Højskolebladet #1 2016 by HØJSKOLEBLADET

2016

siden 1876

højskolebladet

FØDT I

1946

GENERATIONEN, DER KUN HAR OPLEVET FREMGANG, FYLDER 70 I ÅR __________________________________________

LÆRERE, FOREN JER! NYT LIV I HØJSKOLERNES LÆRERFORENING __________________________________________

”

Mændene i jakkesæt kan ikke løse det for os MED JYDERUP HØJSKOLE TIL COP21

Lær dit filmarbejde af de professionelle Vælg mellem 32 kurser og 6 uddannelser på www.filmkurser.dk Få styr på bl.a.

• Kamera • Webfilm • Virkemidler • Redigering • Lyd • Lys

Fra grundlæggende til avancerede kurser

Tlf: 35 34 68 00

Blomstervænget 52 • 2800 Kgs Lyngby

INDHOLD

INDHOLD # 1 — 2016

TENDENS KAN DU HELLER IKKE OVERSKUE VERDEN?

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

Det går faktisk rigtig godt

12 UNDERSØGER

LÆRERE, FOREN JER! ______________________________

14 INFOGRAFIK

______________________________

16 HØJSKOLEN KORT

______________________________

26 HØJSKOLELIV

______________________________

28 BILLEDLIGT

LIFE IN SLICE ______________________________

32 PÅ SPIDSEN

FORDI JEG HAR FÅET DET AT VIDE ______________________________

34 KOMMENTAR

HVEM ER FOLKET I ET OPDELT DANMARK? ______________________________

42 BØGER

______________________________

NAVNE

PORTRÆT ÅRGANG 1946 ”Mennesker kan ændre verdens gang, hvis vi mennesker altså vil og politisk beslutter os. Hver generation stiller sine spørgsmål og giver sine svar på samfundets udfordringer.” s.18

KRONIK: VI BYGGER HØJSKOLE I VESTENVIND

MÆNDENE I JAKKESÆT KAN IKKE LØSE DET FOR OS

VELKOMMEN

# 1 — 2016

LEDER

Uden for (højskole)pædagogisk rækkevidde Andreas Harbsmeier Redaktør

015 var på mange tænkelige måder et horribelt år. Zoomer vi ind på det nære i denne sammenhæng stod den på besparelser på højskoleområdet, højskolelukning og en truende normalisering af lærernes arbejdstid. Højskolernes formand efterlyste i august-nummeret af Højskolebladet en reaktion fra den nye liberale kulturminister, Bertel Haarder, på Moderniseringsstyrelsens krav om en normalisering af højskolelærernes arbejdstid. Kunne det virkelig passe, at regeringen ville se stort på en samlet skoleforms ønske? Ja. Reaktionen er udeblevet, ligesom samtalen er det. Moderniseringsstyrelsen er ikke til at tale med – ikke for højskolerne, og tilsyneladende heller ikke for ministeren. Den er i sin natur, om man så må sige, både uden for (højskole)pædagogisk rækkevidde og argumentresistent. Normaliseringen bliver gennemført som planlagt – når embedsapparatet ellers har fået skrevet færdig. Nogle positive effekter har det sørgelige forløb dog haft. En række lærere har taget initiativ til genoplivningen af Højskolernes Lærerforening, og sidste års lærerkonference var den bedst besøgte i mands minde. Der er al mulig grund til at bakke så meget som muligt op om det initiativ.

KOLOFON #1/januar 2016. 141. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Nana Gerstrøm Alsted Jeppe Langkjær Julie Melgaard Smidt Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk

Moderniseringsstyrelsen er ikke til at tale med – ikke for højskolerne, og tilsyneladende heller ikke for ministeren. Den er i sin natur, om man så må sige, både uden for (højskole) pædagogisk rækkevidde og argumentresistent.

LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/ Dystan & Rosenberg FORSIDE Privat foto

UDGIVELSESPLAN 2016 #2: 10. marts #3: 29. april #4: 16. juni #5: 11. august #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

4 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆST I 2015

HADEORDET REALISME Jeg hader den måde, begrebet realisme bruges til at afslutte samtaler om nyskabende projekter. Jeg har intet imod den oprindelige betydning af realisme: En holdning, der tager udgangspunkt i virkelige forhold, og hvad der er praktisk gennemførligt. Men jeg hader, når det bliver

et argument for at bevare status quo og lukker enhver ny tanke. Jeg hader at blive mødt med sætningen: Det er ikke realistisk. AF NANA GERSTRØM ALSTED, LÆRER PÅ JYDERUP HØJSKOLE

VIDSTE DU AT

12 højskoler er lukket siden Genopretningspakken fra 2010, der betød besparelser på højskolernes korte kurser.

Højskolernes eksistensberettigelse ligger ikke i en sovende værdi som støvede kanoniserede kulturklenodier. SIMON LÆGSGAARD, FORSTANDER, I JYLLANDS-POSTEN

ANEKDOTEN I Rigsdagen var teologerne D.G. Monrad – statsminister i 1864 – og N.F.S. Grundtvig begge medlemmer af Rigsdagen. I et sarkastisk indlæg mod Grundtvig sagde Monrad:

”Hr. Grundtvig er en stor personlighed. Han er et fyrtårn for mange. Men hvad er det, som kendetegner et fyrtårn? Man sejler udenom!”

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

INGEN STEMMERET TIL FJOLSER, FORBRYDERE OG FATTIGE Denne artikel er tilbage fra 2013, men er alligevel den, der trak flest klik i 2015. Mest fra Google og fordi den omhandler Grundloven af 1915, der jo havde jubilæum i 2015.

ERIK SOMMER HÆDRET MED DEN FOLKELIGE SANGS PRIS Sangskriveren Erik Sommer er en populær herre i højskolesangbogskredse – og altså også på hojskolebladet.dk.

BLIV SIDDENDE TIL DU DØR I Korea er man gevaldigt interesseret i de danske højskoler. Man ønsker mere selvstændigt tænkende mennesker. Det ville mange gerne læse om.

BRODERSKAB FOR LIVET – OG FOR KARRIEREN Et højskoleophold giver et stærkt og uvurderligt netværk. Tidligere elever fra Testrup Højskole sidder på centrale poster rundt omkring i kultur- og medieverdenen.

HVILKEN BEFRIELSE! Står det til Moderniseringsstyrelsen, skal højskolerne ”normaliseres” - stik mod skoleformens og den tidligere kulturministers ønske. Det havde højskolernes formand Lisbeth Trinskjær en bredt læst kommentar til.

FORTALT AF FORHENVÆRENDE HØJSKOLEFORSTANDER KJELD KRARUP

2015 TERROR ÅNDSFORLADTHED MENNESKER PÅ FLUGT KLIMAKRISE Kan du heller ikke overskue verden?

6 HØJSKOLEBLADET

2016 Fortvivl ikke, det g책r faktisk rigtig godt

TENDENS

# 1 — 2016

DET GÅR RIGTIGT GODT

TENDENS

I kølvandet på et umiddelbart nedslående år giver Højskolebladet dig her grundene til at starte 2016 med håbet og optimismen i god behold. Sandheden er nemlig, at det på mange områder går langt bedre i verden, end mange tror Af Jeppe Langkjær, freelanceskribent

et kan virke som en latterlig, nærmest absurd påstand, men ikke desto mindre er den sand: Det går bedre. Gør vi det store, globale regnskab op, er der plus på bundlinjen. Og hvor vi kunne ønske det anderledes, er der altid håb. Kigger vi tilbage på det forgangne år, er det ellers ikke indtrykket, der står tilbage. Herhjemme hersker åndsforladtheden og historieløsheden; vores berømte tillidskultur er under voldsomt pres fra konkurrencestaten, og stress, depression og fedme er blevet folkesygdomme. På verdensplan er det største antal mennesker siden Anden Verdenskrig på flugt; voldsomme terrorangreb ramte bl.a. Paris, Kenya, Beirut og Californien, og sidst men ikke mindst er kloden ved at brænde sammen under fødderne på os. Nej, 2015 gav umiddelbart ikke mange anledninger til optimisme og tro på fremtiden. Der er derfor heller ikke meget at sige til, at statsministerens nytårstale ifølge DR var den mest negativt ladede i ti år. VI LEVER LÆNGERE OG BEDRE

Og dog. Det forklarer chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen: ”Den overordnede konklusion på verdens tilstand er faktisk, at vi er i flot fremgang, selvom vi ofte hører det stik modsatte.” Thomas Ravn-Pedersen peger på udviklingen i forhold til de tre parametre, der ligger til grund for FN’s Human Development Index: levealder, velstand og uddannelsesniveau. ”De fleste af verdens i alt 193 lande stiger sammenlagt på alle tre parametre. Levealderen er i kraftig fremmarch. Fx lever folk i gennemsnit 31 år længere end i 1990, cambodianerne 16 år og folk fra Bangladesh 11 år. Samtidig er vores indkomst stigende globalt set, selvom ulighed fortsat er et problem. Antallet af fattige lande mindskes, så der om måske 15-20 år slet ikke vil eksistere fattige lande. Og næsten vigtigst stiger uddannelsesniveauet. Tidligere var især kvinder uuddannede, men i dag er der 97 piger for hver 100 drenge, der starter i skole. Vi lever altså både længere og bedre i verden.” KAMPEN FOR EN POSITIV DAGSORDEN

Verdens Bedste Nyheder har de seneste seks år gjort en dyd ud 8 HØJSKOLEBLADET

af at fortælle de gode historier. Men selvom responsen og efterspørgslen ofte har været overvældende, og forskning viser, at positive nyheder skaber stor værdi for modtageren, har vi et helt andet indtryk med os fra 2015. Men hvorfor? Det skyldes primært to omstændigheder, mener Thomas RavnPedersen: mediernes rolle som kritisk vagthund og de formater og det nyhedspres, de er underlagt. ”Mediernes traditionelle rolle som den fjerde statsmagt trækker i en negativ retning. Kritisk journalistik bliver tit oversat til kritisk negativ journalistik, fordi det

Forskere forudså, at vi ville blive ristet som grillkyllinger inden for tyve år, hvis ozonhullet ikke blev lukket. Begge dele fik vi styr på som følge af globale aftaler. Thomas Ravn Pedersen, Chefredaktør, Verdens Bedste Nyheder

dybest set bliver et spørgsmål om at påpege fejl. Samtidig er de positive nyheder tit slow-motion-nyheder. Dem kan man ikke bringe hver dag, og derfor er de næsten umulige at passe ind i en medieverden, hvor der skal produceres nyheder hver time,” fortæller han og erkender, at kampen for at få skabt en positiv dagsorden er hård. Heldigvis for Thomas Ravn-Pedersen og alle os andre er der dog rigtig mange af de gode historier at bruge i kampen: Der er næsten dobbelt så meget beskyttet natur i verden som for 20-25 år siden; antallet af mennesker, der dør af malaria, er mere end halveret på femten år, og kurven over AIDS-smittede, der i 90’erne steg eksplosivt, er knækket, og i dag kan selv HIV-smittede mødre føde raske børn, fordi effektiv medicin forhindrer overførsel af smitte. ”Vi har efterhånden fået opbygget et kildenetværk, og vi får tilsendt rigtig mange historier fra organisationer og andre rundt omkring, som spørger: ’Er det her ikke en Verdens Bedste Nyhed?’”, fortæller Thomas Ravn-Pedersen, men han understreger samtidig, at opgaven ikke blot er at fortælle de aktuelle nyheder: ”I forbindelse med COP21 satte vi os for at se på fortilfælde af den slags globale problemstillinger. To gode eksempler er syreregnen og ozonhullet, som var nogle af de helt store bekymringer i 80’erne. Syreregnen fik skovene til at visne, og forskere forudså, at vi ville blive ristet som grillkyllinger inden for tyve år, hvis ozonhullet ikke blev lukket. Begge dele fik vi styr på som følge af globale aftaler. Pointen er, at vi har gjort det før. Det skal vi huske, og vi skal fortælle de gode historier, så vi ikke ender i magtesløsheden.” DET MENNESKELIGE HÅB ER UUDSLUKKELIGT

Skulle magtesløsheden – på trods af sandheden om en verden i bedring – alligevel indfinde sig, er det imidlertid ikke et argument for at lade den indre pessimist få overhånd. Det menneskelige håb er nemlig uudslukkeligt ifølge studieadjunkt ved Aalborg Universitet, Kresten Lundsgaard-Leth. Han skriver om fænomenet håb og forklarer, at vi som mennesker slet ikke kan lade være med at håbe: ”Der er altid grund til at bevare optimismen, fordi mennesket har evnen til at håbe i kraft af sin grundlæggende eksistentielle uafgjorthed. Med uafgjorthed mener jeg, at vi som mennesker altid har haft et mulighedsrum at navigere i. Der er aldrig bare den virkelighed, vi befinder os i. Der er også altid de muligheder, der endnu ikke er her, og deri består grundlaget for, at der altid er håb.” Håbet har altså en afgørende betydning for menneskelivet. En betydning, der der kommer til udtryk på mange niveauer og i mange sammenhænge. ”Med en omskrivning af Kierkegaards stadielære kan man sige, at der er tre fundamentale typer af håb: det æstetiske, det etiske og det religiøse. Det æstetiske håb er håb om helt konkrete muligheder. Det kunne være et helt banalt håb om, at ismanden har min yndlingsis på en varm sommerdag. Det etiske håb er håb om fælles etiske og moralske normer. Fx at ærlighed bør være en bærende værdi i mit parforhold. Det religiøse håb er håb om, at livet overhovedet giver mening – et håb om, at der overhovedet er noget at håbe på,” uddyber Kresten Lundsgaard-Leth. Med andre ord er håbet dybest set en form for erfaring. En erfaring af menneskelivets dybde og brede. Derfor må håbde mu-

”De positive nyheder er tit slow-motion-nyheder. Dem kan man ikke bringe hver dag, og de er næsten umulige at passe ind i en medieverden, hvor der skal produceres nyheder hver time.” Thomas Ravn Pedersen, Chefredaktør, Verdens Bedste Nyheder

ligheder, vi håber på, for alt i verden heller ikke oversættes til sandsynlighed, advarer Kresten Lundsgaard-Leth. Sker det, lader vi os begrænse af virkeligheden, som den allerede er. ”Håbet er skrøbeligt, fordi det i sidste ende ikke lader sig begrunde. Omvendt er det bl.a. det, der gør håbet så stærkt: At vi altid kan vælge at handle imod den blot sandsynlige udvikling af tingene. Vi har altid andre muligheder. Et lille eksempel på det usandsynlige kunne være valget af Obama som USA’s præsident. Hvem havde for bare femten år siden set den mulighed?” HÅB PÅ TRODS

Hvor håbet imidlertid viser sin egentlige styrke, er, ifølge Kresten LundsgaardLeth, når alt ellers synes håbløst. Når mennesket håber på trods. ”Jeg har på Testrup Højskole diskuteret det her med lyrikeren Theis Ørntoft, som - hvis jeg forstår ham ret - med sin digtsamling Digte 2014 gør et forsøg på poetisk at udskrive den radikale håbløshed. Jeg ser egentlig det forsøg som kilde til en enorm optimisme og håbefuldhed. Selv situatio

TENDENS

# 1 — 2016

DET GÅR RIGTIGT GODT

nen af absolut håbløshed indeholder for mig at se muligheden for håb, også selvom den mulighed ikke er specificeret, men blot viser sig som håbet om, at der findes en anden virkelighed. Mennesket er, om man så må sige, i stand til at håbe nærmest i kraft af det absurde. Selv hvor der ikke er flere grunde, kan det i trods håbe videre. Det er en form for ultimativt håb. På sin vis vil jeg derfor også hævde, at Theis Ørntoft trods sin ambition bekræfter min pointe. Idet han overhovedet gør et forsøg på denne udskrivning, viser han, at der ligger noget på den anden side af håbløsheden. Man kan lidt abstrakt sige, at den performative konsekvens af hans påstand ville være, at alt stoppede. Men han skriver jo netop digtsamlingen. Han stopper ikke. Det, at vi bliver ved at lede, selvom vi kan synes fortabte, er selve håbet. Den radikale pessimisme slår altså over i den radikale optimisme.” Godt nytår. 

10 HØJSKOLEBLADET

”Der er aldrig bare den virkelighed, vi er i. Der er også altid de muligheder, der endnu ikke er her, og de giver et grundlæggende håb.” Kresten Lundsgaard-Leth, studieadjunkt, Aalborg Universitet.

DET BLÅ SANGHÆFTE NYHED: Sange som supplerer Højskolesangbogen, bl.a.: Buster / Hallelujah /Fields of Gold / Kys det nu / Under stjernerne på himlen / Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl. Sanghæfte 25 kr. Melodihæfte 50 kr. Kan købes på webshop.hojskolerne.dk

Er også kommet som app.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

KLASSISKE LONDON London er i live 24 timer i døgnet, og er et af de aller-mest populære rejsemål for grupper. Det er især de gode og spændende muligheder for fagligt program der er medvirkende til at London er meget efterspurgt. Programmet kan laves lige efter jeres ønsker - kontakt os idag.

LONDON - 5 DAgE MED FLY FRA KuN KR. 2.098,Prisen inkluderer: flyrejse København - London t/r, 4 nætter og morgenmad.

BESØg SWINgINg

LONDON

PROgRAMFORSLAg Bank of England Museum, Britiske Filminstitut, rundvisning ved BBC, politistation, skolebesøg, bilfabrik, OL og sportsfaciliteter. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres højskoles rejse til London. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

5 DAgE FRA kr. 2.098,-

Christian Skadkjær

Heine Pedersen

Juliane Vad

BESØG OL-OMRÅDET MUSICALS I VERDENSKLASSE TOP-MUSEER OG SPORTSANLÆG

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

UNDERSØGER

# 1 — 2016

LÆRERE, FOREN JER!

LÆRERE, FOREN JER! HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Moderniseringsstyrelsen vil fjerne den øvre grænse for højskolelærernes undervisningstid. Det har skabt momentum for Højskolernes Lærerforening, der har nedsat en bestyrelse Af Julie Melgaard Smidt Illustration: Polfoto

tilhed. En hånd rækkes forsigtigt i vejret og høster straks et dundrende bifald. Endnu en hånd dukker op og følges resolut af tre hænder mere, mens klapsalverne bølger ud over forsamlingen. Taleren ånder lettet op og smiler. ”Man står der med sin angst og bæven og håber, nogen melder sig. De sekunder, der gik, før den første rakte hånden op, føltes som en evighed," griner Sigrid Lauenborg Dahl, der er højskolelærer på Krogerup Højskole. Det er en grå november dag. 90 højskolelærere er mødt op til lærerkonference på Silkeborg Højskole, hvor Sigrid har et punkt på programmet. I bedste fagforeningsstil taler hun om behovet for organisering. Om at stå sammen. Og om behovet for at kæmpe for højskolelærernes vilkår netop nu, hvor Moderniseringsstyrelsen ønsker at pille ved den øvre grænse for lærernes undervisningstid. ”Jeg var dybt chokeret, da jeg hørte, hvad de ville gøre. Det er en trussel mod hele skoleformen og en markant ændring af vores arbejdsvilkår, hvis samværet ikke længere sidestilles med undervisningen. Det unikke ved højskolen er netop den personlige relation mellem elever og lærere, som i høj grad skabes igennem samværet uden for timerne. Hvis den relation trues, mister skoleformen en del af sit særkende, og det vil være et tab for alle.” Sigrid og mange andre lærere frygter, at højskoleledelsen på den enkelte skole kan beslutte, at lærerne skal undervise flere timer og dermed vil have mindre tid til forberedelse og samvær med eleverne, hvis den øvre grænse for undervisningstiden ophæves. I krisetider vil skolerne altså kunne skære ned på forberedelsestiden og skrue op for undervisningstiden – som det er sket for folkeskolelærerne. Forslaget har ikke mødt den store modstand. Folkehøjskolernes Forening har kritiseret ændringen, men overordnet set har lærerne ikke formået at danne fælles front – som man så det hos Folkeskolelærernes Fagforening. Godt nok har højskolelærerne en fagforening, men Højskolernes Lærerforening under Dansk Magister forening har reelt set ingen magt og ingen forhandlingsret. ”Netop derfor er det måske vigtigere nu end nogensinde før, at højskolelærerne får organiseret sig. Vores fagforening har ingen indflydelse, fordi for få lærere er medlemmer. Første skridt på 12 HØJSKOLEBLADET

vejen er at få nedsat en bestyrelse, og det er heldigvis lykkedes nu.” VI MÅ VÅGNE OP

På konferencen meldte fem lærere sig til bestyrelsen foruden Sigrid og hendes kollega og med-initiativtager fra Krogerup Højskole, Mads Phillipsen, der allerede havde besluttet sig for at gå forrest og træde ind. ”Det har været en lang og sej kamp, og arbejdet med at få en bestyrelse op at stå er blevet opgivet før, så jeg var bange for, at folk ikke gad høre om det igen og blot ville tænke, det bliver jo alligevel aldrig til noget,” forklarer Sigrid. Men denne gang har opbakningen været anderledes stor. På mødet blev der foruden den nedsatte bestyrelse skabt et netværk, så hver højskole har en kontaktperson, der skal gå i dialog med kollegaer for at få dem til at melde sig ind i foreningen. ”Der er momentum lige nu, og jeg mærker en tydelig opbakning fra lærerne til vores arbejde. Indtil nu har vi på højskolerne haft gode vilkår, og de konflikter, der måtte være, er blevet ordnet mellem arbejdsgiver og arbejdstager på skolerne. Men nu kommer Moderniseringsstyrelsen og vil normalisere os, og man føler sig provokeret af, at det bare bliver dikteret fra Finansministeriet, og at vi intet har at skulle have sagt. Men måske er det denne fælles fjende, der er nødvendig for, at vi får fingeren ud og får organiseret os. Vi må vågne op og forstå, hvor sårbare vi er, når vi ikke er organiseret.” VIL IKKE DROPPE NUVÆRENDE FAGFORENING

Sigrid og Mads har gennem de seneste 12 måneder været i dialog med Dansk Magister forening. Udfordringen for Lærerforeningen er, at højskolelærerne ikke har en fælles faglighed, så der er ikke ét naturligt sted at samles. Mange er medlem af andre fagforbund, der relaterer sig til deres fag – musikerne i Dansk Musiker Forbund og journalisterne i Dansk Journalist Forbund. ”Lærerne ønsker ikke at melde sig ud af deres nuværende fagforening, og det giver også mening for nogle faggrupper. For mange af dem udøver deres fag ved siden af jobbet som underviser, men samtidig ønsker de fleste at være medlem af Lærerforeningen også.” Sigrid håber, at Dansk Magister forening kan hjælpe med at finde en løsning, der gør det muligt at få et B-medlemskab af Lærerforeningen, så lærerne kan blive i deres nuværende fagforeninger. Men forudsætningen for, at Dansk Magister forening ville gå ind i arbejdet, var, at Lærerforeningen nedsatte en bestyrelse. INGEN GARANTI AT VÆRE I FAGFORENING

Målet er at opnå en organiseringsgrad på 50% for at få forhandlingsretten. Det kræver, at langt flere højskolelærere bliver medlemmer af foreningen, for i dag er det kun 35% af lærerne, der er medlem.

”Jeg var dybt chokeret, da jeg hørte, hvad de ville gøre. Det er en trussel mod hele skoleformen og en markant ændring af vores arbejdsvilkår, hvis samværet ikke længere sidestilles med undervisningen.” Sigrid Lauenborg Dahl, højskolelærer

”For at det kan lykkes, skal der mobiliseres lærere. Forhåbentlig får vi løsningen med et B-medlemskab, ellers må vi opfordre folk til at melde sig ind alligevel, og så må nogle betale dobbeltmedlemskab. Først og fremmeste handler det om at få kommunikeret, at der findes en Lærerforening, og hvorfor den er vigtig.” Første skridt på vejen mod en stærkere Lærerforening er altså taget. Men kampen for at bevare den øvre grænse for undervisningstiden ser dog ud til at være tabt. ”Vi kan nok ikke gøre noget mod Moderniseringsstyrelsen denne gang. Ser vi på andre faggrupper – sygeplejerskerne og folkeskolelærerne – er de også blevet tromlet til trods for stærke fagforeninger. Der er ingen garanti for, at vi undgår forringelser, når man er i en fagforening. Men hvis vi bliver organiseret, kan vi fremadrettet få forhandlingsretten, og måske vil det give os styrken til at få grænsen for undervisningstiden ændret igen,” siger Sigrid. Højskoleforstanderne har sammen med Folkehøjskolernes Forening (FFD) vedtaget et charter, der vil forsøge at sikre et maksimum undervisningstimetal for lærerne på 400-500 timer om året for at sørge for, at der stadig vil være tid til forberedelse og samvær. Skolerne skal årligt indberette lærernes undervisningstimetal til FFD.

DE FORESLÅEDE ÆNDRINGER AF ARBEJDSTIDSREGLERNE I dag er der en øvre grænse for, hvor mange timer en højskolelærer må undervise. Denne grænse vil Moderniseringsstyrrelsen ophæve. Ophæves den, kan det betyde, at højskoleledelsen på den enkelte skole kan beslutte, at lærerne skal undervise flere timer

DEN NYE BESTYRELSE FOR HØJSKOLERNES LÆRERFORENING Sine Baungård Nielsen, Egå Ungdoms-Højskole Malthe Ibsen Sørensen, Ubberup Højskole Pia Beltoft, Vallekilde Højskole Johnnie Bøtker Laursen, Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg Mads Philipsen, Krogerup Højskole Sigrid Lauenborg Dahl, Krogerup Højskole

# 1 — 2016

INFOGRAFIK

STATISTIK

Livet som højskolelærer INFOGRAFIK

Højskolelæreren anno 2015 er gift og har børn, underviser i idræt og musik og satser på at blive i branchen mange år endnu. PRIMÆRE UNDERVISNINGSFAG: Af Redaktionen

Størrelsen svarer til fag, der fremgår flest gange i besvarelserne.

Gennemsnitsalderen er

44 år

Yngste 22 år/Ældste 70 år

10 år har højskolelæreren i gennemsnit undervist Mindst 1 år / Længst 35 år

14 HØJSKOLEBLADET

10% bor mere end 50 km fra skolen

19% bor på skolen

2+ 13 43 + 41 + 15+10+2352

Uddannelse

Fremtidsudsigter

DEN Sidst afsluttede uddannelse

SPØRGSMÅL: Hvor længe forestiller du dig at være en del af højskoleverdenen?

1+23638+48

43%

41%

1% Folkeskole

2% Gymnasiel

6% Kort videregående udd.

38% Mellemlang videregående udd.

13%

48% Lang videregående udd.

0% Ingen udd.

Mindre en 1 år

1-3 år

4-10 år

Mere end 10 år

15% er singel

10% har kæreste, men ikke samlevende

52% er gift

23% har samlever, men ikke gift

44%

gør brug af ny løn i lønaftale

78+22

22% har ikke børn

DE TRE VIGTIGSTE KOMPETENCER SOM HØJSKOLELÆRER ER:

Forståelse Faglighed Didaktik

OM UNDERSØGELSEN

Infografikken indeholder resultater fra undersøgelsen ’Livet som højskolelærer 2015’, som Folkehøjskolernes Forening har fået foretaget. 52 % af landets højskolelærere har deltaget i undersøgelsen - svarende til 248 højskolelærere. Svarene er indsamlet i perioden 5. oktober til 20. oktober 2015.

78% har børn

AKTUELT

# 1 — 2016

HØJSKOLEN KORT

STORT BYGGEPROJEKT I RY Ry Højskole har modtaget 30 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til udvikling og istandsættelse af bygninger. Pengene skal bruges til et nyt hus i tre etager, der skal rumme indgangsparti, musiklokaler, teorilokaler og en tagkonstruktion, der binder både nyt og gammelt sammen. Arkitekten Jesper Danø har skitseret projektet, der forventes at være færdigt i 2017.

Uldum samler 62.000 kr. ind Uldum – Giv, det gør godt. Sådan lød sloganet for Uldum Højskole, der i december samlede 62.000 kroner ind til Røde Kors og deres arbejde med flygtninge. Indsamlingen foregik ved forskellige arrangementer på højskolen som koncerter, højskoleaftener og bankospil. Det har også været muligt for lokale i Uldum at leje en højskoleelev til praktisk arbejde.

PLADS TIL JAPANSKE KURSISTER På Nordfyns Højskole er man i gang med et byggeri, der indeholder 10 store dobbeltværelser, der skal tages i brug i foråret. Værelserne skal bruges til at indlogere skolens japanske korttidskursister, der tidligere har boet uden for højskolen blandt andet på hoteller. Byggeriet koster 4,5 millioner hvoraf en halv million er doneret af en japansk fond.

16 HØJSKOLEBLADET

Konkursramte kursister fik hjælp Da Rude Strand Højskole i december måtte dreje nøglen om og indgive konkursbegæring, stod skolen med fyldte jule- og nytårshold, og kursister, der skulle have holdt jul eller nytår på skolen, stod uden en løsning. Heldigvis tilbød 11 højskoler kursister, der ønskede det, plads på deres jule- og nytårshold.

Jyderup starter socioøkonomisk cafe Eleverne på Jyderup Højskole har taget initiativ til at starte en socioøkonomisk cafe ”Cafe Habibi”, der skal være bindeled mellem Jyderups nuværende borgere og de mange flygtninge som kommer til byen over de næste år. Højskolen har lejet lokaler centralt i Jyderup. De restaureres lige nu og gøres klar til åbningen, der finder sted 1. februar. Cafeen vil servere kaffe, morgenmad, frokost og kage. Caféen skal give flygtninge mulighed for gennem frivilligt arbejde at få en indgang til og erfaring med det danske arbejdsmarked, så de er bedre rustet, når de skal ud og være en del af det. Samtidig skal den sikre en god integration, så både gamle og nye borgere bliver trygge ved hinanden. I fremtiden er det planen, at cafeen skal være uafhængig af højskolen.

MADMILLIONER SENDER UNGE PÅ HØJSKOLE Et nyt landsdækkende projekt med titlen ”Madfællesskaber for unge” skal sikre, at unge udvikler deres madvaner sammen med andre unge. Nordeafonden har støttet projektet med 12,7 millioner. Suhrs Højskole er en del af projektet og skal uddanne i alt 72 unge frivillige madambassadører, der er tilknyttet forskellige ungdomsråd landet over. Suhrs Højskole skal uddanne dem til at kunne sætte madfællesskaber i gang rundt omkring i de forskellige kommuner. Udover Suhrs Højskole er partnerskabet bag projektet Professionshøjskolen Metropol, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole, Ungdomsbureauet og Netværk af Ungdomsråd.

Elever drevet på flugt Det kan være svært at forholde sig til, hvordan det er at være på flugt, når man som højskoleelev er vant til middagsbuffet, en lun seng og gode venner omkring sig. Derfor har man på Gerlev Idrætshøjskole udfordret eleverne, der har mærket, hvordan det er at være flygtning på egen krop. Eleverne blev efter morgenmaden beordret afsted med et kort i hånden og 700 kr. i lommen. På flugten skulle de gemme sig for mulige vagter og blev blandt andet udsat for røveri af ejendele og skulle klare sig på rå lever og moset banan. ”Jeg tror ikke, at de ting vi blev udsat for svarer til at være flytning, men jeg tror, at følelsen af at være så presset og afkræftet, som vi var til sidst, giver et godt indtryk af det,” forklarer elev Anna Klemen Sørensen om oplevelsen.

PORTRÆT

# 1 — 2016

ÅRGANG 1946

ÅRGANG GÅR PÅ

Den største årgang nogensinde, årgang 1946, fylder 70 i 2016. Der var ikke mange positive forventninger til fremtiden for børnene af 40’erne. Alligevel blev det den generation, der har oplevet den største fremgang i velstand og udvikling nogensinde. Tidligere kulturminister Jytte Hilden har sat en generation, der har forandret Danmark, under lup. Af Jytte Hilden, tidligere kulturminister Foto: Privatfoto

18 HØJSKOLEBLADET

1946 PENSION

PORTRÆT

# 1 — 2016

ÅRGANG 1946

1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde, og der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 40’erne. En ungdomskommission nedsat lige efter anden verdenskrig talte ligefrem om en forestående ungdomskrise og konkluderede: „Der findes næppe et livsforhold eller et område af samfundet, hvor de store årgange ikke vil møde særlige vanskeligheder. De er for mange, og mulighederne er for få. De må leve i trængsel og skærpet konkurrence.” En række ungdomsorganisationer med Dansk Ungdomssamvirke i spidsen opfordrede sommeren 1945 samlingsregeringen til at nedsætte en ungdomskommission. Regeringen fulgte denne opfordring og nedsatte med skrivelse af 17. oktober 1945 en ungdomskommission få dage før det første valg til Rigsdagen efter anden verdenskrig. Formand for kommissionen blev teologiprofessor, højskoleforstander Hal Koch fra Krogerup Højskole. Ungdomskommissionen fik repræsentanter fra det folkelige og politiske ungdomsarbejde. Baggrunden for dette initiativ var i første omgang ikke så meget de mange nyfødte i krigens år, selvom det sikkert har spillet en rolle. Men nok snarere stærke ønsker fra 1930’erne om kortlægning af unges levevilkår og et udtalt politisk ønske om nedsættelse af valgretsalderen. Men 2. Verdenskrig kom i vejen. Valgretsalderen var på det tidspunkt 25 år til Folketinget og 35 år til Landstinget frem til Grundloven af 1953, hvor valgretsalderen med den nye grundlov blev nedsat til 23 år, i 1961 blev den 21 år, i 1971 20 år og endelig i 1978 de 18 år, som den er i dag. Ungdomskommission fik med datidens ord: ”bl.a. til opgave, at undersøge ungdommens arbejds-og indkomstforhold og faglige uddannelse, dens boligforhold og muligheder for en sund udnyttelse af fritiden, i hvilken forbindelse spørgsmålet om støtte til

PÅ SPORET AF ÅRGANG 1946

JYTTE HILDEN & INGE DALSGAARD

På sporet af årgang

1946 FRYDENLUND

Jytte Hilden har redigeret bogen ”På sporet af årgang 1946” - en bog med oplæg til aktiviteter rundt i hele landet på steder, hvor mennesker mødes, deler erindringer og inspirerer hinanden. Det kan være på nettet, på biblioteker, på højskoler, i lokalarkiver, i forsamlingshuse, på museer, i gymnastikforeninger og i storfamilien.

Projektet ”På sporet af årgang 1946” løber af stablen i begyndelsen af 2016. Bogen udkommer på Forlaget Frydenlund i februar måned. Tekster og grafer i denne artikel er uddrag fra bogen.

20 HØJSKOLEBLADET

De store årgange kom til at sætte deres særlige præg på Danmarks historie. Det blev til kvantespring med kollektiver, fri abort og næsten ligeløn. De gamle historier fra dengang farfar var ung, blev erstattet af nye, om dengang mormor opgav kødgryderne. ungdommens foreninger, fritidslokaler og idrætsliv vil være at tage i betragtning. Endelig skal kommissionen tage hensyn til de problemer, som vedrører de unges familiedannelse og bosætning.” Kommissionen sad i 7 år. På det afsluttende plenarmøde i efteråret 1952 blev en udtalelse om ”Samfundet og Ungdommen” vedtaget og udgivet hos J. H. Schultz Bogtrykkeri. Teksten kan findes på nettet. Kommissionen udgav 17 selvstændige publikationer, heraf 14 betænkninger og 9 skrivelser. Ungdomskommissionens forudsigelser var mørke med hang til tristhed på baggrund af mellemkrigstidens erfaringer, men det kom jo til at gå helt anderledes. Generationen, der blev født ind i et fattigt samfund i skyggen af atombomben, satte sig nye politiske mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere blev uddannet, kvinder krævede ligestilling og myldrede ud på arbejdsmarkedet. Der kom P-piller og fri abort, men manglede daginstitutioner, så i 1983 blev der kun født 50.822. Mange kloge kommissioner har i tidens løb set dagens lys, og de har nok alle tegnet fremtidsbilleder i fortidens lys. Det gør det

TAL, DER FORTÆLLER Kurven viser antal børn født i Danmark fra først i 1920’erne til i dag.

95.000 90.000

I 1945 var der 4.045.232 danske. Året efter blev den største årgang 96.111 født. I 1983 var befolkningen vokset til 5.116.464, men der blev kun født 50.822 børn - den absolut mindste årgang siden 1920, hvor Sønderjylland igen blev dansk. 1. januar 2015 var befolkningstallet på 5.659.716, og året før blev der født 56.870 børn.

85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 2013

2009

2005

2001

1997

1993

1989

1985

1981

1977

1973

1969

1965

1961

1957

1953

1949

1945

1941

1937

1933

1929

1925

1921

Fødselstallet er gået op og ned i mange år.

Når der skal fortælles om de store årgange og berettes, hvor meget både hverdag og verden har forandret sig, så er det godt med konkrete tal, og dem har Danmarks Statistik i rigt mål. Tal kan tolkes og de kan også diskuteres, men kan det ikke diskuteres, at meget er meget anderledes. Vandring fra land til by, kvinder på arbejdsmarkedet, mere uddannelse til alle, ny teknologi i en digital verden og globalisering. Det kan være både sjovt og vemodigt at tænkte tilbage, minderne vælter frem. Bogen her er skrevet til ældre for at kalde på smil, tårer og eftertænksomhed. Kilde: Danmarks Statistik

såre interessant at studere ungdomskommissionen med dens syn på samfundet og dets virke. Konklusionen er nemlig i al sin enkelhed, at mennesker kan ændre verdens gang, hvis vi mennesker altså vil og politisk beslutter os. Hver generation stiller sine spørgsmål og giver sine svar på samfundets udfordringer. De store årgange kom til at sætte deres særlige præg på Danmarks historie. Det blev til kvantespring med kollektiver, fri abort og næsten ligeløn. De gamle historier fra dengang, farfar var ung, blev erstattet af nye om dengang, mormor opgav kødgryderne. Alle er vi nu ved at blive gamle, og vi har vældig lyst til at tænke både frem og tilbage, lyst til at fortælle om vores eget liv, egne erfaringer og lyst til at drømme. Der lever stadig knap 70.000 mennesker fra årgang 1946, alle fylder de 70 år i 2016. De store årgange bør fejres med et brag. Det er så godt at sætte farve, smag og lyd på sine tanker både de dystre og de lystige. Det er så godt at lukke op for kontakt til andre mennesker, også de, der føler sig ensomme og alene. Det er så godt at fejre fødselsdag med sine nære, kære og nærmeste.

Årgang

1946

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

KVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET 100

Kurverne viser klart, at kvinders erhvervsfrekvens ligner mænds i 2012. I 1950 var der stor forskel. Den gang arbejdede 90 procent af mændene, fra de var først i 20'erne til sidst i 60'erne. 65 procent af kvinderne var på arbejdsmarkedet som 20-årige, men tallet faldt drastisk for de 30-årige til små 40 procent og daler yderligere, jo ældre kvinderne bliver. (4 forskellige kurver i samme tegning)

50 MÆND 19

90 80

ND MÆ

2 201

K VIN

012 D ER 2

60 50 40 KVINDER 1950

30 20 10 0

< 2 0   å r 2 0 - 24   å r 2 5 - 3 4   å r 3 5 - 4 4   å r 4 5 - 5 4   å r 5 5 - 5 9   å r 6 0 +   å r

Erhvervsfrekvens i alt (procent af voksne) I alt

1950

1960

1970

1980

1990

2000

2010

2012

70,8

68,3

70,4

77,1

78,5

74,8

70,5

69,2

22 HØJSKOLEBLADET

Gadebillede fra hjørnet af Borgergade og Prinsensgade, et af Københavns fattigkvarterer. Foto: Københavns stadsarkiv

Årgang

1946 POPULÆRE NAVNE

1946 Kirsten, Hanne, Inge, Karen Birthe, Inger, Birgit, Bente, Jytte Lis Jørgen, Jens, Hans, Ole, Niels, Erik, Poul, Bent, Knud, John

1983 Marie, Mette, Louise, Anne, Camilla, Christina, Pernille, Line, Rikke, Tina

Tilbage i 1950'erne var kvinder først og fremmest husmødre. De var en stund på arbejdsmarkedet lige efter skoletiden, og så kaldte familie, mand og børn derhjemme. Helt anderledes er det i dag. Både kvinder og mænd bliver på arbejdsmarkedet det meste af deres erhvervsaktive liv, fra de er 20 til 65 år. En langt større andel af den kvindelige befolkning tilhører arbejdsstyrken i dag. Det vil sige, de er i arbejde eller i nogle tilfælde arbejdsløse. Kvinder har i højere grad end mænd deltidsarbejde, og de tjener i mange tilfælde mindre. Formelt set har vi i Danmark ligeløn, men reelt set næppe. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet foregik først og fremmest frem mod 1980. Mændenes erhvervsfrekvens er faldet siden 1950 både her i landet og internationalt. Den ugentlige arbejdstid var 48 timer i 1958. I dag går vi hjem efter 37 timer, og den betalte ferie er flerdoblet fra to uger i 1952 til nu seks uger. I industrien er den gennemsnitlige årlige arbejdstid reduceret med 600 timer fra 1948 til 1990, et fald på 28 procent. I de sidste 20 år har arbejdstiden været nogenlunde konstant. Da folkepensionen blev indført i 1957, var pensionsalderen 67 år. Det er den også i dag, men det er politisk besluttet, at pensionsalderen kan forhøjes yderligere afhængig af udviklingen af danskernes gennemsnitlige levealder. Siden anden verdenskrig har en nyfødt baby fået mere end ti års ekstra levetid, så pensionsårene udgør nu om dage en noget større andel end tidligere.

Martin, Thomas, Michael, Morten, Anders, Jesper, Christian, Rasmus, Peter, Kasper

2014 Emma, Sofia, Ida, Freja, Clara, Laura, Anna, Ella, Isabella Karla William, Noah, Lucas, Oscar, Victor, Malthe, Emil, Frederik, Oliver, Magnus Kilde: Danmarks Statistik

PORTRÆT

# 1 — 2016

ÅRGANG 1946

KELD HEICK FØDT 24. FEBRUAR 1946 PÅ FREDERIKSBERG

Jeg husker stadig, hvordan jeg krøb sammen under spisebordet i den lille toværelseslejlighed i Valby og gemte mig, da ambulancefolkene kom for at tage mig med på hospitalet. Jeg var knap seks år og meget bange. Men jeg var en af de utroligt heldige, som slap for men, da polioepidemien huserede i begyndelsen af 1950’erne. Jeg kom til verden i februar 1946. Min far, Egon, havde job på et rejsebureau, og min mor, Jytte, var hjemmegående. Jeg begyndte min skolegang i 1953 i Valby Skole, der lå få minutters gang fra den lejlighed på Lauravej, hvor vi boede de første 11 år af mit liv. Senere, da min søster, Susanne, blev født, flyttede vi til en større lejlighed på Frederiksberg. I august 1954 mødte jeg for første gang den pige, som jeg senere kom til at dele mit liv med. Hun kom fra Midtsjælland, og var ny elev på skolen fra 2. klasses begyndelse. Det var dog først i 1961, da vi traf hinanden ved en ungdomsfest, at den spirende barneforelskelse blev alvor. Som så mange andre drenge drømte jeg om en karriere som fodboldspiller og blev medlem (det er jeg stadig) af fodboldklubben K.B. Men da jeg efter 5. klasse forlod Valby Skole for at fortsætte i 1. mellem på Statsgymnasiet Schneekloths Skole, blev jeg også for alvor aktiv i håndboldsporten. Efter min studentereksamen og et enkelt år på universitetet gik jeg i 1966 i gang med en læreruddannelse på Zahles Seminarium. Samme år fik jeg et stort gennembrud som sanger og musiker, da jeg sammen med mit band, The Donkeys, indspillede sangen Ved landsbyens gadekær. To år senere i august måned 1968 blev Hilda og jeg gift i Frederiksberg Kirke og kunne flytte ind i en toværelses lejlighed på 8. etage i det nye højhus Domus Vista på Roskildevej. Jeg færdiggjorde min læreruddannelse i 1969 og aftjente derefter min værnepligt i Høvelte. Vores datter, Annette, kom til verden i november 1971, og ti dage senere flyttede vi til et nyt hus i Skovlunde, hvor vi boede de næste fjorten år. Det var en pladeindspilning i 1976, en duet med Hilda: Do You

24 HØJSKOLEBLADET

Privatfoto

Speak English, som muliggjorde min drøm om at kunne dele interesse og arbejde med min bedre halvdel på fuldtid. I 1981 havde jeg endelig fået overtalt hende, og vi begyndte at turnere sammen. Fire år senere begyndte vi byggeriet af et ønskehus i Holte. Det blev vores hjem i 26 år. I dag bor vi i en lejlighed i Skodsborg, og vi nyder stadig at arbejde. Men vores fritid er koncentreret om at give vores

datter, svigersøn og to børnebørn al den støtte, vi kan. Derfor har vi nu bygget et lille hus i nærheden af dem i Sverige, så vi kan træde til, når de har brug for os. Mit største ønske for fremtiden er, at de alle engang vil kunne se tilbage på et lige så fantastisk liv, som Hilda og jeg har haft og stadig har.

ELSE TANGBÆK FØDT 7. FEBRUAR 1946 I VIBORG

Viljen til at ville giver evnen til at kunne! Det var ordene på en stor sten, der stod uden for min gymnastikforenings klubhus. Ord som har givet mening for mig. Hjemmet, skolen og Viborg Gymnastik Forening dannede tilsammen rammen om min opvækst. Alle steder mødte jeg voksne, der havde holdninger, og som ville noget med mig. Alle steder følte jeg mig inddraget, fik pligter og ansvar for overskuelige ting, som føltes vedkommende. Det gav mig et afgørende afsæt for et liv med tro på mange muligheder. Mit hjem var et varmt og kærligt miljø, der var præget politisk engagement og holdningspræget dialog. Jeg husker tydeligt, at der skulle være helt ro i stuen, når der var folketingsdebatter i radioen. Og så var der gammel dansemusik i radioen. Her lærte jeg de første dansetrin i en svingom med min mor i stuen. Når jeg tænker tilbage på min tid i folkeskolen, er det især én lærer, fru Ditzel, som fik stor betydning. Meta Ditzel blev senere medlem af folketinget for Det Radikale Venstre. Hun var fantastisk. Hun tog fat på tidens store problemer, som fred i verden og FN’s rolle, vi skulle lære esperanto, om kønsproblematikker, og vi lærte om de politiske partiers programmer og afholdt valg. Når vi i dag taler om flygtningekrisen, tænker jeg tilbage på de mange ungarske flygtninge, som kom til Viborg i 1956. Jeg så for første gang grupper af udlændinge, og jeg blev konfronteret med, at min trygge ramme var et kæmpe privilegium, og skolens læring om fred fik perspektiv. Jeg forlod folkeskolen efter endt realeksamen i 1962 og fik en bankuddannelse, som passede fint sammen med mit aktive liv i foreningen. Siden flyttede jeg til København, hvor min kæreste studerede. I en alder af knap 22 år blev jeg gift i 1968. Vi havde fået tilbudt en lejlighed – kravet var at man skulle være gift. Boligen er skiftet ud flere gange, men manden holdt. Efter at have fået mit første barn i 1971 besluttede jeg at gå på studenterkursus. Og hvilket privilegium at få lov at starte på en ny uddannelse. Senere blev det til

Årgang

Privatfoto

kandidateksamen i historie og idræt fra Københavns Universitet, senere ph.d., og som slut blev det efter mange år med spændende udfordringer til en position som professor i idrætshistorie. Jeg lærte meget i skole og hjem, men foreningen udgjorde en helt særlig rolle. Her levede jeg i fritiden. Vi fik pligter og overdraget ansvar, således var jeg kun 15 år, da jeg kom i bestyrelsen. De opgaver, jeg fik overdraget, var overskuelige og vedkommende, ligesom jeg i den daglige træning fik lov at udnytte mit talent. I idrætten har jeg fået et rigt og aktivt liv, fået skærpet mit politiske og samfundsmæssige engagement, og det har betydet, at jeg hele livet har været engageret i den frivillige idræt.

1946 Når jeg tænker tilbage, føler jeg mig meget privilegeret. Jeg har arbejdet med det, jeg har holdt af, hele livet, fået muligheder og udfordringer, som jeg aldrig havde turdet drømme om, da jeg forlod folkeskolen i 1962. Når jeg drømmer om fremtiden, håber jeg, at mine børnebørn og andre børn og unge får lov til at vokse op i rammer, der skaber tryghed og tillid, men også i miljøer, der stiller krav, har holdninger og forholder sig ansvarsfuldt til verden omkring os. Som efterkrigstidsbørn var vi ikke givet mange muligheder, men mange fik det måske, fordi ordene på stenen blev en del af den opvækst, vi fik. 

AKTUELT

# 1 — 2016

HØJSKOLELIV

DERUDE

ELEVPORTRÆT MATHIAS KLITSKOV THOMSEN, 22 ÅR Aalborg Sportshøjskole. INDEN JEG BEGYNDTE HER, glædede jeg mig til at få undervisning af de tidligere olympiske deltagere og verdensmestre for at højne mit eget niveau. Jeg så frem til at være omgivet af nye mennesker, der også var ”høje på sport”, og at opleve den fantastiske "osteklokke". HØJSKOLEN ER BEDST, NÅR vi bliver rystet godt sammen på tværs af linjerne. Det giver spektakulære oplevelser, vi kan snakke om i lang tid efter. FREMTIDEN BYDER PÅ - måske et job på Club La Santa. Jeg vil gerne videreuddanne mig inden for vægtløftning for at styrke min faglige kunnen og mine sociale kompetencer.

”Jeg fandt ud af, at folk i et samfund markant forskelligt fra mit eget kan få mig til at genoverveje en fremstilling af mit land. Jeg gik derfra fast besluttet på at være kritisk over for det danske system og egne antagelser.” Thea Damgaard Nielsen, Krogerup-elev. Myanmar/Thailand. Fra globalstory.dk

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@c_i_v_i_l_, @nrgaards, @zie_thefrog, @vallekildehojskole, @denrytmiske, @johanjbille, @designhojskolen, @svanvigdesign, @denrytmiske3

26 HØJSKOLEBLADET

DE NAVNKUNDIGE

HØJSKOLEDIGT

HISTORIE IND I HØJSKOLESANGBOGEN

AF MADS MYGIND (1984) DIGTER OG LÆRER PÅ HØJSKOLERNE I SILKEBORG OG RY

Heinrich Nutzhorn (1833 -1925) kom med Ludvig Schrøder til Rødding højskole i 1862. De to teologer kendte hinanden fra studietiden. Schrøder blev forstander, og Nutzhorn underviste i historie. Ved tabet af Sønderjylland måtte de i 1865 forlade Rødding og grundlagde derefter Askov Højskole. Nutzhorn blev kendt som den store historiefortæller, der som højskolelærer oplevede både nederlaget i 1864 og genforeningen i 1920. På Askov blev han også sanglærer. I dag huskes Nutzhorn som tonesætter og som den, der fik organiseret den folkelige sang gennem udgivelse af flere sang- og nodebøger samt opret-

telsen af organisationen Danske Folkekor. Han var en af hovedkræfterne, da Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler i 1894 besluttede at lave en højskolesangbog. Som historielærer ville Nutzhorn gerne, at kollegerne kunne fortælle eleverne om sangene. Derfor begyndte han i 1906 at forsyne sangbogen med små noter. Han var en munter lærer, og det faldt ham let at snakke med alle elever. Christen Kolds datter Marie var Askovlærling i 1886, og hun skrev til sin mor: ”Jeg er mildest talt forelsket i Nutzhorn.” LARS THORKILD BJØRN HØJSKOLEHISTORISK FORENING

KALENDER

21. januar rrobot Emil De Waal & Spejde nere, men defi at Genren er svær ctronicaele de ren nte eksperime else, der kriv bes den nok er jazz de Waal il rammer bedst, når Em cert. De kon er giv & Spejderrobots til at ørn leb sko få at er kendt for tronisk elek til r bile mo es der bruge es musik i musik og at udgive der en pizzabakke. le Kl. 20. Grundtvigs Højsko

Stadler Kvintetten Koncert med kvintetten, der består af klarinet, to violinister, cello og bratsch. Der spilles Mozart og Brahms. 31. januar kl. 15 Teaterhøjskolen Rødkilde

8. februar Individualist eller partiso ldat? Foredrag med Mette Boc k, der siden 2011 har siddet i Folket inget for Liberal Alliance. Hun fort æller om sin vandring gennem fire partier i et partisystem i opbrud - om at bevæge sig på alle områder fra stabile fællesskaber til individual isme. Kl. 19.30. Musik og Teaterh øjskolen

Næste(n)Kærlig Komiker Jakob Svendsen præsenterer sit nye show Næste(n)Kærlig. Et standup show om at være en næstekærlig fiasko. 1. marts kl. 20 Uldum Højskole Forårskoncert Oplev Family Børch, der består af moren, Marianne, og to døtre, Ingeborg (operasanger) og Elisabeth, der synger. De akkompagneres af cembalo/klaver. 6. marts kl. 16 Musik og Teaterhøjskolen

DEL II

Man kan forholde sig til Syrien, der bliver bombet hver dag / som Islamisk Stat forsøger at kontrollere / med en racistisk, kvindefjendsk, religiøs overbevisning / som jeg slet ikke kan fatte omfanget af / en druknet dreng der skyller op på kysten på en græsk turistø / men jeg forholder mig også til den store hvide plamage på mit højre ben / som må være rester fra tandpasta, som ligner sæd / som eleverne skal kigge på i dag, mens jeg fortæller dem om linjebruddet / og alle dets fortræffeligheder / så kan de sidde der i en hestesko og tænke: / kan han ikke finde ud af at børste tænder / savler han meget / onanerer han ud over sine bukser, tænder han på det / tænder han på at vi tænker på hvad det hvide på hans bukser er / sandheden er at jeg bare er langsom om morgenen / og så er jeg nødt til at skynde mig til sidst / lige nu glæder jeg mig til at komme hjem igen / hjem og spise sildemadder med smilende æg / masser af rå løg, kapers og dild / jeg skal se de sidste fire afsnit Suits / som jeg downloadede i nat, synkront med min søvn / er eleverne egentlig klar over at jeg ikke plejer at være så tyk / at jeg bærer min overvægt som om den var uden for min krop / som om jeg kunne lægge den fra mig / ved de hvor mange penge Fitness World hæver fra min konto hver måned / at jeg ikke har været der i månedsvis fordi jeg ikke kan finde den lille hængelås / jeg engang købte af dem, som kan låse mit skab / Fortsættelse følger i næste nummer af Højskolebladet. Første del på hojskolebladet.dk

22 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT Fotograf: Mathias Eis Schultz

30 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT

LIFE IN SLICE Fotograf: Mathias Eis Schultz, 20 år Tidligere elev på Krabbesholm Højskole. Arbejder nu som freelance fotograf og filmskaber. Life in Slice Nær Limfjorden lige ved Karup Å’s udløb ligger byen Skive. De fleste vil nok bare køre igennem byen uden at stoppe op. Skibonitter kalder man indbyggerne, og der er ca. tyve-tusinde af dem. Nogle gange skal man stå og kigge op for at få øje på skyerne, men jeg endte med at stå midt i dem. Jeg valgte at stoppe op og observere byen, lige som den er. Og lige netop der fandt jeg ud af, at her fandtes en by, som indeholdte mange flere skævheder, end man lige skulle tro.

DEBAT

# 1 — 2016

PÅ SPIDSEN

FORDI JEG HAR FÅET DET AT VIDE Vi trækker hætten op og skærmer os mod vinden og den dårlige samvittighed. For hvordan skal vi kunne løse alle problemerne?

Af Agnes Hennebjerg Lunde og Martin T. Graversen, formand og næstformand, Silkeborg Højskoles Elevforening

eg tager en god uddannelse, fordi jeg har fået af vide, at jeg ellers rammer samfundets bund, og dernede er der vist ingen hjælp at hente. Jeg er på Tinder for at finde en kæreste, for ellers ender jeg helt alene, og arbejdsmarkedet lærer mig, at man er to til at tage barsel, hente børn og have realkreditlån. Jeg spiser sundt og holder mig i gang, for ellers bliver jeg syg. Og dermed en belastning for systemet. Jeg plejer min FOMO (fear off missing out) med samtlige sociale medier, som alle er overvåget af diverse gigantselskaber og indimellem efterretningstjenester. Fordi de er bange for, at jeg foretager mig noget farligt. Så for en sikkerheds skyld kigger de med. Hvis jeg var politiker, ville jeg være bange for at sige tingene ligeud, sige hvad jeg i virkeligheden mener, for det kan medføre svækket popularitet, og det er farligt. Måske er det også farligt at indgå bindende aftaler - hvad nu hvis man kom til at sige ja til noget, man har svært ved? Når jeg besøger dem i Vestjylland, spør-

32 HØJSKOLEBLADET

ger de, hvad alle deres skattekroner går til. Dem i det akademiske Østdanmark spørger, hvilken café vi skal spise på. Da jeg gik på højskole, havde jeg en forbindelse med de andre. Engang, da jeg lå op ad min bedste ven i højskolens dagligstue, fortalte én af de langhårede lærere om maleriet af Narcissos, der hænger på væggen i dagligstuen. Narcissos forelsker sig i sit eget spejlbillede, alt imens skovnymfen Ekko, der har svære kommunikationsproblemer, dør af ulykkelig kærlighed til Narcissos. I øvrigt drukner Narcissos

”Mennesker på min egen alder flygter fra ødelagte hjem, og verden bør nok reddes fra et eller andet, men min iPhone har ingen dækning lige nu, så jeg kan ikke gøre noget”

jo i en skovsø – altså i sit eget spejlbillede i vandet. Jeg ryster tankerne af mig, trækker hætten op for at skærme mig mod vinterslud og dårlig samvittighed. På den anden side af gaden minder en neonlysende storskærm mig om, at Inger Støjberg besøger Thisted, hvor mennesker på flugt bor i telte. I Paris snakker mænd i jakkesæt om fremtidens klima. Nogle F-16-fly tankes op og efterspændes, så de igen kan komme til Mellemøsten og smide bomber på dem, der er farlige. Det er svært at begribe, hvad vi alle sammen har til fælles. Alle er i global konkurrence med hinanden. Mennesker på min egen alder flygter fra ødelagte hjem, og verden bør nok reddes fra et eller andet, men min iPhone har ingen dækning lige nu, så jeg kan ikke gøre noget, og der kan ikke skabes forbindelse. Forbindelse. Da jeg så håndbold i Jyske Bank Boxen, klappede 12.000 mennesker i galoptakt med hinanden, de så glade ud. Lidt ligesom DBU’s direktør, da han fortalte Anders Agger, at vi er en del af noget større, men alligevel tabte vi til Zlatan. Det er nok det sikreste at blive siddende her bag min Macbook med min FairTrade øko-latte i min hånd og have tonerne af John Lennons Imagine i mine høretelefoner. Det ville kræve for meget tid og mod at spørge de andre om, hvordan man sover i telt midt om vinteren, eller hvordan man laver en ordentlig brun sovs. 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT

TIDSÅNDEN KORT Morsomt

”Regeringen har selv gjort et nummer ud af, at den ønsker ”et Danmark i bedre balance”, og på den baggrund er det mærkværdigt, at regeringen vælger at skære på højskolerne, som jo i meget høj grad ligger i yderområderne. De mere tyndt befolkede egne af Danmark har naturligt sværere ved at have et rigt kulturliv på mere kommercielle vilkår, så her har vi faktisk at gøre med et område, hvor den offentlige kulturstøtte kommer til sin ret.”

Jeg er ikke frygtsom af natur, men jeg har altid været bange for ikke at kunne se forskel på at være morsom og være latterlig. Få ting er mere tragiske, end at være vidne til et menneske, der ikke kan se denne forskel. Sæt nu, man skulle møde den person i sit spejl på badeværelset.

Træls Højskoler der tror, de skal være efterskoler.

Genialt Alt for meget påklistres mærkatet ”genialt.” Det er et af tidens mange sygdomstegn.

Forbyd Mit store forbillede Lemmy Kilmister er netop død. Han var en ener, der drak, horede, røg og tog stoffer, mens han lavede noget af det mest vidunderlige larm, man kunne forestille sig med sit band Motörhead. Lemmy var en omvandrende scrotum, der kunne spille bas, drikke Jack Daniels og nægtede at spise andre grøntsager end kartofler, fordi et liv med meget artiskok er et helvede. En verden uden Lemmy er en mere pæn og korrekt verden; en kedeligere og mere røvsyg verden. Havde Lemmy været en elev, havde man sendt ham hjem - havde han været en kollega, var han blevet fyret af et snæversyn og en kvælende moralisme, der burde forbydes.

Leif Mikkelsen, Liberal Alliance på Altinget.dk

Før: En vismand var filosof Nu: En vismand er økonom @svendbrinkmann på Twitter

AF MADS FUGLEDE, GRUNDTVIGS HØJSKOLE

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE

1. SEXSERIOUS Karen Sundtoft, sexolog Ung kvinde som magter at videreformidle et stofområde, som mange højskolelærere måske finder svært. Hun er direkte i sproget uden på nogen måde at skræmme eleverne. De kan spørge om alt. Anbefalet af Idrætshøjskolen i Aarhus

2. EN PERSONLIG HISTORIE Kris Hermann, sanger og sangskriver. Medrivende engagement og fortællinger fra hans liv fulgt op af sangene, der knytter sig dertil. Anbefalet af Idrætshøjskolen i Aarhus

3. HALV MAND - HELT MENNESKE René Nielsen, OL guldvinder i atletik for handicappede Foredraget ”Halv mand - helt menneske” handler om, hvordan man kommer videre, når man mister begge ben ved hoften og bliver fundet på rangeresporet en kold vinterdag. Anbefalet af Idrætshøjskolen i Aarhus

DEBAT

# 1 — 2016

HVEM ER FOLKET I ET OPDELT DANMARK?

HVEM ER FOLKET I ET OP DELT DANMARK? KOMMENTAR

Vi kan ikke nøjes med at gøre de elever, der allerede er enige, til soldater i en kamp for det, den øvre middelklasse har udpeget som det moralsk rigtige. Uenigheden må være til stede på skolerne Af Lisbeth Trinskjær og Malthe Ibsen Sørensen, Ubberup Højskole

olket har talt var en af de flittigst brugte floskler ved de valg, vi blev bedt om at tage stilling til i 2015. Men i virkeligheden lød det ikke som om, folket talte med én stemme. Snarere lød det som om, folket råbte af hinanden. Og når kommentatorer og eksperter efterfølgende skulle lokalisere, hvorfra denne råben udsprang fra, blev der peget på henholdsvis byen og landet. I Sønderjylland sagde man nej til afskaffelsen af retsforbeholdet og stemte på Dansk Folkeparti i et omfang, der fik folk i byen til at forlange omvalg. I byen er man nemlig supereuropæer og stemmer på alle andre partier end DF, må man forstå. Når folket er blevet delt i to, har det altså geografiske årsager. Selvom der er en vis grad af forklaringskraft i denne analyse, skal man ikke ret langt ud af bykernerne for at finde ud af, at den ikke udtrykker hele sandheden. I Grevekredsen blev Dansk Folkeparti fx det største parti med 26 procent af stemmerne – i københavnsområdet kun overgået af Tårnbykredsen, hvor hele 27 procent stemte DF. Og i Jylland er det bestemt heller ikke kun syd for Kongeåen, at Thulesen Dahl henter sin opbakning. I Hedensted, midt i det ellers økonomisk velstående bælte der bliver kaldt den østjyske storby, fik DF ikke mindre end 30 procent af stemmerne. I retsforbeholdsafstemningen havde Hvidovrekredsen en af de største nejtilslutninger i landet med næsten 61 procent, mens 62 procent af de stemmeberettigede i Esbjerg34 HØJSKOLEBLADET

kredsen stemte nej. Der er altså andet og mere end en land/by konflikt på spil i det splittede Danmark. Snarere end geografi virker det som om, det store spænd går på økonomi- og uddannelsesparametre – altså på klasse. Lidt forsimplet kan man sige, at hvor de rige og de uddannede anser sig selv som internationalister og stemmer på enten de klassiske venstrefløjspartier eller et af de nye udbrud fra de radikale, stemmer de fattige og uuddannede på DF ud fra lokale hensyn. Og som tingene ser ud nu, er der ikke udsigt til, at problemet bliver mindre i de kommende år. Både den generelle økonomiske ulighed og den sociale ghettoisering, hvor vi i stadig stigende grad bor og arbejder sammen med mennesker, der ligner os selv, stiger og stiger. Danmark bliver altså et mere og mere opdelt samfund, og det er ikke et problem, som vi i folkehøjskolen kan tillade os at tage let på. For hvilket folk skal vi være højskole for, hvis folket er delt i to? Traditionelt har højskolen været en af de institutioner, der kunne samle folket. Her har det bredt folkelige og det elitære kunnet eksistere side om side og berige hinanden undervejs. Men er vi stadig i stand til det? I efterhånden mange år har vi talt om vigtigheden i, at højskolen bliver bedre til at få andre grupper end de stræbsomme 4.g’ere inden for dørene. Men bliver det ved snakken? Hvis vi som højskoler skal tage udfordringen op og forsøge at slå bro over den forståelseskløft, der i dag adskiller befolkningen, er det nødvendigt, at vi giver vores pædagogik et grundigt eftersyn. Vi kan ikke blot hæve det moralske banner og ellers fortsætte som hidtil. Vi må finde en pædagogik, der kan pege ud over klassedelingen. FOREDRAGSSALENS FLUGTKONGER SKAL TAGES ALVORLIGT

