Hotelmysterierne – Den forsvundne brudgom

Hotelmysterierne – Den forsvundne brudgom

© Sara Ejersbo og Gutkind Forlag A/S, København 2023

1. udgave, 1. oplag, 2023

Omslag: © Alette Bertelsen

Forsideillustration: Anne Hoberg

Sat med Adobe Garamond hos LYMI DTP-Service

og trykt hos ScandBook Sverige

ISBN 9788743406617

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K

gutkind.dk · gutkindforlag · gutkind_forlag

Fridas mor og Frederiks far er blevet kærester

og har købt et gammel gods, hvor de har åbnet

Hotel Hanegal, et hundrede procent økologisk og

plantebaseret hotel. Der bor de to papsøskende nu sammen med deres hund, Marley.

Ballade i brudesuiten

Formiddagssolen fik Frederik til at misse med øjnene, som han stod der og så ned på græsplænen bag hotellet. Hundrede og femogtres stole var sat op på lige rækker. Problemet var bare, at der skulle være plads til et hundrede og femoghalvfjerds gæster.

»Flere stole!« råbte Fridas mor, som kom løbende med en høj vase fuld af blomster. »I ved, hvor vigtigt det her bryllup er! Intet må gå galt!«

Ind fra siden kom en sort og hvid hyrdehund drønende og drejede skarpt, sekundet inden den ramte hendes ben.

»Den hund skal over på dit værelse, FØR gæsterne kommer!« råbte hun til Frederik, og så pegede hun på Frida: »Og find nogle stole!« Wow, hun havde åbenbart tænkt sig at sætte udråbstegn efter alt, hvad hun sagde i dag. Frederik skyndte sig at kalde Marley til sig, så han kunne få lov at blive ude og nyde den dejlige solskinsdag lidt endnu. Marley logrede glad.

Han kunne nok mærke, at der skulle ske noget særligt i dag.

Siden Frederiks far var blevet kærester med Fridas mor, og de havde købt det gamle, faldefærdige gods for at forfølge deres store drøm om at åbne et hotel sammen, var der blevet vendt op og ned på Frederiks liv. Nu boede han på landet, hjalp til på hotellet, han havde en papsøster – og Marley.

»Hvor er der flere stole?« spurgte Frida, men hendes mor var allerede på vej videre. Frida

så opgivende på Frederik og slog ud med armene.

»Så må vi bare tage dem oppe fra værelserne.«

»Er du sikker?« Frederik tøvede. Frida var altid så hurtig til at træffe beslutninger. Somme tider lidt for hurtig.

»Ja da!« Frida så ud, som om hun var klar til at springe af sted i fuld galop.

»Vi kan tjekke, hvilke værelser der er tomme. Det hele er jo booket til brylluppet, så de fleste er nok ikke kommet endnu.«

»Det behøver vi da ikke.« Frida satte i løb hen mod hotellet.

Åh nej, hvad havde hun nu tænkt sig?

Indenfor susede tjenere og medhjælpere rundt, og ordrer og spørgsmål blev råbt gennem luften.

Frida tog trappen i den store hall to trin ad gangen, og Frederik skyndte sig at følge efter.

Efterhånden som de bevægede sig op, blev stemmerne og larmen mindre overvældende.

Først et stykke nede ad gangen indhentede han hende.

»Det gør du ikke.« Frederik havde godt

spottet, at hun havde kurs direkte mod brudesuiten. »Vi tager stolene fra nogle andre værelser.«

»Ja, selvfølgelig.« Frida så forarget på ham. »Men vi kan da lige banke på og spørge, om de mangler noget. Det er bare god service.«

Brylluppet var det største, de havde stået for, siden de åbnede deres økologiske og plantebaserede hotel.

Ceremonien var først i eftermiddag, men brudeparret var ankommet i går. I flere uger havde de gjort klar til den her dag, og Frederik og Frida havde fået strenge ordrer om ikke at sige et ord til nogen, for de to, som skulle giftes, var et meget kendt par og ville gerne holde det hele hemmeligt.

