JEG ØNSKEDE, AT ALT SKULLE VÆRE NORMALT
En pår fort ørend e æll ing -
”Vi har ikke rigtig tænkt, det ikke skulle ende godt med Jens – selvom der var dage, det kneb”, udtaler Vera Steinhausen.
Tekst og foto: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen
Vera Steinhausen fortæller i dette interview om dengang i 2009, hvor hendes mand, Jens Steinhausen, kom ud for en alvorlig faldulykke. Og om de tanker, reaktioner og situationer hun og de øvrige i familien pludselig stod i. Uden anelse om i hvilken retning det ville gå, og hvilke konsekvenser det ville få. Vera håbede i starten, at alt hurtigt ville blive normalt igen. Vera er i dag 70, og Jens 72 år. De bor i Espergærde og har tre voksne børn i 40’erne, der alle bor i området. Vera og Jens har ni børnebørn, og som Vera siger:
BESKÆRING AF ET TRÆ Ulykken sker i Helsingør den 15. december 2009. Jens er ude at vurdere en opgave med beskæring af et træ - ikke for at udføre den. Det skal han med nogle elever fra produktionsskolen, hvor han underviser. Men Jens træffer åbenbart en anden beslutning. Ingen ved hvorfor. Jens er 4-5 meter oppe i træet med en motorsav, hvilket Jens har gjort masser af gange. Vidner siger, at Jens ryger lidt op og falder så ned på et flisefortov. - Ulykken sker, mens jeg er på museum med min mor. Da jeg er kommet hjem, ringer fætter Peter fra Helsingør hospital: ”Jens er faldet ned fra et træ”. Han har talt med Jens, og at det bløder fra Jens’ næse, så de vil flytte ham til Hillerød hospital. De venter på en ambulance, men Peter mener, jeg godt kan nå at køre ud til dem.
”
På det tidspunkt tror han, Peter og jeg, at han hurtigt kommer hjem.
- Da jeg kommer derud, taler jeg også med Jens og spørger, om jeg ikke skal køre med til Hillerød. Men Jens siger; ”Nej, det behøver du ikke”. På
- De store børnebørn husker godt ulykken og forløbet derefter. Vi var
det tidspunkt tror han, Peter og jeg, at han hurtigt kommer hjem.
heldigvis flere voksne til at støtte og tage vare om hinanden - og ikke mindst af Jens. Jeg tør ikke tænke på, hvis jeg har skulle været alene
Vera beslutter sig derfor at tage hjem, men står udenfor og taler med
om dette forløb.
Peter, da de ser ambulancen køre op fra en rampe og lidt efter sætter
25
