Bankagerskolens handleplan for sprog og skriftsprog - 2015/16
Udarbejdet af lĂŚsevejlederne.
1
Bankagerskolens handleplan for sprog og skriftsprog Læsning er en dimension i ALLE fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med gode skriftsproglige færdigheder. Læsning og elevernes læseudvikling skal drøftes på teammøder, således at alle elevernes lærere har en viden om den enkeltes skriftsproglige færdigheder og dermed kan tænke denne viden ind i forberedelsen – hvem kan selv læse teksten, hvem har brug for Cd- ord, hvem skal have lettere opgaver, hvem skal have hjælpemidler ved skrivning mm. Mål: Det overordnede mål for sprog og læsning i Horsens Kommune er, at alle børn og unge udvikler fleksible sprog- og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling der udfordrer og udnytter den enkeltes evner optimalt der gør dem i stand til at agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund Desuden har Bankagerskolen i samråd med Horsens Kommune udarbejdet en kvalitetsaftale i læsning, hvor:
Andelen af elever, der skal være gode til at læse i nationale test skal stige fra 80-85 %
Andelen af de allerdygtigste elever i nationale test skal udgøre mindst 10 %
Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres og udgøre højst 2 %
2
Det tilstræbes, at alle elever udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til at tage en uddannelse. Gennem hele skoleforløbet er målet at skabe og opretholde læselyst og læseglæde samt gode læsevaner hos eleverne. I arbejdet på at nå dette mål spiller et forpligtende samarbejde med forældrene omkring det enkelte barns læseindlæring en stor rolle. Desuden skal ITværktøjer indgå som redskab i læseindlæringen lige fra skolestart. Dansklærerne er ansvarlige for at undervise eleverne i de nødvendige læsefærdigheder, men de øvrige faglærere er medansvarlige for at øge elevens bevidsthed om det enkelte fags teksttyper og terminologi. Faglærerne må derfor også kende til relevante læsestrategier, så de kan inkludere disse i elevernes arbejde med at læse tekster i faget. I det konstruktivistiske klasseværelse lægges der afgørende vægt på, at eleven skal have hovedrollen i de processer, hvor viden konstrueres. Den mest centrale faktor for de pædagogiske aktiviteter er elevens baggrundsviden. Men læring er også en social og kulturel proces. Vi har IKKE forstået, før vi kan forklare noget skriftligt eller mundtligt over for os selv eller andre. Vi lærer mere ved at være i processen end ved at høre om den. Skrivning bør derfor være en del af undervisningen og ikke blot være en forlængelse af denne. For at imødekomme ovenstående lægger vi også stor vægt på Cooperative Learning. På Bankagerskolen vil vi ydermere tilstræbe: Læsning såvel afkodning, læsehastighed, læseforståelsen samt læselyst sættes i centrum i undervisningen. En højnelse af læsefærdigheden fra 3. til 9. klasse (læsestrategier). Ansvaret for læsning sker i et samarbejde mellem dansk- og faglærere og ”At læse for at lære” strategierne anvendes – bogen er indkøbt til alle huse og ligger i forberedelsesrum. En god overlevering mellem faserne, således at viden om elevernes læsning fortsættes.
3
Ehris interaktive læsemodel( L. Ehri 1995)
En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker eleven i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; eleven mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når eleven opnår en forståelse af det, der afkodes, kan der tales om - at vi læser. For at opnå funktionelle læsefærdigheder, må eleverne lære at læse flydende og læse en masse varierende tekster. Læsning er en færdighed, som man aldrig bliver færdige med at udvikle.
4
Den interaktive læsemodel, udarbejdet af den engelske læseforsker L. Ehri, viser alle de områder, der er nødvendige at udvikle for at opnå gode læsefærdigheder.
5
Forklaring til Ehris model:
Den centrale meningsskabende funktion Figuren i midten er den centrale ”processor”, den centrale meningsskabende funktion, som modtager og fortolker information, mens øjet følger tekstens ord. Figurerne omkring centret viser de forskellige videnskilder, som er opbevaret i læserens hukommelse, og som sætter læseren i stand til at genkende og fortolke tekster.
