Velkommen til dit online-magasin om frivilligt arbejde.
Jeg hedder Charlotte Winding, og jeg har stiftet Danmarks første anmeldelses- og jobportal for frivilligt arbejde. I dette første nummer af helpers magazine, vil jeg præsentere dig for nogle faktuelle temaer om frivilligt arbejde. Jeg glæder mig også til at fortælle dig om de spændende ting, der sker hos os på help2help i form af tilmeldte foreninger og deres jobopslag. Jeg ønskede mere gennemskuelighed i frivilligsektoren Jeg har rejst verden tynd og arbejdet som frivillig på forskellige niveauer i både ind- og udlandet. Ideen til help2help fik jeg, da jeg oplevede det som meget uigennemskueligt at identificere, hvor man kunne bidrage med en frivillig indsats i Danmark. Efter megen informationssøgning og samtaler med andre, fik jeg bekræftet, at jeg ikke stod alene med den oplevelse. Derfra udsprang ideen til help2help med målet om at få åbnet op for den frivillige sektor og få synliggjort at på trods af, at vi i Danmark har et velfærdssamfund, er der et stort behov for, at vi alle tager et ansvar og gør en forskel for de mennesker, der har brug for hjælp. Vi får så meget tilbage Jeg ønsker at vise alle, hvad vi får tilbage, når vi hjælper andre gennem frivilligt arbejde. Jeg har selv fået så meget, og jeg håber, at jeg ved at fortælle om alle de gode oplevelser kan motivere flere til at udføre frivilligt arbejde og dermed hjælpe med deres kompetencer og tid. I vores artikel om Katrine kan du læse om, hvad frivilligheden har givet hende. Rigtig god fornøjelse med magasinet.
Charlotte Winding 2 | helpers magazine | september 2014 | help2help.dk
I dette nummer Hvad er frivilligt arbejde
Side 4
Er frivilligt arbejde kun noget med Afrika og noget med at redde dyr? Læs om, hvad frivilligt arbejde også kan gå ud på.
3 ting du bør overveje, når du vil lave frivilligt arbejde
Side 5
Har du overvejet at udføre frivilligt arbejde? Få tre tips til, hvilke overvejelser du kan gøre dig for at mødet med frivilligheden bliver en succes.
Side 6
Katrine booster karrieren og selvtilliden med frivilligt arbejde Mød frivilligt aktive Katrine og læs hvad hun har fået ud af sine mange aktiviteter.
Derfor er du et af de lykkeligste mennesker i verden Ord til refleksion.
Side 11
Flere frivillige med direkte rekruttering Rekrutteringsmetoden kan evt. øge antallet af personer, der har mod på at lave frivilligt arbejde.
Side 12
Frivilligt arbejde styrker dit helbred Kan man sænke blodtrykket med frivilligt arbejde? Læs mere.
Side 11
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------helpers magazine udgives af help2help ApS. help2help er Danmarks første anmeldelses- og jobportal for frivilligt arbejde. Stifter og redaktion: Charlotte Winding Artikler og layout: Lotte Olsen Info i faktaboksene stammer fra: CAB, Citizenz Advice Bureau, www.frivillignet.dk
help2help.dk | september 2014 | helpers magazine | 3
Hvad er Du behøver ikke at tage til Afrika eller redde orangutanger på Borneo for at udføre frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde betyder bare, at du ulønnet yder en indsats for andre end dig selv eller nærmeste familie. Der er masser af foreninger i Danmark, der har brug for din faglige ekspertise eller dine hænder til praktisk arbejde.
Derfor er frivilligt arbejde så vigtigt Der er mange udsatte grupper i verden grundet fattigdom, krig og naturkatastrofer. Tragiske menneskeskæbner, der ikke kan få den hjælp, de har brug for fra deres lands regering, og som ikke har ressourcerne til at hjælpe sig selv. Men det er ikke kun i udlandet, der er brug for frivillige kræfter. På trods af at Danmark er et velfærdssamfund, har vi desværre også mange udsatte grupper, som har brug for hjælp. Det offentlige system kan ikke nå ud til alle, selvom vi gerne ønsker det skulle være sådan. Derudover findes der fritidsaktiviteter for børn, unge og ældre, hvis eksistens afhænger af frivillig hjælp. De sociale foreninger, organisationer og selvejende institutioner er alle udsprunget af et behov, som samfundet ikke har løftet, i det omfang der har været brug for det. Den frivillige sociale sektor arbejder for at støtte udsatte grupper og hjælpe med at give dem øget velfærd og omsorg. Der er rigtig mange forskellig områder inden for frivilligt arbejde, som sport og fritid, kultur, miljø, politik, social- og sundhedsområdet, der altid kan bruge hjælp og støtte.
Perspektiv – bare på et enkelt område Demografien ændrer sig i Danmark. Vi bliver flere ældre mennesker og færre i den erhvervsdygtige alder. Dette øger efterspørgslen på offentlig service til blandt andet sundhed og ældrepleje og svækker derfor isoleret set de offentlige finanser. Det sociale ansvar på dette område kommer i større grad til at hvile på civilsamfundet.
4 | helpers magazine | september 2014 | help2help.dk
Vidste du, at den frivillige sektor i Danmark tæller næsten 101.000 frivillige organisationer. Heraf er omkring 83.000 lokale og regionale foreninger. Kilde: www.frivillighed.dk
Der er mange muligheder for at hjælpe: • Fodboldklub, cykelklub, ungdomsklub, madskole • Lektiecafe, lektiehjælp, IT-cafe • Væresteder for unge eller udsatte • Selvhjælpsgrupper, seniorklubber • Fundraising, gadefacer, indsamlere, phoner • Administrativt arbejde, bestyrelsesarbejde • Rådgivning pr.telefon, brevkasse eller på internettet • Besøgsven • Mentorordninger … og meget, meget mere Her kan du få mere inspiration til at vælge, hvor du vil placere din arbejdsindsats: www.help2help.dk
3 ting du bør overveje, når du vil lave frivilligt arbejde! Det er en rigtig god ide at overveje dine forventninger til det frivillige arbejde, du har valgt at kaste dig over. Motivation, arbejdsområde og tidsforbrug er vigtige faktorer, når du vælger, hvem der skal have glæde af din arbejdsindsats. Frivilligt arbejde er mange ting. Ikke kun arbejde i udlandet eller min. 10 timer om ugen. Der er et utal af muligheder, og de fleste foreninger vil i samarbejde med dig finde den hel rette aktivitet, som passer ind i dit privat- eller arbejdsliv. otivation Til at starte med er det en god ide at finde din helt egen grund til at gøre en frivillig indsats. Hvad vil du gerne have ud af det? Er det – ud over at gøre en forskel for andre mennesker - det sociale fællesskab, du søger. Er det at få udviklet nogle specifikke kompetencer, få styrket dit CV. Eller er det en speciel sag, du brænder for? Det kan være svært at definere. Det vigtigste er, at du overvejer dine forventninger, så du ikke bliver skuffet.
rbejdsområde Næste skridt er hvilken type frivilligt arbejde, du synes kunne være sjovt at lave. Er det dine erhvervskompetencer, du har lyst
til at bidrage med? Du er måske rådgiver med administrative opgaver eller leder i en virksomhed - der er brug for alle typer kompetencer. Det kan også være dine fritidsinteresser, du foretrækker at bidrage med - du er måske glad for sport, så kan du blive træner, eller skabe en sportsaktivitet til en gruppe udsatte unge mennesker. Er du kreativ anlagt, kan det være det er dig, der skal hjælpe med at udsmykke en genbrugsbutik, eller lære en gruppe mennesker at spille guitar.
hvor meget tid, du vil bruge i forhold til job, fritidsinteresser o.lign. Det skal kunne hænge sammen både for dig, for foreningen og for brugeren. r du klar Nu kan du nemmere identificere hvilken frivillig aktivitet, du skal søge. Du vil altid kunne ringe til foreningen, hvis du har nogle spørgsmål. Efter du har skrevet ansøgningen og foreningen har modtaget den, vil du blive kaldt til en samtale, så i kan få afstemt forventninger og se, om I er det rette match.
idsforbrug Tredje skridt er at finde ud af hvor mange timer om ugen eller måneden, du vil arbejde. Hvor meget tid kan du afse? Vurder
-----------------------------------------------------------------------------------Vidste du, at på help2help.dk kan du læse dine frivillige kollegers bedømmelser af de foreninger de arbejder for? help2help.dk | september 2014 | helpers magazine | 5
Katrine booster karrieren og Katrine så ikke sin indsats som hjælpeleder hos spejderne som andet end en sjov og hyggelig aktivitet. Men det blev starten på et forløb, der kan vise sig at kompensere for det manglende relevante studiejob.
6 | helpers magazine | september 2014 | help2help.dk
selvtilliden med frivilligt arbejde
help2help.dk | september 2014 | helpers magazine | 7
helpers portræt uld fart på Katrine er en glad pige på 25 år og i gang med sin kandidat i mellemøststudier. Men det er bestemt ikke det eneste hun har gang i. Ved siden af studiet sidder hun i bestyrelsen i DFUNK, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk, og er bl.a. kasserer og facebookansvarlig. Derudover er hun koordinator i Outreach, hvor hun tager ud på skoler, gymnasier og lignende og informerer om flygtninges vilkår i Danmark og Europa for at skabe en mere nuanceret debat om emnet. Katrines mange erfaringer som frivillig tæller lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps ”Jeg føler, jeg kan lære lektiecafé, koordinator for pantindsamlerne på rigtig meget af folk, der har Roskildefestivalen, spydspids for en helt anden baggrund restaurantevent, redaktør på studenterblad og end mig selv.” 3 mdr. ophold i Uganda med Mellemfolkeligt Samvirke.
ntegrationsarbejdet blev hjertesagen Katrine var ikke I tvivl om, hvor hendes frivillige arbejdsindsats skulle lægges. ”Jeg har længe interesseret mig for integrationsarbejdet. Det har både noget at gøre med mit studie og med min grundlæggende nysgerrighed, Jeg føler, jeg kan lære rigtig meget af folk, der har en helt anden baggrund end mig selv.”
ammen rykker vi! Katrine føler at hun gør en lille forskel hver gang hun i sit arbejde informerer om fx forskellen på en flygtning og en indvandrer. ”… og så er der jo en hel flok andre, der gør det samme i hele landet, så tilsammen rykker vi virkelig!” siger hun. 8 | helpers magazine | september 2014 | help2help.dk
17. maj 2014, hvor vi lavede vores endagsrestaurant, Restaurant Asyl, i Aarhus. En skøn dag, hvor vi var en god flok frivillige som serverede mad for op mod 100 mennesker. Folk roste vores mad rigtig meget, og vi fik et fint overskud, der gik til DFUNK Summercamp.
helpers portræt eningsfuldt og lærerigt
Efterår 2013 var vi på messe for Ungdommens Røde Kors for at reklamere for deres arbejde for udsatte børn og unge. Det var, mens jeg var praktikant hos Ungdommens Røde Kors.
”Hver gang jeg tager en ny opgave op, bliver jeg klogere på mig selv!” lar til arbejdsmarkedet Katrine vil helt sikkert anbefale andre at udføre frivilligt arbejde. Ud over at gøre en forskel, der virkelig giver mening, nævner hun, at det selvfølgelig ser godt ud på cv’et. Men det mest værdifulde er den selvtillid hun har opbygget gennem det frivillige arbejde. ”Jeg har fået lov at prøve mig selv af og fået noget helt konkret erfaring med bl.a. ledelse, projektstyring, præsentationsteknik og nu også økonomi.” Det giver mod på at kaste mig over lignende opgaver på en arbejdsplads, fortsætter hun. Katrine har ikke haft held med at finde studierelevant arbejde og ”derfor er det fedt, at man i foreningsverdenen lynhurtigt kan få lov at få et stort ansvar og på den måde blive klogere på sig selv og sine kompetencer.
