Program: Byg i flok på Nørrebro Bibliotek

Page 1

NØRREBRO


//

IDA ESBO

MONIKA HAVNØ ISABEL AAGAARD KUNSTAKADEMIETS DESIGNSKOLE / CODESIGN


DEN NYE BIBLIOTEKSSCENE Nørrebro Bibliotek er et velbesøgt bibliotek, som bliver brugt af rigtig mange forskellige mennesker, der ikke nødvendigvis er en del af noget lokalkulturelt. Biblioteket er derfor en god platform for at møde borgere på Nørrebro, der ikke allerede er engagerede i lokalkulturen. Vi er tre kandidatstuderende på Kunstakademiets Designskole, som gerne vil se nærmere på, hvordan biblioteket kan gøres til formidlingsrør for lokalkultur, og hvordan de fysiske rammer bedre kan facilitere kulturskaberi. Hvordan kan spontane idéer blive omsat til reelle aktiviteter, og hvilken rolle kan biblioteket spille i den sammenhæng? Derudover har biblioteket ytret ønske om at inddrage bibliotekslokalerne til brug for flere lokale arrangementer. De lokale arrangementer skal være styret af borgerne, og gerne foregå i selvbetjeningstimerne fra 19-22 om aftenen, hvor biblioteket er uden personale, og derfor kan forekomme utrygt. Hvilke arrangementer der skal være, er op til de, der har lyst til at sætte noget i gang. Der er derfor ikke nogen klar ide om, hvilke fysiske rammer der skal til, for at muliggøre arrangementerne.


Vilkårene for det eksisterende kulturliv, og ønsket om at udvide brugen af bibliotekslokalerne, ser vi smelte sammen i ét projekt. En fysisk scene for lokalkultur på Biblioteket, vil kunne åbne op til den lokalkultur der findes på andre lokaliteter i nærområdet. Vi ønsker dermed at skabe et sted der både kan facilitere og formidle kulturliv: Kultursystemet får en konkret og direkte platform hvor der både kan skabes arrangementer spontant på biblioteket, og samtidig fungere som en forbindelse til andre eksisterende kulturplatforme og arrangementer.


Hvordan forvandler vi biblioteket til en scene for Nørrebros kultur og kulturskaberi? ’


FORVENTET RESULTAT Det er vores ambition at udvikle og færdiggøre et fysisk produkt til biblioteket. Konkret regner vi med at skabe en scene enten i et afgrænset rum på biblioteket, eller tilføje elementer og bruge hele biblioteket, som et større landskab at arbejde ud fra. Scenen skal formidle og facilitere lokalkulturen, og skal bygges i samarbejde med en bred vifte af mennesker, der helst skal føle ejerskab for projektet. Både koncept, funktion, indhold og overordnet æstetik, vil vi udvikle i samarbejde med de forskellige deltagere i projektet. Som sagt er det vores ambition at lave nogle indledende undersøgelser vedrørende indhold og format, hvorefter vi vil stable en stor workshop på benene i starten af december, til co-creation af en endelig model af scenen på biblioteket. Ud fra modellen vil vi lave arbejdstegninger og tilføje professionelt finish til designet, og følgende (i samarbejde med et hold snedkere) vil vi producere scenen i starten af januar. Hele projektet kulminerer i en lancerings fest i midten af januar. Til festen vil vi invitere alle de der har været med undervejs, de ansatte i Nørrebros kulturinstitutioner, de forskellige Kulturskabere og interesserede biblioteksbesøgende.


Det detaljerede indhold af selve festen vil vi tilrettelægge på et senere tidspunkt, men overordnet skal der være lidt at spise og drikke, vi vil præsentere projektet og vise en film, som vi vil lave undervejs i projektet: Vi vil bruge kameraet som en aktiv medspiller, der signalerer at hver enkelt situation er en del af et større projekt. Argumentation for hvorfor kameraet er med, skal gennem projektet være, at vi laver en dokumentarfilm om projektets tilblivelse, som bliver vist til lanceringsfesten for den nye scene på biblioteket i Januar.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.