Kirkebjerg Erhvervsområde :et nyt forstadslandskab, ved letbanens spor
Ida Sofia Carolin Bergström Afgang efterår 2012 KADK Arkitektur, Afdeling 1 Vejledere: Jens Kvorning og Morten Kjer Jeppesen
“Bilen gav mobilitet. Mobiliteten gjorde parcelhuset til den foretrukne boligform. Fabrikken flyttede ud til forstaden og blev anlagt i et-plan. Grønne områder, skoler og idrætsanlæg blev udformet, så der ikke var plads, man manglede. Byen blev spredt. Der blev langt mellem boligen og de andre dele af byen.” [1]
INDHOLD
5
MOTIVATION
:forstaden
7
BAGGRUND
:storbyens overordnede struktur
10 :fremtidens vejr 13 SITUATION
:bebyggelse
17 :infrastruktur og transport 21 :landskabsstruktur 25
EKSISTERENDE PLAN :”Kirkebjerg - en levende bydel”
27 VISION :fremtidens forstad 28
AFLEVERING
29 STUDIEFØRLØB 31 KILDER
:materiale
MOTIVATION :forstaden
Dagens forstad præges af funktionsadskillelse, hvor store arealer med parcelhuse, industrier og indkøbscentre breder sig ud over landskabet. Det er langt mellem hverdagens aktiviteter. Den spredte by har ingen kerne. “Bymidten” består mange gange af indkøbscentre, omgivet af store parkeringsarealer. Den demokratiske agora er skiftet ud mod en konsumtionsmaskine, hvor private interesser styrer. Selvom hele idéen med forstaden var luft og lys, er forstaden i dag mange gange landskabsfattig. Sporene fra det oprindelige landskab er blevet slettet af nye byggerier. Det landskabelige er privatiseret, og parcelleret ud i flere forskellige små dele, både når det gælder bolig- og erhvervskvarter. Parkeringspladser, små veje, store veje og motorveje er forstadens kommunikations net. Vejene i den spredte by er lange og lige, og de er ikke lavet for ophold, tværtimod handler vejen i forstaden om at rejse mellem A og B, og livet og mødet med mennesker foregår inde i bygningerne eller bagved den private ligusterhæk. [2] I mit afgangsprojekt har jeg valgt at arbejde med Kirkebjerg Erhvervsområde, i Glostrup og Brøndby kommuner. Kirkebjerg er et traditionelt erhvervsområde, der i dag præges af en brancheglidning, fra produktion- til videnerhverv. Nærheden til Glostrup station og en kommende letbane, skaber muligheder for en intensiv udnyttelse af området. Det er derfor aktuelt at revurdere områdets anvendelse, og struktur. Kirkebjergs placering i en forstadskontekst giver nogle forudsætninger og problemer der skal analyseres og arbejdes igennem i opgaven. Gennem at arbejde i den kontekst ønsker jeg udvikle mine arkitektoniske og analytiske færdigheder samt forståelsen for forstadens kompleksitet og potentiale.
4
5
BAGGRUND
:storbyens overordnede struktur
“Den idéele byform, den der ville give de korteste afstande og mindst bolig-arbejdssted-trafik ville være en by, hvor alle industrikvarterer og andre koncentrationer af arbejdspladser var omgivet af tilstrækkeligt store boligkvarterer til at man kunne faa bydele med ligevægt mellem boliger og arbejdssteder. Ud fra denne teori var Fingerplanen bygget op...” [3, s. 264] Steen Eiler Rasmussen, 1969 Københavns berømte fingerplan, der siden 1947 har sikret infrastruktur, luft og landskab hele vejen udfra de gamle købstæder ind til midten af storbyen, menes at have nået sine begrænsinger. ”Fingrene” kan ikke vokse længere ud, og det begynder også blive brist på jomfrueligt land at bygge på i den struktur der er i dag. Man mener, at det er vigtigt at stoppe spredningen af byen, og derfor skal grænsen mellem by og land bevares. Samtidigt skal København og byens forstæder planlægges ud fra stationsnærhedsprincippet, der giver borgerne mulighed at rejse kollektivt mellem hjem og arbejde, gennem at bl.a. større erhverv (<1500 etm) og tæt boligbebyggelse placeres indenfor en radius af 600 m fra en station [4]. S-togsnettet binder storbyen sammen fra center ud til periferi og forstad, men forbindelser på tværs, udenfor det indre storbyområdet, er ringe. I dag går der busser og der findes motorveje, men et kollektivt, hurtigt, alternativ mangler. I juni 2011 blev der besluttet at Lundtofte (DTU) og Ishøj station skal bindes sammen med en letbane, der vil koble hospital, uddannelseinstitutioner, erhvervsområder, boliger og rekreative områder sammen.
