Tjersland - Allianser

Odd Arne Tjersland Gunnar Engen Ulf Jansen

Del 1 handler om det teoretiske grunnlaget for terapeutiske tilnærmingsmåter og om sentrale verdier som arbeidet hviler på. Forfatterne beskriver kjerneideer innenfor sentrale terapitradisjoner som har gitt sosialt arbeid et språk og verktøy. De tar opp utviklingspsykologisk og gruppepsykologisk kunnskap med særlig relevans for arbeidsfeltet og gir et bilde av hva forskning sier om viktige faktorer for sosial endring.

I Del 2 beskrives ulike metoder knyttet til kontakt- og relasjonsutvikling, endringsoptimisme og ressursorientering, normer og grenser, gruppemetoder, familiearbeid og oppfølging etter utskriving.

Del 3 tar opp ulike sider ved sosialarbeideren, blant annet hvilke ferdigheter det er viktig å ha med seg, hvilke rolleforventninger som finnes, og hvilke etiske utfordringer som ofte melder seg. I tillegg drøftes utfordringer knyttet til rammene for sosialt arbeid.

Allianser inneholder mange historier fra praksis som gir et mangfold av ideer til det å nærme seg barn og unge og deres familier. Boken er aktuell for alle som ønsker å drive systematisk og målrettet sosialfaglig arbeid, både i individuelle møter, i gruppevirksomhet og i samtaler med familier. Andre utgave er oppdatert med ny litteratur.

ALLIANSER

Ulf Jansen, barnevernpedagog, videreutdannet blant annet i familieterapi. Har startet flere prosjekter for unge mennesker med rusavhengighet, og var initiativtaker til Tyrilikollektivet i 1980. Har vært leder og primus motor i utviklingen av Tyrilistiftelsen både når det gjelder innhold og organisering, og har i alle disse årene arbeidet direkte med klienter.

I Allianser –verdier, teorier og metoder i sosialt arbeid har forfatterne utviklet en metodebeskrivelse som er praksisnær til det å forholde seg til mennesker som på ulike måter strever med livet sitt.

Tjersland | Engen | Jansen

Gunnar Engen, barnevernpedagog, videreutdannet blant annet i familieterapi. Har praksis fra ulike institusjoner for barn og ungdom, og siden 1981 i Tyrilistiftelsen. Har i over 30 år arbeidet direkte med klienter, individuelt og i gruppe. I tillegg har han hatt mange leder- og undervisningsoppgaver, det siste både av intern art og knyttet til høyskolene.

• Hvilke verdier og hva slags teori danner grunnmuren for miljøorientert terapi med klienter?

• Hvilke virkemidler har vi til rådighet i arbeid med barn og unge som trenger omsorg og behandling, og hvordan kan de brukes i praksis?

• Hvilke ferdigheter er det viktig å ha med seg i dette arbeidet?

• Hvilke rolleforventninger og etiske utfordringer står sosialarbeideren overfor?

www.gyldendal.no/akademisk

Odd Arne Tjersland, cand. psychol, dr. philos. Har arbeidet med behandling av barn og ungdom i institusjon, samt med par- og familiebehandling. Forskningsfelt: Hjelp til familier i kriser. Var i en årrekke lærer ved sosialhøyskolen, universitetet og i videreutdanninger, og er i dag ansatt som professor i klinisk psykologi ved Psykologisk institutt, Universitetet i Oslo.

Alle mennesker bærer i seg muligheten til forandring.

Uansett opphav, historie og aktuell situasjon, har alle muligheten til å gjøre noe annet og mer positivt ut av livet sitt. Livet er ikke forutbestemt av verken skjebnen eller materielle forhold. Det finnes «en dag i mårå som rein og ubrukt står».

