvene
CR
Enårig rapgræs
CSR strateger, er en vigtig information at tage med i betragtning, når man beslutter hvilken artssammensætning, man ønsker på sin green. Mange af de ukrudtsarter vi finder på greens, fx alm. firling (Sagina) og hvid kløver er i øvrigt ligeledes delvist CSR-strate-
“Græs til golfbaner” er et fælles nordisk kursus med lærere og deltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: Plantefysiologi og plantemateriale, Plantebeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt overvintringsstrategier for golfgræs. Tre fælles møder er den centrale del af kurset. En stor del af kurset består af selvstudier kombineret med gruppearbejde. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaringer få mulighed for at danne nye netværk. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint. 68 <<
Skema 2 CSR strategier for fire greensgræsser.
R
ger. Heri ligger nok en del af forklaringen på, hvorfor netop disse arter er så problematiske at bekæmpe uden brug af kemi. Med hensyn til optimal mekanisk pleje af græsarterne, er det også værd at bemærke, at det ifølge det ovenstående er krybhvene
Du kan finde mere information om det seneste kursus på STERF´s (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation hjemmeside: http://sterf.golf.se/extra/pod show&id=95&module instance=1. Er du interesseret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at henvende dig til Nilla Nilsdotter-Linde, SLU: Nilla.Nilsdotter-Linde@vpe. slu.se eller Maria Strandberg. STERF: Maria.strandberg@sgf.golf.se
(CR) og enårig rapgræs (R), der tåler den højeste grad af forstyrrelse. Dette stemmer godt overens med normal praksis, hvor det netop er disse arter der hyppigst skal vertikalskæres. Sammenhængen mellem græssernes CSR-strategier og behov for mekanisk pleje belyses nærmere i artiklen “Mekanisk pleje af fire græsarter til Greens” i dette nummer af Greenkeeperen.
Kilder Grime, J.P. 1979. Plant strategies and vegetation processes. Chichester. Wiley, Cop. http://people.exeter.ac.uk/rh203/ allocating_csr.html, CSR lookup table (1) Uge 4/2010.
Denne artikel er baseret på en projek topgave udarbejdet i forbindelse med kurset “Græs til golfbaner 2009-2010”. Projektvejleder: Agnar Kvalbein, Bioforsk. G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> M o d a n << P r e s s e m e d d e l e l s e
Nem og effektiv muldvarpefælde Her i foråret bliver muldvarpene igen aktive, hvilket er et stort problem for haveejere. For hvordan udrydder man disse skadedyr, som ikke bare lader sig skræmme uden for ens have? Nogle gør det via elektroniske støjsendere. Men de har den ulempe, at muldvarpene blot flytter ind til naboen. Og det samme gør andre helt harmløse dyr. Hvis man stadig vil nyde dyr i haven, bare ikke muldvarpe, er en Motrap-fælde en god løsning. Den kræver intet gravearbejde, idet dens “ben” blot skal stikkes ned i muldvarpegangen, og aktiveringen foregår øverst uden at man skal have fingrene ned i jorden. Når muldvarpen går i fælden, dør den øjeblikkeligt. En ekstra finesse ved fælden er at den er total lugtfri. For er der noget muldvarpe går langt udenom, er det ukendte lugte. Derfor er
Motrap-fælden er effektiv, og så kræver den intet gravearbejde.
det også vigtigt, at man ikke selv berører “benene”, når fælden sættes i jorden, idet de så vil afgive menneskelig lugt. Når muldvarpen er fanget, sættes fælden på ny, – gerne i det samme hul. Motrapfælden er fremstillet af rustfri stål, og er den eneste fælde, der kan tåle at stå i jorden i lang tid, og stadig være aktiv. Motrap kan købes via webbutikken motrap.dk, hvor brugervejledning og videofilm også findes. Vejledende pris er kr. 298,-
Yderligere oplysninger: fås hos Modan på telefon 55 99 33 33 modan@modan.dk · www.motrap.dk
Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægsgartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.
Kontakt skolen og hør om dine uddannelsesmuligheder - allerede i dag!
Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Tak til alle udstillere og besøgende til vores grønne fagmesse 2010. Vi ses i 2011.
