KAPITEL 1
1 Og dette er Ordene i Bogen, som Baruk, Søn af Nerias, Søn af Maasias, Søn af Sedekias, Søn af Asadias, Søn af Chelcias, skrev i Babylon:
2 I det femte Aar og paa den syvende Dag i Maaneden, da Kaldæerne indtog Jerusalem og opbrændte det med Ild.
3 Og Baruk læste denne Bogs Ord for Jekonias, Joakims Søns, Judas Konge, og for alt Folkets Øren, som kom for at høre Bogen,
4OgforAdelsmændenesogKongensSønnersØre og for de Ældstes og alt Folkets Høre, fra det laveste til det højeste, ja, blandt alle dem, som boede i Babylon ved Floden Sud.
5Hvorpådegræd,fastedeogbadforHerrensåsyn.
6 De samlede også en indsamling af penge efter hver mands magt:
7 Og de sendte det til Jerusalem til Ypperstepræsten Joachim, Søn af Chelcias, Saloms Søn, og til Præsterne og til alt Folket, som fandtes hos ham i Jerusalem,
8 På samme tid, da han tog imod karene i Herrens hus, som var båret ud af templet, for at returnere dem til Judas land, den tiendedag i månedenSivan, nemlig sølvkar, som Sedekias den søn af Josias, kongen af Jada, havde lavet,
9 Efter at Nabukodonosor, Kongen af Babylon, havdebortførtJechoniasogFyrsterneogdefangne og de vældige og Landets Folk fra Jerusalem og ført dem til Babylon.
10 Og de sagde: Se, vi har sendt eder Penge til at købe eder Brændofre og Syndofre og Røgelse og tilberede Manna og ofre på Herren vor Guds Alter;
11 Og bed for Nabukodonosors Konge af Babylons Liv og for hans Søns Balthasars Liv, at deres Dage maa være paa Jorden som Himmelens Dage.
12 Og Herren vil give os styrke og oplyse vore øjne, og vi skal leve i skyggen af Nabukodonosors konge af Babylon og i skyggen af hans søn Balthasar, og vi skal tjene dem i mange dage og finde nåde for deres øjne .
13 Bed også for os til Herren vor Gud, thi vi har syndet mod Herren vor Gud; og indtil denne dag er Herrens vrede og hans vrede ikke vendt fra os.
14 Og I skal læse denne bog, som vi har sendt til jer, for at aflægge skriftemål i Herrens hus på højtiderne og de højtidelige dage.
15 Og I skal sige: Herren vor Gud tilhører Retfærdighed,menosAnsigternesForvirring,som det er sket i Dag, for Judas og Jerusalems Indbyggere,
16 Og til vore konger og vore fyrster og vore præster og vore profeter og vore fædre:
17 For vi har syndet for Herren,
18 Og var ulydige ham og har ikke lyttet til Herren vor Guds røst for at vandre i de befalinger, som han åbenlyst gav os:
19 Siden den dag, hvor Herren førte vore forfædre ud af Egyptens land, indtil denne dag, har vi været ulydige mod Herren vor Gud, og vi har været forsømmelige ved ikke at høre hans røst.
20 Derfor klæbede det onde ved os og den forbandelse, som Herren påsatte ved sin tjener Moses på den tid, da han førte vore fædre ud af Ægyptens land, for at give os et land, der flyder med mælk og honning, ligesom det er at se denne dag.
21 Ikke desto mindre har vi ikke lyttet til Herren vor Guds røst i overensstemmelse med alle profeternes ord, som han sendte til os:
22 Men hver fulgte sit eget onde Hjertes Forestilling, at tjene fremmede Guder og gøre, hvad der er ondt i HERREN vor Guds Øjne.
KAPITEL 2
1 Derfor har Herren gjort sit ord, som han udtalte mod os og over vore Dommere, som dømte Israel, og mod vore Konger og mod vore Fyrster og mod Israels Mænd og Juda, opfyldt.
2 for at bringe store Plager over os, som der aldrig er sket under hele Himmelen, som det skete i Jerusalem, efter det, som er skrevet i Mose Lov;
3 At en Mand skal æde sin egen Søns Kød og sin egen Datters Kød.
4 Og han har overgivet dem til at underordne sig alle de Riger, som ere omkring os, til at være til Skændsel og Ødelæggelse blandt alt Folket rundt omkring, hvor HERREN har spredt dem.
5 Således blev vi faldet ned og ikke ophøjet, fordi vi har syndet mod Herren vor Gud og ikke været lydige mod hans røst.
6 Retfærdighed tilkommer Herren vor Gud, men for os og vore Fædre åbenbar Skam, som det ses i Dag.
7 Thi alle disse plager er kommet over os, som Herren har udtalt over os
8 Men vi har ikke bedt for Herren, at vi må vende enhver fra sit onde hjertes fantasi.
9 Derfor vogtede Herren over os for det onde, og Herren har bragt det over os; thi Herren er retfærdig i alle sine gerninger, som han har befalet os.
10 Alligevel har vi ikke lyttet til hans røst for at vandre i Herrens befalinger, som han har givet os.
11 Og nu, Herre, Israels Gud, som har ført dit folk ud af Ægyptens land med en stærk hånd og højarm og med tegn og undere og med stor magt, og har fået dig et navn, som det ser ud i dag:
12 Herre vor Gud, vi har syndet, vi har gjort ugudeligt, vi har handlet uretfærdigt i alle dine Lovbud.
13 Lad din Vrede vende sig fra os; thi vi ere kun nogle få tilbage blandt Hedningerne, hvor du adspredte os.
14 Hør vore bønner, o Herre, og vore bønner, og udfri os for din egen skyld, og giv os nåde for dem, som har ført os bort!
15 For at hele Jorden skal vide, at du er Herren vor Gud, fordi Israel og hans Efterkommere er kaldt ved dit Navn.
16 O Herre, se ned fra dit hellige Hus og se på os; bøj dit Øre ned, Herre, for at høre os.
17 Åbn dine Øjne, og se; thi de døde, som er i gravene, hvis sjæle er taget fra deres kroppe, vil hverken give Herren lovprisning eller retfærdighed.
18 Men den sjæl, som er meget forarget, som går nedbøjet og svagelig, og de øjne, der svigter, og den sultne sjæl, skal give dig pris og retfærdighed, o Herre.
19 Derfor beder vi ikke vor ydmyge bøn for dit ansigt, Herre vor Gud, for vore fædres og vore kongers retfærdighed.
20Thiduharudsendt dinVredeog Harme over os, som du har talt ved dine Tjenere Profeterne, idet du sagde:
21 Saa siger Herren: Bøj eders Skuldre ned for at tjene Babels Konge; saa skulle I blive i det Land, som jeg gav eders Fædre.
22 Men dersom I ikke vil høre Herrens Røst for at tjene Babels Konge,
23 Jeg vil lade ophøre af Judas Byer og udefra Jerusalem, Glædens Røst og Glædens Røst, Brudgommens Røst og Brudens Røst; og hele Landet skal blive øde for indbyggere.
24 Men vi vilde ikke lytte til din Røst for at tjene Babels Konge; derfor har du fuldbyrdet de Ord, som du talte ved dine Tjenere Profeterne, nemlig at vore Kongers Ben og vore Fædres Ben skulle blive taget ud af deres plads.
25 Og se, de blev kastet ud til Dagens Hede og til Nattens Frost, og de døde i stor Elendighed ved Hungersnød, ved Sværd og ved Pest.
26 Og det Hus, som er kaldt efter dit Navn, har du lagt øde, som det er at se i Dag, for Israels Hus's og Judas Hus's Ondskab.
27 Herre vor Gud, du har handlet med os efter al din godhed og efter al din store barmhjertighed, 28Som du talte ved din Tjener Moses den Dag, da du befalede ham at skrive Loven for Israels Børn, og sagde:
29 Dersom I ikke hører min Røst, skal denne meget store Mængde visselig blive forvandlet til et lille Mængde blandt Folkene, hvor jeg vil adsprede dem.
30 Thi jeg vidste, at de ikke ville høre mig, thi det er et stivnakket Folk; men i deres Fangenskabs Land skulle de komme sig selv i Hu.
31 Og jeg skal kende, at jeg er Herren deres Gud; thi jeg vil give dem et hjerte og ører til at høre.
32 Og de skulle prise mig i deres Fangenskabs Land og tænke på mit Navn,
33 Og vend om fra deres stive Nakke og fra deres ugudelige Gerninger; thi de skulle komme deres Fædres Vej i Hu, som syndede for HERRENS Ansigt.
34 Og jeg vil føre dem tilbage til det Land, som jeg lovede deres Fædre Abraham, Isak og Jakob med Ed, og de skulle være Herrer over det, og jeg vil forøge dem, og de skulle ikke blive mindre.
35 Og jeg vil slutte en evig Pagt med dem om at være deres Gud, og de skulle være mit Folk; og jeg vil ikke mere drive mit Folk Israel ud af det Land, som jeg har givet dem.
KAPITEL 3
1 O Herre den Almægtige, Israels Gud, sjælen i angst, den urolige ånd, råber til dig.
2Hør,Herre,ogforbarmdig;thiduerbarmhjertig, og forbarm dig over os, fordi vi har syndet for dig.
3 Thi du holder ud evindelig, og vi omkommer aldeles.
4O Herre den Almægtige, du Israels Gud, hør nu de døde israelitters og deres børns bønner, som har syndet foran dig og ikke lyttet til din Guds røst; for årsagen til disse plager klæber os .
5 Kom ikke vore Forfædres Misgerninger i Hu, mentænknupaadinMagtogditNavnidenneTid.
6 Thi du er Herren vor Gud, og dig, Herre, vil vi prise.
7 Og derfor har du lagt din Frygt i vore Hjerter i den Hensigt, at vi skulde paakalde dit Navn og prise dig i vort Fangenskab; thi vi have mindet al vore Forfædres Misgerning, som syndede foran dig.
8 Se, vi er endnu i dag i vort fangenskab, hvor du har spredt os til en skændsel og en forbandelse og foratværeunderlagtbetalingefterallevorefædres misgerninger, som var afveget fra Herren vor Gud.
9 Hør, Israel, livets bud, lyt til at forstå visdom.
10 Hvorledes er det Israel, at du er i dine Fjenders Land, at du er blevet gammel i et fremmed Land, at du er besmittet med de døde,
11 At du regnes med dem, som fare ned i Graven?
12 Du har forladt Visdommens Kilde.
13 Thi dersom du havde vandret paa Guds Vej, skulde du have boet i Fred evindelig.
14 Lær, hvor er Visdom, hvor er Styrke, hvor er Forstand; at du ogsåmåvide, hvor er dages længde og liv, hvor er øjnenes lys og fred.
15 Hvem har fundet hendes sted? eller hvem er kommet i hendes Skatte?
16 Hvor ere Hedningernes Fyrster blevet, og de, som herskede over Dyrene paa Jorden;
17 De, som havde deres Forlystelse med Himmelens Fugle, og de, som opsamlede Sølv og Guld, paa hvilke Mennesker stoler paa og ikke gjorde Ende paa at faa dem?
18 Thi de, som arbejdede i Sølv og vare saa omhyggelige, og hvis Gerninger er uransakelige,
19 De er forsvundet og er gået ned i graven, og andre er kommet op i deres sted.
20 Unge Mænd have set Lys og boet paa Jorden, men Kundskabens Vej kjendte de ikke,
21 De forstod ikke dens Stier og greb den ikke; deres Børn vare langt borte fra den Vej.
22 Det er ikke blevet hørt i Kanaan, og det er ikke set i Theman.
23 Agarenerne, som søger visdom på jorden, købmændene i Meran og Theman, forfatterne af fabler og søgende af forstand; ingen af disse har kendt visdommens vej eller husker hendes stier.
24 O Israel, hvor stort er Guds hus! og hvor stort er hans Ejendomsplads!
25 Stor og har ingen Ende; høj og umålelig.
26Der var de kæmper, der var berømte fra begyndelsen, som var af så stor størrelse og så dygtige i krig.
27 Dem udvalgte Herren ikke, og han gav dem ikke kundskabens vej:
28 Men de bleve ødelagte, fordi de ikke havde Visdom,oggiktilGrundevedderesegenDårskab.
29 Hvo er steget op til Himmelen og taget hende og ført hende ned fra Skyerne?
30 Hvo er gået over Havet og fundet hende, og vil bringe hende for rent Guld?
31 Ingen kender hendes Vej og tænker ikke på hendes Vej.
32 Men den, som kender alt, kender hende og har fundet hende med sin forstand;
33 Hvo som udsender Lys, og det gaar, kalder det igen, og det adlyder ham med Frygt.
34 Stjernerne skinnede i deres vagter og glædede sig; når han kalder på dem, siger de: her er vi; og såledesvistedemedglædelysforham,somskabte dem.
35 Dette er vor Gud, og ingen anden skal regnes for ham
36 Han har fundet al Kundskabens Vej og givet den til sin Tjener Jakob og sin Elskede Israel.
37 Siden viste han sig paa Jorden og talte med Mennesker.
KAPITEL 4
1 Dette er bogen med Guds bud og loven, som varer evindelig: alle, som holder den, skulle blive levende; men de, som forlader det, skal dø.
2 Vend dig om, Jakob, og greb det; vandre for dets lys, at du kan blive oplyst.
3 Giv ikke din Ære til en anden, ej heller det, som er gavnligt for dig til et fremmed Folk.
4 O Israel, lykkelige ere vi, thi det, som er Guds velbehag, er kundgjort for os.
5 Vær ved godt Mod, mit Folk, Israels Minde!
6 I blev solgt til Hedningerne, ikke for eders Udryddelse; men fordi I drev Gud til Vrede, blev I overgivet til Fjenderne.
7 Thi I forargede ham, som skabte eder, ved at ofre til Djævle og ikke til Gud.
8 I have glemt den evige Gud, som opfostrede eder; og I har bedrøvet Jerusalem, som ammede eder.
9 Thi da hun saae Guds Vrede komme over Eder, sagdehun: Hør, I,som bor ved Sion! Gud harbragt stor Sorg over mig;
10 Thi jeg så mine Sønners og Døtres Fangenskab, som den Evige bragte over dem.
11 Med Glæde nærede jeg dem; men sendte dem bort med gråd og sorg.
12 Lad ingen glæde sig over mig, en Enke og forladt af mange, som for mine Børns Synder er henladt øde; fordi de gik bort fra Guds lov.
13 De kendte ikke hans Anordninger og vandrede ikke på hans Buds Veje og trådte ikke på Tugtens Stier i hans Retfærdighed.
14 Lader de, som bor omkring Sion, komme og ihukomme mine Sønners og Døtres Fangenskab, som den Evige har bragt over dem.
15 Thi han har bragt et Folk over dem langt borte, et skamløst Folk og et fremmed Sprog, som
hverken ærede en gammel Mand eller forbarmede sig over Barn.
16 Disse have bortført Enkens kære og elskede Børn og efterladt hende, som var alene øde uden Døtre.
17 Men hvad kan jeg hjælpe dig?
18 Thi han, som bragte disse Plager over dig, skal udfri dig fra dine Fjenders Hænder.
19 Gå din vej, mine børn, gå din vej; thi jeg er blevet øde.
20 Jeg har taget Fredens Klæde af og iført mig min Bøns Sæk; jeg vil råbe til den Evige i mine Dage.
21 Vær ved godt mod, o mine børn, råb til Herren, og han vil udfri jer fra fjendernes magt og hånd.
22 Thi mit Haab er i Evigheden, at han vil frelse dig; og glæde er kommet til mig fra den Hellige på grund af den barmhjertighed, som snart skal komme til jer fra den evige, vor Frelser.
23ThijegsendteederudmedSorgog Græde,men Gud vil give mig eder igen med Glæde og Fryd for evigt.
24 Ligesom Sions Naboer nu have set dit Fangenskab, saaledes skulle de snart se din Frelse fra vor Gud, som skal komme over dig med stor Herlighed og Evigheds Glans.
25 Mine Børn, lid tålmodigt den Vrede, som er kommet over eder fra Gud; thi din Fjende har forfulgt dig; mensnartskal du se hans ødelæggelse, og du skal træde ham på nakken.
26 Mine sarte ere gaaet ujævne Veje og bleve bortførte som en Fjendernes Hjord.
27 Vær ved god Trøst, mine Børn, og raab til Gud; thi I skulle ihukommes af ham, som bragte disse Ting over eder.
28 Thi ligesom det var eders Tanke at fare vild fra Gud, saaledes skal I vende tilbage, og søge ham ti Gange mere.
29 Thi han, som har bragt disse Plager over dig, skal bringe dig evig Glæde med din Frelse.
30 Hav et godt Hjerte, Jerusalem! thi han, som har givet dig det Navn, skal trøste dig.
31 Elendige ere de, som plagede dig og glædede sig over dit Fald.
32 Elendige er de Byer, som dine Børn tjente; elendig er hun, som tog imod dine Sønner.
33 Thi ligesom hun frydede sig over din Undergang og glædede sig over dit Fald, saaledes skal hun være bedrøvet over sin Ødelæggelse.
34 Thi jeg vil fjerne hendes store Mængdes Glæde, og hendes Hovmod skal forvandles til Sorg.
35 Thi Ild skal komme over hende fra den Evighed, længes efter at bestå; og hun skal være beboet af djævle til en stor tid.
36 Jerusalem, se dig omkring mod øst, og se den glæde, som kommer til dig fra Gud.
37 Se, dine Sønner komme, som du har sendt bort, de komme forsamlede fra Øst til Vest ved den Helliges Ord, frydende over Guds Herlighed.
KAPITEL 5
1 Tag af, Jerusalem, sorgens og nødens klædedragt, og ifør dig den herligheds skønhed, som kommer fra Gud til evig tid.
2 Kast et dobbelt klæde om dig af den retfærdighed, som kommer fra Gud; og sæt et diadem på dit hoved af den evige herlighed.
3 Thi Gud vil vise dit lys for hvert land under himlen.
4 Thi dit Navn skal kaldes af Gud for evigt Retfærdighedens Fred og Guds Tilbedelses Ære.
5 Stå op, Jerusalem, og stå i det høje, og se dig omkring mod øst, og se, dine børn er samlet fra vest til øst ved den Helliges ord og fryder sig over Guds ihukommelse.
6 Thi de gik bort fra dig til Fods og blev ført bort af deres Fjender; men Gud fører dem ophøjet til dig som Rigets Børn.
7 Thi Gud har bestemt, at hver høj bakke og langvarige bredder skal kastes ned og dale fyldes for at gøre jorden jævn, at Israel kan gå sikkert i Guds herlighed,
8 Og selv Skovene og hvert træ med en duftende skal overskygge Israel ved Guds Befaling.
9 For Gud skal lede Israel med glæde i lyset af hans herlighed med den barmhjertighed og retfærdighed, som kommer fra ham.