2010 # 4 Greenkeeperen

reenkeeperen

>> N o 4

2 0 1 0 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Beplantning

& beskæring

Trusler mod træer skudskader Træ og planteetablering Multifunktionelle golfbaner Trusler mod træer påkørselsskader

Vandingsanlæg fra Agrometer

Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.

Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk

Tænk ikke på vedligehold

Regelmæssig vedligeholdelse er helt afgørende, hvis du vil undgå bekostelige driftsstop og sikre, at maskinen altid arbejder pålideligt og optimalt.

John Deere vedligeholdelseskontrakt sikrer dig:

• • • • •

Planlagte og kendte serviceomkostninger i aftaleperioden for alle almindelige services Korrekt service udført til tiden Maksimering af din driftstid Kompetente folk, som står klar og er forberedte til netop din opgave Kun brug af John Deere originale reservedele Olie skræddersyet til opgaven

Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk

Salg og Service vest for Storebælt:

Salg og Service øst for Storebælt:

Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

B1143

•

L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

no

4

2 0 1 0 <<

Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø

det lyder ganske forfærdeligt for én, som elsker at spille golf på en velplejet og flot golfbane, men det KAN blive virkeligheden, hvis vi i fremtiden skal leve 100 % op til de miljøkrav og -regler, som måske bliver stillet til os.

På den netop afholdte DGA-uge var tema-dagen naturligvis forbeholdt miljø, miljøkrav, miljøregler og det muliges kunst i forbindelse hermed og vi blev præsenteret for meget interessante indlæg fra eksperter fra mange sider af miljøspektret, også fra fabrikanterne af pesticider. (se artikel side 52 om temadagen) .

Vi lyttede også til folketingspolitikere, medlemmer af miljøudvalget, fra så forskellige politiske partier som socialdemokratiet og de konservative, og selv om politikere >> Vore golfbaner er – og skal i fremtiden være – ofte taler med uld i munden og kan være svære at tolke, så rekreative områder, som skal være totalt var meldingen vedrørende fremtidens miljø på vore golf“grønne” og vedligeholdes og plejes helt baner i hvert fald krystal-klar. og holdent uden brug af pesticider Vore golfbaner er – og skal i fremtiden være – rekreative områder, som skal være totalt “grønne” og vedligeholdes og plejes helt og holdent uden brug af pesticider.

Om vi så – i en længere eller kortere periode – skal have dispensation for et minimalt forbrug af pesticider, alt imens vi venter på udvikling af maskiner, opfindelse af nye totalt nedbrydelige ukrudts- og insektmidler, nye græssorter osv osv, ja, det er så en helt anden virkelighed, som politikerne i øvrigt var absolut positive og åbne overfor.

Miljøaftalen, som blev indgået i 2005 mellem DGU, Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening indebar bl.a. at danske Golfbaner skulle reducere forbruget af pesticider med 75 % i forhold til forbruget i 2002.

I 2009 have vi opnået en reduktion på 37 %, hvilke vore miljøpolitikere bestemt ikke mente var tilstrækkeligt. (Man burde måske tænke på at det er nemmere at tabe sig 15 kilo, hvis man vejer 200 kilo, end hvis man vejer 75 kilo).

Danske golfbaner står anno 2009 for 0,006 % (læs 6 promille) af det samlede forbrug af virksomme stoffer indenfor pesticid-området og vi er da heldigvis også verdens no. 1 mht. lavt forbrug af pesticider, men da vore politikere ikke mener, at der er ført endegyldigt bevis for, at dette minimale forbrug ikke kan skade grundvandet, skal vi naturligvis endnu længere ned.

Vore greenkeepere har stort set alle en meget positiv holdning til overholdelse af nuværende – og kommende miljøregler, og de skal deltage aktivt i oplysning overfor deres klubmedlemmer via klubblade og f.eks mailkampagner, men det er andre som skal påtage sig ansvaret for at eksisterende og kommende regler for anvendelse af pesticider på golfbaner bliver overholdt, og at danske golfspillere bliver korrekt informeret om, at deres golfbane i fremtiden måske ikke er helt så fri for ukrudt som nu.

Vi ser det helt klart som DGU’s og klubbernes opgave at informere vore golfspillere om udviklingen på miljø-området, og vi finder det yderst beklageligt, at information i klubblade og i Dgu’s eget blad “DANSK GOLF” hidtil har været meget sparsom og på ingen måde modsvarer den interesse og vigtighed, som DGU tillægger sagen.

Det er EU og vore danske politikere, som laver direktiver, love og bekendtgørelser på miljøområdet, det er DGU, som på vegne af danske golfklubber forhandler og indgår eventuelle aftaler, altså er det DGU og de danske golfklubber, som skal sørge for kommunikation ud til golfspillerne.

Danske greenkeepere forsøger stort set alle at indrette sig efter de regler, som bliver pålagt dem, men de skal ikke gøres til syndebukke, fordi stadig strammere regler for anvendelse af pesticider gør det meget mere vanskeligt at holde ukrudt væk fra golfbanerne, Måske skal vi til at vænne os til lidt ukrudt på golfbanen i fremtiden og vi skal under alle omstændigheder informere golfspillerne herom, således at de ved, hvad der sker og hvorfor det sker og ikke tror, at det er deres greenkeepere, som har skylden.

4 <<

Kommunikation er livsvigtig for forståelse af/for miljøkravene

Tidsler i rough'en, kløver på teestederne, mælkebøtter på fairways, tusindfryd på greens,

Tid til jordprøver Vi tilbyder: • Jordanalyser • Plan for grundgødskning • Plan for vedligeholdelsesgødning Vi udarbejder planer ud fra alle tilgængelige gødningstyper uanset leverandør/mærke.

Kontakt os for at få tilsendt prøveæsker og spyd.

Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk Ann. Greenkeeper 181x267 okt. 10.indd 1

01/11/10 11.52

i n d H O L d >> i n F o <<

t e m A B epLAntninG & B eskærinG

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 4

2 0 1 0 <<

g r e e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

ER Tema:

Beplantning

tor

& beskæring

ANVENDES Hele året

Trusler mod træer skudskader Træ og planteetablering

ANVENDES Hele vækstsæsonen

Multifunktionelle golfbaner

A.DK

Trusler mod træer påkørselsskader No 4 2 0 1 0

90 86

70 411 91

Forsiden: Frostvejr forhindret ikke entusiaster i at spille golf – som f.eks. i Aalborg Golf Klub.

Foto: GolfFotografen.dk

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 4 24. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson Asbjørn Nyholt Bente Mortensen 6 <<

10 14 16 18 22 24 26 36 37 38 40

Trusler mod golfbanens træer – skudskader ......

Træ og planteetablering – vejen til succes! ..........

DGA-ugen 2010, succes, succes ...........................

Troldmandens læreplads ......................................

Formandens klumme ...........................................

Regnormen – ven eller fjende? .............................

Do you call THAT golf? ... Well, This is golf! .........

Nyt æresmedlem i DGA ......................................... Årets greenkeeper 2010 ........................................

Backtee barsler med juniorkollektion ..................

Sneskimmel – forebyggelse og bekæmpelse ......

Forskellige gødningsniveauers indflydelse på konkurrenceevnen ...........................................

Behovet for at DU fører an – 2. del: .....................

Vestjysk golfversion af "Borte med blæsten" .......

Temadag i DGA-ugen: Miljø ..................................

Multifunktionelle golfbaner .................................

Udskiftning på hjemmebane .................................

DGA’s Generalforsamling 2010 .............................

Skal greens lukkes for vinterspil? ........................

Får – et miljøvenligt alternativ til ukrudtsbekæmpelse .........................................

Trusler mod golfbanens træer – påkørselsskader Proark Golf tror på fremtiden ...............................

Debat på DGA-ugen flyttede holdninger .............. iSeed® testet på rajgræs .......................................

Karen Margrethe takker af ....................................

Hvad er god spillekvalitet på en golfbane?...........

Robotter til pleje af græsarealer .......................... www.greenkeeper.dk .............................................

No 4

42 46 48 52 54 56 58 60 62 66 68 69 70 74 75 76 77

2010

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

Deadline for næste nummer: 25. februar 2011

De bedste materialer til golfbaner

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret

Topdress og vækstlag m.m.

GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix Topdres Kvartsand Vækstlag Bunkersand Diverse DressNet Dækbark Maskinløsninger f.eks.

Vertikalskæring Verti-drain Topdresning Eftersåning Omlægning Klipning af rough

af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og

GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Thomas Petersen Maskinløsninger Mobil 21 61 30 47

B e s t Y r e L s e >> i n F o <<

Formand: Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Mobil: 2292 6995 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Åvænget 15, Mogenstrup 4700 Næstved Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@sgmogenstrup.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Benny Svenningsen Svenningsens Telefon: 3246 5451 Mobil: 2122 4589 E-mail: bsv@svenningsens.com

Jens Jørgen Poulsen Solbakken 15, Hvidbjerg, 7860 Spøttrup Mobil: 4026 5650 E-mail: greenkeeper@holstebro-golfklub.dk Jack Rasmussen Brunsegårdsvej 47, 5690 Tommerup Mobil: 4040 6862 E-mail: jbr@odensegolfklub.dk Morten Terkelsen Bøgely 11 6740 Bramming Mobil: 2292 6343 E-mail: hoejhus@youmail.dk Suppleanter Michael Sandberg Møllevej 16 5260 Odense S Mobil: 3063 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk

Karsten Schmidt M. Altersvej 12 7080 Børkop Mobil: 3017 3708 E-mail: kas@hededanmark.dk

r e g i o n s l e d e r e >> i n F o <<

Bornholm P.t. ingen Jylland Nord Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002 E-mail: nva@andersen.mail.dk Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

8 <<

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 1 8.00- 2.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Strandvejen 52, 2900 Hellerup Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908 Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Sjælland og Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com

Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240

GREENKEEPEREN

>> 4 2 0 1 0

<<

TORO gør det endnu mere effektivt !

ProCore® 648 med Quick Change Prikling kan ikke gøres meget mere effektivt end med denne Walk-behind greenslufter fra TORO. Hurtig, effektiv og skånsom for greens, især i et vådt forår og efterår, samt et lynhurtigt skift af piber og spyd - er et par af de ting der gør denne, meget fleksible hurtigprikker, til den mest eftertragtede på markedet.

Quick Change af tines og piber er en meget enkelt og hurtig énmandsopgave.

Propass® 200/400 TORO’s gennemtænkte arbejdsløsning til topdresning med trådløs fjernbetjening for hurtig og ekstrem præcis indstilling af spredebredde og mængde.

Propass 200 leveres bugseret, ladmonteret eller som 5th wheel.

Propass 400 leveres bugseret. Begge modeller kan leveres med ekstraudstyr som f.eks udlæggerbånd, der sikrer let og ubesværet opfyldning af sand i bunkers m.m.

Den uovertrufne TORO kvalitet sikrer din drift og investering, langt ud i fremtiden. Count on it !

Leveres også som efterhængt model

MASKINHANDLER a company in Lely Group

SVEND CARLSEN A/S

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 Agedrup Tlf. +45 6610 9200 · Fax +45 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk

Artikel

T e m a B eplantning & B eskæring

Trusler mod golfbanens træer – en undersøgelse af skudskader

Af Anne Mette Dahl Jensen, Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, KU-LIFE & Johnnie Hansen, Skov- & Landskabsingeniørstuderende

Golfklubber anvender træer som et vigtigt landskabselement, og de har en række funktioner, som burde give dem langt større opmærksomhed.

Træer på golfbanen bliver ofte beskadiget af blandt andet maskiner og boldslag – menneskepåførte skader. Resultatet er skader på træets ydre forsvarsværk – barken. Konsekvensen er en forringelse af træets livskraft og udseende. På sigt mister golfbanen måske nogle vigtige spilstyrende elementer, som ikke kan erstattes fra den ene dag til den anden.

Et bachelorprojekt på Skov- og Landskabsingeniør uddannelsen har haft til formål at afklare omfanget af menneskepåførte skader på træer på golfbaner.

En indledende rundgang på 4 sjællandske baner (Hornbæk golfbane, Hørsholm golfbane, Smørum golfbane og Sydsjællands golfbane) viste mange og voldsomme skudskader fra bolde 10 <<

på mange træer og oftest i store dele af træet – både stamme og krone. De fleste skader så ud til at være i kronen (rundgang inden der kom løv på træerne). Stammerne havde dog også betydelige skudskader. Boldslag viste sig i form af knækkede grene og knusninger af bark og ved.

Kvantitative systematiske registreringer af skader på træer blev gennemført på to golfbaner (Hørsholm golfbane og Sydsjællands golfbane) i maj 2010 for at belyse problemets omfang. Det blev kombineret med interviews med greenkeeperne. De to golfklubber blev valgt, fordi de har en del træer på deres bane, de har speciel fokus på træerne og har en plan for driften af banens træer.

Resultater fra undersøgelsen Den systematiske registrering af træerne blev udført i tilfældigt udvalgte områder på de to golfbaner. Det blev registret, om træG r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

>> T r u s l e r

Side 11 mod golfbanens træer

–

en undersøgelse af skudskader

<< A r t i k e l

BUNKEREN ?

OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Problem for nogen – en udfordring for andre …

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

til sportsbaner, teesteder, fairways og greens

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priser Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis Rationel produktion, sikker levering

Figur 1: Typisk parkbane med mange træer (Sydsjællands golfbane, Mogenstrup).

BUNKERSAND

Efter USGA Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mm erne i områderne skader henholdsvis ingenvejrforhold skader. For de Enshavde spillebetingelser i alle træer, der havde skader, blev skadernes omfang inddelt i kategoudgifter Ingen ekstraordinære rier i forhold til hvor mange synlige boldslag, der var.til slibning Konklusionen er, at 23af%greenklippere af de undersøgte træer har skudskader. Antallet er dog nok desværre meget større. Da undersøgelsen blev foretaget, var der løv i de fleste trækroner, og det gjorde det svært at se skudskader i kronen. Så det er primært registreringer fra stammen, der giver de 23 %. Omfanget af skudskader er formodentlig dobbelt så stort, er vores vurdering.

Skudskader er ikke noget, vi tidligere har været opmærksomme på og set som et problem. Men resultaterne her viser klart, at de er af stor betydning og giver mange skader på banens træer.

Skader, der i sidste ende kan betyde forringet trækvalitet, og at klubben må bruge mange ressourcer på at fjerne og udskifte de www.dansand.dk skadede træer.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør

2 0 1 0 <<

til det meste og de fleste >> 11

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

11

A r t i k e L >> T r u s l e r

mod golfbanens Træer

–

en undersøgelse af skudskader

<<

Figur 2: Frisk skudskade på en nyplantet rødeg. Tydelig knusning af veddet.

Kan problemet løses?

Spørgsmålet er, om golfklubberne kan lave nogle målrettede handlinger, så skudskaderne kan begrænses. Påkørselsskader i forbindelse med græsslåning kan løses gennem dialog og forståelse men desværre ikke problemet med skudskader. Træer på banen vil blive ramt, og spillere skal have lov at slå, hvorhen de vil, ellers tager man jo essensen ud af golfspillet.

Man kunne dog forestille sig, at man kunne etablere en eller anden form for beskyttelse af de mest sårbare træer – de yngste og de mest værdifulde. F.eks. dække stammerne med rør eller net, så de ikke skades, mens de er mest sårbare, hvilket typisk er, når de er unge og tyndbarkede.

En golfbold har en given størrelse, så skader på små træer udgør en meget større del af omkredsen på stammen eller grenen, end hvis det var et større træ. Derfor får det ofte en voldsommere effekt hvis træerne skades tidligt i deres livsforløb.

De værdifulde træer skal der ligeledes værnes om – dem der om mange år skal have en spilstyrende funktion.

Måske man skal væk fra at plante helt små træer på golfbanen og i stedet investere i store træer, der er mere robuste. Specielt

de træer som skal have en styrende funktion for spillet. Desværre kan det være meget svært at etablere store træer, specielt i græsarealer.

Det kan også betale sig at arbejde mere med etablering af randbevoksninger rundt om værdifulde træer. En randvegetation af f.eks. tætte buske kan beskytte træet mod skud på stammen, mens det er lille og sårbart, da buskene fungerer som boldfang.

Det er dog vigtigt, at klub og spillere forstår træernes funktion og accepterer, at banen forandrer sig over tid, når f.eks. randvegetation fjernes.

Fremtiden Vi skal have en dybere karakterisering af problemets omfang. Dette projekt har synliggjort problemet, men kun på to golfbaner hvor man endda har en del fokus på træerne.

Næste trin vil være i større udstrækning at kigge på forskellige træarter og deres reaktioner på skudskader i kombination med en registrering af boldbanerne for at finde kritiske områder for træer.

Råd og vejledning til banedesignere samt greenkeepere, der efterfølgende laver beplantninger, er målet. Hvilke træer virker mest robuste? Hvor er problemområ-

Tabel 1: Opgørelse af skudskader på yngre træer, som stod i semi-rough.

Bane

Uden skade

Med skade

Bane

5 stk.

5-10 stk.

10 stk.

Hørsholm

73 (65 %)

40 (35 %)

Hørsholm

30

6

4

Sydsjælland

119 (87 %)

18 (13 %)

Sydsjælland

13

2

3

Tabel 2: Træer med skader opdelt på kategorier i forhold til antal skader.

12 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> T r u s l e r

mod golfbanens Træer

–

en undersøgelse af skudskader

<< A r t i k e L

Figur 3: Ældre skader på små grene på et birketræ.

Visse skader udgør halvdelen af grenens omkreds.

derne på banen i forhold til mulighed for skudskader?

Løsningen må være at finde de træer, der er bedst egnede i meget udsatte områder samt finde ud af, hvornår i deres livsforløb de er mindst sårbare. Det vil vi arbejde videre med her på Skov & Landskab.

En stor tak til de 4 klubber, Hørsholm, Sydsjælland, Hornbæk og Smørum som velvilligt stillede deres bane til rådighed for inspektion. Og en stor tak til greenkeeperne på Sydsjællands golfbane og

Hørsholm golfbane som tog sig god tid til at vise rundt på banen og som velvilligt svarede på spørgsmål.

Litteratur Hansen J. 2010. Trusler mod golfbanens træer – en undersøgelse af påkørsels og skudskader. Bachelor projekt, Skov- og Landskabs ingeniørstudiet, KU-LIFE

Figur 5: Tydelig skader efter bolde på træets stamme.

Figur 4: Frisk skade på en lille bøgegren.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 13

ArtikeL

t e m A B epLAntninG & B eskærinG

Træ og planteetablering – vejen til succes!

Vinteren bruges til at til at gøre status, vurdere mål og planlægge og udføre indsatser.

At opnå succes med levende planter, hvor meget kan gå galt kræver mere end faglig viden om plantning. Erfaringen viser at et godt resultat for pengene kræver omtanke og et langsigtet fokus på drift Af Svend Andersen, Plantefokus

Som træ- og planterådgiver ser jeg næsten dagligt forskellige typer af anlæg, hvor planter er tiltænkt en væsentlig rolle i anlæggets brug og udtryk. Meget lykkes, men meget er også gået mere eller mindre galt, hvilket gør det oplagt at se på årsager hertil og evt. mønster i problemerne.

Det ville være dejligt nemt hvis manglende trivsel og et utilfredsstillende resultat af gennemførte plantninger kunne forklares med én gentaget fejl der let kan rettes. Sådan er det desværre ikke – og så måske lidt alligevel, hvilket jeg kommer frem til efter kommentarer til delelementerne i processen.

Plantekvalitet kan ikke gradbøjes, men den gør det ikke alene!

14 <<

Enkeltfaktorer i fire faser Der er ofte flere enkeltårsager til utilfredsstillende resultat. Disse handler både om viden, indsats eller mangel på samme.

Logisk set kan enkeltårsagerne placeres i en eller flere af de fire forskellige faser en plantning gennemløber, hvilket er værd at se nærmere på og holde sig for øje. Et dårligt resultat kan skyldes overspring af faser eller manglende styr på delelementer.

• Fejl kan ligge i projekteringen der omfatter plantevalg, plantekvalitet, m.v. til sted og formål.

Projektering lyder fint, men i princippet kan det være alt fra en gennemarbejdet plan fra landskabsarkitekt til en hurtig hverdagsbeslutning om “at nu må vi hellere få plantet et træ her”.

• Det kan gå galt i anlægsfasen med alt fra umulige jord- og plantningsforhold, forkert plantning (måske for dyb), G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> T r æ

o g p l a n t e e ta b l e r i n g

manglende kontrol af plantekvalitet, m.v. Anlægsfasen kan igen være alt fra noget med et stort jordarbejde, maskiner m.v. til, at “nu tager jeg spaden og planter træet”.

• I etableringsfasen er elementer som renhold, vanding, beskyttelse mod dyr og maskiner vigtige faktorer. Om man selv udfører opgaverne og om man bruger manuel, maskinel eller kemisk renhold er ikke afgørende, forudsat arbejdet udføres fagligt hensigtsmæsigt.

• Driftsfasen skal med sin indsats sikre at plantningen når sit udtryk og funktion hurtigst muligt og at resultatet kan holde i mange år med en overskuelig indsats.

Drift handler om styring af planter mod mål i form af nødvendige beskæringer, efterplantninger, renhold og tyndinger.

Men også om nødvendig beskyttelse, rullende fornyelse m.v.

Hvor sker fejlene? der var vigtigere. Vi Plantevalg, kvalitet etablering Kigger man på golfbanerhar eksperter blandt og udtryk hænger sammen. nes planteanlæg, kan der medlemmerne”. let findes fejl som kan henGenerelt over­rasker føres til hver af de fire kategorier. De spæn- plantningernes tilstand ikke fagligt set – dende spørgsmål er hvorfor er de sket og kunne det kan forklares. de have været undgået? Om fejlen ligger i den Når det gælder levende plantninger kan ene eller anden kategori kan være forskellig der være udefra kommende faktorer som fra sted til sted, men under alle omstændig- klima og sygdomme som påvirker resultaheder er det forringende eller ødelæggende tet. Dette er vi ikke herre over men ellers for opnåelse af det ønskede resultat. er det jo positivt at de fleste problemer For at starte med sidste spørgsmål “kun- kunne have været forudset! Det er jo er ne fejlen have været undgået”, så er svaret of- forudsætningen for at gøre noget ved dem! test “ja” med følgeforklaringer som: “Det Fejl koster spildt økonomi og de kan især skulle gå hurtigt. Der var ikke tid og øko- på træområdet tage mange år at rette op. nomi til plejeindsatsen. Planlægning og opfølgning blev Indplantninger af solitære træer i etablerede ikke prioriteret, der var andet områder kræver særlig opmærksomhed.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

–

vejen til succes!

<< A r t i k e l

Bud på årsager og løsning Til hovedspørgsmålet omkring fejl “hvorfor er de sket”? Mit klare bud er at alt for mange plantninger er sket alt for impulsivt. “Nu skal der gøres noget, der er skaffet midler og planteleverandøren har et godt tilbud”.

Man glemmer i farten at se på flere forhold: Kender vi tilstanden på det eksisterende? Kunne midlerne bruges bedre på “det vi har”? Er der også midler til etablering og pleje fremadrettet? Er projektet faglig gennemtænkt og planlagt på kort og lang sigt? Bruger vi tilgængelig faglig viden? Kan projektet overkommes eller var det bedre med et velplanlagt rullende forløb? Er der ikke styr på disse spørgsmål siger al erfaring at så påtager vi os en stor risiko for manglende etablering med tab af resultat og penge i den sidste ende.

Meget går galt ved hastværk og éngangs tiltag.

Pointen er at der kan spares mange penge og sikres bedre og mere holdbare resultater ved at stoppe op og gennemtænke indsatser og mål for eksisterende og nye plantninger. Som alt andet levende kan nye træer og planter gå til eller mistrives, men det er vel rimeligt at tilstræbe størst mulig sikkerhed for det forventede resultat af den investerede økonomi og indsats?

Rettidig og faglig korrekt indsats er altid billigere end at skulle gøre noget om.

Dette ved vi jo godt, men der ligger en stor udfordring for dagens greenkeeper i at få det gennemarbejdet på egen bane.

Samtidig er det en vigtigt at sikre baglandets indsigt i og forståelse for at faglighed i drift bør prioriteres over gode ideer om mere nyt, der alligevel ikke kan tages hånd om!

>> 15

ArtikeL

DGA-ugen 2010 succes, succes Af Jacques Borggild · Fotos Søren Nicholson

Det ville være åbenlyst urimeligt at anvende andre formuléringer end netop ordet SUCCES om DGA-ugen, som blev afholdt i tæt samarbejde med AMU-center Sandmoseskolen i dagene fra den 8. til 12. november på Rønnes dejlige hotel (og omliggende hoteller) på Henne Strand i Jammerbugten.

DGA's bestyrelse har i det forløbne år, siden årsmødet på Hotel Fåborg Fjord arbejdet hårdt og konstruktivt med en ændret form for afholdelse af årsmødet, bl.a. ved en sammenlægning af selve årsmødet i november og uge 2 kurset og DGA's nye formand Martin Nilsson løftede allerede ved sin tiltræden i 2009 en del af sløret for de nye tanker og planer.

De ydre rammer omkring arrangementet var perfekte. Hotellets forskellige mødesale fungérede fint, måske lige bortset fra en lidt dårlig akustik i det store mødelokale, værelserne var ok, maden var dejlig og stemningen blandt de ca. 150 deltagere var god og behagelig. Og lad os ikke glemme den vidunderlige mulighed for en lille sund spadseretur ned til det dejlige Vesterhav, som var tæt på.

Udover en meget spændende tema-dag og DGA's årlige generalforsamling, som vi skriver om andetsteds i dette blad, indeholdt DGA-ugen talrige andre kurser, bl.a

16 <<

med emner som ikke alle nødvendigvis handlede om græs, emner, som alle kunne være et værdifuldt supplement til greenkeeperuddannelsen. Vi tænker her på f.eks pleje og pasning af maskiner, coaching, lederuddannelse osv osv.

På DGA-ugens sidste dag, fredag, fik alle deltagere mulighed for at gennemgå

et yderst grundigt og effektivt sundhedscheck, som sikkert har åbnet manges øjne for begyndende skavanker og måske et par kilo for meget på sidebenene, eller som – forhåbentligt – har bekræftet endnu flere i, at deres helbredstilstand var god og tilfredsstillende.

Når man så til slut tillægger, at økono-

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> d g a - u g e n 2 0 1 0 << A r t i k e L

mien i dette store projekt, såvel for deltagerne, som for foreningen var yderst fornuftig, så kan konklusionen vist kun være, at DGA-ugen 2010 var et meget succesrigt arrangement for foreningens mange medlemmer, og mon ikke vi er mange, som allerede nu glæder os til at se, hvad DGAugen 2011 vil byde os på.

