2009 # 3 Greenkeeperen

reenkeeperen

>> N o 3

2 0 0 9 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Greensprojekt Golf på 1. klasse i Stensballe Så skete det igen – igen – igen Fin golfbane i det syd-jyske

Vandingsanlæg fra Agrometer

Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.

Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk

På den tid det tager at læse dette, kunne du have indstillet klippehøjden

Nye hurtigjusterende “Quick Adjust” klippeled. Ja, så let er det blevet at justere klippehøjden. Du benytter bare en håndbore­ maskine på hver side af klippeleddet, tryk på aftrækkeren og hold øje med måleren, så er det klaret.

Nul værktøj, og det er ikke nødvendigt at dobbeltjekke på begge sider. (Takket være SpeedLink teknologien, matcher de perfekt hver gang.)

Se selv, hvordan det virker. Bed din John Deere forhandler demonstrere det for dig. Betragt os som en del af dit team.

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk B1121

Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

B e s t y r e l s e >> I n f o <<

Formand: Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Mobil: 3061 9272 E-mail: ebdrup@mail.tele.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: per_sonja@privat.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Per Knudsen Prodana Seeds A/S Telefon: 6317 1600 Mobil: 4011 9505 E-mail: pek@prodana.dk

R e g i o n s l e d e R e >> I n f o <<

Bornholm Bent Ruben Larsen Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 Nordjylland Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002 Viborg John Mikkelsen Tange Sø Golfklub Mobil: 2279 1490

Hans Jørgen Krath Ebeltoft Golf Club Mobil: 2467 6353

Søren Nicholson Vesterbro Torv 8, 2. tv., 8000 Århus C Mobil: 6076 1401 E-mail: sorennicholson@gmail.com Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Jeppe Krogh Kristensen Garnisionsvej 14, 2. tv.

3520 Farum Mobil: 2961 2056 E-mail: jkk@gb4.dk Suppleanter Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: E-mail: hoejhus@youmail.dk

Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Amaliegade 49, 1256 København K Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Miljøkonsulent: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Vejle Morten Terkelsen Give Golf Klub Mobil: 2292 6343 Ribe Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Telefon privat: 2145 0209 Telefon arbejde: 7544 1455

Sjælland og Lolland-Falster Mette Glarborg Skjoldnæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861

Sønderjylland P.t. ingen regionsleder

Århus P.t. ingen regionsleder

Fyn thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078

Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242

4 <<

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

Greenkeeperen

>> 3 2 0 0 9

<<

Professionel leverandør af: • • • • • • •

græsfrø færdiggræs sprøjtesåning gødning og plejeprodukter maskiner blomsterløg blomsterfrø

PRODANA tilbyder et bredt produktsortiment til professionel pleje af spillefladen og vækstlaget, såvel som vi tilbyder de absolut bedste græssorter til nyog eftersåning.

Faglig ekspertise Vi står altid til rådighed med en solid faglig ekspertise og sparring.

Kontakt os for afklaring at netop dit behov.

Professionel græspleje www.prodana.dk Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

I n d h o l d >> I n f o <<

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 3

2 0 0 9 <<

g re e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

ro

00

a

pr. ha

No 3 2 0 0 9

70 411 91

Forsiden: Foto og grafik: Birger Bromann

10

Synsbedrag er virkelighed ...................................

14

Sønderjylland kalder ............................................

18

Greensprojekt .......................................................

20

Krybende hvene coated med iSeed® ....................

25

Farvel til fungicider med FDC ..............................

26

Vækstlaget på golfgreens ....................................

30

Golf på 1. klasse hos greven i Stensballe ............

36

Spændende miljø-nyt fra DOB .............................

38

Greensprojekt

Husk at samle golfboldene op! ............................

40

Golf på 1. klasse i Stensballe

Nyt fra sekretariatet .............................................

44

Så skete det igen – igen – igen

Grydeklare Budersand .........................................

46

Fin golfbane i det syd-jyske

Golfbiler kører på solskin .....................................

49

Årsmøde 2009 på Hotel Fåborg Fjord ..................

50

Mangan – den lille forskel ....................................

52

Robert Karlssons smukke baghave .....................

54

Så skete det igen – igen – igen ............................

56

Golfen har fået sit eget miljømærke ....................

58

Hørsholm Golf ansætter 20 greenkeepere ..........

61

Fin golfbane i det syd-jyske .................................

62

Forrygende sæsonstart for Benniksgaard Golf Center

64

lBud

ber kl. 12.00

Algarve-kysten er stadig sagen ...........................

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 3 23. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson 6 <<

No 3

2009

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800 Deadline for næste nummer: 6. november 2009

De bedste materialer til golfbaner Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Topdress og Vækstlag m.m.

GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix BaneMix Topdres Kvartsand Vækstlag Diverse DressNet Biosol (org. gødning) Vaminoc G (Mykorrhiza) Maskinløsninger f.eks.

Vertikalskæring Verti-drain Topdresning

l e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

no

3

2 0 0 9 <<

Vi skal bede vore golfspillere om at forstå følgende: · Det er jo ikke for at genére jer, at greenkeeperne kører på golfbanen med deres maskiner. Det er for at I kan få den bedst mulige golfbane at spille på. · Hvis I står og tænker på, når I skal slå jeres næste slag, at I jo kun kan ramme greenkeeperen, hvis I slår jeres absolut bedste slag, så vær sikker på, at så slår I med garanti dette slag, måske med alvorlige konsekvenser til følge. · Vore greenkeepere starter ofte meget tidligt om morgenen for at kunne nå deres arbejde, men de kan jo ikke arbejde udelukkende om natten i mørke, de er nødt til, også at passe golfbanen, når I spiller. · De allerfleste greenkeepere tager meget store hensyn til golfspillerne, og de stopper arbejdet og kører til siden mange gange hver dag for at golfspillerne kan komme videre, og sådan skal det også være, men tænk venligst på, hvad det koster jeres golfklub om året med de mange ventetimer, som greenkeeperne har? Vær sikker på, at det drejer sig om flere 100-tusinder om året.

Der tales i golf meget om “gentleman-sport”, om respekt for hinanden og for golfbanen og om etikette, måske skulle vi anmode om at få indføjet “respekt for greenkeeperen og hans arbejde” i vor golfetikette og samtidig en passende straf, hvis dette ikke overholdes. Hvad med karantæne i 3 måneder eller 2 strafslag i hver af de følgende 50 golfrunder? Det ville uden tvivl hjælpe, men kunne vi ikke nøjes med GENSIDIG RESPEKT? 8 <<

Greenkeepere med styrthjelm & skudsikker vest

For nogle år siden skrev vi i dette golfmagasin en artikel (mange af vore læsere kan sikkert huske overskriften) om faren ved at være greenkeeper og sidde værgeløst på en fairwayklipper, greenklipper, eller hvilken maskine, det nu kunne være, medens golfboldene svirrede om ørene på én, på grund af overivrige, ligeglade eller ligefrem respektløse golfspillere, som absolut ikke kunne vente med til deres næste slag, indtil greenkeeperen var færdig med sit arbejde, eller indtil hun/han vinkede “værs’god og slå” og kørte til siden.

Vi var glade for den reaktion, som vi fik fra mange golfklubber, som bad om – og naturligvis fik – tilladelse til at trykke artiklen i deres klubblad. Vi bad også bladet “Dansk Golf ” om at trykke artiklen, således at flest muligt golfere kunne læse denne, men fik desværre ingen reaktion på dette. Vi kunne alligevel med glæde konstatere, at adskillige greenkeepere mente, at artiklen faktisk havde hjulpet på problemet.

Desværre har vi nu fået meddelelsen om, at en greenkeeper i såvel Kokkedal Golfklub som Køge Golfklub er blevet alvorligt ramt af en golfbold, medens de passede deres arbejde, og en del greenkeepere har berettet, at problemet igen er vokset, med det stadig stigende antal golfrunder, som spilles på danske golfbaner, og med den stadig stigende ligegyldighed som vi udviser overfor vore medmennesker.

Vi stiller os selv dette spørgsmål “kan det virkelig være rigtigt?!”, skal vore greenkeepere virkelig køre rundt på banerne i evig angst for at blive alvorligt skadet af en stenhård golfbold, som måske kommer susende med 200 km i timen?, eller skal vi til at indføre krav om, at alle golfbanemaskiner skal være forsynet med førerhus med skudsikkert glas?

Eller skal vore greenkeepere virkelig til at køre rundt på golfbanerne med styrthjelm og skudsikker vest. Det var ment som en dårlig vittighed i sin tid, men det kunne meget vel blive aktuelt, med den opførsel, som nogle golfspillere udviser.

Hvad mon arbejdstilsynet i øvrigt siger, når de hører om ulykkerne i Kokkedal og i Køge, som jo slet ikke er de eneste af sin art?

Når alt kommer til alt handler problemet jo udelukkende om det at tage hensyn til hinanden, om forståelse og om gensidig respekt, desværre 3 ting, som ikke har det alt for godt i vort danske samfund anno 2009. Måske skulle vi på vore golfbaner gå foran med et godt eksempel og vise resten af samfundet, hvor dejlig en følelse det er at tage hensyn, vise forståelse og have gensidig respekt for hinanden.

Patenteret DPA klippeled Reelmaster er udstyret med DPA klippeled hvor dobbelt præcisionsjustering efterlader et perfekt og præcist ensartet klip.

Vælg mellem 3 forskellige DPA klippeled med 12,7 cm klippecylinder med 8 blade eller 17,8 cm klippecylinder med 8 eller 11 blade.

Nyudviklet Edge Max underkniv med forkant af værktøjsstål holder op til tre gange længere end en standard underkniv.

Stort udvalg af ekstra tilbehør f. eks. roterende bagrullebørste, groomer, broomer m.m.

Reelmaster® 5010 serien Fuldhydrauliske brugervenlige letvægts fairwayklippere. Dieselmotorer med ydelser på 28 HK, 35 HK og 44 HK, kombineret med 2- eller 4-hjulstrukket Cross Trax® system, er nok til at klare den mest kuperede golfbane. Egenvægt fra 1086 kg.

Sand Pro® 3040 & 5040 serien Udstyret med det patenterede QAS (Quick Attach System) gør redskabsskift af de for-, bag-, og midtmonterede redskaber lynhurtigt og effektivt - helt uden brug af værktøj ! Med QAS har du altid det rette redskab parat til enhver opgave. - Vælg mellem 17 forskellige redskaber, og få maksimal udnyttelse af din Sand Pro®.

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S SC-Svend Carlsen A/S · Lunden 10 · Aasum · 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 · Fax 6610 7694 · E-mail: svendcarlsen@adr.dk · www.sc-svendcarlsen.dk

ArtIkel

Algarve-kysten

er stadig sagen Af Jacques Borggild

Kan man rejse til Algarve-kysten i Portugal i starten af marts måned, hvor foråret stadig er langt væk i Danmark, og kan man tage de korte golfbukser med og nyde temperaturer over 20 grader?

Vi var selv noget i tvivl, da vi besluttede os for en uge på Algarve i dette forår, men vor tvivl blev gjort til skamme, svaret blev et klart ja, bortset fra den allerførste dag, hvor vi fik et par regnbyger, og hvor temperaturen holdt sig beskedent under de 20 grader, så havde vi det perfekte golfvejr med sol og temperaturer mellem 22 og 25 grader, kombineret med rolige vindforhold.

København – Faro direkte non stop Det har hidtil været noget kompliceret at flyve til Faro Lufthavn, som er Algarvekystens trafikknudepunkt, men netop i dette år har det Hollandsk-Franske flyselskab Transalpina åbnet for 2 afgange om ugen direkte til Faro med en flyvetid på ca. 3 timer og efter tidlig afgang fra Kastrup Lufthavn ankom vi så tidligt, at vi, allerede på førstedagen kunne køre i den lejede mini-bus de ca. 20 kilometer til det dejlige VILA SOL-paradis, som, udover en fantastisk 27-huls golfbane også indeholder tennisanlæg, restauranter, samt masser af villa’er i milllionklassen, altså i Euro.

Efter en god runde golf på et meget velplejet anlæg (med 35 mand i greenkeeperstaben) men med lidt skiftende vejr nød vi hul 19 i den meget engelsk-prægede og meget hyggelige klubbar.

Indkvarteringen foregik i store dobbeltværelser på et helt nybygget kæmpeho10 <<

tel i udkanten af den meget livlige by Albufeira. Værelseskvaliteten var meget høj – hotelopholdet i det hele taget fortrinligt, dog levede hotellets restaurant ikke op til resten af komplekset, morgenmads-buffet’en var udmærket, men aftensmaden var af middelmådig kvalitet.

Hotelophold i – eller omkring Albufeira kan bestemt anbefales, byen har en meget gammel og hyggelig fiskerihavn, en dejlig gammel bydel og i øvrigt et spændende og livligt natteliv, også tidligt i marts, som jo er udenfor sæsonen.

Golfbaner for enhver smag Vort lille selskab på 9 golfentusiaster var naturligvis meget sulten efter golf (starten af marts – efter en lang, dansk vinter), så vi spillede 7 runder golf på vores 8-dages rejse. Kun 8. dagen, med afrejse fra Faro sidst på formiddagen var planlagt golffri og det blev en helt fantastisk golfferie med dejlige golfrunder i pragtfuldt vejr på helt fantastiske golfbaner, som på ingen måde var overbefolkede.

Vi oplevede på intet tidspunkt stressede golfmarshals, som jagtede os rundt på afkortede golfbaner med 6-7 minutter mellem starterne, tværtimod, udelukkende et venligt og smilende personale på alle baner, som hjalp os på alle måder.

Man kan på Algarvekysten vælge mellem golfbaner af vidt forskellige kategorier og greenfee-priserne er, i modsætning til Costa del Sol i Sydspanien yderst humane, faktisk ofte helt på dansk niveau. Golfbanerne er naturligvis af yderst forskellig design, men det er kendetegnende, at de allerfleste er meget velplejede. Det er oplagt, at de meget lavere lønninger i PortuG r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

>> A l G A r v e - k y s t e n

er stAdIG sAGen

<< A r t I k e l

BUNKEREN ?

OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Problem for nogen – en udfordring for andre …

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

til sportsbaner, teesteder, fairways og greens

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priser Kort leveringstid gal giver mulighed for at pleje alle detaljerne, samtidig med, at Kvalitet uden kompromis man ikke tager de stramme EU-miljøregler så tungt som på vore breddegrader.

Rationel produktion, sikker levering Vi havde valgt en golfpakke, udelukkende med meget kendte golfbaner af høj kvalitet, stort set alle med en fortid eller nutid som Europa-Tour baner, og det endda til yderst fornuftige priser og dette valg fortrød vi på intet tidspunkt. Hver enkelt af de 6 forskellige baner, som vi spillede, var af megetEfter høj kvalitet, USGAsåvel designmæssigt, som hvad angår banernes pasning.

BUNKERSAND

Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mm Tæt på Faro Ens & Albufeira spillebetingelser i alle vejrforhold Med undtagelse af en enkelt golfbane, nemlig Quinta De Cima, udgifter Ingendejlig ekstraordinære i øvrigt en meget bane, beliggende ca 20 kmtil syd for Faro, af greenklippere var alle voreslibning baner beliggende mellem Faro og Albufeira, i meget behagelig køreafstand på ca. 12-15 km, og vore tee-off tider var fine, midt på, eller sidst på formiddagen, således at vi også havde mulighed for at lære livet i Albufeira lidt at kende.

Vi spillede følgende golfanlæg: · Pinheiros Altos, supergodt 27-huls anlæg, med meget vand på den ene 9-hulssløjfe og lynhurtige greens. Denne bane spillede vi 2 gange, dog naturligvis forskellige sløjfer. · Vila Sol, som omtalt. Eksklusivt 27-hulsanlæg af høj standard, i øvrigt med lys på de sidste huller på hver sløjfe. Tidligere Eurowww.dansand.dk pa-tour bane. Ledelsen på Vila Sol ønsker ikke mere at afholde G r e e n k e e p e r e n >> 3

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør

2 0 0 9 <<

til det meste og de fleste >> 11

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

11

A r t i k e l >> A l ga r v e - k y s t e n

12 <<

e r s t a d ig s ag e n

<<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> A l G A r v e - k y s t e n

·

·

·

·

Europa-tour på anlægget på grund af meget store mistede greenfee-indtægter (banen lukket for offentligheden i min.

14 dage).

Quinta De Cima, Dejlig åbent anlæg bestående af 2 x 18-huls baner ud mod Atlanterhavet. Tidligere hjemsted for Europa-Tour og LET (Ladies European Tour).

Quinta Do Lagos, North. Vidunderlig park-lignende bane med masser af gamle pinje-træer, benyttet til Europatouren flere gange til Portugal Open og Algarve Open.

Quinta Do Lagos South. Dejlig bane ala North-banen, ligeledes benyttet til Eurotouren flere gange, senest i 2007.

Pragtfuld park-skovbane med adskillige huller ud til Atlanterhavet.

Vale Do Lobo. Pragtfuldt anlæg med mange store villaer beliggende lige ud til Atlanterhavet. Én af Portugals – og Europas bedste golfbaner. Anlægget består af 2 x 18 huls baner, Ocean Course og Royal Course. Vi spillede Royal-course med det berømte par-3 hul ud over en kløft direkte ved Atlanterhavet, et af verdens mest fotograferede golfhuller.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

Se i øvrigt webmaster Birger Bromann’s dejlige billeder fra de flotte golfanlæg på Algarve.

Man kan naturligvis ikke garantere, at vejret altid er så fint, som vi oplevede det i starten af marts, men så længe, som man holder sig i marts måned er der virkelig gode muligheder for at opnå meget fordelagtige priser, såvel på flybilletter, på hoteller som på golfbanerne, og vejret bliver jo altid

er stAdIG sAGen

<< A r t I k e l

varmere og mere stabilt i løbet af marts måned. Vi havde en vidunderlig golfoplevelse på fantastiske golfbaner til rimelige priser.

Jeres udsendte hjælper gerne med oplysninger og evt. med arrangementet, såfremt nogle skulle få lyst til 1 uges golfoplevelser af de helt store. Jacques Borggild, jbconsult@post.tele.dk, tlf. 3177 1335, men meld Jer i god tid, især hvis det drejer sig om grupper.

>> 13

ArtIkel

Synsbedrag er virkelighed!

Kanaria-øen Fuerteventura får snart sin fjerde golfbane, Playitas Golf, og den adskiller sig på dramatisk vis fra de tre øvrige Af Jens Christensen

Kontrasten mellem de grønne fairways og golde bjerge fascinerer på Playitas Golf.

Her svinger den lokale træner, Murdo McCorquodale, køllen på ét af de flade huller.

14 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> s y n s b e d r A G

Den næststørste arealmæssigt, men næstmindst befolkningsmæssigt af de kanariske øer, Fuerteventura, har på grund af sine store, golde områder med sand og sten aldrig været den store turistmagnet, men i hvert fald golfspillende turister fra Skandinavien og Nordeuropa er begyndt at finde vej til de frodige, grønne områder, som i de senere år er dukket på øen i form af golfbaner. Til oktober åbner således den fjerde 18 hullers-bane, Playitas Golf, i udkanten af den lille, maleriske fiskerby Las Playitas fire kilometer nord for Fuerteventuras næststørste by, Gran Tarajal. Og den bane kan golfturisterne fra nord godt begynde at glæde sig til, for den ligner overhovedet ikke øens tre andre – lidt monotome – baner, Fuerteventura Golf Club, Las Salinas Golf og Jandia Golf.

Mens Jandia-banen er lettere kuperet og Fuerteventura- og Salinas- banen næsten flade, løber Playitas-banens huller nemlig gennem et dramatisk bjergterræn, hvor mange fairways enten går stejlt opad eller nedad. “Roughen” udenfor fairways består mange steder af knuste klippestykker i alle størrelser – stammende fra det mange dynamitsprægninger, som var nødvendige for at anlægge banens 12 nyeste huller i det kuperede og uvejsomme område foran det eksklusive feriecenter, Playitas Grand Resort. Golfbanen hører simpelthen til resortet, og der er næppe tvivl om, at resortbanen vil tiltrække mange golfspillere.

Ferierende køllesvingene elsker nemlig at bo på golfbanen, og netop dét tilbyder Playitas-resortet med Hotel Cala del Sol, Aparthotel Bahia Grande og Villas PlayG r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

itas med tilsammen 1400 sengepladser.

Indenfor overskuelig fremtid færdiggøres endnu en hotelbebyggelse – enten med 50 luksus- eller 100 juniorsuiter.

Specielt danskere, svenskere og nordmænd har let ved at finde til Playitas Grand Resort, fordi det drives af den skandinaviske afdeling af det schweiziske charterselskab Kuoni – med direktøren for både Kuoni Danmark og Apollo Rejser i Danmark, Jan Lockhart, i spidsen. I realiteten er det Lockharts fortjeneste, at Playitas Grand Resort er stærkt på vej til at blive en eksklusiv pendant til La Santa Sport på Lanzarote. Begge tilbyder alverdens sportsfaciliteter – med den markante forskel, at kun Playitas har egen golfbane.

Kort par 67-bane Oprindelig blev Playitas bygget i 2006 af koncernen Schweizische Ferien Verein – med Kuonis moderselskab som en slags minipartner, men ret hurtigt overtog Kuoni resortet, som Kuoni Scandinavia siden 1. januar i år har haft det driftmæssige ansvar for. Apollo Rejser er både en del af Kuoni Scandinavia og ejer af det svenske golfrejsebureau Golf Plasier. Det var naturligt at placere det driftmæssige ansvar for Playitas hos Apollo Rejser, fordi det var Jan Lockhart, der foreslog Kuoni-moderselskabet at udvikle resortet i stil med La Santa Sport. Fra starten i 2006 havde Las Playitas en “miniature-golfbane” med fem par 3-huller og ét par 4-hul, men det var ikke nok til at tiltrække golfspillere i større stil – hvorfor han af eksperter fra Golf Plasir blev rådet til at bygge “en rigtig” – 18 hul-

er vIrkelIGhed

<< A r t I k e l

lers – golfbane. Med en million kvadratmeter til rådighed for hele resortet kunne dét lykkes nogenlunde samtidig med, at andre sportsfaciliteter også skulle udvides eller nybygges. I første omgang er løsningen blevet at anlægge 12 nye huller og lade de seks gamle huller indgå i 18 hullersbanen, som dermed kun får par 67 ogm en beskeden totallængde på 4824 meter fra gul tee. – Disse tal vil elitegolfspilleren nok rynke på næsen ad, men jeg vil garantere, at der for gennemsnitsgolferen, med tocifret handicap i 20’erne og 30’erne, venter masser af svære udfordringer, siger den erfarne golftræner på Playitas Golf, skotten Murdo McCorquodale. – Dels vil den fremherskende nordøstvind være en uberegnelig faktor på banens højeste punkter, dels kommer fire søer og et vandløb i spil på tilsammen seks af hullerne og dels koster enhvert slag udenfor fairway dyrt – når bolden havner i den stenede “rough.”

Endnu tre nye huller Selvom Jan Lockhart ikke er golfspiller, véd han godt – fra Golf Plasir – at en par 67-bane på længere sigt ikke tilfredsstiller kræsne golfspillere. Derfor er planen også, at der skal laves yderligere tre lange huller i løbet af de næste to år – når den fornødne jord er erhvervet. Disse tre nye huller vil øge banens par til 70 eller 71, og derefter vil de tre par 3-huller nærmest klubhuset kun blive brugt af nybegyndere. Indtil da indgår de i 18 hullers-banen som 1., 14. og 18. hul. Dét betyder, at 18 hullers-banen vil have hele otte par 3-huller – syv par 4-huller og tre par 5-huller. >> 15

A r t I k e l >> s y n s b e d r A G

er vIrkelIGhed

<<

Træningsbanen er så lang, at der findes udslagsmåtter i begge ender af den – så man selv kan bestemme, om man vil slå træningsbolde i modvind eller medvind.

Det bedste/sværeste hul fra den oprindelige 6 hullers-bane bevares heldigvis intakt på 18 hullers-banen – som 15. hul.

Det måler 158 meter fra gul tee, og bolden skal flyve hele vejen, over en stor sø foran green, hvis man slår direkte efter flaget. Ellers kan man spille venstre om green og håbe på et godt indspil til en stærkt skrånende green – som man let tre-putter, hvis man skal starte med et langt put.