En af årsagerne til, at forståelseskløften er vokset så voldsomt som vi har set i året, der gik, er, at den velmenende og ellers vældig refleksive uddannelseselite har en stor blind vinkel, når det kommer til dens egne værdimæssige idiosynkrasier. Med andre ord går den intellektuelle klasse ud fra, at alle andre i virkeligheden deler dens værdier. På Ubberup Højskole har vi flere gange haft besøg af velmenende, dygtige og intelligente mennesker, som i kraft af deres virke som foredragsholdere, aktivister eller forskere vil engagere vores elever i forskellige projekter af personlig, social eller politisk

art. Og hos en flok af vores elever går det rent ind. De er ellevilde, optændte og klar til handling. Typisk er det gruppen af elever, som har fået den humanistiske dannelse ind med modermælken. Så er der de flittige. De er ikke nødvendigvis begejstrede, men leger med af pligt og ansvarsfølelse. Og så er der dem, der opponerer. De består af to grupper. Den første er dem, der er politisk uenige, og som ikke gider deltage i noget, de opfatter som typiske venstefløjsaktiviteter. Deres modstand kommer vi tilbage til. De interessante nu og her er dem, vi kunne kalde de upolitiske. De opponerer også, men på en mindre artikuleret facon. Det er dem, der hænger på stolen, søger mere og mere mod telefonen i lommen og til sidst forsvinder ud af rummet på næsten ninjaagtig maner. Når vi e f t e rfølgende har spurgt dem til årsagerne til deres fravær, bliver øjnene flakkende. Svarene er sædvanligvis i retning af at, ”sådan noget [politik] interesserer mig ikke”, og ”han/hun var sygt kedelig” eller lignende. Nu kunne man hurtigt forfalde til blot at se denne afvisning som et udtryk for politisk (eller blot almindelig) dovenskab, men der er måske mere på spil end som så. Hvis man går flugtkongerne fra foredragssalen lidt mere på klingen, kommer der nemlig nogle gange svar i retning af ”jeg ved ikke, hvad han talte om, og hvad jeg skal synes om det, men hvis HAN mente det, så mener jeg det modsatte”. Modstanden virker altså personlig og som en nærmest automatisk modreaktion mod den bedrevidende intellektuelle som sådan. Men hvad ligger bag denne tilsyneladende helt umotiverede reaktion? ELITENS EKSKLUDERENDE TOLERANCE

glemmer at diskutere dem og lægge dem åbent frem, så er vi ikke længere demokratisk dannende, men derimod sekteriske. Det er den samme sekteriske tilgang, som skaber grobund for den klasseforagt og folkelige fremmedgørelse, som vi har set i forbindelse med begge folkeafstemninger i 2015, hvor københavnere på Facebook truede med at løsrive sig fra resten af landet og sælge Sønderjylland til Tyskland, og som man kan betragte i fuldt flor, hvis man åbner for den typiske TV-satire, som da altid lige kan finde på en ny klassestereotyp at muntre sig over. Hvis vi til stadighed vil være demokratisk og politisk dannende skoler, så er det strengt nødvendigt, at vi tør bryde med den komfortable enighed og invitere de uenige indenfor. Det betyder ikke, at vi skal være til fals for det reaktionære og indskrænkede og begynde at mytologisere nationalstaten eller betvivle menneskets rolle i klimaforandringerne - altså at rette ind efter kritikken fra de politisk uenige. Dem skal vi tage debatten med. Det betyder, at vi skal turde være politiske i en fundamental forstand og pege på de problemer i verden, som ikke lader sig løse med rene hænder og varme hjerter. Vi kan ikke nøjes med at gøre de elever, der allerede er enige, til soldater i en kamp for det, den øvre middelklasse har udpeget som det moralsk rigtige. Vi må turde pege på de uhyrlige universelle problemer, som tårner sig op for os – og som vi pr. definition ikke kan være enige om. Det er ikke vores opgave at prædike og fortælle, hvilke problemer højskolerne bør tage op. At lokalisere disse problemer må være den enkelte lærer og højskoles opgave. Men hvis det er nemt og føles behageligt, er det sandsynligvis ikke det rette sted, der bliver peget hen. Det lyder måske paradoksalt, men for at rumme flere og være mere inkluderende må vi blive endnu mere politiske. Det garanterer naturligvis ikke, at flugtkongerne pludselig bliver til ivrige håndsoprækkende førsterækkeelever. Og kedsomheden er nok et eksistentielt vilkår, som vi bare må tage på os ind i mellem. Men det kan måske gøre den forskel, at modstanden bliver fagligt og politisk baseret – og ikke moralsk og personlig. Uenigheden må være til stede på skolerne. Ellers svigter folkeoplysningen en stadig voksende del af folket – en del for hvem oplysningen kan være med til at skabe et helt nyt fundament for den demokratiske dannelse. Den opgave må vi tage på os. Så vi kan få et Danmark, hvor folket kan udtrykke sin uenighed med sig selv – ikke igennem råb, men igennem samtale. 

”Hvis vi til stadighed vil være demokratisk og politisk dannende skoler, så er det strengt nødvendigt, at vi tør bryde med den komfortable enighed og invitere de uenige indenfor.”

Måske har det at gøre med, at vi som lærere, forskere, aktivister, pædagoger osv. er for dårlige til at lægge præmisserne for vores arbejde åbent frem. Vi har en tendens til at tro, at alle er eller i hvert fald bør være enige med os. Og hvis de ikke er det, er det nok bare fordi, de ikke er oplyste nok. Hvis ellers bare folk ville læse noget Nietzsche, Naomi Klein eller Nelson Mandela, se isbræen smelte i Ilulissat, sætte sig ind i konsekvenserne af at bevare retsforbeholdet, besøge det lokale asylcenter eller være med til at lave en økologisk byhave, ville de nok se anderledes på bæredygtighed, klimaforandringer, retsforbehold og flygtningekrise (læs: ligesom os). Det er den attitude, som virker som en våd tavleklud i ansigtet på de elever, som ikke er trænede i den øvre middelklasses takt og tone. Hvis vi på højskolerne – og i den undervisende klasse generelt – bliver så enige om de normative præmisser for vores arbejde, at vi

DEBAT

# 1 — 2016

KRONIK

VI BYGGER HØJSKOLE I KRONIK

Det er en kæmpe udfordring at starte en ny højskole, men i Thy er vi vant til blæst. Både med- og modvind.

Af Mette Gadegaard Projektmedarbejder, Thy Højskole

kal vi lave en højskole – i Thy? Da spørgsmålet blev stillet, var det en overvældende tanke, for var de overhovedet klar over, hvad det kræver at drive en højskole, og hvilken kæmpeopgave det er at etablere en? Det vidste de heldigvis ikke! ”De” er en del af ledelsen på Thy-Mors HF & VUC, og ”de” har udviklet HFColdHawaii. En HF der blander HF-undervisning og praktisk undervisning i surf langs Thys kyst, hvor eleverne bor på det gamle Klitmøller Badehotel. Her har de et fællesskab, der har vist sig så attraktivt, at eleverne, der kommer fra hele landet, ikke tager hjem i weekenderne, når de har fri, men vælger at blive i Klitmøller – en slags minihøjskole. Sådan startede det.

METTE GADEGAARD er delvis underviser og erhvervskonsulent ved Thy-Mors HF & VUC, delvis projektmedarbejder ved Thy Højskole. Fra 2008 til 2013 var hun forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole ved Randers.

36 HØJSKOLEBLADET

Men hvorfor lave en højskole? Set udefra er projektet ikke just født i medvind. Der er økonomiske stramninger for højskolerne forude, vi bor i et område af Danmark, som ikke er præget af befolkningstilvækst, og vi kan oven i købet se frem til små ungdomsårgange med unge, som er stressede, sårbare og usikre. Desuden lever vi i en tid, der globalt er præget af konflikter og brændpunkter, hvor der er mennesker, som vælger døden til og livet fra. Noget der skaber angst og usikkerhed hos os hver især, og hvor symbolpolitikken og de kortsigtede løsninger, oprustning og fremmedhad har kronede dage. FÆLLESSKABET ER ET STÅSTED

Vi mener selvfølgelig, at højskolen er en del af svaret på disse udfordringer, og det bygger på en viden om, hvad et højskoleophold kan gøre ved én. For der sker noget med dem, der har gået på højskole. Lige når de kommer, er de optaget af, om de kan lide deres roomie, om værelset er det bedste, om skabet er stort nok og sengen perfekt. De er optaget af, hvad de

får, og hvad de kan kræve. Men som tiden går, og de er sammen 24 timer i døgnet, hvor de lærer og erkender sammen, spiser, griner og danser sammen, er uenige, skændes og græder sammen, lærer de hinanden at kende. De finder ud af, at verden ikke er sort-hvid, og hvis de lytter, at der findes nuancer, de ikke før har set. Pludselig handler det om, hvad de kan give hinanden, hvordan de kan hjælpe hinanden, og hvordan de kan skabe noget sammen. Efter opholdet lagrer der sig noget i deres bevidsthed. De har haft en betydning i et fællesskab, og de har oplevet, at fællesskabet har været afhængigt af dem. De er blevet anerkendt og respekteret, og gennem fællesskabet har de fundet et ståsted. De ser på andre mennesker med åbenhed, for de har fået den erfaring, at venskaber kan udvikle sig trods meningsforskelle. Selvfølgelig er det ikke alle, der får det sådan af at gå på højskole, men højskolens effekt aktualiseres, når fx tidligere PET chef Hans Jørgen Bonnichsen bruger udtrykket "ubefæstede sjæle" om de unge, der føler sig tiltrukket af totalitær tanke-

VESTENVIND

gang, for her tænker jeg, at højskolen er demokratiets skole. Og når psykolog Sven Brinkmann taler om, at lykken kommer, når vi finder et fællesskab at engagere os i, og at vi kun er noget i kraft af hinanden og for hinanden, tænker jeg, at man finder mening med og glæde ved livet i højskolens fællesskab.

her. Det er der heldigvis også mange, der har. Både dem der er født og opvokset her, og dem der kommer udefra. Der er en – lille – tendens til, at unge mennesker vælger storbyen fra med alle dens tilbud og overforbrug og vælger Thy til med den store natur. Et enkelt liv, hvor man er offline, hvor man kan tage initiativ og få ting til at ske. Eksemplerne tæller bl.a. et arbejdsfællesskab om mode og grafisk design, surfere der vælger at bosætte sig i Klitmøller, nordens bedste surfspot, og kunstnere som vælger rampelyset fra og prøver at leve her en tid uden for turistsæsonen. Derudover bliver området ikke glemt af de mange unge mennesker, der nødvendigvis må tage til storbyen for at uddanne sig. Hver sommer kan vi se unge mennesker fra Thy, men bosiddende i København, med et bankende hjerte for deres fødeegn komme hjem og med engagement, frivillighed og samarbejde skabe en tilbagevendende og voksende musikbegivenhed i vækstlaget for dansk musik, Alive festivallen. Så ja! Thy kan noget særligt, som gør, at oplevelsen af modvind nærmere føles som en frisk brise i sejlene.

MEN EN HØJSKOLE I THY?

TILBAGE TIL REALITETERNE

En højskole i Thy skal kun kunne ligge i Thy, derfor bygger Thy Højskoles værdigrundlag på stedspecifikke værdier, som menneskeligt og kulturelt tager deres udgangspunkt i naturen. En barsk egn hvor bønder og fiskere har kæmpet for overlevelse, og hvor vi i dag også kæmper for overlevelse, blot med et helt andet udgangspunkt. I dag bruger vi mest naturen, Nationalpark Thy, som et sted, hvor man hengiver sig til fysisk aktivitet som surfing, til stille eftertanke på vandreture i de uendelige klitter eller ved det livgivende hav, eller som inspiration til og motiv for kunstneriske aktiviteter. Når det handler om udfordringen, er det ikke den barske natur, men fraflytning, der er bekymring for. Thy ligger langt fra hovedstadens magt- og kulturinstitutioner, og det kræver ind imellem et særligt iværksætter-gen og stor virkelyst, hvis man vil "overleve"

Vi arbejder hårdt for, at drømmene kan blive en realitet. Siden foråret har ideen vokset sig større og større. Det ene skridt er blevet skarpt fulgt af det næste, og vi er nu så langt, at værdigrundlag og vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsamling, bestyrelsen har haft det første møde, og flere arbejdsgrupper arbejder støt og roligt på at realisere Thy Højskole. Hvad så med økonomien? Én af de store udfordringer er selvsagt de nedskæringer, finansloven indeholder på højskoleområdet. Derfor er vi endnu mere afhængige af en velvillig kommune og fonde, gavmilde mennesker og ikke mindst en bred folkelig opbakning, som i dag tæller over 150 skolekredsmedlemmer. Om det tager 1-2-3 år, ved vi ikke, men troen på, at skolen vil kunne gøre en forskel, betyder, at vi stille og roligt tager en udfordring af gangen.

Thy ligger langt fra hovedstadens magt- og kulturinstitutioner, og det kræver ind imellem et særligt iværksætter-gen og stor virkelyst, hvis man vil "overleve" her

MÆNDENE I JAKKESÆT KAN IKKE LØSE DET FOR OS 38 HØJSKOLEBLADET

Elever fra Jyderup Højskole forberedte sig på, hvordan man får tåregas ud af øjnene, og hvordan håndledene flekses, hvis man får håndjern på. Nanna Alsted rapporterer fra Klimatopmødet i Paris. Af Nana Gerstrøm Alsted, underviser på Grøn Guerilla, Jyderup Højskole

REPORTAGE

# 1 — 2016

MÆNDENE I JAKKESÆT KAN IKKE LØSE DET FOR OS

ussen ruller ned over Tysklands motorveje. Den er fyldt med forventningsfulde klimaaktivister. Vi håber, at vi skal ned og opleve et historisk vendepunkt, og vi vil forsøge at skubbe i retningen af en mere bæredygtig verden. Målet er Paris og den 21ende klimakonference også kaldet COP 21. Forinden har vi brugt en uge på at dykke ned i, hvad klimaforandringer egentligt er, hvilke problemer de skaber og ikke mindst, hvilke løsninger der skal findes. Det har givet os alle en følelse af, at det er nu, slaget skal stå. Vi kan ikke vente længere, vi må vende udviklingen til noget nyt og bedre. Stemningen i bussen er spændt, for det er ikke kun klimaforandringerne, der truer. Blot få uger inden klimatopmødet gik Paris i sort. Et terrorangreb ramte Paris midt i hjertekuglen på en bar og en cafe, hvor livet netop gik sin vante gang. Det har som bekendt fået Frankrigs regering til at indføre undtagelsestilstand, og det betyder, at enhver forsamling på mere end to mennesker med et politisk budskab anses for at være ulovlig. Det kommer til at lægge en dæmper på det mylder af folkelige protester og forsamlinger, som vi forventer at skulle være en del af.

afspærres med en kæmpemæssig oppustelig rød linje. Budskabet havde de allerede bestemt, inden de kendte resultatet af forhandlingerne: You are crossing a red line, now it is up to us to keep it in the ground! Flere dele af civilsamfundet har mistet tålmodigheden med politikerne og forhandlingerne og opfordrer derfor befolkningen til at tage sagen i egen hånd. Men aktionen kan ikke gennemføres som planlagt på grund af undtagelsestilstanden, og rygterne svirrer; hvad skal der så ske? Skal vi droppe det og rejse hjem, eller skal forbuddet trodses og hvordan? I gruppen er alle enige om, at vi ikke kan rejse hjem. Det føles forkert, at frygten for terror skal lægge låg på en fælles folkelig aktion, der vil vise, at vi ikke vil vente længere. Der går rygter om, at en alternativ aktion er ved at blive planlagt. Der males

RASTLØSHED I KLIMACIRKUS

Første dag i Paris er vi ivrige efter at komme i gang, og vi tager ud til Climate Action Zone, som er omdrejningspunktet for alle de civilsamfundsorganisationer, der er kommet til Paris i denne uge. Der er dog en sløv stemning her, og det virker ikke, som om civilsamfundet summer særligt meget, og vi går lidt rastløse omkring. Det viser sig da også, at en del af arrangørerne er sat i husarrest af det franske politi. I løbet af ugen vågner Climate Action Zone langsomt op og bliver omdrejningspunkt for mobiliseringen af den store afslutningsaktion sidst på ugen. I vores iver efter at komme i gang og komme nærmere på klimatopmødet tager vi ud til Le Bourget; der hvor forhandlingerne foregår. Klimaforhandlingerne er lidt som et rejsende cirkus. Omkring 40.000 delegerede og et ukendt antal gæster rejser hertil fra hele verden, og området omkring forhandlingerne, hvor alle kan komme ind, er som et messecenter med en masse stande. Her er både NGO’er og virksomheder, der tilbyder klimaløsninger. Det inkluderer alt fra rettighedskamp til særlige tekniske løsninger, der kan indfange CO2’en og gemme den i klippehuler. Der er flyers, rollups, kuglepenne, cykelopladning til mobilerne og store fotoserier af naturens forandringer. Midt i dette cirkus møder vi en delegeret fra Bangladesh. Han er træt. Ikke kun efter to ugers forhandlinger, men også af hele processen. Han har været med de sidste seks år og fortæller, at der er mange som ham selv, der lever som rejsende artister i klimacirkusset. Der er ingen, der har interesse i, at det skal stoppe, og det går trægt med at skaffe de midler, der skal til for at dæmme op for de problemer, som et land som Bangladesh allerede oplever på grund af klimaforandringer. UNDTAGELSESTILSTAND FORHINDRER AKTION

Lørdag er den store finale. Forhandlingerne skal stoppe fredag aften, men alle forventer, at det trækker ud – det plejer det at gøre. En bred gruppe af aktivister har i et helt år forberedt en kæmpe aktion. Planen er, at området omkring Le Bourget skal

40 HØJSKOLEBLADET

Aktionen kan ikke gennemføres som planlagt på grund af undtagelsestilstanden, og rygterne svirrer; hvad skal der så ske? Skal vi droppe det og rejse hjem, eller skal forbuddet trodses og hvordan?

200 meter lange bannere og gennemføres aktionstræninger. Vi er med til en træning dagen før aktionen, og her lægges der ikke skjul på, at det kan have store konsekvenser at trodse undtagelsestilstanden og deltage i aktionen. Vi lærer, hvordan vi forholder os ikke-voldeligt over for ordensmagten, hvordan man får tåregas ud af øjnene, hvordan man flekser håndleddene, hvis man får håndjern på, og vi siger i kor navnene på franske advokater, som man kan bede om i tilfælde af anholdelse. Vi går derfra med en stærk følelse af sagens alvor, og vi ser hinanden i øjnene: alle vil med. Vi aftaler, at hvis bare én føler sig utryg, så går alle. Vi går ud og drikker en øl og føler, at vi står over for noget meget vigtigt. Det er netop nu, vi skal stå sammen og ikke lade frygten tage over. IT'S UP TO US

Lørdag går vi mod den udpegede gade. Vi kommer fra alle hjørner to og to. Og når et stort horn tuder kl. 12, skal vi samle os og ”besætte” gaden med de lange bannere, rødt tøj og røde tulipaner. Vi er spændte, og det hele føles som en scene i en actionfilm. Vi ser andre par med rødt tøj og nikker anerkendende og vidende til dem. Vi går forbi et par betjente og når frem til Avenue de la Grande Armée. Hornet tuder, og flere og flere samles med rødt tøj, bannere og musik. Vi ser lettede på hinanden. Endelig står vi sammen, og stemningen er glad og euforisk. Vi danser, råber og smiler sammen med tusindvis af andre rødklædte demonstranter. Vi får at vide, at demonstrationen er blevet lovliggjort en time før start, og den vandrer spontant igennem gaderne og ender roligt ved Eiffeltårnet, hvor den opløses, og folk går hjem. Forhandlingerne sluttede med en aftale, forhandlerne kneb en tåre, og billedet gik verden rundt. Der var ikke mange billeder fra vores demonstration, men alle, der var med, blev klar over styrken i at stå sammen. Vi skal i fællesskab skubbe udviklingen frem og skabe den fremtid, vi ønsker. Vi skal ikke vente på, at mændene i jakkesæt løser det for os – det kommer ikke til at gå hurtigt nok. Vi skal derimod selv tage fat lige der, hvor vi er. I bussen på vej tilbage ad de tyske motorveje runger det i mit hoved: It’s up to us! 

Når et stort horn tuder kl. 12, skal vi samle os og ’besætte’ gaden med de lange bannere, rødt tøj og røde tulipaner. Vi er spændte, og det hele føles lidt som en scene i en actionfilm.

SAMARBEJDE Forberedelsen og turen til Paris blev afholdt af NOAH Friends of the Earth Danmark med støtte fra EU. Elever fra Jyderup Højskoles linjefag Grøn Guerilla deltog sammen med andre unge klimainteresserede fra hele Danmark.

BØGER

# 1 — 2016

BOGKRITIK

Til kamp mod folkeskolens BOGKRITIK

Peter Kemp i opgør med ånden bag folkeskolereformen. Han har skrevet en lidenskabelig bog, der er lille af omfang, men stor af emne Af Egon Clausen, forfatter

eter Kemp har skrevet en lille, betydningsfuld bog om den undergravende virksomhed, der i dag foregår i nogle af de institutioner, der altid har været regnet for at være blandt de bærende kræfter i dette samfund. Den handler om skole og dannelse, og den er et opgør med ånden bag de seneste reformer af læreruddannelse og folkeskolen. Den vil ”gerne medvirke til at mindske de skader, som ledende politikere meget ubetænksomt har forvoldt folkeskolen”. Sagen er, at den nye lov om folkeskolen betegner et brud med en tradition for skole og dannelse, der er flere hundrede år gammel. Peter Kemp skriver, at ”Skolereformen negligerer både dannelsestraditionen i vores kultur og de krav, som verdenssamfundet i dag stiller til os”.

FRA ELEV TIL KUNDE

Denne triste udvikling begyndte allerede i 1990erne, da Bertel Haarder som undervisningsminister gjorde, hvad han kunne for at modarbejde reformpædagogikken og dens idealer om demokratisk dannelse. Sagen var, at Danmark skulle have en stærk konkurrencekraft, og eleverne skulle være parate til at møde konstante fornyelser. I stedet for gruppearbejde og fællesskab skulle vægten derfor lægges på faglige kundskaber og videre uddannelse. Det medførte, at store dele af den tænkning om skole og samfund, der havde hersket lige så længe, der havde været en offentlig skole i Danmark, blev sat til side, og ord fra managementteorier og erhvervslivet trængte ind i skolens verden. Eleverne blev defineret som kunder. Viden blev defineret som en vare, der kunne erhverves af disse kunder. Skolen blev defineret som et læringsmiljø, og lærerne blev reduceret til en slags ekspedienter, der skulle lange den ønskede viden over disken. Alle skulle konkurrere med alle i en total, verdensomspændende krig om at vinde. KONKURRENCESTATEN

Peter Kemp skriver herom: ”I denne konkurrencestat er det den kloge, der behersker den mindre kloge; her hersker alles kamp imod alle, dvs. dannelse er ikke humanitet, ikke et fællesskab, hvor man forholder sig til andre ved at give og modtage, men et samfund, hvor man kun holder fred med nogen, fordi de er ens allierede i kampen mod andre. Når man i denne konkurrencestat taler om medborgerskab og demokrati, er der kun tale om et HUMBOLDTS IDEER OM DANNELSE fællesskab i kapløbet, og når man taler om ligPeter Kemp gør meget ud af at beskrive de hed, er det kun en lighed ved startlinjen, ikke idealer om dannelse, der stammer fra den respekt og omsorg for andre, uanset hvor godt tyske tænker Wilhelm von Humboldt, der i de klarer sig undervejs. I modsætning hertil begyndelsen af 1800-tallet reformerede det Af Peter Kemp står den gode skole, som er en skole, hvor man prøjsiske skolevæsen, og som også blev en leLøgnen om dannelse lærer at leve sammen med andre, og hvor det destjerne for uddannelsessystemet i Danmark. Opgør med halvdannelsen er vigtigt at forstå det samfund og den kultur, For Humboldt var formålet med skolens Tiderne Skifter 2015, 132 sider man befinder sig i, først ens egen og så andres. undervisning ikke blot en indlæring af viden, kr. 199,Denne forståelse af kultur og samfund kan men også en oplæring til et liv som et socialt ikke ske uden indsigt i den fælles fortid, man væsen. Det var denne form for dannelse, der har sammen med andre, dvs. i historien, og ikke blot skulle præge universiteterne, men ikke uden forestillinger om de muligheder og også folkets skoler, og med hjælp fra bl.a. Grundtvig blev det også farer, som lurer på ens eget samfund og ens egen kultur, ja, på et ideal for folkeskolen, friskolerne, højskolerne og de højere læverdenssamfundet og kulturerne i det hele taget.” reanstalter i Danmark. I disse år er hele denne tradition imidlertid ved at blive sat over EN KATASTROFE styr. Det sker ved, at det sociale aspekt af dannelsen forsvinder, Det gælder imidlertid ikke mere. Det er som om, en katastrofe har og i stedet for fællesskab sættes konkurrence. Skolen skal gøre fundet sted. Det er den katastrofe, Peter Kemp kalder til kamp eleverne kampklare ved at give hver og en af dem en kompetence, imod. Han er rystet over den aktuelle udvikling. For første gang i der gør det muligt at klare sig i konkurrence med andre. Skolens folkeskolens historie er der intet højere formål end vækst, konkurhverdag bliver derved præget af evalueringer, prøver og opfyldelse renceevne, produktivitet og øget forbrug. Der er ingen forestilling af mål og delmål. om noget andet end vækst. Væk er Grundtvigs tanker om livsop42 HØJSKOLEBLADET

afvikling ”Væk er Grundtvigs tanker om livsoplysning som det vigtigste. Væk er de gamle pioners syn på dannelse. Væk er tankerne om demokrati og fællesskab. Ordene står der stadigvæk, men stiller de sig i vejen for øget vækst, må de vige.”

lysning som det vigtigste. Væk er de gamle pionerers syn på dannelse. Væk er tankerne om demokrati og fællesskab. Ordene står der stadigvæk, men stiller de sig i vejen for øget vækst, må de vige. Peter Kemp skriver: ”I den seneste reform har man glemt, at indøvelse af færdigheder som læsning, skrivning og regning må forenes med tid til opdragelse til social ansvarlighed, humanitet og vidsyn og til at give den enkelte elev frihed til kritik, kreativitet og selvstændiggørelse […] Man har glemt, at pædagogiske institutioner ikke blot kan være fagskoler, hvor læring er en tvang, men må være kulturinstitutioner, hvor læring er en lyst [...] Imidlertid kan den velfærdsstat, som alle politikere hylder, ikke kun være en stat med økonomisk og materiel velfærd. For når den reduceres til noget rent økonomisk, vil den før eller siden bryde sammen af mangel på sammenhængskraft. Den ender i alles kamp imod alle.” Peter Kemps bog er lille af omfang, men dens emne er stort, og den er skrevet med en mærkbar lidenskab, for sagen går ham på, og sådan som han skriver, er man ikke i tvivl om, at den vedrører os alle. 

