BOB Helle Helle
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 1
23-10-2020 09:59:14
Eksempel på liv, 1993 Rester – Noveller, 1996 Hus og hjem – Roman, 1999 Biler og dyr – Noveller, 2000 Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand – Roman, 2002 Min mor sidder fast på en pind – Børnebog, 2003 Rødby-Puttgarden – Roman, 2005 Ned til hundene – Roman, 2008 Dette burde skrives i nutid – Roman, 2011 Hvis det er – Roman, 2014 de – Roman, 2018
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 2
23-10-2020 09:59:14
Gutkind
Roman
BOB Helle Helle
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 3
23-10-2020 09:59:14
BOB © Helle Helle og Gutkind Forlag A/S København 2021 1. udgave, 1. oplag, 2021 Omslag og forfatterfoto: © Mikkel Carl Sat med Minion hos Christensen Grafisk og trykt hos Nørhaven, Viborg ISBN 978-87-434-0090-5 Printed in Denmark 2021 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag Læderstræde 9, 1. DK-1201 København K gutkind.dk
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 4
23-10-2020 09:59:14
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 5
23-10-2020 09:59:14
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 6
23-10-2020 09:59:14
1
Flytter Bob og jeg så til Vanløse, vores hjem var der oven på tanken, og vi fik stavparket. Op og ned ad trappen gik det, Bob bar næsten alt. Papkasser, poser og sække. Konstant sagde en af os: Hvor heldig har man lov at være? Lejligheden var en etværelses med altan. Af planter besad vi en yucca, en husfred, en kaktus, en stuebirk. Husfreden groede i en halv kokosnød, en afskedsgave fra Bobs lillebror. Inventaret var klapbord med stole, halvandenmandsseng. Kommode og standerlampe med mere. Ingenting til væggene, Bob ville hænge et håndklæde op, et særligt lilla et med snoninger af gobelinkarakter. Skrue ben på bord og meder på seng. Men vi lod alting sejle og satte os ud i den sene eftermiddagssol. Vi sad på den samme stol. Bob så måske en terne, Damhussøen lå lige nede bagved. Han stillede sin øl på håndryggen, greb den i tide. Altanen rungede, det var attende august. Bob elskede gult murværk. Og vi havde ikke fået købt ind til aftensmad, så vi vandrede ud på må og få. På en kinagrill bestilte vi to gange nudler 7
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 7
23-10-2020 09:59:14
med æg, vi udtalte det nytler. Vi fik det udleveret i papæsker, siddende på et trappetrin spiste vi forsøgsvis den lunkne masse med pinde. Folk gik forbi. Solen forsvandt bag et større autoværksted.
8
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 8
23-10-2020 09:59:14
2
Bob sov med højre arm over hovedet, eller han sov ikke, han skulle samle point, han skulle skaffe sig et arbejde og gerne et studierelevant, men han vidste ikke, hvad studiet skulle være, eller om det skulle være. Han havde sparet nitten tusind sammen på færgerne, havde ikke taget hul på dem endnu, og der var også den blå Daihatsu, der stod til salg hjemme på marken. Han ville ikke være agronom, og han ville ikke være forstkandidat, og han ville slet ikke være ingeniør og heller ikke lærer, eller det ville han på en måde, men han kunne ikke se for sig med hvilke linjefag. Og samtidig var det omvendt, han kunne da godt blive agronom, forstkandidat, ingeniør, han kunne undervise i tysk eller idræt, sågar fysik, alt sammen selvfølgelig under forudsætning af at han engang kom ind. Men han følte ikke rigtig noget for noget af det. Forsigtigt vendte han sig om på siden, rakte ned på gulvet. Kørte hånden frem og tilbage i små lydløse baner, indtil han mærkede vandglasset. Han løftede det op, drak en tår, stillede det fra sig, stille. Om morgenen vågnede han som den første. Himlen var stærkt blå. Bildøre smækkede nede på den lille parkeringsplads under altanen, modsat tanken. Bob afgav sin morgenlyd og steg ud, 9
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 9
23-10-2020 09:59:14
jumpede mod toilettet. Endte med også at tage et brusebad. Vandet var brændende varmt, svært at justere, svært at komme ud af, når først det var justeret. Han stod og tænkte på ingenting, slukkede og tændte, slukkede endelig, tørrede sig og gik ind og slængede håndklædet over den evige spisebordsstol. Vi kogte kaffevand i en gryde, han insisterede på at hente morgenbrød hos bageren overfor. Men det var mandag og lukkedag. Så han trak en spandauer i automaten, bar den tilbage over vejen i udstrakt arm. Dieselprisen var nede på 3,74.
10
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 10
23-10-2020 09:59:14
3
Tre dage senere henvendte han sig på arbejdsformidlingen i Tøndergade. Han blev sendt ind til en mand med fuldskæg og tordnende latter, ovenikøbet viste han sig at være fra Rødby Mark. Han stillede mange spørgsmål, dog mest vedrørende Ny Dag, hvor han engang havde været bud. Så sænkede han med ét skæg og stemme, han måtte beklageligvis meddele, at der på det givne tidspunkt intet arbejde var at formidle, hvor end han gerne ville. Men netop som Bob trykkede hans lunkne hånd, ringede de fra flyvebådene inde i Havnegade, at de var blevet brændt af af den nye afløser. Rødby Mark tordnede i røret, spyttet sprang: – Jeg har jeres mand! Sådan gennemgik Bob det over en kop kaffe på altanen sidst på eftermiddagen. Inde på klapbordet lå en nyindkøbt hvid skjorte til prøvevagten og et stykke papir med adressen. Han havde ikke forestillet sig at skulle til Sverige fire gange om dagen, men på den anden side havde han jo ikke rigtig forestillet sig noget. Nu ville han fejre det med peberbøf, han skrev en huskeseddel, der også inkluderede rødvin, men kom i tanke om Faustinoen inde på kommoden og stregede det igen.
11
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 11
23-10-2020 09:59:14
Vi fulgtes op ad Jernbane Allé og skiltes ved Brugsen, Bob gik tilbage til grønthandleren. Han stod på fortovet og kiggede på broccoli, ribs, meloner. Kartofler og champignoner var inde i forretningen. Han fik begge dele, købte også to samosaer, spiste sin uden for Brugsen, mens han talte til en hund: – Sæt du dig bare ned, du. S-toget kom buldrende ude fra Jyllingevej, samosaposen fedtede til. Hans kondisko var i blåt ruskind, der var noget, der var helt rigtigt, og et eller andet, der ikke var, det var ikke den fedtede pose, ikke flyvebådene, ikke hunden, der rejste sig igen og igen. Han suttede på sine fingre, han havde rørt ved noget bittert før samosaen, han skulle have købt blommer, han skulle notere sig områdets telefonbokse. Vi holdt hinanden i hånden på vejen hjem, krydsede bagom over den gule parkeringsplads efter slagteren, nu vidste han, hvad det var. Han skød det fra sig på Kastanie Allé, det var torsdag, vinden svag og lun, bladene raslede. Kastanie Allé ville komme i mange udgaver, og han ville ikke gå der alene.
12
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 12
23-10-2020 09:59:14
4
Solen blev ved med at skinne. I weekenden fandt en såkaldt rustur sted, og Bob var derfor alene hjemme. Han skulle male køkkenlågerne stålgrå efter fælles overenskomst, de var røde nu. Der var fire i alt, han hægtede dem af og bar dem ud på altanen, sleb dem ned med tre på hinanden følgende typer sandpapir, korn 60, 120, 240. Han afdækkede altanen med aviser, lagde den samlede beholdning af bøger derud side om side i to lag, så de udgjorde et lille plateau, afdækkede også dette. Nu kunne lågerne ligge her med kanterne fri, han grundede, ventede, sleb en gang mere og malede. Til frokost fik han fire halve med marineret sild. Han gik ud og mærkede på lågerne, men der var lidt igen. Han gjorde badeværelset rent. Fjernede en kalkrand rundt om hanen med vat opblødt i lagereddike. Han spiste en lille portion cornflakes. Malede anden gang. På trods af solskinnet kom han til at fryse, han lagde sig under dynen, men kunne ikke falde i søvn. Han besluttede at sætte sig over i parken og læse. Men den bog, han læste, lå ude under køkkenlågerne. Han gik derover alligevel. Parken var mest en bræmme af græs med en enorm blodbøg. Vedbend så gammel, at den 13
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 13
23-10-2020 09:59:14
blomstrede. Der var et rustent hegn og mange cigaretskod. Han lagde sig i græsset på en skråning og lod sig opvarme, faldt i søvn og vågnede over en time senere. Da lågerne var overfladetørre, stillede han dem med de umalede bagsider op ad altankanten. Han fjernede afdækningen, krøllede aviserne sammen. Bøgerne bar han ind, lagde dem fra sig på klapbordet, gennemgik dem en for en. Tog den bog, han læste, og læste ganske lidt. Han slog ord op i vores Focus. Marketing, drivgarn, rustur. Det sidste fandt han ikke. Han fandt en løs opskrift på sandkage. Han bagte sandkage ud af det, han fandt, og stillede den på altanen til dagen efter, hvor vi drak sen kaffe. Vi var varsomme med de endnu ikke gennemhærdede låger. Det var en temmelig tung sandkage, pund til pund, vi lo for hver skive, og den kom til at udgøre vores aftensmad.
