Ness - Hverdagsrehabilitering by Gyldendal Norsk Forlag

HVERDAGSREHABILITERING

Hanne Tuntland Nils Erik Ness (red.)

hverdagsrehabilitering

[start smuss]

[start tittel]

hanne tuntland og nils erik ness (red.) hverdagsrehabilitering

1. utgave, 1. opplag 2014

ISBN 978-82-05-45886-4

Omslagsdesign: Gyldendal Akademisk

Layout: Laboremus Oslo AS

Foto: Kristen Skrede og Brita C. Aaslie-Fjell

Figurer : David Keeping

Brødtekst: Minion 10,5/15 pkt

Papir : 90 g My Sol Matt

Tr ykk: Dimograf, Polen 2014

Alle henvendelser om boken kan rettes til Gyldendal Akademisk

Postboks 6730 St. Olavs plass 0130 Oslo

www.g yldendal.no/akademisk akademisk@g yldendal.no

Det må ikke kopieres fra denne boken i strid med åndsverkloven eller avtaler om kopiering inngått med KOPINOR, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Kopiering i strid med lov eller avtale kan medføre erstatningsansvar og

Se www g yldendal no/miljo

k n]

Det største Eg har lenge drøymt om å komme meg bort til barkeløypa.

Det greier eg no, og dette er det største som har hendt meg i det siste.

Asbjørg Solheim på Sandane, som gjennom prosjekt Kvardagsrehabilitering i Norge trenar i løypa nesten dagleg, til Firda Tidend, 12.10.13.

Forord

Hva er viktig for deg?

Hverdagsrehabilitering som innovasjon

Kari Hesselberg

Fagleder helse og velferd, KS Kommunesektorens organisasjon

Liv Overraae

Seniorrådgiver, KS Kommunesektorens organisasjon, leder i styringsgruppa for Hverdagsrehabilitering i Norge

Helse- og omsorgstjenestene utgjør i gjennomsnitt nesten en tredel av kostnadene i en kommune, videre er over 200 000 mennesker i Norge brukere av tjenestene. Tjenestenes omfang og innhold har utviklet seg enormt og spenner fra husvask til spesialisert pleie. En sentral verdi i helse- og omsorgstjenestene er å hjelpe. Hjelpe med husvask, mat, medisiner og hygiene. Man spør hva som er i veien, og hjelper med det. Hverdagsrehabilitering innebærer å snu tankegangen, å dreie den fra passiv mottak av hjelp til aktivitet og mestring. Dette er innovasjon, fordi det tenkes og handles på nye måter. Videre er det avgjørende for brukernes verdighet og tjenestenes bærekraft.

Målet er at brukerne klarer mer selv og kan delta i det som er viktig for dem. Man spør hva som er viktig å mestre og å delta i. Tjenestene rettes så inn etter det. Alle har muligheter for økt mestring, selv om ikke hverdagsrehabilitering som faglig metode vil passe i alle situasjoner.

Boka gir en grundig, faglig innføring i hverdagsrehabilitering. Den viser erfaringer fra Östersund, Fredericia, Bodø, Arendal, Voss og flere norske kommuner. Et økende antall eldre med behov for stadig mer omfattende tjenester, mangel på kompetent arbeidskraft og begrensede ressurser er kjente utfordringer i alle disse kommunene. Felles er ønsket om å finne bærekraftige løsninger. Boka gir god innføring i hvordan kommunen kan sette i gang med hverdagsrehabilitering.

Kommuner som har kommet langt med innføring av hverdagsrehabilitering, erfarer at det er en større prosess, og at de må finne sine egne løsninger. For å lykkes kreves det god forankring både politisk og administrativt. De gode løsningene utvikles i nært samarbeid med brukere, deres pårørende og medarbeiderne. Opplæring er helt vesentlig for å lykkes. Det krever nytenking på flere områder! Faggrupper må samarbeide annerledes, brukerne involveres på en annen måte, og velferdsteknologi bør tas i bruk. Samtidig kan det oppstå etiske dilemmaer mellom hva fagfolkene mener er faglig riktig pleie, og hva brukeren selv ønsker å mestre. Etisk refleksjon anbefales som nyttig verktøy i prosessen.