(Tjersland, Engen og Jansen 1998)

ALLIANSER

Verdier, teorier og metoder i miljøorientert terapi med barn og unge

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 3 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

odd arne tjersland, gunnar engen, ulf jansen

allianser verdier, teorier og metoder i miljøorientert terapi med barn og unge

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 4 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

© Gyldendal Norsk Forlag AS 2013 1. utgave 2010 2. utgave, 1. opplag 2013 ISBN 978-82-05-45523-8 Forsideillustrasjon: © Stig Andresen «Submarine» litografi 2007 Illustrasjoner i boken: Reidar Selbekk Omslagsdesign: Gyldendal Akademisk Layout: Laboremus Oslo AS Sats: Laboremus Oslo AS Brødtekst: Minion 10,5/15 pkt Papir: 90 g Amber Graphic Trykk: Dimograf, Polen 2013 Alle henvendelser om boken kan rettes til Gyldendal Akademisk Postboks 6730 St. Olavs plass 0130 Oslo www.gyldendal.no/akademisk akademisk@gyldendal.no Boken har fått støtte fra Lærebokutvalget for høgre utdanning, Universitets- og høgskolerådet.

Det må ikke kopieres fra denne boken i strid med åndsverkloven eller avtaler om kopiering inngått med KOPINOR, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Kopiering i strid med lov eller avtale kan medføre erstatningsansvar og inndragning, og kan straffes med bøter eller fengsel.

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 5 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

Forord

Dette er en bok om arbeid med barn og unge som trenger omsorg og behandling.

Arbeidsrammen som er valgt, er institusjonen, men det som beskrives, er anvendelig for de fleste som jobber med barn, ungdom og voksne, både individuelt og i grupper. Mye handler om det mange omtaler som miljøterapi, men flere av metodene er like relevante i sammenhenger som ikke omtales som terapeutiske, for eksempel i arbeidet til barnevernsarbeidere, lærere og fritidsledere. Leseren finner mange ideer til det å nærme seg barn og unge, og til å drive systematisk og målrettet arbeid med psykologiske og sosiale virkemidler, selv om man ikke jobber innenfor psykisk helsevern. Boka omtaler ikke bare typiske miljøsituasjoner, men gir ideer både til individuelle møter og til samtaler med familier.

Den gjennomgående betegnelsen vi har valgt for virksomheten, er sosialt arbeid. Den internasjonale rollebetegnelsen er «social worker». Med sosialarbeider tenker vi på barnevernpedagoger, sosionomer, sosialpedagoger, vernepleiere, lærere, psykologer og psykiatere. Det som er avgjørende for om boka er relevant, er ikke grunnutdanningen man har, men om man befinner seg i en arbeidssituasjon der man regelmessig møter barn og unge i et miljø sammen med flere andre.

Oppgavene handler om å bidra til utvikling og vekst gjennom et samarbeid med klienten selv, familien og andre fagfolk. Yrkesgruppene har ulike navn på emnene som inngår i deres grunnutdanning. Betegnelser som ofte går igjen er sosialpedagogikk, miljøterapi, miljøarbeid, konsekvenspedagogikk, familieterapi, nettverksarbeid, for å nevne noen. Slike ord brukes ofte i profesjonsbyggende øyemed; man tilriver seg uttrykket i et forsøk på å bygge en egen identitet, som definerer en forskjell fra andre yrkesgrupper. For eksempel «sosialpedagogikk er barnevernpedagogenes metode» eller «det er psykologer som driver terapi». En ulempe ved dette er at likhetstrekk ved både praksis og teori underkommuniseres. Det finnes mange lærebøker om sosialt arbeid og miljøterapi som i iveren etter å fremheve

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 6 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

6 forord det særegne, blir smale; utvelgelsen av teori blir forholdsvis sær, og forbindelsen til praksis utydelig. Det vi skriver om i denne boka, inngår i alle de emnene vi har nevnt over. Vi har vært mer opptatt av hva som forener yrkesgruppene enn hva som skiller dem. Det viktigste anliggendet for oss har vært å utvikle en metodebeskrivelse som er praksisnær til det å forholde seg til mennesker som på ulike måter strever med livet sitt. Samtidig har vi vært opptatt av å påvise tydelige forbindelseslinjer, både til ideologi og til oppdatert teori og empiri. Det er i så måte et ambisiøst prosjekt.

Når det gjelder målgruppen, bruker vi betegnelsen klienter fremfor uttrykk som pasienter og brukere. Med dette ønsker vi å signalisere at dem vi står i et hjelperforhold til, betraktes som aktive deltakere i sin endringsprosess. Sosialarbeideren stiller seg til rådighet for å støtte den andre til å nå de mål han eller hun setter seg.

Prosessen begynner ikke alltid der, men det er viktig at dette etter hvert blir det rådende perspektivet i samarbeidet.

Og hvem er disse klientene? Vi har valgt å fokusere mest på arbeid med barn og unge mennesker. Likevel er det flere av dem vi omtaler som unge, som har trådt langt inn i de voksnes rekker. Mange av de ideene som blir beskrevet, passer for arbeid med både små og store. Der det er nyanser, har vi forsøkt å peke på noen av disse. I tillegg får samarbeidet med familier og kollegaer en sentral plass.

Når det gjelder innholdet i boka, handler den første delen om det teoretiske grunnlaget for sosialt arbeid. Vi drøfter først hva slags verdier dette arbeidet kan sies å hvile på. Deretter beskrives kjerneideer innenfor sentrale terapitradisjoner som har gitt sosialt arbeid språk og verktøy. Videre følger kapitler om utviklingspsykologisk og gruppepsykologisk kunnskap som har særlig relevans for sosialt arbeid. Denne delen avsluttes med en oversikt over psykoterapiforskningen – om den kunnskapen vi har om virkningsmekanismer relatert til sosialt arbeid.

I den andre delen forsøker vi å være tett inntil praksis. Vi beskriver ulike metoder knyttet til kontakt- og relasjonsutvikling, endringsoptimisme og ressursorientering, normer og grenser, gruppemetoder, familiearbeid og oppfølging etter utskriving: Hvilke virkemidler har sosialarbeideren til sin rådighet og hvordan kan de brukes i praksis?

I den tredje delen av boka tar vi først for oss ulike sider ved sosialarbeideren: Hvilke ferdigheter er det viktig å ha med seg i dette arbeidet, og hvilke rolleforventninger står sosialarbeideren overfor? Videre beskrives etiske utfordringer som ofte melder seg, og noen holdepunkter for navigasjonen i dette utfordrende landskapet. Til sist følger et kapittel om hvordan man gjennom nye lover og forskrifter har søkt å sikre at klienter møtes med større respekt og får en bedre behandling

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 7 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

forord 7 enn tidligere. Tross slike reguleringer er det alltid en fare for at klienter stilles i periferien, og ikke i sentrum, når mange mennesker skal samarbeide og når ressurser skal fordeles. Det pekes på noen ideer til hvordan man kan forholde seg for å motvirke at dette skjer.

Vi har valgt å ta med mange små historier fra praksis, både for å levendegjøre situasjoner og for å illustrere metoder. I flertallet av fortellingene er utfallet positivt for klientene. I noen få går det mindre bra. I virkeligheten er det ikke alltid slik.

Fordelingen er et valg fra vår side, basert på at vi lærer mest av det vi får til.

Denne boka er et produkt av et samarbeid mellom mange, i første hånd mellom de tre forfatterne: to barnevernpedagoger som har hatt det meste av sitt virke innenfor en institusjonsramme med unge mennesker med rusproblemer (Tyrili), samt en psykolog med lang fartstid innenfor institusjonsbehandling og familievern, og med barn, unge og familier som klienter. De siste 15 årene har han arbeidet som professor og forsker ved Psykologisk institutt, Universitetet i Oslo.

Utkast til kapitler har sirkulert mellom oss inntil produktet har blitt godt nok til å leses. Deretter ble de lest av psykolog Wenke Gulbrandsen, som i skriveperioden hadde sitt virke i en institusjon for barn. Hun har gitt mange innspill til metodekapitlene og bidratt med flere historier fra praksis. På et senere tidspunkt gikk vi inn i en prosess med de ansatte ved Nydalen døgnenhet for barn. De leste ett og ett kapittel og møtte deretter oss for å gjennomgå og diskutere både uttrykksmåter, metodebeskrivelser og illustrasjoner. I tillegg har flere ved Tyrili lest hele manuskriptet og gitt mange råd til språk og innhold. Vi har også fått flere innspill 1 til teorikapitlene fra kollegaer i og utenfor Psykologisk Institutt i Oslo .

Alt dette har ikke bare bedret manus, men også vært en type validitetssjekk av om vi er på rett spor: Skriver vi slik at det oppleves relevant for dem som har sitt daglige virke med barn og ungdom? Er metodene godt forankret i teori? Og gir vi en korrekt og dekkende fremstilling av idéhistoriske og psykologiske teorier som sosialt arbeid hviler på? Noe handler om utvelgelse. Området er stort. I valget av teori lener vi oss tungt til psykologiske tradisjoner. Det er fordi vi mener det er en relativt kort vei fra denne typen teori og til sosialt arbeid i praksis.

Sist, men ikke minst, må vi få takke alle dem vi har stått i et hjelpeforhold til; barn, unge og familier. På mange måter har de vært våre viktigste lærere og inspi-

1. Blant de mange vil vi særlig få lov til å takke Irene Stavdahl, Turid Wangensteen, Jan Laneskog, Janne Mari Svangstu, Allan Ettrup Hansen, Anders Dalsaune Jansen, Lene Engen, Trond Bergsvendsen, Hilde Aamodt, Bjørg Røed Hansen, Sissel Reichelt, Per Eriksen, Helge Rønnestad, Henning Bang og Hanne Reichelt.

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 8 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

8 forord ratorer. I denne boka gjengir vi mange historier om dem og oss. Arbeidet med mennesker har gitt oss tilgang til et mangfold av livserfaringer som har hatt uendelig stor betydning for oss selv, ikke bare som fagfolk, men ogsĂĽ i vĂĽrt eget liv.

Takk til alle sammen!

Oslo, 10.03.2013

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 9 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

Innhold

del 1 ideologi og teori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

kapittel 1 ideologi som grunnmuren i sosialt arbeid . . . . . . . .

18 20 22 22 23 25 28 29 30 31 31 31 31 32 33 34

Ideologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Menneskesyn og verdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Humanisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Menneskesyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Etikk og sosiale verdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Naiv idealisme? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Endringsperspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I allianse med den vi skal hjelpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Med klienten bak rattet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bygge på ressursene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Støtte av familien og nettverket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Påvirke materielle og sosiale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Inspirert av visjoner og mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

kapittel 2 terapitradisjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . psykodynamiske, læringsorienterte og kognitive tenkemåter

35

Den psykodynamiske tradisjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hovedideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyanseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den læringsorienterte tradisjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hovedideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyanseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den kognitive tradisjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hovedideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35 39 40 41 45 45 46 49

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 10 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

10 innhold Nyanseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

49 51 51

kapittel 3 terapitradisjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fokus på kommunikasjon, systemer, familier, løsninger og narrativer

53

En kommunikasjonsmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kommunikasjon og kybernetikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hovedideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyanseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Familieterapi og nettverkstenkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hovedideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyanseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postmoderne strømninger: Løsninger, samskaping og narrativer . . . . . . . . . . . .

Løsningsorientert tenkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Samskaping i sosialt arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Narrativ tenkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hovedideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyanseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

53 58 60 60 61 64 64 66 67 68 69 71 72 72 73

kapittel 4 perspektiver fra utviklingspsykologi . . . . . . . . . . . .

74 74 75 76 76 77 78 80 83 84 85 85 86 87 88 88 89 90

Utviklingsteorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Emosjonell utvikling og tøyling av drifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kontakt, stimulering og sammenheng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvikling av evnen til å tenke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utviklingen av språk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilknytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Selvutvikling i et gjensidig samspill . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvikling som et samspill mellom individ, miljø og kultur . . . . . . . . . . . . . . . .

Livssyklus i et familieperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Implikasjoner for sosialarbeideren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Holdninger til de første leveårene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utviklingsstøtte som overordnet føring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Varhet for normative føringer – og mot til å definere . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Barnet som aktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Livslang utvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 11 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

innhold 11

kapittel 5 perspektiver fra gruppepsykologisk tenkning . . . .

Gruppepsykologiske studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gruppetyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gruppestruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gruppesamhold, sosial smitte og konformitetspress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gruppekonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Beslutningsprosesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Terapeutiske grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hovedideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyanseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

91 91 92 93 95 97 98 99 101 102 103 104

kapittel 6 behandlingsforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 metoder og kunnskapsstatus Hva er god behandlingsforskning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Historiske trekk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Reviderte standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Status for behandlingsforskningen så langt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forskningsbasert kunnskap om institusjonsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Funn fra noen utvalgte nordiske undersøkelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hva forteller de refererte undersøkelsene oss? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Institusjonstiltak som har betydning for en positiv utvikling . . . . . . . . . . . . . .

Tiltak for å unngå smitteeffekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tiltak for å sikre stabilitet, trygghet og tilknytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tiltak for å sikre systematikk i behandlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

106 106 108 109 111 112 114 115 115 116 118 119 120

del 2 metoder i sosialt arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 kapittel 7 kontakt og relasjonsutvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Mangfoldet i sosiale relasjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sosialarbeideren som relasjonsbygger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Albert – en annen historie om avvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kontakt- og relasjonsarbeidet: metoder og holdepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Inntoning og empati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Speiling, bekreftelse og aksept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Støtte, oppmuntring og håp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skjerming og omsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gjensidighet og det å by på seg selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bygge relasjoner gjennom samhandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forutsigbarhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Autentisitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

124 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 133

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 12 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

12 innhold Noen utfordringer og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om makt, ansvar og likeverd i relasjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Medspiller versus lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Relasjoner i et kulturelt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Relasjonsutvikling tar tid – har vi det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

134 134 135 136 137 138 139

kapittel 8 endringsoptimisme og ressursorientering . . . . . . .

140 140 141 142 143 145 146 147 148 150 151 152 154 155 155 156 157 158 159

Mennesket møter forandring på ulike måter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Resignasjon og håpløshet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ambivalens: Lengselen etter, og frykten for, endring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Motivasjon og motstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Endringsoptimisme: Metoder og holdepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Justere innspillene til den man møter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arbeide i et ja-sett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Både visjoner og små skritt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lete etter ressurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Se etter unntak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Perspektivforflytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvikle en ja-kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noen utfordringer og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ressursorientering versus bagatellisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Belønning som et tveegget hjelpemiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ressursorientering som holdning og ikke som teknikk . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

kapittel 9 normer og grenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Normer og sanksjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Metoder av formende art . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Modellæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rutiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ritualer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Positiv tilbakemelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Metoder av stoppende art . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Få regler og gjennomdiskuterte sanksjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ignorering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tydelig og personliggjort nei . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om å være i forkant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fysisk stopping og holding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pausetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tap av privilegier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konfrontasjon og offentliggjøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

160 161 164 164 165 166 167 167 168 169 171 172 173 174 175 176 178

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 13 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

innhold 13 Noen utfordringer og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når mister rettferdigheten sin rett? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hva når det verbale ikke stopper volden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når er grensen nådd for utskriving? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

180 180 181 182 183 184

kapittel 10 fellesskap og gruppetilhørighet . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fellesskap og lagspill . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilhørighet og identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Toleranse for forskjeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arena for både sosial trening og kulturkamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Innspill til samhold, tilhørighet og håp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arbeidet med grupper: Noen metoder og holdepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokus på å gjøre ting sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bruke hverdagslivets innhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Organisering av fritidsgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Behandlingsgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Deltakelse i beslutningsprosesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Overskride egne grenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Klienter som rollemodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Humor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Snu stemningen i en gruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noen utfordringer og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når overskrides toleransen for avvik? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Åpenhet og respekt for grenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

185 187 188 188 189 190 191 191 192 193 193 194 195 196 197 198 199 199 202 204 204

kapittel 11 familien som samarbeidspartner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Sterke bånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Familien i et utviklingspsykologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvem er familien? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arbeidet med familier: Metoder og holdepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arbeidsoppgaver knyttet til mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Familiesamtalene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ambulant familiearbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Familiegrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre familietiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noen utfordringer og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

På hvilket tidspunkt trekkes familien med i aktivt samarbeid? . . . . . . . . . . . . .

Hvem skal vi møte i familien? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Informasjon handler om en utvelgelse som alltid kan fortolkes . . . . . . . . . . . .

Når institusjonen og familien følger ulike normer overfor den unge . . . . . . .

Når familien ikke kan være omsorgsbase i fortsettelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . .

206 207 208 209 209 210 217 218 221 221 221 222 223 224 225

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 14 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

14 innhold Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

kapittel 12 oppfølging: når oppholdet på institusjonen tar slutt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

226 227

Oppfølgingen: Metoder og holdepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skape et lag rundt klienten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lage gode overganger fra behandling til oppfølging . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Følge opp klienten under selve flyttingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noen utfordringer og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når er tidspunktet for å flytte ut? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvem skal drive oppfølgingsarbeidet fra institusjonens side? . . . . . . . . . . . . .

Til hva – når ingen løsninger er spesielt gode? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvordan kan vi trekke lærdom av enkeltsaker? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

228 231 231 232 236 241 241 243 243 244 247 247

del 3 roller, etikk og organisasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

249

kapittel 13 sosialarbeideren som instrument – ferdigheter, roller og etiske utfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Personlige forutsetninger og relasjonelle ferdigheter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skape og utvikle kontakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kjenne seg selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ha interesseområder å by på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fasthet i struktur, med sans for fleksibilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sensitivitet for gruppesamspill . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tåle å bli provosert og utfordret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utholdenhet og tålmodighet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spille på lag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Humor og lekenhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Engasjement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rollemangfoldet i sosialt arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Omsorgsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Behandler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Modell og forbilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kompis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Selger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noen utfordringer og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Svik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fortrolige samtaler gir adgang til private soner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Taushetens svøpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

250 252 253 254 255 256 257 257 259 260 261 262 263 264 264 265 266 267 268 269 270 270 272 273

0000 103214 GRMAT A#22FE71.book Page 15 Tuesday, March 19, 2013 2:38 PM

innhold 15 «Bare min» . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Grenser rundt deg og meg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når klienten viser seksuelle interesser eller forelsker seg i deg . . . . . . . . . . . .

Avsluttende kommentar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

274 275 276 277 278 278

kapittel 14 bedre institusjoner – med klienten i sentrum . . . 279 Unge på institusjon – et kort tilbakeblikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Framskritt: klienten i sentrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tydelige mål og planer for oppholdet, samarbeid og koordinering . . . . . . . . . .

Sikring mot grenseoverskridelse, vern om integritet og medbestemmelse . .

Institusjoner godkjennes og er underlagt tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økt kunnskap om behandling basert på profesjonell erfaring og forskning . .

Faresignaler: klienten i periferien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rapportveldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økonomistyring og standardisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Diagnostikk, sykdomstenkning og medisinering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mottrekk mot rapportvelde og sykeliggjøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mot alle spådommer: Historien om Heidi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørsmål til leseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Utvalgt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

279 281 281 282 284 285 286 287 288 290 292 293 296 296

kilder og referanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 navneregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313 stikkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315