Det eneste hjertesuk, som vi har notéret os, var vore medlemmers traditionelle meget sene tilmelding til arrangementet.

Vi skal derfor opfordre alle til at forbedre dette og tilmelde sig kommende arrange-

menter i god tid. Vi tror samtidig, at dette vil være klogt, da der uden tvivl vil være “run” på pladserne til den næste DGAuge.

Ny mand i DGA’s bestyrelse Af Jacques Borggild

På DGA's generalforsamling, som blev afholdt onsdag d. 10. november i forbindelse med DGA-ugen på Rønnes Hotel på Henne Strand, ønskede tidligere formand Bendy Sørensen ikke genvalg til bestyrelsen, som så foreslog valg af Jack Rasmussen, chefgreenkeeper i Odense Golfklub. Jack Rasmussen blev herefter valgt til bestyrelsen med acclamation fra de ca. 150 medlemmer, som deltog i generalforsamlingen.

Jack Rasmussen, som er 37 år gammel er uddannet som anlægsgartner og arbejdede tidligere i 8 år i Vestfyns Golfklub i Glamsbjerg, 5 år som greenkeeperassistent og 3 år som chefgreenkeeper.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Herefter ønskede Jack at komme tilbage til sit “gamle fag” og arbejde igen som anlægsgartner, men fortrød dog dette ret hurtigt og fik derefter ansættelse i Odense Golfklub i 2002, hvor han blev ansat som greenkeeperassistent under sin far, Leif Rasmussen, som på daværende tidspunkt var chefgreenkeeper på Hollofgård-banen. I 2006 forlod Leif Rasmussen efter eget ønske Odense Golfklub på grund af samarbejdsvanskeligheder med den daværende baneudvalgsformand og Jack Rasmussen fik tilbudt chefgreenkeeper-jobbet.

På dette tidspunkt var man i fuld gang med en stor omlægning af Odense-banen og Jack samlede under dette arbejde

værdifulde erfaringer og viden, både om golfbanen og om samarbejdet med entrepenører osv.

Den nye mand i DGA's bestyrelse passer fortrinligt ind i bestyrelsens holdninger om golfsporten som “grøn sport”, han interesserer sig meget for miljø'et, selvom han dog mener, at det vil være vanskeligt helt at undgå pesticider på golfbanen, hvis denne skal kunne konkurrere i udseende med de mange flotte baner, som vi nu til dags oplever på TV og på golfrejser sydpå.

Jack afleverer med glæde sit “grønne regnskab”, som man bør og interesserer sig i øvrigt meget for uddannelse, forskning og størst mulig viden.

Den nye bestyrelse i DGA har i skrivende stund endnu ikke konstirueret sig, men vi vil i det kommende nummer af “Greenkeeperen” fortælle mere om Jack's – og de øvrige bestyrelsesmedlemmers arbejdsområder i det kommende år. >> 17

Artikel

Troldmandens læreplads Silkeborg Golf Clubs bane, hvor Thomas Bjørn lærte at spille i skov og lyng, hitter stadig, og intet tyder på faldende interesse for hullerne i Trolddal Plantage Af Jens Christensen

Foto: Per Pedersen

Søen til højre for 5. green på østsløjfen medfører mange katatastrofer. Der er grund til at glæde sig over en par her!

18 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> T r o l d m a n d e n s

Der findes vel to håndfulde klassiske, ældre golfbaner i Danmark, som danske golfspillere med respekt for sig selv og spillet som sådan nødvendigvis må spille på et eller andet tidspunkt i deres golfliv. Til denne eksklusive kreds har Silkeborg Golf Club hørt over 40 år – eller rettere siden banen blev officielt indviet i 1968. Som nr. 16 i Danmark.

Meget passende ligger baneanlægget i Trolddal Plantage ved Resenbro fem kilometer øst for Silkeborg – passende, fordi der altid har været noget trolddomsagtigt over den smukke og svære skovbane, hvis oprindelige 18 huller faktisk ikke ene og alene skyldes afdøde Frederik Dreyer, selvom det hedder sig sådan i diverse annaler.

Det var nemlig en engelsk golfbanearkitekt, John D. Harris, som tegnede den første skitse efter et enkelt besøg i Silkeborg og et luftfoto af det 156 tønder land store skov- og lyngFoto: Per Pedersen fra starten, idet areal. Da det Skov og lyng kendetegner Silkeborg-banen efterfølgende – som her, hvor spillerne er på vej ned af 7. hul man først anlagde de ni letteste hulviste sig, at flepå vestsløjfen, ét af Thomas Bjørn-hullerne. ler at gå til – på de re af hullerne åbne lyngarealer overskred det erhvervede areals grænser, blev Frederik foran klubhuset. De resterende ni decideDreyer – dengang Dansk Golf Unions rede skovhuller blev først taget i brug et år baneudvalgformand – tilkaldt, og stort set senere – i 1968.

Siden har Silkeborg-klubben og -banen lykkedes det ham at holde banen indenfor de skovområder, som allerede har hugget fostret stribevis af gode golfspillere, og det fri for træer efter Harris’ skitse. Dreyer er såre forståeligt, eftersom både de gamle vendte bl.a. flere af Harris-hullerne 180 18 huller og de ni nye, der kom til i 2007, grader, og dét betød et bedre hulforløb. I stiller store krav til både teknisk og takøvrigt var det ingen deciderede skovhuller tisk kunnen.Troldmanden over dem alle [ Midtjylland ]

læreplads

<< A r t i k e L

har naturligvis været Thomas Bjørn, der hjemme i forældrenes baghave slog sine første golfslag, med minikøller, i en alder af bare tre år. Kun to år senere blev han det hidtil yngste medlem af klubbens juniorafdeling og kom i de følgende mange år til at kende og mestre Silkeborg-banens mange og store udfordringer bedre end nogen anden. En golfens troldmand blev langsomt født i Trolddal Plantage – troldmand, fordi Thomas Bjørn udviklede sig til en sand magiker med hensyn til at slippe helskindet ud af både skoven og lyngen.

Silkeborg Golf Club: • Indskud: 15.000 kr. (aktie) • Kontingent: 5.700 kr.

• Prøvemedlemsskab: 800 kr. (tre måneder)

Randers

Silkeborg

Århus

Greenfeetakster: Hverdage/weekends: • 9 huller: 180/240 kr.

• 18 huller: 360/480 kr.

• 27 huller: 540/720 kr.

• Dagskort, hverdage: 540 kr.

• Dagskort, weekends: 720 kr.

Greenfeeaftaler (halv pris) med: Aalborg, Hjarbæk, Holstebro, Esbjerg, Breinholtgård og Vejle.

Hjemmeside: www.silkeborggolf.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 19

A r t i k e l >>T r o l d m a n d e n s

læreplads

<<

Markante ændringer Det er altså ikke tilfældigt, at den krævende Silkeborg-bane har formet Danmarks hidtil største golfstjerne plus masser af andre gode spillere – med årets danske hulspilmester, Morten Ørum Madsen, som det seneste, lysende eksempel. Som amatørspiller havde han i den forgangne sæson Europas laveste handicap: + 5,7!

Lige så naturligt er det, at Silkeborgbanen gennem 11 år har huset Danmarks største, internationale amatøreliteturnering for både damer og herrer, Danish International Amateur Championship, som har gjort banen kendt og populær viden om på grund af det store, internationale felt, turneringen tiltrækker hvert år.

Indtil 2007 havde Silkeborg-banen “kun” 18 huller, som havde gennemgået og benævne disse beskedne ændringer Foto: Per Pedersen ni huller som sydsiden den officielle ba- Thomas Bjørn elsker hver gang, sløjfen, mens to af de neindvielse i 1968, men han vender tilbage til sin gamle gamle huller fra bag-9 til gengæld skete der hjemmebane, der gjorde ham til en stor spiller. kom til at danne østdrastiske forandringer sløjfen sammen med i 2007, hvor anlægget – primært på grund af en lang venteliste syv nye huller. Ideelt kan hulforløbet på for optagelse af nye medlemmer – blev hverken syd- eller øst-sløjfen ikke siges at udvidet med ni huller, øst-sløjfen. Efter- være. Især er det til gene, at spillere på vej følgende blev en tiltrængt renovering af de til 1. tee på syd-sløjfen og fra 9. green på 18 gamle hullers teesteder og greens gen- samme skal passere tæt på 1. green på østnemført – én sløjfe pr. år. Desværre var det sløjfen.

Markante ændringer skete på to af de ikke fysisk muligt for arkitekten, Henrik J. Jacobsen, at lave et hulforløb, så alle gamle huller, da 18 hullers-banen blev retre sløjfer sluttede foran klubhuset. Den noveret. Det gamle 14. hul – i dag 5. hul næstbedste løsning blev af indlemme to af på syd-sløjfen – blev forlænget fra et par de nye huller fra bag-9 på 18 hullers-bane 4- til et par 5-hul, ligesom det gamle 2.

hul (par 5) – i dag 2. hul på vest-sløjfen – blev forlænget til en ny, lidt gemt green i skovkanten. Navnlig sidstnævnte ændring resulterede i et bedre og sværere hul, men førstnævnte ændring derimod medførte et rimeligt let par 5-hul – hvor det før var et svært par 4-hul. I øvrigt skete forlængelsen af det nye 5. hul primært, fordi denne sløjfe så også fik par 36 – ligesom de to andre sløjfer. En anden forbedring var ved samme lejlighed, at en stort, langstrakt sø blev etableret mellem 9. fairway på sydsløjfen og 9. hul på vestsløjfen. Dét gjorde navnlig sidstnævnte mere spændende, fordi drivet skal passere et hjørne af søen.

To Thomas Bjørn-huller Det er ikke kun spillemæssigt, Thomas Bjørn har præget Silkeborg-banen. Faktisk har han også personligt designet to af de bedste huller på den gamle bane – i dag 6. og 7. hul på vestsløjfen. Dét skete tilbage i 1999, da det på grund af for megen spillertrafik på banen blev besluttet at nedlægge den fælles fairway for 5. og 6. hul. I stedet kreerede Thomas Bjørn et fremragende par 3. hul med teestedet på toppen af en lyngbakke og med en diagonalgående green skåret ud i bakkeskråning. Et hvert teeslag, der ikke rammer greenen, udløser som regel en bogey eller værre, fordi der ligger en dyb dal mellem tee og green – med krav om et uhyre præcist høj indspil, hvis teeslaget er kikset. En stejl og dyb greenbunkers i venstre side kan ligeledes koste dyrt.

Silkeborg Golf Club:

Forbedringer for 30 mio. kr.

1.500 aktive medlemmer, 6.500 årlige greenfeegæster og mange company days kræver et stort klubhus, og derfor har Silkeborg Golf Club i den forløbne sæson udvidet sit i forvejen anselige klubhus.

En del af 1. salen, der ikke blev brugt tidligere, er inddraget til kursuslokaler, men mest synligt er det, at klubhuset

20 <<

for første gang har fået en udendørs terrasse på 1. salen – et populært sted at nyde mad og drikke efter runden, når vejret tillader dét.

Større og bedre kontor- og køkkenfaciliteter, nye omklædningsrum og ekstra serveringslokaler er desuden kommet til i stueplanet.

I forbindelse med om- og udbygnin-

gen af klubhuset blev på driving range – klods op ad 1. tee på vestsløjfen – opført et indendørs træningscenter med proshop og motionslokale og underjordiske lockerrum. Samlet var der tale om en investering på 30 millioner kroner.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> T r o l d m a n d e n s

Det andet Thomas Bjørn-hul, par 4, kræver fra et højtliggende teested i en lyngbakke stor præcision gennem en allé af høje træer, og siden venter en vinkelformet, kuperet green i skovkanten – med fare at for at ramme et stort, solitært træ i venstre side foran greenen. Fantasien har aldrig fejlet noget hos Thomas Bjørn som spiller, og samme egenskab har han vitterligt demonstreret i designet af de to huller, der bærer hans signatur.

Alligevel er det ét af de gamle huller, man først og fremmest husker, nemlig 4. hul, par 3, på vestsløjfen – fra toppen af en lyngbakke til en lavtliggende green omkranset af skov. Med rette blev dette fascinerende hul på et tidspunkt kåret til Danmarks smukkeste par 3-hul.

Til signaturhullerne hører også 2. hul på sydsløjfen (det gamle 4. hul på 18 hullersbanen), et langt par 4 og dogleg højre, et frygtet hul, fordi drivet skal være langt og placeres i venstre side af dogleg-knækket, for at man har udsigt til den aflange green

med en stor og dyb greenbunker i hver side. Her skal man altid være tilfreds med en par. Ikke underligt, at dette hul stort set har figureret på alle lister over de 18 bedste huller i Danmark.

Blandt Henrik J. Jacobsens ni nye huller er det grund til at fremhæve to på østsløjfen, 5. hul, par 3, og 8. hul, par 5. Greenen på 5. hul ligger på kanten af en sø, og blæser det fra vest, kommer vinden på tværs fra venstre og fører ethvert slicet slag ud i søen. På 8. hul slutter fairway foran et bredt moseområde, som bolden skal passere luftbåren på vej til en svelleopstammet green.

Her sker katastrofer på samlebånd, fordi mosen er miljøsensitiv og derfor ikke må betrædes. Ikke alle synes dog, at “mosehullet” er svært. F.eks. har den lokale eliteamatørspiller, Mads Kristensen, i den forløbne sæson spillet hullet i to slag – en albatros!

18 hullers-bane på skift Det er imponerende, at Silkeborgs ni nye huller nyder lige så stor popularitet hos

læreplads

<< A r t i k e l

både medlemmer og gæster som de gamle.

Ingen brokker sig nemlig, når østsløjfen indgår som den ene halvdel af 18 hullersbanen – som skifter hveranden mandag. Den “ledige” sløjfe fungerer så med boldrende-starter – uden tidsbestilling, og dét benytter rigtig mange medlemmer sig af. I det hele taget er er god system i tingene på Silkeborg-banen, der netop har fået otte nye træhytter til at værne mod regn, lyn og torden – populært kaldet tordenskjolde.

Skal man overhovedet indvende noget mod Silkeborg-banen, må det være, at der findes en del slidte steder omkring greens – synlige tegn på, at folk bogstaveligt stå i kø for at troldmanden Thomas Bjørns læreplads. Skønsmæssigt spilles der 40.000 runder på 18 hullers-banen og 8.000 9 hullers-runder i Trolddal Plantage i løbet af en sæson, og intet tyder på, at interessen for at gå i bjørnens fodspor vil falde, tværtimod, for antallet af greenfeespillere steg faktisk i 2010 med hele 20 procent!

Få styr på kvaliteten og klimaet - og spar penge!

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Svend Andersen, Plantefokus yder professionel rådgivning og sparring indenfor træ- og planteområdet. · Fælles årlig gennemgang i felten

Klimaregnskab

Reduktion af energiforbrug = Økonomiske = Øk i k bbesparelser l

Plejestrategier

Visioner, mål og handlingsplaner = Bedre ggolfbanekvalitet

· Beskærings vejledning på stedet · Mål, pleje og indsatsbeskrivelser · Optimering af indsats · Plantevalg, størrelser, kvalitet · Råd om plantekøb, vækstforhold m.v.

www.plantefokus.dk

Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management 4119 8995 8995, bm@greenproject.dk b @ j dk www.greenproject.dk

GreenProject

Tlf.: 64 49 12 33 · Mobil: 30 32 72 33 · svend@plantefokus.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 21

FOrmAndens

kLUmme

formandens [ klumme ] Taksigelser i en juletid

Martin Nilsson.

22 <<

DGA-Ugen er overstået og sikken en uge. Næsten 140 deltagere var tilmeldt og flertallet var med hele vejen igennem.

Og hvad fik vi så? Feedbacket fra deltagerne har været meget positivt. Fantastisk sted og fantastisk mad. Hvorfor har vi aldrig brugt det sted før? Mekaniker kurserne blev en succes selvom vi i starten frygtede de lidt få tilmeldinger. Der dukkede dog flere deltagere op, da kurserne endelig gik i gang og de fik alle nyttig viden og fif med hjem. De to ledelseslinjer havde to super undervisere og sluttede af med en Frank Newberry i topform. Alle de mange folk på græslinjen blev pacet igennem det tætte og hårde program. Næste år bliver der indlagt bedre pauser .

Eskild Ebbesen leverede et super foredrag om onsdagen. Specielt de første tilhørerrækker blev pumpet godt op af hans vilde energi niveau. Og fredagens sundhedscafé var også en god ide til at holde på kursisterne. En uge på skolebænken, uden frisk luft, masser af mad og kun lidt søvn er ikke sundt, men jeg er i hvert fald begyndt at løbe igen.

Det var min første generalforsamling som formand og på trods af et leveret underskud på små 70.000 kr. gik det hele glat igennem. Vi var mange tilstede til generalforsamlingen og det skyldes, at vi nu har fået alle assistenterne med. Før var det jo nærmest kun chefgreenkeepere, der deltog via årsmødet. Måske har det forhold været én af grundene til at der har været lidt brokkeri i krogene de seneste år? Foreningen er under alle omstændigheder blevet mere demokratisk og mere noget for os alle sammen og det er ikke et tilbageskridt.

Tema-dagen om torsdagen var et stort usikkerhedsmoment. “Kom politikerne?” Hele Folketingets miljøudvalg, Ministeren og embedsfolk var inviteret og alle meldte fra på nær to, Per Husted (S) og Tage Leegaard (C). Sent kom de, efter mange velforberedte indlæg som de desværre missede, men debatten fik vi og den blev god for os. Relativt hurtigt kunne vi mærke, at de ikke planlagde det forbud og lovindgreb, som vi har frygtet siden januar, men derimod var lydhøre og pragmatiske. Ingen tvivl om, at vi stadig skal minimere og optimere vores input, men vi får en chance og der kommer måske flere parametre (revision af grønt regnskab, ikke flere, men adgang til andre forskningspuljer) ind i ligningen. DGA holder politikerne op på deres tilkendegivelser når vi møder dem næste gang. Arbejdet fortsætter.

Der har været rigtigt mange deltagere som i løbet af ugens løb har slået mig og mine bestyrelseskollegaer på skulderen og sagt: “Godt gået”! Det er ikke nemt og forbundet med stor usikkerhed at ændre traditioner, men på bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige tusind tak for roserne og støtten. Det får os lige til at give den ekstra skalle der skal til og føle at indsatsen er noget værd. Men DGA-Ugen var ikke blevet en succes uden så engagerede deltagere. Uanset hvor godt et program, der planlægges, skal deltagerne være modtagelige og parate. Lige fra mandag morgen til den sene torsdag eftermiddag med politikerne var I klar, spørgelystne og hungrende efter ny viden. Fantastisk. Tak. Sandmosens Karen Margrethe Lauridsen takker af i november efter mange år som leder af skolen. Igennem alle årene har hun været en uvurderlig hjælp til vores forenings udvikling af uddannelsen og i afviklingen af vores kurser, senest DGA-Ugen. Jeg kender selv Karen Margrethe fra mit skoleforløb på Sandmosen fra 2001 til 2005 og nu senest som formand. Igennem alle årene har hun været i godt humør, altid hjælpsom og fleksibel i sin søgen efter løsninger for de umulige greenkeepere. På trods af den lille køretur på små 450 km fra København har hun været en af årsagerne til, at det altid for mig har været dejligt at vende tilbage til Sandmosen. På foreningens vegne: “Tusind tak for alt, Karen Margrethe og god vind med foreningslivet i Øland”.

DGA's bestyrelse kommer til at holde et 2-dages møde på Sandmoseskolen i januar for bl.a. at klarlægge vores ønsker for vores fags uddannelses fremtid. Input fra de afholdte workshops rundt om i landet kommer til at indgå i dette møde. Denne strategi skal så gerne udfolde sig i det store uddannelsesudvalg som DGU har nedsat sammen med DBU. Afslutningsvist, inden jule- og nytårshilsner, skal vi lige have den frem igen: Det var greenkeeperne, der via tema-dagen brød dødvandet til politikerne og inviterede til dialog og fik den.

Ikke DGU eller Foreningen af Privatejede golfbaner. Det var greenkeeperne, der rakte hånden frem og sagde: “Vi vil det godt, ingen undskyldninger eller bortforklaringer, kun et ønske om hjælp og samarbejde”. Ikke DGU eller Foreningen af Privatejede golfbaner. Det var greenkeeperne, der kædede arbejdsmiljø og miljøspørgsmål sammen. Ikke DGU eller Foreningen af Privatejede golfbaner. “Hvem varetager danske golfspilleres langsigtede interesser bedst på det miljøpolitiske område?”

God jul og godt nytår. Please: ”Ingen vinterskader”.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Den nye Greensklipper Eclipse 322 Verdens første diesel elektriske hybrid greensklipper uden hydraulik

! d e h y n s n e d Ver

Der er allerede stor efterspørgsel i Europa på denne længe ventede nyhed fra Jacobsen!

• Meget støjsvag, lavt brændstofforbrug og minimal vedligeholdelse, d.v.s. lavere driftomkostninger • Elektrisk driftsystem, d.v.s. ingen hydraulikudslip, der skader greenen • Diesel hybrid version • Klipning med uendelige tilpasningsmuligheder til enhver bane/enhver green • Ergonomisk designet førerposition reducerer træthed og giver et uhindret udsyn Ring nu og bestil en demonstration og få et uforpligtende tilbud fra vores forhandlers golfteam hos Prodana A/S. Sådan bliver du blandt de første til at prøve denne banebrydende nyhed inden for greensklipning!

Jylland: Salgskonsulent Per Knudsen tlf.: 40 11 95 05

Sjælland/Fyn: Salgskonsulent Niels Peter Jensen tlf.: 22 87 71 21 Medlem af - det blå stempel

ArtikeL

Regnormen – ven eller fjende?

Regnormen er et nyttigt dyr, der har en gavnlig effekt på jorden og kan være med til at reducere mængden af svampehyfer og -sporer.

Men især forår og efteråret kan de være et problem på golfbaner på grund af de små bunker med ekskrementer, som ses på greens og fairways Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject

I Danmark har vi naturligt ca. 20 forskellige regnorme. Det er kun den lange regnorm og stor regnorm, der laver lodrette kanaler i jorden, hvilket resulterer i små klistrede bunker med ekskrementer bestående af en blanding af jordpartikler, nedbrudt plantevæv og bakterierester. De 2 regnormearter er begge aktive i efteråret, indtil nattefrosten begynder at sætte ind. De holder af relativt neutrale jorde, og undgår pH-værdier på under 6. Jo varmere og fugtigere det er desto flere orm findes der i jorden. Forår og efterår er de travleste sæsoner for regnormene.

Løsner jorden effektivt Stor regnorm (Lumbricus terrestris), kaldes også jordens egen plov og er en meget vigtig art i forbindelse med jordens dræning, da den graver lodrette kanaler ned til flere meters dybde. Den samler føde på jordoverfladen om natten og trækker visne blade, strå,

24 <<

Hvis man har et meget højt antal dybdeborende regnorme på 100 individer/m2, så flytter de i løbet af et år omkring 300 tons jord/ha!

småkviste m.m. ned i åbningen på sit gangRegnorme transporterer jorden op fra system. I forbindelse med graveaktiviteten undergrunden ved at spise den og bakke blander den råjorden nedefra med det or- op til overfladen og stikke bagenden op ganiske materiale ovenfra. På denne måde og afsætter sine ekskrementer i en lille top kan den være med til at afhjælpe traktose omkring gangsystemets åbning. og gør mineraler tilgængelige for planternes Set fra regnormens synspunkt er spørgsrødder. Dertil kommer at der i takt med målet om tilgængelig føde meget vigtigt. gravearbejdet åbnes for ilttilførsel Greenkeeperelever fra Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole ned i jordmassen. inspicerer forsøgsgreenen på Sydsjællands Golfklub.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> r e g n o r m e n –

v e n e l l e r fj e n d e ?

<< A r t i k e L

Jo mere organisk materiale et areal byder på, jo bedre muligheder for en stor ormebestand.

Reducerer svampeangreb Inden for økologisk frugtavl har man i flere år arbejdet på at få flere regnorme i plantagerne, hvor de er med til at formindske mængden af svampehyfer og -sporer og dermed er med til at reducere angreb af svampesygdomme på æbletræerne. Måske er regnormene også med til at holde svampetrykket nede på golfbaner.

Modsat hvad mange tror, er det i mindre grad bladmassen som ormen lever af end det er bakterie- og svampebelægningerne på bladoverfladen.

Regnorme er kræsne Ved et besøg på forsøgsgreenen på Sydsjællands Golfklub først i

at have så lidt organisk materiale som muligt og fjerne alle mulige plantedele, inklusive nedfaldne blade.

Parceller med alm. hvene har flere regnormeekskrementer sammenlignet med parceller med en blanding af alm. hvene og rødsvingel samt parceller med rødsvingel.

Ved at opsamle og fjerne november blev det observeret, Stor regnorm (lLmbricus terrestris) lufter og dræner jorden, afklippet fra fairways, der er at stor regnorm foretrækker men efterlader små bunker af ekskrementer på overfladen. problemer med om efteråret arealer med alm. hvene fremkan mængden af ekskremenfor greensblanding med alm. ter reduceres – det er der flere golfbaner, som har gode erfaringer hvene og rødsvingel eller blandinger med ren rødsvingel.

Det skyldes muligvis, at der er mindre lignin i rødder fra alm. med.

Topdressing er også en mulighed at anvende, hvormed de små hvene i forhold til rødsvingel. I økologisk jordbrug har forsøg vist, at regnorme har præferencer for arealer med græs iblandet næringsrige regnormeekskrementer bliver mindre klistrede og kløver sammenlignet med rent græs. Det forklares med, at kløver man kan stadig have glæde af ormenes positive arbejde nede i jorden. har et lavere C/N-forhold sammenlignet med græs.

Gødskning med ammoniumsulfat kan på længere sigt give en Begrænsning af regnorme på fairways og greens vis reduktion af pH. Regnormene holder ikke af denne gødning Hvis man ønsker færre regnorme på sine arealer, gælder det om eller hvis pH er under 6.

Der er lavet mange forskellige forsøg på at holde regnorme væk fra greens ved fx at anvende skarpt sand i topdressingen, at bruge knust glas eller at anvende forskellige former for midler, der virker afskrækkende på ormene eller slår dem ihjel. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at anvende disse midler herhjemme uden at de er godkendt hertil.

Referencer ”Regnorme”, Casper Andersen, Natur og Museum, 1997.

“Preventing and control of apple scrub”, B. Heijne et al., Joint Organic Congres, Odense 2006.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 25

ArtikeL

Do you call THAT golf?

