Det første evangelium om Jesu Kristi barndom KAPITEL 1 1 De følgende beretninger fandt vi i ypperstepræsten Josefs bog, kaldet af nogle Kajfas 2 Han fortæller, at Jesus talte, selv da han var i vuggen, og sagde til sin moder: 3 Maria, jeg er Jesus, Guds Søn, det Ord, som du har frembragt efter Englen Gabriels Forkyndelse til dig, og min Fader har sendt mig til Verdens Frelse. 4 I det tre hundrede og niende år af Alexanders æra offentliggjorde Augustus et dekret om, at alle personer skulle gå til skat i deres eget land. 5 Da stod Josef op, og med sin Hustru Maria drog han til Jerusalem og kom derpaa til Betlehem, for at han og hans Slægt skulde blive skattet i hans Fædres Stad. 6 Og da de kom forbi Hulen, bekendte Maria for Josef, at hendes Fødselstid var kommen, og hun kunde ikke gaa videre til Staden, og sagde: Lad os gaa ind i denne Hule. 7 På det tidspunkt var solen meget nær ved at gå ned. 8 Men Josef skyndte sig bort for at hente en Jordemoder til hende; og da han så en gammel hebræisk kvinde, som var fra Jerusalem, sagde han til hende: "Bed kom her, gode kvinde, og gå ind i den hule, og der vil du se en kvinde, der er lige rede til at føde." 9 Det var efter solnedgang, da den gamle kvinde og Josef med hende nåede hulen, og de gik begge ind i den. 10 Og se, det hele var fyldt med lys, større end lyset fra lamper og stearinlys og større end selve solens lys. 11 Spædbarnet blev derefter svøbt ind i svøb og suttede brysterne af sin mor St. Mary. 12 Da de begge så dette lys, blev de overraskede; den gamle kvinde spurgte den hellige Maria: Er du mor til dette barn? 13 St. Mary svarede: Det var hun. 14 Hvorpå den gamle kvinde sagde: "Du er meget anderledes end alle andre kvinder." 15 Den hellige Maria svarede: "Som der ikke er noget barn som min søn, så er der heller ingen kvinde som hans mor." 16. Den gamle Kvinde svarede og sagde: O min Frue, jeg er kommen hid for at faa en evig Løn. 17 Da sagde Vor Frue, den hellige Maria, til hende: "Læg dine Hænder på Barnet!" hvilket hun, da hun havde gjort, blev hel. 18 Og medens hun gik ud, sagde hun: Fra nu af, alle mit Livs Dage, vil jeg passe og være dette Spædbarns Tjener. 19 Efter dette, da hyrderne kom og havde lavet en ild, og de glædede sig meget, viste den himmelske hær sig for dem og priste og tilbad den højeste Gud. 20 Og da hyrderne var beskæftiget med det samme arbejde, virkede hulen på det tidspunkt som et herligt tempel, fordi både engles og menneskers tunger forenede sig for at tilbede og ære Gud på grund af Herren Kristi fødsel. 21 Men da den gamle hebræiske Kvinde så alle disse tydelige Mirakler, priste hun Gud og sagde: Jeg takker dig, o Gud, du Israels Gud, for at mine Øjne har set Verdens Frelsers Fødsel. KAPITEL 2 1 Og da Tiden for hans Omskærelse var kommen, nemlig den ottende Dag, paa hvilken Loven befalede, at Barnet skulde omskæres, omskar de det i Hulen. 2 Og den gamle hebraiske kvinde tog forhuden (andre siger, hun tog navlestrengen) og opbevarede den i en alabastæske med gammel nardusolie. 3 Og hun havde en Søn, som var Apotek, og til hvem hun sagde: Pas på, du sælger ikke denne Alabastæske med Nardsalve, skønt du skulle ofres tre Hundrede Penninger for den.
4 Men dette er alabastæsken, som synderen Maria skaffede og udgød salven deraf på vor Herre Jesu Kristi hoved og fødder og tørrede den af med sit hovedhår. 5Derefter førte de ham efter ti Dage til Jerusalem, og på den fyrretyvende Dag fra hans Fødsel stillede de ham frem i Templet for HERRENS Ansigt og ofrede ham de passende Ofre efter Mose Lovs Krav, nemlig at hver mand, som åbner moderskødet, skal kaldes helligt for Gud. 6 Dengang så gamle Simeon ham skinne som en lyssøjle, da den hellige Jomfru Maria, hans moder, bar ham i sine arme og blev fyldt med den største glæde ved synet. 7 Og Englene stod omkring ham og tilbade ham, ligesom en Konges Vagter stod omkring ham. 8 Da gik Simeon hen til den hellige Maria og rakte sine Hænder ud mod hende og sagde til den Herre Kristus: Nu, min Herre, skal din Tjener gå bort i Fred efter dit Ord; 9 Thi mine Øjne have set din Miskundhed, som du har beredt til Frelse for alle Folk; et lys for alle folk og dit folk Israels herlighed. 10 Profetinden Hanna var også til stede, og hun nærmede sig, lovpriste Gud og fejrede Marias Lykke. KAPITEL 3 1 Og det skete, da Herren Jesus blev født i Betlehem, en by i Judæa, på Kong Herodes' tid; de vise mænd kom fra Østen til Jerusalem ifølge Zoradaschts profeti og bragte offergaver med sig, nemlig guld, røgelse og myrra, og tilbad ham og ofrede ham deres gaver. 2 Da tog fruen Maria et af hans svøb, som spædbarnet var svøbt i, og gav dem det i stedet for en velsignelse, som de modtog af hende som en meget ædel gave. 3 Og i det samme viste der sig en engel for dem i skikkelse af den stjerne, som før havde været deres vejleder på deres rejse; hvis lys de fulgte, indtil de vendte tilbage til deres eget land. 4 Da de kom tilbage, kom deres Konger og Fyrster til dem og spurgte: Hvad de havde set og gjort? Hvilken slags rejse og retur havde de? Hvilket selskab havde de på vejen? 5 Men de frembragte det svøb, som den hellige Maria havde givet dem, for hvorfor de holdt gilde. 6 Og efter at have gjort en Ild, efter deres Lands Skik, tilbade de den. 7 Og da han kastede Svøbet deri, tog Ilden det og beholdt det. 8 Og da Ilden var slukket, tog de Uskadt Svøbet frem, saa meget som om Ilden ikke havde rørt det. 9 Da begyndte de at kysse den og lagde den på deres Hoveder og Øjne og sagde: "Dette er en utvivlsom Sandhed, og det er virkelig overraskende, at Ilden ikke kunde brænde den og fortære den. 10 Så tog de det og lagde det med den største respekt blandt deres skatte. KAPITEL 4 1 Da Herodes nu forstod, at de vise mænd tøvede og ikke vendte tilbage til ham, kaldte han præsterne og de vise sammen og sagde: Sig mig, hvorpå Kristus skulle fødes? 2 Og da de svarede, i Bethlehem, en By i Judæa, begyndte han i sit eget Sind at tænke Herren Jesu Kristi Død. 3 Men en Herrens Engel viste sig for Josef i hans Søvn og sagde: Stå op, tag Barnet og dets Moder og drag til Ægypten, så snart Hanen galer. Så rejste han sig og gik. 4 Og da han med sig selv overvejede sin Rejse, kom Morgenen over ham. 5 På rejsens længde knækkede sadlens bånd. 6 Og nu nærmede han sig en stor By, hvori der var en Afgud, hvortil de andre Afguder og Ægyptens Guder bragte deres Offergaver og Løfter. 7 Og der var ved denne Afgud en Præst, der tjente det, som, saa ofte som Satan talte ud fra denne Afgud, fortalte, hvad han sagde til Ægyptens Indbyggere og disse Lande.
8 Denne præst havde en søn på tre år, som var besat af en stor mængde djævle, som udtalte mange mærkelige ting, og da djævlerne greb ham, gik han nøgen omkring med hans sønderrevne klæder og kastede sten efter dem, han så. 9 Nær ved denne afgud lå byens gæstgiveri, hvortil da Josef og St. Maria kom og var vendt ind i den kro, blev alle byens indbyggere forbløffede. 10 Og alle Afgudernes Dommere og Præster samledes foran denne Afgud og spurgte der og sagde: Hvad betyder al denne Forfærdelse og Frygt, som er faldet over hele vort Land? 11 Afguden svarede dem: Den ukendte Gud er kommet hid, som i sandhed er Gud; der er heller ingen foruden ham, som er værdig til guddommelig tilbedelse; thi han er i sandhed Guds Søn. 12 For hans ry rystede dette land, og ved hans komme er det under den nuværende uro og forargelse; og vi er selv forskrækkede over hans magts storhed. 13 Og i samme Øjeblik faldt denne Afgud ned, og ved hans Fald løb alle Ægyptens Indbyggere, foruden andre, sammen. 14 Men da Præstens Søn kom over ham, da han gik ind i Kroen, fandt han Josef og den hellige Maria, som alle de andre havde efterladt og forladt. 15 Og da fruen St. Maria havde vasket den Herre Kristi svøb og hængt dem ud til tørre på en stolpe, tog drengen, der var besat af djævelen, en af dem ned og satte den på sit hoved. 16 Og snart begyndte Djævle at komme ud af hans Mund og flyve bort i Skikkelse af Krager og Slanger. 17 Fra den Tid blev Drengen helbredt ved den Herre Kristi Kraft, og han begyndte at lovsange og takke Herren, som havde helbredt ham. 18Da hans Fader saae ham komme tilbage til sit forrige Helbred, sagde han: Min Søn, hvad er der sket med dig, og hvorved blev du helbredt? 19 Sønnen svarede: "Da Djævle greb mig, gik jeg ind i Kroen, og der fandt en meget smuk Kvinde med en Dreng, hvis Svøbetøj hun lige forinden havde vasket og hængt ud på en Stolpe." 20 En af disse tog jeg og satte den på mit Hoved, og strax forlod Djævle mig og flygtede. 21 Derved glædede Faderen sig meget og sagde: Min Søn, maaske er denne Dreng den levende Guds Søn, som har skabt Himlene og Jorden. 22 Thi saa snart han kom iblandt os, blev Afguden knust, og alle Guderne faldt ned og bleve ødelagte af en større Magt. 23 Da blev den Profeti opfyldt, som siger: Ud af Ægypten har jeg kaldt min Søn. KAPITEL 5 1 Men da Josef og Maria hørte, at afguden var falden ned og ødelagt, blev de grebet af frygt og skælven og sagde: "Da vi var i Israels land, dræbte Herodes, som havde til hensigt at dræbe Jesus, og dræbte derfor alle spædbørn i Betlehem og det kvarter. 2 Og der er ingen tvivl om, at ægypterne, hvis de kommer for at høre, at denne afgud er brudt og faldet ned, vil brænde os med ild. 3 De gik derfor herfra til røvernes hemmelige steder, som røvede rejsende, mens de gik forbi, deres vogne og deres klæder og førte dem bort bundne. 4 Disse tyve hørte, da de kom, en stor larm, såsom lyden af en konge med en stor hær og mange heste, og trompeterne, der lød ved hans ouverture fra hans egen by, hvorved de var så bange, at de forlod alt deres bytte. bag dem og flyve væk i hast. 5 Derpå rejste fangerne sig og løste hinandens bånd og tog hver sin taske og gik bort og så Josef og Maria komme hen til dem og spurgte: Hvor er den konge, hvis larm røverne hørte. , og forlod os, så vi nu er kommet i sikkerhed? 6 Josef svarede: han vil komme efter os.
KAPITEL 6 1 Så gik de ind i en anden, hvor der var en kvinde, som var besat af en djævel, og i hvem Satan, den forbandede oprører, havde taget bolig. 2 En Nat, da hun gik for at hente Vand, kunde hun hverken udholde sit Klædning eller være i noget Hus; men så ofte som de bandt hende med lænker eller snore, brækkede hun dem og gik ud på øde steder, og undertiden stod der, hvor veje krydsedes, og på kirkegårde, kastede hun sten efter mænd. 3 Da den hellige Maria så denne mand, havde hun medlidenhed med hende; hvorpaa Satan forlod hende og flygtede i Skikkelse af en ung Mand og sagde: Ve mig for din Skyld, Maria og din Søn! 4 Saa blev Kvinden udfriet fra sin Pinsel; men da hun betragtede sig selv som nøgen, rødmede hun og undgik at se nogen mand og tog sit tøj på og gik hjem og aflagde beretning om sin sag til sin far og sine slægtninge, der, som de var byens bedste, underholdt St. Maria og Josef med den største respekt. 5 Næste Morgen da de havde faaet tilstrækkeligt med Proviant til Vejen, gik de fra dem, og omtrent Dagens Aften ankom de til en anden By, hvor et Ægteskab da skulde holdes; men ved Satans kunst og nogle troldmænds praksis blev bruden så stum, at hun ikke så meget som kunne åbne munden. 6 Men da denne stumme brud så fruen St. Maria komme ind i byen og bære Herren Kristus i sine arme, rakte hun hænderne ud til Herren Kristus og tog ham i sine arme og omfavnede ham meget ofte. kyssede ham, bevægede ham konstant og pressede ham til hendes krop. 7 Straks blev hendes Tunges streng løst, og hendes ører blev åbnet, og hun begyndte at lovsange Gud, som havde genoprettet hende. 8 Så var der stor glæde blandt byens indbyggere den nat, som troede, at Gud og hans engle var kommet ned iblandt dem. 9 På dette sted opholdt de sig i tre dage og mødtes med den største respekt og fornemste underholdning. 10 Og da de af Folket blev forsynet med Forråd til Vejen, droge de bort og drog til en anden By, hvor de var tilbøjelige til at overnatte, fordi det var et berømt Sted. 11 Der var i denne by en herre kvinde, som, da hun en dag gik ned til floden for at bade, se, den forbandede Satan sprang over hende i skikkelse af en slange, 12 og foldede sig om hendes Bug og lagde sig hver Nat på hende. 13. Da denne kvinde så den hellige Maria og Herren Kristus spædbarnet i hendes barm, bad hun den hellige Maria, at hun ville give hende barnet at kysse og bære i hendes arme. 14 Da hun havde givet sit samtykke, og så snart kvinden havde flyttet barnet, forlod Satan hende og flygtede, og kvinden så ham aldrig siden. 15 Herefter priste alle naboerne den højeste Gud, og kvinden belønnede dem med rigelig velsignelse. 16. Dagen morgen bragte den samme kvinde duftvand for at tvætte den Herre Jesus; og da hun havde vasket ham, bevarede hun vandet. 17 Og der var en pige, hvis krop var hvid af spedalskhed, som blev overstænket med dette vand og vasket, og straks blev hun renset for sin spedalskhed. 18 Folket sagde derfor. Uden tvivl Josef og Maria, og den dreng er guder, for de ligner ikke dødelige. 19 Og da de gjorde sig klar til at drage af sted, kom pigen, som havde været plaget af spedalskheden, og ønskede, at de ville tillade hende at gå med dem; så de samtykkede, og pigen gik med dem indtil. de kom til en by, hvori var en stor konges palads, og hvis hus lå ikke langt fra kroen. 20 Her blev de, og da pigen en dag gik til prinsens hustru og fandt hende i en bedrøvet og sørgelig tilstand, spurgte hun hende om årsagen til hendes tårer. 21 Hun svarede: "Forundre mig ikke over mine støn, for jeg er under en stor ulykke, som jeg ikke tør fortælle nogen om." 22 Men, siger pigen, hvis du vil betro mig din private klage, kan jeg måske finde dig en løsning på det.
23 Derfor, siger prinsens hustru, skal du bevare hemmeligheden og ikke opdage den for nogen i live! 24 Jeg har været gift med denne fyrste, som hersker som konge over store herredømmer og levede længe hos ham, før han fik noget barn med mig. 25 Til sidst blev jeg frugtsommelig ved ham, men ak! jeg fødte en spedalsk søn; som, da han så, ville han ikke eje at være hans, men sagde til mig: 26 Enten skal du slå ham ihjel, eller sende ham til en amme på et sådant sted, at der aldrig skal høres om ham; og pas nu på dig selv; Jeg vil aldrig se dig mere. 27 Så her piner jeg og beklager mine elendige og elendige forhold. Ak, min søn! ak, min mand! Har jeg afsløret det til dig? 28 Pigen svarede: "Jeg har fundet Lægemiddel mod din Sygdom, som jeg lover dig, thi jeg var ogsaa spedalsk, men Gud har renset mig, ja, han, som kaldes Jesus, Marias Søn." 29 Kvinden spurgte, hvor den Gud var, som hun talte om, og pigen svarede, at han overnatter hos dig her i det samme hus. 30 Men hvordan kan det være? siger hun; hvor er han? Se, svarede pigen: Josef og Maria; og det spæde barn, som er hos dem, kaldes Jesus, og det er ham, der har udfriet mig fra min sygdom og pine. 31 Men hvormed, siger hun, blev du renset for din spedalskhed? Vil du ikke fortælle mig det? 32 Hvorfor ikke? siger pigen; Jeg tog det vand, hvormed hans krop var blevet vasket, og hældte det over mig, og min spedalskhed forsvandt. 33 Så rejste prinsens hustru sig og underholdt dem og sørgede for en stor fest for Josef blandt en stor skare mænd. 34 Og den næste Dag tog hun vellugtende Vand for at vaske den Herre Jesus, og derefter hældte hun det samme Vand ud over sin Søn, som hun havde ført med sig, og hendes Søn blev strax renset for sin Spedalskhed. 35 Da sang hun Tak og Lov til Gud og sagde: Salig er Moderen, som har født dig, o Jesus! 36 Helbreder du saaledes Mennesker af samme Natur med dig selv, med Vandet, hvormed dit Legeme vaskes? 37 Hun tilbød da meget store gaver til fruen Maria og sendte hende bort med al tænkelig respekt. KAPITEL 7 1De kom bagefter til en anden by og havde lyst til at overnatte der. 2 Derfor gik de til en mands hus, som var nygift, men ved påvirkning af troldmænd ikke kunne nyde sin hustru: 3 Men da de overnattede i hans hus den nat, blev manden befriet for sin uorden. 4 Og da de tidligt om Morgenen gjorde sig klar til at gaa videre paa deres Rejse, hindrede den nygifte dem og sørgede for en ædel Underholdning for dem? 5 Men næste Dag gik de frem og kom til en anden By, og de saae tre Kvinder gå fra en Grav med stor Græde. 6 Da den hellige Maria så dem, talte hun til pigen, som var deres ledsager, og sagde: "Gå hen og forhør dem, hvad der er i vejen med dem, og hvilken ulykke har ramt dem?" 7 Da pigen spurgte dem, svarede de hende ikke, men spurgte hende igen: Hvem er du, og hvor går du hen? For dagen er langt ude, og natten nærmer sig. 8 Vi er rejsende, siger pigen, og søger et herberg at overnatte på. 9 De svarede: "Gå med os og overnatte hos os." 10 Så fulgte de efter dem og blev indført i et nyt hus, godt indrettet med alle slags møbler. 11 Det var nu blevet vinter, og pigen gik ind i stuen, hvor disse kvinder var, og fandt dem grædende og jamrende som før. 12 Ved siden af dem stod et muldyr, dækket af silke, og en ibenholt krave, der hang ned fra hans hals, som de kyssede og fodrede.
13 Men da pigen sagde: Hvor er det muldyr smuk, mine damer! de svarede med tårer og sagde: Dette muldyr, som du ser, var vores bror, født af denne samme moder som vi. 14 For da vor Fader døde og efterlod os et meget stort Ejendom, og vi kun havde denne Broder, og vi stræbte efter at skaffe ham en passende Match, og troede, at han skulde blive gift som andre Mænd, forheksede en eller anden svimmel og jaloux Kvinde ham uden vores viden. 15Og vi, en Nat, lidt før Dag, da Husets Døre alle vare lukkede, saae, at vor Broder var forvandlet til et Muldyr, saaledes som I nu ser ham være: 16 Og vi, i den melankolske Tilstand, hvori du ser os, uden Fader til at trøste os, har henvendt os til alle Vismænd, Magikere og Spåmænd i Verden, men de har ikke været os til nogen Tjeneste. 17 Så ofte som vi derfor er undertrykte af sorg, står vi op og går med denne vor moder til vor faders grav, hvor vi, når vi har grædt tilstrækkeligt, vende hjem. 18Da Pigen havde hørt dette, sagde hun: Vær frimodig og hold op med at frygte, thi du har en Lægemiddel for dine Trængsler nær ved, ja, iblandt dig og midt i dit Hus, 19 Thi jeg var også spedalsk; men da jeg så denne kvinde og dette lille spædbarn med hende, hvis navn er Jesus, stænkede jeg min krop med det vand, som hans mor havde vasket ham med, og jeg blev snart rask. 20 Og jeg er sikker på, at han også er i stand til at hjælpe dig under din nød. Derfor, rejs dig, gå til min elskerinde, Mary, og når du har bragt hende ind i din egen stue, afslør hende hemmeligheden, samtidig med at du inderligt bønfalder hende om at vise medfølelse for din sag. 21 Så snart kvinderne havde hørt pigens tale, skyndte de sig bort til fruen St. Maria, præsenterede sig for hende, og satte sig foran hende og græd. 22 Og sagde: O vor Frue St. Maria, medlidenhed med dine Tjenestepiger, thi vi have intet Overhoved for vor Familie, ingen ældre end os; ingen far eller bror til at gå ind og ud før os. 23 Men dette Muldyr, som du ser, var vor Broder, som en Kvinde ved Trolddom har bragt i denne Tilstand, som du ser; derfor bede vi dig om at forbarme os over os. 24 Da blev den hellige Maria bedrøvet over deres sag, og hun tog Herren Jesus og lagde ham på muldyrets ryg. 25 og sagde til hendes søn: O Jesus Kristus, genopret (eller helbred) dette muldyr i overensstemmelse med din usædvanlige kraft, og giv ham igen at få skikkelse af et menneske og en fornuftig skabning, som han havde tidligere. 26. Dette var sjældent sagt af fruen St. Mary, men muldyret gik straks over i en menneskelig skikkelse og blev en ung mand uden nogen form for misdannelse. 27. Da tilbad han og hans Moder og Søstrene den hellige Maria, og løftede Barnet på Hovedet og kyssede det og sagde: Velsignet være din Moder, o Jesus, verdens Frelser! Salige er de øjne, som er så glade at se dig. 28 Da fortalte begge Søstrene deres Moder og sagde: Sandelig, vor Broder er i Sandhed vendt tilbage til sin tidligere Skikkelse ved Herren Jesu Kristi Hjælp og den Piges Venlighed, som fortalte os om Maria og hendes Søn. 29Og da vor Broder er ugift, er det passende, at vi gifte ham med denne Pige, deres Tjener. 30 Da de havde rådført sig med Maria i denne sag, og hun havde givet sit samtykke, holdt de et pragtfuldt bryllup for denne pige. 31 Og saaledes blev deres Sorg forvandlet til Glæde, og deres Sorg til Glæde, begyndte de at fryde sig. og at glæde sig og synge, iklædt deres rigeste tøj, med armbånd. 32 Siden priste de og priste Gud og sagde: O Jesus, Davids Søn, som forvandler Sorg til Glæde og Sorg til Glæde! 33 Efter dette opholdt Josef og Maria sig der i ti Dage, og gik så bort, idet de havde modtaget stor Anseelse af dette Folk; 34Hvem, da de tog Afsked med dem og vendte hjem, råbte: 35 Men især pigen.