Viden om verden Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste, og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret. I det tilfælde vil det være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres. Vi vil da kun opnå et meget ringe udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens udsagn - at kunne læse mellem og bag injerne, der er afgørende for udbyttet af det læste.
Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget, om ”drengen slår pigen”, eller om ”pigen slår 6
drengen”. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med mange passivkonstruktioner. Men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng – eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram.
Viden om tekster Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at en tekst, der begynder med ”Der var engang”, vil holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, og den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten – og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: ”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv.” Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende – og dermed stor betydning for den samlede forståelse.
7
Bogstav-lyd kendskab Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for meget energi på afkodningen, går det ud over den centrale meningsskabende funktion.
Ordkendskab Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ”ordets udseende”. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst end en læser med et lille ordforråd.
Hukommelse for tekst Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med.
Metabevidsthed Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser – og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. 8
Genrekendskab I alle fag skal der arbejdes med genrekendskab. At have et godt genrekendskab har stor betydning for elevens forståelse af teksten. Den respektive genre er afgørende for, hvad læseren kan forvente sig af teksten. Altså ikke blot hvilken tekst det er, men også noget om måden den er skrevet på. Når en ny genre og eller en ny form for tekststykke i f. eks matematik skal indlæres, er det vigtigt, at indlæring tænkes ud fra: introducere, modellere, lærerstyret vejledning og på egen hånd. Vejledning til læreren og eleven om modellering ligger på lærerintra- i samlemappen ressourcecenteret.
Læsemåder Eleverne skal gennem hele skoleforløbet præsenteres for forskellige læsemåder, således at de lærer at bruge den rigtige alt efter formål:
Almindelig læsning: læsning i dagligdagen, aviser, bøger, blade.
Nærlæsning: grundig læsning - alle detaljer med i tekster.
Hurtiglæsning: alle tekster – ikke nødvendig med alle detaljer.
Skimming: planlægning, overblik.
Punktlæsning: enkeltoplysninger, tlf. bøger, leksika m.m.
Orienteringslæsning: enkeltoplysninger, fagbøger, artikler m. m.
Skærmlæsning: bruges ved læsning på pc.
Studielæsning: læse, notere, vurdere, repetere.
9
Læseforståelse Systematisk undervisning i læseforståelse er en forudsætning for, at eleverne kan blive funktionelle læsere. Læseforståelse beskrives ofte på 3 niveauer.
Sproglig forståelse; Bygger på en række delfærdigheder som: -
Ordgenkendelse
-
Sætningsforståelse
-
Forståelse af større tekstafsnit
Inferal forståelse: -
Inferal forståelse er resultatet af interaktionen mellem den information, læseren finder i teksten, og læserens baggrundsviden.
Kritisk og kreativ læsning: -
Kritisk og kreativ læsning betragtes som den højeste form for læsning og bygger på inferal forståelse. Her spiller læserens kognitive ressourcer og dennes baggrundsviden en væsentlig rolle.
Læseforståelse er altså noget, der bliver til i mødet mellem læseren og teksten. Den aktivitet, som udløses, afhænger af læserens baggrundsviden, læserens kognitive ressourcer og tekstens tilgængelighed.
Læseforståelsesstrategier Læseren iværksætter forskellige mentale aktiviteter for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: forudsiger, hvad teksten kan handle om, genlæser, hvis teksten ikke blev forstået, kobler informationerne med allerede kendt viden, opsummerer teksten og vender tilbage og læser et afsnit igen, hvis det ikke blev forstået. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom der er ukendte ord, ryster måske lidt undrende på hovedet over et uforståeligt indhold, men undlader at undres over manglende sammenhæng i teksten. Resultatet er, at teksten ikke bliver forstået.
