Højskolebladet #3 2017

#3

2017

siden 1876

jagten på

Eros pligt og lyst er ikke længere modsætninger

_________________________________________

"DET MEST REV O L U T I ON Æ RE er slet IKKE AT TILFREDSSTILLE NOGET BEHOV." suzanne brøgger

højskolebladet

_________________________________________

H VA' SÅ ROS K I L D E ?

F EST I V A L EN B Y GGER H ØJS K O L E

Få højskolen ind ad brevsprækken

højskolebladet

Tegn et årsabonnement til dig selv eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik.

8 numre: 499,- (Studerende 299,-)

www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 40

Indhold

INDHOLD

tendens jagten på erotikken

# 3 — 2017

______________________________

04 leder

______________________________

05 lidt af hvert

______________________________

12 infografik

noget om kærlighed, du

sikkert ikke kendte til ______________________________

14 essay

06

hvad drømmer du om? ______________________________

interview suzanne brøgger

18 højskolen kort

”Man føler sig uvirkeliggjort, når lysten bliver institutionaliseret som et samfundskrav for at holde hjulene i gang.

Og så bliver det ikke at tilfredsstille noget behov overhovedet det mest revolutionære, man kan foretage sig.” s.20

______________________________

28 højskoleliv ______________________________

30 billedligt

suhrs højskole

______________________________

34 på spidsen

bare rolig, du skal nok

vælge forkert ______________________________

42 reportage

når køkkenlederen går forrest ______________________________

36

navne 44

Fotolærer: der

findes ikke spildt tid ______________________________

38

46 ffd nyt ______________________________

kronik "Du gør mig liderlig"

reportage roskilde festival højskole 38

3

VElkommen

# 3 — 2017

leder

Mere erotik!

Andreas Harbsmeier Redaktør

M

ere erotik på højskolernes generalforsamling! lød opfordringen fra forstander Simon Lægsgaard sidste år på denne tid. Nu kan man godt diskutere det meningsfulde i at bruge ordene ”erotik” og ”generalforsamling” i samme sætning, men opfordringen er nu taget op i denne sammenhæng.

Selv om Suzanne Brøgger i dette blad hævder, at Eros i dag mest lyder som en pornoforretning eller en dårlig græsk restaurant, mener hun alligevel, at det er det begreb, der bedst kan omfatte alle vores kærlighedslængsler og begær efter viden og sammenhæng. Der er simpelthen ingen gode alternativer. Så måske det var på tide at tage det op igen.

Vores verden bliver mere og mere opdelt i selvstændige vidensdomæner, der er afkoplede fra hinanden – og hvor store dele af vores samfundsliv grundlæggende er komplet uerotisk for nu at sige det mildt. Og hvilket mere oplagt sted at genstarte Eros og helhedstænkningen end på højskolerne, hvor det i vidt omfang allerede foregår. Mere erotik! 

kolofon #3/april 2017, 142. årgang udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Zenia Søjberg (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet redaktionspanel Dagmar Winther, Jeppe Søe, Jasper Mortensen, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. skribenter i dette nummer Sofie Buch Hoyer Eliot Weinberger Zenia Søjberg Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk

Nu kan man godt diskutere det meningsfulde i at bruge ordene ”erotik” og ”generalforsamling” i samme sætning, men opfordringen er nu taget op i denne sammenhæng.

layout/tryk Katrine Dahlerup, FFD/Dystan & Rosenberg forside EROS. Marble by Antoine Denis Chaudet, 1763-1810, POLFOTO

Udgivelsesplan 2017 #4: 15. juni #5: 10. august #6: 21. september #7: 26. oktober #8: 7. december

ISSN: 0018-3334

4 Højskolebladet

Højskoleliv

Lidt af hvert

Tregodegrunde til at fortælle en god historie For det første

For det andet

For det tredje

fordi vi farver, når vi fortæller. Når man fortæller, er det som at farvelægge en sort-hvid skitse. Man giver tingene forskellige betydninger, og disse betydninger kan være med til at åbne andres syn på nye sider af kendte fænomener.

fordi vi fortolker, når vi fortæller. I en fortælling ligger der en indbygget fortolkning af det, vi fortæller om – og denne fortolkning siger noget om det menneske, der fortæller.

Og det er altid spændende at få indblik i andre mennesker igennem en historie.

fordi vi forstår, når vi fortæller. Der er så meget, der kan være svært at forstå, men historier kan hjælpe os til at forstå ting om os selv og hinanden. En kærlighedshistorie skaber f.eks. mere forståelse, end ordet "kærlighed" gør.

Ifølge Kristian Kirk, vinder af dm i storyslam og lærer på Hadsten Højskole

VIDSTE DU AT

MEST LÆSTE mest læste historier på hojskolebladet.dk

1. Testrup er ikke altid Testrup

Flere lærere græd, da Jørgen Carlsen blev ansat som forstander i Testrup. Og det var ikke af glæde. Nu 30 år senere går han af som forstander og efterlader en skole, der er en institution i dansk åndsliv. Det fortæller Carlsen selv om i dette portrætinterview, der er den seneste tids mest læste artikel på hjemmesiden.

2. Ny højskole på vej på Lolland-

Falster At et nyt højskoleprojekt baseret på Lolland-Falsters traditioner inden for fødevarer, grøn teknologi og lokalsamfund er under opsejling, var populær læsning.

Igennem lidt over et år har en lille gruppe mennesker kørt Lolland-Falster tyndt, forfulgt af en ambitiøs idé om, at der her er et potentiale for skabe et splinternyt højskoleprojekt.

3. Højskoleophold skaber mar-

kante resultater for unge på kanten af uddannelse At højskolerne skaber resultater ligger ikke i skoleformens standardvokabular.

Måske derfor læste mange med, da vi skrev nyheden om, at Center For Ungdomsforskning har dokumenteret, at højskoleophold styrker unges faglighed, motivation og selvtillid i forhold til videre studieforløb.

Kærlighed er en alvorlig mental sygdom.

den seksuelle debutalder ikke har ændret sig de seneste

50 år. Den ligger stabilt på 16.

Kilde: Ugeskrift for Læger

Platon

anekdoten SEXSTEMMIG KORSANG

Jeg har på korstævner erfaret, at erotikken har det med at vågne til dåd, når der synges. På et korstævne på Danebod Højskole i 1990’erne var en mand og en kvinde, hver med en ægtefælle derhjemme, faldet for hinandens skønsang så voldsomt, at de sang kanon hele vejen ind i den enes seng. Sangen vekslede med åndedrætsøvelser. Midt under øvelserne får manden en blodprop. Kvinden skubber ham af sig og løber nøgen ud på gangen og råber om hjælp. En sygeplejerske kommer til assistance, og en ambulance bliver rekvireret. Under morgensangen kommer kontordamen ind og meddeler: “Jeg kan

oplyse, at Jens Peter lever og har det godt.”

Historien rygtedes i byen, som altid var inviteret til afslutningskoncerten. På plakaten i Brugsen kunne man se, at Ave Maria skulle opføres af flerstemmigt kor. Det vides ikke hvem, men en havde rettet til ”sexstemmigt kor”. Jens Peter var i mellemtiden blevet udskrevet, men var ikke med til koncerten. Konen havde hentet ham på sygehuset. Jeg mødte ham ti år senere på et korstævne. Nu sang konen også med i koret.

Fortalt af Erik Lindsø, blandt meget andet tidligere lærer på Danebod Højskole.

5

pĂĽ

Jagt e n

erotikken

6 Højskolebladet

tendens

Har tinder-knaldet en forbindelse til utopia, eller har lidenskaben tabt forbindelsen til det åndelige? Vi er på jagt efter eros i dag.

Af SOFIE BUCH HOYER, freelancejournalist og højskolelærer

7

TENDENS

# 3 — 2017

jagten på erotikken

S

ene, sanselige dansefester året rundt. Læren om lidenskab i kunst og kultur. Kram og kærlighed i én stor pærevælling.

Det virker, som om erotikken trives vældig godt i højskolemiljøet. Vores appetit på livet og hinanden — nydelsen af mad, musik, sex m.m. — giver med andre ord det rent faglige og fornuftsbetonede udnytte af højskoleopholdet kamp til stregen!

Men hvordan skal man egentlig forstå erotik og lidenskab uden for højskoleboblen? Skal vi stræbe mere efter Eros’ fortælling om det skønne og det sande i nutidens verden? Eller trives den dybereliggende kærlighed i bedste velgående, bare i mere moderne former?

Højskolebladet er taget på jagt efter erotikken i samfundet. Æstetikeren er undervurderet

Vi begynder hos Christian Hjortkjær, underviser på Silkeborg Højskole og ph.d. fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Ifølge Kierkegaard er mennesket først og fremmest et lidenskabeligt væsen. Men lidenskaben kan have mange forskellige skikkelser og objekter, alt efter hvad vi retter den mod, forklarer Christian Hjortkjær. “Æstetikeren fra ‘Enten-Eller’ er et godt eksempel på det erotiske menneske, men han bliver tit reduceret til en banal figur, der bare følger sin lyst. En, som — set med etikerens øjne — ikke rigtig har styr på sit liv og er alt for optaget af forførelsen.”

Men æstetikeren er undervurderet, mener Christian Hjortkjær.

“Han har fået for lidt credit, for han har faktisk fat i den lange ende på sin egen måde. Æstetikeren rummer nemlig mindst to personer,” siger Hjortkjær.

“Der er Don Juan — ham, hvis mission er at maksimere sit erotiske udbytte. Jo flere kvinder, jo bedre. Men der er også Johannes Forføreren, som synes, det er svært nok at finde én kvinde, der er værd at forføre. Her er det psykologiske spil og forestillingen om erotikken det afgørende.”

Christian Hjortkjær understreger, at Kierkegaards skelnen mellem æstetikeren og etikeren, der vælger én kvinde til evig tid, skal ses som en samfundsdiagnose frem for en moralsk formaning.

Det gælder også, når man kaster et blik på nutidens erotik, hvor det næsten er blevet en pligt at have lyst, siger han.

“Pligt og lyst står ikke længere i modsætning til hinanden, som den lutherske tankegang ellers tilsiger. I dag skal vi have lyst til alt — forbruge, arbejde, have sex og så videre. Vi skal have et kald til alt, hvad vi gør,” lyder det fra Christian Hjortkjær.

Til det ville Kierkegaard nok sige, at vi har en overdyrkelse af erotikken, som kun udgør ét element af vores fælles lidenskab, forklarer han.

“Lidenskaben bliver ensidig, når der ikke lægges så meget vægt på det åndelige, men alene på den kropslige dimension af det erotiske. Er der så ikke noget, der er gået tabt?” spørger Christian Hjortkjær.

Tinder-knaldets forbindelse til kosmos

Lea Korsgaard, chefredaktør på nyhedsmediet Zetland, skrev i 2014 bogen ‘Orgasmeland’. Heri forsøger hun at finde svar på, hvorfor vores kultur på hundrede år har bevæget sig fra at for-

8 Højskolebladet

Lidenskaben bliver ensidig, når der ikke lægges så meget vægt på det åndelige, men alene på den kropslige dimension af det erotiske. Er der så ikke noget, der er gået tabt?

Christian Hjortkjær, lærer på Silkeborg Højskole

SkoleIT præsenterer

Zamrum

Gratis med SkoleIT Google Apps

Ét rum samler det hele Dagbog

Google Classroom

Fravær

Google drev 2 TB data pr. bruger

Opslagstavle m.

SMS notifikation Lektiebog

Google dokumenter

Google kalender

Nyhedsbreve

Google mail

Mine elever

Online print

Opret Google grupper

Online billede- & videoarkiv

Læs mere på skoleit.dk/zamrum eller ring 43 58 45 75

§

Zamrum håndterer data i overensstemmelse med den nye EU-persondataforordning

UNI • Login

9

TENDENS

# 3 — 2017

jagten på erotikken

Det er tankevækkende, at der ikke findes et helt program med film, litteratur eller musik i fjernsynet. Til gengæld har vi en tv-kanal, der hver aften sender stand up og comedy.

Det er sigende for den måde, vi lader lidenskab komme til udtryk – eller ikke komme til udtryk – i medierne.

Poul Krebs, musiker

10 Højskolebladet

dømme det menneske, der havde lyst til sex, til i dag at fordømme det menneske, der ikke har lyst til sex.

Med udgangspunkt i Freud-eleven Wilhelm Reich og hans grundlæggende tanke fra 1930’erne om, at mindst én orgasme om dagen ville gøre menneskeheden bedre, dykker hun ned i seksualiteten og psykoanalysens historie.

“Ifølge Reich var det erotiske nøglen til ikke bare det gode liv, men også det gode samfund. Han troede på, at der fandtes et sted derude, et utopia, hvor man levede komplet uneurotisk i pagt med sin naturlige kerne, hvilket blandt andet indebar en fri seksualitet,” forklarer Lea Korsgaard.

For Reich var erotikken dybt forbundet med en følelse af kærlighed. Derfor ville han ligesom Søren Kierkegaard stille sig kritisk over for den måde, vi udøver erotik på i dag.

“Hvis Reich kiggede på nutidens dating-kultur, ville han spørge: Hvor er kærligheden? Hvad er Tinder-knaldets forbindelse til kosmos?” siger Lea Korsgaard.

“Desuden er erotik også det at være drevet mod det ukendte og alt det, der ikke findes i en hverdagstrummerum. Reich ville ikke kunne lide, at vi stadig har et ideal om at flytte sammen i parcelhuse og tro, at det kan lade sig gøre at have én seksuel partner i livet.”

Personligt køber Lea Korsgaard dog mere Freuds idé om, at der er længsler, drifter og impulser, som det ikke er særlig klogt at forfølge, hvis man vil leve et bare nogenlunde harmonisk liv.

Men der er også nogle elementer i det erotiske, som vi har tilbøjelighed til at overse — “fordi vi er så fikserede på det knald, der ender med en udløsning.”

Vi har ifølge Lea Korsgaard fået skrevet sex ind i en kapitalistisk logik, der siger, at seksualiteten skal maksimeres, og at der er et vist antal kvoter, man skal op på. I stedet for at se lyst og lidenskab som en organisk ting, der kan udvide sig i nogle perioder af livet og skrumpe i andre, forklarer hun.

“For at få adgang til det erotiske skal man give øjeblikket fylde.

Det kræver en tilstand af ro, fordybelse og intenst nærvær — om det er en grøn plante foran dig, ham du elsker, eller hende du mødte i går,” lyder det fra Lea Korsgaard.

At være kynisk vs. cool

Spørger man Poul Krebs, mangeårig sanger og sangskriver, har vi en kunstnerisk kultur i Danmark, hvor vi ofte distancerer os fra lidenskaben og det erotiske.

“Jeg plejer at sige, at Danmark er to lande: et vinterland og et sommerland. Sommerlandet er meget gæstfrit, åbent og også lidenskabeligt. Men vi er for det meste en koldblodet kultur, som bruger vinteren til at lade kynismen og ironien tage over. Det skygger for folks mod til at stå ved, at de bliver rørt over noget eller nogen,” siger Poul Krebs og uddyber: “Det er tankevækkende, at der ikke findes et helt program med film, litteratur eller musik i fjernsynet. Til gengæld har vi en tvkanal, der hver aften sender stand up og comedy. Det er sigende for den måde, vi lader lidenskab komme til udtryk — eller ikke komme til udtryk — i medierne,” forklarer han.

“Folk føler, at dét at være kynisk er identisk med at være cool.

Jeg synes, det er mere cool at stå ved de følelser, man har, og skabe noget, der binder folk sammen.”

Poul Krebs indrømmer, at han som ung selv komponerede sange med et “lidt for klogt og lidt for distanceret syn på verden”. Sange, hvor han mest af alt var optaget af energien og det fysiske i musikken, og hvor han så hele verden fra et andenhåndsperspektiv.

Så nu har han sat nogle dogmer op for sin sangskrivning for at nærme sig en anden og mere erfaren side af skønheden i kunsten. Grundlæggende mener han, at erotikken og den dybereliggende kærlighed trives bedst de steder, hvor man får lov til at fordybe sig.

“Jeg skriver ikke om noget eller nogle mennesker, som jeg ikke kan føle et eller andet for. Jeg skriver om det, der rører mig, og det, der vækker en lidenskab i mig. Og så håber jeg selvfølgelig, at det smitter lidt.” 

kilder Christian Hjortkjær Ph.d. fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Underviser på Silkeborg Højskole.

Lea Korsgaard Ansv. chefredaktør på nyhedsmediet Zetland. Forfatter til bogen "Orgasmeland" (2014).

Poul Krebs Singer songwriter. Fik sit gennembrud med nummeret "Sådan nogen som os" (1995).

For at få adgang til det erotiske skal man give øjeblikket fylde. Det kræver en tilstand af ro, fordybelse og intenst nærvær – om det er en grøn plante foran dig, ham du elsker, eller hende du mødte i går.

Lea Korsgaard, forfatter til Orgasmeland

11

tendens

nr. 3 — 2017

eros

Noget om kærlighed, du – og muligvis heller ikke har brug for at vide det var nyt 100.000 kys Psykologer fra University of Virginia har fundet ud af, at tre gange 90 sekunders daglig tid til partneren skulle være nok til at holde et forhold stabilt. Andre mener, at berøring er det vigtigste for tilfredshed, og kys er vigtigere end sex. Vi giver op til 100.000 kys til vores partner igennem hele livet med en gennemsnitslængde på 12 sekunder, viser undersøgelser.

Kilde University of Virginia

Kærlighed gør os mere psykisk stabile Når først forelskelsen har lagt sig, og kærligheden har indfundet sig, viser studier, at vi bliver mere stabile og mindre neurotiske, når vi er i et kæresteforhold.

Studiet af 245 par i alderen 18-30 år viste, at dem, der var i et kæresteforhold, havde færre negative tanker og tolkede situationer mere positivt.

Kilde: Jena Universitet og Kassel Universitet

godt at vide

Kærlighed reducerer smerte I et studie fra Wisconsin Universitet viste det sig, at kvinder, der blev udsat for elektrisk stød, følte mindre smerte, hvis de holdt deres ægtefælle i hånden.

Jo bedre deres ægteskab var, des mere lindrede deres elskedes hånd.

Kærlighed er faktisk det vigtigste Det kan synes indlysende, men det er også dokumenteret. Et omfattende 75 år langt studie foretaget på University of Harvard, viser, at kærlighed faktisk er det vigtigste i livet. Deltagerne i undersøgelsen blev fulgt hele deres liv, og resultatet var entydigt: nøglen til et godt liv er kærlighed mellem mennesker.

Kilde: University of Harvard

Kilde: University of Winsconsin

det Har vi hørt før 12 Højskolebladet

måske ikke vidste Kærlighed smager sødt En undersøgelse har vist, at mennesker, der smager på vand, synes, det smager sødere, hvis de tænker på kærlighed, når de smager på det, end folk, der ikke tænker på kærlighed, imens de drikker.

Deltagerne i undersøgelsen skulle skrive om kærlighed, imens de smagte på forskellige ting, og det var tydeligt, at kærlighed forsødede deres smagsløg.

Kilde: University of Shanghai

Et knust hjerte er ikke kun en metafor Forskningen har leveret dokumentation for, at voldsomme traumatiserende begivenheder som skilsmisse, tabet af en kæreste, fysisk afstand til kæreste kan forårsage reel fysisk smerte i området omkring hjertet. Tilstanden kaldes Broken Heart Syndrome.

og hvad så?

Forelskelse gør mennesker skøre Før forelskelsen bliver til kærlighed , bliver mennesker lidt skøre, og flere studier tyder på, at forelskelsestilstanden minder om sygdommen OCD, hvor mennesker udfører ufrivillige handlinger. De mere eller mindre konstante tanker om den, du er forelsket i, er altså en form for tvangshandling. Når du nærmest kun kan tænke på din særligt udvalgte, er det fordi, niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen bliver lavere.

Du mister venner, når du forelsker dig Oxford Universitet har lavet et studie, der viser, at en forelskelse i gennemsnit koster dig to venner. Normalt har en person fem tætte venner. Men når man bliver forelsket, er der kun plads til tre i den kreds. Så ens kæreste tager så meget tid og opmærksomhed, at det er normalt, at folk sluser to venner ud.

Kilde: Oxford University

Kilde: Pisa Universitet

13

hb undersøger

# 3 — 2017

højskolerne vender vangen ud

Hvad

drømmer du om? essay

Hvad drømmer du om? Det er spørgsmålet, der burde vedkomme enhver, skriver forstander Simon Lægsgaard og efterlyser mere guld på gaden.

Af Simon Lægsgaard, Brandbjerg Højskole Foto: Ulrik Jantzen

14 Højskolebladet

15

essay

# 3 — 2017

hvad drømmer du om?

P

å taget af min højskole står der med store røde bogstaver: HVAD DRØMMER DU OM? Det er et spørgsmål, der burde vedkomme enhver. Det er nemlig de store drømme, der spørges til. De drømme, som omfatter det til enhver tid og for ethvert menneske mest betydningsfulde livsprojekt: at gøre verden mere vedkommende.

Jeg har en drøm. En drøm om et samfund, hvor vi forfølger de mål, der fremmer netop vedkommenheden. Et samfund, hvor vi skaber bedst muligt rum for bevægelsen hen imod hinanden og derved mindsker alt det, der ikke kommer os ved, og som derfor er ganske uden værdi for os.

Vores nuværende samfundsforms største udfordringer hidrører alle fra et underskud af vedkommenhed: kedsomheden, aggressionen, ligegyldigheden, frygten og ensomheden. Jeg drømmer om et samfund, hvor vi tager alvorligt, hvad vi allerede ved: at vi ikke er hinandens kombattanter, men hinandens bedste medicin. For vedkommenhed og samhørighed er to sider af samme sag, og hele arenaen for min drøm er derfor ”mødet”. Det ægte møde mellem mennesker – det møde, der fører til gensidig nysgerrighed efter at komme den anden ved, fordi vi lærer at søge os selv i den anden og den anden i os selv. Jeg drømmer kort sagt om et samfund, hvor de mellemmenneskelige forhold i sig selv er målet for vores fælles bestræbelser.

Det første skridt på vejen hen imod det samfund, som jeg bilder mig ind, at jeg arbejder på hver dag, er en ny form for dialog, der fremmer vedkommenheden på bekostning af fremmedgørelsen – en på en gang respektfuld og konstruktiv kritisk dialogform, der ikke ligger os så i dette land, som man måske umiddelbart skulle tro. ”Tale er sølv, men tavshed er guld”, siger et gammelt ordsprog, som jeg aldrig har brudt mig meget om. Måske er en del af forklaringen, at jeg, som min dansklærer så venligt udtrykte det i gymnasiet: ”… har for mange meninger om for mange ting”. Men min modstand handler i det mindste også om noget andet. I min fortolkning signalerer ordsproget en form for livsbegrænsende mådehold, som jeg aldrig rigtig har kunnet se lyset i. Mådehold i sig selv kan skam være en yderst konstruktiv regulator i mange sammenhænge, men den jantelovs-motiverede, generaliserende tilgang til livet, der handler om at begrænse andres eller egne udtryksformer, fordi man jo nødigt skulle blamere sig, er i en udviklingskontekst fuldstændig perspektivløs. Og netop evnen til at perspektivere er for mig at se hovedfærdselsåren til al mellemmenneskelig udvikling og dermed vejen til vedkommenhed.

Når jeg så alligevel nævner det gamle ordsprog, er det fordi, der set fra et andet perspektiv trods alt ligger et enormt udviklingspotentiale i tavsheden. Tavsheden er blandt andet den helt oplagte mulighed for at slå øreflapperne ud og lytte til, hvad andre har at sige, og lytning, der ikke må forveksles med ”at høre efter”, er en fin kunst, som kun i meget ringe grad dyrkes i vores nærværende samfund. Men i min drøm om fremtiden, vil det forhold ændre sig markant i kommende tider gennem en målrettet indsats.

Evnen til at fokusere

Vi har i Danmark desværre haft held til at producere et folk, hvor vi er meget dygtige, om end måske ikke ligefrem verdensmestre i disciplinen, som det jo ellers ofte har været det udtalte 16 Højskolebladet

politiske mål, til fokusering. Evnen til at fokusere er utvivlsomt uhyre vigtig, når man skal opnå meget på kort tid. Og da livet er ubegribeligt kort, synes den effektive fremgangsmåde jo umiddelbart meget fordelagtig. Fokusering medfører da også utvivlsomt øget effektivitet og dermed større konkurrenceevne på det globale marked - på den korte bane - men værditabet for de mellemmenneskelige relationer er, på lang sigt, ubærligt. Kort sagt resulterer tankesættet i et samfund, der forfølger mål, som ikke tjener menneskets bedste, og det er intet folk tjent med.

Jo større fokus vi udvikler – ikke mindst på vores egen evne til at udkonkurrere de andre - jo mindre øje eller øre får vi for de andres ressourcer og rigdommene i deres verdensbilleder. Det er en effektiv måde at afskaffe rummeligheden og dermed vedkommenheden på. Det ses udspillet for åben skærm hver eneste dag i politiske debatter, der stort set alle er skåret over samme læst. De er konstrueret efter samtidens konkurrenceparametre og først og fremmest skabt til at opfylde tilhørerens umættelige behov for underholdning, der

Vi skal have mere guld på gaden, tilgængeligt for enhver. Vi skal ikke holde kortene tæt ind til kroppen af frygt for at blive udkonkurreret.

skal kvæle kedsomheden over den manglende vedkommenhed.

Enhver debat er blevet et slag om den diskursive magt og indhold er underordnet popularitet. Vinderen definerer verdensbilledet og har håneretten. Denne kloning mellem fægtning og reality-tv endda i den kedelige ende af skalaen, for der er jo sjældent bar hud, hvor stokdøve politiske gladiatorer slagter hinanden i bedste sendetid med nederdrægtige våben såsom ihærdige gentagelser, perfiditeter, udenomssnak og cirkelargumentation, har smittet af på store dele af den danske debatkultur. Og det er en stor skam. Vi formår efterhånden dårligt at debattere på anden vis. Dialogen, forstået som en samtale, der bygger på saglig argumentation, hvor man kan få lov at redegøre for sine synspunkter, er fraværende, for ingen føler sig forpligtet til at forholde sig til det, den anden siger.

I alskens afledte og ofte afstumpede former høres denne debatforms larmende ekko i diverse fora på de sociale medier, hvor publikum fra sidelinjen tilkendegiver, at nu finder de popcornene frem, hvorefter deres bidrag til magtkampen begrænser sig til skiftevis opmuntrende og tilsvinende tilråb. Alt sammen for at udfylde et enormt vedkommenhedens efterslæb med distancerende underholdning, der desværre blot øger kedsomheden og ensomheden og dermed den selvsamme gæld til vedkommenheden, der igen vækker behovet for mere underholdning, mens horisonten langsomt men sikkert og ubemærket indskrænkes.

Verden er større end den enkeltes billede

Jeg drømmer om, at vi øver os i at overflødiggøre den form for underholdning - at vi øver os i at opdage at verden er langt større end den enkeltes billede af den - at vi slækker på fokus og sender antennerne til vejrs uden at indstille på en bestemt kanal. Jeg drømmer om, at vi giver os selv lov til at lytte til og se de andre - ikke fordi de andre er klogere end os - men fordi de ser verden anderledes end vi, og derfor er uudtømmelige ressourcer for vores indre skatkammer. Vi skal have mere guld på gaden, tilgængeligt for enhver. Vi skal ikke holde kortene tæt ind til kroppen af frygt for at blive udkonkurreret, men bytte os frem for at give og få en bedre hånd. Vi skal dyrke det frisind, der tillader det enestående at opstå, hvor vi ikke ventede det, fordi vi håber, at det uforudsigeligt værdifulde kan opstå i mødet mellem forskellige verdensopfattelser, selvom vi ikke kan tænke os til det.

Jeg drømmer om en særegen dansk dialog- og debatkultur, der afspejler en samfundsstruktur, som vi med stolthed og ejerskab kan vise og forære til hele verden. En kultur, hvis mål er bevidsthedsudvidelse og hvis klare kendetegn er bevægelighed og rummelighed. Og vi har masser at bygge på i den danske tradition – respekten, frisindet, ligheden, tolerancen, selvironien, og ideen om det gensidigt berigende og forpligtende fællesskab, som vi bl.a. møder i højskolen. Jeg drømmer om, at den fællesskabskultur, som højskolerne allerede har dyrket længe – det mangfoldige møde, hvor man kommer ind under huden på hinanden, lærer at kende, respektere og tage del i hinandens ressourcer, blomstrer og bærer frugt i alle dele af befolkningen. Det bliver ”den danske måde” på tværs af politiske uoverensstemmelser og holdning til skatteprocenten.

Jeg drømmer om at vores samfund satser hårdt på at dyrke netop den kultur ved at træne folkets evne til at indtage den andens

perspektiv og derved øge såvel udsyn som indblik. Øge indblikket og derved muliggøre opdagelsen af de mellemmenneskelige tilknytningspunkter, der igen muliggør indlevelsen og dermed skaber vedkommende relationer og nysgerrighed efter at gå på opdagelse i den andens verdensbillede. Og gennem denne opdagelsesrejse øge udsynet, der beriger vores liv med oplevelser af en anden verden og dermed gør nye dele af verden vedkommende for os. Min drøm er, at vi som samfund tager vores træning alvorligt, så vi kan få så meget desto rigere et liv og samtidig byde resten af verden noget af blivende værdi.

Flere kraftcentre

Jeg drømmer om højskolerne som nogle blandt flere kraftcentre i denne udvikling. At de åbner dørene og bliver dette lille lands nye forsamlingshuse, der kan rumme de mangfoldige møder mellem generationer, mellem by og land, øst og vest, landmænd og øko-flippere, kapitalister og kommunister, fremmede og fremmedgjorte – forsamlingshuse hvor mennesker af alle slags inviteres indenfor for at mødes over middagsbordet, under skovvandringen og ved pissekummen. Møder der rummer langt mere end paneldebatter og højpandede foredrag. Øjeblikke hvor man mundlammes over at finde genkendelsen i den fremmedes blik efter en personlig beretning.

Stunder hvor man mødes om livets små øjeblikke og deres store livsomkalfatrende konsekvenser. Ægte møder, hvor man deler sig selv med de andre i forvisning om, at man er i trygge hænder, fordi broer blev bygget midt i et svagt øjeblik, over opvasken eller under tandbørstningen. Jeg drømmer om møder, der er umulige at ryste af sig, når man bevæger sig ud i den store ukendte verden, fordi nysgerrigheden og samhørighedsfølelsen har vokset sig stærkere end frygten, foragten og forforståelsen.

Jeg forestiller mig et dannet folk, der har indsigt i sprogets magt: at virkeligheden konstrueres gennem sproget, og at det derfor er så meget desto vigtigere at være konstruktivt kritisk i forhold til tidens fortællinger – især når de kommer fra ens egen mund. Jeg ser for mig fællesskaber, hvor den enkelte på den ene side motiveres til at ytre sig og give sin mening til kende og på den anden side lærer at reflektere over egen praksis. Hvor man ikke giver sig selv anledning til at gro fast i egen selvfremstilling, men fastholder lydhørheden, som vejledende princip. Jeg ser et samfund, hvor vi danner verdensborgere, der har mod til at reflektere over egen verdensopfattelse i mødet med det fremmede, som kan rumme en mangfoldighed af livsudfoldelser og som beriget heraf kan udnytte eget potentiale til samfundsengagement og verdensdeltagelse.

En drøm er det, men langt fra en umulig en af slagsen. Det kræver blot lidt handling. Jeg forestiller mig, at hele scenariet kunne begynde med en flok politikere, der beslutter årligt at bruge mindst en usminket uafbrudt uge på en tilfældig dansk højskole for at udveksle levet liv i et fælleskab med de mennesker de så ikke længere behøver at underholde. Det ville formentlig være nok. En uge, hvor de præger og præges af den danske dialog – denne særlige respektfulde måde at debattere på, hvor der sparkes efter bolden, mens man har øje for manden. Lad os prøve at begynde der. 

17

aktuelt

# 3 — 2017

højskolen kort

HØjskolen kort Byggeri på skrænten Foreningen Thy Højskole har fået tilsagn om en byggegrund i Hanstholm, lige over skrænten til reservatet. Med de nye planer om et nybyggeri i Hanstholm kommer højskolen til at ligge lige på kanten til Nationalpark Thy. Man mangler dog fortsat finansieringen af selve byggeriet.

Elev hædret med filmpris ”Den første gang” er temaet for Dominique Auxilas film ” Løbetid”. I filmen udfordres den 16-årige efterskoleelev Emma, da hendes mødom bliver samtalens omdrejningspunkt blandt veninderne. Filmen blev belønnet med prisen for bedste kortfilm til Copenhagen Annual Film Festival. Udover at være filminstruktør er Dominique Auxila elev på Vestjyllands Højskole.

Elever bygger drivhus En byggeworkshop på Brandbjerg Højskole har resulteret i et usædvanligt byggeri i Friland ved Feldballe. 16 elever fra højskolen står bag en dome, der fremover skal bruges som drivhus. Placeringen i Friland skyldes ikke mindst, at holdets lærer, Nikolaj Hygeberg, bor i økosamfundet ved Feldballe. ”Målet var at give eleverne et indblik i bæredygtigt byggeri og give dem en fornemmelse for, at man ikke nødvendigvis behøver at bo, som de fleste gør i almindeligt parcelhus,” fortæller Nikolaj Hygeberg til Ebeltoft Posten.

18 Højskolebladet

Portrætfilm om Jørgen Carlsen Jørgen Carlsen har ordet i sin magt. Og nu skal den begavede snart forhenværende forstander på Testrup Højskole portrætteres på film. Kunstnerduoen ”apperaat” står bag. Den omfatter Niels Gade og Tam Vibberstoft, og de har tidligere lavet glimrende portrætfilm om tidligere lærer på Mårslet Skole Jens Bech, biskop emeritus Kjeld Holm og forfatteren Adda Lykkeboe. ”Vi kan allerede fornemme, at Jørgen Carlsen er et populært valg. Han er en venlig mand og har i den grad noget på hjerte,” siger Niels Gade til Aarhus Nord.

Dannelse mod ungdomsarbejdsløshed Europæisk forening for folkehøjskoler er stiftet med tidligere forstander Peter Buhrmann, Højskolen Østersøen, som formand. Den danske højskolemodel skal bekæmpe en af Europas værste svøber, ungdomsarbejdsløsheden, og åbne den folkelige samtale, lyder det fra Buhrmann.

Bestyrelsen tæller – ud over en række folk fra Buhrmanns europæiske netværk – også Jan Diedrichsen, leder af det tyske mindretals sekretariat i København.

Højskoleophold skaber markante resultater for unge på kanten af uddannelse Højskoleophold giver særdeles gode resultater, når man ser på unges faglighed, motivation og selvtillid i forhold til videre studieforløb, viser en ny evaluering fra Center For Ungdomsforskning. 55 % af de unge fra undersøgelsen angiver, at de i høj eller meget høj grad er blevet motiveret til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Også de deltagende kommuners tal bekræfter dette. 51 % af de unge er enten i uddannelse eller afventer opstart af uddannelse efter endt højskoleophold.

Ny højskole på vej på Lolland-Falster Baseret på Lolland-Falsters traditioner inden for fødevarer, grøn teknologi og lokalsamfund skal en ny folkehøjskole rejses på Sydhavsøerne. ”Vores målsætningen er om to til tre år at slå dørene op for den nye højskole, men allerede nu er vi ved at udvikle pilotprojekter - og dem planlægger vi at lave en del af med substans til videreudvikling og finjustering! De skal udvikle indholdet, til når den permanente højskole står klar. Så måske er det ikke helt forkert at sige, at Lolland-Falster d.d. har fået en ny højskole. Vi er i hvert fald allerede i gang,” siger projektleder Nikolaj Frost.

19

portræt

20 Højskolebladet

# 4 — 2016

årgang 1946

”Nu om dage tror man, at Eros er en pornoforretning eller en eller anden mærkelig restaurant.” portrætinterview

Men har vi et andet begreb end Eros, der formår at samle alle vores længsler? Kærlighedslængsel og længsel efter visdom og selvudvikling? Nej vel? spørger Suzanne Brøgger, der her fortæller om tv-serien Skam, begæret der er løbet løbsk, og de unge, der er blevet for bløde.

Af Andreas Harbsmeier Foto: Joachim Adrian, POLFOTO

21

portræt

D

# 3 — 2017

interview

er er ild i den åbne pejs i den nedlagte skole i en landsby ikke så langt fra Kalundborg, som har været Suzanne Brøggers hjem de sidste knap fyrre år. Der er te på kanden og et lille fad med kanelgifler. Den slags man køber i en pose i supermarkedet. Brøgger er karakteristisk klædt med håret sat under tørklædet.

Grunden til besøget er, at vi har sat os for at forsøge at genoplive Eros-begrebet. For hvem er mere oplagt til at tale om Eros end netop Brøgger, der gennem sit omfattende forfatterskab om nogen har udforsket Eros’ væsen. Denne særlige brøggerske blanding af klassisk dannelse, noget nærmest aristokratisk og så humoren og en udtalt evne til og sans for provokationen.

I dag er der ikke mange, der taler om det erotiske. I hvert fald ikke i sammenhænge, hvor Eros forstås i klassisk forstand som begæret efter det gode og det skønne som hos Platon.

Så giver det overhovedet mening at tale om Eros i dag? ”På en måde ikke, men det var din idé,” siger Brøgger og ler højt og truer med at lade meningen med interviewet fordufte, allerede inden det er gået i gang.

Hun har sat sig til rette i sofaen med rank ryk og har linet en række bøger op på stuebordet. Af Lou Andreas-Salomé, den berømte tysk-russiske forfatter, der var muse for både Freud og Nietzsche – og også en stor inspirationskilde for Brøgger, og bøger af Brøgger selv, Koral, den seneste roman – en sammenskrivning af de tre tidlige selvbiografiske bøger Creme Fraiche, Ja og Transparence.

I det hele taget er hjemmet præget af stakke af bøger, der udgør vigtige samtalepartnere her i Brøggers frivillige landlige eksil.

Vi starter i stedet et lidt andet sted. Brøgger har trods nogen indledende modvilje indvilliget i at skrive en bog om Norge for sit norske forlag. Derfor har hun netop set samtlige afsnit af den populære norske ungdoms tv-serie Skam, som hun er ganske begejstret for. ”Man skammer sig en lille smule over at blive så grebet af pubertetsproblemer,” siger Brøgger og ler højt. ”Når Skam er interessant, er det fordi, man så sjældent ser mennesker udvikle sig. Man påstår, at tv-serier har overtaget romanens funktion i forhold til at skildre forløb over længere tid.

Man følger som regel stereotyper i forskellige situationer. Men i Skam udvikler figurerne sig. De lærer noget af deres vanskeligheder, og det har noget med Eros at gøre, tror jeg – Eros som lærevej,” siger hun om tv-serien, der har begejstret i både Norge og Danmark ”Der er to ting, der påfaldende ved Skam. Det ene er, at der slet ikke er nogen voksne. Der er åbenbart ikke nogen voksne, der har nogen betydning. Det er tankevækkende. I det lidt, man hører om dem, kan man fornemme, at de er helt fucked up. De kan ikke finde ud af noget som helst. De har mistet enhver form for myndighed. De kan ikke komme med andet end penge. Der er kun en lidt spøjs skolelæge og en lærer, man kun ser overkroppen af.” ”Det andet er, at den er meget kvindedomineret. Intimsfæren er meget styret af piger. Den allerførste scene er oplæsningen af en fristil, der handler om afgrunden mellem den rige og den fattige verden. Om den eklatante mangel på balance. Det er en drengestemme, der læser det op. Og så glemmer vi det meget hurtigt, fordi vi kommer ind i intimsfæren, og det er pigernes, og de er ligeglade med balancen i verden. Sådan virker det. Det er ironien 22 Højskolebladet

ved den serie, at den har bevidstheden om, at virkelighedens verden ser sådan her ud, men nu skal I høre om den her skole.”

Er det symptomatisk? ”Man kan sige, at damebladene ikke har ændret sig i løbet af mit liv. Til trods for, at man siger, at kvinders levevilkår og deres liv har ændret sig totalt. Så er der et eller andet med intimsfæren, der bare drager. Selv om kvinder nu bliver magistre i samfundsfag – det afspejler sig ikke i damebladene.” ”Først i tredje sæson af Skam kommer drengeperspektivet ind. Men så er det det homoseksuelle problem, der kommer i centrum med figuren Isak. Det bliver sidestillet med pigeverdnen. Der er som om, at kvinder er meget mere interesseret i det erotiske, end drenge er.”

BLÅ BOG Suzanne Brøgger Født 1944. Forfatter.

Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform.

Har skrevet talrige romaner og essaysamlinger. Senest udkom romanen Koral, forkortet og nykomponeret udgave af hendes tre selvbiografiske føljetonbind Creme Fraiche, Ja og Transparence, der udkom i henholdsvis 1978, 1984 og 1993.

Hun har været medlem af Det Danske Akademi fra 1997. Hun har blandt andet modtaget PH-prisen 1975, Weekendavisens Litteraturpris 1980, De Gyldne Laurbær 1982, Holberg-Medaillen 1992, Søren Gyldendal Prisen 1999 og Rungstedlund-prisen 2005. I 1985 blev hun desuden tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Hvis man virkelig går dybt, dybt ned i fortvivlelsen over sit liv, så bliver man også flyttet et andet sted hen. Men hvis man hele tiden har for øje, at nu må jeg se at få det godt og blive operationel igen, så tror jeg, man bliver meget deprimeret.

23

portræt

# 1 — 2017

interview

Eros i dag

Vi er ikke så afhængige af andre mennesker, som man er i store dele af verden stadigvæk. Og derfor kommer man let til at forfalde til den fristelse, at man fylder det hele.

Og hvis nogen formaster sig til at relativere det eller anfægte det, så kan man bare slette dem.

24 Højskolebladet

At Brøgger har interesse for det erotiske hersker der ingen tvivl om. Men der har været en tendens til at reducere Eros til det rent seksuelle. På mange måder, mener hun, har hendes bøger været misforstået, eller i det mindste læst stærkt selektivt. ”Man har trukket den seksuelle komponent ud af mine bøger og interesseret sig for det og har ikke spurgt til, hvorfor skriver hun om Iran, hvor skriver hun om biologi, hvorfor skriver hun om noget helt tredje? Der har ikke rigtig været en forståelse af, at drivkraften har været en udforskning af helheden og at sammentænke det. Og at det dybest set er en erotisk drivkraft. Men i og med, at Eros er forsvundet ud af vores sprog, har jeg ikke engang selv tænk over det – før du skrev til mig. Det kan faktisk forklare alle de forskellige retninger, jeg har bevæget mig i,” siger hun og giver altså lidt credit til valget af dagens tema.

Og dog. ”Nu om dage tror man, at Eros enten er en pornoforretning eller en eller anden mærkelig restaurant,” siger hun og ler højt. ”Men der er virkelig brug for Eros, selv om vi ikke længere ved, hvad det er. Vi har splittet det op i forskellige videnskaber. Økonomien har helt emanciperet sig – man kan have succes på

Alle institutionerne, der stod i vejen for Eros, er væk. Nu står du med det enkelte individ, der har alle mulighederne udadtil, men finder sine egne begrænsninger og usikkerhed indadtil.

en række finansparametre, selv om samfundet går ad helvede til.

Det ene afspejler ikke det andet. Seksualitet er blevet en mere eller mindre teknisk videnskab, hvor man kan undervise i, hvordan og hvorledes. Og så har man psykologien til alle de vanskeligheder, man kommer igennem på vejen, og som på en måde er det livsformende.”

Fra starten har der været en forbindelse mellem den erotiske drift efter lærdom og visdom til det at skabe et samfund, der afspejlede denne visdom, mener Brøgger. ”Platon satte jo også filosoffer ind som dem, der skulle styre staten.” ”Men hvorfor er idealet om staten – om det fælles bedste – forsvundet,” spørger Brøgger uden selv at give et entydigt svar. ”Måske er det begæret, der er løbet løbsk. I overforbrug og i en økonomisk tænkning, der har frigjort sig fra en helhedstænkning. Det, der er godt for mig nu og her – eller for min familie, eller for Danmark – det er jo ikke sikkert, det er godt for Europa eller verden.” ”Det højere synspunkt har ikke megen gang på jorden og bliver regnet for helt urealistisk. Og når man så ser klimaregnskaber, og at vi på alle parametre er helt ude i hampen i forhold til de ir-

reversible forandringer. Når vi ikke kan få vendt skuden, er det fordi vores begærsverden er blevet autonom. Helhedstænkningen findes jo nærmest kun hos idioter.” ”Når vi taler om længsel efter viden, så er der jo forskel på viden og informationer. Viden skal jo forankres i ens personlige liv og blive til erfaring. Ellers er det bare en akkumulering af statistik.

Det er samfundet meget præget af – ’en undersøgelse viser’. Og den kan jo sådan set vise hvad som helst, fordi man får det svar, man på forhånd har bedt om i en problemformulering. Eros er en mere åbnende trang til en viden, hvor man ikke kender resultatet på forhånd. Det er en erkendelsestrang. Og den, tror jeg, er evig.”

Måske det alligvel giver mening at tale om Eros i dag? ”Du kan også prøve at tænke eros væk. Hvad kan vi sætte i stedet? Har vi et andet begreb, der formår at samle alle vores længsler? Kærlighedslængsel og længsel efter visdom og selvudvikling?” ”Nej vel?”

Intet mellemværende med institutioner

Suzanne Brøgger har selv en del af æren for, at det personlige begær også blev et samfundsanliggende. I 70erne startede man med at flytte det intime ud i det offentlige rum. Det private er

25

portræt

# 3 — 2017

interview

politisk, sagde man. Det var der, det startede. Det var der, man begyndte at formulere de private traumer for at se, om det kunne bære som en samfundsanalyse.

Samtidig var det et opgør med nogle af de institutioner, der stod i vejen for Eros. Og den kamp blev vundet, ifølge Brøgger.

Men ikke uden konsekvenser. ”Alle institutionerne, der stod i vejen for Eros, er væk. Nu står du med det enkelte individ, der har alle mulighederne udadtil, men finder sine egne begrænsninger og usikkerhed indadtil. Hvordan kan man vælge? Det er et problem. Individet står tilbage med livsvalget og konsekvenserne. Det de livsvalg, der er så uendelig skræmmende. For hver gang, man vælger noget, så er der noget andet, man vælger fra. Og det kan det moderne menneske ikke holde ud.” ”Jeg har ikke længere noget mellemværende med institutioner. Ægteskabet er efterhånden blevet noget, de enkelte mennesker definerer. Der er en meget stor modstilling mellem de romantiske forestillinger, folk gør sig – store brudekjoler og polterabendner – og så hvordan virkeligheden ser ud. Der er et misforhold mellem længsel og virkelighed der. Og jeg ved ikke, hvor meget eros, der er der,” siger hun og holder en lang pause. ”I dag vil jeg nærmere sige, at der er et behov for at beskytte de institutioner, man har. Selvfølgelig med et kritisk øje, men vi kan opdage, at de kan smuldre så let som ingenting. At alting er under forandring og kan blive fjernet med et pennestrøg.”

Blandt andet i litteraturen kan man lede efter svarene, mente Brøgger for nylig i et essay i magasinet Atlas, der handlede om dannelsens vilkår i dag. I litteraturen kan vi tage del i en fælles begrebsverden. ”Alle de mennesker, Dante møder i helvedet i sin Guddommelige komedie, er jo mennesker, der er gået galt i kærlighedslivet ved at absolutere det som en helt egoistisk begærsting, der er helt ved siden af nogen ide om fællesskab eller en højere mening.” ”Betingelserne for Eros er blevet vanskeligere, fordi vi er blevet så rige, at vi er selvberoende. Vi er ikke så afhængige af andre mennesker, som man er i store dele af verden stadigvæk. Og derfor kommer man let til at forfalde til den fristelse, at man selv fylder det hele. Og hvis nogen formaster sig til at relativere det eller anfægte det, så kan man bare slette dem,” siger hun med slet skjult henvisning til nutidens flygtige digitale bekendtskaber. ”I den digitale tidsalder spiller bevidsthederne sammen – der opstår nye erkendelser ad kollektiv vej. Men jeg tror ikke, at det kan befri en fra livssmerten. Fra alle de dilemmaer, man kommer i.

Det kan godt være, at du har succes på alle parametre, karriere og parforhold, men netop fordi, man så lykkes med det, kan tvivlen opstå: Har man fået det ud af livet, der var muligt, eller er man kommet for let til det – er der noget, man har sprunget over?”

fortvivlelse. I et omfang, så det kan undre, at hun betegner sig selv som værende disponeret for lykke. Men som hun sidder der i sofaen med teen, virker det alligevel sandsynligt.

Fortvivlelsen er ifølge Brøgger ikke uforenelig med Eros.

Tværtimod. Det at hengive sig til fortvivlelsen er en mulighed for at komme videre, hvis man tillader sig selv det – og samfundet tillader det – ellers bliver det ren depression. ”Jeg har ikke prøvet depression, men jeg har været meget fortvivlet mange gange. Og der kan man godt græde og hulke, men samtidig føle en livsfylde, fordi det kan føles meningsfuldt. Jeg tror ikke en depression føles meningsfuld.” ”Jeg har indtryk af, at megen depression kommer af, at mennesker ikke er fortvivlede nok. Hvis man virkelig går dybt, dybt ned i fortvivlelsen over sit liv, så bliver man også flyttet et andet sted hen. Men hvis man hele tiden har for øje, at nu må jeg se at få det godt og blive operationel igen, så tror jeg, man bliver meget deprimeret.” ”Hvor er der plads til fortvivlelsen i vores moderne samfund i dag,” spørger hun retorisk. Vel vidende at de steder er vanskelige at finde.

Måske højskolerne kunne være sådanne steder. Her støder man i hvert fald ind i en del unge - særligt piger - der har alle de bedste forudsætninger, men som alligevel har ond i livet - eller følers sig tomme inden i. ”Kunne man forestille sig, at de mennesker længes efter at komme i gang med deres liv som noget, de føler er virkeligt. At de bliver subjekt i deres liv. Mange piger lider under, at de skal have mere kontrol. Når man ikke føler, at tilværelsen giver mening eller er virkelig, så må man skære i sig selv eller sulte sig selv. Så må man sætte nogle grænser og kontrolinstanser ind, der kan sætte tingene i relief. ” Måske den moderne mennesketype – de unge i dag – ikke har fået så meget modstand i deres socialisering? ”Måske er de blevet for bløde,” forsøger Brøgger og retter sig op i sofaen. ”De kan virke seje udadtil, men inden i tror de ikke nok på sig selv. Kan det være? Det er jo kun i kraft af modstand, at du kan mærke dig selv. De er vokset op i rigdom og overflod og manglende begrænsning af nogen art.” ”Religionerne har vist, at man skaber lysten gennem forbud og askese. At du sørger for at seksualiteten bliver holdt i live ved at sætte nogle grænser for den. Når den bliver fuldstændig åben og fri og kommer til at glide sammen med købelysten, så det bliver svært at skelne mellem lysten til et andet menneske og lysten til noget, du ser i et vindue. Når det forbrug glider sammen, så kan lysten blive overbelastet, kunne man forestille sig.”

Mens lysten var tabu – i hvert fald for kvindernes vedkommende – da Brøgger indledte sit forfatterskab i starten er 70erne, er det nu omvendt. Lysten er blevet et krav. ”Det er et af flere symptomer på efterspørgslen efter grænser.

En protest mod uvirkeliggørelsen – når lysten bliver institutionaliseret som et samfundskrav. Så skal du klikke dig helt vildt til alle mulige former behovstilfredsstillelse. Så det ikke at tilfredsstille

Det ikke at tilfredsstille noget behov overhovedet bliver det mest revolutionære, du kan gøre.

Fortvivlelsen

Læser man Brøggers forfatterskab, er der megen smerte. Megen 26 Højskolebladet

noget behov overhovedet bliver det mest revolutionære, du kan gøre. Anoreksi kan også være en sådan protest.”

Og så er vi tilbage ved Skam. ”I Skam gør de meget ved det, fordi de taler sammen om smerten og skuffelsen. Og gennem det levende ord kommer de et andet sted hen.”

Der findes altså rum for Eros – små sprækker rundt omkring.

Højskolen kunne også være et sådan, mener Brøgger. Måske var det en mulighed.

Og så alligevel. ”Der er ingen, der tør lave den erotiske højskole. Det ville blive misforstået. Det kan du kalde artiklen – ’Den erotiske højskole’.

Så er der sikkert mange, der vil spærre øjnene op. Hvor er den januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: henne, vil de spørge og google den. Behovet er der i hvertAnnonce fald.” tilAnnonce Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

BERLINSPECIALISTEN

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det skoler gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

januar januar2010 2010

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

27

aktuelt

# 3 — 2017

Højskoleliv

elevportræt svært at forholde sig til – at man kan blive alt. Så endte jeg bare med at sidde og glo ned i bordet. Jeg kunne ikke overskue det.

Jeg havde egentlig set mig sur på højskolerne. Man havde spillet fallit, hvis man valgte at tage på højskole. I mit hoved var en højskole lidt en efterskole for voksne. Det synes jeg var lidt mærkeligt.

Simone jalk 22 år, Mariager Højskole på discipellinjen. Kommer fra Aarhus og er på sit tredje sabbatår.

Der er så mange muligheder. Vi kan studere alt i hele verden. Det er

Når man hører om folk, der tager mange sabbatår, tænker man – kom nu videre. Nu er jeg selv på mit tredje – og næste år mit fjerde sabbatår.

Men hvis jeg ikke ved, hvad jeg vil, er det en sindssyg god måde at komme videre på.

Mange i min gymnasieklasse blev sure, hvis de kun fik 10 og ikke 12. Jeg har aldrig følt noget pres hjemmefra – det har mere været i min omgangskreds.

Det påvirker selvfølgelig.

Jeg vil gerne have et liv, hvor jeg kan få en indkomst, hvor jeg kan få det til at hænge sammen. Jeg vil gerne have en hverdag, hvor jeg kan få et familieliv til at fungere ved siden af arbejdet.

Hver gang, jeg går på arbejde, vil jeg gerne gøre en forskel. Jeg vil ikke bare sidde på et kontor og kigge på tal hver dag.

"Det er svært at forholde sig til - at man kan blive alt ... Jeg kunne ikke overskue det"

InstAgram #HØJSKOLE

@idraetshojskolen_bosei/ Bosei #højskole #kitchen #hvemsagdehøjskolemad #instafood #instadaily #photooftheday #tagsforlikes #fællesskab #weloveit #healthyfoodshare

28 Højskolebladet

@lucascamaralima/ Movement exploration... having fun on a rainy sunday here at #ollerup DK

@designhojskolen/Frimærker lavet af Grafisk #dsdh #design #højskole

de navnkundige

derude

Var der noget mellem dem?

Det er næsten altid det første spørgsmål, når jeg fortæller om Anna Krogh og Jørgine Abildgaard, der fra 1925 til 1952 drev Snoghøj Gymnastikhøjskole. At kvinder valgte at bo sammen og arbejde sammen nærmest som mand og kone om fx en telefoncentral, en skole eller et pensionat var ikke ualmindeligt for 100 år siden. Det var en mulighed for ”at blive til noget” uden at blive det gennem et ægteskab. Var der mere mellem de kvinder end arbejdsfællesskabet?

Sikkert for manges vedkommende. Måske også for Anna og Jørgine. Vi ved det ikke.

Jørgine brændte selv sine dagbøger, før hun døde, Anna bad sig sagfører gøre det.

De to kvinder lagde i dagligdagen ikke skjul på, at de boede sammen. Abildkrogh blev de kaldt. Når de havde fødselsdag, sang eleverne morgensang nedenfor deres sovekammervindue. De gik ens klædt, samlede ofte elever og lærere i privaten og supplerede hinanden i den daglige drift og i visionerne for højskolen i 25 år. Og så sluttede de med en kæmpe konflikt, et smerteligt brud mellem dem.

Jo, der var meget mellem dem - et livsværk, en vision og en præstation.

Klara Aalbæk Korsgaard HOJSKOLEHISTORIE.DK

kalender

6. maj Højskolernes Dag olernes Efterskolerne har eftersk højskoja, … har e lern dag. Højsko elever kan lernes dag. Potentielle højskole, besøge lige netop den om ikke selv i, ede de er interesser og selv – er tag del ler alle højsko hus lige nt åbe der hol alle ikke om netop denne dag.

Over hele landet

15.-18. juni Folkemødet 2017 Det er efterhånden blevet uomgængeligt for politik-glade danskere: Det årligt tilbagevendende folkemøde på Bornholm. Sidste år deltog omkring 500 højskoleelever. Måske det bliver til endnu flere i år.

På Bornholm

10. maj Kongstad om Kongstad ”Je g lever af min fan tas i,” skrev forfatter og radiovært mm . Martin Kongstad i Højskoleblad et for nogle år siden. Den tidligere høj skoleelev besøger Engelsholm Hø jskole og fortæller og giver smags prøver på sin nye bog, der bl.a. fore går på en højskole. kl. 19.30 Engelsholm Høj skole

2. maj Midt- og vestjysk verdensnavn Det er sjældent, at danske forfattere bliver kendt i udlandet, før de bliver det i Danmark. Men det blev Dorthe Nors.

Hun fik sit internationale gennembrud i 2014 med novellesamlingen Kantslag.

For nylig blev hun nomineret til The Man Booker International Prize 2017. Denne dag taler hun i Askov.

På Askov Højskole

”Jordan har brug for turister, fordi de skaber jobmuligheder, og jordanerne vil gerne lære af europæerne.

I sidste ende handler det om at bevare de jordanske traditioner og samtidig modernisere den jordanske kultur.”

23-årige jordanske Asmaa til højskoleelev Karen Grønning Mikkelsen på rejse i Jordan – fra www.globalstory.dk

29

22 Højskolebladet

BILLEDLIGT hærværk Af elever fra Suhrs Højskole

31

billedligt

32 Højskolebladet

billedligt

suhrs højskole

Bag om billederne Elever fra Suhrs Højskole Fotos: Højskolebladet Det er forbudt at tegne på væggene. Men hvad stiller man op, hvis man en dag får lov? Suhrs Højskole skal have lavet nye elevværelser. En gruppe elever har netop været i Berlin. Hjemme igen får de stillet lokalet, der skal renoveres, og spraymaling til rådighed. Der er ingen begrænsninger. Hvad bliver resultatet?

33

DEBAT

# 3 — 2017

PÅ SPIDSEN

På spidsen

Bare rolig, du skal nok vælge forkert Omgivelserne er optagede af, at vi træffer hurtige, rigtige valg. Det er bare om at følge med larmen. Men larmen stopper ikke, selvom du vælger uddannelse

Af Hanne Gintberg tidligere elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

“

Hvor du sætter din fod, drysser frø af de drømme, du driver imod.” Sådan skriver Jens Sejer Andersen i sin sang fra 2001. Men når vi vil for meget og mærker os selv for lidt, sætter foden ikke dette aftryk. Da søger vi som natsværmere mod lyset og blændes af æstetik og en higen efter noget større. Omgivelserne er i dag optagede af, at vi hurtigt træffer det vigtige og rigtige valg, når det kommer til valg af uddannelse. Skal du læse på AU, KU, Handelshøjskolen, vil du være designer, læge eller jordbrugsteknolog? Som kommende studerende er mulighederne mange, og du kan vælge, hvad du vil. Bare husk at vælge rigtigt, tilføjer koret fra omgivelserne. Så det er om at følge med.

Da jeg selv tog valget i 2003, var det en god blanding af tvivl, nysgerrighed på et fag, tilfældigheder og lysten til at komme videre. Jeg kom videre, men blev ikke jurist, som først antaget. Jeg blev sygeplejerske.

Uddannelsesvalg lyder så endegyldigt.

I larmen fra omgivelserne om at vælge og vælge hurtigt, hvor vi påvirkes konstant og insisterende, bliver lydene fra os selv let overdøvet. Larmen kommer bl.a. fra so34 Højskolebladet

ciale medier og løbende nyhedsstrømme, breaking news, selvudviklingstendenser og diverse ubekvemme manøvrer, vi bør udføre for at følge med.

Men larmen stopper ikke, selvom du vælger uddannelse. Du skal fortsat følge med, og i kampen for at gøre dette, kan du miste kontakten til dig selv.

Jeg mistede kontakten, da jeg fik stress.

Jeg havde fulgt med for længe. Med en række uafsluttede uddannelser i ryggen og én færdiggjort: sygeplejerske.

I debatten savner jeg en mere inddragende vinkel. Måske en lidt mere naturlig vinkel.

Den der består i blot at være og eksistere i kraft af det. At bevæge sig i retninger der er naturlige. Som vi gør, når vi er udenfor. Som vi gør, når vi indgår i fællesskaber.

Da jeg i 2015 fik stress og blev sygemeldt, var naturen dét sted, hvor jeg sænkede skuldrene og kunne være.

Udvejen fra stress

Da jeg i 2015 fik stress og blev sygemeldt, var naturen dét sted, hvor jeg sænkede skuldrene og kunne være. Her begyndte mine spor langsomt at så frø fra de drømme, jeg drev imod. Her mærkede jeg mig selv og kom i kontakt med det, jeg i barndommen havde sat så stor pris på. Legen i naturens uudtømmelige skatkammer af oplevelser. Her kunne jeg gå efter min interesse og fordybes. Indfange det med et kamera. Se det storslåede, æstetiske forfald, det grimme, det skrøbelige og stærke.

Spejle mig i det.

En højskoleelev, jeg har haft med på én af mine stilheds fototure, fortæller om det at være i naturen: “ens egen historie bliver pludselig til en del af noget større, når den sættes i forbindelse med det naturlige og ubegrænsede.“ Derude kan vi nemlig høre vores egen stemme. Der er skruet ned for koret fra omgivelserne. I naturen spejler vi os i det naturlige. Vi ser, hvordan stille eksistenser udvikler sig løbende i kraft af en naturlig udvikling. En stille bevægelse, der langt fra er ét endegyldigt valg, men løbende små valg.

Bare rolig, I skal nok vælge forkert flere gange, det er en del af eventyret. Den snoede vej er en del af det sjove ved det hele.

Jeg er uddannet sygeplejerske, det har jeg arbejdet med, det skal jeg ikke mere.

Stress blev en øjenåbner. Jeg skulle ud af den kasse, jeg havde placeret mig selv i, skrue ned for larmen fra omgivelserne. 

DEBAT

DET TALER VI OM

@debat ”Jeg blev præsenteret for ham, da jeg gik på højskole, men jeg vil slet ikke kunne redegøre for hans tekster. Men hvor ville jeg gerne have sagt, at jeg havde læst alt Søren Kierkegaard. Det er sådan noget underligt noget, når man finder ud af, man er blevet mere forfængelig med sin hjerne end med sin seksualitet. Jeg vil hellere have en sok under cykelhjelmen end én i buksen.”

Frank Hvam til Soundvenue – om Søren

TIDSÅNDEN KORT Ifølge Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole

Morsomt

Forbyd

Den erotiske fornemmelse, der opstår, når vi under total overgivelse til en fællesskabsskabende oplevelse forglemmer os selv og rammes midt i solar plexus af en boblende, berusende vedkommenhed.

At vi nogensinde mister lidenskaben efter det, vi ikke er, og af frygt for Kaos (Eros’ far) i dyrkelsen af vores egen uafhængighed afstår fra selveste Længslen (Eros) efter den anden.

Kierkegaard

” Jeg tror, vi med fordel kan huske på, at der er noget frigørende i ikke altid at kunne forudsige, hvad der sker. Og at vi skal søge den frihed gennem andre og ikke bare i os selv.”

Forstander Thue Kjærhus i Kristeligt Dagblad

Træls

Genialt

At komme til Højskolernes Årsmøde på Kobæk Strand iført spandex, strap-on og nihalet kat, fordi man uden at læse programmet i forbifarten havde ladet sig friste af det erotiske tema.

At vælge erotik som tema til Årsmødet og efterlade hele Højskolebevægelsen i en åndeløs blanding af spænding og ængstelse over deres egen fantasis erotiske skaberkraft.

3 foredragsholdere enhver højskole bør booke Anbefalet af højskolen Marielyst

Søs Egelind: Humor i hverdagen

Sherin Khankan: Er islamisme en trussel mod Vesten?

D a n m a r k s f ø r s te kvindelige imam giver med humor og indsigt et nuanceret billede af tidens islamistiske strømninger og stiller kvalificeret spørgsmål ved, om vi skal være bange for enhver, som kalder sig islamist.

Poul Smith: Om Viggo Kampmann Journalisten og forfatteren Poul Smith giver et fascinerende billede af manden, der var en af velfærdsstatens arkitekter og som skaffede Socialdemokratiet sit bedste valg siden Stauning. En politikertype fra dengang, hvor det vigtigste var at skaffe resultater, ikke at se godt ud i medierne.

Kan man selv bestemme, hvor sjovt livet skal være? Gu’ kan man så, siger skuespilleren Søs Egelind og giver et forrygende onewoman-show på en time, som selv den mest knarvorne ikke kan undgå at blive glad i låget af.

35

tema

# 3 — 2017

eros

”Du gør mig liderlig” kronik

Som alle ved, går hunpåfuglen efter de flotteste haler. Svaler og enker og den grønne solfugl elsker hanner med lange haler, mens tredækkeren vil have halen så hvid som muligt. Røde junglehøns ser på øjnene og kammen, men er ligeglade med fjerpragten.

Af Eliot Weinberger Amerikansk forfatter og essayist

Z

ebrafinker foretrækker hanner med røde og hunner med sorte ben og bliver frastødt af henholdsvis hanner med grønne og hunner med blå ben. En australsk talegallahøne tiltrækkes af den han, der bygger den største rede til hende, og er temmelig krævende - de største reder vejer op til to tons.

En løvhyttefugl som Archboldia papuensis bliver nemmest forgabet i en han, der er i stand til at skaffe blå fjer fra den sjældne paradisfugl Pteridophora alberti til at fore hytten med. En hunterne foretrækker den han, der giver hende flest fisk, og dansefluen tager den til mage, som producerer de smukkeste hule silkeballoner.

36 Højskolebladet

Guppyer kan bedst lide andre guppyer, der er lysorange, mens moskitofisk foretrækker blå mager, og blæksprutter helst vil forenes med artsfæller, der kan skifte hudfarve. Flodlæbefisken interesserer sig mest for halsens inderside, mens vinkekrabben koncentrerer sig om den ene store klo, der er blevet blå, og som vinker nede fra stranden. En allike vil have en han, der kan synge mere end én melodi.

En hunrype udvælger altid den bedste danser blandt hannerne, selv om han allerede har parret sig med tredive andre samme dag. En skalle tæller antallet af buler på hannens krop. Som alle ved, går hunpåfuglen efter de flotteste haler. Svaler og enker og den grønne solfugl elsker hanner med lange haler, mens tredækkeren vil have halen så hvid som muligt. Røde junglehøns ser på øjnene og kammen, men er ligeglade med fjerpragten. Kakerlakken betragter hannen, mens den gør armbøjninger.

Bladlusen er på udkig efter vinger; den ukønnede varietet har ingen. En hanurfugl parrer sig med alt, der bare tilnærmelsesvis ligner en hunurfugl, også gerne en træ-

Røde junglehøns ser på øjnene og kammen, men er ligeglade med fjerpragten.

Kakerlakken betragter hannen, mens den gør armbøjninger.

ved ikke længere hvilken. Hun føler sig tiltrukket af en pige fra landet, der er uvidende og ikke ved, hvordan hun skal arrangere kjolen, men også af kvinder indsvøbt i tykt, loddent uldklæde og med lilla lommetørklæder, røde kjoler, kjoler af samme farve som ferskner, med asiatiske skindsandaler eller asiatiske lædersko med lydiske mønstre hen over tæerne. En pige, der plukker en blomst, som lige er sprunget ud, blødere end en fornem kjole, skrøbeligere end en rose, yndefuld, pyntelig, blid, mere gylden end guld, som et æble, som en bjerghyacint.

model. Den indiske måneplet kan lugte en hun på flere kilometers afstand. En skaldet hanchimpanse går efter den mest lyserøde og opsvulmede bagdel. Bonobo-chimpanser dyrker sex uafbrudt. En hunskildpadde bliver forelsket i en han, hvis den stanger hende i hovedet; en hunkanin elsker enhver han, der strinter på hende og vender haledusken til.

Sappho er kun overleveret til os på små stumper papyrus, der har været brugt til svøb for mumier, men et omrids af hendes begær har alligevel overlevet. For at sige det med en parafrasering af Davenports oversættelse vil hun helst have en kvinde, der er slank som et ungt træ med spinkle hænder og håndled som en vildrose.

Frejdige øjne, der stråler, når de smiler, smukke fødder og så noget, der er gået tabt, men som formodentlig er hud, hvidere end mælk, langt hvidere end et æg.

Hun elsker violette brystvorter og violet blødhed, måden de lange folder i en kjole bevæger sig på, hår bundet op med rødt garn og en krone af blomster og dild på krøllet hår. Stemmen skal være mere melodiøs end en harpe, mere harmonisk end lyrer, en behagelig stemme med honning i ordene. Og dertil en duft, men vi

Sapphos parringsplads er en lund med æbletræer, hvor heste gumler på vilde blomster eller puderne i bløde senge. Når hun gør kur, skænker hun nektar i forgyldte bægre, og de fletter kranse af roser og violer i hinandens hår eller bruger læderfallosser og aromatiske olier. Hun falder i søvn med kinden mod venindens bryst [lakune] fugtig af slim. Hendes begær er som vinden i bjergets skove. Skinsyge får hendes tunge til at klæbe til en tør gane, og en spinkel ild breder sig under hendes hud.

Kuller banker, krabber rasper, myg hviner, svaler klikker, den ketsjerhalede kolibri støjer med halen, hanedderkopper spiller en rytme på hunnens spind. En hunkanariefugl skal høre sin mages sang, før dens ovarier udvikler sig; jo mere hannen synger, desto hurtigere går det. Hanmyrepindsvinet bedøver hunnen med en mild gift fra en spore i hælen. Krokodiller og mink voldtager.

Svampe har titusinde køn, regnorme er hermafroditter; slimsvampe har tretten køn, der alle parrer sig med hinanden på forskellige måder. Tøffelsneglen flyder på havet som han, men forvandles til hun, når den sætter sig fast på en sten. Bdelloide hjuldyr er hunner alle sammen; de fornyer genpuljen ved at æde deres døde søstre.

I parringstiden dør alle hannerne hos den australske pungmus af overanstrengelse.

Sapphos mest livagtige fragment, som ikke behøver andre linjer over eller under sig, lyder i Davenports oversættelse i sin helhed: ”Du gør mig liderlig.” 

37

Hva' så reportage

# 3 — 2017

Hvad vi lærte af zapatisterne

Roskild

38 Højskolebladet

de?

REPORTAGE

Ligesom Roskilde Festival skal den kommende højskole med festivalens navn også være et frirum. Men den skal ikke tænkes i opposition til det bestående. Højskolen vil gerne være både med- og modspiller.

Af Andreas Harbsmeier Foto: Aske Tobias Jørgensen, Burojantzen

39

reportage

# 3 — 2017

hva' så roskilde?

D

e 300 mennesker fylder ikke alverden i den gigantiske hal, der engang husede betonproduktion. Men forventningen er, at rummet skal være fyldt op i januar 2019. Til den tid vil hallen være ombygget til en fuldt funktionsdygtig højskole med elevboliger på nabogrunde, spisesal og undervisningslokaler. I dag er folk samlet for at indlede byggeret af højskolen.

Roskilde Festival Højskole hedder den og skal ifølge forstander Jesper Øland være et frirum for faglighed og fællesskab. ”Der er lagt et pres på de unge fra vores samfund, der måske er større end nogensinde før. Man bliver nudget fra mange sider til at komme hurtigere igennem maskineriet. Jeg oplever, at det skaber modreaktion, og det giver en efterspørgsel efter højskolens tilbud,” fortæller han om baggrunden for at starte en ny højskole.

Da Roskilde Festival blev etableret tilbage i 1971, var det i kølvandet på ungdomsoprøret, og marken uden for Roskilde by blev i nogle dage befolket af en gruppe unge venstreorienterede, der hørte musik, eksperimenterede med diverse og havde en god fest.

Hvor festivalen i udgangspunktet var skabt i opposition til autoriteter og traditioner og forbeholdt et relativt homogent fællesskab af unge, der abonnerede på en bestemt politisk overbevisning, er billedet i dag noget anderledes. Fællesskabet er udvidet. Det er ikke en bestemt gruppe mennesker, der tager på Roskilde, men et bredt udsnit af befolkningen. Fra efterskoleelever til jurister til bedsteforældre. Alle kan de findes på festivalen. ”Når du oplever et advokatfirma fra København, der gennem de sidste 10-15 år har boet i den samme lejr , klæder sig ud og render rundt og ter sig tosset med store hatte og nederdele, så undrer man sig umiddelbart. Hvad har de gang i? Men når du lever i en eller anden form for meget målrettet beskæftigelse eller i hverdagens hamsterhjul, så skal der være en ligevægt. Og Roskilde Festival er et firum og kan skabe den ligevægt. Der er ikke nogen, der vurderer dig. Du har lov til at te dig næsten, som du vil,” siger Jesper Øland.

Den skabertrang, der kendetegner festivalen, hvor tusindvis af frivillige er med til at etablere et midlertidigt samfund, er blevet et afgørende frirum for flere generationer af danskere. Her er de for en stund fritaget for krav og præstationspres og kan eksperimentere med identiteter, rusen, eller bare være dem selv.

Ideen om at skabe et frirum, hvor kreativitet, skabertrang og fravær af omverdenens krav står også i idegrundlaget for Roskilde Festival Højskole. Sammen med to andre f ’er, faglighed og fællesskab, skal der drives højskole, siger forstander Jesper Øland fra den interimistiske scene, der er etableret til lejligheden, til gæsterne der blandt andet tæller kulturminister Mette Bock og Roskildes borgmester Joy Mogensen og repræsentanter for flere landsdækkende medier.

En frirum med forpligtelser

Tilbage i 2009 blev Jesper Øland ansat til gøre ideen om en højskole til virkelighed. Der skulle ekstrem ihærdighed fra Ølands side, stor velvillighed fra fondene og en lovændring til, at det kunne lade sig gøre. Det var også nødvendigt at afstemme med festivalen. For godt nok lægger festivalen navn og idegrundlag til højskolen, men Jesper Øland har hele tiden skulle holde balancen mellem at læne sig op ad festivalen og den historie og kultur, der

40 Højskolebladet

Vi skal være i opposition, men vi skal holde os for gode til at være det per automatik.

Tidsånden er ikke altid noget crap.

Jesper Øland, forstander, Roskilde Festival Højskole

knytter sig dertil på den ene side, og på den anden side insistere på, at højskolen ikke er en festival, men netop – en højskole. ”Man kan ikke lave en en-til-en sammenligning med højskolens frirum og festivalens. For vi er nødt til at være et alternativt frirum for uddannelse og dannelse, som ikke bare hylder midlertidigheden og den evige eksperimenteren,” fortæller Øland.

For nok skal højskolen være et frirum fra krav og pligter, men det betyder ikke, at det skal være et frirum fra seriøsiteten.

Tværtimod. ”Vi har en meget seriøs generation af unge lige nu. De er blevet opdraget til at skulle præstere. De er blevet opdraget til ,at de skal i gang. Jeg tror, at de leder efter et både fagligt og dannende frirum,” siger Øland og fortsætter: ”Vi er nødt til at give den generation noget, de kan omsætte – ikke bare til at være noget, men også til at blive skarpere og dygtigere til det, de nu brænder for. Vi har en tendens til at nedtone det faglige.”

Kulturminister Mette Bock siger fra scenen i hallen, at hun tror, ”at Roskilde Festival Højskole har potentiale til at nå en lang række mennesker, som ellers ikke normalt vil tage på et højskoleophold. At udbrede højskoleformen til nye målgrupper, som man gør her, er enormt inspirerende.”

Den udfordring er Roskilde Festival Højskole mere end villig til at tage op.

Folkene bag har en ambition om, at 15 % af deres elever skal være unge uden ungdomsuddannelsen. ”Der hersker i politiske kredse en vis forståelse af, at højskolen er lidt elitær,” siger Jesper Øland. Det billede vil vi gerne være med til at ændre. ”Vi hylder ikke fejlen i Danmark i dag, vi hylder mønstereleven. Alt imens man stræber gennem systemet, så glemmer vi, at det er fejlene, vi begår, der udvikler os.

Her har vi måske lidt af forklaringen på, at der er nogen, der falder fra og bukker under. Livet er ikke en bog. Livet læres ved at snuble og falde og slå sig. Og højskolen kan samle op.”

Vi skal kæmpe ekstra hårdt

Der er dåseøl og -sodavand ad libitum,

mens Pede B og DJ Noize spiller hallen op. Det traditionelle første spadestik er afløst af hammer og mejsel, der føres mere eller mindre rutineret af kulturministeren, borgmesteren og forstanderen selv.

Højskolen er forankret i det alternativeog kreative miljø, som festivalen repræsenterer, men lige så meget i det politiske Jesper Øland er heller ikke meget for a placere højskolen i opposition til eller i tråd med de politiske krav. Modstillingen er ikke særlig frugtbar, lyder det fra forstanderen. ”Det er lidt en gammel plade at tale om at placere højskolen enten i systemverden eller i opposition til den. Højskolen skal

have lov til at være sig selv, men den skal også spille ind på samtidens bane til hver en tid. Og det gør den kun, hvis den ikke hele tiden er i opposition. Det betyder ikke, at den ikke skal turde rejse sig op og sige: Vi er en særlig skoleform.”

Denne eftermiddag er begejstringen over den ny højskole udtalt. Gode elevtal i det meste af højskolelandskabet giver grund til optimisme. Men Øland vil alligevel være forsigtig. ”Når man begynder at hylde sig selv lidt for meget, så går det galt. Vi skal kæmpe ekstra hårdt for at opnå anerkendelse. Vi skal være i opposition, men vi skal holde os for gode til at være det per automatik.

Tidsånden er ikke altid af det onde.” 

Roskilde Festival Højskole Roskilde Festival Højskole er en ny højskole, der bygger på idealerne bag Roskilde Festival. Højskolen tilbyder et frirum, der udfordrer eleverne til at finde nye sider af sig selv og omdanne deres drømme til praktik og nye idéer.

Højskolen åbner for tilmelding i forbindelse med første spadestik den 27. marts 2017. Højskolen får plads til 120 elever og tilbyder forårshold, efterårshold og årshold af henholdsvis seks, fire og 10 måneders varighed.

Højskolen bliver på ca. 5.200 kvadratmeter fordelt på 2.600 kvadratmeter elev- og lærerboliger og 2.600 kvadratmeter undervisnings- og kostskolefaciliteter og bygges i og omkring en tidligere betonproduktionsfabrik i den kreative bydel Musicon i Roskilde.

Musicon ligger ca. 2 km. fra Roskildes historiske centrum og ca. 1 km fra festivalpladsen.

Det samlede budget til etableringen af Roskilde Festival Højskole er på 160 mio. kr., hvoraf Roskilde Festival har forpligtet sig til at bidrage med 34,5 mio. kr. De øvrige primære bidrags ydere er Roskilde Kommune (53,5 mio. kr.), Realdania (50 mio. kr.) og A.P. Møller Fonden (20 mio. kr.). Hertil kommer bevillinger fra Knud Højgaards Fond (1 mio.) samt øremærkede midler til inventar fra Tuborgfondet (2,1 mio. kr.) og Lauritzen Fonden (250.000 kr.)

Kilde: www.rofh.dk

41

reportage

# 3 — 2017

når køkkenlederengår forrest

Når køkkenlederen går

forrest

reportage

Køkkenet er en krumtap i hverdagen på de fleste højskoler. Men at køkkenpersonalet direkte går forrest i arbejdet med folkeoplysning er ikke naturligt alle steder. Det skete på Vestjyllands Højskole, da køkkenlederen Kirsten Bjerge stod i spidsen for fire temamøder, der skulle bringe landmænd og befolkning tættere sammen.

Hun kalder det ”en omvendt Grundtvig”.

Af Kristoffer Brun Gram, Vestjyllands Højskole Foto: POLFOTO

K

irsten Bjerge er en bestemt dame med hvidt hår, og det er tydeligt for enhver, at hun er vant til at bestille noget.

Til daglig er hun en af to køkkenledere på Vestjyllands Højskole. Hun er ikke bleg for at bidrage til undervisningen af højskolens kokkerielever, ligesom hun sammen med de andre i køkkenet har udgivet flere kogebøger. Men at hun skulle lede et folkeoplysningsprojekt med aktører fra andre højskoler, erhvervslivet, forskerverdenen og landbruget havde hun ikke lige forudset. Det var imidlertid det, der skete, da den oprindelige leder på projektet blev sygemeldt. ”Det er jo ikke sådan, at vi bare møder ind om morgenen og laver økologisk mad, fordi forstanderen siger, vi skal. Jeg tror faktisk dybt på, at vi skal til at tage de udfordringer, vi har med bæredygtighed og miljø, alvorligt”, forklarer Kirsten Bjerge.

Kirsten Bjerge har altid selv levet tæt på landbruget og er vant til at være i kontakt med de lokale landmænd i Vestjylland.

Danmarks landmænd skal lære at forstå resten af befolkningen. Men samtidig skal alle os, der ikke er landmænd, også vide mere om, hvor maden kommer fra, mener Kirsten Bjerge. Det var samtidig budskabet fra landbrugsforsker Rasmus Blædel og

42 Højskolebladet

Polfoto

næstformand i Landbrug og Fødevarer, Lone Andersen, da de i februar holdt oplæg for en propfyldt sal på Vestjyllands Højskole. ”Rigtig mange gamle landmænd fortalte mig om, at de har været på højskole. Det åbnede deres øjne for, hvordan andre mennesker tænker”, forklarede Rasmus Blædel.

Ifølge ham er landbrugsmedierne alt for optaget af at kritisere politikere og forbrugere. Men den brede befolkning forstår ikke, hvad der sker i landbruget. Omvendt forstår landbruget ikke, hvilke værdier og idéer der florerer i befolkningen. ”Landbruget skal alliere sig med befolkningen”, mener Rasmus Blædel.

Højskolerne kan være et mødested for mennesker, der beskæftiger sig med landbrug, og for resten af befolkningen. En moderne landmand kan ikke klare sig med praktisk og teknisk viden om natur og dyr alene. Han skal have en kulturel forståelse for, hvordan befolkningens forbrug af madvarer hænger sammen og ændres.

Landmændene kan simpelthen blive bedre til at imødekomme forandringer i forbrugernes ønsker til gavn for begge parter.

Thorkild Ljørring Petersen fra Jordbrugsfonden på Samsø fortalte om en særlig konstruktion, der på en meget konkret måde bringer landmænd og forbrugere sammen. Gennem oprettelsen af andelslandbrug bliver landmænd faktisk til forvaltere af ejernes og altså forbrugernes egen jord. Det betyder, at landmændene ikke bliver forgældet, inden de overhovedet er kommet i gang.

Andelshaverne får samtidig en indsigt i, hvad det rent faktisk vil sige at drive et landbrug i den virkelige verden. Om dine idéer holder vand kan ret hurtigt ses i regnskaberne. Selve landmændenes dyrkningsmetoder har andelshaverne indflydelse på gennem eksempelvis foreningens vision, der tydeligt fremhæver, at målet er et mere bæredygtigt og økologisk samfund.

Under sin forskning har Rasmus Blædel boet på ti meget forskellige gårde for at få dansk landbrug ind under huden. Her blev det klart for ham, at landmændene mildest talt havde et uroligt forhold til markedskræfterne. De lever med en enorm usikkerhed.

Eksempelvis mener han, at landbrugsloven er møntet på at hjælpe finansverdnen og ikke landmændene. Det betyder, at udenlandske landmænd kan købe vores landbrug uden at flytte hertil.

Den omvendte Grundtvig

Det er dog ikke realistiskt, at vi alle sammen går ud og bliver andelshavere i vores eget landbrug. Det er her, højskolerne og Kirsten Bjerges omvendte Grundtvig kommer ind i billedet.

Grundtvigs mål var at gøre landbobefolkningen, der dengang udgjorde flertallet af befolkningen, til deltagende borgere i det spirende demokrati. Det er ikke den virkelighed, højskolerne agerer i nu. ”De fleste elever, vi får ind ad døren, ved meget mere om verden og meget mindre om landbrug end en højskoleelev for 130 år siden”, siger Kirsten Bjerge.

Det er med andre ord noget andet, der mangler i elevernes almene dannelse.

På Vestjyllands Højskole tager de på gårdbesøg hos både konventionelle og økologiske landmænd. Eleverne får som hovedregel en oplevelse af, at også de konventionelle landmænd er venlige, imødekommende og rimelige mennesker, der godt kan lide deres arbejde og vil gøre det godt.

Når højskolen har været på besøg hos de lokale landmænd, kommer eleverne ofte derfra med hovedet fuld af tanker.

De får en konkret oplevelse af, at verden ikke er sort eller hvid. Det er vigtigt, at de har en nuanceret indsigt, hvis de selv skal ud og være økologiske iværksættere eller aktivister, forklarer højskolens konstituerede forstander Michael Kierkegaard.

Det er uvist, hvem der først fandt på konceptet ”en omvendt Grundtvig”, men sandsynligt er det, at Grundtvig selv havde grebet folkeoplysningen an på denne måde, hvis han havde været iblandt os i dag. Kirsten selv håber absolut ikke, det er sidste gang, hun har lavet projekter som dette. 

Det er jo ikke sådan, at vi bare møder ind om morgenen og laver økologisk mad, fordi forstanderen siger, vi skal. Jeg tror faktisk dybt på, at vi skal til at tage de udfordringer, vi har med bæredygtighed og miljø, alvorligt.

Kirsten Bjerge, køkkenleder

43

højskoleliv

# 3 — 2017

lærerportræt

DER FINDES IKKE SPILDT TID Lærerportræt

Kristian Bang har lavet alt mulig mærkeligt: været postbud, modefotograf i New York, og lærer på en skole i Indien. Nu er han havnet som fotolærer på Egå Ungdoms-Højskole, hvor alle erfaringerne kan komme i spil.

Fortalt til Andreas Harbsmeier

Foto: Anna-Kristine, Daniella, Elias, Emelia, Freja, Herman Schmidt, Juliane, Kistaaraq, Rasmus, Rosa, Sandra (elever på fotolinjen på Egå Ungdoms-Højskole)

Jeg har lavet alt mulig mærkeligt. Jeg har været fuldtids bartender, kørt gennem Indien i en tuktuk, arbejdet i hjemmeplejen. Jeg har været skibsdreng på et turistskib. Har haft mange dannelsesår. Jeg har altid tænkt, at det var pisserodet, hvad jeg havde gang i.

Nu har jeg fundet et sted, hvor jeg kan bruge erfaringerne fra alt det, jeg har prøvet. Det er fedt.

Det gik meget hurtigt. Jeg skrev ansøgningen. Fire dage efter var jeg til jobsamtale på højskolen. Samme dag blev jeg ringet op og fik at vide, at jeg havde fået jobbet. Dagen efter kom jeg ud på højskolen og overtog efter den forrige lærer. Jeg skulle meget hurtigt finde ud af – ok, hvad er jeg nu? Nu er jeg så højskolelærer.

44 Højskolebladet

Jeg får tit spørgsmålet: Hvad kan du bedst lide at fotografere? Mit svar vil være: velgørende fotografi. Det med at tilbyde sin faglighed til en organisation eller lave et projekt om en sygdom, der ikke er særlig meget fokus på.

Fashion er ikke lige mig. Det fandt jeg ud af i New York, hvor jeg var elev hos en modefotograf. Jeg var primært assistent, Jeg fik næsten ikke taget et billede. Jeg var på et Voque-shoot på et tidspunkt. Jeg var locationscout. Så kommer der fem store biler trillende, og vi får etableret et foto-set med 50 mennesker. Og der stod jeg midt i det hele og tænkte: Hvad fanden er det, jeg laver her? Hvad er værdien for mig i det her?

Jeg følte mig så malplaceret. Jeg var der i otte måneder. Det var nok.

Og der stod jeg midt i det hele og tænkte: Hvad fanden er det, jeg laver her? Hvad er værdien for mig i det her? Jeg følte mig så malplaceret.

Jeg var der i otte måneder. Det var nok.

Min læremester var helt vild med naturen og gik på jagt. Vi lavede en Youtube-kanal med noget Nak og æd-agtigt.

Og så gik det op for mig, at jeg nød det meget mere, end jeg nød at være i New York.

Det er lige meget, hvor du havner. Om det er New York eller Indien eller Egå. Du samler en masse erfaring op.

Der er ikke noget tid, der er spildt.

Jeg har haft svært med at finde mig til rette i fotobranchen. Der bliver lagt meget op til, at man bliver selvstændig og skaber sin egen fotograf-identitet. Men jeg synes ikke, jeg passer ind i kasserne. På højskolen har jeg fundet et sted, hvor jeg kan kombinere alt det, jeg elsker ved fotografi.

Da jeg gik i folkeskole, var jeg med til at genslynge en å. Det står meget klart for mig i erindringen, og jeg er tit ude og besøge den å i Silkeborg. Jeg tror, at der er mange elever, der bedre husker det, de har mellem hænderne, i stedet for bare at tale om det. Det tager jeg med i undervisningen.

Jeg er målløs over elevernes reflektionsniveau. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte over, da jeg selv var i samme alder. Det var måske mere frikadeller. Når man får slået hul på dem, så er de rigtig gode til at åbne op for sig selv. Alle mennesker er skrøbelige og især i teenagealderen. Men eleverne her på skolen er stærke, fordi de er i stand til at sætte ord på det. De flest af eleverne her er meget i kontakt med sig selv. At det, de er i kontakt med, så er megaskrøbeligt, det er sådan, det er i den alder.

Jeg har ikke det store behov for at realisere mig selv som fotograf. Fotofaget er enormt egoistisk. For mig er det vildt fedt at se eleverne gøre det godt, tage fede billeder og udstille dem – når jeg kan mærke, at de er glade for det. De har selv lavet billederne, men det er mig, der har skabt rammerne.

Så kan jeg stå og klappe mig selv på skulderen.

Blå bog Kristian Bang, 29 år.

Lærer siden december 2016 på Egå Ungdoms-Højskole i foto, film og bæredygtighed.

Født i USA med danske forældre. Siden opvokset i Silkeborg.

Efter gymnasiet lærer på en højskoleinspireret institution i Kerala, Indien.

Uddannet fra medieskolerne i Viborg i 2016.

Har været i lære hos modefotograf Danny Christensen i New York og på Aarhus Universitetshospital.

Har arbejdet som freelance-fotograf og fik fast job hos en virksomhed i Højbjerg, der laver bolig og interiør.

Navne med småt Fra Nordjylland til København Forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole (NIH), Ole Wille, afløser den undervisningskonsulent i Kulturministeriet, Jesper Moesbøl. Ole Wille oplyser, at det naturligvis er med et vist vemod, han forlader NIH efter mange rigtigt spændende år, men samtidig er han glad for, at NIH i dag er fyldt op med elever og er i en rigtig god udvikling.

Tilbage til Marsken Amy Hamilton, der i perioden 2013-2015 var projektleder for Idéakademiet Tønder, er vendt tilbage til Marsken som leder af Designhøjskolen Højer. Og Amy Hamilton kommer ikke alene til Højer.

Hun har taget manden Andreas Christensen, der er designer og kunstner, med sig. Han er også blevet tilknyttet højskolen -som designudvikler Pedel på Krogerup død efter kort tids sygdom De fleste, der har arbejdet eller gået på en højskole, ved, at pedellen har en meget vigtig funktion.

Ud over de praktiske opgaver er pedellen ofte en vigtig kulturbærer og en omsorgsperson for både elever og lærere. Sådan var det i hvert fald med Kenneth Knudsen, der igennem mange år var pedel på Krogerup Højskole.

Han døde for nylig efter kort tids sygdom.

45

FFD NYT

# 3 — 2017

formandens klumme

Vi har glemt frisindet ForENINGEN har ordet

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Frisind er en af danskernes mest grundlæggende værdier. Så grundlæggende at vi har kanoniseret værdien i danskernes nye Danmarkskanon som en værdi, der har været med til at gøre os til dem, vi er.

De fleste af os ved godt, at ”frisind” ikke betyder, at vi skal være holdningsløse – faktisk tvært imod. Hvis frisind er vigtigt, så er det en værdi så dyrebar, at vi også holder den fane højt, når det er irriterende og ubelejligt. At vi som samfund kæmper for andres ret til at mene, hvad de vil, uanset hvor uenige vi er. ”Frihed for Loke, såvel som for Thor”, sagde Grundtvig og italesatte dermed et ideal om at møde andres synspunkter, tro, tanker og livsform med åbne sind og respekt.

Måske er det tid til at støve betydningen af den gamles definition af frisind af – og bære det frem i lyset?

Jeg synes, det er tankevækkende, at vi danskere for få måneder siden definerede frisind som noget af det, vi danskere er

gjort af, men samtidig forholder os tavse, når netop frisindet i disse år, en ganske lille bid ad gangen, indskrænkes. Hvor store skal indskrænkelserne være, før vi rejser vores stemmer og kæmper for det, som frisindet indebærer?

Er det når kommuner begynder at sætte spørgsmålstegn ved idébestemte børneog ungdomsorganisationers ret til at have en tro som en del af deres foreningsidé med henvisning til, at religiøsitet ikke er et formål, en kommune skal sponsorere?

Er det, når vores folketingspolitikere overvejer at lovgive for at forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner og dermed underminere den enkelte uddannelsesinstitutions egen vurdering af behov, prioriteringer og signaler?

Er det, når en politisk ordfører på Twitter tilbageviser en kritik af den pris, som børn af kontanthjælpsmodtagere, som bliver ramt af kontanthjælpsloftet, betaler, med at tiltale den kvindelige kritiker som ”sukkermås”?

Er det, når omtalen af et nyere politisk parti bliver fulgt af henvisning til, at man godt kan opgive at komme i kontakt med partiet, hvis man ikke kan ”danse en følelse” eller selv medbringer strutskørt?

Eller er det, når en folketingspolitiker beklikker danskheden hos en gymnasie-

elev, som er født og opvokset i Danmark, på landsdækkende tv, fordi eleven formaster sig til at udfordre danskhedens begrænsede vingefang?

Med hvilken seriøsitet kan vi tale om værdier, vi som danskere er gjort af, hvis respekten kun rækker til dem, der har samme holdning som os selv? Og hvad sker der, hvis vi ikke rejser vores stemmer, når respekten svigter, og der skal scores billige, symbolske point? 

Med hvilken seriøsitet kan vi tale om værdier, vi som danskere er gjort af, hvis respekten kun rækker til dem, der har samme holdning som os selv?

foreningens kalender 8. maj Vejlederkursus Kursuscenter Brogården, Middelfart .............................................................................

23. maj Naturvidenskabelig dannelse Sted endnu ikke fastlagt .............................................................................

3.-7. juli Lærermødet 2017 Rysling Højskole .............................................................................

17. maj Klar, parat, ledelse!

Fuglsang Centeret

30. maj Kursus i psykisk førstehjælp Kursuscenter Brogården, Middelfart

10. oktober Højskoleledelse Jaruplund Højskole

46 Højskolebladet

PÅ FOLKEMØDET

Højskolernes Folkekøkken Folkekøkken

Debatter

Underholdning

Torsdag kl. 12-20 v. Odder Højskole Fredag kl. 8-20 v. Ubberup Højskole Lørdag kl. 8-20 v. Suhrs Højskole Søndag kl. 8-13 v. Rødding Højskole Baren har åbent til kl. 24 (tors til kl. 02)

Torsdag Kl. 20.00 - Hvorfor har jeg altid ret? Digitale ekkokamre og public service.

Mette Bock, Christine Sørensen.

Arr.: Højskolebladet, Krogerup Højskole, Biblioteksforeningen.

Torsdag Kl. 21.00 - Det store højskolemix Fællessang, quizbattle, speeddating, DJ. Kl. 22.00 - Generations DJ-battle Uffe Elbæk vs. Frej Elbæk.

Kl. 23.00 - Koncert: DJ Noize og Pede B. Koncert og afterparty til kl. 02.

Folkemødets Gæstebud kl. 13 og 18 - bestil plads på hojskolerne.dk/book. Arr: FFD og Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Morgensang Fredag Kl. 9.00 - Syng med Kulturministeren Mette Bock.

Kl. 9.30 - Klassisk morgensang Arr.: Rønshoved Højskole.

Lørdag Kl. 9.00 - Morgensang ved Krogerup Arr.: Krogerup Højskole.

Kl. 9.30 - Fællessang og danskhed Arr.:Engelsholm Højskole.

SØNDAG Kl. 9.00 - Fællessang og fællesskab Arr.: Silkeborg Højskole.

Kl. 9.30 - Syng for livet Arr.: Rødding Højskole.

FREDAG Kl. 12.00 - Hvordan lærer man bedst?

Samtalesalon med politikere og højskoleelever. Arr.: Krogerup Højskole.

Kl. 15.00 - Kontinent på kaoskurs - hvordan retter Europa op? Rune Lykkeberg, Henrik Jensen, Asger Aamund, Bjarke Møller, Lars Olsen. Arr.: Rødding Højskole.

Kl. 17.00 - Kunst og dannelse Samtale mellem Thure Lindhart og Jasper Gramkow Mortensen. Arr.: Oure Højskole.

Kl. 20.00 - Utopisk legeplads - hvem skal formulere de nye utopier?. Lisbeth Trinskjær m.fl.. Arr.: Højskolebladet.

LØRDAG Kl. 12.00 - Frirumsdebat Arr.: FFD, Frirummet.

Kl. 15.00 - At turde løbe en risiko - hvor går grænsen?

Daniel Rye m.fl.. Ordstyrer: Gertrud Højlund. Arr.: FFD, Læger uden Grænser.

Kl. 17.00 - I mål med målene? - FN’s bæredygtighedsmål sat på spidsen Arr.: Globalt Fokus, FFD og RÆSON. Kl. 22.00 - Spørg Clement Du sætter dagsordenen og stiller spørgsmål. Clement Kjersgaard svarer på alt.

DJ Noize - Pede B. Northern Assembly - Total Hip Replacement Sigurd Barrett - Thure Lindhart - Mette Bock Asger Aamund - Rune Lykkeberg - Lars Olsen Gertrud Højlund - Daniel Rye - Frej Elbæk Uffe Elbæk - Lisbeth Trinskjær Clement Kjersgaard ...

FREDAG Kl. 21.00 - Sing-along Filmmusic-DJ-Battle Kl. 22.00 - Koncert: Northern Assembly Kl. 23.30 - Koncert: Total Hip Replacement LØRDAG Kl. 23.00 - Dabke DJ-party og fællesdans Dabke-DJ og DFUNK. SØNDAG Kl. 11.00 - Sigurds Danmarkshistorie Sigurd Barrett.

Højskolerne på andres scener LØRDAG Kl. 10.30 - Frirummet: Debat om debatten Sted: FRIDAY / Kirkestræde.

Kl. 18.30 - Spilleaften - flygtning FFD, Vallekilde Højskole, FN-forbundet.

Sted: Folkeoplysningsteltet, C25.

Kl. 20.05 - Din politiske sang Politikere fra alle partier. Sigurd Barrett.

Sted: Hovedscenen, C12.

#højfm www.hojskolerne.dk/folkemodet

47

BLIV KLOG PÅ KOMBIREJSER BEIJING & SHANGHAI

fra 6.498,-

Hvorfor vælge?

Kombirejse til Kina

Få alt det bedste fra både Beijing og Shanghai på studierejsen til Kina. Turen laves, så I rejser ud til den ene lufthavn og hjem fra den anden - I bestemmer selv rækkefølgen. Transporten mellem de to byer sker med højhastighedstog, så turen tager kun ca. 5 ½ time. Oplev fx Den Kinesiske Mur, China Science and Technology Museum, Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads, Lama Templet o.m.m.

Vil du høre, hvad vi kan tilbyde jer?

Vi vil meget gerne give et tilbud på en rejse til netop din højskole-gruppe. Kontakt os helt og aldeles uforpligtende, og lad os sammen finde den rette rejsetype og det rette faglige indhold på rejsen.

Skriv til Heine på heine@alfatravel.dk eller ring 8020 8870

TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK