INDVARSLING: Ny interviewserie om arbejde og karriereveje for humaniora-uddannede
I en ny interviewserie taler Tingen med en række personer, som har uddannelsesbaggrund i humaniora – det kan være filosofi, sociologi, idéhistorie, litteraturvidenskab eller noget helt femte – om deres karrierevej og syn på humaniora. Ideen er at give inspiration til studerende og udvide forståelsen for, hvad mulighederne er, når man står med diplomet i hånden og skal vælge sin vej. Christian Fleckner Gravholt
HUMANIORA. Humaniora synes at være i en krise, der ved fjerndiagnose efterhånden kan konstateres at være kronisk, og det fordrer jo spørgsmålet om, hvorvidt humaniora er en terminalpatient eller en sejlivet kæmper. I hvert fald er det svært at øjne en afslutning på den verserende debat om humanioras nytte og eksistensberettigelse. Kritikken hagler ned fra mange kanter, og om end det er en smule karikeret, så er det ikke helt uden sandhed, at mangt en cand.mag. har vekslet sine mange års studier til et liv på dagpengenes nåde, eller som ’Register manager’ i Aldi – det der tidligere hed ’kassedame’. Erhvervslivets rekrutteringspersonel efterspørger kompetencer, der direkte kan omsættes fra læsepulten til glasfacadebygningernes ’hæve-sænkebords’kontorlandskaber. Meget tyder på, at en sådan anvendelighed, som springer naturligt fra teori til praksis, mest er at finde blandt ingeniører, økonomer, jurister, matematikere og blandt det kittelbærende segment hos biomedicinere, jordemødre, odontologer, fysikere, kemikere og lignende, medens det er noget sværere at godtgøre værdien af kendskab til Spinozas filosofi eller viden om tandhygiejnens idéhistorie overfor disse rekrutteringsagenter, som er arbejdsmarkedets portvogtere. 19