10
Ofte vil svage læsere benytte en og samme strategi på en hel tekst, mens gode læsere vil kunne variere deres strategivalg i forhold til teksten. Læseundervisningen må derfor indeholde undervisning og træning i at benytte flere forskellige læsestrategier på tekster af voksende kompleksitet og sværhedsgrad, og det er af afgørende betydning, at læreren varierer valget af strategier i forhold til elevernes behov og forudsætninger. Læseforståelsesstrategier kan læres. Strategierne kan inddeles i fire hovedkategorier: hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier.
Hukommelsesstrategi Hukommelsesstrategier bruges for at kunne huske tekstens indhold. Det kan være at genlæse teksten, understrege væsentlige formuleringer, notere nøgleord eller tage noter undervejs. Undervisning i hukommelsesstrategier handler om, at eleverne øver sig på de nævnte eksempler. Man kan vælge at bruge en af strategierne på en given tekst og efterfølgende diskutere, om det var til hjælp for at huske teksten. Organiseringsstrategi Organiseringsstrategier bruges for at sammenfatte og ordne tekstens indhold og skaffe sig overblik over betydningen. Til det kan bruges begrebs-kort, tankekort og fortælleansigter, der hjælper til at få orden på indholdet. Afhængig af tekstens genre kan læreren vælge at præsentere eleverne for de forskellige skabeloner. Elaboreringsstrategi Med elaboreringsstrategi kombinerer læseren den nye viden med allerede eksisterende viden. Det læste skal føjes til en kendt viden. Det kan være personlige oplevelser eller tidligere læst stof, som bruges til at forstå det nye indhold.
11
For at øve elaboreringsstrategi kan man i undervisningen stille spørgsmål til teksten før læsning: Hvad ved vi om området? Hvad vil vi gerne vide? Det noteres ned enten for hele klassen eller af den enkelte elev. Efter læsningen kan man så besvare: Hvad ved jeg nu? Skrivning hjælper her med at fastholde den nye viden. Overvågningsstrategi Det er vigtigt, at eleven lærer at læse en tekst med bevidsthed om egen forståelse. At kunne stille sig selv forståelsesspørgsmål: Forstår jeg rent faktisk det, jeg lige har læst? Hvis ikke - hvordan kan jeg så komme til at forstå det? Det kan for eksempel være ved at læse teksten igen. Hjælper det ikke, kan det være, at ord skal slås op i ordbogen, eller supplerende viden skal hentes i andre kilder, eller der må søges hjælp hos andre med viden på området. Svage læsere overvåger ikke deres egen læsning på den måde. De skal have hjælp til at undres. Også her har skrivningen stor betydning. Man skal skrivelæse med blyanten i hånden hele tiden, notere sine spørgsmål og slutte sin læsning af med at søge svar på dem. Ofte vil den uerfarne læser benytte en og samme strategi på en hel tekst, mens den mere erfarne vil kunne variere sit strategivalg i forhold til teksten. Læseundervisningen må derfor indeholde undervisning og træning i at benytte flere forskellige afkodnings- og læseforståelsesstrategier på tekster af voksende kompleksitet og sværhedsgrad, og det er af afgørende betydning, at læreren varierer valget af strategier i forhold til elevernes behov og forudsætninger. Elever med lydlige eller sproglige vanskeligheder har ofte problemer med rene lyd- eller stavemetoder, elever med dårlig hukommelse med andre strategier.
12
Mål og indsatsområder
Tiltag
Tegn
Evaluering
Skoleåret 2015/16 Fælles indsatsområder på tværs af klasserne
Daglig læsning
Eleverne kender til vigtigheden af
Mere nuanceret ordforråd,
Lærerne følger op på elevernes
Målet er, at eleverne får
læsning og har flere gange i ugen
automatisering og
læsning og sikrer at alle får læst.
læst mange bøger og
mulighed for at læse.
hastighedstræning med 5-5-5
Lærerne tjekker løbende
derved opnår en mere
Studietiden organiseres således,
læsning.
læsekontrakterne.
flydende læsning og øger
at der er mulighed for læsning
Eleverne udfylder deres
Der følges op på indsatserne og
deres læsehastighed.
samt træning i læsestrategier.
læsekontrakter.
elevernes læsestandpunkt ved
Forældre informeres om
Eleverne overholder og får
klassekonferencerne i løbet af året.
vigtigheden af daglig læsning.
læst de fastsatte sider.
Individuelle læsekontrakter, hvor eleverne er med til selv, at 13
fremsætte mål.
Eleverne øger deres læseforståelse.
Læsekontrakt/læseklub
Læseklubber hvor eleverne i
De Nationale test kan bruges som
Målet er, at eleverne selv
højere grad er ansvarlige overfor
træningsarbejde til
bliver bevidste om, hvor
hinanden ift. hvor meget, der skal
forståelsesopgaver.
meget de får læst og
læses.
CD ord kan bruges til fx at
derigennem skaber en
Eleverne skal arbejde med
måle elevernes ordforråd
større motivation for at få
simple boganmeldelser i
gennem brugen af fagordbog.
læst.
indskolingen, hvorefter kravene øges gradvist. -
På alle klassetrin er der fokus på både mundtlige og skriftlige
Boganmeldelser
præsentationer.
Målet er, at eleverne har
Eleverne præsenteres gennem
fokus på indhold og
tiden for flere forskellige
forståelse, når de læser. Skriftsprogsindsats på
præsentationsformer.
mellemtrinnet: Staveundervisning (4. klasse): Målet er, at eleverne udvikler deres stavefærdigheder
Der skal arbejdes med: -
-
Vokaltrappen (en 14
at eleven anvender lydfølgeprincippet i egen tekst
Lærerene og læsevejlederen skal i samarbejde sætte mål for forløbet og
(behersker lydfølgeregler og det morfematiske
gentagelse fra 3. klasse) -
Morfemer (rod-, bøjningsog afledningsmorfemer).
-
Individuelle indsatser gennem brugen af IT på grammatip og lytogstav.
-
Der følges op på elevernes staveudvikling gennem brugen af Stav bogen samt Staveraketten.
princip) og at lærerne bliver bekendt/opmærksomme på, hvordan eleverne bedst udvikles indenfor området.
-
at eleven anvender det morfematiske princip i egen tekstproduktion
-
at eleven anvender de korrekte bøjningsformer.
Læseundervisning (5 klasse): Målet er, at eleverne kan anvende sikre og 15
sammen rammesætte indsatsen.
automatiserede afkodningsstrategier til
Der skal arbejdes med:
læsning af kendte og nye
Der undervises i læsning og
ord i alderssvarende
læsestrategier. Eleverne skal
tekster og forskellige
-
Hastighed
præsenteres for forskellige
-
Strategianvendelse
teksttyper.
teksttyper gennem året, hvor
-
Eleverne skal opnå
læreren modellerer, hvordan der
funktionelle og varierende
kan/skal arbejdes med teksterne.
Kendskab til diverse modeller ift. læseforståelse
-
5-5-5 læsning og fartkort
-
”Læs på og læs med”
læseforståelsesstrategier. Eleverne skal opnå en flydende læsning med passende hastighed.
Skriveundervisning (6. klasse) Målet er, at eleverne bliver mere reflekterende i deres skriveproces. Eleverne skal udvikle deres skrivefærdigheder og genrebevidsthed gennem aktiv respons.
Der arbejdes med procesorienteret skrivning og 16
Læsevejlederen hjælper med at teste elevernes læsehastighed både over efterår og forår, for at måle en progression i elevernes hastighed (bog=flydende læsning i praksis). Læsevejlederen er desuden behjælpelig med tiltag til de elever som har vanskeligheder med læsning generelt.
respons. Eleverne præsenteres gennem året for forskellige skriveskabeloner som støtte for skrivningen. Eleverne undervises direkte i kendetegn for instruerende og beskrivende fagtekster.
