Højskolebladet #4 2017 by HØJSKOLEBLADET

2017

siden 1876

KEDSOMHED OG TOMRUM BANKER PÅ DØREN

højskolebladet

INTERVIEW MED FRANCIS FUKUYAMA

ELEVER VED, AT DE BLIVER OVERVÅGET M E N FA C E B O O K O G GOOGLE SKAL AFSLØRE HVORDAN

KÆRLIGHED TIL HÅNDENS ARBEJDE ER TILBAGE

PÅ FOLKEMØDET

Højskolernes Folkekøkken Folkekøkken

Debatter

Underholdning

Torsdag kl. 1 2-20 v. Odder Højskole Fredag kl. 0 8-20 v. Ubberup Højskole Lørdag kl. 08-20 v. Suhrs Højskole Søndag kl. 08-13 v. Rødding Højskole Baren har åbent til kl. 24 (tors til kl. 02)

TORSDAG Kl. 20-21 Hvorfor har jeg altid ret? Digitale ekkokamre og public service Mette Bock, Christine Sørensen, Esben Elborne. Arr. Højskolebladet, Krogerup Højskole, Biblioteksforeningen

TORSDAG Kl. 21-22 Det store højskolemix Fællessang, poesi, quizbattle og fadøl Kl. 22-23 Generations-DJ-battle Uffe Elbæk vs. Frej Elbæk Kl. 23-02 DJ Noize og Pede B Koncert og afterparty

Folkemødets Gæstebud kl. 13.30 og 18 Bestil plads på hojskolerne.dk/book Arr. Folkebevægelsen mod Ensomhed

Morgensang FREDAG Kl. 9 Syng med Kulturministeren Mette Bock Kl. 9.30 - Klassisk morgensang Arr. Rønshoved Højskole LØRDAG Kl. 9 Morgensang Arr. Krogerup Højskole Kl. 9.30 Fællessang og danskhed Arr. Engelsholm Højskole SØNDAG Kl. 9 Fællessang og fællesskab Arr. Silkeborg Højskole Kl. 9.30 Syng for livet Arr. Rødding Højskole

#JegBlevKlogere www.hojskolerne.dk/folkemodet

FREDAG Kl. 12-13 Unges oplevelse af pres i uddannelsessystemet Peder Hjort Madsen, ungdomspartier og højskoleelever. Arr. Krogerup Højskole Kl. 15-16 Kontinent på kaoskurs - hvordan retter Europa op? Rune Lykkeberg, Henrik Jensen, Bjarke Møller, Anna Libak, Lars Olsen og Asger Aamund. Arr. Rødding Højskole Kl. 17-18 Kunst og dannelse Samtale mellem Thure Lindhardt og Jasper Gramkow Mortensen. Arr. Oure Højskole Kl. 20-21 Utopisk legeplads - hvem skal formulere de nye utopier? Lisbeth Trinskjær, Thomas Vigild, Mads Mygind, Simon Lægsgaard, Christian Hjortkjær, Andreas Harbsmeier m.fl. Arr. Højskolebladet LØRDAG Kl. 12-13 Frirumsdebat - frihed til vækst Martin Ågerup, Josephine Fock. Arr. Frirummet Kl. 15-16 Med livet som indsats Daniel Rye, Jakob Urth, Mads Geisler. Ordstyrer: Gertrud Højlund. Medarr. Læger uden Grænser Kl. 17-18 I mål med verdensmålene Kirsten Brosbøl, Morten Lehmann, Peder Holk, Nanna Højlund, Clement Kjersgaard m.fl. Medarr. Novozymes, Globalt Fokus, RÆSON Kl. 22-23 - Spørg Clement Du sætter dagsordenen og stiller spørgsmål. Clement Kjersgaard svarer på alt.

Mette Bock Rune Lykkeberg Total Hip Replacement Martin Ågerup – Josephine Fock Northern Assembly – Thure Lindhardt Mads Mygind – Asger Aamund – Anna Libak Margrete Auken – Ida Auken – DJ Noize – Pede B Lars Olsen – Daniel Rye – Christine Sørensen Frej Elbæk – Uffe Elbæk – Gertrud Højlund Sigurd Barrett – Clement Kjersgaard

FREDAG Kl. 21-22 Generations-DJ-battle Ida Auken vs. Margrete Auken Kl. 22-23 Koncert: Northern Assembly Kl. 23-24 Koncert: Total Hip Replacement LØRDAG Kl. 23-24 Afrobeats og fest for mangfoldighed. Medarr. DFUNK SØNDAG Kl. 11-12 Sigurds Danmarkshistorie Sigurd Barrett

På andres scener TORSDAG Kl. 15-16 Ekskærestens nøgenfoto kom på internettet. Sted: Danske Domstole A34 Kl. 15-16 Fred i Europa - hvad kræver det af skolen? Sted: Grundtvigs Telt C10 FREDAG Kl. 12-13 Derfor er skolen vigtig for mig Lisbeth Trinskjær m.fl. Sted: Underviserteltet A9 LØRDAG Kl. 10.30-11.30 Hvor er tvivlen i dansk politik? Astrid Krag, Søs Marie Serup, Poul Madsen, Trine Bramsen, Rane Willerslev. Arr. Frirummet. Sted: FRIDAY L9 Kl. 10.30-11.30 Socialøkonomisk virksomhed i virkeligheden Ole Lauth m.fl. Sted: Ligeværdsteltet J17 Kl. 18.10-19.30 Folkeoplysning for flygtninge: Spil dig klogere FFD, Vallekilde Højskole, FN-forbundet Sted: Folkeoplysningsteltet C25

LØRDAG Kl. 20-21.30 Din politiske sang Fællessang v. politikere fra alle partier. Konf. Sigurd Barrett. Medarr. Folkemødet. Sted: Hovedscenen C12

INDHOLD

INDHOLD # 4 — 2017

TENDENS KÆRLIGHED TIL HÅNDENS ARBEJDE

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

12 HB UNDERSØGER

ELEVER VED, AT DE BLIVER OVERVÅGET PÅ NETTET ______________________________

18 HØJSKOLEN KORT ______________________________

HØJSKOLELIV

______________________________

BILLEDLIGT ENGELSHOLM HØJSKOLE

______________________________

34 PÅ SPIDSEN

EN FEMINISTISK OG DEMO- KRATISK FORENING? ______________________________

06 INTERVIEW FRANCIS FUKUYAMA ”Jeg tror, der er en sammenhæng mellem den politiske tumult og liberalismens mangel på eksistentielle anvisninger. Det, et liberalt demokrati lover dig, er fred og velstand – dybest set ikke andet.” s.20

NAVNE 44

NEKROLOG: HENNING EICHBERG ______________________________

46 FFD NYT

______________________________

38 KRONIK DUELIGHED UDEN LIVSTEGN

REPORTAGE ALLE KAN BYGGE 38 ET HUS

VELKOMMEN

# 4 — 2017

LEDER

Spild af tid

Andreas Harbsmeier Redaktør

eg kan umuligt være den eneste, der har det sådan. Jeg kan faktisk ikke lige komme i tanke om nogen, jeg kender, der ikke på et eller andet tidspunkt har givet udtryk for, at de spilder en god del af deres tid på sociale medier og andre websysler. I grunden er det påfaldende, at de samme mennesker – mig selv inklusive – der beklager sig over, at de generelt har for lidt tid, bruger en ikke ubetydelig mængde af den tid, de har for lidt af, på noget, de selv synes er spildtid. Og at vi oven i købet mere eller mindre frivilligt lader vores børn gøre det samme. Det kan lyde lidt oldschool, og nogen sagde sikkert det samme, de fjernsynet kom til – eller videoen. Og jeg kan selvfølgelig tage fejl, men vil alligevel vove den aldeles udokumenterede påstand, at de fleste mennesker intuitivt vil have en følelse af at bruge tiden mere meningsfyldt ved at fabrikere et eller andet med hænderne – end ved at tilbringe den udflydende tid bag den blå skærm. Hvorfor egentlig ikke følge den følelse? Det er der, som det fremgår i dette blad, heldigvis flere, der gør. Så kan vi bare håbe, at flere af os andre også følger med på et tidspunkt. 

KOLOFON #4/juni 2017, 142. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Zenia Søjberg (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Jasper Mortensen, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Lars Andreassen Zenia Søjberg Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk

I grunden er det påfaldende, at de samme mennesker – mig selv inklusive – der beklager sig over, at de generelt har for lidt tid, bruger en ikke ubetydelig mængde af den tid, de har for lidt af, på noget, de selv synes er spild af tid.

LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/Dystan & Rosenberg FORSIDE Polfoto, fotograf Helle Arensbak

UDGIVELSESPLAN 2017 #5: 10. august #6: 21. september #7: 26. oktober #8: 7. december

ISSN: 0018-3334

4 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

TREGODEGRUNDE TIL AT MAN SKAL KLÆDE SIG UD FOR DET FØRSTE

FOR DET ANDET

FOR DET TREDJE

får du en kropslig erfaring med en karaktertype. Du forstår en karakter igennem handlinger fremfor at se på. Uanset om du er klædt ud som arketype, ork eller en dansk politiker, vil du få en fysisk oplevelse af karakteren, som du ikke får, hvis du læser om dem eller ser dem på film.

får du afprøvet forskellige håndværk, når du kreerer dit eget kostume. Der følger masser af kreativitet med, og du lærer om mange forskellige materialer.

sætter man sig selv i forhold til en anden tidsalder eller et fiktivt univers. Det er en måde at forstå andre sider af sig selv på.

IFØLGE MATTHIAS AURELIAN, LÆRER PÅ VRÅ HØJSKOLE, HVOR HAN BLANDT ANDET UNDERVISER I ROLLESPIL

MEST LÆSTE MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

1. ”NU OM DAGE TROR MAN, AT EROS

ER EN PORNOFORRETNING ELLER EN ELLER ANDEN MÆRKELIG GRÆSK RESTAURANT.” Interviewet med Suzanne Brøgger om Eros, Skam og det, der er værre, blev allerede efter en uge en af de mest læste artikler overhovedet på bladets hjemmeside.

Højskoleopholdet viste mig, hvilke muligheder Danmark har, og jeg fik lært sproget. De ting havde jeg slet ikke mulighed for at opleve på asylcenteret, da der slet ikke var nogen former for aktivitet her. Ashil Farok, cand.scient.pol, oprindeligt fra Afghanistan, flygtede til Danmark I 2001.

VIDSTE DU AT Mere end

70 % af højskoleeleverne er bekymrede over, at virksomheder som Google og Facebook opbevarer deres data.

2. REGERINGENS ”FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE” UDELUKKER HØJSKOLEOPHOLD Nyheden om, at Regeringens udspil til en kommende forberedende grunduddannelse vil gøre det vanskeligt for unge at bruge højskoleophold, kom langt omkring. Forhandlingerne er dog ikke afsluttet endnu. Så mon ikke der kommer flere nyheder fra den front.

3. HØJSKOLEN HANDLER OM KAMP,

IKKE HARMONI Forstander for Askov Højskole Klaus Majgaard vil lade højskolen være sted for forsoning mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Men højskolen skal ikke skabe harmoni. Den handler om kamp, mener Iben Valentin Jensen.

ANEKDOTEN

En forstander bliver stillet et spørgsmål om noget, og han svarer: ”Det ved jeg ikke. Jeg har virkelig ingen anelse. Helt blank. Ved du hvad? Jeg tror ikke engang, jeg har holdt et foredrag om det.” FORTALT AF NYLIGT AFDØDE TORBEN JØRGENSEN TIDLIGERE RYSLINGE HØJSKOLE TIL JES FABRICIUS MØLLER. (OG DET KUNNE GODT VÆRE TORBEN SELV, DER HAR SAGT DET.)

