LYSE TAL på en mørk baggrund

Hjemmeværnet oplevede den største interesse for at blive medlem i fem år, da 2022 indvarslede en ny sikkerhedspolitisk situation. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Hjemmeværnet højaktuelt, og specielt de unge har fået lyst til at blive frivillige soldater.

// Af Frank Rasmussen

Når der er krig og krise i verden, står Hjemmeværnet lidt stærkere på lystavlen hos danskerne end i mere fredelige tider. Tiden efter Ruslands invasion af Ukraine er ingen undtagelse.

I 2022 oplevede Hjemmeværnet således den største tilgang i fem år, hvor 1.220 nye medlemmer kunne indtræde i de frivillige geledder. En forventelig udvikling, mener en af landets førende eksperter inden for forsvars- og sikkerhedspolitik.

”Vi har historisk set, at en voksende trussel mod Danmark får flere til at melde sig til Hjemmeværnet. Hjemmeværnet oplevede også en stigning i antallet af medlemmer i kølvandet på terrorangrebene i New York og på Pentagon 11. september 2011,” siger lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Sidste år modtog Hjemmeværnet desuden 1.829 ansøgninger, hvilket også er det største antal siden 2018.

Slår ”coronaåret”

Da hjemmeværnssoldater var med til at få landet trygt og sikkert gennem den første nedlukning under Covid-19-pandemien, oplevede Hjemmeværnet ligeledes en forøget interesse. Da vi havde rundet 2020, havde Hjemmeværnet fået 1.026 nye soldater. Med 1.220 nye hjemmeværnssoldater i 2022 oplevede vi dermed en stigning i tilgangen på lige under 19 procent. Noget kunne altså tyde på, at alarmklokkerne har ringet højere hos de danskere, som på baggrund af krigen i Ukraine gerne ville gøre en forskel i uniform.

”Det er et udtryk for, at flere anser Danmark som truet og gerne vil gøre en indsats for at øge egen sikkerhed. Det afspejler også den retorik, som anvendes af danske opinionsledere og beslutningstagere, som igen og igen siger, at truslen mod Danmark i dag er på det højeste niveau siden afslutningen på den kolde krig,” pointerer Peter Viggo Jakobsen.

Overraskende nok er der en overrepræsentation af kvinder blandt de nyindmeldte i forhold til eksisterende kvindelige medlemmer i Hjemmeværnets aktivstyrke. Det er i modsætning til mændene, hvor der er en underrepræsentation blandt de nye ansigter under baretten.

Også mange unge kvinder har valgt at sige ja tak til at gøre en forskel i uniform. De udgør knap 18 procent af vores nye medlemmer i 2022.

Foto: Jacob Kongsmar

De unge melder sig ind i stort antal

Alle vil have en bid af de yngre generationer, ikke mindst frivilligorganisationer, for der er fremtidsmusik i ungdommen. Derfor er det så meget desto mere positivt, at især de unge tegner sig for en betydelig andel af de indmeldte i 2022.

Hvor knap otte procent af vores aktivstyrke er mellem 20 og 24 år, er det hver fjerde af de nye hjemmeværnssoldater årgang 2022, der er i samme aldersgruppe.

Det står altså med lyse tal på en mørk baggrund, at der blandt de helt unge, som er født efter den kolde krig, har indsneget sig en lyst til at gøre en forskel og være med til at forsvare landets grænser. Med andre ord er Hjemmeværnets kernekompetencer blevet højaktuelle efter flere årtier med mere civile opgaver. Er det et godt varsel for fremtiden? Peter Viggo Jakobsen er i hvert fald optimistisk, når det handler om at tiltrække flere til Hjemmeværnet.

”Jeg forventer, at der fremover vil være større tilslutning til Hjemmeværnet, så længe Rusland opfattes som en militær trussel mod Danmark og NATO. Denne tendens vil sandsynligvis blive forstærket, hvis der som ventet besluttes at indkalde flere værnepligtige i næste forsvarsforlig.” ■