Rosarium - læsekredsmateriale

L Æ S E K L U B M A T E R I A L E

M I N I I N T E R V I E W &

S P Ø R G S M Å L

ANMELDELSER

CHARLOTTE WEITZE

★★★★★★ Berlingske

"En formidabel roman og nøjagtig som sit cover: frodig, vilter, dunkel og eventyrlig. Wow – jeg kan ikke huske, at jeg har læst noget lignende før ...

Rosarium er botanik på LSD ... Charlotte Weitze fastslår med Rosarium, at hun er et af vores største internationale talenter."

★★★★★ Jyllands-Posten

"Et syret og sanseligt eventyr ... Som Grimms eventyr er historien magisk, vildtvoksende, spændende og en lille smule uhyggelig ... En roman af international klasse. Beskrivelserne af planter, træer og andre levende væsener er exceptionelt flotte. Handlingen er medrivende."

Weekendavisen "Det er skønt nok med al den kvalificerede autofiktion, der vælder frem lige nu, men hvor er det så alligevel en lise omsider at blive konfronteret med en ægte, original, livfuld løgnehistorie, som den Charlotte Weitze med sin rekordstærke og -vilde forestillingskraft udfolder i sin nye, generøst og indændt blomstrende roman."

(f. 1974) er cand.mag. i folkloristik fra Københavns Universitet. Folkefortællingerne og det eventyrlige skinner tydeligt igennem i hendes skrift, og det gør hende til en særlig stemme i det litterære landskab. Naturen er en rød tråd i forfatterskabet, og med den dystopiske roman Den afskyelige skrev Charlotte sig ind i klimadebatten. Det er et emne, der ligger hende på sinde, ikke kun som forfatter: Charlotte og hendes familie har lavet deres egen 2030-plan med henblik på at reducere deres CO2 -udledning. Hun har ofte været i medierne som repræsentant for bæredygtig livsstil.

LÆS MERE

Læs mere om Charlotte Weitze på charlotteweitze.dk eller følg hende på Instagram: weitzecharlotte eller Facebook: charlotte.weitze På gutkind.dk kan du læse mere om Charlotte Weitze og Rosarium, finde interview, videoer, podcast og blive inspireret til mange flere læseoplevelser. Du kan også abonnere på vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook: gutkindforlag og på Instagram: gutkind_forlag

Kristeligt Dagblad ”Weitzes roman er en rosenhave af realisme, myte, videnskab og fantasi.”

★★★★★ Fine Spind

"Det er næsten for nemt at påpege ligheden mellem Rosarium og Gabriel García Márquez' Hundrede års ensomhed, den magiske realismes kanoniske værk. Men jeg kan ikke lade være, for det er sjældent, at en dansk roman blander magi og realisme i en slægtsfortælling, som Charlotte Weitze gør det i Rosarium, og som Márquez gjorde det i den magiske realismes storhedstid. Og hvor er det forfriskende og fascinerende læsning."

★★★★★★ Femina

2/6

Foto: Lea Meilandt

"En uhyggelig og ualmindelig vellykket storroman med internationalt format."

ÅL M S G R Ø SP • I Rosariums første del møder vi bror og søster, som flygter ud i skoven, og Zarens søn, som er fascineret af botanik. Denne del rummer elementer af folkeeventyr og eventyrlig realisme, hvad synes du om denne måde at fortælle på?

Hvad er det for en forvandling søster går igennem, hvordan kan hun overleve?

• Søster går i symbiose med skoven, Zarens søn har en stærk længsel efter at komme tæt på den, Esther lever i store træk af lysnæring, Johanne uddanner sig til biolog og undersøger naturen videnskabeligt, Marie uddanner sig også til biolog, og hendes datter Fine ser ud til at have en helt særlig forbundethed til naturen – hvordan forholder de sig hver især til naturen?

• Anden del af romanen er fortalt i brevform, hvorfor er det den måde, Johanne vælger at fortælle om sit liv på? Forstår du, de valg, hun har truffet? Kommer Viola og Lily til at læse brevet? Johanne skriver, at hun ønsker genrejsning for Esther. Hvorfor ønsker hun det?

