2008 # 4 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

Greenkeeperen

w w w. g r e e n k e e p e r . d k

No 4

2 0 0 8

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: �

Greenkeeper

�

Greenkeeperassistent

�

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

�

Anlægsgartner

�

Anlægsplejer

�

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

�

Væksthusgartner

�

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

�

Skov- og Naturtekniker

�

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

�

Dyrepasser

�

Dyrepasserassistent

�

Jordbrugsassistent

�

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Kompakttraktor Kompakttraktor til til DK-Special DK-Special pris pris KOMPAKTTRAKTOR KOMPAKTTRAKTOR 3320 3320

31 hk, 3-cyl. TNV, Tier II dieselmotor 31 hk, 3-cyl. TNV, Tier II dieselmotor E-hydrostatisk transmissionsstyring, E-hydrostatisk transmissionsstyring, 2-pedal 2-pedal Elektrisk fartpilot Elektrisk fartpilot KĂ¸rehastighed 0-30 km/t KĂ¸rehastighed 0-30 km/t 4WD 4WD Digitalt speedometer Digitalt speedometer Liftkapacitet 1.148 kg Liftkapacitet 1.148 kg

DIN DIN DK-SPECIAL DK-SPECIAL PRIS PRIS Kr. Kr.

179.900 B1188 B1188

Priser er ex.moms Priser er ex.moms

/FMMFNBOO "HSP "4 /FMMFNBOO "HSP "4 &HFTLPWWFK 7BMMFOTCÂżL 4USBOE &HFTLPWWFK 7BMMFOTCÂżL 4USBOE

5FMFGPO 5FMFGPO 5FMFGBY 5FMFGBY & NBJM JOGP!OFMMFNBOOBHSP EL & NBJM JOGP!OFMMFNBOOBHSP EL XXX KPIOEFFSF EL XXX KPIOEFFSF EL

Formand: Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Telefon privat: 3929 6110 Telefon arbejde: 3063 2476 E-mail: je@grevegolf.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: per_sonja@privat.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Per Knudsen Prodana Seeds A/S Telefon: 6317 1600 Mobil: 4011 9505 E-mail: ll@prodana.dk

R e g i o n s l e d e r e

Bornholm Bent Ruben Larsen, erfagruppeleder Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 Jørn E. Mogensen, regionsleder Rø Golfbaner Mobil: 3084 2445

Søren Nicholson Vesterbro Torv 8, 2. t.v., 8000 Århus C Mobil: 6076 1401 E-mail: sorennicholson@gmail.com Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Jeppe Krogh Kristensen Garnisionsvej 14, 2. tv. 3520 Farum Mobil: 2961 2056 E-mail: jkk@gb4.dk Suppleanter Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: E-mail: hoejhus@youmail.dk Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandberg.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Amaliegade 49, 1256 København K Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Miljøkonsulent: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324

Fyn Christian Hansen Vestfyns Golfklub Mobil: 2921 2854

Vejle Morten Terkelsen Give Golf Klub Mobil: 2292 6343

Sydvest-Sjælland Mette Glarborg Skjoldenæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Ribe Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Telefon privat: 2145 0209 Telefon arbejde: 7544 1455

Viborg John Mikkelsen Tange Sø Golfklub Mobil: 2279 1490

Sønderjylland Henning Lund Brundtlandbanen Mobil: 2440 5430

Århus Jan Lange Aarhus Aadal Golfklub Mobil: 2119 2990

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Nordjylland Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002 Hans Jørgen Krath Ebeltoft Golf Club Mobil: 2467 6353

Storstrømmen Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861

Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 København/Frederiksborg P.T. ingen regionsleder

Maskiner til græspleje PRODANA stiller gennemarbejdede metoder til rådighed inden for pleje af spillefladen og selve vækstlaget samt inden for ny- og eftersåning.

PRODANA er også: • • • • • • •

Græsfrø Færdiggræs Sprøjtesåning Plejeprodukter Maskiner Blomsterløg Blomsterfrø

Spørg os for vejledning PRODANAs konsulenter kommer gerne på besøg og hjælper med at klarlægge Jeres behov. Brug os som sparringspartner, når arbejdet skal fra hånden.

Professionel græspleje www.prodana.dk Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

No 4

G r e e n k e e p e r e n

Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800 Deadline for næste nummer: 20. februar 2009

46 49 50 52 54 56 58 62 64 68 72 74 76 78 80 82 86 87 88 92 93

2 0 0 8

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 4 22. årgang

8 10 16 20 24 28 32 34 39 40 44

Leder ....................................................................... Plejestrategier i greengræsser................................. Ny sløjfe og en ansigtsløftning . ........................... Franske slotte for danske golfspillere ................. Grunden til at sandede overflader ikke dræner . Hundehvene i Danmark ................................ STERF iværksætter seks nye forskningsprojekter . Golfsportens største udfordring . .................. Flotte tee-stedskilte ved DM ....................... Jyske “gule ærter” golf match i Hammel . .. Drømmebanen på kartoffelmarken ........... Mine dage på “The Belfry” som Greenkeeper ................................... Tak!......................................................... Dronningen på besøg i Ærø Golfklub ..... Banearkitekt er nu også golfchef . ............. Topdressing kan du roligt fråse med.......... Ny mærkedag på Øst-Algarve ................ Vind på vinterindsats ............................. Johnny Madsens første fuldtræffer............. Bestyrelsens beretning 2008.................... det idéelle sted til DGA’s årsmøde .......... Golffamilien på Tollundgaard ................. Studietur til England . .............................. Få mest muligt ud af dine renoverede teesteder ................................ Nyt æresmedlem i DGA ........................... DM på Barløseborg Golfbane .................... Bunkers ...................................................... Kært barn ... har mange navne ..................... Fornem score i DM . ...................................... Er golf-danmark i – eller på vej i krise ............. Regioner............................................................ Firmaguide 2008 ................................................

Forsiden Aalborg Golf Klub Foto: Jens Morten

De bedste materialer til golfbaner Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet. Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid). GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Topdress og Vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix BaneMix Topdres Kvartsand Vækstlag Diverse DressNet Biosol (org. gødning) Vaminoc G (Mykorrhiza) Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning

No 4 G r e e n k e e p e r e n

2 0 0 8

t en større økonomisk krise har ramt hele den vestlige verden – og dermed vel i realiteten stort set hele jordens befolkning, er vist efterhånden gået op for de fleste – selv den danske regering, som ellers længe har forsøgt at nedtone de finansielle problemer. Det hele startede i Verdens største økonomi – USA,og ulykkerne breder sig som ringe i vandet – Aktiekurserne rasler ned – aktionærer over hele verden har tabt kæmpemæssige milliardbeløb i løber af få uger, bankverdenen skælver i sin grundvold, renten stiger, Der er pres på den danske krone (det ville være dejligt, hvis vi havde haft Euro’en nu!) huspriserne falder, huslejen stiger for manges vedkommende, det er ganske klart, at såvel investorer som forbrugere spænder livremmen ind – og venter for at se, hvordan tingene udvikler sig i de kommende måneder og – år. Og midt i dette økonomiske og finansielle virvar står så GOLF DANMARK, som jo bestemt ikke har ligget på den lade side i de senere år. Det ene golfanlæg efter det andet er skudt op – desværre mange af dem i dele af landet, hvor der bestemt ikke var hverken medlemsmæssig baggrund eller – behov, og der er jo stadig mange anlæg, som venter på færdiggørelse og åbning. Vi har tidligere i dette blad givet klart udtryk for, at vi mente, at det var på tide at klappe hesten og sænke tempoet med bygning af nye golfbaner medmindre man boede i en helt bestemt del af Danmark (læs: Nord-Sjælland), eller medmindre man havde planer om helt specielle og unikke anlæg, som der vel altid vil være plads til. Vi gentager gerne dette: Vi mener faktisk, at det ikke er nok at klappe hesten, nej der skal rykkes kraftigt i tøjlerne, stoppes helt op og foretages en revurdéring af situationen. Vi frygter, at vor branche vil komme til at opleve økonomiske stramninger, hestekure og endog konkurser i den kommende tid. Vi frygter ligeledes, at det vil kunne gå ud over antallet af arbejdspladser, såvel via nedskæringer på de enkelte anlæg som via lukning af golfbaner, og vi må nok forvente, at de mange, som klarer sig, vil være mere mådeholdne med investeringer i nye maskiner, bygninger osv. Vi gentager også gerne, at vort bedste middel mod ovenstående vil være,at vi dygtiggør os mest muligt, at vi uddanner os, at vi gør os selv til det bedste produkt, der kan tilbydes, når det drejer sig om pasning af golfbaner. Og lad os ikke glemme DGA, greenkeepernes egen forening, som er til for at repræsentere greenkeepernes interesser bedst muligt, såvel i gode som i dårlige tider. Den Danske Greenkeeperforening er en god forening, som har gjort meget for greenkeeperne igennem årene, og ikke mindst i de senere år. Vi skal rykke tættere sammen om DGA, vi skal værne om de frivillige ledere, som vi har valgt og give dem den snor, som er nødvendigt for, at de stadig finder det interessant og sjovt at arbejde mange timer gratis for os, vi skal være loyale overfor vores forening – gerne kritiske, men altid positiv-kritiske og konstruktive og vi skal sidst, men bestemt ikke mindst, være åbne og ærlige i vores kritik af hinanden og holde os langt væk fra bagtaling, bagholdsangreb og intolerance. Læs også artiklen side 88 Redaktionen af “Greenkeeperen” ønsker alle vore medlemmer, deres familier og i øvrigt alle læsere en rigtig Glædelig Jul og alt godt i 2009.

Er golf-Danmark i krise?

Sikke et dejligt vejr!

Forår

Ønskes en tidlig sæsonstart?

Arena Høst Extra ®

Ønskes en optimal sæsonstart?

Arena® Start Sommer

Ikke behov for tilført fosfor?

Arena® Golf

Behov for tilført fosfor og mikro?

Arena® Green Plus

Ønskes et fuldtdækkende produkt med langtidsvirkende kvælstof?

Arena® Holiday Efterår

Ønskes en optimal efterårssæson?

Arena® Høst Extra

Så nemt vælger du det rette Arena® Hvis du vil gødske dine greens og tees optimalt hele sæsonen, er Arena gødninger præcis det, du har behov for. Med Arena kan du tilpasse gødskningen til de aktuelle forhold på dine greens og tees. I samarbejde med erfarne greenkeepere og vores egne gødnings-eksperter udvikler vi konstant Arena, som har fået stor succes på ledende danske og udenlandske baner. Mere information om Arena kan findes på www.yara.dk

Plejestrategier i greengræsser – update på innovationsprojekt Af Anne Mette Dahl Jensen (Skov & Landskab), Niels Christian Nielsen (DLF-Trifolium), Rene Gislum (Århus Universitet), Asbjørn Nyholt (Plæner og Vækst) og Per Sørensen (Sydsjællands golfbane)

Forskningsprojektet der fokuserer på plejestrategier af greengræsser er nu gået ind i forsøgsfasen. I efteråret 2006 blev to forsøgsgreens anlagt, en på DLF-Trifolium i St. Heddinge og en på Sydsjællands golfbane (tidligere beskrevet i greenkeeperen 2007 nr. 2). Etableringsfasen fra efteråret 2006 til foråret 2008 er afsluttet og de forskellige forsøgsbehandlinger og registreringer er påbegyndt i vækstsæsonen 2008. Her følger en oversigt over igangværende behandlinger og registreringer sammen med en beskrivelse af den daglige pleje af arealerne

Tabel 1. Klippe højder for de 3 blokke gennem sæsonen (* da den så meget skidt ud). Rødsvingel og greensblanding

Opstart Slut april Midt maj Start juli *Start august Midt august

7 mm 6 mm 5 mm 5,5 mm 5,2 mm 5 mm

Alm. hvene og greensblanding

Opstart Slut april Midt maj Slut maj Start juni

7 mm 6 mm 4.5 mm 4 mm 3.8 mm

Krybehvene + hundehvene

Opstart Slut april Midt maj Slut maj Start juni

7 mm 6 mm 4.5 mm 4 mm 3.8 mm

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

G r e e n k e e p e r e n

No 4

BUNKEREN ?

OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING Forsøgsgreen på Sydsjællands golfbane

Problem for nogen – en udfordring for andre …

til sportsbaner,

tableringsfasen teesteder, fair fter udsåningen i efteråret 2006 har der været en fornuftig og sorter/blandinger. greens etableringways af de fleste Desværre var spireevnen i rødsvingel (Festuca rubra cv Musica) parcellerne lav og det var nødvendigt med en eftersåning i foråret 2007. På grund af den megen regn i 2007 har der været en stor udvaskning af kvælstof på greenen, hvilket påvirkede græsserne. Derfor har det været nødvendigt at gøde op i etableringsfasens første år så der i 2007 blev udbragt 225 kg kvælstof pr ha. I foråret 2008 er der ligeledes gødet op med 25 kg kvælstof pr ha midt april, og igen 25 kg kvælstof pr ha midt juli og det er på hele arealet. I etableringsfasen har der været angreb af svamp. Alm. hvene (Agrostis capillaris cv Jorvik) blev i vinteren 2007-2008 angrebet af sneskimmel (Microdochium nivale) og i foråret 2007 var der angreb af goldfodssyge (Gauemanomyces graminis). SvampeangreIndividuelle bland. efter dit bene har været karakteriseret ved at de primært harønske været i de rene sorter. Konkurrencedygtige priser

Kort leveringstid

Sårbar i renbestand Kvalitet uden kompromis Sundhed og specielt overvintring var det væsentligste kriterium, da vi udvalgteRationel de sorter, der kom til at indgå i forsøget. Resulproduktion, sikker levering taterne fra den skandinaviske afprøvning på greens fra 2003 til 2006 i Norge tillagde vi stor vægt. Det var derfor overraskende, at se hvordan specielt hundehvene (Agrostis canina cv Villa 1) og alm. hvene (cv Jorvik) stod med tydelige svampeangreb sidst på vinteren 2007-2008. Efter USGA Der var ingen angreb i parceller med renbestand af rødsvinOptimal kornkurve 0,5 - 1,4ellermm ssp.), blandinger gel (Festuca rubra af rødsvingel i traditionel greenblandingEns medspillebetingelser alm. hvene og rødsvingel. Vi har set det før, i alle vejrforhold og nu blev det tydeligt igen: En sort i renbestand er langt mere til Der var Ingen ekstraordinære udsat for svampegreb end den samme sortudgifter i en blanding. slibning greenklippere ikke spor af angreb, hvorafalm. hvene (cv Jorvik) stod i blanding med rødsvingel. For tre vintre siden så vi det samme fænomen med rajgræs. Efter en mild vinter satte det ind med frost og sne i marts. Resultatet blev, at rajgræs (Lolium perenne) i renbestand tog betydelig skade, men der var ingen symptomer, hvor rajgræs indgik i blandinger. Sortsafprøvninger er et vigtigt værktøj i bestræbelsen på at skabe sunde, perfekte greens, men vi arbejder med biologi, hvor verden ikke altid er sort/hvid. Det vil derfor altid være en god ide, at opsøge informationer om nye sorters egenskaber fra mere end en lokalitet.

BUNKERSAND

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

2 0 0 8

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør

www.dansand.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

til det meste og de fleste

P lejestrategier i greengræsser

Daglig pleje Den daglige pleje forestås af greenkeeperen på Sydsjællands golfbane og følger praksis på resten af golfbanen. Greenen er blevet vertikalskåret 5 gange i 2008. Ligeledes er den blevet prikket 2 gange med krydsdorne, i starten af maj og igen i starten af august 2008. Der er blevet topdresset 2 gange, 1 gang i maj og 1 gang i juli 2008. Den er i gennemsnit klippet. 4 gange pr. uge i vækstsæsonen 2008.

Forsøgsbehandlinger Kvælstoftilførsel Kvælstof (i forskellige mængder – se tidligere greenkeeper artikel 2007 nr. 2 for forsøgsplan) tilføres i flydende form med ugentlig eller med 14 dages interval. Der anvendes en kvælstofmodel udviklet af Tom Ericsson, hvor græsset får mest kvælstof i den vækstperiode, hvor græsset behøver kvælstoffet og mindre mængder i f.eks. efteråret. Der tilføres derfor kvælstof ugentligt i forsommeren og over sommeren, mens der i efteråret kun tilføres kvælstof med 14 dages interval. Til udbringning bruges en speciel konstrueret sprøjte som er udviklet på Århus Universitet.

Indsætning af enårig rapgræs (Poa annua) Enårig rapgræs propper med en diameter på 75 mm blev sat ind i alle parceller i okto-

ber 2007. Det enårige plantemateriale blev hentet sidst i oktober 2007 på en golfbane i Jylland, hvor en green skulle omlægges. Greenen med enårig rapgræs blev skrællet og materialet blev efterfølgende indsat som rullegræs propper. Formålet er at registrere udviklingen af enårig rapgræs i forhold til de forskellige kvælstof mængder og arter/ typer af græsser. Igennem vinteren så et antal af propperne dårlige ud og i et par parceller blev de gentagende gange rykket op af fugle. Men i foråret 2008 var det kun et fåtal af propperne som var gået fuldstændig ud. Disse blev udskiftet. Enårig rapgræs er et stort problem i Danmark da vi på de fleste golfbaner skal praktisere pesticidfri pleje og da dette ukrudtsgræs er meget modtagelig for sygdom, ikke har slidstyrke og behøver megen vand.

Registreringer Reflektans målinger Ved tilførsel af kvælstof udføres reflektansmålinger af græsset. Solens stråler og græssets refleksion i specifikke bølgelængder måles. Der er målt refleksion i alle parceller flere gange i sæsonen. Refleksion fra græsset kan sammen med måling af solens stråler i forskellige bølgelænger anvendes til at vurdere biomasse produktion, græssets grønhed og derved græssets næringsstof status. Målet er at udvikle en model der kan bestemme græssets kvalitet. Resul-

Udbringning af kvælstof foregår med specialkonstrueret sprøjte.

tater fra disse målinger skal ligeledes sam menholdes med kvalitetsmålinger af spillekvaliteten i de enkelte parceller. Udtagning af planteprøver Planteklip er udtaget og analyseret for kvælstof, fosfor og kalium i juli måned 2008. Resultaterne viste kvælstof koncentrationer i planteprøverne som var relateret til de forskellige kvælstofbehandlinger. Enårigt rapgræs For at følge udviklinger af enårig rapgræs er der taget digitale billeder af propperne 2 gange i vækstsæsonen. Disse billeder vil blive analyseret i vinteren 2008 i forhold til at bestemme størrelsen af de indsatte propper. Udbredelsen af det enårige rapgræs vil blive fulgt i hele projektperioden. I tillæg er der i oktober 2008 registreret indvandring af enårig rapgræs. I et felt på 1 m2 i midten af hver parcel er registreret kolonier af enårig rapgræs. Disse er registreret i form af antal kolonier fordelt på forskellige kolonistørrelser. Denne registrering vil blive foretaget de følgende 2 år på samme tid. Formålet er at få en indikationer af om græstype alene eller i kombination med kvælstof niveau har betydning for hvor godt enårig rapgræs kan etablere sig i et nyanlæg og om man kan kontrollere indvandringen og udbredelse af enårig rapgræs igennem kvælstoftilførslen Spillekvalitet – hårdhed af greens I oktober 2008 er hårdheden (bounce) og fugtigheden målt i hver enkelt forsøgsparcel med en Turf Tumber udlånt af Royal & Ancient i Skotland. Resultaterne forsøges korreleret til kvælstof niveau og græstype. Hårdhed vil blive målt hvert år i oktober.

Forsøgsgreen på DLFTrifolium, St. Heddinge

Foto. Rene Gislum

Etableringsfasen Etableringen af græsserne i de forskellige forsøgsparceller har været fin siden udsåningen i efteråret 2006 og der har ikke været behov for eftersåning. I maj og juni 2008, hvor det var varmt og tørt vejr var hveneparcellerne meget tørre og de fik derfor tilført afspændingsmiddel samtidig med at jorden blev løsnet.

No 4

2 0 0 8

Foto. Anne Mette Dahl Jensen

G r e e n k e e p e r e n

Turf tumberen der måler hårdhed.

0,56 0,54 0,52 0,50 0,48 0,46

30 N

70 N

110 N

Krybhvene hvene, Penn G-6

150 N

190 N

230 N

Hundehvene Villa 1

Figur. Rene Gislum

0,44 0,40

Forsøg Gødning Gødningsniveauer er: 60, 90, 120, 150 og 180 kg kvælstof pr år. Der er i sæsonen 2008 gødet 7 gange med Kemira 14:2:18 udvandet med vandkande parcelvis. Der ud over har greenen fået fast gødning 13:3:15 som tidlig forårsgødning og 7:0:18 som efterårsgødning. Forårs- og efterårsgødningen er givet ens til alle parceller. Der er givet 1 gang vandet gødning for lidt i forhold til planen så tilførslen ligger lidt under de anførte mængder. Greenen har dog ikke manglet kvælstof på noget tidspunkt. Indplantning af enårig rapgræs Det enårige rapgræs blev hentet sidst i oktober 2007 på en golfbane i Jylland hvor en green skulle omlægges. Der blev hentet et antal ruller skåret med en sodcutter. For at have en nøjagtig placering blev lavet en stålplade af samme størrelse som en parcel med 10 huller af en størrelse som et hulbor kunne gå ned i. Det var nødvendigt at tage en prop på 8-10 cm dybde op, for at få rødderne til at slippe. Af denne prop blev en skive af tykkelse som enårig rapgræs skiven skåret af og resten af rodmassen sat tilbage, trykket lidt sammen, hvorefter skiven med enårig rapgræs blev sat oven på. Over vinteren så de indsatte propper lidt dårlige ud men fra maj-juni 2008 har de haft det godt.

Figur 1. Eksempel på data fra reflektansmålingerne. NDVI er et vegetationsindeks og ændringer i vegetationsindekset i forhold til kvælstof tildeling ses for henholdsvis en krybehvene og en hundehvene

0,42

Daglig pleje Der er blevet klippet 2 gange om ugen med en klippehøjde på 5,5 mm og vandet med ca. 4 mm per dag undtaget i våde perioder. Vandingsstrategien er et kompromis da der både er placeret rødsvingel og hvene parceller på greenen. Mængden af tilført vand er mere end man traditionelt vil give en rødsvingel green men nødvendigt af hensyn til hveneparcellerne. Der er vertikalskåret og topdresset 2 gange i 2008.

Slid påførsel Der er påført slid med en slidmaskine forsynes med hjul med metalspikes. Mellem de 2 sæt hjul er der en lille udveksling således at det forreste sæt trækker i græsset. Maskinen laver 670 huller per m2

Foto. Niels Christian Nielsen

Indsætning af propper med enårig rapgræs.

P lejestrategier i greengræsser

og passage. Slidbehandlingen fortsættes i november hvilket vil give en 60-70 passager i alt i 2008. Maskinen er udvikling på STRI (Sports Turf Research Institute) i 1970'erne til at efterligne fodboldslid. Man har så senere fremstillet hjul med spikes.

Registreringer Enårig rapgræs Konkurrencen mellem sået græs og enårig rapgræs bliver målt ud fra proppernes størrelse d.v.s om de blev mindre eller større. Målingerne udføres en gang om året i efteråret. Der er i foråret 2008 foretaget en vurdering af startmængden af enårig

rapgræs fra jord, frø osv. idet det ikke kan undgås at slidmaskinen slæber græsklumper med plantedele med på greenen. Der ud over er der i efteråret 2008 igen evalueret, hvor stor en mængde enårig rapgræs der er indslæbt i parcellerne. Det er bedømt ved brug af en 100 felts ramme. De indsatte propper med enårig rapgræs er målt i efteråret 2008. På alle de indsatte propper er diameteren målt på 2 ledder vinkelret på hinanden så arealet kan beregnes. Plantetæthed Plantetætheden er bedømt visuelt i både den slidte og den ikke slidte del af hver parcel. Visuelt er der forskel og det ses på at de slidte områder har en tyndere græs-

bestand specielt ved lave kvælstof niveau. De visuelle bedømmelser vil blive fulgt op med skudtællinger i rødsvingelparcellerne. Yderligere forsøg På Forskningscenter Flakkebjerg under Århus Universitet er etableret yderligere forsøg i relation til projektet. Her vil skududvikling i relation til strategi for gødskning blive registreret. De første målinger gennemføres i 2009. Ellers vil behandlingerne på Sydsjællands golfbane og DLF-Trifolium blive gentaget/fortsat de næste 2 år og registreringerne fortsætte både i forhold til reflektans, udbredelsen og indkomsten af enårig rapgræs samt spillekvalitet.

Foto. Anne Mette Dahl Jensen

Slidmaskinen i aktion.

No 4

2 0 0 8

Foto. Anne Mette Dahl Jensen

G r e e n k e e p e r e n

Parceller med propper af enårig rapgræs. Udarbejdelse af info materiale og formidling Det er muligt at besøge forsøgsområderne på Sydsjællands golfbane og DLF-Trifolium i St. Heddinge. Kontakt henholdsvis Per Sørensen på Sydsjællands golfbane eller Niels Christian Nielsen på DLF-Trifolium I forbindelse med projektet er der udar-

Tak til sponsorer Følgende firmaer har været med til at sponsorere projektet; DLF-Trifolium, Dansand A/S, Agrometer A/S, Thomas Jull Olsen, BioNutria DK ApS, Marker A/S og SC – Svend Carlsen A/S.

bejdet en informationsfolder som udleveres ved besøg på forsøgslokaliteterne. Forsøget kan ligeledes følges på www. turfgrass.dk hvor resultater og aktiviteter løbende vil blive vist. Desuden vil projektet løbende blive formidlet på forskellige seminarer samt i greenkeeperbladet og andre fagrelevante tidsskrifter.

Læsse, gravemaskiner & entreprenørmateriel

MASKINER

TORNMARKSVEJ 18 - 22 DK - 5491 BLOMMENSLYST

SALG - SERVICE - LEASING

Salg:

Ib Hansen Christian Røjkjær Peter Røjkjær Ib Bruunsgaard

Mobil:

40 13 78 02 61 55 02 72 61 55 02 71 40 19 78 02

Fyn 65 96 78 02 Jylland 70 20 78 02 Sjælland 55 56 58 02

www.ih-maskiner.dk

Ny sløjfe og en ansigtsløftning Nye og bedre tider på golfbanen Castro Marim på Algarve-kysten Portugal – med udsigt til Spanien

ortugal har på det seneste udviklet sig til det mest populære rejsemål for både “almindelige” og golfspillende danske turister. For golfturisterne skyldes dét, at der, primært på Algarve-kysten, stadig dukker spændende, nye golfbaner op. Til de nyeste hører 9 hullers-sløjfen The

Af Jens Christensen

Der findes flere signaturhuller på Castro Marims nye Grouse-sløjfe, bl.a. 3. hul, hvor fairway skråner mod højre – ned mod en sø. Foto: Castro Marim Golfe.

Grouse på “grænsebanen” til Spanien, den hollandsk-ejede Castro Marim Golfe, højt beliggende i bjergene over den historiske by Castro Marim – med udsigt til grænsefl oden Guadiana, grænsebroen Puente de Ayamonte og Spanien. Tidligere – indtil for et år siden – ryn-

G r e e n k e e p e r e n

kede mange golfspillere lidt på næsen ad Castro Marim, fordi den ikke var særligt velholdt, men dette halvdårlige ry har en ny golfdirektør, Antonio Cavaco, lavet om på i forbindelse med, at banen er udvidet fra 18 til 27 huller – med Grousesløjfen. Dels udgør de nye huller samlet set en klart bedre golfudfordring end de to gamle sløjfer, Guadiana og Atlantic, og dels har Antonio Cavaco hævet den pasningsmæssige standard væsentligt på de to sidstnævnte sløjfer – så de matcher The Grouse. Ikke for ingenting har Cavaco en fortid som golfdirektør på populære

No 4

2 0 0 8

Algarve-baner som Quinta do Lago, Benamor, Quinta da Ria og Quinta de Cima. Castro Marims 18 gamle huller trængte hårdt til en ansigtsløftning, da jeg tiltrådte for et år siden, og den er det heldigvis lykkedes os at gennemføre, så vi har fået mere ros end ris, siden vi udvidede til 27 huller, fortæller Antonio Cavaco. Fairways på Guadiana og Atlantic er dels gjort blødere ved hjælp af prikling og topdressing, dels er der ryddet grundigt op for sten på fairways, og dels er der bygget nye, asfalterede buggy-stier. Flere signaturhuller Det er virkelig en test, man udsættes for på Grouse-sløjfen, der, ligesom de 18 gamle huller, er skabt af den engelske golfbanearkitekt Terry Murray. Mens det overvejende er stærkt kuperede fairways, der kendetegner de gamle sløjfer, har den nye sløjfe mindre højdeforskelle, men alligevel en større sværhedsgrad, fordi den både er længere end to andre og har mere vand i spil – på hele seks huller. Kun 1., 2. og 6. hul, de to sidstnævnte par 3, har ingen vandhazarder. Markant er det også, at samtlige teesteder ligger adskilt fra fairways, og dét betyder, at et kikset drive vil være begyndelsen til et katastrofe-hul. Det er svært at udpege et enkelt signaturhuller – fordi der faktisk fi ndes fl ere af slagsen. For mange vil 5. hul, par 5, være favorithullet – eller måske rettere skrækhullet – fordi et downhill-drive skal være særdeles præcist for ikke at havne i søen til højre for eller i klipperne til venstre for fairway. Har man til gengæld slået det perfekte drive, er der fi ne muligheder for en birdie. 3. hul, par 4 med en sø til højre for fairway, tester også éns evner med driveren, og det samme gør 8. hul, par 4, hvor drivet skal sendes tværs over en sø til en fyrretræsindrammet fairway. Endelig husker man 6. hul, par 3, fordi højre side af fairway fl ankeres af én stor “sandstrand”. Så man-

ge svære slag fi ndes der på The Grouse, at det kun har været nødvendigt at anlægge 19 bunkers på de ni huller. Nye rækkehuse på vej Navnet på den nye sløjfe, Grouse, henviser i øvrigt til, at der fi ndes ekstremt mange skovhøns (grouses) i området. Dertil kommer hønsefugle, vildkaniner, vildsvin og ræve, så dyrelivet kan være særdeles spændende at studere, hvis golfl ivet driller én. The Grouse indviet blev helt nøjagtigt indviet med 2008-udgaven af den årlige turnering til ære for Dronning Beatrix af Holland, The Koninginnedag, hvor alle – hollandske – deltagere møder op i orangefarvet golftøj. Som følge af det hollandske ejerskab bor en del hollænderne både i og udenfor Castro Marim Golf & Country Club, som hele resortet hedder. I øjeblikket fi ndes er 55 – solgte – rækkehuse i resortet, alle til udlejning, men opførelsen af 35 nye er gået i gang på Grouse-sløjfen. Der er tale om to-etagers huse på i alt 220 kvadratmeter med bl.a. tre soveværelser og tre badeværelser. 700.000 Euro koster de stykket. I øvrigt fi gurerer ét hul på Castro Marin i Jeff Barr-bogen “1001 golf holes you must play before you die”. Dét gælder 4. hul, par 5, på Guadiana Course. Begrundelsen for at vælge dette hul blandt verdens 1001 bedste er, at der fra et højtliggende teested kræves et præcist drive over et dogleg-venstre hjørne til en lavtliggende fairway, hvis højde side garneres af en sø. Både andet- og tredjeslaget er op ad bakke, så hullet spilles længere, end scorekortet indikerer, 457 meter. Man kan selv vælge sine to sløjfer til en 18 hullers runde, og der er ingen tvivl om, at det bør være The Grouse og The Guadiana.

Yderligere info: www.castromarimgolfe.com

Nye John Deere plæneklippere for 2009

Det store 8o liters græsfang John Deere’s omfattende sortiment af plæneklippere udvides yderligere for 2009, er forbedret, så det er letidet vi introducerer en række nye model- tere at håndtere og tømme. ler. Det drejer sig bl.a. om JX90 plæne- Dette holdbare græsfang er klippere, der består af tre maskiner – JX90, udstyret med en patenteret græsfangsindikator, der JX90C og JX90CB. JX90 er rettet mod private brugere og fortæller føreren præcist, erstatter dermed JX80. Modellen har et hvornår det skal tømmes. nyudviklet 54 cm klipperskjold af støbt Klippehøjden kan justeres aluminium, der inkluderer John Deere's i området fra 1,7 til 8,5 Der ligger et stort stykke håndarbejde i at få dresset overfladen, dels for at få fyldt så meget sand som muligt ned i det vaskede rodlag, cm. enestående TurboStar Sy- puttingflade men også for at få skabtklippesystem. den efterstræbte – en god gang traditionel greenkeeping. John Deere’s patentestemet kombinerer et dybt formet klipNye John Deere perskjold og indbygget blæser med den rede anti-vibrationssyplæneklippere slidstærke TurboJet kniv. Det skaber en stem (AVS™) på mafor 2009. med topdressing. Dette håndtag gør man er Træk kunne trække propper op 4-5 ger sig roligt, men sikkert ind propper kraftigere luftstrøm, som effektivt løfter skinernes standardudstyr på op ved brug afbegge de nye JX90C og JX90CB modeller. meget små mænggange. I øvrigt vil greenene mod greenens midte. Denne efter tre uger ne klipperfabrik i Tyskland. Disse rotorgræsset, hvilket resulterer i en endnu bedre der, der fordeles af uhyggeligt overgå til almindelig pleje efter metode sikrer, at man også får Et intensivt luftningsprogram er klippere med bagrulle er udstyret med en Systemet skal give have-/parkafdelingens, klippekvalitet og græsopsamling under alle mange gange. Og her er der den førsteog måned. fortløetableret “æresrunden”. Efter som altid vigtigt. Allerede efter afbalanceret perfekt robust For rulle, der boligforeningens eller entreprenørens folk forhold, specielt i vådt græs. Derudover er ingen vej uden om: håndspiker, bende at opretholde en jævn 2-3 uger kan man gå lidt grovetre uger, når rødderne erdanner det fl sikkert otte stribemønster og profesen behagelig arbejdsdag uden stressbelastder 15 års reklamationsret på skjoldet, så skovl og kosten af birkeris – en spillefalde og modarbejde lagre til værks. nede i 10 cm’s dybde, skal man fi nish sionelle på plæner i alle former og ninger, takket være de særlige vibrationslænge klipperen kun benyttes til almindegod gang traditionel greenkeedelinger m.m. anbefaler Malvin trække propper op første gang. af en størrelse på op til 2000 m2. Rullen, dæmpende elementer, der er monteret på lig privat brug. En sådan reklamationsret ping. En lille Lucas, at man topdresser kryb. I løbet af den Sandet børstes ind som dækker den fulde klippebredde, er inhver rotor-gødningsside af håndtaget, så hånd og første arm vækstsæer kun mulig på grund af skjoldets robuste spreder kanudsættes være en hjælp til at hvene hver 10. til 14. dag. son skal man planlægge at med birkeris tegreret bag klipperskjoldet og bidrager til for færrest mulige vibrationer. konstruktion og høje kvalitet. fordele den tørre topdressing. Der ligger et stort stykke håndplæneklip- at afbalancere klipperens vægt, så den følJX90C og JX90CB er professionelle Med disse elementer opfylder - Barsebäcks G&CC Et mere godt tip er at nedsætte kliparbejde i ataf fåJX90. dressetDe overfladen, perne de seneste krav fra EU vedrørende ger plænens ujævnheder optimalt, og man versioner er bygget til - Bukskogens Golf Klub pehøjden en topdressing dels for at brug få fyldt meget opnår et attraktivt klippemønster. førerbeskyttelse. vedvarende og så mere krævende for- efter - Rönnebäcks Golf Klub ikke at Af andre fordelagtige egenskaber på disstresse græsset. sand som muligt nedudstyret i det vas-med for Opsamlingssystemet med TurboStar hold. De er begge samme - Jysegårdens Golf Klub Spred f.eks. 30 ltr. sand pr. 100 kede rodlag, men også for at få støbte 54 cm aluminiumsskjold men har se to plæneklippere kan nævnes større hjul blæseren sikrer et perfekt klipperesultat, - Korsør Golf Klub m2, efterfølgende kan man skabt den efterstræbte puttingog det aluminiumsstøbte letvægtsskjold er og en ny styreenhed af stål. Begge modelderudover ekstra stålforstærkninger både - Tullamore Golf Klubbehæftet med 15 års reklamationsret ved sætte klippehøjden 0,3 mm flade. Over og de udvendigt kommendesamt TurboStar tre ler har variable arbejdshastigheder fra 2,6 indvendigt ned uden presse græsset. Flere har allerede erfaringer med vasket greengræs: uger skal der arbejdes intensivt drives almindelig privat brug. Klippehøjden kan opsamlingssystem. Klipperne af attil 5,5 km/t, og derudover er JX90CB udførsteklasses Kawasaki motorer på 6,5 hk styret med en knivbremse-kobling. Moto- justeres fra 1,2 til 6,6 cm, mens plæneklip(brutto), der er beskyttet af en forstærket ren skal derfor ikke startes igen, efter man perens håndtag også kan justeres i højden og foldes sammen, så maskinen kræver stålramme, og de har udvendige brænd- har tømt græsfanget. Plæneklipperne er designet og bygget på mindre opbevaringsplads og er lettere at stoftanke, så man kan arbejde i længere John Deere’s verdensomspændende plæ- transportere. tid, før man skal tanke op.

Træflytning • Stubfræsning • Flishugning

Jydsk Træflytning Hans Hougaard . Kolding

Tlf. 20 91 49 18 24

www.jydsktraeflytning.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktive mikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

MotorScrubber™ www.dansand.dk kommer frem overalt

Franske slotte

Roncemay-banens afslutning er ogs책 charmerende, idet en miniature-udgave af et jagtslot ligger for enden af 18. hul.

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

for danske golfspillere Det danske udviklingsselskab Firstline Estates vil opføre 750 ferielejligheder ved to golfbaner i Loire-dalen

Af Jens Christensen

istoriske franske slotte med egne golfbaner skal være et nyt rejsemål for danske golfspillere – hvis det står til det danske udviklingsselskab Firstline Estates med hovedsæde i Aarup på Fyn. Foreløbig har Firstline Estates opkøbt to slotte syd for Paris, Chateaux de Vaugouard og Chateaux du Roncemay, og det er sandsynligt, at fl ere opkøb følger. Bag Firstline Estates står en pengestærk gruppe med Erik Damgaard og Borris Nielsen som de største aktionærer. De ejer hver 30 procent af aktierne, mens tre mand, Lars Vendelbo, Bent Munk og Per Helios hver sidder på 10 procent. De sidste 10 procent ejes af forskellige “småaktionærer”. Selskabet blev stiftet i 2005, og det har siden bygget ferielejligheder i større stil så forskellige steder som Italien, Bulgarien og Montenegro – dog ikke i forbindelse med golfbaner. Navnet Firstline hentyder direkte til, at selskabet udelukkende koncentrerer sig om at opføre og drive ferielejlighedskomplekser i første række – enten ved strande, skisportsløjper eller golfbaner.

franske slotte for danske golfspillere

Man kan sige, at vi udvikler livsstilskoncepter for skandinaver, der ønsker at investere i et andet hjem udenfor Danmark, fortæller bestyrelsesmedlem Per Helios, som deltager aktivt i den daglige drift af Firstline Estates. – Det er meningen, at vi vil bygge 250 nye lejligheder på Vaugouard og 500 på Roncemay, store tal, men vi tror på begge projekter, fordi vi kan tilbyde noget ekstraordinært for golfspillere, dels ferielejligheder i smukke slotsparker og dels to udfordrende golfbaner, der ovenikøbet samarbejder med de fem andre baner i Loire-dalen mellem Montargis og Auxerre. Vaugouard ligger 10 km nord for Montargis og Roncemay 20 km vest for Auxerre – 45 minutters kørsel fra hinanden, når en ny motorvej åbner i foråret 2009 fra Orleans til Auxerre. Country club-koncept Salget af lejligheder på Vaugouard er netop indledt, og det har været let for Firstline at sælge de første ni lejligheder til danske golfspillere, henholdsvis syv i et bestående lejlighedskompleks ved 18. hul og to nye lejligheder i den tidligere chefkok-bolig mellem den nuværende 13. green og driving range. De kommende 250 lejligheder vil primært blive opført tæt ved slottet – i forbindelse med et nyt wellness-område,

Per Helios tror så meget på begge Firstlines Estates’ første to franske projekter, at han forventer opkøb af flere slotte med egne golfbaner. som sammen med tennisbaner, mountain bike- og jogging-stier, udendørs swimmingpool og golfbanen skal gøre Vaugouard til en slags country club. Opførelsen af lejlighederne starter, når halvdelen af dem er solgt – med Nykredit som finansiel partner. Lejlighederne på Roncemay ligger lidt længere ud i fremtiden, fordi byggetilladelsen endnu ikke foreligger i modsætning til Vaugouard-projektet, som også omfatter en ny reception og en ny parkeringsplads. Det er vigtigt for os at pointere, at køberen ikke betaler en krone, før vi har udle-

veret nøglen og skødet til den fuldt, danskmøblerede og indflytningsklare lejlighed, forklarer Per Helios. Der bliver tale om tre typer lejligheder, som opføres i tre etaper, startende med bebyggelsen Larc Du Nord. I størrelse varierer lejlighederne fra 79 til 110 kvadratmeter – og i pris fra 1,8 mill. til 2,4 mill. kroner. Det er i øvrigt muligt at opdele hver lejlighed i seks andele, hvor ejerne kan fordele årets 52 uger mellem sig. Der findes også “almindelige” hotelværelser både både Vaugouard og Roncemay, og dem driver Firstline videre – med en dansk direktør, Ulrik Bastrup, som har en administrativ fortid i både hotelkæden Choice, på Markussens Hotel i Assens og i feriebyen Assens Næs. I øjeblikket har Vaugouard 48 hotelværelser, men yderligere 16 vil komme til i løbet af 2009. Roncemay kan tilbyde 16 hotelværelser, men her er ingen aktuelle planer om at udvide antallet. Nyt og bedre hulforløb Det er, som nævnt, to udfordrende golfbaner, man møder på henholdsvis Vaugouard og Roncemay. Vaugouard-banen blev bygget i 1987 med franske Adam Fromanger som arkitekt, og han udfoldede især stor kreativitet på sidste ni huller, der ligger i et mere kuperet skovterræn og har flere vandhazarder end de første ni

22 Vaugouard-banen slutter ved denne statelige hovedbygning, der både rummer hotelværelser, restaurant, omklædningsrum og golfbutik.

G r e e n k e e p e r e n huller. Heldigvis har de nye ejere straks indset, at de to bedste huller, 12. og 13., bør være afslutningshullerne, og derfor vil hulforløbet være anderledes fra sæsonstarten 2009, hvor disse huller altså bliver 17. og 18. Dét betyder, at banen til den tid slutter med den bedste par 3-hul og det sværeste par 4-hul (med handicapnøgle 1). Et nyt og bedre 9. hul (par 3) er desuden under anlæggelse, og i det hele taget vil de nuværende første og sidste ni huller blive mikset, så der ikke mere bliver tale om to meget forskellige banehalvdele. Roncemay-banen er designet af én af Frankrigs mest kende spillere gennem tiderne, Jean Garaialde, en kreativ sjæl, der har fået det maksimale ud af slotsparken med primært gamle egetræer. Specielt har han skabt nogle fine og svære par 3-huller med 5. som banens signaturhul, fordi teeslaget skal krydse en sø til en svelle-opdæmmet green. 6. hul, par 5, og 13. hul, par 4 – begge med to søer langs venstre

No 4

2 0 0 8

side af fairway – kræver ligeledes stor koncentration og præcision, og på 18. hul, et langt par 4, venter to ultimative udfordringer, henholdsvis et solidt drive over en krydsende ravine efterfulgt af et langt andetslag fremad ad en indsnævret fairway med en truende sø i venstre side og skov i højre side. Man kan dermed roligt slå fast, at Firstline Estates har valgt rigtigt med hensyn til sin to første valg af golfbaner på franske slotte. I øvrigt har lejlighedsejerne og deres gæster gratis greenfee til både Vaugouard og Roncemay. Kongeligt jagtslot Begge slotte har en lang historie. Vaugouard blev således bygget i slutningen af det 18. århundrede og har været ejet og brugt af det franske kongehus som jagtslot. Stoltheden og stilen er heldigvis bevaret gennem tiderne. Roncemay stammer ligeledes fra 1800-tallet, hvor det blev opført som jagtgods. Charmerende, burgundiske

bindingsværk kendetegner hovedbygningen, mens et mindre lejlighedskompleks ved 18. green minder om et Eremitageslot i miniudgave. De to nærmeste, større byer til slottene, Montargis og Auxerre, er hver især også et besøg værd. Montargis kaldes også Frankrigs mini-Venedig på grund af, at mange kanaler gennemstrømmer den hyggelige by, som også er kendt sine mange markeder med småhandlende. Auxerre, én af Frankrigs ældste byer, byder ikke mindst på smukke kirker, heraf én underjordisk med kalkmalerier, middelalderslottet Guédelon og fodboldholdet AJ Auxerre – med danske Thomas Kahlenberg.

Yderligere info: www.firstlineestates.com www.vaugouard.com www.roncemay.com

Grunden til at sandede overflader ikke dræner Af Steve Gingell, STRI område leder I Syd- Vest England · Oversat af Søren Nicholson

ntroduktion Denne artikels mål er, at undersøge nogle af de grunde der er til, at sandet jordbund/ rodzoner til tider ikke dræner effektivt. Artiklen bygger på de agronomiske erfaringer og observationer jeg har gjort mig over en årrække, sat sammen med nogle grundlæggende videnskabelige principper. Vanskelighederne ved lagdeling i sandede jordprofiler er diskuterede, ligeså er det brede koncept af kritisk spænding, og problemer relaterede til partikel størrelse og dårlig porøsitet. Generelt er artiklen henvendt til finere græsarter, men principperne kunne sagtens gælde for vintersport og enhver sport der er udviklet på sandet jordbund.

Lagdeling i sandede profiler I den ideelle verden ville en jordbundsprofil være ensartet og have et jævnt sammensat indhold, uden nævneværdige variationer i jordbundstyper. Ikke desto mindre er der i praksis forskelle på top dressings, på grund af økonomiske besparelse eller forandringer i ledelsens fremgangsmåde, og det kan lede til ophobning af lag. Det er ikke ualmindeligt at se USGA type konstruktioner fra 1990erne, hvor en medium-grov sandtype blev brugt i kon-

struktionen, efterfulgt af en medium-fin eller endnu finere sand top dressing, der er blevet tilført i forbindelse med den efterfølgende banevedligeholdelse – et resultatet der kan føre til et dårligt fungerende vækstmedie. Det svære ved at have forskellige lag af sand er, at ethvert lag af finere sand over en anden type, sædvanligvis vil holde vand. Dette er på grund af den kritiske spænding (diskuteret senere i denne artikel). Så snart dybden på ophobningen når

den kritiske spænding af den sandede top dressing vil sandet dræne, hvis alle andre aspekter er jævnbyrdige. Dette kunne dog være overflødigt ved vækstlag på 300 mm medium- finsand. Slutresultatet af at holde vandet, er ofte en ophobning af organisk materiale (filt), og ultimativt, invasion af uønskede græsarter, der fører til bløde, våde overflader. Ideelt skulle laget fjernes, men ofte er det ikke muligt og ville være forstyrrende for golfspillet. Det første skridt der skal tages,

G r e e n k e e p e r e n

er at reducere overfloden af det organiske materiale, at forsøge at minimere det organiske frem for en ophobning. Dette involverer en hel række overordnede behandlinger af overfladen, fra optagning af propper til fokus på gødningstildelingen. Det organiske materiales tilstedeværelse kan også få dræningsraterne til at gå langsommere, specielt hvis det ikke er fuldstændig nedbrudt. Denne organiske svamp (filt) er ofte set i de øverste 15-50 mm af fin græsoverflade, og behøver den bortrydning der er beskrevet ovenfor. Hvor svampenedbrydning af det organiske materiale finder sted, kan det også lede til et vokslignende lag på sandkornene, hvilket gør dem vandafvisende. Dette resulterer i den klassiske tilstand: tørke pletter. Moderne afspændings-

No 4

2 0 0 8

Nøglen til succes er, at forstå jordbundens struktur, og udregne hvor meget sand der skal til, for skabe den ønskede struktur og den tilknyttede dræningsværdi.

middel (wetting agents) og voks opløsningsmidler kan gøre en betydelig forskel for vandledningsevnen af en vandafvisende vækstjord. Det er dog altafgørende, at forsætte med at bruge den rette sand top dressing, medmindre der er andre specifikke punkter såsom forsyning, kemisk analyse eller driftsikkerhed som den gradvise opbygning med tiden afhjælpe dræningsraterne. Det vil også gavne processen, med normal prop prikning og muligvis dybde luftning med efterfølgende udbringning af top dressing. Dette gøres med henblik på, langsomt at forbedre dræningen gennem tidligere lag. Fremtidige forandringer i top dressin-

gen er nødt til at blive nøje planlagt. Det er afgørende ikke kun at fokusere sand forbedringsforholdet, men også fordeling af sand- partikelstørrelser. Anbefalinger fra jeres konsulent burde først blive lavet efter en sammenligning af det nye og det allerede eksisterende top dressing. Det er potentielt mindre problematisk hvis en grovere sand er det nye mål for vækstmediet, men det er til gengæld vigtigt at være omhyggelig med forbedring af finere sand. Når man følger op på de forandringer der er foretaget, burde en behandlingsperiode for indarbejdelse af den nye top dressing finde sted, med henblik på at fremme holdbarheden i de dybere lag.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S 25

VERTIDRAIN • Med 12, 19 eller 25 mm pigge • Der kan udføres op til 40.000 m2 pr. dag • Der kan drænes i dybden, med 32 mm pigge i maksimalt 60 cm

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

G R U N D E N T I L AT S AN D E D E OVE R F L AD E R I K K E D R Æ N E R

l Kritisk spænding Dette er i bund og grund et koncept der beskriver dybden af en særlig sammensætning af partikel i vækstjorden, skabt til at lade vand trænge igennem uden problemer. Dette vil blive bestemt af pladsen til porerne indeni jorden, som generelt er bestemt af partikelstørrelsen fordeling i jorden. Denne forklaring af hvad kritisk spænding er, er meget forenklet, da konceptet er noget mere indviklet og forklaringen ville fylde en hel artikel i sig selv. Som et eksempel har jeg set, en rektangulær svamp blive brugt til at demonstrere kritisk spænding. Hvis svampen er gennemblødt i vand, og derpå bliver holdt op med den korte side nedad, kan vandet ikke dræne igennem. Hvis svampen derimod bliver holdt med den lange side nedad, kan vandet godt dræne igennem. Hvis denne sammenligning blev overført til en medium- fi n sandet jordbund, ville en dybde på ca. 300 mm, give vandet mulighed for at dræne igennem uden at hæfte sig synderligt ved jordprofi len. Dette er typisk den dybde der bliver anbefalet i konstruktionen af en green med hængende vandspejl. Denne dybde vil tillade overskydende vand at blive fjernet, men samtidig beholde noget fugt til at opretholde plantehelbredet. Hvis der på den anden side blev brugt byggesand (typisk med mange forskellige partikelstørrelser), ville man være nødt til at bruge en meget større dybde i

sandet, for at opnå samme resultat som beskrevet lige før. Derfor, hvis mindre eller mere dybde bliver brugt end den ønskede dybde for kritiske spænding, så kunne en jordbund dræne mindre eller mere effektivt end forventet. Hvis det er omkostningerne det kommer an på, ville det muligvis være potentielt bedre, at gå på kompromis med kvaliteten frem for dybden. I et sportsanlægs miljø ser man ofte en medium- fi n sand, brugt til at forbedre en intensivt drænet, oprindelig jordbund, der også ofte er tung. Hvis der tages ordentlig hånd om det, er dette omkostmæssigt en effektiv metode til, at give gode niveauer af spilleforhold selv gennem regnfulde perioder. Det svære er at skabe dybden af forbedring med en ensartet gradvis overgang fra den oprindelige jordbund til en fi nere sandoverfl ade. Ofte bliver en masse sand (der forhåbentlig er af høj kvalitet), kultiveret ind i overfl aden. Dette kan skabe et sandlag, og resultatet er nogle gange en dårligere dræning, end hvis man ikke havde gjort noget. Nøglen til succes er, at forstå jordbundens struktur, og udregne hvor meget sand der skal til, for skabe den ønskede struktur og den tilknyttede dræningsværdi. Sandet kunne blive tilført i lag, og ved hver udbringning kunne man bruge gradvist mindre dybe kultivering. Dette vil hjælpe til at sikre at dræningen ikke bliver tilbageholdt af kritisk spænding, da den gradvise udbringning vil hjælpe med at undgå at vandet bliver hængende. Det sidste potentielle problem med dræning, der relaterer til kritisk spænding, er rullegræs. Medmindre du bruger rullegræs fra din egen golfbane på en tilsvarende jordbund, kan vand blive hængende i græslaget. Dette kan i nogen grad blive lindret ved at hul proppe græsset og dermed hjælpe vandets vej ned gennem laget, selvom det næsten er umuligt, at udskifte vækstlaget på hele området. Brugen af rullegræs hvor dens rodzonen er vasket kan være svaret såvel som såning, men begge metoder har brug for favorable vejrforhold samt tid. Plads til porerne Vi ser ofte prøver af sand, som i hånden føles veldrænende. I praksis dræner denne slags jordbund ikke. Det er på grund af en bred vifte af partikelstørrelser og for-

No 4

G r e e n k e e p e r e n

mer der producerer lavt niveau af plads til porerne. Dette er ofte på grund af en bred vifte af forskellige partikelstørrelse og deres form, der resultere i en tæt pakket jord. Hvis en sandet jordbund, fra sand til ler, har en jævn fordeling af partikelstørrelse, burde alarmklokkerne ringe, da pore rummene, og dermed dræningen, kan være dårlig. Dette er på grund af den tætte pakning af en bred vifte af partikler, der fylder hullerne op. Som et eksempel, forestil dig en krukke fuld af 10 mm glaskugler og en andet krukke fyldt med glaskugler af varierende størrelse fra 20mm til 2 mm. Den første krukke kan fyldes mere op med vand en den anden, fordi den anden er tættere pakket. Løsningen på dette problem vil være, at inkorporere en smal vifte af partikelstørrelser i sandet, for at skabe en betydelig mindre procentdel af resterne af de finere jordbundspartikler, for at åbne op for plads til porerne. Brugen af luftning og afspændings midler ville også hjælpe. Nogle gange ser vi den forkerte type sand blive brugt og den værste synder vil være bløde håndværkers sand på sportsarealer (red. fint billigt sand som dårlige håndværkere bruger i byggeprojekter). Hvis dette bliver tilført, vil det ofte fylde alt plads i jorden, så det bliver umuligt at ilte jorden, og dermed gøre dræningen endnu værre. Strukturen af en jordbund vil altid have indflydelse på pore plads, på grund af revner og tilstedeværelsen af jordbundskrummer. Mange nye konstruktioner har ikke så meget struktur i rodzonen, og hvis strukturen/dybden ikke er korrekt, vil det medføre

e d r o Vilv

2 0 0 8 dårlig dræning. Med tiden, som faunaen i jordbunden, vil flora og plante rødder tager plads så vil jordbunden/rodzonen måske blive mere struktureret og dræningen bliver forbedret. Dog kan sandede jordbunde have dårlig struktur og derfor have brug for luftning til at holde kanalerne åbne og bibeholde luft i jordprofilen. Mudrede jordbunde udvikler struktur, men ofte svagt, med tendens til at blive kompakt og derfor har jorden brug for luftning og løsning. De bedste jordbunde til at danne struktur kan være ler jorde, men deres evne til at dræne kan være dårlig, især under våde og kompakte forhold. Iblandt de varierende karakteristika af sand eller ler dominerende jordbunde/rodzoner, må man heller ikke negligere den kæmpe rolle, som organisk materiale spiller i jordbunde, der dræner på grund af deres strukturelle eller teksturmæssige karakteristika. (En artikel i sig selv) Konklusioner Sand forsætter med at være den mest passende rodzone/jordbunds ingrediens for godt græs. Dog kan det resultere i dårlige dræningsrater, hvis man ikke sætter sig ind i de basale vilkår for jordbundens fysik, og dermed kan det resultere i indtrængen og opbygning af uønskede græsarter. Det ville gå ud over spillet. Denne artikel viste hvordan lag, kritisk spænding og rum til porer kan have en direkte indflydelse på dræningspotentialet. Ved at bruge disse principper, bliver resultatet forhåbentlig bedre beslutninger og vedligeholdelses operationer.

annelse

ervsudd v h r e y N

g. nnelsneen rætsanlæ a d d r eller id u r a e b p lf o e g e k med

Greennkeeper arbejder du

g nne anlæ eks: rende grø svækst. ø f. lh u ti d r e lsen lære ræsarealer og d ktorer for græ ddanne g ækstfa Under u e med pleje af old og v registrere ejd male forh ndingsanlæg og ti p • at arb o f a e va rund er. på bagg og vedligehold f maskin tioner a nde stille d ra a in p t a re • ruget. e mindre eksistere vandforb olde og foretag eller omlægge h g e g læ li n d • at ve baner/a 00, gge nye 6 300 4 • at anlæ læg. telefon 4 .dk. å p n , a e r/ e rn n ts ba ww.r ejlede os på w rhvervsv es- og e .00, eller besøg ember. ls e n n a d c 2 ud de -1 kl. 8.30 dforløb den 8. Kontakt .dk n e mellem www.rts skilde • o hverdag greenkeeper gru R 0 400 • 1 r 3 e 1 j Der start • Køgeve e

Som gre

ke Skole

e Teknis

Roskild

rde

• Vilvo

Roskilde Tekniske Skole

Hundehvene i Danmark Agrostis canina ssp. – eller på dansk ”hundehvene” Af Flemming Andreasen, chefgreenkeeper

or nogle år siden talte jeg med min gode kollega Hans Beurling, – Chefgreenkeeper i Furesø Golfklub. Hans havde tit ved andre lejligheder talt meget om Hundehvene. Dens udseende ved græssets fi ne blade der var blødere end rødsvingel, og samtidig kunne tåle lavere klippehøjde. Det var dog lidt usikkert om hvordan den kunne trives i Danmark, men da der skulle renoveres greens på Furesø Golfklubs anlæg, valgte Hans Beurling netop, at bruge hundehvene. Han vidste, at hundehvenen var meget aggressiv og blandede kun 5% i sin blanding, sammen med 95% Rødsvingel. Jeg har fulgt udviklingen med græssets tilstand ved selvsyn og ved samtale. Med de begrænsede vandmængder der er til rådighed og en ubetydelig mængde gødning der er tilført, er det stadig rødsvinglen der

er den dominerende græsart. Der er ingen eller kun ubetydeligt angreb af svampe. I år 2005 blev tilbudt, at designe en ny golfbane i Nordjylland. Nærmere betegnet Dronninglund Golfklub. Her skulle jeg sammensætte og beskrive hvilket frø jeg ville anvende på blandt andet greens. Jeg var ikke i tvivl da jeg samtidig havde hørt om de forskningsresultater, at man havde gjort i Norge omkring hundehvenen. Jeg valgte så, at bruge rødsvingel og hundehvene, men at tilsætte 10% hundehvene i blandingen. Jeg kunne godt tænke mig, at hundehvenen skulle være mere fremtrædende end på greens i Furesø Golfklub. I øvrigt har jeg valgt rødsvingel som den dominerende græsart på hele banen. Det er kun teesteder som består af 80% rajgræs og 20% rødsvingel.

Billedet er af en krybende hvene, der hedder Nordlys.

På baggrund af mit valg af hundehvene og rødsvingel på greens var jeg sammen med kollegaer fra de andre nordiske lande blevet inviteret til Landvik af Trygve S, Aamlid til et spændende seminar. Seminaret gik i sin enkelthed ud på at få alle oplysninger som anvendte plejemetoder, vandforbrug, vinterisdække, gødningsforbrug, sygdomme, vertikalskæring, klippehøjder, luftningsmetoder og anvendelse af fungicider og meget mere, for at danne sig indtryk af hundehvenens ulemper og fordele. Der var fl ere deltagere fra Norge og Sverige og 3 fra Finland, og så kun mig fra Danmark. Projektet er fi nansieret af det Nordiske samarbejde. ( STERF) Alle deltagere, havde en eller anden

Her sammenlignes Hundehvene sammen med andre hvenearter og hvenesorter.

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Green med ren rødsvingel.

Green med en blanding af rødsvingel og hundehvene.

form for erfaring med hundehvene og seminaret var sin første af slagsen, hvor kun hundehvene var på programmet. Vi skal så samles igen i april 2009 og 2010, hvor vi skal gennemgå vores erfaringer. I år 2010 skal vi så fremlægge forskningen og de praktiske erfaringer vi har gjort med hundehvenen igennem 3 – 4 sæsoner. Hvad er målet Målet er at fi nde frem til nogle græsarter som er meget vinterhårdføre, hvad alt dette måtte indebære. Samtidig bliver mange golfklubber underkastet nye regler angående anvendelse af fungicider. Der bliver færre sprøjtemidler som er lovlige, at anvende. Endvidere er mange golfklubber på sjælland og omkring de større byer ramt af restrektion på forbruget af vandingsvand. Det betyder så, at greenkeeperne bliver sat på noget af en prøve. Også fordi golfspillerne vil spille golf næsten hele året, og helst på sommergreens. Forsøgene på Landvik i Norge blev startet i år 2004 og nogle nye forskningsarealer blev etableret i 2007. Forskningsparcellerne bestod af forskellige typer af alle græsarter der bliver anvendt på greens. Som det kan ses på billedet her, er der stor forskel på græssernes resistens over for svampeangreb. Man kunne sammenligne alle græsarter og sor-

ter mod hinanden. Det var meget lærerigt. Det var ikke kun hundehvene som vi så. Jeg så nogle sorter af hvene som jeg ikke havde hørt om før. Efter min opfattelse bør man kigge nærmere på nogle af sorterne, som sikkert med stor succes kunne anvendes i Danmark. Hundehvenens historie Hundehvenen blev introduceret til USA i slutningen af 1800 tallet, som ’ South German Bent’ , en blanding af forskellige hvene arter og sorter. Den har formentlig allerede været tilhørende i det nordlige Amerika, lige som det nordlige Europa og Asien. I starten af 1900 tallet var den etableret som en vigtig art på golfbaner i New England. (USA) I 1927: R.A. Jones (USGA): Hundehvene (Velvet bent) etablerer den fi neste og mest fl otte turf af alle nordlige græsarter. De første forædlinger af hundehvene skete ved vegetativ formering. De første forædlinger ved forplantning af frø, var i Kingstown (Kingston) ca. i 1950. Efter 1950 blev hundehvenen negligeret eller kom i unåde i det nordlige Amerika efter introduktion af forskellige krybehvener og speciel Penncross. Dette til trods for at, de nye krybende hvener krævede mere

gødning og samtidig også fl ere fungicider. Hundehvenen var herefter erklæret så godt som død. Først i slutningen af fi rserne kom hundehvenesorten ’Avalon’ på markedet. Det var den første i næsten 30 år. I slutningen af halvfemserne og starten af 2000 kommer en yderlige forædling af fl ere sorter som Vesper, Greenwich, Legendary og Villa. Nordamerikanske universiteter er så igen begyndt at forske i hundehvene. Med den noget mere avancerede forskning kommer man da også frem til, at sorterne Avalon og Villa er de mest sygdomsresistente. Det optimale forbrug af vand og kvælstofforbrug, ligger lavere end hos de krybende hvenearter. Hundehvenen er stort set også mere sygdomsresistent. Endvidere tåler de forholds lave reaktionstal. Helt ned til ca. 5. Hvis man vil have et godt sygdomsfrit greengræs, kræver det dog stadig pleje med omtanke. Man skal altid have et vågent øje for, hvordan græssets tilstand er i det daglige. Hver græsart har hver sin optimale måde, at skulle plejes på. Derfor er det vigtigt, at kende til alle plejemetoder som hver enkelt græsart kræver. Det gælder både gødningsbehov, – vandingsbehov, – vertikalskæring, – prikning med spyd eller hugpiber, samt valg af det rigtige topdressingmateriale. Alt sammen på

H U N D E H VE N E I DA N M A R K

baggrund af de forskellige sygdomme og udvikling af fi lt. Det vigtige er, at nå frem til en green der kan tage imod indspil, – har en meget jævn og fast spilleoverfl ade, samt ensartede hastighed på alle greens. Det kan være svært for mange, at se forskel på ren rødsvingel og en blanding af rødsvingel og hundehvene. Farven på ren rødsvingel og blandingen varierer. Det ses tydeligt på billedet. Hundehvenen som ligger i bunden af turfen, giver en mørkere farve. Hundehvenens blade er ligeledes lidt fi nere/tyndere end rødsvinglens blade. Hundehvene har ry for at danne meget fi lt. Der er mange der har været på Landvik i Norge for at følge med i forskningen. Også i Danmark forskes der i hundehvene,

men efter min opfattelse ikke som en selvstændig art. Man kan ikke lægge samme plejeprogram for hundehvenen som for krybehvene. Derfor har resultaterne været meget fi lt til følge. Når jeg har valgt at sammensætte de to arter er det fordi de supplerer hinanden godt. Rødsvingel og hundehvene skal plejes som rødsvinglen. Altså med lidt vand og lidt gødning. Indtil videre ser resultaterne godt ud. Kommer der Goldfodsyge i hvenen, supplerer rødsvinglen. Og hvis man ønsker en større bestanddel af hundehvene, skal man blot vande lidt oftere og prøve at stresse rødsvinglen ud med en anden pleje. De to billeder (1 og 2) skulle gerne illustrere, hvor lidt fi lt der er dannet i løbet af 2 sæsoner.

