2010 # 3 Greenkeeperen

reenkeeperen

>> N o 3

2 0 1 0 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Vinterklargøring,

&

hærdning svampesygdomme

Glem ikke engrapgræs Græs i skygge Hundehvene himmel eller helvede Optimer dit klip af golfgreens

Vandingsanlæg fra Agrometer

Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.

Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk

På den tid det tager at læse dette, kunne du have indstillet klippehøjden

Nye hurtigjusterende “Quick Adjust” klippeled. Ja, så let er det blevet at justere klippehøjden. Du benytter bare en håndbore­ maskine på hver side af klippeleddet, tryk på aftrækkeren og hold øje med måleren, så er det klaret.

Nul værktøj, og det er ikke nødvendigt at dobbeltjekke på begge sider. (Takket være SpeedLink teknologien, matcher de perfekt hver gang.)

Se selv, hvordan det virker. Bed din John Deere forhandler demonstrere det for dig. Betragt os som en del af dit team.

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk B1121

Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

no

3

2 0 1 0 <<

Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø

Økonomisk krise – vendepunkt Det er naturligvis nemt at kigge i bagspejlet og være bagklog, men det siger vel næsten sig selv, at stigningen i antallet af golfspillere på et tidspunkt måtte stagnere, med den uundgåelige konsekvens, at udbudet af golfbaner dækkede efterspørgslen, ja at udbudet oversteg efterspørgslen, hvilket igen medførte en helt ny situation, at der nu opstod konkurrence, ja ligefrem kamp om medlemmerne og greenfee-spillerne. Det blev nu svært for de store anlæg med de høje driftsomkostninger og det blev ligeledes svært for de klubber, som var placeret i yderområderne uden tilstrækkeligt, naturligt medlemsgrundlag.

At store dele af verden så for ca. 3 år siden bevægede sig ud i en temmelig uforudset, økonomisk afmatning, ja ligefrem krise, gjorde naturligvis ikke tingene nemmere i golfbranchen, selvom vi vel må fastslå, at vi danskere, bortset fra de, som desværre har mistet deres arbejde på grund af krisen, aldrig har haft flere penge mellem hænderne end nu (lav inflation, rekordlave renter, skattestop, skatteomlægninger osv osv).

I øvrigt kan der vel stilles spørgsmål ved, i hvor høj grad den verdensomspændende økonomiske krise har influeret på den nuværende krise i den danske golfbranche. Betydning har det naturligvis haft, men mon ikke det enorme udbud af nye golfanlæg har spillet en større rolle, samtidig med at mange danskeres indstilling (måske især de unge golfspillere) til afstande til golfbanen og medlemskab af en golfklub har ændret sig?

4 <<

Hvad mener dgu om situationen?

Dansk Golf Union er jo de danske golfklubber’s – og dermed de organiserede golfspilleres interesseorganisation og hvad mener DGU om situationen i den danske golfverden?

Vi har talt med DGU’s formand, Søren Clemmensen og spurgte først formanden, om der er krise i den danske Golfverden?

– Svaret på dette må jo nok være ja, måske ikke decideret krise, men i hvert fald en alvorlig økonomisk afmatning, som især har ramt nogle af de store, kommercielle golfanlæg, men også en del etablerede golfklubber.

Vi har indtil nu desværre måttet konstatere 5 konkurser i den danske Golfverden, men da det er vanskelige tider, særligt for de anlæg, som har store driftsomkostninger, kan vi jo ikke udelukke, at der kommer flere til.

Hvad gør I så i DGU for at ændre på situationen?

– Ja, nu er DGU jo ikke en privat virksomhed, som selv kan bestemme, hvad vi ønsker at foretage os. Vi er de danske golfklubbers paraplyorganisation, og det er flertallet af klubber (klub-delegerede), som på årsmødet beslutter, hvad der skal gøres. Vi har naturligvis arbejdet meget med sagen i DGU, og det lykkedes faktisk på det sidst afholdte årsmøde at få vedtaget helt nye principper omkring medlemskab af en golfklub under DGU. – Disse helt nye principper, som træder i kraft pr. 1. januar 2011, tilgodeser mange golfspilleres ønske om at kunne opnå meget mere nuancerede medlemskaber, f.eks del-medlemskaber af en golfklub. Det er fra d. 1 januar 2011 de enkelte golfklubber, som afgør, hvilke medlemskaber, man ønsker at tilbyde. Som et eksempel kunne man f.eks forestille sig et medlemskab specielt for frisører, som jo normalt kun har fri søndag og mandag, eller man kunne forestille sig et medlemskab, som kun gælder i weekenden, på hverdage, om formiddagen, om morgenen, om aftenen, der sættes faktisk ingen grænser for fantasien.

– Hvis disse golfspillere med “begrænsede” medlemskaber så ønsker at spille golf uden for de tider, som medlemskabet dækker, ja så skal der betales green-fee.

– Jeg vil dog gerne slå fast, at der ikke ændres på de kvalitetskrav, som der stilles til en golfspiller, for at denne kan få udstedt “golfkørekort”, “grønt kort”, eller hvad det kommer til at hedde fremover.

– Det er stadigvæk den lokale klub-professionelle træner, som skal skrive under på, at den nye golfspiller besidder de tekniske færdigheder, har det regelkendskab, kender den golfetikette om opførsel på golfbanen osv osv, som er nødvendig for at måtte spille golf sammen med andre golfspillere i en golfklub, som er tilsluttet DGU. – Vi håber naturligvis, at vore danske golfklubber, med denne væsentlige ændring af mulighederne for medlemskaber, vil få forøgede medlemstal og dermed forøgede indtægtsmuligheder, samtidig med at “kvaliteten” af golfspillere ikke ændres.

Nye tider i dansk golf

Det er uomtvisteligt, at udbud og efterspørgsel – som i andre brancher, styrer en del af udviklingen i den danske golfverden.

Det er klart, at danskernes voksende lyst til golfrejser til især nogle af Europas bedste golfbaner samt TV’s dækning af flere og flere store golfturneringer som Europatouren og den Amerikanske PGA-tour har fået krav og forventninger til de nye, danske golfanlæg til at vokse, og mange af de nye golfbane-investorer har været villige til at forsøge at leve op til disse krav. Anlæggene er blevet større og større, verdenskendte golfbanedesignere har gjort deres indtog i Danmark, klubhusene har fået flere og flere kvadratmeter og er blevet mere og mere elegante, alt sammen faktorer, som har betydet, at investeringerne i de nye anlæg er blevet enorme, ofte 30-40-50 millioner kroner og i flere tilfælde meget mere end dette.

Driftsomkostningerne på de store golfanlæg blev meget betydelige med deraf følgende forhøjede klubkontingenter og indskud til følge. Fantasien kendte ingen grænser, der blev solgt anparter, A- og B-aktier og greenfeepriserne steg langt mere end sundt var, alle skulle i sagens natur have mindst deres del af kagen.

Samtidig steg golfspillernes forventninger og krav til banepasning og medlemsservice i betydelig grad, hvilket igen medførte, at mange etablerede golfklubber følte sig nødsaget til at investere i dyre baneændringer/-forbedringer, nye og større klubhuse, nye golfbanemaskiner, flere medarbejdere osv. osv. Alle ønskede naturligvis at forsøge at leve op til udviklingen og de forøgede krav og ingen ville stå tilbage for naboklubben eller det nye store kommercielle golfanlæg i nærheden.

Plænegræs Vor Verden • Græsfrø • Rullegræs • Gødning • Maskiner • Jordbundsanalyser Se mere på www.prodana.dk Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

i n d h o L d >> I n F o <<

temA

vinterkLArGørinG , hærdninG oG svAmpesyGdomme

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 3

2 0 1 0 <<

g r e e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Vinterklargøring,

hærdning & svampesygdomme

ER

tor

ANVENDES Hele året

Glem ikke engrapgræs Græs i skygge

ANVENDES Hele vækstsæsonen

Hundehvene himmel eller helvede

A.DK

Optimer dit klip af golfgreens No 3 2 0 1 0

90 86

70 411 91

Forsiden: Scandinavian Golf Club, Farum · Foto: Frank Undall

Foreningsblad for Danish greenkeepers Association

Nummer 3 24. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson Asbjørn Nyholt Bente Mortensen 6 <<

10 12 16 18 20 22 26 28 32 34 36 38 42

Glem ikke engrapgræs .........................................

Møde mellem svenske og danske greenkeepere .

Fire klubber skaber Golfens Guldfirer .................

Præcis RTK-autostyring giver stor besparelse ...

Formandens klumme ...........................................

Bæredygtige golfbanedrift ...................................

Fra overmod til nederlag ......................................

Græs i skygge .......................................................

Golfklubhus i Michelin-klasse .............................

Toro Academy .......................................................

Tuegræs – så slap vi af med det ..........................

Pas godt på vækstjorden ......................................

Efteråret afslører træets sundhed .......................

Rødsvingelsorters konkurrenceevne overfor enårig rapgræs ........................................

Vand til vanding af golfbaner i USA ......................

Lines og Sørens golfbane på vej ..........................

Fremtidens golfbane findes i Sverige ..................

Spændende tiltag fra Toro ....................................

Hundehvene – himmel eller helvede? .................

STERF’s forsknings- og udviklingsprogram om IPM Græsklippe-robotter .............................................

Konkurs betyder billigere golfhuse .....................

Vand- og naturplaner vil også berøre golfsporten .

Optimer dit klip af golfgreens ..............................

God spillekvalitet – er det hurtige greens? .........

Integreret græsplejeprogram ..............................

Langhårede greens har det bedre .......................

No 3

44 48 50 54 56 58 61 62 66 67 68 72 74 76

2010

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

Deadline for næste nummer: 19. november 2010

De bedste materialer til golfbaner

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret

Topdress og vækstlag m.m.

GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix Topdres Kvartsand Vækstlag Bunkersand Diverse DressNet Dækbark Maskinløsninger f.eks.

Vertikalskæring Verti-drain Topdresning Eftersåning Omlægning Klipning af rough

af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og

GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Thomas Petersen Maskinløsninger Mobil 21 61 30 47

B e s t y r e L s e >> I n F o <<

Formand: Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Mobil: 2292 6995 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@sgmogenstrup.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet

guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Benny Svenningsen Svenningsens Telefon: 3246 5451 Mobil: 2122 4589 E-mail: bsv@svenningsens.com

Jens Jørgen Poulsen Solbakken 15, Hvidbjerg, 7860 Spøttrup Mobil: 4026 5650 E-mail: greenkeeper@holstebro-golfklub.dk Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: 2292 6343 E-mail: hoejhus@youmail.dk Suppleanter Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk

Karsten Schmidt M. Altersvej 12 7080 Børkop Mobil: 3017 3708 E-mail: kas@hededanmark.dk

r e G i o n s l e d e r e >> I n F o <<

Bornholm Bent Ruben Larsen Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 E-mail: bentruben@gmail.com Jylland Nord Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002 E-mail: nva@andersen.mail.dk Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

8 <<

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DgA’s advokat: Morten Ligaard Strandvejen 52, 2900 Hellerup Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com Dgu Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Sjælland og Lolland-Falster Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861 E-mail: anitalaugesen@privat.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk

GREENKEEPEREN

>> 3 2 0 1 0

<<

TORO gør det endnu mere effektivt !

ProCore® 648 med Quick Change Prikling kan ikke gøres meget mere effektivt end med denne Walk-behind greenslufter fra TORO. Hurtig, effektiv og skånsom for greens, især i et vådt forår og efterår, samt et lynhurtigt skift af piber og spyd - er et par af de ting der gør denne, meget fleksible hurtigprikker, til den mest eftertragtede på markedet.

Quick Change af tines og piber er en meget enkelt og hurtig énmandsopgave.

Propass® 200/400 TORO’s gennemtænkte arbejdsløsning til topdresning med trådløs fjernbetjening for hurtig og ekstrem præcis indstilling af spredebredde og mængde.

Propass 200 leveres bugseret, ladmonteret eller som 5th wheel.

Propass 400 leveres bugseret. Begge modeller kan leveres med ekstraudstyr som f.eks udlæggerbånd, der sikrer let og ubesværet opfyldning af sand i bunkers m.m.

Den uovertrufne TORO kvalitet sikrer din drift og investering, langt ud i fremtiden. Count on it !

Leveres også som efterhængt model

MASKINHANDLER a company in Lely Group

SVEND CARLSEN A/S

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 Agedrup Tlf. +45 6610 9200 · Fax +45 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk

ArtikeL

temA

vinterkLArGørinG , hærdninG oG svAmpesyGdomme

glem ikke engrapgræs Et islæt af engrapgræs på teesteder og fairways er med til at give en sund græsbestand, der regenererer sikkert qua sine underjordiske udløbere. Den bedste tid at etablere engrapgræs på er her i sensommeren, hvor jorden både er lun og fugtig. Sidste vinter har vist mig, at vi gennem de sidste år har forsømt, at understøtte bestanden af engrapgræs

Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Valget af græsart er gået udenom engrapgræs de seneste 5-10 år, når der skulle vælges græs til eftersåning af teesteder og fairways.

Der har været meget fokus på rødsvinglens nøjsomhed og sundhed samt egenskaberne som hurtig etablering og slidstyrke hos rajgræs.

Derimod har vi været skræmte af den langsomme spiring i engrapgræs og næsten dømt den ude, som værende for besværlig. Den sidste vinter har lært mig noget andet. Engrapgræs tåler klipning ned til 8-10 mm, og kan give en megen tæt og slidstærk spilleflade.

Figur 1: Engrapgræs har en kraftig udvikling af underjordiske udløbere, der danner nye skud.

Udløberne kommer hurtigt 10 cm omkring. Billedet er taget 5. august 2010.

10 <<

Sikker genvækst I det kolde forår, hvor behovet for regenerering var enormt efter vinterens skader, var min oplevelse, at udløberne af engrapgræs gjorde sin gavn. På de belastede arealer var det meget vanskeligt at få en eftersåning igennem fra den kolde jord. Betingelser der giver enårig rapgræs frit spil. Det var som at modtage en gave, da temperaturen blot steg en smule, brød skuddene af engrapgræs igennem, og de fyldte hurtigt mindst lige så meget, som de små frøplanter af enårig rapgræs (figur 2). Engrapgræs fyldte hurtigt meget, lettede trykket fra det spirende rajgræs og vupti var hul-

Figur 3: Hul efter vinteren, der er ved at være lukket, dels af eftersået rajgræs, men bemærk de brede blålige blade i bunden – udløbere af engrapgræs.

Billedet er taget 15. maj 2010.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

>> G l e m

ikke engrapgræs

<< A r t i k e l

BUNKEREN ?

OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Problem for nogen – en udfordring for andre …

til sportsbaner, teesteder, fairogforår greens Figurways 2: I dette var det svært at skabe

lerne næsten lukket (figur 3). Her sidst på sommeren har jeg set eksempler på, hvordan områder med en god bestand af engrapgræs, var blevet langt mindre invaderet af enårig rapgræs end områder f.eks. domineret af rajgræs.

Efterså i sensommeren efteregenskaber dit ønske Hvis du også Individuelle kan se en fordel i bland. engrapgræsens på din bane, er der god logik i at fokusere på engrapgræs, Konkurrencedygtige priser når der skal eftersås sidst på sæsonen. Som altid et det vigtigt med en god Kort leveringstid kontakt mellem frø og jord, men engrapgræs skal højest dækkes Kvalitet kompromis 5 mm for at kunne spire uden igennem.

Perioden fra først i august til først i oktoberRationel er ideel. produktion, sikker levering

BUNKERSAND

Figur 4: De store skader efter den forgangne vinter har generelt givet en større invasion af enårig rapgræs end normalt. Først i august så jeg eksempler på, atUSGA Efter invasionen af enårig rapgræs, var langt mindre i områder med en højOptimal bestand afkornkurve engrapgræs.0,5 - 1,4 mm

Ens spillebetingelser i alle vejrforhold Ingen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

regenerering efter vinterens skader ved eftersåning i den kolde jord. Udløberne af engrapgræs (ved pilen) var lige så hurtigt på færde som nye frøplanter af enårig rapgræs (ved kniven). Billedet er fra 1. maj 2010.

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør til det meste og de fleste

www.dansand.dk G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 11 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

11

ArtikeL

temA

vinterkLArGørinG , hærdninG oG svAmpesyGdomme

Møde mellem svenske og danske greenkeepere – erfaringsudveksling om pesticidfri pleje Den 4. maj havde svenske og danske greenkeepere sat hinanden stævne på Furesø golfbane.

Dagens formål var at erfaringsudveksle omkring pesticidfri-pleje.

Med artiklen her vil vi videreformidle de synspunkter som kom frem under mødet Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet & Kim Sintorn, Det Svenske Golfforbund

De 12 baner som var repræsenteret denne dag så alle ukrudt som det største problem når der ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler. De ukrudtsarter som der er størst problemer med er kløver, mælkebøtte og vejbred. Det til trods for at de har forskellige græsser på spillefladerne, forskellige jordbundsforhold og praktisere forskellig pleje.

Disse tre ukrudtsarter er svære at få bugt med når der ikke bruges herbicider.

De største ukrudtsproblemer er på fairway og i semiroughen. Erfaringen fra Sverige er at gøde mere på fairways for at holde kløvertrykket nede. Der gødes lidt men ofte. Ca. 150 kg N/ha pr år holder kløveren nede. Normalt i Sverige og Danmark er at man er mere tilbageholdene med fairwaygødningen og i gennemsnit kun giver ca. 50 kg N/ha pr ha pr år.

Konklusionen i forhold til ukrudt på fairways blev at der skal mere fokus på pleje af denne del af banen med bl.a. gødning, luftning, vertikalskæring, topdressing og eftersåning. Det har der ikke været tradition for tidligere, men inden for de sidste år har det dog ændret sig i nogle klubber i et forsøg på at holde ukrudtstrykket nede.

Forsøg med mekanisk bekæmpelse af ukrudt på fairway.

Håndlugning Visse golfbaner praktiserer håndlugning for at komme ukrudt til livs både på selve greens og på ”approach” områderne op til greens (de sidste 40-50 meter) På Ledreborg golfbane nær Roskilde har man fået medlemmerne til med hånden at fjerne ukrudt i nærgreen-områderne. Man har haft store problemer med rajgræs og det er manuelt fjernet. Det kan dog bedst lade sig gøre på en forholdsvis nyanlagt bane.

Greenkeeperne har selv håndluget greens hvor der også var rajgræs og hvad der tidligere var 70 % rødsvingel er efter håndlugning blevet til 90-95 % rødsvingel.

Alle deltagerne på mødet kæmper desuden med Poa annua (enårig rapgræs).

Et par mesterskabsbaner i Sverige så som Brohof og Hills praktiserer også håndlug12 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> m Ø D e

ning. Poa fjernes kontinuerligt fra greens med fine resultater. Et stort budget gør det muligt at have personale som udfører arbejdet.

Måske man i klubberne nu skal arrangere miljødage hvor medlemmerne hjælper med at fjerne ukrudt. Det var faktisk ikke et problem at få medlemmerne med ud på Ledreborg golfbane sagde chefgreenkeeper Anders Linnet. Dog skal man nok holde medlemmerne væk fra greens.

meLLem SVenSke oG DAnSke Greenkeepere

Vinterproblemer Et af de største problemer som de svenske greenkeepere står med er vinterskader i form af sneskimmelangreb og isbelægning.

Ved sæsonstart 2010 havde mange danske baner det også svært efter 3 måneders snedække.

En af de danske golfbaner kunne paradoksalt nok rapportere at de greens der klarede vinteren bedst var de der havde haft det dårligst sidste år. Hvorvidt en form for

<< A r t i k e L

induceret resistens er en del af forklaringen kan der kun gisnes om. Det er her forskning og erfaringsopsamling er vigtig.

Hvad denne gruppe generelt har erfaret er at man kommer langt med gode opbyggede sandgreens. Så er problemet med sneskimmel ikke afhængig af om der bruges eller ikke bruges kemiske bekæmpelsesmidler.

Biologiske midler Generelt er det meget få biologiske midler

Danske og svenske greenkeepere inspicerer en af Furesøs greens.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 13

A r t i k e L >> m Ø D e

meLLem SVenSke oG DAnSke Greenkeepere

<<

Græsset har ligget under is i 3 måneder og er død da isen forsvandt.

som er afprøvet rundt på banerne i Danmark. Derimod har deltagerne fra Sverige som indgår i gruppen ”miljöoptimerad banskötsel” (baner der ikke må anvende bekæmpelsesmidler overhovedet) igennem årene prøvet de fleste biologiske præparater som findes på markedet dog uden nogen mærkbar effekt mod sneskimmel.

Et præparat er dog undtaget. Afprøvning hos en af deltagerne på mødet viste positiv effekt af produktet i nogle tilfælde, men det fungerer ikke under snedække.

Desuden var der en stor variation fra år til år og det er jo et generelt problem med mange af de biologiske midler. Lige nu afprøves midlet i England men uden snedække. Der ses med spænding frem mod disse resultater.

Midler mod forskellige ukrudtstyper er også blevet afprøvet. Man må dog konstatere at intet middel er i nærheden af at give den effektive effekt som man opnår ved at bruge et godt kemisk bekæmpelsesmiddel.

14 <<

Voldsom angreb af sneskimmel.

Golfbane på den svenske vestkyst.

Økologisk golfbane En dansk, økologisk golfbane var præsenteret på mødet. De anvender hverken kunstgødning eller kemiske bekæmpelsesmidler. Også de har som alle andre store problemer med ukrudt og mener at det beror på at de gøder så lidt. En del af deres bane ligger på gammelt havbund som er rigtig næringsrigt. På dette areal er der meget lidt ukrudt og intet kløver. Spørgsmålet som vi må stille os selv er, om vi er ved at nå ud hvor vi giver så lidt gødning at vi selv skaber de store problemer?

Salt Nogle svenske golfbane har prøvet at bekæmpe vejbred og mælkebøtte ved brug af vejsalt. Salt blev hældt i et langt rør og der doseres fra enden der trykkes mod planten. En lille mængde salt rækker til at dræbe hele planten. Metoden er dog meget tidskrævende hvilket kan være et problem hvis ikke man har et rigtigt stort budget til banepleje. Desuden må man spørge sig selv om metoden er miljøvenlig da kalium- klorid spredes ud i jorden.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> m Ø D e

Mekanisk bekæmpelse af ukrudt Hovedanledningen til at dette møde blev afholdt på Furesø golfbane var at vi skulle kunne se på det forsøg som er i gang omkring mekanisk bekæmpelse af ukrudt på fairways.

Et forsøg som er finansieret af dansk Golf Union, Københavns Universitet og STERF. Efter 2 år ses dog ikke nogen markant effekt på ukrudtsforekomsten i de forskellige forsøgsled.

Resultaterne er ved at blive gjort op men vi må formodentlig indse at vi ikke kan bruge de mekaniske metoder til at fjerne vores ukrudt. Vi kan måske på sigt holde nogle af ukrudttyperne lidt nede men effekten man får af mekanisk bekæmpelse vil være afhængig af hvilke ukrudtstyper man har.

En anden vigtig pointe som blev nævnt er at når man taler mekanisk bekæmpelse bliver CO2 regnskabet belastet. Det blev pointeret på mødet at man bør huske det når der diskuteres mekanisk bekæmpelse i forhold til kemisk bekæmpelse.

meLLem SVenSke oG DAnSke Greenkeepere

Øvrige tips og ideer Under diskussionen på mødet kom det endnu nogle tips og ideer frem som kan være værd at nævne: · En kraftig dosis af jernsulfat uden vanding kan brænde og dræbe Bellis · Omkring tidsler i roughen har vertikalskæring med Thatch Away (organisk produkt med mikroorganismer der nedbryder filt) givet et godt resultat · Jernsulfat, 12-15 liter pr ha pr uge, holder svampetrykket og mos nede. · Rent svovl har vist god effekt mod sneskimmel men håndteringen er meget svær.

Sammenfatning Alle på mødet var enige om, at skal man pleje en golfbane uden pesticider, kræver det at plejen er fokuseret mod at fremme græssets egen modstandskraft.

Vigtige bestanddele i forhold til greens kan være: · Tørre greens og spilleflader er et grundkrav. Der må være godt drænet, opbyg-

· · ·

· · · · · ·

<< A r t i k e L

ningen skal være rigtig (USGA sandbaseret) og der skal være tilstrækkelig tilgang af lys og luft Valg af græsart og en pleje der nøje er tilpasset dem Restriktiv gødning og vanding (gød med små mængder) Vertikalskæring, prikning og topdressing. Filten skal kontrolleres og ikke tage overhånd Dybdelufte forår og efterår Slibe knivene på klippeaggregaterne Veksle mellem klipning og tromling Afdækning (ikke praksis i DK) Vækstregulatorer (ikke tilladt i DK) Biostimulanter og biologiske bekæmpelsesmidler

Et fortsat problem er dog ukrudt på spillefladerne uden for greenen. Som tidligere nævnt er der ingen der har tilstrækkelig god erfaring der kan erstatte kemisk bekæmpelse. Fortsatte forsøg med præparater eller mekanisk bekæmpelse er derfor af stor vigtighed.

Grønt Bæredygtigt Ren biologi fra Europas førende producenter Biologiske

Gødninger

Ukrudtsbekæmpelse Laboratorietests - jord, sygdom, vand Biologisk

Biologiske

Græspleje produkter

Mykorrhiza til græs,

træer og buske

Gødningsspredere Biologisk

Vandpleje

Specialgødninger til fairways

E. Marker A/S Padborgvej 3, Bov DK-6330 Padborg Telefon +45 74 67 08 08 Telefax +45 74 67 08 90 salg@emarker.dk www.emarker.dk

Forhandler og distribuerer:

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 15

ArtikeL

Fire klubber

skaber golfens guldfirer Nyt og spændende samarbejde betyder, at man kan være medlem af fire golfklubber på én gang Af Jens Christensen

Et nyskabelse i den danske golfverden, Golfens Guldfirer, har sat kurs mod nye mål. Det er Comwell Kellers Park Golfklub, Gyttegård Golf Klub, Haderslev Golfklub og Kolding Golf Club, der står bag dette nye initiativ, som indebærer mange fordele for medlemmer og sponsorer i de fire klubber, der ser store muligheder i samarbejdet på mange fronter.