Lykkes det?

• Mennesket har knap tyve tusinde gener, men den lille plante gåsemad har syvogtyve tusinde. ”Planterne har potentiale til at udvikle sig til os med tiden. Men kan vi blive til dem?” siger Johanne på et tidspunkt. Er mennesket herskere over naturen, afhængig af den eller forbundet med den på et dybere plan? Er vi med klimakrisen begyndt at se med andre øjne på naturen? Hvad er dit forhold til naturen?

• I tredje del er Johannes barnebarn, Marie, og hendes datter, Fine, fortællere. Her blandes realisme med en form for cli-fi (climate fiction, dvs. litteratur, der beskæftiger sig med klimaændringer). Hvor er Marie i sit liv og hvad optager hende mest ved rejsen til USA? Hvem i familien ligner Fine, og hvorfor er hun så tæt knyttet til Johanne?

• Har planter sanser? Har de intelligens? Kan de kommunikere? Forstår vi egentlig den verden, der udfolder sig i naturen? Er den magisk? Har Rosarium givet dig et nyt perspektiv på naturen?

• En rose med særlige egenskaber går igennem hele romanen. Hvad gør den for søster og for Esther? Hvad har Johanne mon gået og fiflet med i sit drivhus? Hvordan indvirker rosen på Fine? Og hvordan strækker rosen sine stængler helt ind i fremtiden?

• Rosarium er også en slægtsroman, som folder sig ud hen over et århundrede. Hvilke andre slægtsromaner findes der? Hvilke perspektiver giver det at få mulighed for at se en familie i flere generationer? Hvordan er de hver især formet af den tid, de lever i?

• Johanne siger på et tidspunkt: ”Det er, som om det med at fortælle sandheden bliver sværere og sværere med årene, ikke også, kære Marie? [...] – men sæt hvis den ikke er så vigtig?” Hvad er det for sandheder, der ikke kan fortælles? Og hvorfor mener Johanne, at det måske slet ikke er så vigtigt med sandheden?

3/6

ATUREN "AT OPHOLDE SIG I N INDE SIG F T A G N A G N É Å P ER LV" SELV OG MISTE SIG SE C H A R L O T T E

W E I T Z E

Foto: Lea Meilandt

O G

F O R T Æ L L E R

R E S E A R C H

T I L

O M

I N S P I R A T I O N

R O S A R I U M .

Hvad har inspireret dig til at skrive Rosarium?

Rosarium blev til efter mit arbejde med romanen Den afskyelige, der handlede om klimaændringer. Klimakrisen er bare én af de kriser, som menneskeheden står overfor nu. I virkeligheden bør man tale om en økologisk krise, hvis man skal have det hele med. Jeg fik lyst til at skrive om planter, fordi de kan ses som en indgangsvinkel til hele den økologiske krise.

Jeg spekulerede længe over, hvordan jeg kunne skrive om planter. De er sprogløse og nærmest alien-agtige i forhold til os. Så fremmedartede er de. De agerer ikke særligt individuelt, man kan mere tale om, at de har en art fælleskrop og måske en fællessjæl? Har vi mennesker i virkeligheden også det, blot uden at erkende det? Alt dette rummer en interessant form for mystik, der er god at skrive ud fra.

Planterne har en anden tidsregning end os. Vi kan ikke se deres bevægelser. Derfor var jeg hurtigt klar over, at jeg var nødt til at flette en hel menneskeslægts fortælling ind i romanen, hvis jeg ville beskrive en bestemt plantes udvikling. På den måde ville jeg også kunne afdække mere end et århundredes forskellige natursyn og forskellige slags menneskers forhold til naturen. Ja, jeg valgte også at træde et skridt ind i fremtiden og skrive om gensplejsning.

DE UD "VI KAN JO IKKE FIN AF AT LEVE MED N NATUREN, OG VI KA

Hvad er det ved planter, som særligt fascinerer dig?

