KAPITEL 1
1 En kopi af et brev, som Jeremy sendte til dem, som skulle føres til fanger til Babylon af babyloniernes konge, for at bekræfte dem, således som det var ham befalet af Gud.
2 På grund af de synder, som I har begået for Gud, skal I blive ført bort til Babylon af babyloniernes konge Nabuchodonosor.
3 Og naar I komme til Babel, skal I blive der i mange Aar og i en lang Tid, nemlig syv Slægtled; og derefter vil jeg føre eder bort i fred derfra.
4 Nu skulle I i Babylon se guder af sølv, guld og træ, båret på skuldrene, som får folkene til at frygte.
5 Pas derfor på, at I på ingen måde er som fremmede, og heller ikke være jer og dem, når I ser skaren foran dem og bag dem og tilbede dem.
6 Men sig i jeres hjerter, o Herre, vi må tilbede dig.
7 For min engel er hos jer, og jeg har selv omsorg for jeres sjæle.
8 Hvad angår deres Tunge, den er poleret af Arbejderen, og de selv er forgyldte og belagte med Sølv; dog er de kun falske og kan ikke tale.
9 Og de tog Guld, ligesom for en Jomfru, der elsker at blive homoseksuel, og de fremstille Kroner til deres Guders Hoveder.
10 Nogle gange formidler også præsterne guld og sølv fra deres guder og skænker det til sig selv.
11 Ja, de vil give deraf til de almindelige skøger og klæde dem som mænd med klæder, idet de er guder af sølv og guder af guld og træ.
12 Men disse guder kan ikke redde sig selv fra rust og møl, selvom de er dækket af purpurklæder.
13 De tørrer deres Ansigter af Templets Støv, naar der er meget over dem.
14 Og den, som ikke kan dræbe en, som forarger ham, holder et Scepter, som om han var en Dommer i Landet.
15 Og han har en Dolk og en Økse i sin højre Haand, men han kan ikke redde sig fra Krig og Tyve.
16 hvorved de vides ikke at være Guder; frygt dem derfor ikke.
17 Thi ligesom et Kar, som et Menneske bruger, er intet værd, naar det sønderbrydes; sådan er det også med deres guder: når de sættes op i templet, bliver deres øjne fulde af støv gennem fødderne på dem, der kommer ind.
18 Og ligesom Dørene ere sikrede på alle Sider for den, som forarger Kongen, idet han er begaaet til at lide Døden, saaledes fastgør Præsterne deres Templer med Døre, med Låse og Stænger, for at deres Guder ikke skal plyndres med Røvere.
19 De tænder dem lys, ja, mere end for sig selv, hvoraf de ikke kan se et.
20 De er som en af templets bjælker, men de siger, at deres hjerter er gnavet af ting, der kryber ud af jorden; og når de spiser dem og deres klæder, mærker de det ikke.
21 Deres ansigter er sorte af røgen, der kommer ud af templet.
22 På deres kroppe og hoveder sidder flagermus, svaler og fugle, og også kattene.
23 Derpaa skulle I vide, at de ikke ere Guder; frygt dem derfor ikke.
24 Til trods for det Guld, som er omkring dem for at gøre dem skønne, medmindre de aftørrer Rusten, skulle de ikke skinne; thi heller ikke, da de bleve smeltede, mærkede de det.
25 De ting, hvori der ikke er ånde, købes for en høj pris.
26 De bæres på skuldrene, uden fødder, hvorved de erklærer for mennesker, at de ikke er noget værd.
27 Og de, som tjene dem, skamme sig; thi falde de til Jorden på noget tidspunkt, kunne de ikke rejse sig igen af sig selv; ej heller, hvis man stiller dem oprejst, kan de bevæge sig af sig selv, ej heller hvis de bøjes ned, kan de gøre sig retfærdige, men de stiller gaver frem for dem som til døde.
28 Hvad angår det, som ofres til dem, sælger og misbruger deres Præster; på samme måde lægger deres koner en del deraf i salt; men de fattige og magtesløse giver de intet deraf.
29 Menstruerende Kvinder og Kvinder i Barneseng æder deres Ofre; af disse Ting skulle I vide, at de ikke ere Guder; frygt dem ikke.
30 For hvorledes kan de kaldes guder? fordi kvinder satte kød frem for guderne af sølv, guld og træ.
31 Og Præsterne sad i deres Templer, have deres Klæder sønderrevne, og deres Hoveder og Skæg barberet, og intet på deres Hoveder.
32 De brøler og græder for deres guder, som mennesker gør ved festen, når man er død.
33 Og Præsterne tager deres Klæder af og klæder deres Hustruer og Børn.
34 Hvad enten det er ondt, som man gør mod dem, eller godt, de kunne ikke betale det; de kunne hverken sætte en Konge eller nedsætte ham.
35 På samme måde kunne de hverken give rigdom eller penge; om end en mand aflægger dem et løfte og ikke holder det, skulle de ikke kræve det.