Illustrationer fra S.E. Rasmussens bog København (1969) [3], der illustrerer fingerplanen.
6
Det København S.E. Rasmussen beskrev i 1969, er idag under forandring. De industrikvarter der omkranses af boligkvarterer er stille roligt på vej at tømmes. Produktionsvirksomheder flytter ud af byen, og ud af landet. København er på vej mod, som så mange andre (stor)byer, at blive en vidensby med uddannelseinstitutioner og videnserhverv. Denne forandring skaber
7
nye muligheder og udfordringer for byplanlægning, da eksisterende erhvervog produktionsområder bliver tilgængelige for fornyelse og omdannelse. Som illustrationen på næste side viser, optager disse meget store områder i storkøbenhavn. Mange af disse områder, ligger som perler på en snor, lige udenfor det indre storbyområde. I kraft af den kommende letbane, der vil gå langs med Ringvej 3, vil disse områder kobles sammen med hinanden, og resten af Københavns kollektive net. Mange af erhvervsområderne kommer, hvis de ikke allerede er, at havne indenfor det stationsnære kerneområde (600 m til nærmeste station). Letbanen vil gå i gadeplan, der vil gøre det nemt at skifte mellem transportmidler, samt øge tilgængeligheden for alle byens borger - også gangbesværede og folk med barnevogn. Det vil også skabe en ny situation hvor letbanen, i forhold til metro og s-tog, vil være i en meget direkte kontakt med landskab, byrum og mennesker. Det forudses, at antallet af rejsende med den kollektive trafik vil stige, da rejsetiden vil blive kraftigt forkortet, samt at tilgængeligheden af kollektive alternativ vil øges. [5] En by der er tæt bundet sammen med god infrastruktur og kollektiv trafik, har mulighed at vokse og tiltrække sig arbejdskraft. Men det er vigtigt, at vi planlægger for denne vækst, ikke kun med infrastruktur og bygninger, men også med naturen i fokus.
Markering af industri- og erhvervsområder, samt foreslåed linjeføring letbanen. Skala 1:250 000
Bebygged struktur
8
Industri
København, centrum
Letbane linjeføring
9
BAGGRUND :klima og miljø
Fremtidens vejr og klima giver nogle nye udfordringer, som ikke længere kan negligeres. Det er en essentiel del af vores planlægning. Når naturens systemer sættes ud af balance, får dette konsekvenser, som ofte er helt udenfor vores kontrol. Sommerfugleeffekten [6] peger både på hvor tæt sammenkoblede vi er med resten af verden, på samme tidspunkt, som det står klart at den mindste lille ting, kan rykke rundt på hele vores verden og tilværelse. Man har i mange år snakket om drivhuseffekten og den globale opvarming. For os skandinaver lyder det måske tillokkende med en højere temperatur, mildere vintre og varmere somre. Men der findes også en bagside. Varmere luft kan optage mere vand, hvilket i sin tur også vil falde ned. Hyppigere nedbør og mere ekstreme nedbørdsmængder er noget vi i Danmark vil opleve i fremtiden. Scenarier, der tidligere dukkede op hvert tiende år vil, i slutningen af dette århundrede, opleves omkring hvert sjette år. Samtidigt vil rigtig ekstreme forhold der tidligere kom hvert 100. år, i fremtiden indtræffe omkring hvert tyvende år. [7] Det samme gælder for storme - de vil være hyppigere og voldsommere. Gennem at anlægge grønne områder og åbne vandløb, kan vi milde nogle af effekterne. I forhold til asfalt, der højner temperaturen, vil byen her i stedet kunne køles ned, når der er hedebølge, og ved skybrud kan vandet afledes ned i jorden og dermed aflaste eksisterende kloaknet. Men det handler ikke kun om at plantere lidt gras. Det er også vigtigt, at de grønne områder vi planlægger er områder og landskab, hvor dyr og vækster trives. Forskere mener, at alle arter har sin specifikke rolle i økosystemet, og hvis vi fjerner en del af kæden vil systemet blive svagere og fungere dårligere [8]. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder for at bevare eller genoprette den biologiske mangfoldighed. Samtidigt er der også en æstetisk og kulturel
10
Foto Bax Lindhardt BT Netudgave 18 august 2011.
værdi med biologisk mangfoldighed, da vi kan nyde af en fugls sang, studere ederkoppens paringsmønstre eller spise en egen plukket kantarel. [9] For at undgå naturkatastrofer, og skabe et samfund der kan fungere i symbiose med naturens kræfter og arter, er det nødvendigt at vi planlægger vores byer og samfund med disse effekter i tanke.
11
SITUATION :bebyggelse
Placeret i Brøndby Kommunes nord vestlige hjørne, tæt på Glostrup station, ligger Kirkebjerg Erhvervsområde. Kirkebjergs udvikling, fra kulturlandskab med gårde og landbrug, til det homegene område det er i dag, med erhverv og mindre industrier, startede i begyndelsen af 1900-tallet. Københavns Fedtraffinader byggede en fabrik ved Glostrup station, 1904, og nogle år senere etableredes et frølager, hvor bland andet frø fra gårde i Brøndbyvester pakkedes, og sendes videre til hele Danmark. Frølagerets bygning er i dag overtaget af L’Oreal.
Historiskt kort 1900-40, ej i skala. Dagens Kirkebjerg vises i den røde stipling. Kort og Matrikelstyrelsen
I 1920erne og de følgende årtier, bliver området Vesterled, vest fra det vi i dag kender som Kirkebjerg Erhvervsområde, udstykket og bebygget primært med villaer. I 1945 står området Kirkebjerg færdigt, et etageboligbyggeri der sammenlagt, med to andre etagebyggerier, rummer 452 lejligheder - det mere end fordobler indbyggerantallet. Under anden verdenskrig er mange af grunderne syd for Glostrup station blevet købt, og i de efterfølgende år sker en stor udvikling af industrierhverv og fabrikker, i området [10]. I dag ligger området midt i forstaden, omgivet af parcelhuskvarter og ældre byhuse. Jernbanen lukker området af i nord, og her er der mange indkøbsmuligheder. Mod syd fortsætter boligbebyggelsen, og to fodboldbaner tilbyder rekreation. Her ligger også Brøndbyvester skole, med klasser fra nulte til niende.
Kort fra 1958, ej i skala. Dagens Kirkebjerg vises i den røde stipling. [10]
12
Den vestlige del af Kirkebjerg Erhvervsområde består af større kontorer og så kaldte “big-box” erhverv og autoforhandler. Op mod jernbanen finder man flere kontorer, Retten i Glostrup og nogle af DSBs gamle haller. De centrale dele består af lagerhaller og større erhvervs- og industrilokaler. Længst i syd ligger bl.a Brøndby fjernvarme og en banko-hal. 13
2
6
8
5 3
1
5
2
6
3
7
4
8
4 1
7
Skala 1:10 000
14
15
SITUATION :infrastruktur
Glostrup station blev anlagt 1847 og var et stop på Danmarks første jernbanestrækning mellem København og Roskilde. S-togs banen til Glostrup åbnede 1953 og blev senere forlænget til Taastrup i 1963 og til sidst Høje Taastrup i 1986. I dag servicerer Glostrup station primært det sydlige Glostrup og Brøndbyvester, hermed også Kirkebjerg Erhvervsområde. Stationsområdet er også et knudepunkt for bustrafikken vest om København [11].
Vestskoven
Lokalt er selve området koblet op mod Søndre Ringvej i vest, Park Allé i syd der forbinder området med bl.a. Vestvolden, og mod øst ligger Østbrovej der går op og møder Glostrup station og videre Københavnsvej. Der er nogen enkelte stier på området, men det meste foregår på bilens og lastvognens præmisser. Hvis vi zoomer lidt ud kan vi se, at der i dag ligger store motorveje mindre end 2 km væk fra området. Herfra kan man hurtigt komme til Sverige og resten af Danmark, nemt og bekvemt.
o Vestv
Letbanen der er planlagt til 2020, vil koble Glostrup og Kirkebjerg Erhvervsområde endnu mere på hovedstadens kollektive net. Gennem dette nye alternativ, der er hurtigere og smidigere end bussen, vil knudepunktstationen i Glostrup yderligere blive styrket. Der er planlagt 3 nye stationer for letbanen i området, to af disse ligger direkte ved Kirkebjerg Erhvervsområde. Dette vil medføre at hele Kirkebjerg Erhvervsområde vil komme at ligge indenfor en 600 meters radius til nærmeste station. Samtidigt vil også den endnu ikke besluttede østgående letbane til Avedøre, mødes med banen fra Ishøj, her i området.
lden
Køge Bugt
Infrastruktur Kirkebjerg Erhvervsområde, skala 1:100 000 Letbane linjeføring
16
S-tog linjeføring
Motorvej
Vej over 6m
Figuren på den modsatte side viser den overordnede infrastruktur, hvor det valgte område er markeret med sort. På næste opslag ses en plan over Kirkebjerg, samt udvalgte fotografier fra området.
17
5 1 6 3
2
1
5
2
6
3
7
4
8
8 4 7
18
Letbane stop
Letbane linjeføring
S-tog station
S-tog linjeføring
600m radius Skala 1:10 000
19
SITUATION :landskabstruktur
Kirkebjerg Erhvervsområde er ikke nabo med åbne vidder, et brølande hav eller en grøn og luftig skov. Det kan virke som et sted, der ligger meget langt væk fra rekreative, grønne og blå områder. Samtidigt så ligger det kun 5-6 km fra Brøndby Strandpark i syd, Vestskoven i nord og Vestvolden i øst. I starten af det sidste århundrede, bestod Kirkebjerg området primært af nogle gårde og jordbrugslandskab. Tidligere lå der syd for Glostrup station en mose, Glosemosen, her lå også en lille sø, der ejedes af to gårde i fælllesskab. Mosen blev drænet da jorden fra disse gårde blev udstykket i 1945 og 1950 [12]. Der fandtes tidligere en å, Rosenåen, der gik i sydøstlig retning gennem området, for at siden løbe mod syd, mod Brøndbyvester. Rosenåen blev rørlagt i 1950erne [10]. Området ligger naturligt lavere end omkringliggende bydele, men de sidste hundrede år har man slettet sporene fra vandløb og moser. I dag finder vi en enkelt lille sø der ligger gemt mellem industri og private boliger. Området har også en del grønne lommer og felter, der omkrandser bygningerne på området. Figuren på modsatte side viser et historisk kort, hvor den turkise tone markerer vandløb. På næste opslag ses kort med højdekurver på en meter, samt fotografier der viser den landskabelige struktur i området.