Planter har eksisteret i flere hundrede millioner år før os, og med en gysen gik det op for mig, at vi er fuldstændig afhængige af disse mærkelige væsner, men at de er ret ligeglade med os. De har overlevet masseuddøen flere gange og har CO 2 nok, så måske vil de egentlig helst af med os, medmindre de kan bruge os som mellemværter til at sprede deres frø.

Planter har alle de fem sanser, som mennesker har. Alligevel har vi behandlet planterne som vores tjenere. Vi er nødt til at ændre vores blik på dem. Det er en del af den naturbevidsthed, som vi er nødt til at manifestere som mennesker for at komme over den økologiske krise. Det at erkende, at alting hænger sammen.

Når man først dykker ned i botanikken, får man øjnene op for så mange forskellige planteformer og -egenskaber, at man bliver blæst helt omkuld. Planternes verden er helt vidunderlig.

Mange af disse plantehistorier har jeg forsøgt at få ind i romanen. F.eks. at akacietræer kan dræbe deres fjender, bl.a. store kuduantiloper, hvis de føler sig truet af overspisning; at en skovs rodnet hænger sammen, og at planter kan kommunikere med hinanden herigennem; og at mimosen kan narre planteædende fugle ved at spille død.

UD AF HELLER IKKE FINDE AT LEVE UDEN DEN"

Hvordan oplever du forholdet mellem natur og mennesker?

Jeg har altid interesseret mig for mennesket versus naturen. Hvor slutter det ene, og hvor begynder det andet? At opholde sig i naturen er på én gang at finde sig selv og miste sig selv.

Det er et identitetsspørgsmål og et identitetsmysterium, som vi er nødt til at arbejde med nu. Hvordan skal vi som mennesker være i verden? Vi kan jo ikke finde ud af at leve med naturen, og vi kan heller ikke finde ud af at leve uden den.

Romanen handler også om jordens lange historie. Om hvordan kontinenterne har delt sig, og hvordan mennesker, planter og dyr har vandret med jordpladerne og spredt sig. I vores tid sker der også en voldsom spredning af arter.

Vi rejser som aldrig før og fører både os selv, planter og dyrearter med os, sammen med smitsomme sygdomme. I skrivende stund, fra mit karantænekontor, er det, som om menneskeheden har fået stuearrest.

5/6

eller krig bliver der drevet rovdrift på skovene.

Jeg ville også besøge en helt ny skov og rejste til skoven omkring atomkraftværket Tjernobyl. Den er nu lidt over 30 år gammel og har allerede overmandet bygninger og brede boulevarder.

Radioaktiviteten er usynlig, tilsyneladende har naturen ikke lidt så meget skade som menneskene. Naturen får endelig lov til at passe sig selv og er rig på sjældne arter. Ingen mennesker har lyst til at opholde sig længe i Tjernobyl, og på den måde kan man sige, at der er opstået et kæmpestort naturreservat. Der vil gå 1000 år, før mennesker kan leve ubekymrede i Tjernobyl, men i naturens verden er det ingen tid. Det er på én gang skræmmende og livsbekræftende.

Hvordan er bogen blevet til? Hvor har du researchet?

Undervejs i min research besøgte jeg Europas eneste store urskov, Bialowieza, som ligger på grænsen mellem Hviderusland og Polen. Det er en skov, som er blevet beskyttet siden istiden.

Dels fordi den er så sumpet, at det er svært at få større træer transporteret ud, hvis man fælder dem. Dels fordi den har været forskellige herskeres jagtrevir. Skoven spiller en stor rolle i romanens 1. og 2. del. Skovens eksistens er i dag helt afhængig af, at nogen beskytter den, og at der er økonomiske og etiske ressourcer til det. Set gennem historien har naturen lidt, når mennesket har lidt. I perioder med fattigdom

Foto: World Heritage Site

EZA RESEARCH I BIALOWI

En regnvejrsmorgen kl. 4 i 2017 var jeg på vandretur i den polske urskov Bialowieza for at researche til min planteroman Rosarium. Der var ulvehyl og tordenskrald. Her er lågen til skoven – den er også brugt i filmen Jurassic Park. Man må kun gå i skoven med guide. Dele af skoven har stået urørt siden istiden.

6/6