2011 # 2 Greenkeeperen

reenkeeperen

>> N o 2

2 0 1 1 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Rodvækst

Efterårsgødning California Greens Mikrolivet i jorden Fra kemisk til biologisk tankegang

Vandingsanlæg Vi besøger ca. 115 baner årligt og sørger for at vandingsanlægget er i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele

Hornbæk Golfklub, green 16

Whole in one

Ét produktsortiment til alle dine behov. Én forhandler til alle dine reservedele og al service. Én konto at holde styr på. Ét nummer at ringe til. Én person du skal tale med. Det er rørende enkelt.

Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk

Salg og Service vest for Storebælt:

Salg og Service øst for Storebælt:

Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

B1151N

John Deere har mere end 150 professionelle golf- og græsprodukter at vælge imellem. Vi kan gøre din tilværelse lettere, så du får mere tid til at gøre det, du er bedst til. Det er blot én beslutning – og den vil du aldrig fortryde. Kontakt din John Deere golfforhandler i dag og få mere at vide.

L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

no

2

2 0 1 1 <<

Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø

stort set umuligt at åbne for radio, fjernsyn eller aviser uden at blive konfronteret med den ene svada efter den anden om, hvor godt det går i lille Danmark eller om hvor forfærdeligt tingenes tilstand er, afhængig af om politikerne nu er “røde” “eller “blå”, og for at gøre tingene helt komplette, så skifter nogle af dem af og til farve midt i vadestedet, sådan afhængig af hvordan de nu mener, at de kommer tættest på magten og bagsædet i ministerbilerne.

Og hvorfor skriver vi så det, hvad har det med danske greenkeepere at gøre?

Jo der er skam en forklaring, vi vil gerne lidt ind på DGA og DGA’s økonomi, som jo på en eller anden måde >> Hvem har så været med til at holde skuden hænger sammen med den økonomi, som samfundet ompå ret køl, ja det har foreningens sponsorer, kring os befinder sig i. Det har jo vist sig, at den økonosom gennem de senere år har ydet miske verdenskrise, som også Danmark har været inde i, en fantastisk støtte til DGA har haft stor betydning for hele den danske golfverden.

Bedst som vi troede, at livet i vor branche var dejligt og lysegrønt, det ene golfanlæg efter det andet indtegnede sig på golfdanmarkskortet, og medlemmerne sværmede som fluer omkring klubberne, så blev vi konfronteret med en helt anden virkelighed.

Danskerne blev nervøse og begyndte at spare og golfbranchen kom i svære problemer, i hvert fald for mange klubbers- og nye store golfanlægs vedkommende.

Naturligvis har den krisestemning, der har været, og delvist fortsat findes, haft stor betydning for de danske greenkeepere. Lønninger er sat i bero, der købes færre nye maskiner end normalt og den står på spareprogram mange steder for at få tingene til at hænge sammen, ja flere greenkeepere er sogar blevet fyret fra deres job, måske berettiget, måske ganske uberettiget.

For DGA er denne situation let genkendelig. Foreningen, som i mange år har gjort en stor indsats for danske greenkeepere og som faktisk har påtaget sig mange opgaver f.eks uddannelse, ansættelseskontrakter osv, ting som egentlig hører hjemme helt andre steder, har pr. definition haft en maget stram økonomi i mange år. Kun en stor indsats fra skiftende formænd og bestyrelser, kun meget kreativ tankegang og masser af knofedt har betydet, at foreningen har kunnet klare sig stort set uden hjælp udefra, altså økonomisk støtte fra den eller de organisationer, som jo har den største interesse i, at niveauet for vore greenkeepere til stadighed hæves.

Hvem har så været med til at holde skuden på ret køl, ja det har foreningens sponsorer, som gennem de senere år har ydet en fantastisk støtte til DGA. Alle sponsorerne, men naturligvis i særdeleshed medlemmerne af “guldklubben” har støttet op om foreningens arbejde, primært økonomisk, men også på mange andre måder.

Men også guldsponsorerne har det svært i disse økonomiske krisetider. Det er derfor meget vigigt, at vore greenkeepere støtter 100 % op omkring sponsorerne, at man foretager sine indkøb hos sponsorerne og dermed værdsætter den indsats, som sponsorerne har ydet for DGA og dermed for danske greenkeepere. Naturligvis skal vore sponsorer være konkurrencedygtige med priser og kvalitet, hvilket de efter vor mening også har været og er, men i hvert fald i tvivlstilfælde, så bør man naturligvis støtte foreningens sponsorer.

På denne måde tilsikrer vi os fremtidig støtte til det arbejde, som foreningen udfører for vore greenkeepere og som skal være med til at højne niveauet hos greenkeeperne og dermed pasningsniveauet på vore mange, gode golfbaner.

Det er vigtigt for os alle, at vort omdømme i golfbranchen hæves og ovenstående vil på sigt være med til at gøre dette til virkelighed.

Golf er en vidunderlig sport eller fritidsbeskæftigelse, lad os være med til at gøre de ydre rammer for golfspillet endnu bedre.

4 <<

DGA'S sponsorer

Mon ikke de fleste af os for øjeblikket er grundigt trætte af danske politikere?. Det er

Tør du så andet end gennemtestede sorter?

Hver eneste Masterline-græssort er: • udviklet/testet i Danmark • i toppen af de engelske greensafprøvninger (STRI) • stærk i de norske greensafprøvninger (Bioforsk)

Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk Ann. Greenkeeper 181x267 maj. 11.indd 1

25/05/11 12.33

i n d H o L d >> I n f o <<

t e m A r odvækst

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 2

2 0 1 1 <<

g r e e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Rodvækst

NYHED

ks

armoni til n og Tee. specielt ug på

ner.

taler sig!

NY FORMULERING

Efterårsgødning

ivt ddel ers ing og indhold smer.

California Greens

taler sig!

Mikrolivet i jorden Fra kemisk til biologisk tankegang No 2 2 0 1 1

90 86

70 411 91

Forsiden: Klubhuset, Monte Rei Golf & Country Club på Øst-Algarve.

Foto: GolfFotografen.dk

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 2 25. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson Asbjørn Nyholt Bente Mortensen 6 <<

10 14 16 20 24 25 26 30 31 36 40 42 48 50 51 52 56 58 60 62 64 66 70 72 73

Metoder til at reducere organisk stof i greens .....

Efterårsgødning giver bedre forårsvækst.............

Hvordan en igangsætter får succes! ....................

Nye beboere på Hornbæk golfbane ......................

Formandens klumme ............................................

DM for greenkeeper ..............................................

Håndtere konflikter ...............................................

Erfaringer fra Lyngbygaard Golf ...........................

Hvorfor vælge California Greens?.........................

Limfjordens ukendte perle ....................................

Plantetilgængeligt vand ........................................

Golf-eldorado på Algarve-kysten ..........................

Naturen i spil på Smørum Golfbane .....................

Midtjyllands nye golfoplevelse ..............................

Digitale greens giver topkvalitet ...........................

Mikrolivet i jorden ..................................................

Har du padder på golfbanen? ...............................

Lars Larsen graver dybt igen ................................

Verti-draining året rundt – næsten da! .................

Nyt fra www.greenkeeper.dk .................................

Natur, orienteringsløb og heste på golfbanen .....

Løgstør har fået medvind ......................................

Fra kemisk til biologisk tankegang .......................

Spændende samarbejde på vej ............................. Østersøens perle ...................................................

Erfaringer med topdressing af fairways på Furesø Golfklubs baner .................

No 2

74

2011

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

Deadline for næste nummer: 29. august 2011

De bedste materialer til golfbaner

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret

Topdress og vækstlag m.m.

GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix Topdres Kvartsand Vækstlag Bunkersand Diverse DressNet Dækbark Maskinløsninger f.eks.

Vertikalskæring Verti-drain Topdresning Eftersåning Omlægning Klipning af rough

af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og

GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Thomas Petersen Maskinløsninger Mobil 21 61 30 47

B e s t y r e l s e >> I n f o <<

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Hedeland Golfklub Ansvarlig for: Uddannelse Mobil: 2292 6995 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@sgmogenstrup.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet

Jack Rasmussen Odense Golfklub Ansvarlig for: Messe og Demodage Mobil: 4040 6862 E-mail: jbr@odensegolfklub.dk Morten Terkelsen Give Golfklub Mobil: 2292 6343 E-mail: hoejhus@youmail.dk Michael Sandberg Odense Golfklub Mobil: 4296 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Boye R. Thomsen Svenningsens Telefon: 3246 5451 Mobil: 4030 1212 E-mail: bth@svenningsens.com

R e g i o n s l e d e r e >> I n f o <<

Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

8 <<

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 1 8.00- 2.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Strandvejen 52, 2900 Hellerup Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bornholm P.t. ingen

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Sjælland og Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com

Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240

Greenkeeperen

>> 2 2 0 1 1

<<

Se yderligere information p å

www.bayer-e s.dk

Dicotex er udviklet under danske forhold, og har vist en suveræn og stabil effekt i praksis på samme høje niveau som i forsøgene.

Dicotex

®

Godkendt til ukrudtsbekæmpelse i rekreative græsarealer

Et udvalgt dansk førsøg, som viser hvad man kan opnå med en Dicotex-behandling

Godkendt til brug frem til 1. oktober

80

Bekæmper effektivt de vanskelige ukrudtsarter, herunder kløver - uden at skade græsset

Total effekt, % ukrudtsdække

100

Ubehandlet Dicotex 3,0 l/ha

60

Emballage Dicotex: 1 ltr Dicotex: 5 ltr

40

Herbatox

Dicotex 6,0 l/ha

20 0

Dicotex 12,0 l/ha 0 DAT 14 DAT

27 DAT

57 DAT 84 DAT

DAT = Dage efter behandling Kilde: Flakkebjerg 2009

KontaKt: Carl Peter elgaard Mobil: +45 24 29 99 72 e-mail: carl-peter.elgaard@bayer.com www.bayer-es.dk

Artikel

T e m a R odvækst

Metoder til at reducere organisk stof i greens Hvor effektiv er hulpropning og dybdevertikalskæring til at reducere mængden af organisk stof i vækstlaget på greens og hvor hurtigt ”kommer de sig” efter behandlingerne?

Af Bente Mortensen, hortonom Moe & Brødsgaard

Forhold der giver hurtig opbygning af organisk materiale: • Aggressive græsser som fx hundehvene og krybende hvene.

• Forhold, der giver kraftig vækst fx udbringning af store mængder kvælstof.

6 OM content in surface inch of the rootzone

Der er forskellige metoder til at styre mæng­den af filt og overskydende organisk materiale i greens. Hulpropning, prikning med massive spyd, dybdevertikalskæring og vertikalskæring i kombination med tilførsel af topdressing er almindelig praksis, men virker det?

Akkumulering af organisk materiale (filt) kan have stor indflydelse på de fysiske egenskaber i vækstlaget på greens. Mange forskere har dokumenteret, at når indholdet af organisk stof bliver over 3,5-5 % forringes græssets vækstbetingelser, fordi vækstlaget indeholder mere vand og færre luftfyldte porer.

A ABC 4

BCD

BC

CDE E

DE

2

0 Graden 3 mm

Graden 2 mm

Graden 1 mm

1/2" diameter 1/2" diameter 1/4" diameter 1/4" diameter 1/2" diameter 1.25" x 1.5" 1.25" x 1.5" 1.25" x 1.5" 1.25" x 1.5" 2.0" x 2.5" 1.5" depth 2.0" depth 1.5" depth 2.0" depth 2.0" depth

Control

Figur 1: Viser hvor meget organisk materiale, der er tilbage i det øverste vækstlag efter 3 behandlinger med henholdsvis dybdevertikalskæring og hulpropning samt tilførsel af topdressing. Resultaterne er signifikante, hvor søjlerne har forskellige bogstaver.

vn overfladen er jæ r fø t de r ge ta d Hvor lang ti Et eksempel fra Village Link of Glen Elyn i Chicago Her bliver spillerne informeret om hvornår og hvilke greens, der skal hulproppes og topdresses. Der lægges dagligt billeder ud på hjemmesiden af, hvordan det ser ud og billederne tages på green 6 samme sted hver gang. Der er 25 % reduceret greenfee i den periode, hvor behandlingen har indflydelse på spillekvaliteten.

BCD

AB

igen?

Den 4. oktober 2010 Lige efter hulpropning og topdressing

2010 På grund af høje temperaturer og god vækst i græsset, har greens restitueret sig 100 % efter en periode på 14 dage på krybende hvene greens.

10 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

12/12/05

16:24

Side 11

>> M e t o d e r

t i l at r e d u c e r e o r g a n i s k s to f i g r e e n s

Forbedring af den hydrauliske ledningsevne

OPTIMÉR DIN BANE MED

Prikning med solide spyd:

3-4 uger (afhængig af diameter)

Hulpropning: 5-8 uger:

5-8 uger (½ til 5/8 tomme)

Figur 2: Virkningen af henholdsvis prikning og hulpropning er målt til mellem 3 og 8 uger.

VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Rødsvingel kan udvikle meget filt ved høje mængder N og praktisk talt ingen filt ved lave mængder N. • Dårlig dræning, der medfører at overfladen er våd i længere perioder og giver anaerobe forhold • Hyppigtil vanding, der holder overfladen fugtig. sportsbaner, • Skygge, der giver dårligere luftskifte, mindre fordampning og teesteder, fairhøjere vandindhold i vækstlaget. waysuden og mikrobiologisk greens aktivitet.

• Nyt vækstlag • Lav regnormeaktivitet.

Reduktion af organisk stof Universitetet i Arkansas har afprøvet hvor effektiv dybdevertikalskæring og hulpropning er til at reducere mængden af organisk materiale i greens. Formålet med undersøgelsen var dels at bestemme hvordan forskellige former for luftning kan reducere mængden af organisk stof i vækstlaget dels at finde ud af, hvor hurtigt greens “kommer sig” efter behandlingerne. Forsøget blev gennemført i 2003 og 2004 på USGA opbyggede greens med krybende hvene.

Undersøgelsen viser, at dybdevertikalskæring (Graden) resulterer i et lavere indhold af organisk stof sammenlignet med hulIndividuelle bland. eftereffektiv dit ønske propning. Dybdevertikalskæringen var mest ved 3 mm brede knive, hvor der blev fjernet mere organisk Konkurrencedygtige priserstof sammenlignet med 1 og 2 mm.

Kort leveringstid Der blev kun fjernet lidt organisk stof ved hulpropning af kompromis greens uansetKvalitet hulstørrelse.uden Lignende resultater er set i Canada, hvor man undersøgte, hvordan luftning fysiske forRationel produktion,påvirker sikkerdelevering hold i greens. Her blev hulproppet på hvad der svarer til 6 % af arealet og behandlingerne gav ingen effekt på mængden af orga-

BUNKERSAND

Eksempel fortsættes side 12

Efter USGA Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mm Ens spillebetingelser i alle vejrforhold Ingen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

Den 13. oktober 2010 9 dage efter hulpropning er greens kommet sig 50% efter behandlingen. Ingen synlige huller, men stadig lidt ujævnheder, når bolden ruller.

BUNKEREN ?

Problem for nogen – en udfordring for andre …

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør til det meste og de fleste

www.dansand.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 2

<< A r t i k e l

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

255641_bladet_4_05

2 0 1 1 <<

>> 11 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

11

A r t i k e L >> M e t o d e r

t I l at r e d u c e r e o r G a n I s k s to f I G r e e n s

nisk stof i vækstlaget. Der blev til gengæld set en signifikant positiv effekt på den hydrauliske ledningsevne, hvilket resulterede i en bedre afledning af vand fra overfladen.

Opsamling Dybdevertikalskæring kan være effektiv til fjernelse af filt og organisk materiale i krybende hvene greens, der har problemer med filt. Behandlingen er hård ved græsset, der er længe om at restituere sig og bør absolut ikke anvendes på greens med rødsvingel.

Selvom en hulpropning ikke direkte reducerer mængden af organisk materiale i vækstlaget kan det være med til at holde mængden under kontrol sammen med tilførsel af topdressing som fortynder indholdet.

9

Turf recovery (1 = none, 9 = fully recovered)

Hvor hurtig er græsset om at ”komme sig”?

Græsset er meget længere tid om at restituere sig efter en aggressiv dybdevertikalskæring end efter hulpropning.

Hulafstanden har ingen effekt på restitutionstiden. Tæt hulafstand kan anvendes til at forøge effekten uden at det har negativ effekt på tiden det tager at græsset at “komme sig”.

Hullerne efter hulpropning var mindre tilbøjelige til at falde sammen og det var muligt at fylde dem igen med 100 % topdressing i forhold til det materiale, som blev fjernet. Efter dybdevertikalskæringen var det kun muligt at fylde 70 % topdressing tilbage i forhold til den mængde, som blev fjernet.

<<

7

LSD = 0.6 5

3

1/4" diameter, 1.25" x 1.5" 1/2" diameter, 1.25" x 1.5" 1/2" diameter, 2.0" x 2.5" Graden 1 mm Graden 3 mm

1 0

10

20

30

40

50

60

70

Days after cultivation

Figur 3: Greens behandlet med ½ tomme hulpiber restituerer sig på den halve tid sammenlignet med dybdevertikalskæring. Greens behandlet med ¼ tomme hulpiber restituerer sig på den halve tid sammenlignet med ½ tomme hulpiber.

Opbygning af organisk materiale afhængig af mange forskellige faktorer. Da det er lettere at forebygge end at helbrede er målet at optimere plejetiltag, der optimerer græssets vækst og undgår at opbygge filt.

Referencer Cultivating to Manage Organic Matter in Sand-based Putting Greens. Johs Landreth, Dough Karcher and Mike Richard-

sen, USGA Turfgrass and Environmental Reserch Online 6 (19):1-7, 2007.

Effect of core aeration on USGA putting greens. Peter Sorokovsky, UBC, 2005. www.golfdom.com Carrow, R.N. 2004. “Surface organic matter in bentgrass greens.” Greens Section Record. January/February Villa Links af Glen Elyn,2009 og 2010 www.villagelinksgolf.com

Eksempel fortsat fra side 10-11

Den 28. oktober 2009 22 dage efter behandling er 25 % af hullerne stadig synlig og der er fortsat ujævnt boldrul.

2009

Den 5. oktober 2009 Lige efter hulpropning og topdressing

Det kolde vejr i ugerne efter behandling medførte dette år en lang restitueringstid på grund af græssets ringe vækst. Efter ca. 4 uger er der stadig ikke optimal spillekvalitet.

12 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

2 års

nsret

reklamatio

Mere for pengene!

Den nye Jacobsen LF 550/570 serie erstatter de populære LF 3400 og LF 3800 med forbedringer, der optimerer funktionalitet og reducerer vedligeholdelse til et minimum Bedre kørekomfort ´Drive-by-wire´betjening af den elektronisk styrede kørepedal. Dette hjælper bl.a. til at forhindre hjulslip og giver lavere pedaltryk.

Færre reservedele Stålrør har erstattet mange af de fleksible hydraulikslanger og standard rørlængder gældende for alle 5 klippeled.

Mindre vedligeholdelse Kun én proximity kontakt på hele maskinen. Pinkode-beskyttet vedligeholdelsesmode, der giver adgang til adskillige funktioner.

Nyt kontrolmodul Det indbyggede kontrolpanel på toppen af den hydrauliske olietank er blevet erstattet af et armlæn med kontrolmodul, der følger sædets bevægelser, når dette justeres.

Elektronik Nye elektronikkomponenter, der også er blevet afprøvet og testet på model Eclipse.

Vi byder velkommen til Salgskonsulent Golf Ole Knuth tlf.: +45 40 30 40 00 okn@svenningsens.com

1861-2011

Salgschef Golf DK Boye R. Thomsen tlf.: +45 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Artikel

T e m a R odvækst

Efterårsgødning giver bedre forårsvækst Det er nu dokumenteret at sen efterårsgødning giver bedre græs på greens om foråret også under nordiske forhold. Klippehøjden om efteråret har mindre at sige, men er ikke helt uden betydning. Her opsummerer vi, hvad vi har lært af forsøg på golfbaner i Finland, Norge og Sverige gennem to vintre Af Agnar Kvalbein og Trygve S. Aamlid, Bioforsk Turfgrass Research Group, Norge · Oversættelse Asbjørn Nyholt, hortonom

Forsøgene blev lavet på golfbaner beliggende på omtrent samme breddegrad som Oslo, Stokholm og Helsinki. Halvdelen af greens blev klippet 50 % højere end sædvanligt de sidste uger før væksten standsede. Når væksten var stoppet helt, blev der gødet med 0,2 kg N per 100 m² i form af alsidig, letopløseligt gødning.

Som kontrol blev der på hver green lavet 6 rækker, som ikke fik sen efterårsgødning. Om foråret blev de forskellige behandlinger vurderet med henblik på vinterskader, svampeangreb og helhedsindtryk.

Greens med enårig rapgræs Disse greens havde meget større vinterskader end de andre greens og resultaterne pegede i flere retninger. Det var derfor vanskeligt at drage nogle konklusioner. Kun et sted var der negativ effekt Foto Terje Haugen af sen efterårsgødning. Vi tror, årsagen her var, at gødningen indeholdt meget Puttinggreen på Bjaavann Golfklub, Norge, Det har været hævdet, at øget kalium og jern. For at give den rigtige blev gødet d. 28. oktober 2008. klippehøjde fører til mere snemængde kvælstof, blev der derfor i alt skimmel. Vores data tyder på, tilført meget gødning, som resulterede i svidningsskader. I mod- at dette stemmer. I det sidste forsøgsår var der gode forhold for sætning til greens med hvene og rødsvingel, fandt vi ingen positiv sneskimmel og denne vinter gav ved høj klippehøjde tendenser virkning af sen gødskning. Vi anbefaler derfor, at greens med ren til flere vinterskader. Vi anbefaler derfor, at krybende hvene og enårig rapgræs ikke får sen efterårsgødning. Vi fandt heller ikke hundehvene klippes i normal højde om efteråret. nogen entydig effekt af ændret klippehøjde, men en bane i Finland havde tendenser til mindre vinterskader, hvor græsset havde Greens med rødsvingel og alm. hvene fået lov til at blive lidt højere.

Der var to greens med rødsvingel. En green havde ren rødsvingel De golfklubber, som har blandingsgreens med krybende hvene den anden en blanding af rødsvingel og alm. hvene. Begge forsøg og enårig rapgræs, bør måske bemærke sig et ældre forsøg i New peger tydeligt mod samme konklusion, at sen efterårsgødning gav Jersey, USA, som viste, at der var flere planter af krybende hvene bedre helhedsindtryk. I året med mindst stabilt snedække var der og færre af enårig rapgræs efter sen efterårsgødskning med urea. tendens til, at øget klippehøjde gav bedre greens om foråret.

Ekstra gødning allerede i september eller tidligt i oktober førte derimod til mere enårig rapgræs.

Overvejelser omkring efterårsgødskning De greenkeepere, som ikke så nogen effekt af efterårsgødninGreens med krybende hvene eller hundehvene gen på deres greens med krybende hvene, havde gødet jævnligt Forskellene mellem arterne var ikke store. Der var en klar positiv mindst hver 14. dag igennem hele efteråret. Disse greens havde effekt af sen efterårsgødning. Vinterskaderne, inklusiv skaderne heller ikke nogen vinterskader. af sneskimmel, blev lidt mindre og de felter, som fik gødning, Ud fra et miljøhensyn er det ikke tilrådeligt at tilføre meget gødvar bedre om foråret. Alle baner rapporterede, at de kunne se lidt ning efter at væksten er afsluttet i efteråret. Jo senere vi gøder, jo bedre farve om foråret, men de fleste havde også tættere græs- større bliver udvaskningen og der er heller ikke god økonomi i det. tæppe og bedre vækst.

Mange har været bange for, at efterårsgødning med kvælstof 14 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> e f t e R å R s g ø d n i n g

giveR bedRe foRåRsvækst

<< A r t i k e L

alm. rajgræs, kan påvirkes negativt af god ville give flere klipninger, På Messilä Golfbane i Lahti, Finland, var overvintringen tilførsel af kvælstof i efteråret. ringere vinterhærdning og tydeligt dårligere, der hvor der ikke var blevet givet sen flere vinterskader. Meget efterårsgødning. tyder på, at denne frygt Foto: Akv. Nye anbefalinger har været ubegrundet. Det På greens med rødsvingel bør klippehøjviser sig, at græsplanter, som er tilpasset fandt negative effekter i vores projekt, vil den hæves lidt om efteråret, mens greens vores klima, stopper med at vokse når vi anbefale greenkeeperne at forsøge sig med krybende hvene klippes som sædvantemperaturen falder, men de fortsætter frem på egen bane. Husk altid at lægge en ligt helt til væksten standser. med at producere sukker til lagring, hvis dug på græsset, når du gøder, for at få en Græs bør gødes hyppigt med kvælstof de holdes grønne og friske. En jævn tilfør- kontrol at sammenligne med. og andre næringsstoffer i stadig mindre Læg mærke til sel af kvælstof er medvirkende til at holde at dette projekt planterne grønne.

Oddbjørn Tidemann fra Vestfold Golfbane, Norge, peger her Den vigtigste pointe, med tilførsel af drejede sig om på det område, som ikke fik sen efterårsgødning. Greenen sen efterårsgødning, er at øge sukkerpro- gødskning med var blevet gødet to gange om foråret, men effekten var stadig tydelig 15. maj tre uger efter at banen var blevet åbnet. duktionen. Bedre forårsvækst er et resul- kvælstof. Vi antat af, at planterne har lidt mere sukker til befaler, at kvæl-

rådighed efter en lang vinter. Denne ekstra energi giver grønnere og tættere græstæppe og lidt større væksthastighed. Muligvis kan sen efterårsgødskning også give et højere indhold af aminosyrer og andre letopløselige kvælstofreserver, som græsset kan bruge til den tidlige forårsvækst.

Der skal forskes mere, før vi kan komme med konkrete anbefalinger om gødningsmængder og tidspunkt. Men siden vi ikke

stofgødning altid følges op med passende mængder af de andre næringsstoffer. Vi har ikke læst forsøgsrapporter, som viser en positiv effekt af specielt store mængder kalium i efteråret.

Der er antageligt en sammenhæng mellem græssets genetiske tilpasning til vinterklima og effekten af efterårsgødskning.

Vær` derfor opmærksom på, at typiske vintersvage arter, som enårig rapgræs og

portioner gennem efteråret, gerne helt frem til vinteren kommer.

Effekten af efterårsgødning på enårig rapgræs er usikker.

Kilde Impact of mowing height and late autumn fertilization on winter survival and spring performance of golf greens in the Noric countries. Bioforsk Rapport Vol. 6 Nr. 3 2011.

Plakat og posterprint Fra dit eget foto, tegning eller ...

50x70

Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print

70x100

Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print

Topkvalitet !

50x200

Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print

100x220

Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print

E-mail os digitalt materiale i .jpg på print@sportsign.dk og vi returnerer de flotteste print inden 4 dage !

©

S PORTSIGN 185,- 235,- 495,- 695,Mere info: www.sportsign.dk / 6616 0506

ekstra kopi: 145,-

G r e e n k e e p e r e n >> 2

ekstra kopi: 205,-

2 0 1 1 <<

ekstra kopi: 325,-

ekstra kopi: 635,-

Priser er inkl. moms - excl. levering - forudbetaling !

>> 15

ArtikeL

Hvordan en igangsætter får succes!