Et andet signaturhul vil være 10. hul, par 5, 475 meter, op ad bakke og som regel med modvind eller sidevind fra venstre. Udenfor fairways i begge sider venter stenørken, og hullet slutter med en lille tværgående green beskyttet af to forkantbunkers.

Bag banedesignet står skotten John Chilver-Stainer, bosat i Schweiz – og af sidstnævnte grund hyret af Kuoni. Han har bl.a.designet den fascinerende 9 hullers-bane i Matterhorn Golf Club i 1400 meters højde ved det berømte schweiziske 16 <<

resort Zermatt, så han véd, hvordan man udformer en bjergtagende golfbane. En sådan må Las Playitas også siges at være – fordi de grønne fairways står i så skærende kontrast til de omgivende golde bjerge, at golfbanen nærmest har karakter af et fatamorgana – et optisk fænomen, fremkaldt af luftspejlinger. Men her er “synsbedraget” altså virkelighed!

Også sommerrejser Med til historien hører, at Playitas Golf har en glimrende driving range – så lang, at der er udslagsmåtter i begge ender, så man kan træne sine slag i både medvind og modvind. Især vil det være klogt at øve sig på modvindsslagene, inden man går i krig med de 18 huller. En stor indspilsgreen med bunkers og 18 hullers puttinggreen på hver sin side af 1,. hul fuldender træningsfaciliterne.

Apollo Rejser forsøger sig i år, for første gang, også med sommerrejser til Las Play-

itas fra København. De starter den 1. juli, hvor 18 hullers-golfbanen vil stå færdig.

I vintersæsonen 2008-2009 har tre af de 12 nye huller dannet en 9 hullers-bane sammen med de seks gamle par 3-huller.

Disse tre nye huller – som bliver 7., 8. og 9. på 18 hullers-banen – lover særdeles godt for Playitas’ fremtid som golfdestination. De udgør nemlig banens “Amen Corner” på grund af to søer, som betyder, at katastrofer på scorekortet specielt lurer i dette farefyldte hjørne af banen. Mange vil sikkert bede til golfguderne i håb om at slippe helskindet gennem denne strækning!

Udover golfbanen tilbyder Playitas Grande Resort faciliteter til atletik, triathlon, landevejscykling, mountain bike, fodbold, svømning, dykning, katamaransejlads, windsurfing og fitness – ikke underligt, at den danskprægede udvikling af resortets sportsfaciliteter har kostet et anseligt tocifret millionbeløb.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

Motoren er helt skjult, men fordelene er ikke til at overse Motoren i Husqvarnas blæser 356BTx er fuldt isoleret. Det giver et lavt lydniveau hvilket betyder, at brugeren kan koncentrere sig om arbejdet uden for meget støj. Hele maskinen vejer kun 10,2 kg, men leverer en luftstrøm på op til 13,4 m³ i minuttet.

Fordelene ved Husqvarna 356BTx taler sit tydelige sprog … men gør det afdæmpet.

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.

HUSQVARNA BLÆSER 356BTx

Vejl. pris excl. moms

www.husqvarna.dk © 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).

4.796,-

ArtIkel

Sønderjylland kalder Af Jacques Borggild

Sproget er lidt anderledes, end vi er vant til i det Fynske, men enkelt, bramfrit og ligetil.

Her hedder “Godmorgen, goddag, godaften og godnat” MOJN, og således blev vi da også budt velkommen, da vi besøgte Sønderjylland Golfklubs dejlige natur/park-bane i nærheden af Åbenrå. (Det er klubbens egen beskrivelse af banen, som vi her refererer til), selvom vi nu nok ville kalde banen for en rigtig spændende naturbane.

De første 9 huller blev bygget i en gammel mergelgrav i 1969 og blev tegnet af Erik Snack. Historien fortæller, at det var den nyanlagte jernbane til Kliplev, som åbnede mulighed for mergelgraven, som altså senere blev til en god og udfordrende golfbane, delvist anlagt i meget sandet jord og med spændende kløfter og niveauforskelle. De sidste 9 huller kom til i starten af 1980’erne og det er disse huller, som i dag udgør hul 1-9.

Vellidt blandt kolleger Chefgreenkeeper Benny Wolff, 56 år gammel har ikke gennemgået DGA’s greenkeeperuddannelse, men har tilegnet sig sin

store viden om græs gennem mange års praktiske erfaringer på golfbanen. Benny fortæller beredvilligt om sit arbejde, og det skinner tydeligt igennem, at han er glad for jobbet, selvom han allerede nu er begyndt at køre sin efterfølger i stilling, en yngre mand, som i øvrigt er under uddannelse på Sandmoseskolen.

greenkeeperforeningens arrangementer og han er ikke bange for at give sine erfaringer videre, hvis han kan hjælpe en kollega.

Løst og fast om banearbejdet Alle greens på Sønderjyllands Golfklub’s bane er jordopbyggede og man klipper greens 6 gange ugentligt i 4 mm’s højde,

>> ... Det er klart, at vi også har haft vores problemer at slås med, men jeg synes at vi altid har fået løst tingene, således at både vore medlemmer og greenkeeperne er tilfredse

– Ja, jeg er glad for mit job her i golfklubben, jeg har det godt med vores bestyrelse og jeg sidder selv med i baneudvalget og er med til at træffe de beslutninger, som vedrører greenkeepernes arbejde på golfbanen. Det er klart, at vi også har haft vores problemer at slås med, men jeg synes at vi altid har fået løst tingene, således at både vore medlemmer og greenkeeperne er tilfredse.

Benny Wolff er yderst vellidt blandt sine kolleger, han deltager stort set altid i

dog 3.5 mm ved turneringer. Der tromles 1 gang om ugen. Der tages propper op 2 gange årligt. Vores golfrunde viste i øvrigt dejligt hurtige og jævne greens. Benny Wolff arbejder meget gerne med Rødsvingel, og forsøger langsomt at få mere Rødsvingel ind på banen, selv om der i dag endnu er blandede græssorter på anlægget.

Fairways klippes 3 gange om ugen i 16 mm’s højde. Semirough klippes i 40-45 mm og der er uklippet rough. Der rives bunkers 1 gang om ugen og før og under alle turneringer.

Benny, I ligger jo tæt på grænsen til Tyskland, betyder det, at I har mange tyske statsborgere som medlemmer?

– Nej egentlig ikke. Tidligere var det jo meget dyrt at spille golf i Tyskland og det var også meget mere et statussymbol at spille golf, end det har været i Danmark, men jeg føler, at dette har ændret sig en del i de senere år, om end golfsporten stadig ikke er den folkesport i Tyskland, som den efterhånden er blevet i Danmark.

– Vi har da nogle tyskere som medlemmer, men det er ikke så mange. Tidligere havde vi i øvrigt som en del af vore vedtægter i klubben, at der maksimalt måtte være en vis procentdel tyske medlemmer.

Sønderjyllands Golfklub kører delvist med Jacobsen og delvist med Toro maskiner, man har en udmærket maskinpark og har stort set de fleste maskiner selv, Green-

18 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> s ø n d e R j y l l a n d

kaldeR

<< A r t I k e l

Fakta om Sønderlyllands Golfklub Golfbanen: 18 huller Natur/parkbane.

Banens Par: 71.

Længde, gul Tee: 5822 meter.

Længde, Rød Tee: 5122 meter.

Par 3-bane, 6 huller, ikke Pay & Playbane.

Driving Range, putting green, indspilsgreen.

Antal medlemmer: ca. 900 aktive.

Indskud: kr. 5.000,Årskontingent: kr. 4.800,Greenfee: 300,- på hverdage, 350,- i weekends.

Greenfeeordning: Med andre Sønderjyske klubber.

keepergården er forholdsvist nybygget og har alle til faget hørende faciliteter.

Det var en dejlig dag på Sønderjyllands Golfklub, vejret var perfekt med sol, let vind og ca 25 grader, banen var udfordrende og der var mange spændende huller, naturligvis blandt dem det meget flotte par 3 hul over kløften i den gamle grusgrav, uden tvivl et af banens signaturhuller. Vi kan bestemt anbefale vore

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

læsere en golfrunde i det Sønderjyske – og de råber uden tvivl “MOJN” efter jer, når I vinker farvel, efter et meget hyggeligt hul 19 på den dejlige terrasse ved klubhuset.

Klubhusfaciliteter: Dejlig restaurant med terrasse, omklædning, sekretariat, proshop, møderum. Klubhus bygget i 1990-1991.

>> 19

ArtIkel

Hvordan påvirker slid greensgræssernes konkurrenceevne overfor enårig rapgræs?

– Foreløbige resultater fra greensprojektet De første delresultater af slidforsøgene på forsøgsgreenen hos DLF-Trifolium viser interessante forskelle i greensgræssernes konkurrenceevne overfor enårig rapgræs.

Rødsvingel med korte udløbere udmærker sig med en stor konkurrencekraft under intensivt slid. Samtidig ses der klare forskelle i de enkelte rødsvingelsorters evne til at modstå sliddet Af Niels Chr. Nielsen, DLF Trifolium og Henrik Romme, Prodana Seeds

Slidforsøg Slidforsøgene hos DLF-Trifolium i St. Heddinge er en del af innovationsprojektet om plejestrategier af greensgræsser, der blev startet i 2006. Der er i Greenkeeperen No. 4, 2008 givet en beskrivelse af opstarten og designet af forsøget. På greenen er der 2 forsøg. Det ene er med forskellige gødningsniveauer med og uden slid. Det andet er med forskellige sorter af rødsvingel med og uden slid, men med ét gødningsniveau.

Forsøget med de forskellige gødningsniveauer er anlagt med rødsvingelsorterne Musica og Cezanne i renbestand, alm. hvene i renbestand, en rødsvingelblanding samt greensblanding bestående af rødsvingel og 15% alm. hvene. Dette forsøg er identisk med rødsvingelblok-

ken i forsøget på Sydsjællands Golfklub i Mogenstrup. Der er 5 gødningsniveauer: 60,90,120,150 og 180 kgN/ha/år. Der blev dog i 2008 tilført lidt mindre gødning end planlagt – dvs. 49, 73, 97, 121 og 146 kg N/ha/år.

Parcelstørrelsen er 1.5 x 1.5 m. På 2/3 af hver parcel er der kørt slidbehandling.

Resten af parcellen er ubehandlet til sammenligning. I den del der slides, er der plantet 8 propper af enårig rapgræs (Poa annua – P.a.). I den ikke slidte del er der plantet 2 P.a.-propper. Propperne blev skåret med et hulbor med et areal på 86.59 cm2. Se billeder i tidligere artikel. Fra juni til begyndelsen af december er der lavet 69 passager med slidmaskinen. Klippehøjden er 5.5 mm i hele vækstperioden. Gødning tilføres lidt mere lavteknologisk end i Mo-

genstrup, idet gødningsblandingen måles af i flasker og udvandes i passende vandmængde med vandkande.

Det andet forsøg er anlagt med 12 sorter af rødsvingel. Dette forsøg gødes med 150 kg N/ha/år. Slidbehandlingen er den samme her.

Gødningsniveauets indflydelse på konkurrenceevnen I det følgende vil vi præsentere nogle af resultaterne fra første forsøgsår, 2008: Størrelsen af P.a.-propperne er et udtryk for konkurrenceforholdet mellem sået græs og enårig rapgræs. Derfor er proppernes størrelse målt i oktober 2008 (se tabel 1).

Når man ser på N-niveau som gns. over alle sorter/blandinger, er der ingen signifikante forskelle mellem gødningsniveauer eller mellem slid og ikke slid. Det såede græs og P.a.-propperne har således holdt hinanden i skak. Man ville forvente en udsultning af den enårige rapgræs ved de lave N-mængder. Rent visuelt er det dog tydeligt, at P.a.-propperne vokser væsentligt bedre ved de højere gødningstrin her i 2009 (se tabel 2).

Sorter og blandinger er afgørende for konkurrenceevnen Påvirkning med slid contra ingen slid har kun lille indvirkning på proparealet. Deri-

20 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

påv i R k e R s l i d g R e e n s g R æ ss e R n e s ko n k u R R e n c e e v n e ov e R fo R e n å R i g R a p g R æ s ?

mod har sort eller blanding stor betydning. Det ses, at P.a.-proparealet i alm. hvene er vokset signifikant i løbet af det første år. Omvendt udmærker Cezanne sig ved, at arealet af P.a.-propperne er blevet reduceret og er meget tæt på, at være signifikant mindre end udgangsarealet.

Propperne i de øvrige 3 rødsvingelsorter/blandinger er kun lidt påvirket i størrelse. Dermed ser det ud til, at alm. hvene i renbestand kun har en svag konkurrenceevne, mens rødsvingel med korte udløbere konkurrerer stærkt mod enårig rapgræs. Der er også en bemærkelsesværdig forskel mellem de 2 typer rødsvingel, idet rødsvingel uden udløbere har en noget svagere konkurrenceevne. Det er også værd at bemærke, at greensblandingen, som består af 85% rødsvingel og 15% alm hvene, reagerer stort set som rødsvingelblandingen.

I 2009 har det været tydeligt at se, at P.a.propperne i de lave N-niveauer har haft sværere ved at komme i gang i foråret. Det er først ind i juli efter blomstring, at propperne er blevet grønne og nogenlunde tætte.

Rødsvingel med korte udløbere har helt fra det tidlige forår vokset bedre end sorter uden udløbere. Disse målinger gentages til efteråret, og der kan nok forventes endnu større forskelle i år end i 2008.

Forsøg med nye sorter med eller uden udløbere Forsøget med de 12 rødvingelsorter består af 2 målesorter og 10 helt nye sorter, som er under afprøvning eller i opformering. De nye sorter blev udvalgt som lovende til greensbrug ud fra resultaterne fra plæneafprøvningerne. Disse sorter har derfor ikke tidligere været testet under egentlige greensforhold.

Tabel 1: Gns. areal cm2 af P.a.-propper ved stigende gødningsniveauer.

Gns. 60 N Gns. 90 N Gns. 120N Gns. 150N Gns. 180N Lsd

G r e e n k e e p e r e n >> 3

Med slid 84.46 85.56 85.54 85.78 88.29 7.80

2 0 0 9 <<

Uden slid 84.68 88.29 83.29 86.40 85.65 9.67

<< A r t I k e l

Sorterne deler sig i 2 grupper efter type. Det er tydeligt, at slidpåvirkningen virker kraftigere på sorter uden udløbere, idet P.a.propperne er vokset i størrelse i alle sorter. Sorter med korte udløbere synes igen at konkurrere bedre mod enårig rapgræs under slid, idet propperne er svagt reduceret i størrelse. Uden slid konkurrerer de 2 typer stort set lige godt.

Slid og skudtæthed I udvalget af nye sorter i forædlingen lægges der ved bedømmelserne meget vægt på skudtæthed, idet tæthed forbindes med kvalitet.

Dette er altså også en vigtig egenskab ved anvendelse under mindre ekstreme forhold end på greens.

For at karakterisere sorternes skudtæthed bedre, blev der derfor i oktober udtaget små propper fra alle parceller til skudtælling. Propperne blev dyrket i drivhus indtil

Tabel 2: Gns. areal i cm2 af P.a.-propper pr sort som gns. af alle N-niveauer.

Musica Cezanne Rødsvingelbld.

Greensbld.

Alm. hvene Lsd

Gns./sort m. slid 85.92 76.50 80.73 83.53 102.95 7.80

Gns./sort u. slid 82.92 77.41 81.26 80.04 106.70 9.67

Foto: Birger Bromann

>> H v o R d a n

>> 21

påv i R k e R s l i d g R e e n s g R æ ss e R n e s ko n k u R R e n c e e v n e ov e R fo R e n å R i g R a p g R æ s ?

de havde en størrelse, der kunne håndteres. Der kræves desuden en god luplampe og en betydelig tålmodighed, når der skal tælles skud.

Diagrammet viser variationen i skudantal. Lsd værdien er hhv. 2.8 i slid og 3.6 uden slid. De angivne antal skud pr prop svarer til en variation fra 102000 til 184000 skud/m2.

Propperne blev udtaget i oktober, hvor vækst og buskning er aftagende, så skudantallene er ikke de maksimale, som sorterne kan opnå. Trods dette ses der stadig pæne signifikante forskelle mellem sorterne.

Når man ser på skudantallet, er det kun sort 6 og sort 11 ud over målesorterne, som skiller sig ud. Sort 6 viser imidlertid det største fald i skudantal, når der laves slid. Sort 11 har derimod et lidt højere skudantal, når der er slid, derfor er markeringen under søjlen. Denne sort kan således vise sig lovende til greensbrug, og vi vil naturligvis følge den tæt i de kommende målinger.

Sliddet er intensiveret i 2009, idet der allerede pr 1. august er udført lige så mange behandlinger som i hele 2008. Dette ser ud til at differentiere sorterne i forhold til gødningsniveauerne endnu tydeligere end i 2008.

Visuelt fremgår det allerede nu, at nogle sorter er tyndet som effekt af slidbehandlingen. En skudtælling her i efteråret vil sandsynligvis vise større forskelle, end vi fandt sidste efterår.

Sådan så forsøget med de 12 rødsvingelsorter ud den 16. marts, 2009. Der er tydelig forskel på sorter uden udløbere, som er meget vintergrå, og de mere grønne sorter med korte udløbere.

22 <<

Tabel 3: Gns. areal af P.a.-propper pr sort. Areal i cm2

Med slid 92.97 90.99 90.37 92.53 88.45 89.52 93.50 91.19 81.79 85.98 85.58 86.69 84.34 84.88 6.32

Calliope u. udløb.

Sort 2 u. udløb.

Sort 3 u. udløb.

Sort 4 u. udløb.

Sort 5 u. udløb.

Sort 6 u. udløb.

Sort 8 u. udløb.

Gns. u. udløbere Cezanne korte udløb.

Sort 7 korte udløb.

Sort 10 korte udløb.

Sort 11 korte udløb.

Sort 12 korte udløb.

Gns korte udløbere Lsd

Uden slid 81.03 85.69 81.25 79.21 84.64 86.04 84.49 83.19 79.69 83.92 80.25 79.58 83.68 81.42 8.64

Skudtæthed med og uden slid

35 30 25 Antal skud/prop

A r t I k e l >> H v o R d a n

20 15 10 5 0 -5

pe

llio

Ca

rt 2

So

rt 3

So

rt 4

So

rt 5

So

rt 6

So

rt 7

So

rt 8

So

Sort Uden slid

Rødsvingelpropper. Der kan være op til godt 30 skud i en prop.

e

nn

za Ce

0

rt 1

So

1

rt 1

So

2

rt 1

So

Med slid

Rødsvingel propperne i kasser i drivhus.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

<<

harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. med lavttimetal timetal gode med lavt tiltilgode undGå dårliGE ryGGE

Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler

% –10

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

Boldvasker Boldvasker Normal 1200,Normal kr.kr.

1200,NU NU KUN KUN kr.kr.

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

900,-

2 6 stk bunkerriver

5-leds boldopsamler

19.500,Sælges Strigler fra kr. 10.000,-billigt!!

Kvalitetsbiler til lavpris

10 stk EZ-GO workhorse på vej hjem

KUN .........................kr.

16 h

km

• 16 hk motor • Differentiale­ spærrer

oto

r

Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..

24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms

prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt.

Forhør påpå tlf.tlf.

7565 6009

JyskGolf GolfImport Import Jysk

Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009

Trådspand Trådspand

40,40,-

kr. .................. kr. ..................

moms excl.excl. moms

pressemeddelelse

Helms TMT-Centret A/S i Østjylland samler kræfterne i Århus d. 1. september To gode afdelinger flytter sammen.

Vores Hadstenafdeling flytter til Århus, og alle medarbejdere flytter med.

På den måde samler vi vores aktiviteter i vores nuværende domicil på Sintrupvej 9 i Århus Vest, som nu står færdig efter en gennemgående modernisering. Vi kontaktes stadig på samme telefonnumre.

Afdelingen er placeret lige i midten af vores østjyske område for Valtra.

Da vi også i det sidste år selv har overtaget alt service i Horsens området efter Trolleskov maskincenter, ser vi det som en naturlig udvikling at samle vore aktiviteter lige midt i området.

Sparer på huslejen Vi sparer på huslejen, men forsøger at opretholde alle kompetencer i huset. Vi vil fortsat opretholde vores serviceniveau ved at vore servicevogne vil køre udfra Randers, Silkeborg, og Århus.

Faktisk forøger vi medarbejderstaben med en ekstra mekaniker, hvor Søren Rudfeld der kommer fra et job hos Svenningsen maskinforretning, netop er begyndt i vores Århus-afdeling. Han er udlært hos Midtjysk Traktorlager i Linå og er selv bosat i Voel.

Vi glæder os hver dag over vores mange nye kunder i området og deres tilbagemeldinger om vores samarbejde.

24 <<

Når vi ser på vort salg igennem det sidste år, kan vi se, at vi får bedre og bedre fat i området syd for Århus, hvor vi før havde en overvægt mod nord, da vi startede i Hadsten. Dette område er stadig et vigtigt område med en meget stor markedsandel, som vi fortsat vil have stor fokus på.

Mere fleksibilitet Ved at samle de to værksteder, bliver vi mere effektive og fleksible. Der vil nu også være adgang til alle specialværktøjer og maskiner. Vi er klar til at supporterer alt fra hydraulik til aircondition både hjemme og ude.

Vores interne logistik mellem afdelingerne, når det gælder maskiner og reser-

vedele vil også blive endnu bedre og billigere.

Desuden er vores erfaring, at større kunder sætter pris på en god service direkte på hjem-adressen. Vi vil have fuldt opbyggede servicevogne, der kan lave selv meget komplicerede reparationer hos vores kunder.

Vi har derudover et nyt værksted og vaskefaciliteter, hvor vi kan tage større reparationer ind, samt gode faciliteter til møder og kurser, som der efterhånden bliver mere brug for i takt med at traktorerne bliver mere og mere avanceret.

For yderligere oplysninger kontakt Kristian Helms tlf. 99 282 928 eller Allan Helms tlf. 86 109 108.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

ArtIkel

Krybende hvene coatet med iSeed® Af Agronom Henrik A. Romme, Produktchef Prodana Seeds A/S

Den patenterede iSeed® teknologi, hvor der lægges gødning direkte uden på frøet, har i 2009 for alvor slået igennem på de danske golfbaner. På grund af de gode resultater udvides konceptet nu også til krybende hvene. Herved opnås en væsentlig forbedring af frøets udnyttelsespotentiale, særligt i forbindelse med eftersåning.

Små frø – stort næringsindhold Frø af hvener er kort sagt noget småtteri – 1000 frø vejer eksempelvis kun 0,1 gram.

Det betyder at de fra naturens hånd er udstyret med endnu mindre næring end de øvrige kulturgræsser vi normalt arbejder med. Kimplanterne af hvenerne er derfor særligt små og sarte indtil de rigtigt får sat gang i fotosyntesen og dermed bliver i stand til at producere deres egen næring.

Derfor har det længe været et stort ønske at kunne give frøene lidt ekstra mad med hjemmefra. Det er nu blevet muligt i kraft af den patenterede iSeed® teknologi, hvor hvert enkelt frø er pakket ind i en særlig gødningskappe bestående af netop den næring, som kimplanterne har så stort behov for. Dermed har frøet de bedste forudsætninger for at kunne spire og etablere sig i en eksisterende græsbestand.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

Frøet er coatet med gødning. Det sikrer en bedre etablering, dels fordi kimplanten med det samme har adgang til kvælstof og fosfor, og dels fordi selve coatningen gør frøet tungere. Det tungere frø giver en bedre jordkontakt, og dermed optager frøet nemmere fugt. Optællinger viser at med iSeed® etableres op til 40% flere frø som småplanter end for ubehandlet frø.

Bedre etablering Forsøg udført af STRI, Bingley i England viser, at almindelig hvene i lighed med engrapgræs, rødsvingel og rajgræs har stor gavn af iSeed® behandlingen. Der opnås en hurtigere og bedre etablering. Samtidig øges planternes rodvækst.

