LÆSEKREDS MATERIALE Miniinterview & spørgsmål
ANMELDELSER ♥️♥️♥️♥️♥️ Politiken
”En udsøgt, melankolsk og kritisk arbejderroman ... Brillerer, netop fordi den ikke honorerer de forventninger, som læseren ellers ville modtage med kyshånd." Information "Skriver dagenes trummerum frem, så man virkelig mærker deres ømhed og spændinger ... Fintmærkende og præcis. Emeli Bergman skriver godt, i sætninger, der nogle gange er lidt stakåndede, og som er virkelig gode til at registrere helt små ubehagelige ting.” Weekendavisen "Beskriver magtubalancen i børnepasserrollen uden at fælde dom. Dygtigt, afdæmpet og med stor følsomhed.”
Foto: Lærke Posselt
Dansk BiblioteksCenter / Lektørudtalelse "Emeli Bergman fremskriver med stor intensitet og nærvær en lettere melankolsk men smuk stemning, som man mere mærker end læser sig til. Det er en rørende og tidløs roman om savn og rodløshed og om balancegangen mellem at være del af en familie og samtidig ansat og de udflydende grænser i relationerne til ens familie af blodet og familier "til låns"."
EMELI BERGMAN
♥️♥️♥️♥️ Bogglæde
"En vanvittig flot og skarp debutroman fra Emeli Bergman. I et smukt og poetisk sprog fører forfatteren os igennem denne lille roman, der emmer af store følelser ... Eftertænksomt, skrøbeligt og ikke mindst veludført."
Emeli Bergman har gået på Forfatterskolen og debuterede med novellesamlingen Salt i 2017. Sammen med Luka Holmegaard og Andreas Eckhardt Læssøe står hun bag litteraturpodcasten Bølgerne. På gutkind.dk kan du læse mere om forfatteren og bogen, se interview og videoer og blive inspireret til flere læseoplevelser. Du kan også abonnere på vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook: gutkindforlag og på Instagram: @gutkind_forlag
2/5
SPØGSMÅL · Hvad er Annas rolle i de forskellige familier, hun er au pair for? Hvordan er familierne forskellige? Og hvilke fællestræk er der? Hvilke familier trives hun bedst i og hvorfor? · Anna arbejder i et på én gang intimt og distanceret rum. Hvordan navigerer hun i det? På hvilke måder er det svært?
· Anna er vokset op på en ø i Skandinavien. Hvordan kommer kulturforskellene mellem Frankrig og Skandinavien til udtryk i bogen? · Hvordan er Annas forhold til sin egen familie? · Hvad betyder titlen På undersiden af dagen? · For hvert kapitel møder vi en ny familie, som Anna arbejder for. Hvordan opleves disse skift for dig som læser? · Mad, måltider og madlavning fylder meget i bogen – hvilken rolle spiller det? · Anna kommer fra en anden klasse end de familier, hun arbejder for. Alligevel er hun ikke dømmende over for dem. Hvordan kan det være? · Hvordan har sorgen over tabet af broren sat sig i hende? · Hvilken betydning har det at skrive for Anna? · I en anmeldelse af På undersiden af dagen skriver Dagbladet Information, at bogen på sin egen måde bidrager ”til bølgen af litteratur om det svære moderskab”. Hvordan gør den det? Har du læst andre bøger om moderskab/ forældreskab?
3/5
ANDRE BØGER, OM AT VÆRE MOR:
· Hvordan er Annas forhold til børnene? Hvad holder hun af ved jobbet? Hvordan er beskrivelserne af at arbejde med børn?
Caroline Albertine Minor: Hummerens skjold, Lotte Kirkeby: Hvis man ikke vidste bedre, Julie Sten-Knudsen: Syv lag
· Hvordan er Annas blik på de forskellige familier? Hvad lægger hun mærke til?
Emili Bergman fortæller om inspiration og research til På undersiden af dagen.
Foto: Lærke Posselt
"MAN SIGER OFTE, AT BØRN ER EGOISTER, MEN DET ER FORÆLDRE JO OGSÅ"
Hvad er det, der tiltrækker Anna ved tilværelsen som au pair i udgangspunktet? Anna kommer fra en dysfunktionel familie, hun har lyst til familieliv frem for et vildt ungdomsliv. På en måde bliver arbejdet hos familierne hendes oprør. Jeg ser det sådan, at hun vælger to fremtider fra, som ellers havde været oplagte for en, der har haft en svær barndom; hun bliver ikke selv dysfunktionel, og hun skaber ikke sin egen kernefamilie. Alligevel er hun tæt på familier og børn i alle de år, vi følger hende. Hun ser ikke sit liv som mislykket eller "fattigt", fordi hun ikke har en af de klassiske roller i familien, mor, far eller barn, men hun bliver ved med at skulle kæmpe for at få respekt, og faktisk blive set som et ligeværdigt menneske. Gennem sin skrivepraksis skaber hun et rum, ingen kan røre ved, som er helt hendes eget. Hvad inspirerede dig til historien? Jeg har selv arbejdet som babysitter nogle gange, både i Frankrig og Italien, og jeg har arbejdet med børn i Danmark, desuden er jeg selv blevet mor. Det huslige arbejde og dets plads i samfundet har interesseret mig og har været meget aktuelt i mit liv i mange år, og jeg vidste bare, at jeg måtte skrive om det. Jeg synes, at børn-forældrerollen er så spændende – hvorfor er det så svært at sætte sig i den andens sted? Sikkert fordi det er så tæt. Man siger ofte, at børn er egoister, men det er forældre jo også, og man siger, at forældre må opgive meget, men det gør børn også. Jeg ville finde en karakter, der så på både forældre og børn uden at være i de roller, og det fandt jeg i Anna.
5/5
PODCAST
Din debut, Salt, var en novellesamling. Denne gang har du skrevet en roman. Hvordan har det været anderledes? Fordi kapitlerne i På undersiden af dagen er så fritstående, var det ikke så anderledes. Men jeg synes, det var fantastisk at vælge en karakter og så følge hende i længere tid. Det var, som om hun fik sit eget liv og sin egen vilje. Romanens "koncept" er, at vi møder en ny familie i hvert kapitel, og det at jeg gjorde en smule det samme – men med en ny scene og nye mennesker – syv gange, gjorde, at jeg følte mig enormt tæt på temaet, arbejde i hjemmet, og på Annas livsvilkår.
Lyt med, når Emeli Bergman fortæller om På undersiden af dagen. Hun fortæller om, hvordan det kan sætte sig i sproget, når man har børn i sit liv, eller når man mister én, man elsker. Scan QR-koden eller find podcasten på gutkind.dk
Hvorfor skulle romanen hedde På undersiden af dagen? Min veninde Lea var en af dem, der læste manuskriptet igennem under arbejdet med det, og en af de mange kommentarer, hun havde skrevet ned, var: "Foregår på undersiden af dagen". Det var så poetisk, så godt set. Derfra kommer det.