Ud over at det frivillige arbejde er meningsfuldt for hende, lægger Katrine vægt på, at hun lærer noget af de funktioner, hun har og de arbejdsopgaver, hun udfører. Fx var hun tidligere ikke så begejstret for at stille sig op og tale foran mange mennesker. Arbejdet med at informere om flygtninges vilkår gav træning og uddannelse i at tale til mange mennesker om en vigtig sag, ”og jeg er blevet meget bedre til det” siger hun.” Sådan er det også med mange af de andre ting, jeg melder mig til. Hver gang, jeg tager en ny opgave op, bliver jeg klogere på mig selv og tilegner mig nogle kompetencer, som jeg kan bruge senere i livet.” Arbejdet i bestyrelsen er på samme måde en chance for at opnå kompetencer til senere brug i karrieren. Fx kunne Katrine i forbindelse med en praktik i Ungdommens Røde Kors sidste år, bygge videre på sine erfaringer fra DFUNK med koordineringsopgaver. Navn: Katrine Sørensen Bor i Aarhus Uddannelse: Bachelor i antropologi og i gang med en kandidat i mellemøststudier. Job: Arbejder bl.a. som handicaphjælper og eksamensvagt på vikarbasis, men søger lige nu mere studierelevant arbejde.
Du kan også læse Katrines anmeldelse af sit frivillige arbejde i DFUNK på www.help2help.dk.
help2help.dk | september 2014 | helpers magazine | 9
10 | helpers magazine | september 2014 | help2help.dk
Derfor er du et af de lykkeligste mennesker i verden 1. Du er i live. 2. Du gik ikke sulten i seng i går. 3. Du vågnede op i din seng i morges med tag over hovedet. 4. Du lever i et land med ligestilling. 5. Du lever i et land med demokrati og ytringsfrihed. 6. Du kan frit vælge det tøj, du ønsker at gå i. 7. Du har adgang til rent drikkevand. 8. Du er rask og har adgang til læge og medicin, når du har brug for det. 9. Du lever i et land, hvor uddannelse er alles ret. Af Charlotte Winding
help2help.dk | september 2014 | helpers magazine | 11
Flere frivillige med direkte rekruttering Der er rigtig godt gang i det frivillige arbejde i Danmark. I 2012 var ca. 40 % af danskerne involveret i frivilligt arbejde. Det svarer til, at 1,8 million danskere engagerede sig i frivilligt arbejde. Samlet set blev der arbejdet 350 millioner timer for de respektive formål.
Vi vil gøre en forskel
Men hvad så med resten
Af de 40 % der i 2012 lavede frivilligt arbejde beskæftigede ca. 15 % sig med socialt, frivilligt arbejde. I en stor undersøgelse foretaget af Social- og Integrationsministeriet fra maj 2013 om danskernes engagement og holdninger til frivilligt arbejde svarer de adspurgte, at de vigtigste grunde til at engagere sig er at gøre en forskel for andre, interesse i en bestemt sag og/eller et socialt fællesskab.
Godt halvdelen af de adspurgte havde ikke udført frivilligt arbejde i 2012, heraf havde 50 % dog lavet frivilligt arbejde på et tidligere tidspunkt. De tidligere frivillige angav, at de hyppigst fravalgte indsatsen pga. manglende tid, fx for meget andet at se til i fritiden eller travlhed på jobbet. Forestillingen om, at man skal brænde for en bestemt sag, afholdt godt hver tiende af de ikke-frivillige fra at engagere sig.
80 % af det frivillige sociale arbejde blev i 2012 udført i Danmark. Blandt opgaverne var oplysnings- og rådgivningsarbejde, etablering af selvhjælpsgrupper og politisk interessevaretagelse til lektiehjælp, fondsuddeling og kulturelle aktiviteter. Aktiviteterne rettede sig mod syge mennesker samt udsatte og sårbare grupper i samfundet. 81 % af 2200 adspurgte, der udførte socialt, frivilligt arbejde, tillagde det stor betydning, at de var med til at gøre en forskel og hjælpe andre.
Den rigtige rekruttering kan øge engagementet Der kan ligge en opgave i at finde den rigtige rekrutterings- og fastholdelsesmetode. Selvom kun hver 4 har udført frivilligt arbejde i 2012 svarer 9 ud af 10, at de egentlig gerne ville deltage. 77 procent af de ikke-frivillige svarer, at de ville deltage, hvis de blev spurgt. Den direkte opfordring til engagement ville således evt. kunne forhøje antallet af frivillige.
Kilde: Frivilligrapport 2012, Center for frivilligt socialt arbejde, Social- og Integrationsministeriet
Bliv rekrutteret her: www.help2help.dk
12 | helpers magazine | september 2014 | help2help.dk
Frivilligt arbejde styrker dit helbred Udenlandske undersøgelser peger på gode effekter af frivilligt arbejde. Især det mentale velbefindende og blodtrykket er i fokus. Gladere borgere
Blodtrykket daler
Engelske undersøgelser peger på, at en af fordelene ved at udføre frivilligt arbejde er, at det styrker helbredet. I et større perspektiv kan det betyde gladere og mere tilfredse borgere, der bidrager til samfundet i stedet for at belaste det med modtagelse af sociale ydelser. Det er selvfølgelig en ”alt andet lige”betragtning og det er klart, at her spiller mange andre faktorer en rolle. Det er dog værd at bemærke, at størstedelen af de mennesker, der arbejder frivilligt rent faktisk selv føler sig bedre tilpas, når de har bidraget til samfundet og føler at de har gjort en forskel.
En amerikansk undersøgelse publiceret i tidskriftet Psychology and Aging bekræfter den psykologiske virkning af frivilligt arbejde. Samtidig kunne forskerne her konstatere en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og frivilligt arbejde. De deltagende personer der havde arbejdet frivilligt i mere end 200 timer det seneste år havde markant lavere risiko for forhøjet blodtryk.
Det engelske CAB, Citizens Advice Bureau spurgte i 2014 1500 af deres frivillige om den oplevede effekt af frivilligt arbejde. 4 ud af 5 frivillige mener, at det frivillige arbejde hjælper på deres helbred. 3 ud af 5 føler sig mindre stressede. 3 ud af 4 med tidligere psykiske lidelser følte sig bedre i stand til at håndtere deres sygdom. 3 ud af 4 mener at de pga. udført frivilligt arbejde er blevet mere attraktive på arbejdsmarkedet, og at deres beslutningsevne har forbedret sig. 9 ud af 10 mener, at de har fået mere selvtillid og mening med livet. Over halvdelen af 1500 adspurgte følte sig mindre ensomme. Kilder: Citizens Advice Impact team report (2014), The value of volunteering with the Citizens Advice service. Psychology and Aging, Vol 28(2), Jun 2013, 578-586. help2help.dk | september 2014 | helpers magazine | 13
Foreningsprofil
Mind Your Own Business’ vision er at styrke etniske minoritetsdrenges faglige kompetencer og sociale relationer. Med støtte fra TrygFonden skaber Dansk Flygtningehjælp og Mind Your Own Business et anderledes læringsrum for etniske minoritetsdrenge i alderen 13-17 år, hvor drengene er ansvarlige for igangsættelsen af deres egen mikrovirksomhed. I samarbejde med mentorer fra erhvervslivet og frivillige venturepiloter fra civilsamfundet skal drengene etablere egen virksomhed, og lære at idéudvikle, producere, markedsføre og sælge deres eget produkt. Vi tager udgangspunkt i, hvad den enkelte kan og går til opgaven med respekt for drengenes forskellighed og kompetencer.
Aktuelle jobopslag på help2help.dk
Nepal 2010 Gør gadebørn til glade gadebørn. Vil du være med? Vi søger indsamlere i Danmark og fagkræfter som lærere, håndværkere og sundhedspersonale til arbejde i Nepal
--------------------------------
Vi søger Venturepiloter Vi sætter i alt otte nye mikrovirksomheder fordelt i Jylland og på Sjælland i gang. Vi søger engagerede og kompetente Venturepiloter, som kan se iværksætteri og socialt entreprenørskab som metode til positiv udvikling for etniske minoritetsdrenge.
-------------------------------Har du hørt, at frivilligt arbejde kan give bedre selvværd, øge samhørighedsfølelse og forhindre ensomhed?
Bliv outreacher Brænder du for flygtninge- og integrationspolitiske spørgsmål, og har du lyst til at prøve kræfter med formidling og debatskabende arbejde? Så kan du blive en del af DFUNK Outreach.
Se alle jobopslagene på www.help2help.dk