... Well, This is golf!

Tekst og foto Birger Bromann

26 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> d o

you call

T h aT

golf?

... Well, This

is golf!

<< A r t i k e L

En ting er helt sikkert, tager man til Australien – SKAL man tage sit golfudstyr med ...

Det er bare ikke sikkert at man får tid til at svinge køllerne, for der er så mange oplevelser på den anden ende af solbrillerne, at man umiddelbart ikke føler at man har tid til at bruge en hel dag på den slags pjat ... var jeg lige ved at sige! For om det er noget de kan dernede, er det at anlægge og pleje golfbaner i verdensklasse, hvilket det store antal af australske golfnavne på de forskellige Tours, er med til at bekræfte.

Hele Australien byder på massevis af golfoplevelser fra ørkengolf, publicgolf, tropegolf, linksgolf til de ypperste parkbaner hvor verdenseliten med glæde boltrer sig. Og det gode ved golf er jo at man altid befinder sig i den lokale natur, og i Australien fylder naturen næsten det hele – især for en førstegangsbesøgende.

De enorme afstande fra den ene “must” seværdighed til den anden, vil hurtigt rive dage og uger ud af kalenderen, hvor man som minimum vil bruge f.eks 2-4 dages rejse blot for at kunne sejle ud til barrierrevet i nordøst og godt 2 dage på at, sammen med tusinder af andre turister, opleve en kæmpe rød sten kaldet Eyers Rock ...

Og metropoler som Sydney og Melbourne kan man hurtigt bruge en uge på hver, uden at have oplevet det hele!

trafikkaotiske byer, langs enorme motorveje eller ud af gudsforladte grusveje (husk GPS’en). Men som med alting i Australien, er det som oftest hele rejsen værd.

Skulle banen ikke leve op til ens forventninger, er selve rejsen dertil og de mange små naturoplevelser man får og ser, alle pengene værd! Greenfeepriserne varierer meget, det koster fra $10 til godt $150 at spille en runde golf lidt afhængig af tidspunktet og banens beskaffenhed. Mange golbaner tilbyder ned til halv greenfee til

dem der starter ud efter kl 14 på hverdage, så man kan hurtigt spare $50 ved blot at spørge.

I Australien er de “dyre” baner oftest meget private og her har man oftest brug for et lille uspecificeret brev fra sin hjemmeklub “A letter of recommendation” der fortæller læseren om hvilken nobel person og hvor god en golfer man er og hvilken ære ens klub føler for, at du, måske, får lov at slå tørv op på deres grønsvær. Brevet – der ikke behøver at være adresseret (så

Der er masser af god golf og flot greenkeeper-arbejde at opleve.

Det kan gøres billigt Når man nu har været så forudseende at have golfudstyret med i bagagen, er der absolut ingen grund til at fortvivle, der er altid en golfbane umiddelbart ved siden af hvor man befinder sig – ifølge kortet!

Umiddelbart ved siden af på Australsk betyder dog ikke at det er indenfor et par kast med boomerangen, men at man kan få lov at bruge timer på at køre gennem G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 27

A r t i k e L >> D o

you cAll

t H At

GolF?

Man kan godt se når det er "Public Golf" men øllen smager nu også godt her!

... Well, tHiS

iS GolF!

<<

kan det bruges på flere baner) – skal fremvises ved besøg på disse baner, en god ting er altid at ringe eller sende en e-mail først, så er køreturen ikke forgæves. Sekretærerne er altid meget venlige og om ikke andet så ved de hvor man kan komme til at spille og som oftest har de et tlf. nr. parat – Service er en selvfølge hernede.

Som medlem af Danish Greenkeepers Association kan man desværre glemme alt om at få rabat på sit “greenkeeperkort”! den slags har man slet ikke i Australien!?, men kortet kan være med til at åbne døren til at man får lov til at spille en bane, der måske ellers ikke er vilde med gæster. Generelt er alle golfbaner og personale meget gæstfri og servicemindede, nogen har bare lidt anderledes “snobbede” regler end dem vi har derhjemme.

Det kan også blive ærgerligt dyrt Et andet godt råd til Australiengolferen er, at sørge for at ens medbragte udstyr er klinisk rent. Godt nok har Australien de mest giftige slanger, edderkopper, planter og mest glubske hajer og krokodiller i verden, men er der en ting de er bange for, er det jord ... og hvis det er jord med mulighed for frø i, er den helt gal ... faktisk så gal at den ellers så elskværdige og belærende “tolder” gi’r dig en bøde på $200 på stedet og en rengøringsafgift på $200 for at rense dine golfsko, det samme for at rense dine køller og, kun hvis man er heldig, får man en gratis klinisk støvsugning af den medbragte bærebag ... $600 der nok kunne bruges på greenfee eller et par flasker udmærket lokal rødvin i stedet.

Men det tænker man måske ikke så meget over, når man forlader ankomsthallen med nypudsede golfsko og golfudstyr der skinner om kap med solen ... man tænker heller ikke så meget på hvordan de har fået alle de frø ind i landet, som uundgåeligt skal/ skulle bruges for at beså de hundredevis af golfbaner der ikke er “plantede” med “lokalt” couchgrass ... for man er jo “Down Under” hvor alt er stort og meget meget mere anderledes underligt, end det man er vant til i Danmark.

Er man bare lidt golftosset ... ... bør man vælge Melbourne som “base” og kan man rejse derned sidst i marts eller sidst i november måned er det optimalt. På disse tidspunkter gør naturen sig klar til enten forår eller efterår hvor banerne er som “grønnest” og temperaturen er mere behagelig end under sommerperioden (vores vinter) hvor 30-40° ikke er ualmindeligt.

Staten Victoria er med over 360 golfbaner og et væld af Public Courses etc. den mest golftætte stat på dette

Pas på hvad du klapper.

28 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> d o

you call

T h aT

golf?

... Well, This

is golf!

<< A r t i k e L

enorme kontinent og uanset hvilke golfkrav man har eller hvor langt man orker at køre, er her med garanti et væld af golfoplevelser for alle – uanset pengepung.

Masser af natur, kryb og kravl Uanset om man har en god eller skidt dag på en af de mange golfbaner er naturoplevelsen bare 100 %! og hvis man bare undgår roughen, krat og at rage hånden ind steder hvor man ikke kan se ... er chancerne for at komme levende fra banen store ... som kun Martin Greenwood, Superintendant på Kingston Heath, forstår at sige det!

Faktum er at slanger på banen er et særsyn og det oftest kun er i tørkeperioder man støder på en af disse kryb, i søgen efter vand, på golfbanen. En god ting er altid at larme lidt, gå langsomt og se sig godt for hvis man altså vover sig ud i roughen ... Det skal nævnes at vi ikke så en eneste slange eller edderkop på de mange golfbaner vi besøgte ... men de er der!

“Public Courses” – er ikke helt at forveksle med vores lidt kedelige Pay&Play baner – og et fænomen der fortrinsvis kan nydes i byerne. Kendetegnende er at det som oftest er korte 9-hulsbaner og at det er kommunens greenkeeper der står for vedligeholdelsen...eller skulle have gjort det.

I Melbourne kan Royal Park Golf Course, 3 km fra bymidten, rekommanderes, om ikke for andet, så for at ryste Jetlaggen af og få stivheden fra 24 timers flyrejse ud af kroppen. Standarden på denne Public Course er ikke optimal men en runde golf blandt Eucalyptustræer, papegøjer og med Melbourne city skyline i baggrunden, koster kun $9 (kr. 50) for en runde, og er alle pengene værd.

Det var i øvrigt her vinderen af hele 5 British Opens, Peter Thomson, startede sin golfkarriere med at i 1945, som 16 årig, blive klubmester. Banen er siden da stille og roligt blevet klemt inde i den ekspanderende storby og er idag nok den eneste golfbane i verden, der gennemskæres af både en jernbane og et sporvognsspor, hvilket blot er med til at gøre det dejligt underligt og “Have a nice day, Mate”-agtigt. Banens storhedstid er i forfald, men what the ... det er jo Australien og intet G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Vink til papegøjerne.

kan forbavse en! Hører man løvebrøl og abeskrig skal man heller ikke lade sig forskrække af det, det er blot lyde fra naboen, Melbourne Zoo, der blander sig i alle de mange andre forunderlige lyde der opleves på runden.

Vent på 1. tee og kom ud at spille med en af de meget vidt forskellige golfere der bruger banen, og nyd bagefter en snak og en godt kold øl – husk at gi’ mindst den første omgang – i de lidt slidte stole udenfor det lidt mere slidte klubhus – en oplevelse der vil følge dig resten af livet ... og som altid i Australien – husk dit kamera!

“Almindeige Golfbaner” Først: lej en bil med GPS! Derefter luk øjnene, drej kortet over Melbourne rundt et par gange og sæt din finger på det, åbn øjnene og du har fundet en golfbane der er værd at spille! Det kan man gøre i en hel måned. For uanset om det er ved Yara river i The Sandbelt eller i The Claybelt, er der et væld af baner i ypperlig kvalitet og med meget varierende greenfee. Melbourne og omegn strækker sig over et område på størrelse med Fyn. Bor man i City skal man beregne godt 1 times kørsel for at komme ud til en af de 30-50 baner der ligger indenfor “bygrænsen”. Ønsker man

at vælge mere præcist, kan man med fordel klikke ind på www.golfvic.org.au hvor alle baner og golfmuligheder i Victoria er præsenterede.

5-stjernet topgolf Ønsker man at spille 5-stjernet topgolf, helt uden støj fra by og trafik, skal man bruge godt 2 timer på motor- og landevej og køre mod sydøst ud af Melbourne mod the Mornington Penninsula. Her finder man igen et væld af suveræne golfbaner, hvor Moonah Links Resort er at rekommandere. Moonah ligger i et blødt bakket terræng, i læ af klipperne ud mod The South Pacific og byder på to fantastiske og to meget forskellige golfbaner. Det topmoderne klubhus med overnatningsmuligheder, wellnes mm. samt træningsfaciliteter og tilbud til enhver kræsen golfer, er majestætisk placeret midt i det hele og med en fantastisk udsigt over den storslåede natur, der minder om linksgolf i Europa. En af banerne, The Legends Course, ranked nr. 2 i Australien i 2009, er anlagt som en hyldest til de Australske (og udenlandske) Golflegender. Dette er den “bløde bane” svøbt ind i meget skiftende natur med bølgende fairways, “håndklippede” greens på størrelse med en parcelhusgrund >> 29

A r t i k e L >> D o

you cAll

t H At

GolF?

... Well, tHiS

iS GolF!

<<

Jurrasic Park ...her gider du ikke lede efter din bold, sl책 en ny!

30 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> d o

og bunkers der er som taget ud af et postkort. Den anden bane, The Open Course, er Australiens længste mesterskabsbane.

Her er man mere udsat for vejr og vind og de få tusindårige Moonah træer give ikke megen læ eller skygge. Roughen består af små tætte tornbuske og det meget specielle Buffalograss. Dette monster af en “Linksbane”, i det mere åbne landskab skal nydes på en vindstille dag hvor bolden kan holdes på fairway. For når man når til de store bølgende greens med de meterdybe bunkers, er der nok af udfordringer.

Greenfees afhænger af årstid og starttidspunkt. Men selvom den er i den dyre ende, skal man huske at man vil ærge sig resten af livet, hvis man ikke fik spillet en af dem, når man nu var der, Down Under!

Kan man efter en god dags golf finde vej ned til klipperne, et par hundrede meter fra drivingrange, vil man få en fantastisk naturoplevelse på greenkeepernes egen “private beach” med en suveræn view oppe fra de 10-20 meter høje hvide kalkklipper, ud over det blågrønne ocean. Mornington Penninsula og hele kystvejen op langs østkysten mod Brisbane, byder på et utal af flotte golfbaner, den ene flottere placeret i endnu mere storslået natur, end den anden.

“Jurrasic Park golf” Ønsker man at spille golf under mere tropiske forhold, skal man meget længere

you call

T h aT

golf?

... Well, This

is golf!

<< A r t i k e L

Flot og tropisk klubhus på Paradise Palms.

nordpå til Queensland. Skal det være lidt mere Tarzan, skal man helt op til Cairns eller PortDouglas. Turen derop kan med fordel kombineres med en krokodillesafari eller et dykkerbesøg ud til The Great Barrier Reef. Omkring det tropiske Cairns er der en håndfuld mere eller mindre gode men stadig ret imponerende baner.

Kendetegnende for dem alle er overdådige klubhus med hundredevis af palmer og umiddelbart flotte grønne baner med

masser af muligheder for vand for neden og regn foroven, for man ved aldrig rigtig hvornår regnen kommer. Kigger man ind til greenkeeper “gårdene” er forholdene meget spartanske og der står altid to tre sprøjtemaskiner parat ... gad vide hvad og hvor meget der sprøjtes heroppe, hvor alt er konstant fugtigt?

Den høje luftfugtighed er meget pressende her oppe. For dem der ikke har prøvet det, kan det nærmest sammenlig-

Bunkers er noget man gør et stort nummer ud af i Australien.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 31

A r t i k e L >> D o

you cAll

t H At

GolF?

... Well, tHiS

iS GolF!

<<

Et flere hundrede år gammelt Moonah træ foran 18. huls green på the Moonah Open Course.

32 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> d o

nes med at spille golf under forhold som man herhjemme kun kan finde i Randers Regnskov! Og det var nok ikke lige det de gamle skotter havde fantasi til at forestille sig, dengang de løb rundt i kilt og slog til en læderkugle ved Swilcan bridge i udkanten af St Andrews.

Men skal man ødelægge en regn- og solblandet dag med golf, er der en bane der giver rimelig valuta for pengene, og samtidig byder på en botanisk oplevelse man sjældent glemmer. Nemlig Paradise Palms Resort & Country Club, eksotisk beliggende for foden af regnskovsbjergene et par kilometer nord for Cairns. Her får man frodige Couch fairways og greens lige så bløde som sandkage og bunkers der -desværre- for det meste står under vand! At man deudover skal spille i 30-40 graders varme med en luftfugtighed på 500% (!) ... lyder måske ikke så lokkende ... men når man har betalt greenfee ($120)og købt de nødvendige 3 liter vand til turen, og sat sig ind i skyggen i buggyen, er det faktisk ganske fantastisk at spille golf i “The Jurrasic Park” som vi valgte at kalde banen.

Og når man nu engang har “bidt i det sure” og har rejst så langt, skal man huske at få det hele med – luk konsekvent efterfølgende hold med japanere igennem, og vær glad for at du huskede kamera, solfaktor 30 og især myggespray! For ud over en masse kænguruer, er der et fugle- og insektliv, man ikke troede var muligt. Dog så vi ingen krokodiller, men jeg mener jeg hørte en T-Rex lige før jeg opgav at finde min 2. bold på 12. hul.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

you call

T h aT

golf?

... Well, This

is golf!

<< A r t i k e L

The private beach ... ved Moonah Links - helt nede sydpå.

Har man efter 18 huller og 2 kolde i baren, ikke fået tropisk botanik nok, kan man med fordel bruge et par timer og en picknickurv i Cairns Botanic gardens, en god kvadratkilometer med alt der kan vokse i troperne. Man kan også tage bilen og køre 20 minutter op i bjergene og opleve et utal af de svimlende og paradisiske vandfald og kilometervis af uigennemtrængelige jungleområder, der fylder hele den lave bjergkæde der adskiller denne del af Australien fra det meget tørre højplateau mod vest, hvor der gror mere god kaffe end der er gode golfbaner. Der er Ppladser, ordnede forhold med rastepladser, gangbroer, advarselskilte mod giftige planter og dyr overalt ... – det er public og alt er ganske gratis!

Golf oppe i det tropiske Australien er i stærk kontrast til de mere linksprægede ba-

ner man møder nede i Victoria. Dernede har de virkelig forstået at anlægge og pleje golfbaner som selv en gammel skotte ville være mere end stolt over. Det føles faktisk helt rart og hjemmeligt at pakke udstyret ud igen når man et par dage senere står ved 1. tee på Kingston Heath i Melbourne, behageligt langt væk fra troperne... for her kan man spille golf, rigtig golf!

Australien har rigtigt meget at tilbyde, især til golfere med hang til god rødvin, kød og “en bette” sightseeing!

Her kan man få resten af livet til at gå, uden nogensinde at kede sig – og det uanset hvilken slags golfbaner og klima man har hang til. Ærgerligt at det ligger så fandens langt væk!

Et par besøg værd – Cheers Mate!

>> 33

P r e s s e m e d d e l e l s e >> M O D A N A p S <<

Nu kommer muldvarpene igen Netop nu er næste kuld af muldvarpe klar til at invadere de danske haver. Og da bare en enkel hun-muldvarp årligt får fem unger, vil familieforøgelsen hurtigt kunne ses – ikke mindst på de ellers smukke græsplæner, som snart vil blive dækket af et utal af små jordtoppe, der stammer fra overskydende jord fra de mange gange, som muldvarpede utrætteligt graver.

At bruge gift til at udrydde muldvarpene er besværligt og gavner ikke miljøet. Så kan man benytte såkaldte elektroniske ”skræmmere”, men de er ofte mere til pynt end til gavn. Og hvis de endelig virker, har de den kedelige sidegevinst, at de også skræmmer andre dyr væk, såsom harer, fasaner, dådyr og fugle.

Så hvis man vil muldvarpene til livs, men bevare det øvrige dyreliv, er der kun én løsning. Brug den effektive muldvarpesaks Motrap, som tillige er miljøvenlig og fremstillet i rustfri stål. Den skal blot trykkes ned i jorden – uden der skal graves. Gangen er derfor inMotrap-fælden er en effektiv og miljøvenlig heller ikke i tvivl. Når det gælder haver og løsning til fjernelse af muldvarpe. takt, og leder muldvarpen direkte ind andre mindre arealer anbefales muldvarpei fælden, som med sin kraftige fjeder sakse. eliminerer muldvarpen på en human måde.

Der er fem års garanti på Motrap-saksen, der koster kr. 298,Motrap giver ingen advarsler til muldvarpen i form af forkerte Brugervejledning kan ses på hjemmesiden www.motrap.dk lugte eller mistænkeligt ødelagte gange. Fælden klapper første gang. Og så er anordningen i øvrigt så smart opbygget, at man Yderligere informationer også på lang afstand straks kan se, om der er gået en muldvarp i Kontakt opfinderen Morten Kristensen på telefon 55 99 33 33 fælden. eller via hjemmesiden: www.motrap.dk På Jordbrugsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet, er man

Kære greenkeeper:

Har vinteren også været hård ved dit golfanlæg - så tænk i grønne baner..!

Vores nye bindemiddel “Vegecol” er plantebaseret og 100 % vegetabilsk. Men ikke nok med det - Vegecol er også transparent. Det betyder, at du får helt nye muligheder for at udnytte farverne i vores stenbelægninger til flotte arkitektoniske løsninger. Samtidig undgår du støvproblemer, skyllerender, løse sten og grus i græsset - og meget andet bøvl og vedligeholdelse.

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på n Stier n Køreveje n P-arealer n Pladser på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

34 <<

KVALITET – OG TID TIL OMHU

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> k o r T n y T << A r t i k e L

Vandplaner i høring – hvad kan du gøre?

Af Bente Mortensen, Hortonom, GreenProject Den offentlige høring af forslag til 23 vandplaner er sat i gang 4. oktober 2010. Høringen vil vare i et halvt år og i denne periode kan alle kommentere planerne.

Vandplaner skal ifølge lovgivningen sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande som udgangspunktet opfylder miljømålet god, økologisk tilstand inden udgangen af 2015. Planerne indeholder en lang række tiltag, hvor den største interesse for golfbaner samler sig i afsnit 1.3.1, som handler om, hvilke konkrete virkemidler, der skal ske for at nå målet inden for dit område. Planerne er opbygget med en række tiltag, som skal reducere kvælstofudledningen og derudover kommer en række tiltag, som retter sig mod de enkelte sø- og kystområder. For at opnå den generelle reduk-

tion af kvælstofudledning har man forskellige muligheder, eller virkemidler som omtales i vandplanerne fx: • Randzone – 10 meter langs vandløb og søer • Vandløbsrestaurering • Genåbning af rørlagte vandløb Udover den generelle indsats på området, så skal der ske en række tiltag i bestemte områder, hvor man fra Miljøministeriets side har vurderet, at der er behov for en særlig indsats.

Det drejer sig som sagt om sø- og kystområder.

Du kan finde udkast til de 23 forskellige vandplaner via dette link: www.blst.dk/VANDET/Vandplaner/ Se_vandplanerne

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis

Konkurrencedygtige priser Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den natu rlige pleje til fairway mikroor ganismer s, med ak tive og organ isk gødn ing …..

Suveræ

n på to ppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

09/03/09 9:56:40

>> 35

ArtikeL

Nyt æresmedlem i DGA Af Jacques Borggild

I forbindelse med DGA-ugen på Henne strand fik Danish Greenkeeper Association et nyt æresmedlem, nemlig Niels Andersen 63 år gammel og chefgreenkeeper på Blokhus Klit Golfcenter.

Tidligere formand i greenkeeperforeningen Carsten Juhl Jensen, Horsens Golfklub præsenterede under generalforsamlingens punkt “Eventuelt” forsamlingen for det nye æresmedlem og startede sin præsentation som følger : – En god, gammel bondemand, som på et tidspunkt fik interesse for golfsporten, og det kan vi alle være glade for , han har gjort en stor og rigtig god indsats for Greenkeeperforeningen og dermed for Danske greenkeepere igennem de år, hvor han sad i bestyrelsen i DGA, og i øvrigt også senere.

Og eks-formanden har jo ret, Niels Andersen har mange gode Jyske egenskaber, som f.eks betyder, at han ikke sælger skindet før bjørnen er skudt, at han gerne tæller til mindst 10 i roligt tempo, inden han udtaler sig, at han ikke sådan lige lader sig vælte af veltalende argumenter. Niels Andersen er den behagelige menneNiels Andersen takker for udnævnelsen som nyt æresmedlem i DGA.

Det var Rold Skov Golfklub, som først nød godt af Niels Andersen's faglige dygtighed. Han var chefgreenkeeper her fra 1993 til 2003, hvor han flyttede til sit nuværende job som chefgreenkeeper på Proark golfanlægget Blokhus klit Golfcenter.

Niels Andersen sad i DGA's bestyrelse i Bendy Sørensens formandsperiode i 6 år blandt andet som Næstformand, og han arbejdede primært meget med greenkeeperuddannelsen på Sandmoseskolen samt med de meget populære UGE 2 kurser, som han styrede professionelt og godt.

Selv om Niels Andersen ikke er nogen årsunge, så er han stadig i fuld vigør og han har ikke planer om at trække sig tilbage til pensionisttilværelsen lige med det første.

“Greenkeeperen” ønsker stort tillykke til Niels Andersen med den fornemme nye værdighed som æresmedlem i Danish Greenkeeper Association og ønsker alt godt fremover.

Foto: Søren Nicholson

sketype, som man altid kan stole på og som også har sine meningers mod.

Niels Andersen's rolige sindelag betyder også, at man altid kan regne med ham, når han har taget stilling til en sag og udtaler sig, at han er yderst loyal overfor de mennesker, som han samarbejder med, hvad enten det nu drejer sig om medarbejderne i Blokhus Klit Golfcenter eller om bestyrelseskollegerne i DGA eller greenkeeper-kollegerne Niels Andersen har ikke interessen for golfsporten fra fremmede.

Allerede som ung mand snusede han til golfen, da hans Far, Hans Andersen var med til at starte Silkeborg Golfklub, og at æblet ikke falder langt fra stammen bevises da også af, at sønnen Thomas Andersen i dag er pro-træner i Kalundborg Golfklub.

36 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

ArtikeL

Årets greenkeeper 2010 Af Jacques Borggild

Traditionen tro blev valget af årets greenkeeper bekendtgjort under punktet “eventuelt” på foreningens årlige generalforsamling, i år på Rønne's Hotel på Henne strand d. 10. november. Årets greenkeeper blev hilst af den samlede forsamling af næsten 150 greenkeeper-kolleger med langvarigt, stående bifald.

Chefgreenkeeper Per Rasmussen, Smørum Golfcenter præsenterede årets greenkeeper, men bad først forsamlingen om at give en “hånd” til årets greenkeeper 2009, Per Knudsen, Viborg Golfklub, som på grund af kursus i udlandet, ikke havde mulighed for at modtage sin velfortjente hyldest på generalforsamlingen på Hotel Fåborg Fjord i 2009. Per Knudsen var i år naturligvis tilstede, rejste sig og modtog stort bifald.

fremme i sit miljøarbejde.

Han har WEB-baseret miljøstyring af sin arbejdsplads, udarbejder jævnligt arbejdsplads-vurderinger med sine ansatte og kontrollerer løbende golfbanenes miljøbelasninger. Han indsender naturligvis sine grønne regnskaber til DGU i henhold til gældende aftaler, endda i den store udvidede udgave.

Furesø Golfklub's bane er velkendt og højprofileret, hvilket selvfølgelig ikke gør det nemmere med pesticidfri pleje, når man tager gæstespilleres – og klubmedlemmers høje forventninger i betragtning, men Thomas Pihl og hans medarbejdere er ikke desto mindre i stand til at levere en flot og velplejet golfbane med meget høj spillekvalitet og med en lang spillesæson. Årets greenkeeper 2010 overtog for få år siden jobbet som chefgreenkeeper på

Årets greenkeeper i Danmark 2010 er Chefgreenkeeper Thomas Pihl, Furesø Golfklub.

På grund af meget forskelligartede ydre omstændigheder, er det nok vanskeligt , også i et enkelt år, at udpege den bedste greenkeeper i Danmark, men der hersker ikke tvivl om, at Thomas Pihl i høj grad er fagmand, og endda en meget dygtig en af slagsen.

Han tilhører den nye generation af greenkeepere, som har baggrund og balast i en god og grundig fagmæssig uddannelse, i hans tilfælde greenkeeperuddannelsen på fagskolen AMU-center Sandmosen. Thomas Pihl er typen, som helt naturligt søger ny og større viden og han har også gennemgået leder-delen af uddannelsen, ligesom har hele tiden søger ny viden og inspiration, såvel i udlandet som, når tiden tillader dette, i hjemlige faglige arrangementer og kurser.

Hvad er det så, som vider e kendetegner årets greenkeeper?

• Han har en meget professionel indstilling til sit fag.

• Han har klare mål og strategier for alle aspekter af golfanlægget.

• Han er velorganiseret, struktureret og ser analytisk på greenkeeping og græspleje.

• Han er vellidt på sin arbejdsplads og yder god personalepleje.

• Furesø Golfklub's bane Foto: Søren Nicholson fungerer i stor stil som uddannelsesinstitution.

