Højskolebladet Marts 2010

Højskolernes nye minister Interview med Tina Nedergaard

s. 1

marts 2010

siden 1876

Kulturmødet

s. 2

Definitionernes slagmark

fra Nyhedlernes o Højsk rlag Fo

Definitionernes slagmark

150til kr.

Antologien er ment somPris: inspiration alle, som interesserer sig for kulturmøder. Artiklerne strækker sig fra de små konkrete gerninger i hverdagen, til traditioner, værdier, symboler, kulturer og strukturer, som er med til at skabe rammerne for mødet mellem mennesker.

Vi har inviteret en række personer, som arbejder med kulturmødet i det daglige, eller som dagligt forholder sig til emnet, til at komme med hver deres bud på, hvordan de ser muligheder og barrierer i kulturmødet.

Kulturmødet

En antologi skrevet af bidragsydere, der hver især har en særlig indsigt i, hvad der sker, når forskellige kulturer mødes. Bogen er tænkt som et debatoplæg til institutioner, der ønsker inspiration til håndtering af udfordringer i hverdagen. Også velegnet som undervisningsmate-riale. Bestil på kontor@ffd.dk

Antologi

Definitionernes slagmark

ISBN 978-87-89412-66-5

Af Eric Tinor-Cemti, Khuram Shehzad, Rasmus Kjær og Rikke Mandrup(red.)

marts 2010

Det inklud erende kul turmøde på højskolern e

Kulturmøde t

Denne bog er udarbejd et som led af Folkehøjsk i en olernes Fore ning i Danmarks (FFD) kursu srækker med titlen ”Kult urmødet”, der gennem sudviklin g og debat har sat fokus på højskolern es arbejde deltagelse med , integratio n og medborg skab. Kurse ert var med til at synliggør behovet for e at udvikle redskaber henblik på med en bedre hånd tering af etnisk kultu rel mangfold ighed på højskolern e. Bogen her kan i den henseende betragtes som det først skridt på vejen e mod en mere udseende forog gennemsi gtig praksis - og selvom højskolern e tillægges en særlig opm ærksomhed, vil mange andre orga nisationer og interessen også kunn ter e drage forde l af indholde t.

Det du ikke lærer andre steder

Læs også!

Det inklud erende kul turmøde på højskolern e

Kulturmødet - Det inkluderende kulturmøde på højskolerne En håndbog for højskoler, organisationer og andre der arbejder praktisk med at udvikle inkluderende strukturer og adfærd. Pris: 150 kr.

Indhold marts 2010

s. 3

s. 8 tendens

s. 24 tendens

Den nye undervisningsminister bekender sig til den grundtvigske tradition.

Hvem er det, de andre børn ikke vil lege med? Det er de fede børn. Interview med kultursociolog Nana Mik-Meyer.

Højskolernes nye minister

s. 4 debat Leder s. 5 debat 5 skarpe Til Jørgen Carlsen s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 13 tendens Hot & not Af Anne-Marie Donslund

marts 2010

s. 14 debat Kommentarer Donslund de luxe s. 16 debat Bogkritik Rødstrømperne genbesøgt s. 18 debat Tæt på Hvad kan du egentlig?

Realkompetence til debat

I sundhedens navn

s. 22 nedslag Ytringsfriheden er truet Thue Kjærhus om Fri Debat s. 30 højskole Navne

debat Leder

s. 4

kolofon udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Den svære balancegang

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267

Andreas Harbsmeier Redaktør

@: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz Jørgensen Uffe Strandby Neal Ashley Conrad

hvem skal befolke de danske højskoler? Den nye undervisningsminis ter Tina Nedergaard siger i et interview i dette nummer af Højskolebladet, at højskolernes fornemste opgave er, at være der for dem, man kunne kalde de lidt svagere unge. Dem, der er i fare for ikke at gå videre i det kompetencegivende uddannelsessystem. Og det leder jo videre til spørgsmålet om, hvem højskolernes målgruppe egentlig er.

For alle højskoler vil gerne have mange elever, spørgsmålet er bare hvilke elever. Som skoleform står højskolerne mellem på den ene side at skulle finde politisk legitimitet ved at tage socialt ansvar for særlige grupper af unge, som undervisningsministeren siger – og på den anden side at markedsføre sig selv i forhold til den primære målgruppe, nemlig 4. g’erne fra middelklassen, der godt kunne tænke sig et halvt års tid på højskole med liv og glade dage og faglig inspiration, før de starter på en videregående uddannelse.

Ideelt set er der ingen modsætning mellem de to målgrupper. For det må være en forudsætning, at højskolernes største elevgruppe er dem med overskud og de bedste forudsætninger. Ellers havde man ikke meget at tilbyde de elever, der tilhører den svagere gruppe.

Men i praksis kan det være en vanskelig balanceakt. Højskolerne over en bred kam dækker hele spektret, men ser man på de enkelte højskoler, har de meget homogene elevgrupper. Hvis højskolen fortsat skal være et af de få tilbageværende steder, hvor man faktisk møder nogle, der er anderledes end en selv, er det nødvendigt at tænke i bredere målgrupper. Hvis ikke må man fortsat arbejde med to forskellige dagsordner: en der skaffer politisk legitimitet, og én, der skaffer elever.

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Nana Toft Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4046 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 70 27 11 55 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forsidefoto Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Udgivelsedatoer for 2010: 15. april 12. maj 10. juni 12. august 9. september 14. oktober 11. november 9. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

marts 2010

debat 5 skarpe

Debatten om kompetencegivende uddannelse og højskole er dukket op igen. Jørgen Carlsen mener, at højskoleånden kan være i fare, men ind til videre er der ingen eksempler på, at nogen højskoler har succes med formelt kompetencegivende uddannelser af andreas harbsmeier

01 Det er jo en gammel diskussion i højskolesammenhænge. Men du sagde for leden, at højskoleånden er i fare?

Hvad mener du med det?

Jeg mener, at højskoleloven fra 2006 i sig selv er en trussel mod højskoleånden. Det er ikke blevet værre siden da. Hvis man med højskoleånden forbinder højskolens originalitet som et frit og åbent læringsrum, som er eksamensfrit.

02 Risikerer man ikke, at højskolen kommer til at fremstå som tilbageskuende og uden vilje til fornyelse?

Nej, tværtimod. Jeg vil snarere sige, at den er mere fremadskuende. Tilbageskuende ville være at insistere på, at der skal ske en standardisering af højskolen, der fratager den sin originalitet. Det kan ikke være tilbageskuende at insistere på, at der ikke skal være eksamener. Det ville jo forudsætte at eksaminer var et fremskridt.

Og det mener jeg ikke, at det er.

s. 5 Jørgen Carlsen er idehistoriker og forstander på Testrup Højskole

5 skarpe til Jørgen Carlsen 03 Din egen skole har succes med at drive, hvad man kunne kalde traditionel højskole. Kunne man ikke forestille sig, at andre skoler kunne have succes med noget andet?

Det må man for min skyld gerne. Jeg kender bare ikke nogen, der har succes med det. Jeg kender ikke en skole, der kan sige, at de har succes med formelt kompetencegivende undervisning. Det kunne være interessant, hvis der var nogen, der kunne sige, at det er faktisk, det, vi leverer.

De fleste højskoler laver jo simpelthen outsourcing. Men hvis det skal være et særligt stort fremskridt, at en masse elever får lov at forlade skolen for at gå på et VUC-center, så ved jeg ikke, hvad jeg skal sige.

04 Men i samarbejder jo selv med universitet. Er det ikke et skridt i samme retning?

Jeg er jo ikke en fjende af uddannelsessystemet. Vores samarbejde med universitet er lavet på en sådan måde, at der ikke er en eneste bestanddel af højskolelivet, der bliver ændret. Vi laver det samme, som vi altid har gjort. Vi giver en hjælpende hånd til nogle studerende, som måske er kørt fast i studierne. Højskolen skal selvfølgelig bruges til at være uddannelsesafklarende.

Så man får mulighed for at snuse til forskellige ting.

05 Så der er ingen grund til at tage diskussionen igen. Den har jo været der nogle gange før…

Vi kan tage den lige så tit, folk har lyst til det. Grundlæggende tror jeg ikke almindelige mennesker overhovedet er i tvivl om, hvori højskolernes originalitet består. De vil sige, at det selvfølgelig er et sted, hvor man lærer noget, men hvor man ikke skal til eksamen. Jeg ved godt, at der igennem historien er masser af eksempler på, at man har lavet formelt kompetencegivende undervisning. Men her er den stor misforståelse, at man bruger historien som argument. Alle de gange, man har gjort det, har man gjort det på trods af det, der er højskolens anliggende. Ikke som en forlængelse af det. Den nye situation er, at der ikke findes noget, som højskolerne kan levere, som ikke allerede findes allerede findes til overmål i det øvrige uddannelsessystem. Når højskoler bevæger sig ind på det felt, så er det ren markedstænkning. En ren naiv forestilling om, at man kan hente nogle kunder i butikken på den konto.

højskole Notitser

s. 6

Fest i Brande Det gik ikke stille for sig, da Brande Højskoles nye bygninger blev indviet, for flere lokalpolitikere var dukket op for at deltage i indvielsen, som helt traditionelt blev afholdt med et rødt bånd, der blev klippet. Den ære fik formanden for Ikast-Brande Kommunes Kultur- og Fritidsudvalget, Kirsten Mørup. Borgmester Carsten Kissmeyer var ligeledes til stede og bidrog med en tale, hvilket også forstanderen for Bande Højskole, Mogens Sommer Madsen, gjorde.

Brande Højskole kan i fremtiden gøre brug af et nyt fællesrum og en ny glassal. Derudover er der også blevet tilføjet et par ekstra toiletter og en ny indgang.

Mogens Sommer Madsens gjorde i sin tale opmærksom på nødvendigheden af den renovering, som skolen har været igennem siden dens åbning i 1993. Højskolen henvender sig til unge, der er ordblinde eller har andre faglige problemer, og ifølge forstanderen er det vigtigt, at skolen ikke signalerer for meget folkeskole, da eleverne ofte har oplevet nederlag der. /cp

marts 2010

Isvinter god for ånden Foto iStock

Få forsker importeret til din højskole Indtil den 31. marts kan man bestille en forsker, som, hvis man betaler dennes transport, ganske gratis kommer ud til hvor end man befinder sig – fx på en højskole – og deler ud af sin viden.

Det er igen i år Videnskabsfestivalen Forskningens Døgn, som yder denne service. Det eneste krav er, at man er en forsamling på mindst 15 mennesker.

Forskningens Døgn henvender sig til alle nysgerrige – børn og unge – såvel som voksne. Dette år har festivalen tre områder, som forskerne er repræsenteret inden for – jordskælvet i Haiti, middelalderens mørke myter og madens betydning for hjernen. Selve Forskningens Døgn foregår den 22., 23. og 24. april, hvor der vil være omkring 250 arrangementer med fokus på forskning fordelt over stort set hele landet. På www.forsk.dk kan man se hvilke forskere, man kan få besøg af samt tjekke kalenderen for andre arrangementer.

Den usædvanligt kolde vinter bliver nydt i det sydfynske øhav. På Ærø Højskole står der hver fredag vinterbadning i det kolde hav på programmet, hvor forstanderen, Henrik Hartvig, hugger hul i isen for at hoppe en tur i vandet.

Tilbuddet er åbent for alle elever, selvom det dog kun er fem-seks stykker, som benytter sig af tilbuddet, beretter Fyns Amts Avis, som også fortæller, at vandet er så koldt, at man skal skynde sig at hoppe i, inden hullet fryser til igen.

Henrik Hartvig fortæller også til avisen, at han synes, der er meget højskoleånd over projektet, som giver handler om at flytte grænser og overvinde sig selv. Hermed er rådet givet videre! /cp

Utraditionel indsamling til Haiti Indsamlingen til jordskælvsofrene i Haiti har udviklet mange former for utraditionelt samarbejde, og flere kreative måder at indsamle penge ser dagens lys. I højskolesammenhæng har Vestjyllands Højskole gjort sig bemærket ved at indlede et samarbejde med Dansk Røde Kors. Sammen har de arrangeret en underholdningsaften på skolen, hvor underholdning og mad bliver leveret af skolens elever og lærere. Aftenens kan opleves for 500 kr., og da flere af råvarerne er blevet sponsoreret, går langt de fleste penge til Haiti. /cp

s. 7

Sang på Riget Presseklip Hvis du efterlyser sangaftener og bor i hovedstadsområdet, er her et godt tilbud. I løbet af 2010 vil der være flere aftener i Rigshospitalets forhal, hvor en kendt person vil agere vært og fortælle lidt om sig selv, hvorefter der, efter værtens valg, skal synges en række sange fra Højskolesangbogen. Næste aften er den 13. april, hvor overlæge Gunhild Waldemar er vært. I løbet af året kan bl.a. også Hanne-Vibeke Holst og Georg Metz opleves.

Bag projektet står Thomas Emil Jensen samt Rigshospitalets Kirke og Patienthospitalet. Ifølge Thomas Emil Jensen henvender arrangementet sig ikke kun til dem, der er patienter eller arbejder på Rigshospitalet, men i lige så høj grad til folk, som ikke har noget med hospitalet at gøre. ”Oftest kommer man kun på Rigshospitalet, hvis man er syg eller har pårørende, som er syge. Derfor er der tit en dårlig og trist følelse forbundet med Rigshospitalet. Gennem disse sangaftener kan man opleve en anden side af hospitalet. Derudover giver det også patienterne mulighed for at møde de ansatte i øjenhøjde, hvilket ellers kan være svært, når man ligger i en hospitalsseng og er syg.”

For at se hvornår de næste arrangementer finder sted, kan man se nærmere på Rigshospitalets kalender, http://www.rigshospitalet.dk/topmenu/ Nyheder+og+presse/Kalender/, eller på facebookgruppen, ”Sangaftner på Rigshospitalet”. /cp

Det er ikke længere nok at have kompetence, man skal også have realkompetencer - altså virkelig kunne det, man kan. Men hvordan kan man sandsynliggøre det? Ja, hvis man har været på højskole, så kan man nu få et højskolebevis. Beviset er ifølge en annonce i Højskolebladet udviklet så højskoleeleverne har ” bedre mulighed for at synliggøre og skabe anerkendelse af de mange kompetencer, som de har tilegnet sig gennem deres højskoleophold”. Så fik vi den med, et højskolebevis.

Dansk Kirketidende, d. 3. februar. ”Vi skal aldeles ikke gå tilbage til det, der var engang, men fremad til en tid, da der etableres nye bindinger for den enkelte til sig selv, til andre, til naturen, til Gud. Grundtvigianismen skal bidrage til, at økonomien bliver samfundsmæssigt bundet til økologiske sammenhænge; men meningen med livet bliver kun afklaret i et samspil mellem digtning, filosofi og teologi.

Derfor anser jeg også den betænkning, der kom i 2009 om præsters efteruddannelse for at være en demonstration af åndeligt armod. Den er en affotografering af markedets logik. Men nu skal kirken udfylde en langt større plads end før, fordi højskolernes og seminariernes folk på nær få undtagelser er gjort tavse”.

Præst og forfatter Asger BaunsbakJensen i Kristelig Dagblad d. 13. februar.

”Foreløbig har Søren Pind udtalt, at han ser sin nye arbejdsplads som et frihedsministerium, hvor han skal arbejde for demokrati og menneskerettigheder. Netop de emner og værdipolitik i det hele taget har han stærke følelser for som sit partis mest åbenlyse arvtager af højskole -fløjen efter Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech.”

Kristeligt Dagblad d. 24. februar

tendens Den nye minister

s. 8

Højskolernes

nye minister

Foto Polfoto

Kan det blive bedre end Bertel? Landets nye undervisningsminister, Tina Nedergaard, taler varmt om højskolens rolle af andreas harbsmeier

marts 2010

s. 9

i højskolemiljøet kan der godt opstå en vis ængstelse, når der er optræk til ministerrokade.

Hvem bliver ny undervisningsminister, og hvilken rolle ser han eller hun højskolerne spille? Med Bertel Haarder har højskolerne gennem længere tid haft en decideret højskolemand som minister. Her kunne man være nogenlunde sikker på, at der i mindste var forståelse for den særlige skoleform, som højskolen er. Det kunne vel ikke blive meget bedre.

Da valget i slutningen af februar faldt på Tina Nedergaard fra Venstre, var der nok nogen, der spurgte sig selv, hvem er det? Men den nye minister bekendte sig allerede ved sin tiltrædelse til den samme grundtvigske tradition som Haarder. Men hvad mener hun om uddannelse og højskolens rolle.

Højskolebladet har spurgt ind til Nedergaards syn på højskolerne.

Hvilken rolle ser du højskolerne spille nu og frem over? ”Folkehøjskolerne har jo været meget afgørende for, at vi har det samfund, som vi har i dag. Det, at almindelige folk fik læring og dannelse og blev bevidste om betydningen af at tilegne sig viden – har folkehøjskolerne spillet en meget stor rolle i. Det er jo historisk betragtet. Men med et så omfattende et offentligt uddannelsessystem, som findes i dag, så skal vi man hele vejen rundt også tage ansvar for, at der er en bevidsthed omkring læring. Men det ændrer jo ikke på, at højskolen fortsat kan spille en rolle på netop det område.

Det kan man blandt andet se på de ændringer, der skete på højskoleområdet i 2006, hvor man i højere grad begyndte at se højskolen som en del af paletten af muligheder for unge mennesker og i højere grad gik ind på samarbejde med de kompetencegivende uddannelser. Og i langt højere grad går ind og påtager sig et bevidst ansvar for også at få unge, der ikke er i udsigt

til ikke at få en uddannelse, bedre i vej.

Og det synes jeg bygger fuldstændig oven på den ånd, som højskolen er rundet af.

Jeg ser absolut højskolens rolle som væsentlig – og i øvrigt også som styrket under denne regering ved, at vi lagde de elementer ind, der også gør, at de unge mennesker – når man taler med dem, efter at de har været på højskole – også har en stor lyst til at gå videre med en uddannelse bagefter. Det er en meget fornem opgave.”

»

Jeg tror, at det første sabbatår kan være nødvendigt, netop når man ikke ved, hvad man vil bagefter. Og det andet år kan også nogle gange opstå ufrivilligt. højskolens rolle Så du ser højskolerne byde endnu mere ind i forhold til samarbejdet med de kompetencegivende uddannelser? ”Ja, og at man også bidrager til en afklaring hos den unge. Og at man ser på, hvilke kompetencer, det unge mennesker har med sig – og giver dem en vejledning i forhold til at komme godt i gang med en uddannelse.

Et højskoleophold er, som jeg ser det, meget givtigt. Men det er jo ikke en uddannelse, der kan stå alene. Jeg mener, at højskolerne kan fylde rigtig godt op i bagagen hos det unge menneske, der så kan gå styrket videre.

Man kan fylde på i bagagen på mange

Tina Nedergaard Født 1969. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 1997 og blev student fra Hobro Gymnasium i 1988.

Arbejdede først som programdirektør i IUC-Europe 1997-98 og siden som konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening 1998-2002.

Blev valgt ind i Folketinget for Venstre i 2001.

Undervisningsminister fra mandag d. 23. februar. Før det var hun IT- og telepolitisk ordfører, uddannelsespolitisk ordfører, fødevareordfører og forbrugerpolitisk ordfører og senest finanspolitisk ordfører.

tendens Den nye minister

s. 10

»

Vi skal huske at sige, at vi har nogle gode folkehøjskoler, og vi skal huske at sige, at vi har nogle gode erhvervsuddannelser. Vi skal passe på ikke selv at tale vores skoleuddannelelsesmuligheder ned.

Undervisningsministre gennem 20 år Undervisningsministerposten har de seneste tyve år kun været et embede for radikale og venstre-folk.

Kilde: Undervisningsministeriet

marts 2010

forskellige måder. Selvfølgelig inden for områder som læring og dannelse, men det kan jo også være i forhold til det unge menneske, der egentlig har det rigtig skidt, og som har brug for et lidt andet rum, som han eller hun kan udvikle sig i og gøre sig klar til uddannelse i. Det har jeg både erfaret og hørt er noget, som unge mennesker efterspørger.

Men jeg vil også gerne sige det sådan, at et højskoleophold er forberedende – ikke kun til videre uddannelse, men også til resten af ens liv. For der er ikke nogen tvivl om, at det samfund, vi har om ti og tyve år, vil stille endnu større krav til befolkningen, selv om jeg synes, at kravene er hårde nok i dag. Dels fordi der er en mindre arbejdsstyrke – vi skal præstere noget mere, og dels fordi det er og bliver vigtigt, at man har en bred vifte af personlige kompetencer, der gør, at man kan håndtere de meget store opgaver, der ligger forude. Og her kan højskolen i høj grad spille en rolle. Men jeg må selvfølgelig også sige, at højskolen ikke er en forudsætning for at tilegne sig personlig og kreative kompetencer.

Ellers havde jeg jo lidt et problem selv.”

for nogle, men ikke for alle. Det, jeg oplever, er, at det er folkehøjskolen også meget opmærksom på selv. Det er ikke mit indtryk, at højskolerne er en del af mit ministeriums område, der har imperialistiske ambitioner om at fylde mest muligt. Sådan oplever jeg det slet ikke.

Så der findes altså også fornuftige mennesker, der ikke har gået på højskole? ”Jeg kan godt komme på nogle eksempler…

Højskolen er en rigtig god mulighed

realkompetence På mange uddannelsesinstitutioner anerkender man principielt realkompetencer i optagelsen, men i praksis aner de ikke, hvordan håndterer vurderingen? Hvordan stiller du dig i forhold til realkompetencebegrebet?

Generelt er det sådan, at vi godt kan blive bedre til at styrke merit og anerkende det, man har med andetsteds fra. Det er noget, jeg vil arbejde meget med, og noget min forgænger også var meget optaget af. At smidiggøre de processer, sådan at tvivlen i højere grad kommer den unge til gode.

Det er noget, jeg vil arbejde videre med. Og jeg vil gerne drøfte med højskolerne, hvordan vi kan arbejde videre med det felt. Politisk set vil jeg gerne sende det signal, at når højskolerne har lavet en realkompetencevurdering og sender det unge menneske videre, må de modtagende institutioner også være opmærksomme på, at det må være til gavn for alle at anerkende de reelle kompetencer.”

Tina Nedergaard (V), 2010-?

Lidt overraskende var det, at Venstres finanspolitiske ordfører skulle blive undervisningsminister. Men hendes fortid som uddannelsespolitisk ordfører og store engagement særligt i erhvervsuddannelserne, kan hun meget vel gå hen og blive en god samtalepartner for højskolerne. Som noget af det første bekendte hun sig til den samme grundtvigske tradition som sin forgænger.

Bertel Haarder (V), 2005-2010 Bertel Haarder var kendt som kompetente, hårde – og til tider forhadte – undervisningsminister i 1980erne. Men Hans tilbagevenden til posten i 2005 ændrede noget på dette billede i retning af en blødere politiker, der kunne skabe ro på de områder, han havde ansvaret for. For højskolerne var han igen med sin egen baggrund en god samtalepartner, der ofte talte højskolernes sag.

s. 11

sabbatår er i orden Hvordan forholder du dig til det såkaldte” fjumreår”? ”Jeg vil godt sige med det samme, at det ikke vil være muligt at finde et citat fra mig, hvor jeg siger ’fjumreår’.

Så vil det i hvert fald være for at nedgøre ordet. Jeg har faktisk selv haft et sabbatår – man skal jo passe på, hvad man siger…

Hvis man nu tager til og med gymnasiet, så er det mange år at fylde op med undervisning og fremmøde hver dag. Sabbatåret kan jo være det år, som gør, at når man så går i gang med sin videregående uddannelse, har man fået blod på tanden igen og har fået generhvervet den selvdisciplin, der siger, at den skal passes. Det er jo rigeligt stort frafald på de videregående uddannelser. Så hvis et sabbatår kan redde det, så man også bliver mere bevidst om sit valg og bevidst om, hvad det kræver at være i det fællesskab, en undervisningsinstitution er. Det kan godt være, at man ikke har mødepligt på et universitet eller på en professionshøjskole – bortset fra det første år – men der ligger et socialt ansvar i forhold til den læring, der er. Sådan nogle ting er vigtige at lære.”

Bertel Haarder blev på et tidspunkt citeret for at sige, at et år var i ok, hvis man vidste, hvad man ville, og to år var dumt og tre år torskedumt. Hvad ville din version

Ulla Tørnæs (V) 2001-2005 Gjorde ikke det store væsen af sig i højskolesammenhænge – eller i øvrigt.

Margrethe Vestager (B) 1998-2001 Er i denne sammenhæng ikke så interessant, da højskolerne i hendes periode lå under kulturministeriet.

af den udtalelse være? ”Jeg vil sige det lidt anderledes. Jeg tror, at det første sabbatår kan være nødvendigt, netop når man ikke ved, hvad man vil bagefter. Og det andet år kan også nogle gange opstå ufrivilligt.

Fordi, når beslutningen skal træffes, så ender det med, at man får startet lidt og så hurtigt stopper igen. Og inden man får set sig om, så er der gået to år. Og det er derfor, jeg synes, det er så uhyre vigtigt, at vi har styrket vejledningen generelt i uddannelsessystemet. Noget af det første, jeg gjorde som minister, var at sende et stort vejledningsforslag i høring. Hvis man er kommet ud i et tredje sabbatår, så er det ikke dumt af den unge, så er

»

Det er ikke en stor dagsorden for mig at tale negativt om det, de unge vælger at gøre, når de gør noget andet, end det, vi gerne vil have dem til.

Ole Vig Jensen (B), 25. januar 1993-1998 Ole Vig Jensen var i udgangspunktet en ven af højskolerne, men vil alligevel i højskolesammenhænge nok mest blive husket for at gennemtrumfe den omstridte – og skulle det senere vise sig – grundlovsstridige særlov om Tvindskolerne. Ole Vig Jensen blev i 1998 kulturminister – med den betingelse, at han fik højskolerne med sig over i det nye ministerium.

det os andre, der har svigtet. Det, der sker, når man kommer ud i et tredje år, er, at så begynder gennemførselsmuligheder for den videre uddannelse at blive sværere. Men hvis der er nogle mennesker, der kan leve af at spille lidt musik i tre år, så fred være med det.

For det er jo en lillebitte gruppe. Hvis der på et tidspunkt skulle komme en stor gruppe, der holder tre sabbatår, så vil jeg begynde at kalde det noget andet. Så vil jeg kalde det spildår. Der bliver det spild af den unges ressourcer.

Det skal der jo tages hånd om på en helt anden måde.

Det er ikke en stor dagsorden for mig at tale negativt om det, de unge vælger at gøre, når de gør noget andet, end det, vi gerne vil have dem til. Min målsætning som minister bliver meget at tale de ting op, der er af muligheder for dem, så de også får lyst til at gå i gang med det. Vi skal huske at sige, at vi har nogle gode folkehøjskoler, og vi skal huske at sige, at vi har nogle gode erhvervsuddannelser. Vi skal passe på ikke selv at tale vores skoleuddannelelsesmuligheder ned.

I højskolen har man en lige prioritering af undervisning og samvær. Hvordan ser du højskoleformen – netop som en kombination af det faglige og det sociale?

Det er et godt supplement. Og grunde til at jeg selv nævnte det før, er at det

Bertel Haarder, (V) 10. sept. 1982-1993 Kommer ud af en højskolefamilie og er opvokset på Rønshoved Højskole. Det gjorde Haarder til en interessant figur i højskolesammenhænge. Som minister gjorde han sig dog mest bemærket på universitets- og folkeskoleområdet, hvor en række nedskæringer gjorde ham til en omstridt figur.

tendens Den nye minister

s. 12

»

Med et så omfattende et offentligt uddannelsessystem, som findes i dag, så skal vi man hele vejen rundt også tage ansvar for, at der er en bevidsthed omkring læring. Men det ændrer jo ikke på, at højskolen fortsat kan spille en rolle på netop det område.

er det bevidste valg af folkehøjskolen, der er vigtigt. Der er jo ingen, der er interesseret i, at højskolen bare bliver til en opbevaring for unge, fordi det lyder rimelig hyggeligt. Det kan hverken vi i regeringen eller skolerne være interesserede i. Men en del af læringen er netop at kunne indgå i det sociale fællesskab, og det kan bruges rigtig mange steder – ikke mindst på den efterfølgende uddannelse. Den danske befolkning har den styrke, at den faktisk er ret kreativ. Vi er gode til samarbejdsrelationer. Det er en af grundene til, at vi jo trods alt klarer os godt i det danske samfund. højskolens målgruppe Der kommer mange forskellige unge på højskolerne. Langt den største del kommer fra middelklassen og har sådan set de bedste forudsætninger for at klare sig godt – også i det videre uddannelsessystem. Så er der en mindre del, der af den ene eller den anden grund har vanskeligere ved at klare sig i uddannelsessystemet og har brug for den sociale og faglige afklaring, som en højskole kan give. Det lyder på mig, som om du taler mest om den sidste gruppe i forhold til højskolens rolle. Hvad med den første?

Jeg skal ikke være smagsdommer for den gruppe, som vi taler om nu. Der er

Historien om dine højskolesange Sanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange. Kan bestilles på www.hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040.

Pris: 298,-

marts 2010

jo også en betydelig egenbetaling for et højskoleophold. Den gruppe bidrager også selv til læringen. Jeg synes, det er svært at stille sig til dommer over for nogle, som ikke har et dybfølt behov.

Det kan godt være, at de har et behov, der formelt set ikke er så afgørende som de andres, men jeg agter ikke at røre ved højskolernes målgruppe.

Og til det mere formelle. Højskolerne er sammen med de øvrige frie skoler under deres egen lovgivning. Hvordan ser du på den form?

Den skal fastholdes. Det er der ingen tvivl om. Det er en helt anden måde at køre skole på. Og den støtter jeg varmt som et supplement til det andet.

højskole Tidsånden kort

s. 13

Hot & not

af anne-marie donslund forfatter, vallekilde

»

Lige meget hvor fantastisk du er, så er du også bare en lille pissemyre, der pludselig er fladtrådt, død og glemt.

HOT

NOT

rødder Jeg har været nomade i 23 år, haft 15 forskellige folkeregisteradresser, rejst i længere perioder og i det hele taget været skeptisk over for det såkaldt nære (sladdervorne) samfund. Nu har jeg købt hus i Vallekilde, meldt mig ind i valgmenigheden og fundet ud af, hvor bagermorderen boede. Jeg ved også, at træerne foran det gamle jordmoderhus betyder gode fædre, og at Orne-Bodil engang huserede. Det ser ud til, at jeg har slået rødder.

celebrity buddhister Hvor gider jeg dog ikke høre mere om buddhistisk ro og personlige indiske guruer, der hjælper stakkels celebrities med at meditere sig gennem rigdom, succes og skattelettelser. Tro, der ikke er privat, er ikke andet end fucking branding. Det er ikke buddhisme, der er noget i vejen med, det er måden…

spontane fester Det kan være svært at slæbe sig gennem formelle fester, hvor man sidder og fingerer ved sit bordkort i timevis.

Men spontane kom-sammener med fælles buffet og mangel på stole, det elsker jeg. Fri for forventninger og tvangsritualer, der kan ødelægge den potentielt gode stemning. fantasi Fantasi er efter min mening den vigtigste kilde til livsglæde. Den står på spring hele tiden, og når nogen siger fx kanelsnegl, kommer de sjoveste billeder. Til gengæld hader jeg udtrykket: ”Kun fantasien sætter grænser”. Det er da lige netop det, den ikke gør.

omgangssyge Omgangssyge er fællesskabets største fjende. Det slog Marie Abel Trier ihjel i Vallekilde Højskoles spisesal i 1873, fordi de var fire om samme tallerken.

Og selvom det ikke længere er tyfus og difteritis, der er problemet, kan det godt lægge en dæmper på en skiferie, hvor 19 mennesker bor i hytte sammen - og er fire om samme spand. pral Inderst inde ved jeg godt, at pralhalse praler, fordi de er bekræftelsessyge, har lavt selvværd (eller er politikere), og at de ligeså tit ligger i fosterstilling med tommelfingeren i munden og bliver aet over håret af deres mødre og koner.

Men det er utroligt anstrengende at høre på selvhævdende omnipotent ævl.

Lige meget hvor fantastisk du er, så er du også bare en lille pissemyre, der pludselig er fladtrådt, død og glemt.

debat Kommentarer

Hus forbi!

s. 14

Fra bloggen www.hojskolebladet.dk

Dansk selvcensur er svensk anstændighed I Danmark er vi er meget optagede af selvcensur, trusler mod ytringsfriheden og islam. Men hele diskussionen hviler på et forkert grundlag. To svenske meningsdannere kommenterer den danske debat om ytringsfrihed og selvcensur af andreas harbsmeier

Dansk selvcensur I Af Erik Bang Boesen Ved at være så liberale og ”flinke” over for ekstreme islamister, som vi er i Danmark, vil det i enden kun føre til en borgerkrig, både her og andre steder i Europa. Det kan ikke nytte noget at bilde os selv ind, at vi er borgere af verden, hvor vi alle sammen har de samme ønsker, kultur og levemåder, for sådan er det ikke. Selve ordet demokrati er også misbrugt og udefinerbart. Af alle de love, som folketinget har vedtaget og gennemført de sidste 3 år, har 76% af dem været forbudslovgivning, der har indskrænker folks ret til at bestemme over deres eget liv. Så for at beskytte den sidste rest, vi har tilbage af et verdenskendt demokrati, skal vi ikke give efter over for yderligere fremmede idiologier, heller ikke fra EU, som er ved at forandre Eoropa til en stor totalisær stat.

Dansk selvcensur II Af Hans Jensen Der er ikke ræson i Flemming Rose-krisen! Der er ingen sund fornuft i at håne andre menneskers værdier, overhovedet. Når Jyllands-Posten derfor giver sig til at håne et religiøst mindretals værdier og symboler er der alene tale om magtmisbrug, hvilket ikke er det samme som ytringsfrihed…

Ytringsfrihed er flot – hvis der er ræson i det man ytrer sig som! Jeg har mange gange forsøgt at fortælle Flemming Rose ovenstående synspunkt, men selv om vi har ytringsfrihed her i landet, er der naturligvis ikke pligt til for JyllandsPosten at trykke meninger, der går de stormægtige imod. Ytringsfrihed er da også blot en principiel ytringsfrihed!

marts 2010

Artiklen fra Højskolebladets februarnummer 2010

tendens Udefra

siden tegneren kurt wester-

gaard blev overfaldet med en økse, har debatten om ytringsfrihed og selvcensur i Danmark igen fået nyt liv. Både i dagspressen og på den politiske arena. Formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, markerede sig med nogle voldsomt generaliserende islamkritiske kommentarer, som blandt andre Dansk Folkepartis Jesper Langballe bakkede op om i markante vendinger. På den anden front lanceredes et nyt initiativ til debat om netop ytringsfriheden, der skulle være fri for polarisering og særlige partipolitisk tilhørsforhold. Og en undersøgelse blandt medlemmer af en række kunstsammenslutninger og -foreninger blev offentliggjort i Ugebrevet A4. Den viste, at op mod halvdelen af de udøvende kunstnere mener, at ytringsfriheden er under pres, og hver ottende har en eller flere gange droppet et projekt for at undgå at krænke nogen.

Men hvorfor i grunden denne massive interesse for lige netop ytringsfriheden i Danmark? Muhammed-tegninger, og hvad deraf fulgte, er den oplagte begrundelse. Men for at give den danske debat lidt perspektiv, vender vi blikket mod Sverige et øjeblik. Her er man tilsyneladende ikke så optaget af lige den debat. I Danmark bliver Sverige ofte fremhævet som skrækeksemplet. Her har man lagt låg på debatten. Ytringsfriheden er ikke reel, hedder det, og selvcensuren er massiv og forhindrer, at man får diskuteret de virkelige problemer. Højskolebladet har spurgt to markante svenske kommentatorer og meningsdannere, om det nu faktisk forholder sig sådan,

»

Klichéen om den svenske offentlighed er jo, at der kun findes en politisk og intellektuel konsensuskultur. Men jeg er ikke enig i, at det forholder sig sådan. Der findes mange kommentatorer, der problematiserer centrale emner over en bred front.

- gabriel byström”

om ytringsfrihed og selvcensur.

Stefan Jonsson er kommentator og skribent ved et af Sveriges førende dagblade, Dagens Nyheter. Han har tidligere været ude med en hård kritik af den danske dagspresses debat om islam, som han mente, var præget af kulturelle stereotyper og nærmest besat af at diskutere islam. Han har skrevet om kulturel identitet, om racisme og om multikulturalisme. Han er ikke enig i karakteristikken af den svenske debat – særligt hvad angår emner som islam og ytringsfrihed: ”I stedet for at sige, at man i Sverige

og hvordan de ser på den danske debat

har lagt låg på debatten, kan man sige, at her har politikere og

lektuelle foretaget nogle andre valg i den politiske debat, end man har gjort i Danmark. Det handler om at vælge de spørgsmål, der er centrale, om at prioritere. Og spørgsmålet om selvcensur og ytringsfrihed er et spørgsmål, der ikke er blevet prioriteret i Sverige, fordi man mener, at det er mindre vigtigt end mange andre politiske sager.”

Gabriel Byström, der er kulturredaktør ved den store svenske avis Göteborgs-Posten, og har været meget optaget af mediernes rolle i samfundsdebatten og de økonomiske betingelser for at bedrive journalistik.

Han mener ikke, at den svenske debat undgår væsentlige emner, men snarere at der ikke er den samme hårdhed i debatten som i Danmark: ”Klichéen om den svenske offentlighed er jo, at der kun findes én politisk og intellektuel konsensuskultur. Men jeg er ikke enig i, at det forholder sig sådan. Der findes mange kommentatorer, der problematiserer centrale emner over en bred front. På den anden side, tror jeg nok, at man i Sverige mener, at den danske debat om ytringsfrihed er præget af en underliggende islamofobi.”

Byström ser nogle af de samme tendenser i Sverige som i Danmark.

Med fremkomsten af partiet Sverigedemokraterna, der står til at komme ind i den svenske Rigsdag ved næste valg, vinder lignende synspunkter frem i Sverige. De er fortsat meget marginaliserede, men faren består, ifølge Byström, i, at deres synspunkter vinder indpas hos de øvrige partier. intel

den forkerte præmis Der er imidlertid også nogle andre forhold,

der gør sig gældende, hvis man skal forsøge at forklare den måde debatten bliver ført på i Danmark. Byström peger her på et ofte overset forhold: Nemlig den økonomiske situation for de rammer, hvor debatten foregår – nemlig dagbladene: ”Det er meget vigtigt at pointere de danske avisers økonomiske situation, for at forstå den danske debat. Det er ofte et perspektiv, man glemmer, når man skal se på debatmiljøet. De danske aviser er under et massivt økonomisk pres, og lanceringen af gratis-aviserne har gjort, at der er sket en form for mainstreaming af det generelle mediebillede. Og det betyder en reducering af pluralismen i offentligheden, fordi de ”gamle” aviser spiller med på den tendens. På den måde mister debatten en masse nuancer, når konkurrencen bliver hårdere.”

Stefan Jonsson mener, at hele præmissen for debatten er forkert. Det grundlæggende problem i den danske debat – og en del andre europæiske lande – er, at man over en bred kam sætter lighedstegn mellem det danske og det universelle, mellem danskhed og universalisme: ”Det betyder, at enhver kritik af danskheden, af det danske samfund, den danske identitet og kultur, får man til at fremstå som en kritik af menneskehedens grundlæggende universelle værdier. Når nogen kritiserer et hvilket som helst indslag i en europæisk eller dansk forestillingsverden, så tages det som et angreb ude fra. Det betyder, at man i den danske debat ikke længere kan sætte spørgsmålstegn ved dansk kultur, og der findes ingen mulighed for at se det danske samfund som en

multikultur. Men betragter man

Påstanden om danske kunstneres selvcensur er uden hold i virkeligheden af egon clausen, medlem af hovedbestyrelsen i dansk forfatterforening og af forretningsudvalget i dansk kunstnerråd.

I Højskolebladet, februar 2010, kunne man læse, at op mod halvdelen af de danske udøvende kunstnere mener, at ytringsfriheden er under pres, og at hver ottende en eller flere gange skulle have droppet et projekt for at undgå at krænke nogen, og den underliggende antagelse er, at ”nogen” er muslimerne.

Det passer bare ikke. Der findes ganske vist en undersøgelse fra Ugebrevet A4, der siger det, men undersøgelsen er overfladisk og præget af upræcise definitioner. Stort set alle de kunstneriske organisationer i Danmark er da også enige om at afvise dens metoder og konklusioner.

Undersøgelsen har imidlertid fået meget stor omtale i dagspressen, og mange tror, at der er noget om snak-

»

Kulturen bygger lige så meget på fortrængning som på, at alting kommer til udtryk. Civilisationen bygger jo et langt stykke hen ad vejen på, at man fortrænger de destruktive elementer, som findes.

- stefan jonsson

mark

Dan

ude fra, så er det præcist lige som alle andre europæiske samfund. Men det er en fejl at betragte Danmark som en enhedskultur. Der lever de facto forskellige kulturer side om side i Danmark. Resultatet er beklageligvis, at det bliver umuligt for personer med en anden kulturel baggrund eller en anden tro at finde nogen form for repræsentation i den danske offentlighed uden at blive marginaliseret som en trussel.”

Byström er ikke så overrasket over, at debatten har så stor kraft. Det er en naturlig udvikling i kølvandet på Muhammed-krisen, at langt flere beskæftiger sig med og har meninger om selvcensur og ytringsfrihed, og at det i sig selv kan forklare det markante fokus:

ken. Det er der ikke. Den var en storm i et glas vand – bortset fra at der ikke var vand i glasset, og stormen blot endnu en dårlig vind, der forpester den offentlige debat. tv-avisen puster til ilden Historien begyndte allerede i december 2009, da det gik op for Dansk Forfatterforening, at Ugebrevet A4 havde brugt foreningens adresseliste uden at orientere foreningen om det.

I den efterfølgende dialog lovede A4, at Dansk Forfatterforening kunne få lejlighed til at se undersøgelsen før den blev offentliggjort. Det skete også, så da TV-avisen søndag eftermiddag den 10. januar 2010 ringede til formanden for forfatterforeningen, Lotte Garbers, for at høre hendes mening om danske forfatteres påståede selvcensur, var hun velforberedt. Hun sagde til TVavisen, at A4 undersøgelsen var underlødig, og at hun på ingen måde kunne acceptere dens konklusioner. Da TVavisen hørte det, havde det pludselig ingen interesse med Lotte Garbers, så formanden for de berørte forfattere kom ikke i TV-avisen den dag.

Det gjorde derimod en hidtil ukendt kvindelig forfatter, der sad og stregede i sit manuskript, mens hun sagde, at hun af frygt for muslimerne have ændret ordet ”Allah” til ”Gud” i sin kommende roman. Derefter gav man ordet til sognepræst Katrine Lilleør,

»

Lotte Garbers blev klippet sønder og sammen, mens Pia Kjærsgaard og Helle Thorning Smidt tonede frem på skærmen med ansigter tynget af en alvor der ikke er set større siden Dronningens gravhund forsvandt, og den kvindelig forfatter kom for anden gang i fjernsynet for at fortælle, at hun have ændret ordet ”Allah” til ”Gud” i sin kommende roman. som ifølge sagens natur kun kan have haft et meget overfladisk kendskab til undersøgelsen, idet den endnu ikke var offentliggjort, men Katrine Lilleør var kristen, medlem af Venstre og medlem af Cepos, og det vejede åbenbart tungere end hendes manglende indsigt i undersøgelsen. Hun skældte ud på de danske forfattere på grund af deres feje frygtsomhed, og så gik den ellers derudad. Aviser og weblog blev fyldt med vrede indlæg mod de elendige danske kunstnere. en sønderklippet formand Forfatterforeningen protesterede som rasende og fik solid opbakning fra mange sider, men TV-avisen ændrede

Donslund de luxe med Løkke i sengen ikke sin grundlæggende opfattelse. Et par dage senere lavede man endnu et indslag om sagen, hvor Lotte Garbers omsider fik lov til at være med. Det endte med at blive komplet uforståeligt. Lotte Garbers blev klippet sønder og sammen, mens Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Smidt tonede frem på skærmen med ansigter tynget af en alvor, der ikke er set større siden Dronningens gravhund forsvandt, og den kvindelig forfatter kom for anden gang i fjernsynet for at fortælle, at hun have ændret ordet ”Allah” til ”Gud” i sin kommende roman. krisemøde i kulturministeriet Opskræmt af denne massive selvcensur indkaldte Kulturministeren derefter kunstnernes organisationer til krisemøde. På dette møde kunne en enig forsamling, med undtagelse af Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet, oplyse ministeren om, at selvcensur ikke var et stort problem. Hvad man frygtede var derimod censur, og her pegede man blandt andet på forsøgene på at lukke munden på en tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets forsøg på at forhindre udgivelse af en bog og Dansk Folkepartis ønsker om forbud mod en lærebog.

Mødet blev behandlet i Deadline kl.

17 samme dag, og her holdt man fast i påstanden om den massive selvcensur blandt danske kunstnere. Lars Hedegaard kom på skærmen og sagde, at der bestemt var noget om snakken, og som bevis så man for tredje gang den kvindelige forfatter strege i sit stakkels manuskript, mens hun fortalte, at hun af frygt for muslimske repressalier havde ændret ordet ”Allah” til ”Gud” i sin kommende roman.

Sådan er historien bag myten om den massive selvcensur blandt danske kunstnere. Selv om stort set hele den danske kunstverden tager afstand fra den, tror mange almindelige mennesker på den, og den vil sikkert leve sit eget syge liv i lang tid fremover.

”Jeg drømte, at statsministeren sad i fodenden af sengen,” sagde min kæreste i morges. Jeg tændte lyset, der sad ikke nogen. ”Hvad ville han?” spurgte jeg og snusede. Magtens sved og smøger røget i smug på Christiansborgs bagtrappe hang stadig i luften. Min kæreste vidste ikke, hvad han ville, og han var heller ikke sikker på, at det var Lars Løkke. Det var ligesom bare en statsminister. ”Var det så Fogh? Nyrup? Anker?” Han trak på skuldrene og gik ud for at lave kaffe. Jeg gik efter: ”Hvad tror du, det betyder?” Det vidste han ikke, han var også ligeglad, det var jo bare en drøm, og nu havde han glemt den.

Men jeg ville godt vide, hvad statsministeren lavede i min kærestes drøm, så jeg tog computeren, googlede drømmetydning og fik en million hits.

Men jeg ville godt vide, hvad statsministeren lavede i min kærestes drøm, så jeg tog computeren, googlede drømmetydning og fik en million hits. Masser af okkulte blå sider med gul skrift og blinkende stjerner. Dyr, huse og biler var alt sammen noget med drifter. Ingen statsministre, men hov: Sengekammerat: hvis du ligger i sengen med en ven betyder det, at du kan komme til at gøre noget dumt.

Min kæreste kom ind med kaffen. Jeg fik dårlig samvittighed over at snage i hans underbevidsthed. På den anden side måtte jeg også advare ham. ”Vil du gerne være venner med Lars Løkke?” spurgte jeg. Næh, han troede ikke, han kunne blive venner med nogen politikere. ”Men det kan da være, Lars Løkke gerne vil være venner med mig,” smilede han. ”Okay,” sagde jeg og blev i tvivl om, hvad jeg så skulle gøre. Jeg mener, hvis Lars Løkke gør noget dumt, kan det jo få betydning for os alle. Men beroligede drømmetyderen mig: hvis du drømmer, at du sidder i regering, betyder det, at du har styr på tingene. Og dét må Løkke have drømt, ellers kunne han jo ikke have siddet i min seng og været statsminister.

Anne-Marie Donslund er forfatter

s. 15

debat Bogkritik

s. 16

Da ligestillingen kom på bordet I år er det 40 år siden, at Rødstrømpebevægelsen tog fat. At læse Suzanne Gieses personlige historie om tiden under og op til 70ernes for en noget yngre årgang er både foruroligende og inspirerende charlotte kjærholm pedersen

40-året er af flere blevet brugt som anledningen til at gøre status over, hvad der egentlig skete dengang i 70erne, hvad der satte det i gang – og hvad kvindefrigørelsen indebar.