Der arbejdes med: -
-
Forskellige skriveskabeloner (Margit Gade og Merete Brudholm) Lærer respons i selve skriveprocessen samt elev respons.
Læsevejlederen er behjælpelig med at finde aktuelle materialer. Det er lærerens ansvar, at henvende sig til læsevejlederen, hvis der er brug for hjælp til tiltagende eller sparring.
Cooperativ Learning Målet er, at flere elever
quiz og byt
Flere elever opnår aktiv
Eleverne udviser en større motivation
deltager aktivt i samtaler
mix og match
deltagelse
og forståelse for forskellige områder
og aktiviteter omkring
rollelæsning
Understøtter forståelsen af det
af litteraturen.
litteratur.
ordet rundt
der arbejdes med.
mødet på midten dobbeltcirkler Den almene indsats i indskolingen Lydering
Eleverne viser, at de kan bruge
Eleverne bliver mere
Læreren følger elevernes læse- og
Målet er, at alle elever
lydprincipperne i både læsning
selvstændige i læse- og
skriveudvikling ved brug af
lærer lydprincipperne og
og skrivning.
skriveprocessen samt i
Sprogscreening, LUS, Staveraketten,
produktionen af egne tekster.
Ordlæseprøven, National test, DVO,
kan anvende disse funktionelt i egen læsning
www.grammatip.dk
og skriftproduktion. Læsestrategier Målet er, at eleverne
Fra skolestart anvendes
Eleverne bliver fortrolige med 17
Læreren følger elevernes læse- og
kender til flere
læseuglerne til strategitræning.
flere funktionelle strategier.
skriveudvikling ved brug af
læsestrategier og kan
Sprogscreening, LUS, Staveraketten,
anvende disse i praksis.
Ordlæseprøven, National test, DVO, www.grammatip.dk
Funktionel stavning Målet er, at eleverne bliver
Fra børnehaveklassen arbejdes
Eleverne viser, at de har en
www.grammatip.dk anvendes fra 1.
mere bevidste om lydrette
der med børnestavning, hvor de
god fornemmelse for samt er
klasse.
og ikke-lydrette
ugentligt skriver dagbog.
ved at skabe gode
stavemåder.
Eleverne guides efter niveau
lydfærdigheder, som de
gennem de forskellige trin i
bruger i produktion af egne
staveudviklingen via
skriftlige fremstillinger.
Staveraketten. Læseforståelse Målet er, at eleverne opnår Der arbejdes med daglig
Ordlæseprøven tages i januar i 1.
flydende afkodning og
læsetræning og løbende
klasse af dansklæreren.
videreudvikler
opfølgning på elevernes
Læsevejlederne hjælper med at
forståelsestrategier.
læseudvikling fx ved brugen af
evaluere på de resultater, hvor
LUS.
dansklæreren er i tvivl. De nationale tests tages på 2. årgang forår og efterår. Læsevejlederne hjælper med at bruge DAFOLOS profilberegner til analyse af testresultater. Der afholdes årlige 18
klassekonferencer med ledelsen og læsevejleder, hvor tests og indsats drøftes. Ordforråd Målet er, at udvikle
Der arbejdes aktivt med ordforråd
De nationale tests tages på 2. årgang
elevernes ordkendskab og
i klasserne ved gennemgang af
forår og efterår. Læsevejlederne kan
begrebsdannelse,
tekster og genrer gennem
være behjælpelig med analysen og
herunder præcis og
forforståelse og ordkendskab.
indsatsen af de kriteriebaserede
nuanceret forståelse af
Vi samarbejder med forældrene
resultater.
både førfaglige ord og
om at oparbejde et godt ordforråd
Der afholdes årlige
fagord.
samt viden om verden.
klassekonferencer med ledelsen og
Sproglege
læsevejleder, hvor tests og indsats
Dagens og ugens ord
drøftes.
