Tingen Udødelighed

Page 56

Spørgsmål til Mikkel Thorup

Mikkel Thorup er nyudnænvt professor i idéhistorie. I denne udgave af Tingen har studerende haft mulighed for at stille Mikkel Thorup spørgsmål. De fagkritiske an(t)onymer: Til rette vedkommende, Vi gratulerer den effektive indstilling af slaphedens og splittelsens epoke på idehistorie. Fikseringen på individualistiske interesser og præstationer er endegyldigt forbi. Det konfirmerede dannelsesideal for idehistorie er ophørt: Væk er planløsheden og vilkårligheden, eradikeret er ligegyldigheden overfor fagets eksistensberettigelse og faglige muligheder, og forhindret er den sværmeriske selvoptagethed overfor egne, mere eller mindre tilfældigt valgte og i hvert fald aldrig alment legitimerede studieemner. Hvor pensum hidtil i babylonisk forvirring og supermarkedsstil har gennemgået alt mellem himmel og jord indenfor idébranchen, er der nu en klar bevidsthed om, hvad idehistorie egentlig er og hvordan idehistorie egentlig kan eller skal drives. Kort sagt, idehistorie er ikke længere et tilholdssted for sværmere, fantaster og speculantes. Vores forsigtige, men ikke desto mindre nødvendige, spørgsmål, er i forlængelse heraf, hvordan det fremover skal sikres, at undervisningen på instituttet er sag-, og ikke personorienteret, og hvordan kriterierne for hvad der tilbydes de studerende skal hentes i fagets objektive, ikke subjektive muligheder. 56 Idéhistorie


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.