Af Jacques Borggild

Det er egentlig utrolig enkelt og ganske nemt. Man får sig en god stilling som afdelingsleder i et dæk- og batteri firma, man er ikke helt tilfreds med den måde, som tingene kører på, så man beslutter at starte for sig selv, man håber på at kunne få nogle leverandører og kunder med sig, man lejer et lokale på en god plads i en stor provinsby, og vupti, så kører tingene, økonomien er sund, kunderne står i kø og leverandørerne ligeså, ens tidligere arbejdsgiver tror ikke på sagen, så han lader en være i fred i forvisning om, at man nok stille og roligt går på rumpen, ja tænk sig hvor nemt kan det være, og hvorfor går det kun meget sjældent som beskrevet ovenfor?

Ja, det går kun sjældent sådan fordi tingene er noget mere kompliceret end som så, fordi der hører rigtig meget mere til for at få succes som selvstændig, den rigtige tid, det rigtige sted, økonomisk fornuft og sans og tæft, de rigtige varer og leverandører, den rigtige indstilling til service og kundebetjening, høj troværdighed, og frem for alt, masser af god gammeldags knofedt, evnen til , taler i telefonen med 16 <<

en leverandør, en kunde kommer ind fra gaden og spørger på et sæt alu-fælgetingene og et smil på læben.

Vi har talt med Per Clausen fra firmaet PAC dæk og udstødning i Odense, guldsponsor i DGA og i sandhed en igangsætter af guds nåde, som har fået den succes, som han har arbejdet hårdt for i 20 år og som, på trods af mere end 10 års alvorlig sygdom, har været i stand til at opbygge en sund og god forretning, hvor pulsen slår hårdt og hurtigt, hvor kunderne kommer og går i en lind strøm og hvor begreber som troværdighed, overholdelse af aftaler og tider, god og humørfyldt kundeservice og – betjening er en selvfølge, som man end ikke taler om, sådan er det bare.

telefon med en leverandør, en kunde kommer ind fra gaden og spørger på et sæt alufælge, en taxa ruller ind på værkstedet for at få skiftet vinterdækkene ud med sommerdæk, her sker noget hele tiden, men tingene virker rolige og venlige, selvom tempoet måske er højt.

Vi har været nødt til at afsætte god til til interviewet , fordi vi ved, at vi kommer i arbejdstiden og forretningen skal passes, så vi taler med Per Clausen med en del afbrydelser og vi er der i mere end 3 timer.

Per er ikke den type, som sidder på et fint kontor i jakkesæt, selvom han sikkert sagtens kunne tillade sig det, nej, han har kedeldragten på, han arbejder med, han har hele tiden fingeren på pulsen.

“Ånden” skal være tilstede Man kan ikke undgå at fornemme og mærke det, når man træder ind af døren til de moderne værksteder på Vestre Stationsvej i Odense, man føler sig på en eller anden måde tryg og godt tilpas. Per Clausen har travlt – som altid – men han går roligt rundt, taler med en mekaniker, giver et godt råd eller måske en anvisning, taler i

Hvordan startede det hele Per Clausen?

– Jeg er udlært dieselmekaniker og autoelektriker og arbejdede som afdelingsleder hos Fyns dæk- og batteriservice her i Bolbro i Odense. På et tidspunkt for ca. 20 år siden, ja det er faktisk for helt præcist 20 år siden, for jeg startede d. 1. juli 1991, syntes jeg ikke, at tingene fungérede på den måde ,som jeg gerne ville have det.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> H v o r d a n

en igangsætter får succes!

<< A r t i k e l

Jeg drøftede det med min arbejdsgiver, men vi kunne ikke nå til enighed, så jeg besluttede at starte for mig selv. Jeg havde ikke ret mange penge, men dog nok til at jeg kunne leje mig ind i de lokaler hvor vi er nu. (der er sket mange udvidelser og ombygninger siden den tid. red.) Jeg kendte jo mange af vore daværende kunder godt, og selvom jeg ikke gjorde noget for det, ja så kom mange af dem her, måske af nysgerrighed, men også for at få repareret eller købe nye dæk, udstødninger eller batterier.

– Samtidig var jeg så heldig at få en stor leverandør fra Holland, som var villig til at give mig den kredittid, som man jo som nystartet og uden den store kapital på lommen, helt sikkert har brug for, så tingene flaskede sig og forretningen kørte egentlig ganske godt lige fra starten.Der var på ingen måde noget genialt i det, jeg gjorde, jeg besluttede mig blot for at arbejde med de ting, som jeg havde kendskab til, nemlig dæk, udstødninger og batterier til biler.

Hurtigere

hvene greens Bar Duo Bent

Udfra hvilke principper opbyggede du din forretning?

– Jeg besluttede, at såfremt jeg nogensinde skulle være så heldig at få arbejde nok til at kunne ansætte mekanikere og dækfolk, så skulle de holdninger, som jeg selv havde – og har – til troværdighed, god service, de rigtige priser, god kundebetjening og overholdelse af indgåede aftaler, være de principper, som min forretning skulle køre efter. Det har vi overholdt i de første 20 år og det agter vi fortsat at overholde og som du jo selv ser, så går det ganske godt.

Udvikling Hvordan har udviklingen i PAC været og har i optager nye produkter?

– Ja, det kan måske lyde lidt pralende, men således er det bestemt ikke ment, men vi har faktisk haft konstant stigende omsætning, år for år i alle 20 år. Da jeg startede havde vi jo ikke de store landsdækkende koncerner, som solgte autotilbehør, så jeg besluttede ret hurtigt, at jeg ville importe kvalitets alufælge til de rigtige priser og til alle bil- og dæktyper. Jeg besluttede også, at såfremt jeg kunne magte det økonomisk, så ville jeg, i størst mulig omfang være lagerførende af de ting, som vi tilbød vore kunder og jeg tror selv, at det har været vigtigt for udviklingen af PAC Dæk og Udstødning.

– Vi har løbende tilpasset vore værksteder og lagerhaller til den udvikling, som vi har været inde i og det er jo blevet til en del nye kvadratmeter i de 20 år.

– Samtidig har jeg heldigvis kunne investere i den elektronik og de moderne maskiner, som er nødvendige for at kunne tilbyde høj kvalitet og hurtig levering.

– Vi er i dag 4 mekanikere og 1 dækmand på værkstedet - + mig selv og det er nøjagtig det mandskab, som der er plads til lige nu.

Hvis vi skal være flere, så skal der igen bygges ud.

– Vi har været medlem af sammenslutningen af autoværksteder, som hedder MEKONOMEN i de sidste 12 år, og det var ikke fordi vi manglede arbejde, at vi tilsluttede os denne ring, men udelukkende fordi vi gerne også ville arbejde med nye biler og det er bestemt lykkedes.

Opbevaring af dæk Har i udviklet nye specialer eller fået nye produkter på det seneste?

– Ja, der er faktisk sket meget og der er sket noget hele tiden.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Nr. 1 hos STRI • • • •

Exceptionel sygdomstolerance Forbedret vinterhårdhed Klippehøjde ned til 3 mm Bedste ydelse ved lavere kvælstof tilførsel • Barking & Bengal

Great in Grass www.barenbrug.dk

A r t i k e l >> H v o r d a n

e n ig a n g s æ t t e r f å r s u c c e s !

Vi har udvidet vort salg af vinterdæk med over 30 % på ret kort tid. Vi har udvidet vore lagerkapaciteter således, at vi for det første har alle typer af vinterdæk på lager, men vi tilbyder også vore kunder at opbevare sommerdækkene om vinteren eller vinterdækkene om sommeren. Da rigtig mange af vore kunder i dag har deres vinterdæk på specielle fælge, så opbevarer vi blot dæk og fælge og når kunden bestiller tid til at få skiftet, så foregår det meget hurtigt og uden problemer. Det betyder faktisk rigtig meget for sikkerheden om vinteren, at man kører med vinterdæk, særlig med den megen sne og frost, som vi nu har oplevet de sidste 2 vintre og det koster jo egentlig ikke ekstra dæk, da man jo så sparer på sommerdækkene om vinteren.

Vi har i dag også det allernyeste udstyr med indbygget elektronik til afvejning og sporing af dæk og hjul. Det har været en dyr mundfuld, men det er dejligt, at vi kan tilbyde både vore faste kunder og de kunder, som kommer ind fra gaden absolut højeste kvalitet og bedste service.

Specialdæk – Jeg går udfra, at du hermed spørger om specialdæk til golfbanemaskiner, traktorer, golfbiler osv. Ja, vi er i dag lagerførende i en lang række specialdæk til golfbanemaskiner til de helt rigtige priser og hvis vi ikke har et specielt dæk på lager, så kommer det indenfor 2 dage. Vi er i øvrigt importører for Starko, som er verdens største, og efter min mening bed-

18 <<

<<

ste , producent af små dæk af enhver slags.

Der er rigtig mange penge for golfklubberne at spare her, f.eks sælger vi mange punkterfrie dæk til golfbanemaskiner. Vi ved alle hvor irriterende det er, hvis en maskine punkterer en søndag morgen, når vi klipper greens før en turnering og hvor dyrt det kan blive inden vi er kørende igen. Denne risiko er nu helt elimineret, for disse dæk kan simpelthen ikke punktere. De er godt nok dyrere i indkøb, men forskellen komme mangefold igen, det er simpelthen en rigtig god investering.

El-buggies Flere og flere golfklubber og golfcentre får flere og flere buggies, hvad med batterier til dem, sker der nogen udvikling her?

– Du tænker sikkert her på de meget bedre og lettere Lithium-batterier. Ja, der sker jo en udvikling her hele tiden, men endnu er lithium-batterierne alt for dyre. Vi skal tænke på den kapacitet af strøm, som kræves for at en el-buggy kan køre minimum en hel golfrunde og helst noget mere med bilens egen vægt, måske 2 store golfspillere, et par store golfbags osv. Investeringen i lithium-batterier ville blive meget dyr med de nuværende priser, selvom de allerede er faldet. Tænk på et lithium-batteri til en lille el-golfvogn koster omkring kr. 3000,– Men der er andre ting, som kan gøres.

Langt de fleste golfklubber har desværre ikke de rigtige ladestationer, hvilket betyder, at ladeapparaterne ikke slår fra, når batterierne er fuldt opladede. Der sker så det, at syren koges af

batterierne med det resultat, at batterierne skal udskiftes alt for hurtigt. Vi sælger mange nye batterier, men jeg forstår ikke, at man ikke køber en rigtig ladestation, som kan oplade måske 4 biler af gangen og som slår opladningen automatisk fra de de enkelte biler, når batterierne er fuldt opladede. Golfklubberne kunne spare rigtig mange penge her, og det er der jo behov for i disse økonomisk svære tider.

Har PAC mærket noget til den økonomiske krise, som vore politikere skændes om dagligt?

– Nej overhovedet ikke, vi har masser af arbejde og har haft det hele tiden. Og det helt gode er, at vi har rigeligt at lave hele tiden, også på tider af året eller af måneden, hvor der ikke er så mange penge til rådighed. Det må være den måde, som vi har opbygget vores forretning på, for vi har intet mærket til krisen.

Alvorlig sygdom Per Clausen, jeg kender dig jo privat og ved, at du i ca. 12 år har lidt af Lymfekræft.

Hvordan har du kunnet klare dette store arbejdspres samtidig med at du jo stadig får strålebehandlinger. Jeg ved godt at dette er

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> H v o r d a n

lidt af et tabu-emne for mange mennesker, men tillader mig alligevel at spørge dig, da dit svar måske kunne hjælpe andre.

– Ja, du har ret, der er mange mennesker, som kigger yderst mærkeligt på mig, hvis de får at vide, at jeg lider af denne sygdom. Jeg har ganske rigtigt haft lymfekræft i ca. 12 år nu, men som du jo ser, så er jeg stadig i live og i øvrigt i fuld vigør. Der er flere årsager til dette. For det første har jeg besluttet mig for ikke at ville give op overfor sygdommen, det tror jeg er yderst vigtigt. Jeg har på intet tidspunkt, heller ikke når det så sortest ud troet eller villet acceptere, at dette skulle blive enden for mig. Jeg tror, at livsviljen og det arbejde, som jeg skal og vil passe hver dag er vigtige faktorer. Men det har da været svært i perioder med mange behandlinger, det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg har nok været så heldig, at Kemo-kurene ikke har generet mig synderligt, men strålebehandlingerne på Odense Universitets Hospital er bestemt ikke behagelige. En anden ting er så også, at vore læger bliver dygtigere

en igangsætter får succes!

for hver dag, der går, og jeg må sige, at for nuværende har vi faktisk rigtig godt styr på sygdommen. Jeg er helt sikker på, at jeg nok skal komme igennem dette her og at jeg har mange gode arbejdsår i mig endnu.

(Per Clausen er 49 år gammel, red.)

Hvad med fritiden?

– Ja, godt spørgsmål, det forfærdelige arbejde, det tager jo alt for meget af vores fritid. Jeg har altid godt kunnet lide udfordringer, måske også lidt grænseoverskridende. Det er dog ikke så slemt, som i mine helt unge dage. Jeg har sejlet meget, altså kapsejlads og jeg elskede de dage i BB-10-meteren, hvor der blæste en halv pelikan og vi som de eneste fløj hen over bølgerne med spileren sat.

– Desværre tillader tiden ikke alt det, jeg gerne ville og jeg er jo så heldig at være blevet bidt af en gal golfbold. En god ven og kollega fra min branche ringede en dag til mig og inviterede mig til at komme på golfbanen.

Fyns Stiftstidende havde et arrangement og da der var gratis mad sagde jeg straks ja. Det

<< A r t i k e l

skulle jeg aldrig have gjort, for da den første golfbold blev ramt rigtigt og fløj gennem luften, så var jeg solgt til golfen. Hvilken herlig fornemmelse det var – og stadig er.

– Jeg spiller i dag golf i handicap 11.2 i Odense Eventyr Golf så ofte, som tiden tillader det, men forsøger i hvert fald at spille med, når torsdagsherrerne mødes. Jeg har i flere år ikke spillet med driver, men med et driving iron, da jeg ikke har haft tillid til driveren, men på det seneste er min Gallaway Hawkeye kommet frem og det går rigtig godt med at bruge den. Jeg glæder med på hvert teested, hvor en driver kan bruges.

– Ellers så interesserer jeg mig meget for drag-race og jeg har selv, i mange nattetimer,bygget flere specialbiler op helt fra grunden, men jeg må jo nok erkende, at tiden ikke rigtig er til det for øjeblikket.

Jeg er jo så uheldig, at jeg gennem årene har interesseret mig for fritidsinteresser, som er meget tidkrævende, og fritid er jo ikke lige netop det, som jeg har mest af, jeg har jo også min kone og vores børn, som jeg også meget gerne vil se – bare engang i mellem.

Biologiske løsninger:

Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign.

Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• • • • • • •

Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren og medejer af Benniksgaard Golf Center og Golf Management.

E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 salg@emarker.dk

www.emarker.dk G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 19

ArtikeL

Den oprindelige eng fra 1996/1997.

Foto Rolf Henning Jensen.

Nye beboere på Hornbæk golfbane – en flok får hjælper nu greenkeeperne med at reetablere en eng Af Anne Mette Dahl Jensen, Seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet og Søren Petersen, chefgreenkeeper Hornbæk Golfklub

Gamle linksbaner i Skotland hvor fårene ”klipper” græsset, er noget mange greenkeepere og golfspillere har hørt om. Nu kan det også opleves flere steder på danske golfbaner.

Får på en golfbane kan have forskellige funktioner. På Hornbæk golfbane er de udsat med henblik på reetablering af en fersk eng. Da golfbanen blev anlagt i 1997 var et areal mellem hul 3, 4 og 15 et åbent og

vådt engområde ned mod både Gurre å og en mindre sø. Arealet blev delvist afgræsset af kreaturer. Efter etablering af banen er der ikke blevet gjort noget for at vedligeholde engen og her 12 år efter banens etablering, stod arealet tilvokset med birk, pil, forskelligt ukrudt og lignede en ung skov. I 2010 bestemte Hornbæk Golfklub i samarbejde med Helsingør kommune, at reetablere den ferske eng med den flora og fauna som

hører til denne naturtype. Dette skulle gøres ved hjælp af afgræsning fra får. I foråret 2011 stod fårefolden færdig og 6 får har nu deres hjem der.

Græsning Reetablering af en eng gøres bedst med afgræsning. Skulle engen reetableres ved manuel slåning og bortskaffelse af det afklippede, vil det være meget ressource

Den tilvoksede eng med birk og pil som er ved at blive fældet.

Foto Søren Petersen.

20 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> n y e

krævende og formodentlig vil slåning ikke være nok til at få engvegetationen tilbage.

Derfor har vi i Hornbæk valgt at sætte får ud. Et passende antal græssende dyr kan holde mange af de uønskede plantetyper nede og forhindre frøspredning. For de planter som allerede er etableret, vil mange af dem ved konstant græsning få udpint deres rødders reserver af næring så de svækkes og til sidst dør, hvis græsningen opretholdes over en årrække. Sliddet fra

b e b o e R e på

dyrenes gang rundt på arealet kan ligeledes være med til at ødelægge skud og planters vækst så området ikke springer i krat/skov igen. På andre danske golfbaner har man valgt at have får med henblik på specifik bekæmpelse af ukrudt fx bjørneklo – (tidligere omtalt i Greenkeeperen).

I disse tider arbejdes der inden for golf sporten med at finde miljørigtige løsninger til mange af vores plejeoperationer, og får må siges at være mindre energikræven-

Projektets budget Element

Pris

550 m fårehegn – inkl. moms

15.750 kr

200 tryk imprægnerede pæle Ø 10 cm – inkl. moms

12.300 kr

Kramper og andet hegnsmateriale

1.200 kr

Nedramning af hegnspæle – inkl. moms

9.000 kr

Opsætning af hegn – inkl. moms

13.125 kr

Bortkøring af træ fra arealet – inkl. moms

16.250 kr

2 stk. Færiste

35.500 kr

Fundablokke

208 kr

Isætning af færiste og udgravning til fundament Total

HoRnbæk

golfbane

<< A r t i k e L

de og knap så belastende for CO2 regnskabet. Samtidig med at de hjælper os med at pleje naturen, er de en gevinst for golfspillerne da de er med til at forøge spillernes naturoplevelse.

Etablering af fårefold Som ved andre operationer på en golfbane, er der også her i Hornbæk et fokus på mandetimer og investeringer. Vi har i forbindelse med etableringen af fårefolden både opstillet et budget og fulgt op med et regnskab.

Da får ikke kan fjerne store træer og buske skulle området som det første ryddes for større beplantning. Buske og pilekrat blev fældet, og brændenælder, græs og andre urter slået ned i det sene efterår 2010. Der er brugt ca. 400 mandetimer på rydning af de ca. 2 ha. Desuden blev der tyndet voldsomt ud i de birketræer

3.000 kr 106.333 kr

Tabel 1: Udgifter i forbindelse med etablering af fårefold.

Lüneburger får.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 21

A r t i k e l >> N y e

b e b o e r e på

Hornbæk

som havde indtaget engen. Noget af materialet er fliset og kørt bort. Det har taget ca. 3 dage for 2 mand at trække store træer ud fra arealet med traktorspil samt bortkøre flis, grene og træer. De næste par år vil vi formodentlig uden for vækstsæsonen skulle ind og skære mindre dele af bevoksningen ned indtil fårene får græsset området i bund.

Selve folden blev etableret i vinteren 2010/2011 og foråret 2011. I løbet af vinteren blev hegnspæle sat op – mens der var sne. Pælene er af flækket - tørret egetræ og der er brugt ca. 200 stk. som står med ca. 3 meters mellemrum. Pælene er trykket ned med en minigraver og det tog ca. 2 dage at sætte dem op. Hegnet, ca. 500 meter, blev opsat i det tidlige forår efter at frosten var gået af jorden. Der er tale om et Podahegn – 90 cm høj. Det tog 3 dage at sætte op.

Da fårefolden er etableret hen over en vigtig transportvej på golfbanen, er der i selve indhegningen 2 indgange med færiste. Det er vigtigt at maskiner til vedligehold af golfbanen kan køre på stien der går gennem området da udenomskørsel

golfbane

<<

Foto Søren Petersen.

Hegnspæle – flækkede egestolper sættes op i løbet af vinteren.

vil give komprimeringsskader på nærliggende fairways. Fæ-ristene er lavet efter mål (specifikationer på landbrugsinfo.dk).

Målene er 1,5 meter x 3 meter og bunden er minimum 30 cm dyb. Ristene er sat på fundablokke i hvert hjørne.

Udsætning af får Fårene blev udsat den 14. april 2011. Der er udsat 6 får af typen Lüneburger. Det er en meget gammel race, som man mener, kan dateres helt tilbage til vikingetiden.

Fårene er karakteriseret ved at være rigtig

gode overlevere der kan græsse alle steder; i klitter, på heder og i grusgrave dvs. også steder hvor kvaliteten af føden er ringe.

Denne type får har en stor vom kapacitet, dvs. de spiser rigtig meget og er gode til at græsse ned. Derfor er det en rigtig god race at bruge til naturpleje, som i vores tilfælde her på Hornbæk golfbane, hvor vi har en vegetation med mange forskellige plantetyper som gerne skal holdes nede.

Fårene kendes bl.a. på at både han og hun har horn og desuden er de meget lette (40-50 kg) i modsætning til de typiske

Fårene græsser arealet.

22 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> n y e

kødkvæg får. Lammene som der normalt kun fødes 1 af pr år vokser meget langsomt og slagtes typisk først efter 1 år. Det gør dog at lammene udmærker sig med meget velsmagende kød, hvilket vi glæder os til at efterprøve.

Får skal i en indhegning have tilgang til vand. I vores indhegning forefindes en sø og det er tilstrækkelig. Desuden skal der være skyggesteder og derfor har vi bibeholdt nogle træer. Om vinteren hentes fårene ind, dvs. det har ikke været nødvendigt at etablere læskur. Fårene er udsat af en privat fåreavler fra Kvistgård som har en større flok dyr hun sender rundt og afgræsser på udvalgte områder. Hornbæk Golfklub har lånt 6 får til vores område.

Vi betaler ikke for fårene og det eneste greenkeeperne skal gøre er at tilse dem

b e b o e R e på

dagligt i forhold til at der ikke ligger et dyr og er sygt. Ellers klarer ”fåredamen” alt andet herunder de nødvendige tilsyn.

I det tidlige forår da fårene blev indsat var der behov for tilskudsfoder. Det blev også bekostet af ”fåredamen”. Greenkeeperne på golfbanen skulle bare bringe foderet derned dagligt (ca. 14 dage).

Tilskud fra kommunen I forbindelse med etablering af fårefolden blev der i øvrigt på opfordring fra kommunen søgt om tilskud fra Helsingør kommunes naturpulje. Vi fik 50.000 kr. til materialer herunder; hegn, hegnspæle, hegnsmateriale og færiste samt opsætning af hegnet og etablering af færistene.

Hvis man som golfklub har ønsker om at etablere en fårefold, kan det derfor godt

HoRnbæk

golfbane

<< A r t i k e L

betale sig at undersøge om den lokale kommune har lignende puljer. Ofte er der ikke så mange der søger dem. Vi har gennem hele processen haft en god og givtig dialog med kommunen og har fået mange gode råd og vejledninger omkring afgræsning og naturpleje.

Hvad siger klubbens spillere så?

I klubben har vi siden fårene blev sat i folden fået rigtigt mange positive tilbagemeldinger fra både medlemmer og gæster. Ja alle har taget rigtig godt imod fårene og synes det er et hyggeligt nyt indslag på banen. I den periode hvor fårene var væk for at blive klippet, kom der mange spørgsmål fra golfspillerne om hvor de dog var henne. Fårene er også blevet positivt bemærket da Golfonline var forbi for at anmelde banen.

Golfen belønnes for sit miljøarbejde Det svenske golfforbunds miljøekspert Maria Strandberg er blevet tildelt en international pris for sit miljøarbejde

Prisen uddeles for første gang i London af “The Golf Environment Organization”, som er en international organisation, som arbejder for, at golfen skal udvikle og udnytte dets potentiale fuldt ud og være førende, når det gælder bæredygtig udvikling og socialt ansvar.

Maria Strandberg har i mange år arbejdet med miljøprojekter i det Svenske Golfforbund og i den norske forskningsfond STERF, hvor hun er direktør.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

– Det er meget opmuntrende og inspirerende at STERF får opmærksomhed på denne her måde. Det viser, at resultatet af nordisk golfs investering i forskning og udvikling har høj international standard og at vores viden og erfaring ikke bare er nødvendig for golfen i Norden, men også efterspørges internationalt, siger Maria Strandberg.

Foto: Björn Andersen.

Af Stefan Cardner · dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom

Maria Strandberg belønnes for sit arbejde med golfens miljøspørgsmål.

>> 23

FormAndens

kLUmme

formandens [ klumme ]

Sladder Greenkeepere elsker at sladre. Og jeg tror, at vi elsker at sladre mere end nogen andre

Martin Nilsson.

24 <<

i dette land. Eller noget andet erhverv for den sags skyld. Sladretanter. Ikke noget man skulle forbinde med et så mandsdomineret erhverv som greenkeeping – al ære og respekt for de få kvinder i vores fag der holder os ud. Mænd, der sladrer. Ikke pænt.

Jeg troede, at når jeg blev formand i DGA, ja så skulle jeg sidde som en stor edderkop midt i spindet og al sladder ville komme til mig. Om igen! Det er meget lidt der kommer til mig. Fra tid til anden tilflyder mig dog alligevel lidt information om tingenes tilstand rundt omkring i landet. Både fra Københavnstrup og ovre fra heden af. Og det er ikke søde historier.

Jeg tror, at der er flere grunde til at vi sladrer. Den væsentligste grund til at vi sladrer er, at vi for en meget stor del af året er isoleret fra hinanden. Isolationen gør, at vi ikke umiddelbart har styr på hvad der foregår over på nabobanen. Vi gætter os til det og sladderen hjælper os til at udfylde “the blank spots”. Vi er beskæftiget i et erhverv hvor det er meget nemt, på et overfladisk og ufagligt plan, at sammenligne vores respektive arbejdspladser, nemlig golfbanerne og deres formåen og beskaffenhed. Sidst, men ikke mindst, gælder det specifikt for chefgreenkeeperne, at de næsten hver dag skal stå til regnskab for deres medlemmer. Cheferne er under stort pres og har måske brug for at afstive deres ego’er ved at sladre om naboerne overfor deres medlemmer.

Sladderen kan være god. Den hjælper os til, at sætte os selv ind i et større system og fjerne den første umiddelbare usikkerhed ved at indgå i relationer med andre mennesker.

Den indgår i enhver kultur og det er en af de ubestemmelige ting, der binder os sammen i gruppen. Der kan afkodes meget om en kultur i dens sladder.

Sladderen kan også være ond og skadelig. Og det skal den resterende del af denne klumme handle om. Nu vil jeg sladre. Et mættet marked for golfbaner, en finanskrise og to fimbul-vintre er åbenbart nok til, at det tynde lag civilisationens fernis der hænger på greenkeepere, løber af os.

Sidste år meldte en af vores kollegaer tidligt ud med, at hans greens var slemt skadet af sneskimmel. En åbenhjertig kommunikation som var ment som starten til en faglig dialog blev brugt af andre greenkeepere til at træde ham ned. Vedkommende har lært af erfaringen, at man skal holde sine problemer for sig selv. Jeg har også hørt om en greenkeeper, der hygger sig med at tage billeder af sine kollegaers baner og så derefter hævde sig selv og sine fortræffeligheder på bekostning af dem. Fin kollega. Og jeg har hørt om greenkeepere, der er med til at støbe kuglerne til at få afsat kollegaer i andre klubber – selv langt borte. Hvilket stof er de folk gjort af?

