Læs & tal sammen om
Caption this
Kender du Huda F? Hun er ikke altid lige heldig, men i det mindste er hendes to graphic novels fulde af meme-worthy illustrationer. Tilføj en billedtekst og lav dine egne memes.
Fra 16 år
Læs & tal sammen om 'Det kan arrangeres' Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe samtalen om bogen i gang. Hvordan vil du beskrive Huda i 'Det kan arrangeres'? Der findes mange datingregler for, hvad Huda må og ikke må som muslim. Hvilke? Hvordan hjælper Hudas forældre, søskende og venner hende i jagten på den eneste ene? Hvorfor siger Huda nej til bejlerne, når hun drømmer om at finde kærligheden? Huda falder pladask for Jehad første gang, hun ser ham. Hvorfor er de to et godt match? Hvordan vil du beskrive bogens sprog og tone? Hvad synes du, det giver fortællingen, at bogen er skrevet og tegnet som en graphic novel? 'Det kan arrangeres' indeholder mange referencer til Jane Austens forfatterskab. På hvilken måder minder muslimsk datingkultur om Austens kærlighedsromaner? Hvordan minder Hudas måde at date på om din egen? Hvordan adskiller den sig? Hvad var din holdning til arrangerede ægteskaber inden, du læste bogen? Hvad har du lært om arrangerede ægteskaber efter at have læst bogen? Har dit syn ændret sig? Hvordan?
Q&A med Huda Fahmy
Huda Fahmy skildrer i sine to bøger nogle af livets begivenhedsrige øjeblikke som ung muslimsk kvinde. Med lethed og humor kredser hun om emner som identitet, kærlighed og ægteskab – og trækker paralleller til Jane Austen.
Hvad handler ’Huda F er du?’ og ’Det kan arrangeres’ om? Huda F er du? er en YA graphic novel om en ung muslimsk kvinde, der hedder Huda. Hun og hendes familie er lige flyttet til Dearborn i Michigan. Og selvom Dearborn er en by med et stort muslimsk indbyggertal, føler Huda sig nu mere malplaceret end nogensinde. Før lod Huda sin hijab definere hende, men på den nye skole er der tonsvis af hijabber. Så Huda opdager, at hun ikke helt ved, hvem hun er. Hun er hverken den sporty hijab-type, fashion-hijab-typen eller gamer-hijab-typen. Hun er bare Huda, men hun er ikke helt sikker på, hvad det betyder. I et forsøg på at finde sig selv, prøver Huda flere identiteter af og hænger ud med forskellige typer af venner. Det er først, da der sker noget ubehageligt ovre i skolen, at hun begynder at finde ud af, hvad der i virkeligheden er vigtigt for hende. Det kan arrangeres er en grafisk erindringsbog for voksne om anstandsdamer, bejlere og arrangerede ægteskaber. Det er jo ikke kun noget, der er forbeholdt heltinderne i Jane Austen-romaner. Det er en historie om, hvordan jeg mødte og blev gift med min mand. Det kan arrangeres skildrer, hvordan det kan være at finde en ægtemand, når man er en troende muslimsk kvinde i det 21. århundrede – alt imens man også skal navigere i et hav af bejlere,man ikke passer sammen med, sladrende tanter og de sociale forventninger, der er til en muslimsk kvinde.
Hvordan har du ellers fået inspiration til dine bøger? Mit arbejde er inspireret af flere ting. Muslimske kvinder er ofte fejlagtigt repræsenteret eller underrepræsenteret i de gængse medier og i litteraturen. Ved at dele min historie, tilbyder jeg et andet perspektiv og øger repræsentationen af muslimske kvinder. Jeg er også inspireret af fællesskab. At skrive om mine egne oplevelser, skaber forbindelser og solidaritet i det muslimske samfund, især blandt kvinder, der føler sig isolerede eller marginaliserede.
Mange ikke-muslimer kan have en begrænset viden eller misforståelse om islam og muslimske kvinder. Så ved at skrive og dele, håber jeg at være med til at skabe mere viden og øge bevidstheden om muslimske kvinders forskellige oplevelser. Og så er jeg også inspireret i den kraft, der ligger i at udtrykke sig selv. Jeg føler, at jeg igennem mine bøger hævder min frihed og stemme i et samfund, der ofte tier og marginaliserer netop det.
Hvilke reaktioner eller feedback har overrasket dig mest?
Hver dag bliver jeg blæst bagover af beskeder fra muslimer og ikke-muslimer om, hvor meget mit arbejde har hjulpet dem igennem en hård tid. Jeg har stadig svært ved at tro på den indflydelse mine tegneserier og fortælling har på folk fra alle samfundslag. Jeg elsker især at få beskeder fra forældre, der fortæller, at deres børn elsker at læse mine tegneserier. Børn synes, at jeg er sjov??? Jeg behøver ikke mere i livet, tak.
Hvad fik dig til at begynde med at tegne og illustrere?
Jeg begyndte at lave tegneserier og lægge dem på nettet nærmest som en direkte reaktion på det amerikanske valg i 2016 og forbuddet mod at lade folk fra syv muslimske lande rejse til USA. Der var så meget misrepræsentation og hadefuld retorik. Jeg begyndte at skrive korte historier om almindelige og sjove hverdagsudfordringer, som muslimske kvinder i Amerika oplever. Det var en måde at håndtere det på, men det var også som om, der blev tændt ild inden i mig, og jeg måtte dele min historie. En dag bad min storesøster mig om at lave en af mine historier om til en tegneserie for en klasse, hun underviste, og siden har jeg ikke set mig tilbage.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig? Jeg er gift og mor til to drenge. En almindelig arbejdsdag starter omkring kl. 06.00, hvor min mand og jeg går i gang med at gøre vores ældste klar til skole. Jeg tager mig også af vores yngste søn, som er 18 måneder gammel, og hvis han allernådigst beslutter sig for at tage en lur, kan jeg presse en times arbejde eller to ind. Det omfatter at lave indhold til min daglige online tegneserie-stribe Yes, I'm Hot in This, administrere min hjemmeside hudafahmy.com, arbejde videre på samarbejder eller skrive og illustrere min næste bog. Så henter jeg min ældste fra skolen, hjælper ham med lektier, og så spiser vi aftensmad. Når min mand tager sig af børnene om aftenen, arbejder jeg videre i et par timer. Jeg går i seng omkring klokken 23, og det er sådan cirka min gennemsnitlige arbejdsdag! Nogle dage er mere produktive end andre.
Læs og tal sammen om 'Det kan arrangeres' af Huda Fahmy
'Det kan arrangeres' er en moderne og humoristisk kærlighedshistorie — for hey, minder arrangerede ægteskaber ikke i høj grad om noget fra en Jane Austenroman? Læs og tal sammen om 'Det kan arrangeres' med afsæt i dette hæfte.
Heruvodksaet opFi aDeharbomrny, Michigan og har
var barn. n hu n de si e lig r, ie er es elsket tegn en synligt m so er ls ve le op e n si om Hun skriver n følge Huda ka Du . SA U i de in kv sk muslim hotinthis, m si ye @ på m ra ag st In Fahmy på r tegneserier. ve gi ud t ig gl da n hu or hv
på S I T A R G Download bog/det / k d . d n i k t Gu res e g n a r r a -kan-
© Huda Fagmy og Gutkind Forlag A/S, 2023. All Rights Reserved.
Huda er lige fyldt 25 og er helt sikker på, at hun kommer til at dø alene på sit fremtidige kattehotel. Hun har opgivet nogensinde at finde en mand, for hvad skal hun gøre, når der findes klare regler for, hvad hun må og ikke må som muslim? Listen er nemlig lang: ikke kramme, røre, stirre, joke, grine eller være alene med en mand – og da slet ikke på en date! Heldigvis står Hudas mor, far, veninder, søskende og en enkelt sheikh klar til at hjælpe i jagten på den eneste ene.