Nyhed: Independence med iSeed® Den samme gavnlige effekt må også forventes for krybende hvene. Derfor – og på grund af de særdeles gode tilbagemeldin-

ger på vores øvrige iSeed® frøblandinger (iSeed® Green, iSeed® Tee og iSeed® Rødsvingel Turfline), udvider vi nu konceptet til også at omfatte krybende hvene Independence. Denne sort har i de senere år opnået meget flotte resultater i de forskellige greensafprøvninger i bl.a. USA (NTEP) og England (STRI). Baseret på de skandinaviske greensafprøvninger (Bioforsk, Norge), er Independence desuden på listen over anbefalede sorter af krybende hvene til golfgreens i Danmark.

>> 25

ArtIkel

Farvel til fungicider med FDC – sådan plejes sportsgræs uden brug af kemikalier Af Patrick Dorf Julius, Linden Kommunikation

I mange år har pæne græsarealer og golfgreens været ensbetydende med et massivt forbrug af kemikalier. I dag findes der heldigvis miljøvenlige alternativer, der gør kemien overflødig.

Flere store videnskabelige feltundersøgelser i England og Danmark dokumenterer midlernes virkeevne, der ved korrekt anvendelse har en både forebyggende og styrkende effekt, der forhindrer det evigt tilbagevendende problem med svampeangreb

Svampeangreb giver gule til brune misfarvninger. I fugtige perioder ses dannelsen af hvidt svampemycelium.

26 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> f a R v e l

til fungicideR med

f d c << A r t I k e l

måneder befinder sporene sig nemlig i hviletilstand, klar til at udfolde sig lige så snart vejrliget tillader det igen, og problemerne starter på ny.

Enhver greenkeeper eller ansvarlig for store græsarealer til sportsbrug kender til græssets værste fjende, svampen Microdochium Nivale bedre kendt som fusarium, der ikke holder sig tilbage over for nogen som helst græstype. Alle græstyper angribes af den skadevoldende svamp, men især den meget udbredte poa anua, det enårige rapgræs er kendt som særlig følsomt og derfor meget udsat. Svampen penetrerer bladene gennem stomata, der er mikroskopiske spalteåbninger, hvorigennem planten udveksler gas med atmosfæren. Når den kuldeelskende svamp først har fået sit tag i græsset, vidner kedelige hvide fusariumpletter om, hvor skidt det står til med græsset.

Problemet er, at svampen Microdochium Nivale er den mest almindelige og udbredte svampesygdom i greens og på græsarealer på den nordlige halvkugle. Den trives bedst i den kolde årstid, og især når det er fugtigt. Det danske klima giver således svampen de ideelle vækstbetingelser med lange vintre og ofte lange regnfulde perioder. Uden forebyggelse og aktiv Greenkeeping boltrer svampen sig, og græsset sygner hen og mister sin vitalitet og farve.

Når det derimod ikke er koldt og fugtigt, og det danske klima viser sig fra sin bedste side med længere solrige perioder, lader det til at problemet går i sig selv igen, og græsset fremstår igen saftigt og grønt Men det er kun en stakket frist. I de varme og tørre G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

Mange springer over, hvor gærdet er lavest Overlader man blot græsset til egen skæbne, vil det hurtigt blive angrebet af de naturlige fjender og miste sin funktion som sportsgræs. Særligt tydeligt bliver det inden for sportsgrene, der kræver jævne underlag for at sportsudøverne opnår den nødvendige præcision som f.eks. tætklippede golfgreens eller fodboldbaner, der skal være absolut i orden hele året. Ikke en plet accepteres af spillerne – især golfspillere forventer en meget høj standard og har meget lidt forståelse for greenkeeperens daglige kvaler med at holde græsset sygdomsfrit. Det lægger et stort pres på greenkeeperne for at kunne præsentere en perfekt golfbane, også om vinteren.

Til bekæmpelse af diverse svampeangreb og for at bevare græssets grønne farve har det længe været nødvendigt at ty til skrappe midler som kemiske fungicider. Også greenkeepere har i sagens natur følt sig nødsaget til at anvende skrappe svampemidler for at imødekomme de stigende krav til en fejlfri bane. Fordelen ved fungiciderne er, at disse effektivt bekæmper svampeangreb og bevarer græssets funktionalitet, men desværre har medaljen også en bagside. De kemisk baserede produkter er både giftige for dyr, mennesker og mikrolivet i jorden. Derudover er de generelle miljøhensyn blevet en vigtig parameter, og kemiske produkter gør sig heller ikke så godt i det grønne regnskab.

Skrappe lovkrav og restriktioner har desuden sat en stopper for udviklingen af nye fungicider, og markedet er i generel nedgang.

Det har til gengæld åbnet markedet for miljøvenlige og forebyggende behandlingsmetoder, der i dag opnår samme virkningsgrad som de kemisk baserede midler, dog uden skadelige bivirkninger.

Mange års udvikling og efterfølgende videnskabelig dokumentation foretaget af uafhængige forskningscentre er med til at bane vejen for plejeprodukter på basis af naturlige ingredienser.

Bæredygtigt plejekoncept til forebyggelse af fusarium I lang tid har det været den fremherskende holdning, at det kun er kemisk baserede produkter, der kan holde svampeangrebene nede. Derfor tog Carsten Marker, der er en af de første, der har haft fokus på miljøvenlige behandlingsmetoder herhjemme, initi-

Fra forsøget ved Skovlunde Herlev golfklub, med og uden FDC.

>> 27

A r t I k e l >> f a R v e l

til fungicideR med

f d c <<

traditionelle fungicidprogrammer og virker altså lige så godt som de uønskede fungicider.

ativ til at få sine bæredygtige koncepter afprøvet af to uafhængige forskningscentre i hhv. England og Danmark.

CarstenMarker er direktør i import- og distributions-virksomheden E. Marker A/S og har fulgt udviklingen tæt i de sidste ti år.

Og selvom han længe har vidst, at de bæredygtige behandlingskoncepter er lige så effektive som fungiciderne – bl.a. fordi Benniksgaard Golf Center, hvor den tidligere European Tour spiller Steen Tinning er medejer – besluttede han sig for at få sine produkter blåstemplet af flere uafhængige videnskabelige feltforsøg.

Den første undersøgelse blev gennemført på Woburn Golf Course i England under ledelse af Agrochemex, der er en international uafhængig forskningsorganisation. Den anden blev gennemført på Skovlunde Golfklub, og her forestod Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet forsøget. Og begge steder var resultaterne ikke til at tage fejl af. Det testede Tour Turf FDC har en signifikant effekt mod fusarium på niveau med

21. november 2007

13. december 2007

Forebyggelse er alfa og omega Bedst vil resultaterne blive, hvis det miljøvenlige FDC-koncept indgår i en biologisk og mekanisk plejeplan efter metoderne i ”Integrated Disease Management”, der handler om at minimere risici for sygdomme i græsset, inden de opstår. Det er af afgørende betydning, at starte sin behandlingsplan allerede inden perioderne kommer, hvor svampen typisk opstår. Med FDC-konceptet styrker man græsset effektivt og gør det modstandsdygtigt mod sygdomme.

– Kontrol med fusarium forudsætter nøje planlægning af greenkeeping-arbejdet, og hvis man ønsker at klare det helt uden skadelige kemikalier, er det klart, at der skal fokuseres 100 % på biologiske løsninger og mekanisk pleje, forklarer Carsten Marker.

Hvis man på trods af FDC-konceptets dokumenterede effekt alligevel ønsker at anvende kemisk kontrol, kan man nedsætte forbruget af de kemiske midler drastisk ved samtidig brug af TourTurf FDC. Da gentagen brug af det samme fungicid giver risiko for resistens mod sprøjtemidlet er der endnu et godt argument for at variere indsatsen med de miljøvenlige behandlingsmidler.

– Den måske største sidegevinst er, at man ikke kan skabe resistens med et miljøvenligt behandlingsprogram som FDC. Det kommer både banerne og miljøet til gode, slutter Carsten Marker.

Forsøgsprotokol Skovlunde Golfklub Den samme protokol blev anvendt på begge lokaliteter. Undersøgelsen blev udført som et randomiseret blokdesign med fire gentagelser og en parcelstørrelse, der var tilpasset greenens størrelse.

Behandlingen blev gennemført vha. et sprayaggregat. I løbet af efteråret/vinteren blev der foretaget fem applikationer med fire ugers intervaller. I løbet af afprøvningsperioden blev de to for-

14. januar 2008

13. februar 2008

12. marts 2008

Parcel 1

Ubehandlet

Parcel 2

Key EW (Fungicid)

Parcel 4

AS 0121/B (Tour Turf FDC)

28 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> f a R v e l

Testresultaterne Effekten af FDC er blevet fulgt i en serie feltforsøg for sygdomsbekæmpelse. Den første undersøgelse blev gennemført på Woburn Golf Course, England af den uafhængige forskningsorganisation Agrochemex. Den anden blev gennemført Skovlunde Golfklub i Danmark af det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet.

søgs greens passet af greenkeeperen på samme måde som resten af banen undtagen behandlingen med fungicider og FDC. Der blev foretaget en vurdering af resultatet før hver applikation, med månedlige intervaller og efter den sidste applikation.

Sygdomsinfektion af Fusarium blev vurderet vha. en procentskala, hvor 0 = overflade uden synlige symptomer, og 100 = fuldstændig infektion.

Græsarealet dræbt af Fusarium blev ligeledes vurderet vha. en procentskala, hvor 0 = intet dræbt areal, og 100 = fuldstændigt dødt.

Græssets udseende blev vurderet på en skala fra 0 til 10, hvor 10 = græsset er helt grønt, og 0 = helt affarvet Sammenfatning Resultaterne af disse undersøgelser viste tydeligt, at TourTurf FDC kan have en signifikant effekt mod Fusarium. Resultaterne viste, at behandling med FDC ikke er signifikant bedre end kommerciel behandling med fungicider. Undersøgelsen viste, at et helt behandlingsprogram med FDC bør gennemføres, og at det skal bruges som en del af et overordnet sygdomsbehandlingsprogram. FDC er ikke et fungicid og har derfor ingen direkte effekt på de sygdomsfremkaldende patogener. I stedet hjælper det

til fungicideR med

f d c << A r t I k e l

planten med at forebygge sygdomsangreb og skaber et miljø, der hæmmer sygdomme. TourTurf FDC har en forebyggende virkning, og behandlingen bør derfor gennemføres, allerede inden symptomerne viser sig.

Konklusion To undersøgelser blev gennemført på golfgreens for at evaluere effekten af nye midler til forebyggelse af Fusarium skader forårsaget af Microdochium Nivale. I løbet af efteråret og den tidlige vinter blev der foretaget fem applikationer med ca. tre ugers interval. En høj naturlig infektion med sygdommen udvikledes med et stærkt angreb, hvilket i ubehandlede parceller nåede 49 % på green nr.

8 og 31 % på green nr. 13. Sygdomsangrebet blev behandlet med effektivt med AS 0121/A og AS 0121/B, der var lige så effektive som referencebehandlingen med Key EW (prochloraz). De andre midler AS 0121/C, AS 0121/D og E 601 var mindre effektive.

Alle midler var sikre for græsset.

Anvendelse TourTurf FDC anvendes med 40L pr ha hver 6. uge fra medio September. Minimum 3 udbringninger er påkrævet.Ved udsigt til snedække gives yderligere 40L pr ha inden sneen falder.

Pris På trods af at det miljøvenlige FDC har samme effekt som fungicider, er det ikke særlig dyrt at behandle en hel golfbane henover vinterhalvåret. En komplet behandling med tre udbringninger til en 18 hullers golfbane på 1 ha greens koster kr 15.000 + moms.

Kilde: Testprotokol 07757 University of Aarhus, Faculty of Agricultural Sciences, Department of Intergrated Pest Management.

Fra forsøget ved Skovlunde Herlev golfklub Angreb i % på green 13. Ubehandlet: op til 32 % angreb.

Med FDC: 0 % angreb.

Fra forsøget ved Skovlunde Herlev golfklub Angreb i % på green 8. Ubehandlet: 49 % angreb.

Med FDC: 0 % angreb.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

A + B + C + D = flydende E= granulat A + C + D= alternative formuleringer i afprøvningsfasen.

>> 29

ArtIkel

Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning Af Martin Pedersen

Vækstlagets sammensætning Vækstlaget er det medium, hvori græsset på golfgreens vokser og skal forsyne græsset med luft, vand og gødning, men vækstmassen er også et vækstmedium for den række af mikroorganismer, som udgår vækstlagets biomasse. Vækstlaget er et heterogent system, som består af ca. 50% faste artikler og ca. 50% vand og luft. De faste partikler i vækstlaget er en blanding af ler, silt, finsand og grovsand. De mineralske partikler bestemmes efter partikelstørrelse. Lerpartiklerne er de mindste. Ler har kolloid karakter og besidder elektriske egenskaber, der betyder, at lerpartiklerne kan binde vand mod tyngdekraftens påvirkning og forskellige gødningsstoffer mod udvaskning. Alle lerpartikler svulmer op, når de bliver fugtige og trækker sig sammen, når de udtørres, dette medfører, at greens med stort lerindhold bliver vandlidende og bløde efterår og vinter og uegnet til golfspil. I sommertiden bliver de lerholdige greens meget hårde og formår ikke at kunne holde bolden og giver hermed dårlig spillekvalitet. Sandet er den anden fraktion af mineralpartiklerne.

Sand har ingen kolloidale egenskaber som lerpartiklerne. Sand kan derfor ikke optage og binde vand og gødning. Sand kan have partikkelstørrelser, der varierer fra 0,2 til 2,0 mm. Vækstlag med uensartet sandfraktion vil komprimeres og medføre dårlig vandinfiltrering, vækstlaget bliver vandlidende i perioder med nedbør og spillekvaliteten bliver dårlig. Ved undersøgelser af greens med vækstmæssige problemer kan man konstatere, at problemerne som regel skyldes vækstlag med for højt lersiltindhold, vækstlag med uensartet sandfraktion, lagdelt vækstlag eller evt. en kombination af de nævnte forhold.

Greens stiller store krav til vækstlagets fysiske egenskaber. Greens må derfor være 30 <<

konstrueret af et vækstlag, der kan modstå den intense trafik, være veldrænet og give god spilleflade under forhold med fugtigt vejr. Dette kræver et vækstlag med ca.

90% sandindhold og høj hydraulisk ledningsevne. Sand har stor potentiale til at give vækstlag med stor grovporeporøsitet, men kun hvis der anvendes sand med ensartet kornstørrelse, hvor forholdet mellem grovsand og finsand udtrykt ved gradationsindexet d90:d10 er 3,5 eller der under.

En betingelse for god rodvækst kræver også, at vækstlaget har en kolloidmængde på mindst 6%. Det kan være 2-3% ler eller 2-3% humus eller kombinationer heraf. Humus er en blanding af planterester i forskellige nedbrydningsfaser. Selv om humus kun udgør en mindre procentvis mængde af vækstmassen, har humus stor indflydelse på vækstlagets fysiske og kemiske egenskaber. Ved beskrivelse af syntetiske vækstlag, hvor sphagnum eller kompost indgår som en del af det organiske materiale, kan den mikrobielle nedbrydning og omsætning af materialet medføre kemiske ændringer, som medfører dannelse af kolloider, som på et tidspunkt kan blokere grovporesystemet eller medføre, at vækstlaget bliver hydrofobisk og der opstår lokale tørre pletter.

Afdræning af vækstlaget på greens Til optimal græsvækst og afdækning af overskudsnedbør må vækstlaget på greens efter anlæg have en samlet porøsitet på 4050 vol%, hvoraf 20-25% bør være grovsporer og andre 20-25% kapillær porer, mellemporer og finporer. For at greens kan være spilleklare umiddelbart efter en regnvejrsperiode, må der være en afdræning på mindst 25 mm vand pr. time. Denne afdræning kræver med ovennævnte krav til vækstlagets sammensætning en vækstlagstykkelse på 30-40 cm. Der findes ingen

luftdiffusion i vækstlaget og ikke ingen tilstrækkelig afdræning af overskudsnedbør, ingen betingelser for effektiv rodvækst, når grovporevolumet er 10 vol% og derunder.

I vækstlaget på greens findes vand og luft generelt i vekslende mængdeforhold til hinanden afhængig af tidspunktet og størrelsen af vand tilførslen. Med stigende vandindhold i vækstlaget aftager luftindholdet, indtil vækstlaget er vandmættet og der ikke findes luft tilbage.

Ved undersøgelser af vækstlaget på danske greens med vækstmæssige problemer, kan man finde at vækstlagets vandindhold og luftindhold ofte er langt fra det, der betragtes som værende optimalt for græsvækst. Vækstlaget er vandlidende på grund af manglende afdræning, som følge af det manglende grovporevolumen. Det er kun vand i grovporesystemet, der kan afdrænes. Vandet i vækstlaget kan kun mindskes ved fordampning fra overfladen, hvilket giver koldt vækstlag, fordi den energi, der skal bruges til opvarmning af vækstlaget, nu bruges til fordampning af vandet, hvilket giver yderligere dårlige vækstbetingelser. Det er temperaturen omkring græssets vækstpunkt, der bestemmer, hvornår græsset gror. Manglende afdræning vil give greens, der konsekvent er våde og vandlidende i perioder med nedbør specielt forår og efterår. Meget ofte er der black-layer i vækstlaget og store angreb af alger og mos på overfladen. Koldt og fugtigt vækstlag giver sen forårsvækst, hvilket betyder, at greens ikke kan åbnes før sent i foråret og må lukkes tidligt i efteråret og ofte holdes lukket i perioder med nedbør i sommertiden. Græssets slidstyrke er meget reduceret på grund af svagt rodnet. Enårig rapgræs er dominerende græsart. Situationen forekommer altid, når der ved anlæg af greens er anvendt for dårligt vækstlag enten et meget ler-silt holG r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> v æ k s t l A G e t

på GolfGreens, bIomAssen oG behovet for luftnInG

digt vækstlag eller et sandholdigt vækstlag med dårlig partikkelstørrelsesfordeling i materialet. Manglende luftindhold og dårlig afdræning af vækstlaget kan også findes, når man ved anlæg har anvendt et vækstlag med tykkelse under 25 cm.

Komprimering af vækstlaget: Komprimering af vækstlaget ændrer såvel de fysiske og kemiske forhold som de biologiske forhold i vækstlaget, som igen påvirker forholdet vand/luft. Når der bliver luftmangel i vækstlaget, reduceres rodsystemets og mikrofloraens vækst og græssets vækstmuligheder. Komprimering defineres som en sammenpresning af vækstlagets partikler under udtrædning af luft, som medfører tættere vækstlag med mindre porevolumen og dårligere afdræning.

Mængden af drænbare grovporer reduceres, mængden af kapillære porer forøges, og vandindholdet i vækstlagets overflade øges.

Komprimering af vækstlaget kan forekomme allerede i anlægsfasen i forbindelse med udlægning af vækstlaget. Spil og færdsel med maskiner på greens i forbindelse med pleje af arealet vil også forårsage komprimering. Ved kørende færdsel er der tre primære kræfter, der påvirker komprimeringsgraden 1) Vægten på hjulet 2)Vibrationseffekten fra motor til hjul 3) Effekten af evt. hjulspin og snævre vendinger. Komprimeringsgraden er meget påvirket af vækstlagets sammensætning og vandindhold. Komprimeringen er lav, når vandindholdet i vækstlaget er lavt og øges efterhånden som vandindholdet stiger til markkapacitet. Komprimeringsgraden er meget mindre i sandholdigt vækstlag end i mere lerholdigt vækstlag. Belastning på 0,4 kg/cm2 i sandjord kan give reduktion i grovporevolumen på ca. 7% vol%, men ved samme belastning på lerholdig jord nedgang i grovporevolumen på ca 10% vol%.

Ved gentagne belastninger øges komprimeringsgraden. Ved langsom kørsel på greens er komprimeringsgraden større end ved hurtig kørsel. Komprimeringsgraden er altid størst i vækstlagets øverste 10 cm. Komprimeringseffekten af spillere på greens afhænger af årstiden, vandindholdet i greens, og fodtøj med spikes.

Stor spillerbelastning af spillere med spikes i efteråret på fugtige greens med dårlig vækstlag, når der ikke er græsvækst, vil give ekstra slitage, reduceret optagelse af vand og gødning, lavere kulhydratniveau, greens med reduceret rod og bladvækst og risiko for anaerobe vækstforhold og invadering af alger og mos mm.

Ved undersøgelser af komprimeringen på danske golfgreens kan man finde vækstlag med volumenvægt på 2 kg/liter intet grovporevolumen. Volumenvægten i vækstlaget bør aldrig være større end 1,6 kg/liter.

<< A r t I k e l

vanding af greens med komprimeret vækstlag og tykt filtlag vil give greens med daglig luftmangel og dårlige vækstforhold.

Lagdannelse i vækstlaget Lagdannelse i vækstlaget opstår, når der topdresses med ujævne mellemrum og med for store mængder topdressningsmateriale på en gang eller med varierende typer topdressning. Lagdannelse i vækstlaget betyder brydninger i vækstlagets poresystem, dårlig indsivning af vand, gødning og luft, øget vandindhold i vækstlagets overflade, dermed også luftmangel og dårlig aktivitet i vækstlagets biomasse og øget filtophobning.

Vækstlagets biomasse Biomassen er en fælles betegnelse for alle større eller mindre levende organismer, der findes i vækstlaget. Biomassen omfatter en fauna, som er en række smådyr fra mikroskopiske nematoder til fladorme, springhaler, tusindben, biller, forskellige larver, insekter og regnorme, hertil kommer en mikroflore, der omfatter svampe, actinomyceter, bakterier og alger. De fleste svampe og bakterier er saprofyter, som ernærer sig af kulstof fra dødt organisk materiale i vækstlaget. Mange svampearter kan være årsag til forskellige sygdomme i græsset.

Svampe udgør en talrig og meget vigtig gruppe i vækstlagets biomasse. Skimmelsvampe er et fælles navn for de svampe, der angriber og nedbryder forskellige organiske forbindelser under fugtige forhold.

Actinomyceter er bakterier, der danner hyfere ligesom svampene, men hyferne er finere og mere forgrenet end hos svampene.

Filtlaget på greens Filt er et lag af levende og døde uomsatte udløbere, stængler og rødder, som udvikles og ophobes mellem den tilstedeværende vegetation og vækstlagets overflade. Filt består af ca. 34% cellulose, ca. 20% hemicellulose, ca. 5% andre kulhydrater og ca. 11% lignin. Filtophobning påvirkes af de anvendte græsarter og sorter, men også af de fysiske forhold i vækstlaget, som temperatur, Rt, C/N-forhold, og vandholdig overflade. Anvendelse af forskellige pesticider kan også påvirke ophobning af filt. Den største årsag til ophobning af filt i overfladen er dog reduceret aktivitet i vækstlagets biomasse. Et tykt filtlag kan tilbageholde mindst 5 mm vand mod nedsivning eller halvdelen i mm af filtlagets tykkelse. Daglig G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> 31

A r t I k e l >> v æ k s t l A G e t

på GolfGreens, bIomAssen oG behovet for luftnInG

Actinomyceterne bidrager stærk til nedbrydning af cellulose og lignin. Actinomyceterne medvirker herved også til frigørelse af en stor del af det kvælstof, der findes i filtlaget. Actinomyceterne trives bedst ved Rt på ca. 6,5-7,0. Det er svampe og actinomyceter som i særlig grad bidrager til biologisk nedbrydning af filtlaget.

Bakterier udgør den talrigeste gruppe i vækstlagets biomasse. Bakterier findes i vækstlaget, hvor indholdet af organisk materiale er størst. Ved næringsmangel og udtørring formindskes bakterieantallet.

Bakterierne har forskellig levevis, nogle er kulstof-autotrofe, hvilket vil sige, de danner organisk materiale udfra uorganisk materiale som kuldioxid, forskellige gødningssalte og vand. Artsantallet bakterier i denne gruppe er ikke ret stor, men de spiller en meget stor rolle for græssets ernæring ved bl.a. at omdanne ammoniumsalt til nitrater, svovl og sulfider til sulfater.

Andre bakterier er kulstof-heterotrofe, hvilket vil sige, de kræver tilførsel af organisk materiale for at kunne overleve.

Alger er mikroskopiske organismer, der lever i vækstlaget og på vækstlagets overflade. Når de vokser på vækstlagets overflade, kan de danne organisk materiale ved lys og alm. fotosyntese ligesom de grønne planter, til vækst kræver de kvælstof og andre gødningsstoffer ligesom græsset.