Ordsprog Ordets form og betydning Arbejde med før – under – og efter læsning DSA-lærere yder hjælp til de tosprogede. Den almene indsats på mellemtrinnet Faglig læsning Målet er, at eleverne har et Læsning er en vigtig del af alle
Eleverne skal kende til
Læreren er opmærksom på, at
så stort kendskab til
fag og klassernes lærere er
forskellige teksttyper fx:
eleverne kan anvende
forskellige teksttyper og
derfor bekendt med hvert enkelt
Berettende
fagordene/begreberne korrekt i
genrer, at de vælge
elevs læsestandpunkt og
Beskrivende
praksis.
19
hensigtsmæssige
læseudfordringer. Eleverne
Argumenterende
læsemåder og strategier til
præsenteres for og bruger aktivt
læsning af teksterne.
forskellige læsestrategier til brug
Og kan anvende
Kompleksiteten i de
af læsningen.
notatværktøjer som fx:
Flere elever kan aktivt deltage i
faglige tekster fordrer, at
Tidslinjer
eleverne kan skelne
Mindmap
mellem teksttyper, da
Begrebsordkort
faglig læsning defineres at
To kolonnenotat
læse for at lære.
VØL/VØSLE
forskellige dele af undervisningen.
Læsestrategier Målet er, at eleverne kan
Eleverne opnår flydende læsning
Eleverne kan i større omfang
Vi afholder de nationale tests
anvende de rette
ved at arbejde med
benytte de rette strategier
gennem hele skoleforløbet, fordelt så
strategier bevidst før,
læsehastighed, tekstopbygning
efter behov.
eleverne testes årligt. Lærerne kan få
under og efter læsning af
og overblik. Der arbejdes aktivt
hjælp af læsevejlederne til at læse
en tekst med henblik på
med metabevidsthed og
resultaterne og evt. iværksætte en
forskellige elementer af
hukommelse for tekst.
særlig indsats.
læseforståelsen.
Eleverne introduceres for hukommelses- , organiserings-, elaborerings- og overvågningsstrategier. Skriveskabeloner kan anvendes.
Læsehastighed Målet er, at eleverne
Der arbejdes med 5-5-5 læsning,
At eleverne udvikler en
Læreren kan gennem bruge af 5-5-5
udvikler en tilstrækkelig
hvor både lærer og elev kan
hurtigere læsehastighed og
metoden teste, om eleverne har
læsehastighed og opnår
følge udviklingen af
fluency. 20
opnået målet om 150-200 ord i
flydende læsning.
læsehastighed.
minuttet ved udgangen af 6. klasse.
Ved daglig læsning fastholdes eleven som aktiv læser. Funktionel stavning
www.grammatip.dk anvendes på alle
Målet er, at eleverne kan
Der arbejdes med elevernes
At eleverne anvender deres
årgange til stavetræning med
anvende en mere
individuelle staveudvikling ud fra
viden om lydfølgeregler,
staveprøven som evaluering.
automatiseret stavning og
www.grammatip.dk og
bøjningsformer, morfemer
er bekendt med varierede
Staveraketten, som skal
mm.
stavemåder.
anvendes fra 0-6 klasse. Den almene indsats i overbygningen
Faglig læsning Målet er, at eleverne har et Læsning er en vigtig del af alle
Eleverne skal kende til
Læreren er opmærksom på, at
så stort kendskab til
fag og klassernes lærere er
forskellige teksttyper fx:
eleverne kan anvende
forskellige teksttyper og
derfor bekendt med hvert enkelt
Berettende
fagordene/begreberne korrekt i
genrer, at de vælge
elevs læsestandpunkt og
Beskrivende
praksis.
hensigtsmæssige
læseudfordringer. Eleverne
Argumenterende
læsemåder og strategier til
præsenteres for og bruger aktivt
Instruerende
læsning af teksterne.
forskellige læsestrategier til brug
Kompleksiteten i de
af læsningen.
Flere elever kan aktivt deltage i forskellige dele af undervisningen.