Resten af 2010 kan fuldgyldige medlemmer af klubberne købe et specielt medlemskab af og bagmærke til Golfens Guldfirer.

Dermed står klubhus og træningsfaciliteter i de tre andre klubber frit til rådighed, ligesom det således er muligt at spille gratis på de tre baner resten af 2010. Eneste begrænsning er, at spil i weekender og helligdage først er muligt efter kl. 12:00.

– Med dette enestående tilbud til vores mange medlemmer tror vi på, det kan være medvirkende til at give deres medlemskab en merværdi. Vi er ligeledes overbevist om, at de fire klubber vil blive mere attraktive at melde sig ind i for nye golfspillere, siger Laurids V. Caspersen, formand i Haderslev Golfklub.

Der er indgået en samarbejdsaftale for resten af 2010, og i efteråret vil de fire bestyrelser evaluere på Golfens Guldfirer med henblik på at komme med et lignende tilbud i 2011.

16 <<

Udover fordelen ved at kunne spille en anden bane uden at betale greenfee vil de fire klubber arbejde hen imod at tilbyde yderligere fordele til de medlemmer, der tegner dette ekstra medlemskab. Det kunne være fordele ved f.eks. booking af hotelværelse i Comwell kæden. unikt samarbejde Aftalen giver også de fire klubber en lang række andre fordele, som naturligvis også vil komme klubbernes medlemmer til gode. F.eks. vil man arbejde på at koordinere klubbernes turneringsprogram for 2011. Lukkes en bane i én eller flere dage på grund af af en turnering, vil det nu være muligt at spille én af de tre andre baner.

De fire klubbers juniorudvalg vil også have flere muligheder for at danne et tæt samarbejde, og det gælder i det hele taget for de fleste af klubbernes mange udvalg.

– I Kolding Golf Club ser vi store fordele i samarbejdet omkring selve pleje og pasning af vore baner. Skal en bane topdresses/prikles, hvilket ofte er til stor gene for såvel spillere som greenkeepere, får vi nu mulighed for helt at lukke vores bane og henvise til én af de tre andre baner, siger Frede Sørensen, formand i Kolding Golf Club.

– Faktisk er tanken at sende tre-fire

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> f i r e

kluBBer skaBer

G o l f e n s G u l d f i r e r << A r t i k e L

Medlemmerne af Golfens Guldfirer kan spille i fire forskellige klubber uden at skulle betale.

greenkeepere hen og hjælpe deres kollegaer med det store arbejde, det er at topdresse/prikle banen – det vil være en stor hjælp for netop den klub, og når det så er os til at komme igennem den proces, ja, så kommer der andre greenkeepere og hjælper vores. På denne måde kan vi tilbyde endnu bedre baner til alle medlemmerne, slutter Frede Sørensen.

Sponsor-netværk Hver af de fire klubber arbejder hvert år hårdt på at få nye samt fastholde eksisterende sponsorer, som er en vigtig del af klubbernes økonomi. Med etableringen af Golfens Guldfirer vil det være muligt at firedoble netværket for klubbens sponsorer – til gavn og glæde for såvel klubber som for sponsorer.

En helt ny form for sponsorturnering vil se dagens lys i 2011, hvor de fire klubbers sponsorer vil få mulighed for at deltage i fire turneringer, fordelt på de fire baner.

– Jeg tror fuldt og fast på, at vi med dette tilbud har bedre mulighed for at fastholde samt udvide kredsen af vore sponsorer. Fra at være sponsor for ca. 1.000 medlemmer, kan firmaets budskab med ét slag nu nå ud til 4.500 medlemmer, fastslår Hans Bennetzen, formand for Gyttegård Golf Klub.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

– Vi vil allerede i efteråret 2010 tilbyde vore sponsorer et nyt og spændende arrangement, som vi endnu ikke kan løfte sløret for, udover at sige, det bliver både anderledes, underholdende, energisk og lærerigt, siger Hans Bennetzen.

Fordelshæfte I samarbejde med hoteller omkring de fire baner vil det fra 2011 blive muligt for hele “Golfdanmark” at tage en tur rundt sammen med Golfens Guldfirer.

Målet er at etablere et fordelshæfte, der primært tilbyder spil på alle fire baner til en fordelagtig pris, men samtidigt knytter en række fordele som eksempelvis hoteller og restauranter samt forlystelser i området.

– Sammen råder vi over fire flotte og anderledes golfbaner, og alle fire klubber råder over gode samarbejdspartnere i form af hoteller tæt på banen. Den kombination vil vi udnytte, og med et godt tilbud til alle landets golfspillere håber vi, at mange vil tage en tur rundt i Golfens Guldfirer, udtaler Stig Burgdorf, formand for Comwell Kellers Park Golfklub.

>> 17

Artikel

Præcis RTK-autostyring giver stor besparelse Regnestykket viser en besparelse på næsten 20 procent, og piloten på maskinen får et meget bedre arbejdsmiljø ved at køre med autostyring, mener chefgreenkeeper Gunnar Eskesen, Stensballegaard Golf Af Niels Damsgaard

Skærm og antenne er det eneste umiddelbart synlige, som viser, at der er monteret præcis Case IH RTK-autostyring.

18 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> p r æ c i s r t k - a u t o s t y r i n G

Tallene svirrer i luften næsten som de korte græsstrå, maskinen klipper af, når Gunnar Eskesen klipper ud over fairwayen uden hænder på rattet. Han har nemlig, som den første i Danmark på en golfbane, fået monteret RTK-autostyring på sin maskine – en Toro Reelmaster 6500-D fairwayklipper.

Vi er ved at regne ud, hvad det egentlig betyder at køre med mindre overlap, når en præcis RTK-baseret autostyring har overtaget kontrollen med rattet på fairwayklipperen.

– Vi har 50 hektar med fairways.

– Med en effektiv klippebredde på 2,35 meter, når vi kører med autostyring, betyder det, at vi sparer cirka 500 vendinger og kommer over et 15 procent mindre areal, end vi ellers ville have gjort, konstaterer Gunnar Eskesen, chef greenkeeper hos Stensballegaard Golf ved Horsens.

Så i stedet for at skulle køre 250 kilometer med klipperen for at komme over de 50 hektar fairway, kan de nu nøjes med at køre 213 kilometer.

Antal vendinger bliver tilsvarende reduceret, nemlig fra omkring 3.300 til omkring 2.800, når der er regnet med gennemsnitlige strækninger på 75 meter for hver vending.

En række fordele Gunnar Eskesen ser derfor store perspektiver i at køre med den præcise Case IH RTKautostyring, som han nu har haft monteret

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

G i v e r s to r B e s pa r e l s e

på sin fairwayklipper i knapt en måned.

– Udover at give os et mindre forbrug af tid er det også betydeligt mere komfortabelt for piloten at lave kurvevendinger i stedet for at stoppe, bakke og køre frem igen.

– Vending i kurver giver færre ryk, og man bliver ikke så træt, når maskinen selv tager sig af at styre præcist ved selve klipningen, forklarer Gunnar Eskesen.

Han peger også på, at slitagen på græsset er mindre på den måde – og at det er vigtigt for at bevare et godt, ensartet græsdække i enderne af fairwayen.

Endvidere er der hele miljøfordelen, som kan blive et vigtigt punkt før eller siden.

En mere bæredygtig bane Gunnar Eskesen og hans arbejdsgiver, Stensballegaard Golf, er også bevidste om, at sporten golf ofte bliver kritiseret for sit forholdsvis høje forbrug af ressourcer.

– Det kan vi blandt andet gøre noget for at ændre på ved at køre med den præcise RTK-autostyring, forklarer han.

<< A r t i k e L

Systemet, han kører med, kan både køre helt lige eller i parallelle kurver – det bestemmer man selv.

Autostyringen på hans fairwayklipper er leveret af Horsens Maskiner, der er autoriseret CASE IH forhandler. Systemet, der bliver brugt, anvendes således også på andre CASE IH produkter.

Det er derfor også et velafprøvet produkt, der anvendes af mange, der fordrer stor præcision og pålidelighed. RTK korrektionssignalet leveres fra Case IH’s landsdækkende netværk af RTK basestationer som leverer et stabilt radio baseret RTK signal til maskinen i marken.

For Gunnar Eskesen er der så meget perspektiv i den nye præcision, at han overvejer investering i en større fairwayklipper.

– Hvis vi går op i en effektiv klippebredde på 3,30 meter, vil vi kunne spare en maskine og en mand.

– Det er en meget stor effektivisering, fastslår han.

Gunnar Eskesen er på vej hen over fairwayen, mens hans klipper selv styrer lige – så lige, at hvert andet spor kan springes over, når han laver kurvevendinger uden stop. Maskinen kan også finde tilbage til nøjagtig det sted, hvor han eventuelt stopper.

>> 19

FormAndens

kLUmme

formandens [ klumme ]

Om at “kommunikere” med sine arbejdsgivere.

Martin Nilsson.

Måske læser jeg de forkerte klubblade eller tjekker de forkerte hjemmesider, men jeg synes, at vi generelt ikke er dygtige nok til at kommunikere med vores golfklubmedlemmer. Artikler eller info i klubblade er uregelmæssige eller forekommer kun når der er noget, der er gået “galt” på banen, som f.eks. den strenge vinter eller som august måneds banelukninger pga. den kraftige nedbør. Desværre er artiklen så tit skrevet af en aktiv baneudvalgsformand i stedet for greenkeeperen, hvad der som sådan ikke er noget galt i, men nyheder fra banen bør nu komme fra greenkeeperen.

Mange klubbers hjemmesider ejer heller ikke funktionen med “aktuel banestatus” eller bare en henvisning til banepleje. Typisk begrænser informationen sig til gamle portrætfotos af greenkeeperstaben blandet ind i fotos fra banen, handikapnøgler og en rosende anmeldelse af banen fra et eller andet magasin.

Det er greenkeeperen, der har ansvaret for banens dagligdags gøremål så nyheder om disse er også hans/hendes ansvar. Det er greenkeeperen, der har ansvaret for etablering af de langsigtede mål for banen i relation til de faglige udfordringer den kommer til at stå over for i fremtiden og der opnås ikke støtte fra vores arbejdsgivere dvs. medlemmerne hvis der ikke kommunikeres med dem.

Og udfordringerne er store. Jeg nævner i flæng: klimaforandringer, pesticidbegrænsninger, evigt stigende forventninger til banens præsentation, formåen og længde af sæson. Oven i dette kommer måske vigende indtægter og budgettilpasninger.

Hvordan overkommer vi de udfordringer hvis vi ikke kommunikerer bredt og langsigtet med vores arbejdsgivere? Forestil jer hvis vi alle tog opgaven lige alvorligt med at formidle god baneplejeskik videre til golfspillerne. At alle landets klubblade altid havde en klumme med “nyt fra greenkeeperen” og det samme på hjemmesider og nyhedsbreve.

Måske blev vi flere ansatte så vi bedre kunne imødekomme medlemmernes forventninger? Måske fik vi bedre arbejds- og lønningsforhold? Måske blev der færre fyringer af chefer, nedslidte og stressede som de er af det dårlige samarbejdsklima med bestyrelser og baneudvalg? Der er muligheder i kommunikation.

Nu skal der ikke sidde en greenkeeperassistent og sige, at denne klumme kun er for chefer og dermed deres problem. Nej, vi kan alle bidrage. Hvis du er bedre til at skrive end din egen chef så tilbyd din hjælp. Skriv om arbejdsfunktioner du udfører og kurser du har deltaget i. Stop op på banen når spillerne vil tale med dig og hjælp dem med at forstå arbejdet der udføres.

Og til sidst et eksempel på god kommunikation. Himmerlands greens blev lagt ned af vinteren og er først kommet tilbage en gang i juli, men igennem hele forløbet har klubbens chefgreenkeeper Johnny Kristensen ukueligt formidlet sine tanker og handlinger på klubbens hjemmeside om det store projekt det er, at vække disse greens til live igen.

Jeg har ikke set Himmerlands greens i år og jeg kender ikke Johnny, men det har på én gang været underholdende og spændende, at følge hans kamp og tro på et godt resultat.

Johnnys ønske og vilje til at kommunikere med sine medlemmer viser, at det ikke alene er gjort med hårdt arbejde ude på banen, men at der også må lægges energi i tasterne for at vinde et sådant slag. Tjek klubbens hjemmeside og læs alle Johnnys lange beretninger.

Eneste minus er, at det er kropumuligt at styre musen hen af de smalle faneblade .

God efterårssæson og vi ses til DGA-ugen i uge 45. “Be there!”

20 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Den nye Greensklipper Eclipse 322 Verdens første diesel elektriske hybrid greensklipper uden hydraulik

! d e h y n s n e d Ver

Der er allerede stor efterspørgsel i Europa på denne længe ventede nyhed fra Jacobsen!

• Meget støjsvag, lavt brændstofforbrug og minimal vedligeholdelse, d.v.s. lavere driftomkostninger • Elektrisk driftsystem, d.v.s. ingen hydraulikudslip, der skader greenen • Diesel hybrid version • Klipning med uendelige tilpasningsmuligheder til enhver bane/enhver green • Ergonomisk designet førerposition reducerer træthed og giver et uhindret udsyn Ring nu og bestil en demonstration og få et uforpligtende tilbud fra vores forhandlers golfteam hos Prodana A/S. Sådan bliver du blandt de første til at prøve denne banebrydende nyhed inden for greensklipning!

Jylland: Salgskonsulent Per Knudsen tlf.: 40 11 95 05

Sjælland/Fyn: Salgskonsulent Niels Peter Jensen tlf.: 22 87 71 21 Medlem af - det blå stempel

ArtikeL

temA

vinterkLArGørinG , hærdninG oG svAmpesyGdomme

Bæredygtige golfbanedrift

– faglig tur til Holland den 3.-5. juni 2010 Erfaguppen, som står i spidsen for udvikling af bæredygtig drift på 6 golfbaner i Holland, var i begyndelse af juni vært for et besøg af 2 danske erfagrupper: Golfens Sønner og Erfagruppe Nord Af hortonom Bente Mortensen, GreenProject

Formålet med turen var dels at udveksle erfaringer omkring drift og miljømæssig pleje dels at få en introduktion til det målesystem, som hollænderne har igangsat for at dokumentere effekten af de forskellige miljømæssige plejetiltag i forhold til kvaliteten på greens. Udover foredrag og besøg i Golfclub Almeerderhout, Golfclub Heelsumse Velduntry Club, Golfbanen Princenbrosch og Royal Hague Golf Club, var der også tid til at besøge forsøgsarealerne hos Barenbrug, hvor afprøvning af miljøvenlige græsser til boldbaner finder sted.

De frivillige står i spidsen for udviklingen 3 mænd med en stort engagement og kærlighed til golfsporten, blev i 2005 enige om, at deres golfbaner burde drives mere bæredygtigt. De hollandske visioner drives af Flip Wirth, tidligere kaptajn i flåden, Jeff Collinge, pensioneret ingeniør og Marten von Erde, passioneret golfspiller.

For 5 år siden besøgte de Danmark for at lære om, hvordan man plejer golfbaner [ Holland ]

Amsterdam

Rotterdam

Dannebro var hejst, da vi blev budt velkommen af Martin Von Erde på Almeerderhout Golfclub.

med et lille eller intet forbrug af pesticider og med et begrænset forbrug af vand og gødning. Efter besøget tog de tilbage og stiftede en erfagruppe bestående af i

alt 6 golfbaner og repræsentation fra Barenbrug. Denne erfagruppe har fortsat arbejdet med at indføre mere bæredygtig golfbanedrift i Holland.

golfbanen Princenbrosch • Græs: Tilsået med en 80/20 rødsvingel/alm. hvene (vægtprocent).

• 27 huller: De 18 huller er anlagt 1992-93 og 9 huller 2002.

• Sygdomsproblemer: Sneskimmel og Dollar Spot • Medlemmer: 1.000 på den gamle bane og 1500 på den nye bane.

• 70-80 kg N/ha/år på greens

Breda

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> B æ r e d y g t i g e

At måle, er at vide – at gætte er gambling De fleste af klubberne i erfagruppen har løst udfordringen omkring bæredygtig drift ved at indføre rødsvingel på greens.

Royal Hague Golf Club´s golfbane er lagt helt om til rødsvingel mens de 5 andre golfbaner arbejder målrettet for at udkonkurrere den enårig rapgræs.

En af de store udfordringer har været, at det er svært at finde dokumentation for, hvilke plejemæssige tiltag, der virker og hvilke der ikke virker, når det gælder bæredygtig banepleje. Erfagruppen ønsker bl.a. svar på, hvor meget gødning skal anvendes og hvor ofte, det skal det udbringes, hvor ofte der skal topdresses, eftersås, vandes, vertikalskæres osv.

Indsamling af data Erfaruppen har derfor udarbejdet et dataindsamlingsystem, hvor fysiske, kemiske og visuelle målinger af både vækstlag og græsoverflade bliver kombineret med parametre som fx slid og indvirkning fra de forskellige plejetiltag for i den sidste ende, at kunne relatere disse resultater til spillekvaliteten på greens. Hver af de deltagende klubber har forpligtet sig til at deltage i dataindsamlingsprojektet i en 5-årig periode.

Hvilke parametre bliver målt?

Måling af både græskvalitet og spillekvalitet bliver fortaget med forskelligt udstyr og via observationer. Nogle resultater opgøres hver uge, andre hver måned og enkelte 1 gang om året.

Greenkeeperne, der deltager vurderer, at opgørelserne svarer til 1 times arbejde om ugen.

I tabel 1 ses fordelingen af græsser på den greens på Princenbrosch Golfbane etableret i 1992. Golfbanen blev plejet efter alm. hollandsk standard de første 10 år.

Herefter startede en målrettet indsat for at udkonkurrere enårig rapgræs og indføre mere rødsvingel på greens.

Sammensætning af græsarter på greens Hollands Golf Union har støttet op om målesystemet med et økonomisk tilskud til betaling af de mere tekniske målinger, som bliver foretaget en gang årligt af STRI med særligt måleudstyr og opsamling af resultater, som foretages af konsulent.

I målesystemet anvendes bl.a. fotograG r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

1992

2002

2003

Enårig rapgræs

2004

2005

golfbanedrift

2006

Alm. Hvene

2007

<< A r t i k e l

2008

2009

Rødsvingel

Tabel 1

Golfbanen Princenbrosch var en af de første til at indføre systematisk dataindsamling.

Arthur Wollenswinkel fortæller om afprøvning af miljøvenlige græsser hos Barenbrug.

fering til at vurdere sammensætning af græs­ser på greens. Andre parametre som fx kompakthed, hårdhed, vandinfiltrationsevne, pH og fugtighed bliver undersøgt.

Fugtighed måles hver måned i 3 forskellige tykkelser (toplag, 6 cm´s dybde og 20 cm´s dybde). Højeste fugtighed er fundet det toplaget (mellem 25 og 45 %). Fugtigheden kan sammenholdes med både vandingsstrategi og med mængden af organisk stof, der kan være med til at “holde på vandet”.

Fugtighed i vækstlag på greens (2007-2009) Måling af fugtighed i toplaget sammenholdes også, når hårdheden af greens bliver vurderet en gang årligt ved hjælp af en Clegg-hammer.

Toplag

25-45%

6 cm

18-28%

20 cm

12-20%

Resultater fra Golfbanen Princenbrosch.

>> 23

A r t i k e L >> B æ r e d y G t i G e

GolfBanedrift

<<

De vander mere i Holland end herhjemme.

2002

2004

Vækstjorden vurderes bl.a. ved at måle indholdet af organisk stof. Ovenfor er et eksempel på måling af organisk stof på greens Princenbrosch Golfbane. Efterfølgende er det hensigten, at

2008

2009

sammenholde resultaterne med den aktuelle plejeindsats som fx eftersåning, vertikalskæring, topdressing og reduktion i tilførsel af gødning og vand.

Dansk-hollandsk erfaringsudveksling på Royal Hague Golfclub.

24 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> B æ r e d y G t i G e

Hvad er formålet med alle disse tal?

Den endelige rapport vil blive offentliggjort om 2 år (i alt 5 års dataopsamling) efter en vurdering af hvilke nøgleparametre, det findes relevante for at kunne vurdere kvaliteten i relation til indsatsen af baneplejen . Herefter er missionen, at den nuværnde gruppe splitter sig op og hver deltager danner sin egen lokale gruppe. I dag er de deltagende klubber spredt over hele Holland og selv om Holland geografisk ikke er meget større end Jylland, så tager det rigtig lang tid at komme fra den ene del af landet til den anden på grund af trafikken. Derfor ønsker man at styrke samarbejdet regionalt. Det betyder ikke noget, hvilken type græs, man har på greens, da arbejdet er bygget op omkring dataindsamling.

Hvordan får man spredt budskabet?

I starten troede bestyrelser og medlemmer i de deltagende golfklubber, at bæredygtige golfbaner betød nedgang i kvaliteten, men det har ikke vist sig at være tilfældet,

GolfBanedrift

<< A r t i k e L

Hvad er den største forskel på de danske og de hollandske golfbaner med bæredygtig drift? · I store træk benyttes de samme de samme mængder kvælstof og plejetiltag, som på de danske golfbaner, der drives miljørigtigt. · Den største forskel er vandingsstrategien, hvor hollænderne anvender større mængder vand i den daglige pleje, hvilket gør det sværere for dem, at udkonkurrere enårig rapgræs. · I Holland drives udviklingen imod en mere miljøvenlig drift af frivillige, hvor det i I Danmark er det greenkeerne, der er frontløbere.

tværtimod. Men det kræver både formidling og dialog med golfspillerne for at få dem til ændre holdning. Ifølge den hollandske erfagruppe, er det også vigtigt, at

· Flere af de hollandske baner anvendte vækstregulering, som blev bragt ud sammen med gødningen. Dette er ikke tilladt herhjemme og vel ikke særlig miljøvenligt. · Uddannelsen i Danmark er både længere og indeholdere flere fag sammenlignet med Holland, hvor man kan blive greenkeeper ved at deltage på kursus 1 dag om ugen i ½ år.

der er nogen, der kan overbevise både bestyrelserne, pro´erne og medlemmerne om bæredygtig golfbanedrift for det kommer ikke af sig selv.

STERF-projekter

– ny ansøgningsrunde den 1. oktober Deadline for ansøgninger bliver d. 1. december. 2010 og beslutning om tildeling af midler til de udvalgte projekter vil ske i februar 2011.

STERF kræver, som en generel regel, at der skal være medfinanciering. Men hvis ovennævnte deadlines passer dårligt med andre deadlines for financiering, har STERF tidligere givet forhåndstilsagn således at en mulig med-

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

finansiering kan søges. Demonstrationsanlæg bør inkluderes i forsøg.

Projekter bør indeholde en referencegruppe af forskere, erfarne greenkeepere, agronomer mm. fra mindst to nordiske lande.

Yderligere oplysninger: www.sterf.se

>> 25

Artikel

Fra overmod til nederlag Den berømte Valderrama-bane i Spanien ligner en fredelig skønhed, men viser sig som et glubende uhyre Af Jens Christensen

Der findes golfbaner, man glæder sig til at spille mere end andre.

Til de fleste golfspilleres drøm hører en runde på den meget eksklusive og meget berømmede Valderrama ved Sotogrande på den spanske solkyst, men kun de færreste oplever denne fornøjelse.

Dels fordi Valderrama kun lukker greenfee-spillere ind i to timer hver dag – helt nøjagtigt otte 4-bolde med et kvarters mellemrum – og dels fordi prisen, 300 Euro, afskrækker mange fra at prøve kræfter med banen, der både har lagt græs til Ryder Cup (1997), to World Golf Championship-turneringer samt, ikke mindst, den årlige finaleturnering på herrernes European Tour, Volvo Masters.

De fleste professionelle topspillere frygter Valderrama, som er så unikt udtænkt af den amerikanske banearkitekt Robert Trent Jones, at den mange gange er kåret som Europas bedste – både af spillere og presse. Det er svært at argumentere mod disse førstepladser, for ingen andre europæiske baner ligner Valderrama, som umiddelbart minder om en fredelig skønhed, men ved nærmere bekendtskab viser sig at være et glubende uhyre, som langsomt, men sikkert »æder« slag for slag – med for mange dobbelt-bogeys på scorekortet til følge.

Maksimalt på dagen Nøjagtig sådan udviklede det sig også, da jeg fik min debut på Valderrama – takket være Den Spanske Stats Turistbureau, der inviterede til international presseturnering. Undertegnede har spadseret Valderrama-banen rundt mange gange, men udelukkende som tilskuer i form af akkrediteret journalist i forbindelse med nogle af de føromtalte professionelle turneringer.

Kun én dansker, Søren Kjeldsen, har mestret Valderrama til fuldkommenhed, da han vandt Volvo Masters i efteråret 2008 – i øvrigt den sidste udgave af denne turnering. Imponerende otte under par lød Kjeldsens vinderscore på efter fire runder. Jeg skulle kun spille én runde, og da jeg ved ankomsten erfarede, at jeg – fra gul tee – blev tildelt samme antal slag på Valderrama, 16, som på min hjemmebane, Silkeborg, forventede jeg at kunne spille nogenlunde til mit handicap. Dét skulle vise sig at være et udslag af overmod,

for resultatet blev et nederlag – i hvert fald på scorekortet.

Alligevel var jeg nogenlunde tilfreds med mine 28 stablefordpoints, fordi jeg undervejs udrettede små mirakler omkring greens. Når tre huller kiksede helt og aldeles for mig, så jeg måtte strege dem, var 28 points simpelthen det maksimale, jeg kunne score på dagen.

Grænseløs beundring Min første spilleroplevelse af Valderrama betød, at min beundring over Søren Kjeldsens Volvo Masters-sejr i 2008 steg til det grænseløse. Ufatteligt, at han kunne spille 72 huller – fra back tee – uden en eneste dobbelt-bogey, for det ekstremt svært ikke at tabe hovedet og undgå bare ét katastrofe-hul på Valderrama, hvor hver eneste fejl næsten med sikkerhed koster ét eller to slag. Dét skyldes først og fremmest både paraply-pinjerne, hvis trækroner straffer hårdt og ubarmhjertigt, når éns bold kommer i karambolage med dem. Hvis man tror, det er nok at ramme fairways med sine drives på Valderrama, kan man godt tro om igen. Næh, det er et spørgsmål om at ramme den rigtige side af fairway, så langt væk fra pinje-trækronerne som Foto: John Njor.