Gødningsforbruget har været ca. 65 kg N i 2007 og 92 kg N i 2008. > Der er kun tilført kvælstof i form af NH4. < Det høje gødningsforbrug i 2008 skyldes, at såningsarbejdet ikke var udført med passende mængder frø. Det var lidt for meget med risiko for, at hundehvenen ville blive for dominerende. Det blev dog korrigeret med lidt mindre vanding på passende tidspunkter. Næste sæson forventes et N-forbrug på ca. 40-60 kg. Den største udfordring ligger i, at fi nde frem til den rigtige sammensætning af topdressing. Det er specielt kornstørrelsen der er afgørende, samt Rt, i det man kan få leveret.

harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. med lavttimetal timetal gode med lavt tiltilgode undgå dårlige rygge

Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler

% –10

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

Boldvasker Boldvasker Normal 1200,Normal kr.kr. 1200,NU NU KUN KUN kr.kr.

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

900,-

Kvalitetsbiler til lavpris

2 20 stk EZ-GO workhorse

2 6 stk bunkerriver

5-leds boldopsamler KUN .........................kr.

19.500,Sælges billigt!!

Strigler fra kr. 10.000,Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..

24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms

prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt. Forhør påpå tlf.tlf. 7565 6009

JyskGolf GolfImport Import Jysk

Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009

Trådspand Trådspand

40,40,-

kr. .................. kr. ..................

moms excl.excl. moms

STERF iværksætter seks nye forskningsprojekter

Af Maria Strandberg, direktør STERF · Foto Asbjørn Nyholt

Viden skaber grundlaget for den miljøbevidste drift af Skandinaviske golfbaner. Den skandinaviske forskningsfond ”Scandinavian Turfgrass and Environment Foundation” eller forkortet ”STERF” investerer målrettet i forskning, da de nødvendige investeringer kommer mangedobbelt igen. Golfsporten står overfor nye miljøudfordringer, der stiller krav om nye kundskaber. Det gælder effekten af klimaforandringer, begrænset adgang til naturressourcer og kun meget sparsom brug af sprøjtemidler. STERF støtter nu seks nye forskningsprojekter. Disse vil frembringe ny viden om alt fra effektive vandingsstrategier over hvordan vi bedst bevare golfbanens kulturminder, til hvordan vi beregner den samlede golfbanes kuldioxidbelastning

TERF er en forskningsstiftelse under de nordiske golfunioner. Alle danske golfspillere er med til at støtte projekterne gennem Dansk Golf Union. STERF tilvejebringer viden, der umiddelbart er ’klar til brug.’ Det

kan være til pleje af græsset på banen, i dialogen med myndighederne og omliggende samfund eller i det målrettede miljøarbejde. Det nordiske samarbejde giver os adgang til mange gode hjerner og bred erfaring, og det

giver os samtidig den nødvendige størrelse for at opnå gennemslagskraft. Dette gør, at STERF i dag regnes for et af Europas vigtigste centre for forskning, når vi taler om anlæg og drift af golfbaner.

Figur 2: Nye græstyper og plejeteknikker undersøges, for at sikre en fremtidig miljøvenlig drift af de nordiske golfbaner.

Figur 1: Miljøvenlige teknikker til drift af golfbaner var temaet da 50 forskere, konsulenter og grenkeepere fra de fem nordiske lande var samlet til STERF-konference 2. og 3. september i Landvik, Norge.

Alle forskningsprojekterne sker i samarbejde med de nordiske universiteter, forskningsinstitutioner og læreranstalter, da det er her de specialiserede kompetencer ligger. For at vi kan tilegne os ny viden, kræver det både ressourcer og tid til forskningsprojekterne. Forsøgene strækker sig over flere år og skal gennemføres under forskellige vilkår. STERF prioriterer forskning inden for seks områder: • Græstyper egnet til det nordiske klima • Viden der sikrer græsset en god overvintring • Anlægsteknik der sikrer effektiv udnyttelse af vand og næring • Miljøvenlig kontrol af sygdomme, insekter og ukrudt • Metoder der sikrer kultur- og naturværdier • CO2-belastning og energiudnyttelse Nye forskningsprojekter I juni besluttede STERF at støtte seks nye forskningsprojekter. Inden for de prioriterede områder er der nu støttet i alt 28 forskellige projekter. Du finder dem alle på: www.turfgrass.dk eller www.sterf.golf. se. De seks nye projekter er:

1. Vandingsstrategi styret af fordampning Formålet med projektet er at skabe miljøvenlige strategier for vanding af de sandopbyggede greens. Projektet vil kombinere en effektiv udnyttelse af vandingsvandet med en mindre tilførsel af vand, så vi opnår en mindre tilvækst i græsset og dermed et mindre behov for klipning. Projektet sættes i gang i 2008 og løber over tre år. Ansvarlige for projektet er Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge og Jan Stavås, Rainbird Sweden AB, Sverige. 2. Effekten af klippehøjde og efterårsgødskning på græssets overvintring på greens Formålet med projektet er at vise hvordan klippehøjden og tilførsel af gødning i efteråret påvirker græssets overvintring på greens. 20 greenkeepere fra de forskellige nordiske golfbaner er inddraget i projektet, for at de kan blive uddannet som forsøgsværter, og derved lettere kunne indgå i fremtidige projekter. Projektet sættes i gang i efteråret 2008 og strækker sig over 3 år. Ansvarlig for projektet er Agnar Kvalbein, Bjørn Molteberg og Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge. 3. Bevaring af kulturlandskabet og kulturminder på golfbaner Formålet er at skabe et værktøj, til at vurdere hvordan goldbanen vil påvirke de værdifulde kulturværdier og hvordan mulighederne er for at bevare dem. Resultatet skal bruges i de nye fælles europæiske retningslinjer for planlægning

og bygning af nye golfbaner. Projektet går i gang 2009 og er treårigt. Ansvarlig for projektet er Ole Römer Sandberg, UMB, Norge. 4. Kuldioxidberegning og effektiv energiudnyttelse Projektet sigter på at opstille en enkel og let anvendelig model, som hver golfbane kan bruge til at beregne sin aktuelle energiudnyttelse og CO2-udslip . Projektet løber 2008 og 2009. Ansvarlig forsker er Rene Gislum, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 5. Multifunktionel golfbane med unikke natur- og kulturværdier Arbejdet munder ud i en miljømanual, der dokumenterer golfbanens kultur- og naturværdier og beskriver hvordan disse kan integreres under anlæg af banen. Projektet finder sted i 2009 og 2010. Ansvarlig for projektet er Carina Wettemark, Biosfärkontoret Kristianstads Vattenrike, Sverige. 6. Reetablering af græsset efter vinterskader Forsøget afprøver to forskellige metoder til forårspleje af græsset på greens. Målet er at få de delvist døde greens, så hurtigt som muligt i spil igen. De problemstillinger som projektet omfatter, vil danne baggrund for et stort efterfølgende forskningsprojekt, der omhandler vinterskader på greens. Forsøget er etårigt og finder sted i foråret 2009. Ansvarlig for projektet er John Riiber, Oslo Golfklubb, Norge.

Golfsportens største udfordring – Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union

et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta er, at klimaet ændrer sig med en hastighed vi ikke tidligere har set, og det er den menneskelige aktivitet der er skyld i dette. Dette er blevet slået fast af FN’s klimapanel, hvor samtlige eksperter på klimaområdet, er nået frem til den samme konklusion. Vi læser om det i aviserne og ser udsendelser om det i TV. Klimadebatten indeholder emner som global opvarmning, drivhuseffekt, smeltet indlandsis og oversvømmelser, alt sammen som følge af det ændrede klima. Men hvorfor er klimaet kommet på dagsordenen i en sådan grad, at FN´s klimapanel og Al Gore modtager Nobels fredpris, og at der i 2009 afholdes en storstilet klimakonference i Danmark, hvor politikerne forventer, at der vil blive underskrevet en global klimaaftale! I det følgende vil jeg kort beskrive baggrunden for klimaændringerne, inden jeg ser på hvordan dette vil påvirke golfsporten og plejen af golfbanerne i Danmark.

Er dette fremtidens golfbane i Danmark?

Hastigheden er det største problem Der har vist sig, at der er en helt klar sammenhæng mellem indholdet af CO2 og temperaturændringerne på jorden. Dette skyldes at CO2 er en drivhusgas og dermed vil bidrage til drivhuseffekten. Drivhuseffekten går kort sagt ud på, at drivhusgasser i atmosfæren absorberer og reflekterer solens infrarøde stråler, der dermed er med til at varme jorden op. Udviklingen i atmosfærens indhold af kuldioxid (CO2) kan måles helt tilbage til slutningen af sidste istid, via undersøgelser af iskerner fra Grønland og Antarktisk og målinger fra atmosfæren. Målingerne viser

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Sejltur på oversvømmede greens. at koncentrationen af CO2 er vokset med dramatiske 35% alene siden den industrielle revolution, hvilket er historisk kort tid. Vi kender endnu ikke effekterne med sikkerhed, men historien har vist os, at vi kan forvente nogle markante klimaændringer. Lige siden menneskenes opstående, har vi kunne tilpasse os klimaet på den ene eller den anden måde. Dette skyldes at forandringerne er sket med en sådan hastighed, at vi, såvel som fl ora of fauna, har kunnet tilpasse sig udviklingen. Problemet nu er at den hastighed hvorved klimaet ændrer sig, i dag sker udviklingen så hurtigt, at mennesket ikke kan nå at tilpasse sig. Det groteske i dette scenarie er, at det er mennesket selv der er skyld i dette. For godt 250 år siden, begyndte det at gå galt. Med dampmaskinens opfi ndelse, begyndte vi at bruge af jordens opsparede ressourcer i form af kul, og det var således her at CO2-balancen tippede og ophobningen i atmosfæren tog fart. Nu var det slut med den bæredygtige udnyttelse af jordens ressourcer. Et globalt problem Klimaforandringer er i høj grad et globalt fænomen, og der er stor forskel på de enkelte landes medvirken til klimaforandringerne og ikke mindst de afl edte nationale konsekvenser. USA og Kina nævnes ofte som nationer med det største bidrag af drivhusgasser, men ironisk nok er det primært de fattigste lande, der har bidraget mindst til udledningen, der bliver hårdest ramt. De største konsekvenser vil således blive for de fattige lande, med dårlige levevilkår og

Dræn i Hallingdal Golf Club i Norge. lille kapacitet til at forbedre forholdene, så de kan imødegå de fremtidige ekstremer. Dette gælder eksempelvis effekter som fl ere oversvømmelser i Bangladesh eller yderligere tørke i Afrikanske nationer. Uligheden i verden, vil altså blive større med eksempelvis massive folkevandringer som sandsynligt scenarie til følge. Der ses allerede tendenser på dette i Afrika, hvor områder ikke længere kan dyrkes og befolkningen derfor fl ygter mod nord. Det giver derfor mest mening at snakke om klima, ud fra et globalt perspektiv, og løsningerne skal da også fi ndes i denne kontekst. På det nationale plan, vil klimaændringerne også blive tydelige, hvilket også gælder for os danskere. I det kommende afsnit vil jeg se nærmere på effekten i Danmark og hvilken betydning det vil have for golfsporten. Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark En øget drivhuseffekt fører ikke blot til generelt varmere klima på jorden. Prognoserne fra det internationale klimapanel viser én forventet temperaturstigning på omkring 4 grader i de nordiske lande ved udgangen af dette århundrede. Temperaturændringer vil medføre andet end varmere vejr. Ændringerne vil også bestå af ændret hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder, som eks. længerevarende hedebølger og kraftigere nedbørshændelser. Det globale billede er, at det vil blive endnu mere tørt, hvor det er tørt i dag, og der vil komme mere vand, hvor det i dag regner meget. Det vil samtidigt være

sådan, at de tørre områder vil sprede sig, med risiko for tørke mange steder. I Danmark er billedet meget i tråd med denne generelle udvikling. I Danmark er resultatet at vintrene bliver vådere (sne bliver et temmelig sjældent fænomen), mens somrene bliver noget tørrere. Både sommer og vinter vil der desuden være forøget risiko for kraftig regnvejr, og om sommeren vil der være en betydeligt øget risiko for tørkesituationer. Hvis man alene ser på Danmark, som et isoleret tilfælde, så vil Danmark generelt få fordele af et varmere klima. Klimaet vil ligne det vi ser i det nordlige eller centrale Frankrig, eller hvis CO2 udledningen fortsætter i samme hast som nu, et vejrlig som i det nordlige Spanien. Landbruget vil kunne øge produktionen, og vi vil kunne reducere udgifterne til boligopvarmning. Ulemperne vil især være knyttet til fl ere tørre somre, fl ere storme, mere intens nedbør, mere vinternedbør og vandstandsstigninger, med risiko for oversvømmelser. Klimaændringer vil desuden ske så hurtigt, at det ikke vil være muligt for arterne, at tilpasse sig evolutionært, hvilket betyder at de i stedet må ændre deres udbredelsesområde for ikke at uddø. Den fl ora og fauna, der ikke vil kunne tilpasse sig, eller fl ytte sig hurtigt nok, vil uddø og nye invasive arter vil overtage habitaterne. Fremtidens natur vil derfor komme til at se anderledes ud end i dag. Hvordan vil klimaforandringerne påvirke golfsporten i Danmark? Nu har vi set på baggrunden for klimaændringer, hvordan dette forventes at

Skøjteløb på fremtidens golfbane?

G O L F S P O RT E N S S T Ø R S T E U D F O R D R I N G

påvirke den globale situation og mere specifi kt, hvilken betydning det vil få for Danmark. Med denne viden kan vi se nærmere på betydningen for golfsporten i Danmark. Med det mildere klima, vil det eksempelvis kunne forventes at sæsonen vil blive forlænget med 1-2 måneder, på grund af blandt andet en længere vækstsæson for græsset. Men der er mange andre forhold, der vil berører golfsporten i de kommende årtier. Banevanding I Danmark er vi begunstiget af en stor og ren grundvandsressource, der gør at vi kan drikke urenset grundvand. Den forventede større mængde vinternedbør, vil medføre en øget grundvandsdannelse og dermed et stigende grundvandsspejl. Der vil dog være regionale forskelle på grund af den forskellige geologi. Det vil således primært være i Vestjylland, at grundvandsstanden stiger, mens det især vil være afstrømningen i vandløbene, der vil blive påvirket på det mere lerholdige Sjælland. Dette vil kunne få betydning for golfbaner med vandløb, hvor der i perioder vil kunne forekomme overløb. Eftersom somrene forventes at blive tørrere, vil det øge behovet for vanding på golfbanerne. I relation til de omtalte regionale forskelle i grundvandsdannelse, vil især de østdanske golfbaner mærke et øget pres på vandressourcerne, mens de vestjyske baner vil være bedre stillet. Klimaændringerne vil således øge den forskel i forvaltningen af vandressourcer, som vi allerede ser i dag. Den større mængde nedbør og kraftigere intensitet, vil betyde at lavtliggende områder på golfbanen kan blive oversvømmet i vinter og forårsmånederne og evt. vandløb kan løbe over deres bredder. Kravene

til dræn og ikke mindst anlægskravene i forbindelse med eksempelvis opbygning af greens, vil givet også blive øget, samtidig med at udførelsen af arbejdet komme i centrum. Hvis man tænker lidt alternativt, kunne man eventuelt forestille sig, at golfbaner i fremtiden kom til at spille en rolle, som områder nær byerne hvor regnvand kunne ledes til i de perioder hvor man ikke spillede golf. Golfbaner som potentielle regnvandsbassiner er en ny rolle, som golfbaner måske kunne udfylde i fremtidens naturforvaltning! Tanken har allerede været fremført på forskellige konferencer. Græsset vil gro men hvilket græs? Det mildere og vådere klima vil som omtalt få indfl ydelse på vækstsæsonen, der vil kunne forventes at blive forlænget med 1-2 måneder. Desuden må det forventes at græsset vil komme til at gro mere, pga. det mildere klima, hvilket i første omgang vil kræve fl ere klipninger.

Græssorter bliver testet.

Den kraftige græsvækst, vil desuden betyde en tættere turf og en større udbygning af fi lt, hvilket vil øge behovet for større plejeindsats eksempelvis i form af en større mængde topdressing og øget vertikalskæring. Samlet set vil klimaforandringer betyde et behov for et øget antal arbejdstimer alene i forbindelse med pleje af græsset. Snedækkede greens og lange perioder med frost vil efterhånden blive en sjældenhed. For græsset vil disse ændringer betyde, at græssets hærdning mod vinteren vil blive forsinket, og reducere frosttolerancen. Dette vil i praksis betyde, at græssorterne indstiller sig på et varmere klima, og derfor vil en evt. hård vinter oprette større skade på greens end tidligere, da græsserne simpelthen vil være dårligt forberedt. Skal vi så til at se mod syd, for at fi nde nye egnede græssorter? Dette vil sandsynligvis ikke være tilfældet, da dagslængden stadig vil være det samme. Det er desuden sandsynligt, at der vil være mere en-årigt rapgræs og nye former for tropisk ukrudt, som klarer sig godt ved højere temperaturer. De forskellige anbefalinger af græssorter vil helt sikkert også ændre sig med tiden, og de nye forbedrede sorter vil fi nde vej til de danske greens. Ser vi på de eksisterende muligheder for valg af græssorter, og ser på deres nuværende egenskaber er det interessant at holde dem op imod klimaforandringerne og se på fordele og ulemper for hver enkelt sort.

G r e e n k e e p e r e n Hvis vi starter med at se på krybende hvene, så kan den ikke betegnes som særlig klimavenlig, da den kræver en høj plejeintensitet, er gødningskrævende og generelt er mere udsat for sygdomme. Desuden er der inden for krybende hvene behov for et større forædlingsarbejde og forskning i det nordiske klima, hvor sorten “Nordlys” indtil videre har fremvist de bedste resultater. Såfremt, at der i fremtiden vil kunne forventes flere svampeangreb, vil krybende hvene blive mere udsat. Rødsvingel må derimod betegnes som en mere “klimavenlig” græs, hvilket skyldes artens mere ekstensive plejebehov og større modstandsdygtighed overfor sygdomme. Ser man på erfaringerne fra USA kan der måske være et potentielt problem i relation til flere insektproblemer. Hundehvene har de seneste par år fået øget opmærksomhed, pga. gode testresultater i Norge, og arten syntes at kunne klare forandringer i klimaet. Der er imidlertid stadig en række store udfordringer tilknyttet denne græsart, specielt i relation til opbygningen af filt. En større anvendelse af eks. rajgræs kunne dog godt gå hen og blive en mulighed på sigt. Den hurtige etablering og vejrtolerancen kan måske gå hen og gøre arten interessant, også på greens. Der savnes dog stadig en forædling, der kan styrke vinterhærdningen og sikre en lavere væksthastighed. Udviklingen af nye græssorter er en meget langsommelig proces, og det kan tage

No 4

2 0 0 8

optil 20 år at udvikle en ny sort. Forædlingsarbejdet står derfor overfor en kæmpe udfordring, i takt med de hastige klimaforændringer. Det er derfor væsentligt at vide så meget om det kommende klima som muligt, så det kontinuerlige forædlingsarbejde bliver så præcist som muligt. Ellers kan de meget hurtigt blive tilfældigheder der afgør om man forædler i den rigtige retning. I den kontekst er det værd at bemærke, at der pt. ikke findes et nordisk forædlingsprogram, og at den nordiske golfsektor således selv må finansiere en forskningsindsats inden for dette område, hvis man ønsker det. Den skandinaviske forskningsfond “Scandinavian Turfgrass and Environment Foundation” (STERF) har derfor finansieret den hidtidige forskning inden for området, hvilket har resulteret i publikationen “Nordic Turfgrass Cultivar Guide”, der sammenfatter al nuværende viden inden for græsser til golfsporten. Svampeangreb Et af de absolut største problemer i relation til greens er svampeangreb af sneskimmel (Microdochium nivale), hvis angreb kan have konsekvenser for spillekvaliteten på greens et godt stykke ind i sæsonen. Svampeangreb af denne type er længe blevet regnet for en af golfsportens største udfordringer, ikke blot i Danmark, men i hele norden. Det er derfor ekstra relevant at se på netop denne svamp i forbindelse med klimaændringerne. Selvom navnet senskimmel indikerer at svampen har noget med sne at gøre, er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Svampen trives faktisk i temperaturspændet mellem -6 og 28 grader og er derfor ikke afhængig af snedække. Rent faktisk gror sneskimmel bedre ved 21 grader end ved 0 grader. Årsagen til at ska-

derne primært ses efter vinteren, skyldes at græsset er mere modtageligt om vinteren og at sneskimmel om sommeren er i hård konkurrence med andre mikroorganismer, der er bedre for græsset. Den globale opvarmning vil sandsynligvis betyde en øget stigning i angreb af sneskimmel. Dette skyldes at vinterhærdningen i græsset reduceres og dermed modstandsdygtigheden. Desuden har der været rapporteringer om at sneskimmel er konstateret i varmere klimaer som Hawaii og Californien. Der er dog også undersøgelser, der taler for det modsatte. Så forudsigelserne er ikke helt entydige. Generelt vil den højere temperatur og fugtighed dog sandsynligvis betyde at svampene får gode vækstbetingelser. Det er derfor sandsynligt at også angrebene af eksempelvis Pythium, Anthrachnose og Rust vil blive hyppigere. Desuden vil nye svampesygdomme som eksempelvis Dollarspot komme til Danmark. De første tilfælde herhjemme er allerede registreret. Pesticider og gødning Det er sandsynligt, at højere temperatur vil øge pesticidanvendelsen. Årsagerne hertil vil være forekomst af nye skadegørere. Ser vi på nutidens Sydeuropa og USA, har de væsentlig flere udfordringer med insektangreb, hvilket vil betyde et øget behov for insekticider, medmindre der bliver fundet brugbare alternativer til bekæmpelse. Desuden kan nye former for ukrudt sætte nye krav til bekæmpelsesmetoderne for at kunne håndtere dette problem. Med den øgede vandmængde vil risikoen for udvaskning af næringsstoffer stige, hvilket måske vil komme til at betyde restriktioner i forhold til anvendelse af gødning. Med Danmarks restriktive miljøpolitik må det derfor betragtes som et faktum,

Idé · Layouts · Baneguides · Alle slags Tryksager Emballagedesigns · Webgraﬁk · Udstillinger

ler Mangget ? der no

Skilte · Fotos · Fotoretouch · Hjemmesider

...jeg klarer det hele !

Graﬁske tegninger · Informative illustrationer Sjove streger · Annoncer · Logos Varemærker · Virksomhedskoncepter Produktudvikling · Webmastering Reklame · Små priser og GRATIS tilbud...

www.bbgrafisk.dk · 6616 0506 · Birger Bromann

Flere svampeangreb på de danske golfbaner.

G O L F S P O RT E N S S T Ø R S T E U D F O R D R I N G

at golfspillerne i fremtiden må forberede sig på ændrede forhold og tolerere mere ukrudt og mindre perfekte greens. Den nuværende pesticidaftale mellem Miljøministeren, KL og Dansk Golf Union er derfor sandsynligvis blot første skridt. Hvad kan vi gøre? Der er heldigvis mange muligheder for, at hver enkelt kan bidrage til at mindske de menneskeskabte forandringer. Der er endda lavet beregninger på, hvad det vil koste at hver enkelt dansker skal reducerer udledningen af drivhusgasser til et niveau, så resultatet bliver en temperaturstigning 2-2,8 grader. En sådan indsats ville betyde en årlig udgift pr. dansker i størrelsesordenen 17.000 kr. Der er endvidere vist en klar sammenhæng mellem hvornår indsatsen sættes ind og prisen. Ikke overraskende vil det være langt billigere at igangsætte foranstaltningerne nu end det vil være senere. Kort sagt, jo tidligere vi gør noget, jo billigere. Det er svært at forestille sig at myndigheder ikke vil forsøge at regulerer sig ud af problemstillingerne via love og bekendtgørelser. Hvordan dette vil påvirke golfsporten i relation til eksempelvis adgangen til vandressourcer og pesticidanvendelsen kan kun tiden vise. Sikkert er det, at der vil komme til at ske ændringer, og jo før golfsporten selv tager hånd om klimaudfordringerne, jo mindre vil de ufrivillige indgreb føles. Golfsporten har imidlertid allerede taget emnet op, og igangsat initiativer på dette område. Klima-projekt i golfsporten I golfverdenen har den skandinaviske forskningsfond “Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) netop igangsat et projekt om-

kring kortlæggelse af CO2-forbruget i en golfklub. Målet med projektet er at udvikle et lettilgængeligt internetbaseret system, der vil kunne kortlægge CO2 emissionerne og se på effekterne af en ændret adfærd. Projektet vil således give golfklubberne et instrument til at regne deres CO2-belastning ud, og desuden give nogle konkrete redskaber til, hvordan golfklubberne kan mindske udslippet mest effektivt. Et af de mest oplagte tiltag i golfsektoren er at mindske transportforbruget, hvilket vil sige at golfbanerne så vidt muligt skal lokaliseres bynært. For de eksisterende golfbaner, vil de mest oplagte tiltag umiddelbart være: • Bedre isolering af klubhuse • Diverse ressourcebesparelser i både klub huset og i banedriften • Køb af CO2-neutral energi (evt. egenproduktion af eks. vindenergi) • Plante fl ere træer og buske (sikre en større binding af CO2)

Medlemmernes transportafstand til Svendborg Golfklub

Hvad der kan lade sig gøre, vil selvfølgelig være afhængig af de lokale forhold og mulighederne i den enkelte klub. Projektet er startet i år, og fortsætter i 2009. Du kan læse mere om projektet på hjemmesiden www.turfgrass.dk Golfsporten kan gå forrest med ”det gode eksempel” Samlet set må vi konkludere, at verden og golfsporten står overfor enorme udfordringer i fremtiden og at vi så hurtigt som muligt må begynde at forbedrede os på det. Dette gælder ikke kun den daglige pleje, men allerede i planlægningsfasen og ikke mindst i anlægsfasen, bør klimaforandringerne tænkes ind i såvel klubhusdrift som i arbejdet på banen. Klimaforandringerne hænger som omtalt meget tæt sammen med menneskets behov for energi. Ser vi på den samlede energimængde som verdens befolkning forbruger og sammenligner det med den energi som potentielt fi ndes i eksempelvis solen og vinden, så er det ikke energi vi kommer til at mangle i fremtiden! Vi har også den nødvendige viden til at udnytte disse enorme vedvarende ressourcer, det eneste der mangler er det politiske mod til at træffe de nødvendige beslutninger. Udfordringerne for golfsporten er til at få øje på! Udsigten til fl ere og nye skadevoldere, mere ukrudt og øget behov for vanding, samtidig med et øget pres om at spare på ressourcerne, kræver handling og omtanke jo før jo bedre. Via bidrag til forskning og fokus på emnet i golfklubberne kan golfsektoren gå forrest og vise vejen ind i den klimaforandrede fremtid. Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Bane- og Miljøansvarlig Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 4040 9102.

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Flotte tee-stedsskilte ved DM

.d us

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

w .p la

ed det nyligt afholdte DM i Greenkeeper-golf på Barløseborg Golfbane kunne vi glæde os over meget fl otte tee-stedsskilte med DGA’s navn på. Skiltene er er gave til DGA og de vil også i fremtiden kunne ses på de baner, hvor DM i Greenkeepergolf afholdes. Disse skilte er leveret – gratis – af én af de nye leverandører til vore danske golfbaner, ROBINIA GOLF, og indehaveren af fi rmaet, Christian R. Henriksen ønskede på denne måde at sige tak for en god modtagelse i branchen, bl.a. via omtale i “Greenkeeperen”. Vi kvittérer hermed og siger – på vegne af DGA , tak for de fl otte skilte og held og lykke til ROBINIA GOLF.dk, som – udover på internettet- også kan træffes på tlf. 2367 0984.

Jydsk Varesikring Tlf. +45 75 66 28 55 Kirkedalsvej 6 DK-8732 Hovedgård

Svend Andersen, Plantefokus yder professionel rådgivning og sparring indenfor træ- og planteområdet. · Fælles årlig gennemgang i felten · Beskærings vejledning på stedet · Mål, pleje og indsatsbeskrivelser · Optimering af indsats · Plantevalg, størrelser, kvalitet

info@jydskvaresikring.dk • www.jydskvaresikring.dk

– til alt det, du ikke selv ser

· Råd om plantekøb, vækstforhold m.v. Svend Andersen Plantefokus · Lillemarksgyden 10, Ålsbo · 5560 Aarup Tlf.: 64 49 12 33 · Mobil: 30 32 72 33 · svend@plantefokus.dk

Jyske ”gule ærter” golf match i Hammel Af Niels Christian Just

D 40

et er bare et møgvejr i Gråsten! regn, blæst og så er det meget mørkt endnu. Nå men klokken er også kun 04.00, torsdag den. 2 oktober. Tøj på, lidt morgenmad, de nødvendige papirer og varmt tøj med i bilen. Kursen sættes mod nord de næste 2 timer, det bliver lyst – det regner ikke mere og vinden er heller ikke så kraftig mere. Det kunne jeg jo have sagt mig selv, selvfølgelig har Jens og hans mandskab også styr på vejret. Lidt skyer på himlen over Hammel, og det blev ikke til nogen brug af paraplyen eller regntøjet, den dag i oktober. Vi var godt 90 deltagere, med højt humør og massere af energi til at angribe en

Hygge på terrassen.

meget velholdt golfbane i et dejligt kuperet landskab. Der blev kæmpet bravt og droppet fl ot, så det var en fornøjelse at køre rundt og følge de mange glade spillere. Der var en del som fi k nyt hcp. den dag, mange fi k fl otte og gode score med hjem, men alle fi k en rigtig dejlig efterårsdag i Hammel. Jens Jørgen havde sørget for hold sammensætning og startliste, undertegnet hjalp med at udlevere scorekort og vi sørgede begge for at alle kom godt af sted. Så kl. 9.30 fl øj der golf bolde i mange retninger, dette blev ved i godt 4½ time. Der var kun en lille pause, da service bilerne med forfriskninger og sandwich stoppede de forskellige hold.

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Det var med dejlige røde kinder at klubhuset atter blev indtaget, og lidt kølig væske blev nydt. Gode gule ærter og tilbehør blev nydt, så der faldt en dejlig ro over alle. Så var det tid til at uddele alle de fl otte præmier, og nyde alle de meget tilfredse ansigter når man satte sig ned igen. Der var som vanligt ikke nogen af sponsorerne der ønskede præmier, det kan vi kun løfte hatten for og sige mange tak. Derfor skulle der til sidst også takkes, for de mange præmier fra sponsorer, køkkenet for den gode morgen mad og de gule ærter, Jens og hans mandskab for en god golf oplevelse og i særdeleshed Hammel Golf Klub for at vi måtte låne banen. Der blev råbt hurra, 3 korte og et langt for Hammel Golf Klub. Som afslutning sagde jeg TAK for alle de gode og dejlige oplevelser gennem 18 år. Der er skabt en rigtig god tradition, som bakkes op af rigtig mange hvert år og derfor skal køre videre. Derfor kan jeg med god samvittighed give stafetten videre til Jens Jørgen, der vil gøre alt for at samle så mange som muligt, en dag i oktober på en jysk golfbane.

J o b a n n o n c e

Jelling Golfklub søger chefgreenkeeper pr. 1. marts 2009 Jelling Golfklub søger en ny chefgreenkeeper, der med engagement og energi vil være med til at optimere vores baneanlæg, som består af en 18 hullers bane, en 6 hullers Par 3 bane, samt træningsanlæg. Dine kvalifikationer: • Du har en relevant uddannelse, gerne greenkeeperuddannelsen, og gerne erfaring fra tilsvarende job, og sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde. • Du har et godt overblik, er vedholdende, iderig, fl eksibel og er samarbejdsorienteret og stiller store krav til dig selv og til de øvrige greenkeepere. • Du er god til at kommunikere med dine medarbejdere, klubbens medlemmer og klubbens bestyrelse, og du har stor interesse og forståelse for golfspillet.

Jobbet: Du skal være medarbejdende chef for 3 fuldtidsansatte og 3 deltidsansatte samt medvirke til, at pleje, passe og udvikle Jelling Golfklubs baneanlæg, så det opleves som blandt de bedste, både af vore 4000 greenfee- gæster og klubbens 900 medlemmer. Du får et udviklende og selvstændigt job med ledelsesansvar over for din dygtige og erfarne greenkeeperstab.

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale. Tiltrædelse senest 1. marts 2009. Yderligere oplysninger kan indhentes hos klubbens formand Jens Aage Nielsen tlf. 2491 2206 og hos baneudvalgsformand Ole Duedal tlf. 2887 4109 Læs mere om klubben på www.jellinggk.dk

Ansøgningen sendes til Jelling Golfklub · Jelling Skovvej 2 · 7300 Jelling eller pr. e-mail til mail@jellinggk.dk mærket ”Chefgreenkeeper”. Ansøgningsfrist 19. december 2008. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt.