KÆRLIGHED HÅNDENS

6 HØJSKOLEBLADET

TIL ARBEJDE TENDENS

I en verden af travlhed og digitalisering stiger behovet for at skabe noget konkret fysisk med hænderne. Højskolerne melder om stigende interesse for værkstedsfagene, men de færreste vil gøre det til en levevej. Af Andreas Harbsmeier

TENDENS

# 4 — 2017

HÅNDENS ARBEJDE

iels Hovmand på 26 år manglede et år at sin kandidatuddannelse i forvaltning på Roskilde Universitet, som han i øvrigt havde cruiset igennem med stor personlig succes. Han tog orlov fra sit studie for at tage imod tilbuddet om et etårig projektstilling i en den faglige organisation, hvor han havde arbejdet som student. Det var spændende og lærerigt. Alligevel skulle han ikke direkte tilbage på studiet. I stedet tog han på højskole, inden han nu er i gang med at færdiggøre kandidatdelen. Frem til februar i år var han på Vestjyllands Højskole. Når han fortæller om højskoleopholdet, vender han flere gange tilbage til timerne i værkstedet. Det var ikke planlagt på forhånd, men han endte med at tilbringe megen tid der. Med keramik og træarbejde. Ikke han var særligt god til det. Faktisk lagde han nærmest en ære i at beskæftige sig med konkrete ting på højskolen, han ikke var god til. I stort set alt andet, han havde lavet gennem sin skoletid, brillerede han. Der findes ingen valide tal på, hvor udbredt håndværksfagene er på landets højskoler. Men en hurtig rundringning til en række højskoler bekræfter, at der er en tendens. Svaret er relativt entydigt, at værkstedsfagene er i fremgang. Niels er ikke et særsyn. HÅNDVÆRKSFAG I VÆKST

Også Vestjyllands Højskole meldte tidligere på året ud, at interessen for håndværksfag er i kraftig vækst. Eleverne kommer fortsat på grund af andre fag, men når de er på skolen melder de sig til værkstedsfagene. Halvdelen af eleverne havde i efteråret valg faget træhåndværk. ”De unge, jeg møder her på skolen, ved jo vildt meget om verden omkring dem. Men mange kommer også fra et system præget af konkurrence, hvor de hurtigst muligt skal have tårnhøje karakterer for at komme ind på en uddannelse. Flere har aldrig flækket et stykke brænde eller lavet deres egen kop i ler. Derfor er vi nødt til at gribe livsoplysning anderledes an end i Grundtvigs tid,” sagde forstander Else Mathiassen ved den lejlighed. Højskolerne har med Grundtvig traditionelt forsøgte af kombinere håndens arbejde med åndelig føde helt fra begyndelsen. Men behovet er et andet i dag. Iværksætteren Sten Møller, der på Brenderup Højskole engagerer ellers forudsætningsløse elever i at bygge et selvgenerende hus fra bunden, som det er beskrevet andetsteds i dette blad, betonede i Dagbladet Information behovet hos de unge for en ”omvendt Grundtvig”. Vidensniveauet hos højskoleeleverne er i dag tårnhøjt, men de er stærkt fremmedgjorte over for at skulle skabe noget med hænderne. Omtrent modsat den oprindelige højskoletanke, hvor bønderkarlene, der kom med en vis praktisk erfaring, skulle introduceres til mere boglige fag, kombineret med en række praktiske færdigheder. VÆK FRA DET DIGITALE

Også på Krabbesholm Højskole og Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers kan de genkende tendensen. Hvor 00erne var præget af, at alt skulle skabes i digitale rum og realiseres i den virtuelle verden, går tendensen nu en anden retning. Det digitale er der stadig, men flere og flere vælger na-

8 HØJSKOLEBLADET

Jeg har en teori om, at langt færre unge ville spise lykkepiller, hvis de fik lov at bruge deres hænder noget mere. Det lyder næsten halvfascistisk, men det handler om at glemme sig selv og blive målt på, hvad man laver, og ikke det, man er. Mathias Tesfaye, politiker og uddannet murer

turens materialer til, lyder det fra Kurt Finsten, der er forstander på Krabbesholm Højskole. Også på landets aftenskoler er kurserne i keramik overtegnede. Selv om målgruppen her er en anden end på højskolerne, kan tendensen være udtryk for noget af det samme. Et udtalt behov for at skabe noget med hænderne. Og gøre det langsomt. Vi søger fordybelse i en hverdag, der er præget af digitalisering og mangel på tid, som livsstilseksperterne ville formulerer det. VI ER OGSÅ FYSISKE VÆSENER

Mens mangen en akademiker, hvis primære erfaring med håndværk er begrænset til den obligatoriske samling af et IKEA-skab, i det stille hemmeligt drømmer om at rejse sig fra kontorstolen, trække stikket i computeren og hellige sig snedkerfaget, er der de færreste, der rent faktisk gør det. Der findes få ekstreme undtagelser, som når stort set hele vores måde at leve på forkastes, og hele familien flytter ud i de svenske skove. Her er idealet en form for selvvalgt robinsonade. Da Robinson Crusoe i dannelsesromanen med samme titel strander på en øde ø, må han egenhændigt skabe sig et beboeligt sted med håndens kraft. Han skal lære det hele fra bunden, og bliver til tidens dannelseshelt, fordi han kan klare sig – om man så må sige – på egen hånd. Håndens arbejde er altså også en symbolsk bekræftelse af menneskets evne til at kunne klare sig selv. Men der ligger også noget fundamentalt eksistentielt i at kunne mestre et enkelt håndværk. Den socialdemokratiske politiker Matias Tesfaye, der selv er udlært murer, har gjort det til en mærkesag at kæmpe for håndværksfagenes anseelse. Hos Tesfaye, der i bogen Kloge Hænder udfolder tanken om, at vi bør være meget bedre til at forene teori og praksis, taler for, at vi mister noget i os selv, hvis ikke håndværket kommer tilbage. ”Der ligger noget fuldstændig fundamentalt i at danne nogle forbindelser til den materielle verden, der omgiver os. Vi er ikke kun teoretiske væsener, men også fysiske væsener, der erkender verden gennem vores direkte kropskontakt med den. Mennesker, der ikke arbejder med håndværk til daglig, går jo også og opfinder materielle projekter i deres liv, som de dybest set ikke har brug for,” siger han. ”Jeg har en teori om, at langt færre unge ville spise lykkepiller, hvis de fik lov at bruge deres hænder noget mere. Det lyder næsten halvfascistisk, men det handler om at glemme sig selv og blive målt på, hvad man laver, og ikke det, man er.”

HÅNDENS ARBEJDE PÅ HØJSKOLE 43 ud af 68 højskoler udbyder fag – enten som hovedfag eller valgfag – inden for det håndværksmæssige – dvs. fag, hvor man i et værksted skaber et fysisk produkt med sine hænder. Det spænder fra keramik, møbelproduktion til skulptur og glaspustning.

Den fordybelse og det engagement, som det kræver at opøve et håndværk, står umiddelbart i skarp modsætning til tidens idealer om at være fleksibel og omstillingsparat.

HÅNDVÆRK SOM IDENTITETSSKABER

Forfatter og bådbygger Peder Frederik Jensen udgav for nogle år siden romanen Læretid, hvori hovedkarakter, der ever en lidt omflakkende tilværelse i hovedstaden, flytter til provinsen og uddanner sig til bådbygger. Bogen indeholder minutiøse beskrivelser af materialer, metoder og værktøj på værksteder, og er i en hvis forstand en historie om en mand, der finder hjem til sig selv ved at bruge sine hænder. Håndværket bliver en klar identitetsskaber – i foreningen mellem hånd og ånd. Håndværket kan være en ”identitetsoase i videnssamfundet,” som psykologiprofessor Lene Tanggaard kalder det. Hendes tese

Lene Tanggaard, professor i psykologi

FÅ HØJSKOLEN IND AD BREVSPRÆKKEN

højskolebladet

Tegn et årsabonnement til dig selv eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 8 numre: 499,- (Studerende 299,-)

10 HØJSKOLEBLADET

www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 40

TENDENS

# 4 — 2017

HÅNDENS ARBEJDE

er, at vores trivsel som mennesker afhænger af håndværket, og at vi først bliver rigtigt dygtige til noget gennem lang tids opøvelse af håndværk. Den fordybelse og det engagement, som det kræver at opøve et håndværk, står umiddelbart i skarp modsætning til tidens idealer om at være fleksibel og omstillingsparat. Tanggard arbejder ganske vist med en bredere forståelse af håndværk, som noget, der er vigtigt, uanset, om man er læge, tømrer eller studerende. Men grundlæggende er det fordybelsen, der kan bibringe os oplevelsen af tilhørsforhold og engagement og dermed også livsglæde, mener hun. Det kan måske forklare noget behovet blandt unge for at fokusere på at dygtiggøre sig inden for et meget specifik håndværksmæssigt felt. HÅNDVÆRKERUDDANNELSER IKKE I VÆKST

Der er dog ikke noget, der tyder på, at tendensen er slået igennem på håndværkeruddannelserne. I hvert fald viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavede for Avisen.dk og Ugebrevet A4 sidste år, at håndværkeruddannelserne ikke er steget væsentligt i anseelse. I undersøgelsen har 2020 danskere vurderet,

hvor meget prestige de forbinder med 99 forskellige jobtyper. Den samme undersøgelse blev lavet for 10 år Håndværksfagene står således i stampe, selvom både politikere, organisationer og skoler har lavet store indsatser for at gøre håndværksfag mere attraktive. Blandt andet reformerede man i 2014 erhvervsuddannelserne, og forsøgte samtidig at tiltrække elever med lærlinge-konkurrencen DM i Skills, der fik massiv opmærksomhed. FYSISK ERFARING

For Niels Hovmand lå der absolut ingen karrieremæssig ambition i at tilbringe tid i værkstedet. Han vendte tilbage på studiet i januar for at færdiggøre sin kandidatuddannelse i forvaltning og forfølge en karriere inden for det område. Håndværksarbejdet får nærmest en eksistentiel, terapeutisk karakter som et supplement til den daglige verden, hvor fokus er på tempo, præstation og omstilling. Den nye interesse for håndens arbejde vil måske ikke skabe flere håndværkere, men måske skabe en forståelse for, at vores måde at erfare verden på, ikke kun er verbal, men også er fysisk. 

De unge, jeg møder her på skolen, ved jo vildt meget om verden omkring dem. Men mange kommer også fra et system præget af konkurrence, hvor de hurtigst muligt skal have tårnhøje karakterer for at komme ind på en uddannelse. Flere har aldrig flækket et stykke brænde eller lavet deres egen kop i ler. Derfor er vi nødt til at gribe livsoplysning anderledes an end i Grundtvigs tid. Else Mathiassen, forstander

HB UNDERSØGER

# 4 — 2017

OVERVÅGNING

UNGE ER BEKYMREDE OVER MEDIERS OVERVÅGNING NY UNDERSØGELSE

Højskoleelever ved godt, at digitale medier som Facebook og Google indsamler data fra deres aktiviteter på nettet. Ny undersøgelse viser, at det bekymrer langt størstedelen, og eleverne udtrykker et behov for mere information om Facebooks og Googles metoder. Af Zenia Søjberg Foto: Ritzau/First Light/Lawrence Steve

e unge er generelt bevidste om de mekanismer, der er afgørende for, hvad bliver præsenteret for på nettet. Men de ved ikke, hvordan det fungerer. Det viser en undersøgelse blandt 800 højskoleelever, som Højskolebladet har foretaget. Selvom 88 procent af de adspurgte højskoleelever godt ved, at de bliver udsat for målrettede reklamer og information, når de er på Facebook eller bruger en Google-kanal, viser samme undersøgelse, at næsten 80 procent føler, at der er behov for mere information om, hvordan de digitale tjenester gemmer og bruger de data, de indsamler. Derudover udtrykker 70 procent af de adspurgte en bekymring over, at deres net-aktivitet registreres og lagres. Benjamin Rud Elberth, der er indehaver af Digitaltaktik.dk og er tilknyttet Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, mener, at undersøgelsen viser, at højskoleeleverne har et meget snævert kendskab til de digitale mediers overvågningsmetoder. ”Undersøgelsen indikerer, at de godt ved, at de modtager målrettet materiale, men at de ikke har noget begreb om, hvilke metoder de digitale medier bruger. Det er som at sprøjte medicin ind i kroppen, som du ikke ved, hvad er,” forklarer han. Han slår fast, at når det gælder Facebook, er det deres berømte algoritme, der bestemmer hvilken information, brugeren ser. Facebook er efterhånden berygtede for ikke at afsløre, hvordan deres algoritmer fungerer, og spørger man Benjamin, vil Facebook ikke uddybe, hvordan de målretter. ”Facebooks algoritme betyder alt i forhold til målrettet infor12 HØJSKOLEBLADET

mation. Den styres af udviklere og robotter, og det er umuligt at få svar på, hvor meget og hvordan de målretter,” siger han. Peter Andreas Münster, der er Corporate Communication Manager for Facebook i Norden, henviser til, at al information om, hvordan Facebook bruger personlig data, er tilgængeligt. ”Vi vil gerne have, at folk ved, hvordan vi bruger deres data. Det er ikke sådan, at man kan sige, at den her specifikke person, skal se det her, så de unge har ikke deres navn eller identitet på spil. I første omgang målretter vi indholdet alt efter, hvad dine interesser er. Det kan man nemlig krydse af, når man opretter en profil, og det er der mange der gør,” siger han. Så det handler ikke om, hvad man liker på Facebook? ”Det er ikke så simpelt,” siger han. GOOGLE ER MERE END EN SØGEMASKINE

Undersøgelsen viser også, at 84 % af højskoleeleverne tror, at Facebook i høj grad bruger oplysninger om deres aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold, mens 68 % tror, at Google i høj grad bruger data om deres aktiviteter på nettet. I følge Benjamin Rud Elberth kan de resultater skyldes, at de adspurgte respondenter udelukkende opfatter Google som en søgemaskine, når de får spørgsmålet. ”Man skal huske på, at Google jo er langt mere end en søgemaskine. Google Maps, YouTube, G-mail og alle de andre Googletjenester indsamler også data, ”siger han.

DIGITALE

Undersøgelsen indikerer, at de godt ved, at de modtager målrettet materiale, men at de ikke har noget begreb om hvilke metoder de digitale medier bruger. Det er som at sprøjte medicin ind i kroppen, som du ikke ved, hvad er. Benjamin Rud Elberth, indehaver af det digitale bureau digitaltaktik.dk og tilknyttet Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

”JEG HAVDE FRYGTET DET, DER VAR VÆRRE” Mikkel Vinther, der blandt andet underviser i digital dannelse på Krogerup Højskole og også er tilknyttet Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, er generelt set positivt stemt over undersøgelsens resultater. ”Jeg er glad for, at der er en sygdomsgenkendelse, for jeg havde frygtet, det var værre. Der er ikke ret mange tal på, hvor meget unge ved om det her, så jeg er meget glad for at se, at højskoleeleverne er klar over, at både Google og Facebook målretter reklamer og information til dem,” siger han. Mikkel Vinther har sammen med Institut for Boblestudier netop fået tildelt et millionbeløb til projektet ”Digital Uddannelse,” der skal foregå ude på landets folkeskoler. Han mener, det er et ideelt sted at danne de unge til den digitale verden, men påpeger også, at højskolerne og bibliotekerne bør tage opgaven på sig. ”Jeg mener ikke, at digital dannelse adskiller sig fra almen dannelse. Digital dannelse skal på dagsordenen på højskolerne, i folkeskolerne og på bibliotekerne, for det er en afgørende del af den almene dannelse. Hvis den almene dannelse er hånden, så er den digitale dannelse en finger,” siger han.

ket af, at de modtager målrettede nyheder på nettet. Hele 25 % mener, at de ikke er udsat for målrettede nyheder, imens resten svarer ”Ved ikke”. DR Medieforskning udgiver hvert år rapporten Medieudviklingen, der kortlægger danskernes medievaner og nye medietrends. Rapporten fra 2015 viser blandt andet, at 50 % af unge imellem 20 og 35 år foretrækker at få deres nyheder på de sociale medier, men den viste også, at de unge gennemgående brugte sociale medier mere i deres nyhedsforbrug, end de selv troede. Efter at have fulgt en gruppe unge, der er storforbrugere af både nyheder og sociale medier, konkluderer rapporten, at det først og fremmest skyldes to faktorer. At nyheder på de sociale medier ikke var det første de unge tænkte på, når de skulle kortlægge deres nyhedsforbrug, og at nyhedsstrømmen på for eksempel Facebook glider sammen med de unges personlige oplysninger, som eksempelvis venners statusopdateringer og billeder og derfor ikke umiddelbart opfattes som nyheder. De faktorer giver måske en forklaring på, hvorfor en stor del af højskoleeleverne svarer, at de ikke føler, at de modtager målrettede nyheder. 

MANGE VED IKKE, AT DE MODTAGER MÅLRETTEDE NYHEDER

Selvom størstedelen af de adspurgte har gennemskuet, at mange af de reklamer, de modtager, er baseret på deres persondata og netaktivitet, overrasker det, at kun 54 % svarer, at de har indtryk-

INFOGRAFIK

# 3 — 2017

OVERVÅGET PÅ NETTET

Højskoleeleverne ved godt, de bliver overvåget på nettet INFOGRAFIK

En ny undersøgelse foretaget blandt 800 højskolelever viser, at langt størstedelen af eleverne føler, at Facebook og Googles kanaler målretter reklamer og information til dem. 80 % mener, at der er behov for mere viden om hvordan.

I HVOR HØJ GRAD TROR DU, FØLGENDE TJENESTER BRUGER OPLYSNINGER OM DINE AKTIVITETER PÅ NETTET TIL AT MÅLRETTE REKLAMER OG ANDET INDHOLD TIL DIG?

Google I høj grad: 68 % I nogen grad: 24 % I mindre grad: 4 % Slet ikke: 1 % Ved ikke: 4 %

Facebook I høj grad: 84 % I nogen grad: 11 % I mindre grad: 1 % Slet ikke: 1 % Ved ikke: 3 %

14 HØJSKOLEBLADET

R, AT ET OVE GLE R M Y K BE OO JEG ER SIDER SOM G RERER T E IS M G M Å RE HJE BOOK AKTIVITET P E C A F IN OG M R MME OG GE T. E T GN? NET T UDSA E D I U D NIG ER HVOR E

g: 29 %

eni Meget

3% Enig: 4

Uenig:

18 %

nig: 2 % e u t e g Me e: 8 % Ved ikk

at gennemskue, om jeg kan stole på de nyheder, jeg læser på nettet.

n? ag

du i følgen r e de nig e ud r s o v Jeg føler mig i stand til Meget enig: 18 % Enig: 61 % Uenig: 12 % Meget uenig: 1 % Ved ikke: 8 %

Jeg faktatjekker ofte den information, jeg får gennem sociale medier, for at være sikker på, at det er sandt. Meget enig: 14 % Enig: 41 % Uenig: 29 % Meget uenig: 3 % Ved ikke 13 %

DER ER BEHOV FOR MERE INFORMATION OM, HVORDAN DIGITALE MEDIER BRUGER OG GEMMER DIN AKTIVITET PÅ NETTET TIL AT MÅLRETTE NYHEDER OG REKLAMER. HVOR ENIG ER DU I DET UDSAGN?

ER DET DIT INDTRYK, AT DU PÅ INTERNETTET MODTAGER MÅLRETTEDE ...

Meget enig: 39 29 % – REKLAMER?

Enig: 41 % Enig: 43 % Uenig: 8 % Meget uenig: 1 % Meget uenig: 2 % Ved ikke: 12 %

Uenig: 18 %

Ja: 88 %

Nej: 7 %

– NYHEDER?

Ved ikke: 8 %

Ja: 54 %

Ved ikke: 5 %

Nej: 26 %

Ved ikke: 20 %

AKTUELT

# 4 — 2017

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT Børnehøjskole åbner i Aarhus midtby Danmarks første børnehøjskole, Aarhus Børnehøjskole, åbner til efteråret på Nørre Allé i Aarhus C. Højskolen hører under KFUM og KFUK-bevægelsen, som med den nye højskole vil skabe flere kirkelige aktiviteter for byens børn. På skolens hjemmeside kan man læse, at de udbyder kurser i blandt andet teater, videnskab, kroppen og mad.

SPEJDERBEVÆGELSEN LAVER HØJSKOLE I BREJNING Idégrundlaget til en ny højskole i Brejning er på plads. Højskolen vil samle fortællingerne fra højskoletraditionen og den internationale spejderbevægelse.

Våben fra 2. Verdenskrig fundet på skoleloft To pedeller fra Rødding Højskole har fundet en kuffert med ammunition fra 2. Verdenskrig på højskolens loft. I kufferten var både gamle håndgaranter og reservedele til maskingeværer, og ifølge forstander Mads Rykind-Eriksen tilhørte den garanteret den tidligere højskolelærer Johannes Rosendahl, der i foråret 1945 sammen med andre fra egnen dannede modstandsgruppen Rødding-gruppen. Ikke nok med at fundet i sig selv var usædvanligt, så opdagede pedellerne pudsigt nok kufferten på befrielsesdagen den 4. maj.

16 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELÆRER AFVISER AT HAVE ANSVAR FOR PLAGIAT-BOG I 2014 udgav folketingspolitiker Naser Khader og journalist og højskolelærer Stig Bo Matthiesen bogen Hjertet Bløder. I maj dokumenterede Weekendavisen plagiat. Mindst 11 kapitler i bogen indeholdt helt eller delvis afskrift. Forlaget trak bogen tilbage prompte, mens Khader og Stig Matthiesen gensidigt beskylder hinanden for at være ansvarlig for misèren.

Ny festival om det talte ord Vallekilde Højskole har i samarbejde med Ungdomsbureauet og KØS - Museet for kunst i det offentlige rum skabt festivalen Røst. Det er Danmarks eneste festival om det talte ord i det offentlige rum, og den blev afholdt for første gang i maj. På programmet var over 200 talere, der både inkluderede elever fra højskoler over hele landet og kendte talere og debattører.

Brenderup stifter pris Brenderup Højskole indstifter ny pris, der skal støtte op om lokale initiativer. Højskolen har nedsat en priskomité bestående af medlemmer fra skolens bestyrelse samt personale. Borgere, sammenslutninger og foreninger kan nominere.

PORTRÆT

# 4 — 2016

ÅRGANG 1946

Vi lever i et eksistentielt tomrum PORTRÆTINTERVIEW

Det liberale demokrati skaber velstand og fred. Men der er mere i tilværelsen end blot penge og sikkerhed, og det kan det liberale demokrati ikke levere. Det skal vi selv – og det går ikke så godt. Den amerikanske samfundstænker Francis Fukuyama giver nogle bud på hvorfor. Af Lars Andreassen, Egå Ungdoms-Højskole & Andreas Harbsmeier

Foto: Polfoto, fotograf Joachim Andrian

18 HØJSKOLEBLADET

INTERVIEW

# 4 — 2017

FUKUTAMA

i kender ham for noget helt andet. Men hjemme i garagen i Palo Alto, Californien, hos amerikanske Francis Fukuyama, en af klodens mest toneangivende intellektuelle de sidste godt 30 år, er der fyldt med alskens værktøj. Her bruger han en del tid på at blandt andet at lave reproduktioner af antikke træmøbler, som han ifølge eget udsagn ikke vil have råd til at købe, når han ikke er ude og rejse eller underviser på universitetet. Nu sidder han i et lyst lokale på Aarhus Universitet og taler afdæmpet i formfuldendte sætninger om de store linjer i menneskets eksistens og om livets basale vilkår. Han vil helst sidde med ryggen mod det store vinduesparti, hvor den tidlige sommersol står skarpt ind, så han kan se den, han taler til. ”Min far ville gerne bygge modelskibe. Men han syntes ikke, han kunne gøre det, mens han arbejdede, så han ventede til han gik på pension i en alder af 65. Jeg har altid syntes, det var ærgerligt at vente. Jeg kan lige så godt nyde det med det samme, hvis det ikke står i vejen for de ting, jeg bliver nødt til at gøre for at passe mit arbejde – så hvorfor ikke?” spørger han retorisk og smiler. Han afviser, at der er en direkte sammenhæng mellem hans intellektuelle virke og forkærligheden for træarbejde – eller en af de andre hobbyer, han bruger sin tid på. ”Men det er meget tilfredsstillende at skabe noget, du kan røre ved og bruge. Jeg nyder at gøre det. Jeg tror, alle kan lide at skabe noget med hænderne – noget, der kan bruges,” forklarer Fukuyama, da han får at vide, at der også i Danmark er tendens – blandt andet på højskolerne – til at opsøge det praktiske arbejde, der umiddelbart kan bruges til noget konkret. Få andre ting, har han tidligere skrevet, har givet ham større tilfredsstillelse, end at bygge disse møbler. Men han er lidt alene om det. For nogle år siden ville han af med nogle af sine elektriske værktøjer, men kunne ikke engang finde nogen at forære dem til. ”Folk havde for travlt med at opdatere deres iPhones.” Fukuyama har i en af sine tidlige bøger citeret den tyske filosof Hegel for at sige, at arbejde er essensen af det at være menneske. ”Menneskene udtrykker deres frihed – essens – gennem deres evne til at danne verden og gøre den til et sted, de kan leve. Arbejdet har den rolle at være en kilde til værdi og en kilde til menneskets anerkendelse og værdighed,” forklarer Fukuyama og bevæger sig fra det konkrete over i det alment menneskelige. Arbejdet skal selvfølgelig tilfredsstille menneskets basale biologiske behov, men det skal også tilfredsstille menneskets stolthed og behov for anerkendelse, thymos, som Fukuyama kalder det med et begreb lånt fra Platon. ”Folk vil også gerne anerkendes for at udmærke sig, for at gøre det bedre end andre. Det er oprindelsen til både misundelse og konkurrence. Den gamle aristokratiske forståelse af værdighed havde at gøre med at sætte sit liv på spil i kamp. I forbindelse med demokratiseringen bevæger vi os fra en krigerbaseret etik til en etik, hvor alle skulle kunne have værdighed. Alle arbejder, men ikke alle er krigere.” Borgernes lighed er en væsentlig egenskab ved det liberale samfund – demokratiets adelsmærke – men ligheden betyder også trange kår for det thymotiske begær. Altså trangen til at blive anerkendt som bedre end de andre.

20 HØJSKOLEBLADET

DEFEKTEN I LIBERALISMENS KERNE

Den i dag 64-årige amerikaner med japanske rødder fik tilbage i 1989 et regulært intellektuelt verdenshit med ideen om Historiens Afslutning. Fukuyama så dengang tilbage på to varme verdenskrige og en kold og konstaterede, at nationalismen, fascismen, nazismen og socialismen havde fejlet i deres forsøg på at bibringe verdens befolkninger fremgang, velstand, frihed og fred. Kun det liberale demokrati stod tilbage. Historien var slut – i ideologisk forstand. Men, skrev Fukuyama dengang, der er en defekt ved liberalismens kerne. Den indeholder ingen forudgiven mening, ingen anvisninger på ret og vrang. Det enkelte menneske er sin egen herre i det liberale samfund, ganske frit og overladt til sig selv,

BLÅ BOG Francis Fukuyama Født 1952. Amerikansk politolog og forfatter. Ansat ved Stanford University. Fukuyama er mest kendt for værket Historiens afslutning og det sidste menneske fra 1992. Her fremsætter han det omstridte synspunkt, at det liberale demokrati og den frie markedsøkonomi vil dominere over alle andre idelologier. Han er blevet associeret med de neokonservative tænkere i USA, som han dog har taget afstand fra. Han har også fungeret som politisk rådgiver for bl.a. Mohammad Gadaffi i Libyen. Fukuyama var i Aarhus for at tale på Matchpoints Seminar om Reformationen og det danske samfund, arrangeret af Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Folkeuniversitetet i Aarhus på vegne af Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017.

Det er vanskeligt at argumentere for det, men jeg tror, at det at være menneske også handler om at kunne håndtere lidelse og sygdom. Ingen ønsker sig mere lidelse og død, men i en vis forstand kommer de største menneskelig dyder ud af kampen for at overvinde den slags. Vi beundrer mennesker, der risikerer deres liv for fællesskabet – selv om de bliver slået ihjel.

Foto: Ritzau/Information, fotograf Kristine Kiilerich

PORTRÆT

# 1 — 2017

INTERVIEW

Et andet indlysende formål med livet kunne være blot at tjene penge. Det er ikke en særligt givende ting at gøre, men der er en gruppe af mennesker, som ser deres udfordring i at være rigere end andre. Det er et tomt liv, men det er bedre end at bruge din tid på at samle våben og bestemme over andre mennesker med vold.

22 HØJSKOLEBLADET

hvilket, advarede han, kan vise sig også at være den største trussel mod friheden – og freden. Fukuyama peger på, at der ikke længere er noget at kæmpe for i det liberale demokrati. I hvert fald ikke noget, der for alvor kan bibringe os stolthed. Liberalismen er, så at sige, tom – uden den fylde, der traditionelt følger med i religiøse samfund. Friheden er vundet – velstanden ligeså, og det i en grad så selv tilfredsstillelsen ved afslutningen på en god dags arbejde er truet. Således vansmægter det thymotiske begær i de moderne, vestlige samfund. Kedsomhed og eksistentiel tomhed banker på døren og truer med at genstarte historien. Måske er det allerede sket? ”Jeg tror, der er en sammenhæng mellem den politiske tumult og liberalismens mangel på eksistentielle anvisninger. Det, et liberalt demokrati lover dig, er fred og velstand – dybest set. Det er et politisk system, der kan løse konflikter uden brug af vold. Det er et økonomisk system, der producerer megen materiel velstand. Så mennesker vil gerne leve i den form for samfund. Men når de er i det, så går det op for dem, at der er mere i livet end blot fred og velstand. De vil have kamp, og de vil have anerkendelse og andre ting. Og det skaber gnidninger i liberale samfund,” fortæller Fukuyama med henvisning til mange af de negative bevægelser,

Men det er meget tilfredsstillende at skabe noget, du kan røre ved og bruge. Jeg nyder at gøre det. Jeg tror, alle kan lide at skabe noget med hænderne – noget, der kan bruges.

Foto: Polfoto, fotograf Ole Lind

der er i gang lige nu. ”Nogle mennesker vender sig mod religionen, andre mennesker mod endeløst begær. Eller de vender sig mod andre former for konkurrence, der ikke rigtig stiller dem tilfreds. Jeg tror, det er Donald Trumps problem. Han ved ikke, hvornår han skal stoppe.” Danmark er et af de mest lige lande i verden – måske det mest lige. Du rejser en masse spørgsmål om lighed, som kan true stabiliteten. ”Der er en række trusler lige nu, fordi den globale kapitalismes udvikling har skabt en række økonomiske uligheder. Der findes oligarker i et hvilket som helst samfund – ekstremt rige mennesker, der bruger deres rigdom til at få politisk magt på måder, som almindelige mennesker ikke har adgang til. Og så har vi også problemer med, at mennesker ikke arbejder på grund af automatisering og den teknologiske udvikling. Mange menneskers job forsvinder med høj hastighed. Og hvis deres værdighed er knyttet til deres evne til og mulighed for at arbejde, er det et ægte problem, fordi de ikke har nogen kilde til stolthed og værdighed i deres liv.”

og finde tilbage til noget meningsfuldt og anerkendelsesværdigt i kampen for at bevare demokratiet? ”Jeg håber, at det er det, der sker. Folk har fundet ud af, at der er en reel trussel mod demokratiet indefra. De mobiliserer for at forsvare. Det sker i hvert fald i USA. Mange unge mennesker gad ikke engang stemme ved de seneste valg. Men pludselig med Trump er det gået op for dem, at det måske gør en forskel,” siger Fukuyama og læner sig en anelse tilbage i stolen. ”I Europa er der mange problemer med arbejdsløshed, særligt blandt unge, men i mange henseender har europæerne glemt grunden til, at EU blev skabt. De ville undgå krig. De ville skabe et grundlag for velstand. Og det fik de. Men de tager det for givet nu. Særligt i Østeuropa er det slående, at den generation, der nu kommer til magten, voksede op efter kommunismens fald. Så de husker ikke nogen af de store ideologiske kampe. De antager, at de lever i et demokrati, og at de ikke behøver at kæmpe for det. Det er en del af problemet, at folk undervurderer værdien af demokratiet, så snart de får det.”

Hvad med valgene i Holland og Frankrig? Vil du fortolke det i retning af, at det er gået op for folk, at demokratiet ikke er sikret. Det er ikke bare noget, vi kan regne med. Måske kan vi overskride vores personlige liv

PORTRÆT

# 4 — 2017

INTERVIEW

MENINGEN MED LIVET

Mens Trump ifølge Fukuyama ikke ved, hvor han skal stoppe, er det modsatte tilfældet for mange unge i Danmark. Højskolens elever ved ikke rigtig, hvor de skal begynde. De er suget ind i dette meningsløse tomrum midt i det liberale samfunds overflod af materielle goder og muligheder. De har vanskeligt ved at se, hvordan de skal finde ind i livet, finde formål og mening. Hvor skal de lede? ”Tidligere gav religion den form for mening til folk – eller den ideologiske kamp, som dog i det store og hele også er væk. Vi lever i sekulære samfund, hvor mennesker ikke længere tror på noget transcendentalt formål. Folk tror ikke, der er en utopi, de kan kæmpe for. Vi nærmest bebor utopien,” siger Fukuyama, men det er folk ikke bevidste om. Han vil alligevel gerne pege på andre muligheder. ”Selv hvis Danmark eller USA eller et andet udviklet demokrati er fredeligt og velstående, betyder det ikke, at der ikke er uretfærdigheder i andre dele af verden. I min undervisning ledte jeg et internationalt udviklingsprogram, hvor folk tog til fattige lande for hjælpe dem med udviklingen. Den slags aktiviteter udfylder mange unges idealisme,” siger han. Noget der givetvis ville kunne vække genklang hos en del højskoleelever. ”Et andet indlysende formål kunne være blot at tjene penge. Det er ikke en særligt givende ting at gøre, men der er en gruppe af mennesker, som ser deres udfordring i at være rigere end andre. Det er et tomt liv, men det er bedre end at bruge sin tid på at samle våben og bestemme over andre mennesker med vold,” siger Fukuyama. Hans tredje eksempel er fra et helt andet område. ”Hvis du ser på ekstremsport, er det fascinerende, hvor mange mennesker der for eksempel forsøger at bestige Mount Everest,” siger han med antydningen af et smil. ”Der er mange tilgange for mennesker til at skabe mening. Meget af det er også tomt, men det er et af de problemer, der opstår, når du fjerner enhver form for transcendentalt formål med livet,” siger Fukuyama og kigger ud mod træerne i Universitetsparken. I din bog Our Post-Human Future ser du nogle tendenser, der viser, at vi forsøger at gøre eksistensen mindre kompleks – og begrænse menneskelivet til et spørgsmål om at føle velbehag. Og livets kamp går ud på at undgå lidelse. ”Det er vanskeligt at argumentere for det, men jeg tror, at det at være menneske også handler også om at kunne håndtere lidelse og sygdom. Ingen ønsker sig mere lidelse og død, men i en vis forstand kommer de største menneskelig dyder ud af kampen for at overvinde den slags. Vi beundrer mennesker, der risikerer deres liv for fællesskabet – selv om de bliver slået ihjel. Fordi de stræber efter noget højere end deres liv. Jeg tror, at megen mo-

derne biomedicin forsøger at lade som om, lidelse og død kan overvindes på permanent basis. Det vil gøre os mindre menneskelige i sidste ende.” VELFÆRDSSTATEN KAN DEHUMANISERE

I Danmark bliver der ofte argumenteret fra liberalt hold for, at velfærdsstaten pacificerer folk og dermed forhindrer dem i at skabe mening for sig selv. ”Det er en typisk amerikansk indvending mod velfærdsstaten, at den fritager folk fra personligt ansvar for deres eget liv – og lægger det på skuldrene af Regeringen. Men det er stadig nødvendigt, at Regeringen kan tage over, for meget af det, der sker for folk, er ikke et resultat er deres egne valg. Så de kan ikke tage ansvaret, hvis hele den branche, de er beskæftiget i, kollapser på grund af udenlandsk konkurrence. Der er en vis forpligtelse for staten til at træde ind og hjælpe dem med at uddanne sig videre. Men du kan komme i en situation, hvor, hvis du ikke synes, du har noget ansvar for dit eget liv, bliver du mindre et menneske.” Så velfærdsstaten kan forårsage dehumanisering? ”Ja, det kan den. Problemet er, at ingen velfærdsstat er rig nok til at tilfredsstille alles basale behov. Der er megen debat om behovet for borgerløn på grund af den teknologiske udvikling, og at mennesker som en konsekvens ikke vil have meningsfuldt arbejde. Det er et stort problem, fordi – som jeg sagde – folks værdighed afhænger af deres evne til at arbejde, og at de bliver betalt for at lave noget brugbart for samfundet. Hvis du bare får løn fra Regeringen, vil du ikke bruge din tid på at skabe noget kreativt og smukt. Du vil bare have det dårligt med dig selv.” Der findes i Danmark en del mennesker på overførselsindkomst, som måske ikke har en indre drift mod kreativitet og foretagsomhed, men lader sig spise af med underholdning og forbrug. Det sidste gælder også for en del unge, forvirrede mennesker. Hvordan får vi folk til at komme i gang? ”Det, I laver, er vigtigt. Du arbejder med unge mennesker. I skal lære dem, at arbejde er meningsfyldt og har en indre værdi. Højskolerne lyder som en glimrende institution.” 

Nogle mennesker vender sig mod religionen, andre mennesker mod endeløst begær. Eller de vender sig mod andre former for konkurrence, der ikke rigtig stiller dem tilfreds. Jeg tror, det er Donald Trumps problem. Han ved ikke, hvornår han skal stoppe.

24 HØJSKOLEBLADET

DET BLÅ SANGHÆFTE FINDES SOM APP

& 44

œ œ œ

& ‰

E‹

sid - ste

D/F©

& ‰ C

C œ œ œ œ œ œ œ s tro l de er

ﬂøj

œ œ œ œ œ bort

j œ œ œ œ

og bli 'r nok

œ œ

al - dr ig

C(“4)/

fun

kaf

C/G

œ™

ELLER APP STORE

Nann

a Lüde rs

œ™

j œ Œ

- det.

‰ œj Den

E‹

œ -

KAN HENTES I GOOGLE PLAY

so len op ,

for - svu n

A‹

og Mel. :

G(“4)

nu stå r

nat-ten

& œ œ œ

Tekst

C(“4)/

Stil - le, stil - le, stil - le C

CD er MEDBustMELODIERNE TIL DET BLÅ SANGHÆFTE œ œ œ œ œ œ œ Œ Œ KR. œ99,œ

A‹

œ Œ

fe - ko

DET BLÅ ‰ j œ SANGHÆFTE

œ œ œ

D det. œ œ œ G(“4) Det œ œ œ G og tu œ œ - de œ œ r i œ œ Œ det fje & ‰ j r - ne F nu, C œ œ œ C/G œ œ ver - de G œ œ n drø 13 œ™ j ner ha E‹ s - tigt œ Œ ‰ œj vid' A‹ & œ œ re. œ Men F œ œ œ klov-ne r - ne Klaverakkompagnement til fællessang œ œ œ œ 15 dan - ser D œ œ Œ Pianist: Rasmus Skov Borring og fol Œ k & ‰ dør af j grin, G(“4) œ œ œ #œ œ og fug œ œ œ™ j G F/G - le ne Œ œ de kv nœ œ id 11

hy - ler

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® rer.

s. 12

s. 12 DET BLÅ SANGHÆFTE 17 SANGE SOM SUPPLEMENT TIL SANGBOGEN KAN KØBES PÅ: KR. 25,-

Åh

s.s.12 12 s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

webshop.hojskolerne.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det skoler gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40 januar 2010

januar januar2010 2010

januar 2010

januar januar2010 2010

AKTUELT

# 4 — 2017

HØJSKOLELIV

ELEVPORTRÆT det ikke var mig. Jeg havde ikke lyst til at sidde på første række og bevise, at jeg var klog, så efter to år droppede jeg endelig ud. JEG HAR ALTID SKREVET DAGBOG OG NOTESBØGER. Når jeg skriver, forstår jeg verden lidt bedre – det er et sted at reflektere over livet og hverdagens sanseindtryk. NI UD AF TI GANGE SKRIVER JEG LORT. Jeg kæmper med det, men det er en del af skriveprocessen. Det er slet ikke hver gang, jeg skriver, at jeg føler mig inspireret, men jeg skriver alligevel for at holde mig i gang. THEA EFFERBACH JENSEN 21 År. Elev på højskolen Møn. Kommer fra Virum. Gik på Den Rytmiske Højskole, 2015. I GYMNASIET VAR DER EN MEGET KORREKT MÅDE AT GØRE ALTING PÅ. Allerede i 1.G. Kunne jeg mærke, at

VI ER HØJSKOLENS FØRSTE HOLD ELEVER, så vi er rigtig meget med til at styre skolens gang og skabe traditionerne. Det er fedt. I starten sang vi ikke morgensang, men det ville vi elever gerne have, og nu synger vi hver morgen.

FØRSTE GANG, JEG GIK PÅ HØJSKOLE, havde jeg mere fear of missing out. Nu har jeg lært at trække mig, hvis jeg er træt. Jeg anerkender, at jeg ikke altid kan være den bedste sociale version af mig selv – at jeg også har begrænsninger. Det er der stor forståelse for her. MAN LÆRER SIG SELV RIGTIG GODT AT KENDE, og bliver mindre egoistisk, fordi der altid er andre mennesker omkring én. For eksempel forstår man godt, at man ikke kan spille Drake til klokken tre om natten, når der bor en bag den anden væg. NOGLE AF DE ANDRE ELEVER OG JEG har snakket om at lave et kreativt kollektiv, når vi stopper på højskolen. Et sted hvor vi bor, men også et sted, hvor folk udefra kan leje sig ind på et værelse et par uger for at fordybe sig i at skrive.

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@aiaaiaaia / Vindueskiggeri #højskole #engelsholm2016 #overblik

26 HØJSKOLEBLADET

@nannaringbo / Spring is here #oure #højskole #spring #morning #walk #nature #bluesky #lake #finding4leafclovers

@kunsthojskolen / HØJSKOLEHYGGE Vi lavede snobrød den anden dag – og sådan var det bare #vielskerkøkkenmorten #kunsthøjskolen #snobrød #koldtmengodt #højskole #højskoleliv: @mariagronne

DE NAVNKUNDIGE

DERUDE

FRA BORNHOLMS GEOLOGI TIL BIBELENS TEOLOGI

Luthersk Missionsforening havde i 20 år drøftet oprettelsen af en højskole, men først i 1923 blev det virkelighed. På det tidspunkt havde Indre Mission oprettet 9 højskoler. Det fortælles, at en dag i 1921 besøgte en velhavende mand den unge Frits Larsen (1895-1968), der studerede geologi i København. Frits kom fra et fattigt hjem i Allinge, hvor man var fortrolig med den svenske prædikant Rosenius’ skrifter. Den fremmede tilbød ham en bygning på Bornholm og garanterede økonomien i 10 år, hvis han ville oprette en højskole der. Frits måtte afslå, men tilføjede: ”Vi kan bøje vore knæ og bede om,

at Gud vil give Luthersk Missionsforening en højskole og sætte den rette mand til at lede den.” Siden sagde han: ”Det var som Gud lagde sin hånd på mig den dag.” I 1921 blev det besluttet at bygge en højskole og kalde Frits Larsen til forstander. Efter et år som gymnasielærer kom han til den nybyggede højskole i Hillerød og livsopgaven: at dygtiggøre de unge til arbejdet hjemme i sognene med søndagsskole, bibelklasse og ungdomsarbejde. Gennem 40 år ledede Frits Larsen højskolen og skabte grundlaget for en af landets bedst konsoliderede højskoler. LARS THORKILD BJØRN HOJSKOLEHISTORIE.DK

KALENDER

17. juni Suikido i skoven iterer til Idrætshøjskolen Bosei inv i det fri. o kid Sui i sus kur et lørdags is Valles Chr ger æg ndl gru s rten Spo af daet løb i står bag kurset, og fter kræ ves prø e gen skal der båd Tai o kid Sui og a Yog o med Suikid afslutning Som v. sko s len sko i Chi deltagere på dagen inviteres alle us. en tur i saunag Bosei Kl. 10, Idrætshøjskolen

23. juni Farvel til Jørgen Alt godt har en ende, som man siger – også Jørgen Carlsens 30 år lange forstanderskab på Testrup Højskole. I den anledning inviterer højskolen alle, der har lyst til at sige farvel, til stor afskedsreception på skolen. Kl. 14.30, Testrup Højskole

24.-25. juni Kunst på slottet Forårsholdet på Engelsh olm Højsko le inv iterer ind enf or til sto r kunstudstilling på høj skolen. Ud over elevernes kunstværk er vil der være koncerter og rundvi sninger på det gamle slot. Kl 11, Engelsholm Højsko le

28. juni Verdi i det 21. århundrede Jyderup Højskole indbyder til sommeropera under åben himmel. Operaensemblet GUIDOOPERA fremfører det klassiske værk Rigoletto, men i stedet for at lade handlingen foregå i 1500-tallet, tager de historien op til nutiden og lader den udspille sig i det 21. århundrede. Kl. 19.30, Jyderup Højskole

Adira har skabt sig en tilværelse i Jordan sammen med sine børn. Hun tager sig af alt det huslige i deres hjem, for hendes mand er ikke hos dem. ”Han er ikke i Jordan, men han er heller ikke i Syrien,” smiler hun, bevidst om ikke at bringe ham i fare. Hun retter sig op i plastikstolen. Adira har opgivet nogensinde at vende tilbage til Syrien. ”Men jeg håber, at mine børnebørn en dag kan vende hjem. Om Gud vil det.” Fortalt til 21-årige Frederikke Ida Stoltz Rindholt, elev på Vallekilde, under rejse i Jordan.

22 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

BILLEDLIGT Foto af Nanna Ingemann Egelund, elev på Engelsholm Højskole

BILLEDLIGT

30 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

BILLEDLIGT

# 4 — 2017

BAG OM BILLEDERNE Nanna Ingemann Egelund Elev på Engelsholm Højskoles fotografilinje "For mig er det at fotografere både leg og alvor. Det er fantasi og virkeligt på samme tid; jeg har fotograferet mine venner, når de er alene på deres værelser, bygget følelser ud af lys og hår og lavet mystisk dystopi i skoven sammen med Anton. Måske er fotografierne på samme måde både fiktive og virkelige? På den ene side er de jo bare billeder, som jeg har fundet på, på den anden side oplever jeg, at fotografierne altid indeholder rester af mine egne, virkelige følelser og tid, jeg har levet."

DEBAT

# 4 — 2017

PÅ SPIDSEN

EN DEMOKRATISK OG FEMINISTISK FORENING? Bestyrelsen i Folkehøjskolernes Forening består af én kvinde og otte mænd. Hvad signalerer det?

Af Sonja Mikkelsen Formand for Egmont Højskolen, tidligere minister (S)

om sædvanlig var det et veltilrettelagt og -gennemført årsmøde i højskolernes forening i år. Jeg havde set frem til det. Det er altid spændende at møde andre med engagement i højskolen. Også i år mødte jeg dygtige højskolefolk, jeg ikke kendte i forvejen. Men et par orm gnaver. På mødet var omtrent syv deltagere (min optælling ved håndsoprækning, det fremgår ikke af deltagerlisten), hvis rolle på en højskole er at være bestyrelsesmedlem. Det er tankevækkende. Det er ikke underligt, at højskoleforstandere, viceforstandere og lærere, der har deres dagligdag på en højskole, er repræsenteret i stort tal. Det er et godt sted at skabe, vedligeholde og udvikle netværk. Men hvor er bestyrelsesmedlemmerne? Vi har en forening, hvis formål er at favne alle roller på en højskole, inkl. bestyrelserne. Antallet af bestyrelsesmedlemmer på højskolerne må være på den høje side af 500. Det var altså mindre end 2%, der deltog i årsmødet. Det er selvfølgelig deres egen beslutning, men måske kan det også skyldes programmet? Der var ikke én eneste workshop, der primært havde bestyrelsesarbejdet som 32 HØJSKOLEBLADET

fokus. Jeg har også fornøjelsen at være formand for bestyrelsen for en erhvervsskole. Vi arbejder meget med at gøre bestyrelsesarbejdet mere professionelt og på den måde til en bedre støtte for den daglige ledelse. Kunne man forestille sig, at forstandere og højskolernes ledelser generelt kunne have glæde af et større bidrag fra bestyrelsen – ikke mindst strategisk. Det kræver, at vi arbejder med at udvikle bestyrelsernes arbejde. Det må også være en overvejelse i højskoleforeningens bestyrelse? Det kan imidlertid være svært, når der ikke længere er én eneste i foreningens bestyrelse, der samtidig er bestyrelsesmedlem på en skole. På årets møde trådte et kvindeligt bestyrelsesmedlem med rollen

Den nye bestyrelse består af én kvinde og otte mænd. I en tid, hvor der er meget fokus på feminisme og det modsatte, er det naturligvis et statement.

som bestyrelsesmedlem på en højskole ud af foreningens bestyrelse. I stedet valgtes én med rollen som ansat på en højskole. Det giver naturligvis anledning til overvejelse om, hvorvidt tiden er løbet fra, at vi alle – uanset rolle – er i samme forening: bestyrelser, forstandere, lærere. Det var orm nr. 1. – og et spørgsmål om det demokratiske i foreningen. Min højskole – Egmont Højskolen – er på alle måder engageret i samfundets udvikling til det bedre, både lokalt, nationalt og internationalt. Det er foreningen også, ikke mindst med Lisbeth Trinskjær i spidsen. Kan foreningen i praksis bidrage til, at samfundet udvikles ligeværdigt for kvinder og mænd og alle andre grupperinger i samfundet, når man ikke sikrer, at foreningens egen bestyrelse har en balanceret medlemskreds: mænd, kvinder, etnisk baggrund, roller, etc.? Den nye bestyrelse består af én kvinde og otte mænd. I en tid, hvor der er meget fokus på feminisme og det modsatte, er det naturligvis et statement. Det statement er orm nr. 2. Det ser efter min ringe vurdering ikke godt ud, hvis vi skal forklare politikere, samfundsrevsere, medier, offentligheden, at højskolerne så absolut er en væsentlig del af fremtiden. Den (selv)bevidsthed, der blev luftet på årsmødet, er på lange stræk berettiget. Men der er et par blinde vinkler. Hvad gør bestyrelsen og alle os andre ved dem? 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT ”Folkeskolereformen har aldrig været drevet af pædagogiske og didaktiske forsøg på at forandre og udvikle Folkeskolen. Den handler om ren økonomitænkning, it-implementering og global markedskonkurrence. Hvordan kan Højskolen på nogen måde ikke kæmpe imod den tankegang?” Iben Benedikte Valentin Jensen på hojskolebladet.dk

”Vi skal skabe gode vilkår for uddannelse til de mange unge, der ikke følger den snorlige vej. Er ikke helt tryg ved, at det alene overlades til kommunerne. De unge, man taler om, vil få meget forskellige vilkår fra kommune til kommune og risikerer, at en ny uddannelse bliver offer for kommunale her og nu besparelser. At man så heller ikke har tænkt Højskolerne ind (som faktisk har gode resultater med lige de unge) gør bare, at Folketinget må få ændret regeringens udspil.” Forstander Poul-Henrik Jensen om Regeringens forslag til en ny Forberedende Grunduddannelse, på Facebook.

TIDSÅNDEN KORT IFØLGE JESPER TRIER GISSEL, HØJSKOLELÆRER, FORFATTER OG HEAVYGUITARIST

Forbyd

Genialt

Politikere, der håndterer kritik fra eksperter og juridiske instanser på samme måde, som no-vacs forældre og selvdiagnosticerede gluten-allergikere diskuterer med overlæger.

Højskolernes små kampagnefilm til Højskolernes Dag.

Morsomt

Træls

De anklager om sexisme, der ligger i kommentarsporet under Højskolernes kampagnefilm til Højskolernes Dag. Glimtet i kampagnens øje ser ud til at blænde dem, som i stedet for at opleve filmenes helhed griber den første genkendelige mulighed for at mene noget, de plejer at mene.

At selv DR stadig falder for fristelsen og forveksler det at synes noget rigtig, rigtig meget med det at have et validt, rationelt synspunkt, fordi der er seere/ lyttere/læsere i forældede, enøjede, krænkende, samfundssplittende udtalelser fra holdningsfællesskabernes mørkeste afkroge.

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE ANBEFALET AF HADSTEN HØJSKOLE

Lea Korsgaard: ”ZETLAND” Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard er aktuel med bogen ”Den der råber lyver – mediebrugerens manual til løgnens tidsalder” og taler i sit foredrag om journalistikken og dens betingelser i dag. ”Et ualmindeligt veloplagt foredrag og ligeså debat om Zetland, journalistikkens tilstand og fake news.”

Yonatan Goldshtein: ”KONFLIKTEN MELLEM ISRAEL OG PALÆSTINA” Dansk-jødiske Yonatan Goldshtein har i løbet af de sidste fem år arbejdet som fredsvagt i de besatte palæstinensiske områder, hvor han har dokumenteret brud på palæstinensernes menneskerettigheder. ”En vedkommende - tæt på - skildring af den årelange konflikt fra en danskjødisk fredsvagt.”

M at h i a s O b d r u p : ”MEMO-TEKNIK” Mathias kan huske, alt hvad han har lavet og spist hver dag siden 1. januar 2012. Det kan han, fordi han har lært sig selv en simpel hukommelsesteknik. Han mener, at alle kan lære teknikken og i hans foredrag fortæller han hvordan. ”Et interessant og sjovt foredrag om, hvordan man bliver god til at huske.”

REPORTAGE

# 4 — 2017

ALLE KAN BYGGE ET HUS

ALLE KAN ET HUS

34 HØJSKOLEBLADET

BYGGE REPOR TAGE

I Brenderup går en gruppe elever og bygger et 100 procent selvgenererende hus. Det har ingen af dem prøvet før, og væggene er ikke lige, men de har rykket sig helt vildt.

forbindelse med en opgave på universitetet hørte han om skolens projekt og blev så grebet af idéen, at han i løbet af 10 minutter besluttede sig for at tage orlov fra studierne og blive elev på højskolen. ”Jeg vidste intet om byggeri, da jeg startede, men man finder ud af, at det ikke er raketvidenskab. Vi finder handlekraften, og det har virkelig været en gave at lære at bruge sine hænder. Det er blandt andet dét, en højskole kan – den kan give rum for, at vi kan lære noget med hænderne,” siger Asger.

Af Zenia Søjberg Foto Chakrit Suttichan

ET BÆREDYGTIGT OG GÆLDFRIT HUS FOR ALLE

egnen trommer hyggeligt på husets kuppelformede tag. Oppe på det, der inden længe bliver til et loft, kravler 6-7 unge koncentreret rundt med boremaskiner og fæstner lange fyrretræsbrædder til tagets spærfod. Det er egentlig deres fridag – alligevel har de bygget på huset hele dagen. Blandt de knoklende højskoleelever er 31-årige Asger Kjær Andersen. Han er elev på Brenderup Højskoles linje Bæredygtighed og Byggeri, hvor 14 højskoleelever er i færd med et helt specielt byggeprojekt: et 100 procent selvgenererende hus bygget fra bunden, der går under navnet Off-Grid-Huset. I overalls, sikkerhedssko og med halmstrå hængende fra hver en tøjfold ligner Asger en, der ved, hvad han laver. Så det overrasker, da han fortæller, at hans gør-det-selv-niveau lå nogenlunde på at hænge hylder op for fem måneder siden. Før hans hverdag bestod af træbrædder og halmisolering, læste han en master i psykologi på universitetet i Roskilde. I

Der er stadig et par måneder til, at man kan kalde bygningsværket et hus, men det er tydeligt at se, hvor arbejdet bærer hen . Skelettet af det toetagers træhus står færdigt, og husets halmvægge er næsten klar. Gulvet er lavet af træplanker med muslingeskaller nedenunder – de isolerer nemlig godt. Taget, der også kaldes en klimaskærm, er gennemsigtig og giver frit udsyn til himmelen året rundt. Musikken spiller fra en ghettoblaster, og på en stor halmballe står en bakke med kaffe og the – eleverne hygger, når de bygger. Midt i, hvad der skal blive til husets stue, står idémageren bag Off-Grid-Huset, Steen Møller, og forklarer om husets funktioner fra et blyantstegnet tværsnit. Steens hud vidner om utallige timers arbejde under åben himmel. Selvom vi kun er i begyndelsen af maj, ligner han én, der har solbadet hele sommeren. Når Steen fortæller om huset, er der ingen løse ender. Alt hænger sammen. Alt har en dobbeltfunktion. For eksempel skal køleskabet installeres på en måde, så det om sommeren får energi fra husets

Vi er rigtig dygtige til at forholde os til ting intellektuelt. Det lærer vi allerede i børnehaveklassen. Til gengæld er vi ikke ret dygtige til at forholde os til rent lavpraktiske ting. Ole Dedenroth, forstander på Brenderup

REPORTAGE

# 4 — 2017

ALLE KAN BYGGE ET HUS

solceller, men om vinteren køles ned af de kolde ude-temperaturer. Et indbygget drivhus skal forsyne husets beboere med 50 % af den mad, de skal spise, og husets spildevand skal gøde jorden. Regnvand opsamles i en beholder, og via en pumpe både filtreres og videreføres vandet til både badeværelset og køkkenet. Og det er blot en brøkdel af husets mange funktioner. Udover at være affaldsfrit, selvgenererende og miljøvenligt er en af husets væsentlige fordele, at det kan bygges af alle. For det første fordi byggeteknikken er nem og ikke kræver specialiseret uddannelse, for det andet fordi huset er billigt at bygge. Det koster cirka 200.000 kroner, og årlige udgifter ligger på 5000 kroner. ”DET HER KAN ALLE FANDEME FINDE UD AF”

Men hvad nu hvis ens byggeerfaring begrænser sig til at samle et Ikeamøbel - kan man så være med? I følge Asger er svaret et rungende ja! Han fortæller, at ligesom ham selv kommer de fleste af eleverne på linjen fra gymnasiet eller universitetet. Faktisk er der ikke en eneste uddannet håndværker i blandt dem. For mange af dem er husbyggeriet på højskolen en af deres første erfaringer med at skabe noget med hænderne. ”I starten var vi rigtig usikre på, hvad vi lavede, men man finder ud af, at det her det kan alle fandeme finde ud af,” siger han. Steen Møller og højskoleforstander på Brenderup Højskole Ole Dedenroth er overbevist om, at unge i dag lider under at mangle praktisk erfaring. Ifølge dem har mange unge mistet skaber- og handlekraften. Derfor mener de, at flere højskoler bør prioritere håndens arbejde i undervisningen. ”De unge har masser af viden og informationer i hovedet, men ingen erfaring. Højskolerne skal gribe den med, at uden erfaringskundskab forbliver den information, man lærer, inde i hovedet,” siger Steen, og Ole supplerer: ”Vi er rigtig dygtige til at forholde os til ting intellektuelt. Det lærer vi allerede i børnehaveklassen. Til gengæld er vi ikke ret dygtige til at forholde os til rent lav-praktiske ting. Vi er for eksempel fuldstændig fremmedgjorte for, at man kan bygge noget ud af halm, mudder, ler og strandskaller og tænker umiddelbart; sådan et hus skal jeg fandeme ikke bo i! Vi er fremmedgjorte via klogskab på mange måder.” Her er Asger helt enig. Han har før i tiden følt sig magtesløs i forhold til at skabe noget og handle aktivt. På højskolen oplever han at blive genforenet med den handlekraft, han har savnet. ”Vi kunne også have siddet og snakket om bæredygtighed og bæredygtigt byggeri i et halvt år - det ville være glemt igen i morgen. Men når man går ud og bygger noget og kan sige, vi gør noget – det har rykket fuldstændig vildt for os,” siger Asger. ”Det er nemlig rigtigt,” istemmer Steen. ”Du skal ikke tænke så meget. Du gør! Det er frigørende.” BYGGER DU NOGET, DER ER LIGE, BLIVER DU FYRET

Over for Off-Grid-huset står et andet mærkværdigt hus. Det er ikke selvgenererende, men er ligesom Off-Grid-Huset bygget af træ, halm og lerpuds. Steen og Ole og et hold højskoleelever byggede huset i 2007, og huset har siden da været højskolens mest benyttede hus. I huset er der højt til loftet, og det dufter af halm. Her er lunt 36 HØJSKOLEBLADET

”Vi kunne også have siddet og snakket om bæredygtighed og bæredygtigt byggeri i et halvt år – det ville være glemt igen i morgen. Men når man går ud og bygger noget og kan sige, vi gør noget – det har rykket fuldstændig vildt for os.” Asger Kjær Andersen, højskoleelev på Brenderup Højskole

Muslingeskaller kan meget mere end at se smukke ud. Her anlægger højskoleeleverne husets fundament, der består af strandskaller og ler, der skal holde huset varmt.

Huset begynder at tage form. Væggene skal blandt andet bygges af én meter bredde halmballer.

og luftigt på én gang, og hvis man lukker øjnene, føles det nærmest som at sidde midt i en stille skov. Det giver en god fornemmelse for, hvordan Off-Grid-huset kommer til at se ud og føles indefra. Ole bemærker, at hvis man kigger på væggene, kan man se, at de ikke er helt lige - og det er helt bevidst. Et af mantraerne, de arbejder under, når de bygger, er nemlig: bygger du noget, der er lige, bliver du fyret. ”Faktisk så synes vi, at væggene er lidt for lige,” siger Steen og fortsætter: ”men du kunne godt lave det her hus fuldstændig straight uden nogle krummelurer eller buer, men så bliver dét vores syn på, hvordan et hus, skal se ud.” Ole uddyber: ”Vi vil frigøre os fra, at 2+2 kun kan give 4. Nu bliver det måske lidt Steiner-agtigt, men vi prøver at fremelske, at hvad du har skabt med dine hænder er godt. Her kan du nemlig være som menneske, for der er jo ingen mennesker, der kan bygge lige med de bare næver. Ikke engang Steen,” siger Ole. SPØRGSMÅLET ER: HVAD KAN DU BIDRAGE MED?

Og mantraet, om at den ideelle måde at

bygge et hus på ikke er ved at tilstræbe lige perfekte vægge, ses også tydeligt efterlevet, når eleverne arbejder. Ingen elever er specialiseret i én opgave. Alle har været med til at fælde træer. Alle har isoleret huset med halm. Alle banker loftsbrædder i, og selvom nogle elever er bedre til nogle opgaver, betyder det ikke, at det er dem, der skal lave dem. Den indstilling til arbejdet går igen i andre af Steens projekter. Udover at bygge bæredygtige huse er Steen i fuld gang med at starte den bæredygtige produktionsvirksomhed Grobund. Hans vision er at skabe en arbejdsplads, hvor den enkelte ikke er så hårdt presset af arbejdstider og akkorder, der skal nås, men hvor det handler om, hvad den enkelte kan bidrage med. Han vil gøre op med den funktionsintegration, han mener systemet er gennemsyret af. “For at du skal være en del af markedet eller staten, skal du have en funktion, som de har beskrevet - og som du skal passe ind i. Hvis du ikke passer ind i den, så kan du godt gå - eller gå ud og få dig noget mere uddannelse, så du kan passe ind i det hul. Hvis ikke du passer ind i det hul, er du nul og nix. Så er du affald,” siger Steen

og slår ud med hænderne. Visionen for virksomheden er blandt andet at give medarbejderne mulighed for selv at vælge deres arbejdstider, hvad de har lyst til at bidrage med, og hvor meget de har lyst til at arbejde. Han er overbevist om, at vi på den måde kan finde ind til folks skaberkraft igen. “Alle mennesker kan skabe noget - det kan være på forskellige niveauer og forskellige ting, men det skal være med afsæt i, hvad den enkelte kan skabe - og hvad de har lyst til at bidrage til. Vi skal have skaberkraften på banen,” siger Steen. Tilbage på byggepladsen er eleverne fortsat i fuld gang med at fæstne loftsbrædder. Der er noget dragende ved at se dem skabe noget med hænderne i den fysiske verden. Noget, der ikke blot er ord eller idéer, noget man kan røre ved, se, føle og lugte. Det virker som om, der er et nyt behov på vej blandt de unge lærde. En skaberkraft, der vil sættes fri. w

REPORTAGE

# 4 — 2017

ALLE KAN BYGGE ET HUS

Solvarme 6 måneder om året

Isolerende halmvægge

Solceller = strøm om sommeren Drivhus Vask / Toilet / Bad

Solfanger varmer vand om sommeren

Afløb

Gødningskar

Spildevandstank

38 HØJSKOLEBLADET

Regnvand

Off-Grid-huset Off Grid-huset på Brenderup Højskole bliver 100 % selvgenererende, affaldsfrit og miljøvenligt. Det koster 200.000 kroner at bygge og har udgifter på ca. 5000 kroner om året. Huset kan generere nok strøm til at have elektrisk lys, bruge wi-fi og bruge mindre elektriske apparater året rundt. Større husholdningsmaskiner som vaskemaskine, opvaskemaskine og fryser har brug for mere strøm.

Bryggers

Energiforbruget er beregnet til to voksne og to børn.

Pilleovn = varme om vinteren Termoelektrisitet = strøm om vinteren

Regnvand opsamles i drænrør

Vandtank med renset vand Opbevaringstank

Filtre

DEBAT

NR. 4 — 2017

KRONIK

DUELIGHED UDEN LIVSTEGN KRONIK

Livsduelighed som begreb er dukket op i den pædagogiske forskning på det seneste. Men hvad betyder det, og hvad skal det til for?

Af Rasmus Kolby Rahbek, ph.d.-stipendiat ved DPU, Aarhus Universitet, og pædagogisk konsulent i Højskolernes Hus

et sker, at man til sin overraskelse pludseligt rammes af en følelse af genkendelighed. En duft, en lyd, et ord vækker genklang og sætter en i en stemning af hjemlighed. Sådan havde jeg det for nylig, da jeg så en plakat hænge på gangen foran mit kontor på Aarhus Universitet. ”Livsduelighed” stod der øverst med store bogstaver som reklame for en storstilet DPU-konference. Det her kender jeg, tænkte jeg: Grundtvigs gamle ord om dannelse og duelighed for livet – det menneskelige og det borgerlige. Men da jeg læste igennem plakatens tekst, var det som om, genkendelighed fra plakatens

40 HØJSKOLEBLADET

overskrift langsomt forduftede. Her var der tydeligvis noget helt andet på spil. En ny livsduelighed. I forsøget på at finde en forklaring på denne nye forståelse stødte jeg på en publikation fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der i 2016 udgav en rapport med den rammende titel ”Livsduelighed”. Her skriver forfatterne: ”Livsduelighed forstås som personlige, sociale og faglige egenskaber og kompetencer, der i samspil bidrager til en persons evne til konstruktivt at håndtere udfordringer, fungere alene såvel som i fælleskaber og udvikle sig i mødet med omverdenen.” Umiddelbart lyder det jo ganske tilforladeligt, men kigger man nærmere efter, bliver det tydeligt, at det, der tales om, er dueligheden og knap så meget om livet. For hvad er det for et liv, denne duelighed retter sig mod? Derom forholder SFI-rapporten sig ganske tavs – både hvad angår det menneskelige og det borgerlige. Læser man videre i rapporten, når man da

også frem til, at tankegangen ikke har det mindste med ham den gamle at gøre, men kobler sig til begrebet resiliens, der måske bedst kan oversættes til modstandskraft. Resiliens er blevet et begreb, man i dag finder inden for forskning om snart sagt hvad som helst fra bæredygtighed og miljø over økonomi og medarbejderudvikling til psykologi og pædagogik – et vaskeægte buzzword. Som sådan beskriver det menneskers, organisationers eller systemers evne til at håndtere og tilpasse sig uforudsete kriser og udgrænse sårbarhed. Særligt inden for uddannelsesforskningen er begrebet blevet centralt. I den forbindelse har sociologen Rasmus Willig påpeget, at det er bemærkelsesværdigt, at resiliens både bliver brugt som en værdi, når vi taler om at håndtere store, globale kriser, og som et ideal for det enkelte individs evne til selvstændigt at håndtere og tilpasse sig kriser og udfordringer. Men hov, hvad blev der af livsdueligheden?

mobilitet, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet). Som når legen fremhæves som vigtig, ikke som udtryk for en menneskelig samværsform, men som motor for et ”legende læringsliv”, som institutleder ved DPU, Claus Holm, har udtrykt det. Men når opmærksomheden angår dueligheden uden nogen kvalificeret diskussion af livet, bliver det først og fremmest til et snævert ”hvordan?” fremfor et åbent ”hvorfor?”. Dermed risikerer den nye livsduelighed, måske ufrivilligt at blive gjort til en funktionel tjener for en optimering, normalisering og instrumentalisering af eksistensen. Som sådan er det et kompetencebegreb knyttet til det opportunistiske individ. Modstandskraft, robusthed, ja ligefrem karakter, bidrager alt sammen til personlige og sociale egenskaber, som de færreste er imod. Men som livsduelighed bliver det en bastard, især i en pædagogisk sammenhæng, hvis det reelt kun er den ene side af ligningen, man forsøger at løse. Vil man tale om livsduelighed, må man nødvendigvis også indlade sig på at tage favntag med livet. At brydes, tumle og lege med det. Ikke for at nå frem til en endelig løsning af ligningen, men for at kvalificere det åbne ”hvorfor?”. Og her trænger forskningen muligvis til en hjælpende hånd.

Ja, det er et ganske godt spørgsmål, for hvorfor har man oversat resiliens til livsduelighed i en stor del af den pædagogisk-psykologiske litteratur? Er det blot en fordanskning af begrebet resiliens og i givet fald, hvorfor benytter man sig så ikke af modstandskraft eller robusthed, som også har været fremme? Og hvis man reelt mener livsduelighed, hvorfor kobles det så altid til forskning i resiliens? Ja, kigger man i benævnte litteratur, finder man ingen svar. Her fremstår det som et begreb, der pludselig er faldet ned fra himlen. Måske livsduelighed bare lyder godt? Livsduelighed har imidlertid, i den version jeg har mødt i højskolen, altid været uløseligt forbundet med at gribe og blive grebet af livet. At tage favntag med livet. At brydes, tumle og lege med det. At undres ved det og kæmpe for det. At vække det og våge over det. Det er en livsduelighed, hvor robustheden og modstandskraften kun finder sin værdi i kraft af en samhørighed med det skrøbelige og sårbare, ikke gennem en udgrænsning af det. En livsduelighed, hvor det borgerlige ikke meningsfuldt kan adskilles fra det menneskelige. Og hvor livet er det centrale. Som sådan er det et dannelsesbegreb knyttet til den menneskelige tilværelse. I den nye livsduelighed, som den fremstår i sine aktuelle pædagogisk-psykologiske gevandter, fokuseres der på vores kognitive og mentale udvikling og adfærd. Som noget, der kan styrkes gennem den rette træning – og helst hos helt små børn – og som knytter sig til, hvor gode vi er til at klare os i livet (læs: i forståelsen social

Måske er det i kunsten og poesien, at vi finder det spørgsmål formuleret allermest nærværende og vedkommende. Som når den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson i romanen Fisk har ingen fødder spørger: ”Hvad skulle vi med uddannelse hvis vi ikke kunne se formålet med livet, for hvordan skulle vi kunne være til nytte i verden, til hvilken nytte døde nogen fra os, hvis vi levede uden nogen form for ild i brystet, hvis vi helt enkelt levede fordi vi nu engang ikke var døde”? 

Vil man tale om livsduelighed, må man nødvendigvis også indlade sig på at tage favntag med livet. At brydes, tumle og lege med det. Ikke for at nå frem til en endelig løsning af ligningen, men for at kvalificere det åbne ”hvorfor?”. Og her trænger forskningen muligvis til en hjælpende hånd.

PORTRÆT

# 4 — 2017

HAR HUN REKORDEN?

Har hun rekorden?

60 højskoleophold

på 23 år INTERVIEW

Højskolernes sommerkurser er populære blandt danskerne. Vi har talt med en af kursisterne. 82-årige Jytte Vogels højskolehjerte banker måske lidt mere end de flestes; hun har nemlig været på højskole over 60 gange de sidste 23 år. En periode i hendes liv med sygdom og skilsmisse lærte hende at lytte til sig selv og leve det liv, hun ønskede. Af Zenia Søjberg

”

Det hele startede med annoncen her,” siger Jytte og viser et udklip fra Ældresagens blad anno 1994. ”Jeg havde ikke noget begreb om højskoleverdenen dengang, men jeg var nysgerrig,” fortæller hun. Efter hun dengang meldte sig til et højskolekursus, har Jytte Vogel været på højskole mindst to gange om året. Alle ophold er sirligt nedskreveti en notesbog med år, navnet på højskolen, og hvilket kursus, hun har deltaget i. Den nu 82-årige kvinde burde formentligt stå i Guinness Rekordbog med rekorden ”flest højskoleophold på kortest tid” – hun har nemlig været på højskole mere end 60 gange i løbet af de sidste 23 år. Det fyldige pagehår falder luftigt, og bag læsebrillerne smiler et par venlige øjne. I rækkehuset i Bagsværd sidder hun i en plet af vintersol og bladrer i fotografialbummer fulde af billeder af hende og hendes seks børnebørn på højskole. På bordet står både småkager og chokolade, og et øjeblik efter smutter hun rørigt ud i køkkenet for at hente friskbrygget kaffe. 82 er vist bare et tal, når det kommer til Jytte.

på,” og at hun allerede som ung pige hjalp med at tjene lidt ekstra til familiens husholdning. Det var dog vigtigt for hendes far, at hun fik en god uddannelse, så han sørgede for at lægge penge til side, så Jytte kunne studere. Hun uddannede sig til dameskrædder fra Kunsthåndværkerskolen i København, blev gift som 21-årig, fik to børn, flyttede til Nørrebro og begyndte at arbejde som telefondame i ægtemandens elinstallatør-virksomhed. Jobbet på kontor var dog langt væk fra den kunstneriske verden, hun befandt sig i på Kunsthåndværkerskolen, og i længden kunne hun ikke holde ensformigheden ud. En dag så hun, at aftenskolerne søgte en lærer inden for hendes felt. Hun ansøgte, fik jobbet og begyndte at undervise i alt fra kjolesyning til patchwork og vævning. På trods af det nye job på aftenskolen, var der stadig noget, der ikke fungerede i Jyttes tilværelse. ”Jeg er sådan en, der ikke kan holde ud at se på andres oplevelser i fjernsynet, fordi jeg selv vil ud og opleve. Jeg er udadvendt og nysgerrig på verden,” fortæller Jytte.

KJOLESYERSKEN HAVNEDE PÅ KONTOR

Jytte fortæller om en opvækst i Husum, hvor familien, der bestod af Jyttes forældre og to søskende, ”kun havde det tøj, de havde

42 HØJSKOLEBLADET

Polfoto

KROPPEN SAGDE STOP

Måske var det genforeningen med hendes kreative side i arbej-

Jeg er sådan en, der ikke kan holde ud at se på andres oplevelser i fjernsynet, fordi jeg selv vil ud og opleve.

det som aftenskolelærer, der åbnede op for Jyttes tilbageholdte følelser. I hvert fald skete der noget i den periode – Jyttes krop sagde stop, og i en alder af 45 blev hun indlagt på hospitalet tre gange med forhøjet blodtryk, organsvigt og en krop, der ikke fungerede. ”Hele min krop gik i stå, og jeg var nærmest halvdød. Lægen sagde, at hvis jeg blev indlagt igen, ville jeg ikke komme tilbage,” fortæller Jytte. Hun stod over for et vendepunkt i sit liv. Kort tid efter blev hun skilt fra sin mand. ”Min far sagde altid: Tiden vender aldrig tilbage. Tiden kan stoppe lige nu. Det gjorde stort indtryk på mig – og siden skilsmissen, har jeg levet efter det,” fortæller Jytte. Jytte begyndte at undervise flere timer på aftenskolen, sagde ja til alt, og på et tidspunkt underviste hun 10 hold om

ugen. Hun fortæller om en lykkelig periode i sit liv fyldt med kreative projekter og nye oplevelser. MØDET MED HØJSKOLEN

Der skulle dog stadig gå nogle år, før Jytte blev bekendt med højskoleverdenen, men da hun som 60-årig tog på sit første højskolekursus, var hun solgt. Fællesskabet, samværet og muligheden for at lære nyt ramte hende lige i hjertet. Nu, 23 år senere, har Jytte været på 62 højskolekurser på højskoler over hele landet, og hendes rejselyst er blevet stillet igennem højskolerejser til blandt andet Mexico, Baltikum og De Vestindiske Øer. Hendes foretrukne højskole er Højskolen Marielyst, hvor børnebørnene også har været med ad flere omgange. Siden Jytte i 1997 hørte om højskolernes familiekurser, har det været en årlig tradition at tage børnebørnene med på

højskole. Jytte fortæller, at hun gerne ville give oplevelsen af fællesskabet og et samlingspunkt videre til sine børnebørn. Da hun voksede op, havde hun nemlig selv et hav af fætre og kusiner, og nogle af de bedste barndomsminder er, når de alle var samlet på bedsteforældrenes gård. Desværre stoppede sammenkomsterne, da bedsteforældrene døde, og i dag ærgrer Jytte sig over, at kontakten løb ud i sandet. ”Der var så mange at lege med, og lige pludselig var der ikke en eneste. Der har jeg brugt højskolen til at binde mine egne børnebørn sammen, så de stadig synes, det er rart at bruge tid sammen og har nogle gode minder, når jeg engang er borte. Jeg tror, at det er vigtigt, at man har nogle i sit liv, som man har et fællesskab fra barndommen med,” siger Jytte. Jytte var i marts på sit 62. højskolekursus, og skal igen til sommer deltage i et kursus på Højskolen Marielyst. 

