5 minute read
Kort Nyt
Korte Nyheder
Så er Harley’s offroader Pan America kommet>>>>>>>>>>>>>>>>>
Advertisement
22. februar præsenterede Harley-Davidson så endelig den længe annoncerede offroad/adventure motorcykel Pan America. Det skete med en 25 minutter lang video, instrueret af eventyrfilmskuespilleren Jason Momoa, hvor den administrerende direktør Jochen Zeitz og designchef Brad Richards kører en tur ud i vildmarken og ørkenerne i USA.
Undervejs argumenterer forskellige ansatte for, at Pan America i virkeligheden er en tilbagevenden til Harley-Davidsons rødder, fordi der knap nok var asfalterede veje i USA før anden verdenskrig – og heller ikke på de veje, der blev kørt på under de to verdenskrige. Harley-Davidsons rødder er ikke den amerikanske highway, men støvede grusveje og stier i skovene.
Dermed forsøger fabrikken at imødegå den forventelige kritik fra traditionalister – for Pan America er næsten lige så langt fra en ”almindelig” Harley som den elektriske LiveWire.
Den nye vandkølede 60-graders V-motor, Revolution Max på 1252 kubikcentimeter leverer 150 hestekræfter og med en række lækre detaljer kaster Pan America sig straks i front i den store adventure-klasse, der ellers domineres af BMW og KTM.
I videoen får vi også et glimt af en ny sportcruiser med Revolution Max-motor – så nu ved vi mere om, hvordan fremtidens afløser for Sportsteren kan komme til at se ud.
Når Pan America kommer til Danmark til sommer laver vi en mere udførlig omtale af cyklen.
Imens kan I nyde videoen her: https://reveal.harley-davidson.com/the-road-here
Ny Ultima Shovelhead motor lover flere kræfter
Den amerikanske motorbygger Ultima har længe bygget klassiske Harley-Davidson-motorer med flottere finish og bedre materialer end originalerne – og produceret med CNC-teknologi for større præcision. I samarbejde med Custom Chrome Europe har de nu udviklet en 96” – 1.573 kubikcentimeter – Shovelheadmotor med dobbelte tændrør, kompressionsaflastningsventiler i topstykkerne og forstærket udstødningsmanifold.
Ultima lover flere hestekræfter, mere moment, højere tophastighed og længere levetid end en traditionel Shovelhead. Der er endnu ikke kommet priser på den nye motor, men Ultima siger, at den ikke bliver dyrere end en hovedrenovering af en gammel Shovelhead - hvis det giver nogen mening?
>>> Periodisk syn for motorcykler
EU behandler netop nu et direktiv, der vil betyde obligatoriske periodiske syn for motorcykler.
MC Touring Club er særdeles aktiv i kampen mod indførelse af periodiske syn.
Blandt andet argumenterer MCTC med, at der ikke findes grundlag for at påstå, at motorcyklers tekniske stand er skyld i ulykker. Kun 4,2 procent af motorcykler, der bliver synet, får påtaler – og kravet om nyt syn er ofte begrundet i papirarbejde.
Det bliver spændende at se, om der bliver lyttet til MC Touring Club og motorcyklisternes andre interesseorganisationer.
Streethogs Søndergade 55 DK-8783 Hornsyld
Kan du ikke finde en bestemt reservedel i vore online katalog så kontakt os på e-mail eller på tlf 40 59 06 09 Viste du at: 1)Streethogs.dk er en 99% online lagershop. 2)Vi altid har over tusinde varenr på lager. 3)Hvis du laver en ordre inden kl 12 leveres den allerede dagen efter. 4)Vi har udvidede åbningstider med mulighed for afhentning stort set 24/7 5)Hvis der er en vare vi ikke har på lager kan vi have den hjemme fra dag til dag . (indenfor EU) 6)Vi altid matcher laveste netpris/leveringstid 7)Vi har mere end 30 års erfaring og er certificeret Harley Davidson mekaniker på AMI i USA 2001 8)Vi har egen produktion af dele vi selv har disignet som blandt andet forhanles af : 9) Vi har eget rullefeldt til prof inddysning. 10)Vi har mulihed for afhentning af MC.
Corona eller ej,
så løber de store amerikanske træf af stablen som planlagt – således også Daytona Bike Week, der i år fejrede 80-års jubilæum 5.-14. marts.
Daytona Bike Week fejrer 80-års jubilæum trods corona
Corona fik mange til at blive hjemme, ikke kun på grund af smittefaren, men også fordi den økonomiske krise under corona har ramt mange amerikanere. Byrådet stod fast overfor de statslige myndigheders ønske om aflysning – træfdeltagerne lægger mange penge i byen.
Myndighederne i Florida regner med, at omkring 300.000 deltog mod normalt en halv million. Deltagerne tog tilsyneladende let på anbefalingerne: det var stort set kun personalet på barerne, der brugte ansigtsmasker, og de færreste holdt den anbefalede afstand på to meter.
Der er endnu ikke meldt om større spredning efter Bike Week, men efter Sturgis i 2020 med 450.000 deltagere, kunne man spore 300 smittede på træffet, der tog sygdommen med til 20 stater.
Til gengæld mistede seks personer livet i trafikulykker under Bike Week.
Uvurderlig motorcykelsamling gået op I flammer – men genåbner
Mange motorcyklister har på en Østrigstur sikkert besøgt det verdensberømte ”Top Mountain Motorcycle Museum” syd for Innsbruck lige ved grænsen til Italien – et museum i 2.200 meters højde. Den usædvanligt smukke træbygning brændte ned til grunden 18.-19. januar. Samlingen på over 230 motorcykler, der udover klassiske Harley-Davidson rummede Indian, Vincent, Matchless, Scott, Brough Superior og italienske cykler, blev også flammernes bytte. Men tvillingerne Alban og Attilla Scheiber, der ejer samlingen og museet, har besluttet at genopbygge museet, og andre samlere verden over har lovet at stille motorcykler til rådighed for det nye museum. De regner med at åbne dørene igen i 2022.
DET ER NU DU SKAL KØRE I STILLING
...og få din ”kværn” ordnet. Kan dæk og bremser klare forsæsonen, eller er der småfejl der skal rettes? Måske skal der anskaffes og monteres ekstraudstyr?
MEDLEM AF
Konkurrencedygtige priser på dæk. Vi henter og bringer din Harley frem til 1. marts. Er du i tvivl, om din cykel er lovlig? Så ring og få en snak. Bemærk åbningstider - se vores hjemmeside www.port6.dk
WWW.SKAD.DK