Ny Ground – Guards letvægtskøreplade – nu med 6 års garanti ScandiAmats ApS, der forhandler Ground – Guards kørepladerne har sendt endnu en variant på markedet

Det drejer sig om Ground – Guards type VM 28. Med en vægt på kun 19 kg og en dimension på 0,61 x 2,44 m er denne nye type markedets mest handy køreplade. Samtidig gør den lave skridsikre profi l på den ene side, at pladen er sikker både at køre, gå og arbejde på. Den mere rustikke diamantprofi l på den modsatte side giver maksimal friktion, hvorved pladen med stor fordel kan anvendes også på mere ufremkommelige steder. Med andre ord er der tale om et produkt, der dækker langt de fl este behov omkring beskyttelse af terræn. Ved bygge- og anlægsopgaver, herunder anlæg og reparation af bl.a. haver, parker og bymiljøer er Ground – Guards ideel. Nem og næsten omkostningsfri håndtering og de efterfølgende retableringsomkostninger undgås. I mange tilfælde kan Ground – Guards med stor fordel anvendes

i stedet for de meget tungere jernplader. Ikke mindst på bløde underlag. Nu 6 års garanti Der er virkelig tale om et kvalitetsprodukt, der har vist sit værd. Produktet er testet under meget ekstreme forhold, uden at det knækker eller på anden måde beskadiges. Derfor giver vi nu 6 års garanti på alle Ground – Guards plader, oplyser direktør John Olsen fra ScandiAmats. Den 12,5 mm polyethylene plade holder til en belastning på op til 60 tons. Pladen kan genbruges tusindvis af gange, og den er let at rengøre. Ground – Guards i flere lande Ud over i Danmark har ScandiAmats

for handlingen af Ground – Guards i Sverige, Norge, Finland og Polen. Vi er meget tilfredse med afsætningen i de nævnte lande, og i mange tilfælde er der dukket nye anvendelsesmuligheder. Kun fantasien sætter grænser for anvendelsen af pladerne, slutter John Olsen.

Yderligere oplysninger kan fås på tlf. 7023 0825 eller på www.ground-guards.com.

Løsninger der holder vand Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften. Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug. Så er det nemt at holde den rette kulør på banen! Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg. En erfaren og kompetent medarbejderstab er klar til at hjælpe med alle tænkelige opgaver i forbindelse med vandingsanlæg: • Vejledning og projektering • Nyetablering ell. udvidelse og renovering af bestående anlæg • Installation, instruktion og opstart • GPS opmåling incl. software • Vinterklargøring • Fejlﬁnding ved lynskader og kabelbrud • Servicemontører øst og vest for Storebælt • Lagerførende i alt udstyr og tilbehør til vandingsanlægget Kontakt os på tlf. 76 72 13 00 eller læs mere på www.agrometer.dk/golf

Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk

Drømmebanen på kartoffelmarken Sverige har ved Jönköbing en spektakulær golfbane, der byder på linksgolf, når det er bedst – og sværest Af Jens Christensen tadig fl ere golfbaner af drømmeagtig karakter dukker op i Sverige, drømmeagtige, fordi de adskiller sig markant fra fl ertallet, som domineres af den svenske natur. Den nyeste drømme bane ligger i Bankeryd nordvest for Jönköping i Sand Golf Club – et særdeles passende navn, fordi netop sand spiller den altdominerende rolle på samtlige 18 huller. Her er nemlig tale om noget som usædvanligt som en indlands-linksbane, der tåler sammenligning med verdens bedste links-baner – som

korteste totallængde og 6700 meter som den længste. Selvom spillere med handicap over 18, vælger de forreste teesteder, får de med garanti deres sag for, spiller sandsynligvis ikke i nærheden af deres handicap og forbander banen. Det er det absolut ingen grund til, for der er virkelig tale om et mesterværk, som “bare” kræver et vist spillemæssigt niveau, hvis runden skal blive en positiv oplevelse. Det perfekte sand Bag anlæggelsen af Sand står den kendte, svenske golfbanebygger Martin Sternberg, som også har anlagt en anden svær – og omdiskuteret – bane, Hills, i Mjölndal ved Göteborg. Hills, der kostede 100 millioner kroner, har dog ikke samme links-karakter som Sand, der til gengæld “kun” kostede 80 millioner, fordi underlaget til en linksbane, sand, kunne hentes

Foto: Peter Corden.

f.eks. Whistling Straits og Shinnecock Hills i USA, Carton House og Druids Heath i Irland, Golf National i Frankrig og Fancourt Links i Sydafrika. Sand-banen sætter simpelthen nye normer for, hvordan en golfbane på svensk grund kan anlægges. Ingen andre svenske baner ligner bare tilnærmelsesvis Sand, der ved første øjekast nærmest leder tankerne hen på et forrevet månelandskab med teesteder, fairways og greens mellem høje klitter, dybe bunkers og store waste areas (sandarealer.) Ved nærmere bekendtskab viser banen sig at være en gigantisk golfmæssig udfordring, så gigantisk, at ingen spillere med handicap over 18 burde lukkes ind på den! Okay, der fi ndes fem sæt teesteder – med 4600 meter som den

Det er intet mindre end en indlands-linksbane af verdensklasse, der i dag ligger på den tidligere kartoffelmark i Bankeryd udenfor Jönköbing.

G r e e n k e e p e r e n fra to nærliggende grusgrave, Baskarp og Brogård. Sandet herfra var tilmed helt perfekt, en slags fi nkornet sand, som ikke pakker sig – i modsætning til mere grovkortet sand. Det var simpelthen disse to grusgraves beliggenhed og sandkvalitet, der blev afgørende for placeringen af den indlands-linksbane, som Martin Sternberg i mange havde drømt om at anlægge i Sverige. Helt nøjagtig kom Sand til at ligge på en kartoffelmark, som ejeren ville nedlægge, fordi havde han pådraget sig en trafi kskade og i stedet bygge en golfbane. I første omgang fandt Martin Sternberg ikke det fl ade areal særligt velegnet, men den opfattelse blev absolut ikke delt af den amerikanske banearkitekt Arthur Hills – som i øvrigt har lagt navn til Hillsbanen i Göteborg. Arthur Hills forsøgte at forklare Sternberg, hvordan banen skulle se ud – uden held, indtil Hills inviterede Sternberg til den kommende Ryder Cup-bane Whistling Straits i Wisconsin, USA. Her blev kæmpeklitter opbygget på et ellers fl adt areal med en verdensklassebane som resultat. Besøget overbeviste både Martin Sternberg om, at det samme kunne lade sig gøre i Bankeryd, og at han kunne skaffe svenske investorer til projektet. Så godt syntes han om Whistling Straits, at shaperen fra denne også kom til at udforme Sand – efter Arthur Hills’ og hans kompagnon, Steve Forrests tegninger.

No 4

2 0 0 8

I verdens Top-100 Martin Sternbergs målsætning med Sand har været at skabe den totale golfoplevelse – og det er lykkedes, selv om der venter mange svære slag på en runde mellem klitter, månekrater-bunkers og mini-ørkener (waste areas). Man føler sig simpelthen hensat til en ny golfverden – dels på grund af banens generelle kvalitet og dels på grund af dens ekstreme udfordringer. Ikke alle får dog mulighed for at spille Sand, for den lukker nemlig for greenfeespillere, når 676 aktier/spillerettigheder a 130.000 kroner er solgt. De første 400 aktionærer er passeret, og der forventes at være udsolgt inden udgangen af 2009, selvom der oveni aktien skal lægges et årligt kontingent på 8.000 svenske kroner. Hvis man ellers har råd – og mod – skal man som greenfeespiller altså skynde sig at frekventere Sand. Mandag-onsdag koster en 18 hullers greenfee 600 kroner, torsdag og fredag 700 kroner, lørdag og søndag 900 kroner. Dyrt, men alle pengene værd, hvis man møder op i topform. Ellers skal man hellere blive væk – for ikke helt at miste selvtilliden! Selvom det i september

kun var et år siden, at Sand blev indviet, blev den allerede i april i år af det amerikanske magasin Golf Digest rangeret blandt verdens 100 bedste baner – helt nøjagtigt som nr. 82. Kun én anden svensk bane, Solheim Cup-banen i Tylösand ved Halmstad rangerede højere – som nr. 67. Jo, med Sand har Sverige har sin anden verdensklassebane – tæt på Danmark, nemlig kun en times kørsel fra Helsingborg og halvanden time fra Göteborg.

Mine dage på ”The Belfry” som Greenkeeper ... Nogle linier og tanker, som jeg gjorde mig ved ”British Masters” Af Ronny Carøe

Jeg skulle klippe fairways, og jeg havde en god følelse af at være en del af så stort et team. Man kan ikke lade være med at blive grebet af stemningen, der er under en så stor turnering

Lørdag d.20 september 2008 Vækkeuret ringede i vores hjem nær Århus kl. 03:00. Kort tid herefter kørte konen, drengen og jeg mod Billund. Jeg skulle være i Billund senest kl. 05:45. Check in i Billund gik ikke helt efter planen. Min booking var blevet annulleret, så jeg måtte hurtigt ind for at købe billet og om bag i køen igen ... Lidt flere problemer viste sig, da vi landede i Amsterdam ... Vi måtte blive i flyet i ca. 30 min, fordi døren havde sat sig fast. Godt så eller rettere så langt så godt  Da jeg ankom til Birmingham, blev jeg modtaget af Dean fra FEGGA. Desuden mødtes jeg også med Javir fra Spanien og Greg fra Belgien – begge to nogle, som jeg skulle arbejde sammen med under “British Masters”.

Efter, at Dean havde kørt os til vores hotel med vores bagage, tilbød han at tage os med ind til Birmingham for at finde et spisested. Efter at have spist på FEGGA´s regning sammen med Dean, Javir og Greg, tog Dean ud til lufthavnen for at hente de sidste Greenkeepere. Vi andre 3 fik så tid til at se lidt nærmere på Birmingham, og vendte tilbage på hotellet omkring 19:00. Tiden efter hjemkomst på hotellet gik med at se lidt Ryder Cup, og en snak om de forventninger, som vi havde til den kommende uge. Søndag d. 21 september 2008 I dag mødtes vi først kl. 12:00, så jeg udnyttede tiden med at få godt udhvilet. Kl. 13:00 mødtes vi med Course manageren Kenny, som bød os velkommen med efterfølgende præsentation af ugens program. Efter dette lille møde var der tid at gå en tur på banen og snakke med Head Greenkeeperen Neil Smith, som bl.a. fortalte, at deres greens bestod af ca. 70% poa. Efter at de havde omlagt og tilsået greens med krybende hvene, opgav de at bekæmpe poaen efter 2 år – og valgte i stedet for at pleje den. De var selv godt tilfredse med deres greens. Steepmeter hastigheden var på 12. Neil fortalte også, at tre baner var tilknyttet “The Belfry”. På disse blev der årligt brugt 10.000 ton fairway topdress ... August og september måned havde været ekstrem våd akkurat, som hos os i Danmark. Til sidst havde fairways været så bløde, at de ikke kunne klippes med deres fairwayklippere, hvad gør man så? Selvfølgelig man singel klipper i stedet for!

G r e e n k e e p e r e n

Bemandingsmæssigt skulle vi i denne uge være omkring 60 Greenkeepere – helt vildt!! Under “Ryder cup anno 2002” var de omkring 100 Greenkeepere på The Belfry. Ved 16:00 kørte vi tilbage til hotellet, hvor den stod på afslapning og Ryder cup i hotellets tv stue. Mandag d.22 september 2008. KAOS. Vi mødtes ved Greenkeepergården kl. 05:45. Når 60 Greenkeepere skal have instruktioner, for efterfølgende at blive sendt af sted, virkede tingene umiddelbart noget kaotisk, men i løbet af 10 minutter var der styr på tropperne, og vi var i gang. Dagens første opgave var at håndrive bunkers fra hul 1-9. Bunkersiderne var stenhårde, således at bolden ville kunne rulle ned i bunden af bunkerne og få et perfekt leje. Det skulle ikke være for svært for pro´erne  Dagens næste projekt var at rejse græsset op i roughen med blæsere. 10 mand på linje og så ellers bare gå baglæns fra tee til green. Vi nåede dog kun 2 huller, før der kom en ny opgave. Det var meningen, at roughen ikke skulle have været klippet mere inden turneringen, men Course manageren var blevet “overroulet” af den ansvarlige fra European Touren ... Roughen skulle også klippes tirsdag, hvorfor vi skulle starte forfra med at blæse rough om tirsdagen. Om eftermiddagen hjalp jeg med at klippe semi-rough omkring greens. Jeg syntes, at dagen har været præget af mange kontra ordrer og måske ikke helt så organiseret, som jeg havde forventet. Der var jo ellers nok af folk med fine titler til at

No 4

2 0 0 8

uddele opgaverne, men måske er der noget om ordsproget med: “at mange kokke fordærver maden”. Selvsagt tog jeg tingene med et smil. Jeg nød banen i stor stil!!! Heldig nok har jeg også haft tid til at kigge på nogle golfspillere, som var ude at spille en prøverunde ... Hold da op, hvor var de gode! Dagen startede kl.05:45 og sluttede kl. 19:30, så det har været en lang dag med mange indtryk. Jeg vil sove godt ... zzz ... Tirsdag d.23 september 2008 I dag skulle vi mødes kl. 05:45 og startede med at klargøre bunkers fra hul 10-18. Vi var 10 Greenkeepere til klare den opgave, så det gik hurtigt. Imens vi ventede på nye opgaver, gik jeg over til 17 green, som lå lige op af Greenkeepergården for at kunne se nogle af spillerne. Bl.a. kom Monty og David Howell forbi, og det var tilsyneladende en af de dage, hvor Monty var i godt humør. Han havde tid til en lille snak, inden han teedede ud på 18 hul. Resten af dagen gik med mange små opgaver. Fjerne opbindinger på træer, blæse fairway og klippe semi-rough. Aldersmæssigt er der mange yngre Greenkeepere på “The Belfry”, men de var meget ansvarsbeviste omkring det arbejde, som de udførte på banen. Åbenlyst gik de virkelig meget op i at lave noget godt Greenkeeping. Dejligt at se ... Egentlig har jeg altid haft den opfattelse, at engelsk Greenkeeping var lig med kæft, trit og retning. Jeg fik “åbnet min horisont”! Atmosfæren på Greenkeepergården var meget afslappet og positiv. Vi skulle slutte dagen af med at reparere og blæse udslagsstederne på driving rangen

med udsigt til at kunne holde fri omkring kl. 19:00, men vi måtte først starte med at arbejde, når alle spillerne var færdige med at træne. Paul McGinley kunne åbenbart ikke få svinget til at fungere, hvorfor han først forlod træningsbanen omkring kl. 20:00 ... Så stod vi ca. 30 Greenkeepere og ventende på, at han som den eneste spiller kunne få sig snøvlet sig færdig. Min arbejdsdag sluttede kl. 20:30 ... Onsdag d.24 september 2008 Pro/am med gun start kl. 08:00 på alle huller. Vi startede kl. 05:45, jeg var på bunkerholdet, hvor vi fik udleveret pandelamper for at kunne se bare en lille smule. At håndrive bunkers lyder egentlig ikke til at være det mest spændende job, men når vi var så mange til at hjælpe hinanden, var det faktisk meget hyggeligt! Der er tid til at følge med i, hvad der skete omkring banen; Greenkeeperne, som arbejdede, Officials, som kontrollerede, TV-folk, Catering personale, Caddies på løbetur, sikkerhedsfolk og ikke mindst tilskuerne, som kom tidligt for at få de bedste pladser – alt sammen meget underholdende at følge med i. Vi havde fri fra kl. 10:00 til 15:00, derfor fik vi tid til en tur til Birmingham. Fra kl. 15:00 til 18.00 havde jeg bl.a. mulighed for at få en snak med Neil Smith, som er Headkeeper på PGA og Derby banerne, der også er en del af “The Belfry”. Fra kl. 18:00 til 21:00 var vi ude på banen for at reparere turf huller med grøn sand. I løbet af turneringen brugte vi 6 bigbags med grøn sand til at reparere banen og driving rangen med. Igen var vi ca. 30 Greenkeepere til den opgave – hurtig udført opgave ...

M ine dage på ”T he B elfry ” som G reenkeeper .. .

Torsdag d.25 september 2008. I dag var jeg på fairway holdet. 4 klippere efter hinanden, så det tog ikke ret lang tid at klippe en fairway. Selvom jeg har klippet fairways hundrede vis af gange hjemme i Danmark, så var det lidt specielt og med en smule nervøsitet, at jeg klippede de første træk på “The Belfry”. Da vi var færdige med at klippe fairways, var vi ude at hjælpe med at gøre de sidste bunkers færdige. Om aftenen var jeg ude at rette nedslags mærker op på greens. I øvrigt fortalte Mark Yates, som jeg arbejdede med den aften, at de havde brugt 32 tons gødning alene i roughen i år. Vildt, men spillerne kunne heller ikke lide den  Fredag d. 26 september 2008 Anden turneringsdag. I dag var jeg på bunkerholdet – meget hyggeligt. Der var god tid til at snakke med de andre Greenkeepere, Greg den belgiske greenkeeper fortalte, at den golfbane han arbejdede på, var en 9 huls bane, der lå på en militær luftbase, og han var den eneste ansatte, så i denne uge blev banen passet af nogle flymekanikere ... Han var lidt spændt på at komme hjem og se banen igen. I øvrigt var der tåget her til morgen, så starten blev udsat med 3 timer. Det gav mig i formiddags tid til at se Thomas Bjørn på driving rangen i 10 minutter. I går kom Thomas Bjørn godt rundt, så det skulle blive spændende at følge ham videre i turneringen. I eftermiddags havde jeg også tid til at følge Thomas de første 6 huller på anden runde. 3 par og 3 birdes – god start! Desværre blev det nogle bogies senere på runden. Anden runde blev iøvrigt afbrudt p.g.a. mørke ... Lørdag d.27 september 2008. Anden runde skulle spilles færdig, derfor var der ikke så meget, som skulle laves fra morgenen af. Bunkerne skulle kun rives, hvis der var dyrespor. Tee stederne og for greens skulle kun afdugges, og hullerne skulle ikke flyttes. Greens og fairways blev klippet. Nogle af spillerne havde givet udtryk for, at greens var for hurtige (12 på stepmeter), så man undlod at tromle greens i dag.

Efter at anden runde var færdigspillet, skulle banen sættes op til 3 runde på omkring 1 time. Bunkers skulle rives, semi-rough, tee steder og for greens skulle klippes samt der skulle flyttes huller. Der blev sendt 15 mand ud for at blæse blade i bunkers og på fairways. Imponerende det blev nået. Resten af dagen havde vi fri til at se golf og nyde det gode engelske efterårsvejr. Søndag d.28 september 2008 Sidste dag på “The Belfry” ... Tredje runde skulle færdig spilles fra morgnen af med gun start kl. 08:00, så vi havde igen virkelig travlt. Jeg skulle klippe fairways, og jeg havde en god følelse af at være en del af så stort et team. Man kan ikke lade være med at blive grebet af stemningen, der er under en så stor turnering. Knokleriet belønnede sig, idet spillerne roste banen, og European Touren gav udtryk for, at de havde været meget tilfredse med vores arbejde. Med hensyn til stepmeter hastigheden ..., den nåede ned på 11,6. Desværre skulle jeg med et fly til Danmark midt på dagen, hvorfor jeg ikke kunne få afslutningen med. Desuden er traditionen, at der afslutningsvis skulle tages et holdbillede af årets Greenkeeperestab og vinderen af turneringen – ærgerligt for mig, men godt at jeg har billeder på

nethinden og masser af oplevelser i min “Greenkeeperbagage”. Jeg fulgtes med Javir fra Spanien til lufthavnen, vi skulle med det samme fly til Amsterdam. I lufthavnen kunne vi lige nå at se, at spanieren Fernando Alonso vinde i Formel 1, og det gav igen Javir lejlighed til at gøre opmærksom på, hvor gode Spanien havde været i sports året 2008 med sejre til fodboldlandsholdet i EM, Tour triumfen og Nadals sejre i tennis. Det var godt, at vi var sat på hvert sit fly i Amsterdam, før vinderen i British Masters var fundet. Det blev en spanier. Personligt og fagligt har dagene på “The Belfry” været en kæmpe udfordring og virkelig lærerigt. Jeg håber ikke, at det var første og sidste gang, at jeg har været med under en så stor turnering. Jeg har fået mange kontakter med udenlandske Greenkeepere og invitationer til deres baner, flere af banerne har i år været vært for European Touren. Jeg ønsker at sige mange tak til Martin Nilson for kontakten til Fegga og “The Belfry” og Greenkeeperforeningen. Også mange gange tak til Lyngbygaard Golfcenter. “The Belfry” har for mig været allertiders – TAK!  I øvrigt så vil der snart blive lagt nogle billeder fra turen på Greeenkeeperens hjemmeside.

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Tak! Af Niels Christian Just

Tak til Herning & Benniksgaard golfbaner, fordi jeg fi k mulighed for at sætte mit præg på pasningen og plejen af disse to baner. Til alle de dejlige mennesker som jeg har arbejdet sammen med disse to steder i 18 år, tak! Tak, først til DGF og nu til DGA. For de mange timer/dage jeg har brugt – kan jeg kun sige – det har været sjovt og krævende, men en udfordring. Tak til alle dem som har bakket mig og bestyrelsen op i alle disse år! Specielt tak til Carsten J. Jensen, Bendy Sørensen, Karsten Bjergø og Vibeke Jensen.

Tak til de “4 esser” som startede guldklubben, og dermed en fast ramme for DGA. Tak til DGU for deres bedre forståelse, af greenkeeperne gennem de sidste 18 år. De sidste år er der faldet lidt kr. af til DGA – dejligt. Til alle de jyske greenkeepere, for at støtte når vi har afholdt vores “gule ærter” match – mange tak! Regions og ERFA arbejdet var ikke muligt uden opbakning og sammenhold – rigtig mange tak! Muligheden for at repræsentere DGA i

FEGGA, har været en udfordring som jeg er meget taknemlig for. Med alle disse tak, vil jeg slutte med ordene: “Fortæl mig, og jeg glemmer” – “Forklar mig og jeg husker måske” – “Involver mig og jeg forstår”. Må DGA bestå for evigt. TAK!

J o b a n n o n c e

Marielyst Golf Klub søger chefgreenkeeper pr. 1. marts 2009 Dine kvalifikationer: Vi forventer, at du • har relevant uddannelse, gerne en greenkeeperuddannelse, • har erfaring fra tilsvarende job, • kan forestå drift og vedligeholdelse af baneanlæg og maskinpark, • kan lede og fordele arbejdet, herunder vejlede, motivere og engagere greenkeeperpersonalet efter moderne ledelsesprincipper, • er visionær, samarbejdsvillig og initiativrig og parat til at tage nye udfordringer op, • stiller store krav til dig selv og dine medarbejdere, er god til at kommunikere med medarbejdere, klubbens medlemmer, øvrige medarbejdere i klubben og klubbens bestyrelse og har stor interesse og forståelse for golfspillet, gerne selv spiller golf.

Jobbet: Du skal være medarbejdende chef for en gruppe greenkeepermedarbejder på 3 personer. I skal sammen passe, pleje og udvikle Marielyst Golf Klub’s baneanlæg, så det opleves som blandt de bedste, både af de 750 medlemmer samt af de 4500 årlige greenfeegæster. Du får et selvstændigt og udviklende arbejdsområde, med ansvar for den daglige ledelse af greenkeeperstaben, og refererer til baneudvalgsformanden. Løn, ansættelsesvilkår- og arbejdsvilkår: Efter aftale.

Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til klubbens formand Jan Øster Nielsen på 4033 9011 eller baneudvalgsformand Jens Degn på 5413 0722

Ansøgningen Sendes til: Marielyst Golf Klub Bøtø Ringvej 2 · 4873 Væggerløse gerne på e-mail jensdegn@mail.dk Senest den 17. januar 2009

Marielyst Golf Klub, Danmarks sydligste golfbane er en velplejet par 71 bane beliggende midt i det store sommerhusområde ved en af Danmarks bedste badestrande. Banen er en blanding af skovhuller og åbne fairways, hvor kanaler og søer er naturlige forhindringer. Den varierede beplantning og de mange træer og buske, giver også basis for et rigt dyreliv. Ud over 18 hullers banen ﬁndes der også en 9 hullers Pay and Play bane. Derudover er der et stort træningsområde til rådighed lige ved det nye klubhus.

Dronningen på besøg i Ærø Golfklub Af Jacques Borggild

lle vi, som har haft den glæde at kunne spille en runde pragtfuld links- og naturgolf på Ærø Golfklub’s nye 18-hulsbane, beliggende på øens nordspids omkring Skjoldnæs Fyr, kan vist meget hurtigt blive enige om, at naturoplevelsen med udsigten mod de mindre øer i det Sydfynske Øhav samt mod Als og Fyn er så enestående, at man nemt kan glemme sit eget golfspil’s kvaliteter – eller mangel på samme, og at man uden tvivl skal ud på en længere rejse i denne verden for at opleve noget, som tåler sammenligning med det, som Ærø Golfklub har at byde på.

besøge golfbanen, som Majestæten havde hørt, skulle byde på en fantastisk natur.

Om det er fordi man på Amalienborg læser “Greenkeeperen”, eller det måske er vort golfspillende Kronprinsepar Frederik og Mary, som har vakt interessen hos Regentparret, skal vi lade stå hen i det uvisse, men uomtvisteligt er det i hvert fald, at Dronning Margrethe, i forbindelse med Regentparrets officielle besøg på Ærø d. 16. September 2008, havde udtrykt ønske om at kunne

Dronningen, som altid ønsker at blive informéret grundigt, havde bedt om, at såvel Ærø Golfklub’s Formand Toni Løfvald Petersen som Chefgreenkeeper Poul Boller skulle stå for modtagelsen samt rundvisningen på golfbanen. Et royalt besøg kræver i sagens natur mange forberedelser, og såvel banepersonalet som klubbens bestyrelse og mange af klub-

Gang i danmarkshistorien Det var første gang, at Dronning Margrethe aflagde officielt besøg på en golfbane, og alle detailjer i besøget blev nøje fastlagt i samarbejde mellem Hoffet, Ærø kommune og naturligvis Ærø Golfklub. Desværre tillod det meget stramme tidsskema for Regentparrets besøg på Ærø kun 25 minutter på golfbanen, men

G r e e n k e e p e r e n

No 4

medlemmerne havde da også lagt et stort stykke arbejde i, at såvel golfbane, klubhus som omgivelser strålede om kap med den Septembersol, som -heldigvis da- berigede arrangementet med sine stråler. Dronningen i buggi Efter at velkomstceremonien var overstået, blev Dronningen i buggy kørt hul 1s teested, hvor klubproen demonstrerede et “drive”. Herefter kørte den kongelige buggy til greenen på hul 9, hvor nogle af klubmedlemmerne “puttede”. Sidste stop før kaffen ved klubhuset var par 3 hullet 10ende, hvor et par af klubmedlemmerne forsøgte sig med et Hole-in-one. Undervejs fortalte formanden om projektets tilblivelse og om hvordan man havde anlagt golfbanen. Dronning Margrethe stillede mange relevante

2 0 0 8

og interesserede spørgsmål og kommenterede den pragtfulde natur og udsigt. Et vellykket og mindeværdigt besøg af Danmarks Dronning på Ærø Golfklub’s bane var nu forbi, Ærø’s Borgmester overtog igen værtsskabet og den Kongelige kortege forlod Ærø’s Nordspids for at ile videre i det stramme tidsskema. Mon ikke det var en dag, som chefgreenkeeper, banepersonale, formand, bestyrelse og medlemmerne af Ærø golfklub sent – eller måske aldrig vil glemme?

Banearkitekt er nu også golfchef Henrik J. Jacobsen har fået det driftmæssige ansvar for Søhøjlandets golfbane, som han selv har designet

n golfbanearkitekt siger normalt far vel til en ny bane, når den er indviet, men det gør én af Danmarks anerkendte bane arkitekter, Henrik J. Jacobsen, for en gangs skyld ikke i forbindelse med den 18 hullersbane, han har kreeret for det populære ferie- og aktivitetscenter DanParcs Søhøjlandet i Gjern mellem Silkeborg og Gjern. Den 1. oktober tiltrådte Henrik J. Jacobsen nemlig en nyoprettet stilling som golfchef med ansvar for driften af Søhøjlandets Golf Resort, der udover 18 hullers-banen også består af en 9 hullers pay & play-bane, hvor DGU-klubben Søhøjlandets Golf Klub holder til, indtil 18 hullers-banen åbner sidst i april 2009. Det er lidt af et ønskejob, jeg har fået. Normalt forlader jeg jo mit barn, så snart det er født, men her får jeg altså lov både at følge barnet vokse op og træffe alle beslutninger for dets liv og velfærd, og dét glæder jeg mig meget til, fortæller Henrik J. Jacobsen, som i første omgang har tegnet en åremålskontrakt med DanParcs Søhøjlandet – dog kun på trekvart tid, hvilket giver ham mulighed for fortsat at virke som golfbanearkitekt, en branche, der i øvrigt lidt stilstand for triden, fordi Danmark er ved at være mættet med golfbaner. Solid baggrund Det er virkelig en mand med forstand på golfbaner, som DanParcs Søhøjlandet har hyret, idet han har tegnet golfbaner siden 1970 og slået stregerne til over 30 danske baner – med Samsø og Ærø som mest spektakulære. To norske baner, Haga (36 huller) og Randsfjorden samt én svensk, Dynekilen, er det også blevet til. Udover

Af Jens Christensen · Foto Jens Morten

de 18 huller i Søhøjlandet har han også fornylig afl everet to andre 18 hullers baner, Sydthy ved Hurup og Ringe på Fyn samt ni nye huller i Korsør. Han forestår desuden renoveringen af greens, bunkers og teesteder på Silkeborgs 18 gamle huller. Her har han i øvrigt også har tegnet de ni nye huller, der blev åbnet i 2006. For tiden arbejder han med nye huller og omlægninger i Skanderborg, Kokkedal, Lemvig, Rold Skov og Haderslev. Med en nutid som golfbanearkitekt og en fortid som golftræner, advokat, generalsekretær i Dansk Golf Union, organisationschef for Gymnastradaen i Herning, regional udviklingschef i Erhvervsfremmestyrelsen, kommunaldirektør i både Hanstholm, Ringkøbing og Rudkøbing samt direktør i Danmarks Jægerforbund véd Henrik J. Jacobsen en hel del om både golf, organisation og administration, og han er på det rene med, at han får brug for alle sine erfaringer i en tid, hvor danske golfbaner kæmper hårdt om både medlemmer og greenfee- spillere. 800 medlemmer Med 200 kommende feriehuse på golfbanen med tilsammen 1000 sengepladser samt yderligere 1200 sengepladser i det bestående ferie- og aktivitetscenter vil antallet af medlemmer i Søhøjlandets Golf Klub blive begrænset til 800, inklusive de 200 husejere – fordi der altid skal være plads til ferierende golfspillere og arrangementer, forklarer Henrik J. Jacobsen, som, helt

bevidst, har satset på, at “hans” bane skal være i perfekt stand fra starten. Egentlig var den færdig til at blive taget i brug i dette efterår, men alligevel får den altså lov at ligge uberørt til foråret 2008, så ingen kan sige, at den blev åbnet for tidligt – som det desværre er sket og stadig sker andre steder. Til åbningen til foråret står også et næsten 1000 kvadratmeter stort golfcenter/ klubhus færdigt med både reception, golfbutik, omklædning, lounge, restaurant og café, så den nybagte golfchef får ideelle rammer til sit virke. Til hans første beslut-

G r e e n k e e p e r e n ninger hører, at han resortet har hyret en caddiemaster, en slags golfbanebutler, der skal servicere både medlemmer og gæster, så de føler sig velkomne, når de ankommer til banen og tilfredse, når de forlader den igen. Denne personlige service savner man mange danske golfklubber, mener Henrik J. Jacobsen. Kun metermål I det hele taget vil mange ting værelidt anderledes på på Søhøjlandets golfbane.

No 4

2 0 0 8

og spillere med handicap ocer 36 må kun spille 4700 meter- og 5200 meter-banen. Caddiemasteren vil anbefale de øvrige længder til alle andre spillere – i forhold til deres aktuelle handicap. På den måde får hver enkelt spiller størst fornøjelse af runden, ligesom spillerytmen generelt forbedres. Ikke mindst det sidste er vigtigt, fordi halvdelen af hullerne ligger i en kuperet skovareal – meget smukt, men med udfordringer, der stiller store spillemæssige krav.

Den smukke natur i det midtjyske søhøjland er udnyttet til fulde af Henrik Jacobsen på banen i Søhøjlandets Golf Resort.

F.eks. vil der ikke fi ndes hvide, gule, blå eller røde tees eller en opdeling i herre- og dametees, men fi re baner, A, B, C og D, der udelukkende angives i metermål, henholdsvis 4700, 5200, 5700 og 6300 meter. Ingen spillere under handicap 10 får lov at spille 6300 meterbanen (metserskabsbanen,)

Man kan godt sige, at visse sværhedsmomenter gør banen, til ret god udfordring, men det vil alligevel altid være en nem og en svær spillelinie, siger altid beskedne Henrik J. Jacobsen, som i hvert fald ikke kan beskyldes for at overdrive. Det ligner nemlig en fl ot, men også realtiv svær bane med både søer og højland, han har udtænkt så udfordrende, at både lokale med-

Henrik J. Jacobsen har i mange år kunnet kalde sig golfbanearkitekt. Nu er han blevet chef for én af de baner, han selv har designet.

lemmer ikke og greenfee-spillere vil være stolte at mestre den. Med de fi ne muligheder for overnatning på stedet, 18 hullers-banen, komplette træningsfaciliteter og en pay & play-bane, hvor golfmæssige novicer bogstaveligt talt kan slå sig løs, vil Søhøjlandets Golf Resort focusere på korte, individuelle golfophold, gruppearrangementer og company days. – Vi vil simpelthen tilbyde seriøs golf på en seriøs golfbane, siger den nytiltrådte golfchef, som glæder sig til, at spillerne tager anlægget i brug til foråret, og som hævder, at ingen, end ikke ham selv, har slået et slag på banen endnu.