Historiskt kort 1883, ej målfast. Sitet er her markeret i stiplet rød. Kort- og Billedafdelingen, Det Kongelige Bibliotek.
20
21
1 1
5
2
6
3
7
4
8
6 2
4
5 8 7
3
Grøn struktur
22
Skov
Vandløb, sø
Skala 1:10 000
23
EKSISTERENDE PLAN :”Kirkebjerg - en levende bydel”
I oktober 2009 offentliggjorde Glostrup og Brøndby kommune, en fælles helhedsplan for udviklingen af Kirkebjerg Erhvervsområde. Helhedsplanen er delt op i 4 forskellige anvendelses-kategorier, og videre er disse kategorier inddelt i 14 delområder. Nogle af disse bliver videre behandlet i helhedsplanen, hvor man kommer med nogle bud på udviklingsmuligheder, nye funktioner og bebyggelse [13]. Trafikstruktur, den grønne struktur, de planmæssige forudsætninger og handlingsplan for omdannelsen er også beskrevet i planen. Det er min holdning, at planen ikke tager hensyn til stedets historie, og ikke anvender de potentialer der ligger i landskabet. Man har slettet sporene fra datid og nutid gennem at erstatte den nuværende struktur med typestrukturer, åbne karreer, punkthuse og store blokke. Den grønne struktur er et grid, hvor den bløde trafik skal kunne færdes, men området mangler en landskabelig kvalitet og styrke.
Kirkebjerg anno 2030. Billede fra Kirkebjerg - En levende bydel [13]
Jeg vil ikke arbejde videre på helhedsplanens forslag, men jeg vil bruge den i forhold til de planmæssige forudsætningerne der er beskrevet, og illustreret.
Anvendelses mulighederne Fra Kirkebjerg - En levende bydel [13]
24
Kirkebjergs grønne struktur Fra Kirkebjerg - En levende bydel [13]
25
VISION
:fremtidens forstad
Opgavens mål er at transformere Kirkebjerg Erhvervsområde, fra industri og erhvervsgrund, til en levende og mangfoldig bydel, hvor problemet med hyppigere nedbør vendes til nye rekreative og landskabelige muligheder. En fremtidens forstad, hvor eksisterende struktur fortæller om stedets historie, og hvor letbanen binder Kirkebjerg sammen med resten af København. Det Kirkebjerg der er i dag, betyder noget, både i sin fysiske form, men også med sit program. En transformation af området, skal ikke indebære at historien bliver slettet og tilintetgjort, det skal heller ikke indebære at de dele som bevares, forvandler området til en kulisse. Opgaven handler om at skabe en heterogen bydel, i en eksisterende forstadskontekst. Det er derfor vigtigt, at ikke kun æstetiske overvejelser bestemmer en bygnings bevaringsværdi. Der skal også tages hensyn til de programmer vi måske ikke ønsker, men alligvel skal forholde os til i forstaden, f.eks. “big-box”- erhverv. Kirkebjerg vil få to letbanestationer på behageligt gangafstand. Mit ønske er, at disse vil summe af liv og aktiviteter, og ikke kun blive til transitområder. Her vil der være lokal handel, kultur og rekreative muligheder tæt på. Det vil vil være et offentligt byrum i den menneskelige skala, og overgangen fra tog til perron til by til bygning skal føles sikker og urban.
Kollage, vision. Det nye forstadslandskab, ved letbanens spor.
26
Det overordnede landskabelige træk handler om at vende problematikken med skybrud til en katalysator for at skabe et grønt og blåt liv i området. Gennem at genåbne de gamle naturlige vandløb, vil disse kunne bruges til at opsamle regnvand og give et mildere lokalt klima. Samtidigt vil der skabes en sammenhængende landskabelig struktur i området, hvor der vil være en mangfoldighed i vækst- og dyreliv. Her vil der være muligheder for ophold, opdagelse og fordybning, for alle generationer og brugere. Min vision er, at idéen om forstaden som den grønne magnet, tæt på vand og landskab, skal realiseres. 27
AFLEVERING
STUDIEFORLØB
:materiale
Strukturplan 1:2000 Model 1:2000 Bebyggelsesplan 1:500 Model 1:500 / 1:200 Snit 1:500 / 1:200 Visualisering Registrering Analyser Diagram Foto
Listen for det afleverede materiale er vejledende, og kan komme at ændres under projektets gang. I strukturplanen vil fokus være landskab, forbindelser, bebyggelsestruktur og mødet med det eksisterende. Studier og analyser af området vil give et bud hvad der skal ske med den nuværende struktur; transformation, addition eller subtraktion. På baggrund af strukturplanen, udpeges og udarbejdes en bebyggelsesplan. Bebyggelseplanen studerer og bearbejder mødet med letbanen, det nye landskab, samt de byrum der opstår inde i Kirkebjerg Erhvervsområde.
:
Forår 2012 Studieafdeling 1. Stuktur- og bebyggelsesplan i Jersie Kommune. Vejleder Morten Kjer Jeppesen Efterår 2011 Studieafdeling 1. Strategi, struktur og bebyggelsesplan, Ølby Station. Vejleder Morten Kjer Jeppesen Forår 2011
Orlov
Efterår 2010
Studieafdeling 1. Kulturhus ved DR-Byen metro. Vejleder Søren Hell Hansen
Forår 2010
Orlov
Efterår 2009
Praktikophold, ARM Architecture, Marseille, Frankrig
Forår 2009
Studieafdeling 2. Bacheloropgave. Vejleder Astrid Mody
Efterår 2008
Studieafdeling 2. Et rum i Lissabon. Vejleder Astrid Mody
Forår 2008 Studieafdeling 2. Bebyggelsesplan og bolig ved Mjølnerpark en. Vejleder Hans Ovesen Efterår 2007
Studieafdeling 2. Bolig for en lystekniker. Vejleder Hans Ovesen
Forår 2007 Studieafdeling 7. En strandpark ved Svanemøllen + Et sommerhus. Vejleder Martin Koch Efterår 2006 Studieafdeling 7. Div. skitseopgaver + et observatorie på Middelgrundsfortet. Vejleder Martin Koch
28
29
KILDER :
[1]
Civ. ing. Henning Bang et al.; §40 gaden, Lidt en have, lidt en vej, lidt en plads; Dansk byplanlaboratorium 1977; ISBN 87-87487-07-01
[2]
Vibeke Meyling; Forstaden i nyt lys; Dansk Byplanlaboratorium, 1999; ISBN 87-90413-16-4
[3] Steen Eiler Rasmussen; København; G.E.C Gads forlag København 1969 [4] Fingerplan 2007 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets plan lægning; Miljøministeriet 2007; ISBN 978-87-7279-779-3 [5]
Danskerne pendler længere og længere til arbejd; Nykredit 2012
[6]
James Gleick: Kaos. En ny videnskabs tilbliven; Munksgaard 1989; ISBN 87-16-10009-3 (s. 15-33)
[7]
Morten Andersen; Tema: Fremtidens vilde vejr; DMI 2011
[8]
Annelie Karlsson; Vad är biologisk mångfald?; Miljöportalen 2003
[9] Karin Bojs; Svenska artprojektet är utrotningshotat; Dagens Nyheter 2012 [10] Henning Sørensens; Brøndbyvester - historien om en landsby der voksede; Brøndby Lokalarkiv 2002 [11]
Glostrup Station; http://da.wikipedia.org/wiki/Glostrup_Station
[12]
Anne Listbeth Olsen; Fra det nu forsvundne Brøndby; Strandbergs Forlag 1984; ISBN 87-872-0092-9 (s. 41)
[13] Glostrup Kommune, Brøndby kommune og Niras Konsulenterne A/S; Kirkebjerg - en levende bydel; Glostrup 2009 31