HØJSKOLELIV

# 4 — 2017

LÆRERPORTRÆT

FOLKELIGHED OG TRIOLEKTISK FODBOLD MINDEORD

Idrætsforskeren Henning Eichberg var aldrig ansat på en højskole, men blev en højt skattet højskolemand Af Ove Korsgaard, forstander på Gerlev Idrætshøjskole fra 1974 til 1991.

Polfoto, Kim Nielsen

Da Henning Eichberg døde den 22. april 2017, var det ikke bare mig, der mistede en nær ven, det gjorde den danske folkehøjskole også. Selv om Henning aldrig har været ansat på en højskole, blev han en højt skattet højskolemand. Med sin familie kom han i 1982 fra Stuttgart i Tyskland til Gerlev Idrætshøjskole og forelskede sig straks i højskolen. Forelskelsen fordampede ikke efter den første rus, men fortsatte i form af stor kærlighed til den danske folkehøjskole, dens livsform og dens idegrundlag. Jeg var i slutningen af 1970’erne stødt på Hennings navn i forbindelse med mine egne skriverier om dansk idræts historie og blev overrasket over, at der åbenbart sad en mand i Vesttyskland og skrev om den moderne sports oprindelse med næsten samme udgangspunkt, som jeg selv 44 HØJSKOLEBLADET

gjorde. Så da Gerlevprisen skulle uddeles for fjerde gang i 1981, besluttede priskomiteen, at Henning Eichberg skulle have prisen, fordi han med sin forskning ”har skabt en ny erkendelse af idrættens placering og funktion i den industrielle civilisation”. Han havde gennem sine historiske og etnografiske studier vist, at sporten kun var én form for idræt, og han havde peget på muligheden for og nødvendigheden af et brud med sportens hegemoni. Det var således Hennings banebrydende arbejde med kropskulturens historie, der var baggrunden for, at han fik Gerlevprisen. FOLKELIGHED OG NORDEN

Første gang jeg mødte Henning var den 15. december 1981 i Huset i Magstræde, hvor prisoverrækkelsen fandt sted. Da jeg tog

Henning har sat markante aftryk på den kulturelle og samfundsvidenskabelige idrætsforskning internationalt.

afsked med Henning, havde jeg ingen anelse om, at han et halvt år senere skulle flytte ind i en bolig på Gerlev Idrætshøjskole. At han gjorde det, hang sammen med, at han i sin ungdom havde været aktiv i et stærkt højreorienteret miljø i Vesttyskland og derfor havde svært ved at få en stilling som professor, selv om han var særdeles velkvalificeret. Det var begreberne folk og folkelighed, der gjorde Henning kontroversiel i Vesttyskland. Og det var samtidig de begreber, der gjorde, at han forelskede sig i den danske højskoletradition. For Henning var det nemlig en åbenbaring, at folk og folkelighed i Danmark blev brugt og forstået på en anden måde end i Tyskland. Begrebet ’folkelighed’ er dannet af det tyske ord ’Volkstum’, men selv om de to begreber har fælles rod, fik de vidt forskellig betydning i Norden og i Tyskland. Grundtvig bidrog i høj grad til at give folkelighed en anden betydning end Volkstum, men det var der også andre, der gjorde rundt om i Norden. Den norske historiker Rune Slagstad skriver således i sit monumentale værk De nationale strateger fra 1998: ”Det norske begrep om ’folkelighet’ er dannet etter ’Volkstum’, men i det substansielle er disse to fenomener modsatte. Det folkelige blev ikke i det norske tilfelle mobiliseret for diktaturets befestning, men til demokratiets utvidelse”. Slagstad hævder ligefrem, at den nordiske forståelse af begrebet folkelighed er Nordens gave til menneskeheden. Det er denne nordiske forståelse, der for Henning blev en åbenbaring og udgjorde baggrunden for hans store kærlighed til den danske højskoletradition. Ud over Grundtvig blev han stærkt inspireret af nynordiske højskolefolk som Jørgen Bukhdal og Poul Engberg.

NAVNE MED SMÅT

TRIALEKTISK FODBOLD

NY FORSTANDER I RIBE Per Jacobsen overtager forstanderposten på Ungdomshøjskolen ved Ribe efter Svend Lindholm Hansen, der tidligere på året valgte at fratræde sin stilling, da han ikke kunne efterleve højskolens krav om at bo permanent i skolens forstanderbolig. Per er tidligere efterskoleforstander på Humble Musikefterskole på Langeland, og er netop flyttet ind i skolens forstanderbolig med konen Birgit Alling, der er ansat som lærer på højskolen.

For Henning var trialektik et nøglebegreb, og han blev derfor meget begejstret for Asger Jorns idé om Norden og hans triolektisk fodbold. I triolektisk fodbold er banen sekskantet, og i stedet for to er der tre hold. Spillet blev udtænkt af Asger Jorn i slutningen af 1950'erne. En periode, der var præget af den kolde krig, hvor de to stormagter USA og Sovjetunionen stod stejlt over for hinanden. Ligesom to fodboldhold på banen. Asger Jorn – og Henning Eichberg – fandt, at med et tredje hold på banen mindskedes aggressiviteten i spillet. Henning fik dog ikke held med at indføre triolektisk fodbold på Gerlev Idrætshøjskole. Som sagt boede Henning på eller i umiddelbar nærheden af Gerlev Idrætshøjskole i 25 år, de fleste år var han ansat på henholdsvis Odense Universitet og Københavns Universitet i forskellige stillinger, takket være støtte fra Kulturministeriet. Samtidig deltog han med liv og lyst i arbejdet på Idrætsforsk, et forskningscenter på Gerlev Idrætsforsk, der beskæftigede sig med de humanistiske og samfundsmæssige sider af idrætten. Henning har sat markante aftryk på den kulturelle og samfundsvidenskabelige idrætsforskning internationalt. På Gerlev Idrætshøjskole er det dog ikke primært hans internationale stjernestatus, han vil blive husket for. Det er derimod hans levende interesse i højskolens liv og levned, hans næsten barnlige nysgerrighed og ikke mindst hans venlige væsen. Ære være hans minde. 

F O D B O L D TRÆNER I BESTYRELSEN Højskolelærer Søren Sinnbeck er nyt medlem Folkehøjs ko l e r n e s F o r enings bestyrelse. Søren Sinnbeck har spillet fodbold i 1. Division for Aarhus Fremad, og underviser blandt andet på Århus Idrætshøjskoles fodboldakademi. Søren er uddannet lærer og studerer i øjeblikket statskundskab på Aarhus Universitet.

E M M A H O LT E N FÅR HØJSKOLEPRIS Hadsten Højskoles Højskolepris går i år til Emma Holten for hendes markante stemme i kønsdebatten både i Danmark og i udlandet. Prisen uddeles hvert år af højskolens elevforening til en person, der formår at sætte samfundet til debat.

FFD NYT

# 4 — 2017

FORMANDENS KLUMME

Alles tjener og ingen underlagt FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Navnet Luther summer i alverdens sammenhænge i dette 500 året for reformationen. Selv er jeg langt fra ekspert på Luther, men debatten gjorde mig alligevel nysgerrig. Jeg fandt denne lille guldklump fra år 1520, som var ny for mig: ”En kristen er en fri herre over alle ting – og ikke underordnet nogen. En kristen er en tjenende træl i alle ting – og underordnet enhver.” Jeg tænker, at vi alle sammen er gode til at holde fast på idealet om, at vi som individer skal være herrer over vores eget liv, at vi skal søge myndighed over tilværelsen. Men jeg har længe været på jagt efter det lille ”og…” For hvor ser vi forpligtelsen over for det, der IKKE er mig? Forpligtelsen overfor helheden. Overfor de mennesker, vi ikke hverken er i biologisk eller tilvalgsfamilie med? Dem vi måske ikke engang kender?

Her i foråret havde jeg lejlighed til at besøge Sydkorea. Miraklet Sydkorea, som har skabt økonomisk vækst og uddannelsesresultater i verdensklasse. Men som så småt er begyndt at se til de frie skoler i Danmark for inspiration. Besøget gav mig lejlighed til at møde Hannah. Hannah havde fået mulighed for at komme på højskole i ”verdens lykkeligste land”, Danmark. ”Hvordan kan folk være lykkelige her”? spurgte hun sig selv, da regn, mørke og kulde var kommet for at blive. Undervisningen levede ikke op til hendes forventninger. Hun var vant til at lære fra tidlig morgen til sen aften. Alt det, hun havde glædet sig så meget til at opnå, udeblev. En dag sidder hun i den for en flittig koreansk studerende noget ukendte rundkreds, og dramaundervisningen skal til at begynde. Højskolelæreren begynder sin instruktion, da en af de danske elever afbryder læreren. Eleven forklarer, at en af de andre elever er på toilettet, og foreslår, at læreren venter, til eleven er tilbage. Læreren venter. Kort efter vender eleven tilbage, og undervisningen går i gang. Lige her ændrede hele Hannahs ver-

den sig. Havde hun været hjemme i Sydkorea, så havde hun tænkt, at en anden elevs fravær ville være en fordel for hende – for så ville den elev komme bag Hannah i kampen om den succesfulde fremtid. Og så sidder hun her og oplever, at en elev kæmper for en anden elevs ret til læring. For mig er et af de mest fantastiske elementer i den tilgang til verden, der hersker under vores himmelstrøg, noget vi måske er kommet til at tage lidt for meget for givet. Nemlig den tanke, at det er godt for mig, når andre lykkes. At ansvaret for helheden er vores allesammens. Uanset tro, tænker jeg. Eller som Luther ville sige – at vi er alles tjener og ingen underlagt. 

"For hvor ser vi forpligtelsen over for det, der IKKE er mig? Forpligtelsen overfor helheden?"

FORENINGENS KALENDER 3.-7. juli Dannelse i skolen – Lærermødet 2017 Ryslinge Højskole .............................................................................

26.-27. september Mentorkursus Kursuscenter Brogården .............................................................................

26.-27. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus Vestjyllands Højskole .............................................................................

6.-7. september Seminar om pædagogisk praksis i et internationalt læringsmiljø Sted endnu ikke fastlagt .............................................................................

3.-5. oktober Prokursus Egmont Højskolen .............................................................................

7.-8. november Lærerkonference 2017 INGEN PLADSER - VENTELISTE MULIG Gymnastikhøjskolen i Ollerup .............................................................................

25. september Arbejdsmøde om Erasmus+ projekter Højskolernes Hus

46 HØJSKOLEBLADET

10.-12. oktober Lederkursus for forstandere og viceforstandere Jaruplund Højskole

15.-16. marts Kunstlærernetværk Egmont Højskolen

Levende ord gennem 25 år Foredrag om at stoppe medløberi og gøre en reel forskel. Om at udnytte sociale medier til at dele væsentlige ord, bryde med mediemagten og turde stå selv.

Se emner på www.jeppe.dk eller ring 70223013

JEPPESØE

FOREDRAG

Mediehuset Ørenlyd – de frie skolers højre hånd

Med fokus på indhold laver vi målrettet markedsføring for frie skoler › Vi sammensætter den samlede strategi og rammer netop dem, som I ønsker at få i tale.

› Vi har udstyret til produktion – men ikke mindst har vi ordet i vores magt og de frie skoler i hjertet.

› Vi kombinerer ubesværet de moderne buzzwords med Grundtvig, fordi vi kender begge sprog indgående.

› Hos os møder du ikke Senior Client Managers eller Team Leaders. Du møder de mennesker, der skal være din højre hånd i arbejdet med at fortælle, hvem I er.

› Vi producerer markedsføring og kommunikation på alle tænkelige medier. Video, podcast, tekster, grafik, hjemmesider og sociale medier.

Det handler om at få ørenlyd – det får du på 70223013 www.oerenlyd.dk