Topdressing kan du roligt fråse med En tør og sandholdig greenflade tåler let tromling Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Sunde og hurtige greens er målet for al pleje uanset hvilken græsart, du arbejder med på dine greens. Letvægts tromling kan hjælpe med begge dele. Ved at tromle greens omkring flaget, kan vi skabe bedre spilleegenskaber og samtidig hæve klippehøjden med ca. 0,7 mm. Tromler vi for ofte bliver sliddet på græsset og komprimeringen af vækstlaget for stort. Dresser du regelmæssigt med små mængder, opnår du en tør veldrænet overflade, der langt bedre tåler tromlingen, end et blødt og humusrigt lag

Sundhed og kvalitet Der er store krav til de danske grenkeepere, både når det drejer sig om spillekvalitet og miljøvenlig pleje. Det er to størrelser, der til tider kan være vanskelige at forene. Heldigvis kan den amerikanske forskning hjælpe os lidt på vej. Larry Gilhulty spørger kækt i sin artikel, om du kan svare ja, til følgende spørgsmål - for det kan forskningen. • Bliver græsset sundere, hvis du sætter klippehøjden op? • Kan du sætte klippehøjden op, og samtidigt bevare hastigheden? • Kan let tromling forøge hastigheden på greens? • Du kan højest tromle tre gange om ugen for at undgå for kraftigt slid? • Golfspillere vurderer hastigheden nær hullet? En interessant tankerække, der gør det lettere at få restriktionerne på pesticider og kravet til høj spillekvalitet til at forenes. Ved bevidst kun at rulle 6-8 m omkring flagplaceringen i stedet for hele greenen, kan du ved at flytte flagplacering tromle næsten dagligt. En forudsætning er dog, at du har en tør og sandfyldt overfalde på dine greens. Har du derimod et blødt, svampet, vandholdende filtlag, kan du meget hurtigt lave alvorlig skader med tromlen. Der er derfor god grund til, at sætte ekstra fokus på bevidst brug af topdressing. Ikke alle tåler mosten Hvis du prioriterer at komme ud med en lille mængde topdressing hver uge i

Figur 1: En USGA-green, der har været topdresset regelmæssigt med et materiale, der et 100% lig det oprindelige vækstlag. Det er den ideelle situation, hvis du vil letvægtstromle dine greens. vækstsæsonen, vil du løbende fortynde ophobningen af organisk materiale/filt i toplaget. Det er en situation, der sikre den hurtigste biologiske omsætning af filten, og du undgår samtidigt en lagdeling, der hæmmer rodvækst og nedsivning af vand. Den sandede overflade tåler letvægts tromling tre gange om ugen. På figur 1 ser du en profil, hvor der regelmæssigt er dresset med det samme materiale. Bemærk at der ikke er nogen lagdelinger, og at der ikke er noget særskilt filtlag i toppen. Velplejede USGA-greens vil være velegnede til tromling.

På figur 2 ser du en profil, hvor der ikke har været topdresset tilstrækkeligt. Over det oprindelige vækstlag, ligger et ca. 5 cm tykt lag af ’filt’. Billedet taler næsten for sig selv. Laget binder vandet, er blødt og fedtet og vil meget hurtigt tage skade ved regelmæssig tromling. Det vil sige, at typiske gamle fugtige jordgreens med en høj andel af Poa annua, oftest ikke vil kunne tåle mosten. Samme topdressing Efter min erfaring, er det vigtigt, at du holder fast ved dit valg af topdressing.

G r e e n k e e p e r e n Har du unge USGA-greens, er jeg slet ikke i tvivl, her skal du arbejde videre med det materiale som vækstlaget består af. Har du gamle greens og måske endda et vækstlag der ikke lever op til USGAkravet, er ovenstående ikke muligt, men mit råd vil da være; at være vedholdende. Når du, ud fra dit kendskab til dine vækstlag og målsætningen med banens drift, har undersøgt markedet og valgt et materiale, skal du være både stædig og vedholdende for ikke at skifte materialetype. Du kan måske i samtalen med en kyndig salgskonsulent nemt fi nde faglige argumenter for at lave et skifte. Min holdning er dog, at det sjældent lønner sig. De eventuelle fordele du kan opnå, står sjældent mål med de negative konsekvenser en eventuel lagdeling i vækstlaget giver.

No 4

2 0 0 8

Figur 2: Eksempel på vækstlag der ikke til fulde matcher USGA-kravene. Mængden og hyppigheden af topdressing har ikke været høj nok til løbende, at fortynde ophobningen af organisk materiale i toplaget. Det bløde, vandholdende toplag vil hurtigt tage alvorlig skade ved regelmæssig tromling.

Lige til at gå til! Vinteren er en god årstid til at overveje sin plejestrategi. Er letvægts tromling en løs- ste sommer igen møder kravet om hurtining for dig? Vil dine greens kunne tåle det? gere greens. For spillerne er det en entydig sandhed, at der skal klippes tættere for at Har du økonomi og tid til at dresse nok? Det er også nu, du skal ruste dig til at opnå øget hastighed. komme med et andet svar, når du til næGod Jul til alle! Parkland Hormolinmuld 176x120 07/09/06 9:24 Side 1

Kilder: Larry Gilhuly, ‘Green Speed: Trick or Treat?’ 2006 Green Section Record Frank Rossi, 2008 seminar Helsingborg

55 ParkLand VertiFlex er den bedste vertikalskærer vi har haft. På grund af det kraftige sug kan vi kører dobbelt så hurtigt, samtidig med at opsamlingen er perfekt. Desuden sætter det kraftige sug os i stand til at køre i fugtigt vejr. Takket være den 6m3 store kasse kan vi vertikalskære 10.000 m3 mellem hver tømning (1 fodboldbane plus omliggende arealer). Maskinen er desuden særdeles nem at rengøre. På grund af de 3 ophængte skærehoveder følger maskinen konturerne i terrænet både i kørselsretningen og på tværs af denne. Vi er specialister i græspleje og passer ca. 150 fodboldbaner, som vi vertikalskærer, vertidræner, topskærer og gøder, ligesom vi udfører bekæmpelse af larver. Desuden yder vi rådgivning om græspleje. Richard Juhl, Dansk Hormolinmuld ApS Yderholmen 5, 2750 Ballerup

Ny mærkedag på Øst-Algarve Severiano Ballesteros har designet sin anden bane i Portugal Af Jens Christensen lgarve-kysten i Portugal har længe hittet som golfdestination, men det har stort set udelukkende været baner vest for Faro, som golfturister har sat kursen imod. ØstAlgarve har nemlig haltet langt bagefter Vest-Algarve, men efterhånden er “golfstrømmen” også begyndt at rammen østkysten, også kaldet Sotavento, mellem Faro og grænsefl oden til Spanien, Guadiana. Den 12. oktober således en ny golfmæssig mærkedag for Øst-Algarve, da Quinta do Vale-banen ved Monte Francisco på bredden af Guadiana indviedes. Desværre kunne manden, der har designet banen, den karismatiske spanier Severiano Ballesteros, ikke selv være til stede, fordi hans netop have fået konstareret en hjernesvulst og måtte hasteopereres. Quinta do Vale er faktisk hans første banekreation på det portugisiske fastland, idet han tidligere kun har tegnet én portugisisk bane – på ferieøen Porto Santo ved

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

De første ni huller på Quinta do Vale er forholdsvis åbne, men interessante, fordi én stor sø bringer vand i spil på syv huller. Foto: Quinta do Vale Golf Resort.

Madeira. Mens Porto Santo Golfe – som denne bane hedder – er en særdeles spektakulær sag med fl ere dramatiske huller tæt på dybe klipperaviner, går det mere fredfyldt for sig på Quinta do Vale, hvor de første ni huller ligger på et fl adt og vådt areal ud til Guadianafl oden. Dét betyder f.eks., at en og samme store sø bringer vand i spil på de første syv huller – med 5. hul, par 3, som den største test, fordi greenen ligger på en halvø. De sidste ni huller løber derimod gennem et forholdsvist kuperet klippeterræn. Her falder specielt 18. hul, par 4, i øjnene, fordi andetslaget skal sendes af sted fra et downhill-leje over en dybtliggende sø med en smal, tværgående green. Danske forbindelser Det er mere end et år siden, 15. oktober 2007, at Quinta do Valo blev taget i brug, men efter to dages stormfl od,der forårsagede store skyllerender, blev den offi cielle indvielse udskudt til februar i år. På dette tidspunkt havde det imidlertid ikke regnet i månedsvis, og derfor blev indvielsen yderligere udskudt – til den kommende weekend.

Det er simpelthen først med et års forsinkelse, at Seve Ballesteros erklærede sig tilfreds med banens standard – umiddelbart inden han blev alvorligt syg. Flere danske rejsebureauer – bl.a. Green2Green, Krone Rejser, Bounty Club og GolfBureauet – sender golfspillere til Tavira mellem Faro og Guadiana, og de får i den kommende vintersæson lejlighed til at teste de udfordringer, som Ballesteros har udtænkt på Quinta do Vale. Et portugisisk golfrejsebureau, Sotavento.dk, med fastboende, dansk bagmand i Tavira, Per Andersen, arrangerer både kortere og længere golfophold på de kanter. I øvrigt samarbejder Quinta do Vale med en spansk 36 hullersbane på den anden side af Guadiana, Costa Esuri Golf, om fælles greenfeepakker. Fra begge baner er der udsigt til grænsebroen Puente de Ayamonte. Ligesom Costa Esuri Golf skal Quinta do Vale, på længere sigt, være et stort golfresort. En klubhus i hacienda-stil med spa- og helsefaciliteter er allerede opført, og desuden er det meningen, at der skal bygges 66 luksusvillaer, 57 rækkehuse, et 5-stjernet hotel med 150 værelser samt en marina med plads til 200 både.

Vind på vinterindsats Af Svend Andersen, Plantefocus

intertid er opsamlingstid for det man ikke lige nåede i sommers og samtidig er der muligheder for at sætte nyt i gang, “når man nu får god tid”! Skal man vinde på vinterindsatsen er det dog helt afgørende at få planlægningen på plads i tide, for ikke at ende i hovsa løsninger og fejlskud. Ikke mindst på planteområdet er der gode gevinstmuligheder i et velovervejet forarbejde, som det fremgår af eksemplerne i denne artikel. Vinteråret er bl.a. af beskæftigelsesmæssige grunde både plantningstid for nyt og årstid for udtyndinger og beskæringer af banens planter og træer. Desværre er der mange eksempler på at resultaterne ikke altid lever op til forventningerne. Investeringerne – ofte pæne beløb – løber ud i sandet hen ad vejen og netop fordi det sker gradvist over år bemærkes det måske ikke? Se ”indad” Inden man investerer i fristende nyplantninger eller træfl ytninger, bør man først

Solitær avnbøg – problem træ med to kroner.

kigge kraftigt på det man har! Der er mange eksempler på at nye tiltag betyder at man får gabt over mere end man magter. Man overser eller undervurderer måske den indsats som det kræver at få det nye etableret vækst og formmæssigt. Risikoen for at tabe investeringen mere eller mindre er overhængende. Det gør det endnu værre at de nye tiltag oveni let kan betyde at også eksisterende beplantninger forsømmes praktisk og planlægningsmæssigt. Hvis det er sidste udkald at få fulgt op på allerede eksisterende beplantninger med hensyn til efterplantninger, beskæringer opstamninger m.v., så kan en udsættelse af denne opfølgning betyde at de disse plantninger heller ikke når det tiltænkte mål og funktion. En forhastet nyinvestering bliver på den vis til en måske fi redobbelt investering over år. Vel at bemærke uden at anlægget på noget tidspunkt i den mellemliggende tid har levet op til det ønskede i udseende og funktion!

Nye plantninger Skal der plantes nyt indgår der mange faktorer og muligheder som også fortjener nærmere overvejelse, hvis succesen skal nås. Det starter med det rette plantevalg i forhold til øvrig beplantning, vækstforhold, funktion m.v. Ofte forsømmes en nærmere beskrivelse af slutmål og funktion sammenholdt med tidshorisont og nødvendig pleje frem til at målet forventes nået. Ved planer om plantning af en trægruppe eller lund kunne en klargøring af disse plantnings forhold og faktorer, eksempelvis munde ud i at der blev valgt færre men større planter. Man kan komme hurtigere til slutmålet. Der skal ikke senere tyndes, der er mindre at køre udenom og der kan bruges mere tid pr. plante relativt. Om der plantes frøplanter eller kloner påvirker

Velformet eg med opstamningsog styringsbehov af hensyn til trafik.

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Frugthave af kirsebær. Planlæg form og højde.

også forventninger til ensartethed og behov for efterplantninger, på samme måde som en systematisk plantning (allé eller række) gør det i forhold til en “tilfældig” plantning. Praksis er ofte at man til mindre sager vælger at lade leverandører og udførende være faglige rådgivere. En rådgivning der hænger mere på sagen og øjeblikket end på langsigtede overvejelser og driftsmæssige begrænsninger fra “bygherre”. Flytning af træer Flere baner har forsøgt sig med fl ytning af større træer i anlægget, med vekslende held. Ideen er ,grundlæggende god, men der er nogle basale faglige forhold som skal være opfyldt før det er forsøget værd. Erfaringerne viser at hvis disse forhold ikke kan opfyldes, så havde det været væsentlig billigere at bruge en brøkdel af fl ytnings- omkostningen til afklaring heraf og i øvrigt bruge investeringsbeløbet til i stedet at plante lidt mindre, men vækstsikre træer. Hvis store træer skal kunne fl yttes er roden afgørende for genetableringen og her spiller bl.a. arten og oprindelig plante størrelse ind. Vælger man at fl ytte et stort træ, er der også forventninger til dets fremtidige form og holdbarhed og derfor bør fl ytningen forudsætte at træet har været beskåret og formet korrekt og i øvrigt er uden betydende skader. Hvis træet ikke kan opfylde disse krav vil det igen være billigere i længden at købe et nyt, omskolet og velformet træ i stedet, med sikkerhed for trivsel og opfyldelse af mål. Beskæringer og udtyndinger Beskæringer og udtyndinger er nok de mest vigtige faglige værktøjer til at nå intentionerne med plantninger og til at sikre deres langtidsholdbarhed. Ved løbende målrettede beskæringer af eksempelvis træer opnår man den ønskede form og ensartethed kombineret med størst mulig stabilitet. En rettidig beskæring bevirker at den nye tilvækst kommer, hvor den er ønsket. I tilgift undgår man store såringer som på sigt kun-

ne medføre råd og ustabile træer. Man må aldrig beskære blot “for at der skal ske noget”. Beskæring skal være målrettet (opstamning, kronestyring m.v.) og en god og rettidig beskæring er kendetegnet ved at være nærmest “usynlig” for brugerne. Fejlbeskæringer kan være katastrofale for udseende, genvækst og langsigtet stabilitet, men ingen beskæring kan være mindst lige så skadelig på sigt. Moralen er at man skal vide hvorfor man beskærer (beskriv mål!) og hvordan det skal gøres fagligt korrekt.

Uanset om man selv udfører arbejdet eller køber ydelsen starter det med at man skal have styr på sine beplantninger og de beskæringsbehov der er (løbende beskæring eller indhentning af efterslæb). Indkøb af hjælp til en beplantningsgennemgang og efteruddannelse på stedet vil være en lille investering som kan give store resultater år frem, målt på anlæggets tilstand og udseende samt i sparede geninvesteringer. Efterplantninger Med styr på beskæringer opnår man ofte sidegevinster i form af øget opmærksomhed på efterplantninger og på at undgå unødige skader på træerne. I en beskæringssituation vil man møde træer som aldrig vil kunne opnå den ønskede form og stammehøjde. Med løbende og rettidige beskæringer vil sådanne udstiftningstræer kunne spottes tidligt. Fordelene heri er åbenbare: Erstatningstræet er endnu til at købe for penge og det nye træ kan stadig komme til at ligne og følges med de øvrige. Med større fagligt fokus på banens træer og beplantninger, kan endnu en sidegevinst være at man får et øget blik for, hvordan beplantninger og spil vil passe

Kronestyring skal tages i opløb.

VI N D P Å VI N T E R I N D S AT S !

sammen om 10-15 år. Måske kan man forudsige at nogle træer bliver for store i forhold til spillinjer om 15 år og sikkert skal fjernes. Forudsigelsen åbner mulighed for i dag at plante nye træer mere tilbagetrukket og skole dem så de er klar til at tage over, når dem i første række skal væk. Investering er overkommelig og der bliver ikke sår i anlægget og uro omkring fældning og genplantning. Tid og penge Et anlæg hvor der er fagligt styr på beskæringer, udtyndinger m.v. vil være kendetegnet af at anlægget opleves som triveligt og velfungerende af brugerne. Der bliver færre meget iøjnefaldende beskæringer og ændringer som der skal kommenteres eller spørges til nødvendigheden af. Men hvad med tidsforbruget? På den lange bane er der ingen tvivl om at rettidig indsats sparer tid også i driften. Nogle små og styrende beskæringer er billigere end en stor og reparerende. Imidlertid er der ofte et efterslæb som man skal forholde sig til

Korrekt grenafskæring og sårlukning.

og have overvundet, inden den løbende indsats for alvor kører. Metoden til at overvinde efterslæbet er enkel. Der skal investeres i at skaffe sig

et overblik over anlæggets beplantninger. Forventninger til slutmål, funktion og samspil mellem plantninger skal kendes. Dagens standard i beplantningerne skal beskrives så indsatsbehovet her og nu og fremadrettet kan fastlægges. Derpå kan det afgøres om behovet kan løses med de mulighederne der er i tid, fagligt og økonomisk. Hvis ikke så er der heldigvis med det skabte overblik stadig mulighed for at prioritere målrettet. Med grundlaget i orden vil man desuden vide om der er tid og overskud til nye tiltag eller om de med fordel kan udskydes. Måske rækker de driftsmæssige og økonomiske rammer dårligt til at opfylde forventningerne til anlægget i sin nuværende form. Men når sandheden erkendes åbnes der muligheder for justeringer både i anlægget og forventningerne! Planlægning og målretning af indsats i beplantninger, gennem fastlæggelse af forventninger, beplantnings-gennemgange og faglig opjustering vil vise sig at være vinterens vinderinvestering i en sød juletid.

Spilstyrende port af poppel med begrænset restlevetid. Erstatnings træer bør plantes så de er klar.

2 D! AR52 E H n

NYcobse Ja

DU HAR OPGAVERNE - VI HAR MASKINERNE!

D! HE NYcobsen122 Ja ipse Ecl

D! HE NYcobsen Ja 522 AR

D! HE 603 Y N T Tym

D! XV HE NYZ-GO R E-

Medlem af - det blå stempel

Kastrup

Skanderborg

Skänninge

Oslo

Tømmerupvej 13-15 DK-2770 Kastrup Telefon +45 32 50 29 02 Fax +45 32 46 54 60 mail@svenningsens.com

Danmarksvej 32 H DK-8660 Skanderborg Telefon +45 86 52 42 11 Fax +45 86 52 55 60

Telefon +46 13 25 36 00 Fax +46 13 27 05 86

Telefon +47 47 24 14 94 Fax +47 45 59 45 98

Johnny Madsens første fuldtræffer Den golfspillende rocksanger har lavet en ener på hjemmebanen på Fanø Af Jens Christensen · Foto Jens Morten

ockpoeten fra Fanø, Johnny Madsen, har scoret mange musikalske fuldtræffere gennem mere end 25 år på danske musikscener, men en fuldtræffer, en hole-in-one, på en golfbane har ladet vente på sig fra Madsens side, selvom han har vist både stort talent for og sand kærlighed til golfspillet, siden han begyndte på det for 12 år siden. I en alder af 57 år spiller han i dag fra et imponerende lavt handicap – 5,8 – i Fanø Vesterhavsbads Golfklub, hvis fi nurlige links-bane han stort set udfordrer hver dag, hvor han ikke turnerer med sit rockband. Derfor kender han de forblæste Fanøhuller mellem klitterne tæt ved Vesterhavet bedre end de fl este, og lokalkendskabet kom ham for alvor til gode, da han den 16. september scorede sin første fuldtræffer som golfspiller. På det svære 5. hul, par 3, 164 meter – hvor greenen ligger skjult i et hul i klitterne, så teeslaget er blindt og greenfl aget usynligt – sendte Johnny Madsen bolden direkte i hul.

Der var pivende modvind, så jeg slog faktisk en kontrolleret driver. Jeg havde fornemmelse af, at retningen var rigtigt, men dét var nu én af mine medspillere, der først opdagede, at bolden lå i hullet, fortæller golfnørden med både fast bopæl og eget kunstgalleri i Nordby og én af de få lokale spillere, der fl ittigt benytter sig af driving rangen ved Fanø Efterskole, beliggende i Nordby og møntet på skolens golfl inie-elever. Golfbanen ved Fanø Vesterhavsbad har faktisk ikke selv nogen driving range. I øvrigt spiller han mange af sine Fanø- runder sammen med den tidligere danske amatørmester Kjeld Fricke, som har bosat sig på Fanø på sine ældre dage. Et stolt Johnny Madsen med bolden, han lavede hole-in-one med.

Birdier på 17 huller Madsen bruger faktisk hovedet på golfbanen, selvom han har den amerikanske vildmand af en golfspiller John Daly som sit forbillede. Stik modsat Daly prioriterer Madsen nemlig præcision fremfor længde i sine slag, en egenskab, der f.eks. for to år siden betød, at Madsen for første gang brød par (70) på Fanø-banen med en runde på 69 slag. Det er sjældent, at Madsen spiller en runde uden at score én eller fl ere birdier, og han har efterhånden lavet birdie på 17 af Fanø- banens 18 huller. Kun 8. hul mangler han at “besejre” i forhold til par. Dertil kommer, at han har præsteret tre eagler – den seneste altså i tirsdags, hole-in-one’n. (En eagle er to slag bedre end hullets par). De to andre eagler har han lavet på 1. hul, par 5, og 3. hul, par 4. Det var Johnny Madsens søn, Rasmus, der i sin tid introducerede sin far til golf under et ferieophold på Bornholm. Rasmus, medlem af Brande Golfklub, spiller i et endnu lavere handicap end faderen – 4,5 – men alligevel har Madsen junior endnu ikke scoret en runde under par. Det passer Madsen senior meget godt, at han, i al godmodighed, kan drille sønniken med sin under par-bedrift. Rasmus Madsen har i øvrigt også præsteret en hole-in-one på Fanø, men det var “kun” på en vintergreen, så det tæller ikke helt rigtigt – mener farmand Madsen.

Nu kan du skrue ned for omdrejningerne og endda få mere fra hånden...

Professionelle buskryddere med højt drejningsmoment allerede ved lave omdrejninger Kraftige og ergonomiske buskryddere til den professionelle bruger. Med LowVib, som sikrer en mere behagelig arbejdsdag og E-TECH motor, som sikrer lavere emissioner

og højere ydelse. Leveres med specialdesignet, ergonomisk sele. Husqvarna 355R X er illustreret. 335R X /345R X /355R X fra kr.

3.996,Vejl. pris ex. moms

Viden og support fra en rigtig fagmand er en del af handlen. Husqvarna forhandles udelukkende igennem servicerende forhandlere. De hjælper dig med at vælge det rette produkt og sørger for, at du får den service og viden, der gør, at du får det fulde udbytte af dit Husqvarna-produkt. Du kan få oplyst nærmeste Husqvarna-forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.

Af hensyn til de af DGA’s medlemmer, som ikke havde mulighed for at deltage på den årlige generalforsamling på Hotel Fåborg Fjord, bringer vi hermed Formand Bendy Sørensen’s – og Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Bestyrelsens beretning

2008

a, så gik der endnu et år, og vi må desværre slå fast, at udviklingen ude i den store verden, såvel som her i Danmark ikke har været positiv for golfsporten. Og den økonomiske krise, som store dele af finansverdenen befinder sig i vil uden tvivl forstærke denne udvikling. Der vil være færre penge at låne og færre penge til forbrug og det vil naturligvis gå ud over golfsporten. Vi må nok forvente, at der i året, som kommer, vil være færre arbejdspladser til rådighed i vor branche og det stiller naturligvis endnu større krav til os greenkeepere om uddannelse, lederuddannelse, kurser osv. Måske vil vi også i en periode komme til at opleve mere – gammeldags arbejdsforhold – med flere chefgreenkeepere på maskinerne, sjældnere udskiftninger af maskinparken, strammere økonomi og så videre. Jeg tror også, selvom jeg håber det modsatte, at vi fremover vil komme til at opleve økonomiske nedture, som nok vil koste arbejdspladser. Men lad os kigge lidt på året der gik og på, hvad bestyrelsen har arbejdet med og hvilke tanker vi i øvrigt gør os om fremtiden. Uddannelse I det forløbne år har vi opnået, at greenkeeperuddannelsen nu kan tages som en decideret lærlingeuddannelse med svendebrev efter bestået eksamen. Dette betyder, at uddannelsen nu skal gennemføres på lærlingekontrakt og norméret tid .Vi håber, at dette vil betyde, at mange flere golfklubber vil tage lærlinge ind og dermed styrke tilgangen til faget. Det er dog stadig muligt at gennemføre greenkeeperuddannelsen med afsluttende diplom, således at

man ikke er bundet af en bestemt læretid, men har mulighed for at gå til – og fra – uddannelsen i perioder. Endvidere er der blevet startet en overbygning på lederuddannelsen og de 2 første hold, som har været på lederkursus vil her i november gå i gang med denne overbygning.

og kan f.eks slå fast, at der i Sverige findes en konsulent pr. 60 golfbaner. I Danmark har vi ca. 180 golfbaner og kun 1 banekonsulent. Den økonomiske udvikling kunne samtidig sagtens betyde, at der vil være et større behov for hjælp fra banekonsulenten, så der skal arbejdes hårdt på at få flere banekonsulenter hurtigst muligt.

Intenst samarbejde med DGU Der er ikke tvivl om, at der i DGU er en stadig større forståelse for , at et meget tæt samarbejde med DGA er en nødvendighed for at kunne forbedre pasningskvaliteten på vore golfbaner, og der er da også nu blevet nedsat et arbejdsudvalg med medlemmer fra DGU, DGA samt vore uddannelsesinstitutioner. Dette udvalg skal arbejde intenst med at videreudvikle vore uddannelser og vi vil fra DGA’s side presse hårdt på for at også organisationsformerne i golfklubberne og løn- og arbejdsforhold skal forbedres.

Computer og grønne fingre På et tidspunkt skrev jeg et diskussionsindlæg på DGA’s hjemmeside om dette og jeg tror, at mit indlæg blev misforstået af nogle. Jeg har naturligvis intet imod nutidens IT-samfund med dets enorme kommunikationsmuligheder og hjælpemidler – også til os greenkeepere. Men vi må ikke glemme, at computeren ikke kan erstatte vort know-how, vore fornemmelser for, hvordan golfbanen skal passes, den viden, og de erfaringer, som måske er opbygget gennem mange år. Eller sagt med andre ord, uanset, hvor kloge computerne bliver, så vil de aldrig kunne erstatte vore – grønne fingre – heldigvis da. Vort fag vil altid være en kombination

Flere konsulenter Vi har ladet undersøge, hvordan banekonsulentordningerne fungérer i andre lande

ladelse G r krævede e e nmere k papirare e

bejde, end vi havde forestillet os.

p gæster e r og e selskaber, n Nosom 4

selv 2

fandt frem til os. I år har vi solgt

0 0 8

210 sæsonkort, og flere vil vi

af teoretisk viden , praktisk viden og erfa- ERFA-grupperne jo uden tvivl giver og Og så skal det da lige tilføjes, at DEMOsimpelthen ikke sælge, fordi 210 sæsonkort ringer fra år til år. skal på det kraftigste opfordre vore med- dagene i år gav foreningen et overskud på der fortsat også skal være plads Banetegningerne stod Nørskov lemmer til intensivere arbejdet i ERFA- kr. 50.000.00, penge, som vi bestemt sagtil én-dages-gæsterne og selsenior og junior, Ole og Joe, Uge 2-kursus grupperne. Og husk så, at indsende grun- tens kan bruge i disse tider. skaberne. selv for, og lay out’et understreUge 2-kurset på Tranum Klit var sædva- dige referater til vores hjemmeside om Mon ikke alle glæder sig til DEMODet er specielt populært at garDjørup-banen skal oven i købet gede, at de vidste noget om svinge køller for billige penge. nen tro veltilrettelagt og en succes. Tak til møderne i ERFA-grupperne. På denne dagene i 2010, hvor vi igen arrangerer nere familie- og polterabendses i lyset af, at den faktisk åbgolf, for Djørup-banen er – selv Et dagskort koster således bede, som har brugt mange timer på arbejdet måde, og kun på denne måde kan vi alle udstilling. arrangementer med en runde på nede på samme tid som DGUuden bunkers – en svær sag i et skedne 100 kr., leje af et (halvt) med kurset og tak til de, som vi ved ,al- få glæde af de mange erfaringer, som udDjørup-banen, så populært, at banen Sebber Kloster kun 15 kuperet terræn blandt høje sæt køller 50 kr. og 50 træningslerede er i gang med at forberede næste års veksles. “Greenkeeperen” og “hjemmesiden” ejerne kun tillader ét sådan arkm væk på den anden side af træer og brede læhegn. Dét bolde til driving rangen koster uge 2-kursus – igen på Tranum klit. Der Vi må endnu engang slå fast, at vi har rangement pr. dag og med makHalkjær Bredning, og at samme illustreres af, at banerekorden 20 kr. Dertil kommer, at Ole vil snart blive udsendt materiale og tilmel- DEMO-dage branchens flotteste fagmagasin i – Greensimalt 12 spillere – fordi der også bane i år har udvidet med 9 “kun” lyder på 65 slag, 11 over Nørskov gerne giver gratis undinger til uge-2 kurset 2009. Vore DEMO-dage afholdes jo hvert andet keeperen –, og samarbejdet med vort nye skal være plads til sæsonkorthullers play & play-huller. Ingen par, og den er sat af en handidervisning til rene novicer, inden år og 2008 var året, hvor Odense Eventyr trykkeri i Odder har udviklet sig til både indehaverne, hvoraf mange spilaf disse sammenfald har imidcap 2-spiller (Peter Thor). Her disse slår sig løs på de 18 huller. erfa-grupperne, Golf Center igen lagde græs og lokaler til trykkeriets og vor tilfredshed. Desværre er ler dagligt. Blandt andre betingellertid aldrig påvirket interessen skal medgives, at tre af hullerne Et sæsonkort står i 1250 kr., og det sociale og faglige netværk DEMO-dagene, som må betegnes som en bladets distributionsomkostninger steget ser kan nævne, at man skal være for Djørup-banen i negativ retmåler over 200 meter fra gul alt i alt spiller banen en halv Vi har fået et rigtig godt ERFA-System stadig voksende succes. Antallet af udstil- ganske betydeligt, nemlig til kr. 22- pr. fyldt 15 år for at spille banen ning – fordi Djørup simpelthen tee. Det længste, 18. på 229 million ind om året til Grethe og op at stå og DGU har været så venlige at lere var vokset meget, antallet af besøgen- blad i Danmark og 40 kr. til udlandet. alene, og at hunde ikke må medmå betegnes som et kapitel for meter, bryder faktisk grænsen og dét er de så tilstøtte dette økonomisk og praktisk, såle- de var fint og udstillerneJoe varNørskov, godt tilfredse Dette er naturligvis en meget alvorlig omføres – heller ikke i snor. For sædanske golfbaner. til et par 4-hul (225 meter). fredse med, at de gerne hygger des at der er muligheder for at få dækket med udstillingen. Også det kulinariske kostning og sig manblandt kan håbe, at der snart sonkort-indehaverne arrangeres Lidt primitiv måske med hensyn Ole Nørskov: – Vi har aldrig om gæsterne på Markgårds omkostninger til møder samt ekspert- fungérede fint med spisning i det store dukker en privat distribution op, som kan i øvrigt tre årlige turneringer. til udformning og fremtoning, reklameret for vores bane, for Her har de opstillet foredragsholdere. madtelt, hvor chefkok gårdsplads. Svend P tryllede nedsætte disse omkostninger. Alligevel er skæv eksistens, der har det har ikke været nødvendigt. borde og bænke, som benyttes Vi har lidt på fornemmelsen, at ERFA- med pølser, frikadeller og kartoffelsalat. det lykkedesenforslags Vibeke i annoncesalget bevist sin berettigelse, fordi den Selvom vi det første år kun så flittigt til socialt samvær Kapitel for sig Lad os i øvrigt ikke glemme udstiller- samt Karsten Bjergø og hans medarbejgrupperne ikke altid er lige aktive og effekgivet så mange himmerlænsolgte sæsonkort, imellem,dere at man Djørup-banens popularitet hæntive. Vi28 håber, at alle havde forstårvivigtigheden festen, som blev en stor gæstespillerne succes med dejlig at opnå har et positivt driftsresultat. Flot dinge mod på og lyst til et nyt alligevel tilfredsstillende belægnærmest kan tale om et klubliv. ger ganske givet også sammen af et godt socialt og fagligt netværk, som mad, musik og spændende indslag. og tillykke med det. ning – på grund af én-dages-

med, at folk har mulighed for at

Den overraskende udvikling for

liv – med golf.

