6 minute read
Ægteskabshulen Gitte og Michael viser deres værksted og hyggekrog
Gitte og Michaels ægteskabs hule
Advertisement
Hvad laver en kvinde
i en ”mancave” – det spørgsmål forsøger Gitte og Michael Holtze Rasmussen på Fyn at besvare.
TEKST OG FOTO // FULL THROTTLE FOREVER – TT
Langt ude på landet, ikke i en mørk skov, men i en lille landsby, ligger der en hule.
Åbningen vender ikke ud imod lysningen skjult af grene, men mod en baggård, og er beskyttet af en metaldør og to massive hængelåse.
Indenfor i skæret fra stearinlys glitrer metalskilte på væggene. Voks og olie er systematisk kategoriseret og arkiveret i kasser. På den ene endevæg hænger en specialimporteret dartskive, og på reolen ved siden af værktøjsvæggen står diverse props og radioer udformet som motorcykler eller V-2 motorer.
Der er kaffe på kanden og slik på bordet i hyggekrogen. Førstehjælpskassen, indenfor rækkevidde, er ikke proppet med plaster og bandage, men med rom og bourbon.
Vi er i en ”ægteskabshule” bygget af Gitte og Michael Holtze Rasmussen som et omdrejningspunkt om deres fælles interesse, cyklen vi alle har drømt om, Harley-Davidson.
Der skulle en kvinde til at realisere drømmen
- Hvordan blev ægteskabshulen til en realitet? ”Vi skulle have plads til Harley’erne, så vi gik i gang og har bygget den helt fra bunden med vores egne hænder,” forklarer Gitte, og Michael tilføjer: ”Det er et rum, jeg altid har drømt om, men det blev først realiseret da Gitte kom til i 2009 - og så stod det færdigt i 2011,” siger Michael og uddyber: ”Jeg havde drømt om at bygge noget herovre, længe inden Gitte kom til. Det var helt tilbage i 2002, da jeg fik min første Harley. Den stod bare her i grisestalden eller hønsehuset, eller hvad det nu var. Der var ingen varme på, og det var både fugtigt, klamt og ulækkert, og det var da ikke sundt for den.” ”Så forklarede jeg Gitte, hvad jeg havde haft en drøm om, og det syntes hun lød fedt, så vi gik i gang. Der blev gravet ud, støbt nyt betongulv, sat isolering i vægge og loft, vi kom beklædning på og installerede varme,” siger Michael og fortsætter: ”Jeg havde haft et billede i hovedet, forestillet mig et vindue med noget gitter for og varme, men det udviklede sig i løbet af halvandet år, imens den blev bygget. Resultatet blev meget flottere end det, jeg havde forstillet mig.” ”Værktøjsafdelingen er min, men hyggekrogen er Gittes. Hun syntes, vi skulle kunne sidde herovre, det var ikke med i min plan fra starten.”
Liften lokker vennerne til
Gitte er glad for, at hun trumfede hyggekrogen igennem: ”Hyggekrog - dét skal der være, og det er ikke fortrudt! Der kommer mange forbi, og så sidder vi her i hjørnet. Der kommer især
Der er altid kaffe på kanden i hyggekrogen
Bourbon og rom i førstehjælpsskabet.
Dartskabet er specialimporteret
venner forbi for at bruge liften, vi er jo blevet for gamle til at ligge og skrue på gulvet og kommer ikke op igen, når vi først er nede!”
Hele hulen er fyldt med skilte på væggene: ”Der gik sport i at finde skilte til vores vægge, og børnene er gode til at spørge ”har I det her? ”, hvis de ser nye skilte. Vi kan ikke huske det mere, så vi har bare sendt dem fotos af væggene, så de ikke køber de samme, vi har,” forklarer Gitte. ”Vi køber skilte, hvis vi støder på noget, vi er 100% sikre på at vi ikke har,” siger Michael. ”Så er der også internettet, på Markedspladsen er der mange gode ting.”
Drømmen om Harley-Davidson
Hulen er rammen om parrets fascination af Harley-Davidson, der for Michaels vedkommende begyndte før han fik sin første Harley i 2002. - Gitte, havde du også Harley dengang? ”Nej, Jeg havde en Suzuki Savage, som også holdt ovre i Harley-klubben oppe ved verandaen, selvom - eller måske fordi - jeg fik besked om, at den ikke måtte holde dér.” ”Jeg fik så Harley’en i 2009 eller 2010. Vi fandt Road King’en på Sjælland, og vi var så heldige, at Michaels kollega fandt det der ”Road Queen”-mærke, jeg kunne sætte på forskærmen, så jeg kunne sætte mit personlige præg på cyklen. Jeg kan jo ikke køre på en King, når jeg nu er en qvinde. Det bliver ikke skiftet ud, det kan jeg godt fortælle dig.” - Hvad er det ved Harley’en der fascinerer dig? ”Jeg var meget usikker, da jeg kørte i starten, men jeg er faktisk mere tryg på Harley’en, end jeg var på
Suzuki’en. Harley’en er superlækker og ligger meget bedre på vejen. Den anden kunne næsten flyve væk som ingenting,” forklarer Gitte. - Hvad med dig Michael, hvad er det ved Harley-Davidson, der fascinerer dig? ”- Jamen, jeg havde drømt om en Harley, siden jeg var 18 år. Jeg blev så 40, inden jeg fik en, desværre. Jeg fik så den tvivlsomme ære at vælte den på motorvejen i 2015 med 120 km i timen. Det gjorde meget ondt, men jeg slap billigt. Et par brækkede knogler, blå mærker, ødelagt tøj og ødelagt cykel, desværre. Jeg fandt så den anden i Sønderjylland i december 2015.” ”For mig er det her bare en drøm, der er gået i opfyldelse. Alle de år, der var Fyns træf i Allerup Gamle Have, var jeg ovre at kigge om lørdagen, hvor civile kunne komme ind. Når vi så blev smidt ud kl. 17, gik jeg hjem og tænkte ”Sådan en skal jeg bare ha’, sådan en skal jeg bare ha’!”. Der gik så desværre mange år, inden jeg fik en.”
Vil gerne køre mere
- Hvad med lange ture?
”Vi har været i Sverige tre gange og i Italien og Østrig til European Bike Week i Faaker See i 2019. Det var rigtig godt og hyggeligt i Italien, men knap så godt i Østrig. Der var kun 10 grader og så pis-øsregnede det bare, og så bliver det pløret,” fortæller Michael.
Gitte tilføjer: ”Vi kørte fra 35 grader i Italien og ned til 10 grader i Østrig. Vi vil gerne køre noget mere, vi kan godt li’ at køre.”
Michael er enig: ”Vi nedprioriterer faktisk gerne haven. Kommer hjem fra arbejde, finder nøglerne frem og kører ud i det grønne. Og så har det her rum faktisk vendt op og ned på historien om manden, der ikke opfører sig ordentligt og derfor må ud i værkstedet. I dette hjem er det således, at hvis du opfører dig ordentligt, så kan du få lov til at gå ud i værkstedet.” Full Throttle Forever – TT
Jeg har en galskab for garager. Man kan måske sige, at der er tale om en slags fetich. Garagefetich. De påvirker mig og fremstår som steder, der besidder magiske og spirituelle kræfter, pyntet med de rigtige knogler, fjer og kromdele. Jeg har derfor sat mig det mål at besøge nogle af de Fynske garager og snakke med de huserende ceremonimestre om, hvad de har i garagen.
