En aktivistisk tankestrøm Nadri Abdi
Aktivisme, demonstrationer og strejker i Danmarkshistorien, vidner om at en stor del af den danske arv er muligheden for at være ’civilt ulydig’, i form af de redskaber som demonstrationer og strejker er. Muligheden for at strejke eller demonstrere er en folkeret. Ytringsfriheden samt forsamlingsfriheden er nogle af grundstenene i et demokratisk land som Danmark. Næsten i ordets betydning démos (folke) krátos (styre) kan man fornemme friheden til netop at protestere, hvis de folkevalgte begynder at afspejle andet end folkets værdier. Ordet er fuldstændigt. Det beskriver, hvem der har magten og suveræniteten i samfundet. Den bogstavelige ide om demokrati er netop den samme idé, som jeg, som borger, i det 21. århundrede sidder med og, som essentielt var ånden, da det blev udformet i det gamle Grækenland. Især det repræsentative demokrati, som vi har i Danmark, bærer endnu tydeligere løftet om at værdierne og lovene er en afspejling og er repræsentative af folkets. Folkets vilje er derved lov, så utilfredshed i form af demonstrationer, strejker og aktivisme er noget som der følger med i et reelt frit land. Når man slår ”aktivisme” op på nettet og finder Gyldendals store danske står der ”aktivisme, lære, der betoner værdien af beslutsomhed og praktisk handling frem for et mere teoretisk forhold til virkeligheden”. Aktivisme har især præget en række revolutionære politiske bevægelser af fx marxistisk, anarkistisk og fascistisk art. Hos Nietzsche og i den moderne eksistensfilosofi har aktivismen fået en mere filosofisk udformning uden tilknytning til noget bestemt politisk program. » En aktivistisk tankestrøm 49