>> 69
A r ti k e l
Behovet for at føre an
n e g n i r y t s e g a t 1. del: At Konferencetaler og coach Frank Newberry fokuserer i denne artikel på behovet for, at vi alle viser lederskab lige meget på hvilket niveau vi er i vores organisation. I 1.del kigger Frank på supervision, altså at tage styringen som leder Af Frank Newberry · Oversat af Carla Hauge
Det sker hele tiden. Enten bliver jeg kaldt ind til at arbejde med en hovedansvarlig groundsmen eller en hovedansvarlig greenkeeper, eller de bliver sendt (nogen gange imod deres vilje), for at deltage i et af mine træningskurser i ledelse. Dette sker fordi de i deres arbejdsgiveres øjne, enten ikke er dygtige nok til ledelse, eller ikke er “hårde” nok, eller ikke er tilstrækkeligt “afskåret” fra deres tidligere arbejdskammerater, til at være i stand til at udføre deres job ordentligt. I denne sammenhæng betyder at gøre sit job “ordentligt”, at tage styringen og få medarbejderholdets respekt. Mange arbejdsgivere i græsbranchen lader til, både at ville have den hovedansvarlige til at holde personalet en armslængde væk, og samtidig styre medarbejderne fra fronten og være entusiastisk omkring projekterne. Det kan være vanskeligt at ba lancere for personen der lige er blevet forfremmet, og nu rangerer højere end sine tidligere kolleger. De der troede de skulle have haft lederjobbet, går promte i gang med at surmule Jeg hører også om situationer, hvor en person bliver forfremmet, og de tidligere kolleger begynder at regne med et par små tjenester fra deres nye chef, at de bliver fritaget fra de beskidte arbejdsopgaver, samt at han vender det blinde øje til hvis de møder for sent. Endnu værre er de, der forventede chefstillingen skulle gå til dem, men som nu i stedet surmuler og modarbejder den nye chef. Også på kritiske tidspunkter, som ved vejrmæssige nødsituationer eller når vigtigt udstyret akut går i stykker. 70 <<
Hvis grunden til mit besøg blev almindeligt kendt, ville der være et stort sygefravær den dag Jeg er endda blevet bedt om at arbejde med teams, hvor arbejdsgiveren har følt det nødvendigt at holde mit besøg hemmeligt, for hvis folk kendte grunden til mit besøg, mente han, at der ville være et stort sygefravær den dag. Det der oftest sker, er, at mit besøg går godt, og at arbejdsgiveren er overrasket over hvilket fan tastisk team han/hun har! Så hvis du nyligt er blevet forfremmet eller er utrænet på ledelsesnivauet, er der her en begynderbog, før du bliver sendt på banen! Folk bliver oftest forfremmet til chefgreenkeeper niveau eller på første mands niveau, fordi de har en eller flere af følgende fire egenskaber: 1. De er den ældste mest kvalificerede i et arbejdsteam. 2. De kan “tale en god sag”. 3. De er meget dygtige groundsmen eller greenkeepere. 4. De er rekrutterede udefra, fordi de har et godt omdømme. Jeg har skrevet de mest almindelige grunde til at man bliver ansat som leder, men der er også andre grunde. Som for eksempel hvis man er i familie med arbejdsgiveren, eller hvis man er den kvalificerede kandidat der vil gå for den laveste løn. Selv det at være den eneste der søger jobbet, kan være grunden til man får det, I fald af at arbejdsgiveren mener det bedre, at tage den ene kandidat i en forsøgsperiode, end at genopslå stillingen,
Fire grundlæggende opgaver som folk forventer lederen er dygtige til at udføre Det er praktisk at lederen har de første tre egenskaber ovenfor, men ofte er det ikke tilfældet. Derfor er vejledning nødvendigt for de fleste nye ledere. Der er meget der ligger på en leders skuldre, deriblandt at uddelegere og opretholde arbejde og adfærdsstandard, samt at træne og coache folk. Når det er sagt er der måske fire grundlæggende opgaver, som folk fra alle niveauer forventer at lederen udfører, og disse er: 1. At PLANLÆGGE de daglige, ugentlige, månedlige, sæsonmæssige og årlige opgaver. 2. At ORGANISERE de ansatte, så de er i stand til at udføre opgaverne individuelt eller i teams. 3. At MOTIVERE folk når det er nødvendigt at leve op til, eller overgå, standarden. 4. At KONTROLLERE udfaldet så opgaverne bliver løst, og moralen bliver opretholdt. Nu hvor vi måske har grundlagt fundamentet af hvad lederen i bund og grund laver, kan vi nu se på måden de gør det på. For eksempel hvis en hovedansvarlig groundsman eller en hovedansvarlig greenkeeper har et team der er domineret af demotiverede individer, bør en leder nok overveje de fire nøgleelementer, der får folk til at udvise engagement eller gøre sig umage i deres liv. Disse elementer er: 1. Meningsfuldt arbejde. De har brug for at føle, at det arbejde de udfører, er umagen værd. G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> B e h o v e t
2. Loyalitet. De har brug for en følelse af loyalitet overfor noget eller nogen, for eksempel teamet, organisationen, kunderne etc. 3. Udsigt til belønning. De har brug for at føle, at der er noget i det for dem personligt. 4. Frygt for konsekvenserne. De har brug for at være bekymrede for konsekvenserne ved ikke at gøre sig umage. For eksempel kan det påvirke deres udsigt til at blive forfremmet, det kan resultere i en reprimande, eller deres jobsituation kan blive mindre sikker. Det kræver styrke og mod at indrømme du tager fejl Den gyldne regel er, at starte som du har tænkt dig at forsætte, men lederen kan genstarte på et hvilket som helst tidspunkt. De kan lære af tidligere fejl og vedkende sig deres bekymringer og fejltagelser. Det kræver styrke og mod, at indrømme du tager fejl, men se det i øjnene, det kan godt G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
være du er ny i lederrollen eller utrænet, men nu vil du skabe klare rammer. Hvis for eksempel de ansatte har tendens til at starte arbejdet lidt senere (drikker kaffe som det første i stedet for at påbegynde dagens opgaver) kan en leder overveje disse ti idéer, hvis de ikke allerede er i brug: 1. Lav et dagligt opgavemøde som den allerførste opgave på dagen (hver dag) 2. Start mødet præcist, dvs. på det tidspunkt det er meningen, at folk møder ind. 3. Tildel de “bedste” opgaver til de folk der møder til tiden. 4. Uddel de mindre gode opgaver til de der kommer for sent, eller lad dem der mødte til tiden uddele de opgaver. 5. Husk folk på, at hvis de gentagne gange kommer for sent, kan det betyde en reprimande. 6. Sørg for at alle har en kopi af det disciplinære kodeks og forstår den til fulde 7. Husk alle på, at godt samarbejde, det at trække læsset sammen, at hjælpe
fo r at fø r e a n
<< A r ti k e l
hinanden, at ældre vejleder yngre og så videre, er hvad der nu forventes af teamet. 8. Forklar at ’forsat forbedringer’ i alt vi foretager os, er dagens orden. 9. Opmuntre teamet til at påtvinge gruppedisciplin-hvorfor skulle chefen gøre det? 10. Nul-tolerance overfor sløseri, fordi det er respektløst overfor resten af arbejdsgruppen. Det var alt for nu, held og lykke med at tage styringen af dit team, og i dine bestræbelser på at få det indtryk igennem hos din arbejdsgiver! I “Behovet for at føre an – Del 2” vil Frank forsætte i temaet ledelse, og undersøge nogle af nøgle-forskellene mellem ledelse og styring, og hvorfor hovedansvarlige groundsmen og hovedansvarlige greenkeepere er nødt til at mestre begge dele. >> 71
A r ti k e l
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
Eftersåning af fairway – Effekt på det lange sigt Eftersåning tre år efter hinanden (1999 til 2001) giver synlige resultater her 10 år efter. Se foto fra midt i april Af Asbjørn Nyholt, hortonom
Omkring årtusindeskiftet udførte Skov & Landskab forsøg med forskellige metoder til pesticidfri pleje af fairways og boldbaner ved Jørgen Fischer og Søren Ugilt. 23. fairway på Viborg Golf var en del af disse forsøget, der bl.a. omfattede efter-
såning. Jeg besøgte Viborg Golf den 14. april 2010 og der var en markant forskel mellem det gamle forsøgsfelt og resten af fairway. Det var tydeligt, at eftersåningen havde haft en effekt. Græsbestanden stod sund og flot mørkegrøn (rødsvingel
og lidt engrapgræs) mod det ubehandlede område med meget sneskimmel og enårig rapgræs. Vi går ofte og piller i græsset for at lede efter effekten af en eftersåning og kommer af og til i tvivl, men her er et godt eksempel på den langsigtede effekt.
Denne fairway blev eftersået tre gange i 1999, 2000 og 2001 i forbindelse med Skov & Landskabs forskningsprojekt. Bemærk det sygdomsfrie mørkegrønne område bagest i billedet. Viborg Golf 23. fairway den 14. april 2010.
72 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Te m a
vertikalskæring , topdressing og andre plejemetoder
A r ti k e l
Optimering af vandingsanlæg Af Banechef, Torben Kastrup Petersen DGU
Danske klubber der ønsker en gennemgang af deres vandingsanlæg med henblik på optimering kan henvende sig til Dansk Golf Unions banekonsulent Allan Brandt på tlf. 4040 9102 eller på mail abp@dgu.org Dansk Golf Unions banekonsulent, Allan Brandt har netop været et 3 dages kursus i optimering af vandingsanlæg i Sverige. Kurset var lavet i samarbejde med “Irrigations association” og det svenske golfforbund. Formålet med dette kursus var at forbedre vandingsstrategien på golfbanen. Der blev undervist i miljørigtige besparelser af vand og hvordan via en række undersøgelser kan optimere vandingsanlægget. Endvidere blev der undervist i vedligehold af anlægget samt de nyeste tiltag på dette område. Kurset gav mange spændende input, og det var tydeligt at der også i Sverige er meget opmærksomhed omkring miljøarbejdet.
Tips om vandingsanlæg Af Knud K. Nielsen, Agrometer A/S
et brist være katabanen og her i sommertiden kan golf af del ig vigt en er get læg Vandingsan til, vil jeg gerne her give le af de problemer jeg møder af og strofalt. For at imødekomme nog et par fif: lægget og dets autohar fuldt kendskab til vandingsan Der skal altid være to personer, som jobskifte. at det går galt i ferietiden eller ved matik. Der er mange eksempler på, tøren ud på som oplæring, ved at tage med mon esøg tørb mon et ge bru at ide god Det er en der gør jer i stand til ab til anlægget og et par gode råd, banen. I får hurtigt et større kendsk at klare mange småting selv. vandes efterfølgende er på vigtige opgaver, hvor der skal ynd beg I en ind t gge anlæ ller ntro Ko pumpestation, hvis . Kontroller vandingsautomatik og som ved gødskning, topdressing mm . det ikke har været brugt i en periode og pumpestationen. I kontrollere vandingsautomatikken Efter tordenvejr skal du også altid gget under tordenvejr, det er farligt. skal absolut ikke arbejde med anlæ e en test på hele anlægom foråret, er det en god ide at kør Inden der fyldes vand på anlægget de fleste styringer. gets elektronik. Det er muligt på ge eksempler på at de hvor de ligger. Der er alt for man til, d ken og ne bler eka styr på Pas e nye teestedsmarkeringer mv. beskadiges, når I planter træer, sætt ger mv. Tegninger og placeret? Det samme gælder rørførin Ventilboksen, ved du hvor den er kortmateriale er guld værd.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 73
A r ti k e l
Kære kolleger der ude i naturen Af Hans Beurling, Hans the greenkeeper
Inspireret af det langsomt men ankommende forår får jeg lyst at sende et livstegn fra en pensioneret men passioneret greenkeeper i ERFA gruppen Golfens Sønner. Her med nogle hint om ansvaret og mulighederne i forvaltningen af de fantastiske arealer man som greenkeeper har omsorg for. Som en uhensigtsmæssig konsekvens af golfbanernes vedligehold hvad angår brugen af pesticider, er vores ry og omdømme som miljøbevidste brugere af naturen sat på en alvorlig prøve. De artikler i pressen omtalende uhensigtsmæssig brug af forbudte kemikalier er tragisk for vores ry og omdømme. Mange års miljø og PR arbejde er tabt på gulvet. Vi må stå sammen om disse problemer ved at informere internt om resultater af teknisk praktiske løsninger af tingene. Jeg kan se, at dem der har gennemført en renovering af greens fra Poa Annua til Rødsvingelblanding er sluppet heldigere fra vinterens belastende svampeangrep. Der er ikke med dette sagt, at hvis man har rødsvingel på greens har man ingen svampeangreb. Det er der nogle, der mener og det er urigtigt. Måske man har det samme omfang af angreb som i andre græsser, “men” og det er det afgørende “men” i valget af turf græs. Den turf der dannes af en ensartet rødsvingel kan spilles på næsten umiddelbart efter at sneen er væk. Rødsvingelen reetablerer sig, med hjælp uden at der blir den
74 <<
samme uensartede overflade og uensartede etablering efter udvintring. Med andre ord det kan se helt “vissent” ud men spiller godt. Og det er spillekvalitet vi skal producere og ikke TV kulisser. Som en praktisk sidebemærkning til dette er, at det er betydeligt nemmere at komme til rette med medlemmer, der spiller på hurtige ensartede greens med dårlig farve, end dem der spiller på tottede uensartede Poa greener. Altså hvis greens er åbne i det hele taget. Flere af mine kolleger er ved at samle viden om den bedste vej til renovering af de eksisterende ældre greens og jeg håber at være istand til at referere fra deres konklusioner og beslutninger.