Bogkort SOLSKIN OG LYN. OG OM AT KENDE FORSKEL AF LOUIS MOGENSEN, FORLAGET GET ALIVE ......................................................................................................................... Tidligere forstander og formand for Folkehøjskolernes Forening, Louis Mogensen, har på eget forlag udgivet knap 100 sider, der både indeholder anekdotisk stof fra Mogensens mange år i højskolens verden og anbefalinger og ideer til, hvordan man som højskolemenneske skal gribe sin hverdag an. Han kalder det selv en grundbog for alle, der interesserer sig for de frie skoler. Ikke så lidt har ændret sig i højskolens verden, siden Mogensen startede som lærer i 1981. Og han har selv både indblik og indsigt i det politiske spil om højskolens rolle og det praktiske arbejde med at drive en højskole og skabe et meningsfuldt pædagogisk rum.

MIN TRO. 17 PERSONLIGE FORTÆLLINGER AF ELSE MARIE NYGAARD, KRISTELIGT DAGBLADS FORLAG ......................................................................................................................... I en tid, hvor den personlig tro ikke er noget, man skilter med offentligt – i hvert fald ikke, hvis man er et menneske, der mener noget i den offentlige debat – er denne udgivelse ganske befriende. Så forskellige personer som Søren Pind, Erling Tiedemann og Ellen Hillingsøe fortæller sympatisk og ærligt om opvækst, tro og den tilværelse, som de alle har skabt sig på godt og ondt. Fælles for dem alle er, at de har et forholdvist afklaret eller i hvert fald reflekteret forhold til deres tro.

HØJSKOLELIV

# 1 — 2016

LÆRERPORTRÆT

Med begge ben på jorden LÆRERPORTRÆT

Rigmor Eybye mener, at det skal være slut med at sætte højskolelærer og forstander op på en piedestal.

1. JEG ARBEJDER PÅ EN HØJSKOLE, FORDI

jobbet som højskolelærer på mange områder stadig lever op til de gamle forestillinger om livsstilsjobbet, hvor man i mere eller mindre grad ”vokser sammen” med højskolen. Når det er sagt, er det til gengæld vigtigt at forholde sig til, at vi ikke skriver 1942, hvor mine egne forældre var på højskole, og hvor forstandere og lærere var tæt på at have gudestatus, men at vi i dag bør betragte jobbet som et almindeligt arbejde, der skal udføres. Med det mener jeg, at det bør være slut med at sætte højskolegerningen op på en piedestal, der på ingen måde kan røres, uden at de "gamle" værdier risikerer at gå tabt. Undervisning er undervisning, om det foregår i en folkeskole, som aftenundervisning for voksne eller med 100 studerende på et universitet. Den afgørende forskel til højskoleundervisningen er, at læringen på højskolen foregår i rammer, hvor den sociale dimension både lapper ind over undervisningen og 44 HØJSKOLEBLADET

udgør en væsentlig del af hverdagen. Men det så forgyldte samvær skal fungere naturligt, og også her mener jeg, at man skal holde sig på jorden. Som højskolelærer er man, når samværet er bedst, såmænd bare fluen på væggen, der muligvis er katalysator i samværet, men som derefter helst bare er en del af et hjemligt miljø, hvor eleverne trives i et utvungent og afslappet samvær. 2. EN GOD DAG PÅ JOBBET

starter med en morgensamling, hvor søvnige unge mennesker lidt efter lidt vågner og finder energi til dagen i sange som Rosendals ”I dag skal du løfte dit hoved” eller ”Du skal være den nu”. Eller en dag hvor man oplever, at en ny idé bliver født, fænger og bliver konkret allerede inden fyraften. 3. EN SKIDT DAG,

som jeg heldigvis kun har få af, kan komme af et ukonstruktivt og unødvendigt langt

personalemøde, hvor ganske små uoverensstemmelser kommer til at fylde alt for meget.

Som højskolelærer er man, når samværet er bedst, såmænd bare fluen på væggen, der muligvis er katalysator i samværet, men som derefter helst bare er en del af et hjemligt miljø, hvor eleverne trives

4. DEN STØRSTE INSPIRATION TIL JOBBET

finder jeg i at holde den faglige fane højt. Bunden skal være lagt, og fagligheden skal vedligeholdes og udbygges for, at man kan stå distancen som underviser, både på lange og korte kurser. Derfor ser jeg også med stor betænkelighed på risikoen for, at der bliver mindre tid til faglig forberedelse.

NAVNE MED SMÅT

5. DET MINDST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE

må være de opgaver, der ligger fjernest fra undervisningen og samværet med eleverne, nemlig administrative og planlægningsmæssige opgaver foran computeren. 6. FØR JEG BLEV ANSAT PÅ HØJSKOLEN, VAR JEG

gymnasielærer på Viborg Katedralskole. Et virkelig lærerrigt årsvikariat på en rigtig god gymnasieskole med en forbilledlig modtagelse af og opbakning til nyuddannede lærerkræfter. Efter dette år fik jeg i 1998 stillingen som musiklærer på Jaruplund Højskole i Sydslesvig. Et ret drastisk skift, der medførte, at familien på fire blev flyttet med ned syd for grænsen.

POLITIKLÆRER TIL RY Ry Højskole har ansat Jeppe Graugaard som ny underviser i politik- og samfundsfag. Han er uddannet på engelske universiteter i samfundsfag, filosofi og klima og er Ph.d med græsrodsinnovation som sit særlige område.

7. HVIS JEG IKKE ARBEJDEDE PÅ EN HØJSKOLE,

så kunne jeg arbejde med musikforskning eller kulturformidling bredt forstået. I praksis har jeg dog svært ved at forestille mig et andet job, der på samme måde både matcher mine faglige og personlige kvalifikationer og også rummer en bestandig afveksling i hverdagen og i årets rytme.

BLÅ BOG: Navn: Rigmor Eybye Underviser på Jaruplund Højskole i Musik, musikhistorie og oplevelse, sang, dansk sprog og kultur, italiensk, værkstedsfag som vævning, læder og skind og andre ”syslerier”. Har efter 16 år i grænselandet optjent ”licens” til at undervise i Sydslesvigs og mindretallets historie. Født 1963 i Brande. Yngste barn og ”efternøler” i en landbofamilie, hvor både bedsteforældre, forældre og ældre søskende kunne berette om højskolelivets velsignelser. Blev voksen sammen med livsledsager og ægtefælle Jørgen i de kølige 80’ere, hvor dampen fra 70’erne fes ud, og både økonomi og normer igen strammede til, men hvor Århus til gengæld bød på et levende studiemiljø, alternative biografer og musikscener. Uddannet Cand.mag i musikvidenskab og italiensk sprog og litteratur på Århus Universitet. Interesser. Øverst på ønskelisten vil altid stå hjemlig hygge og ture og oplevelser med familien. Ellers passioneret interesse i klassisk musik og opera, anmelde klassiske koncerter for Flensborg Avis, en god roman, cykelture, havkajak og alle former for oplevelser i naturen eller byen.

TO NYE LÆRERE Luthersk Missions Højskole har ansat to nye lærere. Natasja Michael har været ansat i en tidsbegrænset stilling og bliver nu fastansat. Hun underviser i Dicipelskab samt Litteratur og skriveværksted og Bolig og beklædning. Herudover har skolen ansat Michael Agerbo Mørch, der tidligere har været timelærer på skolen, til at undervise i Troslære, Apostlenes Gerninger og Nehemias bog.

75 ÅR Søren Bald, højskolemand og tidligere landsformand for Radikale Venstre, er fyldt 75 år. I 19 år fra 1982-2001 var han forstander på Krogerup Højskole og i en periode formand for Folkehøjskolernes Forening. Bald er stadig formand for det Radikale Venstre i Region Hovedstaden.

FFD NYT

# 1 — 2016

FORMANDENS KLUMME

Hvad med det ansvar som ingen har? FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

At vi mennesker ansvarligt skal arbejde for at skabe os et liv, vi selv er herre over vel at mærke et produktivt og bæredygtigt et af slagsen er en norm, vi alle efterhånden synes at have taget til os. Et sundt liberalt og ansvarligt syn på det, vi som mennesker må kunne forvente af os selv og hinanden. Som følgevirkning ser vi til den enkelte, når vi søger forklaring på det, der ikke lykkes. Vi sætter små spørgsmålstegn ved dem, der ikke følger normen. Måske har de ikke gjort sig umage nok, måske har de ikke været flittige nok, måske ville de det i virkeligheden ikke rigtigt. Altså lykkes. Men hvornår kan et fænomen ikke længere tilskrives den enkelte? Hvornår er noget så markant, at vi som samfund skal vende pilen ind mod noget fælles? En ny undersøgelse dokumenterer, at 32% fra alle unge mellem 18 og 25 år har

skadet sig selv med vilje. Det er unge, der skader sig selv for at udtrykke indre smerte og afmagt. Som samfund kalder vi det ”modesygdomme” og taler om ”smittefare”. Og får dermed på en gang både latterliggjort fænomenet og vendt skylden hen imod de samme unge, som selv betaler prisen for afmagten. Var det ikke meget mere interessant at se på, hvor afmagten kommer fra? Hvor samtalen og fællesskabet holder op, og ensomheden tager over? Jeg oplever en generation af unge, som er ekstremt ansvarlige. Som alene har påtaget sig det fulde ansvar for egen fremtid. Og det i langt højere grad end de generationer, der nu normsætter, nogensinde har gjort selv. De har accepteret, at fejlene kun har én ejer, at de skal gå den lige vej, at de bare skal stramme ballerne, så de kan komme hurtigt i mål, og at succes og produktivitet er destinationen. Mens de generationer, der kommer før dem, har ”fjumreår”, SU ad libitum og oprør med i bagagen. Jeg tænker, at vi glemte at tilføje to ting

til den liberale og ansvarlige vuggegave, de unge fik: 1) visheden om at enhver generation må sætte sit eget præg på fremtiden – og ikke bare bevidstløst og loyalt videreføre tidligere generationers plan og 2) den erfaring, at vi alle har brug for den styrke, vi finder i fællesskaber, der hjælper os med at skabe mening. For uden fællesskaber, mening og plads til oprør og fejl vendes afmagt indad. Og den regning kan vi ikke lade den enkelte unge betale. Den udfordring har vi alle et medansvar for.

En ny undersøgelse dokumenterer, at 32% af alle unge mellem 18 og 25 år har skadet sig selv med vilje.

FORENINGENS KALENDER 21. JANUAR Medlemsmøde Vejle Idrætshøjskole .............................................................................

10.-11. MARTS Kursusdag for viceforstandere, mv. Brandbjerg Højskole .............................................................................

2.-4. JUNI Årsmøde og generalforsamling Grundtvigs Højskole, Hillerød .............................................................................

3. FEBRUAR Udenlandske elever på højskole København .............................................................................

17.-18. MARTS Forstandermøde Brandbjerg Højskole .............................................................................

5.-6. OKTOBER Informationsseminar Brogården ved Middelfart .............................................................................

4.-5. MARTS Bestyrelseskursus Brogården ved Middelfart .............................................................................

13.-14. APRIL Bæredygtig udvikling Nordiska Folkhögskolan, Kungälv .............................................................................

46 HØJSKOLEBLADET

Hvilken type er du? På årets uddannelsesmesser tester højskolerne potentielle elever: Hvilken type er du, og hvilken højskole passer bedst til dig ?

Gå ind på www.interesseprofil.dk

MEDIEGURU

TRENDSÆTTER

ISCENESÆTTER

VANDHUND

VERDENSBORGER

NATURIST

AL ORIGIN GRUBLER

DIGTER

SPEJL! WANNABE FORSKER

FORSKER

studietur

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vi har altid fået en rigtig god service - på alle måder... “Vi har samarbejdet med Unitas Rejser i mange år, og vi har nogle lidt særlige behov med f.eks. kørestole og hjælp til ekstra bagage og ombord stigning, men det er aldrig et problem. Vi bliver mødt med en positiv tilgang og føler os aldrig ’til besvær’. Rejsekonsulenterne arbejder ihærdigt på at matche vores budget og er gode til at finde alternative løsninger. Når vi er afsted, er det trygt og godt at vide, at Unitas Rejser altid er klar med assistance, hvis noget uventet opstår.”

Få råd og vejledning af en erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din højskoles behov og ønsker!

Tine Schmidt, Egmont Højskolen i Hou

Vini, Niels, Anders, Lone, Torgunn, Kim og Klaus Gruppeafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk