Nørrebro Library's cultural stage

NØRREBRO BIBLIOTEK

Monika Havnø

•

KULTURSCENE

Isabel Aagaard

•

Ida Esbo

INDHOLD Abstract

2

Introduktion (Fælles)

3

Kort resumé af proces (Isabel)

4

Metodiske overvejelser om samproduktion (Ida)

6

Teoretisk vinkel (Monika)

10

Reflektion over projektets formidling (Isabel)

15

Konklusion

18

Referencer

19

* Alle afsnit er skrevet og redigeret i fællesskab i gruppen.

ABSTRACT The library breaks out In collaboration with both the users and staff of Nørrebro Library we have developed the concept and design of a cultural scene, produced and presented in January 2015.

The scene can be used by all citizens who want to organize an event in Nørrebro Library. The events can be of different kinds: discussion clubs, lectures or reading for kindergarten or school groups. It may also be more informal events such as knitting clubs, reading clubs or South Jutlandic cake tables. The possibilities are up to the imagination.

With this project we have created a fully produced design product, with a co-design method as approach.

2

INTRODUCTION Vi har på Nørrebro Bibliotek, i samarbejde med både brugere og ansatte, udviklet koncept og design til en kulturel scene, som fremstilles og opstilles i Januar 2015.

Scenen kan benyttes af alle borgere, som har lyst til at lave et arrangement på Nørrebro Bibliotek.

Arrangementerne kan være af forskellig karakter: debataftener, foredrag eller oplæsning for børnehave eller skoleklasser. Det kan også være mere uformelle arrangementer såsom strikkeklubber, læseklubber eller et sønderjysk kagebord. Mulighederne er op til fantasien.

Kontakt en ansat på biblioteket, og få hjælp til at igangsætte dit arrangement.

Denne tekst beskriver kortfattet det projekt som vi har arbejdet med de seneste 20 uger. Teksten skal benyttes til at formidle konceptet på bibliotekets hjemmeside og fysisk ved scenen på biblioteket.

Vi er tre studerende med tre forskellige designfaglige baggrunde: Møbeldesign, digital kommunikation og co-design. Vi har skabt et projekt, hvor vi alle tre har været involveret i de forskellige dele. Vores baggrunde har givet os forskellige perspektiver og personlige oplevelser af projektet. Disse perspektiver bliver berørt gennem rapporten, men kan uddybes i en diskussion til eksamen.

I det følgende gives et kort resume af den indledende proces, efterfulgt af metodiske overvejelser om samproduktion, en teoretisk vinkel, og en refleksion over projektets formidling.

Vi har med dette projekt skabt et færdigproduceret designprodukt, med en co-design metodisk tilgang.

Projektet skal derfor ses dels i lyset af den involverende designproces, og det store arbejde, der ligger bag en færdig produktion, og dels ud fra eksperimentet med kommunikation og dokumentation af en tilendebragt samproduktion.

3

KORT RESSUMÉ AF PROCES Indledningsvis blev vi sat i kontakt med biblioteket gennem en kulturarbejder for sammenslutningen 2200 kultur. Han og bibliotekets ansatte var fra første møde interesserede i et projekt om at gøre biblioteket til en kulturel platform. Deres oprigtige engagement var smittende, og medvirkede til et fortsat tæt samarbejde gennem hele projektet.

Før vi besluttede at arbejde videre med Nørrebro bibliotek, fik vi et indblik i andre dele af det eksisterende kulturliv på Nørrebro. Vi fornemmede, at der var mange muligheder, og at det var oplagt at arbejde hen imod at lade biblioteket blive en del af den eksisterende platform for borgere, der gerne vil skabe kultur, kaldet “Kulturskaberne”. Vores problemformulering lød derfor:

Hvordan forvandler vi Nørrebro Bibliotek til en scene for Nørrebros kultur og kulturskaberi?

For at åbne op for projektet udarbejdede vi 4 spil, som vi introducerede for bibliotekets ansatte, formanden for Kulturskaberne og Tirsdagsklubben, som er en eksisterende seniorklub i lokalområdet. Via dialogværktøjet fik vi kortlagt værdier for Nørrebros lokalkultur og de ønsker, de interviewede brugere havde for kulturlivet på Nørrebro, men vi ønskede mere kontakt med en bredere gruppe af borgere.

Vi fremstillede derfor et nyt spil på baggrund af vores indsamlede informationer og forsimplede vores spørgsmål så interaktionerne blev mere kortvarige. Vi stillede op på biblioteket med det nye spil, for at tale med tilfældige forbipasserende. Her kom vi i kontakt med en mangfoldig gruppe af borgere. Vi spurgte, hvilke kontaktpersoner, remedier og fysiske omgivelser der skulle til, for at de ville afholde eller deltage i et arrangement på biblioteket, og hvilket arrangement de kunne forestille sig at deltage i. En af dem, vi kom i kontakt med var Rolf, en politisk engageret borger, der senere skulle vise sig at være en vigtig del af netværket omkring den nye scene.

4

5

Efterfølgende arrangerede vi først en mindre workshop for Rolf og hans samarbejdspartner Katherin, samt nogle af de lektiecafebørn, der dagligt kommer på biblioteket. Ud fra denne workshop planlagde vi en større workshop, hvor vi inviterede omkring 30 mennesker til at komme og visualisere nye muligheder på biblioteket. Oplevelserne med de to workshops, samt udviklingen af scenen bliver beskrevet følgende.

METODISKE OVERVEJELSER OM SAMPRODUKTION Projektforløbet har været inddelt i forskellige faser: en codesign del, en co-creation del og en udformning af det fysiske produkt, scenen. I begyndelsen planlagde vi projektet ud fra en meget stram opdeling af disse faser, men som projektet skred frem gav det bedre mening at arbejde med en mere flydende proces. Den mere flydende tilgang til processen viste sig at være nødvendig i forhold til at kunne imødekomme de krav og ønsker, der blev stillet fra især bibliotekets ansatte.

Vi har fra start af været bevidste om vigtigheden i at visualisere vores tanker og bad folk om at gøre det samme. Når man taler om en fysisk genstand, der endnu ikke er blevet formgivet, virker det naturligt at sætte materialer og billeder på tankerne omkring produktet. Vi har derfor fra start af benyttet materialer som en måde at sætte gang i samproduktionsprocessen, og dermed givet de involverede i projektet designhatten på, og forsøgt at få dem til at føle sig tilpas i rollen som formgivere. Vi var klar over, at det for nogen kunne virke grænseoverskridende, at stå i den situation, hvor de selv skulle visualisere egne spæde idéer. Det var derfor vigtigt at materialerne var primitive og uforarbejdede, så deltagerne følte sig trygge ved at arbejde med dem. De primitive materialer virkede afvæbnende og gjorde det nemmere for deltagerne at bruge deres fantasi og ikke fastlåse sig i bestemte former og funktioner. Vi opdagede hurtigt, hvilken positiv effekt det havde, når deltagerne fik et par træklodser i hænderne og derudfra pludselig kunne se mange forskellige designløsninger.

6

Materialerne har således spillet en stor rolle fra start til slut, de har hjulpet os til at være konkrete overfor de mennesker, vi har været i dialog med, og samtidig har deltagerne brugt materialerne som et redskab til at udtrykke tanker og forklare nye idéer. Da materialerne hurtigt kom til at spille en væsentlig rolle i forhold til at få folk i dialog omkring projektet, valgte vi at lade en stor kasse med alverdens materialer stå på biblioteket. På den måde var de altid lettilgængelige, og vi kunne i løbet af et øjeblik stable en miniworkshop på benene, hvis vi pludselig mødte borgere, der var interesserede i at deltage.

Vi afholdt som tidligere beskrevet en mindre workshop, som fungerede som en optakt til en større workshop, der løb af stablen den 22. november. Ved at afholde flere mindre og intime workshops kunne vi teste workshopmaterialet, og give de som ikke kunne deltage den 22. november en mulighed for at bidrage med deres idéer til projektet. Workshoppen fandt sted på biblioteket, hvor borde og stole var stillet op i et cafe agtigt miljø. Der var kaffe og kage til deltagerne, og vi forsøgte at skabe en uformel stemning.

7

Arrangementet havde en løs struktur med mulighed for at gå mange veje, og for at få så mange som muligt til at deltage var aktiviteterne tilrettelagt således, at det var muligt at gå til og fra dem som man havde lyst. Det gjorde det blandt andet nemmere for børnefamilier at deltage.

I workshopområdet havde vi placeret et stort bord med materialer, sakse, lim og andet værktøj. Ved siden af stod seks store plancher med nyttige informationer og i den anden side var en skalamodel af biblioteket opstillet. Deltagerne kunne vælge at visualisere deres tanker omkring den nye biblioteksscene todimensionalt, eller ved at bygge en model af deres idé. Den todimensionelle opgave var en mindre krævende aktivitet og kunne løses ved at skrive ord ned, tegne eller lave en collage eller et moodboard.

De fleste valgte dog at bygge en model af deres idé, og som vi også oplevede det ved tidligere lejligheder, satte materialernes egenskaber, former og farver skub i idégenereringen.

Vi fik omkring 30 designforslag som til sidst blev placeret i biblioteksmodellen. Vi bad deltagerne om at skrive en kort beskrivelse til deres model og placere dem i modellen. Det var oprindeligt hensigten, at workshoppen skulle ende i en udskillelsesproces, hvor deltagerne skulle være med til at afgøre, hvilke idéer vi skulle gå videre med. Det var dog i situationen svært at koordinere folk, og blev derfor en mere sporadisk kombination, med de ansatte fra biblioteket. Herefter var det meningen, at vi ville overtage skitseringsarbejdet og med udgangspunkt i de forskellige forslag nå frem til én løsning. Det viste sig dog at være nødvendigt at afholde et møde mere med bibliotekets ansatte for at få justeret forslaget så det rent praktisk fungerede for de ansatte i deres hverdag.

Det var tydeligt i de forskellige designforslag, vi modtog, at der var fem markante behov, som skulle afdækkes. Det endelige produkt burde være et fleksibelt multifunktionelt møbel, som skulle kunne flyttes rundt. Samtidig skulle møblet rumme læsehuler, mulighed for at kunne samle folk rundt om en aktivitet, børn skulle kunne klatre rundt på møblet og scenen skulle være et centralt element.

8

Deltagerne til de forskellige workshops havde både konkrete formgivningsmæssige idéer og idéer til fremtidige aktiviteter i forbindelse med scenen. De behov vi valgte at fokusere på blev de ovenstående. Dette valg omtales yderligere i teoriafsnittet.

Med udgangspunkt i et ønske om at imødekomme behovene i en ny biblioteksindretning, skitserede vi på forslag, der kunne rumme de muligheder.

Det endelige design består af fem moduler, der tilsammen skaber flere forskellige indretningsmuligheder. Tre af modulerne rummer læsehuler, siddepladser, udstillingsmontrer og bogkasser, ét af modulerne udgør en sceneplads, og det sidste modul giver plads til de mange billedbøger.

Modulerne kan flyttes rundt, og skaber dermed mulighed for at afholde aktiviteter af forskellig art. De forskellige indretningsmuligheder gør det fx muligt både at afholde små intime arrangementer, såsom strikkeklubber, højtlæsning for børn eller lignende, lige så vel som større arrangementer, hvor biblioteket skal huse mange mennesker på én gang.

9

TEORETISK VINKEL Generelt set har projektet båret præg af en praktisk tilgang. Selvom vi har arbejdet med en åben proces, har vi haft et konkret mål om at ende projektet med en produktion af et fysisk produkt, hvilket der har været mange praktiske opgaver forbundet med. Undervejs har vi gjort os teoretiske refleksioner, som har præget vores tilgangsvinkel til det praktiske arbejde.

I det følgende afsnit vil vi ikke inddrage mange forskellige teorier, for at modstille og diskutere projektet inden for disse. Derimod inddrages alene Bruno Latour’s ide om socio-material things som teoretisk udgangspunkt. I stedet for en diskussion mellem flere teorier, vil vi forsøge at argumentere for, og diskutere, hvordan dette projekt kan ses som et praktisk eksempel på Latour’s teori, samt designteoretiske overvejelser om Latour’s idéer (r.1: Bannon, Ehn 2013, r.2: Binder m.fl. 2014).

Teorien er brugt som baggrund. En dybere diskussion vil fremover kunne tages op i et mere teoretisk projekt.

Matters of concern Latour arbejder med begrebet matters of concern “the issues we care for” frem for matter of fact “the objective” (r.3 s. 4). Ifølge Latour skal designeren ikke lave objekter som a matter of fact, men tilstræbe at skabe ting, der afspejler matters of concern. I den sammenhæng har vi vægtet at opnå en forståelse for, hvad der er på spil for de mennesker, der i sidste ende skal bruge scenen på Nørrebro Bibliotek.

Indledende gav vi biblioteksbesøgende en mulighed for at komme med deres personlige dagsorden og interesser for biblioteket på post-its. Vi fik omkring 40 svar tilbage, med små og store concerns.

10

11

Ud over de skriftlige interesser, fik vi gennem vores daglige tilstedeværelse på biblioteket mange samtaler med både brugere og ansatte. Herigennem fik vi yderligere en hel del forskellige (og modstridende) interesser præsenteret. Fælles for de mange personlige dagsordener var, at de ofte var meget specifikke.

En ansat på biblioteket bad os lave en udstilling om dygtige indvandrerbørn på Nørrebro, og en hel del lektiecafebørn efterspurgte frugt og vand til lektiecafeen. Mina og Tora, to tolvårige tvillinger, der dagligt kommer på biblioteket, efterspurgte et sted, hvor de kunne se film om aftenen. Disse er eksempler på de interesser, der var at finde hos nogle af de mest hyppige brugere på biblioteket, og derfor også nogle der burde blive hørt.

I praksis var det dog svært at tilgodese eller repræsentere alle de forskellige små interesser i ét forslag.

Det er utilfredsstillende ikke at imødekomme mennesker, der har vist engagement og interesse i et projekt. Det må formodes at være et velkendt problem i alle former for demokratisk engagement, og ikke noget nyt dilemma. Der skete, hvad enten vi vil vide af det eller ej, en udvælgelse. De interesser, vi forsøgte at imødekomme, var dels de, der blev nævnt af flere, som f.eks. læsehuler til børn, og dels de interesser, der imødekom visioner om en bredere fremtidig praksis, som f.eks. Rolf og Katherin, der gerne vil afholde debatarrangementer.

Selvom der har været en vis udvælgelse i repræsentationer, prøver projektet dog på ingen måde at udgive sig for at være en ensidig løsning, og kan derfor i sidste ende stå nærmere Bruno Latour’s matters of concern end matter of fact.

Socio-material things Socio-material Things er krydsninger af det sociale og det materielle.

Latour mener, at der ikke er en direkte opdeling mellem de to, men at mennesker og artefakter i betydning for praksis er lige (ANT). Ordet ”Things” er Latours begreb for complex assemblies of matters of concern (r.4, s.4), som er et forsøg på at genoprette den oprindelige etymologi for ordet ”Thing” - en samling af mennesker med forskellige meninger om et fælles emne i det Islandske ”Altting” i vikingetiden (r.3, s.13). Latour mener, at designerens opgave er at komme tilbage til ”thinging”, altså til ikke at skabe 12

objekter som om de var entydige, men skabe tings, en slags samlinger af uenigheder: ”Where are the visualization tools that allow the contradictory and controversial nature of matters of concern to be represented?” (r.4. s.13).

På Nørrebro Bibliotek har vi arbejdet med at skabe en ny social konstellation, hjulpet af en sammenfletning af nye fysiske rammer, kommunikative initiativer og skabte relationer. De fysiske materialer er en manifestation af at noget sker, men afleveringen til biblioteket består, i ligeså høj grad, af de bånd, der er skabt mellem biblioteket og brugerne.

Et eksempel er den relation, vi igennem hele projektet har arbejdet på at udvikle mellem de ansatte på biblioteket og møblet (følgende korte beskrivelse er ikke dækkende, men skal give en stemning af, hvordan vi har arbejdet med at integrere det sociale omkring scenen i at skabe den materielt). Relationen har vi forsøgt at skabe, ved dagligt at være til stede på biblioteket, og have både planlagte dialogmøder og uformelle snakke i køkkenet med de ansatte. Mange af de ansatte har været praktisk involverede i at hjælpe os med at få informationer på hjemmesiden, i udstillingsmontre, få printet og givet nøgler til alverdens rum. De har tegnet og fortalt om ideer og behov, og vi har fra start af forsikret dem om, at intet ville blive produceret, uden deres godkendelse. I sidste runde af projektet mødtes vi med stort set alle ansatte i frokostlokalet, hvor vi præsenterede en scene udarbejdet på baggrund af samtlige inputs gennem projektet. ”Hvordan skal jeg komme til med min kontorstol, når jeg skal sætte bøger på plads?” spurgte Anne, der til dagligt arbejder med de billedbøger, der efter vores hensigt skulle placeres i møblet.

Denne problemstilling var vi ikke klar over eksisterede, og vi arbejdede i den næste time sammen med bibliotekarerne om, hvordan dette problem kunne blive løst. Vi endte med at indtegne et ekstra modul i scenen, der dels kunne rumme flere bøger, og hvor det dels var muligt at komme til med en kontorstol.

13

Demokratisk samling I artiklen om Democratic Design Experiments, skrevet af co-design klyngen, bruges Latour og hans pointe om uenigheder: “it is about staging socio-material conditions for controversial issues in ways that facilitate contradictions, oppositions, and disagreement through direct engagement.”(r.2. s.3-4).

Det kan diskuteres hvorvidt scenen på biblioteket er en ting, i forhold til Latours begreb. På den ene side er scenen blevet til i uenighed. For eksempel ville en tidligere hjemløs der kom og deltog engageret i projektet, have senge på biblioteket. Han kom i dialog med bibliotekspersonalet, der var meget opmærksomme på, at møblerne ikke måtte have flader man kunne sove på. Om scenen gav mulighed for sovepladser, var en diskussion til det sidste – det er endt ud med, at man egentlig godt kan bruge møblet som soveplads, hvis man virkelig vil, men det er ikke tiltænkt.

14

På den anden side er scenen jo med sit diplomatiske resultat, mere et forsøg på at skabe et kompromis, end at fastholde og facilitere modsætninger og uenigheder.

Dermed kan den fysiske repræsentation ses, som “consensus based rational representations”(r.2, s.5).

Uenigheden er dog stadig til stede mellem den tidligere hjemløse og biblioteket, og scenen kan med dens nuværende mulighed for at skabe sovepladser, potentielt fortsat være en repræsentation af modstrid.

For at opsummere de teoretiske refleksioner, er det vigtigt at se dette projekt i lyset af den infrastruktur, der er skabt, og som i en objekt-orienteret optik (r.2), kan blive vægtet mindre end det fysiske resultat.

Uden infrastrukturen, udebliver en stor del af projektets kvalitet, og det er derfor nødvendigt at have fokus på kontinuerlig bevidsthed og kommunikation herom.

REFLEKSION OVER PROJEKTETS FORMIDLING Igennem hele projektet, har vi filmet processen og lavet i alt tre film. Filmmediet blev en stor del af vores kommunikation og er en god måde at dokumentere de sociale dele af vores projekt på. Det var ikke altid uproblematisk at have kameraet med os, da nogle blev utilpasse af dets tilstedeværelse.

Den første film var en invitationsfilm til workshoppen den 22. november. Den skulle vise de værdier som borgerne gennem vores indledende research havde tillagt Nørrebros kulturliv, og inspirere til nye muligheder på biblioteket. Filmen var en succes på flere måder, den lokkede blandt andet gennem bibliotekets hjemmeside nogle til, som vi ikke tidligere havde været i dialog med. Lokaludvalget viste stor interesse for vores projekt efter at have set filmen, og endte med at finansiere en del af møblet. Invitationsvideoen var det første fysiske produkt, vi afleverede til bibliotekets ansatte, og den blev en slags lovning på, at de i sidste ende ville stå med en ny kulturel scene.

15

Filmen løftede sløret for de mange muligheder som bibliotekslokalerne rummer, og de ansatte fortalte, at det havde været en grænseoverskridende oplevelse at se, hvordan lokalerne og brugen af dem kunne ændres radikalt. De så pludselig en masse nye muligheder for at inddrage biblioteksrummet til scene.

Filmen gav samtidig et indblik i processen og gjorde målet med projektet konkret, hvilket medførte, at bibliotekets ansatte fik en mere positiv indstilling til projektet og vores tilstedeværelse. Derudover markerede filmen, at vi efterfølgende trådte ind i samproduktionsfasen.

16

Den anden film, vi producerede var en afrunding på workshoppen den 22. november. Filmen dokumenterede dagens forløb og de mange designforslag, vi modtog, og blev efterfølgende set med 90 views.

Formålet med filmen var at takke deltagerne og dokumentere et codesign workshopfoløb. I fremtiden tænker vi, at en film som denne også kunne vises til potentielle samarbejdspartnere, for at give et indblik i, hvordan en co-design workshop fungerer.

17

Den sidste film, vi har produceret er en dokumentar, der viser processen fra start til slut. I modsætning til de to første, skulle den sidste film give et mere dokumentaristisk og nuanceret indblik i hele processen. Vi ville gerne vise, hvordan projektet blev skabt og formet af deltagerne, samt dokumentere de store beslutninger, som blev taget undervejs. Under produktionen blev vi klar over, at vi også skulle have tændt kameraet under vores egne interne diskussioner, så vi havde fået flere af vores egne refleksioner om projektet dokumenteret. Vi efter indspillede derfor en retroperspektiv samtale, der kører henover filmen, og lader det øvrige filmmateriale blive bundet sammen af vores egne refleksioner.

KONKLUSION Formålet med projektet på Nørrebro Bibliotek var at skabe en scene for lokalkulturelle aktiviteter. Vi har i den forbindelse udviklet et møbel i samarbejde med borgere, kulturskabere og bibliotekets ansatte, for at skabe bedre fysiske rammer på biblioteket. For at kunne fremstille et produkt, der lever op til brugernes behov, har vi forsøgt at sammenstille brugernes forslag med bibliotekets fysiske rammer og de ansattes hverdagspraksis. Resultatet er et møbel, som består af flere elementer, der tilsammen skaber mange forskellige indretningsmuligheder. Møblet skal facilitere kulturelle arrangementer på biblioteket.

Ydermere har vi i projektet lagt vægt på, at indgå i dialog omkring den mulige brug af scenen. På denne måde har vi forsøgt at skabe et liv omkring produktet, og skabe ejerskab for scenen hos brugerne, ved at involvere dem i tilblivelsen af denne. Således har vi arbejdet formidling af, hvad scenen skal kunne rumme, og hvordan scenen kan tages i brug fremover.

18

Referencer (r.1) Bannon, Liam J.; Ehn, Pelle (2013): Design Matters in Participartory Design, i Routledge International Handbook of Participatory Design, Routledge p. 37-63 (r.2) Binder, Thomas; Brandt, Eva; Ehn, Pelle; Halse, Joachim, 2014: Democratic Design Experiments: Between Parliament and Laboratory, to date unknown place of publication. (r.3) Latour, Bruno, 2005: From Realpolitik to Dingpolitik or How to Make Things Public, in Making Things Public: Atmospheres of Democracy, Cambridge: MIT Press (r.4) Latour, Bruno, 2008: A Cautious Prometheus? A Few Steps Toward a Philosophy of Design (with Special Attention to Peter Sloterdijk), lecture for the Networks of Design, Falmouth, Cornwall, 3rd September 2008