Et upolitisk menneskes betragtninger af Thomas Mann Multivers, 2019 253 sider, 299 kr
Johan Falke Cederfeldt Mendes ”Et upolitisk menneskes betragtninger” er en berygtet tekst. Dens omdømme knytter sig til Thomas Manns grove adskillelse af den vestlige og den tyske ånd, hans tilslutning til en række bedagede og tidstypiske nationalkonservative holdninger samt hans generelle villighed til at lade sig medrive af den krigseufori, som fik taget i så mange tyske forfattere i 1914. Den hører til blandt de sidste tekster fra forfatterskabet, der stadig bærer præg af det, som Mann selv i essayet ”Kunstneren og samfundet” i tilbageblik kalder ”en konservativ-national og antidemokratisk stemningsperiode” i sit liv. Med dette omdømme som forventningshorisont er læsningen af værket ikke uden velkomne overraskelser. I det møder man på ingen måde Mann som en frådende voldsforherliger fikseret på den vestlige civilisations undergang. Han har under skriveprocessen nået at tage nogle dybe vejrtrækninger siden det udfarende lille essay ”Gedanken im Kriege”, som han udgav umiddelbart efter krigens begyndelse, hvori han skildrer denne som en næsten religiøs forløsning. Refleksionerne i Betragtninger er (i hovedsagen) sindrige, nuancerede og først og fremmest formidlet med det overlegne sproglige raffinement, der er karakteristisk for Manns forfatterskab generelt – og som på meget vellykket vis er gengivet på dansk af Karin Højersholt i den nylige oversættelse af værket fra forlaget Multivers. I denne sammenhæng skal det ganske vist påpeges, at oversættelsen rummer mindre end halvdelen af 37