14
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 14
23-10-2020 09:59:14
5
Om natten i mørket, der aldrig blev mørkt for alvor, ikke at nogen spekulerede over det, ingen gik op i gardiner, stod lyden af benzinpumpen frem nedefra med jævne mellemrum. Bob lå og forestillede sig, hvilke biler der var tale om. De svingede ind fra Linde Allé, fortsatte efter optankningen videre ud på Grøndals Parkvej. I regn den sædvanlige dæklyd. Bob kunne ikke lade være med at tænke på vejnavne, Langdraget, Arnestedet. Han måtte sige dem højt for sig selv i flere udgaver, fik en flue i munden på Apollovej. Det var en vane opstået ved morgenbordet derhjemme, bøjet over havregrynene, OTA, O TA TA, og senere Kellogg’s, Neeeesquik, ingen tog til sidst notits, ikke den mælkede lillebror, hans far med smøg og kaffekop, let til bens ude ad døren igen. Skyer som hunde. De fulgtes op til landevejen, lillebroderens gule regnfrakke og dinglende refleks, og i bussen måske et par gange mere, helt stille ned i rullekraven, Viet, Vi-et-et. Tre gange høje kindben i glatte, firkantede ansigter. Hans far blev løbet over ende allerede som femtenårig, pigerne stod på fortovet med fine håndtasker, ballerinasko. Det var 15
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 15
23-10-2020 09:59:14
i Vestergade, hans far strøg gennem porten i egne tanker, durk ind i en svævende kjole og hårets sæbeduft: – Hvad venter du på? sagde han. – På dig! Men han nåede da rutebilen, og senere Lungholm, og en dag sad Bobs mor med benene over kors oppe på torvet, på springvandet, efter en sytime. Så overtog de den lille gård efter hendes forældre. Bob blev født i dobbeltsengen, han havde ved et par lejligheder vist den frem, når en pige var med hjemme. Bob om natten på sit attenårsværelse, under skråvinduet. Tapetets kringler og snirkler. Hænderne over brystet, vejret skulle trække sig selv. Tunge, mørke natteskyer. Han talte ned fra tyve, tænkte på hjulspor, høkasser. Han ville fylde sine tanker, som man fyldte dyner og sko, halmfyret. En blå sweater, trappevejen ned. Hans mor hostede i stuen, nogle gange sad hun og læste om natten, når han gav op og listede ned efter vand, hun hviskede: – Nej, er du vågen, Bob? Om på maven. Hjertet vendte nu nedad, og dunkede. Ikke nævne hjertet, ikke tankerne. Uret på hylden tikkede. Hjerte, tanker, ur, han ville finde på andre ord, et ord for ur, han sagde: – Fandme nej! Tilbage på ryggen, ned fra tyve. Og her fire år senere i Vanløse, alle de vejnavne, Buskager og Havekrogen, Stilledal.
16
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 16
23-10-2020 09:59:14
6
En af de første uger gik vi over til møntvaskeriet, vi var flyttet ind med vasketøj, to fulde poser. Vi havde en stridighed om skyllemiddel, Bob endte med at være alene derinde. Han studerede alt på opslagstavlen, læste i et ugeblad. Han vidste godt, han ikke var den store vasker, alligevel ville han ikke se ud ad vinduet. Hyltebjerg Allé løb bag hans ryg, han sad og vippede på en skramlet stol. Bagdøren gik op, en ældre kvinde i termotøj kom ind. Hun fyldte vand og sæbe i en tom sildespand, begyndte at tørre maskinerne af. Bob ville indlede en samtale, han ville sige noget venligt, i det mindste om vejret, den stadige sol, men han nåede det ikke, før kvinden vendte sig mod ham: – Skal du bruge rullen? Hun stod med sildespanden, lidt skum dryppede, hun tørrede sig over panden med den frie hånd: – For hvis du skal, kan den ikke tage under tre rulleperioder. Bare så du ved det. – Tak, det skal jeg huske, sagde Bob. – Det er så seks kroner i alt for et kvarter. – Tak for hjælpen, sagde Bob, kunne ikke finde en måde at forlænge samtalen på, kvinden var også i fuld gang med at feje nu, store fnug og lommeuld føg. Bagefter forsvandt 17
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 17
23-10-2020 09:59:14
hun igen ud ad bagdøren med kost og fejeblad, sildespanden efterladt i stålvasken. Programmet sluttede. Vi havde valgt tres grader kulørt til det hele. Han fik det ud af maskinen og centrifugeret, trillet over til tørretumbleren, gav det tyve minutter. Sengetøjet var stadig fugtigt, da han tog det ud, han stod og lagde det sammen i luften, da damen i termotøjet kom tilbage med en gulvklud, og selv om hun ikke havde andet for øje end at tørre op under vasken, gik han over til rullen og puttede mønter i. Og nu stod han med front mod vinduet, mens han trådte på fodpedalen, en hånd i hver snip af et pudebetræk. Drivende småskyer over Gennemløbet, mens han trak, foldede, glattede. Ude fra Hyltebjerg Allé sås han sådan, dybt koncentreret ved rullen med en voksende stak linned, og han sås se op, og se.
18
bb1022_bob_helle_helle_140x220mm.indd 18
23-10-2020 09:59:14