Det er svært at nedbryde den usikkerhedsbarriere, der ligger til grund for den negative sladder, men hvis vi lader den dominere så isolerer vi os endnu mere fra hinanden og bliver dermed svagere. Men vi har nogle redskaber. Markvandringerne i vores regioner hjælper med til at nedbryde vores usikkerhed om hvad de andre bedriver og om vores egen præstation står mål med deres. Dem skal vi alle støtte op om i det omfang arbejdet giver plads til det. Vi har DGA-Ugen, der igen i år løber af stablen i uge 45 og hvor vi satser på at mere end 120 chefer og assistenter mødes til faglig udvikling og socialt samvær.

Og så har vi Allan Brandt’s fotoserier på hjemmesiden fra alle hans besøg rundt omkring i landet. Disse serier består af fotos fra skadede baner med modige greenkeepere, der står ved deres arbejde og godt tør vise det frem selv når modernatur har været tarvelig. De greenkeepere er særdeles prisværdige for de kunne sagtens vælge at gemme sig. I stedet for giver de os andre en mulighed for at komme ud af busken. Og de sender et klart budskab til de usikre greenkeepere, der løber med negativ sladder: Ved at vi er åbne og ærlige om vores vidt forskellige udfordringer kan vi ved loyalt samarbejde opnå succes på vores respektive arbejdspladser.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

ArtikeL

DM for greenkeepere Torsdag den 26. maj blev der afholdt DM for greenkeepere på Odder Golfklubs dejlige bane.

36 spillere som havde kvalificeret sig fra guleærter turneringerne deltog i finalen. De 3 bedste spillere fra hver række kunne kvalificere sig til NM for greenkeepere som i 2012 afholdes i Norge

Stemningsbilleder fra DM for Greenkeepere.

Vinderne blev: A-rækken Ulrich Meyn Rene Andersen Mads Høgh Kristensen

Furesø Golfklub Søhøjlandet Golfklub Juelsminde Golfklub

B-rækken Dennis Jepsen Johnny Bull Andrew Dadge

Morsø Golfklub Vejen Golfklub Furesø Golfklub

C-ækken Anders Steenberg Nicolai Jørgensen Boye Thomsen

Rungsted Golfklub København Golfklub Give Golfklub

Bedste brutto med 74 slag Anders Kjær Hansen

Sct. Knuds Golfklub

Der skal lyde en stor tak til Odder Golfklub for at lægge bane til årets DM, der skal også lyde en stor tak til restauranten for den dejlige mad der blev serveret for os.

Næste år vil DM for greenkeepere blive afholdt på Lillebælt Golfklub onsdag den 30. maj. Herfra vil de 3 vindere fra A, B og C rækken 2010 sammen med dette års vindere fra A, B og C rækken gå videre til NM i Norge 2012.

Gule ærter turneringerne som er kvalifikation til DM for greenkeepere vil 2011 blive afholdt i Jylland Nord Fyn Morsø Golfklub Midtfyn Golfklub 5. oktober 4. oktober (foreløbig dato) Jylland syd Kolding Golfklub 12. oktober

Sjælland og Lolland/Falster Københavns Golfklub 13. oktober

Vindere: Ulrich Meyn, Dennis Jepsen og Anders Steenberg.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 25

ArtikeL

Håndtere konflikter

Ande

n del

Vil forebyggelse altid være bedre end helbredelse?

Af Frank Newberry · Oversat af Søren Nicholson

I første del af denne serie udforskede ledelsesekspert og konferencetaler Frank Newberry, hvordan ubehagelige oplevelser på arbejdspladsen alligevel kan bringe et positivt udbytte.

I første del kiggede jeg på: • Hvordan konfl ikter udvikles og hvordan vi kan tage det i opløbet • Gennemgå de 5 forskellige måder personer håndterer konfl iktsituationer på, og hvilke af disse greenkeepere og groundskeepers foretrækker at bruge.

• Defi nerer de fi re separate faser af konfl ikter på arbejdspladser.

• Fundere over om ikke det er bedst bare at lade konfl ikter udvikle sig med tiden.

26 <<

Konkurrence indstilling eller Vinde/Tabe

Under hvilket du går ind med alt hvad du har for at vinde konflikten, velvidende at du måske taber alt.

Hvordan er det gjort:

Du fremmer kun dine egne synspunkter og giver kun din version af konflikten. Du ved bedst. Du truer den anden person direkte eller udsteder ultimatummer for at sikre enighed (på kort sigt)

Positive aspekter

Du holder ved dine egne meninger.

Negative aspekter

Du lader ikke andre stå ved deres meninger.

Samarbejde indstilling eller Win/Win

Under hvilket du går ind, med alt hvad du har for at få en ”Win-Win” situation, så begge sider får, det de vil have.

Hvordan er det gjort:

Du fremmer den anden persons sag, lige så entusiastisk som din egen sag. Du vil have det bedste udfald. Du fortrækker, at betragte konflikter som et problem der skal løses ved at forstå alle sider af argumenterne.

Positive aspekter

Du holder ved dine egne meninger og lader andre gøre det samme.

Negative aspekter

Andre (specielt konkurrenter) kan drage fordel af dette.

Kompromis indstilling eller: Give for at få

Under hvilket du anderkender, at en ”Win-Win” måske ikke er muligt, så du udviser villighed til forhandling.

Hvordan er det gjort:

Du fremmer ideen om, at forhandling giver det bedste resultat. Du foretrækker, at demonstrere, at den regulære forhandling er en gyldig måde at håndtere forskelligheder på. Hvis du ikke får det du vil have i første omgang, så er der altid en næste gang.

Positive aspekter

Du lader folk forhandle som ligeværdige.

Negative aspekter

Andre (specielt konkurrenter) kan drage fordel af dette.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> H å n d t e R e

konflikteR:

anden

del

<< A r t i k e L

>> ... (hvis) greenkeepere og groundskeepers undgår konflikter, så kan det være meget skadeligt.

Hvis vi ikke retter ryggen, for det, vi ved er rigtigt; hvis vi ikke udfordrer, hvad vi ved er unfair, så er vi ikke kun desillusioneret som individer, men det er vores branche også.

I første del af denne artikelserie, blev det udforsket hvordan konflikter på arbejdspladsen, ofte kan tilbageføres, til når folks forventninger ikke bliver mødt.

For eksempel kan det, måske føre til frustrationer og angst hos personer, når de ikke får, hvad de ønsker – når de ønsker det. Det samme kan ske, hvis de ser, at

andre i teamet ikke trækker deres del af læsset.

Jeg har, på regelmæssig basis over de sidste 20 år, haft mulighed for, at teste hvordan personer ansat i græsbranchen, reagerer når de konfronteres med konflikter på arbejdspladsen. Jeg er taknemlig overfor Kenneth W. Thomas og Ralph H.

Den undgående indstilling eller Bliv væk

Under hvilket du forsøger, at undgå en konflikt ved ikke at være til rådighed eller ved at fornægte at der er en konflikt.

Hvordan er det gjort:

Du fremmer dit synspunkt om, at der ikke er nogen konflikt. Du foretrækker at opbygge eller vedligeholde et harmonisk arbejdsforhold ved aldrig at komme i en konflikt. Eller ved aldrig at indrømme at der er en konflikt (selv hvis der er).

Positive aspekter

Du kan forsinke konflikten, indtil du er klar til at håndterer den.

Negative aspekter

Andre kan miste respekten for denne indstilling, og for dig som person.

Den Føjende indstilling eller Den eftergivende

Under hvilket du søger at undgå konflikter ved at lade den anden side vinde alle konflikter på arbejdet.

Hvordan er det gjort:

Du bevidst eller uforvarende giver andre indtryk af, at du ikke vil yde modstand i nogen konfliktsituation på arbejdspladsen. Harmoni på arbejdspladen er mere vigtig for dig, end at du får din vilje.

Positive aspekter

Du kan opnå harmoni på arbejdspladsen.

Negative aspekter

Andre vil måske tænke, at du ikke rigtig går op i noget.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Kilmann, hvis ideer har hjulpet os med, at forstå hvordan vi kan håndtere konflikter mere effektivt.

De har identificeret fire modeller, eller måder at reagere på, i konflikt situationer.

De fi re modeller er; Konkurrence, Samarbejde, Kompromis, Undgående og Føjende. Se beskrivelse i skema nedenfor.

Armeret med mere end 20 års forskningsresultater, spurgte jeg for nyligt en gruppe på 60 greenkeepere og groundskeepers, om de kunne gætte hvilken af de ovenstående indstillinger, de mente andre personer i branchen mest og mindst foretrak.

Jeg blev nødtil at dobbelt tjekke deres svar, da det viste, at et klart flertal var af den opfattelse at samarbejds-indstillingen var den mest foretrækkende og at den undgående indstilling den mindst valgte indstilling, når det nu viste sig at forholde sig lige modsat i virkeligheden.

Vi kan godt se de logiske indstillinger til konflikter, når vi er sammen med andre kollegaer fra vores branche, men når sandheden skal frem, så fortrækker et flertal at undgå konflikter ude på arbejdspladserne.

Flere flove ansigtsudtryk i rummet. Det værste var, at den føjende indstilling kom ind på anden pladsen, og ikke med en stor margen.

Samarbejde og konkurrence indstillingen får højere points blandt ledere i branchen, men ikke så højt som undgående og den føjende indstilling. Flere flove ansigtsudtryk i rummet. Der vil komme mere om dette emne i tredje del af denne artikelserie.

En del af at opnå bedre resultater er ved bedre at forstå og forberede.

Det er blevet observeret, at konflikter på arbejdspladsen gennemgår fire særskilte faser. De fire faser, med nogle tips til hvad der måske kan hjælpe til at sænke eller helt eliminere konflikten, kan ses på næste side. >> 27

A r t i k e L >> H å n d t e r e

konflIkter:

Hvis forskningen er korrekt, at greenkeepere og groundskeepers undgår konflikter, så kan det være meget skadeligt.

Hvis vi ikke retter ryggen, for det vi ved, er rigtigt; hvis vi ikke udfordrer, hvad vi ved er unfair, så er vi ikke kun desillusioneret som individer, men det er vores branche også.

Men hvis vi derimod kan sige fra, én gang eller to, så vil vi sende et signal til andre om, at vi ikke er svage, som nogle måske ville tro.

Det er dejligt at være venlig og godmodig, som de fleste er det i græs branchen.

Men ikke hvis der er personer, der drager fordel eller direkte udnytter greenkeepere og groundskeepers.

Jeg er overbevist om, at med den rette forberedelse, så vil der snart komme en dag, hvor vi alle kan konfrontere konflikter på arbejdspladsen med selvsikkerhed.

I tredje del af ”Håndtere Konflikter” vil jeg overveje, hvordan vi kan forberede os selv på en konflikt, som vi ikke kan undgå.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til denne eller andre af mine artikler, så er du velkommen til at kontakte mig via email; info@franknewberry.com eller besøge min hjemmeside; www.franknewberry. com

anden

del

<<

Fase 1: Frustration og vrede opbygges på begge sider af konflikten Fase 1 er, når folks forventninger ikke bliver ført ud i livet, hvilket kan føre til øget frustrationer på begge sider. Hvis du er en af personerne i konflikten, så er fase 1 et glimrende tidspunkt til at fange det i opløbet.

Du kan gøre dette ved at være meget opmærksom på modpartens reaktion. Lyt specielt godt efter, når du stiller nye krav til modparten. Er der modvillig accept? Hvis det er tilfældet, så spørg modparten om hvilke problemer, de måtte have med din forespørgsel, og hvad der ville stoppe dem fra at udføre opgaven for dig til tiden. Forsøg at give modparten indtrykket af, at du er på deres side.

Fase 2: Begge parter forsvarer deres egne synspunkter I Fase 2 er linjerne trukket op i konflikten, og parterne definerer kun problemerne ud fra deres egen agenda. For så efter en periode af refleksion, finder de en position, som de vil holde sig til ret vedholdende.

Fase 2 kunne være den sidste chance for at fange konflikten i opløbet. Igen, hvis du er den ene part i konflikten, så skulle du gøre dig ekstra umage for at demonstre, at du er på modpartens side. Vis empati overfor de følelser de måtte udtrykke.

Fase 3: Engagement og forud antagelserne vokser I Fase 3, parternes engagement til deres egen sag er vokset, og synspunkterne vil have været testet hos andre, som de søger at få sympati og opbakning fra.

I fase 3 vil begge sider have tendens til at reducere komplekse personer og situationer til simple stereotyper. Den anden side er kategoriseret som værende ’arrogant’ eller ’ignorant’ eller ’urimelige’. Den anden sides motiver er kun betragtet som værende falske og kun til egen fordel. Ringe eller intet forsøg bliver gjort for at se situationen objektivt.

Konflikter kan ofte blive permanente på dette tidspunkt. Forskning peger på, at englændere hellere vil undgå konflikter på arbejdspladsen permanent, end tage skridt til at løse konflikten. Frygten, for at komme i en konflikt foran deres tilhængere, kan overbevise vedkommende til at forblive i ’tavs’ konflikt med nogle personer for evigt; med frygt for den dag hvor den anden person endeligt konfronterer dem.

I stedet for at leve i frygt, ville det være mere fornuftigt at få en person, der er accepteret af begge parter, til at udføre lidt mægling. Det ville i det mindste give emnet lidt luft og måske kan det give en ny udvikling i konflikten.

Fase 4: Konflikten er blevet taget hånd om og løst Hvis vi når til Fase 4 (mange gør ikke, men fortrækker at forblive i ’stille’ konflikt), så kan vi forvente at skulle deltage i en debat som kan være ovre ganske hurtigt. I den debat vil folk udsende en række konflikt indstillinger som de håber vil virke for dem Den aggressive vil konkurrere og være kraftfuld, med håbet om at få modparten til at være eftergiven. Den føjende vil måske være eftergiven eller stadig prøve at undgå en konfrontation. Mere fornuftige personer vil som udgangspunkt forsøge at være kompromissøgende, men det kan være nødvendig at være eftergivende til tider for at få løst konflikten.

Rådet fra de professionelle er, at benytte sig af alle fem indstillinger når det er hensigtsmæssigt. Ja, det kan være hensigtsmæssigt at undgå konflikter, hvis du er fanget i en situation, som du har behov for at tænke mere over. Det kan endog være passende at være føjende til tider, så du kan reagere på en negativ realitet som for eksempel en recession. Du kan lade modparten få sin vilje på betingelse af, at du får din vilje næste gang.

28 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

5 Kenda ST0--5 8 TL : ,5

F.eks. 18x8

ris:

Stk. Nettop

185,-

0: Kenda K50-10 :

20x10,00 : 23x8,50-12

ris:

Stk. Nettop

450,-

Græs Slick

ST 30 : 19x10,50-8 0 Kenda : 20x10,00-1

ris: Stk. Nettop

500,-

Nettopriser Vi lagerfører kvalitetsdæk til alle klippere og buggy’s til Danmarks absolut bedste priser :

Græs dæk Kenda K500 : 20 x 10,00 -10 : 22 x 10,00 -10 : 23 x 8,50 -12 : 24 x 12,00 -12 : 26 x 12,00 -12 :

Netto kr. 450,Netto kr. 450,Netto kr. 450,Netto kr. 750,Netto kr. 750,-

Græs dæk Kenda ST55: 13 x 5,00 - 6 : Netto kr. 75,15 x 5,00 - 6 : Netto kr. 99,16 x 6,50 - 8 : Netto kr. 140,18 x 8,50 - 8 : Netto kr. 185,20 x 10,00 -12 : Netto kr. 235,-

Andre størrelser ?

Dem har vi også !

Ring til os og få en Nettopriskonto oprettet...

DGA Guldsponsor

Per Clausen : 6591 7020 · info@pac-odense.dk · www.pac-odense.dk/greenkeeper

...og se lige Danmarks bedste pris på batterier !

Semitractions batterier !

GNB ( Exide ) Industrial Power

gy’s

g Til dine Bu Frit valg:/5h

h 6 volt 200A h/5h A 5 5 1 lt 8 vo

pris: Stk. Netto

1175,-

Alle priser er excl. moms og evt. miljøtillæg

Vi betaler blyafgift og fragt ved køb af 6 stk. !

Artikel

T e m a R odvækst

California Greens:

Erfaringer fra Lyngbygaard Golf I USA har man i mange år arbejdet med rene sandbaserede vækstlag uden drængrus i bunden, også kaldet California Greens. Denne artikel er baseret på mine erfaringer med en modificeret udgave af California Greens fra etablering af greens til start på 2. spillesæson.

Af Jacob Arnkvist, chefgreenkeeper Lyngbygaard Golf, Århus

Fakta om gr eens: Greens blev opbygget i en modificerede udgave, med 30 cm vækstlag af rent sand tilsæt 3 % organisk materiale. Normerne foreskriver mindst 40 cm vækstlag, men med danske nedbørsforhold blev dette vurderet unødvendigt. Inden udlægning blev dræn nedlagt i overfladen af råjorden. Evnen til at dræne efter udlægning og pakning var ca.

600 mm i timen. Greens blev tilsået med rødsvingel og alm. hvene og er i dag domineret af rødsvingel. På banen har vi en enkelt green, som er opbygget anderledes nemlig med traditionel greenmix. Greenen har derfor et væsentlig højere indhold af organisk materiale. Jeg bruger den som sammenligningsgrundlag for mine iagttagelser.

Etableringsfasen Denne fase er virkelig kritisk, da rent sand, som får vind og sol, tørrer ekstremt hurtigt ud og det er svært at holde græsfrøet fugtigt nok, så det kan spire optimalt.

Samtidig er greens også meget udsat for at blæse væk, hvis de ikke holdes våde. Det stod os hurtigt klart, at der aldrig måtte tilsås flere greens end vi principielt kunne vande dem konstant, indtil de havde spiret og derved bundet vækstlaget. Min erfaring er, at det kræver mindst 1 mand fuld tid ugens 7 dage til at sikre og starte vanding manuelt op til 6-7 gange i døgnet under sådan et byggeri.

Da der blev vandet kraftigt blev gødningen hurtigt bortvasket fra kimplanternes rødder. Dette problem løste vi ved at udbringe en 100 % organisk gødning samtidig med såning. Denne gødningskilde, frigav hele tiden en lille smule næring. Efter spiring udbragte vi små hyppige mængder 30 <<

af let tilgængeligt gødning. Da der ikke var nogen buffer af næring i vækstlaget var der kontant afregning, hvis vi ikke hele tiden havde alle næringsstoffer med i gødningen i det rette forhold.

Indgroningsfasen, fra første klipning til greens kommer i spil Her adskiller California Greens sig ikke væsentligt fra traditionelt opbyggede greens bortset fra, at man naturligvis skal være mere opmærksom på vand og gødning, da greens ellers hurtigt går i stå.

Etablerede greens Mit indtryk er, at vandbehovet ikke er væsentlig større end på traditionelle greens, men jeg op-

lever, at grænsen mellem at der er tilgængelig vand til græsset og visnegrænsen er meget skarpere end på greenen med traditionel greenmix. Det er også min erfaring, at man ikke kan styre greens ved anvendelse af afspændingsmiddel. Greens tørrer ud fra toppen og ned, hvilket giver mulighed for at stresse den enårige rapgræs, men det er nærmest umuligt at vande greens ensartet op igen uden brug af afspænding.

Gødningsbehovet har indtil nu været fuldstændig som almindelige greens og vi har aldrig oplevet, at gødningen er blevet udvasket i vækstsæsonen. Det vil dog sagtens kunne ske, hvis man eksempelvis

Greens blev tilsået med rødsvingel og alm. hvene og er i dag domineret af rødsvingel. Man skal lede efter planter af enårig rapgræs.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> C a l i f o r n i a G r e e n s : E r f a r i n g e r

vander inden et kraftigt regnvejr. Vi endte med at udbringe 90 kg N pr hektar sidste år, hvilket jo er under gennemsnitlig dansk niveau. Derimod viser jordanalyser, at næsten alle næringsstoffer udvaskes i løbet af vinteren. Hvert forår skal vi derfor starte næsten fra nul, med at opbygge gødningsniveauet igen. Her er det ekstremt vigtigt at vide, hvilket niveau de enkelte næringsstoffer skal ligge på og hvor meget, der skal bringes ud for at nå det ønskede niveau.

Tanker om California Greens En af mine bekymringer med greens var, at vækstlaget ligger direkte oven på råjorden. Ville råjorden med sin mindre porevolumen være i stand til at suge vandet ud af vækstlaget. Vores råjord under greens svinger fra rent sand til rent ler. Jeg har dog aldrig kunne registrere nogen forskel på udtørring i forhold til råjorden de ligger på. Jeg tror, at råjorden under green bliver vandmættet henover vinteren og da drænene ligger oven på råjorden, dræner den så dårligt, at den aldrig tørrer så meget ud, at den vil være i stand til at suge vandet fra greens.

I et vækstlag næsten uden organisk materiale vil indholdet af mikroorganismer være meget begrænset. Jeg har ikke dog ikke kunnet se nogen forskel på greenen med greenmix og de andre greens, hverken med hensyn til græsvækst, forekomst af svampeinfektioner eller forskel i nedbrydning af filt. Vi vander med vand fra store søer og der vil sandsynligvis tilføres en del mikroorganismer herfra.

Vækstlagets tykkelse burde I teorien have betydning selv uden hængende vandspejl. Vi har en green, hvor vækstlaget varierer i tykkelsen fra 30 til ca. 50 cm.

Jeg har ikke kunnet se nogen forskel på græsvæksten hen over denne green.

Konklusion En opbygning med California Greens giver en fantastisk mulighed for at kontrollere græsvæksten ved hjælp af vand og gødning. Hvis man anvender flydende gødning gennem vækstsæsonen, kan man næsten på dato stoppe væksten i efteråret, fordi der ikke frigives næringsstoffer fra vækstlaget. Dette giver mulighed for optimal indvintring.

Så længe vi har kontrol over filtlaget, er vi sikret meget tørre greens i vinterperioden.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

fra

L y n g b y g a a r d G o l f << A r t i k e l

Hvorfor vælge California Greens?

Af Jacob Arnkvist, Chefgreenkeeper, Lyngbygaard Golf, Århus På Lyngbygaard Golf ved Århus er greens opbygget efter California Green modellen.

Men hvorfor overhovedet vælge denne model, når vi i Danmark ikke har tradition for at bruge rene sandbaserede vækstlag uden drængrus i bunden. Artiklens forfatter fortæller her om baggrunden for valget.

Banen på Lyngbygaard Golf er designet af det amerikanske arkitektfirma Von Hagge, Smelek & Baril, som har bygget golfbaner i hele verden, både topbaner med højt anlægsbudget og mere almindelige baner. Ofte kommer de ud for, på grund af store afstande, ikke at kunne stille krav til specifikke vækstlag. Derfor har de opbygget stor erfaring med at få greens til at fungere, både rent byggeteknisk, men også plejemæssigt, ud fra de givne muligheder. Når der bygges golfbaner, vil der altid være en øvre grænse for anlægsudgifterne og deres anbefalinger går derfor altid efter value for money-princippet.

Valget af modificeret California Greens som vækstlag, blev truffet af bygherre og arkitekt ud fra følgende grunde: Lavere byggeomkostninger og fleksibilitet Den største bevæggrund for at vælge California Green modellen var nok lavere byggeomkostninger og fleksibilitet. Lyngbygaards greens er meget kuperede og processen med at skulle udlægge et relativt tyndt lag drængrus på råjorden og derefter udlægge selve vækstlaget oven på, uden at køre i drængruset, er naturligvis dyrere end at kunne køre vækstlaget direkte ud på råjorden. Når man ikke har drængrus, og dermed et hængende vandspejl, stiller det ikke så store krav til nøjagtighed i tykkelsen af vækstlaget, blot det er minimum 30 cm tykt. I processen med finafretning bliver det også lettere at sikre pinplaceringer og overfladedræning fra greens, da man ikke skal hænge sig så meget i den nøjagtige lagtykkelse.

Dræning det vigtige Da man havde et ønske om, at kunne spille golf året rundt på banen, blev dræning af hele golfanlægget ligeledes prioriteret meget højt. Greens skulle derfor altid fremstå veldrænede og relativ tørre. Så her vejede dræning tungere end måske højere vandforbrug i den fremtidige drift.

Prisen ikke afgørende Prisen på selve vækstlaget havde betydning i valget til Lyngbygaard, men var absolut ikke det der vejede tungest i valget og der har aldrig været tale om et kompromis i kvalitet, for at spare penge.

Der var stor skepsis Da jeg tiltrådte stillingen var valget allerede taget, at man stik imod dansk tradition og erfaring, skulle have modificerede California Greens. Jeg måtte blot tage det som en opgave, der skulle løses. Med den erfaring, jeg havde på daværende tidspunkt, ville jeg ikke have anbefalet en modificeret California model. Jeg oplevede da også, at stort set den samlede branche enten havde medlidenhed med mig eller nærmest bare ventede på, at det ikke ville lykkes mig at få greens ud af det. Hvordan det så er gået, kan du læse om i den næste artikel.

Den oprindelige opbygning og pleje af California greens baseret på 0,1-1,0 mm rent sand er beskrevet i: The Sand Putting Green – construction and management.

University of California, publication 21448.

>> 31

A r t i k e L >> c a l I f o r n I a G r e e n s : e r f a r I n G e r

fra

l y n G b y G a a r d G o l f <<

Jeg har ikke dog ikke kunnet se nogen forskel på greenen med GreenMix og de andre greens, hverken med hensyn til græsvækst, forekomst af svampeinfektioner eller forskel i nedbrydning af filt.

Disse greens tåler vinterspil, da de næsten aldrig bliver bløde og svampede.

Omvendt er greens meget mere følsomme end traditionelle greens, når det gælder vand og gødning. Hvis man ikke har ressourcer til at dagligt at tjekke greens for fugtighed kan det enten ende i overforbrug af vand eller pludselig udtørring. Rene sandgreens kræver derfor meget mere tilsyn. Gødningsudbringningen skal times optimalt for at få et tilfredsstillende resultat, da der ikke er nogen buffer af næringsstoffer i vækstlaget.

Efter min nuværende erfaring, afhænger behovet for vand langt mere af, om den aktuelle green ligger i læ/skygge eller i fuld sol/ vind end om den er opbygget efter den ene eller anden model.

Roskilde Golfklub

Udfordringen de kommende år ligger i at kontrollere filten for at bevare den gode dræningsevne.

Min anbefaling vil derfor være, at man kun skal vælge California Greens, hvis man har et ønske om meget høj kontrol af græsvæksten og er sikker på, at man på lang sigt har de nødvendige ressourcer, der kræves for at få et godt resultat. Med andre ord kan jeg kun anbefale denne greenopbygning til baner med højt plejebudget.

Aarhus Aadal Golfklub

Før

Efter

Aarhus Aadal Golfklub

Vedligeholdelse af stisystemet?

Vi reducerer dine omkostninger væsentligt!

En overfladebelægning har en lang levetid og vil fra dag ét reducere udgifterne til vedligeholdelse betydeligt.

Ring til os. Vi kommer gerne og besigtiger arealerne, yder rådgivning og giver et helt uforpligtende tilbud.

Belægningen er miljøvenlig og udføres i udvalgte farvenuancer, således den passer ind i naturen og fremmer helhedsindtrykket af omgivelserne.

■ Stier ■ Pladser

Vi udfører belægningen på: ■ Køreveje ■ P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

32 <<

KVALITET – OG TID TIL OMHU

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> k o R t n y t << A r t i k e L

Slut med Skod-baner – Lommeaskebæger kan være et pædagogisk redskab til at fjerne cigaretskod Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union og Bjarke Lembrecht Frandsen, Hold Danmark Rent

Organisationen “Hold Danmark Rent” ved fra de seneste års kortlægning, at cigaretskod antalsmæssigt er langt den største fraktion af det affald, som bliver smidt i det offentlige rum.

I Danmark bliver der smidt 3.3 milliarder cigaretskod om året. Det svarer til ca. 9 millioner cigaretskod om dagen. En del af disse cigaretskod bliver desværre også smidt på golfklubbernes arealer.

En forespørgsel foretaget af DGU og Hold Danmark Rent blandt greenkeepere viste, at netop cigaretskodder er en type affald, som ofte findes på en golfbane (se nedenstående graf), især tæt på klubhuset og ved teestederne.

Hvor ofte smides cigaretskodder?

25 20

ved en golfrunde, og det tager op til fem år før et cigaretskod er helt nedbrudt.

Det er desuden et kendt fænomen, at affald tiltrækker affald, mens arealer med et meget højt renholdelsesniveau betyder, at de folk ikke har den samme tendens til at smide affald netop der.

Køb lommeaskebægre Københavns Kommune har beregnet, at det koster gennemsnitligt 2 kr. at fjerne et cigaretskod. Det giver derfor god mening at tilbyde rygerne mulighed for at komme af med skoddet via et såkaldt “lommeaskebæger”. Erfaringer viser nemlig at ændret adfærd, i forhold til at smide cigaretskod, har en afsmittende positiv effekt, så rygerne også undlader at smide andet småt affald.

De små lommeaskebæger kan købes ved at kontakte “Hold Danmark Rent” på www.holddanmarkrent.dk/ products/varer

15 10 5 0 Dagligt

Ofte

En gang imellem

Sjældent

Aldrig

5 år før skoddet er væk Det er vigtigt, at klubbernes arealer er renholdte og indbydende, således at de aktive brugere får en god oplevelse, når de spiller på banen eller slapper af ved klubhuset.

Smidte cigaretskod skæmmer øjet og mindsker glæden

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

For yderligere oplysning: Kontakt Torben Kastrup Petersen, DGU på tkp@dgu.org eller på tlf. 40 40 91 02 eller Bjarke Lembrecht Frandsen, Hold Danmark Rent på blf@holddanmarkrent.dk

>> 33

P r e s s e m e d d e l e l s e >>

<<

De nye Jacobsen LF 550/570 fairway klippere Jacobsen, Textron Inc., én af de førende producenter af maskiner til vedligeholdelse af golfbaner i verden, introducerede to nye fairway klippere på ”the Golf Industry Show” (GIS) i Orlando, FL i februar måned. De nye lette fairway klippere model LF550 og LF570 er i produktion og i handelen nu.

Som afløser for de populære modeller LF-3400 og LF-3800, har de nye lette fairway klippere bibeholdt mange af deres forgængeres bedste egenskaber, selvfølgelig med yderligere videreudvikling, der forbedrer funktionalitet og reducerer behovet for vedligeholdelse.

Visuelt, er den mest iøjnefaldende forskel, den redesignede motorhjelm, som følger designet fra Jacobsen Eclipse 322 greens klipperen som blev lanceret på

Den nye Jacobsen LF 550/570 serie erstatter de populære LF 3400 og LF 3800 med forbedringer der optimerer funktionalitet og reducerer vedligeholdelse til et minimum.

34 <<

GIS sidste år. Imidlertid, er det “under hjelmen” LF550/570 er blevet væsentligt forbedret med nye elektronik komponenter, der også er blevet afprøvet og testet på model Eclipse.

En meget jævn kørsel opnås ved hjælp af ‘drive-by-wire’ betjening af den elektronisk styrede kørepedal, dette er en egenskab som greenkeeperne vil opleve som en stor forbedring ved LF550/570. Dette hjælper b.la. til at forhindre hjulslip og det nu lavere pedaltryk vil forbedre kørekomforten for føreren.

Det parallelle serie transmissionssystem, er nu erstattet med et kryds-parallelt system, der leverer eminent trækkraft på skråninger. I tilfælde af tab af trækkraft på et af forhjulene, bliver ”den tabte effekt” fra dette hjul, automatisk delt og overført til begge baghjul for at sikre, at 3 hjul altid fungerer hele tiden. Dette er en unik detalje på maskiner til græspleje.

Der er blevet udviklet et nyt bremsesystem med integrerede ”våde” bremser i hjulmotorerne. Disse bremser er vedligeholdelsesfri og kræver ingen justering af forbindelser eller kabler. En vippekontakt på styrearmen aktiverer bremserne, når motoren kører. Bremserne aktiveres automatisk, når motoren er slukket. Sidst, men ikke mindst, skal vi nævne det elektroniske ”hill hold” system som automatisk aktiverer bremserne når kørepedalen slippes til neutral. Bremserne udløses igen automatisk, når Kørepedalen trædes ned.

Dette er igen teknologi som er overført fra Jacobsen Eclipse greens klipperen.

Som tidligere nævnt, findes de store ændringer “under hjelmen” og er derfor ikke synlige ændringer. Stålrør har erstattet mange af de fleksible hydraulik slanger, og standard rørlængder gældende for alle 5 klippeled, resulterende i færre reservedele. Ventilen for forreste klippeled er flyttet væk til en mere beskyttet placering end tidligere. Hastighedsreguleringen for baglap funktionen af knivene og fartreguleringsventilen er nu lettere tilgængelig.

Der findes nu kun en 1 proximity kontakt på hele maskinen. Alle disse forbedringer reducerer vedligeholdelsestid og udgifter hertil.

Det indbyggede kontrolpanel på toppen af den hydrauliske olietank er blever erstattet af et armlæn med kontrolmodul i “Eclipse” design, som følger sædets beG r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

pressemeddeLeLse

vægelser nå dette justeres. Kontrolpanelet er som standard monteret med cruisekontrol, er ergonomisk placeret for bedre førerkomfort og et LCD display sørger for real-time information med timetal og temperatur. Hvis der opstår problemer, vil LCD displayet give let forståelige tekstbeskeder sammen med en advarselsalarm for at gøre føreren opmærksom på fejlen.

Til brug for driftslederen og teknikeren findes der et pinkode-beskyttet vedligeholdelses mode som giver adgang til adskillige funktioner, der kan indstilles. Maximum klippe- og kørehastigheder kan indstilles, cruise kontrol kan slås til og fra, herudover er der en status skærm, der tjekker funktionaliteten af alle elektriske kontakter.

De legendariske XP klippeled er bevaret fra de tidligere modeller med 12,7cm

diameter klippeled med 7-blads knive og en 17,8cm diameter enhed tilpasset med enten 9- eller 11-blads knive. En Kubota 35,5 HK V1505E dieselmotor er standard. Som tillæg er der mulighed for at vælge en 44,2 HK turboladet motor.

Grundet introduktionen af elektronisk styret hydrauliksystem, er det nu muligt at opnå en mere præcis kontrol af klippefrekvensen (FOC). Med en kontrollerbar klippehastighed med stigninger på 0,32 km/t kan FOC også blive kontrolleret nøjagtigt; for eksempel, med 12,7cm diameter, 7-blads knive, rækker FOC fra 11,30mm ved 9,66 km/t til 15,06mm ved 12,87 km/t.

Med 17,8cm diameter 11-blads knive, aftager FOC til 9,95mm ved 9,66 km/t stigende til 13,26mm ved max. klippehastighed på 12,87 km/t.

En yderligere egenskab, for at sikre en konstant og ensartet klipning, forekommer når føreren benytter PTO kontakten for at starte knivene, derved tager klipperen den indstillede klippehastighed i brug, for derved at fastholde den indstillede korrekte FOC på fairways. Afslutningsvis, findes der en oversigt med tilbehør, som inkluderer vertikalskæringsenheder, groomers, bagrullebørster, kabine m.m.

For yderligere information: Tømmerupvej 13-15 DK-2770 Kastrup Salgsdirektør Benny Svenningsen Tlf.: 32 46 54 51 · Mobil: 21 22 45 89

Græsfolk mødes på tværs i ETS Foreningen European Turfgrass Society (ETS) arbejder på tværs af alle europæiske lande. Alle kan være medlemmer som enkeltperson eller firma. Senest blev der afholdt ’field days’ 11. og 12. april i Gent, Belgien Af Asbjørn Nyholt, hortonom Ca. 120 plæneinteresserede fra alle europæiske lande var samlet i Belgien i april. To dage proppet med foredrag, demonstrationer, faglige ekskursioner, pleje af netværk krydret med fine kulturelle oplevelser.

Til næste år vil mødet i ETS blive holdt i Norge i juni måned. Det kunne være fint, hvis vi var en hel gruppe fra Danmark som drog af sted. Du kan læse mere og gerne melde dig ind i European Turfgrass Society på www. turfgrasssociety.eu. Der er god inspiration at hente også fra de centraleuropæiske lande.

Der var kun få deltagere fra de nordiske lande med denne gang, her Bjarne Frølund, Hunsballe (midt i billedet) og Trygve Aamlid, Bioforsk Norge (forrest). De ser interesseret til sammen med repræsentanter fra Grækenland og Holland.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 35

Artikel

Limfjordens ukendte perle Smukt beliggende Hvalpsund Golf Klub har gjort alle skeptiske forudsigelser til skamme på kun to år Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk

Økonomien kradser i de fleste danske golfklubber, primært fordi de savner greenfeegæster, men det findes skam enkelte undtagelser, og til disse hører pudsigt nok én af de mest afsides og, udenfor Nordjylland, mindst kendte klubber, Hvalpsund Golf Club. Den officielle indvielse af banen og klubhuset fandt sted for mindre end to år siden, helt nøjagtigt den 16. maj 2009, men allerede for regnskabsåret 2010 blev slutresultatet tæt på nul på bundlinien – nemlig et underskud på beskedne 751 kroner. Dét har næppe mange andre danske golfklubber har præsteret – om nogen overhovedet.

Der er intet mindre end en solstrålehistorie, at Hvalpsund Golf Club på rekordtid har udviklet sig til et tilløbsstykke, for

36 <<

etableringen af banen lignede mest af alt et økonomisk vovestykke i det tyndtbefolkede Vesthimmerland med en i forvejen tæt koncentration af golfklubber som Løgstør, Himmerland, Års, Hjarbæk Fjord og Harrevig. Dertil kom Hvalpsunds beskedne størrelse, ca. 1200 indbyggere, og kun tre større byer i nærheden, Farsø, Ålestrup og Nørager. Dét betød, at klubben ikke kunne forvente ret mange lokale medlemmer.

Mange gengangere De ufavorable, geografiske betingelser til trods er det gået over al forventning. Dels fordi medlemstallet hurtigere end ventet er nået op på

350 af et kalkuleret maksimum på 400, men først og fremmest fordi fleste greeenfeegæster vender tilbage gang på gang, når først de har opdaget Hvalpsunds-banens fascinerende beliggenhed ud til Limfjorden. Lovns Bredning og Lovns Sø hedder de to lokaliteter i Limfjorden, som man både fra de fleste huller på en sydvendt bakkeskråning og fra det højtbeliggende klubhus har udsigt til.

Alene i 2010 passerede antallet af greenfeespillere i Hvalpsund 6.000 – kun mægtige Himmerland Golf & Country Club

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> l i M fj o R d e n s

ukendte peRle

<< A r t i k e L

Hvalpsund Golf Club: • Indskud: 5.000 kr.

• Seniorkontingent (over 25 år): • 5.200 kr. med indskud.

• 6.400 kr. uden indskud • Prøvemedlemskab, 3 mdr.: 1.500 kr. pr. person 2.500 kr. pr. par.

• Træningsbolde: 20 kr. pr. spand.

[ Nordjylland ]

Skive

Randers

Banen: • 18 huller, par 71 • Herretee: 5.515 m • Dametee: 4.650 m Greenfeetakster: Weekend: 400 kr.

Hverdage: 300 kr.

Greenfeeaftaler, spil for halv pris, med alle nordjyske klubber plus Skive, Harre Vig og Viborg. Greenfeerabatter tilbydes større og mindre grupper.

9 hullers play & play, par 32 • Greenfee: 150 kr.

• Juniorer (under 15 år): 75 kr.

havde flere – og i 2011 lyder forventningerne i Hjalpsund såmænd på 8.000! Imponerende tal, når mange danskere formentlig ikke aner, hvor de finder Hvalpsund på landkortet! Dét gør man stort set midt imellem Løgstør og Viborg – på Lovns Halvø mellem Risgårde Bredning og Lovns Bredning ca. 15 km vest for Ålestrup.

Inden golfbanen så dagens lys, var Hvalpsund mest kendt for et par store sommerhusområder, for Hvalpsund Familie Camping og for sin færgeforbindelse til Sundsøre i Salling – en genvej for trafi kanter til eller fra Nykøbing Mors og Thisted. Færgeoverfarten tager i øvrigt kun 10 minutter – og benyttes nu også af mange golfspillere fra netop Nykøbing Mors og Thy, som også har ladet sig fascinere af Hvalpsund-banens storslåede panoramaudsigter over Limfjorden.

Taktik og teknik Ganske vist skyldtes 4000 af de 6000 greenfeegæster i 2010, at samtlige 26 nordjyske golfklubber samarbejder om en fælles greenfeeordning, der betyder, at man spiller for halv greenfee hos hinanden, men ingen af de andre 25 klubber G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Overnatning: Bl.a. Hvalpsund Færgekro, Sportsakademiet i Farsø og Løgstør Parkhotel tilbyder overnatning med greenfee.

Kontakt: Tlf.: 96 98 50 00 · hvalpsundgolfclub.dk

har, såvidt vides, lukreret på dette samarbejde i bare nogenlunde samme størrelsesorden som Hvalpsund. Særskilt har Hvalpsund også indgået halv greenfee-ordning med Skive, Harre Vig og Viborg og fra den kommende sæson desuden tilsluttet sig endnu et samarbejde, Limfjordsgolf, hvor 14 klubber langs Limfjorden indbyrdes tilbyder fem greenfeerunder for 1000 kroner – dog maksimalt to runder på samme bane. Der er næppe tvivl om, at Hvalpsund – bogstaveligt talt – bliver dobbelt-attraktiv i denne greenfeepakke.

Udover panoramaudsigterne charmerer banen med sin store variation af huller – med krav både taktisk sans og teknisk kunnen. På scorekortet ser banen ikke frygtindgydende ud rent længdemæssigt med par 71, 5515 meter fra gul og 4650 meter fra rød, men de tørre tal skal ikke forlede én til at tro, at der venter en let

sag på sydskråningen foran Lovns Sø. Allerede på 1. hul, par 5, får man sig således en spillemæssig forskrækkelse i form af et kort, men meget smalt par 5-hul gennem en allé af høje grantræer, inden hullet slutter med en halvskjult green, skåret ind i skoven i venstre side og beliggende på et højere plateau end fairway. Det er ikke ligefrem et starthul, der appellerer til at hive driveren frem til rundens første slag.

Et skævert fra teestedet kan simpelthen betyde en katastrofestart. Derfor bør man spille hullet forsigtig og være tilfreds med en (netto)par.

De tre næste huller spilles i samme vindbeskyttede skovområde med smalle fairways og store præcisionskrav, inden banen skifter til helt anderledes udfordringer, med vinden som modstander, på de følgende 11 huller, der alle ligger i bølgende, åbent terræn med brede fairways. >> 37

A r t i k e L >> l I M fJ o r d e n s

ukendte perle

Den friske blæst Stort set løber de 11 åbne huller i alle retninger, og dét betyder, at man hele tiden skal være opmærksom på vindens retning og styrke. Blæsten går frisk over Limfjordens vande – som det hedder i en populær, gammel sang – og derfor kræves fuld koncentration på blæsten fra 5. til og med 15. hul. Et forkert udført slag blæser som regel bolden ud i roughen med tab af slag til følge – eller straffeslag, fordi man ikke finder bolden igen.

Selv et kort par 3-hul, 7. på 100 meter fra rød og 119 meter fra gul tee, kan være rigtigt ondskabsfuldt. Hullet går direkte mod syd, og hvis vinden blæser fra vest/ højre, føres bolden oftest ud i søen til venstre for green. Og for langt skal man heller ikke slå, fordi greenen stort ligger på bredden af Lovns Sø. Et både syns- og spillemæssigt mesterværk af et par 3-hul, som banearkitekten Michael Traasdahl Møller her har udtænkt.

Fremhæves skal også et andet par 7-hul, 11. på 140 for damer og 171 meter for herrer. Spilleretningen direkte mod vest og en større sø foran green gør i modvind hullet til lidt af et monster, hvor søen sluger bolde i massevis.

De tre afslutningshuller – par 5, par 3 og par 5 – ligger i samme skovområde som de første fire huller, og dét betyder igen præcision fremfor længde. Specielt på det smalle 18. hul kan scoren, bogstaveligt talt, gå helt i skoven, hvis enten drivet eller andetslaget ikke rammer fairway.

Mad på bestilling Generelt man man sige, at der er tale om 18 krævende huller, hvor man ikke har mange muligheder for at slække på koncentrationen og bare nyde de smukke omgivelser. Dét kan man til gengæld i fulde drag efter runden – på klubhusterrassen, hvor udsigten over hullerne foran Lovns Sø simpelthen er en fryd for øjet. Desværre tillader klubbens økonomi endnu ikke lønnet bemanding i klubhuset på hverdage – kun af frivillige medlemmer i weekenderne. Alligevel kan større grupper tilbydes fast fortæring – fra lokale, kendte madsteder, som klubben forudbestiller traktementet hos, en ordning, som specielt mange nordjyske dame- og herresektioner benytter sig af.

Disse klubber i klubben udgør faktisk en 38 <<

<<

Hvalpsund Golf Club:

Erhvervslivet er medspiller Lokale virksomheder står bag Hvalpsund Golf ApS, der lejer det overskudsgivende anlæg ud til golfklubben Stor økonomisk opbakning fra det lokale erhvervsliv ligger til grund for, at Hvalpsund Golf Club lever i bedste velgående, selvom baneanlægget til 30 millioner kr. i stor udstrækning blev færdigetableret i det økonomiske kriseår 2008.

Ideen til en golfbane blev fostret i helt tilbage efteråret 2003 på et møde i Hvalpsund om Farsø Kommunes udvikling. Efterfølgende nedsattes en arbejdsgruppe, der fandt et velegnet areal ved den tidligere landbrugsejendom Holegården ved indfaldsvejen (187) til Hvalpsund fra Farsø og kontaktede golfbanearkitekten Michael Traasdahl Møller, som kunne præsentere de første skitser til golfbanen i foråret 2004. Han foreslog bl.a. en buet gangbro fra 18 hullers-bane og klubhuset over indfaldsvejen til 9 hullers-banen, et forslag, der vandt gehør, så golfbanebroen i dag fungerer som en iøjnefaldende indkørselsportal til Hvalpsund by.

Lokale erhvervsvirksomheder puttede i første omgang 125.000 kr. i et driftsselskab, Hvalpsund Golf ApS, som stod for etablering af både bane og klubhus, og som i dag lejer anlægget ud til Hvalpsund Golf Club. Aktiekapitalen blev siden udvidet til fem millioner kr., igen takket være det lokale erhvervsliv, men netop i år er det også blevet muligt for klubmedlemmer af tegne aktier til 10.000 kr. pr. stk.

Dét har 20 enkeltpersoner allerede gjort.

Anlægsarbejdet kunne først starte i foråret 2007, fordi projektet blev mødt med den del indsigelser, ligesom der skulle tages hensyn til og søges dispensationer fra søbeskyttelses-, skovbygge- og fredningslinier. Dertil kom, at golfbanen skulle anlægges ovenpå en tidligere vikingeboplads, som først måtte frigraves og registreres, inden den kunne dækkes til igen.

Det 400 kvadratmeter store klubhus i to etager blev opført for kun fem millioner kroner, fordi håndværkerne i kriseåret 2008 var arbejdssultne og derfor forhandlingsvenlige. I leje af bane og klubhus betaler klubben årligt en million kroner, og det er nok til at give et mindre overskud i driftselskabet.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> L i m fj o r d e n s

stor del af greenfeegæsterne. På hverdage er der altså høflig selvbetjening – både fra drikkeautomater og med hensyn til betaling af greenfee. Ønsker man smørrebrød efter runden, bestiller man det blot i klubhuset på forhånd.

Pay & play-bane Men Hvalpund Golf Club er faktisk mere end en dejlig 18 hullers bane og et dejligt klubhus. Anlægget rummer nemlig også en 9 hullers pay & play-bane, som faktisk er kåret som den bedste i Region Nord.

Her er vel at mærke ikke tale om en par 3-bane, men derimod om en slags miniudgave af en »rigtig« 9 hullers-bane med ét par 5-hul, tre par 4-huller og fem par

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

3-huller. 1523 meter måler de ni huller fra dametee, 1811 meter fra herretee. Omkring 1000 pay & play-spillere frekventer årligt 9 hullers-banen, men tallet bliver helt sikkert højere, når der en dag bliver råd til at bemande banen med en person, der kan rådgive og servicere interesserede, som dukker uanmeldte op.

Det skal understreges, at 9 hullers-banen

ukendte perle

<< A r t i k e l

også er åben for DGU-spillere, og at den holdes i samme fine stand som 18 hullersbanen – i højsæsonen af kun fire medarbejdere, heraf mand og kone, Kristian og Malene Nielsen – med førstnævnte som bossen. Pay & play-hullerne fungerer også som en perfekt indslusningsbane for nye klubmedlemmer.

Det er også værd at nævne, at Hvalpsund Golf Club på sin hjemmeside har investeret i en 3D-visualisering af 18 hullers-banen – en indbydende appetitvækker til at besøge den afsides liggende nordjyske klub, som på mindre end to år har gjort alle skeptiske forudsigelser om fremtiden grundigt til skamme. Limfjordens perle af en golfbane betager simpelthen alle, der finder den.

>> 39

Artikel

T e m a R odvækst

Plantetilgængeligt vand afhænger af finsand og humus Af Bente Mortensen, hortonom, Moe & Brødsgaard

Det er først og fremmest indholdet af humus og finsand der bi-

Plantetilgængelig vand i greens med 2,4 % humus

drager til mængden af plantetilgængeligt vand i sandede jordtyper og vækstlag.

Kender man til teksturen på sin jord er det muligt at udregne hvor meget vand, der er tilgængeligt for græsset og hvornår der er behov for vanding.

Videncenter for Landbrug har udarbejdet et regneark, hvor man kan beregne, hvor meget vand, der er tilgængeligt i sandjord ved markkapacitet. Det har stor betydning for planternes vandforsyning og for styring af vandingen.

13 mm plantetilgængeligt vand

0-12 cm vækstlag (2,4 % humus)

13-25 cm vækstlag (2,4 % humus)

15 mm plantetilgængeligt vand

Plantetilgængeligt vand i greens En USGA-opbygget green kan indeholde fra 0 til 25 % finsand.

Der er ingen krav til indhold af organisk stof, men det ligger typisk på mellem 1,5-3,0 % i de vækstlag, som anvendes til opbygning af golfgreens i Danmark.

Indholdet af organisk stof i greens, vandingsstrategi og tilførsel af topdressing kan ændre teksturen og have stor indflydelse på vandindholdet i vækstlaget. Det er godt med organisk stof i vækstlaget, da det er med til at holde på vand og næring, men hvis det kommer op over er over 3,5 -5 % kan det have negativ indflydelse på plantevæksten.

Effektiv roddybde 12 eller 25 cm

Figur 1: Plantetilgængeligt vand i greens med ensartet tekstur.

Ensartet vækstlag Med 2,4 % humus og 22 % finsand vil den plantetilgængelige vandmængde være 28 mm, hvis hele rodzonen blev udnyttet ifølge regneark fra Videncenter for Landbrug.

Ofte findes græssets rødder kun i den øverste halvdel af vækstmediet og udnytter derfor kun det plantetilgængelige vand i halvdelen af vækstlagets dybde. Med en effektiv roddybde på 12 cm vil den plantetilgængelige vandmængde være 13 mm.

Effektiv roddybde Den tilgængelige vandmængde afhænger både af vækstlagets sammensætning og af planternes effektive roddybde dvs. til hvilken dybde planterne effektivt kan udnytte vandet.

Nedenfor er 2 eksempler på mængden af plantetilgængeligt vand i greens, som er opbygget efter USGA´s anbefalinger. I det ene eksempel er der en ensartet tekstur i hele rodzonen og i det andet eksempel er der mere organisk materiale i de øverste 12 cm.

Vækstlag I Holland har man haft tradition for at måle indholdet af orga-

Tabel 1: Eksempel på vækstlagets sammensætning i en USGA-opbygget green.

Tekstur 0-25 cm

Humus (organisk stof)

Ler ‹ 0,002 mm

Silt 0,002 – 0,02 mm

Finsand 0,02 – 0,2 mm

Groft sand 0,2 – 2,0 mm

2,4 %

1,5 %

1,5 %

22 %

73 %

Tabel 2: USGA-opbygget green. Eksempel 2.

Humus

Ler

Silt

Finsand

Grovsand

Tekstur 1-12 cm's dybde

6,0 %

1,5 %

1,5 %

22 %

69 %

Tekstur 12-25 cm's dybde

2,4 %

1,5 %

1,5 %

22 %

73 %

40 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> P l a n t e t i l g æ n g e l i g t

nisk stof i forskellige dybder på greens og ikke overraskende er indholdet ofte højere i den del af øverste del sammenlignet med resten af vækstlaget. Tabel 2 er et eksempel på plantetilgængeligt vand i en USGA-opbygget green, som har 6 % humus i de øverste 12 cm og 2,4 % humus i det resterende vækstlag.

Af figur 2 ses, at der er i alt 22 mm vand til rådighed for græssets rødder, hvis der kun er rødder i de øverste 12 cm af vækstlaget, hvor mængden af organisk stof er størst. Hvis den effektive rod-

Plantetilgængelig vand i greens med 6,0 og 2,4 % humus

22 mm plantetilgængeligt vand

0-12 cm vækstlag (6 % humus)

vand afhænger af finsand og humus

<< A r t i k e l

dybde er 25 cm, vil der være i alt 37 mm vand til rådighed for græsset, men i praksis er dette svært på grund af lagdelingen.

Opsamling Det er muligt at optimere sin vandingsstrategi, hvis man kender til teksturen på sit vækstlag eller i sin jord.

Indholdet af organisk stof og finsand har indflydelse på mængden af plantetilgængeligt vand i sandede jorde og vækstlag.

Indholdet af groft sand (0,2-2,00 mm) har ingen indflydelse på mængden af plantetilgængeligt vand i greens.

Der er betydelig større mængder vand i vækstlag, hvor der er meget organisk stof sammenlignet med et moderat indhold, hvilket der bør tages højde for bl.a. ved vanding af greens.

Den effektive roddybde er afgørende for en god udnyttelse af vandet i vækstlaget, giver en god buffer og mindsker spild af vand og næringsstoffer.