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m. DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store. Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

B E S TY R E L S E N S B E R E T N I N G 2 0 0 8

Vi ved alle, at det et meget krævende arbejde at holde vor hjemmeside helt upto-date med alt, men Webmaster Birger Bromann arbejder seriøst med sagen og antallet af besøgende på hjemmesiden er stadig støt stigende. Måske skulle I bruge hjemmesiden til lidt mere debat, lidt mere udveksling af problemer og erfaringer! Samarbejdet med udlandet Der er ikke meget nyt at berette om dette. Mange af Jer har måske været på udenlandske messer og på denne måde fået nye impulser. DGA har deltaget i de møder i de internationale organisationer, som vi skulle, om end vi jo nok må tilstå, at vore økonomiske midler ikke rækker til at rejse til alle de arrangementer i udlandet, som kunne være attraktive. “Extern” pasning af vore golfbaner Vi ønsker fra bestyrelsens side ikke at være negative overfor dette begreb, selvom der har været adskillige dårlige erfaringer i fortiden. Imidlertid kunne det se ud til at der nu er kommet en mere seriøs udbyder af – golfbane-pasning –. Vore interesser går i den retning, at vi skal drage omsorg for, at vi i vore holdninger, ikke skærer den gren over, som vi selv sidder på og vi skal interessere os for, at kvaliteten og prisen er de rigtige.

Ekstern konsulent Med det formål at undersøge og der med udvikle foreningen har vi i det forløbne år haft samarbejde med ekstern konsulent Peter Eberle, som der også har produceret et væsentligt materiale omkring DGA´s fremtidige organisation og virke. Vi vil i det kommende år arbejde med at føre de ideer som konsulenten er fremkommet med – og som bestyrelsen finder rigtige for foreningen – ud i livet. Vi har ligeledes arbejdet med udfærdigelse af nye vedtægter for DGA, men da dette er et yderst vigtigt arbejde har vi fundet, at det kræver mere tid inden vi foretager væsentlige ændringer i vedtægterne, hvorfor vi foreslår dette gennemført på generalforsamlingen i 2009. Vi har sent på dette år modtaget et forslag til nye vedtægter fra et af vore medlemmer, et forslag som har medført en livlig debat, bl.a. på foreningens hjemmeside. Med den korte tid der var til rådighed, og da dette også

Asbjørn Nyholt.

Per Sørensen.

involveret foreningens advokat, har der ikke været tid til den nødvendige gennemgang af det nye vedtægtsforslag, hvorfor et flertal i bestyrelsen ikke kan anbefale medlemmerne en afstemning af nye vedtægter for foreningen før generalforsamlingen i 2009.

Chr. Just for hans arbejde for foreningen, ikke mindst som foreningens kasserer og for arbejdet med udlandet. Også en stor tak til John Nielsen og Michael Andersen, som desværre ikke har fundet tid til at forsætte arbejdet i bestyrelsen.

dga’s sponsorer + samarbejdspartnere Til slut vil jeg gerne sige en helt speciel tak til foreningens sponsorer, særlig guldsponsorerne for Jeres bidrag til foreningens arbejde. Uden Jer ville vi simpelthen ikke kunne opretholde det arbejde og det aktivitetsniveau, som DGA har. I – og det gælder naturligvis især vore GULDSPONSORER – understøtter ikke kun foreningen økonomisk, I deltager også på en række felter i Foreningens arbejde og interesserer Jer for vore problemer. I skal vide, at vi værdsætter dette meget og håber, at vi også fremover kan regne med Jer. Og så til allersidst en tak til Vibeke for Din altid loyale indsats for vores forening , jeg ved godt, at Du får løn for det, men Du gør meget, som Du ikke behøvede. Tak for Det. Til mine bestyrelseskolleger, tak for samarbejdet i det forløbne år, det har været godt og jeg håber på et endnu tættere samarbejde i det nye foreningsår.

Et par personlige betragtninger En del medlemmer har spurgt mig, hvad grunden var til, at jeg oprindelig ønskede at stoppe som formand for foreningen og hvad der var baggrunden for, at jeg ændrede denne beslutning. Jeg modtog mange henvendelser såvel fra medlemmer som fra nogle af foreningens vigtigste sponsorer, som bad mig tage i hvert fald en periode mere i bestyrelsen. Endvidere ændrede mit job med det nye golfanlæg på Kildebjerg/ Ry sig sådan, at jeg fik tidsmæssig mulighed for at tage en tørn mere for DGA. Jeg ønsker endvidere at være med til at være med til at færdiggøre den kraftige udvikling, som foreningen har været inde i. Tillad mig i øvrigt, helt personligt, at sige til generalforsamlingen, at det er et stort arbejde at være formand for DGA, og at jeg desværre ikke har tidsmæssigt mulighed for at besøge alle de medlemmer, uddannelsessteder osv. , som jeg kommer forbi i mit daglige virke – ellers gjorde jeg det naturligvis. Jeg finder det vigtigt at slå fast, at arbejdet i DGA er vigtigt og i øvrigt helt åbent, med mindre det drejer sig om foreningens interne interesser. Hvis et medlem ikke er tilfreds, så forventer jeg – og bestyrelsen i

Tak til ... Desværre er der igen et par bestyrelsesmedlemmer som forlader os og bestyrelsen ønsker at udtrykke en stor tak til Niels

G r e e n k e e p e r e n øvrigt – at man henvender sig direkte til os og ikke foretager mulvarpearbejde bag vor ryg. Dette fremmer bestemt ikke lysten til at bruge flere hundrede timer om året i foreningens tjeneste – uden betaling. Og hermed skal jeg indstille bestyrelsens – og min beretning til generalforsamlingens eventuelle debat og vedtagelse. Årets greenkeeper På dette tidspunkt af generalforsamlingen plejer vi at udnævne årets greenkeeper i

No 4

2 0 0 8

Danmark. Det er bestyrelsens holdning at der i det forløbne år, har været mange emner, men at disse emner ikke udskiller sig væsentlig fra hinanden, hvorfor vi har besluttet at ære et medlem, som i mange år har gjort en stor indsats for foreningen, altid har været positiv og i øvrigt aldrig har været bange for at give sin uforbeholdne mening til kende. Desværre kunne vedkommende ikke være til stede i dag, da han er rejst til sig hjemland, Sverige. Det er en stor glæde at kunne meddele,

at bestyrelsen har besluttet at udnævne tidligere chefgreenkeeper Hans Beurling, Furesø Golfklub, som æresmedlem i Danish Greenkeeper´s Association.

langt de fleste i branchen vil modtage en personlig invitation til Have & Landskab '09.

som kan lette logistikken for alle parter. Resten af sektionerne ligger som de plejer, men formentlig bliver planteområdet udvidet. Så mangler der bare, at regnen holder sig fra udstillingen. Heldigvis kan jeg jo sige, at bestyrelsen har lagt sig i selen for at sørge for noget godt vejr i de dage i august næste år, lyder det fra Kristian Larsen. Udstillingen finder sted hvert andet år. Formålet er at give de grønne fagfolk nogle hyggelige dage og chancen for at mødes og få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr, produkter og metoder i selskab med ligesindede. Bag udstillingen står fire parter bag, som repræsenterer de forskellige aktører i branchen: Skov & Landskab repræsenterer forsknings- og udviklingssiden, Danske Anlægsgartnere entreprenørsiden, mens Dansk Planteskoleejerforening og Maskinleverandørerne repræsenterer leverandørsiden.

P r e s s e 10.000 besøgende til Have & Landskab ’09 Det er et af målene, når den grønne fagudstilling Have & Landskab slår dørene op den 26.-28. august 2009 på Selandia-CEU i Slagelse. Sidste gang Have & Landskab løb af stablen gæstede hele 9.850 nysgerrige de 233 stande, så det skal nok lykkes at få lokket 10.000 nysgerrige fagfolk til Slagelse næste år. Det regner udstillingsleder Kristian Larsen i hvert fald med, da både antallet af besøgende og udstillere er steget på hver eneste udstilling siden den spæde start i 1992. – Standsalget til hele branches fagudstilling er allerede gået i gang, og det foregår efter “først-tilmølle”- princippet. Det er altså ikke nogen dårlig idé at få bestilt sin plads på Have & Landskab ’09 nu. Udstillerne vil desuden få mulighed for at tage kontakt til potentielle kundegrupper allerede inden udstillingen, idet køb af en stand på udstillingen inkluderer gæstekort, fortæller udstillingsleder Kristian Larsen. Det forventes, at der vil blive udsendt ca. 35.000 gæstekort til kunder og forretningsforbindelser på forhånd. Det betyder, at

De kommer alle sammen Da Have & Landskab sidst løb af stablen i 2007, kom en tredjedel af alle, der overhovedet er beskæftiget i branchen og en endnu større andel af beslutningstagerne. Dengang var fordelingen af gæster således: De kommunale park- og vejforvaltninger (32,4%), anlægsgartnerfirmaer (19,8%) og kirkegårde (12,0%). Herefter fulgte entreprenører (6,1%), boligselskaber (4,4%), golfbaner (2,4%) og landskabsarkitektfirmaer (ca. 1%) samt en stor gruppe på omkring 18%, der rubricerede sig selv som “andet”. Den omfattende interesse betyder dog ikke, at arrangørerne hviler på laurbærbladene. – Denne gang bliver maskinsektionens standområde rykket tættere sammen, så udstillingsområdet bliver mere velordnet. Desuden er vi i fuld gang med at etablere veje,

Tilmelding Tilmelding online på www.hl09.dk eller på vedlagte tilmeldingsskema, der sendes eller faxes til: Skov & Landskab, Skovskolen. Att.: Kursus- og Uddannelsessekretariatet Nødebovej 77A · 3480 Fredensborg Tlf.: 3533 1550 · Fax: 3533 1510 E-post: sl-kursus@life.ku.dk Har du spørgsmål, inden du reserverer stand, er du velkommen til at kontakte Steen Lykke på tlf. 3035 7797 eller 4613 9000. Alle øvrige oplysninger kan findes på www.hl09.dk

Det idèelle sted til DGA’s årsmøde Af Jacques Borggild

i befi nder os ca. midt i Danmark – vi kom nemt hertil, vore 2 store broer over Lille- og Storebælt har gjort rejsetiderne minimale, alt ånder fred og idyl, charme og atmosfære, vi står og ser udover det Sydfynske Øhav, – mod Svelmø, Bjørnø, Avernakø og i det fjerne aner vi fyret på Ærø. Vi er midt i noget af Danmarks smukkeste natur på Hotel Fåborg Fjord, som venter på os med god mad og drikke fra morgen til aften, fi ne værelser, perfekte møde- og konferencefaciliteter og et altid venligt, imødekommende og smilende personale, som er parate til at opfylde vore ønsker, store som små. Vi ved, at vi roligt kan glæde os, for det er 3. gang indenfor få år, at vi afholder DGA’s årsmøde på Hotel Fåborg Fjord, og her har tingene altid været i orden.

En leder med visioner Vi har sat Direktør Claus Brunse stævne – vi vil vide, hvordan han har skabt den succes, som Hotel Fåborg så ganske åbenbart er, og vi fi nder ham midt i brølende motorlarm fra 3 x 300 velvoksne he-

stekræfter, det er 1 af hotellets 3 Rib-både, som skal prøvekøres – på land ganske vist – havde det været på havet, så ville farten nemt være smuttet op på 70 knob eller ca. 125 km i timen. Claus Brunse spørger til motorerne og lytter koncentreret til den medarbejder, som arbejder med bådene, man mærker den fortrolige og positive ånd, som hersker på stedet – har gives og tages ansvar som en selvfølge, man kan lide sit job, man er lidenskabelig, skabende – kreativ. Det er efterår og vejret viser sig ikke fra sin bedste side, så vi sætter os ind i hotel-

lets forhal ved receptionen, der kommer kaffe på bordet og Claus Brunse fortæller åbent og veloplagt: – Jeg har drevet stedet her siden 2002, og det går heldigvis rigtig godt. Vi har faktisk været i stand til at hæve årsomsætningen fra ca. 16 mio kr. til ca. 30 mio kr. Hotel Fåborg Fjord drives som et aktieselskab, hvor jeg selv ejer hovedparten af aktierne og er direktør og med i bestyrelsen har jeg Eigil Bødker Christensen – grundlæggeren af Color Print, og det er Eigil, som ejer alle bygningerne og lejer dem ud til aktieselskabet. Eigil Bødker Christensen er samtidig en af mine meget gode venner og jeg er utroligt glad for vores samarbejde. Vi har jo udvidet meget i min tid her på stedet, , såvel med fl ere værelser, som med helt nye og tidssvarende konferencefaciliteter og vi fi nder altid fornuftige løsninger for begge parter, når de mange penge skal investeres. Jeg for min part har vel investeret ca.

G r e e n k e e p e r e n

No 4

15 mio. kr. i inventar, indretning, AV-udstyr osv. Og hertil kommer så investeringerne i bygningerne. Vi forsøger hele tiden at være skabende og nytænkende for at kunne tilbyde vore mange konferencegæster virkelig anderledes og spændende oplevelser, men denne forretningsfilosofi i en branche som vores kræver altså, at vi hele tiden skal være villige til – og i stand til – at nytænke, at være lidenskabelige, at skabe og at investére. Ferrari, helikoptere, hmv 95 & meget mere Og at Hotel Fåborg Fjord’s velfungérende team på op til 100 medarbejdere gør meget for at tilbyde både større og mindre grupper af privatgæster og konferencedeltagere virkelig unikke events og oplevelser, kan der vist ikke herske tvivl om. For nylig kunne man på en stor udstilling i Bella-Center i København opleve en vaskeægte nyindkøbt Ferrari, som da også skabte behørig opmærksomhed og nye kunder og en anden af hotellets nyerhvervelser er Marinehjemmeværnets dejlige “skiv”, MHV 95, SPEDITØREN, der er blevet trimmet op til at operere i de Sydfynske farvande som basisskib for de 3 lynhurtige RIB-både ( kæmpe-gummibåde med overlegen super-maskinkraft ) med plads til i alt 36 personer, som hotel Fåborg Fjord tilbyder sine gæster, og hvis der skulle være mere eventyrlyst tilbage, så kan man blive transporteret tilog fra hotellet i helikoptere – røde og frække som Ferrari’en, med egen privat landingsplads foran hotellet. – sådan. Svømmehal, krolfbane og “area 51” Omgangstonen blandt personalet virker professionel og afslappet – også når der er 700 gæster til spisning og både hotellets egne 127 værelser og der nærliggende Danland, som man samarbejder tæt med, er fyldt helt op, og der er masser af muligheder, hvis man skal have forbrændt nogle af de kalorier, som den veltillavede mad indeholder. Hotellets store, indendørs svømmehal virker aldeles indbydende og udenfor venter både “krolfbanen” med 11 huller og på ca. 3000 kvadratmeter (en blanding af kroket og golf) samt “AREA 51”, en unik oplevelsesbane med rebbaner, plateau’er, broer i op til 18 meters højde, labyrint, hytter, “klippevægge”, hejs, svævebaner, tårnspring, rapelling med mere, kort sagt , udfordringer af enhver art. ” Area 51 ” er opkaldt efter militærbanen i Groom Lake i staten Nevada i USA, og byder ganske enkelt på udfordringer af enhver art – specielt konstrueret til erhvervslivet, for at medarbejdere og forretningsforbindelser kan lære sig selv og andre at kende på helt nye måder. Oplevelsesområdet er opbygget i hotellets egen, uforstyrrede skov på 5 tønderland umiddelbart bagved hotellet.

2 0 0 8

Af hensyn til den størst mulige sikkerhed og det bedste udbytte har hotel Fåborg Fjord i øvrigt valg at samarbejde med en professionel udbyder af “outdoor events” som fast instruktør på oplevelsesbanen. Der er travlt på hotellet – de Danske Greenkeepere er på besøg i stort tal til årsmøde – og de er ikke de eneste, men Claus Brunse når da lige på falderebet at fortælle, at han planlægger et helt nybygget og spændende indgangsparti til hotellet – og så i øvrigt lige 100 værelser mere. Der er fart på, på hotel Fåborg Fjord – men både direktøren og hans personale formår at opretholde den afslappede imødekommenhed, som kendetegner virkelig professionelle mennesker.

• Indsigt i kundernes forhold og behov • Anvendelse og miljøhensyn • Landsdækkende med 32 konsulenter - det er de tre væsentlige årsager til den succes, Norden Olje har oplevet siden etableringen i 1990. Kunderne Det er af afgørende betydning, at vi til stadighed evner at sætte os ind i hver enkelt kundes situation. For at sikre dette, har samtlige medarbejdere gennemgået en grundig og professionel uddannelse. Produkterne Norden Olje er kendt for at have miljørigtige vedligeholdelsesprodukter i en meget høj kvalitet, specielt inden for olie-fedt, markørmaling, maskinaffedtning, personlig hygiejne, handsker og papirvarer. Tag kontakt med os og få en uforpligtende samtale og demonstration.

Norgesvej 1 . Boks 50 . 9560 Hadsund Tlf. 96 53 53 53 . Fax 96 53 53 54 www.nordenolje.dk

Ny high-performance XUV Gator transporter fra John Deere Større motorkraft og frihøjde, højere tophastighed og uafhængig baghjulsophæng er blandt egenskaberne i den seneste udgave af de prisbelønnede Gator transportere. Den nye XUV 850D 4x4 Gator transporter fra John Deere er bygget til at yde større præstationer i krævende terræn

XUV Gatorens 24 hk (850 cc) væskekølede, 3-cylindrede Yanmar dieselmotor er den stærkeste og hurtigst accelererende i sin klasse med en tophastighed på 48 km/t i højt hastighedsområde uden indregistreringssæt og 40 km/t ved indregistrering. Den avancerede koblingsfunktion sikrer en blød kraftoverførsel og motorbremseeffekt fra den konstant variable 2-trins transmission. Den uafhængige all-round affjedring giver bedre førerkomfort og behagelig kørsel med en 175 mm ophængsvandring og 270 mm frihøjde hjulpet på vej af større hjul og dæk. Det betyder, at XUV Gatoren med lethed kan køre i vanskeligt og ujævnt terræn, mens alle fi re hjul har god kontakt med køreunderlaget, uanset om køretøjet er fuldt læsset eller ej. Transportladet, som kan vippes, er udført i stål og har en maksimal læssekapacitet på 453 kg, mens den totale nyttelastkapacitet er på 635 kg, og trækkapaciteten er på 590 kg på fl ad jord. XUV Gatoren er bygget over en hydroformet stålramme, så holdbarheden er i top, og samtidig er maskinen udstyret med det eneste ægte 4-hjulstræk på markedet for transportere. 4-hjulstrækket aktiveres ganske enkelt ved hjælp af en elektronisk vippekontakt på instrumentbrættet, og inkluderer differentialespærre på forakslen, som modvirker hjulslip, og differentialespærre på bagakslen, som kan fastlåses, således at den fremragende trækkraft fastholdes under de vanskeligste forhold. Som ekstra fordele for føreren kan nævnes handske- og opbevaringsrum, kop-

Ny high-performance XUV Gator transporter fra John Deere. holder, 12V stik samt integreret 50 mm kugletræk. ROPS styrtbøjlen med fi re stolper, som er standardudstyr, kan som ekstraudstyr opgraderes til en ”full-glass” luksuskabine. Bemærkning til redaktøren: John Deere’s nye XUV 850D 4x4 Gator transporter vandt transportkategorien ved dette års Royal Show/Farmers Guardian New Equipment Awards 2008. Dommerpanelet bestod af rådgivende ingeniør fra Royal Agricultural Society of England (RASE) Matthew Home, Farmers Guardian’s redaktør på landbrugsmaskiner Mervyn Bailey samt landmand Robert Lockhart. XUV Gatoren har også vundet to store priser ved produkttests i USA i år. Som vinder af ATV/Utility Vehicle kategorien ved 2008 Finovation Awards, blev XUV placeret højest ved Farm Industry News

Utility Vehicle Rodeo, som er en produkttest, der forløber over 2 dage, hvor landmænd kunne bedømme transportere fra 9 forskellige producenter ved at teste dem under typiske landbrugsopgaver. Finovation Awards gives til de mest nyskabende produkter i 20 forskellige kategorier, der offentliggøres i Farm Industry News, lige fra mejetærskere til planteværnsmidler. Resultatet er baseret på læsernes svar og stemmerne fra en gruppe landmænd i Team FIN. Vurderingen af maskinerne var baseret på, hvordan hver enkelt model klarede forskellige opgaver såsom at trække en 465 kg læsset vogn, trække en rive og køre med transportladet læsset til halv og fuld kapacitet. XUV 850D fi k de maksimale 5 stjerner hvad angår drejeegenskaber, plads til fører og passager, adgangsforhold ind og ud af køretøjet samt produktionsmæssig og teknisk kvalitet.

Mød os på messen i

Bella Center 23.-25. januar 2009

Det er lykkedes for Dimpel Danmark A/S at få eneforhandling i Norden af EAGLE ONE produkter. DIMPEL DANMARK A/S har også Danmarks største udvalg af golfbiler, transportbusser og arbejdsvogne.

Se alle produkterne på www.dimpel.dk dimpel.indd 1

20/11/08 14:27:12

Golffamilien på Tollundgaard Tollundgaard Golf Park ved Silkeborg har udviklet sig til et moderne golfresort Tekst og foto: Jens Christensen

ed et åbent hus-arrangement har Silkeborg-egnens mindste golfbane, Tollundgaard Golf Park med 9 huller, holdt offi ciel indvielse af både sine 9 huller og sine klubhusfaciliteter, og det er ikke mindst sidstnævnte, der imponerer, fordi familien bag golfparken har investeret et større, tocifret millionbeløb i at ombygge en stor del af den over 100 år gamle Tollundgaard om til et moderne golfresort, der bl.a. rummer seks ferielejligheder. Det var på samme dag samtidig 30 år siden, at familieoverhovedet Jens Overgaard overtog Tollundgaard, så den festglade mand har i dobbelt forstand grund til at fejre dagen. Med en festsal med plads til 200 spisende gæster og et 70 kvadratmeter stort køkken går dagens indvielse næppe stille af. Jens Overgaard har altid været en foretagsom herre med mod på nye opgaver, og da en ven for fi re år siden foreslog ham at

etablere en golfbane på Tollundgaards jorder, var han ikke længe om kaste sig over denne udfordring – sammen med sønnerne Mikael og Martin. Stort set forestod disse tre i fællesskab hele anlægsarbejdet – efter at Mikael og Martin, med venners hjælp, havde tegnet 9 hullers-banen. Hverken brødrene eller deres far kendte noget til golfbaner, men ikke desto mindre lykkedes det dem at skabe en “rigtig” golfbane, selvom den også skulle spillelig for pay & play-spillere – udover medlemmer af en lokal DGU-klub, Tollundgaard Golfklub. For sidstnævnte måler banen 5316 meter fra gul tee 4660 meter fra rød. Ryddet underskov Problemet med at huse pay & play-spillere på samme bane som klubspillere blev løst ved, at pay & play-runderne spilles fra måtte- teesteder, der ligger længere fremme end damernes klubtees, og kom-

binationen af play & play- og klubgolf har derfor ikke affødt nævneværdige “trafi kproblemer” – på trods, at samtlige ni huller nærmest er skåret ud i et skovterræn, hvor skæve slag normalt straffes og sinker spillet, fordi spillerne skal lede efter bolden blandt træerne. Ikke for ingenting er Martin Overgaard gået i lære som greenkeeper, og han blev hurtigt klar over, at det var nødvendigt at rydde underskoven langs fairways, hvis spillet “skulle fl yde” i en jævn rytme. Dét er tilfældet i dag, hvor underskoven er ryddet i 10 meters bredde på hver sin side af fairways. Også med hensyn til klubmedlemmer og pay & play-spillere går det, heldigvis, stille og roligt fremad for os, fortæller Jens Overgaard, som åbnede banen i sommeren 2007. I dag er Tollundgaard Golfklub på vej mod 300 medlemmer, og banen har mellem 600 og 700 pay & play- spillere om måneden, så lokale folk er virkelig ved at fi nde

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Fem familiemedlemmer står bag Tollundgaard Golf Park. Fra venstre Martin, Jens, Inger, Diana og Mikael Overgaard.

vej til “mini-resortet” umiddelbart vest for Funder Kirkeby. Det tæller også til banens fordel, at der i næsten fuld udstrækning er tilsået med den hårdføre græssort rødsvingel, så greens kun lukkes i frostperioder i vinterhalvåret. Dét var kun nødvendigt i 10 dage i vinteren 2007-2008. Familieselskab Den fine forhold både på og udenfor banen har allerede resulteret i flere company days på Tollundgaard, som de lokale storklubber også er begyndt at henvise til, når disse ikke selv kan huse sådanne arrangementer.

I al beskedenhed får vi mange roser, så det var måske alligevel ikke så tosset af opgive landbrug, skovbrug og put & takefiskeri til fordel for en golfbane, lyder det fra Jens Overgaard – lokalt kun kendt under navne “Basse”. Men der er også styr over tingene, for hele familien Overgaard arbejder på og for Tollundgaard. Kontoret sorterer under mor Inger, der også hjælper til i køkkenet, Martin passer, stort set alene, banen som greenkeeper, Mikael tager sig af proshoppen og receptionen, mens storesøster Diana dirigerer køkkenet. Reelt er Tollundgaard Golf Park et aktieselskab,

hvor Inger og Jens Overgaard ejer to tredjedel af aktierne, mens Martin og Mikael ejer den sidste tredjedel. Træningen af klubbens medlemmer er også på skinner, idet Ingo Lykke, tidligere assistenttræner i bl.a. Silkeborg og Vallensbæk, på deltid forestår den obligatoriske træning af nye medlemmer, som fortrinsvis er pay & play-spillere, der efterhånden finder ud af, at de gerne vil spille i mere faste klubrammer. Fra de etablerede, lokale klubber har Tollundgaard desuden fået en del ældre spillere, der ikke mere har behov for eller fysik til at spille 18 huller.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S 73

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

ppe

li nk

Studietur til England D er har i en del år været tradition for, at de store maskinleverandører årligt arrangerer spændende studieture ud i den store Golfverden og selvom der vel ikke kan herske tvivl om, at hensigten med disse rejser er at sælge golfbanemaskiner, så er der så åbenbare fordele, at rejsedeltagerne bestemt får mere end fuld valuta for deres indbetalte penge. De får glimrende muligheder for at lære de maskiner, som de måske allerede har – eller overvejer at købe – langt bedre at kende, de får muligheder for at kunne påvirke maskinproducenterne i servicering

Fra fabriksområdet.

og produktudvikling og endelig må man naturligvis ikke undervurdére de sociale aspekter og de muligheder for udbygning af personlige netværk, som rejserne giver. Ransomes-Jacobsen i Ipswich Fa. SVENNINGSEN’s TURFCARE havde i dagene fra d. 4-6 November 2008 arrangeret studietur til Ipswich, hvor Ransomes-Jacobsen fabrikken ligger, og 25 forventningsfulde greenkeepere og groundsmen mødtes om morgenen i Kastrup Lufthavn med 5 værtsfolk fra Fa. Svenningsens til check-in og brunch inden fl yrejsen til Stansted lufthavn nord for

London med EasyJet. Finansfrisen kradsede jo allerede på dette tidspunkt og et kendt, Dansk lavpris-fl yselskab havde kort tid forinden lukket ned for jetmotorerne, så mon ikke deltagerne havde gjort sig tanker om, hvem de mon skulle fl yve med til England. Men alt gik som planlagt og i Stansted ventede den Engelske “Coach” for at køre gæsterne til Ipswich. Efter en let frokost gik turen til Ipswich Golf Club, hvor Course Manager Norman Fenwick og hans næstkommandérende

G r e e n k e e p e r e n

fremviste den flotte, gamle skovbane, anlagt for mere end 80 år siden. Efter en smuk spadseretur på banens hul 1, ankom man til maskinhuset, hvor en velvoksen maskinpark stod opmarchéret og vi skulle tage meget fejl, om de ikke alle bar navnet Ransomes-Jacobsen. Derefter blev et såkaldt “Waste-toWater” anlæg fremvist, et anlæg, hvor vaskevandet efter mekanisk og biologisk rensning kunne genbruges direkte til maskinvask igen. Efter indlogering på den lokale Holiday Inn blev rejsestøvet skyllet af – og ned – og bussen bragte alle til en dejlig restaurant i udkanten af Ipswich, hvor Ransomes-Jacobsen var vært ved en pragtfuld middag, som gjorde alle fordomme om det Engelske køkkens kvaliteter kraftigt til skamme. En del af Textron inc. koncernen Det tidligere Ransomes – nu RansomesJacobsen har haft fabriker i Ipswich i ca. 200 år, og de sidste 175 år har man her produceret græsklippere. Virksomheden er idag en del af den verdensomspændende Textron-koncern, som opererer i 34 lande med ca. 44.000 ansatte og en årsomsætning på 13.2 milliarder us-dollars. Blandt koncernens produkter kan nævnes Bellhelicoptere, Cessna-fly, Jacobsen græsklippere, E-Z-GO golfbuggies. De Danske gæster måtte igen revurdére deres fordomme den næste formiddag, hvor de efter en solid “English breakfast” besøgte en yderst ryddelig, velfungérende og fornylig renoveret fabrik med rullende produktionslinier for de modeller, som produceres i Ipswich.

No 4

2 0 0 8

Ransomes-Jacobsen har i øvrigt i efteråret 2008 åbnet deres egen lille 3-hullers golfbane, designet af “Swan golf-design”, hvor alle maskiner kan demonstreres i deres rette element. Sogar en mindre “football-strip” er til rådighed i det fodboldelskende England. Efter en formiddagsgennemgang af produktion, lager og ekspedition blev der om eftermiddagen focuseret på optimering af maskiner til græspleje, og alle deltagere blev bedt om at tilkendegive deres ønsker til udvikling af fremtidige modeller. Herefter blev alle forslag og ønsker kategoriseret og vægtede, således at virksomhedens kundepleje-afdeling kunne videregive alt til Ransomes-Jacobsens ingeniører, med henblik på, at flest muligt af ønskerne kunne komme i betragtning i den fremtidige udvikling af nye modeller. Efterfølgende var der “ros-og-ris”-runde og adskillige interessante emner blev debattéret, specielt med henblik på reservedelspriser, og der blev fra fabrikkens side givet tilsagn om, at alle eksempler ville blive undersøgt og om muligt ændret. Afsluttende præsenterede RansomesJacobsen den nye generation af græsklippere, som vil blive baseret på hybrid-drift, hvor al hydraulik erstattes af el-drift. Desuden kan de framtidige maskiner opereres på ren el-drift, hvis hensyn til naboer måtte kræve dette. Efter en lang ,meget faglig og koncentreret dag, var der endelig tid til lidt sjov. Der blev serveret “lager” og “Guinness” i anseelige mængder og på parkeringspladsen foran den lokale pub var der 8 simulatorer til formel-1-ræs til rådighed. Virk-

ningen af de gode dråber udeblev da heller ikke. Ikke alle deltagerne viste de bedste evner som racerkørere og – en vis redaktør af et kendt, dansk greenkeeper-magasin – naturligvis uden at nævne navne – lærte vist nok den Engelske rough rigtig godt at kende. Ipswich town football club Turens sidste dag – inden hjemrejsen fra Stansted, foregik i den traditionsrige, Engelske fodboldklub Ipswich Town – et navn, som også klinger godt i Danske fodboldfans’ ører. Besøget startede i maskinhuset, hvor en maskinpark, som ville gøre mange både Engelske og Danske golfklubber godt misundelige, stod opmarcheret. Alle blev budt velkommen på klingende Skotsk af Head-Groundsman Alan Ferguson, der har en fortid som course manager på selveste St. Andrews – et faktum, som naturligvis skabte stor respekt. Det viste sig da også, både på træningsanlægget, og på selve det store fodboldstadion på Portman Road, at Alan Ferguson havde meget stort kendskab til græspleje under meget svære forhold, såsom manglende lys og stort slid-niveau. Græstæppet på stadion, som i øvrigt bliver singlehandklippet dagligt, var fantastisk flot og det var åbenbart, at alle til rådighed stående midler blev brugt på optimal via. Efter lidt tid til shopping var det nu tid til at flyve tilbage til Danmark. En spændende studietur, som uden tvivl har givet deltagerne megen ny viden og inspiration nærmede sig sin afslutning. Mon ikke alle er klar igen, når Svenningsen’s byder på en ny studierejse ud i den store Golfverden?

Få mest muligt ud af dine renoverede teesteder Af Simon Watson, STRI Sportsgræs Agronom for det nordlige Skotland · Oversat af Carla Hauge

interprogrammer involverer ofte renovationsarbejde, og dette inkluderer også genopbygningen af teesteder. I denne artikel vil jeg koncentrere mig om etablering af teesteder, der er blevet genopbygget eller er blevet gennivelleret i løbet af vintermånederne. Meget af det arbejde der er blevet foretaget på vores golfbaner i løbet af vinteren, er oftest fuldført til en meget høj standard. Endvidere bliver standarden af denne slags arbejde bedre og bedre. Det er derfor en sørgelig kendsgerning, at det arbejde der er nødvendigt for at genetablere teestedet, ofte er holdt på et minimum eller endog forsømt. Som konsekvens heraf, opnår rekonstruerede teesteder ofte ikke deres fulde potentiale som spilleoverflade. Det er denne artikels intention, at fremhæve det arbejde der er nødvendigt, for at producere teesteder af den bedste kvalitet efter genopbygningen.

Fuldførelse af rekonstruktion og genindføre teestedet i spil Det er en selvfølgelighed, at jo tidligere arbejdet er fuldført jo bedre. Mange klubber bruger rullegræs til at reetablere græsset på en ny tee overflade. Brugen af rullegræs har meget at gøre med det tidspres der er, for at få teestedet tilbage i spil så hurtigt som muligt. Uanset om det er eget rullegræs eller importerede rullegræs der er brugt, kræver græsset en passende lang tidsperiode for at reetablere sig, inden den kan blive tages i brug igen. Der vil være et pres for at få nyrenoverede teesteder i spil, når sæsonen starter i foråret: Derfor burde det være en prioritet at få genopbygningsarbejdet færdiggjort inden da. Dette vil give græsset længst mulig tid til at ”forankre” og etablere sig fornuftigt i jorden. I henhold til at bringe det renoverede teested i spil, er det egentlig et spørgsmål om at give det så meget tid som muligt. Man

bør ikke forvente genopbyggede teesteder i spil meget før det sene forår, eller måske endda først den tidlige sommer, alt efter vækstforholdende i foråret. I 2006, hvor forårsvæksten var meget sløj, ville det helt sikkert have været sen maj/juni før nyrenoverede teesteds områder var klar til at blive åbnet for spil. På trods af sådan en forsinkelse, kommer der en tid hvor græsset bliver nød til at blive spillet på. Spillet vil hærde græsset og forbedre fastheden, såvel som lade teestedet sætte sig generelt. Hvis der bliver investeret tilstrækkeligt arbejde i etableringsperioden, vil der forhåbentlig ikke være nogen grund til, at et nyligt renoverede teested ikke skulle præstere i løbet af den første sæson efter dens fuldførelse. Den sande målestok for hvor godt det investerede arbejde i etableringsperioden er, er hvor godt en rekonstrueret teested præstere den første sæson herefter. Ikke desto mindre er dette en sårbar tid for græsset, derfor er der brug for en velovervejet tilgang til spil samt ledelse i den første sæson man bruger teestedet. Regelmæssig flytning af teesteds markeringer kombineret med topdressing af slagmærker vil hjælpe med at fordele slid og bidrage positivt til teestedets helbred. Det kan også være nødvendigt med regelmæssig gødning for at hjælpe etableringen og genetableringen, man skal også huske at importeret rullegræs ofte kun er 12 til 18 måneder gammelt. Hvis græsset begynder at vise tegn på overdrevet forringelse, bør man uden tvivl tage beslutningen om at undgå at spille på det. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at tage nyligt renoverede teesteder ud af spil, vinteren efter arbejdets blev fuldført (red, i England er det normalt at spille året rundt). Udvikling af jævn og fast overflade Hvis man antager at græsset er groet godt ind i vækstmediet, at det er sundt og

tætheden er god, så kan let topdressing begynde ikke længe efter anlæggelsen. Mangel på vækst dikterer, at man til at begynde med kun anvender en lille mængde topdressing. Tidlig topdressing vil sikre, at den nødvendige fasthed og formning af overfladen begynder omgående. Selvfølgelig bør man for alt i verden undgå, at nedmåtte topdressing på nyligt lagt græstørv. Man kan udbringe tungere topdressing senere på foråret, når græsvæksten starter og græsplantere reagerer på næringsstoffer. Så snart væksten er fuldt ud etableret, bør man lave en tung dressing på 3-5 kg m2. Denne dressing integreres ned i græsset ved brug af net eller kost, for at gøre overflade så jævn så muligt. Uanset om man har brugt en sandforbedret- eller ny vækstjord i konstruktionen, er det vigtigt at den topdressing der bliver brugt til at udvikle overfladen, har karakteristika der matcher, eller i det mindste er konfirmeret som kompatibel gennem en sigteanalyse. Ved at bruge topdressing der er kompatibel med den underliggende vækstjord, undgår man at der opstår lagdeling i jordprofilen, og desuden minimeres den potentielle risiko for at røddernes vækst stagnere og/eller dræning forværres på et senere tidspunkt. Klipning Der skal rettes på overfladeniveauerne før højden af græsset kan blive reduceret, så det bliver klart til spil. Højderne på græsset skal reduceres gradvist, alt mens overfladeniveauerne bliver gjort bedre. Dette vil sikre at man undgår skalpering af de prægtige græsarter, samt undgår overdreven stress af planten. Som græsset udvikles, kommer der et behov for at øge hyppigheden af klipning samt nedbringe klippehøjden for at promovere skudsætning. Skudsætning vil fremme udviklingen af en tæt og spændstig turf.

G r e e n k e e p e r e n

Et teested der bliver genopbygget til en god standard.

Inputs fra næringsstoffer Hvis der bruges forspiret frø eller rullegræs, kan det være en fordel at for-gøde vækstlaget, for at give græsset et tidligt boost, og fremme at planten slår rødder. Derefter vil der også være brug for næringsstoffer under etableringsfasen. Væksten har brug for at blive forøget for at hjælpe græsset med at etablere sig, og for at tillade absorberingen af yderligere topdressing, der er nødvendige for at udvikle en fast og jævn overflade. Endvidere er det sandsynligt, at det nyligt anlagte græs er mere tilbøjelig til slid, og vil have godt af ekstra næringsstoffer for at hele. Så snart effekten af for-gødningen er aftaget, bør man tilsætte en anden balanceret næring. En næring med et højt kvælstof niveau (N), ca. 10-14 % N skulle være passende til det formål. Man bør tilføre yderligere gødning i midten af sæsonen, inden man tilfører en lav kvælstof kombination med ca. 4-6 % N, til at hjælpe med helbredelsen efter spil og muligt sensommer prikning i kombination.

No 4

2 0 0 8

Nyligt rekonstrueret teested, der nu behøver overfladeforbedring.

Luftning Luftning burde være stort set unødvendigt i den første sæson. Alligevel er det ofte tilfældet, at der hvor man har brugt importeret rullegræs, vil et lag fint mudret materiale (red. silt) også dukke op. Hvis man ikke fjerner det, har dette lag mulighed for at forme et rod-hæmmende lag og/eller hæmme bevægelsen af vand bort fra overfladen mens spillet bliver mere intenst, og profilen bliver derfor mere kompakt. Hvis man bruger eget rullegræs, er det ofte nødvendigt at fjerne filt. Derfor gør det mest gavn, at tage propper op (Eng. hollow coring) på de rekonstruerede rullegræs teested, i løbet af sensommer. Helst før slutningen af september. Ikke alene betyder propning, at man fysisk gennemhuller laget af silt eller filtlaget, det giver også overfladen en grad af fleksibilitet. Denne fleksibilitet kan yderligere udnyttes til at forbedre jævnheden af overflade niveauer. Efter propning, kan en let rulning således være den mest brugbare i korrektionen af

jævne overfladeniveauer. Herefter kan en anden tung pålægning (ca. 3-5 kg m2) af topdressing anvendes, og jævnes med net eller kost. Derudover bør man herefter overveje mere intensiv prikning, med start allerede det efterfølgende år. Det gælder om hurtigt at fjerne alle slags upassende materialer fra jordprofilen. Der kan gå et par sæsoner inden renoverede teesteder bliver helt perfekte. Konklusion Når man planlægger at renovere et teested eller tee-område som en del af et vinterprogram, er man nødt til, at budgettere udgifter til at betale de materialer og arbejdstimer, der er nødvendige det efterfølgende forår, for succesfuldt at bringe de renoverede teesteder i spil. For ofte ser vi klubber, der gør et godt stykke arbejde i konstruktionen, men ikke tilstrækkeligt arbejde under selve etableringsfasen, hvilket går ud over kvaliteten af slutproduktet.

Nyt æresmedlem i DGA Af Jacques Borggild

ormalt er sidste punkt på dagsordenen – under eventuelt – Formandens offentliggørelse af DGA’s fornemste pris: Årets greenkeeper. I år på årsmødet på hotel Fåborg Fjord var en undtagelse, som bekræfter denne tradition. DGA’s bestyrelse havde – efter lange og trange overvejelser, måttet træffe den tunge beslutning, at man ikke så sig i stand til at udpege én bestemt greenkeeper frem for andre, der var simpelthen for mange gode præstationer, og bestyrelsen mente ikke, at det var en bestemt greenkeeper, som havde gjort sig fortjent til prisen – der var mange. Bestyrelsen besluttede derfor, at man ville udnytte lejligheden til at hædre en mand, som igennem mange år har gjort en stor indsats for både greenkeeping i Danmark og for DGA. En mand som har sine meningers mod og som aldrig har været bange for at give disse til kende, når der var mulighed for det, en mand, som har været formand i den Danske Greenkeeperforening i 4 år, en mand, som ofte har været kritisk, men altid på en positiv og konstruktiv måde, en mand, som aldrig har været bange for at tænke nye tanker – og også føre disse ud i livet – også i en alder af 65 år, som han har nået i dag. Navnet er naturligvis HANS BEURLING, chefgreenkeeper i Furesøen’s Golfklub siden 1974, og Hans Beurling er det nye ÆRESMEDLEM i DGA. Svensk hjerte – dansk sjæl Hans Beurling er født i Sverige, nærmere betegnet i Svenskernes dejlige hovedstad Stockholm d. 3 Maj 1943, og på trods af opvæksten i storbyen, så var det landbruget, som havde hans interesse, allerede fra de unge år. Han Gik på landbrugsskole, han var i praktik i landbruget, han arbejdede som skovhugger og han gik på maskinkursus i Skåne. Den Svenske 10 måneders militærtid (sådan var det dengang) tilbragte Hans Beurling ved ingeniørtropperne i Solna, hvor han bl.a. var med i vejbyggerier. Han tog også sin realeksamen og arbejdede af og til for sin Morbror,

som byggede golfbaner, bl.a. i Hammerby i 1963-1964. Aktiv, som har var – og er, tog Hans Beurling også arbejdsdriftslederkursus indenfor landbruget, han læste via aftenstudier, han tog på sprogskole i England og han arbejdede på Ågesta Golfklub udenfor Stockholm. I 1968 kom Hans Beurling (HB) til Danmark og mødte sin første kone – sygeplejerske, og de fi k 3 børn sammen. HB er naturligvis – og sådan skal det også være – Svensker i sit hjerte, men mon ikke sjælen efterhånden er blevet dansk? Sproget er dog stadig – også selvom HB her i 2008 har haft 40 års jubilæum som “Dansker”, umiskendelig Svensk, men dette er nu ikke enestående for HB, sådan går det for stort set alle Svenskere, bosiddende i Danmark, de glemmer aldrig deres modersmål. ”Golftiden” i Danmark I 1971 fi k Hans Beurling sit første golfjob i Danmark, i Vestsjællands Golfklub i Odsherred, hvor han var ansat i 4 år. I 1974 fl yttede HB så til Furesøens

Golfklub, og her har han været ansat siden, naturligvis som chefgreenkeeper. Men – Hans Beurling har jo i mange år været kendt for sine holdninger og meninger og sit “gå-på-mod” – så lad os stille ham nogle spørgsmål – om golf, forstår sig, om græs, om Greenkeeper-foreningen, om DGU, om uddannelse, om kvalitet på Danske Golfbaner, om miljø, om økonomi osv., og lad os glæde os til spændende svar: Hans, hvordan har livet været som chefgreenkeeper i Furesøens Golfklub i de mange år? – Dejligt – dejligt har det været, tænk sig, at jeg har fået lov til at være med til at udforme hele golfbanen. naturen og landskabet, det har været en stor oplevelse. Jeg har – via mange forskellige formænd og bestyrelser i golfklubben fået det ansvar og de beføjelser, som jeg gerne ville have, jeg har kunnet arbejde med nye ting, nye måder at passe golfbanen på, tilpasset så meget til tidernes skiftende krav som muligt, nye græssorter, nye maskiner, jo det har været en herlig tid. Jeg har også fået frihed til at kunne arbejde for greenkeeperforeningen i perioder, med uddannelse bl.a., som er én af mine kæpheste og vi har afholdt meget store golfturneringer og stævner, som jo nat u r l i g v i s er meget spændende for greenkeeper-staben, men som også kræver meget ekstra arbejde og stiller store krav. Vi afholdt her på Fu-

G r e e n k e e p e r e n

resøens bane f,eks den første, professionelle “LA COSTE OPEN” i 1988, vi har haft besøg af Damernes Europa-Tour, LET, af Challenge Touren og så kendte golfstjerner som Vijah Singh, Jesper Parnevik og Steen Tinning har spillet turneringer her. Derudover har vi jo afholdt en lang række elite-turneringer og det har været meget spændende at følge de unge golfere og se den enorme udvikling der har været i golfsporten i de senere år. Hvad er Din holdning til uddannelse af vore greenkeepere? – Ja, nu spørger du jo om mit yndlingstema. Jeg har gennem tiden mange gange været yderst frustreret over den ligegyldighed, der har været omkring uddannelse af de folk, som passer vore golfbaner. Tænk engang nærmere over de kolossale summer af penge, som det har kostet Danske – og for den sags skyld også mange udenlandske golfklubber, at man ikke for mange år siden har sørget for en ordentlig uddannelse af greenkeepere. Det er simpelthen en katastrofe og det er for mig ganske uforståeligt, hvad skulle dog den arme landmand, eller lignende, dog gøre ved de mangfoldige, ofte meget komplekse problemer, som kan opstå, når vi taler om finere græspleje, når han som oftest gik ind til jobbet uden forudgående uddannelse? Han var jo chanceløs og det hat kostet mange penge, rigtig mange penge gennem tiden, samtidig med, at pasningskvaliteten på mange golfbaner bestemt ikke har været tilfredsstillende. – Men vi kom da heldigvis i gang med uddannelse af greenkeepere – også i min tid som formand i greenkeeperforeningen, de første tiltag var jo kurser med gode, gamle Martin Petersen, men jeg vil gerne her nævne navnet Eva Meyle, konsulent i DGU. Eva har været fantastisk dygtig og hun gik med ildhu ind i uddannelse af vore greenkeepere. Hun har betydet meget for os. Vi er jo en meget begrænset kreds af mennesker her i landet og det var ikke muligt at få vor egen uddannelsessystem, men for ca. 15 år siden kom vi ind i AMU-systemet og

No 4

2 0 0 8

det var virkelig et skridt i den rigtige retning. Nu var det pludselig økonomisk muligt at få en uddannelse og i de allerseneste år er der jo sket rigtig meget. Ikke, at vi er gode nok, for der er meget langt endnu, men vi har i dag, takket være en stor indsats fra DGA, fået en fin uddannelse, med svendebrev eller med diplom, vi har fået gang i lederuddannelser og der afholdes gode kurser. Også det ret nye ERFA system er rigtig fint, jeg har jo selv arbejdet i ERFAgruppen “Golfens Sønner”, primært med Rødsvingel og det har været meget spændende. Blot frygter jeg, at ERFA-arbejdet måske er ved at gå lidt i stå. Det må endelig ikke ske. Jeg mener faktisk, at vi i dag er foran lande som f.eks England med uddannelse, men vi skal langt videre, tænk blot på, hvad der er at spare af penge ved at det er veluddannede greenkeepere, som skal træffe vigtige afgørelser, når der er problemer. Samtidig vil vi kunne højne kvaliteten af vore golfbaner rigtig meget og det er alle vel interesserede i? Hvad med Miljø’et? – Jeg synes, at det er helt forkert, at man sammenligner os med landbruget og så i øvrigt vil udstede totalforbud mod brugen af forskellige produkter. Golfbanernes forbrug af kemikalier og pesticider er jo mange gange mindre end landbrugets, men det er altså nødvendigt at bruge nogle ting for at få flotte golfbaner. Tænk også på, at golfsporten i dag er en folkesport, som drives af mangt over 200.000 mennesker i Danmark, og at golfen giver livskvalitet, socialt velvære og masser af samfundsværdi. Jeg ved godt, at vi ikke producerer levnedsmidler, men vi har stor betydning på andre områder, derfor skal vi også have lov til at være her på fornuftige betingelser. Vi har dog ikke i de sidste 5-6 år anvendt nogen form for pesticider i Furesøens Golfklub, så helt galt kan det vel ikke være, men det kan være meget svært at bevare flotte fairways og greens med de strammere og strammere regler, som trækkes ned over

hovedet på os. Når vi taler miljø, så fatter jeg i øvrigt ikke, at ikke akke golfbaner anvender Rødsvingel, da denne græstype jo er både hårdfør og kræver langt mindre vand og gødning end de græssorter, som ofte anvendes. Endeligt, så betyder de skrappe regler jo også, at det bliver meget sværere for os at konkurrere i Skandinavien og i Tyskland, hvilket jo meget nemt kan gå ud over greenfee-indtægterne og dermed økonomien. Det er da i hvert fald en vigtig ting, med den økonomiske krise, som vi er inde i for øjeblikket og som ganske givet også vil kunne mærkes i golfklubberne og måske særligt på de store, professionelle anlæg. Hvad med DGA’s arbejde for greenkeeperne? – Der er ingen tvivl om, at Greenkeeperforeningen har gjort rigtig meget for greenkeeperne og fortsat gør det, selvom økonomien ind i mellem har været anstrengt, men jeg tror, at det snart er på tide, at vi får et generationsskifte i ledelsen af DGA. De unge i dag tænker på en helt anden måde end vi ældre, de accepterer udviklingen og anvender den helt naturligt i hverdagen, de ved, at den digitaliserede verden byder på helt nye kommunikationsmuligheder, f.eks bestyrelsesarbejde og bestyrelsesmøder hjemme ved PC’en. Er Golf-Danmark i krise, nu hvor økonomien vakler i den vestlige verden? Jeg tror at krise er for stærkt et ord. Jeg ved godt, at man i Sverige, som vi jo ofte skeler til golfmæssigt, har mistet op mod 20% af golfspillerne, men jeg tror ikke at det bliver så slemt i Danmark. Vi skal nok sænke tempoet med nybygning af golfanlæg betragteligt i en periode, men hvis der ikke kommer medlemmer og greenfee-spillere nok, så må vi tænke nye tanker og skabe flere attraktive aktiviteter på og omkring vore golfbaner – så skal folk nok komme. Det bliver jo mere og mere “in” at være i naturen, så jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden.

DM på Barløseborg

i greenkeeper-golf blev i år – i forbindelse med årsmødet i Fåborg, afholdt på Barløseborg Golfbane på Vestfyn. Dette forholdsvist nye golfanlæg er beliggende i landsbyen Barløse få kilometer nord for Assens i et meget naturskønt, let kuperet til kuperet område med masser af søer og bække i og omkring golfbanen, ja der er faktisk vand i spil på 17 – ud af 18 huller på den store bane. At der er meget vand i området er nu bestemt ikke noget nyt, da man i vikingetiden faktisk kunne sejle helt ind til Barløse i et “Nor” a la det man kender fra f.eks Kertinge Nor v/ Kerteminde eller Danmarks største Nor ved Korsør.

Komplet anlæg Gården Barløseborg har siden 1990 været ejet og drevet af ægteparret Anne og Niels Haustrup. Gården har oprindeligt hørt under godset Brahesborg og der hørte tidligere 180 Hektar jord til gården. Både Anne og Knud har spillet golf i mange år, bl.a i Sct. Knuds Golfklub i Nyborg og efter et ophold i Canada vendte de hjem til Danmark og købte Barløseborg og drev gården som landbrug. I dag er en stor del af jorden solgt fra eller forpagtet ud og deres drøm om et komplet golfanlæg er realiseret på et område på omkring 60 hektar. Niels Haustrup har selv udfærdiget mange skitser til hullerne på golfanlægget i den tid, han som landmand bevægede sig rundt på jorden og siden allierede han sig med golfdesigneren Henrik Jacobsen, som så tegnede banen. Det var entrepenørfirmaet MJ Eriksson, som byggede golfbanen, og desværre foregik

Af Jacques Borggild

dette ikke helt uden problemer, som vi også har oplevet det på andre golfanlæg i Danmark, og Niels Haustrup giver det godt råd videre til andre, som måtte omgås med tanker om at bygge golfbane, at man nok er nødsaget til at ansætte en extra medarbejder, som følger byggeriet hele vejen igennem. På denne måde er man sikker på, at kende alle detailjer i anlægget, f.eks placering af dræn, anvendelse af den rigtige kvalitet græsfrø o.s.v. Den meget spændende 9-huls Pay and Play bestående af 4 par 4-huller og 5 par 3-huller – og som i øvrigt, bortset fra, at man slår ud fra måtter hele året rundt, er anlagt totalt som en “rigtig golfbane” åbnede som det første i 2006 og året efter slog man så portene op for den store 18huls bane. I dag møder vi et komplet, meget velholdt og fl ot golfanlæg med driving range, indspilgreens, putting green i den fl otte, parklignende have, samt klubhus, shop, omklædning, restaurant og endog 8 dejlige værelser til overnatning / BED&Breakfast i stuehus og de tidligere arbejdsbygninger til gården og såvel Anne – som Niels Haustrup er 100% med i det daglige arbejde i klubhus og på golfbanerne. Klub, pay & play, green-fee og company days Der er nu oprettet en golfklub på Barløseborg og klubben mønstrer ca. 200 medlemmer, som betaler kr. 5.500 i indskud og kr. 4.000 i årligt kontingent.

Der satses i sagens natur meget på greenfee spillere og man når i 2998 ca. 5000 greenfee-spillere på den store bane og ca. 4000 på pay&Play banen. Stolte tal på så ungt et anlæg. Greenfee på 18-hulsbanen andrager KR. 300 på hverdage og kr. 350 i weekenden. Prisen for at spille pay&play banen er kr. 150. Der er rabat for unge under 18 år og der kan købes 10-turskort. Golfudstyr, trolleys og golfcarts kan lejes på anlægget. Anne og Niels Haustrup hat ladet udfærdige meget fl otte brochurer over golfanlægget og man vil især satse på golf-events i form af forskelligartede company-days og fi rma-matcher. Medens Fru Anne deltager yderst aktivt i arbejdet med at hygge om golfspillerne i receptionen og restauranten, styrer Niels Haustrup selv det daglige arbejde med at

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Golfbane passe golfanlægget sammen med 3 tidligere landmænd – den ene uddannet som greenkeeper og 2 udviklingshæmmede medarbejdere, som på forbilledlig vis ordner alle de mange småting og mindre opgaver, som altid forefi ndes på et stort golfanlæg. Desværre har vi i skrivende stund ikke modtaget resultaterne fra DM i greenkeepergolf, men vi vil bringe disse i næste nummer af “Greenkeeperen” og hylde vore mestre på behørig vis. Vejret var meget efterårspræget på DMdagen d. 22 Oktober, regn, blæst, kulde, men også solskin som afslutning på golfmatchen. Guldklubben havde, som sædvanligt, sørget for perfekt forplejning i form af lækre grill-pølser og lide godt til halsen i pølsevogn og telt, som var opstillet på det strategisk helt rigtige sted på

golfbanen – alle spillere havde – uden omveje – mulighed for minimum 3 besøg hos de veloplagte piger, som styrede forplejning og service på allerbedste vis. Barløseborg Golfbane var en dejlig oplevelse, som vi kun kan anbefale til andre, vi kommer selv meget gerne igen.

Bunkers Af Andy Cole, STRI konsulent for Midtengland · Oversat af Knud. Just

n bunker, som regel fyldt med sand, er en forhindring, der er placeret som en udfordring for spilleren – der oftest betragter den som en fælde eller et forbandet problem. Set med banearkitektens øjne er bunkeren, strategisk rigtigt placeret, et middel, der tvinger spilleren til at planlægge sit næste slag. Fairway bunkers betegnes ofte som “positive problemer”, der udfordrer spilleren og kræver overvejelse af fl ere muligheder. Måske skal der spilles kort, for ikke at tage chancer, med et langt andet slag til green. En anden mulighed er at tage udfordringen op, og passere bunkeren i første slag, og dermed ligge i en bedre position til et kortere indspil til green. Bedre køller og bolde medfører ofte, at det er nødvendigt at fl ytte bunkers, for at de stadig kan fremstå som en udfordring af spilleren. Pudsigt nok møder jeg også højhandicap spillere, der brokker sig, når bunkers skal fl yttes, da de opfatter dem som “positive problemer”,

der ganske vist straffer den ikke så rutinerede spiller, om hvem man ofte siger, at vedkommende uanset hvad der gøres altid “bærer sin egen bunker med rundt på banen”. Udgangspunktet må være, at banen er anlagt, så den er en udfordring for alle kategorier af spillere. Bunkers ved green bliver derimod ofte betegnede som “negative problemer”, der ikke nødvendigvis tvinger spilleren til at planlægge sit spil, men derimod med stor sikkerhed straffer spilleren for et dårligt eller mislykket slag. Tidligere betragtede man bunkeren som en forhindring, der helst skulle undgås, hvis man ville score points. Desværre har moderne golf ændret vores opfattelse af bunkeren og dens udformning. Spillerne forventer nu en greenbunker med en overfl ade, hvor bolden ligger i et løst leje, hvorfra den let kan slås ind på green. Denne holdning skylde i nogen grad den professionelle golf, hvor en spiller ofte vælger at lade bunkeren fange bolden, frem for at lade den lande på green, hvorfra den i mange tilfælde vil trille i vand eller dyb rough. Uanset den ene eller det andet holdning i dette spørgsmål er der stadig nogle grundlæggende regler omkring anlæg af bunkers, der bør overvejes. Bunkerens størrelse og form Alt afhængig af golfbanens type og alder, og de gældende regler for banens vedligeholdelse, fi nder man bunkers i alle mulige størrelser og udformninger. Der fi ndes ingen faste regler, der angiver, hvorledes en bunker skal anlægges, men visse retningslinier kan dog være på sin plads. Hvor der anvendes motortrukne river, skal det være let at køre ind i bunkeren. Denne bør udformes som en fl ad skål, uden nævneværdige forhøjninger, som riven vanskeligt kan behandle. Selv om kan-

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Den ideelle bunker har en overflade, der er let fugtig, fast, og med de øverste 25 mm revet igennem, hvilket bevirker, at bolden sætter sig

terne naturligvis skal rettes af med håndkraft, bør det være muligt at rive hovedparten af bunkeren mekanisk. Fordelene ved mekanisk rivning sammenlignet med rivning med hånd er udover en ensartet pakning og behandlingsdybde et minde tidsforbrug, som tillader daglig vedligehold, selv om der er et begrænset mandskab til rådighed. Denne type fl ade bunkers har klaret sig godt trods de ekstrem store regnmængder i den forløbne sommer, hvor sandet ellers er blevet skyllet væk fra bunkerens kanter, hvorfor der er anvendt betydelige resurser på at genetablere bunkers, ofte uge efter uge. Bunkeren bør udformes, så vedligeholdelsen af såvel bunkerens kant som dens bund er så let som mulig. Ved at lade græsset dække kanterne helt ned til bunden bevarer man en ensartet overfl ade, der er let at rive, ligesom man undgår forurening af sandet fra bunkerkanten, der er dækket af græs. Nogen indslæbning af jord og sten vil dog forekomme som følge af spillernes arbejde med riven ude langs kanten, hvor græsset ikke når helt ned til bunden. Ved anlæg af bunkeren bør den udformes, så regnvand ledes til det indbyggede dræn. Det er blandt andet vigtigt for at sikre, at bunkeren stadig “kan spilles” efter kraftig regn. Drænrørene skal placeres centralt i bunkeren i render, der har et fald på mindst 1 til 200, og de skal føre til et afl øb med en passende kapacitet. Hvis det er muligt, kan vandet ledes til et lavere liggende vådt område, eller til en faskine eller sivebrønd, hvor jorden ikke er vandlidende, men i sig selv kan optage og bortlede betydelige vandmængder. Drænrenderne, hvori rørende ligger, skal dækkes med rene sten i størrelsen 8-10 mm i diameter op til 50 mm under bunden af bunkeren. For at forhindre sand i at blande sig med stenene, og derved nedsætte dræneffekten, kan man fylde den øverste del af renden med groft grus. Et godt alternativ er “langhårede” græstørv, lagt med græsset ned mod stenene. Fra USA er der kommet et produkt, kaldet Sand Trapper, der også kan løse opgaven ( oversætteren vil her foreslå den gode dansk fi bertex / fi berdug ). Green-bunkers skal rykkes tilbage fra greenkanten for at undgå sandsprøjt på græsset. Teoretisk skal bunkeren konstrueres således, at den fanger bolden på de første to tredjedele, hvorved sandsprøjtet bliver i bunkeren. Udformning og størrelse af bunkers skal svare til banens helhed. På det område er det formålstjenligt at klubben rådfører sig med en banearkitekt for at få professionel vejledning. Flytning af bunkers skal nøje overvejes, og bør tage hensyn til banens oprindelige arkitektur.

Bunkerens sand Et af de mest kontroversielle emner vedrørende bunkers er valget af sand. Der fi ndes ingen formel for den perfekte løsning, og det endelige valg er som regel et kompromis mellem materiale med en passende partikel størrelse, form, farve og pris. Hvis en bunker skal virke som en rimelig forhindring, må overfl aden ikke være så hård, at bolden hopper ud igen, men heller ikke så blød, at den graver sig dybt ned. Sandet skal være stabilt at træde på, og have en ensartet dybde. I USA har man prøvet at fastlægge normer, der opfylder disse krav, og afprøvninger ved STRI bekræfter, at tallene er acceptable. Anbefalingerne fastslår, at man ønsker at 95 % af sandet har en partikel størrelse mellem 0,125 og 1 mm i diameter, og heraf skal hovedparten ligge mellem 0,25 og

Stærke uddannelser til jobbet på golfbanerne Sandmosen har alle relevante uddannelser til golfbanernes medarbejdere.

Greenkeeper 4-årig uddannelse, der veksler mellem skole og arbejde på golfbanen. Nye hold hvert år i februar og oktober.

Greenkeeperassistent Uddannelse på 1 1/2 år, der kan udbygges til den fulde greenkeeper-uddannelse.

Efteruddannelser Vi udbyder løbende lederuddannelser og kurser i økonomi, teambulding m.v. Kontakt centret for yderligere information om uddannelser, økonomi, indkvartering m.v.

KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen - en del af AMU

Nordjylland

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | telefon 9633 2626 www.amunordjylland.dk

BUNKERS

0,5 mm. Dermed ikke sagt, at sand, der opfylder disse betingelser, er fremragende sand til en bunker. Hvad det indikerer er, at dette sand har en større chance for at give en god bunker end sand, der falder uden for de nævnte specifi kationer. Hvis partikel størrelsen ligger over 1 mm, kan det give problemer med klippere, der ikke kan holdes skarpe, og hvis størrelsen er under 0,25 mm er der risiko for, at sandet blæser væk, ligesom det vil nedsætte drænvirkningen i bunkeren. Af hensyn til spillet er det vigtigt at alle bunkers har ensartet karakteristik, hvilket kun kan sikres ved at benytte den samme type sand, både ved konstruktion og ved vedligehold af bunkers. Hvis der efterfyldes med en anden type sand, forsvinder ensartetheden, og banen forringes. Det er vigtigt at være opmærksom på, at spille kvaliteten afhænger af den mængde fugtighed, der er i bunkerens sand, og at spille karakteristikken vil variere fra sommer til vinter. Jeg indrømmer, at der ikke fi ndes nogen type af sand, der er perfekt og ensartet under såvel tørre som fugtige forhold. Det er interessant at se, at såvel Wisley Golf Club som Carnoustie har installeret pop-up sprinklere i deres bunkers i et forsøg på at skabe ensartede betingelser for spillet. Det må vist siges at strække begrebet bunkerpleje til det ultimative. Jeg kan også bekræfte, at hvor man laver nye bunkers, må sandet have tid til at “sætte sig”, før den ideelle overfl ade er opnået. For nogle år siden besøgte jeg en golfklub, hvor man havde indledt et renoverings program for bunkers. Efter tre år begyndte medlemmerne at undre sig over den uensartede struktur i de forskellige bunkers, hvor nogle var fremragende at spille fra, mens andre var elendige. Efter

en nærmere analyse af de enkelte bunkers viste det sig, at spille kvaliteten afhang af bunkerens alder. De bunkers, der var renoverede inden for de sidste 12 måneder, blev bedømt som ret dårlige, med løst og usikkert sand. De bunkers, der var tålelige, var mellem 12 og 18 måneder gamle, mens de bunkers, der blev bedømt som værende i orden var mere end 18 måneder gamle, eller også var de ikke renoverede endnu, hvorfor de havde bevaret det faste underlag. Golfspillerne må derfor være tålmodige, så længe et restaurerings projekt er i gang. I den ideelle verden bør et sådant projekt ikke strække sig over mere end to til tre år, og ensartethed i arbejdets udførelse bør tilstræbes. Vedligeholdelse Når man har valgt sand i den rigtige kvalitet, og givet det tilstrækkelig tid til at “sætte sig”, bliver det kvaliteten af vedligeholdelsen, der skal sikre de optimale betingelser for golfspillerne. Afhængig af den valgte type sand bør lag tykkelsen i hele bunkeren ligge ensartet omkring 100 mm. Er underlaget sand, bør bunkersandets lag tykkelse ikke komme over 50 mm. Den ideelle bunker har en overfl ade, der er let fugtig, fast, og med de øverste 25 mm revet igennem, hvilket bevirker, at bolden sætter sig. Karakteren af vedligeholdelse af golfbanens bunkers er af største betydning for spillets kvalitet. På baner, hvor bunkers passes dagligt, sandet har en ensartet konsistens og dybde, og alt ser velplejet ud, er der færre beklagelser end på baner, hvor bunkers bliver revet en eller to gange om ugen. Hvis du i din klub har mange klager fra medlemmerne over uensartede bunkers, er det ikke sandets kvalitet, men antallet af rivninger pr. uge, du først skal

koncentrere dig om. Hvis rivning med uregelmæssige mellemrum hidtil har været normen, så prøv med daglig rivning i nogle uger, og læg så mærke til medlemmernes reaktion ved periodens slutning. Disponibel arbejdskraft er ofte den begrænsende faktor, hvis der skal rives dagligt, men hvis prøveperioden viser, at daglig rivning er, hvad medlemmerne ønsker, er der måske et behov for fl ere hænder for at opnå den ønskede kvalitet. Samtidig får man så også be- eller afkræftet, om det er sandets kvalitet, der er problemet. Konklusion Lige så længe, der er bunkers på golfbaner, lige så længe vil der være uenighed om størrelse, facon, placering, behov, sandets kvalitet og dybde. Ofte vil lav-handicappere fortrække en type bunkers, mens højhandicapperne vil foretrække en anden. Hvis fl ere end 51% af medlemmerne er tilfredse med det sand, du har, ville jeg ikke ændre noget. Efter min mening har vi glemt formålet med en bunker, hvilket er at straffe et dårligt slag, eller i det mindste få spilleren til at tænke sig om, inden han slår. For år tilbage skulle man slå til bolden, som den lå, og som regel var bunkeren ikke revet. Hvor bunkers bliver plejet i dag, fremtræder de altid i fi neste stand, og vi kan, i hvert fald i teorien, opnå en mere ensartet overfl ade og lag tykkelse. Det største problem er, at du ikke altid har et ensartet underlag at starte med, og det må der tages højde for som en del af en fremtidig udviklingsplan. Medlemmerne må også acceptere, at der ikke til enhver tid vil være bunkers, der kan tilfredsstille alle, men hvis vi holder os til de retningslinier, der hermed er givet, har vi de bedste muligheder for succes.

TORO introducerer revolutionerende ProCore nyheder ®

Sundere spilleoverflade og minimal forstyrrelse af golfspillet Prikning og optagning af propper er med til at opretholde en sund spilleoverflade, og er derfor en vital opgave i enhver golfbanes vedligeholdelsesprogram. At finde ”et godt tidspunkt” at udføre denne bearbejdning på har altid været lidt af en udfordring, specielt på fairways. Prikning af fairwayarealer har indtil nu krævet store ressourcer og der er normalt gået lang tid, inden banen igen har været åben for golfspil.

Forrygende produktiv Med de nye ProCore 864 og ProCore 1298 tilbyder TORO nu markedets mest produktive fairway ®

ProCore 864

prikkemaskiner. Begge

nyheder bygger på allerede afprøvet coring head teknologi fra den populære ProCore 648 prikkemaskine til greens, men er tilpasset de krævende forhold til store arealer.

Alt i én arbejdsgang TORO introducerer også den nye ProCore Processor, der samler propperne op, knuser dem og spreder materialet tilbage på fairway. Alt sammen i blot én arbejdsgang. ProCore Processor monteres direkte efter ProCore prikkemaskinen. Hvad der tidligere krævede meget personale, kan nu klares af én mand og én traktor.

Innovativ produktudvikling – forenklet bearbejdning! Med TORO’s nye og innovative ProCore maskiner er banen klar til golfspil hurtigere end nogensinde før.

EGCOA

P R E F E R R E D S U P P L I E R

SC-Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf.: 66 10 92 00 Fax: 66 10 76 94 www.sc-svendcarlsen.dk

ProCore Processor

Kært barn ... har mange navne! Af Anita Laugesen

å dette års generalforsamling oplevede jeg en vis forvirring eller måske mere en undren over stillings betegnelserne, som kendetegner personalet på vores golfbaner i hele landet. Det fi k mig til at sam menholde nogle forskellige synsvinkler, som måske kan bidrage til, at vi snarest vil få en evaluering af stillingsbe tegn elserne, som så vil blive de samme i både syd og nord. Et historisk tilbageblik I “gamle dage” hed alle “greenkeepere” hvis de var ansat på golfbanen. Helt automatisk fi k man stillingsbetegnelsen, greenkeeper ved ansættelse, samtidigt var chefen også automatisk “chef green keeper”. Jeg tror, at konceptet er kopieret fra den engelske version af banemedarbejdere, uden hensyntagen til, hvad disse stillingsbetegnelser dækker over eller indebærer. Til trods for, at det er et faktum, at der i mange år har været en decideret greenkeeper uddannelse i England.

Udviklingen i Danmark Har som i England givet mulighed for, at tage en greenkeeper uddannelse, et 4 årigt forløb, og ligeledes en uddannelse som greenkeeper asisstent, et 1 ½ årigt forløb. Så når jeg i dagligdagen præsenterer mig i ofi cielle sammenhænge som greenkeeper, og må tilføje, “altså jeg har taget uddannelsen”, så mener jeg, at vi er nået ud på et sidespor. Derfor har jeg kigget mig lidt omkring. I daglig tale Har vi greenkeepere og chefgreenkeepere ansat på vores baner. Hvis vi ser i brancheforeningens blad, Greenkeeperen, som denne artikel er skrevet i, så nævnes der to betegnelser, nemlig greenkeeperasisstent og chefgreenkeeper. Og endelig hvis vi ser i vores overenskomst mellem 3f og anlægsgartnere, som golfbanerne bruger, ser vi endnu

fl ere stillingsbetegnelser, såsom elever- og ungarbejdere, banemedhjælpere og service medarbejdere, anlægsgartnere – groundsmen og anden faglært uddannelse, greenkeeperasisstenter og greenkeepere. Nu til en helt anden synsvinkel Alle husker sikkert dengang en “pedel” pludselig skulle hedde ejendomsfunktionær... en stillingsbe tegnelse som mange hurtigt kaldte for “forném” men ikke desto mindre, var det en følge af en revi deret stillingsbetegnelse. Og lur mig om ikke der er fornémme titler i andre sammenhænge, måske inden for egne mure. Endnu en synsvinkel Mange kender sikkert begrebet “Bankospil” – hvor alle brikkerne ligger i en pose og tages op én efter én, en offentliggørelse af numre, for at give deltagerne mulighed for at vinde ved fuld række. Derefter lægges alle brikkerne retur i posen og tages op igen MEN nu i en anden rækkefølge. NU er det vores tur, til at lægge alle titlerne ned i posen og tage dem op igen, til offentliggørelse med en fællesbe skriv else af hvad de indebærer, så de betyder ens hos såvel uddannelsesstedet, fagforeningen, branche for e ningen og arbejdspladsen,

derved er vi alle vindere i stillingsbetegnel serne. Efter min mening, er den tid forbi, hvor vi alle skal kaldes greenkeepere pr. automatik og uden hensyntagen til vores baggrund. Nogen vil måske mene, at nu går jeg i fór små sko, men det er ikke tilfæl d et, tillad mig denne bemærkning: “jeg bærer med stolthed min str. 43” en typisk keeper (kælenavn for greenkeeper) størrelse, i øvrigt. Min pointe er, kald os det vi er, og ikke pr. automatik, greenkeeper som er den fornémme titel i vores branche. Jeg kunne fristes til at sige, at vi i vores branche, tog vi den fornémme titel på i om vendt rækkefølge, i sammenligning med de før omtalte pedeller. Til sidst skal lyde min største respekt for alle ansatte på golfbanerne i både syd og nord, som ingen indfl ydelse har haft på denne forvirring eller undren, med stillingsbetegnelserne. Og husk der står ingen steder skrevet, at den ene eller den anden er dén klogeste... men ved at tale sammen, og bidra ge med vores holdning og styrke, kan vi gøre os til et team af kompetancer, såvel faglige som per sonlige, der vil få fremtiden til se lys ud – for os alle.

G r e e n k e e p e r e n

No 4

2 0 0 8

Fornem score i dm Af Jacques Borggild

å trods af efteråret – sidst i Oktober, og på trods af meget svære vejrforhold – regn – blæst – sol, der var det hele, var der mange fine præstationer ved DM i Greenkeepergolf på Barløseborg Golf. Den fornemste præstation ydede uden tvivl Anders Kjær Hansen, Sct. Knud’s Golfklub i Nyborg, som gik par 71-banen i 69 slag og i øvrigt naturligvis vandt A-rækken med en nettoscore på 72 slag.Vi skal nok lige nævne, at Anders Kjær Hansen ikke har det med at spille god golf fra fremmede, han er nemlig ældste søn af én af Danmarks kendteste golfspillere gennem tiderne, legendariske Herluf Hansen, ex-professionel og mangeårig Pro i Sct. Knuds Golfklub i Nyborg, og så er Anders i øvrigt 1-mand i Sct. Knud hos chefgreenkeeper Thomas Kjær Nielsen Lokale Børge Henriksen fra Barløseborg Golfklub beviste, hvor vigtigt det er at kende golfbanen godt og vandt C-rækken med den flotte score 40 points Stableford. Men også DM’s eneste kvindelige deltager Sofie Colding– som i øvrigt viste mandsmod og spillede fra Gul Tee, spillede glimrende golf og kom ind med 34 Stablefordpoints, en score, som ville have givet Sofie en 1.plads i b-rækken, hvor hun hører hjemme handicapmæssigt. Vi bringer her resultaterne fra DM: A-Rækken, slagspil. Sponsor: Svenningsen’s Maskinforretning A/S 1. Anders Kjær Hansen, 72 slag (bedste bruttoscore – 69 slag) 2. Willy Jensen, 73 slag (næstbedste bruttoscore – 76 slag) 3. Thomas Petersen, 73 slag (højere hcp. End Willy Jensen) B-Rækken, Stableford. Sponsor: Entrepenørfirma Ole Mikkelsen A/S 1. Niels C. Christensen, 33 points 2. Thomas Nordin, 30 points (hcp. 14.9) 3. Andrew Dagde, 30 points (hcp. 16.1)

Prikker sælges Ryan GA 30 selvkørende Henvendelse på tlf.: 6472 1212 eller 2020 4969 Venlig hilsen Troels Andersen Sunset Golf Odensevej 65 · 5620 Glamsbjerg

C-Rækken, Stableford. Sponsor: SC Svend Carlsen A/S 1. Børge Henriksen, 40 points 2. Per Jensen, 33 points 3. Brian Æbelø, 28 points D-Rækken, Stableford. Sponsor: Nellemann Agro A/S 1. Claus Hansen, 33 Points 2. Jens E. Christensen, 22 points 3. Mathis Z. Høyer, 9 points (!) Gæsterækken. Stableford. Sponsor: Prodana Seeds A/S 1. Jan Schønberg, 35 Points 2. Birger Bromann, 24 Points 3. Ivan Mortensen, 22 Points Tættest flaget, 5 par-3-huller. Sponsor: Danish Greenkeepers Association Hul 1.: Michael Skau: 0.25 m. Hul 6.: Mads Andersen: 0.85 m. Hul 13.: Michael Sandberg: 2.60 m. Hul 16.: Steffen Juhl Petersen: 2.99 m. Hul 18.: Thomas Petersen: 4.16 m.

t E M A D A G F O R G O L F K L U B B E R O M G R Æ S O G NAtUR 28. marts 2009 på Skovskolen, Skov & Landskab i Nødebo En øget forståelse af græs, natur og banepleje kan forbedre kommunikationen mellem bestyrelsesmedlemmer, baneudvalg, og greenkeepere.

miljøkrav, græs, golfbanens biologi og natur, banepleje og pasningsstrategi samt igangværende forskningsaktiviteter på bl.a. pesticidfri pleje vil blive berørt.

Skov & Landskab tilbyder en temadag, hvor emner som

Ved spørgsmål kontakt Anne Mette D. Jensen, amdj@life.ku.dk Tilmelding på www.sl.life.ku.dk > kurser

Er golf-danmark i – eller på vej i krise? Af Jacques Borggild

vad kommer den økonomiske krise, som for øjeblikket er blevet aktuel i hele den Vestlige Verden – startende i USA og så bredende sig som ringe i vandet både til Europa og Fjernøsten- til at betyde for golfindustrien, golfspillerne og golfanlæggene, også i lille Danmark? Bliver der konkurser, banelukninger og udbredt recession,? Skal vi blot sætte tempoet lidt ned på grund af Danmarks i forvejen sunde og gode økonomi? eller slipper vi mon helt for yderligere tiltale? Fra redaktionens side har vi forsøgt at give et svar på dette i “lederen” i dette blad, men vi har også spurgt et par virkelige eksperter, som – måske på hver sit område – virkelig har fingeren på pulsen, og som nok kan give et kvalificeret bud på om patienten “Golf-Danmark” er syg og præget af dårligdomme eller sund og rask og lever i bedste velgående. De to er Generalsekretær i Dansk Golf Union ,DGU, Carsten Tuen og redaktør og kommentator på Tv-stationen VIA-

SAT’s populære golfkanal, Henrik Knudsen. Carsten Tuen Jeg synes, at det er overdrevet at tale om krise. Jeg ved godt, at man i Sverige har måttet konstatere en nedgang på omkring 20%, men jeg ved også, at situationen synes at stabilisere sig “hinsidan”. Jeg ved også godt, at vi nok ikke slipper for at opleve, at nogle Danske golfanlæg vil komme i økonomiske vanskeligheder og måske endog må gennemføre banelukninger, men er dette ikke en helt naturlig ting i et dynamisk samfund, som hele tiden udvikler- og ændrer sig? Jeg tror, at investorerne godt ved, at når man investerer mange millioner i et stort nyt golfanlæg, så er det ikke altid, at tingene udvikler sig, som budgetterne forudsagde. Men jeg vælger nu at se på de positive ting indenfor Golf-Danmark, og dem er der heldigvis masser af. • Vi har for øjeblikket mere end 170.000 re-

gistrerede medlemmer i Danske golfklubber og dermed i DGU og dette tal vokser stadig, måske ikke helt så meget som tidligere, men det vokser. Hvis vi tæller alle de med, som spiller golf på Pay-and-play anlæggene, så er tallet langt over 200.000. Golf har med andre ord udviklet sig til at være en stærk bredde-idræt i Danmark. Golf er et fantastisk dejligt spil, som udfordrer på alle alderstrin og på alle kvalitetstrin. Golf har samtidig så mange sociale og fysiske aspekter, som alle er positive, nej golf er ikke noget, man sådan lige opgiver, selvom renten stiger og aktiekurserne falder. • Den generelle udvikling på vore golfbaner er ligeledes positiv. Der er kommet mange spændende baner til, vore greenkeepere bliver bedre- og mere uddannede og pasningskvaliteten på golfbanerne er steget meget i de seneste år. Jeg ved godt, at det kan blive meget bedre og at vi skal arbejde meget mere med at forbedre vore uddan-

Kære greenkeeper:

Er du træt af...

Støvproblemer? løse sten og grus i græsset? skyllerender og meget andet bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på ■ Stier ■ Pladser

■ Køreveje ■ P-arealer

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . FAX 64 44 25 07 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

KVALITET TIL TIDEN...

G r e e n k e e p e r e n

nelsessystemer, men udviklingen er positiv. Det hæfter jeg mig ved. • DGU arbejder meget med klubudviklingsprogrammer og dette har været – og er en stor succes Der er gennemført 10 kurser i 2008, Der er fuldtegnet for 2009 og vi har allerede nu 9 klubber på venteliste. • Flere og fl ere golfklubber er blevet – og bliver organiseret langt bedre end tidligere. Klubberne tænker i dag langt mere kommercielt – også servicemæssigt. Alt sammen faktorer, som vil fastholde og udbygge golfen som en breddeidræt. • Danske golfklubber og greenkeepere er yderst miljø-bevidste og de aftaler, som DGU har indgået med miljøministeriet for at undgå totale forbud, blive overholdt til punkt og prikke. På en for nylig afholdt miljø-konference, har EU-kommisionen udtalt, at Danmark er det land, som på miljøområdet har gjort tingene rigtigt. Dette vil hæve golfens image og være med til at styrke os som breddeidræt. • Selvom jeg stadig synes (og det er én af mine kæpheste) at vi gør for lidt for vore juniorer, også ude i klubberne, så har vi aldrig haft så mange, dygtige, unge golfspillere som nu. Vore professionelle golfspillere gør det rigtig godt ude i den store verden, men med den talentmasse vi besidder nu blandt unge amatører og professionelle, så vil det blive endnu bedre. Min konklusion er, at jeg ser yderst positivt på fremtiden, og lad os så i øvrigt ikke glemme den gamle sandhed “konkurrence er sundt”. Henrik Knudsen – Jeg vil besvare Dit spørgsmål – om GolfDanmark er i krise – eller måske på vej, udfra de områder og kriterier, som jeg til dagligt arbejder med på VIASAT’s Golfkanal. • Først det rent sportslige. Jeg tror ikke, at Danmark på noget tidspunkt tidligere har haft så mange dygtige unge

No 4

2 0 0 8

amatør- og professionelle golfspillere og vi vil komme til at høre – og se meget mere til dem i de kommende år – også på VIASAT GOLF.. Samtidig gør vore etablerede professionelle det jo utroligt godt, i særdeleshed på Europa-touren, Danskere vinder fl ere og fl ere EuropaTour turneringer og der kommer hele tiden nye professionelle golfspillere ind på Europa-Touren. Så på dette område er svaret absolut nej – der er ingen tegn på krise – snarere tværtimod. Indenfor mit eget metier, golf på TV – og på internettet – går det rigtig godt. Vi får til stadighed fl ere og fl ere seere på Viasat’s Golfkanal og vi er vel faktisk et af de lande i verden – måske bortset fra USA og England, som viser mest golf på TV. Viasat’s portal på internettet, “TEETIME” er den absolut største og mest besøgte portal i branchen og den udvikler sig hele tiden positivt, også med fl ere og fl ere medlemmer af “Klub TEE-TIME”, som nyder godt af en lang række gode aktiviteter. konkurrencer, informationer og tilbud. • Mit sidste svar i denne omgang skal gå på den fremtidige økonomi indenfor de store “Tours”, som vi jo sender rigtig meget fra, den Amerikanske PGA- Tour og LPGA-tour, Europa-Tour’en og damernes LET (Ladies European Tour, red.) Vil disse “Tours” blive berørt af den

økonomiske krise, og hvis JA, så i hvilket omfang? Efter min mening er der en væsentlig forskel i opbygningen af disse “Tours”. • De Amerikanske PGA og LPGA er jo i en vis grad afhængige af den økonomiske udvikling i de store virksomheder i USA, som sponserer de enkelte turneringer, og vi har jo allerede set, af PGA-touren bliver berørt. Buick skærer ned og trues måske af lukning, selv om man næsten ikke kan forestille sig dette, og allerede nu trues 3 af de planlagte turneringer af afl ysning. Det samme vil nok gøre sig gældende for LPGA-Touren. • I Europa er situationen en anden. Europatouren er ikke i samme grad afhængig af økonomien i et enkelt land og samtidig har man i Europatourens ledelse været så fremsynede, at man har indledt et tæt samarbejde med fl ere af de stenrige oliestater i østen, f.eks Dubai, hvor Europatour-fi nalen jo skal spilles fra 2009, og man kan vel svært forestille sig, at disse lande kommer ud i store økonomiske problemer. Med hensyn til situationen for den Europæiske Dametour LET Europatouren, så er den nok mere følsom end Europatouren, og i øvrigt ikke nær så økonomisk stærk, og man kunne godt forestille sig, at der her vil komme afl ysninger af turneringer, selvom jeg naturligvis ikke håber det.

Prodana Seeds A/S i Odense har pr. 1. september 2008 ansat Søren Vad Jensen (37 år) som produktchef for maskiner. Han får ansvaret for vores nuværende maskinsortiment, der består af specialmaskiner til anlæg, pleje og vedligehold af fodboldbaner, golfbaner og andre grønne områder. Søren Vad Jensen er uddannet eksporttekniker og har senest været ansat hos LELY Danmark A/S. For nærmere informationer kontakt da venligst nedenstående. Med venlig hilsen Salgschef Niels-Jørgen Mogensen Tlf.: 6317 1611

Fødselsdage:

Kim Munck

Ray Hamper

Skjoldenæsholm Golfcenter 50 år den 19. december 2008

Hjørring Golfklub 40 år den 7. marts 2009

Flemming Nissen

Niels Kamp Jensen

Kalundborg Golfklub 60 år den 29. december 2008

Vejen Golfklub 50 år den 9. marts 2009

Anders Nielsen

Jesper Snedker

Fanø Golflinks 30 år den 13. januar 2009

Skjoldenæsholm Golfcenter 50 år den 16. marts 2009

Jens-Jørgen Poulsen

Poul Simonsen

Holstebro Golfklub 50 år den 3. marts 2009

Fåborg Golfklub 60 år den 26. marts 2009

Den lille grønne 2009 Rettelser til vores lille populære telefonhæfte bedes venligst mailet til sekretariatet inden jul, da hæftet skal være klar til at gå i trykken i uge 2, 2009. Sekretariatet er ferielukket mellem jul og nytår. (22/12-08 til 2/1-09) Mange julehilsner og rigtig godt nytår til alle. Vibeke

r me

LD medlem

Bayer A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S UNISPORT Scandinavia ApS

Helms TMT A/S

N RO

Husqvarna Skov og Have A/S

ZE medlemm

GU LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Green & Fairway ApS Svensk Jordelit AB Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Robiniagolf.dk Wood-ways.com KSAB Golf Equipment AB Nordisk Greenteeth ApS X3MGolf Sport Consult

Kunstgræs til golf Et oplagt alternativ på drivingrange, tee og green

”Kunstgræs er et perfekt underlag til golf. Vi er meget tilfreds med kunstgræset fra Unisport, som vi bruger til vores drivingrange og mål targets.”

Christian ”Kricken” Härdin

Head Pro Barsebäck Golf Academy

Kunstgræs til golf er et oplagt alternativ på bla. drivingrange, tee og green. Et anlæg uden krav til hverken vand, sol, gødning, luftning eller klipning, minimal vedligeholdelse og lang levetid , er et fremtidssikret anlæg. Unisport Scandinavia tilbyder installationer som total eller delvis entrepriser. I er meget velkommen til at kontakte os for yderlige information, se også vores hjemmeside for referancer mm. Forhandler

Forhandler

Tlf: +45 46 76 92 44 www.fjp-anlaeg.dk

Tlf: +45 221 221 00 www.golfturf.dk

Unisport Scandinavia ApS Tlf: +45 75 38 98 11 www.unisport-scandinavia.dk

Firmalogo

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Produkt

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

Kan bestilles direkte: www.dangodning.dk eller hos Garta, samt div. Grovvareforretninger.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8645 2814 e-mail: bio@bionutria.dk http://www.bionutria.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087

DanGødning Møllebugtvej 7 7000 Fredericia Tlf. 7620 1480 Fax 7620 1499

Ole Sams Falkenberg Tlf. 7620 1472 Mobil: 2014 6106 e-mail: osf@dangodning.dk www. dangodning.dk

Hole In One – Flydende langtidsvirkende gødninger til golfbanen. Flydende Mikronæringsstoffer m.m.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Jens Peter Lilholt Mobil: 4037 9086

DIMPEL DANMARK A/S er et firma startet som følge af hovedaktionærens store interesse i golfsporten. Opstarten har hovedsalig været import af golfkøretøjer i mange forskellige varianter, men også golfbolde, golf handsker m.m. og nu senest golfbaneartikler.

EAGLE ONE der er USA’s største leverandør af golfbaneprodukter og fremstiller udover golfprodukter, en lang række produkter i plastgenbrugsmaterialer. Bl.a. kan der leveres borde, stole og bænke, både til terrassen derhjemme og

DIMPEL DANMARK A/S har nu fornøjelsen at kunne tilbyde produkter fra EAGLE ONE PRODUCTS i USA, idet vi er blevet eneforhandler i Norden af deres mange produkter.

Mobil +45 20 92 03 10 e-mail: allan@dimpel.dk Administration

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

til golfbaner o. lign. Vores største fokus er selvfølgelig i golfsektoren, men alle øvrige produkter kan også leveres. Gå direkte til EAGLE ONE´s hjemmeside og se alle produkterne via www.dimpel.dk

Mobil +45 22 69 82 52 e-mail: cj@dimpel.dk Baneartikler

Mobil +45 22 90 21 10 e-mail: pc@dimpel.dk Køretøjer

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• •

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

• Carbon N Power • PK-fight • Renaissance

Finn Hansen

eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen. Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Forskellige typer net også til private. Vinter fairwaymåtterTeeskilte der opfylder de nye miljøkrav. At levere til golfbanerne til de bedste priser og med topkvalitet.

FSH machines a/s Vævervej 12 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 Fax 4920 0571 www.golfname.dk

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk Vest for Storebælt John Nielsen Mobil: 2213 0889 e-mail: jn@golfbaneprodukter.dk

Green & Fairway ApS Industrivej 13 6330 Padborg Tlf. 6220 1320 Fax 6220 1325

info@green-fairway.dk www.green-fairway.dk

– Bane / Klub og Range udstyr fra førende producenter. Måtter til både ude og indendørs brug, samt speciel måtter. Egen produktion i rustfrit stål. Bagskabe i diverse udførelser. Bagmærker og sponsorflag. Qualitets Range bolde også med logo tryk. Ny design linie af skilte til bane og klubhus. Nu også forhander for Range Maxx – bold automater/samlere.

– At kunne levere banen/klubben et allround kvalitets program, med dertil hørende rådgivning og opfølgning. Uden lang leveringstid og til den rigtige pris. Vi levere også renoverede Club Cars, til attraktive priser, ring og spørg efter vores aktuelle liste.

Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590

Mia Husmer mia@haunagolf.dk

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl. • Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen samt til villahaver, parker, sport, naturarealer, rabatter renovering og meget andet. Også individuelle blandinger.

At være den bedste partner til alle græsopgaver i kraft af: • Vore Turf blandinger • Vore alm. blandinger • Rådgivning • Plæneservice (via SMS) • Hurtig levering

e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Formål

Michael Møller mm@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk ordre@hunsballe.dk

Kirkedalsvej 6 DK-8732 Hovedgård Tlf.: 7566 2855 Fax: 7566 2602

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Bjarne Frølund Produktchef Mobil 4045 9704 bfr@hunsballe.dk Slagelse afd. Tlf. 5857 1470

• Salg og installation af video overvågning. • Opgradering af gamle videosystemer. • Butiksvaresikring.

Jørn Villads Jensen Mobil 2361 2855 info@jydskvaresikring.dk www.jydskvaresikring.dk Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Bjørn Boeskov bjorn@emarker.dk · Mobil: 20 91 65 25 Cand Agro · Salg Sjælland mm.

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100% problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

ParkLand

Søren Svenningsen Tlf. 5764 2105

Vertiflex 250 (vertikalskæring, og løvsugning m/opsamling) CombiTrailer, (græsslåning og løvsugning m/opsamling) Slagleklipper, Rotorskiveklippere, Målflytter, Komposter, www.parkland@parkland.dk CombiSkovl, Grusafretter.

Redskaber til Professionel vedligeholdelse af grønne områder.

Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 5250 Odense SV Tlf. 6317 1600 Fax 6317 1619

Niels-Peter Jensen, Fyn og Sjælland Mobil 2287 7121

PRODANA skal i kraft af det bedste sortiment af kvalitetsprodukter og vidende medarbejdere betragtes som den mest attraktive samarbejdspartner på alle opgaver, der har med plænegræs at gøre.

Maskinfabrik A/S Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle Tlf. 5764 2105 Fax 5764 2116

e-mail: prodana@prodana.dk www.prodana.dk

RobiniaGolf.Dk v. Christian R. Henriksen Ludvigsgårdevej 18 Ludvigsgårde 5591 Gelsted

info@robiniagolf.dk Tel. 2367 0984 Fax. 6611 8286

Sport Consult v/Frank Persson Eckenerstrasse 16 D-24939 Flensburg Tel. +49 (0)461 500 8239 Mob. +49 (0)175 248 3595 www.sport-consult.dk

Frank Persson fp-sportconsult@t-online.de Mobil: 2736 6077

SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Unisport Scandinavia ApS Telegrafvej 5 A 2750 Ballerup Tlf: +45 7538 9811 www.unisport-scandinavia.dk

SportCare og GreenCare specialgødninger FærdigGræs Jordbundsanalyser

Per Knudsen Jylland Mobil 4011 9505

www.robiniagolf.dk

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Turfline plænegræsblandinger

Sprøjtesåning Maskiner til anlæg og pleje af græsarealer

Totalindretning af golfbaner Produkter fremstillet udelukkende i træ, rustfrit stål og aluminium. 100% dansk fremstillede produkter. Specialopgaver.

RobiniaGolf.Dk er en dansk produktionsvirksomhed, med fokus golfbaneindretning udført i miljøvenlige og naturnære produkter. Stort og stadig voksende produktprogram, samt udførelse af specialopgaver efter ordre.

• Greenfields/Kunstgras – Teegræs/ måtter/Greens/Minigolf/Fodbold/ Tennis/Multi-baner – Indendørs og udendørs. • Airlastic / Underlag til kunstgræs. • Eagle Signs / Profesionelle skilte • Range King / Range automater og udstyr (og Standard Golf) • Range net/ Sø-folie/Bagskabe.

Sport Consult er rådgivende, salgs- og projekt konsulent, for de nævnte firmaer. Og kan rådgive dem, både over og under jorden. Vi sammenarbejder, med førende ingeniør- og entreprenør firmaer. Har de en ide, til et nyt sports projekt – rådgiver vi gene.

Søren Carlsen (Fyn) Mobil 2010 9200 Boye R. Thomsen (Jylland) Mobil 4016 9200 Jesper Rej (Sjælland) Mobil 2173 4100

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

Ole Knuth, konsulent Øst for Storebælt Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Poul Michaelsen, konsulent Vest for Storebælt Mobil 2048 6506

Peter Hjelte peter@unisport-scandinavia.dk www.unisport-scandinavia.dk Mobil +45 2087 9911

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

• Kunstgræs til green • Kunstgræs til tee • Målgreen til drivingrange • Eventyrgolf

Unisport Scandinavia udfører installationer som egen entreprise og tilbyder tilpassede produkter i bedste kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 2886 2727 • Fax: 2051 1174 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Yara Danmark Tronholmen 59 DK-8900 Randers Tlf 8911 3130 Fax 8911 3139

Produkt

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr og alt hvad der behøves i driften året rundt.

Formål

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

Henriette Falk Magnussen Gødningsprogram specielt sammensat til greens, fairTlf. 4050 6016 henriette.falk.magnussen@yara.com ways, idrætsanlæg og grønne områder

yara Danmark henviser til forhandlerne Garta og Prodana

G r e e n k e e p e r e n Medlemskab …

Ja, tak

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane). • Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:

By:

Mobil.:

Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeperassistent kr. 700,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 425,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By

GREENKEEPEREN Kirkedalsvej 6 +++0105+++ 8732 Hovedg책rd

Det bedste græs til golf Græssorter lig med topkvalitet Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

SEMENCO A/S www.semenco.dk

Blüchersvej 3 · 7480 Vildbjerg · Tlf. 9627 0400 · Fax 9627 0409 · info@semenco.dk

Michael Møller Larsen Mobil: 2174 7699

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

Skandinaviens største producent og leverandør af flydende gødning til golfbaner BioNutria Danmark, 10 år gammel, med 18 års erfaring indenfor udvikling og produktion af flydende gødning, er Skandinaviens største producent og leverandør af flydende gødning til golfbaner. I forbindelse med flytning af produktionen og administrationen har vi samtidigt valgt at ændre vores farver og logo. Vores nye produktionsanlæg, som tages i brug til sæson 2009, giver os en produktionskapacitet, som gør os i stand til at producere og levere gødning af en uovertruffen kvalitet til samtlige golfbaner i hele Skandinavien. Derfor giver vi, som den eneste gødningsleverandør – garantien, fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Garantien gælder naturligvis, uanset om du anvender enkeltprodukter eller foretrækker vores færdige gødningskoncepter. Vi kan endvidere, som den eneste gødningsleverandør, tilbyde at producere gødninger, som er tilpasset den enkelte golfbanes behov. Dermed opnås den bedste løsning både miljømæssigt og økonomisk.

Vi ønsker alle vore kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul samt et godt nytår. Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produktion: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14