synspunkter på vores brug af samme, samt mulighederne for sameksistens og nye vinkler og synspunkter på brugen af arealerne. Nu er jeg så fremme ved det, det var min mening at skrive om. Som pensionist er der blevet tid til noget der i mange år har været i min interessesfære nemlig insekter, og særligt de sociale insekters liv. Den interesse kom så at sige helt mod min vilje, da en særlig træspisende Svensk myrearet (hästmyran ) spiste og stadig spiser på resterne af min sommarstuga i Sverige. Ligheden mellem dem, myrerne og de gavnlige søde Danske honningbier er påtaglig og dog med den store afgørende forskel. Bierne slæber til huset, medens myrerne slæber afsted med det.
STERF seminar Det var slet ikke dette jeg ville skrive om uden noget helt andet men det ene ord tog det andet. Så nu til det jeg havde på hjertet. Sterf vil i efteråret holde et seminar i København sammen med DGU om et projekt der omhandler den Multifunktionelle Golfbane. Dette seminar for at nå frem til og høre dem der også har indflydelse på golf arealerne og
Biavler Jo jeg er blevet biavler på gamle dage og hygger mig meget med det. Man tjener ikke penge på denne hobby men den koster heller ikke ret meget. Golfklubben og chefgreenkeeperen Thomas har givet mig lov til at holde bier ude på golfarealet. De har nu stået der godt et år. Et stade at begynde med er nu blevet to. Det første år gav et udbytte på 60-70 kg honning fra bierne på golfbanen, hjemmeslynget honning smager herligt. Ikke ringe klaret af en begynder. I kampen mod uønsket vegetation på golfarealet kanske man kan synes at det vil være en ulempe med polinerende insekter af den kaliber hon-
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> K æ r e
ningbier er. De vil formentlig lave flere ukrudtsfrø. Det kanske der er noget om men mangler at blive dokumenteret. Til modsætning vil der blive betydeligt flere bær og frugter på alle buske og træer i området. Dette leder så til en rigere fauna. Flere blomster flere insekter, flere fugle, flere predatorer, rigere naturoplevelse for alle brugerne. Bierne søger nektar op til 2-3 km fra stadet, så i princippet kunne de stå hjemme i min have (hvilket et stade gør) og flyve der ud til golfroughen alligevel. Mindsket flyvetid sparer energi så det er en fordel at placere sig i nærheden af kilden så at sige. Den pesticidfrie plejen af hele golfarealet gør honningen attraktiv og let solgt. Den miljøbevidste holdning har en stor betydning i en klubs profil. Tiden det tager at pleje bierne er moderat, med et ugentligt besøg i staden i vækstsæsonen. Vinteren skal de have fred i deres vintersøvn. Interessen omkring bi-
k o l l e g e r d e r u d e i n at u r e n
erne er stor og kan godt bruges som led i den grønne profil, og sammenlignes med fåravl i rough plejen. Måske bierne producerer nye små planter til fårenes føde. Man kan vælge at fabrikere alt udstyr selv, stade, rammer, værktøjer mv eller købe udstyret nyt eller brugt alt efter smag og behag. Hvis du er interesseret så kontakt den lokale forening, de holder kursus for begyndere, men pas på det fænger, og man bliver helt betaget af det fantastiske lille samfunds funktioner og effektivitet. Søg på www.biavl.dk så finder du lokalforeningerne. I det seneste nr. af tidskriftet Biavl skriver der en dansk hr. Dan Jørgensen, Medlem af Europa Parlamentet om den negative effekt af pesticidforbruget i landbruget på biavlen. Han ser ikke så meget på honningproduktionen, ikke avleren, men den store negative effekt på mangfol-
<< A r ti k e l
digheden i naturen. (En overvejende del af det grønne vi spiser er polineret af bier) Han propaganderer derfor i sit daglige virke i parlamentets miljøudvalg for begrænsning af farlige gifte. Han er også udset af parlamentet til at repræsentere European Beekeeping´s konkurrence om at finde den mest bi-venlige landmand i Europa. Hvis en pesticidfri gofbane med blonstrende rough kan tælle med som landbrug har man en god chance synes jeg, se nærmere på www.pan-europe.info En anden artikel i samme blad kan også være af interesse for dem som vil nyplante på arealet, der er mange penge at spare ved at få tilskud til planter fra 40 til 60 %. Læs bekendtgørelsen i sin fulde længde på www.lovtidende.dk Med håb om en god sommer til alle med eller uden kunstige stoffer, fra Hans greenbeekeeper.