Suzanne Gieses bog tager udgangspunkt i hendes oplevelse af samfundet før og under rødstrømpebevægelsens storhedstid. Grunden til denne bogs tilblivelse og relevans begrunder hun selv sådan i forordet, ”... selv de kvinder, der senere ikke har defineret sig som feminister, bygger hele deres tankegang og adfærd videre på arven fra 70erne.” erkendelse af at noget er galt Vi får hele turen gennem Gieses opvækst som baggrund. Bogen lægger således ud med en beskrivelse af Gieses opvækst i en ganske almindelig efterkrigsfamilie på Østerbro, hvor hun vokser op sammen med sin mor, far

marts 2010

og tvillingsøster. Allerede der oplever Giese sin mor blive ydmyget af den far, som hun ellers elsker højt. Da Giese og hendes søster skal i gymnasiet, bliver søsteren gravid, gift og flytter sammen med sin mand. Det er ikke et lykkeligt ægteskab, og Gieses ser med afsky på forholdet og bliver på den måde bevidst om, at hun ikke skal nyde noget af, at blive gravid og tvinges i et kærlighedsløst ægteskab. Til gengæld har hun temmelig svært ved at finde ud af, hvad hun så vil.

Da faderen dør kort efter, at Giese har afsluttet gymnasiet, medfører det et stort afsavn, og hun rejser til Grækenland, hvor hun møder en mand, hun forelsker sig i. Han viser sig imidlertid at være skør og slår hende, og hun vender hurtig hjem igen. Der stopper ydmygelsen fra det andet køn dog ikke, for Giese skal efter hun starter på franskstudiet og stopper igen igennem endnu et par mænd, som mildest talt opfører sig dårligt. Men den onde spiral stopper med ét i 1970, da hun på Arkitektskolen ser et opslag om et møde i Rødstrømpebevægelsen, der allerede har været omtalt i pressen en enkelt gang. Og her begynder den rigtig spændende historie. følelsen af at have ret Suzanne Giese bliver involveret i Rødstrømpebevægelsen, som italesætter alle de følelser om uretfærdighed på det kvindelige køns vegne, som hun siden sin barndom har spottet og følt.

Hun bliver aktiv i bevægelsen og er initiativtager til utallige happenings, projekter, kronikker, debatter, teater og bliver forlagsindehaver (Tiderne Skifter). På det personlige plan finder hun en mand, får børn og oplever det svære i at opretholde de nye kønsroller, som hun så stærkt kæmper for.

En af Gieses pointer er, at køns-

Med verden i lommen Erindringer fra dengang kvinder blev frie Suzanne Giese Informations Forlag

kampen ikke blot skal tages på det politiske plan, men også det personlige – i hverdagen. Derfor indfører hun millimeterdemokrati med sin mand, så det er sikkert, at ingen af dem laver mere eller mindre husligt arbejde end den anden.

Giese har så meget at fortælle om årene op gennem 70erne, for hun er ikke en dame, som har ligget på den lade side. Man bliver forpustet af alle de ting, hun foretager sig. Imponerende og lidt forvirrende at følge med i. Hun name-dropper sig gennem det danske kulturliv og fortæller også om de ting, som i sidste ende gør, at hun

Bogkort ved ida ebbensgaard ebbensgaards.blogspot.com

s. 17

har svært ved at finde sig til rette i Rødstrømpebevægelsen og erkendelsen af, at de tilstande, som hun selv har været med til at skabe gør, at hun føler sig låst fast. Der er mange forskellige grupperinger i miljøet, som ikke respekterer hinanden, og som gør, at hun i sidste ende føler sig lige så fastlåst, som før hun gik med i Rødstrømpebevægelsen. hvad med i dag?

Erindringerne slutter omkring 80’, hvor hun er blevet mor til to og bliver skilt. Og her ville man faktisk gerne have læst videre. Det ville have klædt bogen at føre debatten op til i dag. Vi får kun ganske korte bemærkninger om eksempelvis mødregrupper, som hun var med til at starte, men som hun i dag anser som en show-off. Sikkert ikke forkert, men hvad er forklaringen på det? Giese har et overblik og analytisk sans, og jeg vil gerne høre hendes bud.

Som ung i dag er det vigtigt og ikke

»

Det er vitterligt også en sjov bog. Og en smule foruroligende, at det ikke er mere end 40 år siden. Derfor er den vigtig for alle, måske især unge, at læse og forholde sig til.

mindst interessant at kigge på de ting, som Rødstrømperne kæmpede for at ændre. Er det sket, eller er det problemer vi stadig døjer med? Med Gieses fortælling om sin opvækst bliver det tydeligt, at der er mange ting at takke Rødstrømperne og kvindefrigørelsen for, men der er stadig meget arbejde endnu. Ligeløn er stadig ikke at finde, de er stadig flest mænd i lederstillinger, trods det, at kvinder uddanner sig som aldrig før. Der er blevet skabt en mærkværdig samfundsstruktur, hvor ufaglærte jobs varetages af mænd, udannede kvinder besidder ”mellemjobs”, mens mænd stadig sidder på topposter. Hvorfor? Ligesom Giese selv erfarer, er der oftest tale om ligestilling i en sproglig kontekst. På det reelle plan er det noget anderledes. Både i 70erne, men også i 00erne. Måske det tager tid, men er kvinder frigjorte i dag? Også det ville jeg gerne høre Gieses holdning til. relevant for alle Det er vitterligt også en sjov bog. Og også en smule foruroligende, at det ikke er mere end 40 år siden. Derfor er den vigtig for alle, måske især unge, at læse og forholde sig til.

Bogen savner dog lidt redigering.

Der florerer en række løse ender og sidehistorier, som om muligt er sjove, men også en anelse uforståelige, som den om Ebbe Kløvedal Reich, der på vej hjem til deres fælles kollektiv ser en ufo!Selv om det netop er Gieses egen opvækst, der giver den nødvendige baggrund for forståelsen af hendes senere engagement. Men opvæksten over omkring 150 sider er måske lidt vel langt – vi vil jo gerne frem til sagen.

For det virkelig spændende moment er jo der, hvor Giese faktisk engagerer sig og gør noget. Og det gør hun jo for pokker. Og tak for det.

Hans Magnus Enzensberger – en introduktion Af Per Øhrgaard Gyldendal I forhold til Øhrgaards seneste bog, den fremragende og pædagogiske ‘Tyskland’, er det noget af et bump at ankomme her. Bogen starter lige på og hårdt med tekstanalyse, men hov, hvem-hvad-hvor er Enzensberger, var dette ikke en introduktion? Det er synd, for Øhrgaard kan jo skrive overlegent, og passager er også fabelagtige, han ved jo åbenlyst meget om manden. Men bogen er ujævn.

Gik det for stærkt, fordi Enzensberger fik Sonningprisen i februar? Man får den tanke.

Else Marie Pade – en biografi Af Andrea Bak Gyldendal Hun er altså en sej gammel dame, Else Marie Pade, der i en alder af over 80 kan trække en kø af hipsters på spillestedet Vega i hjertet af København. Den absolutte pioner inden for elektronisk musik i Danmark, har lige fra sin barndom levet i sit eget univers. En skam, at bogen i sagens natur ikke levner en eneste smagsprøve på, hvad det hele drejer sig om: Musikken.

højskole Tæt på

s. 18

Hvad kan man egentlig?

Kort før jul blev ”højskolebeviset” introduceret for højskolerne i Danmark. Håbet er, at uddannelsesinstitutionerne får øjnene op for, hvad man som elev tager med sig fra et højskoleophold. For det kniber stadig gevaldigt med at få uddannelsesinstitutionerne til at anerkende de reale kompetencer. Et frugtbart samarbejde mellem Peter Sabroe Seminaret og Århus Idrætshøjskole har dog set dagens lys af nana toft

marts 2010

kort før jul sendte folkehøj skolernes forening i danmark, ffd, et brev rundt til samtlige højskoler i Danmark, hvor de introducerede det såkaldte ”højskolebevis”.

Et bevis der viser, hvad den enkelte elev har lært på højskolen, og hvor der især er lagt vægt på at beskrive de faglige elementer i højskoleopholdet.

Der er nu gået 2 måneder. Flere højskoler har rekvireret materialet, og mange har reageret positivt på initiativet.

Men problemet er stadig, at uddannelsesinstitutionerne fortsat kun har fokus på kompetencer som er tilegnet i formelle læringsmiljøer. Det fortæller Rasmus Kjær fra FFD, projektleder bag 3x3 projektet, der blandt andet handler om at udvikle nye modeller for afklaring og dokumentation af realkompetencer. ”Uddannelsessystemet har et behov for at måle og veje og vender derfor hele tiden tilbage til kravet om at have papir på sine kompetencer. Der er masser af goodwill, men det har ikke vundet indpas endnu. Det er også derfor, vi har udviklet højskolebeviset.

Det er en måde at komme institutionerne i møde. De har efterspurgt noget fra os,” forklarer Rasmus Kjær. fokus på karakterer Manglende anerkendelse af realkompetencer er også noget, højskolelærer Susanne Reinholdt oplever. Hun arbejder på Idrætshøjskolen i Århus og har oplevet en mærkbar faldende respekt for de reale kompetencer igennem de sidste 8 år. ”I dag fokuserer uddannelsesinstitutionerne meget på karakterer. Især på universiteterne. Her kan man ikke få en realkompetencevurdering, og det er da et problem. Der er masser af

unge, der måske havde et mindre dyk i gymnasiet og ikke er gået ud med 9,8 i snit. Og så mister de altså muligheden for fx at blive læge”, siger Susanne Reinholdt. ”Jeg kan frygte en skævvridning i vores samfund, hvis vi ikke begynder at tage realkompetencerne mere alvorligt. Vi har jo typisk de ”flittige piger”, der drøner gennem gymnasiet og får et skyhøjt gennemsnit, og så har du drengene, der ikke nødvendigvis er lige så flittige. Det bliver altså et problem på sigt,” fortæller Susanne Reinholdt, der endnu ikke har fået evalueret højskolebeviset, men som ser positivt på initiativet. ”Det skal jeg i gang med nu. Det bedste ville jo netop være, hvis vi var i stand til at bevise det reale kompetencer. For det er her, udfordringerne lig-

»

Jeg kan frygte en skævvridning i vores samfund, hvis vi ikke begynder at tage realkompetencerne mere alvorligt.

- susanne reinholdt

s. 19

Højskole

bevis

Hermed Reet vel

bekræfte

emført

eu feuipsu

sequatet,

et højsk

eu feuipsu

sequatet,

mmy non

_________

Højskole: Periode:

oleopho

mmy non

ld på:

quip ex

HøjskolebevisI perioden: Reet vel

Cpr. nr:

mmy non

Har genn Reet vel

Navn:

s at:

eu feuipsu

sequatet,

esequip

quip ex

Dato og_____________________ skolens undersk________________­­­­___ _____ rift

sustrud

(Kontaktperson): tet nosto

Beskrivelse af skolen:

consaequi

si

Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh er in ulput velit wissequis amet la feum veliscipit praessequam acing et inim et, sum quis er iusto dunt eum dolore esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh er in ulput velit wissequis amet la

Fag og ugentlige antal lektioner: Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh

Beskrivelse af udvalgt(e) fag fx hovedfag/linjefag:

Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh er in ulput velit wissequis amet la feum veliscipit praessequam acing et inim et, sum quis er iusto dunt eum dolore esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh er in ulput velit wissequis amet la feum veliscipit praessequam acing et inim et, Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex esequip

Andre aktiviteter: Ekskursioner:

Højskol

elogo

Studierejser: Andre aktiviteter:

Højskolelogo

ger: Vi kan ikke bevise – ikke endnu i hvert fald – de reale kompetencer. Ikke på samme måde som med karakterer, der jo er anderledes målbare,” siger Susanne Reinholdt. lydhørhed på peter sabroe Til gengæld peger Susanne Reinholdt på det samarbejde, Århus Idrætshøjskole har haft med blandt andet pædagoguddannelsen Peter Sabroe i Århus. Samarbejdet er netop overstået og har kørt det sidste 1½ år. Her har samarbejdspartnerne forsøgt at finde ud af, hvordan realkompetencer kunne opkvalificeres i forbindelse med et optag på uddannelsen.

Susanne Reinholdt oplever, at hendes samarbejdspartner på en helt anden måde har været lydhør over for de kompetencer, eleverne får på et højskoleophold. ”Hos os har ansøgere mulighed for

at en realkompetencevurdering. Så sætter vi os ned to mand og snakker flere ting igennem med ansøgeren for at vurdere, hvor studieegnet han eller hun er. Hos os er det kærkomment, at folk kan komme ind den vej,” siger uddannelsesleder Stefan Mossalski fra pædagoguddannelsen Peter Sabroe.

Samarbejdet har resulteret i, at flere elever fra Idrætshøjskolen i Århus efter endt ophold er startet på pædagogseminaret. ”Mit håb er, at de her samarbejdsmodeller mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner bliver mere udbredte. For som jeg ser det, er det en rigtig god ting – for alle parter”, lyder det fra Susanne Reinholdt, der oplever flere positive effekter af samarbejdet. ”Eleverne har lært, at det er nødvendigt at tage ansvar for deres fremtid. Vi har fået kontakter og skabt en større synlighed på uddannelserne, og

Højskolebeviset Tanken med højskolebeviset er, at højskolerne får et fælles udtryk. På bevisets omslag er der en kort beskrivelse af skoleformen, og FFD/Højskolernes Hus står på som formel afsender.

Derefter er det op til skolerne og eleverne selv at beslutte, hvad højskolebeviset skal indeholde – efter den enkeltes behov. FFD har på baggrund af projekterfaringer udviklet en standardmodel til et højskolebevis, som kan bruges som indlæg i omslaget, hvor faktuelle oplysninger (fag, aktiviteter, antal lektioner osv.) om opholdet kan beskrives.

Omslaget kan dog også indeholde f.eks. en fælleserklæring, en udtalelse, et kompetencedokument, fungere som portfolio eller noget helt andet. Det er skolen og eleven selv, der har ejerskab til indholdet.

Kilde: Rasmus Kjær, FDD

debat Kommentarer

»

s. 20

Rasmus Kjær, Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Susanne Reinholdt, højskolelærer på Idrætshøjskolen i Århus

Uddannelsessystemet har et behov for at måle og veje og vender derfor hele tiden tilbage til kravet om at have papir på sine kompetencer. Der er masser af goodwill, men det har ikke vundet indpas endnu.

- rasmus kjær

3x3 puljen Undervisningsministeriet har med 3x3 puljen afsat 3 mio. kr. hvert år fra 2007 - 2009 til at styrke højskolers og husholdnings- og håndarbejdsskolers udviklingsarbejde, herunder især til at udvikle samarbejdsmodeller mellem højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og uddannelsesinstitutioner i det formelle uddannelsessystem. 3x3-midlerne fordeles i to puljer: Pulje 1 støtter projekter, der sigter mod at fremme uddannelsessamarbejdet mellem højskoler/HH-skoler og formelle uddannelsesinstitutioner.

Pulje 2 støtter projekter, der sigter mod at styrke de to skoleformers idémæssige og pædagogiske udvikling.

Kilde: Rasmus Kjær, FDD

marts 2010

det har skabt en bedre brobygning, og så er vi blevet mere synlige i det århusianske uddannelsesbillede,” fortæller Susanne Reinholdt.

Hun synes dog stadig, at det, blandt deres fire samarbejdspartnere, har været lærer- og pædagogseminarierne, der har været mest positivt indstillede overfor samarbejdet. afklaring er essentiel Den manglende anerkendelse af reale kompetencer er set med Rasmus Kjærs øjne en del af en større diskussion: ”Man skal skelne mellem anerkendelsen af kompetencer, dokumentation og afklaring. Der er tre forskellige led i det her arbejde. Overordnet set er vores strategi at jo, det er væsentligt med anerkendelsen, men afklaringen er faktisk essentiel. Det er vigtigere, at eleven selv får sat ord på hvad han og hun har fået ud af et højskoleophold.

Det er med til at styrke læringsprocessen,” forklarer Rasmus Kjær.

Hvad siger højskoleeleverne selv?

I 2005 udarbejdede Center for Ungdomsforskning i samarbejde med FFD en projektrapport, der blandt andet uddybede, hvad eleverne fik ud af at gå på højskole. Her er et lille udvalg: ”Fordi man bliver god til at omgås mennesker. Får større social intelligens, hvilket kan være vigtigt på en arbejdsplads.”

Elev, Egå Ungdomshøjskole ”Det, jeg synes, jeg får ud af højskolen: Lyst til at lære (efter 2 år, hvor jeg syntes, at det at lære var mega træls).”

Elev, Testrup Højskole ”Alt dette kan efter min opfattelse være med til at ændre mit syn på fremtiden.

Hvad vil jeg studere, hvad vil jeg opnå med min uddannelse, hvordan man kombinerer både faglighed og kreativitet. Vigtige spørgsmål som kan give én et skub…”

Elev, Testrup Højskole Kilde: ”Højskoledokumentation” af cand.mag. Anne Kofod, Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark (2005).

s. 21

Højskolernes lærerkonference

Husk at du som medlem af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

24.-25. marts 2010 på Brandbjerg Højskole

Her styrkes de faglige netværk mellem lærere på højskolerne, og der tages fat i nogle af tidens pædagogiske, psykologiske og samfundsmæssige temaer.

Oplev 4 spændende workshops med faglige oplæg, og få mulighed for erfaringsudveksling og sparring.

Læs mere på www.ffd.dk/ tilmelding/laererkonference

Det du ikke lærer andre steder

Gode kollegaer er ikke det samme som et fagligt netværk

gratis kan få trykt dit navn på forsiden af din nye højskolesangbog med

GulD tryk

GAVEKORT

- til en oplevelse der aldrig bliver glemt

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

www.hojskolesangbogen.dk www.ffd.dk/medlem

tendens Nedslag

Ytringsfriheden

s. 22

Fri Debat er et nyt initiativ til forsvar for ytringsfriheden.

Højskolebladet har bedt Thue Kjærhus, en af initiativtagerne, om at forklare, hvorfor der er brug for endnu en forening af thue kjærhus, højskoleforstander på rønshoved højskole, medlem af fri debat

hvad er fri debat? Kredsen består af 19 skribenter, forfattere og redak tører, som er aktive i samfundsdebatten. Hovedmændene bag kredsen er professor Frederik Stjernfelt og chefjurist Jakob Mchangama. Udgangspunktet for kredsen er et rettighedsliberalt manifest, som vi alle i kredsen er enige om skal være afsættet for kredsens virke. Indbyrdes har vi forskellige politiske holdninger. Ja, mange fra kredsen har jeg været i markant clinch med i dagspressen.

Vi spænder fra venstrefløjen og hen over midten til et kultur-konservativt ståsted. Kredsen er primært etableret, fordi vi har erfaret, at Trykkefrihedsselskabet og PEN har politiseret debatten om ytringsfriheden. Under Muhammed konflikten havde PEN det således overordentligt svært ved at forsvare Jyllands-Postens Muhammedtegninger. Trykkefrihedsselska-

marts 2010

bet, som har optaget den hollandske parlamentariker Geert Wilders som rådsmedlem til trods for, at Wilders vil begrænse religionsfriheden for islam, har omvendt vanskeligheder med at forsvare synspunkter, der skal forsvare borgernes rettigheder til at bære religiøse udtryksformer som burka, tørklæder etc. ret og forbud I Danmark har vi set, at danske politikere argumenterer for, at ytringsfriheden er en ret, som man ikke nødvendigvis bør bruge – underforstået, at man ikke behøvede at trykke Muhammed tegningerne. I et frit og åbent samfund handler det imidlertid ikke om, hvilke motiver skribenter og kunstnere har til det, som de vil publicere. Vi kan således have mangfoldige motiver til at publicere holdninger og opfattelser. Hvilke motiver Jens Jørgen Thorsen fx havde, da han tegnede Jesus med et erigeret lem, er således ligegyldigt.

Salman Rushdie, som mere end nogen anden har mærket konsekvenserne af at publicere en bog, som store dele af islam vil forbyde, har noteret, at vi aktuelt prøver på at udvande ytringsfrihedens radikalitet ved at forskyde debatten til en motivdiskussion. Ytringsfrihedsdiskussionen hæftes nu op på, hvad offentligheden finder moralsk passende. I stedet for at forsvare ytringsfriheden vil vi undgå at såre og kritisere islam. Hvis vi skal forsvare det frie, åbne samfund og dermed ytringsfriheden, er vi tvunget til at indse, at motiverne for diverse publikationer er mangfoldige og ofte kulturelt bestemt.

Siden Muhammed konflikten kulminerede, har den politiske debat i Danmark forskudt sig i retning af at relatere ytringsfriheden til moral. Men da vi i samfundet har forskellige moralkodekser, bliver det flertalsmoralen,

som knægter mindretallet, hvis vi gør moralen og motivet til udgangspunktet for ytringsfriheden.

Centrum-venstre, som historisk har haft et sekulært oplysningsfilosofisk udgangspunkt, hvor det var legitimt at udøve religionskritik er i kølvandet på Muhammed konflikten på retræte, hvad angår borgernes ret til at udøve religionskritik og satire. Ja, faktisk er man, som den danske juraprofessor Eva Smith, nået dertil at blasfemiparagraffen og racismeparagraffen skal strammes op som følge af Muhammed konflikten.

»

Hvor om alting er: Den danske ytringsfrihed er under pres fra naivister, Politikens læsere, muslimske indvandrere, EU, Amnesty og FN.” Den borgerlige tænketank Cepos har udarbejdet en statistik, hvor det afsløres, at mere end 50 pct. af indvandrerne i Danmark vil forbyde film og bøger, der angriber religion. Internationale organisationer som FN og Amnesty International advokerer for en skærpelse af racismeparagraffen. Begrebet racisme handler i øvrigt ikke længere om racisme, men om at indskrænke retten til religionskritik.

Man insisterer ligefrem på, at alle kulturer har krav på at blive behandlet ligeværdigt, uagtet at nogle kulturer åbenlyst er reaktionære og fx kvindeundertrykkende. I et demokrati har borgerne krav på at blive beskyttet mod ens egen kulturs ophav, hvis kulturen er åbenlyst undertrykkende.

er under pres Hvis vi renoncerer på religionskritik og retten til religionssatire, så vil religionerne og det åbne samfund ikke længere kunne sameksistere. kontrol og tollerance I UK var man på nippet til, som følge af Muhammed konflikten, at forbyde Monty Pytons religionssatire. Et land som Sverige, som på overfladen skilter med tolerance, er sammen med Østprovinserne i Tyskland (DDR) de kulturer i Vesteuropa, hvor racismen via nynazistiske kredse er mest pågående og radikal. Den svenske presse tør ikke omtale, hvor stærkt nynazismen står i Sverige. De tør heller ikke omtale, at de ikke har hemmelige valg i Sverige.

Dagbladet Politiken trykte forleden en kronik, hvor det blev afsløret, at man i Sverige henter valgsedler, hvor partiets navn er trykt i det offentlige valglokale. Alle i lokalet kan derfor se, hvilket parti man stemmer på. De svenske aviser ville ifølge Politiken ikke trykke kronikken, som rejste en række alvorlige kritikker af det svenske demokrati og den repressive tolerance i landet. En af aviserne indrømmede, at grunden til at de ikke ville trykke pågældende kronik var, at den var for kontroversiel for svenskerne.

Hvis man har familiære relationer til Sverige, som det er tilfældet for min kones vedkommende, så kan man slet ikke undgå at bemærke, at Sverige er radikaliseret. Radikale meninger fremsættes ikke offentligt, men privat eller i den politiske underverden.

På Rønshoved højskole har vi ansat Jimmy Ekløv som højskolelærer. Ekløv er tidligere redaktør og studievært på svensk TV. Hvad han beretter om ytringsfriheden i Sverige er tankevækkende. Det forholder sig bl.a. sådan i svensk TV, at alle journalister skal omtale SverigesDemokraterne som det indvandrerfjendske SverigesDemokraterne. Ekløv beretter også om,

»

I Danmark, hvor folkeligheden har vokset sig stærk nedefra, accepterer vi DF og Enhedslisten.

Vi ved nemlig, at politiske holdninger i den offentlige debat altid vil nivellere radikale udtryk. Derfor havde Danmark, i modsætning til andre europæiske lande, et forsvindende lille nazist- og kommunist parti i 30erne.

Foto iStock

s. 23

at man i svensk TV for nogle år siden efterlyste en mand, som havde begået en voldtægtsforbrydelse. Manden var indvandrer og mørk. Men for at undgå, at man skulle stigmatisere hans kultur, blev den mørke pigment retoucheret bort, så han fremstod som hvid. I Sverige har man, i modsætning til i Danmark, ganske enkelt ingen tillid til det folkelige. Man må derfor kontrollere tolerancen. en stærk folkelighed I Danmark, hvor folkeligheden har vokset sig stærk nedefra, accepterer vi DF og Enhedslisten. Vi ved nemlig, at politiske holdninger i den offentlige debat altid vil nivellere radikale udtryk. Derfor havde Danmark, i modsætning til andre europæiske lande, et forsvindende lille nazist- og kommunist parti i 30erne.

I Forbundsrepublikken ser vi de samme tendenser til at ville kontrollere ytringsfriheden og tolerancen. Jeg kommer flere gange om ugen til Flensborg. Danmark fremstår blandt almindelige tyske borgere som et frisindet mønsterland, fordi vi tør acceptere en debat om islams problematiske forhold til demokratiet og ytringsfriheden. I Tyskland forsøger de veluddannede og staten at lukke debatten om de fremmede med det resultat, at radikalismen er på spring i Østtyskland.

I EU’s agentur for Grundlæggende Rettigheder er der også en række fortalere for en skærpelse af racismeparagrafferne. Paragraffer, som intet har med racisme at gøre, men som alene skal forhindre kritik af religioner.

Hvor om alting er: den danske ytringsfrihed er under pres fra naivister, Politikens læsere, muslimske indvandrere, EU, Amnesty og FN. Instanser som har det tilfælles, at de har en tendens til ikke at have tillid til en folkelig kultur, hvor mangfoldige holdninger brydes.

tendens Interview

I sundhedens

s. 24

marts 2010

navn Hvem er det, de andre børn ikke vil lege med?

Det er de fede børn. For overvægt repræsenterer alle de forkerte værdier i vores samfund, hvor fokus på kroppen har antaget en nærmest religiøs karakter. Og det er ikke sådan at slippe uden om, for vi går altid frem med kroppen forrest i de møder, hvor der er noget på spil, forklarer sociologen Nanna Mik-Meyer. af ida ebbensgaard

s. 25

de dage, tophistorien på tabloidavisen b.t. handler om kolesterol, kræft eller slankekure, stiger oplaget mærkbart.

Sundhedskoncepter som ”Kernesund Familie” og ”10 år yngre på 10 uger” har fået en væsentlig del af befolkning til at skippe mælk, gluten og tilsætningsstoffer i kosten – i hvert fald for en tid.

At sætte kryds i rubrikken ‘ryger’ er snart en socialt stigmatiserende handling.

Aldrig har der været så meget fokus på kroppens, den udseende, dens funktioner og ikke mindst, hvad vi dagligt tilbyder den af mad og drikke.

For kroppen, den sunde krop, motion, fitness og en sund levestil er blevet rettesnor for det korrekte liv i 2010. Sociologen Nanna Mik-Meyer, lektor på Copenhagen Business School, forsker i vores forhold til sundhed, og hun ser tydeligt, at der er kommet langt mere fokus på sundhed de senere år. ”I dag er det gode liv blevet lig med det sunde liv. Sundhed er blevet en værdi, der overskygger alle andre værdier. Og den sunde krop er slank.

Tidligere kunne man sige, at den slanke krop var den pæne krop. Men nu er den også blevet den sunde krop, som signalerer en rigtig livsstil. Og det selvom det rent faktisk er langt farligere at være inaktiv end at være overvægtig. Alligevel handler det om et rent æstetisk udtryk – om kroppen er pæn og slank”, siger hun.

Det er jo et klassisk ideal, en sund sjæl i et sundt legeme – er det ikke glimrende? ”Det er jo det, der gør sundhed både problematisk og interessant. Det er jo svært at mene, at det er forkert at spise sundt og motionere, når nu man ved, at man faktisk kan holde sygdomme på afstand. Men problemet med vores forhold til sundhed er, at det er blevet for radikalt”, siger hun: ”Det hænger blandt andet sammen med de værdier, vi har i det nyliberale samfund, vi lever i i dag: Værdier som

at tage ansvar, at evaluere sig selv, alle selvledelsesteknikkerne, hvor staten ikke skal lede borgerne, men pode den rette moral ind i borgerne. Holder man alle disse værdier op mod den overvægtige krop, så bliver den overvægtige krop enorm provokerende, fordi den signalerer, at man ikke kan tage ansvar og ikke har kontrol over sig selv.”

Det med kontrol – det må være et stærkt nøglebegreb. Hvis man ser på teenagerne, der har ufattelige mængder af valgmuligheder foran sig, er deres fokus på sundhed så ikke et udtryk for, at det er et område, som de selv kan styre? ”At have kontrol over sit liv i en række sammenhænge et positivt begreb. Men for teenagepigerne kan det blive en sygelig proces at spise sundt, at have kontrol. De kan ikke have en pose havregryn uden at tjekke, hvor mange kalorier, der er i. Og så kan det kamme over og blive en sygdom, fordi det forhindrer dig i socialt samvær, for ek-

»

Når man går ind i visse sundhedsbutikker, er det nærmest som at gå ind i et meditationscenter. I rigtigt mange sundhedstilbud er der en kobling til spiritualitet. I hele udtrykket og brandingen ligger en ide om det samfund, vi gerne vil have.

tendens Interview

s. 26

sempel at undlade at gå til en middag, hvor du ikke kan kontrollere helt ned i detaljen, hvad du spiser. Og man skal jo huske, at måltidet er et socialt omdrejningspunkt i den vestlige verden”, siger hun.

Hvem bærer skylden?

Noget, de unge piger læser, er modebladet Cover. Jeg rækker Nanna MikMeyer et eksemplar. Hun åbner og ser på modereportagerne, meget cuttingedge, vild make-up og det absolut mest tjekkede tøj i København.

Hvor stor skyld har modeverdenen i det hele? ”Modeverdenen har jo stort set altid hyldet den slanke krop og kvinden.

Det er klart, at når man er i en periode, der har meget stort fokus på kroppen og sundhed, så spiller moden ind som forstærkende faktor. For hvor går grænsen mellem at være sund og normal og være i balance – og så at tilhøre en sygdomskategori som anorektikere?”

Nanna Mik-Meyer peger ned i bladet: ”Sådan én som hende her er jo rigtigt tynd. Hvis man så hende uden tøj, ville man nok sige, hun havde anoreksi. Men den grænse er modeverdenen med til at gøre mindre tydelig.

For når de ekstremt tynde modeller træder frem for os som den ideelle kvindekrop, er det svært at overbevise vores døtre om, at de piger rent faktisk er for tynde.”

Nanna Mik-Meyer bladrer lidt videre. ”Hende her er også meget tynd”, kommenterer hun, men holder så en kort pause: ”Der har altid været billeder som dem, vi ser her. Men de er blevet et problem i en tid, hvor vi i forvejen har et problem med at sætte en grænse mellem at have et sygeligt forhold til mad og et sundt forhold til mad. Modellerne træder frem som den ideelle krop, men samtidig ligger de inde over det, man godt kunne kalde

marts 2010

»

Overvægtige børn har svært ved at finde legekammerater. Der bliver lavet undersøgelser, hvor man sender billeder ud til tredjeklasser, som så skal svare på, hvem de helst vil lege med. Her kommer de tykke børn ind på sidstepladsen.

den syge krop, fordi de simpelthen er for tynde.”

Den skærpede fokus på kroppens udseende er ikke noget, der først vækkes til live i teenageårene. Det sætter ind langt tidligere, forklarer Nanna Mik-Meyer: ”Overvægtige børn har svært ved at finde legekammerater. Der bliver lavet undersøgelser, hvor man sender billeder ud til tredjeklasser, som så skal svare på, hvem de helst vil lege med.

Her kommer de tykke børn ind på sidstepladsen. Børnene vil hellere lege med en, der sidder i rullestol end med et overvægtigt barn. Det er jo meget interessant. Du er jo rent faktisk tarvelig som forælder, hvis du ikke sørger for, at dine børn er normalvægtige, for det får så store konsekvenser for dem.

Og det er jo nødvendigt at forholde sig til den hverdag, der eksisterer”, siger hun.

Cover-bladet bliver lagt væk, i stedet bliver bordet langsomt fyldt op med nogle forskellige madvarer, jeg har medbragt til interviewet. En hvidgul pastinak. Økologisk fuldkornsspaghetti. Hjemmelavet mirabellemarmelade. Men også et glas Nutella. Og en sølvgrå dåse med energidrikken Red Bull: ”Det er sådan noget, jeg vil lære mine børn ikke at drikke”, lyder det, mens pastinakken mødes af et ”Ja, den er fandeme sund!”

Nutella – er det sindbilledet på vores fjende? ”De, der går meget op i, hvad de spiser, spiser i hvert fald ikke Nutella.

Hverken dem, der er optaget af at være sunde i forhold til, hvad produktet indeholder, men i særdeleshed de kropsforskrækkepde, der er bange for at spise bare ét gram fedt for meget.

Men Nutella findes i mange hjem, vi har den også derhjemme i perioder. Så skulle du hellere tage de ristede løg!

Det er en synder, og det ved jeg, fordi mine børns venner fra akademikerhjemmene i København elskede at få hjemmelavet burger hjemme hos os, da de var små - fordi hos os var der ristede løg! Det er virkelig en markør af, hvor vi befinder os i samfundet, og der faldt vi helt igennem med vores ristede løg og vores tuberemoulade”. hjemmelavet marmelade Jeg rækker Nanna Mik-Meyer glasset med marmelade, fremstillet af min svigerindes mor og beder hende forklare, hvad marmeladen signalerer. ”Hun har formentligt lavet det rent uden tilsætningsstoffer. Der er også en kobling mellem at leve godt og sundt og så det hjemmelavede, hvor man selv plukker frugterne ned af træet.

Når jeg for eksempel laver min egen hyldeblomstsaft, så føler jeg mig som en bedre mor, fordi der går tid til det.

Og det er jo ved gud ikke kun, fordi det smager godt, for går du ned i en

»

Nutella findes i mange hjem, vi har den også derhjemme i perioder.

Så skulle du helle tage de ristede løg! Det er en synder, og det ved jeg, fordi mine børns venner fra akademikerhjemmene i København elskede at få hjemmelavet burger hjemme hos os, da de var små - fordi hos os var der ristede løg! øko-butik og køber noget af deres gode hyldeblomstsaft, så smager det fuldstændig ligeså godt. Men man har taget sig tid til produktionen i et samfund, hvor man har lidt tid. Og ved at lave tingene selv er man med i et mere overordnet perspektiv med til at holde forurening nede.”

Der er altså også ideologi i det. Faktisk har der været tale om, at sundhed har fået en næsten religiøs karakter. Mener du, det er rigtigt? ”Ja, det er helt klart. Man taler om sundhed som vestens nye religion.

Hvis du kan tale i sundhedens navn, så taler du i det godes navn. Du har større gennemslagskraft, hvis dine argumenter kan kobles til en sundhedsdiskurs.

s. 27

Det svarer jo til, at man tidligere kunne tale i religionens navn og argumentere i religionens diskurs, så havde dine argumenter større vægt. Når en leder af en virksomhed indfører nye tiltag på arbejdspladsen og argumenterer for dem i sundhedens navn, så kan man ikke modargumentere, ikke synes, at det er en dårlig ide. Sundhed bliver et trumfkort i enhver argumentation”.

Men bliver sundhed ikke mere en værdi på niveau med penge end med religion?

I religion er der jo også knyttet et højere åndeligt niveau. ”Men der er også meget spiritualitet i sundhed. Når man går ind i visse sundhedsbutikker, er det nærmest som at gå ind i et meditationscenter. I rigtigt mange sundhedstilbud er der en kobling til spiritualitet. I hele udtrykket og brandingen ligger en ide om det samfund, vi gerne vil have”, siger Nanna Mik-Meyer og tager fat i den pakke økologisk fuldkornsspaghetti fra Urtekram, der ligger på bordet. ”Vi vil for eksempel gerne forurene mindre. Det er jo en tanke, der går ud over det enkelte produkt. Her er den enkelte med til at sikre, at verden er sund, at verden er god. På samme måde som i religion rækker det udover individet. I det koncept, der hedder ”En Kernesund Familie”, vil du garanteret kunne finde links til yoga og lignende. Og fred med det – men det er klart, at der eksisterer en tæt kobling til andet og mere end bare at spise sundt.” den overflødige krop Kroppens velvære og sundhed dyrkes, og det vel at mærke i en tid, hvor kroppen bliver stadig mere overflødig som arbejdsredskab. Meget fysisk arbejde erstattes af vidensarbejde. Også de med meget social kontakt flytter væk, over på for eksempel internettet.

tendens Interview

s. 28

»

Hvor går grænsen mellem at være sund og normal og være i balance – og så at tilhøre en sygdomskategori som anorektikere?”

Er der ikke et paradoks mellem, at man fokuserer mere og mere på kroppen, men samtidig bliver kroppen mindre vigtig i arbejdslivet og det sociale liv er medieret gennem internettet? ”Du kan have ret i, at man ikke i alle tilfælde behøver at mødes længere.

Men jeg synes alligevel ikke, at det holder. For selv i et vidensjob har man rigtigt meget fysisk kontakt. Bare jeg tager elevatoren herop, starter jeg jo med at hilse på sekretæren. Hver eneste gang, jeg skal træde i karakter som det sociale væsen, jeg er, er det stadigvæk kroppen, der er forrest. Vi er i høj grad eksponeret over for vores krop hele tiden. Vi kan også mærke, hvordan folk læser os.”

Men du kunne jo godt passe dig arbejde fint, selvom du havde et skyhøjt BMI, body mass index? ”Ja, men pointen er, at hvis du er tyk og møder de fordømmende blikke, så sætter det sig meget, meget stærkt.

Hver gang de overvægtige bliver konfronteret af andres blikke, kan de føle – og måske også mistolke – hvor meget

marts 2010

andre interesserer sig for deres vægt.

De føler ikke, at man som overvægtig kan spise en is på gaden. Vi vurderer jo hinanden ud fra et førstehåndsindtryk.

Mange af de overvægtige fortæller, at de kan mærke, at når de søger job, oplever de et suk, når de kommer ind.

Fordi kroppen bliver forbundet med alt muligt negativt, for eksempel at man ser doven ud,” siger hun.

Lars Henrik Schmidt har sagt, at han møder lige så mange mennesker på et år, som hans bedstefader mødte på et helt liv. Så der er også mange møder. ”Ja, og det er fysisk interaktion. Vi møder masser af mennesker hele dagen lang. Og du er jo på hele dagen. Så det fysiske møde er stadig helt centralt, selvom vi er omgivet af teknologi. Vi former os selv, også på nettet, men det er i det fysiske møde, der er noget på spil. Her er vores krop, hvordan den tager sig ud, og hvordan tøjet sidder på den, helt afgørende. Identiteten skabes jo i mødet med andre mennesker. Det er her, vi for alvor bliver prøvet. Og i de møder har vi altid kroppen forrest.”

• • • • •

Tag med højskolen til Berlin Oplev den tyske metropol Spændende koncept Events til netop jeres gruppe Mulighed for undervisningsmateriale Dansk guide www.berlinspecialisten.dk berlin@email.dk 8646 1060

Tag med højskolen til Berlin - Oplev den tyske metropol - Spændende koncept - Events til netop jeres gruppe - Mulighed for undervisningsmateriale - Dansk guide



 

• • • • •

Tag med højskolen til Berlin Oplev den tyske metropol Spændende koncept Events til netop jeres gruppewww.berlinspecialisten.dk berlin@email.dk Mulighed for undervisningsmateriale 8646 1060 Dansk guide  www.berlinspecialisten.dk berlin@email.dk 8646 1060



de frie skolers advokat ® Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler  



www.frieskolerlaw.dk

s. 29

højskole Navn

Mette Damgaard-Sørensen

s. 30 På Brandbjerg Højskole er Johannes Kizach, som er cand. mag i russisk og lingvistik, startet som lærer.

Johannes underviser blandt andet i dansk, ”drømmenes psykologi” samt i fællesfaget ”min verden til debat”.

Berit Asmussen, projektleder på højskolernes klimaprojekt Come2Gether, er med projektets afslutning stoppet i Højskolernes Hus.

Fokus på faglighed, talent og almen dannelse Den nye forstander for Filmhøjskolen i Ebeltoft er en kendt figur i det danske filmlandskab. Udnævnelsen er nemlig faldet på 41-årige Mette Damgaard-Sørensen, som gennem de seneste mange år har afprøvet mange forskellige aspekter i filmverdenen. Efter at have færdiggjort sin uddannelse i filmvidenskab, startede hun som redaktør på Filmmagasinet Ekko, hvorefter hun blev børnefilmskonsulent ved Det Danske Filminstitut. Derudover har hun også arbejdet som filmanmelder på både TV2 og Politiken, ligesom hun har været manuskriptkonsulent og kreativ producer for bl.a. Nordisk Film, Fine & Mellow, Zentropa, A Film og Nimbus.

Nu er det så højskoleverdenen, som skal afprøves, hvilket er et nyt område for Damgaard-Sørensen. Hun mener alligevel, at hun har masser at byde på, når hun starter på sit nye job den 1. august: ”Jeg har fagligheden gennem min erfaring med tidligere jobs i filmbranchen. Det har gjort mig god til at se, hvordan man udvikler det enkelte menneske, og det tror jeg, bliver min store styrke,” forklarer hun.

Så selvom det bliver hårdt at flytte fra København, hvor hun er født,

marts 2010

rykker Mette Damgaard-Sørensen til sommer til Ebeltoft med familien, og den kommende forstander har også allerede gjort sig tanker om, hvad hun ønsker at tilføre skolen gennem sin tiltrædelse ”Skolen har allerede et godt renommé nationalt såvel som internationalt.

Min opgave bliver at styrke denne opfattelse og gøre skolens profil endnu stærkere. Derudover er mit mål, at vi skal udvikle elevers talenter. Ikke kun ved at styrke deres faglighed inden for film, men også ved at udvikle dem som mennesker.”

For selv om Mette DamgaardSørensen kommer med en faglig stærk baggrund, mener hun også, at der skal være plads til andet. ”For mig at se skal højskolen kunne rumme to ting. Det ene handler om at opretholde den faglighed, som er på skolen. At udvikle eleverne som mennesker og få dem ind på rette spor ved, at de lærer sig selv kende og ser indad. Den anden ting, som er lige så vigtig, er udsyn. For hvis man skal være et demokratisk menneske, handler det i lige så høj grad om at kunne se ud i verdenen.” /cp

37-årige Stig Jørgensen er ny forretningsfører og udvikler på Bosei Højskole.

Sammen med sin hustru og tre børn er planen nu, at de skal flytte fra København for at komme tættere på højskolen i Præstø.

Jan Grarup, Fotograf med international berømmelse, skal undervise på Grundtvigs Højskole. I første omgang er der tale om, at han skal undervise i en temauge.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark s. 31

ner nes sla gm ark

-89412-66-5

17. marts Kursus for nye i højskolens administration Højskolernes Hus

De fin itio

ISBN 978-87

t

Antologien er ment som inspiration som interesse til alle, rer sig for kulturmøder strækker sig . Artiklern fra de små e konkrete gern hverdagen, inger i til tradition er, værdier, kulturer og symboler, strukturer, som er med rammerne til at skabe for mødet mellem men Vi har invit nesk er. eret en rækk e personer med kulturm , som arbe ødet i det dagl jder ige, eller som forholder sig til emnet, til dagligt at komme deres bud med hver på, hvordan de ser mul barrierer i igheder og kulturmødet .

Foreningens kalender

Ku ltu rm øde

Kulturmødet - antologi ”Definitionernes slagmark” Kulturmødet er blevet et tema, som de folkeoplysende organisationer er nødt til at forholde sig til, både for at forberede sig på, men også for at åbne sig mod de nye muligheder, der er forbundet med mangfoldighed. Derfor udgiver FFD nu den anden bog i kulturmøde-rækken. Denne gang er der tale om en antologi. Den berører ikke kun det synlige kulturmøde, men tager også de strukturelle og organisatoriske rammer op til debat. Antologien består af 10 indlæg fra kompetente folk, som alle har indsigt i kulturmødet og dets udfordringer.

Det er håbet, at antologien vil udfordre, skabe debat og skabe ny udvikling i synet på kulturmødet.

Bogen koster 150,- og kan købes ved henvendelse til FFD.

Antolog

i Definitione rnes slagm ark Af Eric Tino Rasmus Kjærr-Cemti, Khuram Sheh og Rikke Man zad, drup(red. )

Det du ikke

lærer andre

steder

24.-25. marts Lærerkonference Idrætshøjskolen i Vejle 13.-14. april Vårkonference Nordiska Folkhögskolan i Kungälv 21.-22. april Informationsseminar FFD

Konkurrence på The Voice FFD har i samarbejde med The Voice udviklet en sms-konkurrence, hvor man på alle hverdage i uge 11 og 12 kan svare på et højskolerelevant spørgsmål. Hver eftermiddag udtrækker radiostationen en finalist, og den endelige vinder bliver fundet fredag den 26. marts. Vinderen kan frit vælge mellem alle 1- og 2-uges kurser på de danske højskoler – eller få den første måned af et længere højskoleophold betalt.

Stor interesse for mentorkursus 104 deltagere og 20 på venteliste vidner om stor interesse for at arbejde som mentor med udsatte unge på høj- og hus- og håndarbejdsskoler. Lovændringen giver et incitament, men lærerne savner også konkrete redskaber og et forum for erfaringsudveksling. Kurset, der var arrangeret af FFD, blev afviklet på Brandbjerg Højskole. Deltagerne fik en grundlæggende indføring i det at være mentor gennem oplæg, øvelser og redskabskasse. I løbet af de to dage var der god stemning og livlig debat blandt deltagerne. Blandt andet var der stor tilfredshed med, at etik i mentorskabet blev taget op som emne.

Deltagerne skal nu tilbage og fungere som mentorer på deres skoler. Hver mentor vil kunne have op til 4 elever tilknyttet.

22. april Højskolernes Europanetværk mødes Familiehøjskole Skærgården 26. april – 9. maj Mission EuroPresident Europa 27. april Møde om udenlandske elever på højskole Familiehøjskole Skærgården 3.-4. juni Årsmøde Idrætshøjskolen Bosei 15. juni HPU forløbet Højskolernes Hus 9. september Højskolernes Europanetværk mødes Endnu uvist 22.-24. september Kursus for pedeller, rengøringsfolk og oldfruer Idrætshøjskolen Bosei

Det du ikke lærer andre steder

24. september EU-nævnets messe Københavns Universitet

Mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

AU DET TEOLOGISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

NYT OM TEOLOGI OG RELIGION Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger vægt på at være et levende sted med gode faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer.

ARRANGEMENTER 16. marts

Fethullah Gülen and Dialog.

Gæsteforelæsning v/Jill Carroll, Rice University, USA med efterfølgende paneldiskussion.

19. marts

Kristendommen i undervisning.

Oplæg og diskussion v/Annika Hvithammar, Kirsten M. Andersen og Pia Böwadt.

12. april

23. april

Foredrag v/Helge Kragh.

Vi er med, når Aarhus Universitet inviterer til forskningsformidling med temaet KROP OG KULTUR.

Den uendelige Gud og den uendelige matematik.

13. april

Religion, identitet og etnicitet - gender og generation.

Foredrag v/Catharina Raudvere.

Forskningens Døgn

BOGUDGIVELSER Johannes Nissen:

Vejen, sandheden og kærligheden – Johannesevangeliet og den religiøse søgen.

Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk marts 2010