Overmodet fejlede ikke noget, inden jeg skulle spille min første runde på Valderrama.

26 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> f r a

muligt. Ligger bolden i kanten af fairway, rager pinje-grenene tit så langt ud over fairway, at man nødvendigvis må slå et fladt slag fremad – eksempelvis et 3- eller 4-jern, selvom distancen til hullet måske kun kræver et 5- eller 6-jern.

Dermed opfanger én af de store og dybe greenbunkers oftest bolden, medmindre man bevidst vælger af slå kort af greenbunkerne og satse på et perfekt indspil med en pitch-, lob- eller sandwedge.

Men sådanne korte, bløde slag skal man absolut være skrap til, for slår man dem ikke i den rigtige længde, havner den ofte langt væk fra flaget på de kuperede greens – med stor fare for at tre-putte.

Tre mistede jern Specielt på en varm dag taber man hurtigt hovedet på Valderrama, fordi det er svært at tænke klart på de varmeste, lavtliggende og vindstille steder, hvor der kan være en halv snes grader varmere end på de højstliggende steder, hvor vinden køler. Har man kun set Valderrama-banen via en en tv-transmitteret turnering, forbavses man meget over de store kuperinger, man kommer ud for. Kombinationen af varmen og det kuperede terræn gør faktisk, at man bør leje en buggy –

medmindre man vil pine sig selv rent fysisk. Buggy-kørslen køler også hjernen, så man ikke så let taber koncentrationen.

Dét gjorde jeg nu alligevel på tre huller, jeg måtte strege – simpelthen fordi varmen, 35 grader, i den grad spillede mig et puds, så jeg efterlod ét jern på hver af tre fairways.

Det opdagede jeg imidlertid først, da jeg havde færdigspillet runden! Vi måtte kun køre på buggy-stierne, og dét betød, at jeg ofte tog to forskellige jern med fra stien til bolden – og altså tre gange glemte dét jern, jeg ikke slog med. Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt flov, da jeg henvendte mig til caddie-masteren og fortalte ham om mine tre mistede jern. Heldigvis tog han det roligt og mente, at greenkeeperne nok skulle finde dem. Dét gjorde de, og selveste golfdirektøren Derek Brown foranledigede faktisk, at de blev sendt hjem til mig i Danmark, fordi jeg skulle direkte hjem til Danmark efter runden. Det var service på et niveau, der matchede banen.

Den bedste oplevelse Lidt pudsigt fik jeg min bedste spillemæssige oplevelse på Valderramas mest frygtede hul, 17. hul, par 5, med en sø foran

overmod til nederlaG

<< A r t i k e L

en finurlig, lynhurtig green. Men jeg slog også mine tre bedste golfslag i rækkefølge på hele runden, fuld driver, fuld 3-wood og en lob-wedge fra 60 meter til tre meter fra flaget. Desværre rullede birdie-puttet rundt i hulkanten, uden at bolden faldt i, men denne skuffelse blev alligevel overtrumfet af glæden ved, at jeg ikke, som de fleste andre Valderrama-debutanter og mange store professionelle spillere slap helskindet over det svære signaturhul.

Det varer længe, før jeg glemmer min første Valderrama-runde, men jeg håber, jeg får mulighed for at vende tilbage en dag og genopfriske minderne. De små mirakler, jeg udrettede omkring greens, gik hurtigt i glemmebogen – mærkeligt nok, fordi man som regel kun husker de gode slag. På Valderrama husker man i højere grad de dårlige slag, for de straffer mere end andre steder. Det siges, at paraplytræerne sørger for, at man sjældent får sin drømme om at besejre Valderrama opfyldt. Dét vil jeg godt skrive under på – indtil jeg næste gang står på 1. tee og atter i overmod tror på, at det kan lade sig gøre.

Alle frygter indspillet over vandet til 17. green på Valderrama-banen, men dette lobslag lykkedes så godt for mig, at jeg var meget tæt på en birdie.

Foto: John Njor.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 27

ArtikeL

temA

vinterkLArGørinG , hærdninG oG svAmpesyGdomme

græs i skygge Af Samuel Eriksson, Henrik Norén og Jimmy Fröberg · dansk oversættelse Asbjørn Nyholt, hortonom

uanset hvem du er, hvor du befinder dig, hvilken græsart du passer eller hvilket budget du har, står der en kendsgerning tilbage.

Uden tilstrækkeligt med lys vil du aldrig opnå en god græskvalitet på dit anlæg. Der er behov for en øget forståelse for, hvordan lyset eller mangel på lys påvirker græsset.

Det gælder om at finde egnede metoder til at forbedre besværlige forhold på golfbanen og det skal helst ske uden negativ påvirkning af spillefladen.

Sollys er en nødvendighed for, at planterne kan producere sukker. Det er dette sukker som giver: ny tilvækst, optagelse af næring, transport, blomstring, forråd, mulighed for symbiose og udskillelse af

exudater. Ved mangel på lys nedsættes fotosyntesen og opbygningen af kulhydrater.

Planten vil strække sig for at komme op i lyset og bruger den lille mængde energi der opsamles til at opretholde livet med.

Planter i skygge danner færre udløbere og sideskud. De får lange, tynde og opretstående blade med lille skudtæthed. Selv den mikrobiologiske aktivitet bliver mindre, da jordtemperaturen bliver lavere i skygge.

Det rigtige røde lys er vigtigt Sollyset (globalstrålingen), der når jordoverfladen, består af et bredt energispektrum med bølgelængder mellem 300 og 3000 nanometer (nm). Den mængde lys

som et blad kan optage afhænger af bladets vækstform og vinkel samt filtreringen ned gennem skyer og løv. Blanke, våde og duggede blade reflekterer mere lys, det vil sige, at de optager strålerne dårligere end tørre balde. Det fotosynteseaktive lys finder man i området 400-700 nm, med det mest effektive område fra 575 til 675 nm (se figur 2).

Udover den direkte effekt på fotosyntesen har det røde lys også en anden positiv effekt ved at aktivere et pigment i bladets celler (fytokrom). Fytokromet regulerer en række lysafhængige processer som vækst, dannelse af sideskud, strækning af

Figur 1: Udtynding så det skaber en korridor på Bro-Bålsta Golfklub, green 11.

Tabel 1: Forskellen i solskinstimer i Stokholm (efter Time and date AS 2010 & SMHI 2009.

Måned

Dagslængde den 15.

Soltimer*

Middeltemp.**

Solvinkel***

Maj

17 t 00 min.

270

9°C

49,6

Juli

17 t 52 min.

260

16°C

52,1

September

12 t 45 min.

150

11°C

33,5

Oktober

10 t 14 min.

100

7°C

22,0

*

Solskindstimer (soltimer) definers som det tidstrum, hvor indstrålingen overstiger 120 W/m². Når der er tynde skyer for solen, begynder man at registere solskinstoimer, når konturen af en skygge bliver svage men fortsat kan erkendes. (smhi.se). ** Meddeltemperaturen over døgnet målt 1961–1990 af SMHI. *** Solvinklen er fra den 15. I hver måned midt på dagen.

28 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> G r æ s

i skyGGe

<< A r t i k e L

1,0 0,9

Relativ respons

0,8

0,6 0,5 0,4

blade og blomstring. Når sollyset filtreres gennem blade på træer fanges meget af det røde lys. Græsset i skygge modtager derfor langrødt lys (700-800 nm). Langrødt lys inaktiverer fytokromet og påvirker derfor plantens vækst og udvikling negativt.

Den lavtstående sol om efteråret giver ringere vækst Den mest kritiske tid for græsset er efteråret, hvor lys og temperaturforholdene er værst. Planten forbereder sig på vinteren ved at indlejre kulhydrater, men det sker kun i utilstrækkelig grad, når lysforholdene er mangelfulde. I f.eks. Stokholm er der 4 timer og 15 minutters forskel i daglængden

0,7

Responskurve for fotosyntesen

0,3 0,2

375

450

525

600

675

Bølgelængde, nm

Figur 2: Fotosynteseaktiviteten hos græs ved forskellig bølgelængde (Led grow lights, 2010).

mellem 15. maj og 15. september (tabel1).

Forskellen i antallet af solskinstimer er 120 timer (maj 270 timer, september 150 timer) og solvinklen er ændret. Kl. 12.44 den 15. maj er vinklen 49,6o. Den 15.

september er den 33,5o på samme tid. Forskellen bliver at solen står 16,1o lavere på himlen. Temperaturen er i gennemsnit 2oC højere i september end i maj og dermed en højere tilvækst en i maj, samtidigt med at

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser

Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring

GREENKEEPERUDDANNELSEN

Jordprøver: Analyse og tolkning

– bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman...

Under uddannelsen lærer du blandt andet: • at pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg • at indstille og vedligeholde vandingsanlæg • at registrere vandforbrug • at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner • at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Vi starter grundforløb d. 6/12-2010 og 1. hovedforløb d. 25/10-2010 for greenkepere.

Asbjørn Nyholt Hortonom

Adgangskrav til grundforløb: 9. kl.

Adgangskrav til hovedforløb: grundforløb og foregående hovedforløb eller tilsvarende AMU kurser.

Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser, se kursusprogram på www.rts.dk eller ring og få et tilsendt.

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Roskilde Tekniske Skole Køgevej 172 4000 Roskilde

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk.

Roskilde Tekniske Skole

>> 29

A r t i k e l >> G r æ s

i s k y gg e

<<

forudsætningen for fotosyntese er lavere på grund af den begrænsede indstråling. Ser vi på forskellen mellem 15. maj og 15. oktober bliver forskellen i daglængde 6 timer og 46 minutter, 170 solskinstimer og en solvinkel, der er 27,6o lavere end i maj.

Muligheden for fotosyntese bliver endnu ringere, hvis det er overskyet i længere perioder eller græsset ligger i skygge.

Generelt gælder der, at græs har brug for mindst 4 timer med sollys om dagen for at producere tilstrækkeligt med kulhydrater.

Pleje af græs i skygge Græs som vokser i skygge kræver mere individuel pleje. De skyggede områder skal have gødning lige så ofte som områder i sol, men har kun behov for halvt så meget kvælstof eller 2/3 af mængde i sol. Greens i skygge skal vandes sjældnere og kun når det er absolut nødvendigt og lav da en ordentlig gennembløder så rodzonen vandes op.

Klippehøjden bør om muligt være højere end i sol for at give en større bladoverfalde til at fange sollyset. Tromling kan med fordel erstatte hver anden klipning. Det er specielt vigtigt at trække duggen af græsset på greens i skygge for at minimere svampetrykket, nedsætte lysrefleksionen og der igennem forbedre fotosyntesaktiviteten.

Udtynding og fældning af træer De træer som skygger mest om efteråret bør fældes. Når der fældes bør der være fokus på de højeste træer og generelt at få træerne længere væk fra greenen. Ved at koncentrere udtyndingen til et begrænset område, kan man opnå korridorlignende områder i skoven (se figur 1) til stor gavn for græsset. De huller der skabes giver en god lyskvalitet – det røde lys. Det giver en bedre effekt end at udtynde i et større område, så sollyset forsat filtreres af træernes blade og græsset modtager det langrøde lys.

Prioriter at udtynde træer som skygger om morgenen for at opnå en tidlig optørring af græsset, en højere temperatur og øget gennemstrømning af luft. Man kan opstamme eller tynde træer ud som står i den fremherskende vindretning, det giver en hurtigere optørring af fugten på bladene.

Det bedste er at arbejde forebyggende ved at have en plejeplan for de træer, der står nærmest spillefladen på greens. Så kan de beskæres på et tidligt stadium i for30 <<

“Græs til golfbaner” er et fælles nordisk kursus med lærere og deltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: Plantefysiologi og plantemateriale, Plantebeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt overvintringsstrategier for golfgræs. Tre fælles møder er den centrale del af kurset. En stor del af kurset består af selvstudier kombineret med gruppearbejde. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaringer, få mulighed for at danne nye netværk. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint. Du kan finde mere information om det seneste kursus på STERF´s (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation hjemmeside: http://sterf.golf. se/extra/pod show&id=95&module instance=1. Er du interesseret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at henvende dig til Nilla Nilsdotter-Linde, SLU, Nilla.Nilsdotter-Linde@vpe.slu.se eller Maria Strandberg. STERF. Maria. strandberg@sgf.golf.se

hold til højde- og breddevækst og der ved undgå man i fremtiden at skulle fælde eller lave dramatiske beskæringer af karaktergivende træer. Træer der ikke bliver så store, kan man beholde nærmest greenen for at bevare spilleoplevelsen.

Afslutning Greens, teesteder og fairways som lider under mangel på lys vil altid være en af golfens svageste led. Disse områder vil altid være mere modtagelige for bl.a. sygdom, slid og vinterskader. Skyggede områder kræver en speciel pleje og medfører altid øgede omkostninger i form af senere åbning i foråret, behov for mere kemisk bekæmpelse, evt. vinterdækning med dug, behov for efterså-

ning og individuel gødskning. For at kunne imødekomme krav til miljø, økonomi og spillekvalitet vil det være nødvendigt at registrere alle banes træområder og lave planer for beskæring, udtynding og fældning.

Når der skaffes mere lys til greens, opnår man forbedret græs- og spillekvalitet. At skabe gode lysforhold er en grundforudsætning for at arbejde med tidens banepleje (integreret plantebeskyttelse, IPM).

Denne artikel er baseret på en projektopgave udarbejdet i forbindelse med kurset “Græs til golfbaner 2009-2010”.

Projektvejleder: Trygve S. Aamlid, Bioforsk.

Referencer Bell, G. & Denneberger, K. 1999. Research – Managing creeping bentgrass in shade. GCM. October, 56-60.

Fry, J. & Huang, B. 2004. Shade. Applied turfgrass science and physiology, 111-113.

Led grow lights. 2010. The first, the best and the brightest. www.ledgrowlights.com. 2010-01-24.

Liu, H., Baldwin, C.M., Luo, H. & Pessarakli, M. 2008. Enhancing turfgrass nitrogen use under stresses. I: M. Pessarakli (red.): Turfgrass management and physiology. CRC Press, 557-604.

Salisbury, F. & Ross, C. 1985. Plant physiology.

Third edition. Wadsworrth Publishing Company.

540 pp.

SMHI. 2009. Klimatdata. www.smhi.se/klimatdata. December 2009.

Steinke, K. & Stier, J.C. 2003. Nitrogen selection and growth regulator applications for improved shaded turfgrass performance. Crop Science 43, 1399-1406.

Stier, J.C & Gardner, D.S. 2008. Shade stress and management. Handbook of turfgrass management and physiology, 447-454, 463-465.

Time and date AS. www.timeanddate.com/ worldclock/sunrise.html. Januari 2010.

Turgeon A.J. & Vargas J.M. Jr. 2006, Environmental problems. The turf problem solver, 47-51.

Personlig kommunikation Aamlid, S. Trygve. 2009. Gräs för golfbanor. Bioforsk, Landvik, Norge. Oktober.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. med lavttimetal timetal gode med lavt tiltilgode undgå dårlige rygge

Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler

% –10

Boldvasker Boldvasker

te 250 brug

golfbiler

Æ ALLE M

Normal 1200,Normal kr.kr.

1200,NU NU KUN KUN kr.kr.

på lager

RKER

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

900,-

Kvalitetsbiler til lavpris

2 6 stk bunkerriver

5-leds boldopsamler KUN .........................kr.

19.500,-

Strigler fra kr. 10.000,-

Flag (sæt á 9 stk) Cups Udslagsmåtter

24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms

kr. 70,kr. 400,kr. 35,fra kr. 1.000,-

OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..

Rive med buet skaft

prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt.

Forhør påpå tlf.tlf.

7565 6009

JyskGolf GolfImport Import Jysk

Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009

Trådspand Trådspand

40,40,-

kr. .................. kr. ..................

moms excl.excl. moms

ArtikeL

Foto: Frank Undall.

Det markante klubhus i The Scandinavian Golf Club er bygget med tre gennemgående materialer, skifer, fyrretræ og metallegeringen tombak, så det falder bedst muligt ind i naturen.

golfklubhus i Michelin-klasse The Scandinavian Golf Club i Farum har åbnet sit klubhus for offentligheden, men ikke sine 36 golfhuller Af Jens Christensen

Normalt åbner golfbanen før klubhuset i en ny golfklub, men i den måske mest eksklusive golfklub nogensinde i Danmark, The Scandinavian Golf Club på Oldvej i Farum, er det lige omvendt. Her åbnede klubhuset med restauranten The Waters i maj for offentligheden, selvom golfbanens 36 huller endnu ikke er åbnet for hverken medlemmer eller greenfeespillere.

Men The Scandinavian Golf Club ligner heller ikke nogen anden dansk golfklub – fordi den rangerer i en klasse for sig med hensyn til både bane og klubhus.

Det er en hemmelighed, hvor mange penge de tre oprindelige stiftere af it-virk32 <<

somheden Navision, Jesper Balser, Torben Wind og Peter Bang, har postet i det imponerende anlæg, men skøns- og rygtemæssigt menes beløbet at ligge i nærheden af en halv milliard kroner.

Ideen om en unikt golfanlæg på Farum Kasernes tidligere øvelsesareal fostrede Balser, Wind og Bang helt tilbage i 2002 sammen med vennen Lars Peter Wilhelmsen, da Microsoft havde opkøbt Navision for et tocifret milliardbeløb. Wilhelmsen var indtil da direktionsmedlem i Navision. I dag han administrerende direktør for og daglig leder af golfklubben.

Det tog hele fire år, før projektet blev

igangsat, fordi det krævede både mange politiske vedtagelser og godkendelser i Naturklagenævnet. I virkeligheden er der tale om et storstilet naturgenopretningsprojekt, der tilgodeser plante- og dyrelivet i henhold til EU’s habitatsdirektiver. Det betyder, at kun 50 af arealets 200 hektar anvendes til golfbanen, men de resterende 150 ligger som vild natur – og afkræfter eventuelle forestillinger om et ødelagt landskab efter mange års militærøvelser.

Stor sværhedsgrad Èn af verdens førende golfbanearkitekter, amerikanske Robert Trent Jones Jr., har G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> G o l f k l u b h u s

i

M i c h e l i n - k l a s s e << A r t i k e l

Foto: Frank Undall.

Klubhuset i The Scandinavian Golf Club blev åbnet i maj for offentligheden, men det vides ikke, hvornår de to 18 hullers bliver åbnet for medlemmer og greenfeespillere.

tegnet de 36 huller med så stor variation, at to huller ikke ligner hinanden i det blødt bølgende terræn med åbne vidder, skovarealer og masser af søer. Navnlig sidstnævnte betyder mange svære slag på begge 18 hullers-baner, Old Course og New Course, og en generel sværhedsgrad, som så rigeligt matcher de to første Trent Jones-baner i Danmark – i Skjoldenæsholm Golf Center og i Lübker Golf Resort.

Old Course og New Course stod faktisk færdige sidste år, men allligevel er de ikke åbnet officielt. Det sker ifølge Lars Peter Wilhelmsen først, når han og hans tre investorvenner er 100 procent tilfredse med enhver detalje. Om det bliver i år, eller det må vente til næste år, véd han ikke. Det haster hverken med at finde en officiel åbningsdag eller med at melde ud, hvad det skal koste at blive medlem eller at spille greenfee!

I øvrigt er banen kun delvis lukket. 18 af hullerne, Old Course, tager nemlig imod company days-arrangementer for at promovere anlægget og skabe interesse for medlemskaber – når sådanne bliver G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

tilgængelige. Til gengæld har ingen endnu spillet på New Course, der efter sigende minder så meget om Old Course, at man sagtens kan kombinere de fire 9 hullerssløjfer til forskellige 18 hullers-baner.

Udbredt anerkendelse Det nyåbnede klubhus imponerer, om muligt, endnu mere en golfbanen. Arkitekt Søren Øllgaard fra Henning Larsen Architects har slået stregerne til et både iøjnefaldende og elegante klubhus i skandinavisk stil, bygget af Otta-skiferplader fra Norge og af 120 år gamle Oregon Pines (nordamerikanske fyrretræer) som gennemgående materialer sammen med metallet tombak (en legering af kobber og zink.) Klubhuset er allerede hædret med Tømrerprisen, som uddeles af Københavns Tømrerlaug. Den flotte begrundelse lød således: “Med arkitekt Søren Øllgaard i spidsen har Henning Larsens tegnestue designet et mesterværk, som ligger et sted mellem Frank Lloyd Wrights supervillaer og den funktionelle skandinaviske arkitektur. Klubhuset er med store udkragnin-

ger, dristige linjer og en kombination af få, men udsøgte materialer en nydelse at beskue og at opholde sig i.”

Totalt spænder klubhuset over 2570 kvadratmeter, fordelt på 1450 i kælderplan og 1120 meter i stueplan. Henning Larsen Architects er kendt viden om for at have designet The Opera of Copenhagen – og vil med garanti også høste udbredt anerkendelse for klubhuset i The Scandinavian Golf Club.

Bag klubhusrestauranten The Waters står ægteparret Lone og Per Krarup, som drev Divan 1 i Tivoli indtil 1997, hvor de overtog Restaurant Nokken i Rungsted Havn. På samme tid var de også restauratører i The Royal Danish Yachtclub samme sted og i Gladsaxe Teater. Med sig til The Scandinavian Golf Club har de bragt deres favoritkok, Morten Kirk – med en fortid på to restauranter i London med henholdsvis én og to Michelin-stjerner.

Nu præsenterer han sin berømmede kokkekunst i passende omgivelser, The Scandinavian Golf Club – et golfklubhus i Michelin-klasse. >> 33

Artikel

Toro Academy Af Jacques Borggild

I forbindelse med sin overtagelse af Fa. SC Svend Carlsen A/S, den danske importør af Toro golfbanemaskiner, fortæller Direktør Carsten Brandt, at man nu forbereder et helt nyt tiltag på det danske golfmarked, nemlig TORO ACADEMY. Mange vil sikkert spørge: “Hvad er nu det”? “Hvad har de nu fundet på”?

Konceptet lyder meget interessant. Carsten Brandt fortæller: – Den Hollandske koncern LELY, som jo nu er indehavere af SC Svend Carlsen A/S er samtidig importør af Toro’s pro-

duktprogram på det meget store Engelske golfmarked og det Engelske Toro-selskab gennemfører med meget stor succes et projekt, som man har kaldt “Toro Academy”.

– Vi vil i løbet af kort tid gennemføre et lignende projekt i Danmark, inspireret af de meget spændende erfaringer fra England.

– Som importør af et så kendt kvalitetsmærke som Toro, føler vi simpelthen, at vi har pligt til at tilsikre, at vore kunder har den størst mulige viden om maskinerne,

om deres drift, deres pasning, service og vedligehold.

– På denne måde tilbyder vi vore kunder den højest mulige kvalitet i brugen af Toro-maskinerne.

– Toro Academy kurserne, som både kan foregå her i vores virksomhed i Agedrup ved Odense, eller mobilt et hvilket somhelst sted i Danmark, drejer sig om, via praktisk undervisning, fremprovokering af fejl på maskinerne, undervisning i f.eks slibning af klippeled, samt en mængde andre vigtige detaljer i forbindelse med

Spændende nyheder fra Toro Fa. SC Svend Carlsen A/S meddeler os, at man vil præsentere følgende nyheder på det danske marked til sæsonen 2011 Af Jacques Borggild

• En nykonstrueret sprøjtebil, MultiPro 5800 • Ny Hybrid green- og teesteds-klipper. Der er tale om en helt nyudviklet maskine med anvendelse af nyeste teknologi • Ny groundsmaster 360. Maskinen henvender sig primært til Kommuner, anlægsentrepenører, parker og lignende.

34 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> t o r o a c a d e m y << A r t i k e L

brugen og den daglige drift af en Toro maskine, at de greenkeepere, som kører med og betjener maskinerne i dagligdagen, får den størst mulige viden om maskinen.

– Erfaringerne fra England viser med al tydelighed, at Toro Academy tilsikrer, at brugerne opnår den højst mulige kvalitet i den daglige brug af maskinen, samt at maskinen får den størst mulige driftssikkerhed og den længst mulige levetid via korrekt brug og servicering. Det er vores påstand, at en korrekt vedligeholdt maskine giver langt større tilfredshed til brugerne, og ikke mindst en større tilfredshed blandt de golfspillere, som har fornøjelsen af at spille en runde golf på et anlæg, som er velplejet.

Slutteligt er der ingen tvivl om, at det vil være væsentligt nemmere at opnå en god byttepris for en vel vedligeholdt maskine i forbindelse med nyindkøb.

– Endvidere har vi planer om at tilbyde kunden (den daglige bruger af en ny maskine) at komme her på vores virksomhed og deltage i samlingen / monteringen af en ny maskine. Dette vil til-

sikre, at den enkelte kunde får den størst mulige viden om sin nye maskine og det vil kunne medvirke til at kunden får den højest mulige daglige kvalitet i brugen af sin maskine.

Vi glæder os meget til at gå i gang med dette helt nye tiltag og er sikre på, at vore kunder vil få enorm glæde af Toro Academy.

– Det vil koste et mindre beløb at deltage i Toro Academy, men da vi naturligvis ikke skal tjene på dette servicetiltag, er beløbet meget begrænset og skal udelukkende dække vore direkte omkostninger.

– Vore Toro-kunder vil naturligvis få direkte indbydelse til at deltage i Toro Academy. Brugere af andre maskinmærker er velkomne til at kontakte os vedr. uforpligtende deltagelse i kurserne.

“Greenkeeperen” finder dette nye tiltag yderst interessant for alle greenkeepere og vi vil deltage på et af kurserne med henblik på at interviewe nogle af deltagerne og høre om deres erfaring og mening om Toro Academy.

Få styr på kvaliteten og klimaet - og spar penge!

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Svend Andersen, Plantefokus yder professionel rådgivning og sparring indenfor træ- og planteområdet. · Fælles årlig gennemgang i felten

Klimaregnskab

Reduktion af energiforbrug = Økonomiske = Øk i k bbesparelser l

Plejestrategier

Visioner, mål og handlingsplaner = Bedre ggolfbanekvalitet

· Beskærings vejledning på stedet · Mål, pleje og indsatsbeskrivelser · Optimering af indsats · Plantevalg, størrelser, kvalitet · Råd om plantekøb, vækstforhold m.v.

www.plantefokus.dk

Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management 4119 8995 8995, bm@greenproject.dk b @ j dk www.greenproject.dk

GreenProject

Tlf.: 64 49 12 33 · Mobil: 30 32 72 33 · svend@plantefokus.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 35

Artikel

Tuegræs – så slap vi af med det – erfaringer fra Hornbæk golfbane Som så mange andre golfklubber kæmper vi på Hornbæk golfbane også med tuegræs-områder der kraftigt forstyrrer golfspillet. Sidste år valgte vi at gå drastisk til værks i et forsøg på at løse problemet Af Søren Petersen, chefgreenkeeper, Hornbæk golfklub & Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Tuegræs-områderne findes primært i nærgreen-områderne, hvor der er meget slid fra spillerne og deres golfvogne. Områderne er domineret af kraftige rajgræs-tuer, hvor der alt efter årstiden findes lidt græs imellem eller bar jord i løbet af en tør sommer. Den primære årsag til at problemet er blevet forværret er, at plejen af disse områder har været negligeres da fokus har været rette mod greens.

Rajgræs-tuerne forstyrre spillerne meget og som spiller bliver man straffet hvis ens bold ligger op af en tue, specielt hvis den ligger foran en tue. Så dårlig en græskvalitet nær greens er ikke noget vi som klub kan acceptere i længden da spillet ikke bliver retfærdigt.

Tiltag på banen Vi har på Hornbæk golfbane forsøgt forskellige tiltag i årenes løb (nedsprøjtning, gødning og eftersåning) men har ikke kunne løse problemet. Derfor bestemte vi i 2009 at skrælle det dårlige græs af og lægge rullegræs. Det blev gjort vi i efteråret 2009 (1-2 uge i oktober).

Tuegræs nær green.

Vi skrællede græsmåtten af i 5-10 cm dybde med gravemaskine og fræsede i 20-30 set med fairway dress og til sidst tromlet let med en havetromle. cm dybde med en stennedlægningsfræser. Området blev derefter revet fri for sten og ca. 5 cm sandblandet muld blev påført og På hul 10 var jorden meget vandmættet så der blev lagt et dræn let komprimeret. Oven på blev rullegræsset (engrapgræs, rajgræs samt et lag ekstra muld.

Resultatet er at vi i foråret 2010 havde nogle helt fantastiske og rødsvingel) lagt og efterfølgende blev der vandet om natten i ca. en uge. Desuden blev der gødet med en 6-5-25 gødning, dres- greenområder på hul 4 og 10 uden de spilforstyrrende tuer. Eneste Hul 4, forår 2010. Her var tidligere tuegræs.

36 <<

Hul 10, forår 2010. Her var der et voldsomt tuegræs område bag de hvide snore.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> t u e G r æ s –

så slap vi af med det

<< A r t i k e L

Græsområder med tuegræs nær green 4 er skrællet af.

Umiddelbart efter udlægningen af rullegræs i oktober 2009.

Der lægges rullegræs nær greenen på hul 10, på det areal som tidligere var fyldt med rajgræs-tuer.

ulempe er den æstetiske. Rullegræsset har en anden farve end det omkringliggende, men det kan vi fint leve med og på sigt ændre det sig efterhånden som vi får eftersået.

Rullegræsset fik vi leveret af to gange. Den ene portion rullegræs var frisk og meget grøn mens den anden var mere medtaget – tør og gul. Erfaringen er dog at det græs som i dag ser pænest ud er det som havde det dårligst

da det blev lagt. Forklaringen må være at den første portion græs simpelthen havde fået for meget gødning. I efteråret når jordtemperaturen bliver lav går græsserne ind i en ”dvaletilstand” og rodaktiviteten aftager.

For megen gødning holder dog græsset i en form for ”kunstig forlænget vækstperiode” som bevirker at oplagringen af sukkerstoffer (fruktaner) i rodbasis reduceres. Det er ikke

Tabel 1: Udgifter forbundet med renovering af tuegræs-arealerne (anlægsfasen).

Mængde

Pris (kr.)

Rullegræs

600 m

18.500

Dressing

3 m3

750

Supermuld

28 m

6.600

Gødning

10 kg

2

3

250

Dræn

1.800

Leje stennedlægger

2.600

I alt – materialer

30.500

Timer (egne folk)

G r e e n k e e p e r e n >> 3

125

2 0 1 0 <<

en fordel for græsset da disse sukkerstoffer skal fungerer som en madpakke når græsset starter sin vækst i foråret.

Det lyder måske voldsomt totalt at omlægge arealerne med tuegræs men vi mener det er en god investering (Tabel 1) og vi har fået en kraftig forbedring af spillefladen hvad ikke mindst medlemmerne har noteret og kommenteret.

En vigtig ting er desuden at vi nu har fået meget mere fokus på vedligehold af nærgreen-områderne og har udarbejdet en plejeplan for potentielle tuegræsområder.

Vedligehold der inkluderer; topdressing, eftersåning, prikning og vertikalskæring.

Det er vigtigt at vi ikke får skabt samme problem igen. Derfor gør vi nu også mere for at lede spillerne væk fra potentielle tuegræsområder. Det er gjort synligt med snore og pinde samt klipning af tydelige stier nær greens.

De gode resultater gør at vi igen her i efteråret 2010 tager fat på at renovere flere af tuegræs-områderne. >> 37

Artikel

Pas godt på vækstjorden!

Målbare kvalitetskrav til jordens tekstur og struktur resulterer i en mere omhyggelig omgang med jorden på byggepladsen. En projektgruppe med planteskolefolk, anlægsgartnere og landskabsarkitekter, samt forskere på Skov & Landskab formulerer hvordan jordarbejdet kan fungerer bedre så planterne kan gro Af Jan Støvring og Torben Dam, Skov & Landskab

Projektgruppen, der er en del af PartnerLandskabs arbejde, har derfor opstillet regler for hvad man i forbindelse med jordarbejde skal være opmærksom på, for at opnå et brugbart vækstgrundlag. Det er sket efter en undersøgelse og vurdering af en række jorder som gruppen enten fandt egnet eller uegnet som væsktjord. Baggrunden er at projektgruppen kender til mange eksempler på dårlig jordarbejde, hvor jorden er blevet mishandlet. Jordarbejdet skete på trods af den viden som branchen siden 1970’erne havde lagt i jord og plantevækst. I 1975 kom Plant og Plej, i 1985 kom Generel vejledning i

Den gode vækstjord er kendetegnet ved dannelsen af mindre aggregater, hvorimellem der findes mange små rødder. Jordens lerindhold sikrer en god vandresserve og tilgængelige næringsstoffer. En sigteanalyse af jorden, underbygger at der er tale om en god dyrkningsjord og diskussionen herefter omhandler kun jordbearbejdningen, der kan kontrolleres med en isotopsondemåler.

Foto: Torben Dam.

plantning, og i 1990’erne fokuserede flere PhD- studier på jord. Projektgruppen kan konstatere, at en ny generation af maskinfolk, anlægsgartnere, landskabsarkitekter og byggeledere i dag ikke benytter denne viden.

Der findes viden nok!

I stedet for at supplere og nuancere den allerede eksisterende viden har projektgruppen valgt en anden vej. Projektgruppen foreslår at fokusere på få enkle budskaber, selv om nogle nuancer forsvinder. På den baggrund anbefaler gruppen at en god vækstjord for fremtiden vurderes på baggrund af en sigteanalyse med supplerende krav til humusindhold og pH-værdi. Desuden ønsker gruppen at genintroducere måling af jordens volumevægt med det formål at kontrollere at jorden er porøs nok til at sikre optimal plantevækst. Begge metoder leverer håndfaste værdier der muliggør en klar procedure for godkendelse eller kassation af jorden og det udførte jordarbejde. Beskrivelse af metoderne og gruppens arbejde finder du på hjemmesiden: www. godvækstjord.dk. På siden har projektgruppen desuden samlet en del information og gode råd om arbejdet med vækstjord. Siden henvender sig til alle der bestiller, projekterer eller udfører jordarbejde.

Optimal plantevækst Næsten ethvert bygge- eller anlægsprojekt omfatter arbejde der påvirker jorden og de fremtidige vækstvilkår på stedet. Jorden er på en og samme tid et konstruktionsmateriale der danner fast grund under vores bygninger, veje og andre befæstelser, men er samtidig også er grundlaget for plantevækst. Optimal plantevækst er en forudsætning for at projektet i sidste ende frem-

38 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> P a s

g o d t på v æ k s tj o r d e n !

<< A r t i k e l

Kurvebåndet for den gode dyrkningsjord. Ligger det eksisterende, eller tilkørte vækstjord med en partikkelstørrelses fordeling indenfor kurvebåndene, er jorden egnet som vækstjord. Er pH-værdien 6,5-7,5 og humusindholdet 3-4 vægtprocent er jorden klar til anvendelse såfremt jordens volumevægt samtidig ikke overstiger 1,6 g pr. cm3.

står som det var tiltænkt på arkitektens skitse og i øvrigt efter bygherrens ønsker.

Alle påvirker de fremtidige væsktvilkår Fra projektets start til færdigt anlæg arbejdes der med jorden. Der afrømmes muld,

8

laves terrænreguleringer, udgravning til byg­ ninger, jorddepoter, arbejdsveje og materialeoplag. Ansvaret for jorden og de fremtidige vækstvilkår ligger typisk hos anlægsgartneren, men i praksis er ansvaret spredt på en mængde aktører i gennem hele

byggeprocessen. Projektgruppen, ta­ger emnet op fordi vi, på trods af tidligere indsatser og meget viden om jord og plantevækst, alt for ofte ser planter der ikke trives og projekter der ikke udvikles optimalt på grund af dårligt jordarbejde. Udfordringen er at få

gode råd om vækstjord

• Både i projekterings- og anlægsfasen vil en tidlig analyse af de stedlige forhold, sammenholdt med det fremtidige projekt, gøre det muligt at planlægge sig fra utilsigtede komprimering af væsktjord. Analysen er grundlaget for en klar og enkel aftale om jordarbejdet som en del af aftalegrundlaget.

• Brug en troxler (isotopondemåler) til kontrol af jordens porøsitet og en sigteanalyse som dokumentation for jordens tekstur.

• Kør kun på jorden i bestemte zoner, da den største skade sker ved første overkørsel hvor jorden mister 20 % af sin struktur.

• Kør ikke på jorden efter løsning, da den derved bliver endnu mere komprimeret end før løsningen. Planlæg derfor om muligt, således at jordløsning og kultivering sker i en arbejdsgang.

• Modtag og aflever den gode vækstjord med en tør volumevægt på 1,5 g/cm3 (sandjord) og 1,6 g/cm3 (lerjord).

Det svarer til at den består af 50 % faste partikler og 50 % porer, der enten er luft eller vandfyldte.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

• Bearbejdning af jorden må kun ske når jorden hverken er for tør eller våd. Det svarer til at vandindholdet er mellem krympegrænsen (for tør) og den nedre plasticitetsgrænse (for våd). Sidstnævnte findes ved ’rulleprøven’ hvor en lille smule jord rulles på et ikke sugende underlag. Hvis rullen bliver tyndere end 3 mm uden at knække, er jorden for våd.

• Er skaden sket må jorden løsnes mekanisk ved grubning, gennemgravning eller pløjning. Ved brug af gruppetand, vil den effektive jordløsning kun være ca. 50-75 % af gruppetandens dybde. Kontroller kvaliteten ved gravning på tværs af grupperetningen. I stiv lerjord bør grubning foregå efter der er udlagt 10-15 cm grus på arealet. Gruset sikre, også fremover, en vis vandgennemtrængelighed i jorden, når det under grubningen falder ned i grubbesporene • Husk at jord er et kompleks system bestående af mineraler, organisk materiale, ilt og vand, samt en række mikroorganismer og mindre dyr. Alt skal være til stede i passende mængder, eller fungerer systemet ikke og planterne mistrives.

>> 39

A r t i k e L >> p a s

G o d t på v æ k s tj o r d e n !

<<

Udstyret til en isotopsondemåler 3440 fra firmaet Troxler indeholder blok til kalibrering, plade med bøsningsrør til nedramning af jordspyd forud for instrumentets anvendelse.

Foto: Jan Støvring.

PartnerLandskab PartnerLandskab er et fagligt netværk med mulighed for erfaringsudveksling og igangsætning af udviklingsprojekter. Formålet er at indsamle og dele erfaringer og viden, samt afprøve nye metoder, der kan øge fagligheden eller lette kendte arbejdsrutiner.

Med PartnerLandskab samler Skov & Landskab den grønne sektors interessenter og derved styrker samarbejdet mellem brancheorganisationer, virksomheder, offentlige forvaltninger og forskermiljøet ved Skov & Landskab. Både interesseorganisationer, offentlige institutioner og private virksomheder er velkomne i PartnerLandskab.

aktiveret eksisterende viden på alle beslutningsniveauer, samt sætte fokus på de steder der erfaringsvist volder flest problemer.

Problemerne opstår oftest, da vilkårene for at arbejde med jord hele tiden trues af faktorer som økonomi og tidspres, men også manglende viden hos nøglepersoner.

Brug af isotopsondemåler til kontrol af jordens struktur I bygge- og anlæg indgår jord på mange måder i processen og jord bliver påvirket af mange forskellige faktorer undervejs.

Når sagen er slut og arbejdet er afleveret er jord forudsætning for plantevækst og infiltration af regnvand. Det der afslører om jorden har overlevet alle påvirkninger siden første spadestik og er god nok, er om plantevæksten er vital og vandet siver ned.

Den tørre volumenvægt fortæller om jordens kvalitet præcis og enkelt. Værdierne er enkle at formulere som krav og alle aflæse værdierne på et måleinstrument i 40 <<

marken. Den tørre volumenvægt fortæller om jorden, der er et system af partikler og mellemrum.

Man angiver volumenvægten i gram pr. kubikcentimeter eller i ton pr. kubikmeter. I den tørre volumenvægt ser man bort fra det vand som er i jorden, fordi vandprocenten svinger meget. Hvis jorden kun bestod af partikler, altså var fast klippe, ville volumenvægten være 2,7 g / cm3. Det bedste, er at halvdelen er mellemrum og halvdelen er partikler, altså 1,35 g / cm3.

Når jorden har været flyttet og omlejret er noget af kvaliteten allerede forsvundet, og derfor kan man normalt kun forvente 1,5 g / cm3 for sandjord og 1,6 g / cm3 for lerjord. Plantevækst i gængs forstand stopper, når jordens volumevægt overstiger 1,7-1,8 g pr. cm3 Ved brug af en isoptopsondemåler kan en uddannet tekniker hurtigt og nemt foretage målinger der på stedet afgør om jorden er for komprimeret eller ej. Mange

De er med i PartnerLandskab: • Praktiserende Landskabsarkitekters Råd • P. Kortegårds Planteskole • Odense Kommune, afdelingen for Park og Natur • Kommunale Park- og Naturforvaltere • Foreningen af Danske Kirkegårdsledere • Dansk Træplejeforening • Danske Skov- og Landskabsingeniører • Dansk Planteskoleejerforening • Dansk Golf Union • Danske Anlægsgartnere • Byggros A/S • BAT og 3F – Den grønne gruppe Hvert halve år holdes der møde hvor de igangsatte projekter evalueres og nye igangsættes. Næste møde holdes til november 2010

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> P a s

g o d t på v æ k s tj o r d e n !

<< A r t i k e l

Fotos: Olivér Bühler.

Et dårligt vækstgrundlag viser sig bl.a. som blankt vand på terrænoverfladen, selv efter små regnbyger, eller som opblødt jord i plantehullet få spadestik nede.

Jorden eller jordarbejdet har ikke været i orden.

rådgivere, entreprenører og laboratorier udfører prøven mod et startbeløb til transport og kalibrering af instrumentet, samt et mindre tillæg pr. prøve, typisk ca. kr.

2.000 for tre målinger. Projektgruppen anbefaler at krav om måling af jordens volumevægt bliver gængs praksis, der efterspørges og prissættes fra projektering til aflevering i budget og ved tilbudsgivning.

Sigteanalyse til bestemmelse af jordens tekstur Jordens kvalitet i forhold til plantevækst og nedsving af vand handler egentlig om porerne. De grove porer tillader at vand nedsiver og luft skifter i jordsystemet.

Mellemporerne holder på vand, der samtidig er tilgængeligt for planternes rødder.

Porer er svære at måle, mens det er nemt at analysere partiklerne, og der er en god sammenhæng mellem partikelstørrelse og porer. Biologiske og kemiske forhold i jorden forbedrer også poresystemet, de G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

fleste af disse forhold bliver ødelagt når man flytter jorden, men humus procenten og ph er stadig relevante. Derfor er sigteanalyse, humusprocent og pH den bedste indikator for jordens kvalitet, selv om den ikke giver et fuldkomment billede. Ideen med at beskrive jordens kvalitet ved hjælp af sigteanalyse, er at sikre en entydig og klar beskrivelse, således at kvaliteten ikke bliver et diskussionsemne midt i et udbud eller anlægsprocessen, f.eks. ved levering af muldjord.

Sigtning af jord er en simpel og let måde at undersøge jorden på. Man plotter sigteanalysen i et kornkurvediagram og får et klart billede af partikelsammensætningen.

Entreprenør eller tilsyn godkender eller kasserer jorden, hvis den ligger henholdsvis inden for eller uden for grænserne.

Hensigten er, at markante og håndfaste udsagn om jords kvalitet fremmer en mere hensigtsmæssig adfærd på byggepladsen.

Partnerlandskab indsamlede i efteråret

2009 kornkurvegrænser blandt projektets deltagere og på den baggrund er der udviklet to sæt kurvebånd. Ét for den gode dyrkningsjord der er rig på næring og vand, samt én strukturjord der sikre god luft og vandskifte. Strukturjorden vil egne sig til brug hvor man på forhånd ved at vækstvilkårene er pressede, f.eks. plantehuller i befæstede arealer, eller i urbane miljøer i øvrigt. Begge kurvebånd med beskrivelse af deres anvendelse, er at finde på hjemmesiden.

Projektgruppen opfordrer alle til at benytte kurvebåndene, med det formål at afprøve og få dokumenteret deres anvendelighed. Når de er afprøvet i praksis og erfaringer er gjort, justerer vi kornkurvegrænserne og ophøjer dem til en standard.

>> 41

ArtikeL

Efteråret afslører træets sundhed Der er perspektiv i at stoppe op i det tidlige efterår og kigge på banens træer og beplantninger. Ikke kun fordi sensommer og efterår byder på smukke farver, men fordi årstiden afslører beplantningers trivsel og giver viden som kan bruges målrettet i planlægning og drift. Kig derfor på træerne i efteråret og brug informationerne til at gøre baneanlæg og miljø holdbart på lang sigt Af Svend Andersen, Plantefokus

I sensommeren og det tidlige efterår afslører mange træer og planter om de har det godt. Tidligt løvfald og lille tilvækst i forhold til det normale for arten afslører træer der ikke har det godt. Hvis der samtidig er svampevækst fra rødder eller på stamme kan restlevetiden være ganske kort. Større træer vil måske tilmed udgøre en sikkerhedsrisko for banens spillere og personale.

En vurdering af angreb af asketoptørre svampen er vanskelig at foretage på større asketræer, når der ikke er blade på træerne.

Det samme gælder angreb af minermøl på kastanjetræer, idet angrebet ikke i sig selv dræber grene eller selve træet.

Ved sammenligning af tidspunkt for høstfarver, løvfald og enkelttræernes størrelse, bliver uens vækstforhold me- Svampe fra rodudløb. Træet er stærkt svækket og get tydelige, især i større træer udgør sikkerhedsrisiko. Plant afløser systemplantninger og fæld i tide. af samme træart.

Hvis mistrivsel skyldes ringe vækstforhold beplantningen eller at nedlægge den ud fra er det måske muligt at plante anden art, en vurdering af dens formål m.v.

En vurdering af træernes trivsel kan bl.a. forbedre forholdene eller måske at ”flytte” Uens vækstforhold giver uens løvfald og tilvækst.

Tydeligst i systemplantninger.

42 <<

bruges til at overveje om der er behov for udskiftninger eller supplerende indplantninger. En rullende genplantning af træer og fornyelse af beplantninger er visuelt mindre iøjnefaldende og økonomisk langt billigere end forsøg på at starte forfra med store planter.

Dårlige træer og mislykkede plantninger skæmmer ofte mere end de bidrager til opfyldelse af formålet med at plante dem.

En revurdering af mulighederne og en løbende målrettet efterplantning og nødvendig pleje er det økonomisk optimale og samtidig det som giver det bedste udtryk og funktion af beplantningerne.

En gennemgang af banens træer og beplantninger inden løvfald giver også nyttig viden om effekten af sommerens indsats på eksempelvis ukrudtsbekæmpelse i nyplantninger. Dermed kan næste sommers indsats og metodevalg planlægges på forkant og unødig tidsforbrug undgås.

Sensommer gennemgangen vil helt oplagt sætte særligt fokus på banens vigtigste

Efterplantningsbehov vurderes inden løvfald artsvis.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> e f t e r å r e t

afslører træets sundhed

<< A r t i k e L

TORO vandingsanlæg præcision & effektivitet Et træ med tørre grene og tidligt løvfald i forhold til træer af samme art er svækket.

træer og beplantninger. Fra besøg på mange baner ved jeg at rettidig løbende opstamning og kronestyring af træer ofte ikke har været prioriteret højt nok. Dette betyder mistede investeringer, mistede langsigtede mål og dyre genplantninger af store træer for at rette op på udtryk og funktion.

En faglig sensommergennemgang kan afsløre hvordan det står til med opstamning, kronestyring sår og påkørsler. Måske er der behov for at beskytte træerne mod påkørsler eller konkurrence fra græs? Hvis der er efterslæb på beskæringsindsatsen, har man så selv den fornødne faglige ekspertise til at planlægge og udføre den, eller skal der samles op på det inden vinterens indsats?

Uanset om man selv vælger at udføre indsatser som plantninger og beskæringer eller om man indkøber planter og ydelser er det en god regel ikke at bruge leverandøren ukritisk som faglig rådgiver.

Ikke kun på golfbaner, men også i mange andre typer af anlæg ser jeg eksempler på at plantevalg har været bestemt af “et godt tilbud fra planteskolen” eller at beskæringer er udført uhensigtsmæssigt som en engangsopgave uden et længere rækkende perspektiv. Begge dele ender ofte som spildte penge med efterfølgende opretningsindsats.

Ovenstående er ikke en kritik af leverandørers faglighed, men blot en konstatering af at leverandører rådgiver ud fra deres forskelligartede faglige viden og ud fra at de har produkter som jo også gerne skal sælges. Pointen er at det er anlægsejeren og dennes ansatte som skal kende anlægget og de langsigtede forventningerne til dets udtryk og funktion. Det faglige resultat falder altid tilbage på anlægsejeren og greenkeeperen i den sidste ende, men det er der også en styrke i.

Heldigvis har greenkeepere ofte ansvar for anlægget i mange år og har dermed mulighed for at tænke langsigtet i forvaltning og indsatser. Dette i modsætning til vilkårene i mange andre private og offentlige anlæg som forvaltes i udbud, med skiftende ejerforhold, og af udførende som oftest ikke får lov til at se de langsigtede resultater af deres faglige indsatser.

Nu hvor sommertravlhed og ferie er overstået er det oplagt at gøre status på planteområdet. Dels fordi det er en god årstid til at iagttage og bedømme træer og planter, dels fordi man kommer på forkant med at kunne planlægge vinterindsatsen målrettet til gavn for banens udtryk og langsigtede økonomi.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

835 / 855 Den ypperste sprinkler på markedet

Et moderne vandingsanlæg skal være smart og præcist.

TORO 800-serien giver dig al den teknik du kan ønske dig.

Opdatér og udskift til Dt 35 til alle anlæg

TORO’s DT serie kan nemt udskiftes og passer til de fleste andre anlæg på markedet.

Bliv godt kørende i fremtiden - allerede i dag !

Kontakt os og hør fordelene !

Stærkt samarbejde Vores samarbejdspartner Anderup El A/S, har over 20 års erfaring med etablering og servicering af vandingsanlæg

Revolutionerende NYHED !

TORO Turfguard

Optimér vandforbruget !

Optimér dine greens vækstbetingelser !

Nemt at installere !

Se mere på www.toro.com

MASKINHANDLER a company in Lely Group

SVEND CARLSEN A/S

www.sc-svendcarlsen.dk

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 Agedrup Tlf. +45 6610 9200

Artikel

Tema

vinterklargøring , hærdning og svampesygdomme

Greensprojekt:

Rødsvingelsorters konkurrenceevne overfor enårig rapgræs – Samlede resultater for forsøgsperioden Resultaterne viser, at rødsvingel har god konkurrenceevne overfor enårig rapgræs.

Der er stor forskel på de to rødsvingeltypers reaktion. Rødsvingelsorter med korte udløbere er mere aggressive end sorter uden udløbere. Meget kraftigt slid giver muligheder for etablering af enårig rapgræs i de fleste sorte Af Niels Chr. Nielsen, DLF-Trifolium

For oplysninger om forsøgets etablering i St Heddinge henvises til Greenkeeperen No2 2008. I No 3 2009 blev de første delresultater præsenteret.

Der er tilført 150N/ha i 2009. I 2010 er gødet efter samme plan, selv om forsøgsbehandlingen er ophørt. Slidbehandlingen blev intensiveret kraftigt i 2009 med 159 behandlingen gennem sæsonen, heraf 86 alene i juli og august, mod 69 i hele 2008. I eftersommeren 2009 var en udtynding af rødsvingelbestanden som effekt af slidbehandlingen tydelig.

Efter sortsnavnene er angivet (ud) eller (ko) for sorter henholdsvis uden eller med korte udløbere. Ændringer i propstørrelse Arealet af propperne er beregnet ud fra en måling af diameteren på 2 ledder vinkelret på hinanden og derefter er arealet beregnet som arealet af en cirkel. Det er ikke alle propper, der har ændret størrelse helt regelmæssigt, andre igen er blevet tyndet ud snarere end de er blevet mindre. De propper, der blev sat ind i efterår 2007 så ud som ren enårig rapgræs. Ved målingen i august 2010 kunne det konstateres at der i en mindre del af propperne nu var hvene, sandsynligvis krybhvene. En mindre del af propperne var blevet til en mosplet, disse er ikke medregnet. Målingen under slid er 44 <<

Calliope ud Greensleeves ud

17/7-08

23/10-08

11/11-09

3/8-10

0.05

0

0.17

0.39

0

0

0

0.77

DP 77-9646 ud

0

0

0

0.83

CFR 103 ud

0

0

0.07

0.67

DP 77-9645 ud

0

0

0

0.75

DP 77-9717 ud

0.02

0

0.10

0.30

DP 77-9685 ud

1.67

9.67

9.33

4.67

DP 77-3220 ko

0

0

0

0.11

Cezanne ko DP 77-3222 ko

0.03

0

0

0.20

0

0.02

0

0.06

Valdora ko

0

0

0

0.11

DPFR 306 ko

0

0

0

0.15

Tabel 1: Procent Dækning med enårig rapgræs i slidparcellerne.

væsentlig mere præcis end uden slid, da det er gennemsnit af hhv. 8 og 2 propper.

I figur 1 er vist ændringerne i propstørrelse med slid. Lsd værdierne var hhv. 6.31 i 2008, 11.78 i 2009 og 19.69 i 2010.

Disse tal udtrykker hvor stor en forskel, der skal være, før en forskel er signifikant og betyder for 2008 at nogle sorter, de bedste og dårligste, er sikkert forskellige.

Efter slid 2008 var gns. for sorter uden udløbere 91.19 og for sorter med korte udløbere 84.88 og der er en tendens til

at sorter med korte udløbere konkurrerer bedre, i 2009 og 2010 er der en tydelig gruppering. Gennemsnit for alle sorter uden udløbere i 2010 er 74,45 cm2 mod 49,04 cm2 i sorter med korte udløbere.

DP 77-9717 (uden udløbere) synes at reagere midt imellem. Det er interessant at der er sket en fortsat reduktion i 2010, hvor parcellerne ikke har været stresset af slid. Forsøget løber dog ikke længe nok til at give svar på om det er en varig svækkelse eller om det enårige rapgræs vil genvinde G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> R ø d s v i n g e l s o r t e r s

konkurrenceevne overfor enårig rapgræs

<< A r t i k e l

Figur 1: Ændring i propstørrelse 2008-2010 med slid.

2008 Lsd 6.31; 2009 Lsd 11.78; 2010 Lsd 19.69.

konkurrencekraften. Den tilførte kvælstofmængde er reelt for høj til rødsvingel og bør have været til fordel på enårig rapgræs. Der har ikke været skader af betydning efter vinteren 2009/10, så forskellene skyldes ikke udefra kommende faktorer.

I figur 2 er vist ændringerne i propstørrelse uden slid. Sorterne er her tættere grupperet og viser alle et nogenlunde parallelt fald i areal. Der er dog her en tendens til at sorter med korte udløbere igen har de mindste propstørrelser. En del af disse propper er nedbrudt til en fordybning med enkelte spredte skud af enårig rapgræs og ville sandsynligvis være forsvundet helt hvis forsøget var fortsat.

Tæthed. Ændringer i antal skud I figur 3 er vist ændringerne i skudantal efter de to slidperioder. Se Greenkeeperen No3 2009 for metodik. Forløbet for de to typer rødsvingel er næsten ens. For et par af sorterne DP 77-9717 og DP 77-3220 er kurverne næsten vandrette, dvs. stort set ingen reduktion i skudantal. I begge optællinger har gruppen med korte udløbere i gennemsnit haft 2-3 skud mere pr prop end gruppe uden udløbere. DP 77-9717 synes at være en mellemtype. Der er sikre forskelle mellem sorterne i skudantal.

Nogle sorter tyndes kraftigere af slid end andre.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Figur 2: Ændring af propstørrelse 2008-2010 uden slid.

2008 Lsd 8.63; 2009 Lsd 15.10; 2010 Lsd 16.77.

Figur 3: Reduktion i antal skud fra 2008 til 2009 med slid.

2008 Lsd 2.15; 2009 lsd 4.04.

>> 45

A r t i k e l >> R ø d s v i n g e l s o r t e r s

konkurrenceevne overfor enårig rapgræs

<<

Figur 5: Roddybde efter 2 forsøgsår med og uden slid.

Lsd med slid 24.61; uden slid 23.53.

Forekomst af enårig rapgræs I tabel 1 er vist bedømmelser af mængden af enårig rapgræs i parcellerne imellem de indsatte propper.

Frem til efterår 2009 har der kun været spor af enårig i enkelte af parcellerne. Eneste undtagelse er DP 77-9685, hvor der blev sået frø, der ikke var renset ordentligt. Ved optællingen i august 2010 var der planter af enårig rapgræs i alle parceller. Disse planter har varierede i størrelse fra 1-2 skud og op til planter på størrelse med en tokrone. I den enkelte parcel er talt fra 0 og op 17 planter/kolonier. 0,77 % dækning svarer ca. til arealet af 2 tændstikæsker på en halv kvadratmeter.

med korte udløbere har hhv. 121 og 130 mm, dvs. samme forskel med og uden slid.

Slidbehandlingen har kun reduceret roddybden med ca. 8 mm i gennemsnit. DP 77-9717 som ligger i en midtergruppe for propstørrelse og i top med skudantal, min-

der her på ingen måder om en sort med korte udløbere, men har næsten de korteste rødder. Under det vandingsprogram, der er gennemført med daglige eller hyppige vandinger synes der ikke at være sammenhæng mellem roddybde og kvalitet.

Forsøgsgreen marts 2009. De lyse cirkler er propper med enårig rapgræs.

Filtlag og roddybde I figur 4 er vist tykkelsen af filtlaget efterår 2009 efter 2. år med slid. I gennemsnit for alle sorter er filtlaget hhv. 26.02 og 29.58 mm ved slid og ingen slid. Der er en tydelig forskel, men på grund af den kraftige behandling med slidmaskinen kunne man have forventet en kraftigere reduktion af filtlaget.

I figur 5 er vist roddybden målt på 1 prop/parcel taget med hulbor efterår 2009.

Som gennemsnit har sorter uden udløbere 98 og 105 mm i +slid og –slid, mens sorter 46 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> r ø d s v i n G e l s o r t e r s

Konklusion på forsøget Ud fra dette forsøg må det konkluderes at sorter med korte udløbere er meget velegnede til brug på greens og at de med fordel kunne udgøre en større andel af greensblandinger. Ud fra de 12 sorter, der er afprøvet her, er det også tydeligt at der skal en grundig afprøvning til under greensforhold for at udvælge de bedste sorter, idet sorterne, der blev sået, var udvalgt for tæthed og tolerance for tæt klipning, men ikke for slid. Det må dog også med ved sammensætning af blandinger at sorter med korte udløbere som gruppe er de mest modtagelige for rød tråd og Fusarium om efteråret. Begge sygdomme kan skæmme udseendet meget i en periode, men græsset kan vokse fra skaden. Derfor skal der stadig være en vis andel af sorter uden udløbere i greensblandinger, men den kunne nok reduceres fra 50 % til måske 33 % eller endda 25 %.

konkurrenceevne overfor enåriG rapGræs

<< A r t i k e L

Figur 4: Tykkelse af filtlag, mm, efter 2. forsøgsår med og uden slid.

Lsd med slid 2.67; uden slid 2.70.

Maskiner til fairways og greens

VREDO OVERSEEDERS Vredo eftersåningsmaskine fås som liftophængt/bugseret såmaskine. Sårille afstanden er enten 35 mm. Eller 75 mm. Den let indstillelig sådybde er fra 5 mm. Til 25 mm. Det bevirker højt beskyttelse af frøet, mod sol, vind og regnskyl, samt meget høj spireevne (>95%). Bagvalsen gør at greens og fairway kan forblive i brug.

www.ommc.dk

IMANTS Imants Shockwave er en linjedybdelufter, som er i flere modeller, med arbejdsbredde fra 100 cm til 250 cm. Dybdeluftning i greens’en eller fairway gøres med sabelknive som er fastgjort på en valse og drives af traktorens PTO. Imants Schockwave er designet til hårdt komprimeret jord. Med en max. arbejdsdybde på 530 mm (på største model) kunne afhjælpe med overflade vand.

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk

Autoriseret John Deere forhandler G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 47

Artikel

Vand til vanding af golfbaner i USA

– hvordan håndterer USA restriktioner på vandingsvand?

For at græsset på en golfbane skal forblive grønt og bibeholde en fornuftig spillekvalitet må det tilføres vand. Grundet bl.a. byvækst, faldende vandkvalitet og klimaforandringer er der et voksende pres på drikkevandsressourcerne rundt om i verden. Til vanding af græs er det derfor nødvendigt at se på alternativer til drikkevand, og vandbesparende tiltag.

Det er formålet i projektet “Opsamling af regnvand til vanding af golfbaner” finansieret af Dansk Golf Union og Skov & Landskab ved KU-LIFE. En del af projektet er denne beskrivelse af, hvordan nogle amerikanske golfbaner håndterer problemet Af Anne Mette Dahl Jensen, Per Eduard Robert Bjerager og Marina Bergen Jensen. Skov & Landskab, Københavns Universitet

I USA er der inden for de seneste år kommet et voldsomt pres på golfbanerne i forhold til at finde alternativer til brugen af drikkevand til vandingen. Rent drikkevand er blevet en mangelvare i store dele af landet. Fra 2001 til 2005 er 16 % af golfklubberne i USA blevet underlagt restriktioner med hensyn til vandingsvand.

“The Environmental Institute” har i 2009 udgivet en rapport om golf, der viser hvilke tiltag der er iværksat med henblik på at reducere vandforbruget. I rapporten kan man ligeledes se hvor store områder der vandes, hvad omkostningerne er, hvor meget renset spildevand der bruges til vanding, hvordan kvaliteten er og hvordan administrationen foregår.

I USA vandes generelt en meget stor del af en golfbane – ca. 80 % af det vedligeholdte græsareal. Det er specielt drivingrange, fairway og rough arealerne som udgør de store arealer. Der er dog store geografiske forskelle i USA – jo længere sydpå jo større arealer vandes.

Vandet fås i dag enten fra søer, boringer, floder, offentlig indvinding eller fra private ”genbrugsstationer”, der leverer renset spildevand. Vand fra boringer og offentlig indvinging kan være potentielt drikkevand, og det drejer sig om ca. 60 %.

I USA som helhed bruger 13 % af alle golfbaner renset spildevand til vanding.

Mange flere golfklubber vil gerne bruge 48 <<

renset spildevand, men flere steder er det ikke tilgængeligt. Oftest er det private firmaer, der har sat indsamlingen af spildevand i system, og sælger vandet til forskellige formål efter rensning. Udfordringerne ved køb af renset spildevand er kvaliteten, sikkerheden i leveringen og prisen.

Westmoor Golfklub, Colorado, USA Siden 2001 har man i Colorado oplevet flere perioder med tørke i forhold til tidligere, og det har bevirket at vand er blevet en mangelvare. Byen Westmoor har derfor udviklet en plan for brugen af renset byspildevand. Dette inkluderer også Westmoor Golfklub.

Klubben har udskiftet 1.900.000 m3 drikkevand med renset spildevand. Til sammenligning brugte danske golfklubber i 2009 i gennemsnit 9.700 m3 vand til vanding. Desværre for Westmoor Golfklub har det vist sig at være meget dyrere at bruge renset spildevand. Tidligere var prisen for det rene drikkevand 0,30 kr/m3 mens prisen for det rensede spildevand i 2011 forventes at koster 2,40 kr/m3. Det giver en samlet udgift til vand på 4,6 mio. kr. pr. år.

I starten var der desuden problemer med kvaliteten af det rensede spildevand, hvilket resulterede i problemer med græskvaliteten. pH var for høj og der var for meget salt samt karbonat i vandet. Desuden var der også for meget kvælstof og fosfor. Det gjorde skade

på græsset og resulterede i forekomsten af “black layer” mange steder på greens. Nu indføres nye rensningsprocesser for at forbedre vandets kvalitet.

Brugen af renset spildevand har gjort det nødvendigt jævnligt at informere golfspillerne om risiko for smitte ved kontakt med vandet.

Central Florida Florida har gjort meget for at mindske presset på drikkevand og overfladevand. Det har resulteret i, at 34 % af golfbanerne bruger renset spildevand til vanding. På grund af en del skepsis i forhold til de agronomiske og miljømæssige konsekvenser af denne vandtype har man i Florida opsamle erfaringerne fra de baner som har brugt renset spildevand i en længere periode.

I det centrale Florida bruger 46 golfklubber ud af 85 renset spildevand. 91 % af dem er rigtig godt tilfredse, bl.a. på grund af prisen, men også fordi det kan leveres i tilstrækkelige mængder.

Som tilfældet var i Westmore, Colorado har de også her problemer med at vandet kan være for saltholdigt. Et andet problem er tilstopning af sprinklerhovederne samt at vandingsudstyret ruster. Desuden observeres algevækst på greens og i opbevaringsbassiner. 85 % af de golfbaner, der bruger renset spildevand, vil dog gerne fortsætte.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> v a n d

Nogle steder har regionale myndigheder bidraget til løsninger. Marion County i sydvest Florida har sponseret et projekt, hvor der hver dag leveres 1895 m3 renset spildevand til Oak Run Golfklub. Det skal erstatte drikkevand, der ellers var brugt til vanding.

Miami-Dade Country En del af de mange golfbaner i Florida ligger nær nationalparker, hvor der bruges mange ressourcer på at restaurere naturen. Her er vand et betydningsfuldt element, da Florida på visse tider af året får rigtig meget vand, så der sker oversvømmelser, mens andre perioder er præget af tørke. Golfbanernes vandinvinding kan derfor have stor lokal effekt på vandbalancen i nationalparkerne.

En rundspørge blandt Miami-Dade Countys golfklubber har vist en generelt tendens mod vandbesparende teknologier.

Mens det tidligere billede var at stort set hele banen blev vandet er vanding nu mere baseret på målinger af jordens fugtighed.

Dermed øges vandingseffektiviteten, idet der kun tilføres vand når græsset har behov for det. Hvor golfklubberne får vandet fra varierer betydeligt.

Flere greenkeepere rapporterer om store skader og økonomiske konsekvenser af tørkeperioder, da de oplever regionale restriktioner på vandforbruget i tørkeperioder. Nogle forsøger at reducere størrelsen af arealer som skal vandes. Andre prøver at indføre tørketolerante planter på banen for at minimere vandforbruget og slippe for skader. Generelt gennemføres mange små tiltag for at forsøge at minimere vandforbruget og tilpasse banen til en lavere vandmængde. 38 % af de adspurgte klubber havde desuden planer om at opsamle regnvand.

Californien I dag bor der ca. 34 millioner mennesker i Californien, I 2030 forventes ca. 50 millioner. Forudsigelserne er derfor at vand vil G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

til vandinG af GolfBaner i

blive en mangelvare, og så opstår naturligvis spørgsmålet: Hvor meget vand behøver en golfbane? Kan man reducere sportens træk på vandressourcen, så der bliver mere tilgængelig til de mange mennesker uden at golfklubberne bliver en underskudsforretning?

Med baggrund i det spørgsmål har forskere fra “University of California” forsøgt at opstille en model til beregning af vandbudgetter på golfbaner. Det er dog ikke helt uproblematisk, da modellen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for varierende klima og forskellig plejepraksis. Men på sigt er ambitionen at reducere banernes vandforbrug ved at brug modellen til at optimere udnyttelsen af vandet.

Hvad kan vi lære af uSA? I Danmark forventes klimaforandringerne at resultere i et mere dynamisk nedbørsmønster, med såvel flere intensive byger som hyppigere og længerevarende tørkeperioder.

Samtidig forventes adgangen til vandindvinding at blive mere restriktiv af hensyn til naturbeskyttelse og drikkevandsressourcer. I det sydlige USA har golfklubber traditionelt vandet størstedelen af deres baner, og gennem mange år har de haft mangel på vand.

I Danmark bliver deres løsninger i stigende grad relevante.

I det østlige Danmark er der i dag flere steder restriktioner på den mængde grundvand som golfklubber har tilladelse til at bruge til vanding af banen. Derudover har vi i Danmark voksende priser/afgifter på vand.

Lige som i USA har danske frøfirmaer

u s a << A r t i k e L

fokus på at udvikle tørketolerante græsser.

Disse kan dog ikke kompensere fuldt ud for længere tørkeperioder, ligesom forventninger til græstæppets kvalitet fortsat er en parameter, der kræver vandingsvand for at opretholde en rimelig spillekvalitet.

De gode erfaringer med at bruge forskellige former for renset spildevand eller opsamlet vand til vanding af golfbaner i det sydlige USA er interessante. Vi skal dog i denne sammenhæng huske, at det er andre græsarter og sorter, der bruges på golfbaner i det sydlige USA end i Danmark.

En anden betydelig forskel er, at det i USA er store firmaer, som indsamler, renser og sælger spildevand til potentielle brugere. I Danmark er det oplagt, at den enkelt golfbane selv opsamler regnvand/ gråvand/spildevand og står for rensning og opbevaring. Det bevirker så til gengæld, at man selv kan styre kvaliteten.

Det ser ud til, at modeller til dynamisk styring af golfbaners vandingsbehov er under udvikling i USA. Sådanne modeller vil sandsynligvis kunne tilpasses danske forhold ved at justere for klima, jordbund, græsser og plejestrategier. Det dynamiske består i at modellen løbende beregner behov for vanding på basis af målinger, så vandingen optimeres.

I øjeblikket regner vi på vandbalancer for fire danske golfklubber med henblik på at evaluere mulighederne for vanding med andre vandtyper end grundvand. Resultatet heraf præsenteres i en senere artikel.

Referencer GCSAA 2009. Golf Course Environmental profile. www.eifg.org/programs Green R. L. 2005. Trends in Golf Course water use and regulation in California. http://ucrturf.ucr.edu Munoz-Carpena R. et al., 2009. Golf Courses water use and conservation practice in Miami-Dade County. University of Florida Extension Service http://edis.ifas.ufl.edu

>> 49

ArtikeL

Lines og Sørens golfbane på vej

Med to års forsinkelse er etableringen af Proark Golf Kildebjerg Ry-banen endelig igangsat Af Jens Christensen

I en tid, hvor den økonomiske krise kradser så hårdt, at en række danske golfklubber er gået konkurs, har koncernen Proark Golf – med to års forsinkelse – startet anlæggelsen af det storstilede golfprojekt Kildebjerg-Ry, som ventes at stå færdigt til brug i maj 2012.

Forsinkelsen af det 27 huller store golfanlæg i den østlige udkant af stationsbyen Ry mellem Silkeborg og Skanderborg har to forklaringer, dels omfattende arkæologiske undersøgelser og dels manglende investorinteresse for projektet som følge af den økonomiske krise. For overhovedet at komme i gang med etableringen af golfanlægget har Proark lånt 30 millioner af Kildebjerg-Ry A/S, svarende til den kontante sum, som koncernen deponerede hos udviklingsselskabet i 2006, da dette lancerede minibysamfundet Kildebjerg-Ry med både 700 privatboliger, en børnehave, 66.000 etagekvadratmeter til erhvervsformål og et golfbaneanlæg. De 30 millioner var bl.a. øremærket til golfbanen – som en del af en samlet Proark-investering, der også omfattede jordkøb til boligbyggeri.

Dyre udgravninger Mange privatboliger, børnehaven og en del erhvervsejendomme er forlængst opført og taget i brug, mens golfbanen altså har ladet vente på sig, først og fremmest fordi de lovbefalede arkæologiske udgravninger stod på i et år, fordi arkæologerne fandt rester af bosættelser fra både stenalderen, vikingetiden og jernalderen. Omkostningerne til arkæologi løber op i nærheden af 4,5 millioner ud af et samlet budget på 40 millioner. Hertil kommer udgifter til et klubhus, der skal stå færdigt til åbningen af golfbanen i 2012.

50 <<

Uden de arkæologiske og økonomiske problemer skulle golfbanen have stået færdig i denne måned, men i stedet er anlæggelsen først startet for en måned siden af entreprenørfirmaet Danjord med chefgreenkeeper Bendy Sørensen fra en anden Proark-bane, Odense Eventyr Golf, som supervisor. Gravemaskinerne har siden arbejdet så intenst, at banen allerede havde taget så meget form, at teesteder og greens kunne tilsås i juni – og fairways til næste forår.

Hård konkurrent I maj besøgte den danske golfbanearkitekt med skotsk bopæl, Line Mortensen, for første gang anlægget, siden etableringarbejdet blev igangsat, og hun forventer et færdigt resultat, der vil tiltale den brede masser af danske golfspillere.

Hun er kendt for at tegne spændende golfbaner, og Kildebjerg-Ry-banen er faktisk ekstra spændende, fordi hun i dette tilfælde for første gang har arbejdet sammen med en professionel golfspiller – Søren Kjeldsen – om designet: – Det er først og fremmest tekniske detaljer, vi har diskuteret og er nået til enighed om, Søren og jeg, og det er min fulde overbevisning, at vores resulterer i en både indbydende og udfordrende bane, der bliver en hård konkurrent til de øvrige baner i Østjylland, sagde Line Mortensen under sit besøg i Ry. I fællesskab forkortede hun G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> l i n e s

oG

sørens

G o l f B a n e på v ej

<< A r t i k e L

>> ... det er min fulde overbevisning, at vores bane resulterer i en både indbydende og udfordrende bane, der bliver en hård konkurrent til de øvrige baner i Østjylland.

Line Mortensen om designet af Kildebjerg-Ry golfbane.

og Søren Kjeldsen faktisk totallængden på 18 hullers-banen med små 200 meter – for at den ikke skulle blive for svær.

Harmonisk golfbane Udover 18 hullers-banen, med par 72, har Line Mortensen også tegnet en 9 hullersbane med par 31 og play & pay-status. De 18 huller vil ligge i et åbent, blødt bølgende terræn med 12 større eller mindre søer, men det er meningen at beplante området med så mange træer, at der med tiden bliver tale om en parkbane. De ni pay & play-huller skal derimod løbe gennem et mindre, kuperet skovområde med nogle enestående naturscenerier.

Det er i øvrigt ni år siden,

ne bestemme placeringen af golfhullerne i forhold til det naturlige terræn, inden bolig- og erhvervsområderne blev fastlagt.

Derfor vil det f.eks. kun være nødvendigt at flytte 55.000 kubikmeter jord. Dét er usædvanligt og vil resultere i en meget harmonisk golfbane.

Næppe aktiemodel – Ry kommunes tidligere indblanding har desværre foranlediget en del misforståelser i lokalsamfundet omkring de 30 millioner, vi har lånt til at igangsætte golfanlægget, fortæller projektleder i Pro-Ark, Lone Munch. – Projektet er fortsat Proark’s investering og risiko, men sandheden er altså, at det er finansieret via et lån fra udviklingsselskabet Kildebjerg Ry på grund af den manglende adgang til finansiering i det nuværende marked.

ProArk-koncernen har endnu ikke taget stilling til, hvad det skal koste at blive medlem af den kommende golfklub, som

Golfbanearkitekten Line Mortensen og den professionelle golfspiller Søren Kjeldsen har arbejdet sammen om tekniske detaljer på Kildebjerg-Ry-golfbanen.

Line Mortensen skitserede 18 hullers-banen som golfbanekonsulent for Ry kommune, og slutresultatet vil ikke afvige synderligt fra hendes første skitse.

Line Mortensen: – Jeg glæder mig til at vende tilbage og følge det videre arbejde med banen, som jeg finder unik, fordi jeg kunG r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

skal leje sig ind på golfanlægget. Dét vil først blive afsløret på en stiftende generalforsamling den 23. september. I mellemtiden skal en lokal arbejdsgruppe, i samarbejde med ProArk, forsøge at finde en økonomisk model, der kan tiltrække både nye medlemmer og medlemmer fra andre, lokale golfklubber. Mange golfklubber har efterhånden afskaffet indskud, og det er næppe sandsynligt, at Proark Golf Kildebjerg Ry vil blive en aktiemodel. >> 51

P r e s s e m e d d e l e l s e >> A g r o m e k <<

Agromek igen med fuldt program Nordens største landbrugsmaskinudstilling Agromek bliver igen i år en stor og samlet udstilling for alle, som beskæftiger sig med landbrug og hele den grønne sektor

Agromek holdes fra tirsdag den 30. november til fredag den 3. december i MCH Messecenter Herning i Danmark.

Sidste år var udstillingen uden markgående maskiner, men i år bliver der fuldt program med både maskiner og redskaber til marken samt teknik, inventar og hjælpemidler til husdyrbrug samt en stor udstilling af avlskvæg. Leverandører af malkemaskiner og malkeanlæg udstiller dog ikke i år men igen i 2012.

– Agromek er tilbage i det kendte spor og dermed kan alle landmænd – både planteavlere og husdyrbrugere – få inspiration og nye ideer ved at besøge udstillingen, siger Agromeks direktør, Jan T. Pedersen.

– Det bliver en stor og alsidig udstilling

Foto: Wiegaarden.

Af Helge Lynggaard

Udstillingschef Jan Tjørnelunde Pedersen, Agromek.

med 460 udstillere, som vil fylde 13 haller ved MCH Messecenter Herning, og det er med til at understrege, at Agromek er en af de førende i Europa, fortsætter Jan T. Pedersen.

Agromek vil igen i år præsentere maskiner til entreprenørarbejde og udstyr til pleje af haver, parker og andre grønne områder. Det sker i et samarbejde med brancheorganisationen Maskinleverandørerne.

Dermed bliver Agromek også udstillingen for alle med tilknytning til entreprenør- og byggevirksomheder og erhvervene i den grønne sektor – lige fra anlægsgartnere til offentlige virksomheder, der har ansvar for anlæg og drift af veje, stier og grønne områder.

Agromek-husdyr finder sted i 11 af de 15 opvarmede haller i MCH-Messecenter Herning, der er det største messecenter i Skandinavien. Agromek-husdyr i november 2009 fylder 60.000 kvadratmeter.

Foto: Wiegaarden.

52 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

kort nyt

Nye EuD greenkeeperelever på Sandmosen Af Karin Hesselsøe, faglærer

I august startede 20 nye EUD greenkeepere på Sandmosen med græsog maskinundervisning. I de første uger af skoleundervisningen er der fokus på græskendskab både i det høje græs og på greens og tee-steder.

I september starter yderligere 24 nye EUD-greenkeeper/groundsmenelever på Sandmosen.

Kære greenkeeper:

Har vinteren også været hård ved dit golfanlæg - så tænk i grønne baner..!

Vores nye bindemiddel “Vegecol” er plantebaseret og 100 % vegetabilsk. Men ikke nok med det - Vegecol er også transparent. Det betyder, at du får helt nye muligheder for at udnytte farverne i vores stenbelægninger til flotte arkitektoniske løsninger. Samtidig undgår du støvproblemer, skyllerender, løse sten og grus i græsset - og meget andet bøvl og vedligeholdelse.

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på n Stier n Køreveje n P-arealer n Pladser på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

KVALITET – OG TID TIL OMHU

>> 53

Artikel

Tema

vinterklargøring , hærdning og svampesygdomme

Fremtidens golfbane findes i Sverige – Hofgårds Golfklub har 18 års erfaring i banepleje uden pesticider Sæt dig ind i din bil og sæt kursen mod Sverige. Efter kun tre timers kørsel har danske golfspillere en unik mulighed for at se fremtidens golfbane, som efter 18 år stadigvæk er fri for pesticider Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union

Klubben hedder Hofgårds Golfklub og ligger 10 km. øst fra Varberg i Halland. Klubben har ca. 500 medlemmer, som i det store hele er tilfredse med golfbanen.

De danske golfbaner er på tærsklen til en total udfasning af pesticider på sigt, og de konkrete effekter af dette kan opleves på Hofgårds Golfklub. Efter en grundig banegennemgang sammen med chefgreenkeeperen, baneejeren og en banekonsulent fra det svenske golfforbund er konklusionen klar: “Der kan sagtens spilles god golf på en golfbane, der bliver varetaget helt uden brug af pesticider.”

18 års erfaringer Hofgårds Golfklub blev anlagt i 1992, og plejestrategien blev fra starten fastlagt af stifter og ejer Per-Göran Pettersson. Her skulle ikke anvendes pesticider, da dette ikke hørte til i naturen og således ikke var i tråd med målet om en bæredygtig golfbane indpasset i naturen. I modsætning til mange andre golfbaner, der også har øget fokus på miljøet, så er den miljøvenlige plejestrategi ikke opstået på baggrund af udefra kommende organisationer. Idéen om den bæredygtige drift opstod alene ud fra et idealistisk syn på koblingen mellem miljø og golf.

Fairways afspejler naturen Hvis golfspillerne i fremtiden forventer en fairway uden nogen form for ukrudt, må de tro om igen – det kan ikke lade sig gøre. et tydeligste tegn på banedrift uden pesticider kan især ses på fairway og semirough. Her findes især kløver, mælkebøtter og vejbred. Interessant er det dog at se, at specielt jordbundsforholdene synes at have en betydning for ukrudtstrykket. Det er helt tydeligt, at de mere sandede arealer har et mindre ukrudtstryk, mens de mere lerede jorde er hårdere ramt.

Greens var kommet sig fint oven på vinterens svampeangreb, og lignede de fleste danske greens på nuværende tidspunkt.

På afstand ligner Hofgårds Golfklub enhver anden golfbane, men plejen er unik.

54 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> F r e m t i d e n s

golfbane findes i

S v e r i g e << A r t i k e l

Miljøflaget vejrer side om side med det svenske ved indgangen.

Ukrudtet på fairways kan anes som mere mørkeområder, med især vejbred, kløver og mælkebøtte.

Når man vedligeholder en golfbane, indgår der typisk tre elementer. Klipning, gødning og vanding – elementer som også er gældende for Hofgårds Golfklub.

På fairway klippes der i 13 mm højde, og der bliver kun gødet en enkelt gang om foråret for at få gang i væksten. Gødskningsniveauet svarede til ca. 100 kg N pr. ha, hvilket er i den høje ende, når man sammenligner med de danske klubber, der typisk ligger omkring 60-70 kg N pr. ha.

I overensstemmelse med langt de fleste danske golfklubber, så findes der ingen fairwayvanding på Hofgårds Golfklub.

Der anvendes således kun ca. 5000 m3 vand om året, hvilket svarer til ca. halvdelen af en typisk dansk klub og ligger langt under de typiske svenske normer.

Greens ligner de danske Den lange og kolde vinter havde også været hård ved greens i Hofgårds Golfklub, men de var kommet sig fint ovenpå angreb af sneskimmel, og flere steder kunne man se rødsvinglen på vej til at fylde de ødelagte områder ud.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Greens er opbygget efter de gængse anlægsforskrifter med et veldrænet sandbaseret vækstlag med 2-3 % organisk materiale. Forudsætningerne er således gode for vedligeholdelsen, hvilket er forskelligt for de mange danske klubber, der kæmper med gamle “push up – greens”, baseret på den eksisterende jord og uden et optimalt sammensat vækstlag.

Græsset på greens består primært af rødsvingel og almindelig hvene samt selvfølgelig Poa Annua, som også anvendes på ca. 90 % af de danske klubbers greens.

Gødningsniveauet ligger på 110-120 kg.

N, hvilket også er normalen for en typisk dansk green. Klippehøjden varierer fra 5,5 -3,9 mm i løbet af sæsonen.

Kommunikation og samarbejde er vejen frem Ifølge baneejer Per-Göran Pettersson foretages der ikke en særlig indsats for at forklare medlemmerne om den miljøvenlige drift. De eneste synlige beviser på klubbens dedikation er det grønne miljøflag og diverse diplomer inde i klubhuset, der dokumenterer den store miljøindsats.

Som noget helt unikt er der på banen et vandløb med gydende laks, hvilket er en sjældenhed i forbindelse med en golfbane. Det skyldes, at der findes mange restriktioner i forbindelse med lakse-vandløb, hvilket som regel vil umuliggøre anlæggelse af en golfbane i Sverige. At det alligevel har kunnet lade sig gøre er et godt eksempel på den positive dialog, som klubben har med lokale lystfiskere, naturfredningsforeninger og myndigheder, der ofte kommer på besøg.

Hofgårds Golfklub har meget at være stolte af og er helt bestemt et besøg værd for både danske golfspillere, greenkeepere og bestyrelsesmedlemmer i de danske golfklubber, der ønsker at få et indblik i, hvordan fremtidens golfbane kommer til at se ud.

Yderligere oplysning: Kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på tlf. 4040 9102

>> 55

ArtikeL

Spændende tiltag fra Toro Af Jacques Borggild

I forrige nummer af “Greenkeeperen” præsenterede vi nyheden om, at den danske eneimportør af de verdenskendte TORO golfbanemaskiner SC Svend Carlsen A/S i Agedrup på Fyn er blevet overtaget af den Hollandske koncern LELY, som samtidig er importør af Toro i England, et af verdens største golfbane-markeder.

Firmaets nye Administrerende direktør Carsten Brandt, som er et velkendt og godt navn i branchen via sine jobs i Golfin, Proark Golf samt Lübker Golf Resort, har nu haft nogle måneder til at gøre sig fortrolig med ledelsesarbejdet i en hæderkronet velkendt familie- virksomhed i golfbranchen og han gør sig allerede spændende tanker om videreførelsen af virksomhedens indehaver gennem mange år, Søren Carlsen’s vigtigste forretnings-princip, som var, “sørg altid for, at dine kunder er dine venner, så kan det aldrig gå helt galt”.

Toro vandingsanlæg Udover de velkendte maskiner til pleje af græsarealer på golfbaner, kommunale anlæg, parker og idrætsanlæg, beskæftiger Toro sig ligeledes med udvikling og fremstilling af kvalitets-vandingsanlæg til golfbaner og har da også leveret vandingsanlæg til en lang række af verdens mest

56 <<

kendte golfbaner. Det er Carsten Brandt’s tanke at intensivere salg og markedsføring af Toros vandingsanlæg på det danske marked og SC Svend Carlsen A/S har derfor allieret sig med et andet kendt navn i branchen, nemlig Anderup El A/S, hvis vandingsafdeling har mangeårige erfaring med levering og servicering af vandingsanlæg til gartnerier.

Anderup El A/S’ direktør Claus Lisberg siger : – Vi glæder os meget til et tæt samarbejde med SC Svend Carlsen A/S omkring Toros velkendte vandingsanlæg, som har navn for at være blandt de absolut bedste anlæg på markedet.

– Vi kan tilbyde ny-installation, renovering og service over hele Danmark og vore servicefolk vil være hurtigt på pletten, hvis behovet opstår. Hurtig og god servicering er jo alfa og omega, når vi har med vandingsanlæg at gøre, og vi kender heldigvis til problematikken fra de mange, store gartnerier, som vi har samarbejdet med igennem mere end 15 år.

Carsten Brandt tilføjer: – Vi ved godt, at totalleverance og servicering af et vandingsanlæg er en stor opgave, men såvel vi som service-folkene er grundigt forberedte gennem mange års

erfaringer og løbende kurser. Toro’s vandingsanlæg er sikkert ikke de billigste i indkøb, men stor holdbarhed samt et meget avanceret og præcist styresystem er kendetegnende for anlægget, og med anvendelse af Toro’s patentérede sprinklere, som uden tvivl er de bedste på markedet, vil Toro’s vandingsanlæg på den lange bane vise sig at være den både bedste og billigste løsning.

En golfbane, som køber vand fra et vandværk vil, ved at skifte til Toro’s sprinklere, kunne opnå en besparelse på omkring 30 %. Og selv om man måske har egen vandboring, så er vore grundvandsresourcer jo ikke uudtømmelige og en besparelse på 30 % er en yderst interessant ting, såvel miljø som resource-mæssigt.

Toro’s vandingsanlæg kører jo i dag allerede på adskillige af vore velkendte golfbaner her i landet, og heldigvis til stor tilfredshed for vore kunder.

Vi har forhørt os hos et af de store golfanlæg som i dag anvender Toro’s Styresystem og sprinklere, nemlig Odense Eventyr Golf Center, og Chefgreenkeeper Bendy Sørensen bekræfter, at man ved overgangen til Toro opnåede en besparelse på ikke under 30 % i forhold til golfbanens oprindelige vandingsanlæg samt en meget præcis vanding fra Toro-sprinklerne.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

kort nyt

Har du huske at tilmelde dig?

Den gode vækstjord Den 21. september i Roskilde – pris 300 kr. www.sl.life.ku.dk Multifunktioneller golfbaner Den 22.-23. september i Glostrup Pris 1.500 kr. + overnatning. www.dgu.org Græsklipperobotter – muligheder og behov nu og i fremtiden Den 2. september i København www.sl.life.ku.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 57

Artikel

Tema

vinterklargøring , hærdning og svampesygdomme

Hundehvene

– himmel eller helvede?

Hundehvene (Agrostis canina) har en flot tæt grøn overflade med god spillekvalitet og hurtige greens. Græsset har en god overvintringsevne og er et muligt alternativ fx i blandinger rødsvingel. Men det kræver viden om græssets vækstforhold og behov for vand og gødning for ikke at ”pleje græsset ihjel” Af Bente Mortensen, hortonom, GreenProject Hvorfor anvende hundehvene?

I perioden 2003 til 2006 blev en række græsarter og sorter afprøvet på greens og vurderet under skandinaviske klimaforhold uden brug af pesticider. Resultaterne viste, at hundehvene har en bedre overvintringsevne sammenlignet med alle andre græsser /1/. I et efterfølgende projekt bidrog 10 greenkeepere fra henholdsvis Finland, Sverige, Norge og Danmark med deres erfaringer og vurdering af anvendelsen af hundehvene på golfbaner i deres hjemlande. Disse erfaringer blev sammen med forskningsresultater fra Sverige, USA og Canada præsenteret på en konference om hundehvene afholdt i Finland planlagt af STERF og Det Finske Golf Forbund. Denne artikel bringer et udpluk af resultaterne. Ønskes flere oplysninger om resultaterne henvises til sterf.golf.se

På grund af et øget pres fra myndighederne om at reducere mængden af pesticider og vand i både USA og Canada og hundehvene er mindre modtagelse for sygdomme som fx Dollar Spot, anses hundehvene som et realistisk alternativ til krybende hvene.

Især på de mere nordlige breddegrader er græsset interessant. Men 50 års dårlig erfaring med hundehvene på grund af forkert pleje trækker sine spor. Presset på den enkelte greenkeeper og manglende viden om optimal plejestrategi har resulteret i en vis modstand imod at anvende hundehvene på greens.

Filt Hundehvene udvikler mere filt end andre græsser på greens, især hvis den ikke bliver plejet rigtig.

Der har været en tendens til at tilføre Er hundehvene et bæredygtigt alternativ? vand og gødning i alt for store mængde, Forskere og greenkeepere inspicerer Finland er det land i Norden, som har hvilket har resulteret i en betydelig opbyggreens på Peuramaa Golf, Finland. flest års erfaring med brug af hundehvene. ning af filt. Forsøg med tilførsel af henSåledes er 12 % af alle finske golfgreens (mere end 220 greens) holdsvis 75 og 150 kg N/ha og varierende mængder topdressing tilsået med hundehvene. og luftning viste, at der skal tilføres mindst 9 mm topdressing pr år for at holde mængden af organisk stof nede på et accepttabelt niveau /3/. Det er dog lidt af en udfordring at fåtopdressing måttet ned, da græsset har en utrolig tæt overflade.

Behov for mekanisk behandling Vertikalskæring i kombination med topdressing reducerer indholdet af organisk stof (fortyndingseffekt) og ser ud til at give en bedre spille- og overflade kvalitet sammenlignet med anvendelse af andre mekaniske metoder. Regelmæssig luftning øger infiltrationsraten, hvis det sker i forbindelse med tilførsel af topdressing, men prikning giver mere bløde greens.

Flere greenkeepere kunne fortælle, at topdressing skal tilføres med rent sand med en lille partikelstørrelse (op til 1 mm) for at gøre det praktisk muligt at få sandet måttet ned i den tætte græsoverflade. Der er derfor risiko for lagdeling, da partikelstørrelsen i topdressingen adskiller sig fra partikelstørrelsen i vækstlaget.

Gødskning Resultater fra forsøg gennemført af Bioforsk i Norge viser, at der i etableringsåret kræves op til 150 kg N/ha for at få en optimal 58 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> h u n d e h v e n e –

kvalitet på greens med USGA opbygget vækstlag. Efter første vækstsæson kan niveauet med fordel sættes ned til omkring 75 kgN/ha, da det både resulterer i en hårdere overflade og længere boldrul sammenlignet med fortsat tilførsel af 150 kg N/ha.

I forbindelse med konferencen besøgte vi 2 meget forskellige golfbaner henholdsvis Kytäjä og Peurmaa i det sydlige Finland.

Her lå forbruget af kvælstof på greens på mellem 80 og 150 kg N/ha pr. år.

Vanding Hundehvene har en lavere fordampning sammenlignet med fx krybende hvene.

Resultater fra Massachusets Universitet viste, at den bedste græs- og spillekvalitet blev opnået ved vanding med 60-80 % af det vand, som fordampede fra greens. Det stemmer overens med foreløbige resultater fra Bioforsk, der viser, at hundehvene giver den bedste kvalitet, hvis den har et vist tørkestress. Regelmæssig vanding med en lille vandmængde resulterer i en fugtig og blød overflade. Uregelmæssig vanding med stor vandmængde resulterer i: · Bedre græskvalitet

h i m m e l e l l e r h e lv e d e ?

<< A r t i k e L

· Bedre rodudvikling og til en større dybde · Bedre infiltration af vandet · Mindre udvaskning af næringsstoffer Sygdomme og pesticider Hundehvene er mere modstandsdygtig overfor Dollar spot (Sclerotinia homoeocarpa) og Brown patch (Rhizoctonia solani) sammenlignet med krybende hvene og enårig rapgræs. Til gengæld har hundhvene større modtagelighed over for sygdomme som rod phythium (Pythium spp.) og grå sneskimmel (Typhula spp.).

Hans Beuling fortæller om de danske ifølge erfaringer fra erfaringer med hundehvene.

USA kan pythuim have en negativ effekt ved etablering af greens og det kræver Vækstregulering almindeligvis brug af pesticider for at lykkes. Primomax (trinexopac-ethyl) blev typisk Pythium kan også angribe etablerede greens. udbragt hver 14. dag samtidig med gødAmerikanerne var stolte over, at det er lykke- ningen. Erfaringerne fra USA er, at der des dem at komme ned på kun at bruge 5-6 ingen virkning er på længden af boldrul forskellige pesticider på greens og betragter og når man stopper med anvendelsen af derfor hundehvene som et bæredygtigt al- vækstregulering går græsset amok med ternativ til krybende hvene. Erfaringer fra ukontrolleret vækst. amerikanske golfklubber viste samtidig, at der blev anvendt pesticider 12 til 15 gange ukrudt pr. sæson på greens. I Finland sprøjtede man I teorien er græsoverflade på greens med typisk 3-6 gange pr. sæson. hundehvene så tæt, at det er umuligt for

Vidste du, at frømord er forbudt?

Af R. Nielsen, en klipper et sted i Danmark Der er i tidens løb blevet klippet mange frøer ihjel på de danske golfbaner. Personligt har jeg flere gange gjort mig til frø-massemorder på den konto! Hvad jeg ikke vidste var, at jeg rent faktisk gjorde mig skyldig i en forbrydelse. Frømord er forbudt fordi alle padder er fredede.

Dette er et faktum, der ikke kan gøres indsigelser imod.

Vi er nødt til at bringe dette emne til debat, for hvad gør vi ved problemet? Lader vi helt være med at klippe græs i perioder med paddevandring? I min verden er denne tanke lettere utopisk, men hvad gør vi så? Jeg vil gerne starte en debat om emnet på www.greenkeeper.dk.

Jeg håber, at mange så melder sig på banen med gode ideer, for der er rigtig mange greenkeepere, som slet ikke ved, at de har et problem. Problemet er nu lokaliseret, så lad os finde en løsning sammen!

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 59

A r t i k e l >> H u n d e h v e n e –

h i m m e l e l l e r h e lv e d e ?

<<

ukrudt at etablere sig. Resultater fra Rutgers Universitet har vist, at græsset har en god konkurrenceevne i forhold til enrårig rapgræs selv ved hårdt slid. Ikke desto mindre, var der betydelige mængder enårig i de greens, som vi besøgte på Peuramaa Golf. De har været tilført for meget vand og næring og strategien er at skrue ned lidt efter lidt de følgende år.

Chefgreenkeeper Janne Udvikling af filt ved tilførsel af 150 kg N/ha og rigeligt vand.

Hellström var dog bange for at reducere for drastisk på grund af de store mængder enårig rapgræs og et betydeligt slid på banen, der har over 50.000 runder pr. år.

Sorter Sorterne på markedet er næsten alle fra USA og udviklet på grundlag af vegetative prøver fra forskellige golfbaner i et samarbejde mellem greenkeepere og forsøgsfolk.

Hundehvenesorter · Avalon · Grennwich · Villa · Legendary · Vesper Ifølge de nordiske sorts­ Fodspor ses ved færdsel på greens på Kytäjä Golfklub, Finland. afprøvninger er forskellen imellem de forskellige sorter af hundehvene meget lille. Hvis der er tilgængelige frø på markedet bør Villa dog foretrækkes på grund af den gode overlevelsesevne. Det anbefales også at overveje anvendelse blandinger af de forskellige sorter.

Rødsvingel og hundehvene Hans Beurling fra Furesø Golfklub og Flemming Andreasen fra Dronninglund Golfklub fortalte om deres gode erfaringer med at anvende bladninger af rødsvingel og hundehvene på greens.

Begge er glade for sammensætningen af de to græsser, da det er muligt at få en rigtig god og pæn spilleoverflade og en lang sæson uden brug af pesticider. Men det er vigtigt at være meget tilbageholdende med at vande og holde gødningsniveauet nede, da der ellers bliver problemer med filt.

Spillekvalitet Resultater fra Rutgers Universitet viste, at vækstregulering ikke har nogen effekt på hastigheden af bolden. Grooming var den mest betydende faktor, når det gælder forøgelse af spillekvalitet og boldrul. Nedslagsmærker var ikke værre end hvad man ser ved krybende hvene og enårig rapgræs.

Konklusion Hundehvene ser ud til at være særlig velegnet til områder i Skandinavien med fastlandsklima, hvor temperaturen er lav og vækstsæsonen er kort 3-4 måneder. Her opbygges ikke filt i samme grad som i det varmere kystklima.

Hundehvene kan med fordel anvendes i blanding med rødsvin60 <<

gel på danske golfgreens. Det er muligt at opnå en god kvalitet, hvis der anvendes et lille input af vand og næringsstoffer, tilføres tilstrækkelig topdressing og anvender grooming. Man skal dog være opmærksom på at hundehvene i ren bestand er mere modtagelig for sygdomme som pythium og gråskimmel sammenlignet med krybendende hvene.

Referencer Evaluation of Scandinavian putting greens, 2003-2006, Bioforsk.

Alle indlæg fra seminaret vil blive lagt ud på: sterf.golf.se

Hundehvene er en græsart, som naturligt findes i det nordlige og centrale Europa.

I de nordisk lande vokser hundehvene både i lavlandet og helt op til alpine niveauer. Den er ført fra Europa til Nord Amerika og blev oprindelig introduceret som Tysk Hvene. I New England fandt man ud af, at hundehvene producer en smuk, grøn spilleflade på greens – ligesom et tæppe lavet af fløjl.

Da gødning og pesticider blev introduceret på golfbanerne forsvandt hundehvenen igen. Især i USA ser det ud til at hundehvenen er blevet “plejet ihjel”.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

temA

vinterkLArGørinG , hærdninG oG svAmpesyGdomme

ArtikeL

STERF’s forskningsog udviklingsprogram om IPM Der er i STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) regi udformet et fælles nordisk forsknings- og udviklingsprogram (FoU) i forhold til EU direktivet omkring bæredygtig anvendelse af pesticider Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

I dette fælles nordiske program, beskrives den nuværende situation i forhold til bl.a. anvendelse af pesticider samt specifikationer i forhold til behovet for forskning, udvikling og kommunikation inden for golf. Dette med henblik på at golfsporten i Norden skal kunne iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/128/EG af 21. oktober 2009.

Formålet med FoU-programmet er overordnet at gøre myndighederne opmærksom på at golfsektorens konkurrenceevne skal afvejes i forhold til miljømæssige kvalitetsmål, som det også sker i andre sektorer, der berøres af direktivet. Indførelsen af Integrated Pest Management (IPM) bliver påkrævet i golf sektoren og myndighederne må forstå at det kræver lige så høje kompetencer som f.eks. inden for landbruge. I Danmark er der øremærket mange midler (Grøn Vækst) i forhold til at kunne hjælpe landbruget med implementering af direktivet. Denne hjælp får vi umiddelbart ikke inden for den rekreative sektor.

Formålet med programmet er desuden: · at golfindustrien skal kunne tage ansvar for og påvirke implementeringen af det nye EU-direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider · at golfindustrien skal få tilgang til information og værktøjer, der er baseret på forskning og udvikling for integreret skadedyrsbekæmpelse · at tiltrække flere forskere til at arbejde med spørgsmål i forbindelse med integreret skadedyrsbekæmpelse inden for golfbanepleje · at være grundlaget for at søge om midler til forskning, udvikling og kommunikation fra de nordiske myndigheder i forbindelse med det nye EU-direktiv · at være et grundlag for at finansiering fra nordiske myndigheder til kompetenceudvikling i forbindelse med det nye EUdirektiv indføres.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

FoU-programmet specificerer at der er brug for at opbygge kompetencer, inden for rådgivning, uddannelse og oplysningsvirksomhed samt forskning og udvikling specielt relateret til rekreative arealer, herunder golf. Det er specielt vigtigt at uddannelsesmoduler er fyldt med information og ny viden baseret på forskning og udvikling relevante for golfsektoren.

I programmet er i detaljer. beskrevet hvilke FoU-områder som STERF ser som værende vigtige. Blandt disse kan nævnes; økonomiske konsekvenser og miljøeffekter ved indførsel af IPM, bekæmpelse af ukrudt uden brug af pesticider, sortsafprøvning (både green- og fairwaygræs), plejestrategier for reduceret sygdomsangreb, alternative bekæmpelsesmidler. Dette er uddybet i det færdige program.

Konklusionen i programmet er vigtigt at prioritere FoU-aktiviteter samt formidling af ny viden inden for golf sektor.

Har du spørgsmål til programmet så kontakt IPM gruppen som består af; Arne Tronsmo, UMB, Norge, Maria Strandberg, STERF, Sverige, Paula Persson, SLU, Sverige, og Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Danmark.

Vi inviterer danske kolleger til

Gresskurs 2011 i Norge Frister et supert kurs og ski-weend i Vrådal? Les alt på www.nga.no

>> 61

Artikel

Græsklippe

robotter – kan vi bruge dem på en golfbane?

Ifølge Hans Henrik Hagelund, chefgreenkeeper i Roskilde golfklub, er svaret ja.

Han har i 1½ måned haft en robotklipper på prøve og arbejder i øjeblikket for at den permanent kan klippe på driving-rangen Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, Københavns Universitet

Et projekt i PartnerLandskab regi med deltagelse af Dansk Golf Union, Danske Anlægsgartnere, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere samt Kommunale Park- og Naturforvaltere og 3F, har haft til formål at evaluere potentialet af robotgræsklippere på markedet i forhold til de behov som brugerrepræsentanterne i projektet har skitseret. Dette har bl.a. inkluderet afprøvning af forskellige maskintyper på udvalgte lokaliteter med diverse udfordringer. Et af de steder hvor en klipperobot er testet er på Roskilde golfbanes driving-range.

Afprøvning af robotklipper Robotten som blev afprøvet var en Bigmow fra OmTech Elektro som importerer maskiner fra Belrobotic. Maskinen er eldreven, har 5 klippehoveder og en klippebredden på 120 cm. En opladestation var opsat på driving-rangen. Maskinen klipper ca. 1½ time og kører derefter til opladestationen for at blive opladet i 2-3 timer inden den kører ud og klipper igen.

Området som maskinen kørte på var afgrænset med en ledning som definerer hvortil robotten skulle køre og vende. Ledningen ligger ca. 3 cm under jorden langs kanten af driving-rangen og er nedlagt med en selvkørende nedlæggermaskine. I Roskilde er nedlagt ca. 600 meter ledning på 3-4 timer omkring det areal som maskinen blev afprøvet på, i alt 20.000 m2.

62 <<

Erfaringer fra prøveperioden Betjening Generelt synes chefgreenkeeper Hans Henrik at robotten var let at sætte op og betjene da brugermanualen er let forståelig. Så teknologien er ikke noget man bør lade sig skræmme af.

Driftsikkerhed Klipperobotterne er principielt selvkørende men de må tilses ind imellem da stop kan forekomme, specielt i opstartsfasen.

Det optimale er så få stop som muligt.

I de ca. 1½ måned hvor robotten har været afprøvet har den været stoppet nog-

le få gange. En gang var den kommet for langt væk i forhold til at kunne nå tilbage til opladestationen da den var lav i strøm.

En anden gang var den kørt ind i en flagstang (flag der angiver længder på drivingrangen) og var gået i stå. Det problem blev dog løst. Flagene behøver ikke blive flyttet som de gør ved en traditionel klipning. Ved at gøre flagstængerne bredere ved basis bliver klipperobotten i stand til at “se” dem.

Dermed når den at sænke farten og kan klippe helt hen til dem hvorefter den vender rundt. Hvis flagstængerne er for tynde “ser” robotten dem ikke og forsøger i stedet at køre hen over med et stop til følge.

Robotklipper står til opladning.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> G r æ s k l i p p e - r o B o t t e r << A r t i k e L

Plader monteret over knivene.

Skubber boldene væk så de ikke ødelægges af knivene.

Desuden stoppede robotten da den vil køre ind på de indspilområder som er placeret ude på driving-rangen. Det er de små kanter og skarpe overgange der får maskinen til at stoppe. Den tekniske løsning er at lægge ledning rundt om disse områder så robotten ikke kører derind. Alternativt kan der etablere blødere overgange mellem driving-rangen og indspilarealerne.

De fleste grunde til at maskinen stoppede, kunne elimineres ved en teknisk løsning og de er derfor kun stop der vil opstå i opstartsfasen.

Håndtering af bolde Traditionelt klippes arealet ca. 1 gang om ugen med en 3,5 meter bred rotorklipper spændt efter en traktor.

Under klipningen er driving-rangen lukket. Før klipning må alle bolde være samlet op.

Robotklipperen kan derimod klippe uden at boldene behøves at blive samlet op. Der er på rotor-knivene specialmonteret en ekstra plade så boldene ikke skades. Det fungerer fint.

Boldene skubbes væk fra knivene. Dog må boldene stadig samles op da de skal bruges af golfspillerne.

Maskinen kan desuden køre på driving-rangen mens golfspillerne slår bolde. Den er robust og kan tåle boldslag. En stor fordel for spillerne at rangen er åben når der klippes.

Klippe-kvaliteten Kan man med en robotklipper opnå en tilfredsstillende græskvalitet? Ifølge Hans Henrik Hagelund er klippekvaliteten forbedret. Vi har en velklippet plæne hele tiden og robotten kan klippe tættere end vores traditionelle græsklipper, siger han. Med den traditionelle klipper kan der klippes i ca. 3 cm højde, hvorimod robotten kan klippe helt ned i 2 cm højde. Det giver en meget pænere og tættere plæne. Klippefrekvensen af de enkelte græsstrå er højere end ved den traditionelle klipning. Det gør at der kan klippes lavere uden at græsset tager skade. En lavere klippehøjde er ligeledes med til at danne flere sideskud som gør græsset tættere.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 63

A r t i k e l >> G r æ s k l i p p e - r o b o t t e r <<

Klipperobot på driving-rangen.

Ergonomi og arbejdsmiljø Et vigtigt element i evalueringen af klipperobotter vs. traditionel klipning er ergonomi og arbejdsmiljø. Den traditionelle klipper som spændes efter traktoren skal vedligeholdes, rengøres og smøres en gang om ugen. Her er der ergonomisk problematiske arbejdsstillinger af længere tids varighed.

Robotklipperen har ligeledes brug for at blive efterset hvis den er stoppet eller knivene skal renses. Her skal maskinen dog kun vippes op (vægt 65 kg). Når klipperen vippes stopper knivene så ingen kan komme til skade.

Selv om der investeres i en robotklipper slipper man ikke for vedligehold af den traditionelle maskine og der af følgende dårlig arbejdsstilling, da klipperen og traktoren bruges til andre opgaver på banen.

Et andet element omkring arbejdsmiljø er støj, som kan være til gene for greenkeeperne. Den traditionelle klipper udsender 92 decibel mens robotklipperen udsender 57,5 decibel. En væsentlig pointe er dog at greenkeeperen må sidde på den traditionelle klipper og derfor er udsat for den fulde støj mens greenkeeperen ikke behøver være i nærheden når robotten klipper.

Det at greenkeeperen må sidde på maskinen gør desuden at han/hun er udsat 64 <<

for belastning af helkrobsvibrationer. Det elimineres totalt med robotter. Økonomiske betragtninger Et vigtigt punkt når man som golfklub skal overveje om der skal investeres i robotklippere er økonomien.

En robotklipper af den type som er brugt i Roskilde koster 96.500 kr. inkl. moms og har en kapacitet på 20.00025.000 m2. D.v.s. de fleste skal formodentlig bruge mindst 2 klippere for at dække hele driving-rangen. Prisen for den traditionelle klipper ligger på ca. 300.000 kr. og så forudsætter det en traktor der kan trække den.

Greenkeeperens vurdering er at den traditionelle klipper har en holdbarheds tid på ca. 10 år (forudsat at den også bruges til andre opgaver). Robottens levetid er endnu ikke fuld klarlagt. Erfaringer fra Finland viser at robotterne kører uden problemer efter 3-4 års brug. I Belgien har maskinerne kørt siden 2002 og her er erfaringen at hvis man passer på dem og vedligeholder dem, har de formodentlig en levetid på ca. 10 år.

Inden robotten kan køre skal der nedlægges ledning til afgrænsning af arbejdsområdet samt opsættes opladestation. Det er en engangsomkostning på ca. 10.000 kr.

Energimæssigt bruger robotten 1,7 kw pr døgn til en pris af 2,88 kr. pr kw. Hvis der ikke er strøm i nærheden skal der indregnes udgifter til at føre strøm til området. Den traditionelle klipper forbruger ca. 2 liter diesel pr ha til en pris på ca. 9,5 kr. pr liter.

Vedligehold af den traditionelle klipper har Hans Henrik estimeret til ca. 10.000 kr. pr år. For robotten siger erfaringerne at knivene skal skiftes et par gange om året til en pris af 420 kr. for et helt sæt. Batteriet skal desuden skiftes ca. hver 4 år. Prisen er ca. 4500 kr. for et batteri.

I forhold til omkostninger til betjening så skal robotten samlet efterses max 1 time pr uge ellers passer den sig selv. Ved traditionel klipning bruges der i gennemsnit 1 time til klipning og 1 time til rengøring og vedligehold af maskiner. Desuden må greenkeeperne jævnligt samle bolde ind inden klipning.

Det umiddelbare indtryk er at klipperobotterne er billigere i anskaffelse, drift og vedligehold men man må huske at både traktor og den traditionelle klipper kan bruges til opgaver andre steder på banen.

Hvad siger spillerne og klubben?

Spillerne i Roskilde har ikke følt sig forstyrret af robotten. I starten var de nysgerrige og havde mange spørgsmål men efter G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> G r æ s k l i p p e - r o b o t t e r << A r t i k e l

nogle uger indgik klipperobotten som en del af billedet på driving-rangen.

Greenkeeper Hans Henrik Hagelund er også meget positiv og har været det lige fra starten. Han har hele tiden set en mulighed i at bruge robotter og afprøvningen har kun bekræftet det. Han mener der er perspektiver i at driving-rangen på sigt kan passe sig selv.

Robotten kan kombineres med en “ballpicker” der kan køre på arealet på samme tid. Den kan i døgnet opsamle 13.000 bolde og den kan køre efter samme ledning som klipperen. Dog må den have sin egen opladestation. Denne kombination gør at arealet kan plejes uden mandskab.

Bestyrelsen og baneudvalget har fra starten været lidt skeptiske og afvisende men i løbet af perioden har også de ændret deres synspunkt og er blevet mere positivt

stemt. Skepsis har specielt været i forhold til prisen.

Et spørgsmål som de dog også har stillet er; kan vi spare en mand? Greenkeeper Hans Henrik mener at man ikke skal se en investering i en robotklipper som en mulighed for at spare en mand væk men der imod som en mulighed for at få frigivet arbejdstimer til andet arbejde. Regnestykket i Roskilde er at ca. 120 timer om året kan frigives til andet arbejde hvis man har en robotklipper kørende på driving-rangen.

Det er en god ide at finde arbejdsgange på golfbanen der kan lette det traditionelle arbejde og frigøre arbejdstimer til andre opgaver. I en tid hvor vi på sigt skal praktisere næsten pesticidfri pleje, hvor vi skal efterleve EU-direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider og vi har et vandrammedirektiv der træder i kraft

i 2015 har vi brug for mere arbejdskraft.

Og én måde at få frigivet arbejdstimer på er ved at anvende klipperobotter til nogle af opgaverne.

Andre arealer Et antal robotklippere er i løbet af sommeren ligeledes afprøvet på kirkegårde hvor der er andre udfordringer. Dette afrapporteres separat.

Projektet med græsklipperobotterne har ikke kunne lade sig gøre uden en række producenter/importører gratis har stillet maskiner til rådighed i afprøvningen. En stor tak til OmTech Elektro, Husqvarna og BeckImport for deres hjælp og ekspertise.

Projektet har også været afhængig af brugere der har stillet arealer til rådighed.

En stor tak til Roskilde golfklub, Gladsaxe Kirkegård og Vejle Kirkegård.

Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægsgartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.

Kontakt skolen og hør om dine uddannelsesmuligheder - allerede i dag!

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Tak til alle udstillere og besøgende til vores grønne fagmesse 2010.

Vi ses i 2011.

>> 65

Artikel

Konkurs betyder billigere golfhuse Ny ejer sænker huspriserne i projekt i Østjylland med mindst 500.000 kroner Af Jens Christensen

En konkurs i Aalborg har medfødt, at sælge 12 huse, inden finanskrisen slog til priserne på 26 usolgte golfferieboliger og stoppede alt videre salg. i Gjern i Østjylland er faldet så drastisk, at interessen pludselig er steget Store nedsættelser voldsom – efter næsten to års stilstand. Det er en hemmelighed, hvad Calum Hver weekend strømmer interesserede Ejendomsaktieselskab har betalt for at købere således til åbent hus-arrange- overtage de 24 usolgte boliger, men primenter i de 26 usolgte feriehuse. sen ligger formentlig et godt stykke under, Aalborg-baserede Thorkild Kristen- hvad opførelsen af dem kostede Thorkild sen Feriehuse A/S gik konkurs i april, og Kristensen Feriehuse A/S. Anden konfornylig købte en andet aalborgensisk klusion kan nemlig ikke uddrages, at prifirma, Calum Ejendomsaktieselskab, ét sen på den billigste bolig er nedsat med af projekterne ud af konkursboet. Dét 500.000 kroner og på den dyreste med gælder 188 feriehuse i forbindelse med 600.000 kroner. Det betyder, at de tre Søhøjlandets Golf Resort, der består af forskellige hustyper sælges for priser melet golfcenter med klubDe første 38 huse ligger få meter fra hus- og restaurantfaciligolfhullerne i Søhøjlandets Golf Resort. teter, en 18 hullers golfbane og en 9 hullers play Foto: GolfFotografen.dk & play-bane – med feriecenteret DanParcs Søhøjlandet som nærmeste nabo.

Meningen var, at Thorkild Kristensen Feriehuse A/S ville opføre 200 ferieboliger, i fem etaper, efterhånden som de blev solgt, men det lykkedes faktisk kun at opføre første etape med 38 boliger og kun

66 <<

lem 1,2 og 1,6 millioner kroner – mens priserne ved lanceringen i sommeren 2008 lå mellem 1,7 og 2,2 millioner.

Calum Ejendomsaktieselskab har meldt ud, at det vil gennemføre hele projektet på 200 huse, men at anden etape først vil blive igangsat, når de 26 usolgte huse i første etape er afsat. De første 38 huse ligner hinanden med sorte tagpaptage, sorte trævægge, hvide døre og vinduer, men husene i de fire sidste etaper vil blive mere forskellige – hvis der tillades ændringer i lokalplanen for den oprindelige projekt, der opererede med 200 huse i samme stil.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Artikel

Vand- og naturplaner vil også berøre golfsporten Mens vi venter på kommunernes krav Tre vandmiljøplaner har ikke kunnet sikre, at vores vand lever op til EUs standarder. Tilstanden er i dag så ringe, at godt halvdelen af de danske åer og to tredjedele af de danske søer har dårlig vandkvalitet. Med baggrund i denne viden præsenterede den danske regering planen “Grøn Vækst” hvori der er afsat hele 13, 5 milliarder kr. til den fremtidige indsats inden for vand og natur Af Banechef. Torben Kastrup Petersen DGU

Målene i planerne er, som noget nyt, ikke frivillige men bindende for myndighederne og kan ikke tilsidesættes af anden regulering.

Det er derfor et ganske virkningsfuldt instrument, der sættes i kraft. Netop derfor er der god grund til at rette ekstra opmærksom på de mål som fastsættes, og som kommunerne er forpligtiget til at udarbejde konkrete handlingsplaner til.

Målene skal nås i 2015 I vandplanerne står der helt konkret, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 19.000 tons og fosfor i søerne skal reduceres med 210 tons. Endvidere skal der, ifølge regeringens plan, forbedres 7300 km vandløb, vores husstande skal kloakeres og eksisterende rensningsanlæg udbygges.

Der er altså tale om helt konkrete mål, der kan kvantificeres og følges nøje. Hvis målene skal nås inden for de næste fem år, så skal der foretages nogle fremtrædende og hurtigvirkende tiltag, for at dette skal lykkes.

En af de mærkbare konsekvenser er, at der vil blive indført en 10 meters randzone langs vandløb og søer med gødnings- og sprøjteforbud.

Endvidere vil konkrete handlinger som genslyngninger af vandløb og hævning af vandstanden kunne forventes, at dette vil være med til at forbedre både grund- og overfladevand. Naturplanerne lægger, i de kommende år op til, at der skal etableres G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

75.000 hektar ny natur og 40.000 hektar bliver underlagt natur- og miljøvenlig drift.

Golfbanerne vil også blive berørt!

De mange konkrete mål i vand- og naturplanerne vil sandsynligt komme til at berøre golfbanerne på den ene eller den anden måde, og det vil komme til udtryk i kommunernes handlingsplaner.

Rigtig mange golfbaner har både søer og vandløb og flere er beliggende i områder med store drikkevandinteresser. Derfor vil mange golfbaner kunne blive berørt, så snart kommunernes konkrete handlingsplaner er udarbejdet.

Specifikt vil den 10 meter randzone langs vandløb og søer kunne få vidtrækkende konsekvenser for driften af golfbanen. Ofte ser man jo tætklippede græsarealer helt ned til kanten af søen eller vandløbet, og det er ikke sjældent at der er vand i spil helt tæt på greenen. Den 10 meter randzone vil helt sikkert kunne ses på golfbanerne rundt omkring i landet i fremtiden, og kan have stor betydning for spillet.

Golfbaner indeholder desuden ofte relativt store ekstensivt drevne arealer, som man sagtens kunne forestille sig blev inddraget i kommunernes handlingsplaner på den ene eller den anden måde.

Endvidere vil tiltag på de omkringliggende arealer have betydning for golfbanerne. Eksempelvis vil flere grøfter og dræn blive lukket, og krat og buskads vil blive ryddet for at styrke naturindholdet.

Udøv indflydelse – hurtigst muligt.

Natur- og vandplanerne har netop været i indledende høring hos kommunerne. Og de statslige miljøcentre er ved at opdatere planerne inden de, i et halvt år, vil blive sendt ud i en offentlig høring.

Når de endelige planer, ved udgangen af 2010 er vedtaget, skal især kommunerne i gang med at udføre de konkrete handlingsplaner i praksis.

Derfor handler det for golfklubberne om, at involvere sig i processen så tidligt som muligt. På den måde undgår klubberne at kommunerne ikke “pludselig” kommer med en lang rækkekrav som skal efterleves og som påvirker golfklubbernes drift.

Det vil derfor være optimalt, hvis golfklubben allerede nu henvendte sig til kommunerne, med henblik på en opdatering af arbejdet med vand- og naturplanerne, og fik indledt en dialog med kommunen omkring golfklubbens fremtid.

Ved en tidlig dialog vil golfklubben have mulighed for at påvirke indsatsen fra de mange midler og sikre at de positive tiltag for vand og natur vil føre til en forbedret oplevelse på golfbanen.

Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Banechef Torben Kastrup Petersen tkp@dgu.org eller mobil 4040 9102 >> 67

Artikel

Tema

vinterklargøring , hærdning og svampesygdomme

Optimer dit klip af golfgreens Følgende er en artikel fra et afgangsprojekt ved det fælles nordiske kursus, ”Græs For Golfbaner”, der afvikledes over vinteren 2009–2010.Vejleder Mats Linde, SLU Af Jacob Aakjær & Per Rasmussen

Få mennesker indenfor greenkeeping og turfbranchen vil betvivle at golfgreenens klip og kvaliteten af denne, er den vigtigste enestående faktor, for at producere en rigtig god spillekvalitet. Ikke desto mindre er det et emne, som ikke optager megen plads i undervisning og uddannelsen af greenkeeperen, ligesom det i den turf relaterede forskning, sjældent behandles i sin fulde kompleksitet, men som isolerede hændelser, som f. eks. “knivcylinder og underkniv skal være skarpe”. I den følgende artikel fremhæves eksempler på praksis, som kan bidrage til en bedre plantefysiologi.

Græsklippet Grundlæggende klippes en green for at skabe en ensartet jævn overflade, hvorpå en golfbold kan rulle optimalt. Med optimalt forstås, at bolden ruller med en passende hurtighed, i forhold til den kraft den er blevet ramt med af en putter, i et roligt forløb og i en forudsigelig bane følgende greens konjunktur (trueness). Den dygtige golfspiller, der har læst greenens forløb korrekt, vil således blive belønnet med større muligheder for at have succes med sit spil.

Der findes en række parametre for om en græsart kan bruges som greensgræs, hvorunder klippehøjde er et. Fra 1950’erne og indtil slutningen af 1970’erne var den normale klippehøjde på greens omkring 6,0 mm, en balance der har rykket sig væsentligt til i dag. Dette er et resultat af flere ting: indførsel af nye sorter (Agrostis stolonifera), bedre redskaber, agronomisk know how, og ikke mindst forædling af eksisterende arter til at kunne tolerere stadig lavere klippehøjder.Idag rekomenderes de mest almindelige arter følgende klippehøjder: Festuca rubra ssp

5-7 mm

Agrostis tenuis

4-5 mm

Agrostis stolonifera og A. canina

2,5-4 mm

Poa annua

2,5-5 mm

Den regelmæssige fjernelse af bladmateriale forårsager forskellige vækstreaktioner i græsplanten. Planten reagerer på tabt fotosyntesepotentiale med øget skudtæthed, som en kompensation for at opretholde energiproduktion. Skudtætheden forøges yderligere ved sænkning af klippehøjde (figur 1). Den forøgede skudtæthed har en positiv effekt, idet den medvirker til at sikre det gode spilleunderlag. Til gengæld indebærer denne proces på det negative plan at planternes rodnet reduceres og produktionen af udløbere falder (Fry & Huang, 2004).

68 <<

Klippetidspunkt De fleste golfbaner over hele verden klipper sine greens om morgenen, men er det nu det rette tidspunkt? Hvis vi ser nærmere på hvornår græsplanten har sin optimale fotosyntese periode, er dette fra morgengry til omkring kl. 10 om formiddagen (se figur 2, side 70). Dette tidsrum er primær for produceret energi, samt lagring af kulhydrater til senere anvendelse i planten. Som greenkeepere er vi tvunget ud i at skulle præparere golfbanen fra morgenstunden, for at være til mindst gene for golfspillerne senere på dagen. Når vi klipper græsplanten, reducerer vi dens fotosyntese potentiale i form af bortklippet bladmasse. Som en reaktion på fjernelsen af bladmasse, vil planten bruge sin energi på reparation og vækst af det manglende blad, hvor det ellers vil kunne bruge energien på oplagring af vigtige kulhydrater og rodvækst.

Med forskellige klippestrategier har vi mulighed for at ændre eller forbedre plantens vitalitet og fysiologiske trivsel, herunder evne til at modstå plantesygdomme. Hævning af klippehøjden, ændret klippemønster (klip/tromling) og klippe tidspunktet, er nogle af de muligheder vi kan afhjælpe/minimere dette problem med.

Figur 1: Lavere klippehøjde øger skudtætheden, men reducerer rodvækst og potentiale for stoloner og rhizomer (Fry & Huang, 2004).

Højere klippehøjde

Lavere klippehøjde

Tromling og klip i forening Ved klipning 7 dage om ugen er der en utrolig stor stress faktor på græsplanten. Hvis vi kunne erstatte nogle klipninger med tromling, vil vi kunne reducere denne stressfaktor en hel del. Da hastighed/jævnhed spiller en rolle på golf greens, er der tilmed en positiv gevinst ved at tromle 2 gange i ugen. Hastigheden vil øges og forlænges, samt der vil opnås et mere ensartet boldrul. Økonomisk set kan der være penge at spare, da man mindsker sliddet på klipperen.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> O p t i m e r

dit klip af golfgreens

<< A r t i k e l

Tabel 1: Stimpmeterværdier på Furesø GK (tilpasset klippestrategi) Helsingør (konventionel klippestrategi)

Furesø GK

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

200 uklip

270 6 mm

270 5 mm

260 5 mm

275 6 mm

300 6 mm

290 6 mm

320 6 mm

200 cm 7,5 mm

225 cm 6 mm

220 cm 5 mm

250 cm 5 mm

235 cm 5 mm

310 cm 4,5 mm

250 cm 4,5 mm

260 cm 5 mm

Modelfoto fra Horsens Golfklub

Helsingør GK

Marts

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 69

A r t i k e l >> O p t i m e r

dit klip af golfgreens

<<

Turfgrass Photosynthetic Efficiency Cool season turf Turfgrass stress

Net P

150 100 50 6 AM

12 PM Time

6 PM

Figur 2: Fotosyntese produktionens variation over dagen (Sorochan, 2008).

På Furesø Golfklub i Danmark ændrede man midt i sæsonen (juli) 2009 radikalt på sin klippestrategi. Klippehøjden blev gennem den resterende sæson bibeholdt i 6 mm. Man klippede weekender med triplexklippere, og tirsdag og torsdag med singleklipper. Man-, ons- og fredag blev greens tromlet. I tabel 1ses stimpmeterværdier i perioden sammenlignet med en bane med konventionelt klip (Helsingør).

Der er flere faktorer der spiller ind på stimpmeterværdien, men tabellen antyder at den ændrede praksis ikke har forringet hurtigheden af greens. Iflg. Thomas Pihl, chefgreenkeeper er man overordentlig tilfreds. Den samlet spillekvalitet er højnet på greens. Der er besparelser på brændstof og sliddele, og han mener at der også er

en gevinst på greensplanternes generelle fysiologiske trivsel.

Single- eller triplexklip?

Valget mellem single- og triplexklipper er ofte, før man tænker klippe-kvalitet og teknik, et spørgsmål om resurser og økonomi.

Der er almindeligvis enighed om at begge typer klippere laver et godt stykke arbejde, forudsat de arbejder til deres potentiale.

Triplexklipperen er som sagt hurtigere til at klippe en golfgreen. Omvendt er slitagen i greensområdet og æresrunden til enhver tid mere skånsomt, når klippet af en singleklipper. De to redskaber efterlader også et forskelligt visuelt indtryk efter klip. De striber der forekommer efter klippeledenes ruller over græsset vil have forskellig

bredde. Hvilket der er mest attraktivt er en subjektiv vurdering, der ikke angår hverken spille- eller klippekvalitet. Det faktiske klip af græssets blad, forudsat optimal indstilling, er ikke til at skelne imellem. Økonomi Er der økonomi i at foretage et vedvarende (tidskrævende) kvalitetsklip af en golfgreen? Hvis golfspilleren kan lide den golfgreen han spiller på, er chancerne for at han kommer igen, alt andet lige, større.

Så alene af den årsag er et ordentlig greenklip økonomisk nødvendigt.

Men der er også andre faktorer. Et optimalt klip af green vil også reducerer muligheden og mængden af sygdomsangreb på græsplanterne. Færre udgifter til fungicider og følgende generelt færre udgifter til andre vedligeholdelses procedure, såsom gødning, græsfrø, topdressing og mandskabstimer.

Græs for golfbaner er et nordisk distancekursus med lærer og kursusdeltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: vækstfysiologi og forædlingsmateriale, vækstbeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt overvintringsstrategier for golfgræs. Tre centrale træf er kernen i kurset. En stor del består også i hjemmearbejde og projektarbejde i gruppe. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaring og muligheden for at skabe nye netværk for fremtiden. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint.

Konklusion Greenkeepere må spørger sig selv: Gør vi nok ud af vores klip af green? Kan vi gribe tingene anderledes an? For at levere det bedste resultat kræves viden, forberedelser og måske ikke altid den mest effektive arbejdshandling, f. eks. at der singleklippes.

Det tager lidt længere tid ... og tid er penge.

Kravene til greenkeeperen bliver stadig vanskeligere. Kunderne og medlemmerne, dvs. golfspillerne, stiller fortsat høje krav til kvaliteten af, ikke mindst, greens spillekvalitet, alt imens der strammes på miljørestriktioner og pålægges stadig større udgifter på vand og gødning. Det gør det pinedød nødvendigt, at man retter opmærksomheden på græsplanternes trivsel, og i det omfang det er muligt, at tilrette sin pleje mod sundere planter, der kan modstå skader som følge af fysiologisk misvækst og sygdomsskader.

Det er ikke gjort ved ændret klippeadfærd alene, men som vi ser i eksemplet fra Furesø Golfklub, er det muligt ved ændret vaner, at opnå resultater uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Mere information om kommende kurser finder du på STERF’s hjemmeside. http://sterf.golf.se/extra/pod/?action=pod_show&id=95&module_instance=1 (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation). Er du interesseret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte: Nilla Nilsdotter-Linde, SLU, Nilla.Nilsdotter-Linde@vpe.slu.se eller Maria Strandberg, STERF, maria.strandberg@sgf.golf.se.

Kilder Fry, J & Huang, B. 2004. Mowing. I: Applied turfgrass science and physiology.

John Wiley & Sons, N.J. 193-197.

Sorochan, J. 2008, Managing Turfgrass Stress.

70 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

temA

vinterkLArGørinG , hærdninG oG svAmpesyGdomme

ladelse krævede mere papirar-

gæster og selskaber, som selv

bejde, end vi havde forestillet os.

fandt frem til os. I år har vi solgt

kort nyt

210 sæsonkort, og flere vil vi

210 sæsonkort

simpelthen ikke sælge, fordi

Banetegningerne stod Nørskov

der fortsat også skal være plads

senior og junior, Ole og Joe,

til én-dages-gæsterne og sel-

selv for, og lay out’et understre-

skaberne.

Kunstlys til greens Det er specielt populært at gar-

svinge køller for billige penge.

Djørup-banen skal oven i købet

nere familie- og polterabend-

Et dagskort koster således be-

ses i lyset af, at den faktisk åb-

arrangementer med en runde på

skedne 100 kr., leje af et (halvt)

nede på samme tid som DGU-

Djørup-banen, så populært, at

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

banen Sebber Kloster kun 15 km væk på den anden side af

illustreres af, at banerekorden

ejerne kun tillader sådanNyholt, arbolde til driving rangen koster Afét Asbjørn hortonom rangement pr. dag og med mak20 kr. Dertil kommer, at Ole

“kun” lyder på 65 slag, 11 over

simalt 12 spillere – fordi der også

Nørskov gerne giver gratis un-

bane i år har udvidet med 9

par, og den er sat af en handi-

skal være plads til sæsonkort-

dervisning til rene novicer, inden

hullers play & play-huller. Ingen

fredse med, at de gerne hygger

sig blandt danske golfbaner.

Ole Nørskov: – Vi har aldrig

sonkort-indehaverne arrangeres

om gæsterne på Markgårds

Lidt primitiv måske med hensyn

reklameret for vores bane, for

i øvrigt tre årlige turneringer.

gårdsplads. Her har de opstillet

solgte 28 sæsonkort, havde vi

Djørup-banens popularitet hæn-

gæstespillerne imellem, at man

har givet så mange himmerlæn-

alligevel tilfredsstillende belæg-

ger ganske givet også sammen

nærmest kan tale om et klubliv.

dinge mod på og lyst til et nyt

ning – på grund af én-dages-

med, at folk har mulighed for at

Den overraskende udvikling for

liv – med golf.

gede, at de vidste noget om golf, for Djørup-banen er – selv uden bunkers – en svær sag i et kuperet terræn blandt høje træer og brede læhegn. Dét

I det tidlige forår 2010 blev også greenkeeperen (David indehaverne, hvoraf mange spilcap 2-spiller (Peter Thor). Her Cole) på Loch Lomond overrasket over konsekvenserne ler dagligt. Blandt andre betingelskal medgives, at tre af hullerne af den kolde vinter og en måneds isdække på deres greens. ser kan nævne, at man skal være måler over 200 meter fra gul Han lod sig inspirere af Ibrox stadion og det kunstlys fyldt 15 år for at spille banen tee. Det længste, 18. på 229 som de bruger til at opretholde græsset i målfelterne. alene, og at hunde ikke må medmeter, bryder faktisk grænsen Det ekstra lys og varme i det tidlige forår, var en stor føres – heller ikke i snor. For sætil et par 4-hul (225 meter). hjælp i forhold til at afgøre, om greens kunne reddes el-

Halkjær Bredning, og at samme

ler de skulle lægges om. Alt blev klar til Scottish Open. af disse sammenfald har imiddisse slår sig løs på de 18 huller.

Vi kan så stille os selv spørgsmålet, om vi i Danmark skal lertid aldrig påvirket interessen Et sæsonkort står i 1250 kr., og til at supplere lyset på de skyggede greens for at kunne for Djørup-banen i negativ retalt i alt spiller banen en halv bevare en sund spilleflade i efterår og vinter? Sundt græs ning – fordi Djørup simpelthen million ind om året til Grethe og uden svampeangreb – godt for spillet og pesticidregnskamå betegnes som et kapitel for Nørskov, og dét er de så tilbet,Joe men hvad med CO2’en.

til udformning og fremtoning, Kilder: en slags skæv eksistens, der har det har ikke været nødvendigt. og bænke, som benyttes DailyRecord.co.uk juni 2010 ’Loch Lomond team could have courseborde in best condition ever for Scottish Open’ bevist sin berettigelse, fordi den Selvom vi det første år kun så flittigt til socialt samvær Kapitel for sig Mobile Lighting Rig AS, www.mlr.no

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store.

Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 71 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

29

Artikel

God spillekvalitet – er det hurtige greens?

– golfspillerens syn på spillekvalitet Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

En spørgeskemaundersøgelse med fokus på banekvalitet, spillekvalitetsparametre og miljø blev gennemført i 2009 i de nordiske lande. Undersøgelsen belyser hvilke faktorer der påvirker en golfspillers spil og hvad der har betydning for om spilleren får en god golfoplevelse.

Undersøgelsen giver bl.a. svar på; hvilke spillekvalitetsparametre golfspillere sætter højest, hvad en golfspiller lægger mærke til ude på banen og hvilken betydning golfspillerne tillægger banens stand.

Målet er at forbedre vores viden omkring den “almindelige” golfspillers opfattelse af spillekvalitet. Denne viden kan bruges i arbejdet med at højne kvaliteten på de nordiske golfbaner så den også modsvarer det golfspillerne ønsker. En golfbane er i bund og grund en forretningsenhed der servicerer tusindvis af kunder. Bestyrelsen for en golfklub må derfor ofte kunne leverer den kvalitet der efterspørges af kunderne.

Undersøgelsen blev finansieret af STERF i samarbejde med Dansk Golf Union og Figur 1: Handicapprofil

72 <<

blev udføres af Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Hvem har svaret?

1949 golfspillere har svaret, 83 % mænd og 17 % kvinder. I forhold til besvarelser fra de nordiske lande er fordelingen følgende; Danmark 1414, Sverige 217, Finland 105 og Norge 39.

Handicapprofilen (figur 1) samt aldersprofilen (figur 2) blandt de spillere der har svaret ligner dem man ser i en almindelig dansk golfklub.

Hvad har spillerne svaret?

Det der generelt betyder mest for spillerne er banens stand. Da ca. 75 % af klubbernes budget bruges på pleje af banen er det opløftende at konstatere at banens stand er af størst betydning.

Greens Kvaliteten af greens bliver der snakket rigtig meget om blandt golfspillere og greenkee-

pere. Vi har haft en tendens til at fokusere utrolig meget på hastigheden af bolden på greens og sat det synonym med gode greens.

Flere klubber opgiver bl.a. hastigheden på deres hjemmesiden og nogle klubber reklamerer med “Speed weeks”.

Men er det et reelt udtryk for hvad den gennemsnitlige golfspiller finder vigtigt eller er det eliten der har råbt højt og sat dagsordenen?

Ud fra svarene er det tydeligt at hastigheden på greens ikke er det vigtigste for hovedparten af spillerne når der snakkes kvaliteten af greens og hvad der betyder noget for deres spil (figur 3).

En lille gruppe af spillere, oftest dem med meget lav handicap, tillægger dog hastigheden stor betydning da den i højere grad influerer på deres spil. Visse baner har et ønske om at være en mesterskabsbane.

Vil man det er det selvfølgelig vigtigt at man følger lavhandicappernes ønsker (figur 4).

Figur 2: Aldersprofil

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> G o d

Figur 3: Hvor stor betydning forskellige greenparametre har på golfspillet.

Når vi spørger den “almindelige” spiller hvor stor betydning hurtighed, jævnt boldrul, ensartethed og hårdhed har for spillet, er det jævnheden og ensartetheden der har størst betydning (figur 3). Hvis jævnhed og hastighed sættes over for hinanden, siger 3 procent at hastigheden er vigtigst mens hele 97 % siger at jævnheden (trueness) er vigtigst. Det er dog en markant forskel og fortæller klart hvor vi bør rette fokus.

spillekvalitet

–

er det hurtige greens?

<< A r t i k e l

Figur 4: Hastighedens vigtighed for spillerne som funktion af handicap.

Ud fra spillernes svar er det så ikke på tide at vi fjerner fokus lidt fra hastigheden og koncentrerer os mere om jævnheden og ensartetheden? Hvorfor ikke også opgive dette på klubbernes hjemmesider?

Spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen indeholder mange spørgsmål og svar og de vil løbende blive præsenteret i greenkeeperbladet. Vi vil bl.a. se på;

hvilke spiller der foretrækker hvad, forskelle mellem landene, klubber, kvinder, mænd, aldersgrupper, handicapgrupper etc. samt hvordan spillerne forholder sig til miljø og natur. Desuden vil vi fokusere på nogle af de andre baneelementer så som fairway, rough og bunkers.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 73

Artikel

Integreret græsplejeprogram Reducér sygdomstrykket og få en bedre effekt af plantebeskyttelsesmidler Af R. Mann (Sports Turf Research Institute, England), J. Wheater (Sports Turf Research Institute, England) og S.R. Staples (Scotts Professional, England) Oversat af Michael Møller Larsen, Produktchef, SEMENCO A/S

Både teori og praksis bag integreret græspleje har været anvendt i nogen tid (Beard, 1998 og Carrow m.fl., 2001), men gentagne og systematiserede videnskabelige forsøg med at bekræfte denne praksis har været begrænsede. Behovet for at anvende en integreret græsplejeplan, er ved at blive en nødvendighed, på grund af indførelsen af ny lovgivning i Europa – The Sustainable Use Directive – der sigter mod en bæredygtig brug af plantebeskyttelsesmidler.

Forsøget der beskrives i denne artikel, evaluerer forskellige gødningsprogrammer (langtidsvirkende gødning – “Slow release” versus traditionel gødning med hurtig afgivelse af næringsstofferne), afspændingsmidler, og langtidsvirkende chele­ terede

jern­produkter, der anvendes enkeltstående og kombineret i forskellige programmer.

Formålet med dette arbejde er at studere samspillet mellem de forskellige produkter, i forhold til forekomsten af sygdomme og i hvilket omfang de kan forbedre effekten af fungicider.

Materialer og metoder Undersøgelsen blev foretaget fra november 2007 til Mar 2009 på Sports Turf Research Institute. Græsset der blev tetstet på bestod af en blanding af Alm. Hvene og Rødsvingel på et vækstlag med en pH på 5,9, og plejet som en green. Græsset blev klippet i 7mm (nov.-april 2008), 5mm (april-okt.

2008) og 7mm (okt.-marts 2009). Testare-

alet blev prikket med massive spyd i juli og oktober 2008.

Der blev lavet en sammenligning af to gødning programmer; et program med langsom afgivelse af næringsstofferne (Slow Release Fertilizer – SRF), der indeholder N, K og Si i en form der bliver afgivet langsomt (6-8 ugers frigivelse), og et konventionelt gødning program (CONV) baseret på kaliumnitrat. Programmet med langsom frigivelse bestod af 15-0-26 (okt. ’07), 16-0-16 (april ’08), 22-5-11 (juni ’08) og 18-6-18 (aug. ’08). Det konventionelle gødnings program bestående af kaliumnitrat anvendes på de samme fire tidspunkter som for “Slow release” programmet.

% Inficerede testfelter (Microdochium nivale)

Figur 1: Reduktion i gennemsnitligt sygdomstryk fra Sneskimmel.

80 70 60 50 40 30 20 10 0

Ubehandlet

Slow Release (SRF)

Konventionel

Afspænding (WA)

SRF & WA

SRF & Jern

SRF & WA & Jern

Behandling

74 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> I n t e g r e r e t

græsplejeprogram

<< A r t i k e l

Behandling

Slow Release & Svampemiddel

Konventionel & Svampemiddel

0

10

20

30

40

50

Effektforøgelse ved brug af gødning og svampemiddel vs. svampemiddel alene (%)

Figur 2: Gødningens effekt på effektiviteten af Svampemidler (%).

Der blev anvendt et program med afspændingsmiddel (wetting agent – WA) bestående af fire udbringninger; to udbringninger med et traditionelt afspændingsmidddel (okt. ’07 og aug. ’08), og to udbringninger med et afspændingsmiddel der er i stand til at afbalancere forholdet mellem vand og luft i vækstlaget (april og juni ’08).

Et langtidsvirkende flydende jernprodukt (6,9 %) med en virkning på op til 6 uger, blev anvendt med intervaller på 6 uger under hele forsøget.

Der blev sprøjtet med fungicider på tidspunkter med en forventet høj sygdomsaktivitet (azoxystrobin okt. ’07, chlorothalonil april ’08, propiconazol juni ’08 og azoxystrobin aug. ’08).

De beskrevne programmer blev anvendt kombineret for at belyse fordelene ved brugen af en integreret plejeplan.

Følgende kombinationer blev afprøvet (to komponenter): SRF og WA, SRF og Jern, SRF og fungicider, CONV og WA, CONV og Jern, CONV og Fungicid og følgende kombinationer med tre komponenter: SRF, WA og Jern samt CONV, WA og Jern.

Der blev i alle kombinationer anvendt de samme udbringningsintervaller.

De tre faktorer der blev evalueret under forsøget var: Sygdomsangreb ( %-del kvadrater i en matrix 0,75x0,75 cm inficeret), Græskvalitet (1-10 skala) og det visuelle indtryk af farven på græstørven (1-10 skala). Vurderingerne blev foretaget hver anden uge i vækstsæsonen og månedligt i G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

vinterperioden. Alle data blev underkastet en ANOVA analyse (statistisk analysemodel).

Resultater og diskussion Der var et vedvarende sygdomstryk fra Sneskimmel (Microdochium nivale) gennem hele den 16 måneder lange forsøgsperiode, med en gennemsnitlig sygdoms påvirkning på 14,1 % af de ikke behandlede testfelter, med et maksimum hen over vinteren 2008/2009 på 43 %.

Testdata præsenteret i figur 1 viser reduktionen af sygdomme i de behandlede felter (%) sammenlignet med de ubehandlede kontrolfelter set over 27 evalueringer fra november 2007 til marts 2008. Der var mindre sygdom i felter behandlet med langsomt virkende gødning (fig. 1) end i de der havde fået konventionel gødning, med en gennemsnitlig reduktion i sygdomsangrebne felter på henholdsvis 28,2 % og 8,7 %. Brugen af et program med afspændingsmiddel reducerede også sygdomstrykket med 24,0 % sammenlignet med felter der ikke var behandlet (fig. 1) Reduktionen af sygdomme blev yderligere forbedret når den langsomtvirkende gødning blev brugt sammen med afspændingsmiddel, dette gav en reduktion på 35,1 %.

Kombinationen af langsomtvirkende gødning og flydende jern reducerede sygdomsangrebene med 54,8 %, sammenlignet med de ubehandlede felter, og man så en yderligere reduktion hvis der blev brugt et program bestående af langsomtvirkende gødning (SRF), afspændingsmiddel (WA)

og jern – brugen af dette program resulterede i en reduktion på 71,4 %, dette blev observeret i 19 af de 27 evalueringer under forsøget.

Resultaterne viser at man ved at vælge den optimale gødning sammenholdt med brugen af det rette afspændingsprogram, kan optimere græssets modstandsdygtighed overfor sygdomme.

Forsøgene viser yderligere at brugen af integreret græspleje giver en øget effektivitet af de benyttede svampemidler. Dette viste sig ved en øget effekt på 6 % når der var tale om et program med konventionel gødning, mens man så en forøgelse i effektiviteten på 46 % når programmet med langsomtvirkende gødning (SRF) blev anvendt, begge tal er sammenlignet med brugen af svampemidler alene (figur 2).

Konklusion Forsøgene underbyggede at brugen af en integreret græsplejeplan kan reducere sygdomstrykket gennem en kombination af forbedret græssundhed samt frembringelsen af vækstbetingelser der hæmmer udviklingen af sygdomme. Effektiviteten af svampemidler vil ligeledes øges ved brug af “slow release” gødning.

Litteratur Beard, J.B. 1998. Turf Management for Golf Courses.

Carrow, R.N., Waddington, D.V. and Rieke, P.E. 2001 Turfgrass Soil Fertility and Chemical Problems >> 75

ArtikeL

Langhårede greens har det bedre Hastighed som eneste parameter er et forældet begreb Golfsportens målinger af ”gode greens” har i mange år alene hængt sammen med golfboldens hastighed på greenen. Dette har tilskyndet en udvikling, hvor græsset klippes i lavere og lavere for at opnå en så lille modstand som muligt. Denne udvikling ser nu ud til langsomt at ændre sig til glæde for græsset og dermed spillekvaliteten Af Banechef. Torben Kastrup Petersen DGU

Fremtidens kvalitetsmålinger af greens vil ikke alene handle om golfboldens hastighed.

Men også om begreber som jævnhed, hårdhed, ensartethed og “trueness”. Den ensidige fokusering på hastighed har i en årrække haft en række alvorlige utilsigtede konsekvenser, som golfspillerne i dag må leve med.

Dermed svækkes græsset generelle sundhedstilstand og muligheden for sygdom øges. Den nedadgående sundhedskurve vil gå hurtigere på nogle greens end andre.

Men slutresultater er det samme – for lave klippehøjder kan blive en agronomisk og spillemæssig katastrofe.

For lave klippehøjder er et problem Ser man historisk på klippehøjder, er der en klar tendens til, at man i takt med den teknologiske udvikling til stadighed klipper lavere og lavere. Klippehøjder omkring 2 mm ikke er usædvanlige i forbindelse med turneringer og nogle steder er dette også blevet til et mål for dagligdags spil.

Desværre har udviklingen, af græssorter ikke kunne følge med. Konsekvensen af disse lave klippehøjder er derfor en forøget stressfaktor af græsset, der som konsekvens kan blive angrebet af forskellige sygdomme. Det er forskningsmæssigt bevist, at lave klippehøjder reducerer græssets kapacitet for fotosyntese.

greenkeeperne presser selv på Efterspørgslen på de lave klippehøjder og øget hastighed kommer givetvis fra TV – og turneringsområdet, hvor der ofte sættes et klart lighedstegn mellem hurtige og gode greens.

Hvem eller hvad der har drevet denne udvikling er vanskelig at sige. Dog er det mit indtryk at greenkeeperne selv har en stor aktie i denne udvikling. Det er blevet et greenkeeperfagligt kvalitetsparameter, at klippe sine greens lavt og have hurtige overflader. Om denne tilstand så kun varer en eller to weekender og greens efterfølgende lider, syntes ikke at have så stor fokus.

76 <<

For hurtige greens sænker spilhastighed Tid er penge også inden for golfsporten.

Jo hurtigere spillerne kommer igennem banen, des flere greenfee-spillere kan der lukkes igennem og dermed medvirke positivt til klubbernes økonomi.

Det er derfor værd at bemærke, at stimpmeterværdier på 9 fod og derover ofte alene vil være medvirkende til at forsinke spillet. Hovedparten af danske goldspillere kan ikke håndtere sådanne hastigheder og derfor bruger de uforholdsmæssig lang tid på at få bolden i hul på green. Så generelt set kan de lave nedklipninger have den modsatte virkning end intenderet, og dermed skade klubbernes økonomi.

Heldigvis er der også plejeteknikker, som trækker i en anden retning end lave klippehøjder. Det seneste års tid har der således været en del fokus på, at greenkeeperne bør springe et par klipninger over og i stedet rulle overfladen for at øge hastigheden. Denne praksis syntes efterhånden at have fundet indpas flere steder.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> l a n G h å r e d e

Hårdhed, jævnhed, ensartethed og ikke mindst en lang sæson Hastighed er som centralt parameter forbundet med kvalitet. Men høj kvalitet er også gode ensartede greens hele året, dvs. også i ydersæsonen, hvor greenkeepernes plejestrategier viser sig tydeligst. Det er relativt nemt at opnå hurtige greens, i en weekend eller to, i løbet af sommeren. Men derimod kræver det en god bæredygtig greenkeeping, at sørge for at greens er ensartet på hele banen, og at de er i god stand hele sæsonen. grønt er godt for synet – ikke for banen I takt med stigende fokusering på golfspor-

tens miljøbelastning er der kommet et nyt fokus på overfladen på greens. Eksempelvis er R&A fortaler for større nuancering af den overflade som der spilles på. R&A har bl.a. ønsket at sætte fokus på, at farven på green ikke bør have nogen betydning. Golfspillet spilles på overfladen og ikke på farven. De forcerede grønne greens hele året er ikke naturlige og signalere ofte et højt forbrug af både gødning og vand. Så længe græsset ikke tager skade, kan brunt græs være lige så fint at spille på.

I samarbejde med bl.a. NASA har R&A udviklet forskellige målemetoder, der kan

Greens har det Bedre

<< A r t i k e L

måle henholdsvis hårdhed og jævnhed af green over en hel sæson. Målemetoderne er med til at sætte fokus på andre succesparametre end hastigheden alene. Lad os komme væk for den ensidige fokusering på hastighed på greens og lad os i fremtiden se mere nuanceret på kvalitetsbegrebet “en god green”.

Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Banechef Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 4040 9102

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis

Konkurrencedygtige priser Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den natu rlige pleje til fairway mikroor ganismer s, med ak tive og organ isk gødn ing …..

Suveræ

n på to ppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

09/03/09 9:56:40

>> 77

78 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

GU

LD medlem me

r

ZE medlemm

er

er

N RO

LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S Helms TMT A/S

B

Bayer A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv Lindholm Maskiner A/S

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner KSAB Golf Equipment AB X3MGolf Sternberg Golf Service

o p s L A G s t A v L e n >> e F T e r Å r 2 0 1 0 <<

Martin Nilsson Københavns Golfklub 40 år den 2. oktober

Michael H Jensen Års Golfklub 50 år den 10. november

Christian Roskær Sebber Kloster Golfklub 70 år den 7. december

Anders Linnet Ledreborg Palace Golf 30 år den 15. december

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

>> 79

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 0 <<

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Lasse Rasmussen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 lr@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

CATMAN J.N.Jensen & Sønner ApS Mejerivej 3, 6534 Agerskov Tel. 7483 3108 Fax 7483 3732 www.catman.dk www.agerskov.com

Per Jensen Tel. 2140 8041 jenagerskov@gmail.com

Transportere med benzinmotor, udskiftelige lad – løvsugere, transportable, eller selvkørende, alle med snitteudstyr – miljøriver i mange udførelser

Effektiv opsamling af løv, hækklip, m.v. snitning for kompostering eller blot mindre fyld.

Renhold af stier og gangarealer.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Børge Jensen Tel. 4017 8041 jenag@mail.tele.dk

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

80 <<

Produkt

DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel

Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

•

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

FirmAGUide

Firmalogo

Firma FSH machines a/s Klokkestøbervej 31 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 www.golfname.dk Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590 e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

Kontaktperson Finn Hansen e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

Mia Husmer mia@haunagolf.dk Michael Møller mm@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk ordre@hunsballe.dk

Winnie W. Olsen Produktchef Mobil 4045 9704 wwo@hunsballe.dk Slagelse afd.

Tlf. 5857 1470

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk svendcarlsen@adr.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Direktion: Carsten Brandt Mobil 4016 7374 cb@sc-svendcarlsen.dk Salg: Boye R. Thomsen Mobil 4016 9200 brt@sc-svendcarlsen.dk

Produkt eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

>> 2 0 1 0 <<

Formål At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen.

Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Professionel rådgivning og service samt udvikling af skræddersyede løsninger.

At være golfbanernes foretrukne leverandør til de bedste priser og med topkvalitet.

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl.

• Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen samt til villahaver, parker, sport, naturarealer, renovering, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.

HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger.

HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger.

• rådgivning.

• hurtig og sikker levering.

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg.

Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie.

Rengøring af festivalpladser.

Strandrensning.

Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.

Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

>> 81

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 0 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Ole Knuth Salgskonsulent – Sjælland Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Per Knudsen Salgskonsulent – Jylland Mobil 4011 9505 Niels-Peter Jensen Salgskonsulent – Sjælland/Fyn Mobil 2287 7121

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

82 <<

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærkerog alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

G r e e n k e e p e r e n >> 3

2 0 1 0 <<

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

●

Væksthusgartner

●

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

●

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

KVALITETSGØDNINGER BioGolf® Colour

BioGolf® Fusarium Inhibitor

- en gødning i harmoni med naturen ANVENDES til farvegødskning af Green, 3 dage før Tee og Fairway. match BioGolf Colour anvendes efter behov gennem hele sæsonen.

Der opnås en smuk dybgrøn farve på de behandlede græsser i løbet af få timer.

BioStar Classic

- en gødning med svampehæmmende næringsstoffer til farvegødskning af Green og Tee. Gødningen indeholder endvidere planteoptagelige kulhydrater.

ANVENDES Hele året

BioFlow

ANVENDES

BioStar Classic er den mest Hele vækstsuveræne blanding af næringsstoffer, sæsonen der findes på markedet. Den dækker ethvert behov for mikronæringsstoffer og sporstoffer samt makronæringstofferne magnesium og Svovl.

Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.

- et højeffektivt afspændingsmiddel, som fjerner væskers overfladespænding.

Derudover stimulerer BioFlow, gennem sit indhold af kulhydrater, jordens indhold af mikroorganismer og øger dermed mineraliseringen af organisk materiale f.eks. filtlaget.

ANVENDES Hele vækstsæsonen

SE FLERE AF VoRE pRoDuKTER på www.BIoNuTRIA.DK Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

SALG DANmARK: Kontakt Jens peder Lilholt · Tlf. 40 37 90 86 jp@bionutria.dk

SALG DANmARK: Kontakt Lasse Rasmussen · Tlf. 40 12 90 86 lr@bionutria.dk

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

·

bio@bionutria.dk