Referencer Plantetilgængeligt vand på jordbundstyperne JB 1 og JB 3, Sørens Kolind Hvid, Videncenter for Landbrug, www.landbrugsinfo.dk

13-25 cm vækstlag (2,4 % humus)

15 mm plantetilgængeligt vand

Bæredygtig golfbanedrift – faglig tur til Holland den 3.-5. juni 2010, Bente Mortensen, Greenkeeperen nr. 3, 2010 s. 22-25, www.turfgrass.dk

Effektiv roddybde 12 eller 25 cm

Figur 2: Plantetilgængeligt vand i greens med forskel i humusindhold.

Regneark til beregning af rodzonekapaciteten findes på www. landbrugsinfo.dk Den plantetilgængelige vandmængde kan beregnes ud fra tekstursammensætningen for et jordlag på 25 cm med følgende formel: Plantetilgængelig vandmængde: (1,79 x % Humus + 0,07 x % Ler + 0,29 x % Silt + 0,18 x % Finsand + 2,56) x 2,5 Regnearket er først og fremmest beregnet til at fastlægge rodzonekapaciteten på sandede jorde.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægsgartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.

Kontakt skolen og hør om dine uddannelsesmuligheder - allerede i dag!

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

Tak til alle udstillere og besøgende til vores grønne fagmesse 2011.

Vi ses i 2012.

>> 41

Artikel

Golf-eldorado på Algarve-kysten Af Jacques Borggild

Vi er i slutningen af marts måned i Danmark, det blæser, det regner og det er koldt, det synes som om den kommende golfsæson, som vi alle har glædet os til, er langt borte. Men der er lys forude, vi er en gruppe af fynboer (og en enkelt jyde), som har besluttet at rejse sydpå for at forberede os til golfsæsonen i Danmark på bedste måde. Det er i år iøvrigt vist 12. gang, at vi tager af sted, og vore erfaringer har vist os, at Algarve-kysten i Portugal er det ideelle sted for en flok golf-sultne danskere, som i flere måneder har kigget på masser af sne og frost. Gode flyforbindelser, fine hoteller, masser af sol og temperaturer på 22-25 grader (i skyggen), generel god service fra venlige portugisere, fornuftige priser på mad og drikkevarer, og frem for alt, fantastisk gode og velplejede golfbaner.

Formålet med den­ne artikel er at give et par tips om, hvordan man forbereder, planlægger og gennemfører en god og spændende golfrejse, som måske kunne have interesse for mange danske greenkeepere og øvrige golf-interesserede.

Forberedelser & planlægning Forfatteren af denne artikel er i de forløbne år blevet bedt om at arrangere golfrejsen sydpå i foråret og således var det også denne gang. Det er et ret kræsent publikum at arrangere rejser for – for øvrigt er der et par greenkeepere og andre meget golfkyndige blandt deltagerne, så der er ikke megen plads til “svipsere” i arrangementet. Vi betragter faktisk rejsen som en studierejse, som gerne skulle give os større viden om design, organisation

og pasning af golfbaner, som vi så passende kan videregive til danske greenkeepere, f.eks i form af en artikel som denne.

Efter kontakt til et par golfrejsebureauer fandt vi deres tilbud for dyre og tilbuddet om golfbaner ikke interessant nok, så vi valgte – i øvrigt som ofte før – at arrangere hele rejsen selv. Hvis man har viden og erfaring nok, giver dette langt større frihed til at vælge den rejseform, det hotel og de golfbaner, som vi ønsker at spille, og der er også penge at spare, men pas på, det kræver, at man har stor erfaring i at arrangere og gennemføre grupperejser, ellers er valg af et golfrejsebureau den bedste løsning.

Så følgende skulle være på plads, før programmet kunne skrives og mailes ud til deltagerne: • Afgangs- og ankomstlufthavn (Billund i Danmark og Faro på Algarve-kysten).

Korte beskrivelser af Oceanico-banerne Faldo Course: • Designer: Nick Faldo • Åbnet i 2009 • 6 forskellige tee-steder pr. hul.

• Længde fra Golden tee: 6.598 meter.

Gul: 5.858 meter.

• Par 72.

Faldo Course er en meget flot golfbane, men også meget vanskelig at spille, bestemt ikke for golfere med højt handicap.

Banen er delvist stærkt onduleret, ofte med krav om meget lange slag for at nå fairway, ofte over buske og krat. Greens er ret flade, kun få er meget ondulerede, f.eks hul 11 og 15.

Faldo Course kræver en god course-management, hvis et hul spilles rigtigt belønnes man, ved den mindste fejl straffes man hårdt.

Signaturhullerne kunne være det meget flotte hul 13, par 5, eller afslutningshullet hul 18, par 5, som bevæger sig ned af bakke mod en sø og dernæst op mod green og klubhus.

42 <<

Banen er fantastisk flot beliggende på siderne af en stor dal med O’Connor Jun. Banen beliggende i bunden af dalen. Stort og flot klubhus med alle faciliteter og fin-fin service. Buggies er obligatorisk og incl. I prisen. Der er fri bolde på driving range.

Som nabo til Faldo Course findes den meget flotte par 3 bane “Academy Course, alle 9 huller er fuldt oplyste om aftenen.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> G o l f - e l d o r a d o

• Valg af luftfartsselskab (priser, direkte flyvning, flytider, service, bagage, golfbags osv.).

• Transport til- og fra dansk lufthavn (bus).

• Transfer fra og til Faro Lufthavn (bus).

• Velbeliggende og godt hotel, tæt på restauranter og natteliv.

• Valg af 5-6 gode golfbaner, gerne mesterskabsbaner, i hvert fald kun baner af høj standart, og golfanlæg, hvor ejere, direktører, klubmanagers og chefgreenkeepere er villige til interviews og til at videregive viden og erfaringer.

• Transport til golfbanerne fra hotellet og tilbage.

• Passende tee-off tider på alle baner.

• Gennemgående turnering for deltagerne på alle baner.

• Kontakt til eventuelle sponsorer omkring præmier til vinderne af den gennemgående turnering.

Efter at alle ovenstående detaljer var på plads kunne vi så træffe beslutninger, fastsætte rejsens pris, skrive program for rejsen og maile dette ud til interesserede deltagere og bede om tilmelding.

Vi valgte Billund for afgangslufthavn og RYAN AIR som airline og prisen kr. 399 tur/retur så jo meget spændende ud, men men men, pas på, inden alle omkostninger som administrationstillæg, brændstoftillæg, lufthavnsafgift, først ombord på flyet (Ryan ope-

O’Connor Course:

• Designer: Christy O’Connor Junior.

• Åbnet 2008.

• 5 teesteder pr. hul.

• Længde guld: 6.708 meter. Gul: 5.939 meter.

• Par 72.

O’Connorbanen synes umiddelbart lettere at spille end Faldo course, men pas på, banen er lang, der er flere elevatorgreens og der er meget vand på banen, som er anlagt i bunden af den meget smukke dal. Udslagene er væsentlig lettere end Faldo Course, da de fleste fairways starter direkte ved teestederne.

Signaturhullerne er hul 7, 8 og 9, som alle er anlagt langs med søer og åer. Hul 3 og hul 17 er meget flotte og gode par 3 huller.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

på

A l g a r v e - k y s t e n << A r t i k e l

rerer ikke med seating på forhånd) bagage, golfbag osv osv. Var på plads, så var prisen steget til over kr. 2000,- pr. passager, stadig forholdsvist billigt, men ikke så billigt, som man umiddelbart tror, når man ser den forjættende pris kr. 399,Ryan Air startede netop på vores valgte afgangsdag i slutningen af marts deres direkte, ugentlige flyvning til Faro og såvel ud- som hjemrejse fungérede i øvrigt fremragende med præcis afgang og ankomst før det planlagte.

Som destination valgte vi den dejlige by direkte ved Atlanterhavet Villamoura og som hotel det udmærkede ****hotel Vila Gale, tæt på Casino, restauranter, natteliv og den store marina (Portugals største marina).

Efter en del undersøgelser og kontakter til nogle af de fremragende mesterskabsbaner på Algarvekysten valgte vi denne gang OCEANICA GOLF. Oceanico golf Oceanico Group er den førende udbyder af kvalitetsgolfbaner samt strand- og fritidsbolig-projekter i Portugal og besidder en af Europas bedste og største porteføljer af grunde og golfbaner.

For at følge op på succes’en i Europa har selskabet i december 2007 erhvervet det kendte Little River Golf & Resort i North

Oceanico Pinhal:

• Designer: Frank Pennink, åbnet i 1976, hed oprindeligt Dom Pedro og senere Vilamoura II. Adskillige huller ændret i 1985 og igen i 2001.

• 3 teesteder pr. hul. Længde hvid: 5.914 meter.

Gul: 5.627 meter.

• Par 72.

En udmærket golfbane i god stand, delvist som Old course, dvs. med mange flotte pinjetræer langs fairways. Mere vand på banen end på old Course, og adskillige små og delvist kraftigt ondulerede greens. Banens signaturhuller er det smukke hul 3, par 5, som kræver et meget præcist teeslag mod en meget smal fairway omkranset af store pinjetræer og hul 4, par 4, som har en utrolig flot udsigt, mod en sø, som skærer sig ind fra højre. Det meget smukke afslutningshul 18, par 4 går ned af bakke mod en godt beskyttet etagegreen.

>> 43

A r t i k e l >> G o l f - e l d o r a d o

på

A l g a r v e - k y s t e n <<

Carolina og siden udvidet dette med besiddelser i South Carolina (Myrtle Beach) og i Canada.

Oceanico’s golfafdeling tilbyder i dag spil på 8 højkvalitetsbaner, herunder de berømte 5 i Vilamoura området, Victoria (værtbane for Europatourens Portugal Masters i 2007 til 2011, kan ses på Viasat Golfkanalen senere på året), Vilamoura Old course, Pinhal, Laguna og Millenium samt endvidere de nyeste Nick Faldo og O’Connor Junior mesterskabsbaner i resortet med navn Amendoiera, et fantastisk nyt anlæg også med tennisbaner, *****hotel samt en fuld belyst 9-hulsbane med navnet Academy Course, ligeledes tegnet af O’Connor Junior, beliggende ca. 45 min. Kørsel fra Vilamoura oppe i kystbakkerne.

Det foreløbig sidste skud på stammen af golfanlæg er Royal Óbidos, som er tegnet af den legendariske og desværre nu afdøde Severiano (Seve) Ballesteros. Dette prestigeanlæg forventes åbnet i begyndelsen af 2012.

Oceanico’s Amerikanske golfbane Little River Golf & Resort ligger i det prestigefyldte Pinehurst golfområde i North Carolina.

Ingen lejebiler Udover kvaliteten på golfbanerne var der flere grunde til, at vi valgte Oceanico Golf.

Selskabet tilbyder transfer fra Faro Lufthavn til hotellet i Vilamoura (og naturligvis tilbage til lufthavnen i forbindelse med hjemrejsen) og endvidere inkluderede vores golfpakke såkaldt shuttle-transport fra hotellet og til de enkelte golfbaner og retur til hotellet, når vi ønskede det. Ca ½ time før vi ønskede at være på de enkelte golfbaner bestilte vi vores shuttlebus i receptionen på hotellet og ca. 10 minutter senere var minibusserne klar.

Ingen af Vilamoura-banerne ligger mere end 15 minutters kørsel fra hotellet, kun de 2 Amandoeira baner ligger ca. 45 min.

Fra Vilamoura, men også her fungérede shuttle-bussen fint. Vi spillede i øvrigt kun den nye Faldo-course og var altså kun i dette område 1 gang.

Vi var altså helt fri for at køre rundt i lejebiler med de omkostninger, begrænsninger (et par fadbamser og en god snak om banen efter dagens runde) og risici, dette naturligt indebærer. Det skal i øvrigt

pointeres, at såvel transfer som shuttletransport fungérede fremragende i pæne, rene og nye minibusser – og stort set uden ventetider – overraskende, når man kender sydlændingenes syn på aftaler og tider.

Organisation Oceanico Golf ’s hovedkvarter ligger i Vilamoura og golfbanerne kan i øvrigt ses på www.oceanicogroup.com, som er virksomhedens hjemmeside. Vi aftalte på forhånd at mødes med flere af Oceanico’s medarbejdere. Her er et lille udpluk af disse samtaler: Marketingdirektør Rita Santos: – Hovedprincipperne omkring de strategier, som vi forsøger at følge i Oceanico Golf er høj kvalitet og god service. Alle vore medarbejdere gennemgår uge-kurser som start på ansættelsen og dette følges løbende op med nye kurser med jævne mellemrum, mindst 1 gang om året.

– Vore golfanlæg har ikke de billigste greenfee-priser på Algarvekysten, men til gengæld tilstræber vi, at alle vore golfgæster møder yderst velplejede højkvalitets-

Victoria Course: • Designer: Arnold Palmer, åbnet i juni 2004.

• 5 teesteder pr, hul.

• Længde: hvid: 6.609 meter. Gul 6.094 meter.

• Par 72.

Victoria banen, som er tegnet af den legendariske, 7-dobbelte majorvinder Arnold Palmer er af mange eksperter betragtet som en af Europas allerbedste golfbaner og i hvert fald er banen ubetinget juvelen blandt de 5 Oceanico-baner tæt ved Vilamoura. Banen er anlagt i et 90 ha.

Stort, ret åbent område, let bakket med grupper af olivenog andre områdetypiske træsorter.

Banens vandhazarder dækker et område på i alt 13 ha.

Og omfatter både naturlige søer og vandløb og strategisk velanbragte vandreservoirs. Fairways er ofte brede og ondulerede, banen er meget behagelig at spille, men pas på, vandhazarder og bunkers i stort tal er strategisk velanbragte og kræver stor præcision. Hul 11-13 danner en trekant omkring en stor sø og kaldes “Victoria Corner”. Hul 14 har en delt fairway, som åbner mulighed for de dristige – at spille hullet direkte over en sø, eller at gå udenom og først krydse søen i indspillet. Mange greens er yderst tricky

44 <<

formede og meget svære at læse. De afsluttende huller skaber muligheder for store forskelle i en slagspilsturnering, hul 17, par 5 med vand overalt og hul 18, et langt par 4 hul kræver et præcist teeslag mellem en sø og store bunkers og indspillet foregår til en green placeret direkte langs med samme sø.

En fantastisk golfbane, som de fleste af rejsedeltagerne valgte at spille 2 gange. Der er fri bolde på driving range og buggies inkluderet i greenfee-prisen. Som på Faldo Course og O’Connor banen er service super, f.eks bliver alle spilleres køller og jern rengjorte efter endt golfrunde.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> G o l f - e l d o r a d o

baner og at vore medarbejdere er venlige of yder den bedst mulige service overfor greenfee-spillerne, som jo i øvrigt kommer fra mange lande, f.eks Tyskland, England, Holland, Danmark, Norge, Sverige samt på det seneste også USA, Kina og Japan.

– I Oceanico Golf beskæftiger vi os kun med vore golfanlæg, de øvrige aktiviteter i koncernen, f.eks køb og salg af grunde, fritidshuse, villaer på golfbanerne etc. Foregår fra en anden adresse. På denne måde er det muligt for os at køre en hel ren linie omkring kvalitet og service og vi har ligeledes vor helt egen økonomi i koncernen.

– Der findes ikke golfklubber, som det kendes fra Danmark, på vore anlæg, men der findes en – årsgreenfee-ordning – med stor rabat, som tillader indehaverne af dette årskort at spille på alle vore baner, dog kun efter tidsbestilling og på lige fod med vore greenfeegæster.

Vi har dress-code på alle vore golfanlæg for ligesom at bevare et vist niveau på golfbanerne og vi arbejder med handicapbgrænsninger af forskellig størrelse på de enkelte anlæg for at tilsikre et fornuftigt tempo på banerne. Vi starter holdene ud med 8- eller 10 minutters intervaller afhængig af hvilket anlæg der spilles på (Old course, Victoria, Faldo og O’Connor har 10 min. Intervaller), vi har mar­

på

A l g a r v e - k y s t e n << A r t i k e l

har været tilfældet andre steder (Spanien, Costa Del Sol, Scotland Sct. Andrew’s red.).

Vi tilstræber seriøst, at en golfrunde på et af vore anlæg skal være en god og spændende oplevelse – også i golfspillets ånd, som jo bestemt ikke er at stresse golferne på banerne, men på den anden side, så er et godt tempo på en golfbane jo i de allerfleste golfspilleres interesse, så det interesserer vi os også for.

Vore erfaringer fra de enkelte golfbaner svarer nogenlunde til Rita Santos’ udtalelser, dog blev deltagernes handicaps ikke undersøgt overhovedet (var nu heller ikke nødvendigt, da vi hjemmefra havde meddelt, at alle handicaps var under det krævede). Alle medarbejdere på de enkelte baner var venlige og høflige, og vi oplevede ikke nogen form for “konflikter”.

shaller kørende rundt på alle baner for at holde øje med tider, ro og orden osv. Men vi forsøger, ikke at være uvenlige og jage med vore golfspillere, som det desværre

Greenkeeperchefen Superintendant Richard Hazelwood, Engelsk greenkeeperchef for banerne: – Jeg er uddannet som greenkeeper I England og Scotland og har arbejdet på adfskillige af de meget kendte golfbaner på de Britiske øer. Jeg har arbejdet i Portugal i mange år og var med fra begyndelsen, da Oceanico Group overtog alle golfbanerne fra Luso Tours, som havde startet det hele op. Jeg er glad for de arbejdsbetingelser,

Vilamoura Old Course: • Designer: Frank Pennink, åbnet i 1969 og rekonstrueret i midten af 1995’erne.

• 4 teesteder pr. hul, længde hvid: 5.913 meter.

Gul 5.718 meter.

• Par 73.

Denne dejlige skov/parkbane som nu hedder Oceanico Old course har mange gange været blandt Golf World’s top 100 baner på det Europæiske kontinent. Der blev bygget nyt klubhus i forbindelse med ændringen af banen i midten af 1990’erne. Old course har sin egen specielle charme med de store pinjepræer langs mange fairways.

Det er vigtigt at score godt på de første huller, da de store udfordringer kommer senere på runden. Hul 4, par 3 er et meget smukt hul, som kræver et præcist teeslag ca. 40 meter over banens eneste sø og med en stor bunker umiddelbart foran green. Backnine er par 37 og har 3 spændende

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

par5 huller som alle kræver stor præcision og god strategi, hvis green skal nås i regulation.

En dejlig golfbane af den type, som man aldrig kan få nok af og der er dejlig skygge fra de mange træer, hvis man vælger at spille banen i de varme måneder, juli og august.

>> 45

A r t i k e l >> G o l f - e l d o r a d o

på

A l g a r v e - k y s t e n <<

som jeg har, naturligvis skal vi, meget minutiøst i en sådan koncern arbejde efter meget stramme budgetter, men hvem skal ikke det anno 2011?

– Hver enkelt golfanlæg har mellem 18 og 30 medarbejdere, hvoraf mindst 5-6 er uddannede gartnere eller greenkeepere. Vi uddanner i øvrigt selv vore medarbejdere, da der ikke findes en decideret greenkeeperuddannelse i Portugal, i hvert fald ikke af den kvalitet, som vi ønsker, at vore medarbejdere skal have.Vi har i alt på de 8 anlæg, som jeg er leder for, ca. 200 medarbejdere, som passer golfbanerne naturligvis flest på de meget store og kendte baner som Victoria, Faldo Course og O’Connor course. Under de store turneringer, f.eks Europa Tourens Portugal Masters har vi naturligvis væsentlig flere medarbejdere i gang, i øvrigt er jeg bestemt ikke glad for den form for turneringer. Der stilles meget høje krav, banen er lukket i lang tid og både tee-steder og greens bliver meget – stressede – under en sådan turnering. Jeg så meget gerne, hvilket jeg også har meddelt mine overordnede, at vi ikke havde Europa Touren på vore baner, men beskeden er, at det åbenbart er nødvendigt af

hensyn til den samlede markedsføring, i hvert fald for nuværende.

Hvad med miljøet? I Danmark føler vi, at vi faktisk er udsat for en ulige konkurrence, da man ikke synes at gå særligt højt op i miljøet på golfbanerne i Spanien og Portugal!

– Ja, jeg har hørt disse argumenter før fra kolleger i Skandinavien, men jeg mener nu ikke, at vi her i Oceanico er så

hårde ved naturen, som mange fra det nordlige Europa synes at mene.

– Vi har faktisk indenfor de seneste år fået adskillige miljø-priser for vores måde at bevare og behandle naturen på. Det er rigtigt nok, at man ikke fra myndighedernes side udfører den samme kontrol, som i Danmark, men til gengæld er vi selv meget bevidste om at bevare et godt miljø såvel på- som under jorden. Vi har egne

Oceanico Millennium:

• Designer: Joe Lee / Martin Hawtree, åbnet i år 2000.

Banen består af 9 huller fra den oprindelige Laguna-bane som er blevet rekonstrueret, samt nye 9 huller tegnet af Martin Hawtree i år 2000, deraf navnet “Millennium”.

• 3 teesteder pr, hul. Længde Hvid tee: 5.784 meter.

Gul: 5496 meter.

• Par 72.

Millennium er en typisk Algarvebane, de første 9 huller er anlagt i en dejlig pinjeskov, hvor præcision er nøgleordet for en god score. De sidste 9 huller blev omlagte i 2000 af Martin Hawtree og byder på både vand, mange bunkers og smalle fairways. Banens sidste 3 huller 4 er meget spændende og udfordrende, hulle man ikke glemmer så let, med smalle fairways og vand på både hul 17 og 18. En dejlig golfbane i rigtig god stand. Der er et meget stort og flot fælles klubhus for både Millennium og Laguna-banen, som ligger tæt på Vilamoura Centrum og Marina umiddelbart op af hinanden.

Denne golfrejse foregik omkring d. 1 april 2011 og vejret var aldeles fantastisk golfvejr.

46 <<

På ankomstaftenen var det lettere køligt og skyet, men allerede fra næste morgen – og så ellers hele ugen igennem, skinnede solen fra en skyfri himmel med temperaturer på 22-26 grader. På afrejsedagen var det igen skyet og køligere og Ryan Air fløj os på rekordtid med medvind (vi landede i Billund 45 minutter før planlagt) hjem til et meget koldt Danmark, men med en rigtig dejlig og interessant golfrejse i tankerne. Ingen tvivl om, at vi vender tilbage til Vilamoura og Oceanico banerne på Algarve-kysten.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> g o l f - e l d o R a d o

på

a l g a R v e - k y s t e n << A r t i k e L

vandboringer og prøver af vandet frqa disse viser klart, at der ikke findes nogen nedsivning af gødning eller andre skadelige stoffer.

Det er klart, at med de varmegrader, som vi kommer op på her, har rigtig mange insekter, som påfører både græs og anden vegetation megen skade og at vi i perioder er tvunget til at bekæmpe disse, men vort forbrug af pesticider er egentlig ret begrænset.

– Vi har på det seneste oplevet et meget ubehageligt angreb af store larver, som totalt ødelægger vore palmer på banerne. Vi har endnu ikke fundet den rigtige løsning til at bekæmpe dette med fornuftige midler og vi har, som I sikkert har set på flere af vore golfbaner, måttet skære disse angrebne palmer helt ned, således at de nu står tilbage med nøgne stammer.

– Vi betaler vore greenkeepere ca. 600 Euro (kr. 4500,-) pr. måned og det er, set med Portugisiske øjne en ret god løn. Oven i dette kommer så kost og ofte logi. Oceanico er en attraktiv arbejdsplads og vi har dagligt mange ansøgere om jobs, i særdeleshed i denne periode, hvor arbejdsløsheden er høj og Portugal har meget store økonomiske problemer.

O’Connor Course:

Oceanico Laguna • Designer: Joe Lee (også designer af Disney Magnolia i Florida) Åbnet i 1990, oprindeligt 3 x 9 huller, men 9 huller rekonstrueret og flyttet i år 2000 til den nærliggende bane “Millennium”.

• 4 teesteder pr. hul. Længde Hvid: 5.767 meter.

Gul: 5.605 meter.

• Par 72.

Laguna er det spanske ord for “Sø”, og der er i sandhed meget vand på banen, som er anlagt nær havet i et lavtliggende, smukt område. Der er megen skov på banen og vinden fra havet influerer på golfspillet. Hul 9, par 4 er et meget tricky hul med en gammel brønd midt på fairway.

12 hul par 3 går over en sø og har en meget svær og lille green og også hul 17 par 3 har en vanskelig green, som endog hælder ned mod en sø på venstre side.

Laguna er en dejlig golfbane, men nok den af de baner, som vi spillede, som var i dårligst stand og som vi dårligst husker.

”Spar momsen”

på originale Toro sliddele I perioden 15. juni til og med 15. august 2011 giver vi alle danske golfklubber 20% rabat på køb af udvalgte varegrupper i Toro’s reservedelsprogram.

Vi giver i ovennævnte periode

20% rabat på Toro’s prisliste i følgende varegrupper:

• • • • •

Underknive Rotorknive Kileremme Filtre Lejer

For hurtig ekspedition kontakt os på tlf. : 6315 6205 eller på mail: hm@sc-svendcarlsen.dk Henrik Mitts Lagerchef

Kurt S. Nielsen Lagerassistent

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Partners in Turfcare

Lunden 10 · Aasum · D DK 5320 Agedrup Tlf. +45 6610 9200 · www.sc-svendcarlsen.dk

ArtikeL

Naturen i spil på Smørum Golfbane Markvandring onsdag den 25. maj 2011 Af Anita Laugesen, greenkeeper, Storstrømmens Golfklub

Efter at være ankommet små 20 min. for sent, til de fremmødtes smilende velkomst, blev jeg hurtigt “fanget” af chefgreenkeeper, Per Rasmussens interessante foredrag.

Han fortalte om pasning og målsætning for banen. Alt imens jeg beundrede den totale orden der herskede i laden hvor maskinerne “half and half ” Toro og John Deere opbevares, Der var faste pladser til alt,

lige fra pæle, håndværktøj og maskiner.

Efter en times tid, gik vi alle udenfor, hvor der var arrangeret grill pølser og øl/ vand som frokost, inden vi skulle ud på selve “markvandringen” Banen er smukt omrammet af den skønneste natur. Der er ikke så mange træer på banen, og det er helt bevidst, for træer kræver megen pasning. En stor del af

roughen er indhegnet med “flytbare” hegn og afgræsses af får, på de mest hensigtsmæssige arealer. Tidligere forsøgte man sig uden hegn, men fårene lagde sig på green om natten.

Per fortalte stolt, at der er stor mediebevågenhed om banens kvæg, som i daglig tale kaldes, “ur-okser”. Dyrene passer stort set sig selv og kalvene fødes uden hjælp

Frokost

Klipning af får

I samlet flok

48 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> n a t u R e n

i s p i l på

s M ø R u M g o l f b a n e << A r t i k e L

Ur okser

Inspektion af vandhul

fra banepersonalet. Dog bliver der taget hensyn til hvor mange “hanner” der er i flokken, for der er jo kun én, som skal bestemme og det er jo ligesom hos greenkeepere, tænkte jeg.

I dagens anledning havde Per inviteret biolog, Poul Evald Hansen som livligt fortalte om dyr og planter på banen. Poul Evald gjorde os opmærksomme på hjem-

mesiden, www.fugleognatur.dk han viste os nogle muligheder, for at oprette vores egen golfbane på siden, med henblik på en registrering af dyr og planter for egen bane. På den måde kan vi hver især gøre vores bane kendt for andre interesserede. Ønsker man at arbejde mere med naturen på golfbanen har DGU genoptrykt pjecen “Golf, natur og friluftsliv” og

GOLFBANENS HJERTE

den findes også i en PDF-udgave på www. turfgrass.dk Som afslutning så vi en professionel klipning af 3-4 får.