KAPITEL 8 1 På deres rejse herfra kom de til et øde land, og de fik at vide, at det var befængt med røvere; så Josef og St. Maria gjorde sig klar til at gå igennem det om natten. 2 Og mens de var på vej, se, de så to røvere sovende på vejen, og med dem en stor mængde røvere, som var deres forbundsfæller, også sovende. 3 Disse tos navne var Titus og Dumachus; og Titus sagde til Dumachus: "Jeg beder dig lade disse personer gå stille med, for at vort selskab ikke skal mærke noget af dem." 4 Men Dumachus nægtede, og Titus sagde atter: Jeg vil give dig fyrretyve Gryn, og som Pant tage mit Bælte, som han gav ham, han havde talt, for at han ikke skulde aabne sin Mund eller larme. 5 Da fruen St. Maria så den Miskundhed, som denne Røver viste dem, sagde hun til ham: Herren Gud vil tage dig til sin højre Haand og give dig Tilgivelse for dine Synder. 6 Da svarede den Herre Jesus og sagde til sin Moder: Når tredive Aar ere udløbne, Moder, vil Jøderne korsfæste mig i Jerusalem; 7 Og disse to tyve skal være med mig på samme tid på korset, Titus på min højre hånd og Dumachus på min venstre hånd, og fra den tid skal Titus gå foran mig til Paradis. 8 Og da hun havde sagt: Gud forbyde, at dette skulle være din Lod, min Søn, gik de videre til en By, hvori der var adskillige Afguder; som, så snart de nærmede sig den, blev forvandlet til høje af sand. 9 Derfor gik de til det platantræ, som nu kaldes Matarea; 10 Og i Matarea lod Herren Jesus en brønd springe frem, hvori den hellige Maria vaskede sin frakke; 11 Og Balsam frembringes eller vokser i det Land af Sveden, som løb derned fra den Herre Jesus. 12 Derfra drog de til Memphis og så Farao og blev tre år i Ægypten. 13 Og Herren Jesus gjorde meget mange undere i Ægypten, som hverken findes i Evangeliet om Spædbarnet eller i Evangeliet om Fuldkommenhed. 14 Efter tre Aar vendte han tilbage fra Ægypten, og da han nærmede sig Judas, var Josef bange for at komme ind; 15 Thi da han hørte, at Herodes var død, og at hans Søn Archelaos regerede i hans Sted, blev han bange; 16 Og der han gik til Judæa, aabenbarede sig en Guds Engel for ham og sagde: Josef, gak ind i Nazareth Stad og bliv der. 17 Det er virkelig mærkeligt, at han, som er alle landes Herre, på denne måde skal føres frem og tilbage gennem så mange lande. KAPITEL 9 1 Da de derefter kom ind i byen Betlehem, fandt de der adskillige meget fortvivlede lidelser, som blev så besværlige for børn ved at se dem, at de fleste af dem døde. 2 Der var en kvinde, som havde en syg søn, som hun bragte, da han var ved at dø, til fruen St. Maria, som så hende, da hun vaskede Jesus Kristus. 3 Da sagde kvinden: O min Frue Maria, se ned på denne min søn, som er plaget af de frygtelige smerter. 4 Da Maria hørte hende, sagde hun: Tag lidt af det Vand, hvormed jeg har vasket min Søn, og stænk det på ham. 5 Så tog hun lidt af det vand, som den hellige Maria havde befalet, og stænkede det på sin søn, som var træt af sine voldsomme smerter og var faldet i søvn; og efter at have sovet lidt, vågnede han udmærket og kom sig. 6 Moderen var meget glad for denne Fremgang, og gik atter til den hellige Maria, og den hellige Maria sagde til hende: Pris Gud, som har helbredt denne din Søn. 7 Der var på samme sted en anden kvinde, en af hendes naboer, hvis søn nu var helbredt. 8 Denne kvindes søn var ramt af den samme sygdom, og hans øjne var nu næsten helt lukkede, og hun sørgede over ham dag og nat.
9 Moderen til Barnet, som var helbredt, sagde til hende: hvorfor fører du ikke din Søn til den hellige Maria, ligesom jeg bragte min Søn til hende, da han var i Dødens Kval; og han blev helbredt ved det vand, hvormed hendes søn Jesu legeme blev vasket? 10 Da Kvinden hørte hende sige dette, gik hun også hen, og efter at have skaffet sig det samme Vand, vaskede hun sin Søn med det, hvorpaa hans Legeme og hans Øjne straks blev bragt tilbage til deres tidligere Tilstand. 11 Og da hun bragte sin Søn til den hellige Maria og åbnede sin Sag for hende, bød hun hende at takke Gud for, at hendes Søn blev helbredt, og ikke fortælle nogen, hvad der var sket. KAPITEL 10 1 Der var i den samme by to hustruer af en mand, som havde hver sin søn syg. En af dem hed Maria og hendes søn hed Kaleb. 2 Hun rejste sig og tog sin søn og gik til fruen St. Maria, Jesu mor, og tilbød hende et meget smukt tæppe og sagde: O min frue Maria, tag imod dette tæppe af mig, og giv mig i stedet for det et lille tæppe. svøb. 3 Dette indvilligede Maria, og da Kalebs Moder var borte, lavede hun en Frakke til sin Søn af Svøbeklædet, tog ham den på, og hans Sygdom blev helbredt; men den anden hustrus søn døde. 4 Herefter opstod der mellem dem en forskel på at udføre familiens forretninger på skift, hver sin uge. 5 Og da Maria, Kalebs Moder, kom, og hun opvarmede Ovnen for at bage Brød, og gik bort for at hente Maaltidet, efterlod hun sin Søn Kaleb ved Ovnen; 6 hvem den anden Hustru, hendes rival, der så at være for sig selv, tog og kastede ham i ovnen, som var meget varm, og gik så bort. 7 Da Maria vendte tilbage, så hun sin søn Kaleb ligge midt i ovnen og grine, og ovnen var lige så kold, som om den ikke havde været opvarmet før, og vidste, at hendes rival, den anden kone, havde kastet ham i ilden. 8 Da hun førte ham ud, førte hun ham til den hellige Maria og fortalte hende historien, og hun svarede: "Ti stille, jeg er bekymret for, at du ikke skal gøre dette kendt." 9 Herefter tog hendes rival, den anden kone, da hun sugede vand ved brønden, og så Kaleb lege ved brønden, og at ingen var i nærheden, tog ham og kastede ham i brønden. 10 Og da nogle Mænd kom for at hente Vand fra Brønden, saa de Drengen sidde paa Vandets Overflader, og de trak ham ud med Reb, og bleve saare overraskede over Barnet og priste Gud. 11 Da kom Moderen og tog ham og bar ham til Fruen St. Maria, jamrende og sagde: O min Frue, se, hvad min Konkurrent har gjort ved min Søn, og hvorledes hun har kastet ham i Brønden, og jeg ved det ikke. spørgsmål, men en eller anden gang vil hun være anledningen til hans død. 12 Den hellige Maria svarede hende: Gud vil retfærdiggøre din skadede sag. 13 Derfor, da den anden hustru nogle dage efter kom til brønden for at hente vand, var hendes fod viklet ind i rebet, så hun faldt hovedkulds ned i brønden, og de, som løb hende til hjælp, fandt hendes kranium brækket, og knogler forslået. 14 Saa kom hun til en ond Slutning, og i hende opfyldtes Forfatterens Ord: De gravede en Brønd og gjorde den dyb, men faldt selv i Graven, som de beredte. KAPITEL 11 1 En anden kvinde i den by havde ligeledes to syge sønner. 2 Og da den ene var død, den anden, som lå ved dødspunktet, tog hun i sine arme til fruen St. Maria, og i en flod af tårer henvendte hun sig til hende og sagde: 3 O min Frue, hjælp og lind mig; thi jeg havde to sønner, den ene har jeg lige nu begravet, den anden, jeg ser, er lige ved at dø, se, hvorledes søger jeg oprigtigt nåde hos Gud og beder til ham.
4 Da sagde hun: Herre, du er nådig og barmhjertig og god; du har givet mig to sønner; en af dem har du taget til dig, skån mig denne anden. 5 Da den hellige Maria mærkede sin store sorg, havde hun medlidenhed med hende og sagde: Læg din søn i min søns seng og dæk ham med hans klæder. 6 Og da hun havde lagt ham i Sengen, hvori Kristus laa, i det Øjeblik, da hans Øjne netop var lukkede af Døden; Så snart lugten af Herren Jesu Kristi klæder nåede drengen, blev hans øjne åbnet, og han kaldte med høj røst til sin moder og bad om brød, og da han havde modtaget det, sugede han det. 7 Da sagde hans Moder: O Frue Maria, nu er jeg sikker på, at Guds kræfter bor i dig, så din søn kan helbrede børn, der er af samme slags som ham selv, så snart de rører ved hans klæder. 8 Denne dreng, som således blev helbredt, er den samme, som i evangeliet kaldes Bartolomæus. KAPITEL 12 1 Igen var der en spedalsk kvinde, som gik til fruen St. Maria, Jesu mor, og sagde: O min frue, hjælp mig! 2 Den hellige Maria svarede, hvad hjælp ønsker du? Er det guld eller sølv, eller at dit legeme skal helbredes for dets spedalskhed? 3 Hvem, siger kvinden, kan give mig dette? 4 Den hellige Maria svarede hende: Vent lidt, til jeg har vasket min søn Jesus, og læg ham i seng. 5 Kvinden ventede, som hun blev befalet; og da Maria havde lagt Jesus i Sengen, gav hun hende Vandet, hvormed hun havde vasket hans Legeme, og sagde: Tag noget af Vandet og hæld det over dit Legeme; 6 Og da hun havde gjort det, blev hun straks ren og priste Gud og takkede ham. 7 Derefter gik hun bort, efter at hun havde været hos hende i tre Dage. 8. Og hun gik ind i Staden, og hun så en Prins, som havde giftet sig med en anden Fyrstes Datter; 9 Men da han kom for at se hende, fornemmede han mellem hendes øjne tegn på spedalskhed som en stjerne, og derpå erklærede han ægteskabet opløst og ugyldigt. 10 Da kvinden så disse personer i denne tilstand, overordentlig bedrøvede og fældede overflod af tårer, spurgte hun dem om årsagen til deres gråd. 11 De svarede: Spørg ikke efter vore forhold; for vi er netto i stand til at erklære vores ulykker til enhver person. 12 Men alligevel pressede hun på og bad dem om at meddele hende deres sag, idet hun antydede, at hun måske kunne lede dem til en løsning. 13 Og da de viste hende den unge Kvinde og Tegnene på Spedalskheden, som viste sig mellem hendes Øjne, 14 Hun sagde: ogsaa jeg, som I see paa dette Sted, var plaget af den samme Vælde, og da jeg gik i Forretninger til Betlehem, gik jeg ind i en Hule og saa en Kvinde ved Navn Maria, som havde en Søn, som hed Jesus. 15. Da hun så, at jeg var spedalsk, var hun bekymret for mig og gav mig noget Vand, hvormed hun havde vasket sin Søns Legeme; med det stænkede jeg min krop og blev ren. 16 Da sagde disse Kvinder: Vil du, Frue, tage med os og vise os den hellige Maria Frue? 17 Hvortil hun indvilligede, rejste de sig og gik til fruen St. Mary og tog meget ædle gaver med sig. 18 Og da de kom ind og ofrede hende deres Gaver, viste de den spedalske unge Kvinde, hvad de havde med sig til hende. 19 Da sagde den hellige Maria: Herren Jesu Kristi nåde hvile over dig; 20 Og hun gav dem lidt af det Vand, hvormed hun havde vasket Jesu Kristi Legeme, og bad dem vaske den Syge med det; hvilket da de havde gjort det, blev hun straks helbredt; 21 Og de og alle, som vare tilstede, lovede Gud; og fyldte med Glæde gik de tilbage til deres egen By og priste Gud for den Skyld.
