IDA SOFIA CAROLIN BERGSTRÖM ARKITEKT MAA AFGANG JANUAR 2013
MOTIVATION :forstaden
Dagens forstad præges af funktionsadskillelse, hvor store arealer med parcelhuse, industrier og indkøbscentre breder sig ud over landskabet. Det er langt mellem hverdagens aktiviteter. Den spredte by har ingen kerne. “Bymidten” består mange gange af indkøbscentre, omgivet af store parkeringsarealer. Den demokratiske agora er skiftet ud mod en konsumtionsmaskine, hvor private interesser styrer. Selvom hele idéen med forstaden var luft og lys, er forstaden i dag mange gange landskabsfattig. Sporene fra det oprindelige landskab er blevet slettet af nye byggerier. Det landskabelige er privatiseret, og parcelleret ud i flere forskellige små dele, både når det gælder bolig- og erhvervskvarter. Parkeringspladser, små veje, store veje og motorveje er forstadens kommunikations net. Vejene i den spredte by er lange og lige, og de er ikke lavet for ophold, tværtimod handler vejen i forstaden om at rejse mellem A og B, og livet og mødet med mennesker foregår inde i bygningerne eller bagved den private ligusterhæk. [2] I mit afgangsprojekt har jeg valgt at arbejde med Kirkebjerg Erhvervsområde, i Glostrup og Brøndby kommuner. Kirkebjerg er et traditionelt erhvervsområde, der i dag præges af en brancheglidning, fra produktion- til videnerhverv. Nærheden til Glostrup station og en kommende letbane, skaber muligheder for en intensiv udnyttelse af området. Det er derfor aktuelt at revurdere områdets anvendelse, og struktur. Kirkebjergs placering i en forstadskontekst giver nogle forudsætninger og problemer der skal analyseres og arbejdes igennem i opgaven. Gennem at arbejde i den kontekst ønsker jeg udvikle mine arkitektoniske og analytiske færdigheder samt forståelsen for forstadens kompleksitet og potentiale.
KONTEKST
:infrastruktur (tog og veje)
:landskab
Skov
Vand
:billeder forstadslandskabet
Vådområde
Motorvej
Større veje
S-tog
:linjeføring letbane
Letbane vedtaget
Letbane for
e
rslag
:bebyggelse
S-tog
Industri/erhverv
:program
Lavbebyggelse
Højbebyggelse
Skoler Rideskole
:historiske billeder, Kirkebjerg
Gymnasier
Handel
Bibliotek
Øvrig udendørs aktivitet
Kultur div.
FAKTA/INSPIRATION :enge
:en fremtide knudepunkt
Eng
Glostrup som regionalt (trafik) knu
Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved årlig slåning af hø med en eventuel efterfølgende græsning. Tilsvarende begreber er kær og høslæteng. "Eng er agers moder", hedder det i ordsproget. Bag folkevisdommen ligger den kendsgerning, at landsbyer og gårde med rettigheder til engstykker gav så meget mere udbytte end de uden, at de kunne ansættes til en højere skattebetaling. Hemmeligheden består i, at græsserne optager mineraler fra engens jord. Disse mineraler følger med høet og kommer atter frem i form af dyremøg. Møget blev spredt på markerne, og de gårde, som havde mest eng, fik også mest gødning. Den sammenhæng var man godt klar over, men først i vores tid har man gennemskuet, hvordan denne "gødningspumpe" kan virke år efter år, generation efter generation, ja århundrede efter århundrede. Det skyldes, at engen modtager nyt mineraltilskud med mudderet fra den årlige forårsoversvømmelse. (...) I mange tilfælde satte man dyrene ud på engen, når høet var bjerget. De kunne så gå derude og æde løs af den sprøde nyopvækst til hen på efteråret. De to påvirkninger: slåning af hø og eftergræsning med kreaturer, betød efterhånden en sortering af engenes vegetation. Slåning begunstiger planter som hurtigt skyder frem igen, og græsning begunstiger dem, som dyrene undgår (se under overdrev). Den kunstigt skabte engbiotop blev efterhånden til et artsrigt sted med et stort antal lavtvoksende, blomstrende planter. (...) Så længe man opretholder slåning og eventuelt også græsning, bliver engene også ved med at være enge. De betegner i virkeligheden et fastfrosset successionstrin midt mellem rå jord og ellesump. På én måde er der tale om ren natur, for engene er led i det, som er den karakteristiske danske vegetationsrækkefølge. Men på en anden måde er eng en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år uden det kulturtryk, som skabte den. Wikipedia
