Juler for vI vIldt
1
2
ANNE SOFIE HAMMER
Juler for vI vIldt ILLUSTRERET AF SOFIE LIND MESTERTON
gutkII nd gutk
Mig & Mille. Juler for vildt © Anne Sofie Hammer (tekst) og Sofie Lind Mesterton (illustrationer) og Gutkind Forlag A/S, København 2023 1. udgave, 1. oplag, 2023 Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Lind Mesterton Mig & Mille-logo: Rasmus Funder Sat med Providence og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0649-5 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag Læderstræde 9, 1. DK-1201 København K gutkind.dk f gutkindforlag I gutkind_forlag
4
NISSEVENNER OG GULD-GUIRLANDER
5
“Mille!” råber Klasse-Lasse oppe fra katederet, og mig og Mille farer begge to sammen. Vi er selvfølgelig bange for, at vi igen er kommet til at grine for højt midt i timen, for vi var lige i gang med at tegne sjove ansigter på vores hænder og lade dem spise vores danskhæfter og blyanter. Men KlasseLasse ser ikke ud, som om han har lagt mærke til, at vi sidder og fjoller. “Vil du dele ud?” spørger han bare og rækker en nissehue frem mod mig. Jeg har ikke heeelt fulgt med i, hvad han sagde, men jeg skynder mig alligevel at gå op og tage imod nissehuen. Nede i den ligger der en masse små sammenkrøllede sedler, og det går op for mig, at det må være noget med nissevenner.
6
Der er kun et par dage til den 1. december, og Klasse-Lasse stråler over hele hovedet, mens jeg går rundt i klassen og lader alle trække en seddel.
“Ikke noget fis med lodtrækningen!” Klasse-Lasse prøver at se streng ud. “Og hvis nogen trækker deres eget navn, smider de STRAKS sedlen tilbage i huen og trækker en ny.” “Skal du ikke være med?” spørger Karl, da huen er tom, for Klasse-Lasse har ikke fået en seddel. “Nej, lærerne er også nissevenner for hinanden, så jeg tror, jeg nøjes med én nisseven.” “Øv,” lyder det rundtomkring i klassen. Alle synes, det kunne være vildt sjovt, hvis Klasse-Lasse var med i nisselegen. 7
Men Klasse-Lasse smiler bare og ryster på hovedet. Han ved jo godt, at vi laver fis med ham alligevel. Og han plejer også selv at finde på mærkelige små jokes og overraskelser – helt uden at være en nisse. Klasse-Lasse fortæller, hvordan man er en god nisseven.
Mille smiler fra øre til øre, da Klasse-Lasse når til tip nummer 4. “Alle mine fiser er søde,” hvisker hun, men Klasse-Lasse hører hende alligevel. 8
“Ja-ja,” siger han. “Det er meget muligt, at Mille prutter candyfloss og regnbuer. Men det er STADIG vigtigt, at man lige tænker over, hvad den, man er nisseven for, synes er sjovt.”
Det med regnbuerne udløser et kæmpe grineflip i klassen, og der går lang tid, før det lykkes KlasseLasse at få os til ro igen. Men jeg tror nu ikke, han behøver være bange for, at nogen i vores klasse går over stregen med nissedrillerierne. Vi er som regel ret gode til at være søde ved hinanden. 9
år deør.
“Jeg trak Marius,” siger jeg, da mig og Mille går og pynter op hjemme i hendes stue om eftermiddagen. Mille svarer ikke. Hun er dybt koncentreret om at vikle guld-guirlander af et langt paprør. “Det bliver vildt godt,” fortsætter jeg. “Marius kan i hvert fald godt tåle, at man driller ham.” “Faktisk må vi jo ikke fortælle nogen, hvem vi har trukket …” siger hun.
“Næh … Jeg tænkte bare, at vi måske kunne hjælpes lidt ad med at nisse?”
11
Jeg er ret overrasket over, at Mille pludselig går op i, hvad man må og ikke må. Den slags plejer hun ikke at tænke så meget over. “Men altså, hvis du hellere vil have, at vi holder det hemmeligt …”
12
ldigt! Han Ej, hvor he erdens fortjener v seven. Han sødeste nis rist. virker så t
Ja! Det er nok, fordi han snart skal flytte.
“Men han skal da ikke flytte skole, vel?” siger jeg. “Nej, han flytter bare fire gader væk fra, hvor han bor nu. Men jeg kan godt forstå, at han er ked af, at han skal væk fra sin gamle lejlighed.” “Måske kan du finde på noget, som gør ham glad.” “DET kan jeg!” siger Mille, og da jeg ser den måde, hun smiler på, er jeg slet ikke i tvivl om, at hun har ret. 13