Avantgardemanifester af Mikkel Bolt KLIM, 2019 478 sider, 350 kr
Simon Obirek Berg
Det tyvende århundrede var en tidsperiode, hvor alt var i konstant acceleration. Historien drønede af sted, og overhalede sig selv indenom flere gange. Kulturproduktionen på denne tid nåede uanede højder. Det var århundredet, der begyndte med jazzen, slog en krølle om punken og løjede af med den tunge grunge. Det var århundredet, hvor filmen bed sig fast som det mest afgørende og udbredte kunstmedium, og hvor både romanen og forfatteren måtte lade livet i overgangen fra modernismen til postmodernismen. Det var også århundredet, hvor vores gængse rum- og tidskategorier måtte give efter for mobiltelefonens og internettets forvitringer. Det var nok også derfor grunge ikke kunne komme på noget andet tidspunkt end den gjorde. Hvor det tyvende århundrede havde fart på, så oplever vi en helt anden stilstand i det enogtyvende. Der er ikke engang tale om en decideret deceleration, men snarere en ubrydelig inerti. Det nyeste i musikken er ikke en fremadstormende genre, der har afløst en anden, men snarere kommercialiseringen af det, der tidligere var uafhængigt. Stilarter skiftes til at være på mode, men det er de samme der altid har været i brug. Øjeblikket strækkes til et uendeligt nu, og det ses, at det radikale nye forblev i det tyvende århundrede. Mikkel Bolt har begået en bog, der kan siges at være det hauntologiske objekt par excellence. Avantgardemanifester (2019) står som et minde om de fremtider, Avantgardemanifester af Mikkel Bolt 83