Denne boka er viktig både for kommuner som vurderer å innføre hverdagsrehabilitering, og for dem som vil forbedre sitt arbeid. Kanskje står vi ved et paradigmeskifte i helse- og omsorgstjenestene? En kulturendring er i hvert fall i ferd med å skje gjennom spørsmålet: «Hva er viktig for deg?» Hverdagsrehabilitering har truffet blink i en lang rekke norske kommuner.

8 forord

Redaktørenes forord

Denne boka tar utgangspunkt i de mange spørsmål om hverdagsrehabilitering vi har møtt fra helsearbeidere, politikere, ledere i kommuner og studenter. Intensjonen er å sammenfatte den kunnskapen som finnes om hverdagsrehabilitering ved starten av 2014. Tanken er å dele tilgjengelig kunnskap og dermed støtte opp om en delingskultur som etter hvert har utviklet seg rundt hverdagsrehabilitering. Det deles sjenerøst fra våre naboland Danmark og Sverige, ved tverrfaglige og tverretatlige konferanser og kurs rundt omkring i Norge, erfaringer utveksles i egen gruppe på Facebook for hverdagsrehabilitering; dessuten foretar representanter fra kommunene studiebesøk hos hverandre. Særlig har Prosjekt Hverdagsrehabilitering i Norge tent gnist og interesse – takket være et samarbeid mellom Kommunesektorens organisasjon (KS), Norsk Sykepleierforbund, Norsk Fysioterapeutforbund og Norsk Ergoterapeutforbund med støtte av Helse- og omsorgsdepartementet.

Vi utfordres, sier Gunner Gamborg i etterordet. Velferdsstaten skal ikke bare fortsette med å hjelpe den enkelte til å forbli uavhengig lengst mulig i eget liv. Vi skal sikre at vi alle blir forbundet lengst mulig i hverandres liv! Med det utfordrer Gamborg oss til større sosial og samfunnsmessig orientering av hverdagsrehabilitering. Vi er ikke der enda, men vi lar det også bli vår utfordring videre!

Redaktørenes takk

Redaktørene ønsker å rette en takk til KS, Norsk Sykepleierforbund, Norsk Fysioterapeutforbund og Norsk Ergoterapeutforbund for inspirasjon gjennom Prosjekt Hverdagsrehabilitering i Norge.

Takk spesielt til de modige initiativtakere i norske kommuner som torde være de første som startet med hverdagsrehabilitering – ingen nevnt, ingen glemt!

Redaktørene ønsker å takke Høgskolen i Bergen og Norsk Ergoterapeutforbund, som har gitt oss tid og rom til å arbeide med boka.

Takk for gjennomlesing av og kommentarer til enkeltkapitler til Randi Granbo, leder for innsatsgruppen rundt fall, St. Olavs Hospital, Sylvi Botholfsen Sand, fagleder i fysioterapitjenesten i Trondheim kommune, og Hege Butli, spesialsykepleier og prosjektkoordinator i Trondheim kommune.

Takk også for foto fra Kristin Skrede og Brita Aaslie-Fjell, ergoterapeuter i hverdagsrehabiliteringsteamet fra bydel St. Hanshaugen i Oslo, og takk til de eldre som har sagt seg villige til å bli avbildet som illustrasjon i boka.

Til slutt takk til redaktør i helse- og sosialfag Nikolai Fjeld i Gyldendal Akademisk for initiativet til utvikling av en fagbok og for verdifull tilbakemelding og støtte underveis.

Bergen/Trondheim, 1. mars 2014

Hanne Tuntland og Nils Erik Ness

redaktørenes forord

Innhold innledning .......................................................... 17 Arbeidsprosessen 17 Begrepsbruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Bokas innhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 kapittel 1 hva er hverdagsrehabilitering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Hanne Tuntland, Nils Erik Ness Ulike sider ved hverdagsrehabilitering 21 Hverdagsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Avgrensning mot helsefremmende arbeid og sykdomsforebyggende arbeid 24 Rehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Definisjon av hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Avgrensning av hverdagsrehabiliteringsbegrepet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Rehabiliteringspyramiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Hverdagsmestring 28 Formålet med hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Aldersgruppe 30 Tverrfaglig innsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Helsepersonell versus medhjelpere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Brukerdeltakelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Forståelse av funksjonshemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Sammensatt intervensjon 33 Tidlig innsats, økt tidsbruk og fleksibilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hverdagsaktiviteter 35 Hjemmets og nærmiljøets betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Kunnskapsbasert hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Suksesskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Hverdagsrehabilitering forankres i kommunens politiske, administrative og faglige ledelse 37 Hverdagsrehabilitering planlegges med tilstrekkelig og riktig kompetanse . . . 38

12 innhold Hverdagsrehabilitering tar utgangspunkt i personens ønsker og individuelle mål for aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Hverdagsrehabilitering er tverrfaglig forpliktende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Systematisk identifikasjon og rekruttering til rehabilitering 39 Målrettet styring av hjemmetjenestens ressurser og forbruk . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Oppsummering av kjennetegn på hverdagsrehabilitering 40 kapittel 2 hva er utfordringene for norske kommuner? . . . . . . . . . . . . . 42 Nils Erik Ness Å muliggjøre aktiv aldring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Å ivareta brukerdeltakelse og borgerrettigheter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Den demografiske utfordringen 45 Kroniske funksjonsnedsettelser og livsstilssykdommer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Sosiale ulikheter 48 Utfordringer i å sikre en bærekraftig helse- og omsorgstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . 48 Endringer i norsk helse- og omsorgstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Oppsummering av utfordringene for kommunene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 kapittel 3 hvem kan ha nytte av hverdagsrehabilitering? . . . . . . . . . . . . 53 Hanne Tuntland Rekruttering av brukere til hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Inklusjons- og eksklusjonskriterier 54 Aktuelle målgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Sårbare eldre 57 Øvrige målgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 kapittel 4 hvorfor hverdagsrehabilitering? 63 Nils Erik Ness, Kjersti Vik Fra stereotypier til mangfold 63 Eldre er og vil være aktive og deltakende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Aktivitet fremmer deltakelse og helse 67 Roller og rutiner støtter hverdagslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Reservekapasitet må bevares . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Hjelpefeller og standardpakker passiviserer 71 Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 kapittel 5 hvordan kan eldres hverdagskompetanse synliggjøres og anvendes i hverdagsrehabilitering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Kari Margrete Hjelle, Susanne Grødem Johnson, Sissel Alsaker Hverdagskompetanse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Hverdagskompetanse som begrep brukt i litteraturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Kompetanse – begrep og definisjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Kompetanse – ulike perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

13 innhold Hverdagskompetanse 79 Hverdagskompetanse – grunnleggende basisferdigheter i hverdagen . . . . . . . . 79 Oppsummeringsstudie av hverdagskompetanse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Hverdagskompetanse som en refleksjonsprosess 81 Hverdagskompetanse som en transaksjonell prosess . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Hverdagskompetanse som mellommenneskelig prosess 85 Noen oppsummerende refleksjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 kapittel 6 hva bør kartlegges i hverdagsrehabilitering? 89 Hanne Tuntland Kartlegging på ulike nivåer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Individnivå 89 Kommunenivå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Forskningsformål 90 Valg av vurderingsredskap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Kartlegging og dokumentasjon til kommunalt bruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Krav til vurderingsredskaper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Tre hovedtyper vurderingsredskaper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Utvelgelse av vurderingsredskaper som presenteres i denne boka 94 Helseøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Skyggeregnskap 97 Stykkprisregnskap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Før og etter-regnskap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Registrerings- og beregningsmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 IPLOS-kartlegging . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Oppsummering 100 kapittel 7 hvorfor egner COPM seg i hverdagsrehabilitering? . . . . . . 101 Ingvild Kjeken, Toril Hunnålvatn Aktivitetsforståelse og verdigrunnlag i the Canadian Occupational Performance Measure . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 The Canadian OccupationalPerformance Measure (COPM) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Hvorfor egner COPM seg i hverdagsrehabilitering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 COPM: intervju- og skåringsprosess 104 Trinn 1 . Å beskrive aktivitetsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Trinn 2 og 3 Vurdering av betydning ogprioritering av inntil fem aktiviteter 108 Trinn 4 . Skåring av utførelse og tilfredshet med utførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Trinn 5 . Revurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Beregning av endring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Kvalitetssikring av COPM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Hvem kan bruke COPM? 113 COPM er problemfokusert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Å formulere gode rehabiliteringsmål 114 COPM tar ofte tid å gjennomføre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

14 innhold kapittel 8 hvordan samarbeide om viktighetsområder? . . . . . . . . . . . . . . 118 Nils Erik Ness Hva virker i hverdagsrehabilitering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Tverrfaglig samarbeid 119 Felles verdigrunnlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Ulike faggrupper 120 Kompetanseoppbygging . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Felles språk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Finnes det relevante metoder å støtte seg til? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Personlige mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Individuell skreddersøm 129 Dynamisk aktivitetsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Utarbeiding av brukerens rehabiliteringsplan 131 Motiverende samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Oppgaverelatert trening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Teknologiske løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Hva etterpå? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 kapittel 9 hvilke dilemmaer kan oppstå, og hvordan tilrettelegge for etisk refleksjon? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Kjersti Helene Haarr, Kirsten Jæger Fjetland Etisk refleksjon ved hjelp av narrativ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Etisk refleksjon – et møtested . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Dilemmaer på ulike nivåer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Mulige dilemmaer i hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Dilemma 1 Brukermedvirkning og brukerstyring 144 Dilemma 2 Samarbeid med familie og andre nærpersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Dilemma 3 Ensomhet eller tomrom etter at tjenesten trekker seg ut 147 Dilemma 4 Tverrfaglige samarbeid og likeverd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 En narrativ refleksjonsmodell: medforfatterskap til etisk refleksjon . . . . . . . . . . . . 151 Rammer for gruppesamlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Struktur i refleksjonsprosessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Oppsummering og videre arbeid med etisk refleksjon 154 kapittel 10 hvordan organisere hverdagsrehabilitering? . . . . . . . . . . . . 157 Nils Erik Ness Svensk organisasjonsmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Danske organisasjonsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Spesialisert enhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Hjemmetjenesten i samarbeid med andre avdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Hjemmetjeneste med ekstra ressurser 161 Terapeutmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Norske organisasjonsmodeller 162 Organisasjonstype 1 . Utgår fra hjemmetjenesten i samarbeid med rehabiliteringstjenesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

15 innhold Organisasjonstype 2 Utgår fra rehabiliteringstjenesten i samarbeid med hjemmetjenesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Organisasjonstype 3 . Egen spesialisert enhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Innsatsteam 168 Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 kapittel 11 hva er utviklingen og effekten av hverdagsrehabilitering utenfor skandinavia? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Hanne Tuntland Utvikling av hverdagsrehabilitering i utvalgte land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Storbritannia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Australia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 New Zealand 173 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Kunnskapsoppsummering 174 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Litteraturoversikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Randomiserte kontrollerte studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Kontrollerte studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Retrospektiv før- og etterundersøkelse 182 Kvalitative studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Vurdering og konklusjon 184 etterord at flytte fokus fra individet til hverdagen som samlende genstand i rehabilitering ................... 186 Gunner Gamborg vedlegg 1 til kapittel 5 metodisk fremgangsmåte ...................... 189 Kari Margrete Hjelle, Susanne Grødem Johnson og Sissel Alsaker Studiens metode 189 Inklusjon og eksklusjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Dataanalyse 193 vedlegg 2 til kapittel 6 presentasjon av utvalgte vurderingsredskaper ... 195 Hanne Tuntland ADL-taxonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Opprinnelse og anskaffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Formål og målgruppe 195 Innhold og oppbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Forskningsmessig basis 196 Styrker og svakheter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Erfaringer fra bruk innenfor hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Pasientspesifikk funksjonsskala (PSFS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Opprinnelse og anskaffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197

16 innhold Formål og målgruppe 197 Innhold og oppbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Forskningsmessig basis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Styrker og svakheter 198 Erfaringer fra bruk innenfor hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Short Physical Performance Battery (SPPB) 198 Opprinnelse og anskaffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Formål og målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Innhold og oppbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Forskningsmessig basis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 Styrker og svakheter 200 Erfaringer fra bruk innenfor hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 EQ-5D 201 Opprinnelse og anskaffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Formål og målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Innhold og oppbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Forskningsmessig basis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Styrker og svakheter 202 Erfaringer fra bruk innenfor hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 COOP/WONCA 203 Opprinnelse og anskaffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Formål og målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Innhold og oppbygning 203 Forskningsmessig basis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Styrker og svakheter 204 Erfaringer fra bruk innenfor hverdagsrehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 vedlegg 3 til kapittel 11 metodisk fremgangsmåte 205 Hanne Tuntland Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Litteratur ................................................................ 208 Stikkord .................................................................. 227