22 Da prinsen hørte, at hans hustru var helbredt, tog han hende med hjem og indgik et andet ægteskab, idet han takkede Gud for, at hans hustru var blevet helbredt. KAPITEL 13 1 Der var også en pige, som var plaget af Satan; 2 Thi den forbandede Aand viste sig ofte for hende i Skikkelse af en Drage og var tilbøjelig til at opsluge hende, og havde suget alt hendes Blod ud, at hun lignede et dødt Krop. 3 Så ofte som hun kom til sig selv, med hænderne vred om hovedet, råbte hun og sagde: Ve, ve er mig, at der ikke findes nogen, som kan udfri mig fra den ugudelige drage! 4 Hendes Fader og Moder og alle, som var omkring hende og så hende, sørgede og græd over hende; 5 Og alle, som vare tilstede, vilde især være under Sorg og i Taarer, naar de hørte hende jamre og sige: Mine Brødre og Venner, er der ingen, som kan frelse mig fra denne Morder? 6 Da prinsens datter, som var blevet helbredt for sin spedalskhed, da hun hørte denne piges klage, gik hun op på toppen af sit slot og så hende med hænderne drejet om hovedet og udgydte en flod af tårer, og alt det mennesker, der var om hende i sorg. 7 Da spurgte hun den besattes Mand: Om hans Hustrus Moder levede? Han fortalte hende, at hendes far og mor begge var i live. 8 Da bød hun, at hun skulde sende sin Moder til hende; til hvem hun saa hende komme, sagde hun: Er denne besatte Pige din Datter? Hun stønnede og jamrede og sagde: Ja, frue, jeg kede hende. 9 Prinsens Datter svarede: Fortæl mig Hemmeligheden om hendes Sag, thi jeg bekender dig, at jeg var spedalsk, men Fruen Maria, Jesu Kristi Moder, helbredte mig. 10 Og dersom du ønsker, at din Datter skal genoprettes til sin tidligere Tilstand, så tag hende med til Betlehem og forhør dig efter Maria, Jesu Moder, og tvivl ikke på, at din Datter vil blive helbredt; thi jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, men du vil komme hjem med stor glæde over din datters bedring. 11 Så snart hun var færdig med at tale, stod hun op og gik med sin Datter til det fastsatte Sted og til Maria og fortalte hende hendes Datters Sag. 12 Da den hellige Maria havde hørt hendes historie, gav hun hende lidt af det vand, hvormed hun havde vasket sin søn Jesu legeme, og bad hende hælde det over sin datters legeme. 13 Ligeledes gav hun hende et af den Herres Jesu Svøb og sagde: Tag dette Svøb og vis det din Fjende, saa ofte du ser ham; og hun sendte dem bort i fred. 14 Efter at de havde forladt byen og vendt hjem, og den tid var kommet, da Satan plejede at gribe hende, viste denne forbandede ånd sig i samme øjeblik for hende i skikkelse af en stor drage, og pigen, der så ham, blev bange. . 15 Moderen sagde til hende: Frygt ikke, datter; lad ham være, indtil han kommer dig nærmere! så vis ham svøbet, som fru Maria gav os, så skal vi se begivenheden. 16 Da Satan kom som en rædselsfuld drage, rystede pigens krop af frygt. 17 Men så snart hun havde lagt Svøbet på sit Hoved og om sine Øjne og viste ham det, gik der strax flammer og glødende Kul ud af Svøbet og faldt paa Dragen. 18 Åh! hvor stort et mirakel var dette, som skete: så snart dragen så den Herre Jesu svøb, gik der ild ud og spredtes over hans hoved og øjne; så han råbte med høj røst: Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Marias søn, hvor skal jeg flygte fra dig? 19 Så trak han sig meget forskrækket tilbage og forlod pigen. 20 Og hun blev befriet fra denne Trængsel, og hun sang Lovsang og Tak til Gud og med hende alle, som vare tilstede ved Udførelsen af Miraklet. KAPITEL 14 1 Der boede ligeledes en anden kvinde, hvis søn var besat af Satan.
2 Denne dreng ved navn Judas, så ofte som Satan greb ham, var tilbøjelig til at bide alle tilstedeværende; og hvis han ikke fandt nogen i nærheden af sig, ville han bide sine egne hænder og andre dele. 3 Men moderen til denne elendige dreng stod op, da hun hørte om den hellige Maria og hendes søn Jesus, tog sin søn i armene og førte ham til fru Maria. 4 I mellemtiden havde Jakob og Joses taget spædbarnet, Herren Jesus, bort for at lege i en passende tid med andre børn; og da de gik ud, satte de sig og Herren Jesus med dem. 5 Da kom Judas, som var besat, og satte sig ved Jesu højre hånd. 6 Da Satan som sædvanlig handlede på ham, gik han hen for at bide Herren Jesus. 7 Og fordi han ikke kunne gøre det, slog han Jesus på højre side, så han råbte. 8 Og i samme Øjeblik gik Satan ud af Drengen og løb bort som en gal Hund. 9 Den samme dreng, som slog Jesus, og som Satan gik ud af i hundeskikkelse, var Judas Iskariot, som forrådte ham til jøderne. 10 Og den samme Side, hvor Judas slog ham, gennemborede Jøderne med et Spyd. KAPITEL 15 1 Og da Herren Jesus var syv år gammel, var han på en bestemt dag sammen med andre drenge, sine ledsagere på samme alder. 2 som, når de legede, lavede ler i flere former, nemlig æsler, okser, fugle og andre skikkelser, 3 Enhver roser sig af sit Værk og stræber efter at overstige det øvrige. 4 Da sagde Herren Jesus til Drengene: Jeg vil befale disse Skikkelser, som jeg har ladet gaa. 5 Og straks flyttede de sig, og da han bød dem at vende tilbage, vendte de tilbage. 6 Han havde også lavet figurer af fugle og spurve, som, når han befalede at flyve, fløj, og når han befalede at stå stille, stod stille; og hvis han gav dem kød og drikke, spiste og drak de. 7 Da Drengene tilsidst gik bort og fortalte deres Forældre dette, sagde deres Fædre til dem: Seer til, Børn, for hans Selskabs Fremtid, thi han er en Troldmand; sky og undgå ham, og leg fra nu af aldrig med ham. 8 Ogsaa paa en Dag, da Herren Jesus legede med Drengene og løb omkring, gik han forbi en Farveri, som hed Salem. 9 Og der var i hans butik mange stykker klæde, som tilhørte byens indbyggere, som de havde designet til at farve i flere farver. 10 Da gik Herren Jesus ind i Farveriet, tog alle Klæderne og kastede dem i Ovnen. 11 Da Salem kom hjem og så, at klæderne var fordærvede, begyndte han at lave en stor larm og irettesætte den Herre Jesus og sige: 12 Hvad har du gjort mig, du Marias Søn? Du har såret både mig og mine naboer; de ønskede alle deres klæder af en ordentlig farve; men du er kommet og plyndret dem alle. 13. Herren Jesus svarede: Jeg vil ændre farven på hvert klæde til den farve du ønsker; 14 Og så begyndte han snart at tage klæderne ud af ovnen, og de blev alle farvede i de samme farver, som farveren ønskede. 15 Og da jøderne så dette overraskende mirakel, priste de Gud. KAPITEL 16 1 Og Josef, hvor end han gik i Staden, tog Herren Jesus med sig, hvor han blev sendt efter at arbejde med at lave Porte eller Mælkespande eller Sigte eller Æsker; Herren Jesus var med ham, hvor han end gik. 2 Og så ofte som Josef havde noget i sit arbejde, at gøre længere eller kortere, eller bredere eller smallere, rakte Herren Jesus sin hånd imod det. 3 Og snart blev det, som Josef ville have det.
4 Så han behøvede ikke at færdiggøre noget med sine egne hænder, for han var ikke særlig dygtig til sit tømrerfag. 5 En bestemt Tid sendte Kongen af Jerusalem bud efter ham og sagde: Jeg vil have, at du gør mig til en Trone af samme Størrelse som det Sted, hvor jeg sædvanligvis sidder. 6 Josef adlød og begyndte straks arbejdet og blev ved i to år i kongens palads, før han var færdig med det. 7 Og da han kom for at sætte den på plads, fandt han, at den manglede to spænd på hver side af det fastsatte mål. 8 Og da Kongen så, blev han meget vred på Josef; 9 Og Josef, der var bange for Kongens Vrede, gik til Sengs uden at have spist noget at spise. 10 Da spurgte Herren Jesus ham: Hvad var han bange for? 11 Josef svarede: Fordi jeg har mistet mit Arbejde i det Arbejde, som jeg har gjort i disse to Aar. 12 Jesus sagde til ham: Frygt ikke, og læg dig ikke ned; 13 Tager du fat på den ene side af tronen, så vil jeg den anden, og vi vil bringe den til dens retfærdige dimensioner. 14 Og da Josef havde gjort, som den Herre Jesus sagde, og hver af dem havde trukket sig fra sin Side, adlød tronen og blev bragt til stedets rette dimensioner. 15 Hvilket Under, da de, som stode der, saae, bleve forbavsede og priste Gud. 16 Tronen var lavet af det samme træ, som var til stede på Salomons tid, nemlig træ prydet med forskellige former og figurer. KAPITEL 17 1 En anden dag gik Herren Jesus ud på gaden og så nogle drenge, som var mødt for at lege, sluttede sig til deres selskab: 2 Men da de så ham, skjulte de sig og lod ham lede efter dem. 3 Herren Jesus kom til porten til et hus og spurgte nogle kvinder, som stod der: Hvor var drengene blevet af? 4 Og da de svarede: der var ingen der; sagde Herren Jesus: Hvem er de, som I ser i ovnen? 5 De svarede: De var tre Aar gamle. 6 Da raabte Jesus høit og sagde: gaar ud hertil, I Børn, til eders Hyrde! 7 Og snart kom Drengene frem som Unger og sprang omkring ham; da kvinderne så, blev de meget forbløffede og skælvede. 8 Da tilbad de straks den Herre Jesus og bad ham og sagde: O vor Herre Jesus, Marias Søn, du er i sandhed Israels gode Hyrde! forbarm dig over dine Tjenestepiger, som står foran dig, som ikke tvivler, men at du, Herre, er kommet for at frelse og ikke for at ødelægge. 9 Derefter, da Herren Jesus sagde: Israels Børn ere som Ætiopere blandt Folket; Kvinderne sagde: Du, Herre, ved alt, og intet er skjult for dig; men nu bønfalder vi dig og beder om din nåde, at du vil bringe disse drenge tilbage til deres tidligere tilstand. 10 Da sagde Jesus: kom hid, I Drenge, at vi gaae hen og lege; og straks, i nærværelse af disse kvinder, blev ungerne ændret og vendt tilbage i skikkelse af drenge. KAPITEL 18 1 I Adar-måneden samlede Jesus drengene og rangordnede dem, som om han var en konge. 2 Thi de bredte deres Klæder ud paa Jorden, saa at han kunde sidde paa; og efter at have lavet en krone af blomster, satte den på hans hoved og stod på hans højre og venstre side som en konges vagter. 3 Og dersom nogen kom forbi, greb de ham med Magt og sagde: Kom her og tilbed Kongen, at du maa have en fremgangsrig Rejse. 4 I mellemtiden, mens disse ting skete, kom der nogle mænd, som bar en dreng på en sofa; 5 For denne dreng, der gik med sine ledsagere til bjerget for at samle træ, og da han der fandt en agerhønserede og stak hånden ind for at tage æggene ud, blev han stukket af en giftig slange,
som sprang ud af reden; så han blev tvunget til at råbe om hjælp fra sine ledsagere: som, da de kom, fandt ham liggende på jorden som en død. 6 Hvorefter hans naboer kom og bar ham tilbage til byen. 7 Men da de kom til det sted, hvor Herren Jesus sad som en konge, og de andre drenge stod omkring ham som hans tjenere, skyndte drengene sig at møde ham, som blev bidt af slangen, og sagde til sine naboer: Kom og giv din ære til kongen; 8 Men da de på grund af deres sorg nægtede at komme, trak drengene dem og tvang dem mod deres vilje til at komme. 9 Men der de kom til den Herre Jesus, spurgte han: Hvad skyld bar de den dreng? 10 Og da de svarede, at en Slang havde bidt ham, sagde Herren Jesus til Drengene: Lad os gaa hen og dræbe den Slang. 11 Men da drengens forældre ønskede at blive undskyldt, fordi deres søn lå ved døden; drengene svarede og sagde: "Hørte I ikke, hvad kongen sagde?" Lad os gå hen og dræbe slangen; og vil I ikke adlyde ham? 12 Så de bragte sofaen tilbage igen, hvad enten de ville eller ej. 13 Og da de kom til Reden, sagde den Herre Jesus til Drengene: Er dette Slangens Sted, der lurer? De sagde: Det var det. 14 Da kaldte Herren Jesus på Slangen, og den kom strax frem og underkastede sig ham; til hvem han sagde: "Gå hen og sug al den gift ud, som du har indgydt den dreng; 15 Så sneg Slangen hen til Drengen og tog al dens Gift igen. 16 Da forbandede Herren Jesus Slangen, at den straks bristede og døde. 17 Og han rørte ved Drengen med sin Haand for at bringe ham tilbage til hans tidligere Helbred; 18 Og da han begyndte at græde, sagde Herren Jesus: Hold op med at græde, thi herefter skal du være min Discipel; 19 Og dette er den Kanaanæer Simon, som nævnes i Evangeliet. KAPITEL 19 1 En anden dag sendte Josef sin søn Jakob for at samle træ, og Herren Jesus gik med ham; 2 Og da de kom til det sted, hvor skoven var, og Jakob begyndte at samle det, se, en giftig hugorm bed ham, så han begyndte at græde og larme. 3 Da Herren Jesus så ham i denne tilstand, kom han til ham og blæste på det sted, hvor hugormen havde bidt ham, og det blev straks rask. 4 En bestemt dag var Herren Jesus med nogle drenge, som legede på taket, og en af drengene faldt ned og døde snart. 5 Da de andre drenge alle løb væk, blev Herren Jesus efterladt alene på husets top. 6 Og Drengens Brødre kom til ham og sagde til den Herre Jesus: Du har kastet vor Søn ned fra Huset. 7 Men han nægtede det, og de raabte: "Vor Søn er død, og det er ham, som slog ham ihjel." 8 Herren Jesus svarede dem: "Beskyld mig ikke for en forbrydelse, som I ikke kan dømme mig for, men lad os gå og spørge drengen selv, som vil bringe sandheden frem i lyset." 9 Da gik Herren Jesus ned og stillede sig over hovedet på den døde dreng og sagde med høj røst: Zeinunus, Zeinunus, hvem kastede dig ned fra husets top? 10 Da svarede den døde dreng: du har ikke kastet mig ned, men sådan én gjorde. 11 Og da den Herre Jesus bad dem, som stode der, at lægge mærke til hans Ord, priste alle, som var tilstede, Gud for dette Under. 12 En bestemt tid havde fruen den hellige Maria befalet Herren Jesus at hente hende noget vand op af brønden; 13 Og da han var gaaet hen for at hente Vandet, brød Krukken, da den var bragt fuld, op. 14 Men Jesus spredte sin Kappe og samlede Vandet igen og førte det ind til sin Moder. 15 som, da hun var forbavset over dette vidunderlige, lagde dette og alt det andet, som hun havde set, til hendes Minde.
