Skab jeres egne frikvartersaktiviteter Type : Værksted Varighed : 90120 min Trin : 0.9. kl. (Se de målgruppespecifikke beskrivelser for aktiviteten) Primære fag/tema : Aktive pauser, idræt Forberedelse : * * Kort teasertekst: Skab jeres egne lege og aktiviteter og saml det i et skoleaktivitetshæfte, så I altid har fede aktiviteter lige ved hånden. Formål : Eleverne får erfaring med at udvikle og videreudvikle forskellige aktiviteter. De yngste elever tager udgangspunkt i eksisterende lege, mens de ældre elever skaber helt nye aktiviteter med specifikke formål på udvalgte lokaliteter. Beskrivelse : De yngste eleve r (0.3. kl.) introduceres til fangelege fra Legepatruljens legekatalog. Retningslinjer og regler er vedlagt som arbejdsark. Eleverne deles op i mindre grupper og får nu til opgave at skabe nye varianter af disse lege. Legene afprøves på hinanden og sammen drøfter elever og lærer, hvordan legen kan gøres bedre. Reglerne for legen dokumenteres. Afslutningvis overvejer eleverne hvordan legen bedst muligt formidles til andre elever, når legen skal afprøves af andre senere på ugen. Mellemtrinseleverne introduceres til udvalgte aktiviteter fra GameBoosters aktivitetskatalog. Retningslinjer og regler er vedlagt som arbejdsark . Eleverne skal i grupper lave nye varianter af disse lege. Eleverne kan evt. udfordres af forskellige krav til aktiviteten fx krav om lokalitet, brug af forskellige remedier osv. Aktiviteterne afprøves og justeres til evt. ved hjælp af spilhjulet som er vedlagt i arbejdsarkene. Afslutningsvis dokumenteres aktiviteterne og eleverne overvejer hvordan aktiviteten videreformidles mest hensigtmæssigt til andre elever.
De ældste elever De ældste elever skaber aktiviteter fra bunden. Eleverne skaber aktiviteter på baggrund af en række faktorer som de enten selv definerer eller som læreren har lagt fast på forhånd; Lokation: Inde, ude, i hal, i klasselokale, i skov, i skolegården, på asfalt, på græs osv. Formål: Samarbejde, udvikling af en specifik kropslig kompetence fx balance, motorisk udvikling, udvikling af taktisk forståelse, samtalevenlige aktiviteter, elementer af tilfældighed, lige muligheder for alle osv. Intensitet: Lavintens, højintens, vekslende intensitet. Aktiviteterne afprøves og justeres til ved hjælp af aktivitetshjulet som er vedlagt i arbejdsarkene. Afslutningsvis dokumenteres aktiviteterne og eleverne overvejer hvordan aktiviteten videreformidles mest hensigtmæssigt til andre elever. Materialer : Arbejdsark med beskrivelser til indskolings og mellemtrinseleverne. Et sortiment af forskellige materialer og rekvisitter; kegler, overtrækstrøjer, forskellige bolde, frisbees, hulahopringe, ærteposer osv.