En ny subjektivitet
Tobias Ulrik Fogtmann
Jeg vil her forsøge at sige noget om den franske filosof Alain Badious (1937-) filosofi, med udgangspunkt i begrebet ’det Reelle’. Kort sagt kan vi sige, at det Reelle er umuligheden i enhver situation, som gælder; det Reelle disignere muligheden for et immanent brud med situationen. Det Badiouianske subjekt er det som tilkendegiver sig til det der bryder med situationen. I den forstand er mennesket som subjekt ikke givet på forhånd; et subjekt er noget der bliver, under visse omstændigheder. Det brud som subjektet tilkendegiver sig til, kalder Badiou en begivenhed. Et brud i væren Udgangspunktet for Badious ontologi er en aksiomatisk antagelse: ”Den Ene er ikke”. Det vil sige at Gud er død. For Badiou er uendelighed ikke inkarneret i den Ene, den sidste ’større end’, som lukker værens uendelighed, og bestemmer en hierarkisk disposition af væren. Uendelighed er derimod virkelighedens banale realitet; radikal uendelighed er simpelthen hvad der er. En situation er struktureringen af værens uendelige mangefold - en situation er væren præsenteret som en optælling, dvs. som en struktueret mængde af elementer under et samlet en.1 En situation kan siges at være den samlede 1 Den optælling der tæller-som-en udgør situationen, eller værens-strukturen. Badiou opererer imidlertid også med en anden optælling, som udgør værens metastruktur (det kaldes også situationens tilstand).
28 Tema: Udødelighed