»De skal da ikke tænke, at Hanegal er sådan et sted, hvor man ikke kan få fred, bare fordi man er kendt.«

»De skal vel heller ikke tænke, at man får dårlig service, fordi vi er bange for at forstyrre.«

Frida låste sig ind med en universalnøgle, hun

havde snuppet i receptionen, og greb den antikke stol, der stod inde i værelset ved siden af.

Da hun var kommet ud på gangen, nikkede hun hen mod brudesuiten. »Skal vi liste hen og lytte, om de er der?«

»Nej!« sagde Frederik forfærdet.

»Kom nu,« sagde Frida. »Er du ikke nysgerrig?«

Selvfølgelig var han det.

Stella Katinka var en influencer, som postede sjove krea-videoer om at lave ting af gamle materialer, og hun havde næsten tre hundrede tusind følgere.

Alexander Hamilton var kendt for sin rolle i tv-serien Jagten på vikingeskatten, hvor han spillede en arkæolog, der finder Harald Blåtands hemmelige runesten, og fordi han viser sig at være den gamle vikingekonges efterkommer, kan han bruge stenen som en portal til at rejse i tid.

Hver gang der blev lagt et nyt afsnit ud, talte folk

ikke om andet.

»Okay,« sagde Frederik. »Men vi lytter kun! Vi banker ikke på.«

Frida smilede og listede sig tættere på døren til brudesuiten. Frederik sukkede og fulgte efter.

Som hotelejer var det vigtigt altid at overholde reglerne, men der kunne vel ikke ske noget ved lige at tjekke, om det lød, som om de manglede noget derinde.

Foran brudesuiten standsede de og så spændt på hinanden. Tænk, at Stella Katinka og

Alex Hamilton var lige inde på den anden side af den dør!

Men så stivnede smilene på deres ansigter. Ud gennem døren trængte lyden af nogen, der græd. Og ikke bare sådan en stille gråd, hvor tårerne triller, og man snøfter lidt, nej, den slags, hvor man hulker og gisper efter vejret.

Hun græder, mimede Frederik.

»Flot, Sherlock Holmes,« hviskede Frida

tilbage.

Det kunne vel ikke rigtig være andre

end brudeparret i brudesuiten. Men hvorfor i alverden græd Stella Katinka på sin bryllupsdag?

Hun lød så ensom og forladt, at det skar Frederik i hjertet. Han skulle lige til at foreslå, at de alligevel spurgte, om der var noget, de kunne hjælpe med, men Frida havde allerede banket på, og nu tog hun i døren og skubbede den langsomt op.

»Hallo? Må vi komme ind? Er du okay?«

Frederik fulgte efter sin papsøster ind i suiten.

Re g el nummer 1: H jælp bruden

Under et af de høje vinduer sad en lille skikkelse på en antik stol med ansigtet skjult i hænderne og snøftede.

Stella Katinka. Frida havde glædet sig så meget til at se hende i virkeligheden, men nu glemte hun helt, at det var hendes store idol, hun stod over for. Hun så bare en, som var ked af det.

»Undskyld, vi kommer brasende, men kan vi hjælpe med noget?« Frida lagde en hånd på kvindens skulder.

»Jee-heee-heeg kaaa-haaan i-hhee-køøø-

høøøø fiiinde ha-am.« Hun løftede sit hoved med de sorte krøller og lod det så falde tungt tilbage i sine hænder.

Frida så på Frederik med store øjne. Stella Katinka var kendt for at kunne fikse og reparere hvad som helst, og nu sad hun der på deres hotel og så ud, som om hun var ved at gå helt i opløsning.

Frederik forsvandt ud på badeværelset og kom tilbage med en rulle toiletpapir. »Hvad er der sket?«

Endelig rettede bruden sig op og rev et stykke papir af rullen, som hun pudsede næsen grundigt i. Så tog hun en dyb indånding.

»Alexander er væk.«

»Hvad mener du?« spurgte Frida.

»Han har været væk i flere timer.«

Frida bed sig i læben. Det lød som noget, der sagtens bare kunne være ingenting, men det duede jo ikke med en så bekymret brud, når brylluppet var i eftermiddag.

»Har du prøvet at ringe til ham?«

»Han svarer ikke.« Stella Katinka låste sin telefon op og tastede. På skærmen kunne de se, at hun ringede op til »Min skat«. Den ringede og ringede.

»Den kan jo være på lydløs,« foreslog Frederik.

»Vent, jeg synes, jeg hørte noget.« Frida gik over mod sofaen med et søgende blik. »Kan du ikke lige ringe igen?«

Hun holdt en finger for læberne, så de andre også kunne høre den svage brummen. Så stak hun hånden ned bag en pude i sofaen og fiskede en mobil op.

»Så var det helt sikkert hans mening kun at være væk et kort øjeblik,« sagde Stella Katinka.

»Ellers havde han taget den med.«

Igen begyndte tårerne at trille ned over hendes kinder.

»Skal vi ringe efter … nogen?« Frida ville

egentlig have sagt politiet, men hun kunne alligevel ikke få sig selv til det. Det lød for dystert.

Alex havde sikkert bare glemt en gave, og så var han løbet ud for at købe den.

Stella rystede på hovedet, så de sorte krøller dansede om hendes skuldre. »Vi har gjort os så umage for at holde det her bryllup hemmeligt. Men … åhhh. Burde jeg?«

Frida og Frederik udvekslede endnu et blik. De var bare gået herop for at hente nogle stole!

»Der er også en anden mulighed,« sagde Frida. Det var måske ikke helt det samme, men

Frederiks far mistede hele tiden sine nøgler, og det var næsten altid Frederik og Frida, der fandt dem til ham. »Faktisk kan man godt sige, at vi er en slags eksperter i at opklare mysterier, og vi tilbyder hellere end gerne vores hjælp.«

»Jeg ville nok ikke ligefrem kalde os eksperter.« Frederik så strengt på hende.

»Jo, vi er,« insisterede Frida. »Sådan er det at drive et hotel. Uanset hvad der dukker op, må man bare løse det.«

Frida kunne ikke helt skjule sit tilfredse

smil. Det var præcis det, Frederik havde sagt til hende i sidste uge, da hun ikke mente, at de kunne skaffe en pakke tennisbolde til en gæst om aftenen efter butikkernes lukketid.

»Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe,« sagde Frederik.

Typisk Frederik at være så beskeden. Frida rullede med øjnene. Faktisk var han virkelig skarp til at tænke logisk. Og selv om han aldrig havde prøvet sådan noget før, havde han besluttet sig for selv at træne Marley, og det var gået rigtig godt. Han fandt bare nogle videoer på nettet, og vupti, så havde han lært noget nyt. Hvis de ikke var eksperter i at opklare mysterier nu, så var de det helt sikkert lige om lidt.

»Og jeg er sikker på, at det nok skal lykkes os,« sagde Frida med et stort smil, som hun håbede virkede beroligende. »Det er vores mor og far, der ejer hotellet, så vi bor her faktisk. Vi kan sagtens gå rundt og spørge folk, om de har set ham, uden at det vil vække opsigt.«

Stella Katinka tørrede øjnene. »Kan I virkelig? Ville I gøre det?«

»Selvfølgelig,« sagde Frida. »Det er regel nummer et: Hjælp bruden.«

Læs & tal sammen om Hotelmysterierne

Dyk ned i universet på Hotel Hanegal, og løs sjove opgaver sammen med Frida og Frederik.

Download gratis aktivitetshæfte på

gutkind.dk ved at søge på Hotelmysterierne.