5 minute read

To vil være hovedkasserer Erik Jørgensen og Morten Lund stiller op til hovedgeneralforsamlingen

Next Article
Distrikt 2 Fyn

Distrikt 2 Fyn

TO KANDIDATER til posten som

HOVEDKASSERER

Advertisement

På hovedgeneralforsamlingen 12. september 2020 i Værløse var der ingen kandidater, der ville afløse Mogens Juul Jensen på posten som hovedkasserer. Men til den kommende hovedgeneralforsamling har der meldt sig hele to kandidater – her præsenterer de sig selv.

MORTEN LUND

Kære medlemmer Jeg stiller op til posten som hovedkasserer på H-DCDK´s kommende hovedgeneralforsamling - og hvorfor gør jeg så det??? Fordi:

Det er for få, ja næsten ingen som stiller op, og kørt en hel del motorcykel gennem årene.

Og så til det faglige omkring kassererjobbet

Jeg er teoretisk uddannet som revisor på Handelshøjskolen i København

>>> Jeg vil gerne give noget tilbage til Harley-klubben som jeg har været medlem af i omkring 28 år.”

det er ikke godt nok!

Jeg har de nødvendige kompetencer, ligesom jeg har lysten.

Jeg vil gerne give noget tilbage til Harley-klubben som jeg har været medlem af i omkring 28 år.

Hvem er jeg:

Jeg er 61 år og har som nævnt været medlem af H-DCDK i omkring 28 år. Derudover var jeg med til at starte min lokale MCklub, Søllerød MC, for ca. 42 år siden – en klub, som kører i bedste velgående og som jeg stadig er medlem af, så jeg har fået (Copenhagen Business School) hvor jeg har læst cand.merc.aud. – tog alle eksamener, men fik ikke skrevet hovedopgave, da jeg fravalgte at blive statsautoriseret revisor - sådan ville jeg sgu ikke dø.

Jeg har arbejdet omkring 4 år som revisor i det amerikanske revisionsfirma Pricewaterhouse Cooper.

Brugte herefter omkring 25 år i IT-branchen, hvor jeg har været tung indenfor økonomisystemer samt øvrige IT-baserede administrative systemer.

Jeg har de sidste ca. syv år haft mit eget investeringsselskab, der beskæftiger sig med børshandler.

Som økonom er jeg en smule ”gnier”

Jeg kan godt lide at passe på pengene og ikke betale for meget for tingene – uden sammenligning i øvrigt kan jeg også godt lide Simon Spies´s udtalelse: ”når du tjener 1 krone så læg 50 øre til side” – og da navnlig når vi skal afholde SuperRally i 2026.

Frivilligt (ulønnet) arbejde:

Jeg har for tiden to aktiviteter indenfor frivilligt arbejde: WeShelter: Et herberg for ca. 100 hjemløse i Københavns Nordvest kvarter, hvor jeg arbejder som økonomirådgiver for beboerne med støtte i forbindelse med gæld/gældssanering/ fogedretter etc.

Rigshospitalet i Køben-

havn: Medlem af Rigshospitalets uddannelsesudvalg

Som nævnt indledningsvist, så stiller jeg blandt andet op, fordi det ikke er godt nok, at der stort set ikke er nogen som stiller op – jeg har haft så mange fede timer med H-DCDK, jeg mener at have evnerne og lysten - derfor stiller jeg op til jobbet som hovedkasserer.

ERIK JØRGENSEN

Kære medlemmer Jeg ønsker at stille op til posten som hovedkasserer i vores skønne klub og dermed bidrage til at sikre de bedste initiativer, aktiviteter og betingelser for jer medlemmer af Harley-Davidson Club of Denmark.

Privat

Mit navn er Erik Jørgensen, 64 år.

Jeg bor i Jægerspris i et hus ude på landet mellem Jægerspris og Kulhuse i Hornsherred.

Jeg har to voksne børn på 32 og 30 år og et barnebarn på 9 år.

Erhverv

Jeg er IT projektleder, hvilket jeg har beskæftiget mig med i 20 år.

Jeg er oprindeligt uddannet elektriker, men har været beskæftiget med undervisning, koordinering og ledelse siden 1985, og har derfor uddannet mig som voksenunderviser og har taget merkonomuddannelse indenfor virksomhedsøkonomi, ledelse & samarbejde og virksomhedsorganisation.

I mit nuværende job er jeg IPMA certificeret projektleder på 14. år, heraf de sidste 9 som IPMA-B certificeret.

Jeg er ansat i Atea i Ballerup i København, der har afdelinger og kunder i de øvrige nordiske lande samt Baltikum.

Mit job består i ledelse af mellemstore og større IT-projekter i Norden, hvor jeg blandt andet skal sikre, at budgetter overholdes og faktureringer og betalinger finder sted rettidigt.

Heri indgår også afvigelsesrapportering både omkring leverancer og økonomi til projekternes styregrupper.

Jeg starter i efteråret 2021 på en to-årig uddannelse som Integral Energy & Power coach og terapeut hos Life Academy, fordi jeg interesserer mig for, hvordan mennesker indgår i relationer sammen og de forhold i ens fortid og barndom, der kan være bestemmende for, hvordan man handler nu i ofte ubevidste handlingsmønstre.

Det bliver en rejse med en masse læring for mig, som kan sætte mig i stand til at hjælpe andre med at få det fulde udbytte af deres liv.

Fritid

Jeg har tidligere beskæftiget mig med ansvarsopgaver i foreninger. Jeg har været medlem af ADHD foreningen siden 2004 og har fra 2007 til 2014 været aktiv i ADHD lokalafdeling Nordsjælland som bestyrelsesmedlem, fra 2009 – 2014 som formand i lokalafdelingen og medlem af hovedbestyrelsen i foreningen.

Jeg holder mig selv vedlige fysisk i det lokale fitnesscenter, for at sikre jeg har overskuddet til de forskellige gøremål.

Jeg har været medlem af HDCDK siden 2013 og har en Fatboy Softtail Twin Cam fra 2000, som jeg kører på både på ture i Danmark og udlandet.

>>> Jeg vil glæde mig til at kunne kaste mig ind i arbejdet og bidrage til medlemmernes og klubbens bedste.”

H-DCDK

Jeg har været sekretær i distrikt 1 Sjællands bestyrelse siden februar 2019, men har valgt ikke at genopstille ved distriktsgeneralforsamlingen 2021 af personlige årsager.

Jeg har i bestyrelsen taget flere initiativer sammen med andre i eget distriktet eller på tværs af distrikter til gavn for medlemmerne, derudover har jeg også foreslået ændringer til klubbens vedtægter, som jeg mener giver forbedringer og større transparens for medlemmerne.

Jeg ser det som en stor fordel, at jeg har netværk i H-DCDK, og medlemmer af hovedbestyrelsen kender mig allerede og ved, hvad jeg står for, det vil gøre det lettere at indgå i samarbejdet.

Jeg har allerede haft en drøftelse med medlemmer af hovedbestyrelsen om, hvad der ligger af opgaver, og har fået nødvendige informationer vedrørende jobbet som hovedkasserer, så jeg er bekendt med disse.

Jeg vil derfor glæde mig til at kunne kaste mig ind i arbejdet og bidrage til medlemmernes og klubbens bedste.

Jeg vil også gerne forsøge at byde ind med og støtte forslag, der ud fra et overordnet perspektiv kan hjælpe til, at vi alle trækker i samme retning, og som kan understøtte initiativer fra medlemmerne, og i den forbindelse have dialogen med hovedbestyrelsen.

This article is from: