Dybets udødelighed Jakob Rosenkrands Uldall
I need to watch things die, from a good safe distance. Vicariously I live while the whole world dies. - Tool Vores dødelighed som mennesker er svær at acceptere. Man siger at nogle mennesker eksisterer evigt gennem minder om, hvad de har gjort eller sagt. Dette er ikke helt korrekt. Minderne er for det første ikke en akkurat udødeliggørelse af et minde eller en person, det bliver udvandet. Bøgerne, sangene, digtene m.m., hvor deres historier bliver fortalt er også forgængelige på deres egen måde. Navnet af den sene Heavy Metal sanger, Ronnie James Dio, jeg har tatoveret min ene arm, er lige så forgængelig som min arm - hvis ikke mere forgængelig. Vi har altså en higen efter udødeliggørelse, selvom det ikke ser ud til at vi på nogen måde formår at komme tæt på et resultat, vi kunne være tilfredse med. Dog er der et dyr, der har mestret kunsten at blive udødeliggjort. Dette dyr hedder Vampyroteuthis Infernalis, eller vampyrblæksprutten fra helvede. Dette er virkelig vampyrblæksprutten fra helvede, en google-søgning burde i hvert fald bekræfte et slægtskab til underverdenen. Denne blæksprutte har et utrolig kompliceret biologisk ophav. Den er desuden et mysterium for mange, der har studeret den, da den evolutionært har haft en mærkværdig historie. Den er et af de få dyr, udover mennesket, der har muligheden for at lyve, bedrage og være intentionelt ondskabsfulde (Flusser, 99:2019). Da den lever i et dyb, der er utilgængeligt for de fleste mennesker, kunne den eksistere langt ude i rummet, 36
Tema: Udødelighed