36 De kunne ikke frelse nogen fra Døden, ej heller frelse den svage fra den Mægtige.
37 De kan ikke vende en blind tilbage til hans syn og ikke hjælpe nogen i hans nød.
38 De kan ikke vise enken nåde, ej heller gøre godt mod den faderløse.
39 Deres Guder af Træ, som ere overtrukne med Guld og Sølv, ere som Stene, som ere hugne ud af Bjerget;
40 Hvorledes skulde en Mand tænke og sige, at de ere Guder, naar selv Kaldæerne vanære dem?
41 Hvis de ser en stum, som ikke kan tale, da bringe de ham og bede Bel, at han må tale, som om han kunne forstå.
42 Men de kunne ikke selv forstå dette og forlade dem; thi de vide ikke noget.
43 Også kvinderne med snore om sig, siddende på vejene, brænde klid til duft; men dersom nogen af dem, draget af nogen, der går forbi, ligger hos ham, da bebrejder hun sin medmenneske, at hun ikke blev anset så værdig som hun selv , ej heller hendes ledning knækket.
44 Alt, hvad der sker iblandt dem, er falsk; hvorledes kan man da tro eller sige, at de ere Guder?
45 De er lavet af tømrere og guldsmede: de kan ikke være andet, end arbejderne vil have dem til at være.
46 Og de selv, som har skabt dem, kan aldrig blive ved længe; hvorledes skulle da de Ting, der er lavet af dem, være Guder?
47 Thi de efterlod Løgn og Bebrejdelser for dem, som kom efter.
48 Thi naar der kommer Krig eller Plage over dem, rådføre Præsterne sig med sig selv, hvor de kan skjules hos dem.
49 Hvorledes kan menneskene da ikke forstå, at de ikke er nogen guder, som hverken kan frelse sig selv fra krig eller fra plage?
50 Thi da de kun er af Træ og overtrukket med Sølv og Guld, skal det herefter vides, at de er falske:
51 Og det skal åbenbart vise sig for alle folkeslag og konger, at de ikke er guder, men menneskehænders gerninger, og at der ikke er noget Guds værk i dem.
52 Hvem ved da ikke, at de ikke er nogen guder?
53 Thi heller ikke kan de sætte en Konge i Landet eller give Regn til Mennesker.
54 Heller ikke kunne de dømme deres egen Sag eller rette op på en Uret, idet de er ude af Stand; thi de ere som Krager mellem Himmel og Jord.
55 Hvorpaa naar Ild falder paa Gudernes Hus af Træ, eller overdækkede med Guld eller Sølv, da skulle deres Præster flygte bort og undslippe; men selv skal de brændes op som Bjælker.
56 Og de kan ikke modstå nogen Konge eller Fjender; hvorledes kan man da tro eller sige, at de er Guder?
57 Heller ikke disse træguder, som er belagte med sølv eller guld, kan undslippe hverken fra tyve eller røvere.
58 hvis Guld og Sølv og Klæder, hvormed de er klædte, tage de stærke og gaa bort med; og de kan ikke hjælpe sig selv.
59 Derfor er det bedre at være en Konge, som viser sin Magt, eller et nyttigt Kar i et Hus, som Ejeren skal have Brug af, end sådanne falske Guder; eller at være en dør i et hus, at opbevare sådanne ting deri, end sådanne falske guder. eller en søjle af træ i et palads, end sådanne falske guder.
60 For sol, måne og stjerner er lydige, idet de er klare og udsendt for at udføre deres embeder.
61 På samme måde er lynet, når det bryder frem, let at se; og på samme måde blæser vinden i hvert land.
62 Og når Gud befaler skyerne at gå over hele verden, gør de, som de er befalet.
63 Og Ilden, der er sendt ovenfra for at fortære Bakke og Skove, gør, som den er befalet;
64 Derfor skal det hverken antages eller siges, at de er guder, eftersom de hverken er i stand til at dømme sager eller gøre godt mod mennesker.
65Ved derfor, at de ikke er nogen guder, frygt dem ikke,
66 For de kan hverken forbande eller velsigne konger.
67 De kan heller ikke vise Tegn på Himlene blandt Hedningerne, de kan ikke skinne som Solen og ikke give Lys som Maanen.
68 Dyrene er bedre end de; thi de kan komme i Dække og hjælpe sig selv.
69 Det er da ingenlunde åbenlyst for os, at de ere Guder; frygt dem derfor ikke.
70 Thi som et Fugleskræmsel i en Agurkerhave ikke holder noget; saaledes er deres Guder af Træ, oversvømmet med Sølv og Guld.
71 Og på samme måde er deres guder af træ, overtrukket med sølv og guld, som en hvid torn i en frugthave, som enhver fugl sidder på; som også til et dødt legeme, som er øst i mørket.
72 Og I skulle kende, at de ikke er Guder, ved den lyse Purpur, som rådner på dem; og de skal selv derefter spises og være en Skændsel i Landet.
73 Derfor er den retfærdige, som ikke har nogen afguder, bedre; thi han skal være langt fra skændsel.