Offentlighed og kontingens: Rorty og Rancière om demokrati af Tobias Ulrik Fogtmann Nielsen
Richard Rortys og Jacques Rancières teorier om offentligheden – hvad vi bredt kan forstå som det almene, det der ikke angår privatlivet, eller der hvor det politiske foregår – lægger begge vægt på anfægtelsen af etablerede kriterier for hvad offentligheden er, kan og inkluderer. Et ofte gentaget diktum om demokrati, der har ligheder med begge teoretikeres positioner, er, at demokrati aldrig kan være et system eller et regime (fx Deweys ”democracy is a way of life”). Heraf følger at demokrati ikke alene kan være et spørgsmål om politisk repræsentation i demokratiske institutioner – for det demokratiske i institutionerne består ikke i institutionerne. Vi finder et lignende udgangspunkt i teorien om deliberativt demokrati; demokrati består i deliberativt opstået konsensus mellem samfundsdele, ikke i stemmer der repræsenterer befolkningen. Jeg vil her argumentere for at Rortys politiske filosofi, som den findes i Contingency, Irony, and Solidarity (herefter CIS) og Objectivity, Relativism and Truth, forudsætter en forståelse af demokrati som repræsentation, på trods af at Rortys teorier om demokrati kan læses som anti-repræsentative. Med Rancière vil jeg diskutere Rortys teorier om demokrati, samt forsøge at formulerer et korrektiv til Rortys forståelse af demokratiske institutioner. Dette korrektiv vil bestå i en diskussion af hhv. Rortys og Rancières ideer om ændringer i offentligheden – hvad disse ændringer består i, hvordan de tilvejebringes, samt deres relation til demokrati. Jeg vil forsøge at vise at demokrati for Rorty og Rancière ikke kan indbefattes af et sæt af principper, men at demokrati nærmere bør forstås som en praksis jeg vil betegne fælles logos. Fælles logos betegner skabelsen af nye kriterier for hvad der kan forstås som offentligt – hvordan kriterier, der ikke kan udledes af etablerede kriterier, opstår. Jeg vil argumentere for, at demokrati ikke er et sæt af principper for 15