Jeg syntes det var en meget inspirerende dag og takker på vegne af alle fremmødte for foredrag og rundvisning til Per Rasmussen.

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser

GREENKEEPERUDDANNELSEN – bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman...

Under uddannelsen lærer du f. eks:

Overvågning af svampesygdomme Sunde greens er hjertet i græsplejen. Du får svar på: • • • •

Risiko for sommerangreb Risiko for angreb efterår og vinter Råd om mulig bekæmpelse Viden om forebyggelse

at analysere og pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg optimalt

•

at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere vandforbruget

•

at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner

•

at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser, se kursusplanen på www.rts.dk, eller ring og få et kursuskatalog tilsendt.

Erfaring siden 2003 med over 4.000 græsprøver fra de nordiske lande.

Selskab under Göteborg universitet. www.botaniskanalys.se

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk

For dansk vejledning og opfølgning:

Tlf. 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk

Roskilde Tekniske Skole Køgevej 172 4000 Roskilde

www.nyholt.dk G r e e n k e e p e r e n >> 2

•

2 0 1 1 <<

Roskilde Tekniske Skole

>> 49

Artikel

Midtjyllands nye golfoplevelse

Proark Golf Ry åbnede i weekenden første del af det storstilede golfprojekt i Kildebjerg Ry. En spændende og udfordrende 9 hullers intermediate bane roses af både øvede og uøvede golfspillere Af Frank Undall

De naturskønne områder ved Ry i Midtjylland blev i weekenden udvidet med første etape af et nyt anlæg til Danmarks næststørste sportsgren. Centralt på området åbnede en 9 hullers golfbane, der trækker de første af mange golfspillere til Ry Golfkub. Normalt anses 9 hullers intermediate golfbaner for at være lidt bedre end Par 3-baner, men alligevel ikke “rigtige” golfbaner på grund af den manglende længde.

Den myte holder ikke i Ry. Selv om der kun skal spilles 1.890 meter fra gul tee,

så er det absolut en spilleværdig ny bane, der er kommet til baghaven af en række nybyggede luksusvillaer. Efter en blid start med to Par 3-huller på henholdsvis 150 og 130 meter, dukker første prøvelse op. Et Par 5-hul på 430 meter med out of bounds i venstre kræver fokus, men er også et fint golfhul, der varsler, at alle våben i baggen skal benyttes.

Det gælder for eksempel når du skal nå frem og i hul på tre slag på det 180 meter lange 4. hul. Der spilles lidt op ad bakke

Signaturhullet 5. på den nye Pay & Play 9-hullers golfbane Proark Golf Ry, som er designet af Line Mortensen.

50 <<

og typisk imod vinden, så for de fleste skal der en velslået driver til at placere bolden på green for to putt.

Perlen i midten Det absolutte signaturhul har golfbanearkitekt Line Mortensen skabt på 5. hul.

Udformning og spilleniveau gør det mere end værdigt til at indgå på de fleste store 18 hullers golfbaner i Danmark – men det gælder nu for flere af hullerne.

5. hul er et 320 meter svagt dogleg til højre, men med et strategisk svært placeret træ i venstre på netop den afstand, hvor de fleste typisk vil lande drivet. Indsnævringen gør hullet både svært spilbart og samtidig smukt. Green ligger i læ i en lille gryde omkranset af både unge og gamle træer, og i det hele taget levner bevoksningen mindelser om en for længst anlagt bane.

På 6. hul finder du et tydeligt bevis på, at kort afstand ikke nødvendigvis gør golf nemt. 90 meter til en green, hvor en baggrundskulisse af vildnis og en ikke-synlig bunker er placeret mellem vildnisset og bagved og under green niveau, gør det nemt at tabe sin bold, hvis slaget bliver lidt for langt. Ligger du bagest i bunkeren kan tilbagesvinget blive gjort yderst vanskeligt af en gruppe træer.

Når du når frem til 9. hul har du fået respekt for banen og dens muligheder. Du G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> M i d t j y l l a n d s

nye golfoplevelse

<< A r t i k e l

Digitale greens giver topkvalitet Danmarks internationalt arbejdende golfbanedesigner Line Mortensen har taget de nyeste digitale præcisionsværktøjer i brug ved udviklingen af flere greens på den nye Proark Golf Ry. Dermed er golfspillerne sikret kvalitetsoplevelser på det færdige resultat Af Frank Undall Som det formentlig første golfanlæg i Danmark kommer Proark Golf Ry til at kunne præsentere greens og greens omgivelser, der er udviklet på computer og direkte overført til computerstyrede entreprenørmaskiner. Golfens Utzon, Line Mortensen, har for første gang taget de splinternye værktøjer i brug. Resultatet er en utrolig ensartet topkvalitet på greens, som i samarbejde med dygtigere shapere (dem, der udfører det fysiske præcisionsarbejde med de store entreprenørmaskiner) nu kan udføres mere præcist, hurtigere og dermed billigere, men vel at mærke uden at det går ud over kvaliteten. Tværtimod.

– Tidligere har golfbanedesigneren stået for måske 60 procent af udformningen af de hældninger, fald, buler og rulninger, der findes på og omkring greens, men har samtidig måttet overlade de resterende 40 procent af arbejdet til shaperens evner og idéer. Med de computerstyrede værktøjer kan vi arbejde 3-dimensionelt, og vi får en arbejdsfordeling, der er nærmere 80/20. Det betyder, at designerens dybeste visioner mere præcist kan overføres til det endelige resultat, sagde Line Mortensen i forbindelse med åbningen af de første 9 huller af Proark Golf Ry, hvor der om et år åbnes yderligere 18 huller.

har samtidig fået en position på teestedet, som giver dig fuld udsigt over hele hullet og den pavillon, som i første omgang skal udgøre klubhuset. En stor sø, der skærer ind over fairway fra højre, og som også var i spil på 1. hul, skal nok give udfordringer, om ikke i drivet, så i andet slag op ad bakke mod green.

Spil hele dagen En god times tid tager det at komme rundt på intermediatebanen, og med 250 kroner G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Line Mortensen er en af pionererne på metoden, som i virkeligheden kan revolutionere branchen. Omvendt er det også en branche med konservative rødder, og nogle arkitekter foretrækker at nøjes med 20 procents indflydelse og så lade shaperen stå for de 80 procent.

Gennemprøvet teknik I årevis har maskinindustrien benyttet sig af computerstyrede produktionsmaskiner, der blev madet digitalt af informationer direkte fra ingeniørernes tegneprogrammer. Løsningerne har skabt uovertrufne resultater, der er blevet produceret til mere konkurrencedygtige priser, fordi det sker hurtigt, ensartet og helt uden tab af kvalitet. På samme måde er det nu lykkedes for golfindustrien at få designerens digitale visioner om selv de mindste hældninger og rulninger kørt direkte over i de styrende værktøjer på entreprenørmaskinerne.

– Samarbejdet med dygtige shapere kommer derfor i højere grad og langt mere præcist til at udtrykke golfbanedesignerens tanker, og på sigt vil det kunne forkorte anlægsfasen uden at man på nogen måde må gå på kompromis med kvaliteten.

Det kræver stadig tæt kommunikation mellem designer og shaper, og det kræver stadig dygtige shapere. Men jeg er sikker på, at det er en metode, der er kommet for at blive og for at blive udviklet yderligere, sagde Line Mortensen.

Foreløbig har Line Mortensen arbejdet med metoden på to af de 18 greens, der hører til Proark Golf Ry’s 18 hullers golfbane, der åbnes til maj 2012. Men allerede fra lørdag blev der spillet flittigt på de 9 udfordrende og spændende huller på Pay & Play banen i Kildebjerg Ry.

i greenfee for en hel dag (190 kroner for en runde), og med mulighed for at leje et sæt helt nye Wilson køller for 75 kroner, vil ikke kun folk i lokalområdet strømme til, når det rygtes. Også rejsende golfere vil dreje fra motorvejen og køre det lille stykke ind i naturen for at glædes over en dag i smukke omgivelser på en fin golfbane, der ikke stjæler din tid.

Skal der trænes er en driving range parat med fine udslagsmåtter og to target greens foruden en stor puttinggreen. Gæstespil-

lere betaler 30 kroner for en spand bolde, mens medlemmer i klubben slipper med 15 kroner.

I maj 2012 vil klubhuset og den store 18 hullers golfbane være klar til at tage i brug, men allerede nu kan medlemmer komme med i Proark golf PLUS projektet og spille foreløbig 8 golfbaner i hele landet. Om tre år vil der være mulighed for spil på 25 golfbaner med blot ét medlemskab.

>> 51

Artikel

T e m a R odvækst

Mikrolivet i jorden Hvor effektive er mikroorganismer til at nedbryde organisk materiale og hvad har indflydelse på deres aktivitet?

Af Bente Mortensen, hortonom og Gitte Bukh Pedersen, Civilingeniør, PhD, Moe & Brødsgaard

En produktiv aktiv jord indeholder over

flora, selvom den er meget rigere i en ler500 millioner mikroorganismer pr. gram jord sammenlignet med en sandgreen. og antallet er størst lige omkring rødderne.

Mikrofloraen består hovedsagelig af Den mikrobielle aktivitet i jorden fore- bakterier, aktinomyceter, svampe og alger, går især i det område, som påvirkes af som nedbryder det døde plantemateriale. planterødderne 0-5 mm fra rodoverfladen Hertil kommer smådyr, der æder bakterier – også kaldet rhizosfæren. En betydelig del og svampe og andre dyr, som findeler det af det organiske materiale, som planterne organiske materiale. opbygger i fotosyntesen udskiller de igen Det er vigtigt at være opmærksom på, at gennem rødderne. Det giver en kraftig øg- der er store variationer i den mikrobielle ning i den mikrobielle aktivitet, som igen aktivitet i løbet af sæsonen. medfører en øget frigivelse af næring, der bliver tilgængelighed for græssets rødder.

Ingen mangel på organisk stof Græs har en stor rhizosfære på grund af På græsarealer er der en kontinuerlig tilsit fibrøse og fyldige rodsystem. De fleste førsel af henholdsvis døde rødder, udløjordtyper, hvor der vokser græs har en Figur 1: Fugtighed i vækstlaget på en hollandsk green målt hver måned i en 1 årig periode i 3 forskellige dybder. meget aktiv mikro-

52 <<

Mængden af bakterier og svampe i jorden varierer og indretter sig bl.a. efter: • Mængden af organisk materiale – let eller svært nedbrydeligt • iltindhold • vandindhold • Temperatur • pH Resultatet er et komplekst system, som påvirkes af både biologiske og fysiske faktorer, hvor ilttilførslen eksempelvis påvirkes af vandindholdet

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> M i k r o l i v e t

i jorden

<< A r t i k e l

Jordbundens mikroorganismer

bere og af græsafklip, hvor dette ikke bliver samlet op. På grund af den forholdsvis høje produktivitet og hurtige omsætning af døde planterødder samt et højt indhold af lignin i stængler og blade, mangler mikroorganismerne sjældent organisk materiale hverken på greens eller på andre græsarealer.

Ilt er afgørende Ilt spiller en afgørende rolle i forbindelse med mikroorganismernes aktivitet. Fornyelse af den ilt, der bruges af mikroorganismerne kommer fra luften oven over jorden. Der sker en konstant udveksling af

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

ilt og hastigheden bestemmes af porøsiteten og af vandindholdet i jorden.

Greens, som er opbygget efter USGA´s anbefalinger har fra begyndelsen en porøsitet, som sørger for at vandet hurtigt trænger ned igennem vækstlaget og drænes væk. Det giver vækstmediet en passende fugtighed og hurtig udskiftning af luftens ilt, hvilket igen sikrer en god rodudvikling og optimale forhold for de mikroorganismer, som skal nedbryde det døde organiske materiale.

Hvis jorden komprimeres eller mængden af organisk materiale øges vil et højere

Bakterier Encellede organismer uden (ægte) cellekerne. Spiller en vigtig rolle ved nedbrydning af organisk materiale, i næringsstofkredsløbet, i konkurrencen med sygdomsfremkaldende svampe og produktion af plantehormoner.

Aktinomyceter Trådformede bakterier. Nedbryder de mere komplekse organiske forbindelser som cellulose og ligning og producerer ofte antibiotika.

Svampe Er meget effektive til at nedbryde organisk materiale. Mykorrhiza (svamperod) og endofytter (lever inde i planterne uden symptomer) danner fordelagtige symbiose med planterne.

>> 53

A r t i k e L >> M I k r o l I v e t

I Jorden

vandindhold medføre et dårligt luftskifte, som beskrevet i næste afsnit.

Høj fugtighed hæmmer mikroorganismerne De fysiske egenskaber i vækstlaget på greens forandres over tid. En af de største ændringer er andelen af luftfyldte porer og indholdet af organisk materiale, som har indflydelse på vækstlagets vandholdende evne. Allerede få år efter etablering af greens kan ses opbygning af filt og øget forekomst af organisk materiale i den øverste del af vækstlaget, se figur 1.

Filten nedbrydes med tilstedeværelse af ilt som transporteres ned igennem jorden fra atmosfæren hovedsageligt pga. koncentrationsforskelle (diffusion). Vandindholdet har stor betydning for hvor meget ilt, som kan tilføres, hvilket har direkte betydning for mikroorganismernes aktivitet og hvor meget organisk stof, der kan nedbrydes.

For at illustrere betydningen af vandindholdet gives to regneeksempler på hvor hurtigt organisk stof, der nedbrydes i et

Et godt mikroliv i jorden • De jordfysiske forhold, især porøsiteten, har afgørende betydning for tilførsel af ilt til mikroorganismerne i jorden.

• Nedbrydning af fi lt og organisk stof er 4 gange langsommere i en jord med høj fugtighed sammenlignet med en jord med lav fugtighed.

• Den valgte vandingsstrategi har indflydelse på jordens vandindhold og ved hvilken hastighed mikroorganismerne nedbryder filt og organisk materiale.

• Dårlig porøsitet og højt vandindhold i jorden kan ikke ændres ved at tilføre flere mikroorganismer.

• Mængden af mikroorganismer i jorden er ikke en fast størrelse men varierer betydeligt i løbet af sæsonen.

54 <<

<<

3,6 mg ilt

26 mg filt*

Vandindhold 15 %

1,5 mg ilt

6 mg filt*

Vandindhold 45 %

Figur 2: Hastighed på nedbrydning af filt og organisk materiale.

Enheden er i mg/m2/dag. Udregningerne er baseret på diffusion af ilt og aerob nedbrydning af glukose.

vækstlag med et vandindhold på henholdsvis 15 og 45 %. Her er der tale om det totale vandindhold i vækstlaget.

Figur 2 viser, at tilførslen af ilt og dermed nedbrydningen af organisk materialer er 4 gange så stor ved et vandindhold på 15 % som v ed 45 % . Derudover indikerer resultaterne at det tager lang tid (mange år) at nedbryde filtlaget, hvilket taler for at forebyggelse mod opbygning af organisk materiale er vigtig.

Ved propning eller prikning af greens forbedres tilgangen af ilt i hullerne. Behandlingen ændrer ikke på forholdene i vækstlaget imellem hullerne. Her vil nedbrydningen gå langsomt, da hastigheden er afhængig af vandindholdet og et luftskifte, der foregår via diffusion.

Ved udtørring af jorden aftager den mikrobiologiske aktivitet. Når jorden vandes op igen resulterer det i en meget hurtig opblomstring af den mikrobiologiske aktivitet og dette sker inden for få dage. Aktiviteten af mikroorganismer er langt hørere end hvis jorden havde haft en konstant fugtighed. Årsagen er et større udbud af organiske molekyler fra de mikroorganismer, der døde under udtørringen.

Temperatur I jorde med højt vandindhold stiger temperaturen langsommere end i sandede jorde. Hver mikroorganisme er karakteri-

seret ved en mimimum- og en maximumtemperatur og mellem disse yderpunkter findes den temperatur, hvor væksten er optimal. Årstid og jordtemperatur har betydning for hvor hurtigt nedbryderorganismerne er i stand til at formere sig og hvor effektive de er. pH Svampe er generelt knyttet til sure jorde, hvor bakterier foretrækker neutrale til svagt basiske jorde. Acttinomyceterne, som spiller en særlig rolle over for sygdomsrelaterede svampe er særlig følsomme over for lavt pH.

Referencer Den mikrobielle verden og dens rolle for greens helsetilstand, Arne Tronsmo, Norges landbrukshøgsskole, Norge, 2000.

Microbial ecology of the soil and plant growth, Pierre Davet, INRA, Paris, 2004 www.scipub.net.

Jeffray Collinge. Deltager i den hollandske erfagruppe, der arbejder med bæredygtige golfbanedrift, maj 2011.

Pedersen, G.B. (2010). Processes in a compost based landfill biocover; methane emission, transport and oxidation. PhD thesis defended June 30th 2010. www. er.dtu.dk/publications/fulltext/2010/ ENV2010-106.pdf G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> k o R t n y t << A r t i k e L

Skandinaviens første græsdoktor Hundehvene var emnet for Tatsiana Espevigs doktorafhandling på Universitetet for Miljø og Biovidenskab i Ås, i Norge Af Greenbladet, Sverige · dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom I sortsafprøvningen fra 2006 havde hundehvene vist stor fremgang i vinterhårdførhed og dette gav anledning til Tatsianas studier “Vinterhårførhed og pleje af hundehvene (Agrostis canina) på golfbaner i det nordiske klima”.

Tatsiana Espevigs forskning viser dog ikke samme flotte resultater som i sortsafprøvningen fra 2006, da hundehvene havde samme tolerance overfor kulde som krybende hvene og den var mere modtagelig overfor sneskimmel.

Espevigs studier viser også, at hundehvene bør vandes ofte og lidt ved etablering, derefter meget og sjælden. Gødningsniveauet anbefales at ligge på ca.

150 kg N/ ha om året ved etablering og derefter mindre. Hundehvene bør topdresses med mindst 10-14 mm/ år for at have kontrol med filtdannelsen på en veletableret green.

Doktor Tatsiana Espevig, Bioforsk Öst, Landvik, Norge (nr. to fra højre) sammen med sine vejledere.

Automatiske vandingsanlæg til golfbaner, fodboldstadion, grønne områder og haveanlæg Ny Hunter IMMS 3.0 styring af vandingsanlæg på golfbaner. Vandingsanlægget kan styres fra såvel bærbar PC som styreboksen. Få oplysninger om nattens vanding, vandforbrug og evt. fejlmeldinger. Hurtigt at ændre vandingstider. ’Her og nu’ program til vanding af udvalgte stationer efter f.eks. gødskning, eller til dug/frost-vanding.

l 25

projektering, anlæg og vedligeholdelse af vandingsanlæg fra gravearbejde til lægning af rør, montering af sprinklere, montage af pumpestation af vand fra sø eller boring, montage af automatisk styring.

l 40

/

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

HylledevejHylledevej 12 12 DK-4640 Faxe DK- 4640 Faxe Tlf. Tlf. 56 72 52 00 56 72 52 00 Fax 56 72 52Fax 18 56 72 52 18 danregn@danregn.dk danregn@danregn.dk www.danregn.dk www.danregn.dk CVR-nr. 29 62 07 17

>> 55

ArtikeL

Har du padder på golfbanen?

Alle arter af padder og krybdyr er fredede. Fredningen betyder at man ikke forsætligt må dræbe, indsamle og flytte individer. Her nogle anbefalinger til, hvordan man kan tage hensyn til padderne i den daglige drift på golfbanen Af John Frisenvænge og Martin Hesselsø, Amphi Consult

Naturskønne og varierede golfbaner vil ofte være levesteder for mange padder (frøer, tudser og salamandre). Skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander, stor vandstalamander og grøn frø er de almindeligste arter. Enkelte steder findes også sjældnere arter på golfbaner.

Padder og deres beskyttelse Paddernes liv foregår både i vand og på land. Søer og vandhuller anvendes til æglægning og som levested for haletudserne.

Ud på sommeren forvandles haletudser og salamanderlarver til landlevende frøer og salamandre, hvorefter de spredes i landVandhul og rough Fredensborg. skabet.

Udenfor søer og vandhuller lever padDet kræver altid tilladelse fra kommuderne typisk i bevoksede områder, som Alle arter af padder og krybdyr er fredef.eks. skovområder, buskadser, småskove, de, hvilket betyder, at man ikke forsætligt nen, hvis man vil ændre på et vandhul. fugtige græsarealer, må dræbe, indsamle Man kan godt få tilladelse til at lave ænenge og moser. På og flytte individer. dringer i yngle- eller rasteområder for beSpidssnudet frø. golfbaner kan permaBortset fra enkelte al- skyttede padder, når blot man sikrer deres nente naturarealer og mindelige arter, så må funktion for padderne i fremtiden samtidig med de ønskede ændringer. eventuelt uplejede rougharealer fungere man heller ikke indsamle æg. som levesteder på land.

Nogle arter er også omfattet af en udviForår, sommer og efterår vandrer pad- det beskyttelse på grund af EU´s habitat- Padder og græspleje derne mellem de forskellige levesteder på direktiv (fx spids snudet frø og stor vandsa- Paddernes ynglesteder er søer og vandhulland og i vand. Det er i disse perioder man lamander). Denne beskyttelse indebærer, ler. Søer som kun er vanddækket fra forisær kan møde padderne på de klippede at paddernes yngle- og rasteområder ikke året frem til sidst på sommeren kan også græsarealer. De er på vej videre, og opmå ødelægges eller beskadiges. Som yngle- være ynglesteder. Levestederne på land holder sig sjældent i længere peområde regnes vandhullerne, omfatter naturområder i nærheden af rioder i det helt korte hvor padderne yngler, og vandhullerne, herunder skove, trægrupgræs. tilgrænsende områder hvor per, levende hegn, enge og moser. Specielt de unge padder tilbringer de nærmeste 10 meter fra vandhullet er den første tid på land inden vigtige. Plejede græsarealer med lav græsde spredes videre. I praksis er højde vandrer padderne blot igennem, da rasteområderne alle de steder de er for tørre og ensartede til at være velhvor padder opholder sig egnede som permanente levesteder. i længere tid af gangen.

Ved græspleje skal man være opmærksom Veje og golfarealer som på, at der i perioder kan være mange padpadderne kun vandrer igen- der i terrænet, også på de arealer der skal nem uden at raste, er ikke raste- klippes. Det er ikke rart for hverken greenområder. Derimod kan stenbunker keeper, græsslåmaskine eller padde, hvis de og kvasbunker meget vel være rasteom- mødes for ofte. Derfor bør man undersøge råder for padder. hvordan denne konflikt kan reduceres.

56 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> H a R

d u pa d d e R på g o l f b a n e n ?

<< A r t i k e L

Følgende forhold har bety dning for forekomsten af padder på de arealer der skal klippes: • Årstid: Der kan forventes mange padder i vandringsperioder og især i perioden efter padderne går på land om sommeren (fra midten af juni til slutningen af juli).

• Afstand til ynglesteder: Padder kan forekomme på land over en kilometer fra det nærmeste vandhul eller sø, men koncentrationen stiger nær ynglestederne. De dele af græsarealerne der er tættest på søer og vandchikaner, vil have de største koncentrationer af padder. I sommerperioden kan det vrimle med 1-2 cm lange frøer og skrubtudser i græsset nær ynglestederne.

• Vejrforhold: Vandring og spredning foregår især under fugtige forhold. Om sommeren vil der således være flere frøer og tudser fremme i regnrige perioder og på dugvåde morgener end i meget tørt vejr. Vind virker også udtørrende og nedsætter aktiviteten, hvis det ikke samtidig regner. Forår og efterår kan temperaturer nær eller under frysepunktet sætte vandringerne helt i stå.

• Tidspunkt på døgnet: Hovedaktiviteten ligger om natten, men nogle arter er også aktive morgen og eftermiddag. Midt på dagen er der meget få padder som vandrer i græsset.

evt. indtegnes på kort. I perioder med sandsynlighed for paddevandringer kan der tages hensyn ved at starte på de tørreste græsarealer og gemme ”hotspots” til duggen er fordampet. Ved regn bør klipningen ved ”hotspots” afbrydes/udskydes hvis muligt.

• Teknik: Hvor det er muligt (f.eks. på arealer der kun slås en eller få gange årligt) anvendes udstyr, der skærer græsset af uden at findele det.

• Opmærksomhed: Føreren af klipperen kan i nogle situationer hurtigt skræmme padderne bort fra græsset ved at gennemgå de mest kritiske strækninger fx til fods. Padderne kan samles i en spand og smides bort fra græsset.

• Afværge hegn: Hvis problemet er meget stort kan man overveje om forskellige former for hegn kan reduceres paddernes adgang til bestemte områder, hvor der ofte er problemer • Planlægning: I forbindelse med anlæg eller omlægning af golfhuller, kan der tages hensyn ved at opretholde bufferzoner til søer som er ynglesteder for padder. Jo større bufferzoner jo bedre. Bufferzonerne må ikke gro til da det vil skygge vandhullet.

De skal derfor klippes en gang om året.

Følgende anbefalingerne kan måske hjælpe i den daglige drift, for at reducere mængden af padder i cylinderklipperen: • Daglig græspleje (teesteder, greens og fair ways): En erfaren greenkeeper vil ofte i forvejen kende til de steder og tidspunkter, hvor der er mange padder i græsset. Disse ”hotspots” kan

Hvis I har spørgsmål til padder på golfbanen, så er I altid velkomne til at kontakte os.

John Frisenvænge · jf@amphi-consult.dk Martin Hesselsøe · mh@amphi-consult.dk

Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

d til golf bare sand...

DAns

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand G er rnordens e e n k førende e e p e rspecialist e n >> og2 du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........

– næsten for god G

E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.

E

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V 2 0 1 1 <<

pReMIuM

>> 57

ArtikeL

Lars Larsen graver dybt igen Himmerland Golf & Country Club har startet byggeriet af ny centerbygning til trecifret millionbeløb Af Jens Christensen

Ejeren af Himmerland Golf & Country, Lars Larsen – skaberen af JYSK – har endnu en gang gravet dybt i lommerne for at forbedre sin personlige legeplads. For anden gang indenfor 10 år spenderer han nemlig over 100 millioner kroner, men dermed bliver forholdene i Himmerland Golf & Country også noget nær optimale.

I 2002 stod Lars Larsen bag opførelsen af Himmerland Golf & Resort Hotel med 60 værelser med tilsammen 170 senge, og denne gang gælder det en ny 6000 kvadratmeter stor centerbygning med konferencefaciliteter, administrationskontorer, proshop, spa- og wellnesscenter, fitnetnesscenter, badeland, bowlingcenter, aktivitetscenter med bl.a. golfsimulator samt VIP-tagterrrasse med udsigt over 18. hul på New Course. Lars Larsen tog den 25. maj selv det første spadestik til den nye centerbygning, der ventes klar til brug i april-maj 2012.

– Vi vil fremover satse mere på at tilbyde familieferie hele året rundt, fordi den korte danske golfsæson ikke giver overskud, selvom vi har masser af greenfeegæster, forklarer Lars Larsen.

Han tror især på, at fitnesscenteret, i kombination med andre aktiviteter, vil tiltrække folk i vinterhalvåret.

