Livsstil og pulsmålinger Type: Aktivitet Varighed: 90180 minutter Trin: 5.6. kl. Primære fag/tema: sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, matematik, natur/teknologi, idræt Forberedelse: * * Kort teasertekst: Her skal pulsen op og ned og op og... Brug matematikken til at blive klogere på din puls og din livsstil. Formål: Eleverne kan lave pulsmålinger og vurdere forskellige former for fysisk aktivitet i forhold til belastning af kroppens kredsløb. Eleverne kan tale om sammenhængen mellem pulsmålinger og kredsløbet samt hvilken rolle livsstilen kan spille herpå. Beskrivelse: Eleverne introduceres for pulsmålinger og kredsløbet. De skal måle deres hvilepuls enten ved at anvende et pulsur eller ved at holde fingrene på håndleddet eller halsen og tælle antal slag på et minut. De kan evt. hjælpe hinanden i par. Lad eleverne ligge ned i nogle minutter, inden de foretager målingen. Eleverne skal nu udføre tre forskellige øvelser og måle pulsen, så snart øvelsen er slut. I mellem hver øvelse er der pause, indtil pulsen er faldet. Alle elever skal til sidst have fire pulsmålinger, som de laver forskellige beregninger ud fra. De tre øvelser kan laves i samme rækkefølge for hele klassen eller i forskellig rækkefølge i mindre grupper. De tre øvelser er: 1)
Spil en runde 31kortspil (lav intensitet/stillesiddende, få og små muskelgrupper)
2)
Afspil en Just Dance video fra YouTube på smartboard, hvor eleverne danser med
(moderat intensitet, medium muskelgrupper) 3)
Lav to fysiske øvelser ti gange hver, så hurtigt som muligt (høj intensitet, mange og store
muskelgrupper) 1. Jump squat ( https://www.youtube.com/watch?v=CVaEhXotL7M ) 2. Burpees (h ttps://www.youtube.com/watch?v=NtYzt57TgI4 )
Når alle elever har fire pulsmålinger, skal der laves forskellige beregninger og grafer. Se forslag til matematikopgaver på a rbejdsarket . Materialer: Stopur, evt. pulsur, a rbejdsark , kortspil, computer, internet, storskærm.