Maskiner til fairways og greens
VREDO OVERSEEDERS Vredo eftersåningsmaskine fås som liftophængt/bugseret såmaskine. Sårille afstanden er enten 35 mm. Eller 75 mm. Den let indstillelig sådybde er fra 5 mm. til 25 mm. Det bevirker højt beskyttelse af frøet, mod sol, vind og regnskyl, samt meget høj spireevne (>95%). Bagvalsen gør at greens og fairway kan forblive i brug
www.ommc.dk
CARRIER TURF Carrier Turf er en simpel kniv/pindlufter til greens og fairway, med en luftnigsdybde på max 15 cm. Den fås i arbejdsbredde fra 175-425 cm. Carrier Turf har ingen hastighedsbegrænsning, som bevirker den høje effektivitet. Carrier Turf 175 monteres i traktorens 3-punkt lift, kræver min. 30 hk og vejer 940 kg.
Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk
Autoriseret John Deere forhandler G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 75
A r ti k e l
Urokser og CO2-udslip Af Bente Mortensen, hortonom, GreenProject
Klima og miljø var på dagsordenen, da Foreningen Private Golfbaner afholdt deres årlige generalforsamling på Stensballegård den 28. april. Der blev lyttet, da Per Rasmussen fra Smørum Golfcenter engageret fortalte om mange års erfaring med miljømæssig drift og pleje af golfbanen på både de spillede og de mere naturprægede arealer. Og spørgelysten steg, da Per beskrev hvordan fårene, der i starten blev brugt til at komme vanskelligt ukrudt som f.eks. bjørneklo til livs, nu sammen med urokserne, er blevet en integreret del af banens drift. Det bedste er, at også spillerne er begejstrede. Peter Arendorff fra Hørsholm Golf kunne supplere med gode erfaringer fra sidste års udsætning af får på golfbanen, hvor dyrene er med til holde kløveren nede. Der var dog enighed om, at der en del praktiske ting, som skal være på plads og at det er en fordel at samarbejde med folk, der har kendskab til dyr, så man kan få det til at fungere i praksis. Klimaregnskab og Eco Footprint er noget, som andre brancher har beskæftiget sig med for at spare på energiforbruget og optimere driften til glæde for både miljøet og økonomien i virksomhederne. Nu er denne udvikling også nået til golfsektoren. Jeg havde fornøjelsen af at præsentere resultater fra en analyse af 3 forskellige engelske golfklubber, der viser, at der bliver udledt mellem 125 og 325 tons CO2 pr. golfklub år. Til sammenligning viser klimaberegninger baseret på Golfens Grønne Regnskab, at danske golfklubber udleder 67 tons CO2 pr. år (gns. af 47 golf-
76 <<
klubber, der bruger olie til opvarmning). Forskellige muligheder til at sammenligne forbruget og til at reducere CO2-udslippet blev diskuteret. Det blev bl.a. foreslået, at golfklubberne skulle købe CO2 kvoter for at blive CO2 neutrale, da det er en billig løsning. Andre løsninger var optimering af energiforbruget og muligheden for at ændre plejestrategi og samtidig tage større hensyn til naturen. Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet med den miljømæssige pleje af roughen.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
A r ti k e l
110 greenkeepere på besøg i Københavns Golfklub Af Banechef, Torben Kastrup Petersen DGU
Danmarks første golfklub har fået en ordentlig omgang, og resultatet er faldet meget heldigt ud. En sand ung, fin dame er der kommet ud af det. Hele 110 greenkeepere havde fundet vej til Københavns Golfklub for at se resultatet af den omfattende renovering som banen har været igennem. For omkring 6 millioner kroner har banen fået nye tees, nye bunkers og ikke mindst nye greenomgivelser. Klubben har benyttet sig af den skotske golfbanearkitekt Tom Mackenzie, der har stor erfaring i renovering af gamle anlæg. Anlægsarbejdet er blevet foretaget af den engelske entreprenør Frank Lovell, mens klubbens greenkeepere har skåret og lagt græstørv. I alt er der lagt mere end 13.000 m2 tørv fra England og mere end 20.000 m2 tørv er skåret på banen og lagt ud igen. I den forbindelse har 3 kilometer mobilhegn været rejst om arbejdsområderne i flere omgange, for at holde de mange rådyr væk fra de nysåede områder.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
>> 77
78 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Hovedsponsorer i Danish Greenkeeper Association
GU
LD medlem me
r
Helms TMT A/S
B
Bayer A/S
N RO
ZE medlemm
er
er LV m e d l e m m
SØ
KomTek Miljø A/S
Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv
Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Wood-ways.com KSAB Golf Equipment AB X3MGolf Sternberg Golf Service
O p s l a g s t a v l e n >> s o m m e r 2 0 1 0 <<
Leif Nielsen
Bent Fjord Sørensen
Frederikssund Golfklub 60 år den 27. juni
Breinholtgård Golfklub 60 år den 14. august
Leif Hjortshøj Skov
Henning Lund
Aabybro Golfklub 60 år den 17. juli
Brundtlandbanen 50 år den 22. august
Sekretariatet er ferielukket i hele juli måned God sommer.
Rosemarie Thomsen Markusminde Golfklub 50 år den 14. august
G r e e n k e e p e r e n >> 2
Vibeke, DGA sekretariatet
2 0 1 0 <<
>> 79
fi r m a g u i d e
Firmalogo
>> 2 0 1 0 <<
Firma
Kontaktperson
Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398
Formål
Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.
Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.
BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk
Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Lasse Rasmussen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 lr@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk
Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.
Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.
CATMAN J.N.Jensen & Sønner ApS Mejerivej 3, 6534 Agerskov Tel. 7483 3108 Fax 7483 3732 www.catman.dk www.agerskov.com
Per Jensen Tel. 2140 8041 jenagerskov@gmail.com
Transportere med benzinmotor, udskiftelige lad – løvsugere, transportable, eller selvkørende, alle med snitteudstyr – miljøriver i mange udførelser
Effektiv opsamling af løv, hækklip, m.v. snitning for kompostering eller blot mindre fyld. Renhold af stier og gangarealer.
Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472
Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk
Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.
Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk
Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045
Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.
Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.
Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:
• Vedligeholdelsesfri
Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray
Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.
Børge Jensen Tel. 4017 8041 jenag@mail.tele.dk
Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk
Johannes Steger tlf. 4045 9770
Floratine Scandinavia AB Jørgen Rømer Box 13 Sales Manager jorgen@floratine.se 597 21 Åtvidaberg, Sverige Mobil 51 34 10 25 Tlf. +46 120 103 12 Joakim Gustavson www.floratine.se jocke@floratine.se
Mobil +46 70 23 11 214
80 <<
Produkt
• •
• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel
•
Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden
• Vandtæt • • •
Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
fi r m a g u i d e
Firmalogo
Firma FSH machines a/s Klokkestøbervej 31 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014
GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 www.golfname.dk Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590 e-mail: haunagolf@haunagolf.dk
Kontaktperson Finn Hansen e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com
Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk
Mia Husmer mia@haunagolf.dk Michael Møller mm@haunagolf.dk
www.haunagolf.dk
HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk ordre@hunsballe.dk
Winnie W. Olsen Produktchef Mobil 4045 9704 wwo@hunsballe.dk Slagelse afd. Tlf. 5857 1470
Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009
E. Marker A/S
Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk
Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg
Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark
Bjørn Boeskov bjorn@emarker.dk · Mobil: 20 91 65 25 Cand Agro · Salg Sjælland mm.
Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk svendcarlsen@adr.dk
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899
Produkt eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.
>> 2 0 1 0 <<
Formål At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen
Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen. Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.
Professionel rådgivning og service samt udvikling af skræddersyede løsninger. At være golfbanernes fore trukne leverandør til de bedste priser og med topkvalitet.
• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl. • Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag
At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser
Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen samt til villahaver, parker, sport, naturarealer, renovering, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.
HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger. HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger. • rådgivning. • hurtig og sikker levering.
• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.
Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).
Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.
At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.
Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.
Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.
Direktion: Maskiner til pleje og Carsten Brandt vedligeholdelse af Mobil 4016 7374 golfbaner, sportspladser, cb@sc-svendcarlsen.dk parker, haveanlæg, Salg: Boye R. Thomsen samt øvrige græsarealer. Mobil 4016 9200 brt@sc-svendcarlsen.dk
SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.
>> 81
fi r m a g u i d e
Firmalogo
>> 2 0 1 0 <<
Firma
Kontaktperson
Produkt
Formål
Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460
Benny Svenningsen Salgsdirektør Tlf. 3250 2902 Mobil 2122 4589 Per Knudsen Konsulent, golf – Jylland Mobil 4011 9505
Cylinder- Rotor & Slagleklippere.
Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.
Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60
Niels-Peter Jensen Konsulent, golf – Sjælland/Fyn Mobil 2287 7121
X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk
82 <<
Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.
Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærkerog alt hvad der behøves i driften året rundt.
X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.
G r e e n k e e p e r e n >> 2
2 0 1 0 <<
Pleje af job, plæne og fremtid...
Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●
Greenkeeper
●
Greenkeeperassistent
●
Groundsman
På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.
●
Anlægsgartner
●
Anlægsplejer
●
Produktionsgartner
Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.
●
Væksthusgartner
●
Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:
Væksthusgartnerassistent
●
Skov- og Naturtekniker
●
Skov- og Naturassistent
Ring på telefon 70 300 300
●
Dyrepasser
●
Dyrepasserassistent
●
Jordbrugsassistent
●
Jordbrugsmaskinfører
www.3f.dk
- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk
Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård
KVALITETSGØDNINGER BioGolf® Colour
BioGolf® Fusarium Inhibitor
- en gødning i harmoni med naturen ANVENDES til farvegødskning af Green, 3 dage før Tee og Fairway. match BioGolf Colour anvendes efter behov gennem hele sæsonen. Der opnås en smuk dybgrøn farve på de behandlede græsser i løbet af få timer.
BioStar Classic
- en gødning med svampehæmmende næringsstoffer til farvegødskning af Green og Tee. Gødningen indeholder endvidere planteoptagelige kulhydrater.
ANVENDES Hele året
BioFlow
ANVENDES
BioStar Classic er den mest Hele vækstsuveræne blanding af næringsstoffer, sæsonen der findes på markedet. Den dækker ethvert behov for mikronæringsstoffer og sporstoffer samt makronæringstofferne magnesium og Svovl. Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.
- et højeffektivt afspændingsmiddel, som fjerner væskers overfladespænding. Derudover stimulerer BioFlow, gennem sit indhold af kulhydrater, jordens indhold af mikroorganismer og øger dermed mineraliseringen af organisk materiale f.eks. filtlaget.
ANVENDES Hele vækstsæsonen
SE FLERE AF VoRE pRoDuKTER på www.BIoNuTRIA.DK Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
SALG DANmARK: Kontakt Jens peder Lilholt · Tlf. 40 37 90 86 jp@bionutria.dk
SALG DANmARK: Kontakt Lasse Rasmussen · Tlf. 40 12 90 86 lr@bionutria.dk
Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14
www.bionutria.dk
·
bio@bionutria.dk