Hovedstadsområdet har i dag ganske få centrale trafik fra en linje til en anden og dermed komme hurtigt til d unkter med gode omstigningsmuligheder giver flere p
Samtidig opnås et mere robust kollektivt transportsys
Beliggenheden af Ny Ellebjerg station og Glostrup sta trale knudepunkter for den kollektive trafik i Københ
Ny Ellebjerg kan være knudepunkt for den sydlige pen international opkobling til lufthavnen og trafikken o Cityringen til Sydhavnen og Ny Ellebjerg og nye perro unkt med talrige omstigningsmuligheder. Knudepunk for international trafik, landsdelstrafikken samt for re
Glostrup station kan på sigt udvikles til et nyt trafikal Roskilde, Slagelse og Rindsted, hvor der vil være oms 3 og S-tog.
Med etableringen af nye knudepunkter bliver det sam ninger, som vil medvirke til at give et bedre og mere sa Transportministeriet 12 juni 2012
udepunkt
kknudepunkter, hvor de kollektivt rejsende kan skrifte deres endelige rejsemål. Flere kollektive trafikknudeppassagerer helt nye direkte rejsemuligheder.
stem, hvor rejsende får alternative rejsemuligheder.
ation gør det oplagt at de udvikles til fremtidige cenhavn.
ndlertrafik til og fra København og med mulighed for over Øresund. Etableringen af en metroafgrening fra oner muliggør etableringen af et nyt centralt knudepktet har således potentiale for blive omstigningspunkt egionale og lokale pendlere.
lt knudepunkt for den vestlige pendlertrafik fra f.eks. stigningsmuligheder til en kommende letbane i Ring
mtidig relevant at se på hvilke metro- og letbaneudbygammenhængende kollektiv trafik net.
:matrikler Matrikel - Vång (SE) Vång, del av en bys åkermark före enskiftet. Före enskiftet låg vanligen gårdarna i en by tillsammans i en klunga. Åkermarken var oftast indelad i tre vångar. På en av vångarna såddes vårsäd (korn), på den andra såddes höstsäd (råg) och den tredje låg i träda. På den vång som låg i träda betade djuren under sommaren. Odlingen på vångarna växlade från år till år, så att varje vång låg i träda vart tredje år. Begreppet vång i södra Sverige motsvaras av gärde längre norrut.
Parcel - Teg (SE) Teg är en del av åker eller äng. Tegsindelningen var en medeltida ägandeform av mark i en jordbrukande bondby, där varje åker och äng i byn är indelad i remsor som ägs av var sin bonde och ingen bonde har en egen åker eller äng. Ägandeformen dominerade böndernas jordbruk (dock inte adelns) i hela Europa från medeltiden till den agrara revolutionen på 1700-talen då byägorna skiftades så att böndernas fastigheter var sammanhållen mark, avgränsad från de övrigas. Meningen bakom detta system var att mark av olika beskaffenhet (kvalitet) skulle rättvist fördelas mellan alla bönder i byn. Vid arv kunde dessa remsor splittras upp ytterligare för rättvis fördelning mellan arvingarna. Innan storskiftet började genomföras 1749 i Sverige ägde alla bönder i en by en del var av varje stycke åkermark och ängsmark. När ny mark bröts delades även den upp i tegar. Tegarnas inbördes ordning svarade mot gårdarnas placering vid bygatan. Detta kallades även för tegskifte eller solskifte. Wikipedia
HOVEDGREB :det nye landskab
I mit projekt har jeg arbejdet med en ny landskabelig struktur, der skal fungere som områdets rygrad. Strukturen tager sit udgangspunkt i en analyse af områdets historiske rodfæste. Gennem forskellige grønne rum og pladser kombineret med landskabelige strøg og gangstier, bindes området sammen lokalt, samtidigt som den kobler sig på omkringliggende og eksisterende program, områder og strukturer. Hovedgrebet er koblingen og en stor grøn park. Parken vil fungere som en høslæteng (beskrevet ovenfor). Det er et landskab, der indeholder en stor mangfoldighed i flora og fauna, og er rustet mod fremtidens mere ekstreme nedbørsmængder. Desuden er landskabet med til at aktivere beboer og bruger, bl.a. gennem de to årlige slåninger af engen og selvfølgelig også gennem dens grønne kvalitet med rum til ophold og opdagelse. Et andet stort greb er genåbningen af den gamle Magleå, også kaldet Rosenåen. Den ligger i dag nedgravet i skellet mellem de to kommuner, Glostrup og Brøndby. En genåbning vil skabe nye rekreative kvaliteter, men også aflaste eksisterende kloaksystem ved skybrud. Området indeholder i dag en eksisterende frugthave, et fantastisk piletræ ved Kirkebjerg Allé og dele af Industrivej har en allé-lignende karakter. Alle disse pladser bevares og flettes ind i den nye, grønne struktur.
Det nye forstadslandskab, samt omkringliggende grønne omrüder
:kickstartpunkter Området har 4 overordnede kickstartpunkter: - den store høslæteng/park mellem åen og Glosemosesøen - kulturfabrik sammen med idrætscenter, der bliver etableret i to eksisterende og meget karakteristiske bygninger. Den ene bygning bliver i dag ikke anvendt, og den anden der på nuværende tidspunkt er et logistikcenter, vil i fremtiden have brug for et nyt program, da letbanen og et øget antal beboere og brugere af området, vil gøre det sværere for tung trafik og lastvogne at komme til området. - Kirkebjerg Allé stationsområde med et mindre center og lokale program, eks. forsamlingshus og dagligvareforretning - Området syd fra Glostrup station, med en høj tæthed og mulighed for program og funktioner, der skal bruge meget plads og være placeret tæt på højklasse kollektiv transport. Disse punkter vil give området en kvalitet, og et program, der ikke kun bruges af dem der bor i området, men også af nabobeboer og andre borgere i København og omegn.
Kickstartpunkter og hovedstier
:matrikelstrukturen Mit udgangspunkt når jeg skulle igang med opgaven var at kigge på områdets matrikler. Kirkebjerg indeholder i dag mange store matrikler, og nogle af disse har programmer, der i fremtiden vil rykke til andre pladser. Med andre ord, der vil være muligt at skifte program og funktioner i disse matrikler. Jeg foreslår at forvandlingen af Kirkebjerg bliver en etapevis transformation over en længere årrække. Min tanke er, at forvandlingen vil ske matrikel for matrikel. Dette vil forvandle det monofunktionelle Kirkebjerg der er i dag, til en mere sammensat mosaik af programmer og mennesker. Samtidigt vil områdets store matrikler kunne deles op i mindre enheder, der udvikles hver for sig. I projektet sker dette eksempelvis med en stor boligmatrikel ved Kirkebjerg Allé, hvor den deles ind i mindre dele, for at muliggøre en udvikling over tid, og også skabe mulighed for mindre selskaber og sammenslutninger at købe en grund og bebygge denne.
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
Ny matrikelstruktur
Et nyt forstadslandskab ved letbanens spor, Brøndby og Glostrup Kirkebjerg Erhversområde gennemgår en omdannelse, fra industri til videnerhverv, på samme tidspunkt er der planlagt en ny letbane, hvilket skaber muligheder for en intensiv udnyttelse af området. Min intention har været at området skal fungere som en regional, såvel som en lokal knudepunkt. Det landskabelige hovedgreb er en genåbning af den nedgravede Magleå, kombineret med et nyt parklandskab der etableres i de områder hvor risikoen for oversvømmelse er størst. Den grønne struktur går igennem hele området og binder sammen Kirkebjerg med andre bydele, og vigtige program. Projektet har tre hovedfokus: landskab, kickstartpunkter og matrikelstrukturen.
:landskab og grøn struktur
:infrastruktur og koblinger
:bebyggelse og program
Plan, oprindelig skala 1:2000
ANALYSER OG DIAGRAMMER :landskab og grøn struktur idag:
Landskabsstruktur i dag
Landskabstruktur historisk
Regnvand
Koter
forslag:
Grøn landskabsstruktur forslag
Landskabstruktur forslag, med gangstier og omkringliggende grøn struktur
Vandløb og oversvømmelsesområder
Grønne og hårde byrum
:infrastruktur og koblinger idag:
S-tog station og stationsnært kerneområde
Gang. og cykeltstier i dag
Hovedveje
Asfalterede områder
forslag:
Linjeføring fremtid, letbane og s-tog + stationsnære kerneområde
Gang- og cykelstier forslag
Hovedveje forslag, røde veje er nye
Fremtide parkering, forslag.
:bebyggelse og program idag:
Kontor Boliger
Butik/Salg Lager/Industri
Kultur/Uddannelse Ej i brug
Program
1 etage 2 etager
Etager i dag
Eksisterende matrikelstruktur
3 etager 4 etager
5 etager +
Erhvervsomr책de
Blandet bolig og erhverv
Kommuneplan vedtaget
Boliger
forslag:
Kontor Boliger
Butik/Salg Lager/Industri
Kultur/Uddannelse Sport/IdrĂŚt
ErhvervsomrĂĽde
Blandet bolig og erhverv
Kickstartpunkter
Program forslag
Program forslag
Matrikelstruktur forslag
Etager, forslag
Boliger
Plan, oprindelig skala 1:500
Her vises to af projektets kickstartpunkter, høslætengen/parken og det aktiverende byrum med kulturfabrik og idrætscenter, der bliver etabler og trække bruger til bydelen, og samtidigt skabe en demokratisk og åben plads, som alle har lige ret til at bruge. Pladsen indholder parkeringsh
PLAN 1:2000
ret i to eksisterende og meget karakteristiske bygninger. Mellem bygningerne etableres et aktiverende byrum, der skal vÌre med til at aktivere hus/klatrevÌg, sportbane/skøjtebane, skatepark og pavillon til uformelle møder og arrangement.
0
Aktiverende byrum
Snitt, oprindelig skala 1:500
Det gamle Dunlop lager
Modelfoto, nye boliger ved park og aktiverende byrum 1:500 model
Logistikbygning ved Industrivej
Modelfoto, aktiverende byrum 1:500 model
Modelfoto, aktiverende byrum 1:500 model
Ny underføring, Glostrup station
Snit, oprindelig skala 1:500/1:1000
Jeg foreslår en ny underføring ved Glostrup station. Her er der plads for både gående og cyklister, og området nord for banen med Glostrup Rådhus og bibliotek bindes direkte sammen med den nye byudvikling og parklandskabet syd for banen.
Retten i Glostrup
Modelfoto, 1:2000 model
Banetraceet, Glostrup station
Banetraceet, Glostrup station
Modelfoto, 1:2000 model
Glosemosesøen
Det nye parklandskab og høslæteng
Snit, oprindelig skala 1:500/1:1000
Fremtide stop, Kirkebjerg Allé Vest
Kirkebjerg Allé Vest, ny bro for blød trafik
Modelfoto, 1:2000 model
T.V. Glosemosesøen, der bevares og åbnes op for alle. Når Magleå åbnes op kobles den sammen med Glosemosesøen. Kombineret med høslætengen har området nu fået et attraktivt og aktiverende landskab. T.H. Snit der viser den nye bro over Ringvej 3, der binder sammen parcelhuskvarteret med det nye lokale kickstartområde, tæt på letbanen.
KONTAKT Arkitekt MAA Ida Sofia Carolin Bergström Sommerstedgade 6 4. tv 1718 København V email: iscbergstrom(a)gmail.com Tel: +45 6192 6947