I sidste øjeblik

I sidste øjeblik

I sidste oejeblik.indd 1

13/12/23 4:22 PM

Af samme forfatter på dansk DEN SLAGS SMÅ TING OMSORG

I sidste oejeblik.indd 2

13/12/23 4:22 PM

Claire Keegan

I SIDSTE ØJEBLIK fortællinger om kvinder og mænd

På dansk ved Signe Lyng

Gutkind

I sidste oejeblik.indd 3

13/12/23 4:22 PM

I sidste øjeblik er oversat fra engelsk af Signe Lyng efter So Late in the Day Copyright © Claire Keegan 2023 All rights reserved Dansk copyright © Gutkind Forlag A/S, København 2024 1. udgave, 1. oplag, 2024 Bogen er sat med Berling LT Std og trykt hos Scandbook EU, 2024 Omslag: Christian Bach med illustration af Paula Pohli ISBN 978-87-4340-854-3 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. ”I sidste øjeblik” oprindelig udgivet i The New Yorker (2022); “En lang og smertefuld død” oprindelig udgivet i Walk The Blue Fields (Black Cat, 2007); “Antarktis” oprindelig udgivet i Antarctica (Grove Press, 1999) “En lang og smertefuld død” genoptrykt med tilladelse fra Curtis Brown Ltd, London, på vegne af Claire Keegan.

Copyright 2007 © Claire Keegan “Antarktis” genoptrykt med tilladelse fra Faber and Faber Ltd. og Curtis Brown Ltd, London, på vegne af Claire Keegan.

Copyright 1999 © Claire Keegan

Uddrag fra “Aubade” fra The Complete Poems of Philip Larkin af Philip Larkin, redigeret af Archie Burnett. Copyright © 2012 The Estate of Philip Larkin. Genoptrykt med tilladelse fra Farrar, Straus and Giroux samt Faber and Faber Ltd. Alle rettigheder forbeholdes.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9,1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag

I sidste oejeblik.indd 4

13/12/23 4:22 PM

Indhold

I sidste øjeblik 9 En lang og smertefuld død 51 Antarktis 83

I sidste oejeblik.indd 5

13/12/23 4:22 PM

I sidste oejeblik.indd 6

13/12/23 4:22 PM

Til Loretta Kinsella

I sidste oejeblik.indd 7

13/12/23 4:22 PM

Det står så klart som klædeskabet, det, vi ved, altid har vidst, og ved, vi ikke undgår, Men ikke vil. Den ene part må ned.

Fra “Aubade” af Philip Larkin.

I sidste oejeblik.indd 8

13/12/23 4:22 PM

I sidste øjeblik

I sidste oejeblik.indd 9

13/12/23 4:22 PM

I sidste oejeblik.indd 10

13/12/23 4:22 PM

1

Fredag den 29. juli fik Dublin det vejr, udsigten havde lovet. Hele formiddagen skinnede solen skamløst over Merrion Square og ind på Cathals skrivebord, der hvor han sad ved det åbne vindue. Smagen af nyslået græs blæste ind, og af og til purrede en lummer brise op i vedbenden langs sålbænken. En skygge gled forbi, og han kiggede ud: en flok svaler, højt oppe, i kammeratligt klammeri. Nede på plænerne lå folk og solbadede, og der var børn og bede, der struttede af blomster – så meget liv, der gik gnidningsløst videre trods tilværelsens kludder af kriser og bevidstheden om, hvordan det hele måtte ende.

Dagen føltes allerede lang. Da han tjekkede øverste hjørne af skærmen igen, stod der 14:27.

Nu ville han ønske, at han var gået sig en tur i frokostpausen, ud til kanalen. Så kunne han have 11

I sidste oejeblik.indd 11

13/12/23 4:22 PM

siddet lidt på en af bænkene der og set knopsvanerne og deres unger hugge i sig af brødskorperne og de andre levninger, folk kastede ud i vandet. Ved et uheld kom han til at lukke den budgetfordelingsoversigt, han havde siddet og arbejdet på, uden at gemme den først. Et stød af noget, der mindede om foragt, jog igennem ham, og han rejste sig og gik hen ad gangen til herretoilettet, hvor der ingen var, og fortsatte ind i en bås. Der sad han lidt på låget og kiggede på dørens bagside, hvor der ikke var skrevet eller nedkradset noget, til han havde fået lidt bedre styr på sig selv. Så gik han ud til vasken og kom vand i ansigtet og tørrede langsomt ansigt og hænder i det papirhåndklæde, som automatisk blev spyttet ud af holderen.

På vej tilbage til sit skrivebord gik han ud for at hente kaffe, trykkede på maskinens americano-knap og ventede på, at væsken skulle løbe ned i koppen.

Den var næsten færdig, da Cynthia, hende med det farvestrålende tøj fra bogholderiet, kom ind.

Hun lo i sin mobil, men holdt inde, da hun så ham, og lagde snart på.

12

I sidste oejeblik.indd 12

13/12/23 4:22 PM

”Hej, Cathal, går det godt?” ”Mm,” sagde han. ”Fint. Hvad med dig?” ”Fint,” sagde hun. ”Pænt af dig at spørge.”

Han tog sin kaffe og gik, før han havde kommet sukker i, før hun kunne nå at sige mere.

Da han var tilbage ved skrivebordet, viste skærmen 14:54. Han genåbnede filen og skimmede indholdet og skulle lige til at genformulere nogle af de ændringer, der skulle foretages, da hans leder kom forbi.

Lederen var oppe fra Nordirland, en godt ti år yngre mand, der gik i designerjakkesæt og spillede squash i weekenden. ”Nå, Cathal, hvordan står det til?” ”Udmærket,” sagde Cathal. ”Tak.” ”Fik du noget at spise – en bid frokost?” ”Mm,” sagde Cathal. ”Klart.”

Lederen stod og mønstrede ham, noterede sig den sædvanlige kombi af skjorte, slips og bukser, de upudsede sko. ”Hør, der er altså ingen grund til at blive,” sagde lederen. ”Hvorfor tager du ikke og holder for i dag?” Han rødmede lidt, virkede forlegen over sit velmenende forslag.

13

I sidste oejeblik.indd 13

13/12/23 4:22 PM

”Jeg er lige ved at lægge sidste hånd på budgetoversigten,” sagde Cathal. ”Den vil jeg gerne gøre færdig.” ”Okay,” sagde lederen. ”Fint nok. Pas på dig selv.”

Lederen forsvandt igen, ind på sit kontor, og Cathal hørte døren klikke dæmpet i.

Da han kiggede ud igen, var himlen tom og blå.

Han tog en slurk af den bitre kaffe og stirrede igen på den fil, han ikke havde gemt. Den var ikke nem at se nu, i det skarpe solskin, så han skiftede til fed skrift og vippede skærmen let.

Et stykke tid forsøgte han igen at fokusere på det, den viste, men til sidst besluttede han sig for i stedet at tage sig af den stak breve, der skulle være ens alle sammen, bortset fra navnet.

Kære ____ Mange tak for din stipendieansøgning. Vurderingsudvalget for billedkunst har nu i samråd truffet deres afgørelser. Den sidste runde var ekstremt vanskelig, og vi må med beklagelse meddele, at du denne gang ikke …

14

I sidste oejeblik.indd 14

13/12/23 4:22 PM

Klokken 17 var de fleste af afslagene printet ud på brevpapir, og han stod på reposen og ventede på elevatoren. Da han hørte nogen komme, gik han ud ad en dør, ud i trappeskakten. Der var varmere derude og lugtede indelukket. Den polske pige, der gjorde rent efter fyraftenstid, stod lænet mod gelænderet og sms’ede. Han mærkede hendes blik, da han gik forbi, og var glad, da han nåede ned ad trappen til udgangen og trådte ud på den larmende gade, hvor en gloende bilkø masede sig frem mod trafiklysene.

Han tog slipset af og famlede i jakken efter buskortet, der lå der, i brystlommen, og gik hen foran Hotel Davenport for at vente på bussen til Arklow. Uden nogen egentlig grund tvivlede han på, at bussen ville komme i dag, men snart kom den kørende ad Westland Row og standsede, som sædvanlig, så passagererne kunne stige på.

Næsten alle pladserne var taget, så han måtte sætte sig på et gangsæde ved siden af en overvægtig kvinde, der rykkede lidt tættere på vinduet for at gøre plads. ”Sikke en dag, hva’?” sagde hun glad.

15

I sidste oejeblik.indd 15

13/12/23 4:22 PM

”Mm,” sagde Cathal. ”De siger, det fortsætter,” sagde hun. ”Det fine vejr.”

Han havde valgt den gale plads – kvinden ville snakke. Han ville ønske, hun ville holde mund – men tog sig så i det. ”Rart at vide,” sagde han. ”Vi tager vores børnebørn med ud til Brittas Bay og får en dukkert på søndag,” fortsatte hun. ”Hvis vi ikke snart kommer af sted, smutter sommeren fra os. Dagene flyver jo af sted.”

Hun tog en rulle Polo-pastiller op af lommen og tilbød ham en, som han takkede nej til. ”Hvad med dig?” sagde hun. ”Har du nogen planer for den lange weekend?” ”Jeg skal bare slappe af,” sagde Cathal og styrede dermed samtalen ind i et hjørne, hvorfra den ikke kunne komme længere.

Normalt ville han nu have taget mobilen frem og tjekket beskeder, men han kunne mærke, at han ikke var parat – og spekulerede så på, om man mon nogensinde blev parat til det, der var svært eller smertefuldt.

16

I sidste oejeblik.indd 16

13/12/23 4:22 PM

”Og vi tager dem med ud på min brors gård for at se køerne,” fortsatte kvinden. ”De skal ikke vokse op i den tro, at mælk er noget, der kommer ud af en karton. Børn er så privilegerede nu om dage.” ”Ja, det er de vel.” ”Har du selv børn?”

Cathal rystede på hovedet. ”Nej.” ”Nå, det er måske godt det samme,” sagde hun. ”De knuser ens hjerte.”

Han troede, hun ville fortsætte, men hun stak hånden i tasken og tog en bog frem, Kvinden der gik ind i døre, og snart sad hun opslugt og vendte den ene side efter den anden.

Trafikken ud ad byen og sydover langs N11 var tættere end sædvanligt på denne tid af dagen, men da de passerede afkørslen til Bray og kom ud på motorvejen, tyndede det ud. Han kiggede ud på træerne og markerne, der gled forbi, og de skovklædte bakkedrag bagved, som han bemærkede næsten daglig, men aldrig havde besteget.

Før han vidste af det, passerede de afkørslen til Wicklow By og fortsatte sydover på stort set det sædvanlige tidspunkt.

17

I sidste oejeblik.indd 17

13/12/23 4:22 PM

Det havde været en begivenhedsløs dag. Ved stoppestedet ud for kroen Jack White’s kom en gravid kvinde gående ned gennem midtergangen og satte sig på det nu ledige sæde over for ham.

Han indåndede hendes duft, og det slog ham, at der måtte være tusinder, ja, måske hundredtusinder af kvinder, der alle lugtede ligesådan.

I sidste oejeblik.indd 18

13/12/23 4:22 PM