En lettere overrasket Thomas Pihl, da han • Thomas Pihl er ikke bange som årets greenkeeper bliver afsløret. for selv at eksperimentere og forskellige forskningsinstitutioner gør ofte brug af hans golf- Furesø Golfklub efter en meget kendt og karismatisk forgænger, som havde haft bane til forsøg • Han er en god kollega, som gerne vi- chefjobbet i mere end 30 år, men det ryderegiver egen viden og erfaringer, og stede ham ikke, han gik ind til opgaven med frisk mod og åbent sind og har hidtil gerne lytter til andres ekspertise. løst opgaven til alles store tilfredshed.

Stort tillykke til årets greenkeeper i Thomas Pihl har en “grøn indstilling” til sit arbejde som greenkeeper og er langt Danmark 2010, THOMAS PIHL.

2 0 1 0 <<

>> 37

G r e e n k e e p e r e n >> 4

ArtikeL

Backtee barsler med juniorkollektion Golftøjfirmaet fra Silkeborg efterkommer stor efterspørgsel på juniortøj Af Jens Christensen

Backtee styrker sin position indenfor golfog fritidsbeklædning med en nyudviklet kollektion til juniorer. Juniorkollektionen er tiltænkt de unge golfspillere, der lægger vægt på god kvalitet og smart design.

– Fremtidens kommende golfstjerner er meget bevidste om, hvilket tøj de spiller golf i. Det skal være funktionelt, have de samme features som golftøj til voksne og så skal det naturligvis være smart. Sam-

unge golfspillere stiller i dag. – Juniorerne vil være velklædte, og samtidig stiller de samme slags krav til tøjet som professionelle golfspillere. Dvs. at tøjet bl.a. skal være åndbart, vindtæt og give bevægelsesfrihed, udtaler Peter Thomsen, ejer af DJGA.

at finde i landets golfbutikker fra april 2011, fås i str. 140 til 170, og bliver naturligvis produceret i Backtee’s gode kendte kvalitet. Kollektionen vil bl.a. indeholde klassiske poloer, poloer med smarte print, bukser, fleece og windbreakere.

Både Backtee og DJGA vil gerne slå et slag for, at fremtidens juniorer er velklædte og samtidig føler sig godt tilpas på golfbanen. Mange golfklubber har etikette regler indenfor beklædning, hvilket bl.a. betyder, at juniorerne skal spille i poloer, og ikke tshirts. Med denne kollektion vil juniorerne være lige så velklædte som deres idoler.

Den nye junior kollektion som vil være

Backtee så dagens lys i Århus i 1994 og blev stiftet med udgangspunkt i golf- og fritidsbeklædning. I dag sælges der Backtee-tøj via et stort netværk af agenter i mere end 14 lande i Europa samt i USA og Canada. Den danske virksomhed har domicil i Silkeborg.

Både piger og drenge kan nu blive påklædt af Backtee.

tidig har vi oplevet en stor efterspørgsel blandt vores kunder efter junior tøj, fortæller Backtee’s administrerende direktør Thomas Knudsen.

Backtee har udviklet junior kollektionen i samarbejde med Dansk Junior Golf Akademi (www.djga.dk), som er landets førende indenfor udvikling af danske junior talenter. DJGA ved om nogle, hvilke krav de 38 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. med lavttimetal timetal gode med lavt tiltilgode UNDGÅ DÅRLIGE RYGGE

Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler

% –10

Boldvasker Boldvasker

te 250 brug

golfbiler

på lager

ÆRKER

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

ALLE M

Normal 1200,Normal kr.kr.

1200,NU NU KUN KUN kr.kr.

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

900,-

Kvalitetsbiler til lavpris

2 6 stk bunkerriver

5-leds boldopsamler KUN .........................kr.

19.500,-

Strigler fra kr. 10.000,-

Flag (sæt á 9 stk) Cups Udslagsmåtter

24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms

kr. 70,kr. 400,kr. 35,fra kr. 1.000,-

OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..

Rive med buet skaft

prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt.

Forhør påpå tlf.tlf.

7565 6009

JyskGolf GolfImport Import Jysk

Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009

Trådspand Trådspand

40,40,-

kr. .................. kr. ..................

moms excl.excl. moms

ArtikeL

Sneskimmel – forebyggelse og bekæmpelse Sneskimmel er den sygdom, som er årsag til de største økonomiske skader på de danske golfbaner. Hvad er det for en svamp og kan man undgå angreb?

Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject

Hvad er det for en svamp? 12 forskellige patogener kan være årsag til det vi kalder for sneskimmel, hvilket fremgår af en liste fra American Phytopathological Society.

Sneskimmel er altså et ganske bredt begreb og måske skal man se den mere som et symptom end som én specifik sygdom.

Den mest almindelige synder på de danske golfbaner er Michodochium nivale (rosa sneskimmel). Denne svamp kræver ingen sne for at angribe, men trives bedst i vådt og koldt efterår og forår. Den er mindre virulent end de andre typer sneskimmel ved temperaturer under 5 o C. Svampe som Typhula sp. (trådkølle), Myrioschlerotinia sp. og Coprinus sp. giver også anledning

Forebyg angreb – udarbejd en plejestrategi • Minimér mængden af enårig rapgræs på greens.

• Vælg/efterså med modstandsdygtige græsser.

• Kontroller mængden af fi lt.

• Luft greens og lad hullerne stå gennem vinteren.

• Optimer gødningstilførslen i forhold til behovet.

• Stop gødningstilførsel inden vinterhærdningen starter (ofte i september).

• Slib jævnligt knive.

• Anvend jernsulfat om efteråret.

• Klip de mindst angrebne greens og teesteder først, så spredning minimeres.

• Kontrollér dug (hvis man ikke må anvende pesticider er det bedst at vande frem for at svirpe greens, da dette vil være med til at sprede svampesporerne).

• Undgå skygge, hvis det er muligt.

Spredning af svampehyfer og sporer sker både via spillere, maskiner, vand og jord.

40 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> S n e s k i m m e l –

til udvikling af sneskimmel her i Norden.

Da disse patogener kræver et snedække på mindst 60 dage for at kunne inficere græsset, ses de kun sjældent i Danmark1.

Hvornår angriber svampen?

• Når græsset er stresset • Primært enårig rapgræs (Poa annua) • Ved højt kvælstofniveau • Ved lav klippehøjde • Kompakt jord • Filt • Når græsset gror langsomt (0-8 oC) • I våde perioder

forebyggelse og bekæmpelse

herunder sneskimmel på golfbaner. Af brugsanvisningen fremgår, at den optimale temperatur for bekæmpelse af svampesygdomme med Folicur er 20oC med en luftfugtighed over 90 %.

Middeltemperaturen i november måned, hvor Michodichium Nivale ofte er aktuel er 4,7 oC og under den temperatur, hvor svampemidlet har en virkning. Hvis der sprøjtes med Folicur under disse omstændigheder øges risikoen for resistens.

Resistens Problemet er, at gentagen anvendelse af

De første symptomer af det samme midUnder disse omstæn­ sneskimmel i november måned. del eller brug af digheder spredes svam­ midler med samme pen let og hurtigt fra de forskellige områder på golfbanen. Det er virkemekanisme kan resultere i dannelse vigtigt at opfatte golfbanen som en samlet af resistens. For at undgå dette anbefales, organisme, da alle dele hænger sammen og at man m ed jævne mellemrum anvender har kontakt med hinanden via jord, vand, midler med en anden virkemekanisme redskaber og mennesker, hvorigennem (systemisk(kontaktmiddel) eller ved at skifte middel med jævne mellemrum. svam­pens sporer og hyfer spredes1.

Det er i dag ikke muligt at skifte mellem midler, da Folicur er det eneste godkendte Kemisk bekæmpelse Der er i dag kun et enkelt pesticid på mar- pesticid til brug mod sneskimmel på golfkedet til at bekæmpe svampesygdomme baner.

Tabel 1: Kemisk bekæmpelse.

De optimale virkningsforhold for Folicur

min.

opt.

Temperatur

6 ºC

20 ºC

Luftfugtighed

<< A r t i k e l

For at mindske risikoen for udvikling af resistens bør triazolerne, som er aktivmidlet i Folicur, maximalt anvendes to gange pr. vækstsæson2.

Dansk Golf Union har sørget for at få en off-label godkendelse til Folicur. Ifølge banechef Torben Pedersen, DGU er der ingen nye pesticider eller off-label pesticider på vej til de danske golfbaner inden for den nærmeste fremtid.

Biologisk bekæmpelse I Sverige er der flere forskellige biologiske midler på markedet. Midlerne Binab, Verdera Turf PG og Verderag Turf PC har været afprøvet på de svenske baner. De er alle baseret på bakterier og kan derfor ikke anvendes til en akut indsats, på samme måde som et kemisk middel kan1.

Forebyggelse Jernsulfat kan anvendes til farvning af græsset, men det kan også have en forebyggende virkning mod angreb af svampesygdomme. Tidligere forsøg fra Danmarks Jordbrugsforskning viste, at 2 kg Fe/ha ikke var nok til at forebygge angreb af sneskimmel på greens4. Af Golfens Grønne Regnskab fra 2009 fremgår, at der i gennemsnit anvendes 125 kg jern Fe/ha på danske golfbaner (tallet er baseret på relativ få besvarelser)4. Hvor store mængder, der er optimalt vides ikke, men ved udbringning af så store mængder jern kan man risikere, at hæmme optagelsen af andre positive ioner som fx Mg+, K+, Mn+, som planten har behov for.

Referencer 1. Vad er snömögel, egentligen?

Hanna Olsson, Botaniska Analysegruppen. Greensbaldet nr 2, 2009. www.vaxtskyddslaboratoriet.se/news/articles.shtml 2. Folicur, brugsanvisning, www.middeldatabasen.dk 3. Forsøg fra Flakkebjerg udført for Dansk Golf Union 1998.

4. Golfens Grønne Regnskab 2009, www.turfgrass.dk

> 90 %

www.middeldatabasen.dk2

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 41

Artikel

Greensprojekt:

Forskellige gødningsniveauers indflydelse på konkurrenceevnen mellem rødsvingel og enårig rapgræs – Samlede resultater fra forsøgsperioden Resultaterne viser, at de forskellige gødningsniveauer har indflydelse på konkurrenceevnen.

Gødningsniveauet må afpasses efter udnyttelsen og den ønskede kvalitet. Alm. hvene har meget lav konkurrenceevne overfor enårig rapgræs. Genindvandring af enårig rapgræs kan ikke undgås Af Niels Chr. Nielsen, DLF-Trifolium

Forsøget blev i 2009 gødet forsøgsmæssigt ved udvanding af afmålt gødningsmængde. Der er anvendt en vandopløselig GreenCare NPK 13:2:18 gødning, så der er samme forhold mellem næringsstofferne ved alle kvælstofniveauer undtaget ved første og sidste gødskning, hvor der er gødet ens til alle parceller. Forsøget er gødet med ens mængde, 95 N, til alle parceller frem til august 2010. Der er som i sortsforsøget lavet intensivt slid i 2009, i alt 159 slidbehandlinger mod 69 i hele 2008. Visuelt kunne der ses en forskel på gødningsniveauerne, idet navnlig leddene med 60 N så dårlige ud med en kraftigere udtynding af parcellerne og mosdannelse.

Både i 2009 og 2010 har parceller med lave gødningsniveauer haft meget sværere ved at komme i gang om foråret og de har ikke nået tidligere tæthed. Ændringer i propstørrelse I figur 1 er vist udviklingen i propstørrelse pr forsøgsled som gennemsnit over gødningstrin. En reduktion i størrelse i forhold

Hver parcel gives gødning individuelt.

til størrelsen af den indplantede prop er udtryk for et konkurrencetryk fra det såede ræs. Der er et pænt forløb som passer med

resultaterne fra forsøget med sorter. Det mest konkurrencestærke led er Cezanne, en sort med korte udløbere. FR-blanding og

Tabel 1: Forekomst af enårig rapgræs (% Poa), måling af filt og roddybde.

%Poa 17/7-08

%Poa 11/11-09

%Poa 6/8-10

Filt mm +slid

Filt mm -slid

Roddybde +slid

Roddybde -slid

Musica

0.02

0.01

0.17

27.33

30.27

111.0

121.7

Cezanne

0.00

0.00

0.12

29.13

31.87

134.0

145.0

FR-blanding

0.01

0.01

0.11

28.27

30.13

134.0

135.0

Greensblanding

0.03

0.01

0.12

27.20

30.40

121.3

128.0

Jorvik

0.94

0.33

1.27

24.13

26.60

75.3

94.7

2.44

2.28

32.0

30.2

LSD

42 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> F o r s k e l l i g e

g ø d n i n g s n i v e a u e r s i n d f ly d e l s e på k o n k u r r e n c e e v n e n

<< A r t i k e l

Tabel 2: Roddybde, gns. pr. gødningstrin for 4 led med rødsvingel og for hvene Jorvik.

Figur 1: Ændring i propstørrelse efter slid. Gns over alle gødningstrin 2008 Lsd 7.8; 2009 Lsd 12.71; 2010 Lsd 18.53

Roddybde (mm) Roddybde (mm) +slid -slid Rødsv 60N

119.2

131.3

Jorvik 60N

85.0

91.7

Rødsv 90N

120.8

129.6

Jorvik 90N

80.0

101.7

Rødsv 120N

127.5

130.8

Jorvik 120N

70.0

86.7

Rødsv 150N

127.5

141.7

Jorvik 150N

71.7

101.7

Rødsv 180N

130.4

128.8

Jorvik 180N

70.0

91.7

greensblanding indeholder begge 50 % rødsvingel med korte udløbere. Rødsvingel- og greensblandingen ligger tættest på Cezanne i egenskaber, dvs. at sortskomponenten med korte udløbere slår igennem. Det ses tydeligt at alm. hvene Jorvik ikke har nogen konkurrenceevne overfor enårig rapgræs.

I figur 2 er vist ændringer i propstørrelse som gennemsnit pr gødningstrin uden Jorvik. I 2008 og 2009 er rækkefølgen som N-mængderne med 180 N kurven øverst og kurverne stort se parallelle, hvilket viser samme reaktion på alle gødningstrin. I 2010 giver kurven for 120 N et knæk. Forløbet for alle sorter/blandinger med/uden slid ved 120 N er stort set ens, G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Figur 2: Ændringer i propstørrelse efter slid.

Gns pr gødningstrin. Jorvik ikke vist.

Figur 3: Ændring i propstørrelse uden slid.

Gns over alle gødningstrin.

>> 43

A r t i k e l >> F o r s k e l l i g e

g ø d n i n gs n i v e a u e r s i n df l y d e l s e p å k o n k u r r e n c e e v n e n

<<

Tabel 3: Bedømmelse af kvalitet (tæthed, farve, sundhed).

10/4 2008

27/6 2008

11/11 2008

17/3 2009

15/5 2009

8/6 2009

23/7 2009

26/4 2010

Musica

60N

8.0

6.7

2.0

2.0

6.0

2.7

4.3

2.7

Cezanne

60N

7.7

4.7

4.0

4.7

5.7

4.0

4.0

4.3

FR-bland

60N

8.0

5.0

2.7

2.7

5.7

4.0

5.0

3.3

Greensbl

60N

7.3

5.7

3.7

3.7

4.0

3.0

4.7

3.7

Jorvik

60N

5.7

5.3

4.7

6.3

3.3

3.3

4.0

2.7

Gns 60N

7.3

5.5

3.4

3.9

4.9

3.4

4.4

3.3

Musica

90N

8.0

7.0

3.0

2.3

6.3

4.7

6.0

4.0

Cezanne

90N

7.0

5.3

5.0

6.3

6.0

5.7

6.0

6.3

FR-bland

90N

7.0

6.7

4.3

3.7

5.0

3.7

5.3

5.3

Greensbl

90N

6.0

6.7

4.3

3.7

4.7

4.7

6.0

5.0

Jorvik

90N

5.0

7.3

5.3

6.0

3.0

3.7

5.0

3.0

Gns 90N

6.6

6.6

4.4

4.4

5.0

4.5

5.7

4.7

Musica

120N

8.0

6.3

3.3

2.7

6.3

5.0

7.0

4.7

Cezanne

120N

6.7

5.7

5.3

6.7

6.0

6.0

6.7

6.7

FR-bland

120N

7.3

6.3

4.7

3.7

5.3

6.3

6.3

5.0

Greensbl

120N

7.0

5.7

4.7

4.0

6.3

5.7

5.0

5.0

Jorvik

120N

5.3

7.0

6.0

6.0

3.3

4.7

5.0

4.0

Gns 120N

6.9

6.2

4.8

4.6

5.5

5.5

6.0

5.1

Musica

150N

8.0

8.0

4.0

3.0

7.3

7.0

6.7

5.7

Cezanne

150N

6.7

7.0

5.3

6.7

5.3

7.3

6.3

7.0

FR-bland

150N

7.3

6.0

5.3

4.3

6.7

8.0

7.3

5.0

Greensbl

150N

6.0

7.7

6.0

4.3

4.7

7.3

7.7

7.7

Jorvik

150N

6.7

7.0

6.3

6.0

4.0

5.3

5.7

4.3

Gns 150N

6.9

7.1

5.4

4.9

5.6

7.0

6.7

5.9

Musica

180N

8.0

6.7

5.0

3.0

7.3

7.7

8.0

5.7

Cezanne

180N

7.7

6.7

6.3

6.3

6.0

7.3

7.3

7.3

FR-bland

180N

7.0

6.3

6.0

4.3

6.7

7.7

6.7

7.0

Greensbl

180N

6.7

7.0

6.7

6.3

6.3

8.0

7.0

7.7

Jorvik

180N

6.0

7.7

6.7

5.7

3.0

7.0

6.7

5.0

Gns 180N

7.1

6.9

6.1

5.1

5.9

7.5

7.1

6.5

Lsd

0.60

1.30

1.1

1.44

1.25

2.16

2.03

1.94

så dette noget afvigende resultat kan ikke forklares. Der er en reduktion også ved 180 N, men forholdene for enårig rapgræs er bedre, så reduktionen er mindre.

I figur 3 er vist ændringer i propstørrelse uden slid som gns. pr. forsøgsled. Her er ingen forskel mellem niveauerne. Ved målingen i 2010 var en del propper næsten faldet hen eller blevet til mos så usikkerheden er større, men det ser her ud til at reduktionen i størrelse er stoppet.

Indvandring af enårig rapgræs Da der ikke har været meget færdsel på parcellerne er det kun slidmaskinen, som har kunnet slæbe lidt jord med frø med ind på 44 <<

greenen fra vendepladsen udenfor. I tabel 1 ses dækningen med enårig rapgræs vist som gns. for hvert forsøgsled. Der er her vurderet mængde af enårig rapgræs på en del af arealet med slid ved hjælp af en 100 felts ramme.

Forekomsten august 2010 varierer nu fra 0 op til 35 planter/kolonier og varierer i størrelse fra et enkelt skud og i Jorvik op til en femkrone i størrelse. I Jorvik ser det ud til at slidbehandlingen i 2009 har reduceret mængden af enårig rapgræs, men mere størrelsen end antallet af kolonier, idet der her optaltes det største antal planter i 2010.

Filtlag og roddybde Filtlaget er i dette forsøg reduceret med

i gns. 2.5 mm som effekt af slidbehandlingen. Jorvik danner mindre filt end rødsvingelleddene.

Roddybden for sorter og blandinger er også vist i tabellen. Disse er målt i november 2009. Rodudviklingen i Jorvik hæmmes af slidbehandlingen, men det ses også at alm. hvene generelt har et mindre dybtgående rodsystem.

Tallene i tabellen viser at der er en svag reduktion i roddybde på alle gødningstrin, men at påvirkningen gennem slid ikke svækker rodsystemet nær så meget som væksten over jorden.

I tabel 3 er vist bedømmelser for kvalitet på forskellige tidspunkter i forsøget.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Ved bedømmelsen 10/4 2008 var forsøgsbehandlingen med forskellige N-mængder ikke startet og derfor er karaktererne for de forskellige N trin i store træk ens. Der er en gradvis forværring af udseendet over sommer og efterår 2008. I 2009 kan man se af karaktererne at sorten med korte udløbere, Cezanne, kommer bedre gennem vinteren og hurtigere får farve. Parcellerne kom alle godt i gang i maj 2009 inden sliddet startede. Fra juni og frem mod efteråret var der en tydelig forskel mellem gødningstrin.

TORO vandingsanlæg præcision & effektivitet

Diskussion Dette forsøg viser, at man ved at styre gødningstilførslen kan kontrollere mængden af enårig rapgræs. Den lave kvælstofmængde har ikke kunnet sulte de indsatte propper ud selv om de er blevet reduceret i både størrelse og tæthed. Forsøgsperioden med intensivt slid har været for kort til at få bugt med de indsatte propper

Der blev suppleret med ekstra vækstlag, da forsøget blev anlagt. Det er 2. forsøg på den samme green.

835 / 855 Den ypperste sprinkler på markedet

Et moderne vandingsanlæg skal være smart og præcist.

TORO 800-serien giver dig al den teknik du kan ønske dig.

Opdatér og udskift til Dt 35 til alle anlæg

ved 60 og 90N. Som det ses i tabel 1 begynder planter af enårig rapgræs at dukke op spredt i parcellerne. Under de givne forhold med hveneparceller i forsøget har det heller ikke været muligt at holde forsøget tørt nok og det kan have medvirket til det fundne resultat. Bedømmelserne af den visuelle kvalitet viser at man skal ligge i intervallet 90-120 N for at få en tilfredsstillende græsoverflade, idet det kraftige slid i 2009 har stillet så store krav til regenerationsevnen i græsset at 60N har været for lidt.

Musica og Cezanne som repræsentanter for de to typer rødsvingel viser de samme forskelle i konkurrenceevne i forsøget med sorter. FR-blandingen blev lavet med 25 % af hver af Musica, Calliope, Barcrown og Cezanne, de 2 første uden, de 2 sidste med korte udløbere. Greensblandingen består af samme rødsvingelblanding plus 15 % hvene. FR-blandingen kommer ret tæt på Cezanne med korte udløbere og det viser at de gode egenskaber fra sorter med korte udløbere slår godt igennem.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

TORO’s DT serie kan nemt udskiftes og passer til de fleste andre anlæg på markedet.

Bliv godt kørende i fremtiden - allerede i dag !

Kontakt os og hør fordelene !

Stærkt samarbejde Vores samarbejdspartner Anderup El A/S, har over 20 års erfaring med etablering og servicering af vandingsanlæg

Revolutionerende NYHED !

TORO Turfguard

Optimér vandforbruget !

Optimér dine greens vækstbetingelser !

Nemt at installere !

Se mere på www.toro.com

MASKINHANDLER a company in Lely Group

SVEND CARLSEN A/S

www.sc-svendcarlsen.dk

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 Agedrup Tlf. +45 6610 9200

>> 45

Artikel

Behovet for at DU fører an

n e d i t m e r f e m 2. del: At for Ledelsesekspert Frank Newberry, der på den netop overstået DGA uge gav et par inspirerende og medrivende indlæg, overvejer nu hvordan ledere på alle niveauer i organisationen, er nødt til at involvere sig i at forme fremtiden Af Frank Newberry · Oversat af Carla Hauge

I ‘Behovet for at føre an – 1. del’ (Greenkeeperen nr. 2, 2010) overvejede vi hvordan man ‘Tager Styringen’. Nu bevæger vi os fra supervisions ledelse til de ledelsespligter, der sædvanligvis bliver forbundet med ledelse i toppen af organisationen. I disse svære tider med kreditmæssig nedbrud og økonomisk krise, er det fuldstændig nødvendigt, at involvere sig i, at forme fremtiden for din del af organisationen.

Dette er nødvendigt af mindst tre årsager: • Din overlevelse • Din succes • Din forstand

46 <<

Din overlevelse De fleste greenkeepere og groundsmen jeg har mødt de sidste tyve år, har fortalt mig at næsten alle beslutningstagere i deres organisationer ikke kommer fra en groundsmen- eller greenkeeper baggrund. Mindretallet fortæller mig at deres arbejdsgivere intet vidste om græs, før de personligt begyndte at uddanne dem.

De fleste greenkeepere og groundsmen jeg har mødt, vil stadig lades alene om at gøre et godt stykke arbejde, og forhåbentlig skabe en karriere på baggrund af de færdigheder og den ekspertise de har opnået. Dette kan være en snæver og risika-

bel overlevelsesstrategi, i det sekund andre bliver gode venner med bossen, for at få indflydelse på deres egen jobsikkerhed.

I for mange tilfælde, har chefer stadig tendens til at favorisere mennesker de kender og kan lide. For eksempel ville det være nemmere for mig som chef, at afskedige en person, hvis jeg ikke kendte ham så godt.

Det ville være endnu nemmere for mig at fyre ham, hvis han ikke engang gad at vise interesse for mig, og i jobbet som helhed.

Ligeledes er det usandsynligt at jeg afskediger en person med samme evner, hvis jeg har et nært forhold til ham, og han lader til at interessere sig for mig og jobbet.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> b e h o v e T

Hvis du endnu ikke er kommet tæt på din chef og hans/hendes problemer, så skulle du måske til at tænke på straks, at begynde at bygge et nært forhold op til dem! Hvis du har et godt forhold til en person fra ledelsen, er det måske på tide at øge din indflydelse. Når alt kommer til alt, så debatterer de dig på alle deres møder – så hvorfor ikke se om du kan hjælpe dem med at nå til en positiv enighed om din fremtid?

Din succes Hvis vi kan gøre en indsats for at sikre vores job, kan vi også prøve at sikre vores succes. I svære tider som disse, vil dine professionelle inputs være afgørende for at hjælpe dit ledelsesteam med at være succesrigt. Hvis dine ledere er succesrige på grund af dig – er det i deres interesse at sikre din karrieres succes. Jeg vil påstå, at de vil tilbyde dig udviklings og ansættelsesmuligheder, når disse muligheder byder sig. Lad os ikke ende med at fortryde den dag vi nogensinde forsømte muligheden for at hjælpe en seniorleder, med at træffe informerede beslutninger på arbejdet. Lad os aldrig ligge under for andres uuddannede gætterier – som mange af vores kolleger har gjort i fortiden.

Måske er du nødt til at gøre en virkelig indsats, for at fremhæve din profil på jobbet. En måde hvorpå du kan gøre det, er at omgås bestyrelses- og udvalgsmedlemmer som tager beslutninger omkring ressourcer, arbejdsmetoder og budgetter på golfbanen – dette er lige meget om det er i din jobbeskrivelse eller ej.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Det kræver måske en stor indsats fra din side, fordi min erfaring er, at de fleste greenkeepere og groundsmen ikke gik ind i pasningen af græs, for at blive involveret i strategiske ledelsesbeslutninger. Men tiderne har ændret sig, og de nuværende økonomiske omstændigheder kræver, at vi alle viser nogle personlige lederevner.

Hvis din chef virker uvillig til at lukke dig ind, kan du måske foreslå at du ´kun er ude på, at udføre et bedre stykke arbejde for dem´, og deltagelse på disse vigtige møder, vil hjælpe dig med at gøre det. Hvis de stadig virker som om de er i tvivl, kan du foreslå at du deltager i et par møder i en ‘forsøgsperiode’, hvorefter man igen taget op, hvorvidt du skal forsætte med at være med til disse møder.

Din forstand Endelig, i disse svære tider er vi nødt til at forblive rolige, og opretholde eller forbedre vores almindelige arbejdsindsats. Hvis du er besluttet på, at gå ind i, hvad der måtte virke som den skræmmende verden af strategisk beslutningstagen, har du måske brug for noget støtte.

Din familie kan støtte dig følelsesmæssigt, hvis du sætter dem ind i udviklingen.

Hvis du spørger dine venner i branchen, kan de hjælpe dig med ideer. Mange erfar-

fo r aT

du

fører an

<< A r t i k e L

ne professionelle greenkeepere og groundsmen overlevede lavkonjunkturen i de tidlige 1990ere. Nogle af dem er nu i senior positioner, og har den erfaring du måske mangler. Nogle er endda nøglemedlemmer af jeres medlemsorganisation BIGGA og IOG (Red. eller DGA). Disse organisationer, samt pitchcare.com har blogs og chatrooms hvor du kan få adgang til gode ideer (såvel som skøre ideer).

Alle disse organisationer tilbyder tilskudsberettigede trænerkurser hvor jeg også underviser. Jeg ved at de kurser der kører, ville koste to eller tre gange så meget på det åbne marked.

Alle tre organisationer er ivrige for at hjælpe dig med at overleve, at blive succesrig og redde din forstand.

Så held og lykke med at vise lederevner på dit niveau.

Held og lykke med at fremhæve din profil. Må du være i stand til, at gøre en reel forskel på arbejdet, og må det være en forskel der hjælper din egen karriere, og på længere sigt hjælpe andre i græsbranchen.

Første gang bragt i det engelske: Greenkeeper International.

>> 47

Artikel

Vestjysk golfversion af

"Borte med blæsten" Mesterskabsbanen Marbæk i Esbjerg Golfklub er så udsat vestenvinden, at kun én spiller, Thomas Bjørn, har mestret den til fuldkommenhed Af Jens Christensen · Foto Poul Madsen, Profoto

Signaturhullet på Myrtue-banen er uden sammenligning 7. hul, hvor en længdegående trægruppe deler fairway i to halvdele.

Filmklassikeren “Borte med blæsten” huskes af de fleste filmelskere. Dét gør den vestjyske golfversion af “Borte med blæsten” også af de fleste golfspillere, der har oplevet den. Sidstnævnte udgave udspilles nemlig på Esbjerg Golfklubs Marbæk-bane, en dramatisk affære, der ligesom filmklassikeren appellerer til folks følelser – af to årsager, henholdsvis den smukke, afvekslende natur i en tidligere fredsskov (Marbæk Plantage) og de store trængsler, man udsættes for i løbet af runden.

Blandt de klassiske baner af ældre dato i Danmark – det vil sige fra 1960’erne og 1970’erne – betragter mange spillere, på alle niveauer, stadig Marbæk-banen som den bedste og sværeste, en vurdering, der 48 <<

er svær at være uenig i, selvom i én kendt topspiller måske har en anden opfattelse: Thomas Bjørn. Han præsterede nemlig Challenge Tour-turneringen Esbjerg Danish Closed i 1995 en formiddabel runde på 64 slag, syv under par – en banerekord, der står endnu, og som formentlig aldrig vil blive slået. I en rimelig strid vestenvind ramte han kun syv ud af 14 fairways, så det var rene mirakler han udrettede fra banens frygtede rough af lyn og rajgræs.

Specielt vestenvinden fra den nærliggende Ho Bugt har ødelagt mange runder på Marbæk-banen for både for både gode og mindre gode spillere – og gør det stadig. Selv de lokale medlemmer kæmper ofte en forgæves kamp mod det barske layout, som G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> V e s t j y s k

golfversion af

hedengangne FreEsbjerg Golfklub har fået Svend Villads og der er næppe knudsen som chefgreenkeeper i år, derik Dreyer med tvivl om, at flere og han har sammen med sin stab stor fantasi og sneinternationale tur­ bragt Marbæk-banen tilbage til dighed udtænkte neringer følger i tidligere tiders høje standard. i begyndelsen af de kommende år.

1970’erne, da det Banens standard blev klart, at den har siden ladet lidt gamle, bynære 9 hullers-bane i Nørresko- tilbage at ønske, bl.a. fordi den selvstyrenven skulle nedlægges. Kun to greens, 3. de greenkeeperstab i 2007 fik ekstra ni hulog 4., er ændret på Marbæk-banen, siden ler at pleje efter udvidelsen af den mangeden blev åbnet i 1975. Frederik Dreyers årige 9 hullers-bane, Myrtue, til 18 huller.

"Borte

med blæsten"

<< A r t i k e l

son. Den hurtige “helbredelse” må siges at være ekstra imponerende i betragtning af den lange og hårde vinter 2009-2010, som førte til mange og store svampeangreb.

Disse kan end ikke anes i dag – takket være flittig topdressing af greens og vertikalskæring af fairways. Alene de 36 greens på Marbæk og Myrtue er i år topdresset med 470 tons sand!

Det er derfor ikke tilfældigt, at Esbjerg Golfklub hører til Danmarks største klubber med godt 1500 aktive seniormedlemmer. Oprindelig lukkede klubben for nye medlemmer ved 1400 seniorer, men

Hurtig helbredelse Det seneste mesterskab – ligeledes EM for herrer – blev afviklet på Marbæk i 2008,

Hedelandskaber og plantageområder ansættelsen af Med ansættelkendetegner Esbjerg Golfklub. Det er Svend Villads sen af en særdeen ekstra bonus, når lyngen blomstrer.

Knudsen kræles kompetent vede flere penge chefgreenkeei klubkassen, per fra 1. marts og de er skaffet i år, Svend Villads Knudsen, er både fairways og greens ved at lukke op for 150 nye medlemmer heldigvis kommet tilbage til den standard, i denne sæson. Over halvdelen af de 150 der berettiger, at Marbæk-banen som sæd- er allerede i gang med deres “golfuddanvanlig rangerer blandt de 100 bedste baner nelse,” så det varer næppe længe, før den i Europa, helt nøjagtigt som 77 i denne sæ- nye “lukkegrænse” er nået.

2 0 1 0 <<

>> 49

originale layout har fungeret så godt i 35 år, at det har været naturligt at lægge flere Challenge Tour-turneringer, europæiske og danske amatørmesterskaber til Marbæk end til nogen anden dansk bane. Allerede i 1979, med kun fire år på bagen, lagde Marbæk-banen græs til EM for herrer.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

A r t i k e L >> v e S t j y S k

GolFverSion AF

Ingen tidsbestilling Tiden har vist, at to 18 hullers-baner rækker så rigeligt til både 1500 klubmedlemmer og godt 5.000 årlige greenfeegæster.

Det er end ikke nødvendigt med tidsbestilling på hverken Marbæk- eller Myrtuebanen, fordi specielt yngre klubmedlemmer veksler mellem de to baner. Ældre medlemmer foretrækker stadig Marbæk – formentlig som et udslag af nostalgi, fordi Myrtue ellers er både kortere og lettere at spille. Dermed være ikke sagt, at Myrtue fattes udfordringer, for de første ni, skabt af Frederik Dreyer, spilles mere eller mindre i skov med forholdsvis smalle fairways, mens de sidste ni, tegnet af Henrik Jacobsen, spilles i åbent terræn, hvor vestenvinden enten kommer ind fra højre eller venstre – med fare for, at bolden blæser ud af fairway og havner i den seje rough. Banens signtaturhul over alle er 7. hul, par 5, med en stor, længdegående trægruppe, der adskiller fairway i to halvdele – et finurligt hul, der kræver stor omtanke. Nogle store waste areas på bag-9 hæver sværhedsgraden på Myrtue, der desuden har to svære huller – 14. og 18. – der begynder i åbent terræn og slutter med en green i skovterræn.

MeD blæSten"

<<

Greens er et kapitel for sig, men det passes og plejes også efter alle kunstens regler.

Der er kun 72 meters forskel i totallængden fra gul tee på Myrtue og Marbæk, men sidstnævnte virker alligevel som ekstrem sværere, fordi den har par 71 – mod 72 på Myrtue – og fordi vestenvinden driller stort set på samtlige huller – både som modvind, sidevind og medvind. Der findes stort set ingen lette slag eller huller

på Marbæk, hvor signaturhullerne virkelig kræver både taktisk og teknisk kunnen.

Ikke mindst er det vigtigt at holde bolden under trætoppene, så den ikke påvirkes for meget af vestenvinden.

Det første signaturhul møder man på 4. hul, par 5 – fra en en tee på en højtliggende knold til en lavere liggende dogleg-

Esbjerg Golfklub: • Indskud: 6.000 kr.

• Kontingent: 6.400 kr.

• Prøvemedlemsskab: 3.200 kr. (som fratrækkes kontingentet).

• Gratis træningsbolde er inkluderet.

[ Sønderjylland ]

Vejle

Esbjerg

"borte

Kolding

Greenfeetakster: • Marbæk: • Hverdage: 350 kr.

• Weekends: 400 kr.

• Helligdage: 400 kr.

• Leje af buggy: 250 kr.

Myrtue: • Alle dage: 300 kr.

Greenfeeaftaler (halv pris) med: Holstebro, Kolding, Trehøje, Sønderjylland, Kaj Lykke, Royal Oak, Silkeborg og Skanderborg.

Hjemmeside: www.egk.dk

50 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> V e s t j y s k

golfversion af

"Borte

med blæsten"

<< A r t i k e l

Esbjerg Golfklub: fairway med lyng på begge sider. En sø er i spil foran green i tredjeslaget – eller i andetslaget for de langtslående – inden hullet slutter med en aflang, skrånende green fra venstre mod højre. Vestenvinden er direkte imod, hvis den blæser – og i så fald vil en par altid være velkommen.

Altafgørende 18. hul 9. hul, par 3, direkte mod klubhuset, ligner umiddelbart en simpel sag, men førstegangsindtrykket bedrager. Et solitært træ midt i fairway virker generende, og det samme gør en tværgående bunker foran green. Dertil kommer en kæmpemæssig green, og især undervurdererer man afstanden, hvis flaget står i greenbagkanten – ofte med et 20 meter-put eller længere til følge. Hullet måler “kun” 162 meter fra gul tee og 181 fra hvid. Alligevel tager det fuser på mange spillere, dels på grund af undervurderingen af længden og dels på grund at vestenvinden, som kommer på tværs, fra venstre mod højre, og dét mærker man ikke på teestedet, som ligger i læ af skoven.

Bag-9 har også to klare signaturhuller, 11., og 18,. begge par 4. Prædikatet “monsterhul” passer på 11., med skovkant i venstre side og en større trægruppe i højre i drivelængde. Man har direkte modvind fra vest, og dét gør hullet længere end målene på scorekortet: 377 meter fra gul og 394 fra hvid tee.

Hvis man har spillet godt på de første 17 huller, kan man ødelægge alt på 18. hul, par 4. Det er altafgørende at ramme den forholdsvis smalle fairway med drivet, for ellers venter tæt skov til venstre eller sej rough og lyng til højre. Længden fra hvid tee, 411 meter, lyder afskrækkende, men med vestenvinden i ryggen er længden som regel ikke det store problem. I kraftig medvind kan det til gengæld være svært at stoppe bolden på greenen, som er flad som en pandekage og på størrelse med en parcelhusgrund. Slutter man med en par og en totalscore i nærheden af sit handicap, skal man skynde sig ind på klubterrassen med udsigt til 18. hul, bestille en stor fadøl og i fulde drag nyde, at scoren ikke blev borte med blæsten. Dét hører til nemlig til sjældenhederne på banen, som kun få mestrer – og derfor virkelig lever op til betegnelsen mesterskabsbane.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Esbjerg Golfklubs velfungerende klubhus burde være et eksempel til efterfølgelse.

Optimalt klubhus Nogle golfklubhuse fungerer optimalt. Til dem hører Esbjerg Golfklubs – som synes så gennemtænkt, at det burde være studieobjekt for nye klubber, inden de igangsætter deres klubhusbyggeri.

Først og fremmest er klubhuset placeret på en aflang forhøjning mellem Marbækbanen og parkeringspladsen, så terrænnet nærmest skjuler kælderetagen, og derfor overraskes man som førstegangebesøgende af de mange faciliteter, som klubhuset rent faktisk rummer. Bl.a. findes kontor, matchrum, proshop, omklædningsrum og lockerrum i kælderen med udgang i samme niveau som bane og parkeringsplads.

Dét betyder masser af plads til både restauranten og mødelokalerne på førstesalen – med panoramaudsigt til banen gennem glasvægge fra loft til gulv.

Helt ekstraordinært er der udendørs servering i hele husets længde mod syd – med mulighed for at baldakinoverdækning mod solen og for at følge spillet på 9. hul (par 3). Dertil kommer yderligere en terrasse for enden af klubhuset mod vest og 18. hul.

Pudsigt nok blev den geniale placering i sin tid mere end mindre bestemt af Fredningsnævnet, som skulle godkende dét indgreb, som klubhusbyggeriet var i et område, der tidligere havde status som fredsskov.

Udover Marbæk- og Myrtue-banerne har Esbjerg Golfklub også en seks hullers pitch & put bane (par 3) med huller fra 37 til 88 meter, to store puttinggreens, tre indspilsgreens og en driving range med og uden overdækkede udslagssteder.

>> 51

Artikel

Miljø Temadag i Dga-ugen:

Torsdag d. 11. november var temadag i DGA-ugen og emnet var meget forståeligt Miljø'et på vore golfbaner, herunder specielt problematikken omkring forbruget af pesticider Af Jacques Borggild · Foto Søren Nicholson

Arrangørerne i DGA's bestyrelse havde samlet meget interessante – og forskelligeartede foredragsholdere, som informérede om miljøsituationen i den Danske Golfverden. Dagen sluttede med en yderst spændende debatrunde med 2 miljøpolitikere, som havde indlæg og svarede på spørgsmål fra en meget levende og interesseret forsamling af greenkeepere.

Da det drejede sig om et heldags-arrangement er det desværre ikke muligt at referere alle indlæg, hvorfor vi har forsøgt at udvælge enkelte af holdningerne og informationerne fra dagens indlæg.

Maria Strandberg, sterf Maria Strandberg, direktør i STERF, det fællesnordiske samarbejde indenfor græsforskning og –udvikling , fortalte om begrebet “integreret plante beskyttelse” (på smukt, men hurtigt Svensk, hvorfor nok en del af tilhørerne mistede noget af det interessante foredrag).

Hun mente, at vi, via intens forskning og udvidelse af vort know-how, langt bedre vil kunne opnå gehør for vore synspunkter og påvirke den politiske beslutningsproces.

Maria Strandberg slog også fast, at det er vigtigt, at vi i Norden selv arbejder med forskning og udvikling, da forskellige faktorer, f.eks vort klima, gør, at vi ikke altid kan anvende den forskning, som foregår på Europæisk basis.

STERF-direktøren foreslog et kort gruppearbejde for at få holdninger til, hvordan Implementeret Plante Beskyttelse ville på52 <<

virke pasningen af den enkelte greenkeepers golfbane.

Følgende problemer blev bl.a. nævnt af deltagerne.

• Det vil kræve kraftigt forøget forbrug af arbejdstimer • Det vil måske være muligt at gennemføre integreret plante beskyttelse på greens.

• Det vil være umuligt at gennemføre intergreret plante beskyttelse på fairways.

• En forøget “mekanisk” indsats på golfbanerne vil betyde forøget udslip af CO2.

• Hvordan skal en accepteret dokumentation for forbrug af pesticider foregå?

Carl P. Elgaard, Bayer-koncernen Bayer-koncernens danske repræsentant tvivlede kraftigt på, at det i overskuelig fremtid vil være muligt helt at undgå brugen af pesticider, såfremt man ønsker golfbaner, hvor golfspillet ikke influeres af ukrudt.

Der forskes løbende i Bayer-koncernen omkring udvikling af nye produkter, som vil kunne overholde fremtidens krav. Han mente ikke, at nye produkter, som f.eks er fuldt nedbrydelige er lige om hjørnet.

Hvis man skal anvende produkter, som er fuldt nedbrydelige, vil der skulle anvendes meget store antal liter, f.eks 20-25 liter i stedet for ½ liter.

Begge de indbudte politikere lyttede intens til forsamlingens kommentarer og spørgsmål.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> T e m a d a g

Han mente i øvrigt i modsætning til de politiske repræsentanter, at det til fulde er bevist, at det meget minimale forbrug af pesticider i Danmark ikke på nogen måde influérer på kvaliteten af vort drikkevand.

Carl P. Elgaard meddelte, at Bayer-koncernen naturligvis følger debatten og udviklingen med den største interesse og løbende vil forsøge at tilpasse sine produkter til lovgivningen.

Torben Kastrup Petersen DGU's miljøkonsulent og banechef startede sit foredrag med visning af forsideartikel i “Fyns Stiftstidende”, som omtaler

ber for at kontrollere evt. lager af pesticider, såvel tilladte, som forbudte. Golfklubberne skal påregne, at der også fremover vil forekomme uanmeldte besøg.

Flere indlæg fra forsamlingen opfordrede på det kraftigste DGU, også DGU's bestyrelses-repræsentant, som ligeledes var tilstede, til, at en informationskampagne overfor Danske golfspillere om udviklingen indenfor miljø-området i allerhøjeste grad var påkrævet. Man undrede sig meget over, hvorfor magasinet “Dansk Golf”, som jo udgives af DGU og udsendes til alle Danske golfspillere, ikke blev anvendt til en informationskampagne, som skulle have til hensigt

Per Husted fra Socialdemokratiet havde forståelse for os greenkeepere, da han også selv er golfspiller i Mariager Fjord Golf Klub.

i

D g a - u g e n : M i l j ø << A r t i k e l

politikere fra Folketingets miljøudvalg til at deltage i en debat om, hvad man kan forvente af fremtidens miljøpolitik på vore golfbaner. Socialdemokratiet var repræsenteret af Per Husted MF og fra Det Konservative Folkeparti deltog Tage Lee­gaard.

Det var tydeligt, at valgkampen allerede er godt i gang og vi var da også vidne til adskillige politiske drillerier, men der var forbavsende enighed i startindlæggene fra de 2 politikere. Som det klart fremgår af EU's officielle politik på området, skal golfbaner betragtes som rekreative områder, hvor det er målet, at der ikke må anvendes pesticider. Begge var enige om, og positive overfor

Torben Kastrup Pedersen, banechef fra DGU, kom i god dialog med tilhørende i salen.

Fynske golfklubber's forbrug af pesticider.

Han omtalte også, at vi måske skal til at indstille os på ukrudt på golfbanerne. Han opfordrede alle greenkeepere til at indlevere “grønne regnskaber” og kunne meddele, at forbruget af pesticider i perioden fra 2002 til 2009 var faldet med 37 % og nu andrager 240 gram pr. hektar, det laveste tal i verden. DGU ønsker naturligvis at golfklubberne skal leve op til den aftale, som i 2005 blev indgået med den daværende miljøminister Connie Hedegård og Kommunernes Landsforening.

Han erkendte, at en ting er indleveringen af grønne regnskaber, en anden ting er dokumentation for, at de indleverede tal modsvarer det reelle forbrug af pesticider. Der har været uanmeldte besøg på et antal golfklub-

det faktum, at oplyse golfspiller- Carl P. Elgaard fra Bayer koncernen fortæller at det nok ne om udviklingen om de nye tiltag på pesticid området. bliver svært på miljøområdet.

Bestyrelsens repræsentant meddelte, at helt at undgå pesticiderne for øjeblikket, “Dansk Golf” er et kommercielt blad og at hvis man skal bibeholde standarden på vore det hidtil ikke havde været muligt at overbe- golfbaner. Dog mente begge, at det var bevise bladets redaktion om vigtigheden af en klageligt, at aftalen omkring en nedsættelse af forbruget med 75 % ikke var tilnærmelinformationskampagne om miljø.

Flere indlæg fra forsamlingen stod ufor- sesvist nået. Dette burde stadig være målet.

Begge politikere viste sig i øvrigt at stående overfor dette og mente, at information til brugerne af vore golfbaner var være godt inde i “stoffet” og de aktuelle meget vigtig. Man ønskede f.eks ikke, at problemstillinger og der udviklede sig en greenkeeperne blev udråbt til syndebukke livlig og god debat med forsamlingen.

Mon ikke de fleste af os gik fra debatten for ukrudt på golfbanerne, fordi golfspilmed den mening, at nok var politikerne lerne ikke kendte miljøkrav og regler. enige om fremtidens mål, men at de begge udviste forståelse for, at der nok vil gå nogHvad mente politikerne?

Det var lykkedes DGA's bestyrelse at få 2 le år, inden målet er nået.

2 0 1 0 <<

>> 53

G r e e n k e e p e r e n >> 4

ArtikeL

t e m A B epLAntninG & B eskærinG

Multifunktionelle golfbaner – et slag i den rigtige retning Konferencen ”Golfbanen – et areal til idræt, natur og friluftsliv", der blev afholdt i september, havde 65 deltagere med repræsentation af 13 golfklubber samt deltagelse fra myndigheder og organisationer fra de nordiske lande Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject

Konferencen, der blev afholdt af STERF og Dansk Golf Union, havde til formål at stimulere de multifunktionelle golfbaner og styrke samarbejdet mellem de forskellige interessenter på området. Konferencen blev støttet af Nordisk Ministerråd Golfbaner med en stor biologisk mangfoldighed er til glæde for golfspillere og giver god mulighed for, at flere brugergrupper kan anvende arealerne og få del i disse oplevelser.

Med multifunktionelle golfbaner menes, at der er mulighed for at benytte golfbanens arealer til andre aktiviteter end golf.

Golfbanen har med dens naturområder mulighed for at komplementerer de omkringliggende arealer og kan være med til at lette overgangen fra by til land. I Danmark vil det som regel være en naturmæs-

sig fordel med golfbaner, fordi de ofte tages ud af landbrugsproduktionen, mens golfbaner i Sverige, Norge og Island bliver anlagt i naturen og hvorved vilkårene for dyre- og fuglelivet kan forringes.

En undersøgelse af vandhuller og søer på golfbaner i Stockholm viste, at der ofte er flere frøer her sammenlignet med vandhuller udenfor golfbanerne. Dette skyldes, at vandhuller og småsøer ofte bliver plejet på golfbanens arealer, mens det ikke sker i samme grad udenfor.

Der er dog stadig god plads til naturforbedrende tiltag såsom etablering af spredningskorridorer, etablering og pleje af de ikke spillede arealer og til formidling af de væsentlige natur- og kulturoplevelser på mange golfbanerne i de nordiske lande.

Muligheder Der var eksempler på, at golfklubber kan dele faciliteter med andre sports- og motionsudøvere. I New Zealand delte golfklubben klubhus med mountainbikere. Golfbanen lå i et område, hvor der var gode forhold for mountainbikere og derfor var det naturligt at have fælles faciliteter med denne gruppe. I Danmark kan stavgængere, løbere og andre motionister være potentielle brugere af klubbens faciliteter.

Der kan være stor værdi i at koble interesse for golf med natur, kultur og historie.

Flere golfklubber har i dag aktiviteter, som rækker ud over golf. På Smørum Golfcenter fik deltagerne lejlighed til at se, hvordan man lægger man vægt på biodiversitet og naturpleje ved hjælp af høslæt, græsning

Konferencedeltagerne studerer urokserne – eller er det omvendt?

Foto Allan Brandt

54 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> m u l T i f u n k T i o n e l l e

golfbaner

–

eT slag i den rigTige reTning

<< A r t i k e L

med får og urokser samt plantning af egnsspecifikke træer og buske.

Stierne på arealerne er tilgængelige for offentligheden.

Friluftsrådet ønsker adgang for de bløde brugere som fx cyklister og fodgængere på golfbanernes arealer, men der skal Foto Allan Brandt selvfølgelig ikke trampes ind Morten Wallberg fra den over greens og tees. Flere men- svenske Naturfredningsforening nesker kan både være med til fortæller om samarbejdet med at lokke nye medlemmer til aktører uden for golfen klubberne og skabe mere omsætning i restauranten. Dansk Idrætsforbund opfordrede golfbanerne til at melde sig ind i Friluftsrådets lokalkomiteer for at få indflydelse og samtidig dialog med andre potentielle brugergrupper.

Barrierer • Der i dag ikke er mange konkrete eksempler på, at multifunktionelle golfbaner kan betale sig.

• Ikke-golfere opfatter ikke golfbanen som et sted, hvor man er velkommen.

• Der er spørgsmålet er, hvem der skal betale for ikke-golfernes adgang til arealerne?

• Golfspillere ved ingenting om natur, men har opfattelsen af, at jo grønnere der er desto mere natur får de!

• Der har ikke været særlig stor interesse fra golfklubbernes ledelse til at fokusere på mulighederne.

• Det er en udfordring med sikkerheden med fl ere og nye aktører på banerne – de fleste baner har allerede sikkerhedsproblemer i dag.

• Efter overgang fra amter til kommuner sker der ingenting på naturområdet.

Man skal huske på, at hovedparten af befolkningen 95% i Sverige og 98% i Danmark ikke spiller golf, så det kan være svært at formidle budskabet om, at golfbanerne har noget at tilbyde, når det gælder natur og tilgængelighed .

Yderligere oplysninger om konferencen findes på sterf.golf.se, hvor der også er mulighed for at downloade de enkelte præsentationer fra konferencen.

Grønt Bæredygtigt Ren biologi fra Europas førende producenter Biologiske

Gødninger

Ukrudtsbekæmpelse Laboratorietests - jord, sygdom, vand Biologisk

Biologiske

Græspleje produkter

Mykorrhiza til græs,

træer og buske

Gødningsspredere Biologisk

Vandpleje

Specialgødninger til fairways

E. Marker A/S Padborgvej 3, Bov DK-6330 Padborg Telefon +45 74 67 08 08 Telefax +45 74 67 08 90 salg@emarker.dk www.emarker.dk

Forhandler og distribuerer:

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 55

ArtikeL

Udskiftning på hjemmebane Da tonerne fra U2s sidste ekstranummer havde lagt sig, kunne arrangørerne sejrsikkert løfte hænderne over hovedet og juble over 2 vellykkede koncerter. Derimod var der dømt udskiftning til taberen – hjemmebanens græstæppe – inden superligakampen kort tid efter. En umulig opgave? Ikke for Prodana, som har fod på Danmarks bedste rullegræs Af Anneke Klitmøller Thomsen, Prodana Seeds A/S

Græsfrø fra Prodana ligger på langt de flest Superligastadioner i Danmark. Det er dog ikke altid lige nemt at være græsstrå, når stadion skal lægge bane til langt mere end blot knopstøvler og glidende tacklinger.

Horsens Stadion “Casa Arena” blev i midten af august forvandlet til supergruppen U2s hjemmebane. I forbindelse med de to koncerter blev græstæppet på ”Casa Arena” dækket af aluminiumsplader. Pladerne skulle forhindre strukturen i banen i at blive ødelagt efter trykket af 70.000 par feststemte fødder samt U2s enorme scene.

Aluminiumspladerne betød desværre også, at græsset lå uden lys i over en uge, og det kan det ikke holde til.

– Det så jo forfærdeligt ud, mindes Jørn Juul, direktør for Forum Horsens.

Prodana fik via Dan Jord ordren på de ca. 8.000 m2 rullegræs, der skulle gøre banen klar igen til Superligaopgøret mellem AC Horsens og FC-København kun 2 uger efter den sidste koncert.

Grøn trumf Mange satte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at forvandle noget, der ligner en pløjemark til en Superligaplæne på kun knap 2 uger.

– Jeg mødte rigtig mange skeptikere, fortæller Jørn Juul.

– Der var faktisk flere, der ikke troede på at projektet ville lykkes, end dem der troede på det.

Trumfen, der gjorde det muligt, kommer fra Prodanas marker i Spandet nær Ribe. Her har Prodana de sidste 10 år haft produktion af rullegræs. Vækstlaget

56 <<

i Spandet er grovsandet og uden sten. Derfor passer det fantastisk godt til vækstlag på stadioner.

Normalt skæres der almindelige græsruller samt Maxiruller i Spandet. Til “Casa Arena” skar Prodana Magnumruller, som er ekstra tykke græsruller med et vækstlag på ca. 4 cm.

Tykkelsen på græsrullerne er af utrolig stor betydning, når man står med et område, som hurtigt skal kunne klare hårdt slid. Jo tykkere ruller, jo mere stabilt ligger de på banen, og derfor kan de tåle selv glidende tacklinger kort efter udlægning.

Produktion Rullegræsmarkerne sås i august/september. Som regel kan rullerne skæres ca. 1 år efter såning, men når der skal skæres Magnumruller, kræver det lidt ekstra tid.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> U d s k i f t n i n g

Superliga!

Det tog 3 dage at skære og lægge de ca.

8.000 m2 græs på “Casa Arena”. Én skæremaskine og 5 mand tog sig af skæringen på markerne i Ribe. Straks efter skæring blev rullerne fragtet til Horsens, hvor udlæggermaskine og mandskab stod klar til at håndterede de ca. 13 m lange og over 1 tons tunge ruller.

Søndag d. 29. august skulle den nye plæne stå sin prøve, da hjemmebaneholdet

Vækstlag Magnumruller leveres med grovsandet vækstlag med en ensartet kornstørrelsesfordeling, som sikrer effektiv dræning af overfladevand.

Sigtekurven på vækstlaget er næsten identisk med de anbefalinger, der foreligger fra STRI (Sport Turf Reseaech Institute, England).

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

på h j e m m e b a n e

<< A r t i k e l

Hjemmebanen var jævn og indbød til en flot kamp på et højt niveau.

– Projektet lykkedes, siger Jørn Juul, og jeg har kun fået positive tilkendegivelser fra brugerne.

Hos Prodana er man stolt over projektet i Horsens.

– Magnumruller er helt nyt for os. Vi er de eneste i Danmark, som kan tilbyde dette produkt, siger salgschef Niels-Jørgen Mogensen.

– At vi har haft en succesoplevelse med projektet i Horsens betyder, at vi nu seriøst kan konkurrere mod andre producenter af Magnumruller i Europa. For kunder i Skandinavien og det nordlige Tyskland vil vi være et godt alternativ, da der kan spares meget på fragten.

AC Horsens skulle møde FC-København.

Og flot så det ud, da de to hold mødte hinanden, blot 3 dage efter sidste rulle var lagt. Det var ikke til at se, at banen kun 2 uger tidligere havde lignet en pløjemark.

Yderliger information Vil du vide mere om Magnumruller, er du velkommen til at kontakte Niels-Jørgen Mogensen fra Prodana på tlf.: 4016 0480.

>> 57

ArtikeL

DGA’s Generalforsamling 2010 Af Jacques Borggild

DGA's årlige generalforsamling afholdtes onsdag d. 10 November i forbindelse med DGA-ugen på Rønnes hotel i Henne Strand. Der var fremmødt 142 medlemmer, i øvrigt det højeste antal nogensinde til en generalforsamling.

Formand Martin Nilsson bød velkommen og foreslog foreningens advokat Morten Ligaard som dirigent. Morten Ligaard blev valgt med akklamation.

Morten Ligaard takkede for valget og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig, idet vedtægternes bestemmelser om varsling af generalforsamlingen var overholdt. Dirigenten besluttede, at evt. stemmeoptællere skulle vælges senere, såfremt det kom til afstemninger under generalforsamlingen.

Dirigenten gav ordet til formand Martin Nilsson for fremlæggelse af bestyrelsens beretning.

Formanden præsenterede beretningen på overhead i punktform og kommenterede de enkelte punkter.

Han har været med til at fremstille ansættelseskontrakter og har god viden om disse. Der er faldet dom i en sag om fyring af en chefgreenkeeper. Dommen faldt ud til chefgreenkeeperens fordel.

Denne dom kunne måske være til hjælp for andre i lignende sager.

Rasmus Vestergård Nielsen, Stensballegård Golfklub: Ønskede oftere updateringer af www.greenkeeper.dk . Opfordrede medlemmerne til at bruge hjemmesiden mere. Mente af hjemmesidens design er ok.

Formanden svarede, at der er afsat et beløb på kr. 50.000 i det nye budget til hjemmesiden og at man ville arbejde på at gøre hjemmesiden mere up-to-date. Bestyrelsen er evt. villig til at bruge endnu flere penge på hjemmesiden, hvis disse penge blev brugt godt.

Morten Andersen, Smørum Golfcenter spurgte om medlemmerne overhovedet var interesserede i foreningens hjemmeside. ??

Flemming Andreasen, Dronninglund Golf Klub syntes, at hjemmesiden er god og opfordrede medlemmerne til at bruge den mere.

Formanden mente, at hjemmesiden har mange besøg hver uge og Søren Nicholson supplerede ved at meddele, at foreningens hjemmeside har rigtig mange ugentlige besøg, f.eks over 900 besøg i ugen før generalforsamlingen.

Niels Andersen, Blokhus Golfcenter opfordrede medlemmerne til at sørge for, at alle navne, adresser og telefonnumre altid var korrekte.

Søren Nicolson meddelte, at medlemmerne

Der var kommentar til formandens beretning fra souschef i Hørsholm Golfklub, Antoine Challe. Denne udtrykte stor tilfredshed med bestyrelsens arbejde i det forløbne år. Han mente, at der blev arbejdet professionelt og at foreningen nu var på rette vej.

Formandens beretning blev godkendt og vedtaget med klapsalver fra forsamlingen.

Kassérer Per Sørensen fremlagde foreningens reviderede regnskab. Underskuddet på årsregnskabet skyldtes primært store omkostninger på sidste årsmøde på Hotel Bestyrelsen, med Martin Nilsson som formand, Fåborg Fjord, i særdelshed havde udgifafholdte generalforsamlingen. terne til simultanoversættelser af fremmedsprogede indlæg været høje.

Foto: Søren Nicholson Forsamlingen godkendte regnskabet uden kommentarer og med klapsalver.

Kasséreren fremlagde budgettet for det kommende år.

Budgettet blev godkendt uden kommentarer med klapsalver.

Valg til bestyrelsen: Der var 3 bestyrelsesmedlemmer på valg: • Bendy Sørensen ønskede ikke genvalg.

• Jens jørgen poulsen modtog genvalg.

• Jan Ebdrup modtog genvalg.

Berstyrelsen foreslog valg af Jack Rasmussen, Odense Golfklub, som nyt bestyrelsesmedlem samt genvalg af Jens Jørgen Poulsen og Jan Ebdrup. Der var ikke øvrigt kandidater. Ovennævnte 3 blev valgt med klapsalver.

Michael Sandberg blev genvalgt som suppleant til bestyrelsen.

Der var under eventuelt følgende indlæg.

Dirigent, Advokat Morten Ligaard meddelte, at han, værende foreningens advokat gerne modtog henvendelser, såfremt medlemmer mente at have juridiske problemer.

58 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> DGA’ s G e n e r a l f o r s a m l i n g 2 0 1 0 << A r t i k e l

selv under “members only” kan updatere personlige oplysninger.

Formanden meddelte, at man vil holde møde med Webmaster Birger Bromann i nær fremtid og drøfte hjemmesiden.

Tidligere formand for DGA, Carsten Juhl Jensen, Horsens Golfklub præsenterede nyt æresmedlem i DGA, Niels An-

dersen, Blokhus Klit Golfcenter. (se artikel her i bladet).

Chefgreenkeeper Per Rasmussen, Smørum Golfcenter præsenterede “Årets Greenkeeper”, Thomas Pihl, Furesøens Golfklub. (se artikel side 37).

Per Rasmussen opfordrede ligeledes forsamlingen til også at hylde årets Greenkeeper 2009, Per Knudsen, Viborg Golfklub, da denne ikke havde kunnet være tilstede ved kåringen i Fåborg i 2009. Begge de 2 “årets greenkeepere 2009 og 2010” mod-

tog langvarige stående ovationer af forsamlingen.

Formand Martin Nilsson overrakte foreningens sekretær Vibeke Jensen chokolade på grund af tabt væddemål om DGA ugen 2010 og takkede samtidig Vibeke for en fin indsats for foreningen såvel administrativt som ved salg af annoncer til “Greenkeeperen”.

Dirigent Morten Liugaard takkede forsamlingen for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen 2010.

Foto: Søren Nicholson

Kasserer og bestyrelsesmedlem Per Sørensen, fremlagde årets resultat og næste års budget.

GF sammendrag:

Danish Greenkeeper Association Generalforsamling den 10. november 2010

Formandens beretning indeholdt følgende hovedpunkter: • Beretning.

ved problemer mellem medarbejder og klubledelser.

Bestyrelsens arbejde: Almindelige: • 6 bestyrelsesmøder • Vi flytter rundt i landet: Skt. Knuds, Sandmosen, Korsør, Ree Golfklub, Golfklubben Lillebælt • Møde med Guldklubben Andre møder og aktiviteter: • Workshops • Gule Ærter • Sandmosen & Vilvorde • Budgetmøder • Møder med DGU (Uddannelse, pesticidaftalen) • Internationalt (R&A, Fegga, Nordiske GA's, Sterf, Miljøcertificering.) • Bestyrelsen arbejder på at efterleve medlemmernes ønsker og behov på basis af årsmøde, workshops, uge 2, Erfa og regioner.

Workshop 2009: Hjemmesiden: • Hurtigere updateringer • Links til relevante sider • Turfgræs (det faglige) • DGU (APV,grønne regnskaber) • Skolerne • E-mail, når der ligger artikler på hjemmesiden med link • Medlemskartotek • SMS med reminder (stor tilslutning) • Debatsiden: nemmere at komme til, Etiske regler • Temaer til Erfa-grupper og regioner • Brugtbørs – låne/leje-børs • Bladet greenkeeperen digitalt – med reklamer. • I samarbejde med DGU være problemknuser

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

• Forbedre arbejdsmiljø i klubberne i samarbejde med DGU • 2 gule Ærter-turneringer i Jylland • Rejsefond for nyuddannede greenkeepere • Massiv opbakning til oplæg på nyt årsmøde • Årsmøde måske kun 4 dage • Der er stor opbakning til de nye regioner • Stor opbakning til Erfa-grupper, som lever deres eget liv • Markvandringer for alle i alle regioner • Stor DGA-kalender med alle aktiviteter • Eventuelt fællesindkøb, arbejdstøj med DGA – klubnavn, Proweed • EDB-kurser for begyndere • Specifikke kurser, f.eks mekaniker • DGA skal være pro aktiv på miljø i samarbejde med DGU • Termadage i forbindelse med markvandringer. Årets resultater ifølge bestyrelsen: • DGA-ugen • Greenkeeperen fagligt styrket (ros fra udlandet) • Gule ærter og Nordisk mesterskab • Nedskrevne sponsorbetingelser • Wildcard: DGU-støtte? Årets nederlag ifølge bestyrelsen: • Underskud på årsregnskabet • Demodage – finanskrisen kradsede • Greenkeeper.dk, Forslag til updatering udeblev • Sponsorarbejde: metaltræthed efter/under finanskrisen.

dannelsen? • Styrkelse af regionerne • Forbedring af sponsorarbejdet • Bestyrelseshåndbog?

• Arbejdsmiljø • Fortsat indsats for at forbedre samarbejde DGA/DGU-relationer • Bobler: PGA og GAF, Danmark • Hvad kan medlemmerne gøre for DGA? • Brug hjemmesiden og Turfgrass.dk. Hvad hjælper smart design, hvis det ikke bruges? • Brug workshoppen i Din region. 24.11 Roskilde, 1/12 Vejle, 2/12 Aalborg.

• Brug hinanden (ERFA), lav Jeres egne ERFAgrupper baseret på venskab, skole, faglighed • Hjælp regionslederen. Kom med ideer til markvandringer etc. Skriv om nyansættelser, fødselsdage, mærkedage • Skriv til bestyrelsen. Ideer og forslag, problemer med uddannelser etc.

Krisestyring starter i greenkeepergården Chefgreenkeeper: lyt til dine folk, inddrag dem i problemerne, brug deres kompetencer og energi, beskyt dem. Greenkeeper: støt chefen, hjælp hende/ham, vær loyal overfor “projektet”.

Husk, at hvis I står sammen vil I være en stærk enhed på jeres egen vidunderlige lille golfbane i et grundlæggende fedt fag.

MEN, plej nu banen udfra et fagligt og miljømæssigt sundt udgangspunkt.

Mange tak for jeres interesse.

Arbejdsopgaver for det nye år: • www.greenkeeper.dk • Hvad vil vi med ud-

>> 59

Artikel

Skal greens lukkes for vinterspil?

Vinterspil på sommergreens kan give store problemer til foråret Af Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union

At holde greens åbne for spil hele året kan dog have nogle meget uheldige konsekvenser om foråret, hvor de mange golfspillere er klar til at indtage golfbanerne og måske bliver forhindret i at komme i gang på grund af dårlige greens.

Klimaforandringer giver os en længere sæson, og græsset gror helt hen i december på grund af de meget milde vintre. Golfsæsonen er således i alt forøget med et par måneder indenfor de sidste 5-10 år.

I takt med denne forlængede sæson har vi i de seneste år set flere og flere klubber, der vælger at holde deres greens åbne hele året. Denne umiddelbare service for medlemmer ses især i disse tider, hvor finanskrisen har ramt de danske golfklubber, og hvor kampen om greenfee-gæster og medlemmer er stærkt intensiveret.

Græs er sårbart i frostvejr.

Set ud fra et agronomisk udgangspunkt kan frost skade græsset enten direkte eller indirekte. Så snart temperaturen kom- Angreb af sneskimmel: Et hårdt angreb af sneskimmel i løbet mer under nul gra- af efteråret/vinteren kan tage lang tid at komme over i foråret. der ved græsoverfladen be­gynder van­ det i luften at kondensere og der dannes iskrystaller på som selv sagt er meget lav om vinteren. En overfladen af græsset. Inden i græssets bla- stor skade om vinteren vil derfor forblive de vil plantecellerne efterfølgende fryse til, stor, indtil væksten i græsset er tiltaget. og det er ved dette scenarie, at græsset er På områder med meget trafik vil græsmeget følsomt. set kunne miste sin tæthed, ensartethed Hvis der tillades trafik på græsset ved og være modtagelig for sygdomsangreb af frost (fødder, vogne etc.) vil de frosne cel- eksempelvis sneskimmel, der er den mest ler i græsset ødelægges og græsset vil mis- udbredte svampesygdom på de danske farves og få et mere sort/gråt udtryk, inden golfbaner og som foruretter stor skade. græsset dør og bliver gult. Græs har imidlertid en god evne til at komme igen, men Græs er også sårbart når det tør græssets evne til at regenerere afhænger De fleste er klar over, at man ikke skal gå af skadens størrelse og væksthastigheden, på frosne greens, men de færreste er klar

over at græsset også er sårbart, når frosten har forladt greenen.

Når græsset tør, vil iskrystallerne på overfladen smelte først efterfulgt af iskrystallerne inde i plantecellerne. Græsset vil på dette tidspunkt være meget blødt og vil let kunne skades ved direkte trafik.

Når den øverste del af jorden tør op, skaber det nye problemer for græsset. I denne situation vil det smeltede is fra planterne og det øverste jordlag kunne danne en slags vandfilm mellem det øvre optøede jordlag og det frosne jordlag nedenunder.

Det øverste jordlag bliver derfor meget ustabilt og ved trafik vil såvel græsblade og som rødder kunne tage alvorligt skade.

De fleste golfspillere vil ikke kunne iagttage dette faktum, da de kun kan se den

60 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> s k a l

greens lukkes for vinTerspil?

<< A r t i k e L

t e m A B epLAntninG & B eskærinG

Køb en afgræsning Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Får til udtynding af rough eller måske opnå bestemte effekter. I dag er kontrolbekæmpelse af ukrudt på fairway kan leret afgræsning med får en naturlig argolfbanen leje. Som greenkeeper skal bejdsgang til afpudsning af frøgræsmarker du ikke til også at være dyrepasser. Der i efteråret, på industriarealer, i kulturer af er masser at fåreavlere over hele landet, juletræer og pyntegrønt samt til natursom står parat til at hjælpe dig. Det er pleje. Skal vi i golfbranchen benytte os af en etableret del af deres forretning. denne ’entreprenørservice’? Se videoklip Ved at tage kontakt til en af disse fåre- og find kontaktinformationer på sheep.dk avlere, kommer de og sætter midlerti- fra Dansk Fåreavl. dige hegn op, og lader deres Du kan købe en kontrolleret afgræsning (læs udtynding) får græsse i en af roughen. Fåreavlere over hele landet vil gerne hjælpe dig. defineret periode. Der er stor viden om, hvornår og hvor kraftigt der skal græsses for at

optøede overflade, der inviterer til spil.

Det er i sådanne situationer, at greenkeeperen kommer under voldsomt pres for at åbne banen for spil, men det er netop her at risikoen for skade på græsset er størst, og hvor især svampeangreb efterfølgende vil sætte sine tydelige spor.

Greens om foråret betaler prisen Et massivt svampeangreb vil påvirke greens udseende og spillekvalitet langt ind i foråret og kan betyde at klubben, ikke kan åbne banen for spil på det tidspunkt hvor indtægterne fra greenfee begynder at stige igen. I et så lille land som Danmark rygtes det hurtigt, hvem der har gode greens om foråret. Det kan derfor hurtigt vise sig at være en dårlig forretning, hvis G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

klubbens greens ikke er spilbare fordi de har været åbnet for spil i løbet af vinteren.

En generel regel er derfor, at jo mere spil der tillades i perioder med lav temperatur, desto større er risikoen for skade på græsset og jo længere tid tager det at opnå en acceptabel spilleflade om foråret. Dette er de entydige erfaringer fra både Danmark og udlandet.

Hver bane har sine egne grænser Beslutningen om golfbanen skal være åbent for spil må være op til greenkeeperen i klubben. Greenkeeperen har den professionelle erfaring og “know how” til at finde balancen mellem ønsket om spil, og kravene til overfladen set over en hel sæson. Hver golfbane har sine egne spe-

cielle forhold, der sætter unikke grænser for, hvornår vinterspil kan lade sig gøre.

Tendensen med øget spil om vinteren giver således de danske golfbaner nogle udfordringer. I nogle situationer må der sættes begrænsninger for spillet, men disse begrænsninger kan over en hel sæson give rigtig god mening.

Yderligere oplysninger: Kontakt da venligst Banechef Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil 40 40 91 02.

>> 61

Foto: Håkan Rasmusson

ArtikeL

Får – et miljøvenligt alternativ til ukrudtsbekæmpelse

Värpinge golfbane.

Erfaringsopsamling omkring afgræsning med får var bl.a. på dagsordenen da svenske og danske greenkeepere, der helt eller delvis praktiserer pesticidfri pleje, mødtes på Furesø golfbane den 4. maj Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet & Kim Sintorn, Banekonsulent, Det Svenske Golfforbund

I øjeblikket findes der ikke mange effektive alternativer til kemisk bekæmpelse af ukrudt på golfbaner. Det er problematisk i en tid hvor en reduktion i pesticidanvendelsen på golfbaner er i fokus. Der må derfor tænkes alternativt, da det ikke er hensigtsmæssigt at ukrudt findes i store mængder på spilleflader så som; greens, fairway og teesteder. Et par danske golfbaner har nu valgt at bruge får i et forsøg på at reducere ukrudtstrykket på banen.

Smørum Golf Center samt Hørsholm Golfbane er to af de baner i Danmark som i dag anvender får til afgræsning af arealer på golfbanen.

Smørum Golf Center På Smørum Golf Center anvendes fårene til afgræsning af udvalgte rough-arealer.

Ukrudt på spillefladen etableres ofte fra frø 62 <<

der spredes ind fra rougharealer. Course Manager Per Rasmussen er overbevist om at afgræsning er med til at reducerer spredningen af ukrudt til spillearealerne, hvis fårene er der fra det tidlige forår. Specielt spredningen af mælkebøtte forhindres effektivt, mener han, da planterne ikke får mulighed for at blomstre og danne frø.

Hørsholm Golfbane På Hørsholm golfbane går fårene på ca. 10 ha golfbane, hvor de har tilgang til hele golfbanen (greens, fairway, rough arealer etc.).

Chefgreenkeeper, Jacob Aakjær, fortæller at dyrene i stor udstrækning spiser mælkebøtte og kløver. To ukrudttyper der har været det fremherskende problem.

Desuden spiser de bjørneklo, en invasiv art der er pålagt bekæmpelse. Hermed

undgår klubben at skulle anvende pesticider til bekæmpelse af den. Også på Smørum Golf Center ser Per Rasmussen at fårene meget gerne spiser bjørneklo.

Hvor vidt fårene kan holde ukrudt væk på sigt må kommer an på en prøve. De har kun afgræsset banen i en sæson.

En del golfklubber som ikke har tætklippet rough har ofte et ønske om at vegetationen skal være tynd og åben så spillerne lettere kan finde deres bold. Ifølge Jacob er hans erfaring at fårene udover kløver og andet bredbladet ukrudt primært spiser hvene og rajgræs ude i rough arealerne mens de lader rødsvingel stå.

Hvis dette er et generelt fænomen betyder det formodentlig at roughen på sigt bliver mere åben.

Endnu en positiv effekt af fårene er at de forhindrer områder af banen i at springe G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> f å r –

e T m i l j ø v e n l i g T a lT e r n aT i v T i l u k r u d T s b e k æ m p e l s e

<< A r t i k e L

i skov. På de arealer hvor fårene går, har man i Hørsholm en del poppel træer. De er effektive til at genså sig selv, men det er fårene rigtig gode til at få sat en stopper for. De spiser med velbehag de små fremspirede træer.

Der er dog problemer forbundet med at dyrene går på spillefladerne fortæller Jacob Aakjær. Specielt på greens har han kunne observere ”afsvidnings skader” som stammer fra at dyrene tisser på græsset. Om natten lægger dyrene sig op på greens da de formodentlig søger efter et højt og varmt sted. Så er det at svidningsskaderne opstår.

Disse problemer kan dog ikke opveje de positive effekter af dyrene, siger han.

Praksis i Holland En lille gruppe af danske greenkeepere har i foråret været på besøg i Holland, hvor Foto: Per Rasmussen anvendelsen af får til ukrudts- Smørum golfbane. Afgræsset bjørneklo i indhegning. bekæmpelse blev diskuteret.

En af de besøgte baner praktiserer også erkende at det er et problem at fårene med afgræsning med får. De har ligeledes måtte deres urin laver svidningspletter på greens.

Som løsning har de valgt at flytte dyrene til en indhegning om natten så de ikke får mulighed for at ligge på greens. Hermed reduceres mængden af svidningsskader. Fårene går kun på selve golfbanen om dagen

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser

Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring

GREENKEEPERUDDANNELSEN

Jordprøver: Analyse og tolkning

– bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman...

Under uddannelsen lærer du blandt andet: • at pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg • at indstille og vedligeholde vandingsanlæg • at registrere vandforbrug • at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner • at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Vi starter grundforløb d. 6/12-2010 og 1. hovedforløb d. 25/10-2010 for greenkepere.

Asbjørn Nyholt Hortonom

Adgangskrav til grundforløb: 9. kl.

Adgangskrav til hovedforløb: grundforløb og foregående hovedforløb eller tilsvarende AMU kurser.

Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser, se kursusprogram på www.rts.dk eller ring og få et tilsendt.

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Roskilde Tekniske Skole Køgevej 172 4000 Roskilde

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk.

Roskilde Tekniske Skole

>> 63

Artikel Får –

e t m i l j ø v e n l i g t a lt e r n at i v t i l u k r u d t s b e k æ m p e l s e

stille sig rotationsgræsning som det man praktisere på Elisefarm.

Forinden bør man dog bruge energi på at kortlægge plantesamfundene på banen så dyrene kan sættes ind der hvor der er størst problemer (ukrudt der har sat blomst, invasive arter, etc.). Det kræver dog mere arbejde af greenkeeperstaben.

Til visse former for lanskabspleje bruges forskellige dyr i rotation på de samme arealer. At dyr har forskellig føde præferencer udnyttes. Det kan også bruges på en golfbane. Det kræver dog at der i arbejdsstaben findes folk der har forstand på dyr og afgræsning.

Erfaring fra landbrug og naturpleje Mange undersøgelser rundt om i verden bekræfter at afgræsning med dyr kan bruges til forskellige former for landskabspleje som Andre erfaringer f.eks. kontrol af ukrudt og invasive planter.

Per Rasmussen kunne også nævne at på Dyr har dog forskellige plante-præfeKøbenhavn Golfklubs bane i Dyrehaven rencer. Hvilke planter som forsvinder først nær København er afhængig af hvilke Foto: Antoinne Challe hvor man har dyr man vælger at Hørsholm golfbane – får på fairway. kronvildt gående sætte ud. Der er også rundt hele året, forskelle inden for har man meget en dyreart afhængig lidt ukrudt. Det er formodentlig også et af hvad dyrene er vænnet til. resultat af afgræsning.

Opdelt på plantetyper (græs, ukrudt, buIngen af de tilstedeværende svenske green- ske-små træer) viser tabel 1 de overordnede keepere har erfaring med dyrehold men ef- forskellene mellem dyrene. terfølgende har Värpinge golfbane fået indErfaringer fra økologisk landbrug viser hegnet hele banen og sat får ud her i sommer. at afgræsning med får giver den bedste Inspirationen til dette kommer fra Skotland ukrudtbekæmpelse på græsarealer. Afgræsog specielt Machrihanish Dunes. Baneejer, ning med heste og køer er ikke nær så efHåkan Rasmussons filosofi er at fårene skal fektiv da de har en anderledes græsningsbidrage til den økologiske mangfoldighed adfærd og er mere kræsne. på banen samtidig med at de holder græsset Den størst negativ effekt på ukrudtet nede og ukrudt væk. (specielt rodukrudt) fås ved en meget inPå Elisefarm i Skåne har man ligeledes tensiv græsning i en kort periode. Det kunfår, dog kun i roughen og i nogle flytbare ne måske fordre at man skal gøre mere ud indhegninger så dyrene afgræsser område af at flytte fårene rundt på golfbanerne og for område. Planen er at udvide græsnin- lade dem græsse mindre arealer men meget gen da det fungerer rigtig fint. intensivt i kortere perioder). Man kan foreog på grund af forstyrrelse fra bl.a. spillere og greenkeepere kommer de sjældent ind på greens.

Tabel 1: Dyrenes spise præferencer i %.

Græs Ukrudt Buske/træ 64 <<

Hest 90 4 6

Køer 70 20 10

Får 60-50 30 10-20

Geder 20 20 60

Ændring af plantesamfund ved græsning Som Jacob Aakjær – chefgreenkeeper på Hørsholm Golfbane nævnte, håber han at græssamfundets sammensætning vil blive ændret på sigt.

Græsning ændre plantesamfundet – det er dokumenteret mange gange i litteraturen.

En konstant afbidning af plantedele, slid fra dyrenes færdsel og pelspleje, selektiv valg af føde, afsætning af urin og ekskrementer samt frøspredning er alle faktorer der bidrager til denne ændring.

Spørgsmålet er om vi får det plantesamfund vi gerne vil have. Her kan der ikke hentes megen erfaring fra landbruget. Vi må opsamle vores egne.

Fremtiden Diskussionen på mødet den 4. maj gjorde det klart at der stadig er en masse ubesvarede spørgsmål i forhold til får/dyr på en golfbane. Hvad for nogle dyr/r acer er bedst, hvilke dyr tager hvilket ukrudt, hvordan ændre plantesamfundet sig på sigt ved afgræsning, er det sikker t for dyr ene at gå på banen, etc.? Spørgsmål som er yderst relevant i en tid hvor alternative metoder til pesticider må iværksættes i forhold til bekæmpelse af ukrudt. Det kunne derfor være interessant at få foretaget en mere systematisk opsamling og registrering af ukrudt og erfaring på de golfbaner hvor der er fårehold.

Håbet for fremtiden er at flere baner prøver pleje med får og andre dyr så vi kan få genereret flere erfaringer på det område specielt i forhold til ukrudtbekæmpelse.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> j o b a n n o n c e << A r t i k e L

Vejle Golf Club søger:

Førstemand / stedfortræder

Vejle Golf Club – Danmarks smukkeste golfbane Vi søger en moden person med overblik, som kan assistere vores chefgreenkeeper i den daglige pasning og pleje af golfbaneanlæg og ledelse af den dygtige greenkeeper-stab på 10 mand. Vejle Golf Club har et af landets smukkeste og mest spændende golfanlæg med 27 huller spredt ud i et varieret landskab med slugter, dalstrøg og bøgeskov. En korthulsbane med 9 huller, driving range, indspilsområde og 2 puttinggreens. Vejle Golf Club har omkring 1.650 medlemmer og Dine opgaver bliver: I tæt samarbejde med chefgreenkeeperen • planlægning og udførelse af den daglige pleje af golfbanen • ledelse af den faste medarbejderstab • udvikling af vores baneanlæg Vi forventer, at du: • har fl ere års erfaring fra lignende stilling • er mellemlederen, der fastholder det gode arbejdsklima

over 5.000 greenfeegæster om året, som alle forventer og nyder et velplejet golfbaneanlæg i høj kvalitet. Din opgave bliver at fastholde den høje standard i samarbejde med chefgreenkeeperen og den dygtige stab. Samtidig har Vejle Golf Club igangsat et omfattende renoverings- og udviklingsarbejde af vores baneanlæg i tæt samarbejde med en ekstern golfbanearkitekt. En stor del af arbejdet forventes gennemført af klubbens faste greenkeeperstab.

• har en grundlæggende viden om og erfaring med pleje af et golfbaneanlæg • er god til at planlægge effektivt, fremadrettet og med overblik • har en solid viden om planteavl • har indgående kendskab til maskiner • arbejder med EDB på brugerniveau • har en fl eksibel indstilling til arbejdstid • er ansvarsbevidst

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefgreenkeeper Niels Nielsen på 7585 7471 eller 2126 3810.

Vi tilbyder: • en dynamisk og professionel arbejdsplads • et selvstændigt og udfordrende job • ansvar for egen arbejdsdag • et godt fagligt miljø • mulighed for faglig videreuddannelse • et godt kollegialt fællesskab • lønpakke med bl.a. pensionsordning

Din ansøgning og CV sendes – gerne i en samlet PDF – til: nn@vgc.dk senest den 31. december 2010.

Samtaler forventes afholdt medio januar 2011.

Læs mere om Vejle Golf Club på www.vgc.dk Vejle Golf Clubs baneanlæg består af 3 x 9 huller fordelt i forskellige landskabstyper fra åbne vider til kuperede skovområder med høje bøgetræer, korthulsbane med 9 huller, indspilsområde, driving range og 2 puttinggreens. Vejle Golf Club er en af Danmarks store golfklubber med ca. 1.650 medlemmer, et årligt besøg af omkring 6.000 gæster, en omsætning på næsten 11 mio. kr. og ca. 10 fuldtidsansatte. Golfklubbens restaurant er forpagtet af Restaurant Skyttehuset og proshoppen er forpagtet af professionel golftræner Ivan Buckley.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 65

Artikel

T e m a B eplantning & B eskæring

Trusler mod golfbanens træer – omfang af påkørselsskader Af Iben M. Thomsen, Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, KU-LIFE & Johnnie Hansen, Skov- & Landskabsingeniørstuderende

Skader på barken er en trussel mod unge træers vitalitet, men hvor stort er omfanget på golfbaner? Et bachelor projekt på Skov- og Landskabingeniørstudiet har forsøgt at klarlægge dette.

Vi har tidligere beskrevet, hvorfor skader efter påkørsler er alvorlige for især unge træers udseende og sundhed (Greenkeeperen nr. 1, 2010), men hvor stort omfang har problemet?

I alt 250 unge træer på Hørsholm og Sydsjællands golfbane blev undersøgt for påkørselsskader på den nederste del af stammen. Hvis der var skader, blev det noteret, hvor stor en andel af stammens bark, som var væk. Opdelingen var baseret på en vurdering af, hvor alvorlig en skades omfang er for træets fremtid.

Skader, som omfatter mindre end 10 % af omkredsen, anses som mindre betydningsfulde. Sådanne træer vil formentlig komme sig efter en kort årrække uden synlig effekt af skaden. Hvis mere end 30 % af barkens omkreds er væk, er det derimod mest sandsynlig, at træet har forringet vitalitet og udseende og måske ikke overlever (billede 1). For skadesomfang derimellem kan det gå begge veje, alt efter omstændighederne.

Over 40 % skadede træer Omfanget af træer med påkørselsskader var desværre højt. På Hørsholm golfbane var 40 % af træerne skadet (figur 1), mens det var 55 % af træerne på Sydsjællands golfbane i Mogenstrup. Det var dog kun hhv. 5 % og 8 % af træerne, der var alvorligt skadet. Det svarer til, at 13-14 % af skaderne var af et omfang, der har forringet træernes værdi.

Under 10 % alvorlige skader er bedre end det, mange parkforvaltninger kan fremvise (Vonsbæk, 2010). På den anden side er det vel et problem, at mellem 66 <<

hvert 10. og hvert 20. træ er påkørt eller på anden måde skadet så voldsomt i stammebarken, at man ikke får den forventede æstetiske eller spillemæssige værdi af træet.

Det betyder jo, at op mod 10 % af investeringen i indkøb, plantning og pleje af træerne er spildt som følge af en driftsform, der medfører skader på stammen. Årsagen til skader I opgørelsen er ikke medregnet skudskader (se artikel side 10), men skader fra frost, tørke, hærværk, dyr eller andre årsager kan ikke adskilles fra påkørselsskader. Imidlertid er græsslåning den alt overvejende årsag til skader på stammen. Dette bliver tydeligt, når man ser på forskellen i klippefrekvens, samt effekten af opbinding.

På Sydsjællands golfbane, som er en typisk parkbane, stod alle de observerede træer på græsarealer, som blev klippet en gang om ugen, mens de fleste af træerne i Hørsholm stod i områder, der kun blev Foto AMDJ

Billede 2: Selvom opbindingspælen beskytter på den ene side, vil træet ofte blive påkørt alligevel, når græsset går næsten helt ind til stammen.

klippet hvert halve år. Af de ni træer i Hørsholm, som fik klippet græs rundt om sig hver uge, havde de seks skader.

Der var flest træer uden opbinding, kun 21 ud af 137 træer på Sydsjællands golfbane, mens 42 ud af 113 træer på Hørsholm golfbane havde opbinding. Af træer uden opbinding var mindst halvdelen skadet, mens barkskader blev registreret på hhv.

1/4 (Hørsholm) og 1/3 (Sydsjælland) af træerne med mindst én stok (billede 2).

Derimod var der ingen forskel på, om der var lagt flis ud omkring stammerne, hvilket var tilfældet for knap halvdelen

af træerne i Hørsholm.

Forklaringen er nok, at de fleste af skaderne var af ældre dato, og ændring af de nære omgivelser fra græs til flis er et forholdsvist nyt tiltag.

Der er ingen tvivl om, at den højere skadesfrekvens på Sydsjælland hænger sammen med, at træerne har mange flere ‘chancer’ for at blive ramt. Dette skyldes formentlig især den hyppigere klipning og i mindre grad manglen på opbindingsstokke.

Undgå skader Når først skaden er sket, er der intet at gøre, ud over at håbe at træet overlever.

Den vigtigste forebyggelse er at have bar jord, flis eller uslået græs i en cirkel omG r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> T r u s l e r

mod golfbanens Træer

–

o m fa n g a f på k ø r s e l ss k a d e r

<< A r t i k e L

Foto AMDJ

Billede 1: To alvorlige påkørselsskade på birken, den ene basalt og den anden i 1,5 meters højde, giver ikke meget håb om trivsel og overlevelse for dette træ.

kring træet. Samt at motivere maskinføreren til at køre uden om træerne, enten via en fysisk barriere eller økonomisk belønning for at undgå påkørsler. Den ansvarlige for goldbanen bør skabe en fælles forståelse af, hvorfor det er vigtigt at undgå skader på træerne.

Allerede i planlægningen af beplantningen på en golfbane bør man have risikoen for påkørselsskader med i sine overvejelser i forhold til træernes placering. Man kan selvfølgelig ikke undvære træer på de hyppigt klippede områder, da træerne visse steder bruges som spilstyrende elementer, men man kan tage sine forholdsregler så som opbinding og flis, så sandsynligheden for påkørselsskader minimeres.

Desuden bør golfbane-arkitekterne huske, at man ikke kan forlange det umulige, f.eks. ved at plante træerne så tæt, at græsslåningsmaskinen skal knibe sig rundt mellem stammerne, eller ved at fastholde kombination af træer og kort græs i tæt N=113

forhold. Uanset hvor omhyggelig maskinføreren er, bliver skader uundgåelige under sådanne betingelser.

Litteratur Hansen, J. 2010. Trusler mod golfbanens træer – en undersøgelse af påkørsels- og skudskader. Bachelorprojekt, Skov- og Landskabs ingeniørstudiet, KU-LIFE Thomsen, I.M.; Bühler, O. 2010: Stammeskader på bytræer fra påkørsler. Videnblad 5.39-3. Park og Landskabsserien. Skov & Landskab.

Thomsen, I.M.; Dahl Jensen, A.M. 2010: Konsekvenserne af en påkørselsskade i dag ses først om mange år. Græsslåning og træer på golfbaner. Greenkeeperen 24(1): 10-13.

Vonsbæk, H.L. (2010): Mekaniske barkskader hærger de grønne områder. Grønt Miljø 28(1): 58-59.

N=137

100 % 90 %

Figur 1: Omfanget af stammeskader, der fortrinsvis skyldes græsslåning, på to golfbaner med en ret høj andel af træer omkring banerne, typisk i rough eller semi-rough. Den væsentligste årsag til forskellen i skadesfrekvens er, at græsset om træerne klippes ugentligt på Sydsjælland og halvårligt i Hørsholm.

80 % 70 % 60 % 50 %

> 30 % 10-30 % < 100 % uskadet

40 % 30 % 20 % 10 % 0% Hørsholm

G r e e n k e e p e r e n >> 4

Sydsjælland

2 0 1 0 <<

>> 67

Artikel

Proark Golf tror på fremtiden Af Jacques Borggild

Proark Golf er Danmarks største golforganisation med ejerskab af golfanlæggene Fredensborg Golfcenter, Skjoldnæsholm Golfcenter, Odense Eventyr Golf Center, Kalø Golfcenter, Hjarbæk Fjord Golfcenter, Blokhus Klit Golf center samt det nye anlæg Kildebjerg-Ry Golfcenter i nærheden af Silkeborg, som vil komme til at bestå af 9-hullers pay&play bane, som forventes åbnet i sommeren 2011 samt international 18-hullers bane, tegnet af Line Mortensen / Søren Kjeldsen, som forventes at åbne i foråret/sommeren 2012. Derudover vil det nye anlæg naturligvis indeholde alle træningsfaciliteter samt stort klubhus med restaurant og ligeledes med alle faciliteter.

På trods af dårlig økonomi og endda krise i en del golfklubber og måske især på nogle af de nye, privat- eller A/S ejede, store golfanlæg, tror man stadig på fremtiden i Proark Golf A/S. På trods af de økonomisk svære tider i

68 <<

Danmark har alle Proark Golf-anlæggene kunnet notere sig medlemsmæssig fremgang i 2010, og da Danmark synes godt på vej ud af krisen forventer selskabet yderligere og større fremgang i de kommende år.

Proark Golf's adm. Direktør Asger Bache Jensen siger: – Ja, vi ser positivt på fremtiden og selv om der for øjeblikket måske er begrænsede, økonomiske muligheder, er jeg sikker på, at vi vil kunne expandere vores organisation yderligere for derved endnu bedre at kunne udnytte de stordriftsmuligheder, som vi allerede nu har. Vore golfanlæg har alle høj kvalitet og vi arbejder løbende på at forbedre såvel facilitets- som serviceniveau såvel overfor medlemmerne i de til-

knyttede golfklubber som overfor de ca.

75.000 gæstespillere, som årligt besøger vore golfanlæg.Vi arbejder udelukkende udfra principper om, at højt pasningsniveau, høj kvalitet og god service vil være hjørnestenene i fremtidig succes i golfbranchen.

Moms på golf Mulighederne for momsfritagelse på bl.a. klubkontingenter i de golfklubber, som er tilknyttet de store professionelle golfanlæg synes nu at være passé, idet SKAT har skærpet kursen kraftigt på det seneste.

Hidtil har stort set alle de professionelle anlæg opnået momsfritagelse for moms på kontingenter i de tilknyttede klubber via konstruktioner, hvor klubberne lejede golfanlægget af det selskab, som stod for driften af anlægget og hvor den årlige leje eksempelvis modsvarede kontingentindtægten.

Fremover synes det kun at være de foreningsejede golfbaner samt de anlæg, hvor golfklubben selv forestår den totale drift af anlægget og har alle medarbejdere ansat, som opnår momsfritagelse på klubkontingenter. Dette synes at kunne skabe en konkurrenceforvridende tilstand, som forhåbentlig ikke holder fremtidige investorer borte og som sænker kvalitetsudviklingen generelt på vore professionelle golfanlæg, og gør det vanskeligere for de professionelle anlæg at få det antal medlemmer, som er en væsentlig baggrund for sund økonomi.

Det skal dog pointeres, at momsen på kontingenter vil indgå i det totale momsregnskab på et golfanlæg og derfor kun vil andrage en del af de 25 %, som momsen i Danmark er.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

ArtikeL

Debat på DGA-ugen flyttede holdninger Klart budskab fra politikere: Samfundet sætter store krav til golfsporten og at retningen er givet. ’Golfbaner skal drives uden brug af pesticider’ Af Torben Kastrup Petersen, Banechef DGU

I forbindelse med DGA-ugen var der debat på programmet torsdag den11. november.

Temaet var fremtidens banedrift og de krav så samfundet sætter til golfsporten blandt andet omkring pesticidforbruget.

Til debatten deltog DGU, DGA, Skov & Landskab, Bayer Cropscience og ikke mindst to politikere fra henholdsvis socialdemokratiet og de konservative.

Signalet var helt klar fra de to politikere uanset partifarve: ’Golfbaner skal driv es uden brug af pesticider’. Men da dette var sagt, måtte man selvfølgelig også se på de

faktiske muligheder og på hvordan man kan fastsætte krav, der i praksis kan administreres.

Forsamlingen og debattører havde mange input til politikerne. Specielt blev der sat fokus på golfsportens nuværende indsats for at nå målet, og ikke mindst på de begrænsninger vores nuværende viden giver os. Der blev udvekslet mange forskellige synspunkter, men da debatten var fordi, var det tydeligt, at politikerne havde fået et klart budskab med sig hjem fra salen; Golfsporten vil meget gerne miljøet

og arbejder allerede nu seriøst med miljøproblematikken på flere forskellige måder.

Men politikerne fik også at viden, at vi har behov for hjælp til at nå det sidste stykke.

De mange greenkeepere fik til gengæld det klare budskab med hjem fra politikerne; at samfundet sætter store krav til golfsporten og at retningen er givet. Der skal anvendes færre pesticider. Alle parter fik således meget med hjem, og indtrykket var at alle var blevet meget klogere af dagens debat og holdninger var blevet flyttet.

Maskiner til fairways og greens

IMANTS PTO BLÆSER Imants Rotoblast er til montering på traktorens 3-punkts ophæng og kræver min. 25 hk. Imants Rotoblast er opbygget over en stål ramme med 2 stk. bredde justerbar støttehjul som gør at den justerbar blæsertud følger greens og fairways uonduleringer. Maskinens lufthastighed er 300 km/t, luftmængden er 300 m3/min og PTO omdrejninger er 540. Imants Rotoblast vejer 100 kg.

www.ommc.dk

CARRIER TURF Carrier Turf er en simpel kniv/pindelufter til greens og fairway, med en luftningsdybde på max 15 cm. Den fåes i arbejdsbredde fra 175-425 cm. Carrier Turf har ingen hastighedsbegrænsning, som bevirker den høje effektivitet. Carrier Turf 175 monteres i traktorens 3-punkt lift, kræver min 30 hk. og vejer 940 kg.

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk

Autoriseret John Deere forhandler G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 69

Artikel

iSeed testet på rajgræs ®

– giver ved nysåning mindre udvaskning fra sandbaseret vækstlag For hurtigt at få etableret et tæt græstæppe efter såning er det vigtigt med en god forsyning med kvælstof (N), fosfor (P) og andre næringsstoffer. iSeed® er udviklet af det danske frøfirma DLF-TRIFOLIUM og patenteret af den norske gødningsgigant Yara International. Princippet er at lægge en kappe som indeholder 20 % N og 4 % P (coating) rundt om frøet. Dermed bliver frøer dobbelt så tungt, og får en madpakke med sig i jorden. Resultatet blev en moderat hurtigere etablering, men en langt mindre N-udvaskning efter etablering af rajgræs på sandbaseret vækstlag i Landvik, Norge sommeren 2010 Dansk redigering efter Trygve S. Aamlid, Bioforsk Norge

DLF-TRIFOLIUM har udført en række forsøg med iSeed® fra England, Finland og Nederland (Nijenstein 2008, se også www.dlf.com/Turf/Technical_info/iSeed. aspx), men firmaet manglede information om produktets betydning for udvaskningen af næringsstoffer. Et forsøg som let lod sig udføre på lysimeter på forsøgsstationen i Landvik, hvor man kan opsamle og analyserer drænvandet (foto 1). Forsøget blev hovedsageligt udført af Gedrime Kusliene, en doktorgradstudent fra Litauen.

Tidligere har man set store tab af næringsstoffer fra sandbaserede vækstlag (greens eller stadions) under etableringsperioden efter såning.

I henhold til anbefalingerne fra USGA skal man inden såning iblande vækstlaget 100 kg P og 50 kg N pr. ha, og dette bør følges op med 30 kg N/ha om ugen frem til plantedækket er fuldt etableret (White 2003). I de tidligere norske forsøg med græsetablering var man mere forsigtig med tildelingen af gødning, men de fandt alligevel en betydelig udvaskning af næringsstoffer indtil plantedækket var tæt etableret (Aamlid 2005). Årsagen er bl.a. de hyppige vandinger for at undgå, at de små græsplanter tørrer ud.

Tre led i forsøget Forsøget blev udført fra 22. juni (såning)

Figur 1: Udviklingen af plantedække i de forskellige forsøgsled. Pilene viser tidspunkt for ekstra gødskning i forsøgsled 3. Det er kun dette forsøgled med ekstra tilførsel af gødning som giver statistisk sikker effekt.

til 26. juli 2010. Rodzonen var med USGA-profil med to forskellige vækstmedier: Rent USGA sand og Green Mix® (USGA sand tilsat 20 volumenprocent velomsat havepark-kompost). De to vækstmedier blev kombineret med følgende typer frø og gødning: 1. iSeed®, udsædsmængde 4.0 kg/100 m2, hvilket svarer til 2.0 kg nøgent frø pr. 100 m2 + 40 kg N + 8 kg P pr. ha. Der blev ikke gødsket yderligere i de fem uger forsøget tog.

2. Ubehandlet frø fra samme sort og frøparti som brugt ved iSeed®, udsædsmængde 2.0 kg/100 m2. Følgende gødning blev revet ned i såbedet inden såning: 40 kg N/ha (kalkammonsalpeter, OPTI-KAS 27-0-0) og 8 kg P/ha (i superfosfat, Opti P, 0-8-0), det vil sige som 1. led). Der blev ikke gødsket yderligere i de fem uger forsøget tog.

3. Som led 2, men med ekstra gødning med 50 kg N/ha i flydende clacinit (kalksalpeter) og 10 kg P/ha (i OPTI-P 0-8-0) på 10. (2. juli) og 21. dagen (13. juli) efter såning.

Udover forsøgsbehandlingen blev alle parceller gødsket med kaliumsulfat. Sorten af rajgræs var ’Berlioz 1’.

For meget vand Forsøget blev dækket med fiberdug (foto 2) og vandingsanlægget sat til hver anden time, men de lavede en fejl. De fik ikke justeret antallet af minutter pr. vanding ned.

70 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> i s e e d ®

T e s T e T på r a j g r æ s

<< A r t i k e L

Først da de skulle udtage de første vandprøver efter en uge, blev de opmærksomme på fejlen; at der blev vandet med 6 mm syv gange pr. døgn – totalt 42 mm/dag. Det var naturligvis ikke nødvendigt at vande så meget, men det gav en god test på, om iSeed® giver mindre udvaskning. Fra og med dag syv efter såning blev den daglige vanding justeret ned til 14 mm/dag (7 x 2 mm/dag), som helt sikkert også havde været tilstrækkeligt i den første uge. Fra 3. til 5. uge blev der vandet blot én gang om dagen med ca. 4 mm.

Sen virkning af N i iSeed® Rajgræs spirer allerede efter 4-5 dage, men de første dage var der meget lille forskel på græssets udvikling, se figur 1. Efter ca. 2 uger begyndte forskellene at vise sig. Det bedste plantedække var altid på parcellerne med Green Mix®, mens græsset var mere tyndt og blegt på rent sand. Ved tidligere forsøg har nordmændene set, hvordan det var vanskeligere at få frø etableret til et tæt plantedække på vækstlag uden organisk materiale.

Den ekstra gødning på 10. og 21. dagen (led 3) havde en sikker positiv virkning på begge vækstmedier (foto 3).

Der var ingen statistisk sikker forskel på etableringen af de forskellige parceller uden ekstra gødning, men hen mod slutningen af forsøget var der en tendens til et bedre plantedække med iSeed®. Dette skyldes formodentligt at hovedparten af kvælstoffet i iSeed® er i form af ’slow release’, der først kommer til nytte 2-3 uger efter såning. Græssets farve i parcellerne var også grønnere på dette sene tidspunkt, hvor der var brugt iSeed®.

Foto: Gedrime Kusliene.

Foto 1: Under marken med lysimeter kan man tappe drænvand af til analyse for indhold af næringsstoffer.

Disse resultater falder fint i tråd med forsøg med iSeed® og etableringshastighed udført i England i 2006/2007 (Crossley & Newell 2007). Her blev der sået behandlet og ubehandlet frø af flere arter sidst i september uden vanding. Nogle parceller var ugødsket, mens man nedarbejdede almindelig kunstgødning inden såning svarende til 28 kg N/ha og 1,8 kg P/ha. Her var effekten af iSeed® også minimal de første uger efter såning, men derefter var plantedækket, og specielt farven bedre med iSeed®.

Automatiske vandingsanlæg til golfbaner, fodboldstadion, grønne områder og haveanlæg Ny Hunter IMMS 3.0 styring af vandingsanlæg på golfbaner. Vandingsanlægget kan styres fra såvel bærbar PC som styreboksen. Få oplysninger om nattens vanding, vandforbrug og evt. fejlmeldinger. Hurtigt at ændre vandingstider. ’Her og nu’ program til vanding af udvalgte stationer efter f.eks. gødskning, eller til dug/frost-vanding.

l 25

projektering, anlæg og vedligeholdelse af vandingsanlæg fra gravearbejde til lægning af rør, montering af sprinklere, montage af pumpestation af vand fra sø eller boring, montage af automatisk styring.

l 40

/

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

HylledevejHylledevej 12 12 DK-4640 Faxe DK- 4640 Faxe Tlf. Tlf. 56 72 52 00 56 72 52 00 Fax 56 72 52Fax 18 56 72 52 18 danregn@danregn.dk danregn@danregn.dk www.danregn.dk www.danregn.dk CVR-nr. 29 62 07 17

>> 71

A r t i k e l >> i S e e d ®

t e s t e t på r a j g r æ s

<<

Effekten af iSeed® var størst på de ugødskede parceller og for de langsomt spirende arter som rødsvingel, almindelig hvene, og engrapgræs i forhold til det hurtige rajgræs (Crossley & Newell 2007).

Fosfor og rodudvikling I forsøget kunne de ikke påvise sikker virkning af iSeed® på udviklingen af rødder på rajgræs. I andre forsøg er der uenighed om effekten af fosfor på mængden af siderødder, men derfor er det forsat en god tanke med fosfor tæt på frøet i coatningen. Når man sår i kold jord eller i jord med høj eller lavt Rt er der Foto: Gedrime Kusliene. ofte mangel på tilgængeligt fos- Foto 2: Efter såning den 22. juni blev forsøget man undlader hele forsøgsperioden kun 0,45 kg P/ha, elfor. Ser man på dækket med fiberdug, som lå på i ca. en uge. ekstra gødsk- ler 0.025 %, som gik tabt. Ser man på det konkurrencen ning. fosfor som blev tilført med iSeed® eller suoverfor enårig I henhold perfosfat blev der kun udvasket lige under rap­græs, er det under alle omstændigheder til produktdatabladet fra den norske leve- 1 %. I forhold til kvælstof var fosfor en en fordel, at fosfor alene er rundt om kul- randør af Green Mix® er det totale indhold ubetydelig forureningskilde i dette forsøg. turfrøet og ikke jævnt fordelt i rodzonen. af kvælstof hele 4.500 kg N/ha. Analysen På denne måde bliver sloganet for iSeed® fra forsøgets start viste, at blot 28 kg N/ha Konklusion var på mineralsk form, og ca. halvdelen af Forsøget har vist, at iSeed® giver moderelevant: ’Feed the seed, not the weed.’ dette blev vasket ud de første 10 dage. rat hurtigere etablering, men en betydelig Komposten i Green Mix® fungerer som nedsætning af udvaskningen af kvælstof Udvaskning Den kraftige vanding de første dage gav en langtidsvirkende kvælstofkilde, men ved etablering af rajgræs fra frø på sandbaekstra meget drænvand de første 10 dage frigivelsen er ikke tilstrækkelig til, at det seret vækstlag.

– i gennemsnit 140 liter/m2. Udvasknin- kan bruges som eneste ’gødningsprodukt.’

Nitrogen og fosfor i frøkappen nedsætUdvaskningen af fosfor var i forsøgene ter behovet for grund- og startgødskning, gen de første 10 dage, var i gennemsnit for de to rodzoner, dobbelt så stor for parcel- ca. 10 gange højere fra Green Mix® end men det vil fortsat være nødvendigt at ler med ubehandlet frø og startgødskning under rent sand. Ud af det totale indhold gødske traditionelt efter 2 til 3 uger, for som for parceller sået med iSeed® se figur af fosfor i Green Mix på 1800 kg P/ha at opnå ekstra etableringshastighed. Da 2. Forskellene var kun små i de sidste 25 (produktdatabladet) var det imidlertid for effekten af kvælstoffet først viser sig efter dage, men i forsøgsled 3 med de to ekstra gødskninger (2x50 kg N/ha) 10. og 21. dagen efter såning gav en voldsom Figur 2: Udvaskningen af totalkvælstof ved de forskellige forsøgsled. stigning i udvaskningen. 40-45 % af det ekstra tilførte kvælstof på Green Mix® og 60-65 % på vækstlag af rent sand kunne genfindes i drænvandet. Dette viser, at vi skal være meget forsigtige med give meget kvælstof, så længe rødderne ikke er tilstrækkeligt udviklet, så de kan nå at optage næringsstofferne.

Den mindre udvaskning ved iSeed® de første ti dage efter såning kan tilskrives at kvælstoffet frigives langsomt – er langtidsvirkende. 70-80 % af det kalkammonsalter, der var revet ned i såbedet som startgødskning, kunne senere måles i drænvandet.

Det er således ingen tvivl om, at iSeed® kan have positiv virkning på miljøet, hvis 72 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> i S e e d ®

Foto: Gedrime Kusliene.

Foto 3: Plantedækket på de forskellige parceller ved afslutning af forsøget 26. juli. Bemærk effekten af de ekstra gødskninger.

ca. 2 uger, vil iSeed® formodentlig være bedre egnet til opgaver, hvor kravet til hurtig etablering er mindre end på fodboldbaner og hvor der brugs arter som rødsvingel, engrapgræs og almindelig hvene, der spirer og udvikler sig langsommere end rajgræs.

t e s t e t på r a j g r æ s

<< A r t i k e l

Referencer Crossley, F. & Newell, A. 2007. The effects of iSeed® seed coating treatment on the germination and establishment of four amenity grass species with and without a pre-seeder fertiliser application. Document No. R3125, Sport Turf Research Institute, Bingley, England. 33 s.

Nijënstein, H. 2008. Nutrient seed coating for grasses.

1st European Turfgrass Society Conference Proceedings. Vol. 1, May 2008, s. 145-146.

Ylikojola, M. 2006. Nurmen täydennyskylvö ravinnepinnoitetulla siemenellä (Grassland overseeding by nutrient coated seed). Master thesis, University of Helsinki.

(Referert av Nijenstein2008).

White, C.B. 2003. The birth of a putting green: A turf manager’s guide for establishing a new putting green.

USGA Green Section Record 41(6): 1-6.

Aamlid, T.S. 2005. Organic amendments of sandbased golf greens: Effects on establishment rate, root development, disease occurrence and nutrient leakage during the first year after sowing. International Turfgrass Society Research Journal 10: 83-84 (Annexe)

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

>> 73

Artikel

Karen Margrethe takker af Af Jacques Borggild

Under den netop afholdte DGA-uge i Vendsyssel modtog lederen af Sandmoseskolen, Karen Margrethe Lauridsen en yderst velfortjent gave af greenkeeperforeningen for sit store arbejde for vore danske greenkeepere, såvel i forbindelse med den nyskabte DGA-uge, men uden tvivl også på grund af sin store indsats gennem ca. 15 år for greenkeeperuddannelsen i Danmark.

har i dag, en spændende, fuldt ud anerkendt erhvervsuddannelse, som uden tvivl har betydet, at kvaliteten af vore danske greenkeepere, og dermed kvaliteten af pasningen af vore Danske golfbaner er højnet i meget væsentlig grad.

Vi har spurgt Karen Margrethe, hvordan fremtiden nu vil forme sig for en yderst aktiv kvinde, som har været i fuld vigør i mange år?

pere, i øvrigt meget dejlige mennesker,ja, rigtig gættet, golfsporten har grebet mig, jeg er medlem i Øland Golfklub, har fået mit golf-kørekort og har fået registreret handicap, som jeg nu skal i gang med at få sat lidt ned.

Jobbet som afdelingsleder på Sandmoseskolen overtages i November 2010 efter Karen Margrethes overgang til efterløn af Christian Brosolat og vi vil i det næste

Foto: Søren Nicholson

En rørt Karen Margrethe takker den stående forsamling for deres klapsalver

I skrivende stund er Karen Margrethe 59 år gammel, men når dette nummer af “Greenkeeperen” er på gaden, har hun rundet de 60 år, har afholdt sin afskedsreception på Sandmoseskolen og er startet på sin nye tilværelse som “efterlønner”.

Det er nu ca. 15 år siden, at visionære ledere i DGU og Greenkeeperforeningen tog de første spæde skridt til udviklingen af en decideret greenkeeperuddannelse i Danmark og igennem alle 15 år har Karen Margrethe Lauridsen været en central brik i det puslespil, det har været at få uddannelsen op på det niveau, som den 74 <<

– Ja, hvis jeg skal beskrive det, som jeg glæder mig mest til med et ord, så er det ordet “frihed”. Frihed til at gøre netop det, som jeg gerne vil, og der er heldigvis mange ting, som jeg glæder mig til. I Marts måned næste år skal vi til Brasilien for at besøge vores søn, som bor der. Det glæder vi os meget til.

– Jeg er også aktiv i arbejdet med et lokalt museum, jeg arbejder med Aftenskolen i Jammerbugten og så er der jo sidst men bestemt ikke mindst min nye fritidsinteresse, som naturligvis er udsprunget af mange års arbejde med danske greenkee-

nummer af “Greenkeeperen” præsentere vore læsere for den nye chef for green­ keeperuddannelsen på den skole, som igennem så mange år har været med til at præge vore greenkeepere.

“Greenkeeperens” redaktion vil gerne udtrykke en stor tak til Karen Margrethe Lauridsen for hendes fornemme og utrættelige indsats for greenkeeperuddannelsen og ønske hende alt godt fremover med de mange gøremål – herunder ikke mindst golfspillet Tak Karen Margrethe.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

ArtikeL

Hvad er god spillekvalitet på en golfbane?

25 deltagere var midt i juni samlet i Norge til et seminar om spillekvalitet. Seminaret foregik på forskningsstationen Bioforsk ved Landvik, hvor langt det meste af den skandinaviske forskning i græs til golfbaner finder sted. Det var den norske greenkeeperforening, der havde inviteret både svenske, norske og danske interessenter inden for golfverdenen.

Desuden havde seminaret deltagere fra både USA og Canada Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union

Emnet var spillekvalitet, og første indlæg blev leveret af Anne Mette Dahl Jensen fra Skov & Landskab, der fortalte om en gennemført spørgeskemaundersøgelse omhandlende begrebet spillekvalitet. Ca. 2000 personer havde svaret på undersøgelsen, herunder de fleste fra Danmark. Der blev givet en lang række bud på spillernes opfattelse af spillekvalitet på alle dele af golfbanen. Specielt var det interessant at se, at den store fokusering på hurtige greens kun giver høj kvalitet for et meget begrænset antal af spillere, og at det er greenens “trueness” der har størst betydning. Endvidere viste det sig, at naturoplevelsen har stor betydning for selve golfoplevelsen.

Græskvalitet er en vigtig parameter Trygve Aamlid fra Bioforsk gav herefter sit bud på græssorter egnet til bæredygtig pleje og høj spillekvalitet. De forskellige græssorter blev gennemgået, med fokus på fordele og ulemper. Der blev især lagt vægt på det gennemtænkte valg af græssorter, der er tilpasset de enkelte forhold på golfbanerne. Parametre som farve, vækst, tæthed, ensartethed og sygdomstolerance blev nævnt som væsentlige græsparametre i relation til kvalitet.

James Murphy fra Rutgers University i USA, fortalte om hvorledes man via god pleje kunne opnå god spillekvalitet. Også her blev faktorer som ensartethed, tæthed og græsvækst nævnt. Herudover blev farven på græsset også nævnt som en vigtig parameter for golfspillerne. Hastighed på greens blev diskuteret, og Dr. Murphy fortalte at USGA´s udvikling af “Stimp-meteret” rent faktisk var tiltænkt som et redskab til at skabe ensartede greens og ikke at fremelske hastighed. Nye metoder til at måle greens hårdhed samt deres vandindhold blev desuden fremlagt. Metoder som topdressing, grooming og rulning af greens blev nævnt som mulige plejemetoder til at forbedre spillekvaliteten.

Agnar Kvalbein fra Bioforsk fortalte herefter om mulighed for, via objektive kriterier, at bedømme spillekvalitet. Dette indlæg indeholdt også en tur til nærliggende forsøgsarealer, hvor der blev fokuseret på kvaliteten af både greens og fairways. Der blev specielt fokuseret på klippehøjde samt hastighed på forskellige græssorter, der er de to mest anvendte metoder til at bedømme kvalitet, men som på ingen måde er fyldestgørende.

Amerikansk inspiration fra danske golfbaner Afslutningen på indlæggene blev afholdt af chefarkitekt Bruce Charlton fra Robert Trent Jones, der gav sit internationale bud på sammenhængen mellem græskvalitet og golfspillet. Indlægget G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

fokuserede både på sydlandske græsarter, som eks. Bermuda-græs, og nordlige tilpassede arter som krybende hvene og rødsvingel.

Bruce Charlton var stor tilhænger af rødsvingel og brugte bl.a.

Scandinavian Golf Club som et godt eksempel. Det var tydeligt at der også i USA er fokus på bæredygtighed, og at dette også er et emne for golfbanearkitekterne på den anden side af Atlanten. Inputtet foregik via en computer-forbindelse til USA, hvilket fungerede upåklageligt og tilmed var et meget miljøvenligt alternativ til den lange flyvetur.

Ingen klare svar, men en god debat Herefter fortsatte diskussionen i grupper, hvor deltagerne forsøgte at få mere styr på det vanskelige begreb “God spillekvalitet”, der var blevet langt mere nuanceret i løbet af seminaret. Nogen egentlig konklusion på begrebet kom deltagerne ikke frem til, men der var enighed om at seminaret havde bidraget til en større forståelse og et fælles ordforråd om emnet. Desuden blev det klart at spillekvalitet er et begreb der bør anvendes ud fra hver enkelt golfbane, og at spillerne/klubmedlemmerne har stor betydning for hvilken kvalitet som greenkeeperne skal levere. Det virkede derfor som en oplagt løsning, at bestyrelserne i golfklubberne spurgte dets egne medlemmer om hvilken kvalitet de ønskede ud fra klubbens egne forudsætninger.

Debatten om kvalitet er bestemt ikke afsluttet ved dette seminar, men må i højere grad anses som et startskud til en fortsat debat.

Yderligere oplysning Kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på tlf. 4040 9102. >> 75

ArtikeL

Robotter til pleje af græsarealer – er det fremtiden på golfbanerne?

Af Anne Mette Dahl Jensen, Seniorrådgiver, Skov & Landskab, KU-LIFE

Tirsdag den 2. november blev der på Skov & Landskab, Københavns Universitet holdt en temadag omkring græsklipperobotter. Temadagen var afslutningen på et projekt i PartnerLandskab regi, hvor en græsklipperobot bl.a. var blevet testet på Roskilde golfbane. Jfr. artikel i Greenkeeperen 2010, nr. 3.

Dagen bød på mange spændende indlæg som også havde stor relevans for golfklubberne. Desuden blev et udvalg af robotter demonstreret på tilstødende græsarealer.

Indlæg omkring afprøvning af klipperobotter på Roskilde golfbane og Gladsaxe kirkegård viste at de mindre klipperobotter (klippekapacitet på omkring 20-25.000 m2), hvis klipning styres af en afgrænsningsledning og som klipper randomiseret, med fordel kan anvendes visse steder på golfbanerne, f.eks. på drivingrange.

Rasmus Nyholm Jørgensen fra Syddansk Universitet viste dog i sit indlæg at der i øjeblikket sker en rivende udvik-

ling inden for robotteknologi, klipning og GPS styring. Flere steder i udlandet er der udviklet greenklippere og fairwayklippere der arbejder næsten uden mandskab.

Et firma har bl.a. udviklet en greenklipper uden bemanding hvis klipning styres af et infrarødt sensorsystem. Desuden er der flere eksempler på klippere til fairways der kan køre selv ud fra påmonteret GPS teknologi. Inden for en årrække vil vi formodentlig også se disse maskiner i Danmark.

Danske forskere er også involveret i udvikling af et robotkøretøj (Myren) til brug i landbruget, hvilket blev præsenteret af

Bent Hindrup Andersen, Århus Universitet. Der er dog stor åbenhed for at dette køretøj også skal anvendes på golfbaner/ rekreative arealer. Køretøjet kan bl.a. monteres med forskelligt plejeudstyr så som klippeled. Fordelen er at maskinen er meget lidt energikrævende da den kører på strøm og solenergi. Dansk Golf Union er i den forbindelse blevet kontaktet med henblik på e.v.t. mulig anvendelse/afprøvning på golfbaner.

Indlæggene fra dagen kan ses på www. turfgrass.dk under uddannelse / konferencer

Demonstration af Lynex – klipperen der styres med joy-stick.

Foto: Allan Brandt Petersen

Foto: Allan Brandt Petersen

Demonstration af forskellige klipperobotter.

Klipning som det foregår i dag.

76 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

ArtikeL

www.greenkeeper.dk Af Jacques Borggild

Med den udvikling, som IT-branchen har gennemgået indenfor bare de sidste 10-15 år, bliver det spændende at se, hvordan eftertiden og historiebøgerne vil betegne tidsperioden omkring år 2000. Enhver virksomhed, organisation, forening og rigtig mange private har hjemmesider og mail-adresser og en større og større del af kommunikationen foregår elektronisk.

Også DGA's hjemmeside har hver uge hundredvis af besøg (i ugen før DGAugen ca. 900) og det selvom foreningens bestyrelse langtfra har haft de økonomiske midler, som man gerne har villet stille til rådighed for www.greenkeeper.dk Imidlertid har vi i Birger Bromann haft en webmaster, som interesserer sig så meget for golfsporten og greenkeeperforeningen, at vi både har fået designet en udmærket hjemmeside og endda har kunnet holde den “kørende”, ikke til hverken webmasteren's eller mange af brugernes fulde tilfredshed men på et acceptabelt niveau og for meget lave omkostninger.

Forbedret hjemmeside På den netop afholdte generalforsamling var der adskillige spørgsmål, gode råd og bemærkninger vedr. hjemmesiden, stort set alle positive, men alligevel med ønsker om en forbedret og mere up-to-date hjemmeside.

Bestyrelsen var virkelig på forkant med dette og såvel formand Martin Nilsson som Kassérer Per Sørensen kunne meddele, at der i det kommende år var afsat et væsentligt højere beløb til hjemmesiden (kr. 50.000,-) og at man endog kunne være villige til en mindre forhøjelse af dette beløb, hvis dette skønnedes nødvendigt.

Vi har forelagt disse facts for Birger Bromann, som desværre ikke kunne være tilstede på generalforsamlingen og spurgt ham om, hvad der skal ændres, for at DGA kan få en virkelig aktiv og god hjemmeside, som besøges flittigt af vore medlemmer og andre interesserede i finere græspleje.

– Lad mig starte med at sige, at jeg er glad for, at medlemmerne synes at være tilfredse G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

med design'et på hjemmesiden. I vores tilfælde er hjemmesiden jo nødt til at leve af 2-vejs kommunikation, hvad angår nyheder, meddelelser fra DGA’s bestyrelse, nyt fra ERfa-grupper og regioner, indlæg til debatsiden, brugt-børsen osv. osv. Jeg har jo ikke, hverken fysisk eller økonomisk, mulighed for at agere golfjournalist og selv indhente nyheder og øvrigt stof, men er afhængig af en aktiv forening og aktive medlemmer, som løbende “fodrer” mig med det stof, som gør hjemmesiden interessant.

– Jeg skal derfor opfordre alle nuværende og kommende brugere af hjemmesiden til at levere mest muligt stof enten til DGA's sekretariat eller direkte til min mailadresse.

– Med den økonomi som nu stilles til rådighed har jeg i fremtiden langt bedre muligheder for at holde hjemmesiden up-to-date og det vil jeg naturligvis bestræbe mig på.

– Jeg vil endvidere lave et konkret oplæg til www.greenkeeper. dk's fremtid og vi vil offentliggøre dette oplæg både på hjemmesiden og som artikel i “Greenkeeperen”.

Fremtidens hjemmeside – Lad mig her nævne et par af de tanker, som jeg gør mig for fremtidens hjemmeside: • “Pakkesamarbejde” i annoncesalget mellem salg af annoncer til “Greenkeeperen” og til hjemmesiden.

• Info om, hvad det kommende nummer af “Greenkeeperen” vil indeholde af faglige – og andre artikler.

• Up-to-date begivenhedskalender.

• Udvidet samarbejde med de øvrige Nordiske landes hjemmesider og greenkeeper-magasiner.

• Medlemmernes mærkedage.

• En aktiv debatside med mange indlæg.

• Nyt fra DGU (hvis DGU leverer materiale til os).

• Nyt fra guldklubbens medlemmer (spændende nyheder, nye produkter osv. osv.). Guldklubbens medlemmer skal levere stof.

• Nyt fra bestyrelsen (bestyrelsen leverer stof ).

• Nyt fra sekretariatet (sekretariatet leverer stof ).

• Nyt fra uddannelses-stederne (Sandmosen og Vilvorde) (Skolerne leverer).

• Måske en forenkling af nyt fra Erfagrupper og regioner, således at det er regionsformændene, som leverer alt stof desangående.

– Dette blot for at nævne et par af de tanker, som jeg har gjort – og gør mig.

– Efter at have afholdt møde med bestyrelsen og forelagt mine tanker der, vil vi offentligøre det, som vi bliver enige om, såvel på hjemmesiden som i næste nummer af Greenkeeperen. >> 77

78 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

GU

LD medlem me

r

Helms TMT A/S

B

Bayer A/S

N RO

ZE medlemm

er

er LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner MP Motorservice

Lindholm Maskiner A/S X3Mgolf

O p s L A G s tAV L e n

>> v i n t e r 2 0 1 0 <<

Bruno Pedersen Laulund

Allan Simonsen

Sebber Kloster Golfklub 50 år den 11. januar

Frederikshavn Golfklub 40 år den 18. februar

John Nielsen

Anders Strandgård Sørensen

Kokkedal Golfklub 50 år den 12. januar

Aarhus Aadal Golfklub 50 år den 22. februar

Jens Bjerregård

Thomas Kjær Nielsen

Sæby Golfklub 40 år den 16. februar

Sct. Knuds Golfklub 50 år den 18. marts

Bente Ingelise Nielsen

Karsten Paaske

Ledreborg Palace Golf 50 år den 13. februar

Herning Golfklub 40 år den 24. marts

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Sekretariatet ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår Vibeke, DGA sekretariatet

>> 79

FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 0 <<

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Lasse Rasmussen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 lr@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

CATMAN J.N.Jensen & Sønner ApS Mejerivej 3, 6534 Agerskov Tel. 7483 3108 Fax 7483 3732 www.catman.dk www.agerskov.com

Per Jensen Tel. 2140 8041 jenagerskov@gmail.com

Transportere med benzinmotor, udskiftelige lad – løvsugere, transportable, eller selvkørende, alle med snitteudstyr – miljøriver i mange udførelser

Effektiv opsamling af løv, hækklip, m.v. snitning for kompostering eller blot mindre fyld.

Renhold af stier og gangarealer.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Børge Jensen Tel. 4017 8041 jenag@mail.tele.dk

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

80 <<

Produkt

DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel

Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

•

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

FirmAGUide

Firmalogo

Firma FSH machines a/s Klokkestøbervej 31 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 www.golfname.dk Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590 e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

Kontaktperson Finn Hansen e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

Mia Husmer mia@haunagolf.dk Michael Møller mm@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk

Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrøblandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blandinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk svendcarlsen@adr.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Direktion: Carsten Brandt Mobil 4016 7374 cb@sc-svendcarlsen.dk Salg: Boye R. Thomsen Mobil 4016 9200 brt@sc-svendcarlsen.dk

Produkt eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

>> 2 0 1 0 <<

Formål At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen.

Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Professionel rådgivning og service samt udvikling af skræddersyede løsninger.

At være golfbanernes foretrukne leverandør til de bedste priser og med topkvalitet.

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl.

• Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen.

E. Marker overtager fra januar 2011 markedsføringen af Hunsballe Frø’s golf-

sortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax. 7467 0890. www.emarker.dk

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg.

Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie.

Rengøring af festivalpladser.

Strandrensning.

Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.

Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

>> 81

>> 2 0 1 0 <<

FirmAGUide

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Ole Knuth Salgskonsulent – Sjælland Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Per Knudsen Salgskonsulent – Jylland Mobil 4011 9505

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Niels-Peter Jensen Salgskonsulent – Sjælland/Fyn Mobil 2287 7121

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Aflysning!

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærkerog alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

Vi har tidligere invitert svenske og danske greenkeepere med på vårt Gresskurs i Vrådal i januar.

I dag har styret måttet besluttet å avlyse kurset på grunn av for liten interesse blant våre medlemmer.

Hvis dere har lagt kurset inn på deres kalender, så ber jeg om at den fjernes igjen.

Med vennlig hilsen Agnar Kvalbein, Daglig leder NGA

Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægsgartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.

Kontakt skolen og hør om dine uddannelsesmuligheder - allerede i dag!

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

82 <<

Tak til alle udstillere og besøgende til vores grønne fagmesse 2010.

Vi ses i 2011.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 0 <<

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●

Greenkeeper

●

Greenkeeperassistent

●

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

●

Anlægsgartner

●

Anlægsplejer

●

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

●

Væksthusgartner

●

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

●

Skov- og Naturtekniker

●

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

●

Dyrepasser

●

Dyrepasserassistent

●

Jordbrugsassistent

●

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

KVALITETSGØDNINGER BioGolf® Colour

BioGolf® Fusarium Inhibitor

- en gødning i harmoni med naturen ANVENDES til farvegødskning af Green, 3 dage før Tee og Fairway. match BioGolf Colour anvendes efter behov gennem hele sæsonen.

Der opnås en smuk dybgrøn farve på de behandlede græsser i løbet af få timer.

BioStar Classic

- en gødning med svampehæmmende næringsstoffer til farvegødskning af Green og Tee. Gødningen indeholder endvidere planteoptagelige kulhydrater.

ANVENDES Hele året

BioFlow

ANVENDES

BioStar Classic er den mest Hele vækstsuveræne blanding af næringsstoffer, sæsonen der findes på markedet. Den dækker ethvert behov for mikronæringsstoffer og sporstoffer samt makronæringstofferne magnesium og Svovl.

Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.

- et højeffektivt afspændingsmiddel, som fjerner væskers overfladespænding.

Derudover stimulerer BioFlow, gennem sit indhold af kulhydrater, jordens indhold af mikroorganismer og øger dermed mineraliseringen af organisk materiale f.eks. filtlaget.

ANVENDES Hele vækstsæsonen

SE FLERE AF VoRE pRoDuKTER på www.BIoNuTRIA.DK Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

SALG DANmARK: Kontakt Jens peder Lilholt · Tlf. 40 37 90 86 jp@bionutria.dk

SALG DANmARK: Kontakt Lasse Rasmussen · Tlf. 40 12 90 86 lr@bionutria.dk

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

·

bio@bionutria.dk