På vandlidende greens med begrænset lysadgang kan algerne i overfladen danne en meget tæt belægning, der stedvis giver anaerobiske forhold og reduceret plantebestand. Under vækstlagets overflade, hvor lyset ikke trænger ned, lever algerne som saprofyter og ernærer sig kulstof-heterotroft på præcis samme måde som svampe og de fleste bakterier.

Mikroorganismernes vækst og omsætning af organisk materiale Kulstof er det element, som anvendes af mikroorganismerne som energikilde og næring i største mængde. Mikroorganismernes vækst og livsfunktioner er derfor nøje knyttet til omdannelsen af organisk materiale i vækstlag og filtlag. Dette materiale er en kemisk blanding af forskellige kulhydrater som cellulose, hemicellulose og opløselige kulhydrater, lignin, fedtstof og proteiner. Disse stoffer medgår til syntese af de organiske stoffer, hvoraf mi32 <<

kroorganismerne består. De fleste mikroorganismer ånder aerobt ved luftens ilt.

Herved iltes de organiske forbindelser og omdannes til kuldioxyd, vand og forskellige uorganiske salte. Ved iltningen udløses den energi, som mikroorganismerne dels forbruger til optagelse af næring og til opbygning af nyt levende organisk materiale, hvor af mikroorganismerne består samtidig forekommer der en varmeudvikling.

Stofomsætningen i organisk materiale og i filtlaget foregår efter følgende skema: Dødt organisk stof + ilt + biomasse + enzymer ------ levende organisk stof + kuldioxyd ? vand + diverse gødningssalte + organisk rest + energi.

Mange mikroorganismer i biomassen kan ånde anaerobt uden luftens ilt. På vandlidende greens eller på greens med konstant fugtigt filtlag, hvor ilten holdes borte fra vækstlagets poresystem kan mange mikroorganismer reducere og bruge ilten i iltrige kemiske forbindelser som energikilde. Nitrat vil reduceres til nitrit og senere til luftformig kvælstof, sulfat reduceres til sulfid, som igen reduceres til svovlbrinte og evt. til Black-layer, mangan-oxyd reduceres til manganoforbindelser, ferri-ooxyd til ferroforbindelser. Alle disse processer foregår hurtigere ved høj jordtemperatur og når der er komposterbart materiale tilstede. Alle de dannede stoffer er giftige for græsset. Under anaerobe forhold kan kun delvist omsatte organiske forbindelser som mælkesyre, eddikesyre, smørsyre, acetaldehyd m.fl. ophobes i vækstlaget som giftige forbindelser.

Der kan endvidere dannes luftarter som methan, svovlbrinte, ethylen og ammoniak, der alle er giftige for græsset.

Det organiske materiale i vækstlaget bliver gjort tilgængeligt ved hjælp af de enzymer, som udskilles af mikrofloraen. De enkelte enzymer benævnes efter de stoffer, de virker på. Cellulase, der produceres af såvel svampe som bakterier, omdanner cellulose som er et polysaccarid til vandopløselige kulhydrater (di- og monosaccarider).

Urease er et andet enzym, som danner kvælstof ved hydrolyse af urea (amidkvælstof ). Hydrolyse er en proces, der foregår under optagning af vand og ved passende høj temperatur. Ved processen omdannes urea først til ammoniumcarbonat, som får

<<

Rt til at stige, herved dannes ammoniak.

Ligevægten mellem ammoniuminoner og det frie ammoniak i jordvæsken varierer med stigende Rt, og kan forskydes, så der dannes endnu mere ammoniak.

Kombinationen af højt Rt og fri ammoniak giver dårlige vækstbetingelser for en del af mikrofloraen. Der kan opstå en ammoniakforgiftning selv ved tilstedeværelse af små mængder ammonium. Ved den videre iltning af ammonium kan der opstå en nitritforgiftning, som hæmmer græssets vækst, svider græsset eller slår græsset ihjel. Ved anvendelse på greens med stort filtindhold ved højt Rt og høj temperatur vil Urea ifølge foreliggende litteratur give stort kvælstoftab.

Alle omsætninger og nedbrydning af organisk materiale der foregår ved hjælp af vækstlagets biomasse er temperaturafhængige. Der er ikke større aktivitet i vækstlagets biomasse, før jordtemperaturen når op på mindst 8-10 grader celsius.

Med stigende temperatur øges mikrofloraens aktivitet og omsætningen af organisk materiale. Da de aerobe mikroorganismer behøver atmosfærisk ilt til ånding og respiration, vil kravet til ilt og luft også være størst i sommertiden og dermed vil kravet til luftning af greens også være størst i sommertiden.

Foruden kulstof kræver mikrofloraen også tilførsel af kvælstof, fosfor og svovl til syntese af de aminosyrer, proteiner, nucleotider og vitaminer som mikroorganismerne består af. Kvælstof forekommer i vækstlaget i forskellige iltningsstadier, som alle kan anvendes af de forskellige mikroorganismer. Den foretrukne kvælstofforbindelse synes at være ammonium, hvilket ikke er overraskende, eftersom det er i denne forbindelse, kvælstof indgår i det organiske materiale. Nitrat anvendes også, især af mange alger og svampe. Foruden kvælstof kræver mikrofloraen også tilførsel af inorganisk fosfor i passende mængder for at have effektiv vækst. Fosfor medgår til dannelse af forskellige nucleotider og nucleinsyrer. Mikroorganismerne kræver tilførsel af svovl, som indgår i mikroorganismernes aminosyrer og i forskellige vitaminer, de fleste mikroorganismer optager svovl som sulfater ligesom græsset.

Gødningsstoffer som kalium, magnesium, calcium kræves kun i mindre mængder.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> v æ k s t l A G e t

Mikronæringsstofferne kræves kun i ganske små mængder.

Biologisk omsætning af filt i vækstlaget Filt er som tidligere omtalt ophobning af organisk materiale i forskellige nedbrydningsstadier. Det organiske materiale består hovedsagelig af kulhydratforbindelser som cellulose, hemicellulose samt lignin og nogle vandopløselige kulhydrater, organiske syrer, proteiner mm.

Undersøger man filtlagets reaktionstal og indholdet af forskellige gødningssalte, finder man, at Rt med få undtagelser er lavere i filtlaget end i det underliggende vækstlag. I et filtlag med tykkelse på 2-4 cm kan man finde et total kvælstofindhold på 700-800 kg pr hektar. Man finder mindre end 10 kg fosfor pr hektar. Indholdet af kalium og magnesium er varierende.

Undersøger man C/N-forholdet, som er forholdet mellem kulstof og kvælstof i filtlaget, ligger det som regel mellem 10 og 15, ofte under 10. I det underliggende vækstlag ligger C/N-forholdet ofte fra 60 til næsten 200. Når C/N-forholdet er større end 30,

på GolfGreens, bIomAssen oG behovet for luftnInG

vil der være en netto immobilisering af tilført kvælstof, dvs. tilført kvælstof optages af mikroorganismerne og kommer ikke græsset til gode til vækst. Er C/N-forholdet under 20, vil der være en netto mineralisering af kvælstof og ophobning af kvælstof i filtlaget. Højt indhold af kulstof giver stor aktiv vækst af mikrofloraen, stor optagelse af kvælstof og ingen kvælstof til græsvækst.

Der findes derfor en naturlig forklaring på hvorfor, der næsten aldrig findes græsrødder under filtlaget. Under filtlaget findes simpelthen næsten aldrig kvælstof til rodvækst. Højt C/N-forhold under filtlaget betyder, at indholdet af kulstof er højt, den kvælstofmængde, der siver gennem filtlaget optages og forbruges af mikrofloraen og bruges derfor ikke til rodvækst. Lavt C/Nforhold kan give lavt kulstofindhold til mikroorganismernes vækst, som herved sulter og der bliver ingen omsætning af organisk materiale. Stort indhold af kvælstof i filtlaget giver tab af kvælstof enten ved ammonification og senere denitrification i vandholdigt filtlag. I filtlaget findes kvælstof enten som ammonium eller som nitrat. Ammo-

<< A r t I k e l

niumindholdet i vækstlaget er næsten altid 3-4 gange større end nitratindholdet.

Den mikroflora, der nedbryder det organiske materiale i filtlaget, forskellige skimmelsvampe og actinomyceter og bakterier, trives bedst ved et C/N-forhold mellem 2030, og ved et Rt på 6-6,5, når der tillige er et passende fosforindhold og når der er luft i filtlaget. Svampe assimilerer ca 30% af kulstoffet, bakterier 7-10%. Resten af kulstoffet bruges til energi eller omdannes til kuldioxyd. Den væsentligste årsag til filtophobning og kvælstoftab i vækstlaget skyldes hovedsagelig overdreven vanding, for lavt Rt og ofte for lavt indhold af fosfor. Hvor C/N-forholdet er meget lavt er mikrofloraens aktivitet stagnerende på grund af kulstofmangel. På sådanne greens bør man topdresse med et sandholdigt materiale med indhold af kompost eller sphagnum. Da omsætning af kulstof i kompost og sphagnum kræver luft og ilt, bør man være opmærksom på filtlagets vandindhold. Vandlidende, fugtige greens vil mangle ilt til mikrofloraens vækst og det vil i så fald være bedre kun at anvende rent sand som topdressningsmateriale.

Viden skaber vækst

Arena er et komplet sortiment bestående af specialgødninger til greens, tees og fairways. De forskellige næringsstoffer og egenskaber gør at du kan gødske optimalt hele sæsonen. Vores eksperter udvikler hele tiden Arena i samarbejde med erfarne greenkeepers. Kontakt Garta for at høre mere om årets nyheder på tlf.: 33 68 50 50 eller www.garta.dk.

Du kan også få yderligere information om Arena på www.yara.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> 33

A r t I k e l >> v æ k s t l A G e t

på GolfGreens, bIomAssen oG behovet for luftnInG

Vækstlagets luftindhold I et optimalt vækstlag med 20% grovporevolumen er vækstlagets sammensætning næsten identisk med atmosfærens sammensætning dvs. 79% kvælstof, 21% ilt og 0,03% kuldioxyd. På grund af biologisk aktivitet i vækstlaget er indholdet af kuldioxyd dog normalt lidt højere.

Når vækstfaktorerne lys-luft-vand og gødning er tilstede vil græsset optage lys og kuldioxyd fra luften og ved fotosyntesen danne kulhydrater, som vandrer ned gennem planterne hvor det vil reagere med de aminosyreforbindelser, der er dannet ved rodsystemets optagelse af vand og gødning og danne de proteinstoffer med mere, som får græsset til at vokse.

Ved rodsystemets vækst udskilles en lang række stofskifteprodukter, som kulhydrater, aminosyrer, organiske syrer, enzymer, hormoner, vitaminer og andre forbindelser, som dels stimulerer eller hæmmer væksten af forskellige svampe, bakterier og nematoder. Dette betyder, at græsset ved normal vækst under optimale forhold ikke har behov for tilførsel af forskellige biostimuleringsmidler.

Luften bevæger sig i hele grovporesystemet, når det er fri for vand under den forudsætning, at porerne er forbundet med hinanden og åbne op mod atmosfæren. Ved respiration vil græsrødder og biomassen optage ilt og danne kuldioxyd. Af jordluftens kuldioxyd stammer ca. 66% fra biomassens respiration og 34% fra græsrøddernes respiration. Den iltmængde der forbruges til respiration vil ved diffusion sive ned i vækstlaget og den mængde kuldioxyd, der er dannet ved respirationen, vil sive ud af vækstlaget. Luftskiftet mellem ilt og kuldioxyd sker ved vekslende barometertilstand, variationer i jordtemperatur, varierende vindhastighed og vekslende perioder mellem regn og tørke. I vækstlaget vil luften udskiftes og fornyes ca. 3 gange i timen. Når den iltmængde, der siver ned i vækstlaget er mindre end den mængde, der skal forbruges til respiration i rødder og biomasse, vil der opstå luftmangel og anaerobe forhold. I komprimeret vækstlag, i vækstlag med dårlig afdræning som følge af stort indhold af ler og silt, i lagdelt vækstlag med tykt filtlag, kan græssets rodzone være vandmættet og luftindholdet tæt på nul, hvilket medfører, at der slet ikke 34 <<

findes luftdiffusion i vækstlaget. Der er ingen iltdiffusion ind i vækstlaget og den mængde kuldioxyd, der dannes i rodzonen kan ikke slippe ud, med mindre der dannes et overtryk. I vinterperioden med lav jordtemperatur er luftmangel ikke det helt store problem, eftersom der i denne periode kun er meget ringe liv og respiration i græsrødder og biomasse. Når jordtemperaturen i foråret stiger til 6-7 grader begynder græsset at vokse og når jordtemperaturen stiger til 8-10 grader, øges biomassens aktivitet og der stilles store krav til luft til den samlede respiration i vækstlaget. Respirationsraten er påvirket af mange faktorer, som temperaturforhold, vækstlagets fugtighed, indhold af organisk materiale, Rt. Respirationsraten er mere end 10 gange større i sommertiden end i vintertiden og større i foråret end i efteråret ved samme temperatur, på grund af større biologsik aktivitet, større population i biomassen, mere tilgængeligt organisk materiale og større rodvækst. Den daglige respiration i vækstlaget følger et bestemt mønster i temperaturen, hvor man kan registrere, at iltoptagelsen stiger til mere end det dobbelte fra morgen til midt eftermiddag. Respirationsraten i vækstlaget vil således variere med årstiden, fra dag til dag og fra time til time afhængig af græssets vækststadium og biomassens aktivitet. Respirationsraten i vækstlaget er større ved temperatur på 20 grader end ved temperatur på 15 grader, større på tæt klippede greens og større på vækstlag med højt sandindhold.

Manglende forårsvækst i græsset kan derfor være en kombination af lav temperatur og luftmangel i vækstlaget og heraf manglende gødnings- og vandoptagelse.

På greens med luftindhold under 10 vol% er luftdiffusionen nul og der er risiko for anaerobe forhold. Forbruget af ilt til respiration i græsrødder og biomasse i vækstlaget kan være meget større end den iltmængde, der findes i vækstlaget. Komprimering af vækstlaget ved spil på vandmættede eller meget våde greens specielt forår og efterår ved anvendelse af spikes på skoene, kan give luftmangel i løbet af kort tid. Ved den daglige vanding af greens med stort filtlag, kan filtlaget efter vanding være vandmættet i en kortere eller længere periode, og der kan forekomme luftmangel i vækstlaget. Når græssets rodsystem omgives af vand, standser diffusionen af luft til rødderne, celledelingen

<<

ophører og der dannes luftarter som etylen og kuldioxyd. Etylen kan ved små mængder være væksthæmmende, mængden af kuldioxyd stiger ofte til 3-4 vol%, hvilket betyder stagnation af græssets vækst, indtil vandet enten er fordampet, optaget af planterne eller sivet ned i det underliggende vækstlag.

Dette betyder, at greenkeeperen ved almindelig faglig vanding af greens kan være med til periodevis at skabe luftmangel, anaerobe forhold på greens og dårlig udnyttelse af tilført gødning.

Man bør være opmærksom på, at det er i sommertiden ved høj jordtemperatur og stor vækstintensitet i græsset, greens har størst behov for luftning.

Luftning af vækstlaget på greens Man kan ved primitiv greenkeeping ved øget gødskning og vanding forebygge, at græsset mangler vand og næringsstoffer til vækst, men man kan ikke udelukkende ved vanding, gødskning og tæt klipning fremme luftens infiltrering i vækstlaget.

Der er fire primære formål med luftning af greens: 1. At mindske komprimeringen forårsaget ved anlæg og spil på greens og anvendelse af maskiner til pleje af græsset.

2. At fremme luftdiffusionen i vækstlaget, ilt ind i vækstlaget, kuldioxyd ud af vækstlaget og vandinfiltrering ind i vækstlaget.

3. At fremme græssets rodudvikling 4. At fjerne filtlaget og hindre opbygningen af organisk materiale i vækstlagets overflade.

Man kan ikke lave et maskinelt plejeprogram til greens, med mindre man ved hvilke problemer man vil løse, og man ved hvor de pågældende problemer findes.

Der findes på markedet et meget stort antal maskiner til luftning af vækstlaget i varierende dybder, således at det nu er muligt at lufte greens hele året rundt, når man tager i betragtning, at man ikke skal køre på meget våde, vandlidende greens eller på greens når vækstlaget er frosset.

Det er ikke hensigten med denne artikel at omtale de mange udmærkede maskiners specifikke egenskaber, men kun at komme med nogle generelle betragtninger ved anvendelsen af maskinerne.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> v æ k s t l A G e t

på GolfGreens, bIomAssen oG behovet for luftnInG

Man bør være opmærksom på at alle luftningsmaskiner, der laver et hul i vækstlaget enten det er en maskine der tager en prop op eller en maskine der kun laver et hul, så sker der en komprimering af vækstlaget, fordi hullerne laves ved en jordfortrængning.

Det er derfor vigtigt, at man ved maskinvalg vælger maskiner, der arbejder i varierende jorddybder. Det er en kendsgerning, at mange danske golfgreens er ødelagte, fordi man gennem en meget lang årrække konsekvent har ”prikket” greens i konstant jorddybde og herved frembragt en kompakt ”prikkesål”, der hindrer græssets rodudvikling og infiltrering af vand, gødning og luft i vækstlaget.

Hver årstid på greens kræver anvendelse af forskellige maskiner til luftning af vækstlaget. I vintertiden vil man fremme afdræning af overskudsnedbør ved dybdeluftning med lange knive eller slicing. I sommertiden skal man ikke anvende slicing, fordi hullerne vil komme til at gabe og græsset visner, når vækstlaget tørrer op.

Forår og sommer foretages luftning til varierende dybde med forskellige hugpiber eller kompakte tines med varierende diameter.

Der findes i handlen mikro-tines med diameter på 6 mm., som kan anvendes til luftning af greens i hele spillesæsonen uden at genere spillerne. Skulle der forekomme en ujævnhed kan dette problem let løses ved en enkelt vertikalskæring. Behandling med mikro-tines bør foretages hver uge i sommertiden, hvor behovet for luftning er meget større end på andre årstider.

Hulpibeluftning med optagelse af propper anvendes på greens med overfladekomprimering eller på greens med tykt, lagdelt filtlag. Skal hulpibeluftning have nogen større effekt må arbejdsdybden være mindst 10 cm. Der findes varierende hulpiber med diameter fra 6 mm og opefter. Hulpibeluftning bør følges op med topdressning. Hulpibeluftning kan foretages efter behov flere gange i vækstsæsonen. Hulpibeluftning foretages ofte sent i efteråret hvor hullerne efterlades åbne, for at fremme vandinfiltreringen. Ved luftning må man være opmærksom på at lodrette huller kan sikre luftskiftet i hullerne, men ikke luftskiftet i vækstlaget mellem hullerne.

Verti-drainmaskinen tilfører en helt ny dimension til luftning af greens, og specielt til den dybere liggende komprimering i dybder på 20-30 cm. Verti-drainbehandling bør foretages, når vækstlaget er fugtigt, men ikke vådt eller tørt. Behandling af vådt vækstlag vil gøre mere skade end gavn. Verti-drainbehandling af vådt vækstlag vil medføre, at siderne i de frembragte huller bliver fedtede og belagt med tynd vandfilm. En vandfilm på blot ½ mm vil hæmme al luftfiltrering fra hullet ind i vækstlaget. Når vækstlaget er tørt vil jorden være for hård og hindre dybdeluftning. Ved behandling med Verti-drainmaskinen får man foruden en dybdeluftning også en hævning af vækstlaget, hvorved der laves vandrette revner eller porer i vækstlaget mellem de frembragte huller. For at opnå den fulde virkning af Verti-drainmaskinen må maskinen sættes til at ”brække” i en vinkel på 8-10 grader. Foruden at afhjælpe komprimering vil verti-drainbehandling også fremme infiltrering af luft, vand og gødning og fremme biomassens vækst og nedbrydning af filtlaget. Virkning af verti-drainbehandling øges betydeligt, når hullerne stabiliseres og fyldes med topdressningsmateriale. Verti-drainbehandling af greens med kompakte stænger uden den fulde udnyttelse af ”brækkeeffekten” synes at være en misforståG r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

<< A r t I k e l

else. Verti-drainbehandling med ”brækkeeffekt” bør foretages i en periode med optimal rodvækst, således at de nydannede rødder får mulighed for at vokse ind i de nye porer, der er dannet ved behandlingen. Foretages verti-drainbehandling i en periode med stagnerende eller manglende rodvækst vil ”brækning” rive rødderne over og reducere røddernes optagelse af vand og gødning.

Af hensyn til græssets rodvækst bør verti-drainbehandling derfor foretages sidst i april og/eller sidst i august eller først i september, når rodvæksten er størst og når vejret er tørt til at tilføre topdressningsmateriale. Foruden luftning med kompakte stænger med varierende diameter og mikro-tines der kan anvendes i hele vækstsæsonen, kan verti-drainmaskinen også forsynes med hugpiber med varierende diameter til optagning af propper.

Kontrol af lagdelt filtlag kan også foretages ved hjælp af maskiner med hugpiber, når der efter luftning foretages topdressning.

Filtbekæmpelse foretages normalt som fast rutine hver 8-14. dag.

Et par gange om året kan greens dybde vertikalskæres til 10-12 mm., når vækstforholdene er optimale.

Det er nødvendigt at lave et langtidsprogram til mekanisk pleje af greens. Der må laves en balance mellem det som er godt for græsset og det som er acceptabelt for golfspilleren. Enhver golfspiller må lære at acceptere, at der kan forekomme en periode hvor luftning af greens ikke kan undgås og vil give dårlige spilleforhold, men i det lange løb er luftning af greens alligevel til spillernes fordel, og det er for deres skyld arbejdet laves.

Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægsgartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.

Kontakt skolen og hør om dine uddannelsesmuligheder Tak til alle udstillere og besøgende til vo- allerede i dag!

res grønne fagmesse i juni måned.

Vi ses 17. juni 2010

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf: 9633 2626 | www.amunordjylland.dk

>> 35

ArtIkel

Golf på 1. klasse hos greven i Stensballe Stensballegaard Golf er gået fra ni til 18 huller, og der venter en usædvanlig golfoplevelse ved Horsens Fjord Af Jens Christensen

Østjylland fik den 30. maj endnu en golfbane i den eksklusive ende af skalaen. Meget passende ligger banen i den eksklusive Horsensforstad, Stensballe – eksklusiv, fordi mange private villaer har storslåede udsigter over Horsens Fjord, og netop sådanne fryd for øjetkig dominerer også de foreløbige 18 huller i Stensballegaard Golf.

Bag det endnu ikke fuldt færdige projekt står grevefamilien på Stensballegaard, bestående af Irene og Henrik Ahlefeldt-Laurvig plus sønnerne Jannik og Niklas. Disse fire udgør den beskedne kreds af A- aktionærer, mens Stensballegaard Golf Clubs seniormedlemmer har status af B-aktionærer – fordi de skal investere 30.000 kroner i en B-aktie for overhovedet at erhverve spilleret på banen. P.t. er tegnet knap 600 medlemskaber, heraf 450 med hver sin aktie – godt en tredjedel af det antal aktier, der vil blive udbudt, nemlig 1300. 80 af de 600 medlemmer er ungdomsspillere, mens 70 er prøvemedlemmer for enten tre måneder eller en hel sæson.

– Vi kalkulerer først med at kunne melde udsolgt i 2012, så vi er tilfredse med det nuværende med dårlige vækstbetingelser antal medlemmer – kke mindst, Til signaturhullerne på Elbæk-sløjfen hører 3. hul, par 3, for græsset har reelt forsinket fordi vi først nu kan fremvise 18 med en større sø mellem teestedet og greenen. I modvind færdiggørelsen af alle 27 huller i huller, siger Henrik Ahlefeldt- kan det være nødvendigt at slå en driver!

Foto: Jens Christensen. trekvart år, for oprindelig skulle Laurvig. Han synes at have god de første 18 huller have være grund til optimisme med hensyn til den videre udvikling, fordi Stensballegaard Golf har både en færdige i efteråret 2008 og de sidste ni i den kommende sommer.

To af hullerne på Brakør-sløjfen tilsåes såmænd først i den nærme1. klasses bane og et ditto klubhus.

Anlægget omfatter en tredje 9 hullers-sløjfe, Brakør, og den får ste fremtid, men da græsset på to Guldbjerg-huller stadig mangler samme høje standard og sværhedsgrad som de to andre sløjfer, en del med hensyn til vækst, indgår to af de færdige Brakør-huller Elbæk og Guldbjerg. Dertil kommer en – færdig – 6 hullers par i Guldbjerg-sløjfen, indtil den officielle indvielse af hele anlægget.

3-bane. Elbæk- sløjfen blev taget i brug i sommeren 2008, mens ingen har spillet Guldbjerg-sløjfen, før den åbner i morgen – med Urevne bunkers en, overtegnet, match for klubbens medlemmer.

Stensballegaard-banen adskiller sig i én henseende fra alle andre Den officielle indvielse af både bane og klubhus finder først sted danske baner, nemlig med hensyn til bunkers. De rives ikke dagligt til foråret, når hele Brakør-sløjfen er spilleklar. To somre i træk af greenkeeperpersonalet, og dét betyder, at spillerne selv skal pla36 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> g o l f

på

1.

klasse Hos gReven i

s t e n s b a l l e << A r t I k e l

Greve Henrik Ahlefeldt-Laurvig på Guldbjerg-sløjfens 18. tee, som ligger i 86 meters højde og med Horsens som baggrundskulisse. Nederst højre, over træerne, skimtes klubhuset.

Foto: Jens Christensen.

nere fod- og slagspor efter sig, enten med fødderne eller køllerne. Til gengæld er der tale om kompakt sand, som er let at spille fra. Dermed vender Stensballegaard Golf tilbage til golfens fortid, for i gamle dage blev bunkers heller ikke revet. – Det er et bevidst valg, vi har taget på opfordring fra vores amerikanske chefarkitekt, Rick Baril, forklarer Henrik Ahlefeldt-Laurvig. – Dels fordi det forbedrer spillerytmen på banen, og dels fordi det sparer masser af tid for greenkeeperne. Tendensen har allerede bredt sig i USA, og Rick Baril mener også, at den vil gøre det i Europa – når vi har turdet taget skridtet som den første bane overhovedet.

Banen er nærmest overstrøet med disse bunkers, der defineres som hazarder – og altså ikke som waste areas, hvor det er tilladt at grounde køllen. Nogle steder kommer man ud for rough-beklædte knolde i stedet for fairways- eller greenbunkers, så Rick Baril har udfoldet stor fantasi i det blødt bølgende og åbne terræn mellem det højtbeliggende klubhus og Horsens Fjord. To udfordrende “vandhuller” – 3. (par 3) og 9. (par 4) – kræver fuld koncentration og perfekte slag på Elbæk-sløjfen, mens det først og fremmest er to højtliggende “skovhuller” – 7. (par 4) og 9. (par 5) – man husker fra Guldbjerg- sløjfen. På 9. tee står man 86 meter over havets overflade, med udsigt til G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<A

Horsens by, og slår så stejlt ned ad bakke, at greenen ligger 50 meter lavere i terrænnet!

Det længste hul på Brakør-sløjfen, 9. hul, par 5, 556 meter, som midlertidigt indgår som 2. hul på Guldbjerg- sløjfen, er den største udfordring på grund af en sø og et vandløb i spil i andet- eller tredjeslaget.

Danmarks længste Generelt er der tale om en lang bane, hvor vindens styrke og retning spiller en stor rolle for hullernes sværhedsgrad. Mange af par 4- hullerne kræver således to fulde køller i modvind selv for gode spillere, der virkelig udfordres fra backtee (sort), hvorfra totallængden, med par 37, når op på 6905 meter, Danmarks længste. Der findes hele fem sæt teesteder, og det vil være klogt for de fleste at vælge den banelængde, der passer til deres aktuelle spillestyrke.

Herrer med handicap i 20’erne og 30’erne bør f.eks. holde sig væk fra sort og hvid tee – medmindre de vil risikere et spillemæssigt sammenbrud. Der er nemlig 900 meters længdeforskel mellem sort og gul tee og 450 meter mellem hvid og gul.

Store rough-arealer adskiller de første 15 huller i åbent terræn, men til gengæld er fairways så brede, at man skal slå gevaldige skæverter, for at bolden havner i roughen.

Greens er så store, at der nogle steder kan være tre jern til forskel mellem for- og bag-

kant. Desuden varierer de meget i udformning – med mulighed for både meget lette og meget svære flagplaceringer. De sidste tre huller i Guldbjerg-skoven kræver til gengæld stor præcision fra teestedet.

Et stilrent, to-etagers klubhus, med den smukke hovedbygning på Stensballegaard som inspiration for arkitekten, kongelig bygningsinspektør Niels Vium, og med panoramaudsigt over både banen og fjorden, fuldender projektet, som det har kostet 65 mill. kroner at realisere, fordelt på 40 mill. for banen og 25 mill. for klubhuset.

Det er derfor såre forståeligt, at Stensballegaard er indgået i et samarbejde med tre andre 1. klasses baner, Gyldensten Golf i Bogense, Ledreborg Palace Golf i Lejre samt Lyngbygaard Golf Center ved Aarhus.

Samarbejdet – The Four Manors – består i, at medlemmerne af de fire klubber kan spille gratis på hinandens baner. Stenballegårds banearkitekt, Rick Baril, har også tegnet banen i Lyngbygaard, hvor de første 11 huller netop er åbnet, mens andre kapaciteter som danske Line Mortensen og engelske Nick Faldo har slået stregerne til Gyldensteen og Ledreborg.

Yderligere info: www.stensballegaardgolf.dk

>> 37

ArtIkel

Spændende miljø-nyt fra DOB Af Jacques Borggild

Det er ikke kun på højeste politiske plan, at Danmark forsøger at indtage en førerposition i vort CO2-belastede univers – f.eks via afholdelsen af Verdens-Klima-topmødet i København senere i dette år, nej der er ligeledes en række innovative virksomheder, som forsøger at gøre noget ved dette uden tvivl meget store problem.

Verdens største asfaltentrepenør er Fransk og hedder COLAS og denne virksomhed anvender mega-store beløb til forskning

arkitektoniske (kosmetiske) opgaver for stat, kommuner og for private.

Vegecol er 100 % vegetabilsk DOB’s helt nye bindemiddel, som er 100% vegetabilsk baseret, transparent og stort set uden lugt har fået navnet VEGECOL. Salgschef Charlotte Nyeng fra DOB fortæller : – Indtil nu har Colas-Gruppen udført belægninger med det

Belægningen er lige blevet lagt og i gang med at blive komprimeret.

i, hvordan man kan nedsætte CO” udslippet, og samtidig være energibesparende og forbedre arbejdsklimaet og – miljøet for de medarbejdere, som skal arbejde med virksomhedens bindemiddel til behandling af veje, pladser, stier, og, som mange af vore læsere sikkert er vidende om, på mange af vore golfbaner. Colas’ danske afdeling hedder DOB (Dansk Overflade Behandling) og ligger i Brenderup på Fyn. DOB’s belægning er en overfladebehandling, som består af et lag bindemiddel, som er afdækket af knuste granitskærver (fås i flere farver) og bindemidlet har hidtil været sort med råolie som basismateriale. Belægningen har i mange år været anvendt som slidlag på veje, stier, parkeringspladser osv, samt også til mange 38 <<

helt nye VEGECOL-produkt i Frankrig, Østrig, Tyskland og England og resultaterne har været yderst lovende.Vi i DOB I/S vil nu udlægge forskellige teststrækninger både på veje, stier, parkeringspladser osv. Og vi vil løbende og meget nøje overvåge, hvordan belægningen med det nye bindemiddel “tér” sig, såvel ved varme som ved kulden til vinter, men jeg kan allerede nu sige, at med Colas’ hidtidige erfaringer, så venter vi os enormt meget af Vegecol og vi er stolte over at være den første Danske virksomhed, som på denne måde er med til at forbedre klima og miljø.

– Vegenol er meget CO2 besparende. Når man udfører en overfladebehandling med produktet, binder man 1 kg. CO2 pr. kvadratmeter, som udføres, idet de planter, som anvendes til proG r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> s p æ n d e n d e

mIljø-nyt frA dob

<< A r t I k e l

duktionen af Vegenol optager CO2. Denne store mængde CO2 “bindes” således i belægningen og frigives ikke igen.

– Endvidere udlægges Vegenol ved en lavere temperatur, end de hidtil anvendte bindemidler, hvilket naturligvis giver såvel en anseelig energibesparelse som et forbedret arbejdsmiljø ved udlægningen.

“Greenkeeperen” var med, da den første prøvestrækning på en golfbane i Danmark blev udlagt. Det foregik på Odense Even-

Det bedste græs til golf Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister.

De bedste sorter indgår

Stenene bliver lagt direkte på bindemidlet.

i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder special-

tyr Golf center’s sydsløjfe mellem hul 5 og hul 6. Og den tyske udlæggermaskine, som var kørt ind til formålet ,løste sin opgave perfekt og udlagde ca. 200 meter belægning med det nye bindemiddel på rekord-tid og uden problemer.

Charlotte Nyeng og Chefgreenkeeper Bendy Sørensen forventer, at man vil have testet Vegecol igennem til foråret.

“Greenkeeperen” vil følge testen og berette for vore læsere om dette umiddelbart meget interessante, nye produkt.

blandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

Dansk repræsentant Barenbrug www.semenco.dk Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> 39 Barenbrug DK_88x267.indd 1

27-01-2009 09:19:28

ArtIkel

Husk at samle golfboldene op!

Der forsvinder mange golfbolde i søer og uden for golfbanen, men bl.a. manglende test-standarder vanskeliggør en vurdering af miljøproblemet

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union og Ole Riger Kusk, GEO-verifikator

Golfbolde skal ikke blive liggende i natu-

I forbindelse med Dansk Golf Unions ren og og ødelagte golfbolde skal smides konsulentarbejde er vi flere gange blevet ud i skraldespanden, da naturen ellers vil konfronteret med spørgsmål omkring den være mellem 100 og 1000 år om at ned- miljøbelastning, som de mistede golfbolde bryde den. Dette faktum kan man ikke i naturen udgør. Specielt vandhazarder er være uenig i, men ikke desto mindre er det udsat for et stort antal bolde, og vi fandt også et faktum, at golfbolde bliver væk, el- det derfor relevant at undersøge, om udler lander i en vandhazard på en golfbane. vaskningen af stoffer fra golfbolde udgør Spørgsmålet er således, om dette kan be- et miljømæssigt problem i en vandhazard. tragtes som et væsentligt miljømæssigt Det viste sig hurtigt, at svaret ikke var så problem, som golfsporten nemt at finde frem må håndtere anderledes i 63 Bolde anvendt i forsøget. Som til. Vi kontaktede fremtiden. vores udenlandske det ses er et bredt spektrum af producenter repræsenteret. netværk i USA og England, hvor man med rette kunne forvente, at dette spørgsmål tidligere var blevet stillet og undersøgt. Meget overraskende fik vi imidlertid det svar, at man her ikke kendte til nogen undersøgelser, der kunne hjælpe os på vej. Vi var derfor havnet i situation, hvor besvarelsen af spørgsmålet var en pioneropgave.

Knust golfbold indeholder store mængder zink Tidligere på året fik vi kendskab til en analyse af en knust golfbold, der viste høje koncentrationer af især zink og andre skadelige tungmetaller. Resultatet fra testen viser imidlertid alene, hvad der er i produktet, men ikke hvilken miljøbelastning en golfbold kan medføre.

40 <<

En fuldstændig knust golfbold vil i praksis aldrig forekomme på en golfbane.

En klipper eller en landbrugsmaskine vil maksimalt klippe en bold i to-tre stykker, men aldrig fuldstændigt pulverisere den.

Analyse af en knust golfbold siger derfor ikke noget om den potentielle miljøbelastning fra golfbolde. Det er endvidere vanskeligt generelt at vurdere forureningspotentialet fra golfbolde, da omfang og sted selvfølgelig er to meget væsentlige faktorer at forholde sig til.

Selvom det er vanskeligt at vurdere golfboldes potentielle forureningstrussel, bør forsigtighedsprincippet imidlertid tages i anvendelse og ødelagte golfbolde skal derfor principielt altid samles op og smides i skraldespanden.

Ingen standarder for test!

Der findes ingen standarder for test af golfbolde, og eftersom det ikke var muligt at opdrive forsøg for udlandet, der kunne belyse emnet, skulle vi selv konstruere en situation, som vi mente var repræsentativ for situationen. Valget af analyse blev ikke nemmere af, at der var forskellig holdning til analyseformen afhængig af hvilket analyseinstitut vi kontaktede.

For at kunne sammenligne resultaterne med noget, valgte vi til sidst at få foretaget en standardanalyse som anvendes til karakterisering af affald. Der blev anvendt et G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> H u s k

at s a m l e g o l f b o l d e n e o p !

<< A r t I k e l

Store besparelser - hurtig levering Køb direkte fra verdens største producent

Få dine dæk til

NettoForsøgsopstilling hvor de forurenende stoffer udvaskes i to tests for dels uorganiske dels organiske forbindelser.

antal brugte bolde, der var fisket op af en sø. Vi fandt det var mest realistisk at anvende brugte bolde i forhold til de mest sandsynlige scenarie af bolde, der kunne findes i en vandhazard.

Resultatet Vi valgte til sidst at få lavet en såkaldt udvaskningstest (EN12547-3), der er foreskrevet af Miljøstyrelsen i forbindelse med karakterisering af affald. Analysen gennemføres ikke på bolden men på den væske, som det har været i et tidsrum, hvilket ligner de forhold som findes, når bolde lander i vand. Analysen gav resultatet som kan ses i tabelen side 42.

Vi valgte at sammenholde analyseresultaterne op mod en tidligere bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder for hermed at få en fornemmelse af, om værdierne ville udgøre et problem i relation til kravene. Bekendtgørelsen er udgået, men der er endnu ikke udarbejdet en ny, hvorfor den ofte stadigt anvendes af mangel på bedre.

Ved analysemetoden anvendtes to liter væske for hvert kilo golfbold. Det betyder, at koncentrationen i væsken må forventes at være meget større end i f.eks. en sø, hvor mængden af vand er meget større i forhold til golfbolde end i forsøget. Det må derfor også forventes, at man i naturen slet ikke vil finde tilsvarende koncentrationer, som vi fandt i dette forsøg. Som det ses ligger alle værdierne i analysen imidlertid under kravene i bekendtgørelserne med god sikkerhedsmargin.

Selv om kravene er opfyldt, er der stadig tale om uhensigtsmæssige stoffer, der tilføres det naturlige vandmiljø. Nedenfor er beskrevet en kort gennemgang af de fundne stoffers potentielle miljømæssige risiko.

Kulbrinter Kulbrinter er i kemiens verden et organisk stof, der består af kulstof og brint. I en tidligere refereret analyse af en knust golfbold G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

p priser! r uge ! e v h d u b l e Ti + Nye god g til dag a d a r f g n i Lever For at få direkte adgang til denne fordelagtige indkøbsservice, skal du/ din klub blot have et password.

Det kan du få ved at sende en e-mail til info@pac-odense.dk Helt uden købstvang - proppet med STARCO fordele !

Din klub kan skam også få fordel af direkte adgang til Europas største udvalg af :

Punkterfri dæk · Specialmønstre Specialstørrelser m.m. i topkvalitet !

DGA Guldmedlem

vi har dit dæk - og det der er bedre

Klik ind og tilmeld dig :

www.pac-odense.dk Vestre Stationsvej 17 · DK-5000 Odense C · 6591 7020

>> 41

A r t I k e l >> H u s k

at s a m l e g o l f b o l d e n e o p !

fandtes der kulbrinter og i den ovenstående udvaskningstest ses også en meget begrænset mængde.

Kulbrinter opfattes normalt ikke som et stort miljøproblem i relation til vandholdigt miljø. Årsagen er, at en afgivelse af klubbrinter under vand vil ske i et bakterieholdigt miljø, hvor de nævnte stoffer vil blive nedbrudt af bakterierne.

BTEX BTEX er et akronym for benzen, toluen, ethylbenzen og xylen. BTEX forekommer bl.a. i benzin og andre olieprodukter. Problemet med disse stoffer er, at de er meget opløselige, hvilket giver en betydelig risiko for forurening af grundvandet. Det er således stoffer, man ikke ønsker at finde i en analyse, men niveauet i denne analyse er heldigvis meget lavt og langt under kvalitetskravene til vandige miljøer.

Nedbrydningen af BTEX’er sker lettest under iltrige forhold. En sund iltrig vandhazard vil derfor give de bedste forudsætninger for, at en nedbrydning vil kunne finde sted, hvilket også vil være tilfældet for kulbrinterne.

Tungmetaller (Zink) Syntetisk gummi anvendes i dag i fastkerne-golfbolde. I gummiet har der de seneste 30 år bl.a. været anvendt ”zink diacrylate”. Det er derfor, der blev fundet så store mængder zink i analysen fra den knuste golfbold.

Udvaskning af tungmetaller har effekt på en naturlig bundvegetation i søer og vandhuller på golfanlæg. Erfaringer med bly og andre tungmetaller fra tidligere undersøgelser i småsøer, der belastes med afløb fra veje og andre befæstede områder, viser, at tungmetaller pga. deres vægtfylde hurtigt bundfældes og bindes til søens sediment.

Tungmetaller, der frigives fra golfbolde, vil derfor også bundfældes på stedet. En vis mængde vil i så fald optages af planter, hvorefter det indgår i naturens kredsløb, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Zink er problematisk, fordi det er mobilt. Det betyder, at det er opløst i vandet og kan optages af både flora og fauna.

Alle levende organismer har brug for zink i passende mængder, men er koncentrationen for høj, kan der opstå giftvirkninger.

42 <<

<<

Analyse

Bekendtgørelse 921, 1996 om kvalitetskrav for vandområder (udgået)

µg/l

µg/l

Pb (bly)

< 0,6

3,2

Cd (cadmium)

< 0,05

5

Cr (krom)

< 0,9

10

Cu (kobber)

2

12

Ni (nikkel)

1

160

Zn (zink)

38

110

As (arsen)

<1

4

Kulbrinter

<5

Parameter

Benzen

< 0,020

2

Toluen

1,8

10

Ethyl Benzen

0,086

10

Xylener

0,17

10

Resultatet af analysen.

En oprensning af søen kan være mere skadelig Med mindre en sø ligefrem er tæppebelagt med golfbolde, vil en oprensning for golfbolde muligvis være mere skadelig for søens bundvegetationen, end hvis boldene får lov at ligge. Det skyldes, at planterne ødelægges ved en mekanisk oprensning.

Derudover bringes de bundfældede skadelige stoffer i recirkulation, hvorved de kan indgå i naturens kredsløb og påvirke dette negativt.

Proportionerne Ved en vurdering af golfboldes forureningsrisiko er mængden af bolde selvfølgelig afgørende for, om der er et problem eller ej. Derudover bør der i en vurdering af golfboldenes skadelighed for miljøet indgå en vurdering af følsomheden af det areal, som golfboldene lander på. Problematikken er derfor meget forskellig afhængig af, om det berørte areal anvendes til landbrugsafgrøder, ligger udyrket hen eller har en helt tredje anvendelse, som eksempelvis en sø.

Desuden skal man selvfølgelig altid forsøge at forholde sig til proportionerne i problemet og her adskille den faktiske miljømæssige risiko fra den gene som f.eks. at fjerne boldene fra søens bund kan medføre.

På jorden kan indholdet af affald, der eksempelvis er smidt eller blæst ind på markerne, måske potentielt udgøre et

langt større problem i enkelte områder. Vi kender dog ikke på nuværende tidspunkt proportioner mellem de forskellige påvirkninger.

Alternativer til traditionelle golfbolde Et alternativ til den miljøskadelige udvaskning er at finde erstatningsstoffer til fremstilling af golfbolde. Der findes firmaer, der er begyndt at producere golfbolde uden zink, og nogle firmaer reklamerer med golfbolde uden tungmetaller, og som er produceret med 100 % genanvendelige materialer, hvilket endda også gælder for den pakke som boldene købes i.

Produktudviklingen går således i en miljøvenlig retning og forhåbentlig vil dette resultere i, at vi i fremtiden ikke behøver at fokusere på golfboldenes miljøbelastning.

Mere viden ønskes Golfboldes forureningspotentiale er desværre ikke blevet endeligt besvaret ved denne artikel. Vi håber derfor, at vi til næste år kan få igangsat et egentligt forskningsforsøg, der belyser problematikken yderligere således, at golfsporten i fremtiden kan håndtere problemstillingen bedst muligt.

Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Banechef Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 4040 9102.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

Svenningsens har overtaget importen af Kubota’s komplette ”groundcare” program: kompakt-, plæne- og landbrugstraktorer, frontklippere, Zero-Turn klippere og 4x4 diesel trucks!

Golftraktor & dybdelufter

2 års Garanti!

Alt i tilbehør til golftraktorer kan leveres; rotorklippere, fejemaskiner, frontlæssere m.m.

Kubota L5740 HST Golf- og parktraktor

L5740 HST er hydrostatisk med 3 gearområder i hydrostaten, hvor hastigheden på hvor hurtig hydrostaten skal reagere kan reguleres via en drejeknap. 59 HK turbo diesel motor.

Deluxe kabine med aircondition, stærk baglift med en løftekapacitet på 1750 kg, power styring og 54 ltr. brændstoftank.

Pris L5740 HST: kr. 265.000,- excl. moms

Terra Spike G6 Dybdelufter

Wiedenmann Greens Terra Spike G6 leveres enten som 135 eller 160 cm i arbejdsbredden. Ideel dybdelufter til golfbaner. Maksimalt arbejdsdybde 300 mm.

Komplet med: - Front- og bagrulle - Vibra Stop - integreret stødabsorberende system, som beskytter både traktoren og føreren for vibrationer.

- Hurtig indstilling af dybde justering via centralt håndtag.

- Hurtig gr. indstilling af spyd 90° - 65°.

- Power Pack som beskytter maskinen og spyd for skader (f.eks mod sten).

- Ouick Fit integreret montering og afmontering af spyd.

Turfco WideSpin 1540EC Opnå branchens bedste spredning - hver gang!

Den hurtige præcise topdressing - let topdressing af 18 greens på kun 90 min.!

Ved at kombinere den patenterede WideSpin™ teknologi med en unik elektronisk betjeningboks får du den største fleksibilitet og præcision på markedet. Betjeningsboksen har endvidere en hukommelsesenhed så den kan huske 3 spredninger, d.v.s., du kan gemme dine indstillinger på Greens, tees og fairway. Da den er designet med få enkelte justeringsmuligheder, uden brug af værktøj, får du den bedste topdressingsmaskine - hver gang du topdresser - Turfco 1540 EC er den letteste at betjene. De specielt designede twin spinners giver en suveræn 26-graders roteringsvinkel justering, som muliggør spredning op til 12,5 meter med en endnu bedre indtrængningsdybde i plænen.

Motor: 11.0 HK (8.2 kW) Briggs® Vanguard med el-start Transporthastighed: 12.8 km/t Spredningsbredde: 15’ til 40’ (9.14 meter) Egenvægt: 530 kg

Pris kr. 106.600,- excl. moms

Jacobsen R-311 rotorklipper

Har haft premiere på Golfudstillingen i New Orleans i Februar 2009.

Nyeste rotorklipper fra Jacobsen er R-311, der afløser den legendariske Jacobsen HR5111 rotorklipper. En tung arv at løfte, men med redesignet førerplads. Ny motor med forbedret trækkraft og 13% bedre brændstoføkonomi. Med nyt differentiale og kraftigere hydraulikmotorer til individuel drev af knive, er der masser af nyheder på denne maskine. Den har naturligvis også servostyring, 4-hjulstræk samt sikkerhedsbøjle som standard.

Pris fra kr. 448.800,- excl. moms

Medlem af - det blå stempel

Alle priser er excl. moms og der tages forbehold for trykfejl og ændringer i specifikationer.

Pris G6 - 135 cm (Vægt 575 kg): kr. 131.200,- excl. moms Pris G6 - 160 cm (Vægt 645 kg): kr. 149.700,- excl. moms

ArtIkel

Af Vibeke Jensen & Jacques Borggild

Som noget nyt vil vi i “Greenkeeperen” fremover have en fast “klumme” fra vort travle sekretariat med Vibeke Jensen i spidsen. “Nyt fra sekretariatet” vil fortælle læserne, hvad sekretariatet pt. beskæftiger sig med, f.eks udsendelse af indbydelser af forskellig art til medlemmerne, betaling af kontingenter, nye tiltag som bestyrelsen har iværksat osv osv. Nyt fra sekretariatet vil ligeledes blive sat på foreningens hjemmeside på internettet, således at alle har mulighed for at følge med.

For øjeblikket arbejdes der meget med etablering og indkøring af et nyt EDBsystem med navn WINKAS, som skulle forbedre kontakten til vore medlemmer i væsentlig grad. Det nuværende EDB-

system er et økonomiprogram, som ikke indeholder den lange række af faciliteter, som WINKAS har.

Som altid, når man indkører nye EDBsystemer, er der også problemer med vort nye Winkas-program, f.eks omkring udsendelse af opkrævninger af årskontingent.

Nogle greenkeepere betaler selv kontingentet, medens andre får det betalt af golfklubben, og dette skaber pt. problemer, som man dog forventer løst indenfor kort tid.

Hvis vi skal udnytte det nye EDB-system optimalt er det meget vigtigt, at alle vore medlemmer altid husker at informére sekretariatet om diverse ændringer i deres personlige oplysninger, F.eks: · Hvis der er ændringer i dit arbejdsfor-

hold, f.eks nyt job i en anden golfklub, pensionering, arbejdsophør osv. osv. · Hvis du skifter adresse · Nye E-mail adresser, nye telefonnumre, fastnet og mobil.

Vi må desværre fastslå, at info-niveau’et fra greenkeeperne til sekretariatet har været for dårligt. Vi håber, at I vil ændre kraftigt på dette i fremtiden, til glæde, både for Jer selv og for kontoret, som vil få væsentlige tidsbesparelser, hvis I husker at informere om ændringer.

Vi glæder os til at kunne servicere alle vore medlemmer væsentligt bedre i fremtiden med det nye WINKAS-program, men venligst husk informationerne til sekretariatet.

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis

Konkurrencedygtige priser Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den natu rlige pleje til fairway mikroor ganismer s, med ak tive og organ isk gødn ing …..

Suveræ

n på to ppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1

44 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

09/03/09 9:56:40

2 0 0 9 <<

pressemeddelelse

Grene introducerer nyt Have & Park produktprogram Hos Grene har man valgt at udvide sit sortiment i 2009 med Have & Park produkter

Et udsnit af Have & Park programmet i Grenes nye showroom, præsenteret af produktchef Karl Povlsen.

Skal græsset slås eller kanterne trimmes, så er det nu muligt at købe reservedele, udstyr og tilbehør til have– og parkmaskiner hos Grene.

– Det nye Have & Park program var meget efterspurgt fra vores kunder, og det var derfor et naturligt valg at tage disse produkter ind i vores sortiment, udtaler Karl Povlsen, produktchef på området.

Hvad består Have & Park programmet af Grene udvikler fortsat på programmet og trækker i den forbindelse bl.a. på sin strategiske partner Kramp, der gennem en årrække har opbygget et solidt erfaringsgrundlag inden for området. Det er naturligvis afgørende, at Grene har de rigtige produkter i sit program. Der er derfor taget højde for produkter passende til almene havemaskiner og til de mere professionelle parkmaskiner. Nyhederne i programmet er Roflex Garden remme, de specielle G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

Terminator og Eliminator knive samt den effektive Rapidon brændstofdunk.

Derudover består programmet af et bredt udvalg af buskrydder- og trimmerudstyr, samt diverse tilbehør og reservedele såsom almindelige knive, sæder, dæk, olie og batterier m.v. til havemaskiner.

Hvorfor lancere et Have & Park produktområde Udgangspunktet for introduktion af Have & Park produkter har været at opnå en sammensætning af et program, der passer til alle gængse mærker og maskinfabrikater i Skandinavien. Kendte reservedele samt aktuelt tilbehør kombineret med hurtig og effektiv levering skal udgøre kernen i produktområdet Have & Park.

– De produkter, vi introducerer er af højeste standard og kvalitet – herunder anerkendte brands. Alle produkterne kan leveres fra dag til dag. Det er vigtige for-

udsætninger jeg oplever, at vores kunder efterspørger”, fortsætter Karl Povlsen.

E-handel kombineret med forhandlernetværk Programmet inden for Have & Park forhandles gennem udvalgte Smede– og Maskinforhandlere over hele landet samt på greneonline.com. Programmet udvides og udvikles stadig, og der arbejdes også med forskellige spændende agenturer, hvilket betyder fuldt program i løbet af 2010.

Yderligere oplysninger samt nærmeste forhandler findes på grene-agro.dk eller oplyses hos Grene på telefon: 9680 8500.

For yderligere spørgsmål er du velommen til at kontakte Grenes marketingschef Mathilde Ingvardsen på main@grene. dk eller tlf. 9680 8346 eller produktchef Karl Povlsen på kapo@grene.dk eller tlf.

9680 8351. >> 45

ArtIkel

Grydeklare Budersand Tysklands nyeste superbane, Budersand, på ferieøen Sild matcher de bedste linksbaner i England, Skotland og Irland

Af Jens Christensen

Den gamle danske ø i Vadehavet, Sild – som på tysk hedder Sylt – har i år udviklet sig Tysklands helt store hit for ferierende golfspillere. Dét skyldes superbanen Budersand, som åbnede i sommeren 2008 i kæmpeklitterne ved Hörnum på Silds sydspids. Alle køllesvingende tyskere med sans for ekstreme golfoplevelser, vil partout spille Budersand-banen i den første hele sæson, hvor den er åben, og derfor har der siden højsæsonens begyndelse, medio maj, nærmest været kø på 1. teested, uanset en greenfee på 80 Euro – ca.

600 kroner.

Budersand adskiller sig fra alle andre tyske golfbaner ved at være den første, og dermed også eneste, originale linksbane i Tyskland. Allerede inden åbningen i sommeren 2008 var den genstand for stor opmærksomhed, fordi en kendt tysk milliardær, Claudia Ebert, ofrede en kvart million af sine formue på at bygge banen, klubhuset Strönholt ved 1. tee samt Budersand Hotel Golf & Spa ved 18. green.

Claudia Ebert var én af familieaktionærerne i den verdensomspændende Wellakoncern, der blev solgt for syv milliarder Euro, og det skønnes, at hendes andel af salget beløb sig til én milliard Euro.

Sild har altid været Tysklands pendant til Frankrigs Saint-Tropez, og dette eksklusive image lever Budersand-banen op til i lige så høj grad som Silds bedste hoteller og restauranter. Af sidstnævnte findes der tre med én Michelin-stjerne og én med to, og 5-stjernede hoteller ligger nærmest på samlebånd!

46 <<

“Dansk” golfmanager Golfbanens eksklusivitet består blandt andet i, at Golf Club Budersand kun har 15 medlemmer – nemlig Ebert-familien og nærmeste venner, banearkitekten Stephan Hansen samt golfmanageren Harald Holle. Sidstnævnte har en fortid som direktør på Hotel d’Angleterre i København, og selvom den ligger tilbage i 1980’erne, taler han stadig dansk. Imponerende – som alt andet på Budersand.

Sild “oversvømmes” årligt af millioner af velbeslåede turister, primært tyske, schweiziske og østrigske, og derfor har det altid været meningen, at banen udelukkende skulle være forbeholdt greenfeespillere, der betaler pr. runde. Et større antal klubmedlemmer skulle simpelthen ikke beslaglægge de bedste starttider. Denne usædvanlige forretningspolitik i for en golfbane har vist sig at være rigtig, for greenfee-spillere overrender nærmest Budersand, selvom banen opererer med en greenfee, der er 20 Euro højere end øens andre tre baner, Golf Club Sylt, MarineGolf-Club og Golfclub Morsum. Retfærdigvis skal det pointeres, at Budersand rangerer i en klasse helt for sig sammenlignet med konkurrenterne. Dét gælder både pasningsmæssigt og sværhedsmæssigt. Der findes næppe ét græsstrå, der vender forkert på Budersand, hvor sværhedsgraden illusteres af, at en herrespiller med handicap 13 tildeles 18 slag fra gul tee, mens en damespiller med handicap 18 får hele 27 slag fra rød tee! Goddag og velkommen til Tysklands bedste og sværeste golfbane!

De runde gryder Det er ikke, fordi totallængden fra hverken gul tee, 5915 meter, eller rød tee, 5292 meter, umiddelbart afskrækker, men virkeligheden er en anden, end scorekortet antyder. Det skyldes tre ting, vinden, roughen bestående af marehalm og lyng samt, ikke mindst, de 90 runde gryder – på engelsk “pot bunkers” – der garnerer både fairways og greens. Med lodrette sider på en meter eller mere kan de gøre en runde til et mareridt.

Hvis man er uheldig, så bolden lægger sig tæt på kanten, kan det være umuligt bare at spille bolden tilbage på fairway.

Samtlige “sandgryder” er så dybe, at et langt slag fra dem aldrig kan lade sig gøre!

Sådan er det også på de bedste og mest berømte links-baner i England, Skotland og Irland – så disse baner matcher Sild til fulde.

Selvom man bevidst forsøger at spille udenom gryderne, lykkes det ikke altid, fordi vinden opfører sig uberegneligt mellem klitterne. Man kan stå i læ på tee eller fairway og slå det perfekte slag – troede man, indtil modvind gør slaget for kort, eller sidevind gør det for skævt. Man skal heller ikke besøge roughen, hvor bolden kan ligge uspillelig i marehalmen eller lyngen – hvis man overhovedet finder den. Flere steder findes biotoper udenfor fairway. De må slet ikke betrædes, men til gengæld må en ny bold droppes uden straf, hvor bolden krydsede ind i biotopen.

Det kan også være et problem for ikkelangtslående spillere, at der på en del hulG r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>>g R y d e k l a R e b u d e R s a n d << A r t I k e l

Budersand Hotel Golf & Spa ligger bogstaveligt talt pĂĽ kanten af Vadehavet â&#x20AC;&#x201C; med facader af ubehandlet canadisk cedertrĂŚ.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> 47

A r t I k e l >> g R y d e k l a R e b u d e R s a n d <<

De dybe, grydeformede pot bunkers på Budersand-banen er

ler har lyng eller mareer på vej til 1. tee. To skrækindjagende, fordi de kan føre til katastrofer på scorekortet. halm mellem teested og hytter er heldigvis plafairway – i længder, der ceret central på henbetyder, at drivet skal være luftbårent ca. 150 meter for at nå frem holdsvis for-9 og bag-9 i tilfælde af, at vejrguderne går helt amok til fairway. Banen har hele fem forskellige teesteder, så det vil for – med lyn og torden. spillere med højt handicap være tilrådeligt at spille fra henholdsSumma summarum: Budersand-banen byder på alt, hvad der vis blå tee (herrer) og orange tee (damer) – i stedet for gul og rød. forventes af en 1. klasses links – inklusive gryderne, som kan bringe enhver golfspillers temperament i kog.

Eksklusivt hotel Men ikke alene Buderand-banen er et kapitel for sig. Det samme gælder for Budersand Hotel Golf & Spa med 79 værelser og suiter – enten med udsigt over golfbanen og Nordsøen eller over Vadehavet mod Danmark og det tyske fastland. Det billigste enkeltværelse på 21 kvadratmeter koster 270 Euro (2.025 kroner) i højsæsonen, den dyreste suite på 65 kvadratmeter plus 80 kvadratmeter terrasse 1200 Euro – eller 9.000 kroner, men så har Biltog eller bilfærge hotellet også eget vinotek, bibliotek og en 1000 kvadratmeter stor Det er noget mere besværligt at komme til Sild end spa-afdeling. Stort set har hotellet har udsolgt siden højsæsonens den danske naboø mod nord, Rømø, som er forbunstart medio maj og vil være det frem til medio september, hvor det med fastlandet med en dæmning til bilkørsel. højsæsonen slutter. Klubhuset med restauranten Strönholt, belig;Man kan nemlig ikke køre til Sild i egen bil, idet gende på toppen af én af de højeste klitter, har udsigt til både Hindenburger-dæmningen mellem Sild og det tyske Nordsøen og Vadehavet og er alene af den grund et besøg værd, fastland udelukkende er bygget til et biltog, der kører uanset hvordan det er gået på golfbanen, hvor man i øvrigt også mellem Nielbüll og Silds største by, Westerland. Enekan blive udsat for andre trængsler end spillemæssige. Mellem de ste anden mulighed er bilfærgen mellem Havneby på to have skifter vejret hurtigt end andre steder, så solen kan skinne Rømøs sydspids og List på Silds nordspids. det ene øjeblik og regnen styrte ned det andet. Man bør derfor altid have regntøj med i golfbag’en, selvom solen skinner, når man 48 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

ArtIkel

Golfbiler kører på solskin Plejen af golfbanerne på Benniksgaard Golf Center i Gråsten er i dyb harmoni med naturen, og har greens, der roses af elitespillere. Senest er nogle af centrets elektriske golfbiler også blevet miljørigtige, og de oplades nu af solens stråler Af Tuula Undall

Når toppolitikere fra hele verden til efteråret mødes i København for at diskutere klima, tilbydes de transport i miljøvenlige limousiner, der kører på andengenerations biobrændstof. Men allerede nu kan golfspillere være med til at sikre CO2 reduktion Golfbanen på Benniksgaard Golf Center ligger I begyndelsen af 2008 tiltrådte Fredrik ved at benytte en af de nye Engstrøm jobbet som chefgreenkeeper på i det meget smukke og naturfredede Rinkenæs golfbiler hos Benniksgård Benniksgaard Golf Center. ved Gråsten og er af mange kendt som Golf Center. Bilerne er nemDanmarks smukkeste golfoplevelse. lig blevet forsynet med solcelletag og højteknologisk software, der først og fremmest lader batterierne op, men også hensyn til miljøet, og til at golfanlægget kan fungere i virkelighedens verden. forlænger batteriernes levetid markant.

– Vi er meget tilfredse med samarbejdet. Det har rent faktisk Teknologien stammer fra danske Solardrive, der har udviklet en boks, hvor energien fra solen opsamles i små pakker. Når en resulteret i, at vi i dag har et golfanlæg, som ikke alene opfylder de pakke har nået den tilstrækkelige størrelse sendes den ned i bat- krav, der stilles miljømæssigt, men også et anlæg, som roses utroterierne, hvorfra bilen får sin energi til at køre. Med Solardri- ligt meget af vores medlemmer og gæster, siger Fredrik Engstrøm, ves unikke teknologi, der er leveret til Benniksgaard af Dimpel der er chefgreenkeeper på Benniksgaard Golf Center.

At bestræbelserne på at være miljørigtige ikke går ud over kvaliDanmark A/S, kan det lade sig gøre at bruge solceller i et relativt solfattigt land som Danmark. Resultatet er, at man undgår brug teten af anlægget. Det oplever golfspillere fra hele landet hver dag.

Jacob Thomsen, der er elitespiller i Aalborg, og en del af Nyaf fossile brændstoffer og sikrer en forbedring af miljøet.

Efter Golf Management A/S købte Benniksgaard Golf Center kredit elitedivision, har netop spillet på Benniksgaard, og han var har forbedring fyldt meget på agendaen på Benniksgaard Golf forbløffet over især kvaliteten på greens.

– Jeg er virkelig benovet over de greens. Rent faktisk, så er det Center. Hele golfanlægget passes og plejes med miljøvenlige produkter, og i dag kan det heldigvis lade sig gøre, uden at det på no- de bedste greens, jeg i år har spillet på herhjemme, siger Jacob gen måde går ud over banens standard og den gode golfoplevelse. Thomsen, som gik banen i fem under par (67 slag).

Miljøhurtige greens Bestræbelserne på at sikre miljøet har blandt andet resulteret i et tæt samarbejde mellem ejerne af golfanlægget, Skov & Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og den lokale kommune. Firkløveret har i fællesskab lagt en plejeplan, der både tager

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

Læs mere om Benniksgaard Golf Center på www.benniksgaardgolfcenter.dk

>> 49

ArtIkel

Årsmøde 2009 på Hotel Fåborg Fjord TIRSDAG D. 20 OKTOBER & ONSDAG D. 21 OKTOBER Af Jacques Borggild og Birger Bromann

Så er tiden igen kommet, hvor vi skal have alle mand (og kvinder) af huse, fordi vi naturligvis skal mødes til DGA’a traditionelle årsmøde, som igen i år afholdes stort set lige midt i Danmark, nemlig på Hotel Fåborg Fjord, som også i år vil gøre alt for, at vi, sædvanen tro, får et par dejlige dage med generalforsamling, golfturnering, DM for greenkeepere på Svendborg Golfklub’s spændende og udfordrende bane, hvor chefgreenkeeper Palle og vore guldsponsorer givet sørger for, at vi får både en god golfmatch og en super-servicering.

Som noget nyt kan alle vore medlemmer i år indsende forslag til årets greenkeeper ved at gå ind på foreningens hjemmeside www.greenkeeper.dk og udfylde den formular, som er indsat til formålet.

Nye vedtægter og ny formand Vi skal på årets generalforsamling have vedtaget foreningens nye vedtægter, som der blev lagt op til på gene-

50 <<

ralforsamlingen 2008. Samtidig skal den nye bestyrelse, efter bestyrelsesvalgene, vælge ny formand, idet vor Formand gennem en del år, Bendy Sørensen ikke ønsker at fortsætte som Formand for DGA. Bendy, som ikke er på valg til bestyrelsen i år, har dog indvilget i at fortsætte i DGA’s forretningsudvalg,hvor han bl.a. vil fortsætte sit fortrinlige arbejde med foreningens sponsorer.

Spændende heldagsseminar Arrangementskomitéen har til dette årsmøde sammensat et virkelig spændende program onsdag, d. 21. oktober, hvor der afholdes heldagsseminar.

Seminaret indeholder følgende foredragsholdere: · Henry Bechelet, STRI, Hvordan tackler man det stress, som en golfbane udsættes for af golfspillere, naturen og fra myndighederne, ved at anvende nyere og finere græssorter?

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> å R s m ø d e 2 0 0 9

H o t e l f å b o R g f j o R d << A r t I k e l

på

Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring Jordprøver: Analyse og tolkning

·

·

·

·

Dette foredrag oversættes via høretelefoner fra Engelsk til Dansk.

Bob Taylor, STRI, daglig leder af Ekologisk afdeling, miljøkonsulent for Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews. Hvordan man man med stor fordel lade naturen rense vandløb og søer uden nævneværdig investering eller vedligehold?

Oversættes ligeledes til dansk via høretelefoner.

Chris Hague. Chefgreenkeeper i Parten, Danmarks nationale fodboldstadion. Hvordan plejer og passer man et græstæppe, som den ene dag anvendes til superliga eller landskamp , den næste dag til Grand Prix i Speedway og den tredje dag til Madonna-koncert?

Oversættes ligeledes til dansk via høretelefoner.

Chris Haspel, Castle Stewart Golf. Hvordan forløber åbningen af et nyt super-golfanlæg, når hele golfverdenen ser med?

Peter Bredsdorff Larsen, Cheftræner i Aab Håndbold.

Hvad skaber en vinder, plads til forskellighed, træning og udvikling af moderne ledere.

Fest, socialt netværk og samvær Traditionen tro kan alle deltagere i årsmødet, udover DM for greenkeepere, generalforsamling og spændende foredrag også glæde sig til det store og dejlige udbytte, man får af at pleje sit sociale og faglige netværk. Der vil være fællesspisning og præmieoverrækkelser tirsdag aften og festmiddag med diskret underholdning onsdag.

Vi glæder os til at møde Jer alle til årsmødet. Husk tilmelding til Vibeke på sekretariatet i god tid og se i øvrigt det flotte program for årsmødet 2009 på www.greenkeeper.dk

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

e d r o v Vil ner eller

golfba du med

læg.

idrætsan

anlæg du f. eks: grønne en lærer ls e n ørende n a lh registrere d ti d g e u o d r g e g o Und ingsanlæ d sarealer n a ræ v g e je old iner • at ple vedligeh af mask stille og rationer a p • at ind re re ruget mind anlæg. vandforb lde og foretage e baner/ ho sisterend e k g e li e d g e g v • at r omlæ gge elle 00 400, • at anlæ fon 46 3 le te å p , ederne .rts.dk. på www vervsvejl esøg os s- og erh b e r ls e e ll n e n udda -12.00, Kontakt kl. 8.30 mellem e g a rd e hv .dk ke Skole

e Teknis

2 0 0 9 <<

ejder

eper arb

enke Som gre

Roskild

G r e e n k e e p e r e n >> 3

nelsen

n erudda p e e k n Gree

rd • Vilvo

ww.rts

ilde • w

00 Rosk

31 • 40

vej 1 e • Køge

Roskilde Tekniske Skole

>> 51

ArtIkel

Mangan

– den lille forskel Det kan betale sig at have fokus på plantens forsyning med mangan (Mn) på greens med høje Rt, det vil sige med basiske vækstlag. Meget tyder på at angreb af goldfodsyge hænger sammen med lav forsyning med mangan og samtidig vil de svækkede rødder ved angreb af goldfodsyge, give lav optagelse af mangan – en negativ spiral. Man kan øge græssets optagelse af mangan ved at sænke Rt i vækstlaget eller sprøjtegødske med mangan Af Asbjørn Nyholt, hortonom Mangan i græsset Mangan indgår i pantens enzymsystemer og har en vigtig funktion i fotosyntesen.

Mangan aktiverer derudover de processer, der danner lignin, hvorfor planterne bliver “slappe” ved manganmangel. Mangan kan, udover at være begrænsende for væksten også øge risikoen for angreb af svampesygdomme som goldfodsyge. Da goldfodsyge svækker rødderne vil det yderligere begrænse optagelsen af mangen – en negativ spiral.

Græsset optager mangan som Mn2+, der transporteres med saftstrømmen. Mangan kan flyttes rundt i planten fra rødder og stængel, men ikke fra blade.

Planterne optager i størrelsesordenen 200 g Mn pr. ha om året.

Mangan i jorden De fleste jorde indeholder rigelige mængder af mangan i form af manganoxider. Der er dog en tendens til at manganindholdet falder med stigende humusindhold. Manganoxider skal opløses i jordvæksten for at roden kan optage Mn2+. Hvor meget mangan der er opløst i jordvæsken afhænger af jorden surhedsgrad. For hver gang Rt eller pH stiger med en enhed stiger tilgængeligheden af Mn2+ med en faktor 100. Det betyder, at i praksis vil en sænkning af Rt med blot 0,1 enhed have stor betydning for tilgængeligheden af mangan. Hvis vækstlaget er ekstremt løst har det også en negativ indflydelse på tilgængeligheden, men det er sjældent et forhold, vi kæmper med på golfbanerne.

Meget tyder på at angreb af goldfodsyge kan reduceres ved at have fokus på planternes forsyning med mangan. Her goldfodsyge på 4 år gammel green med krybende hvene.

52 <<

– Mn2+ flytter sig meget lidt i jordvæsken, derfor skal rødderne vokse frem til mangan-ionen. Er planten overforsynet med fosfor, vil roden ikke danne lige så mange rodhår og derfor får planten en dårligere optagelse af mangan.

Størst risiko for manganmangel har vi i jorde med: lavt lerindhold, høje reaktionstal og højt indhold af humus. Kan du genkende det?

Forebyggelse og N Den bedste måde at forebygge manganmangel på er ved at have et Rt på under 6,8 i vækstlaget. Den form du giver kvælstof (N) på har stor betydning for surhedsgraden i jorden. Gødsker du med 100 kg

Til venstre har krybende hvene alene været gødsket med gødninger baseret på svovlsur ammoniak og står i dag uden goldfodsyge, men resten af det afsluttede forsøg har angreb i forskelligt omfang.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> m a n g a n –

kvælstof som svovlsur ammoniak falder Rt teoretisk med 0,1 enhed, mens det kun er det halve for f.eks. urea og ammoniumnitrat. I praksis finder man dog en mindre udtalt effekt på jordens Rt, men man finder fortsat en 40-70 % højere manganoptagelse i landbrugsafgrøder gødsket med svovlsur ammoniak end med ammoniumnitrat. Det er af større betydning for optagelsen af mangan, at man gødsker med en sur gødning end at man tilsætter Mn til en traditionel ammoniumnitrat-gødning.

– En høj biologisk aktivitet i vækstlaget er med til både at forsure jorden og frigive mangan og kan derfor nedsætte risikoen for manganmangel.

Bladgødskning med Mn Størstedelen af de danske greens har et vækstlag med et Rt på over 6,8 og græsset vil derfor have stor risiko for manganmangel.

Da Mn ikke flyttes rundt i planten fra bladdelene vil det være nødvendigt at bladgødske ofte (helt ned til hver 14. dag) i en etableringsperiode for at sikre tilstrækkeligt Mn til

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

nyvækst. I en etableret græsbestand kan man nøjes med få sprøjtninger (2-4) fordelt over vækstsæsonen i perioder med god vækst.

– Der er ingen effekt af at sprøjte med mere end 1kg mangan pr. ha svarende til 3 kg mangansulfat pr. sprøjtning.

– Optagelsen i bladene sker bedst ved 15oC og ved høj luftfugtighed. I perioder med solskin får man den bedste optagelse ved at sprøjte tidlig morgen. På regnvejrsdag med meget høj luftfugtighed og lav lysintensitet er effekten bedst ved at sprøjte i dagtimerne, mens morgen og aftensprøjtninger bør undgås.

Ved forsøg er der ingen dokumenteret forskel på effekten blandt de forskellige midler, så du kan frit vælge det billigste eller det produkt, du syntes at lettest at arbejde med.

den lille foRskel

<< A r t I k e l

peger på, at det betaler sig, at have fokus på plantens manganforsyning i etableringsperioden for at minimere de klassiske angreb af goldfodsyge på nyanlagte greens. Forsøg fra Rutgers university viste, at blot en årlig bladgødskning med 2,25 kg Mn pr. ha at have en positiv effekt på angreb af goldfodsyge i krybende hvene. Tilsvarende kan indirekte registreres på de norske forsøgsgreens. Her er den del af greenen, der alene er gødsket med gødninger baseret på svovlsur ammoniak i dag uden angreb af goldfodsyge.

Med andre ord kommer der herfra en opfordring til at overveje om dine greens får nok mangan.

Kilder:

Goldfodsyge Risikoen for at udvikle Goldfodsyge på engelsk Take-All Patch er større for planter med manganmangel og modsat vil goldfodsyge, som angriber rødderne, nedsætte optagelsen af mangan. Der er flere forsøg der

Dyrkningsvejledning. Mangan og manganmangel, Landskontorets Rådgivningscenter, 2002.

Optimizing Manganese Fertilization for the Suppression of Take All Patch Disease on Creeping Bentgrass: J. R. Heckman, B. B. Clarke and J. A. Murphy, Crop Science 2002.

>> 53

ArtIkel

Robert Karlssons smukke baghave Katrineholms Golfklubb sydvest for Stockholm er et hit på grund af Robert Karlssons tilhørsforhold og to signaturhuller Af Jens Christensen

Robert Karlsson, Sveriges bedste mand- stjæler opmærksomheden – dels på grund lige golfspiller gennem tiderne og vinder af både Robert Karlssons tilhørsforhold og af European Tour’s Order of Merit i 2008 dels på grund af to spektakulære huller på som første svensker nogensinde, den gamle 18 hullers-bane. Disse to sigvoksede, bogstaveligt talt, op naturhuller, 5. og 6., ligger foran Robert på golfbanen Katrineholm i Karlssons fødehjem på 4. hul, hvor hans Jättorp en times kørsel syd- far, Björn Karlsson, stadig bor – efter 27 vest for Stockholm, og den år som banens chefgreenkeeper. har, efter en udvidelse til 27 hulDet er Stensøen, der gør de to huller ler i år 2000, udviklet sig til et must uforglemmelige, fordi de begge kræver et for både svenske, norske og danske nervepirrende, præcist indspil til en halvøgreenfee-spillere, der kommer til green, der rager ud i søen. 5. hul, par 4, Sörmland Len. knækker nærmest 90 Selvom der fingrader i drivelængde Robert Karlsson des masser af atog har en halvø-green voksede op på traktive golfbaner med vand på tre sider 4. hul, og han kommer i Sörmland, er det – kun fronten er vandjævnligt tilbage til sin i høj grad Kafri. 6. hul, par 5, løber gamle hjemmebane trineholm, der på langs ad Stensøen – – som konsulent. med vandet på venstre side fra tee til green.

Også her går greenen vinkelret ud i søen, så tredjeslaget skal være uhyre præcist.

Det var bl.a. på disse huller, at Robert Karlsson i 1980 blev introduceret til golfen af sin golfglade far – så godt, at han i en alder af bare 13 år kunne besejre de fleste af klubbens medlemmer! Men i kraft af faderens chefgreenkeeperjob havde han også, mellem 5. og 6. hul, sin egen green, hvor han dagligt kunne træne i at pitche, chippe og putte og konkurrere med med sin far – en legeplads, der betød, at Robert Karlsson hurtigt udviklede et sublimt kort spil, som siden har givet ham både penge og berømmelse. I en alder af 39 år har han spillet mere end 100 54 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> R o b e R t k a R l s s o n s

smukke bagHave

<< A r t I k e l

Når solen spejler sig i Stensøen, mens man putter på 5. green, er det svært at forestille sig en smukkere baggrundskulisse.

Foto: Katrineholms Golfklubb.

millioner kroner ind i pengepræmier, ligesom hans førsteplads på European Tours pengeliste for 2008 betød, at Katrineholm Kommune startede opbygningen af Katrineholmidrættens Hall of Fame – med Robert Karlsson som det første navn.

Min baghave Selvom Robert Karlsson i dag bor i Monaco, frekventerer han, på grund af faderens bopæl, sin gamle hjemmebane så ofte, hans turneringsplan tillader det, så det er

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

regulært nok, at klubben markedsfører sig med Robert Karlssons portræt ledsaget af teksten: »Velkommen i min baghave!» Det betyder meget, at han slår på tromme for Katrineholm-banen, fordi den indgår i konceptet www.golflust.se, hvor 10 baner mellem Söderköping, Vinåker, Mariefred og Nyköping samarbejder om pakker bestående greenfee, overnatning og fortæring. Greenfee-gæster strømmer først og fremmest til Katrineholm, fordi alle svenske golfspillere véd, at Robert Karlsson fik

sin golfopdragelse i de natursmukke parkog skovomgivelser ved Stensjöen – men ikke mindst fordi de har hørt rygterne om de to både frygtindgydende og fascinerende signaturhuller.

I øvrigt har Robert Karlsson gennem de seneste tre år – efter faderens pensionering som chefgreenkeeper – været konsulent på sin hjemmebane med hensyn til ændringer og forbedringer.

>> 55

ArtIkel

Så skete det

igen

Af Jacques Borggild

Vi er på Kokkedal Golfklub’s veltrimmede baneanlæg (greenkeeperne passer jo deres arbejde – når de ellers kan komme til det), det er august måned 2009 og en greenkeeper kører fredelig rundt på sin fairwayklipper i udkanten af driving range. Han har , heldigvis skulle det vise sig, førerhus på maskinen og der er en glasplade i førerhuset – hele vejen rundt.

Solen skinnede, fuglene sang, og der var så dejligt og fredeligt derude på landet – troede han.

Men på Tee 1 lurer faren for en katastrofe. 2 mandlige greenfee-spillere varmer op med kraftige prøvesving med driveren og gør sig klar til at slå ud. Greenkeeperen kører stadig i deres absolutte synsfelt i kanten af driving range, han har ikke givet tegn til, at golfspillerne kan slå ud, han er jo på vej væk indenfor få minutter, og så længe kan de vel vente! Han er godt og vel indenfor den afstand, som man let slår med sin driver.

Og pludselig sker det. Den ene greenfeespiller går resolut frem til teestedsmarkeringerne, tee’er sin bold op og ---- slår – uden hensyntagen til den arbejdende greenkeeper, som er på vej væk.

Den stenhårde golfbold hvisler gennem luften, måske med over 200 km i timen, der lyder et brag, den skærende lyd af glas som splintres i tusinder af små syleskarpe stykker, greenkeeperen rammes af glasstykker og golfbold i nakken, blodet fly56 <<

der, greenkeeperen synker sammen i fører- greenkeeper her må køres på hospitalet og behandles. sædet, totalt chokeret og såret.

De 2 herrer golfspillere kigger lige overfladisk forbi for at se, om greenkeeperen Skal vi virkelig finde os i dette?! stadig er i live – og det er han jo, så de fort- Kan det virkelig være rigtigt, at vore dansætter deres golfrunde. Andre må tage sig ske greenkeepere skal finde sig i dette?, når af den dybt chokerede greenkeeper, som de kører rundt på en golfbane og udfører må behandles for snitsår. deres job med det klare formål, at golfOg som om denne blodige erfaring ikke banen skal være så god og så veltrimmet er nok for vore 2 herrer golfspillere, så er som muligt, for at golfspillerne kan få den den gal igen – fra de samme 2 herrer – på bedst mulige golfrunde. hul 16, hvor de igen er lige ved at ramme Er der da slet ingen på højere sted, som en arbejdende greenkeeper. Nu tager chef- reagerer? (og højere end DGU kan man g re e n k e e p e r vel ikke komJohn Nielsen me, med minaffære, han ta... Og husk lige, at det ikke er nok at råbe “Fore”, dre, man går ler med klubtil DIF eller til hvis det er greenkeeperen, det drejer sig om kontoret og politi og domog han sidder på sin maskine, de 2 respektstolene. han kan simpelthen ikke høre det løse herrer Skal vi virbortvises fra kelig udsættes golfbanen – desværre 16 huller for sent, for en alvorlig ulykke, måske en dødsulykmen det var jo svært at vide, at de 2 her- ke, før der er nogen, som reagerer? rer måske burde søge ind til militæret og Undertegnede har spillet mange – rigtig tage udstationering i Helman-provinsen i mange golfbaner, både i Danmark og i udAfganistan, for der at få udløb for deres landet, og han har aldrig – gentager aldrig agressioner. gennem 20 golfår været udsat for, at en Og tænk sig – men vi skal spare vore læ- greenkeeper ikke tog hensyn til golfspilsere for en lignende lang og blodig roman lerne og afbrød sit arbejde, hvis vi stod og (der kunne jo være mindreårige tilstede) ventede. Måske kørte han en stribe færdig, en lignende episode udspiller sig kort tid måske varede det et par minutter, før han efter, dog med 2 andre mandlige golfspil- kørte til siden og vinkede, men han gjorde lere på Køge Golfklub’s bane, blot med det, hver gang og altid. den ubehagelige forskel, at den uheldige Og hvor mange gange – hver dag- er G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> s å

skete det igen

mon greenkeepere udsat for, at en overivrig, arrogant og egocentreret golfspiller har slået en bold, som kunne have ramt greenkeeperen, hvis det havde været en skævert, et shank eller lignende, eller blot et godt golfslag, som kom for langt?

Og hvad er mon straffen for dette, selvom man faktisk sætter andres liv i fare?

Vi formoder, at der ingen straf er. Heldigvis har Danmarks absolut bedste kommentatorpar, Henrik Knudsen og Leif Nyholm da også taget dette problem op

Desværre ser man også på TV fra de allerstørste turneringer, at mange af de professionelle ikke engang gider råbe “FORE”, hvis de slår bolden ud mod publikum.

i deres kommentarer. Vi håber, at de går endnu videre med deres kritik af dette uvæsen. Og husk lige, at det ikke er nok at råbe “Fore”, hvis det er greenkeeperen,

- igen – igen

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

–

igen

–

igen

<< A r t I k e l

det drejer sig om og han sidder på sin maskine, han kan simpelthen ikke høre det.

Det skal forbydes at slå til en golfbold, hvis der er en arbejdende greenkeeper, som kan nås med slaget, på samme måde som det naturligvis burde være absolut forbudt at slå til golfbolden, hvis andre golfspillere foran kan nås med slaget.

Og hvis dette forbud overtrædes, så skal straffen være benhård og meget lang, min.

1 års karantæne fra alt golfspil.

Det føles meget beskæmmende, at det skal være nødvendigt at skrive en artikel som denne, men den generelle udvikling i vort samfund går desværre i retning af, at vi koncentrerer os mere og mere om os selv og måske lige de små forkælede poder, og at vi tager mindre og mindre hensyn til – og udviser mindre og mindre respekt for andre mennesker.

>> 57

ArtIkel

Golfen har fået sit eget miljømærke – Et synligt bevis på klubbernes miljøindsats Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union og Ole Riger Kusk, Verifikator for Golf Environment Organisation

Ny international miljøcertificering belønner klubber, der gør en aktiv indsats for at forbedre miljøet. Store golforganisationer som EGA og R&A bakker op om tiltaget.

Efter flere års forarbejde kan der nu endelig præsenteres en ny international miljøcertificering specielt udviklet til golfsporten. Miljøcertificeringen er udviklet af den internationale miljøorganisation “Golf Environment Organisation” (GEO), i tæt samarbejde med blandt andre Dansk Golf Union (DGU) og Greenkeeperforeningen.

Golf Environment Organisation er et uafhængigt europæisk organ, der varetager golfsportens miljømæssige interesser i relation til bl.a. EU og har et samarbejde med bl.a. Verdensnaturfonden (WWF).

Stor opbakning til miljøcertificering Alle de store europæiske golforganisationer står bag GEO, så der er bred opbakning til den nye certificering fra hele den europæiske golfverden.

I udarbejdelse af kriterierne bag ordningen har Dansk Golf Union, via en national arbejdsgruppe med bl.a. greenkeeperforeningen, bidraget med mange konkrete input til arbejdet, og har desuden deltaget i den nedsatte arbejdsgruppe fra GEO, hvor der bl.a. deltog en række andre golfunioner fra hele Europa. DGU vurderer, at anstrengelserne har resulteret i en rigtig god ordning, som forholder sig til alle relevante påvirkninger fra en golfbane, hvilket gør den særdeles relevant for danske golfklubber.

Hvilket type mærke?

DGU har længe arbejdet på, at golfsporten skulle have sin egen miljøcertificering.

For at kunne tage en kvalificeret beslutning, blev de eksisterende ordninger (f.eks.

58 <<

Svanen og Blomsten) gennemgået med golføjne og konklusionen blev, at samtlige mærker i større eller mindre omfang skulle tilpasses golfsektoren for, at den blev relevant og ikke for tung at arbejde med.

Undervejs i denne undersøgelsesfase kom GEO på banen med et forslag til et miljøcertificeringssystem og en åben invitation til bl.a. DGU til at deltage og påvirke arbejdet. Dansk Golf Union valgte denne løsning, da den har resulteret i et system, der er 100 procent tilpasset golfsportens behov, men også ud fra den betragtning, at vi havde en unik mulighed for at præge de øvrige europæiske golfklubber i en miljømæssig og bæredygtig retning.

Efter mange og lange diskussioner om fordele og ulemper faldt valget på “ISO 14001-modellen”, hvor der er fokus på en fortsat minimering af miljøbelastningen.

Det betyder, at baner med forskellig miljøbelastning kan være certificeret forudsat, at de viser vilje og evne til at reducere miljøbelastningen forstået bredt. Ordningen præmierer populært sagt, at der gøres en aktiv miljøindsats, og er altså ikke et udtryk for, at klubben har opnået et bestemt miljømæssigt niveau.

Hvad skal der til for at blive certificeret?

For at blive certificeret skal en golfklub forholde sig til samtlige miljøbelastninger, som kan fremkomme ved drift af en golfklub. For at sikre det, er der opstillet kriterier/krav i forhold til natur, landskab, kulturarv, vandforbrug, græspleje herunder pesticidforbrug, affald, energi, uddannelse og planlægning. Kriterierne er opdelt i kriterier som skal opfyldes, kriterier som bør opfyldes og endelig kriterier som kan opfyldes.

Arbejdet for den enkelte klub vil bestå i at forholde sig til kriterierne ét for ét. Derefter vil banen sandsynligvis skulle udarbejde en række vurderinger af banens indvirkning på omgivelserne herunder landskab og natur, forbrug af pesticider, vand, gødning, energi. Når disse vurderinger er gennemført, skal der opstilles handlingsplaner for, hvordan de enkelte påvirkninger kan reduceres.

Det kunne f.eks. bestå i en langtidsplan for udviklingen af beplantningen på banen så samspillet med omgivelserne bliver bedre.

Ligeledes skal udarbejdes handlingsplaner for reduktion af forbruget af pesticider, gødning og vand. Disse planer kan både være kortsigtede for det næste år, og mere langsigtede over f.eks. 5-10 år som tilfældet må være for beplantningen.

Endeligt skal der påvises, hvordan disse handlingsplaner er forankret i klubben. Det kunne bestå i nedsættelse af et udvalg, hvor strategien på kort og langt sigt fastlægges.

Denne strategi forelægges af bestyrelsen, som tager den endelige beslutning, hvorefter det egentlige arbejde kan gå i gang.

Ud over arbejdet med reduktion af miljøbelastningen lægger ordningen meget vægt på, at der er et godt forhold til naboer, myndigheder og interesseorganisationer.

Dette kunne f.eks. opnås i form af møder, hvor den vedtagne strategi kunne blive diskuteret og justeret. Desuden er det et krav i ordningen, at tiltag og resultater skal offentliggøres f.eks. på klubbens hjemmeside.

Hvor står danske golfbaner Næsten alle de danske klubber har udarbejdet grønne regnskaber de seneste par år.

Det betyder, at der især er fint styr på forbruget af pesticider, gødning og vand samt en række hjælpestoffer. Desuden har mange klubber miljøpolitik og miljømål, og G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> g o l f e n

HaR fået sit eget miljømæRke

Forbrug af pesticider 120 100

Indeks

80 60 40 20

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

0

År

<< A r t I k e l

langt de fleste klubber har derfor et rigtigt godt udgangspunkt for det videre arbejde mod miljøcertificeringen. Det der i så fald mangler for at kunne opnå miljømærket, er en registrering af naturen og landskabet på og omkring banen samt handlingsplaner for tiltag på disse områder.

Nogle danske klubber har allerede i en årrække arbejdet med at reducere forbruget af pesticider, gødning og vand. Det har vist sig, at disse baner har kunnet reducere forbruget betydeligt – vel at mærke uden, at dette er gået ud over banens kvalitet. Som det fremgår af diagrammet til venstre, har det eksempelvis været muligt at reducere forbruget af pesticider i Viborg Golfklub med omkring 80 procent i forhold til det tidligere forbrug.

Det fremgår også af figuren, at forbruget naturligt varierer en del fra år til år.

Eksempel på pesticidforbrug fra Viborg Golfklub Det har også været muligt at reducere forbruget af gødning og vand til omkring

Aktuelt forbrug

Maskiner til fairways og greens

DAKOTA 411 Dakota 411 Turf Tender er en bugseret topdresser med gummibånd, der transportere dress-materialet frem til de unike dobbelte spinder-tallerkner, som sikre en perfekt fordeling af materialet på greenen. Den har en sprede-bredde fra 2-7m, som justeres elektrisk fra førerkabinen. Dakota 411 har brede dæk, som sikre minimal tryk på greenen.

www.ommc.dk

GREENS ROLLER Tru-Turf RS48-11C Greens roller har 6hk Honda benzinmotor, hydrostatisk transmission, 2 stk. 60cm pendul ophængt styreruller og 1 stk. 60 cm vulkaniseret gummitrækrulle samt en integreret transportvogn. Tru-Turf Greens roller har en tophastighed på 18 km/t, vægt på 290 kg, knivlufter arbejdsdybde på 30mm og et maksimalt jordtryk på 3,5 psi.

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk

Autoriseret John Deere forhandler G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> 59

A r t I k e l >> g o l f e n

HaR fået sit eget miljømæRke

halvdelen af det tidligere forbrug. Ud over en reduktion af miljøbelastningen har dette arbejde også resulteret i, at omkostningerne har kunnet reduceres. Der er derfor både miljømæssige og økonomiske grunde til at gå ind i arbejdet.

Sådan kommer miljømærkningen til at foregå i praksis Miljøcertificeringen består overordnet set af to trin. 1) registrering og 2) selve certificeringen. Golf Environment Organisation har oprettet en hjemmeside med offentlig adgang, hvor hele arbejdet med ordningen foregår. Det er således på denne hjemmeside, at man i første omgang lader golfbanen registrere i henhold til ordningen.

Dette kræver, at man oplyser en række fakta om banen, samt at man har en miljøpolitik.

Når dette første skridt er på plads, har man tre år til at tilmelde sig certificering.

I den mellemliggende periode kan man så arbejde med de enkelte kriterier og få opstillet handlingsplaner. Certificeringen gennemføres af én af de personer, som GEO har uddannet til dette arbejde. Der findes i dag certifikatorer i 10 europæiske lande herunder Danmark. Vedkommende besøger banen, gennemgår dokumentationen for, at alle kriterier er overholdt, og gennemfører interviews med relevante

<<

Registrering

Gratis

Tilmelding til certificering

400 euro

Certificering

800-2.400 euro (afhængig af størrelse og transportomkostninger til versifikator)

personer – primært greenkeeper og manager. Certificeringen resulterer i en skriftlig vurdering fra certifikatoren. Denne vurdering lægges på GEO’s hjemmeside, hvor der er offentlig adgang.

Når certificeringen er vel overstået, fremgår dette af GEO’s hjemmeside. Desuden har banen tilladelse til at bruge GEO’s logo på klubbens hjemmeside og brevpapir, lige som det er muligt at flage, som man kender det fra “Blåt flag-ordningen”. Endeligt har GEO udarbejdet en PR-mappe med forslag til promovering af certificeringen over for spillere, omgivelser, sponsorer og potentielle greenfeespillere. For yderligere informationer henvises til GEO’s hjemmeside (http://www.golfenvironment.org).

En certificering gælder i tre år hvorefter den skal fornys. Dermed sikres en løbende forbedring af miljøarbejdet, hvilket er en af de grundlæggende tanker bag.

Pris for deltagelse Tabellen herover viser de øjeblikkelige eksterne omkostninger for deltagelse i ordningen.

Mange af de konkrete miljøtiltag vil kunne gennemføres af medlemmer i klubben, da der ofte vil være medlemmer, som har professionel erfaring med f.eks. naturforhold.

Det er dog vigtigt, at klubben vurderer, om man er parat til at melde sig til ordningen og anvende de ressourcer, det er nødvendigt for at opstille politikker, mål og handlingsplaner samt ikke mindst føre disse ud i livet. Da det er greenkeeperne, der skal gennemføre de fleste tiltag er det endvidere meget vigtigt, at greenkeeperstaben støtter op om tiltaget, og at de får de nødvendige ressourcer for.

Dette internationale miljøcertificering indeholder store perspektiver for både miljøet og golfsporten, og det er selvfølgelig håbet, at rigtig mange golfklubber i Danmark og i resten af Europa finder denne mulighed attraktivt og relevant. Interesserede golfklubber kan tage kontakt til Dansk Golf Union for yderligere information.

Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Banechef Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 4040 9102.

Kære greenkeeper:

Er du træt af...

Støvproblemer? løse sten og grus i græsset? skyllerender og meget andet bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på ■ Stier ■ Pladser

■ Køreveje ■ P-arealer

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . FAX 64 44 25 07 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

60 <<

KVALITET TIL TIDEN...

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

ArtIkel

Hørsholm Golf ansætter 20 greenkeepere Af Antoine Challe

Som et led i banens plejestrategi har Hørsholm Golf A/S besluttet at indhegne et stort område på golfbanen og få hjælp af en flok på 20 får til afgræsning.

Afgræsning med får er en god løsning på arealer, der er i fare for at gro eller springe i skov. Får kan også passe områder, hvor invasion af uønsket vækst såsom Bjørneklo, Gyvel og Hybenroser kan sprede sig og blive et problem.

Disse store områder kan vedligeholdes mekanisk, men kræver at man samler det afklippede græs for at reducere de næringsstoffer, som ellers vil favorisere de tykke og kraftige græstyper.

Fåregræsning vil medføre en reduktion

af næringsstoffer. Fjernelse af næringsstoffer sker for at favorisere nøjsomme, lyskrævende vækster som f.eks. Orchideer, Klokker og kobjælder. De lysåbne plantesamfund er livsvigtige for insekter og andet dyreliv.

Men først og fremmest vil fåregræsning tynde ud i den høje rough, så golfspillerne nemmere kan finde og spille deres bolde.

Mange medlemmer har allerede rost initiativet og glæder sig til at gå blandt dyrene.

– Det bliver spændende at følge dyrene på tæt hold fra lam til økologisk kotelet i klubbens restaurant Lerbækgaard, sagde den ene med et smil.

Vi glæder os til at modtage vores nye “kolleger” og ser frem til samarbejdet.

Læs mere om projektet og de valgte fåretyper på www.hoersholm-golf.dk

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> 61

ArtIkel

Fin golfbane i det syd-jyske Af Jacques Borggild

Hvis man, som Jeres udsendte gør det, kommer fra Fyn, så kører man via Vejle, mod Viborg, videre mod Herning og kommer så til GIVE, hvor golfklubben ligger godt skjult i en dejlig natur få kilometer syd for byen.

Give Golfklub’s veltrimmede 18-hulsbane ligger dejligt indpasset i naturen og må betragtes som en parkbane. Banen blev bygget i 1992 og banearkitekten var Anders Thygesen i samarbejde med golfklubben.

Vi møder Chefgreenkeeper Morten Terkelsen efter en fortrinlig golfrunde i dejligt sommervejr på en velpasset og veltrimmet golfbane. Vi spillede ikke godt denne dag, men må slå fast, at det i hvert fald ikke var golfbanens skyld. Give Golfklub skal spilles med omtanke, da banen er meget lang,

nok én af de længste i Danmark, nemlig 6050 meter fra Gul Tee. Når man slæber rundt med et handicap på 14 og ikke er den mest langtslående, så skal man ikke forcere, men acceptere at spille bogey-golf, selvom dette sikkert ikke passer de fleste mandlige golfspillere.

Banen er hele vejen igennem velpasset, fra tee til greens, eneste lille minuspunkt, vi kunne finde, var gå-vejene – stierne mellem de enkelte huller, som ofte, som det i øvrigt er tilfældet på alt for mange golfbaner, var ujævne og noget hullede.

Det er jo nok et af de steder, hvor man går let hen over tingene, hvis man ikke har for meget mandskab på banen.

Fairways, som stort set var sået til med Rødsvingel var flotte og klippes i 18 mm’s højde. Der er ikke fairway-vandingsanlæg.

Fakta om Give Golfklub Antal medlemmer: 900 i alt.

Indskud: kr. 2.000,Kontingent: kr. 3.900,- pr. år.

Klubhus m/ sekretariat, proshop, omklædning, restaurant.

Egen pro-træner: Ja. Lars Ryesgaard.

Greenfee gæster: ca. 4000 pr. år.

Greenfee-ordning: ja med diverse jyske klubber ½ greenfee.

o p s l A G s t A v l e n >> e f t e r å r 2 0 0 9 <<

Knud Stougaard

Evald Nielsen

Søllerød Golfklub 40 år den 17. september

Holmsland Klit 60 år den 24. november

Max Brüner

David Schauer

Kalø Golfcenter 50 år den 15. oktober

Odense Eventyr Golfcenter 40 år den 4. december

Carl Erik Pedersen Sorø Golfklub 50 år den 19. oktober

Peter Lindsø Bak Kalø Golfcenter 40 år den 29. oktober

62 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> f i n

Semirough klippes i 38 mm, den klippede rough er 89 mm høj og der er herudover uklippet rough.

Greens er med forskellige sorter af krybende hvene og klippes normalt dagligt i 3 mm’s højde, dog 2.8 mm ved matcher.

Greens var ikke de hurtigste, vi har oplevet, men meget jævne og gode at putte på. Alle greens er opbygget efter USGAnormer og 4 greens er med dræn. Greens luftes hver 14-dag og dybdeluftes 3-4 gange pr. sæson. Der vertikalskæres og topdresses 3-4 gange pr. sæson Bunkers er med natursand og rives min.

1 gang pr. uge + før hver turnering.

Give Golfklub har selv stort set alle nødvendige maskiner til korrekt pasning af golfbanen. Man har tidligere forsøgt sig med fælleseje af nogle få specialmaskiner, men er gået bort fra dette igen, da der var transportproblemer og da maskinerne stort set altid skulle bruges samtidig i de enkelte klubber.

Uddannet fra Sandmosen Chefgreenkeeper Morten Terkelsen er 42 år og uddannet greenkeeper fra Sandmoseskolen i 2002. Han har derefter gennemgået adskillige kurser, herunder også DGA’s lederkursus i Odense, som han for øjeblikket er i gang med. Morten er nyindvalgt i DGA’s bestyrelse, hvor han pt. sammen med tidligere Næstformand i DGA, Niels Andersen, Blokhus Golfcenter, arbejder med det kommende uge 2 kursus. Vi spurgte Morten Terkelsen : Hvad mener du om uddannelsessystemet i DGA? – Jeg mener, at DGA gennem de senere år har gjort en meget stor indsats for at få en god uddannelse af greenkeepere op at stå, men man skal jo aldrig være tilfreds, hvis tingene kan forbedres, og det mener jeg godt, de kan. Man kunne arbejde med de bedst mulige lærerkræfter på skolen i Sandmosen, og særligt omkring lederuddannelsen mener jeg, at der kan laves forbedringer, f.eks bør denne uddannelse koncentrere sig omkring begrebet ledelse og den bør stort set ikke indeholde noget fagligt, med mindre der skulle komme nogle helt nye ting, som vi bør vide.

– Jeg har i øvrigt undret mig over, at det har været så svært at få DGU til at forstå, at god uddannelse er den eneste vej frem G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

golfbane i det syd-jyske

<< A r t I k e l

Fakta om banen Banens par: 72.

Chefgreenkeeper: Morten Terkelsen.

I alt 5 medarbejdere på banen.

Hullerne: 5 x par 3 · 8 x par 4 · 5 x par 5.

Ny greenkeepergård med hal, værksted, omklædning, bad og kontorer.

Længde fra Gul Tee: 6050 meter.

Golfbanemaskiner: TORO, komplet maskinpark i fin stand.

Banetype: Parkbane/ Naturbane.

Længde fra Rød Tee: 5086 meter.

Byggeår: 1992.

Banearkitekt: Anders Thygesen & Give Golfklub.

for at forbedre kvaliteten på vore danske golfbaner. Det burde være en selvfølge, at DGU deltager helt anderledes aktivt, såvel organisatorisk som økonomisk i både grunduddannelse, lederuddannelse og efteruddannelse af os greenkeepere. Men jeg håber, at der netop nu er ved at være tiltag i gang, som betyder et langt tættere samarbejde med DGU.

Øvrige faciliteter: Par 3, 6 huller pay & play. Driving Range, øvebunker, putting green med indspilsgreen i den ene ende.

at gøre, så taler vi om tingene og finder de rigtige løsninger. Jeg kunne ikke forestlle mig et bedre samarbejde end det, vi har her i klubben. Det er klart, at der også her er klubmedlemmer, som brokker sig over rough’en, over greens og hvad de nu ellers kan finde på, men jeg forsøger så godt som muligt at informére om, hvad vi foretager os på banen og jeg synes faktisk, at det går rigtig godt.

Er du tilfreds med dit job i Give Golfklub?

– Ubetinget ja. Jeg har et fortrinligt samarbejde med både klubbens bestyrelse og baneudvalget, som begge ikke blander sig i arbejdet på golfbanen, når blot tingene fungérer, og hvis der opstår problemer, som der jo kan, når man har med naturen >> 63

ArtIkel

Forrygende sæsonstart for Benniksgaard Golf Center Vejret har i april og maj været blændende, og det har fået antallet af gæster på Benniksgaard Golf Center til at nå nye højder. Golfbanen får topkarakterer af spillerne Af Tuula Undall

Golfsæsonen 2009 er kickstartet med et fantastisk vejr, og skal man tro på det gamle ord om, at “godt begyndt er halvt fuldendt”, så tegner golfsæsonen 2009 noget

mere lovende end finanskrisepessimister har forudsagt. April lagde ud med rekord for både varmegrader og antal solskinstimer. Med en gennemsnitstemperatur på

9,3 grader Celsius slog april rekorden fra 2007 med hele 3,4 grader. Antallet af solskinstimer steg desuden i april med 10 timer fra 262 timer i rekordåret 1974 til 272.

Rocklegenden Alice Cooper er vild med golf, og han har aldrig lagt skjul på, at han brugte golfen til at komme ud af sit alkoholmisbrug. Da Alice Cooper optrådte i Sønderborg forrige sommer slappede han af i dagtimerne med golf på Benniksgaard Golf Center, hvor han roste banen meget.

64 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> f o R R y g e n d e

s æ s o n s ta R t fo R

b e n n i k s g a R d g o l f c e n t e R << A r t I k e l

Når vejrguderne er så positive set i forhold til udendørs fritidsinteresser, så smitter det af på antallet af spillede golfrunder. Selv om golfspillere generelt ikke går af vejen for at tage en runde i regnvejr, så er det stadig sjovest at dyrke sin passion i sommertøj. Det er sket i stor stil på Benniksgaard Golf Center, hvor der i perioder har været stor trængsel på banen.

Banen står knivskarp – Vi har haft et virkeligt godt forår, når det gælder antallet af besøgende på Benniksgaard. I shoppen har der været travlt, og på golfbanen er der spillet rigtigt mange golfrunder, siger forretningsfører Steffen Jacobsen på Benniksgaard Golf Center.

Siden Golf Management A/S købte Benniksgaard Golf Center af Fleggaard, er der blevet investeret betydelige ressourcer for at gøre golfcentret endnu mere attraktivt. Den investering ser nu ud til at give flot afkast.

– Med tanke på vores anstrengelser er vi naturligvis ekstra glade for de positive tilbagemeldinger, vi får fra både medlemmer og gæster. De typiske bemærkninger er, at gæsterne ikke alene bliver imponerede over den smukke udsigt over Flensborg Fjord,

som findes fra 16 af de 18 golfhuller men også at de er begejstret over, hvor velplejet golfbanen fremstår. Og det er vi naturligvis rigtig stolte af. Vi har en helt klar strategi for, at vi vil kunne tilbyde kvalitet til både medlemmer og gæster på Benniksgaard”, siger Steffen Jacobsen.

Proens far løb med flybilletten Midt i al travlheden på Benniksgaard Golf Center, bliver der hele tiden tænkt på nye muligheder for at kunne tilbyde regionens mest attraktive golfarrangementer. Seneste er der afholdt “Grill & Demodag”, hvor man blandt andet gav alle besøgende mulighed for at teste det nyeste golfudstyr fra Wilson. Der var tillige en flyrejse på højkant for den person, som kom tættest på pinden på 10. hul.

Kuriøst nok blev det faderen til den lokale golfpro der løb med flybilletten, og det kunne tyde på, at han har hørt godt efter, hvad sønnen har sagt om sit arbejde.

Sommeren byder på flere spændende arrangementer. Du kan følge med i udviklingen på Benniksgaard Golf Center på www.benniksgaardgolfcenter.dk

Steffen Jacobsen (th) har siddet i stolen som forretningsfører på Benniksgaard Golf Center i tre måneder, og han er mere end positiv overfor antallet af gæster. Steffen ses på fotoet sammen med den tidligere professionelle tourspiller Steen Tinning, som er medejer af golfcentret.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

>> 65

ArtIkel

Flydende gødning

– Tour Turf BioFeed Concentrate Af Bjørn Boeskov, Agronom

I E.Markers sortiment til opnåelse af sunde, velplejede og stærke græsflader indgår vores flydende gødning, Tour Turf BioFeed. Vi har bestræbt os for at finde en gødning med så høj biologisk profil som muligt. Det betyder et markant indhold af kulhydrater i form af simple plantesukker forbindelser. Humussyrer som stammer fra Leonardit, en stærkt bioaktiv og koncentreret form for humus, som er aktiveret ved en mikrobiel nedbrydning.

Aminosyrer stammende fra nedbrydning af almindeligt planteprotein indgår ligeledes i Tour Turf BioFeed gødningerne Denne biologiske profil har mange fordele: Kulhydrater styrker først og fremmest jordens mikroliv, som er en aktiv faktor for en sund plantevækst, bedre struktur i vækstlaget, mindre udvaskning og øget tilgængelighed (frigørelse) af mikronæringsstoffer.

Humussyrer har flere positive effekter. De fremmer en bedre jordstruktur, styrker tørketolerancen, forbedrer ionbytte kapaciteten (CEC) og reducerer udvaskning.

Aminosyrer kan i mindre grad optages direkte, men styrker overvejende vækstlagets struktur og tilgængelighed af mikro -og sporstoffer.

Formuleringer: Tour Turf BioFeed fås som standard i fire formuleringer: • • • •

4-1-15 12-0-8 17-1-4 25-0-0

Alle formuleringer har samme gunstige biologiske profil, samt alle vigtige mikronæringsstoffer i form af: • • • • • • •

Jern (Fe) Magnesium (Mg) Bor (B) Kobber (Cu) Mangan (Mn) Zink (Zn) Molybdæn (Mo)

66 <<

Med Tour Turf BioFeed får du et koncentreret og fleksibelt produkt, alle formuleringer indbyrdes blandbare, så du nemt kan opnå den N-P-K sammensætning du ønsker på din bane. Gødningen leveres i 20 l dunke, nemme og praktiske at håndtere.

En komplet gødskning på ca. 100 kg N niveau/ha kan stå på en EU-palle, godt for fragtkontoen.

Din egen formulering: Tour Turf BioFeed er bakket op af en af Englands mest succesrige producenter/leverandører til golfmarkedet i Europa, Amega Science.

Deres videnskabelige tilgang til produkterne og den laboratoriemæssige kontrol sikrer en høj kvalitet og en stadig udvikling.

I E.Markers samarbejde med Amega Science bliver det nu muligt at få tilvirket Tour Turf BioFeed efter egne specifikationer til netop din bane.

Har du specielle ønsker eksempelvis baseret på dine jordbundsanalyser eller dine erfaringer på din bane, er det nu muligt at få et gødningsprodukt der dækker dine ønsker. Her taler vi ikke blot om makronæringsstofferne (N-P-K), men også om samtlige mikronærings- og sporstoffer, samt andre aktuelle hjælpestoffer eksempelvis afspændingsmiddel og aktive biostimulanter.

Dette koncept leveres i 120 ell. 200 l plasttromler direkte til din bane fra Amega Science med din individuelle etiket på. Flere fordele springer i øjnene: • • • • •

Emballagen er nem at komme af med.

Ingen tankblanding.

Arbejdsbesparende.

Færre overkørsler.

Direkte levering med gratis pumpe.

Konceptet har vundet stor udbredelse i UK de sidste 3 år.

Hos E.Marker glæder vi os til at uddybe mulighederne med Tour Turf BioFeed, også i forbindelse med jordbundsanalyser, dine specielle ønsker og /eller din rådgiver /konsulent.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

r me

LD medlem

Bayer A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S UNISPORT Scandinavia ApS

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

B

Helms TMT A/S

N RO

Husqvarna Skov og Have A/S

ZE medlemm

er

er

GU LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Green & Fairway ApS Svensk Jordelit AB Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Robiniagolf.dk Wood-ways.com KSAB Golf Equipment AB X3MGolf

>> 67

fIrmAGuIde

Firmalogo

>> 2 0 0 9 <<

Firma

Kontaktperson

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

Transportere med benzinmotor, udskiftelige lad – løvsugere, transportable, eller selvkørende, alle med snitteudstyr – miljøriver i mange udførelser

Effektiv opsamling af løv, hækklip, m.v. snitning for kompostering eller blot mindre fyld.

Renhold af stier og gangarealer.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8645 2814 e-mail: bio@bionutria.dk http://www.bionutria.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087

CATMAN J.N.Jensen & Sønner ApS Mejerivej 3, 6534 Agerskov Tel. 7483 3108 Fax 7483 3732 www.catman.dk www.agerskov.com

Per Jensen Tel. 2140 8041 jenagerskov@gmail.com

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Jens Peter Lilholt Mobil: 4037 9086

Børge Jensen Tel. 4017 8041 jenag@mail.tele.dk

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

68 <<

Produkt

DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel

•

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

fIrmAGuIde

Firmalogo

Firma FSH machines a/s Vævervej 12 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 Fax 4920 0571 www.golfname.dk Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590 e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

Kontaktperson Finn Hansen e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk Vest for Storebælt John Nielsen Mobil: 2213 0889 e-mail: jn@golfbaneprodukter.dk

Mia Husmer mia@haunagolf.dk Michael Møller mm@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk ordre@hunsballe.dk

Winnie W. Olsen Produktchef Mobil 4045 9704 wwo@hunsballe.dk Slagelse afd.

Tlf. 5857 1470

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Bjørn Boeskov bjorn@emarker.dk · Mobil: 20 91 65 25 Cand Agro · Salg Sjælland mm.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 5250 Odense SV Tlf. 6317 1600 Fax 6317 1619 e-mail: prodana@prodana.dk www.prodana.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 0 9 <<

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Niels-Peter Jensen, Sjælland Tel. 2287 7121 Per Knudsen Jylland / Fyn tel. 4011 9505

Produkt eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

>> 2 0 0 9 <<

Formål At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen.

Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Forskellige typer net også til private. Vinter fairwaymåtterTeeskilte der opfylder de nye miljøkrav.

At levere til golfbanerne til de bedste priser og med topkvalitet.

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl.

• Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen samt til villahaver, parker, sport, naturarealer, renovering, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.

HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger.

HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger.

• rådgivning.

• hurtig og sikker levering.

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg.

Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie.

Rengøring af festivalpladser.

Strandrensning.

Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.

Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

Prodana har samlet de absolut bedste græssorter til vores Turflineblandinger.

• FærdigGræs og sprøjtesåning.

• Jordbundsanalyser og komplet gødningprogram.

• Maskiner til pleje og vedligeholdelse af spillefladen.

Som professionel samarbejdspartner tilbyder Prodana faglig ekspertise og sparring omkring anlæg og pleje af spillefladen og vækstlaget.

Via vores moderselskab DLFTRIFOLIUM, der har en omfattende forædling og frøproduktion, har Prodana de bedste muligheder for at håndplukke topsorterne til vores græsfrøblandinger.

>> 69

>> 2 0 0 9 <<

fIrmAGuIde

ladelse krævede mere papirar-

gæster og selskaber, som selv

bejde, end vi havde forestillet os.

fandt frem til os. I år har vi solgt 210 sæsonkort, og flere vil vi

210 sæsonkort

simpelthen ikke sælge, fordi

Banetegningerne stod Nørskov

der fortsat også skal være plads

senior og junior, Ole og Joe,

til én-dages-gæsterne og sel-

selv for, og lay out’et understre-

skaberne.

Det er specielt populært at gargede, at de vidste noget Firma om for billige penge.

Firmalogo Kontaktpersonsvinge køllerProdukt

Djørup-banen Formål skal oven i købet

medSøren en runde på(Fyn) skedne 100Maskiner uden bunkers – en svær sag kr., lejetilafpleje et (halvt) SCi –etSvend arrangementer Carlsen A/S Carlsen og

nede samme tid A/S somleverer DGUSC på – Svend Carlsen

Aasum 2010 9200 vedligeholdelse af så Mobil populært, at kuperet terræn blandt Lunden høje 10,Djørup-banen, sæt køller 50 kr. og 50 trænings5320 Agedrup Boye R. Thomsen (Jylland golfbaner, sportspladser, ejerne kun tillader ét sådan artræer og brede læhegn. Dét bolde til driving rangen koster Tlf. 6610 9200 + Sjælland) parker, haveanlæg, rangement pr. dag og med makillustreres af, at banerekorden 20 kr. Dertil at Ole Fax 6610 7694 samtkommer, øvrige græsarealer. simalt 12 spillere – fordi der også “kun” lyder på 65 slag, 11www.sc-svendcarlsen.dk over Nørskov gerne giver gratis un-

maskinløsninger til kvalitetsbanen Sebber Kloster kun 15

skal være plads til sæsonkort-

golf, for Djørup-banen er – selv

nere familie- og polterabend-

Et dagskort koster således be-

ses i lyset af, at den faktisk åb-

bevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både Halkjær Bredning, at samme både maskiner ogog automatisk vandingsanlæg. bane i år har udvidet med 9

km væk på den anden side af

dervisning til rene novicer, inden

hullers play & play-huller. Ingen

13-15 for Storebælt indehaverne, hvorafØst mange spilcap 2-spiller (Peter Thor). Tømmerupvej Her

disse slår sig løs på de 18 huller.

omfatter i dag nogle af de af disse sammenfald harstørste imid-

skal medgives, at tre af

Et

lertidforaldrig påvirket maskiner og udstyr interessen til pleje og

par, og den er sat af en handi-

Svenningsens Turf Care

Ole Knuth, konsulent

2770 Kastrup Mobil 4030 4000 ler dagligt. Blandt andre betingelhullerne Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

måler over 200 meter fra gul

ser kan nævne, at man skal være

Jyllands afd.: fyldt banen tee. Det længste, 18. på Danmarksvej 229 32 H 15 år for at spille Poul Michaelsen, 8660 Skanderborg konsulent alene, og at hunde ikke må medmeter, bryder faktisk grænsen Tlf. 86 52 42 11 Vest for Storebælt 60 – heller ikke i snor.

Mobil For 2048sæ6506 føres til et par 4-hul (225 meter).Fax 86 52 55

Ole Nørskov: – Vi har aldrig

sonkort-indehaverne arrangeres

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

reklameret for vores bane, for

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, sæsonkort står i 1250 kr., og Prikluftere.

Svenningsens produktprogram

og mest attraktive mærker inden vedligeholdelse af græs- og

for Djørup-banen i negativ retalt i alt spiller en Golfvogne, halv Vognebanen & Transport, vejområder.

Eftersåningsmaskiner, ning – fordi Djørup simpelthen million ind om året til GretheTraktorer og – Redskaber, Flishuggere,

Joe Nørskov,Saltspredere. og dét er de så til-

må betegnes som et kapitel for

fredse med, at de gerne hygger

sig blandt danske golfbaner.

om gæsterne på Markgårds

Lidt primitiv måske med hensyn

i øvrigt tre årlige turneringer. tilønsker udformning og leverandør fremtoning, gårdsplads. har de opstillet Alt til golfanlæg, golfcentre,Her golfklubber, X3Mgolf at være total

det har ikke været nødvendigt.

Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Selvom vi det første år kun Kapitel for sig Tlf: 2886 2727 • Fax: 2051 1174 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk solgte 28 sæsonkort, havde vi

på banen, vedborde klubområdet og på som Driving til danske vedeksistens, at levere en en golfanlæg slags skæv der har og bænke, benyttes Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, komplet og koncentreret service til bevist sin berettigelse, fordi så flittigt til socialt samvær bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr alle vores kunder i hele Danmark med den og alt hvad der behøves i driften året rundt. produkter den aller bedste kvalitet. hari givet så mange himmerlængæstespillerne imellem, at man

Djørup-banens popularitet hæn-

alligevel tilfredsstillende belæg-

ger ganske givet også sammen

nærmest kan tale om et klubliv.

dinge mod på og lyst til et nyt

ning – på grund af én-dages-

med, at folk har mulighed for at

Den overraskende udvikling for

liv – med golf.

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store.

Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk 70 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

2 0 0 9 <<

29

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

●

Væksthusgartner

●

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

●

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

Bio NPK 10-1-7 Mikro Så har vi dEN...

Bio NPK 10-1-7 Mikro - en billig gødning af høj kvalitet På utallige opfordringer har vi formuleret en lavprisgødning, som indholder mange af kvaliteterne fra vores mærkevareserie BioGolf®.

Bio NPK 10-1-7 Mikro er IKKE en BioGolf®-gødning, men det er en ægte opløsning, til gødskning af green og tee.

Med Bio NPK 10-1-7 Mikro får du en billig, flydende gødning... der er Klar til Brug!

iNtro-til Gældende ti

Bud

9.900 l 1. oktober

kl. 12.00

kr./pr. ha excl. moms

v. 120 kg/

N/pr. ha

Læs mere om Bio NPK 10-1-7 Mikro på www.bionutria.dk

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

·

bio@bionutria.dk