16 Igen en anden dag var Herren Jesus med nogle drenge ved en flod, og de hentede vand op af floden gennem små kanaler og lavede små fiskebassiner. 17 Men den Herre Jesus havde lavet tolv Spurve og stillede dem omkring sin Pøl på hver Side, tre på hver Side. 18 Men det var Sabbatsdagen, og Hananis Søn, en Jøde, kom forbi og så dem lave disse Ting og sagde: Gøre I saaledes Skikkelser af Ler paa Sabbaten? Og han løb hen til dem og nedbrød deres fiskebassiner. 19 Men da Herren Jesus klappede i Hænderne over Spurvene, som han havde lavet, flygtede de kvidrende bort. 20 Til sidst kom Hananis Søn til Jesu Fiskedammen for at ødelægge den, vandet forsvandt, og Herren Jesus sagde til ham: 21 Ligesom dette Vand er forsvundet, saaledes skal dit Liv forsvinde; og snart døde drengen. 22 En anden Gang, da den Herre Jesus kom hjem om Aftenen med Josef, traf han en Dreng, som løb saa stærkt imod ham, at han kastede ham ned; 23 Til hvem den Herre Jesus sagde: som du har styrtet mig ned, saaledes skal du falde og aldrig opstaae. 24 Og i samme Øjeblik faldt Drengen ned og døde. KAPITEL 20 1 Der var også i Jerusalem en, der hed Zakæus, og som var skolemester. 2 Og han sagde til Josef: Josef! hvorfor sender du ikke Jesus til mig, at han kan lære sine Bogstaver? 3 Josef sagde ja og fortalte den hellige Maria; 4 Saa førte de ham til den Herre; som, så snart han så ham, skrev et alfabet til ham. 5 Og han bad ham sige Alef; og da han havde sagt Aleph, bad mesteren ham udtale Beth. 6 Da sagde Herren Jesus til ham: Sig mig først betydningen af bogstavet Alef, så vil jeg udtale Beth. 7 Og da Mesteren truede med at piske ham, forklarede Herren Jesus ham Betydningen af Bogstaverne Alef og Beth; 8 Og hvilke der var bogstavernes lige figurer, hvilke de skrå, og hvilke bogstaver havde dobbeltcifre; som havde point, og som havde ingen; hvorfor det ene brev gik før det andet; og mange andre ting begyndte han at fortælle ham og forklare, som mesteren selv aldrig havde hørt om eller læst i nogen bog. 9 Længere sagde Herren Jesus til Mesteren: Mærk efter, hvorledes jeg siger dig; så begyndte han klart og tydeligt at sige Aleph, Beth, Gimel, Daleth og så videre til slutningen af alfabetet. 10 Herved blev Mesteren så overrasket, at han sagde: "Jeg tror, at denne dreng er født før Noa; 11 Og han vendte sig om til Josef og sagde: Du har bragt en dreng til mig for at blive oplært, som er mere lærd end nogen herre. 12 Han sagde også til den hellige Maria: Denne har din søn ikke behov for at lære. 13 De førte ham da til en mere lærd Mester, som, da han så ham, sagde: Sig Aleph. 14 Og da han havde sagt Alef, bød Mesteren ham udtale Beth; hvortil Herren Jesus svarede: Fortæl mig først betydningen af bogstavet Alef, og så vil jeg udtale Beth. 15 Men denne Herre, da han løftede sin Haand for at piske ham, fik sin Haand snart visnet, og han døde. 16 Da sagde Josef til den hellige Maria: Fremover vil vi ikke tillade ham at gå ud af huset; thi hver den, som er ham ilde, bliver dræbt. KAPITEL 21 1 Og da han var tolv år gammel, førte de ham til Jerusalem til festen; og da gildet var forbi, vendte de tilbage. 2 Men Herren Jesus blev tilbage i Templet blandt Lægerne og de Ældste og lærde Israels Mænd; til hvem han foreslog flere spørgsmål om læring og gav dem også svar:
3 Thi han sagde til dem: hvis Søn er Messias? De svarede, Davids søn: 4 Hvorfor, sagde han, kalder han ham da i Aanden Herre? når han siger: Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg har gjort dine fjender til din fodskammel. 5 Da spurgte en overste Rabbi ham: Har du læst Bøger? 6 Jesus svarede: han havde læst begge Bøger og det, som var indeholdt i Bøgerne. 7 Og han forklarede dem Lovbøgerne og Forskrifterne og Anordningerne og de Hemmeligheder, som ere indeholdt i Profeternes Bøger; ting, som intet væsens sind kunne nå. 8 Så sagde Rabbi, jeg har endnu aldrig set eller hørt om sådan viden! Hvad tror du, den dreng bliver! 9 Da en vis Astronom, som var tilstede, spurgte Herren Jesus: Om han havde studeret Astronomi? 10 Herren Jesus svarede og fortalte ham antallet af sfærer og himmellegemer, såvel som deres trekantede, firkantede og sekstile side; deres progressive og retrograde bevægelse; deres størrelse og adskillige prognoser; og andre ting, som menneskets fornuft aldrig havde opdaget. 11 Der var også blandt dem en filosof, der var dygtig i fysik og naturfilosofi, som spurgte Herren Jesus: om han havde studeret fysik? 12 Han svarede og forklarede ham fysik og metafysik. 13 Ogsaa det, som var over og under Naturens Magt; 14 Også legemets kræfter, dets humor og deres virkninger. 15 Også antallet af dets lemmer og knogler, årer, arterier og nerver; 16 Legemets mange sammensætninger, varmt og tørt, koldt og fugtigt, og deres tilbøjeligheder; 17 Hvordan sjælen virkede på legemet; 18 Hvad dens forskellige fornemmelser og evner var; 19 Taleevnen, vrede, begær; 20 Og til sidst måden på dets sammensætning og opløsning; og andre ting, som ingen skabnings forståelse nogensinde havde nået. 21 Da stod denne Filosof op og tilbad den Herre Jesus og sagde: Herre Jesus, fra nu af vil jeg være din Discipel og Tjener. 22 Medens de talte om dette og lignende, kom den hellige Frue Maria ind, efter at hun i tre Dage gik omkring med Josef og søgte efter ham. 23 Og da hun saae ham sidde iblandt Lægerne og stille dem Spørgsmål og svare, sagde hun til ham: Min Søn, hvorfor har du gjort saaledes ved os? Se, jeg og din far har været meget besværlige med at søge dig. 24 Han svarede: hvorfor søgte I mig? Vidste I ikke, at jeg burde arbejde i min fars hus? 25 Men de forstod ikke de Ord, som han sagde til dem. 26 Da spurgte Lægerne Maria: Om dette var hendes Søn? Og da hun sagde: "Han var det, sagde de: O lykkelige Maria, som har født en sådan søn." 27 Så vendte han tilbage med dem til Nazaret og adlød dem i alle Ting. 28 Og hans Moder havde alt dette i sindet; 29 Og den Herre Jesus voksede i Vækst og Visdom og Nåde hos Gud og Mennesker. KAPITEL 22 1 Fra nu af begyndte Jesus at skjule sine mirakler og hemmelige gerninger, 2 Og han gav sig selv til at studere loven, indtil han kom til slutningen af sit tredivte år; 3 Paa den Tid ejede Faderen ham offentligt i Jordan, idet han sendte denne Røst ned fra Himmelen: Dette er min elskede Søn, i hvem jeg har Velbehag; 4 Helligånden er også til stede i form af en due. 5 Det er ham, som vi tilbede med al ærefrygt, fordi han gav os vort liv og vort liv og førte os fra vor moders liv.
6 som for vores skyld tog et menneskeligt legeme og forløste os, for at han således kunne omfavne os med evig barmhjertighed og vise os sin frie, store, overdådige nåde og godhed. 7 Ham være ære og pris og magt og herredømme fra nu af og til evig tid, Amen.