Og kan anvende
faglige tekster fordrer, at
notatværktøjer som fx:
Eleverne kan bruge
eleverne kan skelne
Tidslinjer
fagordene/udtrykkene korrekt i egne
mellem teksttyper, da
Mindmap
produktioner.
faglig læsning defineres at
Begrebsordkort
læse for at lære.
To kolonnenotat VØL/VØSLE
Læsestrategier 21
Målet er, at eleverne kan
Eleverne opnår flydende læsning
Eleverne kan i større omfang
Vi afholder de nationale tests
anvende de rette
ved at arbejde med
benytte de rette strategier
gennem hele skoleforløbet, fordelt så
strategier bevidst før,
læsehastighed, tekstopbygning
efter behov.
eleverne testes årligt. Lærerne kan få
under og efter læsning af
og overblik. Der arbejdes aktivt
hjælp af læsevejlederne til at læse
en tekst med henblik på
med metabevidsthed og
resultaterne og evt. iværksætte en
forskellige elementer af
hukommelse for tekst.
særlig indsats.
læseforståelsen.
Eleverne introduceres for hukommelses- , organiserings-, elaborerings- og overvågningsstrategier. Skriveskabeloner kan anvendes.
Læsehastighed Målet er, at eleverne
Der arbejdes med 5-5-5 læsning,
Ved hjælp af læseprøver
Læreren kan gennem brugen af 5-5-5
udvikler en tilstrækkelig
hvor både lærer og elev kan
opnår både lærere og elever
metoden teste, om eleverne har
læsehastighed og opnår
følge udviklingen af
en fornemmelse af, hvilket
opnået målet om 200-250 ord i
flydende læsning.
læsehastighed.
niveau deres læsehastighed
minuttet ved udgangen af 6. klasse.
Ved daglig læsning fastholdes
ligger på.
Der bruges Clio afgangsprøver, hvor
eleven som aktiv læser.
der er selvrettende læseprøver. www.clioonline.dk
Den særlige indsats i undervisningen (foregribende og indgribende) Holddeling Kompenserende IT Elever som er testet for
For at afdække elevernes
dyslektiske vanskeligheder bliver
læsefærdigheder bør alle
tilknyttet NOTA.
dansklærere anvende Il- læseprøven
Læreren henvender sig til
på de læseudfordrede eleverne fra 3-
læsevejlederen, som udfører
9 klasse. På baggrund af dette 22
testen og sørger for resten.
vurderes det hvilke elever, der bør
Elever med risiko for dyslektiske
anvende CD-ord i undervisningen og
vanskeligheder testes årligt med
have adgang til indscannede
IL-basis af dansklæreren. Hvis
undervisningsmaterialer. Mappe med
eleven befinder sig i kategori 4
vejledning og tekster findes i
og opefter skal eleven benytte sig
Læringscenteret. Information om de
af brugen af kompenserende IT
læseudfordrede elever skal deles
fx CD ord, Intowords.
med alle elevens lærere.
Læsevejlederne og eller
Hjælpen kan blandt andet
Der udarbejdes handleplaner med
Ressourcecenteret
organiseres på følgende måder:
målsætninger for det enkelte barn og
Læsevejledning
foretager undervisning af
Klasseundervisning, hvor
dets behov. Der samarbejdes med
forebyggende og
læsevejlederen evt. er
forældre om den særlige indsats.
indgribende karakter med
med i klassen om et
Der afholdes opfølgende
det mål, at flest mulige
bestemt forløb.
samtaler/møder.
elever får gavn af at
Holdundervisning, hvor
deltage i den normale
undervisningen evt.
undervisning i klassen.
foretages af
Målet er at prioritere
læsevejleder /
forebyggende
ressourcelærer, foregår
undervisning frem for
uden for klassen eller i
indgribende samt at opnå
klassen.
øget kvalitet i
Særlig
tilrettelagt 23
normalundervisningen.
undervisning, f.eks VAKS
Læsevejlederne er
eller TLH.
ligeledes behjælpelige
Vejledning i forhold til
med, hvordan læsning
læsning i de forskellige
kunne gribes an i det
fag og på de forskellige
enkelte fag.
årgange
Hjælp til at tolke på prøver og tests, herunder de nationale tests og LUS
Hjælp til hvordan man giver eleven genrekendskab modellerer en tekst.
Deltager i teammøder eller forældremøder ved behov
Læseafdække elever – individuelle tests
Den enkelte dansklærers evaluerings- og arbejdsredskaber, som benyttes i samarbejde med læsevejlederne
Sprogvurdering, findes på 24
www.results.dk (Bh.kl.)
Ordlæseprøven (1.kl.)
LUS- anvendes i indskolingen, eleverne LUS’es hver måned.
VAKS
Staveraketten 0.-6. klasse
IL-Basis fra 4.-9. klasse
Nationale tests
Efter DVO-testen, som tages i 2. klasse, udtages enkelte elever til VAKS i begyndelsen af 3. klasse.
Fine Reader Elever fra 6. og 7. klasse i
Det er dansklærerens opgave at
Der afholdes et afsluttende
svære læse/skrive
kontakte skolens læsevejleder,
overleveringsmøde, hvor klassens
vanskeligheder kan
som herefter sørger for kontakten
lærere deltager og der laves fælles
indstilles til et forløb på
til visitationsudvalget.
aftaler.
Fine Reader. Klassekonference
Der afholdes årlige klassekonferencer med ledelsen og læsevejleder, hvor tests og indsats
Afdækning af elevens
0. klasse: Sprogscreening
drøftes. Efter afdækning sættes små men
skriftsproglige
1. klasse: Ordlæseprøve
tydelige mål for den kommende 25
færdigheder
2. klasse: Nationale test
indsats. Forløbet evalueres løbende.
3. klasse: DVO samt F2 prøve
Har indsatsen ikke den ønskede
( national tast)
effekt, forsøges der igen med nye
4. klasse: Nationale test.
mål. Ressourcecenteret udarbejder
5. klasse: F2 prøve( national tast)
handleplaner for elever, som
6. klasse: Nationale test.
modtager undervisning udenfor
7. klasse: F2 prøve( national tast)
klassen.
8. klasse: Nationale test. 9. klasse: F2 prøve( national tast)
Efter DVO testen i 2. klasse, udtages elever i risiko for læsevanskeligheder et kursus i VAKS i begyndelsen af 3. klasse. Elever fra 3. -9.klasse , hvor der er mistanke om læsevanskeligheder, screenes årligt af dansklæreren med IL-basis. Med hjælp fra læsevejlederne vurderes det, om der er brug for særlig støtte eller kompenserende IT. Den nye ordblindetest anvendes af læsevejlederne fra 3. Klasse og opefter til elever ved mistanke om
Ordkendskab:
Eleverne arbejder systematisk
At eleverne kan anvende de 26
dysleksi. Eleverne sprogscreenes i 0. Klasse,
Målet er, at børn og unge i
med tilegnelse af ord og
nye ord mundtligt og skriftligt.
hvor bh. lederne udarbejder særlige
såvel dagtilbud som skole
begreber i alle fag hvor det
At eleverne kan anvende
indsatser på baggrund af eventuelle
udvikler et nuanceret
tilstræbes at eleverne får en
ordtilegnelsesstrategier, som
dårlige resultater. Bh. lederne kan få
ordkendskab som
dybdeforståelse af de nye ord og
fx ordkendskabskort
sparring fra læsevejlederne.
forudsætning for læring.
begreber.
(Brudholm + danskfaget).
I 1. klasse tager lærerne
0.årgang bruger ”Hop om bord i
”Ordlæseprøven”.
lyd og ord” for at udvikle sproglig
I 2, 4, 6, 8 klasse laver eleverne de
opmærksomhed.
nationale tests, hvor området sprogforståelse er et opmærksomhedsområde.
27