Claus Birk Larsen, administerende direktør: – Vi har “kun” haft 30.000 greenfeegæster de to seneste år, men vi forventer igen at nå op på 40.000, når centerbyggeriet og banerenoveringen er overstået. Sammen med fl ere gæster i vinterhalvåret skulle det på lidt længere sigt gerne ende med, at vi får en overskudsforretning.

En andet spændende tiltag er en nyt træningscenter, Nike Performance, med alverdens tekniske hjælpemidler.

Nye greens på vej Når centerbygningen står færdig, vil New Course have gennemgået en omfattende renovering. Dét gælder især greens, som i de seneste to sæsoner har ladet en del tilbage at ønske – efter to hårde og lange vintre, som betød, at græsvæksten var så længe om at komme i gang, at det kostede tusindevis af greenfeegæster i foråret og forsommeren.

En af Englands største græseksperter, David Nelson, er hyret som ansvarlig konsulent, for, at både New Course og Old Course får nye greens i løbet af de næste to år. Han er virkelig en kapacitet og havde f.eks. ansvaret for at ombygge sidste års Ryder Cup-bane i Wales,Twenty-Ten. Lars Larsen tog de første spadestik – med hjælp fra administrerende direktør Claus Birk Larsen.

58 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> H a v e & l a n d s k a b << p r e s s e m e d d e L e L s e

HL 11 bobler af aktivitet – og inviterer til DM i minigravere Have & Landskab ’11 er allerede en succes.

– Vores salg af stande har hele tiden været cirka 20 procent over salget til HL 09, hvor vi også havde stor fremgang, fortæller Kristian Larsen, udstillingsleder for Have & Landskab ’11.

Flere sektioner er allerede tæt på udsolgte, men der kan selvfølgelig altid findes plads til en ekstra, lyder det fra ham.

Der er aktuelt solgt 225 stande ud af de budgetterede 244. Forventningen er et rekordsalg på minimum 250 stande.

Dermed glæder alle sig til, at hele den grønne branche samles 24.-26. august på Have & Landskab ’11 i Slagelse.

Gratis adgang for gæsterne Blandt andet vil Skov & Landskab samHele skolens anlægsgartnerafdeling er Invitation af de besøgende er i fuld gang. men med Danske Anlægsgartnere vise løs- i gang med at pleje de grønne områder Entreen er gratis, hvis man bliver invi- ninger til afledning af nedbør til alt muligt omkring skolen, så udstillingsarealerne teret af en udstiller, og det foregår elektro- andet end lige netop kloakkerne. vil være helt opdaterede og klar til at tage nisk. imod såvel udstillere som besøgende.

– Det er en ny løsning, som vi Have & Landskab ’11 håber Arkivfoto: Søren Holgersen. har meget store forventninger til, Der venter gæsterne på Have & Landskab ’11 en masse også at kunne byde velkommen konstaterer Kristian Larsen. til kendte gæster som for ekspændende oplevelser, som i år bliver krydret med temaet ”Kokkene” er igen på plads med ”Klima og miljø” samt DM i minigravere. sempel klima- og energiminister en fantastisk buffet for såvel besøLykke Friis. gende som udstillere, og udstillingens be- Akrobater på minigravere styrelse tør godt satse højt på at love godt DM finalen i minigraver holdes på Have vejr til de mange udstillere og gæster. og Landskab fredag den 26. august.

Yderligere oplysninger: Hertil kommer flere spændende og akMed titlen som Danmarksmester i miKristian Larsen, udstillingsleder, tuelle faglige aktiviteter. nigraver følger æren og et rejsegavekort på mobil 29 24 20 91 – Temaet for årets udstilling er ”Klima 10.000 kr. og miljø”, og såvel de fire arrangører som LOXAM, der står bag mesterskabet, mange øvrige udstillere vil gøre noget eks- forventer, at konkurrencen blandt de 18 tra ud af dette tema, fortæller han. finalister bliver både sjov og intens.

HA VE & LANDSKAB

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 59

Artikel

T e m a R odvækst

Verti-draining året rundt – næsten da!

Verti-draining af plænearealer som greens, tee´s og fairways er normal praksis for de professionelle greenkeepere i dag. De fleste udfører dog kun denne opgave i forårs- eller efterårsmånederne, men man kan drage stor fordel af at verti-draine året rundt – næsten da Af Lasse Lindholm, Lindholm Maskiner

Det er vigtigt at understrege, at verti-draining udføres forskelligt fra sted til sted og afhænger af lokale jordbundsforhold, vejret og ikke mindst nedbørsmængde, der selv i et lille land som Danmark kan være meget ulige fordelt.

Hvorfor verti-draine?

Den primære grund til at verti-draine er at opnå et løst og luftigt vækstlag og sikre ilttilførsel til planter og mikroorganismer, når vækstsæsonen er i gang. Forårs- og efterårsmånederne er som regel de bedste tidspunkter, fordi temperaturer og øvrige vækstforhold er optimale. Det er dog ikke ensbetydende med, at man kun bør vertidraine i disse perioder, da såvel græsplanter som mikroorganismer konstant har brug for meget ilt, og det derfor er vigtigt at holde vækstlaget løst i hele vækstsæsonen.

En anden væsentlig faktor for vertidraining er dræning. Nedbøren falder ofte jævnt over sæsonen, men da vi også oplever at få ganske voldsomme nedbørsmængder i korte perioder, er dræning af vækstlaget essentielt.

Sidst men ikke mindst opnås et bedre optag af næringsstoffer ved jævnligt at vertidraine.

Vækstlaget forbedres, hvis der vertidraines med jævne mellemrum, og behandlingen bør derfor foretages så ofte som muligt. Det handler grundlæggende om at “time” indsatsen og bruge det rigtige udstyr, så spillefladen optimeres men samtidig forstyrres mindst muligt set fra brugernes synspunkt.

Foråret er det bedste tidspunkt til at bekæmpe komprimerede vækstlag. Vin60 <<

Foråret er det bedste tidspunkt til at bekæmpe komprimerede vækstlag.

termånedernes hårdhændede behandling af græsset, sammenholdt med komprimerede vækstlag, giver ikke gunstige vækstvilkår for græsset. Verti-draining genskaber de livsvigtige luftlommer, som græsset skal gro i således, at ilt og vand kan passere igennem vækstlaget. Ofte er det en fordel at variere brugen af massive spyd, kryds spyd og hugpiber, da ingen af delene, isoleret set, giver det optimale resultat.

Massive, lange spyd (Deep Tines) Bruges til at “brække” vækstlaget fra hinanden. Der skabes lommer og revner, som rødderne kan søge til for ilt, vand og næring. Denne metode er mest nyttig i forårsperioden, men bør benyttes sæsonen

igennem, hvis greens, teesteder m.m. belastes meget. Denne aggressive metode har dog den ulempe, at overfladen “forstyrres” relativt meget. Har græsplanterne et godt udbygget rodnet, vil overfladen dog hurtigt hele, uden problemer til følge.

Flere og flere greenkeepere opnår gode resultater ved, sidst på efteråret, at bruge de store massive spyd til teesteder og fairways, og lade banen stå åben vinteren over.

Dermed maksimeres dræning af overfladen og luften til rødderne.

Flade spyd (Mejsel spyd) Relativt ukendte i Danmark og bruges kun i begrænset omfang. De er dog særdeles nyttige både forår og efterår og skaber G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> v e R t i - d R a i n i n g

åRet Rundt

–

næsten da!

<< A r t i k e L

Årskalender: Brug af forskellige typer spyd og hugpiber.

Forår

Sommer

Efterår

God

Massive spyd

Massive spyd

Deep Tines

Needle Tines

Længde < 150 mm min. Ø12 mm

Længde > 150 mm max. Ø8 mm

Fairway

Hugpiber

Kryds spyd Cross Tines

Mejsel spyd

Fairway

Fairway

Fairway

Fairway

Teested

Teested

Teested

Teested

Teested

Green

Green

Green

Green

Green

Fairway

Fairway

Fairway

Fairway

Fairway

Teested

Teested

Teested

Teested

Teested

Green

Green

Green

Green

Green

Fairway

Fairway

Fairway

Fairway

Fairway

Teested

Teested

Teested

Teested

Teested

Green

Green

Green

Green

Green

Kan anvendes

Anbefales ikke

en nærmest trekantet profil, hvormed det øverste vækstlag og de underliggende dræningslag kan forbindes og skabe forbedret dræning. Efter behandling vil spilleoverfladen være næsten intakt. Overfladen udsættes heller ikke for unødig udtørring,

hvilket gør dette redskab brugbart sommeren igennem. Metoden minder en del om at “slice”, men fordelen ved at benytte en Verti-Drain maskine til opgaven er, at den sikrer ensartet og dyb gennemtrængning af vækstlaget.

Lindholm

Massive, tynde spyd (needle tines) Anvendes oftest om sommeren og skaber sjældent problemer for spillerne, ligesom udtørringen af overfladen er minimal. Metoden sikrer, at der skabes godt luftskifte i vækstlaget og god passage for vand. De

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Maskiner a s

Brug for en pesticid-fri løsning på fairways?

Trilo feje- og sugevogne vertikalskærer og opsamler i én arbejdsgang, også i fugtigt vejr.

Priser fra kr. 275.000,- ekskl. moms.

Leasing fra kr. 3.900,- pr. md. ekskl. moms.

Fordele ved Trilo: • Letvægtsvogn med markedets stærkeste sugehoved og vertikalskærer • Kan arbejde i næsten alt slags vejr • Kan bruges til at fjerne alt slags grønt afklip og lettere affald • Kan monteres med en lang række udstyr, eks. sugeslange, støvreducerende tag, slagleknive til rough-klipning og opsamling m.v.

Ring og hør nærmere på tlf. 7244 1112. lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112 G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 61

A r t i k e l >> V e r t i - d r a i n i n g

året rundt

–

næsten da!

<<

korte, tynde spyd kan lave tusindvis af små “kirurgisk” snit ned i vækstlaget end de huller og afhjælpe komprimering i som- tilsvarende runde, massive spyd. Ulempen merperioden, så greenkeeperen kan fort- ved denne type spyd ses oftest på “pushsætte sit planlagte luftningsprogram. En up” greens med hårde og stenede vækstlag, anden væsentlig fordel er, at rodvæksten hvor de nemmere knækker eller beskadioptimeres, hvilket på lang sigt resulterer i ges end de runde, massive spyd. lavere gødnings- og vandforbrug, fordi planterne Fra venstre; Deep solid tine, Needle tine, Cross tine, kan afsøge større områder Hugpibe og Mejsel spyd. for næring og vand.

Kryds spyd (Cross tines) Benyttes ligesom massive, tynde spyd.

Fordelen ved disse spyd, er at overfladen behandles endnu mere skånsomt, men med samme eller øget lufttilførsel. Kryds spyddene er ofte mere skånsomme ved de eksisterende rodnet og vil skære et mere

Hugpiber (Hollow cores) Bruges mest om efteråret, men kan sagtens bruges om foråret. Hugpiber benyttes primært p.g.a. ønsket om udskiftning af det eksisterende vækstlag med et bedre, mere luftigt og vandgennemtrængeligt vækst-

Artikel

Nyt fra www.greenkeeper.dk Af Jacques Borggild

Vi har talt med webmaster Birger Bromann fra www.greenkeeper.dk og denne har meddelt os, at der vil komme visse ændringer på hjemmesiden i nær fremtid (måske er nogle allerede kommet, når dette blad er på gaden).

Der vil foregå en ret kraftig oprydning af materiale på hjemmesiden, forældet materiale, irrelevant og uinteressant materiale, men fjernelsen af dette materiale er naturligvis, og kan kun være et skøn fra webmasterens side, hvorfor Birger Bromann beder os meddele, at alle vil være velkomne til at kontakte ham, såfremt man mener, at relevant materiale er blevet fjernet.

Endvidere vil man nu oprette en “kalender” på hjemmesiden, en kalender, som skal informere vore medlemmer om ting, som foregår i branchen.

Det kan være alt om f.eks udstillinger, “gule ærter turneringer”, jubilæer, runde fødselsdage, ansættelser, ja kort sagt alt, som vore medlemmer kan

62 <<

have interesse i at vide, for måske at kunne deltage.

Men en sådan aktuel kalender kommer jo bestemt ikke af sig selv, hvorfor Birger Bromann kraftigt opfordrer alle medlemmer til at komme med indputs til kalenderen, i særdeleshed vil indputs fra regionerne være vigtigt, da det er meningen, at kalenderen ikke kun skal indeholde landsdækkende ting og begivenheder, men bevæge sig helt ud i de regionale og lokale områder.

Samtidig ville det jo være dejligt og meget inspirerende for webmasteren, hvis de rigtig mange brugere ville være mere aktive med debatindlæg, meninger og synspunkter.

• Hvorfor skal vi samarbejde med GAF og PGA? • Hvorfor hører vi ikke noget mere om, hvad bestyrelsen i DGA foretager sig ??

• Hvorfor hæver vi ikke kontingentet til DGA, vi får jo utroligt meget for pengene?

• Hvorfor er der ikke side 9 piger i “Greenkeeperen”? En letpåklædt dame på en greenklipper ville se rigtig godt ud!

• Er der nogle, som har gode erfaringer med bekæmpelse af gåsebillelarver?

• Hvordan får vi vore medlemmer til at rette nedslagsmærker op, rive i bunkers og lægge opslået græstørv på plads?

• Her i klubben har vi gjort følgende og det har hjulpet meget.

• Hvordan får vi medlemmerne til at holde pause, når vi arbejder inden for slå-afstand?

Ovenstående er blot et par (måske dårlige og dumme) eksempler på debatindlæg på hjemmesiden.

Ud af røret venner, lad os høre noget mere fra Jer, hvad mener I, er I tilfredse eller utilfredse, er I glade eller sure, jo mere vi får af indputs fra Jer, jo bedre kan vi skrue tingene således sammen, at I synes om det.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> V e r t i - d r a i n i n g

året rundt

–

næsten da!

<< A r t i k e l

lag. Det gøres ved helt at fjerne de jordpropper, som hugpiberne trækker op og efterfølgende topdresse med det ønskede vækstmateriale. Der er efterhånden en del greenkeepere, der benytter hugpiber til at skabe “plads” før en eftersåning. Arbejdsgangen med hugpiber kan være både tidskrævende og forstyrrende for golfspillet og bør foretages i enighed med klub og baneudvalg.

Indenfor de ovennævnte typer af spyd og hugpiber findes utallige varianter. Diameter og længde på spyd og hugpiber skal afpasses efter både arbejdsopgave og den enkelte maskines specifikationer.

Maskinvalg Der skelnes mellem to typer maskiner; “Verti-Drain” og “hurtigprikkere” også kaldet “Core maskiner”. Verti-drain maskinerne kendetegnes ved at kunne såvel “prikke” Det er en stor fordel for greensom “brække” vækstlaget fra hinanden, keeperen at råde over begge typer Tyde hugpiber (tv) og massive spyd (th) monteret mens de såkaldte “hurtig-prikkere” blot, maskiner, da de dækker over hvert på allublokke for behandling med lille afstand. som navnet antyder, kan lave huller uden sit område men også, i et vist omat “brække”. Verti-drain maskinerne fang, overlapper og dermed kan bruges, afhængig af størrelsen, over hele banen, hvorimod core- benyttes samtidigt, så arbejdsgangen udføres så hurtigt og promaskinerne normalt kun bruges på greens og teesteder. blemfrit som muligt.

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med dårlige lavt timetal til gode undgå rygge

Nye og brugte golfbiler sælges Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

% –10 Nye Yamaha golfbiler

Nye Yamaha golfbiler

% –10

ger

iler på la

Boldvasker Normal kr. 1200,NU KUN kr.

900,-

te golfb Boldvasker 250 brug

MÆRKER ALLE Vertikalskærer med opsamler NY

Normal kr. 1200,NU KUN kr.

900,-

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

ca. 1/2 pris

ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

Jysk Golf Import

Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 63

Artikel

Natur, orienteringsløb og heste på golfbanen Golf, løb og ridning kan alt sammen foregå på golfbanen. Det er blot et af de centrale punkter i en ny guide ”Multifunktionelle golfbaner – En uudnyttet ressource”, der netop er udgivet af Dansk Golf Union via den skandinaviske miljøorganisation Sterf (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation), som er de nordiske golfforbunds fælles fond for forskning og udvikling Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union En multifunktionel golfbane – Grundtanken er, at den moderne golfbane skal integreres i en moderne urbankultur. Mange golfbaner ligger i dag så tæt på byerne, at de store grønne arealer med fordel kan benyttes til andet end golf. Dette sker allerede i dag på mange golfbaner, men potentialet er endnu større, fortæller banechef i DGU Torben Kastrup.

Fakta om Golf i Norden: Golf er en arealkrævende idræt, som i Norden optager mere end 60.000 ha. De nordiske golfforbund har ca. 900.000 medlemmer, som spiller golf på ca. 900 golfbaner. Dette skal ses i forhold til Europas ca. 4,5 millioner registrerede golfspillere og et stort antal uregistrerede spillere samt ca. 6.700 golfbaner.

En golfbane med 18 golfhuller optager i gennemsnit 65-70 hektar, hvoraf cirka 20 hektar er intensivt plejede, udnyttede spillearealer såsom tees, fairways og greens. Det resterende areal, 50-70 procent, er ekstensivt plejede naturområder.

Det mest almindelige er, at en golfbane eller en golfklub er åben for både medlemmerne og gæstespillere fra andre klubber. Klubbens egne medlemmer betaler en årlig afgift.

Gæstespillere betaler en såkaldt greenfee, hver gang de spiller på en anden bane end deres hjemmebane.

64 <<

Friluftsrådet er med på ideen – Idéen er super. Hvorfor ikke bruge de danske golfbaner til blandt andet skiløb om vinteren, fortæller Jan Eriksen, direktør for Friluftsrådet. Færdsel på golfbanen handler i høj grad om sikkerhed. Derfor skal der anvendes gode stisystemer, der planlægges således at der opnås størst mulig sikkerhed for golfspillere og andre friluftsudøvere. Der findes så mange gode initiativer og muligheder, så Jan Eriksen er ikke i tvivl om, at de multifunktionelle golfbaner vil være en realitet. Han opfordrer derfor til at både lokale organisationer, brugergrupper og golfklubberne gennem dialog finder netop de muligheder, der kan fungerer bedst lokalt. Guiden er en god inspiration til dette arbejde.

En fordel for alle – Golfbaner har store arealer, som ikke anvendes til golfspil, og desuden er klub-

huset ofte tomt i vinterhalvåret. Der er et stort potentiale for bedre udnyttelse af området, hvilket kan give nye muligheder for det aktive friluftsliv, især ved beliggenhed i nærheden af tætbebyggede områder.

Hvis flere foreninger udnytter golfbanen, kan de også bidrage til at styrke golfbanens økonomi og give en bredere forankring i samfundet. Et samarbejde, som alle parter har glæde af, fortæller Maria Strandberg, direktør for Sterf.

For yderlige informationer kontakt: Kommunikationskonsulent, DGU, Mikkel Nielsen, mhe@dgu.org, +45 22 55 89 73 Banechef, DGU, Torben Kastrup, tkp@dgu.org, +45 40 40 91 02 Direktør, Friluftsrådet, Jan Eriksen, je@friluftsraadet.dk, +45 40 33 21 33

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> k o R t n y t << A r t i k e L

Multifunktionelle golfbaner – en uudnyttet ressource Uddrag fra ’Multifunktionella Golfanläggningar’ udgivet af STERF 2011 Dansk oversættelse Asbjørn Nyholt, hortonom Der er just udkommet et illustrativt hæfte fra STERF, der lister gode ideer til at udnytte golfbanens faciliteter langt bredere end mange gør i dag. En opfordring til at indgå i dialog og samarbejde med omgivelserne. Her gengives hæftets tjekliste:

Tjekliste over mulige aktiviteter på golfbanen Aboret (træsamling) Biavl Boule Bowling Bridge Bueskydning Drageflyvning Filmaften med snacks Fodboldgolf Freesbee-golf Fugleture Foredrag om arkæologiske fund GPS-navigeringsløb Guidede naturvandringer Gymnastik Lokalhistorisk forening beretter om kulturhistorien på stedet Indendørs golftræning med bløde bolde og putting konkurrencer Kolonihaver Kurser om regler for golfspillere Kurser i zumba, salsa og andre danse Lydighedskurser eller agility for hunde

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Langrend Motionsløb Madlavning - man mødes for at lave ugens mad Madlavningskursus Minigolf Modelbådssejlads på søerne Modelflyvning Modeopvisning Orienteringsløb Quiz-aftener Ridning Seminarieaftener Slæde- og kælkebakker Stavgang Styrketræning Svampeudfl ugt Terrænløb-hesteløb Træf for frimærkesamlere Udstillinger Vandreture på golfbanen Vinsmagning Yoga Egne ideer

>> 65

ArtikeL

Løgstør har fået medvind Løgstør Golfklub har med frivillig medlemshjælp overvundet økonomiske mareridtsår og kæmpet sig til overskud Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk

Vejret skifter ofte dramatisk ved Limfjorden, fordi det blæser en del på de kanter, og netop dramatik og blæst kendetegner i dobbelt forstand én af de smukkest beliggende golfbaner ved det urolige farvand, der deler Nordjylland i to halvdele. Dét gælder 27 hullers-anlægget i Løgstør Golfklub, hvor dramatikken og blæsten har påvirket banens historie gennem 16 år, selvom banen faktisk kun har eksisteret i fem år og klubben i seks år!

66 <<

Det er først og fremmest økonomiske problemer, der har gjort Løgstør Golfklubs historie så dramatisk, at den har medført voldsom blæst i både den lokale presse, hos investorer, aktionærer og medlemmer.

Heldigvis er det økonomiske mareridt endt med, at klubben har overtaget baneanlægget efter de to første ejere, Løgstør Golfbaneanlæg A/S og Løgstør Parkhotel, der begge gik konkurs. Førstnævnte gav op i sommeren 2008, sidstnævnte i foråret 2009.

I dag er det sparetider i en sådan grad i Løgstør Golfklub, at klubben kun har

to lønnede medarbejdere, begge greenkeepere. Ved hjælp af 60-70 engagerede, frivillige medlemmer fungerer både banen og klubhuset alligevel så tilfredsstillende, at klubben for tredje regnskabsår i træk forventer et mindre overskud på driften – imponerende i betragtning af, at de første tre regnskabsår akkumulerede et samlet underskud på tre millioner.

Selvbetjeningsprincippet i klubhuset med hensyn til både greenfeebetaling og drikkevarer generer tilsyneladende ikke synderligt, for antallet af greenfeespillere er ikke faldet, siden klubben i foråret 2009 overtog anlægget, og det stiger med garanti

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> l ø g s t ø R

HaR fået Medvind

<< A r t i k e L

i år, hvor man gennem hele sæsonen fejrer banens 5 års-jubilæum med greenfee til halv pris (160 kroner). Allerede nu er et stort antal greenfeegæster fra Danmark, Norge og Sverige skrevet ind i greenfeebogen.

Stor begejstring En afdeling af årets Royal Tour for damer og Faxe Kondi Tour for piger blev den første weekend i maj afviklet på Løgstørbanen, der fik uforbeholden ros af DGUmatchlederen Tom Simonsen, som mente, at han ikke havde set en dansk bane i bedre stand på dette tidlige tidspunkt af året. Ikke mindst de hurtige og kuperede greens imponerede den kræsne matchleder. De usædvanligt gode forhold skyldtes, at greens er bevokset med rødsvingel, som ikke kræver kunstig vanding af betydning og derfor er mere resistente overfor sygdomme i våde perioder end andre græssorter. Det er ikke tilfældigt, at både diverse DGU-elitematcher, og de professionelles Ecco Tour og Srixon Tour med jævne mellemrum gæsterLøgstør-banenm.

Ekstra tankevækkende blev Tom Si-

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

monsens nylige begejstring for banens generelle tilstand i betragtning af, at kun greens og teested kan vandes automatisk, mens fairways må vandes med flytbare sprinklere. Dertil kommer ovenikøbet, at forskellige vandhuller – med kridtlag som bund – har haft svært ved at holde på van-

det, men heldigvis har man også fundet en vedvarende løsning på dette problem. Når alle disse hazarder snart fungerer efter hensigterne, vil Løgstør-banen udgøre en evig kamp mod vind og/eller vand. I øjeblikket er de udtørrede vandhuller ganske vist markeret med røde pæle, men de skræm-

>> 67

A r t i k e L >> l Ø G s t Ø r

Har fået MedvInd

mer ikke helt, som regulære vandspejle med garanti vil gøre.

To finurlige huller Banens arkitekt, Henrik J. Jacobsen, har alle dage været en kreativ sjæl, og denne egenskab mestrer han også i det åbne, bølgende terræn mellem Løgstør-forstaden Ravnstrup og Limfjords-afsnittet Løgstør Bredning. Mest finurligt har han kreeret 10. hul, par 5, hvor gul tee er placeret på toppen af en rund, nedlagt og græsbelagt gylletank! Oprindeligt var dette hul banens første, men da drivet, ind i vestenvinden over åbent terræn, mod et smalt hul mellem to trægrupper forårsagede for store startvanskeligheder, blev de to 9 hullerssløjfer på et tidspunkt ombyttet. Et velvoksent, solitært træ i hver sin side af fairway er tilmed i spil ved indgangen mellem trægrupperne, så her er uden sammenligning tale om rundens sværeste drive.

Et andet firnurligt hul, 5., par 3 og banens korteste med 85 meter fra rød og 93 meter fra gul tee, har Henrik J. Jacobsen skabt langs med den historiske Frederik VII’s Kanal og strandkanten. Hullet løber nord-syd, og det betyder som regel sidevind fra højre/vest, så bolden skal sendes

<<

ud over læbæltet og out of bounds-linien i højre side. Vinden vil så blæse den tilbage i spil igen, et slag, der kræver både mod og teknik. En stor, tværgående green med en mindre dal i midten gør det ekstra svært at placere bolden tæt på flaget, uanset om den står på den højre eller venstre greenknold. Man kommer ikke nærmere Limfjorden end dette hul, hvor man i hvert fald på greenen bør tage sig til til at nyde panoramaudsigten over kanalen og Limfjorden til Lendrupstrand, Livø og Fur. Sjældent vindstille Fremhæves skal også 18. hul, par 5, der kræver to lange slag i åbent terræn, inden hullet slutter med en aflang green beskyttet af høj træer i begge sider og sø bag bagkanten. Her kommer man let galt af sted og ødelægger runden, hvis man slår et upræcist indspil – en anden god grund til, at sløjferne blev ombyttet, for selvom 9. hul – det gamle 18. hul – har handicapnøgle 1 og er banens længste, matcher det slet ikke det nuværende 18. hul rent udfordringsmæssigt.

Hovedparten af hullerne løber faktisk øst-vest eller vest-øst, og da vestenvind er fremherskende, betyder det enten modvind

eller medvind. Heldigvis opererer banen med brede fairways og forholdsvis spillevenlig rough, men vinden og vandhullerne skal altid tages i betragtning, inden man slår sit næste slag. Vindstille dage gør banen ulig lettere, mens vestenvinden tager stadig modet fra mange håbefulde golfspillere, som tror, at den åbne og forholdsvis korte Løgstør-banen vil være en let sag.

Men gode spillere har faktisk mestret Løgstør-banen til nær fuldkommenhed på vindblæste dage. Således deler professionelle Knud Storgaard og Peter Ankersø banerekorden fra gul tee med 61 slag, ni under par, mens ligeledes professionelle Thomas Nørret er rekordindehaver fra hvid tee med 63 slag. Ingen af disse rekordrunder blev spillet i vindstille, så der er også håb for andre, der tør udfordre vinden og vandet i det smukke, men barske golfterræn.

Parcelhuse på banen En hel del lokale golfspillere har har i sådan grad kastet deres kærlighed på de fascinerende vind- og vandoplevelser, Løgstør-banen byder på, at de har bosat sig omkring banen. Løgstør Kommune købte i 2004 Ravnstrupgården med tilliggende jorder og

Løgstør Golfklub • Indskud: 0 kr.

• Kontingent: 4.950 kr.

• Golfskole: 1.000 kr. (3 mdr.)

[ Nordjylland ]

Banen: • Åbnet: 2006 • Arkitekt: Henrik J. Jacobsen • Herretee: 5.688 m • Dametee: 4.827 m

Aalborg

Greenfeetakster i 2011: • 18 hullers-banen, alle dage: 300 kr.

• 9 hullers-banen (pay & play): 1000 kr.

• Rabat: 50 pct. i jubilæumsåret 2011.

Greenfeeaftaler: Halv pris i alle nordjyske SNG-klubber samt i Skive, Lemvig, Struer og Harre Vig. Overnatning: Løgstør Parkhotel: 9867 4000 Kontakt: Tlf. 2527 0400 · logstorgolfklub.dk

68 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> L ø g s t ø r

udarbejdede en helhedsplan med plads til både et 27 hullers golfanlæg og 50 parceller fordelt i fem klynger a 10 styks. Kun ca. halvdelen af disse parcelhuse blev opført, inden finanskrisen kom på tværs, og først nu er golffolk så småt igen begyndt at vise interesse for de resterende parceller.

Selvom Løgstør Golfklub, som tidligere nævnt, har fået styr på økonomien, forventer den nuværende bestyrelse at skulle fortsætte med sparetider. I øjeblikket ligger medlemstallet på 350, og målet er 400 medlemmer inden udgangen af næste sæson. Mange flere rækker befolkningsunderlaget i og omkring Løgstør næppe til, fordi golfklubberne ligger tæt i Vesthim-

merland med Sebber Kloster, Himmerland, Års og Hvalpsund som nære konkurrenter. Det trækker også medlemstallet i den rigtige retning, at nye medlemmer siden efteråret 2009 ikke har skullet betale det oprindelige indskud på 3.000 kroner.

Populære tilbud Den nuværende bestyrelse i Løgstør Golfklub skal have stor kredit for, at den på kort tid, to år, har fået en synkende skud på ret køl, en mission, der kun lykkedes, fordi klubbens medlemmer har udvist stort sammenhold samtidig med, at pengeinstitutter og andre kreditorer er accepteret at revidere og forlænge nogle

har fået medvind

<< A r t i k e l

gældsaftaler. Udover at afdrage på gælden på knap ni millioner har klubben således op til denne sæson, med frivilligarbejdskraft, fået nyt gulv i klubhuset, nye toiletfaciliteter og nyt besparende varmeanlæg i klubhuset, som er indrettet i det gamle stuehus til Ravnstrupgården, hvor næste projekt bliver bedre køkkenfaciliteter.

Denne kommende forbedring vil dog ikke forbyde folk selv at medbringe mad i klubhuset. Dét har altid været tilladt og vil fortsat være det, en populær ordning, der tiltaler nøjsomme nordjyder, medlemmer som greenfeegæster. En andet populært tilbud er, at golfspillere kan parkere deres autocampere eller campingvogne på gårdspladsen i Ravnstrupgården.

Det er efterhånden, som nævnt i indledningen, 16 år siden, at en golfbane i Løgstør for alvor kom på tale, men dengang fandt Løgstør Kommune ikke tiden inde, selvom Ravnstrupgården med sine 83 hektar allerede på dét tidspunkt var til salg, og selvom naboen, Løgstør Parkhotel, gik helhjertet ind for projektet. Først 10 år senere blev projektet trukket op af mølposen igen og realiseret med økonomisk hjælp fra kommunen, det lokale erhvervsliv og private investorer, men i længden holdt de positive kalkulationer med hensyn til medlemstal ikke. Heldigvis kom mere realistiske klubfolk til, da det så sortest ud – efter de to konkurser – og det er først og fremmest deres skyld, at Løgstør Golfklub er gået fra er gået fra økonomisk modvind til medvind.

Løgstør Golfklub:

Vekselautomat til fadølsanlægget Tingene fungerer i Løgstør Golfklubs klubhus i Ravnstrupgårdens gamle stuehus, selvom det ikke er bemandet.

Klubhustelefonen stiller automatisk om til klubhussekretær Ole Bergs mobiltelefon, og han er behjælpelig på alle måder.

Selvbetjeningsprincippet er gennemført til noget nær fuldkommenhed. F.eks. er en seddelvekselautomat installeret i det hyggelige klublokale med britisk pubmiljø, så man aldrig står og mangler en 20 krone til fadølsanlægget – eller en 5 krone til en kop kaffe.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Klubhusterrassen ud mod puttinggreenen og 18. green er det ideelle sted at slappe af efter rundens strabadser – med fare for at falde i søvn i læ for vinden, efter man har kæmpet hårdt med og mod vestenvinden på banen!

Større grupper kan i øvrigt bestille mad – før runden.

Maden kommer så fra det nærliggende Løgstør Parkhotel, der i øvrigt tilbyder golfpakker med overnatning, fortæring og greenfee.

>> 69

Artikel

T e m a R odvækst

Fra kemisk til biologisk tankegang Når man vælger at bruge biologiske og mikrobiologiske produkter frem for kemikalier, er der et par ting, man skal gøre sig klart. Disse midler har forebyggende effekt og skal som oftest udbringes før man ser problemet. Der er ingen knockdown effekt, men hen over tid ser man resultatet…. nedbringelse af antal skadedyr og mindre angreb af svampe i græsset. Ofte kan man udbringe disse midler samtidig med, at man alligevel kører ud med bladgødskning og på den måde er der ingen ekstra arbejdsudgifter forbundet med udbringelsen Af plantepatolog Lene Christensen, Plantesundhed, Garta

Mikrobiologiske midler Mikrobiologiske kræver en godkendelse af Miljøstyrelsen på samme måde som de kemiske midler. Der findes dog en overgangsordning for midler, som allerede har været på markedet en årrække og disse må fortsat sælges og anvendes. Det drejer sig om to forskellige Bacillus thurenAngreb af sneskimmel giensis produkter, Vectobac og Bactimos mod stankelbenlarver. Midlerne har også en effekt overfor andre jordboende larver som for eksempel gåsebillens larve. Desuden er produktet Binab Golf til forebyggelse/bekæmpelse af visse jordbårne sygdomme, indeholdende svampen Trichoderma harzianum + Trichoderma polysporum.

Nyere midler skal gennem en godkendelsesprocedure, førend de må anvendes.

Velvidende, at mange producenter af disse midler er små firmaer, har man besluttet i Miljøstyrelsen, at yde Angreb af jordbårne svampe økonomisk hjælp til at få midlerne godkendt. Samlet set er beløbsrammen 2 millioner pr. år. Der er kommet nye mikrobiologiske midler på markedet, men blot ikke nogen, der er godkendt til golf. centration på 600 g opløst i 600 l vand pr. ha. Det udbringes fra tidligt forår til sent Forebyggelse af jordbårne svampe efterår, mens svampen er aktiv- i praksis Binab Golf, som indeholder nyttesvampe- fra marts/april til oktober/november måne Trichoderma harzianum og Trichoder- ned – med behandlinger hver 3.-4 uge. ma polysporum skal anvendes i en kon- Nyttesvampene er aktive ved temperatu-

rer mellem 2-32°C. Midlet kan blandes med flydende uorganisk gødning som for eksempel jernsulfat. Nyttesvampene er naturligt forekommende i jorden, men sjældent i den koncentration, der skal til for at hindre de skadelige svampe i at sprede sig.

70 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> F r a

For hele tiden at sikre sig, at koncentrationen af nyttesvampe er høj nok, tilføres Binab Golf derfor hver 3.-4 uge.

Produktet har effekt overfor Pythium, Fusarium, Rhizoctonia, Microdochium (rosa sneskimmel) og hekseringe.

Husk – det er ikke noget vidundermiddel, hvor du straks ser en effekt, men ved gentagne behandlinger opbygges jordens indhold af disse nyttesvampe, der så hindrer udbredelsen af de skadelige svampe.

Forebyggelse af jordboende larver Jordboende larver, som kan lave ravage på golfbaner, er blandt andet larver af stankel- og gåsebiller. Bactimos/Vectobac indeholder bakterien Bacillus thurengiensis, som angriber larverne ved at trænge ind i larven –gennem de naturlige åbninger – og så opformere sig, således at larven stopper med at optage føde og langsomt dør.

Bakterierne trænger herefter ud i omgivelserne og er klar til at inficere nye larver.

Ved brug af nematoder – som er små rundorme, som også angriber jordboende larver, ved at trænge ind i disse og

k e m i s k t i l b i o lo g i s k ta n k e g a n g

opformere sig – kan man øge effekten af brugen af Bactimos/Vectobac. På samme måde som ved Bactimos/Vectobac, stopper larverne med at indtage føde efter et par dage og langsomt vil larven blive fyldt af nye nematoder, som er klar til at angribe nye larver. Nematoderne kræver vandfyldte porer i jorden, hvor de kan svømme rundt- så derfor har man bedst effekt på de arealer, hvor man kan vande.

Bakterien Bacillus thuringiensis dør, når den udsættes for UV-lys, så bedste tid på døgnet at behandle er sen aften – hvor larverne er aktive – eller tidlig morgen, inden solen står op. Behandlingen skal gentages efter 5-7 dage i den periode, hvor larverne er til stede og jo tidligere, man kommer i gang med behandlingen – jo bedre effekt.

Nematoder anvendes i en koncentration på 50 millioner pr.100m2. For begge produkter gælder, at de skal bruges straks efter opblanding.

Du vil ikke opleve, at larverne dør straks efter en behandling, men effekten kommer efter en lille uges tid. Igen – det er ikke noget knockdown middel med effekt

<< A r t i k e l

her og nu, men efter et stykke tid kan du se, at antallet af larver mindskes.

Gode råd, når du går fra kemi til biologi Anvendelse af biologi kan ikke stå alene – det er som sagt ikke vidunder-midler. Det er derfor vigtigt, du fortsat gøder og vander optimalt, som du plejer. Du skal bruge midlerne forebyggende – ikke vente, til du ser problemet, for så kommer du med garanti for sent! Midlerne skal udbringes af flere gange – ikke en enkelt gang, som oftest er praksis ved brug af kemiske midler. Dette for at sikre, at mængden af det mikrobiologiske middel hele tiden er til stede i en sådan mængde, at det kan hamle op med skadevolderne.

Prøv at anvende midlerne på et lille areal, så du får din egen fornemmelse af, hvordan og hvornår, du får den bedste effekt af midlerne – inden du får påbud om, at hele arealet skal anvende biologisk bekæmpelse.

Spørg din leverandør til råds ... sammen kan vi finde den bedste løsning for dig.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 71

ArtikeL

Spændende samarbejde på vej Af Karsten Bjergø & Jacques Borggild

“Man må sno sig” sagde ålen, da kniven svævede tæt over dens hoved og på denne måde reddede den sig.

Helt så slem er situationen naturligvis ikke i golfbranchen, men måske skal man betræde nye veje for at styrke sin fremtidige eksistens. Måske er det samarbejde og enighed som gør os stærkere fremover Det er i hvert fald den tankegang , som præger visionære ledere i PGA, GAF og DGU og DGA. Men hvem er egentlig PGA og GAF? (Mon ikke vi alle ved hvem DGU og DGA er?)

PGA of Denmark er de Danske professionelle golfspilleres organisation (Professional Golfers Association in Denmark) og repræsenterer alle professionelle golfspilleres interesser. Dette gælder ikke kun for de såkaldte “playing pro’s” ,altså de professionelle golfspillere, som forsøger at skaffe sig en levevej, og måske endog en god levevej og berømmelse, ved at deltage i de professionelle turneringer, f.eks Challengetouren og Europatouren. Det gælder også vore Pro’er, altså klubtrænerne, som har deres levebrød via ansættelse i en golfklub eller på et golfcenter og træner golfspillere fra begyndere over handicapspillere til elitegolfere, sælger golfudstyr i proshoppen osv. osv.)

GAF, Danmark (Golfens administrative forening) er en interesseorganisation for alle fastansatte, lønnede sekretærer, golfmanagers, direktører og lignende i Danske golfklubber og i Danske golfcentre. Foreningen blev stiftet i 1990 med det formål, via networking og socialt samvær, f.eks på foreningens årsmøde og generalforsamling hvert år i begyndelsen af november, at forbedre medlemmernes muligheder for at kunne hjælpe hinanden, bistå med gode råd og erfaringer osv. Osv. I en tid hvor tingene, f.eks på IT-området går meget hurtigt. Foreningen samarbejder med DGU og Golfbox.

Det ligger i sagens natur at begge ovennævnte interesseorganisationer ikke har 72 <<

mulighed for at have store medlemstal, ligesom begge foreninger ikke har haft økonomiske muligheder for at udsende deres eget blad, eller golfmagasin til medlemmerne.

Begge foreninger har naturligvis udmærkede hjemmesider på nettet og det er primært herigennem, at kontakt og informationer til medlemmerne vedligeholdes.

Hvorfra idéerne er kommet er vi ikke vidende om, men sagen er i hvert fald, at der har været ført samtaler med ledelsen i DGA omkring et eventuelt sam Arbejde omkring DGA’s faglige golfmagasin “Greenkeeperen”, som efterhånden har fået et bedre og bedre omdømme og en kraftigt forbedret accept i både den Danske golfbranche og i øvrigt i vore søsterlande, Norge, Sverige og Finland.

Det ligge på ingen måde fast, hvorledes dette eventuelle samarbejde skal udmønte sig, medn der synes at være stor interesse for et samarbejde hos alle involverede parter.

DGA’s bladudvalg har holdt møde om sagen og vi stiller os absolut positive overfor at samarbejde.

Uden på nogen måde at skulle lægge os fast på egne idéer, måske kommer der nogle, som er langt bedre end vore egne, kunne man måske forestille sig, at såvel PGA som GAF får et antal sider, f.eks 4 eller 8 stillet til rådighed i alle fremtidige

numre af “Greenkeeperen”. De 2 foreningers logo kunne komme på forsiden af Greenkeeperen og GAF og PGA kunne bestille et antal blade til egen distribution til medlemmerne eller de kunne indgå i “Greenkeeperens” distributionssystem.

PGA og GAF skal naturligvis betale et aftalt beløb for opsætning, trykning og evt. distribution af det ekstra antal eksemplarer af “Greenkeeperen”, som aftales, men alt andet lige er det jo væsentligt billigere at hæve oplaget at et magasin som “Greenkeeperen”, end det er at producere selve bladet.

Dette ville give PGA og GAF økonomisk mulighed for at deltage i bladet, ligesom det ville give såvel de 2 foreninger som DGA mulighed for at kunne justére annoncepriser efter oplaget og endog måske skaffe nye og dermed flere annoncører, alt afhængig af de aftaler, som indgås mellem parterne.

Såvidt vi er orienteret vil der blive afholdt nye møder mellem parterne i nær fremtid og både GAF som PGA er inviteret med til DGA’s årsmøde i november – herom mere i næste nummer af “Greenkeeperen”.

I DGA’s bladudvalg ser vi meget positivt på omtalte samarbejde, som vi mener til kunne give “Greenkeeperen” et yderligere “lift”, samtidig med, at vi alle kan følge bedre med i hvad der rører sig i golfbranchen uden for vores egen andegård.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Artikel

Østersøens perle Af Allan Brandt, Banekonsulent Dansk Golf Union

“Østersøens perle er et paradis” – en sang, vi sang engang, men Bornholms golfbaner er hårdt ramt af den hårde vinter som har ramt øen for 2.år i træk. Især dette års enorme snemasser og en ø i nærmest undtagelsestilstand, er endnu ikke forsvundet fra vores nethinder.

Allan Brandt og Torben Kastrup fra DGU var på besøg på de 3 dejlige baner på klippeøen her i maj måned og besøget blev afsluttet med et erfa-møde på Nexø Golfbane. Der blev talt om forebyggelse og behandling af vinterskader ved Allan Brandt og der var et indlæg fra Torben Kastrup om den nye politiske pesticid-aftale og DGU’s indsats på miljø- og uddannelsesområdet.

Hvorfor er Bornholm ramt så hårdt? En af årsagerne er at øen ligger i det kolde Østersø-område samt at vandet omkring Bornholm er med til at holde temperaturen nede her i foråret. Et godt

Greenkeeperne er kommet på hårdt arbejde med genopretning af greens.

Mange træer på Bornholm er endnu ikke sprunget ud.

eksempel på dette var, at mange af træerne ikke var sprunget ud endnu.

Greenkeeperne arbejder hårdt med at rette op på de skader, som banerne har fået af svamp og isbrand og da mange af banerne har en stor bestand af POA er de ekstra sårbare overfor angreb af svamp. Derfor er det vigtigt for banerne at arbejde med eftersåningsprogrammer og dette bliver også gjort, som der ses på dette foto.

Det er vigtigt at der foregår erfaringsudveksling på tværs af klubberne, og med 3 golfbaner beliggende inden for så kort en afstand burde forudsætningerne være til stede for et endnu tættere samarbejde. Erfa-mødet var en god start på dette og en speciel tak til Nexø Golfklub og ERFA-formand Bent Ruben Madsen for et konstruktivt møde på klippeøen.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

For yderligere oplysning: Allan Brandt på abp@dgu.org eller på tlf. 40409103 >> 73

Artikel

T e m a R odvækst

Erfaringer med topdressing af fairways på Furesø Golfklubs baner Formålet er at forbedre fairways på golfbanen. Projektet er nu på sit 5. år og den udbragte mængde topdressing er ca. 700-800 m3 per år Af Hans the green beekeeper

Årsagen til at begynde på med at topdresse fairway skyldes de utålelige forhold der gentog sig hvert forår og efterår, hvor store mængder af regnormeskud umuliggjorde et godt klipperesultat og græskvalitet.

Ormeaktiviteten nedbrød selve turfen, så den i ydersæsonen mest lignede en glittet jordflade.

Gennem mange år med spekulationer og diskussioner med både USGA og STRI samt andre kompetente konsulenter om hvilken sandkvalitet, kornstørrelse og mængde, der skulle bruges for at opnå en forbedring af forholdene, besluttede vi os for en strategi.

Tanken var, at vi ville opbygge et ca 5 cm tykt lag fint sand oven på den eksisterende jord. Sandet skulle være så tilpas fin-

74 <<

kornet, at det ikke umiddelbart blev blandet med den underliggende jord. Det fine sand skulle ikke blande sig med lerpartiklerne men være med til at bevare porøsitet, hvilket en mere grovsandet fraktion ikke kan.

Meningen var, at det 5 cm tykke sandlag skulle bryde de kapillære kræfter og bevare fugtigheden under sandlaget for at gøre det tilgængeligt for planterne i længere tid samt at mindske ormeaktivitet på overfladen. Sandet der blev valgt indeholdt meget fint sand fra 0 -1 mm.

For at håndtere de store mængder sand, blev der bygget plansiloer med fast bund, der gjorde det muligt for store lastvogne at tippe direkte ned i dem.

Der blev indkøbt en stor John Deere

traktor samt en Bredal sanddresser, som er særligt konstrueret til opgaven med Pto drevne tallerkener og bundmåtte på ruller i bunden af kassen. Dækkene på sprederen er særligt indkøbt, da originalen var rund i profilen og dermed uegnet til opgaven på grund af et stort marktryk. Dette efterlod hjulspor i turfen, hvilket gav en ekstra udgift på 50.000 kr.

For at laste sand og topdressing blev indkøbt en knækstyret hjullaster Volvo gummiged med en 600 l skovl.

Mængderne der blev spredt ud per gang var i begyndelsen for store. Vi lagde hårdt ud med over 1,5 cm per gang og det medførte problemer, når vi nedmåttede materialet, da det fine sand var noget fugtigt og dødt i strukturen. Spillere klagede over, at det var som at spille i en stor bunker.

Vi prøvede at vende det døve øre til i den gode sags navn, men reducerede efterfølgende mængderne.

Prisen for investeringen i maskiner løb op i en halv million kroner.

Sandprisen er meget afhængig af afstanden til grusgraven og af sandets kvalitet.

Det kan derfor betale sig, at indkøbe sand til depot, når vognmanden har en god pris. Fint sand er billigere, hvis det er usorteret end hvis man ønsker en helt specifik fraktion. Med de mængder, som vi bruger, betyder prisen en hel del.

Man kunne ønske sig, at klubben fra begyndelsen havde fundet et mere egnet underlag til sin golfbane end en god dansk lerholdig muldjord, der er bedst egnet til at dyrke hvede på.

Konklusionen efter disse år med topdressning af fairways er, at det er endnu ikke er lykkedes at opnå et homogent lag af sand i toppen af turf. En minimal reduktion af regormeaktiviteten kan med G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> X X X X X X << A r t i k e L

lidt god vilje registreres. På den positive side er det blevet meget nemmere at håndtere ormeskud, da de tørrer meget hurtigere ud og ikke klistrer på samme måde som tidligere.

I projektet med at forbedre fairways indgår luftning og eftersåning. Til eftersåning bruges rødsvingel i håb om, at få etableret den ønskede homogene tætte turf, der kan bære slitagen, spillet og miljøkravene.

Denne opgave er forsøgt løst med blandt andet en Wredo skivesåmaskine, der i dette forår lavede et fint eftersåningsarbejde. Resultatet er store mængder af nye fremspirede græsplanter, som vi forsøger at skåne mod at blive begravet i topdressing. Disse græsarter er jo langsomme i deres etablering og har det vanskeligt ved at klare de store sandmængder.

På baggrund af den begrænsade effekt på regnnormernes antal og overfladeaktivitet, vil der blive lagt mere vægt på sandets pH, men også mængder, kornstørrelser og form vil blive afprøvet yderligere

med det formål at reducere mængden af ormeskud. Ligeledes vil forsøg med opsamling af græs og total renovering blive

afprøvet. De udbragte mængder sand vil blive reduceret, så græsset og spillerne får lettere ved at finde lyset.

Maskiner til fairways og greens

GREENS ROLLER Tru-Turf RS48-11C Greens roller har 6hk Honda benzinmotor, hydrostatisk transmission, 2 stk. 60 cm pendul ophængt styreruller og 1 stk. 60 cm vulkaniseret gummitrækrulle samt en integreret transportvogn. Tru-Turf Greens roller har en tophastighed på 18 km/t, vægt på 290 kg, knivlufter arbejdsdybde på 30 mm og et maksimalt jordtryk på 3,5 psi.

www.ommc.dk

VREDO OVERSEEDER Vredo Overseeder fås som Liftophængt/bugseret såmaskine.

Sårille-afstanden er 35 mm eller 75 mm. Den letindstillelige sådybde er fra 5-25 mm. Det bevirker en spireevne over 95% samt højt beskyttele af frøet mod sol, vind og regnskyld. Bagvalsen gør at greens og fairway kan forblive i brug.

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk

Autoriseret John Deere forhandler G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 75

76 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 1 <<

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

GU

LD medlem me

r

B

Bayer A/S

N RO

Helms TMT A/S

ZE medlemm

er

er LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner MP Motorservice

Lindholm Maskiner A/S X3Mgolf

o p s L A G s tAv L e n

>> s o M M e r 2 0 1 1 <<

Jens Vest

Joe B. Thomsen

Marienlyst Golfklub 60 år den 25/7

Ree Golfklub 50 år den 26/8

Sekretariatet er ferielukket

Anders Steenberg

Brian Æbelø

Rungsted Golfklub 40 år den 28/7

Silkeborg Golfklub 50 år den 25/9

i hele juli måned

Erik V. Hansen Sæby Golfklub 60 år den 7/8

Rigtig god sommer til alle Vibeke, DGA sekretariatet

Johnny Wilsen Dronninglund Golfklub 50 år den 11/8

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

>> 77

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 1 <<

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Kontaktperson Salg & projektering: Knud K. Nielsen, tlf. 7672 1307 kkn@agrometer.dk

Formål

Alt i pumper, styringer, sprinklere, ventiler m.m. til vandingsanlægget.

Optimal vanding (korrekt mængde på det rigtige tidspunkt) af både teesteder, fairways og greens.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

Reservedele og service Lars F. Dahlmann, tlf. 7672 1312 lfd@agrometer.dk

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Lasse Rasmussen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 lr@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

FSH machines aps Finn Hansen Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

78 <<

Produkt

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25 Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

• •

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 1 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golfbane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger.

Vi har eget skilteværksted og trykkeri.

Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager.

Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen.

E. Marker overtager fra januar 2011 markedsføringen af Hunsballe Frø’s golf-

sortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax. 7467 0890. www.emarker.dk

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg.

Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie.

Rengøring af festivalpladser.

Strandrensning.

Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.

Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

www.golfname.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrøblandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blandinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk svendcarlsen@adr.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Direktion: Carsten Brandt Mobil 4016 7374 cb@sc-svendcarlsen.dk Salg: Boye R. Thomsen Mobil 4016 9200 brt@sc-svendcarlsen.dk

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

>> 79

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 1 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Ole Knuth Salgskonsulent – Sjælland Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Per Knudsen Salgskonsulent – Jylland Mobil 4011 9505 Niels-Peter Jensen Salgskonsulent – Sjælland/Fyn Mobil 2287 7121

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

80 <<

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

G r e e n k e e p e r e n >> 2

2 0 1 1 <<

reenkeeperen

Ja, tak

Medlemskab …

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association.

(Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg » GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.

• Medlemsperiode 1/7 til 30/6.

Navn: Privat adresse: Postnummer:

By:

Mobil.:

Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeper kr. 900,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«.

• Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 475,- årligt.

• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«.

• Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.

Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By

Greenkeeperen, Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedg책rd

GREENKEEPEREN + + + 19728 + + + 7993 Sydjylland - Fyn USF B

Pleje af job, plæne og fremtid Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

●

Væksthusgartner

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

●

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

●

Skov- og Naturassistent

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

På det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Ring på telefon 70 300 300 Velkommen til 3F Den Grønne Gruppe

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

PÅ WWW.BIOnUTrIa.D Kan du se flere af vores produkter.

Eller du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev med masser af faglige råd og vejledning.

k

NYHED

NYHED

Biogolf Folia kmg + Fe

Biogolf® Start

BioStar® Classic

BioStar l

Til gødskning af Green, Tee og Fairway En nyudviklet flydende gødning, som hæver kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse.

- En gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee.

- en gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.

- En gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee. BioStar Links er specielt fremstillet til brug på links- og rødsvingelbaner.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT!

NY FORMULERING

Biogolf® Fusarium Inhibitor

BioFosfit

BioCalcium

BioFlow

- en gødning med svampehæmmende effekt.

- En flydende PK gødning med et højt indhold af kalifosfit.

Indeholder biostimulanter i form af auxin og kulhydrater.

Flydende calciumopløsning - uundværlig i kampen mod skadelige svampe.

- et højeffektivt afspændingsmiddel Fjerner væskers overfladespænding og stimulerer jordens indhold af mikroorganismer.

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT! Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 jp@bionutria.dk

Salg Danmark: kontakt lasse rasmussen · Tlf. 40 12 90 86 lr@bionutria.dk

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

·

bio@bionutria.dk